Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 410-417
Nummer: 661

Kontrakt om Renovationen.

Samtlige Hans Kongelig Majts. tilforordnede udi politie og commerce collegio giøre vitterligt, at vi paa Hans Kongelig Majts. allernaadigste behag og approbation med monsieur Svend Krag, procurator og jndvaaner her i den etc. Kiøbenhafn, haver sluttet og indgaaet følgende contract om fornevnte kongelig residentz stads gaders samt andre derudi værende kongelig og publiqve pladsers og fortogers reenholdelse:

1. Paatager Svend Krag sig at lade bortføre denne stads u-reenlighed af alle kongl. og publique pladser, saa og af alle gader og stræder over gandske Kiøbenhafn og Christianshafn, de Ny boeder samt alle corps de gvardes, fortoge, desligeste alle stadens porte saa viit uden for slagbommen, som avant fosseen gaar og nu paa denne tid enten ved rekverk eller steen er indhegnet, altsammen saa viit, som allereede er eller herefter broelagt vorder, intet undtagen i nogen maade. Og som endeel gader udi de Nyboeder, som tilforn broelagt haver været, nu er bleven opbrudt, hvor over megen u-reenlighed udi nogle aar er bleven samlet, da skal hand samme opbrudte gader, efter at de hannem ere blevne reengiorte leverede, saaledes reenholde, at hand herefter om sommeren, naar jorden er tør og haard, bortfører det som om vinteren er samlet, saa at de siden forsvarligen den heele sommer igiennem skal være reene. Denne stads renovation tiltræder hand strax, efter at denne contract er underskrevet og allernaadigst approberet, saa at hand i det seeneste inden 14 dage skal være i stand at annamme stadens qvarteerer, lige som de ham efter

VIII s.410

haanden reene kand leveres, for deres reenholdelse siden selv at besørge og i det længste inden sex uger være færdig til heele stadens renovation at kunde antage, saa og derefter den forsvarlig at lade forrette hans livs tid eller og, saa lenge hand er her udi staden boesiddendes. Men saa fremt hand her fra staden skulle flytte og sin næring anden stæds søge, da skal hand aar og dag efter sin bortflyttelse være forpligtet denne contract udi alle sine ord og puncter at efter komme, og naar hand denne contract fratræder, levere staden fra sig lige saa reen alle vegne, som hand den annammet haver, hvilket hans arvinger og efter hans død skal uden ald undskylding, i hvad tilfælde paa komme kand, i lige maade efter komme og fuldbyrde. Ellers skal hand, angaaende hvis udi denne forpagtnings contract ommeldes, rette og forholde sig efter de anstalter, hvilke af samtlige i politie og commerce collegio efter forordningen giort vorder og af dennem for gode og tienlige eragtes, desligeste staa under politiemesters inspection efter forordningen. Hans folk haver hand selv og ingen anden at befale. I det øvrige skal hand og holde dette reenholdelses verk udi saadan stand, at ingen mand skal have aarsag sig over hannem med billighed at klage, og holde gaderne og de herefter specificerede pladser og fortoger saaledes u-paaklagelig udi reen stand, som allernaadigste kongelig forordning saa vel af anno 1702 den 25de aprilis udganget som og de, herefter derom kand udgaa, udi alle sine ord og articler tilholde.

2. Forskaffer Svend Krag til denne u-reenligheds bortførsel i det mindste om sommeren 36 vogne eller kærrer og om vinteren et halfhundrede med behørige heste og fornøden folk til kiørselen og paa læsningen samt dertil udfodrende reedskab, men der som contrahenten med forskrevne antal vogne eller kærrer, heste og folk renovationen ikke skulle kunde overkomme, skal hand være pligtig fleere at antage og forskaffe og det saa mange, som til stadens reengiørelse kunde være fornøden. Til hvilke heste og vogne samt materialier, foeder og deslige collegium ville udviise hannem plads, saa fremt den nu kand findes, og hvis det ikke nu strax kand skee, da med tiden af de pladser, som bliver opfyldt, paa hvilken det skal stande hannem frit for at bygge efter sin egen behag og magelighed, saaledes som hand sig agter den at giøre til nytte. Desligeste skal hand og paa sin egen bekostning forskaffe baade sommer og vinter folk til at sammenfeye, sammenskuffe og paalæsze, hvis paa efterskrevne publiqve pladser, som allereede brolagde ere eller herefter brolagde vorder, samles og bortføres skal, intet undtagen, nemlig:

VIII s.411

1. Slotsgaarden og Slotspladsen samt guarde stalden, 2. for Kongens Proviant gaard, 3. for Tøyghuset, 4. for Kongens og det kongelig huses stalde og vaaninger ganske neder ad Stranden og Kongens Bryggerhuus fortog i beregnet, 5. for Ridehuset, 6. for Kongens lysthave ved samme Ridehuus, saa viit Hans Majt. tilhører, 7. for Kongens Material gaard, 8. Riidehuus broen, 9. Storm broen, 10. gang broen ved Vejer huuset, 11. Høy broen, 12. Holmens broe, 13. Christianshavns lange broe, 14. den røde broe, 15. gang broen paa Christianshafn, 16. Christianshavns torv, 17. for Kongens laboratorium, 16. Kongens ny torv, saa viit de omboende jndvaanere ei haver deres fortog, 19. for Giethuset og det ny opbygde huus op til Giethuset langs til slam kiisten, 20. for Charlottenborg, 21. for Søe qvæsthuset, 22. for Rosenborg hauges plankeverk, muure og bygninger og alt, hvad Kongen der tilhører, 23. om kring alle corps des guardes inden staden og udi ravelinerne, 24. fortoget omkring Amalienborgs haves plankverk, muure og bygninger og alt, hvad Kongen der tilhører, 25. pladsen ved og om det ny Opera huus, 26. veyen, som er broelagt fra staden til Toldboden, 27. veyen, som er broelagt over Grønland til Øster port, 28. gaden, som gaar inden for volden, hvor ingen folk boer eller haver muur eller plankeverk, saa viit som er brolagt, 29. den store rende i staden langs Vester vold lader hand sine folk reense udi det mindste 4re gange om aaret, som hand selv skal holde god inspection over, 30. for alle publiqve sprøyte huuse, 31. Gammel og Nye torv, 32. Vandkonsten, 33. Graabrødre torv, 34. Amager torv, 35. alle stadens porte, saa langt som rekkeverkerne og opsadte steene ved avantfossen sig nu strekke, 36. fortoget ved stranden fra Høybro til Holmens bro, som strekker sig fra bolverket indtil det sted, som jndvaanernes fortog slipper, hvilket skal regnes fra deres huuse til 18 al. ud paa pladsen, 37. fortoget for General commissariatet, Holmen og Admiralitetet, saa viit de strekker sig til jndvaanernes fortog udi Skipperboderne, hvilke jndvaaneres fortog regnes paa 18 al., som før er sagt, 38. fortoget med rendesteenen fra Christianshafn indtil Slots pladsen, 39. fortoget med rendesteenen fra Kongens torvs slam kiiste langs Holmens canals bulverk, 40. fra Høybro til Vejerhuuset og derfra til Stormbroen med rendesteenen. Desligeste alle andre kongelig eller stadens publiqve pladser, torve, gader og stræder, som foruden disze specificerede kunde forefindes, og som hid til dags indtil particulair jndbyggere hverken haver feyet eller haver [været] pligtig til at lade feye. I lige maade skal hand og ved sine folk lade alle publique rendesteene hver gang, naar gaden

VIII s.412

reenses, ligeledes reengiøre, saa at vandet har sin fri fart, men de tillugte rende steene lader hand ved sine folk reen giøre 2de gange hver maanet eller og saa ofte, som det kunde udkræves, og skal disze tillukte rendesteene efter forordningen udi store plads regn aabnes, paa det vandet kunde have sin fart. Hvilke kongelige og publiqve pladser, torve, gader, stræder, fortoge og rendesteene udi politiemesterens overværelse hannem saa vel som de omboende eller interesserede jndbyggere skal anviises paa aastæderne af de vedkommende, paa det hand kand vide, hvorviit hand med sine folk skal lade feye og sammenskuffe, og hvorviit en hver af de omboende jndbyggere og interesserede tilkommer at lade feye.

3. Til u-reenligheden at lade bort føre maa hand bruge pramme eller hvad andet redskab, hand selv kand paa finde til sin profit og fordeel, og maa saadanne pramme eller andet fartøy, som hand enten selv lader forfærdige eller og saa leyer af havne commissionen eller pram lauget, ei til andet bruges end at lade u-reenligheden bortføre med. Og hvis u-reenlighed, som bliver bortført, skal efter Hans Majts. allernaadigste befalinger af 10 martii og 1 decembris anno 1716 udføres til de ny u-opfyldte tømmer pladser imellem Toldboden og St. Anna bro eller hvad andre pladser her i staden, saa som til volden eller andensteds, hannem dertil efter tidernes tilstand kunde vorde anviiste, undtagen u-reenligheden af Christianshavns qvarteer og en deel af Strand qvarteeret, som til opfylding paa Christianshavn, hvor der mange ledige pladser efter collegii eller politiemesterens anviisning skal henlegges, saa som ingenlunde tilstædes, at u-reenligheden ud af portene føres eller henlegges. Men hvad med pramme bliver bort ført, skal, naar vind og strømmen ei er alt for meget imod, til Christianshavn udføres for dermed at opfylde pladserne sammesteds, og naar vind og strømmen ei tillader det der at udføre, skal det henlegges, hvor collegium eller havne commissionen anviiser, dog ei videre end inden for Toldboden, hvor det og af hans folk skal slettes og jævnes. Og skal hannem for det øvrige anviises beqvemme stæder ved canalerne, hvor hans pramme u-reenligheden kunde indtage; dog skal hand dermed forsvarligen omgaaes med underlagde broer og anden forsvarlighed efter forordningen, at havnen og canalen ved samme u-reenligheds ladning, losning og bortførsel ingenlunde præjudiceres eller opfyldes. Ligeledes skal hand lade bort føre u-reenligheden af alle slam kiister, som findes ved canalerne, udi Færgestrædet, paa og under Høybrostrædet og den paa Amager torv, end og alle publiqve slam kiister, som udi staden

VIII s.413

kunde allereede være eller herefter forfærdiges, og det straxen uden ophold, naar hand derom advares. Dog skal hand ikke være til forpligtet paa sin egen bekostning eller med sine egne folk det af disze slam kister at lade opkaste, men skal skee paa havnens bekostning og det saa ofte, som fornødenhed udkræver, og til dets rensning og opkastning assisterer havne commissionen.

4. Skal af alle foromskrevne kongelig og publiqve pladser, torve og fortoger samt gader og stræder over heele Kiøbenhafn og Christianshafn samt Kongens nye baadsmands boder tvende gange om ugen u-reenligheden bort føres, saa at staden, saaledes som melt er, kand vorde reengiort og ved lige holdet efter den repartition, som af collegio eller politiemesteren giort er eller giort vorder og hannem bliver med deelt.

5. Hand skal og være forpligtet tillige med gadernes u-reenlighed at lade bortføre hvis feye skarn, som samles udi kirkerne, paa slottet, udi den kongelig raadstue, cancellierne, rente cammeret, commissariatet, admiraliteterne, stadens raadhuus, den kongelig universitets gaard, den kongelig accademie, Regentzen og deslige kongelig og publiqve bygninger, saa og af alle huuse og vaaninger samt kieldere, som beboes, over gandske Kiøbenhafn og Christianshafn, til hvilken ende hans folk haver at advare jndbyggerne med deres træskraller, hvoraf en skal følge hver vogn eller kærre, paa det jndbyggerne, naar de kommer kiørendes forbi, kand høre deres tegn og da lade ud bære hver deres feyeskarn, og ei under tilbørlig straf maa legge det paa gaderne, mens lige paa vognene, saa som vogne skal flittig i alle maade pasze paa at udføre u-reenligheden. Mens hvis heste-, koe- eller andet møg, som ellers hos en hver udi deres huuse og gaarde findes og samledes, det skal de paa deres egen bekostning lade bortføre, med mindre de med hannem, eller hvem hand dertil beskikker, om dets bortførsel for betaling kand foreenes, hvilket ham dog ei tillades, uden naar gaderne ere reene. Ei heller maa nogen lade føre snee eller jis af sine gaarde eller huuse ud paa gaderne om natten, saa fremt de ikke efter forordningen om gadernes reenholdelse af 25 aprilis 1702 8 art. med straf vil ansees, som dermed betreffes, naar hand det enten for collegio eller og for politie mesteren angiver. Aadselerne anlangende, naar ikke vides, af hvem de ere henlagde, eller hvem de tilhører, da skal de af natmanden bortføres, saa snart det hannem af de, som collegium eller politiemesteren forordner dermed inspection at have, gives tilkiende, og skal de, som inspectionen af politiemester anbefales, advare saa vel politie-

VIII s.414

mesteren som contrahenten, naar nogen u-orden skeer med et eller andet u-tilladeligt paa gaderne af huusene at udkaste, at de tilbørligen kand derfor vorde anseet.

6. Med maadelig snee og jis om vinteren forholdes, som for hen melt er at skal forholdes om sommeren. Ti(!) skal han jisen og sneen paa forhen specificerede kongl. pladser og fortoge, saa og paa de publiqve pladser, hvor hand er forpligtet at lade feye, som før er melt, ligeledes ved sine egne folk opstøde og bortføre. Særdeles udi de snefre og u-kiørlige gader skal sneen, som af jndbyggerne selv til side feyes, af hannem bortføres, saa at der langs huusene paa begge sider af gaderne kand være en reen fodsti, hvor folk kand gaa, hin anden magelig forbi, men paa de kongelig og publiqve pladser lader hand saadan fodsti ved sine egne folk giøre. Naar det sig hænder, at sneen og jisen paa gaderne var saa overflødig, at den ei saa hastig, som fornøden giøres, kand blive bortført med forbemelte vogne eller karer, skal hand det for collegio tilkiende give og derhos beviise, at hand med sine vogne og kærer haver giort ald sin flid, da collegium lover at vil giøre anstalt til videre hielp efter kongelig allernaadigste forordning eller paa anden maade, som best skee kand. Hand skal og, det meeste mueligt er, ved flittig bortkiørsel hindre ald megen extra ordinaire u-reenlighed, som ved overflødig regn kunde forvoldes, og ald vanskelig fart, om vinteren med u-sædvanlig snee, jis og derpaa kommende hastig tøe kunde tilføyes. Paa det vandet ved en god anstalt kand faa sit fri løb og affald, skal hand selv lade ophugge de publiqve rendesteene, men de particulair rendesteene lader politiemester advare en hver for sit huus stedse at holde aaben efter forordningen, som hand lader strax bortføre.

7. For det øvrige skal hand efterleve den om gadernes reenholdelse allernaadigst udgangne forordning af 25 aprilis anno 1702 og særdeles, som før er melt, at holde alle brolagde pladser og gader i Kiøbenhafn og Christianshafn samt Nye boder, saa og hvis herefter brolagt vorder, i alle maader forsvarligen og u-paaklageligen reene, at ingen klagemaal derom for høye øvrighed eller sine tilbørlige stæder ved lovlig aarsag skal indkomme. Ellers lover Svend Krag at holde saadan inspection ved dette verk, saa at alting skal vorde bragt udi en god orden i følge af de kongelig forordningers videre allernaadigste formelding, dog saa at hand giver tilkiende for politiemesteren, naar nogen af jndvaanerne sig imod forordningen af 25 aprilis 1702 forseer, da politiemesteren dennem efter sin charges medfør lader tiltale og afstraffe. Saa lover contrahenten og at observere,

VIII s.415

naar hand med dette verk kommer i brug, hvad som videre til stadens gaders ziirlighed kand optænkes, og i alt lade see sin vindskibelighed og sig saaledes forholde, som en ærekier mand vel egner og anstaar, selv efter angivelse enten til collegium eller politiemester og deres anstalter, at afskaffe, hvad som til disorden enten af bønder eller andre forøves ved u-skikkelige kiørseler, bedelser og derved foraarsagede u-reenligheder paa gaderne, hvor de kand kiøre sammen med mange vogne tillige og baade med deres foeringers spildelse saa vel som besternes giødninger paa de stæder, hvor aller nyszen kand være giort reent, kand forvolde u-reenlighed, alt i følge af de kongelige forordninger, som melt er. Og skulle nogen imod forhaabning understaa sig at giøre modværn, naar hand dem vil sligt formeene, og hand ei selv kunde være dem overmægtig, da skal politiemester komme hannem strax til assistentz med sine betienter til straffes erholdelse over de skyldige efter forordningen. Saa er det og besluttet, at Svend Krag og selv maa lade forrette renovationen ved hvem hand vil, naar hand ikkun selv holder sin inspection, haand og hævd derover, at alting gaar got og skikkelig til derudi, saa som hand for ald disorden og paakommende klagemaale skal selv staa til ansvar.

8. For alle disze ovenskrevne puncter at lade forrette, forestaa og holde inspection over nyder og oppebærer Svend Krag 1. den heele renovations skat, som staden dertil herefter contribuerer, hvilken collegium herefter paa samme maade som tilforn lader oppebære og ind cassere, som hannem siden qvartaliter, ligesom den indkommer, skal leveres, og naar nogen restance falder, da skal efter forordningen bruges ald nødvendig anstalt til den at inddrive, som hannem i lige maade skal tilhøre og leveres, og i det øvrige skal til dens forderligste inddrivelse ham skee ald muelig assistence af collegio, til hvilken ende hannem hver qvartal skal leveres rigtig specification paa samme restance til hans efterretning og forsikring, at hannem ingen u-ret vederfares. Saa maa det og stande hannem frit for, om hand vil, enten selv, eller hvo hand dertil beskikker, ved inddrivelsen at være overværendes og med rodemesterne samt underfogderne at holde contra bog. Dog skal hvis, som saaledes inddrives, leveres til den, som collegium har beskikket saadant at indcassere og bog derover at holde, af hvilken det alt sammen til forfaldsdagen, lige som det indkommer, til contrahenten imod collegii assignation og contrahentens rigtig qvitance skal blive leveret. 2. Nyder og oppebærer hand portskilling og aftenpengene, som hid indtil har været og endnu ere bortforpagtede, lige som de maanetlig betalte bliver, hvilke i lige maade

VIII s.416

skal leveres til den af collegio beskikkede casserer, hos hvem contrahenten dem igien annammer imod collegii assignationer og hans derpaa tegnede fornøyelig qviteringer. Og skal hans betaling angaa fra den tid, ham det første qvarteer til reenholdelse bliver leveret. Af disze ovenskrevne tvende jndtægter skal contrahenten betale eller lade sig korte aarligen den summa to tusind rixdaler, skriver 2000 rdr., efter proportion maanetligen eller qvartaliter, lige som oppebørselerne falde, saa at de, som falde udi reede penge, betales eller kortes i reede penge, og af de, som falde udi halv reede penge og half mynte sedler, skal paa samme maade betales eller kortes, hvilket saaledes skal continuere aar efter aar, saa lenge denne contract med hannem varer, som forskrevet staar. Men naar den nu værende contract med afgangne Owe Mangaars arvinger og cautionister tager ende, da skal det være Svend Krag tilladt selv samme port skilling at oppebære eller ved andre oppebære lade, hvad heller de kunde sig enten meere eller mindre beløbe, end nu derfor til forpagtning eller afgift til collegium betales, naar hand stiller derfor til bemelte collegium tilstrekkelig og fornøyelig caution.

9. Til forsikring, at ovenbemelte contract af mig Svend Krag og mine arvinger udi alle sine ord og clausuler skal holdes og efterkommes, stiller ieg Lars Jenssen Cort, urtekræmmer i Store Kongens gade, og Jens Jenssen Cort, prammand i Grønne gaden, til caution, at renovations verket saaledes, som ieg eller de herudi findes obligerede, fra contractens begyndelse, indtil den tager ende, udi alle maader forsvarligen skal vorde fuldbyrdet. Til bekræftelse haver ieg med forbemelte mine cautionister originalen, som tilforn med politie og commerce collegii segl er forseglet og af collegio underskreven, med vores egne hænder underskrevet og med vores sædvanlige signeter forseglet, saa og ieg til min og cautionisters efterretning en ligelydende vidimeret copie og gienpart deraf til mig annammet. Actum politie og commerce collegio den 8 ianuarii anno 1717. (l. s.) J. Rosencrantz. N. Slange. J. B. Ernst. C. Scavenius. A. Franck. M. Munch. H. Stuve. Marcus Johansen.

S. Krag (l. s.), som cautionister og forlovere Lauritz Jenszen Cordt (l. s.). Jens Cordt (l. s.).

Da ville vi bemelte contract etc. confirmere og stadfæste. Forbydendes etc. Hafniæ 5 aprilis 1717.

Sæl. Reg. XLIX. 79-90.

VIII s.417