|
af borgerskabet paa deris vagt af sygdomme ere blevne antændt og,
naar de derfra ere kiemkomne, hastig ved døden afgangne, og nu for os
er giort efterskrevne forslag, hvorved formeenes, at borgerskabets
vagtholden i denne svage tid kunde ophøre og soldaterne dermed ei
være for meget betyngede og dog den publiqve sikkerhed blive i agt
tagen, nemlig:
1. At citadellet Friderichshavns reenselse blev med ald flid
befordret og de forehavende baraqver for saa mange af militien, som
ei i citadellet kand indlegges, bygte ved verkerne for Vester og
Nørre porte.
2. At ei fleere poster med soldater vagt bleve besatte, end
toldboden saa vel som Nørre-, Vester- og Christianshavns porte samt
Rosenborg bolverk i stæden for Øster port, hvorfra kunde udstilles
poster til Øster port, og slots vagten som en hovet vagt at
continuere, og derimod at ophøre hovet vagten, Graabrødre torve vagt,
Charlottenborg, Amalienborg, Nyeboders vagt, Stokhusets, Kiøbenhavns
og Christianshavns Kalleboeder, de tre vagter paa Nye verk saa lenge,
indtil vinteren tiltager, saa og Bremmerholms og flodens vagter med
baadsmænd besættes.
3. Paa det og at militien kunde næst Guds bistand være desto
mindre fare for denne giengse smitsom sygdom undergiven, at da
castellets baraquer bleve efter voris den 1 augusti sidst forleden
allernaadigst udgangne forordning reensede og andre udi castellet
boende familier, som haver haft syge eller døde, under eeds pligt
tilholdne at reense deris værelser, meubler og klæder, og dernest de
andre nødige baraquer bleve paa udværkerne bygte, thi om nogen allarm
i byen paakom enten formedelst jldsvaade eller andet, saa kunde
soldaterne fra udverkerne og citadellet have deris sammel pladtzer i
staden til tumult at forekomme, og naar derhos corps de garderne
efter ovenbemelte voris allernaadigste forordning af den 1 augusti
bleve tilbørligen reensede, røgede, toede og kalkede, og tillige
med holdet derover, at militien ei i staden omløb, men efter vagts
afløsning strax begav sig til citadellet og baraquerne uden for
staden, og derhos var regleret, at saa snart nogen fik anstød af
sygdom, den da enten til lazaretterne eller krigs hospitalet
henføres, og endelig at officererne bleve befalet ei at tillade nogen
soldat at gaa hiem til sine paarørende i landet, meget mindre deris
børn eller qvinder, som der er klaget over, at løbe om i landet med
klæder og bylter, hvilke formeenes, at de imod ald forbud af staden
skal have ud practiceret eller sig fra lazarettet tilsneget, saa er
hermed voris etc., at du derom
|
VIII s.214
|
