Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 32-46
Nummer: 64

Forordning om Tiggere, Almisselemmer og Løsgængere.

F. 4. giøre alle vitterligt, at saa som vi dagligen maa fornemme det overflødige betlerie, som her udi vores etc. Kiøbenhavn gaar udi svang, hvorved ikke alleene jndbyggerne meget besværes, men end og de fattige og nødtørftige betagis den almisze, som de burde nyde, ja og mange ved saadan betlerie fra ungdommen bliver opvænte til lediggang og ørkesløshed, hvorved de ikke alleene forsømmes at lære noget, hvormed de sig i deris alderdom kunde ernære, men derforuden hengive sig til een og anden lyde og skammelig gierning, som dennem omsider til en skammelig straf og forsmædelig død henbringes, saa have vi allernaadigst for got befunden, til saadant at forekomme, efterskrevne forordning at lade udgaa, som følger:

1. Det skal være alle og en hver forbudet, være sig mand eller qvinde, ung eller gammel, indfød eller fremmed, syg, lam, krum, krøbel, blind, dum, døv eller hvordan de ellers kunde vere, fra førstkommende nytaars dag (eller anden tid, ligesom værket kand settis udi stand) paa gaderne, torvene eller andre offentlige pladser ved kirkerne, broerne, porterne eller andenstæds, saa og ved got folkes husze, dørre, kramboeder eller verkstæder, eller og paa hvad stæd det maatte være, at betle eller bede om almisze enten for sig selv eller for andre, saa fremt de ey vil straffes med arbeid udi rasphuset, tugthuset eller spindhuszet.

2. Ey heller maa nogen fattige om aftenen lade sig finde for folkes dørre at betle, synge eller spille eller paa anden maade at tigge, under forommældte straf.

3. Jngen her i staden, under hvad iurisdiction eller ret de kunde staa, maa efter forskrevne tid give betlere det ringeste enten paa gaden eller ved deris dørre, under hvad skin, prætext eller paaskud det end kunde være, men hvis de i saamaader af et christeligt hierte og gudfrygtig gavmildhed vil give til fattige, skal de legge udi de fattiges bøsze, som til dennem udi huszene skal ombæres, hvorom videre her efter skal blive anordnet.

VIII s.32

4. Jngen, i hvo de end ere, og under hvad ret de end kunde være, maa efter forskrevne tiid husze eller hæle nogen betler, med mindre hand det for den beskikkede fattiges qvarteermester haver angivet, hvem det er, hvorfra hand er kommen, om hand har været her boesiddendes, eller hvor lenge hand her tilforn haver været, og om hand med nogen sygdom eller svaghed er belad, og om hand er saa svag eller lemmelæst, at hand ey kand fortiene noget til føden, desligeste om hand er gift eller har børn, saa og om hand har noget af klæder eller boeskab. Forsømmer huus-værten eller vært-jnden det at tilkiendegive for qvarteermesteren, baade naar visitationen og effterforskningen skeer, som her efter skal ommældes, saa og siden efter at hand haver haft hannem nat eller dag under sit tag og skiul, da bøde for førstegang til de fattiges bøsze sexten skilling, andengang dobbelt og tredie gang tre dobbelt; men skeer det tiere, da skal den skyldige ansees som den, der holder til med skarns folk, og, om det er af borgerskabet, forvises byen, men er det af gvarnisonen eller Holmens folck, da skal det angives for deris officerer, som skal lade den skyldige med haard legems straf afstraffe.

5. Og paa det de rette almisze lemmer ikke gandske af hunger og nød skal forgaa, saa skal efter forskrevne tid alle de, som nogen almisze vil begiere, sig paa Silkehuset for dennem, som vi over de fattiges væsen allernaadigst have committeret, hver onsdag formiddag angive, da de med sig skal bringe ikke allene beviis fra deris sogne-præst, men end og fra deris naboer eller andre got folk, som dennem længst haver kiendt, om deris levnet og forhold, hvor de videre skal blive examinerede om deris nødtørft og der efter til almiszes opbørsel indskrives.

6. Paa det at mand derforuden desto visszere og sikkere kand være underrettet baade om, hvor mange fattige her i staden ere, saa og de fattiges rette og sande tilstand, levnet og forhold, desligeste om løsgiengere og landstryggere, saa skal ikke alleene nu strax, men end og siden engang hver maanet skee over al staden effterforskning udi alle gader, stræder og huusze, loffte og kieldere om de fattige og betlere, som sig her opholde, og over dennem et mandtal forfattes, hvor iblandt og skal optegnes alle sterke betlere og ørkesløsze løeszgiengere, desligeste de, som tilforn har tient for deris brød og nu ere tienistløsze. Til hvilken effterforskning at giøre magistraten hver nyt aar skal udnævne saa mange ærlige og smukke borgere, som udj hver qvarteer den det gandske aar saaledis kand forrette, at tvende af dennem hver maanet med hin anden omvexler, paa det saadan

VIII s.33

forretning dennem ey udj deris næring og ærlige handtering skal falde alt for besværlig, hvilke tillige med de fattiges qvarteermestere skal udforske alle ting til grunde, selv tage de fattige udj øyesyn og derover forfatte et rigtigt mandtal med deres hostegnede forklaring om deris tilstand, og hvis de have udspurt. Hvilken deres forretning de siden beskreven haver at indgive og overlevere til de committerede paa Silkehuset, som sig ved de armes videre examen og forhør deraf skal betiene.

7. Fordrister sig nogen, i hvo det være vil, naar saadan efterforskning skeer eller og før eller siden, saavel borgerne som qvarteermesterne nogen hinder eller overlast at giøre med ord, saasom trusel, skienden eller skielden eller med gierning, saa som haands paalæggelse, dørres tillukkelse, betleris fordølgelsze eller anden fortræd, i hvad navn det have kand, da skal saadan en uden ald naade straffes, om det er mandsperson, med rasphuset, og om det er qvindesperson, med spindhuset. Og paa det ingen skal undskylde sig med uvidenhed der om, da skal qvarteermesterne have hos sig alle tider, hvad heller hand giør efterforskning alleene eller med de andre samtlige, et tegn, nemlig: en liden stok giort som en krykke, hvilken hand til des bedre efterretning skal fremviise, naar fornødenhed det udkræver.

8. De, som saaledes blive optegnede, skal af qvarteermesteren strax advares, at de sig for de committerede paa Silkehuuset næste onsdag efter skal indstille og sig der af dennem videre lade forhøre og examinere, om de ere almisze værdige eller ikke, hvor dennem, saafremt de blive antagne, skal gives en seddel af pergament, hvilken seddel de vel skal forvare og fremvise, saa ofte de paa Silkehuset opkaldes til nogen almisze at nyde, saa fremt de den ey ellers vil miste. Derforuden skal de og en maanet for hver paaske, hver St. Hans dag, hver Michaelis og hver nyt aar lade deris seddel paategne af deris sognepræst, at de flittig har søgt Guds huusz, alterens sacramente og catechizationerne, saafremt de ellers deris tillagde almisze agte at nyde.

9. De, som herefter for rette almisze-lemmer skal ansees, skal være dissze: 1. Hittebørn og andre fattige spæde børn, som forældrene ere frafaldne og sig ei noget haver efterladt til deris opfostring og ophold. 2. Alle gamle folk, som formedelst alderdom ei kand fortiene deris brød, og som her i staden haver været borgere eller borgersker eller og i det ringeste været her boesiddendes udi tre aar, hvorunder og skal regnes de, som have tient under vores

VIII s.34

guarde til hest eller foeds og under vores grenadier corps, desligeste de, som have tient paa vores skibsholm for aars-tienere, og som, siden de ere blevne aftakkede, ideligen her i staden sig haver opholdt, hvilke saavel som deres hustruer og umyndige børn udi almiszes uddeeling skal udi alle tilfælde nyde borger ræt. Dog skal de derpaa frembringe rigtig beviis med deres afskeder og passzer, som de have faaet, samme tid de ere aftakkede, disligeste beviis, at de sig siden ey andensteds end her udj staden har opholdt, saa og hvad handtering de imidlertiid have brugt, og hvormed de sig have næret. 3. Syge og sengeliggende, som formedelst deris svaghed aldelis intet kand fortiene til føden, hvilke skal skaffe beviis om deris sygdom, og hvorlenge de dermed har været belad, om de ey med deres uskikkelige levnet og forhold haver forvoldet sig den selv, om de have været her borgere, og hvis ikke, da hvorfra de ere komne, og hvorlenge de sig her have opholdt. 4. Syge og lemlæste, hvad heller deres skade er til syne eller ikke, og som dog i det ringeste kand fortiene noget, om ikke alt, til ophold. 5. Syge, hvorom er haab til forbedring. 6. Fattige folk, som kand beviise, at de ej med deris arbeid kand fortiene brødet til sig og børn uden hjelp af almisze. 7. Umyndige faderløse borger børn og deslige, som før er mældt, og som ere under deris 14 aar.

10. Børn, som letferdige qvindfolk paa gaden eller andre offentlige pladser henlegge og forlade, skal byefogden, saa snart det hannem vorder tilkiende givet, strax lade besigtige, derefter skal hand, naar hand haver ladet af prædikkestolen giøre bøn, at Gud saadanne ville aabenbare, give det de committerede over de fattiges væsen tilkiende, som skal drage omsorg for, at de ikke alleene blive satte til got folk at opforstris og med ald nødtørft forsynes, men end og at de kand faa tilbørlig optugtelse, indtil de blive saa store og gamle, at de et eller andet handværk kand lære. Samme omsorg skal og af de committerede drages for andre fattige børn, som forældrene falde fra, imidlertid de ere spæde, hvilke qvartermesterne skal efterforske og angive.

11. Syge og sengeliggende, som ei selv de forordnede dage kand møde paa Silkehuset enten for at lade sig indtegne eller og siden for at opbære den dennem tillagde almisze, og som ikke ere indlagde udi de algemene sygstuer og hospitaler, men ere til huse hos andre, skal qvarteermesterne, naar deris tilstand og væsen vel er udforsket, lade for de committerede angive og dennem for deris almisze indskrive og seddeler der paa annamme, som de til de fattige skal

VIII s.35

levere, og siden drage omsorg for, at de af sognepræsten blive antegnede som tilforn ommelt er, hvilke seddeler de, hvergang uddeelingen falder, skal afhendte, hvor efter de for dennem deris tillagde almisze skal opbære og den til de syge levere. Og skal qvartermesteren have nøye opsyn med, at de syge selv nyde saadan almisze, og at ikke de, som de ere udi husze hos, nogen deel der udi have. Men skulde det hænde sig, at saadanne syge ere til leye hos andre folk, formedelst ingen rum for dennem kand være udi de algemene sygstuer, eller og fordi de ingen venner have, som dennem for intet og omsonst ville huusz-ly og rygte forunde, da skal qvarteermesterne det for de committerede angive, som med vedkommende skal betinge, hvad de til leye for huuslye og opvartning skal have. Ellers skulle alle saadanne syge og sengeliggende, hvad heller der er haab til deris helbred eller ikke, i det ringeste en eller to gange om aaret, saafremt deris svaghed det tillader, paa Silkehuset af staader fogderne for de committerede opbæres og af dennem om deris tilstand examineris. Vil deris svaghed det ey tillade, da skal de visiteris og examineris af de dertil beskikkede chirurgis, som derom til de committerede skal give deris forklaring; disligeste skal og chirurgi advare ikke alleene qvarteermesterne, men end og skrifftligen give det for de committerede tilkiende, naar nogen syg sin helbred saaledis igien haver bekommet, at de igien kand fortiene deris brød, paa det de ey lengere skal være de andre fattige til besværing og afgang udj deris almisze, hvilket og qvarteermesteren selv udj agt skal tage og tilkiende give, om endskiønt chirurgi det kunde forsømme, saa fremt hand ey derfor vil vorde anseet. Og skal hand derforuden opbringe dennem personligen for de committerede, som ere helbredede, at de der aflegge deris taksigelse for den omsorg og almisze, de have nydt, saa og at de kand blive advarede og foreholdte, sig her efter fra betlerie at holde.

12. De, som ere i ansigtet eller anden stæds paa kroppen med flod eller kræft ilde tilrede eller og med en eller anden udvortes skade kand være andre folk og særdeelis svangre qvinder til redsel og vederstyggelighed, maa ingenlunde sig paa gade, veje eller andre offentlige stæder lade finde, langt mindre maa de deris skade fremviise eller aabenbare, men de skal sig iligemaade, naar effterforskningen skeer, for de gode mænd af qvarteermesteren angive, saa og siden paa den bestemte tiid, nemlig: om onsdagen udj ugen indfinde for de committerede paa Silkehuset, der sig lade examinere om deris tilstand og armod. Forseer de sig herimod, da skal de ikke alleene

VIII s.36

holdes uværdige til at oppebære nogen almisze, men end og derforuden straffes efter de committeredes sigelse, naar det dennem bliver angivet, hvormed saavel qvarteermesterne som staader fogderne skal have nøye indseende.

13. Andre fattige huus arme, som formedelst een eller anden ulykke ere komne udi armod, saa og de, som med deris arbeid ey kand fortiene brødet til sig og sine mange børn, desligeste andre, som kand fortiene noget, om ikke alt, til deris føde, maa og nyde nogen hielp af almisze og seddel gives, naar de deris tilstand med een eller anden lovlig beviis saasom fra øvrigheden, sognepræsten og deris naboer for de committerede kand got giøre. Men saa skal de dog derimod alvorligen tilholdes og tiltænkt være, det meeste mueligt er, at stræbe for deris brød og livs ophold, saafremt de ey ville miste den dennem tillagde almisse, dersom det skulle befindes, at de af dend medynk, som dennem vederfares, skulle tage leilighed til ey at ville vere videre om sin føde at fortiene.

14. Fattige handverks svenne og drenge, som blive syge, skal af deris laugs tiide penge underholdes efter laugs articlerne. Men saa fremt der er ingen haab om deris helbred, eller og at de blive sengeliggende og intet kand arbeide i det ringeste et aar omkring, da maa de nyde deel udj de publiqve almiszer, naar de ere af de committerede over de fattiges væsen blevne examinerede og derfor indskrevne.

15. Forældre skulle holde deris børn, drenge og piger, udj deris ungdom til skole, ærlige tienister, handverker eller andre ærlige handteringer og særdeelis til flittig kirke gang, baade naar Guds tieniste holdes, saa og naar catechismus forklares. Befindes de her udi forsømmelige, eller og at de holde deris børn til ørkesløshed, saa at de intet lære udi deris ungdom, hvormed de deris brød i deris alderdom kand fortiene, da skal de ikke alleene ansees paa den maade, som loven omtaler udi den 3die bogs 18 capit. art. 7, men de skal og derforuden straffes efter de committeredes sigelsze, hvor saadan efterladenhed og forsømmelse skal angives, og skal qvarteermesterne udi hver qvarteer dermed have flittig indseende og det tilkiende give.

16. Døer nogen enten handels eller handverks mand og efterlader sig fattige umyndige børn, da skal oldermanden for det laug, hvor udj den afdøde laugs broder haver været, tillige med børnenis formyndere, være sig de dertil kunde være føde eller og af øvrigheden satte, drage omsorg for de umyndige drenge børn, at de ikke alleene

VIII s.37

holdes til skole og lære, men end og at de ved aar og alders tiltrædelse blive satte til deris afgangne faders handel eller handverk, om de dertil ere skikkede. Til hvilken ende oldermanden saadanne fattige laugs brødres børn imellem de andre laugs mestere skal fordeele, at de dennem udi lære antager, hvorudi de sig ey maa vegre. Og skal da saadanne børn, som ey have saa meget arvet, at de sig selv kand holde med klæder, tiene et aar eller halv andet længere udj deres lære hos deres mestere for deris underholding, ligesom de med børnenes venner eller formyndere og oldermanden kand foreenes. End befindes børnene enten ikke skikkede eller beqvemme til deres faders handel eller handverk, da skal oldermændene dog tillige med formynderne eller vennerne drage omsorg for, at de blive satte til een eller anden handel eller handverk, hvortil de kunde være meere beqvemme eller og have lyst til. Desligeste skal og oldermanden med formynderne drage omsorg for pige børnene, at de udi deres ungdom lære noget, saa og, naar de opvoxe, at de da kand til tieniste settes, og at de ikke blive forførte til letfærdighed og løsagtighed. Hvor udi det eene laug skal rekke det andet haanden og sig uden nogen vegring der udj finde villige, betenkendes dend glæde, de kand have udi deris døds stund, at deris børn blive derved hindrede fra ørkesløshed og andre udyder, hvorved de ellers kunde drage sig selv ulykke paa halsen udi fremtiden. Og skal hver oldermand, naar hand sit embede fratræder, ikke alleene indgive til magistraten, men endog til hans efterkommere udi bestillingen en fortegnelse paa, hvor mange faderløse børn hand i sin tiid haver sat til handverk og tieniste, og hvor mange endnu ere tilbage udj det laug u-forsørgede.

17. Findes saadanne børn vanartige enten med gienstridighed ey at vil lære noget got eller og at antage nogen ærlig tieniste, som formynderne og oldermanden vil sette dennem til, eller og de modtvilligen løbe af deris lære, da skal saadanne børn settes udi rasphuszet at lære de handverker, som der ere indrettede. Dog skal formynderne og oldermændene være meget forsigtige og forsøge alle maader og veye, baade onde og gode, til at bringe saadan et barn paa den rette vey, førend de til dette yderste middel gribe, og særdelis skal de give agt paa, om børnenis gemyt og lyst ey kunde falde til anden ærlig handtering og brug end dend, som de vilde tvinge dennem til, desligeste have taalmodighed med dennem, om de ey med aar og alder kand fatte bedre forstand og selv sette sig til sindighed og stadighed. Hvorom saavel formynderne som oldermændene skal

VIII s.38

baade examineris og formanes af de committerede over de fattige, førend de tilstæde noget barn saaledis at maa indsettes.

18. Andre fattige faderløse børn, hvis forældre have været borgere her udi staden eller og have tient under vores guarde og grenadier corps, saa og paa vores skibsholm for aars tienere, og som intet have arvet, hvormed deris lære, optugtelse og underholdning kand bekostes, ey heller have venner og frender, som formaa dennem til sig at tage og omsorg for dennem at drage, maa udi Børnehuset indtages, hvor tilbørlig omsorg drages for deres føde og klæde, skolegang, lære og anden nødtørfftig underholding. Dog maa intet barn indtages, førend det er 6 aar gammelt, langtmindre naar de ere 14 aar, om de ere drenge børn, og 16 aar, om de ere pige børn, saa som de ere allerede komne til de aar, at de bør selv søge lære eller tieneste. End skulde der findes andres børn, end tilforn meldt er, som dog ere medynk værdige, da maa de og udj Børnehuset indtages, dog ey uden de fattiges directeurers tilladelse.

19. Saadanne børn skal ved den maanetlige efterforskning af de gode mænd og qvarteermesterne iligemaade efterspørges og af dennem optegnes ved navn, alder, forældre, hvo de have været, og hvorlenge de have boet her, og hvorlænge det er, siden de døde, desligeste om børnene have lært noget enten at læse og skrive eller og andet. Dernest skal de og deris venner, som de have tilhold hos, advares, hvad dag de paa Silkehuset for de committerede over de fattige skal møde, hvor de skal vorde indskrevne og siden anstalt giordt til deris underholdning.

20. Andre løsze drenge børn, som løbe paa gaderne og drive og ikke vil slage sig til noget vist at lære, hvormed de deris brød kunde fortiene, skal af qvarteermesterne ved staader fogderne optages og bringes udi rasphuset og der holdes udi tvang og til de handverker at lære, som der ere indrettede. Dog maa derudi ingen indtages, med mindre hand er fiorten aar.

21. Løber noget barn ud af Børnehuset eller Rasphuset, da maa ingen enten huse eller hæle hannem eller hvis hand haver med at fare, være sig klæder eller andet, men saa snart nogen saadanne udløbne børn kunde kiende eller finde, skal de dennem ikke alleene strax anholde, men end og dennem til qvarteermesterne henbringe. Fordrister sig nogen herimod at giøre, da skal de derfor tiltales og forfølges af byefogden som de, der huser og hæler tyve og fredløse, og skal udj saadan forseelse ey slægtskab eller svogerskab tiene til nogen undskyldning udj ringeste maade.

VIII s.39

22. Tienisteløse tyende, mands eller qvindes person, skulle, imidlertid de ere ledige, ikke alleene sky og fly al leddiggang, drukkenskab, dobbel, løsagtighed og anden liderlig levnet, men de skal og være omhyggelige for, at de inden næste fardag anden tieniste igien kand bekomme, eller og at de paa een eller anden skikkelig maade kand fortiene deris brød. Hvorom, saavel naar dend maanetlige efterforskning skeer, som ellers alletider af qvarteermesterne flitteligen skal spørges, og saafremt om dennem nogen tvifl kand haves, da skal de om deris forhold skaffe deris værtes, naboers og andre skikkelige folkes vidnisbyrd og skudsmaal, hvormed de, naar de derom af qvarteermesterne advares og tilsiges, sig for de committerede over de fattiges væsen skal indstille, saafremt de ey vil ansees som andre løsgiengere.

23. Handverks svenne og drenge, som forlade deris mesteris arbeid og verkstæd uden deris mesteris forlov og minde og sig derudi imod laugs articulerne forsee, skal og qvartermesteren, naar hand fornemmer, at de sig slager til ørkesløshed og ey sig igien ved verkstæderne ville indstille, lade opbringe som andre løsgiengere og dennem for de committerede paa Silkehuset forestille enten til formaning og trusel at forbedre sig eller og til straf effter sagens beskaffenhed.

24. Ørkesløse løsgiengere samt føre, stærke og lade betlere, desligeste horer og liderlige qvindfolk skal optages, hvor de kand findes, være sig iblant borgerskabet, guarnisonen eller Holmens folk, og forskikkes, om de ere mandfolk, til rasphuset, og om de ere qvindfolk, til spindhuset, hvormed ikke alleene ved de maanetlige effterforskninger, men end og alletider ved qvarteermesterne skal haves flittig tilsyn, som dennem ved staader-fogderne lader opbringe og paa Silkehuuset for de committerede forestille.

25. Jngen fremmede betlere, som komme uden rigs fra, maa tillades her i staden at blive, men skal efter den 4de articul strax føres for de committerede, som dem kunde ansige, at de inden 2 à 3 dage skulde forføye sig bort, under straf udj rasphuset, og imidlertid kunde dem gives noget til ophold, saa og til at komme bort med. Og med de betlere, som hidkomme fra vore egne provincier og lande, hvor de hiemmehører, skal forholdes efter de forordninger, som er udgaaen om de fattige paa landet og i de andre byer, hvor en hver fattig skal forblive og forsynes i sit eget sogn og bye, under sær straf for vedkommende, som forsømmer at drage omsorg derfor.

VIII s.40

26. Misbruger nogen mands eller qvindesperson, ung eller gammel, sin almisze og befindes udi uskikkelighed, fylderie, drukkenskab, slagsmaal, skienderie og skelden, letfærdighed og løsagtighed eller anden udyd og uteerlighed, desligste om nogen giør fremlaan af sine seddeler eller pandtsetter dem, da skal saadant, saasnart det kand fornemmes eller og udspørges, for de committerede. tilkiende gives, som de skyldige skal straffe enten med almiszens formindskelse eller og anden straf til arbeid og tvang udj rasp- eller spindhuset efter sagens beskaffenhed.

Og saasom dette vores velmenende forsæt udfordrer saadan en vis capital, som mand til de fattiges underholdning alletider kand vere forsikkret om, saafremt samme christelige verk ellers skal kunde naae det maal, hvortil vi sigte, og paa en bestandig foed settes, saa formode vi allernaadigst, at alle og en hver, som bygge og boe i bemelte vores etc. Kiøbenhavn, i gierningen lader see deris kierlighed og gavmildhed imod deris fattige jevnchristne, som de saavel efter Guds som naturens lov ere dennem skyldige, i hvilken henseende vi til dette vel meente verks forfremmelse allernaadigst have for got befundet endnu videre efterskrevne anordning at lade giøre, nemlig:

1. Alle og en hver, som bygge og boe her udj vores kongelige residentz stad, under hvad ret eller iurisdiction de end ere, skal til Guds ære udj een dertil indrettet og af de tilforordnede fattiges directeurer igiennem draget og forseglet bog lade sig indtegne for, hvor meget de aarligen hver qvartal til de fattiges underholdning efter deris vilkor, tilstand og næring godvilligen ville give, og som Gud giver dennem udj sinde. Hvilket de siden skal levere til de fattiges forstandere, som saadan godvillig gave igien til de fattiges bogholder og inspecteur skal overlevere og sig derfor af hannem tilbørligen lade qvittere. Og maa ingen, i hvo de end ere, være sig vært eller giest, hvad heller de boe til eye eller leye udi husene, kieldere eller paa kammer, sig derfra unddrage. Og bør de, som betaler aarlig af deres gage til de fattige, være fri for at lade sig indskrive for videre at give, saalenge som de virkelig nyder gage og deraf til de fattige betaler en pro cento, med mindre de dog selv vil give noget mere der til.

2. Det, som en udi de fattiges bog haver engang ladet sig indtegne for, staar enhver frit for ved aarets udgang at lade sig indskrive for mindre eller meere, ligesom hand befinder sin leilighed til, men hvad hand saaledes udlover, bør hand betale, saalenge det aar varer.

VIII s.41

3. Skulle nogen være saa u-christelig, at de af modtvillighed skulle ville tilbageholde saadan almisze, som de engang haver udlovet, da skal hand eller de efter directeurernis ordre der om af de fattiges inspecteur advares, men hvis hand efter advarsel sig inden fire uger med betalingen ei skulde indfinde, haver directeurerne de udlovede penge at søge paa samme maade, som det holdes med andre forskrivelser efter loven.

4. Giver Gud nogen i sinde formedelst en eller anden tilfælde at vil ihukomme de fattige med noget lidet eller stort, foruden hvis de i de fattiges bog staar indskrevet for, da skal de sende det til de fattiges forstandere udi det sogn, hvor de boe, og legge det i de fattiges bøsze. Siden leverer bemelte forstandere sligt til de fattiges bogholder og inspecteur og lade sig derfor af ham qvittere. Men vil nogen have saadan sin gave udstæd til et vist brug, saasom til sengeliggende, hittebørn, fattige enker eller deslige, da skal saadant udi allemaader fuldkommeligen effterkommes og uryggeligen holdes, naar de det bemelte fattiges forstandere ved overleveringen enten mundtligen eller skrifftligen give tilkiende, hvilket forstanderne igien de fattiges bogholder og inspecteur skal kund giøre. End ville de, at deris gave og almisze skal bestædes paa en eller anden vis person, som iblandt de fattige er indskreven, da skal det og ubrødeligen blive holden, saa at i hvorvel saadan en person kunde være tilforn indskrevet for en vis deel at nyde ugentligen af de publiqve eller algemene almisszer, saa skal hannem dog ey noget derudi formedelst saadan andre got folkes særdeles godhed blive kortet, saafremt hand formedelst sin forseelse med uskikkelighed eller uteerlighed ey giør sig selv den algemeene almisze uværdig. Thi enhver skal være forsikkret, at hvad de ved fundatzer og stiftelser skrifftligen eller mundtligen til de fattiges nytte, gavn og fremtarv vil have bestæd, skal i alle sine ord og efter deris egen villie blive holden og efterkommet. Og om de end nogen af deres arvinger eller paarørende ville beskikke enten alleene eller og tillige med de af os beskikkede directeurer til at have indseende efter deris død med, hvis de saaledis til fattige give og forære, om de retteligen efter deris villie bliver anvendt, da skal det dennem ingenlunde være formeent, naar det ey skeer til nogen hinder udi denne vores anordning.

5. Hvis almisze, som falde her udi staden ved grunde eller huuszkiøb, hvad heller grund eller huusz sælges og afstaaes frit ud af haanden ved auction, mageskifte eller paa anden maade, skal iligemaade leveris til de fattiges forstandere udi sognet, som der over

VIII s.42

skal holde bog og derfor give vedkommende qvitance og beviis, og forstanderne levere saadan almisze igien til de fattiges bogholder og inspecteur imod hans qvittering. End forsømmes det ved saadan handel at ihukomme de fattige, da skal byefogden ei tilstæde skiøde og adkomst breve paa tinget efter loven at læses, før af vedkommende fremviszes beviis, at de fattige have nydt noget. Naar løsøre selges paa auction, og det, som paa engang opbydes, udbringes til 100 rigsdaler og derover, da gives deraf til de fattige en qvart pro cento, hvoraf kiøberen betaler halvparten og selgeren halvdeelen, men af det, som sælges under 100 rixd., deraf gives intet. Hvilket auctions mesterne i særdeleshed skal være tilforbundene ved alle auctioner saavel over grunde, huse og eyendomme som og over anden løsøre i agt at tage, saa fremt de ey ville selv derfor kræves.

6. Kiøbmændene skal, naar de slutte noget kiøb med nogen om et eller andet partie gods og vare, ihukomme de fattige, og maa de, som hidindtil brugeligt haver været, og om de ville selv have en fattiges bøsze udi deris huse, derudi indlegge, hvis ved saadan kiøb og handels slutning gives. Hvilken bøsze skal aabnes hver maanet eller i det lengste hver fierding aar af de fattiges forstandere udi sognet og af dennem til bogs føres, hvad som bliver udtaget, hvilket forstanderne siden levere til de fattiges bogholder og inspecteur imod qvittering, og giøre forstanderne ellers derfor til de committerede over de fattiges væsen regnskab, naar paafordres.

7. Mægler maa ei slutte noget kiøb, fragt eller anden accord, med mindre hand af begge parter annammer penge paa haanden til de fattige, hvilke hand skal legge udi de fattiges bøsze, som hand udi sit huus skal have, men de fattiges forstandere udj sognet skal dertil have nøgelen, hvor over hand skal holde rigtig bog, og skal hand hver løverdag bære saavel sin bog som bøszen til forstanderen, at hand det indsamlede kand anamme og derfor i bogen qvittere, hvilke penge forstanderen siden til de fattiges bogholder og inspecteur imod qvittering leverer. Forsømmer mægleren noget af dette, da bøde derfor til de fattige hver gang en rigsdaler, og maa hand ey tilstæde eller tillade, at kiøbmændene holde deris penge inde under det skin, at de ville legge dennem i deris egen bøsze, som de i huset have, men hand skal dennem ved kiøbets slutning affordre, som sagt er. Bliver kiøbet ei fuldbragt, da forholder hand sig efter mæglernis articler.

8. Udi alle værts-husze og herberger her udi staden skal være een fattiges bøsze, hvortil de fattiges forstandere i sognet skal

VIII s.43

have nøglen, hvilken værten skal hvær uge een dag frembyde for sine giester, hvad heller de der logere eller ikkun hos hannem spise, at de derudi noget give, lidet eller meget, efter eget gode tykke. Hvilken bøsze de hver søndag efter aftensang skal lade henbære til de fattiges forstandere at aabne, som udj en bog, dertil af værten selv indrettet og bekostet, skal opbørselen afskrive, hvad hver uge annammes. Men skulle værten findes forsømmelig med at indsamle udj bøszen, da skal hand selv derudj give tolv skilling danske, foruden at hannem noget derimod skal kortes udi, hvis hand ellers har udlovet om aaret. Hvilke penge forstanderne omsider leverer til de fattiges bogholder og inspecteur og derpaa tager hans qvittering.

9. Paa samme maade skal det og udj alting forholdes med alle, som holde aabne viinkieldere, thee- og coffe-huse, hvor værterne særdeelis og flitteligen skal pasze paa at frembyde bøszen, naar nogen af deris skienke-giæster bander eller deris tiid med slem og uteerlig snak hendriver, saavelsom og for dem, som der noget med spil vinder, at give derudi af sin gevinst, som hand selv er af raisonabelt gemytte til.

10. De, som her udi staden holde kroe med øll og brendeviins tapperie, høkkere i kieldere undtagen, skal iligemaade have og frembyde een fattiges bøsze for deris giester, saavel naar de bander og letfærdig snak bruger, som ellers naar de spiller, hvilken værten iligemaade hver søndag middag fra klokken tolv til klokken et til de fattiges forstandere udi sognet skal hen bære at aabnes, og saafremt hand ei noget derudi haver samlet ugen tilforn, da skal hand selv uden at kortes noget udi hans maanetlige fattiges penge betale der udi fire skilling danske. Og leverer forstanderne derefter saadanne penge til de fattiges bogholder og inspecteur imod hans qvittering,

11. Jndeholder nogen de fattiges bøszer, som i de næstforegaaende articler ere tilladte dennem i huszene selv at have, og sig ei med dennem udi rette tider indstiller, da skal forstanderen udi sognet først lade saadan en ved de fattiges qvarteermestere om mandagen derom paaminde. End sidder hand saadan paamindelse overhørig, da skal forstanderen onsdagen derefter give det tilkiende for de committerede paa Silkehuuset, som skal strax ved een under-foget og qvarteermester saadanne forsømmelige udpante, som skal stande til løszning udi 8te dage, saafremt de ei siden skal auctioneris.

12. Comoedianter, line-dantzere eller andre, som noget skuespil eller andet enten udj husze eller paa offentlige pladser ville lade see dermed penge at fortiene, maa ei med noget saadant begynde,

VIII s.44

førend de for de committerede paa Silkehuset haver fremviist magistratens tilladelse og de siden med dennem ere accorderede om, hvad de fattige skal have af deris profit, hvad heller saadant skuespil skal skee til de fattiges beste een dag om ugen, som skal være fredagen, eller og derfor en viis sum penge en gang for alle skal gives.

13. Naar lykke-potter eller deslige, hvorved gevinster kand falde, vorde tilladte, da maa det dog ei skee, førend det er de committerede over de fattige tilkiende givet, som ikke alleene skal anordne een af de fattiges forstandere udj qvartererne til at sidde dagligen ved lykke-potterne for at give agt paa, at alle ting rigtigen tilgaar, men de skal end og accordere med lykke-pot-mændene eller deslige om, hvad de baade skal give til forstanderen for sin daglige opvartning, saa og hvad de til de fattige af deris gevinst engang for alle skal betale. Hvilke penge forstanderen skal indfordre og imod qvitance levere til de fattiges bogholder og inspecteur, som det siden til bogs skal føre.

14. Jøderne, som ere tilladte her udj staden at bygge og boe, bør og at betale noget vist til dette verk, hvorfor deres ældste med samtlig nationen skal conferere om, hvad de qvartaliter dertil ville give. Men i fald at de ældste med det udlovede qvantum udeblev ved terminens forfaldning, da skal jøderne af de committerede over de fattiges væsen settes og taxeres for, hvad de skal give, hvilke penge deres ældste skal indsamle og dem qvartaliter paa Silke-huset levere og sig derfor af de committerede lade qvittere. Til hvilken ende bemelte ældste skal nu strax og siden hver maaned indgive til bogholderen og inspecteuren et rigtigt mandtal paa alle de jøder, her i staden findes af begge slags kiøn, som ere over deris fiorten aar, gifte og ugifte, uden nogen underskeed, med forklaring, hvor de boe. End forsømmer bemelte ældste jøde enten at indgive saadant mandtal eller og paa Silke huset at opbringe, hvis de alle ere taxerede for, da skal de committerede strax ved en af under fogderne og qvarteermesterne uden videre lov og dom udvurdere hos hannem dobbelt saa meget, som ald taxten sig beløber, og det, saa snart muligt er, udi penge til de fattiges nytte lade giøre.

15. Hvis nogen skulle kunde betænke noget bedre eller videre middel til de fattiges hielp og undsætning uden ald for stor besværing for vores kiere undersaatter, eller og nogen kunde foreslaa en eller anden maade, hvorledes de fattiges midler enten med bedre sparsomhed eller og de fattige til desto bedre nytte og fordeel kand forvaltes,

VIII s.45

da stander det en hver frit for saadant for de fattiges directeurer at angive, som det med dennem til de fattiges beste skal overveye.

16. Denne vores allernaadigste anordning skal hver aar den første søndag efter Trefoldigheds søndag offentlig af alle prædikestolene her i vores kongel. residentz stad oplæses og kund giøres.

Thi byde og befale vi hermed ikke alleene vores general-admiral-lieutenant, commandant her udi Kiøbenhavn og citadellet Friderichshafn, vores tilforordnede udj voris hof ret, men end vores biscop over Siellands stift, præsident, borgemestere og raad, desligeste vores rector paa universitetet her udi staden saavelsom alle andre, som denne vores forordning under vort cancellie-segl tilskikket vorder, at de den ikke alleene paa behørige stæder til alles effterretning lade læse og forkynde, men end og at de derover, saaviit en hvers iurisdiction vedkommer, alvorligen holder. Givet etc. Rosenborg d. 24 septembris 1708.

Sæl. Reg. XLIV. 617-36.

VIII s.46