Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 64-73
Nummer: 69

Forordning om Børnehuset.

F. 4. giøre alle vitterligt, at vi til een god skik at holde med fattige umyndige børn i Børnehuset i Christianshafn til een christelig optugtelse og fremdragelse, at lære det, hvorved de selv deris brød i fremtiden med æren kand vinde, allernaadigst for got befunden, effterskrevne anordning der om at giøre, nemlig:

1. Udi Børnehuset skal være een huus-fader og een huus-moder, saa skal der og være beskickede rygtersker og tvettersker, saamange som fornøden giøres, hvilke skal have sine visze børn at opvarte og blant dennem, ligesom de ere mange og faa til, og som de kand overkomme, at rygte. Desligeste skal der og være een portener foruden andre betienter, som directeurerne for got befinde at skal antages. Derforuden skal der og vere tvende skolemestere, som vel kand skrive og regne, en skikkelig qvinde, som kand være læremoder for pige børnene og lære dem at sye, kniple og deslige qvindelig handtering. Dend ordentlige gudstieneste skal forrettes om søn- og helligdagene samt bededagene og anden tid af dend præst, som er over de andre fattiges huusze beskicket.

2. Huus-faderen skal holde rigtig bog og mandtal med alder og navne over alle de børn, som indkommer, ved dag og datum, saa og hvad dennem bliver leveret af linnet og uldet til klæder. Hand skal og holde rigtig inventarium over alle husets løsøre og redskab udi stuer, kiøken, kielder, paa lofftene og andre værelser, og naar noget der af ved brug eller ælde forverres, forringes eller formindskes, da det at forklare. Jligemaade skal hand og have omhyggelig tilsyn med, at børnene nyder, hvis dennem bliver tillagt, saavel udi kost som klæder. Hand skal og have jndseende med jld og lysz, at derved ingen skade vederfares, til hvilken ende hand hver aften, naar alt saadant bør at være slukt, skal visitere alle stæder og kammerser. Saa skal hand og have flittig indseende med alle under-betienterne, om de deris embede med flid og troskab og flittighed forrette, dennem antage og afsette, som hand for best og nyttigst eragter, og ellers forrette alt hvis, som her efter hannem paalegges og anbefales, som hand for directeurerne og de committerede agter at vil forsvare og til rette stande.

3. Huus-moderen skal have indseende med børnenes linnet og senge-klæder og over det holde rigtig bog, desligeste have indseende med lære-moderen for pige børnene, at hun lærer og underviiser dem vel udi, hvis hende tilkommer, med rygterskerne og tvetterskerne, at

VIII s.64

de ere flittige udi deris tieniste, med spiisningen, at dend i kiøkenet handles reenlig, med tvetten, børnenis reenholdelse, at dend ey forsømmis, saa og at stuerne holdes reene, sengene bliver i rette tider rede, og børnene nyde deris tilbørlig rygte, med videre, som hende her effter befales.

4. Skolemesterne, som skal være tvende, og som vel skal kunde skrive og regne, hvilke af de committerede med directeurernis approbation skal antages, skal flitteligen oppasze deres timer med børnene at underviise udi læsen, skrifven, regning, deris børne lærdom og anden guds frygt, holde bøn og lovsang med børnene morgen og aften, see til, at de have alle de børn, de skal have i skolen, naar deris læse-timer falder, dagligen give agt paa dem, at de ey venne sig til nogen banden, skienden, skielden, liderlig og utugtig snak eller sang, rose de skikkelige og straffe de uskikkelige, og maa de ey bruge andet at straffe dennem med end riis, hvor udi de skal dog holde maade og ej straffe dennem enten for haart eller i utide, men lempe sig noget efter deris aar og alder, hovet og nemme, men omgaaes dem saaledes, at børnene have baade kierlighed og frygt for dennem, og for alle ting gaa dennem for udi liv, lærdom og gudsfrygt med et got exempel, særdelis vare sig self fra drik, dobbel, skienden og løsagtighed, omgaaes huus-faderen og huus-moderen med høflighed og lydighed, saaviit dennem vedkommer, og tage vare paa, hvis dennem her efter bliver paalagt, at giøre med flid, troskab og flittighed, saaledes at de kand efter nogle aars tieniste giøre sig værdige til een eller anden tieniste, som kunde blive ledig og de kunde vere tient med. Derforuden skal de gaa huus faderen og huus moderen tilhaande med at skrive deris mandtaler og inventaria, som de skal holde, og hvis andet, som kand forefalde at skrive og forrette. Hvor udi saa vel som andet de ey maa være opsetzige, men med dennem heller overlegge, hvorledes een god disciplin over børnene kand holdes. Med deris information skal ellers præsterne have indseende og dennem der udi raadføre, dog under biscopens direction, hvormed saavel directeurerne som de committede deris myndighed og befaling ey skal vere betagen.

5. Lære moderen, som og skal af de committerede med directeurernes approbation antages, skal vere een skickelig, gudfrygtig og velberygte danne qvinde eller enke, som veed at lære pige børnene een og anden gierning med spinden, syen, knytten, kniplen og deslige, som børn bør at lære. Hun skal og undertiden, naar de sidde ved saadan gierning, holde dem til at synge smuke psalmer, lade

VIII s.65

dennem lære et stycke af deris catechismo og børne lærdom, af Davids psalmer og een eller anden gudelig bøn, formane dennem til guds frygt og tugtighed, troskab og flittighed og andre smukke dyder og skickelighed, om de nogen tid kommer ud at tiene hos got folk. Hun skal og venne dem til, at de holde sig self reene og skikkeligen i deris klæder med andet meere, som hun her efter kand anbefales. Derforuden skal hun og gaa huus-moderen tilhaande med børnenis liin og sengeklæder at optage, naar det af hende begieres, og i det øvrige være huus-faderen og huus-moderen lydig i hvis, som de hende kunde anbefale.

6. Rygterskerne og tvetterskerne, hvilke huus-faderen og huusmoderen antage og afskaffe, som de got synes, skal være saa mange, som til børnenis rygte giøres fornøden, hvilke huus-faderen og huus-moderen saaledes skal inddeele, at een hver haver sine visze børn at oppasze, rygte og reenholde, saa og sine visze senge at rede og stuer at feye og udstøve, tvætten og ald anden huusgierning at forrette, som dennem af huus-faderen og huus-moderen bliver anbefalet, og som dagligen kand forefalde.

7. Porteneren, som af huus-faderen antages, skal oppasze porten eller laagen, at ingen af børnene udkommer uden huus-faderens villie, forlov og videnskab, ey heller at noget af tieniste folkene bliver ud baaren, med mindre det af huuss faderen eller huus moderen bliver anbefalet. Kommer der nogen til porten og vil ind, da skal hand først udspørge deris ærinde og give det huus-faderen eller huus moderen tilkiende, førend de maa indlukkes, og naar de indkommer, skal hand følge dennem til dend eller dennem, som de ville tale med, og vel see til, at de ey have nogen hemmelig samtale med børnene eller andre, som de ey have med at bestille. Nøglen til porten maa hand ikke have, men hand skal hendte dend, hver gang nogen skal indlades eller udluckes, og saa henge dend igien paa sit sted, hvor huus-faderen det befaler. Gaarden og gaden uden for huszet skal hand holde reen, paa sine visze tider aften og morgen antende lygten i gaarden og dend igien udslukke, see til, naar nogen gaar igiennem gaarden med jld og lysz, at de bære det vel forvaret, saa at ingen fare derved foraarsages, og ellers forrette udi gaarden og husene, hvis hannem af huus-faderen og huus moderen anbefales.

8. Jntet barn maa udi Børnehuset indtages, uden det er et indfød Kiøbenhafns barn, eller og dets forældre i det ringeste har boet i Kiøbenhafn tree aar, eller og hvis fader haver tient under guarden saavel til hest som til foeds (eller som har tient under

VIII s.66

grenadererne eller og paa Holmen for aars tiener). Ej heller maa noget barn antages, som er under 4 à 5 aar, med mindre det kunde vere et hitte barn, eller og som moderen kunde være frafalden udj barsel seng. Langt mindre maa de indtages, som ere over 15 à 16 aar, om det er drenge, og pige barn, som er over 14 aar. Men skulle der findes andre børn end de, som allereede opregnede ere, og dog ere værd at have medynk med, da maa det indtages med directeurernis gotfindende, naar de af de committerede over de fattige dennem blive forestillede.

9. Jntet barn maa udi Børnehuset indsettes, førend det for de committerede over de fattiges væsen er bleven forestillet og af dennem examineret om deris navn, alder, forældre, hvo de have været, og hvorlenge de have været døde, desligeste om de have lært noget. Og naar noget barn dennem forestilles, som ey er af dennem, som nest foregaaende articul ommelder og dog er medynk værd, da skal de committerede andrage saadan et barns tilstand for directeurerne, som der udj maa raade, om det skal indtages eller icke. Over alt dette skal bogholderen holde rigtig bog, hvor imod huus faderen skal holde contra bog.

10. Drenge børnene skal alle tider være adskildte fra pige børnene, saa at de ey komme til hin anden tiere, end de ere udi kirken, og naar de spiise, og da skal h[v]er sidde ved sit bord.

11. Saa snart et barn bliver indsat, skal det strax beskickes af huus faderen og huus moderen sin visze rygterske, som det skal rygte og have tilsyn, at det holdes reent baade paa kroppen og udi klæderne, saa skal det og gives 4 skiorter og 4 halsklude, som med sine visze numer og tegn skal være merkede, hvilke huus-moderen skal have udi sin giemme og dennem hver løverdag aften levere til rygterskerne, at de hver søndag morgen bliver iblant børnene uddeelte til at i føre sig, og skal rygterskerne da samle det skidne og det igien mandagen der efter fra sig til huusz moderen ved tal og tegn tilbage levere, saa at der som noget bortkommer, skal de svare der til og det udi deris løn kortes. Hvor over huusz moderen skal holde bog.

12. Børnene, naar de indkomme, skal og gives fornødne uldne klæder efter den maade, som af directeurerne er for got befunden, saa at de alle gaa eens klædde, og saa fremt de bringe self nogle klæder med sig, da skal deraf til dennem giøres under klæder, der som de der til ere dygtige. Jligemaade skal der og, naar de faa ny klæder, giøres af de gamle klæder under klæder, som de om

VIII s.67

vinteren kand bruge. End hænder det sig, at nogen for voxer sine klæder saaledes, at de ikke lengere formedelst sneverhed kand holde udi syningen og sømmene, da skal huus faderen med drenge børnene og huus moderen med pige børnene have tilsyn og mage det saaledes, at de smaa kand nytte de stores aflagde klæder, saa at det ej giøres fornøden at giøre nye klæder uden paa de tider, directeurerne finder for got, at det skal skee over alt. Til hvilken ende huus-faderen og huus-moderen børnenes klæder eengang hver maaned skal munstre og eftersee og da tilbørligen anstalt giøre.

13. Skoe og strymper skal dennem gives hver Mickelsdag, og saafremt nogen skulle forvoxe dennem, da skal dermed forholdes, ligesom tilforn om klæderne meldt er.

14. Huus moderen skal tilholde rygterskerne, hver uge at have god opsyn med børnenis klæder saavel ulden som linnet, at saa snart de der paa finde nogen mangel, de da der paa sye og bøde, og særdeles med deris strymper, at de baade saales og stoppes udi rette tiid, paa det de kand udholde dend tid, som børnene ere foresat at bruge dem, og maa de undertiden, saa fremt meget skulle forefalde, særdeelis ved linnet, der udi lade sig hielpe af de stoere pige børn, naar huus faderen eller huus moderen det for got befinder. Men skulle rygterskerne befinde noget barn at handle ilde med sine klæder med at rive dem ud og dennem ellers i andre maader at forderve, da skal de det strax for huus faderen og moderen angive, som saadan et vanartigt barn kand lade med riis afstraffe og der paa raade bod.

15. Sengene skal iblant børnene inddeeles efter deris alder og størelse, dog saa at der ey fleere end tree bliver lagt udj een seng, hvilke alle hver dag af rygterskerne skal være reede førend middag, og skal dennem gives reene lagen paa deris senge engang hver 4de eller 5te uge. Hvorudi rygterskerne og skal have god tilsyn saavel med børnene, at de ej i nogen maade handle ilde med sengeklæderne, som og med senge klæderne, naar der paa gaar nogen mangel, at da strax der paa bliver bødt og syet, hvormed skal forholdes, som i nest foregaaende articul ommeldt er. Og skal der gives hver 2 maaneder reen halm i deris senge, og naar det gamle halm udtages, skal det paa et aabet og frit sted og pladtz udbæres og opbrændes.

16. Børnene skal om sommeren, som skal regnes fra Gregorii dag til Dionysii dag, opvæckes af rygterskerne om morgenen kloken 5 og om vinteren kloken 6, naar det ringer, da de strax skal opstaa

VIII s.68

og klæde sig i deris klæder, hvormed rygterskerne skal have indseende, at de giøre det ordentligen og skickeligen, saa at dend eene ey er dend anden udi veyen, saa at de til gavns binde og knæppe om sig, hvad om dennem skal bindes eller knæppes, og dennem der udi underviise, at de fra ungdommen kand blive vante til nethed. Dernest skal de toe og vaske sig. Saa snart de ere j klædde, skal de falde paa knæ for sengen og læse een kort bøn tillige med herrens bøn. Men om aftenen skal de gaa til sengs saavel sommer som vinter, naar klocken ringer 9, da rygterskerne skal iligemaade have tilsyn med dennem, at de ordentligen drage sig af klæderne, og venner dem til, at de binder deris klæder sammen, og at een hver legger dennem paa sit ordentlige stæd, saa at dend eenes ikke kommer iblant dend andens, og at een hver veed at finde sit om morgenen, naar de opstaa. Og skal rygtersken saavel aften som morgen give agt efter, om børnene have nogen skade paa kroppen af saar, frost eller deslige, og i tide see der til, at der af ved forsømmelse ey foraarsages være, som de samme dag haver at sige fra sig til huus faderen og huus-moderen saavelsom og til skolemesterne og lære moderen, paa det der paa strax kand raades boed.

17. Saa snart børnene om morgenen ere i klædde, hvormed de skal vere færdige i det lengste een halv time efter de ere opstandene, og naar kloken ringer anden gang, skal de alle sammen, førend det haver udringet, være forsamlede paa dend store sal, hvor hver rygterske skal opføre sine børn og staa hos dem, og naar de ere samlede, skal skolemesterne begynde en morgen sang; der nest skal de allesammen, saavel børnene som rygterskerne, læse med hin anden tydelig og langsom deris morgen bøn og herrens bøn, der efter læser een af skolemesterne et capitel af bibelen, og ender saa deris lovsang med en kort sang, hvorudi de haver at bede enten om Guds naade, fred og helbred, for øvrigheden eller deslige. Paa samme maade skal det og forholdes med lovsang om aftenen, førend de gaa til seng. Og skal alle tienniste tiunde i huset saavel aften som morgen være tilstæde overværende.

18. Naar morgen-bønnen er til ende, skal børnene strax gives deris frokost efter spiisordningen, og der efter fordeelis de saaledis, at endeel af dem gaar udi skolen og eendeel, som der til tienne, til arbeid, hvilken fordeeling af huus faderen og moderen tillige med skolemesterne og lære moderen saaledes indrettes, at de, som ere dend halve dag paa arbeid, kand dend anden halve dag være udi skolen.

VIII s.69

19. Udi skolen skal skolemesterne lære dennem vel at læse og skrive, saa og at regne, saa at de i det ringeste lære de 4 species til gavns, og om nogen haver lyst og nemme der til, da videre udi brøken og deslige. De skal lære dennem deris catechismus med Lutheri forklaring, saaledis at de ikke alleeniste vide at læse dend uden ad, men end og at de forstaa, hvad de læse, og at de til grunde vide, hvad de skulle tro til deris salighed, og det saaledes, at de derfor efter deris alder og forstand kand giøre regnskab, naar de ved catechizationen bliver examinerede. Derforuden skal de og lære dennem deris kirke psalmer, nogle Davids psalmer, deris søndags evangelia og epistler, ligesom de tage til udi vext og alder. Særdeelis skal de alletider formane dennem til guds frygt, saa og skickelighed og ærbarhed, og paaminde dennem, at de alletider stræbe efter at blive til skickelige haandværksmænd og med flid og vindskibelighed at fortiene sit brød.

20. De, som ere paa arbeid og strømpe-knytterens og raskemagerens værkstæder, skulle legge vind at lære det til gavns og giøre deris arbeid med flid og flittighed, handle, hvis dennem flyes udi hænderne, med troskab og reenlighed og sparsommelighed uden at forderve, spilde eller øde det. De maa ikke, imidlertid de ere paa verkstædet, drive tiden med nogen slem snak, giekkerie eller andet forargeligt væsen, men heller i dend sted siunge smuke psalmer og deslige, hvortil mesterne dennem skulle holde og selv gaa dennem der udi for med et got exempel og have alletider et vaaget øye over deris væsen og skik, saa at, om de hos dennem befinde nogen uskickelighed enten udi et og andet, da at give skolemesterne det tilkiende, som dennem derfor haver at straffe, og om forseelsen er hos dennem saa stoer, da at korte dennem derfor noget af udi deris spiise eller og paa anden haardere maade straffes, efter huus-faderens og skolemesternes samt lære-moderens gotfindende.

21. Paa skolen og arbeid skal børnene være, til kloken er 11 om middagen og 6 om aftenen, da det skal ringe til bords. Jmidlertiid det ringer, som skal vare et qvarteer, skal folkene opbære madden, og børnene skal toe sig. Siden skal de par og par gaa ind udi spiiszestuen og sette sig ved bordene, og skal børnene skiftes til ved hvert bord at læse til og fra bords, saa mange som skolemesteren og lære-moderen dertil udvelger. Dernest skal een af de ældste og største læse et capitel udi bibelen, og siden sluttes det med een kort psalme. Jmidlertid maaltidet holdes, skal børnene være skickelige og holde bordskik uden nogen snak og sladderen,

VIII s.70

men udi ald stilhed spiise, hvorfor og skolemesterne og lære-moderen skal være alletider overværende og have tilsyn med dennem og holde dennem udi god ave, desligeste see til, at maden er reenlig og vel tillavet, og at børnene nyde deris rettighed effter spiise ordningen. Der som de da finde derpaa nogen mangel, enten at børnene icke faa det, de skal have, eller og at maden fattes noget, saa som om det kunde være raadt og ilde kaaget, eller og det kunde være raadet eller ilde lugtendes, eller og det i andre maader noget kunde fattes, da have de det strax for huus faderen og huus-moderen at give tilkiende, og saa fremt da der paa ei raades bod, have de det at give til kiende for de committerede og directeurerne. J det øvrige maa hverken skolemesterne eller lære moderen bemenge sig udi noget, som huus holdningen vedkommer.

22. Effter middags maaltid maa børnene have een half times frihed til at lege, og efter aftens maaltid maa de have lov, indtil der bliver ringet til lovsang. Og skal saavel skolemesterne som lære moderen have opsigt med børnene, at de udi deris leeg ere skickelige uden nogen skienden, skielden, banden, letfærdig snak eller sang, haardrag, bryden eller deslige, ey heller maa de løbe og hvisme her og der eller komme og snage enten udi kiøckenet eller kielderen, hvor de intet haver at bestille.

23. Om søndagen skal saavel alle børnene som alle andre gamle folk i huset uden nogen forsømmelse være tilstæde, naar høymeszen og prædicken holdes af dend der til forordnede præst, naar der til ringes, iligemaade om efftermiddagen, naar der til catechizationen ringes. Og skal catechizationen begyndes og endes med psalmer og lovsange, og skal børnene een efter anden een time, førend præsten kommer, og een time efter læse et capitel udi bibelen, paa det de og der til jevnligen kand vennes, og naar de have læst, skal skolemesterne examinere dennem, om de vide noget af det, de har læst, eller ikke. Siden de andre timer paa dagen maa de forslae med een eller anden sømmelig leeg.

24. Om onsdag formiddagen skal der og holdes een kort bededags prædiken og litaniet siunges, saa og holdes een liden examen udi catechismo, hvor saavel børnene som alle andre i huszet skal være tilstæde, naar det der til ringes. Men om onszdag og løverdag efftermiddag skal børnene [eftersees?] af deris rygterske, og ligesom de af hende blive affærdigede, skal de forføye sig paa skolen, om onsdagen at øve sig med regning paa tavlen og om løverdagen at lære deris søndags epistel og evangelium.

VIII s.71

25. Bliver noget barn sygt, da skal det strax skilles fra de andre og indlegges udi sygstuen, hvilket strax de committerede over de fattige skal til kiende gives, at dennem ikke alleene noget af de fattiges cassa kand tillegges til desto bedre forflegning, men end og medicus og chirurgi kand anbefales med deris sygdom opagt at have og omsorg for deris cur at drage. Og naar det sig med deris sygdom bedris, skal de efter medici og chirurgorum raad og got findende forflyttes af sygstuen udi et andet à parte værelse, hvor de skal nyde deris ophold og opvartning, indtil de til deris forige sundhed og helbred gandske ere bragte.

26. Naar drenge børnene ere kommen til dend alder og styrke, at de kand settes til handverker, og pige børnene kand settes til tieniste, da skal de der til settes. Til hvilket de committerede over de fattige hver jule tid og hver midsommers tid skal efter holdte munstring udsøge iblant børnene saa mange, som de dertil kunde finde dygtige, og skal de da udspørge dennem, hvad handverk de have meest lyst til, hvor efter der for dennem skal drages omsorg, at de der til blive satte neste paaske eller Mickelsdags tid der effter, da med mesterne udi lauget skal betinges om deris lære, saa at de kand tiene udi deris lære et aar eller noget lengere end ordinaire for at fortiene klæderne, imidlertid de ere udi deris lære. Og skal huus-faderen med mesterne udi lauget slutte contract om deris lære, som hand skal siden føre til bogs. Hvorfor og børnene, saalenge de ere i deris lære, skal staa under Børnehusets jurisdiction, saa at der som mesterne have noget at klage over børnene eller børnene over mesteren, da skal det gives an for huus-faderen, som siden haver at andrage det for de committerede, som der paa have at raade bod eller og give det tilkiende directeurerne. Pige-børnene skal de og være omhyggelige for, at de kand komme hos got folk udi tieneste, at de ey falde til udyd og løsagtighed, og skal de iligemaade staa under Børnehusets jurisdiction, indtil de i det ringeste blive tiuge aar.

27. Løber noget barn bort af Børnehuset og tager sine eller af andre børns klæder med sig, uldet og linnet eller og noget andet, hvad det være kand, som hører børnene eller Børnehuset til, da skal saadan et barn, naar det kand opspørges og ertappes, igien indtages og skarp examineris af de committerede udi huus faderens, huus moderens, skolemesternis og lære-moderens overværelse og udforskes aarsagen der til, og da skal det offentligen skarp straffes med riisz og der hos trues, at saafremt det giør det tiere, skal der bindes een blok ved dets been. Og befindes det, at skolemesternis eller lære-

VIII s.72

moderens haarde medfart og omgiengelse kand vorde aarsag til saadan bortløben, da skal de committerede dennem ikke alleene med ord hart straffe, men end og give det an for directeurerne, som siden efter sagens befundne beskaffenhed dennem enten med penge straf eller remotion kand ansee.

Hvor efter vedkommende sig indtil paa videre allernaadigste anordning allerunderdanigst haver at rette. Givet etc. Hafniæ d. 26 octobris anno 1708.

Sæl. Reg. XLIV. 681-95.

VIII s.73