Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 389-393
Nummer: 627

Forordning om Skoleholdere.

Forordning paa tryk.

F. 4. giøre alle vitterligt, at eftersom os elskelig hr. Christen Worm, biscop over Siellands stift, og os elskelige præsident etc. i vores etc. Kiøbenhafn for os allerunderdanigst haver andraget, at de danske skoler sammesteds, særdeeles siden contagionens tid, icke skal være i den stand, at der jo behøves med dem nogen anden anstalt at giøres, da have vi efter deres giordte forslag, saasom ministerium Hafniense i alle poster tillige med ere eenige, allernaadigst funden for got, at med danske skoleholdere og skoler sammesteds herefter skal forholdes, som følger.

1. Jngen, som ei bekiender sig til den u-forandrede Augsburgische confession, maa fordriste sig der i staden skole at holde. Formaster sig herimod nogen saadan, bør hand eller hun uden ald naade strax forviises landet. Dog forstaaes ei her under de skoler, som de reformerede allernaadigst er tilladt at holde, naar de ickun ere indrettede efter de dennem af os den 23 aprilis 1714 allernaadigst meddeelte privilegiers 4de articul.

2. Saa maa og ingen herefter understaa sig at holde skrive- eller regne-skole samt at oplære de unge i deres børne lærdom, med mindre hand tilforn af sognepræsten i det sogn, hvor hand skole agter at holde eller holder, er overhørt og siden af øvrigheden forordnet. Formaster nogen sig derimod at handle, bøde, naar det hannem overbeviises, første gang tyve rdr., anden gang fyrgetyve rdr., halfdeelen

VIII s.389

til angiveren, halfdeelen til de fattige; befindes hand tiere i samme forseelse, settes hand af øvrigheden for nogen tid i fengsel paa vand og brød.

3. Dog skal det ei være formeent, at jo een eller anden, som dertil er beqvem, maa underviise dem, hvilke det begierer, i bogholderiet, naar de sig ei fordriste ungdommen i Guds frygt og deres børnelærdom tillige at oplære. Thi slige, som alleene i bogholderiet agte at underviise, overhøres icke af sognepræsten, men constitueris af magistraten, som skal skiønne, om de dertil ere beqvemme. Men befindes nogen, som alleene er antagen til bogholderie at lære, icke dis mindre hemmelig at underviise ungdommen i deres børne lærdom og christendom, da skal hand lige saavelsom andre skoleholdere sig med de børn, hand saaleedes oplærer, for provsten og sognepræsten i kirken indfinde, hvor da slige børn med andre overhøres.

4. Og som ei saa mange skoleholdere i Kiøbenhafn nu findes, at ald ungdommen af dem kand i Guds sande frygt oplæres, saa skal det være enhver sognepræst tilladt i sit sogn at drage omsorg for at faa dygtige og beqvemme personer opspurte, som til slige embeder kunde være skickede, enten de ere studentere eller andre gode Guds børn, hvilke hand da, naar de ere flitteligen overhørte, forsender til øvrigheden, som dennem beskicker til embedet. Og saa tit nogen skoleholder ved døden afgaar, eller fleere behøves end de til forn anordnede, forholdes dermed ligeleedes.

5. Med skolemesterne i Christianshafns Børnehuus, ved hospitalet i Brøndstræde samt ved de danske kirkers fattige børns skoler, ved Holmens og Vor Frelseres kirke paa Christianshafn, ved St. Petri, den Herre Zebaoths og Friderichshafns citadels meenigheder forholdes det, som hidindtil haver været sædvanligt.

6. De skoleholdere, som nu ere eller herefter antages, skulle boe paa visze beqvemme pladtser i sognene, hvilke øvrigheden dennem saaleedes anviiser, at de ei boe hver andre for nær, men her og der i staden, paa det ungdommen ei skulle have for lang vei at gaa til skolerne.

7. Det skal icke nogen være tilladt at holde skrive- og regne-skole alleene, med mindre i saadan skole børnene tillige i Guds sande frygt oplæres. Har den, som regne- og skrive-skole agter at holde, icke saadan kundskab i Guds ord og troens articler eller icke den gave, at hand der i beqvemmeligen kand oplære andre, bliver det hannem tilladt at holde i sit huus en beqvem person, som dog til forn af sognepræsten skal være overhørt, hvilken ungdommen i

VIII s.390

Guds frygt kand op lære, som det ei heller formeenes dennem, der kand have god kundskab om Gud og et got pund at lære andre, men ei den fornødne erfarenhed i skrive- og regne-konsten, at holde i deres skoler en person, beqvem i sligt ungdommen at underviise.

7. Saasom adskillige af qvinde kiønnet, deels enker, deels u-gifte, sig have ned sat skoler at holde, kand det dennem vel bevilges, naar de til forn af præsterne ere overhørte og af øvrigheden samtykte, men herefter antages icke letteligen lære mestersker, uden det maatte være, at de bleve forbundne til at underviise pige børn alleene samt drenge børn under fiire aar gamle og ei derover.

9. Hvor skolemesteren haver en god, gudelig og i Guds ord kyndig hustru, bliver det hende tilladt, naar hun til forn er overhørt af sognepræsten, at underviise pige børnene i Guds frygt, som da kunde være i et kammer for sig selv under hendes opsyn, og hand da visze timer oplære dem i regnen og skriven enten selv eller ved den person, som hand dertil holder, saa fremt icke hand eller hun har selv den fornøden erfarenhed.

10. Det maa ingenlunde være tilladt, at drenge og pige børnene sidde iblandt hver andre eller paa benke sammen i skolerne. Men er der ei leilighed, at de kunde sidde i adskildte kammere, bør i det mindste drengene sidde paa den eene og pigerne for sig selv paa den anden side af skolen.

11. Naar provsten aarligen overhører ungdommen i stadens sogne kirker, skulle alle skoleholderne og lære mesterskerne, end og de, som den 5te art. ommelder, være forbunden at møde i det sogns kirke, hvor de boe, med deres ungdom, saavel drenge som pige børn. Udebliver nogen, straffes første gang paa tyve, anden gang paa fyrgetyve rixdaler og tredie gang miste sit embede.

12. Naar ellers præsterne i stadens kirker selv catechisere, skulle de tilsige een eller flere af de i sognet boende skoleholdere eller lære mestersker, dem med iberegnet, som den 5 art. nævner, ligesom de finde fornøden, hvilke da med deres ungdom u-veigerligen skulle møde i kirken. Sidde de præsternes bud overhørige og indfinde sig ei med ungdommen til catechisation, bøde første gang ti, anden gang tyve rigsdaler, tredie gang have deres embede forbrudt.

13. Naar nogen imod den 2den, 11te og 12te art. saaleedes har forseet sig, at hand, hun eller de skulle bøde til de fattige, giver sognepræsten i hver sogn, hvor saadanne boe, det strax for directeurerne over de fattiges væsen tilkiende, som anmode magistraten at lade bøderne inddrive, hvor til de og bør være dem behielpelig. Men

VIII s.391

fortiener deres forseelse enten forviisning af landet efter den 1ste post eller fengsel paa vand og brød efter den anden eller afsettelse fra embedet, andrager sognepræsten det for øvrigheden, som strax skal see de skyldige straffede.

14. De, som holde skole, bør for alting vogte sig for, at de ei giver den ungdom, de oplærer, forargelse med banden og sværen eller anden u-christelig gierning. Befindes de beviisligen i saadan synd, bør de med eftertryk straffes eller efter sagens beskaffenhed aldeeles settes fra deres embeder.

15. Saa skulle og skoleholderne og skoleholderskerne være forbundne med alvorlighed at give eller lade give agt paa børnenes adfærd, som de underviise, og det ei alleene, medens de ere i skolerne, men end og, naar de ere uden for dem. Befinde de, at børnene enten med banden og sværgen eller anden u-dyd og u-gudelighed have forsyndet sig, bør de give deres forældre eller paarørende det tilkiende og der foruden selv straffe dem.

16. Skulle nogen skoleholdere eller skoleholderske befindes enten u-flittig og forsømmelig eller u-skickelig i liv og levnet, saaleedes at hand eller hun ei ved sognepræstens formaning bedrer sig, da andrages det af sognepræsten for øvrigheden, som straffer den skyldige efter forseelsens beskaffenhed og, i fald denne er saa grov, gandske afsetter ham eller hende fra embedet.

17. Alle skoleholdere og skoloholdersker, som nu ere i vores etc. Kiøbenhafn, og hvilke det bliver tilladt herefter at holde skole, de alleene undtagne, som meldes i den 5 art., skulle inden fiire uger efter denne forordnings publication opkaldes paa raadstuen og der tages i eed. Saa skal og enhver af dennem leveres et exemplar af denne forordning, den de og have skriftligen at forbinde sig til at efterleve, saaviit dennem vedkommer, hvilke deres skriftlige reverser altid skal være i magistratens giemme.

18. Skoleholderne og skoleholderskerne maa ingenlunde oplære børn, som ere fødde af danske forældre og intet viide af det tydske sprog, i deres børne lærdom paa tydsk, ei heller de, som ere fødde af tydske forældre og i det danske sprog ukyndige, paa dansk, med mindre de tillige samme børn i sprogene saaleedes oplære, at de kunde forstaa og giøre reede for, hvad de siige, saa at naar et barn, fød af danske forældre, der haver lærdt sin børne lærdom paa tydsk, eller et andet, fød af tydske forældre, der kand have lærdt den paa dansk, examineris, det da kand sige meeningen i det eene sprog, af hvad det haver lærdt i det andet, samt forstaa ordene, med hvilke

VIII s.392

de taler. Saa maa og ei i skolerne andre bøger bruges end de, der stemme over eens med den u-forandrede augsburgiske bekiendelse og af facultate theologica paa Kiøbenhafns universitet ere approberede.

19. Og paa det skoleholderne samt lære mesterskerne kunde have des bedre tid og lyst til at underviise ungdommen, ville vi dennem for byens tynge og tienister som vagthold, rodmester og forstander embeder allernaadigst have forskaanet, fra hvilke tynger og tienister de dog hid indtil have været forskaanede.

Thi byde vi hermed og befale os elskelig præsident etc. samt byefogden i bemelte vores etc. Kiøbenhafn, desligeste alle andre, som denne vores etc , at de den paa behørige stæder etc. J særdeeleshed ville vi have biscopen over Siellands stift allernaadigst anbefalet, at hand den anordning giør, at forskrevne forordning neste søndag efter dens publication bliver efter høymesze af alle stadens prædickestoele oplæst og siden ligeleedes aarligen hver første søndag efter paaske. Givet etc. Hafniæ den 12 iunii 1716.

Sæl. Reg. XLVIII. 364-70.

VIII s.393