|
Om Indpas i Vognmandslavets Næring.
Kiøbenhavns magistrat.
F. 4. Vor bevaagenhed tilforn. Saa som en deel af vognmændene i
voris etc. Kiøbenhavn paa vognmands laugets vegne sammesteds for os
allerunderdanigst klageligen har andraget, hvorledes deris laug tid
efter anden formedelst dend indpas, dem af bryggere, bagere,
bleegemænd, haugemænd og andre, som holder heste og vogne, tvert imod
de dem allernaadigst forundte laugs articler tilføjes, gandske skal
svekkes og forarmes, foruden at en deel, naar de haver samlet nogle
faa penge tilsammen, skal practicere sig ind i deris laug, laane og
borge sig frem og kand dog ey derved komme afsted med at befordre saa
vel voris som byens og fremmedes reiser, lauget til ruin og
undergang, saa er voris etc., at j herefter nøye examinerer og med
dem, som i vognmands lauget tages, indseende haver, at ingen
admitteres, som ei med saa mange dygtige heste og vogne, som ere
deris egne, findes saaledes forsynede, at de baade kunde have nok til
at giøre de dennem tilfaldende reiser med, saa og derforuden til de
gadevogne, som i staden maa holdes, desligeste at de ikke med saadan
gield ere behæftede, at deris vogne, kort efter at de ere komne udi
lauget, dem af deris creditorer skulle fratages. Dermed etc. Hafniæ
d. 10 iulii anno 1714.
Sæl. Tegn. LIX. 671-72.
|
VIII s.325
|
