Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 205-208
Nummer: 287

Om Stadens Forsyning.

F. 4. giøre alle vitterligt, at vi til sikkerhed for alle og enhver, som sig i denne svage tid ville paatage og understaa noget saavel af alle slags korn og fæde vahre som af brendeved og andet deslige til voris etc. Kiøbenhavn til lands og vands at hidføre, allernaadigst have for got befunden efterskrevne anordning at giøre, nemlig:

1. Paa det ingen, som fra landet her udi Sielland haver noget til torvet at føre her til staden, skal undsee sig for der med hid at komme, saa skal torvet her efter, saalenge denne svage tiid paa staar, holdes uden for Nørre port paa tvende stæder, nemlig paa det første stæd, som kaldes printz Carls enge hauge, hvor alle slags korn-vare, erter og gryn samt alle slags fetallie af saltet, røgede og tørre vahre skal fal holdes; dernest paa det andet stæd, som er strax bag ved accise boden, hvor alt levendes qvæg, stort og smaat, kul og brendeved, høe, halm og strøelse, riise-koste, tønde baand, alle slags eege tømmer og deslige skal til fals henføres. Hvilke begge stæder med et sært tegn af en pæl med et malet bret til et kiende merke til alles efterretning skal betegnes.

2. Paa samme torve skal og til bondens nytte, som til torvet kommer, udi hytter, boder eller telte falholdes salt, homle, jern, staal, tiere, bæg, høe-leer, skiære-knive, saltet og tør fisk og deslige grove vahre, som bonden igien til sin fornødenhed kand bekomme. Men hør og hamp og alle slags ulden og linned vahre, langt mindre noget af gang eller senge klæder maa under høyeste straf der ikke falholdes eller selges,

3. De, som agte noget til vands udi staden at indføre, skal ey have fornøden dermed inden for bommen at indlegge, men dem

VIII s.205

skal være tilladt deris skibe og fartøy ved en sær der til anordnet broe uden for bommen at anlegge, og naar de deris told eller accise til vores toldbetiente, som sig derved skal lade finde, efter foregaaende angivelse haver clareret, og dermed efter voris allernaadigste told rulle er bleven omgaaet, da maa de deris ladning til alle og eenhver, som det forlanger, enten udi stort eller smaat udselge, saaledes som de med dennem der om best kand foreenes. Dog maa de ey efter vores allernaadigste udgangne forordning af dato den 21 julii udi de første otte dage udselge noget til høckere, hvor om de af den til forordnede politie betienter skal blive advaret og underrettet.

4. En hver ankommende skipper skal strax, naar hand for tolden og accisen haver klar giort, overlevere til den forordnede politie betiente en rigtig fortegnelse paa all sin ladning og derhos sætte den nøyeste priis, som hand vil selge varene for, hvad heller nogen vil kiøbe dem udi store eller smaa partier, hvilken fortegnelse igien af politie betienten skal opslaaes paa broen, hvor hand anlegger, saa og paa Raadhuset, Børsen, desligeste ved Høybroe, Holmens broe og Christianshavns broe til alles efterretning, hvor efter enhver self siden paa broen med skipperen kand accordere og aftinge, hvad hand derfore skal have, og siden lade det enten ved vogne til lands eller og ved baade eller pramme til vands udi staden indføre.

5. Og paa det de fremmede ankommende ej skal drage nogen undseelse for at handle og tale med nogen af stadens jndbyggere, da skal bemelte broe, ved hvilken de anlegger, med et stakket værk være af deelt, saa at den eene med den anden uden frygt og fare om priszen kand aftale og ey komme hin anden nærmere, end de self ville. Dernest skal udi samme stakket værk være en tromle med et kar fuld med vand, hvorudi de betingede penge kand legges, som varene skal betales med, og der af igien af den selgende kand optages og tælles. Og paa det ingen bedrageri med saadanne penges ud- eller indtælling skal skee, skal alle tider en af politie-betienterne staa inden for stakket-verket og have tilsyn med pengenes udtælling, førend de kastes udi vandet, og førend trommelen om vries til den, som dennem skal annamme.

6. Med de vahre, som skal vrages, skal saaledes omgaaes. Stadens vragere skal med en pram udlegge til det skiberom, som ankommer, og sig derved fast giøre, til hvilken ende tovene, som udi skibet skal indkastes, først skal kastes udi søen og vel igiennem vædes, førend de maa kastes om borde og af skibs folkene antages, og maa hverken hand eller hans folk til fordriste sig at træde paa det an-

VIII s.206

kommende skiberom eller fartøy, hvilket skibsfolkene maa have forlov til at afværge, saa at, om hannem nogen skade derved vederfares, maa hand sig det self tilskrive. Naar vrageren saaledes er fast giort, skal skibsfolkene hidtze alt hvis, som skal vrages, over bord udi prammen, og derefter skal udi skipperens og hans folkes paasyn handteres og vrages paa den maade, som forordningen af 1683 d. 5 maji allernaadigst tilholder.

7. Med styrte goeds, som skal maales, skal saaledes omgaaes. Prammen og fartøyerne, hvor udi saadant goeds skal indstyrtes og afhendtes, skal paa samme maade, som i næst foregaaende articul meldet er, anlegge og sig fast giøre ved det ankommende skiberom og fartøy, hvor udj maalleren og hans folk sig, ligesom før er meldet om vragerne, skal forholdes. Og naar prammen er giort fast, skal den ankommende skipper og skibs folk udkaste sit portsegel, som skal fæstes imellem skibet og prammen, saa at intet der af udi søen kand eller maa falde. Der efter lader maaleren stadens tønde ophidse udi skiberommet, som da skibsfolkene saa forsvarligen skal fylde og stryge og saaledes fyldt, det varligste skee kand, udi prammen overhidse og sencke. Befindes maalet da af maaleren at være u-paaklagelig og ret, annammer hand det og lader det i prammen udstyrte, men finder hand det ey forsvarligt, da skal hand lade tønden med godset strax udi skiberommet igien ophidse, at det forsvarligen bliver fyldt, saa at det kand staa sit maal. I det øvrige forholdes det med maalingen i allemaader, som forordningen af 5 maji 1683 allernaadigst befaler.

8. De vahre, som skal veyes, og som ey med smaa vegt kand veyes og ere over fire lisPd., skal iligemaade af de ankommende skibe udhidses udi en pram eller fartøy, som paa forige maade skal være fast giort, og derfra henføres til en ved broen anordnet hytte, hvor udi stadens vægt skal henge, og der af stads veyeren og hans folk veyes, da dermed skal omgaaes efter forhen allernaadigst ommeldte forordning. Men hvad som er fire lispund og der under, maa en hver købende selv bringe bismer vægt med sig til at veye, naar det skeer udi skipperens overværelse, saa at der af ingen strid og u-eenighed kommer.

9. Brendeveden, som ankommer, skal kastes eller ophidses over borde udi en pram, som iligemaade, som før er meldt, ved skiberommet skal være fast giort og fortøyret, og der udi skippernes og deris folkes paasyn udi favne settes og siden henføres, hvor det skal henbringes.

VIII s.207

10. Haver de ankommende skippere noget at klage over told- eller politie-betienterne, maalere, veyere, vragere eller favnsættere for deris forurettelse og de andre have noget at klage over skipperne, da skal den klagende angive sit klagemaal for den commission, som vi allernaadigst haver befalet dagligen at skal være tilstæde ved broen og skal bestaa af en af voris tilforordnede udi kammer-collegio, een af voris politie- og commerce-collegio, en af magistraten og en af de 32 mænd, som skulle saavel paa alle saadanne klagemaale og tvistigheder strax kiende og dømme som og de skyldige sætte til rætte og tilbørligen lade afstraffe. Skulle nogen finde sig fornermet med saadan deris afsigt, og sagens hovedstoel, bøder eller andet er sex og tredsinds tiuge lod sølf eller des verdie, eller og straffen kand angaa nogens embede, fred, ære eller lempe, da skal udi cancelliet tilstædis stefning udj sagen til voris høyeste ret og der siden paa dømmis.

11. Hvilke skippere, som sig efter denne voris anordning i alle maader efterrettelig holde og ey vofver sig videre, end her allernaadigst anordnet er, skal, naar hand igien vil hiem-reise, uden betaling og ophold meddeeles af sundheds commissionen her udi staden et pasz, hvor efter hand, naar hand hiemkommer, skal være fri for at holde nogen qvarantaine eller lide nogen hinder eller ophold fra sit huus, handel eller næring, hvorhen hand sig udj voris riger og lande vil begive.

Hvor effter alle og enhver etc. Og byde vi hermed og befale vore grever og friherrer, stifftsbefalingszmænd, ambtmænd, præsidenter, borgemestere og raad, fogder og alle andre, som denne etc., at de den paa behørige stæder etc. Givet etc. Jægersborg d. 12 septembris 1711.

Sæl. Reg. XLVI. 308-13.

VIII s.208