|
Om Kredit paa Værtshuse.
Placat.
F. 4. giøre alle vitterligt, at saasom vj meget u-gierne have
fornummet, at endeel onde huusholdere saavel af civil som militair
stand saa flittig besøge vin og drikkehuuse og der ej alleene langt
meere opdrike og fortære, end deris enten aarlige eller maanedlige
jndkomster kunde taale, mend end og saaledis forglemmer sig self og
alle retsindigheds regler, at de til vertens største præjudice imod
hans villie i lang tid udsette dend betaling, de ere skyldige, og vel
undertiden understaa sig at frembyde hug og slag til verten og hans
folk i steden for at betale, hvis de have bekommet, saa hafve vj for
nødig eragted til unge og u-betenksomme folkis befrygtende
insolventier og ald videre u-lempe at forekomme herom at anordne og
befale, som vj og med denne placat strengeligen etc., at alle og
eenhver, som søger noget vin eller verts huus i vores etc.
Kiøbenhafn eller anden stedz i vore riger og lande, skal være
tiltænkte ved leverancen af, hvad de i saa maade kunde æske og
bekomme, strax derfor at giøre fornøyelig betalning, saa fremt de
samme vahre ville nyde, med mindre de forhen med verten om credit
anderledes ere foreenede, saa at ingen vintapper eller verts huus
mand skal være forbunden eller pligtig til imod sin goede villie for
fremmede og ubekiente persohner at optappe vin eller andre drikke
vare eller til deres tienniste at lade sligt være følgagtig, med
mindre de straxen, naar de imodtage samme vahre, fornøyer verten
eller hans folk med
|
VIII s.532
|