|
kiende, hvilken øvrighed og derved i sin rettighed intet skal
afgaa, ikke udi deres skifte-forretninger skal melde om, hvo der skal
være børnenes formyndere, og ellers ville formeene, at de ey enten
med magistraten eller over formynderne skal have at bestille,
paastaaende i saa maade icke at være pligtige til for børnenes
tilfaldende arv at giøre forsickring, da paa det de umyndiges midler
kunde være i sickerhed, finde vi ved denne vores allernaadigste
forordning for ret og billigt, at omendskiønt en eller anden kand
have erholdet vores allernaadigste tilladelse at holde skifte med
samfrender, vedkommende dog skal give magistraten og over formynderne
her sammesteds fornøden rigtighed og forsickring for de umyndige
børns arvedeel, saasom deraf ellers stor urigtighed ville komme. Og
skal ellers alle og enhver af borgerskabet, som saadanne vores
allernaadigste bevillinger forhen allerunderdanigst kunde have
forhvervet, pligtige være inden tre uger efter denne vores
forordnings lovlige publication at foreviise magistraten og over
formynderne deres sluttede skifte-forretninger, under straf at
tiltales og ansees som vores mandaters modtvillige overtrædere, paa
det der af kunde erfares, hvad de umyndige udi arv kand være
tilfalden, saa og hvem værgemaalet er betroet, paa det derefter hos
vedkommende kand søges forsickring og alting saaledes udi over
formyndernes bøger vorde indført, desligeste at alle de, som
efterdags allerunderdanigst maatte søge og blive given vores
allernaadigste bevilling at skifte med sam frænder, skulle ligeleedes
være forbundne til dødsfaldet inden de udi loven foreskrevne tider
u-forbigængelig at angive, og, hvor værger behøves, dennem af
magistraten at lade beskicke samt deres sluttede skifte forretning
for magistraten og over-formynderne strax at fremviise til at indføre
i over formynder bøgerne de derefter de umyndige til faldne
arvedeele, saa fremt forbemelte vores allernaadigste bevilling skal
være dem til nogen nytte. Og i fald det skulle befindes, at den
efterlevende hosbond eller hustru, som saadan allernaadigste
bevilling kunde have bekommet, ikke i rette tide skulle ville giøre
magistraten den rigtighed om det holte skifte, som skee burde, og de
umyndige derover maatte komme noget til kort af deres arve midler, da
skal den, som saadant hafde forsømmet at angive, være skyldig til af
egne midler at ind staa og svare de u-myndige til ald den skade, som
lovligen kunde beviises dennem at være til føyet. Hvorefter alle etc.
Thi byde og befale vi hermed os elskel. præsident, borgemestere og
raad samt byefogden her udi vores etc. Kiøbenhafn, som denne vores
etc., at
|
VIII s.334
|
