Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 435-437
Nummer: 686

Gavebrev til St. Nikolaj Kirke.

F. 4. giøre alle vitterligt, at efter som os elskelig mag. Iver Brink, sogne præst til St. Nicolai kirke her i vores etc. Kiøbenhafn, paa et guds barns vegne af hans meenighed, som begierer at blive

VIII s.435

ubekiendt for at undgaa ald forfængelig roos og af christelig nidkierhed for Guds ære samt kierlighed til hans ord haver besluttet at give en capital af fire tusinde slettedaler til bemelte St. Nicolai kirke med de vilkor, at udaf den aarlig deraf gaaende rente en ugentlig onsdags prædicken i samme kirke maatte blive indrettet og stedse til meenighedens gavn og opbyggelse forsynet, af os allerunderdanigst haver været begierendes, at vi til bemelte gudelig verks befordring allernaadigst ville confirmere de som en fundatz til samme onsdags prædicken af personen selv opsatte poster, som efterfølger:

1. At der ringes eengang med klockerne til samme St. Nicolai kirke hver onsdag (naar samme dag ei er helligt, eller nogen anden prædicken dag indfalder) paa lige maade som om fredagen pleier at skee, naar det ringer sammen, og at dermed begyndes, naar klocken er slagen otte, og udholdes omtrent, men icke under, et halft qvarteer.

2. Derpaa at siunges en poenitentze psalme efter præstens gudelig gotfindende samt: Nu bede vi den hellig aand, og prædicken saa ved denne sidste psalmes slutning at begyndes.

3. Begge capellanerne at skiftes til at forrette samme prædicken og til forklaring (undtagen i fasten, da der prædickes over passionen og de dertil anordnede psalmer siunges) altid at tage til text en af kong Davids poenitentzes psalmer, som de i ordenen hin anden følger, og noget deraf at forklare samt at forfatte en bøn til ordinaire læsning paa prædickestoelen efter prædickens slutning for Guds kirkes beskiermelse og hans ords fremgang, for kongens samt det gandske høye kongelig arve huses bestandig floor, velstand og velsignelse og siden for alle stænder og det gandske fædernelands velgaaende i aldmindelighed, desligeste at slig forretning med prædicken og bøn ei varer over en time.

4. Under prædicken at gaaes om af klockeren og skolemesteren for kirkens fattig skole oven og under med tvende tavler, den første til kirkens og den anden til samme kirkes fattige skole børns nytte, for at indsamle, hvad guds børn derudi af christen kierlighed give ville.

5. Efter fornævnte prædicken og bøn paa lige maade at sluttes med en poenitentze psalme, som forbemelte anden post formelder, og dermed samme gudelig tieniste at endes.

6. Skolemesteren for denne kirkes fattig skole at opvarte sangen med 10 af de største og beste skolebørn og at læse i koorsdøren den sædvanlig bøn for og efter guds tienisten.

VIII s.436

7. Kiøbenhafns magistrat saasom patroner for St. Nicolai kirke at drage omsorg for, saaleedes som de for Gud og kongen agter at forsvare, at denne til samme gudelig brug hermed givne capital paa visz og nøyagtig gaardpant her udi Kiøbenhafn udsettes, hvor af aarlig kand haves 5 pro cento rente, som er 200 slettedaler, og samme rente inden hvert aars st. Hans dag at anviise eller levere til St. Nicolai kirkes sognepræst imod qvitering, som neste søgnedag efter st. Hans dag deraf igien giør uddeeling til vedkommende, som viidere her neden fore forklares, og til den ende sig der for udi en egen indrettet kirkebog, hvor baade capitalen, hvor den findes udsat, vil indføres, og rentens udgift forklares, at lade qvitere.

8. Capellanerne, som prædicke, at nyde aarlig hver st. Hans dag for sin umage i courant klingende mynt hver af dennem 50 slettedaler, som giør tilsammen 100 sldlr. Skolemesteren for kirkens fattige skolebørn for at opvarte sangen og læsningen samt at gaa med tavlen 15 sldlr. De 10 skolebørn af samme skole, som med skolemesteren opvarter sangen, hver 5 sldlr., som giør tilsammen 50 slettedaler. Klockeren og graveren at deele imellem sig efter sognepræstens ligning og got findende for umage at ringe til samme onsdags prædicken samt den første at gaa med tavlen 20 sldlr. Sognepræsten derved kirken for sin umage i forskrevne maade samt opsyn, at alting sømmelig til guds tieniste forrettes, til en liden kiendelse tillige med den forskiel, som kand følge af forbenævnte capitals renter udi croner imod deszen udgift i courant, femten slettedaler, som giør tilsammen renten af forskrevne capital, nemlig 200 slettedaler.

9. At sognepræsten til St. Nicolai kirke maatte introducere denne gudelige tieniste, og samme (om nogenleedes skee kand), at begynde den første onsdag i fasten, gemeenlig kaldet aske onsdag, af indeværende aar 1718.

Da ville vi bemelte fundatzes poster til indbemelte onsdags prædickens stiftelse udi alle des ord etc. Forbydendes etc. Hafniæ den 28 ianuarii 1718.

Sæl. Reg. LXIX. 279-82.

VIII s.437