|
og siden af klokkeren eftermaales. Saa skulle og klokkerne og
graverne til kirkerne hver løverdag indlevere til kirke-værgerne, som
hermed efter loven har indseende, en rigtig fortegnelse paa alle de
grave, som den uge ere kastede, hvilken skal være beædiget af dem, at
de selv have maalet samme grave og befundet dem saa dybt kastede, som
denne vor allernaadigste forordning tilholder. Findes siden saadanne
grave ej at være af den dybhed, skulle ej alleene klokkerne og
graverne settes fra deris bestillinger, men end og som meenædere
straffes uden al naade efter loven.
3. Skulle og til een kirke een mand betiene baade gravers og
klokkers embede, da vilde vi, at i fald hand ej begge bestillinger
forsvarligen kand opvarte, hand da selv skal betiene graver-embedet,
hvilket hand ingenlunde ved nogen anden maa lade forsyne, men
saalenge denne smitsomme syge varer, maa hand holde en fuldmægtig til
klokker-embedet. Dog skal det være ham tilladt sig graver-embedet at
fra sige, det da kirkernes forsvar med en dygtig person strax skulde
forsyne.
4. Jngen graver maa lade eet liig af graven optage for at grave
graven dybere til at nedsette fleere, under 20 rigsdalers straf til
sundheds commissionens casse for hvert liig, som saaledes optages.
Hermed skulde og klokkerne have jndseende, og om de ej de optagne liig
strax for sundheds commissionen angive, skulde de ligeledes for hvert
liig betale 20 rdr. til sundheds commissionens casse.
5. Jngen grav maa paa nogen kirke-gaard natten over staae aaben,
ej heller kand det tillades, at paa kirke-gaardene graves store
grave og lades aabne, indtil de med liig fyldes, men saa snart liigene
nedsettes, skal de med jord 2 alne høit bedekkes. Befindes dette
herefter paa nogen kirke-gaard anderledes, da skulde klokkerne og
graverne første gang for hver aaben grav eller kule betale 40 rdr.,
anden gang uden ald naade settes fra deres bestillinger.
6. Klokkerne og graverne skulle drage omsorg, at portene og
dørrene paa alle indhegnede urte- eller kirke-gaarde her i staden
strax, naar ligene ere begravne, tillukkes, paa det gemene folk ei
skulde gaa ind og sette sig paa gravene.
7. Paa det og den u-lykke, som maatte reise sig af de hid indtil i
urte- og kirke-gaardene ej dybt nok nedsatte liig, kand saavit
mueligt forebygges, ville vi allernaadigst, at paa alle urte- og
kirke-gaardene her i staden saa meget jord u-fortøvet skal indføres,
som kand vere nok saaledes at bedekke gravene, at alle liig ere i det
mindste med 2 alne vel sammenbanket jord skiulte, hvilken jord skal
|
VIII s.200
|