|
Om tyrkiske Fanger i Arresthuset.
Johan Bertram Ernst, iustitz raad og politiemester.
F. 4. Vor bevaagenhed tilforn. Paa dit til os af den 19 octobris
sidstafvigt indkommen allerunderdanigste forslag anlangende den i
arresthuset her i voris etc. Kiøbenhavn værende Tyrkeske capitain og
præst allernaadigst at maatte tillades med voris pas at reise til
Constantinopel, medens de endnu havde penge til at reise med, dog at
de efter egen tilbydelse først paa alchoranen efter den hos Tyrkerne
sædvaanlig maade skulle af legge deris eed, at de om mueligt inden
aar og dag eller i det høyeste inden tu aars forløb vilde i deris
sted hidforskaffe fra Tyrkiet tvende eller 4re af voris sammesteds
sig befindende fangne undersaatter og i mangel af dem da af den
protestantiske confession samt derforuden bemøye sig at faa deris
camerater udvexlede, med videre fornevnte din allerunderdanigste
propositions indhold, give vi dig hermed allernaadigst til svar, at
forbemelte præst kunde løslades og hand efter dit forslag reise bort,
som da ved sin adkomst der kunde mage det saa, at der saa mange
christne esclaver igien kunde blive løsgivne. Mens hvad sig
capitainen anbelanger, da ville vi, at hand her tilbage forbliver,
paa det deris rançon desto snarere kunde vorde befordret. Dog haver
du præsten at tilholde, at hand, førend hand bort reiser, ved
alcoranen lover inden en vis tid sig her igien at indfinde, og i fald
at hand ey kom, da de andre derfor at skulle lide. Derefter etc.
Hafniæ d. 6 novembris anno 1713.
Sæl. Tegn. LIX. 389-90.
|
VIII s.302
|
