|
side vilde præjudicere de, som haver at fordre udi deres ret, og
meest dem, som haver laant lauget umyndiges midler, hvilke da selv
derover kunde komme i decadance, og at det paa den anden side sigter
til enhver mester, som enten er eller herefter kommer i lauget, deris
credits spilde, hvilket da omsider vilde foraarsage laugets yderste
ruin, hvorfore j, paa det at de, som haver underskrevet
obligationerne, ikke skulle lide for det heele laug og blive
ruineret, da de ikke har haft nogen særdeeles fordeel af laanet, som
er kommet til laugets felleds nytte, allerunderdanigst holder det for
best, at samtlige mesterne giorde indskud, enhver efter sine vilkor,
hvoraf de 2de creditorer, som har begynt proces mod dem, efter deres
fordrings størrelse kunde betales noget paa gielden, da de andre
creditorer, som ei endnu havde reist sag, bleve desto roeligere, og
som j til den ende have ladet samtlig lauget fremkalde for eder og da
formaaet nogle til godvillig at erklære sig at vilde giøre det
proponerede jndskud og andre antegnet, forsaaviit holdtes billig,
indstille j samme eders forslag til vores allernaadigste approbation,
og at vi tillige derhos allernaadigst ville bevilge og tillade, at
hvis mesterne i saa maader haver udlovet og er antegnet for, maatte
ved tvende af lauget, som j dertil finder meest beqvem, indfordres,
og om nogen skulle viise sig uvillig udi at afdrage deres andeel, der
da af deres bo maatte skee udpantning derfor, thi er vores etc., at j
derudinden stiller den anstalt, som er giørlig, forsvarlig, og lauget
udi mindelighed kand formaaes til, til de tvende creditorers
betaling. Dermed etc. Hafniæ dend 29 octobris anno 1723.
Sæl. Tegn. LXIV. 209-10.
|
VIII s.585
|