Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 339-341
Nummer: 540

Om Studenternes Ligbæring.

F. 4. giøre alle vitterligt, at eftersom vi den 4 maji anno 1712 i henseende til den redebonhed og tieniste, som studenterne ved universitetet i vores etc. Kiøbenhafn med liigbæren, imidlertid contagionen her sammesteds grasserede, haver beviist og ladet kiende, da de priviligerede liig bærere sig derfra undslog, allernaadigst have bevilget, at saavel de ved bemelte universitet da værende som herefter kommende studentere maa og skal være berettiget til at bære alle de liig, hvor til de blive begierte, uden derudi af de andre societeter at hindres, da ville vi til deres ydermeere efterretning med samme liig bæren udi efterskrevne articler allernaadigst have anordnet og befalet, saasom vi og etc.

1. I steden for de efter den 12 art. udi forordningen om begravelser af 7 novembris 1682 tilforn af magistraten her i staden forordnede og af os allernaadigst priviligerede visze borgere og societeter til liig for betaling at bære, hvilke i seeniste contagion og nøds tid tvert imod beteede sig motvillige til saadan forretning, skal studenterne udi collegio regio eller saa kaldet Regentzen herefter være de, som til liigene iblant de geistlige og borgerskabet alleene skal bruges. Dog dersom nogen kand formaa saa mange af deres naboer eller venner, som fornøden giøres, uden betaling, skienkning eller spiisning det at giøre, skal dennem ikke være formeent, ey heller maa de formeene de andre studentere udi de andre collegiis, naar det af de afdødes efterladte venner undertiden begieres, omendskiønt de det for betaling giøre, langt mindre maa laugene af dennem hindres deres afdøde laugs brødre, deres hustruer, børn, svenne eller drenge at bortbære.

VIII s.339

2. De, som ere blevne overlevendes og nu ved universitetet ere tilstæde af de studentere, som udi sidste contagion lode sig betee villige de bortdødes liig at bortbære, skal være lige deelagtige i denne tieniste, uanseet de icke ere i bemelte collegio, saa fremt de ere ædrue og skickelige og ikke befatte sig med nogen borgerlig næring.

3. Dette collegium skal have en eller tu formænd, som dertil af rector og professores ved universitetet skal beskickes, og saafremt ingen udi Regentzen dertil dygtige befindes, da skal dertil tages en eller tu skickelige, ædrue og sindige studiosi, som skulle bestille og tilsige de andre, naar noget liig forefalder at henbæres, hvilke formænd skulle tilkiende give bedemændene, hvor de ere logerende, at de kand viide dennem at finde, naar liigbæren hos dennem skal bestilles.

4. Studenterne i Regentzen skal skiftes til, ligesom de ere indlagde udi deres kammere, liig at bære, saa at de, som have baaret en gang, ey maa bære anden gang, førend det er omgaaet og det igien dennem tilkommer, hvad heller de faa meget eller lidet for deres umage (thi derudi skal lycken ramme manden), og det uden nogen klammerie eller trætte, saa fremt de ey vil udvises af collegio, hvormed formanden skal have tilsyn, og saa fremt hand merker nogen saadan uorden, da give det an for præposito udi Regentzen, som sligt politie og commerce collegio skal give tilkiende, saa fremt hand icke selv kand raade bod derpaa, eller og det er saa enorme, at det med skarphed skal straffes.

5. Og som hver person maa ingenlunde tage meere end en rigsdaler for at bære, saa skal dem ikke heller maa gives mindre end tu mark, hvorudi de skal ansee fattige folkes leilighed. Icke heller maa de indtrænge sig fleere til at bære, end høit fornøden giøres, efter liigets storlighed og gangens længde. Hvor saadan fattigdom findes efter den afdøde, at der hverken kand betales klocker eller jord, skal de giøre det for intet og af christen kierlighed. Hvor liigene til kirken ages, da forholde de sig efter forommelte forordning.

6. De skulle altid holde sig skickeligen og reenligen udi klæderne saavel med linnet som uldet, saa at de selv kand have ære deraf, og at gemeene mand ei skal undsee sig for at bruge dennem. I særdeeleshed skal de bære sorte klæder og bruge lange kapper. Og maa ingen udi saadan liigfærd findes drukken under straf første gang, at omgangen skal gaa ham forbi engang; findes hand saaleedes anden gang, da gaar det ham forbi tre gange; og tredie gang skal hand forviises af Regentzen. Saavel med denne som ald anden uskickelig-

VIII s.340

hed skal formanden, som altid skal være tilstede, have skarp indseende, og skal hand afviise den, som drukken findes, fra liiget, og tage en anden i hans sted igien, som følger i neste kammer. Saa skal formanden og strax angive ald saadan forseelse og u-skiekelighed baade for præposito og politie retten, at det icke gaar ustraffet bort.

7. J det øvrige skal de giøre sig forbemelte 12 art. udi forordningen om begravelser af den 7 novembris anno 1682 velbekiendt og sig den saavelsom og, hvis herefter udi deslige tilfælde kand vorde anordnet og paabudet, i alle maader holde sig efterretlig, saaviit dennem kand vedkomme. Og skal de herefter, saaviit denne deres forretning angaar, være politie retten saavelsom politiemesteren efter vores derom af den 6te aprilis sidstforleeden udgangne aller-naadigste befaling undergiven, saa at, om nogen studenter, saaviit denne forretning angaar, skulle ansees til straf eller bøder, som politiemesteren efter politie forordningen ellers alleene burde decidere udi, skal ham i saa fald een af professorerne adjungeris, og om det var straf eller bøder af højere importance, da tu af professorerne, som tillige med tvende af politie collegio derudi skal kiende og dømme. Men skeer dennem af nogen udi denne deres forretning indpas, skal de klage det for politie retten, hvor dennem ret skal vederfares.

Hvorefter samtlige vedkommende etc. Givet etc. Hafniæ den 21 decembris 1714.

Sæl. Reg. XLVII. 544-47.

VIII s.341