Danmarks og Norges
Oeconomiske
Magazin,
befattende
en Blanding af adskillige velsindede Patrioters
indsendte smaae Skrifter,
angaaende den muelige Forbedring
i Ager= og Have=Dyrkning, Skov=Platning,
Mineral=Brug, Huus=Bygning, Fæe=Avling, Fiskerie,
Fabrik=Væsen og deslige.
Dennem til Tieneste, som elske almindelig Velfærds Befordring.


Det første Bind.


Kiøbenhavn 1757, trykt af Andreas Hartvig Godiche, og findes hos
hannem tilkiøbs næst ved vor Frue=Skole.


Deres
Høy=Grevelige
Excellence,
Høy= og Velbaarne Herre,
Herr
Adam Gottlob
Moltke,
Greve til Bregentved, herre til
Dronninglund, &c.
Ridder af Elephanten,
Hans Kongelige Majestæts Høybetroede Geheime=
Raad og Ober=Hof=Marschalk, Directeur for den
Kiøbenhavnske Banco,
Præses for det Kongelige Danske Asiatiske Compagnie, saa og
Præses og Ober=Directeur for det Kongelige Maler= og Bild=
hugger=Academie.


Naadige Herre!


D¬
eres Høy-Grevelige EXCELLEN¬
CE ville ikke unaadig optage den Frie¬
hed, hvilken jeg, saasom Forlegger af
dette Arbeid, bruger i at pryde dets Begyndelse
med Deres høye Navn, og tillige at udbede, saa¬


vel Skriftet som mig selv, Deres Høy=Grevelige
EXCELLENCES naadige Beskyttelse.
Blant de Aarsager, som hertil have opmun¬
tret mig, er særdeles den meget priselige Om¬
hue, som hver Mand veed, at Deres Høy=Gre¬
velige EXCELLENCE bærer for alle gode
Videnskabers Fremgang i Almindelighed, men al¬
lermest for saadanne, som sigte til Oeconomiens
Forbedring, udi vores Allernaadigste Kon¬
ges Riger og Lande.
J denne Anledning have alle skiønsomme Pa¬
trioter, længe siden, anseet Deres Høy=Greve¬
lige EXCELLENCE saasom den Herre, hvis


utrettelige Fliid i at ophielpe Huus=Standen, ved
Nærings=Røddernes Udbredelse, langt overgaaer
all anden Roes, som for fleere Dyder og Fortie¬
nester kunde dennem tillegges.
Min Ringhed understaaer sig da ikke at røre
ved noget andet, som kunde hensigte til Deres
Høy=Grevelige EXCELLENCES velfor¬
tiente Roes og Ære=Minde. Allene dette maae
jeg bevidne, at vort Fæderne=Land, i Deres Person, san¬
delig haver en Minister fuld af Mildhed og Menne¬
ske Kierlighed, som udgjør Deres Hoved=Caracter,
følgeligen fuld af Omhue for det almindelige Beste,
og færdig til at sette Forsøg paa alle de lovlige Veye
og Midler, ved hvilke vores Allernaadigste


Konges Tieneste, tillige med hver Mands Gavn,
og Velfærd, kunde forøges.
Eftersom nu hertil henhører, blant andet, en
udsøgt Samling af adskillige velsindede Patrioters
uforgribelige Betænkninger og fælles Opmuntrin¬
ger, saa haver ogsaa Deres Høy=Grevelige
EXCELLENCES Ædelmodighed allermest
befordret de sammes Publication, ved at lette min
Bogtrykker=Presse, og sette mig i Stand til at fo¬
retage det, som ellers maatte have faldet mig alt
for vanskeligt.
Det er derfor ikke allene i mit eget, men og¬
saa i andre redelige Patrioters Navn, at jeg ved


denne underdanige Tilskrift, aflegger den allerskyl¬
digste Taksigelse, ynskende over Deres Høy=Gre¬
velige EXCELLENCE, med sit samtlige høye
Huus, allehaande Guds Naade, Velsignelse og
Lyksalighed, stedse forblivende
Deres
Høy=Grevelige EXCELLENCES
Kiøbenhavn,
den 3 November,
1757.
underdanige ringe Tiener
Andreas Hartvig Godiche
Universitæts-Bogtrykker.


Fortale.


D¬
ersom Projecter og Project=Magere, i alle
Lande, længe siden, ere blevne ilde udraabte, som
daarlige, fordærvelige og stridende mod almindelig
Velfærd, hvilken de dog ville synes frem for andre,
at befordre, da findes denne deres slette Credit grundet, alleene i
visse tilfællige Egenskaber, saasom Egennyttighed og hem¬
melig Hensigt til privat Profit, under Skin af hver Mands
Gavn, dernæst Egen=Klogskab eller Jndbildning om stor
Forstand og Jndsigt hos dem selv, frem for hos alle andre,
ligeledes den Gemyts=Syge, som yttrer sig i Misfornøyelse
med alt nærværende, samt Begiærlighed efter noget nyt og
fremmet, eller og hvilken anden uordentlig Drift der kand fylde
en ørkesløs Hierne med daarlige Griller.


Men naar man sætter forud, at alt dette tilfældige baade
kand være, og virkelig mangen Gang er, adskildt fra det væ¬
sentlige i et nyt Forslag, da bør intet fornuftigt Lem af Bor¬
gerlige Selskaber mistænke det Medlem, som, af en bedre
Drift, og med meere Grund, fremstiller til fleeres Efter¬
tanke, Prøvelse og Forsøg, sine private Tanker om almindelig
Velfærds Befordring, være sig ved nye Midlers Opfindelse,
eller ved en bedre Anvendelse af det, som allerede er i nogen Brug.
Af Tanker, saasom af den første Sæd, fremspiire jo
omsider vore menniskelige Ord og Gierninger. Disse sidste
kunde ikke lige vel settes i Værk af alle, thi alle have ikke lige
Leylighed til at forsøge det som dem synes værd, og undertiden
virkelig var værd at forsøge. Der har været en Tiid, da mange,
ja de fleeste Ting, som blandt Huusholdere nu ere i daglig
Brug, til stort Gavn, vare gandske ubekiendte. Deres første
Oprindelse hos os eller andre Nationer, var maaskee en tilfæl¬
dig Tanke, eller et Jndfald ved Anledning af visse forefaldende
Omstændigheder. Den naturlige Kierlighed til sig selv og sin
Velfærds, eller Mageligheds Befordring, har skyndet Forfæ¬
drene til at sætte et Forsøg paa Mueligheden og Rytten af hine
nye Forslag. Naar Tingen har holdet Prøve, eller Udfaldet
har svaret til det Haab, man forud gjorde sig, saa er den om¬
sider kommen i almindelig Brug, ved Forgængernes lærerige
Exempler, hvilke langt vissere end foreskrevne Love, overtale
til Efterfølgelse.
Sandt nok, at saadan Oprindelse, til fælles for en Deel
syndige og skadelige, saavel som for andre nyttige og uskyldige


Paafund. Det menneskelige Sinds Forfængelighed vil gierne blan¬
de sig i alle Ting, og anstikke med en sædelig Fordærvelse, det som
naturlig viis, var gandske godt. Men dette Fælleskab bør ikke giøre
os det gavnlige forkasteligt. Alting er her reent for de reene, og en
Fornuftig prøver alle Ting, men udvælger det, som er godt.
Naar nu nogen paatager sig den Umage, at samle, over¬
veye og til almindelig Kundgiørelse at befordre adskillige Oeco¬
nomiske Forslag, saa vidt samme kunde synes at sigte til nogen
Slags Forbedring, da meener jeg, dette er ynskeligt og værd
at benytte sig af, her til Lands ligesom hos andre Nationer,
hvilke, ved den Vey, ere komne alt mere og meere paa Spoer
efter mange nyttige Ting, som deres Forfædre, enten ikke tæn¬
kede paa, eller, hvad rimeligere er, ikke fandt saa god Anled¬
ning til at forsøge og sætte i Verk. Saadan Publication er
derfor at ansee som en villig Foster=Moder beskikket til at bringe
for Dagens Lys, eller til almindelig Kundskab, det, som ikke
burde omkomme, da det kunde fortiene at eftertænkes og forsø¬
ges af fleere, hvilket ellers vilde skee langt sildigere, ja maa skee
til deels aldrig. Lad være at samme Sag ikke altid er af det
allervigtigste Slags, nok naar den i nogen Deel, hielper til
Forbedring og Fremgang i Brugen af visse Nærings=Midler,
saa at samme derved blive beqvemmere, vissere, mindre beko¬
stelige og meere fordeelagtige.
Undertiden skeer det, at adskillige Hoveder have noget nær¬
lige Tanker og Anslag paa en vis Tings Forbedring, eller nye
Opfindelse: Maa skee de ogsaa forsøge det, hvær paa sin Maa¬
de, og finde hvær nogen Fordeel, eller nogen Skade, nogen


Forhindring eller Vanskelighed, som de ikke lige vel vide at over¬
vinde. Dersom nu disse Elskere af Forsøg kiendte hverandre,
eller havde Leylighed til at tales ved og overlegge deres fælles
Tanker og Forfaringer, hvor hvidt samme stemmede overeens
eller ikke, da bleve de, uden Tvivl, langt snarere og vissere be¬
fordrede til at naae deres Øyemerke, eller hvis samme ey kunde
naaes paa den Vey, da bleve de betimelig advarede om at staae
af derfra, og skaanes for større Skade.
J denne gode Agt og Hensigt, er det da, Elskelige Læ¬
ser, at dette Skrift udgives og disse private Tanker af adskilli¬
ge Oeconomisk sindede Danske og Norske Patrioter, fremstilles
til videre Prøvelse, samt almindelig Brug og Nytte, saa vidt
een og anden, nu eller i følgende Tider, maatte finde Lyst og Ley¬
lighed til at forsøge, og omsider enten at bekræfte, eller og paa en
grundig og venlig Maade, at modsige Jndholden af noget Stykke.
Samlingen skal bestaae i saadanne Afhandlinger, som en
Deel redelige Patrioter, enten med, eller foruden deres Navn,
have været redebonde til at indsende, ved en vis Leylighed,
hvilken er dem selv bekiendt, og udkræver derfor ikke nogen vidre
Efterretning. Da det nu er sædvanligt, at en Tanke eller et
Anslag og Forsøg giver Anledning til flere, som angaaer no¬
get deslige, saa staaer samme Kundgiørelses Vey endnu
aaben for enhver velmeenende Patriot, som i Fremtiden kunde
finde for godt, at meddeele sine Landsmænd noget tienligt til
almindelig Velfærds Befordring.
Oeconomiske Videnskaber og alt hvad som kand begribes
under dette Navn, i sin allervidtløftigste bemærkelse, er det


allene som søges, og hvis Kundgiørelse tilsiges, være sig større
eller mindre Stykker, naar ikkuns deres Jndhold er af nogen
Slags Nytte, i en eller anden Hensigt. Derfor har man
givet Samlingen Navn af et Oeconomisk Magazin,
eller saadant Forraads-Huus, i hvilket giemmes Gods af
adskillig Art og Egenskab, adskillig Værdie, og adskillig Mæng¬
de. En Afhandling paa 4 til 5 Ark er velkommen, men en
liden Observation, en Beskrivelse af et Forsøg, en vis Opda¬
gelse, en ikke noksom bekiendt, men sandfærdig Fordeel i Land¬
Væsenet eller andre Huusholdings=Sager, som maa skee ikke
udkræver meere end et halft eller heelt Ark, er ligesaa kiærkommen,
efter Proportion af Sagens større eller mindre Vigtighed.
Just denne er Fordeelen af deslige Samlinger, at i den¬
nem kunde mange smaa blandede Anmerkninger finde
Sted, giøres bekiendte og frietages fra Forglemmelse, hvilken
de ellers vare underkaste. Om en vigtig og noget vidløftig
Hoved=Materie, skrives maa skee en særdeles Afhandling, men
ikke om een eller anden liden Anmerkning, Veyviisning eller nyt
Forsøg. Jmidlertid er det vel mueligt, at visse smaa Tings
Overveielse kand blive meget tienlig for mange, som ellers al¬
drig vare faldne derpaa af sig selv.
Jeg er forsikret om, at i vort Fæderne=Land findes en god
Deel saadanne forfarne Land=Mænd, som paa egen Haand have
gjort, deels til Natur-Lærens Oplysning og Fremgang, heel
efterretlige, deels til Agerdyrkning, Plantning, Bygning, Fa¬
brik=Væsen, Fiskerie og andre Oeconomiens Deele, gandske for¬
deelagtige Anmærkninger, saa og selv begyndt at sette noget der¬


af i Værk, ved egne Forsøg. Disse godt Folk ere maa skee ikke
just til Sinds, at kundgiøre saadant i de ugentlige Blade, om
vi end her havde indført det Slags Aviser, som vore Tydske
Naboer kalde Anzeigen: Men da de samme herefter kunde be¬
tiene sig aff denne Vey, saa formodes, at derved torde frem¬
komme, om ikke lutter vigtige og lærerige, dog visselig nogle saa¬
danne Anmerkninger og Veyviisninger, som andre ville takke
dem for, og Fæderne=Landet med Tiden befinde sig vel ved.
Ligesom andre europæiske Nationer i dette Seculo, have
begyndt at henvende, frem for tilforn, deres Agtsomhed paa
den ædle Ager=Dyrkning og alle andre Videnskaber af det Slags,
der henhøre til Huusholdnings og det Borgerlige Livs Frem¬
tarv, saa have ogsaa nogle af vore Lands=Mænd, begyndt
at foregaae Resten med deres Exempel, hvilket man, ved den¬
ne Leylighed, ikke bør forsømme at give sin tilbørlige Roes og
Berømmelse (*). Paa et par Aars Tid eller tre, har vi seet
fleere Oeconomiske smaa Skrifter i vort Sprog, end som
nogen Tid tilforn; thi naar man undtager POVEL JULS gode
Bonde, som egentlig angaaer Norge alleene, da havde vi
nyeligen ikkuns saare lidet paa dansk af det Slags at fremvise.
Dog saa lidet som det er, vil jeg melde noget derom, ikke for
Tingenes Vigtighed i sig selv, men for desto bedre Efterret¬
ning om det som angaaer vort Lands Bog-Historie, hvil¬


(*) Over deslige nye Oeconomiske smaa Skrifter, udgivne hvært for sig,
kand ved anden Leylighed, ventes en Fortegnelse eller samlet Efter¬
retning om Titlerne, da Recensionen findes adspredt i Aviser og
Journaler.


ken med Tiden glemmes, ligesom Bøgerne slides og tabes, naar de
ikke ere af det Slags, der fortiene et nyt Oplag.
J Aarene 1647. 1648 og 1649. ere en Deel smaa Trac¬
tater in Qvarto trykte her i Kiøbenhavn, paa den navnkundige
Bogførers JORGEN HOLSTES Bekostning. For dem har han
sat følgende allmindelige Titel:
Oeconomia nova paa Dansk, med andre hosføl¬
gende Tractater, Ao. 1649.
Denne Samling er dediceret til Kongens Cantzler og
Rigens Raad CHRISTEN THOMÆSEN SEHSTEDT, til hvil¬
ken bemeldte Udgiver beretter, at Jndholden er deels uddragen
af andre Lærde Mænds Skrifter, deels af forfarne Personer
her i Riget, som enda levede, i mange Aar med Fliid obser¬
veret og forsøgt. Ved Eftersyn befindes den største Deel at
være oversat af Tydsk. De særdeles Tilter ere følgende:
I. Oeconomia eller Beretning, hvorledes en gandske
Huusholdning kand anstilles, item Agricul¬
tura forestaaes, først skrevet paa Tydsk ved
CASPARUM JUGELIUM. Fem og et halv Ark.
II. Om adskillige Slags Farve og Blæk. Skreven
paa Tydsk af ALEXIO PEDEMONTANO. Aatte og
et halv Ark.
III.
Frue ANNA WECKERIN fra Calmar hendes Kaa¬
ge=Bog, oversat af POVEL KOLDING. 26 Ark.
IV. Horticultura Danica, hvorledes en Urte=Have
i Dannemark kand anrettes, mestendeels ef


ter egen Forfahrenhed, beskreven af HANS RA¬
MUSSEN BLOCK, Urtegaards=Mand. Tive Ark.
Tillige med nogle Tegninger paa Have-Redskaber og
Lyst=Beder. J denne findes noget for vore curieuse
Antiquariis, særdeles pag. 53 sequ. om Lyst=Ha¬
ven ved Cronborg.
V. Om Bier, skreven af HANS HEEWICK fra Roes¬
kild. Elleve og et halv Ark. Er dediceret til Bor¬
ge=Mester og Raad i Roeskild. Denne Tractat er sær¬
deles grundig og fortienede maa skee at oplegges paa nye.
VI.
En liden artig og konstig Fiske=Bog. Sex Ark.
Den siges i Fortalen at være til deels oversat af Tydsk,
og til deels samlet efter egen Forfaring.
VII. En nye og konstig Jlluminer=Bog. Tolv og
et halv Ark. Skreven af VALENTIN BOLTEN.
VIII. En liden artig Konst=Bog om Confect at be¬
rede og Ædike og Øll at brygge. Syv og en fier¬
dendeel Ark.
Anno 1662 blev trykt i Kiøbenhavn.
Huusholdnings Calender forbedret med en Tractat,
om Bier, om Kiøer og Faar, deres Sygdom¬
me at raadføre. Af HANS MICHELSEN AAL¬
BORG. 8VO. Den Tractat om Bier er tilforn oplagt
1642. saa og tredie Gang 1664.
Af Kaage=Bøger, Læge=Bøger og deslige, haves nogle fleere,
ved hvilke man ikke her vil opholde sig.


Derimod maa jeg, for at komme igien til mit egentlige
Øyemærk, erindre dette, at allene de trende sidst afvigte Aarin¬
ger have været ulige frugtbarere end alle forrige Tider paa
Danske Original=Skrifter, angaaende den særdeles saavel som
den allmindelige Oeconomie og borgerlige Velfærd. Om vi og¬
saa siden den Tiid have begyndt at sætte noget deraf i Værk, og
derved virkeligen befordret vort Lands allmindelige saavel som pri¬
vate Velstand, det er et andet Spørsmaal, hvis Besvarelse baa¬
de udkræver en længere Prøve Tid og langt dybere Jndsigt, end
den jeg haver i deslige Materier.
Jndtil videre skiønner jeg saa meget, at ikke allene vi Danske,
men ogsaa de fleeste andre Europæiske Nationer, i dette, efter
Anseelse Oeconomiske Seculo, omgaaes med Huusholdnings Sa¬
ger, ligesaadan som vi længe siden have baaret os ad med vor
Religion, og det i en dobbelt Henseende: Først i det at endogsaa
de som undertiden tale meget derom, gjøre dog ikkuns lidet deraf:
For det andet der i, at vi oftest agte meest paa smaa Ting, og lade
det væsentlige fare.
Jmidlertid er det vist, at hver Mands daglige Oeconomie
ligger til Grund for det gandske Lands bestandige Styrke eller
Svaghed, thi det gandske bestaaer af sine særdeles Parter. Nu¬
siger man i heele Europa ligesom af een Mund, at de allmin¬
delige Kræfter svækkes, og det just paa den Tiid, da man
driver den private Oeconomie langt videre end tilforn. Dette er
underligt, dog sandt. Hvad kand Aarsagen være andet end dette,
at man glemmer den ældgamle Regel.
Non minor est virtus qvam quærere, parta tueri,
eller paa Dansk: Den Daler der spares er lige saa god
som den der vindes. Vandt man da dobbelt saa meget
som tilforn, men forødede derimod tredobbelt saa meget, da
er dog mere tabt end vundet, følgelig banet Vey til Mangel, sna¬
rere end til Velstand. Verden har nu saa mange indbildte For¬
nødenheder, at end ogsaa en langt større Rigdom end Forfæ¬


dernes var, lader os lide langt større Mangel end de leed. Med
langt mindre Sølv og Guld, vare de langt rigere, fordi de behø¬
vede langt mindre. Men med langt meere, ja jeg tør sige
tre gange meere af hine kostbare Metaller, ere vi langt fattigere
end de, fordi vi behøve eller indbilde os at behøve dem til
mange saadanne Ting, som Forfædrene ikke vidste af, og ikke læng¬
des efter.
Udenlandske Sager er det alleene som svække vor Nation, hvil¬
ken frem for mange, har Fornødenheden i Landet. Saa længe som
den tilladte Brug af udenlandske Sager indskrænkes et lidet Tall af
høye Stands Personer, kand den ikke gjøre meget i en heel Nation.
Men da maa der endeligen reyse sig Mangel i et Land, naar næ¬
sten hver Mand vil være ukiendelig fra Herre Manden, naar Bor¬
geren tør vove at klæde sine Vegge med Silke og Speilglas, forgyl¬
de sine Vinduer og Dørre, ja Hyre=Kudsken staffere sin gamle Vogn
med Guld. Jeg veed vel, hvad en Engelsk Autor af det Skrift:
Fabel om Bierne, kand frembringe til Besmykkelse for Vellyst
og Overdaadighed, nemlig, at den setter mange fleere Hænder i Ar¬
beyde. Dette kand bestaae politice, naar Fremmede kiøbe meere af
Arbeydet end vi selv, naar Materialierne ere vore egne, og naar vor
Almues Hænder ere flere end som de, der kunde sættes i Bevegelse ved
Ploven, ved Pleilen eller Aaren. For Resten veed jeg ogsaa, hvad man
med god Grund, har svaret hiin Skribent, nemlig dette, at dersom
hans Forslag var velgrundet, da fulgte deraf, at et Mordbrænder
Selskab, som kunde faae i Sinde at sætte Jld paa alle fire Hiørner
af London, maatte ansees for de beste Patrioter, efterdi de vist nok
frem for andre, ville giøre meget til mange tusende Muur=Mæsteres,
Tømmermænds og andre Haandværks=Folkes store Næring, naar
Byen skulle opbygges paa nye.
Dog Rummet tillader mig ikke at giøre nogen alt for vidtløftig
digression i denne Fortale. Jndtil fleere Lands=Mænd aabne deres
Tanker over noget deslige, da beraaber jeg mig paa den grandtseende
og redelig sindede Auctor af de nyeligen udgivne Oeconomiske


Tanker til høyere Eftertanke. Eftermin og mange fleeres
Meening, fortiener denne brave Kongens Mand og retskafne Pa¬
triot største Tak af alle oeconomisk sindede, ikke allene for hans givne
grundige Erindringer selv, men ogsaa for den ædelmodige, og allee¬
ne af Tillid paa sin gode Sag, flydende Dristighed, med hvilken han
siger Sandheden, end ogsaa de Ting, som ikke kunde være den store
Hob behagelige (*). Saadanne nationale Gemyts=Syger
udkræve just saadanne Læger, og disse fortiene dobbelt Tak, naar de
vide saa snildelig som han, at forgylde de bittre Piller med en net
kort og betydelig Skrive=Maade.
Endnu bør jeg, ved denne Leylighed, ikke forbiegaae den
Oeconomiske Journal, som maanedlig udkommer fra
Monsr. LILIE hans Bogtrykker Presse. Dette Skrift indeholder
visseligen ogsaa mange meget gode Ting, hidhenhørende, hvorfor
den ynskes en lykkelig og langvarig Fortsettelse. Jmidlertid bliver
Forskiellen paa det Arbeyd og vort nærværende Magazin, kiende¬
lig nok denne, at der leveres, for den største Deel, Oversættelser af
fremmede Folkes, i deres Sprog forfattede, og efter deres Landes
Beskaffenhed indrettede Afhandlinger, hvilke unegteligen beholde
deres Priis, og i mange Ting kunde her blandt os, ligesaavel, som
hos andre, findes tienlige til Efterfølgelse, naar Fornuft og Beske¬
denhed styrer Verket. Derimod kand Læseren i dette Skrift vente
sig en Samling af saadanne Original-Stykker, som vore Danske og
Norske Lands=Mænd, efter egen Forfaring, have grundet paa den
af dem beboede Provintzes Art og Egenskab, samt paa dens Trang¬
og Tarv.


(*) At disse Oeconomiske Tanker, ved en tydsk Oversettelse, blotte vore
Feil for fremmede Øyne (See Gottingsche Anzeigen von gelehrten Sa¬
chen 70 St. p. 683) det beklager jeg, og veed at det er skeet uden Autors
Forevidende, ligesom hans Øyemerk var noget gandske andet, nemlig
hans Fæderne=Lands Nytte og Ære tillige, at befordre, Vore Naboer
synge af en gandske anden Tone, endogsaa da, naar de havde langt min¬
dre Anledning end vi.


Ville man spørge, om disse Forslag ogsaa ere alle vel
giørlige, velgrundede og tilforladelige i alle Puncter,
af deres Jndhold, da var det et Spørsmaal, som Editor in¬
genlunde paatager sig at besvare, enten med Ja eller Ney. Han giver
sig ikke ud for at have saa stor Jndsigt eller Forfarenhed, som dertil
udkrævedes, overlader det altsaa de gode Mænds Dom, som enten
allerede have forsøgt, eller herefter kunde faae i sinde at forsøge noget
deslige.
Alt hvad han har gjort herved, og det ikke uden Anmodning fra
høyere Haand, er næst nogle faa Anmærkninger, dette, at han har
sanket og i en føyelig Orden fordeelt de overgivne Stykker (*). Gand¬
ske sielden har han rettet een eller anden meget kiendelig Feyl af det
Slags, som han meente, at Forfatteren selv ville have rettet, om han
havde været tilstæde. J Stilen og Skrive=Maaden har han ikke un¬
derstaaet sig at giøre nogen Forandring, hvilket ogsaa ville have ud¬
krævet alt for stort Arbeyde, efterdi saa mange adskillige Skribentere,
bruge en adskillig Orthographie og rette sig, snart efter Udtalen i de¬
res Provintz, snart efter deres Lære=Mesters Vedtægt, snart efter det
som synes dem selv at være rettest, endskiønt ikke vedtaget af mange
andre. Denne Adskillighed kand ikke afskaffes, saa længe os fattes
grundige og tilstrekkelige Regler i den danske Skrive=Rigtighed.
Overalt er Øyemerket her, ikke egentligen Sprogets, men Landets
og de Oeconomiske Videnskabers Dyrkelse, følgeligen kand man
være tilfreds, hvorledes enhver Autor end har udtrykt sin Meening,


(*) Hvad Ordenen angaaer, da kunde man vel have adskildt Afhandlingerne
efter Landenes Forskiæl, saa de Danske vare blevne for sig, og de Norske
ligeledes, eller og efter Materierne, saa at Agerdyrkning, Huusbygning,
Fiskerie eller andet, havde staaet tilsammen. Men da Fortsættelsen dog
ville have gjort en Skilsmisse, og da det heder variatio delectat, eller en
Blanding og Afvexling er Læseren ofte behageligst, saa har man heldst ud¬
valt den, og dog undertiden passet nogle Stykker tilsammen i visse Hen¬
seender, samt blandet de større og mindre Stykker, saaledes, at de kunde
omvexle med hverandre. Ved Slutningen af det andet Bind skal følge
et Register, og indtil videre kand Tabellen give Veyviisning.


naar samme ikkuns er forstaaelig, og hvor man har befrygtet nogen
Mangel i den Post, da er det særdeles, at ovenbemeldte liden For¬
andring, paa nogle faa Steder, er foretagen.
Samlingens Fortsettelse i fleere eller færre Bind vil beroe
paa Tiid og Forfaring, som viser vore Lands=Mænds større eller
mindre Begierlighed efter deslige Materier, samt paa de oecono¬
misk sindede Patrioters større eller mindre Redebonhed i at indsende
deres private Tanker, til allmindelig Prøvelse og Anvendelse.
Førend man slutter denne Fortale, opgives endnu et Par Pro¬
blemata Oeconomica til nøyere Overveyelse af kyndige Lands¬
Mænd og Mechanicis, med Begiering, at de, ved den tilforn
anviiste Vey, førend St. Hans=Dag næstkommende, ville ind¬
sende deres Betænkning derover, saa og vente, at de tvende som
treffe hver sit Problema best, skulle til andres Opmuntring, be¬
æres hver med sin Guld-Medaille saa god som tolv Ducater.
PROBLEMA I.
Er det mueligt, og paa hvilken Maade er det best
giørligt, at optage til Agerdyrkning og Skov=Væxt,
de adskillige ødeliggende Hede=Marker i Nørre=Jyl¬
land? Hvilke ere de sande Forhindringer, og hvorledes
kunde samme best røddes af Veyen, uden nogen ved¬
kommendes Fornærmelse?
PROBLEMA II.
Er det mueligt, med fuld Vished og paa egen For¬
farings Grund, at anviise i Tegning eller Model, et be¬
qvemere Middel til at ploye Jorden i langt smalere og
løsere Furer, end som nu skeer ved den sedvanlige Plov,
dog saaledes, at hverken fleere Hæste, ey heller længere
Tild dertil udkræves?
Kiøbenhavn, den 28 Octobr. 1757.


Et Patriotisk Ynske.
Kongen opnaae hvide Alder,
Thronen staae til Verden falder,
Kronen blive Sønne=Arv.
Pennen gaae og Ploven glide,
Sværdet staae og Kølen skride,
Saa forfremmes Danmarks Tarv.


Tabel over den Summariske Jndhold.


I. En Reysendes Betragtninger over Uleilighederne af de Fyenske Pro¬
prietariers og Bønders Fælleskab i Byer og Marker, samt Fordeelen
af en muelig Forandring, Pag. I.
II. Nogle faae Observationer og Anmerkninger over Land=Væsenet, for¬
fattet i følgende Poster. (1) Jordens Adskillighed, (2) dens Giødning,
(3) Pløyning, (4) Sæd, (5) Heede=Jord, (6) Enge, (2) Skove,
(8) Bygninger, (5) Tegelbrænderier, af N. Hurtigkarl. p. 37.
III. Velmeent Opmuntring for sine Lands=Mænd, samtlige Norges Jnd¬
vaanere, til at betiene sig af Landets Graae=Steen, til allehaande
Bygninger, i Særdeleshed Kirke=Bygninger, optegnet af F. N. P. 67.
IV. Om Fornødenhed og Muelighed af Jordens Rødning, og om de alt
for store Gaardes Deeling i Norge, af H. Heyde, p. 97.
V. Om Skov=Hugst og Agerdyrkning i de Norske Fiæld=Bøyder, samt an¬
det angaaende Bondens Oeconomie og Leve=Maade, af P. N. Dal¬
dorph. P. 105.
1. Om Engelske Faar at sette paa de Norske Øer, af P. Volqvartz,
P. 115.
VII. Betænkning om Jordbrugets Forbedring i Norge, af O. Holmboe,
P. 125.
VIII. Forsøg til en Opmuntring for Danske Land=Mænd, at opelske og
plante Skove, samt Anviisning, hvorledes den, efter Egnenes ad¬
skillige Beskaffenheder, kunde i Værksættes, p. 135.
IX. Efterretning om Roe-Frøets Avling, af J. J. Holst. p. 149.


X. Om Karpe-Yngel og Fiskerie, af J. J. Holst. p. 163.
XI. Om Kundskab til den nyttige Væxt Patatos, samt dens Plantelse og
Brug, af Pelago. p. 189.
XII. Om Humle=Avlen her til Lands at befordre, af Pelago p. 199.
XIII. Om Pile og andre bløde Træer, i sær om Abelers eller Bever-Espes
fordeelagtige Plantelse, af Pelago. p. 211.
XIV. Om en god Land=Mand og hans fornødne Kundskab til de meget ad¬
skillige Jord=Arter, som han foretager sig at dyrke, af Pelago, p. 227.
XV. Tilforladelig Efterretning om det navnkundige Forbierg Møens=Klint,
samt adskillige naturlige og antiqvariske Merkværdigheder paa Møen,
efter nyelig gjorde Observationer, af I. A. Dyssel, p. 239.
XXVI. Forekommende Merkværdigheder angaaende Lombs Præstegield i
Guldbrandsdalen, p. 257.
XVII. Betænkning om Frugt= og Urte=Hauger, af W. Egeberg, p. 267.
XVIII. Anmerkninger om Kalkens Beredning til bestandig og stærk Muur¬
Arbeid, af Søren Abildgaard, p. 277.
XIX. Et Brev, angaaende Fornødenheden af en grundig Kundskab om Lan¬
dets Tilstand, og Jndbyggernes egen Drift, saafremt Landet skal for¬
bedres, P. 291.


Danmarkes
og
Norges
Oeconomiske
Magazin.


No. I.
En Reisendes
Betragtninger
over
Uleylighederne af de Fyenske Proprietariers
og Bønders Fælleskab i Byer og Marker,
samt
Fordeelen af en muelig Forandring.


Min Herre!
D¬
et er dennem vitterligt, at jeg haver forladt de Lærdes Omgang,
i Kiøbenhavn, for Sommeren igiennem, at fornøye mig blant
mine Venner i Jylland. Den Forandring af Omgang, af
Samtaler, af Folk, af Luft, af Land, Leve og Tænke=Maade, er alt for
behagelig, at nogen Skiønsom skulde kunde nægte sig den. J Steden for at
svøbe sig i den side Nat=Kiortel, for at rode i de Gamles Bøger, forfriskes
nu Sindet ved at see paa den flittige Land=Mands mangehaande Syssel og
Arbeide.
§.2.
Det er en Pligt daglig at forøge sin Kundskab. See! jeg haver og
derfor stræbt, at føre mig det til Nytte, som jeg haver seet. Jeg haver
gaaet til Grunden, eller første Oprindelsen af det mig Forekommene: Men
troer de vel og, jeg haver dristet mig til at undersøge de Skiæl, man gav
mig, hvi eet og andet var saa og saa indrettet, Jeg har efter min liden


7


om Maaden, paa hvilken de behandler deres Gaarders Avling; Om
deres Hoved=Indretninger ved Gaardene, Bonde=Handelen og Ager¬
Dyrkningen.
Mange Ting bleve ved den Leylighed bragte i Omtale, som kunde
være ligesaa behagelige her at udføre i Pennen, som de ere nyttige for den¬
nem, som daglig over dennem; Skede det derimod, blev mit Brev for vidt¬
løftig; Her vil jeg derfore allene opholde mig ved een Ting, som jeg i den
Fyenske Huusholdnings=Maade fandt meget skadelig; Samme er Proprie¬
tairernes Fælleskab i Byer, og Bøndernes i deres Marker. De
skal først see de mangfoldige Uleyligheder der flyder af nærværende Indretning:
Dernest tillade mig at forklare de mange Fordeele, der u-omgiengelig maatte
tilveyebringes af en foretagende Forandring; Tilsidst maae de selv undersøge
Maaden, og de foreslagene Midler, til at hæve disse Uleyligheder om de ere
grundede, og følgelig antagelige.
§. 5.
J hvor velsignet et Land Fyen end er, kand det dog hverken dyrkes saa
vel, eller indrettes saa fordeelagtig, følgelig ey heller forskaffe sine Eyere saa
stor Gevinst, som det ellers vist kunde, naar ey Fælleskab var imellem Bøn¬
der og Proprietairer; Ved Fælleskab forstaaes, naar flere end een have
Part, eller ere Lods=Eyere udi en Mark eller Bye; Jo flere Lods=Eyere jo
værre: Aarsagerne skal siden vises.
§. 6.
Indretningen i Landet er saaledes beskaffen, at her er et Tre=dobbelt
skadelig Fælleskab;


9


som ligge langt fra dennem, eller i saadanne, som ved hele imellemliggende
Bye=Marker ere skilte fra dennem.
§. 9.
Af dette Byernes Fælleskab flyder et Fire=dobbelt Onde. For det
Første: Vel haver Loven i den 3 Bogs 13 Cap. 29 Art. befalet, at hvor
flere Byer have Overdref, Auret eller Fælled sammen, der skal det taxeres,
hvor meget det kand taale, og hver Bye settes efter sin Jords Vurdering,
hvor meget den derpaa maa have, saa at Klov regnes imod Klov, og Horn
imod Horn. Jligemaade siger den nestfølgende 30 Art. at hvor Bonden selv
ikke haver saa meget Qvæg eller Bæster, som hannem tilkommer at maa have
paa Overdref, Aured eller Fælled, da maa han tage ind paa sit Tal af an¬
dre for Leye, og hvad deraf gives, beholder han ene sig til Nytte, m.v.
Men i Fyen gaaer det langt anderledes til. Markerne bliver ey Hoved=lagt
efter Loven. Den der haver meget, slaaer meget ud: Det er: En Bonde,
som staaer sig vel, og følgelig haver flere Bæster og Qvæg end en anden,
han slaaer ud alt hvad han haver, og det utalt; Den Fattige derimod, efter¬
som han kun haver lidet, kand han ey slaae saa mange Hoveder ud, som
ham vel ellers for hans Gaarde Part tilkom. At give ham noget til Leye,
i de Manglendes Sted, efter Loven, vil Bonden ey vide noget af at sige,
fordi han er kommet saaledes i Vanen.
§. 10.
Naar nu enhver slaaer ud det som han haver, oversettes Jorden;
Deraf flyder igien dette: At naar det indsatte Tal Qvæg og Bæster er for¬
stort, til at kunde alle fødes paa en saadan Mark, forhungrer Creaturer


10.


det bliver uselt, svælter bort og døer, eller de seer dog i det mindste alle til¬
hobe meget bedrøvede ud.
§. II.
Her kunde spørges: Mon ey Grunden, hvi det Fyenske, men i sær Siæl¬
landske Fæmon, er saa smaat imod det Jydske og Holsteenske, skulde søges
herudi? Skulde det end ey være den eneste Aarsag (*) torde jeg dog paa¬
staae, at det hielper meget til Sagen, og er en ond Følge af Fælleskab.
§. 12.
For det Tredie: Fandtes end et Stykke af en saadan Overdrift mere
beqvem til Sæde=Land, eller kunde ved at pløyes og faaes, bringe Eyerne
en firedobbelt Nytte, imod det giør nu, da det er udlagt til Græsning,


(*) At det Fyenske og Siællandske Qvæg er saa smaat, reiser sig endnu af tvende
andre Aarsager: For det Første: Det unge Qvæg bliver i sin Opvext ey pleyed
nok eller behørig. Bondens Tilstand lider ey at give sin Kalv længere Melk, end
de første fjorten Dage, i steden for den burde have fem, sex til aatte Uger Melk.
Vinteren over faaer hans Kalve ligeledes sulten Føde, og forknues saaledes strax i
deres spæde Opvext. Paa Herre= og Præste=Gaardene derimod, hvor Kalvene faaer
mere og længere Tiid Melk, hvor man ogsaa siden ey seer saa nøye paa Rivningen,
og got Foder, der opdrages alletider større og bedre Fæmon, end hos Bonden.
Skylden hviler altsaa meget paa den Omgang der haves med dets Opfødelse.
Den anden Aarsag er: De lader deres Qvier for hastig komme til Tyren, nem¬
lig naar de ere eet Aar gamle: Dette er for tillig, og burde ey skee, førend de vare
To=Aaringer. Ung=Qvæget er da endnu selv for spæd; Det kand og ey siges at have
sin rette Førlighed førend det er tre Aar gammel. En kleinlig og ey fuld udvoxen
Ovie faaer altsaa en endnu kleinligere Kalv, herved svækkes den, og hindres i sin
egen Vext, men Arten selv bederves, og forsvækkes derved efterhaande alt mere og
meere.


11


tør det dog ey indtages; Der setter de andre Lods=Eyere sig strax imod;
Skeer det end ey i Betragtning for det ringe Tab af Græs, de kunde have,
saa skeer det dog af Skindsyge over deres saa kaldede Herlighed, blandet
med Avind over en andens Fremtarv og Gavn. Exempler og Tretter af
dette Slags have vi havt nok af, som alt for kraftig bevise det anførte.
§. 13.
For det Fierde: Saavel af det større, som mindre Fælleskab flyder
det Onde, at Ager=Jorden i Almindelighed bliver for meget medtagen. Nu
faaer Jorden bestandig kun et Aars Hvile, imod to Aars Pløyning; Dette
er for stærk, da Jorden derved saaledes udpiskes at den i Hvile=Aaret umuelig
kand frembringe noget klekkeligt af Græs. Saadant skorter igien paa Qvæ¬
get, og forvolder, som oven for er sagt, at det Fyenske Fæmon kun er smaat,
kleinligt og maver, da dog Landet i sig selv er feedt, got og beqvem til Krea¬
turs Opelskning og Avl.
§. 14.
Det andet Slags Fælleskab bestaaer derudi, at mange Proprietarier
tillige ere Lods=Eyere udi een og den samme Bye. Dette Slags Fælleskab
forhindrer i sær meget Got, om det ey alletider afsted kommer lige meget
Ont.
Dersom en Herre=Gaards Besiddere ene eyede sine Bonde=Byer,
kunde han blant Bønderne indrette mange nyttige Ting; Han kunde da giøre
mange ham og dem fordeelagtige Anstalter, som han nu hindres fra, fordi
Fælleskabet binder hannem Hænderne. Bye=Vedtægterne i hans Byer
kunde i mange Maader bedres, baade til hans og Bondens Gavn, nu der¬


12.


imod maa det blive ved den gamle Slentrian, fordi det er ingen muelig, at
bringe de mange Hosbond=Hoveder under een Hat.
Naar Bonden staaer sig vel, staaer Herskabet sig ogsaa; Ligedan
har det sig omvendt. Skiønt en Lods=Eyere eller Hosbond, ved nu værende
Indretning nok saa vel indsaae, baade hvad der gavner og skader Bonden,
er han dog ey i Stand at faae det indretted for de fælles Lods=Eyeres skyld.
Vil en frem, vil den anden sikker tilbage. Alle have ikke lige Jndsigt og
Begreb. Naar den ene Lods=Eyere foreslaaer noget til fælles Gavn, setter
den anden sig gierne derimod. Hertil kunde angives adskillige Grunde. Nogle
gjør det af blot Jndbildskhed, for at vise deres egen Klygt, at de forstaaer
det anderledes og bedre, skiønt just de mange gange, og som tiest, ere de
enfoldigste i Landmandskabet. Andre giøre det af Frygt, at den Lods=Eyere,
som giør det nyttige Forslag, maatte have noget derunder; Klogskab mener
de altsaa udfordrer, de skal sette sig derimod, skal end Bondens Gavn derved
øiensynlig og forsætlig krænkes. De tienligste Anstalter for Bonden bliver
saaledes strax qvalte i Fødselen. De kand aldrig faae nogen Fremgang i en
saadan Bye, hvor der ere mange Lods=Eyere, saa snart en eneste Bonde,
der har sin særskilte Hosbonde, setter sig derimod. Vil man give nøye agt,
skal man finde, at enten troer Hosbonden eller hans indbildt kloge Foged, at
deres saa kaldede Landmand=Renome, eller Anseelse af at være en god Hos¬
bonde, bestaaer derudi, at de forsvarer Bonden imod alt, hvad et andet fælles
Herskab befaler, hvor got det end er.
Jeg kunde til Beviis opregne her utallige saadanne Tilfælde, men
jeg vil lade mig nøye med at anføre et Par til Exempel; Een eller et Par
Lods=Eyere finde det var got, en Afdeeling blev gjort, eller et Gierde blev sat
for Skov eller andet: En eeneste fremmed Bonde siger Ney! saa maa det


13.


hele Arbeide ligge. Om de endog tilbøde sig at sette hans Part, og han
siger Ney, tør de ey giøre det, thi det er imod Loven, at sette noget paa en
andens Grund. Tolv Lods=Eyere finde det var got, om et vist Stykke Jord
blev indtaget til Rydning, den Trettende setter sig derimod, saa maa det
ligge. Dette Fælleskab forhindrer altsaa virkelig meget Got, og legger Stød
i Veyen for mange nyttige Anstalter.
§. 15.
For det Andet: Hvad hernest fornemmelig lider under dette Slags
Fælleskab blant Proprietairerne er Jagten.
Tilforn var det enhver til Jagt=Skildt berettiget Proprietario til¬
ladt, at jage paa Fælled, naar han kun eyede den allerringeste Andeel i en
Bye. Den store Uorden, som heraf reiste sig, har Regieringen paa nogen
Maade indskrenket, men ey hæved ved Jagt=Forordningen af 18 April 1732.
J Kraft af samme, er det de til Jagt=Skildt berettigede Eyere tilladt at jage
paa Fælled, naar de nu eyer fire Tønder Hart=Korn i en Bye. (*) Hvem
som nu derfore er nogen Elskere af Jagt, eller har Sporen i Siden til no¬
gen af sine Grander, stræber strax at tilforhandle sig de i Forordningen fast¬
satte fire Tønder Hart=Korn. Naar derpaa den 12 September kommer,
som er den ved Placat af 6 Augusti 1744 tilladte Tid, da Jagten gaaer
ind, er det som Fienden faldt i Landet. J det mindste maae Harerne troe
det. Da maae alle og enhver til Hest og herud, vare de end eenøyede,
krumme puklede og lamme. Hvem som bringer fleest Folk og de fleste Hunde
med sig, er den ypperste.


(*) See Jagt=Forordningens 2 Articul.


14.


Jeg vil ey her tale om, hvorvidt saadan Omgang er tilladt, i Hen¬
seende den anførte Forordning udtrykkelig siger (*) at ingen maa indfinde sig
paa Fælled, uden med behørig Jagt=Skildt, og der maa kun haves en Skiøtte
til hver Gaard; Jkke desmindre indfinde sig ofte, som sagt, ti til tolv Skiøt¬
ter, eller uberettigede Liebhabere. Naar de ere bleven sankede, jages der,
saa længe der findes et levende Øye paa Marken. Der skydes ey for at faae
en Steg paa Bordet, men alting udryddes, enten for at braske med Mæng¬
den af de skudte Harer, eller for at giøre de andre Medbeylere den Fortred,
de ey skal faae noget, dersom de ey ere betids nok paa Færde. Skindsyge
regierer endog i denne Tilfælde stærkere, end man snart skulde kunde troe.
§. 16.
Hvi denne fælles Jagt saa aldeles ødelegger alt Vildt, saa ey noget
Stykke bliver tilovers, kand let giøres god Rede for. Saa snart Jagten
gaaer ind den 12 September, stræber strax enhver at komme ud i de allerførste
Dage, thi kommer han siden, har man gjort ryddelig Bord for ham, og
hans Støvre skal have ont ved at lede en Hare op, hvor der ey mere er no¬
gen. 2) Enhver vil dernest gierne frede paa sit. De gode Huusholdere
sparer deres Lykker og Enemerker, thi det Vildt, som findes derudi, ere de
altid visse nok. De lade derfor bestandig jage paa Fælled. Skaansel er
ey der at finde. Vilde end de spare, vil dog deres Naboe ey, derfor heder
det: Lige saa got jeg tager det, som en anden, det skal dog ødelegges. Det
er nesten at undre, at der endda findes noget Vildt paa disse Fælleder, men
Aarsagen er denne; Det bliver fredet i Enemerkerne og Kongens Vild=Bane,


(*) See Jagt=Forordningens 10 Articul.


15
derfra løber det ud; Var ey det, vilde Jagten paa Fælled snart hæve sig
selv.
§. 17.
Det Tredie Slags Fælleskab, at Bønderne have deres Jorder lig¬
gende blandet iblant hinanden, i steden for hver kunde og burde have sit sær¬
skilt for sig selv, er virkelig endnu skadeligere, end noget af de tvende fore¬
gaaende; Bonden tager derved paa adskillige Maader et utroligt Tab:
Samme kand best paaskiønnes af følgende:
§. 18.
1.) Jngen Mand er ved nærværende Indretning sin egen Jord mægtig,
som er en meget slem Post. Nu maa hans Korn være moden eller grøn,
nu maae hans Huus=Omstændigheder tillade ham det, eller ey, saa maa og
skal han dog herud, og kaste sit Korn omkuld, den Dag de andre Bye¬
Mænd fastsetter, eller det for got befinder.
§. 19.
Der kand være mange naturlige Aarsager hvi een og den samme Bye¬
Marks Sæd ey er paa een og den samme Tiid moden; Een Ager kand ligge
sidere end den anden; Paa den høye Ager modnes Kornet altid før, end
paa den Side; Paul haver ikke faaet sin Ager saa tilig tilsaaet som Christen,
derfor er Pauls Korn halv grønt endnu, naar Christens staaer og bier paa
Leen. Jeppes Ager haver megen Skygge af Træer, faaer desformedelst
kun liden Dug, er meget stenet, og har maatt savnet nødvendig Giødning;
Det er derfor ey unaturlig, at hans Korn hverken staaer saa got, eller er


16.


saa tilig moden, som hans Grandes Ole, hvis Ager ligger beleylig for Soel
og Dug, og er bleven vel giødsket; Jkke desmindre nødes Jeppe at meye
sit Korn, naar Ole meyer sit.
Til Beviis paa det foransagte, kand jeg ey undlade at anføre en
Hændelse, som jeg selv for en fire Aars Tid siden haver seet. Da jeg reiste
igiennem Møens Land, for at besee Klinten, blev jeg endeel Agre vaer, paa
hvilke det umodne og nesten grønne Korn laae slaget omkuld. Jeg spurgte
en Bonde, som just stod derhos; Om det ey var Synd og Skade saaledes
forsættelig at forderve Jordens Afgrøde, Han gav mig til Svar: Det fire
Bye=Mænd havde været udridende for at besee, om Kornet i den Mark var
tienlig til at høstes. Eftersom de nu baade fra gammel Tiid satte megen
Priis paa, eller søgte en Slags Ære i, at være de første paa Landet, som
havde indhøstet, eller efter hans Ord, som kunde være først paa Færde,
dernest, at den største Deel Agre havde været lovlig, skiønt ey saa gandske
fuldmoden, havde de kommet overeens, at Leen skulde gaae over Agrene.
Han havde mod sin Villie maatt gaae med, og sig til liden Fromme kaste
sit grønne Korn omkuld, men hverken vilde eller kunde han taale den Skam,
at staae tilbage, naar de andre høstede, ey heller vilde det gavnet ham noget,
thi naar Auret blev opgivet, havde hans Korn dog alligevel bleven opædt af
Kreaturet. Da Forvalteren paa Landet erfarede hvad Bønderne havde gjort,
lod han vel tage et Syn over Kornet, satte dem og i Penge Mulct for deres
Forseelse, men Bonden var dog dermed for nærværende Tid kun lidet tient.
Han blev for det første af med den store Guds Velsignelse, som han havde
kundet indhøstet, og brugt til sit Huses Fornødenhed, nu derimod var den
spildt, og duede neppe til at føde Kreaturet med: Dernest blev han de Penge
qvit, han billigen maatte give til Straf, saavel som og de, kunde ansees


17


som ødte, dem han igien maatte kiøbe Korn for, baade til Brød og sit
Sæde-Korn.
§. 20.
2) Et ligedant Hastverk, som jeg veed er hendet flere andre Steder,
saavel i Fyen, som Jylland og Siælland, drager endnu et andet større Onde
efter sig. Dette erfares fornemmelig, naar Bonden, som ey kand over¬
komme at kiøbe alt sit Sæde=Korn, maa betiene sig af saadant umodent Korn
til sin Sæd for følgende Aar. Naar Høsten da skulde komme, seer han
sine Aare staae skaldede og golde, og at all hans Pløyning Sveed og Arbeide
er spildt.
§. 21.
Spørger nogen: Hvad en Bonde har nødig at rette sig efter den an¬
den? Hvi ikke hver Mand kand passe sin Agers Leylighed, og høste ligesom
hans Korn bliver modent til? Da svares: Det kand ey skee efter deres Ved¬
tægter og autoriserede Bye=Lov eller, som Bonden kalder den, Vie-Bogen.
Efter dennes Forskrift skal hver Mand passe det saaledes, at de alle tilhobe
kand slaae og høste paa een Tiid, paa det at Marken, naar Kornet er
indaget, kand gives Kreaturet til Beste, som efter Landmands Stiil kaldes
at opgive Aurer. Efter den nu værende Indretning med Markerne kand
det ey heller anderledes være, thi ellers kunde en trodsig Bonde giøre hele
Byen Fortred, men skynder han sig ey nu med sit Korn, maa han have
Skade for Hiemgield, i Fald Kreaturene fortære hans Korn, som Auret er,
opgivet for


18


§. 22.
For det Tredie. Ved det Bøndernes Jorder ligge strøde og blandede
iblant hinanden, flyder deraf, at naar en Bonde enten er forarmet, saa
han ey kand overkomme at drive sin Jord, eller og han er saa riig paa Jor¬
der, at han ey kand overkomme at drive dem alle, maae nogle Agre ligge
over udyrkede, eller hvile af en Nødvendighed. Faaer Bonden nu end ey
nogen Grøde paa en saadan Ager, voxer der dog got Græs, som han kand
tydre et par Køer eller Heste paa. Dette er altsaa i visse Maader vel nok for
Bonden selv. Men nu kommer den Uleylighed? Det Tyder=pælede Qvæg
slaaer sig løs, derpaa gaaer det ind i de nestliggende Agre, hvor det opæder
en Mængde af Korn. Slig Skade, som saadant løsreven Boeskab kommer
afsted om Sommeren, er større end nogen skulde kunde troe. Den Ærger¬
nis det herhos er for Eyermændene, at see deres Agre afbeedte, er iblant
empfindtligere end Skaden selv. Bonden som eyer det løsslagene Qvæg,
faaer og en Rem af Huden, thi hans Kreatur bliver sat i Folden, deraf
maa han løse det med Penge. Jblant slipper han ikke engang dermed, men
maa efter tagen Syn, betale den forvoldte Skade. Man betragte det altsaa
paa hvad Kant man vil, saa er der Fortred.
§. 23.
Fierde: At Kirke= og Mark=Veye ere iblant i en saa slet Tilstand, er
ligeledes en Frugt af Fælleskab. Ved det Bønderne nu alle skulde være lige
gode derom, skyder den ene det hen til den anden. Var derimod Jorden ud¬
skifted iblant dennem, og de følgelig vidste, hvem de skulde holde sig til, da
vilde der blive et saadant Skrigen over den, der ey holdte sin Vey i Stand,
at han umuelig kunde nære sig iblant de andre Bye=Mænd, dersom han ey


19.


skaffede dem en god Vey at kiøre paa. Naar Bonden kun veed, hvem han
kand tale til, tør man ey frygte, han skal glemme at fordre sine Rettigheder.
§. 24.
Efter at have betragtet alle forestaaende Uleyligheder, som flyde af dette
tredobbelte Fælleskab, vil jeg nu vise dennem, min Herre! de Fordeele der
kunde vindes ved en giørende Forandring. Jeg skal ved den Leylighed endda
berøre nogle flere Ulemper, som i det foregaaende ere blevne oversprungne,
som da og hævedes. Maaden hvordan, findes tilsidst.
§. 25.
Først skulde det dobbelte Fælleskab imellem Byerne reent afskaffes. (*)
Derved banedes Veyen til det andet Fælleskabs Hævelse, saaledes at enhver
Proprietarius, eller Herre=Gaards Eyere fik sit Gods aflukt og særskilt for
sig selv. Det er: Han eene blev Lods=Eyere udi sine Byer. Tilsidst skulde
Fælleskabet imellem Bønderne indbyrdes ophæves, saa at enhver atter fik sit
for sig selv. Deraf vilde flyde:
§. 26.
For det Første. Naar Byerne bleve indskiftede fra hinanden, saale¬
des at hver Bye fik sine Jorder for sig selv allene, kunde den nu værende
slette Inddeeling med Byernes Marker og Jorder, settes paa en langt bedre
Fod. Naar Jnddeelingen blev gjort anderledes, kunde hver Bonde=Bye,
som nu kun haver to, høyt tre Marker, i det mindste faae fire: Følgelig


(*) See §. 7.


20


altid have to til Græs, hvorved Jorden igien altid kunde faae fire Aars Hvile,
i den Sted den nu maa lade sig nøye med et Aars Hvile, imod to Aars Pløy¬
ning, saaledes som det i den 14 §. er viist.
Der ere endog de Byer, hvis Marker føyelig kunde inddeeles saaledes,
at de fik fem til sex Marker; Hvor det var, der kunde Bondens Ager hvile
fem til sex Aar, og følgelig efter den lange Hvile bringe ham saa meget mere
baade Græs og Korn.
§. 27.
For det Andet: Jorderne og Markerne vilde i Almindelighed blive sat
i en langt bedre Stand.
Bønderne vilde lade sig det være paa det yderste angelegen, at see de¬
res Jorder i Marken vel behandlede og dyrkede. Fordeelen deraf blev deres
nu eene, i den Sted de tilforne maatte deele Gevinsten med andre, og maaskee
have arbeidet allene. Vilde en Bye tilforne rydde en Eng, en stenet Ager,
skiære en Mose ud, tumle et Stykke Her-Jord, eller rense Jorden fra Steen
og gamle Træ=Knubbe, samt fra andre Græsset hinderlige Ting, saae de
andre Byer og Grander det gierne, lode og gierne deres Boeskab fortære det
gode Græs, som voxte derefter, men selv betakkede de sig for Arbeidet og
Haand=Gierningen, i det mindste kunde de ey enes derom. Da der nu kun
findes faae saa galne, at de vil giøre Arbeidet ene, men lade andre høste
Frugten, bliver alting i sin forrige Stand. Naar Bønderne derimod paa
denne Maade vidste, at deres Qvæg ene havde Nytte af deres Rydning, fik
Hosbonden dennem letteligen, eller dog lettere hertil. Da vilde mange Stene
vorde ført til Side, for at giøre Diger af, som nu vanhelder og bederver
saa mangen en god Mark.


21


Bonden selv er virkelig saa sindet, at uagtet han selv kunde have
megen Gavn af et ringe Stykke Arbeide, skal han dog før lade det ligge og
beroe, end han taaler, en anden skulde i mindste Maade Deeltage med ham
i den af samme flydende Nytte og Fordeel. At forestille ham, det saadant
er slet grundet i Sæde=Læren, hielper intet hos ham, som selv ingen Sæder
har; Tvertimod efter hans Bonde=Viisdom eller Philosophie, lader han
gierne sin ene Finger bryde, naar han kun derved forvissedes, at Laaret skulde
blive brudt paa hans Grande.
§. 28.
Tredie: Hvad her er sagt om Jordens Forbedring, er at forstaae,
saavel om Byernes almindelige, som om Bondens indbyrdes Fælleskab.
Naar hver Bonde fik sin Jord adskilt for sig selv udi Lykker og Jnd¬
hegninger, laae det ham ulige mere Magt paa, at see den vel behandled,
end nu. Han havde da ingen at forlade sig paa uden sig selv; Han havde
da og ingen at skyde Skylden paa, eller være bange for. Han blev paa den
Maade en Herre over sin Jord; All Anledning til Avindsyge og Niskhed,
betoges ham. Stræbte han, var Fordeelen hans ene, den han tilforne i
visse Maader maatte deele med sine Grander; Stræbte han ey, var Ska¬
den og Skammen tillige hans ene.
§. 29.
Fierde Staaer den Regel fast for en Proprietario, at han maa sette
lige saa høy Priis paa Græsning eller Høe-Slet, som paa hans Gaards
Avling, efterdi Hollænderie alletider indrenter fuldkommen saa meget, som
Hoved=Gaardens Avling, Tiender undtagen, som egentlig ey vedkommer


22


Gaardenes Avling, da vilde der vindes meget ved Fælleskabs Afskaffelse i
denne Post. Hver Mand sattes derved i Stand, at see sin Jord saaledes
til gode, at baade Ager og Eng nødvendig maatte bringe overflødig Græs.
Naar Bonden kand holde mange Køer, skaffer Melk og Smør ham Penge
i Pungen, men Giødningen feder og forbedrer hans Jord aarlig, saa han
derover i en kort Tid kand blive til en holden Mand.
§. 30.
Femte: Bleve Byerne og Jordene udskiftede, vilde Jagten derved
baade meget. Da vilde og kunde der fredes meget paa det Gribs=Gode,
som alt Vildt nu er, og ansees for. Jngen Land=Mand vilde synes det var
Skade, at Fælles=Jagten, Roden til mange Tretter, derved hævedes og
hørte op. Kun de Ødsle betoges derved Leylighed, at bortskyde alt hvad
de kunde overkomme, andre til Fortred og Skade. Slig Jagt giordes og
saa meget mindre nødig, som hver kunde finde nok i sine Lykker og Enemerker.
§. 31.
Siette: Det var vel og at agte for en god Fordeel, at mange Pro¬
cesser vilde ved den Leylighed forekommes. De mange Tvistigheder der nu
haves ved alle Ober= og Under=Retter og Skiæl, om Overdref, om fælles
Jagt, med mere, vilde da ophæves. Hver vidste sit, og kunde jage i sit.
§. 32.
Syvende: For en Mand der eyer Jorde=Gods, ansees det alletider
for en stor Herlighed, at han kand have det samlet. Den store Kong
FRIDERICH den Fierde, høylovlig Jhukommelse, som havde stor Jndsigt i


23


Landmandskabet og Bonde=Væsenet, som bekiendt er, solgte derfor alt sit
Strøe=Gods, og tragtede ene efter at faae alt sit Gods samlet.
Jeg haver talt med adskillige Herre=Gaards Eyere i Fyen, som een¬
stemmigen tilstaae, at kunde de faae deres Gods samlet, eller rettere: Kunde
Fælleskab blive ophævet, saaledes at hver kunde faae sine Byer for sig selv,
vilde et Gods, som nu selges for tredive tusende Rigsdaler blive halvtredie¬
sindstive tusende Rigsdaler værd, og et paa trediesindstive tusende Rigsdaler
være af hundrede tusende Rigsdalers Værdie. Erfarenhed bestyrker denne
Sandhed. Vil nogen granske Aarsagen, hvi det Holsteenske Gods er i saa
megen Priis, skal han finde, Aarsagen til største Deelen grunder sig derpaa,
at deres Bønder kand giøre sig deres Jorder paa alle optænkelige Maader
nyttige, fordi at de have dem indhegnede, og aflukte fra all Samqvem eller
Gemeenskab med deres Grander.
§. 33.
Ottende: Naar en fattig Bonde, ved nu staaende Fællesskab ey kand
overkomme, at drive, eller saae sin Jord, finder man, han overlader den
til en anden rigere for en ringe Penge=Laan eller Afgift. Naar nu hver af
dennem haver sin egen Hosbonde, kand denne Lovstridige Omgang umuelig
forebygges af den Fattiges Hosbonde, thi han kand aldrig komme derefter,
saasom hans fattige Bonde ikke engang tør være det selv bekiendt, af Frygt
for den paafølgende Straf. Derved udarmes den allerede Forarmede alt
mere og mere. Blev Fælleskabet ophævet, kunde denne Uorden blant de
fattige og rige Bønder først settes sine visse og rette Grændser, og Hosbon¬
dene see sig i Stand, at hielpe deres fattige Bønder, uden at skuffes enten
af dem eller andre.


24


§. 34
Niende: Naar hver Herre-Gaards-Eyere fik sine Bønder og Byer
allene, da kunde og vilde Skovene derved meget tiltage.
Vel haver Rente=Kammeret ved Kongelige Forordninger, og mang¬
foldige igientagne Rescripter, stræbt at bringe det didhen, at de aftagende
Skove maatte igien tiltage. De Anstalter dertil ere føyede bestaaer derudi:
Bønderne ere bleven befalede at sette visse Træer, man har tilholdt dennem
at plante ung Skov, ja at grofte visse smaae Stykker Jordsmon ind, til den
plantede ung Skovs Fredning, men endnu hidindtil med saare ringe Frem¬
gang. Erfarenhed viser, at der hører et andet Middel til, uden samme kom¬
mer de forhuggene Skove sig aldrig. Middelet er saa sikkert, at hvor det
er blevet brugt, har det endnu aldrig slaget feil. Det er nemlig Fredning
for Hugst og Græsbed. Jeg haver seet visse Stykker eller Pletter ung
Skov, der have været saa tyk opskudt, begroet og tilgroet, at man haver
havt største Møye at trænge sig igiennem Træer og Buske. At bringe det
didhen, hører føye Kunst til. Man haver hverken nødig at pløye Jorden,
eller siden saae den med Agern eller Bøg, som jeg haver seet nogle Steder
er skeed. Man haver ey nødig udi nogen Maade at have ringeste Umage eller
Tilsyn med Træerne; Man tør allene lade Naturen have sin egen Villie og
frie Virkning. Det eneste, der hører til, er at det Stykke Skov, som
man vil have tykt, eller begroet med unge Træer, maa aflukkes, og derpaa
fredes, først for all Hugst, og dernest for Græsbed, i sær Horn=Qvægets.
Skulde det endelig fornødiges, kunde Kloder eller Heste endda lettere indla¬
des i saadanne Indhegninger, thi de giøre den unge Skov ey saa megen
Skade, som Horn=Qvæget. Det sidste elsker meget de unge Træ=Spirer,
som de bide Toppen og Hiertet af, og dermed forvolder at en saadan Spire


25


aldrig kand komme til noget. Heste derimod ere ey saa store Elskere deraf,
skiønt de dog vel og giøre nogen, men ulige mindre Skade. Erfarenhed
haver viist, at naar man blot haver indhegnet et saadant Stykke Skov,
har Jorden af sig selv, uden ringeste Hielp, fremskudt en Mængde af unge
Træer. Naar Eierne have fredet det, for Hugst og Græsbed, have de i
en fem, aatte til ti Aars Tiid, havt den ypperligste unge Skov, som de da
igien have kundet legge ud til Græsbed, og i mange andre Maader giøre sig
fordeelagtig, eller Rente=riig.
§. 35.
Den Maade der i agt tages ved Giersels=Hugningen paa sine Steder
i Fyen, hvor der ere eeneste Gaarde, hvis Eyere virkelig have deres Jords¬
Parter aflukkede i Lykker, kand tiene til et nyttigt Beviis. Det er saaledes
indrettet hos dennem, at det Aar, en Lykke er udlagt til Græsbed, fredes
den for all Giersel=Hugning, derimod hugges det i Læsse=Tal udi de Lykker,
som med Korn ere besaaede. Naar nu Gierslen hugges om Foraaret, i sin
rette Tiid, i tiltagende Maaned, spirer Rødderne strax ud. Disse friske
Spirer er Horn=Qvæget ret forslugen paa; Kunde det altsaa komme ind i
Korn=Lykkerne, bleve de alle afbeedte, men ved det Qvæget ey kand komme
til dem, faaer de Stunder at skyde sig saa høyt i Veyret, at naar Lykken
igien bliver udlagt til Græsning, kand det indladte Qvæg ey giøre det nogen
Skade. Formedelst denne gode Indretning kand paa disse Steder aldrig
fattes overflødig Giersel=Hust, om og Verden stod i nogle tusend Aar.
§. 35.
Tvende Jndvendinger kunde ventelig giøres imod det om Skov=Jnd¬
hegning, og Fredning for Hust og Græsbed foran erindrede Nogle torde¬


26
vel sige: Vi kand ey undvære det i Indhegningen groende Græs til vore
Kreature. Derpaa svares: Man har I.) ey nødig at aflukke alt for store
Stykker Skov=Jord, men middelmaadige; Disse kunde igien legges ud,
naar den unge Skov i nogle faa Aar var groet til den Høyde, at Qvæget
ey kunde giøre det synderlig Skade, da der igien kunde indtages et andet nyt
Stykke, og dermed saaledes fortfares, til Eierne havde faaet all deres Skov¬
Jord tyk og tæt begroet. (*) 2.) Hernest fandt Bonden med god Forsyn¬
lighed alligevel nok Raad at faae sit Qvæg til Fornødenhed græsset, uagtet
et lidet Stykke Skov=Jord gik hannem fra. Dertil kommer endnu 3.) at
Nytten han havde af sin ung Skovs Opelskning, vilde langt overgaae den
ringe Uleylighed han havde, i Henseende til Kreaturets Fode, formedelst
det ringe afskaarne Stykke Græsnings=Plads.
Den anden Indvending torde af andre ventelig saaledes fremsettes:
Man tilstaaer gierne, at ung Skov paa fortalte Maader kunde i en Hast
opelskes eller tilveyebringes, men naar Bonden nu havde indhegnet et saadant
Stykke Jord, og den var med unge Træer bleven tyk begroet, vilde det
møde, at naar de tæt paa hinanden staaende Træer vare bleven et par Karles
Høyde lang vilde de slutte sig i Toppen, tæt som et Teppe, eller groe saa
tyk, og tæt i hinanden, at hverken Soel, Dug eller Regn kunde komme igien¬
nem. Deraf vilde flyde, at det understaaende Græs nødvendig maatte
visne og gaae bort, følgelig hvor Bonden tilforn havde den beste Græsning
for sit Qvæg, vilde han nu kun finde den skaldede sorte Jord under sin tykke
Top=Skov. Hertil svares: Alle Steder vilde det just ey møde, sær hvor
hvor Bonden dog alligevel havde Ager=Land inde i en saadan Skovs=Lykke,


Skov-Forordningen af 26 Januarii 1733. taler desuden udførlig herom.


27


thi den beholdte dog alletider sin frie Himmel, Soel og Dug, skaffede og
følgelig sin sædvanlig gode Græsning. Dernest maa fornemmelig merkes,
Bonden skulde ey til Fredning eller ung Skovs Opelskning, indtage videre
af sin Jord, end hvad der i Land=Maalings Matriculen er ham udlagt
som Skov=Jord, og som han svarer Skov=Skyld af. Af hans Kieddra¬
gene Jord bør og skal han ey miste noget. At de Skov=Lodder eller den
Skovs=Part ham er anviist, bliver brugt til det Kongen, eller Hosbonden,
haver undt ham det, er ingen Uret; Tvertimod der skal efter Skov=Forord¬
ningens 20 Articul endog gives agt, det Bonden ey pløyer Træ=Rødderne
for nær, og dermed forvolder, at de gaaer ud; Det maa og endnu mindre
tillades ham, at rydde noget Stykke af saadan ham tildeelt Skov=Jord.
Hannem skeer altsaa herved i ingen Maade for nær.
§. 37.
Man tør ey gaae ret langt, for at see baade Nytten og Mueligheden af
Fælleskabs Ophævelse. Hvad er Aarsag til, at de Slesvig=Holsteenske Gods
ere i saa god Stand og Priis? Jntet uden at hver Herremand eyer sine Byer
allene, og hver Bonde har sin Jord for sig selv afdeelt i Hauger og Lykker.
Jeg vil nævne et merkeligt Beviis, at det er mueligt at Bonden
kand komme ud af Fælleskab; Samme findes foran i det Slesvigske i
Haderslef=Huus Amt, i sær paa det Strøg, som ligger imellem Haderslef og
Apenrade.
Fælleskabet var der, ligesaa almindeligt som her, og det holdtes der,
ligesaa urimeligt som her, at Bønderne kunde udtuske deres Jorder med
hverandre. Men et got Exempel føder iblant mange. Et Sogn kaldet Løyt,
som tildeels ligger under Apenrade, tildeels under Haderslef=Amt, har for¬


28.


mange Aar siden, ved Udtuskning faaet deres Jorder saaledes afsondrede fra
hverandre, at hver Mand nu eyer og behandler sine, som et Enemerke og
adskilt Eiendom. Bonden, som derved allerførst er bleven Eyere af det han
havde, har ved sin Vindskibelighed forbedret sit Tillæg saaledes, at han nu
med mindre Arbeide, oppebærer dobbelt Frugt, og derved kommer til en øn¬
skelig Velstand. Da Naboerne i lang Tid havde seet paa dette med skele
Øyne, bleve de derved drevne til at udforske Aarsagen til denne deres Na¬
boers kiendelige Velstand, frem for dem, som dog havde et nesten dobbelt
Arbeide imod dennem. De fandt omsider, at samme største Deels grundede
sig paa den Eendeels Raadighed hver Mand havde over sin Jord. De
begyndte herpaa at overlegge med hinanden, om de ikke ligeledes kunde blive
enige indbyrdes at udtuske deres Jorder, og hver for sig at indhegne sin An¬
part. Prøven blev gjort, og gik lykkelig afsted. Andre saae sig igien i Speil
herpaa, og det er nu i denne Time dermed kommet saavidt, at der i det blotte
Haderslef=Huus Amt, i sær i Haderslef og Tystrup, samt tildeels Gram¬
Herret, findes nogle tusende Hauger og Jndlukker indrettede, der, hvor der
forhen haver været lutter store Fælles Marker. Det staaer og nu at bevise,
at der saaledes i det blotte Haderslef=Huus Amt ere siden Aar 1739 og 1740.
bleven indrettet over til tusende Lykker og Hauger. J Fyen ere Vanskelig¬
hederne paa ingen Maade større, end de have været der.
§. 38.
Dette sidste Fælleskabs Hævelse, nemlig Bøndernes imellem sig i Bye¬
Markene, er saa høyst fornøden gavnlig og nyttig, at om de tvende første
endog ey skulde vorde afskaffede, vilde dog dette sidstes Hævelse gavne Landet
over nogle Tønder Guld.


29


§. 39.
Af det forestaaende, meener jeg, kand til Nøye skiønnes, baade hvor
skadelig den nu værende Indretning er, saa og hvor nyttig een herudinden
foretagende Forandring skulde blive. Det staaer da altsaa ene tilbage, at
vise Maaden hvorledes man uforgribelig meener, det foransagte best og be¬
qvemmeligst kunde i Verk settes. Sligt maatte da skee ved Udvexling eller
Mage=Skifte, under Opsigt af een dertil anordned Kongelig Commission.
Øyemerket skulde egentlig gaae derpaa ud, at Byerne bleve indbyrdes ud¬
skiftede eller afdeelte fra hinanden. Naar det var skeed skulde hver Proprie¬
tarius have sin Bye, eller Byer, for sig, hvorudi han ene, og ingen anden,
om det ellers nogenlunde skee kunde, blev Lods=Eyere. Tilsidst skulde Bøn¬
dernes Jorder udskiftes imellem dennem selv, saa hver fik sine Lykker for sig
ene.
§. 40.
Til at i Verkstille dette, maatte der, som sagt er, settes en Kongelig
Commission, som skulde foranstalte Udtuskningen, og være af Hans Majestæt
forsynet med Fuldmagt, at skielne og dømme i de ved den Leylighed forefal¬
dende Tvistigheder til endelig Afgiørelse.
Til Commissarier udsøgtes et par Mænd, som havde Forstand paa
Land=Væsenet, hvilke Amtmanden og Regiments=Skriveren tilføyedes paa
Kongens, men Amts=Forvalteren paa Proprietairernes Gods, eftersom disse
Betiente best kiendte Bøndernes Tilstand og Jorder. Dennem alle maatte
tillægges Diæt= eller Kost=Penge af den Kongelige Cassa, paa det at de ey
skulde komme Bønderne til nogen Byrde.


30


Det kunde ellers og til mindre Bekostning, saaledes indrettes, at hver
Amtmand i sit Amt udsøgte tvende brave, og i Land=Væsenet forfarne
Mænd. Med disses og Amts=Betienternes Hielp, kunde Udtuskningen fore¬
tages og behørigen i Verk stilles.
§. 44.
Det første Commissionen havde at see paa, blev at faae Byerne ind¬
byrdes udskiftede fra hinanden. Hver Bye skulde have sine Marker for sig
selv, saa at den Jord, som en Byes Beboere havde paa anden Byes Mark
skulle mageskiftes. Naar det var skeet, og hver Bye tillige havde faaet sin
Anpart af de store Overdref anviiste, skulde der opkastes en Jord=Grift eller
Dige, for at skille dem fra hinanden. Bønderne maatte alle være lige gode
om dette Arbeide, som kunde anvises enhver Favne=viis efter hans Hartkorns
Mængde.
Vare der Stene at faae i den Mængde, blev det nok det retteste,
at der i det mindste, til slige Hoved=Afdeelninger, bleve Steen=Gierder opførte.
Saadant Arbeide førte i Tidens Længde megen Nytte med sig. For det
I.) bleve Markerne ryddede fra disse unyttige Zirater, og derved gjorte mere
beqvemme for Ploven. 2.) Et saadant Steen=Dige, naar det var vel sat,
breed for neden, og smal oven til, kunde det nesten staae tredive til halv hun¬
drede Aar uden noget Tilsyn. Faldt der end et Stykke need, havde Bon¬
den og strax paa Stedet det ved Haanden, hvormed han igien kunde forbe¬
dre og fylde Hullet. 3) Et saadant Steen-Dige tager allermindst Rum
bort, thi der behøves ey alletider en Gryft for eller omkring samme. 4) Var
det endog i Skov=Egnen, torde intet Giersel dertil hugges eller spildes.
5.) Bonden sparte i Tidens Længde megen Tid, Arbeide og Tilsyn


31


herved, som han ellers ved alle andre Slags Diger og Gierder aarlig maa
have
§. 42.
Naar Byerne vare udskiftede, og ved Diger afsondrede, fra hinan¬
den, maatte der sees didhen, at Fælleskabet i Byer blant Lods=Eyere blev
ophævet, saaledes at hver Proprietarius blev nu ene Eyere af sin Bye, om
det ellers var muelig, som det de fleste Steder ville være. Hvor det maaskee
et enkelt Sted paa ingen Maade kunde lade sig giøre, der skulde dog kun tvende
Lods=Eyere tillades i en Bye, af hvilke den mindste alletider burde rette sig
efter den største.
Dette maatte igien skee ved Mage=Skifte, hvor saadant kunde finde
Sted, nemlig hvor hver Lods=Eyere havde Gaarder der laae hinanden be¬
qvemme. Hvor det ey var, maatte de andre Lods=Eyere udløses med rede
Penge af den, som Byen laae beqvemmest og nærmest.
§. 38.
Ingen af Gaardene maatte miste noget af deres fulde to hundrede Tøn¬
der Hartkorn, var vel ey heller nødigt de skulde miste noget af deres andet
tilkiøbte samlede Gods, som nødvendig behøvedes til Gaarden, men der skulde
meest sees efter, at Strøe=Godset blev saaledes udskiftet, at det kunde blive
samlet Gods for de nærmest liggende Herre=Gaarde. Saaledes blev og Land¬
Maalingen eller Land=Matriculen staaende ved Magt. Den nye Foran¬
dring maatte allene her, ligesom i Slesvig og Holsteen tages beskreven, og
derpaa Tinghuses.


32


§. 44.
Hoved=Aarsagen hvi mange Lods=Eyere vilde giøre Sværrighed i denne
Post, blev nok deres fælles Jagtes Undergang; Men hvad der afgik dennem
i denne Post, vandt de igien tiedobbelt i deres Godsers Forbedring; Dertil¬
med maatte og burde en saa føye Fornøyelse ey sættes i Ligning med hele
Landets almindelige Beste, mindst giøre Hinder og Skaar derudi.
§. 45.
Ved denne foreslagene Udtuskning vilde der unægtelig vise sig adskillige
Vanskeligheder, men formenentlig dog ingen af saadan Betydenhed, den jo
let kunde hæves. Eftersom Grævskaber, Frie=Herskaber og Stam=Huse ey
kand skille sig ved noget af deres Gods, har man foreslaget Mage=Skifte,
som et for alle beqvemt Middel, og det paa saadan Maade: Hvor der vare
mange Lods=Eyere udi en Bye, hvoraf nogle eyede andre Bønder=Gaarde i
andre Byer, som laae visse iblant dennem beqvemme, der skulde Gaardene
med deres tilhørende Jorder, udvexles imod hinanden, Tønde Hartkorn
imod Tønde Hartkorn, Fjerding mod Fierding og Album mod Album;
Var det saa, at den ene Lods=Eyere just ey havde saa megen Jord, som den
anden, maatte det Overskydende eller Manglende taxeres, og derpaa over¬
lades den anden for rede Penge.
§. 46.
Her vilde igien iblant mangen Lods=Eyere falde paa og sige: Jeg mister
en Hob af min Herlighed ved den Leylighed, og derved skeer mig for nær,
skal jeg derfor afstaae min Gaard eller Bonde, vil jeg have den saa og saa
dyre betalt, hvorved han kunde saaledes oversette Prisen, at det blev Kiøbe¬


33


ren utaaleligt at indløse den. Dertil svares: Det almindelige Beste bør al¬
letider foredrages egen Baade, foruden det, at det er patriotisk, er det og
billigt. At Selgeren imidlertiid ey skal lide, kunde der gives agt, hvad han
selv haver betalt derfor, om det var Strøe=Gods; Var det ey Strøe=Gods,
skulde Commissarierne vurdere det. Kom det end Kiøberen noget dyrt, maatte
han ey agte det, i Henseende til den Herlighed han paa den anden Side
vandt, at han fik sit Gods samlet.
§. 47.
Ved Mage=Skifte kunde det og møde, at en Tønde Hart=Korn ey
var saa god som en anden. Den der mistede det Bedre, og fik det Slettere,
vilde herved synes ilde holden. Paa det at Klagemaal i saa Fald maatte
hæves, havde Commissionen didhen at see, at den, som leed nogen Afgang,
i Henseende til Jordene, eller andre Herligheder, skulde enten paa hver
Tønde Hart=Korn gotgiøres noget i rede Penge, eller paa andre Maader,
holdes Skadesløs, alt efter Stedernes Beleylighed og Omstændighederne.
§. 48.
Naar forestaaende tvende Udbytninger vare bragte i Orden, maatte
der tænkes paa den Tredie, nemlig at Bønderne af hver Bye kunde vorde
udskiftede blant sig selv indbyrdes, saaledes at hver kunde indhegne sine Jor¬
der i visse ham ene tilhørende Lykker og Jndlukker. Hvad Fordeel slig Af¬
sondrelse tilveyebringer Bonden, sees daglig i Førstendømmene, og er med et
Exempel foran blevet bevist.


34


§. 49.
Hvor Udtuskningen skulde skee paa Kongens Gods, kunde den foreta¬
ges, ligesom i Fyrstendømmene uden megen Vidtløftighed skeer. Der mel¬
der Bonden deres Amtmand, og andre vedkommende Betiente, hvorledes
de ere blevne enige om, at udtuske deres Jorder. Øvrigheden seer da der¬
paa, at ingen skeer for nær ved saadant Bytte, hvorpaa det bringes i Pen¬
nen, og Tinglyses.
Paa Proprietaire=Gods, kunde Hosbonden, som den det laae
meest Magt paa, selv besørge og tilsee, at ingen af hans Bønder blev for¬
nærmet, eller af hinanden ved Byttet blev forfordeelet. Denne Post kunde
ellers overalt reent og aldeles overlades til enhver Herre=Gaards Eyeres egen
frie Villie, saa det stod ham frit, i saa Fald at skalte med sit Gods som han
selv fandt best. Hannem skulde lades ubundene Hænder, at kunde tage saa
lang Tid til denne Hoved=Forandring blant hans Bønder, som han fandt
hans Godses Omstændigheder udkrævede. Skulde det alt skee paa en Studs,
torde nogle maaskee blive fortredene, fordi de ey saa strax kunde fatte den Nytte
de havde heraf.
§. 50.
Naar den Udrustning var skeet, maatte hver Bonde selv indhegne sin
Jord og Andeel, som han igien kunde deele i saa mange Lykker, som han selv
for got fandt. Formaaede han at sette Steen=Diger, vandt han derved alle
de Fordeele, som i den 41. §. ere opregnede. Kunde Steen ey haves, maatte
der settes Riis=Gierder, helst levende Gierder, som i Slesvig og Holsteen
med megen Fordeel haves. Hvor Bonden ey havde Giersel, kunde han op¬


35o


kaste Jord=Diger med en Gryft for, og saaledes blive en Enevolds=Herre
over sin Jord.
§. 51.
Det er unægteligt at Bonden i de første Aaringer vilde have meget Ar¬
beide med Gryftning og Gierders Setning, men deels stod denne Møye for
ham ey at undgaae, og vilde man følge Fyrstendømmenes Skik, blev den
ey heller saa farlig som man indbilder sig, ja den blev i Tidens Længde han¬
nem saa rigelig gotgjort, at Betalingen i mange Maader langt overgaaer
dette hans nye Arbeide. Jmidlertid vil dog denne Gryftning og Gierders
Sætning, ved første Anseelse, ventelig skrække mangen en Herre=Gaards
Eyere, saa han vel tør bryde ud, endog ved dettes Giennemlæsning, med
de Ord: Det er umueligt. Men at det dog ey er saa vanskeligt, naar
man først kommer til at legge Haanden paa Verket, og mindre ugiørligt,
kand man see hver Dag for sine Øyne i Fyrstendømmene. Maaden de der
bruger er følgende: Naar en stor Mark er bleven udskiftet, og Bonden seer,
det vilde blive ham umueligt, at faae sin Andeel med egne Folk indgryftet,
byder han sine Bye=Grander til et Gilde; Derfor maa da møde en Vogn
og to Mænd af hver Gaard, som maae hielpe ham en Dag eller to, at
indgryfte hans Jord. Har han faaet saa stor Jords=Part, at han synes,
hans Granders Hielp ey vilde forslaae, tør han vel byde det hele Sogn.
Paa saadan Maade faaer han for nogle faa Tønder Øll, og et Anker Bræn¬
deviin sin hele Eiendom indkastet i en Hast, paa een Dags Tiid eller to,
var den end nok saa stor. Siden giør han de andre det samme Skiæl.
Kunde man ey giøre det samme i Fyen?


36


§. 52.
Hvad her er skrevet og sagt, er allene at forstaae om Fyens Land;
Jmidlertid troer jeg nok, der findes de Steder saavel i Jylland, som Siel¬
land, hvor Bonden lige saa lidt kunde udskiftes fra hinanden, som i Fyen.
En Kammer=Ordre skal og engang des angaaende være udstædt til Amts¬
Betienterne; Men vil man bie, indtil Bonden, som er overmaade paahol¬
den paa sine gamle Vedtægter, selv indseer Nytten, eller rettere, selv be¬
gierer denne Hoved=Forandring, skeer det aldrig. Dette ene er alt nok, at
holde ham tilbage derfra, at han troer det var mueligt, een af hans Grander
vilde komme til at staae sig noget bedre derved, end han. Hvad Fordeel
og Gavn han da endog selv deraf kunde have, tillader hans avindsyge Hierte
og Øye ham dog ey, at see paa, at hans Naboe vandt det mindste forud
for ham ved Tuskningen. Skal altsaa dette skadelige Fællesskab, med
Land=Mandens store Fordeel nogensinde vorde afskaffet, maa det skee ved
en udtrykkelig Kongelig befaling, og dertil anordnet Commission.
Jeg forbliver


No. II.
Nogle faa
Observationer
og
Anmerkninger
over Land=Væsenet,
forfattede
i efterfølgende Poster
I. Jordens adskillige Natur og Beskaffenhed,
II. Dens Giødning.
III. Pløyning.
IV. Sæden.
V. Heede=Jord.
VI. Enge.
VII. Skove.
VIII. Bygninger. IX. Teglbrænderie.


I. Jordens adskillige Natur og Beskaffenhed.
§. I.
S¬
amme er mange Slags, men der iblant ingen saa sandig, skarp og
ufrugtbar, at den jo kand bære og producere nogle Slags for den
beqvemme Vexter. Endog der bekiendte Flyve=Sands Ufrugtbarhed,
er ikke i Sandet selv, men foraarsages af Vindene, som daglig forandrer
dets Overflod, flytter det fra et Sted til et andet, og lader det ikke faa
megen Roe og Hvile, at noget derudi kand fæste Rod, følgelig mangen gang
ikke faae Tid til at bære, endog det saa kaldte Strand=Havre kand derudi
voxe, men ikke uden det treffer at faaes i et Aar, som er frie fra alt for stærke
Storm=Vinde, og derfore ikke bør efterlades, fordi det et Aar mislinger.
Uomgiengelig voxer det, naar Vindene ikke ved Sandets Fog og Flytning,
enten blotter, eller qvæler Sæden. Samme allersandigste Jord kand ved det
saa kaldede Gurr, Dynd, Moese og Torve=Jord forbedres, giøres mul¬
digt, og med Tiden blive beqvem til en god Ager=Jord.
§. 2.
De ellers sædvanlige Arter af Mark og Ager=Jorder, ere, enten mul¬
dige, leeragtige, sandige, stenige, suuragtige, kolde, seye, løse &c. hvoraf


40.


enhver paa sine Maader kand forbedres, hielpes, renses, varmes, og ved
Fliid og Tiid, samt en fornuftig, med Grunden og Naturen overeensstem¬
mende Medhandling, jo længere jo mere beqvemgiøres, til at bære i større
Overflødighed, saa det var at ønske, at det saa fornødne og høyst nyttige
Forslag om Agerdyrkningens Forbedring, og beqvemmere Indretning, maatte
naae sit intenderede Øyemerke. De Gamle har ellers holdet dette for en
Prøve paa Jordens forskiellig Godhed og Beqvemhed til Sæde=Jord, de
grove et temmelig viid og dybt Hull i Jorden, og fyldte Hullet igien med den
opgravede Jord, kunde den opgravede Jord ikke fylde Hullet igien, holdtes
det for en mager Jord, blev Hullet fuld deraf, agtedes det for en middel¬
maadig og nogenledes god Jord, og kunde det ey gaae i Hullet, ansaae de
Jorden saa meget bedre, i Proportion af det Overblivende. Men da Jor¬
dens Slags varierer i saa mange Arter og Maader, at de ikke uden Vidt¬
løftighed kand henføres til visse Classer, saa forbigaaes dette, allerhelst, da
enhver Bonde mesten kiender sin Jords Forskiel, enten den er muldig, feed,
mager, sandig, stenig, har dyb eller tynd Grønsvær, har Alf af Steen,
eller andre Strata under sig, og behøver allene at underrettes om de beste
Maader, hvorpaa enhver af disse adskillige Arter (siden de endog alle paa een
Bye=Mark, ja ofte paa een Ager antreffes) kand forbedres, renses, hielpes,
og til større Frugtbarhed befordres, saa tiener dette i Almindelighed til Efter¬
tanke, at den seye og haardkampige Jord, samt gurrede og moesagtige be¬
høver Sand, den, som har tynd Skjold og Alf under sig, behøver Muld,
den steenagtige Renselse og efter Ordsproget omnem movere lapidem,
den sumpige og moradsige (hvor Situationen det tillader) Udgravning og
Tørrelse, og om ey skee kand, da Forhøyelse og Opfyldelse, all den øvrige
Jordens Forbedrelse beroer paa Giødningen og Dyrkningen, og hvad Giød¬


41


ningen i saa Fald kand udrette, sees af alle Kiøbstæd=Marker her i Landet,
som mesten til Græs og Korn ere de frugtbareste. (a)
II. Om Giødningen.
§. 3.
Siden dette er Hoved=Stykket og Grunden i all Ager=Dyrkning, præ¬
missis præmittendis, paa beqvemmelig Maade, i rette Tide, og i behørig
Mængde at giøde Jorden, saa er det fornøden at rydde to Slags Præjudi¬
cia af Veyen, som er I.) gammel Skik, Brug og Sædvane, den Almuen
ey allene i dette, men i saa mange andre Ting følger, saa at Sønnen ved
fornuftige Raisons og klare overbeviislige Demonstrationer sielden er at
drage fra Faderens Skik; heraf flyder de adskillige Maader og Materier,
som ey allene hver Herred og Sogn, men endog nesten hver Bye bruger udi
sin Jords=Dyrkning, til sin Giødnings=Samling og Blanding, hvorved
den af Faderen fordervede og udsuede Jord, af Sønnen ofte mere forødes
og udsultes, 2.) Præjudicium er Forfarenhed og Experimenter, som vel
in Physicis ere de vigtigste Grunde, men kand og i visse Maader og Tider
seile, naar man af et Exempel vil giøre almindelige Regler, og det er saare


(a) Man kunde indvende, at Kiøb=Stæderne ligger mesten ved Hav=Siderne, og i de
frugtbareste Egne, men, at det er ikke dette allene, men Mængden af den Giødning
som falder i Kiøb=Stæderne, der giør deres Marker frugtbare, sees af Viborg Mark,
der ligger paa den høyeste Ryg, og sandigste Plet af Landet, er dog saa feed og
frugtbar, som nogen anden, men saa snart man træder ud af Marken over Diget,
er der rundt om den allerskarpeste og sandigste Jord, et klart Exempel paa den For¬
bedring der kand ventes af Giødning.


42


let beviislig, at endeel Naturens Virkninger, endnu den Dag i Dag er,
demonstreres af fremmede Aarsager, en Ager kand være ilde giødet og
pløyet, Sæden slet og ilde handlet, og kand dog i visse Aaringer give ønske¬
lig Grøde, men at ville deraf giøre denne Slutning, at fordi jeg saadan
handlede min Ager og avlede vel i Fior, saa vil jeg og handle den ligesaa i
Aar, det er en daarlig Slutning af en accidente Virkning, (b) Aarenes
Væde og Tørre, Veirligets Forandringer, og ulige Saisons af Varme og
Kuld, samt overfaldende Uveyr, hvilke Himlen undertiden bruger enkelte,
eller alle, comme fleches de nos peches, forvolder at all Menneskelig
Fornuft og Fliid ikke kand forebygge det Tilkommende, som er dem uvidende,
saa det vel maa hede, Sæde=Manden bliver aldrig klog, saaledes kand det
som lykkedes i Fior, formedelst indfaldende foranførte Forandringer, mislinge
i Aar, c) og der er af Almuen flere der giører deres Slutninger af det der
giøres her neden til, end af det som kommer her oven fra, men saadanne
Contingentia (som ey forud kand sees) kand ikke giøre os faste Regler. Udi
saa nyttig og nødig en Ting, som Ager=Dyrkningen er, maa man ikke bygge
paa Particulaire, og sielden indtreffende Exempler, men paa almindelige,
med Jordens Kraft, og Naturens Vegetation overeensstemmende Princi¬


(b) Jeg har seet en Mand her i Byen, hvis Ager, i Mangel af anden Giødning, blev
strentet over med kold og nesten ublandet Moese=Dynd, saa at jeg og flere beklagede
hans Jords Mishandling, har dog i den indfaldende heede og tørre Sommer, mest
lige saa got Rug, som de andres, der var allerbest giødet og handlet, at ville der¬
fore sige at Moese-Dynd er den beste Giødning, blev vel den daarligste Slutning;
til for endeel maa det hede, Astra regunt segetes.
(c) Et Træ bugnede i Fior med Frugt, i Aar kand man tælle de faa det bærer,
Træet, Jorden, Opvartningen er de samme, men Soel, Varme, Regn &c. ulige.


43


pia, og naar Ager=Manden følger dem, maa det for Resten hede: Ora &
labora, Domino committe futura.
§. 4.
Jblant de adskillige Slags Materier, som omvendes til Jordens Giød¬
ning, forekommer, først Hvid-Leer, Kalk, Jord og deslige, i sær Mergel,
eller som vi her kalder den, Liim, der paa mange Steder opgraves af adskillige
Slags Art, Farve og Virkning, den kleber sammen i Vand, er noget haard
naar den opgraves, men solverer sig i Luften, og falder ligesom i Meel,
jeg har hørt den paa Ageren kneppe, ligesom Brande i Jlden, hvoraf man
kand giøre sig en Slutning om dens Virkning, at den setter Jorden i en
Giøring og Gierring, og, saa længe den Kraft og Virkning varer, giver
den overflødig Frugt, men efterlader siden Jorden snart uden Hielp, uden
Græs og Grøde. Omkring ved Holstebroe bruges den hvide Leer, og her
omkring ved Aarhuus og Randers bruges en guulagtig, graae og anden
Slags Liim, der nu paa nogen Tid har taget overhaand. Men jeg raader
ingen, at bruge den i Mængde, uden paa stenig, leerrig, haard og kold
Bond, som hverken til Fædrift behøves, eller til anden Sæd og Nytte kand
anvendes, thi den drager efter sig halvtrediesindstive ja hundrede Aars Skade,
i steden for ti eller tolv Aars Fordeel, og giør, som man siger, en riig Fader,
men en fattig Søn, (d) med Sparsomhed blandet mellem anden Giød¬


(d) En vis anseelig Herre=Gaards Mark her i Egnen, blev, for ungefehr halvtredie¬
sindstive Aar siden, af sin da værende Eiere med Mergel og Liim saaledes misbrugt,
at uanseet een af dens brave Eyere, som jeg ofte har talt med derom, for nogle Aar
siden, gjorde sig all optænkelig Møye, og med stor Bekostning kjøbte Giødning,


44


ning, kunde den mueligt uden Skade anvendes paa visse Jorder, men Mis¬
brugen er lige saa skadelig, som utilladelig; thi det er ikke Patriotisk at be¬
rige sig med Efterkommernes alt for store Tab, ey heller leve allene for at
benytte sig af Verden, uden at være Verden, eller den Deel af Verden som
er vort Fæderne=Land, til nogen Nytte.
§. 5.
Det andet Slags Giødning, som kommer i Betragtning, er Salt,
og alt hvad dertil henhører, og nogen Slags Salt præpareret, eller upræ¬
pareret i sig haver, fornemmelig alt, hvad som er gaaen igiennem Jlden,
saasom Aske=Møg, brændt Jord, afbrændt Hede=Tørv og deslige, som
imodsigelig giver en god og reen Kierf første gang, jeg siger med Forsæt
første gang; thi det holder ikke ud i Enden, men siden all dens Effect be¬
staaer allene i Saltet, som drager Luftens Fugtighed til sig, og saaledes hol¬
der Jorden fugtig og vædskefuld; (e) saa naar Saltet er afludet, og smeltet


og mange hundrede Traver Korn for at faae Straaet til Giødning, dermed at for¬
bedre den fordervede Mark, saa har den ved alt dette, dog ikke endnu været at bringe
til sin rette Frugtbarhed.
En vis Præst paa Holstebroe Kanten, i den korte Tiid han levede, gjorde sig
anseelige Fordeele ved at bruge overflødig Liim paa hans Præste=Gaards Mark, men
hans samtlige Herreds Brødre har og forsikret mig, at den udmattede Mark var
saa sort som Kull, og ikke det mindste Græs=Straae derpaa at see, undtagen der her
og der stod nogle nøgne Tidseler.
se) Sal tartari ex gr. I Lod, naar det legges paa et fugtig Sted, eller allene i den
tykke og vaade Luft, smelter og solveris til den, saa kaldede Oleum tartari per
deliqvium, og det saaledes, at i den Sted Saltet ikkun veyede et Lod, saa veyer
denne Oleum per deliqvium fire gange saa meget, nemlig fire Lod, og viser saaledes,
hvad Vædske det trækker til sig, og holder tre Lod Vand hos sig.


45


af Regn og Luft, efterlader sig ikkun en terram mortuam, uden all Kraft,
der aldrig mere drager paa slig Maade Luft, eller Vædske til sig (med mindre
den kom i Jlden igien;) følgelig hviler dens Virkning, der allene strækker
sig til den første Kierf, og ikke længere, hid henhører Tang, Hav=Græs &c.
som dog er saa meget bedre, naar det per se, og uden at brændes til Aske,
anvendes til Giødning, og kand være dem ved Hav=Siderne til god Nytte,
de fleeste af deslige særdeles Materier at giøde med, kand henføres til een af
ovenanførte.
§. 6.
Den Giødning der skal forbedre Jorden, og forfremme Grøden, som
er de to Ting der tillige bør søges, skal, i den første Henseende, have et
Unctuosum, eller Fedme i sig, og i den anden Henseende, have et Slags
Varme og Vædske hos sig, ved hvilke begge, Jordens Skarphed kand formildes,
dens Kaadhed og Frugtbarhed opvækkes, og endelig at Sæden derved kand
germinere, og til sin rette Vext og Fuldkommenhed befordres, saa at den under
eet, baade giør Jorden beqvem til at bære, og Sæden til at voxe, og dertil har ikke
været noget ældre, bliver vel heller ikke noget bedre Middel, end den Giød¬
ning, der gaaer igiennem Creaturerne, og dernest alt det, som in regno
vegetabili, ja endog animali, er undergiven Corruption og Forraadnelse,
der har de foranførte Reqvisita til at feede Jorden, og føde Sæden, samt
vædske Ageren, siden den første fornemmelig har, foruden sit Unctuosum,
ogsaa sit Sal urinosum, og endelig tillige ved sin Varme, fremmer Fermen¬
tationen, (f) og opliver det Germen eller scintillam vegetationis, der


(1) Jeg har aldrig læst noget over Fermentationen i Vexterne, som kunde fornøye mig,
ønskede at en habil Physicus vilde foretage sig dette Arbeide, jeg forsikrer efter min


46


ligger i Sæden. Jeg tilstaaer, at dette er intet nyt, men det er og bliver
vel af alle Slags Giødninger det Nyttigste og Nødigste, paa hvilken at
samle, blande, berede og forøge, enhver fornuftig Land=Mand har at an¬
vende den allerstørste Fliid, den kand forøges blandes og efter enhver Jords
Beskaffenhed beredes med alt det, som er regno vegetabili & animali
kand sammenskrabes, være sig Løve, Bregner, Trods af Skovene, Lyng,
Moes, Overtørv af Heederne, Gurr-Dynd af Moradserne, Rendestene¬
Dynd, Gulv=Udfeisel og Sammenskyvling i Gaardene, som alt bliver saa
meget bedre, naar det enten paa Broene, eller i Gaardene trædes, og i sær
under Creaturerne strøes, for at giøre det deelagtig i Sale urinoso, hvilket
hvad udretter til Frugtbarhed, kand sees af Faare=Møg, der ofte bestaaer af
bare Straae, og har for det første sin største Kraft af Urinen, som og af
den Afflod der flyder fra Øxen-Huse og Mødding-Steder, hvor skee kand
over Agre og Enge, der foraarsager en stor Frugtbarhed og Forbedring,
endog paa de allersandigste Steder.
§. 7.
Der er nu vel Forskiel paa Creaturernes Giødning, saasom af Fæe,
Hester, Faar &c. men det synes dog raadeligst, at blande dem tilhobe, da
det ene Slags hielpes af det andet (uden hvor et Stykke Jord kunde behøve
federe, varmere, eller koldere Giødning, end et andet, som enhver Land¬
Mand veed at passe). Det er ey tienligt at Møddingen ligger i Vand, som
aftrækker Fedmen og Kraften, og endnu skadeligere for Aske=Møg, som derved
afludes og mister Saltet, førend det kommer paa Ageren, dette tillige med


liden Jndsigt i Naturen, at det blev een af de Materier, en Physicus kunde indlegge
sig Ære ved, naar den blev afhandlet ret Indicasse juvat.


47


Udfeisel &c. legges best, naar det efterhaanden udbæres, midt i Møddingen, og
siden Møg oven paa, da Giødningen deraf forøger sit Salt, Askene forøger sit
Unctuosum, og det ene saaledes opretter det andets Mangel, for at giøre sig
begge desmeere beqvem til den intenderede Nytte. Det har ellers her i Landet ta¬
get meget Overhaand i Skovene, Siger og Græsgange, at afgrave de grønne
og beste Pletter af Jorden, for dermed at blande Giødningen, enten paa
Ageren, eller i Gaarden, hvilket i visse Maader er got (thi en god hvilet Jord,
foruden anden Nytte, gjør endogsaa Ageren muldig, og Sæde=Jorden dyb)
men Tabet er i andre Maader for stor, og giør de ilde, som enten paa sine
egne Grunde over, eller paa sit Bønder-Godses Eiendomme tillader deslige,
for den nærværende og Eftertiden høystskadelige Afgravning, til Eyendom¬
mens Ruin, Græsningens, og følgelig Creaturernes og Giødningens store
Afgang, foruden at mange nu pløyer og faaer paa sine Steder i den bare
Grus og Sand med Sædens og Arbeidets Spilde.
§. 8.
Fornuft og Forfarenhed har igiennem saa mange Secula, og fra Ager¬
Dyrkningens Begyndelse viist, at denne Slags Giødning allene holder ud,
og kommer overeens med Naturens Circulation; thi endskiønt Naturen er
Regelmæssig, og ikke genererer noget ex concursu fortuito humorum
corruptorum, saa dog er det klart, at de samme, eller convenable Tings
Corruption, supposito semine, befordrer meest de samme Tings Ge¬
neration. (g)


(g) Det er Urtegaards=Mændene bekiendt, oc den aflugde Ukrud, naar den er raad¬
net og forfalden til Muld, er for Hangen og Vexterne den beste og frugtbareste
Giødning.


48


III. Jordens Pløyning.
§. 9.
Hvor ofte enhver Jord skal pløyes, endogsaa undertiden paa tværs,
naar en haard og sej Jord maa brydes, derom behøver Land=Manden ingen
Erindring, men kand selv passe, det efter Grunden og Sæden. Paa nogle
Steder pløyer de for Vinter til Havre, og uden videre Pløyning saaer Havret
derudi om Foraaret, jeg har selv paa en sandig og steenig Ager gjort Prø¬
ven, pløyet den halve Ager for Vinter, og den anden halve om Foraaret,
da den Deel af Ageren, som var Vinterpløyet, gav bedre og renere Havre,
end den anden Deel, hvilket kommer af Vinter Vædsken, der ikke saa snart
forgaaer i den første, som i den sidste. Jordens Ulighed forvolder, at der ey
allevegne kand pløyes i lige Dybhed, en dyb feed, muldig Jord, maa pløyes
dybere, end den, som har tynd Muld, er der under den tynde Muld, Strata
af Gruus, Steen &c. og man pløyer for dybt i Alven, slaaer Grøden sig
gemeenlig, og siden deslige Jorder maa pløyes grundt, ere de underkastede,
foruden andre, denne Farlighed, at i vedvarende Tørre, vil Solen gierne
falde deri, og det bliver undertiden enten Soelskaalt, eller Vandskaalt;
Mange holder for, at man bør pløye store brede og hele Stykker furer til
Rug, hvorunder Sæden kand have Vinter-Læe, men det synes rimeligst,
at all Slags Jord pløyes med middelmaadig brede Furer, siden Sæden der¬
ved uddeeles bedre, og faaer meere Rum til at udbrede Rødderne, end naar
den under Udsaaeningen springer paa de store Furer i alt for stor Tykkelse
og Mængde, ned i de dybe Huller, men siden den sidste Pløyning tager meere
Tiid og Arbeide, har jeg ofte tænkt paa at indrette en Ploug, som paa
den Tiid, og uden Bæsternes, eller Plougmandens større Møye, kunde


49


skiære to Furer af gangen, men Inventionen har hidindtil ey været længere
end i Hovedet.
IV. Sæden.
§. 10.
Maa i Almindelighed være vel moeden, tør indbragt, og saa meget
bedre, om Rugen, som strax efter Indhøstningen faaes, kunde paa nogen
Tiid ligge paa et vindigt Loft at tørres, thi all Slags Sæd, Frøe, Kier¬
ner, som ikke har været nogenledes tør, mulner og raadner, og om den end
spirer, bederves imidlertid Nærings=Saften i Kiernen, saa Spiren enten
creperer, eller bliver Svang og kommer ey til fuldkommen Vext, ved Sæ¬
dens Aftærskning falder to nødige, og, saa ringe, som de ansees, nyttige
Observationer, først at Kornet ikke tærskes for nær, og ey længere, end
indtil de modneste og tidigste Kierner ere affaldne, da Halmet kunde settes
hen, og siden aftærskes renere til anden Brug, det var vel Umage, men
upaatvivlelig Umagen værd. Mange meener at den mindre er ligesaa god, om
ikke bedre at faae end den større Kierne, men jeg kand ey begribe Raison her¬
udi, naar Kornet er ellers reen og voxet til Fuldkommenhed, paa den rette
Grund, bliver vel den tidigste, moedneste og fuldkomneste Kierne den frugt¬
bareste, vi seer paa enhver god Ager, blant alle Slags Korn, Vipper, der
bærer halvfierdesindstive til hundrede Kierner, da en anden, som staaer der¬
hos, ikkun bærer ti til tive, skiønt det sidste, ikke mere end det første, er et
Side=Skud, hvortil ingen anden Aarsag kand gives, end enten Sæde¬
Kornets Modenhed &c. eller dets Dybhed, og Plads i Jorden. Den anden
Observation er, at Tærskeren aldrig burde have Træ=Skoe paa, naar han


50


tærsker Sæde=Korn af; thi ved saa mange Overgange som dertil behøves,
seer man paa Loe=Gulvet mange Kierner gandske knusede, og endnu flere
qvæstede, trykte og saaledes giorte uduelige, enten til at spire, eller voxe.
Jeg har ellers ey været saa lykkelig, at kunde udfinde en bedre og beqvemme¬
ligere Tærsknings Maade, end den sædvanlige og her i Landet brugelige med
Pleilen, skiønt den er træls, men gaaer dog fra Haanden, siden een Person,
hvor han har Rum for sig, kand dog i et Vinter=Løb vel og reent aftærske
omtrent tre hundrede og halvtrediesindstive Traver Korn, og derover, for¬
uden at giøre Tag, hvorpaa jeg har aarlig Prøve.
§. 11.
Tiden til Vaar-Sæden maa rette sig efter Jorden og Veyrliget, man
kand ikke fastsette enten den tilige, eller sildige Sæd, thi undertiden lykkes den
ene, undertiden den anden, hvilken Forskiel, saavidt jeg har kundet merke,
kommer (positis ponendis,) af den tillige og sildige Regn jeg kand ikke fortie
Guds merkelige Ord i den Sammenligning mellem det frugtbare Ægypten,
og det ellers Biergefulde, og i sig selv (siden denne Velsignelse mangler)
ufrugtbare Canaan Deut. XI. 10. 11. 14. 15. der falder her til Lands ge¬
meenligen Regn ved St. Hans Dags Tider, der ligesom Aaringerne er,
kommer een, to eller tre Uger enten tiliger, eller sildiger, naar Sæden i Be¬
gyndelsen af sit Skud faaer denne Regn, kand man vente en god og frugt¬
bar Grøde, men knyttes Sæden førend Regnen kommer, gelinger den ikke
saa vel, og deraf flyder ventelig en stor Deel af Forskiellen paa den tilige og
sildige Sæd.


51


§. 12.
Med Fliid forbigaaer jeg de mange og adskillige Recepter, som (at
jeg skal spare Citationer) saa mange og adskillige Autores har forskreven
til at bløde og qvælle Sæden med, som i foranførte §. 5. har sin Grund,
da de nesten bestaae af Nitrum og andre Salia, jeg forbigaaer dem med
Fliid tanqvam magis curiosa, & minus utilia, jeg tilstaaer de befordrer
Sædens Opløb; Men den er ikke tient med at drives og forceres til at skyde
frek oven Jorden, førend Roden er i Stand til at føde og vedligeholde den
under Jorden, og derfore klemmes og krympes gemeenlig den qvællede Sæd
af Soel eller Kuld, og at Jorden ikke behøvede Giødning, naar Sæden
allene fik denne Qvælling, er uden Grund, og vil man betiene sig af at qvælle
Sæden, enten i Møddings Vand, eller og, som jeg nogle gange har prø¬
det med Byg og Boghvede, i stærk tørre, at det kunde spire tillige og ey blive
Tvekull, i bare Vand, maa det ey vare over en halv, eller heel Time, for¬
ey at irritere og oplive Spiren, ellers er det sikrere og vissere, naar man
kand saae Foraars Sæden sildig om Aftenen, lade den ligge Natten over
at vædes og bedugges, og saa harve den ned om Morgenen tillig, førend
Duggen aftørres, da den sielden bliver Tvekull.
§. 13.
Ved Ud=Sæden falder denne Vanskelighed, at nogle Kierner kommer
for dybt og qvæles, andre bliver for øverlig, og tørres. Mange Physici
har observeret, at dersom Kiernerne alle kunde komme i behørig Dybelse
og Distance, at hver Korn kunde have Rum til sine Rødder, skulde Sæden
bære mange flere fold, end den ellers giør, og det saa meget mere, naar det


52


nederste Knæ paa Straaet blev under, eller i Jordskellet, da der af een Kierne
skiød mange flere Straae, thi Knæerne paa Straaerne, ere som Knopperne
paa Træerne, der setter os i Forundring over den Velsignelse og Formerelse,
der ligger i Naturen, ja i hver Frøe og Kierne, og alt hvad deraf kommer
i sin vel disponerede Matrice. Til dette Øyemerke at naae, nemlig at
Sæden kunde komme i behørig Dybelse og Distance, har nogle giort sig
Umage for at opfinde de Machiner, som kunde fyldestgiøre dette Ønske, saa¬
som Lane tvende Brædder, det ene med Huller, det andet med Pinde udi,
men endskiønt de kunde udrette noget hertil i det mindre, saasom i en Hauge,
eller paa en liden Plet Jord, saa falder de dog for møysommelige i det større,
som paa en Ager og Mark, (h) i det mindste recommenderes den Ting
til Eftertanke, siden det er vist, at i en velberedt og giødet Jord, beroer
Resten (nest Himmelens Velsignelse) paa at all Sæden kunde falde i sin rette
Dybelse og Distance, da den saaledes maatte bære overflødig Frugt, siden
ingen Kierne, som ellers kunde groe, blev faaet forgieves.
§. 14.
Ved Harven og Trumlen erindres allene, at naar Jorden efter Sæ¬
den af en stærk Regn og hastig derpaa kommende Vind og Soel, er bleven
haard og barken, saa at Spiren, enten ikke vel kand bryde igiennem, eller


(h) Jeg har eengang giort en Machine med to smaa Hjul, hvorpaa stod en Bing
til at faae Kornet i lige Distance paa Ageren, en vis curieux Herre her i Landet,
fik den hos mig; Men saavidt mig synes, kunde Machinen allerbeqvemmeligst ind¬
rettes paa Plougen selv, at visse Kierner i visse Distance kunde falde i Furen, saa
at naar Ageren var pløyet, var den tillige faaet.


53


og, om den er opløben, formedelst Overflodens Hærdelse, hindres i sit Skrid,
det da er tienlig at harve Ageren engang løslig over, for at løsne Jorden,
og derved give Luft og Dug Leylighed at trænge til Roden, Nytten deraf
har jeg prøvet, endskiønt Sæden snart Finger lang var opløben.
§. 15.
Naar Ageren saaledes som meldt, er giødet og beredet, Sæden vel
handlet, og i sær efter §. 13, i sin rette Dybde og Distance bragt i Ageren,
har Ager=Manden gjort alt hvad han kand giøre, og med Langmodighed maa
forvente Jordens kostelige Frugt, indtil han faaer Regn for og siden, Jac. V. 7.
og beroer da Resten paa, enten GUD vil velsigne efter Ose 11. 21. 22. eller
og hiemsøge efter Joel. I. 4. Den bekiendte og saa kaldede Mehl-Thau afdra¬
ges med et Reeb om Morgenen tilig førend denne Dug tørres af Soel og
Vind, da den ellers bliver som en Liim, der gjør baade Kierne og Straae
unyttig, dette skeer paa Ageren, men ved at følge Sæden til det Sted den
var kommen fra, vil jeg ikke misunde Publicum et, de fleste ventelig ubekiendt
Raad for de, saa kaldede Klaner og Orme, som falder i Kornet paa Loftet,
og udhuller mange Tønder Korn, (i) med hvilket ringe Middel jeg har tient
adskillige her i Landet, og befriet deres Lofter fra denne Plage.


(i) Saa mange Potter Vand som eragtes nok, ligesaa mange Pund Goslarisk Victril
(som holdes hertil best) kaages i Vandet, og smeltes, naar Loftene bliver ledige for
Korn, seies de, og med en Kalk=Børste overstryges vel med Vandet, ja endog Ta¬
gene saavidt man kand naae, Malt=Binger &c. da disse Klaner og Orme inden kort
Tiid forsvinder.


54


§. 16.
Mit Forsæt var at melde om de Feyl, der i Almindelighed begaaes ved
Agerdyrkningen, Fæets Optrækning og Underholdning, men da jeg befryg¬
telig maatte overskride de tre Arkers foreskrevne Grændser, vil jeg allene,
uden at bevise, melde to store Feyl, nemlig, at der saaes for mange Kierve,
saa at den udmattede og udslidte Jord, ikke som den burde, kand hielpes ved
Giødning og Hvile, da vi i anden Fald ufeilbar og beviislig avlede mere
Korn efter mindre Sæd, dernest, ligesom vi saaer for meget, og avler for
lidet, saa holder den almindelige Land=Mand for mange Creaturer, og faaer
deraf for liden Giødning, da han kunde have mere af mindre, det synes vel
Parodox, men har dog sin Rigtighed.
V. Heede=Jord.
§. 17.
Endog den feedeste Jord, naar den begroer med Lyng, bliver jo læn¬
gere jo skarpere, det Første de fleeste foretager sig med Heeder at indrette til
Korn=Land, er, at de afbrænder Lynget, og er saaledes Ager=Jorden vel
nemmere, nærmere og snarere at komme til, giver og, som all anden afbrændt
Jord og Skov den første gang got Korn af foranførte Aarsag §. 5. Men
da Jlden tærer den beste og feedeste Deel af alt det, som gaaer igiennem den,
og er brændelig, og efterlader allene en Salt=Aske i liden Qvantitet, (k)


(k) Naar jeg brænder to og halvfierdesindstive Pund Træ af det beste og haardeste, saa¬
som Eeg, Bøg &c. efterlader disse to og halvsterdesindstive Pund Træ, omtrent et
eneste Pund Aske; tænk engang hvad Jlden tærer, og hvad Jorden, naar den af¬
brændes, ved saa stor Afgang taber. Deraf man i Proportion af andre Materier,
kand giøre sin Slutning og Regning.


55


hvilken, naar af det første Aars Luft og Regn er udludet, bliver til Jordens
Fordeel, foruden det den selv har mist ved Jlden, intet tilbage, uden en
terra mortua, som ey længere har nogen Salt eller Nitrum i sig &c. Loc.
cir. Endskiønt det derfore er den besværligste og langsomste, saa er det dog
efter all Fornuft, den nyttigste og beste Maade, enten ved Bæster, eller
Stude med en stærk Ploug at opbryde og omvende den lyngede Jord, nogle
gange paa langs og tværs, da den med Tiden faldende og forraadnende Lyng
giver en god Giødning, saa, at naar Jorden første gang er besaaet og skiøret
med Boghvede, kand den siden hielpes og forbedres med anden Blanding,
Leer, Thon, ja ogsaa Sand hvor der falder Gurr og Moese, hvorom en
fornuftig Eyere best kand skiønne efter Grundens Beskaffenhed. Hvad Kraft
den forraadnede Lyng giver, kand sluttes af den overmaade Græsning, som
paa visse Steder, Pletteviis, falder i store Heeder, og er ikke een af Hee¬
dernes mindste Fordeele, hvor Lyngen paa visse Steder og Pletter har naaet
sin Vext, og begynder at falde og visne, som skeer, naar den kand være
hen ved halv hundrede Aar gammel meere, eller mindre, ret ligesom de store
Træer i Skoven, naar de har naaet deres Vext og Fuldkommenhed, tager
af fornes, forraadner, og falder til deres Jord igien, som de ere voxede af,
saa giver dette visnede og forraadnede Lyng, saadan Fedme og Giødning
paa Heede-Jorden, at der i mange Aar efter voxer ey allene det beste og fee¬
deste Græs, men endog i saadan Længde og Mængde, at jeg har deraf seet
Bundter, som store Tag=Kierve med tvende Baand ombunden, bæres paa
Ryggen i Strikker hiem af Heeden til Creaturerne, hvilket gav mig Leylig¬
hed til at udspørge og undersøge Tingens Sandhed.


56
VI. Enge.
§. 18.
Jntet forsømmes meere, og intet fortiener at handles bedre, end Engene,
der uden Arbeide og Dyrkning giver os sin Grøde, og maa vel regnes til een
af de største Herligheder for de Steder, som har dem i Overflødighed, saavel
i Henseende til Efteraars Græsning, som Vinter=Fodring og god Giødning,
men da Land=Manden ikke er saa flittig, som han burde være, i at samle
Giødning, saa maae Engene mangle det, som de ellers rigelig kunde betale,
hvo som ellers har Forraad at giøde Enge, kand de i Efteraaret give dem
frisk og grøn Møg, som de gierne kand taale, og er dem tienligst. Engenes
største Skade er, naar de enten bliver for tørre, eller og med Mos begroede,
hvor Vande og Bækker ere ved Haanden, og Situationen det tillader,
kand det første nogenledes afhielpes, enten, ved at sette dem gandske under
Vand, og lade Vandet paa visse Tider løbe over dem. Der er endog de
Steder hvor Vandene ved Tidens Længde skiærer sig et dybere Løb, falder
derved lavere og Engene for høye og bliver haarde, der pleyer man at grave
Klyn-Torv i Engen, to eller tre Torv dyb, eller ligesom fornøden eragtes,
og legger saa den øverste grønne Torv ned igien, hvor Torvene betaler Uma¬
gen, og Engens Synkelse og derpaa følgende større Frugtbarhed, bliver
Fordeelen. De mosige Enge kand om Vinteren, hvor de ere bløde, eller og
om Efteraaret, hvor de ere haardere, overføres med et lidet Lag reen Sand,
og saa meget bedre om det er Hav eller Søe=Sand, der afbider Mosset og
giver siden reen Græs. Bløde Enge tager stor Skade ved Fæedrift, bliver
fulde af Huller og Tuer, ellers giver Fornuften, at Engene som altid ligger
udyrkede, falder sammen, bliver haarde og med Mos overgroede, kunde


57


meget hielpes, naar de efter visse Aars Forløb bleve pløyede eller omgravede,
med Klever og andre Sorter Græs=Frøe besaaede, som er at finde hos alle
de Autores der handler de Georgicis (1). Kand Engene paa ingen anden
Maade hielpes, anvender man dem best til Ager=Jord, og saaer deri Byg
og Havre. At mange Kiære, Moeser og Moradser endog NB. Søer her i
Landet kunde udløbe, og Vandet udledes derfra, til deraf at indrette gode
og frugtbare Enge, er ikke at paatvivle.
VII. Skovene.
§. 19.
Mange ere i de Tanker, at Skove nu ikke mere kand plantes, eller
voxe, ligesom den første Velsignelse og dos fæcunditatis, var allene falden
paa alle Vexter, og ikke strakte sig til alle Tider, men dersom Folk af denne
daarlige Indbilding vilde giøre en fornuftig Slutning, saa maatte de i det
mindste arbeide desmere paa, at spare og vedligeholde de Skove, der endnu
ere os til vore Tider levnede, helst, naar de efter deres Tanker, ikke kunde
mere vente Skove voxe i Eftertiden; Men Forfarenhed viser denne Slutnings


(I). Jeg har, foruden saa mange andre Prøver, ogsaa forsøgt et Slags Frøe med det
første det her i Landet blev bekiendt, men formedelst min Commissionaires Uagtsom¬
hed og Skipperens Skiødesløshed, blev Frøet for gammel, saa at Prøven kostede
mig fem og tive Rigsdaler uden mindste Nytte, hvilket, endskiønt var meget for
mine Vilkaar, saa dog siden det var det første, saa er jeg fornøyet, naar det maatte
blive den sidste af de Prøver som har mislinget mig.


58.


Contrarium; thi det lader ligesom alle Mennesker i dette Seculo havde for¬
bunden sig til Skovenes Ruin, alle at forøde, ingen at plante, eller opelske
Skove, som dog til Skibsfart, Bygning, Agerdyrkning, og hvem kand
opregne alle de Ting, hvortil Træ og Skove ere umistelige. Jmidlertid er
det en klar Sandhed, at Skovene, under nu værende Medfart, paa de
fleste Steder, inden faa Tider, maae undergaae; thi foruden de jevnlig
indfaldende Storm=Vinde, der nedkaster megen Skov, hvor Træerne for¬
hen ere gjorte tynde, saa stormer og hver Mand til deres Undergang, og vi
har visse Exempler her i Landet, hvor mange kiøber Herre=Gaarde allene
for at nedhugge Skovene, og dermed betale Kiøbe=Summen, ja deres al¬
mindelige Ødeleggelse ligesom authoriseres ved de Skoves Ruin, der ere
omgivne med saa mange kostbare Vægtere og Værgere, som dog til alles
Forundring berettiger sig selv til, at voldtage Skovenes Døttre, men en
Patriotisk Nidkierhed har mueligt allerede dreven min Pen over Grændserne
i denne Materie, jeg vil vende om, og allene melde mine Tanker om Sko¬
venes Plantning.
§. 20.
Der er adskillige der her i Landet har pløyet store Stykker Jord, og
besaaed med Agerne og Bog, som vel ere voxne op, men creperet, og ey
bleven til noget, uden allene at bestyrke andre i den forommeldte Meening,
at Skovene nu omstunder ikke kunde voxe, men dette Udfald kunde forud sees,
thi ligesom det er forgieves, at opelske Træer og unge Spirer i en Hauge;
Jorden er end aldrig saa god, saa længe Haugen har ingen Skyds og Læe,
saa er det ligeledes med Skovene, de, der begynder det paa den Maade,


59


kand aldrig vente sig Nytte af den første Sæd, uden at faae Purr og Busker,
og det er nok; thi naar der faaes Sæd paa nye igien; Kand den sidste Sæd
nogenledes voxe op under den førstes Lye og Læe, uden hvilken det paa den
Maade er forgieves. Nemmest og nærmest kand Skovene oprettes i Skovene
selv, naar de fredes fra Creaturerne, da de faaer sig selv, eller og paa visse
bare Pletter i Skovene at faae Sæden, hvor den kand have Lye og Læe af
de omstaaende Træer imod de skarpe og sviende Vinde. Vil man anlegge
Skov til vild Mark, som vel vil blive det fornødenste herefter, bliver dette
formodentlig den beste og sikkerste Maade, at man i en Hauge, Toft, eller
Jndlukke, som har god og muldig Jord, (m) saaer alle Slags Sæd af
Agerne, Bog, Gran &c. og lader dem der nogle Aar voxe, indtil de ere
komne til god Grøde, og nogenledes Kræfter, imidlertid kand man give
Pladsen, hvor de siden skal henflyttes, Skyds med Busker af alle Slags,
i sær Piil, der vel agtes for et ringe, men er, til sit Brug, et af de nyttige
Slags Træer, der formedelst sin hastige Vext rigelig vederlegger Mangelen
paa sin Frugt, med Nytten af sin Top, (n) og naar da disse Træ=Planter
eengang skal flyttes, graves i Forveyen Hullerne i sin Orden, og den sorte


(m) Mindes jeg ret, er det hos den Hessiske Gartner jeg har læst og i Gierningen, mod
andres Meening, funden sandt, at en Stamme, som voxer af Kierne i en god Jord,
hvor den kand faae gode Rødder og Vext, staaer sig bedre i en mager Jord, end
den der er voxet og forknyttet i skarp Jord, staaer sig, naar den bliver forflyttet i en
god.
(n) Man graver et Hull, endog i den bare Sand, tre Qvarteer dyb, kaster deri en
Greeb fuld Leer, og derpaa en Strippe Vand, som omrøres til en tynd Lebbe, deri
setter man Piil-Staver om Foraaret og fylder Hullet endog med Sand, da den sikker
voxer i all Grund, helst om den vandes engang i indfaldende Tørre.


60


øverste Muld legges ved siden for sig selv, at smultre og løsnes, i hvilken
man da kand sætte Træerne, man faaer saaledes Skoven mere ordentlig,
og gaaer sikrere til Verks, siden Træerne da kand bedre taale og modstaae
Vinden, end naar de ere spæde, skiønt Umagen herved er større, saa er dog
Tingen sikrere og vissere.
VIII. Bygninger.
§. 21.
Enten man bygger store eller smaae Huse, Herre= eller Bønder=Gaarde,
maa man søge Tømmeret dertil af det beste og varigste Slags Træ, som
her i Landene er god frisk, tidig, Eeg, jeg bruger just disse Epithera; thi
det meste Eeg, hvormed nu omstunder bygges, er allerede øyned, halden,
udældet og helder til sin Forraadnelse, førend det kommer i Bygning, følge¬
lig kand ikke staae halv sin Tiid, og det er ikke usædvanligt, at see i et Huus
tvende Stolper ved hverandre satte paa een Tid, hvoraf den ene kunde staae
i hundrede, den anden ikke i tredive Aar, derfore ogsaa Reparationerne ere
mangen gang kostbarere end Bygningerne at sette, jeg kand herved ey efter¬
lade at anføre en curieux Remarqve (o) der viser, med hvad Forsigtighed,


(o) Anno 1726. var jeg reyst til Kiøbenhavn, og siden det Kongelige Herskab opholdte
sig paa Fredensborg, gav Herr Professor Sevel i Asminderød mig Logemente hos
sig i nogle Dage, jeg havde der i Huset en Aften den Ære, at spise med Hans
Excellence nu værende General Feldt=Marchall Arnoldt og Herr Etatz-Raad Junge,
og var saa lykkelig udi nogle Raisonemens, at behage høybemeldte Herr Feldt


61


endog de beste Materialier bør anvendes. Tømmermands Lønnen er lige
meget, enten man bygger et Huus af Fyr, Bøg, og deslige forgiengelige
Træ, eller af Eeg. Loft, Vinduer, Dørre &c. er det samme, Bekostnin¬
gens Forskiel bestaaer allene i Undertømmerets ulige Priis, som dog ey dif¬
fererer saa saare meget. Den bygger derfore fornuftigere og mindre bekoste¬
lig, som bygger af Eeg, end den, som bygger af Fyr; thi denne sidste maa
bygge tre til fire gange (tænk hvad Bekostning og Tab paa Loft, Vinduer,
og Dørre, Gulve &c. som hver gang bliver det meste spolerede) imod at den
første bygger ikkun eengang, og den bygger endnu aller fornuftigst, som byg¬
ger af Grund=Muur, der er beviislig mindre kostbar, end nogen af de andre
Bygnings=Maader, naar Folk vilde giøre sig Umage selv at brænde Steen,
hvilket Tiden og Fornødenheden ved Skovenes Undergang, vel, skiønt sildig,
vil lære os; Jeg har bygt saa meget, som nogen her i Landet af min Stand,
og langt over mine Vilkaar, jeg har af det beste Eeg, jeg kunde faae, sat
tre og halvfemtesindstive Fag Huus, med murede Vægge og mit Jndhuus
to og halvtrediesindstive Alen i Længde af Grund=Muur, hvortil jeg har selv
ved een af mine Folk brændt hver Steen, og med Besværlighed ført hver
Læs Leer over halvanden fierdings Vey; jeg har ikke havt Penge at spilde,


Marchall, hvorover jeg nød den Ære, at sige min Betænkning om et og andet, da
Discoursen, i Anledning af Asminderød Præste=Gaard, faldt paa Bygninger, for¬
sikrede denne gode Herre, at han ved Fortificationen i Rensborg havde observeret
det som ham af en gammel Bygmester var berettet, at af tvende lige gode Stolper,
af eet og samme Træ, savede fra hverandre, og satte sammen mod lige Soel og Vind,
skulde den, som vendte ned af med Rod Enden, og stod som den var groet, staae sig
tive Aar længere end den anden, naar den var sat nedvendt med Top Enden. En
Observation som for alle Bygmestere er værd at legge Merke til.


62


som daarlige og misundelige Folk, der dømmer en Ting af sin udvortes Anseelse,
har vildet meene, ey heller har jeg derunder været saa skrøbelig, at vilde søge
mig en forfængelig Ære, men min sande Hensigt har været, at lære mine
Landsmænd med mit Exempel, hvad de kunde og burde giøre, og dernest for
mig selv og Efterkommere at svare, saavidt jeg kunde, i denne faste Overbeviis¬
ning, at ingen kunde bygge mit Jndhuus af Tømmer, for det jeg har bygt
det af Grund=Muur, og havde Leeret ikke været mig saa langt fra, skulde
all Resten af min Gaard været af Grund=Muur (jeg kand ey undlade at melde
denne liden Curiositet, at mit Huus har dette, som ingen Bygning i Dan¬
mark har, som er, at den har aldeles ingen af de saa kaldede Petringer i
nogen af Hiørnerne) det er og bliver en Sandhed, at man paa de fleste
Steder, endog indtil Bønder=Huse, kand bygge lettere af Grund=Muur,
end af Tømmer.
§. 22.
Beregning og Beviis paa en skikkelig Bygning af Tømmer, og en li¬
gedan af Grund=Muur; Jeg ponerer ti Fag Huus tive Allen lang, ni Allen
breed, og tre Allen høy, under Loft, dertil behøves, med Skarring halvfier¬
desindstive Allen Leeder, at tive Skilling, aatte og tive Stolper med Enderne
halvfierde Allen lange, a to Mark, aatte og tive Løsholter, a tive Skilling,
aatte og fyrretive Peblinger, jeg lader aatte afgaae for Dørre og Vinduer,
a tolv Skilling, to Dør=Stolper, a fire og tive Skilling, aatte lange Strib¬
Baand, to ved hver Ende=Stolpe, a to Mark, giør i alt for Tømmeret den
Summa fyrretive Rigsdaler tre Mark og aatte Skilling, skal nu Væggene
mures, eller klines, koster det og, men forbigaaes. Derimod giør tie Alen


63


Grund=Muur samme Høyde til Loftet, som halvfierde Allen Stolper, hvilke
jeg og vil beregne, for ey at giøre Brud, naar afgaaer for Vinduer og to
Dørre, tredive Qvadrat=Allen, bliver den Deel som skal mures hundrede fire
og halvfierdesindstive Qvadrat=Allen, til en Qvadrat=Allen halvanden Steen
tyk, beregnes halvtrediesindstive Steen, hver ungefehr ni Tomme lang,
fire og en fierdendeel Tomme breed, som giør aatte tusende og syv hundrede
Steen, dem jeg fuldt vil regne for ni tusende, disse kand magelig stryges af
tre Mennesker i ni Dage, skieres af een Person, ringere end aatte Dage,
settes i Ovnen af fire Personer i een Dag, brændes af een i syv Dage, med
tive til fire og tive gode Læs Tørv. Jeg vil nu regne hver Arbeids Dag det
allerhøyeste een Mark, og hver Læs Tørv een Mark, saa bliver den hele
Regning elleve Rigsdaler og fem Mark, Leerets Hiemførsel kand jeg ey regne,
siden jeg ey veed hvor langt, men skal ikke enten Steen, eller Klining hiem¬
føres, og Tømmeret ofte mange Mile hentes. Naar nu Muringen skeer,
enten med bare Leer, eller Banqverat, kunde een i hvert Sogn, som var
lidet underviist i at bruge Lod og Snor, snart lære at sette saadan en Byg¬
ning, og det visselig lettere end en Tømmermand at hugge det, og med Kli¬
ning eller Muur=Verk at forsyne det. Tingen er klar, naar man dømmer
upartiisk, om end Regningen blev dupleret paa den ene, og halveret paa
den anden Side. Nytten af dette Forslag viser sig selv til Landets Ziir, Efter¬
kommernes Nytte, Bekostningernes Sparsomhed, og Bygningernes Be¬
standighed. De kloge Ægypter der havde deres Granit, Porphyr, Mar¬
mor og Kamp til deres Pyramider og publiqve Bygninger i det Thebaiske
District, brændte dog Tegl til deres private Bygninger og Stæder, de¬
indsaae Bestandigheden, da Grund=Muur bestaaer i Jld og Vand, i den


64


Sted, de naturlige Stene Marmor og Kamp springer i paakommende
Jlds-Baade, og derfore anvendte dem meest paa vild Mark til Templer og
Pyramider.
IX. Teglbrænderie.
§. 23.
Jntet kand have bedre Leylighed til dette at anlegge, Conseqventer
ey heller til grundmurede Bygninger at indrette. Hans Majestæt kiøber fra
Kiøb=Stæderne Mure=Steen med store Penge, og fører dem med Bønder¬
nes store Møye, fem til sex Mile til sine Kirkers og Skolers Reparation;
Jeg har paa mine Reiser seet en Plads midt inde paa Kongens Gods, hvor
der paa et Sted findes saa meget Leer, at det ey i mange hundrede Aar
kunde udarbeides, Vandet gaaer neden for, Pladsen er beqvem, og Sko¬
ven ligger ved Siden (om der er Tørve=Moeser, veed jeg ikke, thi dette maa
jeg obiter anmerke, at Stene brændes i alle Maader, ligesaa vel ved gode
Klyn=Tørv, som ved Træ) hvad Fordeel var det ikke, baade for Bekostnin¬
ger og Kiørselen, der at anlegge et Teglbrænderie, som kunde forsyne det
hele District, da jeg er vis paa, Hans Kongelige Majestæt havde, Kiør¬
selen uberegnet, disse Materialier i det mindste for halvt. Man taler om de
gamle Stene og Bygninger, at vi i disse Tider ey kand berede dem af den
fordums Bestandighed, men dette er, som meget andet, en ugrundet og
præoccuperet Jndbilding, hvor Materien er af det rette Slags, kand
saavel nu, som da, brændes saadanne Stene, som i det mindste skal sva¬
re, om ikke overgaae de gamle, der i en velhandlet Kalk, skal udgiøre en


65


Bygning, der med Tidens Længde kand hærdes og petrificeres til en saa
got som heel Steen; Jeg drister mig selv til at offerere Prøven, og hvis
Rummet tillod det, at demonstrere Rigtigheden og Sandheden i Tingen
vide §. seq.
§. 24.
Mit Teglbrænderie har jeg reduceret til en liden Ovn, hvori kand
brændes nesten tre tusende Steen, samme er indrettet allene for at bringe
nogle smaae Inventioner tilveye; To Ting kand jeg sige, at jeg har in¬
venteret, som ere: 1.) Et Slags Tag=Stene, der tilforladelig er af den
beste Form og Skik, der endnu hidtil har været bekiendt, er Huset til min¬
dre Byrde, ligger fastere i Storm, er tættere mod Regn, og behøver min¬
dre Skielling af Kalk &c. 2) Et Slags Render til at lede Vand igien¬
nem, hvilke jeg uden Affectation paastaaer at være de beste, som hidindtil
ere paafundne, disse sidste ere saaledes handlede, at de kand byde Trods til
alle fordums brændte Stene vide §. præcedentem, tvivler nogen derom,
erbyder jeg mig af de faa levnede, at sende een til Prøve og Eftersyn. Af
begge Slags har jeg givet Former til høye og brave Mænd, de Høyeste
veed det er mit, nogle Misundelige maaskee udgiver det for sit, saa jeg i dette
og mere kand sige med Poeten: Hos ego Versiculos feci, tulit alter
honores.
§. 25.
Sluttelig kand jeg melde, at, om mine Vilkor vare større, og mine
Aar vare mindre, turde jeg vel anlegge een iblant os manglende Fabriqve,


66
for hvis Producter aarlig udgaae mange tusende Rigsdaler af Landet;
Skulde noget af foranførte synes at være debiteret med alt for stor Asseu¬
rance; erbyder jeg mig til sammes klarere Demonstration, og experi¬
mentalisk Beviislighed, og i denne Henseende er det, jeg i dybeste Underda¬
nighed undertegner mig
Grønbek Præste=Gaard,
den 28 Oct. 1755.
N. HURTHIGKARL.


No. III.
Velmeent
Opmuntring
for sine Lands=Mænd,
samtlige Norges Jndvaanere,
til at betiene sig bedre af
Landets Graa=Steen
til allehaande Bygninger,
i Særdeleshed,
Kirke=Bygninger,
optegnet af
E. N.


t der jo ved den naadige GUDS gode Forsyn, dagligen paafindes
A¬
t nye Konster, hvorved Menneskene, til hvis Nytte den allmægtige
Skabere i sin Menneske=Kierlighed, haver frembragt alle Ting i
Verden, giøre sig Jorden og de jordiske Ting mere og mere underdanige,
saa at de bliver dem til større Gavn, til betydeligere Tieneste, til behændi¬
gere Hielp og til vidtløftigere Brug, det kand vel ingen negte, som betænker
ikkun (at jeg iblant fast utallige skal allene nævne en eeneste til Exempel;)
den i sig selv ubeskrivelig nyttige Bogtrykker=Konst, uden engang med eet Ord
at tale om de mangehaande Redskaber og ret adskillige Verktøy, som Konst¬
nere og Haandverks Mestere, Tid efter anden, enten af nye frembringer,
eller ved Forbedring fornyer, til des lettere at betiene sig af hver til sit Arbei¬
des mageligere Befordring.
Men saa vist og uimodsigeligt, som dette da er, at nye Paafund idelig
bringes og anvendes til det menneskelige Lives merkeligere Nytte, saa beviis¬
ligt derimod er det dog paa den anden Side, at mange i fordum Tid bru¬
gelige, og det Almindelige i Verden samme Tiid ret gavnlige Konster, ved
Tidens Længde kommer saaledes i Forglemmelse til Efterkommernes følelige
Skade eller betydelige Uleylighed, at, endskiønt det enten af uforkastelige


70
Skrifters Vidnesbyrd kand bevises, eller af øyensynlige overblevne gamle
Levninger kiendelig kand sees, at Arbeidet er fortreffeligt, og altsaa, at
Forfædrenes Hænder haver forfærdiget det, saa kand dog de endnu levende,
endog allerbeste Mestere, med alle deres forbedrede Videnskaber og til større
Fuldkommenhed udøvede Konster, ikke frembringe saadant Arbeide eller for¬
færdige noget, der kand settes i Lignelse med det, som Alderdommen fremviser
og legger dem Haangribelig for Øynene.
Her behøves ingenlunde at opregne mange vidt søgte Exempler, for at over¬
tyde nogen (dersom og endnu nogen kunde tvivle) om denne Sags Rigtighed,
saasom det er meget længe siden, at flere iblant de Lærde haver sammenskrevet
os hele vidtløftige Bøger om de forlorne og afglemte Konster, hvoraf letteli¬
gen kunde udskrives lange og udførlige Registre, dersom det maatte være no¬
gen derom at giøre: For min Deel vilde jeg meget heller ønske, at dette var
allene en blot ubeviislig Digt og ugrundet Paasagn, saasom enhver forstaaer
vel, at det er hverken Ære eller Nytte for vore Tider, at de kand ikkun for¬
undre sig over sine gamle Formænds konstige og fordeelagtige Arbeide, men
ikke formaae noget af lige Ypperlighed at bringe til Veye. Men eet iblant
mange andre falder vel enhver Agtsom alt for merkeligt i Øynene, hvorom
jeg og vil anføre noget, for at bevæge ved skiellig Forestilling, mine kiere Lands¬
mænd til at legge sig igien efter den nu forglemte Forfædrenes Konst, at
bygge af Graa=Stene: Og for at giøre min korte Afhandling des tydeli¬
gere og efter Formodning antageligere og kraftigere, maa jeg bevise
I. Hvorvidt Alderdommen havde bragt denne Konst frem for de nyere Tider.
II. Hvorved den Konst er forloren og kommen i Forglemmelse. III. Hvor
skadeligt samme Konstes Tab maa agtes og ansees. IV. Hvor nyttigt ja


71
nødvendigt det er, at den Konst igien bringes i fuldkomnere og almindeligere
Brug.
Det er da I. ikke vanskeligt, nøyagtigen at bevise og legge for Dagen,
hvorvidt Alderdommen her i Landet havde bragt denne Konst i at bygge af
Graa=Steen, frem for hvad de sildigere Tider nu formaaer, de gamle ko¬
stelige Steen=Bygninger, hvilke, naar man undtager Kirker, Klostre og an¬
dre, som man haver Geistligheden, endog i de fordervede Tider, at takke for,
bliver ikke ret mange; men de samme Kirke=Bygninger bliver os og aldeles
nok til at bevise hvad her skal bevises. Vi seer allevegne i det gandske Land
de smukkeste, bestandigste, og ikke faa ret konstige Kirke=Bygninger, hvilke
af Graa=Steen, for nogle hundrede Aar siden ere bygde, og hvor de samme
Bygninger ikkun med nogenlunde Fliid ere holdte ved lige, staaer de endnu i
god og fuldkommen Stand, og endskiønt det ikke saa tilforladeligen kand ud¬
findes just hvad Tiid de fleste ere bygte, af Mangel paa skriftlige Underretnin¬
ger (thi det maa med Sandhed siges om vore Forfædre, at de giorde mere,
som var værdt at skrives, end de skreve hvad merkværdigt de havde gjort) og,
saafremt derom er endog noget skrevet, som vel lader sig troes, eftersom den
Romerske Kirkes Lærdom det medførde, at det var saa stor Fortieneste hos
GUD, at bygge en Kirke, og det blev agtet saa fornødent, at erindre en Kir¬
kes Jndvielses Dag, hvilken aarligen skulde helligholdes, og blev gemeenli¬
gen kaldet Kyrmisse eller Kirkemisse, saa ere saadanne Skrifter ved Refor¬
mationen forkomne, da den største Deel af dem, som ved den Forandring
skulde tage alting i Besiddelse eller Forvaltning, meente, at det fornødentlig
henhørde til at udfeie ret til Gavns Pavedommets Vildfarelser og den Papi¬
stiske Lærdoms Mørk, saa aldeles at ødelegge den Papistiske Geistligheds


72
Skrifter, at de og tillige udslukte det Historiske Lys, som man deraf kunde
beholdet. Og af den Aarsag kand intet om Bygningernes Alder saa nøye
bestemmes, og følgelig hvad som siges om een eller anden Kirke=Bygnings
Ælde, er ikkun lidet tilforladeligt: For Exempel, om Veedøe=Kirke i Roms¬
dals Provstie, her i Trondhiems Stift, at den skulde være bygt Aar 1203.
og som skal bevises af nogle Jern=Ankere, som sees paa samme Kirkes Vestre
Gavl, og synes vel at forestille et Aars=Tal, i hvorvel det er og uvist, saa¬
som det kommer ikke overeens med de Tiders Skrive=Maade; Men om de
samme Jern og virkeligen betegnede det anførte Aars=Tal, saa kunde deraf
meget troligere bevises, at Bygningen var endog nogle hundrede Aar ældere,
eftersom deslige Ankere gemeenligen settes i en muret Væg, naar den sam¬
me begynder at true med, at de yderste Stene vilde skride ud, og altsaa det
Tal ikkun maatte bevidne om Kirkens Reparation og ikke om sammes første
Bygning. Det bliver dog vist, at Veedøe=Kirke er virkelig en gammel
Bygning. Lige af samme Beskaffenhed er det Sagn om Mære=Kirke i
Sparbo, at den skulde være endnu langt ældere, og alt førend den Christne
Lærdom her i Landet blev prædiket, skulde have været et almindeligt Hedenske
Tempel, hvilket dog beroer paa saa slette Beviser, at de, i Steden for at
overtyde om Rygtets Rigtighed, strax røber dets Uvished, thi deraf siges
samme Mære Kirke at have været et besynderligt Afguds=Tempel, for det at
oppe under Loftet i Kirken, sees nogle store, grove, vanskabte og heslige
Hoveder, hvilke skulde have været Afgudernes Billeder; Men saa vanskeligt
som det er at giette, hvad der kunde have kommet nogen til at opsette de ret
stygge Skabilken=Hoveder under Bielkerne i Kirken, saa sikkert er det, at
ingen, som vil bruge maadelig Eftertanke, kand nogensinde troe, at de, som
stræbede at bringe Folk fra Afguds=Tieneste, den de vare alt for længe vante


73
ved og alt for meget indtagne af, og derimod søgte at føre dem til at forlade
de forfængelige og daarlige Indbildninger og til at tiene den levende GUD,
at de jo langt heller fordervede og ødelagde Afguds=Billederne, end satte dem
saa høyt op for alles Øyen i Kirken, som nu skulde helliges til HErrens
Dyrkelse, om den forhen havde været vanhelliget ved Afguds=Tieneste. Saa
at det er en utrolig Digt og Fabel og intet Beviis, endskiønt Sagen i sig
selv kand være rigtig, hvad Bygningens Alder angaaer, saasom det er uneg¬
teligt, at samme Mære Kirke er en ret gammel Bygning.
Lige samme Beskaffenhed haver det og med en stor Deel andre Kirke¬
Bygninger i dette gandske Kongerige deres foregivne Alder, hvilket at vilde
undersøge maatte blive her alt for vidtløftigt; men dette staaer dog fast, at de
af Graa=Steen opførde Kirke=Bygninger, ere gemeenlig gamle over tre hun¬
drede eller fire hundrede Aar: thi saa mange Grundmurede Kirker, som ere
bygde efter Reformationen, ere nesten alle afbrændte Muur=Stene, eller og,
om der kand dog være nogle siden opførte af Graa=Steen, da seer de saa
slette ud, at Bygningen selv beviser, at de ere nyere Tiders Arbeide. Om
et eller andet eneste Exempel kunde herimod anføres, da hindrer det dog ikke
den almindelige Slutning, som bliver denne: at de gamle Normænd bygde
ulige mere og bedre af Graa=Steen, end Efterkommerne nu over to hundrede
Aar haver gjort. At de samme Forfædrenes Bygninger ere vel bygde, og
fortiener den Berømmelse, som legges dem til, og det baade i Henseende til
deres Bestandighed og Styrke saa og deres Kunst og Ziirlighed, det viser de
selv aabenbare for alle Beskueres Øyen, i det at de ere blevne tilovers i saa
mange hundrede Aar, og saa mange, som nogenlunde ved Tag og anden
nødvendig Tilsyn ere ved lige holdte, staaer i saa fuldkommen Beskaffenhed,


74
at det synes ligesom det ikke var forgængeligt Arbeide eller Menneskelige Hæn¬
ders Gierning, hvoraf og den gamle og nesten i alle den enfoldige Mæng¬
des Munde omløbende Snak haver sin Oprindelse, at saadanne Bygninger
ere frembragte af Trold, som enten skulde være truede eller fixerede til at sette
saadanne Mure, allene for det her nu omstunder ikke kand bringes noget til
Veye, der kand være at ligne imod det Gamle, og at det Gamle fast ikke
behøver nogen Reparation, ja det, som endnu mere fortiener alle Skiøn¬
sommes Forundring, og end kraftigere bevidner Bygningernes Styrke, som
her tales om, er det, at endog de Bygninger, som haver været i een Alder
efter den anden gandske forladte, uden Tag og Varetægt og end ydermere
med Fliid ødelagde og fordervede, dog intet dets mindre fast overvinder ved
sin Bestandighed, baade Tidens naturlige Svækkelse og Menneskers Hænders
Vold.
Mange gamle Mure paa adskillige Steder i Landet sander og stadfæster
dette, men iblant de mangfoldige maa dog nævnes et Exempel, som maa
være den gamle Fæstning Stenvigsholm, ikke saa langt her fra liggende, der
dog ikke er just en af de allerældste og bedste Bygninger, ikke heller med saa
stor Fliid, men langt mere i en Skynding opjaget, den blev efter offentlig
befaling nedbrudt, saasom den efter sit Lag var til ingen Landets Nytte
eller Forsvar, og Stenene bleve, som vitterligt er, andensteds henførte, siden
i mange Snese Aar haver enhver, som behøvede Steen til en Muur at sette,
udbrødet der paa Stedet, og hentet derfra til Fornødenhed, dog ere intet
dets mindre overmaade store hvelvede Kieldere endnu tilovers, jeg haver været
der, og forundret mig meget over saa brede Hvelvinger, sammensette af den
tunge Graa=Steen, der i saa langsommelig Tiid haver været blottede for


75
Regn og Soel=Skin, Snee og Jis uden Skiul og Tækning, endnu at
staae nogenlunde hele og ubeskadede: der priser Gierningen, som Ordsproget
lyder, utvivlagtig Mesteren, og haver retskaffen staaet sin Prøve.
De mange til Deels prægtige Kloster=Mure gaaer jeg nu forbi, og vil
betiene mig af dem som vidner om en anden de Gamles Graa=Steen=Mures
og Bygningers Fortrin for de sildigere, at de vare ikke allene bestandige, faste
og varige, men endog derforuden ret kunstige, ziirlige, ja, hvor det skulde
være, heel prægtige. Hvor konsteligen de Gamle vidste at giøre forborgne
Gange og Trapper inde i Murene, hvormed de sparede baade Rum og Be¬
kostninger paa andre Opgange og Trapper, det er at see i fast utallige Kir¬
ker over alt i Norge, hvorpaa allene til Beviis her kand tiene Edsbergs
Kirke i Agershuus Stift, i hvilken der opstiges ad mangfoldige Trapper,
som bestaaer af hele Stene, til en ret anseelig Høyde af Taarnet fra det ne¬
derste midt inden i Muren. Og i Tingvold Kirke i Tronhiems Stift ere
Gange oven og neden rundt om den gandske Kirke i Muren, og det uden at
deraf kand spores den allermindste Bygningenes Svækkelse, men Murene sy¬
nes ligesom at vente paa lige saa mange tilstundende hundrede Aar, om den
Almægtige haver bestemt Verden saa mange, som de hidindtil haver ubeska¬
dede overvundet.
De ringe overblevne Levninger af adskillige gamle Klostres synderlige
Prydelser, som Uforstandiges Hænder og Fødder ikke saa meget haver sparet,
som ey formaaet at til intet giøre, vidner nok om de langt ypperligere Zirater,
som haver gjort dem i deres Velmagts Tiid ret anseelige. Her vil jeg ikkun
nævne et Par af det Slags Bygninger her i Nærværelsen: Reens Kloster og


76
Tuterøens Kloster, hvor forfaldne Portaler, nedslagne Pillere og sønder¬
brødne Bildhugne Stene kand tale mere i denne Sag, end mig tillades at
skrive. Og, om nogen her vilde indvende, at saadanne skiønne Steen¬
Zirater ere dog ikke Graa=Steen, men et andet Slags blød Steen, Kleber¬
Steen eller Veg=Steen kaldet, eller, som det gemeenlig her i Trondhiem
heder, Grød=Steen: Da bør dertil gielde til Giensvar, at det (1.) er mig
nok, samme ey at være hentet fra Jtalien eller uden Landets Grændser, ja
man tør ikke ved at søge den langt borte nogensteds i Landet, thi her fin¬
des nok af den allevegne, ja og gandske god Marmor, vilde vore Tider ikkun
bruge og forarbeide den saa flittig, som Forfædrene haver vel nok betient sig
af den. Men og (2.) er jeg aldeles bereed at fremvise mange af haard ge¬
meen Graa=Steen udarbeide Zirater: Lad ikkun nogen besee de mangfoldige
Kirke=Bygninger overalt her i Landet, hvor saa adskillige Løv=Verk, Lister,
Engle=Hoveder, Drager og andre Prydelser omkring Dørre, Vindøyen og
andensteds her og der i Murene utvivlagt vil falde dem i Øyene, og tilstrek¬
kelig nok afbevise, at de Gamle mere end behov giordes, anvendte deres Ar¬
beide paa den haarde Graa=Steen at danne, udgrave og forarbeide til Kirke¬
Bygningerne at pynte og zire; Endskiønt den Fliid, Møye og langvarige
Arbeide kunde langt nyttigere været brugt til anden tienligere Forretning, og
jeg altsaa ikke anfører dette Stykke af Forfædrenes vindskibelige Steen¬
Arbeide, som noget, hvortil jeg vilde opmuntre mine Landsmænd: thi jeg er
en Hadere af all unyttig Prydelse, særdeles, naar den skal koste saa megen
Umage og Tiids Spilde. Havde Forfædrene vildet for saa mange Blomstre,
Blade, Løver, Drager og andre mange slet intet betydende Prydelser, ikkun
gravet et eneste Aars Tal, saa havde Arbeidet været Efterkommerne
tienligere.


77
Jblant andre saadanne udsmykkede Steen=Bygninger, maa billigen aller¬
først nævnes Trondenæs Kirke i Nordland, baade for adskillige Zirater af
udgravede Stene, saa og for det, at den er den prægtigste Bygning af Graa¬
Steen, som findes Norden for Trondhiems Mageløse Dom=Kirke, men
fornemmelig af den Aarsag, at der, foruden Kirkens anseelige Bygning, og
sees Kirke=Gaardens Indhegning i lige Maade af Graa=Steen gandske
usædvanlig høy, og saa jevn og ordentlig opført, at man ikke uden Forun¬
dring kand besee den, allerhelst da den samme, for sin ugemene Høyde og
Tidernes Længde, haver behøvet at holdes ved lige, hvilket og Efterkom¬
merne ikke kunde undlade, og derfor haver, dog saasom det er, flikket noget
derpaa, men hvad som i de sildigere Tider er sat dertil, det passer sig til den
gamle Muur lige saa net, som en liderlig Vadmels Pialt paa en Fløyels
Kappe, saa at ingensteds veed jeg kiendeligere at overbevise enhver om, hvor
lidet vore Tiders Bygning af Graa=Steen kand være at ligne med de gamle
Tiders Konst og Arbeide, end af Trondenæs Kirke=Gaards Indhegning:
Thi der sees begge og det nest hos hinanden. Det giøres altsaa ikke engang
fornødent, at jeg skal tegne een Tødel eller Bogstav om vores ulignelige
Trondhiems Dom=Kirke, den gamle Bygnings=Kunstes Vunderverk, med
Erke=Biscopens Huus, nu Kongs=Gaarden kaldet, med sin Kirke=Gaards
Muur, hvor et hvert forstandigt Øye faaer mere end nok at forundre sig
over, i Særdeleshed i Kirkens Bygning, hvilken efter saa mange forderve¬
lige Jldebrande, og Eftertidens saa store Uformuenhed at vedligeholde den,
fremviser endnu for skønsomme Beskuere (thi en Uforstandig seer neppe noget
der, som kand fylde hans taabelige Øye) til billig Forundring, de høye og
ligesom af een Steen udarbeidede Pillere, de utallige Zirater, den mangfol¬
dige Forandring paa Ziraterne, de mange og store Helgenes Billeder, den


78
ret forundringsværdige Nethed og Overeensstemmelse, at det ene Stykke af
udhugne Stene saa lige passer sig til det andet, at det er neppe med Tanker
at udfinde, hvor Tiden kunde være nok til alt det Arbeide, hvor menneske¬
lige Hænder kunde formaae at forfærdige det, hvad Midler der kunde strække
til at bekoste det, hvilke Tilsyns=Mænds Øyne kunde holde ved at opagte det
altsammen. Det er da efter min Formodning saa tilstrekkeligen nok beviist
hvad det første angaaer: Hvorvidt de Gamle haver bragt den Konst her i
Landet, at bygge af Graa=Steen, frem for hvad Efterkommerne deri formaaer.
Nu følger for det Andet at forestille: Hvoraf det dog kunde komme,
at samme Konst er saaledes henfalden i Forglemmelse. Da ere Aarsagerne
adskillige; Men vi maae vende vore Tanker hvordan vi vil, og ligne Oprin¬
delserne imod hinanden saa nøye som vi kand, saa bliver det dog derved, at
Reformationen er den fornemste Aarsag, dog allene ved Menneskers forvendte
Misbrug af Reformationen: Thi den Romerske Kirkes Lærdom om gode
Gierningers Fortieneste til at bode for begangne Synder, til at forskaffe
Aflad, til at undgaae Skierds=Jld, til at udløse de Siæle, som allerede vare
komne der: Ja paa den anden Side, til at forsikre sig om Sted i Himme¬
len, til at forhverve sig Helgens Ære ved Canonisation &c. den drev alle Hæn¬
der til at give, som formaaede det, den tvang alle Fingre til at arbeide, hvor
Fattigdom ikke tilstedede at give noget, den opvakte alle Sind til den aller¬
største Fliid og Agtsomhed i Arbeidet, deraf det kommer, baade at Kirker,
Klostre og hellige Bygninger, nesten allene beviser saadan de Gamles omhyg¬
gelige Fliid: thi der vare de fornemste Fortienester at vinde: Saa og, at saa
snart den sande Evangelii Lærdom befriede Folkes Samvittighed fra den Træl¬
doms Frygt, saa forfaldt de til sin naturlige Ladhed, saa at de fleste bleve


79
da færdigere til at rive ned hvad som bygt var, end at anvende Fliid og Stræ¬
ben paa at vedlige holde, ikke at tænke engang paa at forbedre.
Den anden Aarsag er Landets naturlige Beskaffenhed, at de mange
høye Klipper, store Fielde, dybe Dale, stærke Floder, heftige Elve, hastig
tilvoxende og igien faldende Bække, umaadeligt Veyrligt af Kuld, Hede,
Storm, Kaste=Vinde, Snee og detslige mere, giøre Førselen overmaade
vanskelig, baade til Lands og Vands, saa at Graa=Stene, der ere store
og ulignelig tyngere end Træ, at bringe lang Vey til en Bygning, kunde
ikke andet end forvolde overmaade Bryderier, og følgelig større Møye, be¬
sværligere Arbeide, mere Bekostning, yderligere Fare, vel haver været Aarsag
til, at her er efterladt at bygge af Graa=Steen; Men at det ikke er den for¬
nemste Hoved=Aarsag, forstaaer vel enhver, som betænker, at den Landets
og Veyenes Omstændighed var lige saadan for Reformationen, som siden,
men allene da Samvittigheds Tvang drev Arbeidet, og den Lærdom, af
hvilken alle vare aldeles indtagne, helligen forsikrede, at, om nogen mistede
en Arm eller Fod under saadant Arbeide, ved at føre, bære eller velte store
Graa=Stene til en Kirkes eller Klosters Bygning, han fik i Himmelen igien
en Guld=Arm eller Guld=Fod, for det han mistede, og blev saa fri for Skierds¬
Jld, som der aldrig var Skierds=Jld til: Som en vis Munke=Prædiken
forkynder: Blev nogen dræbt og mistede Livet ved at frembringe store Stene
til saadan Bygning, da blev den samme begraven med høytidelig Proces¬
sion, og i Prædikener over alt Landet udraabt for en Martyr, om han end
tilforn havde levet i aabenbare Ugudelighed; Saa længe hindrede Veyenes
Uleylighed slet intet.


80
Den tredie Aarsag, hvorfor man nu omstunder ikke betiener sig af at
bygge af Graa=Steen hos vore Landsmænd, foregives at være Jndbygger¬
nes ringe Tal i Landet, hvilke følgelig boer langt fra hinanden, Veyene
bliver altsaa længere at føre Steen til Bygninger, Veyene ere, som forhen
sees, besværlige, Folk, som skal hielpe, ere faa og vidt adspredede, Heste,
som skulde trække Stenene fra et Sted til et andet, ere efter Jndvaanernes
ringe Tal, ogsaa ikkun faa og utilstrækkelige til de svare Stene at frembringe.
Hertil svares, at det maa tilstaaes, i Betragtning af Landets Strækning
og Størrelse, Folkene at være faa at regne, det er og vist, at deraf kommer
fornødentlig, at og Hestene maae være faa, særlig saasom Jndbyggerne i
Norge holder ogsaa ikkun faa Heste i Ligning med Jndbyggerne i Sielland
og andre Danske Lande, hvilket kommer deraf, at Agerens Forarbeidelse i
Dannemark, som er saa stor og vidtløftig, udfordrer uomgængelig, at enhver
Bonde endog maa holde mange Heste, derimod i Norge er Pløyning og
Ager=Brug langt ringere, saa at en Bonde der i Landet med to eller tre
Heste kand være holden, naar een i Dannemark af nogenlunde lige Vilkaar,
maatte fornødentlig holde aatte eller ni. Og endskiønt Timmer=Handlingen
vel skulde synes at udfordre flere Heste, saa hielper dog Floderne og Elvene
merkeligen til, at bringe Timmer, Brædder, Master &c. fort, saa at He¬
stene kand spares. Altsaa tilstaaes det gierne, at Veyenes Længde og Be¬
sværlighed, liden Heste=Magt og ringe Folke=Hielp kand antages som en
Aarsag, hvorfor i Norge heller bygges med Træ, end som med Graa=Steen;
men det kand dog aldrig blive tilstrækkelig Grund, hvorfor man mere bygte
for to eller tre hundrede Aar af Steen, end som nu: thi Jndbyggerne vare
den Tiid aldeles ikke flere, hvad der endog kunde tænkes om hundrede Aar
for den Tiid: saasom de Grundmurede Kirker selv, som vi have endnu til¬


81
overs, ere det klareste Beviis paa, at Jndvaanerne den Tiid haver været
færre: thi alle Steen=Kirkernes Bygninger, ere nu for trange til at tage
imod de nærværende Menigheders Lemmer, og de fleste Stav=Kirker, som
ere ustridig de ældste Træ=Bygninger, hvad Kirker belanger, befindes i lige
Maade alt for smaa, og derfor paa mange Steder virkelig med Stok=Byg¬
ninger ere forøgede, men alle trænger dertil: havde Landets Jndvaanere
den Tiid været saa mange som nu, da havde Kirkerne ufeilbarlig været saa
rommelige, som de nu behøvedes.
Den fierde Aarsag til det, at hos vores Landsmænd det nu er moxen
gandske blevet aflagt at bygge af Graa=Steen, findes i en Deel saadanne
Bygningers Uleylighed i sig selv, og deriblant 1.) Det store Rom, som saa¬
danne udfordrer: thi, da Stenene ere store og grove, maa Murene giøres
i det ringeste en Alen, og, naar Bygningen skal være noget høy, to, ja tre
Alen tykke, hvilket i Kiøb=Stæder i Besynderlighed, hvor Rommet udmaa¬
les i Qvarteer og Tommer, vilde give nogen Vanskelighed, hvorover Hu¬
sene paa sine Steder maatte blive meget smaa. Dertil svares, at dette er af
ingen Betydenhed paa Landet i det gandske Rige, saavel som og i de fleste
Norske Kiøb=Stæder, saasom der mere spørges efter Folk, der kand og vil
bygge, end efter Rom at bygge paa; men fornemmelig er den Fornødenhed
af saa tykke Mure, ikkun en Virkning og Følge af den almindelige Forsøm¬
melse i at opsøge beqvemme Stene, af hvilke dog paa mange Steder findes
stor Overflødighed. 2.) Af Murenes Tykkelse følger og en overmaade
Tyngde, saasom Graa=Steen i sig selv er meget tung, naar nu Væggene
maa være saa meget tykke, bliver Byrden saa svar, at der enten maa legges


82
en alt for bekostelig Grundvold, eller og Bygningen vil synke. Hertil maa
tiene til Giensvar, at paa de fleste Steder i Norge, giver Klipperne fast
Grundvold nok, endog til de svareste Bygninger, og det er derfor af gammel
Tiid taget i agt her i Landet, at for det her gives alt for mange Klipper og
Steen=Grund, og derimod ikkun lidt frugtbar Jord, saa haver Forfædrene
nesten overalt anlagt Gaarde og bygt Huse, fornemmelig Kirker paa Bierge,
og hvor der var fast Steen=Grund, for at spare den øvrige Jord til Agre
og Enge, hvilket endog det giver den Vanskelighed i Henseende til Kirkerne,
at Ligs=Begravelse er besværlig, saa at derfor og paa nogle Steder Kirken
ligger for sig selv, og Kirke=Gaarden, til at jorde de Døde for sig selv paa
et andet Sted; Saa er dog det derved vundet, baade fornemmelig, at
Kirke=Bygningen haver en sikker Grundvold, og Kirkernes Taarn des læn¬
ger kand sees i Søen til Landkiending for de Sejlende, og Klokke=Lyd høres
desbedre for de vidt adspredede Sogne=Folk, uanseet, at Kirke=Taarn og
Tage ere for Vindens store Heftighed paa de høye Steder dets kostbarere.
Og hvad Bonde=Gaarde angaaer, endskiønt det forvolder større Besværlig¬
hed ved at føre Korn, Høe, Træ &c. til Gaarden opad i Høyden, hvorfor
og paa saa mange Steder ere bygde smaa Høe=Boder her og der, paa sine
Steder ikke langt fra Gaarden, hvori om Sommeren Høet indføres, for
at spare baade Hestene, som ere faa i Landet, og Jorden, som paa de fleste Enge
er Myer, der om Sommeren lettelig kunde forderves og Græs=Volden til Skade
optrædes, naar derimod om Vinteren Høet lettere for Hestene og uden Græs¬
Rodens Fornærmelse af saadanne Høe=Boder føres op til Gaarden. Saa
opnaaes dog det Øyemerke, at Bygningerne haver fast og uryggelig Grund,
og at Giødningen, som falder i Gaarden, beqvemmeligen nedflyder til de


83
neden for| Gaarden omliggende Agre og Enge. Det bliver da derved, at
Grundvolds Mangel ikke kand hindre Graa=Steens Bygninger i Norge.
3.) Maa saadanne Graa=Steens Bygninger blive meget mørke, saasom
de tykke Vegge betager Lyset i Husene, om endog Vindøyene ere meget store,
hvilket dog er ingen Fordeel hverken for Bygningen eller Jndvaanerne, li¬
gesom og Vindøyen ikke heller kand være mange paa saadanne Bygninger
af adskillige Aarsager. Dette maae tilstaaes at være saa; men det maae og
tages i agt, at vore Forfædre haver ikke meget søgt Dags=Lys i deres Huse,
hverken Kirker, hvor Vindøyene gemeenlig findes meget smaa, endog paa
Træ=Kirker og serdeles smale paa grundmurede Kirker, og det for at Byg¬
ningen ikke skulle svækkes, Tyve ikke komme ind, Storm ikke brække Glasset,
men og for det, at næsten ingen kunde af Almuen læse i Bog, men allene
høre, hvad dem blev lært og af andre foresiunget, Klaakeren skulde til den
Ende gaae ned af Choret til Meenighedens Forsamling at siunge, og der
altsaa ikke behøvedes meget Lys af Vindøyen, men de heller betiente sig af
Lyse=Kroner til at see, hvilke derfor og findes i alle gamle Kirker. Jkke hel¬
ler haver vore Landsmænd fordum været omhyggelige for sønderligt Lys ved
Vindøyen i deres daglige Huse, som kiendelig nok af de overblevne gamle
Huse kand sees, hvor man finder Vindøyen baade faa og smaa, ja meget
høyt oppe paa Veggen, Glasset overmaade tykt, Blyet stort og breedt, saa
at det meste af dem var ikkun Blye, hvilket endda maae ikke forstaaes om
de allerældste, hvoraf ikkun faa nu omstunder befindes, som den saa kalde¬
de Hednings=Stue i Rennebo i Dalenes Provstie her i Tronhiems Stift,
og om nogle fleere til vore Tider ere efterladte: thi paa de Tider brugtes her


84
intet Glas, men enten ikkun aabne Huller paa Veggen, hvilke bleve om Nat¬
ten og Vinteren tillukte med et Bret, eller og i samme Huller eller Gluger
var udspændt et tyndt Skind, saadant som og brugtes i Lygter og kaldes
Sjaa=Skind, hvor igiennem noget ringe Lys kunde falde ind i Huset. Og,
at de betiente sig saa ikkun af ringe Lys igiennem smaa Vindøyen i Hu¬
sene, kand ingen saa meget forundre sig over, som veed og betænker Leve¬
maaden, som var, at om Sommeren forrettedes næsten alle deres Giernin¬
ger under aaben Himmel, og om Vinteren er den meste Tiid mørkt, saa
at ingen Vindøyen, ihvor store de og vare, da noget kunde hielpe dem; men
de ved deres Skaarsteens Jld, ved Tyri=Stikker og ved deres Lamper med
Lyse eller Tran vævede, spandt, syede og giorde all deres Huusgierning, lige¬
som de endnu og forholder sig, og altsaa fatter vel enhver, at den Uleylighed
ved Graa=Steens Bygninger, at Husene ere mørke, ikke kunde være Aar¬
sag til, at saadanne Bygningers Brug haver ophørt, allerhelst da vi haver
mangfoldige Kirker, om hvis Bygninger her fornemmelig skrives, der ere
bygde af Graa=Steen, i hvilke fornødent Lys igiennem Vindøyne aldeles
ikke fattes.
4.) Findes Graa=Steens Bygninger meget kaalde, og følgelig i et af
Naturen saa meget kaaldt Land gandske utienlige, og af den samme vigtige
Aarsag billigen den Maade at bygge paa er af vore Landsmænd bragt i For¬
glemmelse. Men her maae dog fornuftig betænkes, at vores Regning næ¬
sten skulde gaae lige op, hvad Kuld maatte angaae i Husene, naar der giø¬
res rigtigt Overslag: 1.) Jmellem Steen=Huse, der vel ere kaalde, men
dog tætte til at udeholde den udvortes Kuld, og bevare den indvortes Var¬


85
me, som ved Skaar=Steene og Ovne giøres i Husene, og Træ=Bygninger,
der vel ere mindre kaalde, men og mindre tæte, og derfor næsten fordrer
ligesaa meget af Brænde. 2.) Jmellem den Veed og Træ, som aarligen
maae skee behøvedes meere til Steen=Huse at holde Varme, og det meget
Træ, som derimod sparedes til Bygninger at opføre af Træe, hvilke ikke
allene saa hastig raadner, og da nyt Timmer maae bringes igien til Veye,
men endog erindres, at ved et hvert Træ, som til Bygnings=Timmer skal
fældes, og af Skoven frembringes, nogle hundrede, ja undertiden et tusende
smaa Træer, som kunde tiene til Brænde og vel i sin Tiid til Timmer, nedslaaes,
undertrædes og nødvendig maae afhugges, for at bane Vey for en Timmer¬
Stok at føre ud af Skoven og bringe paa Bygge=Tomten. At her ikke skal
anføres noget derom, at dette, hvad Kuld angaaer, hindrede slet intet Kir¬
ke=Bygninger af Graa=Steen, til hvilke her dog fornemmeligen sigtes: og
hvad andre daglige Huse kand vedkomme, da haver det alviise Guddomme¬
lige Forsyn beriget vores Fæderne=Land paa de fleeste Steder med Overflø¬
dighed af Træ, og alle Stæder med Nødtørftighed, særlig, naar Træ blev
mere sparet og Steen blev nyttigere anvendt.
5.) Forevendes her Mangel paa god Kalk, hvilken fornødentlig behø¬
vedes til at bygge med den store og tunge Graa=Steen: thi skulde den holdes
tilsammen i en Muur, da maatte der aldeles være god og stærk Kalk til at
binde den, og følgelig, da nu omstunder Kalken er saa slet, at den neppeli¬
gen kand tilbørlig befæste Muur=Steen i en Veg, saa er man bleven nødt
og tvungen til at forlade den Maade at bygge af Graa=Steen. Men her mer¬
ker vel enhver, at en urigtig Aarsag anføres: thi imedens vore Landsmænd


86
bygde med Graa=Steen, seer vi jo af Bygningerne selv, at de haver betient
sig af en meget ypperlig, fast og forunderlig stærk Kalk, som og unegtelig
behøvedes, saadan som i vore Tider ikke kand beredes, for det, at den Kunst
ret at forarbeyde og behandle Kalken, er kommen i Forglemmelse, men det
af ingen anden Aarsag, end den, at man lod af at bygge med Graa=Steen,
og er forfalden til den mageligere Maade, at bygge af Træ, thi dersom
vore Landsmænd havde bleven ved at bygge med Graa=Steen, saa kunde
det og ikke andet være, end at og jo den samme Kunst at omgaaes Kalken
havde og fornødentlig bleven holdt ved lige, ja og formodentlig mere og mere
forbedret, saa at det er kommet i Forglemmelse tilbørlig at berede Kalken, for
det, at man lod af at bygge af Graa=Steen, men man haver ikke opholdt at byg¬
ge af Graa=Steen, for det, at man forglemte at omgaaes ret med Kalken.
Men den rette Aarsag, hvorfor vore Landsmænd haver draget Hæn¬
derne og Armene tilbage fra at bygge med Graa=Steen er I.) for det, at
Samvittigheds Tvang ved den Romerske Kirkes Lære=Maade, at de præ¬
dikede for Folket, at een, der havde vegret at føre Steen til Kirke=Bygning,
den saae de efter Døden hver Nat at gaae paa Kirke=Gaarden og velte store
Stene, og een, der havde falskelig muret paa et Kloster, kunde ingen Ro¬
lighed nyde i Graven, men saaes at løbe her og der og slaae sig selv med en
Muur=Skee, dette drev, nødede og truede enhver dertil, at de af Nød gjorde
en Dyd. Derimod da Sandhed kom for Lyset, og man lærde retteligen,
at det var ikkun Munke=Digt og Fabel, saa forsvandt og den Arbeidsomhed,
særlig 2.) da der langt lettere og snarere kunde bygges med Træ, Landet hav¬
de og stor Overflødighed af Skove, hvoraf Træ med langt mindre Umage


87


og Bekostning kunde fremføres, Landets Jndvaanere vare og ikke fleere, end
at de rigelig og rundelig kunde nære sig af Fiskerie paa sine Steder, ja havde
dertil end ikke Hænder nok: paa andre Steder Jordens overflødige Frugt¬
barhed lønnede saa fordeelagtig Arbeidernes maadelige Flittighed, at den
langt farligere og svarere Møye med Steen at føre til Bygninger blev for¬
ladt, og faa efter Haanden, naar ingen lagde sig der efter, men alle bygde
af Træ, ikke allene deres daglige Huse, hvilket vel altid saa haver været, men
endog Kirker, som større og anseeligere i en Hast kunde bygges af Timmer,
blev den Kunst aldeles forglemt. Træ=Handelen blev alt mere fordeelagtig,
Udenlandske lærde langt bedre at betiene sig af Norges Skove til deres Skibs¬
Byggerie, derved at udbrede sin Handel og Seylatz over all Verden, end
som Norges Jndvaanere betænkte, derover kunde Kiøbstædernes Borgere vel
betale Bonden for at hugge og tilføre Biælker, Master og alle Slags Træ¬
vare, saa at Landmanden havde nok at bestille, end og til hans Jords For¬
sømmelse, med at kiøre om Vinteren paa Jsene, og at flaade om Somme¬
ren paa Elvene af all Formue allehaande Træ. Saver kom og i Brug til
at skiære Biælkerne og Timmeret til Bord, da man tilforn ikke viste af andet,
end at hugge Bord, og saaledes til allerstørste Skade og med meget Arbeide
fik ikkun to Bord eller Fiæle af den allerstørste Timmer=Stok og Biælke,
hvoraf paa en Sav kunde skiæres meere end tolv gode Fiæle. Fremmede,
som den Tiid eyede all Søefart og Handel, vare og meget villige og tienstag¬
tige til at føre til Landet Muurstene, for at føre tilbage igien Biælker og andre
Landets Kiøbmands=Varer, og fandt god Vinding baade ved det, som
de førde til og fra Landet, denne Muursteen var ulige behændigere til at byg¬
ge af det, som nødvendig maatte bygges af Steen, saasom Jldsteder i et


88
hvert Huus og nogle faa Kiøbstæds Bygninger; Saa blev aldeles Landets egen
Graa=Steen af det Sted den laae paa, om den end laae til stor Hinder.
See, her have vi den rette Aarsag, hvorfor det er forglemt iblant vore Lands¬
mænd at bygge af Graa=Steen.
Herpaa bør bevises 3.) hvor skadeligt det er for Landet, at den Kunst
at bygge af Graa=Steen er saa plat kommen i Forglemmelse, enddog det
merker vel enhver, uden det vidtløftig skal opregnes: thi først forhugges Sko¬
vene saa kiendeligen, at Landet vel nødes til at spare dem: Baade ere i Nor¬
ge uforbigiængelig fornødne for Fiskeriets og Jagter for Handelens skyld:
Biergverkerne behøve uimodsigelig Træ og Kull; Vinterens Strenghed og
langvarige Kuld og Frost fordrer nødvendig megen Brænde=Veed: kunde
endog alle Husene, som dog er ugiørligt, bygges af Graa=Steen, saa ud¬
kræves ligevel ustridig Træ i enhver Bygning, Biælker, Lægter, Loft, Gul¬
ve, Døre &c. Vil endelig hæntes af Skoven, om end og alle Vegge og
Tag kunde forfærdiges af Steen. Men Skovene bliver efter Haanden saa
tynde, og følgelig Timmer af alle Slags stiger i saa høy Priis, at en Baad
er nu nesten dobbelt saa dyr, som den for faa Aar tilforn haver været: Bræn¬
de=Veed i Serdeleshed i Kiøbstæderne, kaaster saa meget, at den ikke af
fattige Jndbyggere kand betales: Et af slet Timmer (thi got Timmer bliver
fast ikke mere at faaes) opført Huus, giælder snart ligesaa meget som et grund¬
muret Huus: Biergverkernes Drift er ulige bekaasteligere, end som for no¬
gen Tiid forhen: Og alt dette med mere kand ikke andet end altid voxe i sin
Værdi jo høyere og høyere, saasom her udredes nu langt større Tal af Fi¬
sker=Baade, end som i forrige Tider: Jndvaanernes tilvoxende Mængde be¬


89
høver mange fleere Huse, meget mere daglig Brænde=Veed: Nye optagne
Biergverker æsker ulige større Forraad af Kul end tilforn. Og dog vil vore
Landsmænd aldeles intet vide af andet end bygge alle Slags Huse og alt
det, som bygges og opføres skal, allene af Træ, uanseet at Træ=Huse,
naar endog GUd bevarer dem fra Jlde=Brand, forraadner dog inden føye
Tiid, og her maae saa reyses nye op igien af slettere og ringere Timmer,
saasom stort og stærkt Timmer bliver ikke at bekomme, uden det skal med over¬
maade Bekostning hæntes lange Veye.
Ved denne Uvane, at ikke bruge Graa=Steen, er det kommet saa
vidt, at vore Landsmænd ere blevne saa fremmede fra at betiene sig i nogen
Maade af samme, at de veed nu omstunder ikke engang at sætte en Brønd
med Steen, men det maae allene skee med Træ, og de haver gjort sin Sag
meget vel, naar de haver beklæd deres Brønde enten med Timmer=Stokke
eller Fur=Fiæle, hvoraf det kommer, at her i Tronhiem findes neppe nogen
Brønd, af hvilken man kand betiene sig til Brygning, Kogning, Tvet &c.
for det at Vandet, som i sig selv er ikke af det beste, bliver endnu meget mere
fordærvet og ilde smagende af det forraadnede Træ og de bittre Fur=Fiæle. Af
samme Efterladenhed kommer det, at man neppe, ja paa de fleeste Steder
aldeles ikke kand formaae Menighederne til at indhegne deres Kirke=Gaarde
med Graa=Steen, men det maae og skal endelig skee med Træ, enten Stokke
eller Fiæle, hvilke inden fir a fem Aar igien forraadner, eller strax ved Storm¬
vinde bortføres, og saa skal ny Træ=Bygning bringes til Veye, end og hvor
de maae kiøbe Træet og føre det lang Vey, naar de fast hvert Trin dog
snubler over gode og dertil vel duelige Stene. Steen=Gærder om Agre og


90
Enge maae her saa meget mindre tænkes paa, som de ikke haver været bru¬
gelige her i Landet, for det at Træ haver været i Mangfoldighed alle vegne
at bekomme, og derover visselig er øvet det grummeste Tyranni paa Skoven:
thi nogle Millioner af de smukkeste og best voxende unge Træer afhugges aar¬
ligen til de brugelige Gærder allene at holde ved lige.
Vel maae det tilstaaes, at Landets Beskaffenhed, som bestaaer af saa
liden Deel af frugtbar Jord, og derimod den største Part er ikkun høye
Bierge, dybe Dale, hæftige Elve og store Moratzer eller Myrer, ikke alle¬
stæds tillader at bruge Steen=Gærder; Thi paa den frugtbare Jord tager
Steen=Gærder alt for meget Rom bort, kand og ikke holde Geder og andre
gaardhaarde Qveg ude. Men dertil svares, at, hvad Geder angaaer, da
kand intet Gærde holde dem ude, derfor og Landmanden ingenstæds kand
lade det komme an paa Gærdet til at forsikre sin Ager eller Eng imod Gederne,
men de derfor allevegne ved et Menneske bevogtes, og hvad Rommet betreffer,
kommer det an paa hvorledes Steen=Gærdet bliver opsat: Thi skeer det ikkun
saa magelig ved at bringe nogle Kampe=Stene tilsammen (Kampe=Stene ere de
runde Graa=Stene, saa kaldede af det at de brugtes i gamle Dage i Kamp
og Striid at slaaes med enten af Hænderne eller af Slønge, ligesom nu
Skud) og ved at legge saadanne i en Hob paa hinanden, saa bliver nød¬
vendig Grunden meget bred og Gærdet lidet dueligt til at holde Qveg ude;
men blev det brugeligt at opsøge gode og beqvemme Graa=Stene, saa torde
Gærdet ikke ved at tage saa meget Jordsmon bort, og Gærdet staae langt
fastere. Paa høye og stigle Klipper og brate Bakker, vil det ikke vel lade sig
giøre, at sætte Steen=Gærder, thi de vilde strax skride ned; Hæftige og ofte


91
høyt over sine Brædder opvoxende Elver og Bække vilde og bortskylle Steen¬
Gærder: Moratzer og Myrer kunde ikke bære dem. Det forstaaer sig da
selv, at saadanne Steder undtages, men det forstaaer sig og ligesaa selv,
at dersom Steen=Gærder bleve satte paa alle de Steder, hvor de beqvemme¬
ligen kunde oprettes, bleve dog aarlig nogle Millioner unge Træer sparede,
som kunde opvoxe til større Nytte.
Det er da nok beviist af den mangfoldige Skade, som den Forglem¬
melse af at bygge af Graa=Steen, allerede paafører og uforbigængelig endnu
føleligere vil paaføre Landmanden i Almindelighed, de byggende hvad Huse
i Kiøb=Stæder og paa Bygden eller Landet angaaer, de fiskende hvad Baade
angaaer, de seglende hvad Skibe og Jagter angaaer, Bierqverkerne hvad
Kull angaaer, alle hvad Brænde=Veed angaaer, at man deraf nok kand see,
ja føle hvor skadeligt der er, at det er saa plat kommet i Forglemmelse hos
os at bygge af Graa=Steen.
Nu kommer vi da endeligen til at forestille IV. Hvor nytteligt ja for¬
nødent det er, at den Kunst tages op igien: Og her behøves ikke mange Ord
til at bevise den Fordeel, som vel selv lyser enhver i Øyene: 1.) Blev da
den nu gandske unyttige Steen, som nu allene ligger allevegne til Skade, an¬
vendt ret gavnligen. Det er enhver Christens Samvittigheds Pligt, at bruge
paa den beste Maade alt hvad Gud i Naturen haver givet, det er altsammen
got, tienligt og nyttigt, og aldeles intet udueligt, naar det ikkun fornuftigen
og klogeligen henføres hvert til sin Brug, saa æres Skaberen, erkiendes hans


92
Godhed, prises hans Viisdom. Det er enhver redelig Patriots Skyldig¬
hed, at anvende sit rigtigste Overleg til at giøre det Lands naturlige Beskaf¬
fenhed, som Guds Forsyn haver ladet hannem fødes i eller henføre til, saa
brugbar, som nogenlunde mueligt kand være. Det er et hvert Lands største
Riigdom, at, hvad Landet haver Overflødighed af, vel anvendes. Jngen
maae betage Gud den Ære, eller giøre sin egen Forstand og Fliid den Van¬
ære, at Norges Graa=Steen jo og bør due til Jndbyggernes Beste.
2.) En Bygning af Graa=Steen raadner ikke, være sig enten i Kirker,
Huse eller Gærder, som dog saa forunderlig snart skeer med Træet, særlig
nu omstunder, da her nesten er intet andet, end ungt, smaat og ringe Tim¬
mer for Haanden, og fremdeles uforbigængelig endnu bliver slettere med Ti¬
den. Behøves der, at en Bygning skal forhøyes, Værelserne forandres, ud¬
vides, forbædres &c. Stenen er den samme, og tilbyder i alle Tilfælde sin
færdige Tieneste, naar Timmeret bliver letteligen forhugget, og duer saa ikke
sønderlig mere.
3.) Hvor nyttige saadanne Graa=Steens Bygninger ere imod Jlde¬
brand, forstaaer enhver uden Forklaring: De mangfoldige ulykkelige Jlde¬
brande, som haver overgaaet adskillige Kiøb=Stæder her i Landet, havde al¬
drig gjort det saa snart af med saa mange Huse og Gader, ikke heller anrettet
saa yderlig Ødeleggelse, havde Graa=Steens Bygninger nogenlunde været
i Brug: Lyn=Jld fortærer i Grund saa mange Kirker her i Landet, og giør
det af i faa Minuter, uden at noget kand reddes, som her i Stiftet forleden


93
Aar Lodengens Kirke, og i dette Aar Qværnvæhrs Kirke, ere paa den bedrø¬
velige Maade lagde i Aske, og intet blevet til overs uden de Graa=Stene,
som Bygningene støde paa, havde der været meere af den Materie, saa
havde og meere blevet i Behold, og tient til den nye Bygning igien at op¬
rette af Asken.
4.) Havde Steen=Gærder været fra Forfædres Tider i Brug, da
havde mange tusende Rettergange og kostbare Tretter om Gaarders Marke
og Eiendeels Grændser været sparede, saasom Steen=Gærdet havde været
det uryggeligste og beviisligste Markeskiæl, naar et Gærde af Træ snart flyt¬
tes baade ud og ind, til andres Fornærmelse, og Retten skal saa bero paa
Vidners upaalidelige Jhukommelse, som dog er heel bedragelig baade i Hen¬
seende til Villien og Formuen.
5.) Naar Bygninger af Graa=Steen bleve mere brugelige, kunde og
de Landets Jndvaanere, som beboer ufrugtbare Steder, hvor det meste er
ikkun Fiæld og Klipper, dog efter Beskaffenhed giøre sig og nogen Fordeel
af sine Eiendeele, hvilket ikke kand skee af Korn og Høe, ikke heller af
Timmer og Veed, som andre Landets Jndbyggere efter Stædernes Beley¬
lighed benytter sig af, intet dets mindre kunde lade sig giøre ved gode og due¬
lige Bygnings=Stene, som ligesaa vel ere Penge værd, som Timmer og
Muursteen: særlig saasom der allevegne paa saadanne Stæder findes saa stor
Mængde af aldeles beqvemme Stene, der nesten som af Naturen, synes at
være skaarne til Bygnings=Brug; men de, der ikke just ere saa firkantede, kun¬


94
de dog med en maadelig Umage dannes til god Nytte, ved at slaae dem i
Stykker med god Forsynlighed; Stokken voxer ikke saadan i Skoven, som
vi behøver at bruge den, megen Umage og undertiden ret farligt Arbeide
maae anvendes paa at fælde den: thi det er vel bekiendt, at mange miste
baade Lemmer og Hilsen ja Livet, ved at hugge Træer, og fældes selv ved
at fælde en Stok: den maae siden qvistes, Barken afflaaes, koldes, til¬
hugges; men en Steen maae ikke agtes et Hammerslag eller Steen=Slag
værd.
Meere vil jeg herom denne Gang ikke skrive, hvad andre haver skre¬
vet herom er mig til Deels vitterligt, men her behøves ingen vidtløftige Ci¬
tationer. Af det, som anført er, seer vel enhver, at her hverken fordres,
at alle Bygninger skulde opføres, eller alle Gærder hegnes af Graa=Steen:
ikke heller negtes, at Muur= og Tegel=Steen bør jo med større Fliid for¬
arbeides, end hidindtil af vore Landsmænd er skeed, og at den samme for¬
nemmelig i høye Bygninger er bedre end Graa=Steen: Langt mindre lastes
det at bygge af Træ, efter det enhver veed, at Skoven er for megen paa
sine Steder, og at mangfoldige frugtbare Agre og nyttige Enge ere kom¬
ne i Hævd og Brug ved det, at den for megen Skov er afhugget, forbrændt
og nedblæst, men her allene raades, at bruge Graa=Steen, hvor det vel
kand og bør lade sig giøre, for at spare Skoven, som bliver paa de fleste Ste¬
der meget tynd, og dog nødvendig allevegne udfordres til Brænde=Veed,
Bygninger, Baade og Fartøy, Biergverker, Tegel=Brænderier og utallig
anden Nødtørftighed. Hvad Uforstandige vil meene eller snakke herimod,
det foragtes med all Rette, men Fornuftige og de, som bruge nogen For¬


95
sigtighed til at bestyre deres Domme og Slutninger, skal vel neppe finde
noget at indvende herimod af Betydenhed.
Anmerkning.
Denne Afhandling om Bygning af Graa=Steen, er, saavelsom de tvende foregaaende, grun¬
dig og ret patriotisk. Til den Bygnings Forhindringer, kand ogsaa føyes Mangel
af smaa Machiner ved Steen=Brud, Stenens Opløftelse, Fremførsel og Opvin¬
ding; item, Almuens Uvidenhed om Minering, Klyvning og Tilhugning; item.
den Uagtsomhed paa stor Forskiæl, imellem bløde og haarde Stene, item, andre
Stene, som lettelig lade sig klyve, ja paa nogle Steder findes i Fiældet allerede saa
got som kløvne forud, saa de behøve ikkuns løselig at brydes fra hverandre, item,
Schifer=Steen, som ligge Lag paa Lag af Naturen, item, de som kunde tages i
Steen=Urer, hvor Fiældet er udbrusten i utallige firekantede løse og nedfaldne Ste¬
ne, saa de behøve ikkuns at bortføres. Her meldes ikkun gandske lidet om den yp¬
perlige Talg=Kleber=Fed eller Gryde=Steen, som ved Como i Jtalien, med stor
Møye, hentes ud af Bierget og bruges til adskillige Kar, saavelsom til Bygninger,
hvor af ogsaa Staden Plurs gjorde aarligen trediesindstive tusende Ducater, ind¬
til den af Biergets Fald blev begravet. Denne Steen findes mange Steder i Nor¬
ge og kunde bruges til Bygninger saavelsom til Zirater. Saa fattes ikke heller paa
Kalk=Steen, naar den eftersøges. Velærv. Mag. David Schöth, som har givet
Anslag paa denne og fleere Anmerkninger, lod Ao. 1736, da han boede i Guld¬
brandsdalen, bygge et Fæe=Huus tredive Allen langt og femten Allen bredt, samme
var, næst Guldals Hovet=Kirke, den første og eeneste Steen=Bygning i Guld¬
brandsdalen. Stenene vare tagne af Ageren, og i Steden for Kalk blev brugt
Leer, som ey engang var synderlig god, men blandet med smaa Stene. Der behø¬
vedes ingen Grundvold, thi Jorden bestod af grov Sand. Bygningen var vel
ikke over fire Allen høy og dog nederst, en og en fierdendeel Allen tyk, siden en Allen


96


og endelig tre fierdendeel Allen, men den syntes at være saa fast bunden, saa den
kunde vel have været høyere om det havde været fornødent. Nogle Naboer be¬
gyndte strax at følge hans Exempel i at bygge, særdeles deres Jndhuse af Steen og
formodes at fleere giøre det efter Haanden. J Bergens Stift, særdeles nær ved
Byen, begynde ogsaa mange Land=Mænd nu omstunder at bygge deres Fæe=Huse af
Steen, muret med Leer som holder ret vel, og de, som ville koste noget der paa,
stryge Fugerne udvortes til med Kalk. For at spare Birke=Skoven burde ikke bru¬
ges Ræver eller Birke=Bark paa Tagene, men i dets Sted Skifer=Steen, som fin¬
des mange Steds, eller ogsaa andre flade heller, hvilke Naturen selv har dannet
dertil. Ved at flaae Birke=Træerne allene for Barkens skyld, ødelegges megen
Skov i Norge, og det er ey en ringe Feil i Landets Oeconomie.


No. IV.
Om
Fornødenhed og Muelighed,
af
Jordens
Rødning,
og om de alt for store
Gaardes Deelning
i Norge.


A¬
t Norge, til visse, de fleste Stæder, er i fordum Tiid anseet for
et ubygværdigt Land, saa længe der i andre Lande af denne
Verdens Deel, fantes Leylighed nok til Etablissements, det
beviser ikke, at den gavmilde Skabere har negtet dette Rige, at være saa
bespisende, som et trygt og godt Opholds=Sted, for mange tusende fleere
Mennisker, end de fleste saavel i Landet selv, som uden for dette Riges vidtløf¬
tige Grændser, kand finde sig udi; thi da man, Tiid efter anden, har gjort
sig meer og meer bekiendt dette, efter første Anseende saa Terrible Land, har
man jo fundet de Steder, som ere vel skikkede til at være Menniskers Boe¬
lig, følgelig alt for gode, til at raades for af vilde Dyr allene.
Men nu man ikke længere tvivler paa, at der jo findes Boeliger imel¬
lem de Norske Klipper, at man saavel der, ja! bedre end mange andre Ste¬
der, kand mættes af den runde Haand, som overalt kiendes af megen Vel¬
signelse, saa bliver det Spørsmaal, om man nu allevegne betiener sig ret af


100
dette Riges Opholds Stæder? Om Norge er overalt saa bebygget og bli¬
ver saa nyttet, at der ikke kand desidereres videre, end allene de bebyggede
Stæder, inden sine til deels snævre Giærder, ret cultiveres? Rigets Lov
giver Anledning til at slutte for den, som er Landet gandske ubekiendt, at
det, langt hen for denne Tiid, ikke var saa, og de som ikke vil vide, at det
heller ikke til denne Tiid endnu er bragt dertil, viser allene Mangel paa ret
Patriotisk Sindelav. Deres Kongelige Majestæts glorieuse Foranstalt¬
ning til Landets videre Rødning og Peuplering viser Deres Kongelige Ma¬
jestæts rette Idee om, hvor frugtesløs paa de fleste Steder, Rigets vise Lov
om Landets Rødning, har været i saa mange Aar.
Vel er det saa, at ikke alle Steder i Riget præsenterer lige stor An¬
viisning til Rødning og fleere Jndbyggere, men deraf flyder ikke, at Landets
Rødning allevegne bør ansees for ugiørlig og declameres imod som noget
der er skadeligt. Men, hvoraf kommer det? Enhvers egen Nytte, Ladhed
og Vellyst er paa nærværende Tiid, i Landet fortryllende Advocater, og fei¬
ler ikke, at jo Deres Kongelige Majestæts Kammer=Collegium har seet og
seer daglig alt for meget til Beviis herpaa.
Men, skal nu saa dyrebart et Foretagende, som Landets Rødning, ikke
blive til intet, skal Deres Kongelige Majestæt blive glædet ved at naae sit
høystpriseligste Øyemerke, saa bliver dette at ansee som Sagens rette Ob¬
jectum, hvorledes meenige Mand af Jordebrugere og Opsidere, maatte
bringes til at være der for, og antage sig Landets Rødning følgelig blive
flittige, ædruelige og uden den høystfordervelige Egennyttighed, sparsom¬
melige.


101
At et større Jordebrug i Landet, end det som kunde være klækkeligt
til een Bonde=Families Underholdning, er Aarsag til meget Ondt, det kand
ikke andet end biefaldes, naar man, ved nærmere Overveyelse, bliver vaer,
hvorledes samme giør Eendeel lade, Eendeel stormoedige og trættekiære, Een¬
deel igien saa nidske, at de allene ønskede, de raadede for den hele Verden,
og endelig den største Deel skiødesløse og drikfældige. Dette kand jeg vist
sætte som noget der ikke taaler Modsigelse, at fast enhver Bondes store Gaard
og overflødige Aufling, er den Kilde, hvoraf Landets Ødelæggelse og For¬
dærvelse opvælder.
Mon da ikke denne dødelige Kilde kunde dæmmes, saa den ikke flød
over, og tillige Landets Rødning bringes til Execution, ved det, at de nu
matriculerede Gaarder bleve saaledes ved indfaldende Forandring med Op¬
siderne, deelede imellem Børn, og hvor der ikke var Børn, eller saa mange
Deelingen udkrævede Opsidere, da de nærmeste Beslægtede, at man fik paa
de nu matriculerede Jorder, saa mange Opsidere, at det uoprødede
Land kunde og maatte nødvendig ved de samme røddes, hvilken Gaarde¬
Deeling maatte strax tage sin Begyndelse og fastsættes, men ikke bringes til
Execution førend Forandring med de nu værende Opsidere skeede, enten
ved Affældighed eller Døden, thi store Indretninger og Forandringer kand
ikke skee hastig og maae bringes til Execution paa den Maade, at det lige¬
som ikke merkes, at noget Foranderligt indfalder.
Saadan Grund til Rødning vilde ikke giøre Uroelighed i Landet, og
med Tiden dog sætte det i en ret cultiveret Tilstand, som nu strides saa
meget imod, men hertil udfordres rette Patrioter, som ikke for nogen Ting vil
lade sig bevæge, eller overtale til at vige fra den forelagde Plan, og Kongens


102
Naade, god Belønning, og Eeds Aflæggelse, ved hver Dags Forretning maatte
vel contribuere til denne vigtige Sags rette Afhandling, naar man udsøgte
for et hvert Fogderie, saadan Controlleur, som med Præst, Foged og
Sorenskriver kunde have Inspection og føre een for sig indrettet Protocol,
samt have et Votum til Dicision, efter den ham og de ommeldte Membris
tillagde Instrux.
Jeg understaaer mig nu ikke til at melde meere, end at de fleste ma¬
triculerede Gaarder, særdeles i Aggershuus Stift, kunde og burde have
fleere Opsidere, og saa mange at de saae sig obligerede til at rødde de Ste¬
der som nu ikke taales at de bliver oprøddede. Endelig maae jeg legge til
dette, at Gaardens Deeling ville med Tiden hæve den Mangel paa Tiene¬
ste=Folk, som nu ikke ved de beste Anordninger kand hielpes, og at de Nor¬
ske Fabriqver ikke haver den beste Lykke, hvorfore der og ere saa faa, kom¬
mer ufeylbarligen af Mangel paa Arbeidere.
Men endskiønt nu Gaardenes Deeling forestilles som det rette Expe¬
dient til Landets Rødning, saa forstaaes dog herved allene, hvad der er
uden for Deres Kongelige Majestæts Almindinger; thi deres Rødning og
Bebyggelse kand og bør strax exeqveres paa de Steder, hvor Skovene
ikke lider Tab, men dertil udfordres, at de her benævnte Personer udviser,
hvad der udisputeerlig er Deres Kongelige Majestæts Alminding, da det nu
er kommen saa vidt, at end og Deres Kongelige Majestæts Almindinger bli¬
ver gandske borte efter det nærværende Systema, thi een Bonde hvis Brug,
strækker sig nogle Mile, synes at han ikke har for meget, om han end havde
dobbelt saa meget.


103
De Jndvendinger som allerede giøres og fremdeles vil møde, ved fleere
Opsidere, paa hvad Maade det end skeer, bliver vel disse:
1.) At der mangler Bygnings Materialier og Brænde=Veed, men denne
Objection er ikke saa betydelig som den synes, da det, for det første, ikke
er alle Steder, hvor der ikke er den fornødne Skov, dernæst er Steen,
Leer og Kalk, som allevegne findes, tienlige til allehaande Bygninger, og
Mangelen paa Brænde=Veed forekommes ved at betiene sig, som andre Ste¬
der, af Tørv.
2.) At Bønderne ikke skulde blive Eyere af saa mange Penge, have Ca¬
pitaler paa Rente, dersom Gaardene skulde blive mindre, dertil svares, at
disse i Begyndelsen smaae Gaarder, ville blive desbedre dyrkede, og efter
Haanden ved Rødning større og større, overalt vides ikke, om et Lands Vel¬
stand bestaaer derudi, at nogle Bønder haver Penge og Capitaler under
deres døde Direction, andre igien fattes alle Ting.
3.) At der tales saa meget om, at jo fleere Folk i Norge, des større Nød,
naar nogle Aar efter hinanden bleve ufrugtbare: Men, der maae jo blive
Nød og Jammer i de allerfrugtbareste Lande, naar nogle Aar efter hinan¬
den enten vare ufrugtbare, eller andre Lande=Plager indfalt. Skulde det der¬
fore ikke være raadeligt, at disse Lande vrimlede af Mennisker. Men ufrugt¬
bare Aaringer kand oftere indfalde i Norge end nogen anden Steds: Det
er sandt, at Kornet kand fryse bort paa mange Steder, men Sæden kand
jo andre Steder lide Skade nu paa een, nu paa een anden Maade, og det
oftere end Kornet fryser i Norge. Overalt, naar Brændeviins=Brænde¬
riet som nu fast i enhver Gaard er almindeligt og alt for overflødigt blev


104
paa een fornuftig Maade indskrænket, maatte derved mange tusende Men¬
nisker finde Føde af det Korn, som nu ødelægger saa mange tusendes Lege¬
mer og Siæle, og hvor Brændeviin sælges fast i hvert Huus, der kand de
faa Guds=Huse som findes, mod de utallige Brændeviins=Huse, ikke
have mange religieuse Besøgeter, thi Religion, uden Brændeviins Jnd¬
skrænkelses Bruug til sin rette Nytte, er intet andet end et Theatralisk Væ¬
sen, som ikke eengang setter Tilskuerne i Forundring, meget mindre udretter
noget til deres Correction.
H. HElDE.
Anmerkning.
Den fornødne Jndskrænkelse af Brændeviins Brug, som her meldes om, blant Norske
Bønder, er virkelig paa fuldt, formedelst en Kongel. allernaadigst Forordning, om
hvis ynskelige Virkning i adskillige Hensigter, man har seet nogle skriftlige Forsi¬
kringer fra forstandige Patrioters Pen, hvilke der for, saasom for en af de aller¬
største Velgierninger in Publicis, takke Gud og hans Salvede vores allernaadigste
Konge. En vis fornuftig Mand beretter blant andet dette, at da hvær Brænde¬
viins=Brænder i Christiania, forleden Aar har brugt ongefær trediesindstive Favne
Brænde=Veed mindre, end som i forrige Aaringer, saa er og Prisen paa hver Favn
Brænde=Veed, i bemeldte Stad, falden fra halvanden til een Rixdal. hvormed tillige
fulgte en Lettelse paa Korn=Prisen i den Egn, efterdi fra Oplandene nedførdes alt
det Korn, som man ellers der sædvanligen forbrugede til Brændeviin. Angaaende
Rødning og alt for store Bønder=Gaardes Deelning i de Norske Fiæld=Bøyder, da
er til den betydelige Sags nøyere Grandskning og Undersøgelse, beskikket en Kongel.
Commission, hvis paalidelige Eragtning allene kand oplyse den Sag.


No. V.
Om
Skov=Hugst
og
Ager=Dyrkning
i de
Norske Fiæld=Bøyder,
samt andet
angaaende Bondens Oeconomie og
Leve=Maade


J¬
eg boer paa den Kant af mit Fæderne=Land Norge, hvor Sko¬
vene fordum Tiid vare de allerbeste i Landet, Agerjorden rin¬
gere, og Beboerne meget slemmere; hvad Skovene angaaer,
da ere de saa udtyndede, og det lidet som er til overs, saa langt fra Boy¬
den beliggende, at man hart ad lider Nød for Brænde=Veed, end sige, man
skulle som tilforn, have Maals=Timmer i Overflødighed, og Maste=Træer
i Mængde at producere. Aarsagen hertil er, til deels det fælles Brug, at
der ere mange Eyere i een Skov. Dersom hver Gaard havde sin Skovpart
sig tilmaalet, kunde hver Opsidder tages til Regnskab for sin Huusholdning,
i Fald han enten hug til Umaadelighed, eller undermaals Timmer fandtes
paa hans Grund, og om nogen havde Lyst til sin Eyendeels Conservation,
blev han ufristed til at legge voldsom Haand paa sin egen Skov, det mange
giør imod deres Villie, thi naar een eller fleere griber om sig i den Fælles
Mark, og uden Betænkning hvad Skovene kand taale, og hvor meget paa
deres Lod kunde falde, hugger ned for Fode, holder de andre det for korte¬


108
ste Process, med ubillige Med=Eyere, at de giøre ligesaa, de der da har
Leylighed at følge og giøre det saa grovt og graadigt som de andre, holder
det for ret, de der ikke har Leylighed, lider uret, og hvordan det gaaer,
handles der urettelig med Skoven, vil Øvrighed eftersee, og finder utillade¬
lig Hugst at være skeet, kiendes ingen ved saadant Brug, men hver som har
hugget ulovlig, søger at forekomme Øvrighed og faae saadant Brug i Tide
bragt til Vandet, saa at Fælles Brug er da til Deels skadelig for Skoven.
Til Deels og den aarlige store Fælding af friske og frodige Fyrre=Træer,
som hver Mand bruger til sine Geders Føde om Vinteren; Det var meget
ilde, om et hundrede Tylter Undermaals Timmer gik ud fra Soler aarlig,
men meere ilde er det, at et tusende gang tusende Tylter heele Træer, som
faa Aar efter den Alder de har, naar de fældes til saadant Brug, kunde
blevet Timmer og anseelige Træer, føres aarlig hiem af Marken: Ge¬
derne der kunde fødes alligevel med Grene af store Fyrre=Træer og andet ad¬
skilligt, importerer saa lidet, at den beste Ged med Hud, Kiød, og sin
Ost, ikke gielder imod et eneste Træe af hundrede og derover, som hvert
saadant Creatur gnaver Barken af og fordærver aarlig, den Skade kand
ikke beregnes.
Ager=Jorden angaaende, da var den fordum Tiid agtet ringe, af
Aarsag, de som ikke boede paa de høye Steder, hvor Ager er vanskelig at
faae, for den Mængde Steen som findes i Jorden, og vanskeligere at holde
ved lige, formedelst Solens Hede, som lettelig igiennem brænder den grun¬
de Jord der ligger paa Biergene. De toge aarlig Skade af Kulden, hvil¬
ket ikke var at undre, thi Skovene, som da allevegne vare høye og tykke,


109
stod i Skiul for Agrene, at hverken Soel eller Vind kunde befordre Jor¬
dens Tidighed om Foraaret, at Folket i rette Tiid kunde komme til at saae.
Nu derimod Skoven ikke hindrer, hindrer og ingen Kulde. Det er derfor
vel for enhver, at han hugger Skoven for sin Gaard i det mindste et Bøsseskud
paa alle Sider, til Deels for Agrenes skyld, til Deels og for Gerdens skyld,
som stod i Fare for at opbrændes, naar Jld kom løs i Marken den hede
Sommer, men det er en Ynk at see, hvor mange til Deels afbrændte, til
Deels udhuggede Steder af anseelig Begreb, der ligger fast uden for hver
Mands Jorder, til ingen Nytte for noget Slags Creatur, men i sig selv
saa nyttig til Ager og Eng, saa let at rydde og pløye, saa lidet bekostelig at
sætte i Stand med Giødning, at de fleste Steder behøves kuns at kiøres en
eller fleere gange, da enhver fik sin Møye betalt med Havre=Avling, om
ikke paa Eendeel Steder, med noget bedre, jeg har viist og viser aarlig Prøve
paa, hvor giørlig dette er, og hvor let jeg med en Hest og to Drenge kand
bryde op eet Stykke Land til eet Qvarteer Korns Sæd paa een Sommer¬
Dag, naar det tilforn er stubryddet, og ikke meere behøver end Jevningen,
hvilket den ene Dreng gjør med eet Jern=Grev for ved Ploven.
Min Sogne=Præst, Hr. Søren Lemmich, som nu eet gandske Aar
har været Senge=liggende af en Rørelse, der paa kom ham medens han
forrettede Tieneste i Kirken, var i sin Tiid een forstandig Ager=Dyrker, og
vilde gierne søge Meenighedens Oplærelse ogsaa derudi, hvorfor han under¬
stod sig, da han kom i den svage Tilstand, at søge Majestætens Naade for
mig, at jeg maatte blive hans Successor, som den der havde været ti Aar
i Tieneste med ham, og nu fik Oeconomien baade i Kirken og uden for ene
at forestaae; samme min Sogne=Præst var og den første her i Meenigheden,


110
som gav Bøyden Tanke om Jordens Duelighed i Soler, hvis Adfær man¬
ge beloe i Begyndelsen, men tilsidst, da de saae Frugten, blev efterfult af
Eendeel, det er dem, som først havde giort Ende paa deres Skov, eller kom
til en Gaard, hvis Skov var ruineret, de toge efter, og begynde nu at
staae sig bedre end andre, som ligge i Skoven den gandske Vinter med Heste
og Folk, thi de har derover ikke Magt at dyrke til Gavns den Jord de har
faaet i Brug, end sige, at formeere deres Jord og rydde aarlig, men maae
kiøbe Sæd og Sommer=Føde for det de have fortient i Skoven om Vinte¬
ren, hvilket ikke altid er tilstrækkeligt. Nogle kommer ikke ud med deres For¬
tieneste, saa at faa blive rige ved Skovs=Bruget, men Gaardene bliver stedse
ringe derved, hvilket kand fattes, og lettelig forstaaes, naar man betænker, at
Folkene selv ere borte fra deres Gaard, Foeret føres bort med og fortæres,
hvor Giødselen bliver til ingen Nytte, meget gaaer til spilde af Foeret, naar
det drages til Skovs, Hestene ere graadige, som fortærer det i Kulden, un¬
der stærk Drift, der bliver lidet til overs Hiemme, naar Foraaret kommer,
ere Hestene udmattede, som skulle rafinere Jorden, Foeret som er lidet,
byder Bonden at haste med Ploven, han kiører gemeenlig utidig Jord, og
saaledes straffer sig selv, med misligt Aar de fleste Gange.
Herimod tiente, om enhver, naar han fik sin Skovpart sig tilmaalet,
blev forundt at hugge et vist Tal Tylter af Timmer aarlig; og ikke derover,
med mindre han et Aar hug intet, da hans Qvantum et andet Aar kunde
være dobbelt, men hvad han arbeidede paa Skove eller ikke, maatte han
være forbunden, aarlig at rydde og bryde Nye=Land til et Qvarteer Havres
Udsæd, for hver Hud Jord hans Eyendeele skyldede, hvilket kunde skee i Strek¬
ning af hans gamle Jord, om der fantes Rydnings Land, men om ikke,


111
da i hans Udmark, hvor han fandt beleyligst: Jnden ti Aar blev hver fuld
Gaard bestaaende af fire Huder, formeret med ti Tønder Land=Jord, en¬
hver fik meere Agerland end han kunde bestyre. Ville han selv have det alt
i Brug, kunde han taale at Skyld sættes for et Hud, til de fire hans Gaard
tilforn bestod af. Ville han ikke, eller ikke kunde drages med saa meget
Jord, var han Nød til at bringe fleere Opsidere til Veye af sine Børn eller
andre, dem han kunde bygge for, og hielpe til rette, imod at nyde Land¬
Skylden; Her blev da, som her kand blive, en stor Formerelse baade af
Gaarde og Folk, Landet blev baade cultiveret og populeret uden kiendelig
Møye eller Bekostning for nogen.
Ville man her i Soler foregive, det blev værst for Græsgang om
Sommeren for Creaturene, og Brænde=Veed om Vinteren, naar Opsid¬
derne blev fleere og Creaturers Tal større, da veed jeg vist, at Brænde¬
Veed skulle ikke fattes, naar de Træer blev sparede, som unyttigen fældes
til Gieders Føde, og med Havn om Sommeren, er her saa beskaffet, nogle
har ingen Sæter til deres Gaard, andre som har Sæter, behøver ingen, ja har
fleere end een, kunde undvære all Sæter, thi deres Fæe=Hauger hiemme ved
Gaarden er tilstrækkelig gode, disse som har saadanne Leyligheder, maatte
overlade deres Sæter til Trængende, imod aarlig Havn=Leye, hvert Havn¬
Bierg blev af Creaturenes Formeerelse forbædret, ingen toeg nogen Skade
derved, men alle bleve hiulpne.
Vi have Qvarteer=Mestere i hvert Kirke=Sogn, gemeenlig fire udtag¬
ne beste og vittigste Mænd, som i Skole=Væsenet og de Fattiges pleye, tie¬
ner tilligemed Præsten, og derfor nyder Medhielpernes Frihed efter Loven,


112
disse som ere forbundne at besøge hver Gaard og Gaarde=Part aarligen for¬
medelst Penges Indcassering til Skolerne og de Fattige, havde best Leylighed,
at eftersee enhvers Rødning, og Præsten i et hvert Kald, hvis Tiende for¬
meres ved Gaardenes Formeerelse, skulle ikke undslaae sig for at holde Regn¬
skab med sin Almue, og erfare ved Qvarteer=Mesterne, om hver Opsider
havde efterkommet sit Rødnings=Arbeide. Jngen Soren=Skriver eller Foged
kunde aarlig overkomme og overtage denne Tilsyn, for deres Districters
Vidtløftigheds skyld, men de forsømmelige kunde anmeldes af Præsten, paa
det at Fogden, efter Majestætens allernaadigste Villie, kunde pante ud hos
dem saa meget, som det forsømmede Arbeide kunde betales, med og besørge
andre til at giøre det, om vedkommede fandtes fortrædelige.
Angaaende Folket; da havde Solungerne, (thi saa kaldes Folket i
disse Bøyder) Ord for af gammel Tiid, at være slemme Folk, og bliver
endnu ikke berømmede af andre, alligevel deres Sæder ere noget bedre end
Forfædrenes vare; Men saa længe som Drukkenskabs Last regierer iblant
dem, skal hverken Gud eller Kongen glæde sig ved dette Folk, eller vente at
nyde det dem tilkommer; det er kommen saa vidt, at naar en Mand seer sin
Capital være stegen til den Høyde, at han har Penge paa Rente, giver han
over selv at arbeide, holder des fleere Tienere, andre til Præjudice, og ag¬
ter det for den rette Velstand, han har opnaaed, at han ikke trænger til selv
meere at arbeide, men kand sove een Ruus ud efter den anden daglig, han
sparer ikke Brændeviin for sig selv, og fordærver med Brændeviin, hvem han
faaer fat paa, ja sine egne Tienere, naar andet Selskab slaaer feyl. De
Rige med de Fattige elsker denne Last, og de Fattige ere i disse Tider rige
nok, til at forskaffe sig Brændeviin, som her er got Kiøb paa; det er derover


113
ikke rart nu, desværre, at finde Folk drukne end og paa deres Altergangs¬
Dag, og man har i et heelt Kirke=Sogn, ondt for at finde en ædruelig Mand,
som kand behøves til Præstens Medhielper, end sige fleere.
At de her ere slemmere i saa Maade end paa andre Steder, synes at have
til Aarsag, deels at Folket holder ud i Marken de haarde Vintre, hvor de tage
dette til sig, i Tanke at styrke sig derved, til Deels, har Landet for Viis, at
give deres Folk Brændeviin og Brød til visse Maal, i den daglige Fortæring,
Folket vænnes til det Slags fra Barndommen, da jeg baade har seet og ofte
lastet det, at Børn paa Forældrenes Arme holdes Glasset for Munden, saa at,
de der ikke fristes til Drukkenskab af Naturen, bliver Drankere ved Maaden
de opdrages paa.
Ondt er det, naar Folk af Distinction leve paa den Maade, men saa
meget værre, at Bønder og Gemeene ligge i denne Last begraven, thi om Chri¬
sten=Dommen ikke trykker det ene Slags meere end det andet, men begge ere
hengivne til Drukkenskab; saa er dog Ambitionen saa meget større hos for¬
nemme, end grove Folk, at Undseelsen forbyder hine frem for disse, slige forar¬
gelige Excesser i Drukkenskab, som findes hos de gemeene i all Overflødighed.
Efterdi nu Tilførsel af Brændeviin ikke kand hemmes, de faaer det, hvor
det skal komme fra, og hvad det end skal koste, og Indbildingen er denne, at
samme Drik skal have sin Nytte til Maadelighed brugt; da vilde Gud bøye
Kongens Hierte til at legge saa stor Straf paa Misbruget deraf, at den der
fandtes drukken, og til Overflødighed, at have brugt saadan eller deslige Drik,
maatte ansees og straffes som en større Ugiernings=Mand, og ligesaa vel pro¬
stitueres ved Gabestokken, som de, for hvilke saadan Straf er dicterede, thi
dette ringe Middel vilde visselig befrie Bøyderne fra mange Uleyligheder, som


114
nu tilføyes, ved de alt for mange Drankere, som Nat og Dag sværmer om¬
kring os, og efterlader sig paa hvert Sted, hvor de farer, een Ondskabs
Øvelse større og grovere end den anden.
Hoff=Præstegaard,
den 23 Augusti 1755.
PETER NICOLAI DALDORPH.
Capellan pro Persona til Hoff=Præstegield
i Soler.
Anmerkning.
Om Hr. Daldorphs Klage over Landvæsenet, dømmer hans velforsøgte samt patriotisk sin¬
dede Lands=Mand, Hr. Mag. D. Schioth, saaledes: Klagen passer sig ey allene til den
Egn i Norge, men til fleere. Hvor Jorden kand nyttes til Ager, maa Skoven gierne
udhugges med Forsynlighed og god Overleg. Derimod, hvor Jorden ey duer til
andet, saasom oven paa Biergene, i Baglier, høyt oppe i de steile og idel stenige Bier¬
ge, maatte Skoven vedligeholdes, formedelst en maadelig Hugst. Ved Fælleskab
i Skovene, forledes gierige og avindsyge Eyere til at hugge reent ud, og at forføre an¬
dre til det samme, for at løse Penge. Den Mængde af de unge og allerrankeste Træer,
der nedhugges til at føde Geder og Faar om Vinteren, ødelegger Skoven endda mere,
skiønt der kunde haves Føde nok af de unge krogede Træer, og af de gamles Grene.
Nyttigt er det, at udhugge den Skov som staaer omkring Ager=Jorden, saa at Solen
kand naae dertil og afværge den umaadelige Frost, hvilken endogsaa formildes ved
maadelige giennemstrygende Vinde. Det Anslag om Opsiddernes Forpligtelse til at
rødde, er baade rigtigt tienligt og giørligt, paa mange Steder. Samme er og i Lo¬
ven foreskreven, men hidindtil lidet iagttaget af vedkommende. Qvarteer=Mester¬
nes Eftersyn og Præsternes Tilsyn med dem, er ey urimeligt, ikke heller, Betalingen
for andres Arbeid, naar Vedkommende forsømme det.


No. VI.
Engelske Faar
at sætte
paa de Norske Øer.


A¬
t Handel og Vandel tiener til et Riges Opkomst og Velstand
er saa bekiendt, at det behøver ikke at bevises, og da nu et Men¬
neske, efter Naturens Lov, er forbundet at befordre baade sin og
andres Lyksalighed, saa er og enhver forbunden, at ophielpe
Handelen og søge at den kand udbredes; her ere desuden andre Aarsager,
som sætter Handelen i Priis og giør den Stand mere priisværdig end den er
i manges Øyne, thi som Guds Viisdom sees deraf at han har givet et Rige,
et Land saadanne Producter, som et andet trænger til, paa det de skulle søge
Omgang med hinanden, og at Guds Kundskab som den beste Ladning i Ski¬
bet ved saadan Leylighed kunde udbredes, saa vil han og lære dem at være
fornøyede med det de have, thi har andre Riger saadanne Ting, som vi be¬
høve, saa har vi igien Overflødighed af de Ting den fattes.
Men om endskiønt ikke alle Nationer har dette Øyemed med deres Han¬
del, nemlig, at Guds Kundskab kand udbredes, saa maae endog Avind selv


118.
tilstaae, at vore priisværdige Konger har ikke sparet Omkostninger for at faae
de blinde Hedninger bragte til Sandheds Erkiendelse.
Sandt er det, at Handel og Vandel er et Riges Støtte, men hvo
vil negte at det jo er en Daarlighed om vi ville hente de Ting hos Fremmede,
som vi kand have ligesaa gode, ja maae skee bedre hos os selv, og hvorledes
kand saadan Handel være nyttig for et Land? Den giør Landets Undersaattere,
lade, ja giør dem til Slaver af andre. Vi har længe beklaget den Daar¬
lighed hos vore Landsmænd, at de foragte alt det, som findes i vort eget
Land, det kaldes med det foragtelige Navn hiemgjort; de sætte Priis
paa alt det, som er fremmed; mange Selgende maae føye disse Kræsne
og sætter et fransk, engelsk eller tydsk Navn paa deres Varer, skiønt de
skrive sig fra Dannemark eller Norge: Men er det at være en Patriot?
Ney, vort Land, som en Moder, maae skamme sig ved saadanne uskiøn¬
somme Børn, uden at tale om hvor liden Tak Gud faaer, som i Sandhed,
ikke har forglemt os.
Vor dyrebare Konge har nøye indseet denne Sag, og derfore giort
saa gode Anordninger til Fabriquers Opkomst, da vi kand vise at vi baade
har Hoved og Hænder, og fortiener ikke at kaldes dum, uden af dem, som
beherskes af en uordentlig Egenkierlighed; skal nu Fabriquerne bestaae, saa
er det fornødent, at vi opsøge hos os selv alle de Materialia, som dertil be¬
høves, og kand haves i vort eget Land, skal vi hente dem fra andre, da
blive vi aldrig i Stand til at holde Kiøb med dem; og dette har ført mig
paa de Tanker: at til Klæde=Fabriquerne i Kiøbenhavn kunde haves Uld
fra Norge.


119
Det er noksom bekiendt, at Norge ved Søe=Siden har mangfoldige
Skiær og Øer, hvilket hans Høyærværdighed, Hr. Pro=Cancell. Pon¬
toppidan, har meget herligt erindret i Norges Naturlige Histories første
Deel, tredie Capit. og viist, hvad Fordeele de efter Skaberens vise Indrætning
tilføye Norges Jndbyggere; mig er herved indfaldet: at mine Landsmænd
ikke giøre sig denne Fordeel saa fordeelagtig, som de kunde: Disse Øer bru¬
ges enten til Fisker=Leyer, om de ligge langt fra det faste Land, eller og føre
Eyerne deres Faar og Horn=Qvæg derhen om Sommeren, eller høste Høe
af disse Øer om de ere saa store og rige paa Græs, at det Land agtes Umagen
værd; disse Øer indbringe og den vidt bekiendte Edder=Dun, thi Edder=Fuglen
har der sit Rede og piller selv den modne Dun af sig, som holdes for me¬
get bedre end den, som tages af Fuglen, naar den er død; og faaes paa
mange Øer, en saa stor Overflødighed af Æg, at en stor Familie i mange
Uger dermed kunde bespises. Paa nogle af saadanne Øer har man sat Ha¬
rer, som komme overmaade fort, og har jeg merket at Harene paa saadanne
Øer ere meget federe end paa det faste Land, ja ere nyre=lukte, hvilket, efter
mine Tanker maae tilskrives den Roelighed de have, da de ikke af Ulven og
Ræven forjages, eller af Mennesker skrækkes, som paa det faste Land.
Men mange af disse Øer kunde bruges med langt større Fordeel, naar
man vil sætte Engelske eller Maroccanske Faar derpag, og ikke lade dem blan¬
des med andre Faar; det er skeed paa Tarven under Østraads Herre=Gaard
i Tronhiems Stift, som nu besiddes af Hr. Cancellie=Raad Dass, og det
med stor Fordeel for Eyere. Jeg kand ikke see at Ulden paa disse Faar, i sær
de Engelske, skulle blive slettere og grovere end i Engeland, thi Luften, Vandet


120


og Jorden kommer temmelig overeens i Engeland og Norge i sær hvad Nor¬
ges vestre Side angaaer.
Det maatte nøye iagttages, at paa saadanne Øer er Skov, hvor
Faarne kunde finde Skiul i ondt Veyr, dog ikke meget høye Træer, thi der
ville Ørnen opholde sig, og giøre Skade i sær paa Lammene, men Krat af
Enebær og Hassel=Træer, Birke= og Aspe=Træer; skulle der fattes Skov, da var
det fornødent at opføre nogle smaa Huse af Tømmer, dog saaledes at Jndgan¬
gen ikke vendte mod Norden; Husene fik at være store ligesom Øen kunde
ernære mange Faar til. Jeg ville helst raade, at Jndgangen paa det eene
blev mod Østen, og paa det andet Huus mod Vesten at Faarene kunde
have fuldkommen Ly og Lee hvad Slags Vind der og blæste; det var og
raadeligt at saadanne Huse bleve opførte paa saadanne Øer, hvor der
var Skov.
Var der meere end een Øe, da var det meget tienligt at separere Faa¬
rene om Foraaret, naar man tog Ulden af dem og at sætte Vædrene
paa en Øe for sig selv, indtil sidst i December Maaned, da kunde saa mange
føres hen hvor Faarene gik som gjordes fornøden, heraf ville flyde at Lam¬
mene kom ikke fortilig om Foraaret, thi da maatte de crepere af Kulde og
ikke heller for silde ud paa Sommeren, thi da fik de ikke saa meget Uld,
som var fornøden at staae den tilkommende Vinters Kulde imod. Det var
og godt at de Faar, som skulle bruges til Slagter, vare paa en anden Øe,
saa behøvede man ikke at tage dem alle, for at faae et saadant Faar, efterdi
de gaae vilde og maae jages trætte naar man vil have dem. Og dette kunde
beqvemlig skee, naar man om Foraaret tager Ulden af dem.


121
Det er bekiendt, at intet Dyr er skrøbeligere end et Faar, og saa
mange Tilfælde underkast, som giør at vi bør have et vaaget Øye over dette
nyttige Dyr. Man troer at et Faar har mere Vædske hos sig end andre
Dyr, og heraf kommer, det at Faar i længere Tiid kand leve uden Vand
end andre Dyr, hvis Natur er mere tør, og følgelig er Faarene intet mere
skadeligt end vaade og fugtige Huse, end vaadt og fordærvet Høe. Jeg
har observeret, at Faarene gaae gierne forbi det store Græs og de store
Blade, som ere fulde af Vand og Vædske, og i den Sted udvælger det
smale og tørre Græs, som mere overeenstæmmende med deres fugtige og kol¬
de Natur, og at de langt heller søge deres Føde paa tørre og høye Steder
end i de fugtige og dybe Dale.
J de Svenske Videnskabers Afhandlinger for Aaret 1739. fin¬
der jeg at der tales om en for Menniskene meget skadelig Urt, som Oversæt¬
teren kalder: Die blaue Sturmhuthe, paa Latin kaldes den: Aconitum
foliorum Laciniis linearibus: superne Latioribus: Linea exaratis, og
paa Svendsk: Munkemyssor, hvilket den gamle Doctor Moræus har
fremført Beviis paa; En Søn af ham har siden nemlig 1745. sendt det
Kongelig Svendske Academie en Beskrivelse paa samme Urt og viist, at den
var skadelig baade for Horn=Qvæg og Faar, hvilket findes i det syvende
Bind af Koniglich Schwedischen Academie der Vissenschaften Abhandlun¬
gen; denne Urt fik man nøye at eftersøge og udrødde, og der kunde maae
skee findes en Oversætter til den brave Engelænders Ellis Skrift, om Faare¬
nes Svaghed og den beste Maade at hielpe dem paa, hvoraf findes et Ud¬
tog i Hamburgischen Magazins funften Bandes ziveytes Stuck; Det er be¬


122
kiendt, at Bondestanden har og sit Pedanterie, og mange ville ansee det
som en Daarlighed at begynde paa denne Indrætning, siden deres Forfæ¬
dre har ikke forsøgt det, og derfore kunde de opmuntres hertil, naar der blev
sat en skikkelig Priis paa saadan Uld, og om der bleve indrættede smaa Be¬
lønninger for den, som leverte den største Qvantite af Uld; jeg kiender den
Norske Bondes Ambition, og troer at en liden Ære skulle udrætte mere hos
ham, end Fortieneste og Fordeel.
Endelig for at forebygge den Skade, de store Slag=Ørne kunde til¬
føye Lammene, var det ikke af Veyen, om der paa saadan Øe boede en
Huusmand, eller Fisker, som forstoed at bruge en Flindt. Faaer en Ørn
først Vane til Øen, da flyver han ikke derfra, og kunde altsaa meget lettere
skydes. Men der som Øen ligger det faste Land og Eyeren saa beleylig, at
han kand have den i Øyesyn; da er det en let Sag, at udrødde saadanne
Rov=Fugle.
Dette mit velmeente Forslag underkaster jeg deres Skiønsomhed, hvis
Forstand er moden nok til at udvælge det Gode og Nyttige, finder dette For¬
Slag deres Velbehag, skal det fornøye mig, og endnu allermest om det op¬
muntrer mine Landsmænd til at giøre et Forsøg, som vil blive dem selv til
Nytte og Ære; og kand de end ikke selv høste saa kiendelige Frugter deraf,
som de ønskede, saa bør vi dog arbeide lidt for vore Efterkommere; havde
vore Forfædre ikke arbeidet for os, da havde det i mange Ting ikkun seet slet
ud. Slaaer dette Forsøg ikke ind paa alle Steder, der kand være en eller


123
anden Feyl i Veyen, som maae undersøges og borttages, da jeg er forsikret
at det vil lykkes paa nogle.
Kiøbenhavn,
den 28 Julii, 1755.
P. VOLQVARTZ.
Anmerkning.
Om dette Forslag vil jeg anføre den lærde og velfortiente Mag. Dav. Schiöthes Ord, i
en Samling af retgrundige oeconomiske Anmerkninger. Ordene er følgende: Denne
Afhandling fortiener ikke allene at trykkes og læses, men endog at settes i Verk.
Jeg har længe undret paa, at de Norske Øer ikke længe siden ere brugte dertil, efterdi
man har mange Exempler paa den store Fremgang og Nytte deraf. Jeg har derfor
i et lidet utrykt Skrift, stærk drevet der paa. Aarsagen til saadan Efterladenhed har
uden Tvivl været Mangel paa Uldens Aftrek, haaber dog at Kiøbenhavn og andre
Stæder vil med Tiden betiene sig deraf. Nyeligen har jeg havt Efterretning fra
Hr. Auctions=Directeur Busch i Trunhiem, at de faa Faar, som han for to a tre
Aar, har sat paa Fro=Øerne der i Egnen, have utroeligen formeeret sig, og han, saa¬
velsom hans Paarørende, have ladet forfærdige i Trunhiem, ret smukke Klædninger,
farvede med hiemvoxne Væxter og Mineralier. Det var at ønske, at andre ville giøre
ligesaa. De Engelske Faar ville vel blive vandskelige at bekomme, da der er sat saa
haard Straf paa deres Udførsel. Men som de Engelske, uden Tvivl, have faaet de¬
res fra Barbariet og Spanien, hvilket nogle af dem selv tilstaaer, hvad andre end
ville sige derimod, saa kunde vi og ved vor Handel paa det Middellandske Hav, faae
dem deri fra. De man faaer af saadanne, som tilforn fra Engelland ere indførte,
ere og gode. Saa vidt jeg kand slutte, ere og de Jislandske af samme Art. De Nor¬
ske Blandinger maatte ey agtes. Ved deres Avling behøves neppe saa megen Vidt¬
løftighed, som Hr. Hastfer foreskriver. Man har uden den, i Norge havt dem ret


124
gode. Foruden Ulden kunde man have god Fordeel af det meget Kiød og Talg som
de, frem for andre, give. De ere derfor og i meget høyere Priis end andre.
Videre vil jeg ey føye hertil, eftersom Hr. Volqvartz har anført det nødvendige,
og mere findes i adskillige Skrifter. Dog erindres endnu dette, at de fugtige Enge
give Faarene Jgler i Leveren, at de tørre Marke ere dem de tienligste, at de saa i
kaldte Sels=Næper, som og findes paa For i Froens Sogn, ere giftige for dem,
at de maae have god og noksom Føde, da de blive frie for Skab, at de vel hellers
opæde hinanden, at det saa kaldte Sau=bar, eller de unge Fyrre=Træer, giør
dem tørre og giver en stiv Uld, at de i Guldbrands=Dalen ere meget plagede med en
Sygdom, som der kaldes Ømme, hvor ved de tumle sig rundt omkring. Sam¬
me Sygdom skal komme af en Orm i Hiernen, og fordrives ved Tiære. Saa vidt
velbemeldte Hr. D. Schiöth.


No. VII.
Betænkning
Om
Jordebrugets
Forbedring
i Norge.


A¬
gerdyrkning og Jordens Forbedring er vel Hoved=Sagen i et
Lands timelige Lyksalighed, og som Grunden til alle andre gode
Indretninger. Det er en Sag, som mange nu mere end til¬
forne har faaet Jndsigt udi, hvorom meget i disse senere Tider er skrevet,
og hvorpaa mange Prøver ere gjorte, som deels har været meget nyttige.
Alt Arbeide, som fornuftig anvendes paa Jordebrug, er got, og kaster med
Tiden Fordeel af sig; Men det kand vel ikke negtes, at jo udueligere Jor¬
den har været, førend der blev anvendet Arbeide paa den, og jo mindre
Giødsel af Qvæget der behøves, til at giøre den frugtbar, jo nyttigere er og¬
saa Arbeidet. Den alt for vaade og alt for tørre Jord er den udueligste, saa


128
længe den bliver i sin naturlige Stand, uden Forbedring. Den alt for
vaade og fugtige Jord, som gemeenlig her i Norge kaldes Myer, *) bærer
intet uden noget tørt, kort og mavert Græs, som kaldes Staar. Den alt
for tørre Jord bærer intet Græs, naar den har været nogle Dages Hede og
Soelskin om Sommeren underkasted. At faae disse to Slags tilforn unyttig
Jord til at blive frugtbar, og det for uden Møg eller Giødsel af Qvæget,
det meener jeg efter Erfaring, at være det fordeelagtigste Arbeide i Jor¬
debruget.
§. I. Af all Jorde=Rødning er den vaade og fugtige Jords Forbe¬
dring den meest fornødne, deels i Henseende til den liden Nytte, man har
af saadan Myre=Jord, før den bliver oprødded, deels i Henseende til den
længere Nytte man kand have af saadan Jævn og slet Jord, naar den ret
kommer i Stand, frem for af Bakker, hvor Giødselen hastigere løber af, deels
og i Henseende til den Giødsel, som virkelig er i Myren selv, naar den ret
bliver opsøgt og brugt, jeg har i mange Aar søgt, at forbedre denne Jord
paa den almindelige bekiendte Maade, nemlig efter Rodhugning at lade op
kaste Grøvter en Allen eller halvanden brede og omtrent en halv Allen dybe,
og derpaa ladet Jorden oppløye og Giødsle med Møg. Det giorde vel Jor¬
den bedre end tilforn, men ikke saa god, som den kunde blive, thi disse Grøv¬
ter kunde i vaade Aar ikke holde Jorden tør nok, og i tørre Sommere trak
de Vandet saa bort, at den overste løse og fine Myre=Jord brændte Kornet
af, som det kunde have staaet paa den skarpeste Sand. Derfor maatte her
*) Myer ere i Norge det samme, som Mose paa Dansk og Mohr paa Tydsk.


129
tænkes paa andre Hielpe=Midler, jeg loed Grøfterne grave meget dybere og
bredere, nemlig en Allen og en og en halv Qvarteer dybe, og fire Allen og en
Qvarteer brede oven til, men gandske smale nederst i Bonden; all denne Fyld
loed jeg opkaste, og trilde med Hiulbører paa begge Siderne af Grøften.
Derved befandt jeg denne Nytte: 1) Blev den løse øverste fine Myer¬
Jord blandet med Leer og Sand, som strax giør den bedre og frugtbarere;
2) falder ikke saadanne Grøfter, som ere saa brede oven til og smale neden
til, saa let tilsammen igien, som de smalere Grøfter, og saa spildes ikke me¬
gen Jord ved saadanne brede Grøfter, thi de flade Sider groer med Tiden
over med Græs, som i saa brede Grøfter kand lættelig afslaaes og hø¬
stes; 3) findes her gemeenlig under alle Myrer et Lav Mergel eller Jord¬
Marv, det er en gandske fiin og feed Leer, som er den beste Giødsel, som
man kand faae, og altsaa kand man forbedre sin Jord, uden at bruge den
ordinaire Giødsel af Qvæget, som behøves nok paa andre Steder. Jeg
undres over, at, endskiønt daglig Erfarenhed viser Folk, at hvor de har op¬
kastet en Grøft eller Dam, at da paa Siderne, hvor denne Jord, som
synes gandske uduelig af Sand og Leer, opkastes, voxer dog, efter nogle
Aar, det fedeste og beste Græs, som man vil see, de dog deraf ikke vil giøre
sig nogen Eftertanke, eller vil forsøge, at finde den Giødsel i Jorden, som
kand tilveye bringe saadan Frugtbarhed.
Min Hensigt er ikke, her at skrive om Jord=Marv, hvilken god og
bestandig Giødsel den er, thi derom er skrevet af andre, at den kand vare


130
i Jorden tredive Aar, hvilket jeg ikke har erfaret endnu, men troer det dog,
thi jeg har seet meget feet og got Græs groe paa den Jord, som er opkastet
omkring Damme over for tredive Aar siden, hvor jeg veed, at der aldrig er,
kommen nogen Møg paa; men mit Øyemerke er, her allene at vise den let¬
teste Maade, som jeg har erfaret, paa hvilken man kand benytte sig af be¬
meldte Jord=Marv: Jeg har brugt fem Mænd til saadant Arbeide, hver,
med sin Jern=Spade, to af dem tillige med hver sin Hiulbøre, samt to Saug¬
bord eller Bræder. Jeg loed dem begynde neden fra, hvor Vandet skulle
rinde ud af Myeren eller det sumpige Land, at kaste en Grøft som ovenmelt
fire Alen og et Qvarteer bred, een Alen og halvandet Qvarteer dyb, tre Mænd,
stode stedse ved Grøften, de tvende stode paa hver sin Side og den tredie
neden i Bunden paa Grøften, som stak løs, og opkastede denne Fylde, saa
langt, som de kunde, omtrent syv Alen bredt fra hver Side paa Grøften.
De to Mænd, som havde hver sin Hiulbøre, maatte hente det opkastede fra
hver Side paa Grøften, og trilde det længere bort, end de, som stoed ved
Grøften, formaaede at kaste det. Disse to Mænd havde og med sig, hver
to tykke Saugbord, som Hiulbørene blev trildede paa, thi ellers gaaer det
ikke an, i saa blød og sumpig Jord at komme frem med en Hiulbøre. Paa
samme Saugbord maae der og være gjort en Hule i midten langs efter Bræt¬
tet lidt bredere end Hiulet paa Hiulbøren, thi ellers, naar Bredderne bli¬
ver fulde af den seye Leer=Jord, glider Hiulene ud over Siderne af Bordene,
som giør Hinder i Arbeidet. Siden udjævne de alle fem med Spaderne
hvad, som er blevet opkastet, og trildet ud over Jorden, og saaledes har
fem Mænd hver Dag i October=Maaned, opkastet en Grøft omtrent to og
tredive Alen lang, og med Fylden af samme Grøft har de giødslet eller be¬


131
dækket aatte og tyve Alen i Breden, dette er da over en Fierdedeels maal
Ager, som af gandske unyttig Jord kand paa een Dag giøres god og frugt¬
bart; Naar man nu kand paa den Aarets Tiid, have een Mand til Ar¬
beyde paa sin egen Kost, for sexten Skill. da er en Fierdedeels maal giort
til rette for tre Rixort og aatte Skill., som mig synes at være den fordeel¬
agtigste Maade, at anvende sine Penge paa i Jordebrug, i det mindste
veed jeg ingen bedre. Den øverste Flade af Jorden efter Breden bliver
omtrent saaledes:
28 Alen.
28 Alens Agerland giødet imellem to Grøf¬
ter, paa hver Side næst Grøften bliver om¬
trent to Alen, som ingen Fyld kommer paa,
saa som man ikke rand pløye saa nær indtil
Grøfterne.
Herimod kunde maae skee giøres denne Jndvending: Alt dette kand være got
nok, men her vil for meget Arbeide til, det er alt for bekosteligt for en Bon¬
de, som ikke har mange Tieneste=Folk eller Huusmænd, hvis Leylighed det
ikke alle Tider kand være, at kiøbe fem Jern=Spader, to Hiulbører &c.
Dertil svares: Til alt Jordebrug vil der Arbeide, at kaste den nu brugelig
Giødsel paa Slæder eller Vogner, at kiøre den undertiden lang Vey hen
paa Agrene, at vælte den af og brede den ud paa Ageren, dertil vil ogsaa
Arbeide. Derimod har man den førommeldte Giødsel paa Stedet, og be¬
høver ikke at bruge Hester til dette Arbeide; Nu tilstaaer jeg gierne, at det


132
ikke alle Tider kand være enhver Bondes Leylighed, at kiøbe sig fem Jern¬
Spader, og at leye fem Mænd om Dagen, som end ikke undertiden kand
faaes leyede for Penge; Men kunde da ikke fem Naboer slaae sig tilsammen,
hver kunde have een Jern=Spade, alle fem tilsammen kunde bekoste sig to
Hiulbører og fire Saugbord, derudi var ingen stor Bekostning, de kunde
alle fem omtrent først i October Maaned, naar alting var indhøstet, be¬
gynde paa een Gaard at arbeide tilsammen i to Dage paa den Maade, som
før er meldt, saa blev lidt over et halvt Maal Ager, Giødslet paa den Gaard,
og siden kunde der ligeledes arbeides to Dage paa hver af de andre Gaarder,
saa havde hver Gaard i ti Dage faaet et Maal Ager pyntet og giødslet,
og efter halvtrediesindstive Aars Forløb kunde der være over fem og tyve
Maal eller tolv og en halv Tønders Sæde=Land meere til hver Gaard end
tilforn, og det saa uformerkt, uden nogen synderlig Bekostning. Monne
det ikke vilde blive til Landets Opkomst og merkelige Forbedring? Dersom
nu Situationen er saadan, at der ligger tørre Bakker neden for, hvorpaa
det Vand, som udledes af Myrene, kunde ledes ud over, saa bliver saa¬
dant Arbeyde til dobbelt Nytte.
§. II. Den alt for tørre Jord kand man vel ikke paa alle Ste¬
der faae saa god og frugtbar, som man ønskede, men maae lade meget
blive i sin uduelige Tilstand, fordi det koster for meget, og man kand an¬
vende sit Arbeide paa andre Steder med større Fordeel; Jkke destomindre
findes der dog mangfoldige tørre og uduelige Bakker, som med gandske li¬


133
den Bekostning kunde giøres frugtbare, jeg meener, hvor man har Vand
enten i Elver, Bækker, eller saadant, som udledes af Grøfter, som man
kand dæmme lidt op for, og ved aabne Træ=Render lede først saa høyt
op i Bakken, som mueligt, og siden grave i Jorden en liden Grøft om¬
trænt en halv Allen bred, og ikke dybere end lidt neden for Græs=Tørven,
samme Grøft graves med Bakken næsten i Vaterpas saa vidt mueligt, dog
saa, at Vandet kand rinde gandske sagte; er der Steen=Bierg under Græs¬
Tørven, saa behøves intet meere Arbeyde, thi saa trækker Vandet sig selv
ned imellem Græs=Tørven og Bierget, og vædsker det altsammen, lige til
det allernederste af Bakken, skulle der være anden Jord=Art, kand man
dæmme for hist og her, hvor man vil, i Grøften, saa strømmer Vandet
over Grøften, og rinder oven paa Græs=Volden ned efter, saa at saa¬
danne tørre Bakker, som ellers intet kand bære, helst i tørre Aar, ved
Hielp af dette Vand, kand bære baade høyt og overflødigt Græs.
Christiania,
1755.
O. HOLMBOE.
Anmerkning.
Det Forslag om ubrugelige Myrers eller Mosers i Standsættelse, ved Fælles Hielp af
Naboer, paa den Maade som her beskrives, synes meget gavnligt og værd at for¬
søge paa en Deel Steder, heldst efter en saa troeværdig Patriots Forsikring om
selvgiorte og gavnlig befundne Forsøg. Blant alle dem, som giøre Forslag i des¬


134
lige Materier, fortiener Expertus allermeest, ja undertiden han allene, at høres.
Hvad man ellers herved har at erindre, angaaer allene den af Grøfterne opkastede
Mærgel= eller Jord=Marv, hvilken Engellænderne ikke ville vove sig til at bruge
allene, og uden nogen Blanding af sedvanlig Møg, forstaae paa de Agre som alle¬
rede ere i god Stand og Frugtbarhed, uden Tvivl i Følge af den gamle Regel,
at Mærgelen giver en riig Fader men en fattig Søn, hvilket Forfaringen paa no¬
gle Steder i Jylland bestyrker, efter Hr. Provst Hurtigkarls Vidnesbyrd i fore¬
gaaende No. II. pag. 43. Men hvor Mærgelen findes neden under saadanne My¬
rer eller Moser, som her tales om, der synes denne Blanding (som dog maatte skee
ved Vandledningernes Opkastelse) at tilføre et dobbelt Gavn, og alt saa være dob¬
belt værd at forsøge.


No. VIII.
Forsøg
til en
Opmuntring
for Danske Landmænd
at
opelske og plante Skove;
samt
Anviisning, hvorledes det, efter Egnenes adskil¬
lige Beskaffenheder kunde i Verk sættes.


Fortale.
L¬
oven og de Tiid efter anden udgangne Kongelige Skov¬
Forordninger befaler allernaadigst, at holde sparsom¬
melig Huus med Skovene, samt at besørge nye Opelsk¬
ning og Fremvæxt; men foruden at Middel og Maade ikke om¬
stændelig beskrives, eller der kand have Sted, saa er det og en
Sandhed, som ikke kand dølges: At Folk i Almindelighed ere
meest efterladne i det som befales; end og naar det sigter til
deres eget Gavn. Det er mig ikke bekiendt, at vi i vores Mo¬
ders Maal har noget om denne Part af Land=Huusholdningen;
og hvad vi har i andre Sprog, er vidtløftig udført; passer ikke
til enhver Egn; og forstaaes ikkun af faa, som det tilkommer at


138
arbeide i saadan Handtering. Følgende korte Afhandling og An¬
viisning er derfor opsat og afsendt til den Haand, fra hvilken
mig i en høy og Landet velmeenende Herres Navn, er given An¬
ledning til sammes Forfatning; skulle det blive agtet værd at
kundgiøres ved Trykken: Saa vil jeg bede mine elskelige Lands¬
mænd og Medborgere, at ansee det med saa milde Øyne, som
jeg leverer det af et velmeenende Hierte; og at de selv ved Udøvel¬
sen ville rætte de Feyl, som ved Anviisningen maatte være be¬
gaaet. Der fandtes vel mange beqvemmere Læremestere i Land¬
Huusholdnings Konsten end jeg; men de tier, ventelig for ikke
at underkaste sig vankundiges og indbildte Kloges Domme: For
da med lige Koldsindighed at anhøre billige og ubillige Domme
fortier jeg mit Navn og meddeeler, uden Henseende til Roes el¬
ler Vinding, det jeg tænker at være nyttigt. Giør nu, kiere Lands¬
mand, dit beste! jeg er vis paa, at Hans Majestæt vores aller¬
naadigste Konge, med større Behag anseer dine Pligters frivil¬,
lige Udøvelse, end at det skeer ved befaling og Tvang: Du kand
da ved din frivillige Fliid forekomme den Anordning, man ellers
kunde vente; og derved undgaae, at underholde dem som maatte,
blive beskikkede til Opseere.


§. I.
D¬
et kand ikke dølges for Fremmede, hvorfor skulle vi da dølge det for
os selv, at mange Ting, Land=Huusholdingen vedkommende,
bliver af os forsømte, til vor egen og end meere til Efterkommer¬
nes ubodelige Skade: Besynderlig forsømmes de Ting, hvor vi ikke om et
par Aar i seeneste, kand høste Frugten af vores Arbeide og Bekostning.
§. 2. Jblant disse Ting kand Skovene være et klart Exempel, da
samme, deels ere gandske ophugne og øde, deels saa tynde og nær ved Un¬
dergang, at ingen som elsker sit Fæderne=Land, kand uden Gremmelse tænke
paa det almindelige Savn af Bygnings Tømmer og andet Gavn=Træe saa
velsom Brænde=Veed, Efterkommerne paa Landet og i Kiøb=Stæderne vil
finde; om ikke de endnu i Behold værende Skove blive brugte med god Huus¬


140
holdning, og ung Skov bliver opelsket, i Steden for det som er og videre
bliver fældet.
§. 3. Vel er det saa, at ikke alle kand kaldes Skov=Hadere, hvis,
Skove formindskes: Thi et hvert Træ er forgængeligt og gaaer ud omsider,
om det end ikke blev hugget; men derimod maae ingen, som eyer een¬
deels Skove paa sin Gaards eller Godses Grunde, kalde sig en Skov El¬
sker: saa fremt han ikke efterlader sig et større Antal nyttige Træer, end han
ved Godsets Tiltrædelse forefandt;, og hvor Herskabet er saa langt fravæ¬
rende og i saa vigtige Ting forhindrede, at de ey selv kand have Omsorg og
Tilsyn: Der bør vedkommende Betientere besørge Skovenes Fremvext og
Forbedring; om de ellers ville kaldes troe og redelige.
§. 4. Til denne vigtige Pligt imod sig selv, sit Fæderne=Land og Ef¬
terkommerne, at opfylde, udkræves mindre Møye og Omkostning, hvor det
endnu er Levning af Skove, end de fleeste forestille sig; men i Jyllands vestre
Egne, hvor ikke i nogle hundrede Aar har været Skove, og de for alle Slags
Træer i Jylland meget skadelige Vesten Vinde har deres fulde Kraft, fra
Vester Hav ind over en stor Strækning af jevnt Land: Der ville det blive,
vanskeligt og meget besværligt at opelske Skov; dog ikke umueligt.
§. 5. Jngen Landmand er den ved Erfarenhed bekræftede Sandhed,
ubekiendt: At saa tit der falder Olden, findes Aaret derefter saa mange unge
Ege= og Bøge=Planter opløben, af den Frugt Svinene ikke haver funden,
saa Jorden, langt fra, ikke kunde bringe dem alle til Fremvext. Samme
overflødige Planter blive nu, ved nærværende skiødesløse Huusholding,


141
af Qvæg og Dyr ødelagde, i det de øverste Blade eller Hiert=Spirer af¬
bides; Da Planten aldeles udgaaer; eller bliver en nedrig Busk til in¬
gen Nytte.
§. 6. Naar derimod enhver Skov=Eyere paa sin endeels Grund, og
Lods=Eyerne med Fælles Hielp i Fælles Skove, ville lade indhegne hvert
Olden Aar, eller gandske betimelig næste Foraar, et maadeligt Stykke af
den aabne Skov, hvor der endnu var frugtbærende Træer til overs og no¬
genledes Beskyttelse for Vesten Vind, med saa høy Gierde at det i nogle
Aar kunde frede for Qvæg og stort Vilt og saa tyk neden til, at Haren som
om Vinteren gnaver Barken af unge Træer, nogenledes kunde holdes ude:
Saa var hver forsynet med sin Planthauge, uden videre Bekostning; og
Græsningen, som derved kunde savnes, var af ingen Betydenhed.
§. 7. Af Planterne, som Jorden ikke alle kunde føde, skulle efter
Haanden tages til Forplantning paa andre Steder; og da fast hver Jord¬
drot er forsyned med en Podemester: Saa kunde han, end og den allerrin¬
geste, besørge Forplatningen, med Hielp af een eller tvende Personer, der
ved samme Leylighed kunde lære Omgangen; som her kortelig anføres, paa
det ingen skal undskylde sig med Uvidenhed.
§. 8. Tiden angaaende, da er der ikke synderlig Forskiæl fra No¬
vembris til Martii Udgang: Thi enten det er vilde eller Frugt=Træer saa
bør Forplatningen skee efter at Bladene ere affaldne, og inden Knoppene
begynde at skyde.


142
Maaden kand være saaledes: a) Det unge Træ, af to, tre, fire til
fem Aars Vext, opgraves med Roden, uden at beskadige de som blive staa¬
ende paa Stedet til Fremvext; og er det en Eg, bør Hiert=Roden, som
gaaer lige ned i Jorden, vel iagttages, at den ey beskadiges. b) Røderne
beskiæres, ligesom naar et Frugt=Træ forplantes, med skraa Snit inden
fra og ned efter Udsiden; men paa Egen skaanes Hiert=Roden; vil man
give sig Tiid at afpille de smaa fine Trevle eller Nærings=Røder, som fin¬
des paa Stumpen af de beskaarne store Rødder, da er det saa meget des¬
bedre. c) Alle Grene, Knaster og Knopper afskiæres neden fra og op ad,
jevnt med Barken, indtil den allerøverste Top, som omhyggelig maae skaa¬
nes, saaledes, at to, tre, fire til fem Knopper, efter som Planten er gam¬
mel til, bliver tilbage ved den øverste Spidse. d) Hvor Træet skal plan¬
tes, graves et Hul en Alen vidt i mindste; den opgravede Jord, smultres
og renses fra Sener og Ukrud; Træet sættes saa dybt som det tilforn har
staaet, den Norder Side (som ved Opgravning bemerkes) imod Nord, da
hver Side tager imod Vindene de af opvext ere vandte til; Egens Hierte¬
Rod maae komme ubøyet lige ned i Jorden, som trædes tæt og fast ned
ved Træet. e) Hvert Træ som saaledes forplantes bør anbindes med en
Vidie, Bast eller Halmbaand, til en Staver eller Pæl; og der som Træet
ikke er saa høyt at Toppen kand være frie for Qvæg og Dyr, eller det plan¬
tes i en Indhegning: Saa vil ved Bindslet fæstes Torn eller Riis, hvor
de kand haves, indtil Toppen naaer sin Høyde. f) Lye for vestelige Vinde
søges saa meget mueligt er, enten for gamle Træer eller høye Bakker.
§. 9. Hvor Forplatningen skeer paa den Maade, berørte Aarsens
Tiid, skal neppelig et af hundrede gaae ud; dog bliver det fornødent, at


143
holde Qvæg fra at gnie sig paa de unge Træer det første Aar, efterdi Pæ¬
len sielden kand være stærk nok imod saadan Magt at hindre Træets Løsning
ved Roden.
§. 10. Pælene maatte for det første tages af et gammel Træ, som
til samme og anden Brug kunde hugges; og naar de havde giort Tieneste
et par Aars Tiid eller længere, ligesom Planten var ung til, kunde eendeel
vel endnu bruges engang og de øvrige tiene til Kakelovns Brænde: Saa at
alle Ting i Skov=Egnen kunde skee med Umage, uden anden Bekostning; men
Vesterboerne maatte kiøbe Gran=Spirer, Lægter eller stærke Eenebær=Sta¬
ger; hvilken Omkostning i Tiden kunde vendtes rigelig belønned.
§. II. Den §. 8. beskrevne Forplantning maatte skee nogenledes tæt:
Deels for desto bedre at styrke hinanden imod Vinden indtil de fik Top|;
deels fordi et og andet Træ, enten ved Harer, eller større Creatures Anfald
kunde komme til Skade og udgaae. Hvor saadan Vanhæld ikke skeede,
maatte de ringeste efter Haanden udsnedes, at de beste kunde desto bedre
fremvoxe og faae Rum til fornøden Top; hvilken Udsnedning kunde bruges
til Pæle ved nye Forplantning; eller opgraves med Rod, til videre Forsæt¬
telse, ligesom første gang efter §. 8.
§. 12. Jeg har §. 4. sagt: At det i Jyllands vestre Egne ville blive
vanskeligt og besværligt, men ikke umueligt, at plante Skov: Vestervig
Klosters Hauge, som ligger temmelig høyt og ikke en Miil fra Vester=Hav,


144
kand være et øyensynligt Exempel, baade paa Besværlighed og Muelighed.
Hvor ingen anden Beskyttelse var for Vesten Vind, maatte, ligesom paa
benævnte Sted er skeet, opbygges høye Tørve= eller Steen=Diger, om
Steen kunde haves, og efter Haanden først plantes Pile og Hyld omkring
Diger til Beskyttelse, særdeles paa Vestre Side. Derefter maatte Eye¬
ren forsyne sig med gode Træer af Plant=Haugerne i Skov=Egnen og i
øvrigt handle efter S§. 8, 9, 10 og 11, saa vidt til hans Egn og Grund
kunde passe.
§. 13. Adskillige Steder i Vester Egnen findes endnu temmelig store
Pladser af smaa Ege=Busker eller Por, som maae være Levning af Skov;
hvor samme som oftest skeer, falder paa Bakker der ere afhængende mod
Østen, ville det give mindre Vanskelighed: Thi der kunde Eendeel i Plætter¬
Tal oprøddes med Rod og bruges til Giersel, fornemmeligt paa den Ve¬
stre Side af et tilforn opbygget Jord=Dige; og de anskaffede unge
Træer plantes i de opgravedes Sted, da der var største Haab til en
god Fremvext.
§. 14. Der er ellers mange skarpe Heder, med grudet og ufrugtbar
Grund i Jylland, hvor jeg ikke venter at Eg eller Bøg skulle vinde nogen
ønskelig Fremvæxt; men det var at formode og vel værdt at prøve: At om
man lod komme unge Gran= og Fure=Planter fra Norge, skulle samme
giøre en bedre Fremgang; helst om den §. 12. eskede Beskyttelse forud
var i Stand.


145
§. 15. Vel er det saa, at alle Slags Grund ikke er lige beqvæm
til enhver Art af Træ, at føde og frembringe; dog viser daglig Erfarenhed,
at Eg og Bøg ikke allene voxer vel tilsammen i een og den samme Grund;
men man vil end og meene, at en Blanding er til begges Fordeel: Hvilket
og kommer overeens med Natur=Læren, hvorefter et hvert Træ eller Plante
modtager den Saft af Jorden, som passer til dens Næring, bedre end til en
andens. Derimod er Æske=Træ en ond Naboe, end og for Hauge=Væx¬
ter: Thi den skader saa vel med sine vidt udstrækkende Røder, der tærer me¬
gen Vædske af Jorden, som med den Saft der uformerkt drypper af Top¬
pen; men til Hegning og Lye er Træet godt og meget villigt til Fremvæxt,
hvor Grunden ikke er alt for skarp.
Mange andre Slags nyttige Træer kunde opelskes i Skovene, efter
enhver Eyeres Behag og Leylighed, men fornemmelig var det got, at Hessel
og anden Underskov blev plantet iblant de unge Træer, til Lye og anden
Nytte, ved Fremvæxt, dog ikke formeget eller fornær Roden. Forplant¬
ningen kunde skee paa den §. 8. beskrevne Tiid og Maade, fornemmelig
maae Rodens Beskiærelse og Grenenes Afsnedelse iagttages; men Anbin¬
ding til Pæle er ufornøden.
§. 16. Jorddrotter, som have Skove og give deres Bønder Udviis¬
ning, deels til Bygnings=Tømmer og Avlings Redskab, deels at sælge til
Udgifterne, kunde forbinde Bonden at opelske et vist Antal unge Træer,


146
for hvert gammelt han fik til Udviisning; eller love og give hannem et fuld¬
kommen Træe for hver sex, aatte eller ti Stykker unge, han kunde foreviise,
at have bragt til Fremvext; dermed var baade Hosbonden og Bonden tient:
Til den Ende kunde een eller tvende nær hos hinanden liggende Byer, et
Olden Aar indhegne sig en tilstrækkelig Plæt Jord i Skoven, §. 6. og hver
Mand uformeent tage deraf (dog med Tilsyn) saa mange Træer, som han
ville forplante, ja de kunde end og i deres Kaal=Hauger og i Lye for deres
Huse, efter Rum og Leylighed, saae Agerne og Bog, som ved Opvæxt kunde
forplantes i Skovene.
§. 17. Den opvoxende Ungdom, hvor der er meere Lyst og Liv
end hos de gamle, kunde ogsaa opmuntres til Skov=Plantning, fra det
første de noget derved kunde udrætte: De som da bragte de fleerste unge
Træer til Fremvext, skulle af Hosbonden belønnes, enten med Forærin¬
ger eller Fritagelse, for een eller anden Pligt, som Hosbonden kunde være
berettiget at eske; og var det paa et Gods, hvor Gaard=Fæstning ansees
for en Bonde=Karls Lykke: Da burde de Flittigste til Skov=Plantning,
der ventelig ogsaa vare de dueligste til andet Arbeide, have Fortrin frem
for alle andre, og enten nyde Lindring i Fæstet, eller gandske fritages for
Indfæstning; alt efter Omstændighederne, som en retsindig Hosbond bedre
selv kunde dømme og ramme, end enten Øvrighed eller andre derom kand fore¬
skrive noget som almindelig kunde passe.


147
§. 18. Levende Gierder er en stor Herlighed ved Landbye, Mar¬
ker og Tofter, saavelsom ved Hovedgaards=Marker, og letter Efterkom¬
mernes Arbeide gandske meget: De kand plantes af alle Slags Torn, Hes¬
sel, Bøge=Por, med meere; Roden beskiæres §. 8. og af Grene lev¬
nes ikke meere end de svage Rødder det første Aar kand føde; siden hades
alle lange Skud i Toppen og paa Siderne, dog saa at ingen afskiæres
fornær Stammen, paa det Gierdet kand blive tæt. Haug= eller Hvid¬
Torn=Bær lægges i Jorden mellem Planterne og voxer gierne, men det
kommer fornemmelig an paa, at holde Qvæg, Faar og særdeles Gie¬
der der fra i de første to a tre Aar.
§. 19. Foruden de berørte tvende Hoved=Vanskeligheder, nem¬
lig: Vestlige Vinde og Qvæg=Bid, som fornemmelig skulle forebygges,
hvor Skov=Platning skal have god Fremvæxt, er endnu den tredie som
bestaaer derudi: At skarnagtige Mennesker, deels af blot Ondskab, kunde øde
en flittig Mands Opelskning og andre af en skiden Egennyttighed, kunde faae
i Sinde at skiære til en Kiep, Pleyl, eller andet smaae Redskab, en ung
Eg, som i Tiden kunde blevet et anseeligt Træ. Herimod er intet be¬
dre Raad end en flittig Tilsyn, ved en som der for paa nogen Maade
maae belønnes og staae til Ansvar; samt, at de som maatte blive grebne
eller kunde overbeviises saadan Ondskab, skulle bøde, end og for det aller¬
mindste opvoxende Træes Ødelæggelse, lige efter Skov=Forordningen,
som for den største Riis= Eg= eller Bøg; og i Mangel af Evne, straf¬
ses efter Forordningen af 6te Decembris 1743, Art. 14, 18 og 24de


148
uden nogen Skaansel. For Jyllands vestre Egne maae i Særdeleshed
erindres: At Gieder og Bukke, som der fornemmelig holdes, er den skade¬
ligste Fiende for ung Skov og vanskelig at holde ude.
§. 20. Naar een og anden med saadan Skov=Platning gjorde,
Begyndelse og viiste Mueligheden; da maatte de dovne og efterladne Na¬
boer skamme sig og følge de dueliges Exempel. Enhver bør efter Evne,
og Omstændigheder befordre det Selskabs Nytte af hvilket han er et
Lem; Skovenes Fremvæxt og Formeerelse, er uimodsigelig en stor og
almindelig Nytte for Riget, hvor| enhver Jndbygger er en Medborger og
Lem: Altsaa bør enhver efter Evne og Omstændigheder befordre Skovenes
Fremvæxt og Formeerelse.


No. IX.
Efterretning
om
Roe-Frøets=Avling.


A¬
t den bekiendte Raepsaat eller Roe=Frøe, som udi en Deel af
Marsk Landene med Fordeel avles, og er een af deres beste
Producter, ogsaa her i Landet kand groe og komme til sin
Maturite; kand sandes af adskillige.
Da altsaa Jord og Clima ingen uovervindelig Forhindring foraarsager;
kommer det ikkun an paa den rette Omgang dermed, som de fleeste her ere
ukyndige udi.
Vel er det saa, at paa Geest=Land ved Marsk=Landene, hvilket Navn
i Almindelighed betyder den Jord, som ikke er indfattet under noget Dige=
Baand; det er: Som ikke haver nogen Dige, til sin Beskiærmelse for
Søens Overløb i Floed Tiden, nødig og følgelig ikke kaldes Marsk=Land,
ingen Roe=Frøes Avling sædvanlig foretages.


152
Men da saadan Jord ved Marsk=Landene beliggende, er snart overalt
maver, sandig og stenig Jord, thi Geest eller Gøst, skal efter Heimrichs
Nord=Trisiske Krønik pag. 83. betyde saa meget, som tør, maver og leg
Jord; og Roe=Frøet vil have en god og feed Jord at komme frem udi;
Saa er det mueligt efterladt, fordi derved maae skee, ingen Fordeel fandtes.
Tilmed saa kand Roe=Frøe ikke have saadan Fred paa Geest= som i
Marsk=Land om Foraarets og Efterhøstens Tiid. Thi det er bekiendt: at
i Marsken er hver sær Støkke Jord, som paa nogle Steder har det Navn;
Fenne, hvad enten nu samme er af lidet eller stort Begreb, med Vand¬
Graver omgivet, følgelig ligger for sig selv og haver Fred Aaret igiennem,
undtagen paa den Tiid Jissen om Vinteren giør alt almindeligt.
Derimod paa Geesten, naar Ævret opgives, gaaer Creaturerne over¬
alt og næsten ligesaa i Foraars Tiden, førend Kornmarkene blive ind¬
hegnede.
Den som derfore her i Landet vil begynde og fortsætte Roe=Frøets
Avling paa den Maade, at det lønner Umagen, maae betiene sig af Vange¬
og Tofte=Jord, eller andet sær Jndlukke, som i den Tiid Roe=Frøet staaer
deri, kand være fredet; Thi kommer om Foraar eller Efterhøst, Faar el¬
ler Sviin derind, kunde de ruinere Sæden; større Creature det ogsaa ned¬
træde. Et sært Jndlukke til slig Brug, maae ey heller være fra Byerne
beliggende, thi ellers kunde det store Vildt ved Giennemløb og i andre Maa¬
der, ogsaa foraarsage betydelig Skade, men fornemmelig maae det saaes paa
saadant et Sted, hvor ingen vild Sviin kand komme saasom slige Dyr reent
kand ødelegge det.
Vænger ved Kiøbstederne, Tofter ved Bønder=Gaarde, som er ge¬
meenlig gierne feed og god Jord, desligeste Jndlukker tæt ved Herre=Gaarde


153
bliver altsaa her i Landet, den beqvemmeste Jord til slig Brug, og Om¬
gangen med dette Frøes Avling og Indhøstning kand, efter den dermed
gjorte Prøve, være den samme, som i Marsken undtagen hvad Jordens Præ¬
Paration angaaer.
Det er bekiendt at udi Marsk=Landene exerceres et Slags Ager¬
Dyrkning, som kaldes Sommerbau, bestaaende derudi: At Jorden udi
Sommer=Maanederne tages under Pløyning og Harren, førend noget der¬
udi bliver saaet, og det er en afgiort Sag hos Landmanden der, at intet
Roe=Frøe bliver saaet, udi anden, end saadan Jord, som saaledes er ble¬
ven dertil præpareret.
Aarsagen til denne særdeles Ager=Dyrkning, som continuerer Som¬
meren igiennem er denne: At Jorden som ellers er leeret og compact, samt
udi Sommer=Hede og Tørke klumper sig, skal blive muldet til at tage mod
Sæden; Dernæst ogsaa, at den tillige, inden Sæden bliver lagt, holdes
ved slig Pløyning og Harren fri for Opskud af Græs og Ukrud.
Naar altsaa disse Omstændigheder af en Land=Mand her, tages i for¬
nuftig Betragtning, efter den Jords Beskaffenhed han har og vil bruge til
Roe=Frøe, er den øvrige Omgang med Udsæd, Avling og Indhøstning li¬
geledes ogsaa lettelig at finde sig udi.
Har man altsaa en forhen ommeldt indfredet, feed og god opgiødsket
Jord paa een eller fleere Tønder Korn Udsæd, saa at det kand lønne Uma¬
gen, tager man det under Plougen medio Maji og tillige harrer det; hvil¬
ken Pløyning og Harren til Fornødenhed continuerer, indtil Frøet er saaet,
som skeer tre a fire Dage, enten før eller efter Jacobi=Dag.
Hvor mange gange det inden den Tiid skal pløyes og harres, kommer
an paa Jordens Beskaffenhed, thi om den er leeret og compact og ved


154
Sommer=Heden klumper sig, slipper man neppe med en ti gange Pløy¬
ning og Harren, forinden den bliver muldet, men er Jorden af sig selv mul¬
det, behøver den ikke halv saa megen Pløyning og Harren, saasom saadant
skeer for at giøre Jorden muldet og at holde den reen for Opskud af Græs
og Ukrud, og derfore kunde ogsaa Græs=Rødder og sligt, kastes til Side
bort af Jorden ved hver Pløyning og Harren. *)
Den Dag Frøet skal saaes, bliver Jorden tilsidst for i Veyen pløyet
og harret, og ligesom saaledes avanceres, besaaet og dernæst overharret. Det
maae vel observeres, at Frøet ikke saaes for tyk, thi da bærer det ikke den
Frugt det ellers skal.
Det indhøstes vel i Tønde=Tal, men det saaes kuns i Potte= og Kande¬
Tal. Udi Marsken saaes sædvanlig udi en Jords Distance af sexten Foed
i Breden og 3456 Foed i Længden, som kaldes en Demth og regnes for
sex Skieppe Sæd efter deres Maal, som er mindre end vores, ikkun fire
Potter Frøe, og kand altsaa udi, en Skieppe Udsæd her, neppe faaes een
Potte Roe=Froe. Reglen for Sædemanden er ellers denne: At han tager
saa meget Frøe hver Gang, som han kand fatte med Tommel Fingeren og
de trende fremmeste Fingre og kaster det saa ud, ligesom han ellers pleyer at
saae Korn, hvorved han observerer sin Gang saaledes, at han ikke kaster
tvende gange paa et Sted og gaaer et andet forbi, men at det saaes, som
anført er, jevnt og tyndt.
Det er bekiendt, at det, ligesom Roe=Frøe i Haugerne, skyder op udi
Stengler, blomstrer og bærer Frøe i Skaller, og udi Braband eller Hol¬
*) Denne ofte igientagne Pløyning er desto lettere og koster omsider ikkuns lidet Ar¬
beyd for Hestene.


155
land skal det være bleven saaledes udfunden, at da man merkede at ved
Roe=Frøet var et særdeles Olieagtigt Væsen, har man Tiid efter anden
søgt at frembringe dette Frøe i den Mengde, at deraf kunde præpareres
Qvantitæt af Olie, indtil det med dets Cultur, er kommen til den Fuld¬
kommenhed det nu er.
Den største Deel, som avles udi Marsk=Landene gaaer til Holland
og ligesom Fangsten ved Grønland er stor eller ringe om Aaret, derefter
falder eller stiger Prisen paa Roe=Frøet; det kand være de Aaringer, at der
gives paa Stedet imellem fem og sex Rixd. og derover for Tønden og deri¬
mod andre Aaringer at det neppe gielder fire Rixd. Tønden, men ellers er
det alletider begiærlig og mangen Gang føres lige fra Indhøstningen til
Skibet; vores egne Olie=Møller og Sæbe=Sydere veed ogsaa nok, hvor¬
til det duer, og hvad Forskiæl der kand være paa frisk og gammelt Frøe.
Hvad nu Høste=Tiden angaaer, da kand den falde ind baade før og
efter St. Hans=Dag. Een fornuftig Landmand maae derfore flittig efter¬
see og skiønne, naar man kommer noget ind udi Junii Maaned, hvad Tiid
han ungefær kand komme til at høste. Det almindelig Tegn er dette:
Naar Frøet næsten overalt begynder at blive sortebrun i Skallen og er
fuldkommen stort; thi da er det til Afskiærelse moent, som skeer med Sik¬
keler, varsom og skikkelig paa een Dag, om mueligt.
Men paa Skaaret kand det ligge længe, ja vel over fjorten Dage til
tre Uger, ligesom veyerliget indfalder; dog faaer det en brav Regn i Først¬
ning det er bleven skaaret ogsaa tør Soel=Skin Væjr derpaa, gaaer det an,


156
at det udi en otte a ti Dages Leye paa Skaaret, kand indhøstes. Om¬
stændighederne ere derved disse: At Skallene skal næsten visne paa Skaaret
og Frøet naae vedbørlig Consistence, paa det naar Pleyelen kommer der¬
over, Frøet lettelig kand skille sig fra Skallerne, uden at blive knuset.
Paa den Dag Indhøstningen skal skee, falder meget at bestille med
mange Folk, thi alting skal gaae hurtig og hastig fra Hænderne, dertil
Høst=Folkene udi Marsken med stor Dagløn og got Mad og Drikke en¬
courageres. Aarsagen er denne: at alt skal tracteres under aaben Him¬
mel, thi det tærskes ud paa et Seyl udi det Jndlukke det er groet, og føres
hiem reengjort i Sække, hvorfore man maae betiene sig af Veyerliget i en
Hast, saa længe den til slig Høst er convenable.
Tredive til to og tredive Mennesker kunde om Dagen indhøste, lige¬
som Frugten giver rigelig af sig, hen imod tredive til fyrretive Tønder og der¬
over; der skal altsaa være Bærere, Tærskere, Rivere, Seldere og
Handlangere.
Seylet udbredes paa Jorden paa et Sted, som dertil for i Veyen li¬
det planeres, det haver ligesom en opstaaende Rand om sig, for at beholde
Frøet deri det er meere længere end breed, et fuldkommen Seyl tager mod
sex Tærskere. Udi Friederichstad ved Slesvig, saavelsom andre Steder, bli¬
ver der nok giort af dem, baade store og middelmaadige, til tredive Rixd. og
derover, thi at giøre saadan Beskrivelse om Seylet, hvorefter det kunde for¬
færdiges, er vanskelig.
Ved Seylets Anleggelse og Udbredelse maae iagttages: at Vinden
blæser langs med Seylet og ikke tvert over: Thi ved den ene Ende af


157
Seylet imod Vinden, skal de torskne Stengler eller Straaet af Seylet ud¬
bringes; og ved den anden Ende af Seylet med Vinden, skal Skaller og
Avner udbringes. Dette er saa magtpaaliggende, for ikke at spilde Frøet,
at om Vinden, udi værende Høst=Arbeide, saaledes skulle forandre sig, at
man ikke paa foranførte Maade kunde betiene sig af Enderne af Seylet,
men at den blæste tvert over Seylet, maae man strax holde op saa længe,
indtil man faaer Seylet lagt langs med Vinden, hvilket da foraarsager Op¬
hold og tager temmelig Tiiid bort udi Indhøstningen.
Roe=Frøet bringes med Stengler og Skal, ligesom det ligger paa
Skaaret til Seylet, enten udi et fuldkommen Sengelagen, som er fast¬
bunden ved tvende Stokke eller tynde Lægter, eller og ved Bære=Bører,
som i Stæden for Træ, udi Midtningen er overtrokken med Lærret.
Til dette Arbeide bruges gemeenlig gierne Qvind=Folk, et Par ved
hvert Lagen eller Børe; Til et fuldkommen Seyl, hvorpaa er sex Tærskere,
behøves sex Par Qvind=Folk eller Bærere.
Disse maae, naar de tage det op af Skaaret, omgaaes varlig der¬
med, at de ikke træde derpaa, eller ryste det stærk og saaledes spilde Frøet, og
naar de komme til Seylet, veldte de Lagenet eller Børen om dermed inden
i Seylet. Tre Dragt af gangen indlegges af en Leggere i Lag, udi en Li¬
nie til Tærskning midt paa Seylet, og Tærskerne gaae derved paa begge
Sider frem og tilbage.
Med Tærskningen maae det gaae meget hastig paa det, at de som
bære til, ikke med deres Dragter blive opholdte. Pleyelene ere paa samme


158
Maade, som de bruges paa Korn=Loen i Jylland, undtagen at den korte
Ende paa Roe=Frøe=Pleyelen skal være en haaben kortere og lettere, thi
ellers kunde Tærskerne hindre hinanden, og ey heller det med en tung Pleyel
kunde udholde, ligesom ogsaa en tung Pleyel lettelig kunde knuse en stor Deel
af Frøet.
Naar det er tærsket nok paa den ene Side, omvendes det af tvende
med Træ=Gaffeler, thi med Jern=Gaffeler kunde let foraarsages Skade
paa Seylet, og naar det da er udtorsken saaledes, at intet sidder meere paa
Stenglerne, som kunde være Frøe udi, rystes Straaet op af tvende med
Træ=Gaffeler, og føres saaledes mod Vinden til Enden af Seylet, og til sidst
kastes uden for Seylet, hvor da er tilstede en haandfast Karl med en
overmaade stor og viid Jern=Greb, thi ellers fatter den ikke dette Roe¬
Frøe=Straae; som annammer det derpaa og bærer det reent af Veyen
udi en Bunke; hvilket Straae for Resten ey duer til andet, end til at
opbrænde.
Denne Handlanger giver Høst=Folkene det Navn af Straae=Diæ¬
vel, mueligt, fordi han er forsynet med denne viide og store Jern=Greb, og
naar han har en Klynge Straae derpaa over Nakken paa sig, slæber Een¬
deel deraf som følger med ham lige til Jorden, saa han seer i den Eqvipage
temmelig affreus.
Ligesom de torskne Stengler og Straae ryddes op fra Tærske=Ste¬
det, er strax Rivene store og smaae med dreyede Tænder til det Brug indret¬
tet, over Frøet og med hvilke rives Skaller og Avner med Vinden til den
anden Ende af Seylet, hvor, udi den ene Ende af Seylet, nemlig Hiør¬


159
net, er opreist en gammel glat Huus=Dør eller tre a fire tilsammen føyede
høvlede Bræder, hvorpaa Flippen af Seylet med et par Søm er hæftet,
og hvilket Sted af Høst=Folkene kaldes Helvede. Ved dette Sted skal
bestandig, saa længe Tærskning og Rivning varer, staae et Menneske, som
tager mod disse Skalle og Avner, og river dem med en Rive og mod Døren
udaf Seylet.
Dette skeer til den Ende, at Frøet skal blive i Seylet og paa Døren
skilles fra Avner og Skaller som ere lettere og med Vindens Hielp føres
uden for Seylet.
Men ellers skal til dette Arbeide vælges en fornuftig beqvem Karl, som
med Skaller og Avners Udrivning paa og over Døren, omgaaes forsigtig,
at intet Frøe kommer til Spilde, og haver saadan en ogsaa den værste
Post, da han ikke kand blive afløst, men maae bestandig arbeide, udholde
Dagens Byrde og Hede, saasom ved denne Indhøstning ingen Middags¬
Holdelse statueres, og for Resten tage imod all den Støv og Snaus som
bringes paa ham. Han kaldes af Høst=Folkene Helved=Diævelen, af den
Hiørne han staaer udi, og strax bliver af Støv og Sveed, sort i Ansigtet,
men den Aarsag der foregives, hvorfore dette Hiørne kaldes Helvede, siges
at skal være derfor, fordi, at alt hvad som af Frøet kommer der uden for,
er tabt og borte.
Nogle, naar de høste have et Seyl a Parte, hvorpaa de sælde Frøet
og giøre det reent og komme det i Sække. Andre, naar de have Rum paa
Seylet dertil, sælde og sække det tillige paa samme Seyl det tærskes, og an¬


160
dre fylde Frøet, ligesom det med Rivene er revet, i Sække og føre det hiem;
dernæst tage de en Dag for sig selv dertil, naar Seylet ikke bruges meere
til Udtærskning, at udbrede det tæt ved Gaarden og at bringe Frøet ud der¬
paa i Sække og saa at sælde og giøre det reent, thi det gaaer neppe bedre til
med Reengiørelsen, end naar den skeer under aaben Himmel udi fri Luft.
Soldene som bruges dertil, ere enten af Pergament i Bunden med
slige smaae runde Huller, at Frøet magelig kand falde der igiennem, men
Skal og Avner blive tilbage, eller og de indrettes i Bunden af temmelig fiint
Staal=Traae, saa tæt over hinanden trokken, at der ere ikkun smaae fire¬
kantede Huller saa store, at ikkun Frøet kand falde der igiennem.
Falder uformodentlig Regn udi værende Indhøstning, standser den,
indtil det, som ligger paa Skaaret, er fri for Vand, hvilket da ikke, naar
det slaaer igien i tørt Væjr, tager lang Tiid bort, men angaaende det som
er paa Seylet, da løses Seylet, saa hastig skee kand, og trækkes fra Enden
af derover, for at dekke det til; Er det da ingen kort Regn, men lader at vil
blive ved, faaer man samle det man har under Seylet i een Hast i Sække,
saa got man kand. Er det bleven vaad, maae det legges et Sted i Huuse
hvor der er Træk=Vind og dernæst, foruden at sældes, harpes nogle gange.
Dette meener jeg, kand være en Landmand Efterretning nok til at
entrere udi denne profitable Avling, som her i Landet ey heller kand kal¬
des at være noget nyt, thi saa vist, som Roer kand groe her, kand ogsaa
Roe=Frøe komme til Fuldkommenhed. Det er bekiendt udi Roeskilde, at
afgangne Raadmand Anders Rasmussen Lange, sammesteds, alt udi


161
Aarene 1724 og 1725, haver foretaget sig denne Avling og bekom Frøet
fra en Major navnlig Herts, paa Trusholm den Tiid boende, tillige med
en Person, som gav sig ud for at forstaae Omgangen dermed, men om der
var den Tiid Roe=Frøe=Avling ved Trusholm har jeg ingen Efterret¬
ning om. *)
Den urette Omgang dermed ved Roeskilde, var og allene Aarsagen, at
Sæden blev spildt, thi i Steden for, at den skulle saaes, som forhen er an¬
ført udi Julii=Maaned, blev den saaet udi Foraars Tiden, mueligt, at der
meentes, at den skulle indhøstes igien i August eller September, følgelig
blev der intet af.
Enhver Landmand i Marsk=Landene veed paa sine Fingre, lige saa got
Omgangen med Roe=Frøets=Avling, som en Bonde veed at pløye, at saae
og at høste, og havde Vedkommende der fra indhentet fornøden Kundskab
om Omgangen, mueligt denne Avling, nu havde været mange Steder her
Landet introduceret.
J det øvrige er jeg af den Tanke: At en god Vænge og Tofte=Jord
bestandig kand bruges til Roe=Frøe, med mindre Indhøstningen saa silde
skulle paakomme, at Jorden ikke førend Sæde Tiid indfaldt, skulle kunde
tl Fornødenhed blive præpareret, thi i saadan Fald, som dog neppe er for¬
5) Ved Fridericia i Jylland drives denne Avling nu med saa got Held, at man der¬
med noksom kand sournere en Olie=Mølle. Dog veed jeg ikke, at man der har
indført de uopbyggelige Navne af Diævel og Helvede som ikke synes rimeligere
her end i andet Arbeyd. Over alt sigter slige Ords Misbrug ikkuns til Letsindig¬
heds og Sikkerheds Befordring.


162
modentlig, agter vel enhver at besaae saadan sin Jord, samme Efterhøst, med
den sædvanlige Vinter=Sæd, da Jorden dertil er qvalificeret. Men at
den kand bruges bestandig til Roe=Frøe, det grunder jeg paa følgende Om¬
stændighed, som en erfaren Landmands nærmere Jndsigt og Overveyende
efter sin Jords Beskaffenhed, overlades, nemlig: Jorden skal være mul¬
det, det er den allerede, til Deels ved forrige Præparation, til Deels ved
Roe=Frøet, som har staaet deri og som hielper den til at blive muldet og
løs; den skal, naar Sæden skal legges, være fri for Opskud af Græs og
Ukrud, det kand den ja ogsaa magelig blive ved Pløyning og Harren, om
der end var ikke meere end fem a sex Dage mellem Indhøstning og Sæde¬
Tiid; den skal hielpes med Gødning, i Fald den eragtes for svag til at
danne og hielpe Frøet frem, dette kand ogsaa skee med gammel skiær Gødsk¬
ning, som paa nogle Dags Tiid, fuldkommen reponderer sig og forvandler
sig i den Jord den er udi.
Kiøbenhavn,
den 26 Aprilis, 1755.
J. J. HOLST.


No. X.
Om
Karpe=Yngel
og
Fiskerie.


J¬
blant alle Slags Fiske her i Landets færske Søer og Vande,
er Karpen den eneste, hvis Yngel og Fremvæxt ikke kand
undvære Menneskets Omhue og Vindskibelighed.
Een Karusk yngler alle Steder, om det end var udi Gade=Kiær, smaae
Vand=Huller udi Moser og andre Steder.
Den er et Slags Fisk, hvis Yngel og Fremvæxt kand være foruden
vores Omhue.
Vore Forfædre saa vel her som i Norge, have funden den for sig og
fanget den, saa at man kand sige om den, at den her er allesteds hiemme.
Men Karpen derimod, er, som bekiendt er, af vore Forfædre anden¬
steds fra hidbragt; den er ikke endnu kommen til Norge, og dens Yngel


166


og Fremvæxt bliver ved vores Omhue cultiveret. Det er bekiendt, at den
ikke kand undvære samme, med mindre dens Eyere ville blotte den for alle
Anstød og see Stammen til sidst ruineret, sig selv til Skade.
Om Karpens Alder og Natur har man adskillige Efterretninger, og
fra slige Steder, hvor de vist nok høre hiemme. Balbinus udi hans Misc¬
Regni Bohem. 1677. anfører at have observeret, at Karpen udi Bøh¬
men opnaaer fyrretive Aars Alder, og paa nogle Steder udi Lausnitz, sær¬
deles ved Diese og Ullersdorf, skal der findes Karper, som prætenderer at
være to til tre hundrede Aar gamle, og blive kaldte Familie- eller Slægt¬
Karper; disse skal være to Alen lang og meere end en halv Alen bred; udi
den bekiendte tredive Aars Kriig, skal Soldaterne engang have fanget
saadan en Karpe, som de lode sig afkaage og tillave, men fandt Fisken saa
haard og usmagelig, at de ikke kunde nyde den, men maatte kaste den bort.
Den bekiendte Olearius udi sin Persianske Reyse=Beskrivelse gaaer ey heller
Karpen forbi. Han melder, at de findes udi den Caspiske Søe over to
Alen lange, og siger at udi Volga=Strømmen havde de fanget en stor feed
Karpe, som veyede sex og tredive Pund.
Hos os ere de langt ifra ikke saa store og vægtige, de ville blive os for
kostbare saa længe at føde, og den gode Smag vi ellers har paa dem, ville
derved forgaae.
Een Karpe, naar den er paa femte Aar, er den hos os tilpas fuld¬
voxen og hører paa Bordet, men er den Ældre, yngler den got. Sex ind¬
til aatte Aars Karper, ere de beste til at yngle.


167
Den Erfarenhed og Videnskab, som Mennisket fra Tiid til anden,
har tilveyebragt sig udi Fiskeriet, regnes blant menneskelige Kunster, og er
det altsaa rimelig nok, at det gaaer Fiske=Kunsten hart af ligesom Læge¬
Kunsten: At enhver meener at vide sit deraf og har den Leylighed, er den
porteret| for at practicere.
Udi den ringeste Bonde=Bye man udi sygelige Omstændigheder befin¬
der sig, finder man alletider Raad, end og hos gamle udlevede Qvinder,
hvilke gemeenlig gierne ville være frem for andre anseet derfor, at deres Mid¬
del er probatum; udi Fiske=Kunsten gaaer det næsten ligesaa. Enhver Kiøb¬
stædmand og Landmand indtil Faare=Hyrden inclusive, rygter og fanger sin
Fisk paa sin Maade, og tænker at forstaae sig fuldkommen derpaa, ja endog
at vide saadanne Hemmeligheder derom, som en anden ikke veed.
Udi en Kunst at holde hemmelig det, som kand være til almindelig
Nytte, er ikke andet end at misunde sin Næste lige Fordeel og Fornøyelse
med sig selv, som løber ud paa et Slags Misanthropie. Thi jo meere be¬
kiendt en Kunst bliver, jo meere excelleres deri, og jo meere Fordeel og
Nytte har Publicum deraf.
Det jeg har kundet lære om Karpe=Yngel og Fiskerie, har jeg lært, og
det som jeg har lært, har jeg havt Leylighed til at practicere, og saa vidt
min Erfarenhed derom strækker sig, giør jeg bekiendt, uden at beholde der¬
udi noget hemmeligt for mig, som kunde tiene til Karpe=Fiskeriets Opkomst
her i Landet.
Veed man ret at omgaaes med Karpen, da faaer vi visselig nok Pun¬
det for aatte Skilling, og hvilken Mængde vil der da ikke blive, frem for til¬
forn der af consumeret.


168
Naar man af et lidet Karpe=Fiskerie, kand nu have om Aaret fire hun¬
dre Pund fuldvoxen Gods at selge og faaer 1 Mk. 4z. for Pundet, men
kand forbedre sit Fiskerie saaledes, at man kand have tre gange meere at sælge,
men faaer ikkun aatte Skilling for Pundet, har man dog større Fordeel end
tilforn, og Umagen er næsten den samme.
Termini technici ere der vel adskillige ved Fiske=Kunsten, men ikke
af den Dybsindighed, at de jo kunde af enhver forstaaes, hvad de skulle
betyde.
Et Karpe=Fiskerie, hvor lidet det endog indrettes, skal bestaae af en
Dam, hvorudi Karpen skal yngle: Af en anden, hvorudi Ynglen skal ud¬
strække sig for at blive unge Karper, og af een Tredie, hvorudi den unge
Karpe skal voxe til den Fuldkommenhed vi behøve ham.
Ved den anden og tredie Dam supponeres den fornøden Størrelse,
paa det at Ynglen udi den anden Dam ikke staaer for tæt sammen, som sik¬
kerlig hindrede dens Fremvæxt og ligesaa udi den tredie Dam. Men hender
det sig, at man ikke har unge Karper nok, til at besætte den tredie Dam
med, kand man supplere denne Mangel med unge treaarige Karudsker, men
ellers er det unyttigt at have dem blandede med hinanden, undtagen udi Fi¬
ske bevarere eller smaae Damme og Parker, naar begge Slags ere fuld¬
voxne og ikkun forvares paa saadanne Steder til at sælges og bruges til
Spiisning.
Et enkelt dog complet Karpe=Fiskerie, hvoraf aarlig, naar det er
kommet ret i Stand, alletider kand haves fuldvoxent Gods at sælge, skal
bestaae af tvende Læge= eller Yngle=Damme, tre Forstræknings=Damme
og fire Tilvæxt=Damme. Ere disse store af Begreb, at en kand bære fem


169
usende Karper eller meere, kand man lade sig nøye med tre, men for Re¬
sten er det ellers rigtigt nok, at jo fleere Fiske=Damme man har, jo be¬
dre er det.
Af et anlagt Karpe=Fiskerie, som skal tage sin Begyndelse med at til¬
yngle, kand man ikke førend paa femte Aar have Revenüer, men dernæst
bør en erfaren Mand udi Fiske=Kunsten alletider mage det saa, at hans Re¬
venüer aarlig continuerer, saa at han hvert Aar kand fiske fuldvoxen
Gods til at sælge, og om en Eyer forpagter sine Fiskerier bort, maae nød¬
vendig derved observeres den Clausul, at Forpagteren tilholdes at lade
Karpe=Leeg og Yngel, samt dens Forsæt og Forstrækning aarligen con¬
tinuere.
Det er en vigtig Post udi Fiske=Kunsten, ret at vide hvad Beskaffenhed,
en hver Fiske=Dam til sit Brug skal have, og hvorledes Grunden og andre
Omstændigheder derved skal være skikkede.
Een Leege= eller Yngle=Dam behøver kuns at være liden, men steil¬
dyb og ikke plat grundet, thi da tørres for meget Vand bort om Somme¬
ren og den beste Vand=Brede derom, som Karpen skulle fornøye sig ved,
kand han ikke komme til; Om Vinteren over, er ey heller Ynglen udi en
saadan plat grundet Dam sikker. Er udi Yngle=Dammen lidet Rør eller
Siv, er det got, hvis ikke, maae man redressere denne Mangel paa Fi¬
sker=Maade, nemlig at man legger nogle Bunter Bøg eller Birke=Riis his¬
set og her i Dammen, hvilket skal skee førend den bliver opstemmet med Vand,
og saaledes, at de fæstes vel ved Pæle udi Grunden nedslaaet, paa det de
ikke kand komme til at flyde paa Vandet, thi da nytte de intet; Aarsagen er
denne: At Leege=Karpen skal have noget at stryge sig paa, og er der ingen


170
Rør eller Siv eller de ommeldte Bunter Riis, stryger han sig paa Vand¬
Bredden eller Grunden, hvorved den existerende Yngel megen Fatalitet
bliver underkast, ja det meeste af Sætningen ofte derover vorder tabt.
Een Leege= eller Yngle=Dam maae dernæst intet Tilløb have af Vand
enten fra Side under Vand staaende Moser, Tørve=Grave, Bek eller Aae;
Aarsagen er denne: At saadan Yngle=Dam maae være og holdes aldeles
befriet for all Slags fremmed Fisk indtil Hundstegler inclusive, hvilke sid¬
ste ogsaa kand ruinere Sætningen med at løbe der igiennem og at skiære
den fra hinanden, og hvor got man endog ville med Riis og deslige forvare
Tilløbet, er det dog for slige fremmede smaae Fiske forgiæves.
Er der Væld udi en Yngle=Dam, er det got, og da kand den Tiids
nok opstemmes først i Foraaret, men har den intet Væld, maae den opstem¬
mes førend Vinteren indfalder, paa det den kand samles fuld af Vand, til
den Tiid den skal bruges. Udi en Yngle=Dam maae ingen Graver eller Grøf¬
ter være, som ellers udi de andre Damme ere nødvendige, men Afløbs=Ren¬
den derudi maae med sin derpaa staaende Munk eller Opstander, saaledes
legges, at den, naar det nederste Bredt endnu er derfor, kand skille Dam¬
men reent af med Vandet, thi en Yngle=Dam maae saaledes indrettes, at
Dams Bund har sit jævne Fald til Afløbs=Renden.
Afløbs=Renden skal ogsaa legges saa vidt frem igiennem Dæmningen
bag til, at den ligger blot, saa at om Enden kand fæstes en Gavn=Pose for
derudi at opfange Ønglen: Thi det er ulige bedre, at Ynglen med jævnt
Vandløb har Frihed at gaae igiennem Afløbs=Renden, end at man rører
meget i Dammen med Vod eller Kesker, saasom derved Ynglen lettelig fan¬
ger Skade, og mange deraf kand forgaae i Mudder og Skarn.


171
Leege=Karpen, som skal hensettes udi saadan en Dam for at yngle,
maae udsøges og være af de største man kand faae, og maae ey heller være
yngere end paa siette Aar. Naar om efter Høstens Tiid, en Dam fiskes som
er fuldvoxen Gods udi, udsøger man af slige Karper de største og sætter dem
for sig selv Vinteren over, udi en liden Fiske=Forvarer eller Park, indtil de
skal forsættes udi deres Leege=Dam.
Hannen, som er Melk=Karpen udledes blant de længste og rankeste,
som ikke ere tørre, men naar man trøkker med Haanden langs Bugen ned
ad, at han da giver Melk fra sig.
Hunnen, som er Ravne=Karpen udledes blant de tykkeste der ere og
som man kand skiønne, har meest Ravn hos sig og ikke blødbuged.
Udi deres Vinter=Qvarteer skal de holdes meget tarvelig, ja om man
har Leylighed at kunde conservere dem udi store Hytte=Fade Vinteren over,
er det bedre, end at de sættes løse udi Parken, thi det er en afgjort Sag udi
Fiske=Kunsten, at jo mavrere og mattere de komme paa deres Leege=Bane,
jo bedre lykkes deres Leeg.
Udi Fiske=Kunsten ere adskillige Maader, hvorledes man kand befordre
Leegen, men deriblant at benytte sig af det man alletider kand have ved Haan¬
den, eragtes at være antageligst.
Noget fiint Bøge=Aske og Salt blandet med hinanden kand man alle¬
tider have, dermed kand man gnie dem langs Bugen og brav omkring
Navelen, strax naar de skal fremføres til Yngle=Dammen, som sikkerlig nok
giør god Effect.


172
Men have de havt for got et Vinter=Qvarteer, saa de ere vældige naar
man skal forsætte dem, maae man være paa andet Middel betænkt. Nogle
blande lidet Kalk med Vand paa en Nats Tiid, dernæst tage de Vandet
oven af og blande det med det andet paa Tønden, som Karpen frembringes
udi, men de som ikke have Kalk ved Haanden, kand ikkun lade en Fisker¬
Dreng røre noget Faare=Møg og Vand tilsammen udi en Ballie og komme
det paa Tønden, som de skal frembringes udi. Er Yngle=Dammen tæt ved,
saa at ingen Kiørsel behøves med dem, ruller man Tønden, dog kuns lang¬
som, hen med dem.
Udi Yngle=Dammen udseer man sig et Sted ved Vand=Bredden, hvor,
der er Græs og plat Vand, dog saa at Karpen kand reise sig og gaae der¬
udi, samme indtager man paa en, to a tre Alen distance ud i Vandet, med
Bøg= eller Birke=Pinde eller Grene med Barken paa, inden hvilken Jndheg¬
ning, Karperne ved Vand=Breden, med det Vand de frembringes udi, ud¬
lades; de som da blant Karperne ere saa svage, at de ikke reise sig strax,
men vende Bugen i Været, hielpes giennem Pindene ud i Dammen og stø¬
des frem med en ligesaadan Pind, indtil de gaae deres Gang, men ikke da
maae fattes med Hænder, som er imod Fisker=Coutume. Men er der no¬
gen blant, som er vældig, den maae i det tykke Vand forfølges med Pinde
indtil den giver nogenledes Kiøb, og da lader man den reise af til de andre,
hvorpaa da strax Pindene optages paa det at Karpen ikke skal faae Vane
derhen, der at stryge sig.
Et hvert Slags Fisk har sin Tid om Aaret til at leege sammen. Naar
Tiden er der, tilsiger Naturen dem, at Hannen og Hunnen skal søge Sel¬
skab med hinanden, og det ansees ved Fiskerie for en afgiort Sag, at en Hun


173
har med to Hanner paa en Tiid at giøre. Hun staaer den meeste Tiid
mellem tvende Hanner, og naar Hannen paa hver sin Side skyder Melken
fra sig, udbreder den sig som et bevægende tyndt Spinne=Væv i Vandet og
Ravnen som falder derpaa, bliver ligesom med Melken omgivet. Dette
kand continuere saa stærk, at Fisken selv bliver omgivet dermed, og bærer
den da og slæber dette gandske langsom med sig, indtil den rencontrerer no¬
get at stryge sig paa, hvilken Afstrygning da i Fiske=Kunsten kaldes Sætnin¬
gen, og saa snart Solen begynder noget varmt at skinne, faaer slig Sæt¬
ning, saa vidt den bliver til Fisk, Liv, og ret forunderlig dog daglig saa
stærk tiltager, at Ynglen, thi saa kaldes den da, paa en Tiid af tre Maa¬
neder kand være Finger lang.
Omtrent paa den Tild nemlig in Maji, Junii og Julii Maaneder &c.
indstille sig adskillige fremmede Fiskere, som, om de faae Forlov dertil, giør
Eierens Fliid og Vindskibelighed til intet, og derfore maae Dammen flit¬
tig holdes ledig for Svaner, Giæs og Ænder, vilde og tamme; Fiske=Od¬
deren maae forjages og Heyren ingen Tiid i Dammen tolereres, thi om
nogen Sympathie er til, blant Creaturerne, kand man sige, at den visselig
maae versere mellem Heyren og Fisken. Naar han, Heyren vil fiske, det
er at sige, naar han er sulten (saasom udi Fiske=Kunsken statueres, at han
lever af intet andet, end af Fisk, følgelig er han udi en Yngle=Dam Eye¬
rens arrigste Fiende og Ødeleggere) giør han ikke andet, end at han vaader
med hans lange Storke=Been ud i Vandet, staaer saa stille og mætter sig af
smaae Fisk, som kommer udi Haabetal om ham. Med Heyren kand paa
adskillige Maader fanges baade store og smaae Fisk, men det maae ansees
for best, at slige Kunster ikke ere bekiendte for Misbrugs skyld.


174
Det er ikke udi Fiske=Kunsten for en følgagtig Regel bleven antaget:
At udi en Yngle=Dam skal accurat være to Hanner eller Melk=Karper imod
en Hun eller Ravne=Karpe, ey heller, at der skal være lige Par af Han
og Hun. Naar Yngle=Dammen har Væld og er forsyned med Rør og
Siv, dog til Maadelighed: (Thi er Dammen meget overvoxen og det me¬
ste deraf ikke klart Vand, hvorudi Sætningen naar den løser sig kand tage
mod Solens Hede, omkringgivet af det Element, den skal leve, voxe, løve
og fornøye sig udi, er Dammen ikke tienlig;) men naar den er paa en fier¬
de, eller høyest en tredie Deel fra Landet, uden af paa et Sted bevoxen og det
andet klart Vand, er den, som den skal være, og da kand gierne være der¬
udi fem Hunner eller Ravne=Karper, mod tre Hanner eller Melke=Karper el¬
ler syv Hunner og fem Hanner, ligesom Dammen er af Dybde og Begreeb,
og kand et saadant Antal Leege=Karper paa tyve til tredive Alne udi Qvadrat,
ogsaa lidet større, ligesom ens Terrain og Situationen det medbringer,
producere udi en saadan Yngle=Dam mange tusende deres Lige.
Udi Fiske=Kunsten statueres af de fleeste, at naar en Leege= eller Yngle¬
Dam er uden Rør og Siv, og følgelig over alt har klart Vand, skal der
være fleere Melk= end Ravne=Karper, nemlig fem Hanner imod tre Hun¬
ner; Aarsagen er denne: At udi klart Vand har Melken ikke den Stadig¬
hed til at opfatte og omgive Ravnen, som mellem Rør og Siv, følgelig
skal i saadan en Dam være fleere Melk= end Ravne=Karper, og den Ravn,
som ikke bliver omgivet af Melken, bliver til intet, men at et ulige Tal af
Han og Hun indsettes, skeer, for, at holde dem i deres Leege=Tiid, bestan¬
dig udi Bevægelse.


175
Tiden, som Leege=Karpen skal forsættes, skeer gemeenlig om Georgii
Dag, som indfalder sidst udi April, da det gemeenlig er fuld Maane, og
saa længe Maanen ikke tager af, er det endda got at forsætte Karpen til at
yngle, men ey heller længere. Tillader Aarets Saison, at man kand for¬
sætte den før, pleyer man at giøre det, naar Maanen er i Tegnet af Kreb¬
sen, Scorpionen eller Fisken.
Karpen leeger hele Maji-Maaneden igiennem, og noget hen udi Junii¬
Maaned holder den op. Den skal staae tilsammen med Ynglen Vinteren
over urørt og uplumpet i alle Maader, og om Georgii Dag, skal de tilsam¬
men udfiskes og Ynglen sættes udi Forstræknings=Damme, udi hvilket Qvar¬
teer den inden Maji=Dag, gemeenlig gierne pleyer at være ankommen, men
de gamle forvares igien som tilforn indtil næst tilstundende Foraar, da de
igien til samme Brug anvendes, thi saa længe Leege=Karpen er god, som
kand sees, om den er frisk om Naulen og ikke optørret eller reent tilvoxen
maae den til at yngle, meget varsom conserveres og ikke spises, men ellers,
maae man alletider være betænkt derpaa, at om nogen af de gamle udi For¬
aars Tiden, naar de igien skal forsættes til at yngle, eragtes dertil udygtige,
man da har andre beqvemme ved Haanden til at bruge i deres Sted.
Er Grunden udi en Yngle=Dam overalt Sand og Steen, er saadan
en Dam ikke til sit Brug beqvem, thi om end Karpen got nok yngler der¬
udi, kand dog Ynglen ikke derudi komme ret til at tiltage, som udi en Dam
hvis Grund er blød eller noget muddret, som giver Ynglen den beste Næ¬
ring. En Forstræknings=Dam, hvorudi Ynglen bliver sat til at voxe og at
blive til unge Karper og hvorudi den skal staae urørt tvende Vintere over,
skal ogsaa være fri for anden Fisk, men fornemmelig for Giædder, hvilke


176
paa Eyerens Bekostning ville tractere sig daglig med denne Karpe=Yngel og
lade lidet eller intet deraf tilbage.
Har altsaa en Forstræknings=Dam Tilløbs=Rende fra Bek eller Aae
eller deslige, maae man vel forvare samme med Riis=Giærde, paa det at
paa den ene Side, ikke Giædder eller anden Fisk, kommer derind, og at paa
den anden Side, ey heller, ved stærk Tilløb af Vand, fornemmelig udi Som¬
mer Tiden, naar der falder Torden Regn, Fisken skulle avancere mod det
tilløbende Vand, som den gierne giør, og gaae ud af Dammen og forkom¬
me. Dette maae ligeledes observeres ved Omløbs=Renden, naar en
Dam dermed er forsynet. Men har Dammen ingen Omløbs=Rende, saa
at den skal lade alt sit overflødige Vand gaae need af Munken eller Opstan¬
deren giennem Afløbs=Renden, maae man have et got Riis=Giærde derfor,
som kand forhindre Fisken, at den ikke med Overstørtningen skulle gaae, sin
Gang, det den ellers gierne giør.
Udi en Forstræknings=Dam, skal være god Føde for den unge Fisk.
Den bløde blandet sortleeret Jord er den beste Grund og saadan en Grund
kand bære et tusend smaae Yngel meere, end en anden Grund, endskiønt
Dammene ere lige store af Begreeb. Er Forstræknings=Dammen plat
grundet, maae den nødvendig forsynes med Grøfter, men er den dyb og
har blød og muddret Dams=Bund, saa at en Fisker=Knegt ikke kand agere
med sin Kesker deri, hvor han vil, er Grøfter til ingen Nytte, men da
observeres ved saadan en Forstræknings=Dams Jndrettelse det samme, som
forhen om en Yngle=Dams Indrettelse, er bleven anført.


177
Grøfter udi Fiske=Damme skal have deres jævne Fald til Afløbs=Ren¬
den og saaledes giøres, at de naar Dammene løbe, tilsidst fatte alt Dam¬
mets Vand i sig, og til allersidst kunde løbe reent af. Dette er ikke allene
nødig, for desbedre at kunde udfiske Dammen, men endog, naar den er af
den Beskaffenhed, at den, naar den ligger tør, kand pløyes og saaes, at
da alletider det tilløbende Vand der kommer, kand finde Vey til Grøfterne
og derfra giennem Afløbs=Renden uden Ophold forløbe sig. Fra Afløbs¬
Renden forstaaer sig da at Hoved=Grøften nødvendig maae begynde og
continuere til Tilløbs=Renden, eller hvor man seer, at den ikke meere
er nødig. Paa ungefær en Tredie=Deel i Dammen, fra Demningen af at
regne, gjør man sædvanlig Tver=Grøfter, som gaaer saa langt op paa Si¬
den af Dammen fra den mellemste Grøft af, som det er nødig. Slige
Tver=Grøfter giøres een, to a tre af, ligesom Dammen er stor til. Den
Jord, som kastes op af dem, maae ingenlunde legges paa Kanten af Grøf¬
ten, men skal strøes bort overalt. Aarsagen er denne, at det hindrer Vod¬
den og dernæst, at Fiske=Odderen paa slige Forhøyelser skal kunde give sig
stærkere Fart til at opnaae og gribe Fisken, end han ellers kunde have, og
endelig, at Vandet overalt i Dammen skal have sit ubehindrede Fald til
Grøfterne, saa at naar Dammene udfiskes, alle Fiske da, ligesom Van¬
det forløber sig, gaae med Vandet i Grøfterne og der samle sig tilhobe.
Naar en Grøft er en og en halv til to Alen breed, er den breed nok, og
hvad dens Dybde angaaer, da retter man sig i saa Fald efter Dams Bund
og Afløbs=Renden. Naar Afløbs=Renden bag fra kand blive af med
Vandet, skal den legges en Alen, fem Qvarteer, til en og en halv Alen
dybere end en plat grundet Dams=Bund er, hvilket giør saadan en Fiske¬


178
Dam uligelig bedre, end den ellers er. Efter Afløbs=Rendens Situation,
giøres Grøftens Dybde, dog saa at Afløbs=Renden bliver liggende med sit
nederste Bredt for, dybere i Grunden, end Grøften bliver. Denne Grøf¬
tes Dybde kand continuere fra Afløbs=Renden af til den første Tver¬
Grøft, som ogsaa udi Begyndelsen skal have samme Dybde, men dernæst
tage Grøfternes Dybde af lidet efter lidet, indtil de, hvor de ikke meere giø¬
res nødig, jævne sig af sig selv, med Dams=Bunden. En Fiske=Dams
Grøft, maae ikke gaae op til Vand=Breden, den maae udi en plat grun¬
ded Dam alletider endog udi tørreste Sommer=Tiid være en Fod dyb Vand
fra Vand=Breden.
Det er magtpaaliggende, at en platgrunded Dam med Grøfter saa¬
ledes indrettes; den Dybhed Grøften kand naae, foraarsager, at Dam¬
men kand bære mange fleere Karper, end ellers, saa og at de trives og voxe
bedre, dernæst og, at naar saadan en Dam skal ligge tør, at den da ikke
ligger frugtesløs, men at man derudi kand saae Havre og faae rigelig Frugt
deraf, hvilken Agerdyrkning derudi geraader mangfoldig til Grundens For¬
bedring og Fiskenes bedre Fremvæxt; men at Grøften ikke maae gaae høyere
op til Dammens Vand=Brede, end sagt er, er Aarsagen: At Karpen alle¬
tider skal beholde sit fulde Løb i Dammen over Grøfterne over alt, paa det
Odderen eller uberettigede Fiskere ikke skal besnære ham.
Ynglen maae ikke sættes for tæt udi Forstræknings=Dammen, bedre
for faae, end for mange, thi faaer han ikke Rum nok i den Tiid han skal.
strække sig og blive til noget, bliver det alletider fortrøkt og forsat Gods


179
Man kand strax kiende dem. Naar Hovedet haver en uproportionerlig
Størrelse mod Kroppen at regne, er det forsat Gods, men naar en treaa¬
rig Karpe er lidet snuthoved og er en maadelig Spand lang mellem Hovedet
og Rumpen, er den, som den skal være.
Naar man ikke har forsøgt en Dams Styrke og Kræfter, er det be¬
sværligt accurat at vide, hvad Qvantitæt Fiske den kand bære, man giør
ellers det Overslag, at naar en Forstræknings=Dam ansees at kunde bære
fem hundrede treaarige Karper til at blive derudi til fuldvoxent Gods, kand
man besette den med engang saa megen Yngel til Forstrækning: Man seer
efter, hvad Føde=Fisken kand faae, og Ynglen maae have blød Grund;
Den Dam, som er overalt Sand og Steen er ikke tienlig til en Forstræk¬
nings=Dam.
Har man nogle smaae Suddere fem a sex Støkker eller fleere, lige¬
som Dammen er stor, til at sætte ind med Ynglen, holdes det for meget for¬
deelagtigt, thi disse vraade i Grunden mellem Ynglen og giør den Næringen
smageligere, ja der siges, at den Sliim, som bestandig er ved Sudderen, er
et Slags Lægedom for den øvrige Fisk, som bær Skiæl.
Ligger en Forstræknings=Dam paa det Sted, hvor der er Græsgang
og Fædrift, saa at Qvæget i Sommer=Heden søger dertil, kand man alle¬
tider vove at sette et par hundrede Yngel meere derudi, end ellers, for Re¬
sten er det ikke sagt, at man skal tælle dem stykkeviis udi Forstræknings¬
Dammen, thi dermed ville gaae for megen Tiid unyttig bort, men naar
man udfisker Yngle=Dammen, har man gemeenlig et Træ=Maal paa et par


180
Kanders Størrelse, denne tæller man engang for alle fuld af Ynglen og
dernæst maaler dem dermed i Tønden, hvorudi de til Forstræknings=Dam¬
men skal fremføres, til slig Fremførsel er Morgen=Stunden best, og maae
de ikke udsættes udi Forstræknings=Dammen ved Vand=Breden, saasom
mangfoldig derved ville forkomme, ey heller maae de udsættes paa eet Sted,
men paa to a tre eller fleere Steder, ligesom Dammen er stor til. Er det
stille Veyr, kand man udsætte dem paa begge Sider af Dammen, men
blæser det, maae ingen Yngel udsættes paa den Kant af Dammen, hvor
Vinden bær paa Landet, men hvor den bær fra Landet. End videre maae
ogsaa observeres, at Ynglen udsættes saa nær Dammens Dybde, man
kand komme. At udkiøre i Dammen med dem kunde giøre Ynglen Skade,
som ved den Tummel man har havt med den, den meste Tiid er saa forvil¬
det, at den lader sig træde og overkiøre, tilmed ey heller for varsom med
samme kand omgaaes, hvorfore det er langt bedre, at Folkene tage dem
ud af Tønden udi en Ballie med Vand og vaade ud med dem, saa
langt de kunde, og da langsom vende Ballien med dem og lade dem gaae
deres Gang.
Udi de første to a tre Dage efter at Ynglen er kommen udi Forstræk¬
nings=Dammen, maae man flittig af og til patroullere derom og jage
Ynglen, som maatte staae ved Vand=Breden, ud i Dammen, samt
nøye eftersøge og optage de døde, som maatte findes, hvilke ikke maae ka¬
stes bort paa Landet ved Dammen, som ikkun foraarsagte, at Odderen
eller Heyren destofør ville indfinde sig, men man bærer dem enten til en eller
fleere afsider bort fra Dammen, og nedgraver den saa dybt, at de ikke sees,


181
eller Lugten af dem kand føre Odderen til Dammen, som ellers gier¬
ne skeer.
Vinteren over er Karpen saavelsom de fleeste andre Slags Fisk ge¬
meenlig gierne staaende paa Grunden i Vandets Dybde, ikke desmindre
maae dog flittig vekkes Huller paa Dammene, naar de ere tilfrosne,
hvilke Huller to, tre a fire eller fleere paa hver Dam, efter dens Størrelse
ikke behøves større af Begreeb, end at man kand sætte en Kiærv Lang¬
halm derudi, som ikke maae forglemmes, thi derved holdes Vandet des¬
bedre aabent. Denne Vekken begynder strax, saa snart Jissen kand bære
og continueres saa længe det bliver ved at fryse. Langhalmen, som sæt¬
tes i Hullet, siges ogsaa, jager Fisken til Dybet igien, som ellers gierne
af og til vil indfinde sig ved disse Huller. Jeg har selv seet, at da paa en
Fiske=Dam, som bar fireaarige Karper, blev vekket Huller paa Jissen,
som da var næsten to Haandbreed tyk, hvilket en aatte Dags Tiid før,
burde have været skeet, kom, imidlertid Fiske=Knegtene var paa Lan¬
det at hente fra Vognen Langhalm=Kiærve, tre Karper op af Hullerne
paa Jissen, og fornemmelig ved det ene Hul midt paa Dammen, stod de
saa tykke, at man kunde magelig gribe dem. Jeg lod strax sætte Halm¬
Kiærven først i dette Hul, dernæst i de øvrige og derpaa lod jeg tage
Halm=Kiærven op igien af det første Hul, men da fandtes aldrig een
meere. Dammen var plat grundet, men forsynet med gode Grøfter.
Jeg har ingen Tiid meere seet saadant arrivere, men har ey heller ladet
nogen Dam saa længe tilfrosen uvekket henligge, og formeener at Hugnin¬
gen paa det tykke Jis har foruroeliget Fisken i Dybet og da det var mod


182
Middags Tiid og Soelskin=Væyr dog skarp Frost, maae den udvor¬
tes Luft ogsaa have hiulpet dertil, at Karperne gave sig op i Væyret
i saadan Mængde og ligesom kiæppedes om at komme op af Hullet
paa Jisen.
Endskiønt en Dam har saa stærk Væld, at Vandet udi fuld Frost
dog alligevel bliver ved at rinde den Vey, det kand komme og følgelig ge¬
meenlig gierne ved Vand=Breden sammesteds giør sig en ufryselig Aab¬
ning, maae dog vekkes midt paa Dammen, for at meddeele Vandet den
fornøden Aabning til Luften, som Fisken i saadanne Tider trænger til og
om den skulle søge samme, hvor Væld=Vandet holder Aabningen ved
lige, kommer den for tæt under Jisen og forkommer. Naar de tvende
Vintere er forbi, udfiskes Forstræknings=Dammen, saa tilig om Foraa¬
ret skee kand, nemlig udi Martii Maaned. Ved saadan Udfiskning maae
Vodden i Førstningen bruges, og ligesom Karpen udfiskes, bliver han til
den tredie Dam, hvor han skal feede sig og komme til den Fuldkommenhed
vi behøve ham, fremsendt, og talt Stykkeviis deri, paa det man kand vide
dernæst, hvor mange hundrede eller Skokke fuldvoxent Gods man kand giøre
sig Regning paa.
Udi den tredie Dam, skal den treaarige Karpe staae tvende Som¬
mere over. Udi saadan en Dam indsætter man gierne nogle smaae Græs¬
Giædder, foruden Suddere til Karpen, af den Aarsag, at i Fald Kar¬
pen enten den første eller anden Sommer skulle give sig til at leege tilsam¬
men, at da Sligt ikke kommer til nogen Virkelighed, saasom saadant


183
ikkun foraarsagede Skade paa Karpen selv og blev til ingen Nytte, men
Giædden er den, som derpaa fuldkommen kand raade boed.
Udi October=Maaned efter den anden Sommers Forløb, udfiskes
den tredie Dam, og da begynder man først at høste Frugten af sin Fliid
og Arbeide, hvad da ikke sælges strax, henbringer man til smaae Parker for
der at forvares. Til slige Parker, som ligeledes maae kunde afløbe, maae
man ingenlunde udsøge en muddret Grund, thi deraf faaer Karpen strax
en Afsmag, men en leeret med Steen og Sand blandet haard Bund er
den beste udi saadan en Park, kand de med nogle Suddere mellem sig,
staae heel tyk paa hinanden og frygter man for, de ville aftage og blive ma¬
vre, kand man forekomme saadant med en Skieppe Malt eller to, som
man lader male og ælte mellem fiint Leer, som man sælder først for Steens
og Gruus skyld. Af denne Dey gjør man runde Brød, noget større, end
en Næve, og tører dem i Ovnen, af hvilke Brød man kaster ud i Van¬
det til Karpen tre a fire ad Gangen, og to a tre Gange om Ugen, ligesom
der ere mange Karper i Parken, og med saadan Føde kand man feede dem
fortreffelig. De rulle disse Brød med Snuden og ligesom de blødes op af
Vandet delecterer Karpen sig dermed, som kand merkes deraf, at den er
meget begiærlig derefter og trives øyensynlig deraf.
Dette formeenes da, kunde være Veyledning nok for dem, som ikke
ere kyndige udi Fiske=Kunsten, og dog have Leylighed til at have Karpe¬
Fiskerie, og hvorledes den tredie Fiske=Dam skal være skikket, dette kand
skiønnes af det som tilforn er anført, at skal ved en Forstræknings=Dam


184
observeres, hvorved dette i Henseende til begge Slags=Damme tilleg¬
ges: At naar en Dam har lagt til Græs, og altsaa har haard Skorpe,
som Fisken, hvad enten den nu er yngel eller treaarige Karper, ikke strax,
naar Sommeren begynder, kand faae Magt over og vraade igiennem, naar
den over alt udi Dammen udstrækker sig, skal man før den opstemmes,
paa Siderne af Dammen, hvor saadan Skorpe er, hisset og her lade
oppløye noget for at befordre Fiskene Næring, hvilket udi slige Tilfælde er
heel nødvendigt.
Dernæst maae ey heller udi nogen Slags Fiske=Dam eller Parker,
senkes høstet Hør, eller Hamp, eller raat Garn, eller Sæbe=Luds Klæ¬
der, varmt Farve=Tøy optoes, opbankes eller opskylles, saasom alt saa¬
dant forderver Karpens Næring og giør ham syg, men det Vand, som
Dammene samle i Regn=Veyr fra Pløye= eller Ager=Land er særdeles
frugtbart for Fisken.
Med Dammene maae overalt saaledes omgaaes, at de ikke blive
ufrugtbare. En Forstræknings=Dam maae, naar den er udfisked og der¬
til er skikked, pløyes og saaes med Havre; den tredie Dam ligesaa; dog
naar den tredie Dam, ikke kand undværes saa længe, nemlig at man ikke
har saa mange Damme, som man har Fisk til, og den tilsidst ikke kand bære
den Qvantitæt Fisk, som den ellers skulle, forekommer man denne Mangel,
at man udi November, naar den har lagt noget udfisket og er tør, pløyer
noget om, saa vidt man kand komme til af den Grund, som sædvanlig el¬
lers staaer under Vand og derudi saaer noget Roe=Frøe, Hvede, Rug,


185
hvad man har blandet med hinanden, og saa, naar Vinteren indfalder,
lukker og opstemmer Dammen, i Fald den ikke om saadant skeede in Februa¬
rio, kunde samle Vand nok til Martii Udgang, da den igien skal besættes
med Fisk.  Denne Saaening naar somheldst Efterhøsten ikke er alt for rude,
og Vinteren alt for tillig og skarp paakommer, lønner virkelig fuldkommen Uma¬
gen paa Fisken igien, saasom den lige saa stærk som den havde lagt tør og
besad sin fulde Fedme og Kræfter, kand med Fisk besættes.
Men er en Dam af den Beskaffenhed, at den ikke kand pløyes og
saaes, kand den ikke hielpes uden at den bliver tørliggende Sommeren over.
Nogle af saadanne Slags Damme ere ogsaa af den Beskaffenhed, at de
opfyldes med Rør, og om de end ligge tørre, formeere de sig snart meere,
end de formindskes, ja forhindre, at en Dam som ellers kunde bære et tusend
Karper, neppe kand bære halv Parten. Sligt vides og Raad for udi Fi¬
ske Kunsten. Naar om Sommeren Solen er i Krebsen imod Hunde=Da¬
gene begynder, farer man ud i en Fisker=Baad og skiærer Røret af, en Fin¬
ger breed under Vandet, falder der paa Røret en Knospe eller Leed, skiærer
man under samme og det afskaarne Rør tages bort af Dammen paa Lan¬
det, paa det alt kand ligge blot for Solen, hvis Hede foraarsager, at
Røre=Rødder taber Kraften til at bære meere og naar man saaledes i Fald
noget igien paa andet Aar, skulle opkomme, continuerer, bliver Dammen
tilsidst reent derifra befriet.
Om ogsaa Karpe=Yngel og Fiskerie kunde introduceres udi Norge;
Sligt var vel værdt at forsøge. At faae Leege=Karpen derhen transporte¬


186


ret, var vel ikke saa vanskeligt, da det kunde skee ved første Skibs=Leylighed
i Foraarets Tiid, og at beqvemme Fiske=Damme ogsaa der paa eendeel Ste¬
der kunde være at indrette, tvivles ey heller paa, men om de kunde have den
Dybde, at Karpen med sin Yngel og udi sin Fremvæxt derudi om Vinte¬
ren kunde conservere sig og erholde Luften giennem Huller udi Jisen, saa
og om ikke ogsaa saadant opstemmet Vand der, muelig ville falde alt for
skarp og mineralisk, saa at Karpen det ikke kunde taale; saadant kommer
lediglig an paa Forsøg og erfarne Land=Mænds Skønnende, hvorved be¬
merkes, at en Karpe ikke vel kand have mindre Vand under Jsen, end
ungefær een Alens Dybde.
Kjøbenhavn,
den 27 Sept. 1755.
J. J. HOLST.


No. XI.
Om
Kundskab
til den
nyttige Væxt PATATOS.
samt
dens Plantelse og Brug.


J¬
o meere Landet kand frembringe til Jndbyggernes Nytte og Op¬
hold, desto bedre er det. Nu tiener vist nok til Understøttelse
i Huusholdingen, og særdeles i Mangel af Korn, til at fore¬
bygge Hungers=Nød, den fordeelagtige Rod=Væxt Patatos, dersom man
ikkuns ville lære ret at kiende og bruge den. Det er nu ungefær tretten Aar
siden, da en fremmed Person fra Synden kom her i Landet, hvilken giorde
sig stor Umage for at recommendere denne Væxt for Landets Jndbyggere.
Een Deel viiste og nogen Lyst og Jver til at forplante den, men enten han
nu ikke ret har vidst at omgaaes dermed, eller og, at han af Egennyttighed,
er dreven dertil, saa gav dog alt hans Forhold Anledning til ond Paatale,
om denne i sig selv priselige bemøyelse. Den Sort, som han paabyrdede
Liebhaberne, var den hvide, som og bærer hvide Blomster. Efterdi denne
er i sig selv den sletteste, og i Amdams Tilberedelse fører alt for meget Vand
med sig, saa kunde hans Prøve ikke synderlig holde Stik. Sædens Kost¬
barhed forraadde hans Egennyttighed, hvilken han herlig forstoed, at sætte


190
Sminke paa, i det han gjorde Folk viis, at Jndkomsterne skulle uendelig
vidt overstige Udgifterne. Han forstoed ikke heller at give nogen ret For¬
skrift om, hvorledes den fordeelagtigst kunde plantes, eller hvor og hvortil
den kunde skaffe best Nytte. Det var Skade, at denne Lyst ikke med mere
Jndsigt og Redelighed blev understøttet; thi da kunde maaskee denne Væxt
let have bleven bekiendt og almindelig iblant os. Men da han lovede langt
meere end han kunde holde, saa faldt paa eengang all Fortroelighed til ham,
og de Lysthavende lode dermed all Tilbøyelighed og Lyst fare til videre at for¬
plante denne nye Spise. Naar een i sig selv god Sag ilde begyndes og værre
fortsættes, saa bringes den derved i saadan Foragt, at den siden ikke lette¬
lig sættes i Verk igien. *)
Det havde derfor været bedre, at denne Vindmager aldrig havde be¬
gyndt paa, at anprise os denne i sig selv gode Sæd, hvis sande Nytte han
enten ikke kunde, eller ikke vilde med Eftertryk handhæve, thi det vil nu blive
vanskeligt, at faae dem, som engang ere afskrækkede og indtagne af forud¬
fattede Meeninger, igien, til at lægge Haand paa dette Verk. Hvad mig
angaaer, da kand jeg herudi ikke giøre meere end ved mit Exempel og m4in
Pen, opmuntre andre hertil: Jeg har ikke allene ladet den plante i min Hauge,
men end og paa Marken, paa det at og andre kunde lære at kiende denne
Frugt, og opmuntres til at forplante den, hvilket skulde være mig en særde¬
les Fornøyelse, og dem ikke mindre Nytte.
Jeg seer med Forundring den Fordeel, som andre Lande drage af denne
Væxt, mange Haandverks=Folk i Tydskland kand rigtig giøre Overslag paa,
*) Paa den Maade meener jeg, at en Deel Project=Magere tilføye Puplico den aller¬
største Skade. Ved dem tabes all Credit for nye Paafund, da de volde at det mue¬
lige nyttige ansees ikke anderledes end det umuelige og skadelige.


191
at den udgiør den femte Deel i deres Kiøkken=Forraad, og hvor kunde Jnd¬
byggerne bestaae og nære sig, dersom de ikke vidste ved saadant Middel at
forebygge Mangel og Hungers=Nød, da der ofte falder dyr Tiid paa Korn.
Hollænderen, som i Almindelighed lever tarvelig i Spiisning, kiender ret
denne Rods Værdie, hvorfore den og der plantes overflødig paa Marken, og
føres frie ind i Kiøbstæderne. Den Efterretning, som jeg har om at denne
Frugt begynder og at begieres og bruges her i Norden, opmuntrer mig til,
efter Muelighed at giøre den bekiendt, i Haab at den og skal skaffe nogen
Nytte. Til den Ende vil jeg.
I. Give en Beskrivelse om de Sorter, som jeg for deres Frugtbarheds
og Smags skyld høyst agter. Den hvide Sort udbredte sig tilforn her i
Egnen, som og endnu, skiønt meget sparsom, og man lod sig nøye dermed,
da man havde ingen bedre, men den er alt for vandig, og derfor kun lidt
tienlig til at spise, fede med, eller at berede Amdam af. For faa Aar siden
ere tre andre Sorter blevne os bekiendte, hvilke langt overgaae den hvide
Art; den runde og røde har billig Fortrinnet i Frugtbarhed, den bærer
overflødig og fører meget Meel i sig; det er Skade, at den ved Kogningen
falder lidt bitter, men den er gandske god til at fede med, førmedelst det me¬
get Meel, som derudi indeholdes. Den anden Sort, nemlig den langag¬
tige og røde med de mange Knopper, hvis Blomster falder noget| rødlig¬
blaa, er næst den runde røde, i Godhed, og visse Aaringer lige saa god, da
den ikke allene har samme Fedme hos sig, men smager endog bedre, omend¬
skiønt den i Reengiørelsen tager mere Tiid bort, end den anden. Endelig er
og den tredie og gule Sort bleven os bekiendt. Jeg har faaet den fra Hol¬
land, og det skulle fornøye mig, om jeg kunde udbrede og bekiendtgiøre dens Nytte.


192
Jeg tilstaaer vel, at den ved Forplatningen fører denne Uleylighed
med sig, at den giver mange smaae Skud, som ved Jndsamlingen udkræ¬
ver mere Tiid og Umage end de andre Sorter, den kand ikke heller i Frugt¬
barhed lignes med de forrige, og til at fede med, kand den neppe betale Uma¬
gen, hvorfore jeg ikke vil raade nogen at plante den paa Marken; men i
Hauger giør den bedre Nytte, og kand rigelig betale Møyen og Omkostnin¬
gen. Dens Haardhed og Sødhed giver en angenem Smag, hvorudi den
gandske |vist overgaaer de andre Sorter, saa at den kand bruges i Steden
for Castanier, og, naar den er tillavet i Kaal, neppe skilles derfra; vil man
stege dem, som Castanier med Smør og Salt, saa ere de fast lige saa gode
og snart bedre end Castanier, efterdi de ikke forstoppe Livet. Foruden dens
Nytte giver den og Fornøyelse; thi den bærer et deiligt Berliner=blaa Blom¬
ster, som indvendig har en prægtig Anseelse formedelst en brun=gul Stierne.
Til Amdam tvivler jeg ikke paa, at den jo og kunde giøre god Nytte. Den
Spanske Sort venter jeg med første, men da jeg endnu ikke har forsøgt den,
saa kand jeg ikke heller give min Betænkning derover.
2. Hvad Jorden og dens Tilberedelse angaaer, da vil den heller have
en luftig og aaben, end en svær Grund, ihvorvel den kand voxe paa alle Ste¬
der, naar Jorden er ret tilbereed; den sorte sandige Jord, som ligger noget
nedrig, er den tienligste for den, dernæst den middelmaadige svære; vil man
bruge den svære Grund dertil, da maae man see til, at den tilforn bliver giort
vel mør. Jeg bruger den Maade, at jeg, Aaret tilforn, dyrker Jorden
til Boghvede: Efter Høsten giøder jeg Grunden, som til Rug=Sæd, Giød¬
ningen nedpløyes, og Overfladen af Jorden forarbeides vel med Harven;
J Foraaret, naar Jorden er ikke alt for vaad, og der indfalder tørt Veyr i


193
nogle Dage, saa maae Ploven igien omvelte Jorden, skiønt noget dybere,
men efterdi Ukrud da vil begynde at bryde frem, saa lader jeg Harven hvile
indtil aatte Dage før Sæde=Tiden, som indfalder ongefær midt i April.
Saa snart der er falden en Regn og Jorden igien er bleven tør, saa
forstyrrer jeg det opkomne Ukrud med Harven. Jorden bliver da skiøn mør,
og baner mig Veyen, at jeg ved den tredie og sidste Pløyning kand finde en
beqvem Grund til at antage Patatos. Man kand og ved Hamp eller andre
aabnende Midler, bane Veyen for den til Indgang i Jorden; det er nok,
naar kun Jorden bliver aabnet og mør. En nedrig liggende Mose=Grund,
naar Vandet tilbørlig afgraves, er bedre til denne Væxt, end nogen Ager¬
Grund, thi Fugtigheden i saadan Jord forgaaer ikke til Utide, og hvo som
kiender den ret, den veed, at man ikke kand udvælge en bedre Grund til Ha¬
vre. Jngen Jord i Verden kand give bedre Frugt, end just denne, naar
den ret dyrkes.
3. Ved denne Frugtes Plantelse, rettes mit Øyemerke fornemmelig
paa disse to Stykker: Først, hvorledes jeg best kand holde Ukrud fra den,
paa det den kand have frie Luft til at voxe og komme fort; dernæst seer jeg
paa hvad Maade jeg fordeelagtigst kand plante, opvarte og tilsidst opgrave
den, paa det at denne Frugt baade kand voxe desto hastigere, og foraarsage
desto mindre Umage ved Opgravelsen. Ved Platningens Tiid, seer jeg i
hvad Stand Grunden er, hvis den er alt for vaad, saa bier jeg heller med
Ploven, indtil Jorden noget tørres. Jntet er mere skadeligt og Fructbar¬
heden modstridende, end at faae og plante for tykt. Kunde man afpasse
ti Tomer imellem hver Patatos, saa var det nok; de sættes ongefær a fire


194
Tommer dybt ned, enten det skeer ved en Spade eller der giøres et Hull med
en tyk Stok, det er ligemeget.
Denne Frugt ligger ofte længe i Jorden, førend den fremspirer, der¬
som derfor Jorden jævnes strax med Riven, saa kand Ukrudet let tage Over¬
haand, men naar man siden efter en god Regn jævner Jorden, saa forstyr¬
rer man det allerede opkomne Ukrud, og Patatos faaer Fremgang. Om
Ukrudet efter fiorten Dage paa nye fremkommer, da maae det med Forsig¬
tighed afluges, at man ikke tillige oprykker den gode Sæd. Naar man seer
at Urten paa Patatos bliver noget anseelig, saa kand man føye Bladene til¬
sammen, ligesom paa hviid Kaal, hvorved den nedfaldende Vædske desto be¬
dre faaer Leylighed at indtrænge til Roden. Jo mere den blomstrer og sæt¬
ter runde Bær, jo vissere er man paa at den er frisk indvortes.
De, som man har i Sinde at bruge strax, optages ved Høstens Tiid;
men de som skal spares til Vinter=Spise eller til Sæd, de kand staae indtil
sidst i October, da de reent opsamles. For at lette dette Arbeide, kand man
lade Urten afskiære ongefær en Span lang oven for Jorden og kaste i een
Hob tilsammen, naar den derpaa blandes med Jord og lidt Giødning, saa tie¬
ner den til at forbedre en slet Grund. Dernæst maae een Haand=Arbeider
have to Opsamlere efter sig. De opgraves helst med en Træ=Fork, saadan
en som ellers bruges til Asparges, hvormed man kand stikke dybt ned under
Roden, og adskille dem, som hænge sammen. *) Man bør med Rette to Gange
igiennem gaae hvert Beed, for at opsøge om nogen kunde være bleven til overs
fra første Gang, paa det at Jorden gandske kand renses. Det er merkeligt, at
ingen Frugt er haardere og dog derhos vanskeligere at forvare end just denne.
*) En god Greeb tagen af Stalden kand giøre samme Tieneste.


195
Den kand ligge i den haardeste Frost, uden Forraadnelse i Jorden, og
voxe naar man ikke gierne vilde have det, derimod er det meget vanskeligt, at
forvare den uskadt i Husene; de kand slet intet staae sig imod Frosten, naar
de ere oven for Jorden, og naar en først er gaaen i Forraadnelse, saa an¬
stikker den alle de andre omliggende; denne Frugt maae derfor vel forvares
i Sand, ongefær een Fod eller mere dybt i Jorden: dog maae det være Jord¬
Sand, hvori den om Vinteren skal forvares, og ikke Strand=Sand, thi
dens Fugtighed kunde let fordærve denne Frugt. De største Patatos kand
man bruge i Kiøkkenet, de middelmaadige til Sæd, og de gandske smaae
til at fede Sviin med.
4. Denne Frugtes Nytte er visselig større end man tænker, og var
derfor at ønske, at Landets Jndbyggere giorde sig mere Fliid og Omsorg for
at plante den; thi den kand rigelig betale Umagen: Man finder selv Underhol¬
ding derudi, og i Mangel paa Korn, gierne kunde leve derved: Qvæg og Fæe
kand fødes og fedes dermed; den kand altsaa med megen Nytte forplantes her i
disse Lande. Jeg har visse Aaringer af een Skiæppe Hart=Korns Land, faaet
tolv Tønder af denne Frugt, hvilke, om jeg havde villet sælge dem, kunde
have indbragt mig aatte a ti Rixdaler, om endskiønt nu ikke altid saadan
Velsignelse er indfalden, saa har dog Høsten deraf aldrig været under aatte
Tønder. Naar jeg da giør Overslag, saa finder jeg, at neppe nogen Jord
betaler sig bedre end den, som er dyrket og beplantet med Patatos.
Jeg har forsøgt, at lade lave Brød, saavelsom og Amdam af denne
Frugt, og befunden, at det gaaer an. Hvor stor Nytte kunde den da ikke
giøre i Huusholdingen, og hvor meget Korn, som ellers bruges til at fede
Sviin med, kunde ikke herved spares? Og man ikke havde nødig uden Aar¬


196
sag, at blotte Landet fra sin indvortes Velsignelse. Men skulde Svinene ve¬
gre sig ved, at æde denne Kost raa, saa kand man kun opkoge og knuse dem
med en Træ=Kølle, og blande dem med en Tredte=Deel gruttet Korn. Jeg
vil kun endnu lægge denne tilforladelige Slutning hertil, at saa længe Lan¬
dets Jndbyggere har denne Frugt, saa lide de ikke Hungers=Nød, men ere i
Stand, til at tage imod dyr Tiid, og derudi at ernære og opholde sig.
Glücksburg,
den 11 Nov. 1756
PELAGUS.
Anmerkning.
Den første og maaskee endnu den eneste, som jeg veed her i Siælland, at have lagt Vind
paa Aflingen af dette Slags Jord=Æble kaldet Patatos, er Hr. Justice= Raad Fog
paa Kragerup, en rar og retskaffen Land=Mand, af det Slags, som elsker Forsøg til
allmindelig Velfærd, i adskillige Oeconomiske Ting, hvorfor jeg ynskede, at han om
dette og adskilligt andet, gav os nogen videre Efterretning. Den Tydske Bonde,
som nu omstunder, legger sig meget paa denne Afling, er glad ved at finde sin Føde
nedgravet i Ageren om Vinters Tiid, naar Fiendlige Soldater borttage alt anden
Forraad af hans Lade. Udi Skot= og Jrland, hvor Patatos er meget brugelig,
holder man den for lige saa sund, som nærsom. Ville denne Væxt slaae an i Norge,
som jeg vel troer, da kunde den i dyre Aaringer komme Almuen langt bedre til Pas,
endsom Barke=Brød, i hvor det gik. Det lidet, som jeg veed at legge til den oven¬
staaende Efterretning, er dette, som jeg har seet af en velforfaren Pode=Mæster her i
Kiøbenhavn, nemlig, paa det at Toppen ikke skal groe alt for geil og stærk, og der
ved svække Roden, som allene duer, da passer man den Tud, naar Toppeu er bleven
noget høy, dog længe førend den gaaer i Blomster, og den træder man ned ved at gaae
frem og til bage paa den, saa fæstnes Roden og bliver større, men det uduelige mindre.


No. XII.
Om
Humle=Avlen
her til Lands at befordre.


N¬
aar et Land er i Stand, til at frembringe de Væxter, som uom¬
giængelig behøves og bruges i Huusholdingen, saa er det og Jnd¬
vaanernes Pligt, at anlægge og forplante de samme, da nu den
østerlige Deel af dette Land er meget beqvem til Humle=Avlen, *) saa ere Jnd¬
byggerne derudi og forbundne til at anvende all muelig Fliid og Omsorg for
dens Forplantelse og Væxt. Man kand vel ikke negte, at hos somme findes
et Slags Tilbøyelighed dertil, saa at de for Alvor lægge sig efter Humle¬
Aulen, ikke desto mindre findes dog endnu mange Forhindringer, som op¬
holde denne ædle Væxtes Fremgang.
1) Veed den mindste Deel ret at omgaaes med den, at udvælge det
beqvemmeste Sted, at tilberede Jorden, at nedlægge Planterne, og tilbør¬
lig at opvarte dem.
*) Sønder=Jylland eller Slesvig.


200
2) Troer Jndbyggeren selv, at hans indenlandske Humle, som han
hos sig har opfredet, kand slet ikke lignes med den udenlandske, saadan ugrun¬
det Foragt over Landets egen Frugt giver Anledning til at Jndvaaneren la¬
der Modet falde, da han indbilder sig, at han kand ikke bringe Kiøbmanden
saa gode Vahre, som en Fremmed. Det er langt fra, at jeg forringer den
udenlandske Humles Værdie, men jeg paastaaer og, at vores indenlandske
Humle har en tilstrækkelig og snart lige gyldig Kraft, naar den ret opvartes.
Men naar man giver Agt paa den sædvanlige Omgang med denne Frugtes
Plantelse, saa finder man ofte, at den plantes alt for tæt paa hinanden, hvor¬
af den sammenvikles i Toppen, saa at Frugten qvæles, og neden til udbryder
forgiæves en utallig Mængde unge Skud, tillige med en stor Deel Ukrud,
som ved saadan Leylighed tager Overhaand. Til at forebygge sligt kand man
sætte Planterne i to Rader to Fødder fra hinanden, man kand og giøre
Buegange og vænne Humlen til at løbe paa Straa=Snorer, paa saadan
Maade kand man baade holde Grunden reen og lede Humlen, hvorhen man
vil, saavelsom og hindre Toppens Sammenviklelse og Rodens u=nyttige Ud¬
bredelse, endskiønt Meel=Duggen og Storm=Vinde kand alligevel undertiden
giøre Skade paa den, hvis den ikke har tilstrækkelig Beskyttelse, men hvor
den kand groe i Skiul og Bedækkelse, der kand denne Maade bruges med god
Nytte; dog saasom den kand være en Deel Uleyligheder underkast, saa vil jeg
af egen Erfaring, vise en beqvemmere Maade, hvorledes man med mindre Be¬
sværlighed og til bestandigere Nytte kand anordne Humle=Aulen.
I) Maae man see sig om efter gode Planter, hvorpaa der ved alle
Slags Væxter ligger meest Magt; og eftersom man ikke kand være forsikkret
paa, naar man faaer en Plante at sætte, om den er af den rette Rod eller


201
og et Udskud ved Siden, saa har jeg ladet stifte en liden Plante=Skole, hvor¬
af jeg kand tage den fornødne Forraad, naar jeg vil anlægge nye Humle;
Til den Ende udvælger jeg et lidet Stykke Land, hvori jeg lægger unge
Humle=Rødder tre Span fra hinanden, i det første Aar lader jeg dem løbe
op paa smaae Stænger, planter dog undertiden noget nyttigt, som Salat &c.
derimellem, for desto bedre at holde Grunden reen. J det andet Aar, naar
Roden noksom har styrket sig og udslaget Spirer, saa bøyer jeg disse nye
Skud, som ongefær kand være en Span lange, af til Siden, og nedlægger
dem i en Rund=Deel i en lang Hule, og naar jeg med en liden Klyft har sat
dem fast i Jorden, saa lægger jeg dem saaledes ned, at Spidsene kand stikke
i Væyret. Paa saadan Maade omgaaes jeg med alle tillige og middelmaa¬
dige Skud, men de sildige afkapper jeg; disse nedlagte Spirer er det, som
jeg i følgende Aar søger frem til at sætte, og eftersom de da med skiøn
Rod ere forsynede, saa give de Haab om god Væxt og Velsignelse efter de¬
res Forplantelse.
2) Maae man udsøge det beqvemmeste Sted til at anlægge Humlen
paa; thi endskiønt et hvert Sted her i Egnen er beqvem til at tage imod
Humle=Planter, naar Jorden forud tilbørlig tilberedes, saa ligge dog no¬
gle Steder hertil beqvemmere end andre, da de Steder, som vende imod
Østen og Norden, ligger noget mere i Sikkerhed og har mere Beskyttelse
imod de stærke Vinde, end de som staae aabne for Synden= og Vesten¬
Vinde, hvilke formedelst den medfølgende Fugtighed, meest skade Hum¬
len, og paa de Steder er det gandske unyttigt at anlægge den, med mindre
man skaffer den tilstrækkelig Beskyttelse. Et Sted, som har Beskyttelse en¬
ten af Skov eller af omliggende Bierge, og derhos ikke fattes Soel, er alt¬


202


saa det beqvemmeste til Humle=Avlen; og det var at ønske, at man paa
alle Steder meere beflittede sig paa Træer til Beskyttelse omkring Husene,
saa kunde man desbedre have Leylighed, at formeere denne nyttige Plante.
3) Maae man udvælge en god Art Humle, Frugten kand vel ved
slet eller god Opvartning enten forringes eller forhøyes i sin Værdie, men
Plantens indvortes Dyd bliver uforanderlig; den Art, som har de store
lukte Hoveder, hvorudi den kand forvare Meelet, og i Frugtbarheden
pranger som en Busk, den er ustridig den beste. Man kand ikke forkaste
den indenlandske Art, ihvorvel den Brunsvigske er tienligere, naar den er
at bekomme; J Størrelsen merkes ikke nogen synderlig Forskiæl paa vores
egen og den fremmede, alleneste denne har et fastere tillukt Hoved, og fø¬
rer maaskee lidt mere Fedme med sig. Den tredie Art, som jeg vilde
ønske mine Landsmænd vilde forplante, er den Engelske; Jeg har vel ikke
endnu meget forsøgt dens indvortes Godhed, men efter udvortes Anseelse
er den fortreffelig, saavel i Størrelse som i Mængde, thi den bær Frugt fast
lige fra neden af, og fylder Stangen med Knopper, som smaae Buske, saa
at Bladene neppe kiendes.
Skal jeg nu vise
4) Maaden, hvorledes man ret omgaaes med Humle, naar den
skal vel lykkes, da maae man, om mueligt er, give den en god Grund til¬
lige med god Opvartning; For at tilberede Grunden maae man belægge den
med Svine=Giødning, naar den kand haves, man maae besørge, at
Jorden renses fra Ukrud og giøres vel aaben og mør, førend, Planterne
derudi nedsættes, til den Ende maae enten en stærk voxende Boghvede, el¬
ler en skærk udbredende Patatos forud berede den. At nedlægge alt for


203
mange Humle=Rødder, det giver Anledning til Frugtens Forvildelse, og jo
tættere den plantes paa hinanden, jo mindre kand Solens Straaler be¬
skinne den. Naar jeg derfor skal anlægge et Stykke Land til Humle=Avlen,
saa betegner jeg ved en snor Stedet, fem Alen i Længden og lige saa meget i
Breden, hvor den unge Humle skal nedlægges, snart ligesom man pleyer
at plante Træer; Paa disse bemerkte Pladser giør jeg en liden rund Op¬
hævelse, som ongefær holder fem Span i Giennemskiærelsen, derudi sætter
jeg fire Planter i den yderste Kant, saaledes at de ligge tvers over for hin¬
anden og lige vidt fra hinanden. J det første Aar giver jeg enhver Plante
en middelmaadig Stok, hvorved den kand holde sig, i det andet Aar maae
Planten giøre virkelig Tieneste, hvorfore jeg holder til et hvert Bierg aatte
Stænger i Beredskab; efterdi enhver Plante giver gierne sex Skud, saa
faaer enhver Stang tre Ranker, men førend jeg giør Stangen ret fast,
maae Jern=Pælen forud tilberede et dybt Hull indvendig; saa lægger jeg
et stort Tønde=Baand om disse aatte Huller i Humle=Bierget, og naar
Stængerne tilbørlig ere giorte faste i Grunden, saa trækker jeg Baandet,
som ligger neden omkring, saa høyt op, som det er mueligt, og hæfter det
med sey Vidie til enhver Stang rundt omkring, derved finder jeg den For¬
deel, at Solens Straaler kand og skinne paa de nederste Deele, og Vin¬
dens Anstød kand ikke giøre nogen Uorden i min Humle. Naar jeg nu,
ved en tynd Bast, føyer tre Ranker til hver Stang, saa kand jeg |igien af¬
løse samme Baand, og siden, naar Humlen er voxen høyere, og behøver
at anbindes, bruge dem igien, og saaledes fortfare, indtil Humlen ikke mere
behøver min Hielp.


204
Naar Humlen gierne vil løbe høyere, end Stængerne ere, saa be¬
fordrer jeg Frugtbarheden merkelig, naar jeg med en Kniv fast sat paa en
lang Stang, afkapper Toppen, thi saa kand ingen Forvirring oven til
tage Overhaand, men den udbreder sig derved meget meere, og formerer
Side=Skudene, som giver den beste Humle. Vil man tilvænne andre
Sorter, som alleneste bære Frugt i Over=Deelen (undtagen den Engel¬
ske) ogsaa at bringe Frugt neden ved, saa afskiærer man Rankerne, naar
de næsten har naaet Stængernes Høyde, een og en halv Alen vidt fra
hinanden, saa tør man kun igien vedhæfte dem, de skal strax skyde frem
saavel i Høyden, som til Siderne, og begge Deele snart blomstre og bære
Frugt. Ja, saavidt jeg har merket, tiener saadan Toppens Afskiærelse
altid til at befordre Humlens Frugtbarhed. Da Humle=Stængerne her
paa Steden med stor Møye og Bekostning maae anskaffes, saa betiener
jeg mig undertiden af et andet Træ=Middel, som vel i Begyndelsen falder
noget kostbarere, men i Henseende til Vedvarenhed er ikke saa dyre: Jeg
tager Fyr=Lægter af rød Art, aatte Alen lange, lader dem bage, og giør
dem aatte Kantet oven til, derpaa nedgraver jeg saadan en Pæl dybt, midt
imellem fire Humle=Planter, oven til sammennagles i hinanden i en aatte¬
kantet Figur, fire tre Fod lange Stokke af Ege=Træ, forsynede med Hul¬
ler inden og uden til, at man derudi kand stikke adskillige smaae Lyse=Spid,
som tiene til Humlens Udbredelse; Men til at foreene de øverste og neder¬
ste Deele, dertil betiener jeg mig af adskillige Midler, snart lader jeg skiære
aatte Lægter af et Bret sex Alen langt, afsnitter Kanterne og danner dem
runde, helder dem oven til rundt omkring til de andre udstikkende Lægter,
og binder dem fast med Vidie=Skinner; snart lader jeg giøre Snorer af


205
Halm, Humle=Ranker eller Bast, ligesom Leylighed falder, oven til tykke
og spidsede ned ad, hvilke i fire Hiørner oven til hæftes fast udvendig paa
Fløyene, og neden til ved en Lægte; hvorpaa de vedklevende Humle=Ran¬
ker bedre og gesvindigere kand løbe op, end paa Stænger og Lægter, og da
de saaledes for den korte Omløbs skyld, hastigere kand naae Høyden, saa er
forommeldte Toppens Afskiærelse overmaade tienlig, fordi der ellers let oven
til kunde voxe skadelige Reder.
Hvad videre Opvartningen angaaer, da holder jeg for, at, naar
man, som meldt er, haver udsøgt en frisk Rod af en god Art, et beqvem
Sted og en reen Grund, saa er det tienligst at tilberede Jorden ved Giød¬
ning af Svine=Møg, hvilket om Sommeren samles og blandes med lidt
Jord, og ved Høsten anvendes til Humle=Pladserne. Eftersom Humle¬
Biergene ligge fem Alen fra hinanden i Længden og Breden, saa giør jeg
een Alen bred Gang, og fire Alen brede Bedder. J Gangen faaer jeg aar¬
lig May=Roer, fordi de kand taale at trædes paa, og gierne voxe i Skyg¬
gen; men i Beddene imellem Humle=Biergene, saaer jeg, hvad mig lyster,
besynderlig det, som best kand imodstaae Ukrudet. Da enhver Stang eller
Snor har tre, eller i det høyeste fire Ranker, saa var det uforsvarlig, om
man vilde lade den øvrige Rest af de fremskydende unge Spirer blive i sin
vilde Uorden, man maae derfor strax under Jorden dæmpe alle unyttige
Spirer, paa det at Roden kand anvende alle Kræfter paa at frugtbar¬
giøre de ægte og beste Ranker. Hvo som forsømmer dette, den forundre sig
ikke, om Knoppene blive hverken store eller mange. Merker man, at Roden
i Jorden løber vild her og der, saa maae man uden Barmhiertighed bruge


206
Spaden til at tugte den; jeg har derfor ingen beqvemmere Middel kundet
finde til at naae mit Øyemerke, end ved Graven i Foraaret og Høst imel¬
lem Humle=Biergene at forebygge all ellers sædvanlig Uorden. Man kand
let merke, naar Humlen modnes, men skulde man ikke kunde treffe just den
rette Tiid til at afskiære den, saa var det bedre nogle Dage for tillig end
for sildig, thi sidder den for længe, saa kand Meelet falde af den og spildes,
hvorved den taber noget af sin Kraft. For at bevare Humle=Stængerne
om Vinteren og bruge dem desto længre, da kand man tage den yderste
Rand af dem, sætte dem tilsammen i en Hob, og, om det er mueligt, paa
et tørt Sted, men Snorerne optages og bruges igien i tilkommende
Foraar; Træ=Verket bliver staaende uforandret til videre Brug. Da der
ligger megen Magt paa, at Humlen i Tørringen vel opvartes, saa maae man
flittig omrøre den, og derved forebygge en fordærvet Lugt; efterat den er
vel og tilgavns tørret, saa kand man lade den indpakke i Tønder, og naar
den da ved Brugen stærk uddamper, og giver noget smøret og sammenkle¬
vende fra sig, saa er det Tegn til at den er ret god. Da jeg har selv
Humle af den Brunsviger Art, saa kand jeg tillægge min, samme Priis,
som den udenlandske, jeg kand ikke merke, at deraf udfordres meere til en
Brygning, eller at den giver slettere Øll, end den fremmede.
Efterat jeg nu nogenledes har beskreven Humle=Avlen, saa maae
jeg og melde om Anledningen, som dertil opmuntrede mig: Jeg var for
nogen Tiid siden til et Bryllup hos en Bonde, den jeg formedelst hans
Fliid i Huus=Sager, høyt agter; en Kongelig Betienter fortalte mig da,
at han allerede for nogle Aar siden havde indsendt Forslag til det Kongelig


207
Allernaadigst forordnede Oeconomie=Collegium, om hvorledes der i
Egnen med stor Nytte for Undersaatterne kunde anordnes en Humle=Avl,
hvortil og Jndbyggerne lode sig finde villige, naar man alleneste kunde
skaffe dem Brunsvigske Humle=Planter, og give dem en forstandig For¬
skrift, hvorledes Platningen selv med bestandig Nytte, kunde foretages.
Saadan hans Forestilling har og funden Indgang, og man har sendt
Penge her til Landet for at til forhandle sig Planter i det Brunsvigske Land,
men Kiøbmændenes bemøyelse er hidindtil bleven frugtesløs, og det gode
Forehavende opsat og forhindret; da jeg nu virkelig har af den Brunsvig¬
ske Art, og er bereed, ved alle Leyligheder at tiene mit Fæderneland, saa har
jeg anseet det som min Skyldighed, at indsende en omstændelig Beretning
herom, jeg tilbyder mig og, om det Kongelige Oeconomie=Collegium
vilde vise de Lysthavende til mig, med all Fornøyelse at gaae dem til Haan¬
de, og understytte dette herlige og nyttige Verk, ved at forskaffe dem et
tilstrækkeligt Forraad af Humle=Planter, saavel Brunsvigsk som Engelsk Art
for intet. Jeg skal herudi vise mig ufortrøden, da og dette lidet kand tiene
til en Forskrift, hvorledes man skal omgaaes med Humle=Avlen, og ved
denne ædle Væxtes indenlandske Opfredelse, med Tiden opnaae sit Øyemerke,
nemlig at spare Penge til Landets Beste, og paa denne fordeelagtige Maade
formere de indfødte Undersaatters Formue.
Glücksburg,
den 10 Nor. 1755.
PELACUS.


203
Anmerkning.
Det er vist, at Humlen er en vigtig Artikel ja ret væsentlig i vore Landes=Huushold¬
ning, og Koster, endogsaa efter at dens Brug noget er formindsket ved Thee=Drik¬
ning, Dannemark aarligen over een Tønde Guld, som gaaer til Brunsvig og Gard¬
leben. Fynboerne, som blant os, ey ubilligen passere for de beste Land=Mænd og Huushol¬
dere, fortiene at efterfølges, i dette og andet, da de har bragt Humle=Avlingen
temmelig nær til sin Fuldkommenhed. Mangen Fyensk Bonde tager af sin Humle¬
Have allene tredive Rixdaler, ja vel mere. Derimod avlede man fordum langt
meere heraf, under Biergene ved Veyle i Jylland, end som nu skeer. Aarsagen
veed jeg ikke, men ved Giennem=Reiser har jeg befundet, at mange Humle=Haver,
som i min Ungdom gave god Rente, nu ere omskiftede til Korn=Avl og andet Brug,
da dog den Egn frem for andre er usigelig beqvem dertil, særdeles paa den Side,
som vender mod Synden, og har bestandig Soel=Skin.


No. XIII.
Om
Pile og andre bløde Træers,
i sær om
Abelers eller Bever=Espes
fordeelagtige Plantelse.


J¬
blant de Jndvendinger, som giøres mig imod Humle=Avlen her
i Egnen, er denne en af de vigtigste: Hvorfra tage vi saa man¬
ge Stænger, som Humlen behøver? Jeg tilstaaer, at paa
mange Steder er her i dette Fald stor Mangel, men mon den ikke kunde
tilskrives Jndbyggernes Efterladenhed? Jeg meener jo; thi da her ere man¬
ge Pladser, som ere beqvemme nok til Træers Væxt og paa nedrige Steder
frembryder en Hob unge Spirer, saa kunde ved tilbørlig Flid, i fem til aatte
Aar, forskaffes et tilstrækkeligt Forraad af dette og andet Slags Træ. Vi¬
die, eller Pile=Træe, som er af adskillige Art, har en naturlig Tilbøyelig¬
hed til vidt at udbrede sin Rods og Stammes Kræfter. Elle=Træe groer
over alt, men heldst paa nedrige Steder, og jo meere det til rette Tiid af¬
hugges, desto overflødigere voxer det op igien efter nogle Aars Forløb, og
giver Eyeren et anseeligt Forraad af Humle=Stænger. Den iblant os be¬
e kiendte Abele eller Espe=Træe, som ellers stiger meget høyt i Væyret, lader


212
sig gierne temme og afstive efter Vidie=Art, da den frembringer en stor
Mængde gode Stænger. Og hvo som undersøger Popel-Træets Art og
Kræfter, den maae tilstaae, at naar det er afstivet, skyder det langt skiøn¬
nere frem igien, og skaffer da langt meere Nytte, end naar det raader sig
selv, og den største Deel af Grenene bliver udanlige og fordærves. Natu¬
ren er gunstig nok imod os, dersom det kun ikke fattedes Jndbyggerne paa
Jndsigt og Fliid, saa at man uden stor Besværlighed kunde forskaffe forbe¬
meldte Slags Træer, Vidier, Espe= og Popel=Træer.
Alle Træers Forplantelse skeer ordentlig viis ved Sæd eller Forflyt¬
telse med Rod, men ved disse Slags Træer gaaer det langt lettere til; thi
Vidie, Espe= og Popel=Træe har en naturlig Kraft i Stammen, som ned¬
lægges i Jorden uden Rod, at den strax skyder Rødder, som en anden
Plante, og faaer god Fremgang. Elle=Træet kaster desuden overflødig Sæd
omkring sig, hvoraf opkomme mangfoldige unge Spirer. Jeg paastaaer
altsaa, at vor Egn i dette Fald har ingen Mangel i sig af Naturen, men
snarere en Overflødighed, naar Jndvaanerne giorde sig tilbørlig Fliid og
Umage for Træernes Forplantelse og Opfredelse; thi lad være nogle beflitte
sig derpaa, saa fortfare de dog efter den gamle Maade, og holde det for en
Slumpe=Lykke, om deres Stik=Planter fæster ved og faaer Fremgang.
Da jeg nu ikke er vant til at spilde Tiid og Møye paa det uvisse, saa vil
jeg søge at vise den rigtigste Omgang og Maade til disse Træers Forplan¬
telse, og overlade Læseren Frihed, at prøve og dømme derom.
1) Giør jeg mig Umage for at sætte Stik=Planten uden Rod, vel
og ordentlig ned i Jorden: Jeg giør en Grube en Alen dyb og en Fod viid


213
i fire Firkant, men ved Espe= og Popel=Træe, noget dybere og bredere; Stik¬
planten afskiæres neden ved med en skarp Sav, og giøres reen med en Kniv
uden Barkens Beskadigelse, nedsættes derpaa fast midt i Gruben, be¬
lægges med noget god Jord rundt omkring, og stampes tæt fra neden af
til det øverste. Er Jorden sandig og mager, saa udfordrer dette Arbeide
lidt meere Møye, thi da lægges neden i Gruben en flad Kampe=Steen, hvor¬
paa Stikplanten sættes, og omgives rundt omkring med noget god Jord,
blandet med andre smaae Kampe=Stene. Paa fugtige Steder kand man
giøre Hul med en Jern=Pæl, og omhylle Planten med noget tilbragt god
Jord, som stødes fast. Naar jeg paa foreskrevne Maade sætter hundrede
Planter, saa tør jeg ikke frygte, at fem Stykker af dem fordærves, uden
udvortes Skade tilføyes dem; thi i den sandige Grund dæmper Kampe=Ste¬
nene Hidsigheden, og i den fugtige styrkes Træerne ved den tilbragte gode
Jord. Paa Stammen, som oven til giøres flad, kliner jeg noget seyt Liim,
paa det at Regnen ikke skal giøre Skade. To Aar lader jeg Træet voxe
uden Beskiærelse, derpaa beskiærer jeg det næt, og, om det er mueligt, be¬
kliner de blottede Steder. Naar nye Skud frembryde, lader jeg Træet ikke
beholde meere, end det efter sin Alder er god for at bære. Ved Aarenes Til¬
tagelse fortfarer jeg paa ligemaade, thi det udkræver ikke stor Møye, med
Fingeren at afbryde de unyttige Span=lange Skud, og lade nogle af de
glatteste blive siddende, at de allene kand nyde Kraften af Stammen, og
voxe desto bedre, thi Træet kand i fremtiden ikke nære saa mange og over¬
flødige Skud. Vil man hastig befordre disse Træers Væxt, saa afskiærer
man kun Side=Grenene i det andet Aar, derved faaer Træet ikke allene en
anseeligt Længde og Tykhed, men det kand endog desto hastigere føres
i Brug. Jeg har Exempel herpaa i et af de røde Pile=Træer, hvilket


214
endskiønt det først i det andet Aar blev renset, efter fire Aars Forløb, gav
dygtige Bønne=Stænger.
Hvad Tiden og Maaden angaaer i Henseende til Træernes Afhuggelse,
da er det ingenlunde lige meget, naar og hvorledes det skeer. Det er be¬
kiendt, at det Træe, som efter den tilbagekomne Saft fældes, er varagtigt:
Hvad som derfor nødvendig maae bruges i Hauger, paa Marken og i Huus¬
holdingen, det kand fældes og indsamles kort for Juul; men man maae der¬
ved bruge den Forsigtighed, at man afhugger Træet et Span høyere fra
Roden end sædvanligt; thi da Kulden gierne vil beskadige den tilbage staaen¬
de Stub, saa kand man let i Foraaret afhugge det ankomne, og giøre Stam¬
men glat; og naar den tilbørlig er beklinet, bortrydde alle Forhindringer,
som i Fremtiden kunde skade Træets Væxt. Men hvad som til Forplan¬
telse ansees nødvendigt og nyttigt, dets Afhuggelse kand spares indtil Mar¬
tium, efter at Vinternes Kuld er forbi; ved Afhuggelsen maae man vagte
sig at man ikke splitter Stubben, for at man derefter kunde faae den til at
give nye Skud.
2) Holder jeg en god Plante=Skole paa et fugtigt Sted, hvor jeg
paa bemeldte Maade sætter alle Slags Stammer, undtagen Elle=Træe;
disse bringe mig et aarlig Forraad til Forplantelse, hvor jeg finder Leylighed.
Jeg sætter den i Rad efter en Snor trappeviis op ad; og da de hos mig
har fuldkommen Sikkerhed for Tyve, saa feyler det mig aldrig paa Midler,
til at formeere mit Forraad, dersom jeg kun havde Jord nok til at for¬
plante dem udi.


215
3) Paa at udvælge Stedet, hvor dette Træe best kand komme fort,
ligger ligeledes stor Magt: Elle=Træe groer gierne i Fugtighed, og kand der
saavel ved unge Planter, som ved Sæd hastig formeere sig. Jeg kiender
en vis Skov=Egn, hvor tilforn intet Træe ret vilde fort, og Buskene vare
kun og maadelige, hvorpaa jeg raade Eyeren, at han skulde bortskaffe all
Træe og Buske af det Sted, omgrave Jorden, og besaae den med Elle=Træes
Sæd, som var indsamlet i November, saa skulde han inden faa Aar see sin
Møye rigelig betalt, som og skede; thi jeg veed intet Træe, som bedre voxer
i fugtige og vandrige Steder, og tillige skaffer bedre Nytte end Elle=Træe.
Espe=Træe, naar det i Tide bliver afstivet, saa pleyer det i sex a aatte
Aar at levere gode Humle=Stænger og andet nyttigt Træe, foruden det at
samme Slags Træe tiener Haugerne til stor Beskyttelse, som man med For¬
undring seer, hvor herlig de beskytte den Fyrstelige Frugt=Hauge, hvilken el¬
lers ligger meget aaben for Vinden. Skulde ikke Landsbyerne, Lande¬
Veyene og andre Steder faae en bedre Anseelse, og Beboerne finde Forraad,
nok til deres Humle, dersom man overalt plantede meere Espe=Træe, og i de
første Aaringer skaffede dem fornøden Sikkerhed, at de kunde vel fæste Rød¬
der og befries fra Qvægets Gnien. Man kand her daglig see en deylig Allee
af Popel=Træe, som hver sex Aar afstives og giver en god Mængde Humle¬
Stænger, hvoraf man seer, at dette Træe foruden den herlige Skygge, som
det giver fra sig, er og i Stand til at understytte Humle=Avlen.
Betragter man Pile=Træet, enten det er skiørt eller seyt, saa maae
man forundre sig over dets hastige Væxt; og en Landmand, som har frie
Magt at forbedre hvad han vil, tør vist ikke spørge, hvorfra han skal tage


216
Humle=Stænger, dersom han kun har Lyst til at plante Skyts=Træer ved
sin Bolig, og ved Gierderne eller levende Hække om sine Løkker, at sætte en¬
ten Popel= eller Pile=Træer ti Alen fra hinanden. Hans Plov finder der¬
ved ingen Forhindring, og Gierdet eller Hækken ingen Uorden, hvilken langt
snarere kand foraarsages, naar han indvikler dem med Hækkene. Skulde
ikke af saadant Arbeide flyde en almindelig Nytte til det gemeene Beste?
Man betænke dog hvad Fordeel det kunde være, naar Landsbyerne vare stærk
besatte med Skyts=Træer og smaae Skove; hvor ofte dæmpes ikke derved en
Jldebrand, at Luen derved finder Modstand og Husene nogen Sikkerhed,
hvilket jeg selv her i Naboe=Lauget haver seet; hver Mand forundrede sig
derover og takkede Gud, og dog seer jeg ikke, at man siden den Tiid har
været betænkt paa fleere Træers Plantelse og Opfredelse, da de dog ere saa
uomgiængelig fornødne til Haugerne og til Huusholdings=Sager: Bierne
finde og overmaade god Underholding ved Pile, og lad være det ikke var, saa
spørger jeg endelig: Hvorfra tage vi Næring til vort Fyrsted? Da vi lige¬
som har giort en Pagt med hverandre, immer at afhugge, og aldrig at plante
noget i dets Sted igien: Vi klage uophørlig over Mangel paa Træe, og at
Prisen derpaa stiger, og ingen vil lægge Haand paa at befordre dets Forme¬
relse. Vil man svare: Det bløde Træe er ubeqvem til at brænde, og giver
ikke heller synderlig Fordeel i andre Maader; da tilstaaer jeg vel, at det er ikke
saa godt, som det faste Træe, men noget er dog bedre end intet, og der ere
mange, som brændte det gierne paa deres Jldsteder, dersom de kun havde
det, men at det jo ellers i andre Maader giver god Fordeel og Nytte, det
paastaaer jeg med all Rette, saa at dersom Beboeren plantede disse Træer,
Espe=Popel=Vidie= og Elle=Træer ved sit Huus, ved Veyene, paa de
sletteste Steder i Markerne og i Skov=Egnene, saa skulle han finde Leylighed,


217
aarlig at forsyne sit Kiøkken om ikke med et tilstrækkeligt, saa dog et temmelig
stærkt Forraad af Brænde=Ved, hvorved anden Skov kunde spares, og i
nogen Maade forebygges den almindelige Træe=Mangel, som ellers vist
maae befrygtes; at jeg ikke skal tale om hvor stor Nytte saadant Træe kand
giøre i andre Huus=Sager.
Eet ønskte jeg gierne, nemlig at denne priselige bemøyelse at plante
Pile, Vidier og andre Træer, var med større Sikkerhed forbunden; thi her
i Egnen troer Folk ikke, at det syvende Bud forbyder at stiæle Træe. Jeg
har med stor Møye forskaffet mig de Ostfriesiske og Franske gule Binde=Vi¬
dier, men jeg tør neppe lade dem komme ud af min Hauge, af Frygt for at
de af skadelige Hænder skulle blive fordærvede og til Deels bortsnappede, fordi
man bruger dem til Vogne og Kurve af alle Slags, og de som da ikke gide
arbeidet, afskiære fremmedes og forderve de unge Væxter, som dog vare be¬
stemte til noget bedre. Jeg har i fire Aar ladet plante over tre hundrede
Stykker i mine Ende=Mærker, men jeg maae nøye passe paa, om jeg skal
indhente nogen Nytte af dem, ellers gaaer alting forloren. Saadant ind¬
snigende onde haaber jeg skulle dog snart dæmpes, paa det at man kunde
faae Lyst til at formeere de Ostfriesiske Baand=Vidier, som give prægtige
Skud, hvoraf og Bødikerne kunde have stor Tieneste.
Jblant de Træer, som voxe hastig og kand forskaffe nogen mærkelig
Nytte, bør fornemmelig regnes Abele eller Beber=Espe; hvorfore de som eye
Land=Gods, giøre meget vel, om de deraf anlægge sig en Skov.
Til at stadfæste denne min Setning vil jeg beskrive dette Træe
I. Efter sin øyensynlige Godhed; og da finder jeg, 1) at det har ikke
sin Lige i Hastighed til at voxe. Jeg kand bevise med livagtige Prøver, at


218
det i mindre end fyrretive Aar, kand groe til en forfærdelig Høyde. Jeg veed
en Allee af dette Slags Træe, anlagt paa et temmelig høyt Sted, hvil¬
ken, uagtet alle Storm=Vinde, har naaet en anseelig Høyde, og tvivles
ikke paa, at de jo kunde have været komne videre, dersom de i Tide havde
været beskaarne og dannede som Gran=Træer. Tykheden af dette Træe er
og saa stor, at deraf ofte kand skiæres Bredder; og meener jeg, at naar de
bevares fra Fugtighed, kunde de være lige saa gode som Gran=Bredder. For
to og tyve Aar siden satte jeg eet, af hvis Stamme, som nu er fire og tyve
Tommer i Giennemskiærelsen, jeg har i Sinde at lade skiære Bredder. Jeg
kiender et andet af samme Art, som har kun staaet elleve Aar, og nu efter
kyndige Folkes Meening, holder tre gode Læs Brænde. Af syv Stykker,
som af sig selv vare opvoxede, og havde neppe staaet i syv Aar, fik man
over ti stærke Læs Brænde, da de vare omhugne.
2) Merker jeg paa dette Træe, at det paa alle Steder got kand voxe.
Det er vel sandt, at en tung Grund er tienligst og best for det, og det groer
derudi med en forunderlig Hastighed, men det kand og komme fort i slet
Jord, skiønt mere langsom. Jeg har selv sat af dem i Jord ikke ulig Løbe¬
Sand, hvor de dog temmelig vel groe, og tiene til Beskyttelse for min Hauge.
3) Har jeg observeret, at dette Træe allermindst iblant alle, skyer
Vinden. J tung Jord merker man fast ingen Forskiæl, enten det voxer
bedækt eller aabent, det er ligemeget; Ja i let Jord stiger det dog mesten¬
deels i Høyden, uagtet alle Vinde. Da ellers Nord=Vest er den skadeligste
Vind for Træerne, saa bestaaer dog dette Træe gierne derimod. Og de som
ved Sæd anlægge nye Ege= og Bøge=Skov, kand visselig ikke finde en bedre
Beskyttelse derfor, imod skarpe Vindes Jndbrud, end i dette Træe. Naar jeg


219
4) seer paa dette Træes Opfredelse, saa koster det mig mindst Umage.
Det har i sig den Kraft, at det gierne vidt udbreder sin Rod, og det er sandt,
jeg har derudi ikke seet dets Lige, thi det kand vel undertiden løbe over tyve
Alen i Jorden. Dette er Aarsagen, hvorfor mange frygte sig, at bruge
dette Træe til Beskyttelse for Huse, Hauger &c. Men giver ikke denne over¬
flødig udbredende Velsignelse unge Træer nok til at sætte? eller og om man
ikke vil betiene sig deraf, da kand man jo let dæmpe saadan Drift. Naar
man betænker, at det prægtige Jben=Træe fører snart samme Uleylighed
med sig, og at der af Castanie= saavelsom af Nødde=Træer drypper en virke¬
lig Gift, som giør Jorden deromkring uduelig til andre Væxter, saa skal
man let holde dette Træe sin formeente Feyl til gode, hvilken af rette Kien¬
dere ansees for en Dyd. Hvo som nu har Lyst at anlægge og forplante dette
Træe, han finder det overflødigt paa de Steder, hvor høye Træer af sam¬
me Art voxe, og dersom han paa engang vil anlægge en Deel Ymper til
Forplantelse, saa tør han kun lade et enlig staaende Træe afhugge i May¬
Maaned, bedekke Stubben med Leer, og indhegne Roden, saa skal han for¬
undre sig, hvor stærk den skyder ud rundt omkring, og paa tredie Aar
skal udgiøre en liden Skov, hvoraf man efter Behag kand tage unge Plan¬
ter, og forflytte, hvorhen man vil. *) Skulde hertil ikke findes Licbhabere,
og man vilde besvære sig over at sætte saa mange ymper, saa tør man ikkun
*) Dette gaaer an med mange fleere Træer, særdeles naar den overblevne Stub mod
Regnen skiules med et Beeg=Plaster, ja ikkuns med got Leer, da Rødderne runden
omkring skyde utallige Grene, hvis de ikke ligge alt for dybt i Jorden, og om saa er,
kand man med Spaden giøre Aabning her og der. Lettere kand man ikke komme
til Underskov og Plante=Skole. Men det Træe, som dertil udvælges, maae være
frisk og i sin fulde Grøde.


220
tage blotte Stikke=Planter uden Rod; de voxe godt enten de ere store eller
smaae, naar man alleneste graver dem en Alen dybt ned i Jorden, og i Først¬
ningen nogenledes forvarer dem for Vinden og Qvæget. Man graver et
Hull en Alen dybt og ongefær ligesaa bredt, derudi lægger man en flad Kampe¬
Steen, hvorpaa Stikke=Planten maae hvile. Ved Siden kand man lægge
noget god Jord med andre smaae Stene udi af samme Art, som den under¬
ste, oven til giøres en Indhuling, som kand tage imod den fornødne Fug¬
tighed til Plantens Væxt. For at spare Omkostningen, har man ikke be¬
hov at hæfte nogen Pæl derved, thi naar den er kun sat brav dybt i Jorden,
saa kand Vinden ikke hindre den, og til at forvare den for Qvæget, dertil
kand man tage sex Stykker lange Brambær=Ranker, som kand være onge¬
fær tre Alen høye, dem indvikler man i hinanden og hæfter deromkring;
naar man da i tørre Sommere vander Planten nogle gange før St. Hans¬
Dag, saa tør man ikke tvivle paa god Væxt. Jeg har i dette Foraar la¬
det anskaffe nogle hundrede uden Rod, en Finger tykke og en Alen lange,
og sat dem paa et lavt Sted een og en halv Fod dybt i Jorden, som siden
skal bruges til Forplantelse. Vil man nu saaledes betiene sig af saadanne
unge Skud og Stikke=Planter, som uden Rod kand hæfte ved, saa seer
man let, at det koster ikke stort Arbeide eller Møye at formeere dette Træe
og giøre det gangbart i Landet. Jeg vil
5) undersøge dette Træes Nytte, som jeg af Erfaring kiender. Jeg
maae tilstaae, at jeg neppe kiender noget Træe, som i saa mange Slags
Tilfælde kand være mig nyttig; Da det hastig løber op og tiltager tillige i
Tykheden, saa kand det i faa Aar til Nøds=Fald forskaffe en god Deel
Brænde=Ved, og lad være det ikke har den Fasthed, som Eeg og Bøg,
og altsaa ikke kand holde Jld saa længe, saa kand det dog i Hast give en


221
god Jld med Kull og stærk Hede, som holder længre ved end den af Birke¬
Træe. Da man nu paa mange Steder har Mangel paa Brænde, hvor¬
for vil man da tage i Betænkning at forplante dette Træe, hvis Nytte er
saa stor og hvis Opfredelse koster saa liden Umage, og som til Jldens Un¬
derholding giver godvillig fire dobbelt Forraad imod andet Træe at regne.
Hvo som har lært at kiende Huusholdingens Nød i Brænde=Mangel, den
vil billig antage dette, som et Forsigtigheds Middel derimod.
Vil man fremdeles dømme om dette Træes Nytte, saa maae man be¬
tragte det efter den Dannelse, som man i Opfredelsen er betænkt paa at give
det: Har man Lyst til deraf at anlægge en Skov paa Marken, saa er visse¬
lig en ubehindret frie Væxt den beste. Vil man plante dette Træe for et
Huus, ved en Hauge eller ved Lande=Veyen, saa holder jeg for bedre, at
man i det femte Aar efter Behag, afkapper Toppen, og hver siette Aar igien¬
tager saadan Beskiærelse efter Vidie= eller Popel=Træers Maade, thi eftersom
det voxer saare høyt og altsaa giver megen Skygge fra sig, saa kunde det
vel hindre Kornet, levende Hekke, eller andre Væxter der omkring; ligeledes
ved Huse og Hauger, endskiønt det tiener til stor Beskyttelse, saa kand det
dog undertiden give alt for megen Skygge fra sig. Men enten det voxer styt¬
tet eller frie, saa betaler sig intet Træe af vild Art, bedre end dette. Hvad
som i bemeldte Aar skiæres af samme Træe, tiener deels til at brænde, deels
til at stænge Erter, Bønner og Humle med, og i Vedvarenhed overgaae disse
Stænger Elle=Hassel= eller Bøge=Stænger, ja Vidie og Popel=Træe selv
er ikke bedre til dette Brug. Vil man bruge det til Gierder og Gierde=Sta¬
ver, saa vedvarer det uden Forraadnelse lige saa længe, som noget andet. Jeg
veed de Staver, som har staaet aatte Aar i Jorden, hvilke ere ligesom Horn,
og man finder gandske lidet Tegn til Forraadnelse paa dem; men jeg kand
ikke her forbigaae at anmerke, at disse Pæle ere kløvede af stærk Træe, for¬
varede og tørrede i Huset, dog uden Jld. Eftersom dette Træe er overmaade


222
seyt og ikke let lader sig bryde, saa tiener det som overgaaer Humle=Stængers
Tykhed, til Pleyle, Skovle=Skafter &c. Og naar Træet har sin Friehed at
voxe, saa seer man let, at dets Tykhed og Længde kunde forskaffe langt større
Nytte; dets Tilbøyelighed til Høyde viser, at det kand voxe lige, naar det der¬
til anføres. Giorde man sig den Umage at afhugge Side=Grenene, og danne
det efter Gran=Træers Lignelse, hvo veed, om Tømmermanden ikke og med
større Nytte kunde betiene sig deraf? Jeg veed den, der har givet fem Rdlr for
en Stamme af dette Træe, hvilket skulde bruges til et Skibs=Dekke. Vil
man heller betiene sig af dets Tykhed end Længde, saa kand man anvende det
til andre Ting, man kand lade det skiære i Bredder, og hvad man ellers lyster.
Naar man fælder Træet før Jule=Tider, og lader det ligge et Aars Tiid at
tørres, da det desto bedre lader sig skiære, saa forsikkrer jeg, at det til tørt Brug
skal rigelig betale Umagen og Omkostningen. Jeg veed den Mand, der har be¬
klædt sine Stue=Gulve med saadanne Bredder, og finder sig gandske vel tient
dermed. Jeg har seet dybe og flade, store og smaae Truge af dette Slags
Træe, som har været tætte, faste og lette, og giort god Nytte i Huusholdingen.
Da jeg nu formodentlig nok har beviist dette Træes Godhed, saa maae
jeg og vise
II. Den beste Maade, hvorledes dette Træes Plantelse og Opfredelse
kand skaffe den største Nytte i Landet, enten til at forebygge Brænde=Mangel, el¬
ler at understytte Ege= og Bøge=Skovens aarlige Udgift. Jeg kand ikke giøre
dette tydeligere, end naar jeg viser den Maade, som jeg selv vilde betiene mig af,
om jeg eyede noget Land=gods. Naar jeg, for Exempel, vilde udsee mig en Skiep¬
pe Land, som, efter Stokke=Maal, kunde udgiøre tolv Stokke i Længden og to i
Breden, til at anlægge saadanne Træer, saa vilde jeg giøre min Fliid for at blød¬
giøre Grunden ved nogle Ganges Pløyning og Giødning, saa snart Grunden,
havde faaet sin tilbørlige Giødning, saa skulle den lægges jevn med Harven.
Det er bekiendt, at Abele=Træer ikke behøve at sættes saa vidt fra hinanden, som


223
andre Træer; jeg vilde derfor kun bestemme fire Alen til hver Plante. Vil
man nu sætte en Rad af denne Art Træe paa ovenmeldte Platz, og give hvert
Træe fire Alen i Omkreds, saa skal man see, at næsten hundrede Træer kand
magelig groe paa samme Stykke=Land. Saa snart Arbeidet var færdigt, og Træ¬
erne vare ordentlig satte i Rad, saa vilde jeg besaae samme Jord med rød Klever
blandet med Byg og Havre, i den Hensigt, at jeg den første Sommer to Gange
vilde afmeye det, og bruge det friskt til Qvæg= og Heste=Foder. J de efterføl¬
gende Aar skulde det røde Klever, hvilket jeg aarlig eller hver andet Aar vilde
give sin behørige Giødning, allene giøre mig Tieneste paa saadan Maade: da
dette Slags Klever varer kun tre Aar i Landet, saa vilde jeg i det andet Aar ved
Høstens Tiid indstrøe en nye Sæd for at opfylde den uddøde, og saaledes fort¬
fare, indtil de unge Træers Væxt gandske ophævede saadan Frugt derunder.
Jeg vilde og give disse hundrede Træer=Roe og ubehindret Væxt i tyve Aar, og
saa tør jeg i det allerringste vurdere saadant et tyve Aars Træe for 3 a 4 Mk.
Danske. Vil man nu giøre Overslag efter den ringeste Regning, saa har man
halvtrediesindstive Rdlr, hvilket er to og en halv Rdlr. aarlige Jndkomme af et
deslige Stykke Land, som Mark=Sæden, aldrig kand frembringe. Men jeg maae
og melde om den dobbelte Nytte: Det røde Klever, som bruges frisk til Fo¬
ring eller og forandres til Høe, giør jo og stor Tieneste; End mere naar man
efter tyve Aar afhugger disse hundrede Stykker Træer, saa er Grunden allerede
fuldkommen besat med nye Skud, som trænge sig frem under de gamle Træer,
og kand opfylde de afhugnes Sted; Disse Ymper, fordi de har Hiemme paa
samme Sted, saa skal de snarere end de forrige naae lige Høyde og Tykhed, og
har man ikke mere at giøre ved dem, end at skaffe dem frie Luft, og lade saa me¬
get staae, som Jorden er god for at ernære. Da jeg har bygt denne min Reg¬
ning paa faste og øyensynlig prøvede Grunde, saa haaber jeg, at finde bifald,
og at een og anden herved opmuntres til at anlægge dette Slags Træe. En¬
hver finder lettelig, hvor vidt det er ham fornøden og tienligt at drive denne Træe¬


224
Dyrkelse, og hvor stort et Stykke Land han dertil bør bestemme. Jeg sætter nu
det Fald, at han finder for godt, at dyrke fire Spader Land med rød Klever for at
underholde sine Heste eller Qvæg dermed, frisk eller tørret, har han da ikke allere¬
de en fuldkommen Frugt at vente af denne Jord? Udkræver det vel stor Møye og
Omkostning at anlægge dette Træe, enten med eller uden Rod, som tilforn er viist?
Kand han ikke i det fierde Aar, da han endnu indsamler Klever=Frugten af sit
Land, dømme om den tilkommende Nytte af Træernes Væxt? Jeg forsikkrer, at
dersom han kun ikke lader det fattes paa sin Fliid, hans bemøyelse skal aldrig for¬
tryde ham. Han forestille sig kun den Nytte, som han ufeylbarlig kand have, saa¬
fremt han beslutter og aarlig fortfarer at besætte to Spader Land med dette Slags
Træe tillige med Klever=Frugt, indtil han faaer indrettet tyve Spader Land paa
denne Fod; Er ikke da han eller hans Efterkommere i Stand, af denne Grund,
som efter Landets allerhøyeste Priis, kunde indbringe fem Rixd. at forskaffe sig sin
aarlige Strøelse, og i visse Maader at forsynes med nyttigt Træe? Skulde ikke
en Deel deraf kunde tiene til at sælge, og for de Penge, som deraf indhentes, til¬
forhandles andet Slags Træe: Jeg har bekiendt giort mine Naboer alle disse
Grunde og Opmuntrings=Midler, og de har funden bifald.
Jeg har tilforn erindret, at Vesten= og Nord=Vest Vinde ere de skadelig¬
ste for Træerne, man giør derfor best at udstrække dem mod Østen og Synden,
saa meget som mueligt er, paa det de kunde have nogen Beskyttelse, særdeles i Først¬
ningen, ihvorvel dette Træe allermindst agter Storm=Vinde. Det giøres ikke
heller behov at sætte dem saa tæt som andre Træer, eller altid at sætte dem i Rad,
enhver aaben Platz er god nok for dette Træe; og naar det ikkun først er opstiget
i Høyden, saa skal det ved nye Skud af sin Rod immer meer og meer udbrede sig
til alle Sider, og i tyve Aar frembringe en temmelig god Skov, hvor tilforn maa¬
skee slet intet eller gandske ringe Buskatze har groet.
Glücksburg, den 4 Martii, 1757.
PELAGUS.


No. XIV.
Om
en god Landmand,
og
hans fornødne Kundskab
til de meget
adskillige Jord=Arter,
som han foretager sig at dyrke.


D¬
en fortiener med Rette Navn af en ægte=god Landmand, som
paa en tilladelig Maade veed at bringe sin Grunds eller Eyen¬
doms=Jndkomster paa det høyeste, og saaledes bemøyer sig
immer jo meere og meere at forøge dem. Med denne Beskri¬
velse tænker jeg at kunde vandre hele Landet igiennem, uden at finde nogen
Modsigelse. Den første Egenskab, som altsaa bør findes hos en ægte =god
Landmand, er Redelighed. Efterdi han kand intet haabe af sig selv og
sin egen Flid, dersom Gud ikke giver Lykke dertil, saa maae han allerførst
bekymre sig om hans Velsignelse heroven fra, og troe, at han er hans kiære
Fader, saavel i legemlige som| aandelige Ting, under hvis Opsigt han som
et ved Naaden beseglet Barn, maae leve i Ærbødighed, Troe og Lydig¬
hed, at han med Frimodighed kand nærme sig til ham, og formedelst sin
store Talsmands Forbøn, udbrede den uopøselige Velsignelses Kilde af den
himmelske Faders Hierte over sit gandske Liv.


228
Af denne Overbeviisning om at nyde Himmelens Venskab, bemøyer
han sig her, at giøre Begyndelse til at bygge sin Himmel, han troer, at han
dertil indledes ved en sand Menniske=Kierligheds=Vey. Han giør sig dag¬
lig vel bekiendt med denne naturlige Regel: Alt hvad du vil, at dig skal
vederfares, giør du og det samme imod en anden. Af denne Grund¬
satz bemøyer han sig, at giøre godt saa længe og saa ofte han kand, og anseer
det ikke allene som en Skyldighed, men og som en Fornøyelse at understytte
og befordre sin Næstes Gavn, saavel i almindelige som besynderlige Tilfælde,
vel betænkende, at dette er den beste Maade til at vinde Guds og sin Næstes
Hierte, og at indhente en riig Velsignelse fra Himmelen og af Jorden. Jn¬
tet er ham mere forhadt, end at have Navn af Egennyttighed, som let kand
foraarsage Gierrighed, og befordre Uretfærdighed. Fornøyelighed er hans
Hiertes Forskrift, han er tilfreds med det nærværende, som en Velsignelse
fra Gud, indsamlet med en god Samvittighed, hvorfore han med all Fliid
vogter sig fra at fortørne den alseende Gud ved nogen Slags Uretfærdighed,
i Handel og Vandel, eller ved at forfordeele sin Næste at paaføre sit Gods
en hemmelig Forbandelse, han lider heller selv Skade, end foruretter andre.
Guds Naade og sit eget gode Navn og Rygte anseer han som sine beste
Skatte, hvilke han allene kand tage med sig ud af Verden; han tænker, om
han endskiønt paa en uretfærdig Maade kunde sammenskrabe aldrig saa
meget, saa døer han dog som en Nar, der blot har levet derfor, at han
kunde døe ulyksalig, efterlade sine Arvinger Forbandelsen, og efter Døden
besmitte sit Navn med en Erindring om en skiændig Borger. Derimod fin¬
der han, at i et efterladt godt Navn og Rygte, lever en u=udtømmelig Skat,
hvoraf hans Efterkommere kand tage en bestandig Vederqvægelse for deres
Øre og Haand. Denne Egenskab Redelighed maae da først og fornem¬


229
melig findes hos en ægte=god Landmand, lige som hos enhver Borger i Sel¬
skabet, at det ikke skal hede om ham: Han dyrkede Jorden vel, men fordy¬
bede sig i den.
Den anden Egenskab hos en god Landmand er en tilstrækkelig Kund¬
skab om hans Eyendomme eller hans Jord, som skal bringe ham sin Un¬
derholding. En Landmand giør sig uden Tvivl den Tanke, hvorledes han
skal komme til at besidde jordiske Midler, og befordre deres Tilvæxt. Han
kand og med Rette giøre dette Spørsmaal, men i den rette Orden og paa
den rette Maade, naar han lægger Guds Velsignelse og en god Samvittig¬
hed til Grund, saa er det hans Skyldighed, at han opleder den reneste Vey
til at naae dette sit Øyemerke, og skal da dette være hans første bemøyelse,
at han nøye overseer sin Jord, efterforsker den i Grunden, og veed grundig
at dømme om dens indvortes Værdie. Men her forefalder det Spørsmaal:
Om Landmanden har sin Jord indhegnet, at han allene kand drage Nytten
af den, eller om den ligger til Fælles Brug og Nytte. *) Har han sin Jord
for sig selv indhegnet, saa kand han ved god Kundskab om Grunden indbrin¬
ge tredobbelt saa megen Nytte deraf som ellers, men maae han lade sig be¬
qvemme til Fællesskab med andre, saa er Jordens Kundskab dog uomgiæn¬
gelig fornøden for ham, og skal uden Tvivl tilbringe ham en langt større
Velsignelse, end hans efterladen Naboe kand haabe. Er det mueligt, da
maae han søge at samle og indhegne sin Jord, hvorved han naaer en ufor¬
styrret Besiddelse af Jorden, og tør ikke frygte for at hans anvendte Møye
og Bekostning ved nye Omvexling kommer i Uorden og bliver ubelønnet.
Naar han overbeviser sine Landsmænd om den merkelige store Nytte, som
*)See No. I. om Skade af Fælleskab særdeles i Fyen.


230
en indhegnet Jord kand indbringe frem for en Fælles, naar han tilbørlig sø¬
ger Øvrighedens Hielp dertil, og viser sig ikke egennyttig og haardnakken i
Omtusken, saa kand han maaskee have Haab om at naae sit Ønske, og er
han saa lykkelig, at han naaer dette, saa skal han ved saadan Afdeeling fin¬
de, at han allerbest sorger for sin tilkommende Nytte, dersom han kun fire
Aar pløyer og besaaer sin Jord, og bestemmer den lige saa lang Tiid til
Hvile. Han skal blive overbeviist om, at Jndkomsterne af Jorden, naar
den bliver i sin fulde Kraft, ere langt fordeelagtigere, end naar man udmat¬
ter den indtil femte eller siette Aar, da man maae anvende stor Møye og Be¬
kostning paa Sæden, og, naar man giør Overslag, maae erfare, at man
med Tiden sætter sin Grunds indvortes Kræfter til, saa at man neppe kand
have Haab om, igien nogen sinde at erstatte den Forliis.
Men ihvor om alting er, saa maae en god Landmand nøye kiende sin
Jords Egenskab og Kraft, paa det at han kand vide at dyrke og forarbeyde
den paa rette Maade og til rette Tiid: Han maae forstaae sig paa den sorte
Grunds Egenskab, hvad det fede, glindsende og sammenklevende Liim frembrin¬
ger, han maae vide, at der er staaende og magert Leer, at der er leeragtig Jord
blandet med sort, der er Jord blandet med alle Slags Sand, den graae,
den gule, den hvide Sand: Han maae kiende enhver Slags Jord, og hvad
Frugt den kand bringe, eftersom den ligger høyt, middelmaadig eller nedrig.
Hvo som ikke saaledes kiender Jorden efter dens Adskillighed, han fortiener
ikke Navn af en god Landmand, men har endnu meget at lære derpaa. Skal
jeg nu kortelig sige min Meening herom, saasom Erfaring haver underviist
mig: Da har jeg merket, at den sorte Jord er en af de frugtbareste Slags,
som allermindst er underkast Misvæxt, den er fed og kraftig i sig selv, og


231
derfor lader sig nøye med middelmaadig Giødning, den betaler saa meget
desto rigeligere Omkostningerne, naar man vil give den meere. Den behø¬
ver ikke videre Roes, saasom den priser sig selv, man maae alleneste see til,
at man ikke forarbeider den, naar den er alt for slibrig, og ikke rører den
med Ploven og Harven, førend den er udtørret, hvorefter man i Besynder¬
lighed maae rette sig, naar den ligger noget nedrig; og lad være Arbeidet
derudi noget sildigere foretages, saa kand man af denne Jords iboende Fug¬
tighed og Kraft, forsikkre sig en desto hastigere Væxt, og tør ikke være bange
for, at dette sildig saaet skal jo komme lige med det tillig saaet; thi denne
Grunds Egenskab er, at den vedklevende Fugtighed gandske sielden uddøer.
Naar Forstand, Fliid og Bekostning tilbørlig anvendes ved denne Jord,
saa giver den nifold Frugt imod Sæden.
Det fede sammenklevende og glindsende Leer er ligeledes en yp¬
perlig Grund, (jeg taler her om Geest=Landene) naar man kand smøre den
ligesom Smør, saa at den giver en Glands fra sig, saa er den ret god.
Men den maae meere og oftere pløyes og det til rette Tiid, paa det at den
kand blive smaae og mør; den er den rette Landets=Marv, hvorudi alt det
boer, som kand drive Sædens Mangfoldighed paa det høyeste. Lad være
den i sig selv er noget kold og til rette Tiid imellem Tørke og Fugtighed,
maae forarbeides og besaaes, saa antager den dog villig all Slags Giødning,
den kand taale meget, derfor giver den og rigelig af sig igien. Naar Sæ¬
den først til rette Tiid er nedlagt i Jorden, saa har man ikke nødig at fryg¬
te, at den jo skal faae god Fremgang, alleneste at man i Høst, og ellers
naar det kunde giøres behov; giør Renden for at bortlede det overflødige


232
Vand og Fugtighed, som kunde være Grunden til Besværing, derimod feyler
det aldrig om Sommeren paa vedklevende Fugtighed, som med Giødningen
kand giøre Grunden kraftig, og ved Varmen oven fra indgive den en fyerig
Drift til Frugtbarhed, saa at den vel undertiden giver over nifold Frugt til
Belønning for Umage og Bekostning.
Det staaende og magre gule Leer er en af de sletteste Slags Jor¬
de, som falder allerbesværligst at forarbeide og dyrke, og giver det uvisseste
Haab om at faae de anvendte Bekostninger vederlagte. Man maae være
bange for at angribe den; da det ikke er godt at forarbeide nogen Slags
Jord, naar den er alt for vaad eller alt for tør, saa er det i sær vanskeligt
her at finde en Middel=Vey, thi denne Forandrings Mellem=Rum er hos
andre Slags Jorde noget langsom og ikke saa pludselig, men her hos dette
Slags Leer hændes ofte en hastig Omskiftelse, saa at undertiden all Jndsigt,
Omkostning og Fliid kand intet udrette til at fornøye Eyeren, desuden kand
Grunden neppe mættes med Giødning, hvorimod den giver dog kun liden
Frugt, og det som endnu er meest at beklage, saa stor Fare, som Sæden
staaer for at blive opslugt af Fugtighed, naar den om Vinteren er alt for
overflødig, saa stor Møye og Nød har den om Sommeren for at komme
frem, naar Jorden alt for tillig efter Sæden tilmures, saa at den ikke kand
faae Luft til at voxe og lykkes. Den leeragtige Jord har i sær, en ufrugt¬
bar Egenskab hos sig, den opsluger og fortærer sine annammede Kræfter i
sig selv, og dens uduelige Haardhed, som den gierne paadrager sig, til¬
lukker den liden Velsignelse, som den maaskee ellers kunde give.  Alt hvad
Forstanden her kand udrette, bestaaer herudi; Man maae søge ved Vand¬


233
ledninger, særdeles i Høst, at befrie denne sure og vaade Grund fra sin ved¬
klevende Fugtighed. *) Skal Jorden bruges til Vinter=Sæd, saa maae
man tillig angribe den, at Sæden kand være nedlagt for Mikkels=Dag, og
giøre saa mange Vandledninger i Ageren, som mueligt er. Den hidsende
Giødning giør her bedre Tieneste, end den kolde. Man maae passe paa
at pløye den, naar man kand, ikke naar man vil, og jo meere den pløyes
jo bedre er det. Det eneste Haab om nogen Frugtbarhed beroer der¬
paa, om man er saa lykkelig, at ved lige holde Render og Aabninger for
Vandet. De sildig modne Erter kand best voxe herudi, besynderlig naar
Slutningen af Sommeren er noget fugtig, da de ikke allene giør Grun¬
den fed og mør, men end og formilder den, saa at naar man derefter saaer
Byg derudi, saa pleyer den at voxe temmelig godt og rigelig at betale Om¬
kostningerne; hvilket paa visse Steder er prøvet med god Fremgang, og
Jorden er derved merkelig forbedret.
Den med sort foreenede leeragtige Jord er derimod langt
skiønnere og bedre, efter sin Egenskab er den vel fugtig, men dens Suur¬
hed brydes og formildes paa nogen Maade ved den Blanding af sort Jord.
Naar dens Glands falder dunkel i det man smører den, saa er Jorden
gandske frugtbar, men naar det klare og steenagtige er forbunden dermed,
7) Dersom i Nærværelsen findes hviid eller graae Sand og Grus, da er den saa
god som Giødning paa det Slags Agre, thi der ved løsnes det haarde Leer, slip¬
pes det overflødige Vand, saa det kand synke igiennem, og giøres tillige Aabning for
Solens Varme, saavelsom Luft for Korn=Rodens subtile Spirer.


234
saa er den kun af maadelig Frugtbarhed; i første Fald er den forsynet med
meere Fugtighed, og kand altsaa behielpe sig med mindre Giødning, da
det sidste Slags forlanger noget meere drivende. Denne med sort foreenede
Leer=Jord maae ellers forarbeides med større Forsigtighed end andre, i sær
den som i Smøringen giver en dunkel Glands fra sig, fordi den ved Uagt¬
somhed tager snarere Skade, end den slettere Art med det klare og steen¬
agtige udi. Frugtbarheden i det dunkel glindsende Leer beroer derpaa, om
et gunstigt Væyrligt, hverken for fugtigt eller for tørt, bestemmer den rette
Tiid til at faae, da man har Leylighed til, efter Haanden at fordeele Jord¬
Klimperne. Naar alting er giort i sin rette Tiid og Orden, saa kand man
vente aattefold Frugt igien. Da derimod det klare og steenagtige Leer er
ikke nær saa frugtbar, men bringer sielden meere end sexfold Frugt.
Den Grund, som fører mange Slags Jord med sig, er kun
maadelig. Dens Frugtbarhed er vel ikke meget fordeelagtig, dog er Jor¬
den visselig langt mindre Uleylighed underkast, end den af tungere Art.
Den tør hverken befrygte sig for Følgerne af en farlig Fugtighed eller af
Tørke, thi den kand bedre uddunste, og dog ikke staae Fare for at miste
all Fugtighed; Efterdi den har en indvortes Blanding, saa kand den an¬
tage all her brugelig Sæd, undtagen Hvede, og da Roden har god Ley¬
lighed til at gribe omkring sig, saa har man ved Forsigtighed og Fliid siel¬
den nogen Misvæxt at befrygte, naar man giver den kun vel Giødning af
hvad Slags det og er, saa er Jorden ikke heller utaknemmelig, den lader
sig let forarbeide saavel i at pløye, som i at faae; og hvo som iagttager
Veyrligt, den kand forsikkre sig om god Velsignelse, og gemeenlig indhøste
sexe til syvfold Frugt.


235
Sand=Grund er af adskillig Slags. Er den sort blandet med
Jord af lige Art, saa er den gandske god, og giver ikke gierne Misvæxt,
med mindre en særdeles Guds Straf eller Eyerens Forsømmelse skulle være
Skyld derudi. Den har i sig alt det, hvoraf Frugtbarheden kand komme.
Den holder Middel=Veyen imellem vaad og tør, og har alle Midler i sig
selv til at giøre Modstand, saavel imod alt for stor Fugtighed, som imod alt
for stor Tørke. Den kand bære alle Slags Frugter, som os ere bekiendte,
og giver dem en hastig og skiøn Væxt, saa at Eieren kand aldrig have Aar¬
sag at være misfornøyet; thi ved god Opvartning betaler den sig rigelig, og
fordrer dog langt fra ikke saa stor Møye, Fliid og Forsigtighed, som Leer,
da man ikke her har nødig at bruge saa stor Betænksomhed, naar man skal
forarbeide og besaae den. Og naar den ikke ligger alt for høy, saa kunde
man snart ingen bedre Grund ønske sig, thi jeg troer at Beboerens Fliid
ved Guds Velsignelse skulde bringe over nifold Frugt derudaf.
Den graae Sand er og god, og har noget Ædelt hos sig, dens
Egenskab er et godt og mildt Væsen, som ikke er langt fra Frugtbarhed;
men Forskiællen i at frembringe Frugtbarheden er merkelig adskillig fra hin¬
anden, hvoraf og Følgerne henge; Har den en rød og forbrændt Grund
under sig, saa ligger Skylden ikke paa Sandet, men paa den underste Hede,
som betager den all Fugtighed: Hviler den paa guul Sand, saa ligger den
vel bedre, dog er Frugtbarheden, af Mangel paa Fugtighed, ikke saa stor som
man ønskede: Har den en steenagtig Grund i Naboe=Lauget, og i Pløynin¬
gen frembringer en heel Hob smaae=Stene blandet med den graae Sand,
saa er den langt bedre, thi Stenene ere dens Lægedom, om Vinteren tiene


236
de til Beskyttelse, og om Sommeren til Kiølning, og naar tilbørlig ikke alt
for hidsende Giødning kommer dertil, saa kand man altid indhøste gode
rene Frugter deraf. Eftersom den ligger, derefter retter sig og Velsignelsen:
Den høye er meere Fare underkast, da derimod den nedrige graae Sand,
naar den kun ikke har forbrændt Jord under sig, er tienlig baade til Korn
og Græs, og naar den vel opvartes, giver en fortreffelig Velsignelse, som
ikke er ringere end den af middelmaadig svær Grund. Man tør ikke frygte,
at den slaaer feyl, thi den fører en tilbørlig Fugtighed med sig, og det er
blot Eyerens Skyld, dersom den ved alt for mange Græs=Rødder forvildes
og qvæler den gode Sæd.
Den gule Sand er i sig selv ikke uden Kraft og Frugtbarhed; dog
naar den er allene, saa fortærer den undertiden alt for tillig sin Fugtighed,
og giør da kun saare lidt Tieneste, men naar den er blandet med noget svæ¬
rere Jord, saa er den temmelig god og frugtbar, og kand tilberedes til en
god Korn=Mark, som ved god Opvartning, giver god Belønning. Det
skader intet, at der ere alle Slags smaae Stene derudi, thi de ved lige holde
Fugtigheden i Grunden. Sædens Rod, som jeg selv har befunden, kand
godt udbrede sig, og Tørke kand ikke synderlig skade dette med svær Jord
blandede gule Sand. Men saa meget, som jeg i dette Fald roser den, saa
meget maae jeg laste den, naar den har rødt og forbrændt Sand hos sig,
thi da giver jeg alt Haab gandske over. Den røde Sand har lige Egen¬
skab med den forbrændte, jeg tør ikke tale meget derom, thi enhver veed, at
den slet intet duer, og all Umage er derved spildt.


237
Den hvide Sand er to Slags, enten en steenagtig grov, eller fiin
Sand; begge ere i visse Henseender baade gode og slette, ere de blandede
med andre Slags Jorde, saa beholde de deres Værd, thi de befordre uge¬
meen Rodens Omslag, de fordrive utilbørlig Suurhed og Vædske og giør
Grunden lind og mør, ja de ere ligesom et Slags Salt der giør Jorden
frugtbar.
Begge Slags Sand giør sin Nytte, saavel i Hauger, som i Enge
og Græs=Avling, i sær giør det hvide og forommeldte graae Sand af finere
Art god Nytte ved Blomster, Asparges, og ellers i mange andre Tilfælde.
Paa nedrige Steder i Enge, ere begge Slags og til stor Nytte, thi de hidser
og formedelst den øverste Fugtighed give de Roden tilstrækkelig Næring til at
udbrede sig; og jeg tilstaaer, at naar man kun tilbørlig opvarter den, saa
er den ikke saa stor Fare underkast, som en svær Grund, den fordrer ikke hel¬
ler saa stor Bekostning og skaffer dog lige Nytte. Men saa snart jeg seer
saadan Sand paa Ager=Jord, saa har jeg strax Aarsag til at troe, at der er
en langt slettere Grund derunder; Jeg finder fast reent igiennem ved det gro¬
vere Sand, en lige ufrugtbar Sand=Grund og under det finere Sand er en
uduelig forbrændt mørk=rød Grund, som giver ikke ringeste Haab om Frugt¬
barhed; den kand ikke betale Umagen, og naar man skal nødes til at dyrke
den, saa giør man best, at man pløyer Sæden ned, saa at Sædens Rod
om Vinteren kand dog faae nogen Fasthed, og beholde et lidet af Fugtig¬
hed hos sig om Sommeren.
Om disse her i Landet sædvanlige Slags Jorde maae en Landmand vide
at giøre sig en livagtig Afmaling, at han kand være i Stand til, ved Øye¬


238
synet strax at dømme om enhver Slags Jord, hvad dens Egenskab er, hvor¬
ledes den efter sine adskillige Omstændigheder maae forarbeides og dyrkes,
den maae ligge høy, middelmaadig eller nedrig. Han maae kiende ikke al¬
lene Jordens øverste Skorpe, men end og dens indvortes Beskaffenhed,
paa det han kand vide derefter at indrette sit Arbeide, og give Grunden Giød¬
ning efter dens Fuldkommenhed eller Ufuldkommenhed. Det kand ikke feyle
at saadan Jndsigt i at dømme om Jorden, maae jo indbringe ham stor For¬
deel; thi da sielden en Slags Jord er allene, men ofte i een Egn ere ad¬
skillige Slags tilsammen, og som tiest fast alle Slags Jord her og der i Lan¬
det afvexler det ene med det andet, saa finder en Landmand ved saadan Kund¬
skab en Forsigtigheds=Regel, at han tidligere skal angribe dette Stykke, og
lade det andet endnu hvile, eftersom Jorden og Væyrligt tillader det. Hans
Videnskab og Fliid maae han stedse ansee som nys begyndt og gandske ufuld¬
kommen, paa det at den immer kand voxe og formeeres ved nye Anmerknin¬
ger, og Efterkommerne kand finde Aarsag, at forundre sig derover og sige;
Han har været en ægte=god Landmand.
Glücksburg,
den 4 Febr. 1756.
PELAGUS.


No. XV.
Tilforladelig
Efterretning
om
det Navnkundige Forbierg
Møens
Klint,
samt
adskillige naturlige og antiqvariske
Merkværdigheder
paa Møen,
efter
nyelig giordte Observationer
af
J. A. DYSSEL.
Mag. Phil.


J¬
eg var i dette Efter=Aar reist over til Møen, for at besøge mine
gode Venner paa nogle Dage; For nu at passere den Tiid
paa en behagelig og ikke unyttig Maade, tog jeg mig for, at
ville besee Landets Merkværdigheder noget nøyere end tilforn, da jeg for no¬
gle Aar siden var der.
Det første, som da stak mig i Øynene og meest opvakte min Nysgiær¬
righed, var det Navnkundige Forbierg, Møens Klint kaldet; samme er
en Rad høye Bierge, der strækker sig i en krum Linie omkring den østre Ende,
af Landet fra Nord til Synder, henmod halv anden Miles Distance; da
Klinten regnes i Nord fra Aalebæk (hvor Landet fra en lav Strand bred
begynder at gaae i Høyden) og i Synder til Businge, hvor Landet igien
er flad. Ellers er den nærmeste Bye, hvorfra man paa den syndere Ende,
kand komme til Vogns op ad Klinten, Søemark, her har Veyen allerede


242
begyndt at gaae op ad, og bliver saaledes ved noget over en halv Miil, dog
igiennem afvexlende Bakker og Dale. Det første af de yderste høye Bierge
man bliver var, ligger paa venstre Haand Nord=Vest, og kaldes Reiers
Vagt=Huus, fordi Bønderne i Krigs-Tider, der har staaet paa Udkik og
havt deres Baun eller Jld=Signal; Men hvad det Ord Reiers vil sige, har
jeg ikke kundet udspørge. Bierget er ikke overmaade høy, men da det ligger
paa Kanten af Landet, noget længere ud ad Søen til, end de andre Bierge,
er Stedet beqvem nok til derfra at see Søen over.
Strax ved dette Sted Synden paa, er en stor Dal, merkværdig deraf,
at den nederste Deel af samme, saa stor til visse som Christiansborg Slodsplads
er i dette Foraar (1756) synket eller gledet ned fra den øverste faste Deel,
hen ved to a tre Alen, ved alle Kanter, man kand springe ned paa den siunk¬
ne Deel og see hvorledes den over alt er brudtløs fra Skorpen af det øvrige;
dog kand det hellere siges at være glædet end siunken, thi da Dalen ikke er
horizontal, men gaaer skak ned til Vandet, saa sees Rævnerne meest ved
de øverste Kanter, og har for Resten den hele nedsiunkne Massa beholdt sin
fuldkomne Figur, med Græs, Træer og Bocage, saa at Bøndernes Qvæg
gaaer ligesaa fridt derpaa som tilforn. En Bonde, som viiste mig Steden,
fortalte, at han kunde erindre mange saadanne Udstyrtninger, og langt be¬
tydeligere, da hele Spidser af Biergerne, og store Dale var gledet udi Ha¬
vet; Aarsagen til dette, som jeg faae, er ufeylbarligen den vaade Vinter,
og den bestandige Regn, som vi i dette Foraar havde, hvilken har løsnet
dette Stykke af Dalen, allerhelst da der igiennem den, gaaer en temmelig
stor rindende Bæk, som ventelig har bredet sig ud ved Regnen og fundet
gamle Rævner, hvor igiennem Vandet har trænget sig, og opløst den Leer,


243
og Kride, som mest udgiør Klintens Massa. Paa dette Sted er Jorden hel¬
ler ikke mindre end fast og tæt; thi baade ved Kanterne, hvor Stykket var
gledet ud, saa og ved Undersøgning formedelst en lang Jern=Bore, som jeg
førdte med mig, fandt jeg Jordens Lauge (Strata) saaledes: en halv Alen
sort Jord, en halv a tre fierdedeel Alen rød Jord, derpaa Sand og Gruus,
eller Leer og Kride. Anledningen til at bore her i Jorden var denne: Jeg
saae, at Vandet i Bæken var mange Steds gandske rød, helst i de Kroge,
hvor det ikke altid løb; jeg sluttede strax, at den Farve maatte komme af de
Particler, som Vandet førde med sig, og at Aarsagen dertil maatte findes
i Grunden, thi den Tiid havde jeg endnu ikke seet Laugene ved den nedsiunkne
Dal; jeg lod derpaa bore og fandt, som jeg har meldet. Af den røde Jord
(naar den ret renses og skilles fra en haard Materie, der findes deri og lig¬
ner forbrændt Jern=Sinder) kand laves en skiøn fiin Farve=Jord, som ved
Behandlings=Maade, kand blive til adskillige Arter; hvoraf herved sendes
nogle Prøver. Jeg er bleven opmuntret til at give mig den Frihed, ved at
læse OLAI WORMIL Epist. No. DCCLIX, hvor han bevidner sin Cu¬
rieusite over den Jydske Farve=Jord, naar han skriver pag. 783 til D.
JAC. MATH. Scanderburgi, ferunt, terram inveniri rubicundam,
sigillatæ æmulam, ejus, data commoditate, si transmiseris particu¬
lam, gratum mihi erit. Heraf gjorde jeg mig den Slutning, at Deres
Høyærværdighed, som ikke er mindre curieux i at opsøge Landets Rarite¬
ter, skulde optage dette Jndsendte lige saa gunstig. No. I. er den røde Jord
i sin første Tilberedelse, No. 2. den samme, naar den bliver brændt, og
bliver altsaa mørkere, og approcherer temmelig den brune Umbra, No. 3.
en lysere Jord=Art, der er en Slags bleg Ocher; No. 4. den samme,
naar den er brændt, og bliver da rødagtig, ligesom all Ocher, der ved Jl¬


244
den antager den røde Farve, i Proportion efter dens Guulheds Grader.
No. 5 og 6. er en Art Jord paa andre Steder i Dalene, og ved Foden
af Klinten, hvoraf kand præpareres den saa kaldede Engelsk Jord, ligesaa
fiin og god som den indførdte, i Besynderlighed den hvideste Prøve, dog,
ere de begge meget tungere end den Engelske. No. 7. er et raae og ubehandlet
Stykke af den ommeldte haarde Materie, som findes i den røde Jord; jeg
drister mig ikke til at giætte hvad det er. Nogle vil meene, at det er Jern=Ertz,
men af dets Lethed slutter jeg, at der slet ingen Slags Ertz er deri, ligesom
jeg ikke heller troer, at der findes mindste Slags deraf i hele Klinten, men
om der kunde gives Mineralia e. g. Vitriol, Svovel, &c. vil jeg ikke nægte,
thi endog Vandet paa adskillige Steder, synes at viise det. Der findes vel et
Slags Jernfarvede Stene af en overordentlig Tyngde, om hvilke man
kunde slutte, at de indeholdte en fremmed Materie, men denne Materia
heterogenea er ingenlunde metallisk; jeg har selv befundet, at den er meest
svovelagtig; thi knuser man Stenen, og kaster den enten i en Degel eller i
den blotte Jld, da gaaer det meste deraf bort i Røg og en utaalelig Svo¬
veldamp; dernæst tager jeg uden Tvivl ikke feyl, naar jeg paastaaer, at
disse Stene ikke er Landets egen Product, thi først findes den aldrig i Jor¬
den eller i Biergene, men ved Strandbreden ikke alleneste ved Klinten, men
over alt, og maae rimelig være førdte til Landet af Søen fra andre Steder,
hvo veed hvor langt? Andet, naar man giver Agt paa deres Overflade, da
viser den ikke utydelig, at de maae være længe overskyllede af Vandet, og
tillige rullet paa andre Stene, efterdi de alle ere glatte, uagtet deres mange
Knuder, og ere dog inden i, naar de brækkes, temmelig hvasse. Jeg havde
sendt nogle Stykker deraf, hvis jeg ikke vidste, at Deres Høyærværdighed for
kort Tiid siden havde af min Cousin, Mag. FRIDENREICH, faaet, iblant
andre Steen=Arter, een af disse omtalte, dog maae jeg sige dette: At der
var i den liden Samling, et Stykke oprigtig Sølv=Ertz, men langt fra ikke


245
fundet paa Møen, men fra Hartz=Fieldene i det Hannoverske, thi jeg veed
hvo der har bragt det herind, der var tillige i samme Samling et større
Stykke, uden Tvivl Bierg=Crystal, men ikke heller fra Møen.
J Anledning af den røde Jord, kom jeg til at giøre denne Afvigelse
fra Klinten i sig selv. Jeg gaaer da videre, og seer ikke langt fra denne
Dal, som jeg nu opholdt mig i, de første ret høye Bierge, af Klinten Nord
fra imod Synden. En heel lang Strækning af dem kalder Jndbyggerne Ta¬
leren; af den fortreffelige Echo, som der høres; De to foreste Klipper eller
Templer (som Bønderne kalder dem) ere de høyeste paa den Kant, hænger
brat ud over Havet, og staae begge imod Nord saa Blyret som en Muur, dog
kand man for en Mængde nedfaldne Kride, ikke komme nær til Vinklerne
ved deres Basi; Deres Høyde havde jeg Lyst at vide, og som der ikke paa
Landet var noget Astrolabium eller andet Instrument, havde jeg forud la¬
det mig giøre af fiint Rosen=Træe en Transporteur accurat inddeelet, med
en bevægelig Lineal, og to Dioptres; dette Instrument kunde sættes paa en
Stok, og fandt jeg derved efter tagne Vinkler, og siden Trigonometrice
udregnet, den første Klippes Høyde at være 168 Alen.


246
Den anden Klippe, som jeg afmaalede, er et par Bysse=Skud fra den
første imod Synder, til den brugte jeg kun en Stand=Linie, i det jeg efter
den første tagne Vinkel, gik med min Maale=Snor saa vidt frem, indtil jeg
kom i een lige Linie med Spidsen af Bierget.


Disse to Klipper in specie kalder Bønderne med en egen og langsom
Udtale Sloos=Gooler. Længe grublede jeg paa Navnet, og kunde ikke
bringe andet herud, end at det maatte være Slots=Gavler; jeg troer hel¬
ler ikke, at jeg tager feyl, thi først ligner de begge paa den Nordre Side
meget nøye to spidse Gavler paa et Huus eller Kirke; andet, vises oven paa
dem en stor Plads, som de kalder Slottet. Rudera deraf sees ikke, uden
saavidt at Pladsen er ved Menniske=Hænder indhegnet for sig selv, med en
Vold og en Grav, som gaaer i en lige Linie, temmelig høy og dyb paa den
Side der vender ind mod Landet i Vester, midt paa Linien er der opfyldt
til Indgang; Arbeidet maae være overmaade gammel, Fortificationen, om
man saa kand kalde det, er simpel, ligner hverken Freitags eller Waubans
Maade; en Skandse til Landets Forsvar kand det umueligt have været; thi


247
mod Søen var den urimelig paa saadan en Høyde, som Bierget har, imod
Land=Siden var den unødvendig, thi førend den kunde bruges, maatte hele
Landet været indtaget, det er derfor rimelig nok, at der i ældgamle Tider
har staaet et Slot; spørger man Bønderne, hvo der her har beboet dette
Slot, strax heder det: Klinte=Kongen. De mangfoldige og urimelige Fa¬
bler om denne Personage vil jeg intet melde om, allerhelst da jeg af det
Kiøbenhavnske Selskabs Skrifter, Part. I. pag. 311. seer at deres H. har
læst det Latinske Manuscr. om Møenske Antiqvitæter; og der i det samme
findes nok af den Kram. Har her været et Slot, og har det hørt en Klinte¬
Konge til, da har Beboeren dog ikke været andet, end en af de fordums
Næsse=Konger eller=Søe=Røvere, som her i Høyden har havt Udsigt nok
til Søen, og har betimelig kundet have sit Bytte i Kikerten. Hans Boelig
har man om Vinteren med Rette kundet kalde Blasenborg, men derimod
om Sommeren Bellevue, da her er den fortreffeligste Prospect af Verden,
man kand med en maadelig Kikert, ja mange med blotte Øyne, see Rygen i
Syd=Ost, Falsterboe og Østed paa Skaane i O. N. O. Kiøbenhavn, N. O.
Stevens Klint i Siælland i N. &c.
Fra dette Bierg, bedre imod Synder, kommer man til en Dal, som
kaldes Jyde=Leye. Oprindelse til Navnet er, efter Fortælning, denne: At
tvende Jyder, som der laae paa Silde=Fangst, og havde gjort sig en Hytte
ved Foden af Bierget paa Strand=Breden, bleve ihielslagne af, og begra¬
vede under et Stykke af Bierget, som styrtede ud paa dem; det synes ikke
rimelig, at Fiskere fra Jylland skulde gaae saa langt bort for at fiske, da de¬
res eget Land altid har været riigt paa Fisk og in specie paa Sild, men
ventelig har disse boet paa Landet, og viist den Stræbsomhed, der er det


248
Jydske Folk ligesom medfødt, frem for de andre Provincers Jndfødde. En
Møenboe har fuldt op af Jorden og Hiorden; er fri fra all Slags Hoverie,
da Kongen eyer hele Landet, og der ikke gives en privilegeret Gaard paa
hele Øen; derfor giør han sig til gode med det, der kommer ham af sig selv
i Hænderne, uden at bekymre sig for de mange andre Fordeele, som Natu¬
ren tilbyder ham; saaledes seer han paa, at de Svendske Fiskere hver Aar
med nogle sneese Baade tager ham Silden fra Næsen, uden selv at opmun¬
tres til at sætte et Garn ud.
Fra dette Sted (Jyde=Leye) passerer man en lang Rad Bierge, som
kaldes Lange Bierge. Hvor jeg slet intet besynderligt fandt, uden dette, at
allerøverst paa eet af Biergene, ligger en Kampe=Steen, hvis Lige i Størelse
jeg aldrig har seet; Den er oven over Jorden tre og en halv Alen høy, og
har tyve Alen i Omkreds. Bønderne kalder den Svane=Steen, men veed
ikke det mindste at fortælle derom; tager man Indbildnings=Kraften til Hielp,
kand man ikke urimelig slutte, at den har Navn af sin Skikkelse, thi mod
Øster er den høyest og reiser i Væyret med en Spidse som en Svane=Hals.
Navnet bliver da ikke saa vanskelig at finde Rede i, som Maaden, paa hvil¬
ken denne gevaltige Steen er kommet saa høyt at ligge; den synes umuelig
at være bragt derop af Mennesker, og kand heller ikke ansees for een af de
gamle Offer=Stene, hvilke gierne ligger oven paa andre Stene, men denne
ligger allene, og hvo veed hvor dybt i Jorden?
Paa Bierget kand den umuelig været avlet; thi alle de Maader Phy¬
sici beskriver os, at Stene=Avles paa, passer sig ingenlunde her; Physici
kommer let af med den Sag, de bruge alleneste til at frembringe Stene


249
nogle Jordiske Partikler, som ved Vandet skal samles, tøres og sættes fast
paa hinanden, vid. J. G. Krugers Naturlehre Parag. 386. seq. Men
denne Steen kand ikke være kommet fra saadan en Fabriqve; den maae en¬
ten have lagt der siden Skabelsen (thi jeg troer vel, at de fleeste om ikke alle
store Stene paa Jordens Overfolde er i Begyndelsen skabte, og ikke siden
avlede) eller og den, efter Natur=Lærernes Meening, maae være kommet
derop ved en forfærdelig Oversvømmelse, hvilket hele Klinten og kunde synes
at vidne om, thi det heel Forbierg er vel af Kride og skinner hviid, men gaaer
man neden under det ved Stranden, da seer man tydelig hvert et Laug af
Kride, graae Leer, rødagtig Leer, smaae sorte Flinte=Stene &c. Nu er
vel Physicorum Meening, at disse Laug, Striæ, skulde bevise lige saa mange
Oversvømmelser; men just Klintens Betragtning trækker mig ud fra denne
Satz. Thi først skulde hvert et Laug vidne om en særdeles Vandflod, og
en Overskyllelse ikkun giøre et Laug, hvor mangfoldige Vandfloder skulde
da Klinten vidne om? Vi veed kun af en almindelig Flod at sige, og maatte
altsaa blive bange for, at vores antagne Tiids=Regning ikke nær skulde slaae
til, til Verdens Alder, ja ikke engang Chinesernes der endnu strækker sig
længere; andet, dersom man vil paastaae, at een eneste Flod har kundet bringe
mange Laug med sig: Vel! saa har jo da Jordens hele Massa eengang
været blød, og udsmeltet ved Vandet, som en tynd Dey, og hvorfor har
da ikke, efter Bevægelsens Love, de tungeste Deele siunket dybest? og hvor¬
fra de mange Laug af Stene saa ordentlig lagt midt i Klinten? Og at Jor¬
den ved Vandet ikke saa aldeles opløses, viser Erfarenhed, at hvor længe
Vandet staaer derpaa, bliver den sielden over en fierdedeel Alen igiennem blødt.
Naar der er Ebbe ved Vester Havet, er Grunden ikke anderledes igiennem
blødt, end at man kand gaae, ride og kiøre halve Mile ud paa Landet; jeg


250
tilstaaer, at den Vandflod, Moses beskriver os, maae ansees med andre
Øyne, og den Maade, paa hvilket Vandet da udbrød af Jordens Kilder
har saaledes tilredet baade Jordens Overflade og inderste Deele, at Havet
nu omstunder, hvor det løber over et Land, ikke kand efterlade sig saadanne
Fodspor; helst da det gierne sætter en feed og slimagtig Materie paa Bun¬
den, hvorved det hindres fra at æde sig ned i Jorden. Men mig synes dog,
at disse Laug gierne kand regnes fra Skabelsens Tiid af, uden at opdigte
Vandfloders Tal, og at det hører til vor Jords Væsen, at være saaledes
blandet og pakket, baade for Fastheds og Frugtbarheds skyld. Jmellem
disse Lange Bierge ere adskillige Dale, som just ikke har nogen besynderlig
Navn, undtagen tvende, een som kaldes Sød=Avle=Dal. Det er klart,
at den bær Navn af de mange vilde Æble=Træer, som der findes, og tager
jeg neppe feyl, naar jeg meener, at disse Træer have givet Anledning til den
Fabel, som forbemeldte Manusc. fortæller om Klinte=Kongens Have; Nu
har vel et lystig eller taabelig Hoved faret Vild i Skoven paa Biergene, truffen
ind i denne Dal, og faaet fat paa disse vilde Æble, og naar han er kom¬
met til Folk, bildt dem ind at han har vært i en deylig Have.
Een anden Dal, kaldes Grims=Dal; deri ligger den saa kalde¬
de Riste=Steen, hvorom der meldes i en Dansk Poetisk Beskrivelse
over Møen, at under samme Steen en Skat fordum skulde være begravet
og ved en Tyvs Bekiendelse, blevet opdaget. Hvorvidt den Snak om Skatten
kand troes, maae staae ved sit Værd, men hvad Stenen angaaer, da er
der ikke det mindste betydelig paa samme at see. Det er en almindelig graae
Kampe=Steen med Moos begroet, hvori der gaaer langs og tvers nogle
af Naturen dannede Stræger, hvilke skal udgiøre en Ristes Figur. Under
Stenen er i Jorden et Hull, som øiensynlig er giort af en Ræv eller andet


251
saadan Dyr: Samme Dom fælder jeg og om det, noget derfra, bekiendte
Losse=Hull, som nu er tilstoppet ved Sand og Leer, som er faldt der ned.
Det Dyr, som fordum har havt sin Boelig i dette Losse=Hull, har ventelig
været en Ulv, der har været Jndbyggerne et ubekiendt Dyr, saasom Møen,
tillige med de andre Øer, sielden har seet disse ubehagelige Giæste. Men at
der paa Møen har været Ulve, som maaskee i stærk Frost er kommet dertil over
Jisen, maae jeg slutte deraf, at en Skov paa en Odde af Landet, lige over for
den liden Øe, Nye=Jord, eller Nord, efter Landets Accent, kaldes endnu
Ulvs=Hale, endskiønt nogle dreye Navnet til Juulsal. Endnu en anden
Steen ligger ikke langt herfra, i Grimsdalen, og af Bønderne kaldes Penge¬
Kisten, af sin Skikkelse, da den formedelst en stor Revne ligner en Spare¬
Bysse; skal deri have været Penge, da har der ikke behøvtes smaae Hænder
til at optage Skatten, thi Aabningen er meere end et Qvarteer bred, og lige
saa lang som Stenen, men ved begge Ender overgroet med Grønsvær, thi
Stenen ligger saa dybt, at dens Flade er lige med Jordens. Men at denne
Steen intet andet merkværdigt har, end at den ved en Hændelse er rævnet
lige igiennem, kand ikke alleneste sees af Kanternes Giennemsnit, som passer
rigtig til hver andre, men desuden tog jeg min Jern=Bore, og borede lige
igiennem den ned i Jorden, saa at den uskyldig har faaet sit Navn uden an¬
den Merkværdighed. Herfra kommer man til en jevn Plads, kaldet Sand¬
Slætten, hvor hverken Græs eller Bocage voxer, efterdi hele Grunden er
Sand, dog af en langt grovere og tungere Art, end den Jydske og Siæl¬
landske Flyve=Sand; saa at Øen ikke har Frygt for den Plage; Saa øde
som her seer ud, saa behagelig er det Syn, som man faaer ved at komme ikke
langt derfra til det deyligste og meest bekiendte Sted paa Klinten, som og
jevnligst besøges, nemlig det saa kaldede Sommer=Spiir, som er et mægtig
stor Bierg, til hvis allerøverste Top man kand kiøre og ride, men paa Bier¬
gets yderste Kant er all Jord og Grønsvær nedstyrtet, saa at man seer en Hob


252
udhængende Kride=Klipper, iblant hvilke, een staaer uden for, og over, alle
de andre opreist i Form af en Pyramide, der gandske vist er blevet, ved det
at det øvrige fra alle Siderne er nedfaldet, men dette Stykke har havt den
Lykke at blive staaende. Her er den anden Nedgang fra Klinten til Stran¬
den; den første var ved Taleren. Ved de andre Bierge og Dale er det in¬
gen Menneske muelig, enten at gaae op eller ned. Men her kand man ved den
venstre Side af Sommer=Spiiret gaae op og ned i en Dal af en smal Fod¬
stie. Dog falder Veyen her overmaade besværlig; i sær op ad, og udfordre
baade at defilere, Mand for Mand, og at hvile sig; En Fiende, som ved
Klinten vilde vove Landgang, maatte vente at faa Bønder kunde holde den
største Armee ude. Jeg gik herned og fandt denne Klippes Høyde at være
saaledes:


Den første Standlinie fra A til B kunde jeg ikke faae længer, thi
Vandet gaaer her lige til Biergets Fod, og naar jeg gik længere langs
med Stranden, gik Spiret mig af Sigte formedelst andre Klipper. Dette
er da det høyeste Sted og tillige det sidste af Klintens høye Bierge, thi paa


253
den Syndre Side begynder den her at gaae ned ad indtil det flakke Land
ved Businge. Endskiønt denne Høyde ikke er overmaade, kand man dog
ikke uden en Slags Frygt gaae under disse Klipper, da de paa sine Steder
hænger ud som store Hvelvinger over Vandet, men tillige kand man ikke uden
Fornøyelse og Forundring betragte Naturens Arbeide, der af saa uordentlig
en Klump har frembragt saa behagelige Prospecter, hvor man vender Øyne¬
ne, sees lutter Forandring, nu en Dal med Bocage og en rindende Bæk i
Midten, nu et Kride=Bierg foruden anden Zirat, end dets Høyde og Hvid¬
hed, nu en udhængende Klippe med den deyligste Skov paa, som ret kand
forestille de Ægyptiske Hortos pensiles; Nu høres her Havets Brusen, nu
et Echo, der farer op imellem Biergene med mangfoldige Giensvar. Der¬
som jeg ikke vidste, at det Sted, som QVIDIUS beskriver (Epist. X. heroid.)
var den Øe Naxus, kunde jeg have tænkt, at det var her paa Møens Klint
han sætter Ariadne til at raabe efter Theseum, naar han tillige giør en
næt Beskrivelse over saadan et Sted:
Theseu
Reddebant nomen concava saxa tuum.
Et qvoties ego Te, toties locus ipse vocabat,
lpse locus miseræ ferre volebat opem.
Mons fuit, apparent frutices in vartice rari,
Nunc Scopulus raucis pendet adesus aqvis.
J det Ariadne her siger Mons fuit - - nunc scopulus, saa passer
det sig og nøye paa Klinten; thi det, som nu er Klipper, har tilforn gandske
vist været heele Bierge med Jord og Skov paa, men da Vandet bestandig,
helst om Vinteren, slikker paa Klintens Fod, har det efter Haanden skaaren
det underste bort, og det øverste da er faldet ud; saa at det nu er scopulus
adesus aqvis, og just ved de adskillige Udstyrtninger har Klinten faaet saa
foranderlige Skikkelser, naar man her ved Sommer=Spiret gaaer ned til


254
Vandet, finder man adskillige Stene paa Bredden, nogle kalder Jndbyg¬
gerne Rangel=Stene, de er alle runde, glatte og sortegraae af Farve, i hvis
Middelpunkt er en Kiærne af blødere Art, som med Tiden bliver løsnet in¬
den i Skallen og forvolder denne Ranglen. Andre har accurat Skikkelse
og Farve, som smale brune Voxlys, og kaldes Vette=Lys; andre seer ud,
som det kunde være petrificerede Østers og Musling=Skaller, her findes
og Rav i noget sort Tang, men ikkun meget smaae Stykker. Det rareste,
som her neden for sees, er to Merkværdigheder: Først et Kride=Bierg, hvoraf
Vandet udvælder paa en besynderlig Maade i lutter Draaber ligesom taare¬
viis, hvoraf den ogsaa kaldes Græderen. Denne Grædere synes mig ellers
ved sine Taare at spaae Klinten lidet godt, nemlig en med Tiden forestaaende,
Udstyrtning, thi da den er Basis til fleere høye og udhængende Bierge, og
allerede fælder Taare under sin svare Byrde, saa maae den ufeylbarlig, om
den i sin Tiid ret brister i Graad, fattes Kræfter til at bære saa stort et Le¬
geme. Andet, er ikke langt herfra et andet Kride=Bierg, fra hvis øverste
Top en Vandstrøm nedfalder, hen ved to Allen bred, og giør det behagelig¬
ste Vandfald i Verden; paa den hvide Klippe en Crystal=Flod, som med
en behagelig Brusen kaster sig i Havet; saadan et Syn har HORATIUS
forestillet sig paa de lyksalige Eylander han taler om Epod. Ode 16. V. 47.
Montibus altis
Levis crepante lympba desilit pede.
Dette Vand holdes for at være meget mineralsk. Jeg havde ikke Ley¬
lighed at prøve det efter den Maade, som Doct. LANGE, i sin nys udgivne
Bog om de naturlige Vande, foreskriver, men dette har jeg seet, at en Bou¬
teille deraf, som havde staaet over Aar og Dag, var saa frisk og klar, som
om det Nys var taget. Mange, som har drukket deraf, har klaget over Ho¬
ved=Pine, og jeg selv, til min Fortred, har følet slet Virkning deraf; dog vil
jeg ikke umiddelbar tillægge Vandet det, men snarere min Uforsigtighed, thi


255
da jeg nu ved at besee Klinten, havde udmattet mig, og var overmaade tørstig,
kunde jeg ikke bare mig, ved at see denne crystal-klare Strøm, drak deraf saa
meget, som en halv Pæl, men jeg var neppe gaaet ti Skrit, før jeg fik hier¬
telig Ont med Hoved=Pine og Kuld, saa at jeg med megen Møye klatrede op
af Klinten igien, og merkelig at en Bonde, som førde mig og et par gode Ven¬
ner omkring, drak tillige, og fandt samme Virkning; han fordrev sit Onde
med et godt Glas Brændeviin, men jeg, saa snart jeg kom til Stege, faldt i
en hidsig Sygdom, der holdt mig i aatte Uger.
Saa slet lykkedes min Nysgiærrighed mig; dog skal den ikke fortryde
mig, om den kand fornøye D. H. Jeg blev herved hindret fra fleere Obser¬
vationer, som jeg havde stor Lyst at giøre, e.g. om man her paa disse Bierge,
efter Natur=Lærernes Foregivende, kunde finde Forandring paa Luften, forme¬
delst de Toricellianiske Glas, item, at giøre Experimenter med Lyden for¬
medelst Skud oven paa Bierget, og neden under; thi jeg har i Dannemark
intet beqvem Sted dertil fundet, uden her. Et par Anecdoter maae jeg ud¬
bede mig Taalmodighed til at læse før jeg slutter; jeg besaae Dagen før jeg rei¬
ste til Klinten, et Sted som Hr. Prof. KRATZENSTEIN, efter befaling,
var kommet over at besigtige i denne Sommer; her falder strax HORATII
Ord mig ind: Paturiunt montes, &c. Der var i Foraaret et frygtsom
Rygte udspredet, at det store Jordskiælv havde efterladt sig Fodspor paa Møen,
ved en forfærdelig Rævne i Øen, men Sagen er denne: Paa den Vestre
Ende af Landet, ved Landsbyen Hielm, er Landet til Strandbreden brat og
temmelig høyt, men i Grunden Leer og Sand; Her hændte det sig i Foraaret,
at et Stykke af denne steile Strand=Kant gav sig ud fra det faste Land, og
paafølgelig maatte der blive en Rævne, samme er hundrede Skrit lang og en
to a tre Alen bred, man merkede strax i Fasten, at der blev en Rævne der tog
meere og meere til, og at det Stykke Jord uden for begyndte at synke; Styk¬
ket er i Form af en Triangel, hvis Basis er hundrede Skrit, og perpendi¬


256
cular henved tredive Skrit; Aarsagen er let at see, nemlig at den overmaade
Regn i Foraaret har skaaret Foden bort, hvorpaa denne Klint skulde bæres,
thi naar man gaaer neden for, kand man tydelig see, hvor Vandet har brødt
ud, og ført en Hob blaae Leer med sig: Dette Sted er langt fra ikke af den
Betydenhed, som det første, jeg oven for har meldet om, at være siunket paa
den store Klint, men jeg tvivler paa, at Hr. Prof. KRATZENSTEIN tog
samme i Øyesyn. Jeg har og oven for sagt, at jeg ikke troer der gives no¬
gen Slags Ertz paa Landet, dog maae jeg melde: hvor lykkelig en Dagleyere
fra Stege var i Fior 1755. i at opdage den allerkostbareste Metal, han gik
ud i den ved Byen nærmeste Skov, for at brække Træ=Roder op; under een
af disse fandt han tre Guld=Ringe af overordentlig Størrelse, og meget plump
Arbeide uden mindste Zirat, men af desto større Vegt og Værdie; Han taug
først med sin Skat, og solgte den ene Ring til en Jøde efter Vægten, elleve Lod
a 7 Rixd. Lodet, men hans Lykke kunde ikke dølges, og blev af Magistraten
tvunget til at bekiende sit Bytte, og at skaffe den solgte til Stede; hvor¬
paa de alle tre bleve indsendte til Fiscum, og Manden tillagt en anstændig
Findeløn.
Anmerkning.
Hvad var ynskeligere, end at et hvert District, om mueligt hvert herret i Dannemark,
maatte være saa lykkelig, at perlustreres af en Mand, der havde noget nær samme
Syn og Smag, særdeles paa Physiske og Mathematiske Observationer, som vores
vakre Mag. DYSSEL, hvis Anmerkninger man ynskede ogsaa at have strækket sig
til regnum vegetabile paa Møen. Dog dette burde knap ventes af ham, paa en kort
Giennemreise, men snarere af en Jndvygger paa dette lidet frugtbare og folkrige Land.


No. XVI.
Forekommende
Merkværdigheder,
angaaende
Lombs
Præstegield
i Guldbrandsdalen.


No. I.
D¬
er gives en merkværdig Maade, at behandle Agerne paa, hvor¬
af billigen denne Bøygd kand kaldes Autor, og Naboerne
begynder at laane samme. Den er at vande deres Agre, til
Erindring af hvilken Invention der findes i Hoved=Kirken ophænget en
Bøygde=Fahne af hvidt Atlask, hori er forgyldt afmalet det Instrument,
man vander med, og oven over LOMB tegnet med forgyldte Bogstaver.
Samme Behandling haver den Beskaffenhed: At der bygges Vand=Dam
me, hvori Vand samles, og hvorfra Vandet kand have Fald til Agerne,
naar Naturen ey paa beqvemme Steder giver dem at spare den Bekostning
og Umage; de Damme kand ofte være anlagde over en Fierding Miil belig¬
gende fra Gaarderne, hvor Vandet med Fald ey nærmere kand naaes. Der¬
fra ledes Vandet frem udi de dertil indrettede Vand=Render, som ere lagde
ved hinanden paa Bukke, og kaldes efter Stedets Sprog Vand=Trøer,


260
eller, hvor Situationen den Fordeel giver, ved gravede Render i Jorden,
ordinair et Qvarteer dybe. Naar Agerne ere tilsaaede, giøres der med et
Instrument, hvorpaa er sat et Jern, næsten af Facon, som et Plov=Jern,
og kaldes af dem en Kiæl, almindelig et par store Furrer midt ned ad Age¬
ren, og store Furrer paa alle Siderne deraf; Fra de store Midt=Furrer paa
begge Siderne giøres igien Skraae=Furrer, omtrent to og en halv Alen fra
hver andre, som strækker sig lige ud af til Ager=Bredene. Det siger sig selv,
at Agerne maae saaledes anlegges, og Vandet fra de Kanter ledes; saa det
kand overgyde den gandske Ager. Naar Vandet efter den Forberedelse slip¬
pes paa Ageren, saa deppes Vandet udi Hoved=Furrene ved hver Side=Furre,
for at vande Stykke efter Stykke den gandske Ager; Den Dæmning kaldes
af dem Sting, og giøres med deres Vandskuffe, som heder Skieltre=Reko,
et Instrument, langagtig udhuulet, foran beslaaet med Jern, ellers af Træe
med Skiefte paa en og en halv Alen lang. Vandingen begynder man,
naar Kornet haver udspiret, og oprinder; ved den første Overvanding træ¬
des Ageren med Fødderne overalt, for at jevne den, til at lade Vandet
faae uhindret Løb overalt, saa at under Vandingen trædes et hvert van¬
dede Stykke; Saaledes trædes blot Ageren engang ved første Overvanding;
men der continueres med Vandingen den gandske Sommer næsten (uden
besynderlig bestandig indfaldende Regn) indtil Korn=Høsten eller den saa kal¬
dede Skure Tiid; Og om der end regner, vandes dog Ageren, da Regn aab¬
ner Jorden til desbedre at imodtage Vandingen. Ved Vandingen maae
der iagttages Jordens adskilte Arter, hvorved skiønsom Erfaring tilsiger, at
Leer= og Salpeter=Jord, paa det stærkeste fordrager Vandingen; Muld=Jord
derimod ey saa meget. Det lærer og Erfaring, at Ageren om Foraaret
staaer i Fare for at blegne af Natte=Kulde, naar den ey er bleven overvan¬


261
det, men er det skeet, er man uden Frygt derfor. Ligeledes lærer dette Steds
Beskaffenhed, at Vandingen skulle være særdeles fordeelagtig paa de Steder,
hvor der lidet eller intet Regn kommer i Begyndelsen efter Sæde Tiden og Jor¬
den saaledes kommer til at mangle Vædske til Sædens fornødne Blødgiørelse,
Oprindelse og Udspirelse, som her almindelig skeer, da det sielden regner for
St. Hans=Dag, hvorover den største Deel af Sæden maatte fortørres, og
det opspirede bortvisne, hvis ey Jorden ved den Kunst med Vand blev assiste¬
ret; derover haves og det Ordsprog om dette Sted: Lomb er ey at ynke, om
Gud ey vander deres Ager, da den veed at vande den selv. Der kunde vel og
ey uden Grund sluttes af den tilige Høst, denne Bøygd haver frem for andre
under samme Clima, at den Methode var skikket for de Steder, hvor moden
Korn ey kand forskaffes, formedelst det korte Aar; thi her sættes ordinair Plo¬
ven i Jorden paa deres Merkedag den 20 April, hvorefter dermed kand con¬
tinueres fjorten og vel fleere Dage, den 10 August er deres sædvanlige Mer¬
ke=Dag igien til Korn=Høstens Begyndelse eller Korn=Skuren; der og stun¬
dum før, kand begynde, efter Jordens Art og Aarets Beskaffenhed. Her gi¬
ves almindeligst bedre Korn, i sær Rug, end udi de omliggende Bøygder, saa
Lombs Rug i Besynderlighed prefereres frem for andre Steders, om Cli¬
ma, Jordens Art eller Vandingen er den Fordeel at tilskrive, drister jeg mig
ey at dømme over; dog synes deraf klart, at Vandingen ey svækker Kornet,
men snarere driver det til den Fuldkommenhed, det ellers ey naaede. Efter
Beretning til mig er her gjort Forsøg med at faae Havre, som ey er denne
Bøygds Sæd, men den er bleven i god Jord til Byg, som er et Tegn til
Jordens frugtbare Kræfter; derimod er det ey at nægte, at Jorden jo svæk¬
kes ved Vandingen, da Jordens Fedme til Deels kand bortskylles, til Deels
saa dybt i Jorden neddrages, at den ey ved Jordens Omvæltning med Plø¬


262
ven kand igien optages, af hvilken Aarsage vel Jorden her behøver meere
Giødning, end den ellers havde behov.
No.2. Det haver faldet mig merkeligt dette Aar: At der er iblant
Rugen fundet et Straae med syv Ax, hvilket havde Anseende af en Blomster¬
Qvast; derpaa blev tællet et hundrede tre og firsindstive Rug=Korn; da
der nu ofte af et Rug=Korn kand blive saa stor Zvibel eller Borre, at derpaa
kand findes ti a tolv Straae, saa kunde der af et Korn beregnes et tusend
aatte hundrede og tredive til to tusend et hundrede sex og halvfemsindstive Fold;
her findes ey saa sielden to, tre, fire Ax paa hvert Straae iblant Rugen, men
meere sielden blant Bygget.
No. 3. Her findes høyt til Fields en Art Væxt, som kaldes Fegre,
den opvoxer, som en Rosmarin, dog ey af den Høyde, en Deel deraf bærer
perle=farve Blomster, en Deel gule; og begge skyder sine Rødder vidt ud;
Rødderne af den første Art, som kaldes den ægte, bruger Jndbyggerne til at
farve deres uldene Tøy rød ved, til at giøre samme Farve bestandig, betie¬
ner de sig af en Art Græs, som heder Jevne, der haver en allun=artet Vædske hos
sig; den samme kaages i Vand, hvori Tøyet lægges, og bliver gulagtig; der¬
fra tages og lægges udi det Vand, hvori Fegre=Roden, smaae hakket, er kaaget.
No. 4. Efter troeværdig Beretning haver her været et merkværdigt
Exempel paa, hvad besynderlig Virkning de yderste grønne Knupper paa Eene¬
bær=Træer haver giort, at et Barn, der sund og frisk lagde sig om Somme¬
ren udi Græsset at sove, og opvaagnede Stom, haver ved idelig at tygge, og
sue derpaa faaet sit Mæle igien.
No. 5. En Urt, som falder her og andre Steder i Riget, temmelig or¬
dinair, og kaldes Bierg=knup, bruges her med Lykke, som et medium an¬


263
tiscorbuticum; den samme kaages af dem udi Suur=Valle, og drikkes
imod den Syge, her er meget giengs.
No. 6. Her voxer en Art Blomster paa Biergene, hvilken haver sin
Føde=Vædske af den tynde Bierg=Moose, hvori den haver sine Rødder; dens
Navn er Dorotheæ=Blom; dens Blade ere runde, af Facon og Haardhed,
som en Erte=Stok, og breder sig ud af Jorden; midt udi frem skyder et hvidt
Blomster, som ved sin Fuldkommenhed ligner den hvide Syrine=Blomster;
den kunde billigen kaldes et semper Vivum; da Blomstren vel affalder, men,
naar den optages med Roden, deri hænges paa en Veg, hver anden eller
trende Dag neddyppes i Vand; kand den hele Vinteren holde sig grøn, til
hvilken Ziir den her bruges stundum.
No. 7. Her gives en Art Jern=Malm, som dette Sted ey haver for
sig selv, og kaldes Jern=Myr; den er en Jord=Art udi Moratzer, rødagtig
af Coleur, grusagtig, som smulet Leer; siddende i Bunden, og søges med en
jern Stang, hvorunder den skurrer, som smaae Gruus. Den samme opspa¬
des om Vaaren, bliver derpaa liggende, til den tørres, til at smelte den bli¬
ver der opmuret af Steen og Leer en halv kugelrund Pande, hvorover legges
Brænde=Ved, som idelig holdes i Brand; derpaa spades peu a peu den tørre
Malm, som smeltes til Jern=Klumper; de Klumper bringes til Smiden, for
at renses; hvor samme siden kand udslaaes til Stang=Jern, og temmelig godt
Staal. Paa den simple Maade behandles den af Bønderne, men en Kunst¬
nere udfandt vel en lettere og fordeelagtigere Methode, at tractere den paa.
Jeg haver gjort mig den ringe Speculation derover, at hvis det blev gang¬
bart at betiene sig paa Landet af den Art Jern=Malm, som efter Beretning
til mig, skal mange Steder være at finde; der da ey blev her i Landet forbrugt
saa stor Deel Jern fra=Jern=Verkerne; de igien derfor kunde afsætte des an¬
seeligere Deel uden Rigs.


264
No. 8. Her findes en Art Myr=Jord udi Moratzer, som af Bønderne
bruges til at sverte Ulden=Tøy ved; om den Jord=Art kunde tiene til andet
Farverie, underkastes skiønneres Undersøgning og Forsøg.
No. 9. Der treffes høyt til Fields, en Art Mineralisk Udflydelse af
Klipperne, hvilken efter deres Talemaade kaldes Jtachmette, den sætter sig
om Foraaret uden paa Klippen, som fugtige Dug=Draaber, Klippen i mine
Tanker udsveder ved Solens igiennemtrængende Straaler, i hvilken Hensigt
den kunde gives Navn af Klippens mineralisk Sveed eller Uddunstning; den
forandrer sig ved Sommerens Nærmelse til en Art Gummi, hvortil den efter
Haanden fortykkes; ved Høstens Tiid hærder sig til en Tartarisk Art, som er
dens Modenhed, og bliver graae eller guul af Anseende, i hvilken Stand den
tages og udhakkes Stykke=viis; den haver en streng bidende fyrlig tilsnerpende
Smag, som en Melange af diverse smagende Ting; efter min ringe Fore¬
stilling, forekommer den at være en Composition af adskillige mineraliske Sve¬
der og Uddampninger, og dens Hoved=Essence Vitriol. Bønderne i deres
Eenfoldighed veed ey at bruge den til andet, end at støde den smaae, sætte den
i Vand, og dermed sverte Læder, hvorigiennem den af den stærke Art kand
gandske trænge sig, giøre Lædert blaat og siden sort; men kunde den komme
udi en erfaren Chymici Haand, saa maaskee ædlere Art kunde deri spores,
end Bønder=Øyne kand indsee.
No. 10. Her, saavelsom andre Steder udi Guldbrandsdalen, i sær
paa Vaage og i Soge, findes i Mængde en Art Fer=Steen, kaldet Klæber;
den kand ved Jernkiler brydes ud af Størrelse to, en og en halv, en Allen
qvadrat; Den samme er af den Blødhed, at den kand skiæres, udgraves og
drejes, som Træe; er af slig compact Art, at den kand bruges til Gryder og
Pander; er af den Durite til at staae imod Jlden, at deraf giøres Kakkel¬


265
ovne, og dermed beklædes Caminer; de Art Kakkelovne og Caminer baade
giver stærkere Hede fra sig, og beholder den længere i sig; ere og durable,
naar Jlden blot i Begyndelsen tempereres, til de nogle gange bliver igien¬
nem varmede, altsaa ikke abrupt fortager dem. Dersom den lange Trans¬
port giorde ey Stenene saa kostbare til Kiøbstæderne, saa forestiller jeg mig,
en vigtig Fabriqve deraf kunde anlægges; dog forekommer det mig ey at være
uden Grund, at Sogn kunde være beqvemmeligst dertil, siden derfra gives
Transport til Søes til Bergen, som vel ey skulle falde saa kostbar, da den
Søe=Reyse var at regne for fjorten til sexten Mile, man skulle slutte og af
Stenens Natur, at den skulle være meget vel skikket til Smelte=Digler, hvor¬
ved vel en anseelig Penge kunde holdes inde i Landet, men ved den Brug deraf
var vel den Observation nødig, at Diglen blev første gang smuurt med Fedt,
for at lette dens Poros, og giøre den des durablere imod Jldens Force.
No. II. Paa et høyt Fiæld ligger en stor løs Steen, som for sin be¬
synderlige Lyd, den giver fra sig, naar der slaaes derpaa, kaldes Klokke=Ste¬
nen; den er af den Størrelse, at den ey paa Læs kand føres fra Stedet, som
en af mine Formænd siges at have forsøgt forgieves, for nærværende Tiid gi¬
ver den ey saa stærk Lyd fra sig, som den siges forhen, at have givet, hvortil
vel Aarsagen kand være; At den nu ligger plat ned i den Sted den forhen skal
med en Kant have ligget op fra Marken, hvorfra den ventelig er bleven for¬
rykket af de mange Tilskuere, den haver havt.
No. 12. Galden af en skudt Biørn, regnes her for et probat Mid¬
del imod Moorens Uorden og Uroelighed hos Børne=Mødre; hvortil den
tørres, Pulveriseres og indtages i Brænde=Viin.
No. 13. En Qvinde ved Navn Anne Johns Datter, som er nu sex
og trediesindstive Aar, opammede sin Sønne=Søn udi sit aatte og halvtredie¬


266
sindstivende Aar, efter at hun ingen havde opammet, siden hendes Søn, som
var Fader til bemeldte Sønne=Søn, og da var tyve Aar gammel, følgeligen
ey af sine Bryster givet die paa atten til nitten Aar.
No. 14. Field= og Snee=Skrider ere overalt bekiendte udi dette Rige,
hvorpaa her paa dette Sted gives aarlige Exempler, ofte meget bedrøvelige;
At giøre derfor Beskrivelse derover falder vel overflødigt, dog synes den Om¬
stændighed merkværdig, at, naar saadan Snee begynder at løsne og skride ned
ad Bierget, der gaaer da foran saadan stærk Veyr, som de kalder Gøe, saa
den kand tage Aanden fra et Menneske, som forekommer den, uden Skriden
i sig selv rører og skader det, kand og nedpuste maadelige Bygninger. Exem¬
pel paa Snee=Skridens ynkværdige Virkning gaves her 1718 den 23 Martii,
da den ødelagde en Gaard ved Navn Qvandisvold, med alle Huse derpaa,
dødede foruden Heste og andre Creaturer, tillige aatte Mennisker, til at ve¬
rificere samme, hoslegges den derover sammensatte Vise; hvis Autor var en
Bonde, der her var Skole=Holder, til Ære for samme Poetiske Bonde=Prøve
haver en vist Præst ladet samme Sang gaae i Trykken.
No. 15. Her findes iblant Kaldets Documenter, Copie af et gam¬
mel Pergament Brev om Ride=Giften, udstedet af Biskoppen paa Hammer,
ved Navn Haldurd dareret 1363.
No. 16. Paa en Gaard, Sonstenæs kaldet, haver staaet en gam¬
mel Tingstue, som nu er nedtagen og omhugget, hvorom der er den Tradi¬
tion, at Kong Oluf haver der præsideret.


No. XVII.
Betænkning
Om
Frugt= og Urte=Hauger.


D¬
ette Stykke mælder sig ikke an, hos de store Herrer i Landet,
eller deres kunsterfarne Urtegaards=Mænd. Det lader sig vel
see af den Velsignelse, der voxer op ved Adelens Slotte og
Gaarde, og deriblant ret rare Frugter og Væxter, at deres Gout, saa adskillig
som den er, saa falder den ud til Pragt og Nytte i de allerfleeste Hauger,
og beviser, at, hvor det ellers hos store og formuende Folk, seer anderledes
ud, der kand Land og Luft dog ingen Skyld tilregnes. Det kand bevidnes,
at een og anden fornuftig Gartner, som har havt Hiemme i det Land, hvor
dog intet regnes for godt uden deres Eget, har sagt, at Danmark var det
rette Sted at lære Kunsten paa; thi Landet er villigt nok, at bære alt godt
frem, end ogsaa fremmede og rare Ting til en Mundsmag; men det er dog
ikke saa villigt, at der jo hører stor Fliid og Agtsomhed til. Og det har en
Urtegaardsmand Gavn af, at han øves der, hvor Naturen hver Dag vækker


270
ham op til at passe paa sine Ting. Det er ingen Kunst at være Gartner
der; hvor en Pind voxer op, saa snart den er stukket i Jorden. Men hvor
Agtsomhed udfordres aarle og sildig, der lærer man Væxternes inderlige
Beskaffenhed.
Dette Stykke kommer da Civil=Standen ved, og dem som har
lidet meere Ævne end Almuen. Om der kunde findes noget lidet her i, som
var dem behageligt, skulde det være mig en Lyst. Og det kommer Bonde¬
Standen ved, særdeles i Siælland, som vel har kun liden Tiid og Formue
at anvende derpaa; men dog kunde ved een eller to Dages Arbeid om Aaret,
nyde meere Godt af deslige Guds Gaver, end de hid til Dags nyder.
Om Hauger at anlægge med Træer. Den Mand, som har en
Hauge anlagt med Frugt=Træer og Kiøkken=Urter, han bør aldrig, i hvor
ung han er, og i hvor unaturlig og uordentlig den er indrettet, rydde Frugt¬
Træer bort, og vende op og ned paa alle Ting, saa længe det gamle nogen¬
ledes betaler sig. Man skal bie længe, inden ti Træer bærer saa meget, som
eet af de forrige. En Skiæppe Franske Æble af de unge Træer giør langt
fra ikke det, som fire til sex Tønder af et gammelt ærligt Træ. At omskifte
og forbædre noget her og der er billigt. Men den rette Samling af gode
gamle Træer, skal man lade være uskaaren. De har længe Beviist deres
Troskab.
Men om en Mand kand ikke styre sin Passion, om han ingenlunde
kand lide det Gammel=Dags Anlag, eller om han ellers har Rum til at
lægge noget Nyt an, da raader jeg, om han ellers skal have Frugt=Træer


271
og Urte=Qvarterer inden for een Indhegning, han da sætter Træerne langs med
Muren eller Plankeværket; og det af følgende Aarsager: Vilde han efter ge¬
meen Viis sætte dem paa en Plads for sig selv iblant hverandre, da kand
han ikke give hver ti Træer minder end tolv Alen Rum om de ellers ved vel¬
signet Fremvæxt, som man altid haaber, skal være hverandre uden Tryk og
Hinder, og have fri Soel og Luft paa alle Sider, uden hvilket den mind¬
ste Deel af Frugter faaer sin rette Modenhed og Smag. Men naar han
planter dem ved Udsiden, to Alen fra Muren, eller Plankeværkt, saa kand
han give dem ti Alens Rum indbyrdes, og i sær naar han sætter hvert an¬
det Pære=Træ i Linien hos hvert andet Æble=Træ. Thi skulde de ved en
stærk Væxt røre hver andres Top noget lidet, saa har de dog Frihed paa
begge Sider. Soel og Luft falder paa alle, som det var eet med en lang
Top. Derunder kand og blive den fornøyeligste Side=Gang i Haugen. Jeg
har det ikke saaledes paa mit Sted. Der er det endnu slettere indrættet, end
hvor Træerne staae i Flok. Her skulde de lukke fem til sex Qvarterer ind,
som de ogsaa giør; derover staaer de tæt, at det skulde kiendes der er Træer i
Linien. Men de indelukker baade Qvarteret og sig selv fra Soel og Luft,
og alt godt. Men det jeg skriver har jeg seet paa et par andre Steder. Og
det kommer mig saa nyttigt, saa smukt og saa frit for, at de andre Maader
at sætte Træer paa, kommer mig derimod for, som vildt Buskverk. Den
anden Rimelighed er denne, at man da har all den øvrige Plads fri til an¬
det godt, hvad man lyster, til Blomster, Kiøkken=Urter, til de smaae Frug¬
ter, Jordbær, Ribs og Stikkelsbær, og alt sammen kommer saaledes for¬
treffelig fort; Soel og Regn falder ned som i en Dal, og giør dobbelt Virk¬
ning. Man tør intet frygte, at den Frugt der voxer ved Udsiderne skulle
derfor lade sig snarere blæse af. Æble og Pærer kand, ligesom alle andre


272
Ting, læres at vænne sig til ondt. Fra det første de kommer frem bliver de
tilvandte ved daglig smaae Blæst at sidde lige saa fast i en stærk Storm, om
ikke fastere end andre, der formedelst Mangel af Soel og Luft har en sva¬
gere og skiørere Stilk. Dersom man selv eyer den Grund, der ligger uden
for, da kand man giøre, til dobbelt Nytte, en Beskyttelse af Pile=Træer.
Dog ikke nærmere end sex Alen. Ellers giør de Skade. J Kiøbstæderne
maae den ene Naboe føye sig efter den anden.
At sortere de mange deylige Slags Frugt=Træer, som her i disse
Lande kunde voxe, eller at sige hvilken Slags Frugt der er best, overlades
til andre, der har en finere Smag. Men det kand enhver skiønne, at Frug¬
ten af de lavstammede Træer har ikke nær den Kraft, og Smag, som af de
Høye. Derfor skulde man aldrig sætte dem, hvor der kand staae høye Træer.
Naar Egnen og Pladsen er exponeret for Hav=Vind og Sligt, og man kand
beskytte dem med et høyt Plankeverk, da er deres Frugt bedre end intet.
Men hvorledes Træer skal sættes til Gavns er en vigtigere Sag, paa
hvilken deres Frugtbarhed for den største Deel beroer. Mange forseer sig i
at træde Jorden sammen om Rødderne, og at knibe dem ind paa hver an¬
dre saa stærk som man binder en Kost. Saadanne stakkels Træer i det
Svøb og List bliver altiid børe. Toppen vilde gierne brede sig ud; men
den skal rette sig efter Roden. Nogle kand ikke faae deres Træer dybt nok
begravne. Saadanne Træer bærer sildig eller aldrig. De ret kyndige passer
nøye paa at Træet bliver sat net op saa høyt eller dybt, som paa det forrige
Sted. Og det er godt nok. Men det er dog bedre at sætte det en eller en og
en halv Tomme høyere. Naar man seer to Fingers Brede af den sorte


273
Bark oven for Jorden, som har før staaet under, saa har man lært Træet
at voxe. Naturen, ligesom en blyfærdig Jomfrue, undseer sig ved at vise
den mindste Part af sine Fødder. Rødderne skynder sig at voxe frem og Top¬
pen retter sig derefter. Det sorte af Barken bliver enten trakt under, eller
bliver det andet ligt med Tiden. Der vilde siges: Skulde man da sætte sine
Træer oven paa Jorden? Ja, min Herre, vilde de sætte et Frugt=Træ paa
reen Jord noget muldet, og brede Rødderne ud hver til sin Side, saaledes
som man seer Naturen intenderer, og oven paa Rødderne lægge anden god
sort Jord, saa meget som de vel kunde skyvles med, da skulle de inden kort
Tiid see hvad der kommer ud deraf. J Steden for en, kunde tre Pæle nok
holde det, indtil det var mægtigt at holde sig selv. Det er forsøgt, og det er
rimeligt. Da har Rødderne nok af Solens Varme, faaer sin Deel af hver
Regn der kommer, ja af Duggen der falder om Natten. Men derfor er det
ikke sagt, at hver Træ skulde sættes saaledes. Det beviser saa meget meere
det forrige, at naar man har sat det unge Træ noget høyere end tilforn, saa
har man giort det til maade. Det giøres ikke nødig, at Træet skulde ende¬
lig staae med Top og Stamme til den selv samme Side, Synder eller Nord,
som det før har staget. Det er nyttigere, at den Side af Toppen, som har
de svageste Grene, vendes mod Solen, saa faaer det snart en heel Krone.
Naar voxne Træer, som dog har skikkelig Top, ikke vil bære, saa har
der sine Aarsager, at enten staaer saadant et Træ for dybt, eller det har en
stor Rod midt under sig, som gaaer for langt ned. Dette kand hielpes ved
at eftersøge den Rod, og hugge den fra, og lade den blive der. Den giør
da intet meere ondt. Seer man, at Træet staaer for dybt, som Beviis er,
naar der er meere end en Haandbred imellem den øverste Stamme og Rød¬


274
derne, thi der bør nep være et Fingersbrede, da giør man Jordsmonnet der¬
omkring med Spaden saa meget dybere. Dette har og ellers det beste Træ
Gavn af, at det staaer, som uformerkt, i en Hule. Der søger alt godt til,
og ikke derfra.
At befrie sine Træer fra en og anden tilfaldende Skade, giør man
hvad man kand. Oldenborrer at komme ud med, er ikke mueligt. De giør
hvad de vil, efter Mængdens og Veyrligets Beskaffenhed i den mindste Hauge,
og meere i en stor. Et Compagni Soldater med Skud og Bajonetter kun¬
de ikke styre det Oprør. Jeg vilde ikke heller have dem gandske ødelagte og
udrøddede; saa blev i Fremtiden det meeste Fugleverk paa Landjorden øde¬
lagt, indtil Falke og Ørne. Thi de smaae Fugle, som de større lever af, og
drager deres Unger op med Oldenborrer. Der sidder inden i dem noget Ny¬
re=Fet saa stort som en Linse. Det er en Di, som Moderen giver sine Un¬
ger, indtil de kand fordøye andet. Men de mange smaae Orme, som i et
eller andet Aar tilsidst æder bort smaae Frugt og Blade indtil Grene, de ere
meere skadelige, end alt andet. Men dem kand man dog nogenledes tæm¬
me, naar man passer paa, og Districtet er ikke for vidløftigt. De ere ikke
gode at faae fat paa, førend de fanger an at spinde deres Huuse sammen,
som de giør meest mod Soel=Siden. De samme ere let at see, baade af
sig selv, og af den liden Hob forvisnede Blade omkring dem. Jo før man
river dem ned, jo bedre, og dræber dem. Saa snart de begynder at gaae
ud af Husene, saa har man biet forlænge. Kræft kommer af et Slags Fluer,
som stikker deres Eg ind i de blødeste Træer imellem Barken, hvor der kand
være en liden Ridse. Deraf haavner Træet op, og faaer disse slemme Byl¬
der og Ar. Sligt kand ikke forekommes, men nogenlunde forskiæres. Kand


275
Træet og Toppen taale det, saa er det |best at skiære Grenen af, halv eller
heel. Et godt Træe skyder snart en sund Green ud igien. Den anden, som
Kræften har skiændt, bliver dog alle sine Dage en Krøbling.
Om Blomster=Verk og andre Urter. Hvert Blomster, siger
Naturkyndige, er en liden Republiqve, og har sine visse Jndbyggere eller
smaae Indsekter og Orme at nære. Dette maatte da være Skabningens
første Hensigt. Dernæst, siden det staaer i Menniskens Frihed at ødelegge
disse Selskaber, eller at lade dem blive i Stand, saa vilde Naturen saaledes
pryde disse Huse, at vi for Husets skyld skulde bære over med de fattige Be¬
boere. Vi skulle have yndig Lugt og Syn til Betaling for den Taalmo¬
dighed og Artighed. Hvert andet Creatur gaaer ogsaa af Veyen for dem af
Veneration for den Pragt. Det er dog godt, at ikke alle Mennesker ere
Blomster=Giække, thi saa blev der meere andet nyttigere forsømt end der bli¬
ver. Men det er ogsaa godt, at der ere nogle faa, som har Lyst dertil. Der¬
over bliver Blomster=Verket holdt ved lige, og derfor er dette smukke Tøy saa
rart, fordi det kiønneste findes ikke allevegne. Blomster=Lyst er da en uskyl¬
dig Middelting, som i sig selv hverken kand roses eller lastes. Det er dog
ellers merkeligt, at stærke Folk ere ikke saa store Elskere deraf, som skrøbelige.
Det har adskillige Aarsager, som jeg nu ikke finder behageligt nok at for¬
tælle. Jeg siger allene: Hver har Godhed for sin Lige.
Men i Nytte og Gavn er Petersillie, Borre, grøn Kaal og Sligt de
beste Blomster. Derfor skulde en god Landmand stræbe at have noget af
begge Deele, men meest af det sidste.
Her kommer det ogsaa an paa Indretningen. J min Ungdom kunde
det glæde mig at see Qvarterer med nette Løv eller Træk, udgjorte af Bux¬


276
bommen. Det giver ogsaa virkelig et smukt Syn, som den hvide Sand og
glimrende Stene merkelig forhøyer. Men jeg kand erindre mig, at den
Fornøyelse fandt sig ind ikkun de par gange om Foraaret, eller siden engang
af og til, naar Pladsen var nylig reengjort. Nu glæder det mig meere, at
see Rabatterne besatte med Blomster, og Qvartererne inden til med smaae
vel anlagte Beder til fine eller grove Væxter. Den daglige Forandring ved
Urternes Fremvæxt giør, at Fornøyelse varer fra Foraaret til Mortens=Dag.
Den velsignet Mængde af Urter og Rødder, som kand spises, som
tiener til Lægedom, til at trække vellugtende Vand af &c. er formeget vidtløf¬
tig at skrive om. Endskiønt man ved nogle i sær, saasom Asparges, Sal¬
vie, Jsop, Afbrud &c. kunde melde et og andet nyttigt. Thi min Ring¬
hed har altid i friske Dage søgt en uskyldig Fornøyelse derved, uden at be¬
mænge sig dermed paa uanstændige Maader. Een almindelig Erindring kand
man skrive og staae ved, og have Erfarenhed hos sig til Vidne. De fleeste
kand ikke tillig nok komme til Hauge=Arbeid om Foraaret. Naar Jorden endnu
er kold og vaad, naar Spade, Rive og Snoer allervanskeligst kand bruges,
saa vilde de dog gierne have det saa kaldede tilige Frø saaet, i den Meening,
at de kunde have tillig Nytte deraf. Naar nu dette er skeet med Besværlig¬
hed, saa ligger Frøet og sover en lang Tiid, og meget døer bort. Spurre
og andet holder sig til Ertespirerne og alt hvad der staaer dem an. Og hvad
som bliver beholden, kommer dog hen i Sommeren, efter all den Hazard,
ikke over aatte eller ti Dages Tiid før det, man saaer fire Uger derefter.
Der maatte siges: Skal jeg da spise det sildige, og see paa, at andre har
det saa meget før? Ney, min Herre, det giøres ikke nødigt. De behager at
ade deres Folk om Foraaret saa tillig som de lyster, og som mueligt er, grave


277
nogle faa smaae Stykker til Sukker=Erter, til adskillige Rødder og Urter.
Naar dette skeer den 20 Martii, saa kand de maaskee bruge disse Ting ti a
tolv Dages Tiid før end andre, der har faaet deres Frø den 20 Aprilis.
Jeg vil sige meere. Det er det visseste Arbeid at bie med alt Frø, indtil
man kand saae det fine med det grove, det er indtil man begynder at faae
Byg i Marken. Den giør da best, som saaer noget tillig, men lader den
rette Provision blive indtil Sommeren begynder at komme i Landet. Der¬
til ere mange vigtige Aarsager. Da forslaaer Dagens Længde meere til Ar¬
beid. Da er Jorden saa beskaffen, at man kand skille sig nættere og lettere
ved Gierningen. Da har Fuglene andet at giøre, end at plyndre, thi de har
faaet det store Procreations=Verk i Hovedet. Da løber Frøet, saa me¬
get som har mindste Liv og Kraft, op i en Hast, og kappes til Maalet med
det tillig saaede, og naaer adskillige Gange sit Forsæt. Men endnu er den stør¬
ste Aarsag tilbage. Man saaer slige Ting ikke for Sommerens skyld allene,
men for at have dem om Vinteren i Kiælderne eller en anden Krog i Huset
i rød Marksand forvarede. Nu de Rødder og andet, som kom tillig i Jorden,
de bliver og først modnet; thi det som voxer under Jorden, har jo ligesaavel
sit Maal at standse ved som Træernes Frugt. Men saa snart Kiøkken=Sagerne
ere blevne modne, saa holder Orme sig dertil, og skiænder dem. De bliver
træede, og der falder et Slags Rust i dem. Skulde man da frelse dem for
sligt, da skulle de tages ind i den sidste Sommer=Maaned; og det vil de heller
ikke lide. Men alt hvad som i October=Maaned bliver modnet, om det sam¬
me end ikke skulle blive saa overmaade ført og stort, saa er det finere og meere
velsmagende, og varer langt bedre Vinteren igiennem.
Disse Væxter bliver om Sommeren ikke saa meget anfægtet af skadelige
Ting, som Træerne. Dog om de uartige Jordlopper, som indtil Midsom¬


278
mer plager Kaalplanter og Roer, burde man skrive noget til Revange. Der
bliver brugt utallige Raad imod dem, men for den meste Deel forgiæves.
Florinus siger derfor skiæmtviis, at han veed intet meere sikkert, end at man
tager hver fat i sær, og med en Tang bryder Tænderne ud. Jeg har erfa¬
ret, at dette er det beste, at man saaer sex til syv Gange saa meget Frø, end
som man har i Sinde at bruge Planter af. Det er kun sex til syv Skilling
meere Udgift. Og det kommer saaledes til Nytte. Det Utøy reyser ikke vidt
omkring. Jkke heller byder det Giæster ind til sig. Saa kand derfor de, som
har Hiemme paa min Grund, ikke overkomme at æde saa stort et Stykke op.
De fleeste Planter voxer fra dem hver Dag og Stund. Derfor er Bøn¬
dernes samlede Plante=Bede paa Gaden meere sikkre, end det lidet Bed,
man har inde for sig selv.
Nu skulde jeg vel ogsaa skrive noget om den kiære Bonde=Stand, i sær
i mit Fæderne=Land, dets smaae Frugt= og Kiøkken=Hauger angaaende. Men:
Non entis nulla affectio! Jeg kand huske fra min Barndom, at en og an¬
den smuk dydig Bonde=Kone var meget fornøyet ved at bringe tre Hvidkaals¬
Hoveder fra Messen i Nykiøbing, og hvert Barn en guul Roed, som en For¬
æring af Markedet om Efteraaret. Nogen anden ringe Frugt af Træer var
ogsaa regnet som udenlands Vare. Det er vel endnu ikke synderlig bedre der,
og det ikke af andre Aarsager, i de fleeste Egne, end af bar Glemsomhed.
Man skulde snart tænke, at det var den Stand forbudet at nyde noget Godt
af disse Slags; ligesom det er den forbudet at spise Harer og Agerhøns.
Den fornuftigste Lov der er i Verden, og som aldrig kand forbedres i Grund¬
sagerne, befaler pag. 470, at hver Bonde skal aarligen sætte i det mindste
tre unge Frugt=Træer. Det selsomme Væsen, der er hos mange af Almuen,


279
giver mig Aarsag at tænke, at, dersom det var mueligt, at nogen høy Myn¬
dighed fik i Sinde, at forbyde dem, at de maatte ikke have meere end tre
Frugt=Træer ved hver Gaard, da skulle een eller anden vaagne op og spørge:
Hvorfor skal alt Godt være saa knapt for os, naar vi selv vilde lade Arbeid
og Bekostning til? Ja! man maae vel spørge: Hvorfor skal alt Godt være
saa knapt for Bonden, endog det som byder sig selv frem, for een Dags
Arbeid, eller for aatte Skilling Dagløn? Den Gud, som opholder alle sine
Skabninger til Nødtørftighed, Aaret igiennem, giør dog hvert Slags lige¬
som et Giæstebud een eller to Gange om Aaret. Storken og Kragen forfriske
sig med de tykke Orme, der pløyes op om Vaaren. Disse ere deres Østere.
Grævlingen styrer sin Lyst paa Brambær om Efterhøsten. En Tudse, det
foragteligste Dyr i vore Øyne, har en Festin af fjorten Dage og meere om
Sommeren, og spiser lutter Jordbær, hvor de er at finde. Skulde da vi
Mennesker ikke ogsaa med Lyst og Taknemmelighed række Hænder ud til de
mange gode Guds Gaver, som han viser os, og vi paa muelige Maader
kunde indsamle? Vi burde giøre det, om ikke for andet, saa for at føye ham.
Vi burde giøre det, ikke for Smags skyld allene, men for Sundhed og
Munterhed at holde ved lige. Almuens grove og tunge Spise kand giøre dem
bomstærke, som man siger, der ere vandte dertil. Men andre lettere Ting,
som fortynder og forfrisker Blødet, giør dem munter og gesvinde ved deres
Gierning, saa at slig en Arbeider, der dog ikke er saa meget stærk, kand
holde Arbeidet længere ud, og gaae derfra med den samme Lyst, han begyndte
med. Jeg vilde ikke ønske min kiære Landsmænd at leve som mange uden¬
lands ved Brød og Løy, ved Roer og Castanier. Det giøres ikke nødig
i Danmark at tage sig Verden saa nær. Men jeg vilde ønske dem ved dens
gode Spise, at den halve Deel deraf var sunde Hauge=Væxter. Det skulde
med Tiden smage den vel, og bekomme dem bedre.


280
Jeg haster til Enden, og giør i Eenfoldighed dette Forslag. En for¬
nemme Proprietarius, som havde et godt Hiertelaug til sine Tienere, som
beboer Godset, skulle af sin egen forbeholdne Jord tilbyde en Gartner=Svend
et Stykke af to eller tre Tynder Sæde=Land. Herren af Godset skulde selv
lade ham et Huus bygge, dersom den anden ikke kunde. Til Huus=Leye og
Grund=Leye skulde Beboeren svare saa meget aarlig, som han kunde taale,
og som kunde regnes for en skikkelig pr. Ct. uden nogen Uge=Dag, eller an¬
det Arbeid. En fornuftig Gartner, som kom der, vilde først legge sig paa,
at trække smaae Træer op. Thi han tænkte ved sig selv: De Træer, jeg
drager op i Siælland, skal blive de beste Træer i Siælland. Og maaskee
hverken han eller de kiøbende tage Feyl i den Meening. Han vilde ogsaa, i
det mindste indtil han fik Træerne i Stand, legge sig paa Hvid=Kaal, og
alle Slags gode Rødder og Urter at selge ud af Huset, eller føre dem an¬
densteds hen. Nu! hvad maatte der komme ud af dette til Bondens Nytte?
Det, som siges paa Tydsk: Ansehen thut gedenken. De saae hver Dag,
at det var intet Hexeri eller forborgen Kunst at saae Hoved=Kaal, og andet
godt, at plante Træer og holde dem i Stand. Det er sandt nok, de har,
seet det samme hundred Gange i store Hauge ved Herre=Gaarden. Men alt
det deres Herre tager sig for i Huus og Hauge, er i deres Tanker saa høye
Ting, at de holdt det for en Formastelse, i mindste Maade at ville efterligne
det. Men ved deres Naboe og Ligemand lærte de, med større Frimodighed,
at en Dags Arbeid, og Frø for aatte Skilling kunde legge megen Drøyelse
og sund Smag til deres sædvanlige Spise. De lærte der, at de kunde tage
et ungt vildt Æble=Træ af Marken, ja en Haventorn, naar ingen bedre
Stamme var ved Haanden, og bære den ind i Stuen, og sætte sig ved Bor¬
det at pode den, og med det samme sætte den ned i Haugen at bære Frugt,


281
maaskee i det tilkommende Aar, naar de fik det rette Grib at vide. Til
Slutning maae jeg bede om Frihed at fortælle noget, som kommer overeens
med alt det forrige, og som jeg har selv her Part i. Jeg reyste for nogle
Aar siden om Sommeren fra Jægerspriis. Noget hen af Veyen kom jeg
forbi en liden net Gaard, hvor Veggene vare nylig kalkede, Stolperne rødt
anstrøgne, Vindues=Karmene ligesaa. Jeg saae ind i Haugen over Steen¬
Giærdet, og saae baade nogle unge Træer, og to a tre Slags Kaal, samt
Sukker=Erter og Bønner, og andet Godt. Alt dette stoed smukt hvert for
sig, og Stiene reengjorte derimellem. Jeg spurte da min Kiøre=Svend,
om det var en Herrets=Foget, som der boede, eller en Mand fra Kiøben¬
havn, som levede af sine Midler? Ney, svarte han; det er en Bonde.
Men han er en Tydsker. Han har været Soldat. Han kom herud fra Kiø¬
benhavn at arbeide for Konen medens hun var Enke. Hun fik Lyst til ham,
og kiøbte ham fri, og tog ham til Ægte. Jeg husker ikke rettere, end at
han sagde: Han har en vrang Tro, han var Catholsk, og der siges, han
skal eengang døbes om igien. Men det sagde han virkelig: Det er et sært
og syndeligt Menneske i alle Ting, og vi veed ikke hvad der skal blive af ham.
Naar han kommer hiem af Marken, da gaaer han her og stager om i Hau¬
gen, og haardt af forglemmer baade at spise og drikke. Dermed havde
hans Snak Ende, men ikke min Forundring og Eftertanke. Vilde nogen
her sige, at denne sidste Historie giør Forslaget til intet, da er jeg ikke af
den Meening, thi hvor glemsom mange endnu maatte være til sit eget Beste,
saa maatte dog adskillige med Tiden opvækkes. Dette faaer jeg og af det
samme Anledning at sige, at den Gartner, der skulle sættes dem til Opmun¬
tring, stulle ike være en tydst Mand, i hvor brav Mand han end var; men en


282
indfød Dansk Mand, og tillige en duelig og dydig Mand. Der maatte og in¬
gen ung Gartner, som ikke seer bedre Leylighed, undsee sig ved at legge en
Hauge an paa Lands=Byen, i en god Egn, eller hvor der er Leer=Grund,
fordi han der ikke just kand faae saa megen Giødning, som de ellers meener
at behøves til Anlag. Er der en Ellemose og Moratz ved Haanden, saa
kand han med Dristighed føre det Slags hen til en Slags stor Hielp for
Jorden. Der er mange Træer, der kommer af Bom=Skolen den Kiøben¬
de til liden Nytte, fordi de ere forstærkt drevne, og for set opdragne. At
vande sine Træer nogle gange overflødig, imellem May og Midsommer, er
sandfærdig ogsaa god Giødning. Hauge=Urter voxer ogsaa villig nok efter
den Giødning af Moratzer.
W. EGEBERG.


No. XVIII.
Anmerkninger
Om
Kalkens
Beredning
til
bestandig og stærk Muur=Arbeid,
af
SÖREN ABILDGAARD.


D¬
en omstændelige Afhandlig og Underretning om Kalkbrenningens
Forbedring, indført i de Kongel. Svenske Videnskabers Hand¬
linger, Aar 1740. Vol. I. pag. 209, og desuden en ikke læn¬
ge siden i Skaane udgiven Beskrivning, hvorledes Kalken skal
tilredes fra dens første Brænding og til den bliver ferdig til sit Brug, giver
mig ey allene Anledning til at troe, det man ved Kalkbrændingen har opfun¬
den de fornødneste Fordeele, men end og at man holder det magtpaaliggende,
paa beste Maade at berede Kalken til Murning. J sidst bemeldte Beskriv¬
ning er ordentlig nok anført, hvorledes den brændte Kalk vidre bliver tilbe¬
red, dog alt efter almindelig vedtagen Maade, nemlig med flittig Slagning
tillige med maadelig Opspædning med Vand, og Blanding af en vis Mæng¬
de Sand. Saaledes bliver Sanden til Kalkens Blanding, om den ellers
skal give en bindende Materie til Muurning, i Almindelighed holden saa
uomgængelig fornøden, at man end og heraf har taget Anledning til et Ord¬
sprog i Latinen, at kalde en ugrundet og usammenhængende Sag: Arena
sine calce.


286
Denne Sandens Indblanding til Muur=Kalk har været brugelig saavel
i de ældre som nyere Tider, ikke desto mindre er der de, som vil paastaae,
at de dog i fordum Tiid har havt bedre Videnskab i at mure, end vi nu om¬
stunder have, da de gamles Mure befindes stærkere sammenbundne end de,
som i vore Tider opmures. Andre derimod holder for, at vore Tiders Mur¬
ning er lige saa god, og af denne sidste Meening er den berømte Hr. Pro¬
fessor VALLERIUS, som udi sin Svenske Mineralogie, pag. 424. ud¬
lader sig herom saaledes: Man har Aarsag at troe, det nærværende Tiders
Muurverk er ret saa got og stærkt, om ikke bedre, end som de gamles har
været, og bestaaer Forskiællen allene derudi, at de gamles nu er fuldkom¬
men tørket, og i Følge deraf fast og haardt, de seneres ikke saa, thi efter
all Rimelighed synes, at et Muurverk og en Muurning, vel behøver hundre¬
de Aar, inden den bliver aldeles fuldtørket haardt og fast.
Lad saa være, at vore Tiders Muurning er lige saa god som de gam¬
les, saa synes mig dog, at samme lige saavel, som mange andre Ting,
kunde forbedres, i det mindste ved nøyere Undersøgning og Forsøg bringes der¬
til, at en opreist Muur, i langt kortere Tiid end hundrede Aar, skulde kunde
blive fuldkommen fast og haard, hvilket sidste neppe en fuldkommen Tørk¬
ning allene kand udrette, mon det ikke være Luftens saltagtige Dunster, som
med Tiden opfylder den absorberende Kalk i Murene, hvorved de blive fa¬
stere sammenbudne?
For at undersøge, om og Sanden giver Kalken sit Bindsel eller ikke,
eller hvad den udretter, og om Kalken uden Sand kand giøres bindende, saa
arbeidede jeg reen Gotlands Kalk med tilbørlig Bestænkelse af reent Vand,
uden Tilsatz af andre Ting, men dette blev efter Tørkningen løes og møer.
Kalk brænt af en med lidet kiendelig Saltvæsen giennemtrukken Kalk=Steen,


281
af det Slags, som opgraves paa Salt=Holmen, lod til at binde sig noget
fastere med reent Vand. Gotlands Kalk Slagen og arbeidet med Vand,
hvorudi en sextendeel Part Salt var opløst, bandt sig temmelig haardt og
fast sammen. Heraf erfares da at Søe=Salted hielper Kalken til Sammen¬
bindelse, uden ringeste Tilsatz af Sand. Men ligesom Søe=Saltet, sammen¬
binder den brænte og til Muurning arbeidede Kalk, saa hindrer det derimod,
naar Kalk=Stenen, af hvilken Kalken brændes, er giennemtrukken med for
meget Søe=Salt, hvilket da foraarsager, at saadan Kalk=Steen i Bræn¬
dingen enten vitrescerer, allerhelst om den tillige har nogen mergelagtig
Jord=Blanding udi sig, eller og bliver den ikke fuldkommen calcineret. Li¬
geledes er det ikke tienligt, at lædske den i Luften henfaldne Kalk med salt
Vand, uden saa er, at man strax vil bruge den imedens den endnu er vaad,
thi dersom den igien tørres, inden den forarbeides med Sanden og bliver
forbrugt, binder den sig sammen i haarde Klimper, og bliver saaledes ube¬
qvem til Muurning; fersk Vand er derfor best til den Kalkes Læskning, som
skal ligge nogen Tiid i Kalk=Graven, og følgelig bliver tør, inden den for¬
arbeides.
Kalken sammenbindes og af mineraliske vitrioliske Middel=Salte, thi
Gotlands Kalk arbeidet med Vand, hvorudi var opløst en sextendeel eller en
aattedeel Part Sal mirabile Glauberi, bandt sig got sammen, uden ringeste
Tilsatz af Sand, en Part af samme Kalk med to eller en og en halv Part,
Sand, ligeledes med denne Salt=Lage behandlet, bandt sig og fast sammen,
det samme skeede og med Kalk, Sand og ordinair Salt i samme Propor¬
tion. Der torde vel gives de mineralske Salte, med hvilke Kalken endnu
skulde binde sig fastere og haardere, allerhelst om et beqvem opløselig bitu¬
minos Væsen tilligemed blev formenget under Kalken. Denne Kalkens


288
Induration med mineralske Salte, stemmer overeens med hvad den berøm¬
melige Urban Hiærne anfører om petrificerende Vande, i sin Anledning
til Bergarters og Mineraliers Eftersøgning.
Endelig har jeg forsøgt, hvad Sanden allene udretter med reent fersk
Vand til Kalkens Sammenbindelse, jeg formængede derfor Gotlands Kalk
med reent fersk Vand og stødt Qvartz i adskillig Proportion, og det baade
med fiint og grovt Sand af denne Steen=Art, men befandt, at det ikke i
mindste Maade blev fastere eller meere sammenholdende, end naar samme Kalk
allene blev arbeidet med reent Vand, thi i begge Tilfælde blev den efter Tørk¬
ningen løs og smulrig. Det samme har jeg forsøgt med Perl=Sand, med
Gruus= eller Skiæl=Sand, som alt ikke giorde bedre Virkning med Kalken.
Saavel den hertil brugte Perl=Sanden, som Gruus=Sand, gav ved Udlag¬
ning og Indkaagning, aldeles intet kiendeligt Salt=Væsen fra sig. Mon dette
ikke bevise, at den Kiselartede eller flint haarde Sand, ikke af Kalken ved
Vandets Hielp opløses, til at kunde give noget bindende Gluten fra sig? J
hvorvel det synes, at Hr. Assessor SVEDENBORG har havt de Tanker,
eller i det mindste tvivlet, om ikke og Kalk=Vand skulle kunde opløse de haarde
Steene, hvilket sees af hans Miscellaneis observatis, Parte secunda, pag.
71. circa emollificationes duriorum.
De Kiselartede Stenes Opløsning via humida, er endnu ubekiendt,
saa at man ikke saa let skal kunde forrette saadan Opløsning, Kalk eller Kalk¬
Vand udretter ikke meget derved. Endskiønt det kunde synes formodentlig,
at Kalkens Beredning med Vand og Sand, ved megen flittig og langvarig
Slagning og Forarbeidning, skulde kunde giøre noget til Sandens Opløsning,
allerhelst man har i disse nyere Tider opfunden, at berede essentielle Salte,
end og af adskillige haarde Materier, ved Hielp af Mechanisk Bevægelse og


289
reent Vand. Men lad være, at af Kalk, Vand og Sand, ved langvarig Be¬
vægelse og Slagning, skulde kunde frembringes nogen Opløsning af Sanden
til at give Salt eller limagtigt Væsen, saa lærer dog Erfarenhed, at dette
langt fra ikke er tilstrækkelig til god Muurbindsel. Jeg troer snarere, at reent
Vand ved Digestion og Forraadnelse, skulde kunde udrette meere til bemeldte
Kiselartede Stenes Opløsning end Kalk=Vand, hvilket og bevises med et
Experiment af Gunnar Blaa, i hans Undersøgning om Vandets Na¬
tur og Egenskaber. De strengeste Corrosiva opløser lidet eller intet af
disse Steen=Arter. Men merkværdig er den Marmors og Graasteens Opløs¬
ning, som anføres af Doctor JOHAN LINDER i hans Tanker om Sur¬
brynders Kraft, pag. 36. hvor han siger, at Prof. BOERHAVE i Leiden
visede hannem, Maaden, at destillere en Spiritus, som kunde smelte baade
Marmor og Graa=Steen, og var saa lindrig, at og Øyet kunde taale samme
uden ringeste Smerte. Mon denne Spiritus, eller flygtige Vædske, ikke er den
samme, som BOERHAVE destillerede af frisk og varmt suurbaget Rug¬
Brød, og af hannem anføres iblant menstrua vi singulari agentia, i hans
Elementa chemiæ, Tom. I.
Det kand vel ikke nægtes som noget umueligt, at jo Naturen saavel som
Konsten, kand tilveyebringe de flinthaardeste Stenes Opløsning vaa humida,
men Kalk og Vand vil neppe udrette dette, derfor synes mig ingen anden
grundig Aarsag at være til den vedtagne Sandens Jndblanding i Muur=Kal¬
ken end følgende: Først, at man med behørig og maadelig Tilsatz af Sand
kand giøre en fordeelagtig Sparning paa Kalken, hvorved dog ikke hindres
den nødvendige Seihed og Sammenbindelse. For det andet saa giør Sand¬
Blandingen, at Kalken bedre uddunster og tørres. For det tredie, saa har
Sanden gemeenlig den Nytte med sig, at om det er Strand=Sand opgravet
ved Havs=Bredden, har den gierne lidet Søe=Salt ved sig, eller og, om det


290
er Gruus eller Skiæl=Sand gravet op inde i Landet af Jorden, har den ofte
et svovelagtig eller vitriolisk Middel=Salt anklæbende ved sig, hvilket hielper
til Kalkens Sammenbindelse. Men da Sanden oftest ikke har saa meget
Salt=Væsen ved sig, som behøves til Kalkens Binding, allerhelst om den er
tagen op i Dagen, thi da har Regn, Luft og Blæst bortskyllet alt Salt=Væ¬
sen fra den, saa kunde man med ordinair Salt=Lage eller andet tilbereed
saltagtig Suurbrønds=Vand, arbeyde Kalken tillige med Sanden, hvilket
uden Tvivl skulde giøre, at Muurningen inden kort Tiid skulde binde sig
fuldkommen fast.
Til Slutning synes det, at være vores Eftertanke værd, om og den
brændte Kalk er meere fordeelagtig til Muurbrug end en anden ubrændt fiin
og reen Alcalisk Jord, eller om den har noget besynderlig forud, som kand got¬
giøre den større Bekostning og Skovenes Formindskelse ved Kalkbrænnerierne.
At rene Kalkartede Jorde kand anvendes til Muurbrug, bekræftes ved den Ef¬
terretning, som Hr. Professor KALM indhentede af en Capitain i Gottenborg,
som forsikrede, at han ved eget Forsøg, havde befunden at pulveriserede og fiin¬
sigtede Mussel=Skaller arter sig langt bedre og bestandigere i Muurning, end de
Skaller som forud brændes til Kalk, ja at samme pulveriserede Mussel=Skal¬
ler ikke giver den beste Kalk efter, og er saa god til Muurning, som nogen vil
ønske sig, see KALMS Reise til Nordre America, Tom. I. pag. 17.
Jeg erholder med dette min Hensigt og Ønske, om disse mine Tanker
om Muurnings Forbedring giver andre, som herudi har bedre Jndsigt og
Erfarenhed, Anledning, ved nøyere Undersøgning og Forsøg, at indhendte
fuldkomnere Vished, og at giøre saadanne deres Erfarenheder til almindelig
Nytte bekiendt.


No. XIX.
Et Brev,
angaaende
Fornødenheden
af en
grundig Kundskab
om
Landets Tilstand, og Jndbyggernes
egen Drift,
saafremt Landet skal forbedres.


D¬
eres = = = = har i de Samtaler, vi have havt om Landets Til¬
stand og Forbedring holdet min patriotiske Nidkierhed, som
de kiende, mine tit ikke meget betydelige, tit maaskee taabelige
Jndvendinger til Gode. De har endog befalet mig, at bringe noget af det,
vi talede sidst om, paa Papiir. Jeg er vandt til Lydighed, og hvo vilde ikke
adlyde Dennem? Her er det, saa godt som min Jndsigt, der ikke strekker sig
langt, har, ved uendelige Adspredelser, kundet føre det frem, ikke for at
lære andre; men for at bevæge andre til at undervise mig og fleere, der gier¬
ne ville have Underviisning.
Handelen er i Grunden intet andet, end et Folkes bestandig agtsomme
Aarvaagenhed og utrettelige Arbeide i den Tiid, at Folkene i nogle andre
Lande sove. Alle Folk, i alle Lande, begynde nu for Alvor at viske Søvnen


294
af deres Øyne. Det er høy Tiid for os, om vi ville endnu tænke, at have
nogen Fordeel deraf, at gandske faa maaske ikke ere fuldkommen vaagne, el¬
ler opstaaene. Gid det maatte ikke just være vore Lande, hvor de allerfleeste
blive liggende i deres dybe Vellystes og Mageligheds Søvn, omendskiønt
vores høye Øvrighed, og nogle faa for vores Velfærd nidkiere Medbor¬
gere uden Ophold kalder os af Søvnen!
Man har merket overalt, at det maae styrte et Land tilsidst i yderste
Armod, naar dets Penge gaae idelig ud af Landet, uden at nogle eller gand¬
ske faa komme tilbage. Den Tiid er forbi, da Krigen giorde ikke allene
Krigsfolkene, men endog det hele Land rige, fordi de, der gik ud at fegte,
vare Borgere, og det, de havde vundet, blev deelt iblant de tilbage blevne.
Nu derimod giør to eller tre Feldtoge, omendskiønt de ere temmelig lykkelige,
en Konge, Landet og Soldaterne dertil fattige. Allevegne har man be¬
gyndt, at indrette Manufacturer og Fabriqver. Man lader ingensteds gierne
den raa Materie komme ud af Landet; men søger tvertimod at hendte de raa
Materier allevegne fra, for at vinde Arbeidslønnen paa de Vare, der enten
selges i Landet eller uden for. Fordi nu det skeer i alle Lande og Stæder, saa
er det klart, at det ikkun vil vare en meget kort Tiid, at et Land kand have
Fordeel for et andet ved sit Arbeide, og blive riig derved, at det er meere flit¬
tigt end andre. De, som ere vandte til at leve sparsommelig og tarve¬
lig, vil holde det noget længer ud, end de, der ere ødsele. Men tilsidst vil
det dog allene komme an paa det, som et Land selv bringer| frem, og kand
overlade til andre, der enten slet intet have deraf, eller ikke saa meget, som
de behøve. Men hvad vil der da blive af det Land, som trænger til andres
Producter, og har ingen eller faa at overlade til dem igien, som ikke har Lyst


295
til at forarbeide det, som det bruger, men heller betaler Arbeids=Lønnen der¬
for til andre, for at faae desmeere Tiid til at forlyste sig om Natten og sove
Dagen bort? GUd forbyde, at den Tiid skulle nogensinde komme, da det
skulde passe paa vort hele Land, hvad der nu, desværre! maae siges om
nogle af dets Jndbyggere.
Hvad jeg hidindtil har sagt, det er Grunden til de Tanker, jeg har yt¬
tret for Deres===== og hvorudi uden Tvivl alle samtykke, der tænke der¬
paa, nemlig at all den Umage, den Omsorg, den Bekostning, som den høye
Øvrighed med saa stor Nidkierhed og Gavmildhed, og Endeel andre efter
deres Omstændigheder anvende, er forgieves, og kand aldrig naae det Maal,
den sigter til, saa længe
1) Jkke hver Landmand og alle i Almindelighed kand og vil have en
fuldkommen Kundskab om vor Lands Tilstand, hvad det bær, og
hvad det kand bære; hvorledes Jorden er beskaffen, og hvorledes den skal be¬
handles for at blive bedre; hvilken Indretning der er til meere eller mindre
Nytte; hvor mange Folk der fødes paa hvert Sted, og hvor mange der
kunde fødes, hvor meget Qvæg af hvert Slag der holdes paa hvert Sted, og
hvor meget der kunde holdes, hvor det er fordeelagtiger at legge Vandmøller
an, og hvor Veyrmøller ere meere tienlige; hvor det er gavnligt at plante
Skove, og hvor det gavner mere at faae Korn; hvorledes der omgaaes med
Skovene, enten ved at plante dennem, eller at holde dem ved Lige; hvor det
vilde bringe meere Fordeel, at grave Canaler, Søer eller Damme og hvor
det er fordeelagtigere at giøre Søer eller Fiorder til Enge; paa hvad Maade
levende Gierder best anlegges, eller om der kunde findes Steder, hvor Gier¬
der af Stene, Jord eller Træ bedre kunde bruges; og utallige andre Ting,


296
som falde for vidtløftige her at opregne, og ere dem best bekiendte, der daglig
omgaaes med Land=Brug. Det, som et Land selv bringer frem, er det egent¬
lige, hvorpaa det nu allerede, og endnu meere i Fremtiden, kand giøre Reg¬
ning. Og hvor kand dets Forbedring være mueligt, hvad Haab kand man
have om dets Producters Forøgelse, saa længe ikke en gandske nøye Kundskab
om dets Tilstand er almindelig, eller i det mindste kand erlanges af dem, som
søge derefter? Mange af de Nationer, som ere med Alvor betænkte paa de¬
res Lands Opkomst, har derfor sendt deres Beste, lærdeste og dueligste Mænd
omkring i deres Land, at erkynde sig nøye om de for anførte Ting, og give
siden tydelige og udførlige Beskrivelser derom: Disse Beskrivelser ere saa be¬
kiendte og i saa manges Hænder, at det er aldeles unødigt, at nævne nogle
deraf til et Beviis paa det, jeg har sagt: Jeg troer, vi kand meget let, uden
nogen Omkostning, og uden stor Vidtløftighed komme til det samme. Gud
har givet vore Lande iblant saa mange Naades=Beviisninger ogsaa den, at
Præsterne derudi paa de allerfleeste Steder ikke have større Sogne, end at
de med Magelighed kand giøre sig dennem tilfulde bekiendte. Der er ogsaa
vel ingen, der nægter, at en Præst, ihvor nidkier og alvorlig han end er i sit
Embede, har endog om Dagen, eller i det mindste om Ugen, nogle Timer til
overs, at anvende til sin Fornøyelse. Hvad, om han anvendte dem til at
undersøge disse Ting nøye, der kunde være Landet saa gavnlige indtil Ver¬
dens Ende? Jeg troer ikke, at nogen vilde giøre den Jndvending, at Præ¬
sterne skulle forhindres derved i deres Embedes troe Forvaltning. Vil vi tale
om Præster, der med ret Alvor og Nidkierhed tragte efter at føre deres Em¬
bede efter Guds Villie, til Guds Ære, og til deres Tilhøreres sande Beste,
er det da ikke Guds Villie, at man ikke allene skal agte paa hans Ord, men
ogsaa paa hans Gierninger? Kand noget meere umiddelbar og kraftigere, føre


297
dem til Kundskab om og Ærbødighed for Guds Almagt, Viisdom og Men¬
neske Kierlighed, end denne Undersøgning? Vilde de ikke faae utallige Leylig¬
heder derved, at lære deres Tilhørere at ansee de Velgierninger, de nyde dag¬
ligen af vor HErre, med rette Øyne; at opmuntre dem til Taknemmelighed
imod denne deres Velgiører, og at paaminde dem om deres Pligt, at dyrke
den Jord, Gud har betroet dennem, saa, som det sig bør, og som det kand
være dem og deres Efterkommere tienlig? Ville de ikke derved vinde deres Til¬
høreres Kierlighed i en høy Grad, naar disse, nogle før, nogle sildiger, blive deraf
overbeviiste om den Omsorg, de bære for deres aandelige og legemlige Velfærd?
Har vi derimod Aarsag at frygte, at der ere Præster til, der ikkun lidet
tænke paa Guds Ære og deres Tilhøreres Salighed, men meene, at have over¬
flødig fuldkommet deres Pligter, naar de ikke lade feyle noget af det, som Loven
og Kirke=Forordningerne forbinde dem til; endnu meere, maae vi frygte, at der
findes hist og her nogle Præster, som endog afvarte deres udvortes Embedes For¬
retninger slet nok, var det da ikke meget ønskelig, at de selv, da de, desværre!
legger Guds Ord ikkun lidet paa Hiertet, derved kunde af all Naturens Herlig¬
hed paamindes, at tænke paa den Gud, der har skabt og opholdt dem, og at
være i det mindste herudi deres Meenighed og Landet til en sand Nytte, naar
de ikke kunne eller ville være det i de vigtigere Ting, de ere kaldede til? Jeg tæn¬
ker derfor, at der kunde ingen Ting siges imod, naar alle Præster bleve befa¬
lede og opmuntrede til at giøre sig, hver sit Sogn, fuldkommen bekiendt; at un¬
dersøge grundig dets naturlige og Oeconomiske Beskaffenhed; at give nøye Agt
paa dets Jndbyggeres Levemaade, Handtering, Børnetugt &c. og at indsende
hvert tredie Aar en enfoldig, tydelig og udførlig Beretning derom, saa at de
i det siette, niende og følgende Aaringer, ikkun meldte det, hvad de enten de for¬
rige Gange havde udeladt, eller hvad Forandring der var siden skeet. Om
disse indsendte Beskrivelser bleve siden tilsammen trykte, mon ikke derved alle i
Almindelighed og hver i Særdeleshed skulde faae den saa høyt nødvendige og


298
af mange eftertragtede Kundskab om vore Landes Tilstand, mon ikke de, som
i denne Henseende endnu sove; skulde kraftig opvækkes? Mon ikke Øyene skul¬
de gaae op paa mange, naar de saae hvad dem fattes, og hvad de kand naae?
Mon ikke alle skulle opmuntres til at legge med Alvor Haand paa Forbædrin¬
gen? Mon ikke denne Indretning skulle drive vore Studenter, der tænke at
blive Præster, til at legge sig med Fliid efter den naturlige Historie og Viden¬
skab, og mon ikke det samme kand passe sig paa dennem, hvad jeg har sagt om
Præsterne, at de, som ønske, at være Guds sande Tienere, deraf kraftig vilde
bestyrkes, og de, som ikke ere redelige, i det mindste giøres duelige til noget
Godt? Mon det ikke ved disse Efterretninger skulle befindes, at en Deel af de
nye Forbedringer og Indretninger, som nogle af vore Naboer giøre saa stort
Væsen af, har været længe i Brug hos os, som en Deel af dennem
ved alle Leyligheder tale saa haanligen om; hos os, siger jeg, der tænke
og tale mindre om det, vi giøre, end det fortiener, og derfor ere mindre be¬
kiendte og anseede hos Fremmede, end de, der vide, at giøre stort Væsen af
de ringeste Ting? Jeg underkaster alle disse Spørsmaale Deres ====
Skiønsomhed.
Der kunde anføres fleere Personer, som man i denne Henseende kunde
vendte stor Hielp af. Jeg vil ikkun nævne de Land=Physicos, som ved vor
høyeste Øvrigheds vise Anordning, paa nogle Steder ere beskikkede. Det er be¬
kiendt, at en Provincial=Medicus i Sverrige ikke har meere end halvfemsinds¬
tive Rixd. Løn, og der alligevel fordres mange Forretninger af dennem, som
føre store Besværligheder og Bekostninger med sig. Vore Omstændigheder
udkreve og vore milde Kongers Naade giver dennem meere Løn. Hvad kand
der ikke med Rette vendtes af dennem, naar de tage sig for at give en grun¬
dig Beskrivelse om det Lands naturlige Historie, som de opholde sig udi.
Men alt dette og all anden Indretning vil ikke være tilstrækkelig, saalænge


299
2) Der ikke kommer den Drift overalt i Landets Jndbyggere selv,
at de fleeste i alle Stænder ville, hver efter sin Maade, med Alvor søge at be¬
fordre Landets Velfærd og det almindelige Beste.
Gud har givet os i saa mange Aar en eyegod Konge efter den anden, og
vor nu regierende Landets Fader har intet andet Øyemerke, end at giøre sine
Lande og enhver af deres Jndvaanere fuldkommen lyksalige. Hele Tønder Guld
tager han ikke i Betænkning at anvende, naar han tænker, at dette Maal kand
naaes. Gud har givet Kongen saadanne Mænd, som har Viisdom og Hierte
til, at giøre Kongens Øyemerke til deres Øyemerke, og at sigte med alle deres
Tanker og Foretagender til det samme. Vi kiende dennem alle, omendskiønt
maaskee ikke alle skiønne noksom derpaa. Vor Nation har lige saa megen For¬
stand og Duelighed, som noget andet Folk til at udrette, hvad andre kunne, og
maaskee meere til; men hvortil kand alt dette hielpe, naar det ikke bringer Fol¬
kene til at ville, hvad de kunde, og at giøre, hvad de ikke kunde nægte, at tiene
til deres eget Gavn, og til det almindelige Beste. Alle Ting ere forgiæves, saa¬
længe det ikke kommer derhen, at enhver i sin Stand kappes med den anden,
og enhver Stand tragter efter, at overgaae derudi den anden.
Umueligt tør nogen andet sige, end at den Handel aldrig kand være for¬
deelagtig for et Land, naar der føres forarbeidede Vare andensteds fra ind i Lan¬
det, og betales med rede Penge, og naar det, som et Land bringer frem, selges til
Fremmede, og kiøbes siden af dennem igien, efter at de har forarbeidet det. En¬
hver maae tilstaae, at sligt et Land maae i en kort Tiid styrte sig i en yderlig Fat¬
tigdom. Altsaa kand de umuelig fortiene det ærværdige Navn af Kiøbmænd,
som leve af slig en Handel, da de i Sandhed intet andet ere, end Commissionai¬
rer, som Fremmede, holdte til at trække Pengene ud af et Land, og at fylde de¬
res Punge dermed. Og disse Commissionairer trække endog deres Løn ikke af de
Fremmede, de giøre rige, men af det Land, som de ødelegge; kommer det endnu der¬
til, at Øvrigheden har gjort Forbud, at visse Vare ikke maae indføres, saa ere de af


300
disse Commissionairer, som alligevel søge at indføre dennem, langt skadeligere
for den almindelige Velfærd, end noget forgiftigt Dyr. Fremmede give dem
gierne af de forbudne Vare saa mange paa Borg, som de ville forlange. De over¬
lade dem Varene for en lettere Priis, end de ellers kand selge dennem for, just i den
Hensigt at forstyrre de Fabriqver og Manufacturer, for hvis Opkomst de have
saa høy Aarsag at frygte, og i det Haab, at vinde tredobbelt igien, hvad de tabe
derved, naar de først have faaet disse forhadte Ting af Veyen. Jmod saadan en
kand ingen ærlig Kiøbmand, der vil holde sig Øvrighedens Forordninger efter¬
retlig, der skal strax eller i en kort Tiid betale, hvad han faaer, og skal betale det
dyrere, end den anden selger det for, komme op, i hvad han end giør. Et saadant
Menneske kand i en kort Tiid ødelegge meere Kiøbmænd og Fabriqver,
end alle Øvrighedens Omkostninger og Umage i mange Aar kand set¬
te i Stand. Og hvad Gavn har han tilsidst selv deraf? Han kand faae uden¬
lands af forbudne Vare saa mange paa Borg, som han vil have, derved bliver
han vandt til at forøge hvert Aar sin Gield, uden at tænke paa dens Betaling.
Han maae anvende en Hob Bekostninger paa at faae Varene ind; han maae
øde Penge paa mange Steder, og traktere dennem der ere hannem behielpelige,
eller tie med hannem; derved kommer han selv i meere Vidtløftighed og i et velly¬
stigt Levnet. Naar det er gaaet ham an en Gang efter den anden, saa bliver han:
meere uforsigtig; man finder ham paa Gierningen, og straffer hannem. Der¬
med gaaer paa engang det bort, han i lang Tiid har fortient. Guds Velsignelse
er ikke over hannem. Tvertimod, Øvrighedens vise Forordningers Overtrædelse
og de ærlige Mænds og Fabriqveurers, som han enten har nødt til, at holde op
at være ærlige, eller ødelagt, deres hemmelige Sukke samle Forbandelse over han¬
nem. Saa maae han efter faa eller fleere Aar rømme Landet, og mange Tusende
miste det, de har betroet hannem. Og havde han i den Sted ladet sig nøye med
mindre Fordeel, og anvendt den Møye, Sorrig og Besværlighed, han har havt
ved den forbudne Handel, paa at forøge sin Fordeel ved at faae desmeere solgt,


301
saa kunde han have været for Landet en gavnlig og selv en holden Mand. Da
der blev handlet i Engeland om at sette Renterne, forundrede en Mand i Engeland,
sig i sine trykte Skrifter over, at der kunde være Engelænder til, der vare saa
unaturlige og ilde sindede imod deres Fæderne=Land, at de af Egennytte vilde sette
sig imod Renternes Formindskelse. Hvad skal vi da sige om dennem, der for en
meget ringe Vinding, og af en ret lumpen Egennytte, ligesom paa engang dræbe
Landets Velfærd, og slæbe Landets gode Mynt, som det med Rette kand giøre
sig stor af, ud, og selge den til at omfmeltes og forvandles til den slette Mynt, der
forvirrer Handelen overalt og ødelegger Tydskland!
Hvorledes kand Fabriqverne bestaae, ærlige Kiøbmænd, flittige Haand¬
verkere leve, saa længe høye og lave, der kiøbe, ikke ville tage Landets Velfærd
til Hierte, og heller føde deres Medborgere, der arbeide for dennem i Landet,
end Fremmede; saa længe enhver foragter det, som giøres indenlands, og
tragter i alt, hvad nævnes kand, at faae det, der bliver gjort uden for? Lad
være, at det, som bliver fabriqveret her, skal betales noget dyrere; at noget
deraf endnu ikke er saa godt, som det kand faaes udenlands; at maaskee noget
af det, der kand undværes, ikke engang kand faaes. Det er Kræmmernes, der
finde bedre deres Regning ved, at føre det Udenlandske ind, og Kiøbernes, der
ikke ville befordre Fabriqvernes Aftræk, og hielpe til deres Opkomst, egen Skyld.
Saalænge disse ikke kand selge saa meget, som de kand forarbeide, saa kand de ikke
komme i Flor og udbrede sig. Disse Indretninger føre selv store Vanskelighe¬
der med sig, som her ikke kand finde Sted at forhandles. Men hvorledes kand de
bringes til Fuldkommenhed, saa længe alle Folk ere eenige om, at legge dem alle
mueligt Forhindringer i Veyen, og at ødelegge dem? Jeg er ikke underret¬
ted om, hvad Tilsyn der egentlig haves med Fabriqverne. Men da Øvrighe¬
dens Anstalter ere de priiseligste, man kand optænke, da jeg ikke tør tvivle om,
at der holdes jo nøye over denuem, at Fabriqverne kand faae de beste raae Ma¬
terier, de behøve, for den billigste Priis, de kand faaes, og ikke derved kand ud¬


302
sues af dennem, de faaer dem af; at der gives nøye Agt paa, at hver af Fa¬
briqveurerne maae arbeide flittig og forfærdige gode og forsvarlige Vare, da
Tingen i sig selv er af saa stor Vigtighed for hele Landet og dets nu værende og
tilkommende Jndbyggere, saa er jeg vis derpaa, at de inden kort Tid vilde kom¬
me i en gandske anden Stand, dersom alle Folk vilde af Hiertet ikkun giøre halv
saa meget til at hielpe dennem frem, som de har hidindtil gjort til at under¬
trykke dennem, og søge derved at efterlade deres Børn saa mange Penge i Lan¬
det, som de nu ere eenige om, at sende ud deraf, og føde heller de Fattige paa
Verkstederne, naar de arbeide flittig, end give dennem, naar de gaae ørkesløse
omkring og tigge.
Hvor mange af de Ting, som der ikke er meget at fortiene ved hvert Styk¬
ke, men hvor Mængden af det, der giøres, og følgelig en utrettelig Fliid skal brin¬
ge Fordelen, blive ikke reent forsømte af vore Haandverkere, eller i det mind¬
ste langt fra ikke forarbeidet saa meget deraf, som der forbruges i Landet, da der
ere mange Steder i andre Lande, der leve, ja ere fulde af velhavende og tildeels
rige Folk, ved Flittighed i de ringe Ting, som mange af vore, endog fattige
Haandverks=Mænd kaste med Nakken ad? Andre har anført Exempel nok. Jeg
vil ikkun nævne et. En stor Mængde af Tandbørster bliver indført og solgt i Boe¬
derne for to Skill. Stykket med Been og Futteral. En af mine Venner vilde ha¬
ve Tandbørster giort, og tilbød Børstebinderne at give dem Been og sex Skill.
til for Stykket, uden at han kunde finde een, der vilde paatage sig den Umage,
og det var ikke uden ved mange gode Ord, at han endelig overtalede en dertil.
Kand vi vendte, at vore Producter skal forøges, og vore Byer florere, saalænge
ikke Haandverkere vil legge Vind paa, at ikke noget af det, der frembringes i Lan¬
det, bliver spildt, og at de Fremmedes Fliid ikke fratager dennem nogen Fortieneste?
Aarsagerne til alt dette ere vel adskillige. Man kand skille et hvert Menne¬
ske fra alle andre paa sit Ansigt, sin Gang, sit Maal, omendskiønt de have alle
samme Lemmer. Ligesaa ere Aarsagerne, som drive mange Mennesker til at giøre


303
en og den samme Ting, hos enhver paa en anden Maade sammenbundne. Men
naar vi give nøye Agt, saa kand vi dog maaskee sette Overdaadighed og Ma¬
gelighed til Hoved=Grunden deraf. De, som have arvet en god Forraad efter
deres Forfædre, som i mange Aar med stor Umage og Besværlighed have samlet
i Skillinge=Tal, hvad deres Børn forøde i tusende Rixdalerviis, ville giøre sig
til gode af det, de har arvet, og, dersom de endog blive ved Handelen, saa agte de
det dog ikke Umagen værd, at have nogen Møye for en maadelig eller ringe For¬
deel, og i Steden for at lade deres Børn begynde i Tide med noget Eget, at de kun¬
de blive vandte til, i Tide at holde det til Raade og forøge det, saa søge de, at giøre
dennem strax store paa andre Maader, og giøre derved deres Børns Efterkomme¬
re saa meget mindre. De, der begynde med Lidet eller intet, ville strax i alle Maa¬
der giøre de rige alle Ting efter. Folk, der har arvet lidet eller slet intet, og har rin¬
ge Jndkomster, vil have Tienere, Heste, Kudske, Klæder, Meubler &c. lige med de
Rige og Store. Jeg agter ikke at handle her om det Spørsmaal: Om Pragt
og Overdaadighed er meere skadelig eller gavnlig for et Land? Jeg troer og, at det
ikke kand besvares i Almindelighed, men det skal fremsettes og igiennemgaaes styk¬
keviis. Men jeg synes, naar der bliver spurgt, om det er skadeligt for et Land, hvor
der klages over Mangel paa Arbeids=Folk, at mange Folk holde Mængde af unyt¬
tige Domestiqver og Dagdrivere; eller om et Land bliver fattig derved, at det
henter snart alle de Ting, der høre til Pragt og Overdaadighed, fra Fremmede, og
betaler dennem Arbeids=Lønnen til for mange af de samme Ting, saa er Spørs¬
maalet snart besvaret, og hos de faa Folk, hvor det maaskee kunde være mindre at
Laste, har dog deres Exempel skadelige Følger. Haandverkere ville fortiene i fire
Dage saa meget, at de i det mindste kand svire tre Dage om Ugen derfor, og da der
ere her i Kiøbenhavn over 400 Brændeviins=Brændere, og i mange Gader næsten
hvert andet Huus har et Øltapper=Skildt, foruden de utallige Kieldere, og mange
Caffee= Viin= Billiart= &c. Huse, er det ikke et aabenbare Beviis, at Folk heller vil
fortiene Penge, endog med deres Næstes yderste Fordærvelse, naar det kand skee


304
med Magelighed, end tage sig et nyttigt Arbeide paa, som kunde gavne dem selv og
Landet, Hvo kand uden inderlig Bedrøvelse tænke paa den Optugtelse, mange
af deres Børn faae, der i slige Huse fra Fødselen af, see og høre lidt Got og meget
Ondt; og hvo kand med Eftertanke see Endeel friske Mennesker heller løbe ørkes¬
løse om paa Gaden, og selge Knappenaale, hvorved de vel mangen en Dag neppe
fortiene fire Skill., end at sidde Hiemme og fortiene langt meere, om de vilde være
flittige, og ikke ynkes over dennem?
Jeg veed, at der er intet nyt i alt det, jeg har sagt. Jeg veed, at de ere alle¬
sammen saadanne Sandheder, som ere omtænkte, omtalte, og omskrevne nok. Jeg
har selv med Fornøyelse læst de fleeste deraf i de Oeconomiske Tanker forestillede
med langt meere Fynd og Liv. Men gid man kunde vise mig en af de saa kaldede
Kiøbmænd, som ere vandte til at drive det foromtalte skadelige Høkerie, der ikke
af Frygt, men af Overbeviisning og patriotisk Drift, har siden holdt op dermed,
og taget sig med Eftertryk for at forfremme Fædernelandets Velfærd; eller en
Haandverks=Mand, der har med Alvor begyndt at arbeide i nogen af de Ting,
som er ikkun lidet at fortiene ved, men hvor dog Mængden giør Gevinst, og Lan¬
det i Almindelighed vinder ved at beholde de Penge, der ellers gaae ud! Jeg mee¬
ner derfor, at disse Sandheder aldrig kand siges nok, igientages nok, indskiærpes
nok. Hvo kand hielpe den, der ikke vil hielpes? Hvad kand Øvrigheden meere,
end ved kostbare Anstalter og vise Forordninger, give dennem Leylighed, der selv
ville, og ved alvorlig Tvang hindre nogle, at de ikke giøre saa megen Skade, som
de ellers vilde giøre. Skal Handelen, Stæderne, Landet komme i Flor, saa maae
Folkenes egen Drift og Nidkierhed bringe dennem til at kappes med hinanden,
hvo der kand giøre meest dertil. Denne Drift skal komme af idelig igientagne Fo¬
restillinger. Een skal overbevises, og med sit Exempel opmuntre to andre til Efter¬
følgelse. En Bye, et Sogn skal bringe hele Provintzer i Bevægelse.
Deres === kiender mit Sind, og veed, at i alt det, jeg har skrevet, er ikke
et Ord, der sigter til nogen Fornærmelse eller Skade, men at mit eneste og alvor¬
lige Ønske er, at ikkun et af disse gode Exempler derved maatte bringes til Veye,
eller i det mindste en anden, der har meere Jndsigt og Duelighed, opvækkes, at
afhandle det, jeg har nævnet, meere grundigt, udførligt og behageligt.


