Kjøbenhavns Diplomatarium

Bind: VIII
Side: 556-559
Nummer: 907

Privilegium for et Porcellains- eller hollandsk Stentøjsværk.

F. 4. giøre alle vitterligt, at eftersom Nicolai Burmester, Hans Jørgen Kirchsteen, Petter Wartberg, Rasmus Æreboe og Jens Lassen, samtlige jndvaanere her i vores etc. Kiøbenhavn, for os allerunderdanigst haver andraget, hvorleedes de haver foreenet sig om her i staden at ville oprette og i stand bringe et saa kaldet Delfs porselins eller hollandsch steentøys fabrique, naar vi dennem til samme verks befordring og fortsettelse visze privilegier allernaadigst ville forunde samt skiencke og give dem en plads og grund, paa hvilken de bemelte deris fabrique kunde indrette, da som vi allernaadigst have bønhørt dennem udinden dend eene post og allereede ved vores dem meddeelte obne brev og skiøde af 27 novembris nestafvigt have skienket og givet dem en beqvem pladz og grund til samme fabriques brug og nytte her i staden beliggende, saa ville vj effter bemelte interessenters allerunderdanigst etc. end ogsaa til samme fabriques befordring og fremgang allernaadigst have bevilget og forundt, saasom vj og hermed bevilge og forunde dennem og deris arvinger, samt hvo effter dennem til forbemelte saa kaldede Delfs porcelins eller hollandsch steentøys fabrique, enten til eendeel eller alt, maatte være berettiget, effterskrevne privilegier, nemlig

1. Skal det ey være nogen anden tilladt saadant Delfs porselins eller hollandsch steentøys fabrique her i vort rige Danmark i de første tredive aar at oprette eller nogen, som sligt arbeide og gods kand giøre eller fabriquere, sig derpaa at maa nedsette uden dette compagnie alleene, som derimod skal være forpligtet nest guds hielp at sette verket i saadan stand, at effter et aars forløb fra dato af ikke skal være nogen mangel paa de sorter af det saa kaldede Delfs porselin, som hid indtil i Dannemark fra fremmede stæder er bleven indført, men at alt, hvis behøves kand, effter samme tid fra deres fabrique for billig priis skal være at bekomme.

2. De folck, som compagniet til dette verk forskriver eller antage, saavelsom og alle andre samme fabriques betienter, være sig svenne, drenge, arbeids folk eller andre daglønnere, hvad navn de og have kunde, maa ei af nogen til voris tienniste til lands eller vands hvervis eller antagis, ey heller hos nogen particulier gaa i tienniste, førend de effter lovlig opsigelse ere forsiunede med rigtig pas og afskeed af compagniet. Og skal saadanne folk, som uden behørig pas og afskeed er gaaen af compagniets tienniste, hvor og hos hvem de i vore riger og lande maatte antreffes at være i tienniste, strax

VIII s.556

paa anfordring fri og uden nogen bekostning eller betaling udleveres. Hvorimod det ei heller skal være compagniet tilladt i deris tienniste at antage nogen karl eller dreng, enten hand er fra landet eller fra kiøbstæden, med mindre hand med rigtig patz og afskeed fra sin rette hosbond er forsynet. Allermindst maa nogen bonde karl, som til soldater eller dragoner leg henhører, ved dette manufactur bruges.

3. Ville vi allernaadigst, at saavel mester og svenne med deres hustruer og tiunde (om de nogen haver) som drenge og alle andre ved dette fabriqve tiennende persohner skal for alle ordinaire og extraordinaire skatter og paalæg (consumptionen alleene undtagen), desligeste grunden og fabriquen i sig self for ald indqvartering i de første tive aar allernaadigst være befriet i anleedning af vores om manufacturister dend 24 ianuarii 1705 allernaadigst udgangne forordning. Til hvilcken ende vj og allernaadigst ville, naar fabriqven er i stand og bygningen indrettet, at da derpaa skal tages en attest fra politie og commerce collegio. Saa maa og dend nu værende mester Johan Wolf, eller hvo effter ham dette verk som mester forestaar, for alle byens bestillinger, vagthold og anden borgerlig tynge allernaadigst være forskaanet. Dog skal samme mester være pligtig strax sit borgerskab at vinde.

4. Og som interessenterne have det haab med tiden ei alleene af dette manufactur at forsyne det gandske rige med des lige hollandsk steentøj, men end og at bringe det saa vit, at deraf kand sendes og forhandles til fremmede stæder, saa befrygte de dog derhos, at misundelige mennisker for icke at see dette verks opkomst og fremgang, end og saa med deris egen skade og forliis skulde hid bringe og selge saadanne wahre ringere, end det er mueligt den at forarbeide, saa ville vj allernaadigst, at alle saadanne wahres indførsel fra fremmede stæder her i vort rige Danmark gandske skal være forbuden. Dog ville vj allernaadigst tillade vedkommende, som hid indtil har hafft af det saa kaldede Delfs porcelin eller hollandsk steentøy at selge, at forhandle de vare, som de kunde beviise for denne dags datum at have hafft heri landet.

5. Det leer og anden materie, som compagniet til denne fabrique behøver og paa voris tilhørende grund maatte findes, kand effter foregaaende allerunderdanigste ansøgning og paafølgende allernaadigste approbation af voris betienter vorde udviist, og saafremt det findes paa stadens eller andre proprietariers tilhørende grund, bør det iligemaade af vedkommende udviises, og icke mod eyermændenes villie borttages, men over alt med billig betaling giøres fornøyelse. Dog

VIII s.557

maa saadant leer icke graves for nær ved de sædvanlige veye, at enten mennisker eller fæ derved kunde komme til skade, og skal ellers de stæder, hvor saadant leer eller anden materie bliver opgravet, igien med ald flid ud planeres.

6. Skulle interessenterne have fornøden fra andre stæder til søes at lade hidkomme leer, da skal det være frit for ald told og afgifft og iligemaade skibet eller fartøyet ved leerets jndførsel for lastepenge at betale. Desligeste maa og brendet samt andre materialier, saa og glassuren med alle til det verck hørende reedskaber og materialier fri for alle slags afgiffter indføres og passere, dog at det tilforn alt sammen paa vores rente cammer rigtig skal angives og specificeris og derover de behøvende fri sedler af de deputerede for financerne udfærdiges. Og i fald leeret eller andet deslige med vogne skulle indbringes igiennem stadens porte, da maa sligt for dend ordinaire portskilling og saa være forskaanet.

7. Hvad sig bygnings materialierne til bygningerne ved verked angaar, da maa samme i ligemaade fri for told, accise og alle afgiffter indpassere, naar tilforn af interessenterne er angivet og specificeret, hvad sorter dertil behøves og hvormeget af hver slags, og derpaa af vores rente cammer friheds sedler erholdes.

8. Maa alt det steentøy, som paa dend hollandske maade ved dette fabrique vorder forarbeidet og herfra stedet til uden eller indenlandske stæder udskibet, ved toldstæderne i første tive aar fra denne dags dato at reigne fri ud og ind passere, dog at det altid rigtig vorder angivet paa toldboden, hvorfra skal medgives passeer seddel til de stæder uden riigs, hvor interessenterne agter det at hensende.

9. Og saafremt interessenterne kunde effterdags finde paa at anlegge og oprette paa samme plads andre fabriqver af leer eller steen arbeide saasom fine tobacks piber og andet meer, hvilcket interessenterne skulle beflitte sig paa at bringe til dend fuldkommenhed og bonitet som Delfs, hollandsch og saxisk arbeide, saa ville vj allernaadigst, at interessenterne i dette manufactur end ogsaa derpaa tilligemed andre maa erholde frihed og privilegium, dog at de aldtid giver os det allerunderdanigst tilkiende, naar de nogen nye fabriqve anlegger, og os prøven deraf foreviser.

10. Saavel interessenternis som mesternes og alle betienternes rette forum (ifald imod forhaabning nogen dispute imellem dem motte forefalde), i hvad forum de end ellers maatte henhøre, for saavidt af dette verk dependerer, skal stedze være og blive byetings retten i voris etc. Kiøbenhavn.

VIII s.558

11. Og som interessenterne allerunderdanigst have forestillet, hvorleedes de for at stifte paa eenighed og forud at forekomme ald spliid og tviist saavel imellem dennem selv som deris arvinger, saa og betreffende verketz direction og administration og iligemaade med mesteren Johan Wulf til sikkerhed paa alle sider have oprettet og forfatted adskillige foreenings og accords puncter og des foruden ved verketz drifft og erfaring kunde behøves fleere at tilføres og des aarsag finder det høyt fornøden, at en protocol bliver indrettet, hvorudj alle deris aftaler, slutninger og vedtægter tid effter anden saavelsom de ovenmeldte foreenings og accords puncter kunde indføres og underskrives, saa bevilge vi dennem dertil en af præsidenten her i staden eller og af bemelte interessenter selv igiennem draget og forseiglet protocol, paa det at hvis, derudj vorder indført og af dennem samtykt og underskreven, kand være for dem og deris arvinger en regel og rette snor.

12. Endeligen i fald interessenterne ved længden af tiden og erfahrenhed skulle finde nødigst til verketz fremtarf og i stand bringelse allerunderdanigst at giøre ansøgning om nogen videre friheder og privilegier, saa ville vi da allernaadigst være betenckt paa dennem, saavit mueligt kand være, dermed ydermeere allernaadigst at beneficere.

Thj forbyde vj alle og enhver meerbemelte interessenter samt deris arvinger herimod etc., under vor hyldest og naade. Givet etc. Hafniæ dend 21 decembris 1722.

Sæl. Reg. LI. 287-90.

VIII s.559