|
desligeste vore betiente ved fortificationen og guarnisonen
skulle med med deres hustruer, børn og tieneste folk henhøre og svare
til guarnisons meenigheden i bemelte vores etc. Kiøbenhafn, dog ei
vores lif guarde til hest, som følger os selv og ei staar under
commendanten, ei heller land cadetterne samt de dem foresatte
officerer. Saa forblive vore søe artillerie betiente saa vel som alle
andre, der have tieneste paa vores flode og henhøre til søe etaten,
herefter som tilforn ved Holmens meenighed.
2. Ovenbemelte til guarnisonen henhørende enker saa vel som de
qvæste og aftakkede ober og under officerers samt soldaters enker
skal blive ved guarnisons meenigheden, og om de sig i andet egteskab
vil indlade, skal de af guarnisons præsterne copuleres, endskiønt de
kand komme i egteskab med mænd, som ikke henhøre til guarnisonen. Men
naar de saaledes til mænd, som guarnisonen ei vedkommer, ere viede,
svare saa vel deres mænd, som de og deres familie til det sogn i
staden, i hvilket de sig opholde.
3. Endskiønt nogen under officerer eller gemeen eller nogen deres
enke beboe eller besidde huuse eller kieldere i noget sogn og derudi
kunde bruge nogen borgerlig næring med skienken eller tappen og
deslige, bør de dog med deres familie henhøre til guarnisons
meenigheden.
4. U-ægte børns daab og besovede qvindfolks aabenbar afløsning
forrettes af det sogns præster, udi hvilket de befindes, men
befindes de i nogen militaire familier, som til guarnisonen
henhører, da skal samme forretning tilkomme guarnisons præsterne. Og
skal af guarnisons præsterne lige saa vel som af andre stadens
sogners præster efter loven og ritualet altid holdes rigtig bog over
alt, hvis saaledes i nogen maade forrettes, og det som de agte at
være bekiendt og svare til.
5. Det skal være guarnisons præsterne tilladt at forrette alle
trolovelser og brudevielser, naar fæste møen eller bruden er i nogen
ober eller under officerers samt gemeenes, som staa under
guarnisonen, deres huus, som det og tilkommer dennem at trolove og
vie slige ober og under officerers samt gemeenes enker saa vel som de
aftakkede og qvæste, der sig i staden opholde, deres enker, børn
eller tiunde. Men naar fæste møen eller qvinden er i andres huuse end
deres, der henhøre til guarnisonen, da ville vi allernaadigst, at det
ved loven skal forblive, saa at trolovelsen og vielsen forrettes af
den præst, i hvis sogn bruden sig opholder. Dog maa ingen soldat af
sognepræsterne vies, før den, som hannem skal copulere, sender
|
VIII s.425
|