Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 711-714
Nummer: 1138

Om Torveordningen.

Kiøbenhavns magistrat.

F. 4. Vor bevaagenhed tilforn. Udi anledning af een til os fra os elskelig Hans Himmerich etc. indkommen allerunderdanigst memorial af 5te februarii nestafvigt samt eders derom etc. angaaende den ved torvene udi bemelte vores etc. Kiøbenhavn imod allernaadigst udgangne forordninger indsnegne u-orden at faa remederet give vi

VIII s.711

eder hermed etc., at vi med de os derom allerunderdanigst forestilte fem poster allernaadigst ville at skal paa efterfølgende maade forholdes.

1. Betreffende den første post om det saa kaldet Nye torv, som i nogle aar paa torvedagene har været opfylt med de ledige Amager vogne, hvorpaa vedkommende deris frugter og vare fra Amager land lader indføre, da ville vi allernaadigst, at samme torv skal for eendeel herefter indrømmes til torve siddere, som handler med gamle klæder, reeb, gammel jern og andre slags vahre, hvilke saavel bonden som jndbyggerne har fornøden og kiøber. Til hvilken ende alle fornævnte ledige Amager vogne skal fra Nye torv vorde forflyttet, og Amagerne med deris ledige vogne at holde paa i den stæd udviises een visz distance paa Vandkonst torvet og den derfra ud til volden gaaende gade, Løngang strædet kaldet, hvor saavel disse Amager vogne som og endeel af de bønder vogne, der ligeledes torvedagene med torv, kul og brendeveed læszeviis indkommer, skal holde indtil de haver soldt. Og saa fremt fleere læs af fornævnte poster maatte komme til staden, end paa Vandkunst torvet tillige med de ledige Amager vogne paa engang kunde faa rum, saa anviises dem stæd ved Nørre port paa det saakaldede lidet torv, hvor der skal findes leilighed, at de kand holde og deris vahre forhandle.

2det. Angaaende det saa kaldede Gammel torv da som samme torv af begyndelsen er indrettet til et axel torv, hvor bonden og landmanden bør falholde de vahre af korn, erter og deslige, som til vogns til staden føris, saa endskiøndt sig den u-orden skal have indsnegen, at eendeel har taget sig der u-tilladelig stade med andre vahre, hvorved saavel hindres den almindelige fart over torvet som bonden betages rom at falholde sine vahre, ville vi dog allernaadigst, at samme torv alleene bør og skal forblive et axel torv efter forrige derom giorte anordning, og alle nu derpaa befindende torve siddere at skal til den ende forflyttes derfra og igien udviises stader paa Ny torv, hvor de ledige Amager vogne hid indtil haver holdt.

3die. Amagertorv angaaende, da lader vi det allernaadigst forblive derved, at samme torv efter den kongelig allernaadigste forordning af 28de iulii 1684 skal alleene bruges til at falholde alle slags frugter og hauge gevexter, som af urtegaardsmænd og Amagerne indføris, saa og smør, flæsk, ost, erter og gryn med meere, som udhøkres. Og angaaende den mislighed og u-orden, som ved dette torv tvert imod forbemelte derom allernaadigst udgangne forordning er indløben, i det at adskillige bønder og land mænd, som indfører

VIII s.712

de feede vahre samt gryn, ender og gies til vogns, haver i nogle aar i stæden for at sidde dermed paa visze stæder paa torvet som rette torvsiddere ladet deris vogne blive holdendes fra morgen til aften med varene paa paa torvet og af vognene udhøkret vahrene, hvorved baade den almindelige kiørsel saavelsom gaaende folk meget er bleven hindret, da ville vi allernaadigst, at samme u-orden herefter skal aldeeles være afskaffet, og alle de bønder og landmænd, som med saadanne slags feede vahre, erter og gryn til staden indkommer og som høkere udselger samme vahre af deris vogne, skal igien vorde anviiste een vis plads paa Nye torv, hvor de udi een linie udtil gaden dermed kunde holde. Derimod skal de Amager koner, som nu ingen stade paa Amager torv haver, men med deris urter og vahre tvert imod vores om politiens administration allernaadigst udgangne forordning dens 6te capit. 2den art. haver siddet udi Høybro strædet, og hvorfra de nu skal vige at sidde i, anviises gode og beqvemme pladser paa bemelte Amager torv. Hvad sig ellers de der paa Amager torv staaende hosze kræmmeres der havende boeder i særdeeleshed angaar, da som det fra gammel tiid har været baade tilladt og maneer, at eierne af de paa Amager torv beliggende gaarde og huuse har haft frihed til selv at disponere over deris gaarders fortouger, givet og forundt tilladelse til dem der at sidde, som de har fundet for got, og accorderit derom med vedkommende, som de best har kundet, og de siddende ingen tiid noget af de stader til staden har svaret, saa lader vi det og derved allernaadigst forblive, saalenge vedkommende ikke overgaar det fortoug, de har tilladelse at staa paa, eller setter deris boeder over rendesteenene, som gaa imellem torvene og fortougene, og bevilge vi allernaadigst saaledes, at hose kræmmerne maa paa de stæder, de nu staar, fremdeeles have deris stader.

4de. Angaaende de, som sidder udi Tugthuus porten og Hellig-Geistes stræde med salt og blødt-fisk, da som forberørte om torvene allernaadigst udgangne forordning befaler, at disze vahre skal selges paa Graabrødre torv, hvor dertil ogsaa skal være rum, saa lader vi det ved samme forordning allernaadigst forblive, og vorder vedkommende til den ende der stader anviiste. Og endelig for det

5te. Angaaende stade pengene, da ville vi allernaadigst, at alle de personer, som paa begiering paa de forordnede stæder bliver anviiste stader at sidde og selge deris vahre paa, skal fremdeeles som hidindtil af samme deris stader betale stade penge til staden, men de, som sidder paa visze huuses og gaarders fortouger og ikke

VIII s.713

har stader paa torvet, de svare deris afgift til eiendommenis proprietarier og kand ikke vedkomme staden.

Og haver j denne vores allernaadigste anordning til alle vedkommendes efterretning strax at lade publicere og saa eder selv, for saaviit samme eder etc., saasom vi og heraf haver givet vores politiemester Hans Himmerich communication, at hand sig ligeledes derefter, for saaviit ham etc. Befalendes etc. Fredensborg slot den 19 maji anno 1727.

Sæl. Tegn. LXV. 567-69.

VIII s.714