|
Om de tydske Jøders Band.
F. 4. Giøre alle vitterligt. Efftersom de ældste af dend tydske
jødiske nation i vores etc. Kiøbenhavn, nemlig Meyer Goldschmidt,
Nathan Goldschmidt, Abraham Levin, Berndt Jacob, Henrich Furst og
Isaach Mendel Speyer for os allerunderdanigst have andraget,
hvorledes nogle af deres nation skal være meget motvillige og
gienstridig og ikke ville tilbørlig og sømmelig rette og forholde
sig effter deris scholes ceremonier og vedtegter, men opføre sig som
opsetzig imod dend jødiske skick i deris forsamlinger og forstyrrer
dend eenighed og stilhed, med hvilken de ere tilforbundne at holde
deris religions øvelsze, og end derforuden veigre sig ved at give
deris contingent saavel til stadens fattige som til, deris egne og
at contribuere til de omkostninger, som til deris scholes og
kirkegaards vedligeholdelse og deris betienters løn bør udreedis, og
derhos allerunderdanigst have anholdet om, at dennem til saadant at
forekomme motte tilladis at bruge bann, da have vj effter deris
herom etc. allernaadigst bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge
og, indtil vj anderleedes tilsigendes vorder, allernaadigst tillade,
at forbemelte dend tydske jødiske nation, som i vores etc. Kiøbenhavn
sig haver nedsaat, maa bruge dend lette eller milde, lemfeldige
bann, som i det ebraiske sprog skal være bekiendt under det navn
chesem issus, men ingenlunde de tvende skarpe bann, nemlig dend
mellemste og dend stoere. Dog maa fornævnte jøder af dend tydske
nation alleene betienne sig over ofvenmeldte milde og lemfeldige bann
i de tilfælde, som angaar skikkelighed i deris forsamlinger, deris
sædvanlige ceremoniers og religions øvelser, deris scholes og
kirkegaards samt vedkommende betienters belønning og vedligeholdelse,
saa og dend collect eller almisze, som ey alleene til deris egne, men
fornemmelig til stadens fattige bør indsamlis, efftersom det dennem
er eller bliver paalagt til convent-huszet aarligen at betale, og
ingenlunde
|
VIII s.535
|