Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 716-717
Nummer: 1144

Om Trinitatis Kirkeskole.

F. 4. etc. confirmation etc.

Allerunderdanigste fundatz til Trinitatis kirkes fattige skole til allernaadigst confirmation her allerunderdanigst indsendes.

1. Skolen skal være beliggende det allernærmeste mueligt kand være ved Trinitatis kirke, paa det skole-børnene ey ved alt for lang gang til bøn i kirken at holde fra deres underviisning skal forhindres, og saa fremt den rette skole ey strax skulle blive bygt, leies i midlertid et beqvemt huus ved samme kirke.

2. Een af professoribus consistorialibus ved universitetet her i Kiøbenhavn, som af samtlig collegio consistoriali er constitueret patronus til Trinitatis kirke, skal tillige med sognepræsten til kirken være skolens inspecteurer og forstandere og hver af dem have en igiennem dragen, af consistorio og sognepræsten forseglet bog, hvor udi indføres skolens fundatz samt capitaler, som den nu haver eller her efter bekommendes vorder, hvorledes de aarligen af consistorio udsettes, og hvad jndkomst skolen der af eller i andre maader aarligen bekommer.

3. Alle skolens capitaler, som den nu haver eller her efter bekommendes vorder, skal rector og professores ved det kongelig universitet lige som kirkens andre midler forvalte og forestaae og dem paa visze stæder forsvarligen udsette, at skolen der af i rette tider kand have sin aarlig rente, og i det øvrige med dem omgaaes, som de agter at svare.

4. Alle fattige og u-formuende borger børn af Trinitatis sogn skal i denne skole uden betaling underviises i deris børne lærdom,

VIII s.716

regne og skriver konsten. Og naar skolen ved Guds velsignelse og got folkes christelige gavmildhed kommer til midler, skal de aller fattigste med nødtørftig klæde og brød forsiunes.

5. Til at underviise ungdommen i deris christendom, skriven og regnen skal den af consistorio beskikkede professor tillige med sognepræsten til kirken beskikke een beqvæm, skikkelig og vellærd attestatum theologiæ studiosum, som, medens hand dette skole embede vel forestaar, skal nyde til aarlig løn hundrede rixdaler courant klingende mynt samt fri huus værelse og til lys og brænde i skolen 20 rdr. og efter 5 aars troe tieniste til præste-kald befordres.

6. Samme skolemester skal dagligen underviise de børn i skolen, som sognepræsten med sit vidnesbyrd hannem tilsender, og skal skolemesteren altid paa skolens bekostning holde en bog med hvert barns navn udi med rigtig opskrift, hvad det vidste af sin christendom, da det kom i skolen, at sogne præsten (eller medtieneren i sogne præstens forfald), som maanetlig een eller toe gange gaar udi skolen og overhører børnene, kand des bedre eragte hvert barns forfremmelse i sin underviisning.

7. Tvende gange om ugen skal ungdommen offentlig i kirken overhøres og underviises, nemlig om søndagen fra eet til toe slæt af skolemesteren, som da lydelig skal catechisere, paa det at hvad eenfoldige Guds børen af tienneste og haandverks folk, som maatte til samme tiid indfinde sig, kunde til oplysning i deris christendom der af opbygges, og om tiisdagen fra 9 til 10 slæt af sogne-præsten eller capellanen.

8. Naar skolebørnene ere saa vel underviiste, at de af sognepræsten kiendes dygtige, skal de settis til manufacturer, konster, haandverk og handel, som de har lyst til, eller og recommenderes til directeurerne for compagnierne at fare til søes. Skulde nogen iblant dem findes, som haver særdeeles nemme og lyst til boglige konster, da skal de befordres til Vor Frue latinske skole. Dog maa ingen under 10 aar forløves af skolen og ingen over 14 aar have tilhold til skolen, men da til ærlige konster, haandverker og tiennister henskikkes. Og skulle nogen af dem, som slig underviisning og almisze nydt haver, ved Guds naades hielp i fremtiden komme til midler og formue, bør de igien efter evne og formue skolen til taknemmelighed og erkiendelse at betenke. Kiøbenhavn den 26de maji anno 1727. M. Anchersen.

Da ville vi bemelte fundatz etc. confirmere og stadfæste. Forbydendes etc. Friderichsborg den 16 iunii 1727.

Sæl. Reg. LII. 717-19.

VIII s.717