Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 443-449
Nummer: 697

Fundats for Vor Frue Kirkeskole.

F. 4. giøre alle vitterligt, at efter allerunderdanigste ansøgning af os elskelig hr. Jacob Lodberg, tilforn sognepræst til Vor Frue kirke i vores etc. Kiøbenhafn, men nu biscop i Fyens stift, have vi allernaadigst funden for got skriftlig fundatz paa en danske skole for fattige drenge- og pige-børns information her i staden at confirmere.

1. Der skal herefter, som hidindtil skeedt er, udi Vor Frue sogn holdes dansk skole, hvor fattige drenge- og pige-børn fri information og underviisning nyde skal, og dertil huuse indrettes det nærmeste ved Vor Frue kirke, som mueligt er, hvilke huuse, indtil skolens midler bliver saaledes eller anden leilighed giver sig, at skolen selv kand faa dem til eiendom, skal leyes for billig leye.

2. Drenge skolen og pige skolen skal være separerede fra hver andre i henseende til huus saavelsom til lærere, saaleedes at drenge-skolen skal være i et huus for sig og pige-skolen i et huus for sig. De maa icke begge holdes i et huus, paa det at icke drenge- og pige-børn i gaarden ved huuset skal komme til hver andre. De maa icke heller holdes i huuse, som rører paa hver andre, men saa viit fra hver andre, at icke enten i huus eller paa gaden nogen daglig og idelig leilighed gives drenge- og pige-børn at samles med hver andre.

VIII s.443

3. Drenge børn skal være under en skolemester og en hørere, som ingen pige børn maa antage til at lære; pige børnene under en qvinde og læremesterske, som ingen drenge børn, smaa eller store, maa antage. Og ville vi, at hvad straf og tugt, pige børnene skal have, skal de af deres læremesterske alleene have og icke af skolemesteren, høreren eller af nogen anden mands person.

4. Disze skolers rette inspector og forsvar skal sognepræsten til Vor Frue kirke, som er eller kommer, være og deres jndtægter og udgifter forestaa. Hand skal og adjungere sig tvende dygtige, christelige og velhavende borgere som medhielpere, hvilke tillige med ham sørger for skolernes capitaler, forfatte og revidere deres regnskaber, saa og see til, at alting i skolerne saavel med lærdom som med beneficier ret tilgaar. De tvende medtiennere til Vor Frue kirke skulle og tillige med revidere skolernes regnskaber og være hos, naar beneficia skal distribueres. De skal hielpe sognepræsten med skolernes inspection og i kirken omvexle med sognepræsten ved catechisationen.

5. Til skolemestere og hørere skal af sognepræsten til Vor Frue kirke antages saadanne studiosi, som ere skickelige, ædrue, gudfrygtige og vel i deres saligheds sag grundede, som kand skrive vel og regne og have deres examen theologicum sustineret. Til læremoder skal antages af sognepræsten en qvinde, som er ved 40 aar eller over, u-gift, om hvis guds frygt, stadighed, skickelighed, reenlighed og forstand haves god beviis, og er des foruden forsvarlig grundet i børne lærdommen til at underviise andre.

6. Skolemesteren og høreren skulle holde drenge-børnene til guds frygt, og hvad de i deres catechismo eller i bibelsche bøger og evangelier lader dem læse, skal de grundig give dem forstanden af og med slig andagt underviise dem, at det kand gaa dem til hierte, hvad de lærer. Det samme skal og læremoderen giøre med pigebørnene, dog at hun desbedre kand hielpes, skal skolemesteren og høreren en vis dag i hver uge toe timer i pige skolen catechisere og i lige maade en anden dag i ugen toe timer pigernes skrift eftersee, corrigere og dem forskrifter give, dog saa at, som i den 3die articul meldet er, de icke straffer pige børnene, men lader det over til læremoderen, naar fornøden er, og des foruden icke forsømme drengeskolen, men altid mager, at, naar een af dem informerer i pige-skolen, den anden da er tilstede hos drengebørnene at underviise og give agt paa dem.

VIII s.444

7. Skolemesteren og høreren skal og holde drenge børnene til tugt, skickelighed og reenlighed i deres klæder og for ald uskickelighed i lader og klæder alvorlig laste og refse dem. Men særdeeles befales dette læremoderen, at pige-børnene til tugt udi lader, til næthed og reenlighed i deres klæder holdes, saasom at qvinde kiønnet icke alleene selv bør at være reenlige, men maa end og des foruden holde mandkiønnet reene, og i den henseende baade læremoderen hos pigerne og skolemesteren og høreren hos drengene skal give ald muelig agt paa, at børnene med de klæder, de af skolen faar, vel omgaaes.

8. De skal og i skriven og regnen informere baade drenge børnene og pige børnene, saa mange som til forn vel ere grundede i deres catechismo og børne lærdom. Og naar skolen faar de midler, at lære moderen a parte der for kand betales, da skal hun og de største af pige børnene lære at sye og kniple.

9. From og sagtmodig skal saavel skolemesteren og høreren som læremoderen omgaaes børnene og icke uden vigtig aarsag, og naar det til deres beste er, straffe dem. De maa icke uden med riis straffe dem, stok, svøbe, krabask eller sligt maa de icke dertil bruge, icke heller ved haaret haardelig rive og slæbe dem. De bør og saa med ord at straffe dem, naar de fortiener det, men vogte sig for at give dem øyenavne, hvormed de icke alleene selv synder, men end og giver ungdommen ont exempel; men for ald ting skal de vogte sig for, at de icke bander dem eller sværer i deres nærværelse, at Gud icke skal fortørnes og ald deres lærdom være spilt, naar Gud tager sin naade fra dennem.

10. Alle fattige børn, særdeeles de, som af Vor Frue sogn ere og begierer fri information, skulle sig for sognepræsten angive, som efter at have udforsket deres og deres forældres tilstand, deres alder og profect sender til skolemesteren drengene og til læremoderen pigerne at antage dem, og nyder de saaleedes fri lærdom uden betaling, og de meest fattige og flittige fri klæder af skolen, eftersom den kand taale.

11. De, som saaleedes antages, nyder fri lærdom uden nogen betaling derfor at give enten til introduction eller skole løn, hvorpaa saavel skolemesteren og høreren som læremoderen for sognepræsten giøre deres eed, naar de antages til embedet. Men børnene bliver efter deres orden sadt iblant andre børn, og saalenge de ere flittige og skickelige, bliver de der, indtil deres forældre eller venner til tieniste eller haandverk kand hensette dem. Men ere de u-flittige,

VIII s.445

ugudelige, haardnackede og efter ald formaning og refselse icke vil rette sig, da viises de bort af skolen og settes i Børnehuset.

12. Skolemesteren og høreren skulle i det huus, som til drenge skolen bruges, logere i de dennem dertil beskickede kammere og icke uden for huset, j lige maade læremoderen i pige skolen sin boelig have og icke i et andet huus. Der skulle de et skickelig, stille og gudfrygtig levnet føre uden vitløftig selskab og natte sæde, saa at de selv til deres embede kand være beqvemme og de omkring boende got exempel have.

13. Skolebørnene skulle klocken 6 om morgenen i skolen indfinde sig, og skal bøn og lovsang om morgenen holdes klocken halfgaaen syv om sommeren og klocken syv om vinteren, da de om formiddagen indtil klocken 11 underviises og siden om eftermiddagen fra halfgaaen to til fem sommer og vinter, men onsdag og løverdag eftermiddag bliver de i hver skole indtil klocken tre, og fredag formiddag maa de efter andre skolers skik være fri.

14. Bøn, som om morgenen og aften holdes, bliver, som det hidindtil har været brugeligt, nemlig efter Lutheri catechismi maade i ald andagt og enfoldighed, saa og de beskickede psalmer og bønner, som paa børnenes optugtelse paszer sig, ligesom de ordinerede og trykte ere, bliver brugte herefter som tilforn. Men bønnen skal læses af een af disciplerne selv, og kand der udvælges 6 eller 8 dertil af de beste, som tydeligst røst haver, som hver sin morgen alternerer. Efter bøn og sang efter den foresatte maade er til ende, læses et capitel i bibelen iligemaade af disciplerne, hvilket skolemesteren eller høreren i drenge skoleu og læremoderen i pige skolen kortelig beder dem give agt paa og i gandske kort indhold siger dem meeningen deraf og beslutter saa med det sidste vers af: Adams fald er plat fordervet. Om eftermiddagen, naar børnene samles, læser de igien et capitel i bibelen, førend informationen begyndes, paa samme maade som om formiddagen. Men naar bøn skal holdes morgen eller aften, opvæcker lærerne børnene til en ret andagt baade med ord og exempel, i det de helliger sig selv til bønnen efter Guds ord.

15. Om formid agen læses der, om eftermiddagen læses og skrives. De, som regner, gives dertil 2 timer af formiddagen. Om mandag eftermiddag skal det igiennemgaaes, som tiisdagen i kirken vorder catechiseret.

16. Høreren skal saaleedes lære og de børn underviise, som skolemesteren ham tilsiger. Dog er det billigt, at hand og skolemesteren erindrer om, hvad hand synes, til informationen tienligst er,

VIII s.446

alleeniste at hand giør det med skickelighed og som en hyppodidaschalus, naar de ere alleene og icke i børnenes nærværelse. Saa skal og skolemesteren ham som sin medhielper hørlig og vel tractere, og hvad dem kand være imellem, skal de for sognepræsten strax og i tide angive.

17. Hver skole, saavel drenge børnenes som pige børnenes, skal have en bog, hvorudi alle de børns navne, som frit oplæres, som klæder nyder og beneficium af skolen, skal optegnes udi, naar de kommer, og naar de bliver dimitterede, paa det sligt i sin tid kand være til efterretning og skolebørnene i fremtiden til erindring, om Gud velsigner dem.

18. Der skal dennem i Vor Frue kirke anviises pladtzer, saavel drenge børnene som pige-børnene, hvor skolemesteren, og høreren med drenge børnene og læremoderen med pige børnene om søndagen og fredagen kand sidde, da de selv skal flittig møde derhos eller gandske nær ved deres børn sidde og paa disciplerne flittig agt give.

19. De skal af sig selv det allerringeste tvende gange om maaneden komme selv til sognepræsten og referere ham skolens tilstand.

20. Med catechisationen bliver det tvende gange om ugen efter fundatzen paa de sædvanlige tider, søndag og tiisdag. Om tiisdagen catechiserer sognepræsten selv eller een af hans medtienere i den orden, som hidindtil vaaret haver, og da comparerer baade skolemesteren og høreren med drengene og læremestersken med pigerne. Men dette maa lærerne i alle maader have tilsyn med, at børnene i kirken skickelig og andægtig holder sig, og naar de gaar ind eller gaar ud, at da icke drengene og pigerne iblant hver andre kommer, men skolemesteren først med drengebørnene baade gaar ind i kirken og gaar ud af den, og da, naar hand er inde eller ude, da pige børnene først med skolemestersken skickelig og ærbar følger enten i kirken eller ud af den.

21. Søndags catechisation skal være en repetitz af tiisdags foregaaende catechisation, at skolemesteren igientager, hvad som hand af præsten haver hørt, hvilket baade ham og børnene meest tienligt er. Og skal høreren saavel søndag som tiisdag ved catechisationen være tilstede, og bør skolemesteren ham undertiden om søndagen lade selv forrette catechisationen, at hand og i denne hellige og nyttelige forretning kand blive øvet, hvilket hver fierde søndag skee kunde. Men for alting skal de vare sig, at de icke i kirken retter hver andre eller siger hver andre imod, imens een af dem catechiserer, at der

VIII s.447

icke skal komme forargelse, thi ald admonition og paamindelse bør at være i deres kammere alleene broderlig, mild og christelig. Saa maa og icke skolemesteren fra catechisationen selv blive borte og befale høreren i sit sted at catechisere, thi naar hand skal opfylde absentis partes, maa det være i høy nødvendig fald og med sognepræstens viidende.

22. Bortreise, hvor kort den end og er, tilstedes ingen af lærerne uden sognepræstens villie. Giør nogen derimod, da tilskrive sig det selv, om en anden i deres sted indsettes. Forlov i heele eller halve dage maa de ei heller af dem selv give skolen uden sognepræstens villie.

23. Til aarlig løn skal skolemesteren have 100 rdr., høreren 50 rdr., som dem i 4re qvartaler skal betales i courant klingende mynt. Der skal og aarlig gives skolemesteren af skolens penge 20 rdr. til jld og lys til drenge-skolen og ligesaa læremoderen 20 rdr. til jld og lys i pige-skolen, som i den tid skal betales, naar jndkiøbet er lættest. For catechisationen og underviisning i skrivning i pige-skolen skal skolemesteren aarlig have 9 rdr. og høreren 6 rdr. Saa skal de og have aarlig kackelovnsleye af skolens midler og høreren des foruden 4 rdr. til veed at kiøbe.

24. Børnene skal aarlig klædes efter den skik, hidindtil været haver, somme med klæde og linnet, andre med vadmel, eftersom skolens formue er til. Pigebørnene skal et hvert aar klædes i det mindste sex af dem, som de hidindtil haver været klædt og forige aaringers regnskaber viiser. Naar de dertil skal udnævnes, kommer sognepræsten, medtienerne og medhielperne ind i skolen og i nærværelse af skolemesteren og høreren i drenge-skolen og læremoderen i pige skolen examinere et hvert barns forhold, hvor da de, som er meest forfremmet i lærdom, meest flittige og lydige og tillige meest fattige, gaar for de andre.

25. Skolens jndkomster skal være af de capitalers renter, som hidindtil ere legerede dertil og herefter legeret vorder, hvilke sognepræsten med sine tvende medhielpere sørger for at faa udsatte, saa og af pengene, som 4re gange om aaret indsamles, nemlig anden paaskedag, anden pintzedag, Mickelsdag og anden jule dag efter vores forhen givne allernaadigste befaling og af, hvad andre guds børn frivillig dertil giver. Og skal aarligen til nyt aar rigtig regnskab af sognepræsten forfattes over skolens jndtægter og udgifter og af ham og medtienerne til Vor Frue kirke, item tvende borgere, som ere hans medhielpere, revideres og underskrives in duplo, hvoraf en gien-

VIII s.448

part hos sognepræsten forbliver og den anden biscopen leveres hos stifts sagerne at forvares, som vi og ville, at biscopen i Siellands stift over disze skoler som over alle andre skoler i stiftet inspection skal have.

26. Og saasom Hendes Kongl. Mayt. dronning Lovise til pigeskolen legeret haver et tusind rigsdalers capital, saa er vores allernaadigste villie, at dersom nogen tid i fremtiden denne fundatzes 2den og 3die articuler ikke bliver i alle sine ord efterlevet, og at pige skolen ikke fra drenge-skolen bliver saaledes separeret, saa og dersom med skolens administration og beneficiers distribution ikke retsindig og efter fundatzen omgaaes, da skal samme capital strax være forfalden fra Vor Frue danske skole til fattige pigebørns underholdning i Ottense i Fyen. Det samme skal og forstaaes om de capitaler, som af andre guds børn til pige-børnene i Vor Frue sogn eller skole deres information er givet og i skolens regnskaber fra 1711 til 1717 inclusive findes saaledes antegnede, hvilke iligemaade skal være Vor Frue danske skole frafalden og til samme brug i Ottense henlagt, saafremt som noget i det, som meldt er, forandres eller forsømmes.

27. Hvad ellers skolernes fornødenhed i sin tid kand udfordre, da saafremt det ikke præjudicerer eller er imod nogen af denne fundatzes articler, ville vi allernaadigt confirmere, naar det af vedkommende allerunderdanigst begieres.

Da ville vi bemeldte fundatz etc. confirmere og stadfæste. Forbydendes etc. Hafniæ d. 4 martii 1718.

Sæl. Reg. XLIX. 299-307.

VIII s.449