Danmarks og Norges
Oeconomiske
Magazin,
befattende
en Blanding af adskillige velsindende Patrioters
indsendte smaae Skrifter,
angaaende den muelige Forbedring
i Ager= og Have=Dyrkning, Skov=Platning,
Mineral=Brug, Huus=Bygning, Fæe=Avling, Fiskerie,
Fabrik=Væsen og deslige, tillige med et Register
over alle 3 Tomer.
Dennem til Tieneste, som elske almindelig Velfærds Befordring.
Det tredie Bind.
Kiøbenhavn 1759, trykt af Andreas Hartvig Godiche, og findes hos
hannem tilkiøbs næst ved vor Frue=Skole.


Fortale
D¬
a man, i sidst afvigte Foraar, udgav dette Oeco¬
nomiske Magazins anden Tome, ventedes ikke,
at den tredie, ved Aarets Udgang, skulle have
kundet følge efter: At nu dette dog er skeet, saa¬
dant tilskrives adskillige Patrioters Redbonhed i at indsende den
største Deel af Samlingens Jndhold, ja endogsaa noget meere,
som, for Bindenes Liigheds skyld, ikke her har kundet finde sted,
men forbeholdes til den fierde Tome, hvis Publications Tiid
endnu ikke vides, efterdi den, ligesom de forrige, beroer allene


paa saadanne Afhandlingers Meddeelelse, som kunde agtes den
Begierlighed værd, med hvilken mange Læsere have antaget det
som hidindtil af samme Slags er kommet for Lyset.
Ved denne Leylighed maa man erindre dette, at naar ikke
alt det som i god Meening indsendes, kand finde sted i denne
Samling, men visse Forfattere maaskee ville forundre sig over,
at deres Arbeyd endnu savnes i de allerede publicerte Tomer,
da skeer det allene, fordi man nødvendig maa vælge og udsøge
af en temmelig Mængde, det som synes først og best at fortiene
sit Sted.
Jmidlertid vil man hermed ikke heller sige saa meget, at
alle de trykte Afhandlinger vare lige grundige, ordentlige og læs¬
værdige. Dog ere de det alle i nogen Grad, og hvad som ikke agtes
beqvemt til at give god og sand Underretning i en eller anden
Henseende, det lader man hellere beroe, end at Samlingen der¬
ved skulle tabe sin Priis, i rette Kienderes Øyne.
Angaaende de Afhandlinger, som sigte til at opløse visse
givne Problemata, nemlig om Hedemarkerne i Jylland,
om en beqvemmere Plov, om onde Urters Udrøddelse
og om Stutteriernes Ophielpelse, da findes de fleeste deraf
indførte i dette Bind, og forestilles til Prøvelse paa vedkom¬
mende høyere Sted, naar de tilsagde Præmia uddeeles. Tiden,
da dette sidste kand ventes, er nestkommende 31 Martii, eller


vores Allernaadigste Konges velsignede Fødsels=Fest,
da ogsaa i de ugentlige Aviser skal blive kundgiort, hvem
disse Præmier ere tilkiendte og hvor enhver af dem kand
modtage en Medaille saa god som 12 Ducater.
Dernest opgives atter, paa samme Vilkaar, et par nye
Problemata af følgende Jndhold.
I. PROBLEMA.
Paa hvilken Maade kand Huusbygningen i vo¬
re danske Lands=Byer, uden større Bekostning, og af
Landets egne Materialier, indrettes til større Bestan¬
dighed og Nytte, end som nu skeer, med at kline aar¬
ligen de Leer=Vegge, som aarligen nedregne igien,
og for idelig Tids=spilde, give Bonden de aller usel¬
ste Huse?
II. PROBLEMA.
Kand nogen, i tydelig Tegning eller Model,
forestille en saadan Machine, som tiener til at af¬
tærske Kornet, i det mindste paa store Avlsgaarde,


saaledes, at 6 a 8 Karles Arbeyd derved spares, og
saavel Straae som Korn dog behandles lige vel!
Besvarelsen vil man vente til næstkommende Mikkels=Dag,
1759. Haver nogen patriotisk sindet Landsmand i andre Ma¬
terier, noget tienligt Forslag, være sig lidet eller stort, enten
den ene eller den anden Deel af Oeconomien og Naturlæren an¬
gaaende, at meddeele, da modtages det paa Publici Vegne,
med al Taknemmelighed, og skal i næste Samling indføres,
saa fremt det skiønnes at tiene til mindste Gavn og Nytte.
Kiøbenhavn,
den 8de Januari, 1759


N2¬
Tabel
over
Den Summariske Jndhold i den tredie Tome.
No. I. Undersøgning af den Satz, at Yppighed i en Stat, formedelst sine betydelige Aar¬
sager, nødvendig maa tolereres, af Hr. Orro LLTEEN.
Pag. 3.
No. III. Undersøgning af den Satz: at en Stat kand have for mange Penge i Circula¬
tionen, af samme Autor.
.P. 29
No. III. Forslag om Hederne i Nørre=Jylland, til Ager og Eng at optage, af SønEN
TESTRUE
P. 91.
No. IV. Om de i Jylland ødeligende Hedemarkers Optagelse, og om en beqvemmere¬
t ?Plov til at skiære Jorden i mindre Furrer, af JbRGEN ANDEESEN Schior.
P. 113.
No. V. Om Engbundens Forbedring, samt Have= og Skov=Væxt, saa og et par Exem¬
P. 127.
pler paa priiselige Landmænd, af den samme.
No. VI. Om de Norske Agres og Enges fordærvelige Tilfælde, samt hvorledes de kunde
forekommes og remederes, af PEDER NICOLAI DALDORPH.
P. 139.
No. VII. Forslag hvorledes man sikkerst kand udrydde alt Ukrud, i Særdeleshed Morgen¬
Fruer, samt hvorledes man altid kand være forsynet med got og reent Sæde¬
Korn, af Hr HERMAN RUGE.
P. 147.
No. VIII. Anviisning paa beste Maade, at udrydde af Ageren Morgenfruer, Agerkaal,
Klinte og Heire &c. item hvorledes Landmanden kand forskaffe sig reent og got
P. 157.
Sæde=Korn, af SdREN AbIIDGAARD.
No. IX. En redelig Normands Skrivelse til sin Ven, angaaende Odels=Retten i Norge
P. 166.
og dens Følger.
No. X. Beskrivelse af en fordeelagtig Engelsk Bie=Kube, med hosføyede Tegning. p. 183.
No. XI. Om Søe=Vandets Gradering til Salt=Syderie formedelst Vinterens Frost, saa
P. 190.
og om Salt=Syderie af Tang=Aske, i Vendsyssel.
P. 199.
No. XII. Om TangAskens Brug til Glas Pusterie, af J. HvEpuns.
No. XIII. IGNOTI SNCERI uforgribelig Eragtning, om Børne=Koppernes Ocula¬
tion eller Jndpødelse, saasom et uskyldigt Middel til det menniskelige Livs Frelse.
P. 212.
No. XIV. Undersøgning af det fremsatte Problema: Hvilket er det beste Middel til at
ophielpe vore danske Stutterier &c., af Hr. O. LurREN.


No. XV. Undersøgning om hvad som, nu meere end de i ældre Tider, hindrer de danske
Stutteriers Fremgang &c. af SGREN ABILDGAARD.
P. 255.
No. XVI. Ringe Forslag til at fordrive af Sæden de gule Blomster, som gemeenligen
kaldes Morgenfruer eller andre Urter, af N. R. WrrrH.
P. 262.
Na. XVII. Forsøg til en Resolution paa det Problema, angaaende onde Urter at udrødde
af Agerne, efter Invitation, af H. C. §.
P. 281.
No. XVIII. Practiske Anviisninger, hvorledes de Jern=Vindovne og Bielæggere, som
ere almindelig i Brug, med ringe Bekostning kunde indrettes til langt større
Nytte og Fordeel, end sædvanlig, af LORENrZ SxENGLER
P. 287
No. XIX. I.) Model til en Plov, som paa een Tid kand skiære tvende Furer. 2.) Ma¬
chine, til at faae Sæden tillige med Ploven. 3) Anviisning til at skiære Fu¬
rerne paa langs, i mindre Parter og Strimler, for at giøre dem saa meget meere
beqvemme, til at imodtage Sæden, og Harven, af N. HuxruicEaat. p. 307.
No. XX. Kort Efterretning angaaende Plovens Forbedring, af T.
p. 317.
No. XXI. Beskrivelse paa en Plov, som efter virkelig Prøve, handler Jorden med to Heste
saa vel som ellers med fire a sex.
P. 323
No. XXII. En forsøgt Maade, hvorledes man med samme Tid, Plov og Bæster, uden
mindste Umage eller videre Besværlighed, kand pløye smale Furer, af FrmERicn
BAGGER.
P. 333.
No. XXIII. Kort Efterretning om det fordeelagtige Manufactur af Strømper, Vanter
og Nat=Trøyer, i Hamrum Herret og dets Egne, af Greve FRIDERfcK Ltpvre¬
von MOLTKE.
P. 339.
No. XXIV. Betænkning om Stutterierne i Danmark, af KRUD LANGE.
P. 349.
No. XXV. Forslag grundet paa Forfarenhed til onde Urter, saavelsom andet Ukrud at
fordrive, samt Sæde=Kornet at forbedre, af den samme.
P. 355.
No. XXVI. Enfoldig Efterretning, om Maaden at udrydde det Slags gule Urter, som
gemeenlig kaldes Morgenfruer, eller onde Urter (CHRNSANTHEMUM) af
Agrene, af GxonGicvs.
P. 364
No. XXVII. Forsøg til Opløsning, af det Problema, som er fremsat i Fortalen til det
andet Bind, af det Oeconomiske Magazin, lydende saaledes: Veed nogen at
giøre Anviisning paa et vist Middel til at fordrive og udrødde af Agerne det
Slags gule Blomster, som af nogle kaldes Morgenfruer, men ellers med et al¬
mindelig Navn onde Urter, fordi de, frem for alt andet Ukrud, meget hindre
og dæmpe Kornets Vext. Jtem, hvad Forslag kand der giøres til at skaffe Land¬
Manden reent og godt Sæde=Korn;


Danmarkes
og
Norges
Oeconomiske
Magazin
Tom. III.


No. I.
Undersøgning
af den Satz:
At Yppighed i en Stat
formedelst sine betydelige Aarsager
nødvendig maae tolereres.


H
vor stort et Herredømme Yppighed eller Overdaadighed end har
saaet i Verden, hvad Credit den end har sat sig i, og hvor
mange Protecteurs og Adhærenter den end har erhvervet, saa
har den dog til Dato,( som man snart maa undre over) ikke kun¬
det erholde noget Nobilitations=Brev, herefter som en Dyd at antages.
Blandt Lyderne rangeres den vel endnu, men forundes dog et mægtigt præ
frem for andre.
Dens tiltagende Herredømme beklages vel overalt, men dog finder
den Soutien og Medhold, og snart ingen Modstand.
Spørger man om Aarsagen til denne synderlige Moderation, da
svarer Politici: At Curen befrygtelig maatte blive verre, end Sygdommen.
At man vel maae være frygtsom, en Nations Yppighed at omrøre og angri¬
be, og det af mange og betydelige Aarsager, af hvilke disse ere de vigtigste:


6


I. Fordi den giver Næring og Underhold til mange fattige
Mennesker.
2 Adskillige Statens Fabriqve og Commerce uden den vilde
falde.
3 Fordi Folk uden den bleve mindre stræbsomme og meere
efterladne.
Denne Satz med anførte Raisons er det da, som skal undersøges. Og
siden det nu ikke vel er fatteligt, hvorledes nogen kand statuere: At Yppig¬
hed nødvendig maae tolereres, med mindre han tillige agter: At Yppighe¬
den dog i nogen Maade, i dens Følger og Virkninger, maae være nyttig og
nødvendig, da maae vi undersøge
I. J Almindelighed: Om Yppighed vel kand siges Verden nyttig og
nødvendig, eller om den derimod ikke kand siges Verden i alle sine Virk¬
ninger høyst=skadelig. Ved Yppighed finder jeg:
I. Denne Virkning: Ar den fordobbler Menniskene deres Møye,
Sved og Arbeyde. Naturens HErre har dømt Mennisket til Arbeyde,
thi dets Ophold og Fornødenhed udfordrer det. Men Menniskets egen Yp¬
pighed har dømt det til et virtelig Slaveri og Trældom. Man regne ikkun
paa, om Yppigheden var udebleven af Verden, eller om den med ret vilde
dimittere alle dem, som nu staar i dens Tieneste og Arbeyde, og det til Li¬
vets Ophold og Beqvemmelighed fornødne Arbeyde saa blev fordeelt og pro¬
portioneret imellem samtlige Verdens Jndbyggere (forstaae, dem og de
Stænder, som ernæres ved Hænders Arbeyde). Hvorledes Arbeydet da
vilde vorde dem lettet, og enhvers Andeel formindsket. J Almindelighed kla¬
ges der: At Folk, i sær Almuen, ikke er arbeydsom og stræbsom nok. Men
naar man agter, at de har langt større Arbeyde, end Naturens HErre den¬
nem har tiltænkt og paalagt, tænker jeg, at de billig kand excuseres. Folk


arbeyder nu, i Henseende til Skaberens Indretning, alt for meget, men
Yppigheden er den Plage=Foget, der har gjort dem til saadanne Trældoms
Dyr, som de nu for største Deelen maae agere, og dog er den aldrig, i hvor
meget de end trælle, fornøyet med deres Stræbsomhed. Den fordobler Ar¬
beydet, formindsker Arbeydernes Tal, og klager dog over Mangel paa Ar¬
beydsomhed. J en gandske høy Grad er da Menniskens Arbeyde ved Yppig¬
hed forøget, da man vel kand regne paa: At et eneste Menneskes Np¬
pighed mange gange har holdt 20, 30. og fleere Mennisker i stedse¬
varende Slid og Arbeyde for deres Livs=Tiid. Vil man sige: Saa
har de og haft Føden derved. Da svares: Det maae de takke Naturens
HErre for, som for alle har beskikket Føde og Forraad for et maadeligt Ar¬
beyde, men hvad de derover har slæbt og trællet, det er egentlig det, de har
at takke Yppigheden for. J saadan Betragtning kand man ikke stort undre
over, at en Jndianer, efterat han har omseet og overseet alt det umaadelige
Slaveri og Trældom, hvormed den Europæiske eller Asiatiske Yppighed mar¬
trer sine Jndbyggere, aldrig ved Hiemkomst noksom kand beskrive sine Lands¬
mænd den Daarlighed, der regierer i disse Verdens Deele, og vedbringer
dem den Idee: At Hovederne ikke maae værg zs saa gandske rigtige. Den
Deel af Tiden, som fra den Omhue for Legemets fornødne Ophold undvæ¬
res kand, meener de, anvendes best og rettest til simple Leeg og uskyldig Tids¬
fordriv. Men Europæernes Yppighed er kommen til den etendue, at den
har endt dem Leegen, og endog bragt disse saa langt fraliggende udi Trældom.
2. Finder jeg ved Yppigheden denne Virkning: At den har gjort
den Forskiel mellem Menniskene i Tilstand og Formue meget større
end den ellers havde blevet; Thi det forstaaer sig, dersom Yppigheden
ikke var, da lod Folk sig nøye med meget mindre, da var Begierligheden og
Gierrigheden ikke saa stor; thi hvorfor skulde de chargere sig med saa umaa¬


delig et Overskud, naar de vilde leve tarvelig? Hvortil skulde den store Sam¬
ling, naar de kuns behøvede og brugte lidet? Og, som Fornuften, saa viser
og Erfarenhed og Historien: At Gierrighed ingen synderlig Etablissement
har kundet finde under Tarveligheds Regimente. Overdaadighed derimod,
som den har ingen Grændser, som den veed at forøde alting, saa kand den heller
aldrig faa nok, og mindre formeget. Den er det derfore, der samler Riig¬
dommen somme steder, hvor det lykkes vil og Leylighed gives, i saa store
Dynger, og dog aldrig anseer dem for store, følgelig maa det igien skorte
paa saa mange andre Steder, og derfor er Almuen gemeenlig fattigst der,
hvor Yppighed har faaet størst Fremgang (dog vil man meene, Yppighed
skal komme de Fattige til Hielp). Denne saa gandske uliige Fordeeling af
Middel og Formue, seer man da vel, er et stort Onde, siden den nødven¬
dig maae sette et stort Antal i desto armere og fattigere Tilstand. Vil man
sige: Derimod giør den andre rigere, og forbedrer deres Tilstand, da sva¬
res: At hvad den paa disse Steder tillegger, det tager og tærer den igien.
Var -Yppighed ikke, da var deres Tilstand ligesaa god med meget mindre.
Den tilfører altsaa den største Deel et virkeligt Onde (da den end og giør
Fattigdom meere fattig) og nogle faae tilfører den kuns et indbildt Gode.
NB. Blandt Yppigheds onde Virkniniger, i Henseende til Verden i
Almindelighed, rangerer jeg ikke Fattigdom, egentlig sagt, men,
som viist er, den saa gandske ulige Fordeeling af Middel og For¬
mue; Thi Verden i Almindelighed bliver snart altid lige riig, da dens
rette Riigdom er Landets og Vandets Frugtbarhed og Producter.
Og har Naturens HErre viiselig og høynødvendig præcaveret,
at Yppighed og anden Menniskens daarlige Forhold ikke skulde øde¬
legge den, i det at disse Producter aarligen, efter Haanden, og ved
Frugtbarheden frembringes.


3. Da har Yppigheden denne Virkning: At den aabner Døren
snart for alle andre Laster. Gierrighed og Karrighed, der skulde ansees,
som dens Fiender, bliver langt fra ikke udelukte. Yppighed allierer sig strax
med Gierrighed, siden stor Udgift fordrer stor Jndtægt. Og her maae Uret¬
færdighed med alle sine Subalterner, Løgn, Hykleri, Svig, Falskhed,
Meen=Eed, Underfundighed, Fornærmelser, Udsuelser &c. Necessairement
komme til hielp. Alle Midler maae bruges. Troskab, Reedelighed, Ær¬
lighed og Kierlighed de maae staae tilbage, selges og falholdes, naar man
først har aflaaet dem deres Navne og Masker. Dette Slags Yppigheds
Virkninger behøver jeg vel ikke, uden at nævne, da enhver desuden indseer
dem, og muelig kiender dem alt for vel.
Hvorledes kand da Yppighed, Verdens saa haarde Plage=Foget og
Forstyrrer, værdiges nogen Protection eller Moderation udi Verden?
Vil man sige: Ja, disse omtalte ere dens onde Virkninger, men
skulde den muelig ikke og have nogle gode? Da forsikres, at jeg for min
Part veed aldrig, hvor jeg skulde finde dem, der med mindste Skin kunde
synes Verden gode og gavnlige. Med mindre jeg skulde kalde det for Yppig¬
heds gode Virkning: At mangfoldige Folk og Betientere, som den nu un¬
derholder alleene til Pragt og stort Optog, derved finder gode maglige Dage.
Men man agte, at derved legger den Byrden og Arbeydet desto
haardere paa andre! Eller at den føder og feder en stor Deel ørkesløse
Heste. Men man agte, at disse æder Høe og Havre fra dem, som bedre
fortiene det! Thi af dette Slags finder jeg alle de Yppigheds Virkninger,
som snarest skulde synes uskyldige. Enhver seer vel og, at de Raisons, som
fremføres for den Moderation, som Yppighed vises, hvilke alle løbe ud paa
dette, at den forskaffer mange fattige Mennisker god Næring, ikke kand have
III. Deel.


10.
sted under den Betragtning af Yppigheds Virkning, i Henseende til Ver¬
den en general. Den fordobbler, som viist er, Menniskenes Arbeyde og
Trældom; men kand aldrig siges at forskaffe Menniskene Føde og Underhold,
den stund det ikke kand beviises, at den er tienlig til at augmentere Landets
og Vandets Producter og rette Nærings=Midler. Contrairi deri findes Yp¬
pighed end og hinderlig og skadelig, i det den afdrager saa stort et Antal
Mennisker fra at tage Haand i de til Levnets Ophold nødvendige Handte¬
ringer, og beskæftiger dem med tusinde alfanserier.
Jeg haaber da, at man for først tilstaar mig dette At Yppighed i
ingen Maader og Maneerer er Verden tienlig, men at den derimod i høyeste
Grad og utallige Maader er Verden skadelig. Deraf flyder da:
II. A for en hver Stat er Statens egen Yppighed høystskadelig.
Hvilket mig vel uden videre Beviisligheder af en hver tilstaaes, som et u-om¬
gængeligt Følge af forrige Satz; thi Yppigheds Virkninger ere de samme
for enhver Stat, hvor den tager Overhaand, som for Verden i Alminde¬
lighed. Dog maae man agte: At Yppighed, saaledes som den nu er i Brug,
er ikke alle Stater lige, men nogle mindre, og nogle meere skadelig.
For nogle Stater finder jeg den mindre skadelig, nemlig dem, som
selv har god Forraad af de nu brugelige Yppigheds Materialier, saasom:
Edelsteene, Marmor, rare Porcellainer, Silke, Viine, Aromata, Con¬
fecturer, Malerier og Sculptur=Arbeyde, Tapeter og Speyl=Fabriqver &c.
Disse Stater kommer Yppigheden i visse Henseende, ikke saa meget til Last.
Deels siden den ikke kommer dem til saa stor Udgift, da den for en stor Deel
betiener og kand betiene sig af Statens egne Producter, Deels siden an¬
dre Staters Yppighed kand friholde deres, og erstatte deres Yppigheds Be¬


11
kostning. Alt saa er det nogenlunde fatteligt, at slige Stater, som har For¬
raad af de Ting, dem Yppigheden deels for Rarite, deels for Glands, deels
for Bekostningen, og deels par Caprice er falden paa at bringe i høy Mo¬
de og anseelig Priis, introducerer og handthæver Yppigheden hos dem selv,
for desto bedre at bringe den i Moden hos andre, for saadan deres Yppig¬
heds Materialier desto dyrere at kunde afsette, thi Prisen voxer dagligen
med Yppighedens Tilvext og Etendue.
Dog skal jeg derfor ikke sige: At Statens egen Yppighed er nogen
Stat tienlig, hvor mange Yppigheds Materialier den end kand have, og
for hvor Enorme en Priis den end kand afsette samme til Fremmede; siden
de øvrige forhen ommeldte skammelige og skadelige Yppigheds Virkninger u¬
omgængelig over=balancerer denne Vinding. Hvad nytter det, at andres
Yppighed opfylder Staten med Guld og Riigdom, naar egen Yppighed svæk¬
ker Troskab, Ærlighed og Retfærdighed, og opfylder Staten med utallige
Slags Defraudationer. Dertil maae man agte: At det er Yppigheds Na¬
tur, i hvor den end tager Sæde, det Lands Producter, i hvor rare, præg¬
tige og gode, ikke nær at agte og ansee imod Fremmede, som med umaadelig
Møye og Bekostning hentes fra andre Verdens Hiørner. Egen Yppighed
kand derfor gierne forøde, hvad andre Staters Yppighed kand indrente.
NB. At en Stats Yppighed ellers kand siges at nytte en anden Stat,
er ikke, fordi den egentlig nytter, men fordi den forøder og forder¬
ver; siden en Stat anseer andres Tab, som sin Nytte, og andres
Decadence, som sin Opkomst. At sige, at Yppigheden nytter i
denne Forstaaelse, det er, at tilstaae, at den ødelegger.


12.
For andre Stater, nemlig dem, som feyler de ommældte, nu i Mo¬
den værende, Yppigheds Materialier, finder jeg Yppigheden endnu meere
skadelig. Disse har jo ikke engang den allermindste Excuse for deres Yp¬
pighed. Egen Yppighed giver dem enorme Udgifter, og andres Yppighed
indrenter dem intet. De lader sig bedaare og forlede af andre, uden at kun¬
de tage nogen Satisfaction hos deres Forledere, uden at kunde vente den
Soulagement, at nogen engang vil beklage dem. Hos dem, som ingen Yp¬
pigheds Materialier haver, skulde man jo meene, at denne Forødere ikke
engang blev tilladt at fæste Fod paa Landet, men at den med en Rømnings¬
Dom derfra blev afviist for alle og for ævig, og i deres Litanie blandt an¬
dre Lande=Plager paa første Sted rangeret. Og dog er det end og ved
disse Stater, at Yppighed finder all forynsket Moderation og Beskyttelse.
Og som det nu er med Staterne, saa er det og med Stænderne, at
nogle Stænder er Yppigheden mindre, og andre meere skadelig. Samt¬
lige Statens Stænder vil finde enhver sin anseelige Andeel, dog med=For¬
skiel. De øvrigere Stænder plager den i Almindelighed meest med mang¬
foldige Bekymringer, Overslag, Beregninger, og med adskillige Inven¬
tioners og Konstgrebs Udfindelse, alt for at faae det, som kand fournere
deres Yppighed. En stor Deel, dem Lykken og Forsigtigheden feyler, styr¬
ter den i Armod og Decadence, og kand vel gar bringe dem om Liv, Ære
og Velfærd. De nedrigere Stænder derimod, skiøndt de har mindst skyld i
Yppigheden, saa lider de dog meest ved den. Dem plager den paa en anden
og haardere Maade, nemlig ved uophørlig Trældom og Fattigdom. Thi
hvor Yppigheden faar Jndpas, der maae alle Betientere salareres høyere,
alle Charger behøver nu meere til deres Udkomme, og hvor skal del komme
fra, uden fra Almuen. (uden at igientage, hvad forhen er mældt, at den
fordobbler dem Arbeydet, og dertil formindsker Arbeydernes Tal ved dens


13
udtagne overflødige Betientere) Og dog skal det hedde: At det er for at sette
den fattige Almue i Næring, at Yppigheden tolereris.
Herved agter jeg det da noksom godigort At Yppighed har aldeles
ingen Nytte eller Nødvendighed. Men er derimod høystskadelig, som for
Verden i Almindelighed, som forhen viist er, saa og for en hver Stat i
Særdeeleshed. Saa at, dersom den slet var udebleven af Verden, var
Verden skeet en stor Tieneste, aldrig var den da bleven savnet, eller dens
Udeblivelse med føye beklaget.
III. Maae vi da undersøge den Post, som egentlig kaldes i Tvivl,
som er denne: At, naar Appigheden allereede har faaet Jndpas,
og er etableret i en Stat, om det da er raadeligt og nyttigt for
Staten, at antaste, indskrænke og udrydde den, eller om det ikke
er raadeligere, at tolerere den formedelst de forhen anførte Aarsa¬
ger; Disse Aarsager er det da, som nu falder under Examen.
I. Siger man Yppigheden til Forsvar: At den giver Næring
og Fortieneste til mangfoldige Statens Lemmer, som, i fald Yp¬
pigheden blev remederet, vilde feyle, eller i mindste udsettes af Næring,
Handel og Leve=Brød. Jeg tilstaaer, at Yppigheden, hvor den faaer Jnd¬
pas, inddrager mange Mennisker i sin Tieneste. Dersom Yppigheden og
Nødvendigheden vilde forfatte Mandtal, enhver over sine Arbeydere og Be¬
tientere, da vilde vel de førstes Antal i mange Byer over=balancere de sid¬
stes. Men hvad er det, der egentlig nærer Menniskene? Det er det fornød¬
ne Arbeyde, der tilveyebringer Landets og Vandets Producter, og forfær¬
diger de til Menniskets Ophold og Beqvemmelighed behørige Ting. Dette
Arbeyde er det, som egentligt nærer, opholder og underholder det gandske
Menniskelige Kiøn, saavel dem, der ere ledige, som dem, der arbeyder, og


14
hvad enten de arbeyde for Yppighed eller Nødvendighed. Yppigheden sala¬
rerer altsaa ikke af sit eget; thi den producerer intet til Føde, Forraad og
Levnets Ophold, men den berøver Nødvendigheds Arbeydere endeel af de¬
res, og uddeeler det til sine Arbeydere, saa at det er Nødvendigheds Arbey¬
dere, der tillige føder dem, der staar i Yppigheds Tieneste. Sluttelig kand
Yppighed ikke siges at give Næring eller Livs Ophold og Fornødenhed til no¬
gen, naar de Ord (at give Næring) tages i deres rette og egentlige Be¬
mærkelse. Vil man indvende? At, hvad enten Yppigheden salarerer med
sit eget, eller en andens, enten den røver eller erhverver det, saa salarerer
den dog, og mange lever ved dens Sold og Salarier. Da svares: At disse
kunde leve alligevel. Siden Yppighed har intet af sit eget, tienligt til Op¬
hold, siden dens Betientere dog maae leve gratis, af hvad det nødvendige
Arbeyde indrenter; Saa maatte de jo ligesaa vel og bedre kunde finde Andeel
i de fornødne Levnets Midler, naar de toge Haand i det dertil henhørende
Arbeyde, som nu, de derfra i Yppigheds Tieneste har undslaaet og unddra¬
get sig, de øvrige Mennisker til større Byrde, og muelig Nærings Midlerne
tillige til Afgang.
Og skulde mine Opponentes dermed kunde skee nogen Tieneste, vil
jeg endda nok tilstaae dem: Ar mange Mennisker nu lever ved Bppig¬
hed. Men saa sporger jeg: I. Hvem det er? Om det ikke er saadanne,
som Staten fra det, de nu forrette, uden sin Skade kunde undvære, og
derimod, i mindste for en stor Deel, employere i nogen fordeelagtigere
Handtering. Om disse, som nu fortære Landets Proviant for ingen Ting,
for det, der alleene tiener til Pragt og Vanite, ikke i andre Ting kunde blive
Landet til Tieneste? 2. Hvad man da vel vil uddrage fra dette: At mange
nu lever ved Yppighed? Vil de deraf uddrage denne Følge: At Yppighed for
saadan Nyttes skyld maae tolereres. Da kand jeg paa samme Fundament
paastaae: At Fylderi og Drukkenskab og maae tolereris. Siden mange


1.
ærlige og duelige Borgere og derved finder Næring og Leve=Brød, saasom
Malt=Giørere, Bryggere, Brendeviins=Mænd, Vertshuus=Mænd, Viin¬
tappere, Viin=Handlere, Skippere &c. Ved at argumentere paa den Fod
kunde man giøre mange Laster nyttige og nødvendige.
Jeg vil altsaa nok, og kand gierne tilstaae: At mange Mennisker
nu leve ved Yppighed. Men at de uden Yppighed ikke kunde leve, at de,
om Yppigheden ikke satte dem i Arbeyde, vilde mangle Næring, det kand jeg
aldrig tilstaae, og det af disse Aarsager: Siden de rette Levnets Midler,
Landets og Vandets Producter, uforandrede bleve de samme. Siden alt det
Arbeyde, der tiener til at augmentere eller frembringe disse Producter,
ved Yppigheds Afgang ikke blev formindsket, men endog bedre og til større
Frugtbarheds Frembringelse fortsat, ved det fleere da kunde tage Haand udi
dette, siden alt det Arbeyde, som tiener til at forfærdige eller forskaffe de for¬
nødne og sømmelige Beqvemmeligheder, saasom Haandverker, Fabriqve,
Commerce &c. heller ikke leed noget ved Yppigheds Afgang. Siden enhver
Stat ved Yppigheds Jndskrænkning i en høy Grad vilde indskrænke sine
Udgifter til fremmede Stater, da Yppigheden nu af mange Lande vel aarli¬
gen udbringer lige saa store Summer, som Nødvendigheden. Og skulde
andre Stater vedligeholde Yppigheden, da kunde den Stat, som indskræn¬
kede den, holde eendeel Folk paa de yppige Staters Bekostning, jeg meener,
arbeyde for deres Yppighed, og deraf betiene sig til sin store Fordeel og
Vinding.
Vil man indvende: At Yppigheden dog har denne Nytte: At hvad
de Rige samlet og sammenskrabet haver, der uddeeler dog oppig¬
heden gierne en eller anden Tiid (i sær ved Omvexling af Eyere)
til den fattige Almue. Da svares: At I. seer jeg ikke, at Riigdoms alt
for store Flygtighed og Ustadighed er en Stat til Fordeel, som under denne


16.
Jndvending maae supponeres. 2. Da er Yppighed ikke just den beste Di¬
stributor, den uddeeler tit paa urette Steder, til dem, som mindst burde
have det, og det, som værre er, den distribuerer noget vidtløftigt, den
meeste Part gaar ud til Fremmede, til alle Verdens Hiørner. 3. Da lige¬
som Yppigheden i et Land paa et Sted uddeeler, saa drager og skraber den
til sig paa andre Steder. Dertil maae man agte: At, alt hvad den ind¬
drager, drager den fra Landets egne, hvad den uddeeler, uddeeler den meest
til Fremmede. Sluttelig drager Yppigheden langt meere fra Landets Jnd¬
byggere, end den uddeeler til dem. De Fattige har derfor en meget slet
Trøstere i Landets Yppighed, i alle Maader finder jeg den at være Almuen
til Last, men ikke i nogen Maade til Lindring.
Denne første til Yppigheds Forsvar eller Excuse anførte Raison
findes da meget brøstfældig; tvertimod har vi befunden, at Jndbyggerne og
Lemmerne i en Stat ikke alleeneste kand leve, finde Næring og Nærings¬
Midler uden Yppighed, men at de endog ved Yppigheds Jndskrænkning og
Afgang kand leve langt bedre.
2. Siger man Yppigheden til Forsvar: Ar ved dens Jndskrenk¬
ning vilde adskillig Fabriqve og Commerce, som nu eragtes Sta¬
ten heel tienlig og fordeelagtig, svækkes og bortfalde, og derpaa
opregner: At i en Stat vilde Yppigheds Afgang bringe mange Kunstnere i
Decadence, i en anden Stat en stor deel Tapet= og Silke=Fabriqver, et
andet Sted den eller den Commerce &c. Da maae jeg spørge: Om saadan
Fabriqve eller Commerce, hvis Decadence Yppighedens Fald befrygtes at
medbringe, fournerer andres, eller egen Yppighed? J første Tilfælde kand
de jo fortsettes, for saa vidt og saa længe, at andres Yppighed giør dem
fordeelagtige. Og i sidste Tilfælde er det jo vel, at de Ting bortfalder, som
kuns ere Staten unyttige og skadelige. Og maae man her vel observere:


17.
At mange egne Fabriqver og Commercer eragtes, og ere virkelig, en Stat
nyttige, nødvendige og fordeelagtige, den stund Yppigheden og suppone¬
res dog ligefuldt at vedligeholdes, og ellers med større Bekostning at four¬
nere sig fra Fremmede. Men bortfalder derimod Yppigheden, saa bortfal¬
der og deres Nytte og Nødvendighed, som for Exempel:
Vor Silke=Fabriqver eragtes Staten nødvendige og fordeelagtige,
og jeg vil tilstaae det, for saavidt de fournerer Statens egen Fornødenhed,
eller med Tiden kunde fournere Fremmede. Men, saavidt de fournerer
Statens Yppighed, ere de langt fra ikke Staten til Fordeel, men kunde der¬
imod tillige med Yppigheden indskrænkes til stor Fordeel for Staten. Og
dersom disse Fabriqver, deres forynskede fulde Drift og Flor giør det, at
Yppigheden ikke indskrænkes, men lades sit fri Laab, da ere de høyst=skadelige.
Ligeledes vor Handel paa Levante kand for saavidt, den nu fourne¬
rer Statens Nødvendighed med bedre Kiøb, end forrige fremmed Handel, og
i Henseende at vi nu selv har den Fordeel ved saadan Commerce, siges Sta¬
ten fordeelagtig. Men, saavidt den fournerer vor Yppighed, kunde den
tillige med Yppigheden uden Tab indskrænkes. Og tiener den til, enten,
som sagt, at protectere Yppigheden, eller og at forøge den, ved at giøre
adskillige, forhen os snart ubekiendte, kostbare Viine og Liqveurs meer og
meere gængs og almindelige iblandt os, da bliver Tabet langt større, end
den forventede Fordeel.
Sluttelig maae man ved Fabriqve og Commerce at anlegge, sou¬
tinere og extendere, for alle Ting see derhen, at Oeconomien ikke lider
derunder, at Yppigheden derved ikke enten hanthæves eller forøges.
3. Siger man Yppigheden til Forsvar Ar ved dens Fævelse
eller Jndskrænkning vilde det nødvendigt følge, at Folk bleve min,
III. Deel.


18.
dre stræbsomme; saa at en Stat da ventelig vilde tabe det samme
ved tiltagende Efterladenhed eller Ledighed, som vindes kunde
ved indskrænket eller hævet oppighed. Dertil repliceres.
I. At, i Fald det var saa, som foregives: At Statens Formue,
efterat Yppighed var nedlagt, end da blev den samme, siden Ladhed eller Le¬
dighed da vilde vorde til samme Nachdeel, som forrige Yppighed, saa vandt
Staten jo dog meget ved saadan Omvexling af Ledighed for Yppighed. Først
fordi man da kom ligesaa vidt ved et naturligt og maadeligt Arbeyde, som nu ved
et umaadeligt Slaveri og Trældom. Dernest fordi man da undgik alle de
forhen omtalte Yppigheds allerskadeligste Virkninger, mod hvilke Ladheds, eller
den aftagende Arbeydsomheds onde Virkninger dog ikke nær kand balancere.
2. Kand man ikke statuere: At Ladhed vilde blive et naturligt Føl¬
ge af Yppigheds Hævelse under en vel indrettet Stat, som deels ved Skat¬
ter og Paabud kunde drive, deels ved Forfremmelse lokke Jndbyggerne til
Arbeydsomhed. Og lad være at Stræbsomheden tillige med Gierigheden ved
Yppigheds Indskrænkning for endeel vilde aftage, saa kunde den dog under
en vel indrettet Regiering aldrig svækkes til den Grad, at dens Aftagelse kun¬
de vorde Nationen til det Tab, som Yppighed, thi det kand jo aldrig under
nogen vel indrettet Stat med nogen Slags Riimelighed tænkes eller siges: at
det fornødne Arbeyde til Livets Ophold og Beqvemmelighed, saasom, Ager¬
dyrkning, Fiskeri, Berg=Verker, Haandverker, Fabriqve og Commerce,
de eeneste og rette Riigdoms Kilder (thi Arbeydet for egen Yppighed indren¬
ter intet) kunde svækkes eller lide nogen Afgang ved Yppigheds Hævelse.
Contrair, dette Arbeyde maatte da nødvendig til større Interesse fortsettes,
ved det Yppigheden relaxerte sin stærke Udskrivning, hvorved dette Arbey¬
de forhen nødvendig, dog til deels, maatte staae tilbage. Derimod spares
jo imodsigelig den Bekostning, Yppigheden forhen gjorde til fremmede Sta¬


18.
ter. Alsaa maae jo Yppigheds Hævelse nødvendig være enhver vel indrettet
Stat til Fordeel, siden den derved sparer i sin Udgift, og har ingen Rabat i
sin Jndtægt.
Jndvendes nu: Ja saa længe andre Nationer vedligeholder Yppig¬
heden, da kand det være en og anden Nation tienligt at indskrænke den, siden
den da kand bruge de Folk, som derved bliver vacante, til at arbeyde for de
yppige Nationer, Staten til Interesse. Men dersom vor Yppigheds Jnd¬
skrænkning har den Virkning, at alle andre Nationer følger vort Exempel,
da maatte, om ikke vores, dog en eller anden Stat nødvendig lide derunder.
Da svares for først: At en eller anden Stat kand kuns sikkert og uden Be¬
tænkning indskrænke sin Yppighed, det har ingen Nød, at Yppighed alleveg¬
ne skulde forjages, har den maintineret sig til Dato, saa giøres den vel
ikke i sin Alderdom slet landflygtig af Jorderige. Dernæst maae conside¬
reres: baade, at det staar til andre Nationer at indskrænke Yppigheden,
uden vores Exempel, og at det er en ubillig Paastand: At en Stat vil beri¬
ge sig paa en anden States Yppigheds Bekostning. Lad være derfore, at
noget Land saaledes over egen Frugtbarhed og fornødne Levnets Midler med
Mennisker er opfyldt, at de, uden at arbeyde for fremmet Yppighed, ikke
kand subsistere, saa giver det dog intet til Sagen. Saadanne gaae da
did, hvorfra de hidindtil har havt Næring; thi den eller de Stater, der hid¬
indtil har næret dem, har dog bedre Ret til dem, end Landet eller Stedet,
der har baaret dem.
Men i saa Fald, vil man sige, at Yppighed over alt blev forjaget,
da maatte Menneskenes Arbeydsomhed dog nødvendig standse. Dette til¬
staaes gierne. Ved den Afgang af alt Yppigheds Arbeyde blev arbeydet i
Verden uomgængelig mindre, dog ikke til nogen Afgang for Verden og Ver¬
dens Deele, men dens Jndbyggere til stor Lindring. Menniskens Arbeyde


20
kom da igien til den Grad og Point, som Naturens HErre dem det har paa¬
lagt og tiltænkt.
Ved denne Undersøgning har vi da befundet: At disse tre Hoved¬
Aarsager, for hvis skyld man vil meene, at Yppigheden tolereres maae,
her ikke haver Sted, og bør ikke komme Yppigheden til nogen Slags Protection.
Hvad man da nu videre kand have at indvende, bliver ventelig dette:
At Yppigheds Jndskrænkning at i Verk sette, vilde vel give en Stat heel vig¬
tige og betydelige Vanskeligheder, og at man derpaa vil adspørge: Hvorle¬
des alle de Mennisker, som ved Yppigheds Hævelse bleve vacante, alle de
Domestiqver og Betientere, alle de Konstnere, alle de Fabriqve= og Haand¬
verks=Folk, Skippere og Søe=Folk, som nu over Fornødenhedens Antal
haves og holdes paa Yppighedens Regning, vel kunde emploveres, eller
finde Underhold, indtil de i Fornødenhedens Tieneste antages kunde? Da
svares: At om de end ikke alle bleve, og medens de ikke vare employerede
i fornødent Arbeyde, kunde Staten dog ikke egentlig regne sig dem til Besvæ¬
ring. Har den saa længe født dem gratis, medens de vare i Yppigheds Tie¬
neste, saa kunde den jo ligeledes føde dem, nu de vare ledige og vacante, i
sig selv var Byrden den samme. Men som jeg tilstaar, at Folk nu vilde bli¬
ve noget vrangvillige at contribuere til deres Ophold, og de, som forhen
dertil med saa megen Fornøyelse, havde tilskudt anseelige Summer, nu sna¬
rest vilde løfte Skuldrene og unddrage sig; da er det raadeligst at skille sig
ved Yppigheden paa samme Maade som den er kommen, og har vundet Jnd¬
pas, nemlig lidet efter lidet, derved vilde den meeste Vanskelighed bortfalde.
De faae der saaledes Tiid efter anden bleve vacante, vilde meest employe¬
re sig selv, i fald Staten behøvede dem, i Nødvendigheds Arbeyde, eller
følge Yppigheden, deres Hosbond, did, hvor den da tog sit Sæde, og paa
de Steder, hvor der endnu Staten til Fordeel kunde arbeydes for Fremme¬


21
des Yppighed, der kunde de jo forblive, nu som før. Og skulde end Yppig¬
heden forjages over alt, saa vilde dens Betientere dog paa saadan Maade
Tiid efter anden vorde indlemmede og antagne blandt Nødvendigheds Arbey¬
dere, Arbeydet til desto bedre Drift og Arbeyderne til Lindring
Videre veed jeg da ikke, som med nogen Føye indvendes kand, Yp¬
pigheden til Protection eller Excuse. Og haaber jeg da, at det herved nok¬
som er udgjort: At Yppigheden har ikke den mindste Nytte eller Nødvendig¬
hed. At det var Verden og enhver Stat heel fordeelagtigt, om den aldrig
var Introduceret. Og ligeledes, om den igien blev indskrænket, hævet og
forjaget.
Men for jeg suter, saar jeg dog vel erklere mig, hved der er, jeg
under Appigheds Rubriqve indbefatter. Dette burde vel skeet først,
men jeg har trykket mig derved, siden der vel neppe ere tvende Mennisker, der
skulde blive eenige i at classificere, hvad som til Tarvelighed, og hvad som
til Yppighed egentlig henhører. Des Aarsag har jeg agtet det best, at lade
det blive ved den fælles Notion, som haves om Yppighed, helst da jeg her
handler om Yppighed i sit heele fulde Bezirk, thi ligesom alt det, der siges
yppigt ved de lavere Stænder, derfor ikke kand siges yppigt ved de høyere,
saa lidet kand det, der er yppigt ved en Stat, derfor siges yppigt ved en an¬
den, deels formedelst Staternes ulige Riigdom, Producter og Intrader,
deels formedelst den paa adskillige Steder differente Priis paa samme Vah
re, da en Stat kand have det, enten selv, eller for en ringe Priis, som an¬
dre ikke kand hente eller have, uden med meget større Bekostning. Og som
man da kalder det Yppighed ved et Menniske, at han opfører sig over sin
Stand, og affecterer, at have og at bruge fremmede og kostbare Ting,
saa kalder jeg det og Yppighed ved en Stat, at den opfører sig, eller de¬
penserer over det, som dens Evne, Producter og Intrader vel taale kand:


22
og at den, med Foragt til sit eget, affecterer at have og bruge fremmede Ting
med langt større Bekostning. Videre gaar jeg ikke, alleene dette kand jeg for¬
sikkre: At jeg aldeles ikke paastaar nogen Laconisk Tarvelighed. (Bielkerne
maae gierne være fiirkantede) At jeg er en stor Elskere af Sømmelighed,
og kand indrømme meget for Statens og Nationens Ære. Endelig er jeg
og mindre forhadt paa den Yppighed i Bygning og Meublering, end i Leve¬
maade, Klædedragt og Eqvipage.
Herefter falder da vor Undersøgning paa vor egen Stat: Om den vel
kand siges yppig, og om dens øppighed vel er af nogen
synderlig Berydenhed.
Anseer vi nu først efter forhen gjorte Distinction: Om vor Stat er
vel fourneret med Yppigheds Materialier. Om den vel har føye til at føre
Yppighed i Moden, og kand tænke til, at andres Yppighed kand friholde og
erstatte vores; da finder vi gandske contrair. At vor Stat producerer
alleene de til Livets Ophold nødvendige Ting, og har den end noget tienligt
til Yppighed, da foragter vi det selv, saasom norsk Marmor. At om vi end
har nogen Fabriqve og Commerce for Yppigheden, kand de ikke engang reg¬
nes paa, at fournere vor egen, mindre andres. Altsaa kand der ikke være
nogen Stat, der har mindre føye til at tolere Yppighed, og hvor den min¬
dre kunde ventet sig nogen Etablisement at vorde forundet. Anseer vi saa til¬
lige ald den Yppighed, som hersker iblandt os, vi behøver ikke at gaae til de
høye Steder og Stænder, vi kand finde nok i underste Etage og nederste Clas¬
ser; da maae man vel tilstaae, at vores Stat i Yppighed snart ikke eftergiver
nogen anden, ja vel kand siges den alleryppigste, i Henseende at den synes af
Naturen at være beskikket til Tarveligheds Dyrkelse.
Vil man nu vide: Af hvad Betydning denne Yppighed er; Saa
gjøre man kuns Overslag og Beregning paa et eller andet, som Yppigheden


23
her Aarligen consumerer og fortærer, det være sig Viin, Sukker, Tabac,
Caffe, kostbare Silke=Estoffer, Sammetter, Flosser, Kammerduge, Knip¬
linger &c. hvor anseelige Summer en eneste af disse Sorter aarligen koster
Staten, saa skal man nok finde, at Yppigheden i Udgift for Staten ikke
meget eftergiver den sømmelige Nødvendighed. Man legge det saa tilsammen,
og besinde dertil, at alle disse Ting og mange fleere ( i mindste deres raae
Vahre) maae haves fra fremmede, saa seer man nok, hvor dyre Yppighe¬
den kommer den Danske Stat at staae, muelig dyrere, end nogen anden
Europæisk Stat efter Størrelse, og hvor immense Summer den aarlig ud¬
sender af Landet. Alsaa finder vi: At vor Stat er yppig, og dens Yppig¬
hed af yderste Betydning.
Og som jeg ved første og anden Undersøgning har befundet Staten
ikke saa manglende, men meere florisant, end den vel almindelig
eragtes; Saa finder jeg tvertimod her, hvor dens Mangel mindst falder i
Øynene, hvor den meest praler med Riigdom og Overflod, der er dens
rette Hover=Mangel, dens dødelige Sygdom. Just ved det den vil
ansees riig og lyksalig, hindrer den sig allermeest fra at blive det, forøder sin
Riigdom, forspilder sin Lyksalighed. Kand da vel nogen ret patriotisk Sin¬
det holde for, at denne Forødere af vor saa frugtbare og velsignede Stat end¬
nu længere tolereres bør?
Efteregner saa, hvilke Fordele Yppighedens Jndskrænkning os ikke
kunde tilbringe
Man klager over Mangel paa Folk. Men hvorfor reclamerer og
indlader man ikke dem, som Yppigheden sig ulovlig omhvervet og anmasset
haver? Her er nok at tage af. Her er nok for Landets Forsvar og Sikker¬


24
hed. Her er nok til at sette Fiskerie i bedre Drift. Her er nok for Ager¬
dyrkning, Bergverker, Haandverker, Fabriqver, Commerce, og hvad an¬
den Handtering, som kand meenes at mangle. Herved vil og cessere de
Klagemaale af Mangel paa Tieneste=Folk, og deres Løns Forhøyelse. Hvor¬
fore betiener man sig da ikke af denne Mængde, dem Yppigheden dog hol¬
der og salarerer paa vor Bekostning? Man klager over Mangel paa Penge.
Men med hvad føye, den stund man huuser og hæler saadan en Forødere?
Det er Mangel paa Penge, siger man, der hindrer, at vi ikke giøre Engels¬
Mænd, Hollændere &c. Jndpas i deres Commerce, og deeler Vinding med
dem, at vi ikke augmenterer vore Colonier, Etablisements og Plantager,
at Valfiske=Fangsten, os i sær tilhørende, drives meest af andre, og at vi
maa lade mange favorable Leyligheder bortgaae, uden at føre os dem til
Nytte. Men hvorfor har vi da saa utroelige Summer til at kaste og an¬
vende paa Yppigheden? Den Summa, som Yppigheden nu koster os, et
Aar sparet og oplagt, kunde sette os ud af denne beklagede Mangel.
Men hvem er det da egenlig, der sputinerer og proteterer vøres
Yppighed? Man har seet det tydelig nok adskillige gange, i sær da Regierin¬
gen gjorde saa priselig en Begyndelse til at indskrænke Yppigheden, nu ved
de Forbud af Guld og Sølv, Juveler, Perler, Edelsteene, og alt hvad
samme ligne kand, nu ved Forbud af adskillige Silke=Estoffer for visse Folk
og Classer. Hvor uriimelig en Fortrydelse sporedes ikke, hvor mange ugrun¬
dede Klagemaale hørtes da ikke, og hvor utiidige Bestræbelser gjorde mange
sig ikke, for at faae dette saa nyttige Verk gandske eller til deels omstødt og
kuldkastet. Da faae man, hvor dybt Vanite var roedfæstet i mange Men¬
niskers Hierter, siden saa lidet et Jndpas i deres saa elskelige, som skadelige
Yppighed kunde gaae dem saa til Hierte (uden at tale om dem, som stred for
Vinding af saadan Handel. Disse Folk, deres Klagemaale og Bestræbel¬


25
ser var det vel, som hindrede da, og hidindtil hindret haver, at dette saa pri¬
selig begyndte ingen synderlig Fremgang viidere haft haver, og at mange
retsindiges Forventning feylede, da de til at forebygge den forehavte viidere
Indskrænkning af Yppighed, meget mesterlig har vidst at forevende: At ved
den eller den Yppigheds Indskrenkning, vilde den Fabriqve eller den Com¬
meree lide Skaar og Afbrek; Saa at Fabriqver og Commercer, og deres
forynskede Fremgang har tient dem til at protectere Yppigheden imod de
mange og adskillige Forsøg, Regieringen en og anden gang gjort haver paa
dens Jndskrænkning. Men af hvad Vigtighed disse Forevendinger er, har
vi forhen undersøgt.
Det første Forsøg, som jeg til Yppigheds videre Indskrænkning fore¬
slaae vilde, blev da dette: At for enhver Classe i sær efter Rang=Forordnin¬
gen, blev under Politie=Straf Injungeret, at bære et særdeles deres Kior¬
teler eller yderste Klæder paasyede Nummer eller Mærke. Og viidere, at alle
uden Rangen værende Kongelige Betientere, Negociantere, Proprietarier,
Handels=Mænd &c. blev anbefalet et vist Merke ligeledes at bære. Et andet
for Forvaltere, Fogder, Forpagtere, Konstnere. Og atter et andet for alle
Haandverks=Folk og Borgere. Disse Differente og kiendelige Mærker skul¬
de bæres af begge Kiøn, og alletider uden Huuset. Thi jeg raisonerer saa¬
ledes: Daarlige Folk, vil gierne ansees for meere, end de ere. Retsindige
vil gierne ansees for det, som de ere. Den stund der nu ikke er andet Mær¬
ke, at distingvere ubekiendte Folk paa, naar de mødes i Selskaber og Sam¬
linger, end deres mindre eller meere kostbare Klædedragt og Eqvipage, saa
finder de første ved Yppighed, hvad de søger, nemlig at ansees for noget
større, og derved forceres de sidste ligeledes til Yppighed, om de ikke vil an¬
sees for noget mindre. Vil en Etats=Raad eller Conference=Raad nu ikke
antages for en ordinair Borgere og Haandverks=Mand, da maae han di¬
III. Deel.


26
stingvere sig ved kostbar Dragt og Eqvipage. Jn Summa enhver, og
det af begge Kiøn, maae nu, for at ansees for det de ere, elevere deres
Yppighed over deres, der ere nedrigere, og ligesom disse sidste finder Behag
Tiid efter anden at elevere den. Naar man nu derimod straxen ved første
Øyesiun kunde distingvere Folk, og vide omtrent, hvad Rang, Sted og
Sæde dem gives kunde, da maatte den nu herskende Yppighed uomgængelig
for en stor Deel henfalde. De, der vil ansees for noget meere, fandt, at
Yppigheden nu ikke meere til saadant Absigt kunde være dem behielpelig, alt¬
saa vilde de vel for en stor Deel overgive Yppigheden, som unyttig (nogle,
tilstaar jeg, vilde vel holde ved den, for i mindste at ansees for riige) De,
som kuns vil ansees for det, de ere, fandt nu slet ingen nødvendig Aarsag til
Yppighed. Hos disse sidste, som nu imod deres Villie forceres til Yxpig¬
hed, vilde den da lide en mægtig og mærkelig Afgang. Og er det ikke høyst
at beklage, at Yppighed nu tienes, og tienes maae, endog af de retsindige
Tarveligheds Elskere, tiltvungne af andres Daarlighed? og hvad billigere,
end at frelse dem af dette Slaveri? Herved, tænker jeg da, at man kunde lo¬
ve sig en meget god Virkning, og kunde dertil ikke frygte for noget Menni¬
skes Klagemaal.
Mit andet Forslag (naar dette ikke vilde curere denne epidemiske
Syge) blev da: igien at optage, hvad Regieringen en og anden gang prise¬
lig har søgt og intenderet, Klædedragten til Tarvelighed og Sømmelig¬
hed at regulere.
Videre Forslag at giøre, og Operations=Planen vidtløftigere at
udføre, eragtes unødvendigt, førend man først seer, om de første Anfald
imod Yppigheden og dens sterke Alliance lykkes vil, eller ikke. Men skulde
man mod Sædvane reussere, og bringe den i flugten, da har vi et Naboe¬


27
Rige hvis Oeconomie, frem for mange andres, kunde være os conve¬
nable at imitere. Og var vor Ære i at dyrke Tarvelighed saa meget desto
større, som Fornødenheden mindre.
Det patriotiske Sind, som under Vor Glorværdigste Monarches
priselige encouragement, dog synes nu i mange Ting at fremskinne, og hvor¬
paa det virkelig ikke feyler mange vore Magnater og Kongens Høy-betroede
Mænd, vise da samme Nidkierhed i at forbedre Statens Oeconomie, og
Yppighedens Slaveri den at unddrage, som det viist haver i at forbedre og
extendere Statens Fabriqve og Commerce! Utallige og utroelige ere de
Bestræbelser, som man imod saa mange og store Vanskeligheder sig gjort
haver for Fabriqvers og Commerces Opkomst, alt i det priselige Absigt, at
holde Pengene i Landet, Staten til Styrke, Flor og Velstand. Men jeg
skulde ynsket, at denne patriotiske Nidkierhed først havde begyndt paa Oecono¬
miens Forbedring ved Yppigheds Indskrænkning; herved alleene vilde den
(efter mit ringe Jndseende) baade meget snarere og lettere have naaet sit
But og foresatte Maal; herved allene, agter jeg, at Staten kunde være
sat i en virkelig florisant Tilstand, og ikke alleene vor eragtede Mangel paa
Folk, men endog Mangel paa Penge være hævde; herved havde man da og
faciliteret den Staten nyttige og nødvendige Fabriqves og Commerees Op¬
komst, som uden Oeconomiens Forbedring, lider og vil lide sine store Van¬
skeligheder. Overalt er jeg forsikkret: At den Efterladelse af Oeconomiens
Forbedring ved Yppigheds Jndskrænkning, vil giøre alle Bestræbelser for Fa¬
briqve og Commeree, om ikke forgieves i Henseende til deres Opkomst, saa
dog frugtesløse i Henseende til Statens Opkomst, da Yppigheden, om den
lades fri Laab, vil forøde, alt hvad Fabriqve og Commerce kand indrente.


28
Anmerkning.
Hvad en ung Herre af Høy Stand nyeligen har skrevet om Overdaadighed i Tilegnelse
paa vort Land, fortiener at læses i hans trykte Breve, hvis Jndhold stemmer over
ens med Velærv. Hr. O. LurEENS Tanker. J den Anledning erindres endnu, at
da den Svenske Riigs=Raad Hr. HENNING ADOLPH GHLLENBORG den 29 Jan. 1758, ned
lagde sit Præsidium i det Kongel Videnskabs Academie, udvaldte han til sit Hoved=Øye¬
merk i sin Afskeds=Tale: Den Omsorg som Forfæderne have anvendt paa at af
skaffe Overflødighed, saasom den der drager Mangel og Armod efter sig, og
svekker Nationens Jevnvegt i Kiøbmandskab med Fremmede. Han viiste tillige hvor¬
lledes denne Stats=Syge svekker baade Sindets og Legemets Kræfter, drager Sindet af
fra alvorlige og nyttige Ting, ja at intet er saa skammeligt og skadeligt, den Over¬
rdaadige udvælger det jo, naar andre Midler fattes ham til at naae sit Maal og føye
sin onde Vane.
Hertil kunde man maaskee endnu legge dette, at Overdaadighed giør Forskiel¬
len imellem Fattig og Riig, alt for kiendelig. Den giør Armoden alt for foragte
lig, og i steden for sand Dyd, setter den dette til Grund for Høyagtelse, Ære,
Befordring og Fortrin i Verden, at man kand giøre store Depenser og viser sig at
være af en vis fiin Smag, da dog dette kand findes hos Folk som have det aller¬
meest fordervede Hierte, følgeligen fortiene selv al den Foragt med hvilken de seer
andre over Skuldrene.
No. II.


No. II.
Undersøgning
af den Satz:
At en Stat kand have for mange
Penge
i Circulationen.


H¬
vad Blodets Circulation er for Legemet, det er i nogen Maa¬
de Penges Circulation for Verden, nemlig det, der giver
dem begge Liv og Bevægelse. Og som de fleeste Levende ikkun
giør sig liden Betænkning hvorledes første tilgaar, saa besin¬
der de fleeste Handlende sielden eller aldrig, hvorledes sidste ret har sin Sam¬
menhæng. For da at giøre os desto tydeligere Begreb, af hvad Beskaf¬
fenhed faae eller fleere Penge er for en Stat, vil det være fornødent,
at optage Sagen forfra. Vel seer jeg forud, at Seyladsen vil vorde noget
vanskelig, da jeg har ingen Korter at rette mig efter, ikke desto mindre, det
være Dristighed eller Forvovenhed, vil jeg dog lette Anker; skulde jeg end et
eller andet Sted løbe an, og ikke lande gandske uskad og med beholden Reyse,


32
saa kand det i mindste være andre til Advarsel og Oplysning, Coursen bedre
og sikkere at udfinde.
Som Prolegomena, forinden fremsatte Problema til decisson
foretages, vil vi giøre os nogle Reflexioner om Penge, deres Brug, Nyt¬
te, Fornødenhed og anden Beskaffenhed, saa vel i Henseende til Verden og
Verdens Handel i Almindelighed, som til visse Stater og visse forhandlede
Vahre i Særdeles hed, derved at hielpe os til nogle visse og faste Ideer, paa
hvilke vi siden kand bygge.
I. Vil vi da ansee Penges Nytte og Nødvendighed, deels for
Verden i Almindelighed, deels for dens Deele og adskildte Stater. Siden
et hvert Landskab ikke just haver, have eller producere kand alle Slags til Li¬
vets Beqvemmelighed nødvendige Vahre, og et hvert Menniske endnu min¬
dre selv, uden at have det fra andre, kand anskaffe eller forarbeyde sig de
mange og adskillige Ting, som han behøver, da er Handel og Vandel baa¬
de Jnden og Udenlands u-omgængelig nødvendig i Verden. Og har Natu¬
rens HErre saaledes viiselig anordnet det, at ikke allene et Landskabs Jnd¬
byggere, men endog adskillige Landskaber indbyrdes skulde trænge til hinanden,
paa det at denne deres indbyrdes Trang skulde være en fast og uomstødelig
Grundvold til det menniskelige Kiøns, dennem i saa mange Henseende nytti¬
ge Societe og Selskab. Saadan Menniskene nødvendig Commerce.
hvorved deres Mangel paa eet, afhielpes ved deres Overflod paa et andet,
skiønt den vel i nogen Maade skee kunde, ligesom den og fra først af er be¬
gyndt, med Omvexling af Vahre for Vahre, kunde dog ikke ved det menni¬
skelige Kiøns videre Udbredelse, paa denne Maade fortsettes uden sine gandske
store Inconvencencer. Ex. gr.


Den Kiøbende skulde opsøge den, der ikke allene havde Overflod paa
det han manglede, men tillige Mangel paa det, han havde at afhændige;
thi desuden kunde ingen Handel skee, hverken imellem tvende Mennisker, eller
mellem tvende Landskaber. Og naar nu Kiøberen end havde forefundet saa¬
dan en Selgere, kunde det hende sig, at den Eenes eller Andens Vahre ikke
kunde betale den lange og bekostelige Transport, som imellem de handlende
giøres skulde. Den Formuende, som med alle Slags Fornødenheder for en
Tiid lang var forsynet, blev forlegen med hvad Producter, han end videre
afhændige kunde, da de fleeste Vahre ved Tidens Længde forderves, og kun¬
de altsaa ikke stort oplegge til Alderdom og Arvinger. Overalt da vilde Om¬
setningen, uden et almindelig Omsetnings Middel, være heel vanskelig, siden det
til Kiøb og Sall da ikke var nok, at vide den afsetlige Tings Priis eller For¬
holdelse imod eet, men maatte vides imod mange og adskillige af de øvrige
omsetlige Vahre, i mindste saa mange, som enhver vilde og behøvede sig at
tilvexle. Ex. gr. En Tegl=Brender maatte vide sine Steens Forholdelse imod
de mange og adskillige Vahre, dem han til Føde, Klæde, Bygning, Brænd¬
sel &c. behøvede, og dermed ikke nok, men enhver af alle de, han vilde handle
med, maatte ligeledes vide deres Vahres Forholdelse imod Tegl=Steen.
Altsaa var det for Handelen uomgængelig nødvendigt, at den havde et almin¬
deligt Omsetnings Middel, saa at enhver Tings Forholdelse imod dette eene,
kunde sige os samme Tings Forholdelse, imod alle de øvrige af Verdens
omsetlige Vahre. Disse Inconveniencers Vigtighed, tænker jeg, enhver
lettelig indseer, og at jeg altsaa hverken behøver dem at deducere, eller flee¬
re at fremføre.
For da at afhielpe slige Inconveniencer for Commercen, samt
den derved befordrede indbyrdes Societe blandt Jordens Beboer, var det
nødvendigt, at en vis Ting blev introduceret, mod hvilken Omvexling og
III. Deel.


34
Jndkiøb af alle Slags Vahre skee kunde, og den Ting, som dertil beqvem¬
meligst vælges og antages kunde, maatte have følgende Reqvisita:
I. At saadan Materie maatte være rar, og ikke af alt for stor Qvan¬
tite, siden det for Transportens skyld var fornødent, at en gandske liden
Vegt var af anseelig Valeur. Jern, Kaaber, Tin, Messing var just for
den store Mængde skyld, Verden deraf haver, dertil inconvenable; siden
Menniskene ufeylbarligen til saadan Brug vilde anvende al den Qvantite af
saadan Materie, som de kunde tilveyebringe, hvorved Prisen maatte falde
og Transporten vorde besværlig.
2. At den maatte være varig og durable, at den hverken ved Jld
eller Vand, Brug eller Ælde, stort beskadiges eller slides kunde.
3. At den fandtes og producertes om ikke i alle, dog i de fleste og
anseeligste Verdens Deele og Lande, paa det den overalt og med eenstemmig
Samtykke antages kunde, validere, og vorde almindelig courant.
Til saadan Brug fandtes da ingen Ting meere beqvemt i Naturen,
end som Guld og Sølv. Og er det og ufeylbarlig til denne Brug, om
ikke gandske allene, dog fornemmelig, at Naturens HErre har begavet Ver¬
den med disse Metaller, og givet Jordens Aarer alt meere og meere deraf.
at producere, ligesom det ved Tidens Længde enten tabtes, eller forbrugtes
og forødtes (hvilket i sær skeer ved Søe=Skade, Jldebrand, Forgyldinger,
Forsølvinger og Guldtrekker=Arbeyde) Thi Skaberen havde ladt Menniskene
i en gandske forlegen Tilstand, om han efter Menniskenes Vilkor, og den
Necessite, de ere satte i af Handel og Selskab, ikke havde givet dem et saa
uomgængeligt Omsetnings Middel. Følgelig er det ikke Menniskenes Caprice,


35
ja end ikke, egentlig talt, deres fri Vall, der har sat Guld og Sølv i den
Priis og Estime, som det haver, eller destineret det til et almindeligt Om¬
setnings Middel i Commercen. Mindre er det disse Metallers intrinseqve
Dyd eller Nytte, thi, deres Brug i Commercen undtagen, da kunde Ver¬
den gierne undvære dem. Men det er Commercens Fornødenhed af saa¬
dan Metal eller Materie af ovenmeldte Reqvisitis, thi som Skaberen har
givet disse Metaller, og ingen uden dem, ommældte Reqvisita, og derved
destineret dem til denne Brug, saa er det og en i visse Maader uomgænge¬
lig Nødvendighed, at de af Menniskene dertil antagne ere. Et almindeligt
Omsetnings Middel maatte de have, og intet beqvemmeligere, eller nær saa
beqvemmeligt var der i Naturen. Penges Brug og Cours kand altsaa al¬
drig afskaffes, samme Fornødenhed, som har tvunget Menniskene til at antage
den, vil og tvinge dem til, bestandig at beholde den. Og veld jeg ingen
Casus, i hvilken den undværes kunde. Vil man meene, at i saa Fald at
Menniskene vare forblevne under en Regiering, og i det eneste Selskab foree¬
nede (som efter Jordens Strekning dog vilde have været heel ubeqvemmeligt,
og fast umueligt) da kunde Regieringens Stempel paa andre Metaller,
Kaaber eller Messing have auctoriseret dem til samme Brug og Priis, som
Guld og Sølv nu haverk. Da agtes, At hvad et Menniske giør, i hvor
fiint og konstigt, kand dog eftergiøres af andre. Jntet bedre derfor til saa¬
dan Brug, end den Materie, der for sin Rarhed endog kand validere uden
Stempel, og ved hvilken at stemple, uden Materien at forfalske og forbytte,
ingen stor Defraudation skee kand.
Vil nogen spørge: Men hvorfor tvende Metaller? hvorfor ikke en¬
ten Sølv alleene, eller Guld alleene? da observeres: At Sølvet, som er
af større Mængde, var fornødent for den smaa Mynt til ringe Jndkiøb.
Een eller to Skilling af Guld vilde blive noget liden for vore Hænder at be¬


36
handle, og at Guldet, som er af mindre Mængde, var fornødent for de større
Jndkiøb, lettere Udtælling, lange Remiser og i sær for lange og langvarige
Reyser; den, som til Fods vilde giøre en vidtløftig Reyse, hvor han behø¬
vede tusinde Rixdaler, var forlegen, om han skulde bære dem i Sølv. Der¬
til er det og fornødent, at begge Metaller til Commercens Brug er cou¬
rant, siden adskillige Verdens Deele producerer meest af det ene, og an¬
dre meest af det andet Slags; Paa det da ingen Tvistighed skulde reyse sig,
Commerce og Societe til Afbrek, mellem Verdens adskillige Deele og
Stater, hvilken af disse Metaller der skulde antages, og validere i Com¬
mercen, var det fornødent, at de begge blevne antagne, og deres indbyrdes
Priis proportioneret nogenlunde efter den Qvantite, i hvilken begge paa
Jordkløden forefindes. Saaledes har Skaberen begavet de fleeste anseelige
Verdens Deele, om ikke med begge, dog med det ene af disse Slags Me¬
taller. Og er der end de Landskaber, der producerer ingen af Deelene,
saa nytter det dog ikke at protestere imod disse Metallers Cours; de faaer
rette sig efter de fleestes Vedtægt, eller udeblive af Commercen.
Og som nu Guld og Sølv, som viist er, er et høytnødvendigt og
uomgængeligt Omsetnings Middel for Verden i Almindelighed og dens al¬
mindelige Commerce, saa følger: At dette Omsetnings Middel er af sam¬
me Fornødenhed for enhver Stat i Særdeleshed, der vil handle med andre
Stater, og have Deel i Verdens almindelige Commerce. Poneris end,
at en Stat kunde undvære, og virkelig hævede al Commerce med Verdens
øvrige Deele, saa skulde den til sin indbyrdes Handel i Staten, dog aldrig
kunde antage noget beqvemmere eller saa beqvemt Omsetnings Middel, som
Sølv og Guld, og det formedelst disse deres Reqvisita: Rarhed og Varighed.


Spørges nu, om en Andeel i den almindelig Commerce, eller
Udenrigs Handel, er nødvendig og lige nødvendig for alle Verdens Stater
og Deele. Da svares: At Societe og Selskab med andre er alle Stater
nødvendig formedelst den sande Religions, Konsters og Videnskabers For¬
plantelse og Befordring, og paa det en saa nødvendig Societe af Menniske¬
ne ikke undlades eller afbrydes skulde, da har Naturens HErre og sat de flee¬
ste Verdens Deele i en indbyrdes Trang til hinandens Producter, om ikke
til Livets Subsistence, dog til Livets desto større Beqvemmelighed. Dog
er fremmed Handel langt fra ikke alle Stater lige nødvendig. Nogle Lande
har fleere, og andre mindre af de til Livets Beqvemmelighed meest nødvendi¬
ge Ting, og i Almindelighed da er Commercen nødvendigere for de kolde¬
re, end for de varmere Lande, deels siden de koldere ikke giver saa mange
eller mange Slags Producter, deels siden deres Jndbyggere behøver fleere,
da de foruden Føden, behøver Klæde, Varme og Huuslye, og alt hvad der¬
til henhører.
Heraf sees da, at Guld og Sølv, begge tillige, ( og helst myntet,
siden det ikke er enhvers Leylighed altid at bære Vegt og Prøvesteen med sig)
er af høyeste Nytte og Nødvendighed for al Commerce, men i sær for den,
som drives mellem adskillige Stater.
Derpaa maae vi for det andet undersøge, hvad det er, som fastset¬
ter og determinerer Prisen paa Guld og Sølv, det af Skaberen destine¬
rede og af Menniskene antagne Omsetnings Middel, og det, ligesom tilforn,
først i Henseende til Verdens Handel i Almindelighed, og siden i Henseende
til visse Staters Handel og visse Vahres Omsetning.
Som vi i foregaaende har befundet, at det ikke er Menniskens Ca¬
price, ikke fri Vahl eller Vedtægt, der har sat saa høy en Priis paa Guld


38
og Sølv, eller antaget det til et almindeligt Omsetnings Middel, men Com¬
mercens Fornødenhed. Saa vil vi og ligeledes befinde, at det ikke er Men¬
niskenes fri Vall eller Vedtægt, der fastsetter og til noget vist determinerer
deres Priis, men at det er Commercens Etendue.
Hvad den Priis mellem Guld og Sølv indbyrdes betræffer, da
proportioneres samme efter den Qvantite, i hvilken begge forefindes i Al¬
mindelighed paa Jord=Kloden, og i Særdeleshed i enkelte eller visse meest
nærliggende eller meest med hinanden commercerende Stater. Saa man¬
ge Pund Sølv, som der efter Verdien gaar paa et Pund Guld, saa mange
gange agter jeg, at Sølvets Qvantite i Verden omtrent er større end Gul¬
dets, forstaae, jeg taler om det, som Menniskene har i Brug og Cours,
saa at, i fald Qvantiteten af Guld og Sølv blev omvexlet, da vilde de¬
res Priis dermed omvexles tillige. Dog tilstaar jeg, at denne Proportion
mellem Værdien og Qvantiteten, ikke paa det allernøyeste er eller være kand
afcirclet og afveyet. Og er Proportionen i Verdien ikke alletider og alle¬
vegne just den samme. Da kand Aarsagen til det første, nemlig at Propor¬
tionen ikke alle Tider er den samme, være denne: At paa visse Aaringer
kand meere Guld, og paa andre meere Sølv, frembragte af Jordens Giem¬
me, Regenternes Skat=Kamre eller Particulairs Kister, føres i Brug. Og
Aarsagen til det sidste, at Proportionen i deres Værdi ikke allevegne er den
samme, kand være denne: At disse Metaller, om end Verden altid beholdt
samme og lige proportioneret Qvantite af begge Deele, dog ikke til alle
Lande i alle Tider lige proportionaliter bleve uddeelte. Nogle Lande ere
rigest paa Guld=Miner, andre paa Sølv=Miner. Paa en Tiid kand en
Stat faae større Remiser i Guld, og paa en anden Tiid større Remiser i
Sølv, og ligeledes paa en Tiid udsende meere af et Slags, og paa en an¬
den Tiid meere af det andet. Jngen Under derfore, at naar Proportionen
mellem Statens Guld og Sølv i Henseende til Qvantiteten anseelig foran¬


39
dres, det da og i nogen liden Maade kand forandre Proportionen mellem
deres indbyrdes Værdi; siden begge Metaller, som forhen viist, efter Han¬
delens Adskillighed ere begierlige. J China, er mig sagt, at Guldets Værdi
imod Sølvets er mindre, end i Europa, og at der er Forbud paa det førstes
Udførsel eller Omvexling mod Sølv. Om nu Forbuddet selv hos dem er
Aarsag til Guldets ringere Priis, skal jeg ikke sige, siden Landets øvrige Om¬
stændigheder ikke er mig noksom bekiendte. Men vist er det, at saadant For¬
bud i en eller anden af de Europæiske Stater kunde nedsette Guldets Priis
imod Sølvet. Sølvet, som ene udgik, vilde til sidst vorde rart og begier¬
ligt, og Guldet, som i Landet alt meere augmentertes, vilde, siden det til
de mindre Jndkiøb ikke var saa beqvemt, falde i Prisen. Dette var da an¬
gaaende Sølvets og Guldets Priis indbyrdes imod hinanden, baade i Ver¬
den i Almindelighed, og i visse Stater i Særdeleshed, efter visse og adskilli¬
ge Conjuncturer.
Derpaa kommer vi til Penge (Guld og Sølv tillge) deres Pris
imod Vahre, og finder jeg da, som sagt, at hvad som determinerer og fast¬
setter deres Priis, er Commercens Etendue, forstaae! Jeg meener, at
ligesom Verdens almindelige Omsetning af alle Slags Vahre er større eller
mindre, skeer meere ofte og idelig, eller meere sielden og langsom, saaledes
stiger eller falder Pengene i deres Priis. Og Aarsagen er denne: At ligesom
Commercen eller Omsetningen extenderes, saa behøves der og Penge el¬
ler Omsetnings Midler, ligesom derimod Commercen og Omsetningen stand¬
ser eller indskrænkes, saa mange mindre Penge eller Omsetnings Midler er
man dertil behøvende. Thi en vis Commerce i Verden udfordrer Penge
af en vis Priis, den større udfordrer Penge af større Priis, enten fleere Pen¬
ge, eller i dessen Mangel, større Priis ved samme Penge; og den mindre ud¬
fordrer Penge af mindre Priis, og som Verdens Penge, Commercens
Extension eller Jndskrænkning uagtet, i Qvantite og Vegt bliver de sam¬


40.
me, da følger, at i fald Commercen stiger, saa maae Pengenes Priis stige,
falder Commercen, saa maae Pengenes Priis falde; saaledes er det Pen¬
genes Priis, siden deres Vegt er uforanderlig, der differerer med Com¬
mercen, og proportionerer dem efter Commercens Etendue og Fornø¬
denhed, efter deres meere eller mindre Brug.
Setter jeg: At Verdens Commerce og Omsetning af Vahre stand¬
ser og aftager for en fierdendeel fra det, den nu er, da tænker jeg, at Pen¬
genes Værdi (vel ikke strax, dog med Tiden) falder i lige Proportion, efter¬
di de da bruges og behøves en fierdendeel mindre. Er derfor nu de omsetlige
Vahres Værdi mod Pengenes Verdi, som sexten mod fire, da bliver de i
denne Tilfælde, som tolv imod tre og bliver altsaa deres indbyrdes Proportion
uforandret den samme. Ponerer jeg, at Verdens Omsetning i næste Seculo end¬
nu en fierdendeel vorder forøget, saa maae og Pengenes Verdi forøges i lige Pro¬
portion, saa at sex Mark i Verdens Omsetning da vil validere, som aatte
Mark nu. Men herunder, maae man agte, at jeg supponerer, det Qvar¬
titeten af Verdens i Circulation værende Penge uforandret blev den samme
Ponerer jeg nu paa den anden Side: At Commercens Etendue
eller Verdens Vahres Omsetning uforandret blev den samme, hverken forø¬
get eller formindsket, men at Verdens Sølv og Guld for en fierdendeel blev
forøget, saa tænker jeg, at deres Værdi og for en fierdendeel maatte falde;
& vice versa. Dersom Verdens Guld og Sølv for en fierdendeel blev for¬
ødet og borttaget, at de øvrige Penges Verdie for en fierdendeel maatte stige,
saa at deres samlede Værdi endda vilde være den samme, og Afgangen kuns
alleene i deres Vegt og Qvantite.


41
Men vil vi nu ponere paa den tredie Maade: At baade Verdens
Commerce extenderes, og at dens Guld og Sølv forøges, da siger jeg,
at Pengenes Priis imod Vahrene, og Vahrenes imod Pengene uforandret
bliver den samme, saafremt Commercen og Pengene proportionaliter for¬
øges. Forøges Pengene over Proportion af Commercens Forøgelse, saa
falder endda Pengenes Priis, men forøges de under Proportion af Com¬
mercens Tiltagelse, saa maa deres Priis endda stige.
Sluttelig er min Sas og Tanke: At Verden alletider har ligeman¬
ge Penge, naar jeg regner Penge ikke efter deres Qvantite, men Værdi,
og end videre tillige, ikke absolute, men i Proportion af dens Commer¬
ces større eller mindre Etendue, eller efter deres Brug og Fornødenhed til
Omsetning.
Og ligesom nu den større eller mindre, hastigere eller langsommere
Omsetning af Verdens Vahre fastsetter og determinerer Pengenes Priis
imod Vahrene, saa forstaar det sig, at det og er den selv samme, som deter¬
minerer Vahrenes Priis imod Pengene, forstaae! jeg meener Verdens
afsetlige Vahre og Eiendomme i Almindelighed, da disse tvende Vahre og
Penge, altid staae og maae staae i en vis Relation og Proportion imod
hinanden. Og under Verdens omsetlige Vahre kand man endog indberegne
Tieneste=Folkes, og de som lade sig hyre og leye, deres Arbeyde, da det der¬
med har samme Beskaffenhed. Jo fleere Mennisker Verdens Handel og
Handtering setter i Arbeyde, den Stund Beboernes og Pengenes Mængde,
samt Landets og Vandets Frugtbarhed supponeres at være den samme, jo
lavere salareres de, eller det samme med andre Ord sagt, jo høyere Priis
bær Pengene; thi jo fleere Penge behøves der, og ligesom fleere eller mindre
Penge behøves i Verden, saaledes stiger eller falder deres Priis. Saale¬
des formeeres eller formindskes Verdens Penge alt efter dens rette Brug og
Fornødenhed, ikke i Qyantite og Vegt men i Priis og Valeur.
III. Deel.


42
Jeg har da sagt, og, som jeg haaber, gotgjort: At Verdens Om¬
setnings Midler og omsetlige =Vahre altid staar i en vist Forholdelse og Pro¬
portion imod hinanden. Men hvad denne Proportion egentlig er, hvor
stor eller liden, det kand jeg ikke, og muelig ingen kand, determinere og
fastsette. Dette veed jeg, at den er omtrent altid den samme, differerer
den end paa en kort Tiid, enten ved Omsetningens eller Omsetnings=Midler¬
nes Forandring, Forøgelse eller Formindskelse, saa regulerer og ersetter den
sig selv igien med Tiden ved Circulationen, da den alletider søger at være
vis og determineret.
Og vil Læseren at jeg her skulde yttre mine Tanker, hvorfor denne Pro¬
portion ikke vist determineres og udfindes kand. Da tænker jeg
dertil at være disse Aarsager iblandt andre: I. At denne Propor¬
tion, skiønt den alletider, som mældt, stiler til noget vist, og saa¬
snart den derfra forrykkes, søger med Tiden at ersette sig igien, saa
er den dog hverken alletider eller alle Steder just den samme. 2. At
adskillige Slags Vahre efter deres adskillige Omsetnings Beskaffenhed,
muelig ikke holder just den samme, men adskillig Proportion imod
Omsetnings Midlerne; Saaledes tvivler jeg om, at Proportionen
mellem Penge og faste Eiendomme af Jordegods og Bygninger, just
er saa stor, som den imellem Penge og adskillige andre Vahre. Den¬
ne adskillige Vahres adskillige Proportion imod Penge, hindrer vel
ikke, at Verdens samtlige omsetlige Vahre og Omsetnings Midler
jo i Almindelighed sigter til og til deels holder en vis Proportion,
dog giør samme det vanskeligt, om ikke umueligt, at komme efter,
og accurat at sige, hvor stor eller liden denne Proportion er. Og
overalt. 3. At hverken de omsetlige Vahres Mængde, eller Penge¬
nes Mængde i Verden af nogen kand vides og determineres, ja
end ikke i en adskildt Stat; og saasom deres Mængde nu hverken vi¬
des kand i det gandske, eller dets Deele, saa, seer jeg heller ingen


43
Muelighed, i deres Proportion at kunde med nogen Slags Sikker¬
hed eller Grund udregne; og Gisninger, seer man vel overalt, at jeg
er ingen Elskere af. Og vidstes end baade Pengenes og Vahrenes
Mengde, kunde Proportionen endnu ikke siges, man maatte tillige
vide den utallige Slags Omsetnings Jdelighed og Vidtløftighed; thi
deraf dependerer Proportionen fornemmelig, og derom at faae
Kundskab, seer man vel, er aldeles umueligt. Dog negter vel in¬
gen, en saadan vis Proportion at være, fordi den tilstaaes, ikke
at determineres kunde. Pengenes og Vahrenes Mængde i Ver¬
den kand heller ikke vides, dog tilstaaes de vel begge at være i et
vist Antal.
Og for at giøre anførte min Satz end meere baade tydelig og upaa¬
tvivlelig, da vil jeg til Slutning bede Læseren med mig at eftertænke: Hvad
der vel vilde have paafulgt, i Henseende til Verdens Handel og Commerce,
om Verden ikkun havde faaet det halve af det Guld og Sølv, som den faaet
haver; og ligeledes, hvorledes Beskaffenheden med Verdens Commerce vel
havde været, i fald Verden havde haft dobbelt saa meget Guld og Sølv. J
begge Tilfælde vil han da lettelig udfinde, at Verdens Commerce uforan¬
dret var bleven den samme, som den været haver, at ingen af deelene havde
været Verden eller dens Handel til Fordeel eller Skade. J første Tilfælde
vilde Guldets og Sølvets Priis have været dobbelt saa høy, som den været
haver, og i sidste Tilfælde halvdelen lavere, og følgelig, havde samtlig Gul¬
dets og Sølvets Værdi, uagtett deres mindre eller større Vegt og Qvantite,
dog været den samme. Heraf følger da fattelig og øyensynlig nok, at det er
Verdens Commerces Etendue, der fastsetter og determinerer Pengenes
Priis, eller det samme med andre Ord sagt, at Verdens Omsetnings Mid¬
ler alletider staar i en vis Proportion og Forholdelse med Verdens omsetlige
Vahre.


44
Af det, som nu sagt er angaaende Verdens Penge i Henseende til
Verdens Handel, udflyder disse Corrolaria:
I. At Guld og Sølv har ingen Ulyke siftet, enten i Verden, eller
en og anden adskilt Stat, og fortiener langt fra ikke de Klagemaale, som der¬
imod af saa mange fremførte ere Guld og Sølv er hverken Moder, Aar¬
sag, eller Jndførere af Overdaadighed eller Gierighed, eller nogen af de dem
medfølgende Laster. Begge vilde ligefuldt have indfundet sig udi Verden,
og deri anstiftet lige mange Ulykker. Gierrigheden og Begierligheden, som
nu falder paa Guld og Sølv, Vahrenes Omsetnings Midler, vilde i deres
Mangel, og det ligefuldt, have faldet paa Vahrene selv, og den Overdaa¬
dighed kunde jo forøde ligemeget, enten den Summa, han forøder, haves
i Vahre eller i Penge. Contrair! Menniskene har største Aarsag at paa¬
skiønne Skaberens Forsiun, at han har givet Verden disse saa nødvendige
Omvexlings Midler, uden hvilke den dem saa umistelige Commerce og So¬
ciete ikke saa beqvemmelig, eller nær i den Grad, haves kunde.
2. At Penge, Guld og Sølv, skiøndt de, som viist, gjør meget til
Commercens Beqvemmelighed, saa sortererde dog, egentlig talt, ikke un¬
der Verdens Riigdom, eller dertil er henhørende. Verdens Riigdom bestaar
egentlig i dens mange og adskillige Producter af Land og Vand til Livets
Ophold, Beqvemmelighed og Beskyttelse, dertil ved Menniskens Flid frem¬
bragte og apterede. Guld og Sølv er kuns et Middel til Vahrenes de¬
sto beqvemmere Omsetning. Som Verdens Vahre og Producter formee¬
res eller formindskes, saaledes bliver Verden enten rigere eller fattigere. Men
Formeerelsen eller Formindskelsen af Verdens Guld og Sølv giver Verden
hverken Vinding eller Tab. Saaledes har det sig, saa vidt vi anseer Guld
og Sølv alleene, som et Omsetnings Middel. Saavidt de derimod ansees,
som Metaller efter deres intrinsiqve Dyd og Nytte, som tienlige til Men¬
niskens Brug, lige med andre Metaller omtrent af samme Egenskaber; da


4.
tilstaaes, at i fald Guld og Sølv for det halve blev Verden betaget, da
kunde ikke haves saa mange og store Guld og Sølv Kar, som nu, og alt¬
saa tabte Verden vel noget, dog ikke meere, end hvad saa meget Kaaber el¬
ler Messing kunde beløbe, som kunde erstatte den Afgang i Guld= og Sølv¬
Karrene. Blev Verdens Guld og Sølv derimod fordobblet, da vandtes
derved saa meget, at dobbelt saa meget forarbeydet Guld og Sølv da haves
kunde, og dermed spartes saa meget andet Metal. Saaledes maa man de¬
stingvere og undertiden subtilisere, for Jndvendinger at forekomme, og
desto tydeligere ideer om Tingen at erholde.
J saadan Forstaaelse af Riigdom har det fundne America ikke
beriget de trende øvrige Verdens Deele med alt sit hidbragte Guld, men vel
derved, at de fik meere Land at cultivere, og fik sat saa mange Jndianer i
Arbeyde for sig. Jndvendes: At ved Opfindelsen af America blev den øv¬
rige Verden dog riigere paa Guld. Da svares: Ja! i Henseende til Qvan¬
titeten. Men kuns Europa allene i Henseende til Værdien, thi saa meget
som Europa vandt, tabte Asia og Africa. Forhen havde de snart Penge¬
ne alleene, og Europa kuns en liden Andeel. Prisen paa deres Guld har
da ved den Mængde, Europæerne har bragt fra America, nødvendig
maattet falde.
3.
Verdens Vahre i Almindelighed, og Levnets Midlerne i sær
hverken bliver, egentlig talt, dyrere eller bedre kiøb ved det, at Pengene en¬
ten formeeres eller formindskes. Bliver Verdens Penge fordobblet, da føl¬
ger, den stund dens Vahres Mængde og Commerces Etendue bliver den
samme, at de Vahre, Levnets=Midler eller andet, som før kostede en Rixda¬
ler, nu vil koste to, men derfor kand det egentlig ikke siges, at Vahrene ere
blevne dyrere, heller ikke at Pengene i Værdi ere faldne, begge bliver endda


46
i samme indbyrdes Proportion, som forhen, ligesom og de adskillige Vah¬
res indbyrdes Forholdelse imod hinanden derved bliver uforandret. Faar
Verden dobbelt saa mange Penge, da kiøber den ikke dyrere, naar den be¬
taler to Daler for det, den nu faaer for een Daler. Formindskes dens Pen¬
ge for det halve, har den ikke bedre Kiøb, naar den faar det for een Daler,
som den forhen maatte give to Daler for.
Naar nu dete consigereres, da skal vi finde, at baade mange Be¬
klagelser og mange Berømmelser, som ugrundede, vil bortfalde. Folk kla¬
ger, at alle Ting i vore Tider ere saa dyre, frem for det, de forhen været
haver, og vil deraf slutte, at det derfor nu er vanskeligere at finde fornø¬
den Ophold, end forhen. Men, dersom de besindede, at den store Eu¬
ropæ tilførte Mængde af Indiernes Skat nu har gjort Pengene an¬
seelig fleere, end forhen, da skulde de befinde, at skiøndt de for lige
Vahre nu gav større Vegt, Guld eller Sølv, betalte de det dog ikke dyrere,
siden Værdien af den større Vegt nu er den samme, som Værdien af den
mindre Vegt forhen; og kand dette ikke foraarsage nogen besværligere Leve¬
maade, siden de øvrige Vahre, saa vel dem, de borttusker, som dem, de
tiltuske sig, ja arbeyde og dagleye selv, nu med en større Vegt eller Qvan¬
tite af Guld og Sølv betales maae, og hvad dem betreffer, som lever af
fastsatte Gager og Salarier, da ere og samme, i mindste for største Deelen,
anseelig forøgede frem for det, de fordum været haver. Følgelig er Jndtægt
mod Udgift endnu den samme, som forhen, og Subsistencen, hvad den Aar¬
sag betreffer, lige let at erholde. Saadanne klagende maa jeg spørge: Om
de vel var tient dermed, at den halve Anpart af Verdens Guld og Sølv for¬
svandt, at hver fire Skilling blev forvandlet til to Skilling, hver Daler til
to=Mark, og saa videre. Derved fik de vel fleere Vahre for mindre Penge,
men maatte og tillige for mindre Penge selge meere eller arbeyde meere. Alt¬


47
saa var de jo endnu lige nær. Men Folk vil gierne klage, og blinder sig vel
selv mange gange med Flid, at de ikke skal see, hvor urimelige deres Klage¬
maale er. Saaledes læser man mange Steder Hollændere og Engelsmænd
at beklage: At deres rige Kiøbmænd kiøber Jordegods, og at derved saa
mange Penge udgaar af Handelen, da det dog er fatteligt nok, at ligesaa
mange Penge derved løs lades af Jordegods, og maa altsaa gaae i Hande¬
len igien; Altsaa skader det intet, at en Mand drager sine Penge af Han¬
del og setter dem i Jordegods, men vel, om en god Kiøbmand bliver en
slet Landmand.
Og, som adskillige Klagemaal, saa vil vi og finde, at adskillige Be¬
rømmelser og Regninger ved saadan Consideration, som ugrundede, omstø¬
des og bortfalder. Mange, og det ikke uden stor Berømmelse, tilskrive det
til den eller den Stats=Ministerii store Industrie og Forbedring af Finan¬
ce=Væsenet, at Statens Intrader nu ere anseelig større, end i fordum Ti¬
der, agtede ikke, at samme ligeledes forholder sig i de andre Europæiske
Stater, og drager sin Oprindelse fornemmelig derfra, at Europæ Guld og
Sølv i sidste Seculis anseelig er forøget. Andre vil gotgiøre, at adskillige
nyere Indretninger af Fabriqve, Manufactur, Handel og Handels
Compagnier, samt Forbud imod fremmede Vahre i den eller den Stat
uomgængelig maa have profiteret Staten anseelige Summer, siden Sta¬
tens Revenuer, Consumtionens Intrader, saavel som de circulerende
Penge frem for fordum Tiid, der ere forøgede. Deres Satz i sig selv lader
jeg staae ved sit Værd, men Beviiset finder jeg af gandske ingen Gyldighed.
Noksom er det da vist, at hvad som i Almindelighed determinerer
Prisen paa Pengene i Verden er Commercens Etendue. Finder en an¬
den meere Behag at sige: At Pengenes Priis imod Vahre, og Vahrenes


48
Priis imod Penge determineris ved den Relation og Forholdelse mellem
Verdens omsetlige Vahre og Omsetnings Midlerne, eller og: At det er Vah¬
renes Mængde og Pengenes Mængde, der fastsetter deres indbyrdes Priis.
Da har jeg langt fra ikke Krig med ham, men er gandske af hans Tanker,
den stund han under de omsetlige Vahres Mængde tillige forstaar deres meere
eller mindre idelige Omsetning. Af den Aarsag, at dette tillige indbefattes
kand, har jeg agtet best, at betiene mig af den Expression, Commercens
Etendue.
Og vil vi nu derpaa i Særdeleshed undersøge, hvad det er, som i
Verdens adskildte Deele, en eller anden Stat determinerer Pengenes Priis
imod Vahre, eller de omsetlige Vahres Priis imod Penge; da finder vi, at
saafremt nogen anseelig Commerce combinerer denne Stat med de øv¬
rige Verdens Deele, da er Beskaffenheden og den samme i Deelene, som i
det gandske: At Vahrenes Priis imod Pengene, og Pengenes imod Vah¬
rene retter sig efter de øvrige Staters, og determineres af Verdens Com¬
merces større eller mindre Etendue, alt som Omsetningen i Verden reqvi¬
rerer faae eller fleere Omsetnings=Midler. Dette er det som i alle com¬
mercerende Stater legger Hovet=Grunden til Pengenes Priis imod Vah¬
re, og Vahrenes imod Penge, end og Leye, Hyre= og Arbeyds=Løn der un¬
der indbefattet. En Hoved=Grund og Regl, som aldrig gandske tilsi¬
desettes.
Dog kand Staternes synderlige og særdeles Beskaffenheder giøre det,
at der fra denne Regl i nogen Maade afviges, at der imellem Penge og Vah¬
re ikke just er den samme Relation og Forholdelse, som i de fleeste andre
Verdens Stater, og disse Beskaffenheder er tvende Slags. Nogle ere saa¬
danne, at de setter alle eller i mindste de fleeste Slags Vahre i høyere eller
lavere Priis imod Penge, end paa de fleeste andre Steder. Andre derimod
saadanne, at de kuns setter visse Vahre i høyere eller lavere Priis imod Pen
ge, end ellers ordinair.


45
Af første Slags Beskaffenheder ere vel disse efterfølgende de fornemste.
I. En Stat kand være riigere paa Penge og Omsetnings Midler, forstaae,
i Henseende til de fleeste øvrige, og i sær de nestliggende, Stater. D¬
kand da giøre det, at Vahre og Arbeyde stiger lidet i Prisen, eller at Vær¬
dien af Pengene falde lidet. En anden Stat kand være fattigere paa circu¬
lerende Penge og Omsetnings Midler, og af den Aarsag kand Pengenes
Priis imod Vahre der være lidet høyere, end ellers ordinait i Verden.
2. En Stat kand have en meere, og en anden en mindre fattig og
folkerig Almue. Som der da i den første Arbeydes bedre Kiøb, end i den sid¬
ste, saa bliver Vahrenes Priis og laver, og Pengenes altsaa høyere, end
som i den sidste.
3. Eu Stats Jndbyggere kand være flittigere og tarveligere, og som
de da kand komme ud med mindre, saa kand de og arbeyde og afhændige de¬
res Vahre for mindre, end den Stats Jndbyggere, der er mindre arbeyd¬
som og mere ødsel.
4. Et Landskab kand ligge under den Clima, at Beboerne ikke stort
har at sørge enten for Huus, Klæde, Lys eller Varme, nok, naar de kuns
kand vinde Føden. Disse kand da afhændige deres Arbeyde og Arbeydes
Producter bedre Kiøb, end de Landskabers Beboere, hvor Føden snart er
det mindste, de har at sørge for.
5. Nogle Stater beboer de frugtbarere Lande, der til lige Produ¬
cter at fremføre ikke reqvirerer den halve Tiid, eller det halve Arbeyde, som
andre meere ufrugtbare. Jngen Under da, at Producternes Priis, imod
Pengene paa første Steder er noget lavere, og paa sidste noget høyere, end
ordinair andensteds.
III. Deel.


50
Gandske accurat Priis med andre Stater, under saadanne Statens
særdeeles Beskaffenheder kand ikke holdes, siden Indførsel og Udførsel er
bekostelig.
Læseren vilde excusere, det jeg ikke til Beviis eller Tydelighed her ved¬
føyer Exempler. Med Exempler behøver ikke at beviise, hvad For¬
nuften klarligen tilsiger, og Tingenes Natur uomgængelig medfører.
Og i slige Materier, finder jeg, at de fleeste Autores med deres
ilde anførte Exempler meere confundere, en illustrere. Saa¬
snart finder de ikke ved en florisant Nation den Qvalite, den de er¬
agter Staten til Fordeel, førend Stateus Flor vorder samme, som
en Hoved=Aarsag, tilskreven, og citeres, som et uimodsigeligt Ar¬
gument. Findes ved en fattig Nation en anden Beskaffenhed,
den de eragter en Stat til Nachdeel, strax beskyldes den, som en Ho¬
ved=Aarsag til Nationens Fattigdom; da dog mange gange hverken
den førstes Flor eller sidstes Fattigdom reyser sig fra disse Egenskaber.
Exempler i slige Materier, om de ellers ret skal placeres, udfor¬
drer megen Circumspection og nøye Jagttagelse af alle Statens øv¬
rige Omstændigheder, hvilke og Læseren deduceres maae, om Exem¬
plerne skal være til Beviis og Oplysning; hvorfor jeg og overalt i
dette Skrift mig derfra har entholdet. Saaledes entholder jeg mig
og her fra Exempler, siden en af de her anførte Beskaffenheder,
saasom enten at Landet er frugtbar, eller Folket tarvelig, ikke er nok
til at forsikre Staten om got Kiøb, Staten kand have en eller fleere
af de anførte Beskaffenheder, der contribuere til dyrt Kiøb, som
langt kand over=balancere det første. Saaledes kand en ødsel Na¬
tion have got Kiøb, og en tarvelig dyrt Kiøb, dog staar det altid og


51
urykkelig fast, at Ødselhed contribuerer til dyrt Kiøb, og Tarve¬
lighed til got Kiøb.
Efter disse og deslige synderlige Beskaffenheder ved en Stat, kand
samtlige eller i mindste de fleeste Slags dens afsetlige Vahre, Løn og Arbeyde
indberegnet, vorde dyrere eller lettere, end ellers ordinair i Verden, og de¬
res Priis afvige fra den almindelige Forholdelse i Verden, mellem Penge og
Vahre.
Foruden disse er der og, som sagt, saadanne særdeeles Beskaffenhe¬
der, som kuns paa visse Vahre i sær forhøyer eller nedsetter Prisen i en Stat,
uden at forandre Prisen paa de øvrige Vahre. Og disse Beskaffenheder ere,
ligesom de forrige mange og adskillige, saasom:
I. Visse Vahre paa visse Steder og visse Tider større eller mindre
Mængde, større eller mindre, kostbarere eller mindre kostbar Product, For¬
færdigelse, eller Tilførsel.
2. Større eller mindre Fornødenhed.
3. Større eller mindre Brug og Mode.
4. Beqvemmere eller vanskeligere Transport, Udførsel eller Jndførsel.
5. Denne eller andre Staters Forbudder imod Udførsel eller Jnd¬
førsel, eller paasat Told og Afgift paa indgaaende eller udgaaende Vahre.
Og foruden disse kand der endnu være meere specielle Beskaffenhe¬
der af samme Slags, saasom: Hvad levende Creature betreffer, da den væ¬
rende eller ventede høyere eller lavere Priis paa deres Føde. Er Foringen
dyr, da Kræet got Kiøb. Er Havren let, da Giessene dyre, ventes der


52
Olden, da gaar magre Sviin i Priis. Hvad Vahre, som let bederves
kand, saasom Østers, Citroner, Castanier &c. er angaaende, da den min¬
dre eller større Frygt for deres Bedervelse. Og hvad de Vahre betreffer,
dem visse enkelte eller faae Stater allene producere og forfærdige kand, og
hvorpaa de altsaa har ligesom et Monopolium. Da beroer Prisen af Sel¬
gernes Villie og Kiøbernes større eller mindre Begierlighed, da Kiøberne,
om de vil, og ligesom de vil have Aftrek til, efter Kiøbernes Begierlighed,
maae moderere Prisen, saasom Saxisk=Porcellain, Madera og andre vis¬
se Øers Viine, Rus=Leder, Spansk Uld &c. Men disse Vahre, som visse
Steder og Stater saaledes har Monopolia paa, er ikke af de til Livets Be¬
qvemmelighed nødvendige Ting, hvilket Naturens HErre vel og viiselig har
forebygget, i at begave, om ikke alle, dog de fleeste og største Verdens Deele
med de fornødenste Levnets=Midler, og altsaa er det ikke Fornødenheden, men
kuns Begierligheden, der setter Priis paa de Vahre i Verden, der er Monopo¬
lier underkaste, forstaae de Monopolier, som af Naturens HErre ere udstædte.
Her observeris nu igien, at, fordi en eller anden af de anførte
Aarsager til dyr Kiøb paa visse Vahre virkelig forefindes, derfor følger ikke,
at Vahrene necessairement vorder dyre, thi den kand balanceres eller over¬
balanceres af en eller fleere Aarsager til let Kiøb, &viceversa.
Og ligger der megen Magt paa, at Vedkommende ret indseer, og
treffer de ægte og rette Aarsager til de høyere og lavere Priser, dem de agter
til Statens Beste at remedere, thi en liden Feyl i at distingvere kand gio¬
re, at man forverrer, i steden for at forbedre. Uden her at tale om den
meget circumspection, som bruges maae, at det Middel, der skal reme¬
dere ret, ikke medfører et andet og større Onde.


53
Hidindtil har vi alleene handlet om de rette, ægte og reelle Omset¬
nings Midler, som af Naturens HErre selv dertil ere destinerede, og som
derfor ere gangbare og validere Verden rund. Men som der foruden disse
ere andre allene af Menniskens Opfindelse, hvilke kuns ere at ansee, som Ob¬
sigationer, eller som Repræsentationer af de rette og reelle, da vil det og
være fornødent, deres Brug, Nytte og Beskaffenhed at undersøge. Af
disse Omsetnings Midler er der adskillige Slags. Nogle Stater har aucto¬
riseret visse Mynt=Sorter af Kaaber, Tin eller deslige Metal; og an¬
dre Papiir=Sedler, at validere i steden for Penge for en vis Tiid inden
Statens Grændser. Andre har oprettet Banqver, hvis autoriserede Sed¬
ler som Penge kunde bruges og validere, og mod Penge, naar forlangtes,
indløses og omsettes, og af deslige Omsetnings Midler af egen Opfindelse,
er det disse sidste, som Verden nu meest betiener sig af.
I. Har vi da at eftertænke, hvorledes Fanqvers Anlegning og Ban¬
co=Sedlers Brug og Gang er at ansee i Henseende til den heele Verden.
Og befinder vi da, at det er Verden det samme, og har den samme Virk¬
ning, enten en Banco anlegges, som setter og holder Banco=Sedler paa ti
Tønder Guld i bestandig Cours, eller at en Mine og Skat af samme Im¬
portance opdagedes; thi, skiøndt Banqvens Sedler ikke ere Penge, saa
validerer de dog, som Penge, og har derfor samme Virkning, som Penge.
Og altsaa følger: At ligesom en Forøgelse af Verdens Penge, ikke gjør Ver¬
den meere formuende, eller forøger dens Skat, som forhen viist er, saa kand
Verden heller ikke vinde noget, ved det dens Omsetnings Midler forøges ved
Banco=Sedlers Brug, siden saadan Forøgelse nedsetter Pengenes Værdi.
Samtlige Verdens Omsetnings Midler i Henseende til Værdien bliver des
uagtet den selv samme og aldeles uforøget; dog derimod ikke sagt, at Ver¬
dens Commerce jo kand finde en og anden Beqvemmelighed ved Banco¬


54
Sedlers Brug, saasom: lettere Transport og hastigere Udtælling. Anlag¬
te Banqver kand vel giøre en og anden Stat meere riig, men deraf følger
ikke, at de kand giøre Verden riigere paa Omsetnings Midler i Henseende til
Værdien; thi ligesom de Stater, der opretter Banqver, bliver riigere, saa
bliver, og det just derved, de øvrige Verdens Stater fattigere. Blev der
paa engang i alle Verdens Stater anlagt Banqver af Størelse og Gang
proportioneret efter enhvers Formue og Tilstand, da skulde ingen Stat
derved vinde eller tabe. Nu derimod, da nogle anlegge dem, og andre ikke,
da præjudiceres de sidste af de første, dog ikke længere, end de selv vil, da
det staar dem frit at giøre det samme, og dermed at indemnisere sig. Ge¬
vinsten som en Stat har ved en Banqves Anlegning er anseelig og kiendelig;
Tabet derimod, skiøndt accurat lige saa stort, bliver dog gandske uansee¬
ligt, siden det proportionaliter reparteres paa denne og paa alle de øvri¬
ge Deele af den beseylede Verden, eller paa Verdens Contanter, ved de¬
res Værdies Nedsettelse.
Læseren observerer vel: At jeg her ikke forstaar det Ord riig i sin
egentlige bemærkelse, naar jeg siger: At en Banqves Anlegning
giør Staten riigere, derved forstaaes ikke rigere i Eiendomme,
men allene paa Omsetnings Midler, og er dette langt fra ikke det
samme, skiøndt Vahre kand faaes for Omsetnings Midler, thi for
disse Omsetnings Midler, der kuns ere Penges Repræsentationer,
eller som Obligationer at ansee, kand ingen Vahre faaes fra an¬
dre Stater. Jeg ponerer, at en Stat som haver tive Tønder
Guld i Contanter, og ti i Banco=Sedler, vil omsette alle sine Om¬
setnings Midler i Vahre fra fremmede Stater, saa faar den kuns
Vahre for Contanterne, og intet for Sedlerne, altsaa sees, at
den var kuns Eyere af tive Tønder Guld, og faar den meere, og noget


55
for Sedlerne, da er det kuns paa Credit. Jkke desto mindre, som
ingen Stat skiller eller kand skille sig ved alle sine Omsetnings Mid¬
ler, da dens indbyrdes Handel reqvirerer en stor Deel, og Sta¬
ten ved denne Invention behielper sig til Jndenlands Handel for en
stor Deel alleene med Papiirer, og derved har desto fleere reelle Om¬
setnings Midler til sin Handel med Fremmede, saa giør et conve¬
nable Antal Banco=Sedler Staten den samme Nytte, som virke¬
lige Penge, og altsaa kand de og i nogen Maade og i en vis For¬
staaelse siges at berige Staten.
J Henseende da til Verden i Almindelighed er Virkningen og Be¬
skaffenheden i alle Ting den samme, enten fleere Penge indføres i Verden,
eller fleere Banco=Sedler settes i Gang og Brug, ald den stund de har Pen¬
ges Valeur i Commerce og Omsetning; og giver det intet til Sagen, at
deres Bezirk ikke er saa stort, som Contanternes.
Og ansee vi derpaa II. hvad Nytte en eller anden særdeeles Stat
kand have af Banqvers Anlegning, da ere disse de fornemste.
I. At de nedsette Renterne, siden Renternes Nedsettelse i en Stat
er et uomgængeligt Følge af Pengenes Formeerelse i Staten, da det aldrig
feyle kand, at jo fleere der har Penge paa Interesse at udsette, jo bedre
Conditioner give de, jo mindre Summer der derimod er at faae til laans,
jo fordeelagtigere kand samme vorde udsatte; Som da Banqvers Anlegning
formeerer Statens Penge eller Omsetnings=Midler, saa maae den absolut
nedsette Pengenes Renter, og af hvad Betydenhed det er for en Stat, at
Renterne ere lave, tænker jeg, enhver uden videre Demonstration indseer,
Høye Renter viser ikke alleene, at der er mange Fattige i Staten, men paa¬
legger dem endog en uomgængelig necessite saaledes at forblive. Jndvender


56
nogen: At de til de Fattiges Beste udsatte Capitaler derefter ikke indrenter
dem saa meget, da kand han trøste sig, at der efterdags heller ikke vil blive
saa mange Fattige. Forstaae dog, at dermed, at Banqvers Anlegning
nedsetter Renterne i en Stat, er det dog ikke sagt, at de derefter stedse maa
blive lave, og ikke igien stige kand. Statens Omsetnings Midler, Penge og
Banco=Sedler tillige, kand ved slet Oeconomie blive ligesaa faae, som Pen¬
gene allene forhen var, og i saa sald kand og maae Renterne stige, thi man agte,
at en Stat ikke kand behielpe sig med bare Banco=Sedler, men behøver en
anseelig Deel Contanter, og det ligesom den Udenrigs Handel er større eller
mindre. Men nok er, at Banqvers Anlegning formeerer Statens Omsetnings
Midler, og nedsetter Renterne, og at den i ingen Maade virkelig foraarsa¬
ger, men contrair hindrer, og kand contribuere meget til at hindre, at
de derefter ikke stige skal. Ligeledes tilstaaer jeg og, at en eller anden Stat
efter Banqvers Anlegning, kand foretage saa støre Entepriser i Commerce
og Fabriqve, at Renterne endda kand stige ligesaa høyt, som før, om ikke
høyere, extenderer den sin Commerce og Fabriqve saavidt, at der til
sammes Extention reqvireres ligesaa store Summer, som Banqven efter
Statens Strekning og Beskaffenhed haver og beqvemmelig kand have i Sed¬
ler roullerende, maae Renterne omtrent blive de samme, som for Ban¬
qvens Anlegning, og foretages Entrepriser, der endnu reqvirerer større
Summer, kand Renterne vel endog stige høyere. Men desuagtet staar disse
Satzer dog faste, baade at Pengenes Forøgelse i en Stat, og at Banqvers
Anlegning, siden de forøger Omsetnings Midlernes Antal, nedsetter Renter¬
ne; Thi naar man siger, at en Stat har mange eller faae Penge, er det
altid at forstaae i Henseende til dens Brug af Penge, dens Handel og Fa¬
briqve. En Stat, som nu har overflod af Penge og Omsetnings=Midler,
og des Aarsag lave Renter, kand, uden at miste nogen Skilling, faae Pen¬
ge=Mangel og høye Renter, nemlig ved store og bekostelige Entepriser.
Den Stat ligeledes, som nu efter sin havende Commerce og Fabriqve har


Mangel af Penge og høye Renter kand allene ved en eller anden bekostelig
Handels eller Fabriqvers Nedleggelse faae Overflod af Penge og lave Renter,
og naar man saaledes, som skee bør, forstaar en States Mangel eller Over¬
flod paa Penge, efter dens Brug af Penge, saa kand det ikke feyle, at jo
Statens værende eller forventet Overflod paa Penge nedsetter Renterne, og
at dens iværende eller befrygtet Mangel paa Penge, jo forhøyer dem. Slut¬
telig maae Banqvers Anlegning, der forøger Omsetnings Midlerne, og saa
have samme Virkning, som Pengenes Forøgelse. End meere jeg ponerer,
at tvende Stater af lige Etendue, Commerce, Penges Brug og øvrige
Omstændigheder, har og ligemange Omsetnings Midler, allene den ene i bare
Contanter, den anden i Penge og Banco=Sedler tillige, saa statuerer jeg
endda, at Banqven holder Renterne lavere i sin Stat, og Aarsagen dertil
vil vi see i efterfølgende viidere Nytte af Banqvers Anlegning.
2. Har Banqvers Anlegning den Nytte, at sufficente Folk ikke
kand vorde forlegne eller komme i Uleylighed af Penge=Mangel. J en Stat,
hvor ingen Banqve er, helst om sammesteds Pengene ikke ere meget overflø¬
dige; kand endog heel formuende Folk, og det endog uden deres Skyld og
Brøde, uden at kunde evitere det, komme i stor Uleylighed af Mangel paa
Penge. Bliver en Mand i Omslags=Terminen en Capital uvis, som ham
betales skulde, og han igien udlovt haver, saa kand det blive ham besværligt, ja
umueligt, i tide sit Løfte og Haandskrift at opfylde. Denne store og betyde¬
lige Uleylighed afhielpes ved en oprettet Banqve, der er prompte og upaa¬
tvivlelig Assistence at faae for alle Formuende, der kand stille Caution og
Forsikring. Banqven entlediger da alle Velhavende for ald forrige Frygt¬
agtighed for Omslags Terminerne, eller store Capitalers Opsigelse.
3. Har Banqvers Anlegning denne Nytte i de mindre bemidlede
Stater, at den setter Statens Jndbyggere i Stand, større Fabriqve og
III. Deel.


58
Commerce at foretage og fortsette, end de ellers kunde. En stor Deel af
Statens Contirter, som forhen samtlige kunde behøves til Statens egen
indbyrdes Handel, kand nu employeres til andre nyttige Entrepriser, da
deres Afgang fra Statens indbyrdes Handel ersettes kand ved Banco=Sedler,
som i mindste inden Statens Grændser roullere kand, og, kommer Banqven
i nogen Credit og Reputation, kand deres Gang og strække sig viidere. For¬
medelst Statens Mangel paa Penge kand mange endog velhavende hindres
og afskrekkes fra et eller andet, baade dem og Statens nyttigt Foretagende,
hvortil dem hverken feyler Villie eller Videnskab; og om de end veed at faae
det fornødne Penge=Laan, tør de dog ikke entrere, siden de ere uvisse at faae
det igien efter første Laans Opsigelse.
Og ligesom nu denne Frygt, muelig efter Opsigelse ikke igien at kun¬
de faae Penge=Laan, kand contribuere meget til at holde Renterne høye,
saa kand en anlagt Banqve ved denne Frygtes Bortryddelse, og ved at for¬
sikkre sufficente Folk om Assistence, endog under Statens Penge=Mangel,
dog i nogen Maade holde Renterne lave.
Saa anseelig er Nytten af Banqvers Anlegning, og saae betyde¬
lige Uleyligheder kand derved remederes.
Efterat vi nu har anseet Nytten af Banqvers Anlegning, var det vel
Tiid, tillige at giøre sig Ressexioner over de Uleyligheder, som forekastes
Banqvers Anlegning. Men siden de meest ere de samme, som forekastes Pen¬
ges alt for store Mængde i Circulationen, da vil vi herefter handle om
begge Deele under Eening. Allene denne Uleylighed har Banqverne i sær,
og er samme og den eneste, som jeg finder at de medføre, nemlig, at de
forestiller Statens Tilstand bedre, end den er, og kand skiule dens Fattig¬
dom, indtil den er kommen til en høy Grad og end at remedere. Agtes


55
og indsees denne Uleylighed ikke, da kand Vedkommende lettelig lade sig be¬
væge formeget at connivere til Statens Yppighed, eragtende Staten langt
meere formuende, end den er, og at dens Yppighed derfor ikke behøver saa
nøye at contrecarreres. Jndsees det derimod, hvorledes Yppigheden under
Banqvens Protection sig søger at indsnige, da kand den, som forraadt, vel
for største Deelen forebygges.
Vi mu nogen efter alt dete adspørge. Om jeg da sitrgader enhver
Stat, som nu ingen Banqve haver, samme at anlegge. Da svares: at jeg
deri giør mig megen Betænkning, og det af efterfølgende Aarsager: I. Paa¬
tvivler jeg, at skiønt en Stat ved denne Invention, for nærværende Tiid, for¬
bedrer sin Tilstand, at samme vil strække sig langt hen i Tiden til mange paa¬
følgende Aarigger. J et andet Seculo, tænker jeg, at Statens Tilstand
omtrent er den samme, som om ingen Banqve var anlagt. Saaledes er
de fleeste Particulairs Oeconomie, at større Jndtægt ikke stort giør dem
riigere, siden Udgiften gierne retter sig efter Jndtægten, og har det sig for en
stor Deel med Staternes Oeconomie paa samme Maade. Dette har
og saa meget meere sted hos Staterne, siden en Stat gemeenlig i en lang
Tiids Strekning geraader i saadanne Conjuncturer, at den tilsetter snart
alt, hvad den undvære kand. J saadan Betragtning sørger jeg for min part
ikke meget over, at Danmark endnu ikke har faaet den gamle Gield, vi fordrer
hos en vis Stat; muelig vi nu ere ligesaa rige, som om vi for en Tiid lang
havde faaet den, og fik vi den nu, muelig vor Tilstands Forbedring heller
ikke vilde strække sig til mange Generationer. Staternes Tilstand beroer
meest paa deres Oeconomie, Skiebne og Conjuncturer i nestafvigte
halve Seculo, de kand ikke, som Particuliers, sette deres Penge med nogen
securite paa Rente hos andre, de maae selv forhandle og selv forrente dem,
og des Aarsag er Forskiellen paa Riigdom mellem Staterne heller ikke saa
stor, som mellem Particuliers. Naar en Stat har samlet overflødig Riig¬
dom, hvor skal Staten da hen med den til sidst? udsette denne Skat kand


60
den ikke, thi de Processer ved Spyd=Stagen ere baade heel bekostelige, og
af et gandske uvist Udfald, skal de da bruge den, saa maae de forøde den,
siden den supponeres; Statens nyttige og nødvendige Brug at overstige,
og at giemme den, bliver de, tilsidst kied af. Menniskens Foranderlighed
og Verdens Revolutioner tillader det heller ikke. Saaledes har Verdens
praxis stedse været, og er endnu til dato. Og for at komme Sagen nærme¬
re, da frygter jeg, at Yppighed (den jeg altid er lidet skreksom for) hos Sta¬
tens Particuliers, og ved dem hos Staten selv, ved Banqvers Anlegning
vil tiltage; vel er det saa, at Banco=Sedlers Gang giør Statens Particu¬
liers ikke Eyere af nogen Skilling meere, end de forhen var, dog facilite¬
rer den Penge=Laan, og skaffer enhver Credit omtrent for det samme, han
beviislig er Eyere af, og Credit og Penge=Laan, veed man, er mange Men¬
nisker nok til at giøre Depense. Og naar nu Particuliers (jeg tilstaar ved
en skammelig Misbrug, da de forvandler den Credit, Banqven giver, og
som kunde geraade dem til Fordeel, tvertimod sig til Nachdeel formedelst Yp¬
pighed og Ødselhed) forverrer deres Stilstand, saa bliver Statens Skiebne
den samme. Og skulde denne Misbrug end og ved Regieringens og Mini¬
sterii største Fliid og Vagtsomhed muelig ikke gandske kunde forebygges.
Vil nogen indvende: At paa denne Maade kunde jeg og giøre mig
Betænkning at raade en Stat til at sanke Riigdom, da svares: At sanker en Stat
Rigdom, og siden ved dens Misbrug og paafølgende Yppighed forøder den
igien, er den endda i samme, og ikke verre, Tilstand, end som forhen. Men
forfalder en Stat ved den Credit, Banqven forskaffer, til Ødselhed, da
forverrer den sin Tilstand, hvad den fik ved en Banqves Anlegning er kuns
noget Suppositium, noget der præsenterer Penge, hvad den derimod for¬
der, er noget reelle, og virkelige Penge.
Den anden Aarsag, som giver mig Betænkning at raade enhver
Stat til Banqvers Anlegning, er denne: At siden Staten ikke vel kand gri¬


61
be til dette Middel meere, end engang, da er det best at reservere sig sam¬
me, som en Resource til alleryderste Nødsfuld. Sluttelig bliver efter al saa¬
dan Overlegning mit Giensvar dette: At den Stat, som nogenlunde er i con¬
venable Tilstandv: som ikke har stor Penge=Trang og for høye Renter, og
som paa nogen Maade kand bestride den nødvendigste Fabriqve og Com
merce, har ingen Aarsag at gribe til dette Middel, men giør efter mine
Tanker bedre at forbeholde sig det, indtil Nøden trænger. Hvad der ellers
hidindtil har afværget, at adskillige Stater til dato ingen Banqver har an¬
lagt, er mueligen ikke saa meget disse og deslige Betænkninger, som snarere
den Afgang, som Statens Capitalister og meest Formuende forud seer, at
en Banqve= Anlegning vilde giøre dem i deres Renter.
Betreffende Vexler, hvis Brug i Commercen baade er naturlig
og almindelig, da finder jeg vel, at uden dem vilde lige stor Commerce
udfordre fleere Penge, siden Pengene da meget oftere maatte forsendes og
remitteres, og det mellem de længst fraliggende Stater og Steder; Afskaf¬
fede Verden derfore Vexlernes Brug, og Commercen dog ligefuldt fort¬
settes skulde, da maatte Pengenes Værdi stige, siden Commercen da re¬
qvirerede langt fleere Penge, formedelst de lange og idelige Reyser, de da
havde at giøre. Men i hvormeget at Vexler i denne og anden Henseende fa¬
ciliterer Commercen, og ere den snart gandske umistelige, saa kand de
dog ikke komme i Classe med Penge og Banco=Sedler, eller egentlig faae
Navn af Omsetnings Midler.
Hvo som nu ret indseer og eftertænker, i hvor høy en Grad Om¬
vexlings Midlerne i de sildigere Tider ere forøgede, deels ved den store fra
Indierne hidbragte Skat, der nu er sat i Cours og Bevægelse, deels ved
de mange oprettede Banqver og roullerende Sedler, samt hvorledes den
nu værende store Brug af Vexler, sparer en stor Deel Omsetnings Midler¬


62
som ellers reqvireredes, skal ikke kunde undre over, at den i de sildigere Ti¬
der saa anseelig forøgede, (om ikke heel outrerede) Commerce, dog ikke
har sat Pengenes Værdi imod Vahre høyere, end den er. Ligeledes den,
som befinder Commercens store Tilvext i de sildigere Tider, de mange nye
foretagne Entrepriser, samt den megen og utallig Slags anden Brug, Yp¬
pigheden har givet Penge, frem for i forrige Tider, skal paa den anden Si¬
de heller ikke kunde undre over, at Indiernes i Brug bragte store Skat,
samt de mange roullerende Banco=Sedler, dog ikke har sat Penges Vær¬
di imod Vahre lavere, end den nu findes.
Saaledes har disse Ting til dato i nogen Maade contrebalance¬
ret hinanden, skiønt Indiernes Guld og Banco=Sedlerne i sidste Seculis
her i Europa har faaet en kiendelig Overvegt.
Disse noget vidløftige Præliminarier vil da lede os til en desto let¬
tere og sikkrere Decision af fremsatte Problema: Om en Stat kand have
for mange Penge i Circulation, den vi derpaa vil foretage.
Først maae vi udgiøre, hvad den egentlige Sands og Meening i
denne Qvæstion er. Læseren agte: At Spørsmaalet er ikke, om en Na¬
tion ikke kand vorde for riig, og dens Riigdom vorde Nationen til Nach¬
deel; hvilket baade tilstaaes og nægtes kand. Saa vidt kand det tilstaaes, at
mange Staters Riigdom, som Historien noksom viser, har givet Anledning
til deres Fald, og det formedelst den Efterladenhed, Stolthed og Yppighed,
som Rigets Magnater, og formedelst den Feyhed, Blødagtighed og effe¬
minerte Levemaade, som heele Nationer ved deres Riigdom ere henfald¬
ne til. Men da disse Laster dog ikke kand siges aldeles uadskillelige Virknin¬
ger og Svite. af Riigdom, saa tilstaaes hermed dog egentlig ikke meere, end
at Riigdom kand være farlig for en Stat, og at Riigdoms Misbrug, om


6.
den ikke paa det nøyeste forebygges, kand vorde en Stat til Fald og Nach¬
deel. Derimod negtes, at Riigdom for sig selv, og rettelig brugt, i hvor
stor, kand vorde en Stat til Skade og Afgang. Ney! Spørsmaalet er:
Om der kand haves for mange Penge i Circulation? Vil vi nu herunder
forstaae: Om en Stat ikke kand employere for mange Penge i sin Com¬
merce og Fabriqve. Da affirmeres dette Spørsmaal under Supposition:
At Staten allereede har extenderet sin Fabriqve og Commerce til den
alleryderste Point, som den Staten til virkelig Fordeel, efter nærværende sit
Dominium og Omstændigheder, extenderes kand. Formedelst den Sta¬
terne, særdeles i vore Tider indbyrdes mellemværende Jalousie, da den ene
i alle Ting, end og med eget Tab, søger at contrecarrere den anden, vor¬
der enhver Stat kuns af de øvrige Stater tilladt en vis Commerce og Fa¬
briqve, al den stund samme skal være Staten fordeelagtig; extenderer nu
Staten sin Fabriqve og Commerce viidere, uden at kunde extendere
sine Fordeele eller Dominium tillige, da maae det geraade Staten til Nach¬
deel. Og som denne visse Commerce og Fabriqve, der kand være Staten
i sine nærværende Omstændigheder fordeelagtig, behøver en vis Summa Pen¬
ge i Circulation, saa forstaar det sig, at hvad fleere Penge deri employe¬
res, outrerer Commercen og Fabriqven, begge, og Nationen med
dem, til Nachdeel. Dersom alle de Europæiske Stater, der nu handler
paa China og Japan, vilde sette dobbelt saa mange Penge i denne Handel,
og følgelig udsende dobbelt saa mange Skibe, da om der end var Porcellain
og Thee nok til dem alle, da forstaar det sig, at de sig til skade outrerte
Handelen over sin Aftrek, og ligesom nu heele Europa, saa kand og enhver
Stat, saaledes outrere Handelen, over den Aftrek, som den af de øvrige
Nationer tillades. Og er det formodentlig paa dette Fundament og efter
saadan Regning, at vor Asiatiske Compagnie nu ikke afsender saa mange
Skibe Aarlig til China, som før, siden vor Aftrek paa nogle Aar blev min¬
dre og af andre indskrænket. Vil man sige: hvorfor kand vi ikke afsette, der
Holland endnu afsetter, da svares: J saadan Kamp faar dog een give efter,


64
og kand jeg vel og tilstaae, at det til saadan Kamp feylte vor Compagnie paa
Alder og Førlighed. Med Fabriqver har det nu samme Beskaffenhed, at
de maae extenderes og Penge deri settes efter, men ikke over, deres Aftrek,
om ikke Tab skal haves i steden for Vinding, og ligesom en Stat nu kand
outrere en eller anden Commerce og Fabriqve, saa kunde den og outrere
fleere Slags tillige. J denne Forstaaelse er det da øyensynligt, at en Stat
kand sette for mange Penge i Circulation. Hvad Penge derfore en Stat
har til overs fra den dem fordeelagtige Extension af Fabriqve og Com¬
merce, den maae Staten, i fald de hverken i fremmede Compagnier og
Actieremployeres kand, heller ikke kand anvendes til dets Dominium og
Coloniers Antal at forøge, søge at oplegge. Og dette, at de riigere, mæg¬
tigere, og ældre commercerende og fabriqverende Stater indjager saa
mange og overflødige Peuge=Summer i deres Commerce og Fabriqve, og
derved indtil det yderste extenderer, om ikke outrerer dem, er just det, som
giør det saa gandske vanskeligt for andre Stater, nu at bringe deres Com¬
merce og Fabriqve i nogen florisant Tilstand, og deri at vindicere sig
den Andeel, som dem efter Billighed tilkomme kunde, og hvoraf andre fra
forrig Tiid, har sat sig i saa fast Besiddelse. Sidder en Kiøbmand nogensteds
af anseelige Midler allereede i fuld Possession af den meeste Byens Handel
af fremmede Vahre, da kand han lettelig udeholde af denne Handel andre
mindre Formuende, som sig derpaa enten nedsette vilde, eller allerede nedsat
have; Eier han fyrgetive tusinde Rixdaler, og de andre kuns hver to til fire
tusinde Rixdaler, behøver han for at udjage dem af Handelen, ikkun for no¬
gen Tiid at nedsette sine Priser, og selge Vahrene uden nogen synderlig Ge¬
vinst, eller, om man saa vil kalde det, at lade sine Penge circulere meest
frugtesløse i Commercen. Dette kand de mindre Formuende umuelig ud¬
holde i Længden, kommer altsaa nødvendig til at lukke Boen og pakke ind¬
Og kand den riigere Kiøbmand giøre sligt, ikke allene uden Tab, men end¬
og sig til Vinding, ved den store Aftrek, han siden kand faae, naar han
handler eene, da Vahrenes Priis igien opsettes kand. Saadan en Reval;


naar han ret forstaar sin Sag, er det da ikke got at give sig i Kast med. Og
hvor meget større føye har ikke en Stat at bruge saadant Stratagema imod
andre Stater, end en Kiøbmand imod andre. Heraf sees da, at fordi en
Mand i en Bye er bleven riig ved Handelen, derfor er det ikke sagt, at man¬
ge, og mindre, at enhver, som kuns handle vil, kand samle samme Riigdom.
Dette fremsatte simile vilde de vel eftertænke, som i alle Ting forekaster:
Hvorfor kand Holland giøre det? Hvorfore ikke vi, saavel som Hollænderne?
See meere herom i anden Undersøgning.
Men i denne Forstaaelse agter jeg egentlig ikke, at dette Spørsmaal
er fremsat af dem, som først har bragt det paa Theatre. Engellænderne
ere de, som først og fornemmelig har bragt denne Qvæstion paa Banen.
Den store og umaneerlige Jalousie, som de bære til deres Commerce= og Fa¬
briqve Rivaler, i sær Franskmændene, giør det, at de har alle Ting su¬
specte. Ved at undersøge, hvori Frankriges Fordeele vel bestaar, og
hvad Aarsagerne i sær kand være, at Franskmanden i mange Ting kand un¬
derselge dem, deres Fabriqver og Commerce til Afgang, lader deres Mis¬
tanke, som man seer af mange deres Skrifter, snart ingen Ting, hverken de¬
res Rivalers største Uleylighed, eller deres egne virkelige Fordeele, passere
fri. Deres Riigdom, deres mange Penge, de har i Circulationen, har da
heller ikke kundet undgaae deres Mistanke; og i visse Maader vil vi og finde, at
saadan deres Mistanke heller ikke er ugrundet. Rigtig og gandske juste har
de tilregnet sig, at Hovet=Aarsagen, hvorfor Frankerig i mange Ting kunde
underselge dem, og de ikke holde Priis og Market med ham, var denne: At
Frankerig salarerede ringere, og at dens Hyre, Leye og Arbeyds=Løn var
mindre, og at denne Regning for saa vidt har sin behørige Rigtighed, har
vi, som jeg tænker, tydelig udgjort i den anden Undersøgning. Siden det da
er denne Regning, hvilket de selv tydelig nok i deres Skrifter tilkiendegiver,
der har bragt dette Problema paa Theatre, da er deres Qvæstio ingenlun¬
III. Deel.


66
de: Om en Stat kand have for mange Penge circulerende i de store En¬
treprenneurs og Negocianteres Hænder, i Commerces og Fabriqves Fort¬
settelse, thi disse er det just, de, til Indskrænkning for deres Rivaler, for¬
sig selv vilde extendere, og dem deres Jalousie, i hvor florisante, og ud¬
bredte, om ikke outrerede alletider anseer, som forfaldne og afbrudte. Og
jo meere disse saaledes efter deres Tanke extenderes skal og bør, jo fleere
Penge, seer de vel, dertil uomgængelig at reqvireres.
Altsaa maae Meeningen i dette deres Spørsmaal være denne: Om
Staten ikke kand have for mange Penge roullerende blandt Almuen og den
gemeene Mand, og om saadan Overflod af Penge iblandt dem ikke i en eller
anden Maade, kand hindre deres Fabriqvers og Handels Flor og Udbredelse.
Spørsmaalet er da med andre Ord sagt: Om den Casus ikke existere kand,
at det var Staten gavnligere, at der var mindre Penge iblandt Almuen, el¬
ler at Almuen var fattigere, siden Almuens Fattigdom vilde giøre Arbeyds¬
Lønnen lettere, lettere Arbeydsløn nedsette Priserne, og lave Priser exten¬
dere Commerce og Fabriqve, de af dem eragtede rette og snart eneste
Riigdoms Kilder og Grund=Støtter for Statens Flor og Velstand.
Men, som denne min Paraphrasis ikke just vilde klinge i alle Øren,
og det befrygtes kunde, at Almuen, helst som den i London, vilde giøre det
til en høyst=criminel Sag, allene saadan et Problema at fremsette: Om
Almuens Riigdom ikke kand være Staten skadelig, da undres ikke, at de so¬
ger deres Meening i mindre anstødelige Ord at involvere. Nogle Auto¬
res, finder jeg, at bruge denne Behændighed, at, da det i Grunden er Al¬
muens bedre Tilstand og Levemaade, som de efter anførte Raisons besværge
sig over, og har suspect, at hindre Commerces og Fabriqves Flor og
Drift, nævner de dog aldrig et Ord om dens Riigdom eller Fattigdom, men
taler alleene om Folkets Formeerelse, vel vidende, at Almuens Formeerelse
(saadan en Formeerelse eller Folkeriighed, som man seer at de intenderer,


67
der skulde nedsette Arbeydets Priis, og tvinge Arbeyderne til en meest muelig
menagerlig Levemaade, at behielpe sig saa knap, som mueligt) vilde giø¬
re den fattigere, som i anden Undersøgning viist er; og vandt de derved
ikke alleene, at Arbeydet blev let Kiøb, men endog at meere forarbeydes kunde.
Efterat Qvæstionen nu saaledes er bleven os forstaaelig, tænker jeg,
at vi lettelig om Decisionen skal foreenes, saafremt vi kuns først kand blive
enige i denne Post, hvilken Stat af de tvende efterfølgende der virkelig kand
siges den lykkeligste at være.
Jeg ponerer een Stat, hvis Hoved=Absigt og Øyemærke er dette:
At den kand gjøre en stor Figur udi Verden, være i megen Anseelse blandt
de øvrige Stater, være formicable for sine Naboer, og have meget at
sige iblandt dem, saa at alle de øvrige Staters betydelige Foretagende, og
den gandske Verdens Indretning og Inddeeling til deels, og saavidt mueligt,
skal dependere af dens Villie, Voto og Sindelav, og at Undersaatternes
Velstand og beqvemme Levemaade derimod ikkun har det andet Sted i denne
Stats Absigt, og er allene det Neben=Øyemærke, videre poneres og, at
den tager alle de efter saadant Øyemærke meest tienlige Messurer. Blandt
Hovet=Puncterne af det Systema, som den da udvælger, setter den uden¬
tvivl disse. I. At i Statens Skat=Kammer skal inddrages ved Afgifter og
Contributioner fra Undersaattere alt saavidt mueligt er, og som de fra Ager¬
dyrkningens, Fiskeriers, Bergverkers, Fabriqvers og Commercens behøri¬
ge Drift i nogen Maade undvære kand. 2. At Almuen maae holdes til den
største Arbeydsomhed, som muelig, saa og til den allerknappeste Levemaade,
som de kand subsistere ved; thi Regningen er denne: Fattigdom og knap Le¬
vemaade tvinger til idelig Trældom og Arbeyde, idelig og meget Arbeyde hol¬
der og bringer Penge i Landet, og dem hæver Staten til Soutien af sin


68
Myndighed og Anseelse blandt andre Stater, og dermed tvinger de tillige Un¬
dersaatterne paa nye til knap Levemaade og meget Arbeyde, og 3. at den sted¬
se har en talriig Almue, deels for at have desto større Krigsmagt, deels som et
Middel til at nedsette Hverving og Lening, samt Arbeyds=Løn deres Fabri¬
qve og Commerce til desto større Drift og Aftræk.
Og som saadan en Stat ikke kand feyle Midler til at holde Almuen i
Fattigdom, Trældom og knappeste Levemaade, saa kand og i sær
det Middel af Folkets Formeerelse lettelig lade sig i verksette; det ko¬
ster kuns paa Landet at inddeele Hartkornet i mindre Portioner, at
giøre Bønder=Gaardene mindre; og i Kiøbstæderne ikke at tilla¬
de Haandverks=Folk uden nogle gandske faae Svendes Holdelse.
Desto fleere gifte Familier underholdes derpaa samme Hartkorn og
samme Arbeyde, Folket til Formeerelse.
Derimod ponerer jeg en anden Stat, som har sat Undersaatternes
og Jndbyggernes Velstand og beqvemme Levemaade til sit Hovet=Absigt og
Øyemeed, og at dens Myndighed og Anseelse blandt de øvrige Stater ikkun
er dens Neben=Absigt. De Messures, som denne Stat tager i conformi¬
te af saadanne dens Absigter, vil da for en Deel differere fra anførte den
forrige States. Vel lader den sig og være angelegen, baade at have Folk
og Penge, og at holde Almuen baade til Arbeyde og Tarvelighed, dog ikke
viidere, end at dens Hoved=Absigt ikke forkrænkes og tilsidesettes, derfor vil
den hverken have Folket meere talrig, eller fleere Skatter, eller meere Arbey¬
de af dem, end at de efter Livets Fornødenhed nogenlunde beqvemmelig uden
Nød og Kummer subsistere kand.


464
Hvilken af disse Stater kand vi nu billig eragte, virkelig i Sandhed,
lykkeligst at være?
Tager vi Staten for det, som den virkelig er, nemlig et Societe af
samtlige dens Lemmer og Jndbyggere, lader vi os ikke blinde ved chimeriske
Forestillinger, og tager Skin og Skygge i steden for det essentielle, da seer
vi vel, at den sidste her supponerede Stat er lykkelig, frem for den første,
og at dens Arrangement mellem Hoved= og Neben=Absigter er den retteste
og naturligste, thi hvorfor er det, at en Stat, med føye vil have nogen
Myndighed og Anseelse iblandt andre Stater, uden til desto større Præcau¬
tion, Sikkerhed og Befordring af sin Velstand, altsaa er jo Statens og
samtlige dens Lemmers Velstand dens endelige og Hovet=Øyemeed, og ikke
det første. Skeer det i andet, og ikke i denne Absigt, da er det kuns Vanite,
da tages Skyggen for Leggemet. Og forsikrer jeg mig heri saa meget desto
meere om alles Underskrift, siden jeg finder, at ikke allene Republiqver,
men endog at alle retsindige Souveraine Regentere, endog hedenske, har
antaget den sidste Regierings Plan, og sat sig Undersaatternes sande Vel¬
stand til deres Hovet=Øyemeed, skiøndt egen Interesse kunde friste dem, den
første Plan at antage, for tillige med Statens, deres egen Particulair An,
seelse at kunde befordre. Meget meere kunde fremføres til denne Satz at be¬
styrke, jeg kunde vise adskillig Mangel ved første Plan, og Fordeel ved den
sidste. Ex. gr.: At Revolter og Opstand var meget meere befrygtelige og far¬
lige i første, end i sidste Stat, siden Forandring og Revolution er ligesaa
begierlig for en forarmet Almue, som befrygtelig for en Velhavende. Jeg
kunde vise og gotgiøre med Raisons og Exempler: At de Stater, som har
meest at sige i Verden, kiøber gierne den Anseelse heel dyre, ved idelige Kri¬
ge, ved mange Folk og store Summer at tilsette, da de mindre aleseelige


70.
Stater lever roelige og sparer begge Deele. End meere det kunde vises, da
Erfarenheden det noksom lært haver: At de første ere i ingen Deel meere sik¬
kre for Fald og Indskrænkning, end de sidste. Saaledes bliver efter nøye
Undersøgning den reelle Fordeel af Staternes store Anseelse meget mindre,
end man skulde tænke, og meriterer altsaa ikke at settes til Statens første
og Hovet=Absigt. Men jeg gjør mig alt forsikret om Læserens bifald.
Det fremsatte Problema besvares og decideres derfore saaledes:
Setter vi en Stats Lyksalighed fornemmelig i at være i Myndighed og An¬
seelse blandt de andre Stater, og dertil og derfor vil opofre alt andet, da til¬
staaes: At en Stat kand have for mange Penge i Circulationen, eller med
andre Ord sagt: At det til saadant Absigt, kand være tienligst, at Statens
Almue holdes vel fattig, trængende og til knappeste Levemaade; og det af
oven anførte Raisons. Og setter vi, som nogle Commercerende Stater giør,
en Stats Lyksalighed fornemmelig, om ikke allene, i Commercens og Fabri¬
qvens Flor og Udbredelse, da tilstaaes samme endnu meere, siden ringe Hyre og
Arbeydsløn dertil er uomgængelig. Thi er der end de Nationer, som Flit¬
tighed og Tarvelighed saaledes medfødt er, og hvor deres Dyrkelse saaledes
er etableret og roedfæstet, at de dertil ikke behøver ved Nød og Trang at
tvinges eller tilskyndes, saa er det dog gandske faae, og er sligt ved de fleeste
Nationer ikke at forvente, i mindste vilde der vel udfordres Information af
et heelt eller halvt Seculo til saadan Metamorpbosin.
Men sette vi derimod, som det retteste, Statens sande Lyksalighed,
fornemmelig i samtlige dens Lemmers Velstand, da tilstaaes det kuns paa
visse Maader.
Jeg tilstaar: At der kand være for mange Penge i Circulationen,
eller at Almuen kand være for riig og velhavende, saaledes, at samme kand


71
vorde til Afgang i Statens Flor og Velstand, ikke fordi at Almuens Riig¬
dom virkelig, i sig selv og uden dens Misbrug, er Staten skadelig, ney,
contrair! jo meere formuende Almuen er, jo meere lykkelig kand Staten og
billig siges at være, for saavidt man alleene henseer til den nærværende Tid.
Men i Henseende til den tilkommende Tiid, og de Sviter, som Almuens alt
for store Formuenhed gemeenlig medbringer, og naturlig viis medbringe vil,
kand man ikke statuere: At den Stat, hvis Almue er meest formuende, der¬
for er meest lykkelig, og Aarsagen dertil er kortelig denne: At Almuens alt
for store Formuenhed gemeenlig medfører Ledighed og Yppighed, og det uden
at disse Laster og saadan Misbrug i de fleeste Stater vel forebygges kand, og
disse medfører igien uomgængelig Armod og Fattigdom. Staten kand der¬
for ikke, naar man seer viidere hen i Tiden, skatteres lykkelig formedelst den
Almuens Riigdom, som efter Almuens Genie, necessairement vil degene¬
rere i Fattigdom, bliver Almuen saa formuende, at det til Statens Flor¬
nødvendige Arbeyde derved standser, eller at den begynder en Levemaade, som
er over Statens Vilkor, saa at dens Udgifter ikke længere er proportione¬
ret efter dens Jndtægter, saa feyler det ikke, at jo Armod succederer Riig¬
dom. Saaledes og i saa Maader tilstaaes: At der kand være for mange
Penge i Circulation blandt Almuen o: den Classe af Statens Stænder, som
har Statens Haandgierning og Arbeyde at forrette, og som altsaa forme¬
delst sit Arbeyde og Arbeydes Producter, skal ernære og underholde heele
Staten.
Men derfor tilstaaes dog ingenlunde: At jo mindre Pengeder ciren¬
lerer blandt Almuen, eller jo fattigere Almuen holdes, jo lyksaligere er Sta¬
ten; siden jeg aldrig tilstaar eller tilstaae kand, at den Stat eller Rige er lyk¬
salig, hvis fleeste Lemmer lever i Armod, et uselt og kummerligt Liv. Naar


72
man anseer, hvor rundelig Naturens HErre har fourneret Verden med
Levnets=Midler og Beqvemmeligheder, tilstrekkelige for alle dens Jndbyggere,
da sees, hvad Levemaade der kand agtes for den convenableste, da sees, at
Mennisket er ikke destineret enten til idelig og uophørlig Trældom, eller
til den alleruselste og knappeste Levemaade, og altsaa kand jeg ikke agte, en¬
ten det Menniske, eller det Societe af Mennisker for det lyksaligste, der lever
i de knappeste Omstændigheder, og heller ikke den Regierings Form for den
beste, som saadant udfordrer og paalegger: thi jo nærmere Menniskets Vil¬
kor og Levemaade kommer den, som man seer, at Naturens HErre har be¬
skikket det, jo lykkeligere er Mennisket, og jo rettere er deres Levemaade.
Og vil man, at jeg herpaa nærmere skal forklare mig, hvor rig og
hvor fattig, jeg agter det for Staten og det heele Societe, i Henseende saa¬
vel til den tilkommende som nærværende Tiid, meest tienligt, at Almuen væ¬
re skal, da bliver min Satz denne: At Almuen maae være saa riig, at den
er i Stand, enhver sin Handtering, Haandverk og Arbeyde paa beste at fort¬
sette, og altsaa de dertil nødvendige Reqvisita at anskaffe og vedligeholde,
saa og at den for største Deelen, og saavidt skee kand, kand leve uden Kum¬
mer, Nød og Elendighed, og tillige saa fattig, at dens Vilkor ikke tillader
den, at henfalde til en egentlig saa kaldet Ladhed og Ledighed, men derimod
tilskynder og tvinger den til convenable Arbeyde og Flittighed, saa og at dens
Vilkor afholder den fra al egentlig saa kaldet Yppighed og Overdaadighed.
Nøyere og nærmere veed jeg nu ikke, at den Formuenheds Grad ved Almuen,
som kand eragtes Staten tienligst, i Almindelighed determineres kand; thi
herved maa man agte,
I. At Nationens Gout differere kand, da en Nation har faaet
meere Smag paa Tarvelighed og Flittighed, en anden derimod meere paa


73
Pragt, Yppighed og Ledighed. En Hollænder kand bære større Riigdom,
end en Spanier, den samme Formuenheds Grad, som er mægtig at afdrage
den sidste fra Arbeyde, at han slipper Plov, Haandverk og Handtering, og
begynder at spille en anden Roulle, kand ikke engang friste den første, derfor
kand Almuen i Holland, uden Inconvenience for Staten, gierne lades
meere formuende, end i Spanien; thi Riigdom giør der ingen Afbrek i Ar¬
beydet, eller forhøyer Arbeyds=Lønnen, hvor den Rige, sin Riigdom uagtet,
er og bliver lige tarvelig, lige villig og flittig til Arbeyde.
Lyksalig derfor den Stat, der ret har faaet Smag paa Tarvelighed,
og hvor dens tilbørlige Priis er Nationen ret fast indprentet. Og
tænker jeg, at af alle Hollands Fordeele er dens Tarvelighed den al¬
ler principaleste, og som ene kand over balancere alle de øvrige, ved
den er det, den tager Luven fra andre. Alle de øvrige kand andre
Staters Fordeele nogenlunde holde Vegten med. Og hvad som
contribuerer meest til Hollands Tarvelighed er vel, at Nationen,
skiøndt havende høye Tanker om sig selv imod andre Nationer, dog
ikke stort laborerer af den fortryllende indbyrdes Rang Syge, som
andre Steder driver Folk i fuld Laab til Caracterer, Yppighed og
Armod.
Til at indføre samme Tarvelighed ved en anden Nation, kunde nu vel
dette Middel foreslaaes: At Folk i mindste for største Deelen, skulde
rangere efter Formuen, hvilket ikke alleene kunde synes got, men
endog behændigt, saaledes ved en Nationens Feyl at curere en an¬
den; ved dens Rangs Syge at curere dens Yppighed og Ødselhed.
Men som denne Cur igien vilde medføre andre muelig endnu bety¬
deligere Svagheder, saasom Udsuelser, Forurettelser &c., er det vel
III. Deel.


74
best, at entholde sig fra saadant Qvaksalveri. Men kunde Rang¬
Sygen hæves (om nogen ellers veed Raad dertil) det vilde hielpe
paa Tarveligheden.
2. Maae man agte=At visse Mennisker i samme Stat, af samme
Fødsel=Stand og Næring, ligeledes paa anførte Maade differere kand, saa
at den ene kand taale langt større Formue, end den anden. En Svend¬
borger lader sig ikke ved den Formue forlede til Ledighed og Pragt, som en
indfødt Kiøbenhavner.
3. Er der og adskllige Clasler blandt Amuen, af hvlke nogle til
deres Handterings Drift behøver at være meere formuende, end andre, lige¬
som det og kand synes billigt, at nogles Levemaade er lidet bedre, end andres.
Og lad være, at det baade kunde synes convenable, og at det var Regie¬
ringen giørligt at bringe alle og enhver af Almuen, som var i samme Classe,
omtrent til lige Formuenheds Grad, og deri bestandig at holde dem, saa var
det dog langt fra ikke tienligt, det var at betage encobragements for Vittig¬
hed og Industrie, og at giøre dem paralelle med Dumhed og Ladhed.
Alt saa kand en vis determineret Formuenheds Graa ikke passe sig
for alle Nationers Almue, eller for alle Classer i samme Almue, eller for
alle og enhver i samme Classe.
Mit Votum i denne Sag er da summarisk dette:
At ligesom jeg agter den Stat for meest lykkelig, hvor Almuen lider
vel, og saa vel, som den meest taale kand, saa eragter jeg og den høyeste
Formuenheds Graa ved Almuen, som ikke forleder den til Ladhed og Yppig¬
hed, for den retteste og Staten tienligste.


Og vil jeg herpaa for desto større Tydeligheds Skyld resolvere
nogle af de vigtigste Objectioner, som herimod giøres kand.
I. Vil man vel objicere: At siden det er Menniskens Arbeyde, der
frembringer alle Landets og Vandets Producter, forskaffer, henter og apte¬
rer alle Livets Beqvemmeligheder, og derved er den rette Kilde baade til Ver¬
dens og Staternes Riigdom (som jeg og forhen tilstaaet haver) da følger jo,
at det meeste Arbeyde er det beste, og følgelig, at den Almuens Tilstand,
som holder dem meest og idelig i Arbeyde, maae være Staten den tienligste;
og siden nu Almuens meest trængende Tilstand, tvinger meest til Arbeyde,
saa maae og samme være Staten tienligst. Dertil svares: At disse Princi¬
pia, saavidt jeg har hørt og læst, skal just være de, paa hvilke den Tyrkiske
Regierings Form grunder sig, passende sig og bedre i Tyrkiet, end i Chri¬
stenheden. Men at jeg finder dem manglende 1. udi dette: At de setter Sta¬
ten et urigtigt Hovet=Øyemeed, Rigdom, i steden for dens Lemmers sande
Velstand, som forhen viist er, at være det retteste. 2. Finder jeg disse Prin¬
cipia manglende derudi: At de og ofte feyle det Øyemeed, de sigter til, da
Almuens yderlige Fattigdom ikke altid og necessairement tilbringer Staten
Rigdom; thi, skiøndt den større Trang vel tvinger til større Arbeyde, saa
følger dog ikke altid, at der derfor arbeydes desto meere, eller Staten til de¬
sto større Fordeel, det meeste Almuens Arbeyde og Handtering lader sig for¬
medelst de dertil behørige og ofte bekostelige Reqvisita ikke sette i den rette
Drift, uden nogen Slags Formue, ikke i yderste Armod; Saa at Almuens
Fattigdom; saasnart den overgaar en vis Grad, endog kand hindre Statens
Riigdom. For det andet tænker jeg, at saasnart Almuen under saadan Re¬
giering indseer dens Principia og sine Vilkor, at den ret er condemneret
til Kummer og Trældom, og intet, uden Armod og Fattigdom, Hustrue
og Børn at efterlade, at den da med største føye decourageres fra Arbey¬
de, giørende sin Regning saaledes: At som Industrie og Arbeyde ikke kand


76
berige den, saa kand Ladhed, Ødselhed og Drukkenskab heller ikke forarme
den, da Armod er dens fastsatte Skiebne, thi hvad Livets kummerlige Op¬
hold, det eneste, som den nu har ved alt sit Arbeyde, er betreffende, da kand
samme ikke betages Almuen, uden heele Statens Fald og Ruin, den maae
Staten derfor uomgængelig lade dem beholde. Efter saadan Beregning seer
man da vel, hvad Resolution Almuen tage vil. At den, i lige Omstæn¬
digheder, i dens fastfatte Armod, hellere udvælger Ledighed og Drukkenskab,
end Slid og Arbeyde, og i saa Fald er den og virkelig i nogen Maade at und¬
skylde. Og undrer jeg aldeeles ikke, i Fald den Tyrkiske Regiering, som
mældt, følger disse Principia, at man i Tyrkiet ( som Reyse=Beskrivelserne
mælder) finder hos Almuen den største Ladhed combineret med yderste Fat¬
tigdom. Som vi derfore nyeligen faae, at det er saa langt fra, at Armod
alletider befordrer Arbeydet, at den end og førmedelst Mangel paa Arbeydets
Reqvisita, kand hindre det; saa finder vi og her, at det er saa langt fra, at
den altid forjager Ladhed, at den endog kand føde og foraarsage den, det er,
alt saasnart Almuens Armod nedsetter for dybt, og giøres uomgængelig.
Sluttelig kand Almuens Fattigdom hindre Statens Riigdom, i steden for at
befordre den.
Objiceres 2. At det dog i andre Henseende kand være Staten tien¬
ligt, at Almuen holdes vel lav i Formue, Ex. gr. For desto større Lydighed,
og Underdanighed, da man veed, at Mood og Formue gierne stiger og falder
med hinanden. Da svares: At jeg vel fordrer Almuens Formuenhed til
Statens Lyksalighed, dog ikke større, end Almuen kandtaale. Videre age¬
rer jeg i ingen Slags Tilfælde Tribunum plebis. Ellers maae man agte:
At Opsetsighed ligesaa snart kand findes hos den fattigste, som hos den for¬
muende Almue, siden den første derved hazarderer mindre end den sidste.
3. Kand objiceres: At det dog maae være Staten tienligt, at
holde Almuen lav i Formue, efterdi Almuens Riigdom snart kand giøre


Levnets Midlerne dyre, deels siden Vahrene stige, ligesom Pengene bliver
mange, deels siden Almuens Riigdom afdrager fra Arbeyde, og forhøyer
Arbeyds=Lønnen. Hertil kunde vel svares: At det dyre Kiøb paa Levnets
Midler jo ikke stort skade kunde, hvor man dog stedse vil have Almuen fattig,
da samme kunde tiene, som et Middel til at naae saadant Øyemeed i mindste
ved en stor Deel af Almuen. Men som repliceres kunde: At som de kuns
søger Almuens Fattigdom for Statens Riigdom, da kand dette Middel ikke
hielpe, siden det vilde hindre Hovet=Øyemærket, thi dette Onde for Staten
vilde følge, at Arbeyds=Lønnen til Almuen, om den ellers subsistere skulde,
derved vilde stige til Afgang for Fabriqverne og deres Aftræk; saa vil jeg
langt fra heller ikke urgere dette. Svaret bliver da: At Almuens Formuen¬
hed, forstaae i den Grad, som jeg fordrer den til Statens Lyksalighed, giør
intet eller saare lidet til Vahrenes, i sær de fornødenste Levnets Midlers, høye¬
re Priis. Vel er det saa, som forhen demonstreret er, at ligesom Ver¬
dens Penge bliver mange, saa stiger Vahrenes Priis (skiøndt hverken Ver¬
den eller Staterne til nogen Slags Inconvenience). Men bliver end Penge a
Padvenant fleere i en Stat, end i de øvrige, saa stiger Levnets Midlerne
der ikke derfor høyere, thi deres Priis bliver, som forhen viist er, proportio¬
neret ikke efter Statens, men efter Verdens Penge, i sær de nestgrændsen¬
de og meest dermed commercerende Staters, ald den Stund Handelen er
frie, og ingen Forbud skeer i andre Stater paa Levnets Midlers Udførsel.
Des Aarsag var Levnets Midlerne mange gange got Kiøb i Rom, da den
halve Verdens Rjigdom circulerede i Romernis Hænder. Som Sicilia¬
nerne ikke fik, og hvorfor skulde de vel faae, meere for deres Korn i Rom,
end det gialt ande Steder, saa kand Levnets=Midlerne, under fri Ud= og Jnd¬
førsel jo ikke stige høyere i de rige, end i de fattige Stater. Aldrig beklagede
Sverrig sig over Penges Overflod, dog er Levnets=Midlerne der mange gan¬
ge nok saa dyre, som nogen anden Steds. Saaledes har det sig, naar Han¬
delen er frie. Og at Levnets=Midlerne i den Stat, som ikke kand fourne¬
re sig selv, stiger under andre Staters Forbud af Udførsel, det er meget


28
meere Levnets=Midlernes Mangel, end Pengenes Mængde, at tilskrive,
skiøndt begge Deele, som forhen viist, almindelig regulerer Prisen. Der¬
til er det jo i denne Casu og for denne Tiid, den manglende Stat ligemeget,
enten den har fleere Penge og betaler dyrere, eller mindre Penge, og betaler
lettere, alt den Stund baade Levnets Midlerne og Pengene ere Statens egne,
omsettes kuns i Staten, og forbliver inden dens Grændser, thi i saa Fald har
det Sted om denne Stat, naar den ansees som adskildt fra andre Stater,
i Henseende til Commercen af Levnets=Midler, hvad jeg forhen har sagt
om Verden. At det kunde være Verden lige meget, enten den fik engang
saa mange Penge til, eller mistede halvdeelen af dem, den har. Og hvad
det sidste Beviis er betreffende, nemlig at Almuens Formuenhed afdrager
fra Arbeyde, giør Arbeyds=Lønnen høyere, og altsaa Levnets Midlerne dy¬
rere, da har jeg noksom forklaret mig, at den Formuenhed ved Almuen, som
jeg anseer behørig til Statens sande Velstand, maae ikke komme til den Grad,
at Arbeydet, og mindst det, som henhører til at producere de fornødenste
Levnets Midler, lider derunder.
Og vil man endelig urgere: At den beqvemme Levemaade og Und¬
dragelse fra Trældom, den jeg her lader mig forlyde med, i en ret lyksalig
Stat, Almuen at skulde forundes, ikkun i gandske faae Stater indføres kun¬
de, uden at giøre Skaar i Arbeydet, Levnets=Midlerne til Forhøyelse. Da
svares: At jeg heller aldrig har sat en Stats Lyksalighed enten i Levnets=Mid,
lernes ringe Priis, eller i det, som derved søges, nemlig Fabriqvers og Com¬
mercens større Drift og Aftrek, ja end ikke i Statens Riigdom, Myndig¬
hed og Anseelse, men i samtlige Statens Lemmers sande og virkelige Velstand.
Almuen skader det jo ikke, at den betaler sine Levnets Midler lidet dyrere, ald
den Stund den lades meere formuende, og de høyere Stænder, samt de, der
sidder ved Roret, finder vel billigt i deres Neben=Øyemeed at eftergive noget,
for Hovet=Øyemærket, som det principalste, at obtinere.


7.
Til Slutning vil vi da efter Sædvane henvende vore Tanker til
vor egen, den Danske Stat, og undersøge I. i Almindelighed: Om Penge¬
ne der ere for mange i Circulationen eller ikke og 2. i sær: Om Almuens
Formuenhed er i den til Statens sande Velstand meest beqvemme Grad, og
hverken høyere eller lavere.
Angaaende det første, da hvad den forbigangne Tiid er anlangende,
da behøver vi ikke, at gaae længere tilbage, end for vor Banqves Opretning.
Den Tiid finder vi, at Staten uimodsigelig havde for faae Penge i Circu¬
lation, d at Staten efter sin Etendue, Producter og Folkerighed, samt
efter den Andeel i Commerce og Fabriqve, som den billig efter Situation
og andre dens Beskaffenheder, burde og kunde have, ikke havde Penge i den
tilbørlige Proportion med de fleeste andre Nationer, og Beviiserne ere disse:
Af Mangel paa Penge var Jorde=Godset faldet langt under sin til¬
børlige Priis. (dets tilbørlige Priis kalder jeg den, som er reguleret efter
dets aarlige Intrader, saaledes at Kiøberne kand have sine Renter, Renter,
som ere billige og i andre Stater meest sædvanlige) Et Gods, som den Tiid
et Aar om et andet efter ret Beregning, i fri Penge virkelig importe Renter
5 Pro Cento (som var den foreskrevne Høyde, Renterne maatte gaae til) af
tredive tusinde Rixdaler, kostede sielden eller aldrig over tive tusinde Rixdaler,
og, som det ikke kunde mangle paa Liebhabere til saa anseelig Fordeel, er det
forstaaeligt nok, at dette var alleene af Mangel paa Penge, thi hvem skulde
kiøbe? De faae Capitalister og Formuende, som Staten havde, deres
Formue stoed alt i Jordegods eller andet, og oplagte de noget, som viidere
deri settes kunde, da forstaar det sig, at disse faae Liebhabere kunde faae gol
Kiøb, da Folk af maadelig Formue ikke torde komme i Legen med, og for¬
uden dette, at de bemidlede tog det beste Kiøb, de kunde faae, saa kand
Rigets store Embeds Mænd, eller den, der allereede har tvende Herre=Gaar¬
de, ikke taaler at give saa meget for den tredie, eller udbringe saa meget af


80
den, som en mindre Formuende, der selv beboer og dirigerer den. De
mindre Formuende torde ikke kiøbe, naar nogen anseelig Capital forrentes
skulde, siden de vare uvisse at faae denne Capital en gang, og meere, efter
Creditors Opsigelse, som den Tiid gik jevnlig paa, anden og tredie gang,
og hvad som saaledes allereede var vanskeligt og hazarderligt, saa de, at blive
slet umueligt, om paakommende Krig skulde uddrage fleere Penge af Circu¬
lationen. Og lærte Erfarenheden nok, at saadan Frygt var ikke ugrundet,
da mange, som med maadelige Capitaler satte sig for et stort Jordegods,
ofte fik Ridemænds Besøgelse, ikke af Uformuenhed, ikke af Mangel paa Cre¬
dit, at jo Capitalister gierne vilde betroe dem, men fordi der var ikke Pen¬
ge og Contanter nok i Landet til saadanne Laan, eller proportioneret efter
Statens Brug og Omsetning af Eiendomme og Vahre. Jeg ponerer
for Tydeligheds skyld, at den fornødne Proportion imellem en Stats Jor¬
degods, og Pengene, som i dets Kiøb, Sal, og Laan circulere bør, skal
være en tiende Deel, eller at de deri circulerende Penge maae være tiende
Deelen saa mange, som Jordegodsets Værdi, saafremt Jordegodset skal hol¬
des i sin rette og tilbørlige Priis, saa følger, at i fald Staten til Circulatio¬
nen i Jordegodset, mangler en femte Deel af de Penge, som dertil behøve¬
des, maa Jordegodset og falde en femte Deel under sin tilbørlige Priis.
Af Mangel paa Penge var Renterne høye, og havde Regieringen
ikke forbudet dem at overstige fem pro Cento, havde de steget vel høyere. Egen¬
nyttige Mennisker, som ikke undsaae sig at begaae Malversationer imod saa
priselig en Anordning, fik mange gange ti a tolv pro Cento, end og af Folk,
som var i Credit og Velstand, og hvor ingen hazart var. Penge=Mange¬
len ved Omsetnings=Terminerne var saa vis, at adskillige af ovenmældte
Slags Folk hensatte med forset Capitaler til den Tiid, for da at kunde af¬
tvinge de forlegne desto høyere Renter, eller a parte Douceurs, og blev de
rigeste mange gange, naar en forventet Capital dem udeblev, formedelst de¬
res Løfte om Udlaan, lige saa forlegne, som de, der vilde laane.


81
Af Mangel paa Penge kunde hverken den Fabriqve, Commerce
eller andre Indretninger foretages, som eragtedes til Statens Fordeel at
kunde og burde foretages.
Uimodsigeligt er det derfore, at Staten den Tiid manglede Penge
eller Omsetnings Midler, og at disse ommældte og andre Uleyligheder, som
Statens Penge=Mangel foraarsagede, vare af største Betydenhed. Og var
denne Penge=Mangel fornemmelig en Svite af foregaaende langvarige og be¬
kostelige Krig, der end og nødte Staten til at gribe til det Middel af aucto¬
riserede Sedler. Disse vare vel indløste, og Penge=Mangelen i nogen
Maade raadet Bod paa, dog var man indtil Banqvens Opretning ikke
kommen videre, end at Staten endnu laborerede af ommældte betydelige
Uleyligheder.
Og eragtes tilsidst disse Uleyligheder ikke ved noget andet eller beqvem¬
mere Middel, end en Banqve, at kunde remederes. Virkningen deraf
svarede og fuldkommen til Forventningen. De ommældte Uleyligheder, som
ellers ikke uden i en lang Tiid havde ladet sig hæve, forsvandt i en kort Tiid.
De høye Renter, som Staten i saa mange Henseende laborerede under,
fik strax deres Bane=Saar. Jorde=Godset steeg til sin rette og tilbørlige
Priis, reguleret efter de sædvanlige og herved Tid efter anden nedsatte Ren¬
ter. Enhver Formuende kunde nu faae Credit og Penge=Laan omtrent til
den samme Summa, han beviislig besad i Formue og Eiendomme. Opsi¬
gelser og Omslags=Terminer beholdte nu ingen Evne til at ængstige, uden
de Uformuende. Industrien, som Hænderne forhen var bunden paa, blev
herved sat i Frihed, og fandt Middel til at probere sin Lykke i adskillig der¬
paa anfangen Commerce og Fabriqve. Disse Virkninger, er det øyen¬
synligt og uimodsigeligt, at Banqven har medbragt; og har den ikke til¬
bragt, eller tilbringe skulde, Staten videre Gode, see, saa er dog dette no¬
get gandske anseeligt.
III. Deel.


82
At Banqven til Dato i nogen anseelig Grad har gjort Staten vir¬
kelig riigere, eller ved dens givne Fordeele gjort Contanterne fleere, end for¬
hen, tør jeg ikke just statuere, jeg frygter, at dersom Banqven og Banco¬
Sedlers Cours blev hævet, blev vor Tilstand omtrent net op den samme,
som for Banqvens Anlegning. Men at Contanterne fra den Tiid skulde
være bleven mindre, det vil jeg heller ikke formode. Jeg tænker: At Ban¬
qvens adskillige givne Fordeele paa den ene Side, og at adskillige Particu¬
liers feyltagende i at bruge Pengene dem og Staten til Fordeel, samt den
Tilvext, Yppigheden ved Creditens Tiltagelse sig har tilsneget paa den an¬
den Side, hidindtil nogenlunde har contrebalanceret hinanden. Og for
Eftertiden giør jeg mig det sikkre Haab: At Yppigheden, i hvor tilgenegen
Nationen end dertil er, dog ikke tillades, alle Banqvens Fordeele os at til¬
intet giøre, og mindre at drive os Contanterne af Landet.
Angaaende derpaa, hvad her egentlig falder under vor Undersøgning,
nemlig: om den Danske Stat for nærværende Tiid har for mange, for faae,
eller behørige Omsetnings Midler i Circulationen, da har jeg allerede til
deels erklæret mig.
Ved Banqvens Opretning, agter jeg, at Penge=Mangelen er re¬
mederet, saa at vi nu i Banco=Sedler og Contanter tillige, har behørige
Omsetnings Midler, thi jeg finder nu ingen Uleylighed i Staten af Man¬
gel paa circulerende Omsetnings Midler, og fordrede Fornødenheden flee¬
re, agter jeg, at Banqven ved fleere Sedlers Gang, kunde fouriiere dem.
Og betreffende det Spørsmaal: om der i Circulationen er Contanter nøk
imod Sedlerne, da finder jeg heri heller ingen Mangel; til dato, (naar ex¬
traordinaire Casus tilside settes) veed jeg ikke, at nogen har været chargeret
med Banco=Sedler, at han jo lettelig har kunde faaet dem vexlet, end og i
de længst fra Banqven bortliggende Stæder, ja end og paa Landet.


8.
Undersøger vi nu paa den anden Side: Om vi da ikke har for man¬
ge Omsetnings Midler i Circulationen, da svares: At vi ikke har Penge i
Circulation over Statens hidindtil eragtede Fornødenhed. Og kand saa¬
dan Overflod heller ikke vel befrygtes i nogen Stat, hvor en Banqve four¬
nerer nogen anseelig Deel af de Staten nødvendige Omsetnings Midler, thi
den fournerer ikke meere, end som fordres, og faaer ikke fleere Sedler i Cir¬
culation, end i Mangel af Contanter behov giøres, de øvrige retourne¬
rer strax til Omvexling. Banco=Commissarierne kand altsaa best sige ef¬
ter de Sedlers Antal, som jevnlig circulerer, hvor mange Contanter
Danmark feyler efter sin nu værende Brug; og er det allene de circuleren¬
de Sedler, og ikke de, der ligger i Banqven, der ere Omsetnings=Midler.
Et andet er, om en Stat har Contanter til Fornødenhed, eller noget nær
til Fornødenhed, da tilstaar jeg, at en anlagt Banqve ved sine Sedler kand
give Overflod, siden det ikke er Mangel paa fornødne Contanter, der set¬
ter Banco=Sedler i Gang; Ney den lettere Transport og Udtælning kand
og skaffe en Banqve nogen Cours for sine Sedler, om Staten end har Con¬
tanter til og over Fornødenheden.
Jndretes nu detpaa Spørsmalet saaledes. Om vi da kke i en
eller anden vis Fabriqve og Commerce har Penge i Circulation over Sta¬
tens virkelige Fornødenhed, da henvises Læseren til den anden Undersøgning,
siden det er det samme, som at spørge: Om vi muelig ikke har foretaget og
extenderet et eller andet Slags Commerce og Fabriqve, uden eller over
Statens sande Fordeel.


84
Vor Facit bliver da paa dette Sted: At den Danske Stat har i
Almindelighed efter sin hidindtil eragtede Fornødenhed, hverken for mange eller
for faae Omsetnings Midler i Circulation, og har ingen Uleylighed enten
af deres Mangel eller Overflod.
Derpaa har vi II. at undersøge i Særdeleshed og i Henseende til
Pengenes Fordeeling mellem Almuen og de høyere Stænder: Om Almuen
ikke enten har for faae, eller for mange, er for fattig, eller for riig, Sta¬
ten til Uleylighed.
Angaaende da det første, om vor Amne er for fattig; Efter den
Regel, jeg forhen har givet for Almuens tilbørlige Formuenheds Grad, nem¬
lig denne: At Almuen efter Nationens adskillige Genie og Tilbøyelighed en¬
ten til Flittighed og Tarvelighed, eller til Ladhed og Ødselhed, maae være
saa riig, at den vel kand fortsette sit Arbeyde, og saa fattig, at den er flitig
i Arbeyde 2. at dens Formuenheds Grad maae være saa god, som den taa¬
le kand, uden at forfalde til Ladhed og Yppighed, efter denne Regl (naar
min Protection for Almuen ikke skal være Sandheden til Fornærmelse) seer
jeg ikke, at jeg kand statuere: at Almuen hos os almindelig er for fattig;
Betreffende den første Qausul: At Almuen maae være saa formuen¬
de, at den kand fortsette sit Arbeyde, da seer jeg ikke, generaliter anseet,
at Almuens Arbeyde og Haandverker staar tilbage formedelst Almuens Ufor¬
muenhed. Alle meest fornødne Haandverker ere jo nu i temmelig Drift hos
os, og Arbeydet af skikkelig Bonite (kunde vi kuns troe det, og engang fin¬
de Smag i vort eget) hvilket viser, at Mesterne ere i Stand til at anskaffe


85
de til Haandverket fornødne Reqvisita. Og kand man end, særdeles i de
mindre Kiøbsteder, fremvise adskilligt slet Arbeyde og uformuende Haandverks¬
Folk, da kand saadant reyse sig af adskillige særdeles Aarsager, og i sær den¬
ne: Byens og Egnens for ringe Aftrek efter Mesternes Antal, som sig der
har nedsat, der bringer dem til indbyrdes at certere om lettest Priis med
slettest Arbeyde, indtil de forarmer, udsulter og forjager hinanden. For
slige Ting, der har deres særdeles Aarsager, kand man da ikke sige, at Al¬
muen holdes for fattig, eller med Afgifter for meget er bebyrdet.
Og hvad Bonden er angaaende, da finder jeg hannem og de fleeste
Steder i den Formue, som udfordres til Aulingens behørige Drift. Kongens
Gods findes nu overalt, saa vidt jeg veed, almindelig i god Stand, hvilket
justificerer Regieringen, at de Bonden paalagt Skatter ere moderate, og
i ingen Maade giør ham uformuende til Agerdyrkningens behørige Drift.
Denne Plan følges og af Jorddrotterne, saa mange, som ret indseer deres
eget Beste, thi de kund lettelig tilregne sig, at Bondens Velstand er Basis
til Herremandens. At det Gods, hvis Bønder er formuende, aarligen im¬
porterer meere, end det, der er i slet Stand. At det intet nytter ved ad¬
skillige Konstgreb at udsue Bonden saavidt, at hans Agerdyrkning lider;
sligt kand kuns hielpe lidet for engang, men skader meget i Længden. At, saa
snart Bondens Agerdyrkning lider noget anseelig, vil det snart spores baade
i Hovning, Skatter og Landgilde, og følgelig i Herremandens Cassa.
Nu er der vel de Steder, hvor denne Plan ikke følges, og de Pro¬
prietairer, som denne Regning ikke indseet og antaget haver, eller muelig
rettere, de Fogder og Forvaltere, som den ikke indsee og antage vilde (thi


86
Fogdens Regning over sin Interesse ved Godsets bedre eller slettere Tilstand,
falder ikke just ud, som Herremandens) jeg meener, der er de Steder, hvor
Landmandens Formue ikke er tilstrækkelig til hans Avlings behørige Drift.
Proprietairerne eller Forvalterne vil mueligen og sige: at deres Bønder er
af saadan Calibre, at de ikke kand taale den til Avlingens Drift behørige
Formue, den de kuns, om de end bleve satte deri, ved Ladhed og Drukken¬
skab, vilde forøde, og at de derfor nødes til at føre Oeconomien for dem, de¬
res Jndavling sig i Høsten at bemægtige, og siden Æde= og Sæde=Korn dem
Aaret igiennem at tildeele. Men Skylden er vel meere Forvaltningens, end
Bondens. Bliver Bonden først forsikret, at han ikke er destineret, som
til Trældom, saa til Armod, men at Flittighed og Tarvelighed kand sette
ham og Familien i skikkelig Stand, vil det nok befindes, at disse faae God¬
sers Bønder ere ikke af anden Malm og Natur, end alle de andre; og viser
Erfarenheden, at det er saa. Dog svækkes herved ikke min Satz: Er nogle
faae Godsers Bønder alt for uformuende, da er det ikke Regieringens, eller
de paabudne Skatters Skyld, og bringes de ved Vandheld og vanskelige
Tider paa Knæe, da er det fornemmelig Proprietairernis Sag og egen
Fordeel, at sette dem paa Fode igien. Regieringen lader sig Agerdyrknin¬
gens Drift, og Dyrkernes behørige Formue noksom og i priselig Maade væ¬
re angelegen. Under sidste grasserende Qvæg=Syge, troer jeg ikke, Bon¬
den paa Proprietaire=Godset fik nær den Afslag i Landgilden, som i Skat¬
terne. Vist nok igien, Proprietairerne tabte da selv endeel paa deres
Hollænderier. For fattig har jeg da ikke fundet Almuen i den Henseende, at
han jo er i Stand, sin Handtering og Arbeyde behørig at fortsette.
Vi anseer derpaa: Om han da vel er fattig efter sin Genie og Til¬
bøyelighed, saa at han kunde taale bedre Formue, uden at forfalde, uden at
misbruge den. J denne Henseende tør jeg da heller ikke statuere ham for


81
fattig. Thi I. tænker jeg: At vor Almue, lignet imod andres, ikke just er
den arbeydsomste, saa at den største Deel af Almuen kand behøve knappe
Omstændigheder til at sette dem i behørig Arbeyde og Bevægelse. Vor kol¬
de og fugtige Clima producerer vel dette, som en naturlig Virkning, at
vore Legemer ere mindre muntre og dispose (følgelig kand det ikke bebreydes
Nationen; de meere muntre vexle Boelig med os, saa vil de vel og vexle
Egenskaber!)
2. Giør jeg vel Almuen ingen Uret, om jeg siger: At den ingenlun¬
de fortiener, at rangeres iblandt Tarveligheds Elskere. Drukkenskab har
faaet det Jndpas og sat sig saa fast iblandt Almuen, at alle de lemfældigere
Midler, fra hvilke vor priseligste Regiering ingensinde, uden høyst nødtvun¬
gen, afvige vil, ikke har kundet hæmme den, og de skarpere Midler, som nu
heller ikke lades gandske uforsøgte, finder endog deres store Modstand. Det
verste er, at Drukkenskab har fleere Protecteurer, end Elskere, da de, der
best kunde hæmme den, regner til, at den forøger Korn=Prisen, skiøndt de
efter ret Regning vilde befinde, at end og deres egen Interesse derved taber
meere paa andre Maader, end den vinder paa denne. Og Yppighed, som
man skulde meene at være den nedrige Almue slet formeenet og ubekiendt, har
den dog, siden de smaae gierne vil efterabe de større, faaet temmelig Smag
paa. Formedelst saadan Almuens Tilbøyelighed til disse Laster, og indtil
den mindskes eller aflegges, kand jeg ikke sige, at den er for fattig, eller vo¬
tere til at sette den i større Formue. Jeg troer ikke, den i Almindelighed
kand taale og bære bedre Vilkor, jeg poner, at Regieringen endnu kunde
lindre, og virkelig lindrede dens Byrder og Afgifter, saa tænker jeg dog, at
Almuens Formue og til deels Levemaade med, hvad den største Hob angaar,
derved blev uforbedret. Et saare stort Antal af Almuen vilde sligt kuns hiel¬
pe enten til at arbeyde mindre, mindre, end billigt være kunde, eller til at
drikke meere, meere end til Fornødenhed.


88
For fattig har jeg da ikke fundet Almuen i Almindelighed; Vist nok
er det, jeg ynskede hans Tilstand lidet bedre, men frygter alt, han ikke kun¬
de taale det. Vilde han sette sig i nogen bedre Reputation for Flittighed og
Tarvelighed, mueligt jeg talte et Ord for ham endnu, skiøndt han, og helst
da, under saa gandske lemfældig en Regiering, ingen Talsmand behøvede.
Hans Tilstands Forbedring ved Tarvelighed og Flittighed, kand han være
vis nok paa, ham ikke ved nye og større Paaleg vilde betages.
Herpaa har vi da til Slutning at examinere: Om vor Almue da
ikke skulde befindes at være for velhavende (om saadan Commission ellers
mig betroes kand, som alt har udladt mig, at jeg ynskede den meere formu¬
ende) For da at gaae sikkert til verks, kand man først consulere Byeskri¬
vere, Auditeurer, og alle øvrige Skiftes=Forvaltere, og indhente Extra¬
cter af deres Skifte=Protocoller, deraf kand man tillæse sig Almuens For¬
muenhed. Og vil man derpaa tage sig den Umage at giøre Huus=Besøgel¬
se overalt blandt Almuen, og enten antegne, hvor mange Fattige, der findes
imod en Velhavende, eller giøre Beregning, om Formuen, det et vist An¬
tal af Almuen besidder, blev reparteret i lige Deele, hvad da enhver vel la¬
de kunde, saa tænker jeg, at vel andre, ligesom jeg, skal giøre sig Betænk¬
ning, at angive Almuen, som alt for velhavende; Thi skal man feyle, da er
det vel bedre, at agte Almuen for fattig, end for riig, siden den Satz ikke
er at negte: At den Regiering er den retteste, og den Stat den lyksaligste,
hvor Almuen er saa vel, som den meest taale kand.
Den fornemste Objection, som giøres herimod, er denne: At Al¬
muen dog maae være for velhavende, siden Løn, Hyre og Arbeyds=Løn er
vel høy iblandt os, og høyere, end mange andre Steder, hvilket legger en
uovervindelig Hindring i Veyen for vor Commerces Flor og Fabriqvers
Aftrek. Dertil svares: At den fornemste Aarsag, hvorfor Løn og Hyre her
er noget dyr, er fordi den allernødtorftigste Livets Subsistence her er dyrere,


81
end mange andre Steder, og saa meget bør dog Arbeydet naturlig vlis ind¬
rente, at Arbeyderne deraf kand have nødtørftigt Ophold, og Aarsagerne
hvorfore Subsistencen her er vel dyr, har jeg et andet sted forklaret, at være
disse: At Levnets=Midlerne, formedelst den facile Udførsel af disse smaae Pro¬
vincer, gielder her omtrent det samme, som hvor det er dyrest i andre Sta¬
ter, og at Arbeyderne her under kold Clima behøver meere Føde, Klæde,
Lys og Jldebrand, end mange andre Steder, altsaa maa de jo nødven¬
dig arbeyde dyrere, om Arbeydet ellers skal give dem nødvendig Subsistence.
Dette er virkelig Hovet=Aarsagen. Nu tilstaaer jeg vel, at der kand være
andre Aarsager, som tillige har nogen liden Influence i den dyre Arbeyds¬
Løn, og at samme, naar de ikke var, kunde og vilde falde noget, saasom
disse: At Almuen er ikke meget talrig, ikke af de arbeydsomste, tarveligste,
gierigste og paaholdenste, dog seer jeg ikke, om end disse Egenskaber blive hæ¬
vede, for saa vidt en større Fattigdom hæves kunde, at Arbeyds=Lønnen kunde
falde uden saare lidet, saa fremt Arbeydet skulde indrente den nødvendige Li¬
vets Ophold. Og tvinges Almuen ved sin Mængde eller Fattigdom at ar¬
beyde ringere, end hans nødvendige og tarveligste Subsistence udfordrer, da
skiøndt det kand geraade Fabriqveurer til Fordeel og Fabriqver til Aftræk,
saa vil det dog geraade Staten til Byrde, da en saadan Arbeydere til sidst
nødes til Bettel=Staven, eller paa anden Maade, og for alting under
Sygdom og Alderdom, af Staten soulageres maae. Thi dette staar
altid fast, og er vel værd at observeres: At, for saa vidt Arbeyderne
ikke kand ernæres af deres Arbeyde, for saa vidt maae de uomgængelig leve
paa Statens Bekostning. Efter saadan Beregning har jeg stor Mistanke,
at mange Stater, hvad de synes og selv indbilder sig, at vinde udi et, det
taber de i et andet. Mange Ting eragtes vel adskillige Stater fordeelagtige
hvilke, om ret Beregning gjordes og giøres kunde, vilde befindes høyst¬
skadelige.
III.


90
Heel varsomme maa man derfor være, at man ikke nedsetter Almu¬
ens Formuenhed en eneste Grad for dybt, thi lad være det kand komme nog¬
le Particuliers og nogle Indretninger til pas, saa vil det dog, i hvor længe
det gaar om, og i hvor vanskeligt det end er at udregne, geraade Staten
til Tab.
O. LUTXEN.
Anmerkning.
J denne saa vel som forrige Afhandling forekommer, blandt mange nyttige og unegtelige
Sandheder, uden Tvivl ogsaa noget saadant, som af vore Statskyndige vil tages
i Tvivl: for Exempel Grunden til Autors Frygt for Nationens Fare og Skade af
en offentlig Banqve, hvilken dog, efter de forstandigste Patrioters Dom, er en af
de allerpriseligste og til almindelig Velfærd, baade nu og i Længden, saare meget
forhielpende Indretninger. De Fordeele som vor skarpsindige Autor tilstaaer det
Paafund med Bankes Anleggelse, ere mange og store, den Skade, han derimod til,
skriver dem, er en eneste, nemlig Yppigheds Fremgang til saadan en Grad, som i
Længden truer med største Tab. Men Spørsmaal, om ikke de Stater, som ingen
Banke have, ligesaa vel som Resten, seer igiennem Fingre med Yppigheds Fremgang
siden denne Syge nu er bleven saa gandske epidemisk i Europa. Naar dette settes
forud, da taber bemeldte Invention intet af sin Priis, den hielper, i det mindste
for nogen Tiid, ja for en temmelig lang Tiid, og saa er det med alle andre Stats¬
Lægedomme i den forvirrede Verden. En anden Tiid tilfører anden Tilstand, bedre
eller værre, skeer det sidste, da paafindes, ved Guds Forsyn, andre Lægedomme, men
skeer det første, da har man hiulpet sig i Trang indtil man slap deraf. Verden tum
ler sig, in publicis & privatis hver Dag, og eftersom hver Dags eller hvert Secul¬
Syge og Plage udkræver det, maa der tænkes paa Lægedommen i den nærværende
Tiid, dog først og sidst sees paa den Allerhøyestes Haand, som i Verdens Regimente
vender alting, endogsaa Menniskenes Daarlighed, til en viis og god Ende.


No. III.
Forslag
om
Hederne i Nørre=Jylland
til
Ager og Eng at optage.


D¬
et er nu en halv snees Aar siden jeg læste i de offenlige Tiden¬
der, en Jndbydelse tillige med endeel herlig og naadige Frie¬
heders Tilbydelser, for alle og enhver, som ville paatage sig
at bebygge og dyrke de i Jylland unyttige, og til Skade øde¬
liggende Heder, som ere mig meget vel bekiendte, efterdi jeg i min første Ung¬
doms Tiid ofte haver giennemfaret disse Stæder, og nøye veed deres Be¬
skaffenhed; men, desverre! ingen, uden en eneste fremmed Mand, og det
med Bekostning og Fortræd, haver endnu paataget sig nogen Begyndelse til
dette saa ønskelige, som høystnyttige Verk. Der spørges nu, hvad hertil
kand være Aarsag; hvad hindrer dette Verk; hvorledes disse Hindringer kand
røddes af Veyen, og paa hvilken Maade disse Heders Dyrkelse best kunde
foretages; der udloves Premie for den, son jerom kand give det beste For¬


94
Slag og Raad, af hvilket alt sees, hvor hiertelig vor Allernaadigste Konge
og for sine Rigers Opkomst høystbekymret Lands=Fader ønsker, at see dette
Verk sat i en velsignet Stand og Drift. Jeg tvivler ikke paa, at mange
erfarne Land=Mænd vil indfinde sig med deres Tanker om denne Sag,
hvor for jeg og længe haver taget i Betænkning, om jeg og torde aabne mine
ringe Tanker herom, efterdi jeg er ikkun en Lærling i nederste Clas¬
se i Land=Væsenet; men, naar jeg betænker, at jeg er en Dansk ind¬
fød Undersaat, hvis Pligt er, at aagre, endog med det mindste Pund,
til Fædrene=Landets Opkomst, haver nu i mange Aar, ved det jeg stedse ha¬
ver været i Condition paa Landet hos Præster, der tillige have været gode
Land=Mænd, samlet mig nogen Forraad paa Jndsigt i Land=Væsenet og
Agerdyrkningen, hvortil jeg altid haver haft stoer Lyst ( gid jeg i min første
Ungdom havde udvalt den Leve=Maade, saa var mit Liv blevet meere lyksa¬
ligt og mit Sind befriet fra saa megen Bekymring for at nyde et lidet Embe¬
de i den Vey, jeg nu i fjorten Aar med stor Besværlighed haver gaaet; men
nu, mueligt, ikke obtinerer, førend jeg af Alder og Bekymring er bleven
uduelig dertil (dog! skee HErrens Villiel) og endelig, at jeg er fød der paa
Stædet ved disse Heder, et par Bøsseskud fra den saa kaldede store Al=Hede,
og kand af Erfarenhed nøye give Oplysning om denne Egns Beskaffenhed, saa
haaber jeg, det gunstigst optages, at jeg herom yttrer mine ringe Tanker.
Det i Fortalen til det nu udkommende meget nyttige Skrift Dan¬
marks og Norges Oeconomiske Magazin under Løfte af Belønning for den,
som giver det beste Forslag, fremsatte Problema: Er det mueligt og paa
hvilken Maade er det best giørligt, at optage til Agerdyrkning og
Skov=Vext de adskillige ødeliggende Hedemarker i Nørre=Jylland?
Hvilke ere de sande Forhindringer, og hvorledes kunde samme best
røddes af veyen, uden nogen vedkommendes Fornærmelse? Jndbefat¬
ter trende Poster, nemlig:


9.
I. Om det er mueligt, og paa hvilken Maade det er best giør¬
ligt at oprage til Agerdyrkning og Skov=Dext
bemeldte ødeliggende Heder.
Der er vel ingen Tvivl om, at det er mueligt og giørligt, at disse
Heder kand blive dyrkede, nyttige og frugtbare, thi, haver man i det Tydske
Rige kundet optage og dyrke ligesaa dannede Heder, nemlig, de Lyneborgske,
der skal være af samme Beskaffenhed, som Al=Heden, hvilke for ikke ret man¬
ge Aar siden vare ligesaa øde og udyrkede, som disse; men ere nu til deels
temmelig dyrkede, frugtbare og beboede af arbeydsomme Jndbyggere, be¬
groede med gode Skove, og besatte med de uldrigeste Schæfferier; hvorfor
kand det samme ikke skee hos os, dersom Undersaatterne ville betænke deres
eget Beste og lade sig hielpe? Men, da mange staae i den Tanke, at det,
som er giørligt hos andre, er ikke mueligt hos os, saa have vi et Jndlandsk
Beviis paa, at det er meere, end giørligt, at disse Heder kand blive dyrke¬
de og frugtbringende, i den Gaard, som allerede er anlagt og i god Stand
paa bemeldte Alhedes Nordvest Side ved Seibek; hvad Gaarden, eller
dens Beboere heder, er mig ubevist; men det veed jeg, at Manden, som ha¬
ver optaget den, er en Feemmed, haver med megen Fortred i Begyndelsen;
efterdi han ikke kunde faae nogen af de omkringboende til at drive sit Arbey¬
de, men maatte forskrive Arbeydsfolk fra Tydskland, og deels med egne Pen¬
ge (et rart Exempel af en Fremmed) sat den i saa god en Stand, som den
nu findes. Er det skeet paa et Sted, hvorfor kunde det ikke skee paa fleere?
Jorden i Al=Hede (thi i Randbolle Hede er Jorden af bedre Godhed) er i
Almindelighed saa god, at mangen Bonde ville ønske sig saadan Jord til sin
Gaard i stæden for den, han nu haver. Vel er Jorden af Sand=Art,
dog ikke af det slette eller ufrugtbare Slag; paa de fleste Stæder bestaaer


96
Jordens øverste Skorpe af den bruune saa kaldede Skjold, som i store Mæng¬
de opskiæres til Hede=Torv, og deels brændes Hiemme, deels føres til Wi¬
borg og sælges, hvor dybt denne bruune Skjold, som enhver veed er en god
Mod=Jord, er, sluttes deraf, at, da der for nogle Aar kom Baade=Jld i
Alhede, som paa ingen Maade, kunde slukkes, efterdi Lynget paa de fleeste
Stæder voxer saa høyt, at det naaer en Karl til Livet, brændte der paa
mange Stæder dybe Huller to a tre Allen ned i Jorden saa dybt, som denne
Skjold gik, enhver, som optager og rødder Moser og Myer saavel i Dan¬
mark, som i Norge, veed nok hvad saadan bruun Jord duer til. Af saa¬
dan Art er denne Heede næsten overalt undtagen et og andet Sted, saasom en
Plads midt paa Heden som kaldes Sand=Knuderne, hvor forefindes endnu
Levninger af en forskandset Leyr næsten en halv Mil i Omkreds, bare Sand
af den hvide og ufrugtbare Art; dog er denne Slette til nogen Nytte, thi
derpaa voxer en Mængde Tyttebær, eller, som de i Jylland kaldes, Kens¬
bær, som ere større, end de Norske; der findes og et Slags Riis i overflø¬
dighed(Navnet haver jeg forgiettet; men kiender dem ellers nøye) hvis Rød¬
der, som skyde sig vidt og bredt omkring til alle Sider, ere meget gode og
beqvemme til de beste og skiønneste Kurver, Hyrde=Drengene, bruge dem og
dertil, bleve disse Rødder eftersøgte, og af erfarne Kurb=Magere anvendte,
kunde det i mine Tanker være meget nyttigt. Paa samme sandige Slette
voxer og et Slags Græs, af Jndbyggerne kaldet Blad=Græs, hvilket, skiøndt
det er skarpt, ligesom en Art af Skov=Græs, haver dog saadan Kraft i sig,
at stort Qvæg, som Ulvene ikke kand giøre Skade, og som gaaer der baade
Nat og Dag, er, om Høsten, naar det tages Hiem, saa feedt, som det
var græsset i Marsklandene. Grunden er vel sandig, og ville sluge Kraften
af Giøden i sig, skiønt ikke paa alle Stæder, thi i Almindelighed er Mad¬
Jorden saa tyk, at Ploven ikke kunde naae Sandgrunden, men, naar man


9¬
vile omgaaes dermed paa en fornuftig Maade, blande den med Leer og an¬
den Jord, samt giøde Jorden lit og tit, vilde saadant intet hindre, at denne
Jord kunde bære den allerreeneste og beste Rug, Havre og Boghvede, ja maa¬
skee Byg.
Dog naaeman ike enke, at Joden i Ahede erafenAtover at,
der findes andre Jord=Arter, saasom sort Sandmuld, hvilken paa de fleeste
Steder stikker brav dybt i Jorden i lysere Sand=Muld, som er af en slettere
Art, og suur, men kunde ved en fornuftig Dyrkning forbedres, oplives og
frugtbargiøres; der fattes ikke paa de Ting, hvormed Giøden kunde forbe¬
dres og formeeres, saasom: Lyng, Tørv og andet Ruskerie, som, enhver
veed, er en prægtig Giøde i sig selv, naar det haver ligget noget, og er for¬
brændt og raadnet, om det end aldrig kom blandt anden Møg; Brænde kun¬
de aldrig fattes dem, som kom til at boe og bygge paa disse Heder, thi der
er stort Lyng og skiønt Tørve=Skiær i Overflødighed; Smaa Kreature kunde
den meeste Tiid om Vinteren gaae ude, og ret vel nære sig af Lyng-Top og Moos,
af hvilken Moos, der er hvid og pibede, som en Svamp. Jndbyggerne der¬
omkring bruge en Mængde at give deres smaa Kreature, som æde det med
Begiærlighed og trives vel deraf, saa derved spares meget Høe.
Det ville blive meget læt at opbryde og til Ager og Eng, at optage
denne og de øvrige Hedev, man havde ikke her nødigt, som i Norge, eller an¬
dre Stæder, at grave store Diger, for at udlede Vandet, med utroeligt Arbey¬
de, at hugge, rødde og udrense store Træer, Stubber og Steene, for at faae en
plæt Jord, at pløye og faae, man kunde kun her med en Lyng-Lee afslaae det
meeste og største Lyng (thi altsammen maatte man ikke afslage, paa det smaat
Lyng og dets Rødder kunde blive tilbage, og med Tiden, naar det tidt var
III. Deel.


98
omveltet og forraadnet, formeere Jordens Godhed og Giøde) siden pløye,
behandle og dyrke det med Fornuft, saa skulle Gud vel give Velsignelse,
og riigelig belønne den ringe Umage; saa kunde der og anlægges den skiønne¬
ste Faare=Yngel; Der kunde plantes og med Tiden opvoxe de deyligste Skove
og Haver. At Skove kunde paa Alhede og de andre Heder plantes og voxe
behøver ikke Beviis, thi Stubber og Levninger af Træer, som overalt findes
deromkring i Nærheden, viser nok, at der i gamle Dage haver været ansee¬
lige Skove. De Slags Træer, som, naar man betragter Jord=Arterne,
og tager Naturen til Veyvisere, kunde derhen forplantes, ere, efter mine
Tanker, disse: Bøg, maaskee ogsaa Eeg; thi hvor Bøg vil voxe, voxer og
Eeg, og man seer dem gierne voxe sammen, Ask eller Æsk, hvilken dog ikke
maatte staae blandt andre Træer; thi den er en skadelig Naboe, men maat¬
te plantes uden for til Lye og Ziir, Asp eller Esp, som er et nyttigt Træe,
Rønne, Lind, Hassel, Sillie, Birk, Alm og andre Slags gode Træer, ja
jeg troer gandske vist, at Gran, i sær Fyr=Træer, med Nytte der kunde for¬
plantes og voxe; Jeg haver paa mange Stæder i Norge seet skiønne Fyr= og
Gran=Skove voxe paa slettere Jord, end der i Almindelighed findes i disse
Heder, man kunde kun forsøge at lade komme nogle Fyr= og Gran=Stam¬
mer fra Norge, men da maatte man sende noget af den Jord med, hvor man
agtede at plante dem, paa det Stammen kunde optages af samme Jord=Art;
thi Gran og Fyr vil ikke voxe uden i samme Art af Jord, hvori de ere avle¬
de og opvoxte, ligeledes kunde man forsøge at faae Olden Frøe af Fyr=Gran
og andre Træer, hvortil jeg vel kunde viise en Maade, dersom Rummet og
mit Forsæt tillod det. Heraf sees hvor læt og giørligt det ville blive at opta¬
ge og dyrke disse Heder, eller, rettere denne Hede, thi fra Kolding og snart
lige ned til Aalborg, en Strækning af fire og tive Miile langs igiennem Nør¬
re Jylland, er lutter Hede og snart en Heede, som efter Stæderne, som


96
grændse dertil, faaer adskillige Navne; at jeg ikke skal tale om den store Vild¬
mose i Vendsyssel, som er næsten tre Miile lang fra den Herregaard Ham¬
melmose til Birkelse, hvilken og meget vel, og bedre, end Moserne og
Myerne i Norge, kunde udgraves, tørres, og til den allerskiønneste Ager og
Eng optages, i stæden for den er nuen øde og sel Boeligforde skadelige Ulve.
Saa mynigt og berligt, som det vilde blive, om diss Heders Opg¬
gelse kom til Virkelighed, saa skadeligt og til stor Svækkelse for de omboen¬
de er det, om disse Heder blive længere liggende udyrkede. At jeg tydelig
skal forklare mig, da hænger det saaledes sammen: Al=Heden, om hvilken,
som mig best bekiendt, jeg her egentlig taler, er fra Knudstrup til Seibek
mod tre Miile lang, og ligesaa breed, følgelig er den tilfælles for mangfoldi¬
ge omliggende Byer og Gaarde, og bruges af dem til Fæ=Drift, Lyng og
Tørve=Skiær. Nu kunde det vel synes got, at de omboende have saa stort
et støkke Mark til at græsse deres Kreature i og hente deres Jldebrand af, da
der er faae eller ingen Skove i Nærheden; men Erfarenhed og Eftertanke læ¬
rer det, som er tvert imod, thi naar man betragter, at de fleeste Stæder ha¬
ve næsten en Miil at drive med deres Kreaturer, førend de kand komme til
de Stæder i Heden, hvor den beste Græsgang er, saa begriber man lætte¬
lig, at Kreaturene maae heele Dagen blive i Heden og ikke komme hiem om
Middagen enten i Gaarde eller Folde, hvorved megen Møg spildes, som kun¬
de spares og nyttes, i fald Fædrifterne ikke vare saa vidtløftige, men nærme¬
re Byerne og Gaarderne. De store Kreature, som kand værge sig for Ul¬
vene, gaar ude, heele Sommeren baade Nat og Dag, hvorved endnu mee¬
re Giøde mistes. Hederne ere opfyldte med Ulve, som skyvle sig i det høye
Lyng og kand ikke fordrives, men giør stor Skade paa Hiordene, jeg erin¬
drer, at Ulvene i min Barndom gjorde saa stort Nederlag paa Kreaturene,
som gik i Al=Hede, at man agede de ihielrevne Faar og Lam hiem i Læsser


100
Tal; Ulvene samle sig undertiden i saa store Flokke, at de Reysende maae
frygte for dem; de forjage tit Hyrderne fra Hiordene, og giøre stor Skade.
Jntet Huus er der paa Randbolle Heede fire Miile, paa Alhede tre Miile,
o. s. v. hvor de Reysende kand faae Vederqvægelse, Natteleye og Befordring,
de maae frygte for Overfald af onde Mennisker og vilde Dyr, som ofte er
skeet, men det som er meest skadeligt og ruinerer Bonden, er 1.) at han ha¬
ver Leylighed til at indtage saa vidtløftig Mark, som han vil, og følgelig ta¬
ger for meget for at dyrke, som han ikke kand overkomme, og bliver derfor
slet dyrket, da han, i fald han havde mindre, kunde bedre dyrke det, og hol¬
de det i Hævd. 2.) Haver den omboende Bonde, saa vidtløftig Tørve¬
Skiær, hvorved han meere udarmer, end beriiger sig; thi naar han aarlig
kiører, i det mindste hundrede Læs Tørv, foruden den, han selv brænder,
til Wiborg, kand man let begribe, at han derover maae forsømme meget af
sit Arbeyde og Agerdyrkning; fjorten Dage og meere anvender han, i den
beste Foraars Tiid at skiære Tørvene, nogle Dage gaae bort med at vende
dem, reyse dem, at de kandtørres, og siden skrue dem, eller sette dem i smaa
runde Stakker, siden maae de ages hiem til Gaardene, og der settes i større
Stakker, derpaa kiører han mestendeel to gange hver Uge, Aaret igiennem til
Wiborg med dem, en to til tre Miile, hvorved spildes to Dage om Ugen,
faaer saa en Mark, høyest fire og tive Skilling for Læsset i Wiborg, som el¬
lers haver Heede og Tørveskiær selv, disse Penge blive oftest drukne op i Wi¬
borg; en herlig Profit for Tiids Spilde, Heste, Vogn=Redskab og meere,
som slides og forderves, i den sted han skulde paapasse sin Gaard og Avling,
og deraf hente en tilforladeligere og uskyldigere Profit. Der til kommer, at
Hederne blive ved den megen Tørveskiær saa flaaede, at der til sidst bliver
ingen Mad=Jord igien til Ager og Eng! See saadan Skade flyder deraf, at
disse Heder ligge udyrkede, at jeg ikke skal tale om en vigtigere Skade, at
Kongen mister sine Jndkomster og Landet sin Styrke, de kunde have, i fald
Jorden, som nu ligger ubrugt; blev optaget og dyrket, da den kunde ernæ¬


101
re saa mange fleere Mennisker; derfor bliver Spørsmaalet og Knuden: Paa
hvilken Maade, det et best giørligt, at optage bemeldte ødeliggen¬
de Heeder.
Nogle meene, det var best, at lade komme Folk fra det Lyneborgske,
for dermed at giøre en Begyndelse, men det vilde vel have sin Vanskelighed;
thi de, som havde Formue, vilde vel ikke forlade deres Fædreneland, og de,
som ingen Formue havde, maatte understøttes af Kongens Casse, eller med
anden Hielp, var det da ikke billigere og meere sikkert, at hielpe Landets egne
Børn, for hvilke man ikke saa meget maatte frygte, at, naar de vare komne
i Stand og havde samlet sig nogle Penge, de da skulle reyse ud af Landet, og
lade Verket i Stikken? Andre holde for, man skulle faae nogle Colonisten
hertil fra Fridericia, eller andre Stæder, men efterdi disse vel ikke forstode
Landvæsenet, behøvede og Hielp, vilde det mueligt have mindre Bestandig¬
hed. Overalt vilde saadanne Fremmede blive forhadte og paa alle Maader
fortrædigede af Naboerne, uden saa var, de enten havde Formue, eller kunde
faae saa tilstrækkelig Hielp, at de ikke skulle meget trænge til deres Naboer, men
kunde holde dem Stangen.
Det beste Midel, efter mine ringe Tanker, blver da dette: Der
maatte allerførst giøres saadanne Anstalter, at de, som ville paatage sig at
dyrke og beboe disse Heder, kunde af en eller anden Casse (thi der er dog man¬
ge Casser i Landet, hvoraf ellers laanes paa Jordegods, Huus=Pant og des¬
lige, men at Kongens Casser skulle giøre alle saadanne Forskudder, var baa¬
de ubilligt og ugiørligt) faae Penge til laans at bygge og kiøbe sig nogle He¬
ster for, uden hvilke Ting det er plat umueligt at begynde noget med den Sag;
dog skulle disse Penge ikke paa anden Maade laanes, end lit efter lit, og
skulle Amtmændene nøye specificere de kiøbte Ting og have Jndseende med,


162
at der og blev bygget og kiøbt for de Penge, som efterhaanden bleve den Byg¬
gende leverede; ham skulle udvises et støkke Jord, hvilket skulle opmaales og
afdeeles til Ager og Eng, Skovplantning, Fædrift og Torveskiær, saa me¬
get som nok var; men for alle Ting maatte i agttages, at hver Gaard fik
sine Eiendeele afdeelt for sig selv, thi Fællesskab i Ager, Eng, Fædrift og
deslige er meget skadeligt i Landet. Han skulle hielpes at faae en Tegl=Ovn
opsat, at han kunde brænde sig Steene, som gierne kunde skee med Tørv
og Lyng, Leer fandtest der vel; (thi den, som haver optaget den nye Gaard
paa Al=Hede, haver og en Tegl=Ovn ved sin Gaard) og til Mynsted eller Dag
berg hvor Kalk brændes og sælges for got Kiøb, er kun en gandske kort Vey,
hvorved han kunde komme til at bygge Grundmuur, gid alle ville lægge sig
efter det, saa bleve Skovene ikke saa med tagne! Ham skulle tillades at faae
det fornødne Tømmer, Planter, og Giærdesfang af Kongens, eller de nær¬
meste Skove, for dermed at bygge, og begynde en Skov=Plantning, dog
under Opsyn af vedkommende; han skulle ved udsatte Belønninger opmun¬
tres til at lægge sig efter Faare=Avling, hvortil denne Heede er meget beqvem.
Naar han da var kommen nogenledes i Stand og Drift, som gierne i saa
Maade kunde skee paa en tre Aars Tiid, skulle han være forbunden til, baade
at betale lovlig Rente, og hvert Aar at betale noget paa Capitalen; kunde
eller ville han det ikke giøre, skulle Gaarden strax høre Kongen til, og han
Bonden betale sine Skatter, som en anden ufrie= Bonde, men, hvis han vil¬
le stræbe, skulle den belovede eller længere Friehed forundes ham, og han el¬
lers i alle Maader understøttes og haandthæves. De, som ville bygge paa
disse Heder ved Konge=Veyene og holde Giæstgiverier, som var paa de Stæ¬
der høytfornødent, skulle og, foruden de sædvanlige Frieheder, frem for an¬
dre Giæstgivere, nyde andre visse og bestandige Frieheder. Dette er uden
Tvivl Hoved=Forhindringen, hvorom noget skal røres, naar der skal
undersøges.


10.
2. Hvilke de sande Forhindringer ere:
De ere vel flere, end jeg, eller mange andre, veed; de omboende og,
mueligt, Godsenes Eyere, vil vel, ikke have saadanne Naboer, der skal be¬
tage dem deres vidtløftige Fædrifter, Tørve=Skiær og andre, formeente Her¬
ligheder. Det er aldrig saa lidet et Fogderie, som jo renter en Skieppe
Havre, pleyer man at sige.
Det er aldrig saa, at jo saadanne for det almindelige nytige Jnd¬
retninger i nogen Maade synes at fornærme nogle, hvilke, naar de ikke i alle
Maader kand nyde deres forige Jndkomster og Beqvemmeligheder, raabe over
Fornærmelser, enten de have ret dertil, eller ikke. Man haver kun at see til
Norge, hvor mange Forhindringer der lægges i Veyen for den for Kongen
og Landet saa nyttige Opmaaling og Indretning af de nye Gaarder i Kon¬
gens Almindinger. Endeel kand, maaskee, have haft en lumpen Vinding,
den de nødig vil miste. Gud veed, om det er saa her, det skal jeg ikke sige. Men det
er vist, at den gemeene Mand holder alt nyt for umueligt; de haver ikke
Skiønsomhed at indsee Tingene, ikke Villie, Lyst og Kierlighed at forsøge
noget, de vil komme læt, og som sovende til alle Ting; naar de kand slide de¬
res Tiid, bekymre de sig ikke om Eftertiden. De Fattige kand ikke paatage
sig noget; thi de have ikke Evne dertil, og Frieheder kand ikke nytte dem,
naar de have intet at begynde med; de Rige og Formaaende vil ikke vove de¬
res Midler eller anvende deres Arbeyde paa nye Indretninger, hvoraf de ik¬
ke strax kand faae Frugterne i Hænder. De kiøber hellere en Gaard, som
allerede er i Stand, af den ere de visse paa Jndkomsterne, saaledes er det be¬
skaffet med Almuen. Hertil kommer, at den lyksalige Bonde=Stand er for¬
agtet; alle, ja end Bonde=Sønnen selv, vil høyere op, de vil være Fogder,
Forpagtere, Kiøbmænd, Herremænd, og jeg veed ikke hvad; hvor skal da
Landvæsenet komme op, naar ingen uden Skummet af Nationen, nogle usle
foragtede, fortrykte og nødtvungne Mennesker, paatager sig at være Land¬


1604
mænd? Man haver vel været i den Tanke, at Mangel paa Vand haver væ¬
ret Aarsag til, at disse Heder ikke dyrkes, men det er i mine Tanker den mind¬
ste Hinder; vel er det saa, at der paa selve Al=Heden ikke findes, eller, ret¬
tere, er Vand; men det er derfor ikke sagt, at der jo kand findes, vel
siges der, at man haver søgt derefter uden at finde; men, mon de have
forstaaet at søge? mon de have anvendt al Flid og Konst at finde? De
saa kaldede Vunschel=Ruthe have forlængst tabt deres Credit i Berg
verker, tabe vel og i Henseende til Vandsøgning; der er vel andre og sikkere
Midler at søge og finde Vand med, men derom skal tales, naar der tilsidst
i Korthed skal vises.
3. Hvorledes disse Forhindringer best kand røddes af Veyen
uden vedkommendes Fornermelse.
Jeg haver tilforn meldet om, at de Fattige ikke kand, men de Rige
ikke vil paatage sig at rødde og optage disse Heder, og at det neppe kommer
til nogen Virkelighed, mindre Fuldkommenhed, uden saa er, de Lyst, men
ingen Evne havende kand paa ovenmelte eller for Kongen og Landet lættere
og sikkere Maade blive hiulpne med Forskudder. Den formeente Forhin¬
dring i Henseende til Vand, kand vel og røddes af Veyen, naar derpaa blev
anvendt Fliid og Forstand, er det saa, som det visselig er, at disse Heder
have tilforn i fordums Tid været dyrkede, hvilket sees af de endnu kiendelige
Agers Reener, maa deres Jndbyggere jo haft Vand, som med Tiden kand
være forstoppet og blevet borte, men ikke saa borte, at det jo kand findes.
Alle de Stæder, som ligge omkring Al=Hede, have Overflødighed af Spring,
rindende og staaende Vand: J Aarestrups Vad, som ligger tæt ind til Al¬
Hede paa den Syd=Østre Side; J Aaringsvad hvis Bekke opspringe i selve
Al=Heden ligeledes mod Sydost; J Karups Aae, paa den vestre Side; J
Fløygaards Dal, som er halvanden Miil lang og gaaer mod Norden til
Seybek, og i mange andre Dale og Steder, er Vand; paa den østre Side
af denne Heede ved den Bye Seerup eller Siørup, er baade spring og staaende


263
Vand; ved Testrup, hvor jeg er fød, og hvis Mark støder til Al=Hede er
ligesaa, det merkeligste er, at neden for bemeldte Gaard Testrup i en dyb
Dal under en høy Sandbakke, neden for Al=Hede er en Væld=Kilde, som
udgyder saa overflødigt Vand, at en Mølle kaldet Døllerups Mølle, der¬
ved drives; det forunderligste er, at denne Kilde skyder frem med saadan
Magt at den kaster temmelig store Stene op med Vandet, og hvert andet
eller tredie Aar flytter denne Kilde sig fra den ene Side i Dalen til den an¬
den, hvilket alt viser, at der maae være en sterk Vand=Aare, som tillige med
flere paa den Østre Side øyensynligen haver sin Gang og Drag fra Al¬
Hede; efterdi Heden tillige haver Affald mod Østen. Overalt kunde man
grave Damme og Brønde saa dybt ned til man kom til, men ingenlunde
giennem, leerlaget, at man der i kunde samle Vand; man kunde og demme
i Dalene (thi der er adskillige Dale i Alhede) som have noget Affald og Tilløb
af Regn og Snee, for med Tiden at faae Damme. Tiid og Fliid over¬
vant vel denne Vanskelighed. Haver man opdaget Vandkilder i de tørre og
sandige Arabiske og Africanske Ørkener, hvorfor kand man ikke her? Gamle
Bønder søge efter Vand paa saadan Maade: Om Sommer=Aftener, naar
Dagen haver været heed, lægge de sig ned paa Jorden, og see langs ud
med Jord=Skorpens Flade, for at merke, hvor Taagen, der da pleyer staae
over de Steder, som i Grunden ere sumpige, tykkest samles og staaer, der
grave de og finde gemeenligen Vand. Bleve nu disse Heder opmaalede, og
inddeelte i Eiendomme, saa kunde det tilbydes de omboende Proprietairs og
Bønder, om de, eller deres Børn, ville antage de opmaalede Gaarder at
dyrke og bebygge og nyde de dermed følgende Frieheder, og Kongen i sin
Tiid faae det, ham tilkommer; ville de det ikke, havde de ingen Aarsag til
Klagemaal, at de bleve fornærmede, i fald de opmaalede Gaarde bleve til¬
budne og overladte andre, som havde Lyst og Villie saadanne Pladser at an¬
tage og dyrke. Det kunde og blive nyttigt og med ringe Bekostning giørligt,
om en, eller fleere, dertil duelige Personer, bleve udsendte, at see og lære den
III. Deel.


106
Dyrknings Maade, der bruges paa de Lyneborgske Heder, om samme, el¬
ler noget deraf, kunde anvendes paa vore Heder. Kunde først en og anden
komme til at bebygge disse Heder, og faae Fremgang derved, turde det op¬
muntre fleere til det samme.
Jeg haver hidindtil efter min ringe Jndsigt mældet noget om, hvor¬
ledes Hederne i Nørre Jylland kunde= bebygges, og de Hielpe=Midler,
hvorved saadant kunde i verksættes: at de, som havde Lyst dertil, bleve hiulp¬
ne med Penge til laans af publiqve Casser eller andre Fonds, eller, som
andre meene, at der burde ved en almindelig Collect over begge Rigerne,
indsamles Penge, hvoraf kunde tages de nødvendigste Omkostninger til dette
nyttige Verks Begyndelse og nogenledes i Standsættelse; thi uden saadan
virkelig Penge=Hielp vil det vel aldrig komme i Stand, mindre vedligehol¬
des. Nu vil jeg handle noget om hvorledes disse Heder egentlig bør dyrkes
og til Agerbrug behandles, efterdi den Maade, de omkring boende nu bruge, er
ikke fordeelagtig, men meget meere skadeligt, enten stikke de Jld i Lynget, brænde
det til Aske, lade denne Aske ligge nogen Tiid, pløye saa Jorden og faae
den enten med Boghvede eller Rug, som i det første og andet Aar giver,
skiøn Grøde og Frugt, men siden bliver denne Jord unyttig baade til Korn og
Græs, paa samme Maade forderves Jorden i Norge, at jeg ikke skal tale om
Skovene, ved den saa kaldede, Braatte=Brænden, Aarsagen er, at den
flygtige Salt og fine Nærings=Saft, som er i Asken hastig uddamper og
svinder bort i Luften, efterdi der ingen Fasthed er i Jorden, da Mad=Jor¬
den er forbrændt, som skulde holde disse Salter og Nærings Kræfter hos sig.
De omkring Hederne boende bruge endnu en anden Maade: de opgrave om
Foraaret en mængde Hede=Tørv, reyse dem op mod hverandre to og to, at
de kand blive tørre, derpaa sætte dem sammen med Lyngsiderne ind af i store
Baale hvor igiennem giøres et Lufthul, stikke saa Jld derpaa og lade disse
Tørv brænde til Aske, naar de nu enten vil giødsle et gammelt støkke Jord,


10.
eller og et nyt Stykke, som de af Heden kand have opbrendt, og indtaget til
Ager, føre de denne Aske paa Agerne, pløye saa og saae den, hvilket vel i
Begyndelsen giver got Korn, men holder ikke ved i Længden, da det dog li¬
gesaa vel kunde skee med Aske, som anden Giødsel, dersom dermed ret blev
omgaaet. Erfarenhed lærer, at den Nærings Saft, som kommer af Jor¬
den eller andre Ting ved Giæring og Forraadnelse, er den bestandigste og
varigste; ville man nu anvende denne, saa vel som ald anden i disse Egne fal¬
dende Aske, som visselig haver en Mængde, men meget flygtig Salt i sig
paa saadan Maade, at den kunde blandes med andre Sager, hvis saltagti¬
ge Deele vare meere faste, med dem forraadne og komme i Giæring, ville
Aske=Salten blive til større og varigere Nytte, hvilket kunde skee paa saa¬
dan Maade.
Enhver Landmand, saavel andre Stæder, som paa og omkring disse Heder,
burde paa et beqvemt Stæd ikke langt fra sin Stald= eller Fæe=Huus indret¬
te sig saadanne Forraadnelses=Kule, som ellers alleene er brugelig ved Salpe¬
ter=Verker, hvilken Forraadnelses=Kule kunde indrettes saaledes: Man gra¬
vede en Hule i fiirkant saa viid, bred og dyb, som man agtede nødigt og
nok at være, Bunden i denne Hule maatte lægges med blaat eller andet feedt
Leer, vel sammenpakket og sammenstødt nesten ligesom man lægger et Leer¬
Gulv, derpaa maatte lægges en Bund eller Gulv med smaa Steene vel med
Leer indslagne, ligeledes skulle og Veggene ved Siderne opmuures med Leer
og Steene, og der uden for ligesaa pakkes vel med Leer, at Saften af de
Ting, som i Kulen skulle forraadne, ikke skulde trække bort; Over saadan en
Kule maatte være et Laag af Bredder, og der oven over bygges et Skiul,
eller, for Menages Skyld, en Jord=Hytte: saadan en Kule skulle blive et
Frugtbarheds Magazin, naar man først lagde deri et godt Lag med Jord, siden
vexelviis Lag af Aske, Riis, Pinde, Udfeyning, Haar, Been, Horn, Læ¬
der, gamle Skoe, Lumper, Blod og Affald i Slagter=Tiden, Jndvolde


108
af Fisk og deslige, med faae Ord, alt hvad i et Huus affalder og pleyer at
kastes paa Mødingen, Ukrud og Græs, som luges af Haverne, Seener
som samles af Ageren, Halm med meere, man maatte og lægge nogle Lag
Hæste=Møg imellem, som kunde sætte det øvrige i Giæring. Kunde man mage
det saa, at Kulen kunde være saa nær ved Hæste= og Fæ=Stalden, at man
derfra ved Render kunde lede Hæstenes og Fæets Urin ind i Kulen, var det
meget nyttigt, hvis ikke maatte man i Stalden og Fæ=Huset giøre saadanne
Indretninger, at man i Tønder eller dets lige, kunde samle Urinen for at brin¬
ge det i Forraadnelses Kulen, det var og fordeelagtigt, om Privet-Huuset
kunde være bygt over, eller nær ved Kulen, Urin og Excrementa, som
ellers ikke kommer til Nytte, men ansees med Foragt, kunde heri samles, san¬
delig saadanne Ting, som mange ikke vil nævne, end sige flytte, kunde blive
høystnyttige, man veed, at der i Engeland meget nøye og med Fliid sankes
Urin, og betales en Potte Urin saa dyre, som det kunde være anden kostbar
Liqveur. Man maatte ikke heller holde det for en uærlig Gierning, aller¬
mindst, efterdi ved Kongelig Forordning ey alleene er tilladt, men og befa¬
let, at enhver bør og skal tage Huderne af og nedgrave deres Hæste og Crea¬
ture, at nedkaste i denne Kuule døde Hæste, Føl, Kalve, Kiør, Faar,
Hunde, Katte og deslige, hvilke Ting ville blive til herlig Nytte og Frugt¬
barhed paa Ageren i den sted, at saadanne Aadsler ligger paa Marken under
aaben Himmel, giører Luften ufund, og Stædet, som de ligger paa, unyt¬
tigt og ufrugtbart i lang Tiid. Rendesteenen, som gik fra Vasker Huuset,
Kiøknet og Brøggerhuuset, maatte og gaae ind i denne Kule, hvorigiennem
Vaske=Vand, Luud, Sæbe=Vand og dets lige kunde ledes ind i Kulen.
Med faae Ord, alt hvad som kunde aarsage eller tage Forraadnelse til sig,
burde samles til dette Stæd, Lag for Lag sammenblandet. Paa saadan Maa¬


105
de kunde man benytte sig af de Aske=Mødinger, som i den Egn samles meget
store, men kun til liden Nytte, efterdi Aske=Mødingen ligger blot under aaben
Himmel, udsat for Soel og Vind, som adspreder og trækker til sig den Salt,
som er i Asken, saa at den er nesten et Corpus Mortuum længe førend den
kommer paa Ageren.
Naar da ald den Massa i Kulen var forraadnet, og den ene Ma¬
terie havde indprægneret og frugtbargjort den anden, kunde man ved visse
Machiner paa lange Skafter, gjort som hule Skovle eller krogede Grebe,
som man pleyer at rense Canaler med, optrække denne Materie, blande den
med anden god Jord, Lag for Lag saa meget man ville og havde Tid og Raad
til at opdynge, lade saa dette ligge jo længere jo bedre, men allerbest om det
kunde ligge under Tag, da man snart skulle see den reene Salpeter florere
derpaa, saa var det tidigt at føre paa Ageren og nedpløye, da man skulde for¬
medelst velsignet Høst af mange Aars Afgrøde glemme den Møye, man hav¬
de haft med saaledes at behandle og formeere sin Giødsel.
Men paa oven beskrevne Maade at benytte sig af den Aske og meere,
som saaledes til Giødsel kunde samles, lod sig ikke vel giøre i Henseende til
de Agre og Marke=Støkker, som laae længst borte fra Gaardene og nær¬
mest Hederne, dog kunde man læt udfinde en bedre, end hidtil brugelig,
Maade at benytte sig af Asken, som Hedeboerne i Mængde kiøre raa paa
deres Agre, men til saare liden Nytte. Hedeboerne bruge Hederne til Fæ¬
drifter, hvor de smaa Creature gaae heele Dagen, men de store snart Nat
og Dag ude, hvorved meget Møg spildes, efterdi der bruges sielden og paa


110.
gandske faae Stæder Fold at drive Creaturene i, ville man nu beflitte sig
paa Fold, om den ikke var indhegnet med andet, end Jord=Diger, paa
saadanne Stæder ved de fra Gaardene længst bortliggende Mark=Støkker
hvor Asken og kunde brændes i Nærværelsen, dog maatte Folden anlægges
paa et sidt Stæd, hvor Kraften af Giødslen ikke kunde flyde fra, og man i
saadan Fold ville lægge et tykt Lag god Jord til Grund, lade Creaturerne
komme derind om Middagen og naar Dagen var hedest, og om Natten,
i fald skee kunde, for at kaste sin Giøde og Urin derpaa, siden føre derpaa
et Lag af den ommelte af Hede Tørv brændte Aske, siden Jord, og saa frem¬
deeles vedholde, havde man Leer ved Haanden og man ville lægge nogle Lag
imellem, i fald Giødslen skulle bruges til Hede og Sandmarker, var det saa
meget desbedre, ville man, siger jeg, saaledes bære sig af at formeere sin
Giødsel og lade den vel udbrænde og giæres, førend den førtes paa Ageren,
skulle man have længere Nytte deraf og riigeligere blive belønnet for sit
Arbeyde.
Man kunde og med Fordeel grave saadanne smaa Kuler, som tilforn
er meldt om, paa de Stæder hvor man havde sine Stald= og Fæ=Huus=Mø¬
dinger, lægge et lag Jord i Bonden, siden Møg, atter Jord og saa frem¬
deeles, det var og meget tienligt, at have Tag over sine Mødinger, hvortil
Jordhytter kunde være gode nok, dog maatte paa Siderne være nogle Luft¬
Huller, og kunde saadanne Jord=Hytter, naar de nogen Tid havde tient
Mødingerne til Skyvl for Soel og Vind, bruges til at blandes i Møg og
anden Giødsel.


111
For alleting maatte man vogte sig for at brænde Lynget af, som
gemeenlig skeer; thi derved taber man i Længden; man seer jo at paa de
Stæder, hvor de saaledes af Vanvare afbrænde Hederne, som for nogle
Aar siden skeede med Ahl=Heden, voxer vel de første Aar overflødigt Græs,
men siden springer Lynget ud paa nyt igien, og derefter voxer aldrig Græs
eller Urter siden. Man maatte derfor, om ikke for andet, saa for at faae
Lyng=Roden til at raadne, afhugge Lynget i fald det var for høyt og stærkt,
siden med en sterk Plov vende Jorden, lade den ligge at Lyng og andre Rød¬
der kand vel raadne, siden pløye den igien saa ofte, som nok er, giøde den
allerhelst om Jorden er skarp med oven beskrevne Giødsel; Man maatte ob¬
servere, at man til sandig Mark, blandede Koe=Hæste= og Faare=Møg¬
sammen i Massa og Mødding og lod det blandes og brændes sammen nogen
Tiid, thi Hæste= og Faare=Møg for sig allene er for heed til sandig Mark,
man kunde og til saadan Hedemark kiøre noget Leer paa Ageren, naar den
var oppløyet, hvilket vilde giøre Sandet frugtbart, kiøle og formindske den
Hede, som Sandet egentlig fører med sig, og aarsage at Kraften af Giød¬
slen ikke saa hastig skulle flyde bort, og sluges i Jorden; og efterdi Leer fører
altid en Spiritum acidum med sig, saa til veye bringer det og den Giødsel,
som Sandet behøver; Leer er klæbrigt og seyt og derfor sammenbinder de
glatte og ustadige Sandkorne, at de kand beholde Kraften af Giødslen og
modtage Luftens frugtbargiørende Dunster, den Fugtighed, som Dug og
Regn fører med sig synker da ikke saa snart giennem deres Deele, og Soe¬
lens Hede udtørrer ikke heller Kraften saa hastig. Dog maae anden Møg
og Giødsel tillige med Leeret blandes i Jorden. Dynd af Moser, Morad¬


112
ser samt Parker, som man paa disse Heder maatte nødes til at grave for at
skaffe sig Vand, kunde og paa saadanne Hede=Marker giøre god Tieneste.
Kort, at sige naar man først havde gjort nogen Begyndelse, og man saae,
at man havde Frugt og Nytte af sit Arbeyde, lærte man nok paa disse eller
andre Maader, at dyrke Heederne og giøre dem frugtbare. Meere om den
Materie skal følge fra en oprigtig Patriot og underdanigst Tiener.
SÖREN THESTIDE.
No. IV.


No. IV.
Om de i Jylland
ødeliggende
Hede=Markers Optagelse
og
om en beqvemmere Plov til at skiære Jorden
i mindre Furer.


J¬
Anledning af de tvende Problemata Oeconomica, som ere
udgivne, i Kiøbenhavn den 28 Octobr. 1757. udi de Lær¬
de Aviser af dato 22 Decembr. samme Aar, drister jeg
mig til at sætte Pen til Papiir, for at give mine allerun¬
derdanigste ringe Betænkninger over samme tvende Poster.
Hvad da dette første Problema er betreffende, nemlig:
Er det mueligt, og paa hvilken Maade er det best giørligt,
at optage til Agerdyrkning og Skov=Vexte de adskillige øde¬
liggende Heede=Marker i Nørre=Jylland: Hvilke ere de
sande Forhindringer, og hvorledes kunde samme best rød¬
des af Veyen, uden nogen vedkommendes Fornærmelse.


116.
At Jyllands øde Heede Marker kunde blive til Nytte for mange Men¬
nisker og Creaturer, haaber jeg, ingen som er bekiendt Stæderne, skal kun¬
de nægte; men at samme Heder til dato har ligget øde, u=agtet de Konge¬
lig Allernaadigste Privilegier, som tilbydes dem som ville bygge, er efter mine
allerunderdanigste ringe Tanker, disse efterfølgende fire Poster skyld udi.
I.) Det Rygte som er udspreed, at der intet Vand er at finde, saa vel
som Jordens slette Beskaffenhed til at give Sæd, og altsaa ingen
Nærestæd for Mennisker og Creaturer.
2) De Mennisker som er bekiendt Stæderne og havde Lystat boe der,
samt og veed, at der kunde blipe Leve=Brød for dem og deres, ere
saadanne Personer, som ingen Formue har til at opreyse een Byg¬
ning, i hvor ringe den og var, langt mindre forskaffe sig de Ting,
som henhører til Agerdyrkniggen.
3) De Mennisker som havde Lyst, Villie og Kræfter til at dyrke He¬
derne, standser strax i deres Foretagende, naar de betænker, hvor
besværlig det er at leve uden andre Menniskers Omgiengelse, i sær¬
paa de Stæder, hvor man daglig behøver Hielp og Understøttelse.
4) Endelig, de Fordeele som en part Mennisker har af Heedernes
Ødeliggelse, nemlig fri Fædrift og Tørveskiær. Og denne Post.
er efter mine allerunderdanigste Tanker, Hoved=Aarsagen til Hee¬
dernes Ødeliggelse; thi af denne Post har de trende foranførte,
deres Udspring; og for at forekomme; at den Friehed ikke skal beta¬
ges de som paa Al=Heeden og andre Stæder har Pløye=Land, Græs
gang, Lyng og Tørveskiær, saa drister de dem til at giøre Heder¬
ne udnelig, ja tør og vel vove at afskrække Folk, som jeg siv
har hørt.


117
Jeg kunde og med Billighed legge den femte Post hertil, som en med
Aarsag, at Mandkiøn og Fruentimmere i Jylland, inclinerer alt
for meget til at besøge Siælland, Fyen, Holsteen og andre Stæder,
hvorved Landet blottes for Folk, og Aarsagen til den alt for store
Friehed, (med at reise ud af Landet) er de mange Slags Folk som
eyer Bøndergaarder omkring ved Heederne. Nemlig, Præster,
Borgere og Borger=Enker, Kroemænd, Smeede og Bønder, alt¬
saa kand man lettelig forestille sig, naar en Mand, der besidder een
Gaard, kand have tre, fire, fem a sex Sønner, det ikke vilde blive
vanskeligt at faae hos Gaardens Eyere Pas og Friehed for Børne¬
ne, allerhelst naar Hosbonden ingen Stæder har at employere
Bondens Børn paa, efterdi han eyer ikke meere end en to a tre
Gaarde, og derfor tager, med Glæde, Penge for deres Frieheds
Passer.
Disse Poster er Aarsagerne til Hedernes Ruin, efter mine ringe Tan¬
ker, og at vise, at samme ikke er i stand til at forhindre saa mange Store
Kongers naadige Villie: Vil jeg paa følgende Maade rydde disse Forhindrin¬
ger af Veyen, saasom
Første Pøstes Korbhndng on Bandet ser saa iydelig ovist, aa
Al=Heeden, Randbolle=Heede, Knudstrup=Heede, har slet ingen Mangel
paa Vandet; thi naar jeg skulle giøre en Lignelse over Al=Heeden, vilde jeg
aftegne den som en omfløt Øe, efterdi der er Vand paa alle sider, som
Siuns=Forretningen udviiser, og at der inde paa Al=Heeden ikke just findes
Vand, giør Sagen derfor ikke umuelig; thi de Strømme som omkring ved
Al=Heeden flyder, nemlig Aaringsvad og Aaen ved Seybech, saa vel som
den Aae man kommer over, naar man skal fra Seybech til Karup, har deres
Oprindelse af mange Kildespring, som udrinder fra Al=Heeden og dens Cor¬


118.
pus. Sluttelig har Vandet sit Løb rigelig igiennem bemeldte Heede; Og
efterdi Al=Heedens overflade i allerhøyeste strækker sig, tre, fire, fem, sex
Alen fra Kildernes Udløb, saa vilde det blive en læt Sag, at faae Vand
hvor man behøver det oppe i Heeden, naar man observerede Aarenes Løb¬
Og det kand bevises med de Damme som snart paa det høyeste Sted paa Hee¬
den oven for Lundevad findes med Vand udi. Altsaa forlader jeg denne
Post, som en Ting der har sin Rigtighed.
Hvad Jorden er betreffende, da er den meget bedre paa sine Stæ¬
der end den Jord ved Engelsvad, Klode=Mølle og andre bebyggede Heeder,
altsaa henvender jeg mig til den
Anden og tredie Forhindring. Og da kunde samme allerbest ryddes
af veyen, i fald Deres Kongelige Majestæt allernaadigst ville lade giøre en
Begyndelse med tolv Gaarders Oprettelse for det første, hvilket ikke kunde
koste noget synderlig, naar Anlegget blev gjort saaledes som følger:
Først, kunde en Plats udvises, som var saa stor, at de Gaarde
som skulle bygges, enten separat eller samlet, ligesom Stædernes Beskaffen¬
hed var, havde fornøden Gaards og Hauge=Rom, og ey meere Jord end
de skikkelig kunde dyrke, thi det, er efter mine ringe Tanker, den største Ulykke
for Jylland at een Bonde har meere Jord end han kand drive, thi her taget
en Bonde et Stykke Jord op, driver det saa lenge der er nogen Kræfter i til
at give Sæd, og naar det Stykke Land da er reent udpresset, at der er in¬
gen Kræfter meere, saa legges det hen, og muelig i tive a tredive Aar aldrig
bliver pløyet, og altsaa forfalder samme Stykke Jord til sin forrige Natur,
og giver Lyng i Overflødighed. Alt dette forstaaes ikkun om de Beboere
omkring ved Heederne, hvor jeg vil bruge Engelsholm Bønder i Spiarups
Bye, til Beviis. Disse Mænd trækker ind paa Randbølle Heede, og tager


11.
et Stykke Land, saaer det saa lenge det kand bære Frugt, og siden lader det
ligge, indtil en anden Mand efter mange Aars Forløb optager Stykket paa
nye, og saaledes er der mange Stæder optaget og henlagt paa Hederne.
Jeg tilstaaer at Jorden er skarp, og Mangel paa Giødning, udfordrer at
Jorden skal have Hvile; Men naar de Bønder som optager Heede=Jor¬
den, vilde bruge den til Sæd i trende Aar, og lade den saa hvile i tre a sex
Aar, efter Jordens Beskaffenhed, er jeg forsikkret, de fik bedre Sæd med
ringere U=mage; thi Jorden var bedre at behandle, og den Giødning som
Jorden hver tredie eller siete Aar bekom, betog Lyngen sin Kraft til at voxe,
og forvandlede Heede=Jorden i en anden Natur.
Naar nu saadan en Plats var udviist og afmaalt, enhver Gaard
sine Marks=Lodder, maatte nødvendig Amtets Bønder pløye Jorden need,
af Raison: Jorden maae have et Aar at ligge ompløyet udi, at den kand for¬
raadne sin Overskorpe, og altsaa kunde ikke ventes nogen Afgrøde udi halv¬
anden Aar, udi hvilken Tiid det vilde koste en stor deel Penge at kiøbe Fou¬
rage til Creaturet og Føde til Beboerne, thi at udrydde Lyngen med Roede,
vilde blive et Arbeyde, hvorved hundrede Mand kunde blive kiedsommelig;
Men for Exempel: Nu tilkommende Foraar 1758, bliver Jorden nedpløyet,
og ligger saa under Forraadnelse til Foraaret 1759, udi hvilken Tid der
ikke skulle tenkes paa nogen Bygning, Folk eller Creaturer, og naar da
Sæde=Tiden, bemeldte Foraar 1759 angik, da kunde indkiøbes Creaturer,
til at nedlegge Sæden med, som da bestod i Sommer=Rug, i stæden for
Vinter=Rugen, Boghvede, Grøn Furs=Byg og Havre, alt efter Jordens
Beskaffenhed, samt Klever og Esparsette Frøe, og paa den Maade, kunde
Creaturet spændes fra Ploven og nære sig i Heeden, eller og i det høyeste
ikke behøve over fjorten Dages Fourage, og altsaa den Sommer r759 ar¬
beydes paa Bygningerne, som lettelig kunde blive færdig til Høstens Tid,
da Beboerne kunde snart paa en Tiid faae Huus, Korn og Qvæg. Jmid¬


120
lertid Bygningerne vedvarede, maatte Beboerne fortienne deres Ophold
med at arbeyde ved Gaardernes Opbyggelse, alt efter deres Begreb og Capacite.
Her maatte nu billig spørges, hvor den Giødning skulle komme fra,
som til Rug og Bygen behøvedes, thi uden Giødning vilde disse to Slags
Sæde=Korn ikke groe? hertil svares paa følgende Maade; de Bønder som
fra Kalkbrenderiet og andre Stæder i Al=Heeden, henter Lyng og Tørv,
skulle være forpligtet, i stæden for de Penge, som Capitain von Kahlen la¬
der sig betale, for hver Læs Brændsel, at levere Giødning efter advenant,
desuden skulle de, som driver deres Creaturer i Græsning i Al=Heeden, være til¬
holdt, at lade deres Qvæg holde Natte=Plads, udi en, to, tre a fire der¬
til oprettede Folde eller Indhegninger paa Heede=Markerne, som hver fior¬
tende Dag, med Tørv og Mose=Tørv, iblandt Qvægets Giødning (i Jnd¬
hegning) skulle meleres, og paa den Maade fik man den Giødning, son
for det første Aar behøvedes. Naar da Beboerne paa anførte Maade var
i standsat, kunde de siden selv behielpe sig, saa at Amtets Bønder ikke kon
til at giøre uden een Dags Hoverie, thi man kand i en lang Sommer Dag, med
en a to hundrede Plover, pløye en gandske deel Jord, hvilken Dags Arbeyde ikke
kunde være Bonden til nogen Besværlighed, allerhelst dertil kunde udsøges
den mageligste og beleyligste Tiid, og altsaa blev tillige og paa denne Maade,
den anden, tredie og fierde Forhindring ryddet af Veyen, i Henseende til
Beboerne faaer sin egen Gaard med behørig Vogn, Plov, Harve, to Ha¬
ste og nødvendig Kiør og Faar, saa vel som og Understøttelse af sine Naboet,
mod en og anden Uleylighed, som misundelige Mennisker kunde og vildt
tilføye dem.
Den Skov som skulle anlegges af de nye Beboere, skulle være en
Melange af alle Træers Frugter, hvad Navn de og havde, som i Marken
voxer af under og over Skov, som i Marhalms Frøe, skulle nedsaaes, i fald


121
Jorden var for meget løs og sandig; Thi dette Græs er et Skiul om Som¬
meren for Solens Heede, holder den løse Jord fast, og om Vinteren er
Skiul for de unge opspirende Træer, mod Blest og Kulde.
De mangsoldige Eege Kratter, som omkring paa Hederne opvoxer,
saavelsom de mange tusinde Espe= og Vide=Træer, som paa Al=Heeden og
Knudstrups Heede opvoxer, er Beviis paa, at Skoven vilde voxe i Over¬
flødighed paa Hederne; hvorfore det vilde blive den største og fornemste For¬
deel at legge Vind paa Skove, og med Grøfter at indhegne samme, indtil
Plantningen blev saa stor, at den for Creaturets Vold kunde forsvare sig,
og Aarsagen at Skoven opspirer paa Hederne, kommer af det sunde og friske
Vand som er i Heedernes Skiød, og deraf sluttes at naar Skoven blev faaet
som sagt er, den da i Mængde skulle oprinde og det ene Slags Træe befordre
det andet Vext, tilligemed under Skoven som freder over Skoven for Crea¬
turet og størker for Vinden. Jeg tilstaaer, at der findes de Slags Grunde
som fremskyder Skov i stor Mængde i sær Eege Spirer, men i hvor megen
Umage man end anvender paa at opelske disse unge Træer, saa bliver de dog
til ingen Ting, men udskyder sig i mange Spirer og Purrer ved Roden, og
ikke vil tiltage i Vexten. Hvor saadanne Eege Purrer findes, der er Grun¬
den suur og kold af et Slags stille Væsker som i Jorden opholder sig; Men paa
Hederne er ingen Frygt for saadan Grund, hvilket kand erfares ved Nørre
Snede, hvor de har begynt at opfreede Eegekrattet, hvor der da er iblandt
opvoxende Eege, der er tolv Allen lange, og fuldkommen Bielke tykke og der¬
over; Ligeledes skulle de nye Beboere være tilholdt, at plante Frugt=Træer
og legge Humle=Røder, som jeg forsikrer skulle groe, naar den blev nedlagt
i sin rette Giødning, som er det Smul, man samler i en Veed=Hauge og
III. Deel.


122
Giødningen af Sviin. For alle Ting skulle legges Vind paa Bier, som
med stor Nytte og Fordeel kunde haves, i Henseende til den megen Boghve¬
de og Lyng=Blomster, som voxer paa Heederne, hvoraf de trækker den beste
Honning og Vox, hvilke store Fordeele en Mand uden nogen Umage og Be¬
kostning alle Aar nyder.
Jeg har nu, efter mine inge Tanker, vist Aneligheden at faaede
fire Forhindrings Stød ryddet af Veyen; Rester nu den femte Post som er
at beholde Mandkiønnet i Landet: det er bekiendt, at Bønderne har saa over¬
flødig Grund til deres Stæder, at mange vidtløftige Heedemarker ligger u¬
dyrket: Maatte det nu allernaadigst behage Deres Kongelige Majestet, at
anordne et Paabud, at ligesom enhver Land=Soldat har sit Læg, der bestaaer
af sine inddeelte Tønder Hart=Korn, ligeledes skulle og oprettes Opbygninge
Lægder, saa at af et vis tals Tønder Hart=Korn, skulle bygges en Gaard
aarlig, saa længe indtil Hederne var opbygget, og Lods Eierne lovlig kunde
bevise, der var ingen meere Leylighed til at bygge eller plante Skove. Jeger
forsikret, i allerdybeste Underdanighed, at det vilde giøre en merkelig For¬
andring til Fordeel paa Jydlands øde Heder, om endskiønt der vilde mange
meene, at denne magelige Opbyggelse ville være til stor Skade; Thi Heede
Bonden er i den Tanke, han har for liden Grund, om han end og havde
ti dobbelt saa meget som den han eyer, da dog det var ham meget meere tien¬
lig, om han havde ikkun den tredie Deel af den Jord som han formeener sig
at tilhøre, thi jeg kand ikke troe, at en Bondegaard paa tre Tønder Hart¬
Korn, er tilmaalt den Jord som Bonden siger at være hans Eiendom;
Men at han har anmasset sig et Stykke efter det andet, og saaledes
Mand efter Mand er bleven Gaarden tilvunden. Og for at vise den Jydske


123
Landmand, at han var meere lyksalig, om hans Oeconomie anderledes blev
indrettet, ønskede jeg, at Deres Kongelige Majestet, allernaadigst ville ap¬
probere mit Forslag med tolv Gaarders Opbyggelse, som alt i alt vilde be¬
løbe sig omtrent til fem tusind Rixdalers Bekostning. Naar da bemeldte
tolv Gaarde var bragt saaledes i Stand som anført er, saa kunde, om aller¬
naadigst saa maatte behages, samme bortselges, enten til Beboerne selv, for
derved at animere dem til desto større Flittighed, eller og til andre, som havde
Lyst at kiøbe samme Stæder. Den Summa som da af disse Gaarde blev samlet,
kunde anvendes paa nye Gaarders Jstandsettelse, og saaledes continuere til
alle Stæder blev i fuldkommen Stand;
geg tilstaer, at der myelig vilde tabesnoglePenge ved Kiøbmand¬
skabet for det første; Men naar Deres Majestet allernaadigst vil betragte,
hvad der i Tiden kand profiteres af Skoven og de Kongelige Skatter, saa¬
vel som saa mange Mennisker, Creaturer og Sæds Forplantelse, saa haa¬
ber jeg, at Fordeelene er langt større end Tabet; Thi om nogen vil foregi¬
ve, at der paa Al=Heeden og andre af Hede=Markerne kand høstes saadan¬
ne overflødige Frugter, at et Interessentskab, eller de som vil anvende Pen¬
ge paa Hedernes Bebyggelse og Dyrkelse, kunde deraf nyde overflødige
Renter af deres derudl indsatte Capitaler, da understaaer jeg mig at forsikre,
det saadanne Personer, der foregiver sligt, enten har et slet Begreb om saa¬
danne skarpe Jorders Egenskaber, eller og de paa en behagelig Maade vil
indsamle sig en Capital, som de ikke har Forstand til at bruge, uden til egen
Nyttighed; Ney! mit Anleg lover ikkun en Forsikring om Capitalens ret¬
skafne Brug, saavelsom en Kiendelse for nærværende Tiid af Capitalen;
thi al den Fordeel som kand ventes, bliver Efterkommerne til Deel, efterdi den
Skov som bliver anlagt, i Tiden vil bøde paa hvad Udgifter nu bliver gjort


124
til Landets Jstandsettelse. J øvrigt er det nok for en retskaffen Patriot, om
nogen dertil skulle ville lade sig beqvemme, at have anvendt en liden Capital
for at opfylde en Konges Villie, og Aar fra Aar see en Mengde Mennisker
og Creaturer opføed, som er den fornemmeste Rente af hans Capital, og
dermed slutter jeg det første Problematis dobbelte Jndhold, og henvender
mig til det andet nemlig:
Er det mueligt med fuld Vished, og paa egen Erfarings
Grund, at anviise i Tegning, et beqvemmere Middel til
at pløye Jorden i langt smalere og løsere Furrer end som
nu skeer ved den sædvanlige Plov, dog saaledes, at hver
ken fleere gæste, ey heller lengere Tiid dertil udkræxes.
At Jordens Pløyning contribuerer en stor Deel, enten til en fuld¬
kommen eller ufuldkommen Afgrøde, det er en stor Sandhed. Ved Pløy¬
ningen er dette fornemmelig at observere, at man skiønner paa, om Jorden
skal pløyes dyb, maadelig eller gandske overlig, om den skal pløyes tillig eller
sildig, og dette skal alt indrettes efter Jordens Beskaffenhed. En god Jord
er det ingen kunst at opdrive, thi hvordan den pløyes, giver den dog sin
Sæd, men en skarp Jord tales herom, den bor nøye at iagttages, om
man ikke skal arbeyde forgieves. Her kunde gives Leylighed til at spe¬
cificere hvad Jord der behøvede en dyb, middelmaadig og overlig Pløyning,
samt hvorfor en sandig Jord bør behandles anderledes end som den sorte mul¬
lede Jord. Ligeledes kunde anføres, hvorledes Plantager af Eeg, Bøg,
Gran med videre i sine adskillige Jorder best kunde anlegges; Men da det ik¬
ke er ovenanførte Problemata vedkommende, saa henvender jeg mig til Pløy


12.
ningen, og beretter, at trende skadelige Ting for Avlingen gaar i Svang
hos den største Deel af Bønderne, i sær her i Siælland, nemlig først pløyes
for store Furer.
2. Legges Furren for plat. 3. Harves Jorden meget jammerlig,
saa at i den sted en Ager bør ligge løs og levende i sin Muld, naar den har
annammet sin Sæd; saa er mange Agere saa haarde som en banet Vey, og
det kommer af de trende foranførte skadelige Poster; Alt saa er den ypperlig
ste Pløyning den som optager smaa Furer, uden paa de Stæder, hvor Jor¬
den er saa løs og sandig, at den ikke kand pløyes i smaa Furrer, at ikke
Furren skal løbe sammen bag efter Ploven. Altsaa bør en sey Jord og en
leeret Jord pløyes i gandske smaa Furrer; Men en sandig Jord bør pløyes
i større Furrer, thi den første Jord bliver da bedre løs harvet og befriet fra
en Sammenbindelse af Solen, hvorved Sæde=Kornet bliver tvungen, og
den anden Jord beholder bedre sin Væske; og at denne smaa Pløyning
kand skee med den sædvanlige Plov, derom bær jeg ingen Tvivl, naar dens
Redskaber bliver dertil indrettet. Ligeledes kand tvende lige store Agere pløyes
udi lige lang Tiid, om endskiøndt den ene Ager i smaa og den unden i store
Furrer bliver omkast, hvilket jeg haaber at bevise paa følgende Maade.
En liden Furre behøver ikke nær saa støre Kræfter at opkiøre, som en
Furre, hvorved Plov=Besterne underkiden maae standse af Mangel paa Stør¬
ke at optrække saa stor en klump Jord, der har dobbelt saa stor Vægt og man¬
ge fleere Rødder at igiennem bryde, end som der findes i den mindre Pløy¬
ning, omendskiønt som sagt er, at man kand pløye smaa Furrer med den
sædvanlige Plov, saa har jeg dog forfærdiget en liden Model af en dobbelt
Plov. Og omendskiønt jeg aldrig har seet pløye med saadan en Plov, og


126
derfor ikke kand vide, hvorledes den vilde skikke sig; saa dog det uagtet, giør
jeg mig forsikret, at pløye en Ager med samme, saa forsvarlig udi sine smaa
og løse Furrer, med de samme Beester som til en anden Plov behøves, over
alt, skulle denne Pløyning giøre en merkelig Forandring paa vores Avling, i
fald denne Plov kommer i Brug; thi det vilde blive umuelig at optage større
Furrer, og altsaa blev Land=Manden forbunden at pløye sin Ager i smaa
løse Furrer. Der kand og ved denne Pløyning spares tvende Mennisker, saa
vel som fire Heste, i det denne Plov gjør lige det samme som tvende Plove.
Desuden er den indrettet, at naar man kom i saadan Jord, som var Rød¬
nings Land, steenig og anden ubehandelig Jord, da kand den ene Plov af¬
tages, og allene med den anden Plov kiøres. Der var endnu andre Maa¬
der at indrette Plove paa, men denne holder jeg for den beqvemmeligste at
bruge for Landmanden i Almindelighed, om endskiønt der dog vil blive nogle
faae Forandringer at observere endnu ved denne Invention. Altsaa erby¬
der jeg mig at forferdige efter denne Model, en Plov, naar mig allernaa¬
digst forundes en liden plaine Jord, at probere Plovens Nytte udi, da jeg
derimod skal lade see, at Inventionen kand lade sig bruge, og muelig til
større Nytte end man haaber, i Særdeleshed paa Al=Heden og andre Stæ¬
der i Jylland, hvor Jorden er løs i sig selv, og ikkun faae Heste kand hol¬
des paa en Gaard, thi udi løs Jord, troer jeg man magelig kand pløye med
to Hæste, naar Plovens Jern dertil bliver indrettet.
JSRCEN ANDERSEN SCH167.


No. V.
Om
Eng=Bundens Forbedring
samt
Have og Skov=Væxt,
saa og et par Exempler
paa priselige Land=Mænd i Fyen.


D¬
er er vel ingen skabte Ting, som staar i nærmere Foreening
med hverandre end Jorden og Mennisket; thi ligesom Men¬
nisket nyder Ophold af Jorden, saa nyder og Jorden sin
Pleye og Opvartning af Mennisket, ja! ligesom et hvert
Menniske har sin Svaghed, saa har og Jorden sin Sygdom. Et Menni¬
ske som overiles af bestandig Arbeyde, uden Roe og Hvile, bliver ikke længe
ved sin Styrke. En Jord, som alle Aar bliver bebyrdet med Sæd, bliver
omsider afmægtig til at frembringe sin Afgrøde. Et Menniske som henlever i
Ørkesløshed, efter sin egen Villie, udslukker selv sit Lives Lys, og giør sig
uduelig at forrette den Ting, hvortil han ved en ordentlig Levemaade, kun¬
de være beqvem: a undertiden bliver eet saadant Menniske en Boelig, hvor¬
udi alle Ondskaber opholder sig. Ligeledes bliver en Jord, som henligge


130
uden Dyrkelse, ey allene Mennisker og Creaturer til ingen Nytte, men end¬
og bliver et Opholds Stæd for skadelige Creaturer.
Til Beviis herpaa vil jeg anføre nogle Svagheder som overfalder
Jorden: der findes tvende Slags Moes, det ene Slags er graaeagtigt, og det
andet er guult. Disse tvende Slags Moes, voxer saa vel paa Ager=Land, som
udi Eng=Bund, og ruinerer mange hundrede ja tusinde Løs Høe aarlig.
Denne Svaghed, som med Billighed kand kaldes en Kræft, efterdi den op
æder Græsset, kand cureres paa følgende Maade. Man maa eftersee Eng¬
Bunden, hvad den bestaaer af, enten den er sumpig eller tør. Er den tør,
saa er der ingen bedre Raad, end pløye Pladsen om, og besaae den med
Havre, hvorudi Klever=Frøet er blandet, Maaden, hvorledes samme Kle¬
ver=Frøe skal behandles, skal herefter følge.
Er Eng=Bunden derimod sumpig, maa den enten ved Grøfter eller
Opfylling befries fra det suure Vand, som er Aarsagen, at Høe=Bunden
indruster sig;
Thi ligesaa gavnlig som det er, at en Eng=Bund kand staae under
sit Vinter Vand, saa skadelig er det, naar Vandet i rette Tiid ikke kand
faae sit Løb. Naar da som sagt er, Eng=Bunden er befriet fra Vandet,
bør den straxen om Foraaret at overkiøres med en god skarp Jern=Harre,
som kand rive Mosen vel ud af Jorden, siden tager man Høe=Froe og kaster
saa løselig over Eng=Bunden, hvor den er meget bar, hvornest man kunde
spendere en liden tynd Giødning paa samme Eng, naar den som anført et,
var renset, jeg er forsikret, at dens Umage skulle blive betalt om Høsten.


131
2.) Der er de Slags Jorder som er overløben med det saa kaldede
Bregne, at mange Tønder Sæde=Land ligger øde af samme Aarsag. Vil¬
de nu en Mand, som eper et saadant overgroet stykke Land, afhøste den Breg¬
ne førend St. Hans Dag; jeg er overbeviist af egen Erfaring, at dette U=krud
skal mangfoldig aftage, og Jorden blive beqvem til Sæd, thi denne store
Bregne, voxer ikke i slet Jord. Ellers er det en forstandig Landmands
Maade, at naar han udfører sin Giødning, legger han sin Møding paa saadan
et Sted, hvor Bregne har taget overhaand, og da forbrender Giødningen
Roden paa denne Vext, at den ikke saavidt Giødningen har greben om sig,
kand voxe.
s Jorde, som er saa kraftesløs, at de ingen Sæd
3.) Der er des
kand give: dette Slags Jord bør pløyes med Giødning og Hvile, og saae den
Sæd derudi, som kand voxe og er beqvem til slige Jorder, saasom Boghvede,
Rug, Havre.
4) Der er endnu et Slags Jorde, som er alt for geil, at den opsky¬
der sin Sæd i Overflødighed, men med saadan Force, at Sæden omfal¬
der, og ligesom af Jorden opædes. Denne Slags Jord, maa have den
Sæd som giør Jorden skarp, saasom Hamp, Hør, Bønner, Erter, Hve¬
de, som alt skal have en feed Jord at voxe udi.
At Jorden og ved en langvarig Ørkesløshed, bliver utienlig for
Mennisker og Creaturer, haaber jeg, de mange Hede=Marker i Jylland bæ¬
rer Vidne om; Men man har ikke nødig at trække Vidner fra Jylland; Jeg
vil anføre et par Stæder her i Siælland, og da skal den Jord ved Rung.
sted og Smidstrup, først være Beviis: Denne Jord har aldrig været pløyet,


223
og er dog i sig selv, den deyligste Jord, nogen Mand kand oppløye. Der¬
nest vil jeg føre til Beviis, de mangfoldige Pladser som paa Overdrevet paa
Cronborg=Amt findes, hvor der kunde indrettes mange skiønne Eng=Bunde
og avles mange Læs Høe aarlig. Jeg veed vel, at hertil vilde en Bonde
svare mig, at hans Creaturer behøver Græsning, og derfor ikke kand ind¬
tages; Men naar den gode Bonde vilde tage i Betænkning, at imedens
han saaer og bruger et støkke nye optaget Land, kand hans anden Jord lig¬
ge og hvile, og altsaa har han den Fordeel, at saadan gammel Jord, giver
ham dobbelt saa megen Afgrøde, som en anden af hans Agere, og Bondens
sædvanlige Jord nyder den Fordeel, at den bliver udhvilet, samt giver hans
Creaturer bedre Græs end den gamle mosede Jord, i fald han vilde tøy¬
re sine Creaturer, som paa mange Stæder er brugelig, og det til Jordens
store Nytte; De Moser som jeg har meldet om, er saaledes beskaffen, at om¬
endskiøndt de er saa store, at der kunde slaaes i en af dem over hundrede Læs
Høe, saa forsikrer jeg, at i den Stand de er udi, paa nærværende Tiid,
kand der ikke fødes fem a sex Fæes Høveder, thi de er bevoxen med Moes og
store Tuer, som ingen Græs giver, og paa efterfølgende Maade skulle een
saadan Mose behandles.
Først skulle alle de store Tuer afskiæres med en Tørve=Spade, til
Pladsen var gjort jevn. Disse afskaarne Tuer, skulle da paa et Sted kiøres
sammen i en Dynge og blandes med Giødning, og saa ligge og sammen¬
raadne. Heraf fik man da den deyligste Giødning, som paa den planerede
Jord skulle udføres og nedpløyes, og saa besaaes med Klever=Frøe. Jeg
vilde ønske den Siællandske Bonde vilde giøre Forsøg her paa, saa skulde
han glæde sig af den Velsignelse Jorden vilde frembære ham.


133
Her gives Leylighed at indføre, hvorledes jeg har ladet faae Klæver¬
Frøe, nemlig den Jord jeg vilde udlegge til Hvile, har jeg det sidste Aar den
blev besaaet, blandet udi en Tønde Havre to Pund Klæver=Frøe.
Jeg har væsket Havren, dog ikke alt for meget. Dernest har jeg
spred den ud, og saa strøet Klæver=Frøet over alt blandt Havren, som nu
Havren er vaad, saa henger en a to af Frøet sig fast ved Havre Kornet, og
saa strax saae Havren, paa den Maade bliver Klæveren jevn saaet. Naar
Havren da opvoxer, fremkommer og Klæveren, men dog ikke i saadan Mæng¬
de som til et andet Aar.
Efter at Havren er indhøstet, skal Ageren, naar Græsset er opæt,
strax have en liden tynd Giødning, som om Foraaret smukt skal rives af med
en Rive og bortkiøres, paa denne Maade skal Klæver=Frøet nedsaaes, og
saa kand saadan en Ager i fem a sex Aar u=rørt give sit Klæver=Græs,
Men siden udarter Klæveren sig. Dog maa man observere, at man slaaer
dette Klæver tvende gange om Aaret; thi ellers bliver det for stort og uhan¬
delig, ja meget besværlig til at faae tørt.
Jeg har paa en Ager, hvor ellers ikke kunde avles uden to Læs
Høe, saaet dette Klæver=Frøe, og har om andet Aaret efter det var faaet
høstet sex fuldkomne store læs Høe, og de som har foeret med dette Slags
Høe, merker at det er dobbelt saa kraftig som andet Høe.
Vil man kaste Øye ind udi en Bondes Hauge her i Siælland, da
skal man strax merke, at han ingen Begreb har om den Fordeel, han af sin
Hauge, aarlig kunde nyde, i fald han vilde holde den i Stand; Thi i den
Stæd en Bonde i Fyen, af sin Hauges Frugter, nemlig, Humle, Kommen,
Sennnp, færske og tørre Kirsebær og ellers andre Frugter, alle Aar kand
indtage de Kongelige Skatter og Herskabets Landgilde; saa lader en slet


134
Huusholdere sin Hauge ligge øde, og maa kiøbe hvad han har fornøden i
sit Huus, og omendskiønt Bonden i sit Fæste=Brev er tilholt, efter den
Kongelige allernaadigste Forordning at plante Frugt=Træer og nedlegge Humb¬
le, saa lærer daglig Erfarenhed, hvor vidt høystbemeldte og høystfornødne
allernaadigste Forordning bliver efterlevet.
Hvorfore jeg og engang, den 27 Augusti 1755, har understaaet
mig, at give mine Tanker tilkiende om denne Post; Nemlig at Olderman¬
den i en hver Bye skulle til Sogne=Fogden levere en Optegnelse hvad enhver
Bonde havde, i det Aar han var Oldermand, plantet af Frugt=Træer,
Humle, Piil, med videre, samt hvor mange Favne Steen=Gierder der var
sadt, og i mangel af Steen til Gierder, da hvor meget levende Gierde der
var plantet. Naar Sogne=Fogden da havde bekommet disse Specificatio¬
ner, skulle han levere samme til Herrets=Fogden, Birket eller anden Øvrig¬
hed, og naar da Dommeren reiste om at annamme hans Foget=Skieppe, kun¬
de han eftersee, om Anteignelserne var rigtig.
Paa denne Maade, blev en stor Deel af den skadelige Forsømmel¬
se bragt af Veyen, og den Kongel. Forordning bedre efterlevet.
Betragter man, Skovene i Danmark, saa aftager de merkelig; thi
paa mange Steder, hvor der har staaet store Træer og overflødig Skov fol
firsindstive Aar siden, der er paa nærværende Tiid ikke en Qvist. Jeg veed
vel, ja har ofte hørt den gemeene Mand raisonere, at deres Formænd,
har lige saa vel brugt af Skoven som de bruges nu, og der er bleven nok ef¬
ter dem. For Resten nyder vi ingen Frugt af hvad vi planter, lad dem sør¬
ge der længst lever;
Men om de havde Begreeb, at den Gode Gud har sadt os her i
Verden, ikke for at ødelegge hans gode Gaver, og deres Formænds Møye


og Umage; Men for at arbeyde, vedligeholde og hielpe Naturen med den
Forstand, Gud har forundt os; saa er jeg forsikret, at Land=Manden fik
bedre Tanker. Overalt giør jeg mig den Slutning, af Davids Ord: Jor¬
den skal ældes som et Klæde, at Jordens Kraft er ikke saa fuldkommen, nu
som den har været, til at frembringe sine Grøder, (*) thi man kand læse udi
Historierne, at Jorden har været beqvem i Jsland og andre Nord=Lande til
at give Sæd udi forige Tider, men nu er ikke i den stand, og om Jorden var
saa frugtbar som i gamle Dage, maatte den jo opskyde os sine unge Træer
paa de Stæder, hvor der har staaet overflødig Skov, og derfor er mine rin¬
ge Tanker disse: at Jorden og Naturen, har i forrige Tider været som eet
ungt og frugtbar Ægteskab, der har givet os overflødig af alle Ting, men der¬
imod har Tidens Ælde gjort een af deelene, eller begge saa ufrugtbar, at de
behøver menniskelig Hielp til at vedligeholde deres Afgrøder, og derfor bør vi,
legge vind paa en bedre Oeconomie. Hertil kommer og den Skade som
Stormvinde undertiden har gjort Skoven, i det mange hundrede Træer ere
omblæste, saa vel som den Rnin, Mennniskerne selv tilføyer Skoven, i det de
unge Eege= og Bøge=Træer ikke bliver opfredet og opælsket, mens blandt Un¬
der=Skoven bliver ophuggen og til Gierder forbrugt. Da nu et Træe, saa
vel som andre skabte Ting, ligesom forgaaer og bortdøer, og ingen unge
Træer bliver plantede eller tillagt, saa kand det ikke andet være, end at Sko¬
ven maa blive tynd. Og i Betragtning af disse Ting, bør vi ikke legge Hæn¬
derne i Skiødet med den Lade, men beflitte os derimod paa, at giøre Got
men vi lever, saavel til vores, som Efterkommernes Nytte, paa det vi ikke
skal give Aarsag, at vores Eftermænd skal sukke over vores Støv, at vi har
ruineret hvad som skulle tiene dem til Nytte.
udi
(*) Heri tager den gode Forfatter uden tvivl feil. Naar den Skov=Grund som
synes død og uduelig, med Ploven bliver vel aabnet nogle Gange, og alle dens
Deele udsat for Soel, Regn, og andre Luftens Effluviis, særdeles de salpeter¬
agtige, og dermed vel giennemdrukket, da er Jordens Formue endnu den sam¬
me som tilforn.


136
P. §. Udi Danmarks og Norges Oeconomiske Magazins andet Bind pag.
355. findes nogle Herregaarder udi Fyen anført som har begyndt at indrette de¬
res Hovedgaards Avling, saa vel som Bønder=Godset, paa den maade som
baade er fordeelagtig, og maatte ønskes at blive almindelig, saa vel der i Lan¬
det som andre Steder, men som der endnu ikke er bleven talt om et par Her¬
regaarder i bemeldte Provints, saa har den underdanig Respect jeg bærer
for tvende store Huusholdere, dreven mig til at anføre følgende, nemlig: Hvid¬
kilde og Klingstrup Gaarder; De som nogenledes er bekiendt i Fyen, maa
tilstaae, at da Hr. Lehn blev Eyere af Hvidkilde, antog Høystbemeldte et
Gods der ey alleene var opfyldt med de allersletteste Bønder, der besad mange
foldige grove Laster, men endog, bekom store og vidtløftige Marker, som
man meere kunde ansee for en af store Steen sammensat Broe, end for en
Jord der skulle give Sæd; og af den Aarsag blev der ikke heller noget af sam¬
me Jord dyrket; men denne store Landmand, har omstøbt et ondt Folk, udi
en saa skikkelig Form, at det er bleven et af de skikkeligste og beste Bønder=Gods
der udi Landet, ja denne store Landmands utrettelige Nidkierhed, for al,
mindelig Beste, til Godsets Opkomst, har forvandlet en stor og overflødig
mængde Jord, som forhen formedelst Steen var til ingen Nytte, til den
reeneste og beste Ager=Jord som kand pløyes, hvorfore Hvidkilde Gaards
Avling ved denne Mands store Forstand, er formeeret med nogle hundrede
Tønder Sæds aarlige Afgrøde; og ligesom Gaardens Korn=Avling er for¬
meeret, saa er og Høe=Bonden aarlig tiltaget, i det mange suure og sumpi¬
ge Stæder er forfremmet til den skiønneste Høe=Biergning; J det øvrige saa
troer jeg gandske vist, at ingen Proprietarier, i heele Danmark, kand fremvi¬
se saa mange tusinde Favne Steengierder, som Hr. Lehin (paa egen Bekost¬
ning) har ladet opsætte ved sin Gaard og underliggende Gods.
Jeg vil forbie gaae andre nyttige Indretninger med Hauger, Fiskerier
og andet, som kand giøre baade Gaard og Gods lykkelig, og alleene indbe¬
fatte alle Ting udi dette, at Hr. Lehn er og har indrettet sin Gaard og Gods
som en fuldkommen Landmand;


13.
Hvad Klingstrup er betreffende, da bestyres samme Gaard og Gods
med en ligesaa stor Forstand og Nidkierhed, af Godsets Ever Høyædle og
Velbaarne Frue Oberst Lieutenantinde Valchendorph, det er bekiendt
at denne fornuftige Dame har af det allerdaarligste Gods, gjort et meget
got Gods, saa at i den stæd Klingstrup Bønder=Gods i forige Tider var
underkast den almindelig Armod, Bygningerne forfalden, og Skoven ruine¬
ret, saa har denne fornuftige Dame ved sin priisværdige Huusholdning,
sat Bønderne paa Fode at de kand betale deres Skatter og øvrige Udgifter,
deres forfaldne Bøndergaarde ere alle opbygget, og Skovene i saadan Stand,
at Efterkommerne forefinder langt flere Træer, end nogensinde har været ved
Rlingstrup; Thi denne kloge Dame har, for at indrømme hendes Bon¬
der, saadan Pløye=Land, at de alle Aar kunde optage tre Aars hvilet Jord,
ladet borthugge til Gaard og Godsets Fornødenhed, de Træer som forhin¬
drede at Jorden ikke kunde bruges til Sæde=Land; men derimod kand Høyst¬
bemeldte Frue Valchendorph, med Berømmelse forevise mange tusinde Ege¬
og Bøge=Træer, som paa andre Stæder i hendes Skov=Marker er plantet og
opfredet, som alle er i Flor og Vext, jeg troer at man med Sandhed kand
berømme Frue Valchendorph, at hun har været den første der har indrettet
sine Hovetgaards Marker saaledes, at de tre Aar pløyes og tre Aar hviler.
Har nogen indført Klever=Frøe at faae, maae denne Dame teignes med de
første, og kand nogen berømme sig af Humles Anleg, saa forefindes ved
Klingstrup en anseelig Plantagie af samme, vil nogen fremvise prægtige Ha¬
ver, saa kand Klingstrup presentere en med de beste; Alt saa kand med ald
Billighed disse tvende Herskaber berømmes for at have sadt tvende af de slet¬
teste Godser i en fuldkommen god Stand, har udbredet deres Sæde=Land
ikke ved nogle hundrede tusinde Træers Ødeleggelse, men ved Steens bort¬
III. Deel.


138
førelse, og andre Forhindringers Bortryddelse, de har formeeret deres Skove,
med unge Træers Opelskning, og in Summa de tvende Herskaber er og kand
kaldes store Huusholdere; Vil nogen spørge hvorledes de har bragt deres
Bønder=Gods paa Fode, da er det skeet med Belønning og Straf; ved
Straf er en Bonde dreven fra Kroen, fra unyttige Forsamlinger og fra Ef¬
terladenhed, at giøre vel mod sig selv og Gaarden; Belønningen bestaar der¬
udi, at en Bonde bliver holdt i bestandig Arbeyde naar han er til Hove, og
derimod er befriet for unyttig Arbeyde og Reyser; en Bonde faaer sit Byg¬
nings Tømmer, og han har ikke nødig at selge til sin Skat, den Koe son
bringer Føde og Smør i Huuset, den Hest som skal indtrække hans Sæd,
in Summa Bonden har ikke nødig at selge sig selv til Skade, af Frygt for
Execution, thi Herskabet laaner Bonden Skatten, som siden maae betal,
den igien; jeg er forsikret, at da en Tønde Rug har i dette Aar kostet to og
tive Mark i Fyen, at Klingstrup Bønder alletider af deres Herskab ha
kiøbt en Tønde Ruug for fire, fem a sex Mark ringere, og saadan Behand,
ling setter Bønderne paa Fode, at de endog i vandskelige Tider kand holde
ud. Over alt saa er og bliver det en Sandhed, at Gudsfrygt og Gavmild¬,
hed mod den Fattige alletider bringer Velsignelse med sig, og disse tvende
Christendoms Dyder har og Herredømmet hos disse tvende store Huushol¬
dere; som ønskes alle og enhver vilde efterfølge.
(Kiøbenhavn den 5 Julii 1758.
JoR8EN ARDERSEN ScHIon.
9e
48
(


No. VI.
Om
De Norske Agres og Enges
fordærvelige Tilfælde,
samt
hvorledes de kunde forekommes
og remederes.


A¬
lle maa tilstaae, som bruge Erfarenhed med nogen Eftertanke,
at det er meget nyttigt, man høste=pløyer det Stykke Land,
som man har høsted, og fremdeeles neste Aar vil have i Brug,
jo før jo heller, i fald man haver Møe=Lænde og reen Jord at
bruge. Derimod jo seenere jo bædre, om man haver Bergside=Jord at be¬
handle, som gierne vil græsbinde sig: thi Høste=Pløyning giør at Jorden
fastner, som mange klager over, bliver dem for løs ved idelig Brug, at Kor¬
net ikke vil staae, men legger sig for tilig, og bliver Sløygmodet; Høst¬
Pløyning er ogsaa god som halv Giødning, thi Kulden som har Magt i den
aabnede Jord, uddrager Jordens Syrlighed, at man faaer baade reen og
frugtbar Ager, om man ikke saaer den for tillig, men saaer man den for
tillig, eller saa tiiliz, som anden Jord, der ikke er Høst=pløyet, da faaer man
Ugræs i stæden for Korn og tager stor Skade, thi efterdi den Høst=pløyede Jord
holder sig længe raae og beholder sin Fugtighed længere end anden Jord, hvil¬
ket haver sin Nytte, helst paa tørre og sandagtige Stæder, saa opholder
sig Kulden længere i den Jord, end i anden, hvilket er skadeligt for Sæde¬
Kornet som for tillig nedkastes. Alligevel det i Sandhed er af betydelig
Nytte, at man Høst=pløyer sin Jord, ville mange sige, det magrer Jor¬


142.
den, og at den des hastigere forlader sin Fedme, urettelig er dette sagt: thi
det visselig meere understøtter Fedmen, saa at endog den magerste Jord, som
ellers ikke formaaer at bære Frugt, bær noget, naar den er Høst=pløyet, og
om man vilde sige, den Høst=pløyede Jord bliver før qvit, en anden dyrket
Ager, saa er det jo bædre at have fuld Frugt i ti Aar, end at bruge samme
Jord i tolv Aar med liden Nytte.
Høst=Pløyning er god, men Sommer=Pløyning dobbelt bedre,
hvilken dog ikke kand bruges, uden for det Aar, et Stykke Land hviler, ikke
heller uden paa Møelænd, som er reen for Qveg=Græs, da man efter at Ækre
Foret er berget, som tillig afslaaes, pløyer Jorden op og lader den ligge i sine
Furer til næste Foraar, man tilsaaer den; bedre er det vel, om man ned¬
pløyer samme Agers Græs, saa meget meere, som Jorden nyder da Hielp til
Giødning deraf, men i fald man er samme Foer tiltrængende, hvilket er got
endog til Hæste=Foer, helst naar man strøer ned hvert Læs man har indkiørt
med en Pægel fransk Salt ( da skal man finde tilstrækkelig Nytte af Som¬
mer=Pløyningen; end og frem for Høst=Pløyning; thi Solens Heede og
Himlens Influenser) som den aabnede Jord er i stand til at nyde, udretter
da meere til Syrligheds Afdragelse, end Kulden alleene, som virker ved Høst.
Pløyning: til at bryde nye Jord, er og den hede Sommer den beleylig¬
ste Tid.
Det er vel hos endeel vedtaget, at de Sommer=Pløyer og strax har¬
ver den deel Ager, som de har i træde, og seer sig god at giøde om Høsten,
hvilket har sin Nytte. Nogle, efter at Ageren er pløyet og harvet, fører
Giødselen paa om Sommeren, og nedpløyer den, hvilket jeg holder for, er
meere nyttig, men end og den Jord, som man ikke naaer over at giøde, bør
Sommer=pløyes, og giorde man vel, om man lod den syvende Deel af sin
Jord hvile, naar man eyede bedst Jord=Art, og den fierde eller femte Deel,
om man ikke kunde rose sig af Jordens gode Art og Natur; thi naar den
blev begiegnet med Sommer=Pløyning, sit Hvile=Aar, da faae man intet


14.
Tab ved, at saa stor Deel af Jorden hvilede, man fik des meere paa de an¬
dre Deele, og med mindre vor HErre vilde synderlig straffe Landet, skulle
ingen fortryde sin Gierning.
At Jorden, faaer Hvile er godt, og er man saa begierlig at, man
ikke vil give den Hvile, maa Agermanden staae grædende ved sin Ager, og
see, den tager sig selv Hvile, og spiller ham det Puds formedelst Ufrugtbar¬
hed, uagtet hvad Møye han har gjort sig. Men nogle bruge indhægnet
Træde, hvor de lade Creature gaae, ikke allene for den Giødning derved
falder, men end og for at afæde visse Slags Ugræs, som ikke kand udryddes
af Jorden, med mindre det ofte bides af, ved Opkomsten. Saadan Slags er
heele Soler og fleere Stæder beladet med; Et Slags i Særdeleshed som kal¬
des Jldmerke, mueligen saa kaldet, fordi intet er vissere end at finde det
Ugræs, hvor man har ladet fare Jld over, og brugt braatte Land før man
rydder og bryder Jorden op til Ager. Det er da som et Merke efter Jlden,
men den sætter sig og i gammel Ager, har tykke Rødder, som grov spunden
Tobak, og ligger vidt udstrakt i Jorden, jo federe Ageren er, jo større Vext
den tager, at jeg og har seet den som Træer med fulde Greene tre Allen høy,
har purpur røde Blomster, uden Lugt, men formedelst sin grove Væxt
bortrøver meget af Jordens Fædme, og tiener ikke til Foer, naar den er ble¬
ven voxen, men meere fordærver Halmen, og naar den skal tærskes blandt
Kornet, er reede at giøre Arbeyderne blinde, formedelst en hvid Lodenhed el¬
ler Føn, som Frøe=Husene kaste fra, sig, og drives om i Væyret, dette
Slags Ugræs, som giør stor Uleylighed, men gierne ædes naar det er ungt,
kand ikke udryddes uden ved ofte Aftagelse, at man hugger det af med en Læe
saa ofte det har naaed den Væxt, hvor man ikke har indhegnet træde, eller o
det ofte bides af ved Creature, særdeeleshed ved Faar, som holdes paa de
indhægnede Stæder, thi jeg vil kalde, det bløde sig til døde, i det det kom¬
mer, hver gang det aftages, des frodigere igien, første Gang med en Green,
naar den aftages, med mange, og fremdeeles med fleere, naar man derpaa


144.
Sommer pløyer, at Jorden bliver møer og løs, saa yder den fuldkommelig
sin Kraft, men derpaa naar den er afhentet, maa døe, at dens efterladte,
Rødder i Jorden, fede Jorden, saavidt de strækker, i stæden for de fordær¬
vede Jorden, saa længe de havde live.
Et slags kaldet Dilde med guule Blomster er værre at udryde, men
taaleligere at lade voxe, saasom det hverken i eller oven Jorden, giør den
skade som Jldmerke, den vidner om fugtige Stæder, og bliver ikke borte, med
mindre man legger saadan Stæd til Eng, ligesom det og haver sig med Tidsel.
Men Qveke=Græs er et farlig Ugræs, naar det har faaet Over¬
haand, det qvæler saa nær den gandske Sæd, og er saa ubehageligt Foer,
at Creaturene æde heller Rødderne, naar de er tør, end selv Græsset, men
alligevel en stor Mængde følger Harven, savnes intet deraf i Ageren, thi den
mindste Deel som bliver tilbage, skyder sig vidt og bredt ud; dette onde aarsa¬
ges af utidig Pløyning om Vaaren, men viger ikke uden man saaer Graa=Erter i
samme Jord, vel tykt, og continuerer et par Aar, at det Ugræs kand qvæles.
Svimling er et Slags, som vaade Aaringer pleyer producere, og man
skal faae nok deraf, i fald man pløyer Jorden, medens den er raae og kold. Nog¬
le vil sige, at Kornet depraveris og slaaer sig til Svimling, og at Svimling
igien, naar den saaes i feed og meget tør Jord, bliver til Korn; Dette veed jeg i fald
der og er Svimling i Sæde=Kornet, at Svimling vil ikke til i tør og tilig Jord,
men kommer den i raae og kold Jord, da bliver den saa frodig, at jeg har tællet
femten hundrede Korn af en Rod fremkommet; dette Slags tiener til intet, uden
at brænde Brændeviin af, thi da giør det sin fuldkomne Virkning, at Folk
bliver galne, de kand blive saa af godt Korn til Brændeviin anvendt, naar
de vil tage vel til Live, men af dette Slags kand en maadelig Portion giøre
det; Brød baget af Svimling er vel sødt at æde, men er værre end Opium
at faae i sig, man bliver baade syg og søvnig, uduelig til al Gierning, ja end
og Creaturene, saasom Svin og fleere, naar dem gives Meel deraf, bliven
fortumlede og trives ikke, hvor meget de æde deraf.


14.
Jeg haver ikke fundet Leylighed at forsøge, hvorledes man kand be¬
handle denne onde Sæd, at der kand blive sundt og tienlig Brød deraf, men
finder Grund i det som jeg af een er bleven underrettet om, angaaende Be¬
handlingen med Svimling; Jeg ønsker at kunde tiene nogen dermed, og der¬
for ikke vil beholde den Lærdom for mig selv. Naar man haver dette Korn
paa Badstuen eller Kiølnen at tørres til Malning, skal man strax giøre Bad¬
stuen meget varm, saa at Kornet sveder og slaaer raae Dampen fra sig, naar
det er kommen saavidt, slukker man al Jlden, og lader det blive gandske koldt,
derefter begynder man at behandle det som andet godt Korn der skal tørres, og
saaledes fører sig det til god Nytte, men allerbæst giøre de, der faaer sig
reent Sæde=Korn, og vogter sig for at faae, indtil Varmen er kommen i
Jorden,
Diss Ting er det da som almindelig fordærver Ageren i Soller, thi
Land=Havre som de er plaget med paa Hedemarken, hvid Roed, Buer eller
Bynke, som paa andre Stæder er til Fordærvelse, veed vi ikke af, og de
som skriver fra de Stæder, kand give den sikkerste Underretning, thi Norge
er saa foranderlig beskaffen, at i det mindste behøver et hvert Fogderie sin Be¬
skrivelse over Landvæsenet.
2. Om Engenes fordærvelige Tilfælde:
Enge= og Græs=Bond har man vanskeligst for at forskaffe sig i Søller,
undtagen i Bergsiderne, der er det gemeenlig Jordens Aar at producere Græs,
men paa Møelændene ikke saa, hvor de igien har beqvemmeligst for at faae Ager,
thi der er en meere compact Jord, og alligevel den er sandig, er den dog mee¬
re Klemmen, end Our=Jorden i Bergsiderne, hvorfor de som beboer Møe el¬
ler Hederne, behøve jevnlig at opløse et Stykke efter et andet, og hver gang gi¬
ve det lidet Giødsel til Forbedring, thi Engen vil gierne, naar den bliver mager
og har ligget længe sammenbunden, mose løbe, og da trænger den til at opløses.
Mose er den største Uleylighed ved Engen, men imod dette onde erag¬
tes tienligst, at man deeler sin Eng, efter Størrelsen, i visse Deele, ligesom
Ageren, og bryder op endeel hver Høst, denne oppløyede Deel bestrøer man
III. Deel.


146
ikkun med skreniste Giødsel, Jord=blandet Møg, Flise=Møg eller anden ringeste
Giødsel, saa at man tager intet fra Ageren det den bør have; Denne Jord som
nu er gjort til Ager, og siden skal blive til Eng igien, er den tienligste til Liin¬
Sæd, thi naar man om Vaaren har harvet den til gavns og derefter, ved
Drbani Tiid, saaer sit Liin=Frøe derudi, er man vis paa det længste og ree¬
neste Liin, Aaret derefter, da man imidlertid har opbrudt en anden Deel af En¬
gen atter til Liin, og behandler den ligeledes, da saaer man Havre, hvor Lii¬
ned var Aaret tilforn, og dermed Aqviescerer, strax har man god Eng af
det stykke Land, saadan faaer man fare fort, uden at man forliser noget, thi
der vindes meere ved den overflødige Liin og Havre som falder, end der ta¬
besved Høet, man kunde faae paa det Sted i samme to Aar.
Træer at lade voxe, kand ikke taales paa saadanne Enge, uden det
maatte være paa Siderne, saa at Ploven ikke forhindres, andre Træer maa og
ikke fordrages, end de som befordrer Engens Vext, og de der haver magre Enge
af Naturen, giøre bæst, de udrydde alle Slags Træer, thi de tager meere af
Jorden, naar de bliver store, end de giver om man vil betiene sig af deres
Løv, men i Engene af Bergside=Jord, er det gavnligt at have underhugne Træer,
som holdes fra Roden af reen for Grene og Qviste en Karls Høyde, men Gran¬
Fyrre og Birk maa ikke taales, alleene Sølje, Rogn, Pile=Træe, Older¬
Træe og saadanne, som ere tienlig til Foer og ikke berøve Engen det Foer den
skulle bringe.
Den største Uleylighed paa saadanne Enge er Vand som ikke haver Ud¬
løb, men dette maa bekostes af Eyeren, at han paa sine Steder giør Damme,
og paa andre Stæder graver Grøfte til Vandets Afdragelse.
Hofs Præstegaard den s Augusti 1758.
PEDERNICOLAI DALDORPH.
Anmerkning.
Jdissefaae Linier findes mange ligesaa vigtige som vel grundede, og med begeratiønens
rette principiis overeensstemmende Underviisninger, deels om den Norske Jords
Behandling, deels om visse skadelige Urters og Vexters Dæmpelse. Følgeligen for
tiener Autor for denne saa vel som for en anden tilforn indsendte og allerede meddeelt
Piece, ald Tak og Ære af sine Lands=Mænd.


No. VII.
Forslag
hvorledes
man sikkerst kand udrydde al Ukrud af Agerne
i særdeeleshed,
De onde Urter eller Morgenfruer
saa vel som
Hvorledes man altid kand være forsynet
med reent godt Sæde=Korn.
J Anledning
Af det i det andet Bind af Danmarks og Norges Oeconomiske
Magazin, opgivne i Land=Huusholdningen første Værkskykke, anført
i de Kiøbenhavnske nye Tidender om lærde og curieuse Sager
for 1758. No. XXV. den 22 Junii.


§. 1.
M¬
an veed, at Planterne, i henseende til deres Varighed, deeles i trende
flokke. æ) de eenaarige (Annuæ) s) tvee aarige (Biennes)
y) og vedvarende (Perennes) af de første maae Frøet aarli¬
gen saaes, saa fremt de ikke skal undergaae, eftersom deres
Rødder aldrigen skyder nye Grøde det andet Aar. De andre maae i det mind¬
ste hvert andet Aar saaes paa nye, eftersom deres Rødder ey vare meere, end
to Aar. Den tredie Flok behøve vi ey at faae saa ofte, da de have i mange
Aar bestaaende Rødder, der Aarligen uden vor Møye igiengive os den sam¬
me Plante.
§. II.
Den første, og anden Flok ere altsaa udryddede, naar man enten ikke
selv saaer dem, eller hindrer, at hverken de selv, eller andre saae dem. Den
sidste Flok kunne vi ey blive qvit, uden vi baade forhindre, at deres Frøe ey
kommer i Jorden; saa og desuden saa omhyggeligen opgraver deres Rødder,


150.
at ikke, end den allermindste trevle bliver tilbage. De første ere altsaa mege
lettere at udrydde end de sidste, og enhver fornuftig troer letteligen: A
det Middel, hvorved den sidste Flok sikkerligen udryddes, ikke kand bedrag
os, om vi bruge det til at giøre ende paa de tvende første.
§. III.
Den onde Urt, Fattig Mands Trudsel, Aagger=Urt (Sim. Paulil,
Morgen=Fruer, (de Kiøbenhavnske nye Tidener) Bellis lutea, foliis pro
funde incisis, Major Bauhin. Crysanthem. segetum Glaucum (Mo¬
cis.) Chrysanthemum segetum Gus. Chrysanthem. foliis amptexicau¬
libus superne laciniatis, inferne dentatoserratis (Linnæo) hører til den
Eenaarige Flok. Den findes vel ikke paa de mig af Erfaring bekiendte Stæ¬
der i Norge; men de andre paa Ageren skadelige Urter, og iblandt dem og
saa vedvarende, giøre os Agerdyrkningen suur nok, tvivler jeg aldeeles ikle
paa at angive de Midler til de onde Urters Udryddelse, som jeg selv har be¬
fundet mig vel ved, til at rense Ageren fra de i mine Tanker langt fortrædeligere
Planter sc. Bynke, Buje eller Buntod: Artemisia foliis pinnati fidis pla¬
nis incisis subtus tomentosis, racemis simplicibus, floribus Qvatis, ra¬
dio qvinqve floro (Linnæo) som det værste Ukrud i de Walderske Agre og
2 tillige med Land= eller Flye=Havren Avena fatua. Avena paniculas
tente, Calycibus trifloris, fosculis basi pilosis. (Linnæo) der er.
§. IV.
Den Ager man vil rense fra Ukrud, maatte man æ) hvile, eller lade
ligge ubesaaed et Aar, men dog ikke ligge uoppløyet: s) Man maatte først
pløye den, det tilligste skee kunne om Vaaren, og det med selv samme Fliid,
som om man ville strax efter denne Pløyning besaae den, med den allerbeste
Sæd. Er Ageren fuld af saadant Ukrud, hvis Rødder ere= vedvarende,


151
maatte man lade en eller fleere smaa Drenge eller Piger følge efter hver Plov,
for at opsanke endog de mindste Rødder af Ageren, hvilke kunne bortføres et
godt stykke fra Ageren paa et beqvemt stæd at lægges i en Dynge til For¬
raadnelse, da man i denne forraadnede Dynge har den beste Mad=Jord (hu¬
mus vegetabilis), følgeligen den beste Giødsel for Urte= og Træe=Gaarde
EEr der ey ? Ukrud i Ageren, forstaaer det sig selv, at man sparer denne Be¬
kostning) 7) Efter Pløyningen maatte Jorden harves o. s. m. med et Ord til¬
pyndtes, som den var besaaed. Og de Rødder, som samle sig for Harve¬
Tenderne, samles og bortføres til de øvrige, og skadede det ikke, at man lag¬
de tynge paa Harven, at den kunne rive Jorden des dybere.
§. V.
Min Grund er, at da jeg i sær har formærket med Land, eller Flye¬
Havren, at den, saa vel paa de hvilede, som uhvilede Agre, om Vaaren
ligger i saadan Mængde, uanseet, at Svin, Faar og Heste om Efterhøsten
have Gaard paa Agerne og Engene, indtil Sneen har dreved dem i Huus,
at man paa adskillige Steder kand gaupne, eller med Hænderne øse den op,
hvoraf kommer, at ingen Ager=Hvile hielper, eller kand hielpe Landmanden
til en reen Ager, uanseet at denne Plante ikkun er, eftersom den oven paa
Ageren løsliggende Havre nedpløyes, og med det samme bedre nedvirkes i Jor¬
den, end den saaende Sæd, som efter Pløyningen alleeneste nedharver; alt¬
saa ey kand andet, end aarligen komme igien baade med Hoved=Stol og Rente;
Følgeligen aarligen formeerer, saa tænker jeg, at det har sig paa samme Maa¬
de med alt det Frøe, som Ager=Ukrud, følgeligen Morgen=Fruerne kaste fra
sig i Ageren. Dette bliver alt liggende oven paa Jorden om Vinteren, hvor
man ey tør tænke, at det alt opædes enten af Dyr, eller Fugle, og end min¬
dre, at det fryserom Vinteren., Naar man altsaa pløyer Ageren om Vaa¬


152
ren, hielper man selv Ukrudet til at voxe paa nye, og formeerer sig, i det man
nedpløyer det i Jorden. Hvilket forekommes, naar man for det første giør,
hvad jeg haver sagt, og vil giøre hvad fremdeeles siges.
§. 11.
Thi naar man saaledes, som §. IV. er foreskrevet, har Vaarpløyel
og tilharved sin hvilende Ager, maae man d) naar Ukrudet opvoxer, førend
det kommer til at Blomstre, i det mindste, førend det kaster Blomsterne, af¬
slaae den gandske Ager, affør Foret, da dette e) var got, om man paa nut,
igien pløyede og harvede som tilforn §. IV. paa det at deels om der endme
kunne være noget Ukruds=Frøe i Ageren, som ved den første Pløyning og
Harving ey vel var nedkommen i Jorden, det ved den anden kunne blive ned¬
bragt, inden Høsten, eller efter Høsten opkomme og afslaaes, deels om det
endnu var Rødder af vedvarende Planter, de kunne oppløyes, sammensan,
kes efter Ploven, af Harven oprives, og sammenføres til Afførsel. Hvor¬
ved da nødvendigen Ageren maae blive renset, eftersom det sig aarligen saaen¬
de Ukrud aldrigen kommer til at bære Frøe, følgeligen intet Frøe kand afkaste,
og de vedvarende Rødder, endskiønt langsommere udryddes. 7
§. VII.
Herhos maatte man dog merke, at det altider er sikrere, følges¬
gen og bedre, naar Agrene allevegne ere fulde af Ukrud, at man hviler et gandket
Ager=Jorde paa en gang, end som et Stykke Ager i et og et Stykke i et andet Jor¬
de. J det mindste, om ey Gaardenes og Landets Beliggenhed er saaledes,
at man kand have sine Agre inddeelede i visse Jorder, men de ligge om hver¬
andre hist og her adspredde, maae man see til, at Ager=Stykker som ligget
nærmest tilsammen, hviles tilsammen. Enhver, som er Elskere af dette kiæ¬
re Plante=Rige, veed ej alleeneste, at Luften, besynderligen de stærke Vinde on


153
Vaaren og Høsten føre Planternes Sæd fast utroligen langt hen, men og at
Naturen har paa adskillige Maader saaledes indrettet Planterne, at de, skiøndt
de ere bundne til Sted, hvorfra de ikke kunde flytte sig, dog allevegne kunne,
med deres paa adskillige Maader, og ved adskillige Hielpe=Midler flyvende Frøe,
som Valeriana, Stapelia, Scabiosa, Putsatilla, Anethum, Isatis, Tri¬
folium, Fumaria. Med deres springende og krybende Frøe, som Impatiens,
Latræa, Cardamime, Avena, med deres med adskillige Hager sig i Creatu¬
rernes Haar fasthængende Frøe, som Rumex, Glycyrrhiza, Verbena, o.
s. v. anlegge nye Plante=Stæder. Følgeligen er det begribeligt: at jo nærme¬
re det udryddende Ukrud voxer ved den Ager, som, for at udrense Ukrudet hvi¬
les, og paa ovenskrevne Maade dyrkes, jo vanskeligere naaer man sit Endemaal,
men jo længere den hvilende Ager er fra deslige Stæder, jo vissere er man paa
at naae sit Ønske.
§. VIII.
Ja, da det er en aabenbare Sandhed, at Creature, som æde Planter¬
nes Frøe give det igien med meere, end dobbelt Rente i deres Ureenlighed, hvor
det frugtbargiøres, og med hvilken vil undertiden imod vort vidende, altid
imod vor Villie udføre det paa Ageren til at faae en overflødigere Høst. Saa
bør man for det første, aldrigen give de Creature, hvis Dynge føres paa Age¬
ren, det udi Høe-Lader sig paa Gulvene samlende Høe-Frøe, som kunde an¬
vendes langt bedre til Nytte. Dernæst, saa vidt mueligt, alletider lade Halm
og Høe vel ryste, og under fornødne Omstændigheder vel optærske det, paa det
Planternes Frøe desbedre, og saavidt giørligt, maatte skilles fra Foret. Og
for det tredie, maatte man vogte sig for, at man ey udførde frisk Møg paa
Agerne, men alletider lod den vel brænde, og til Muld forraadne i Dyngen, paa
det, at hvad Ukruds=Frøe, der kunne være i Creaturernes Ureenlighed, igien¬
nem denne brænding maatte ødelægges.
§. IX.
Naar en Mand har megen ureen Ager, helst i Henseende til det Ukrud,
der er en almindelig Plage i hans Egn, kand han vel ikke paa en gang giøre med al
III. Deel.


154
sin Ager, som jeg her har givet Anviisning til. Han kand alleene paa oven¬
skrevne Maade hvile en tredie eller fierde deel af sin Gaards=Ager. Men
den Ager, som han ikke vil, eller ikke kand hvile, bør han, saa snart Sæden
er bragt i Huus, oppløye, harve og tilpyndte saa vel, som han arbeyder
den til Sæd. Herved vindes: at det i Ageren, om Sommeren voxende U¬
kruds=Frøe, som modent affaldet er liggende paa Ageren, formedelst Ned¬
pløyningen strax kommer til at fæste sig i Jorden og skyde Grøde, hvilken,
naar den om Vinteren affryser, man den efterfølgende Sommer, ingen syn¬
derlig Uleylighed har at befrygte af Ukrudet, allerhelst, naar man igien før,
Sæden, paa nyt oppløyer Ageren, hvorved det Frøe, som maaskee ikke skiød
groe=pig om Høsten, men begynder nu at groe om Baaren, ikke andet kunne,
end fordærves.
§. X.
Jeg tilstaar, at denne Maade at udrydde saavel Morgen=Fruer, som
andet Ukrud er besværlig og forskaffer Ager=Manden fast dobbelt Arbeyde. Men
foruden at Agermandens Sved er den kraftigste Giødning paa Ageren, uden
hvilken al anden Giødning ikke giør den halve Nytte; foruden at den Ager¬
brugs Maade, er den allersikkerste Vey til et reent Korn; Saa vil ingen for
tryde Arbeydet, naar han med Taalmodighed haver forsøgt det, eftersom han
Arbeyde uden tvivl bliver ham betalt med en dobbelt Høst.
§. XI.
Til at forskaffe sig alletider reent og got Sæde=Korn, tænker jeg, at,
foruden gode og fine Sold ( af Staaltraae, Pergament, Breder, der vare med
fine Huller giennemborede o. s. v. kunne være ligemeget) at følgende Maade
kunne være baade lættest og tienligst.
§. Fel.
Jeg har mærket i min liden Hauge, at, naar der kan have været, enten
spilt et, eller andet Korn, jeg veed ey ved hvad Leylighed, eller jeg selv har plan
tet i en ubesaaet tilgjort Urteseng nogle Byg=Korn, da har samme ey alleneste
mangfoldigen boled sig, men de have ogsaa skudt en stærk Halm med meget lan¬


155
ge Ax, fulde med meget friskt og stridt Korn. Jeg har endog i dette Aar tæl¬
let efter et eneste saadant Byg=Korn, der af en Hændelse var kommen i min
Hauge, paa det magreste Stæd, og af hvilke ikke var kommen meere, end
tvende Halmstraaer, hver med sit enkele Ax, et hundrede og tive Korn.
§. XIII.
Naar nu en Mand ville enten i sin Hauge, eller paa sin Ager, der var
dyb, havde god Jord, og et beqvemt Leye, i Henseende til Solen, Vindene o.
s.v. indhægne et stykke Jord, og bruge den med samme Fliid, som man dyrker
Jorden i en Urte=Hauge, og der saae eendeel Korn, i Forholdelse af dette til sin
Ager fornøden havende Udsæd, ville han visseligen bekomme paa et meget maade¬
ligen stort Stykke, saa meget reent og got Korn, som han behøvede til Sæde=Frøe.
§. XIV.
Det ville være best, at man tilberedde et saadant Jordstykke saaledes
Naar man havde oppløyed (bedre var det med en Spade at opstikke ) Jorden,
renset den fra al Ureenlighed, endog fra den allermindste Ukruds Rod, ville jeg
raade at anlægge Jordstykket i lange, og ey over Alne breede Senger (Arcolas)
med saa breed Gang imellem Sengerne, at man kunne gaae og sidde imellem
samme, uden at beskadige den der voxende Grøde. Aarsagen til dette angiven¬
de er: at man baade kunde gaae imellem Sengerne, og med Beqvemmelighed,
vande dem, saa og opluge alt det Græs og Ukrud, som kunne opspire, i det mind¬
ste saa længe, indtil Sæden begyndte at skyde Ax.
§. XV.
Naar man havde saaledes anlagt sit Plante=Stykke, maatte Sengene,
foruden med den af Gangene opkastede Muld, forhøyes med en god deel til Muld
forraadnet Møg, eller som visseligen var bedre, til Jord forraadnede Planter,
og Plante Deele, f. E. raadne Træer o. s. v. J visse tilgjorde Senger maatte man
sætte Sæde=Kornet, Korn efter Korn (ligesom man sætter Sukker=Erter og des¬
lige i en Hauge) dog at man ey sat det alt for tæt. Naar Kornet havde ligget to
a tre Dage i Jorden, maatte man vande det, paa Urtegaards Maneer, og dermed
holde ved til Kornet begyndt at æxe. Til den Tid, man og flittigen maatte luge det.


156
§. XVI.
it. 111 Dette er ikke saa seent, eller møysommeligt, som man tænker. Til
Slutningen kand man endog tage smaa Børn med sig, og hvor snart kun¬
ne man ey udsette en firekant af sex og halvtredsindstive Alne paa hver side,
naar den efter min Anviisning er anlagt. Og, da det skulle være meget rart,
at ikke hvert Korn kom sig, og ligesaa rart, at hvert Korn ey skiød meere,
end et Halmstraae; saa, om man end ville sætte, at hvert Korn ikke gar
fleere Korn igien, end tredsindstive, saa blev dog dette en saadan Mangfoldi
hed, at man kunde af et saadant maadeligt Plante=Stykke, bekomme en il
strækkelig Forraad af baade reent, og godt Korn.
§. Xo11.
Jntet skal være mig kierere, end at disse mine eenfoldige Forslag kand
af Fornuftige og Kyndige agtes tienlige til at befordre Agerbrugets desto me,
re Opkomst, følgeligen den almindelige Velfærd; Men skulle andre væn,
lykkeligere i at udfinde beqvemmere Midler, er jeg den første, som ønsker den
til lykke, udbedende mig alleneste denne milde Dom.
Ur desint vires, tamen est laudanda Voluntas,
=Slidre=Præstegaard i Valders udi Aggerhuus Stift i Norge
den 18 Augusti 1758.
HERMANN Rvos
Sogne=Præst til Slidre i Valdets.
Anmerkning.
Om disse Oeconomiske Underviisninger og Anslag kand siges det samme som om nes¬
foregaaende, og den Velærværdige Autors lærde Pen, saa vel som hans distingret
te Flittighed er noksom bekiendt af fleere og støre Prøver.


No. VIII.
Anviisning
paa beste Maade at udrydde af Agrene
Morgenfruer, Ager=Kaal,
Klinte og Heyre,
som gemeenligst
og
frem for andet Ukrud meget hindrer Kornets Væxt,
item
hvorledes Landmanden
kand
forskaffe sig reent og got Sæde=Korn.


D¬
en første Evne Gud ved Skabelsen lagde i Jorden, til at give
af sig grønne Urter og Væxter, som give nyt Sæd og
Frugt, er ikke aldeles ophævet ved Jordens Forbandelse og
Fordervelse formedelst Syndefaldet, thi Gud lader endnu
Græs groe for Fæ, og Væxter til Menniskens Tieneste, for at fremføre Brød
af Jorden. Men det er nu bleven Jordens Art og Natur, hellere at give
af sig Ukrud eller mindre nyttige Urter og Væxter, end frugtbar Sæd, som
tiener Menniskene til Brød og Føde. Jorden frembringer ikke af sig selv og
godvillig det fødende og nyttige Sæde=Korn, med mindre den ved menniskelig
Fliid og Arbeyde dertil beredes, og derudi bliver saaed god Sæd, og dog al¬
ligevel hænder det sig, enten af ufuldkomne Bekiendte, eller aldeeles iblant
Landmænd ubekiendte Aarsager, at Ukrudet indfinder sig mere eller mindre,


160
og fremvoxer tillige med den gode Sæd, da heder det: haver vi ikke faaet god
Sæd i Ageren, hvorfra haver den da Ukrudet? Dette har bragt ikke allene
enfoldige Bønder, men endog nogle fornuftigere Landmænd paa den Tanke,
at god Sæd kand forvandles til et vist Slags Ukrud, saasom at Rug skal kun¬
de forvandles til Heyre, ja nogle har den Jndbildning, at Heyre igien kand
forvandles til Rug, de tør herudi beraabe sig paa Erfarenhed og Forsøg,
men det er meest saadanne Folk, som ikke vide, med hvad Forsigtighed og
nøyagtig Undersøgning, deslige Forsøg bør anstilles.
Derimod er det en af alle Naturkyndige hidindtil antagen og fastsat
Regel, at ingen Art Sæd forandrer sig til en anden Art, men at af Rug bli¬
ver Rug, af Heyre bliver Heyre, og saa fremdeles.
Dog er der, i Henseende til de grønne Urters og Væxters Oprin¬
delse, Formeerelse, og Forplantnings Maade eller Muelighed, ulige Menin¬
ger iblant Naturkyndige En Deel paastaae Serus plantarum, tillægge
Væxterne membra ginitalia, andre vil ikke bifalde denne Mening: De flee¬
ste er dog derudi eenige, at uden Froe, Sæd, Kierne, Rod eller Aflægge¬
re, ikke den allermindste Urt eller Væxt kand frembringes af Jorden. Jkke
desmindre er der dog nogle, som paastaa generationem æqvivocam, det
er, at en Jord, i hvilken ikke er kommen nogen Rod, Froe eller Sæd, dog
alligevel kandsgive af sig adskillige grønne Urter, af saadan Meening har den
berømmelige D. J. F. Hetkel været, hvilket erfares af hans Flora saturni¬
sante i det 2 Cap. I
til 72., hvor han beraaber sig paa Forsøg og
Erfarenhed, anstillet med mueligste Forsigtighed.
Da nu de lerde Natruforskere ikke ere i alle Maader enige om Vex
ternes Frembringelse og Formerelse, saa er det ikke at forundre sig over, at
P1¬


166
enfoldige Bønder eller ulærde og i Naturkyndighed vankundige Landmænd,
kand i saadanne Tilfælde have ulige eller urigtigt Begreb. De see og erfare,
at den Ager, for Exempel, som har lagt i Hvile to, trea fire Aar, og i den
Tiid været frie for Klinte og Heyre, Morgenfruer, Chrysanthemum se¬
getum, og Ager=Kaal, naar den oppløyes til Rug eller Hvede, (hvilket er
brugeligt paa Møens Land) og da besaaes med reen Sæd, dog undertiden
at give stor Mængde af Klinte eller Heyre, eller begge tillige, men ingen af
de saa kaldede onde gule Urter eller Morgenfruer, ey heller Ager=Kaal. Der¬
som Ageren derimod første Aar pløyes og besaaes med Byg, saaledes som
brugeligt er i Siælland og andre Stæder, da fremvoxer hverken Klinte eller
forbemeldte Heyre, men ofte stor Mængde Morgenfruer og Ager=Kaal, hvis
smaa og fine Frøe ikke lettelig formænger sig med den meget tyngere Byg=Sæd,
til at kunde giøre samme ureen, da desuden Sæden bliver renset i Korn=Sol¬
det, følgelig kand saadan Mængde Ukruds Frøe ikke være bragt i Ageren til¬
lige med Korn=Sæden. Disse gule onde Urter indfinde sig ligeledes i Byg
som faaes efter Rug, hvilket erfares paa Møen. Naar der efter Byget faaes
Rug, hvilket bruges her i Landet og de fleste Stæder, blive de onde gule Ur¬
ter eller Morgenfruer og Ager=Kaal borte, og i deres sted kommer Klinte og
Heyre. Naar nu igien efter Rug saaes Havre, indfinde sig igien oft be¬
meldte onde gule Urter, ligeledes trives de i Agrene med Erter og Vikker, men
allerhelst og meest i Byg, dernæst i Havre.
Dette kand ikke andet end opbække end ogsaa den Eenfoldigste til Ef¬
tertanke; han giør sig adskillige Betænkninger og Slutninger, dog bliver
samme gemenligst urigtige;
Men hvad rigtig eller rimeligere Aarsag til saadan Forhold og Be¬
givenhed kand vel fremføres, end at saadan Ukruds=Frøe maa først ved en
eller anden skiødesløs Behandling være kommen i Ageren, saasom ved en el¬
ler flere Gange forhen at have faaet ureen Sæd, hvilket iblant Bønder ikke
er usædvanligt, særdeeles ere de meest skiødesløs med Havre, Erter, og Vik¬
III. Deel.


162
ker, derved kand da Agrene befænges med Ukrud, som formeerer sig, og
derefter ikke lettelig skal kunde udryddes allene ved at faae reen Sæd. Der¬
nest kand og adskillige Ukruds Frø føres paa Agrene med Giødning, aller¬
helst hvor spilde Foder ikke tilbørlig i Møgdyngen bliver formænget, og blan¬
det med Møget, men allene i hobeviis did henkastet, hvorved Straae= og
Frøe=Levninger ikke kand komme til fuldkommen Forraadnelse.
Herimod kunde vel til deels indvendes: at dersom Agre ved Giødning
skulle kunde befænges med Ukrud, saa maatte de Agre blive med Ukrud meest
opfyldt, som fik rigeligst og meest Giødning, hvilket dog strider imod Erfa¬
renhed, som lærer, at det meste Ukrud voxer i de magre og ilde dyrkede Agre,
og at derimod Sæde=Kornets fremskydende Kraft befordres ved Giødning,
ligesom og Erfarenhed viser, at Ukrudet dæmpes af den med Magt fremsky¬
dende Sæd, følgelig synes det saa langt fra, at Ukrud skulde kunde ved Giød¬
ning frembringes i Agrene, at det meget meere derved maatte udryddes.
Herved bør da først giøres Forskiæl paa god reen Giødning, og paa saa¬
dan, hvorudi er meget uforraadnet spild Foder, hvor med følge Ukruds Frøe. Der¬
nest bør man og giøre Forskiæl paa en god, feed, frugtbar, vel dyrket og giødsket
Jord, og paa en mager skarp og tynd giødsket Jord. Thi naar derpaa en mager
og skarp, ofte tillige tung, tet og fast Ager=Jord, tynd og vidtløftig udspredes lidet
Giødning, allerhelst naar samme, saaledes som her i Siælland, udføres og spredes
først paa Sommeren, bliver saa liggende oven paa Jorden i Selens Hede, Regn¬
Veyr og Vind indtil om Foraaret, da Jorden først pløyes til Byg; saa kand
dog saadan giødsket Jord ikke fortiene, at kaldes god, frugtbar og vel dyr¬
ket, følgelig er og bliver den dog saa mager, at den rene gode Sæd derudi
ikke faaer nogen ret fuldkommen trivelig Væxt, til at kunde dæmpe Ukrudet,
hvis Frøe enten har forhen været i Jorden, eller er bragt derudi med, spild
Foderet i Giødningen. Dette Frøe kand og ikke saa snart tvinges og brin¬
ges til Forraadnelse i en mager og skarp Jord, som i en feed og frugtbar;
saaledes finder da Ukrudet Anledning til at opvoxe og tvinge den gode Sæd.
412


16
Der staar i Evangelio, at Fienden saaede Klinte iblant Hveden, da Folket
sov; Lignelsen er fuldkommen baade i Henseende til Application og Deriva¬
tion; thi den fiendske og vanartede Natur har best Leplighed, at føre Ukrud
i Ageren, naar Landmanden ligger i Vandkundigheds Mørke og Doven¬
heds Søvn.
Men efterdi det er almindelig bekiendt ved tilforladelig Erfarenhed, at
Klinte og Heyre voxer allene i Rug og Hvede, og ikke i Byg, Havre, Er¬
ter eller Vikker, derimod at Morgenfruer og Ager=Kaal allene voxer i Byg
og anden Vaar-Sæd, og ikke i Rug eller Hvede, saa maa først saadant U¬
kruds Frøe fornemmelig i mager Jord kunde ligge temmelig længe frisk og ube¬
skadiget, indtil en for det beqvem Tiid og Omstændighed tillader, at det kand
fremskyde af Jorden. Dernest synes ved saadan og fleere Erfarenheder at
stadfæstes, at enhver Sæd behøver sin særdeles Nærings Saft, og naar et
Slags Sæd trækker den for sig beqvemme Nærings Saft af Jorden, da bli¬
ver den øvrige Saft i Jorden vel endnu beqvem og nærende for nogle andre
Væxter, men dog ubeqvem for noget vist andet Slags Sæd eller Væxt.
Saaledes hindres da Klinte og Heyre af Byg, Havre, Erter og Vikker,
fra at fremskyde af Jorden, men finder Nærings Saft for sig iblant Rug og
Hvede til at kunde opvoxe, derimod dæmpes Morgenfruers og Ager=Kaals
Væxt af Rug og Hvede, men hindres ikke af Baar-Sæden.
Da nu saadan Ukruds Sæd eller Frøe allene dæmpes og hindres
fra Væxt, saa længe som den Korn=Sæd er i Ageren, der giør Nærings¬
Saften ubeqvem for samme Ukrud, derimod saa snart et andet Slags Korn¬
Sæd, efter den brugelige Omvæxling med Sæde=Korn, kommer i Ageren,
fremskyder det Ukruds=Frøe, som vel har været dæmpet, men ikke derfor al¬
deles ødelagt og dødet; saa erfares, at Klinte og Heyre, Morgenfruer og
Ager=Kaal ikke aldeles udryddes allene ved Korn=Sædens brugelige Omvæx¬
ling i Agrene.
Dog da efter Morisonis og andres Mening intet Frøe eller Sæd
kand holde sig længere end ti Aar duelig til Grøde, og de erfarneste Urtegaards


164
Mænd holder sex Aars gammelt Frøe udueligt; saa maa det være mueligt,
naar forbemelte Ukruds Frøe, bliver i Jorden hindret længere Tiid og flere
Aar fra Væxt, end gemeenlig skeer ved den brugelige Omvæxling med Korn¬
Sæden, at saadant Ukruds Frøe kand blive gandske ødelagt ved Forraad¬
nelse eller Formuldning, og efter al Formodning synes ti Aar, at være til¬
strækkelig, til dette at udrette, ja vel kortere Tiid, allerhelst naar man tilli¬
ge iagttager andre Omstændigheder eller med virkende Hielpe=Middeler, hvor¬
ved god og reen Korn=Sæds Væxt befordres og Ukruds Frøe dæmpes og ha¬
stigere forraadnes.
Saaledes kunde Morgenfruer og Ager=Kaal dæmpes, udryddes og
dødes, naar man lod en Ager, efter at den var brugt til Vaar=Sæd, hvile,
for Exempel, i to Aar, dernest giødske med god og vel forraadnet Giødning,
flittig dyrke og besaae den med reen Rug to Aar, saa lade den hvile i to Aar,
derefter, ligesom før, besaae den med Rug eller Hvede, og det to Aar efter hin¬
anden, naar den derefter hvilede i to Aar, saa var Morgenfruer og Ager=Kaal
dæmpet i ti Aar, (hvilken Tiid det Ukruds=Frøe, som fra sidste Vaar-Sæd
havde været i Ageren, aldeles maatte uddøe og forraadne.
Ligeledes kunde Klinte og Heyre udryddes, naar der i ti Aar ikke blev
saaet Rug eller Hvede i Ageren, men den allene i bemeldte Aar blev deels forsigtig
giødsket, sitig dyrke og belaet med ren Baar-Sæd, eller mandeelslod Age¬
ren udhvile.
Dog bør tillige med mueligste Flid iagttages, at forbemeldte saa vel
som andet Ukrud, der hist og her endnu enkeltviis enten i Ageren eller Ager=Ren¬
nerne vilde fremvoxe, paa alle muelige og giørlige Maader bliver hadet og øde¬
lagt, i Særdeleshed førend saadant Ukrud kommer til at bære Frøe, saa og at
man ved Indhøstningen og Korn=Nægenes Sammenbindelse, adskiller og samler
Ukrudet fra Kornet, for at kaste det i Jlden til at opbrændes: Ligeledes bør det
ikke undes Fred paa en Ager, som ligger i hvile. Endelig bør og en god Ager¬
mand ved Pløyning og Harvning flittig rense Ageren fra alle skadelige Rødder,
grave Render og Grøfter, for at befrie de sidliggende Jorde fra for megen Van¬


65
agtighed og Suurhed, som hindrer den gode Sæds Frempæxt, og allene nærer
Heyre eller saadant Ukrud, som i suur og vaad Jord gierne voxer og trives. For¬
nemmelig bør en god Landmand være omhyggelig for, at holde Sæden reen i de
Agre, af hvilke han vil forsyne sig m d got Sæde=Korn, og er det sikkerst at giød¬
ske disse Aare med det underste og nederste af Møgdyngen, som er ældst og følge
ilig best forraadnet.
Ved Møgdyngen bør og vel agtes, at alt Spild=Foder bliver vel under¬
mænget og blandet med Møget, paa det at samme tillige med et eller andet derudi
befindelig ukruds Frøe, des bedre kand bringes til Forraadnelse, thi ellers er det at
befrygte, at en Ager ved Giødning kunde blive befænget med Ukrud.
Ogda Erfarenhed lærer, at Ukruddæmyes af den med Magt fremsky¬
dende gode Sæd, saa bør al muelig Flid anvendes, at Ager=Jorden kand blive
paa beste og fornuftigste Maade rygted, giødsket og pløyed, saa og at Sæde=Kor¬
net, et hvert efter sin Art, og saaledes som Veyrliget nogenledes tillader, betime¬
lig om Foraaret kand komme i Jorden, thi herved befordres meget Sædens tri¬
velige Væxt, som da forekommer og dæmper Ukrudet, hvilket sidste desuiden da
ikke saa lettelig kand blive før moden end Kornet til at kunde kaste sit skadelige Frøe
fra sig i Ageren, førend det afmeyes, og den fuldkomne modne Korn=Sæd
indhøstes.
Efterdenne Auvisning skal ikke allene de pide giule Ukter eler Porgen¬
Fruer; men og andet Ukrud kunde udryddes af Agrene, og Korn=Sæden komme
til god og reen Væxt, hvorved Landmanden kand blive i stand til at forskaffe sig
reent og got Sæd==Korn, hvilket han dog desuden altid bør være omhyggelig
for gerense saaledes, at ikke derudibliver eteneste eller mindste Ukruds=Frøe.
Men da alt Slags Sæde=Korn med det brugelige Korn=Sold ikke beqve¬
melig og fuldkommen nok kand renses fra alt Slags Ukrud; saa har en Borgere i
Stege paa Moen opfunden en Machine at rense Korn med, hvilken, saa vel som
dens Brug og Nytte jeg har hiøhe betragse, aftegner og anmerket, og omend¬
skiønt det er erfaret, at Sæde=Kornet, fornemmelig Rug og Hvede, ved samme


1166
Machine kand renses fra Polske Vikker, Klinte, Heyre og smaat Ukruds Frøe,
meget bedre, med mindre Arbeyde og Tidsspilde, end ved det ellers brugelige
Korn=Sold; Saa dog, efterdi samme Machins endnu behøver nogen Forbe¬
dring og fuldkomnere Indretning, saa vil jeg ikke fremkomme med dens Aftegning
og Beskrivning, førend jeg kand see mig i stand til at vise, hvorledes den bedre kand
indrettes. Det skal fornøye mig, om jeg imidlertid og forinden af nogen anden
berudi maatte forekommes.
Kiøbenhavn, den 16 Augusi 1758.
SsxEN ABrEDeAAAB.
Anmerkning:
Da denne Afhandling fra en roesværdig og ved flere deslige Prøver bekiendt Haand, sigter
til det samme Øyemerk, som begge nestforegaaende Stykker, nemlig Agrenes Renselse
fra adskillig Ukrud af det Slags, der meest tager Overhaand og kiendeligen qvæler den go¬
de Sæd, saa finder jeg det ikke overflødigt til Efterretning for vor Botanicis og Land¬
Mænd, at erindre om de egentligen og per excellentiam saa kaldte onde Urter eller
Morgenfruer dette, at samme efter Annvr BexnpeENs Beretning, allerførst i forrige
Seculo ere blevne bekiendte i Fyen, særdeles ved Svendborg=Kanten og deraf have faaet
Navn af samme Bye, men ere saasom høystskadelige, med stor Fliid udryddede, hvilket
alt saa sees ikke at være umueligt. bemeldte Autors Ord ere i Danmarkes og Nor¬
ges frugtbare Herlighed, Lib. J. P. I. P. 96. disse., der findes en anden Urt med et
gult Blomster og mange langagtige smaa Blade, hvoraf, naar der ikkun begynder at
voxe et Blomster, da tager den saaledes overhaand, at gandske Agre og store deele af
Bye=Markene dermed gandske begroes og Sæden qvæles. Samme Urt har ikkun for
faae Aar siden, først begyndt at groe der i Landet, og det ved Svendborg, hvor, ef¬
terdi den i stor Mængde haver taget overhaand, har den og af samme Kiøbsted fanget
Navn, saa den kaldes Svendborgs eller den onde Urt. Men eftersom Urtens skadeli¬
ge Natur er nu fornummet, vide Jndbyggerne den Skade i Tide at forekomme, i det at
saa snart det ringeste deraf i en Ager eller paa en gandske Byemark fornemmes, de den da
=J strax med Rod oprykke og forbrænde; Her heder det da i
i 2ar
PrIncipiis obsta, serd medicina paratur.;
Paa nogle Steder, hvor den Urt befrygtes, men ikke endnu har taget overhaand, holde
Bye=Mændene om St. Hans=Dags Tiid, nøye Besigtelse og sette den Mand i Brøde
for nogle Skillinger, som lader disse onde Urter giøre mindste Begyndelse med at ind
otit
Usmintt
snige sig.


No. IX.
En
redelig Nordmands Skrivelse
til
sin Ven
angaaende
Odels=Retten i Norge
og dens Følger.


Høystærede gode Velyndere og Ven!
J¬
blant adskillige andre Ting kom vi ved vor seeneste kierlige og for¬
nøyelige Omgiængelse paa tale om Odels=Retten i Norge, og som
de forlangede min skriftlige Betænkning om denne Sags Nytte
eller Skade for det almindelige og besynderlige, vil jeg stræbe
at fremsette min Meening, det tydeligste og udførligste mig denne Tid mue¬
ligt er, om de jammerlige og ynkværdige Følger, saavel som grove Synder den¬
ne Ret foraarsager, endskiønt jeg allerede en temmelig lang Tid har søgt at for¬
drive Tankerne af mit Sind, om den beklagelige Tilstand, som denne foregivne
Herlighed har sat mange udi, hvorom jeg selv alt for meget desverre maatte væ¬
re Vidende, og hvorpaa jeg kunde anføre adskillige ubehagelige Exempler.


170
Det er ufornødent at anføre vitløftigen for dem som en Lovkyndig,
den Forskiæl der er imellemi Odels Aarsædets Hovedbølles og Rødnings=Ret,
endskiønt jeg har fornummet, at endeel andre der skulle være forfarne i Lov sog
Rettergang, ey saa nøye har iagttaget denne Forskiæl. Det er altsaa unød¬
vendigt at give her Beskrivelse paa disse fire Slags Retter, jeg vil alleneste kor¬
teligen melde, at Odel er en ved tive Aars upaa=anket Hevd neden i Bygderne,
og ved tredive Aars ligeledes upaa=anked Hevd i Almindingerne og længere
borte, forhverved uindløselig Eiendom, Odels=Ret en Rettighed, Friehed og
Magt for en Æt eller Slegt, der har eyet et Gods eller en Gaard i den hæv¬
delige Tiid, til at løse samme igien inden tive Aar, eller i fald af Umyndighed
inden længere Tid, af Besidderen der ey i hævdelig Tid har haft det upaa=an¬
ked; At Aarsædets Ret er en Rettighed til at beholde under Gaarden hvad
dertil i nogen lang Tid har ligget, efterdi Loven forbyder at skille noget derifra,
endskiønt den et andet steds paabyder, at der ey maa deles til ringere end to Hu¬
der uden til Fields, hvor skylden er liden. At Rødnings=Ret er en Bevilgning
for den der paa Kongens eller en andens Eiendom har røddet, at beholde sam¬
me røddede Gaard eller Plads for sig, sin Enke og Børn imod en vis Afgift.
Det er den første man her har at handle om, og derfor her noget vidtløfti¬
gere skal udføre. Den anden har vor Allernaadigste Konge ved hans Bort¬
reyse fra Norge formedelst en vitløftig Placat ey saa meget ved udtrykkelig Be¬
faling vildet betage sine Norske Undersaatter, som fraraade efter sin sædvan¬
lige Mildhed; en og anden har ogsaa siden viist i Skrifter at de store Gaar¬
der der ey vel af een Opsiddere kunde drives, til større Landets Fordeel blive
deelede i flere Gaarder særdeeles til Sødskende. Den tredie Ret giør nogle
alt for vidtløftig, andre alt for knap, tvertimod Lovens=Ord, og derved for¬
volder Tretter.
geg er fkre Liydig not i de gamle Norke Hstarser og Love, sil at
give en fuldkommen Underretning om Odels=Rettens Opkomst og Forandrin¬
ger: Dette veed jeg dog, at den er gammel og at de gamle Nordmænd har væ¬


171
ret meget paastaaende derpaa, saa det har været een af deres fornemste Be¬
tingninger ved at hylde Konger; Men her bliver Spørsmaal, hvad dette Ord
den Tid betydede: Jeg merner visse adelige Frieheder ved deres Gods eller Gaar¬
der, iblant andre større Friehed for Odels=Skat, som mueligen da var større
end nu. Thi jeg kand ey forestille mig, at det skulle komme Kongerne saa
meget den Tiid an paa at afskaffe en Løsnings Ret, ey heller Besidderne at
være saa nidkiære derover, helst da deres Søereyser, skaffede dem meere at
bestille og fortiene end deres Korn=Avling og Fædrift. Jeg formoder endog¬
saa, at den finkes allevegne i de gamle Norske Love; Men jeg veed til visse at
mange nu værende Gaard-Eyere ere meget for Odels=Retten, jeg veed og af
den anden side, at mange ja flere Folk ere derimod, og at den største Hob li¬
det bekymrer sig om, enten den er til eller ikke, enhver seer alleeneste paa sin
egen og ey den almindelige Fordeel.
Det nagre vel skeanses, som man seulig sorgrive sig nød Kongens
Lov, for hvilken enhver bør have den Allerunderdanigste Ærbødighed, om
man undersøger, hvad enten Odels=Retten som deri er paabuden, er Landet
tienlig eller ikke, helst denne Tid da vor Allernaadigste Konge søger med den
største Faderlige Omhyggelighed, at giøre vel imod sine Undersaattere, som i
andre Ting, saa og ved Lovens Forbedring, og til den ende ey alleneste har
nogle gange krævet alle hans Embedsmænds, hvers i sær Betænkninger derom,
men endog ladet holde Forsamlinger derover.
J saadant Haab fordrister jeg mig at give min Meening tilkiende.
Om Odels=Retten er saa stor en Herlighed for Landet, som visse Godsers og
Gaarders Eyere vil foregive, og andre visse Folk vil stadfæste, eller om den er
skadelig? Jeg har for min og mines egen Deel, hverken Skade eller Fordeel
af Odels=Retten; men jeg maae for det almindelige paastaae, at den er Landet
skadelig, saasom min Forfarenhed driver mig dertil.


122
1) Giør den Kioberen af et Odels=Gods, særledes en Bonde der ey saa
lige fuldkommeligen kand forstaae Lov, Forordninger og Rettergang, ey hel¬
ler har den fornødne Forsigtighed til at forekomme alle paafølgende Uleylig¬
heder, stedse uvis om hvad han eyer eller ikke eyer, den vedligeholder ham i
en idelig Usikkerhed, Bekymring og Urolighed, den forhindrer ham at han
ikke ved forefaldende Leylighed, saasom ved sikrer Gaardkiøb, kand tillegge sig
noget vissere, han er bunden til den Gaard han har kiøbt, og er dog ey for¬
sikred om at blive ved den. Jeg vil ey tale her om, at han mangen gang har
Vanskelighed for at faae Penge eller maae give høyere Renter, som og at man¬
gen der har laant ham, maae lide Skade formedelst paakommende Odels Pro¬
cesses Omkostninger og Aaebods Fald.
2) Sæter den saavelsiøberensen Selgereni sior ldaifter saa vel
ved Kiøbet som Jndløsningen, formedelst kostbare Besigtelser, Kiøberen vil
have alleting det ringeste mueligt er anseede og taxerede, Selgeren paa det
høyeste. Sat Sapienti. Som saadanne Besigtelser og Vurderinger skal hol¬
des paa Tomterne, og til deels langt borte i Fieldene paa Sætre, saa maae
Sorenskriver, Procuratorer og Laugrets=Mænd være vel betalede, adskillige
andre Omkøstninger gaaer og derpaa. Efterlader nogen saadan Besigtelse,
kandhan lide stor Skade. Disse Omkostninger, Møysommeligheder, For¬
trædeligheder og denne Tidsspilde forekommes ved et reent frit Kiøb, thi da
seer den Kiøbende sig selv for, beholder sin Gaard saadan som han har kiøbt
den, og staaer til intet Ansvar.
3.) Hindrer den Landets Bebyggelse og Dyrkning. Den nye Op¬
siddere tør ikke bygge, om endog de fornødneste Huser saasom Korn og Høe¬
lader, Madboder og deslige ere i den allersletteste Tilstand, han tør ikke bry¬
de Agre hvilket i de biergige og steenige Enge ere meget kostbare, han tør ikke
forbedre sine Enge, har han end Forstand til at forbedre meget Gaarden ved


271
nye Indretninger saasom ved Machiner, saa tør han ikke, thi han veed ikke
hvor længe han faaer blive ved Gaarden, og hvad han ved Skilsmissen kun¬
de nyde for sine Forbedringer, fordi dette vil komme an paa en nye Besig¬
telse og Vardering, hvilken er gandske uvis, han lader derfor heller Gaarden
forfalde og bruger den for sin Tid til sin største Fordeel, tænkende heller at
ville give den saa kaldede Odels=Pretendent, eller visse andre Folk noget til
Afskeed.
4) Foraarsager den Falskhed og Ulandferdighed tvert mod Lov og
Forordninger, thi skal den Kiøbende være nogenledes sikker, formaaer han
gemeenligen den Sælgende at anføre i Skiødet en høyere Kiøbe=summa end
den han virkelig har faaet; dette skeer gemeenligen ved de forarmede, der ey seer
sig udveye til at indløse Gaarden for sig eller sine Børn, han tager derfor,
faaer ogsaa det meste mueligt er, men anfører endda langt større Summa,
saa de berettigede fornærmes, og Odels=Retten nytter dem aldeles intet, ja
naar den Selgende skal lovbyde sin Gaard til de nærmeste Odels berettigede,
sætter han den saa høyt som en Fremmed vil give derfor, vel og høyere,
undertiden af Avindsyghedmod dem, eller Føyelighed for Kiøberen, saa hine
har ingen Fordel af deres Odels=Ret.
5.) Forvolder den alt for kostbare Processer og begge de trættende
Familiers Undergang. Her kommer jeg til Høyden af al Uretfærdighed og
Ondskab, det er ikkun skade, at jeg for visse Aarsagers skyld, ey saa kand blot¬
te og aabenbare denne Skam og Misgiernings Hemmelighed, som jeg gierne
baade kunde og vilde; hielp Gud! hvilken Ondskab og Uretfærdighed her øves,
hvorledes Enker og Faderløse forurettes, hvorledes Formuelide udpresses og
forarmes. Jeg maae dog anføre noget til Oplysning, kunde vel og anføre
Navnene af Personerne og Stæderne, men maae indeholde dermed. Jeg


174
veed at visse Folk har siddet og giennemgaaet hele Sogner for at udfinde Gaar¬
der hvorpaa kunde giøres Odels Paastand, og at oplede de saa kaldede Odels
Prætendenter, hvilke siden har faaet en ringe Deel for at laane deres Navn
dertil, undertiden vel og slet intet, for al deres Møye og Tidsspilde; Disse
foregivne Prætendenter havde aldrig drømt om at komme til den Gaard som de
skal trætte om, enten fordi de ingen Ret veedste sig dertil, eller fordi de ey hav¬
de Leylighed at udføre den, men de skal dog paa Skuepladsen for en Tid, det
er ikkun om Penger at giøre af Opsidderen, og naar disse ere bekomne, lader
man den usle Prætendent i sin forrige Elendighed. De som har opsøgt O¬
dels Sagen, tager sig hvert sit Partie an, ere begge stridige Partier formuen¬
de, er Fordelen des storre, de handler her som Gcier beskrivet hine Lovstude
hvilke han ligner ved tvende Tvettersker der har faaet et vaadt Lagen smel¬
lem sig, hvilket de dreyer den eene til en, den anden til en anden Side, ind¬
til alt Vandet er udpresset, da de slenger det over en Planke eller Snoer, og
saa gaaer derifra. Her maae nu opsøges Vidner allevegne fra med, store
Omkostninger, og holdes paa Stædet. Underdommeren, Procuratores og
Laugretsmændene vil hen paa Aaestædet, endskiont her er ikkun blot Spørs¬
maal om en Eiendom, hvilket med Vidner og Papirer kunde afgiøres, her
skal ingen Besigtelse, ingen Udviisning, ingen Deeling skee, saa det med
maadelig Bekostning let og snart kunde afhandles paa Tinget, alle disse Ef¬
tersøgelser forbeholdes til en anden gang, og til endda større Udgifter. Jeg tør
ikke sige hvad saadan en Aaestæds Sag koster, og hvorledes Retten mange
gange behandles. Det er ikke gjort med en Reyse af saa mange Folk, her
skal nogle Udsættelser til, nogle reyser til vanskelige og afliggende Egne langt
op i Biergene, skulle det ikkun koste som den Kongelige Forordning foreskri¬
ver, stod det ey paa for destrdige Parier, ogdavide viseligende forommeldte


221
Folk ey finde behag i at giøre saa mange Reyser; det er derimod bekiendt, at
de anseer Aaesteds Sager som deres største og beste Jndkomster. Det er ilde
bande om den der har en rigtig Sag skal kiøbe sin Ret, eller den der har den
uretfærdig, skal faae den for Penger; Jeg vil intet ale om falske Brever om
Rov, om Meen=Eeder. Endelig har et af Partierne faaet Gaarden sig til¬
kiendt, og begge ere udarmede; eller de begge, undertiden vel ikkun det ene,
har noget tilvers, her skal derfor gaaes til de høyere Retter, endskiønt nu
Overdommerne, som jeg er forsikkret om, ey faaer videre, ja ey begierer mere,
end hvad dem er tillagt, hvad koster det ikke inden Sagen har været for Høye¬
ste Ret, skulle vel Bønder kunde taale mere? Jegv eed af Exempler, at man¬
ge ja fast de fleeste ere blevne saa forarmede, saa de hverken har kundet bruge
den Gaard de har trættet om, eller den liden Eyendeel, hvorved de hellers kun¬
de have næret sig og sine. De klogeste har derfore forud overgivet sin beste
Ret; Men hvor det ey skeer, skal her atter skee Besigtelse paa Forbedringer
og Forringelser, disse kand nu af den anden side være eller giøres saa store, saa
den som har vundet Odelen, dog ey er i Behold. Jmidlertid hvad Bekym¬
ring, hvad Bekostning, hvad Møye, hvad Tidsspilde maae her ikke lides?
hvad nytter da Odels=Retten? Er den ikke ey alleneste det Almindelige, men
endog det behynderlige til Skade. Saaledes kand den Naadige Lovgveres
114.
Midhed, Føyelghed og gode Hensigt misbruiges.
421
6. Forbolder Odels=Retten, Opsidderens idelige Udpressing. Man¬
gen, der aldrig tænker til at bruge Gaarden, paataler Løsnings=Retten, den
Kongelige Forordning om Eed at giøre, at man selv vilbruge den som Boes¬
slidsmand, og at man med sine egne Penger løser den, beskuffes: En Fader
der har solt en Gaard, lader sin Søn lyse Odels=Retten, alleneste for at ud¬
4U:
.r?


276
sue Penger af Bonden, særdeles om denne har forbedret Gaarden eller har
Lyst til den, Sønnen lader Broderen lyse, og saaledes langt hen i Sideli¬
nierne, saa der er intet Ophør derved. Den paabudne Lovbydelse til Tinge
og paa Kirkestevne hielper ikke. Endeligen ophittes her saa mange Paafund
og Renker saa denne Ret bliver til en Snare tvert imod Lovgiverens Hensigt,
og den klogeste neppe kand hitte reede deri.
7) Foraarsager den Fiendskab, Had og Fortrædeligheder i Fami¬
lierne, saa den eene efterstræber den anden, som derimod intet er fornøyelige¬
re og nyttigere i et Land, end indbyrdes Eenighed, Føyelighed og Hielpsom¬
hed, seer enhver at Odels=Retten hertil ikke er nyttig.
8.) Jeg havde tænkt at saadan Odels=Ret ikke var brugelig uden i
Norge, men jeg har siden fundet i et Oeconomisk Skrift, at den skal gielde i
en eller anden Egn i Tydskland, jeg har derhos fornummet at den ansees som
skadelig for Landet.
Alle disse af Forfarenhed anførte Ting skulle man formode maatte
overbevise alle, at Odels=Retten er et Land langt meere skadelig end tienlig;
der findes dog ikke desmindre de, der enten af Mangel paa Forfarenhed eller
af Egennyttighed, eller og af andres Overtalelse tænker eller i det mindste fo¬
regiver, at den er Landet høystgavnlig og derfor ey burde ophæves. Deres
Beviser ere mig mueligen ikke alle bekiendte, jeg vil dog anføre og undersøge
dem som jeg har fornummet, og da foregiver de.
I. At det er en Herlighed og en Anseelse for Landet. Jeg tilstaaer
at jeg ey begriber denne Herlighed og Anseelse, der ey gjør de Vedkommende
bedre eller meere formuende. Jeg anseer den derfor som en blot Jndbildning,


17.
følger der ikke Løsnings=Ret ved kostbarere Ting der bliver solte, saasom
prægtige Huuse i Kiøbstæderne, fordeelagtige Bergparter og Savbruger,
store og anseelig Herregaarde, og forringer Mangel af Osserings=Ret ey
disse Ting der ere saa meget betydeligere, tvert imod giør dem saa meget ansee¬
ligere og behageligere, hvorledes skulle da Odels=Retten giøre et Land eller
Folk anseeligere? Skulle en skikkelig og flittig Selv=Eyere ey være ligesaa god
oglykkelig som en Odels=Bonde?
2) At det er en Fornøyelse saa vel for Forældre som Børn, at der¬
som hine nødes til at selge deres og mueligen Forfædrenes Eiendom, disse da
har Friehed til at igienløse den. Dette kunde synes at have nogen Grund,
men lader os eftersøge hvilke Aarsager giør at Odelsgaarder kommer fra O¬
delsbaarne, og da skal vi befinde at de ere disse to, enten Fattigdom eller en
større Fordeel. Er det Trang da er Gaarden gemeenligen forfalden og for¬
ringed, og som det ey er, og mueligen aldrig bliver nogen af Børnenes Vil¬
kor at kiøbe den igien, saa er det endda mindre sammes Leylighed tillige at
lætte den i Stand igien, altsaa er saadan Løsnings=Ret ligesaa lidet ham
som Landet tienlig, den kand derimod vel tiene til at giøre den Kiøbende For¬
træd og Pengespilde, blev derimod Gaarden solt uden Løsnings=Ret, kunde
der meere udbringes enten for Creditorerne eller Børnene, den Kiøbende
sad sikker, Gaarden kunde komme i Stand, og dersom nogen af Børnene
kom til nogen Formue, kunde de ved forefaldende Leylighed kiøbe en anden
Gaard, enten der i Nærværelsen eller i en anden Egn, ja kiøbe saadan Gaard
som kunde passe dets Tilstand. Jeg veed vel at Folk i Oplandene som de der
ere langt fra Kiøbstæderne, ere alt formeget indtagne af deres eget, fordi de ey
synderligen kiender noget andet og veed ingen andre Udveye, ja vil ey alleneste
være i samme Sogn, og i samme Bygdelav men endog i samme Huus, jeg
III. Deel.


178.
holder derimod for at det var Landet tienligt om Jndbyggerne bleve meere be¬
blandede, thi saa kunde den ene læres og opmuntres af den anden i Ager¬
dyrkningen og Landshuusholdningen, særdeles kunde det være dem ude ved
Kiøbstæderne og Søekanten nyttigt, at de fik Oplændinger iblandt sig, som
de der ere flittigere, forsynligere og ædrueligere, thi saa kunde baade de og de¬
res Gaarder komme i bedre Stand; det kunde ey heller der feyle paa Leylig¬
hed, thi som de Folk ey meget agter en Gaard, end ikke engang med Odels¬
Ret, saa begiver de sig til Skibs, til Haandverker, Tienneste, eller Nedsæt¬
telse i Kiøbstæderne; Men Oplændingene vilde ey letteligen lade sig overtale
dertil, fordi de ey allerede seer hine og deres Gaarder i den Stand som er
hos dem. Jeg erindrer at en Bonde kom til mig og beklagede, at han havde
bortbyttet sin bedre Gaard mod en ringere, jeg spurde hvi han gjorde det, han
svarede, fordi han var fød der, jeg maatte forcholde ham den daarlige Jnd¬
bildning og Lyst, da dog den samme Gaard laae saa nær, saa han dagligen,
saa tit han vilde, kunde see dertil og gaae didhen, hvortil han intet kundet sva¬
re, da han var udgangen maatte den Fremmede som var hos mig lee og sag¬
de, at det maatte være en Nar som saaledes handlede. Saa daarlige ere i
sær Oplændingene, men denne Indbildning maatte og kunde udrøddes, mue¬
ligen til deels ved Odels=Rettens Ophævelse. Den anden Aarsage hvorfore
Odelsgaarder selges fra Børn, med Forsæt at disse siden skal indløse det, er
en større Fordeel af den Gaard som de ey selv kand beboe og bruge, dog vil
forbeholde for en Søn eller Datter, indtil de bliver voxne, Loven foreskri¬
der ikkun en ringe Ting i Bygsel og Landskyld imod Gaardens Værdie.
Odelsskat maae svares af den som ey har kjøbt og eyer sin Gaard, af Avls¬
gaard ydes dobbel Skat og Consumption; de selger den derfore i Tanke
at deres Børn skal løse den, for at nyde imidlertid Rente som er større end
Landskyld, og være befriede for de besynderlige Skatter. Men for at fore¬


179
komme alt dette, og at lade dem nyde det samme som ved Selgningen kunde
indbringes, maatte det være Eyeren ey tilladt, at tage saa stor Afgift som
kiøbe Summens Rente kunde beløbe, hvilket de ny Opsiddere saa meget hel¬
ler kunde giøre, som Gaarden da selges saa meget ringere, paa det Børnene
des heller kand løse den. Har Opsidderen selv Pengene, kand han tage Rente
af dem, skal han laane dem af andre, maa han svare disse ligesaa meget deraf
som Gaardens Eyere, de ommeldte Skatter kunde og i saadant Tilfælde for
Børnenes skyld saa meget heller eftergives, som Deres Mayestet dog lidet eller
intet faaer deraf, derved kunde Gaard=Brugeren vide hvad han havde at rette
sig efter, og begge baade Gaardbrugeren og Eieren forskaanes for adskillige
Udgifter og Trætter. Men den fornemste Hensigt af Nidkiærhed for Odels¬
Retten, hvilken dog ingen vil lade sig merke med, er vel at en Odelsgaard
af to tusind Rixdalers Værdie ansættes af de i live deelende Forældre eller af
Skifteforvalteren, for fem hundrede Rix daler paa det den Odelsbaarne saa
meget heller kand løse den og staae sig vel derved, paa denne Maade fornær¬
mes de andre Børn, og undertiden Creditorerne, hvilket, om det er saa
ret og tienligt, jeg henstiller til andres Skiønsomhed. Jeg har her fremsat
Jndvendingerne langt stærkere end jeg nogen Tiid har hørt dem, saa det ey
skal siges at jeg har skyet Lyset, eller vildet bedrage, jeg har mueligen ogsaa
aabenbaret nogle hemmelige Renker, meener derhos at have besvaret alt det
som har noget Skin.
3) At Odels-Netten giver Indbygerne Kiærlighed til Landet og
Mod til at stride derfor. Dette er ikkun en Jndbildning og Udflugt som ingen¬
lunde kommer overeens med Forfarenhed; Naar Soldater skal indskrives,
bruger Gaardmændenes Sønner alle de Midler de kand for at undgaae det,
gaaer og gemeenligen igiennem der med, naar Soldater bliver udcomman¬


180.
derede, raaber Gaardmændenes Sønner at de maae være Hiemme for at
bruge Gaardene, saa Huusmændene eller deres Sønner nok saa meget maae
afmarchere, disse siger derfor at de avler og opdrager Børn til at lade ihiel¬
skyde for Gaardmændene. Det er desforuden en uimodsigelig Sag, særde¬
les i Oplandene, at en Huusmand der ingen fast Eiendom haver, ligesaa
lidet vil forlade sit Fødestæd, alt saa vil og stride derfor, som en Odelsmand;
hvorfor da ikke ligesaa vel en Selv=Eyere. Det sees ogsaa at Odels=Ret¬
ten ikkun lidet holder en Odels berettiged fra Kiøbstæden eller Seylads ude ved
Søekanten, altsaa ville den ligesaa lidet opmuntre ham til at stride for Fæ¬
drene=Landet.
4) At der dog aarligen ikkun fores sia tolv OdelsTrætter: Denne
er den sidste Forskandsning hvilken man ligesom i at vige, begiver sig til, og
tilkiendegiver en tabt Sag. Jeg kand ikke fastsætte, hvor mange deslige
Sager, aarligen af hele Norge udføres for Høyeste Ret. Men hvor man¬
ge, endskiønt de til deels har bedee grundet Ret, bliver ikke af de rigere af¬
skrekkede og fordrevne ved Trusel om Proces? hvor mange andre bliver ikke
ved Under=Retterne allene, eller ved de tvende Overretter i Norge tillige, ud¬
mattede og forarmede? Men lad være, at alleneste fire og tive Familier i Nor¬
ge, da der dog langt fleere har den Skiebne, aarligen bliver ved Odels=Træt¬
ter ødelagde, mon det ikke var bedre at de bleve reddede?
Endeligen vil jeg ogsaa, for at ikke dølge noget, føye hertil 5) at
der maatte foregives, endskiønt jeg ey har hørt denne Jndvendig, men allene¬
neste merket den: At Landets Jndbyggere ere meget for Odels=Retten, og at
de vilde blive meget misnøyede med dens Afskaffelse: Jeg har tilforne tilstaaet,
at en god deel Odels=Eyere, særdeles i Oplandene ere nidkiære for Odels¬


181
Retten, men jeg har tillige tilkiendegivet, at ligesaa mange og vel fleere andre
ere derimod, og at den største Hob slet ikke tager sig den an. Men om end
en Deel ere for den, tager man ikke fra Børn de Ting hvormed de kand ska¬
de sig, omendskiønt de skriger derfor. Jeg skulle endogsaa formode at nogle
Odels=Eyere skulle ved Løsnings=Rettens Ophævelse blive flittigere og forsyn¬
ligere, saasom de faae intet gndet Raad for at beholde Gaardene for de¬
res Børn.
Skulle Odels=Retten blive afskaffed, holder jeg det dog for billigt
at alle de som har solt deres Odelsgaarder, for Forordningens Forkyndelse paa
et hvert Sted, maatte nyde den Friehed og Bevligning at løse, eftersom de i
den Tanke imede as Retten var ved Magt, havde solt. De seneste, vilde altsaa nyde
tive a tredive Aars Ret og Friehed efter Omstændighedernes Beskaffenhed.
Men de som efter Forordningens Kundgiørelse solte, skulle ingen Løsnings¬
Ret nyde, eftersom de haver andre Udveye inden de har ødelagt og forder¬
vet alt.
Men skulle visse Folk, for sine Aarsagers skyld, fremdeeles beholde
Overhaand, saa denne Løsnings=Ret ey bliver ophæved, holder jeg for at visse
Jndskrænkninger dog maatte giøres: 1) At Odels=Retten ey strakte sig uden
til Børnene, eller til Børne=Børnene, om Børuene vare døde. 2) At den af
Forældre maatte forud blive Børiiene, efter deres Arve=Rettigheds Orden,
og af den besiddende Broder eller Søster, Sødskende tilbudet for en paa
begge sider billig Vurdering, om der ey var større Gield. 13) At der maatte
lades dem to a tre Aars Løsnings=Ret, om de ere Myndige eller under Cura¬
tel, eller om de vare alt for smaa, da to a tre Aar, fra deres attende eller fem
og tivende Aar. 4) At alle Odels=Trætter der angik en blot Løsnings=Ret uden
Besigtelse, uden Udviisning, uden Skifte og Deeling afgiøres paa Tinget,
med de mindste Omkostninger som vare muelige, og ingenlunde henvises til
Aaestedet. 5) At Laugrets=Mændene i saadanne Sager som disse, hvilke de
let begriber, maatte have ogsaa deres Stemmer, hvilke de skulle være ansvar¬
lige for, ligesaa vel som Underdommeren for sin. Jeg er vis paa at derved


182
meget ondt kunde forebygges, særdeles naar Odels=Retten var saa indskren¬
ket og begribelig for Moddoms Mændene. Ved disse Indskrænkninger kunde
dog ikke Saaret blive ret lægt, men alleneste noget lindret; Det var at ønske
at de Uretfærdigheder og Ødeleggelser som skeer ved Aaestæds=Trætter, end¬
da saa let kunde hielpes. Jmidlertid maatte Forordningen om Dommerens
Salario for Aaestæds Reyser og Forretninger, nøye iagttages, Procuratorer¬
ne en vis Betaling foreskrives, de som ophidser Folk til ufornødne, uret¬
færdige og skadelige Processer, haardt afstraffes, alle disse Ting nøye eftersø¬
ges og beobagtes.
Jeg havde vel adskillige andre Ting at erindre, som jeg forhaaber,
til Lovens Forbedring, men som jeg nu en tid lang har været uden Embede,
altsaa ey tilspurt derom, overlader jeg det de vedkommende, der har den dag,
lige Forfarenhed, og forbliver med skyldigste Ærbødighed.
Anmerkning.
Denne Skrivelses meget betydelige Jndhold, som vist nok er meddeelt i en ret op¬
rigtig og patriotisk Hensigt, svarer til det samme som man ofte har hørt i pri¬
vat Samtale, af de allerforstandigste og meest upartiiske Lands=Mænd. Jmid¬
lertid overlades denne vigtige Sags nøyere Grandskning til vore Stats=Mænd
og Lovkyndige. Hvad jeg endnu korteligen vil erindre er, at paa nogle Steder
i Tydskland og end meere i Frankerig, findes de adelige Gaarde underkastet en
Slags Odels=Ret, kalden droit de reversion, item at om denne Materie kand læ¬
ses meere i Hr. Dost. og Profess. ERiun. Curisr. SENELS Ao. 1749 holdte
Inaugural Disputat. de prorogatione texmini retrahendi bona gentilitia in
Nervegia.


No. X
Beskrivelse
af
en fordeelagtig
Engelsk Biekube.


Biernes
lovtale.
S¬
kulle man giøre en Lovtale over Dyrene, da ville Biernes
iblant mange tusinde bekiendte Creature, Bierne
uden tvivl fortiene den beste for deres Nyttes skyld,
og det saa meget meere, som de ere ringe og uanseelige, thi er der
nogle Dyr, som kand kaldes retferdige, da ere disse det saa vist,
som de i deres møysommelige Samling Forfordeeler ingen, men meget
meere gavner, og det som er merkværdigt, foraarsager, at de Træer
gierne ere de frugtbareste, som de flittigst besøger: Er der Dyr,
som kand holdes for kydske, da kand disse regnes derblant, thi man
er ey endnu fuld forvisset om, at de blander sig med hinanden, og
meget mindre kand man troe de har Omgengelse med andre


186


Fluer. Er der Dyr, som ere flittige, da give disse de flittigste intet
efter, saa længe Luften tillader dem at arbeyde: De Unge maae
flyve langt bort for at hente Bygnings=Materialier, andre fører
Pudder til, andre Vand, andre Honning, andre smaae Straae,
der tiener dem i Voxet til Bielker, andre blive hiemme, at udar¬
beyde det, som bringes Hiem, andre staae Vagt i Flyve=Hullet,
og saa videre: saa at har Salomon viist de Lade til Myren, da
kunde han med ligesaa stor Føye viist dem til Bierne: Er der et
Dyrisk Selskab, hvori Kierlighed har sted, da findes den vist i di¬
ses, thi den ene tillader den anden at gaae paa sig, de stride og
sette Livet til for hverandre: Kortelig: de synes i Lydighed mod de¬
res Konge, i Forsigtighed i deres Handel, i Sparsomhed i deres
Oeconomie, i Behændighed i Deres Konst, i Orden i deres Po¬
litie og i Tapperhed i Strid at overgaae alle andre Dyr, ja endog
at overgaae dem i Nytte, naar der skeer en billig Sammenligning
imellem disse og andre Dyr.
Disse Dyrs Dyder har og været fra mange Tiderafvore
Aue S2.
Forfædre¬
Forfædre bekiendt; thi Mød har været en Drik ved de gamle Dan¬
ne bekiendt.
ske Kongers Hov; Men om de har vidst, at komme dette Bie=Sel¬
skab til Hielp, og ved Konst komme Naturen til Hielp, at Nytten af
disse Dyr kunde stige saavel i Henseende til Producternes Mæng¬
Engelske de som Godhed, derom maae vi i nogen Maade tvisle: Vl finder
omgaaet
Bierne ingen der omgaaes disse vittige Fluer paa en raisonablere Maade
raisona¬
end de Engelske, og ingen at have større Nytte af dem; thi i den
belt.
ed vi dræber disse vore Venner, ret som de vare vore Fiender, for
Ligning imel¬
lem de Ene at fage deres Bytte, og derudover mister en Mængde baade af Ar
gelskes og
vores Maa= beydere og Honning (da man dog paastaaer, at en vel forfattet Re¬
de at handle
Bierpaa. Publiqves Styrke beroer til deels paa et anseeligt Antal af flittige
Arbeydere*) Da derimød de Engelske ey dræbe en eeneste, men for¬


18.
merer Biernes Tal til Utroelighed; Og i den sted vi ved at dræbe
Bierne i Honningen og Voxet, forderver begge deele ved deres
Braadde og Ureenlighed, da har de Engelske et klart Vox og en
blank Honning, som i alle Henseende overgaaer vores i Virkning:
Ja man holder for, at en Bie=Kube hos os, naar det gaaer aller¬
lykkeligst neppe kand indbringe ti Rixdaler om Sommeren; da vil
man paastaae, at i Engeland kand den inddrage tredive Rixdaler Jndkomste
ne af en
aarligen, skiøndt de i Engeland endda kand selge baade bedre Vox Bie=Kube.
og Honning for bædre Priis end vi: For at disse smaa Fugle ey skal Raison
til nye Ku¬
sværme bort, for at spare deres Liv og følgelig forøge deres Tal, at hers and¬
forskaffe os bedre Producter i denne Henseende, end sædvanligt, og retning.
at faae en tre dobbelt saa stor Nytte af Bierne, end som ellers,
er det at jeg vil communicere Publicum ey mine egne Tanker,
som ey skulle have Erfaring til Grund; thi slige Tanker ville maa¬
skee tiene den publiqve Oeconomie ligesaa meget som et Magazin
fuld af Lynild, slaget Korn til at faae, men just den Maade som i
Engeland er brugelig; og som Erfaring lærer, indrenter Engeland
anseelige Summer, og det med en Umage og Bekostning, som ne¬
sten intet er at regne mod vores.
En Kubes Indretning.
Indretning
I) gjøren fitkant af Træ=Breder, hvoraf Dybheden el¬
alenskie¬
ler Siden er halvanden Qvarteer uden Bund
2) Overlaaget tre Qvarteer breed i frkant.
3.) Et Hul i Over=Laaget en Qvarteer breed i firkant.
4.) En Skaade at skyde derfor af Eeg, der er skarp for den
indere Ende, for desbedre at gaae ind og slutte.
5.) Fire Pinde, som gaae over kors.


188
16.) En Hank ved hver side at løfte Kuberne med J nim
t13 6.
7) Tvende Stæder Luft=Huller nied Hænge=Skaader for
ætil
1t7 Pa 1
8) Et Bidie for oghag, med Hænge-sSkal for
101
19.) En Munding, som ey skal være høyere end Bierne nep¬
pe kand gaae ind og ud, men lang, saa kand ey Muus eller Ukrud
ase gaae efter dem, og langt mindre Jiler og Ræver, somg skeer ved
Halm=Kuberne; Disse Kuber ere alt saa bædre til Consexvation
for Bierne, til Vished, at Bierne ey skal sværme bort,
og de be¬
høver ey saa stor Opvartning, som de andre:
Figuren til saadan en Kube er sadt foran, og kand giøres af
et maadeligt eller to smaa Bredder af Gran, som er den heele Be¬
kostning.
Brugen af
Til Brugenaf dis Kuber øblefferes
Kuberne.
1.) Til Foraaret, naar Bierne i den ubrugelige Halm¬
Halm=Ku= Kube vil til at sværme, da tager man Halm=Kuben fra Brettet, og
ben settes
paa første setter den lige over Træ=Kubens Hul, som sees i Lig. lit. C, og
Træ=Kuhe¬
omklines med Leer, saa at Bierne ingen andensteds kand komme ud,
Hul.
Vinduernes end de maae gaae ind i Træ=Kuben, som og gaae ind og ud af dens
Nytte.
Mund Lit. L. og da maae Vinduets=Skaadene Lit. X. være fra¬
trokne, indtil Bierne i Bie=Kuben er arriveret, saa tillukkes de igien.
2.) Naar denne Træ=Kube er næsten fuld, og man tænker
at der vil sværmes: Saa gaar en bag til og løfter den i Hankerne f.
Anden Eræ= i Veyret: En anden gaar for til og sætter en anden Træ=Kube under
Kube.
første Træ=Kube, og tillukker følgeligen den første Træ=Kubes
Mund og kliner imellem disse Træ=Kuber som No, 1 imellem Halm
og Træ=Kuben, saa de ingen andensteds kand komme ud, end som
før er meldt, sc. igiennem Hullet paa den underste Kubes Overlaag.


795
halm
( 3.) Naar saa den Kube er fuld, saa tager man først den
Kuben
gamle Halm=Kube af, som nu udgjorde tredie Etage, nemlig man casseres.
slaaer nogle smaae Slag oven paa den, og lidet derefter slaaes
Skaaden i for den øverste Træ=Kube Lit. d., som da afskiærer Ka¬
gerne, som i Træ=Kubens Hul er indbygget, og lukker saa for
Bierne, som er neden i de andre tvende, da Halm=Kuben staar løs,
og kand aftages med skiær Honning og Vox, uden en eneste Bie
at dræbe.
4) Saa settes strax tredie Kube paa forberørte Maade un=Trebie Fræ¬
K¬
der de andre tvende, og da blev Colonien i sin rette Positur.
5.) Naar da den sidste undersatte Kube er nesten fuld, saa
aftages den øverste ved at slaae derpaa nogle smaae Slag, at om
der var en Bie deri, den da kunde retirere og Skaaden skydes siden i,
og Kuben oven aftages, og settes over en Kiædel, Tver=Pindene Lir.
e. e udtrækkes, slaae saa hart derpaa, da fulder Jndvolden af i et: Hvordan
øverste Ku¬
be tømmes.
Stykke, strax undersettes en anden Kube som før er meldt.
6.) Saaledes continueres altid, at naar den nederste er ne¬
Omvexling
sten fuld, saa tages den øveiste af, reengiøres og settes under de andre, medKuberne
continue¬
alt uden ringeste Bie at dræde, hvis levende Mangfoldighed vil give¬
en velsignet Product paa Vox og Honning, hvis Dyd frem for vo¬
res, hvori Bierne ere dræbte med Braadde og alt, vil fortreflig tiene
til Lægedom, Spise, Syltetøy, til sund og kostbar Mød=Blanding &c.
gasa
7.) Men der vil være en Bænk under den, noget bredere end
skae paa
Kuberne, hvorpaa de kand staae som Lit m m., og er samme Bænk
til en Bund for den nederste, og den enes Overlaag er ellers den andens
Bund. Kuberne staar fra Jorden en halv Alen eller fire trediendeel
Alen paa Fødder som Lit. HH.
8) Derskal være Gange for og baa Kuberne, hvor fra alt øonge en
Kuberne.
Græs og Skarn skal være borte, saa at Orm og andet Utøy ey skal
komme til Bierne.


190
Skkul onen.
9) Der skal være et Skiul af Bredder over dem for Regn
over.
og Soel.
Hvor mange
10.) Alle de Bier man har til ti Stokker, kand staae paa een
paa en
Bænk. Bænk med Skiul over.
Hvordan
11.) Om Vinteren forvares de med Halm eller indsettes i
forvares om
Vinteren. Huus, hvor ey er Røg og Stank.
Hvad leves
12.) Bierne beholder de tvende nederste Kuber at leve af, og
af om Vin¬
teren. skulle deres Mangfoldighed udfordre mere, saa kand man tage et fier¬
Føden kand ding Pund Pudder=Sukker og kaage i en Pot Vand til det bliver
forøges.
tykt som Honning, som er snart bedre end den aftagne Honning for dem.
Observationer.
Naar Bier
1.) Det første Septembr. Maanet er begyndt, forbedre
skal aftages.
Bierne sig ey paa Honning; hvorfor det da er best at aftage dem, som
ey kand settes til.
2) Først aftages de, som havesværmet to Sommere; thi
Hvilke Bier
aftages.
de har da staaet tre Sommere over; derefter tager man alle smaae Ef
tersværmere, som ey har nok til Vinter=Føde.
Praver.
3.) Man maae prøve om de ere tunge; thi saa er det Tegn,
at de har Fode nok: Man maae og probere om de ere stærke af Bier
nok: saa og om de har onne.
Blive hvor
4) Man kand udsettedem om Foraaret hvor man vil, men
de settes.
hvor de bliver sadt, derfra maae de ey flyttes.
2Roerings.
5.) Deudsyttes gierne i Tormaanet, naar Solen begynder
Tid.
me.
Hvilke bel¬
6.) De unge og første Sværme ere best at sette til: De som
tilsettes.
har faae Stader, kand ret vel lade dem staae, som har staaet to Som¬
mere over, dog ey længere.
Kagerne afe
7.) Det sorte af Kagerne maae om Foraaret afskiæres.
skiæres.
8.) Med Rinsk=Viin cureres de om Foraaret.
Cuur.


No. XI.
Om
Søe=Vandets
Gradering til Salt=Syderie
formedelst
Vinterens=Frost,
Saa og
Om Salt=Syderie
af
Tang=Aske i Vendsyssel


A
Søe=Vandet om Vinter=Tiden, i dette Land, naar det ind¬
lades i en Kum eller Kar, derved kand graderes, at den der¬
paa voxende Jis efter haanden aftages og udkastes, er en
uimodsigelig Sandhed, og derom kand jeg saa meget meere
bære Vidne, som den der Anno 1740, hvilket Aar extraordinair stærk
frost indtraf, haver ved det Nordske Salt=Verk anstillet følgende Prøver:
Et Kar paa trefierdendeel Tønde=Rum, blev fyldt med Søe=Vand,
om holdt fire Grader Salt, samme henstod fra 23de Januar til 25 dito i
aatte og fyrgetive Timer, og da den imidlertid derpaa frosne Jis var ophug¬
gen og udkastet, befandtes den tilbage blevne Soele eller Vand at være ste¬
gen til nie Grader.


§


194
Videre nyt Søe=Vand fra 2den til 3die Februarii i fire og tive Ti¬
mer stegen fra fire til nie Grader. Atter nyt Vand fra tredie til femte dito i
aatte og fyrgetive Timer, fra fire til tretten Grader, med samme Vand paa nye
at lade fryse continueret fra 5te til 6te Febr. i fire og tive Timer, da det
befandtes stegen fra tretten til atten Grader.
Ydermeere forsøgt med nye Prove fra 6ie til øde Fehr i agtte og
fyrgetive Timer, stegen fra fire til ti Grader, samme Vand after ladet fryse
fra 8de til 10de Febr. i aatte og fyrgetive Timer, og stegen fra ti til nitten
Grader, men det tilbage blevne salte Vand var saa lidet, at ingen videre
Prøve deraf kunde produceres.
Altsaa er og bliver det gandske rigtigt, at Søe=Vandet her Søn¬
denfields, de tre Vinter=Maaneder, nemlig Decembr. Januarii og Febru¬
arii, saa og udi Begyndelsen af Martii Maaned, paa ovenskrevne Maade,
kand graderes, dog med Forskiæl i mindre og stærkere Frost; Men uden at
ansee de første Bekostninger, som til vidtløftige Kummers Anlæg vilde med¬
gaae, maatte Jisen deraf ved Menniske=Hænder ophugges og udkastes, hvil¬
ket Arbeyde formodentlig blev saa kostbar, at Fordeelen af det af saadan
Soele kaagende Salt, aldeeles forsvandt; Naar nu dertil lægges den store
Vanskelighed, at Pompe=Verket og Rør=Farten, hvorigiennem Søe=Van¬
det skulde drives i Kummene, i stærk Frost, da denne Jis=Gradering maatte
skee, uforbigiængelig vilde tilfryse, saa Vandet ikke kunde løbe derigiennem,
var intet andet Middel tilbage, end at Soe=Vandet ved=Mennisker maatte
drages eller bæres af Søen til og udi Kummene, hvorved Udgiften alt for
meget vilde forøges; saa min underdanigste Formeening bliver: At af Vin¬
ter=Graderingen, formedelst alt for store Bekostninger, snarere vilde flyde
Skade end Fordeel, og hvilket er Aarsagen, hvorfore Vinter=Gradering ikke
allerede ved det Nordske Salt=Verk er foretagen.


195
Udi et Pund Vand, som holder to og tredive Grader skal findes
aatte Lod Salt, saaledes regnes en Grad for en Qvintin.
Lnrgigen den 4 Dernbe. 113.
BSRRE STRGA.
ExTRAcT=Skrivelse.
: Ligesom ved ringeholdende Soeler, efter Søe=Vandets Beskaffenhed,
i disse Nordiske Egne, Graderingen ved Frost, saa vidt jeg kand begribe, er
det nyttigste og beqvemmeste Middel, saa haver jeg holdt det for desto meere
vigtigt, dermed at anstille Prøver, hvorved er befunden, at den i saa Maa¬
de graderte Soele, kand bringes deels til syv, deels til syv og en halv, deels og
til aatte Lod, hvilket i Giennemskiærelsen udgiør syv og en halv Lod, dem
man sikkert kand antage for Holdet, hvilket Hold man ved Graderen med
Tønder enten aldeles ikke, eller dog gandske besværlig formaaer at frembrin¬
ge; Vandet maa da ved Frysen indrettes til Graderen saaledes, at man ved
den heftige og i nogle Maaneder vedholdende Frost, kand samle saa megen riig¬
holdende Soele, som man bruger Aaret igiennem til at fyde; nemlig Kum¬
mene eller Karrene maa forstrækkes og settes saaledes, at een kommer altid
høyere at staae end den anden, i den høystestaaende ipompes Søe=Vand,
hvilket maa løbe af denne i den nærmeste og saa fremdeles, indtil de ere alle fil¬
de; dernæst lader man det staae i Frosten, saa længe som fornøden giøres,
Jisen paa Randen af Karret afskiærer man, enten med et besynderligt dertil
indrettet Sav, eller hugger den løs med en Øxe. Midt udi Karret borer
man et Hul, hvorudi man stikker en Jern=Stang, den gandske Jis=Dekkel
optager man med et beqvem dertil indrettet Løfte=Redskab, og kaster den til
side, men den righoldende Soele samler man i et dertil anlagt Kar.


196
Anmerkning.
Hvor ynskeligt var det ikke, om nogen af vore Læsere kunde finde paa at løse den
Knude: ved hvilket Middel Søe=Bandet maatte skaffes i Karrene foruden
at bæres ved Menniskenes Hænder? eller og naar Pompe=Verket endelig
maatte bruges, som vel er at formode, bvorledes da dets Hinder ved Frosten,
kunde mødes og remederes uden alt for stor Bekostning. Var dette mueligt,
da faldt den Vinter=Gradering vist nok meget Fordeelagtig og sparede megen
Skov. Veed nogen at give Anslag her paa, da modtages samme med Fornøyel¬
se i dette Oeconomiske Magazin. Ved denne Leylighed erindres, at da Søe¬
Vandet er langt saltere uden for Lindes=Nes, end som i Kattegattet, hvor Øster¬
Søens half søde Vande blandes deri, saa kunde et saadant Grader=Værk, med
større Fordeel anlegges paa Vester=Siden af Norge, saasom ved Lister=Landet
eller deromkring.
4
Tilhæng,
indeholdende
en Efterretning
om
Falt=Syderie af Tang i Vendsyssel.
Daa snart Tangen opflyder af Havet, bliver den spred omkring paa
Landet at tørres, og jo grønnere og friskere kand faaes, jo bedre
og tienligere den er; Men ligger den noget længe og raadner, eller kommer
enten Regn eller fersk Vand paa den, bliver den til Salt=Brændning alde¬
les ubrugelig.
2) Er Tangen, som meldt, fisk og gron, samt ed kommer færst
Vand til den inden den er bleven tør, kand, af atten Bønderlæs, tør Tang¬
blive, ungefær aatte Tønder Aske, naar den er afbrændt, og siden igien,


79
af disse aatte Tønder Aske kaages en Tønde Salt. Asken falder graa og
og noget rødagtig, samt, den sidste af Udbrændningen slættest.
5) Denne Stand-Lang biver spred paa Landet saa hasig den
opskylles af Havet, samt bliver vendt, og handlet ligesom Høe, indtil den
udi sex a aatte Dage bliver vel tør, siden bliver den samlet i en Hob, lige¬
som en Stak Høe, og strax, uden noget Brænde dertil at bruge, sat Jld
paa den, og altsammen forbrændes i Aske; hvilken Aske derefter | føres hiem
i Sække, og forvares paa tørre Steder i Huusene for Vand og Fugtighed;
Saaledes continueres med at tørre Tangen, og brænde Asken af, indtil
der er samlet saa megen Aske, at den skal distileres til Lage, eller, som Bon¬
derne kalder det, Sye=Bron.
4) Dernæst tages trende store Stand=Tønder, og tillaves med
Roste=Stang, og Halm paa Bonden, alt ligesom en Roste til Øll; Hvor¬
efter alle disse tre=Stand=Tønder fyldes mest fulde af den brændte tørre Tang¬
Aske, og siden den første Tønde slagen gandske suld med reent færsk Vand,
hvorefter, naar det i nogle Timer har staaet, som i Støb, Roste=Stangen,
løsnes, og Lagen i en Ballie jævnt og smaat udløber, saa længe derpaa er
nogen Saft; hvilken Lage, igien slaaes paa den tørre Aske udi den anden
Tønde, som paa lige Maade afløber, og igien slaaes paa den tredie Tønde,
der paa lige Maade reent afløber; og da er denne Lage sterk og klar, som
derefter fyldes i Kiedler, eller store Gryder, og kaages paa sterk Tørve=Jld,
saa længe indtil den falder i Salt. Jmidlertid at det kaages, bliver der stæn¬
dig rørt i Kiedler eller Gryden, hvori det kaages, indtil det er falden i Salt,
at det ikke skal vedbrændes, siden tages det op og lægges i Ballier med Hul¬
ler paa, samt igien over Ballierne et Klæde, som derefter nedgraves i den


198
tørre Aske, som fratrækker den Fugtighed der endnu kand være ved Saltek,
i nogle Dage, hvorefter Ballierne med Saltet udtages, og da er det tørt,
og saaledes som det skal være, hvilket blver meest i store Støkker, eller
som Kager.
5.) Til saadan een Tønde Salts Afkaagning, kand medgaae tven¬
til i
de Læs Tørv, men Kiedler og Gryder, hvori det stændig kaages, kand paa
to a tre Aar opbrændes.
6.) Dette Salt, som ikke lettelig vil lage som andet Salt, bruger
Bønderne til deres Mad, saa og salter alle Slags Kiød, Flesk og Fisk der¬
med, hvormed det kand blive conserveret, og siges, at det til saadan Brug,
er meget godt, men ikke tienlig til Smør, som deraf bliver bedsk. Bønderne sæl¬
ger det imellem hverandre for nie Mark Tønden, eller atten Skilling en
Skieppe.
7.) Den Aske som bliver tilbage i Stand=Tønderne, efter at Saf¬
ten og Lagen er udtrokken, maa igien kastes i Havet, thi hvor den kommer
paa Jorden, skal derefter ikke voxe Korn eller Græs.
No


No. XII.
Om
Tang=Askens fordeelagtige Brug
til
Glas=Pusterie.


Naadige Herre!
H¬
ans Excellence Vice=Statholder Hr. Geheime=Raad BENSON
tilmeldte mig, i de Tider da han var Ober=Præsident i Kiø¬
benhavn, at undersøge om de Skove, i Inderöens Fogderie
her i Amtet imod Grendserne af Sverrig, som ere to Fieldbøig¬
der, Findlierne kaldet, under Sneaasens Præstegield, ikke var at employe¬
re til Potaske Brænding og Glaspusterie, saasom han erindrede, fra den Tid
han var Stiftamtmand her, at bemeldte Skove ikke var for Jndbyggerne at
benytte sig af til nogen Slags Trælast, formedelst dets langt fraliggende og
Mangel af Elveløb til den Norske Søe=Side.
Samme Undersøgning lod jeg mig nøye være angelegen, og da jeg
var bleven forvisset om, at bemeldte Skove fornemmelig bestod af granne
Træer, videre end nogen Løv=Skov langs Vandene, og derhos erfarede at


202
Field=Strækningen var tolv Mile over Myrer og Heder til Sneaasens Præste¬
gaard, og siden fire og en halv Mile til den første Søe=Plads, hvor Fartøyer
er at faa, og hvor fra den videre Transport til Søes kand skee, saa anfaae
jeg det for bekostligt i Henseende til den lange Landevey, at noget Glaspuste¬
rie saa langt i Fieldene kunde anlægges, om endskiønt den der staaende Skov
skulle der til være tienlig og tilstrækkelig, hvilket jeg den 4 May. 1748. refere¬
rege Gehiemeraaden og tillige forestillede min Meening, at et Glaspusterie og
en saadan Fabriqve, kunde Nordenfields i Norge være at anlægge ved Søe¬
Siden af formodentlig større Importance og med mindre Bekostning, saale¬
des som jeg havde hørt det berette at skee i Stor=Britannien ved Tilhielp af
den Aske som brændes af Tang, der skal voxe paa den Nordre Side af Schot¬
land, hvor Søe=Køsten er klippig, og ordentlig Flod og Ebbe ligesom her
Nordenfields i Norge; med videre som jeg des angaaende forestilte, og hvor¬
af jeg herhos underdanigst hoslegger Copie.
Hvor med det henstod indtil i Aaret 1749. at vores Allernaadigste
Konges Reise til Norge var fastsat, da velbemeldte Hans Excellence Ge¬
heimeraaden tilskrev mig, at jeg ved Hoffets Ankomst hidtil Byen, kunde ad¬
dressere mig til deres Høy=Grevelige Excellence Hr. Ober=Hoff=Marschal¬
ken, med den Proposition om Tang=Asken.
Men da der blev Forandring odi Hans Kongelge Maiestets, Aller¬
naadigste foresatte Reyse til det Nordenfieldske, saa hvilede den Materie om
Tang=Asken indtil Hr. Geheimeraad BENSodd som Vice, Statholder opkom
til Norge, da han skrev mig at vigilere for Brændingens Begyndelse, paa
det en Prøve af Tang=Asken, saa snart som mueligt, kunde blive hensendt til
Glas=Fabriqven Syndenfields. Som jeg nu samme Aar 1751, tillige¬
med flere Commissarier, var Allernaadigst bleven befalet at befare og under¬
søge Skovene, som de tvende Kaaber=Verker Røraas og Friderichsgave
havde at benytte sig af, som fornemmelig i det Syndenfieldske District var


2
beliggende, saa tilskrev jeg Præsten Hr. Barhom, og bad ham, at ville i
mit Forfald overtale nogle af sit Gields=Bønder, hvis Gaarde havde Stræk¬
ning til Søen, efter hans Foreviisning at giøre Begyndelse dermed; Ved
min Tilbagekomst fra Commissionen samme Høst, forefandt jeg Brev fra
Hr. Barhom, at han havde gjort al sin Flid dermed, men ikke kundet for¬
maa nogen af Bønderne dertil, paaskydende, at som baade Tangens Tør¬
relse og Brænding til Aske, maaskee paa de Dage som klart Veyr er, saa hav¬
de de hele Sommeren igiennem, naar klart Veyr indfalder, først deres Tor¬
veskier og Tørrelse at iagttage; og siden deres Slotte, samt Korn=Aande.
Da nu forbemeldte Commission vedvarede og den neste Sommer
1752, og Vice=Statholderen paadrev at ville have en Prøve af Tang=Asken,
for at forsøges ved Glas=Fabriqven, saa formaaede jeg Hr. Barhov samme
Sommer, at lade ved sine egne Tieneste=Folk afskiære, opkiøre og tørre et
Partie Tang, hvar af blev brændt saa megen Aske, at to halve Tønder bleve
fyldte, og efter at de samme om Vinteren var nedkommen til Christiania,
derfra til Glas=Fabriqven sondt, og der bleven Calcineret, saa beordrede
Vice=Statholderen mig, at lade for hans Bekostning og Regning, nogle
tusinde Pund Tang=Aske brænde. Og som Skov=Commissionen da var
til Ende, saa greb jeg til den Resolution, hvilket var det nermeste Middel
jeg fandt at kunde fuldføre den erholdte Ordre paa, nemlig at leye to Mænd
for Dagløn, og i Begyndelsen af Junii 1753= tog dem med mig til Aafjorden
nie Mile herfra, hvor jeg eiede nogle Gaarde som havde Strækning til Seen
og kunde producere Tang nok; opholdte mig saa der paa Stæden hos dem
itvende Uger indtil de var underviist og fik Begreb til Fuldkommenhed, alle Ting
som var at iagttage, havende allerede brændt ongefehr tre hundrede Pund
Aske og i Tønder indpakket førend jeg reyste hiem, givende dem Ordre at
forblive paa de anviste Gaarde og fortfare dermed indtil Michaelis, hvilket de
med al Vindskibelighed efterlevede, og i samme Tid brændte i alt omtrendt
fem tusinde Pund Aske som blev indpakket i fire og tredive Tønder. Efter at jeg


294
havde gjort Afregning med forbemeldte leyede Mænd, fandt jeg Regningen
over deres Dagløn, Træerne som Asken var pakket i, og Fragten her ind til
Byen, i alt at beløbe rumt halvtredfindstive Rixdaler, som jeg strax rap¬
porterede Vice=Statholderen saaledes, at hvert hundrede Pund kostede med
Træet og Fragt til Byen en Rixdaler, hvilket Hans Excellence i Gien¬
svar var forngyed med, meldende ellers, at som Hr. Major Storm der fore¬
stod den Syndenfieldske Glas=Fabriqve, var ferdig at reyse til Trundhiem for
at giøre nogen Indretning til Tang=Aske=Brænding, saa skulle jeg ved hans
Ankomst forevise ham den brændte Aske, og consulere hannem videre des
Angaaende, hvilket jeg og giorde strax ved hans Ankomst; Men som Ma¬
joren berettede, at Tang=Asken, efter sin af de til Glas=Fabriqven forige
Vinter nedsente to halve Tønder, befundne Valeur, ikke kunde taale at
betale en Rixdaler for hundrede Pund her i Byen, og desuden Fragten her¬
fra til det Syndenfieldske, men formeente at hundrede Pund her skulle kunde
haves for forgetive Skilling eller høyest en halv Rixdaler. Saa sagde jeg
ham mine Tanker derom efter hvad jeg havde befunden, nemlig at naar Ar¬
beyderne skulle have Betaling, efter hvad allernøyest kunde betinges om Da¬
gen, da holdte jeg for, at en Rixdaler for hundrede Pund med Træet og
Fragten til Trundhiem, blev det allermindste Tang=Asken kunde haves for,
thi endskiønt jeg maatte betiene mig af Leye=Folk, og var selv den længste Tid
fraværende, saa havde jeg dog de paalidelige Folk der paa Stæden, som gav
Agt paa deres Flittighed og førte Conduite og tilmeldte mig det; Ligesom
og bemeldte tvende Mænd, foruden deres Dagløn, anden Befordring, som
de ved Betingningen anholdte om, var beloved, om de befandtes hurtige og
brugte vedbørlig Flittighed i det Arbeyde jeg vilde sætte dem til; Og som jeg
var bleven overbeviist derom, saa vel af hvad jeg nærværende i fjorten Dage
selv havde befunden, som af andres Agtpaagivenhed og Indberetning, saa
blev de og ved Afskieden befordret til hvad de havde anløgt om, nemlig til
Bergs=Knegter ved Løchens Kaaber=Verk.


205
Hvad som imellem Hr. Major Storm og mig, Tang=Asken angaaende
var bleven ventileret, tilmeldte jeg Hans Excellence Vice=Statholderen,
og lod det for det øvrige beroe paa hvad Majoren ved sin Nærværelse og egen
Undersøgning paa en Reyse han gjorde ud til Søekanten hvor Hr. Barhom
boede, kunde befinde og resolvere til.
Som nu intet videre til mig blev talt om bemeldte allerede brændte
Aske, men den blev beliggende u=erindret og u=affordret den neste Sommer
1754, og jeg ikke vilde tilskrive Vice=Statholderen videre derom, paa det
han ey skulle besværes med den, naar Glas=Fabriqven ikke fandt uden med
Skade at kunde betale de Penger samme havde kosted mig, saa var jeg be¬
tænkt paa at Udskibe til Amsterdam, Hamburg, og til adskillige Stæder i
Øster=Søen hvor Glas=Pusterier er, og Tang=Askes Jndførsel ikke er for¬
buden, med Byens herfra didhen gaaende Skibe, en Tønde for det første
til hver Stæd, til Forsøg hvad den der vilde gielde, havde og allerede sidst
i Augusti Maaned i 754 indskibet i et Skib til Amsterdam en Tønde deraf,
men da Skibet skulle Clarere paa Toldboden, blev der begiert en Rixdaler i
Told ligesom for Aske der er brændt af Træe; Jeg forestillede vel General¬
Told=Forpakteren; da denne Paastand møtte, at samme Aske var allene
brændt af Søe=Tunig, uden at ringeste Ved eller Træe der til var forbrugt,
men han paaskiød ikke at torde understaae sig imod Forpaktnings Contracten
at lade nogen Udskibning skee, uden Tolds=Betaling efter Told=Rullen! Da
jeg nu forud kunde slutte mig til af hvad som imellem Hr. Major Storm og
mig var ventileret, at jeg ikke vilde blive Skadesløs ved Udskibning, naar
saadan Told skulle svares her, saa lod jeg den indskibede ene Tønde Aske igien
af Skibet udtage, og var betænkt paa ved allerunderdanigste Supliqve
igiennem Rente=Kammeret, at søge Friehed for Tolds=Ansvar af saadan Aske


216
som allene af Søe=Tang brændes, for at forsøge med nogle Tønders Udskib¬
ning neste, som nu er denne Sommer 1755, nien da Hans Excellence Vice¬
Statholderen tilskrev mig ved dette Aars Begyndelse, at lade de fem tusinde
Pund Tang=Aske som Anno 1753. var bleven brændt og indpakket i Tøn¬
der afsend e til Christiania med den første Jagt som gik herfra, hvorom Hr.
Major Storm siden, mig ligeledes tilmeldte, saa efterlevede jeg det strax;
Og da Asken formodentlig paa denne Tiid kand være til Glas=Fabriqven
ankommet, saa vil ved dens Forsøg og Calcinering erfares, om den ikke be¬
findes af bedre Bonitet end de forhen af Hr. Barhom brændte to halve Tøn¬
der, hvilket jeg har Anledning til at formode, thi da jeg in Junio 1753
reiste ud med de leyede Folk, for at undervise og sætte dem i Arbeyde med
Tangen at skiære, tørre og brænde, var jeg hos titbemeldte Hr. Barhom;
som nu ved Døden er afgangen, da han sagde mig, at de runde og vide
Huller som ved Strandbredden maa giøres for at brænde Tangen i, havde
han funden den største Besværlighed ved, formedelst at Sanden eller Mul¬
den hvori Formen er gravet, begynder, at rye ud naar Tangen brænder og
Formen bliver varm, saa det er vanskeligt, ja umueligt at faa Asken aldeles
reen for saadan Muld og Sand som af Formen udryer, thi lød jeg for sligt
at forebygge, og paa det Asken kunde blive ret reen, efter at Formene var
gravet i Jorden, indslaae og belægge dem, ligesom det skeer i Kaabersmelte¬
Hytterne, med tilbanket Leer, og derefter ilde Formen, som da giorde Leeret,
saa compact og haard som Steen, og saaledes holdte sig siden ved Tangets
Brændelse, at ikke det allerringeste af Sand eller Muld kunde komme iblandt,
Asken.
Et i Kiøbenhavn under dato 31 Marti 1755. trykket Ark, som er
bleven mig tilsendt fra en Ven, har givet mig Anledning og Friehed, med
denne Relation underdanigst at fremkomme, som jeg har formeent ikke paa


201
anden Maade at kunde indrette end underdanigst at referere, hvad som hid¬
indtil med Tang=Aske Brændingen er begyndt, efter den Correspondence som
Hans Excellence Vice=Statholderen des angaaende har ført med mig, og
at hoslægge Copie af det Forslag jeg allerede for syv= Aar siden giorde til
hannem derom, thi som Glas=Fabriqven Syndenfields har funden de to
halve Tønder Tang=Aske, som dennem blev tilsendt i Februarii 1753, ikke af den
Bonitet at der kunde betales en Rixdaler for hundrede Pund her i Byen le¬
veret, som jeg er overbeviist om at være det mindste, som dens Virkning og
Transport hid med Træet til Indpakning, kand haves for, saa vil det nu
for det første ankomme paa hvorledes de fem tusinde Pund, som i Aar er
sendt derhen bliver befunden. Hvis samme findes af bedre Valeur og til For¬
deel og Nytte ansees, og mit Forslag hvorledes der med Brændingen kunde
komme i almindelig Brug, naadigst skulle forlanges, skal jeg min Formening
derom underdanigst indsende.
Forblivende med største Respect og Veneration
Naadige=Herres!
uia?1
ciputl 28
Trundhiem, den 7 Jmi r755
singedenstesene
J. HREpIys.
id
tigies I.3.


208
Til
Hans Excellence Hr. Geheime=Raad
og
dr. BENAON,
Ober=Præsident
Jers Eæcellenee har iskreøtmig, at kunde rindre fia den Tidde,
88
betiente dette Stift, at i Jnderøens Fogderie paa et til Sverrig
grændsende høyt Field, skulle være en prægtig Skov, som ikke vides at kand
vorde employeret til mindste Nytte for Landet; J hvilken Henseende Deres
Excellence forlanger at vide, om samme Skov ikke til et Glas=Pusterie
kunde employeres.
Efter at jeg desangaaende nu har indhæntet al muelig Underretning,
rapporteres Deres Excellence herved ydmygst: At den bemeldte Skov i Jn¬
derøens Fogderie, som ikke til nogen Nytte for Landet har hidindtil kundet
blive employeret, er den Skov som ligger om Findlierne, hvilke ere tven¬
de smaa Fieldbøigder i Sncaasens Præstegield, som grendser til Sverrig;
og skilles derfra ved nogle mellemliggende Vande; Den ene af disse Bøigder,
kaldes Sør=Findlie, hvor sexten Familier paa smaa Gaarde ere boende, og
den anden; Nord=Findlie, hvor tolv Familier boer. Fra Sneaasens Præ¬
stegaard til disse Fieldbøigder, ere lige langt, nemlig tolv Field=Mile, men
imellem hver af Bøigderne er tre Mile.
Der skal paa samme Stæder nok findes en anseelig Skov, af om¬
trent sex Miles Skrækning, i sær langs Vandene, men om den er tienlig
til Glas=Pusterie, der har ingen her i Egnen nogen ret Videnskab om.


205
Dernæst ville det ankomme paa, om det forarbeidede Glas kand
drage den Bekostning, som en Lande=Vey af sexten og en halv Miil udfor¬
drer, til nærmeste Søe= og Lade=Plads, nemlig Stenkier i Stods Præste¬
gield, hvor i de ældre Tider, en Kiøbstæd har været.
Belangende først, af hvilke Slags Træer bemeldte Skov er be¬
staaende, da er den fornemmelig af ikke ret lange, men ved Roden meget tykke
Granctræer, som udbreder sine Grene ligefra Roden. Furre Skov er der
ikke, men af Løv=Skov, saasom Birk og Older, i sær nogle Stæder ved
Vandene, en temmelig Deel, dog er grane Skoven af den største Strækning
og Betydning.
Dernest og for det andet, om de paa et saadant Stæd fabriqvere¬
de Glas, kunde taale den Bekostning, som Transporten derfra af sexten
og en halv Miil, til nærmeste Søe= og Lade=Plads, medtager; Saa er de før¬
ste tolv Mile til Sneaasens Præstegaard igiennem slette Field og Myrer,
hvor Findlie=Byggerne om Sommeren transporterer deres Fede=Vahre og
Skind af vilde Dyr, paa Hæste med Kløv, og kand en Hæst med saadan
Kløv=Sadel, udi de paa Siderne deraf hængende, saa kaldede Meyser, bære
en Byrde af omtrent to hundrede og tive Pund. Paa samme Maade, nem¬
lig paa Hæste=Ryggen, fører de tilbage med sig, hvad de af Korn=Vahrer og
Salt behøver, hvilket Bønderne i Sneaasen sælger dem, og igien afkiøber
deres Fede=Vahrer, samt Rens= og Biørne=Huder; Men fornemmelig trans¬
porterer de islige Vahrer frem og tilbage om Vinteren, da en Hæst for
Slæde, trækker en Tyngde af fire hundrede til fire hundrede og halvtredsinds¬
tive Pund og derover, ligesom Veyen er opkiørt og Føret er let til.
Fra bemeldte Sneaasens Præstegaard, eller Bostad Hyllen som lig¬
ger paa Præstegaardens Grund, fares med Baad over et fersk Vand til
III. Deel.


210
Gaarden Sunde tre og en halv Miil, og fra Gaarden Sunde, til Steenkier,
Lande=Vey en Miil. Fra Steenkiær til Trundhiem er en beqvem Søe=Vey af
omtrent nie Mile, og befares medstore Fartøyer og Jagter. Denne Beskrivelse
saa vel over Skoven, som Veyens Beskaffenhed og Distance, er paalidelig,
saa det nu allene vil ankomme paa deres Skiøn, som forstaaer sig paa Glas¬
Pusterie og den Fabriqve, om forbemeldte Skov dertil er tienlig, og om det
fabriqverede kand taale at bære den Fragt, som den lange Landevey udfordrer,
førend det kommer til Søen og Lade=Plads.
Jmidlertid bør jeg for Deres Excellence ved denne Anledning, ik¬
ke lade være umeldet, at jeg formeener, at et Glas=Pusterie og en saadan Fa¬
briqve, er her Nordenfields, af større Importance og med mindre Bekost¬
ning at indrette paa denne Maade nemlig:
Langs Søe-Kysterne her, paa alle Kliper, formedelst den idelig
Forandring af Flod og Ebbe, da Søen omtrent i sex Timer overskyller Klip¬
perne, og i andre sex Timer er udtørret, groer et Slags Søe=Vext, som
hos os kaldes Tang, hvilket kand skieres fra Bierget hvorved det hænger fast
og om Sommeren udbredes paa de Bierge, som Flod=Søe ikke overskyller, og
saaledes tørres i Solen, og naar det er vel tørret, lægges tilsammen paa
et indhulet Stæd og sættes Jld paa, da det udbrænder af sig selv.
J Skotland, paa den Nordre Side af Landet, som er klippigt, og
har Flod og Ebbe ligesom her, voxer og saadan Søe=Græs eller Tang, som
Herremændene enhver for sin Landstrækning, med stor Omhyggelighed lader
om Sommeren afskiære, tørre og brænde, og den Materie som deraf bliver,
selger til Glas=Pusterierne over alt i Stor=Britannien og faaer det vel betalt.
Dette er her iblandt visse Folk, langs Soe-Kysten bleven bekiendt
for en temmelig lang Tid siden, paa denne Maade: At en Skipper fra
Skotland betingede noget deraf det ene Aar, foreskrivende hvorledes dermed


21
skulle omgaaes, og saaledes at ligge færdig til han kom igien, det neste Aar,
han indfandt sig og, betalte raisonabelt hvad han havde betinget, og førte
det med sig.
Da bemeldte Skipper derefter kom her til Landet igien, og de som
han tilforn havde handlet med, tilbød ham meere, forklarede han sig, at
det var under høyeste Straf forbuden, at indføre saadan Materie i Stor¬
Britannien, saasom det var et Privilegium for Skotland, ene at forsyne
Glas=Fabriqverne overalt i Engeland dermed.
Og er det siden bleven en bekiendt Sandhed, at saadan Slags Søe¬
Vext eller Tang, voxer ingen anden steds i nogen Abondance end paa den
Nordre Kant af Skotland og Norden=Fields i Norge.
Nogen Tid efter at dette Tangs Bonite blev bekiendt, og omtrent
for sexten Aar siden, samlede en Præst som da var Cappellan paa Ved¬
øen i Romsdalen, men nu har Ørelands Kald, nemlig Hr. Lars Barhov,
en Curieus Mand, som har lagt sig efter adskillige nyttige Videnskaber, no¬
get af den Materie, som han indlagde i en halv Tønde, og overtalte en en¬
foldig ung Skots Skipper, der ikke forstod at kiøbe det, ey heller vedste at
det var Contraband, at tage samme med sig til Forhandling; For hvilken
halve Tønde Hr. Barhom siden blev betalt fire og en halv Rixdaler, men
med den Forklaring, at han udstod stor Fare for at tabe Skib og Gods,
og var ikke kommet vel derfra, hvis han ikke havde haft Venner hiemme som
oplyste ham derøm, tog sig ham an, og skiulte det, saa det blev for Landets
egen Product afhændet.
Men da her overalt ved Søe=Kanterne i Trundhiems Stift, som
fornemmelig bestaar af Klipper, er en megen stor Mængde af dette Slags Tang
som ikke til noget bliver employeret, uden paa nogle faae Stæder, hvor de
store Gaarde har strækning til Søen, hvilke, om Vinteren samler det Tang
som i haart Veyr rives løs og drives til deres Søe=Bredde, og kiører det
paa de Agre som de haver næst Søen, hvilke derved fraues og bærer reent og
got Korn.


212
Saa synes det vel utroelig, at denne Relation om Tangets Be¬
qvemhed til Glas=Fabriqve skulle have nogen reellite i sig, efterdi det her
saa længe har været bekiendt, uden at nogen haver lagt Haand derpaa for
at profitere deraf, eller at giøre nogen ordentlig allerunderdanigst Forestil¬
ling derom; Hvilke Remarqver, og haver holdet mig tilbage, naar jeg en
og anden gang er falden derpaa.
Jkke disto mindre understaar jeg mig nu, ved den af Deres Excel¬
lence dertil som meldt givne Anledning, og efter at jeg paa nyt har sonde¬
ret kyndige Folk derom, i sær Sogne=Præsten forbemeldte Hr. Barhov,
at forsikre underdanigst, at Sagen er saaledes rigtig, nemlig at Materien,
der bliver af saadant af Klipperne skaarne, tørrede og brændt Tang, kand
med Fordeel employeres til Glas=Fabriqver, men Maaden hvorledes det
videre behandles og rafineres til den Bonite som det engelske Glas overalt
bær Pris for, er mig ikke bekiendt, ey heller mueligt her at blive underret¬
tet om, og maatte fornemmelig beroe paa at kunde faae en i deslige Tins
velkyndig Mand fra Engeland her ind.
Jndstillende imidlertid til Deres Excellences høy=vise Overveyelse,
om de finder Sagen af den Importance, at de vil giøre nogen allerunderda,
nigst Forestillelse for Hans Kongl. Majest. derom. Forblivende
Trundhiem, den 4 May. 1748.
J. HVEDIN6.
Anmerknint
Dette Forslag om TangAskens Brug til Glas=Pusterie, er siden nøyere prøvet o¬
i Værksat med den ynskelige Succass, at man kand haabe, Efterkommerne, ville
finde Aarsag at takke alle dennem som have hiulpet til at en ellers ubrugelig me
saare overflødig Ting, herefter kand føres til Nytte. Det Norske Glas=Pusterie,
til hvilket man af Engellænder og Skotter har lærdt Tang=Askens nyttige Brug,
er en af de nye Indretninger, som længe har haft ondt ved at trænge igiennem ad
skillige Forhindringer, Modsigelser og Modsettelser, mens endelig overvundet dem
saavel, at man nu bestandig har en Forraad til begge Rigers Forsynelse med den
Slags Vahre.


No. XIII
IGNOTI SINCERI
Uforgribelige Eragtning
om
Børne=Koppernes
OCULATION
eller
INDPODELSE,
saasom
et uskyldigt Middel til det Menniskelige
Livs Frelse


D¬
a Børne=Kopperne sidste Vinter 1755. her i Sognet og Byen
grasserede, og jeg samme Tid gierne ønskede at mine sex
Børn maatte faae denne farlige Sygdom vel overstanden,
har jeg endelig besluttet, i Tillid til den Naadige Guds Bi¬
stand, og formedelst en trøstig Forsikring i mit Sind om et got Udfald,
med egen Haand og uden videre Raadføring, at Inoculere Kopperne paa
de fem af mine Børn, det mindste alleene, som da ikke endnu var Aar gam¬
mel, undtagen. Jeg gik selv hen, hvor Kopperne vare, og hentede nogle faae
nys affaldne Kopper i et lidet Papiir, saa snart jeg kom hiem tog jeg tvende
af mine Børn for mig allene, den ældste i tolvte Aar og en af de mellemste i
siette Aar, og efter forhen giorte Overtalelse, giorde med deres Villie og
Samtykke, et lidet Snit med Oden af en Penne=Kniv, paa den høyre Arm,
og strax i det Blodet brød frem, satte tvende Kopper derpaa, og med en reen
Klud forbandt Armen.


216
Efter nogle Dages Forløb, gik Inoculationen ud paa den Ældste
og Stedet lægtest af sig selv, fordi Incisionen blev ikke dyb nok, derimod
paa den Yngste, hvor Snittet blev noget dybere, men dog neppe dybt nok,
aad Sygdommen sig selv ind, gjorte Hullet dybere, og yttrede sig med flyve
Sting nu i Armen, nu i Laaret. Efter ti a tolv Dages Forløb og endelig ef¬
ter nogen Hovedpine, samt en Eftermiddags Senge=Leye, kom Kopperne ud
om Natten, meest paa Armene og Hænderne, og nogle faae i Ansigtet, som
vare og bleve gandske smaa. Ved denne Tiid begyndte Hullet paa Armen
at flyde mangfoldig, som var omringet med mange Kopper. Anden Dags
Aften efterat Kopperne vare komne ud, var Barnet saa vel, at han engang
hver Dag kom at sidde paa en Stoel i sine Klæder derefter. Jeg tog mig
altsaa strax for, paa fire andre at Inoculere Kopperne ligesom første Gang,
alleene jeg passede paa, at Snittet blev noget dybere. Jnden fire Dages
Forløb, kom Kopperne ud paa de to af dem, den ene gik til Sengs Midda¬
gen tilforn, den anden blev aldrig Sengeliggende og havde ikke uden sex a syv
Kopper i Ansigtet, som alle vare meget smaa. Paa niende Dagen begynd¬
te Kopperne at falde af, og de tvende som havde lagt til Sengs, bleve da op
pe til Stilhed, da derimod de tvende øvrige gik til Sengs, paa hvilke Kop¬
perne anden og tredie Dag kom temmelig tykke ud, baade i Ansigtet og paa
Kroppen, hvilke dog vare smaae og i steden for at blive større, naar de bolne¬
de, bleve de mindre, dog vare de tvende sidste meere syge end de trende første,
men ere alle, ingen undtagen (Gud allene Æren) saa lykkelig Restituerede,
at ingen Fremmet kand see paa dem, at de har haft Kopperne, hvortil den
idelige Flod af inoculations=Stedet, i mine Tanker, har gjort meget, saasom
samme ikke lod sig læge til før en tidlang, efter at Kopperne vare affaldne:
Foruden dette har jeg og i samme Tiid ved tvende lige Hendelser ikke uden
Grund fattet de Tanker, at det var vel mueligt, at trække en stor deel Kop¬
per hen paa Laar eller Been, ligesom man vilde, ved et Cauterium poten¬
tiale, som maatte appliceres før Kopperne kom ud. Datum den 19 Sept. 2. c.


21
Anmerkning.
J Anledning af denne indsendte Relation samt de, siden den Tiid, her i Kiøben¬
havn, til Børne=Koppernes Oculation føyede Anstalter og derover fældte ulige
Domme, meddeeles følgende uforgribelige Eragtning.
4
38
i have her til Lands et gammelt og sandfærdigt Ordsprog, saaledes lv¬
e
dende: Jndbildning er værre end Pestilentz. Hvorfore dette,
maatte man sige? Jeg meener, deels fordi at Jndbildning nesten ligesaa
hastig som Pest, løber om Landet, befænger og indtager Menniskenes Ho¬
veder, ikke altid ved gode Grunde, men ved en Slags Tillid, som den ene set¬
ter paa den andens Forstand, og omsider paa det der eengang er antaget af
de fleste, hvilket ikke tør prøves, men med blind Lydighed antages, saasom
et judicium solidum, qvia universale, da det dog mangen gang befindes
sandelig at være et Præjudicium, en Foredom eller en alt for tilig og forud
fældet Dom, hvilken et viist Menneske omsider maa kalde tilbage og vige for
Sandheden. Men dette sidste skeer sielden og meget vanskelig, hvilket for¬
modentlig er den anden Aarsag til vort Danske Ordsprog: Jndbildning er
værre end Pestilentz. Pesten tager de fleeste Patienter i Graven med sig,
og saare faae cureres deraf. Saa gaaer det og med de flestes forefattede
Meninger. Ere de dybt indrodede, da staae de knap til at udrydde, og hvis
det angaaer Ting af liden eller ingen Betydenhed, da bør det ene Menniske
være saa høflig mod det andet, at han ikke vil afdisputere ham sin Jnd¬
bildnings Foster. Lad være, det er et daarligt Barn, nok naar det behager
sin Fader. Hvem som i Verden vil giøre alt det krogede ret, og rectifice¬
re alle vrange Meninger, han paatager sig et Arbeyd langt vanskeliger end
Hercules med at rense Augiæ Stald. Jeg ynkes derfor ofte over visse for¬
standige Folk, hvilke midt i deres Klogskab paa andre Ting, bestandig holde
III. Deel.


218
fast ved den Slags Daarlighed, som kaldes Disputere=Syge, hvis eneste
Øyemerke maatte være at betage Næsten sin vrange Indbildninger og Præ¬
judicia, være sig endogsaa i Ting af ingen Vigtighed. Men gandske an¬
derledes har det sig med Jndbildningens Pestilentz, naar Sagen som sam¬
me gaaer ud paa, er af dødelige og farlige Følger, særdeles saadanne Føl¬
ger, som daglig influere over Publicum til Sandheds Formørkelse og al¬
mindelig Velfærds Hindring. Her er det værd, ja en stor Kiærligheds
paaliggende Pligt, at forsøge, om man kand curere sin Næste, saa vidt
han plages af den Jndbildnings=Pestilentz, hvis lykkelige Cur kunde udstrek¬
ke sine Følger langt videre end man af Begyndelsen bliver vaer.
Dette lidet Præambulum maa bane mig Vey til den Materie om
at curere Børne=Kopper. Denne smitsomme Syge dræber mange, ja ef¬
ter en vis Engellænders Beregning, den fiortende Deel af det menniskelige
Kiøn. Men seer man ret til, da dræber Jndbildning endnu fleere, ved at
hindre Oculationen: følgelig ere Børne=Kopper vel onde, men Jndbild¬
ningen er værre end de, nemlig den Indbildning, som hindrer og holder til¬
bage fra at bruge med god Fortrøstning, det store Middel, som Guds om¬
hyggelige Forsyn, just i vore Tider har ladet opdages, ligesom hvert Seculum
i Henseende til visse Medicinske eller andre Opdagelser, har haft sine For¬
deele, og efter min Tanke, sielden noget af saa stor Gavn og Nytte, som be¬
meldte Oculation. Kunde jeg oculere vedkommende det rigtige Begreb om
denne Curs Moralitæt, Uskyldighed og Overeensstemmelse med Troen paa
Guds Forsyn, og med en christelig Overladelse i HErrens Haand, da ville
jeg tillige haabe at have contribueret noget til mange tusende Menniskers
Liv at frelse.


211
J hvor det gaaer, vil jeg sette et lidet Forsøg herpaa, i Haab at
om ikke strax mange, dog efter Haanden nogle fleere, lade sig først curere
for den farlige Indbildnings Syge, og dernest tilstede Børne=Koppernes
Inoculation paa den dem betroede Ungdom, ikke af Letsindighed eller Om¬
sorgs Mangel, hvilket ingen kunde approbere, men just af kierlig Omhue
for de Unges Liv og Sundhed at forsikkre, bedre end ellers skeer, ved den sæd¬
vanlige Vey. Paa denne angriber Sygdommens Smitte et hvert Legeme,
hvor materia peccans findes beqvem dertil, og ligesom denne er i stor eller
liden Qvantitæt, samt adskillig Qvalitæt, handler den Legemet mere eller
mindre haardelig, dræber fem eller sex af Snesen foruden en Deel saadanne,
som efter Smaa=Kopper blive Blinde, Contracte eller Krøblinge, ey at
tale om mange Ansigters Forandring, ved de saa kaldte confluentes eller
sammenflydende Kopper, saa at man knap kiender sit Barn eller sin Ven for
at være den samme. Derimod stadfæster Forfaring, alt mere og mere, de
Engelske og Schweitzerske Medicorum Setning, nemlig at naar Kopperne
indplantes, en beqvem Aarsens Tiid og en beqvem Alder, nemlig imellem det
femte og femtende Aar, dertil udvælges, og i sær Legemet forud præpareres
og purgeres fra sin overflødige materia peccante, hvoraf de sammenfly¬
dende Kopper ellers have deres Udspring, see da døer af to til tre hundrede
knap en eneste. Ja Monsr. Butini, hvis Tractat om denne Materie, en
Kongl. Liv=Medicus har haft den Godhed at oversette paa dansk, forsikrer
Cap. 10. p. 39. at en berømt Læge i Engelland, af mere end nie hundrede
Personer, som ved ham vare oculerte, ikke havde mistet en eneste. Var
det nu efter almindelig Computation, venteligt, at af disse nie hundrede et
par hundrede havde sat Livet til, hvis de ikke vare komne i denne gode Mands
Cur, da sluttes deraf, saa vel som af mange fleere Beregninger, hvilke der¬
over ere anstilte, at Publicum i hvert Land, hvor denne Syge giæster,


220
snart een snart den anden Provintz, opofrer aarlig uden Fornødenhed, mange
tusinde Mennisker. Ja i dette Aar bevise de Dødes ugentligt Lister her i
Kiøbenhavn, at fleere Mennisker ved Kopperne ere dræbte, end maaskee en
blodig Bataille kunde have borttaget; og dersom al den Sorg og Jammer,
som Smaa=Kopperne foraarsage allene denne Sommer her i Staden, kunde
opregnes paa engang, da ville man finde den langt større end nu, den er
fordeelt i saa mange Familier. Var det de Romerske Kæyseres og Feldt¬
Herres allerstørste Roes, at man paa de Penge, som bleve slagne dem til
Ære, satte særdeeles de Ord: ob cives servatos, i. e. fordi han har frelst
sine Borgere, da meener jeg, at ikke allene den Øvrighed, som gjorde sit til
at facilitere en frievillig Oculations Anstalt, men ogsaa den Medicus,
som derved præsterede noget saadant, som hin anførte Engellænder, fortien¬
te visselig selv samme Roes og Priis af Publico.
Spørger man nu vidre, hvad da den Hovet=Forhindringer, som
setter sig mod Fremgangen af dette ypperlige Frelsnings=Middel, og giør at
dets Øvelse i det mindste endnu er alt for rar og selvsom her til Lands? Da
svares, at nogle ikke vide det, andre ikke troer det er sandt, men de som baa¬
de vide og tilstaae det, frygte dog derfor, af den vigtige Aarsag, at det synes
dem en syndig Forgribelse og Formastelse mod Gud, eller en Maade, paa
hvilken man frister ham saasom Livets og Dødsens HErre, da man giver sig
i Fare og ikke venter indtil Sygdommen kommer af sig selv. Overalt veed
man jo ikke, om den oculerte er i deres Tal, som aldrig fik Smaa=Kop¬
per, ikke heller er man vis paa, at den som har faaet dem ved Oculation
skal siden være skaanet og ikke faae dem anden gang igien. Disse Jndven¬
dinger ere af en gandske adskillig Beskaffenhed, og derefter bør jeg indrette
Besvarelsen.


221
De tvende sidste Tvivsmaal, som tages af nogle Menniskers be¬
standige Skaansel for Smaa=Kopper, item af en Muelighed at faae dem
anden gang naturlig viis, naar man først forgieves havde antaget dem ved
Kunst, understaaer jeg mig ikke at besvare efter egen Jndsigt, thi de hen¬
høre allene til forum Medicum. Skal nu den gamle Regel giælde:
Unicuiqve in sua arte credendum est, saa lader jeg det aldeles og alleene
komme an paa, hvad vore og andre Nationers Læger dømme derom, nem¬
lig nu omstunder synes Forfarenhed at have bragt Seyeren paa deres Side,
som negter det sidste, eller Smaa=Koppernes Repetition. De paastaae, at
man ikke kand fremvise et eneste Exempel derpaa, naar her spørges om de
rette og sande Smaa=Kopper, som efter Naturens bestandige Orden og For¬
skrift, aldrig skulle kunde befalde nogen tiere end den eneste gang, hvilket al¬
lene kommer an paa Medicorum Credit. Men hvad den første physiske
Jndvending angaaer, nemlig at nogle, skiønt saare faae Legemer, ved en sær¬
deles naturlig Disposition, ere gandske frietagne fra Regelen, og aldrig skul¬
se faae dem, da svare vore Medici dertil to Ting: først at det Tal af disse
priviligerte, er ikke allene lidet, mens end ogsaa langt mindre end man tæn¬
ker, efterdi nogle, den Stund de ligge ved Moderens Bryst, faae dem i saa¬
re lidet Antal og derover saa godt som gandske uformerket, efterdi to eller tre
Kopper ofte ansees af Moderen eller Ammen for at være anden Udslæt. Der¬
nest svare de faa: lad være at den som Oculationen skeer paa, er af de san¬
delige priviligertes lidet Tal, hvad da? de tabe jo intet, men vinde dog no¬
get ret considerabelt.
De tabe intet og løbe ikke allermindste Fare ved Oculationen; Thi
da de ellers aldrig skulle faae dem af Naturen, saa faae de dem ikke heller nu
ved Kunst, anseet at Kunstens eller Oculeringens Virkning er allene at
fremkalde Naturen hvor den til Smaa=Kopper er disponeret, men ikke at
forskaffe dem en Materjam ex qva, hvor ingen forefindes. Er Kanonen


222
ladet, da giør den tendte Lunte at den afbrendes. Men er Canonen tom,
eller fyldt med utændelige Materier, da virker den tændte Lunte slet intet. Li¬
geledes har man og Exempler, at nogle, som have givet sig i Oculationen,
have slet ingen Børne=Kopper faaet, efterdi der fandtes ingen saadan Mate
ria peccans i deres Legeme. Siger man herpaa: Hvad vinde da disse ved
at lade sig rense og Huden paa deres Arm aabne, for at indlegge den med
Smaa=Koppernes Materie bestrøgne Traad, der skulle tiene til Tønder at
anstikke dem med? da svares, for den liden Incommoditet og slet ingen
Smerte at aabne Huden, have de den considerable Vinding, at de nu
forsikres om den Sag, som ellers blev dem uvis i deres gandske Levnet, nem¬
lig at de aldrig efterdags skulle faae Smaa=Kopperne, hvis modsatte Frygt
ellers havde været dem og deres Venner til temmelig Besværing saa længe
de levede.
Naar nu først de af naturlige Grunde tagne Objectioner og Jnd¬
vendninger herved noksom ere besvarede, hvilket dog atter erindres at komme
an, ikke paa min, men paa saa mange forfarne Medicorum Credit og An¬
svar, da bliver mig tilbage at besvare den Hovet=Objection, som tages af
Gudsfrygt og en god Samvittigheds Bevarelse. End ogsaa af saadanne,
som ellers ikke bestandig nok raadføre sig med Gud og deres Samvittighed,
synes dog nogle temmelig scrupuleuse i dette Tilfald, og saa længe de ikke
overvinde denne Scrupel, ved bedre Jndsigt og Overbeviisning, da raader
jeg dem til at følge endogsaa en vildfarende Samvittighed, hellere end at
handle derimod, thi her heder det, at hvad som ikke gaaer af Troen, det er
Synd, og Apostelen som holt al Mad lige tilladelig, raader dog den der var
af anden Meening, at følge sin Jndsigt og relspectere sin Samvittighed.


223
Dette settes forud og bliver altid mit Raad; Thi Contrarium var at under¬
kaste sig baade Synd og Sorrig, enten Sagen faldt lykkelig ud eller ikke.
Hernæst v. jeg nu anføre bemeldte Tvivlsmaal, saa vidt det ved¬
kommer forum Theologicum, givende det al sin Styrke, nemlig saaledes:
Børne=Koppernes Oculation eller Jndproppelse synes at være et saadant
Præcautions=Middel, ved hvilket man kommer Gud tilforn og frister ham,
i det man gjør et friskt Menniske sygt og exponerer det for en Døds=Fare,
som muelig kand komme deraf, thi skiønt af nogle hundrede døer ikkuns en
paa den Maade, saa veed man jo ikke, hvem den ene skal være. Bier man,
indtil Sygdommen kommer naturlig viis, da er den sendt af Gud, hvis vise
og gode Styrelse hans fornuftige Creatur altid bør underkaste sig, og i hvor
det gaaer, hellere med David ville falde i hans, end i Menniskens Haand.
Derimod, naar man henter Sygdommen til sig ved saadan kunstig Præcau¬
tion, da synes det jo, ligesom man fristede Gud og udeskede hans Almagt og
Godhed, ved at kræve en Hielp, som man selv har gjort sig trængende til.
Dette synes ogsaa stridigt mod Salomons Advarsel: Hvo som giver sig i Fa¬
re han skal omkomme deri. Mere troer jeg ikke den tvivlende kand eller vil sige
i denne Materie.
Mit Giensvar, dog mit gandske uforgribelige Giensvar, som allene
overlades enhvers egen Samvittighed at biefalde eller forkaste, skal nu strax
følge, og det af en dobbelt Anledning, nemlig først fordi visse Personer, som
jeg intet mueligt bør negte, have anmodet mig derom. Dernest fordi Monsr.
Butini udi den tilforn anførte og paa Dansk oversatte liden Piece om sam¬
me Materie, ynsker Cap. 9. pag. 32, at en vis Stand, som Folket skal have
stor Fortrolighed til, ville fremme det almindelige Beste, ved denne Indret¬


224
ning og offentlig modsige de Skrupler, som nogle, af Mangel paa Jndsigt,
kunde giøre sig over Indpropningen. Det er ogsaa bekiendt, at saadant
Ynske i Engelland og Holland er efterkommet af adskillige Geistlige, hvis of¬
fentlige Prædikener til deels ved Trykken ere publicerte, og uden Tvivl ha¬
ve gjort noget til den Curs lykkelige Antagelse i førstbemeldte Land, hvor
man af Begyndelsen heftig declamerede derimod fra mange Prædike=Sto¬
le, men nu raader ligesaa alvorlig og offentlig dertil, siden Forfarenhed,
som den store Lære=Mester, ved mange tusinde Menniskers aarlige Conser¬
vation, har gjort det meget troeværdigt, og mere end rimeligt, at den go¬
de Gud, som al vor Livs og Lyksaligheds Kilde, ved den til Curen givne be¬
standige Velsignelse, vidner om sin Velbehag til Brugen af et Middel, hvis
Forsømmelse og Tilsidesettelse, allersnarest kunde mishage ham, dersom han
ikke ogsaa i denne Henseende havde stor Taalmodighed med vore menniskelige
Skrøbeligheder, allerheldst med dem, som paa nogen Maade reise sig af
Samvittigheds Frygt, eller i det mindste sammenblandes der med.
For at komme omsider til oven anførte Jndvendings Besvarelse, si¬
ger jeg saaledes: Mange Ting synes af Begyndelsen at være, hvad de siden
ved nøyere Eftertanke og Undersøgelse, befindes sandelig ikke at være. Dette
have de fleste forstandige Folk befundet i mange andre betydelige Tilfælde.
Dersom jeg endnu i nogen Grad frygtede for, det var at friste Gud, naar
man lod Kopperne oculere paa sine Børn i en beqvem Alder og efter fore¬
gaaende Renselse, da skulle det være langt, ja meget langt fra mig, at laane
den Meening min Pen til Forsvar. Jeg ville da langt snarere være med de
ivrigste til at advare derimod; Thi saa kiert bør hverken vort eget eller vore
Venners Liv være os, at vi til dets Frelse, skulle synde med beraad Hue, ja
fastsette som et Frelsnings Middel mod timelig Død, det der kunde blive den


225
evige Døds og Fordømmelses Anledning. Hvilket vel maatte kaldes: Me¬
dicina pejor ipso morbo.
Spørsmaal er det da, om de af Guds Ord anførte Sprog og Ta¬
lemaader sandelig kunde siges at være applicables paa denne Sag. Jeg
mener det ikke. Salomons Ord om at give sig i Fare bestraffe vist nok man¬
ge Menniskers Forvovenhed i at udvælge en farligere Vey, i steden for den
sikrere, og det kand her allermindst siges, men snarere det som er tvert imod,
saa fremt de for anførte Medicinske Observationer bør troes, da ikke Ocu¬
lationen, men den daglige Vey bliver den farlige. Om al Fares Udvæl¬
gelse taler Salomon ikke heller absolute. Søe=Folk, Soldater og mange
andre kaldes til en Vey, som har stor Fare. Dog er deres Vey saadan en,
som de kunde befale Gud, om de frygte ham og haabe paa hans Biestand,
hvilket Linie=Dantzere eller andre deslige daarlige Vove=Halse ikke kunde; thi
deres Vey er en unyttig og til intet bedre hensigtende Fares Udvælgelse, i
Sikkerhedens Sted. Paa saadanne Veye kand det og siges at man frister
Gud, Ex. gr. hvis nogen ville springe ned fra et høyt Sted, da der dog var
en Trappe eller ordentlig Vey til at stige ned paa. Trappen selv kunde maa¬
skee ogsaa have nogen liden Fares Anledning eller Muelighed, ved et løst Trin
eller deslige. Men det kommer i ingen Betragtning mod den anden Maade,
nemlig at springe eller styrte sig ned, saasom Fristeren i Ørken ville have over¬
talt vor Frelsere til, at han skulle have fristet Gud. Men da han fik til Gien¬
svar, just i disse Omstændigheder, der staaer skrevet: Du skalt ikke friste
HErren din Gud, saa viser os Sammenhengen, at det er at friste Gud,
naar nogen lader sig falde ned, hvor han langt sikrere kunde stige ned. Føl¬
gelig kand heraf snarere tages et Argument for, end mod Oculationen, hvis
Virkning er, efter bestandig Forfarenhed, at borttage Farlighedens allerstør¬
ste Deel, og give langt vissere Haab om Livs og Helbreds Conservation, end
naar man overlader Naturen til sig selv, uden Hielp af Præparation og Rensel¬
se, hvis Mangel just er det som giør Smaa=Kopperne til en dødelig Sygdom. At
III. Deel.


228
friste Gud, er at giøre sig trængende til saadan en Hielp, som GUd ikke har lovet
eller som ingen Rimelighed og god Forfarings Grund lader os vente fra hans
Haand. Folgelig var det at friste Gud, hvis nogen foretog sig saadan en Cur,
som fornuftige Læger enstemmig fraraadede ham, endskiønt det kunde maaskee
en dda hende sig, at hans Forvovenhed den gang gik vel af.
Derimod er det ikke at friste Gud, om en som har Steen eller Bruch
eller deslige indvortes Skade, underkaster sig den ligesaa farlige som smertelige
Inscision, skiønt Sygdommen endnu ikke er bleven saa gandske utaalelig eller
farlig, som man frygter at den ville blive ved en længere Forhaling.
Hertænker man maaskee saa: det anførte kand gielde, hvor allerede
findes nogen Sygdoms og Farligheds Grad. Der frister man ikke Gud, end¬
skiønt man griber til et farligt Middel; Thi Faren findes allerede paa den anden
Side, og man udvælger af tvende onde, ikkuns det mindste, saa vidt man veed.
Derimod er Indpropningen en Præcaution mod noget saadant ont, som end¬
nu ikke existerer, men allene befrygtes, ved en uvis Formodning af det som
allene er mueligt, dog maaskee ikke treffer ind, og i de Omstendigheder synes
mig, man burde bie med at hilse indtil man saae sin Giæst. Hvis ikke da griber
man Gud tilforn og frister ham ved at underkaste sig en Fare, som han selv end¬
nu ikke har underkastet os. Jeg svarer hertil dette: Smaa=Kopperne ere ef¬
ter alles Tilstaaelse en Sygdom af det Slags, som hvert Menniske maa gien¬
nemgaae. Slipper en af handrede derfor, da haver han dog ingen god Aar¬
sag at spaae sig det forud, og ved Oculationen løber saadan en slet ingen Fa¬
re, thi han faaer Sygdommen ikke heller, som tilforn er viist, og ey tør ved
at gientages vitløftigere. Men hvad nu Præcautionen angaaer, da frister
den ikke Gud, fordi det befrygtede Onde endnu er fraværende; thi om saa
var, da maatte man fælde selv samme Dom over andre Præservativer. Ex.
gr. at lade sig aabne en Aare, maaskee aarlig et par gange, er noget nesten
almindeligt, hos sunde Folk af god Appetit og liden Leylighed til at arbeyde
og bevæge sig. Denne Inscision er dybere og smerteligere end den liden


227
Sprekke i Huden ved Oculation. Aareladen er ogsaa farligere, hvad In¬
scisionen angaaer; thi man har mange Exempler paa, at en stif Arm er der¬
ved tilveye bragt, ja man har endogsaa nogle Exempler, at af Aareladen er til¬
fældig viis kommet en Inflammation, som har draget Døden efter sig. Dog
ere disse Exempler saa rare og aldeles tilfældige, at de ikke komme i nogen Con¬
sideration, og allermindst ansees man for at friste Gud derved. Dog maat¬
te man paa samme Grund sige saa, dersom det stod fast, at et hvert Saar, som
nogen sund Person giver sit Legeme allene par Precaution, eller for at preserve¬
re sig mod en uvis Sygdom, henhørde til denne Classe, og naar nogen døde af
den Anledning, da maatte man ligeledes sige, han havde selv forkortet sine Da¬
ge. Men hvem dømmer enten saa daarlig eller ukiærlig.
For at vise endnu tydeligere, det er Sagens Usedvanlighed, mere end
dens Strid mod Samvittighed, som hidindtil berøver den publici biefald
blant os og flere Nationer, vil jeg beraabe mig paa noget, som ofte skeer alle¬
vegne, og er i Grunden det samme, dog langt nærmere Døds=Fare, men an¬
sees for vel gjort af de fleste, særdeles fattige Folk. Sagen er denne, at naar i
saadanne smaa Huusholdninger findes mange Børn af beqvem Alder og et eller
tvende deraf har faaet Smaa=Kopperne af god Art, samt overstridet den største
Farlighed, da pleye Forældrene at legge det tredie eller fierde Barn i Sengen
ved de forrige, alt til den Ende, at de ogsaa skulle smittes eller antendes, og til¬
lige med deres andre Sødskende vel overstride et onde, som man rettelig agter at
være dem forestaaende. Denne er en meget simpel og naturlig Oculations¬
Maade, men da den gemeenlig skeer uden videre Eftertanke og Omsorg for Le¬
gemets betimelige Purgation, saa beholder den sin fulde Farlighed, og intet
vindes derved, uden at man sparer en dobbelt Opvartnings Umage. Saa
sandt som dette skeer daglig, saa sandt viser det ogsaa, at det væsentlige i den¬
ne Sag ikke ansees af disse mange Forældre; saasom en Forgribelse mod Guds
Forsiun eller hans Godheds Fristelse. Dog havde man her snarere Føye dertil,
end i den ordentlige Oculations Øvelse, hvor der findes, om ikke en absolut
Livs=Forsikring (hvilken desforuden aldrig haver sted blant dødelige Mennisker)


228
saa dog nogle hundrede Grader af fornuftig Probabilite for Livet, mod een
eneste Grad af samme Rimelighed for Døden.
Ja torde nogen sige, denne Døds Probabilite, maa være saa liden
som den vil, var den endogsaa ikkuns som en mod nogle ltusende, saa synes
det mig dog ikke tilladt, at exponere mig den, med mindre Guds Forsyn
giver mig Kald og Jndbydelse dertil; thi mit Liv er ikke allene Guds Gave,
men ogsaa saadant dyrebart Depositum og en min Varetægt indtil vidre be¬
troet Gavn, at al skiødesløs Omgang dermed ville opvekke mig et stort An¬
svar, og dette haver Sted, saa længe som ved Oculationen maa tilstaaes,
at den er ikke uden nogen, skiønt en saare liden og uproportionerlig Døds¬
Fare. Jeg opvekker dog derved i Legemet en Sygdom, som i det mindste
maa tilstaaes at kunde drage Døden efter sig, og det er Spørsmaal, om jeg
tør vove saadant, da jeg har slet intet at vove, uden Kald af den HErre,
som har betroet mig Livet?
Denne Hovet=Objection er det vigtigste, som Monsr. de CHAls,
Fransk Præst i Haag, gaaer løs paa i sin Discours Apologetiqve sur Plno¬
culation consideree du cote Moral, og med et kort Udtog af hans Svar,
vil jeg stræbe at give den tvivlende formodentlig saadan Vished, som Sagens
Natur kand kræve eller tilstæde. All Jndholdet af forrige Objection antages
og Følgen tilstaaes med Vilkaar, at man vel overveyer hvad der ligger i de
Ord: Med mindre Guds Forsyn giver mig Rald eller Jndbydelse
dertil.
J dette Fald maa enhver bekiende, at jeg bør vove langt meere end
ved Oculationen voves, følgelig ogsaa den. Nu kommer det da ikkuns der¬
paa an, at vi vel udgiøre, naar dette kand siges eller ikke, og paa hvad
Maade man kiender: om Guds Forsyn kalder os til den Hazard, efterdi det
ikke bør ventes af noget Orakel eller anden umiddelbar Aabenbaring, hvad vi
have at gløre eller lade til vort Livs Conservation, være sig curative eller
præservative.
Alt hvad vi her kunde vide af Guds Villie, er det, som Fornuften
rimeligen lader os slutte, enten af Sygdommenes Art og Egenskab, eller af


22
Legedommene, som Kunsten forordner derimod, eller og af Sygdommens
sædvanlige Udfald og af de Omstendigheder, som dermed findes foreenede.
Anden Kundskab om HErrens Villie heri haves ikke ordentlig viis. Derfor,
naar vi først ydmygeligen have bedet Gud, at han vil styre vort Val, saa er
os intet andet tiløvers, end at gribe til den Vey, som efter Rimelighed synes
os den bedste. Naar dette skeer, da meener jeg, den saaledes udvaldte Vey
bør agtes for at være den, som Guds Forsyn har kaldet os til, og ledet os
paa. Men hvad om der findes just paa denne samme Vey nogen Besvær¬
lighed at lide eller nogen Fare at udholde, monne det giorde Forandring deri?
Jngenlunde, saa fremt Faren, ved at bruge et Middel, er langt mindre end ved
at efterlade det, paa hvilken Grund man fornuftig har udvaldt det, efter den
omtalte større eller mindre Probabilite. Hentydes dette paa Oculationens
Brug eller Forsømmelse, da seer enhver, at den synder ikke mod sin Sam¬
vittighed, som udvælger den, førdi han troer, paa Grund af vis Experien¬
ce, at Faren er usigelig meget større naar han forsommer dette Middel, end
naar han bruger det. Han feer af Medicorum Beretning, at denne Syge
børttager aarlig ongefær sexten til sytten af hver hundrede, og derimod at
af tusinde eller flere, som forekommer den ved Oculation, døer knap en eller
to. Skulle det ey forsikkre ham om, at Guds Forsyn selv har givet dette
Middel og approberer dets Val, ved en tydelig Besegling; thi posito con¬
trario, maatte man sige, Forsynet gav Menniskene Kald og Anledning til at
synde, hvilket være langt fra. Guds Philantropia eller kiærlige Ømhed
over Menniskene er meget stor i dette som i fleere naturlige Hielpe=Midlers
Aabenbarelse. Skiønner man derpaa, da bør Midlet ikke foragtes, end
sige ilde berygtes, heldst efter nogle og tredive Aars lykkelige Praxin blant et
Folk, som ey ubillig agtes for et af de klogeste, kunstigste og førsigtigste i Euro¬
pa, jeg meener Engellænderne, hvilke nu endelig, uden al Modsigelse og med
mange offentlige kostbare Anstalter, have etableret Oculationen høs sig,
og derved kiendelig conserveret mange tusende Menneskers Liv. Jmidlertid
er det merkeligt, at Oculationen i sin Begyndelse er bleven skiult for de vise


230
og kloge men aabenbaret for de eenfoldige. Nogle mene at fra forrige Seculi
Begyndelse af, skulle denne Cur have været i Brug blandt de Circasser og
Georgianer, hvilke for Slave=Handelens Skyld, holde meget over deres
Ansigters Skiønhed, og disse bragte den omsider til Constantinopel. An¬
dre sige, maaskee med bedre Grund, at den som først practicerede denne
Cur i bemeldte Keyserlige Residentz=Stad, var en grækisk Qvinde fra Thessa¬
lien, som mod Enden af forrige og i Begyndelsen af dette Seculo, øvede
den der hemmelig og med en deel tilføyede overtroende Ceremonier, efter sin
Grækiske Kirkes Skik, ligesom hun ogsaa gav sig ud for at have lært den
Kunst ved en umiddelbar Aabenbarelse. Hun var lykkelig, endskiønt uden
Tvivl ikke noksom kyndig om alle de Præcautioner som Forfarenhed siden
har opdaget. Allene i Aaret 1713, oculerede hun sex tusinde Personer.
Blandt dem befandt sig den ypperlige Læge, ANrodits IE Duc, som jeg
Ao. 1720. har kiendt og med Fornøyelse converseret i Leyden, hvor han
siden i en Academisk Dissertation forsvarede taknemmeligst og efter egen
Experience denne Curs Brug, visende at han ikke var en Fatalist, skiøndt
fød i Tyrkiet og ved en Hændelse kommen til Holland. Ved samme Tid blev
Oculationen fra Constantinopel indført i Engelland, formedelst Monsr.
Maitland, Reyse=Chirurgus hos den Engelske Ambassadeur Wortley,
hvis Daatter var den første som der giordes Prøve paa, ligesom allerede i
Constantinopel var skeet paa hendes Broder. Siden trængede Sagen sig
igiennem mange baade physiske og medicinske onde og gode Rygter, til den
Credit, at det Kongelige Huus selv lod den practicere paa sine dyrebare Po¬
der, og fra den Tid af, har Oculationen der til Lands triumpheret over alle
Modsigelser. Blandt os og andre torde den med Tiden komme ligesaa vidt, jeg
siger med Tiden; thi denne sidste er en Doctor, som allene kand curere visse,
ellers incurable Sygdomme af det Slags, som jeg nævnede i Begyndelsen.
HErren lære os, i dette og alt andet, at prøve hvilken der er hans gode,
velbehagelige og fuldkomne Villie, thi uden Overbeviisning om den, ynsker
jeg ikke at nogen giver disse Linier mindste biefald.


No. XIV.
Undersøgning
af det i fortalen
til
Danmarks og Norges Oeconomiske Magazins anden Deel
fremsatte PROBLEMA:
hvilket er det beste Middel
til at ophielpe
vore Danske Stutterier,
som Fordum har været flere, og i bedre Stand?
Hvad er der,
som nu mere end tilforn hindrer deres Fremgang
og hvorledes
kunde disse Hindringer vissest ryddes af Veyen?


F¬
or dette Problema nøyagtig at besvare, vil det være fornø¬
dent at undersøge: 1) Hvorfore adskillige Danske Stut¬
terier paa en Tiid lang ere nedlagte, og snart ingen
igien paa nye anlagte. Hertil befindes den rette Hovet¬
Aarsag at være den baade større og vissere Vinding, som Landmanden i vor
Tid, efter nøye og rigtig Beregning, finder af Hollænderi, frem for af Stutteri.
Angaaende da først den større Vinding af Hollænderi, frem for
Stutteri, da vil Læseren derom overtydes af følgend Beregninger:


234
Beregning paa Omkostning og Jndkomst af et Stutteri
paa 4 Hopper i 8 Aar.
Omkostning paa Stutteriet.
Jndkiøb af 1 Hængst til 100 Rdlr. og 4 Hopper a 50 Rdlr. er 300 Rdlr.
12.
Renter af denne Capital i 8 Aar, er
Til dette Stutteri, som et Aar om et andet, vilde bestaae af 17
Bester, naar man regner at 3 Føl aarlig tillegges, og
selges fire og et halv Aar gamle, udfordres da om Vinteren
tvende Stald=Karle, deres Kost og Løn for enhver 16 Rdlr.
256
halv Aaret, er i 8 Aar
Og om Sommeren en Karl, hans Kost og Løn 16 Rdlr., er i
141
8 Aar
Havre til Hingsten, som bestandig, nogen kort Tid undtagen,
maae holdes inde, 3 Skiepper ugentlig i 48 Uger, er aarl.
144 Skiepper, og i 8 Aar 144 Tønder, a 1 Rdlr., er = 144
Havre til 3 Heste i 4 Aar 6 Skiepper ugentlig i 30 Uger, er aar¬
lig 180 Skiepper, og i 8 Aar 180 Tønder a 1 Rdlr. er = 180 ¬
Grimer, Dekkener, Dekkener=Giorde, Skiere=Knive, Strig¬
ler &c. aarlig 6 Rdlr., er i 8 Aar
Summa af Stutteriets Omkostning i sAar 1176 Rdlr.
NB. Af 4 Hopper kand ikke regnes uden3 Føl aarlig at tillegges, siden
Hopperne just ikke hvert Aar ere drægtige, og nogle Føl kand komme
til Skade. Og settes ved Tilleget paa 4 Føl aarlig, saa bliver
Stutteriets Regning mod Hellænderi derved ikke fordeelagtiger.
Til det øvrige Stutteri (Hingsten og det Tilleg i 4 Aar undtagen,
beregnes ingen Havre, da dem dog i Mangel deraf maa gives desto
rigere Overfeyning, hvorfra ellers endeel Korn kunde frakastes.


235
Jndkomst af Stutteriet.
Hingsten og de 4 Hopper kand efter 8 Aar, naar de ikke mere
til Stutteri ere tienlige, selges Styk. omtrent a 12 Rdlr. er 60 Rdlr.
Af det unge Tilleg bortselges aarlig 3 Stykker, i 8 Aar 24 Styk¬
ker, nemlig 12 Hingster a 90 Rdlr., og 12 Hopper &
Rdlr., er i alt
Summa af Stutteriets Jndkomst i 8 Aar 1740
Naar nu herfra afdrages forhen beregnede Bekostning
564- Rdle.
Haves for Græsning, Høe og Foder i 8 Aar
Beregning paa Omkostning og Jndkomst af det Hollænderie, som paa
ommældte Stutteries Græsning, Høe og Foder holdes kunde.
J steden for Stutteriets Antal 17 Stykker kand efter almindelig
og rigtig Beregning paa samme Græsning og Foring holdes et dobbelt An¬
tal Kiør, nemlig 34 Stykker. Og synes dette Antal i Henseende til Græs¬
ningen noget høyt i Betragtning, af de trende Klode i andet Aar, da maae
man igien agte, at til 17 Stutteri=Bester behøves langt mere Høe, end til
et dobbelt Antal Kiør. Og er det Herregaardene meget om at have vel Høe
til Hollænderiet i Foraaret; Halm=Foret regner de ikke saa nøye, og haves
de fleste Aar tilovers, i sær siden Konge=Tienderne nu overalt fæstes til
Herregaardene.
Omkostning paa Hollænderiet.
4
Jndkiøbet af disse 34 Kiør a 8 Rdlr.
272 Rdlr. ¬
Renterne af denne Summa i 8 Aar er
105
380 Ndlr. 4 Mr. 125.


236
Fra forrige Side
Transport 380 Rdlr. 4 Mk. 12z.
Da en Hollænder=Pige malker 2o til 24 Kiør, bliver
her at beregne, først aarlig Udgift til en Malke¬
Pige, nemlig Kosten Aaret om 16 Rdlr. Som¬
merløn 3 Rdlr. (thi Vinter=Lønnen fortienes
ved Spind eller andet Arbeyde) tilsammen
19 Rdlr. giør i 8 Aar
Endnu en Piges halve Bekostning, aarlig 9 Rdlr.
3 Mk., giør i 8 Aar
Da en Røgter har 6o Kiør, beregnes en Røgters
halve Bekostning af Vinter=Løn og Kost, nem¬
lig aarlig 6 Rdlr., er i 8 Aar
Consumption og Folke=Skat af benævnte Røgter og
Piger, aarlig 4 Rdlr. 12z, giør i 8 Aar
Hollænder=Kar, som nu mere bruges, deres Vedlige¬
holdelse, aarl. I Rdlr., er i 8 Aar
Mere Jldebrand, som nu aarlig ved Hollænderiet til¬
gaaer, aarlig 6 Rdlr. er i 8 Aar
Summa af Hollænderiets Omkostning i 8 Aar 745 Rdlr. 4 Mk. 12 F.
Jndkomst af Hollænderiet.
De 34 Hollænderi=Kiør, naar de efter 8 Aar skydes,
kand i mindste sælges Stykket for 6 Rdlr., er 204 Rdlr.
NB. Fra de fleste Herregaarde, hvor der er nogen¬
lunde Høe, selges de ligesaa dyrt, som de
indkiøbes.
Disse 34 Kiør, naar Hollænderiets Bekostning (som
her skeer igien fradrages, indrenter i mindste aar¬
lig enhver 7 Rdlr tilsammen aarlig 238 Rdlr. og
i 8 Aar.
16
Summa af Hollænderiets Jndkomst i s Aar 2108 Rdlr.¬


23
2108 Rdlr.¬
Jndkomsterne i 8 Aar
Naar nu herfra afdrages beregnede Omkostning
Haves ved Hollænderie for Græs, Høe og Foder i 8 Aar 1362 Rdlr. 1¬. 4¬
Ved Stutteri havdes derimod allene efter forrige Reg
ning
Ved Hollænderi frem for Stutterie profiteres altsaa
998 Rdlir. = M. 48.
i 8 Aar
Denne Regnings Rigtighed, og at Hollænderier virkelig ere af den
ansatte Importance, kand nærmere indsees, naar man vil giøre sig den
Umage, at formere en Hollænders Beregning og Overslag, naar der for¬
dres nie og en halv Rixdaler af Baasen.
Hollænderens Beregning, hvad et Antal af 34 Kiør i 8 Aar
bør indbringe:
Af 34 Kiør skal svares Herskabet ( Baasen a 91 Rdlr. beregnet)
1292 Rdlr.
i 8 Aar
Til nye Kiørs Indsetning medgaar i 8 Aar (2 Rixdaler paa
68
hver Koe beregnet) den Summa
152
En Malke=Piges Bekostning i 8 Aar
76
Endnu en Piges halve Bekostning i 8 Aar
En Røgters halve Bekostning om Vinteren i 8 Aar
48
Consumption og Folke=Skat af benævnte Rygter og Piger i 8 Aar 33 ¬
2 4
Hollænder=Karrenes Vedligeholdelse i 8 Aar
Selv maa Hollænderen vinde, om han med Familie skal subsi¬
stere paa dette Antal Kiør aarlig 40 Rixdaler (som er paa
et Hollænderi af 102 Kiør aarlig 120 Rdlr.) hans Vinding
af 40 Rixdaler aarlig, giør da i 8 Aar
1997 Rdlr.
Af 34 Kiør i 8 Aar maae altsaa udgiøres den Summa ¬


238
Hvilket er over 7 Rixdaler2 Mark af hver Koe, da jeg dog for¬
hen ikkun har beregnet, en Koe aarlig at indbringe 7 Rix¬
daler og 34 Kiør i 8 Aar
1904 Rdir.
NB. Og da nu ingen i disse Aaringer bort forpagter saa ringe, som be¬
regnet, nemlig nie og en halv Rixdaler a Baasen, og heller ingen
ventelig vil forpagte for saa liden en Vinding, som beregnet, nem¬
lig hundrede og tive Aarlig af hundrede og to Stykker Kiør, helst da
Smør=Træernes Bekostning, som forhen uberegnet, af samme Vin¬
ding haves skal; da sees tydelig, at Hollænderiets Interesse gierne
kunde settes høyere. Men jeg har med Flid sat Hollænderiets In¬
teresse saa gandske moderat, paa det at dets Fordeel, frem for
Stutteriets, skulle være desto meere upaatvivlelig. Derimod har jeg,
og det af samme Aarsag, sat Stutteriets Interesse vel høyt. Til¬
legget har jeg beregnet halvdeelen Hingster, a halvfemsindstive Rix¬
daler, da dog de fleeste, formedelst Forbuddet paa Hingsters Udfør¬
sel, ventelig maa selges som Vallakker, og altsaa for meget ringere
Priis. Og vil nogen giøre Regning paa større Stutteri, vil han
og finde en proportioneret større Forskiel imellem Stutterier og
Hollændernes Holdelse. En Regning af dette Slags kand vel aldrig
giøres saaledes, at den jo i et eller andet lidet kand forandres, dog
paastaar jeg, at Gevinsten af Hollænderi mod Stutteri billigere kand
settes høyere, end anført, end som lavere, og vil Hollænderiets For¬
deel efter nogenlunde ret Beregning alletider blive anseelig.
Denne Regning, og hvad som nu derom sagt er, har Sted for de
fleeste Herregaarde i Siælland, Fyen og Øerne, saa fremt deres Jorder til¬
lige til Kornavling formedelst givne Hvile, paa det fordeelagtigste ere indd eelte,
og findes der vel ikke en mod tive, hvor Stutteri med lige Fordeel, som Hol¬
lænderi, kand holdes efter ret Inddeeling og Beregning.


23
See! denne Landmandens Oeconomiske Beregning, denne hans fo¬
refundne anseelige Fordeel er det, som i vor Tid har afskaffet adskillige Stut¬
terier, og forøget Hollænderierne. Selv, maae jeg tilstaae, ved en saadan
forfattet og fremlagt Balance=Beregning at have contribueret i mindste til
tvende Stutteriers Afskaffelse, nemlig paa Hindemae og Brolycke i Fyen,
og skiøndt begge Eyere, som Elskere af Heste, nødig vilde foretage den fore¬
slagne Forandring, saa kunde de dog ikke i Længden giøre Modstand mod
saa tydelig en Beregning, eller tilsidesette den derved viiste anseelige Fordeel.
Til dette at urgere drev mig intet, uden Kierlighed, da |begge vare mine
Velgiørere, og har jeg derved forseet mig imod den Kierlighed til Fædrene¬
Landet, da er det skeet i største Uvidenhed, da jeg hverken da, eller nu, er
overtydet, at sligt i nogen Maade kand beregnes Staten til Nachdeel. Hvor¬
om meer herefter.
Angaaende dernest den vissere Vinding af Holænderi frem for
Stutteri. Da er man først vis paa, naar man behandler Hollænderiet til¬
børlig, at faae gode Vahre, og i at udsøge gode Malke=Kiør, feyles ikke let¬
telig. Derimod er man, i hvor vel end Stutteriet passes, ikke saa vis paa
at faae got Tilleg, siden gandske faae, i at indkiøbe Stutteri=Bester, kand for¬
sikkre sig at treffe dem, der ere ægte og reene; uden at tale om (som Kiende¬
re forsikrer) at af reent Stutteri kand falde det, som er skident, men snart
aldrig af skident det, som reent er. Og som der ved en Koe er kuns fornem¬
melig een Ting at iagttage, nemlig at den malker vel, saa bliver den og gier¬
ne tienlig, indtil den skydes for Alderdom. Heste derimod, som de sielden
treffes gandske uden Feyl og Mangels=Poster, saa ere de og de skrøbeligste
Dyr, og mangfoldige Vanheld underkastede, og kand en gandske ringe Ska¬
de nedsette Prisen paa en Hest fra hundrede til tive Rixdaler. For det an¬


240
det er man alletider vis paa, at kunde afsette Hollænderi=Vahre, Smør,
Ost, Svin og Kalve, og det efter Landets almindelige aarlige fastsatte Pri¬
ser, samt og at Pengene derfor til Omslags=Terminen rigtig indløber.
Stutteri=Hestes Afsettelse, naar den skal være fordeelagtig eller convenab¬
le, er derimod meget uvis, og dependerer af Tidernes indfaldende Con¬
juncturer, meere end Hollænderi=Vahrenes. Og kand Landmanden for
alting ingen sikker Regning giøre paa Stutteriets Jndkomster til hans fore¬
staaende 11 Junii eller anden Ugift, og bliver hans Tilleg ham paa nogen
Tiid staaende usolt (som ikke er usædvanligt) da er hans Tab derved anseeligt,
bliver de tre Heste, som efter forrige Beregning skulde selges i femte Aar, al¬
lene staaende Vinteren over, til de fylder fem Aar, da taber han allene i
Havre, to Skiepper ugentlig til hver, 22 Rixdaler 3 Mark, uden at regne
det øvrige Heste=Foder, og den Udgift til fleere Staldfolk, i saa fald kand
tvende Heste snart opæde den tredie. Hertil kommer endnu at Prisen paa en
Hest er meget uvis, blandt syv Taxadeurer bliver sielden tvende eenige; thi
faae ere Kiendere af Stutteri=Bahre, hundrede og fleere Mangels=Poster er
derved at udsette, og derfor er Accord om Heste saa vanskelig at treffe. Af
Hollænderi=Vahre er derimod enhver Kiendere, og gandske faae Ting er der¬
ved at examinere.
Denne nu viste baade større og vissere Jndkomst af Hollænderi, end
Stutteri, er da den rette og naturlige, og eene noksom gyldige Aarsag, at
Stutterier i de Danske Provincer, for en Tiid ere formindskede. Og des
Aarsag ere de og meere formindskede i de frugtbarere Provincer, Siælland,
Fyen og Øerne, end som i Jylland, siden den Jydske Proprietair, ved at
beregne, enten Hollænderi, eller Stutteri, er ham fordeelagtigst, ikke just
faaer den samme Regning, eller saa stor Fordeel ved første, frem for sidst


241
men adskillig efter Stedernes adskillige Beskaffenhed. Formedelst Stedernes
Fraliggenhed fra Kiøbsteden, og den deraf flydende vandskeligere Transpoxt
af Havre eller Rug, som ellers til Stutteri forbruges kand, samt af feede
Vahre, i fald Hollænderi anlagtes, saa og formedelst Græsningens Be¬
skaffenhed, da den kand være tienlig nok til Stutteri, men ikke just til Meye¬
ri, kand Fordeelen af Hollænderi frem for Stutteri mange Steder i Jylland
være meget mindre, og muelig paa sine Steder slet ingen, ja der er vel de
Steder, hvor Stutteriers Holdelse er fordeelagtigst.
Dernest maae vi II. undersøge: Hvad det er, som nu meere, end
tilforn, har foraarsaget Stutteriernes Nedleggelse, og endnu hindrer deres
Fremgang. Eller (samme med andre Ord sagt) hvorfore Hollænderi, frem
for Stutteri, nu er saa meget meere fordeelagtig, end som forhen. Og be¬
findes da de fornemste Aarsager dertil at være følgende:
Den første Hovet=Aarsag, som dertil settes kaud, er denne: Ar
Landmanden nu, frem for forrig Tid er bleven langt meere Oeco¬
nom, og det først i Almindelighed: J fordum Tiid var Adelen her allene
Eyere af alle Herregaarde, de vare occuperede med Rigets Affaires, va¬
re største Deel i større Charger og vigtige Forretninger; Mange havde me¬
get Jordegods, meere end de vel oversee kunde: En stor Deel var aldeles ik¬
ke, og ikkun faae stændig paa deres Godser? Af disse og andre Aarsager hav¬
de de hverken den Tid, Lyst eller Nødvendighed til at excolere Landvæsenet,
eller derover saa nøyagtige Beregninger at giøre, som de mange Landmænd
af nedrigere Stand, der fra Souverainiteten af, er kommen i Besiddelse af
Jordegods. Disse sidste, som ved Land=Væsenet for største Telen ere op¬
fødte, har funden mere Lyst deri, og gjort dette til deres Hovet=Studium,
og, som entledigede ikke allene fra Rigets Affaires, men endog for en stor
III. Deel.


22
Deel fra andre Charger (thi Characterer hindrer heri intet) havt meere
Tiid dertil, og endelig, som mindre bemidlede, har de og ligget under større
Tvang og Tilskyndelse. Om derfore end Fordeelen af Hollænderi mod Stut¬
teri havde været den samme da, som nu (hvilket den dog ikke været har, som
siden skal vises) saa var den dog Fordum, i Mangel af saa nøyagtig Oeco¬
nomisk Beregning, vel ikke saa tydelig bleven indseet eller regarderet.
J Særdeleshed er og Landmanden bleven mere Oeconom i vor Tid
udi dette: At Proprietairen og Selv=Eyeren (thi for Fæstere og Fælleskab
havende er det ikke vel giørligt) endog med nogle Aars Tab i Førstningen
har inddeelt deres Jorder til fordeelagtigere Brug i Fremtiden, saaledes, at
de baade til Agerdyrkning har inddraget endeel Jorder, som forhen dertil blev
agtet utienlige, saa og forskaffet de Jorder, som dyrked er, længete Hvile;
Hvorved de har faaet, skiøndt mindre Græsbond, dog bedre Græsning paa de¬
res Gaarders Grunde, end som forhen. See, dette er en Hovet=Aarsag,
at adskillige Stutterier, hidindtil vedligeholdte, i vore Tider ere afskaffede.
Efter Jordernes gamle Jnddeeling var Græsningen tienlig nok til Stutteri,
men ikke just til Koegang. Nu derimod da de gamle med Mos begroede
Overdrifter derfra ved Ploven vorder rensede, og dertil giødede, og den for¬
hen dyrkede Jord faaer længere Hvile, befindes Græsningen gandske tienlig
til Koegang. Denne Jordernes nye Jnddeeling, som i mindste i Fyen, snart
overalt skeet er, har og i sær medbragt denne Forandring: At mange Stutte¬
rier til Hollænderier ere forvandlede (den Tid jeg derfor proponerte Stut¬
teriers Afskaffelse for de forhen benævnte tvende Gaarders Eyere, foreslog jeg
tillige Markernes bedre Jnddeeling, siden sidste til første var nødvendig, og
begge Deele Eierne heel fordeelagtig, som følgende Tiders Erfarenhed og har
udviist) Dog hermed ikke sagt: At alle Gaarders Grunde, særdeles i skar¬
pe Egne, ved anden Jnddeeling kand blive til god Koegang, og større For¬


24
deel derved haves af Kiør, end af Stutteries Holdelse. Til denne Græs¬
ningens Forbedring ved Jordernes bedre Inddeeling og Drift, kommer og
dette: At Proprietairerne nu sparer deres Græsning i Foraaret langt mee¬
re, end som forhen. J den sted Herregaardene i forrige Tid slog paa
Græs den 1 May, endog uden Foder=Trang, saa spares Græsnin¬
gen nu, naar Nøden ikke tvinger (hvilket præcaveres, saavidt mueligt)
til den 20 May. Og derved, at Græsningen spares, til den er kom¬
men i fuld Vext, finder Landmanden gandske betydelig Fordeel, da
han derved Sommeren igiennem, baade kand græsse flere Høveder, og græs¬
se dem langt bedre, end ellers; Ved saadan Behandling befindes nu mang¬
foldige Jorder heel tienlige til Koegang, som forhen efter den tilige Paaset¬
ning, dertil eragtedes, og virkelig vare, utienlige.
Den anden Aarsag, som giør Holenderi mod Stuten fordeel¬
agtigere nu, end som forhen, eller, som nu giver Stutterierne større Hin¬
dring, er den blandt os paa nogen Tid mærkelig tiltagne Yppighed, og det
formedelst disse dens tvende Virkninger. Først at Havren er steget endeel
høyere i Pris, end forhen. Med det langt større Antal, som nu holdes af
Careter, Chaiser, Phaetons og Ride=Heste, frem for forrig Tid, maae
Hestenes Antal, og med dem Havrens Priis, nødvendig stige, helst da Yo¬
pigheden gemeenlig forer og feder bedre, end Nødvendigheden. Ved det nu
Havren er steget nesten dobbelt saa høyt, som før, saa giør Landmanden
sig Betænkning at anvende saa meget deraf paa Stutteri, og giør Regniig,
om han ikke giør bedre, at selge sin Havre nu, og holde Kiør i steden for He¬
ste, og faaer da en Beregning ud, som den forhen anførte. Jndvendes
mig her (som venteligt) hvorfore Hestenes Priis ikke stiger tillige, og i Pro¬
portion af Havren. Da maae agtes: At Stutteri=Tilleg, saa fremt det
ellers skal afsettes, saa vel Staten som Eierne til Fordeel, da maae det for en


244
stor Deel afsettes paa fremmede Steder, og der reguleres Prisen ikke
just efter Havrens Priis hos os. Og lad være, at de allene afsattes, og
kunde afsettes her, saa fulgte dog ikke; At den forhøyede Priis paa Havren
opsatte Hestenes Priis. Stutteri=Hestes Priis vilde da meest reguleres
efter de ringere Hestes Priis, og som disse sidste ikkun faae liden Havre i Op¬
vext, saa stiger deres Priis ikke med Havrens. Tilmed giør Almuen, som
opføder disse sidste, ikke sin Beregning ret nøye. En Bonde eller Ladefoget
selger mangen gang en Hest i femte og siette Aar, førend den selv har for¬
tient noget af sit Foder, og faaer neppe Havren betalt, som den ædt haver,
og meener dog at have gjort got Market. Saaledes selger og Bonden tit et
Svin, og faaer ikke det Korn betalt, det har kostet ham, sidste Vinter at
overføde. Og, naar nu een og anden selger saa let, saa maa den tredie,
i hvor nøye han end giør sin Regning, og indseer sit Tab, selge for det
samme. Overalt da reguleres Prisen paa slige Creature, som bliver Eye¬
ren jo længere de holdes, jo mere kostbare, ikke efter det, de har kostet
Selgeren, men snarere efter det de vil koste Kiøberen. See derom videre i
min fierde Undersøgning i det Oeconomiske Magazin indvendes videre: Hvor¬
fore Hestenes Pris ikke stiger med det forhøyede Antal, som Yppigheden kigs¬
ber og opslider nu, frem for tilforn, helst da Stutteriernes Antal tillige afta¬
ger. At større Brug af Heste og mindre Tilleg jo nødvendig maae forhøye
Prisen. Da svares, At det større Antal vor egen Yppighed nu bruger,
kand ikke nær komme op imod det større Antal, som forhen, frem for nu, ud¬
gik til fremmede Steder. Og som Yppigheden har bragt Havren, saa har
den og bragt Høet i større Pris. Da nu saa mange hundrede ja tusinde
Læs meere deraf indføres i Kiøbstæderne, end som i Fordum Tid, er Høet,
som i sær til Stutterier behøves og medgaaer, ikke nær saa overflødig paa
Landet nu, som tilforn. Denne Høets Formindskelse for Landmandens


24
Brug, denne større og fordeelagtigere Afsetning deraf til Kiøbstæderne har da
naturlig viis maattet foraarsage Stutteriernes Afgang og Jndskrænkning.
Den anden Virkning, Yppigheden har medført, som giør Hollæn¬
deri mod Stutteri fordeelagtigere nu, end som forhen, er denne; At den har
bragt Smørret i en høyere Priis. Jeg tænker, at alle, i sær de, som kand
erindre noget tilbage i Tiden, tilstaar mig: At Folk af samme Byrd, Char¬
ge, Stand og Vilkor lever nu langt bedre (som det kaldes) det er giestererer
og tracterer mere, og lader endog daglig giøre større Anretning, end som i
fordum Tiid, og Smørret er jo den rette essentielle Species i al de Dan¬
skes Anretning. Ved det da, at meere Smør nu forbruges og er mere be¬
gierligt, er det og dyrere, end forhen, og altsaa ere og Hollænderierne meere
fordeelagtige. Og havde Hollænderierne ikke tillige med Smørrets Brug, i
nogen Proportion tiltaget, og Stutterierne følgelig aftaget, da havde Pri¬
sen paa Smør nu været anseelig større, og den Danske Stat deraf behøvet
fremmet Tilførsel, i steden for at selge. Saaledes har den nu paa nogen
Tid tiltagne Yppighed paa tvende Maader contribueret til Stutteriernes
Afgang og Hollænderiernes Tilvext. Deels formedelst Havrens og Høets
høyere Pris at giøre Stutteriet meer bekosteligt. Deels formedelst Smørrets
større Brug at giøre Hollænderiet meere fordeelagtigt.
Den tredie Aarsag til Stutteriernes Afgang nu, frem for tilforn,
og at deres Jndkomster nu ikke saa vel kand balancere imod Hollænderier¬
nes, er denne: At de kostbare Danske Stutteri=Heste nu ikke i andre nærlig¬
igende Provincer kand afsettes saa dyre, som forhen (forstaae, a Padvenant
efter forrige og nærværende Tiders Priser, da man veed, at Vahrenes Priis
imod Penge i de sildigere Tider er steget, eller Pengenes imod Vahre fal¬
det, og det gandske anseelig; betales endnu hundrede Rixdaler for en Hest af


246
saadan Bonite, som og fordum kostede hundrede Rixdaler, saa selger vi dog
nu meget lettere, end da. (See derom min fierde Undersøgning i det Oecono¬
miske Magazin !) Og dertil agter jeg igien Aarsagen at være: At vore Na¬
boer i de sildigere Tider, da hver Stat og Landskab misunder, og, saa vidt
giørligt, unddrager andre forrige dem fordeelagtig eragtede Handel og Næring,
har beflittet sig paa, selv at anskaffe sig saadan Race af Heste, at de Dan¬
ske meere kunde undværes. Og har det, uagted vor Forbud paa Hingsters
og Hoppers Udførsel, langt fra ikke været dem ugiørligt, at tilbringe sig
Stutterier af Dansk Race; Thi uden at tale om de Presents af Heste,
som undertiden skeer til fremmede Hoffer, de Tilladelser, som gives fremme¬
de Hoffers og Herrers indsendte Betientere, et vist Antal at udføre, samt
fremmede og egne Ministres udgaaende Eqvipage, da kand enhver, som
agter, hvorledes de Forbudde mod Jndførsel holdes, nok tilregne sig, at
de mod Udførsel heller ikke gandske hindrer Malversationer. Overalt har
Hoppers Udførsel heller ikke stændig været forbuden. Adskillige Fremmede
har da ikke alleneste kundet begynde, men kand endog forbedre deres Stutterier,
ligesom de udarte, med Danske Bester. J langt bortliggende Steder ere
vel de Danske Heste endnu i forrige Priis og Estime. Fra Fyen af, i sær
fra Hærrislev=Gaard, hvis Stutteri er bekiendt, i sær for Hestenes Størrelse
(hvorpaa meest sees i langt bortliggende Steder) er for nogle Aar siden Hing¬
ster med Tilladelse udgaaet til Wien, Paris, og Sardinen, indkjøbte par
Commission af en Negociant i Kiøbenhavn, og udsendte ved Danske Folk.
Der paa Stederne skal Stykket være kommen Kiøberne paa fem til syv hun¬
drede Rixdaler, da de dog ikke her blive kiøbte dyrere, end omtrent hundrede
Rixdaler Stykket; det øvrige medgik til den lange og vanskelige Transport.
Til saa langt bortliggende Steder kand der da ikke ventes nogen jevnlig Af¬
setning.


24
Til fierde Aarsag kand endnu angives: At den gamle forhen vedtag¬
ne Meening, det adskillige Gaarders Høe=Biering ikke var tienlig til Kiør,
men vel til Heste, nu ikke meere validerer, som forhen, og snart gandske
er casseret, da Kiøerne ved disse Gaarders Høe befindes, eller i mindste er¬
agtes, at trives ret vel. Denne Opinion, som forhen til deels soutinerte
Stutterier, og var Hollænderierne til hinder, har nu, den er gaaet af Mo¬
den, med de førstes Afgang givet Plats for de sidste.
Og da vi nu, som jeg tænker, tydelig har set, baade hvad det er,
som paa en Tiid har afskaffet adskillige Danske Stutterier, nemlig en stør¬
re og vissere Jndkomst af Hollænderies Holdelse i steden for Stutteri, saa
og, hvad det er, som nu meere, end tilforn, har foraarsaget deres Afskaf¬
felse, og endnu hindrer deres Fremgang, nemlig Landmandens nøyere Be¬
regning og nu førte større Oeconomie, i sær ved Græsgangens Forbedring
formedelst Jordernes bedre Jnddeeling, samt sildigere Paasetning. Havrens
og Smørrets ved Yypighed Tilvext forhøyede Priser, samt Høets Formind¬
skelse fra Landmandens Brug. Fremmede Staters anlagte og forbedrede
Stutterier. Og endelig den forandrede Meening om adskillig Høe=Bierings
Beqvemmelighed til Stutteri, frem for Hollænderi. Da gaar vi videre III.
at undersøge: Hvorledes disse forefundne Hindringer for Stutterierg
Fremgang sikkerst kand ryddes af Veyen, saa fremt og saa vidt de
efter forefundne Beskaffenhed bør bortryddes.
Angaaende den fierde og sidste, da befindes den af det Slags, som
ikke hæves kand, førend den hæver sig selv, det er, førend denne nu casser¬
te Meening ved Moderens Circulation igien maatte indfalde ( thi Folkets
Sentiments har og deres Moder, de retter sig efter, som i sær i den Medis
einske Videnskab ere korte og kiendelige nok).


248
Betreffende den anden og tredie, da ere de af det Slags, at de af
skaffes bør. Yppigheden har jeg i min tredie Undersøgning, som findes i det
Oeconomiske Magazin, viist i sig selv og sine Virkninger saa skadelig, at den
ingenlunde bør tolereres. J hvor fordeelagtige derfore disse dens her anfør¬
e Virkninger end kand synes for Landmanden (under hvilken Classe jeg end¬
og selv kand indlemmes) saa raader og raaber jeg dog ligefuldt, at gribe til
Vaaben imod denne almindelige Fiende og Lands=Forrædere. Jeg har og
i benævnte Undersøgning givet mine Tanker tilkiende om de første Angreb
som skulde tenteres imod den, hvortil jeg og her, for Vidtløftighed at und¬
flye, vil have Læseren henviist. Og anlangende vore Naboers Anlegning af
Stutterier af Dansk Race, vore Stutterier til Afbrek, da legitimerer
Staternes nu værende almindelige Praxis alle de Bestræbelser, som kand giø¬
res til Hindring derimod. Holder Spanien og Engeland, saa megen Hævd
over deres Faar, da har vi og Føye, saavidt mueligt, at indskrænke vores
Hestes Udførsel. Maaderne, hvorledes Danske Hingster og Hopper udbrin¬
ges, har jeg nævnet, og er der intet andet Middel, den deri stikkende Hin¬
dring for vore Stutterier at bortrydde, end alt saavidt skee kand, at undlade
og afværge ommældte Udførsel, deels paa det at de paa beqvemme Steder
endnu værende Stutterier ikke tillige aflegges skal, deels ogsaa at den jydske
Bonde (hvis Tilleg vel ikke egentlig under Navn af Stutteri kand indbefat¬
tes) i mindste med samme, om ikke større Fordeel, end hidindtil, kand af
sette sine Heste til Fremmede, og for alting, ved convenable Priis paa
Heste, opmuntres fremdeles til saa stort et Tilleg, som ere tilstrekkeligt til
vort eget Rytteri at remontere.
Men, naar jeg anseer den første og rette Hovet=Hindring for vore
Stutteriers bedre Fremgang, nemlig Landmandens større Oeconomie, i sær
derudi, at mange ved Jordernes nye og bedre Inddeeling, tillige med Korn¬
Avlingen end og har forbedret deres Græsgang, og des Aarsag finder ansee
lig større Fordeel af Hollænderies, end Stutteries Holdelse; Da, som jeg
umuelig kand rangere denne i deres Classe, som hæves bør, saa finder jeg


24
den og af saadan Vigtighed, at, om de øvrige anførte Hindringer end aldrig
vare, eller og blive hævede, alt saavidt meest mueligt og giørligt eragtes kand,
er denne Hindring, dog eene nok til at imodstaae Stutteriernes betydelige
Fremgang, eller forrige Tilstands Erlangelse.
Rin Mleening er og bliver da denne: At, efterat de Hindringer,
som egen Yppighed, og fremmede Stutteriers Anleggelse af Dansk Race, kaster
i Veyen for vor Stutteriers Fremgang, ere hævede, alt saavidt meest mue¬
ligt, er det best at tillade Landmanden, at drive sin Oeconomie, saa vidt som han
kand, ved beste Inddeeling at befordre sin Korn=Avling og Græsning tillige,
og at lade ham benytte sig af sin Græsning og Foring, som det efter enhvers
Gaards Beskaffenhed befindes virkelig fordeelagtigst at være, det være sig da
ved Hollænderi, Stutteri, Stalden eller Schæfferi, alt saa vidt og saa læn¬
ge, at Staten intet Tab derved tilføyes, enten ved at miste det, som i en el¬
ler anden Henseende er den umisteligt, eller ved at tabe meere paa en anden
Maade, nu eller i Tiden, end den vinder ved saadan Landmandens nærvæ¬
rende bedre Oeconomie og større Jndkomst. Anseer vi nu: hvorfore og hvor¬
vidt det er Staten angelegen, at conservere og vedligeholde vore Danske
Stutterier; da befindes, at det for først er Staten høyst=magtpaaliggende,
med egne, og dertil gandske tienstdygtige Heste, at kunde remontere vores
Cavallerie, siden fremmede Heste, om end lige saa gode, og om man end
aldrig saa dyre vilde, og uden Statens Tab kunde kiøbe dem, ikke altid for¬
medelst Forbud paa andre Steder kunde være at faae. Denne Sag, som
vedrører Statens Styrke og Sikkerhed, er da af største Betydenhed. Der¬
nest er det og Staten angelegen, Stutterierne saa vidt at conservere, at dens
fornemme og bemidlede Folk til deres Eqvipage kand erholde anseelige Heste
af Landets eget Tilleg, da man forud seer, at de ellers i Tiden fra andre Steder,
om end aldrig saa dyre, vilde kiøbe dem, og kunde Staten i saadan Tilfælde,
efter at egne Stutterier vare nedlagte, i Tiden tabe meere, end hvad den for¬
hen ved Hollænderiernes fordeelagtigere Holdelse havde vundet. Af disse Aar¬
III. Deel.


250
sager og for saavidt er det Staten høylig angelegen, at see de Danske Stutte¬
rier alletider conserverede. Men videre seer jeg heller ikke, at det er tienligt,
at drive paa Stutteriers Holdelse, thi naar Staten noksom har forsikret sig om
saadan et Antal Stutterier, som til fornævnte tvende Brug og Fornødenheder
noksom er tilstrekkelige, da er det Staten selv fordeelagtigst, at dens Particu¬
liers og Jorddrotter for det øvrige bruger deres Landgodser paa den dem for¬
deelagtigste Maade. Gaaer vi nu videre, og undersøger: om den Danske
Stat har og vedligeholder Stutterier, saa vidt som vi har befunden samme at
være Staten deels umistelige, deels nødvendige; da, siden vi ikke finder en
fremmet Hest i Danmark (med mindre par curieusite indbragt) og derimod
befinder et anseeligt Antal aarlig endnu at udbringes, uden at beregne de
Hingster og Hopper (ja endog Vallaker for Toldens skyld) som udsniges, da
kand man ikke negte, det Danmark jo endnu har Heste til omtalte umistelige
og nødvendige Brug. Dog maae man tilstaae, at, siden Stutteriers An¬
tal, paa nogle Aar, saa mærkelig har aftaget, og de, som endnu holdes, mue¬
lig heller ikke ere af slet saa got og reent Slags, som de forrige, da har Mini¬
sterium største Føye at være opmærksom, deels at de ikke, forinden det mer¬
kes, og endnu betimelig forebygges kand, forfalder og nedlegges endog under
Statens umistelige og nødvendige Brug, deels ogsaa at i mindste nogle Stut¬
terier af beste Slags haves kunde. Thi, naar et af to være skal, da er det be¬
dre, at Staten har nogle Stutterier over, end under dens ansatte umistelige og
nødvendige Brug. For faae Stutterier kand svække Statens Styrke og
Sikkerhed, da for mange Stutterier kuns giør Rabat i Landvæsenets indren¬
tede Interesse, hvilket er langt meere taaleligt og mindre betydeligt.
J følge af dette Principio, og efter de Regler, som samme billigste
Opmærksomhed og velgrundede Frygt foreskriver, gaaer vi da videre og IV.
undersøger: Hvor og hvorledes de Danske Stutterier ophielpes kand,
og hvad Middel, som best og tienligst, dertil kand foreslaaes, at de
alletider kand forblive i den for Staten nødvendige Tilstand.
Først bliver da at udsee og opsøge de Provincer eller Egne, som til
Stutteri ere de beqvemmeste. Om man kand finde de Egne, hvor Stutteri


251
efter beste Oeconomie og nøyeste Beregning, enten fordeelagtige, eller lige
fordeelagtig med Hollænderi, holdes kand. Eller i fald disse Egne og deres
Gaarder ikke findes i fornødne Etendue og Antal, da videre at opsøge de
Egne og Gaarder, hvor der ved Stutteries Holdelse, i Ligning med Hollæn¬
deri er mindst Tab, siden deres Eyere til Stutteries Holdelse lettest encou¬
rageres kand. Best derfore gandske at forbigaae alle de Steder, hvor først
anførte Regning finder Sted, og en saa gandske anseelig Fordeel af Hollæn¬
deri, frem for Stutteri, haves kand; thi, som det paa slige Steder ikke er Sta¬
ten tienligt, saa er det heller ikke vel giørligt, at faae Stutterier anlagte, og
af den Beskaffenhed er, som forhen mældt, de fleeste Gaarde i Siælland,
Fyen og Øerne. En saa anseelig Fordeel giør ikke allene den Encourage¬
ment aldeles kraftesløs, som er intenderet ved at fritage fra Consumption
og Folke=Skat, de Folk, som bruges ved Stutterier, samt at eftergive den
halve Told ved Udførsel af Stutteriers Tilleg, men er endog mægtig i nogen
Maade at døve og blinde Landmanden, i at læse og forstaae Forordningerne
om Stutteriers Holdelse, helst da de fleeste er i Tanke, at det efter Land¬
mandens nu forbedrede Oeconomie, heller ikke er Staten tienligt, at Stutte¬
riers Holdelse paalegges alle Herregaarde. Den bekiendte farlige og saalæn¬
ge vedvarende Qvæg=Syge skulde man jo snarest have ventet, at vilde have
gjort Landmanden kied af Hollænderi, og derimod bragt Stutterierne igien i
Moden. Dog gaves derpaa i disse Provincer, mig bevidst, ikke et eneste
Exempel, men vel at Schæfferier for en kort Tid bleve anlagte. Dette vii¬
ste da tydelig Hollænderiernes anseelige Fordeel for Stutterierne, og giver mig
Anledning at slutte: At, siden Kræe=Sygen ikke har kundet ophielpe Stutte¬
rierne i disse Provincer, da er det og uden allerstørste Tvang aldeles ugiør¬
ligt. Skulde man dog giøre sig Haab om nogle Stutteriers Varighed eller
Anlegning i disse Provincer, da maatte det være ved de Gaarde, som har
smaae Øer eller andre Græsgange saa langt bortliggende, at de til Meyeri
ikke beqvemmelig kand bruges. Hvorved dog ikke negtes eller paatvivles, at
joeen og anden, særdeles blandt de bemidlede herefter, som hidindtil vil holde
Stutteri, consulerende deri meere sin Inclination, end Interesse. De
retteste og beqvemmeste Egne til Stutteri findes da uimodsigelig i Jylland.


252
Der kand en og anden Proprietair, ved langt mindre Encouragement eller
Tilskud, opmuntres til Stutteries Anleggelse, siden mangfoldige Gaarder der
ikke ere beqvemme til Hollænderier, men allene til Stude at græsse og stalde,
og derimod kand Stutteriers Holdelse, helst i denne Tid, da Stude=Hande¬
len falder, langt snarere balancere, end imod Hollænderier.
Og da jeg nu har sagt: Hvor. Saa har jeg tilsidst at sige: Hvor¬
ledes, og ved hvad Middel, jeg tænker, at Stutterierne best ophielpes kand.
Hertil, ser jeg nu ikke, efter Sagens forefundne Beskaffenhed, at andre tien¬
lige og tillige lemfældige Midler foreslaaes kand, uden de, der vil bestaae i
givne Friheder, Fordeele eller Tilskud, tillige, agter jeg, at ikke noget vist og
for alle Tider fastsat Middel kand udfindes, men at samme alt efter mindre
eller større Fornødenhed og Tidernes forandrede Omstændigheder, maae re¬
guleres, i sær eftersom Hollænderier eller Øxen=Handelen mod Stutterier,
fandtes i Tiden mindre eller meere fordeelagtig.
Naar da efter nøyeste anstillet Randsagning (den jeg ikke er i Stand
til at foretage) de nu værende Stutterier ikke befandtes noksom og fuldkom¬
men tilstrækkelige til Statens omtalte umistelige og nødvendige Brug, saale¬
des, at Mangel i Tiden med føye befrygtes kunde, da er mit Forslag til
Stutterierne at ophielpe saaledes:
At alle de Gaarde, completterede, eller ikke, som holdte, og saa
længe de holdte Stutteri af Hingst og i mindste fire Hopper, skulle nyde
Jagt=Rettighed, om deres Eyere end vare u=caractiserte. Naboerne
passede da nok paa med dem, at det med Stutteriets Holdelse havde sin Rig¬
tighed. Herved tabtes og ikke meget. J Cancelliet, var saadan Afgang,
vel ikke kiendelig. Og for det Tab, som Kongens Cassa derved kunde til¬
regnes, kunde den indemniseres paa saadan Maade, som straxen vises skal.
Caractiserte Proprietairer derimod, som holdte Stutterier, i mind¬
ste af ommældte Størrelse, kunde tilstaaes befrielse for ald deres Hovet¬
gaards paabudne Consumption, Folk= og Familie=Skat. Consumptions¬


253
Forpagterne vilde da nok erkyndige sig om Stutteriets Rigtighed. Tillige
kunde anordnes: At enhver Proprietait, som for Stutteries Holdelse vilde
fritages for ermældte Skatter, havde derom aarlig sin edelige Attest ved
Amtmanden til Rentekammeret at indsende, og i fald Falskhed befandtes, at
betale=Skatterne tredobbelt til Consumptions=Forpagteren, og desuden med
anden vilkorlig Straf ansees.
Dernest kunde beviliges: At slige Stutteriers beviislige Tilleg, af
hvilke hidindtil ikkun er svaret halv Told ved Udførselen, herefter maatte pas¬
sere gandske uden Tolds Erleggelse.
Og kunde Kongens Cassa, for hvad den tabte ved disse projectere¬
de Frieheder, indemniseres paa saadan Maade: At Forordningen af
16 Junii 1686, som paabyder Stutterier, blev hævet, og derimod enhver
complet Herregaard paalagt, for den befrielse fra Stutteries Holdelse, her¬
efter at erlegge aarlig til Kongens Cassa eller Consumptions=Forpagtningen
to a sex Rixdaler, alt efter deres Hartkorns Størrelse. Hvorfra ingen Fri¬
tagelse, maatte være, med mindre de holdte Stutteri af ommældte Størrelse.
Jntet synes billigere, end at Herregaardene, som det egentlig tilkommer, og
hidindtil har paaligget at holde Stutterier, naar de fritages fra saadan Byr¬
de, concurrerer til at soulagere dem, som til Statens Forsvar og Sik¬
kerhed sig samme Byrde paatager. Min først anførte Beregning viser og,
at saa ringe en Afgift ikke regnes kand imod saa important en Frietagelse fra
Stutteries Holdelse. Og siden Præsterne i ommeldte Forordning ere erindre¬
de, saa vil jeg ikke just være den, der projecterer, at de her skulde for¬
glemmes, dog at alle Herregaarde, endog de som ere under tre hundrede Tøn¬
der Hartkorn (dem jeg ikke finder i Forordningen) fik deres tilbørlige For¬
trin. Sæde=Gaarde, Fogder og Skrivere, hvilke benævnte Forordning og
en anden af 27 Decembr. 1681. ommelder, vil jeg, skiøndt uforglemte, dog
forbigaae.


254
Disse her foreslagne Frieheder agter jeg efter nærværende Beskaffen¬
hed til Stutteriers Encouragement noksom tilstrækkelige, og gaaer derfor
ikke videre.
Skiønt nu Jylland er den eneste Danske Province, hvor man bil¬
lig kand vente, end og under anseelige Fordeeles Tilbud, at Stutterierne i
sær tiltage skulde, saa kunde disse Encouragements dog giøres almindelige
for samtlige de danske Provincer, siden Liebhabere af Stutteri i de andre
Proviticer, bør for et større Tab i mindste have samme Friehed.
Og som Stutteri ikke vel kand vorde fordeelagtig for den, som ikke
er en god Kiendere af Heste, saa var det vel at ønske: At Hans Majestet
paa sin Bekostning, allernaadigst aarlig vilde udsende en af Beriderne ved
hans Stald, deels for at underrette dem, der holder Stutterier, i mindste
om de Hovet=Feyl, der findes ved en Hest, særdeles ved deres Stutteri, sam¬
om de Feyl, han maatte finde ved deres Omgang med Stutteriet. Deels
og for at bringe Rapport om samtlige eller de fornemste Danske Stutterier,
da Ministerium og i sær Oeconomie=Collegiet, ved saadant Middel alletider
kunde have en nøyagtig Uuderretning om Stutteriernes Tilstand, deres Bo¬
nite, Afgang eller Tilvext, og derefter vide de fornødne Mesurer at
foreslaae.
O. LLTEEN.


No. XV.
Undersøgning
om
hvad som nu meere end i de ældre Tider
hindrer de
Danske Stutteriers Fremgang
og
hvad Middel der er det beste til at
ophjælpe samme.


D¬
et giøres ikke her fornøden, at bevise, at de Danske Stutte¬
rier, for temmelig lang Tid siden, har begyndt at formind¬
skes, thi det er en bekiendt og unegtet Sandhed fornemmelig
iblandt dem, som have Kundskab om Landvæsenets Tilstand
baade i de ældre og seenere Tider.
Jeg har allene foresadt mig, at undersøge, hvad det er, som nu me¬
re hindrer de Danske Stutteriers Fremgang end i de ældre Tider, dernest at
vise, hvad Middel, der er det beste til at ophielpe samme.
Landmændene har upaatvivlelig saa vel i ældre som seenere Tider
søgt sine Fordeele paa mueligste Maader ved Agerdyrknings og Jorde=Godses


258
Producter: Og derfor, da der i ældre Tider her i Landet har været fleere
Stutterier og i bedre Stand end nu, saa er det slutteligt, at der paa de
Tider har været saa megen Fortieneste og Vinding ved anseelige Stutterier,
at Landmanden ikke har kundet giøre sig større Fordeele ved anden Qvæg¬
Skytsel og Handel, i steden for saadan Handling med Heste.
Om nu i seenere Tider nogle af de angrændsende Lande, til hvilke
Danske Heste er forhen bleven forhandlede, selv har opretted Stutterier, hvor¬
ved de kand forsyne sig med gode Heste, og at derved Danske Hestes Afsæt¬
lighed udenrigs til deels er bleven hindret, kand jeg, af Mangel paa tilfor¬
ladelig Underretning, ikke med nogen Vished oplyse. Dog lærer Erfaren¬
hed, at fremmede endnu behøve og ere begiærlige efter Danske Heste, thi
ellers var det ikke fornøden, da og nu at forbyde deres Udførsel af Landet,
hvilket dog undertiden skeer, ligesom og saadan Udførsel paa nærværende
Tid, ved en Kongelig Forordning er forbuden.
Men omendskiønt det var mueligt, her af Landet at kunde afsætte og
sælge ligesaa mange Heste til udenrigs Stæder for samme Priis, nu som i
ældre Tider, saa skulde dog vore Landmænd efter nærværende Omstændighe¬
der og nogle Landvæsenets og Agerdyrknings eller Qvæg=Skytsels Producters
Priis, neppe mere eller saa vel, derved finde sin Regning og Fordeel.
Thi da der var mindre for Landmanden at fortiene indenrigs ved
Hollænderier og Stald=Oxer, deels formedelst mindre Afsætlighed deels rin¬
gere gangbar Priis i Landet, fornemmelig paa Smør, Ost og Kiød, saa har
de Tiders Stutterier eller Heste været Landmanden ligesaa meget om ikke me¬
re fordeelagtig, end om de i det sted havde formeret Hollænderierne og hol¬
det fleere Stald=Oxer. Derimod da Oxer, Smør, Kiød, Ost og Tælge


25
er kommen i høyere Priis her i Landet, har dette foraarsaget, at Landmæn¬
dene Tid efter anden, har afskaffet Stutterier, og i deres sted deels formeret
Hollænderierne, deels beflitted sig paa, at holde flere Stald=Oxer.
De Jydske Landmænd siger vel, at de forrige Tider forhandlede og
afsatte flere Oxer udenrigs, og fik Parret til med bedre betalt af Hollænder¬
ne endnu, da Tolden paa disse Creaturers Udførsel er bleven anseelig for¬
høyet. Men, for det første, saa kand af flere Oxers Udførsel i forrige Ti¬
der, ikke giøres den Slutning, at de derfor da og har haft eller tillagt enten
fleere eller ligesaa mange af samme som paa nærværende Tid, da flere Oxer
upaatvivlelig opofres til Landets eget Behov, end i de ældre Tider; Dernest
hvad den Jydske Landmand nu maaskee faaer mindre for Parret, bliver dog
til Landets Jnteresse i det mindste ligefuldt, om ikke fuldkommeligere godtgjort
ved Udførselen, da Forhøyelses Tolden af Oxen=Driverne eller de fremmede
Kiøbere udbetales.
Dersom man nu ikke vil paastaae, at Landhuusholdningens og Ager¬
dyrknings Maaden er meget slettere og forderveligere indrettet i de senere end
ældre Tider, saa maa det tilstaaes, at ved Stutteriernes Formindskelse maa
nødvendig deels Hollænderierne være forøgede, deels fødes og holdes fleere
Oxer: Og dog alligevel, endskiønt der ikke udføres af Landet saa stort et An¬
tal af Oxer som forhen, er indenlands Priis paa Kiød, Smør, Ost og
Tælg langt fra ikke falden, men hellere stegen høyere end i de ældre Tider.
Saaledes er da bemeldte Føde= og Fæde=Vahres meere Forbrugelse, Afsæt¬
lighed, og høyere Priis inden Landet, den fornemste og nærmeste om ikke eene¬
ste Aarsag til Stutteriernes Formindskelse og Aftagelse.
Vil man nu undersøge, hvad der har foraarsaget den høyere Priis
og meere Forbrugelse af forbemeldte Føde= og Fæde=Vahre inden Landet,


260
saa synes mig ingen andre Aarsager at være end følgende: For det første,
forbruges en stor deel Melk til Thee= og Caffe=Drik, hvilket ikke var bruge¬
ligt i de ældre Tider, følgelig blev da saadan Melk sparet til Ost og Smør;
dog er denne Forødelse ikke af nogen betydelig Værdie at regne imod de man¬
ge Penge, som nu aarlig gaar ud af Landet for Thee, Caffe og raat Suk¬
ker. For det andet, fortæres og forbruges nu mere Smør og Kiød, tillige
med andre Føde=Bahre, end i de ældre og sparsommelige Tider, ved Over¬
daadighed med mange Retter til Maaltiderne, og ved at æde for megen Kiød¬
Mad, da de derimod i ældre Tider har meere og oftere mættet sig paa Grød,
Vælling, Erter og Kaal.
For det tredie er det troligt, at Landet er bleven meere folkerigt, om
ikke paa nærende, saa dog paa tærende Jndbyggere, hvorved ligeledes for¬
tæres mere end tilforne. For det fierde, den for nogle Aar siden her i Lan¬
det herskende Qvæg=Syge, thi omendskiønt samme, Gud være lovet, længe
siden har ophørt, og her er aldeeles ingen Mangel paa Horn=Qvæg; saa er
det dog derved kommen i Gang og Skik, baade at paastaae og give mere
fornemmelig for Smør og Kiød, end før Qvæg=Sygen, ligeledes gaar det
med Priserne paa fleere Nødtørftigheds Ting, de stige og blive derved, end¬
skiønt det ikke altid er Mangel paa Vahrene, der foraarsager den høyere
Priis. For det femte, ligesom der paa nogle Aar har været de, som ere
blevne anseelig berigede ved Negotie med Jorde=Gods, hvorved samme er
bragt til en ulige høyere Værdie end i de ældre Tider, saa er det bleven en
Følge, at Jnteressen af Jorde=Gods maatte spændes høyere, Forpagtninge
Afgifter stige, Jorde=Godsenes Producter paa alle muelige Maader udbrin¬
ges til høyeste Priser.


26
Ved alt dette er dog Bøndernes Tilstand i Almindelighed i ingen
Maade bleveg forbedret, ikke heller Ager og Eng sat i den Tilstand, at de
kand give rigere Afgrøde og Indhøstning end i de ældre Tider.
Men om Jorde=Godses, Agerdyrknings og Qvæg=Skytsels Pro¬
ducters Priis nu staar i Ligevægt med Landets øvrige Oeconomiske Tilstand,
og Indretning, med Jndvaanernes fælles Velstand, med Fabriqvers, Ma¬
nufacturers, Haandværkers og anden Nærings=Maades Befordring og Frem¬
væxt, henstilles til høyere Overveyelse og Undersøgning.
Jeg har allene vildet vise, at Proprietairer og Forpagtere nu om¬
stunder har meere Fordeel ved Hollænderier og ved Oxer, end ved at tillæg¬
ge og opælske Heste ved Stutterier.
Dersom nu Landet selv behøver og fortærer alt Smør, Ost og
Kiød, som af Landet kand frembringes, saa synes flere Stutterier ikke tien¬
lige end saa mange, som kand være i stand til, at forsyne Landet i alle Til¬
fælde med fornødne Heste, thi ellers vilde flere Stutteriers Oprettelse, efter
nærværende og øvrig Landhuusholdnings Maade, formindske den fornødne
Forraad af forbemeldte Føde=Vahre.
Derimod, naar Landet selv ikke behøver alle sine Oxer eller alt sit
Kiød, Smør, Ost og Tælg, men kand forhandle en god Deel der af til
fremmede: Da er det Spørsmaal, hvilket der er den største Fordeel for Lan¬
det, enten at udføre Heste, eller Oxer, saavel som forbemeldte Fæde=Vahre.
Skulde nu et større Antal af Stutterier, end for nærværende Tid
holdes i Stand, eragtes nødvendigt og fordeelagtigt for Landet: Saa sees
intet bedre Middel, til samme at faae i stand, end at i agttage hvad som
allernaapigst er befalet, og at benytte sig af de Fordeele og Friheder, som
ligeledes ere allernaadigst bevilgede i den udgangne Kongelige Forordning,


262
Aar 1686, angaaende Stutterier. Dog maaskee, enten efter nærværende
eller tilkommende Tiders Omstændighed og Forandring, nogen Limitation eller
Extension af bemeldte allernaadigste Forordnings Jndhold kunde behøves.
Og paa det at Stutteriernes fuldkomne Jstandsættelse ikke skulle
hindre, eller formindske Hollænderier og Øxen=Handelen; saa er Landvæse¬
nets og Agerdyrknings Forbedring, Bondebyernes, Gaardenes, Markenes,
og Hart=Kornets bedre Inddeelning iblant Bønderne, samt Bonde=Stan¬
dens Formerelse og Velstands Befordring, uomgængelig fornøden. Thi her¬
ved skulde Landet kunde blive i stand til at give en langt rigere Afgrøde paa
Græs og al nyttig Sæd, Melk, Ost, Smør, Kiød og Tælle, saa og
Oxer skulde kunde haves i den Overflødighed, at deraf kunde, uden at be¬
røve Landet sin fornødne Forraad, forhandles en god Deel til fremmede.
Og da, for at forekomme saadanne Vahres og Producters alt for ringe Priis,
skulde det kunde ikke allene blive mueligt, men og fornøden, at holde ligesaa
mange om ikke flere anseelige Stutterier til Landets Nytte og fordeelagtige
Handel, som i de ældre Tider.
Kiøbenhavn, den 18 August. 1758.
SGREN ABILDGAARD.
No. XVI.


No. XVI
Ringe Forslag
til at fordrive af Sæden
De guule Blomster,
som gemeenligen kaldes
Morgen=fruer, eller Onde Urter.


D¬
a der er giort den priselige Anstalt, som i Fortalen til det andet
Bind af Danmarkes og Norges Oeconomiske Magazin er til¬
kiendegivet, at man maatte indsende sin Besvarelse og Opløs¬
ning af tvende opgivne Problematibus, hvoraf det ene an¬
gaaer at giøre Anviisning paa et vist Middel til at fordrive og udrødde af
Agerne det Slags guule Blomster, som af nogle kaldes Morgen=Fruer, men
ellers med et almindeligt Navn onde Urter, fordi de frem for alt andet Ukrud
meget hindre og dæmpe Kornets Vext, item at giøre Forslag til at skaffe
Landmanden reent og got Sæde=Korn; Saa haver jeg ikke vildet efterlade
herom at indsende min ringe Betænkning, ikke, at jeg skulde giøre mig no¬
gen Forhaabning om, at samme maaskee kunde have den Lykke enten at be¬
holde et Fortrin for, eller ikkun at blive agtet lige ved de Afhandlinger, som
fra andre langt meere forfarne ved denne Leylighed ventes i samme Materie
at skulle fremkomme. Thi jeg kiender alt for vel mine svage Kræfter og Ufor¬


266
muenhed i slige Ting, der ikke tillader mig at have saa høye Tanker om mig
selv, og jeg er forsikret paa, at der fra andres Pen, som have en langt dy¬
bere Jndsigt i Landvæsenet, og bedre ere i stand til at udføre og besvare det
forelagte Problema, end jeg, vil indkomme langt bedre og vigtigere Af¬
handlinger. Men jeg haver allene i en god Meening vildet hermed, legge
min ringe Skærv til de riges anseelige Gaver, o: til de herudi langt meere
kyndiges og forfarnes anseeligere Afhandlinger, da jeg som en Patriot ønske¬
de gierne, efter min ringe Evne, i dette og andet at kunde giøre noget, som i
nogen Maade kunde være til Fædernelandets Nytte; og i den Henseende un¬
derkaster disse mine uforgribelige Tanker deres Dom, som vide at skiønne
paa, om det af mig foreslagne Middel kand være nogenledes beqvem, til de saa
kaldede onde Urters Udrødning af Agerne, eller ikke.
§. I. Det første, som jeg her vil foretage mig, er at undersøge
Aarsagen, hvorfor disse onde Urter findes og ofte tager Over¬
haand paa Marken til stor Hinder og Skade for den gode Sæd. Thi
den Sygdom, som man skal helbrede, maae man endelig forud kiende, og
naar man først veed Sygdommens Aarsag, saa har man alt lagt en god
Grundvold til at curere samme. Der er vel ingen kand negte, at Jorden,
som for Menniskets Synd skyld, blev strax i Verdens første Tid forbandet,
bærer nu af sig selv ingen gode Frugter; men Torne og Tidselv: allehaande
skadeligt Ukrud. Naar Jorden altsaa bærer Ukrud, bærer den sit eget, og
det er ingen under, at Jorden, der saaledes maae ansees som en ret Mo¬
der til Ukrud, bedre føder dette, saa at det faaer bedre Fremgang, helst i en
ilde dyrket Jord, end den gode Sæd, som saaes derudi, hvortil Jorden maae
ansees som en Stædmoder, der altsaa ved flittigt Arbeyde, ved god Giødsk¬
ning og Pløyning, maae drives og lokkes til at nære den gode Sæd, som kom¬
mer i Jorden, saa fremt denne ellers skal faae nogen ret Fremgang og kom¬


261
me til Fuldkommenhed. Det Svar synes mig altsaa, var ikke ugrundet,
som der fortælles, at Æsopus gav engang en Urtegaardsmand, der spurte
ham, hvoraf det kom, at de Urter, som af sig selv voxede op af Jorden,
grønnedes meget bedre og voxede snarere til end de, som han med stor Fliid
og Møye plantede? Hvorpaa Æsopus da gav til Svar:, At Jorden var
ven ret naturlig Moder til de Urter, som den af sig selv fødde af sig, og lod
y fremvoxe af sit Skiød, hvorfore det ikke var at undre over, at den rigelig
nærede og vedligeholdte saadanne Urter, og at de altsaa faae god Frem¬
, vext; Men hvad man derimod plantede i Jorden, dertil var Jorden kun en
Stedmoder; det var ikke dens rette Børn, men saadanne, som blev den
tilbragt ved andre, hvorudover den ikke saaledes elskte, pleyede og nærede
dem, som sine egne naturlige Børn,. Jeg vil altsaa sige, at Jordens
slette Dyrkning og Mangel paa Giødning tør vel være den egentligste og
nærmeste Aarsag til, at de saa kaldede onde Urter, saavelsom andet Ukrud,
paa mange Steder tager Overhaand og hindrer Sædekornets Fremvext.
Thi bliver Jorden ikke tilgavns dyrket, saaledes at den maa blive en Moder
til at føde og frembringe Frugter af den gode Sæd, som kommer deri, hvad
under, at den da helst nærer og frembringer sine naturlige Fostere, og at
Ukruddet da tager Overhaand til hinder og skade for Kornet? Og jo fleere
Aar Jorden bliver forsømt, eller ikke tilgavns giødet og pløyet, desmeere
maae naturligviis Ukrud og i sær de onde Urter derpaa tage Overhaand, helst
da disse fra et Aar til et andet, saae sig selv, og naar Frøet, som er inden i
deres Blomster, kommer i Jorden, saa bliver det en Sæd til dette Ukruds
Formeerelse paa Ageren et andet Aar, hvorved Kornets Vext da alt mere
og mere dempes. J denne Meening er jeg ikke lidet bleven bestyrket ved at
have observeret, at der gierne findes Mængde af disse gule Urter blandt Sæden
i en skarp og mager Jord, hvor Ukrudet snart tager Overhaand og qvæler


248
Sæden, som der kand ikke saa let faae Fremgang, og at man derimod seer
ikke mange af disse Urter i en feed og god Jord, hvor Sæden bedre faaer
Fremgang og qvæler Ukruddet. Kand nu den magre og skarpe Jord forbe¬
dres og settes i frugtbar Stand ved god Dyrkning og tilstrækkelig Giødning,
saa tænker jeg, at her ved dette Middel kunde vel ogsaa raades Boed paa de
onde Urters Fremvext. Man finder, at der paa de Agre, som ere kun saa
løselig blevne dyrkede, slet pløyede og intet giødskede, førend de ere blevne be¬
saaede, ere onde Urter i Mangfoldighed, da man derimod paa vel dyrkede
Agre finder lidet eller intet deraf. Saaledes er det paa Amager, hvor jeg
befinder mig; der bliver Jorden gemeenligen temmelig vel giødet og dyrket,
og derfor finder man paa de fleste Steder, kun faae eller ingen af de onde
Urter i Sæden; men de, som der findes, ere gierne paa saadanne Stæder
og Agre, hvor Jorden enten ikke i sig selv er saa god, eller ikke saa vel bliver
giødet og handlet, som den øvrige Jord.
§. II. Jeg haver saaledes undersøgt den mig rimeligst forkommende
Aarsag til Sygdommen, nemlig til de onde Urter og den Skade, som samme
paa mange Stæder forvolde Kornet paa Marken; og derved meener jeg mig
allerede at have nogenledes lagt Grundvold til Medicinen, som man vente¬
lig sikkerst kand betiene sig af, eller de Midler, som man kand bruge til at
faae Agrene rensede fra dette skadelige Ukrud. At det er mueligt at ud¬
rødde disse onde Urter og holde Sæden reen derfor, det seer man af de Land¬
mænds Exempler paa adskillige Stæder, paa hvis Agre man siælden finder de
onde Urter iblandt Sæden. Paa Øen Als, hvor Landet er frugtbar og
Jorden gemeenligen bliver vel dyrket, er i sær et Sogn, hvor Bønderne skal
have gjort den Vedtægt imellem hverandre indbyrdes, at der for hver Mor¬


211
gen=Frue eller ond Urt, som findes paa en Mands Ager, skal, naar de samtlige
Byemænd paa en vis Tid om Sommeren, gaae omkring og eftersee Agrene, beta¬
les af Eyeren to Skilling, hvorudover man ikke gierne seer dette Ukrud paa dette
Sogns Marker. J Fyen skal det samme paa sine Stæder være brugeligt,
at Bønderne ligeledes maae holde deres Agre rene for onde Urter, og i Man¬
gel deraf, betale Penge for dem, som derpaa findes; hvorfore man ikke maae
undre over, at naar man der finder Kornet paa en Byes Mark, hvor denne
Indretning ikke er gjort, opfylt med disse guule Blomster, man derimod paa
den næste Byes Mark, som grændser dertil, finder i følge af denne Anord¬
ning, faa eller ingen deraf. Og er det mig sagt, at man paa sine Steder
skal i denne Post bruge saa stor en Forsigtighed, at hvor man paa sine egne
Agre ingen onde Urter haver, kaster man endogsaa den Giødning bort af de
Heste eller andre Creature, hvilke have været paa andre Stæder, og ædet
af den Sæd, hvorudi der har været af de onde Urter, paa det ikke det Frøe
eller de Partikler deraf, som kand findes i Møget, skal skade de derfor be¬
friede Jorder og besenge dem med dette Ukrud.
§. III. Herafses, at det ilat holde Kornet rent fra diss skadelige
Urter og faae dem udryddet af de Agre, hvor de ikke allerede findes i alt for
stor Mængde, er et Middel, at man efter de anførte Bønders Exempel aar¬
lig nøye efterseer sine Agre, og i tide afskiærer og oprykker de onde Urter,
som findes derpaa, hvor det kand skee, uden for meget at nedtræde eller be¬
skade Sæden, ligesom man og paa mange Stæder afskiærer de skadelige Tid¬
seler blant Sæden paa Marken med dertil indrættede Knive paa lange Skafter.
§. IV. Dog dette allene vil ikke forslaae; men her udfordres meere
til at forhindre, at de onde Urter ikke skal komme i Sæden, eller at udrødde


270
dem af Jorden, hvor de allerede findes. Og da jeg haver viist, at Jordens
slette Tyrkning, dens utilstrækkelige Pløyning og Giødning maae ansees
som en Hoved=Aarsag til disse Urters, saavelsom andet Ukruds Tilvext og For¬
merelse i Sæden, i det Jorden i saa fald helst frembringer sine egne natur¬
lige Frugter (§. 1.); saa maae det vel her hede: Cessante caussa cessat
effectus, d: Naar en Tings Aarsager høre op, saa ophører og Virkningen
deraf. Jeg vil sige: Naar Jorden ikke bliver forsømt og ilde dyrket, saa vil
og de skadelige Urter og Ukrud, som kommer deraf, ikke findes at tage saale¬
des Overhaand blant Sæden paa Jorden. Skal nemlig Jorden give got
og reent Korn af sig, og blive en frugtbar Moder for den gode Sæd, som
saaes derudi, saa maae den ved Arbeyde, ved tilbørlig Giødning og tilstræk¬
kelig Pløyning og Harven bereedes og settes i Stand dertil. Thi derved bli¬
ver Jorden ligesom forandret og fornyet, og ikke saaledes som den har været
før; dens Sygdom, som de onde Urter maae ansees for, bliver bort¬
taget, og den bliver gjort frisk og faaer, saa at sige, nye Kræfter, dens
Ukrud og onde Urter, der vare Virkninger af dens Sygdom, bliver dæmpe¬
de, at de ikke meere kand faae den Fremgang, som tilforn, eller saaledes qvæle
den gode Sæds Vext, Sæden kand faae Overbaand over Ukruddet, og
Landmanden kand saaledes vente ved HErrens Velsignelse, at faae reent Korn
paa sine Aare og deraf en riig Høst.
§. V. J følge af dette, som nu er sagt, bliver da, efter mine ringe
Tanker, de eenfoldigste og visseste Midler til at dempe, forhindre og fordrive
de saa kaldede onde Urter af Sæden paa Marken: disse:
1) J Henseende til Giødningen: At Jordenbliver tilgavns giø¬
det, og faaer sin Giødtning i behørig Qvantitet og Ovalitet, og baade


27
saa meget og saa ofte, som behøves til at vedligeholde Jordens Frugtbar¬
hed og give den nye Kræfter til at bære Frugt; saa og saadan Giødning,
som best kommer overeens med Jordens adskillige Beskaffenhed; f. E. varm
og let Giødning paa en kold, tung og fugtig Jord; men kold, tung og feed
Giødning paa en let, mager og tør Jord. Dette er ufeilbarlig et Hoved¬
Middel til at befrie Sæden for de onde Urter, eftersom Jorden ved god og
tilstrækkelig Giødning, merkelig bliver forbedret og faaer Kræfter til at frem¬
bringe Sæden som betroes den, formedelst det salpeterske Salt, som er i
Giødningen, hvorved Jorden balsameres og giøres frugtbar, og drager des¬
uden da, formedelst en ligesom magnetisk Kraft, desbedre Luftens salpeterske
Dunster til sig, som tiene til Sædens Fremvext, da Jorden ellers uden det¬
te Middel maae meere og meere tabe sine Kræfter til at bære god Frugt, og
i saa fald allene frembringe Ukrud.
2) J Henseende til Pløyningen: At man tilgavns pløyer Jor¬
den, baade dybt, at Frøet af de onde Urter, som kand ligge oven paa Jor¬
den og ellers siden kunde opvoxe deraf, maae komme saa dybt ned i Jorden,
naar den ved Pløyningen bliver vel vendt om, at det der kand blive qvalt
og ikke let komme til at skyde op igien; saa og tæt og i smalle Furer, at
Jorden maae blive vel adskilt og skiør, og dens faste Deele blive opløste
fra hinanden, at de mange Rødder af Græs og Ukrud, som er i Jorden,
maa blive løsnede og komme op, hvilke Rødder da maae deels med Harven
borttages, deels med Hænderne opsamles eller med River udrøddes af den
pløyede Sædejord, at de ikke skal blive paa Jorden, og deraf igien opvoxe
Ukrud iblandt Sæden. Thi bliver Jorden kun løselig pløyet oven paa, saa
bliver Frøet saaledes liggende, at det gierne kand voxe op igien deraf; og naar
Jorden bliver pløyet med brede Furer, og dens Deele ikke blive med Ploven


272
ret løsnede og adskilte fra hverandre, saa blive mange af Rødderne i Jor¬
den, og det er ingen Under, at deraf da snart fremskyder nyt Ukrud, som
skader og qvæler Sæden paa Ageren. Og om de end ved tilstrækkelig Pløy¬
ning blive løsnede og komme ud af Jorden, vil det dog ikke være nok, saa
længe man dog lader dem blive liggende paa Ageren, saasom jeg meener, at
de da efterhaanden igien kand fæste sig i Jorden, og saaledes beholde deres
Qvarteer, hvorfore man maae see at faae saadanne Rødder med Harven bort
af Jorden, ja siden efter dprive eller opsamle af Ageren, hvad Harven har
ladet blive tilbage. Mig er sagt, at man paa sine Stæder i Norge, skal
smaaligen opsamle alle Græs=Rødder af de pløyede Agre, hvorved man ikke
allene befrier Ageren fra det, som ellers er Sæden til skade, men og benyt¬
ter sig af saadanne Græs=Rødder, hvilke man, særdeles i Mangel af Foer,
bruger til Foering for Creaturerne, i det man toer og anfrisker dem, og saa¬
ledes giver Creaturerne dem at æde. Paa denne Maade komme da ogsaa
saadanne Græs=Rødder til Nytte, i steden for at være til Skade, og troer
jeg, at Græs=Rødderne kand saavel tiene til Creaturernes Føde, som Top¬
pen eller Græsset selv, om ikke have større Kraft, naar man allene kand faae
Creaturerne til at æde dem, hvortil man ventelig kand efterhaanden vænne
dem ved at blande disse Rødder, som man først aftoer, iblant anden Foe¬
ring, eller bestrøe dem med noget Meel eller sligt.
3) 3 Sersende til Sæden maae man beste sig paa, at sæ¬
de=Kornet, som kommer i Jorden, er frisk, reent og frie for Ukrud, thi
ellers er det ikke at undre over, at det Ukrud, som man selv saaer i Jorden,
giver Ukrud af sig igien og Kornet derved fordærves. Og kunde det i denne
Henseende være tienligt, at støbe eller bløde Sæde=Kornet, da det gode Korn
falder ned og bliver paa Bonden; men det til Sæd unyttige Korn og Ukruds


273
Frøe bliver derimod svømmende oven i Vandet, eller bliver liggende paa det
vaade Bret, hvoraf man kand lade Sæde=Kornet løbe langsom ned i det
Kar, som til Støbningen bruges. Sæde=Kornet maae ikke, heller være for
gammelt, men frisk, thi ellers vandslægter det, og har ingen Kraft til at bære
Frugt, ja bliver vel til Klinte, vildt Byg eller Havre uden Kierne, og des¬
lige. Saa er det og got at besaae sin Jord med fremmed Sæde=Korn, i
sær det, som bliver ført fra frugtbare og varmere Lande, hvilket langt bedre
slaaer an i Jorden end det, som man selv haver, hvilket efterhaanden udar¬
ter og bliver ringere. Naar saaledes en god, reen og frisk Sæd kommer i en
vel giødet og pløyet Jord, saa har baade Jorden og Sæden des større Krafe
og Styrke, hin til at give Sæden Næring og Fremvext, og denne til at op¬
voxe, hvorved da Ukrud og onde Urter maae qvæles og undertrykkes.
4) Endelig, om der alt dette uagtet, skulde dog endnu hist og her
findes nogle onde Urter paa saadan en Ager at opkomme blant Kornet, saa
kunde man efter det, som tilforn er sagt, afskiære eller oprykke samme af Sæ¬
den, og til den Ende kunde, efter andres Exempel, giøres en Vedtægt iblant
Bønderne om at tage aarlig Syn paa alle de Agre, som henhøre til en Byes
Mark, da enhver paa den Tid maatte have sine Agre rensede fra disse Urter,
hvilke, naar det foregaaende blev ved Jordens Dyrkning ret i Agttaget, vil¬
de ventelig blive tynde og let kunde borttages; saafremt ikke ellers nogle Land¬
mænd vilde ved deres Efterladenhed herudi skade sig selv, og blive satte i en
Slags taalelig Mulct. Herved kunde forhindres, at Frøet af de faae onde
Urter, som endda maatte findes iblant Kornet, ikke skulde blive paa Ageren
og befænge den, og at dette Ukrud ikke saaledes skulde igien faae Fremgang.
Paa saadan Maade og ved disse foreslagne Midlers rette Brug,
formoder jeg vist, at de saa kaldede Morgen=Fruer eller onde Urter
III. Deel.


274
kunde nest Guds hielp med Tiden blive fordrevne og udrøddede af Agrene.
Og anseer jeg tillige disse Midler for de beste og visseste til at forskaffe Land¬
manden reent og got Korn af Jorden, følgelig og reent Sæde=Korn til
at komme igien i Jorden. Thi naar Ukrudet er borte af Ageren, som gior¬
de Sæden ureen, saa maae Kornet naturlig viis blive reent og got.
§. 6.) Hvad ellers Sæde=Kornet i Særdeleshed angaaer, som skal
saaes igien i Jorden, da foruden det, som nyeligen er sagt om Kornets Støb¬
ning, som man, førend man saaer det, kand betiene sig af, hvorved det fri¬
ske, gode og duelige Korn falder til Bonds i Støbe=Karret, men det, som
ikke duer, bliver svømmendes oven paa Vandet, hvor man kand tage det af
med Haanden (§. 5. No. 3.); Saa haves der og til Sæde=Kornets Ren¬
selse fra det, som ikke duer, visse Machiner, hvor igiennem man harper Kor¬
net, saaledes, at det gode og reene Korn bliver skildt fra Ukrudet, og kand
vel slige Harper, naar de vel ere indrettede, med god Nytte hertil bruges.
Men Maaden, paa hvilken saadanne Harpe=Machiner bør forfærdiges og
paa det fordeelagtigste indrettes, overladet jeg billig til andre.
Labor improbus omnia vincit.
N. R. WITTE.
Appe


Appendicis loco subjungitur
Solutio qvaliscunqve
PROBLEMATIS II.
Om
Aarsagerne
til
De Danske Stutteriers forværrelse,
samt
de Midler, hvorved samme ventelig kunde og sielpes,b
og
deres Forhindringer røddes af Veyen.
H¬
vad det andet opgivne Problema angaaer, nemlig: Hviket der er det
beste Middel til at ophielpe vore Danske Stutterier, som fordum ha¬
ve været fleere og i bedre Stand; hvad det er, som nu meere end tilforn hin¬
drer deres Fremgang, og hvorved disse Forhindringer vissest kunde røddes af
Veyen; da som jeg tilstaaer min Uvidenhed herudi, saa kand jeg ikke vente
at kunde opløse og besvare dette Problema til nogen Fornøyelse. Det maat¬
te alleene tillades mig med faae Ord at tilkiendegive mine saare ringe og een¬
foldige Tanker derom.
Og som her i dette Problemate indbefattes tvende Stykker eller
Spørsmaal, hvoraf det ene egentlig indeholder Grunden til det andet; saa


276
uaa jeg for at gaae ordentlig frem, først give min Meening tilkiende om det
Spørsmaal, som i denne Materie maae ansees for det første, nemlig: Hvad
det er, som nu meere end tilforn hindrer Stutteriernes Fremgang i Dan¬
mark, da vi siden have at undersøge, hvorledes derpaa kand raades Bod.
I. At vore Danske Stutterier da nu ikke mere have været i saa god
Stand, som de tilforn have været, dertil kand være adskillige Aarsager,
hvilke efter mine Tanker, maa søges enten hos de Folk, som dermed om¬
gaaes og dertil have Leylighed; eller hos Hingsterne, som dertil bruges;
eller hos Følle=Hopperne; eller hos Føllene, som legges til; eller i Foe¬
ret og den Føde, de faae; eller der kand findes Aarsager i alle disse Ting
tillige. Thi at Landet i sig selv skulde nu være mindre beqvem, end tilforn,
til Stutterier at vedligeholde, er ikke troeligt. Vi vil her kortelig undersøge,
om og hvorvidt vi kand finde Aarsager i alle de anførte Poster til Stutterier
nes Aftagelse her i Danmark.
1.) Angaaende de Folk, som have Leylighed til at holde og omgaaes
med Stutterier, da maaskee vel at disse, fornemmelig Proprietairer og For¬
pagtere, som paa andre Stæder i Riget, saa og i sær udi Jylland, hvor
ufeilbarlig de beste Danske Heste tillægges, finde bedre deres Regning ved at
lægge til og anvende deres Græsning og Foering, til Stude, end Heste,
og derfor heller legge Vind paa de første, end paa de sidste; hvilket kand vel
være en Aarsag, hvorfore der nu ikke meere ere saa mange Stutterier i Dan¬
mark, som tilforn. Og naar Prisen paa Forpagtninger ved hver Licita¬
tion eller Contracters Fornyelse stiger alt høyere og høyere, er det ikke saa
meget at undre over, at Forpagtere, som skal svare deres Forpagtnings
Penge, og desuden ved Forpagtningen selv have ders Leve=Brød, legge sig
helst efter at holde de Creature, som snarest kand gaae fra Haanden og være
dem til størst Fordeel.


277
2.) Hvad Hingsterne angaaer, som til Stutteriernes Anleggelse
og Vedligeholdelse bruges, da kand vel derudi ogsaa undertiden være en Aar¬
sag at finde til Stutteriernes Forværrelse i vore Tider, i det samme ofte ikke
anskaffes saa gode og saa vel proportionerede, som de billigen burde at
være, hvorudover da Tillægget af dem heller ikke bliver saa got. Ere Hing,
sterne smaa, uanseelige, huulryggede eller have nogen anden Skavank, vil
dette og gierne blive fortplantet paa Yngelen, hvorved da Stutteriet forvær¬
res. Bønderne holde og ofte selv endeel smaa Hingster, som gaae iblant
Hopperne paa deres Marker, hvoraf bliver ikkun slet Yngel, hvilket ikke skul¬
de være dem tilladt. Om der ellers ved Hestene at gilde kand begaaes nogen
Feyl, saaledes at man undertiden kunde lade de beste og dygtigste Hingster
skiære, og derover siden have Mangel paa gode vrinske Heste, skal jeg ikke
egentlig kunde sige.
3.) J Henseende til Hopperne kand der og være en Aarsag til Stut¬
teriernes Forværrelse, fornemmelig at de drægtige Hopper, som burde for¬
skaanes for strengt Arbeyde, blive derimod ofte alt for meget medtagne, hvor¬
ved baade Hopperne og deres Foler kand blive fordærvede og tabe Kræfterne,
da de derimod uden ald Tvivl kunde blive stærkere og bedre, om de drægtige Hop¬
per bleve bedre holdne og kunde være frie for stærkt Slæb og Arbeyde.
4.) Føllene blive vel ogsaa ofte alt for tillig brugte til Arbeyde, me¬
dens de endnu ere unge Plagge, og endnu ikke have faaet enten den rette Vext
eller Styrke; hvorved de da blive forknyttede i den Tiid, da de endnu skulde
voxe og samle Kræfter, og derover aldrig kand komme sig ret og blive enten
store eller stærke.


278
5.) Endelig Føden og Foeringen angaaende, da kand og Stutte¬
rierne forværres, naar samme ikke er saa god og tilstrækkelig, at Hopper
Føl og alle Slags Heste kand faae deres tilbørlige Føde derved, thi da kand
Hingsterne ikke have deres Styrke, de drægtige Hopper blive svækkede, og
deres Foler kand ikke faae den tilbørlige Næring, medens de endnu ligge i de¬
res Liv. Føllene og Plaggene blive usle og magre, og overalt blive Hestene
smaae og slette uden ret Vext og Styrke. Dette anseer jeg i sær og for en
Hoved=Aarsag, hvorfor Hestene i Siælland gemeenligen ere smaae og af liden
Styrke, fordi de Siællandske Marker, (hvoraf gierne een ligger, Aar om
andet, til Fælled for hver Bye, hvor da alle Creature skal gaae og fødes)
have ikkun liden Græsning, siden hver Mark, kun et Aar af Gangen, er ud¬
lagt til Fælled og Creaturernes Græsning og i den Tiid kand ikke meget blive
begroet med Græs. Dertil kommer, at disse Marker blive forsatte med alt
for mange Creature af allehaande Slags, hvorudover de, og i sær Hestene,
ingen tilstrækkelig Føde kand faae, hvoraf de skulde faae Kræfter; men maae
ofte der gaae og nøyes med Sult=Føde, efterat de om Foraaret ere blevne
udslebte i Ploven. Heraf kommer det, at Hestene, siden end og de drægti¬
ge Hopper ikke kand blive fødte tilgavns om Sommeren, ja maae vel desu¬
den ofte gaae ude om Vinteren og lide Nød, maae derover blive smaa, uan¬
seelige, maare, afmægtige og til Arbeyde kun lidet duelige.
Jeg nægter nu ikke, at der jo foruden disse opregnede kand være an¬
dre fleere Aarsager, som jeg ikke indseer, til Stutteriernes Forværrelse. Jmid¬
lertid anseer jeg dog virkelig, efter min ringe Skiønsomhed i denne Sag, disse
foranførte Poster som Aarsager med til, at vore Danske Stutterier nu ikke


27
meere ere i den Stand, som tilforn, da der maaskee af Landmanden blev
baaret større Omsorg for Stutteriernes Opkomst og Vedligeholdelse. Jeg
overlader gierne Sagen til andres Prøvelse og større Skiønsomhed, som
bedre end jeg er i Stand til at dømme derom, hvilke om de forkaste disse
anførte Poster, som de, der ikke kand ansees for de rette Aarsager til Stut¬
teriernes Decadence i Danmark, giver jeg mig gierne tabt. Men om Aarsa¬
gerne til de Danske Stutteriers Aftagelse skulde, i det mindste til deels, væ¬
re efter fornuftige Dommeres Tanker i disse Poster at finde, meener jeg
fremdeeles.
II.) Hvad det andet Spørsmaals Besvarelse angaaer i det om Stut¬
terierne opgivne Problemate, nemlig hvorved disse Forhindringer vissest kunde
røddes af Veyen, og hvilket der er det beste Middel til vore Danske Stut¬
terier at ophielpe? At der paa Stutteriernes Forfald kunde raades Bod,
naar følgende Poster, i Anledning af de foranførte Aarsager, bleve iagttagne:
1.) At Proprietairer og Forpagtere, saavel som Bønder, vilde leg¬
ge meere Vind paa Stutterier og Tillæg af Heste, end mange giøre, hvor¬
til de mueligen deels ved befalinger kunde tilholdes, deels ved visse Beløn¬
ninger eller Friheder opmuntres.
2) At man ved sine Stutterier til Hopperne at bedekke forsynede
sig med gode Hingster, og ingen andre dertil udvalgte end saadanne, som
vare store, stærke og vel proportionerede, paa det man kunde vente at faae
lige saadan en Yngel deraf. Det maatte ey være Bønderne tilladt, at holde
selv saa mange smaa Hingster, som de vilde, hvilket er Stutterierne mere til


280
Skade end til Opkomst; men enhver Proprietair eller Herremand skulde
holde gode Hingster for sit heele Gods, hvilke alle skulde være forbundne til
at bruge, til deres Hopper at bedække.
3) At man sparede de drægtige Hopper og dem, som skulde bruges
til at tillægge Føl paa, og ikke brugte dem til strengt Arbeyde, paa det baa¬
de Hopperne kunde være stærlere og Føllene blive bedre.
4.) Man maatte ey for tilig bruge Føllene eller de unge Plagge til
Arbeyde, førend de ere saa gamle, at de have faaet deres rette Vext og Styr¬
ke, paa det de saaledes maatte blive des stærkere og bedre.
5.) Endelig hvad Foeringen angaaer, da maatte man bære Omsorg
for, at den for Stutterierne kunde være tilstrækkelig i Proportion af deres
Størrelse, saa vel hvad deres Sommer=Føde paa Græs, som deres Vinter¬
Foer paa Stalden angaaer; til hvilken Ende der og maatte ansees dertil saa¬
danne Græsgange, hvor der for Hestene fandtes nok af got og kraftigt Foder.
Dette maae da være nok i denne Materie, hvorudi Kortheden af det,
som er skrevet, kand mueligen synes at være det beste.
Ut desint vires, tamen est laudanda Voluntas.
N. R. WaxTE.
No. XVII.


No. XVII.
Forsøg
til een Resolution
paa
det første af de tvende Oeconomiske
PROBLEMATA
som ere fremsatte for Aar 1758.
angaaende
Onde Urter at udrødde af Agerne.
Efter høy Invitation
underdanigst forfattet
af
H. C. S.
Grandia sæpe qvibus mandavimus hordea sulcis,
In felix lolium & steriles nascuntur avenæ
Virg. Eclog. V.


S¬
pørsmaalet er: Om nogen veed et viist Middel at for¬
drive og udrødde af Agerne det Slags guule Blom¬
ster, som kaldes Morgenfruer eller onde Urter, samt
hvad Forslag der kand giøres til at skaffe Landman¬
den reent og got Sæde=Korn?
For at undgaae ald Vidtløftighed, vil jeg strax begive mig til at
anføre et par tilforladelige Observationer, som maae nødvendig iagttages
naar man vil resolvere dette Problema; nemlig:


284
I. Enhver der omgaaes med Landvæsnet skal befinde, at Fæet gierne
æder disse Urter, saa længe de ere endnu spæde;
II. Men saa snart de ere komne til nogen større Fremvext, da faaer
Fæet en Afskye til dem; saa at det Foder, der er blandet med no¬
gen betydelig Qvantitet af dette Ukrud, bliver meestendeels spildt,
eller dog ikke saa synderlig reent opædt af Fæet:
Nogle af dem, som haver lagt mærke til den første af disse tvende
Omstændigheder, men ikke tillige giver agt paa den anden, ere derover
faldne paa de Tanker, at Frøet til dette Ukrud fortæres heelt af Fæet, og
igien qviteres ubeskadigt, hvorved det efter deres Tanker kommer i Giød¬
ningen, og med Giødningen igien udføres paa Agrene til nye Fremvext;
Men Urigtighed af denne Mening sees klarlig af den anden Omstændighed;
Thi dersom Fæet har Afskye for disse Urter efter at de ere gangne i Frøe; da
æder det heller ikke Frøet.
Jkke destomindre kand det dog af en anden Aarsag være sandt, at
Frøet til dette Ukrud bringes for endeel med Giødningen paa Ageren, for
saa vidt som det Foder der spildes under Fæet, og som endnu haver endeel
af Frøet i sig, bliver gemeenlig kastet i Giødningen, og derefter i Giødningen
udført paa Ageren.
Naar nu Sæde=Kornet tillige er bemænget med dette Frøe, hvorle¬
des kand da Ukrudet andet end tage Overhaand paa Ageren?
Jeg meener derfor, at den der vil resolvere dette forelagte Proble¬
ma, bør fornemlig at vise:


245
I. Hvorledes man skal forekomme, at Frøet ikke skal komme i Giød¬
ningen ud paa Ageren?
II. Hvorledes man skal forekomme at det ikke kommer iblant Sæde¬
Kornet? Thi paa anden Maade kand det vel ikke komme der; men
at det skulde opgroe paa nye af gamle Rødder paa Agerne, har jeg
ingen Grund til at troe, eftersom man ikke, det mig er vidende, har
merket det paa ubesaaede Agre, som ere udlagde til Græsgang.
Hvad det første angaaer, da kand man med liden Umage forhindre
Frøet at komme i Giødningen; det koster allene, at opsanke den Halm, som
Fæet spilder, førend der møges, og at lade den henbringe paa et sikkert Sted
for sig selv, hvor den kand stikkes i Brand, og Asken siden blandes i Møg¬
dyngen, thi det er bekiendt, at Asken af det brændte Foder giver bedre Giød¬
ning end Foderet selv. Skulle nogen tænke, at Foderet ikke saa reent
kunde opsankes fra Giødningen, at der jo endda vilde falde noget af, da kand
det dog ikke blive saa meget, og det der kunde blive, kand maaskee ved For¬
raadnelse i en Mødding=Pøl miste ald sin Kraft til nye Fremvext, hvilken
Forraadnelse umuelig kand gaae for sig, med den store Mængde Halm som ge¬
meenlig udkastes paa Mødningerne.
Hvad det andet angaaer, nemlig at skaffe Landmanden gor
reent Sæde=Born; da synes mig at følgende Forslag er det visseste som of
te er practiceret af en duelig Avelsmand, nemlig han lod udkaste endeel Ne¬
ger paa Loen af det Slags Korg, som var udseet til Sæd; derefter lod han
alle sine Folk udtage hver for sig en Neeg efter en anden, og med en Sax af¬


286
klippe i Toppen af Negen, alle de tienligste Ax over et Kar; og continuere¬
de dette Arbeyde saa længe, indtil han syntes at have samlet nok deri til
sin Sæd.
Ville nu nogen tænke at dette Forslag er for vidlløftig, i sær hvor der
behøves meget Sæde=Korn; da maae han derimod overveye: at naar Axe¬
ne ere afklippede fra Straaet, da lade de sig desto hastigere aftærske; og hvor
der behøves meget Sæde=Korn til en stor Gaards Avling, der holdes tillige
mange Folk, som i steden for andet mindre nødvendigt Arbeyde, gierne kand
overkomme dette lidet, der lønner sig selv desto overflødigere.
Ved Machiner at ville rense Korn, i sær Sæde=Korn, fra al Slags
Ukrud, er i sig selv meget vanskeligt, i Henseende til, at der kand være ad¬
skillige Slags Ukrud af ulige Størrelse, Figur og Tyngde, og hvorledes vilde
man uden stor Vidtløftighed indrette en Machine, som skulde forholde sig li¬
ge vel i saa ulige Omstændigheder; ikke at tale om, hvor lidet det er mange
Landmænds Leylighed, at anskaffe sig Machiner, og dette er Aarsagen.
hvorfor jeg i dette Forsøg, har holdet mig fra at anføre saadanne Forslag, som
ikke enhver har Leylighed til at sætte i verk.
Tør jeg da nu vel ikke aldeeles forsikkre mig, at dette Forsøg skulle
ved sin Eenfoldighed recommendere sig, saa agter jeg det dog for min
Skyldighed, efter saa høy og gunstig Invitation, at fremkomme med det li¬
det, jeg synes at kunde være til Oplysning i det forelagde Spørsmaal, og ta¬
ger mig derfor den Friehed underdanigst at indsende og underkaste det de Høye
Herrer Proponenters dybere Jndsigt og Skiønsomhed.


No. XVIII.
Practiske Anviisninger,
hvorledes de
Jern Vind=Ovne og Bielæggere,
som ere almindelig i Brug,
kand med ringe Bekostning indrettes
og
bruges med langt større Nytte og fordeel,
end sædvanlig.


forklarin
paa
Kaaber=S¬
ykkerne.
Fig. I. stiller den forbedrede Vindovn fra den brede, og Fig
fra den smale Side, perspectivisk for Fig. III.
A. Er det forbedrede Laag paa Ovnen af Jernblik.
B. Den nye Opsatz.
C. Ten underste Grund Plade.
D. Risten.
E. Knæet eller Røret.
a. Den forreste Stiern=Plade paa Ovnen, hvor Døren er.
b. Tutten, paa hvilken Opsatzen stikker.
c. d. Den mellemste Grund eller Skillerom.
e. Skudden paa Opsatzet.
f. Stedet til Haandgrebet paa Skudden.
g. Den ene Fod af Opsatzet.
h. Buen, paa hvilken Røret stikker.
i. Spiellet.
E. I. m. n. Opsatzets Omløb, igiennem hvilke Røgen maa gaae.
Fi¬
III. Deel.


11.


IV.


Fig. IV. Viser Bielæggeren i diameter (im durchschnitt
fra den brede og Fig. V. af den smalle Side.
A. Brand=Muuren, paa hvilken Ovnens=Plade hviler, paa den bageste Side.
B. Den foreste Stiern=Plade paa Ovnen.
C. Den nye Opsatz.
D. Røret eller Knæet.
E. Laaget af Blik paa Ovnen.
F. Risten.
a. Hagen paa Laaget af Ovnen, som er muuret.
b. Det Sted imellem Laaget og Skillerommet, igiennem hvilket man kand
giøre reent indvendig.
c. Det opstaaende Skillerom.
d. Aabningen paa Skillerommet, igiennem hvilket Røgen maa komme paa den
anden Side.
e. Den Side, til hvilken Opsatet kommer til at staae.
f. Hullet i den mellemste Grund, igiennem hvilket Røgen og Heden gaar.
g. Spiellet.
h. Døren paa Ovnen.
i. Den støbte Jern=Plade eller mellemste Grund.
E. Tutten eller Aabningen, igiennem hvilken Røgen gaar, naar den træder i
Opsatzet.
Fig. VI. Den nye saa kaldede verjuingter Maale=Stok af fire dan¬
ske Alen, hvorefter disse begge Slags Ovne ere nøye aftegnede.


J¬
blant de Ting, som i Oeconomien fornemmelig fortiener et
Lands=Øvrigheds, og i Særdeeleshed enhver Huusbondes
og Huusverts Opmerksomhed, er Brendeveds Besparing
noget med det vigtigste.
Man seer, at paa de Stæder, hvor der ingen Mangel findes paa
Skove, der dog bliver anvendt den største Omhyggelighed paa den aller¬
sparsommeligste Maade at benytte sig af Brendeved, og at formindske dets
overflødige Fortæring.
Der kand vel ingen med Billighed negte, at vi jo her i Landet har
desto større Aarsag, at betiene os af alle de dele, som kand optenkes og
bringe os til at spare paa Brendeved, siden vi maa udbetale saa store Penge¬
Summer til Fremmede og Udlendinger, hvilke for reede Penge bringer os det
meste af denne for os saa nødvendige Huusholdnings Sag, fra langt bortlig¬
gende Stæder.


219
Høysalig Kong Christian den Siette, Høylovlig Jhukommelse, som
og Kongen af Engelland, Kongen af Pohlen, Hertugen af Saxen Gotha
&c. &c. meddeelte i Anledning heraf, Doctor og Professor Joh. Christ. Leh¬
man i Leipzig formedelst hans Opfindelse at hede Stue og Huusholdnings
Ovne med lidet Brende, et allernaadigst og fordeelagtig Privilegium, som
kand sees af hans Tractat Allgemeine oeconomische Holtz-spar=Kunst.
Om, og hvorvidt hans Opfinding kand have sted og anbringes her
i Landet, eller og hvorfore den er ikke bragt i Brug her, da dog Opfinderen
paa Kongelige Mayestets Bekostning kom til Slesvig, hvor han Aar 1736.
for den Høy=Kongelige anordnede Commission, aflagde adskillige Prøver
paa hans indrettede Ovne? er ikke min Afsigt her vidtløftig at vise. Jeg vil
kuns kortelig erindre, at det, som han har anført til Grund om Jern=Ovne,
kand ikke andet, end være rigtig; thi jo fleere flade Sider en Ovn har, ved
hvilke den kand give Heede fra sig, og jo smalere dens Gange ere, paa hvil¬
ke Jlden og Røgen skal rive sig, og ligesom svæve tvungen, og altsaa lengere
opholdes, jo snarere og med mindre Brende, kand den varme Luften i
Værelset.
Hedens og Røgens lange Ophold i en Ovn, fordisamme formedelst
de mange Gange haver en lang Omvey at giøre, er fuldkommen nyttig, da
disse Gange maa tillige efter givne Maal, være smalle, og have mange frie og
aabne flade Sider, paa det Heeden kand trenge sig igiennem disse Gange og
Ovnens flade Sider og Vægge igien meddeele Værelset heede.
De Stue=Ovne, som ere beskrevne i det Kongelige Svenske Viden¬
skab Academies Afhandlinger i Aaret 1741, og som der findes stukne i Kaa¬
ber, har vel en af de ovenanførte gode Egenskaber, nemlig: at Røgen og
Varmen bliver ved de mange Skilderom og Hvelvinger opholdt, saa at de


29
des Aarsag kand beholde Heeden lenge hos sig; men derimod har den kuns
fire flade Sider, som maa varme Luften i Værelset, og man kand desfor¬
uden vente lenge, efter at der er lagt Jld i dem, inden Stuen kand blive
varm, da saadan en Ovn overalt, formedelst dens tyngde ikke er at bruge i
alle Huse, fordi alle Skillerommene og Hvelvingerne ere inden udi bygte af
bare Muursteen.
Professor Leutman har i sin Tractat, Vulcanus Famulans eller
Sonderbahre Feuernutzung beskreven adskillige skiønne Forbedringer med
Jern=Ovne, som han til deels selv har betient sig af, og visselig kunde have
sin store Nytte, omendskiønt de fleeste af dem i Henseende til deres Dannelse
ikke giør alt for stor Prydelse i et Værelse. Foruden dette kand man ikke
lettelig formode, at nogen her i Landet skulde giøre den første Bekostning paa
en Ovn, som vilde komme Haandverks=Folkene, der ikke havde seet saadan
forhen, fremmet for, og som gierne giør Vanskelighed i slige Ting, da de
enten gier Eyeren ved saadan nye Opfindelse Prisen dyr, eller og den skiøn¬
neste Indretning unyttig, ved at giøre deres Arbeyde slet.
Jeg vil her forbigaae den næsten utallige Mængde af andre Forslage
og Skrifter over slige Materier, som paa nogen Tid er kommen for Lyset
til Nytte for det almindelige Beste, iblant hvilke nogle fortiener besynderlig
Fortrin, dersom de kuns kunde beqvem bringes i Brug paa alle Stæder;
thi et hver Land har i Henseende til Ovnens Bygnings=Maade og Materie
sin adskillige Beskaffenhed og Forandring; da Forfatteren gierne har rettet
sit Øyemerke og Indretning til det Land, hvor han har skrevet sligt.
Den forbedrede Jern Stue=Ovn, som jeg har paataget mig her
at beskrive, vil formodentlig faae bedre biefald til at efterfølges og bringes i


294
Brug, siden man for det første ikke har Aarsag at tvivle paa dens gode Virk¬
ning, da jeg efter saadan Forbedring, har i sex Aar betient mig af samme,
og det med største Nytte og megen Brendes Besparing, og for det andet
kand enhver her i Landet sædvanlig brugelig Jern=Ovn dertil lettelig indrettes.
Man veed af Erfarenhed, at vores Stue=Ovne ikke giver den halve
Varme fra sig, naar de ikke ere forsynede med de saa kaldede Trumler af
Jernblik. Den første, der har opfundet disse Trumler, er i Begyndelsen
muelig bleven udleet; Men naar man Tid efter anden har befundet Nytten
deraf, saa ere de overalt komne i Brug, og man seer n u Omstunder faae Vind¬
Ovne, som ikke haver saadan en Trumle, ja undertiden to a tre, naar Væ¬
relserne ere store, endskiønt der endog er forskiel imellem dem, da nogle ere
anbragte paa meere, andre igien paa mindre nyttig Maade.
Uagtet denne gamle Forbedring, saa behøver dog disse Ovne, Vin¬
teren igiennem, en stor mængde Brende; Aarsagen er, formedelst den saa kal¬
dede Kistes Høyde, da der findes faae under to og en halv Alen, og de fleste
ere endnu høyere, hvilke foraarsager, at Flammen ved Indhedningen umue¬
lig kand ret fatte Laaget paa Ovnen, og altsaa ikke heller heede den. Omkring
og over Jlden holder Luften sig op, og forhindrer Flammen i sin Virkning,
eftersom der er imellem Jlden, Laaget og Sidevæggene, saa meget Rom, at
Jlden formedelst denne Vide, maa nødvendig være for svag til at kunde jage
den nærværende Luft hastig ud, og rive sig paa Sidevæggene og Laaget.
Der bliver vel paa nogen Tid støbte endeel af de saa kaldede dobbelte
Ovne, hvilke ere forsynede snart med eet, snart med tvende Opsatzer, ligesom
Værelsets Høyde udfordrer det, paa disse er Kisten, i hvilken man indheder,
endelig ikke saa høy, som paa de enkelte Ovne, og det beste ved dem er, at


295
de ere gierne noget smallere, end de andre, hvorudover Jlden kand desto bedre
rive sig paa Side=Væggene og Laaget, men desuagtet har de, naar jeg und¬
tager, at de pryderien Stue, ingen væsentlig Fordeel for de andre, eftersom
hver Opsats har sin egen Grund, som bliver sat paa Laaget af Kisten, og
fordobler altsaa Pladens Tykkelse og formeerer Vægten, derhos forhindrer
det og, at Varmen kand ikke saa snart trenge sig i Stuen. Heeden og Rø¬
gen har ikkun liden Leylighed til at opholde sig i Opsatzen, eftersom disse har
kuns nødig at gaae igiennem halvparten af samme, og dersom saadan en Ovn
bliver ikke særdeles forsynet med en Trumle af Blik, saa vilde den koste lige¬
saa meget Brendeved, som en enkelt Ovn. Begge Slags har dog dette til¬
fælles med hverandre, at da de støbte Ovns=Plader ere desforuden saa tykke
af Jern, at de ikke lettelig kand blive igiennem varmede, ikke heller give Var¬
me fra sig; fordi Heeden lader Dampen og Røgen stige lige op udi Jern¬
Rørene, hvor de efter et lidet Ophold i Trumlen, farer reent igiennem de
øverste Rør udi Skorstenen, uden at have gjort Værelset nogen Nytte.
Naar man nu kand benytte sig af en Jern=Ovn med meere, end den
halve deel Brendes Besparing, og man i en Tid af en liden halv Time, kand
varme et stort Værelse, som ikke lader sig giøre med andre Ovne, saa tager
man for alle Ting, i følge af denne enkelte Ovns nye Forbedring, som saa¬
ledes skal forandres, det støbte Laag bort, og lader af en Smed eller Plat¬
tenslager giøre over Ovnen, et andet Laag A. Fig. I. af Jern=Blik, og lader
samme paa det flittigste passe i Falserne.
Paa de fire Hiørner bliver ligesaa mange smaa Stykker eller Lapper
annittet, enhver bliver forseet med et Hul, paa det Skruerne paa Ovnen
kand stikkes der igiennem og skrues fast med Møttriker, ligesom den forrige
støbte Plade var forhen fastgjort paa Ovnen. Paa den foreste Side, som


296
Døren er paa Ovnen a. bliver oven paa Blik=Laaget Tutten b. annittet,
hvilken maa være fiirkantet, paa det den nye Opsats B. kand stikkes paa den.
Jndvendig i Ovnen bruger man en Jern=Ramme med fire Fødder,
som bliver indsat oven fra, og denne Buk eller Ramme maa efter Beskaf¬
fenheden af Høyden paa Ovnen eller Kisten, være aatte til ti Tomme lavere,
end som den indvendige Høyde beløber sig. Denne Ramme tiener til, at
man kand legge en støbt Plade c. d. af en gammel Ovn derpaa, som maa
være lige saa bred, som Ovnen er viid indvendig, men derimod efter Længden
fire Tomme kortere. Denne Plade bliver anlagt ved d. tet ved Ovnen, paa
det der kand blive en Aabning paa den anden Side ved c. hvor igiennem He¬
den og Røgen kand gaae.
Den bliver vel anstrøgen paa Siderne med Pottemager eller Klok¬
kestøber Leer, og kand det ikke bekommes, tager man gemeen guul Leer,
og blander giennemsiet Hammerslag og Oxeblod deriblant, saa kand denne
Leer holde Heeden bedre ud. Naar altsaa Pladerne ere gjorte tette, saa
bliver Laaget ligeledes paasat med samme Leer, og de ovenmeldte fire Skruer
paaskruede.
Opsatzet B. bliver forfærdiget af tynd Jern=Blik hos en Plattensa¬
ger. Ved e. er efter Længden paa den heele Side, en Skaade i en False, og
ved f. giøres en Ring, som et Haandgreb, med hvilken man kand trække
Skaaden op i Høyden, for at bevare alle Gangene indvendig for Sood, om
det er nødig. Ved b. hvor den stikkes paa Tutten kand man og stryge om¬
kring med Leer, paa det ingen Luft maa indtrenge sig.
Den lige over for staaende Ende=Fod g. hviler allene paa Laaget,
og tiener kuns til Støtte for Opsatzet, efterdi den maa være der tillukket.
Oven ved Buen h. er Røret paa en rund Tut eller Knæet E. paa¬
stukket, og ved i, er der anbragt et Spiel, med hvilket man kand tillukke Ov¬


245
nen, naar Jlden er udbrendt. Dette Rør kand anbringes enten kort eller
langt, lige eller bøyet, ligesom Jldstædet udfordrer det.
Alt dette gives ved Tegningen tydelig tilkiende, eftersom hver Styk¬
ke er forestillet efter den hosføyede Maale=Stok, og man kand lettelig see,
hvorledes ved saadan Indretning en hastig og stærk Varme kand bekommes
med lidet Brende, thi ved den støbte Plade c. d. bliver Ovnens Høyde forringet,
og foraarsager, at Flammen støder sig og svæver der i en Circle, og følgelig
kand snart giøre Side=Væggene paa Ovnen varme.
Derpaa gaar Heden, Rogen og Dampen igiennem Aabningen (.
og under igiennem Laagets heele Længde A., og siden samme erikkun af Blik,
og følgelig meget tynd, saa kaster samme en sterk Heede fra sig; Thi Jlden
har neppe begyndt at brende et Minut i Ovnen, saa kand man knap legge en
Haand derpaa.
Ved b. gaar Rogen med Heden videre fort il k. A m. n indtil den
omsider gaar gandske kold igiennem Røret E. i Skorstenen, da der af Bren¬
dets Fortæring paa saadan Maade, er draget den aller optenkeligste Nytte,
uden nogen Varme er herved gaaet bort til Unytte.
Alle de Skribentere, som har gjort sig Umage for at forbedre denne
Deel af Huusholdnings=Konsten, og som har øvet deres Fliid herudi, har
været enig med hverandre i denne Post, at man for at naae sit Maal, maa
fornemmelig tragte efter, at Heeden og Røgen bliver ved mange indvendige
Gange, lenge opholdt, og, at jo flere flade Sider der kand anbringes, jo
sterkere og med mindre Brende, lader et Værelse sig heede af saadan en Ovn.
Det kand tydelig sees af heele Beskrivningen og af Tegningen selv,
at alle Egenskaber til en nyttig Ovn er i denne forbedrede Indretning lykkelig
anbragt. Det er en Opfindelse af den i sin Tid forhen saa flittige og dyg¬
III. Deel.


298
tige Oberste Wideman, som selv med egne Hænder har forfærdiget denne
Opsatz, som den allerførste.
Førend jeg har betient mig af denne forbedrede Opsatz, har jeg med
saadan en sædvanlig Vind=Ovn, som endda var sat paa et fordeelagtig Sted
i Stuen, hvilken var ti Alen lang og syv og en halv Alen bred, aldrig kun¬
det heede samme maadelig uden med to til tre Arme fulde af Bøge=Brende
og det efter to a tre Timers Forløb, da jeg derimod nu, Ovnen staaer i en
Krog nær ved Stue=Dørren, kand med nogle faae stykker Brende, giøre
Stuen gandske varm i en liden halv Time, og beholde saadan Varme me¬
get lengere end før.
Jeg har efter den Tid forbedret trende andre Ovne paa samme Maa¬
de, og nyder ved Brendes Besparing, rigelige Renter af mine derpaa anvendte
Bekostninger.
Jeg haver befundet af Erfarenhed, at disse Ovne ere endnu meere
fordeelagtige, naar man ikke som sædvanlig, murer den underste Grund=Pla¬
de C. med Steene, thi saa kand denne Grund blive bedre varmet af Jlden
og hielpe til at varme Stuen; Men derhos maa man betiene sig af en Rist D.
paa hvilken Jernstengerne maa efter Længden føyes nær ved hinanden, paa
det at Jlden kand ved et bestandig Træk brende i en klar Flamme, uden at
den lader Brande efter sig, thi en Jld, som røger eller brender langsom og
mat, kand ikke hede en Ovn med nogen Fordeel, er ikke heller saa nyttig,
som en Jld, der brender stedse fort i en skarp dreven Flamme, til Brendet
er fortæret til Gløder.
Thi paa denne Maade kand allene den kolde Luft blive i Hastighed
fordreven af Ovnen; og Røgen selv blive tilsidst ved, den megen Omvenden
antendet af den eftersettende Flamme; og heder da ligesaa sterk, som Flam¬
men selv.


24
Men dog maa man betragte denne Omstendighed, naar man vil
betiene sig af Risten, nemlig: at Stengerne ligger nær hos hinanden, og
at det lidet Trek=Hul paa Døren af Ovnen, ikke maa være under Risten, men
i lige Linie med samme, da ellers Trækket blev derudover forhindret. Thi
jo heftigere og hastigere Jlden brender, jo større Fordeel kand man have ved
at heede disse Ovne, og Stuen derover varmes i et Qvarteer.
Jeg bettener mig derfore af det tørre Birke=Brende eller i Mangel
deraf Elle=Brende, hvilket jeg lader kløve gandske smaa, da dette er iblandt
alt Brende det beste og nyttigste, som kand bruges til disse Ovne.
Da disse forbedrede Ovne tillige og fornemmelig befordrer Trækket,
saa har de endnu den besynderlige Fordeel, at de lader sig meget got heede
med Steenkul; hvortil den anbragte Rist kommer vel tilpas. Det er paa
nærværende Tiid, da Brendet er saa overmaade dyrt, særdeeles nyttig, efter¬
som man ved at brende Steenkul, kand bekomme en utrolig ringe og let Vin¬
ter Jldebrand. Det var at ønske, at deres Brug maatte blive her alminde¬
lig; da mange Penge bleve sparede derved, thi Brende bliver Aar efter Aar
dyrere, da Steenkul kand derimod bekommes for en gandske maadelig Priis.
Man har aldrig Aarsag at befrygte sig for nogen Uleylighed i Henseende til
Lugten. Man kand først lade nogle smaa kløvede stykker Brende eller Splin¬
de komme vel i Brand, og saa kaste de med Vand anfugtede Steenkul der¬
paa, saa brender de i en klar Flamme, som et Lys.
Naar hvid eller rød Bøge=Brende setter glasseret Sood indvendig i
Røret; som ikke kand aftages paa nogen Slags Maade, men maa udbren¬
des, saa foraarsager derimod Steenkul, Birk= og Elle=Brende, ikkun en
tør Sood, hvilken ikke lader sig antende, som anden Sood, men falder ned,
laa snart man banker det mindste paa Røret.


300
Denne nye Opsatz lader sig saa meget lettere rense fra Sood, naar
man ikkun trækker Skuddet e. formedelst Ringen f. i Veyret, saa kand man
meget let komme i alle Gangene, enten de ere glasserte eller og urene af tør Sood.
Jmellem Laaget A, og Pladen c. A. pleyer ikke gierne at sette sig
nogen Sood, efterdi samme bliver formedelst Trekket mestendeels bortjaget
og fortæret.
Og naar man kun vil tage Opsatzet af, som kand meget let skee,
og binder saa en liden Klud paa en kort Stok, da er man i stand, igiennem
Tutten b. at giøre dette Rom gandske reen.
Man finder iligemaade Jern=Ovne, af hvilke jeg har seet adskillige,
som har, oven for Døren paa Ovnen, et lidet Hul til en Dør; Disse ere
af ovenmeldte Aarsag endnu beqvemmere til dette Brug, ellers er det i sig selv
overflødig, over alt haver disse Ovne denne Fordeel, at man ikke tør befrygte
sig, at Sood eller Glassering, som muelig har fæstet sig indvendig, kand an¬
tendes af Flammen, som skeer saa ofte ved de sædvanlige Ovne. Den mel¬
lemste Grund forhindrer, at Flammen ikke kand naae videre, end til samme, og
skulde den endogsaa kunde slaae op til Laaget, saa er der sielden eller aldrig
nogen Sood at see. Foruden denne Fordeel, saa kand, som forhen er mel¬
det, ved bruget af Steenkul, Birk= og Elle=Brende, ikke samle sig andet,
end en tør Slags Sood, som lader sig aldrig antende, og strax falder ned ved
ringeste banken. Dog forstaar det sig, at man og maa giøre disse nye
Opsatze reene, ligesom ved andre Ovne, som kand meget let skee formedelst
Skuddet; Men hvor ofte bliver ikke den bestemte Tid til at reengiøre fra
Sood, af Forsømmelse forglemt? Og af hvilken Aarsag opkommer vel saa
ofte Jldsvaade her i Kiøbenhavn?


301
Da jeg havde anbragt den forbedrede Opsatz til en Vindovn, saa ef¬
tertænkte jeg, hvorledes saadan Opsatz kunde anvendes til de saa kaldede Bie¬
lægger Jern=Ovne. Bygningen paa den almindelig brugelige Bielægger=Ovn
foraarsager, at den behøver meget Brende, og holder ingen Varme. Den
har kuns egentlig fire flade Sider, hvilke skal give hele Værelset varme.
Flammen kand ikke naae Laaget eller den øverste Plade formedelst Ovnens
Høyde, og følgelig ikke heller hede den til gavns. Den kand ikke heller settes
dybt nok ind i Stuen, fordi en deel af dem er indmuret i Skorstenen, som
tiener den til bag Væg, og i hvilken den største Heede taber sig.
Naar man skal heede disse Ovne, maae Døren paa Ovnen staae
aaben, paa det Jlden kand brende og have sit Trek. Lige oven over Dør¬
ren er Røg=Hullet, hvor Røgen skal have sin Udgang. Brendet, som skal
bruges hertil skal være stort og tyk, thi dersom det var kløvet smaa, saa for¬
fløy Heeden, førend Ovnen kunde blive varm; saa lenge nu Jlden brender,
saa gaar Flammen og Røgen med den beste Heede, lige igiennem Røghullet
op i Skorsteenen. Og den meste Tid forglemmer Tieneste=Folkene at lukke
Døren paa Ovnen, naar Jlden er udbrendt, saa at man maae undertiden
fem gange om Dagen legge Jld og heede saadan en Ovn, om Stuen ellers
skal være stedse varm.
Paa en vis Maade har en Vind=Ovn vel den Fordeel frem for en
Bielægger, at den stedse formedelst sit Trek og den Overeenstemmelse den
har med den indvendige og udvendige Luft i Stuen, holder Værelset reen
og frie fra Dunster, og derfore er det og sundere at boe i saadan et Værelse;
Men derimod er denne Fordeel paa en anden Maade igien til Skade, efter¬
som Stuens Luft maa anblæse Jlden, saa gaar der stedse megen Varme ud¬
af Ovnen, og tabes; da Jlden derimod ved en Bielægger, bekommer sit


252
Trek af den udvendige Luft. Man kand dog, om man vil, tillukke Vind¬
Ovnen med Spiellet, naar Jlden først er reent udbrendt, thi da bliver den
samme Luft altid i Stuen og lengere varm. De som har Formue, betiener
sig heller af en Vindovn, end en Bielægger.
Fig. IV. og V.) Bielæggeren, som jeg har indrettet i mit Huus
med den nye Opsatz er at see ved Fig. IV. i diameter (im durchschnitt) af
den brede og ved Fig. V. af den smalle Side.
Man forfarer i Henseende til Laaget og det inderste Skillerum, li¬
gesom der er viist med Vindovne. Jern=Rammen eller Bukken behøver kuns
at være enkelt, eftersom den støbte Plade, som udgjør Skillerommet, kom¬
mer til at ligge, ligesom Laaget paa den bageste Side af Muren, dog maa
denne sidste have en Hage a., ved hvilken den kand have et Modhold ved
Jndmuringen, paa det Ovnen kand staae desto tilforladeligere og fastere.
Rommet b. iimellem Laaget E. og Jern=Pladen I. skillede jeg efter
Længden i tvende lige Deele, efter at jeg havde ladet trække en Væg op c. af
Muursteen, hvilke jeg lod sette paa den smalle Kant, at den kunde støde an
paa den forreste Stiernplade af Ovnen B., da jeg lod en Aabning d. blive
paa den anden Ende imod Muuren.
Tutten bliver anbragt meere ind af til Laaget imod den ene Side e.
Høyden og Viden er, som sædvanlig ved en Vindovn.
Formedelst disse tvende Skilleroms Vægge C. vinder man saa meget,
at Heden og Røgen maa trække tvende Gange omkring under Laaget, inden
den kand komme i Opsatzet, og følgelig bliver den saa meget lengere opholdt
i sit Løb.


03
Ved f. er i den støbte Plade gjort en Aabning, som naaer til Skil¬
lerommet af Muursteen. Jgiennem den Aabning gaar Heden og Røgen,
naar den skal trække om under Laaget og gaae op i Opsatzet.
Denne Opsatz C. er i øvrigt ligesom ved Vindovnene, uden allene,
at den har et Omløb mindre; Men man kand derfore giøre saa mange og
saa faae Omløb, som man vil, og som Værelsets Høyde eller Størrelse
udkræver det.
Jo høyere en Ovn er, naar Leiligheden er derefter, og jo meere
gange den har, jo bedre Fordeel kand man have deraf.
Oven til og mit af Opsatzet, gaaer Knæet D. igiennem Muuren i
Skorstenen; Røret har ogsaa et Spield g., paa det, naar Jlden er ud¬
brent, den kolde Lyfts Trek kand blive forhindret igiennem Ovnen og Var¬
men altsaa blive opholt i samme.
Udvendig til Skorstenen er en Jern=Dør paa Ovnen, forsynet med
et Trekhul, ligesom paa Vindovnene, og indvendig kand ligeledes anbringes
en Rist E., paa det Brandene skal ikke qvæle de gloende Kul i Asken. Grund¬
Pladen bliver ikke indmuret, eftersom den saaledes uden at blive foret, kand
bedre meddele Stuen Varme. Saasnart der er gjort Jld, maa strax Dø¬
ren paa Ovnen tillukkes, thi Jlden bliver oppustet af den udvendige Luft
igiennem Trekhullet, og faaer altsaa saadan en Bielægger, som er forbed¬
ret, fuldkommen Lignelse efter en Vindovn.
Jeg har og merket, at naar den første er i alle Maader, og efter
forommeldte Beskrivning indrettet, saa behøver den virkelig mindre Brende,
end den sidste.


364
Det Rom, hvor Jlden brender, er her ligesom ved en Vindovn,
formindsket i Høyden, og Flammen kand ved at støde an paa Jern=Pladen
I.) bedre røre Side=Væggene. Varmen og Røgen har her mange Om¬
veye at giøre, førend den kand komme til Skorstenen, og underveys tref¬
ser den saa mange flade Sider og frie Vægge, at den derudover har Leylig¬
hed nok til at meddeele Stuen sin Nytte med Varme.
Jgiennem Aabningen f. gaar Røgen og Heden paa den eene Side
under Laaget, og igien igiennem den anden Aabning a omkring paa den an¬
den Side, og kommer først ved k. i Opsatzet, og naar den er ogsaa trukken
igiennem samme, siden gandske kold i Skorstenen.
Udvendig over Døren paa Ovnen bliver der i Muren ladet et firkan¬
tet Hul b. aaben imellem Laaget, og den støbte Plade, hvilket Hul bliver
enten tillukket med en Jern=Dør eller Muursteen og vel tilklinet med Leer,
paa det man om Vinteren kand giøre de tvende Rom under Laaget reene
fra Sood.
Oyseget blier galgret vd en Slade, og rengiert, son fahene
meldt, om Vindovne.
Hvad som jeg oven for har anført om Brende og Steenkull, finder
ogsaa her sted hos Bielæggeren. Det er en Erfaring, som er grundet paa
Sandhed, at der paa denne Maade kand bekommes en urdlig Fordeel.
Det er derfore og ingen tvivl, at jo mange vil efterfølge disse forbe¬
drede Ovnes Brug, naar de allene bliver meere bekiendte. Man kunde vise
mange flere Slags af saadanne nyttige Ovne, som kunde være i visse=Maader


36
endnu tienligere; Men her har man ikkun haft til Øyemerke at kunde, uden
ald for stor Forandring, betiene sig af de gamle og sædvanlige Jern=Ovne, og
derover opnaae sit Maal, som man har foresat sig.
Formodentlig har dette været Forhindringen, at alle de hidindtil ved
Skrifter bekiendte Opfindelser, ikke har fundet biefald, efterdi, som ovenmelt,
de foreskrevne Forbedringer ere blevne alt for dyre; Og at man i Henseende
til deres Nytte ikke kunde være saa fuldkomne overbeviste derom. Men ved
denne her beskrevne Forandring, er Bekostningen meget ringe imod den For¬
deel, som man kand have.
Jeg har allerede oven for meldet, at Folk bruger nu ikkun faa Vind¬
Ovne, hvilke ikke ere forseete med Trumler, og disse veyer i det allerringeste,
eftersom Smeddene for deres Fordeels skyld, tager gierne det tykkeste Blik,
to a tre Lispund; hver Pund koster almindelig en Mark Danske. Den nye Op¬
satz derimod, eftersom den er gjort af tynd Blik, kand ikke veye, uden et Lis¬
pund mere med Laaget, end de almindelige Trumler. Naar jeg nu end og
regnede en Mark og aatte Skilling for Pundet af det nye Opsatz, som var den
allerdyreste Priis man kunde betale, til Arbeyderne bleve meere vandte hertil,
saa kunde Forskiellen med Rist og Skillerom allene, være paa en stor Ovn
ti Rixdaler. J det allermindste kand en Vinter igiennem blive sparet ved saa¬
dan en forbedret Ovn, en a to Favne og mere Brende, hvor snart er da ikke
denne Bekostning betalt, og hvad for stor Nytte og Fordeel har man da ikke
at nyde i de følgende Aar? Jeg vil ikke melde om, at Arbeydslønnen blev i
Landet, da derimod Pengene for Brende gaar ud af Landet.
Skulle nogen have Frygt for, at Laaget paa Ovnen, fordi det er af
tynd Blik, skulde snart fortæres af Jlden, saa maa man betragte, at Jlden
aldrig kand fatte Laaget, men kun den mellemste Jern=Grund. Man kand
III. Deel.


96
gierne til Overflødighed, paa den ene Ende af Laaget indvendig, hvor Heden
og Røgen gaar op igiennem den der ladte Aabning, annitte et stykke Blik, og
lade denne Egn foere, saa er man desto mere forsikret, at Laaget skal vare lige
saa lenge, som Ovnen.
Derkundelettelig giøres en Veregning, paa hvad for en Summa Pen¬
ge, der kunde aarlig blive i Landet, naar i et hver Huus, hvor der ere store
og mange Værelser, hvilke daglig Vinteren igiennem maa være varme, bler
foretaget en Forandring til Brendes Besparing. Den Uagtsomhed, som
foregaaer med Brende i Kiøkkener og andre Jldstæder, kunde ligesaa vel have
en Forandring nødig, som hine. Mere, end som en tredie deel Brende kunde
vist spares, ved en fornuftig og opfindingsriig Indretning. Tieneste Folkene
gaar jo om med Brendet, som det ikke kostede mere, en kiøre=Lønnen.
De, som giør Huusholdnings=Videnskaben til deres Hoved=Sag,
maa best kunde sige, om paa de Stæder, hvor Landet hverken kand bruges til
Ager eller Eng, som man seer i andre Lande, kunde ikke foretages at plante
Træer, hvilket ikke udfordrede hverken besynderlig Konst eller stor Umag?
Dette nyttige Arbeyde, af hvilket Efterkommerne kunde have saa rigelig
Nytte og Fordeel, var best nødig paa de Stæder, som ere nesten blottet fra
al Skov.
Efter alle Omstendigheder, og eftersom Udenlands paa nærværende
Tiid, hvorfra det meeste Brende bliver hidbragt, hele Skove bliver Omhug¬
gede, og ellers næsten paa hver Sted bliver Skoven sterk formindsket, uden
at der tenkes paa, at ersette saadant igien, saa er det rimeligt at troe det,
som saa mange kloge Huusholdere har anmerket, nemlig: At i en Tiid af
tive eller tredive Aar, bliver en almindelig Mangel paa Brendeved.
tENZ SPENGLER.


No. XIX.
I.
Model til en Plov,
som paa en Tid
kand skiære tvende Furer.
II.
Machine, til at saa Sæden
tillig
med Ploven.
III.
Anviisning til at skiære Furerne
paa langs,
i mindre Parter og Strimler, for at giøre dem saa meget meere
beqvemme, til at imodtage Sæden, og Harven!


S¬
iden intet, i Mechaniske Videnskaber, kand giøres uden beqvem¬
me Redskaber, saa bliver dette vel den rette Orden, ret og
beqvemmelig at indrette de sidste, saa fremt man haaber, vel
og tilgavns, at udrette noget i de første; Vidskab og Redskab
maa, som man siger, være samlede. Forfarenhed i de fleste Ting viser os, at lige¬
som Instrumenterne og Redskaberne tiltager i deres Indretning og Accurates¬
se, saa stiger og alle deslige mechaniske og practiske Arbeider og Handteringer i
deres Nytte og Beqvemmelighed. Det største og groveste huil i et Mølle¬
Verk, er saaledes ved beqvemme Redskaber og Instrumenter stegen til den
Subtilite og Accuratesse, som vi nu omstunder med Forundring seer i det
mindste Hiul i et repetisse Lomme=Verk. Er der nogen Videnskab der be¬
høver beqvemme Redskab, da er det upaatvivlelig Agerdyrkningen, det er


310
en af de meest practiske Haandteringer, og det er alle vitterligt, hvor man¬
gen træt Haand og Fod Ploven giver, saa det var at ønske, man kunde ud¬
finde de beqvemmeste Redskaber, til at lette og lindre det der med følgende sto¬
re og svære Arbeyde. Det er en af de ældste og almindeligste Videnskaber,
og er ey at paatvivle, at jo Tidernes Længde, og Landenes Adskillighed,
har gjort mange Forandringer i de, der til brugelige Redskaber og Jnstru¬
menter, som nu fra Cereris og Triptolemi Tider, ventelig og virkelig meget
maa differere. Jkke des mindre saa er det derved faldende Arbeyde fast utaa¬
lelig, og siden man ikke fra Almuen, der mangler den fornødne Jndsigt, til
at indrette sine Ting paa den beqvemmeligste Maade, kand vente nogen til¬
strækkelig Forandring og Forbedring, saa vilde jeg atter ønske, at de udi alle
Stænder, som Gud har forleenet nøyere og høyere Jndsigt, vilde contri¬
buere hver sit, til at udfinde den letteste Maade, og de beqvemmeste Jnstru¬
menter, til at dyrke Jorden, og formeere Frugtbarheden, hvorudi vel ikke er
større Umuelighed end i andre Videnskaber, enhver er her udi interesseret,
saa mange Million Mennisker der vrimler paa Jorden, saa behøver hver af
dem, den høyeste med den ringeste Brød. Den vise Salomon maa vel sige at
Jordens Nytte agtes for alle Ting. En Konge selv bliver betient af Ageren,
saa bør og alle, og frem for alle Ting, at contribuere sit til, at det Brød
der nu kiøbes med en Potte, kunde ved beqvemmere Redskaber erhverves med
en Pegel af Agermandens Sved; Jngen er saa nær Thronen, ja ingen som
sidder paa Thronen; tør skamme sig ved at vende sine Øyne med Salomon
ned til Ageren, helst i et Land af vores Beskaffenhed; de gamle Romeris
Omsorg for Agerdyrkningen sees noksom af deres Love, de re agraria, og den
store, ja den dobbelt store Heros Scipio, ligesom han, saa at sige, om¬
smeltede sit Plov=Jern til et Sværd, for dermed at overvinde Hanibal og
Carthago, saa var det ham ikke mindre Ære, at omsmidde sit Sværd til
en Spade, hvoraf han bar sit Navn. Den Tid var Rom, Rom, det den
siden ved Overdaadigheds Jndførelse, og Agerdyrkningens Forsømmelse, ef


311
terhaanden lod af at være, og blev saa aldrig meere, det den havde før
været. Saa meget Magt ligger der da paa Agerdyrkningen, at enhver der til
bør række Haanden, og skal der skee nogen Forbedring, er det fornuftigst, at
begynde fra neden af, det er fra Ploven, kunde Pløyningen og Sæden skee
paa en beqvemmere og tienligere Maade, end hidindtil haver været i Brug,
saa fandt Resten sig med Tiden selv. Vilde en god Mand, af nogenledes
Jndsigt, til at rydde af Veyen og remedere de ved nye Indretning af Plo¬
ven forefaldende Vanskeligheder og Hindringer, paatage sig, at anvende to
a tre Aars Prøver paa, at pløye og faae paa en af de nu indkommende be¬
qvemmeste Maader, og med sit Exempel convincere Publicum om Forbe¬
dringen, haaber jeg man kunde naae Øyemerket, da det ellers, i manglende
Fald, vil vel blive ved Bogstaben, og aldrig kommer til Bog=Ploven; thi
Leyligheden, Omstændighederne og Nødtørftigheden, samt Mangel paa en¬
deels Jorder, tillader ikke enhver, at giøre det, han gierne vilde; det der
bør at haves for Øye, er, at Jorden kunde pløyes med mindre og jevnere
Furer, og det med mindre Arbeyde, end paa den nu brugelige og sædvanlige
Maade, der nest, at Sæden i en vis Adspredelse og Dybelse kunde leveres i
Furen, hvorved Spirerne kunde have mere Rum at udbrede sig, Roden
meere Muld og Vædske, i indfaldende Tørre, at opholdes og underholdes
ved, og følgelig give fleere Halm, og større og fuldkomnere Ax, didhen sig¬
ter Efterfølgende.
I. Model til Ploven.
Man kand gierne legge smaa Furer med en sædvanlig Plov, men
det tager længere Tid og giver Folk og Bæster meere Møye, thi der maa da dri¬
ves dobbelt saa mange gange op og ned af Ageren, naar den skal legges med
smaa, som naar den legges med brede Furer, dette kunde afhielpes ved en
Plov, der paa engang skiærer tvende Furer, hvortil Modellen viser Jndret¬
ningen, allene jeg vil derom giøre følgende Erindringer 1.) jeg var først i
Tanke, at giøre Plovs Aasen tvekløftig, men fandt, at den vilde blive tun¬


312
gere og besværligere for Plovmanden at styre, og med Vished at holde, til
med blev deslige danlige Træer, om Brugen blev almindelig, vanskelig at
faae, hvorfore jeg frafaldt dette Jndfald, derimod naar Aasen forsynes paa
hver Side med en liden Jernskinne, er den lettere og vissere at holde, og sty¬
re, og beqvemmere at indrette. 2.) Det foreste Plovs=Hoved maa ligesaa
vel kunde lettes og grundes, som det bageste, thi den vil ellers gaae paa Næ¬
sen, og i stæden for at skiære og pløye, graver og vraader Jorden, naar
Bonden af Furen er glattet og jevnet af Bagploven, saa, at den og kand
være glindsende, saa gaar Ploven ret og er lettere at drage. 3.) Udi den
første Anlegning af et Redskab og Instrumente, kand undertiden en og an¬
den Ting echapere vores Eftertanke, som vel kand synes en Pointille, men
in Praxi foraarsage stor Hindring. Jeg har selv befrygtet ved denne Plov, at
siden begge Plovs=Hoveder staar, som de bør, stive, og Jorden her og der
har sine Huller og Forhøyelser, at den i saa fald kunde springe og ikke tage
begge Furer lige, som ellers vist nok skeer paa jevn Jord. Et par skikkelige
Plovmænd jeg consulerede, har meent ney, men skulde det møde, troer jeg
det kunde afhielpes med en liden skraae Ginge, som jeg til den Ende har teg¬
net paa Aasen, mit imellem begge Plovs=Hovederne, og skulle den Foran¬
dring blive fornøden, som lettelig kand giøres, seer jeg ikke for nærværende
Tid, at jo al Resten gaar an, og bliver giørlig. Vil nogen indvende, at
det er tungere for Bæsterne, at legge to end en Fure, saa holder jeg for, at
to middelmaadige Furer ere lettere at vende, end en eneste, naar den er saa
stor som begge, den Spaan jeg ikke kand skiære af et Træ, fordi jeg har la¬
det Kniven gaae for dybt ind, den kand jeg magelig afskiære, naar jeg med
Kniven deeler den i tvende Spaan, Resten af Plovens store Tynge, er af
ingen Betydenhed.
II. Machine til at faae Sæden tillige med Ploven.
Det bliver vel nu ikke umueligt, at skiære Furerne saa beqvemme,
som Jorden og Sæden behøver, men at faae Sæden i sin Vide og Dybel¬


31
se, i og under Furen adspredet, er fast vanskeligt, den hidindtil brugelig
Maade, at saa Sæden paa den pløyede Jord, viser selv sin store Mangel og
Brøst, og følges allene, fordi vi ey veed bedre. Jeg vil ey melde om, hvor
meget der af Sæden spildes, og aldrig kommer i Jorden, saa ax det, som
Fuglene deraf levner, om endskiønt det kunde spire ned i Jordens Overdeel,
maae dog fortørres, visne og forkomme, foruden alt det der i de dybe Hul¬
ler, og saa store Furer begraves og qvæles, naar Sæden løber op, viser den
noksom, at det lidet der voxer, er det, der falder imellem Furerne, ikke saa
dybt, at det kunde qvæles, og ikke saa øverlig, at det gandske kunde udtør¬
res, jeg drister mig til at troe, at dersom end mindre Sæd blev saaledes spred
paa Ageren, og skiult under Furen (forstaae en løs og middelmaadig Fure)
som den burde, vi da kunde vente os ti fold Høst, hvor vi nu faar kuns fire
a fem Fold, men at naae dette saa ønskelige Øyemærke, har som meldt sin
store Vandskelighed. Det er faae Dage siden en vis god Herre beærede mig
med sin Nærværelse, og berettede mig, at de Svenske=Acta skulde mælde no¬
get her om, men da de ere for kostbare for dem, der maa besørge sine andre
Nødvendigheder og Nødtørftigheder, at kiøbe, og her i Provincen desvær¬
re er ingen Bogførere, at man for en billig Betaling kunde faae dem til gien¬
nem Læsning at laane, saa har jeg ey været saa lykkelig, at see disse Acta,
imidlertid vilde jeg her ved aabne mine Tanker, ey paatvivlende, at der i an¬
dres Forslag er jo det, som er bedre end mit, jeg er fornøyet om der i mit maat¬
te allene findes noget, lidet, eller stort, som kunde være applicable og ad¬
jungeris til andres, for af alle at giøre dette ene mueligt, at man kunde
naae Sædens Adspredelse og proportionerede Dybelse, hvorpaa det meste
af Frugtbarheden, positis cæteris ponendis, tilforladelig beroer.
Machinen bestaaer af en Bing, hvor i kommes Kornet, samme har
paa den ene Ende, neden under en liden Laas, eller Skaade, der lukkes af
en Fedder, og aabnes af de paa det høyre Hiul heftede Stifter, som her ere
sex, men bør i Tal og Vide proportioneres efter Hiulenes Størrelse, thi
her ere de satte noget for tæt, og burde ikke have været over fire, naar man
III. Deel.


314
aftager den Messing Stifte, som ved den ene Ende gaar igiennem et lidet
Jern ned i Kanten af Bingen, for at stille den, og vrier Bingen til sig, ud fra
Jernet, lader den sig afløfte, og viser hvorledes den med en Stifte gaar ned
i Redet, naar man nu sætter den paa igien, og fæster den igiennem Jernet
ned i det nærmeste Hul i Kanten af Bingen, staar den formedelst samme Stif
te, og en liden Hage, som gaar under Fielen, gandske fast, og naar man fyl¬
der den med Rug, og vrier Hiulet ret og langsom om, lader den Sæden falde,
for hver gang en Stifte i Hiulet løsner Skaaden, som saa meget vissere skeer,
naar den staar paa Ploven i en stændig Bevægelse (NB. siden Machinen er let
og liden, uden nogen Tynge, saa kand den ey, naar den trækkes, bevege Skaa
den, men dette har aldeeles ingen Feyl i det større og tungere, og havde der
været saa meget Rom, at Radius paa Skaaden kunde været længere, havde
Trækket derpaa bleven saa meget lettere; thi jo længere Movens er fra Cen¬
tro, jo lettere skeer Bevegelsen) man kand ellers holde Hlulene sterk til Bor¬
det, da den selv aabner Skaaden, eller og legge noget mere end et Pund Vægt
paa Bingen, da den viser Virkningen, ligesom den føres ordentlig til, thi jo
langsommere Skaaden aabnes, jo mere Korn maa følgelig falde, end naar den
aabnes hastigere, at nu Sæden ikke skal spildes i Vendingen, ved Enden af
Ageren, da tager Plov=Kiøreren den Messing Stifte af og vrier Bingen til
sig, indtil det andet Hul, som sidder forrest i samme Ende af Bingen, kom¬
mer under Hullet i Jernet, og sætter saa Stiften derudi, medens han vender,
da ingen af Hiulets Stifter rører Skaaden, denne Vrid og Stilling kand skee
snarere og beqvemmere med en liden Skaade, men Bingen blev gjort lidet for
lang, og her var ikke Rum, men kand let forandres. Vi har nu Kornets
Fald af Bingen, som i sin Qvantitet kand proportioneris ved Hullets Stør¬
relse, for nu at faae det dissiperet, og uden spilde bragt i Furen, er der,
paa en liden Stifte i Redet, under Bingen hengt (jeg vil kalde den en Tragt)
hvor i Kornet falder af Bingen, og løber saa igiennem Tragten, som henger
bevegelig, uden at den med en liden Stifte, som sidder ved Siden, kand stilles
lige over Furen, hvortil ere tre smaa Huller at flytte Stiftet i Redet. Den
øverste Fiel paa Tragten sidder løs, og kand fratages, for at see fire smaa


31
Pinde inden i Tragten, ikke at jeg tænker de kunde giøre nogen Effect, men
for at vise, hvorledes der i en større Tragt til en fuldkommen Plov, kunde sættes
Skraa, og indskaarne Vinger, af denne Skikkelsel, ,, at Kornet, ved Plo¬
vens Bevegelse, og Tragtens Dingel, som til samme Ende er hengende,
kunde springe af den ene, paa den anden, og saaledes des mere dissiperes,
og falde efter haanden adskilt i Furen; for at vise Mueligheden, maatte jeg
endelig have saa stort et Hul, at Kornet nogenledes kunde falde igiennem; hvil¬
ket faldt mig vanskelig, at anbringe Krogen, Laasen og Tragten paa saa lidet
et Rum, men jeg gjør mig det Haab, at den til Fornøyelse skal vise Effecten,
i det større, naar den anbringes og proportioneres rettelig. Naar nu Sæ¬
den saaledes er falden i den forrige Fure, legger Ploven den neste Fure oven
paa Sæden, (det forstaaer sig selv, at Furen skal være liden, og ikke alt for
tyk, Jorden forhen fældet, heller og har nylig givet en Sæd af sig) jeg vil
her giøre mig selv den Jndsigelse, som jeg gierne modtager af andre, hvor
skal den første, og sidste Fure faae Sæd? Jndstanzen er rigtig, og jeg kand
ikke resolvere den paa anden Maade, end at man kunde stille Tragten lige
over den første og sidste Fure, og saa vende den med Sæden paa; hvor vit
jeg nu har treffet, det underkaster jeg alle Velmeenendes Domme, og jeg vil
være hver den forbunden, som enten er saa lykkelig, at forbedre denne, eller
opfinde en anden, der til tienligere og beqvemmeligere Machine, naar den
gaar an med den sædvanlige, er den altid at anbringe ved den Plov, som
skærer tvende Furer.
III. Anviisning til at skiere Furerne paa langs, i mindre Parter og
Strimler, for at giøre dem saa meget mere beqvemme til,
at modtage Sæden og Harven.
Der forefalder ofte saa stind og haard Jord, særdeles naar den først
skal brydes, saa at Sæden faar ingen Muld, og Harven kand ey bide derpaa
saa vel som og, naar man vil ompløye, og med Korn, Klever, eller andet besaae
Enge, hvor Jorden er sey og seen, til at raadne og smultre; Ja min Avls=Karl
har i dette Foraar klaget, at han snarere med en Plov kunde pløye, end med tre


316
Harver harve en Ager, saa haard og stind var Jorden: Dette gav mig Anled¬
ning til, at indrette de tvende smaa Jern bag paa Ploven, som Modellen udviser,
endskiønt de burde siddet lit længere tilbage, men Træet var den Tid afskaaren,
Jernene ere best af Staal, eller af haart Jern, giøres skarpe og nogenledes tynde,
kand, ved Hielp af Kilerne, flyttes op og ned, ud og ind, og enten med et eller to
saadanne smaa Jern, deele Furer paa langs, i to eller tre Deele, hvilket best kand
anstilles, naar man har pløyet en Allen af Furen, og da indrette Jernene høyt
eller dybt, ligesom Fornødenheden udkræver, skulde Jorden være meget mossig,
eller Græsbunden med Rødder, saa de vilde stoppe de tvende, kand man allene be¬
tiene sig af det ene Jern; Jeg haaber Nytten er større, end Inventionen, og
siden her var det rette Sted, under et, at handle om Ploven, har jeg anbragt
hvad mig derom kunde indfalde, og vil bede det maatte være hos alle saa velmeent
antaget, som det er velmeent forfattet af
Grønbek den 22 Junii 1758.
N. HURTHIGKARL.
Anmerkning.
Velærværdige og Hoylærde Hr. Provst Hurthigkarl, en in Physicis & Mechanicis
vel verseret Mand, som af flere Prøver tilforn er bekiendt, bestyrker den Sand¬
hed, at en geistlig Land=Mand, taber intet af sin Geistlighed, og fortiener dobbelt
Høyagtelse derved, at han ogsaa i timelige Ting, tiener Næsten med sin Viden
skab og Forfaring. Den Model, som hans Velærværdighed har indsendt, paa en
dobbelt Plov, til dobbelte Furer at skiære, samt forsynet med en Sæde=Kiste,
hvis Hul aabnes efter haanden, ved en Feder, som trykkes af nogle Navler paa
det omløbende Hiul, item forsynet bag til, med nogle smaa Jern=Takker, der tie¬
ne til at harve eller rive Jorden, at den strax bliver vel muldet og skiør, denne
Model, siger jeg, som af Lysthavende kand sees hos dette Skrifts Forlegger Msr.
Godiche, har man i hosføyede Kaaberstykke, stræbt at forestille, saa tydelig som
mueligt var, i Autors Fraværelse. Efter de hossatte Bogstaver gives om dens
særdeles Stykker følgende Oplysning:
Fig. I. Forestiller den dobbelte Plov i Grund=Tegning.
Fig. II. Den samme i Side=Tegning.
Fig. III. Plovens fremmerste Deel, med Sæde=Kiste (a), med Stille=Skruen (g) og med
Røret eller Tragten, hvor Sæden falder igiennem (b) Takkerne (d) røre Hiulet (I).
Fig. IV. Bunden af Sæde=Kisten (a) med Hullet (e) og den Feder, som ligger der
neden (1), og som trækkes til og fra ved Navlerne (g) paa Hiulet.
Fig. V. De Lang=Jern, som skiære Jorden i smale Stykker (1).
Fig. VI. Det egentlige Plov=Jern (k).
Fig. VII. Tvende smaa Jern=Takker heftede bag paa Ploven ved et Tvær=Træe og
nende som en Rive til at giøre Jorden mere muldet (h).


No. XX.
Kort Efterretning
angaaende
Plovens Forbedring.


A¬
t Agerdyrkningen er en af de nyttigste Videnskaber i et Land,
det er noget som næsten hver Mand veed, men ligesaa mange
som de ere der indsee denne Sandhed, ligesaa faae ere de der
bekymre sig noget derom. Det er ikke min Sag, her at vise
Nytten, som dog i sig selv ere større end man tænker, men jeg vil allene frem¬
sette mine Tanker, angaaende Plovenes Forbedring hvortil jeg er bleven
anlediget af den Beskyttelse og Velbehag, hvormed denne Videnskab iblant
andre i disse Tider synes at blive anseet.
J Fortalen til et Skrift kaldet Danmarks og Norges Oeconomiske
Magazin finder jeg, for mig og enhver Landsmand fremsat tvende Pro¬
blemata; Det første angaaende de øde Heeders dyrkelse i Jylland, hvilket sy¬


320
nes at være en Knude som ikke er saa let at løse, med mindre at Landet var
mere b sat med Bønder, eller de Bønder som ere der udi, bleve af Proprie¬
tairerne saaledes medhandlede, at de kunde have Lyst til at være Bønder
og formere sig som Bønder, hvorfor jeg og maae overlade denne Qræstion
til dem der ere af en større Alder og Jndsigt end jeg; Og det andet, angaaen¬
de Plov-Forbedringen. Dette sidste har jeg seet mig i Stand til, nogenledes at
kunde opløse, og for at concurrere til den i bemeldte Skrift udlovede Pre¬
mie, er det jeg herved i den Materie har forfattet mine Tanker.
Hvorvidt nu mit forebringende vil findes grundet eller ikke, maae
jeg overlade mine gunstige Læseres Domme. Jntet skal være mig større Pre¬
mie, end at min Invention kunde blive til Publici Nytte, hvilket jeg saa
meget mere haaber, siden den kand i verksættes uden nogen Vidtløftighed eller
Omstændigheder og fører virkelig et Slags Nytte med sig.
Jeg maae, førend jeg skrider til Tingen, sige at jeg, omendskiøndt
min Skiebne, har Gud skee Lov! været bedre, end at være Bonde, har
ikke forsømt nogen Leylighed til at giøre mig Agerdyrkningen bekiendt, i sær
har jeg tit med Fornøyelse holdt Plov, hvorved jeg, iblandt andet, har be¬
mærket, at en stor deel af Sæden ikke kommer til Grøde, fordi den ikke kom¬
mer dybt nok i Jorden, eller til deels bliver liggende oven paa, i sær naar tørt
Veyr, efter at den er faaet, indfalder, ja om end vaadt Veyrligt i Sæde¬
Tiden indfalder, maae den dog siden visne og udgaae, om den endog er i
Straae, naar den ikke har sine Rødder dybt nok i Jorden, hvorfor jeg har
gjort mig Umage for at opfinde en Plov, som 1.) sparer den Umage at har¬
ve og saae, 2.) bringer Sæden saa dybt og lidt i Jorden som forlanges. 3.)
Giør Jorden løs og beqvem til Sæd, og 4) behøver ikke fleere Bæster eller
Omstændigheder end en ordinair Plov. Denne er da den Plov Forbedring


321
som jeg herved har vildet giøre mine Landsmænd bekiendt, og er dens Be¬
skaffenhed følgende:
Den sparer for det første Harven og Saaen. Paa Aasen A. Fig 3.
er sat en liden Sæde=Løb, som B. udviser, hvorfra gaaer en Skoe C., som
udstrøer Sæden oven paa den første Fure D., samme Skoe bevæges af E.,
som med den ene Ende rører Hiulet F., og med den anden er hæftet til Skoen,
derved kand man faae Sæden udsaaet saa tynd og jevn som man vil, i sær
naar Skoen er dannet, saaledes som Fig. 3. 1C. udviser; dernæst kommer det
bageste Plovshøved G. med en Fure og bedækker Sæden, saa den ikke behøver
anden Harvelse, og derved er Harven og Saaen sparet. Sædeløben B.
maa være bunden af Halm, at den kand være læt, og Bonden af Træe,
med en Tap, som gaaer ned igiennem Aasen med en Pind for, saa at den
kand tages af naar forlanges, og Skoen hæftes til Bunden af Sædeløben
med Søm og et stykke Læder, saa at den kand bevæges.
2.) At den bringer Sæden saa dybt og lit i Jorden som forlanges, skeer
ved at synke eller lette Plov=Hovedet H., med at banke Kilerne N. og N. ud og
ind, samt ved at lette og synke den gandske Plov med Kilerne I. og I.
At den for det tredie giør Jorden løs og beqvem til Sæd er klart,
naar betragtes, at Hovedet H. tager først en gandske tynd Fure, nemlig D.
og vender ned, og naar Sæden er strøed derpaa, kommer Plovs=Hovedet G.
med en Fure af det underste og løseste Muld og bedækker Sæden, hvor igiennem
den uden nogen Hinder kand fremspire, og imidlertid ligger gandske vel beva¬
ret, saavel for Solens Hede, som for at blive opædt af Fugle, samt har Ley¬
lighed til at slaae sine Rødder saa dybt i Jorden, at Tørke siden ikke saa let
kand skade den, da den derimod, efter den ordinaire Maade at faae og harve paa,
ligger laa lidt i Jorden at man, naar det har regnet, strax efter den er saaed, ne¬
sten kand tælle hver Kierne.
Nukommer for det fierde, At den skal gaae lige saa let som en ordinair
Plov. Det eeneste som skulle synes at hindre samme er at den har tvende Skiæ¬
rer, thi for Resten har den ingen Ting som kand hindre, meere end en anden
Plov. Men samme giør den dog ikke i nogen Maade tung. Enhver som har
III. Deel.


322
haft Haand paa Plov skal tilstaae mig, at naar man vil tage en halv Fure i ste¬
den for en heel, skal Ploven blive saa let, at Bæsterne ret ligesom fuser frem
dermed, og snart ikke kand fornemme at den er i Jorden; ja det er noget som
enhver Bonde veed, og mangen en af dem, maa ofte taale Ladefogdens Kar¬
bask paa sin Ryg, fordi han, for at spare paa sine Bæster, ikke vil slaae sin Plov
nok ud, men kiører og fedeler oven i Jorden: Og som nu denne Plov omend¬
skiøndt den har to Skiærer, dog ikke tager meere for, eller vender mere Jord end
en ordinair Plov, saa bliver den ikke heller tungere; Hvortil endnu kommer
dette, at den er forsynet med Hiulet F., som bærer den hele Plov, saa at om end
saa var, at den gik lit tungere, er det tilstrækkelig nok til at afhielpe samme.
Dette Hiul er saaledes beskaffen, at den Jern=Stang hvori det gaar, kand
løbe omkring i K. og M., og at det vender sig altid selv og gaaer altid lige fort,
enten man slæber Ploven frem, tilbage eller til Siderne, hvilket foraarsages
af det Bugt Stangen har i O.
Sæde=Løben giøres ikke større, end paa en halv eller trefierdendeel
Skieppe, og for Resten sees lettelig af Tegningen, Plovens øvrige Beskaffenhed,
som i det meeste er ikke anderledes end en gemeen Plovs. Og kand den i alt,
det meste mueligt, forfærdiges og proportioneres efter hosføyede Maale¬
stok, og ikke giøres nogen Stæder tykkere eller grovere end fornøden giøres,
da den gandske vist, skal gaae lige saa let som en anden Plov.
Jeg haaber, da at have derved forestilt en Plov, som baade har sin
Nytte og lader sig uden for stor Bekostning sette i Verk, og ønsker, at man
ikke alleneste vilde skrive om Agerdyrkningen i vort Land, men at nogen vilde
tillige legge Haand paa Gierningen og see den sat i Verk, hvilket neppe skal lade
sig ret giøre, med mindre nogen kunde opfinde et beqvem Middel til at sætte
den gemene Mand, eller Bønderne i lit mere Friehed, da Agerdyrkningen nok
skulle komme frem ligesom af sig selv.
Jeg vil da i det øvrige have mig i min gunstige Læseres Bevaagenhed,
Recommenderet.


No. XXI.
Beskrivelse paa en Plov,
som
efter virkelig Prøve
handler
Jorden med to heste saa vel som ellers
med fire a sex.


Jeg har den Ære, at sende dem herved en Tegning af en Plov, ved hvilken
det foresatte PROBLEMA formeenes, at være opløst.
D¬
et er ikke min Agt, at beskrive alle dens Deele; Øyemerket ved
dens Forfærdigelse har været, at blive saa meget mueligt, ved
den sædvanlige Plov, og da, denne derfor kommer i alle Styk¬
ker dermed overeens, undtagen nogle faae, saa kand det være nok
at betegne samme. Lit. 2. og i Fig. 2. a. a. forestiller det fornemste Stykke
nemlig Skiæret, som nest Langjernet gaar alleneste i Jorden. Det er tret¬
ten Tomme langt, nie Tommer bredt, og en halv Tommer tykt. Jmidler¬
tid giør det intet til Sagen, om man giør det længere, eller bredere, eller og¬
saa tykkere. Enhver kiender best sine Jorder, og den ene vil have brede,
den anden smale Furer, til hvilken Ende det da giøres mindere eller større,
omendskiønt dette Skiære er saa bredt og fuld komment, som neppe noget
Skiær burde være, saasom brede Furer vel befordrer Arbeidet, men ey fylder
Sækken.


326
Spidsen af Skiæret staaer lige frem, og er ikke opbukket, som har
sin Nytte ved de sædvanlige Plove, saasom deres Skiær staaer bag til i Høy
den, og ligger med Spidsen ned af Plovs=Hovedet, følgligen gaaer paa Næ¬
sen, hvis Spidsen ikke bukkes lidet i Været. Men dette Skiære ligger lige
med Jorden, og er altsaa her ingen Aarsag, at bukke Spidsen. Den under¬
ste Side af Skiæret er huul, saa at naar det settes paa et Bret, den Side
til Landet eller venstre Side, saavel som den høyre Side (man maae herved
forestille sig, at man staaer bag Ploven) allene rører Brettet, og Resten al¬
deeles ikke.
J Skiæret er Lit. E. et Hul, hvorudi Jern=Sulen sættes og fæstes,
som Fig. 2. Lit. F. sees, dog saaledes, at Netnaalen ikke gnaver Jorden.
Dette Hull er en halv Tomme fra Land= eller venstre Siden, og saasom Su¬
len er bag ved tykkest, nemlig en fierdendeel Tomme, i sær i og ved Hullet,
saa retter det sig derefter. Sulen, som er for til skarp, bøyer sig lidet til
den venstre Side, som Lit. E. sees, paa det samme bedre kand følge Linien
saa vel af Langjernet, som ogsaa af Strygbrettet. Oven i Sulen ere runde
Huller, hvor udi en Træe= eller Jern=Pind stikkes, det er bedre med lange Hul¬
ler, og desnden kiles Sulen fast paa Siderne i Aasen, ligesom Langjern ere.
Strygbrettet Lit. h. føyes og giøres fast til den venstre Side af Sulen, oven
til med Søm i de Huller, som slaaes tæt ved Rykken i Sulen, men i Teg¬
ningen Fig. 2. ere udeladte, og neden til imellem Sulen og Foden af den ven¬
stre Stært, Fig. I. Lit. h. Af Stryg=Brettet skiæres saa meget, som Sulen
er tyk, og passer det saa til Sulen, at ingen Kant eller Aabning findes
imellem Sulen og Strygbrettet. Bag til bøyes det, som sædvanlig, lidet,
og fæstes Lit. e. til den høyre Stært, med et par Søm, hvis Hoveder slaaes
vel ind i Brettet.


32
Jeg har vel, saa som det er her meest brugeligt, sat tvende Stærter
paa Ploven, og den regieres ogsaa gandske let derved; Men mig synes dog,
at det er nok saa let, at gaae paa Landet, og at holde Ploven med den høyre,
og Tømmen med den venstre Haand, og følgligen at bruge ikkuns en Stært.
Den høyre Stært giøres fast paa den ene Side til Strygbrettet, og paa
den anden Side formedelst Træe=Navler til den venstre Stært Lit. d. Den¬
ne, som er Hoved=Stærten, og hvor igiennem Aasen gaaer, er befæstet i de
tvende Huller paa Skiæret, Lit. b. b. Det Træ, som hertil bruges,
maa være krumt voxen, og neden til have ligesom en Fod. Foden giøres fast,
enten ved Nietnavler, eller Skruer i Skiæret Fig. 2. Lit. b. b., eller, hvil¬
ket er det samme, ved tvende Jern=Ringe, som sveises, hvor Hullerne ere,
til Skiæret, dog at den venstre Side staaer lige med Land=Siden, og ikke
bryder i Landet. Jeg har dem paa alle tre Manerer, det som synes lettest og
best, at komme til, kand udvælges. Er Foden af Stærten lang, kand den
gierne gaae tre a fire Tommer bag Skiæret, dog at den staaer en Tomme
over Jorden. Denne Fod gaaer saa nær til Sulen, at Stryg=Brettet kand
klemmes ind imellem Foden og Sulen. Aasen er i Tegningen dreven i Høy¬
den af femten Tommer, men kand nedsættes til sex, naar den nedsættes, gaaer
Ploven lettere, den maae kiles saa, at den staaer lige neden i Furen.
Langjernet Lit. c. staaer oven til nie Tommer fra Sulen, og neden til
ikkuns en og en halv Tomme fra Spidsen af Skiæret. Neppe følger Skiæ¬
ret Langjernet, hvis de ikke staaer saa nær ved hverandre, men saa vidt bør
de ogsaa at staae fra hverandre, for Græs=Røddernes skyld. Ja hvor der ere
mange Græsrødder, bør det staae to til tre Tommer derfra, og Lang=Jernet til¬
lige bøyes med Spidsen videre frem, paa det de Græsrødder, som ikke derved
afskiæres, dets lettere kand stryge sig derpaa i Høyden. Det andet Lang¬
jern Lit. c. c. staaer nie Tom. videre frem, paa det at de ikke, naar de ere


328
nærmere, stopper Græs=Rødderne. Hullerne hvorudi de sættes, ere at see i
Aasen Fig. I. c. og c. c. J Breden staaer de tre Tommer fra hverandre, saa¬
som man herved forestiller sig en Fur af sex Tom., som er vel den beste og
tienligste. Men da det forderste Langjern kand uden nogen Hinder med Spid¬
sen bøyes en Tom. og mere til den høyre Side, saa kand derved tages en Fur
af aatte til nie Tom., om behages. Øyemerket med dette Langjern, (som ellers
kand blive borte, da det er en sædvanlig Pløyning) er, at Jorden skiæres
mere igiennem, og saa at sige, smules.
Vil man have Ageren endnu mere smulleret, kand man gierne sætte
det tredie Langjern til, nemlig sex til nie Tom. forud midt i Aasen, da Jor¬
den skal smules saaledes, at der skal ikke blive en eneste Jord=Klimp. Man
har derved ikke at befrygte, at Ploven skal gaae ustadigere, ney tvertimod
gaar den saaledes vidt stadiger. Ey heller har man at befrygte, at det skal
falde tyngere for Besterne, thi hvad det tynger, at trække Jernet igiennem
Jorden, det lettes derimod for de andre Jerne, og i sær for Strygbrettet.
Jeg har i det ringeste ikke kundet merke, at Hestene har derved haft mere
Tyngsel. Og lad være, at det faldt lidt tyngere, saa bliver Spørsmaalet,
om saadan en Pløyning er ikke saa god, som om man pløyer sin Jord paa
den sædvanlige Maade trende Gange?
Om Langjernet, saa vel som om Skiæret, har jeg tillige at erindre,
at begge maa være vel belagte med For=Staal. Vel er det sandt, de koste
meere, men vare de ikke ogsaa dobbelt saa længe, ikke at tale om den Tiene¬
ste, som derved skeer Hestene. De maae dernest være heel skarpe, og saa
holder de sig, naar der er vel Staal for, siden altid skarpe. Jeg har tit seet
Plovjern saa tykke i Skieret, at jeg har høyligen forundret mig derover, i
sær da jeg derimod har kiendt andre, som hver Aften, naar de kom fra Mar¬


ken, vare strax i fær med, at see dem efter, og at skærpe dem. Hvor stor
og unødig en Tyngsel foraarsages ikke Besterne herved. Naar dette iagtta¬
ges, seer enhver letteligen, at Ploven maa gaae heel let, thi vil man tage
et Jern, som er tykt i sig selv, som det sædvanlige, naar det ligger ned ad
Plovs=Hovedet, vel kand kaldes, og tilligemed tykt paa Skiæret, og derimod
et andet, som ligger plat paa Jorden og er tilligemed skarp, saa merkes, ved
at arbeyde dermed i Jorden, let Forskiællen. Dernest er ingen Ting, som
kand tynge denne Plov, Frictionen er saa ringe, som mueligt, lidet Jern
berører Jorden, og det samme er glat. Har Aasen liden Byrde at trække,
og ikke halvdeelen af den sædvanlige, behøver den ey heller, at være halv saa
sterk og tyk, men dog af got og sterkt Træe.
Ploven, saasom den er saa let, trækkes derfor ogsaa af to Heste li¬
gesaa let, hvis ikke lettere, end som den sædvanlige af fire a sex Hester. Den
som kiører Ploven, regierer den tillige, thi den gaaer stadig og styres lettere,
end den sædvanlige. Furen, som den skiær, er saa reen, naar den kieles ret
efter Jordens Beskaffenhed, og saa jevn, som et Bret, hvilket er deraf be¬
gribelig, da intet kand hindre Jernet, at det jo kand ligge lige i Furen.
Jeg paastaar ogsaa, at denne Plov løber ikke saa stor Fare for
Stenene, som den sædvanlige. Thi disse ere fire gange tyngere end denne,
saa de kand neppe hæves af Jorden, i det ringeste har jeg for kort siden med
alle mine Kræfter, ikke kundet hæve en Amager Plov af Jorden, ikke at tale
derom, at Karlen legger sig tillige derpaa, for at holde den i Jorden. Naar
nu saadan en Last støder paa en Steen, maa nødvendig enten Hestene standse,
eller Ploven brekkes, hæve sig, kand den ikke. Og endeligen paastaar jeg,
III. Deel.


30
at denne Plov er ligesaa stærk som den sædvanlige, og med Tiden ikke skal
koste meer, naar jeg undtager det ene Langjern, end den sædvanlige. For¬
ploven Lit. g. dertil, er tegnet efter Hr. Inspectors Fortlings, som i de tre
sidste Uger, dagligen med to Hester har ladet pløye sit Land med denne nye
Plov. Ellers giver jeg ved Forploven tre Ting at betænke, 1.) om det ikke
var bedre, at lade Jern=Kieden gaae ud indtil mit paa Aasen! 2.) om Hiule¬
ne ikke ere vel lave? 3.) om det Hiul der gaaer i Furen, ikke burde være tre a
fire Tommer høyere, end det der gaaer paa Landet?
Men at komme til Ploven igien, som kand bruges med denne saavel
som den sædvanlige Forplov, synes endnu tvende Ting at fattes, som kunde
giøre den bedre og fuldkomnere. Det første er et Jern Strygbret (som Mor¬
tinier siger, at være brugelig i Colchester) der var krummet, eftersom Jor¬
den velter sig. For tolv Aar siden lod jeg mig giøre saadan et, og jeg kand
ikke noksom rose dets Virkning, thi naar det bliver glat, giver det ikke alle¬
neste en merkelige Letielse, men legger ogsaa Furene smukt. Det andet er,
at Byrden og Tyngselen paa begge Sider af Directions=Linien, burde væ¬
re lige. Var dette i agttaget, maatte Ploven nødvendig fra den ene Ende
af Ageren indtil den anden, gaae gandske lige, og hvis den blev tilside dreven
ved en Steen, saa at sige af sig selv, søge Linien igien. Disse tvende Stykker
fattes denne Plov. Men, som sagt er, jeg har saa meget mueligt, vildet
blive ved det sædvanlige. Jmidlertid kand enhver som behager, letteligen
for andre Ploven og opnaae begge disse Stykker. Jern Strygbrettet, naar
han giver nøye Agt, hvorledes Jorden pleyer at velte sig, og det andet der¬
ved, at han lader Aasen gaae lige ud paa den høyre Side, og lader trea fire


331
Tommer Træ, staae paa den venstre Side af Aasen, hvorudi Ploven kand
settes, thi saa falder Linien lige midt over Skiæret, og Ploven maa nødven¬
dig gaae lige af sig selv. Jeg vil siden tage mig den Friehed at sende dem en
Tegning af saadanne en Aas, og tilligemed af en dobbelt Plov, som kaster
to Furer tillige. Om den sidste maae jeg dog endnu melde et par Ord, saa
som jeg troer, at den har et stort Fortrin for andre dobbelte Plove, e., 8.
Amtmand Hertzogs. Aarsagen, hvorfor jeg troer dette, er denne: De
sædvanlige Plove ere lange og tunge, naar jeg nu setter tvende saadanne Plo¬
ve sammen, og vil lade Mulden rum, at vælte sig i, at den ikke stoppes,
hvilken en Længde og hvilken en Tyngsel er ikke dette! Derimod er mine Plove
lette og korte, saa at jeg synes ikke, at tage Feyl i denne min Meening.
Begge Plove, som udgjør min dobbelte Plov, staar i en Aas, som dog ikke
er tykkere, end paa de sædvanlige Plove. Hvis Landet ey er alt for stærk,
trækkes den mageligen af tvende Hester, og regieres ligesaa magelig tillige
med Hesterne af en Karl. Jeg er &c.
Anmerkning.
Efter eget Øyesyn og Forsøg, kand man bevidne dette, at den her beskrevne og af
ridsede Plovl gaaer usigelig let, skiærer Furerne saa smale som man vil have
dem, og holder Grunden saa reen og glat som et Bret. Overalt er Letheden
her den rette Hoved=Sag da to om ikke fire Heste derved kunde spares og lige me¬
ger udrettes, saa at man ikke tvivler paa, dette ene vil være nok til den Paa¬
findelses Recommendation hos vore Land=Mænd i alle Prøvinzer. Sxørger nu
den uforsøgte: hvorpaa saadan Lethed beroer? Da svares: den har sin rigtige
Grund deri, at Frictionen eller Jordens Berørelse af den slæbte Ploves Under¬
deel, er her mindre end som ved Brug af den sedvanlige Plov, hvis lange Under¬
deel af Træ, trykker og slider Jorden paa nogle Alnes Længde og tynger Ploven
fast mere end den opkastede Jords Modstand. J det Sted berøres Jorden her


332


lidet af Plovens Fod, hvorimod Plov=Stierten ved en Bue krummer og ud¬
strækker sig saa langt tilbage, at Plov=Mandens Gang ikke hindres. Hertil kommer
Staalets større Glathed og Skarphed. Den Kongelige Bygnings Inspecteur
Hr. FORTHLING, saasom en forfaren Mechanicus, giver denne hos os selv
paafundne Plov megen Berømmelse, efter de Prøver han dermed har ladet giøre
ved sin Gaard Kastrup paa Amager, og saa vel han, som andre efter hans
Exempel, indføre den allerede til nytteligt Brug. Paafinderen kunde vel være
sit Navn bekiendt, men finder ikke for got at nævne sig
No. XXI.


No. XXII.
En forsøgt Maade
hvorledes
man med samme Tid
Plov og Bæster
uden
mindste Umage eller videre Besværlighed
kand
pløye smale Furer.


D¬
en store Skade at breede Furer tilføyer en Landmand; i sær
hvor Jorden falder siid, sey eller leeret, er noksom bekiendt,
da saadanne forvolder, at baade meget Korn i Jorden qvæles,
saa og, at Harven ikke kand rive Jorden i stykker, saaledes som
skee burde om den end overharves tive gange, men i Almindelighed, naar
Jorden er noget sey, bliver liggende med sine breede Furer, ligesaadan som den
blev ompløyet. Til sligt at afverge og forekomme, koster ikkun, at man set¬
ter endog et Langjern udi Ploven, naar Jorden enten om For= eller Efter=Aar fel¬
les, hvilket Langjern giøres fast og settes paa den Maade, at en nogenledes
tyk Jern=Plade henved to a tre Tomme bred, slaaes ved den høyre Side af,
eller uden paa, Plovbommen, ungefær tre Tomme for ved det sædvanlige Lang
jern, og tillige med Som giøres, for Styrke skyld, fast til Ploven med tven¬


26
de Jern Ringe, der for og bag over Søm=Gangen paa Pladen sættes runt
omkring Plov=Bommen, paa det Pladen ved Pløyningen i stærk Jord, kand
sidde desto fastere og ikke lade sig kiøre af; Øyet paa samme Jern=Plade skal
være, saa stor og bred, at baade det nye Langjern derudi kand faae Rum,
saa og smaa Træ=Kiiler til at kiile Langjernet dermed fast, ud og ind, frem
og tilbage, ligesom man vil have det, og udi Pløyningen kand behøves til
at skiære midt udi Fure, som ved det sædvanlige Langjern foraarsages; thi
dette nye og a parte Langjern, naar det saaledes settes som sagt er, igiennem¬
skiær den sædvanlige Furer udi mitten paa langs saaledes, at den ikkun bli¬
ver halv saa bred som ellers, men det forstaaer sig selv, at det nye Langjern
maa indrettes i Længden efter det andet som sidder udi Ploven; thi ellers
skiær de ikke tillige i Jorden, men kand ved Uagtsomhed det nye gaae oven for
Naar nu Jorden ved Sæde Tid ompløyes, eller, som man kalder det, ta¬
ges Fal op, behøves det nye Langjern ikke udi Ploven, da man alligevel med
Fornøyelse skal ved Ompløyningen see, hvorledes de ved Fellingen igiennem¬
skaarne Furer deler sig udi tvende Parter, og at der i steden for en Breed
ligger tvende smale Furer, der medfører den store Nytte, at Kornet falder
jevnere, intet vorder qvalt og er meere end halv harret; thi ved det at Fure¬
ren ligger smaa og til deels noget broklet, saa kand Harven desto bedre reus¬
sere og paa en ulige beqvemmere og snarere Maade, faa Jorden reven i styk¬
ker og forsvarlig harret, der ellers paa den sædvanlige Maade neppe skeer,
hvor Jorden falder sid eller sey.
Saaledes har nu disse tvende Langjern hos mig med kiendelig Nytte
været i Brug udi fem Aar; men Hr. Oberst Lieutenant=Cicignon, Her¬
re til Nachebolle, som er min Naboe, og med hvem jeg har den ære jevn¬


33
lig at omgaaes, begyndte herpaa i Forveyen og giorde den første Prøve.
Bønderne hos ham saavelsom mig, syntes nok i Førstningen at det faldt dem
noget ubehændig med dette usædvanlige Langjern at komme afsted, men da
dem blev undervist hvorledes de med Over= og Under=Kilerne kunde styre Jer¬
net til hvilken Side de vilde, og gierne mage det saa, at samme uden mind¬
ste Hinder kunde igiennemskiære Furen accufat i Midten, har det efter den
Tid ikke foraarsaget ringeste Vanskelighed, thi det er at observere, at
den siden af det nye Langjern, som Over=Kilen sidder ved, er ingen ved un¬
der neden Pladen, men der skal Kilen sidde ved den anden Side af Langjer¬
net; dog, som forstaaer sig selv, udi samme Hul som Langjernet sidder; Naar
der nu merkes at det nye Langjern ikke igiennemskiær Furen just udi midten,
men meer til den ene Side, saa løsner man kuns den Kile som forvolder at
Langjernet gaaer skiævt og derimod driver den anden (være sig øverste eller
underste) indtil Jernet igien sidder fast og ved Kilernes hielp saaledes maget,
at Jernet skierer midt ud af Furen. Bønderne ere nu ved disse tvende Gaar¬
de hermed saaledes kommen udi Vane, at Tingene falder dem aldeles ikke
meere tungt, det har foraarsaget, at andre Naboer, som har mærket, hvad
besynderlig Nytte denne Pløyning fører med sig, ogsaa har begyndt saadan
tienlige Methode.
FRIDERICH BAGGER.
Birke=Dommer ved Friherskabet Brahetrolleborg
og Forpagter ved Brendegaard.


338
Anmerkning.
Da Forfaring er en troeværdig Lære=Mester, og Monsr. BAGGER beraaber sig
paa den samme, ikke allene hos sig selv, men ogsaa hos andre brave Mænd
i Fyen, saa fortiener bemeldte Forfaring her at kundgiøres, andre Land=Mænd
til Efterretning og formodentlig til Efterfølgelse.
No. XXI.


No. XXIII.
Kort Efterretning
om
Det fordeelagtige Manufactur
af
Strømper, Vanter og Nat=Trøyer,
i Hamrum Herret og dets Egne.
Efter nøye Observation,
samlet
og offentligen forelæst i det Kongelige Kiøbenhavnske
Videnskabs Societæt,
af dets Membro
Greve FRIDERICH LUDVIG MOLTKE.
Kongelig Kammer=Junker og Canonico Capituli til Lubek.


E¬
fterdi Kierlighed til andre begynder af Kierlighed til sig selv, saa
synes det billigt, at Lyst til Kundskab om fremmede Lande,
grunder sig paa Begierlighed efter at kiende sit eget Hiem og
Fæderne=Land, hvis Velfærds Befordring bør være vort
egentlige og allervigtigste Øyemerk, naar vi umage os med fremmede Landes
og Staters Besigtelse.
Efter denne Grund=Setning, saa vel som efter Hans Majestets,
min Allernaadigste Konges Villie, er det skeet, at jeg i sidst afvigte Som¬
mer=Maaneder, har foretaget mig ikke endnu en uden= men en indenlandsk
Reise, igiennem nogle af vore danske Provinzer, særdeles igiennem Nørre= og
Sønder=Jylland. Hvad jeg nu paa denne min Vey har fundet værd at leg
ge Merke til, fornemmelig Landets Oeconomie angaaende, det vil jeg ved


342
forefaldende Leylighed, efter Haanden stræbe at føre mine ligesindede Lands¬
Mænd, saa vel som mig selv, til Nytte.
Det som denne gang meddeeles ved et Udtog af min Reise=Journal,
er ikkuns en Particularitæt, dog saadan en, som vist nok fortiener mere Op¬
merksomhed, følgeligen ogsaa bedre at være bekiendt, og altsaa befordret til
al muelig Fremvext og Fuldkommenhed.
Jeg meener en af vore Jndenlandske ældgamle og foruden Publici
Hielp florerende Manufacturer midt i Jylland.
Langt fra har dette ingen stor Anseelse, just fordi det er paa Landet,
og har anlagt sig selv efter Haanden uformerket: Men just derfor holder jeg
det desto vissere og bedre. Ja, hvor ynskeligt var det ikke, at vi havde mange
andre ligesaa vel grundede og ligesaa fordeelagtige, da dets Producter i tem¬
melig Qvantitæt udgaae til Fremmede, og aarligen indbringe nogle Tusende
Rixdaler i Landet.
Den Efterretning, som derom meddeeles i følgende Blade, har jeg
indhentet ved egen Nærværelse paa Stedet selv: og at jeg ikke skal tilskrive
min egen Flid noget fremmet Arbeyde, da tilstaaes at bemeldte Efterretning
ville have blevet langt utilstrækkeligere, hvis jeg ikke der i var bleven hiulpen
og veyledet af Velbyrdige Krigs=Raad Hielmcrone, til Herningsholm, et
Land=Gods, som ligger just der i Egnen, og hvorunder en god Deel af de
Bønder henhører, som jeg nu vidre vil melde om, saa vidt de adskilles fra
deres fleeste Naboer, ved en ugemeen Fliid og Vindskibelighed i Strømpe¬
Strikkerie. Foruden dette, som er Hovet=Sagen her hensigtes til, finder
man ogsaa Leylighed til at giøre nogle faa andre Anmerkninger ved denne
korte Beskrivelse, saasom den særdeles Maade, paa hvilken de jydske Strøm¬
pe=Strikkere i deres Forsamlinger tælle Timerne uden Hielp af et Uhrværk,
udmaalende Tiden i saa og saa mange Favne=Garn, som kand forarbeydes i hver
Time. Ligeledes fortiener det nogen Anmerkning, at disse Strømpe=Strikkere,


34
som varme andres Fødder, gaae selv Barfodet, eller uden Hose=Fødder: lige¬
som man pleyer at sige om Skoe=Magerne, at de ofte have selv de slette¬
ste Skoe.
J det øvrige er denne Beskrivelse indrettet saasom et Giensvar paa
visse forelagte Spørsmaal, hvilken Methøde man, for Tydeligheds Skyld, har
fult her og andensteds, efter denmedgivne Jnstrux.
Hvor mange Sogne legge sig efter at binde.
Udi Hamrum=Herred bestaaende af atten Kirke=Sogner, er egent¬
lig den vigtigste og største ulden Strømpe=Fabriqve, hvilke Strømper over
hele Riget dets Aarsag kaldes Hamrum Herreds Strømper.
Efterfølgende paa Grendsende Sogner i Dolling-Herret, nemlig
Sønder= og Nørre=Wium, Bolling, Seding og Faster=Sogner samt
Fimmering Sogn i Uldborg=Herret binde vel nogle Strømper, men i sær
Vanter, dog ikke i stor Mængde. Thorning, Carup, Sioslev, Wium,
Lefring, Horup, Hoeberg, Elsbarg, Bering, Mamon, Hiermind,
Windum og Almind=Sogner i Aarhuus=Stift, Lysgaard og Meddelsom¬
Herreder, binde mesten Traae=Strømper, uldne Vanter og bundne Nattrøyer,
og tillige nøgle uldene Strømper, hvor iblant er et Slags, Maskerne bliver
gjorte saa aabne udi, som tæt Baadgarn, hvilke siden valkes sammen, men
duer aldeles ikke til noget slid; paa Herningsholms=Gods forarbeides fra en
Aars=Dag til en anden, saavit de kunde giøre Regning, fra sexten til tive tu¬
sende par Strømper, og maaskee de sige derover, men hvad i alt i Hamrum¬
Herret eller i de andre omkring Grændsende Sogner kand forarbeydes, kunde
de ey melde, siden Beboernes Tal var dem ubekiendt.
Hvad Priser er ordinair paa disse uldene Vahre.
Strømperne her i Hamrum=Herred koste, ligesom Kornet er dyre
og let til, ere Aarene dyre, ere Strømperne let Priis, thi Hosekræmmerne


344
som boe iblandt Bønderne, veed, at de da trenge til Penge til Udgifterne,
da Bonden maa lade dem faa Strømperne, for hvad de vil give, men er det
lette Aaringer, koster et par Karle Strømper almindelig 24, 26, 28 Skil¬
ling a 2 Mark, ligesom de ere fine til, og et par Fruentimmer Strømper fra
20 til 26 Skilling.
Traae=Strømper koster fra 24 Sklling til to Mark Parret, ligesom
de ere fine til. Bundne Trøyer koster støkket fra tre til fire og en halv Mark¬
Flossede Vanter fra 24 Skilling til to Mark Parret, men ere de meget fine
og vel flossede, koste de tre Mark.
H vor de faae deres Uld fra, Prisen paa Skaalpund og hvor
stor Qvantite forbruges.
Fra den Østre Kant af Landet i Tindet =Marked, i Holstebroe
Markeder og fra Fyen, faar Hamrum=Herred sin Uld. Prisen paa Uld er
stigende og faldende, koster til Jndkiøb fra fire til sex Slettedaler Lispundet.
Men hvor stor Qvantite forbruges i Hammerum=Herred, er ikke mueligt at
giøre Regning over; thi det er anseeligt, da der er ingen Familie, som be¬
staar af fem til sex Folk, der jo i det mindste behøver tre Lispund Uld til deres
Bind, og de af Bønderne der ikke legger Flid paa sin Avling, men i den
sted mere passer Hossepinden, til dem kand tre Lispund ey nær tilstrække NB.
En Karl, som kand Strik=binde, hvilket gaaer hurtigst, kand en Vinters
Tid allene, næsten forbinde et Lispund Uld.
Hvor tillig Børnene begynde at binde og spinde.
Det allerførste, de lærer er at Binde, og begynder de dermed saa
snart de ere fem Aar og nogle før.
Om Mlandfolkene og kand spinde Uldgarn.
Mandfolkene karter, Qvindfolkene spinder og tvinder, undertiden tvin¬
der Karlene og, men Qvindfolkene kand tvinde og binde paa engang; thi de
kaste Traaden over Armen og dermed styre de Tvinningen.


345
Deres særdeles Flittighed i at binde.
For Resten ere de meget flittige med at binde saavel Mand som Qvindekiønnet,
man seer dem aldrig ledige, de jo binder, saa snart deres Gierninger tillader dem Hæn¬
derne fri, da de har Hosepinden og Garnet i Lommen ved sig.
Hvor meget en Karl eller Pige regnes at kunde binde en heel Sommer=Dag.
Dette kand just ikke meldes, siden ingen foretager dem dette Arbeyde, en gand¬
ske Sommer=Dag, da der forefalder adskilligt andet tillige at forrette: ellers saavidt jeg
har kundet udspørge, er det en Karl ingen Umuelighed, tvende Sommer=Dage at kunde
binde et par Strømper, naar han er en hurtig Binder.
Hvorledes de regne deres Tid ud i Favne Tal.
J Tusmørket om Vinteren samles unge og gamle Bye=Viis, og fra de Byerne
nærmest beliggende Stæder for at binde op, da for at kappes om, hvo der kand binde ha¬
stigst, bliver udmaalet til enhver at binde hundrede og tive Favne Garn, som er til sex
Timer nemlig tive Favne i hver Time, hvorefter de regne Tiden, om Aftenen, nemlig fra
Klokken sex, da de begynde indtil Klokken tolv, da de igien i det seeneste adskilles, og e
da Klokken syv tive Favne Aften, som de kalde det, ogsaa videre indtil Klokken tolv.
Hvem der egentlig kiøbe dem deres Bahre af, og om nogle af dem gaae Udenlands.
Over alt her i Egnen boer Hosekræmmere, som have udstaaet deres Lære i Kiø¬
benhavn, hvilket ey kand skee ringere end i sex Aar, endeel af dem har Borgerskab samme¬
steds. Disse indkiøbe til de Kiøbenhavnske Hosekræmmere alle de Strømper, her ere
at bekomme, som de oversende i Læsser Tal, naar de da kommer til Kiøbenhavn, forsen¬
des de efter Beretning, derfra endeel til de andre Provincer, som Fyen, Lolland &c. endeel
til Norge, Sverrig, Pommeren og Pohlen. Pommerinkerne, som komme til Kiøbenhavn
med Brende, foregiver man, at tage imod et stor Qvantum.
Om denne Handtering med at binde er skadelig for Bonden og burde recommanderes,
eller om Agerdyrkningen derved noget forsømmes.
Naar Bonden ikke vil misbruge deres Binden, er det for Egnen en høystnyttig
Handtering, men de Lade og Dovne, som ikke gider gjort sterk Arbeyde, henge alt for me¬
get ved Pinden og forsømmer deres Avlings Drift; thi det er lettere, at sidde i en Stue og¬
tiene Føden med Hænderne, end at gaae i Marken og Gaarden ved deres Avling hvor de
maa lide Hede og Kuld, derfore er Bønderne i Almindelighed i denne Egn ikkuns maadelige
III. Deel.


346
Avls=Mænd og bekymre dem ikke synderligen mere om deres Avling, end at de deraf kand
have det behøvende Korn, thi Udgifterne tage de af deres Strømper, med hielp af opdræt
af Creaturerne. Det er altsaa en fornøden Ting for en Proprietair i denne Egn, at han
søger at Soutenere begge Deele i en god Orden, og naar dette skeer, var det til stor skade
om Fabriqven gik under.
Om denne Handtering foraarsager at Tieneste Folk ere vanskelige at faae og bliver
dyrere og hvorledes sligt kunde forekommes.
De Aaringer i Særdeleshed, naar Kornet er let Priis, er det vandskeligt for
Bonden, at faae de behøvende Piger til deres Tieneste, thi da vil de sidde og binde paa
egen Haand, og tør de vel begiere af Bonden, som de almindelig giøre, og faaer ogsaa
for at tiene fra Paaske, til Kornet bliver indhøstet, nie a ti Slettedaler, skal de resolvere,
at tiene et heelt Aar om, vil de have aatte a nie Slettedaler, men da foreskrive de Bon¬
den hvad Arbeyde de vil giøre, samt accordere sig somme fjorten Dages, somme fire Ugers
Frihed fra at arbeide i Bondens Tieneste, i den Tid arbeyde de allene for sig selv, og
imidlertid maa Bonden dog føde dem.
Raad herimod veed jeg ingen bedre at give, end at et hvert steds Proprietair for
det første skulle befales, ey at tillade nogen ung Pige, som haver Kræfter og kand tiene,
at sidde paa egen Haand, naar nogen af hans Godses Bønder behøvede hendes Tieneste,
for det andet maatte ingen Pige under Straf af en Rixdaler hver gang til Sognets Fattige
sidde paa egen Haand og binde uden sin Hosbonds skriftlige Tilladelse, og ligesaa meget skul
de hun give til samme Brug, saa snart hende kunde overbevises, at betinge sig nogen af
for anførte Accorter af Bonden. 3.) Skulle en Piges Løn fastsættes til aatte Slettedaler
i det høyeste, et gandske Aar om, hvoraf skulde regnes de tre Slettedaler til Vinter=Løn
og de fem Slettedaler til Sommer=Løn, og ved alt dette, leed dog Strømpe Fabriqven
aldeles intet; thi i den sted hun sad paa sin egen Haand og bandt for sig selv, bandt hun
da til Bondens Tieneste, som er meere nyttig end den Profit hun selv ellers kunde have;
thi den employerer hun allene til sin Stads og Prydelse, og giør ikke her, som paa den
østre Kant af Landet, hvor Pigerne anvende det meste af deres tiente Løn paa at saækle en
Seng med Tilbehør, at de kand have noget at føre i Huuset, naar de skal giftes, men
her er det rart, at en Pige i hvor stor Løn hun end faaer, imod de faae paa Østerkanten,
samler enten paa Penge eller Boehave.
Hvorledes de forholde dem i deres Sammenkomster om Aftenen, og
hvad særdeles Skikke de ellers kand have.
Naar de om Aftenen samles i deres Binde=Stuer, som skeer for at spare Lys og
ved Snak at fordrive Tiden, forholde de dem gandske skikkelige, uden nogen Slags Drik


347
at bruge, men Munden giver de Frihed, at digte de usandfærdigste Ting, de kand op¬
tænke, findes der da nogle Eenfoldige iblant dem, faaer den Stakkel nok at fortælle,
naar den kommer hiem, hvor over man undertiden kand faae ret latterlige Legender at
høre, som siden derefter kand komme til at roullere imellem den gemeene Mand. For
Resten har Bonden ingen særdeles Skikke i den Egn, frem for andensteds, men i hans
Dragt er han deri distingveret fra andre Egnes Bønder, at han holder Hovedet varm
med Reise=Hætte, end og i de hedeste Sommer=Dage og Fødderne kolde, thi han bruger
ingen Fødder i sine Strømper, end ikke i den stærkeste Kuld, og derudi er Mandkiønnet
med Qvindekiønnet ovexeensstemmende, ligesom og derudi, at Qvindekiønnet i den sted
Mandfolkene bruge Reyse=Hætte, bruge de at indbinde Hovedet og Ansigtet med Tørklæ¬
der, baade for Kuld om Vinteren, og at Solen ikke skal skinne dem i Øynene om Sommeren.
Om disse Folk som binde, gifte sig meget Unge.
J Almindelighed gifte denne Egns Folk sig yngre end andensteds i Landet; thi
foruden, at de tiener, kand de ved at binde tillige, bedre føde dem, end andre andensteds,
hvor der ikke er saadan Fabriqve.
Anmerkning.
Da vi Danske, nu omstunder frem for nogen Tiid, ere betænktpaa at anlegge adskillige
fremmede Manufacturer og Fabriqver, saa synes det ikke mindre billigt, at agte
noget nøyere end tilforn, paa vore egne national Fabriqver som længe siden
have anlagt sig selv og ved Forfaring viist deres bestandige Fordeel. Den frem¬
mede Sæd og Plante, som endnu ikke er naturaliseret i vor Luft og Grund, be¬
høver vel af Begyndelsen dobbelt Omhue og Agtsomhed, men derved bør Lan¬
dets egne Vexter ikke savne noget af den Flid, som udkræves til deres vedligehol¬
delse og Formerelse. Spørges nu, hvad jeg her forstaar ved vore egne national
Manufacturer eller Fabriqver, da svares, at det ikke allene er Væverier af grove uldne
4, og linnede Vahre, til Almuens eget Brug, saa og noget til Udførsel, men ogsaa
dernest adskillige andre, som længe siden have været i temmelig god Stand, men
stode dog uden tvivl til at forbedre og udbrede, ved Opmuntring og Afsettelsens
Befordring, saasom Randerske eller snarere Odenseske Handsker, Tønderske Knip¬
linger, Thorstrupske Gryder og Hamrum=Herrets Strømper. Om disse sidste
er det at ovenstaaende Afhandling giver os den Efterretning, som hidindtil har
været de fleste Læsere gandske ubekiendt, følgende fortiener at den Høyvelbaarne
Forfatter takkes af alle peconomisk sindede Patrioter, ligesom hans Exempel yn¬


348


skes at maatte finde mange Efterfølgere i den Stand og Alder, ikke allene hvad
Boglige Konster og academiske Øvelser, men ogsaa hvad Agerdyrkningen, Fa¬
briqve=Væsenet og andre Huusholdingens Deele angaaer. De Jndbyggere som
ved Stand og Fødsel fritages fra at arbeyde med Haanden paa Fæderne=Landets
Dyrkelse, forpligtes derimod, saa meget desto meere til at arbeyde med Hovedet
og Hiertet, paa noget saadant, som sigter til samme Øyemerks Befordring, alt
efter deres Kald og Vilkaar; ellers ere de ikke gode Borgere, følgeligen deres
Fortrin i at nyde Landets gode, ingen sand Ære.
No. XXID.


No. XXIV.
Betænkning
om
Stutterierne i Danmark.
A¬
t de Danske Stutterier ere nu omstunder mærkelig forfaldne, og hverken saa man¬
ge eller i saa god en Stand, som de forhen har været, er en Sandhed, som in¬
gen kand nægte, der har nogen Kundskab, saa vel om forrige som nærværende Ti¬
ders Tilstand. Det var derfor, uden Modsigelse, et stort stykke udi Landets Oeco¬
nomies Forbedring, om samme forfaldne Stutterier igien kunde ophielpes, til hvilket
Øyemaal at opnaae det fornemmelig kommer an paa tvende Knuder at opløse, efter det i
den anden Tome af det Oeconomiske Magazin foreslagne Problematis Jndhold, nemlig:
1) Hvad det er, som nu meere end tilforn, hindrer deres Fremgang?
2) Hvorved disse Forhindringer vissest kand røddes af Veyen?
Hvad da det første angaar, da meener jeg, at Grunden til Stutteriernes slette
Tilstand for nærværende Tid, kand fornemlig indbefattes udi fire Aarsager, hvoraf de tvende
første skeer i visse Maade imod Landmandens Villie, og de tvende sidste, ere hans egen skyld.
1.) Den ringe Aftrek, som i de fleeste foregaaende Aar har været paa gode
Heste ud af Landet: Jeg siger ud af Landet; thi den Deel som i Landet selv forbruges er
ey tilstrækkelig til at employere det Antal af Heste, som i Landet tillegges, og kunde tilleg¬
ges, naar de med Fordeel kunde afsettes: Jeg siger dernest gode Heste, thi de fleeste, ey
allene af dem som bruges i Landet, mens endog af dem, som udføres, og Udenlands kand
afsettes, ere nu omstunder ikkun maadelig Kram, af liden betydelig Anseelse og Størrelse:
Vil man endogsaa gaae til disse sidste Tider, siden den store Krig fra Efterhøsten 1756. tog
sin Begyndelse udi det Tydske Rige, da har vel Aftrækken paa Heste været større end sæd¬
vanlig ud af Danmark, saa lenge som Udførselen var tilladt, men imod at en ret god Hest
er i den Tid udført, ere mange hundrede ringe Heste derimod udbragte af Landet, saa at
de gøde og unge Heste har ey synderlig været begiærlige, men derimod sterke arbeyds Heste,
Heste paa aatte, ti, tolv til sexten Aar gamle, naar de kuns vare udi nogenlunde Stand,
har allerbest, ja fast allene været afsettelige, hvilket ikke lidet har trykket de gode Stutte¬
rier, hvis Heste allermeest, har manglet Liebhabere, at jeg ey engang skal tale om den


50
Vanskelighed det er for Stutterierne, at naar Conjuncturerne saaledes falder Udenlands,
at Heste med Begierlighed søges her i Landet af Fremmede, det da ofte skeer, at Landets
høyeste Øvrighed af sine visse og viise Aarsager, imod sin Villie maa nødes til at giøre For¬
bud i det samme paa Hestes Udførsel, hvorved Aftrækken hindres og hemmes i den beste Tid.
2) Den ringe Pris, som gode Heste den meste Tid ere udi her til Lands, thi
omendskiønt de nogen Tid kand være afsettelige, og maa føres ud af Landet, saa er dog
Prisen gemeenlig af den Beskaffenhed, at det ofte ey kand stoppe Bekostningen, end sige give
Eyer=Mændene nogen ret Profit og Fordeel, hvilket dog er den egentlige Drive=Fedder, der
skal bevæge Landmanden til at legge sig med stor Bekostning efter Opdrætten af deslige
Creature: Man regne kuns efter, hvad en Hest kand koste at opdrage, græsse, fore og
opvarte, naar den skal blive til noget, indtil den bliver fire Aar, og er fuldkommen
tienestdygtig, og naar den da omsider afsettes, enten ud af Landet, eller til Cavalleriets
Remontering i Landet, hvorved den allerbest gemeenlig kand giøres i Penge hos os selv,
er den allerhøyeste Priis den meste Tid halvtredsindstive Rixdaler, hvortil den udbringes,
og hvad Fordeel har vel Eiermanden saa, naar han fraregner det Græs, Korn og Foring,
som saadan Hest i disse aaringer har fortært? ey at tale om den Umage og Opvartning
man derved haver oven i kiøbet, som ikkuns ringe betales: Hvor mangen Hest mislykkes
ikke for Eiermanden i det samme, og faaer snart en snart en anden Brek og Lyde i Op¬
vexten, der forvolder, at den meeste Omkostning bliver spildt, og Hesten tilsidst maa sælges
for de halve Penge, ja ofte langt ringere? Hvad under er det da, at Lysten omsider tem¬
melig forgaar hos mange af dem, der holder Stutterie? efterdi de seer, at det ikke ret
kand betale sig, efter nærværende Tiders ringe Aftrek og ringe Priis, at tillegge og opdra¬
ge gode Heste, naar de rigtig giør Balance=Regning, i det mindste ikke betale sig saa got,
til Bestandighed, som at tillegge og holde Øxne og andre Creature, der altid ere afsetteli¬
ge, og kand føres ud af Landet uden Hinder af Forbud.
3) De ringe Hingste, som ofte og paa mange Steder bruges i Landet: Jeg mener
ikke herved just de faae paa visse Herregaarde anlagte Stutterier, hvorved man maae tilstaae,
at gode Hingste gemeenlig findes, endskiønt det dog mueligt ikke just indtreffer allevegne; Men
hvad kand disse faae egentlig saa kaldede Stutterier forslaae i et Land, hvor der ofte nep¬
pe skal findes en ret god Hingst i et heelt Amt, til at bringe et anseeligt antal gode Hester
til veye, saa vel til Landets egen Nytte, som til at bringe Penge ind i Landet for, i ste¬
den for de mange Penge, der udgaar aarlig af Landet, for andre fremmede Vahre? Jeg
extenderer derfor det Ord Stutterie endogsaa til den mindste Bondegaard i Landet, hvor
Heste tillegges, og Leylighed dertil gives, thi som BondeStanden er den største og talrige¬


351
sie i Landet, saa er det og den samme, der skal give os Mængden af gode Heste, og det er
Mængden, der skal indbringe betydelige Penge i Landet, for det overskydende Antal, som
Landet ikke selv behøver:
Gaar man nu til de allerfleste Bøndergaarde hvor Hingste holdes, da finder man
der, saa vel som paa mange Sædegaarde, ret maadelige, ja ofte gandske slette og ringe
Beskiælere, baade i Henseende til Skikkelsen og Høyden, da en stor deel af dem neppe
kand holde Dragon Hestes Maal, end sige Rytter=Maal, og hvad kand altsaa deraf andet
pentes, end som smaa og slet skikked Yngel, hvoraf Landet bliver fuld?
4) Den ringe Foering og Tractemente, som de unge Heste faar paa mange ste¬
der, i de første Aaringer, da de ret skulle drives og trives til en anseelig Vext og Styrke:
Det er en almindelig Maade hos de fleste sparsommelige Land=Mænd, der tillegger Heste,
at de i de første to til tre Aar, foerer dem om Vinteren meest med Høe og Halm=Hak¬
kelse blandet med mager og udpidsket Overfeyning, hvormed de efter deres Formeening
kand hielpe sig, indtil de bliver tre Aar gamle, da de først lader dem noget for alvor op¬
foere med Korn til at sælges, men det er uden Giensigelse vist, at slige unge Følle og Heste
derved overmaade forsettes udi deres Vext og Styrke i den Tiid, da de ret skulle groe
til, og derover hverken bliver saa høye eller udlagte, som de ellers kunde blive, thi eet er
det, at føde dem saaledes, at de kand holde Livet, men et andet at forsørge og opelske dem
saaledes, at de kand blive noget til, som sielden skeer, naar man om Vinteren vil spare
paa Kornet, ligesom paa Græsset om Sommeren, ja den beste Sommer=Græsning kand
endogsaa ikke ret hielpe, naar Vinter=Føden har været ringe; Man maatte derfor hellere
ingen Heste opdrage, end føde dem ilde, hvorved man baade skader sig selv, naar slige
Heste bliver i Opvæxten ringe og uanseelige til liden Priis, og tillige skader Landet, som
med slig Krak bliver opfyldt, der hverken ret tiener til Arbeyde og Oxdræt, endsige til at
selges med Fordeel.
Da jeg nu har viist de betydeligste Aarsager til, at Stutterierne saa meget ere for¬
faldne, vil jeg dernest skride til at melde kortelig om de Midler, som jeg holder for
best og tienligst til at sette dem paa bedre Fod
Hvad da den I. og 2. Post betreffer, nemlig den ringe Aftræk og ringe Priis, som
er i den meste Tid paa Hestene i Landet, da synes vel ikke noget Raad og Middel derimod
at være practicabel paa Landmandens Side. Men dette maa jeg dog derved erindre, at
det i mine Tanker endnu ikke er en afgjort Sag, om Stutteriernes forfaldne Tilstand meere
reyser sig af mangel paa god Aftræk og god Priis, end den slette Aftræk og Priis mueligt
reyser sig af Stutteriernes slette Tilstand, som har forvoldet, at de fleeste gamle Liebhabe¬
re og Kiøbmænd nu har forladt os, hvis Søgning vi før havde i Landet: saa meget er i det


352
mindste vist, at jo slettere Heste man tillegger i Landet, jo ringere bliver Aftrekken og Pri¬
sen derpaa, saa længe de andensteds kand faaes bedre, efterdi enhver gierne vil have de beste
Vahre som faaes kand; Thi jeg vil ikke tale om, at saadanne Omstændigheder undertiden,
skiønt sielden kand indfalde, som jeg foran har mældt, at man for et Aars Tid siden havde
Exempel paa her i Landet, at deraf blev udføxt ordinaire Arbeyds Heste i mængde, i steden
for gode Heste, hvilket var at tilskrive Krigen uden Lands, hvorved visse Lande i Fior gandske
vare blottede for Heste til Bondens Arbeyde, hvormed de igien nødvendig skulle forsynes, li¬
gesom og endeel af samme ventelig skulle bruges til Artillerie Heste og anden saadan Brug,
hvortil deslige ordinaire og gamle Stødere kunde være ligesaa tienlige, om ikke bedre end
de unge og kostbare Heste:
Skal vi derfor faae bedre Aftræk paa Heste, og de samme komme i bedre Priis
end som hidindtil, da maa vi ufeilbar giøre Begyndelsen dertil fra os selv, med at Arbeyde
paa Stutteriernes Forbedring, hvorved vi nok omsider skal sdrage Liebhaberne til os, saa
vel fra vort eget Land, som fra andre Lande, der skal afhandle os vore Vahre, og betale dem
vel, naar de kun først kand komme for ord, og tillige meritere Navn af gode Vahre.
Sandt er det, at Aftrækken paa Heste ud af Landet undertiden hemmes ved Forbud
paa Udførselen, hvilket dog neppe nogensinde skeer udi rolige og fredelige Tider, men Af
trækken bliver igien i saadan Tid gemeenlig desto større hos os selv, hvor Heste da behøves
til Landets Tieneste i større Mængde end sædvanligt, og bliver derfor allid gierne i temmelig
Priis, saa lenge som slige Conjuncturer vedvarer:
Jeg veed vel, at mange hemmelig gaaer frugtsommelige med det Projekt til Stut¬
teriernes Opkomst, at der nemlig ingensinde skulle skee Forbud paa Heste at udføre af Landet,
mere end paa Øxne at udføre, som at der ey skulle gives nogen Told af dem ved Udførselen,
som dog gives af Øxne, derved mener de, at Aftrækken og Prisen paa Hestene kunde blive
større endhidindtil, og de, som lagde Vind paa Stutterie allerbest indemniseres for deres
dermed havende store Umage og Bekostning; men det er saa langt fræ, at jeg for min part vil be¬
fatte mig med dette Project, at jeg tvertimod er af den Tanke, at det første ville være høystska¬
deligt, og det sidste lidet gavuligt: Jeg siger, at det første, nemlig en bestandig frie Udførsel
ville paa visse Tider være høystskadelig; thi hvorfra skulle man da i paakommende ex¬
traordinaire Tilfælde, tage Heste til Landets Tieneste, Armeens Udrustning og Augmen¬
tation, naar Landet i slige Tider ved idelig ubehindret Udførsel var udtømmet? Man kand
nok være forsikret om, at vores allernaadigste og viseste Konge og Landets Fader aldrig uden
høystvigtige Aarsager, skrider til ved Forbud at hemme Udførselen af deslige Landets Producter,
hvorved Undersaatternes Jndtægter formindskes, foruden at hans egne Kongel. Intrader til¬
lige derved lider Afgang; Men det samme, som saaledes i visse Henseende kand være til no¬
gen skade i særdeleshed har for visse Landets Jndvaanere, sigter dog til Landets Gavn i Alminde¬


353
lighed, som altid maa prefereres for ald Particulair Interesse: Det sidste nemlig Heste=Tol¬
dens Afskaffelse, ville efter Anseelse ikke føre nogen betydelig Nytte med sig til at giøre Aftræk¬
ken og Prisen større paa Hestene end som tilforn: Aftrækken blevivel den samme, thi naar He¬
ste uden Lands ere begiærlige, reflecteres der ikke meget paa Toldens Erleggelse, og naar
der behøves kand Toldens Eftergivelse kun lidet hielpe til Aftrækken at befordre: Prisen
blev vel og ungefær den samme som sædvanlig, og det blev mere den Kiøbende end den
Sælgende, som derved ville komme til at profitere:
Overalt er det efter mine Tanker, daarligt at giøre saadanne Projecter, hvorved
Landets Fiscus skal lide anseelig Skaar i sine Jndtægter, som behøves til saa mange, store,
og uomgængelige Udgifter, med mindre man tillige med det samme, kand giøre en grundig og
antagelig Anvisning, hvorfra det, som saaledes paa en Maade afgaar, paa en anden Maa¬
de igien kand komme til mindre Byrde for samtlige Undersaatter; Men hoad Konst hører
der ikke til at giøre saadanne Projecter, i slige Materier, hvorved Landet i Almindelighed
kand vinde, og Landets Fiscus i det mindste ikke skal tabe?
Anlangende de ringe Hingste, som hidtildags paa mange Steder bruges nu omstun¬
der i Landet, mere end tilforn, da maa samme uomgængelig afskaffes, om Stutterierne ef¬
terdags skal faae nogen kiendelig Forbedring; thi ingen kand negte, at Ynglen jo artes
lige saa meget, om ikke mere og oftere, efter Hingsterne som efter Hopperne: Det blev
derfor vel det beste, at der ved Landets høye Oeconomie Collegie blev gjort saadan Foran¬
staltning med Kongelig allernaadigst befaling.
I.) At ingen Beskiælere maatte findes nogensteds i Landet, under et vist determi¬
neret Maal.
2) At hver Herregaards Eyere, som anlagde og vedligeholdte nogen ret betyde¬
lig Stutterie paa Gaarden, skulle tilstaaes nogen mere Douceur og Friehed end hidindtil er
skeet, saasom at udføre en eller flere Heste Toldfrie om Aaret, eller deslige, for derved dis¬
mere at encourageres til at opelske Stutterierne.
3) At enhver Proprietair paa completerede Caarde, skulle anbefales at holde en
dygtig og forsvarlig Hingst for sit samlede Gods i Nærværelsen af Hovedgaarden, paa de
Steder, nemlig, hvor det var Proprietairen selv beleiligt, og Leylighed fandtes til at til¬
legge Heste paa Godset, dog maatte der i høyeste ikke tages over to Mark af hver Hop¬
pe, som bedekkes, hvorimod deres Bønder skulle være forpligtede til at føre deres Hopper
til samme Hingst allene, som de agter at lade bedekke; Men paa Kongens Gods, Strøe¬
Godser og saadanne Steder, hvor Proprietairerne maatte erklære sig til, ikke at ville eller
kunde holde Hingste, skulle efter enhver Amtmands derom indgivende Forklaring, visse
Sogne efter Egnens Beskaffenhed legges tilsammen til en Hingst bestandig at holde: sam¬
III. Deel.


354
me Hingstes Holdelse skulle derpaa, ved Amts=Forvalteren eller Herreds=Fogderne, settes til
Licitation, hvem der paa en vis Tid, saasom sex a aatte Aar ville paatage sig at anskaffe og
holde den til de søgendes Tieneste for mindst Afgift af hver Hoppe, som bedekkes, og lige
som da den mindst bydende skulle tilholdes at presentere Hingsten for Amtmanden, eller
hvem han dertil beskikker, til at paakiendes, om den er gyldig eller ikke, saas om af førsvar¬
lig Maal, reen paa Beenene, og uden anden betydelig Lyde, samt ikke under fire Aar, ey
heller meget over tolv Aar, samt aarlig indlevere troeværdig Attest til Amtmanden, at
Hingsten tilbørlig vedligeholdes saaledes, at ingen derover med Billighed kand klage, saa
skulle ogsaa det District, som er tillagt til hver Hingst, være forpligted til, under en vis
Mulct, at søge samme Hingst allene, og ingen anden. Ved saadan Foranstaltning fik Landet baa¬
de deylige Beskiælere til Fornødenhed, og for en taalelig Priis, i steden for de ringe Hing,
ste, som paa saa mange Steder holdes, og den alt for høye Priis, som paa andre Steder
settes efter egen Behag for hver Hoppe som bedækkes, hvorved mange virkelig afholdes
fra at legge sig efter dette Slags Opdræt;
Men saa fornøden som det nu er, at ret gode Beskiælere holdes i Landet, saa
vigtig en Sag kand enhver vel uden min Erindring tillige indsee det at være, at de
best skikkede, største og fuldkommenste Hopper udvælges til Stutterie, hvis samme ellers
skal blive af nogen ret Art: Jmidlertid er det ogsaa derved at observere som mange, i sær
blandt Bønderne ey altid iagttager at Hopperne nemlig allerbest ere tienlige til Stutterie,
imedens de ere unge, fra den Tid af, at de har opfyldt deres tredie Aar, da der kand ventes
god og fuldkommen Yngel, men hvis man derimod bruger dem forlænge til saadan Brug,
og lader dem bedekke, naar de ere gamle, faar Tillægget hverken saa god Vext eller Skabning.
Endelig hvad Hestenes Foering og videre Tractemente betreffer, da giør en Land¬
mand, som holder Stutterie og legger sig efter Opdræt af Heste, allerbest derudi, at han ik¬
ke sparer noget paa deres tilbørlige Føde og Opvartning, men hellere tillegger desmindre
Antal deraf, for at forsyne dem desbedre:
Jeg kunde vel her ved denne Leylighed have= Anledning til at anføre nogle af de
vigtigste Regler, som ved Stutteriernes Opvartning maa iagttages, naar man vil giøre sig
Forhaabning om en lykkelig Fremgang: Allene jeg frygter for at indlade mig i denne Mate¬
rie, hvorved jeg lettelig kunde støde de gamle og erfarne Land=Mænd for Hovedet, de ville
ansee dette som en unødvendig Lærdom, og muelig reprochere mig, at Æget ville lære
Hønen: Jeg har og derfor ikke et Ord at sige dem, som selv forstaaer alle Ting, skiønt
ingen Land=Mand veed saa meget, at han jo daglig kand lære mere, saa vel af egen som an¬
dres Forfarenhed: Dog kand ingen nægte, at jo mange unge og ubevandte Land=Mænd
kunde være vel tiente med at vide en og anden Anmerkning saavel i denne som i andre Po¬


355
ster, for ey i Begyndelsen at lade alle Ting komme an paa deres Folk og Betientere, indtil
de selv omsider med temmelig Bekostning bliver kloge af deres egen skade: Jmidlertid vil jeg
denne gang, for at undgaae Vidtløftighed, og ey at udgaae uden for de foreskrevne Grænd¬
ser, allene sige dette i Almindelighed, at saa uomgængelig som gide, store og velskikkede
Beskiælere og Føl=Hopper udkræves til Stutteriernes Forbædring i Landet, saa høylig lig¬
ger det tillige Magt paa, at Opdrætten med al Flid og bædre end hidindtil paa mange ste¬
der er skeet, opvartes, uden at spare paa Umagen, Græs, Foder og Korn i rette Tiid,
og hvis dette sidste efterlades, er alting forgiæves.
Et Forslag maa jeg endnu giøre til Slutning, som vel mueligt ikke lidet kunde
hielpe til at sette den forfaldne Rem eqvariam igien i drift i Landet: Man veed nemlig,
hvor stor en Kraft Præmier og Belønninger have til at overtale og drive Menniskene
til allehaande Actioner og Foretagelser, hvortil mange ellers aldrig beqvemmede sig, hvis
derved intet saadant var at vinde, som kunde fornøye deres Ambition eller anden Begiærlighed.
Mon det ikke derfor skulle kunde have sin Nytte, om derved Høy=Kongelig befa¬
ling blev føyet den Anstalt, at der aarlig skulde indsamles en Skilling af hver Tønde saa ve,
priviligeret som contribuerende Hartkorn i hver Amt, til Præmie for een, to eller tre i det
høyeste, efter Amtets størrelse, af de Beboere i Amtet, som kunde forevise de største og be¬
ste tre Aars gamle Heste eller Hopper af eget Tillæg, hvilke til den ende engang hvert Aar i
Martii eller April Maaned, skulle presenteres af hvem, som selv havde lyst til at lade dem frem¬
komme, for hver Amt=Mand i sit District, paa en vis af ham determineret, og forud be¬
kiendtgjort Dag, som da med nogle skiønsomme og upartieste Mænd stulle tilkien de den eller
dem Prisen, som best fortiente den, hvorefter deres Navne, som vandt Prisen i et hvert Amt,
kunde gives tilkiende i de danske Aviser til Publici Efterretning og Fornøyelse?
Sandelig jeg troer, at den ene i Amtet, saa vel Bonde som Herre=Mand, ville
derover dismere certere med den anden, i at beslitte sig paa Opdræt af gode og skiønne He¬
ste, nogle for Profitens skyld, og andre for Honeuren derved at vinde.
KNVOLANgE.
No. XXV.
Forslag
Gundet paa Forfarenhed til onde Urter,
saavelsom
andet Ukrud at fordrive, samt
t at fo
Da der i Fortalen til det andet Bind af Danmarks og Norges Oeconomiske Magasin, er
2
fremsat et Problema angaaende det beste Middel til at fordrive de saa kaldede onde Urter,


56
samt at giøre Land=Mandens Sæde=Korn reent og got, har jeg for min ringe deel ikke vil¬
let efterlade at meddeele Publico mine uforgribelige Tanker derom saaledes som følger:
At onde Urter, saavelsom andet Ukrud ere høystskadelige for Landmanden, og en
Plage, som man vel maatte ønske at faae remederet, kand ingen nægte: Men Spørsmaalet
bliver allerførst, hvorfra de egentlig haver deres Udspring i de Egne og paa de Agre, hvor de
tager overhaand, førend man kand handle om Midlerne til at afhielpe dette onde, thi under¬
søger og kiender man ikke først den rette Oprindelse til Sygdommen, foreslaar man kun lige¬
som i blinde, Lægedom derimod, og opnaaer sielden eller aldrig det rette Maal, som er at cure¬
re Sygdommen i Grunden: Jeg meener da uden al Tvivl, at onde Urter kommer:
1.) Fra Jorden selv, som deres egentlige Moder og allerførste Oprindelse, hvor
deres Frøe enten af Naturen ligger skiult, i sær i frugtbare Egne, eller og ved anden Ley,
lighed, er bleven henbragt, og forplantes aar efter andet i større og større Mængde, naar
derpaa ikke raades bood.
2.) Af Giødningen, som udføres paa Agrene, hvor udi Frøet er blandet af sam
me Slags Urter, som med Afgrøden er indavlet, hvorefter det ligesom andet Frøe og Smul,
der affalder og samles i Husene, uden Betenkning og Forskiel, gemeenlig udkastes paa Mød
dingen, og omendskiønt en deel deraf med Foret fortæres af Creaturene, og, som man siger,
gaar igiennem dem, mister det dog mueligt derved ey sin Kraft til at groe, naar det igien
i Giødningen paa Ageren udbringes:
3.) Af Sæde=Kornet sev, som uforsigtig ofte og paa mange Stæder faaes i
Jorden, uagted at det ikke noksom er renset og reen fra saadan saa vel som anden skadelig Ukruds
Sæde=Frøe, der siden fortrykker den gode Sæd, endogsaa i den beste Jord:
En af disse tre foranførte Aarsager, eller og de alle tillige, maae nimodsigelig være
Grunden til, at onde Urter ligesom andet Ukrud paa visse Steder tager Overhaand, helst
udi frugtbar Jord, som er meest villig til at frembringe saa vel de onde Frugter, som de gode:
Jeg siger, at en af disse tre Poster kand være Aarsag, og Aarsag nok dertil, om de øvrige
end ikke alle haver sted, thi er Jorden befængt fra forrige Tider, med et Slags Urter, vil
den og fremdeles blive ved at beholde dem, omendskiønt man bruger den reeneste Giødning og
det reneste Sæde=Korn dertil herefter, saa længe som intet Middel bruges til at rense Jorden
selv ved: Er Giødningen beblandet med Sæde=Frøe af samme Ukrud, kand den reeneste
Jord derved meget besmittes og med Tiden forderves, i hvor got end Sæde=Kornet tillige
er, som dertil bruges, hvis saadan Uheld ikke præcaveres: er endelig Sæde=Kornet selv
ureent, seer enhver og lettelig, at det kun lidet kand hielpe, hvor reen end Jorden og Giød
ningen maa være, thi den som faaer Ukrud maa conseqventer ogsaa høste det samme igien,
allerhelst dette er egentlig ligesom Jordens ægte Børn, som terra noverca hellere antager


25
sig, frembringer og vedligeholder end den gode Sæd, efter den Forbandelse, som Jorden
engang formedelst Syndefaldet er bleven underkast. Jmidlertid concurrere disse trende aar
sager tagne af Jorden selv, samt Giødningen og Sædekornet, gemeenlig med hverandre saa¬
ledes, at hver af Deelene contribuere noget til de skadelige onde Urters fremvext, og den
ene følger naturlig viis med og af den anden, paa de Steder, hvor saadanne onde Urter
hersker, thi naar Jorden først med det Slags Ukrud er beheftet, bliver baade Giødningen
og Sædekornet derved besmittet, som derefter ey allene giør samme Jord altid verre og
verre, men kand endog forderve anden god Jord tillige, hvor saadant Ukrud ey før har haft
Magt. Naar jeg da nu, efterat have viist Grunden og Oprindelsen til onde Urters Frem¬
komst og Overmagt, skal skride til at melde om de Midler, som derimod kand bruges,
holder jeg for, man allerførst maa begynde fra Jorden, som deres første Moder, og give
Forslag til at rense den, hvorpaa det fornemmelig kemmer an, og uden hvilket al anden Fo¬
retagelse er forgieves, som forhen er vist, til at udrødde onde Urter: Jeg nægter da vel ikke,
det jo kand have sin Nytte, at besaae saadan Jord, som med onde Urter har været befængt,
jevnlig, hvor det er giørligt, med Boghvede, Erter, Hamp og deslige renselses Midler, som
uden Modsigelse har en stor Kraft til at giøre saadan reen, og undertrykke alt Slags Ukrud,
hvilket man egenilig maa tilskrive den Force, som disse Slags Sæd har frem for andre, til
at indtage den gandske Jord, hvor de saaes saaledes, at den ligesom imod sin Villie, saa
at sige, maa nødes til at employere al sin Kraft til Sædens Fremvext og Fuldkommen¬
hed, og derfor ey kand komme til at give noget synderligt deraf til de onde Urters Grøde,
hvis Frøe) ligesom andet Ukruds Frøe, der findes i Jorden, maa derudover ligge forladt
og i dvale, uden at komme til nogen betydelig Fremvext; Men det allerbeste Middel har
jeg selv af Erfarenhed befundet at være jevnlig Pløyning: saa snart Kornet er indavlet,
pløyer man Jorden jo før jo hellere, at den kand ligge mod Sølen og Luften i nogen
Tid af Sommeren og Vinteren over, indtil Foraaret, da den atter pløyes tvende gange,
ligesom a det Jord, om det er til Byg, men ikkuns engang, som sædvanligt, om den med
Havre skal besaaes, vil man i fleere Aaringer derefter besaae samme Jord, skal den ligele,
des, som før er mældt, vindter kastes hvert Aar, saa snart Kornet er kommet deraf, hvil¬
ken Høstpløyning jeg ofte har befuaden at have en ønskelig Virkning til at hindre, qvæle
og uadertrykke onde Urter, saa rel som alt andet Ukrud, og befordre den gode Sæds lyk¬
kelige Fremgang.
Skulle man derimod paa nogle Steder have saadan Jord, der saa gandske var
betagen og forderved med de skadelige onde Urter og andet Ukrud, at det ikke ved bemældte
Høstpløyning ville lade sig undertrykke, er det uden Giensigelse det eneste og allertienligste
Raad, ar man efterfølger den Maade, som i Marsk=Landene er brugelig, paa de Steder i
sær, hvor Rap-Sæd saaes, og efter haanden hvert Aar foretager sig et stykke af saadan for¬
dervet Jord at rense, hvilket skeer saalebes:


358.
Man pløyer samme Jord først i Efterhøsten, som tilforn er anført, og harver
den vel, siden pløyer man den igien i Foraaret, strax i Martii Maanet, hvis Grunden ikke
er for vaad og fugtig, og harver den paa nye, derefter ligelides engang ungefær i hver
Maaned den hele Sommer igiennem indtil November Maaned, dog er det best at lade saa
lang Tid forløbe imellem hver Pløyning, indtil Ukrudet er kommet noget vel til Grøde paa
Jorden, hvilket da nedpløyes, og bliver hver gang som en Giøde for Landet: det synes vel
at være et langvarigt og bekostligt Arbeyde, hvorved man tillige selv fratager sig den Græs,
ning, som man om Sommeren kunde have paa saadan Jord, hvis den laae upløyed; Men
ingen fornuftig Land=Mand maa reflectere paa Umage og Bekostning, og en liden Forliis
for den nærværende Tid, naar derved kun kand indbringes noget, og dobbelt Fordeel vindes
i den tilkommende.
Det er ikke at beskrive, hvor stor Forbedring Jorden faar ved saadan ofte igien¬
tagen Pløyning og Harven, helst naar Grunden i sig selv er god leeragtig eller sort Jord,
man kand derved ligesom pløye Jorden feed, alle Græs=Seener forraadner og udryddes
Grunden bliver tilsidst saa aaben, løs og muldet, som den beste Kaal=Jord udi en Have,
saa at tvende Heste magelig kand løbe med Ploven der igiennem til Slutning, i steden for
at fire havde ondt ved at trække den i Begyndelsen, onde Urter og alt Ukrud bliver usyn¬
lig blandt Kornet, naar man tillige derefter iagttager de øvrige Ting med Giødningen og
Sæden, som siden skal meldes: Jeg siger de bliver usynlige; thi jeg drister mig just ikke til
at statuere, at de onde Urters ligesom ogsaa andet Ukruds Sæde=Frøe, som ligger i Jor¬
den, ved saadan ofte igientagen Pløyning eller andet Middel, gandske exstirperes, udryd¬
des og uddøer, som nogle meener, men allene af deres Grøde og Fremvext derved forhin¬
dres: Jeg holder for, at det gaar med onde Urter og andet Ukruds Sæde=Frøe som For¬
dum med Cananiterne de gamle Jndbyggere i det Forjættede Land, der aldrig fuldkomme¬
lig af Jsraeliterne kunde udryddes, i sær paa visse Steder i Landet, at der jo altid nogle ble¬
ve tilbage af deres Afkom, jeg meener herved nemlig, at noget deraf altid ligger hemmelig
bevart i Jordens Skiød, i hvor meget den ved Ploven tumles og arbeykes, som en skiult
Fiende, der vel er betagen sin Overmagt, dog ikke gandske uddød og udryddet, men bier efter
Leylighed til at reyse Hovedet igien, om det kand lykkes, allerhelst i frugtbar Jord, hvor det
naturlig viis mest holder sig til, og best finder sin Føde og Fremvext, naar Leylighed der¬
til gives, ey at tale om, hvad Sæde=Frøe af onde Urter og andet Ukrud paa nye af Vin¬
den samt ved anden Anledning kand føres fra andre Steder, hvor de florerer, hen til den Jord,
som ved forommeldte Middel engang er rensed, saa at Jorden derfor vel kand befries fra
onde Urters og andet Ukruds Grøde, og deres overhaand tagende Tilvext, men aldrig kand
skaffes eller holdes aldeles reen fra deres Sæde=Frøe, som derfor og bestandig, naar behov
giøres, ved foranførte Middel maa holdes i qve, at det ikke skal faae Magten paa nye igien.


359
Aarsagen hvorfor den jevnlige Pløyning og Harven undertrykker da saaledes
onde Urter, og giør dem usynlige iblant Kornet, meener jeg ustridig at være denne,
at Jordens Partieler ved saadan Vending faaer desbedre Tid og Leylighed til at drage
Luftens salpetriske og frugtbargiørende Deele til sig, og bliver tillige ret løsnede og di¬
sponerede til at modtage og forfremme den gode Sæd, som derved tillige faaer frie Haand
til at uddrage al Jordens gode Saft og Kraft til sin Fremvext, uden at lade noget deraf
blive tilbage for den Ukruds Sæd, som maatte ligge skiult i Jorden;
Thi, naar man ret betragter Sagen, saa er Jorden jo skabt, til at give noget
af sig, og at anvende sin Kraft til at producere noget, i hvad det bliver, naar den dyrkes:
Dette, som nu Jorden producerer, bliver enten ondt eller got, ligesom den behandles til,
bliver det ikke god Frugt, da bliver det ond Frugt, Ukrud, saasom onde Urter og deslige,
hvor de finder Beqvemmelighed for sig til at groe, bliver det ikke ond Frugt og Ukrud,
bliver det altid god Frugt:
Naar man ey tilbørlig tracterer Jorden, for derved at giøre den beqvem for den
gode Sæd, hindrer man jo selv derved den gode Frugt, som ønskes og forvendtes, og gi¬
ver Ukruds Sæde=Frøet, som ligger i Jorden, ubehindret Fremgang, hvilket naturlig viis
allersnarest fremkommer og tager ved Grøde, helst naar den gode Sæd ey kand komme
fort; Men tilbereder man derimod Jorden tilbørlig til den gode Sæds Fremvext, som man
agter derudi at nedlegge, da hindrer man unegtelig derved Ukruddet, at faae Fremgang,
og giver tvertimod den gode Sæd Leylighed og Friehed til at beholde Overmagten, i det
man setter Jorden ved en fornuftig og god Behandling i stand til at anvende sin Kraft paa
det rette, jeg meener den gode Sæd, i steden for Ukruds Sæden, som det urette, hvilke
tvende altid strider imod hverandre i Jorden, hvem af dem der skal beholde Overmagten,
og saadan Jordens gode Behandling holder jeg for at være den beste og sikkerste Vey,
frem for alle andre, at udvelge, til at understøtte den gode Sæd, at dempe Ukruddet, og
erholde en velsigned Afgrøde af Agren;
Thi vel kand andre Midler ikke være at forkaste, men den ofte igientagne Pløy¬
ning beholder dog Preferencen i adskillig Henseende: Vel kand Mergel eller Jord=Marv,
hvor den er af det ægte Slags, virkelig have sin Nytte endogsaa til at undertrykke Ukrud¬
det, naar den med Forsigtighed bruges paa Ageren, som derved giøres frugtbar, men
denne Jord=Marv er langt fra ikke allevegne at finde, og derudi har den alvise Skabere
og Naturens HErre, saa vel som udi alle andre Ting, vist en merkelig Prøve af sin besyn¬
derlige Viisdom, at han gemeenlig, ja fast allevegne, hvis det rettelig blev eftersøgt,
har forsynet de magre og skarpe Egne med den rette ægte Mergel og Jord=Marv i Nærvæ¬
relsen hos sig, hvorved det magre Land, som med Korn besaaes, kiendelig kunde forbæ¬
dres, da den derimod sielden eller aldrig skal findes udi nogen Overflødighed paa de Ste¬


360
der, hvor Jorden i Nærværelsen er feed og frugtbar udi sig selv, alt til Beviis, at Natu¬
ren er sparsommelig i alle sine Indretninger, og intet producerer forgiæves, eller til
Overflødighed:
Vel kand det tillige være tienligt til Ukruds Fortrykkelse, som jeg selv har forsøgt
at disponere Sæden ved allehaande imprægnerende Midler, efter visse, af adskillige Pa¬
trioter foreskrevne Regler til Jorden; thi jo mere man befordrer den gode Sæd til Frem¬
vext, jo mere setter man med det samme Ukruds Sæde=Frøet tilbage: Men det fører ufeil¬
barlig en større og vissere Fordeel med sig at disponere Jorden til Sæden, som allerbest
kand skee ved den forberørte ofte igientagne Pløyning og Haroen, og kand det derefter have
en dobbelt Nytte at imprægnere Sæden tillige, hvis man det for got befinder.
Det kand ey heller negtes, som jeg foran har erindret, at Jorden jo temmelig kand
renses ved Boghvede, Erter, Heste=Bønner, Hør, Hamp &c som virkelig betager onde Urter og
andet Ukrud, deres sædvanlige Grøde, men de samme Ting betager tillige Jorden selv en
stor deel af sin Kraft i sær hvad Hør og Hamp betreffer, og udsuer Jorden for den tilkom¬
mende Tiid, saa at omendskiønt man vel kand faae en god Kiærv af andet foranderligt Korn
derefter, saa bliver Jorden dog i Længden mager derved. Derimod giør Pløyningen som
allevegne kand practiceres, ey allene Jorden reen fra alt Ukrud, men feed og frugtbar tilli¬
ge til at give den tilkommende Sæd en herlig Fremvext, uden Blanding af onde Urter og
andet Ukrud, naar Jorden derhos med god Giøde forsynes, og ey for længe uddrives.
Naar man nu xecapitulerer og sammendrager alt det foregaaende udi et kort Be¬
greb, angaaende Jordens Behandling, for at renses fra onde Urter ligesaa vel som andet
Ukrud, kand man sige, at alt hvad en Land=Mand derved kand giøre, er ey saa meget at ud¬
rydde og til intetgiøre onde Urters Sæde=Frøe, hvilket vel neppe er giørligt, og kand der
hos give ligemeget til Sagen, saa lenge det ikke kommer til Grøde, som at forhindre deres
Fremvext, og aldrig kand samme bædre forhindres, end ved at berede Jorden vel til at frem¬
bringe den gode Sæd, og om man synes, tillige at præparere Sæden ved salpcterske Ting
til at voxe og udbrede sig i Jorden, derved undertrykkes Ukruddet allerbest, ja langt bedre,
end om man hundrede Gange med stor Møye ville lade Agrene luge, og Ukruddet med Rod
oprykke, thi det kommer dog siden igien, om ikke alt fra samme Grund, saa da fra landre
Steder, hvorfra det af Vinden henføres paa Jorden, og betiener sig af Landmandens For¬
sømmelse til at insinuere sig paa nye, og beholde Herredømmet omsider: Aldrig kand Jor¬
den bædre disponeres og beredes til at frembringe den gode Sæd, og følgelig til at holde
onde Urter og andet Ukrud tilbage, end ved jevnlig Pløyning og Harven, som forhen er viist,
hvorved den giøres løs og muldet, feed og frugtbar, og altsaa ret beqvem til at producere
en god Frugt, i steden for den onde Frugt, følgelig er da dette efter mine ringe Tanker


361
grundede paa min egen Forfarenhed ey allene et vist og tilforladeligt, men tillige uden tvivl
det allerbeste Middel til at fordrive og forhindre onde Urter, at de ikke selv skal forhindre
Kornets Vext.
For det andet at komme til Giødningen, hvoraf jeg tillige for an har viist, at
onde Urter til deels har deres Oprindelse paa Agren, naar Giøden nemlig, som udføres derpaa,
har deres Sæde=Frøe udi sig, som uden Modsigelse skeer paa saadanne Steder, hvor onde
Urter tilforn har hersked, og med Kornet ere blevne indavlede, da kand saadan befængt Giød¬
ning vel skade Jorden, for saa vit, at den altid fører nye og mere Ukruds Sæd med sig paa
Agren, dog bliver saadan skade mindre betydelig end man skulle tenke, naar Jorden først ved
ommældte Pløyning, er bleven vel rensed og tilbered, hvor efter ald Ukruds Sæden af onde
Urter og deslige betages sin Grøde og Frrmvext af den goke Sæd, som kommer i Jorden:
Jmidlertid kunde det vel hende sig, at Skaden undertiden kunde blive temmelig
stoer, hvis et ufrugtbar Aar indfalder i det samme, thi naar Grøden, i mangel af favora:
hel Veyrligt slaaer feil, tager Ukrudet altid overhaand i dens sted, og jo meere, frisk Ukruds
Sæd der da forefindes i Agren, jo sterkere tager det Overhaand i et frugtbar Aar, til Kor¬
nets Fortrykkelse.
Best og fikkerst er det derfor at vigilere for, at Giødningen, det meste mueligt er,
kand blive reen fra saadant Ukruds Sæde=Frøe, hvortil vel intet bedre Middel kand være, end
at en Land=Mand giør Indretning til tvende adskildte Møgdynger udi sin Gaard, samt tvende
adskildte Stalde i det mindste til sine Creature, paa det Giødningen ikke skal blandes: Der¬
paa udvælger han til visse Creature det Slags Foder, som fra onde Urter er frie, eller i det
mindste meest reen, og samler deres Giøde for sig selv tillige med andre til reen Giøde tienlige
Ting, saasom gammel Jord og Tang, Tørve=Smul, Aske, Gulv=Feyelse, og deslige i en
Møgdyng for sig selv, og anvender den Giøde paa hans beste og frugtbareste Jord, som de
onde Urter meest holder sig til, og han derfor vil giøre Forsøg og Arbeyde paa at rense der¬
fra; Den øvrige Foder lader han derimod af andre Creature i andre Huuse fortære, og
Giødningen deraf, som i en a parte Møgdyng forvares, kand bruges til anden helst sandig og
skarpere Jord, hvor Ukruds Sæde=Frøe, som i Giødningen er blandet, ey saa meget skal
skade, eller lettelig faae Overhaand.
At jeg nu endelig 3.) skal begive mig til Sæde=Kornet, og efter min ringe Jndsigt
giøre Forslag til at faae det reent og got, da haver Autor til dette fremsatte Problema, vise¬
lig observeret, at disse tvende Qvaliteter ere uomgængelig fornødne, og bør altid være foreene¬
de hos Sæde=Kornet, om onde Urter skal udryddes, og en velsigned Vext erholdes, thi
Sæde=Kornet kand, som Forfarenhed viser, undertiden være got, i Henseende til Kornet
i sig selv, og dog ikke reent fra Ukruds Sæde=Frøe, det kand og undertiden paa den anden side
være reent nok fra onde Urters og andet Ukruds Sæde=Frøe, og dog ikke got i sig selv, saa¬
III. Deel.


362
som hvis det er ringe Korn, fuld af svange Kiærne, vild Havre &c., umoden, uforsigtig Ter¬
sken, eller og om det er ubeqvem til at groe i den Jord, hvorudi det faaes:
Begge Deele ere uimodsigelig til allerstørste Skade, thi er Sæde=Kornet ureent
af onde Urters og andet Ukruds Sæde=Frøe, befordrer man, jo selv derved saadanne skade¬
lige Tings fremvext, i steden for at hindre og dempe dem: Er Sæde=Kornet ikke got, hin¬
drer man jo derved den gode Vext, og giver alt Ukrud med det samme, ubehindred Anledning
til at qvæle den og indtage Agren.
Altsaa maa Sæde=Kornet følgelig være baade reent og got, om Øyemaalet skal op¬
naaes med onde Urter og andet Ukrud at fordrive. Skal det nu blive reent, da bliver vel
neppe andet og bedre Raad tilbage, naar man vil betiene sig af sit eget indavlede Korn til
Sæd, end at selde det vel, og naar Solden ey kand afgiøre Sagen, da at bruge de nyelig
opfundne nyttige Inventioner af Korn=Harper dertil, hvoriblant den af Studioso Monsr.
Hans Wellejo i Herlufmagle i Siælland invent erede Machine, mueligt torde være den be¬
qvemmeste i det m ndste den mindst bekostelige, og naar een eller fleere Byer, hvor behov
giøres, ville anskaffe sig saadan en Machine paa felles Bekostning, kunde alle Beboerne der
ved beqvemmelig faae deres fornødne Sæde=Korn renset og reengjort; Men skulle disse ren
selses Midler endnu ikke synes tilstrekkelige for Sæde=Kornet, maa man til Slutning komme
Kornet udi reent Vand, nylig før det faaes, og skumme alt Ukruds Frøe af, som flyder oven
paa Vandet, dog raader jeg ikke just nogen til at skride til dette sidste Middel uden høy
Fornødenhed efterdi der lettelig kunde indfalde saadan Veyrligt derefter, at Sæden kunde tage
skade derved, skiønt det ogsaa undertiden kand lykkes til dobbelt Fordeel. Skal Kornet tillige
blive Got, da maa fornemlig observeres:
1.) At det man bruger til Sæd, er velmoden, og tørt indavled.
2) At det ikke, hvad Vaar=Kornet angaar, aftærskes længe for Tiden, førend
henimod det til Sæden skal bruges, paa det at det kand være frisk, og ey for meget paa
Loftet indtørret.
3.) At det tærskes lemfeldelig, at Kiærnen ey derved beskadiges, thi dersom den
mindste Ende derpaa lederes og afbrydes er det udygtig til at groe, og gjør man derfor vel,
naar det er Byg, at man kiørner det gandske lidet, og hellere lader en temmelig lang Hase
blive siddende paa enden af Kiernen, som derover disbedre er i stand til at spire og groe:
4) At man altid bruger det beste og fremmerste Korn, naar det kastes i Loen til
Sæden, i steden for den skadelige i svang gaaende Misbrug, i sær blandt Bønderne, at
mange tager det beste af Byg, Boghvede og Havre for fra til Gryn, og saaer det mellemste,
om ikke det bageste med, som bestaar af svange Kierne, vild Havre &c. hvilket er en stor
Forraadelse; thi jo fuldkomnere og bedre Sæde=Kornet er, jo bedre bliver Vexten:


363
5.) At man udvelger saadant Sæde=Korn, som af Erfaring findes best beqvem
for den Jord man saaer udi, og hvis man ikke selv haver det, da anskaffer sig det fra an¬
dre Steder; Thi Jorden elsker desuden Forandring, ligesom paa adskillig Slags Sæd,
hvoraf den ene præparerer Grunden til den anden, saa og paa fremmed Sæde=Korn af
samme Slags Sæd, hvorved fornemlig dette maa observeres, at man ikke lettelig skal bruge
det Korn, som har voxet paa feed og god Jord, til at faae i ringere Jord, men hellere
tage Sæde=Kornet af mager og sandig Jord, hvilket baade er meest frie fra alt Ukruds Sæ¬
de=Frøe, og tillige best kand groe i ald Slags Jord, saa vel den ringe Jord, som den gode.
Naar dette foranførte iagttages, bliver Sæde=Kornet, nest Guds Velsignelse, baade reent og
got, hvilket ikke lidet kand contribuere til de onde Urters Udryddelse.
Et simpelt men derhos sikkert Middel er endnu tilbage at melde om, til at erholde
reent og got Sæde=Korn, i sæx for den fattige Bonde, som enten har liden Jord at drive,
eller liden evne til at anskaffe sig reent og got Sæde=Korn med Bekostning, og derfor hels
vil begynde med lidet, og behielpe sig med sit eget, at han nemlig et Aar i det mindste foreta¬
ger sig at udsøge og afplukke en god Deel af de allerbeste og fuldkommenste Ax og Vipper af
sit indavlede Korn, og afkiørner dem løselig med Pleylen for sig selv, uden Blanding af
anden Straae og Foering, til at besaae den Jord med for det første, som han i sær ønsker
at avle reent og got Korn paa, og best kand betale hans Umage: Derved opnaaes begge dele
at Sæde=Kornet bliver baade reent og got, reent fra alt Ukruds Sæde=Frøe, vild Havre
og deslige Ting, got for saa vidt, at man, naar det baggerste og svange Korn efter Kast¬
ningen fratages, faaer de allerbeste og fuldkommenste Kiærne til Sæden, som ved Guds
Velsignelse kand give saa ønskelig Vext, at man neste Aaret, kand betiene sig af samme re¬
ne og gode Korn til at besaae i et større Jords Maal med, indtil man omsider deraf erhol¬
der saa meget, at det kand blive tilstrækkeligt til den heele Jord, som til saadan Sæd ind¬
tages og bruges, og naar Jorden da i det øvrige vel behandles med Pløyning og Giødning
tillige, efter den forangjorte Anviisning, skal de onde Urter vist nok om en kort Tiid udryd¬
des og ey lettelig nogensinde tage overhaand meere paa saadanne Steder.
KAUD LANGE.
Nee
aze C¬


364
No. XXVI.
Enfoldig Efterretning
om
Maaden at udrydde det Slags gule Urter, som gemeenlig kaldes
Morgenfruer, eller onde Urter (CHRNSANTHEMUM)
af Agrene.
.z.L. L.E. 5.L. I. LL. L.X. L.L. L.g. L. E.L.E LX. LA. 1.4.
en sikkerste Vey til at hemme et Onde er uden Modsigelse denne, at man stopper Kil¬
I) derne; Thi saa tørres Bekkene lettelig af sig selv. Førend jeg derfor giver mig den
Friehed at fremsette mine Tanker om disse onde Urters Afskaffelse af Marken, agter jeg
det fornødent at søge Kilden, og eftersee, hvorledes de kommer paa Marken. Og da kom¬
mer de onde Urter paa Marken.
a.) Ved deres Forplantning paa Stedet, hvor de har afkastet deres Frøe.
b.) Ved Frøets Udførsel iblant Giødningen, som spredes paa Ageren.
e.) Ved Frøets Udsæd iblant Kornet, som urenset bliver nedsaaet udi Jorden.
a) Onde Urter have mere Friehed end andre Urter til at blomstre og bære Frøe
til Modenhed paa Fælleden, af den Aarsag, at Creaturene ingen Smag finde derudi, og
derfore gaae den gierne forbi, om endog Fælleden er nok saa maver. Der udover seer man¬
at naar en Mark ligger i Fælled, saa ere disse onde Urter og Tidseler nesten de eeneste, som staae
i Flor, og blive urørte, hine for deres Smags skyld, der er Creaturet imod, disse for deres
hvasse Pigges skyld, der forsvarer dem. Og altsaa forhindres de ikke i at bære Frøe til Moden¬
hed, som da nestfølgende Aar bliver nedpløyet iblant Byget, og fremdeles formerer sig.
b.) Saa bliver og disse onde Urters Frøe udført iblant Giødningen paa Ageren,
deels ved det Frøet bliver gierne tilbage iblant det Uraad Creaturene giøre af deres Foder,
siden de mestendeels vrage denne Urt, hvor den kommer dem for; deels kand Frøet og være
i Giødningen selv; Thi naar en Hest tager noget graadig til sig af den Haure, der er besmit¬
tet med dette Frøe, kand han ikke undgaae, at han jo imod sin Tilbøyelighed, nedsluger en
heel deel af samme Frøe tillige med Hauren, og har dette Frøe samme Egenskab, som man¬
ge andre Slags haardskalled Frøe, at det kand gaae ufordøyet igiennem et Creatur, og saa
uskad, at det endda, naar det kommer udi Jorden, kand voxe op til Fuldkommenhed. Et fik¬
kert Exempel kand jeg derpaa anføre: jeg tillige med et par af mine Medbrødre faae for nogle
Aar siden, meere end en snees unge Stikkelsbær=Planter fremspire paa et Sted, hvor nogle ge¬
meene Folk havde Vane at aflegge deres Ureenhed, og hvor, jeg er vis paa, ingen skulde fal¬
de paa, at faae eller plante Stikkelsbær. Ved første Øyekast var det let at sige, ved hvad ve¬
hiculum disse Stikkelsbær vare nedsaaede; efterdi utallige flere Stikkelsbær=Kierner kunde


36
sees udi samme, at ligge oven paa, som ikke havde naaet Jorden, og derfor ey heller havde Tegn
til Spire. Dette kand og stadfæstes om bemeldte onde Urter af det Navn, de nevnes med i Jyl¬
land, hvor de gemeenlig kaldes Brandenborger, af den foregivne Aarsag, at de ere først komne
ind i Landet, da de Brandenborgske Ryttere vare udi Jylland, eftersom deres Heste=Foder der¬
med skal have været besmittet; og fik da disse Urter magt paa de Jy dske Agre, da de Bran¬
denborgske Rytteres Giødning derpaa blev udspredet. At disse Urter have været i Danne¬
mark, førend de Brandenborgske Ryttere kom her ind, kunde jeg let bevise, dersom jeg her
skulde afhandle denne Urtes Historie, men jeg har og temmelig sikker Grund til at troe, at de
for den Tid ikke fandtes paa Agrene iblant Kornet. Hvorom alting er, kand man dog af denne
Tradition slutte, at det endog paa den Tid har været observeret, at sammes Frøe kand for¬
plantes igiennem Giødningen.
e.) Onde Urters Frøe bliver og udsaaed i Jorden med det Sæde=Korn, som der med
er besmittet. At den, der faaer ureent Korn i sin Ager, faaer ureent Korn igien, det behøver
ikke Oplysning, thi det troer nok enhver, og det erfare alt for mange. Men at en kand saae reent
Korn i sin Ager, og formedelst Udsæd dog faae ureent Korn igien, skulde let synes at være et
Paradox. Men jeg fik det at vide som en øyensynlig Sandhed, da jeg var kommen til dette
Sted, hvor jeg boer, og havde intet Sæde=Rug uden det, hvoraf den halve Deel var Klinte,
jeg fik døg endelig opspurdt reen Ruug, det jeg dyrt nok betalte, hvormed jeg besaaede et par
Agre, dog alligevel kunde jeg ikke rose mig af saa gandske reen Afgrøde paa samme Agere.
Hele Hemmeligheden bestaaer deri, at mine Naboer i Marken paa begge Sider af hver Ager,
havde faaet, som sædvanligt, deres klintede Rug i deres Agre, og ved Ud saaeningen stenket
deres Klinte over Ager=Rennen ind paa mine Agere, hvorudover og Afgrøden derpaa var besyn¬
derlig ureen ned mod Rennerne. Og følgelig kand og samme skee med onde Urters Frøe, at
min Naboe i Marken kand besmitte min Ager med ureent Korn af det Slags.
Og da jeg nu haaber at have viset alle Kilderne til dette onde, vil jeg søge at vise,
hvorledes de kand stoppes, hvilket jeg er forvisset om, kand skee, naar man iagttager:
1.) At de onde Urter paa Felleden betages Friehed at forplante sig nestfølgende Sommer.
2.) At giøre det Frøe som er i Giødningen, ubeqvem til Forplantning.
3) At rense Kornet, at deriblant intet saadant Frøe skal udsaaes.
I.) Maae de onde Urter paa Fælleden betages Friehed at forplante sig til nestfølgende
Sommer. Og kand det skee uden stor Besværlighed ved at lade afplukke alle disse onde Urter, fø¬
rend de faae afblomstret og kaste deres Frøe. Vilde dette ved første Anseende synes at blive et
vidtløftig Arbeyde, da maa det tillades mig, at jeg paastaar det er saare let, og af en ringe Be¬
kostning. Der er i hver Landsbye altid en heel Hob smaa Børn, som ikke have Aar og Kræfte,
nok til at tage Tieneste hos Bonden, og desværre forsømme Skolen den meste Tid om Som¬
meren for at anvende hele Dagen, enten paa at giøre ondt eller slet intet. Og tør jeg vedde, at


366
jeg ved saadannes Hielp, med en saare ringe Bekostning, skulle faae alle de onde Urter afr lukkede,
som findes paa en heel Byes Felled, naar jeg først havde lært Børnene at kiende dem, ogsaa
vilde love dem for hver Kurv fuld, de bragte mig hiem, en Skilling eller to; eller tillade dem at
fouragere et Øyeblik iblant mine Sukker Erter, eller opsette andre deslige Belønninger, hvor¬
ved saadanne smaa lettelig lade sig hyre til det, som gamle Folk finde alt for kiedsommeligt for
sig at forrette. (jeg kunde beraabe mig paa Erfarenhed i lige Tilfælde) Vilde man meene, der
maatte dog blive mange Kurve fulde, jeg tilstaar det, alt ligesom Marken er vidtløftig til Dog er
det at agte, at de onde Urter som voxe paa Fælleden, ere ikke den fierde parten saa store som de der
voxe iblant Kornet, efterdi de ere fremkomne af det Frøe, som er falden iblant Rug Vangs
Byget eller Havren, og kand ikke komme til stor Vext, efterdi det bliver liggende oven paa Jor¬
den, og kommer ikke dybere, end Crcaturet kand træde det ned, eller Regnen kand bringe
det, ved at overskylle det med den blødgjorde Jord. Da derimod det, som nedsaaes
iblant Kornet, kommer behørig dybt ned i den opdrevne Jord, og følgelig faaer bedre
Kraft til at voxe. Saa kand og dette Ukruds Frøe forhindres i videre Forplantning,
naar man tillig i Efterhøsten, vil foretage sig Vinter=Legningen i Fælleden, thi derved ødeleg¬
ges de Urter, som ey endnu har moden Frøe, derved kommer og det allerede modne og af¬
faldne Frøe udi Jorden i utide, og bliver følgelig af Vinter=Kulden qvælet i Fremspirin¬
gen, og om end noget deraf skulle komme saa dybt i Jorden, at en mild Vinters Kulde
ey kunde skade det, bliver det dog ødelagt om Foraaret derpaa, naar Jorden igien om¬
pløyes, harres og forarbeydes. Og er dette nok Aarsagen, hvorfor meget sielden sees at
voxe iblandt Rugen noget af det Slags Ukrud.
2.) Bør det Frøe som er i Giødningen, gjøres ubeqvem til videre Fremvext.
Og daspaa det Giødningen, hvis Hensigt er at forbedre Ageren, ey tvert imod skal skade
den, ved at indføre derpaa saa ødeliggende en Fiende, var det saare nyttigt endog for an¬
dre Aarsagers skyld, om Giødningen blev beholdet og bevaret indtil andet Aaret, inden
den blev udført paa Ageren, dog saa, at den beholdte sin Vædske hos sig. Thi derved
skeede, at alt det Frøe, som var kommet derudi, maatte blødnes, raadne, og blive udue¬
lig til Fremvext. Men hvor dette ikke kand lade sig giøre, men Nødvendigheden udkræver,
at den Vinter=samlede Giødning skal udføres om Foraaret, kand det være nok, naar
iagttages, hvad oven er meldet om tillig Legning i Efterhøsten. Og om nogen skulle mene,
at ikke et hvert Jordliggende og Jordart har got af Vinterlegning, saa, endskiønt jeg ikke
er af de Tanker, naar Legningen skeer, som den bør, kand dog det samme Øyemerke er¬
holdes ved, net og tet at rispe Agerne i Efterhøsten, thi derved kommer og Frøet under
Jord, og faar Spire inden Vinter, hvilket for samme bliver en vis Ødeleggelse.


36
3.) Bør Sæde=Kornet vel renses. Jeg har nok baade hørt og læst, at der
skal være opfundet en Machine, hvorved alt Ukrud tilforladelig skal kunde udrenses af
Kornet, men den er for kostbar for fattige Folk. Er Inventors Hensigt at tiene Publico,
som jeg ikke tvivler paa, mener jeg det skede vissest, om der gaves os en Tegning og Be¬
skrivelse over bemeldte Machine, thi da kunde de, som af Gud ere begavede med lidet
Constructions=Hoved, lære at sætte den fortiente Priis derpaa, og maaskee Inventor
derved kunde veylede andre til at betiene sig af Inventionen, og dog udføre den med min¬
dre Kostbarhed. Jmidlertid kand, i Mangel af al anden Machine, den hos os brugelige
Kastning og Rensning med Soldet, naar Troeskab og Fliid derpaa anvendes, være til¬
strækkelig nok til at skille Kornet fra disse onde Urters Frøe, efterdi det ved Kastningen for
medelst dets Læthed, bliver altid tilbage iblant Fremkornet. Thi, naar undtages Klinten,
saa veed jeg ikke noget Ukruds Frøe, som jo ved trolig og igientagen Kastning og Rens¬
ning ved Soldet, kand tages fra Kornet. Thi at Bonden har saa slet og ureent Sæde¬
Korn, bør ikke tilskrives saa meget Mangel i vor Renselses Maade, som meget meere,
deels Skiødesløshed hos mangen Bonde, der troer, at han har gjort alting vel, naar
han allene har pløyet og faaet, uden at bekymre sig om, enten hvorledes der er pløyet, eller
hvordanne det er, som er saaet; deels den af Skiødesløshed og Uordentlighed følgende
yderlige Fattigdom, hos mange, der maae ophenge sin Plegl strax efter Juul, og da om
Foraaret maa laane sit Korn, til Sæd hos Herskabet, hvor han faaer det, som det kand
falde, eller borge det hos Kiøbmanden i Kiøbstederne, da han faaer det, ligesom han for¬
hen selv har folt det: Nemlig smaat og svangt og slet behandlet. Men da to eller tre
Bønder ere mere end nok, til at vedligeholde onde Urter paa Marken, uagtet al den Flid
andre ville anvende paa at see dem snart og reent udryddede, saa kand dog intet Forslag
naae sin Hensigt til Fuldkommenhed, saa lenge det, baade udi denne og andre Maader
saa skadelige Fælled ey kand vorde afskaffet; Og kunde den i mine Tanker lyksalige Perio¬
dus engang indfalde, at enhver kunde gouvernere sin Jord efter eget got befindende, da
kunde haves Fred paa mange Slags Producter; da havde man ikke behov at høste sin Hvede
umoden, som jeg maatte sidste Høst &c. da kunde man have Fred paa en Føl=Hoppe, den
man nu maae skye som noget ont, da kunde man have Fred paa unge Træer, som det nu
er et forgieves Arbeyde at plante, ja da vilde uden tvivl ypperlige Ting komme for Lyset,
som nu maae settes til side, og aldrig er Umagen værd at tænke paa.
Gxoxgiev;.
No. XXVII.


368
No. XXVII.
Forsøg til Opløsning.
Af det PROBLEMA, som er fremsat i Fortalen til det andet
Bind, af det Oeconomiske Magazin,
lydende saaledes:
Veed nogen at giøre Anviisning paa et vist Middel til at for¬
drive og udrødde af Agerne det Slags gule Blomster, som
af nogle kaldes Morgenfruer, men ellers med et almindelig
Navn onde Urter, fordi de, frem for alt andet Ukrud, me¬
get hindre og dæmpe Kornets Vext. Jtem, hvad Forslag
kand der giøres til at skaffe Land=Manden reent og godt
Sæde=Korn?
&.7ed¬
Ted TdrT2dlTT2AH
17244
Første Part.
§. I.
Porgenfruer, Brandenborger, onde Urter med flere Navne, som Bønderne hver
isin Egn, giver den vilde Chrysanthemo, er uden Tvivl den allerskadeligste
Ukrud, som en Korn=Mark kand blive befengt med: Thi den udsuer Jordens
Kraft, at Kornet voxer tynd og svang, den giør| ogsaa Foeret stinkende, at Creaturene
ikke uden Hungers Tvang, eller aftvungen Tilvennelse, vil tære det.
§. II. Denne Urt forplantes ikke, som mange andre, ved ureen Sæde=Korn;
(Havre undtagen) men fornemmelig ved Giødningen: Thi Frøet gaar ufortæret igien¬
nem Qvæget og skal kunde ligge et Aars Tiid, om ikke lengere, i Møgdyngen uden at tabe
sin voxende Kraft. Derefter forbliver og formeres denne Urt i Ageren formedelst Roden,
og det aarlig affaldende Frøe, om Jorden dertil ellers er beqvem.
§. III. Paa sandige og skarpe Marker kand denne onde Urt ingen Fremgang
giøre, men i feed og muldig, samt den gode Art leerig Jord, voxer den alt for got: Jo
bedre Jorden pleyes, jo sterkere bliver Formerelsen; og da dette Ukrud er villigere til
Fremvext end Kornet, for hvis skyld Jorden dyrkes: Saa skal vel aldrig noget kunde ud¬
findes, til at bestrøe, væde, eller blande Jorden med, der kunde hindre Urtens Vext,
uden tillige at hindre Kornets, og følgelig at forderve Jorden.
§. IV. De Agerdyrkere, som af andres Skade ere blevne kloge, har betimmelig
ved Udlugning, forhindret bemeldte Ukruds Formerelse, som udi mig bekiendte Byer aarlig


36
vedbliver saaledes: J Junii Maaned, saasnart de første Knopper skyde i Blomster, skal
enten Manden, Tieneste=Folk eller Børn, hvilke af disse der have best Leylighed, hver
Løverdag Aften eller Søndag Morgen for Kirke=Tid, giennemløbe Ager=Rennerne og aflu¬
ge hver udsprungen Urt; Søndag Eftermiddag naar Grandstevne, eller Viede Samling
i øvrigt er sluttet, gaar hver Mand i Marken, den ene til den andens Ager, og afpluk¬
ker hvad som maatte være forsømt eller af førstbemeldte Luggere overseet: Da Manden
maae betale til Vieden for to eller tre ligesom vedtagen er, en Skilling Danske. Paa
saadan Maade holdes Marken reen, hvorved de tillige nøye vogter sig for Foering og
Giødning fra fremmede Marker, hvor Ukrudet har taget Overhaand.
§. V. Af foregaaende i sær, §. III. skiønnes lettelig, at intet Middel til Udryd¬
ning vil holde Prøve, uden det som er almindelig for ald Ukrud, nemlig: at lugge; men
som det ikke kunde skee i en Korn=Ager hvor denne Urt har taget Overhaand, uden derpaa
at anvende de fleeste Dage i Ugen og tillige nedtræde det meste af Kornet; som var at
spilde mere Tid end nogen Bonde har til overs, for at giøre mere Skade end Gavn:
Saa foreslaaes følgende, ikke novervindelige, Arbeyd og Forsigtighed.
§. VI. Den første Sommer en Vang er udlagt til Hvile, skulle et Men¬
niske, som af Eyeren, om det er en Sæde=Gaard, eller Byemændene, om det
er en Bye=Mark, leyes og lønnes for at gaae daglig paa Marken, særdeles efter nyefalden
Regn, med en liden luge Spade tre til fire Tomme breed, og agte paa hver Urtes Frem¬
skydelse, som han med alle sine Rødder, ikke den mindste Trevle forglemt, strax skulle op¬
kaste og samle i en medførende Kurv; thi paa grøn Land lader Urter sig ey med Haanden,
som i pløyet Jord, opplukke med Rod og alt. Denne Samling skulle Luggeren, hver
Søndag forevise Eyeren, eller Byemændene ved Vieden, som til desmeere Sikkerhed een
og anden gang selv maatte eftersee Vangen. Dersom Marken er saa befængt og Jorden
saa god, at dette Ukrud endogsaa voxer, i andet og tredie Aars Boere, hvor de ellers
sparsom fees indtil nye Pløyning skeer: Saa forstaar det sig selv, at Luggeren ogsaa i disse
Vange skulle forrette sit Arbeyde.
§. VII. Kunde Græsningen, saa tillig paa Sommeren undværes, da skulle
Eyeren eller Beboeren i Fald §. VI. ommeldte Lugning ikke var skeed, finde dobbelt Reg¬
ning, ved at pløye forst i Julii Maaned, førend Urten faar moden Frøe, den Vang som
til Efter=Høsten skal besaaes med Rug eller neste Foraar med Byg; da disse Urter ligesom
andet Ukrud ville borttørre og Roden visne. Dersom Regn=Veyr strax efter Pløyningen
indfalder, vil de onde Urter, største Deel igien fremskyde i hvilket Fald de nøye maatte
oppasses og aflugges. Denne Sommer Pløyning er meget nyttig for tilkommende Aars
Byg-Sæd, og uomgiængelig fornøden, om Vinter Hveede eller Rug skal være den første Kierv.
§. VIII. Naar de efter §. VI. eller VII. behandlede Vange indtages til Sæd,
og intet andet Giødning haves end det der er falden efter ureen Foering: Saa vil i de før¬
ste Aaringer ingen Møye spares at holde de besaaede Agere reene, om der endog, naar Kor¬
net bliver høy, noget skulle nedtrædes.
§. IX. Saasnart alle Vangene et Halm=Fald saaledes blive rensede, kand de siden
magelig paa den §. IV. beskrevne Maade holdes reene.
III. Deel.


370
Den Agerdyrkere er ikke meget værd, som finder sin Afbilding i Salomons Ordsprog¬
24 Capitel 30. og følgende Vers.
Anden Part.
§. I. Sæde=Korns Reenhed er i Almindelighed fornøden; thi den som faaer
Ukrud kand vente at høste det samme, vel formeret. Mange Slags Ukrud kand ved Kast¬
ning og Rensning med Sold og Drifte=Trug paa Loen skilles fra Kornet; men det som
har nesten Ligevægt og Størrelse med Kornet vil gierne følge med, om Kornet endog med
Fliid harpes, saa det allene ved en møysommelig Haandrensning kand faaes derfra.
§. II. Hvedens og Rugens Reenhed er meest magtpaaliggende, ligesom og dets
fuldkomne Modenhed; og den som agter at avle selv sit Sæde=Korn for tilkommende Aar,
maa dertil udsee sin Jord; besaae det med reen og moden Korn, som for Høsten ved Lug¬
ning er renset for ald den Ukrud, som enten kunde være kommen med Sæden eller frembragt
af Jorden; derved undgaar han den Møye som §. I. til Slutning er berørt.
§. III. Ved Sæde=Rug maae særdeles i agttages, at den kiøbes for Sand=Mar
ker, som giver den beste Kierne, og mindst Ukrud; den hvide Sand giver tyndere og skiø¬
rere Skal end den røde: følgelig bedre Rug. De som ikke have sandblandet Jord, burde
aarlig kiøbe ald deres Sæde=Rug, formaaer Bonden det ikke, og ingen Hielp kand faae
dertil, da bliver hans Evne vist nok ringere det følgende Aar.
§. IV. Naar Sæde=Byg agtes for Havre= og Erte=Blanding, i sær de smaae
Muus=Erter, som ikke lettelig paa Loen kand fraskilles, saa følger sielden nogen anden Slags
Ukrud med Bygen til Fremvext. Det beste og tungeste Byg tages forfra til Huusholding
eller at selge; thi til Sæden kand den lette Kierne være ligesaa god; om den ikke er alt
for tom og umoden. Naar Jorden er god og vet dyrket; den rette Sæde=Tiid rammes,
og veyrligt siden ikke bliver alt for ugunstig, saa voxer reen og godt Byg, som kand qvæle
alt den Ukrud Jorden kunde frembringe, onde Urter undtagen.
§. V. Haoren bliver efter Jordens Beskaffenhed, nemlig støer og hvid med tyk
Skal, i den beste Jord=Art: sort blandet med tyndere Skal, som er god Foer=Havre, i san¬
dig og Hede=Jord; og den liden lodne, Myg=Been kaldet, i kold og suur Jord. Ved Sæde¬
Havrens Anskaffelse vogter enhver sig saa meget skee kand, for Klinte= og Muus=Erter; det
som bruges til at foere med, behøver ikke saa nøye at renses. Fra de med onde Urter befængte
Marker, maa intet Sæde=Havre tages, saasom Frøet kand medfølge.
VI. Boghvede som i tide faaer Fremvext qvæler ald Ukrud, onde Urter undta¬
gen; men bliver Sæden af stærk Kuld eller Natte=Frost sat tilbage; saa tager adskillige Slags
Ukrud Overhaand i hvor reen Sæden end har været.
§. VII. Med Hør eller Hampe=Frøe følger sielden Ukrud til Fremvext; det før¬
ste bør alletider være et Aar overgiemt og Hør=Ageren vil med Fliid luges, men Hampen
værger sig selv for ald Ukrud om Jorden er nogenledes god.
Til Slutning maae atter erindres det anførte af Salomons Ordsprog.


Register.
1ver
denne og de tvende forrige Tomer.
BieStokke I1. 301
Fabning i et Field. II. 292
14 Aalborg Hans Mich. I. Fort. 8.
Bierge, norske at nytte I1. 319. 327. 331
Bierg=Knippe en Urt 1. 262
Abele=Træe 1. 217.
Abildgaard Søren I. 283. III. 166. 262. Bleeg=hvidt at giøre 11. 105
Bloch Hans I. Fort. 8.
Æble=Træer 11. 348.
Blød=Steen I. 76. 95. 264
Afgang Stutteriernes III. 275. 281
Ager=Dyrkning I. 39. 105. 109. 127. II. Boghvede 11. 30.
Bonde=Stand I11. 85. 320
117. 201. 247.
Brand i Kornet I1. 240. I1I. III.
Ager=Backers Opførsel I1. 232
Brændeviin misbrugt I. 104. 114. 11. 159
Ager=Jord I11. 142. 151
Bregne nyttig 111. 331
Ager=Kaal III. 161.
Brød af Potatos I. 195
Agerne i Guldbrandsdalen 111. 289
Bønder=Karle II. 2
Allheden i Jylland I1I. 95. 118.
Børne=Koppers Jndplantn. I11. 213
Almuens=Folk 11. 248. 281 I1I. 75
Alun i Norge II. 3
Bygning i Norge 160. 67. 103
Alstrom Jonas II. Fort. 7.
Amdam af Potatos I. 190
Carmin-Farve at giøre II. 109
America 11. 194. III. 45
Cinober at giøre I. 107.
Amme een 58 Aar gammel I. 190
Circulation Pengenes 111. 29
Ancher Kofod II. Fort. 2.
Elostre, Adelige 11. 209
Arbeyde Almuens 11. 244
Colonister, Fremmede I1I. 101.
nyttigt 111. 18. 2.
Commeree, see Kiøbmandskab.
ey foragtet I11. 28.
Compas forbedret 11. 52
Arbeyds=Løn 11. 248. 111. 65. 88
Consumption 11. 239
Arbeids Lettelse 11. 355
Contrabande Handel I. 300
Aske dens Brug til Giødning I11. 109
Credit allmindelig I11. 60
til Saltsyderie III 191
til Glas=Pusterie IIL. 199.
Autores til danske oeconomiske Skrifter I. Daldorph P. N. I. 114 III. 146
Fort. H1. II. 2.
Damme til Fiskerie I. 165
Dannemark dets Nat. Fordeele 11. 266
Bangve dens Fordeel I11. 54. 81. 90
dets Overdaadighed III. 24
Beber=Esp I. 217.
Danske Heste see Stutterier.
Beder eller Gield=Vædre at fede 11. 58.
Soldater II. 200
Beboere de jydske Heders 111. 112
Deelning Gaardenes i Norge I. 97. 102.
Berliner=Blaae at giøre 11. 112. 115.
Drukkenskab skadel. 1.112. 11. 95. 119.
Bie=Avlen 11. 29.
Dyssel Jo. Arndt. 1. 256. II. 3
Bie-Kube en Engelsk I1. 183


Fugle skadel. 1. 180.
Edderdun I. 119.
Furer Agerens I. 48. 111. 125. 315. 335
Egeberg W. 1. 282
Føll ved Stutterier 277. seqv
Enebær Knupper I. 262
Fyens=Land I. 6. 11. 351
Enem ærker I. 26. 28.
Engvund, forbedret I. 56. I1I. 127. 135.
Geder og Bukke skadelige I. 148. I1. 66. 7
Genie ulige Folkes 11. 236
Engelsk Ford 1. 262
Geest=Land 1. 152
Enke=Casser H. 212
Eragtning om Børne=Koppers Oculat. III. Gierder i Marken 1. 147. 11. 66
Giærsels Hugning I. 25
217
Giftermaal indskrænket 11. 215
Espe=Træe 1. 21.
Gillenborg Henning
Exempel gode Land=Mænds 111. 136
Ginseng Chineserne
29. 132. 156.
Giødning I. 41. 45.
Faar, Engelske i Norge 1. 115. 123
313 346. IIL. 1c
0. 271. 367
Fabel om Bierne I. Fort 10.
Glas=Pusterie 111. 212
Fabriqver I. 118. 301. 11. 237. 246. 275.
Graae=Steen i Bygning I.
280. 282 I11. 16
Gradering Søe=Vandets 111. 193
Fæe=Avl L. 10. 11. 157
Græsning I. 24. 11. 325. III.
Fæe=Drift III. 99
Græs=Penge misbrugte 11. 98
Farve=Arter I1. 103
Grund=Muur 1. 61
Farve=Jord I. 243
Gryfter i Mosen at giøre 1. 131.
Farve=Urter 126
Gulbrands Dalen I. 260
Fedme Jordens 1. 44
Gullands Kalk 1. 287
Felleskab paa Landet skadelig I. 7. 11. 1
Guul=Farve 11. 288.
18. 229. 358. 11. 91. 111. 367
Field see Bierg.
Field=skreede 1. 266
Haandværks=Folk IL. 1.
Hakemette paa Fieldene 11. 288
Fiiskerie at indrette I. 163. 11. 247.
Fiske =Yngel 1. 178
Hamrums=Herrets Manufactur III. 34
Florentiner=Lak at giøre I11. 111
Harer I. 110.
Folke=Mængde I. 10. 185. 311. II. 193. Hastfer, Wilhelm II. 8
201 237. 242
Have at anlegge I. 269
Folke=Mangel III. 23
Heervig JorgenI. Fort. 8.
Foraar i Lolland 11. 19.
Hede og Kuld II. 25
Forbedring paa Landgods 11. 355. 1111136 Hede Marker i Jylland 1. 127. 347. I1L. 91.
paa Fabriqoerne 11. 245
113
Forhindring i Hedernes Dyrkelse 111. 103. Heggebær Træer 11. 69
116
Heide H. I. 104
i danske Stutterier I11. 275. sq. Herregaarde 11. 212
Friste Gud skeer ikke ved Børne=Koppers Heste danske I. 110. 11. 148. 111. 277. 279.
Oculation I11. 22.
353
Hielmcrone Marcus 111. 341.
Frugtbarhed Jordens 11. 117. 14
Hollænderier deres Fordeel 11. 235. 258
Frugt=Træer I. 270. 11. 175.


Holmboe O. 1. 133. 11. 174
Holst Jorgen I. Fort. 7. 162.
Honning 11. 300
Hveding J. III. 207.
Hvile Agerens 11. 156
Humle=Avling 1. 197. 208
Humle=Stænger 1. 211
HurthigkarI N I. 66. I11. 316.
Huus=Bygning 1.60. 67. 95. 103. 11. 15
Huus Mænd paa Landet 11. 97.
Høe=Avling 111. 132
Høe=FrøeII.
323
Høe=Vext
16. dobbelt I1. 228
Høst utid
Jagt Rettighed 1. 13. II.
Jalousie fremmedes I)
Jern i Moser I. 263
Jette=Gryder 11. 336
Ignotus Sincerus 111. 212
11. 292
Jld, underjordsk
Indbilding skadel. 111. 21.
Jndførsel forbuden 11. 257.
Indhegning nyttig I. 26. 34
Jordarter adskillige I. 39. 230. III.
Jordegods Forbedr. 111. 136
dets Kiøb III. 4
Jordens Dyrkelse 11. 145. III.
dens RødningI.
Jordfald 1. 242. 25
Jord=Lopper I. 2
Journal oeconomiske I. Fort. 12.
Juel Povel I. Fort. 6.
Kaarup Aae III. 104
Kakelovn fordeelagtig til Brænde at spare
111. 291
Kalk til Bygning 1. 283
til Giødning 11. 59
Kampsteen til Muur I. 71. 79.
Karpe=Yngel I. 162
Kirkerup JensI. For
Kirke=Bygning I. 7.


Kiøbmænd I. 299
Kiøbmandskab 11. 192. 232. 254. I11. 17. 35.
61. 259
Kiøbmands=Vahre 1. 300. 111. 51.
Kiøbsted=Jorder 1. 152
Kiøken=Urter 1. 276
Klever=Græs 11. 302. 305. 309. 111. 13
Korn=Avling 11. 332.
Korn=Orm 1. 531
Kræmmere 11. 208. 221.
Kroe=Huse skadel. II.
Kundskab Land=Mandens 1. 231
Land=Havre I11. 145
Land=Mand god 1. 225. 111. 241
Land=Plage er Overdaad. 111. 12.
Land=Physicus I. 26
Lange Joh. Christ. I. F¬
Lange KnudIII.
Larsen II. 115
Leduc Anton 1111236
Leege=Karper I. 171.
Leer=Grund 1. 231
Lethed Plovens 111. 329
Levantisk Handel I11. 17.
Leve=Maade II. 2.
Levnets Midlers Priis 111. 77.
Lods=Eyere 1. 11. 33
Lov=Tale Biernes 111. 185
Lolland 11. 3. 24
Lombs=Præstegield 1. 296. 11. 285
Luft usund 11. 17
Lutken Otto 11. 224. 282. 111. 27. 90. 254.
Lyders PhiL Ernst. II. 11. 84
Lyksaligh. Landets I11. 68
Lyng I. 54. 111. 97.
Lyst=Have I. 2
Magazin Oeconomisk I. Fort. 5. 12.
Mageskifte L. 29. 31.
Mangel paa Folk
Manufacturer I.
II. 280. III. 340
Marmor I. 123
A a a3


Menie at giøre II. 106
Meening adskillig 11. 224
Mergel, eller Liim I. 43. 129 III. 3
Metaller, ædle II.
Meteoron II. 2.
Middelstand 11. 214
Militair Stand 11. 198 21.
Misviisning Compassets 11. 46
Moltke Fridr. Ludvig 111. 34
Monopolier I11. 5.
Morbær=Træer III. 75. 84
Morgenfruer see Urter onde
Mose=Dynd 1. 42. 128
Mose til Foer 1I. 290
Muse=Erter 11. 348
Muur=Steen 1. 64 87. II.
Myre=Jern 1. 263. 11. 329
Møens Klint 1. 2.
Næring Biernes II.
Nidkierhed patriotisk
Norge dets JndbyggereI.
Huus=Bygning
Øer at bruge I. I.
Land=Oeeonomie 11. 151
Have=Platning 11. 17.
Kiøbmandskab 11. 26
Fielde II.
Adskill. Forbedr. I1. 331.
Ager og Eng III. I.
OdelsRet
Oculation Børne=Koppernes III. 213.
Odels=Ret, see Norge
Oeconomie I. Fort. 9.
Olden=Aar I 146
Olie at avle her til Lands 11. 347
Omsetnings=Middel 111. 33. 53
Opfostrings=Huus 11. 222
Opsiddere fleere paa Gaarden
Ordsprog i Norge II.
Orme skadel. 1. 274


Overdaadighed I. Fort. 10. 303. 111. 5. 137
18 59. 248
Overdrev. I. 8. 30. 1L. 91. 102. 111. 132
Papir Mølse H. 170.
Patatos at avle 1. 187. 11. 158.
Pelagus 1. 196. 207. 224 238
Penge at holde i Landet 11. 227.
deres Circulation I11. 29. 62
Penge Laan III. 5
PiilO. §. Fort. 11. 4.
Pile=Træer 1. 211.
Plantning Træers 1 211. 146. 215. 1L. 178.
183
Plov den beqvemmeste at indrette III. 124.
307. 316 322. 326. 3273
en Norsk 11. 289
Plov=Øxne at bruge med Fordeel II.
Pløyning Agerens I. 48. 154. 11.
111 142. 271. 351
Pliier Carl. Christ. Fort
Poder, mange at faae i en Hast 11. 183.
Politiqve 11. 227
Potaske Brænderie 227.
Præster kunde kiende Landet og forbedre det
1. 296
Præmier III.
Priis paa Sølv og Guld III. 413
Problemata Oeconomica opgivne I. F¬
14 II. Fort. 12. III. Fort. P.
Processer om Odels=Ret III. 173
Producter Landets 11. 112
Project=Magere I. Fort. 1. 90
Proportion Pengenes 111. 42.
Qvæck=Græs 111. 144.
Randalf Nic. Wit. II. 17. 111. 274. 28.
Recruter fremmede 11. 198
Reformation I. 7.
Renters Nedsettelse 111. 55
Ribs af Viin 1. 180.


Stald=Øxen III. 255.
Riigdom, ulige deelt I11. 8. 15
Stav=Kirker i Norge I. 81
den rette I11. 44
Statens 111. 60
Steen=Dige 1. 30. 93. 11. 93. 167
Sierne usedvanl. 11. 290
Allmuens 111. 70.
Strom Borre 111. 195
Roe-Frøe eller Rapsaat 1. 156
Strømpe=Strikkerie det jydske I11. 140.
Ruge Herman I11. 156
Stutterier, Danske 111. 231. 254 353
Rødning Jordens 1. 97. 102
Søe=Foll
SæbeLud dens Brug 11 61
Sæde=Korn 1. 17 49. 11. 139. 111. 147.
54
Tab ved Stutterier III.
165 272285 313. 320 361 367370 Tang dets Brug 1. 346
Sæde=Land inddeelt 1. 357. 11. 92
Tang=Aske III. 191
Sæde=Kiste 1. 52. 11. 138. 111. 312. 321
Tarvelighed III.
13. 86
Sæbye Jo. Pet II. Fort. 10.
Teglbrænderie I. 84 111. 102.
Salpeter 11. 62
Teyebær=Roed, sund 11. 183
Salt=Syderie III. 191
Testrup Søren 111. 112
Salt i Giødning I. 44
Tieneste=Piger 11. 214.
Sand at blande i Kalk I. 286
Timerne at tælle en underlig Maade III.
Sangaard C. P. 11. 54
Timmer=Last Norsk 11. 263
Schionning CL. Ursin II. Fort. 2
Torve=Skaar 1. 56
Schiöth Davia I. 95. 114 133. II. Fort. 6. Torve=Jords Brug I. 31
Schiöth sorg Andersen I1I. 126. 138.
Torv=Mose I. 3¬
Sedler Banqvens I1I. 53. 66
Træer unges Ødeleggelse uforsvarl. I. 108.
Sevel Fridr. Christ. 111. 182.
114 IL. I
Siællands Jordegods 11. 85
Træe=Bygning I. 86
Silke at avle 11. 71.
156
Trondenes Kirke
at fabriqvere I11. 17
Felleskab 1
Skade af
af Odels=Ret!
Baar-Sæd I. 55.
Skole=Forordn. nyttig 11. 22.
Vand mineralsk 1. 154
Skov at opelske1. 57. 135. 11. 57. 96. 111. 98. Vandledning til Agerne I. 132. 156
120
Vandet at udskiære af Moser I. 56
Skov=Grund I. 1.
Vandet i Lolland 11. 30.
Skov=Parter adskilte 1. 110
Vandfald i Norge 11. 288
Skovens fordærv. 1. 25. 88. 105. 114 II. Vand=Mangel paa Hederne i Jylland III.
155 111. 134
104 117
Slanger store i ferske Vande 11. 288
Varme opstigende af Fieldet 11. 292
Spansgrøn at giøre 11. 108
Veyene i Norge at forbedre II. 17c.
Spengler Lorentz III. 306
Velfærd Statens I1I. 68. 70. 7.
Sprog Bibelsk mistydet I11. 225
Vendsyssel Salt=Syderie III.
Stat den danske 111 81
Bestervig=Closter 1. 143.
Statens Lyksalighed I11. 67
Vexter paa Hederne 111. 96
dens Skade III 10.
Vexler 111. 61
dens Styrke II.
Vinduer smaa I. 83


Underskov I. 144. 219. 11. 9.
Victriol I. 164. 111. 336
Witth. Nicol. Randulf. 11. 17. 111. 274 280 Undermaals Timmer 1. 108
Urter onde at udrydde af Ageren 111. 147.
VolqvartzP. I. 123
152. 157. 263. 273. 284 355. 361.
364 368
Udsæd Kornets 1. 51
Ustadighed den magnetiske Bues I1. 43
Udskibning 11. 262
Uld Engelsk 1. 119.
Øer norske at besette med Faar I. 116.
Ulve paa jydske Heder III. 9
Ulve=
Øppighed, see Overdaadighed.


