|
klaget, hvorleedes dennem udi deres profession og næring af een
og anden, udi særdeeleshed af kiøbmænd og kræmmere, stor indpas
tilføyes, saa at de derover af samme deres profession med hustruer
og børn neppe her skal kunde subsistere, da have vi efter deres herom
etc. allernaadigst funden for got dennem til saadan deres nærings
fortsettelse dette vores allernaadigste privilegium at give og
forunde, som vi det dennem og etc., saaleedes som følger:
1. Skal det hermed alvorligen være alle og enhver forbuden noget
slags forarbeidet guld og sølv massiv, det være sig groft eller
fiint, plettet eller u-plettet, spunden eller u-spunden, samt
galouner, kniplinger, point d'Espagne og andre deslige vahre, som af
guldtræckerie kand dependere, efterdags her i vort rige Danmark at
indføre.
2. Ville vi allernaadigst, at saavel kiøbmændene som kræmmerne her
i vores etc. Kiøbenhafn og paa andre stæder i vort rige Danmark, som
deslige af guldtræckerie dependerende vahre ville falholde, skulle
hermed tiltænkt være hos guldtræckerne her i staden at lade
forarbeide hvis guld og sølv med massiv arbeide af alle slags sorter,
som de udi deres kram og kiøbmandskab behøver, og ingenlunde være
tilladte selv derpaa fabriquanter enten i deres huse eller andensteds
at holde. Hvorimod forberørte guldtræckere skal til forpligtet være
saavel denne vores etc. Kiøbenhafn som andre stæder her i Danmark
saavelsom og vores armée med forsvarlige vahre at forsyne og det ei
alleene af lige bonitet, som de fra Hamborg eller andre udenlands
stæder kunde bekommes, men end og for saa god og billig en priis, som
nogen kiøbmand eller kræmmer sligt kunde levere.
Thi forbyde vi alle etc., under vor hyldest og naade. Givet etc.
Hafniæ den 2 maji 1718.
Sæl. Reg. XLIX. 347-48.
|
VIII s.454
|