Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 368-371
Nummer: 592

Om en Gave til de Fattige.

F. 4. giøre alle vitterligt, at eftersom os elskelige directeurerne for de fattiges væsen i vort rige Danmark hos os allerunderdanigst haver ansøgt og begiert om vores allernaadigste confirmation paa efterskrevne tvende notarial instrumenter, angaaende hvis derudi til fattige er testamenteret, lydendes ord efter andet som følger:

Det første.

Anno 1715 den 19 martii haver ieg underskrevne kongel. constiturede notarius publicus her i denne etc. Kiøbenhafn paa velædle og velbr. hr. secreterer Bornemans efter deres excellencers og høye

VIII s.368

herrer kongel. tilforordnede directeurer over de fattiges væsen i Danmark deres ordre mig samme dag tilstillede missive hen forføyet mig tillige med min teste til en gammel fransk sprogmester ved navn Chevallier, logerende udi Piile strædet her i staden hos en bøszemager navnlig Osterman, for at høre hans sidste villie, som skulle være til de fattiges avantage. Didkommende fandt ieg ham, Chevallier, i en lehnestol oven sengen meget svag og afmægtig, dog ved god sund fornuft og forstand, saa at da han fornam mit ærende, og at ieg, som melt er, fra de høybemelte høye herrer deputerede over de fattiges væsen paa mit embedes vegne var sendt til ham, i hans vertes monsr. Osterman, vertinde madame Osterman og mit vidnes paahør og overværelse forklarede høyt og lydelig, at som hand, fra hand var 3 à 4 maaneder gammel, hafde været baade fader- og moderløs og dog ved Guds synderlige forsyn til saa høy en alder naaet sit gode ophold, saa at hand end og nu paa sit formeenende yderste hafde til overs, hand derfore vilde, ieg skulle med mit notarial segl forsegle et lidet hos ham staaende rødt fiirkantet skriin, hvorudi efter hans sigende hans penge og andre pretiosa forvares, hvilket da ieg hafde giordt, sagde hand viidere ligeleedes høit og lydelig dette at være hans sidste velbetænkte og u-brødelige villie, at i fald Gud i denne svaghed ved døden vilde henkalde ham, hafde hand legeret, som hand og hermed legerede, alt hvis i dette nu forseglede skriin fandtes, til de fattige fader- og moderløse, umyndige børn, og i særdeeleshed til dem, som ere ved Vor Frue kirke. Dog skulle af de i dette skriin forvarede penge hans gield og siden hans begravelses bekostning betales, det øvrige skulle, som melt er, være for Vor Frue kirkes fattige fader- og moderløse børn. Men dersom hand blev frisk igien og bekom sin forige helbred, skulle dette legatum og testamente være, som det aldrig var giordt, og ville hand da være sit eget mægtig og raadig igien, saalenge hand levede, til sin subsistence og underholdning. At dette saaleedes for mig og ovenmelte vidner er passeret, testerer ieg til vitterlighed under min haand og hostrykte notarial signete. Actum teste Johanne Senecâ Hafniæ anno, mense et die qvibus supra (l. s.) ad hoc ex officio reqvisito sacræ regiæ majesatis Daniæ et Norvegiæ etc. etc. not. publ. Rasmus Æreboe.

Det andet.

Anno 1715 den 3 maji haver ieg underskrevne, Kongel. Majts. constituerede notarius publicus i denne etc. Kiøbenhavn, efter deres excellencers høyædle, høyærværdige og velbaarne samt velædle og velbyrdige herrer deputerede over de fattiges væsen i Danmark deres

VIII s.369

til mig ved velædle hr. secretaire Borneman giorte reqvisition af dato 3 maji 1715, at ieg mig ex officio skulle forføye til en gammel fransk, syg og sengeliggende sprogmester navnlig Chevailler og hos ham angaaende det 1715 den 19 martii i min og vidnets overværelse giorte testamente forrette alt, hvis hand af mig forlangede, mig til bemelte monsieur Chevailler tillige med mit da værende vidne Peder Sørensen henbegivet, hvor da testator af mig begierede, ieg det lidet røde skrin, som af mig efter mit derover forfattede notarial instrument af 19 martii dets viidere formelding var bleven forseglet, vilde bryde, oplucke, deraf udtage og til ham levere et hundrede ducater til hans nødtørftige daglige udgifter, hvilket da ieg hafde giort, spurte ieg, om det igien efter bemelte testamentes medfør skulle forsegles, hvortil hand svarede, at testamentet skulle udi alting blive i sin kraft og valeur, saa at naar hand døde, alt hvis derudi fandtes, skulle være for de fattige fader- og moderløse til Vor Frue kirke, mens hand vilde være det, saalænge hand endnu levede, raadig, og der fore skulle det icke forsegles. Naar hand fornam, det gik imod døden med ham, skulle hand vel sende efter mig for at forsegle det, hvilket om det icke skeede før, skulle det dog strax efter hans død skee, hvortil hand vel skulle giøre anstalt.

Anno 1715 den 1 iunii om aftenen klocken præcise syv sendte velbemelte hr. secreterer Borneman i høybemelte de høye herrer deputeredes deres navn bud til mig, at som fornævnte Chevailler ved døden var afgangen, ieg da paa de fattiges vegne som executor testamenti mig did ville forføye og giøre, hvis ieg fant til de fattiges beste tienligt, hvorpaa ieg og strax tillige med mit nu værende vidne Andreas Hiszing henbegav udi bemelte sal. mands forige logement i Piile strædet og der fornam, at hand alt var ud fløttet hen paa Kiøbmager gaden og laa hos kongens peruquemager navnlig Darmancour udi madame Fleckenbergs gaard, Didkommende fant ieg liiget meest i klædt, endeel ubekiendte franske, tydske og danske mænd og qvindfolk, som stoed omkring i cammeret, hvilke berettede mig, at Chevailler alt for tu timer siden var død, nemlig klocken fem imod aften, saa og at madame Darmancour udi hendes mands fraværelse i Holsten var opgaaen til bispen, hafde nøglerne til alting med sig. Jeg forblev i cammeret, til samme madame Darmancour omtrent otte slet hiemkom, af hvilken da ieg nøglerne hafde bekommet, ieg i hendes, mit vidnes og en fransk skoemagers navnlig Pouget overværelse oplugte en stoer kiiste, fant der det ovenfor omberørte lidet røde skriin, som ieg i alles deres paasyn oplugte og viiste dem, at der laa en

VIII s.370

børs med guld derudi, lukte saa til igien og forseglede skrinet med mit notarial segl. Derefter ey findende det for de fattiges beste nytteligt at forlade iblant saa mange fremmede og ubekiendte folk sligt et lidet skriin uden videre forvaring og forsegling leverede ieg nøgelen til skrinet udi madame Darmancours hænder, tog mit vidne og fornævnte Pouget med mig og præsenterede hans høyærværdighed høyædle og velbaarne hr. biscop Worm over Siellands stift samme liden cassa til forvaring, hvilken ey vilde tage derimod, men lovede at giøre anstalt, at boet tillige med ovenmelte casse ved rettens midler skulle vorde forseglet og forvaret, hvorpaa ieg mig atter med skrinet ned i sterfboet forføyede og der stedse forblev, indtil rettens midler klocken tie ankomme, for hvilke ieg da obnede samme skriin, anviiste guldet og bad forvare det, som og skeede, saaleedes at skriinet i en stor kiiste blev ned sat og kiisten forseglet. In testimonium veritatis sub manu meo et sigillo notariatus solitô. Hafniæ den 1 iunii 1715 (l. s.) sacræ regiæ majestatis Daniæ et Norvegiæ notarius publicus Rasmus Æreboe.

Da ville vi bemelte tvende notarial instrumenter og derudi ommelte testament og legatum udi alle deres ord, clausuler og puncter, saasom de heroven indført findes, allernaadigst have confirmeret og stadfæstet, saa og etc. Forbydendes etc. Hovet qvarteret for Straalsund den 4 decembris 1715.

Sæl. Reg. XLVIII. 246-50.

VIII s.371