Danmarks og Norges
Oeconomiske
Magazin,
befattende
en Blanding af adskillige velsindede Patrioters
indsendte smaae Skrifter,
angaaende den muelige Forbedring
i Ager= og Have=Dyrkning, Skov=Platning,
Mineral=Brug, Huus=Bygning, Fæe=Avling, Fiskerie,
Fabrik=Væsen og deslige.
Dennem til Tieneste, som elske almindelig Velfærds Befordring.
Det fierde Bind.
Kiøbenhavn 1760, trykt af Andreas Hartvig Godiche, og findes hos
hannem tilkiøbs næst ved vor Frue=Skole,


Til Læseren.
Af det Oecommiske Maggins fierde Tome, som her¬
med fremlegges til almindelig Prøvelse, Efterret¬
ning og Brug, sees, at det nærmeste Øyemerke,
som man ved Samlingen foresatte sig, allereede i
nogen Grad er opnaaet, da saa mange Elskere af almindelig
Velfærd i begge Rigerne, have ladet sig bevæge til at indsende
deres Forslag, Forfaringer og Efterretninger om det, der synes
tienligt til at forøge Landets Næring
Ligesom man nu ønsker, at denne Villighed til at bruge
Eftertanke og bevæge Pennen i de Materier, der fortiene en


offentlig Kundgiørelse, fremdeles maa vedvare, ja voxe og ud¬
breede sig til fleere velsindede, saa ønskes ogsaa dette, at et
høyere Maal og Øyemerke derved maatte opnaaes, jeg meener,
at de bevægede Penne ogsaa maatte omsider sætte desto fleere
Hænder i Bevægelse, og at af saa mange Underretninger og
Førslag maatte findes nogle, som kunde overtale nu een, nu
den anden Patriot, til at forsøge og practicere det, som hans
Stand og Levemaade giver ham Anleedning til.
Naar jeg siger at dette ønskes, da forsikres tillige, at
Ønsket allereede paa en deel Stæder opfyldes, fornemmelig
hvad Landets Cultur eller Dyrkelse, saasom vor store
Hoved=Sag, angaaer. Har man nogen Tid henvendt sin Agt¬
somhed og Eftertanke paa Land=Væsenets Forbedring, da er
det visseligen i vore Dage. Dersom Virkningen heraf endnu
ikke er saa gandske kiendelig for enhver i den liden Girkel, som
hans Kundskab strækker sig til, da er den dog ikke mindre vir¬
kelig og paa Veyen til at giøre en ønskelig Fremgang. Dette
ville vist vise sig, hvis man fra alle Provintzer havde indhentet
en gandske nøye Efterretning om det, som paa et hvert Stæd
er foretaget, til Land=Væsenets forbedrede Drift og Pleye.


Vore Svenske Naboer, som paa nogen Tiid ret disting¬
vere sig ved deres Fliid, særdeles i Land=Oeconomiens Befor¬
dring, have i de offentlige Tidender under 17 Decembr. a. p.
kundgjort den samlede Sum, af alle de til Land=Væsenet hen¬
hørende Forbedringer, som i de sidste 10 Aar ere foretagne udi
en af deres beste Provintzer, Hoffet og Regieringen til største
Behag, saavel som fleere Landmænd til Opmuntring i samme
Patriotiske Jver. Er der nu nogen Ting, hvori de Nordiske
Nationers ældgamle Emulation kunde kaldes ikke alleene uskyl¬
dig, men ogsaa ønskelig og priisværdig, da var det i at
sammensøge noget saadant hos os, som kunde sættes i Ligning
med deres, af forbemeldte Slags. Vel mueligt, at dette og¬
saa i følgende Aaringer kand naaes, saafremt den sidste Artikel
i den Kongel. Allernaadigste Forordning af 28 Decembr. a. p.
paa et hvert Stæd tilbørligen efterleves af vedkommende Øvrig¬
hed. Men indtil videre meener jeg, at kunde sige saa meget:
dersom all ben Forbedring, som er skeet, i bemeldte sidst af¬
vigte 10 Aar, saavel i det Norske som Danske Land=Væsen,
med Gaards=Deelning, Oprydning, Opelskning,
Indhegning, beqvemmere Agerdyrkning og fleere
Forsøg, var fra enhver Egn
fremmede Sæde=Arters


indhentet og kunde sees opregnet paa eet Blad, da torde saadan
Forbedrings Summa enten overgaae, eller i det mindste opveye
mod ovenbemeldte hos vore Naboer.
Langt kiendeligere kand denne Forbedrings Fremgang
blive, ved Hielp af de tvende Høy Kongel. Allernaadigste For¬
ordninger de dato 29 Dec. 1758 og 28 Dec 1759. Hvis
viise og omhyggelige Hensigt er, at rydde af Veyen de Forhin¬
dringer, som endogsaa under Lovens forrige Medhold, satte sig
i Veyen for de Landmænd, der ønskede at benytte sig af deres
eget, paa den allerfordeelagtigste Maade, uden Naboernes For¬
nærmelse. At disse Forandringer i Begyndelsen give nogen
Umag, Tvivlraadighed og Vanskelighed, kand ikke feyle, thi
at flytte gamle Grendser, endogsaa til fælles Gavn og Rytte,
er noget, som ikke lige vel kand behage alle, efterdi alle ikke lige
hastig indseer Rytten, og alle ere ikke lige nidkiære for Agerdyrk¬
ningen, ikke heller alle lige fornærmede ved den forrige Indret¬
ning. Dog, Tiden vil viise og den efterfølgende Slægt, frem¬
for den nærværende, vil skiønne, hvor høyligen Landets almin¬
delige Velfærd udkrævede dette, og hvilken stor Gierning vøres
Allernaadigste og omhyggeligste Konge har gjort
i at løsne bemeldte Baand, og give Lods=Eyerne Frihed til at


bruge deres egt saaledes, at det sandeligen kunde kaldes deres
eget.
Om demne Sag, og hvad som haver Hensigt dertil,
findes noget mere i efterfølgende Samling. Dens fleeste og
vigtigste Afhanlinger angaaer Agerdyrkningen, med sine
adskillige Hielpe Midler. Denne Videnskab fortiener egsaa vist
nok hver Mand Høyggtelse, da det er den, som ligger til
Grund for alle landes Velfærd, meest saadanne, som Dan¬
nemark, hvis Næring beroer fornemmelig paa Agerdyrk¬
ning og FæeDrift. Disse allerældste og fornødenste Næ¬
rings=Midler are af Begyndelsen i større Priis end i vore
Dage, da denAlmuie, som boer paa Landet og nærer sig aller¬
uskyldigst i sit Unsigtes Sveed, agtes af de øvrige allerringest,
for sin Eenfoligheds og Fattigdoms skyld, skiøndt det er just
den, som al andre trænge meest til, da den bærer og nærer
dem alle. Fordum var dette gandske anderledes. J Oster¬
landene blides Patriarcherne og deres Born ikke ved at legge
Haand pa Ploven og Hyrde=Staven. De vidste, at denne
Stand væ egentlig den, som Gud har bestemmet Mennisket
til, saavil for, som efter Syndefaldet. Genes. I. 15. I11. 23.
De fleeste andre Stænder, Næringer og Levemaader kiendtes


at have deres Oprindelse af Ærgierrighed, Pense=Gierrighed,
Vellyst eller andre Laster, denne derimod var den ligesaa uskyl¬
dig i sin Oprindelse, som ædel i sin daglige Drit og Øvelse.
Andre af Dyd og Viisdom tidlig bekindte Nationer,
særdeles de Ægypter, Phoenicier, Græer og Romere
gjorde deres Høvedsag af og søgte deres Ære i enne Videnskabs
Øvelse. Enten tilskreve de dens Opfindelse dees indbildte Af¬
guder, eller og de opløftede til Guddommelig Ære, dem af
deres Forfædre, Konger og Fyrster, som havt gjort meget til
dens videre Ophav og Forfremmelse. Dera tøge Poeterne
Materie nok til at prise en Osiris, Ceres, riptolemus,
Saturnus og deres Lige. Saa have og deres kste Oratores
og Philosophi af all Magt ophøyet Agerdyrningens, Fæe¬
Avlens og Landsbye=Næringens Priis, ja nogle af dem have
skrevet Bøger, Samtaler og Lovsange derom, amt omsider
beklaget, at den Forfængelighed, som begyndte a tage Over¬
haand ved Hofferne og i de store Stæder, fandt mere biefald
hos de fleeste, efter en fordervet Smag, end som Forfædre¬
nes enfoldigere, uskyldigere og fornøyeligere Landsbye Levnet.


Beatus ille, qvi procul negotiis,
Ut prisca gens mortulium.
Paterna rurd bobus exercet suis
Solutus ommi fænore:
Nec excitatur classico miles truci,
Neqve horret iratum mare,
Forumqve vitat, & superba civium
Potentiorum limina¬
Hoxux. in Epod. Ga= II.
Til at ophøye Land=Væsenets Priis og forestille det
saasom Statens rette Grund=Pillere, anvendte den store
XENOPHON sin Veltalenhed, og naar CICERo rører samme
Materie, seer man hans herlige Jndsigt i den Stands Fortrin,
saasom naar det hedder, de Officiis Lib. I. omnium re¬
rum, Ex qvibus aliqvid exqviritur, nihil est agricul¬
tura melius, mhil uberius, nihil dulcius, nihil ho¬
mine libero digmius.
Nu denne Sandhed taler saa tydeligen for sig selv, at
dette lidet til dens Stadfæstelse, kunde synes gandske overflø¬
digt, og var visseligen saa, hvis ikke de fleeste Læseres Opdra¬
gelse i en anden Smag og mange forefattede Meeninger, ud¬


krævede nogen nye Erindring om gamle Sandheder, naar disse
synes alt for gammeldags og derfor mindre Eftertanke værd,
end en stor Deel virkelige Bagateller, brødløse Konster og aaben¬
bare Daarligheder, som snarest indtage de smaae Aander,
efter Reglen: Parva leves capiunt animos.
Endogsaa heri tør jeg vove at legge nogen sand Roes paa
vore Tiders forbedrede Smag, hvad Sindets Dyrkelse ved
Læsning angaaer. J Fortalen til dette Magazins første Part,
har jeg viist, hvor saare faae Oeconomiske Skrifter vore For¬
fædre fik at læse i deres eget Sprog, ja endogsaa i fremmede
Sprog fandtes, førend dette Seculi Begyndelse, ikke ret man¬
ge af nogen Vigtighed. Nu, efterhaanden vaagne vi, saa
vel som vore Naboer og Gienboer, af den daarlige Drøm, at
flige Skrifters Læsning vare af liden eller ingen Betydenhed for
Folk af en finere Smag. Langt meere hører man nu tale her¬
om uden Undseelse, blandt Høye og Lave. Lad være, at saa¬
dan Tanke og Tale er endnu ikke Sagen selv, saa er den dog Sa¬
gens første Vey, Anledning og Opmuntring.
J den Henseende kedes man da ikke ved et Arbeyde,
som ellers i sig selv er ey just det allerbehageligste, nemlig at
modtage, giennemlæse, prøve, udvælge, og ved Trykken kund¬


giøre nogle af de beste Afhandlinger, som Tiid efter anden
indsendes til Samlingen af dette Oeconomiske Magazin.
Blandt disse Afhandlinger ere nogle, baade i Jndholden selv og i
Forestillelsens Maade, saa grundige og vel indrettede, at man
deri ikke haver forandret eet Ord; thi uden Fornødenhed at giøre
dette, var at misbruge den Tillid, som Forfatterne vise i at
indsende noget, være sig med eller uden deres Navns Underteg¬
nelse. Andre Afhandlinger derimod haver man fundet saa
gandske umodne og ubeqvemme til Publicatiøn, at det kunde
synes en Mangel af Respect for Læsernes Øyne og Skiønsomhed,
hvis man ville byde dem det, som man forud vidste, de ingen¬
lunde fandt Smag i.
Men foruden disse findes endnu baade i nærværende og
de trende foregaaende Deele, nogle Oeconomiske Afhandlinger
af en middelmaadig Glasse, det er, alt for gode til at gaaes
gandske forbi, da deri visseligen var noget og undertiden ikke lidet,
som førtiente fleres Eftertanke. Men tillige fandt man disse Styk¬
ker ikke heler gode nok, til at fremlegges uden all Forandring,
særdeles naar Forfatteren, skiøndt i en reedelig Hensigt, og
med nogen Sandheds Grund, saa dog uden Fornødenhed, og
maaskee til større Anstød end Forbedring, har skierpet sin Pen


til at bruge Bebreydelser eller haarde Talemaader mod dem,
som har syntes ham at være hinderlige i Lovenes Fuldbyrdelse,
eller visse gode Anstalters Befordring. Aarsagen hvorfor dette
erindres, er, at man har hørt en og anden besvære sig over
Udgiveren af det Oeconomiske Magazin, saasøm den, der tiltog
sig alt for stor Frihed, i at udelade een og anden Pøst af det
indsendte. Han forsikrer derimod, aldrig at have udeladt no¬
gen Linie, uden den, som Forfatterne selv ville have udeladt,
i fald de stode paa samme offentlige Syns=Punet som han, og
da lige saavel ansaae det, der tiener eller ikke tiener til Forbe¬
dring. Denne sidste er det eneste, som Udgiveren søger, og
uden den ville han spare sine Øyne, sit Arbeyd og sin kostbare
Tiid, hvilken ofte maae anvendes paa det, som de Gamle kaldte
Stabulum Augiæ purgare.
Ved denne Anledning erindres endnu dette, at ligesom i
de hidindtil udgivne Oeconomiske smaa Skrifter, hvis Tall
bliver noget nær 90 Stykker, findes om een og den samme Sag
ikke just samme Meeninger, da Forfatterne have bygget paa ad¬
skillige Grundsætninger i Agerdyrkningen, Mechaniken, Politi¬
ken, eller andet, saa sees det gierne, at en forfatter, som
ikke finder sig overbeviist om sin forrige Meenings Urigtighed,
med nye, eller og bedre opklarte Grunde, understøtter sin afvi¬
gende Meening, all den Stund det ikkuns skeer i Sagtmodighed,
og med venlige Ord; thi ved saadan Undersøgelse og Mødsigelse,
kommer Sandhed alt meere og meere for Dagen; ligesom Me¬
tallernes Glands fremskinner best, naar de slibes paa hveran¬


dre: disse smaa Penne=Krige af det kierlige og høflige Slags,
skikke sig bist for Borgerne i et saadant Selskab, som Guds
Forsyn beskærer den allerønskeligste Fred og Roe, medens Mor¬
der=Engelen bliver ved at ødelegge andre Lande i en ulyksalig og
nesten magdøs Kriig. Denne sidste maae endelig udarme Ver¬
den, men den første kand tiene til dens Berigelse, ved at opda¬
ge de nyttigste Sandheder, til hver Mands Underviisning. Her
ved hindres Kierlighed ingenlunde, men befordres meget meere,
ved almindelig Velfærds Forfremmelse. O! hvor lykkelige ere
ikke vi Danske, i at kunde kæmpes eller certere, alleene om at
udfinde de beqvemmeste Midler til vort Fædrene=Lands Flor,
under en Konge som anseer de blodige Palmer for en slet Pry¬
delse, saa længe de kunde undværes.
De Problemata, som i den tredie Deels Fortale, bleve
fremsatte, om Bønder=Husenes bedre Bygning og en
Tærske=Maskine, have opvakt nogle Patrioter til at giøre
adskillige Forslag, hvilke for den største Deel ere saadanne, at
man ikke har fundet sig beføyet at holde dem tilbage, og eet
eller andet af dem torde maaskee, ved Hielp af nogen Forbe¬
dring, føres til virkelig Brug og Rytte. Om noget af dem
vinder den føresatte Priis, lærer Tiden, naar de af vedkom¬
mende ere prøvede, da det, ligesom sidste gang, skal blive
kundgjørt i de offentlige Tidender.
Denne Gang fremstilles atter i samme Hensigt, et par
andre Problemata, hvis Besvarelse man vil vente til nest¬
kommende Michels=Dag.


PROBLEMA I.
Er det rimeligt, at Folke=Mængden i Danne
mark og Norge fordum har været større end som nu?
Er det mueligt og tillige gavnligt, at Tallet paa Jnd
byggerne i Dannemark og Norge blev større end det
nu er? Hvad hindrer dets Tilvæxt, og hvorved kun¬
de Forhindringerne ryddes af Veyen?
PROBLEMA II.
Er det sandt, at Fiskenes Overflødighed, i de
Danske og Norske Strømme, fordum haver været
langt større end som nu omstunder? Findes her ikke
endnu Leylighed nok til at fange langt fleere Strand¬
Fisk; og ved hvilke Hielpe=Midler kunde Fiskerierne
sættes i bedre Stand?
Kiøbenhavn,
den z1de Martii, 1760.


14e
Tabel
over
Det Summariske Jndhold i den fierde Tome.
No. I. Patriotiske Tanker om Fælledsskabets Afskaffelse i Danmark, af D. HErrMANN. Pag. 3.
No. II. Patriotisk Forslag om Hoved Gaards Markers Ublæggelse til Bønder Gaarde, at
D. HELEAAMD
P. 19
No. III. Patriotife Tanker om Kørn=Tienden, af D. HEEEMABN.
P. 47.
No IV. Om Jop=Marv eller Mergel som findes paa adskillige Steder, særdeles i Nørre
Jylland, samt dens nyttige Brug, af BrxN TuEsrucp.
P. 61.
No¬
Oeconomike Tanker over den udi Liimjjorden befindende færdeles skadelig, og hinderlig
Grund od Løgstøer udi Jylland, med videre deraf dependerende.
Eo. VI. Antegnim oper Askes Brug i Alminkelighed, og færkeles efter den Maade Forpag¬
terne betiae sig af omkring Æoølhamptøn i Berch=Shire udi Engelland, til at faa
P. 105
Elever, heerne og Burgundisk Høt i stor Mængde, af A X4
No. VII. Fortegirlse paa Veyrliget sia den 18 Martii til den 25 September 1759, saaledes
P. 117.
som man laver haft det paa Vesterlands=Føhr, af J. KrEEERUE.
III. Undersigelse af nogle vigtige Ting, Land=Væsenct i Dannemark angaaende, saasom
No.
11 Om Forden behøver at hvile 2) Om Menniskenes Formeerelse. 3) Om Huns¬
4) Om Jord=Marv. 5) Om at faae Rug og Byg tillige.
Bygnin paa Landet.
P. 135.
6) Omlkrud, af J. KHxERoE.
Ma. IX. Nogle Anker om Knipling=Fabrkqvens Opkomst, og hvorlunde samme venteligen
P. 157.
kunde kives ligesaa høyt som udi Brabant, af RAEMUS HOLMEE.
X. Forslatpaa den beqvemmeste Maade, hvorledes Osters kunde forplantes, og saaledes
oversetes fra en Søe=Kyste til den anden, at de der kunde leve og yngle, af R. Tæ.
P. 167.
No. XI. Kort Betænkninger om Skov=Væxten, hvorledes det er mueligt at samme paa de
ødeligende Heede=Marker i Nørre=Jylland, best kand forplantes og fortbringes.
P. 177.
Mo. XII. Aviiisning paa en beqvem Maade, til at giøre god og behagelig Most af Frugter
son voxer i Landet, af J. R. og P. C. ScAGMACKEE.
P. 184
Mo. XIII. Betragtning over nogle Poster, i hvilke den Siællandske Bondes Vilkaar synes
P. 197.
askunde lættes, samt hans Lyst og Mod opmuntres, af C. BRABEAED.
XIV. Patriotiske Tanker angaaende Norges Cultivation og Populatian ved de store
Ne
Haarders Deeling, Huus=Mænds Pladsers Opryddelse, i sær der, hvor ey Rye¬
Baarders Anlag er practicable, stem noget om Svee og Braate=Hngst, i sær hvad
Malbthl angaaer og eendeel ufeilbare Aarsager til Skovens Skade, af NIEis
GLANED.


P. 217.
Na. XV. Om Bal af Sæde=Korn og i sær om den Norske Rug, af D. Scnbxu.
Na. XVI. Roget til Nytte for Rye=Byggerne i Soller, eller de som eser Hans Køngelig
Majestets Anordning, erk satte i de Kongelige Almindinger, f PerEE NrcoLal
P. 239.
DALDGEEII.
Mo. XVII. Underretning om Aarsagen til, og Raad mod be fordærvelig Kull= eller Brand
P. 251.
Ax, af J. ESSEADROE.
No. XVIII. Om Jordbrugets Forbedring i Norge, særdeles ved Rydning paa beqvemme
Steder, af C. JvEL.
P. 263.
No. XIX. Patriotiske Betænkninger om at spare og førmeere Brænde=Vd, af M. T. p. 275.
&o. XX. Korte Betænkninger om de førnemste Deele af den almindelige lands=Huusholdning
og i sær over en Jordebrugs=Skole, af D. §.
P. 293.
No. XXI. En Betænkning, hvorledes Bønderne uden Bekostning, kune i fleden for klinede
Leer=Vegge, til langt større Fordeel og Ziirlighed, bygge Buntmure. Dernest:
Hvorledes paa de fleeste Steder i Riget, kunde plantes Humle g avles Hør, af Ras¬
HDS HOIMEE.
P. J21.
No. XXII. Eenfyldig Svar paa det fremsatte Prøblema: Paa hvilken Maade kand Huus¬
Bygningerne i vore Danske Landsbyer, uden stor Befostning og af Landets egne Ma¬
terialier, indrettes til større Bestandighed og Nytte, end som m skeer med at kline
aarligen de Leer=Vegge, som aarligen nedregne igien, og for idelg Tids=Spilde, give
Bonden de alleruselste Hunse, af K E.
P. 327.
Mo. XXIII. Forslag paa Materialier og Maaden at bygge Grundmurek Bønder=Gaarde.
P. 337.
Na. XXIV. Besparelse paa det i Fortalen ved det zdke Bind af Danmarkesog Rorges Oeco¬
nomiske Magazin, opgivne første Problemg, saaledes lydende: Pa hvilken Maade
fand Huusbygningen i vore Danske Landsbner, uden større Bekæning, og af Lan¬
dets egne Matertalier, indrettes til større Bestandighed og Nytte end som nu skeer,
med at kline aarligen de Leer=Vegge, som aarligen uedregne igien, o for idelig Tids¬
Spilde, give Bonden de alleruselste Huse, af F. HLECHIÆGBEAE¬
P. 347.
No. XXV. Anslag paa en fordeelagtig Tærske=Maskine, af J. I. og P. CScAUAALHEE.
P. 357.
Na. XXVI. Mechaniske Betænkninger over det andet Problema, som findes ud det Oecono¬
miske Magazins zdie Tome, og lyder saaledes: Kand nogen i tydelig Tegning eller
Model, forestille en saadan Maskine, som tiener til at aftærske Kornet, i det mindste
paa store Avelsgaarde saaledes, at 6 48 Karles Arbeyd derved spares, og saa vel
Straac, som Korn dog behandles ligevel, af DIBELICKCHHSHAN FESTEl. p. 365.
Na. XXVII. Anslag paa en Tærske=Maskine, af MoxrEN Hauexn,
117264


Danmarkes
og
Norges
Oeconomiske
Magazin
Tom. IV.


No. 1.
Patriotiske Tanker
om
Fælledskabets Afskaffelse
J Danmark.


A¬
t Fælledsskabet i Danmark, ey allene imellem flere Landsbyer,
men endog imellem fremmede Bønder, i en og den samme Bye,
der har adskillige Herskaber, hindrer alle de Forandringer,
som kund og burde indrettes til Landgodsenes, og in specie
Bøndernes Velstand, det er en Sandhed, som mange fornuftige Landmænd
skiønner, og er ey skiult uden for de Ukyndige, Egensindige, og af gammel
Vane indtagne, bliver imedstridet af dem, som i Fælledsskabet finder deres
privat Jnteresse, eller som misunder andre den Fordeel, de kunde have af
dets Ophævelse, og endelig forkastes af dem, som anseer Executionen enten
for meget vanskelig, om ikke umuelig, eller og mere bekostelig, end den for¬
ventede Fordeel kunde i sin Tiid indbringe.
En Sag, som af Fornuftige, Retsindige, og derom grundig Erfar¬
ne holdes for god, nyttig og fornøden, bør derfor ikke efterlades eller overgi¬


ves, fordi andre ikke saavel kand, eller formedelst forudfattet Meening, ikke
vil begribe den; end mindre fordi den bliver modstridet af privat=Jnteressere¬
de, misundelige eller deslige: Det er nok, at Sagen er god, til at persva¬
dere os, til at antage den og sætte den i Værk, og til den Ende at rydde af
Veyen alle Anstøds= og Forhindrings=Steene, og anvende de Midler, som
kand eragtes tienlige til Verkets Befordring.
Det som hindrer Fælledsskabets Ophævelse imellem Landsbyerne, er
ikke egentlig den Møye og Bekostning, som paa Skil=Gierderne maatte an¬
vendes, thi naar samme paa Fælledsbyerne blev a proportion reparteret,
saa blev det en lettere Sag, end nu for de Byer, som enten af animosite,
eller af Jndsigt om deres egen Fordeel, uden Hielp heigner sig fra deres Na¬
boer, hvorpaa en stor Deel Byer i Holbechs=Amt giver Exempel. Men
den største Hinder til Fælledsskabets Ophævelse imellem Byerne, er Fælleds¬
skabet i Byen selv, i det den har flere Lods=Eiere; og saa længe dette sidste
Fælledsskab bliver ved, kand det første aldrig hæves;
Thi, i fald de største Lods-Elere i Naboe=Byerne vilde eller kunde foree¬
nes i Venlighed, at faae deres Byer separerede, og til den Ende maatte giø¬
res et Mageskifte af en Deel Jorder, ligesom de laae enhver Bye beleiligst,
for at faae Gierderne saa kørte, som mueligst skee kunde, da vilde den mind¬
ste Lods=Eiere ufeilbarlig sætte sig derlmod, og man kunde aldng nok fornøye
ham for den Ager og Eng, som han saaledes maatte overlade, uden man
gav ham dobbelt saa godt igien; da derimød den største Lods=Eiere faae mere
til Byens Fordeel i Almindelighed, og derfore gierne sacrifieerede en liden
Fordeel imod det heele. Endnu lettere kunde Deelingen skee imellem Naboe¬
Byer, som ligger under et Herskab, dersom ikke en fremmed Bonde, paa
mange Steder, gjør det snart umuelig, undtagen man vilde fylde hans ublue
Begierlighed.


Man land ikke noksom forundre sig over den gamle Inddeeling af
Marker til Byerne i Almindelighed, der er saa ufornuftig, at man maatte
beskylde Forfadrene for at have havt enten liden Jndsigt, eller ringe Agt om
Land=Oetononien. Thi man seer eendeel Byer (om ikke mange) der har de¬
res Marker strækkende i smale Strimler, saa langt fra Byen, at Bønderne
ey nogen Tiid land føre Giødningen ud paa de yderste Agre, følgelig profiterer
neppe Skatterne af dem, naar Sæden og Umagen fradrages; Derimød lig¬
ger samme Mæk, paa et Flinte=Skud eller lidt meere, nær den anden Bye,
som bedre kunde nytte eendeel af den, end dens egne Marker, der paa den
anden Side ligger ligeledes langt fra den. Ja der er og Byer, som har cen¬
deel af deres Atre saa langt borte, at en Naboe=Byes Mark skiller samme
fra Byens indjortes Mark.
Endskiøndt fornuftige Landmænd, som skiønner, hvor daarlig og ska¬
delig denne ganle Indretning er, gierne ville inddeele det saaledes, som det
kunde være nutigst og mageligst for Bønderne, saa kand de dog ikke giøre det,
enten de eyer Kaboe=Byerne saa godt som ene, eller fleere største Lods=Eyere
ville foreenes derom, saa længe der er ikkun en eneste fremmed Bonde
iblandt dem.
Kunde man end, ved at satisfecere saadan Bonde eller hans Huus¬
bønde, bringe det derhen, at man fik Byen indheignet før sig selv; eller og om
der var ingt, som kunde hindre samme, saasom: Naar Byens Skiell gik i
lige Linie, uden Sammenblændelse af Jorder med en anden Bye; Saa
var man dog lige langt fra Øyemærket med Indhelgningen, som for; Thi
Øyemenket med denne Indretning bør, foruden mange andre, være denne:
at inddæle Byens 3 Marker i a eller og5 Marker, mere eller mindre, ligesom
man finder det nyttigst. Ved sandan Forandring maa der skee en Ombyttelse


8.
og Omskiftelse af Agre, saa at Bønderne baade faaer smærre i hver Vang,
og til Deels slettere dyrkede, end de forrige, de havde. Detr kand en Pro¬
prietaire giøre blandt sine egne Bønder, og endskiønt nogle af dem taber ved
Byttet, saa profiterer de andre, og altsaa balancerer det for Huusbonden,
der saa vel som hans Bønder, vil finde Fordeelen af Forandungen faae Aar
derefter. Men hvorledes kand han gløre denne Forandring, naar han har
en fremmed Bønde i Byen? Man kand ikke imod hans elle: Huusbondens
Samtykke, giøre fleere Inddeelinger af Vangeskifter, end den har af Alders
Tiid været, endnu mindre tage hans Agre, og give ham edre igien; og
hvorledes ville man tildeele ham hans Ager og Eng, efter hans Hart=Korn, i
Henseende til Jordens adskillige Art og Bonite? Og Possto, man kunde lade
ham behølde hans egne Agre og Engstøkker, saa er der dog kke venteligt, at
han kunde faae Part i hver Vang, følgelig gav det en Døsordre og Dispute.
Det vil altsaa blive den første og største Anstøds=Stee, nemlig Fæl¬
ledsskabet i Byen selv, som maae ryddes af Veyen, forindal man bør eller
kand tænke at komme til Maalet, med Fælledsskabets Ophævelst imellen Byer¬
ne, hvilken da vil falde des lættere.
Dette synes ikke at kunde lade sig giøre, uden den Høye Øvrighed vilde
befale de smaa Lods=Eyere i Byen, at afstaae deres Bønder=Giarde til den
største Lods=Eyere deri. Men da saadant kuldkaster Billigheds=løv, og den
Ret, som enhver har til sit; ja kunde være til saadan Fornærmels og Forliis,
hvorfor ey kunde gives Represailles, enten i Penge eller i andet Jæde=Gods;
Saa er det ey at formode, at en ehristelig og naadig Øvrighed vil bruge saa¬
danne Evangs=Midler, andre til Skade, for at komme til Maalet, efterdi
man, efter Pauli Regel, ey maa giøre ondt, at godt deraf skulle komme
Men denne Magt er Øvrigheden ey allene tilladelig, men endog pligtig: at


mediere imellem Lods=Eyerne paa saadan Maade, at enhver raisonnablement
bliver uden Skade eller Fornærmelse, og at de capricieux og urimelig egensin¬
dige bliver tilholdte og befalede, at finde sig i Billighed.
Det er da fornøden, at man forud overveyer og efterseer, af hvad Be¬
skaffenhed og Vigtighed saadant Strøe=Gods kand være dets Eyere.
1) Om det er incorporeret under Grevskab, Baronie eller Stamhuus,
da kand det ikke afstaaes, uden Kongelig allernaadigst Tilladelse, og med
Vilkaar, at blive erstattet med lige Hartkorn paa et andet Sted.
2) Om det behøves til at tompletere det anbefalede Hartkorn af Bøn¬
der=Gods, til Sæde=Gaardens Skatte=Frihed; ligeledes til Hoveriet ved Hø¬
ved=Gaarden; da maatte samme erstattes med lige Hartkorn paa et andet be¬
qvemt Sted.
3) Om til Strøe=Godset er Herlighed af Skov, Tørveskiær til Hoved¬
Gaardens Brug, Fiskerle &c., hvilke ere saadanne Herligheder og Fordeele,
som Hoved=Gaarden ikke kand være af med, ey heller gives Eguivalent før,
enten i Gods andensteds, eller i Penge; da maatte man nøye overveye og ef¬
tersee, om det ikke var mueligt, at tildeele den fremmede Bonde=Gaard dens
Part for sig selv af bemeldte Herlighed, saa vel som Ager og Eng, og naar
samme befandtes giørlig, uden Præjudice for nogen, da udelukke den fra all
Fælledsskab med de øvrige Bonder i Byen. Jeg veed de Byer, hvor saa¬
dan for Høved=Gaarden umistelig Herlighed af Skov og Tørveskiær er, og
hvor, i mine Tanker, samme kunde uden stor Vanskelighed tildeeles Lods¬
Eierne hver for sig, naar de ville være billige og eenige Vanskeligheden blev
meere med Fiskeriet at tildeele enhver, dog kunde vel dertil udfindes et Expe¬
dient. Skulde man paa et eller andet Sted finde en uovervindelig Umulig¬
hed, enten at give et Eguivalent for saadan Gaards Herlighed, eller at giøre
IV. Deel.


10
en Separation imellem den og de andre Gaarde i Byen; da nødedes man til,
paa det eller de faae Steder, at lade det blive ved Communionen, som kun¬
de maaskee ikke blive hinderlig i nye, og for den heele Bye fordeelagtige Jnd¬
retninger, naar Lods=Eierne fandt sig i Billighed og i Byens Gavn.
4) Om Strøe=Gødset var ey af den Beskaffenhed, som før er meldt,
at det enten ey laae under Grevskab, Baronie, Stamhuus, eller ikke behø¬
vedes til Hoved=Gaardens Cømpletering eller Hoverie; endnu mindre havde
nøgen Herlighed af Skov, Tørveskiær (undtagen til Byens eget fornødne
Brug) eller Fiskerie, thi Fælleds=Jagten, som derved kand haves, bør ey
regnes blandt Herlighed, da den meget mere er en Skade for det almindelige,
i Henseende til Vildtets Ødelæggelse, hvis Conservatiøn blev end mere be¬
fordret ved Fælledsskabets Afskaffelse og Eenemærkers Indrettelse. Naar nu
ey anden Herlighed var ved Strøe=Godset, end den almindelige, nemlig Ager
og Eng, da seer jeg ikke, hvad Tab eller Skade Eieren leed, ved at overlade
det til den største Lods=Eyere for den Summa (i fald der ey kunde giøres Ma¬
geskifte) som kunde indrente ham det samme, som han nu har af hans Bon¬
de. Man kunde jo ikke ansee hans Modtvillighed for andet eyd en Caprice og
Misundelse, søm ey bør taales, naar mange, ja det almindelige maatte lide
derved. Vel er det saa, at en Particulier ikke kand nøde den anden, til at
afstaae ham sin Ret til en Ting, om han end tilbød ham debbelt Værdle der¬
for; dog har Øvrigheden ey allene Magt, men end og Ret, ja er og forbun¬
den til, for god Ordens Skyld og til Publici Beste, at dispensere Loven
og den Ret til Tingen, og imponere de urimelig=Mødstridige at finde sig i
Billighed. Christiansborgs=Slot var aldrig bleven til, dersom man havde
givet Eyerne af de ved Canalen da staaende Gaarde og Hulse, deres Ret
dertil meere Gehør, end Fornødenheden og Tilbudet af billig og nogenledes


11
skadesløs Erstatning. Tømmerpladserne i Kiøbenhavn giver end et Exempel,
uden at tale om mange flere. Skulde man nu lade sig meere binde Hænderne i
en Sag, hvorpaa Landvæsenets almindelige Opkomst og Velstand berøer?
Mine uforgribelige Tanker ere da: At saadant Strøe=Gods, hvortil
ey er nogen Herlighed, og hvoraf ey haves nogen anden Fordeel, end den
simple Afgift, som Bonden aarlig yder i Penge eller Kørn, burde af en der¬
til anordnet Commisston taxeres for den Summa, hvis Rente A5 pro Cen¬
to kand balancere Afgiftens Beløb. Derved maatte man ey altid rette sig
efter Jorde=Bogen; thi det er bekiendt, at Bønder=Gaarde ofte staae for¬
høyere Landskyld i Jorde=Bogen og Fæste=Brevet, end de nogen Tiid har eller
kand betale. Man maatte derfor paastaae fremlagt Fogdernes Regenskaber
for nogle Aar, eller Bondens Qvitterings=Bog, som vilde vise det rigtigste.
Dernæst burde og ved Taxationen considereres Bonde=Gaardens Tilstand i
Bygning og Besætning, som iblant kunde være saa forfalden og slet, at den
som fik den, og maatte sætte den i Stand, betalede den 2de Gange.
Vilde Eyeren paastaae Betaling efter den gamle Jorde=Bog paa Fun¬
dament: At en Opsiddere for maaskee mange Aar siden har betalt samme,
og at det kunde endnu med Tiden skee, naar Gaarden kom i forrige Stand;
Man altsaa ikke burde rette sig efter den Moderatiøn, som han for nærværen¬
de Tiid havde accorderet sin Bonde af Generosite, eller hvad han vil kal¬
de det. Jeg meener, at Gaardens itzige Tilstand i Ager og Eng viser best
dens egemtlige intrinseque Værdie, men at den tilførn kand have importeret
Eyeren meere, maae være kommen af en Accidentel Fordeel ved Gaarden,
saasom, at Opsidderen kand have været i god Tilstand formedelst Arv, Gifter¬
maal, god Oeconomie, Vindskibelighed, Kiøbmandskab, Kroehold &c.,
hvorover Efterkommeren, som har trædet til den Velstand, har maattet til¬


12.
staae Huusbonden langt større Afgift end tilforn, som dog ikke har kundet
vare længere Tiid, end den actidentel Velstand blev ved Gaarden. At ville
nu paastaae Gaarden betalt i Proportiøn af den Velstand, som en Opsidder
kunde maaskee i Fremtiden paa forommeldte Maade erhverve sig, skiønt ey
egentlig ved Gaardens Brug, var baade ubilligt og latterligt.
Angaaende de benificerede Godser, saasom Universitetets, Communlte¬
tets, Magistratens, Klosternes, Hospitalers &c. Strøe=Gods, som ligger
allevegne omstrøer i Siælland, da har det dermed ikke ringeste Vanskelighed;
thi som de har ingen Herlighed, førstaae til particullere Nytte og Fornøden¬
hed før dem, som dermed ere benefieerede, men er allene for Bønderne selv,
saasom Skov og Tørve=Skiær; altsaa kunde samme uden Vanskelighed over¬
lades til største Lods=Eyere, for den sædvanlige Afgift, uden at Vedkommen¬
de blev derved i nogen Maade præjudiceret eller fornærmede. Man kand jo ikke
ansee det for en Præjudice for dem, at en anden faaer Dispositionen af Bøn¬
der=Gaardene, naar Vedkommende dog nyder den samme Usum fructum
som tilforn; thi de mister da intet uden Navn af Huusbonde, hvilken Ære¬
de maa gierne børtgive, for at faae deres Jndkomster uden Umage og Ha¬
sard. Derved bliver ikke handlet i ringeste Maade imod de Fundationers
Øyemærke, naar Afglften bliver uryggelig fastsat med ite Prioritet i Herre¬
Gaarden, ligesaa lidet mod de foregivne Forbandelser. Det er vel ikke at
tpivle paa, at jo de gode Herrer vil giøre Beregninger paa fleere Jndkomster
af Gødserne, end efter Jord=Bogen, saasom for Reyser og Indfæstninger.
Men Reyser er dem tillagt, ey for dermed at forøge Jndkomsterne eller Bon¬
dens Afgivt, men allene for at kunde tage aarlig deres Bønder i Øyesyn og
paasee deres Gavn; hvilket alt ved denne Forandring eesserer. Og om de
klant har faaer Indfæstning af en eller anden Gaard, enten fordi der var en


13
riig Enke eller Datter, eller Gaarden var sat i god Stand af forrige Bebøe¬
re, hvis Søn eller Datter burde altsaa dertil være nærmest uden Indfæstning;
saa har det dog ikke været almindelig, og derimod har man vel ofte maatte
sætte den Fordeel og meere paa andre Bønder=Gaarde, som ved en eller an¬
den Fatalite eller Skiødesløshed, er kommen i slet Stand, hvilket vel Fog¬
dens Regnskab kunde udvise.
Er det nu en afgjort Sag, som jeg formoder, at Fælledsskabers Op¬
hævelse i Landsbyerne ere saa fornødne til Landvæsenets Opkomst, at samme
kand skee uden Præjudice og Tab for vedkommende; Saa maatte jo enhver
oprigtig og vel intentioneret Patriot ey allene ønske dets Fremgang, men end¬
og, saavidt det staaer i enhvers Magt, contribuere dertil af alle Kræfter, ja
endog tilsidesætte privat Jnteresse for Publitci Beste.
J den sikre Jndbildning, at jeg havde nu ryddet alle Forhindrings¬
Steene af Veyen, havde jeg nær faldet, og i Stykker slaget den heele pro¬
jecterede Machine over en Steen, nok saa stor og svær, som nogen af de an¬
dre, den jeg ey tilførn øbserverede. Jeg meener Præste=Gaardene, som in¬
genlunde kand sælges eller overlades, og hvorover Proprietairerne ikke kand
eller bør have den Frihed at disponere, som over deres Bønder=Jorder, da
Præsterne ere at ansee som priviligerede Proprietairer. Ønskeligt var det,
om Præsterne kunde faae deres Jord for sig selv, separeret fra Bøndernes;
thi da kunde de baade bruge dem, ligesom de fandt det best, saa og have be¬
dre Tilsyn med deres Avling, og det med mindre Møye, Tidsspilde og For¬
liis endnu, da de maae lade Allting ankomme paa Avls=Karlens Ærlighed,
og Flittighed. For denne Fordeels Skyld, maatte da Præsten ikke være alt
for nøye regnende, om han ikke aldeeles fik lige mange Qvadrat Allen af Ager
og Eng, naar han ved Byttet fik til deels bedre Marker end tilforn, og saa


14.
nær, at samme kunde med Magelighed giødes, følgelig bære ham meere Grø¬
de, end de langt fraliggende Agre; hvilket alt enhver retsindig Præst formo¬
dentlig vil ronsiderere.
Hvor saadan Separation ikke kunde lade sig giøre, uden Bøndernes
betydelige Fornærmelse, og formedelst Sttuationen &c., der maatte man taale
Fælledsskabet, endskiøndt det ville foraarsage Disputer paa de Steder, hvor
der fandres en Animosite og Misforstaaelse imellem Præst og Proprietaire,
naar den sidste ville anordne noget, som var gavnlig for hans Bønder i Byen,
hvilket dog ikke altid kunde være det samme for Præsten. Thi jeg ponerer
blandt andre Casus denne: At Proprietairen vil deele sin Bonde=Byes Mar¬
ker i 4 eller 5 Vange, paa det Jorden, som faaer liden og til deels ingen
Giødning, maae faae desto større Hvile. Nu opponerer Præsten.
I. Athans Agre ey behøver den Hvile, efterdi han samler mere Giød¬
ning, i sær ved Hielp af Korn=Tienden, og at det altsaa er et Tab for han¬
nem, naar han ikkun skal saae i Proportion med Bønderne. Jeg tilstaaer,
at hans Argument er spetieux, dog kunde det med Tiden ophøre, om og naar
den høye Øvrighed fandt for godt at giøre en Forandring med Korn=Tiendens¬
Oppebærgelse i Kærven.
II. At Markens Inddeeling i fleere Vangeskifter vil foraarsage Byen
flere Gierder, hvoraf han hverken vil eller kand paatage sig større Deel, end
den han nu haver, da ham til fleere ville mangle Gierdsel, og det ville koste ham
Tlid, Møye og Penge. Jeg mener, at da den projecterede nye Inddeeling
vil være nyttig for den hele Bye i Almindelighed, end og for Præsten i Sær¬


15
deleshed i henseende til Græsgangen, som bliver for ham saa vel som for Bøn¬
derne ulige bedre; saa bør jo Byrden være tilfælles for alle Byens Beboere
pro Qvota. Skulde den Undskyldning med Gierdsel gielde, da kunde Bøn¬
derne med samme Føye excusere dem; Men da man kand heigne med Steen¬
Gierde, Grøft og Vold, ligesaavel som med Riis=Gierde, og Præsten eller
hans Folk kand dertil have bedre Tiid og Leylighed end Bønderne, saa fal¬
der vel denne Undskyldning bort før den ene, saa vel som for den anden.
Vilde end Præsten samtykke i Bye=Markens nye Inddeeling, saa
kunde Ubillighed paa een af Siderne opvække Disputer om de Agre og Enge,
som Præsten skulle have i hver Vang i steden for de forrige. Det kunde
og vel hende sig, at Præsten, enten af utidig Frygt, Føyelighed og Ven¬
skab, eller og formedelst en ham, for hans Tiid, accorderet Fordeel, ville sacrie
ficere hans Efterkommeres.
Da Hensigten med Fælledsskabets Ophævelse mellem Byerne er, at
giøre nye og bedre Indretninger i Byerne, fornemmelig med Markens Jnd¬
deeling i fleere Vangeskifter, hvorved af Fornødenhed maa skee en Omvex¬
ling af Ager, om ikke i alle, saa dog i visse Vange; saa var det vel fornøden,
at det befaledes Præsterne (hvor ikke i Mindelighed kunde afgiøres mellem
dem og Prtprietairen i Byen, at faae all deres Jord paa et Sted for sig
selv, som før er meldt) de da maatte beqvemme dem til de Forandringer, som
Proprietatren fandt for godt at anordne til Byens Beste, i Følge Lovens
3 Bogs 13 Cap. 31 Art. Til den Ende maatte retsindige og kyndige Mænd
være befuldmægtigede at være nærværende ved den nye Indretning i Byen,
for ved deres Mellemhandling at forekomme Disputer, og paasee Præste=Jor¬
dens Tarv.


16.
Hvad angaaer Præstens Annex= eller Mensal=Gaard, hvor saadan
findes, da som den ey er priviligeret, som Præste=Gaarden, anderledes end
at Præsten oppebærer deraf alle Tiendens Deele, og for at forekomme den
Vanskelighed, som ville møde ved Markernes Forandring, i at tildeele An¬
nex=Gaarden dens rette tilliggende af Ager og Eng efter Hartkornet, uden
Præjudice for nogen af Parterne, da kunde bemeldte Annex=Gaard perpe¬
tueres til Proprietairen af Byen, imod det han deraf i rette Tide svarede
Præsten all den Afgift, som han havde nydt tilforn af Gaardens Beboere;
hvorved Præsten, i mine Tanker, intet tabte, men snarere vandt dette: At
blive befriet fra denne Byrde, at hielpe hans Bonde, naar han trænger, ja
ofte at opbygge og besætte Gaarden paa sin egen Bekostning.
Dette kunde siges derimod, at Præsten da tabte hans Tieneste=Karle
og Drenge, som han kand faae af dem, som avles paa hans Annex=Gaard,
Dette kunde oprettes igien, naar Præsten blev tillagt 2 a3 Huse paa Annex¬
Gaardens Grund.
J Fald Præsten brugte selv til hans Præste=Gaard noget af Annex¬
Jorden, fordi den laae ham meget beleilig, og han kunde ikke undvære den:
da var det billig, at han beholdt samme fremdeles, naar det ver muelig.
Det er ufornøden at erindre noget om Degne=Boligernes Jorder, da
samme er ey allesteds, derhos saa smaa, at derved ey bliver nogen Vanske¬
lighed, samme at reglere, nogenledes efter Præste=Gaardene.
Flere Forhindrings=Stene seer jeg ikke, dog har jeg ikke den Presøm¬
ption, at jo andre kand være mere klarseende. Jkke desto mindre troer jeg,
at samme maae være ligesaa ubetydelige, som lette at rydde af Veyen.


Jeg kand let forestille mig, at mange, som maae tilstaae, at Fælleds¬
skaberne ere de største og snart eneste Hindringer til Landvæsenets Opkomst,
og at uden sammes Ophævelse ey nogen betydelig og bestandig Forbedring er
enten ventelig eller muelig; at samme desuagtet vil ansee dette Forslag om
Jorders eg Gaarders Afstaaelse ved Mageskifte, Sahl eller deslige, som
enten vanskelig, ubillig, uretfærdig, eller hvad de vil kalde det, og des for¬
medelst overgive Sagen, og lade det blive ved det gamle, hvor daarlig og
skadelig, de end anseer samme. De kommer mig for som dem, der giør sig
en øm Serupule over, at lade afskiære en Finger, hvori er Koldfyr, endskiændt
de maae tilstaae, at det er det eneste Middel, hvorved Patienten kand frel¬
ses. En ubarmhiertig Ømhed! Landvæsenet laborerer af Koldfyr (om jeg
saa maae exprimere mig) veed de nogle Hielpe=Midler, som ere lindere eller
mildere og derhos sikre, da er det deres Pligt at meddeele dem, og ey være
som de bløtte Tilskuere ved Jldebranden, der raaber og klager nok, men vil
dog ikke bære en Spand Vand til at slukke Jlden, eller tage Haand i med
for at hindre dens videre Fremgang. Vil de sige: at Proprietairerne skal
indbyrdes i Venlighed foreenes derom; da maatte man forud supponere stør¬
re Fuldkommenhed høs Menniskene. Jeg for min Part troer ikke, at Sa¬
gen mellem Proprietalrerne kand i Mindelighed afgiøres, men at den Konge¬
lige Myndighed maae giøre det. Hvorfor og Hans Majestæt efter sin vii¬
seste Jndsigt, saa vel som Faderlige høystpriselige Omsorg for sme Undersaat¬
teres fande Velfærd og Beste, har fundet fornøden, allernaadigst at anord¬
ne den Høye Commission for Landvæsenets Opkomst, og dertil udvælge dem
af Hans Høye Mænd, til hvis Troeskab og Nidkierhed for Kongens og Lan¬
dets Beste, høye Jndsigt i Landvæsenets Gavn, Discernement til at udfinde
de dertil tienligste Midler, samt Desinteresse, han har den største Tillid og
Fortrølighed.
Enhver retsindig Patriot glæder sig da i Haabet, og i den Forsikring:
At ligesom Hans Køngelige Majestet vil, endog hos Efterkommerne, have
IV. Deel.


18.
en udødelig Ære af denne Høye Commisstons Anordning; Hans Høye
trøe Mænd og vil fortiene endnu større Naade af Kongen, og en stedsevaren¬
de Tak af Fæderne=Landet, ved at have overvundet alle Forhindringer, og
bragt Sagen til den forønskte Ende.
1 = 12 October 1758.
D. HEITMANM.
Anmærkning.
De mange og store Fordeele, som Fælledsskabets Afskaffelse i Jordegods, unegtrligen kun¬
de tilochebringe vort Fæderneland, ere af alle, endogsaa ikkuns halv forstandige
Landmænd, længesiden indseete, og med Længsel begierte. Man har og vel forestillet
sig, hvor saare fornødent det vikle være, at herved brugtes ftørste Forsigtighed, Over¬
læg og Eftertanke i Lovens Foranbring, naar samme skulle blive saadan Lov, som
efter Kong VAEHEM. II. Ord, kunde bygge Landet, og ikke ødelegge det. Thi at
adskille og ordentligen udreede fra hinanden, de mange af Arrilds Tiid underligen
indflettede, og ved mange Tilfælde sammenblandede Jorkparter og Evendomme,
uden nogen Eiermands Fornærmelse og skiellige Paa=ake, er vist nok saa betydelig en
Sag, at den uidkræver all mikelig og menniskelig Forsigtigheb, sammenføyet med en
uparthiisk Nidkiærhed for det allmindelige Beste. Men knap kunde man af Begyn¬
delsen have fore stillet sig slet saa mange Vanskeligheder, Indvendinger og Udflugter
som de der have indfundet sig, efter at den Konigek. allernaadigste og høystpriselige
Forordning af 29 Derember 1758 løsnede det Baand, som man saa længe havde
klaget over, og med føye anseet for en Hovet=Hinder i Landets Dyrkelse. Dersom
denne Forandring havde været 100 Aar ældre, da formodes, at Siælland, som den
egentlig angaaer, maafte have været nu omstunder, en tredie Deel bekre. Dog ville
de da overstribede Vanskeligheder ikke heller have været mindre, men tillige overvinde¬
lige. Hvad alle velsindede meest beklage, er den Slags Vanskelighed, sem reiser sig
deraf, at visse Lodd=Eyerr søge her i et Paaskud og Skiul, for saadanne Fordringer,
som vige allerlængst af fra det ypperlige Øyemerk, nemlig den allmindelige Velfærd.
Dog, hvad under er det, at de bedste menniskelige Love og Anstalter mistydes og miis¬
bruges, til at befordre de egennyttiges uredelige Heusigter, siden alle Love og Guds
Ord selv, er samme Misbrug underkastet. Dog maa dette tilfældige ønde ogsaa
tiene til nøget got, og enhver Austøds=Steen give desto meere Anledning til at befør¬
dre det som den af Begyndelsen ville hindre. Jmidlertiid haver den ret patriotiske
Forfatter tydeligen viiset, at Vanskeligheberne, om ikke alleregne lige vel, og lige let,
dog visseligen paa de allerfleeste Steder, lade sig overvinde, følgeligen loves vort sre¬
delige Fæderne=Land her i en sand Seyervinding af det Slags, som vi allene bør kalde


No. II.
Patriotiske Forslag
om
Hoved=Gaards Markers
Udlæggelse
Til
Bønder Gaarde.


D¬
a vi lever i saa lyksalige Tider, at vi saa godt som daglig seer
et Beviis større end det andet, paa vor allernaadigste Kon¬
ges Faderlige Omhue for sine Undersaatteres Beste; Saa
ligesom vi i Almindelighed, aldrig noksom kand priise Hans
Majestet for saa uskatterlige Naades Beviisninger; saa velsigner vi vor
dyrebare Landets Fader, i sær derfor, at han ved seeneste allernaadigste
Forordning har hævet de gamle Forhindringer i Landvæsenets Forbedring, og
givet os Leylighed, at bringe Land=Oeconomien til mueligste Fuldkommenhed.
Men hvorledes skal vi udtrykke vor Erkiendtlighed for de Kongens Høye
Mænd og Ministre, der, for at befordre Hans Majestæts allernaadigste Ab¬


22
sigter, endog midt i deres egne dybe og grundige Jndsigter, ikke forsmaaer den
ringeste Privat Persøns usuldkomne Forestillinger, men med største Mildhed
anseær samme, naar de ikkun ere grundede paa Nidkiærhed og Kiærlighed,
for vores fælles Fæderneland.
Jeg, som har nydt denne Lykke, kand altsaa ikke andet, end ydermere
opmuntres. Jeg anseer det som en uforsømmelig Pligt, paa nye underdanigst
at indlevere mit uforgribelige Forslag om Hoved=Gaards Markers Udlæggelse
til Bønder=Gaarde.
Det som hertil har givet mig Anledning, er den Beretning: At en vis
Høy Herre skal have resolveret, at uddeele et Par af hans Sæde=Gaardes
Jorder til Bonder at paabøe og dyrke, for derved at giøre Hoverie Bønder¬
ne frie. Da man har største Aarsag at slutte, at Høystbemeldte Herres Ab¬
sigt er ikke mindre Bøndernes Velstand, end hans egen Fordeel; saa bør en¬
hver Patriot ønske ham til Lykke dermed, og til saadan Fordeel, at fleere der¬
ved maatte opmumtres til at efterfølge et saa Patriotisk Exempel.
Jeg er af de Tanker, at til denne Resplutiøn har anlediget Land=Occo¬
nomiens Forfatning i Engelland, hvor der ey er Herre=Gaarde (som der dog
i forrige Tiider formodentlig haver været) men allene Adelige Lystgaarde, hvis
underliggende Jorder, som til frie Bønder, eller saa kaldede Forpagtere ere
overladte mod Aarlig Afgift, indbringer Eyeren anseelige og derhos visse
Revencur.
Ligesaa fordeelagtig ville det blive for vores Proprietairer, om man
vidste, at udnytte Herre=Gaards Markernle paa den Engelske Maade. Og
tvivler jeg ey paa, at jo de Herrer Proprietairer, som besidder vigtige Embe¬
der, der udfordrer deres heele Attention, vilde gierne overlade til smaa For¬


2
pagtere den Møye, at drive Hoved=Gaards=Markerne, naar de deraf kunde
faae samme Jndkomster som nu, allerhelst Hoverie Bønderne derved blev frie,
deres Omstændigheder bedre, følgelig Afgiften større og vissere end for nærvæ¬
rende Tiid, da man maa overlade Administrationen af Godset ofte til en egen¬
nyttig Forvalter., Thi Erfarenhed lærer (om jeg tør bruge Hr. LIrTEENs
Ord i det Oeconom. Magazins ade Part) at de Fornemste og Riigeste
ikke just ere de beste Proprietairer, men de, der anseer deres Jorde=Gods,
, som deres rette Næring og Leve=Brød, og selv administrerer det, holder
gierne deres Godser i bedre Stand, end de, der overlader Administratfo¬
yllen til andre.
For at opmuntre fleere til saadant berømmelig Foretagende, med at ind¬
rette deres Hoved=Gaards=Marker til Bønder=Gaarde, kunde jeg anføre de
store Fordeele, som deraf ville tilflyde Staten, ved Folkets Formeerelse, Lan¬
dets Styrke og Sikkerhed, Bøndernes Velstand, Agerdyrkningens Udbre¬
delse, og flere Korn= og Føde=Varers Udskibning. &c.
Herved det dog maatte tillades mig i Forveyen, ligesom par Digres¬
sion, at kuldkaste og vise Cøntrarium af Hr. LHTKEus 2de Jndvendinger paa
forommeldte Sted, naar han siger:, At Landvæsenet har de Folk, som det
kommer ud med, og ikke kunde imodtage mange fleere, uden Afgang for for¬
vrige Arbeydere; At Landvæsenet maae ikke have fleere Folk; at fleere blev
skuns til Byrde, hvilket Landmænd og undertiden afværge, ved at tillade
, nogle at tiene i Kiøbstæderne som Avl= og Gaards=Karle, Men hvo giet¬
ter ikke strax, at denne Jndvending er kun en fiin Bebreydelse for saadanne
slette Landmænd, der ikke forstaaer, ved at flye Godsets Karle Arbeyde, at
føre sig dem bedre til Nytte? Thi at ville mene, at Landet kunde ikke ernære
flere Bebøere, der med Fornuft og Fliid vilde dyrke Jorden, er ligesaa urig¬


24
tigt som dette:, At Agerdyrkningen hos os er i Flør, og nu bragt gandske nær
til sin Fuldkommenhed. Dernest objiterer Hr. LAxEEN imod den Meening
om Folkets Formerelse ved Hoved=Gaardenes Udlæggelse: At Lander blev
dog ikke derved mere Folkerigt, efterdi Bønderne, som da bleve Hovnings¬
yfrie, ikke behøvede nær saa mange Fosk, som de nu maae holde for Hovnin¬
gens Skyld, Det sidste tilstaaer man ham, dog med Limitation, men
ingenlunde Conelusionen, som han deraf vil udleede. Thi ved Forandringen
af Hoved=Gaarde til Bønder=Gaarde, hvormed følger et proportioneret An¬
tal af Gade=Huse, gaves Leylighed, ja Fornødenhed til mange fleere Ægte¬
skaber, som saa mange fleere Menniske=Fabriqver (thi man supponerer ikkun en
i hver Famile, hvor mange Personer den end bestaaer af) derved maatte
Bondestanden blive mere Folkriig, og Folke=Mængden nødvendig nedsætte
Folke=Lønnen, saa at Frie=Bønderne vilde finde deres Reigning ved, at holde
fleere Folk til deres Jords bedre Dyrkning.
Vil man nu tilstaae den Sandhed, som af alle fornuftige Politicis er
antagen:, at Folke=Mængden er en Stats Fordeel; at den er et tilfor¬
pladeligt Kiende=Tegn, hvoraf man kand see, hvordan det staaer til med
undheden i det politiske Legeme, og at den Tiid, hvori den florerer best, er
gandske vist tillige den Tild, da alle Stater, og i alle Slags Regieringer,
vkke paa det stærkeste; at en Stats Kræfter kand ikke maales efter dens vidt¬
løftige Strekning, men efter Mængden af dens Jndbyggere, og Nytten af
deres Arbeyde. Hvo vilde da ikke sørge for, at den Classe af Folk, som
skaffer Landet de 2de væsentligste gode Ting, nemlig Levnets=Midler og Mate¬
rialier til Manufacturer, idelig kunde formeres i Tallet? J det menneskelige
Sælskab, siger DAMCEUL, lægges stor Berømmelse paa den, der arbey¬
der paa at udfinde Maader, at mangfoldiggiøre de ringe og nyttige Dyr,
ysom Mennisket driver til at hielpe sig i sit Arbeyde, bør det da ikke synes


25
langt mere berømmeligt, at pønse paa, og at hielpe til det menniskelige
Kiøns Formeerelse, da Mennilsket synes i sine egne Øyne, at være det ædel¬
yste Væsen af alle dem, der have Liv paa Jorden.
Hvilken Fordeel for Staten, at vinde ey allene fleere, men endog frie¬
re, mere velhavende, og for Landet nyttigere Bønder. Thi Friehed for
Høverie vilde give dem baade mere Lyst og mere Formue til at dyrke Jorden.
Burde man da ikke, siger DAMGEUL, af Menneske Kierlighed, og for al¬
mindelig Nyttes Skyld, enstemmig giøre alt hvad man kunde, for at skaffe
hlinde og glædelige Vilkaar for disse dyrebare Mennesker, som drive den nød¬
yvendigste, møysommeligste, og mindst belønnede Handtering i Sælskabet?
Landet faaer det betalt ved den Riigdom paa Folk og Producter, som der¬
ved saa herlig formeres.
Af denne Bondernes Friehed og Velstand flyder endnu en Fordeel,
som er til Statens Sikkerhed og D.fension. Man seer, at alle Nationer,
som bliver slavisk eller som Vornede tracterede, Ex. gr. Bøhmerne, ere redde
har ingen Ambition, ingen Lyst til at forsvare Fæderne=Landet, hvor de intet
eyer, end ikke deres egne Børn, med nogen Raadighed, og som de ey venter
deres Vilkaar stort slettere ved Forandringen, men maae i hvordan det gaaer,
bære deres Byrder, saa ere de sindede som Asenet hos ESOPUM. Derimod
finder man Behiertighed, Tapperhed, Æcekiærhed, Troeskab og Kiærlighed,
for Fæderne=Landet hos de frie Nationer, Ex. gr. den Norske, der strider
Pro Aris & Focis. Statens Sikkerhed bestaaer altsaa ey i Mængden allene
af Folk, men fornømmelig i behlertede, og deres Fæderne=Land troe og elsken¬
de Folk.
Med alle disse Argumenter, hvor christelige, billige, og for Staten
og Publico fordeelagtige, de end ere, vinder jeg vel intet hos de fleste Pro¬
IV. Deel.


26
prietairer. Jeg vil da forsøge, at røre dem paa et mere sensible Sted, jeg me¬
ner egen Fordeel, som er det Hiul, som allene driver den største Hob.
Jeg finder i den Oeconomiske Journal for Februarius 1758. et Brev
fra en Jydsk Patriot, hvori han ventilerer det Prøblema om Hoveries Af¬
skaffelse, og Hoved=Gaardes Indrerning til Bønder=Gaarde; ved en
Berelgning over Forandringen vil han bevise, at derved tabes den halve
Deel af Gaardens itzige Jndkomme. Jeg stukzede derved, og havde nær gi¬
vet Sagen tabt efter det Axioma, Experto ctede Roberto. Men som jeg
observerede, at Reigningen var gjort paa slump, saa blev jeg curieux, at
giøre min Bereigning med en Gaard her i Siælland, hvis Beskaffenhed er
mig bekiendt; og endskiøndt jeg fulgte hans Maade, saa meget jeg kunde og
burde, befandt jeg dog min Reigning nesten uden all Tab. Jeg vil her frem¬
føre den, og paa det ingen skal meene, at jeg har opgjort den saaledes, at
jeg kunde balancere Forpagtnings=Afgiften, uden at sporge efter, om Eyeren
vilde finde Rigtigheden af Forandringen, da vil jeg ved hver Post, gotgiøre
dens Rigtighed.
Forbemeldte Hoved=Gaard, som bestaaer af 80 Tønder Hartkorn
frie Hoved=Gaards Taxt, har skiønne Korn=Marker og Enge, og giver i
aarlig Forpagtning 2100 Rdlr. For at udfinde dentte Summa, om derpaa
var sat 12 Bønder=Gaarde og 6 Huuse, gjørde jeg denne Beregnling:
Imo. For 80 Tønder Hartkorn frie Hoved=Gaards Jord bereg¬
ner jeg Skat og Skattekørns Penge, ligesom den Jydske Pa¬
triot 43 Rixdaler pr. Tønde
48¬
IIdo. For Hoverie og Land=Gilde anfører han 3 Rdlr. pr. Tønde,
men da denne Hoved=Gaards Jord er særdeles god og beley¬


2
lig at dyrke, vilde ingen Bonde negte at betale 4 Rdlr. pr¬
Tønde, (ligesaa lidet som Hoverie Bonden 2 Rdlr for Hove¬
rier allene vide 4de Post) i sær naar han slap for smaa Ris¬
sel, som den anden leverer, saasom, Lam, Gæs, Høns &c.
er da for Hoved=Gaards Jorden
320 Rdlr.
IIItio. For alle 3 Tiender af Gaardens Hart=Kørn reigner han
9 Mark pr. Tønde, men naar man vil tillige considerere denne
Jords Bonite imod Bønder Jorder, saa og Qvæg=Tienden,
Degne Traven med mere, som de andre Bønder maae beta¬
le til Præst og Degn, da kand med Billighed anføres pr.
Tønde2 Rdlr.
160 Rdlr.
Ito. Af Bønder=Godset anfører han for Hoverie 9 Mark pr.
Tønde, men jeg tør af de 350 Tønder Hartkorn, som giør
Hovgierning til Gaarden, reigne 2 Rdlr. pr. Tønde, som
ingen fornuftig Bønde ville negte, der giør Reigning over,
hvad Hov=Possen, Lønnen af de Folk, som han for Hov¬
gierningen maae holde, Leye af Huusmænd dertil, et par Kiø¬
benhavns Reyser, foruden korte Reyser med Hov=Kornet,
koster ham; hvad der slides paa hans Vogne, Heste, Red¬
skaber &c. tillige hvad Forsømmelse hans eget Arbeyde hiemme
lider &c. &c.; anføres da for Hoverie
700 Rolk.
Fto. Man kunde synes, at Korn=Land=Gilden, der hører til Jor¬
debogen, ey vedkommer denne Bereigning; Men naar man
eftertænker, hvor meget man taber hos Bønderne af Land¬
Gilde og Laane=Kornet; hvor mange Penge man sætter paa


28
dem ved Forstrækninger til Skatter, Heste, Creature, Vog¬
ne, med Bygnings Tømmer og smaa Reparationer paa Gaar¬
dene, ja undertiden ved at opbygge og besætte Gaardene efter
slette Beboere; Saa beholder man slet intet af Korn=Land¬
Gilden, ja ofte lidet af Jordebogens øvrige Jndkomster, saa¬
som af Friebønderne. Naar nu Bønderne bleve frie, og føl¬
gelig, ligesom de itige Friebønder, ey trængte til saadanne
Forstrækninger, uden ved særdeles ulykkelige Hendelser; Saa
kand man billig her anføre deres Korn Landgilde, som da bli¬
ver A 1 Rdlr. pr. Tønde
1eNur
VIto, Paa Hoved=Gaardens Hartkorn kunde opbygges 6 Huuse;
med en Plet Jord til hver, uden derfor at godtgiøre Bønder¬
ne i Afgiften, A 4 Rdlr. aarlig Aføft, som giør tilsammen. 24 Rdlr.
VIImo. De Reparationer, som aarlig maae giøres paa Lade¬
Gaards Bygningen af den Størrelse, samt Forpagter= og
Foged=Baaningen, Meyerie=Huset og deslige (ey at regne
Herskabets Vaanhuus) udgjør en temmelig Summa, naar
man vil giøre en rigtig Bereigning, og troer jeg neppe, at det
ene Aar med det andet, man til Reparationer og Flikker
Arbeyde, slipper med mindre end 200 Rdlx.; for hvilken Ud¬
gift man ved Forandringen blev befriet, anføres derfor be¬
meldte
2e0 Nor.
VIIIyo. Endelig mener jeg, at Eieren kunde spare 100 Rdlc aar¬
lig af Lønnen til Fogden. Thi endskiøndt man og siden vil og
maae holde en Foget, saa dog da han ey faaer den Umage med


26
Gaardens Avling og Godsets Tilsyn, ey heller behøves, at
han skulle have den Jndsigt i Bondens Oeconomie, saa kunde
til Foget antages en Person for ringere Lon, som til fleere
eller extra Forretninger kunde bruges; spares altsaa
Ad
Sumina 2694 Rdlr.
Her kunde vel anføres mange smaa Udgifter, som er Hoved=Gaarde¬
ne til Besvær, endog endskiøndt Herskabet ey boer selv paa Gaarden, saasom
Offer til Degn og Præst, Consiumption og Folke=Skat &c.; ligeledes adskillige
Jndkomster og Fordeele, saasom af Eege=Skoyen, da det Eege Tømmer,
som nu maae gives Bonderne, da kunde sælges til den.
Man kunde mene, at jeg har forglemt at anføre Fæster af de nye Gaar¬
de paa Hoved=Gaards Marken, Ney! jeg holder samme som ofteste for den
største Ubillighed; Thi naar faaer en Proprietaire Fæste, uden af saadan Gaard,
hvis afdøde Beboere har været en flittig Bonde, der ved stærk Sveed og Ar¬
beyde og ved en fornuftig Vindskibelighed, næst Guds Velsignelse, har sat
Gaarden i god Stand, paa det at hans Enke og Børn kunde efter hans
Død nyde godt deraf. Det var da den største Ubillighed, om Enken, der
atter giftede sig, eller en af Børnene, skulle betale Fæste (det er: Give Hus¬
hønden det meeste af deres fattige Velstand) for at blive ved Gaarden; eller
at en Fremmet, som ville give Husbønden det meeste af den Velstand, som
han fandt ved Gaarden, dog ey stræbet for, skulle fordrive de andre. Saa¬
dan Omgang maatte beigge hver Bonde all Lyst til at stræbe, og er altsaa li¬
gesaa ufornuftig af Huusbønden, som uthristelig imod de andre. Men hvor
hverken Enke eller Børn var, der vilde eller kunde antage Gaarden, der
kunde fæste af en Fremmet være tilladelig.


30
Da alt det, som er nyt, er i Almindelighed forhadt, i det mindste
mistænkt, saa kand jeg læt forestille mig, at Proprietairerne en general, vil
forkaste mit Forslag, længe førend de examinerer min Bereigning, og deref¬
ter vil finde adskilligt at udsætte i den; men jeg appellerer til Dommere, der
ey ere indtagne af forudfattet Meening; Maae derhos til Forsvar for min
Reigning, sige endnu dette: At da Jorden ey allevegne er af lige Beskaffen¬
hed, saa kand ey heller min Reigning allesteds indtræffe, thi jeg har gjort den
over eet Gods, men ey oper alle andre, hvoriblant findes vel de, hvis Hove¬
rie Bønder, saavel som de, der blev sat paa Hoved=Gaardens Mark, ey
kunde svare den Afgift, som jeg har anførdt. Dernest at jeg har anførdt
Gaardens Forpagtning saa høy, som den nu er, nemlig 2100 Rdlr., i den
Sted at samme i forrige Tider gik ikkun til 17 2 1800 Rdlr, og hvo garan¬
terer for, at den ey efter kort eller lang Tiid, vil tilligemed alle andre Forpagt¬
ninger her i Landet, falde ned til den gamle Afgift. Vil man nu sige: at min
Reigning er for høy, da vil jeg afslaae saa meget, som man rimelig maatte
forlange, indtil 3 4 400 Rdlr. og naar man derimod vil nedsætte Forpagtnin¬
gen til forrige Afgift, bliver dog Balaneen den samme. Efter saadan Mo¬
deration i min Bereigning, venter jeg, man vil tilstaae mig, at Jndkomsterne
da bliver visse og ufeylbare; og hvilken betydelig Fordeel maatte man da ikke
reigne sig af Bønder=Godset, i den Sted at man nu ey kand giøre stor Fa¬
cit paa Jorde=Bogen, med Friebøndernes Afgift indberegnet, da nesten alt
hvad man faaer af den ene, maa sættes paa den anden. Ja! jeg troer, at
mange Proprietairer maae tilstaae, som jeg og har hørt af endeel, at de i disse
mislige Korn=Aaringer ey har kundet regne deres Høved=Gaards Avling el¬
ler Forpagtning som en vis Prøfit, formedelst de store Forstrækninger, de¬
har maat giøre deres Bønder. Jeg meener derfor, at noget ringere Jnd¬
komst, som er vis og paalidelig, er bedre, end hvad man har meere paa Pa¬
pieret, og dog faaer mindre i Pungen.


Men hvad vilde den gode Jydske Patriot sige, om man forestillede ham,
at de Engelske Bønder ikkun for P. P. 50 Aar siden (thi man kand reigne Ti¬
den fra Parlements Acten 1698, som sat en Gave for Korn, som blev ud¬
ført med egne Skibe) ikke gave større Afgift til deres Proprietairer, end vore
giver her, og maaskee ikke halvdeelen af hvad de nu betaler? Thi det er natur¬
ligt og rimeligt, at jo meere Grunden er bleven forbedret, jo mere er Afgiften
forøget, som de nyere Fæstere og Forpagtere, har maat accordere. Nu for¬
sikrer DANGEUL, at Virkningen af Jordens bedre Dyrkelse i Engelland, i de
seenere Tider har været, at en Dags Pløyeland, som tilforn baaer kuns
6 Skiepper Korn, har derved baaret 20, og at et lige Stykke, som brug¬
tes til Fæedrift, da det er bleven vel oparbeydet, har givet dobbelt saa mange
Faar deres Føde, som forhen. Bor man da ikke giøre sig det Haab, at
naar Dannemark formedelst disse, saavelsom de ved seeneste allernaadigste For¬
ordning intenderede nye Indretninger i Landvæsenet, bliver bedre dyrket, saa
at Jorden giver mere Velsignelse af sig, til Bondestandens bedre Velstand,
Bønderne da og her i Landet kand og vil give dobbelt saa meget i Landgilde og
Hoverie, som de nu giver, eller jeg i foranførte Relgning har ansat dem for?
Jeg veed de Frie=Bønder, som betaler 4 Rdlr. pr. Tønde Hartkorn, og an¬
dee, som gierne ville betale ligesaa meget for Hov-Frieheden, efterdi de staaer
sig vel, og derfor kand bruge deres Gaarde med større Fordeel end andre.
Bleve nu saadanne Bønder meere almindelige, som uden Tvivl vilde skee,
naar de alle bleve frie for Hoverie, og derover kunde bedre drive deres Jord,
da bleve og Jndkomsterne af et Landgods dobbelt, imod hvad de nul ere.
Ja vel! svarer vores Jydske Patriot, men hvorfra skal komme de sto¬
re Capltaler til Bønder=Gaardenes Opbyggelse, med Besætning, Æde= og
Sæde=Korn?


32
Svaret er ligesaa let, som det i mine Tanker er tilstrækkeligt; at ved
denne Forandring er mere Fordeel end Bekostning, naar den Successtvement
og efter Omstændighederne bliver i Værksat. Hvor der ere Ladegaarde, som
behøver en totale Reparation, eller at opbygges af nye, der kunde Bønder¬
Gaarde for langt ringere opføres, og altsaa bragte Forandringen strax en reen
og anseelig Gevinst. Jeg veed, at paa en vis Herre=Gaard i Siælland, der
bestaaer af 80 Tønder Hartkorn Hovedgaards Taxt, er opbygt en nye Lade¬
gaard af 3 Længder Bindings=Værk, der har kostet over 7000 Rdlr., ey at
tale om Vaanhusene til Forpagter og Foget. Havde man i den Sted byg
get 12 Bønder=Gaarde og 6 Huse, da havde disse ikke kostet den halve Deel.
Angaende Besætningen til disse nye Gaarde, med Æde og Sæde¬
Korn, da er den læt at anskaffe, siden deraf findes ved Hovedgaardene snart
mere, end til Bøndergaarde behøvedes, af Jnventarii Sæde=Korn, Kiøer,
Faar, Sviin, og til Deels Material=Heste og Vogne, naar man allene und¬
tager Plov=Bæster, Plove, Harve, Træe=Vogne, og deslige af ringe Be¬
tydenhed.
Endnu en Jndvending af vores Jydske Patriot:, At paa de fleste Ste¬
5 der skulle Bønden have ondt ved, foruden sin ordinaire Land=Gilde, at ud¬
gkeede aarlig saa mange reede Penge eller Vahre for Hov=Gierning. Ratig
fordi han neppe kunde holde mindre Folk end nu, og den Jord, han har i
Brug, kand dog ikke give meere Korn og Græsning, enten han giør Hov¬
Gierning eller ikke.
Kand jeg kuldkaste disse kvende Stytter, hvorpaa han grunder sit Ar¬
gument, da maae jo dette sidste falde. Jeg vil forsøge deres Styrke.


33
Ordinairement har Friebønderne her i Landet faa eller ingen Tieneste¬
Folk, undtagen de, som staaer sig saa vel, at de kand, og for deres Mage¬
ligheds Skyld vil, holde Tleneste=Folk; dernest de, som har større Avling,
end Manden med Kone, Pige og Dreng kand bestride, at han derfor maae
antage tillige en Karl og en voxen Dreng. Thi ellers pløyer Bonden selv sin
Jord, høster, indager og tærsker selv sit Korn &c.; Konen hielper i Høe= og
Korn=Høsten, passer paa Creaturene og det øvrige i Huusholdningen; En
halpvoxen Pige kiører Harven, malker Kiørene &c.; Drengen kiører Plov,
henter Hestene af Marken &c. Dette er altsaa alle de Folk, Bonden behøver.
En Hoverie=Bonde derimod, maae af Fornød enhed holde fleere Folk
paa lige Hartkorn. Thi naar til Hove, Jorden skal pløyes og saaes, Høet
og Kornet meyes og høstes, Giødningen udages &c., da maae Bonden kom¬
me selv 3de eller ade. Til Tærskningen maa han sende sin Karl, for selv at
være hiemme ved sin egen Tærskning og andet Arbeyde. Hvo seer da ikke, at
Hoverie=Bonden behøver fleere Folk, end Frie=Bønden, der har kun sit eget
Arbeyde hiemme, som han uden synderlig Hielp kand opvarte? følgelig er den
iste Raison falsk.
Vil man sige; Bonden kand leye en Huusmand eller to til Hov=Ar¬
beydet, naar dertil skal saa mange Hænder. Men da dette saa ofte forefal¬
der, saa vilde Huusmanden falde ham dyrere, end at have en Karl i aar¬
lig Løn.
Den 2den Ralson er endn mere falsk. Thi posito, at en Frie=Bon¬
de behøvede, eller rettere, holdt ligesaa mange Folk paa lige Hartkorn, som
en Hoverie=Bønde, saa vilde han uden Tvivl benytte sig af dem til hans
Jords Dyrkning, ey allene til at pløye, saae, høste, tærske, men endog at
forbedre og formere hans Ager=Land og Engbund, saasom at udrydde Stene
IV. Deel.


34
og unyttige Tørne, fylde Huller og Vandstæder i Agrene, samle tienlige Ting
til Giødningens Forøgelse, afskiære Tner, opkaste Grøfter i Engene, for at
afleede Vandet &c. Hvo vilde da vel nægte, eller bære i Tvivl, at jo den
Jord, der ved flere, og tillige med Fornuft blev arbeydet, maatte give meere
Korn og Græs, end den, der blev forsømt, eller slet røgtet formedelst Hov¬
Gierningen, der medtager Bondens meste Tiid og Fliid? Thi at statuere, at
Bondens Jord ikke kand give mere Korn og Grækning, enten han gjor He¬
verie eller ikke, er det samme som at sige: At Jorden bærer ligemeget, enten
man arbeyder den vel eller ilde, hvilket er grundfalsk.
Da jeg nu formøder at have viist, hvor urigtige disse tvende Raisons
ere, saa formoder jeg og, at den Satz, som derpaa var grundet, falder af
sig selv. Thi naar Friebonden havde mindre Fosk, saa sparede han den Kost
og Løn, som han tilførn gav de flere, der behøvedes til Hoverlet; og om han
end beholdi ligesaa mange, som forhen, ey for sin Magelighed, men for at
forbedre og forøge sin Ager=Jord eller Engbund, saa maatte han jo af For¬
nødenhed avle mere Korn og Høe, kunde holde flere Creature, følgelig faae
mere at sælge og giøre i Penge, til at betale hans Herskab, i Steden for
Hoverie.
Endnu en Fordeel iblant mange andre, som Benden kunde have af
sin Friehed for Hoverie, er denne: at han kunde anskaffe sig Stude at drive
sin Jord med, hvilke han formedelst deres Langsomhed ey vel kulnde bruge til
Hove, da Veyen derhen er ofte lang, og Arbeydet med Høets og Kornets
Indhøstning, Giødningens Udførsel, og anden Kiørsel udfordrer Hurtighed,
hvorover han maae holde mange smaae Rolliker, som giør liden Nytte i Ar¬
beyde, og naar de kommer til Skade, eller bliver gamle, kastes i en Torve¬
grav. Studme derimød, som til hans eget Arbeyde ere hurtige nok, giør


35
bedre Tieneste i Pløven og anden Kiørsel (naar allene Bøniderne bleve vante
til at bruge dem) giver bedre Giødning til Ageren, og efter uogle Aars Tie¬
neste sælges med Gevinst. Da nu Friebonden har disse Fordeele, som, nest
Guds Velsignelse, maa giøre hans Vilkaar gode, hvor vilde det da falde
ham besværlig, at betale Hoverie=Pengene, foruden hans ordinaire Land¬
Gilde, naar ingen særdeles Ulykke paakom hans Gaard eller dens Besætning?
Vilde man desuagtet giøre sig Tvivl om, at faae af Bonderne Hoverte=Pen¬
gene, da maae man supponere en Uskiønsomhed hos Proprietalren, i at sætte
til Gaard saadan en Bonde, som ikke har Lyst eller Fornuft at stræbe og bru¬
ge den ret, og en Efterladenhed hos Fogden, i at have Øye med saadan Bon¬
des slette Oeconomie, for i Tide at rette den, eller removere ham fra Gaar¬
den. Thi hvor ikke Bonden mangler fornuftig Stræbsomhed, eller Herska¬
bet eller Fogden Tilsyn, der kand ey heller Afgiften feyle. Jeg skulde og troe,
at saadan Tilsyn ey behøvedes uden i Begyndelsen, indtil Bønderne indsaae,
at Nytten af deres Arbeyde blev fornemmelig for dem selv og deres Born;
Thil at giøre sig anden Jdee om dent, er at beskylde Gud, at havde skabt dem
ufornuftigere end Creaturene, der allene af Naturens Drift, har Omsorg for
sig og sine. Bliver Omgangs Maaden med dem anderledes, da bliver de og
til andre Mennisker.
Efterat vores Jydske Patriot har fremførdt alle de Argumenter, som
han veedste, til at forfegte Herre=Gaardene, saa har han maaskee frygtet for,
at andre ey maatte ansee dem aldeles gyldige. For da at sætte for Herre=Gaar¬
dene endnu en Barriere, som, i hans Tanker, ingen skulle torde angribe,
anferer han tvende Casus, Om Krig og Misvæxt paakom, siger han, peed
eg ikke, hvorfra Bonden skulle faae Hielp, da Proprietairen ikke havde
Korn at hielpe med; Hans Majestets Skatter ville blive uvisse, som Pro¬
Prietairen nu maae spare til. Mig synes, at den gode Mand ey burde


36
længe leede efter Svaret; dog for at hielpe ham paa Veyen, maatte man
spørge, hvorfea Frie=Bonderne, saavel som Hoverie=Bønderne, nu faaer
Hielp i deslige Tilfælde? Det er jo fra deres Herskab, som har Fordeel el¬
ler Forliis, eftersom Bøndernes Vilkaar ere gode eller slette. Men hvor skulle
vel Herskabet tage Kornet fra, naar han havde overladt hans Hoved=Mar¬
ker til Bønderne. R. Han maatte giøre det samme, som nu Herskaber, der
har bortforpagtet deres Hoved=Gaards Avling, og borttinget Korn=Land¬
Gilden, de maae jo i paakommende Korn=Trang, kiøbe Sæde=Kornet til de¬
res Bønder af Forpagtere, Kiøbmænd og andre, der har at sælge Men!
kunde han svare: Hvad Fordeel har man da af Frie=Bønderne, naar man
skulle forstrække eller give dem Kørn, betale de Kongelige Skatter for dem,
og derhos ingen Afgift faae af dem? R. det er ikke forunderligt, at i deslige
Lande=Plager, saasom Krig og Dyrtiid, enhver føler dertil, dog meest de,
som har mindst Evne; og Erfarenhed har viist i disse dyre Korn=Aar, at Her¬
skaberne har haft nesten ingen Overløb af Friebonderne om Sæde=Korn, men
derimod alt førmeget af Hoverie=Bonderne
Den Casus, som vores Jydske Patriovt alleguerer, at de fleeste Selv¬
Eyer Bønder=Gaarde i Christiani Vti Tiid, som stode tilbage med Skatter¬
ne, mistede deres Herlighed til næstliggende Herregaarde, der betalede de der¬
paa resterende Skatter; den har ey her Sted. Thi man ponerer ikke, at
Bønderne skulle blive frie for Herskab, eller Selv=Eyere, som hine vare, men
allene frie for Hoverle imod Afgifts Erlæggelse til Herskabet, som behølder
Herligheden; følgelig kand dem i Krigs=Tiid, ikke blive paalagt de Extra=Byr¬
der, som Selv=Eyer Bønder maa bære lige med Præster, Kroe=Mænd, Mel¬
lere &c., hvilket var uden Tvivl den egentlige og største Aarsag, hvørfor Selv¬
Eyer=Bønderne i bemeldte Tiid, var kommen i større Restancer, end de kun¬
de betale.


3¬
Den gode Mand, i hvo han er, maa pardonnere, at jeg maaskee alt
for frit har besvaret ham; Men min Nidkierhed for Fæderne=Landets Vel¬
stand har drevet mig til, saa tydelig at lægge for Dagen Urigtigheden af hans
Argumenter, hvilke jeg har anseet, som Anstøds=Steene for dem, der har
ikkun kort Syn.
Jeg finder endnu en anden Forfegier for Herre=Gaardene, i Velærvær¬
dige Hr. LITEER, udi hans liden Tractat angaaende den Qpestiøn: Om
Folkets Mængde er Rigets Lyksalighed? hvilken findes indfordt udi det Oeco¬
nomiske Magazins anden Tome, hvor han forkaster det Prøject, at ind¬
rette Herre=Gaards Markerne til Bønder=Gaarde, paa Fundamente: Ar
man ved saadan Forandring, gjorde Staten en ubodelig Skade, siden Dan¬
yllemark da ikke nær kunde udsende den Qvanttte Korn af Landet, som nu;
at det vilde være langt fra, at Dannemark ved denne Forandring kunde
Smorføde sig selv; anseer derfor Herre=Gaardene som Statens Styrke,
uden hvilke Agerdyrkningen vil ikke nær være Staten saa profitable.
Det maatte tillades mig at sige forud: at fleere, end jeg, finder hans
Tractat fuld af saa mange Paradoxe Satzer, at man ikke veed, enten man
skal ansee dem for Jromier, eller og han har villet vise sin Klygt, i at kunde
giøre disse Paradoxer probable.
Dernest at komme til hans Argument, hvorfor denne Forandring skulle
være Staten skadelig, er
Imo. Esterdi Dannemark da ikke nær kunde udsende den Qvantite
Korn af Landet, som nu; hvilket han vil bevise dermed: At en Herre¬
Gaard med underliggende Bønder=Gods, af gcode Tønder Hart=Korn,
sælger ligesaa meget Korn, som 4 til 500 Tønder af Kongens eller Hovnings


38
Frie=Gods, naar Egnens Frugtbarhed er den samme. Men hvad er vel
Aarsagen hertil? Jkke egentlig denne, som han meener; at de Mennesker,
som bøer derpaa, fortærer selv en god Deel af Kornet; men langt heller den
slette Indretning i Bønder=Byerne, i Henseende til Fællesskabet, hvorover
Jorden ey kand bruges med den Fordeel, som paa Herre=Gaardene, hvor
Jorden faaer mreere Hvlle, formedelst de flere Vangeskifter, og mere Giød¬
ning, da de fleste Herre=Gaarde haver Tiender, som Bønder=Godset mister,
ja bliver bedre arbeydet med Plov og Harv, end Bøndernes Jord. Men
naar Bonde=Byerne maatte beholde deres Tiender in Natura, efter mit
indgivne underdanigste Forslag, og, i Følge seeneste allernaadigste For¬
ordning om Landvæsenets Forbedring, faaer deres Marker indheignet, og af
deelt i flere Vange; Naar Hoverie=Bønderne kunde ved befrielse fra Hov¬
Arbeyde faae bedre Tiid og Leylighed at arbeyde og dyrke deres Jord, at sam¬
le og age Giødning af deres Gade=Kiær, Moser, Grøfter &c., at rense Agre¬
ne for Stene, at forbedre Engene ved Grøfter, og andet som kunde forøge
Høe=Avlingen; Maae enhver da ikke ogsaa tilstaae, som en nødvendig Følge
heraf, at Bøndernes Agre maatte, ved bedre Dyrkning og mere Giødning,
bringes til langt større Frugtbarhed, end hidindtil. Vil man nu balancere
denne Sædens Formeerelse paa Bønder=Markerne, imod det maadelige Qvan¬
tum Korn, som af Hoved=Gaards=Avlingen blev fortæret ved de derpaa satte
Bønder Familier, saa bliver der en kiendelig Overvegt af der Korn, som de
andre Bønder da mere kunde sælge endnu, og altsaa kunde Dannemark da
udsende en større Qvantite Korn af Landet.
At jeg ikke her supponerer andet, end det som er naturligt, mueligt og ri¬
meligt, viser Engelland, der har tiltaget i Korn=Udførsel, jo meere det har til¬
taget i Agerdyrkere. Ja Hedemarken i Norge, endskiøndt der er ingen Her¬


36
re=Gaarde, forsyner dog andre Bøygder med en Mængde Korn, som de selv
ey kand fortære. Saa at den Satz er falsk: jo flere Agerdyrkere, jo mindre
Korn at udføre og sælge; Thi Jorden viiser sig der meest gavmild, hvor den
meest og fornuftigst arbeydes.
IIdo. Holder han denne Forandring skadelig for Staten:, Fordi
Dannemark da ikke kunde Smørføde sig selv. En Herregaard sælger mere
Smør, end 10 Landsbyer; Aarsagen er, at fælles Græs alletider vorder
førsat, tilener ikke til Koegang, men kuns til ung Kræe, Faar, Sviin og
Giæs at opføde. 5
Jeg tilstaaer denne Aarsags Rigtighed, og det desto heller, da den
snarere svækker end styrker hans Satz; Thi saa maae han tilstaae, at naar
Fællesskabet, i Følge seeneste Forordning, bliver ophævet, og hver Bonde¬
Bye faaer sine Marker indheignede, og derefter inddeelte i 4 4 5 Vangeskif¬
ter, og altsaa kand lade ligge 2 a 3 Marker til Fælles Græsning; Byen da
og maae kunde holde flere Kiøer, bedre græsse dem, følgelig faae meget mere
Smor at sælge. Til et Beviis herpaa, tiener det Smør; som de Fynske
Bønder, fremfør de Siællandske, udsender og sælger til de andre Provincer,
efterdi de har endeel smaa Løkker. Hvor meget meere vil de ikke samle og
sælge, naar alt Fællesskab bliver gandske ophævet?
Dog er ikke venteligt, at Bøndernes Smør kunde blive saa velsma¬
gende, som det man faaer fra de store Hollænderier, hvor man kierner det af
den søde Fløde, da derimod Bønderne maatte samle længe derpaa. Men
hvordan gjør man i Engelland, hvor der er ingen Herre=Gaarde? Man
faaer der det skiønneste Smør, og mægtige store Oste, som neppe noget Hol¬
lænderte hos øs skulle kunde tilveyebringe. Man beretter, at alle Bønderne i


40.
Byen, og maaskee flere Bønder tillige, samler deres Melk tilsammen til saa¬
danne Oste, og til at kierne deres Smør af. Var det ikke Umagen værd,
at lære dem den Maade af, og introducere den i vore Landsbyer?
Da Menniskens Begierlighed fornærmer Creaturene i deres Græsning
alt for meger, saa at den Jord, som synes at kunde importere mere ved Sæd,
end ved Græsning, bliver ikke udyrker; saa var det fornøden, at man og her
i Landet fulgte den Engelske Regierings priselige Forsigtighed, der ved en Par¬
lements Acr har forskrevet en vis Proportiøn imellem Agerland og Engbund,
for at hindre den sidstes Fornærmelse ved formeget nyt Agerlands Opbrydelse.
Blev samme hos os observeret, da havde vi ey fornøden at frygte for Smør¬
Mangel.
Hr. LuTKER har forglemt endnu et Argument, som i mine Tanker,
kunde endnu bedre forsvare Herre=Gaardene, nemlig Stude=Handelen, som
agtes for en af Dannemarks, i sær Jyllands største Herligheder; at samme
ville undergaae med Herre=Gaardene, hvor de Hollandske Stude=Kiøbmænd
let kand besee og afhandle et stort Antal, og have Tilsyn med deres videre Fo¬
ring, indtil de skal drives afstæd, hvilket ey saa vel kunde lade sig giøre, naar
Studene vare adspredte iblant Bønderne.
Da jeg er ligesaa fremmet i denne Jydske Handel, som i Jylland selv,
saa kand jeg ey give nogen tilstrækkelig Expedient. Dog som den største og
maaskee eeneste Aarsag, hvorfor Bøniderne ikke feeder Stude, er vel det Kongl.
Forbud, i Faveur af Herre=Gaardene; saa skulle man trøe, at naar For¬
budet blev ophævet, Bønderne da ville feede ligesaa mange Stude, og lige¬
saa vel, som Herre=Gaardene; det var og ligesaa let for den Kiøbende, at
besee dem i Bønde=Byen, som paa Hoved=Gaarden. Vanskeligheden for


41
ham vilde allene blive, siden at fore dem uden egen Tilsyn, naar de stode ad¬
spredet i Bøndernes Stalde.
Jeg haaber da at have heviist, at det Forslag om Hoved=Gaards¬
Markers Udlæggelse til Bønder=Gods, er ey saa Paradøx, som det ved før¬
ste Anseelse synes, og nogle har villet udgive det for; Men at det derimød vil¬
de blive fordeelagtig for Staten, der blev mere Folkeriig, og dog kunde ud¬
sende mere Korn til Fremmede; for Bønderne, der ved Frieheden bleve op¬
muntrede til at arbeyde for deres egen Velsærd; og endelig for Proprietairen,
der vilde finde de nu havende Jndkomster vissere og med Tiden forøgede. Dog
med alt dette drister neppe nogen sig til at foretage denne Forandring, førend
Fordeelen deraf bliver bekræftet ved andres Exempel, og ved Erfarenhed, el¬
ler som man siger, man faaer Troen i Hænderne. Her vil da en Formand
til, hvis høye Anseelse og bekiendte dybe Jndsigt kand give Forslaget den stør¬
ste Vegt. Regis ad Exemplum &c.
Man maae ikke mene, at jeg er en Fiende af Herre=Gaardene, eller at
min Nidkiærhed gaaer saa vidt, at jeg vilde nedbryde dem i Fleng, uden at
lade dem passere en fornuftig Revue. Da det er ligesaa vel den private, som
publiqve Fordeel, som man sigter til, saa maatte man for det første skaane
de Hoved=Gaarde, som har nye og til deels grundmurede Lade=Gaards¬
Bygninger; Ligeledes dem, der har skiønne og overflødige Græsgange, da
samme ere tienligere til store Meyerier og til Stude at græsse og stalde. Men
de øvrige Hoved=Gaarde, som enten i de seenere Tider har været Bønder
Gods, og ere ey frie for Skatter eller Tiender, eller har deres Jorder i Fæl¬
lig med Bøndernes, eller har slette og forfaldne Lade=Gaarde, synes at være
de første, som fortiener denne Reductiøn.
IV. Deel.


42
Døg tør jeg ikke haabe Publici almindelige bifald til Jværksættelse,
førend jeg endnu har dristet mig, at giøre ogsaa følgende underdanigste Fo¬
restilling.
Af en stor Deel Skrifter om den Engelske Stats indvørtes Tilstand og
Jmteresse kand mærkes, at Landvæsenets Beskaffenhed er der saadan, som jeg
efter dette Forslag ønsker, at den maatte blive i Dannemark. Men, saa vidt
mig er bekiendt, er af imtet Skrift at erfare, ey heller troer jeg, at her findes
nogen i Dannemark, der tilstrækkelig kand førklare den indvørtes Huushold¬
nings, Omgangs og Bereignings Maade, hvorefter Land=Godserne i En¬
gelland, paa en Tiid af 50 Aar, ere bragte til deres bekiendte florisante Tilstand,
eller deri ere conserverede. Det er da af Engelland, ja i Engelland selv, den¬
ne vigtige Sag maae læres, og alle de hertil høystnødvendige Erfaringer maat
samles.
Mit underdanigste Forslag er følgelig, at det allernaadigst maatte bø¬
hage Hans Kongl. Majestæt, at afsende til Engelland nogle beqvemme Sub¬
sectæ, der vilde og kunde af Grunden informere sig om Land=Oeconomien i al¬
le dens Deele, for ved Hiemkomsten at meddeele os de Observationer, de¬
havde gjørt.
Jeg tvivler ikke paa, at jo i denne Absigt, endeel Emissarier har værel
afsendt til Fremmede Lande paa Hans Majestæts Bekostning, dog har vi end¬
nu ikke i det Danske Sprog, saa vidt jeg veed, en eneste Beskrivelse over Rey¬
ser Jnden eller Uden=Lands af det Slags, som vore Naboer de Svenske alle¬
rede til deres udødelige Ære iblant Fremmede, og til deres Lands besynderlig
Nytte, har en Mængde af.


Min Patriotiske Nidkiærhed driver mig da til, underdanigst at bede,
at det aldrig maatte pardonneres vores unge Mennisker, i sær dem, der rep¬
ser paa Kongens eller Publiqve Stipendig, om deres Skrifter, som Frug¬
ter af deres Reyser, ikke ere af en reede og gangbar Nytte for Fædernelandet.
At da disse Personer, som sendtes til Engelland, ey skulle reyse uden
Nytte for Fæderne=Landet, skiøndt paa Landets Bekostning, synes det forno¬
den, at man forud examinerede, om de havde nogen Jndsigt i Matematiqven,
Physiqven, Botaniqven, Chymien &c., om de havde Jnclination for Land¬
væsenet, og allerede giordt sig nøgenledes tydelig Begreb om Land=Oeceno¬
miens Drift i vores eget Land. Dem maatte da gives en Jnstrux om de vig¬
tigste Poster i Landvæsenet, som de paa det nøyeste skulde erkyndige sig om,
hvoriblandt, efter min ringe Jndsigt, kunde og være følgende
Imo. Det vigtigste og for vores Land nyttigste, er Land=Godsernes
Beskaffenhed i Engelland; hvorledes samme er uddeelt til Forpagtere; hvad
disse giver til Afgift efter Jordens eller Grundens Beskaffenhed, Strækning
og Godhed, om enhver har sin Jord separeret fra andres, i hvor mange Lok¬
ker inddeelt; hvor mange deraf aarlig bruges til Sæd, om de øvrige ligger
til Græsgang eller Høeslet; hvorledes med Sæden alterneres &c.; En For¬
pagtnings Contract kunde være ligesaa nyttig, som curieux.
IIdo. Hvorledes Indretninger er ved Majerierne, at man der kand
have saa gødt og meget Smer og store Oste, om hver Bonde=Bye samler all
Melken tilsammen, og deraf giør Smør og Ost en Communion; hvorledes
de derom foreenes; Derhos eftersøges den Proportion, der ved en Parle¬
ments=Act er fastsat imellem Agerland og Engbund, for at hindre den
sidstes Fornærmelse.


IIIfio. At undersøge Jordens adskillige Matur og Egenskab, og hvor¬
ledes enhver Jord=Art best kand dyrkes.
IVro. Hvorledes og ved hvilke Midler Sandbanker kand bruges til
Frugtbarhed, og Moeser eller Agerland giøres til Engbund.
Vto. Hvorledes Enge, saavel Haardbunds, som nedrige, kand for¬
bedres: Hvilke Sorter Kløver= og Høe-Frøe til enhver er tienligst, og hvor¬
ledes med samme at faae, skal omgaaes.
VIto. Hvorledes Potatos skal saaes, i hvilken Slags Jord; hvilke
Sorter de beste; hvorledes samue tillaves til Spiise, Brød, Pudder &c.
VIImo. Hvorledes levende Gierder skal plantes; hvilke Slags Tor¬
ne dertil er tienligst til hver Jord=Art, og snarest at opvoxe.
VIIIvo. Hvorledes og i hvilken Jord alle Slags nyttige Træer skal
plantes af Eeg, Bøg, Lind, Elmr &c., og hvorledes samme befordres til fuld¬
kommen Vext, alt paa den letteste Maade.
IXno. Ligeledes alle Slags Hauge=Træer; hvorledes deres Frugter
best kand nyttes og bruges til Spise eller Drik, saasom Most af Æbler og
Pærer, Viin af Rips &c.
Xmo. Hvorledes Faarene bør opvartes med Græsgang og Foder;
Naar og hvorledes Ulden best klippes og separeres; Hvilke de tienligste Mid¬
ler imod de sædvanlige Sygdomme.
XImo. Hvorledes Omgangen er, med at foere og feede Stude, Bee¬
der, Sviin og alle Fiær-Creature.


XIImo. At lære at kiende Urter til Medielnen, Farverier &c.; ligeledes
at kandsage efter Fossilig af Valk=Jord, Mergel, Farver &c.
XIIIo. Endelig maatte undersøges den beste Maade at behandle Jor¬
den paa, hvorved den i Engelland er bragt til mueligste Frugtbarhed, saa¬
som med at pløye, saae, harve og giøde Jorden. De dertil beqvemmeste
Maskiner maatte nøye observeres.
Da jeg ikke rvlvler paa, efter kort eller lang Tiid at see disse mine un¬
derdanigste Forslag sat i Verk, hvilket Sagens Natur uidkræver; saa vil jeg
til Slutning giøre DAMGEULS Ord til mine. At Agerdyrkningen er den største
Rigdom, og de Løde, der hielpe og befordre samme, ere de allerviseste
yLøve. Ja i dette fornøyelige Haab indseer jeg allerede, hvorledes vi ved
ysaadanne simple Midler vil udfinde den Konst, i Roelighed og Overflødighed,
hat have og nyde det fornemste Gode, der behøves til Livet at underholde.
Vi vilde bliver lyksaligere end vore Forfædre, i det vi ville undgaae at friste
yde overmaade og hastige Forandringer i Prisen paa Kornet. J Steden
for støre og mange Kornhnuse i Baghaanden, for at flye til i paakommende
NNød, have vi store Sæde=Marker, hvis Afgrøde kømmer igien, og vil
blive større hvert Aar., Ved det at vore Bønder vil blive visse paa For¬
tæring og Afsættelse, saavel Uden= som Jndenlands, vil vor Agerdyrkning og
vor Høst blive umaadelige. Saaledes vil Dannemark, uden Møye og uden
skadelig Bekostning, opdage oven paa sin Jord, en nye Guld=Miine, der vil
blive langt dyrebarere at eye, og en langt virkeligere Riigdom, end Guld¬
Miinerne i Vest=Jndien.
Kløbenhavn,
den 5. Martii 1759.
D. HELTMAMMS,


46
Anmærkning.
Saa vel Mueligheden, som Fordeelen af Autørs Forslag i denme Materie, er nyeligen
bleven Stadfæstet, ved et størt Exempel, som ønskes at maatte drage med Tiden
nogle fleere efter sig, jeg meener den paa Hendes Majestæts, vores Alleruaadigste
Enle=Drønnings SAEHLE MAGDALEAE befalting, gtorte Forandring med det
til Hirschhølms Hyvet=Gaard hen hørrnde Hart=Korn, hvilket ved offentlig Auction,
er udbragt til saa høy Priis, som ved Forpagtning aldrig kunde opnaaes, fornden
at regne Bøndernes Afgift i Hoverie=Pruge. Dersom sa det samme ikke fust alleveg¬
ne kand ventes, da Gaardenes Eltuation, Liebhabernes Tall, og adskillige andre
Omstændigheder ikke lade haabe lige godt Ubfald, saa mernes dog at det paa en Deel
Steder, skulle vise sig giørligt og gavnligt, naar Vilkaarene blive de samme, nem¬
lig de nye Bebyggeres Deelagtighed i alle Hooet=Gaardes=Friheder, saa vidt deres
tilførhandlede Ager og Eng strrkker sig, skiønt uden Jagt og anden saa kaldet Herlig¬
hed. Vist nok var det at regne blandt de allerstørste Velgierninger, at en Proprie¬
tartus 1) Friede sine Bønders Sind, saa vel som deres Legemer fra Trældoms Tiene¬
ste, og alt det moralske samt naturlige onde, som flyder der af, at han 2), skaffede
Landet et got Tall fleere Jndbyggere til Sikkerheds og almindelig Velfærds Befor¬
dring, 3) At han saa vel førsikrede som forøgede sit Godses aarlige Jndkomst, om
ikke strax i de første Aaringer, saa dog inden kort Tiid. Efter bette Haab indrettes jo
alle Oeconomiske Regler af en fornuftig og formuende Land=Mand, og uden den Hen¬
sigt, ville man hverken lade Jorden hviile, eller Skoven voxe. De adskillige Jnd¬
vendinger som kunde giøres herimod, synes den saa svlide som vel intentiønerte. Hr.
Feitmann meget vel at have besøaret, desforuden finder man ydermeere Besvarelse,
ved at see paa en derl andre Landes Forfaring, saasom den bedste Lære=Mæster i de
Ting, hvor Naturen selv ikke giør nogen besentlig Forskiel. Denne meener jeg her
ikke at findes. Hvad som kand henregnes til moralske eller politiske Forhindringer,
var letteligen at overvinde, heldst under en saa Faderlig sindet Konges piise og milde
Regimente. Nune zuk nunqvøm.


No. III.
Patriotiske Tanker
Om
Korn=Tienden.


J¬
blandt alle de Forslag, som velsindede Patrioter og kyndige
Landmænd har meddeelt til Landvæsenets Forbedring, har jeg
endnu ikke seet noget, der angaaer Korn=Tienden. Mueligens
har man enten ikke villet, eller ikke tordet røre derved, eller og
har man anseet det, som enten uforanderligt eller ubetydeligt. Men da jeg
seer Sagen baade som høystskadelig paa den Maade, som den nu er ind¬
rettet, saa og aldeles muelig at forandre og forbedre; Saa driver min pa¬
triotiske Jver mig til, at meddeele mine ringe Tanker derom, i det Haab,
at samme af alle desinteresserede og for Landets almindelige Beste vel intentio¬
nerede skal blive naadig og vel optaget.
Tiender har været introduceret hos alle policerede Nationer, og har
Sted efter de guddommelige og menneskelig Love, altsaa ey bør afskaffes,
men allene Misbrugen og Maaden, som befindes for Publicum skadelig.


0.
Korn=Tienden ydes paa trende Maader, nemlig i Kærven, i Skiep¬
pen og i Penge.
Den første Maade at tiende paa er i Kærven eller Neegen, da den, som
har Tienden at oppebære, tager den paa Marken, naar Kornet er opbundet,
ved at optælle med Bonden all hans Korn=Sæd af alle Slags, og deraf ta¬
ge den tiende Deel, som atter deeles i trende lige Deele, imellem Kongen,
Kirken og Præsten.
Denne Maade, som er den almindeligste, synes og den rigtigste, og
mieest proportioneret efter Bondens Avling; thi han giver da ikke meere end
den tiende Deel, hvad enten han ebler lidet eller meget, og altsaa falder det
ham ikke tungere, naar han yder meget, end uaar han yder lidet. Jkke de¬
sto mindre er denne Tiende=Maade Bonden til stor Skade, thi
Imo. Maae alle Bønderne i Byen paa een Tild afmeye alt deres Korn
i samme Mark, efterdi Tiende=Tagerne vil ey begynde at tælle i en Mark, før¬
end alle Bønderne har opbunder deres Korn derudi, i det mindste af et Slags,
hvorøver endeel Agre, som formedelst Situationen eller deres Beskaffenhed,
eller fordi de kand være sildere besaaet, bliver afmeyet grønne, paa andre der¬
imod falder det moedne Korn af, ved at opholdes efter det første.
IIdo. Naar Bønderne har opbundet i en Mark, maae de ofte bie ef
ter Tællernes Commodite, thi endskiøndt Loven befaler, at Tiende=Tagerne
skal rette sig efter Bondens Leylighed, saa undskylder de sig dog ofte, at de
ey ertilsagt i Tilde; at de har at tælle i andre Byer &c. Herover bliver Bon¬
den ey allene ophøldet i hans Indhøstning, mens hans Korn tager og ofte
Skade enten af indfaldende Regnveyr, eller ved at blive spildt paa Ageren,
formedelst Tørken.


51
IIItio. Bliver Bønderne opholdt ved Tællingen, i det de maae først
samles paa et Sted, for at angive for Tiende=Tagerne deres Agre, som der bli¬
ver opskrevne; dernest foretages Tællingen paa Marken, ved at examinere og
anteigne, hvor mange Neeg paa hver Ager findes; derpaa gaaer man til
Byen iglen, for at udregne enhvers Tiende. Endelig tager man ud i Marken
igien, for at læsse Tienden paa Vogne og age den bort. Og som dengemeen¬
lig afleveres paa trende differente Steder, iblant noget over en Miils Vey,
saa kand man let slutte, hvor lang Tiid der maae medgaae baade med Tæl¬
ling og Aflevering. Og da denne Tælling skeer i tvende Marker, nemlig Rug¬
og Byg=Vangen, paa tvende differente Tider, saa bliver Bonden saaledes
tvende Gange i Kornhøsten opholdet, hvorved hans da for ham kostbare
Tiid spildes, og imidsertid maae hans Korn henstaae paa Marken, exponse¬
ret for Regn, som gierne paa den Tiid indfalder, førend han kand begynde at
hiemage noget for sig selv.
IVto. Ere mange Tiende=Tagere saa ubarmhiertige, at de ey allene
paa det nøyeste udregner alting med Bonden, endog det løse Korn, hvoraf
dog meget bliver spildt og til deels af Regn fordervet; men endog paastaaer at
tage all Tienden paa den Ager, hvor det største og reeneste Korn og sværeste
Neege findes, da dog Bonden behøvede, og vel havde udseet samme til hans
Sæde=Korn; vil han ey tillade det, da paastaaer de at tage Neegen, hvor den
falder. Men som dette alt for længe vil opholde Bonden, om han skulde kiøre
om med hans Vogn til enhver af hans Agre, som ligger saa vidt adspredte,
saa nødes han til, at lade dem tage, hvor de selv lyster.
Vto. Mister Bonden tiende Deelen af hans Halm=Foering, som han
selv høylig behøver til sine Creature, som derover om Foraaret ofte lider
Mangel. Ja hans Agre taber og derved den Giødning, som af samme kun¬


52
de samles. Dette Tab synes vel ey meget betydelig; dog naar man vil efter¬
tænke, hvad samme udgiør i 10 Aar, da bliver det saa meget, som et heelt
Aars Halm=Foering og Glødning.
Denne Skade, som ovenmeldt, og endnu meere end jeg veed eller erin¬
drer, som Bonden lider ved denne Maade, at tiende paa i Kærven, seer og
begriber enhver fornuftig Landmand vel, hvorfor og en Deel for deres Bønder
vel intentionerede Proprietairer, saasom Sal. Geheime=Raad Jmer Rosen¬
krantz og fleere, har prefereret en taalelig Accord med deres Bønder for¬
Tienden, og formaaet Præsterne til det samme.
Man vil indvende: At Herre=Gaardene og andre, som faaer Tienden,
prøfiterer derved, i det de ved den Hielp kand foere desfleere Crealure, og
følgelig giøde deres Jorder desbedre. Men ligesom den Borger, der beriiger
sig ved sine Medborgeres Skade, er skadelig for Republiqven, saa er det ey
heller nogen Fordeel for Publlcum, at nogle faae profiterer, og det alminde¬
lige lider derved; og Tabet, som Bonden i saa mange Henseende giør derved,
er langt større end den maadelige Fordeel, som de andre kand have deraf.
Desuden trænger ey Sæde=Gaardene til denne Hielp; thi naar Proprietai¬
ren vil samle og forøge hans Giødning af Moratzer, Grøfter, Tuer, Torv¬
Jord &c., da fattes ham ey Leylighed til at giøde og forbedre baade hans Agre
og Enge, og følgelig at faae Halm= og Høe-Foder nok, til at holde et tilstræk¬
kelig Antal af Creature. Jeg veed vel, at det er nu bleven Grande=Mode,
at faae mange Tiender lagt til Herre=Gaardene, og at man generalement er
af den Tanke, at jo fleere Tiender til en Gaard, jo stærre Forpagtning, tøn¬
sequenter des større Fordeel. Men jeg trøer, at naar man vil giøre en rig¬
tig Balance, bliver det meere til Skade for Proprietairen. Thi er det hans
igne Bønder, som tiender til ham, da er deres Tab og Skade, som før er


5.
meldt, langt større, end hans Fordeel. Er det derimød fremmede Bønder,
saa synes Fordeelen at være vis, og uden noget Tab; men han tager sig ey
vare for den Skade, som hans egne Bønder lider, formedelst det stærkere
Hoverie, som de mange Tiender foraarsager: Thi her udfordres langt mere
Tiid og Arbeyde med at tærske og rense Kornet, fleere Reyser med at age det
til Kiøbstæden, meere Giødning at udføre og udstrøe paa Ager=Jorden, hvor¬
ved Gaardens egen Avling formeeres &c. Naar nu dette stærke Hoverie har
ruineret Bønderne, saa maatte man spørge Proprietairen, hvad han nu har
i Behold af Forpagtningen meere end tilforn?
Den anden Maade at tiende paa, er i Skieppen, da man accorderer
med Bonden, hvor meget torsken Byg, han skal levere for Tienden i Pro¬
portion af hans Hartkorn.
Denne Maade, som ey har de skadelige Conseqvencer, som den første,
synes at være bedre og mageligere for Bønden; thi da kand han hiemage af
Marken hans Korn, saa snart han kand faae det opbundet, og Veyrligt.
det tillader; det er ham mageligere at kiøre det udtørskede Korn hen til Tien¬
de=Tageren; han beholder og sin Halm=Foering, og følgelig Giødningen der¬
af. Men mon denne Maade ikke ogsaa trykker Bonden? og mon den altid
kund bestaae med Billighed?
Paa mange Steder her i Landet er det brugeligt, at Tiende=Tageren
giør en bestandig Accordt med Bønderne, at de skal i Steden for Tiende, leve¬
re dem fire Skiepper Byg af hver Tønde Hartkorn, hvad enten de høster me¬
get eller lidet. Bonden er glad derved, for at forekomme den Tids Forsøm¬
melse og Skade, som han ellers maatte tage, ved at tiende paa Ageren; det
falder ham ey heller besværlig at yde i de gode og frugtbare Aaringer. Men


54
hvad siger han vel dertil i de Ufrugtbare Aar, naar hans Indhøstning har kuns
været ringe? da gieldee det, om han kand holde Accordten, som Tiende=Ta¬
geren paastaaer som en Ret uden ringeste Medlidenhed eller Afslag. Thi naar
Bønden fratager, hvad han skal have til Føde, Skatte=Korn, Folke=Løn,
Land=Gilde &c. da bliver lidet tilbage til Tienden, mindre at sælge til de Kon¬
gelige Skatter, og slet intet til Sæde=Korn, hvortil han da om Foraaret maae
søge Assistance hos Herskabet, ja endog til Sommer=Føden.
Var Bonden god Oeconomus, og sparede noget i de gode Aar, da¬
kunde denne Accordt ey falde ham saa meget besværlig, thi giver han i de ufrugt¬
bare Aar meere til Tiende, end samme kunde udgiøre, om han tiendte i Kær¬
pen, saa synes det, at han derimod profiterer i de gode Aar.
Er det dernest ikke ubilligt, at naar Bønderne faaer stor Misvext, Tien¬
de=Tageren da ey allene ingen Savn skal finde i hans Tiende, men endog des¬
mere prøfitere i Pungen? Thi naar Ex. gr. Eyeren af K=Kirke, hvis Sogn
bestaaer af noget over 600 Tønder Hartkorn, efter denne Accordt faaer for
Konge= og Kirke=Tienden 600 Tønder Byg, hvilke borttinges til en Kiøb¬
mand i næste Kiøbstæd, da faaes for samme i de gode Aar 5 4600 Rdlr.,
og derimod i afvigte Aar, da Kornet galdt 15 Mark pr. Tønde, 1500 Rdlr.
Ligeledes er det med andre, som hæver Tienden i Skieppen, de profiterer jo
alle mere i de dyre, end i de gode Aar, saa at de (om jeg tør sige det) maat¬
te snarere bede om dyre end om frugtbare Aar.
Dette kand man og sige om Landgilde=Kornet, som Bønderne maae
yde til deres Herskaber efter den fastsatte Jorde=Bog, hvilket i mine Tanker
er ligesaa ubilligt at forlange af Bonden i de ufrugtbare Aar, som det er ham


55
besværlig, ja til Deels umueligt at anskaffe. Hvorfor Land=Gilden burde
modereres efter Aarenes Beskaffenhed, og allerhelst fastsættes i Penge.
Denne Anordning kunde synes meest fornøden i Henseende til de bene¬
ficerede Godser, hvilke vel neppe nyder nogen Afslag paa Land=Gilden, i de
dyre Aar, da Beneficiarii vemtelig ey anseer de dem pro Officio tillagde
Bønder med samme Øyne, som Proprietairerne deres, hvis Conservation er
deres egen, og følgelig maae moderere og undertiden eftergive Land=Gilden,
ja endog Laane=Kornet, naar Bonden formedelst en og anden paakommende
Tilfælde, ey uden sin Skade kand betale.
Den tredie Maade at tiende paa er i Penge, som er den rigtigste, bil¬
ligste og letteste for Bonden. Thi har han, par exemple, at betale for den hele
Tiende 10 Rdlr., da sælger han dertil i de frugtbare Aar 10 A 12 Tønder
Byg, men i de dyre Aar, saasom dette forbigangne, ikkun fire Tønder, som
er Moderate og taalelig.
Efter mine uforgribelige Tanker burde da Korn=Tienden, saa og Land¬
Gilden, i sær af de beneficerede Godser, engang for alle fastsættes for en vis
Summa, som var iaalelig, og ey beroe paa den arbltraire Capituls=Taxt,
der i de dyre Aar i sær er ligesaa utaalelig for Bonden, som den er profitable
for dem, der hæver saa ubillig Fordeel af Landets Korn=Trang.
Den Objection: at Kornets Jndkiøb koster i de dyre Aar mere, har
nu ikke mere Sted hos Communitetet, der nu ikke giver Kost, som tilforn,
men allene Penge; ey heller kand gielde meere høs Beneficlarii end alle andre
Embeds=Mænd. Thi Tiender, saa vel som Landgilden er dem ey tilladt, at
de skulle profitere af de dyre Aar, men allene til at bestride de foreskrevne fast¬
satte Udgifter, eller og til Hielp til Lønnen, der bør være den samme det eene


56
Aar, som det andet, ligesom det iagttages i alle Eivile og Millitaire Betienin¬
ger og Charger.
Da Korn=Tienden falder ikke overalt lige stor, efter lige Hartkorn, i
Henseende til andre Herligheder af Eng, Torpbund, Skov &c., hvoraf vel
skattes, men ey tiendes; Saa kand ey allevegne fastsættes en vis Summa
par Tønde Hartkørn, men samme maatte proportioneres efter den Korn=Tien¬
de, soni kunde hæves i Natura i hver Bye. For rigtig at udfinde samme
Proportiøn, synes den beste Maade, om man kunde antræffe, i sær hos
Præsterne, gamle Tiende=Bøger, hvori var optegnet den oppebaarne Korn¬
Tiende 1 10 Aar, hvilken da udi en Summa maatte beregnes, og derefter
divideres, for at see, hvad Farit blev, hvorefter da den egentlige Korn=Tien¬
de skulle svares i Penge, dog ikke efter Capituls Taxten, da det er bekiendt,
at ingen Forpagter, end sige Bonde, faaer nogen Tiid sit Korn saa høyt be¬
talt; men A Fordinaire maa sælge det 16 a 20 Skilling pr. Tønde ringere.
Konge=Tienden, som paa de fleste Steder tilhører Communitetet, bli¬
ver nu ovexladt for en vis Afgift i Penge aarlig af hver Tønde Hartkorn,
men samme er ligesaa uefterrettelig, da det kommer an paa faae eller mange
Liebhabere dertil, som den og oftest er ubillig, da den paa mange Steder er
dreven langt over dens egentlige Værdie, allene af Begierlighed til Halm¬
Foeringen; Saa at Konge=Tiender ere i disse Aar stegne, ligesom Forpagt¬
ninger af Sæde=Gaardene; de vil og falde med disse.
Det vil blive en delirate Qvæstion, om man bør og kand annullere For¬
pagtningerne af Konge=Tienderne, for at operlade dem til Bønderne, imod
at de svarer den Afgift, som efter forommeldte Taxt kunde blive dem paalagt
i Steden for Tienden in Matura.


51
Naar det er og bliver en afgjort Sandhed, at saadan Forandring vil¬
de befordre Bondens Velstand, følgelig Publiel Beste, da deciderer den af
alle Nationer antagne Regel: Salus Reipublicæ suprema lex esto. Fæ¬
sterne af Konge=Tienderne vilde vel raabe over Uret, at man betoeg dem den
Fordeel, som de kand have af Tienden. Jeg tilstaaer, at den nu kand være
dem i visse Maader til nogen Fordeel, da Forpagtningerne af Sæde=Gaarde¬
ne ere stegne saa høyt. Men er det ikke mueligt, ja meget troligt, at samme
engang kand og vil falde, om end ikke til den Ringhed, som for 10 A 20 Aar
siden? Og hvad vilde de da sige, som med deres Skade skulde behølde Konge¬
Tienden for deres Livs Tiid? Jeg erindrer, at vedkommende søgte at blive
skilt ved Jpderups Sogns Konge=Tiende, efterdi man tabte ved den, men
Eømmunitetet vilde ey accordere det. Bliver samme nu fæsteledig, da vil den
uden Tvivl gaae endnu høyere.
Hvor vilde vel ikke Communitetet endnu meere raabe over Uret, at
man vilde førringe dets=Jndkomster, som bliver anvendte til den studerende
Ungdoms Underhøldning, følgelig til Publici Nytte? Man veed, at Geist¬
ligheden i alle Religioner har det Privilegium, at ingen tør angribe deres
Jndkomster, ventelig vil da Communitets=Herrernes Opposition giøre en Halte
i Decisionen.
Det vedkommer mig ikke at raisonnere over, om det koster Commu¬
nitetet meere, nu det giver 160 Studentere Kostpenge a 4 Mark pro Persong
ligentlig, end da det tilforn gav 100 Personer Kost, hvorfor efter Beretning
Oeconomo blev godtglort 6a 7 Mark pro Persona. Skulde Udgiften være
den samme, da troer jeg ikke, at Communitetet kunde komme til kort, naar
Konge=Tienden blev nedsat til dens egentlige Værdie, men vilde da have fuld¬
kommen saa meget til Jndkomme, som i forrige Tider, da Tiender ey vare
saa meget begierlige. Thi det er bekiendt, at Tienderne bleve tilforn bortfæ¬
IV. Deel.


58
stede for en vis Summa af 1 a 200 Rdtr. til Indfæstning (hvoraf Oecono¬
mus fik sin gøde Part) og før en Aarlig Afgift, som var meget maadelig.
Naar nu Fæsterne, som gierne vare unge, levede længe, da havde Commu¬
nttetet ey meget af Tienden, hvilket alt af Oeconomi Regnskaber let kunde erfares.
Mine uforgribelige Tanker ere da: at naar Bonden gav saa meget
til Tiende, som Fundatør har anseet Konge=Tienderne for tilstrækkelige, tilli¬
gemed Landgilden af Communiterets Gods, til det foreskrevne Tal af Stu¬
dentere deres Kost, saa var Fundators Villie og Øyemerke opfyldt, og saa
meget kunde Konge=Tienden indbringe rligelig, naar den blev sat til en mode¬
rate og taalelig Afgist for Bonden.
Vilde man dog paastaae at Cømmunitetet ved denne Indretning end
ikke fik den Jndkomst af sine Tiender, som i førrige Tider, da de bleve over¬
ladte for Indfæstning; Saa formodes, at dette uden Tvivl ringe Tab vil over¬
flødig bødes paa af Communitetets Gødses Jndkomster, som vil blive vissere,
naar bemelte Godser efter allernaadigst Tilladelse, og i Følge den seeneste al¬
lernaadigste Førordning angaaende Landvæsenets Forbedring, bliver overladt
til nærmeste Prøprietairer imod den i Jordbogen føreskrevne aarlige Afgift.
Thl det er bekiendt, at i førrige Oeconomorum, og i deres Ridesøgders Tiid,
var store Restancer af Land=Giiden hos Bønderne, og berettes, at Commu¬
nitetet accorderede deres Bønder i Svinninge Bye, Eftergivelse af Land=Gil¬
den i 20 Aar, efterdi de var i slet Stand. Det er maaskee gaaet saa med flere.
Naar De Herrer Directeurer for Communttetet vil finde sig udi oven¬
meldte Forandring, da er det ey at tvivle paa, at jo de fleeste, som eyer Kir¬
ke Tienderne, vil følge deres berommelige Exempel, i at overlade Benderne
Kirke=Tienden, for den samme Afgift som Konge=Tienden.
De vil vel ventelig opponere sig, der har kiøbt Kirker, ey for at pry¬
de Guds Huus, men allene for at beriige sig af dets Jndkomst; men da disse


55
derved rober deres gierrige Hensigt med Kirke=Kiøbet, saa burde ey agtes de¬
res Jndvending: At de ved denne Forandring ey faaer den tilladelige Rente
af deres Capital. Det var godt, om et Middel kunde udfindes, hvorved
disse kunde blive nogenledes skadesløs, ellers maae dog Publici Beste, som
er af ulige større Conseqvence, prefereres for den private Fordeel.
Man bør ikke giøre sig tvivl om, at jo de Kirke=Eyere vil findes villige,
som tillige eyer alle Detimantes, thi det Tab, som de kunde reigne sig, ved
at miste Tienden in Natura fra deres Sæde=Gaarde, blev riigelig erstattet
ved deres Bønders bedre Velstand. Misfornøyelsen vil allene yttre sig der,
hvor der ere fremmede Bønder tillige; men der bør man baade som Med¬
Christne, end mere som Medborgere ansee hverandre som Lemmer paa et og
det samme Legeme, og derover søger efter Evne at befordre hverandres Velstand.
Forandringen vil i mine Tanker ikke blive vanskelig at introducere, naar
de store Herrer, der eyer Kirker paa deres Land=Godser, ville giøre Begyn¬
delse dermed, for at foregaae andre med et saa berømmeligt Exempel. Thi
Erfarenhed lærer, at de støres Exempel er ligesaa vel en Opmuntring, som det
er en stiltiende Lov og en Regel for de ringe at efterfølge.
Endelig hvad Præste=Tienden angaaer, da som man hos Præsterne
bør vente Billighed, og det er deres Fordeel, at leve i Eenighed med deres
Meenighed, ligesom og at Bønderne staaer sig vel, saa bør man ey heller tvivle
paa, at jo Bønderne kunde med deres Præst treffe saadan Accord, som ey var
nogen af Parterne til Præjudice.
Torde jeg ved denne Leylighed fremføre mine ringe Tanker om Præster¬
nes Korn=Tiende. Ligesaa billigt, som det er, at Præsterne bør have deres
Løn, saa ubillig synes og den Disproportion, der er imellem Præsterne paa
Landet, da nogle har riige Jndkomster, og andre derimod neppe saa meget,
at de kand giøre deres Embede uden Suk og Bekymring for daglig Næring,


60
da dog de i de ringeste Præste=Kald har ligesaa svære Byrder, som de andre
i de større. Vel er det ikke mueligt, at træffe en Egalite deri, efterdi man paa
de fleeste Steder ey kand inddeele Sognerne anderledes; Præsternes Jndkom¬
ster bestaaer og meest i Accidencer og Offer, som ankommer paa Meenighedens
egen Godvillighed. Det eneste, hvori kunde træffes en Lighed imellem dem,
er Korn=Tienden, der kand regnes for den visseste og beste Jndkomst.
Naar der blev først fastsat en Maade, hvorledes og hvor meget Bøn¬
derne skulle erlegge i Tiende, enten i Korn eller Penge, da kunde Præste¬
Tienden i det heele Stift samles tilsammen i en Stifs=Casse, hvoraf en lige
Repartition skulle giøres imellem alle Siiftets Præster paa Landet.
Vel vilde Præsterne i de store Kald formalisere sig derover, dog uden
synderlig Føye, efterdi de beholdt dog uskad deres andre Jndkomster af Qvæg,
Tienden, Offer &c., som de har langt større end de andre Præster i de ringere
Kald; og her gielder at applicere Christi Regel: Alt hvad i ville, at Men¬
niskene skulle giøre imod eder, det giøre j og dem.
Kløbenhavn, den 17 Januar. 1759.
D. HELTMANMS.
Anmærkning.
Saavel denne, som de tvende næstforegaaende Artiklers Jndhold er af den Vigtighed,
og Jndsluens over det danske Land=Væsen, at man ikke tvivler paa, fleere Patrioters
Penne ville derved settes i Beyegelse, følgeligen bane Vey til nogen nøyere Jndsigt
i saadanne Ting, som frem for mange andre, fortiene allernøyeste Eftertanke. Hvad
man her finder fornødent at erindre, er dette, at i fald der nogen Tiid skulle tænkes
Forandring i Maaden af Korn=Tiendens Anmammelse, da burde Betalingen dog ikke fast¬
settes i en vis Summa Penge, estet Herk Heitmanns Merning; thi Sølvets Vær¬
dte mod Vahrene vides noksom at være gandske ubestandig, og vil uden Tvivl i føl¬
gende Tider, ligesom i de forbigangne, blive ved at tabe noget af sin Priis. Staaer dette
fast, da følger, at den Tiende=Tager, som nu kunde vinde ved at faae 102 Rdr. aarligen
ville i næste Serulo agtes fornærmet og saare brøftholden, saa fremt han ikke da fil
en tredle Deel meere, hvilken Forhøyelse knap kunde ventes. Oppebørselen i en Deel
reent Korn, blev vel den rneste muelige Maade, og denne enda ikke uden all Fornær¬
melse, i Betragtning af Ager=Jordens aarlig tilvoxende Dyrkelse, hvilken ved saa¬
dant Mageskifte maatte tages i Betragtning, hvis der skulle vindes et fuldkommen
Æqvivalent. J Slesvig eller Sønder=Jylland, anuammes Tienden i reent Korn af
alle Slags, men da Taxten er sastsat i de ældre Tiber, og Kornfæden nu gemeenligen
er en tredie eller fierde Deel større end da, saa sluttes letteligen, hvor meget vedkom¬
mende der i Landet faar mindre, end i de øvrige danske Propinzkr¬


No. IV.
Om
Jord=Marv= eller Mærgel
som
findes paa adskillige Steder,
særdeles
i Nørre Jylland,
sam
dens nyttige Brug.


J¬
blandt de mange Nærings=Veye og Midler, som Naturen og
Konsten haver haandleedet den menneskelige Slægt til, er in¬
gen saa paalidelig, usvigelig, og tillige uskyldig, som Land¬
brug eller Agerdyrkning; et veldrever Landbrug sviger aldrig
sin Eiermand; feyler det (hvilket og kand være Agermandens Skyld) et Aar,
giver det dobbelt igien et andet, saa at hvor dyr Tid der end kand indfalde,
kand det dog ikke kaldes dyrt, naar de meere og mindre frugtbare Aar regnes
og lignes sammen, hvilket kand sees af Capitels Taxterne, i sær for Viborg
Stift, som er een af Danmarkes beste Rug=Evne; thi i Aaret 1626 var
Taxten paa Ruug 10 Mark Tønden, Byg 6 Mark og Havre 3 Mark 12
Skilling, hvilket ikke agtes dyr Kiøb, men Aaret efter faldt det til Rug
3 Mark, Byg 2 Mark, Havre 1 Mark 8 Skilling. J Aaret 1699, var


64
Taxten paa Rug 24 Mark, Byg 13 Mark, Havre 7 Mark, men efterføl¬
gende Aar Rug 9 Mark 8 Skilling, Byg 8 Mark, Havre 4 Mark, og,
naar man saaledes gaaer Capitels Taxterne igiennem, findes 10 frugtbare Aar
for hvert ufrugtbart, saa det bliver derved, at Jordens Dyrkelse aldrig svi¬
ger sin Mand, men skal Jorden ikke svige Agermanden, maae han ikke hel¬
ler svige Jorden, det er, han maa arbeyde den vel og giøde den vel. Det
første aabner Jordens frugtbare Skjod, det andet driver Frugten frem til
Føde for Legemet, og Glæde for Sindet.
Den giøde, som her til Lands i Almindelighed bruges, er Træk af
Kreaturer snart det eneste, skiønt af alle tre Naturens Riger ligesaa god og
til visse Slags Jord, undertiden, bedre Giøde kunde faaes. Det haver
udenlandske vedst med herlig Nytte at opdage og betiene sig af. Det vilde
blive for vidtløftig at giennemgaae, alle de Maader, som andre, vore Na¬
boer, bruge til at forøge deres Giøde og følgelig Afgrøde. Jeg vil derfor al¬
lene handle om en Jordart, som Franske, Engelske og Svenske med stor For¬
deel veed at betiene sig af til Giøde, hvilken kaldes med det Navni Mer¬
gel, eller Jordmarv. Hvor høyt ovenmeldte Natiøner, i sær de tvende
første, som længst have brugt denne Jordart, have derved drevet deres Agerbrug,
er vel ikke ubekiendt, men om man ville sige, at samme Jordart findes, ja
virkelig til Giøde bruges iblant os, skiønt under andet Navn, vilde vel man¬
ge negte det, men fleere tage det i Tvivl; men at samme, og ligesaa god Jord¬
Art findes og med herlig Nytte kunde bruges, ja nu bruges, blandt os, vil
jeg kortelig viise de negtende, eller utviidende, samt beskrive Prøverne, hvor¬
efter den skal kiendes, og Maaden, hvorpaa den skal bruges, efter det jeg der¬
om haver læst hos udenlandske Skribentere, samt selv prøvet, og det saa me¬
get hellere, som ingen, det mig er vitterligt, haver hos os skrevet noget derom.


43
Jordmarv, som Jndbyggerne, hvor den findes, hidtil haver kaldet
med det urette Navn Liim, findes og bruges paa mange Steder i Landet,
saasom: af den hvide og graa Jordmarv paa mange Steder i Hierum=Her¬
ret ved Holstebroe; af den graa, gulle og blag i Hammerum=Herret ved
Sindinggaard; af samme Slags ved Kolding nær ved Donsmølle; af den
guule i Enslev og Vellev=Sogner i Houlberg Herret i Aarhuus=Stift, paa
hvilke, og end flere Steder, de omboende bruge den, som giøde og avle her¬
lig Korn derefter. Jeg haver ladet mig sige, at den endnu skal findes og bru¬
ges paa flere Steder her i Landet, men derom er jeg ikke saa forvisset, som jeg
gierne ønskede. Da jeg for nogle Aar siden havde læst i udenlandske Oecono¬
miske Skrifter om denne Jord=Art, og dens nyttige Brug, tænkte jeg siden
tit paa, om ikke samme skulle kunde findes og bruges her i Landet. Nogen
Tiid efter fik jeg høre, at i Hammerum=Herret, som og i Holstebroe=Egn
bruges et Slags Jord til giøde, under Navn af Llim, jeg var omhyggelig
for, at faae noget deraf, hvilket jeg og naaede, i det at Eieren af Herregaar¬
den Sindinggaard i Hammerum=Herret, Seignr. Mads Lillelund sendte mig et
Støkke af sin saa kaldede, Liimgrav, som er mørkgraa eller blaa=agtig af co¬
leur meget fiin og læt at bryde, nok et lidet Støkke af samme Jordart fik jeg
af Hr Magister Holst, Cøllega Scholæ i Viborg, hvilket var kommen fra
Holstebroe Egn, lysgraa af Farve, men fastere, haardere, og federe, end det
forrige. Jeg anstilte derpaa Prøver med begge Deele saaledes: Jeg tog tven¬
de Spitsglas, kom noget lidet god sterk Ædike (i Mangel af Skede=Vand,
Aqva Regis, Spiritus Nitri, Spiritus Vitrioli &c. som man skriver, at
Jordmarv bør prøves i) udi hvert Glas, lød falde nogle Støkker af hver
Jordart i sit Glas, som da strax, hvilket er fornøyeligt at see paa, begyndte
heftig at kaage og fraade, som tydelig kunde sees, naar man holdt Glassene
mellem sig og Dagen, og naar man hølt det til Øret gav det en pirrende Lyd,
IV. Beel.


66
ligesom naar en Potte kaager ved Jlden. Dette vedholdt en temmelig Tiid,
og imidlertid under denne Kaagning, rusede det op, og satte en hvidagtig
Skum paa sig, ligesom naar Øll staaer i giære, hvilken Skum befand¬
tes mellem Fingrene, feed ligesom Sæbe=Vand eller Skum. Naar det hav¬
de udkaaget, som varede en temmelig Tiid, faldt det altsammen til bunde,
og Vandet blev tilsidst klart. Den anden Prove var, at jeg kom lidet af
hver Jordart i noget Viol=Sirup, som paa en Nats Tiid forandrede Sirup¬
ens Farve til morkgrøn.
Da jeg nu var overtydet om, at denne Jordart var virkelig Jord¬
marv, ønskede jeg intet hellere, end nærværende at see et Sted, hvor denne
Jord opgraves, hvilket Ønske og blev opfyldt ved Anledning af en Reyse
igiennem Hammerum=Herret, da jeg gav mig Friehed, efter Jndbydelse, at
besøge velbemeldte Seignr. Lillelund paa hans smukke Herregaard Sinding¬
gaard, da denne ret fornuftige Landmand var saa artig at vise mig hans Liim¬
grav, som jeg nu dristig kalder Marv eller Mergelgrav, beliggende en Fier¬
dingvey fra hans Gaard paa hans Eiendeel ved en Aae, kaldet Qvindvad¬
Aae, som løber tæt forbi Bakken, hvorunder Graven er; denne Bakke er
remmelig høy oven til, og overgroet med Lyng, men langsluttet til Siderne.
Den øverste Lag eller Skorpe i bemeldte Grav, var maver, graae, sandblan¬
tet Heede=Muld 1 4 2 Alen dyb. Dernest et guulagtigt Lag Sand, blandet
med Steen=Gruuls efter Øyesynet 5 a 6 Allen dyb; derunder igien et Lag guul¬
agtigt Leer eller Mergel, blandet med grovagtigt Sand 5 A 6 Alen dyb, som
og er tienligt til Giøde, skient ey af beste Slags, under dette findes den beste
blaae agtig Mergel, som er meget Liim og feed, liggende i horisontal flade Ski¬
ver med 3 4 4 Tommer tyk feedt Sand samt guult Leer eller Mergel imellem
alt Lag for Lag. Nogle Lag fandtest og derimellm disse, hvilke, naar de op¬


65
graves ere feede og blaa=agtige, men, naar det faaer ligget i Luften og haard¬
net, bliver det hviidlyst. Allernederst (thi jo dybere der graves, jo federe,
reenere og mindre sandblandet er det) findes den beste Marv, hvilken, saavel
som endeel af ovenmeldte gule, Selgnr Lillelund om Sommeren lader opkiø¬
re, og ligge oven paa Bakken i store Dynger, bestaaende af nogle 1000de
Læs, der ligger det et Aars Tild og bliver af Luften og Frøst vitret og af Soel
og Regn mørgiørt, siden kiøres det efterhaanden paa ubrugt samt opbrødt
suur Hede Jord, eller og oppløyet sidlændet Mosebond, og udspredes, da det
ligger og smulner og flyder over Jorden, og foreener sig med den og derefter
pløyes ned, da det giver overflødig Grøde, en Dyrknings Maade, som
aldeeles kommer overeens med hvad udenlandske derom have skrevet, med
Agerdyrkningens og Vegetationens Regler, samt den usvigelige Erfarenhed.
Seignr. Lillelund fortællede mig, at skiønt han avler overflødig Korn derefter,
saa seer han dog ingen Afgang paa Korn eller Græs, naar Jorden hviler,
og den atter til Sæd paa samme Maade skal optages og bruges, som dog skeer
tvertimod med den egentlig kaldede Lim, som siden skal vises
Jeg haver siden prøvet at polere Kobber og Megsing med denne Jord,
i sær den mørkgraae, og befunden, at den giør disse Metaller ligesaa blanke
og reene, som den Jordart, man her i Landet sælger til samme Brug under
Navn af Engelsk Jord. Jeg faldt derfor paa de Tanker, om det ikke maatte
være af samme Art, og følgelig til samme Nytte (thi efter Øyesynet og at fø¬
le paa, er det eet og det samme) kjøbte des Aarsag noget af denne Engelske Jord,
som under forhen beskrevne Prøver, viiste samme Virkninger og Forandrin¬
ger, alleneste, det kaagede og fraadede ikke saa sterkt, som det forrige; og
hvad Viøl=Sirupens Farves Forandring angaaer, var det ens, men den
mindre Heftighed i Kaagningen sluttede jeg maatte komme deraf, at Engelsk


68
Jord føres en lang Vey over Soen og ligger længe i Krambod=Skufferne,
hvor det, maaskee, kand af Luften til en Deel vitres og tabe Kraften til den¬
ne Virkning, ligesom man seer, det gaaer med uslukt Kalk, hvilken, naar
den ligger længe paa et luftigt Stæd, kand den giøres, som de kalde det, el¬
ler slukke sig selv, saa den, naar den kommer i Vand ikke kaager, som den
dog med Heftighed giør, naar den ikke er slukt, eller saaledes haver givet sig
selv. Heraf sees af Metal=Arbeydere kand til Polering med større Fordeel
bruge denne vort eget Lands Jordart, end den udenlandske, hvoraf gives kun
saare lidet for Penge.
Videre eftertænkte jeg, om denne Jord ikke kunde bruges til Former
for Guldsmede, Tinstøbere og andre i Metal arbeydende, talede derfor med
en Guldsmed, og udspurte, om han ikke kunde faae finere Jord eller Sand
at støbe I, end den grøve støbe Sand, som ellers bruges, hvori ikke støbes
ret fiint, han svarede jo i Engelsk Jord kand støbes meget fiint, derfor kand
Engelsmanden støbe saa reent og fiint Arbeyde, efterdi de have denne Jord for
meget læt Priis, men her er den saa dyr, at Jord af den Art til en Form vil¬
de koste over en Slet Daler. Jeg skaffede bemelte Guldsmed noget af denne
vor egen Jord=Marv til Former. Han gjørde en Form af det hvide Slags,
hvori han støbte Sølp, som blev meget fiint, atter forsøgte han det med den
graa Art at støbe Lin, som og blev meget fiint, men, da han støbte Sølv
deri, blev Sølvet gandske sørt, og vilde ikke lade sig reengiøre, han brænd¬
te det derfør ud; thi man sluttede, at det maatte indeholde noget Svovl og
støbte atter i det, da Støbningen blev meget fiin og Sølvet læt at klargiøre.
Heraf sees klarlig, til hvilken Nytte det kand blive for Guldsmede og Metal=Ar¬
beydere, hvorved kand undværes det ubrugelige Støbesand, hvorl Støbnin¬
gen baade bliver grov, og ofte mislykkes, saa at baade Tiid og Metal spildes


69
ved den iidelig Smeltning og Støben. Men at Tinstøbere med Fordeel kand
bruge det, er en klar Sag; thl naar det bliver tilgjort med Øll, og Origl¬
nal Formen trykkes deri, bliver det siden saa haardt, som en Steen, og gi¬
ver en reen Støbning, hvorved kand undværes de mange i Steen udgravede
Former, som Tinstobere nu bruge, men koster dem meget, helst, da Mo¬
den og Mødellen paa Tintøy, som paa andet, er meget foranderlig.
Det er da en klar Sag, hvor nyttig denne Jordart, i mange Maa¬
der er og kand være, og hvor lidet man behøver at indføre den fra fremmede,
da vi have den selv, og har ikke nødig at betale den saa dyre. Hvor billigt
og nyttigt var det da, at hemme denne Jords Jndførsel, og anvise Jnd¬
byggerne til at bruge vor egen, der er ligesaa godt; maaskee der endnu kunde
udfindes fleere Ting, hvortil den var nyttig, skiøndt den Nytte, som allerede
er anført, er sfor nok. Hvo veed, om denne Jord, eller en Art deraf, ikke
kunde bruges, som Porcelgin=Jord, eller i det mindste til Steentøy, hvor¬
til den hvidgraae Art, som findes ved Holstebrøe, muleligt, kunde være tlen¬
ligst? det var dog værd at prøve.
Men her maae ingen tænke, at denne nyttige Jordart, er paa alle
Steder, hvor den nu bruges, med Fliid eftersøgt og funden, ney, paa de
fleeste Stæder er det skeet ved en Hændelse, at den er funden og kommen i
Brug. Ved Dønsmolle i Kolding Egn var saadan Bakke, hvoraf de toge
Leer at operstrygge deres Vegge med, hvilken Leerart Bønderne t Alminde¬
lighed kalder hvid Leer, det hendte sig, at Vøgnen gik i stykker paa en Ager,
hvor noget af Leer-Læsset blev efterliggende, paa hvilket Stæd, der Aaret ef¬
ter, voxte meere Græs, end paa Resten af Ageren, og endelig fremkom man¬
ge Smærer, eller Klever, hvoraf Manden sluttede, at denne Jordart maat¬
te være god til Giøde, hvortil han og siden brugte det, og fortryder ikke sin


70
Resølution; thi han avlede derefter herligt Korn. Ligeledes hendte ved en
Gaard kaldet Tøustrup i Hierum=Herret og Meirup=Sogn, at der ligeledes
tages Lier af en Bakke til Huus=Vegge at kline, hvoraf noget blev liggende
paa en Ager=Ende ved Veggene, hvor der voxte overflødig Græs frem for paa
andre Stæder, hvilket gav Anledning til, at det siden blev brugt til Giøde
paa Ageren, som derefter gav saa riigelig Grøde, at Gaarden i den Sted
den før var forarmet, kom siden i god Stand, saa Manden blev Hovedriig.
See! saaledes frembryder den milde Natur sine Velsignelser, men mange
sandser ikke efter, at tage derimod og benytte sig deraf. Derfor vil jeg raa¬
de enhver, at hvor der findes ene hvidt, eller blaat feedt Leer, han da giver
Agt paa og prøver, efter det, som meldt er, og videre skal anføres, om det
ikke kand være Jordmarv, skiønt jeg dermed ikke vil sige, at alt hvidt, blaat,
eller guult Leer er Jordmarv.
Vllde nu nogen viide, af hvilken Aarsag Jordmarv giør Jorden saa
frugtbar, da kunde de henviises til Naturkyndige. Dog, naar man efter¬
tænker Sagen og de Prøver dermed giøres, røber Frugtbarhedens Aarsag sig
selv; det er bekiendt af Ehymien, at naar Acidum bliver brækket med Alcali
(som i Jord=Marvens prøvende skeer) udkommer et Middel=Salt. Man
veed og, at der har været Tvistighed mellem nogle Natural-Historiens Dyr¬
kere, nemlig Digbye, Qvercetan og Glauber paa den ene Side, hvilke paa
staae, at Salpeter er Aarsag til Jordens Frugtbarhed, og Schelhammer,
Teichmeyer og Kulbel paa den anden Side, som tilskrive Fædmen Jordens
Frugtbringende Kraft. Jeg tør ikke lægge mig imellem disse store Mænd. De
fleeste tillægge de sidste Seyren; men jeg troer enfoldig, at begge Parter kand,
i visse Maader have ret; thi i Salperer er baade middel Salt og nøget Aleo¬
sum. Naar man nu derhos betragter, at Mergelen undergaaer en sterk


71
Kaagning i de suutre Vædsker, sluttes fast deraf, at den indeholder meget ara¬
lisk, følgelig maa paa Grund af det foregaaende, fremkomme et Middel=Salt,
hvilket Salt, endeel, maaskee med rette, holde for nærmeste Aarsag til Jor¬
dens Frugtbarhed. Fremdeles det kiendes, endog mellem Fingrene, at den
Skum, som under Kaagningen sætter sig oven paa Mergelen, er feed, som
en Olie, eller Sæbe=Vand, hvilket viser, at Mergelen maae indeholde et
Olte eller Sæbeagtigt Væsen, med eet Ord: Fedme; og her have vi rvende
Aarsager til Jordens Frugtbarhed i Mergelen, end meere: at der er me¬
get Luud=Salt i Mergelen, er klart af Prøven; men nu er beviist, af
Naturlige Tings udgrandskere, saasom den store Boerhaave, at Lund¬
Salt, naar det staaer paa et aabet Sted, drager megen Fligtighed til sig
af Luften, saa at en Untze Luud=Salt trækker tre Untzer Vand af Luften til
sig, og her have vi den tredie Aarsag hos Mergelen til Jordens Frugtbarhed,
at, naar den bruges, som giøde paa Ageren, helst hvor skarp Jord falder,
holder den ey allene ved sit eget fugtige og olieagtige Væsen, men og ved at
trække mere til sig af Luften, Saften og Musten vedlige i Jorden ved Græs¬
rødderne og Vexternes Rodgreene, saa at Solens Straaler, og langvarig
Tørke, ikke saa kand trække Nærings=Saften fra Roden af Vexterne.
Man maae derfor prise den grundgode Gud, som haver maget det saa,
endøg i den Deel, at Mergelen suarest er at finde i mavre og skarpe Egne,
det var at ønske, at den kunde opdages paa fleere Steder, i sær paa de ødelig¬
gende Heder, som vor gode Konges priselig Omhne gierne saa bebyggede og
dyrkede, thi Mangel af Giøde paa saadanne Heeder vil i Begyndelsen bliva
en stoer Hinder, efierdi Jorden vil neppe give nogen vedvarig Grøde, uden Giø¬
de, og Kreaturer kand ikkeholdes, følgelig ingen Giøde faaes, uden Kreaturer,
ide fleeste Heeder, som jeg merkede paa bemeldte Reyser giennem Hammerum
Herret, er Grunden og somme Steder Overskaarpen murret og suiur, som


72
ingen Grøde vil bære, hvad man end giør ved den, hvorpaa Mergel kunde
hielpe anseeligt. Græs kand der vel voxe i Heederne, som jeg merkede paa
en stør Heede i Hammerum=Herret, kaldet Feldborg=Heede, en stiv Miil
breed fra Vesttorp til Hallenbech, og ligesaa langt ja længere fra Feldborg til
Simmelkiær, hvilken Heede aldeeles ikke er beboet, jeg faae der saa overflø¬
digt Græs, som jeg ikke tilforn havde seet paa nogen Heede, men befandt til¬
lige, at dette Græs var af det hvasse og skarpe Slags, som gierne voxer paa
fiide og suure Steder, thi saadan er denne Heede Kunde paa saadanne Ste¬
der findes Jordmarv, havde en flittig Mand, nest Guds Bistand ikke nødig
at frygte for Hunger eller Fattigdom, om han paatog sig at bygge paa den¬
ne eller andre Heeder.
Men at komme til det forrige igien, ligesom Jordmarv, er meget nyt¬
tig, naar den bruges, som Giøde paa Ageren, saa er den derimod meget ska¬
delig, naar den ligger, som Grund, under Ageren; thi den drager da all
Næring=Saften fra Mad=Jorden ned til sig, og det er Aarsagen, hvorfor de
Steder, hvor Jordmarv findes ere meget skarpe, saa at der voxer lidet, el¬
ler intet Græs. Nu maa jeg melde lidet om hvor Jordmarv kand eftersøges
og findes, og Maaden, man skal efterlede den paa.
Jordmarv er gierne at finde paa de Steder, hvor Jorden er maver
og skarp, eller intet Græs voxer, som i moseagtige og side vanagtige Stæder,
samt i Bakker, helst ved Aaer og Bekke. Jordmarv kand beqvemmeligst
eftersøges med et Jordbor, eller Jordnaver; men, da der gives mange og
fleere, end et Slags af dem, vil jeg beskrive et, som jeg selv haver anskaffet
mig, er ikke bekosteligt, og lættest paa Reyser kand føres om med, som med


7.
følgende Tegning, saaledes, som jeg med en Pen har kundet giøre den, udvi¬
ser: a viiser Boeret eller Navren i sig selv, som ber være mere, end et godt
Qvarteer langt, foruden Halen, Jernet, som maae være tre Finger breedt,
tykt i den øverste og tyndere i den nederste Kant, giøres oper en Form videre
oven og spitsere neden til, ligesom man kand svøbe en strimmel Papiir paa
Skak omkring en Finger. Dog maa agtes, at Navren ikke man være saa
vlid oven til, om den beqvemmelig skal gaae i Jorden, hvlsker vel ellers kand
endres i Udtegning, i fald det agtes værd at giøre almindeligt. Navren maa
have en Hale b.c. som med Ringen b og Sømmet c fæstes paa en Lægte
d d., ligesom man sætter en Fork eller Jerngreb paa et Skaft. Evertræet e. e.
hvormed man skal dreye Boeret om, sættes paa Lægten, der kand være saa
lang, man behøver, ved et Hul, og fæstes med Kiilerne f. f. saa man kand
flytte det op, ligesom Navren gaaer ned i Jorden til. Naar Boeret er fuldt
med Jord, kiendes det lætteligen, da man kand tage det op, eftersee og prø¬
ve Jorden, som sagt er. Jordmarven kiendes ey allene paa ovenmeldte Prø¬
ver, men og, om den ligger i horisontal flade Skiver i Jorden; thi somme
Stæder ligger den dybt under Jorden, andre Stæder oppe i Dagen, om den
simulner og tærner sig i Luften, flyder ud, og foreener sig med Jorden.
Endnu maatte jeg melde dette, at paa bemelte Sindinggaards Eyen¬
deele, findes endnu en anden Grav, hvoraf opgraves en sort feed med fiint
Sand blandet Jordart, liggende ligeledes i Lag eller tynde Skiver, hvoraf
saavelsom af det øvrige Underdanigst skal oversendes nøget. Hvilken Jord,
naar den har ligget noget i Luften, bliver haard og seer ud, som Trækul.
Jeg prøvede den, men den undergik ingen Forandring i nogen Maade, som
den forrige, saa den vel ikke er duelig til Giøde, hvortil Seignr. Lillelund,
endnu ikke haver brugt den, saa man ikke veed, hvortil den duer. Mon den
IV. Deel.


74
ikke kunde være Anviisning til en anden og nyttigere Jord=Art, saasom Steen¬
kull &c. Jeg haver prøver at brænde den, da den mistede sin Fedme og blev
sortere og løsere, maaskee den kunde nyttes til Farve; ligesom den blaa agtige
Jord=Marv meget vel kand bruges dertil; thi Seignr. Lillelund haver revet
den med Olie og faaet en smuk Perlefarve paa sit Løst med denne blaa=agti¬
ge Mergel.
Dette er da saa vidt om Jord=Marv, maaskee dette lidet kunde kom¬
me nøgle til Nytte, og give andre Anledning til fleere Opdagelser, om det ved
Trykken bliver gjort almindeligt. Men Liim er en anden Jord=Art bestaaende
af et Kalkhaltigt Kriide, og er, ligesom Kalken selv, nyttigt til Giøde, om
det bliver blandet i Mødingen der at giæres og blandes med Møgen eller Giø¬
den, men det er unyttigt og skadeligt, om den bruges saa uførnuftigt, som
paa mange Steder skeer, at det, saa ferskt, som det tages af Graven, strøes
allene over Ageren, og derpaa nedpløyes, da det, ester Ordsproget, velgiør
en riig Fader, men fattig Søn; thi den opløser og afdriver Nærings
Saften for hastig og som paa eengang, saa Jorden nødes at give all sin Kraft
fra sig paa en kort Tiid, og derved udmergeles, og bærer siden aldrig Korn
eller Græs, hvad man end giør ved den, saa det gaaer med Jorden i saa
Fald, som med een, der haver slæbet og trællet for meget i sin Ungdom, og
duer derfor intet i sin Alderdom. Der vil bruges Fornuft og Eftertanke i alle
Forretninger, saa og ved Agerdyrkningen, ellers gaaer det her, ligesom naar
en Fusker med det beste Verktøy gjør det sletteste Arbeyde, ja undertiden for¬
derver baade Redskab og Arbeydet, men en Mester derimod gjør med et slet
Redskab godt og gavnligt Arbeyde.
Mange Bønder kand have meget god Mark, og gavnlig Giøde dertil,
men avler dog ikke nær saa riigelig, som de, der have slettere Mark, fordi den¬
ne behandler sin Jord med fornuftig Eftertanke, men hiin skiødesløs og sløs¬


7
vurent. Vel er Bonden, endog den beste, en Lærling, all sin Livs Tiid,
men date viiser tillige, at han maa være lærevillig, og naar han er det, til¬
tager hans Kundskab, grundet paa egen Erfarenhed, hvert Aar, og derved
kand han visselig komme saa vidt, at han kand samle sig en god For¬
raad paa visse og grundige Regler, hvorefter han siden kand rette sig i Ager¬
dyrknings nyttige Forbedring. Anderledes er det, naar Alting kommer an
paa maae og faae, og man bliver ved i den gamle Slentrian, ja vil komme
forlætaf med sin Agerdyrkning, da det er ikke at undre over, at mange haver
Aarsag nu omstunder at klage over, at Jordens Natur er ikke nu saaledes,
som i Fordums Tiid, at Jorden er forverret og mindre beqvem til Frugt,
hvilket, desverre! vel er sandt, men haver ingen Grund i Naturen, men i
den slettere Dyrknings Maade. Saa jeg meener, at det, som David engang
haver sagt, og som efter Ordenes Forstand, bør forklares paa en aandelig
Maade, kand og paa nogen Maade siges og aarlig sandes, om den Frugt¬
bringende Jord: Udsende du din Aand, da skabes de, og du fornyer Jor¬
dens Skikkelse igien.
SGREN THESTRUP.
Anmerkning.
Ligesom Mønsr. TuEgruur, formedelst fleere physiske og oeconømiske Afhandlinger, til¬
forn har viist Prøve paa en patriotiske bemøyelse for allmindelig Velfærds Befordring
i sit Fæderne=Land, saa sees samme ogsaa i denne Efterretning om Jordmarp eller Mer¬
gel at finde og bruge, til Agerdyrkerens store Hielp. Foruden de af ham aupiiste
Steder, veed man ogsaa, at Jordmarven findes, samt af nogle bruges, om ikke
misbruges, i Skanderborgs Ambt. Ja jeg tvivler ikke paa, den findes jo her og der
i alle vore Provintzer, særdeles i Grunden af nogle Torv=Moser, hvor Bonden hol¬
der op med at grave, naar han kammer maaskee paa det som frem for Tørven, for¬
kiente hans Arbeyd, nemlig ikke sielden en Leer=Masse af allerfineste og ferdeste Slags,
være sig hviid, graae eller guulagtig, og om det er ægte Mergel eller ikke, erfares
strax ved Opløsningen, saaledes som Monsr. TusgrEEE har anviist. Til disse nedrige
Grunde, som fordum have været aabne Vande, er Jordens bedste Fedme nedsiunken,
og har i mange Seculis skiult sig der, som et Liggendefæe, os forbeholden, om vi
ellers ville benytte os deraf, paa den rette Maade, nemlig ikke til at lægge den aller¬
ne, ikke heller i nogen stor Mængde tillige paa Agerceu (hvilken da derved omsider ud¬
matres eller udmergles) men til at blande Merglen i all anden Giødning, og lade den
deraf vel giennemtrækkes, da dens, ligesom i nogen Grad den feede Dam=Jords
Virkning til Frugtbarhed, er meget stor. Har man ikke Leylighed dertil, da maa
man lade Merglen udbredes paa Ageren i det mindstelet halvt Aars Tiid, førend den


76


nedpløyes, paa det at enten Sommerens Varme eller Vinterens Kuld kand vel gien¬
nenurænge og opløse den, da bet mrbfølgendt Acidum forsvinder, og Salpetrets
Virkning bliver kiendelia. Sre ellers hvad om Mergel er anført i dette Magazins
Tom. I. P. 43. 129. og Tom. I11. 359.
P. §. Til Afhandlingen om Jordmarv i Jylland.
Siden jeg underdanigst oversendte min liden Afhandling om Jordmarp, som findes og bru¬
ges i Jylland, haver jeg været saa lykkelig, at opdage tvende Slags Jordmarv ved en
Gaard kaldet Thestrux, een og en halv Mtil Sønden fra Atborg i Lysgaard Sogn og
Herret, Silkeborg Amt og Aarhuns=Stist. Stedets Beliggenhed er saaledes, Bak¬
ken hvori jeg fant Jordmarven, er temmelig sioer, ligger i et meget dybt nedsænket
Kiær, sol paa Vestre, Søndre og Øskre Sider er ømgivet med høye Bakker og dube Da¬
le (kiendelige Fodspor efter Syndfloden) men paa Norder Kant, iudsluttet af Halds Søe
og Skov. Kiæret er en god Fierdingvey i Omfang og giennemskaaret med mange
smaa og store Bækker, imellem disse findes mange Holter, Brinker og Bakker, i een
af disse Bakker, som aldrig efter Eyerens Beretning bærer Græs, skiønt den ligger i en
Eng ( et Kiendetegn til Jordmarv) hvorom jeg i Afhandlingen haver meldet, fant leg
Jordmarv i følgende Lave: allerøverst i Jordskorpen et Lav hviid, men mør, løs og
smulret Jordmarv, derunder et Lav rød Jordmarv, ligelebes løs og fiin, atter et Lav
hvid men federe, ogsaa fremdeles til en tenmuelig Dybhed. Denne Jordmarp, som vel
er løsere, end den, som findes i Holstebroe=Egne, saa vidt mig er bekiendt, men fuld¬
kommen af samme Godhed, efterdi den holder samme Prøver, som i Afhandlingen er
vtist, haver jeg viist Eyeren og tillige anviist ham den Maade, han til Nytte bør bru¬
ge den paa, saa jeg haaber, den i fremtiden skal vise en velsignet Frugt. Af disse Jord¬
Det var at ønske, at disse her¬
arter aversendes underdanigst herved tvende Prøver.
lige Jordarter endnu kunde finbes paa flere Stæder i Landet, hvorpaa det ikke skalfeyle
paa de Stæder, jeg kommer, og saa vit mine ringe Kræfter og Evne vil tillade. Herved
kand merkes dette, at paa de Steder, hvor hviidt Kride faaes, hvilket gierne ilde
bruges, saa Jorden derved forderves, kunde man tage tre Læs blaat Spæk=Leer og et Læs
Kride blande det sammen i en Dynge og lade det ligge et halvt eller heekt Aar at vittres og
morgiøres, da beraf kunde blive den herligste Giøde, som vilde trodse den beste Jordmørv.
Foruden den mæegen Nytte, som den blaa Jordinarv haver, hvorom jeg i Afhandlingen ha¬
ver meldet, kand endnu lægges dette til, at den suldkømmeligen haver samme Nytte, som
de Plet=Kugler, eller det, saa kaldede Plet=Leer, som til deels indførrs og dyre fælges,
hvilket jeg haver fundet ved følgende tilforladelige Prøve: Jeg tog en fiin hvid Klæde¬
Klud, drøppede derpaa tvende Fit=Plætter, siden skrabede jeg noget af en Plet=Kugle,
blandede det i reent Vand, og smurte det paa den ene Fit=Plet, ligeledes skrabede jeg
og af blaa Jorkmarv, blandede det i reent Vand og strøg det paa den anden Fir=Plet,
lagde saa Kluden paa en varm Kakkeløvn, efterat Kluden med det paasmurte var vel tør,
gniede jeg den og vaskede den af i reent Vand, da jeg befandt, at Firtet var gandske af
trækket, og det Sted, hvor den blaa Jordmarv var paastrøgen, var fuldkomm¬
ligesaa reent, som det, hvor Plet=Leeret var paasmurt, saa man ikke kunde kiend¬
Kluiden, at derpaa havdt været uindste Fit. Jeg haver den Ære at førblive en oprig¬
tig Patriot og underdanig Tiener.
SduER THEEALE.


No. V.
Oeconomiske Tanker
over
den udi Liimfiorden befindende
særdeeles
Skadelige og hinderlige Grund
ved
Løgstoer udi Jydland, med videre
deraf dependerende.


D¬
et er nu nogle og tredive Aar siden jeg paa Sal. Herr Justitz¬
Raad Eenvold Nielsen Berregaard til Kiølbye og Wesles¬
Gaarde i Thye, hans Vegne, og paa hans Bekostning var
reist til Løgstøer og opholdte mig udi Egnen her og der omkring
næsten aatte a fiorten Dage, paa adskillige Aarsens Tider af gangen, for at
undersøge, og saa vel ved Dagen som ved Natten observerede Løgstøers Grunde
udi Limfjorden, og Bygholms=Veyle, dessen Beskaffenhed, hvorledes og med
hvad Vinde, Grunden blev stoppet, og igien af sig selv nogenledes ryddet, ef¬
tersom bemeldte bemidlede Mand, Justitz=Raad Eenvold Berregaard da til
Publici almindel Tieneste og Gavn, og sin egen og sines deraf i Tiiden vend¬
tende Fordeel, var af saa raisonable Tanker, paa visse Conditioner, at vilde
paa egen Hazardt og Bekostning, lade denne for den største Deel af Jydland
heel skadelige Løgstøer=Grunde sætte udi god seilbar Stand, og Jnd=Demme


80
den saa kaldede Øslefs eller Bygholms Veyle, for af Veilen at faae Mærsk.
Land; Og ved denne Leylighed fandt jeg da Fahrtøyer, som kom ned af Fior¬
den, som fra Lemvig, Holstebroe, Struer og heele Harsyssel=Land, fra Thyye¬
holm, fra Næes og Hads Sund, fra eendeel Himmersyssel=Land, fra Sal¬
ling=Sund, fra Salling og Mors Land, fra Vill-Sund og Thisted=Harn,
samt Harser Havn, fra Thye og Hann=Herret, fra Schive og Hvalpsund,
samt fra Hiarbech, for een anden Deel af Himmersyssel, Salling og Morfø¬
Lande, fra Virch=Sund, for en tredie Deel af Himmersyssel, med Smiør,
Flesk, saltet Aal, Ost og andre Victualier i Mængde, saavelsom alle forbe¬
nevnte Stæders Korn, samt Hans Kongel. Majests. Skatte=Korn, fra Thil
sted, Nyekiøbing og Schive Amistuer, maatte med stoer Fare i nogle Dag¬
ligge for Grunden, og med stor Bekostning, lade saa mange af sine indehaven¬
de Vahrer lødse, indtil de med deres Fahrtøyer, med gandske lidet af Lad¬
ningen, kunde flyde over Grunden, og da paa den anden Side af Grunden
atter ligge, for af Lods=Prammene, at indtage de udlødsede Vahrer, saa det
kostede et Fahrtoy som fordte 400 Tønder Gods, foruden hans Ophold og
Fare; Over 30 Rdlr. at blive lodset over; Thi da var der ikkun 51 Fod¬
Vand paa Grunden, og Fahrtøyet stak 5 Fod uden Ladning¬
Og naar det indtræffer, at der kommer 4 A6 ja oftere fleere Fahrtøyer
med een Vind, paa Eengang, maa de ligge med stor Fahre nogle Dage, ind¬
til een efter en anden kand vorde Overlødset, imidlertid de kunde afgiøre da
deres heele Reyse, om denne skadelige Grund ikke gjordte dem Ophold, og
denne store Penges Udgift og Bekostning, maa Land=Manden og Kiøbstæd,
Mændene, tabe paa deres Vahre, og maa sælge Vahrerne udi Preportion
af den giordte Ladnings Bekostning og Ophold, saa meget høyere, ligeleedes
maa de Fahrtøyer, som komme ind fra Norge, Kiøbenhavn, Fyen, eller


81
andre Steder igiennem Halls Tønde fra Aalborg og Nilbe, med Tømmer og
Deeler, Muur= og Tagsteen, Jern, Salt, Steen=Kull, Blye, Humble
og Saltet Sild, med videre til Kiøbstædernes og Landmandens Brug, ligge
med stoer Fare, for denne Løgstøer=Grunde, for med Bekostning at lade
sig lødse, hvilken store Omkostning, de Kiøbsted og Landmænd, som boer
oven for Grunden i Harsyssel, Thye, Mors og Himmersyssel samt Hann¬
Herret, maa atter betale, i det Vahrene kommer dem saa meget dyrere, som
denne store bekostelige Lodsning køster, hvorfor disse benævnte Steder og Lan¬
de, ikke paa 10 a 12 Skilling, ja vel 1 Mark nær, faaer saa meget for de¬
res Korn som andre Steder i Landet, og alle de høyfornødne foranmelte Spe¬
tier og Vahrer, falder derfor, der en stor Deel dyrere, end andre Stæder;
Baade det første og sidste kunde forbedres og lindres for dem, om Fartøyer¬
ne frie og u opholdt kunde selle over Løgstøer Grund.
Grunden i sig selv angaaende, som for mange Aar siden ikke var nær
saa slem som den aarligen er bleven og bliver, jo slemmerere og slemmere, saa
det er at befrygte, at ikke uden smaa Baade paa det sidste kand passere den
Jeg befandt den med visse Storm=Vinde at kunde blive saa tilstoppet
paa ringere end 24 Timer, at der ikke kunde være fire Fod Vand oper den,
som var den laveste Høyde jeg fandt, og derimød kunde en anden Vind paa
12 4 16 Timer, selv rydde den saaledes igien, at der kunde være 8a 9. ja vel
10 4 12 Foed Vand over den, som og var det høyeste jeg den Tiid befandt,
ligesom jeg fandt at det maa være aldeeles muelig, med tilhørende Omkostnin¬
ger, at sætte denne skadelige Grund, udi god Seilbar=Stand, hvorpaa in¬
genlunde kand kvivles, i Betragtning, deels af Stedets egentlige Beskaffenhed,
deels af deslige paa andre Steder med god Succes føyede Anstalter, i hvil¬
ken Henseende jeg vel tør forsikre, at om denne Casus, i Holland havde
IV. Deel.


82
Existeret, havde den for længst været remederet, og ey beholdt Friehed i saa
lang Tlld at tilføye saa mange Kiøbsteder og den største Deel af Jylland, saa
anseelig Skade, som skeed er;
Hvad den saa kaldede Øslevs eller Byghølms Veile angaar, da er
det en Distance af 5 Fjerdings Vey udt Bredden, og en 6 Fierdings Vey i
Længden, søm ingen Mennisker har ringeste Nytte af, men med visse Storm¬
vinde overskylles med Vand og Sand fra Liimfjorden, og udi visse Tider er
saa tør, at den støver, og som der fra Harsyssel, Thye og andre Steder fal¬
der Vey over denne Veile, saa tildrager det sig i Efterhøst ofte, at man kand
kiøre ud, enten fra Aggersborg Kandten, eller fra Hannis Kandten paa den
ne Veile, da den kand være saa tør, at den som for sagt, kand støve, men in¬
den man kommer noget ud paa den, og Vinden vender sig, kand Lilmfiør¬
den udi saadan en hast indløbe paa Veylen, at man kand, inden man kom¬
mer til Land, kiøre udi Vand til midt op udi Vognen, ja vel og, som desto
værre ofte er skeed, at Vandet er kommen med saadan Force, at det har om¬
kastet Vogne, saa baade Folk og Heste ere blevne; Hvilket dog meest skeer,
naar Fiorden meget hastelig er indfarer over Veilen, og Vinden saa med no¬
gen temmelig Blæst vender sig hastig, da Vandene falder udi Fiorden, og
farer Vandet med saa kraftig en Forte ud af Veilen i Liimfiorden, at Strøm¬
men i en hast, tager med sig ud, udi Dybet af Liimfjorden, alt hvad der er
paa Veilen, hvor saa intet kand rædde sig; Det er ofte skeed, at der saale¬
des, er skyllet, som før er sagt, Hæste og Vogn med Folk, samt gaaende Folk
og Creaturer, som udi slig Tid har været paa Vellen, hvilket og ved udkræ¬
vende Bekostning, gandske vel kunde forebygges; Grunden udi Vellen er ret
Marsk=Land Bond, Klæg og Blaae=Leer, saa i fald den laae paa andre Ste¬
der, havde den ey lagt uedyrket udi saa lang Tiid; Paa den kand alting vorse


8¬
og groe, naar Liimfiorden ikke saaledes for ofte og stærk indfalder derpaa,
hvilket Sal Assesfor Peder Nielsen Moldrup til Vestervig Kløster og jeg
virkelig har proberet, ved det enhver af os, en Sommers Tiid vi reiste der¬
over til Aalborg, havde med os eendeel Fleg=Rør, Sibe=Rødder, saavelsom
Pors=Rødder, hvilke vi plantede langt ud paa Veilen, og Aaret efter blev be¬
funden, de vare tagen ved Grøde og groede, hvilket jeg selv 3 44 Aar efter
Aarligen ved min Reise der over faae at de vare udbredede, og udi fuldkom¬
men Vext og Grøde, og ventelig kand findes der endnu (som jeg dog ikke
veed.) Men siden den Tiid har ingen været, som har vildet paatage sig, dette
for den største Deel af Jylland saa høyt fornødne og nyttige Verk, hvilket
den før ommeldte patriotisk intentionerede Eenvold Berregaard og frastød, deels
fordi han ventelig ikke kunde blive accorderet med det høyløvlig Rente=Cam¬
mer=Collegium, om de Privilegier og Conditioner han for dette Verkes Anleg¬
gelse og i Standbringelse forlangede; Deels og fordi Manden da alt var
temmelig bealdret, som den største Post der forandrede hans Forsæt, og til
meest, da han ikke kunde overtale mig til at paatage mig ( som da vel var ung,
men havde ikke meget at vove) at fuldføre og udi standbringe dette Verk
for den Summa Penge 10000 Rdlr. han dog Raisonablement vilde have an¬
vendt dertil;
Vel har jeg seet og mig er bekiendt, at der er giordt adskillige Forslage,
om denne store skadelige Grunds Bortskaffelse, og udi seilbar Standsettelse,
som ere dog ikke bleven anseet eller kommen til Fuldkommenhed; Thi i hvor¬
vel samme har været indrettede, og udi hvad god patriotisk Nytte og Hensigt,
de end haver haft, saa har der dog feylet noget, som har tilstdesat deslige
Forslage. Men nu maa spørges, hvad herudi kand være Aarsage, hvar
hindrer dette Verkes i Standsettelse, hvorledes kand dens Hindringer ryd¬


des af Veyen, ja paa hvilken Maade kand denne skadelig Løgstøer Grund,
til saa stoer en Deel af Jyllands Beboeres almindelig Nytte og Gavn, best
anfanges og i standsettes.
Da som der sees hvor stor en hiertelig Lands Faderlig Omsorg, vo¬
res Allernaadigste Arve=Konge bærer, for sine Rigers Opkomst, saa han har
ladet give alle og enhver Tilladelse og Friehed til, paa sit anordnede Sted, at
indgive sine Tanker, om en og anden nyttige Ting og Indretninger, tvivler
jeg ikke paa, at jo adskillige erfarne Land= og Kiøbsted=Mænd, vel allerede har
indfunden sig med deres Tanker, om denne Grunds Beskaffenhed, hvorfor
jeg har taget udi Berænkning, om jeg skulde aabne mine ringeste Tanker herom.
Men da mit allervigtigste Øyemerke altid har været, at lære og kiende vo¬
res egen Fædernelands Omstændighed, og dens Velfærdt søgt at befordre,
for saa vidt mig udi adskillige Maader har været mueligt; Saa for allerun¬
derdamigst at opfylde Hans Majestets, min Allernaadigste Konges Vlllte, maa
jeg som har prøvet adskilligt udi Verden, frembringe mine allerringeste dog
velmeente Tanker, om denne Materie, til Overveyelse af dem, som kand have
bedre og støre Jndsigt og Oplysning herom, som noget der kand bringe den
største Deel af Jyllands Land Beboere, og dens 6 Kiøbstæder, udi megen bedre
Commeree og Opkomst end tilforn; Nu vil vel blides:
I. Hvad Aarsagen har været til, at dette Værk
ikke forhen er bragt udi Stand, og hvad derudi har
været til Hindring? hvortil svares.
Eftersom store Fartøyer udi mange Aar som tilforn ey har kundet eller
kand pasere Liimfiorden, formedelst bemeldte Grund, og de sex Kiøbstæder


8.
og nie Havne, som ligger Vesten og oven for denne Logstøer=Grund, ey an¬
derledes til Skibs, enten kand debirere deres Vahrer og Landets Producter,
eller tilbringe sig selv de Vahrer de behøver, end ved Seyladsen igiennem be¬
nævnte Lilmfiord, saa er det just ikke at undre over, at Aalborg og Niibe
Jndvaanere, ey har forsømt den Fordeel som Situationen forskaffer dem, ved
at afsende mangfoldige fladbundede Kaage og Fartøyer ( som dog nu maa lod¬
se over denne Løgstøer Grund) deels for at opfore allehaande Vahrer som be¬
høves for Kiøbstederne og Landboerne, deels ogsaa, at afhandle og imodtage,
hvad de derimod har at sælge, men deraf har og maatte følge, at bemeldte
Kiøbstæder og Landets deronkring Beboere, hverken har kundet afsætte deres
egne Vahrer før saa høy, eller tilhandle sig hvad de behøver, for saa billig
Priis, som mueligt kunde være, i fald Seiladsen havde været ubehindret, og
de, saavelsom hine fra første Haand, havde kundet Negocieret. Da altsaa de
Handlende i Aalborg, Nlibe og Løgstøer, i den henseende har bemeldte sex
Kiøbsteder og nie gode Havne, samt Landenes Beboere under et Slags Di¬
sposition; Har detre formødentlig givet Anleedning til den Mistanke, ligesom
de handlende i Aalborg og Nibe ey skulde have været uvillige til at hindre efter
Formue, den ofte ønskede og muelig i Forslag bragte Grundens Ryddelse.
Hvorvidt denne Mistanke er grundet eller ikke, skal jeg ey saa vis kunde, sige,
som jeg til forladeligen formoder, at naar man mueligt undtager dem, som
ey seer ret langt, de øvrige og fleeste, virbelig vil foreene deres Ønske og Be¬
møyelse med saa mange andres, til saa importeret et Værks i Standsættelse, i
det de betænke, deels at det er miueligt, og desværre alt for rimeligt, at den¬
ne Grund maaskee inden faae Aar, gandske kand tilstoppes, og blive, end
og for smaa Kaage aldeeles useilkar, i hvilken Fald deres Fordeel og gandske
vilde falde; deels at den Gavn og Nytte, som kommer over saa godt som hee¬


86
le Landet, flyder i den rette Proportion til alles deres Deele, deels at de som
nærmest beliggende ved Jndseiglingen fra Havet, endda beholder adskillige
Avantage som ey kand svækkes Ligeledes har formødentlig eendeel af Løgstøer
Beboere som finde deres Reigning, og for en stoer Deel leve af at lodse og hiel¬
pe Fartøyerne over denne Grund, gemeenlig haft eendeel at indvende imod
Mueligheden af Grundens Ryddelse, som dog i fær, (for saa vidt det reiser sig
af berørte Aarsag) ey kand komme udi nøgen Consideration; Men allerstørste
Hindring har bestanden udi og endnu bestaar udi, at i hvormeget man udi
mange Aar har hørt beklage, den store Skade og Ophold, den store Part af
Landets Commerce, blev ved denne Grunds Forhindring og Tiltagelse tilføyet;
Saa har det dog ikke været mueligt, at saa mange klagendes Hoveder, har
været at bringe under en Hat (jeg meener at de høyst beføyede mange Klagere,
har kundet bleven enige om at see denne deres egen Velfærdts Anstøds Grund
afværget og forebygt). Thi det er en fast Sandhed, at gemeen Mand, hol¬
der alt Nyt før umueligt, og de fattige kand ikke foretage sig noget af Betyden¬
hed, de Rige og Formuende vil ikke anvende deres Midler og Arbeyde paa
nye Indretninger; thi nogle har ikke Skiønsomhed, at indsee Tinigen, nogle
har ikke Villie til at ophielpe noget til almindelig Beste; andre har ikke Lyst
og Kierlighed, til at forsøge det remederet og endret, som synes nogen Van¬
skelighed udi, men de fleeste bekymrer sig aldeeles intet om Efteriden, men
alleene, søger at slide sin Tlid, og lade de længst levende sørge.
Nu følger da:
For det 2det, Hvorledes denne meget nyttige Slags
Forhindringer best kandryddes af Veyen.
Da der er ingen Tvivl om, at det jo er baade muelig og giørlig, at
denne Løgstøer Grund kand igien bringes udi god seilbar Stand; saa er der


heller ingen Tvivl om, at de Vesten og oven for Grunden boende udi forbe¬
rørte Steder, jo contribuerer noget anseeligt til dette saa høyt fornødne Ver¬
kes Standsættelse, helst det af mange befrygtes, at denne Seylads, som i forri¬
ge Tider, har været beseylet af anseelig store, baade Danske, Norske, Lybske
og Svenske Skiberomme, skal gandske aldeeles inden kort Tiid, eftergaae, og
blive useilbar, naar de (som desuden ingenlunde tvivler, om Hans Kongl.
Majests. Omhule) ikkun seer og vorder vidende om, vores Allernaadigste Kon¬
ge vil legge Haand paa at see samme til den største Deel, af Jyllands Under¬
saatters høyfornøden Hielp og Opkemst befordret, og udi stand bragt; Hvor¬
for det da først maatte Allernaadigst behage Hans Kongel. Majest., ved et
allernaadigst Rescript, at lade alle og enhver udi Riiber, Aarhuus, Aal¬
borg og Viborg Stifter bøende Land= og Kiøbsted=Mænd, som kand synes
at finde Behag udi, uden synderlig Skade at tiene Publicum, eller kand fin¬
de sig Lættelse og Fordeel af denne Løgstøers skadelige Grunds udi seilbar
Standsættelse, invitere til at lade sig indteigne udi een af hver disse Stifters,
Stifts=befalings Mand for Kiøbstæderne, og Amtmændene for Land=Mænde¬
ne giennemdragne forseylede og underskrevne Omgangs Bog, udi hver Stift
og Amt for sig, hvad Summa enhver vil til dette Verks Brug laane paa føl¬
gende Maade, saa vel udi Kiøbstæderne som paa Landet, kand 2 4 3, ja
mange fleere slaae sig sammen for en vis Summa at laane, for hvilken Sum¬
ma døg ikke ringere end 5, 4, 3 a 200 Rdlr. i ringeste (for den megen Skriv¬
ning at spare) Hans Majests Forsikring, eller deres Forskrivning, Hans
Majest. dertil allernaadigst beskikker, udgives til en Navngiven Person eller
Mand, paa samtlig de andre Interessenters Vegne, saaledes at Hans Majestet
svarer 3 pro Eento Rente, og paa Capitalen imodtages udi Vibørg Snaps¬
ling høs de dertil beordrede, saa meget det pro Qvota kand blive aarligen
som afskrives paa Obligatiønen udi næstpaafølgende7 Aar, om Summen ikke


18
forinden skulde kunde blive afbetalt. Den belovede Summa maa betales udi Vi¬
borg Snapsting, til den som dertil vorder bestenit, eller til den Stifts=befalings
Mand og med Comitteret, Hans Majestet dertil beordrer, som imod Pengenes
Betaling, meddeeler ovenkørte Forskrivning og Fersikring, deg ingen Remte det
første Aar af Summen at svares, men næste Aar efter, først Renten at be¬
gynde at svares, ligesom Renterne da derefter, imod vedbørlig Qvitering,
imødtages Aarligen udi Viborg Snapsting, hos de dertil beordrede og af
Hans Majestet Committerede.
Paa den Maade kand ventes gandske vist Forsikring om en La til 16oes
Rdlr. vil blive laant med stor Fornøyelse, og saaledes uden deres Majests.
Casses Angribelse og vedkommendes synderlig Tab, Penge erlanges til Ver¬
kets i Standsættelse;
Naar der saaledes af de oven for Løgstøer beliggende Amters og Her¬
reders Land= og Kiøbsted=Beboere, kunde indsamles 10 a 12000 Rdlr., eller
derover, bliver Verkets Arbeyde at begynde; Og derføre vises:
For det 3die Paa hvad Maade denne skadelige Grund,
til saa stor en Deel af Jyllands Beboeres almindelig Rytte
og Gavn, best kand anfanges og i Stand sættes.
Det maatte Allernaadigst behage Deres Kongel Majestet, at lade for¬
søge, ved at befale, der udi Viborg, som liggendemidt udi Landet, maatte af
Byefogden, under Stifts=befalings=Mandens og med Committeredes Di¬
rettiøn og Overværelse, holdes en effentlig Licitations Auction, om hvo som vil
paatage sig dette Verkes i Standsættelse for ringeste og mindste Sum og Priis,
hvortil Conditionerne betimmelig opsættes og forfattes, af hvem Deres


Majestet dertil allernaadigst behager at udvelge, og samme udi Auctiøns Pla¬
taterne, og uidi Aviserne, heel rum Tiid før Auctionens Foretagelse bekiendtglø¬
res, til enhvers Efterretning og Overveyelse.
Skulde da imod Haab, ingen findes som Enteprenneur, vilbe sig dette
paatage ved Auctionen, vil der en beskikkes til at forestaae Verkets Foran¬
staltning, under Stiftsbefalings=Mandens og med Eomitteredes Raadforsel,
og Aprøbation. Dette er da Begyndelsen, og derved forestilles en simpel
Oplysnings=Afteigning paa Liimfiordens og Løgstøers Grunde, samt Byg¬
hølms Veiles Situation og Beskaffenhed som findes herved heftet, med sin
vedteignet Alphabetiske Forklaring saaledes:
Oplysning ved Alphabet.
Over Løgstøers Grund og endeel omliggende Eiendoms
Stæders og Byers Situation.
A. Er Liimfjorden, som kommer ind fra Halls Tønde, og gaaer for¬
bie Aalborg, Niibe, Sæbersund, Aggersund og Løgstøer, over Grunden C.
og til Salling og Villsund, Virchfund, Hvalpsund, Næessund, Otte¬
sund, forbi Skive, indtil Hiarbek, og lige ud til Lemvig G og Struer V.
B. Er Dybet paa den østerlige Side af Skiden kaldet, eller Løgstøers
Grund, hvor de Fahrtøyer, som kommer ind fra Halls=Tønde, Aalborg,
Niibbe og Løgstøer, med stor Bekøstning maa lødse deres indehavende Vahre,
for at flyde over denmne Skiden eller Grund, og er denne Lødse=Penge bestaaen¬
de af 8, 10 ja 12 Skilling af hver Tønde Korn, og andet Gods udt Pro¬
portiøn, saa et Fahrtøy paa 400 Tønder kand ikke lodses under nøgle og tre¬
dive Rigsdaler og derover, og derforuiden maa lide Ophold og udstaae stor
Fare for indfaldende Sørmpinde.
IV. Deel.


90
C. Er det saa kaldede Skiden eller Løgstøer Grund, som er ungefehr i
Bredden 50 Favne paa hver Side, og udi Længden tvers over omtrent 100
eller fleere Favne.
D. Er den østerlige Ende af Grundens Begyndelse paa den norderlig
Siide, eller Kandt.
E. Er den nordvesterlig Ende, hvor Grunden endes paa den norderlig
Side, og derfra D. til E. er det der paa denne Siide skal pæles og sættes
Steen-Kiister paa en 50 Fanne.
F. Er den østerlige Kandt af Grundens Begyndelse, paa den sønder¬
lig Side eller Kandt.
G. Er den vesterlig af Grundens Endelse, paa den sønderlig Side, og
derfra E. til G., er det, der ligesom paa den anden Side, skal sættes Pæll og
Steen=Kiste af 50 Favne, paa det Liimfiorden kand indskrænkes, og ikke
skylle over til begge Sider, hvorfra ved Fiordens Udfald hendtes Øer, Sand
og Klæg, som samles paa Grunden, og foraarsager at lidet Vand findes
over Grunden.
H. Er lutter Sandgrund, som Fiorden ofte breder sig ud oper, hvor¬
paa Fartøyerne udi ondt Veyr kaster deres Skibes Ankere ud, for at ligge
desto tryggere.
I. Er Aggersund.
K. Er Tømmerbye udi Hann=Herret, udi Nordøst Ende, af den saa
kaldede Øslefs eller Bygholms Veile.
L. Er Aggersborg Kirke.
M. Er Aggersborg Gaard.


91
N. Ex den saa kaldede Øslefs eller Bygholms Veyle, omtrændt 6 Fier¬
dings Vey lang, fra Aggersborg Grønlands Kanten, paa sønderlig Siden
udi Nord, Nordost til Tømmerbye udi Hann=Herret.
O. Der begyndes Veyen paa den sønderlig Side fra Aggersborg
Grønlands faste Grund, over Veilen til P. hvor imellem er omtrent fem
Flerdings Vey i Bredden, Sønden og uden for, er det Veilen skal Jnd¬
demmes fra O til P, som er fem Fierding Veys bredde.
P. Der endes Veyen over Veilen, paa Hannis Grønlands faste Grund,
paa den vesterlige Silde af Veilen, og dertil skal Demmingen gaae.
Q. Er Øslefs Kirke paa Hannis.
R. Er Øslefs Bye paa Hannis.
§. Er Aggersborg Bye.
J. Er Dybet paa den vesterlig Side af Skidenen eller Grunden, og kal¬
des Brendingen, fordi Fiorden er der bredest, og der falder sterk Søe=Bølger
og Strøm, hvor de Fartøyer som kommer fra Lempig, Struer, Hiarberch
(der er det Viborg og heele Landet fra den Kant har sin Seilads, Jnd= og
Udskibning) samt de fra Skive, Tisted og Nyekiøbing, og alle andre Havne
og Stæder, som ligger Vesten og oven for Løgstøer, maa med stor Fare
ankere, for at lødse over Grunden med en fast utroelig Bekostning.
V. Er Struer Fiør, for Harsyssel.
W. Er Himmersyssel Lande og Stæder runden om.
U. Er Løgstøer=Bye.
X. Er Harsyssel Lande og Steder runden om.
F. Er Hann=Herret.


92
Z. Er Klit ud til Vester Hav, omtrent 2 4 3 Miile udi Nord Nordøst
fra Tommerbye K.
§. Er Lemvigs Fior, hvor Fiorden endes for Harsyssel paa Vester
Kanten.
E Er den liden Rende og Aae, Bek, som skal gaae igiennem Veilen,
fra Klitten ud til Liimfiørden.
Heraf erfares, at der er en Distante af 5o Favne paa hver Sidesom
ved Grunden, maa og bør med Pæle og gode Steen Kiister inddemmes,
for at hindre Fior=Vandets og Jisbruds Overløb og Skadegiørelse; Hvilke
Pæle og Steen=Kister, maa efter Situationen og Vandets Forhøyelse,
med heel Eftertanke og Agtsomhed, efter Anviisning settes og anlegges, og naar
Flørvandets Overskyllelse i saa maade vorder indstemmet og indskrænket, bli¬
ver Strømmen udi Liimfjorden der desto engere og kraftigere, til selv at bryde
og børtskylle, den nu fast lagte Skiden eller Grund, som dog ikkun bestaaer
af Øer og Sand, som nu ved Tidens Længde, og ved Liimfjordens saa
vidtløftig Udbredelse, den ey med behørig Førce kand angribes, helst den er
bleven temmelig fast og haard, hvorfor om Strømmen ikke selv saa hastig
udi Begyndelsen skulde kunde afrydde denne nu saa fast liggende Skiden kal¬
det eller Grund, haaber Deres Majestet allernaadigst forærer, eller udi
mindste laaner en beqvem Møder=Pram, for at løsgiøre først endeel af denne
Grund.
Og ligeledes erfares deraf, at der en Distance af 4 til 5 Fierdings¬
Vey, som bør og maa inddemmes, om Bygholms Veile skal indrettes til
Marsk Land; Men herover maa vel ikke andet end falde Spørsmaal, hvad
saa betydelig et Verkes Foretagelse og Anleggelse vil koste, hvorpaa svares,


og herved forestilles, en efter mit ringe Begreb og derover havende Oplysning,
forfattede Beregning og Overslag, saaledes som den ungefærlig kand giøres.
I. Paa hvad Omkostningerne, der formeenes vil medgaae til Løgstøer
Grundes udi seilbar Standsættelse.
II. Til Øslefs eller den saa kaldede Bygholms Veiles Inddemning.
I. Til de 100 Faune Distance af Grunden, som med Pæle og Steen¬
Kiister skal inddemmes paa begge Sider, hvilken Demning maa være udi
sin Bredde 5 a 6 Qvarteer og sættes saaledes, at Jisdriften kand skride over
den, uden at bryde paa Pælene, og dertil vil udkræves omtrent en 5 til 6000
bøge, eege eller rod fyrre Pæle, som kand bringes til Stedet, enten med Fahr¬
tøyer fra Norge eller med Vogne fra Guddumlunds eller Rold=Skove, og
vil vel hver Pæll koste 4 Mark Stykket, siden de skal være? Alen tykke, og
9410 Alen lange, er præter propter
Rdlr.
Disse 6ogs Pæle vil koste at vogne til Grunden, enten
fra berørte Skove 243 Milles Vey med 3000 Vogne, eller med
befragtende Fartøyer fra Norge, eller hvor best kand faaes, og at
1006 Ælk.
bringes fra Fartøyerne til Grunden præter propter
Til Steen=Kiisten vil udkræves, omtrændt 4000 Læs store
og smaa Steen, for desto bedre at falde sammen, hvilke kand der¬
omkring faaes a 1 Mark 8 Skilling Læsset leveret ved Grunden, er. 1000 Rdlr.
For at fylde Steen=Kiisten vel og tet vil behøves 344000
Læsser Sand og Gruus a 10 Skilling Læsset, er ungef
Laterin 64sRdlr.


Transport 6416 Rdlr.
Til dette Arbeyde vil behøves en derudi kyndig Person som skal
forestaae at ramme og nedslaae Pælene, som ikke paa egen Kost, Lø¬
gement paa et fremmet Sted, faaes ringere end 6 Rdlr. ugentlig,
og Arbeidet vil paastaae omtrendt 24 Uger bliver
44 Rdsr.
Ligeledes vil der een derudi erfaren Person, som skal forstaae,
og kand forestaae at anlegge Steen=Kisten retteligen, som og vil ko¬
ste ligesaa meget
4 Rdlr.
Hvilke tvende Mestere nødvendig hver maae have sin Svend,
for at være ved en Ende, naar Mesteren er ved den anden, der
udi ringeste til Kost og Logement vil paa et fremmet Sted have
3 Rdlr. ugentlig, er 6 Rdlr. for begge ugentlig udi 24 Uger, bli¬
ver og
4 Rdlr.
Tvande sterke Jern Rend=Bukke maa haves, og omtrendt
vil koste, med Tømmer, Bølter og Jern=Klumpen
60 Rdlr.
Trende Flyde=Broer, vil forfærdiges af gamle Master, el¬
ler norske Spiirer med Deeler, Jern Bolter og Tove vil vel i alt
koste Cirta
30 Rdlr.
Haand=Spær til at lætte og vende Steene med 4 Tylter a
i Rdlr. er
4 Rdlr.
Til Rendbukkerne vil der daglig behøves 16 Mænd til hver
er 32 Mand og til Steene at fløde ud paa, og af, Flyd
Latris 6992 Rdlr.


Transport 6992 Rdlr.
ne og at sette dem paa sit Sted, behøves 16 Mand til hver Broe,
er 48 Mand, giør i alt 8o Mand, a hver daglig 24 Skilling, om¬
trent i24 Uger, er ugentlig 120 Rdlr., og bliver for 24 Uger 2880 Rdlr.
Een Karl maae der holdes ved, som antegner og opfører
hvad Materialier ankommer, hvad Vogne og hvad Pligts=Folk,
daglig haves, samt hver Loverdags eller hver Dags Aften, afbe¬
tale enhver, hvilken og vel vil have ugentlig 6 Rdlr., bliver for
24Uger
1e Kolr.
Den som skal rettelig ordinere og besørge Verkets vedbør¬
lig Anleggelse og Arbeyde, vil vel i det mindste paastaae, for sin Uma¬
ge, Foranstaltning og megen Skrivning, samt Opsigt ved sig selv
og dertil holdende Folk, 18 Rdlr. ugentlig, som da vil blive for
24 Uger
432Rdlr.
Skulde da ved slig Verkes Forfærdigelse merkes, nødven¬
dig Moder=Pram skulde behøves, for at løsne Grunden; at
Strømmen desto bedre kand komme til at skiere selv Grunden af
sted, vil der vel medgaae en Deel videre Bekostning, om end De¬
res Majestet dertil forærer, eller laaner Moder=Pram, hvorover
jeg overlader til andre, som forstaaer dens Brug at giøre Bereig¬
ning over hvad det kand koste, men formeenes dog ikke at kand bereig¬
nes i høyeste uden for
Er i alt 10748 Rdlr.
II. Til at Jndige den saa kaldede Øslefs eller Byghølms=Veile, som nu
ligger til ingen Nytte, og ey tilhører, eller kand tilhøre andre, end Hans


96
Kongl=Majestet og kand indrettes til god Mærsk=Land, af en Distance udi
Breden 5 Fierdingsvey, og udi Længden 6 A 7 Fierdingvey, hvoraf endeel
Beboere kand nære sig, udkræves at derfra Øslefs landfaste Grund, og til
Agersborg landsfaste Grund, opføres en Dige, eller Demning efter givende
Anviisning, hvortil udkræves omtrent 6000 Elle= eller Grand, Egge= eller
Bøge krumpne Rafter 5 4 6 Alen lange, og et halv Qvarteer tykke, til at
række med ved det nederste af Demningen, som giøres af Kampe=Steen og
Blaae-Leer, som tages af Veilens egen Grund, for med disse Rafter paa
langs lagte, at holde Steenene og Leeret sammen, indtil det ret kand sammen¬
groe; Disse 6000 Rafter vil omtrendt enten fra Norge, eller fra forberørte
Skove, med Jndkiøb, Fragt og Vognleye komme paa
330 Rdlr.
Til Pæle langs med disse saaledes liggende Rafter, behø¬
ves omtrent 4000 friske Eller, eller Piile 445 Allen lang, og en
halv Qvarteer tykke, paa det disse vemtelig kunde tage ved Grøde
og groe før at giøre Demningen desto fastere, og vil disse 4000
Elle= eller Piile=Pæle, med Jndkiøb og Førsel, omtrent koste 240 Rdlr.
Demningen maa giøres 4 45 Alen breed og 344 Alen udi
Høyden af Steen, som før er melt skal føres dertil, Leer og Kleeg,
af Veilens egen Grund, som den er god og best derril, thi da Herr
Oberst=Lientenant Moldrup har viist Prøve paa at Liimfjorden
kand udholdes af deslige Flagjord, Liimfiorden ved sin iidelig Over¬
skyllelse har belagt med Sand og Øer, ved det han har imellem
Vesterrig og Røn, ladet inddemme en Deel af Liimfiorden, ved
allene af Flag=Jordens egen Grund: Sand, Blaae=Leer
Lateris 570 Rdtr.


9¬
Transport 570 Rdlr.
at lade opkaste maadelig Demning, for at faae Eng=Bond af det
inden for liggende, og tilforn overskylte Flag=Jord, som nu i
nogle Aar har standen og staaer sin Prøve; saa forvendtes gand¬
ske vist, dette saa meget desto fastere og sikkere skal kunde staae sig,
og vil til slig Demning gaae omtrent 5000 Læs, a Læs 1 Mark, er 833 Rdlr.
Og til disse Steene at sætte og Demningen at opkaste, og
sammenstampe vil daglig 50 gobe Arbeyds=Mennisker udi omtrent
36 Dage udkræves A daglig 24 Skilling, er
444 Rdlr.
Tvende gode Sluser vil der være paa Demningen, for der
iglemiem, naar Liimfjorden vel udfalder, at ildlade, hvad Vand der¬
ved stærk Torden=Skylle=Vand, skulde paa Veilen samles, samt
midt igiennem Vellen være ligesom en Aae, for at det lidet Vand
som kommer fra Tømmerbye=Dyb, som ligger udi Nordost Enden af
Veilen imod Hann=Herret, og derudi dens Klit kand samles, hvil¬
ken Aae kand føres ved saare liden Hielp og Veiledning, som Van¬
det kand giøre selv, og synes til de tvende Sluser, og Aaens liden Ryd¬
delse vil medgaae omtrendt
20x Kole.
For Landveyen, som bør anlegges Norden for Demningen,
8te Siællands Allen Breed, at giøre for Reisende sikker og god, vil
der Norden for enhver af de tvende Sluser, udi Landveyen giø¬
res en Broe af fornøden Høyde og Breede, siden der vel vil for
Sluserne blive et lidet Dyb og Vandstade, og sees ikke disse Broer
kand koste med Tømimer Materialier og Arbeide oper
Lateris 2197 Rdsr.


98
Transport 2197 Rdlr.
Ved Hannes=Land vil Bygges=Huus til en Beboere, for at
have Veilen under Opsigt, indtil den vorder anderledes emploieret,
og for at passe paa, at aalne og lukke Slusernie udi rette Tiid,
samt at imødtage Veye= eller Broe=Pengene, af hvad passerer
Veilen, hvilket Huns i Fremtiden kand empløieres til en Gaard
for en af Veilens Beboere, og vil udi ringeste strax bygges, en
20 Fag Huus som omtrent vil koste
Er i at 259 Ndir.
Herefter maa nødvendig følge et nyt Spørsmaal om, hvor med de
10748 Rdlrs Bekostning til Grundens Bortryddelse, skulde afbetales og spa¬
re sin Rente, samt hvorledes de 2597 Rdlr til Demningen skulde med sin
Rente indbringes; Hvortil svares og viises en i mine Tanker sikker og vel¬
grundet Bereigning for hver i sær, for saa vidt bekiendt er, om Farten paa
de Steder.
Naar alvorligen allernaadigst befales, at alle og enhver, i hvo det
være vil, som med nogen Baad, Kaag, Pram eller Fartøyer, af hvad
Navn de have kand, seiler og passerer op eller need af Liimfiorden, over og
forbie Løgstøer Grund og Bye; bør ved Løgstøer at ankre, og skal til en der¬
til beskikkede Grund=Forvalter, som maa boe i Løgsteer, men dog ikke være
føed eller Borger udi Løgstøer, hvilken forskaffes en god Skøyte, medtvende
Svingbasser eller smaa Canoner, for at kunde indseile de, som uden Betaling
vilde snige sig forbie, af hvilke bor betales tre dobbelt Grund=Penge, og han¬


93
nem aarlig tillegges en vis Løn at leve af, hvilken Grund=Forvalter da op¬
pebærger, af hver Fartøyes Læsters Drægtighed, 12 Tønder bereignet til
Læsten, udi første Aaringer3 Mark af hver Læst, tølv Tønder til Læsten som
af et Fartøy paa 33 Læster eller 400 Tønder ikke kand blive uden 16 Rdlr.
3 Mark, hvilker de med megen stor Fornøyelse betaler, imød de tilferne har
maattet give over 30 Rdlr., og foruden Opbold har maattet udstaae Hauart
og Fare udi nogle Dage; Til hvilken Ende Grund=Forvalteren, med tvende
Skibskyndige Mænd af Løgstøer, skal for visse Læster taxere og ansette hver
Fartøy liden eller stor, ved den første Reise, de efter Renoveringens Tid passe¬
rer op eller need over Grunden, for hvilken Umage de Seylende betaler den
første Gang, som en Gang for alle til Grund=Forvalterens medhavende ade
Mænd 3 Skilling af hver Læst, som deres førende Fartøyer vorder ansat for,
paa hvilken ansatte Læsters Drægtighed, enhver Seilende meddeeles strax
Skriftlig Beviis, for alle Tider at være med Fartøyerne til Fremviisning
ved andre Reyser, samt ved Navn og Læsters Drægtighed, af Grund=Forval¬
teren udi en dertil holdende Protocoll indføres, for derefter stedse siden at
oppebærge Grund=Pengene ved andre Reyser, at deraf kand erfares at Grund¬
Pengene vorder rigtig af hver Fartøy erlagt og betalt; Nu for at vise, en
ongefærlig Caltulation; saa maa enhver tilstaae, at det er en fast Sandhed,
at der passerer over denne Løgstøer=Grunde med Kongens Skatte=Korn, Lan¬
dets Korn, Smør, Flesk og Oste, saltet Aal, ferske Helt, Sild og andre Ting,
aarligen over 100 Fartøyer, som fra sværeste til ringeste, efter nøye giørte
Udreigning, fører langt over 6000 Læster Vahrer frem og tilbage, hvor af
jeg dog ikkun vilbereligne Grund=Penge af 6000 Læster aarlig a 3 Mark Læ¬
idlr.
sten, er


160.
Transport 3000 Rdsr.
Hvilken Summa aarlig kiendelig vil formeeres og tiltage,
naar Farten bliver som tilforn, frie for alle og enhver. Naar nu
her maa giøres en Balance og Bereigning, at der aarlig af 11000
Nit.
Ndlr skal betales Rente g pro Cento, blev det aarlig 3¬
Og en Grund=Forvalter skulde have aarlig Løn,
til Kost, Jld, Lys og Huusleye
blev den aarlig Udgift
Hvormod aarlig kand haves i Behpld 2478 Rdis.
Og saaledes de laante Penge udi en fem Aar afbetales; Hvorved vises
og øhensynlig sees Løgstøers Grunds Ryddelse, uden Kongens Jncommodite,
og hver Mands betydelige Tab og Skade, kand være muelig at bringes til
veye, og er værd at legge Haand paa, om end noget herudi skulde være ta¬
gen feil, eller misregnet, og om saa findes, bedes sligt maa pardøneres
Dernest forestilles, hvorledes de paa Veilens Jnd¬
demning anvendte Bekostninger igien kand
indhentes:
Da det er en fast uimødsigelig Sandhed, at ingen kand tilegne sig Lød
eller Deel udi denne Veile, som med Sand og Limfiorden aldeeles overskyl¬
les, saa er og bliver den Hans Kongel. Majestet allene tilhørende, hvorfo¬
re der, førend noget Arbeyde derved foretages, allernaadigst maa befales, at
paagrændsende Herreder, Sogner og Beboere, runden om den, ved en der¬


191
til beskikket Opsyns Person, med Herretsfogderne sættes Merke af Steen og
Pæl, udi Kandten af den derom mil befindende landfaste grøn Jord, Grund
og Eiendom, for at viise, hvorvidt Veilen med Sand og Vand har været
udbredet, paa det ingen Dispyte, om den nye inddigede Eiendoms Di¬
stance skal forefalde eller udi Tiden tildrage sig;
Og som denne Velle er omtrent 5 Fierdingsvey i Breden og 6 27.
Fierdingsvey udi Længden, bestaaende af Klæg og Blaaleer Grund, saa
kand efter Vandets Udeholdelse et par Aar, vendtes et Stykke heel frugtbar
Land deraf; allerhelst om der bliver spenderet nogle Lispund Klever=Frøe, til at
besaae den med, saa snart Demningen er færdig, og saa Aaret derefter for¬
søge, ved offentlig Auction at sælge det derpaa voxende Klever og andet Græs,
som de deromkring boende høyligen trænger til, og ved Guds Biestand det
Aar vil og kand indbringe langt over
dlr.
Derneskt maa det allernaadigst befales og paalegges,
at alle og enhver i hvo det være vil, som da uden Livs¬
Fare, og uden at gaae, ride eller kiøre udi Vand, da
kand passere den afliggende Vey og Broer inden og Nor¬
den for Demningen, bør og skal betale, af et gaaende
Menniske 1 Skilling, hvilket Tal beregnes i ringeste at
være aarlig over 300 er
3Ndle. § 126
Afhverridende Person eller ledig medførende Hæ¬
ste=Skillng af Stykket, hvoraf formenes der paserer
4d aarlig, er over
Lateris 411 Rdlr. 28 12s8
16


102
Transport 411 Rdlr. 2 812s8
Af en Vogn med tvende Heste= Skilling, og ven¬
tes der aarlig passerer meere end 200 Vogne, som saa¬
10 Rdlr. 28 øst
ledes er a 5 Skilling
Af en Chaise, Careth, eller Jagt=Vogn med fire
Heste, hver Gang 12 Skilling, men er der 6 Heste da
1 Mark, af dette Slags formens ey aarligen passerer
over 5o, som da udgiør
6 Ndl. 18 øs
Af en Humleforer=Karre, enten med a eller 3 H¬
ste, for sin Sværligheds skyld betales 10 Skilling, men
som sielden nogen af dem passerer denne Vey, anføres det
ikke som Jndtægt.
Af hver Fæes Høved, unge eller gamle, Stude
eller Kiør, som trækkes eller drives over denne Vey 2 Skil¬
ling, hvoraf formenes der aarlig frem og tilbage bringes
omtrent 400 Stykker, er
8 Rdlr. 2 8.
Afet Sviin eller Faar, som føres og drives derover
i Skilling, og ventes at blive over 200 Stykker aarlig,
88
Eri alt ags Nir. 38 4s8.
Hvoraf en som dertil beskikkes at have Opsyn og indkræve og giøre
Rigtighed for disse Penge, vil tillegges aarlig frie Huus, og til Løn 50 Rdlr.,
bliver saa at betale Rente af 2 a 3000 Rdlr. A 3 pro Cento med 90 Rdlr., som


261
da giør 140 Rdlrs Udgift, og bliver aarlig i Behold 298 Rdlr at afbetale paa
den laante Summa, som saaledes omtrent kand afbetales udi 9 4 10 Aar,
da disse Revenher derefter falder til Deres Majestets Casse, og den inddem¬
mede Eiendøm er og forbliver Hans Kongelige Majestet tilhørende, og kand
Matriculeres til Bygningers Opførsel her og der, af de, som vil fæste de af¬
deelte Pladser, som lettelig kand afdeeles udi nogle og tive fuldkommen store
Eng=Skifter og Pladser, paa hver Side af den igiennem Vellen giørende li¬
den Aae, eller bortleyes til de omkring boende; skulde Bereigningen paa en¬
ten Grundens eller Veilens Omkostninger være anført noget farile og ringe,
saa ponieres, om dertil end skal medgaae meere, kand de dog udi faae Aar afbe¬
tales, og være en overmaade Soulagement, for den største Deel Jyllands
Beboert, saavel Land=Mændene, som Kiøbsted=Mændene, samt være og bli¬
ve stor Ære og Priis for Hans Kongl. Majestet, ja og nogen Fordeel for
Hans Majestets Cassa udi fremtiden, saa jeg, som med megen Arbeyde og
Omhue har undersøgt, eftergrandsket og udi mange Aar consuleret utallige
mange om denne Ting, vil ønske, dette maa vorde med saa naadmildeste Øyne
anseet, og naadbehageligst efterfulgt, som dette uden ringeste Egen=Nyttighed,
Jnteresser eller Passigner, oprigtig og ærlig vorder til alles Overveiende
frembragt; bedende mig pardoneres, om udi et eller andet kand findes nøgen
Fel eller Skrivemaaden ikke være saaledes indrettet, som den burde; Thi
Jntenttonen er allene at viise Tingenes Giørlighed, hvortil jeg særdeeles er
bleven anlediget og ombedet af mange Velyndere og Venner, derfor jeg
slutter med Bøn og Begiering, ar ingen vredes eller tillegger mlig nogen Mis¬
gumnst eller Had, om nogen kunde synes jeg har brugt Sandheden noget run¬


104
delig, og maatte dette være saa lykkelig at finde Behag, skal jeg beflitte mig
paa meere til Publici Nytte og Oplysning; Jmidlertid vil jeg recommendere
mig og dette hos alle Høygunskige velmeenende Patrøner, Velyndere, Pa¬
triøter og Læsere, og forblive udi underdanigst Ydmyghed, og med allerskyl¬
digst Respect, enhvers underdanige allerpligtskyldigste og skyldigste Tienner.
Anmærkning.
Dette Forslags Anledning og den derved intenderte Rytte er, efter adskillge velkyndig
Mænds Merning, een af de allerstørste og pigtigste Ting, som kunde foretages til
Hielp for Rørre=Jylland, det er Dannemarks største Prøvintz, hvis mellemste Egne
ufeilbarligen ville faae laugt meere Liv og Muntri hed, naar Vahreines Ud= og Jnd¬
førsel blev letiet, ved en mindre kestbar Communicatlon med Haret. Det samme
kand og i nogen Grad siges om det længe siben gjorte, men for Møllernæs Skyld, no¬
get vanskeligere Forslag, at giøre Gudens Aac, som har Vand nok, Navigable 54
6 Miile oven for Randers. Hvad den ved Liimfiordrns Side liggende Byghelma el¬
ler Oslers Deile angaaer (Veile kaldes et saadant Badsted, som ikkuns af og til over¬
svømmes) hvilken jeg selv hat seet og reiset over, da meenes, at eftersom dens Jndhold
er vist nok langt over en Million Qvadrat Alne, saa er Forberlen, som den ubeneønte pa¬
trløtiske Forfatter lader haabe af den inddigede Grunds Dyrfelse, gandske maadelig
anslaget og kunde vel agtes for langt prøfiterligere, særdeles naar denne feede Marsch¬
Grund blev brugt til Rapsaat og deslige. Jmidlertiid veed jeg ikke, om man just ville
være lykkelig i at finde ved Laan, mod z pro Eent, den udkrævede Capital, saaledes
som Autør meener, skiønt det var gandske ønskeligt. Snarere syurs mig, at de¬
paa begge Sider af Liimfjorden bøende og til deels velbemidlede Landmænd, som vis¬
fest kunde førsikre sig om Frugt efter deres Sæd, maatte ved egen, saa vel som Pub¬
lict Fordeel, overtales til at sammenskyde i en Felles Casse, den meget maadelige Ca¬
pital af 14 d 1G0eDRdlr.: Hvor om alting er, ønskes, at en Sag af saa stor Bety¬
denhed, paa sine Steder, maatte være rerommenderet til nærmere Overveyelse, da
dens lykkelige Ubfald, endogsaa frem for meget andet, synes at ville coutribuere baa¬
de til Handelens Opmuntring og til Landets Dyrkelse, som overalt pleye at staae i nøye¬
ste Foreening og Samfund med hverandre, følgeligen at drage Landets Population efter
sig, hvorom det nyelig udgivne Skrift LAmi de PHomme, ou de la Population
fortiener at eftersees.


No. VI
Antegning
over
Askes Brug i Almindelighed
og særdeles
efter den Maade Forpagterne betiene sig af
omkring Woolhampton i Berch Shire udi Engelland,
til at faa Clever, Lucerne og Burgundist
høe i stor Mængde.


D¬
et er ey siden i Gaar man har vidst, Aske at give en god Giødsel
for Jorden til Ager eller Eng. Ey meere Vanskelighed er der
i at forstaae, hvorledes man er falden her paa i vore Skov¬
Bygder, thi til at forandre Skov til Slette, er intet nærmere
Middel ved Haanden, end at reducere den første til Aske, da det andet følger
af sig selv. Mueligen har Torden været den første Lærere, der alt for ofte
hos os gaaer for vidt med sin Reduction. En ringe Agtpaagivelse har mer¬
ket, at Græs og andet stod frodigere næste Aar paa saadant et Sted end ellers,
her af fulgte, at man maatte forsøge det med Korn og Brud=Sæd. Man
har dog længe siden merket, at det er ey alt Guld, som glimrer, eller at saa¬
dant et stykke Land der giver 100 Fold første gang, tar af i halv Proportion


108
de næste 34 4 Aar, og giver siden for heele 20 Aar slet intet, hverken ved
Konst eller Natur, med mindre man kand have uendelig Mængde af Giødsel
til at giengive de blieagtige Deele, hvilke Jlden har taget med sig, efterladen¬
de en liden Deel der af i Askens Salt, til at bedrage de taabelige med et falskt
Haab for det første Aar. Dette har uden tvivl bragt en vis Svensk Greve
til at skriøe paa en Rude af et Værelse i hans Herregaard i Upland, for 5c¬
Aar siden: At giøde Ageren med Aske, er at rage Brødet fra sine
Børn. Træ=Aske har i Almindellighed denne Virkning, men Forbedringen
er ey langt af Veyen, da den onde Virkning foraarsages ved det at Asken
brændes paa Jorden og Landet selv forbrændes ved det samme, oste til nog
le Fødders Dyb, sær hvor der er svampig Torv=Grund paa Møser.
Foruden Veed til Brænde, betiener man sig af Steenkull og Torv.
Det første er fast indskrenket eene til Engelland, som det andet til Holland, at
tale af det fornemste, skiønt Torv ellers paa mange Steder bruges, ofte hvor
den ey burde.
Giødsel er egentlig 2 Slags: Excrementer af Dyr og andre til det
menniskelige Liv brugte Ting, man kunde kalde det deres køde Hoved (Caput
mortuum) Landes og Agres Forbædring ved at blande adskillige Jord=Ar¬
ter, er slet noget andet, der grunder sig paa Chimie og Mineralogse. Aske
hører til det første. Jeg vidste nok, da jeg var i Holland, at den overflødige
Torv=Aske, som enhver maa overlade Regteringen før intet, da ellers blant
et handlende Folk, langt ringere Ting nødvendig maae afhendiges for andre Pen¬
ge, indbringer Staaten noget anseeligt, og at den bruges til Agerdyrkning i
det nær liggende Flandern og Brakant. Men det var ey vel mueligt blant
en saadan Nation, at faae viide noget meere, skiønt deres Jndgetogenhed hvor
meget overdrevet, har sin naturlige og billige Grund. Siden har jeg vel erfa¬


261
ret, at den bruges til at forbedre Landet for alt Slags Sæd almindelig, hvil¬
ket jeg dog tvivler om og vil videre undersøge. Efter den Tiid har jeg ey tænkt
meget paa Jnventionen, til jeg endelig paa dette Sted fant en beqvem Anled¬
ning at faa nogen nøyagtigere Kundskab, om hvad jeg længe forgieves hav¬
de søgt.
Der findes i Engelland meget faae Moser= og Torv=Grund. Jeg hav¬
de her den Fornøyelse, og maaskee Lykke, at møde en af dem. Jeg faae ey
saa snart at her fantes Torv paa Steden, hvilket man alt uden for kunde lug¬
te, førend jeg strax spurte hvor Torv=Gravene vare og begav mig did hen. Tor¬
ven er den samme som den Hollandske, eller den beste Sørt af vores, be¬
staaende i Almindelighed af en god sort Muld (humus atra) som ved en
Oversvømmelse synes at være skiøllet af Bakkerne did ned. Laget (stratum)
er 54 6 Fod bred og oven paa er et andet af en slettere meere (hullig) og
kutartig sort til 243 P. Derunder kommer strax den almindelige graxel
Jord, bestaaende af en jernhaltig Leer, blandet med smaa Flinte, som ud¬
giør den almindeligste Jord=Art i Engelland, hvor Landet ey er sidt. Udi det
middelste eller Torv=Laget, findes heele Elle=Træer liggende med Toppen mod
Sønden og Horn af Kronhiørter, som nu ey findes mere her til Lands vilde.
Af en Bever har man og for nogle Aar siden, fundet Hovedskallen; et Dyr
nu for Tiden og fremmed her. Men dette er intet, da man har fundet et heelt
Beenrad af en Elepfant i Jrland. Efter Sædvane fant jeg at her med Torv¬
Graverne, som alt andet, handles lit fornuftigere end hos os, hvor man lader
dem blive unyttige Vandsumper for evig, i det ringeste paa nogle Stæder,
skiønt man har sagt mig, at de i Fyen efter 40 4 50 Aar, groe igien af sig
selv; thi efter at Torven er børte, kaster man det øverste Stratum tilbage i
Hullet igien, jevnende Landet nogenledes hermed, hvilket skiønt nogle Fod la¬


110.
vere, er dog tienligst at plante ung Piil udi, som de følgende Aar med sine un¬
ge Tælninger, brugte til Kurver, betaler for sig fast ligesaa meget som Tor¬
ven det første, foruden at Grunden med det samme groer op og fyldes igien
meget hastigere, end om man ey paa denne fordeelagtige Maade hialp det.
Dog at komme til Torv=Asken igien. Engellenderne have formodentlig lærdt
fra Flanderen, hvad den dilede til, men det er ey meere end 20 Aar, siden
man begyndte at benytte sig deraf. Det særdeeles i Ager=Eultur maa altid læ¬
res af særdeles Forsøg, saa gik det og her. Engang havde man, at Asken
var nyttig, deraf sluttedes, at af det gode var aldrig for meget, sær da Asken
kunde kiøbes før en slik, thi man tilbød sig at give Penge for det som ellers
kastedes bort, kort man gav en Pence 2.2 Skilling Dansk for en Bushel (2¬
FDeel af vores Tønde og altsaa noget meere end i Skieppe) 20 saadanne an¬
vente man i det mindste paa en Aere engelsk Land=maal, eller 43, 560 fiirkant
Fod. Alt dette havde nu anseende at giøre vel nok, men det varede ey længe
forend flere Forpagtere og behøvede Aske, saa at Prisen siden har steget fra
1 til 6 P. paa en Bushel, Følgen her af var, at man saae sig nød til at bruge
mindre, og deraf igien, at man mod Formodning saae bedre Nytte, saa at
det rette Maal endelig fantes nemlig 10 Bushel for en Acre, her ved er det
siden blevet, over og under svarer ey saa vel som dette Medium. Dette var
det første som Erfarenheden lærte, det andet fulgte, nemlig til hvilken Slags
Sæd Asken giødes best. Hvede er her som overalt i Engelland, den førnem¬
ste Korn=Sæd, man begyndre alt saa for fra, men Virkningen svarede ey
Asken giorde den hede Gravel hedere og Kornet gav smaaere Ax end sedvan¬
lig. Virkningen var næsten den samme med al Brød=Sæd. Men man lærte
snart noget andet, nemlig at anvende den til Kløver (Trifolium) som her
dyrkes i utrøelig Mængde, nu fantes at man havde truffet det beste. Det
regnes for den allerstørste Forbedring gjordt her til Lauds i Agerdyrkningen,


111
at Græs Sæd og Roer er indført fra Haver i Engene, og det er uden tvivl
saa. Trifolium er det fornemste man bruger her og er bragt til den Fuldkom¬
menhed, at det agtes hos Forpagterne meere førdeelagtig end nogen sort Korn¬
Sæd. Man saaer Asken nu tillige med Kløveren, ordinair om Vaaren, thi
for at betiene sig af samme Pløyning, saaes det tillige med Bygget, som gi¬
ver sin Grøde om Høsten, da Kløverne ey kommer ret an, førend næste Vaar,
og harver dem tillige ind. Dette giver saaden Overflødighed næste Aar, som
de fast selv vil ønske. Denne Theorie engang lagt, var det let at slutte, hvad
Asken vilde giøre for Ærter, Bønner, Vikker, Lucerne §. Foin &c. kort
den rette Brug er for alle Urter, der bære deres Frøe i Skeder eller Beller.
Men heraf følger dog ey, at Asken er absolut skadelig for alt andet,
skiønt den ey vil være nyttig i lige Grad. Vi har i Danmark Overflødighed,
nok af Torv=Aske, det er mig ey bekiendt, at endnu den mindste Nytte er bragt
der af. Jntet skulde fornøye mig meere, end om man kunde give Anledning
til noget Slags Briig. Af Prof. Kalms Relse finder jeg, at paa et Sted ved
Christiansand, Veed=Aske bruges til Engen. Paa Mosegrode Enger, sær hvor
det ey er alt for vaadt og hvor fast intet Græs for Mosen kand voxe, er denne
og all anden Aske et ufeilbart Raad, om man vil tage sig den Møye om Hø¬
sten, thi dette er befundet at være den beste Tiid ved det paafølgende regnag¬
lige Veyer, som opløser Saltet og tager det med sig i Jorden, hvilket ey saa
let kand skee om Vaaren, October Maaned vil uden Tvivl være den beste hos
os, at udkaste en Skiæppe Aske eller to paa et Stykke Land af forbemeldte Be¬
greb, mere og mindre efter Omstændighed. Jeg erindrer mig at have seet en
god Deel saadanne Enge i Danmark, der naar de stændig bruges til Høe, blive
alt værre og værre, i sær erindrer jeg Konge=Marken omkring Friderichsberg
at være af denne Natur, og paa visse Steder i hede Sommere, at frembringe


112
lidt eller intet Græs. Dog er her paa raadet Bød ved Pløyning. Det er
sikkert, at all Slags Aske, Sod P. s. v. vil være nyttigt, sær om man blander
det ene med det andet. Her i Engelland bruges Steenkull Aske meget paa stiv
Leer, hvilket løser Landet efterhaanden og giør en god mullig Jord, hos os
haves ey nogen Adgang hertil, men om man i steden vil bruge Sand, kand samme
med et lige saa fult opnaaes.
Da jeg saaledes har tilkiendegivet at Torv=Asken, med hvilken det den¬
ne gang maae berøe, svarer best paa Græs Sæd, vil en kort Underretning
om hver af dem i sær, vel ey være af Veyen, efter den Maade som ved mit Op¬
hold paa dette Sted erfaredes.
Kløver, Botanici kalde det: Trifolium purpureum majus sativum
pratius simile Ray. Synops. Sæd hertil faaer man best fra Engelland eller
Hølland, den bør have en gulbrun Farve, om det er sort er det udueligt. Til
en Aere udfordres g A 10 Pund. Naar Landet er vel arbeidet, gjør man best
at blande Asken og Frøet sammen og faae det tillige i September eller October,
Maaned. Dette er den beste Maade, sklønt det som før er sagt, for anden
Aarsag skyld almindelig saaes med Bygget om Vaaren. Den Harve som
hertil skal bruges, bør være meget læt, thi Sæden taaler ey at begraves for
dybt. Nogle bruge her til sammenflættede Grene ligesom en Pile=Kurv, der
allene nogle gange slebes over Landet. Neste May, vil det allerede være saa
vidt at man kand see de røde Blomster kalles, da det kand slaaes for første
gang og gives Kreaturene grøst. Om man vil lade dem æde det af Jorden,
træder de mere ned. Thi en Aoe har, som man siger her i Engelland,
5 Munde, af hvilke hun træder ned med, og æder med een. Det er
en ypperlig Føde for all Slags Qvæg, men meget frodigt, saa man ey maa
give formeget deraf i Begyndelsen, med mindre det blandes med Hoe eller


113
Halm. Vil man saaledes lade sit Kløver=Land i Roe til Efteraaret, kand det
glve en anden Høst for Høe. Dette engang gjorte varer saaledes for 3 Aar;
saa at man den sidste May lader det staae at modnes til Frøe. Mødenhedens
beste Tegn er naar de røde Blomster begynde at brunes, dersom man forsøger det¬
te først i Almindelighed, vil den særdeles Erfarenhed læt viise hvad Forandrin¬
ger der bør skee efter et hvert særdeles Lands, Jordmons og Steds Beskaffen¬
hed. Her saaes det overalt paa tørt og hoplænt, men Leer= og Sand=Jord er
og god. Man bør ey saae Kløver næste Gang i samme Land, men heller no¬
gen anden Korn=Sæd, for hvilken man holder fore, at Landet ved denne
Maade skal være overmaade tienligt, sær om man har fødet Faar eller andet
Qvæg der paa den sidste Høst, efterat det har været slaaet til Frøe.
Den anden Sørt af det artificielle Høe-Frøe er det bekante Burgun¬
diske Høe ellerS forn af Bauchius kaldet: Onobxyebis foliis vicia, fructu
echinato, major floribus eleganter rubentibus. Linnæus kalder det Hi¬
dysarum. Denne sort voxer bæst paa høyt og tørlænt, thi vaad og fugtig
Bund, skiønt oftest den rigeste Jord, er dens største Fiende. Her i Landet
bruges det meest paa høye Krid=Bakker og Høyer, hvor Krid=Bierget ofte
knap med nogle Tommers Jord er skiult. Det kunde med megen Fordeel
bruges paa Heder, som ellers intet bære, om man først med nogen i Nær¬
værelsen funden Leer=Art, vilde tage sig den Møye at forbedre Jorden, efter dens
adskillige Beskaffenhed. Dersom ey de Engelske Heder (Commons) vareef¬
ter Landets Love exciperte fra Dyrkelse, tienende, deels for deres Fattige og deels
for deres Faar, vilde man snart see dem alle besaaede med s. Foin. Mon ey
de store jydske Heder skulde staae til nogen Forbedring?
Denne Plantes Beskaffenhed er, at den spreder sig meget ud, baade
over og under Jorden, og vil Rødderne sær gaae meget dybt. Det er derfor
IV. Deel.


114.
af stor Nytte at den saaes tynt, paa det ey den ene Plante naar de groe ud,
skal qvæle den anden. Til en Aere vil 5 46 Pund være nok. Jorden bør ar¬
beydes vel sin, og gjør man best at faae dem i Kader temmelig dybt 11 Fod
mellem hver Rad. Saaledes vil de ey komme op for tæt, og med en Luig¬
Pløv kand man holde Ukrudet under, den giør denne Plante, naar den er
ung, mere Skade end nogen anden, udi de ledige Mellem=Rum, dem den siden
efter haanden vil indtage. Den beste Sæde Tiid er vaaren, Marti eller
April helst i tørt Værligt, thi Sæden er tilbøyelig at raadne i langvarig
Regn. Asken kand bruges som før ved Kløver. Høsten vil derpaa blive i
Juli eller Augusti, da den vil staae i fuld Blomster. Baade grønt og tørt er
det en ypperlig føde for Heste og alt andet Qvæg, hvor meget de end æde
der af, thi det er ey saa frødigt som Kløver.
Køer give en overflødig Mælk der efter, og Smøret er af en særdeles
Godhed. Dersom Høsten er god, vil Rædderne efter en Maaneds Forløb,
helst om man ey lader det tørre paa Ageren, give nye Skud, og er det da
tienligt, i October eller November at føde Faar paa, som tillige berede Jorden,
dog maa de ey forlænge lades der paa, og heller slet intet den første Høst,
thi det som spares i Ungdommen kommer siden igien med Rente. Horn=Qvæg
træder det for meget ned. Mellem hver Høst bør Jorden pløyes og bevæges
i de ledige Rader. Dette er af stor Nytte for Rodderne, og giør at de sky¬
de langt strængere. De følgende Aaringer kand man slaae det 2 Gange udi
May og Sextember, saaledes vil denne ypperlige Plante holde ud til 20 Aar
uden nye Saaning, da man engang imellem kand lade det staae til Frøe lige¬
som det og vil styrke Rødderne, om de hver 4 2 5 Aar forsees med Aske eller
anden Giødsel.
Den zdie Sørt er Luscerne eller de gamle Romeres saa meget be¬
rømte Medica, den bruges og endnu meget i Jtalien, skiønt ey med saadan


115
overbreven Omhue, som Columella vilde have i sin Tiid. J Smeitz og
Frankrig bruges det og almindelig. Man har endog bragt det til America,
og betiene Spanierne sig med stor Fordeel der af i deres Colonier. Lucerne
voxer der saa frødig, at det kand slaaes en gang om Maaneden, og efter til¬
forladelig Efterretning, paa en deel Steder i Peru, en gang om Ugen. Saa¬
dan overordentlig Frugtbarhed maa vi vel ey vente i de nordlige Lande, hvor
2 gode Bærgninger om Aaret rigelig vil lønne Møyen. Uagtet man allerede
1 100 Aar har haft dette Høe i Engelland, og det i senere Tiid saa meget er
priset af Tull, som i sin nem Honsbondey, har givet det et helt Capitel,
er dets Brug dog ey endnu almindelig, Aarsagen vil man have været Man¬
gel af Kundskab om dets rette Dyrknings Maade, hvor ved denne Høe=Sort
ey har svaret. Den elsker tørt og sandigt Land ligesom s. Foin, og om den
dyrkes efter Tulls Maade, det er: faaes i Linier ey for tæt med 2 Fod Rum
imellem hver faaet Rad, vil Høsten nødvendig blive god nok og ey bedrage
nogen. Til en Aere 6 Pund Sæd. Aarsagen hvorfor denne Sort ligesom I.
Foin bør saaes i Rader er, at disse Planter ere naturlig meget svage i Be¬
gyndelsen, og qvæles læt af all Ukrud, hvilket man ene paa denne Maade
kand forebygge, ved at rense mellem Raderne i Begyndelsen saa snart Ukru¬
det viser sig med en liden krum Haand=Spade, siden ved at pløye med en rund
Plov eller smal Harve de ledige Rader, og saa holde Mulden i stændig Be¬
vægelse.
Dette bør da gientages mellem hver Høst eller Slet og giver langt fra
ey saa meget Arbeyde, som det synes før man bliver vant derved, thi en Dreng
og Hest kand forrette det altsammen. Uagtet denne Urt har hlemme noget
sydlig taaler, den dog Kulde heel vel, som Erfaring har viist her i Landet og
varer lige saa længe som s. Foin. Det er nok saa sundt for Heste som noget


116.
andet bekient Høe og vil give 2 Bærgninger om Aaret. Den særdeles Fæe¬
foring maa og vil Erfarenhed snart lære en vindskibelig Landmand, efter hvert
Steds Beskaffenhed. Omkring Paris cultiveres den meget paa Gips Biergene.
den 15 Novembr. 1755.
4
Anmerkning.
Da det sande Ordsprog siger, at Engen er Agerens Møder, og da vi Danske særde
les drage stor Næring af Fæedrift, saa var det ønskeligt, om de saa kaldte Priiries
Artificielles, eller Konst=Enge, komme mrere i Brug blant og, efter den velfor¬
farne Antors Øyemerke. Den Plet Jord som med sin sedvanlige Græsning, knap næ¬
rer een Koe, kunde uære 3 til 4, dersom den blev besaaet med Klever Lucerne, eller
Esparette som ellers kaldes Saint Fnin, Helligt Høe. Disse Væxter drive deres
Rødder, halvanden Allen og bybere ned i Jorden, for at afhente beraf den Nærings
Saft, som ellers aldrig kommer før Dagen. De kunde og gandske vel taale vørt
Lands Luft, paa Bornholm er dermeb af mange gjort en god Begyndelse.


No. VII.
J. Kirkerups
Fortegnelse paa Veirliget
fra den 18 Martii til den 25 September 1759
saaledes som man haver haft det
paa
Vesterlands=Føhr.


126
findes. Jmidlertid kand jeg dog forsikre Læseren, at som jeg paa min Slde,
har paa det mueligste bemøyet mig at giøre et rigtigt Udtog, saa har Forfat¬
teren selv med største Accuratesse anmerket og optegnet Værligets Forandrin¬
ger, de mindste saa vel som de største.
At dette Dage=Register begynder den 18 Mart og endes den 25 Sept.
er ikke skeet uden Aarsag. De 2 Dage for Jevndogn, Dagen selv paa hvilken
Jevndøgen indfalder, og de to Doge, efter Jevndøgn ere efter Herr Provst
Lyders Formødning, 5 Prophetiske Dage, hvilke med temmelig Formodning
skal kunde forud sige os, hvorledes Været bliver i det følgende halve Aar.
Altsaa er den 18, 19, 20, 21, og 22 Mart. en bestemmelses Grund til forud
at kunde sige, hvorledes Været vil blive til den 10 Sept Enhver af disse Da¬
ge har 35 Dage at reglere over, følgelig strækker den 18 Mart. regimente sig
til den 22 April, den 19 Mart. indtil den 27 Maji og saa fremdeles.
Ligeledes forholder sig om Efterhøsten, naar Jevndøgen indfalder.
Den 23 Sept. er Dag og Nat sige lange, følgelig er den 21 til 25 Sept.
de Dage, hvoraf man skal giøre sig Slutning om Værligets Beskaffenhed de
følgende 175 Dage, nemlig til den 19 Mart. Hvor vidt nu denne Regning
hølder stik, kand man tildeels see af dette indsendte Dage=Register, hvis
Fortsættelse skal følge, om dette vel optages. Nu følger:
En kort Undersøgning om Nytten og Mueligheden
til forud at bestemme Værligets Beskaffenhed.
§. I.
Har man endnu ikke den fuldkommenste Jndsigt i Ager og Have=Dyrk¬
ning; er man endnu, hvad Jordens Behandling og Planternes Forplan¬
telse angaaer, i nogen Uvished; da synes det dog, at vi leve i saadanne Ti¬


12
der, som i denne Henseende snark ville fordrive all Morkhed, og give os det for¬
nødne Lys, til med en fuldkommen Vished at omgaaes Jorden saa vel som Ge¬
vexterne, vi ville forplante, paa den retteste Maade, det er, som ethver Slags Jord
og enhver Plante, efter deres adskillige Natur og Beskaffenhed, udfordrer det.
§. II.
Hvad har man ikke i vore Tider giørt for en merkelig Fremgang i Na¬
tur-Læren i Almindelighed og i alle dens Deele i særdeleshed? Og hvor vel
kommer denne Videnskab ikke en Landmand til pas, som ikke vil gaae i blin¬
de, men søger visse Regler, som han ved sin Agerdyrkning kand sølge; som
stræber at rette sig efter enhver Tings Natur, paa det han kand nyde de For¬
deele, som Naturens HErre har lagt deri, naar de paa den rette Maade bru¬
ges. See pi tillige paa den store Fliid, som man i dette Seculo legger paa
Oeconomlen, den Frihed hvormed enhver kand, og den Oprigtighed hvor¬
med enhver søger, at giøre sine Erfaringer og Anmerkninger bekiendte, saa
giøre vi vel ingen falsk Slutning, naar vi sige, at dersom vi endnu ikke har,
saa ville vi dog snart faae den mueligst beste Kundskab om Jordens og Plan¬
ternes rette Behandling.
§. III.
Det er ikkun Skade, at vi ikke med lige Formødning kand haabe, at
Landmanden i vore Tider skulle blive klogere paa, forud at kunde bestemme
Værligets Forandringer, end han har været i forrige Tider, og skeer dette
ikke, da kand endnu i en vis Henseende, det gamle Ordsprog gielde om ham:
Ar han nemlig aldrig bliver ret kløg paa sin Handtering, og at han
aldrig faaer udlært. Det er enhver, som forstaaer noget af Landvæsenet
bekiendt, hvor fornødent det er for en Landmand, at han omgaaes med sit


128
Land og sit Korn paa en Maade, som stemmer overeens med det tilkommen¬
de Værligs Beskaffenhed, hvor meget det kommer an paa at treffe den rette
Tiid, saa vel med at faae, som med at høste, hvor meget det kand forrykke
en Landmands Cøncepter, hvor lidet hans beste bemøyelser kand frugte, naar
han ikke treffer den rette Tiid. Hvor fordeelagtigt var det altsaa ikke for
Landmanden, om han i steden for at gribe i Lykkepotten, og ved sine Hand¬
teringer tænke treffer jeg, saa treffer jeg; om han i steden for, for sildig at
beklage sine begangne Forseelser, vidste at bestemme det tilkommende Vær¬
ligs Beskaffenhed, og med nogen Slags Vished, at rette sig derefter ved sin
Agerdyrkning.
§. IV.
Nytten af en saadan Videnskab om Værligets Forandringer tør jeg
vel altsaa ikke vidtløstig bevise, da ingen tviler paa, at den jo vilde være an¬
seelig for Landmanden saa vel, som for de fleste Mennesker, formedelst den
Comexion, som de saa vel i henseende til deres Handteringer, som deres Le¬
gemer staae i med Værliget. En Feldtherre, en Soemand, en Borger og
Handværksmand, vilde saa vel som Landmanden, af en saadan Kundskab,
drage anseelige Fordeele, og forhytte mangen en Skade, som ham nu af
Mangel paa denne Kundskab, tilføyes. Og ingen skulde vel undslaae sig for
at legge sig efter en saa nyttig Kundskab, om den ellers var at erlange.
§. V.
Jeg vil altsaa gaae videre, for at undersøge, om man vel med nogen
Grund kand giøre sig den Formodning, at den Videnskab om førud at kunde
bestemme Værligets Forandringer i vore Dage skulle opfindes? Eller; om
den Kundskab om Værligets Forandringer ikke skulle stige til en saadan Vis¬
hed, at den just fortiente Navn af Videnskab, den dog i vore Tider skulle
blive vissere, sulk stændigere og fuldkemnere end den forhen haver været.


129
§. VI.
Efter første Anseelse lader det, som vi i denne Henseende ingen synderlig
Formødning kunde giøre os, ja der synes at være Grunde forhaanden, som
tilraade os at negte, at vi i vore Tider blive klogere til forud at bestemme
Vejrligets Beskaffenhed end vore Forfædre have været. Grunden ere disse
1) Kand man i henseende til Vejrliget, saa vel som i henseende til alle andre
Ting, føyelig statuere et Principium Indiscernibilium, saasom aldrig noget
Aar, ja ikke nogen Maaned i et Aar, og maaskee aldrig nogen Dag i et Aar
er den samme Dag i et andet Aar, fuldkommen liig, hvad Vejrliget betreffer,
2) Har det fra utænkelige Tider af været den gemeene Mands Studium at
legge sig efter Vejrligets Kundskab, og dog løber alt det, som han veed derom,
ud paa lutter uvisse Gisninger og Formødninger, og veed han endskiønt i visse Til¬
fælde med temmelig Vished at kunde af disse eller andre Datis forud tilkiende¬
give, hvad for et Vejrligt vi ville faae, saa er der dog saa liden Sammen¬
heng og Grund at finde imellem hans Data og de Følger han drager deraf,
som der er imellem: Baculus star in angulo, ergo pluit. 3) Ere alle de Lær¬
des Observationer og Anmerkninger om Vejrliget, saa turieuse og i andre
Henseender nyttige de end maatte være, dog af slet ingen Nytte, til deraf at
kunde drage visse Slutninger og Regler om Vejrligets tilkommende Be¬
skaffenhed.
§. In.
Dog disse Grunde ere ikke uomstødelige, og følgelig kand deraf ingen
Beviis tages til at bevise Umueligheden om at bestemme Vejrligets Beskaffen¬
IV. Deel.


130
hed. Thi hvad den første Grund angaaer, saa vil jeg gierne indrømme, at
ingen Maaned, Uge, eller Dag er, hvad Vejrliget betreffer, hinanden lig,
men mon denne Ulighed ikke have sin Grund og Aarsag? dersom denne Aar¬
sag nu kunde udfindes og forud bestemmes, saa kunde og Vejrliget som en
Virkning forud bestemmes, og behøvede man altsaa ikke at giøre nogen Slut¬
ning fra en Dag eller fra en Maaned til den anden. Den anden Grund bevi¬
ser intet mere, end at Naturen hølder Aarsagerne til Vejrligets Forandring
saa hemmelig, at de ikke med blotte Øyne kand sees, men ved Opmerksomhed
Eftertænksomhed, flittige Forsog og deslige maa udfindes. Den 3die Grund synes
at være den vigtigste, men jeg vil svare derpaa med Hr. Baron VOLES Ord (hans
Mersiiche II. Theil S. 196. Jmldtertid kand man lære heraf, at det er
ikke endnu saa beskaffen med de sædvanlige Observationer om Vejrliget, som
man bør førlange dem, om man derved skal komme til en nøyere Kundskab
om Vejrliget. Men man skulle bringe den Konst at okservere Vejrliget vi¬
dere, om man gjorte sig Umage for at eftertænke det man havde øbserveret,
og at soge Aarsagen dertil.
PIl.
De Lærdes Observationer om Vejrligets Forandringer, ere fortreffelige
og i mange Henseender nyttige; men Aarsagen, hvorfor de ikke due til at giø
re Slutning af, for den tilkommende Tid, er vel denne; at de med deres Be¬
tragtning meere ere blevne staaende ved det der skeer, end at de have under¬
søgt Aarsagen hvorfor det skeer, og at de have anvendt meere Tiid paa Ne¬
benting, end paa Hovedsagen, som var at udfinde de almindelige Løve, som


42
Vejrliget i henseende til dets Forandringer, er underkastet. Saa har def E.
gjørt mange nyttige Observationer om Regnen; i de sidste 20 Aar har man
observeret, at den mindste Regn i en Maaned, har beløbet sig til 80 Gran;
man har bemerket, at en middelmaadig fugtig og jevn Jord, behøver et Aar
igiennem, om den skal give god Frugt af sig, 16 til 22 Tommer Vand. At
2 Tommer Vand er tilstrekkelig at underholde en Jord, som er ikke alt for slet,
en gandske Maaned med den fornødne Fugtighed, at det regner paa et Sted
langt mere end paa et andet, at det i vaade Aaringer kand regne meere end
en halv gang saa meget, som i tørre Aaringer, at det i et koldt Aar regner
mindre end i et varmt, og deslige Observationer fleere, men dette og meere
som man har anmerket om Regnen, er dog ikke tilstrækkelig til deraf at kunde
forud sige om dette følgende Aar, vil blive tørt eller fugtigt, hvor meget Regn
der falder i det gandske Aar og i enhver Maaned, og om særdeles Sommer¬
Maanederne, vil blive fugtige og meddeele Sæden saa meget Fugtighed, som
er tilstrekkelig, om det skal ellers kømme til et frugtbar Aar.
§. IX.
Man har og anvendet megen Tiid og Fliid paa at bringe Thermome¬
tret og Barometret til den Fuldkommenhed, som de nu har, man har gjort
vidtløftige Dage=Registere om deres Stigen og Fallen, men jeg seer ikke, at man
har vundet meget derved til forud at kunde bestemme Vejrligets Beskaffenhed.
Havde jeg endskiønt et Dage=Register paa den foranderlige Varme og Kulde,
som efter et acturat Thermometer, var anmerket i de sidste 20 Aar, saa var jeg
dog lige saa klog paa at sige forud, om dette følgende Aar vil blive varmtt eller


133
koldt, naar den største Kulde og naar den største Varme vil indfalde, som
om jeg ikke havde et saadant Dage=Register. Ja for den nærværende Tiid er
jeg ikke alletider sikker, at mit Thermometer viser den rette Grad af Kulde og
Varme, saasom Luften, naar den engang er separeret fra Spiritu vini, ikke saa
strax lader sig forene dermed igien, men imodstaar den, saa den ikke kand sti
ge til den Høyde, som den efter Varmens og Kuldens Beskaffenhed burde.
§. 71.
Barometret har heller ikke den Formue med Vished at kunde form
sige os Vejrligets Beskaffenhed. Thi først saa viser det ingen Forandring
førend den virkelig skeer i Luften, skiønt vi endnu ikke merke dertil, og for det
andet, saa kand man endog af det accurateste Barometer intet mere fordre,
end at det ved sin Stigen og Fallen viser os Luftens tiltagende eller aftagends
Tyngsel. Nu treffer det vel som oftest ind, at naar Barometret stiger og
følgelig Luftens Tyngsel formeres, vi da faae got Vejr, og naar det falder,
man da faaer slet Vejr, dog kand deraf ingen almindelig og ubedragelig Re¬
gel følge; thi f. E. naar Damperne træde ud af Luften, men ikk Trsamle sig
i Skyerne, saa at deraf, Regn, Snee, Hagel, Taage o. s. v. følger, saa
bliver det dog ved denne Luftens Tyngsels Formindskelse got, det er klart Vejr.
Bringes derimod med en sterk Vind fugtige Vædsker i Skyerne, saa bliver
vel Luften tyngere, og Barometret stiger, men Vejret bliver dog ont o. f. v.
Kort sagt; med all den Møye som de Lærde har anvendt paa Barometret
fra dets første Opfindelse indtil denne Dag, og med all den Tiid de har spildt
paa at give Agt paa dets Forandringer, har de mere stillet deres Curiøsitet,


133
ind stiftet nogen synderlig Nytte, og allermindst ere vi efter saa mange Aars
Observationer, blevne klogere til forud at bestemme Vejrligets Beskaffenhed,
end vore Forfædre.
§. XI.
Saa kand man heller ikke af Maanens Gang eller Himmelens Aspek¬
ter giøre sig nogen sikker Slutning om Vejrligets tilkommende Beskaffenhed.
De som give sig af med dette Arbeyde, have kuns fortient liden Tak dermed;
de have derved gandske spildt deres Credit hos den gemene Mand, ja det er
kommen saa vidr, at siden Calenderskriveren gemeenlig giver en falsk Beskri¬
velse om Vejrliger og setter i Almanakken Regn for Soelskin, klar Luft for
Taage o. s. v. saa siger man nu om en, som lyver; Han trykker Aluanakker.
§. XII.
Dette som jeg her har anført skal ikke bevise, at det er umueligt at bru¬
ge den Kunst at forudsige Vejrligets Beskaffenhed til større Vished og Fuld¬
kommenhed end den har været. Meget meere skal det bevise, at Sagen er mue¬
lig, dersom man greb den an paa den rette Side, dersom man med meere
Flid lagde sig efter at udstudere, det foranderlige Vejrligs uforanderlige Løve,
dersom man af det foregaaende og nærværende lærde ved Hielp af rigtige Er¬
faringer, at giøre Slutning paa det tilkommende, dersom man nøye efterspo¬
rede Aarsagen til en og anden Forandring i Vejret o. s. p. Hr. Prøvst LxDERS
iømis, har med en roesværdig Flid lagt sig
en af vore Tiders berømteste O¬
ret, saa har han offentlig gjort sig forbindt¬
efter dette Studlum; mindes
42


134
lig, ved Skrifter at underrette Publicum i denne saa vigtige Materie; J
Forventning heraf, vil jeg herved paa denne min Undersøgning giøre en Ende.
den 16 October 1759.
J. KIRERUP.
Anmærkning.
Ligesom Hr. J. A. DyggEI, for et par Aars Tiid siden, indsendte de i Magazinets Tom. HI.
P. 8. seqv. meddeelte Mcteoroløgiske Olservationer fra Lolland, hvor han da boede,
og Hr. J. KEEEELx paa Vesterlands Føhr, nu rsterfølger hans Exempel, saa øn¬
skes, at fleere Elskere af Natur=Læren, hver paa sit Sted, og XII paa een Tiid, efter
Aftale, ville give os, om mueligt, et heelt Aars Obserpationer, hvilke da nden tpivl
ville tiene til at afgiøre det vigtige Problema, som vor velfortiente Occonomiske Læ,
re=Mester. Hr. Propst PamL. EEEST LEDEEs haver fremsat, og selv allerede holder
sig temmelig førsikret om, nemlig Mueligheden ef et Prøgnosttron om Vefrets aarlige
Forandring, i Opereensstemmelse med det bobbelte Jevndøgn, og de næstforegaaen¬
de samt efterfølgende Dage. Førend mange Forfaringer bekræste denne Sag, vover
man ikke at sige mere derom, end dette, at saa fremt Sagen skulle have sin Rigtig¬
hed, da maatte den ansees sor een af de allergavnligste Opdagelser i vor Alder, og set
te en gandske nye Epocham i Agerdyrkningens allervigtigste Videnskab.


No. VIII.
J. Kirkerups
Undersøgelse
af nogle vigtige Ting
Land=Væsenet i Dannemark
angaaende
saasom:
I. Om Jorden behøver at hvile.
II. Om Menniskenes Formeerelse.
III. Om Huus=Bygning paa Landet.
IV. Om Jord=Marv.
V. Om at faae Rug og Byg tillige.
VI. Om Ukrud.


I. Om Jorden behøver Hvile.
D¬
et befindes ofte, at de ikke alletider ere uafgiorte Sandheder,
som have til en Tiid faaet et almindeligt bifald, og at almin¬
delige Meeninger ligesaa lidet have Bestandighed, som almin¬
delige Moder. Alle Landmænd ere deri enige at Jorden bør
have Hvile, paa det den kand samle Kræfter, og i det den bliver frugtbar¬
giort med et salpetersk og olieagtigt Væsen oven fra, blive i stand til at ernære
og underholde den Sæd, som man, efterat den har udhvilet, anbetroer den.
Det synes ogsaa at Erfarenhed understøtter denne artige Raisonnement, i det


138
en Udhvllet Ager kand lære got og reent Korn uden Giødnling; ikke desto min¬
dre tør jeg understaae mig at sige, at Jorden aldrig af foranførte Aarsag be¬
høver at hvile, men at Jordens Hvile allene i den Henseende er nødvendig,
at Bonden kand have Græsgang og Høslet til sine Kreature, og tillige an¬
vende mere Giøbning og Fliid paa endeel af sit Land, end paa det altsammen.
Dette, hvad jeg her anfører, maatte maaskee synes for mange at være para¬
dox, men de skal dog ved nøyere Overveyelse befinde, at det har sin gode
Grund og Rigtighed. Hvoraf kommer det vel, at en Have-Jord er altid
frugtbarere end Agerjord? kommer det deraf at den hviler længere end Ager¬
jord? Ney! den hviler aldrig, men maae vel ofte bære 3 4 4 Slags Sæd i et
Aar. Eller er Have-Jorden frugtbarere end Ager=Jorden, fordi man altid til
en Haves Anleggelse udvelger den beste og fedeste Jord? Ney! thi man nødes
ofte at anlegge en Have paa en skarp og ufrugtbar Grund. Følgelig saa har
Havejorden Fortrinet for Agerjorden, fordi den første bliver bedre forarbey¬
det og giødet end den sidste Et øiensynligt Beviis paa, at Jordens Hvile
er umyttig til Jordens Frugtbarhed, har vi paa dette Eiland, hvor Jorden
aldrig hvller og dog aldrig lader Sædemandens Haab om en god Høst blive
til skamme, naar han behandler den som han bør, og vor HErre giver frugt
bar Vejrligt.
De er vet sandt, at en Jørd som i nogs Aar har hvlet er bedre, re¬
nere og frugtbarere, end den var, da den blev udlagt til Hvile. Men, mon
vi vel derfor giøre en rigtig Regning, naar vi sige. J et Aar falder saa me¬
gen Fedme fra Himmelen paa Jorden, om 3 eller 4 Aar har de faaet ; eller
4 gange saa meget, og denne Fedme er efter vor Beregning nok til at sætte
Jorden i sin forrige frugtbare Stand, følgelig kand vi ikkun bryde den ox
og besaae den som tilforn. Denne Beregning kunde holde fik, naar man


13.
tillige kunde gotgiøre, at Himmelens Fedme som falder paa Jorden, bliver
ufortæret i dens Overflade, men hvorledes skulde man kunde giøre det. Da
1) den Jord, som hviler, frembringer enten det eene eller det andet, got eller
ont, og følgelig fortærer den Fedme, den meddeles, til at nære og underhol¬
de det Græs og de Urter, som voxer derpaa. 2) Da man veed, at Regn og
Snee ikke bliver oven paa Jorden, men trænger sig meget dybere deri, end
den af os dyrkende Jord strækker sig. 3) Da Søel, Frøst og Vind udtæ¬
rer og udtørrer Himmelens Fedme, som befinder sig i Jordens Overflade.
Jeg haaber, man er i Stand til af det foranførte at indsee, at Jor¬
dens Hvile, saaledes som den hos os er brugelig, ikke er af den Betydenhed,
som de fleeste maatte indbilde sig; da Jorden for det første ikke hviler fra sit
Arbeyde, saasom den bringer frem det den kand, efter dens Omstændigheder og
Kræfter, og for det andet, om den end laae i 100 Aar, ikke samler den Fed¬
me, som man ved en god Giødning meddeeler en Ager. Derhos meener jeg,
at enhver lettelig indseer, at Jordens Hvile vilde bringe den forhaabende Nyt¬
te med sig; dersom man kunde bringe det derhen. 1) At Jorden som hviler,
slet ingen Grøde gav af sig. 2) At Soel, Vind &c. ikke skulde betage Jorden
den Fedme igien, som den engang havde erlanget. Sporges nu om dette
kand skee, saa besvares dette Spørsmaal med ja. Spørger man, hvorledes
det kand skee, saa svarer jeg, ved at bringe den udmattede og til Hvile bestem¬
te Jord, saa dybt ned i Jorden, saa at den hverken fortærer sin Kraft, ved at bære
noget, ey heller saa let mister den Fedme, som den engang har erlanget.
Dette skeer ved at grave dybt, reole, at pløye en dobbelt Fure, saa den før¬
ste bliver af den anden bedekket o. s. v.
Man tænke ikke, at jeg her vil give Forslag om, paa en nye Maade
at dyrke og behandle Jorden; jeg veed Landmanden har i Almindelighed alt


140.
for meget Land til at dyrke, efter den forhen brugelige Maade, nogenledes
skikkelig; jeg vil ikkun af det foranførte, drage 2 visse Slutninger. Den før¬
ste er Jngen Jord kand med rette siges at hvile, som ikke med frisk Jord bli¬
ver bedekket; den anden er: Dersom der var saa mange Agerdyrkere i Dan¬
nemark, at Jorden kunde paa foranførte Maade komme til at hvile, saa
kunde Dannemark, foruden det større Tal af Agerdyrkere, ernære dobbelt saa
mange andre Jndbyggere, som forhen. Thi at jeg ikkun skal anføre et ringe
Exempel af Erfarenhed; saa behage man at ansee de Agre, hvor hist og her
ere gravne Render, fordi man ikke skal kiøre derpaa. Naar disse Agre heref¬
ter ere besaaede, saa kand man tydelig see, hvor vidt disse have gaaet, saa¬
som Kornet paa de Steder, hvor der har været gravet, staar ullige bedre,
end paa de Steder, hvor der ikke haver været gravet. Hvad er vel Aarsagen
hertil? ingen anden end denne; at man ved Spaden har opbragt en frugtbar¬
gjort og virkelig udhvilet Jord.
Jndtil Folkets Antal saaledes i Dannemark forøges, har det sin gode
Rigtighed, at Landmanden lader saa meget af sin overflødige Jord ligge til
Græs, som han ikke tilstrækkelig kand giøde og forarbeide. En saadan Græs¬
Ager bringer da Eyeren all den Nytte, som den efter sin Evne kand forskaffe
ham; den bliver reen for Ukrud; og den Skorpe som paa saadan en Ager
setter sig, kand blive et beqvemt Giødnings=Middel, naar den bliver afpløyet
og forraadner. Jeg betiener mig selv af denne Methøde ved de Agre, som
ligge alt for langt borte fra mit Huus, at jeg nemlig nogle Aar lader dem
ligge til Græs, og nogle Aar besaaer dem med Korn, dog uden at giøde dem.
Jeg har befundet, at de kand bære saa got Byg som vel giødede Agre; jeg
har ogsaa befundet, at de ere udygtige til at bære Byg, alt efter Jordens
bedre, eller slettere indvortes Egenskaber, hvilke hverken ved faae eller mange
Aars Hvile forandres.


141.
Et Spørsmaal maatte man endnu giøre ved denne Materie om Jor¬
dens Hvile, hvor længe nemlig Jorden bør hvile eller udlegges til Græs.
Dette Spørsmaal kand ikke i Almindelighed besvares, uden Hensigr saa vel
til Jorden, som til Landmanden selv. Det maae altsaa overlades enhver for¬
nuftig Landmand selv at tage sine Jorders indvortes Beskaffenhed, deres Be¬
liggenhed, og sine egne Omstændigheder i Betragtning, før deraf i ethver Til¬
sælde at kunde giøre en rigtig Slutning, hvad der er ham selv og sine Jørde
fordeelagtigst. Saa meget kand man dog i Almindelighed sige, at det er gand¬
ske vist en forkert Maade i Ssælland og Fyen, at de lade deres Jorde ikkun
hvile et Aar, og som de giøre for lidet deraf, saa giøre vi derimod her paa
Landet for meget deraf, naar vi lade endeel Land, som her kaldes Vungeland,
hvile i 20 Aar, og saa bruge det ikkun i2. Siælland er, hvad Landets Be¬
skaffenhed angaaer, vel den beste Province, dog har den det sletteste Kornl,
det sletteste Qvæg, de mindste Heste og de fattigste Bebyggere. Aarsagen her¬
til er, vel størstedeels at søge i det store Hoverie, hvormed de plages;
dog er deres slette Græsgang og Høslet ingen liden Aarsag dertil, hvor let
kunde ikke denne Mangel afhielpes, da Bonden i Siælland har hverken Man¬
gel paa Land eller paa got Land, dersom han ikkun vidste bedre at inddele sine
Enemerker, og paa en fornuftig Maade at omvexle med Jordens Hvile og
Arbeyde.
II. Om Hielpe=Midlerne til Menniskenes Formeerelse
i Dannemark.
an er billig betenkt paa, hvorledes Dannemark kand naae det Antal af
V P Mennisker, som det nu imødsigelig i adskillige Henseender mangler.
Folkets Antal i et Rige forøges ikke allene ved det der fødes fleere end sædvan¬


142
ligt, men endogsaa derved, at man paa mueligste Maader slræber at conser¬
vere de Mennisker, som virkelig befinder sig deri. Det er i den Henseende
jeg anseer de Anstalter med Børne=Koppernes Indpodning, som nogle af de pri¬
seligste og beqvemmeste til Landets Styrke og Flor. Hvor mange 1000 Men¬
nisker vilde ikke ved dette Middel, som Guds Forsyn til det menneskelige Kiøns
Bevarelse har opdaget os, blive i Live, naar Indpødningen først blev almin¬
delig her i Rigerne? Hvem seer ikke, at de Mennisker, som paa denne Maa¬
de blive conserverede, kunde ansees som saa mange nye og uventede Poder,
hvormed Staten i den tilkommende Tiid kunde bestyrkes? Staten var det jo
det samme, enten der bleve aarlig 1000 mere fødte, eller om af dem, som nu
aarlig fødes, aarlig 1000 ved Indpodningen bleve høldte i Live, som ellers
af de naturlige Kopper pille blive dræbte?
De herlige Forordninger til Brændevins Afkaffelse, til allehaande La¬
sters Jndskrænkelse, hvorved det menniskelige Liv forkortes, regner jeg ikke
uden Føye, iblandt Hielpe=Midlerne til Menniskenes Formeerelse i Rigerne.
Endelig meener jeg, at det vilde blive et sikkert Hielpe=Middel til Men¬
niskenes Formeerelse, om der allevegne blere beskikkede christelige, i
deres Kønst tilbørlig underrertede og vel erfarne Jordemødre. San¬
delig, den som veed, hvorledes det i denne henseende staaer til paa Landet,
hvor mange Mødre og Børn, paa en ret græsselig Maade af de uforstandige,
ubarmhiertige og uerfarne Jordemødre tages af Dage, hvorledes de mangen
Gang, skiønt de beholde Livet, paa en jammerlig Maade blive tracterede og
lemlestede, hvor mange, efterat de har født deres Børn, dog herefter ved
ufornuftig Raad og taabelig Medfart, miste Livet, hvor mange ved et eller an¬
det særdeles Tilfælde, som i sig selv ikke er af stor Betydenhed, maa erepere,


14.
fordi her fattes paa Raad og Anviisning, at forekomme de onde Følger af et
saadant Tilfælde, naar man, siger jeg, veed hvorledes det staaer med os i
Dannemark i denne Henseende, da kand man, som en sand Christen, ikke an¬
det end hiertelig beklage, saa mange Menniskers ynkelige Undergang, og som en
Politicus, maa man tillige beklage det store Tab, som Staten ved saa mange
Menniskers Bortrykkelse lider.
Jeg vil ikkun blive staaende med min Betragtning ved dette lille Land,
og i Særdeleshed ved denne Meenighed, hvori ongefehr 50 Børn aarlig fødes.
Da finder jeg, at saa rart og fast uhørt det for 20 eller 30 Aar siden var her
paa Landet, at en Kone døde i Barselseng, saa almindeligt er det siden den
Tiid bleven. Vores Meenighed angaaende, da merker jeg af et Register,
som jeg har liggende for mig, følgende Poster: 1) at de døde Barselkoners
Antal fra 1735 til Dato beløber sig i en Summa til 74. 2) At der ikkun et
Aar af alle disse Aaringer er gaaet forbi, nemlig 1758, da ingen Barselkone
her er død. 3) At de Dødes Antal 1747 har været størst og beløbet sig til 10.
4) At de 65 eller 6t af disse 74 ere døde i deres første Barselseng. 5) At al¬
le disse 66 ere lykkelig bleven forløste. 6) At af de 8 som i deres andre Bar¬
selsenge ere døde, 3 ikke ere blevne forløste, og 2 ved Blødets alt for stærke
Afgang døde, førend deres Fodsels=Time var kommen.
Jeg overlader til Læseren selv at giøre herover sine Antnerkninger; mit
Øyemerke er ikkun at vise, hvor fornødent og hvor nyttigt det var for Staten,
at forsyne den med det fornødne Tal af retsindige og examinerede Jordemødre;
Man har selv indseet deres Nødvendighed her i Menigheden, og derfor ikke
ladet det mangle paa Beraadslagninger og Sammenkomster, men man har
ikke kundet blive enige, saasom de der ingen Børn meere vente sig, ikke ville


144
tøntribuere til en ordentlig bestilt Jordemoders Underholdning. Gid! altsaa
den Høye Øvrighed vilde nøde os et Gode paa, som vi selv ere alt for daarli¬
ge til at antage eller forlange.
III. Om Huusbygningerne paa Landet i Dannemark.
Faar man betænker at Bonden allevegne, særdeles i Siælland, har de¬
Oh fornødne Materialier, nemlig Leer og Tørre, til at stryge Tegl af,
saa synes, at man ikke kand besvare det Spørsmaal, som, Huusbygninger¬
ne angaaende paa Landet i Dannemark, er gjort i Fortalen til det 3die Bind
af Dannemarkes og Norges Oeconomiske Magazin, bedre end paa følgende
Maade; Huusbygningerne paa Landet i Dannemark kand blive bestandigere,
ziirligere, varmere og nyttigere, naar man stryger Tegl af Leeret, brender
Teglen ved Tørren, murer ligeledes med Leer, og endelig udspekker de murede
Vegge, saa vel for Styrke som Zirats skyld med Kalk.
Jngen tvivler vel paa, at jo Spørsmaalet paa denne Maade grundig
er besvaret, naar man tillige kand bevise, at saadanne Vigge af Grundmuur
ikke falder Bonden bekosteligere end de sædvanlige af Leer, og intet er lettere
at bevise, end dette. Thi
1) Tør Bonden ikke give en Skilling ud for at opsette en Grundmuur,
da dog ingen Leer=Veg uden Penges Udgivelse kand opsettes, formedelst Tøm¬
merets skyld, som dertil udfordres.
2) Kand det større Arbeyde og meere Tidsspilde ved en Grundmuur
end ved en Leerveg, meere end halancere med den aarlige Umage og Tidsspil¬
de, som man har ved Leer=Vegge.


14.
3) Kand Kalken som den egentlige Udgift ved en Grundmuur, ligeledes
gaae op imod Kalken, hvormed en Leer=Veg nødvendig maa overstryges, om
den ellers skal have nogen Bestandighed.
Kort sagt: Det kommer ikkun an paa, om Bonden har den fornødne
Tiid, gider gjort sig den fornødne Umage, og har ikke for megen Capriet til
at forlade den gamle Bygnings=Slentrian, saa kand han ligesaa vel som Bon¬
den i Holsteen, hvor Egnen falder leeret, holde sine egne Teglovne, og føl¬
gelig bøe i grundmuurede Huuse i steden for Leer=Hytter.
Dog det kommer her vel fornemmelig an paa Herskaberne, om de
ville unde deres Bønder saa megen Tiid, til at arbeyde for sig selv, om de vil¬
le drive dem naar de ikke vil, og underrette dem i det, de ikke forstaae. Men
skulle man vel vente dette af saadanne Herskaber, som ikke engang lade Bon¬
den Tiid til at dyrke sin Jord, at de skulle lade ham Tiid til at bygge grund¬
murede Huuse til sig selv, maatte de ikke være bange, at Bøndernes Gaarde
skulle blive smukkere end Herregaarden?
Jeg frygter altsaa for, at mit Forslag om grundmuurede Huuse ikke vil
saae Fremgang, hvor fordeelagtigt det og er ( see Dannemark og Norges Oeco¬
nomiske Magazin P. 6o. seqv.) jeg vil derfor giøre følgende korte Anviisning
om, hvorledes Leer=Vegge skal være beskaffen, naar de skal være bestandigere
end de sædvanlige.
1) Fodstykkerne maa ikke legges paa Jorden, men de maae hvile paa
en Grund af Kampe=Steene, som gaaer ongefehr en Alen over Jorden. Denne
Forsigtighed er aldeeles fornøden, ikke allene for Tømmerets skyld, som ellers
snart forraadner, men ogsaa for Leerets skyld, hvilket ellers af Salpeteret,
IV. Deel.


146
hvoraf Jorden er fuld paa Landet, i Særdeleshed ved Udhusene, snart oplø¬
ses og falder fra hinanden.
2) Leeret maa vel forarbeydes og blandes med en saadan Materie,
som kand binde det. Koe=Møg er saa vel blandet med Kalk som med Leer af
en uforligelig Virkning. J Skotland menger man Leeret med Straae.
3) Leer=Vegge maa opføres paa en beqvem Aarets Tid. Erfarenhed har
lært, at det er den beqvemmeste Tid, naar Spalerne bygge deres Reder.
Dog maa man ikke opføre for meget paa engang, paa det Leeret desto bedre
kand sette sig tilsammen.
4) Leer=Vegge maa have et got Dekke af Kalk, som kand holde Reg¬
nen ude.
For Resten synes mig, at siden man er betænkt paa at forskaffe Land¬
manden bedre og beqvemmere Vaaninger, det tillige kunde være tienligt, om
man gav dem visse Afridsninger, hvorefter de skulle bygge, paa det Bygnin¬
gerne ikke skulle blive, saa vidtløftige og uordentlige, som de hidindtil hav¬
været.
IV. Om Jordmarven.
et maae være mig tilladt kørtelig at give min Betenkning om Jord¬
d¬
marven, da det nu er kommen og mueligt kommer mere i Moden at
giøde Jorden dermed, og dette saa meget mere, da man ved den øyensynlige
Frugtbarhed, den tilveyebringer, tillige vil beskylde den med Tiden i Bund
og Grund at ødelegge Jorden, saa at den vel, som Ordsproget lyder, kand
giøre en rilig Fader, men giør tillige en fattig Søn.


14.
Jeg maa snart undre mig, at fornuftige Agerdyrkere kand være saa
utaknemmelige imød Jordmarven, og beskylde den for det, hvorfor de skulle
beskylde Bønden selv, som i 12 eller 14 Aar i Rad udpisker og løsner den
desuden aabne, magre og sandede Jord saaledes, at den vel maa glemme der¬
efter at give enten Straae eller Græs af sig.
Skiønt jeg ikke selv har brugt Jordmarven, ikke heller findes mine
Jorde af den Beskaffenhed, at den med Fordeel af mig kundebruges, saa har
jeg dog haft Leylighed at bekomme 3 Sorter af den blaa=agtige Jordmarv.
Tager jeg ikke Feyl, saa bestaaer Jorden i Marsklandene for en stor Deel af
saadan Jordmarv. Heraf saa vel som af denne Jords nøyere Betragtning,
som jeg finder at være en meget fiin, feed og salpetrisk Jord, kand jeg ikke
giøre nogen anden Slutni ig, end at den, med Forstand og Maadelighed,
brugt, maa giøre Jorden frugtbar. Legger jeg dette til, hvad jeg af en for¬
nuftig Landmand, der selv betiener sig af Jordmarven, har hørt, nemlig: at
naar man tillige med Jordmarven betiener sig af anden Giødning, og saa ik¬
kun bruger Jorden 9 eller 10 Aar, saa voxer den ikke allene igien til med
Græs, men Græsset er ogsaa behageligt for Kreaturene, at de ikke æde Græs
paa noget andet Sted, saa længe noget deraf er at bekomme, saa kand jeg
ikke andet end at opmuntre Landmanden til med Taknemmelighed at betiene sig
af et Giødnings=Middel, som Gud og Naturen tilbyder ham just i de muagre¬
ste og skarpeste Egne.
Følgende Regler kunde imidlertid ved Jordmarvens Brug ikke være
utienlige.
I. Regel: Giød ikke de kolde, seye og lerede Jorde med Jordmarv.
II. Regel: Bland Jordmarven med anden Giødning.


148
III. Regel: Brug en saadan giødet Jord ikke længer end 4 a 5 Aar ad
gangen.
IV. Regel: Brug ikke Jordmarven for tit paa de selvsamme Jorde; thi
det er at befrygte, at saasom den bestaar af meget sine Deele, saa
vilde den tilsidst giøre Jorden alt før løs og aaben.
V. Om at faae Rug og Byg tilsammen.
Flant de smukke Afhandlinger, som af Norske Landmænd ere indsendte og
T indrykkede i Dannemarkes og Norges Oeconomiske Magazin, finder
jeg intet talt om en særdeles Landbrug, som man betiener sig af i Norge, og¬
som kortelig bestaaer deri: At naar man har tilberedt en Ager til at bære Byg,
blander man Byg og Vinter=Rug tilsammen, og besaaer Ageren dermed;
man høster da itvende Aar efter hinanden, uden nogen videre Pløyning og Sæd,
nemlig det første Aar Byg og det andet Aar Rug.
Denne Omgang med Jorden i Norge, synes at være vor Opmerk¬
somhed værd i Dannemark; jeg vil derfor her undersøge: 1) Om det skulle
være giørligt. 2) Om det skulle være nyttigt i Dannemark at forsyne Jor¬
den paa engang med 2 Slags Sæd, og altsaa høste 2 Aar med en og den sam¬
me Umage.
Rug og Byg har den samme Natur i Dannemark som i Norge, da¬
nu Erfarenhed lærer, at Rug og Byg tillige fordrage sig i en Ager i Norge,
saa at det ene ikke qvæler og undertrykker det andet, eller betager det sit Rum
og sin Næringssaft, saa kand man med god Grund antage, at dette ikke hel¬
ler er at befrygte i Dannemark. Det meste, som skulle giøre os tvilende om


144
denne Tings Giørlighed hos os, er det frugtbare Vejrligt, og de længer an¬
holdende Sommere her i Dannemark end i Norge. Man kunde heraf tage
Anledning til følgende Mistanke. Hvem veed om Rugen her i Dannemark
ikke ville voxe hastigere og stærkere end i Norge? hvoraf disse Uleyligheder vil¬
de flyde:
I) At Bygget blev undertrykt og kunde ikke komme til sin rette Stør¬
relse og Fuldkommenhed.
2) At Rugen kunde til den Tid, da Bygget blev moed, og skulle af
skieres eller afmeyes, naae en saadan Vext, at den ikke kunde skieres af, uden
tillige at miste all Haab om et andet Aars Afgrøde.
3) At Rugen, efterat Byget var indhøstet, vilde af Qvæget, som i
Dannemark saa længe gaaer ude, gandske ødelegges.
Hertil svares: Som man med Skade vel bliver klog men sielden riig,
saa kand jeg og med min Skade temmelig vist forsikre Læseren, at den foran¬
førte Mistanke haver ikke Grund. Jeg kiøbte 1757 et par Skiepper Hvede
meget dyrt, og saaede den udi en liden Ager om Foraaret, i den Tanke at det
var Sommer=Hveede. Den kom meget smuk op, men da den havde naaet
ongefehr et; Qvarteers Længde, skiød den ikke længer frem, men lagde sig til
Hvile, og gav noksom tilkiende, at den var et saadant Slags Korn, som vilde
have Vinterqvarteer i Jorden, førend den kom til Fuldkommenhed. Jmid¬
lertid tog Ukrud, særdeles Agerkaal og Tidseler, overhaand; jeg lød Ageren
afmeye i Høstens Tiid, tænkte at bruge det, der var voxen derpaa som Hø,
men det var saa slet, at Qvæget ikke vilde æde det. Skiønt nu Creaturet
gaaer her paa Marken hen til Mortensdags Tider, saa bemerkede jeg dog om
Foraaret derefter, at Hveden endnu var i Live, og skiønt den ikkun stod tynd,


150
saa havde den dog Anseelse efter, ikke allene at komme til Fuldkommenhed,
men ogsaa at bære Buske=Korn i steden for Ax. Dog det var ikke min Ley¬
lighed at lade det komme an paa et nyt Forsøg, allerhelst jeg forud kunde slut
te, der dog intet vilde komme ud, siden Creaturet gaaer her over Marken langt
ud paa Foraaret; Ageren blev derfor ompløyet og besaaed med Byg. Jeg
havde vel ogsaa ingen Nytte af min Hvede; dog lærte jeg saa meget heraf,
at om Hveden havde blevet blandet med Byg, der kunde steden for Ukrudet,
tage Ageren i Possessiøn, da Hveden ey længere vilde voxe, og jeg tillige
kunde holdt Fred paa denne Ager, saa havde jeg 1 2 Aar kundet høste Byg og
Hvede. Man saaer nu i Holsteen Vinter=Rugen meget tilligere end tilforn,
saa at Rug=Marken er nu til Mikkelsdag overalt besaaed. Den Holsteenske
Landmand maae altsaa have erfaret, at den tillig saaede Vinter=Rug har
Fortrin for den sildig saaede, og man kand lettelig udfinde Aarsagen hertil.
Jo før Rugen faaes, jo længere Tid har den til at bestyrke sig i Jorden, og
at samle Kræfter til at imodstaae den forestaaende Vinters Heftighed; den ta¬
ger følgelig ikke saa snart Skade, som den sildig saaede, hvilken ikke har haft
Tid til at samle Kræfter nok og befæste sig nok i Jorden. J steden for altsaa
at befrygte, at den Rug som i Dannemark med Bygget blev udsaaet, skul¬
le unyttig borikastes, saa kand man tvertimød have den beste Forhaabning
om en saadan tillig saaed Rug; og allermindst kand man formode, at den
skulle være i saadan Undergangs Fare paa løse og sandede Marker, som den el¬
lers er, naar tørre Stormvinde bortføyer og bortstøver Jorden, blotter og
løsner Roden, hvoraf Rugens Undergang nødvendig maae følge.
J Almindelighed synes det altsaa at være glørsigt, at faae Rug og Byg
paa engang i Dannemark. Dog saa længe Felledskaberne imellem fleere
Byer og Lødseyerne i en og den samme Bye, vedvarer, kand man tillige høl¬


151
de det uigiørligt. J Norge hindrer deels den tillig indfaldende Vinter, Qvæ¬
gets lange Udgang, deels tillades ikke alle Slags Qvæg at gaae derover.
Skal det derfor her i Dannemark med lykkelig Fremgang prarticeres;
saa maa enhver have sin Jord for sig selv, paa det han saavel om Foraaret
som om Efterhøsten, kand holde Fred derpaa; saa at han slet ikke tillader He¬
ste, Faar, Giæs og andre Kreature at søge deres Næring paa saadanne Agre;
men lader dem ikkin besætte med Hornqvæg indtil Mikkelsdag; For Resten
tvivler jeg ikke paa, at det allene vilde lykkes med Rug og Byg, men at man
ogsaa med Fordeel kunde faae Boghvede og Rug tilhobe, og haver Haab
om en lykkelig 2 Aars Høst.
Hvad nui Nytten af en saadan blandet Udsæd angaaer, da falder den
saa strax i Øynene, at man ikke behøver at søge efter vidtløftige Grunde til at
bevise den. For at undgaae Vidtløftighed, vil jeg ikkun berøre en Hoved¬
Fordeel. Alle erfarne Landmænd veed, hvor stor Nytte en oft igientagen
Pløyning bringer med sig. Saaede nu Bonden i Sælland sin Rug tillige
med sit Byg, og i steden for at besaae Rug=Vangen med Rug, sommer¬
pløyede den 4, 6 4 8. Gange ligesom han havde Tiid eller Leylighed dertil,
bragte saa om Efterhøsten sin Giødning derpaa, og pløyede den ned, saa er jeg
forsikret paa, at saadanne Jorde ikke allene vilde bære mere og bedre Korn
end sædvanligt, men de vilde og ved saadan Behandling, blive i Stand til at bæ¬
re Korn i 4 eller5 Aar, da de nu kun besaaes i 2 Aar og hvile i det 3die. De
Onde Urter, Tidsler, Agerkaal og deslige, hvormed Markerne nul ere bedekke¬
de, vilde snart tage Afskeed; og Felleden, som fik 4 45 Aars Hvile, vilde


152
ikke allene give bedre Græs, men ogsaa være langt renere og kræftigere til at
bære Korn, naar den engang blev ompløyet.
Jntet synes herimod at være at indvende, undtagen dette, at Bonden
det første Aar kom til at mangle Rug. Hertil svares: Enhver Bondes An¬
deel i Rug=Marken, er vel saa vidtløftig, at han ikke tilgavns kand sammen¬
pløye den altsammen, hvad han altsaa efter rigtig Beregning, befandt ikke at
kunde bestride med Sommerpløyningen, det kunde han besaae med Rug.
Skulde denne Undersøgning ikke være til nogen anden Nytte, saa haa¬
ber jeg dog, den giver erfarne Norske Landmænd Anledning til at indsende no¬
get vissere og tilforladeligere i denne Materie.
VI. Om Ukrud.
ser er sagt saa meget og saa meget got og grundigt om Ukruden i Danne¬
markes og Norges Oeconomiske Magazin, at det kunde synes over¬
flødigt meere at tale om denne Sag, hvis den ikke var en af Landmandens
Hoved=Objecta. Tillader man mig altsaa i denne Henseende, at giøre en kort
Undersøgning om Ukrud, saa vil jeg derimod beflitte mig paa, at om jeg ikke
just siger noget Nyt, jeg dog ikke siger noget unyttigt.
Ukrud, i saa vidt det er et Oppositum af got Græs, Urter og Plan¬
ter, holder jeg for at være et Ord uden Betydning, saasom jeg ikke finder
noget egentlig saa kaldet Ukrud i hele Plante=Riget. Ukrud skulde, efter det
Begreb, som man giør sig ved dette Ord, beryde alle unyttige ja skadelige Ur¬


15.
ter og Gevexter, som i følge den Forbandelse Gud har lagt paa Jorden, frem¬
voxe deraf, som af deres rette Moder. Jeg derimod holder fer, at alt hvad
den gode Gud lader voxe af Jorden, er i nogen Maade og i en vis Henseen¬
de got, skiønt vi Mennisker ikke kiende det, og derfor dømme anderledes der¬
om, end vi burde; og burde derfor det Ord Ukrud (om det ellers ikke skal an¬
sees som et tomt Ord, men beholde den Borger=Ret, det engang i det Dan¬
ske Sprog har erholdet) i mine Tanker saaledes defineres: Ukrud ere alle saa¬
danne Gevexter, som voxe uden vor Fliid og Arbeyde, ja imod vor Villie,
paa saadanne Steder, som af os ere bestemte til at frembringe et vist Slags
Sæd eller Planter. Jeg vil oplyse denne min Desinition med tydelige Exem¬
pler: Klinte, Agerkaal, Bynke, Stolt=Hendrik, Veyrbærblade, Neller
og saadant meere, er Ukrud paa en Ager og i en Have, men mon de derfor
være gandske unyttige, ja vel skadelige Urter; blive disse ikke, saa vel som de
fleeste Urter, som nevnes med det Navn Ukrud, i de beste Apoteker forvarede
og sølte? Sælger en Apoteker nu nyttigeog gode Urter, eller selger han Ukrud?
Eller kand de Gevexter, som man kand æde, ikkun kaldes gode, monne ikke
de, som tiene til Menniskets Legemes Bevarelse for, og Helbredelse fra Syg¬
domme, ogsaa fortiene at kaldes gode?
Lad os altsaa ved vores Undersøgning om Ukrud, ikke saa meget see
paa dette Ords ubestemre Brug i daglig Talemaade, som paa den Indretning
der er gjørt i Plante=Riget, i Henseende til alle Planter i Almindelighed, som
enhver Art i Særdeleshed; lad os følge denne Indretning, lad os i følge denne
Indretning afdele Planterne i deres Arter og Klasser; lad os undersøge enhver
IV. Deel.


154
Plantes særdeles Natur og Egenskab, som vi enten vil udrotte eller befødre
til Vext, saa gaae vi uden Tvivl den beste og sikkerste Vey.
Alle Gevexter, som komme af Jorden, ere enten Træer, eller Buskverk.
eller Græs og Urter. J de 2 sidste Elasser og særdeles den sidste, hører Ukrud
hen. Har man nu den nødige Kundskab om Planternes Struktur, Næting
og Fortplantnings Maade i Almindelighed, hvorom i Natur-Læren gives Un¬
derreting, saa har man, naar der spørges om en vis Plante i Særdeleshed,
ikkun at tage dens særdeles Struktur, Næring og Førtplantnings=Maadei
Betragtning, og at legge Merke til de Afvigelser, som den eller den Plante i
disse Henseender gioør fra det Almindelige, saa kand man let udfinde de Regler,
som man bor iagtage, naar man enten søger at dempe eller befodreen vis Plan¬
tes Vext.
Det færdeles hvorved, en Plantediftrerer fra hinanden, er heller ikke
af et saa vidtløftigt Begreb, som man maaskee ved første Øyekast, maatte tæn¬
ke= Det fornemmeste, hvori Planterne differere fra hinanden, bestaaer efter
mine Tanker, i følgende Stykker. 1) J deres deles grovere eller finere Be¬
skaffenhed. 2) J den ulige Grad af Varme eller Fugtighed, som enhver ef
ter sin Natur behøver. 3) J den adskillige Beblandelse af Jord, Vand
Salt og Plie, hvoraf alle Planter vil have deres Deel, men i et gandske uli¬
ge Forhold. 4) J Henseende til den længere eller kortere Tlid, som enhver
Plame behøver, førend den kommer til Fuldkommenhed. 5) J Henseende
til deres længere eller kortere Vedvarighed, hvortil man 61 kand føye deres
ulige Frugtbarhed, og Frøets ulige Beskaffenhed i at forflytte sig fra et Sted
til det andet.


15
Her har vi uden Tvivl anmerket de fornemmeste Stykker, hvori Plan¬
terne, i Henseende til deres Struktur, Næring og Fortplantnings=Maade, dif¬
ferere fra hinanden, og hvorpaa man har at give agt, naar der f Ex. sporges,
hvorledes skal de onde Urter, Agerkaal, Tidsler &c. best og sikkerst udrøddes,
Besynderlig maa man give Agt paa den 4de og 5te Punkt, saasom deraf kand
angives en Aarsag, hvorfør et vist Slags Ukrud altid følger et vist Slags Sæd,
og tillige hvoraf det kand komme, at visse Slags Ukrud, som man ikke har mer¬
ket til, saa længe Jorden hviler, strax lader sig tilsyne igien, naar Jorden
bliver ømpløyet.
Visse slags Ukrud følger Vintersæden, saasom Klime og Heire, andre
Slags følger Vaarsæden, saasom Morgenfruer og Agerkaal, hvad er vel Aar¬
sagen hertil? Vilde vi svare: Aarsagen hertil er: at naar Rug og Hvede
trekker den for sig passende Ræringssaft til sig, saa bliver der intet tilbage for
Morgenfruer og Agerkaal, saa de derfor ey heller kand voxe i Rug og Hvede,
ligesaa naar Vaarsæden tager sin egen Næringssaft til sig, saa bliver den
øvrige Næringssaft ubeqvem for Heire og Klinte; saa torde man ved nøyere
Efterforskning befinde, at denne Aarsag har et Slags Skin, men slet ingen
Grund. Klinte kand vel voxe i Byg, det har jeg seet; dog torde vove at
saae halvdeelen Klinte ud tillige med Bygget, og dog være forsikret paa, der
skulde ikke findes et Klintekorn i mit Byg, naar det blev aftorsken. Aarsa¬
gen er denne: Bygget behøver ikke meere end en 12 Ugers Tiid, saa er det
moed; Klinten derimod, om den og voxede hvert Korn, saa kom den dog i
denne Tiid ikke videre, end at den blomstrede; følgelig torde jeg ikke være


156
bange for at den med sin Sæd skulde giøre mit Byg ureent. Derimød kun¬
de jeg være vis paa en Klinte=menget Rug, om samme Ager, Aaret derefter
blev besaaet med Vinter=Rug, og det af følgende Aarsag: Klinten kand i
mine Tanker ikke taale at komme saa dybt i Jorden, som Byg; den behøver
og meere Vædske end Byg; følgelig vilde vel det meeste af Klinten blive ube¬
skad liggende i Jorden, til Ageren om Efterhøsten blev ompløyet til Rug¬
Her forefandt den nu alting efter Ønske, saasom et beqvemt Leye, overflødig
Vedske, tilstrækkelig Roelighed og Tiid til at frembringe noget modent og fuld¬
komment; den skulde derfor heller ikke mangle at vise sin Taknemmelighed, og
at bringe store og velmoden Klinte i all Overflødighed. Ligeledes har det sig
med Morgenfruer og Agerkaal i en Rug=Ager; voxe de end om Efteraaret,
saa maa de dog, formedelst den snart paafølgende Frost og Kulde, sætte deres
unge Liv til, førend de komme til Fuldkommenhed; og ont Foraaret køm det
Frøe, som endnu er ubeskad, ey heller kommer til Vext, fordi Jorden da
er saa tilsammen faldet, at det ingen Udgang kand finde, og Rugen, som da
har saadan et Forspring, ey heller tillader det ny spirende Frø, at sætte faste
og dybe Rødder hos den
J det øvrige bliver vel Sommerpløyningen det beste Middel til at ren
se sin Jord fra Ukrud, og rent Sædekorn, gammel forraadnet Giødning og
tilstrekkelig Pløyning, de sikkerste Midler til at beholde den reen.
Vesterlands Føhr,
den 3 Aug. 1759.
J. EIEERtk.


No. IX.
Nogle Tanker.
om
Kniplinger=Fabriquens Opkomst,
og
hvorlunde samme venteligen kunde drives ligesaa
høyt som udi Brabant
Underkast
til nøyere Eftergrandskning og allernaadigste Approbation.


A¬
t Knipling=Fabriqven i Hertugdommet Slesvig er af Vigtig¬
hed, og aarligen bringer en considerabel Summe af Penger
ind i Landet, og at mangfoldige derved beqvemmeligen tiener
deres Brød, som til andet Arbeyde befindes mindre duelig, er en Sag, som
vidner for sig selv; Men at samme Fabriqve kunde drives flux høyere, og
blive ligesaa vigtig som den Brabantske, er noget som ved nøyere Overleggel¬
se, staaer til at bevise. Men her bør jeg først at give et Begreb om denne
Handels rette Beskaffenhed, samt hvad deri bliver til Forhindring.
Udi Tønder=Stad opholde sig de fleste Kiøbmænd, som have med
Kniplings=Handel at bestille, men findes og adskillige andre, som boe i de
Egne, hvor denne Fabriqve fortsettes, hvilke alle har appliceret sig, fra deres
ungdom op, paa denne Fabriqves rette Egenskab, saa at de ere i Stand til


160
Landets Nytte samme at drive og fortsette; og dertil behøves meere Agtsom¬
hed, Flid og Øvelse, end som man mueligen forestiller sig. Følgende Egen¬
skaber hvilke udkræves, som nogle af de vigtigste ere:
At en saadan Kiøbmand kand giøre Desems eller tegne et saa kaldet
Mønster, dernest at han forstaaer om Mønsteret udkræver finere eller grovere
Traab, end meere, at han grant kand giøre Forskiel paa Fabricanternes
Haandelav, om de behøve blød, middelmaadig eller haard Traad, han bør
at kunde opdage, hvad Feil der findes i Arbeydet i sig selv, hvorledes derpaa
kand raades Bod, og blive forbedret, saa at Kiøbmanden i saadan Hen¬
seende, selv kand an sees som en Fabricant, der er i Stand til at undervise dem
som arbeyde for hannem. Ydermere udkræves af en saadan Kiøbmand, at
han stedse er ude om fra andre Steder at have og indhente Videnskab, om
hvad for Gods meest er i Brug og i Mode, paa det at han derefter indretter
sine Mynstere saaledes, at han selv saavelsom hans Bearbeydere, kand dermed
være tient. Det legger endog til hans Handels Fordeel, at han underretter
Læremesterinderne selv, som tage fattige Børn paa visse Aaringer i Lære, hvor
meget dennem bør foresættes om Dagen eller om Ugen at forfærdige, paa det,
at Barnet kand faae ret Haand til at giøre got og reent Arbeyde. Det er
mangen en ikkun derom, desverre! at giøre, at faae meget afsted, uden at see
til Bonitæten, derved kommer Fabriqven i Miscredit, Kiøbmanden har Tab
derved, og de unge Folk kommer ikke i den Stand, at de kand nære sig. Man¬
ge fattige Pige=Børn, som med og uden Forældre, løbe Provineen igiennem
at tigge, kunde paa visse Aaringer, ongefær fra7 til 8 Aar, indtil de vare 14.
4 15, antages til Underviisning, da de kunde blive duelige Folk, i steden at
der ved Bettelstaven af dem atter kommer nye Yngel af Betlere til Statens
Byrde, ihvor meget end Hans Majestets Forordninger stride derimod; da de


161
derimod kunde have ordentlig Forpleigning, komme til at gaae i Skole, in
Summa blive til Nytte. Mesterinder antoge dem og gierne, men saadanne
Mennisker begriber ikke deres Gavn, uden at de tvinges dertil.
Foruden de allerede anførte Egenskaber som en Kiøbmand maae have,
er og denne at agte: at han vel maae kunde gløre Forskiel paa det Traad som
behøves til Kniplinger. Har han ikke Videnskab derom, kand baade han og
Arbeyderne tage megen Skade derved, slette Materialler giver slet Arbeyde.
Der ere nu og andre som ere beskeftiget med denne Negocie, hvilke vel
ikke just selv har noget Antal af Fabritanter, men kiøber Vahrene af Kiøb¬
mændene og reiser dermed til andre Steder, baade inden og uden Riget, men
dog har lært det som der er ved at iagttage, og udstaaet deres Lære=Aar.
Herhen kand og de regnes, som ikke egentlig har lært det som hører til Fabri¬
qven, men handler med een ellerfleere Kiøbmænd, bona side, al deres Lives Tild.
Jngen af dem er Fabriqven til nogen Skade, men langt meere til Fordeel,
efterdi at det ey er mueligt, at de som egentlig forestaaer Handelen, lenge kand
være borte fra deres Huuse, men i det mindste hver 6 Uger maa giøre Om¬
setning med dem som arbeyde, og af den Aarsage maae sende deres Vahre til
dem som enten selv ere Handels=Mænd, eller ogsaa deres Commissionairer, som
Aar ind Aar uid opholder sig paa fremmede Steder, og efterhaanden lader de
Vahre komme til sig, som best kand debiteres, ligesom i saa Fald dermed for¬
holdes i Brabant. Meget af denne Provinces Producter passerer og fra
Hambørg og Lybek for Brabants Gods. Følger nu det som egentlig svek¬
ker Handelen og som meere og meere setter den tilbage.
Der ere de som give sig ud for Handelsmænd, ligesom de i Grun¬
den forstode Fabriqven, da de ey har lært den, mindre have de foranførte
IV. Deel.


262
Egenskaber. Disse fare omkring, kiøber her et, der et andet Stykke, giver
og noget mere derfor, end som Arbeyderne ere foreenet om, med deres Kiøb¬
mænd, for hvilke de har oplagt Mynsteret, naar de nu har persvaderet Vedkom¬
mende, at overlade dennem Vahrene, levere de dennem Traad til et Stykke
paa nye at giøre, samme Traad passer sig ikke til Arbeydet, dermed er det for¬
dervet, og de lader Fabricanten løbe dermed hvor hun vil, thi naar Kiøbe¬
ren har tilhandlet sig Traad for got Kiøb, enten af en Jøde eller ved anden
Leylighed, som ofte ikke er doubleret, bliver Arbeydet til ingen Nytte.
Naar de engang har faaet et got Mynster i Hænde, uddeeler de det
til at bearbeydes af andre, og giøre sig ingen Samvittighed deraf, paa den
Maade at betage de rette Kiøbmænds Omhue og Flid, i at forskaffe med me¬
gen Umage og Omkostning dnelige Deseins eller Mynster; thi af a eller5
Mynster, bliver undertiden neppe eet som er anstændig.
Disse uforstandige Kiøbmænd eller rettere at sige Fuskere i Handelen,
som egentlig ere opkommen for en 12 114 Aar siden, formeere sig Tiid efter
anden, er og i den Tiid at denne Fabriqve med Kniplinger har merkelig afta¬
get, i det at Arbeydernes Antal paa nogle 100 er bleven formindsket, i steden,
at det for en 16 4 18 Aar siden, klendelig udbrede sig, og udi Haderslev Amt
paa den Nørre=Side imellem Haderslev og Ribe, blev gjort proper Arbeyde,
og nu er bortfalden, saa at hverken fattige eller rigere Bønder har Lyst til at
sette deres Pige=Børn til at kniple, fordi det ey kand betale sig, som er Frug
ten af uforstandige Forkiøbere, som saa skiendeligen ey allene forhindre Fabri¬
qvens Omkomst; men endog i Bond og Grund ødelegger den. J Brabant
er man meget nidkier imod saadan Handelens Fordervelse, og blive de tilbør¬
ligen anseet, som befatte sig dermed, uden noksom Førstand og Videnskab.


165
Monne det ikke kunde agtes for nødvendigt, at ingen burde eller maar¬
te indlade sig i denne Handel, som ey paa en 6 47 Aar havde ordentlig lært
Tingene, og dernest var bleven examineret af et par af de erfarenste ældste og
beste Handelsmænd. Kand skee det var og til Fordeel, om en slig ung Per¬
son blev tilholden en 3 4 4 Aars Tiid til at relse Udenlands, for at øve sig saa
meget bedre og at giøre sig ved egen Erfaring, kyndig om Handelens rette Be¬
skaffenhed.
Er det dog en almindelig Praxis og vedtagen Lov, at endog de som i
Hammerom Herret agere Høse=Bræmmere maae udstaae deres Lære i 6
Aar, endskiønt de ere Commissionairer for visse Kiøbmænd i Kiøbenhavn, som
sees af Høybaarne Greve MOLTEES Efterretning i det Danske Magazins 3die
Deel, hvormeget meere synes saadan Anstalt fornøden, ved et Manulfactur
som behøver langt meere Acruratesse og er af større Betydenhed.
Mens det beste Raad man kunde foreslaae, for at bringe Manufacturen,
i bedre Stand, og til at forekomme sammes øyensynlige Aftagelse, maatte
uførgribeligen være dette:
At de som handlede og reiste med Kmiplinger, skulle tage deres Vahre
hos ordentlige Kiøbmænd, hvilke have deres Arbeydere hver for sig, og ved¬
ligeholde visse Antal af Fabricanter og som holde dem i den rette Orden, som
tilforne er meldet, fra hvilke Kiøbmænd de alletider skulle være i Stand at
fremvise Attester paa hvor mange Stykker,
Samme kunde verificeres af Stedets Rettens Betiente. J sær burde,
derfor at giøres Rede over hele Riget, saaledes at Vahrene bleve tonfisqve¬
ret, i Mangel af tilstrækkelig Beviisligheder. Thi disse Fuskere ere just de,
som indføre de vevede Kniplinger og snige sig Attest til, at samme ere her for¬


164
arbeydet i Landet, og altsaa virkeligen førsvige Kongens Told. Hvorledes
derfore de habile Kiøbmænd kunde hielpes til at faae ret over saadanne Folk,
der bortstiele de beste Mynster og gode Traad, og derimod som alt er berettet,
indføre uduelige Materialier, fremstilles til der Høyløvlige Oeconpmiske Col¬
legi best godt befindende.
Det som synes under noget Skin hersmod at kunde indvendes, var al¬
leneste dette: at det kunde ansees for et Slags Monopolium, for de egentlige
Kniplings=Kiæbmand, saa at de kunde ligesom allene raade for, hvormeget el¬
ler hvor lidet de vilde give for Arbeydet. Men denne Jndvending er letteligen
besvaret, naar de som arbeyde ingenlunde ere forbunden at arbeyde allene for
en Kiøbmand, men have nok i at vælge, saa at om ey betales hvad Ret er,
kand Knippels=Pigen vende sig til en anden, som han maae være tilfreds med,
naar hun levexer hannem hans Traad og Mynster tilbage En Kiøbmand
skal ey saa letteligen lade nøgen Arbeydere gaae fra sig til nogen anden, uden
Nøden giør hannem det, saa at det som her uinderdanigst fremlegges, aldee¬
les ikke sigter til privat Jnteresse, men langt meere til det almindelige Bestes
Forfremmelse, hvilket i den Meening af mig som en velmeenende Patriøt, og
underdanigste Tienere underskrives.
Roøst den 25 April 1759.
KASMUS HOLMEE¬
P. §.
Ffter at jeg den 25de sidst afvigte Maanet, Underdanigst havde indsendt
Tmine uforgribelige Tanker om Kniplings=Fabriqvens bedre Opkomst,
her i Heringdømmet Slesvig eller Sønder=Jylland, er mig endnu en vigtig
Omstændighed indfalden, som ligeledes fordrister mig at føye til det som alle
rede er indgivet.


165
Naar Kiøbmændene som bruger denne Handel, reyser til de Kiøbste¬
der i Danmark og Norge, hvor de tenke at afsette deres Vahre, ere de for¬
bunden, at selge dem til Stedets Kræmmer=Compagnier. Samme kiøbe
ofteste lidet eller intet, og opholde de Trafiqverende dermed efter deres Behag,
saa lenge dennem er beleyligt, at besee Vahrene, derover forløber Tiden,
maae nødvendig meere fortæres, Handelen standser, Fabricanterne lider der¬
under først og sidst, som fordi de ere mestendeel fattige, ey kand bie efter Be¬
taling, men undertiden heldst vilde have den forud. Kiøbmændene nødes til
at reyse hiem, mangen gang med en stor Deel af deres Bahre. Var deri¬
mød en Kniplings=Kræmmer berettiget, uden Ophold, at afsette sine Vahre
ubehindret, hvor og til hvem han vilde, var det ustridig til stor Fordeel,
naar mangen Mand, Kiøbmand eller Skipper, kunde faa Credit paa en 6
Maaneders Tild, at lade bringe de Sortementer med til andre Steder, som
der kunde være behagelig, til Lifland, Mostou, Frankrige, Lissabøn eller an¬
dre Steder, men fordi Handelen er indsperret og indskrenket ved Kræmmer¬
Eompagnier, kand det ikke skee.
Det er af den Aarsage, at man vender sig fornemmelig til Hamborg
og andre Steder, hvorfra Vahrene kand debiteres til andre Steder uden Op¬
hold og Hinder. Maatte indvendes: at Jndlyggerne kand kiøbe saavel som
Fremmede af Kræmmer=Compagniet, saa svares: at før det første, ere me¬
get faae i Kræmmer=Compagniet, som handler dermed, som ey heller just
kand tage imod Betaling ved Vexler, saaledes som en Knippels=Kræm¬
mere, der er bekiendt i ander Riger, for det andet: er enhver jo meere for,
at faae Vahrene af første Haand, da de ey blive saa dyre. For det tredie:
udkræves temmelig Capitalier, at fore en Knippels Handel af nogen Bety¬
denhed. Naar nu Vahrene ey kand gaae fra Haanden, men i sær om Vin¬


166
teren, maae ligge længe, tager Kiøbmanden Skade, som ofteste maae laa¬
ne Penger med Vexel=Rente, eftersom Handelen gaaer meest paa Credit,
han derimod hos Fabricanterne, som Trengende, ingen Credit kand have,
saa lider baade den ene og den anden derved, i Steden, at om Handelen
blev ubehindret, samme vilde blive profitablere for alle dem som dermed har
at bestille.
Røost den 11 Maji 1759.
RASHUS HOLMEL.
Anmærkning.
Da denne længe siken af sig selv, eller dog uden Publiei Hielp, plantede og heel for¬
berlagtige Kniplings= Fabriqve i Sønder=Jylland, vist nok fortiener afl muelig Un
derstøttelse, saa ønskes, at Hr. HALAsEEs Erindringer om det som elterhaanden vil
svekke og hindre den, maatte tagts i nøyeste Overveyelse paa vedkommende høyere
Steder, helst eftersom Forfatteren ikke sigter til Handelens Jndskrænkelse ved noget
Monoposium, men alleene Arbeidets Dygtighed og Drbitens Befordring. Hvor
ønskeligt var det ikke, om man ogsaa esterhaanden kunde forskaffe den sine Traad,
ved indenlandske Spindere og Blegere, ligesom i Staden Schlesvig der med skal være
gjort nogen Begyndelse. Brabanderne have i denne Henseende, vel nojen Fordeel
af deres Eløster=Folkes Spind, som kand gives godt Kiøb, efterdi Spinderne ikke
leve deraf alleene. Men berimod ere Levnets=Miblerne her til Lands noget lettere,
samt Transport og Provisiøn sparet.


No. X.
Forslag
om den beqvemmeste Maade
hvorledes
Østers kunde forplantes
og saaledes
oversettes fra en Søe=Kyste til den anden,
at de der kunde leve og yngle.


Min Herre!
H¬
an forlanger at vide mine Tanker i en Materie, som jeg troer
de fleeste vil ansee af saa liden Betydenhed, at samme heller
henføres til skiemtsom Tidsfordriv, end til noget alvorligt og
nyttigt, allerhelst i nærværende Tiid, da Regieringer og
Staatter med saadan priselig Omhyggelighed, ligesom tilskynder enhver, at
affatte og indleverer sine Tanker, være sig i henseende til Naturens eller Oeco¬
nomiens Betragtning og Forbedring, saa man med rette kand give disse Ti¬
der Navn af den Oeconomiske Alder: Jkke desto mindre bør det paaligge


170.
mig som en Pligt, at giøre hans Villie, saa meget meere som han, maaskee,
til det forlangte har sine mig ubekiendte Aarsager, og vil derfor ikke undlade,
at meddeele ham mine Tanker om det fremsatte Spørsmaal: nemlig: Paa
hvad Maade, eller hvorledes man skal kunde forplante eller sætte
Østers paa et ander Sted, end der hvor Naturen af eller ved sig selv
har frembragt dem, saaledes: at de kand feste sig til Grunden og før¬
meere sig: Var jeg ikke selv fød og opdraget i Norge ved Hav eller Søekan¬
ten, hvor Østers falder i Mængde paa mange Steder, men andre Steder
ikke, og var det ikke, at dette sidste har anlediget mig, at forsøge at sætte
Østers, hvor ellers ingen har været eller frivillig var frembragt, da skulle jeg
maaskee ikke fordriste mig saa let til at handle med ham herom; men da For¬
søg og Eftertanke, har i dette Fald givet mig nogen, i det mindste Practisk
Kundskab, saa vil jeg oprigtig meddeele ham, hvad jeg har erfaret og fundet
fornøden ved saadan Østers Settelse eller Forplantelse
Mange vil maaskee hølde for, at til at tage Østers fra det Sted, hver
de ere ved Naturen frivillig frembrægte og avlede, behøves intet andet, end at
tage dem fra Grunden hvor de skaaer, og imedens de endnu ere levende eller
gandske friske, at udsette eller Udkaste dem paa anden Grund, hvor man fandt
for got, da deres Fremvext og Avel skulle falde af sig selv; men at dette for¬
holder sig anderledes kand jeg sige med Vished af egen Erfarenhed; Thi da
jeg indtaget af lige Tanke, ofte forsøgte at sætte Østers, hvor jeg for større
Beqvemmeligheds Skyld, gierne ønskede deres Fremvext, uden at bekymre


171
mig om andet, end allene deres Levenhed eller Friskhed, saa ville det aldrig
slaae an, men jeg maatte befinde, at i kort Tiid vare de adspredte og borte, og
aldrig ville fæste sig ved Grunden; mindre, voxe eller formere sig; herudover
begynte jeg at ansee saadan Østers Forplantelse, af større Vanskelighed end
tilførne; jeg begynte ogsaa at eftertænke den Omgang der maa bruges med
Jordvexter og Træer &c. oven Vandet, af vore Landmænd og Hauge=Dyrke¬
re, naar de vil forflytte, plante eller faae, være sig af hvad Slags det end væ¬
re maa, nemlig at Jordens Liighed, eller Godhed med den Jord, hvor man
vil henflytte og forplante Træer, eller andre Jordvexter maa observeres, li¬
geledes Beliggenheden mod eller fra Sølen, saavelsom at visse Træer og Ge¬
vexter maa nødvendig forplantes mod samme Stræg efter Compasset, som de
ere avlede eller frembragte, nemlig samme Side mod Nord og Synder &c.
med videre, og derfra begynte jeg at giøre Slutninger i henseende til Østers
Settelse eller Forflyttelse: jeg foretog altsaa først, at maale hvor dybt, de
Østers stod under Søevandet, i høyt og lavt Vand, som jeg ville optage og
forflytte: jeg gav dernæst nøye agt paa Grundens Beskaffenhed, om det
var Klippe, Steenet eller Sand=Grund, og hvad Slags Musseler, Søe¬
græs eller andet deslige, Grunden frivillig frembar; ligeledes om Grundens
Affald var mod Nord, Synder, Vester eller Øster; Endelig og Aarets
Tiid, og den Varsomhed, med hvilken de maae løses og tages fra Grunden,
for ikke at beskadige de smaa Rødder eller Nærver, hvorved de hølde sig fast
og voxe; Thi beskadiges disse noget kiendelig, voxer de ikke meere, eller er i
stand at fæste sig, i hvor man end villesette dem.


172
Naturligt er det, at ligesom et hvert Træe eller Jordgevext, maae set¬
tes og forplantes, næsten alle i Liighed med den Beskaffenhed, hvor de frivil¬
lig ere frembragte, end og i henseende til Dybheden under Jordens Overflade,
saa maae ikke heller Østers settes paa andet Sted dybere under Vandet, end
Dybheden befandtes hvorfra de bleve optagne; Thi ellers foraarsager den
større eller mindere Trykning af Vandstytten, saavelsom den Forskiellighed,
man finder ved klippeagtig og anden Slags Grund, eftersom den nærmer sig
meere eller mindere til Dybet (hvorom Forskielligheden af Søegræs, Musse¬
ler, og andet deslige, der ligefol til et fastsat Sted, efter Grundens Dyb¬
hed fra Vandets overflade avles og frembringes, bærer Vidne) at de ikke
kand fæste sig; men over alt, om dette end og skeede, ikkun vedvare een kort
Tiid, førend de aabnes og bortfalder ikke mindre har det sin naturlige Rig
tighed, at de Østers, som frivillig ere voxet paa den haarde Klippe, bør ogsaa
settes paa lige Klippet Grund; de som ere avlede paa steenagtig Grund, lige¬
ledes paa samme Slags Steen=Grund, og saa videre i henseende til sandag¬
tig Grund; hvoraf dog faae Steder i Norge findes, som frembringer Østers,
og er ikke heller af den Gødhed eller Reenhed i Smagen som de andre.
Orer alt tagesi Agt, hvad forhen er sagt, i hensende til hvad slags
Søegræs, Musseler eller andre Gevexter, Grunden befandtes at frembringe,
hvor de Østers man vil forflytte blev taget, nemlig: at Grunden hvor de set¬
tes, befinkes at frembringe lige Ting, saa meget mueligt er: Endelig er det
ikke mindere fornøden at Liigheden af Vanders Saltagrighed gives agt paa,
thi Østers som er avløde ved Havkanten, hvor Søevandet falder skarp salt¬


173
agtig, lader sig aldrig til Frentvext, sette i kiendelig mindre Salt eller brak¬
ket Vand, som gemeenlig falder i Fiordene inde i Landet, formedelst de der¬
udi nedrindende større eller mindere Elver og Bekker: Ligeledes maa, som før
er sagt, haves for Øye, at vender Grunden mod Sønder, hvor de Østers
man vil forflytte optages, saa er det sikkerst, at man søger den der er ligele¬
des situeret hvor man vil sette dem, og saa videre, i henseende til Nord,
Øster og Vester, ligesom deres Løsgiørelse fra Klippen eller Grunden, naar
de ikke i lavt Vand, som i Giøens Tiid, for det meste kand tages med Hæn¬
derne, maae ey skee med Gevalt, men med Varsomhed og Lempe, ved en
dertil af Træe indrettet Klemme eller Tang for ikke at beskadige, de smaa
Rødder eller Nærver, hvorved de hefter sig, og ved hvilke de igien skal fæste
sig til Fremvext paa det Sted de sættes: Samme skeer best, naar man med
Klemmen eller Tangen, tager nær ved Roden, mit over dens flade Sider,
og saa lidt efter lidt, ligesom naar man med Rod vil oprykke et ungt Træe
eller anden Gevext, løesvrikker den, og trækker tillige derpaa, indtil at den
følger med fra Grunden; hvilket overalt maa skee paa Klippet=Grund; Lige¬
ledes paa steenagtig Grund, undtagen at Steenen, hvorpaa Øslersen staaer,
er ikke større, end at den med Beqvemmelighed tillige kand optages; Thi i
dette Fald, naar det øvrige som er anført, og videre herefter anmærkes
i agttages, seyler det ikke, at de jo voxer og frembringer Avel paa det Sted
de med Stenen henflyttes, ligesaa fuldt, som hvor de forhen stode, og er den
allersikkerste og ufeilbareste Maade at flytte og sætte Østers paa.


17
Paa sandagtig Grund, er det ikke heller vanskelig, enten at faae
Østers op fra Grunden med sine Rødder, eller igien at sette dem paa et an¬
det Sted, i ligeskikket Sand, hvor man kand nedgrave deres Kødder el¬
ler Nærver, og vente god fremvext: Er der ellers nogen lang Distance imel¬
lem det Sted, hvor saadanne Østers optages, og det Sted, hvor man vil
sette dem, saa maae de indlegges i der Søegræs, eller den Tang, som be¬
findes og optages paa Grunden hvor de stode, der maae være ligesaa fugtig
af Søevandet, som det optages, og om Reysen varer een eller fleere Dage,
tvende gange i hver 24 Timer bestænkes med Søevand, samt saaledes leg¬
ges i Fariøyet, at ikke Solens Straaler kommer til at skinne derpaa, for ik¬
ke ved sin Varme at fortørre Søegræsset, og følgelig beskadige de derudi ind¬
lagde Østers.
Angaaende Aarets Tiid, naar Østers skal optages og forflyttes, da
maae samme skee i Giøens Tiid, som indfalder om Foraaret, sidst i Februari
og først i Martii, da tillige Vandet er meere end sædvanlig lavt, og saa stor
Ebbe, at de Østers, som ellers hele Aaret igiennem, staaer under Vandet,
staaer da for den største Deel tørre, saa de med Beqvemmelighed kand tages
med bløtte Hænder, eller dertil indrettede smaa Jnstrumenter af Træ, i fald
de ere saa fastheftede til Grunden, at man ikke med blotte Hænder kand faae
dem løs, og kand man da ligeledes, sette og plante dem, uden Vanskelighed,
siden Grunden hvor de tilflyttes og settes, er tør eller ovenvandet, og derfor
giver Leylighed, at iagttage ved deres Forplantelse, hvad ikke saa accurat
kand skee, naar Grunden staaer under Vand.


17.
J Efter=Aarer, nemlig sidst i September og først i October, er det
ogsaa Tid til at sette Østers, dog ikke med den Sikkerhed og Beqvemmelig¬
hed, som om For=Aaret, førend de, ligesom andre Jord=Gevexter og Træer
oven Vandet, har begyndt at saftiggiøres og give Avel fra sig Vil man el¬
lers være forvisset om, at de Østers man vil optage og flytte, ere ret tienlige
og friske til Forplantelse, da foruden, at jo fastere de ere hestede til Grun¬
den, jo bedere, kand samme end videre undersøges, saaledes: at da Østers
ofte aabner sig, særdeles i stille Veyr og Soelskin, for ligesom at tiltrække
sig Vederqvægelse, saa kand man med et til den ene Ende tynd smidet styk¬
ke Træe eller Pind prøve samme, ved det at man nedstikker, til den aabne
Østers ind i dens Munding mellem Skallene, den tynd smidede Ende af
Træet eller Pinden, og naar man da befinder, at Østersen strax meget hef¬
tig lukker sig og holder Pinden fast, ja undertiden saa fast, at man derefter
kand løstrække den fra Grunden, saa er og samme aldeles frisk og beqvem til
Forplantelse.
Dette er hvad jeg for denne gang kand tilmelde min Herre, angaaen¬
de hans fremsatte Spørsmaal, og skal være mig en særdeles Fornøyelse, om
han herudi finder noget som kand være til Tieneste og Nytte med Forsikkring,
at jeg bestandig vil attraae, at henleve hans oprigtig hengivne Tiener
Anmerkning.
Dette synes meget forsigtelig og rel overlagt, da Forplantelsens Maade indrettes efter
alle de Regler, som baade in Regno animali og vegetabili, bør iagttages. Alt


176
hvad man endnu ønskede, var nogen meere Forskkring om Ubfaldet, efter Autors eget
Forsøg. De Østers som findes paa Bænkene eller Sand= Grundene af Sønder= og
Nørre=Jyllands Vester=Side, siges at være derhen forflyttede fra Engelland. Nørre
Jyllands Øster=Side mod Kattegattet, haver baade temmelig salt Vand, saa og
Ebbe og Flod, hvor for de Fladstrandske Esters ere ret store og gode. Men om
Øster=Sørn inden for Ørefund og bet dobbelte Belt, ogsaa var beqvem bertil, kunde
tages i Tvivl, efterdi Vandet der gemeenligen ikkuns er brak og alleene ved vestlige
Vinde, temmelig salt. J hvor om alting er, kunde det forføges paa Siællands
Nørre=Side, samme vender mod Kattegat, og Planternes Transport kunde skee i em
Døgn, fra Skagen eller Fladstrand.


No. XI.
Korte Betænkninger
Om Skov=Væxten:
Hvorledes det er mueligt at samme
Paa de ødeliggende heede=Marker
i Nørre=Jydland,
best kand forplantes og fortbringes.
Grundet paa egen og lang Erfarenhed og til nærmere Efter=Tanke
meddeelet af
ANDREAS HÆGTMANN.


S¬
om mig er falden i Øyne udi de Lærde Tidender No. 5. sub
dato 22 Decembris 1757. den Jnvitation til alle og enhver
at give sine Betænkninger og Anmerkninger over Skov=Vex¬
tens Forplantelse paa de ødeliggende Heede=Marker i Nørre¬
Jylland; saa finder jeg mig beføyet, i en saa høyt magtpaaliggende Sag, at
føre mine Betænkninger i Pennen, saaledes som jeg af egen Erfaring i mange
Aar haver faaet Kundskab om Skov=Vextens sande Befordring; og paa dette
Fundament vil jeg af patriotiske Kierlighed til mit Fædreneland vise, med hvad
haandgribelig Fordeel, at det baade er mueligt og ufeilbar vist, ved en retskaf¬
sen Praxin, at fortbringe Skov=Vexter paa disse Heeder, samt paa hvad
Maade et saa ønskelig Gavn og mageløs Nytte best kund i verksettes


180
Jeg vil da hermed anmerke tvende Ting, nemlig:
Først de Forhindringer, som foraarsager at Skov=Vexten ey med nogen Nyt¬
te kand forplantes eller fortbringes; samt, hvorledes disse Forhindrin¬
ger kand bringes af Veyen, at det bliver baade mueligt og giørligt, at
fortbringe Skov=Vexter.
Dernest, Maaden, hvorledes denne Vext og Forplantning best kand
befordres.
Angaaende det Førstes, nemlig: Hvad som forhindrer Skov¬
Pexken, da ere de tvende:
Den første Forhindring er sumpig og suur Jord. Det er gand¬
ske tydeligt, og Naturen selv lærer det, at hvor Vandet intet Fald har til at
løbe af, men bliver i Jorden stillestaaende, der raadner saadant Vand og
giør Jorden suur og sumpig Træerne til skade, saasom disse sure, og skarpe Ved¬
sker angriber Røden af Træerne, og altsaa ey allene hindrer deres Vext; men
og giør, at de tilsidst gaaer aldeles ud; derimod, naar Vandet har sit frit
Udløb fra der ene Sted til det andet, befordres Træernes Vext.
Exempel:
Man kand see det derpaa, naar man vil tage Vand i et Glas, og der¬
udi sette Grene af Træer, saa lenge som man lader dem faae friskt Vand, da
findes de altid friske og levende, men saa snart Vandet har staaet en Tiid og
de Partikler, som ere derudi begynde at raadne, og Vander bliver suurt, da
døer strax disse Grene ud; hvilket jeg lader til deres Skiønsomhed, der har
en større Jndsigt udi Natur-Læren.


261
For denne Forhindring er intet andet Raad, end at der igiennem Jor¬
den maa opkastes Gryfter, saa at Vandet kand flyde af, og Jorden blive tør;
og paa saadan Maade kand den Vanskelighed skaffes af Veyen, og Jorden
blive beqvem til Træernes Forplantelse¬
Den anden Forhindring er Mangel paa Underskore. Det be¬
gribes lettelig, at paa en øde Plads eller vild Heede=Mark, har Blæst og
stærk Storm=Vinde ald sin Force til at skade saadanne unge Vexter; og det
veed man, at deslige Vinde saavelsom Kulden, ere paa saadan frie Pladser,
og øde Heder langt stærkere end andre Steder, saa at den unge Skøv=Vext,
i Mangel af Underskove, fattes Lye og Lee oven til, og ved Røden fattes baa¬
de Varme og Styrke.
J Mangel af Underskov har ogsaa baade Qvæg frie Adgang til at be¬
skadige de unge Træer, ved at afæde Grenene og Toppen, samt gnave Bar¬
ken af dem &c.
Denne Forhindring skal førekommes ved at plante Underskov
førend de rette Skov=Vexter kand forplantes, maa man først beflitte sig paa,
at faae eller plante Underskop paa det Sted, hvor Skoven skal forplantes,
hvilket skeer paa denne Maade, nemlig:
Man tager Tiørne, Hesle=Træer eller Navre op med Roden, hvor de
ere at finde, og planter dem, hvor man vil have Skov forplantet; eller og
tager man Frøet af dem, og saaer hvor man vil have Skov at voxe, og da
voxer de op af dem selv.


182
Men dette er herhos at merke: at hvad ellers disse Underskove skal fra
andre Steder forplantes, eller Frøet af dem tages til at faae, at de deraf
kand opboxe, det da skeer alt om Efterhøsten i Octoher Maaned.
Naar nu disse tvende Hoved=Forhindringer, som meldt er, ere fore¬
byggede paa ovenanforte Maade, da er Jorden beqvem, og da har de unge
Skov=Vexter sit Lye og Læe, sin Varme om Røden, sit Gierde og sin Be¬
skiermelse for alt det, som kand skade dem; da er det visselig pracsicable og
gandske mueligt med Nytte at forplante og befordre Skov=Vexten, i hvor det
end skal være.
Den anden Anmerkning er da Maaden, hvorledes Træerne best
kand forplantes: Man tager ikke unge Eege= eller Bøge=Træer fra andre
Steder, thi det vil kun sielden lykkes, uden saa er, at der er vel Underskove
tilførne, men man sanker Agern= eller Bøg sammen om Efterhøsten, hvilke
man forvarer udi Jord indtil sidst i Februarii Maaned, eller først i Martii
ligesom Vinteren er haard og skarp til, og da tages de igien af den Jord,
som de ere forvarede udi, saaes hist og her, udi ovenanførte Underskove, da
de æder sig selv need i Jorden, og altsaa behøves intet videre Arbeyde og U¬
mage dertil.
At man nu ikke faaer Agern eller Bøgen saa snart, som man om Ef
terhøsten har sanket dem, skeer af den Aarsage, at de ey skal op
ædes af Muus og deslige Utøy, som om Vinteren opholder sig
udi Skoven, men ellers ikke.


18.
Naar mi Træerne ere blevnse saa store, at de hverken kand beskades af
Qvæg, Vilde Dyr, Blæst eller Kulde; da først bør Tlørne eller deslige
Underskove borthugges.
Til Slutning maa jeg nu ogsaa sige dette, at jeg paa denne Maade
har plantet levende Gierder af saadanne Underskove, og da all anden Maade
var mig umuelig og ey vilde lykkes til Skov=Vextens Befordring, har jeg
og paa denne Maade anskaffet unge Skove og Træer i de 23 Aar, jeg var
Skov=Rider ved Valløe, hvilket var et Sted, der var fast ligesaa inhabil
dertil, som ovenanførte og i Begyndelsen af samme min allernaadigste for¬
undte Tieneste, var der aldeles ingen unge Træer, og gandske lidt af Under¬
skove, som ufeilbar og først bør være, førend andre Træer vil voxe, dog al¬
ligevel paa forbemelte Maade at forplante Skov=Vexter, er der bleven saa
overflødig Skov, hvilken den Dag i Dag er findes, som utallige øhensyn¬
lige og levende Vidner kand bekræfte samme i Sankhed saa at være.
Enhver, som dette mit Problema maatte falde udi Øynene, skal ved
Tiid og Leylighed komme i Erfaring, at jeg derved baade har truffen den kor¬
teste og letteste Vey til at naae baade Mueligheden og Regliteten til en ufeil¬
bar Praxin og virkelig Nytte, i dette saa høyt betydelige Verk. Fremtiden
skal lære: at jeg ikke har grumdet denne min Proposition og Sætning, paa
blotte Eonjecturer og Mueligheder; thl Erfarenhed ved en Praxis i 23 Aar
har gjørt mig vis og fast derudl; ja Tiden skal og lægge enhver for Øynene,
at min Pen ikke er løbet over Forstanden, og haver fremført enten Urimelig¬
heder eller Umueligheder.


184
Hvorfore jeg allene ønsker, at en saa Høy=Kongelig Naade maatte
falde paa mig, at jeg alleænaadigst maatte blive udnevnet til at forplante
Træer og Skov paa de ødeliggende Heede=Marker i Nørre=Jylland; vilde og
skulde jeg med Guds Hielp viise, saa fuldkommen Prøve og Beviiser paa min
Duelighed og Habiltte i denne Affaire, at det kunde blive et kiendelig Nyt¬
te baade for min Allernaadigste Konge og mit kiære Fædreneland.
J der øvrige er mit hiertelige Ønske, at disse mine ringe Tanker maat¬
te blive til saa stor og ønskelig Nytte og Fordeel, som jeg dermed har sigtet til.


No. XII.
J. R. og P. C. SCHUMACHERS
Anviisning
paa en beqvem Maade
til at giøre
god og behagelig Most af Frugter
som voxer i Landet.


D¬
et er vel ikke noget Nyt her i Landet, at præparere Most af Æble
og Pærer, og altsaa at gamle Landmænd vel kunde have Aar¬
sag at støde sig over, at man vilde lære dennem at lave saa¬
dan Most, mens da det er enhver bekiendt at slig her i Landet
præpareret Most ikke alleneste falder meget suur, mens endog ved næste
Sommers Tiid bliver Eddike suur, saa maatte det maaskee ikke falde Landman¬
den saa meget mishagelig, naar man viiste en Maade, hvorledes slig Most ikke
allene kunde tillaves at blive en meget behagelig Drik, mens endog conserve¬
re sig i samme Behagelighed i meere end et Aar. Til saadan Most maae da
ikke tages som sædvanlig skeer umoden Frugt, hvilke for ikke gandske at bort¬
kastes, er bedre enten at brænde Brændeviin af eller og give Svinene til Fø¬
de, thi at giøre en god og sund Drik af ere de gandske ubrugelige, altsaa bør


188
til god Most, aldrig tages andet, end af de allerbeste og modneste Frugter,
og fornemmelig deriblant Pærer som ere meget saftriige, som gode Berga¬
motter, Bon Chretiens, Keyserinder og deslige saftrige Frugter, ligeledes kand
og dertil tages alle saftrige og i Smag behagelige Æble, i hvorvel man dog
præfererer Pærerne, deels for deres Sødhed, deels og for deres Safterig
heds Skyld, slige Frugter bør og vær saaledes, udleedte, at der iblant ikke
findes noget raadent som strax giver en ubehagelig Smag, i hvor lidet raa¬
dent der og er iblant, mens findes der nogle Frugter iblant, som af Raa¬
denhed ere angrebne, da bør det raadne i Forveyen reem at afskiæres. Maa¬
den at støde og presse slige Frugter, er da vel bekiendt og kand være ligemeget,
mens for dennem som veed ikke bedre Jnventioner, vil man kuns give følgende
Anleedning som man selv haver prøvet og funden at kunde være tienlig uden
nogens Bekostning, nemlig man tager et leedigt Oxchoved eller og en god
sterk Ballle, graver den saa vidt i Jorden som Luggerne staaer for, at nem¬
lig Bunden kommer til at staae lige paa Jorden, hvilket allene skeer for at
Bunden ikke skal lide for meget eller og stødes gandske ud, deels og for¬
di at naar Bunden ligger plat paa Jorden, svarer den bedre imod,
naar der stødes. J dette Oxehoved eller Ballie, lægges et Qvarteer
høyt Frugter, som da med et saa kaldet Ef, som sædvanlig bruges til at
hakke Kaal, først hakkes saa smaa som muelig er, dernest gjør man sig en
Stødere som kand giøres af haard Træe, som enten Eeg, Ask, eller og i
Mangel deraf, Bøg en Allen lang og 3 a 4 Tomme i Diameter, hvorudi i
den øverste Ende boret et Hul med et got Navre, og derudi settes et Skaft,
som omtrent et Kosteskaft, hvormed da de med Esset synderhugne Frugter
stødes jo meere jo bedre, siden haves et af heelt Træe udhuggen stærk fiir,
kantet Trug, hvorudi for neden i midten boeres et Hul med behøvende Tap,


18.
dette Trig sættes ved en god sterk Stolpe af Huset paa tvende Klødse, dog saa
at det staaer noget fra Huset, paa Stolpen slaaes med sterke Nagle een Klods
omtrent 4 Tomme høyere end Trugets Høyde, dernest haves en anden god
stærk Klods af samme Størrelse som Truget, inden til er udhulet, dog at den
gaaer gandske villig deri, naar saaledes alle Ting ere præparerede lægges et
Stykke groft Lærret neden i Truget, som dog maa være saa stort, at naar
de stødte Frugter styrtes deri, det da kand lægges sammen for oven, eller og
der syes en Pose af lige Størrelse som Hullet i Truget, hvorudi de stødie
Frugter styrtes, hernest den forommeldte stærke Klods som passer i Truget,
legges oven paa Lærredet eller Posen og det saaledes, at bemeldte Klods i det
mindste staaer 3 a 4 Tømmer oven for Truget, dernæst tages en lang Stang
4a5 Tommer tyk, jo længere jo bedre, men haves ikke andet, kand man gier¬
ne behielpe sig med en god Stang af en Vogn, bemeldte Stang settes med
den ene Ende under Klodsen som er fastslaget paa Stolpen, legges saa over
Klødsen som er i Truget, og naar da med Kraft trykkes paa den yderste En¬
de af Stangen, trykkes Saften ud, hvorved observeres, at førend der begyn¬
des at presses eller trykkes med Stangen, sættes et Kar som enten en Melke¬
Bøtte eller andet beqvemt Kar under Hullet af Truget, og Tappen tages ud,
og ligesom bemeldte Kar bliver fyldet, bliver den udpersede Saft eller Most
slaget i et stort Kar; naar Stangen er saavidt nedtrykket at den staaer imod
Truget, legges en mindre Kløds oven paa den som er passet i Truget, hvor¬
med comimueres indtil man merker at aldeeles ingen Most meere Udløber, det
som bliver tilbage i Posen, kand siden derefter endda bruges til at brænde
Brændeviin af, eller og i det mindste at give Sviin til Føde. Tre a fire Dage
førend man saaledes udpresser Mosten, tager man i Proportion af de Frug¬
ter man haver, og efter den Gisning man kand giøre sig at bekomme Møst,
før hver Anker eller 40 Potter, i Pot fransk Brændeviin og 1 Pund af de


160
franske søde Rosiner, piller Stilkene af Rosinerne og kommer dem i Brænde¬
vinen udi et stort Sylte=Glas, hvilker vel tilbindes og settes i et Vindue hvor
Solen skinner. Naar nu Mosten er udpresset, slaaer man Brændevinen
tillige med Røsinerne udi Mosten, sætter Fadet paa eet varmt Sted, som en¬
ten ved en Bagerovn eller om ikke andet ved et Fyrsted, dekker det vel til med
Klæde, tager A Proportien efter Mængden 1 42 Stykker Hvede=Brød, gjør
dem brav varme paa en Rist, dypper dem i godt friskt Giær og kaster dem
saa i Mosten, hernest samme vel tildekkes; Mosten begynder da at giæres,
og naar den saaledes haver staaet i Giæringen i 24 Timer, eller rettere at sige,
til at man seer at Giæren begynder at falde, da slaaes Mosten paa et reent og
uden all slem Smag værende Fustagle, og allerhelst paa et Fustagle, hvor
der nylig haver været hvid Viin paa, vil man have en behagelig Smag paa Mo¬
sten, kand man tage lidet Anis, Cubeber og Caneel, støde flint og komme i
en liden smal Pose, som kand gaae iglennem Spundset, henge samme ved et
Seglgarn need i Spundset, og imidlertid lade Spundset være aaben, saa
længe Mosten endmi giæres, til samme Tlid haver man i Forveyen besørger
nogle Potter af saa kaldede Druv, eller det tykke som bliver tilbage paa Viin
Fustagier, naar Vinen er klar aftappet, og det fornemmelig af all sød og sterk
Viin, som Muscat eller Portugiis Viin, Sect, jo sødere og kraftigere Vi¬
nen er, og jo meere der tages af, jo bedre bliver Mosten, det er da ey heller
saa meger bekostelig, efterdi Viintapperne dog gierne selger saadan tyk Druv
eller Viinhærme for en ringe Priis, naar nu Mosten ikke giæres meere, bli¬
ver den fyldet gandske fuld om man ikke haver Most, da med god Viin og
bliver vel tilspundset, da man hver 14 Dage kand see til den og fylde den paa
nye, til efter Juulen da den bør aftappes paa et reent Fustagle, som med
Svoveldug, som man sedvanlig bruger til hvid Fransk Viin, bliver indbrendt,
det forstaaer sig og af sig selv, at der ikke bliver aftappet videre end saa længe


291
Mosten er klar, thi saa snart den begynder at blive uklar, maae intet videre
deraf tages, dog kand Resten derfore bruges til at brende Brendeviin af, paa
det nu Fustagiet kand blive fyldt, tages til denne Aftapning et mindre Fusta¬
gie end det første, eftersom samme nødvendig maa være fuldt, og skulde end¬
da Fustagier som Mosten er bleven aftappet paa, ikke blive gandske fuldt, da
maa man fylde det med god Viin, jo stærkere og sødere, jo bedre, naar Mo¬
sten saaledes haver ligget en Maaneds Tiid, bliver den bereed ligesom Fransk
Viin sædvanlig bliver bereed, nemlig med Huusblas Beredsel, hvilket gier¬
ne kunde beskrives, mens som man supponerer at de fleeste paa Landet bøende,
haver Kundskab til een i nærmeste Kiøbstæd værende Viintappere, saa bliver
det en læt Sag at faae Omgangen hos ham at viide. Naar da Mosten paa
saadan Maade er bleven bereedet, bliver den liggendes aatte Dage urørt,
hvørnest den paa runde Bouteiller kand aftappes, da det ikke kand skade om
man tager saa meget som en Theeskee fuld af fiin stødt Top=Sukker, hvilket
dog ikke maae være af det grove, mens heller af det fine Top=Sukker og kom¬
mer samme i Bouteillen, førend Mosten tappes derpaa, da det ved Tapnin¬
gen med hinanden bliver meleret, siden proppes det meget vel med nye Prop¬
per, som slages stærk i Bouteillerne, og kand det ikke skade at Propperne bliver
bunden over med godt Seglgarn eller Messing Traad og med Harpix forsy¬
net, ligesom det skeer ved Champagne Viin, thi dersom Mosten er af gode
moedne Frugter, kand det vel hende sig, naar den haver staaet noget paa Bout¬
teillerne, at den kand skumme naar den skienkes i Glasset, ligesom Champagne
Viin, og naar saa skeer, da slaaer den alle Propperne ud af Boutelllerne,
med mindre de ere overbundne og harplxede som meldt er, hvorfore det og er
meget bedre at Mosten bliver kappet paa runde end fiirkantede Bouteiller, ef¬
terdi de runde ere meget stærkere, paa saadan Maade kand gandske sikker Mo¬
sten conserveres i lang Tiid, og ikke allene bruges som een behagelig Drik i


192
steden for Viin, mens endog bruges i alle Tilfælde til Mad hvor sædvanlig
Viin bruges, man tør ikke heller frygte at den er usund, thi saasnart den er
præpareret af moedne Frugter, kand det ikke feyle, at den jo i alle Tilfælde maa
være lige saa sund, om ikke sundere end Viin, hvilket ikke alleneste med phv¬
siske Ralsøns kand beviises, mens endog med Vidner, da denne Maade at præ¬
parere Mosten paa, virkelig her i Staden ikke alleneste er funden probat, mens
endog at nøgle gode Venner har proberet at drikke et temmeligt Partie deraf,
uden at nogen i ringeste har sundet sig incommoderet derefter, og det meget
mindre end af Viin. Nu kunde herimod vel indvendes at den Maade at præ¬
parere Møsten, baade udfordrede fleere Omstændigheder end sædvanlig, saa
og i visse Maader var kostbar, hvortil svares: at af intet kommer intet, og
hvem som vil have noget godt, faaer ikke at ansee paa en ringe Bekostning,
og det for saa meget mindre, som Nytten dog alletider erstatter Bekostningen
gandske fuldkommen, og er man forsikkret, at naar Mosten laves paa den Maa¬
de, og Regningen giøres hvad den koster, er der ingen som skiller sig ved den,
for dobbelt saa meget som den haver kostet.
288
J. R. og P. C. SCHUMACHERS
Betænkninger
over
den almindelige Udsæd af alle Slags Korn.
Det er bekiendt, at naar en Landmand efter hans Udsæd faaer igien ved
T Høsten det 5te, 6te eller 7de Korn som er efter en Tønde Udsæd5,
6 47 Tønder udtorsken Kørn af samme Slags, saa er Landmanden meget vel
fornøyet, betragter man nu i Almindelighed Sæden paa Marken, skal det


25
befinde sig at næsten hver Ax haver fra 40 til 60 Korn og naar der foru¬
den regnes som øyensynlig kand bevises i hvilken Mark det endog skal være,
at somme Planter ( eller rettere at sige: de af et Korn udspirede Straar) be¬
staaer i 2 43 og muelig flere Korn og Ax, saa er det snart ubegribeligt, hvor¬
ledes det kand gaae til, at der ikkuns kommer saa ringe Afgrøde efter saadan
Udsæd, efterdi der ser øyensynligt, at i det mindste ikkuns hver øde indtil hver
1ate Korn bringer Afgrøde, saa man gandske rigtig kand giøre den Slurning,
at af 10 Korn som saaes, ikkuns et opboxer, og de 5 gaaer gandske forloren.
Nu er det umeligt, at saa stort et Tab kand skee, uden der maa være nogen na¬
turlig Raison derfor, som da vel ere værd at giøre Reflexion over, for at see om
det kunde være mueligt at udfinde, hvori samme bestaaer, om ikke til anden
Nykte, da i det mindste at spare saa mange Tønder Udsæd, som kunde bruges
baade til Menneskers og til Creaturers Føde, og det er det, som man efter
sine ringe Tanker vil søge at oplyse, overladende til en fornuftig Landmand
at giøre Prøve derpaa. Det almindelige Tab som man beraaber sig paa, er
at Fuglene fortærer meget af Udsæden, hvilket vel ey heller kand nægtes, men
naar man betragter at den største Deel af Udsæden bringes saa dybt under
Jorden, at den er i god Sikkerhed for Fuglene, saa og at Fuglene kand faae
noget af Sæden til deres Føde, uden det som enten ligger oven paa Jorden,
eller i det høyeste er med gandske lidet Jord bedekket, saa seer man dette Tab
langt fra at være tilstrækkelig til de udeblivende Korns Fremvext, at man i det
allerhøyeste kand giøre Gisning, at det kand blive en tiende Deel, som er li¬
gesaa mange Korn, som de der supponeres at give Afgrøde som før er meldt,
følgelig bliver endnu de aatte Deele tilbage, det andet Tab, som rimelig kand
yttre sig, er uden Tvivl hvor der findes leeragtig eller fast Grund, at naar
der kommer en stor Leer eller Jord=Klump til at ligge over nogle Korn, saa
er det ikke mueligt at de unge Spirer af Udsæden kand komme igiennem en
IV. Deel.


194
saadan Klumpe, ligesaa lidet er det mueligt, at den kand skyde sig saa vidt
frem i Jorden, at den paa nogen af Siderne kand komme i Veyret, thi jo
længere den bliver jo svagere bliver den og til at stige i Veyret, saa den snare¬
re skal skyde sig nogle gange rundt under Klimpen end komme i Veyret, des
uden betager saadan en Klump, Sæden baade den Nytte og Fordeel, samme
skulle have saavel af Regn som af Soelskin, følgelig dens rette Næring og Frem
væxts Kræfter, og er derfor ikke at undre at sligt et Sæde=Korn ingensteds
kand komme, men tilsidst opraadnes under Klimpen. Nu kand herimed vel
indvendes at slige Jord og Leer=Klumper deels slaaes i stykker med Køller,
deels og med Trumlen, men naar de først engang ere blevne fuldkommen
haarde, er det rimeligere at de ikkuns slaaes og trumles dybere ned i Jorden,
end at de slaaes i Stykker og naar sligt skeer, er det meere skadeligt end gavn¬
ligt før Sæden; thi dersom slige Klumxer bleve liggende oven paa Jorden,
kunde endda Sæden paa en af Siderne søge Udvey for at komme i Veyret,
mens bliver saadanne Klumper enten slagne eller trykkede dybt ned i Jorden,
er det, som for er meldt, umuelig før Spirene at komme frem heraf, følger at
det var meget fornuftigere gjørt at slige Klimper bleve flaaet og trumtet i styk¬
ker, førend Jorden blev tilsaaet, end at det skeer siden efter, som er mere ska¬
delig end gavnlig. Dette Tab kand altsaa ikke nægtes, hvor der er leeragtig
og haard Grund, og vil man considerere det største Tab, i dette Tilfælde kunde
supponeres i det høyeste en tiende Deel, hvilket vel kand kaldes det høyeste siden
ermeldte Tab aldeles ingen Sted haver, hvor der er mudrig og sandig Grund,
da nu den allerbeste Grund end ikke giver saa kiendelig Forskiel i Afgrøden at
man kunde fastsætte dette Tab ved den leeragtige Grund at være af saa stør en
Betydenhed, og man med disse Tab, i hvor høye de end ere anslagne, dog
ikke kand komme videre end til tre tiende Deele, og der altsaa endnu feyler
syv tiende Deele, som man i mine Tanker ikke kand give Raisøn fore, hvør


19.
samme afbliver, saa maa der nødvendig være en gandske anden Aarsag, som
hindrer meere, end de to tredie Deele af Sædekornet, at give nogen Afgrø¬
de af sig, hvilken da vel ikke kand være andet, end at de ermeldte to tredie
Deele af Udsæden er ikke i stand til at fremspire eller give nogen Afgrøde, og
dertil kand pel ikke gives anden Aarsag, end at Sædekornet ved Udtærsknin¬
gen maae være bleven qværsket saaledes, at endskiøndt det synes udvortes
heelt, saa er dog den indvendige Kierne, og de sig derudi befindende Fibres,
som conjunctim med hverandre i Jorden skal fremskyde baade Spire og Rød¬
der, saaledes brækkede, at de ey kand samle sig meere eller producere nogen Vext,
dette er da vel ikke urimeligt naar man betragter, at de fleeste Loe=Gulve ere
af Leer, som næsten ere ligesaa haarde som Steen, hvorpaa Nægerne med
saadan en tung Plegel og med all Gevalt bleve pryglede, og det fornemmelig
lige paa Axene, hvortil kommer at endog efter at Kornet er bleven tørsket, bli¬
ver endog siden besynderlig i Bygget, slaaet tilstrækkelig med Pleyelen (a) saa
at de Korn som ved Udterskningen ikke ere blevne trøfne, endog skal faae deres
Andeel, og kand man da vel sige, at der ikke nogen bliver fri, uden de som kand
være saa lykkelig og springe til Side, efterdi de ey befinder sig midt under
Pleyelen, naar man nu vil legge hertil, at de meeste Bønder alletider bruger
det sletteste og mindste Korn til Udsæd, og det endog bliver et Spørsmaal,
om de Korn som sidder nederst i Axene, og sædvanlig ere mindre end de andre
ere beqventme til at faaes, efterdi de blive sidst modne, hvilket endog bevises
Bb2¬
deraf
se) Herimod land indvendes at endskiønt Bygget bliver allermeest tærsket i Henseende til
Spitserne, saa udviser det sig dog ved Maltgiøren, at Kornet giver Rødder fra sig, føl¬
gelig ved Tærskningen ikke ere blevne ufrugtbar, mens et er at give smaa Rødder fra sig,
et andet at give en Vext, thi om der supponeres at alle de Fibres som have communication
med hverandre, bliver i midten af Kornet bræEEede, saa følger derfor ikke at bemeldte Korn
i den ene Ende jo kand skyde Rødder, mens siden de i midten ere afbrækkede, saa kand de
ikke rommunierre den Nærings=Saft de trækker af Jorden til den Spire, som skal give
Fremvext og Afgrøde og altsaa maa de med Tiden afgaae og raadne.


196
deraf at de sidde fastest i Axene, hvoraf man maa slutte at de ikke har opnaaet
deres Fuldkommenhed, saa er ey at undre, at de syv Deele af Udsæden bliver
tilbage og bringer ingen Afgrøde. For nut at komme efter, om dette forhen
anførte haver Grund, eller ey, var ingen Ting lettere end at giøre følgende Prø¬
pe derpaa, nemlig at naar Nægerne kastes ned af Laden paa Loe=Gulvet, slaar
det vel ikke feyl, at der jo endeel af det meest modne Korn falder ud af Axene
og skiøndt det bliver kuns en ringe Deel, saa udgjør det dog gandske vist nø¬
get naar det idelig for sig selv bliver sammenføyet og samlet, skulde det og hen¬
de sig at der faldt saa lidet ud, at det ikke var Umagen værd at samle, saa
kunde man tage Nægerne og med Vipperne, slaae dem mod Veggen eller og
terske det jepnt igiennem, uden at Pleyelen naaede Gulvet, sølgelig ikke kunde
qværske Kornet, og naar man da havde lagt dette samlede Korn til side, kun¬
de den rette Udtærskning siden skee, ihi til Brød=Korn kand det ikke hindre at
det er qvætsket, og naar Jorden da blev ret præpareret, og hvor der fandtes
leeragtig Jord, Klumperne Slaget i stykker, førend Sæden kom i Jorden, og
saa ikke mere end den 4de Part af den sædvanlige Udfæd blev saaet i Jorden,
skulde det gandske sikkert yttre sig, at den paa saadan Maade besaaede Ager,
ikke skulde bringe mindre ind i Høsten end de andre, hvorudi var saaet 4re gan¬
ge saa meget Udsæd. Siden nu paa den Maade de gde Deele af Udsæden kun¬
de spares, som kunde tiene baade Mennisker og Ereaturer til Føde, der og al¬
deles ingen Umage er ved at sette det i Verk, saa var det en foye Ting at giøre
en Prøve paa et lidet stykke Jord, og om det end ey var meere end en Skiep¬
pe Udsæd, efterdi den allerstørste Skade som deraf kunde arrivere, kunde være
et Tab paa 2 43 Skiepper Korn, som vel ikke kunde giøre nogen Mand fat¬
tig, da derimod naar Fordeelen visede sig derved, kunde mange tusinde Tøn¬
der Sæd spares i heele Landet, som nu ligger og raadner i Jorden.


No. XIII.
Betragtning over nogle Poster
i hvilke
Den Siællandske Bondes Vilkaar
synes at kunde lettes
samt hans Lyst og Mod opmuntres.


D¬
en Ære og besynderlige Fornøyelse af sidste Samtale, befaler
mig, efter Løfte, at tilmelde disse mine Tanker: Man skulle
synes der ikke kunde være noget Embede, Stand eller Haand¬
tering, som jo har eller maae have sine visse Grendser, til at
efterleve sine Pligter, vidende hvor vidt skal kommes og ey længere: Dog er
det noksom bekiendt, at for Bonde=Standen (der visselig er Kilden til vor kiere
Dannemarks Velferdt) er ey nogen Grendse eller saadan Regul at
Bonden kand vide hvad han har at giøre eller lade, men Bonden maae,
som den blinde Møile=Hest, gaae saa lenge som det behager Kiøre=Svenden;
Levede vi i en Verden hvor alle vare gode Menniske=Elskere, tilstaaer jeg: for
denne Stand var ey meere Lov førnøden, end Loven for andre Stænder, kun¬
de og være meget kortelig.


200
Vidste enhver Bønde=Hosbund og Proprietair, eller vilde vide sin
Egen=Velfærk, søgte han først Bondens Velfært, som Kilden til sin
egen, og da var ey heller nogen Lov eller Regul fornøden; Men nu, vi lever
i saadan Verden: at det synes Kierlighed til Bondens Velfært, bliver hos
nogle lige saa ringe om ey mindre agtet, end om det var et umælende Dyr,
nu det er bekiendt, at egen Velfærdt omgaaes sklødesløs og Bondens intet
agtes, synes det, efter mine Tanker, ligesaa høyt fornødent, som det lettelig
kand være giørligt, at sette Regnl og Grendser for Bøndens Hoverie=Ar¬
beyde, at han, som andre Mennisker, kand vide hvad han har at giøre og
lade; Det bliver da, efter mine Tanker, dette hvorudi Bondens Hoverie¬
Arbeyde skulde bestaae:
A. Hoved= og Sæde=Gaardenes underliggende
Markers Behandling.
I. De til Hoved= og Sæde=Gaardene henhørende Jorder, saa vidt,
som er under ret Høvedgaards=Taxt, at Rispe, Legge, Pløye, Saae, Har¬
ve og Tromle.
2. Engene at rense.
3. Enge og Græsset at slaae, udgræsse, vende, rive, sætte i Stak og
til Gaardene at indbierge.
4. Sæden at meyde, binde, sætte og udi Gaardenes Lader at indbringe.
5. Den ved Gaardene havende og samlende Giødning, paa Marken
at udage og strøe.
6. At terske det indavlede Korn, tillige med Tienderne, dog ey videre
eller oftere end at hver Bonde tersker een Dag om Ugen.


201
7. Det udtorskne Korn at rense og reengiøre¬
8. Kornet at age og henbringe til de Steder i Landet hvor Proxricta¬
rius befaler.
B. Gierde=Lukning.
9. Til Gierderne for Hov=Markene, skal Bønderne hugge Gierseled,
age og bringe det til Gierde=Stederne, der med Gierderne lukke og vedligehol¬
de, ligeledes oprense og vedligeholde Grøfter, hvor de forefalder.
XI. Prøprietairene tilforbindes paa de Steder, hvor Steen i Mar¬
kerne og deres nermere Byers Grunde er at faae, at sette aarlig i ringeste en
Faun Steen=Gierde for hver Tønde Hartkorn Hoved=Gaards-Taxt.
Stenene, som erfordres til disse Gierder skal Bønderne (om Proprie¬
trius befaler) være pligtig: at age og bringe til Gierde=Stederne, da deri¬
mod deres aarlige Arbeyde med Riis=Gierder formindskes.
Stenenes Opbrydning og Steengierdets Setning bekostes af Proprie¬
tairen selv; Udi dette antal Gierder maae nu værende Proprietarier, om de
selv ville, afkorte hvis af dem i førige Aaringer kand være satte.
C. Bygning.
10. Til den Reparatiøn, som Proprietarierne maatte foretage sig paa
deres Hoved= og Sæde=Gaarders Bygning, eller i Tilfælde af ulykkelige Om¬
stendigheder, skal Bønderne være pligtige at hente og tilkiøre alle Materialier,
men ey med videre Arbeyde derved at bebyrdes; vil Proprietairen opføre en
eller anden nye eller ydermere Bygning end tilforn, bliver Benderne i alle
Maader derfra forskaaned.
IV. Deel.


222
D. Skovning.
II. Skovning for Proprietairen og de ved Gaardene havende Betien¬
tere og Forpagtere, forretter Bonderne saaledes: at de fra Skovene til Gaar¬
den indtager det fornødne Brendeved, dog at Proprietairen selv besørger
Træerne fældet, sauget og til at læsse samt i stykker slaget.
Tørvskiæren, i steden for Brendeved, til Hoved= og Sæde=Gaarde¬
ne, forrettes af Bønderne med at skiære Tørven, trilde, udsette, røgle og
indage.
E. Reyser.
12. At kiøre Reyser eller skaffe Forspands Heste, enten til et eller andet
Sted, til og fra Kirke, til og fra Mølle, til og fra Tvet og Blegdam eller
andre deslige Reyser, enten for Proprietairen eller andre ved Gaardene,
frietages Hoperies Bønderne i Betragtning, at ved Gaardene dog haves
Bæster hvor ved alle slige Reyser kand skee.
E. Bønder=Gødsets Arbeyde.
13. Til de Bygninger som forefalde ved Godserne, enten førmedelst
ulykkelig Jldebrand eller i andre Tilfælde, skal Bønderne være pligtige at
hente alle Materialier, rydde Pladsene, gaae til haande ved Bygnings Op¬
reysning, tiene Tekkemand samt at kline.
14. Naar, formedelst Spaghed iblant Folkene paa Godset, eller og
formedelst Bæsters frafald i Pløye=Sæde= og Høste=Tiid, det skulde være
uforbiegiengelig fornøden, at den ene Bonde kom den anden til hielp, skal
Bønderne efter Proprietarii befaling, være pligtige at befordre og forrette


223
det trengende Arbeyde, hvor hos formodes saadan Vigilance af Proprietal¬
ren at Bønderne, formedelst saadan Vanheld, ikke merg ruineres end det tren¬
gende Sted hielpes til rette.
15. Med de saa kaldede Frie=Bønder og Huus=Mænd forhøldes efter
enhvers Fæste=Brev og indgaaede Contract.
G. Videre Observationer ved Jorde=Godset.
16. Den Tvang: at en Land=Soldat ey maa indlade sig udi Ægte¬
skab, uden hans Proprietair eller Fuldmægtiges Tilladelse, er fornøden at
ophæves, formedelst de skadelige Folger af egen Fordeel, som en el¬
ler anden egennyttig deraf tager Leylighed; det var og at ynske: at Land=Søl¬
daterne maatte somlageres med den Friehed, som i førrige Tider: at staae
dem frir: at afskage Gaarde paa hvilken Proprietaires Gods de kunde
derom foreenes, imod at saadan Proprietair gav en anden tienstøygtig
Karl.
17. At og Ægte=Standen kunde, saa vel udi Bonde=Standen, som
andre Stænder, have den billige og mueligste Friehed, maatte enhver Bøn¬
de=Karl være tilladt at indlade sig udi Ægteskab, med hvilken Gaardmands
Daatter eller Enke han derom kunde blive eenig og Proprietarius hannem
Gaarden vilde betroe, hvor imod Hosbonden til det Gods, Karlen ellers hen¬
hører, skal i den fra hans Gods saaledes afgaaende Karls Sted, lade sig
nøye med, at den Proprietair som faaer den andens Karl, giver af sit Gods
en saadan Karl, som kand ansees dygtig til Land=Soldat, uanseet at den
eene Karl kand være eller agtes meere formuende end den anden.
18. Som det og ikke kand være tilstrækkelig, til en Bonde=Gaards Be¬
setning og Drift, hvis der til, ved førhen allernaadigste Forordning er fore¬


204
sat at maae af Bøndens Boe Forløds udtages, eragtes nødvendig dertil at
maatte legges: 2 Kiør, 5 Faar, samt Føde=Korn Maanedlig Rug i Tønde2
Skiepper og Byg i Tønde2 Skiepper.
19. Og at Proprietairen kunde have billig Raad imod den eller de
Bønder, som enten ved Drukkenskab, Dovenhed eller anden Liderlighed, for¬
oder sin Gaards Besætning, eller noget af det med Gaarden amammede Foe¬
ringer, eller modvillig forsommer sin Pløyning, Sæd, Hest og Gaards Ved¬
ligeholdelse, skulle det staae i Proprietatrens fulde Magt og frie Villie, selv
at determinere og dispensere over slig odsel og liderlig Bonde, hvad enten han
vil afgive ham tik et af de Gevorbene Regimenter, forsende ham til et af Ci¬
tadellerne, Tugthuusene, Ameriea eller anden Straffe=Stæd, naar ikkuns
Proprietairen med Tingsvidne beviser Sagens Rigtighed; som det og er
bekiendt, at Bondens Hustrue ved adskillig Slags Liderlighed og slet Forhøld
ofte er den største Aarsag til Mandens Armod og Gaardens Forringelse, saa
skulde det og staae i Proprietairens Magt, efter løvlig Overbeviisning, at for¬
sende slig Qvinde til et af Tugthuusene paa et eller fleere Aar.
20. Endelig, i hvor meget der end kand siges til Brendevins=Bren¬
dens Afskaffelse paa Landet, var det dog til virkelig og betydelig Nytte udi
Bondens sande Velsert, om det maatte bevilges dem at brende lidet Brende¬
plin, udt en Maanet om Aaret sc. fra den 8de April til løde Majj, denne Tiid
er den betydeligste heele Aaret, hvor i Bondens tungeste Vaar=Gierning skal
forrettes og denne Maanets Gierning er det hans heele Velfært henger af,
denne Tiid er det, naar Foder=Trang indfalder, som ofte skeer, at saadan
Trang meest trykker, denne Tiid er det at Bonden almindeligst tillegger Grise¬
og Kalve, det stunder da og til at Hopperne skal foele, og des formedelst
kand slige Hopper ikkun forrette lider Arbeyde. Naar nu en Bonde udi den¬


205
ne Maaned maatte brende lidet af Malt, Rug, Byg, Havre eller Klinte,
hvilken af Deelene han best kunde afsted komme, havde han af Dranken en
betydelig Hielp, ey allene naar Foder=Trang indtreffer, til sne Harve=He¬
stes Pleye, men og største Nytte ved Creatures Tillæg, meere Nytte end der
kand haves ved 4re dobbelt saa megen Sæde=Vahre, og at saadan Tilladelse
ikke skulde strække sig videre eller til lengere Tiid, end denne eene Maaned aar¬
lig, samt at der over tilbørlig kunde holdes, skulde Proprietairen, saa snart
den øde May var til ende, være forpligtet at til sig tage alle depaa hans Gods
befindende Brendeviins Hatte, Log og Piber og ey samme at udlevere, før¬
den tilkommende 8de April, at og der om kunde haves all u=paarvivlelig
Vished, skulde Proprietairen være tilpligtet at betale i Multt 50 Rdsr. for
hver Log, Hat og Pibe som maatte befindes paa hans Gods, de ovrige
11 Maaneder, hvilken Mulct, efter Forseelsens løvlige Beviis, skulle tilfalde
Angiveren i hvo han var, som det og alle og enhver maaite staae frit, her om
at inqvirere; Det vides vel, at det, dog meest iblant dent der mindst kien¬
der til Bonden, almindeligst hibder: Bønder vil gierne fylde sig, men det til¬
lades mig at spørge: mønne andre Stænder være meere frie for Fylderie end
Bonde=Standen, og hvad er der de andre Stænder fylder sig med, er det ikke
Viine og Liqveurs, som med Kostbarhed føres fra fremmede Steder, og hvor
for vøre gode danske Penge udføres nu meere end i vore Forfædres Tiid, uden
at tale om Eaffe og Theesom vore Fædre vidste lidet af at sige, det er derimod
en liden Deel af vore egne Producter og det den stakkels Bønde selv slæber for,
han kand giøre sig til gode med; hvo planter en Viingaard og ikke æder
af dens Frugt? Er der nu ingen Regel for Vellyst og Fylderie af fremmede
Producier, for andre Stænder, hvoraf de anseelige Banqverotter vek, for
en stor Deel, forvoldes, hvorfor skulde det da meere være fornøden saa vidt
at indskrenke Bonden, jeg har selv seet i mine Forvalter=Dage, at en stak¬


306
kels Bonde, der visselig ikke var nøgen Fylde=Hals, gik i Høstens Tild til
Vand=Bekken og tog sit drikke, jeg har og nogle gange givet slig Stomper et
par Skilling til Brendeviin, som jeg virkelig har fornummet gav ham ligesom
nye Kræfter, og fordi saadan stakkels Bonde, naar han kommer til Kiøbste¬
den, eller ved anden Leylighed, kand faae en Drik Brendeviin, og tager det
med Begierlighed, skal han strax hidde en Fyldehals eller Drankere; jeg vil
langt fra her med ikke sige, at der jo er Drankere og Fylderie iblant Bønder,
jeg vil og lige saa lidet tage Fylderie og Drukkenskab i Forsvar, men det paa¬
staaer jeg: at Bonde=Standen er ey meere dertil hengiven end andre Stænder.
Eftersee ikkun Viin=Tracteer= og Verts=Huuse i Stederne, hvilken Forsam¬
ling findes der ey daglig af vore beste Konstnere, Haandverker, fornemmeste
Borgere og høyere Stand; gjør der efter Contlusion, da er jeg pis paa, Bon¬
de=Standen faaer en mildere Dom. Hvilket saaledes til deres patriotiske og
grundige Eftertanke indstilles af
Sonnerupgaard, den 2 Julii 1759.
C. BRABRAND.
Anmerkning.
Efter som Autør til denne Afhanbling længe haver forestaaet andres, ligesom nu sit
eget Jorde=Gods, saa fortiener hans Vidnesbyrd i denne Materte, desto større Bi¬
fald. Det allerberydeligste maatte vel pære den anviiste Muelighed i at foresette nogle
vissere Grendser for Bondens Hoverie Ar beide, ligtsaa vel som hans Skat, Tiende
og Landgilde haver sine fast bestemte Grendser. Derimod kand mangen umild Hos¬
bønds, eller dog en Fogets Magt, til at kræve alt for meget, ofte ogsaa gandske
fremmet og Bonden egentligen ikke paaliggende Arbeid, letteligen betage ham saavel
Lyst og Mod, som Kraft og Evne, til at bestride sin legen Gaards Avling, og alt
hvad dertil henhører, da Hosbønden dog omsider maa tage Deel i Bondens Tab og
Skade. Er det mueligt ved dentte Bey, at skaffe Bonden over alt, men særdeeles
her i Siælland, meere Luft, følgeligen meere Lyst, Mod og Munterhed til sin dag¬
lige Gierning, da følger af sig selv, det er lige saa vist mueligt, at sorøge Jordens
aarlige Afgrøde, og tillige med den, Folke=Mængden, med alle deraf flydende For¬
detle. Gid alle vedkommende ville legge alle Aarer om Børde, for at naae dette yp¬
perlige Øyemerk.


No. XIV.
Patriotiske Tanker
angaaende
Norges Cultivation
og
POPULATION
ved
De store Gaarders Deeling
Huus=Mænds Pladsers Opryddelse,
i sær der,
Hvor ey Rye=Gaardes Anleg er practicable
item
Noget om Svee eller Braate=Hugst,
i sær hvad Waidahl angaaer
og
endeel ufeilbare Aarsager til Skovens Skade.
af
Wardahls Præstegaard, 1759
NIELS GLATWED.


sr det er hersig og høypriselig Formstaltet, ved Lipe Gaarder¬
e og Opryddelse her i Norge paa Almindinger,
Anleggel
or Selv=Eyere (som
og hvor det uden synderl
g Præjudiee
ere i Norge) kand skee, bør ingen retskaffen Patriot
de
se at Landet blir
nægte, da derved dette dobbelte Øyemerke naaes sc. ba¬
bed¬
cultiveret, saa og meer peupleret, at jeg ey skal tale om, at derved med
Tiden vil indrentes endeel fleere Skatter og Tiender¬
Mens, da dette ey allevegne er mueligt, meener jeg, at hvor dette ey la¬
re, man kand paa en anden Maade naae samme dobbelte Pye¬
der sig g¬
m¬
rke, nemli
IV. Deel.


210
I. Ved de store Gaarders Deeling.
2. Ved nye Huusmænds Pladsers Opryddelse.
Det første betræffende: Det burde ey være tilladt, at een eeneste Gaard¬
mand eller Bonde skulde have Friehed til at bruge meer end en fuld Gaards
Skyld i det høyeste, skiønt han var saa formuende, han kunde eye fleere, thi
der findes ey allene her i Menigheden, mens troelig endogsaa fleere Stæder,
den Bonde eller Gaardmand, der bruger 11, 2, ja mulelig 3 Gaarder tillige
(skiønt hver Gaard just ey saa lige skylder en fuld Gaards Skyld) hvor af
dette Uheld flyder.
4) At Jorden umuelig da saa vel bruges, thi den der har meget at
bruge, forsømmer noget, helst høs os, hvor Sommeren er saa kort, og som
det heder: den, der har mange Jern i Jlden, svier eet.
b) En saadan Bonde har ofte mange Børn, en eeneste af dem sc. den
ældste Søn er allene fød til denne Herlighed, og det træffer tit, at den Æld¬
ste kand være den udueligste: han faaer Gaarden efter sine Forældre, som of¬
te taxeres ey for halv, eller 2 tredie= deeles Værdie, de andre derimod gaae
hen, ofte til de blive 30 Aar, og meere, (og somme aldrig) inden de indlade
sig i Egteskab, da de synes, det strider mod Ambitiøn, eller er infra Digni¬
tatem, at tage nogen anden, end den, hvorved de kand komme til Gaard,
thi saadan en Bonde=Søn tager sielden, eller aldrig, nogen anden Pige end
den, med hvilken han kand komme til Gaard, ey heller tager nogen saadan
Gaardmands Datter nogen anden Bønde=Karl, end den, der har Gaard,
som vi toto die seer Exempler paa, og jeg allene af mit Sogn, som er et af
de mindste i Stiftet, kand beviise med mange, og omendskiønt saadanne Gaard¬
mands Søn eller Datter har Penge til at kunde kiøbe en Gaard, saa er det


211
dog her i Bøyden, fast umuelig at faae den kiøbt, og kand det skiønr skee i an¬
dre Bøyde, da gaaer man dog meget nødig paa at flytte af Bøyden, hvor de
ere fødde og opdragne, foruden at man frygter for at kiøbe Gaarde, forme¬
delst Odels Pretentioner, og dette er visselig en ufeilbar hinder i Landets Po¬
pulation.
Jeg har hørt, men ey selv læst det (efterdi jeg ey har ved haanden det
Danske Oeconomiske Magazin) at andre har været af samme Tanker, at
Gaardene burde deeles, og nægter jeg ey, efter mine Tanker, at det var en
ønskelig og nyttig Sag, nemlig der, hvor der findes saadanne Gaarde, der
ere af saa stor Etendue, og saa meget Brug, at de ey til gavns kand be¬
strides af en eneste Opsiddere, saa at ey den ældste Søn eller Datter, burde
have det gandske, mens de andre Sødskende burde og have sin Deel, saa at
naar en Bonde havde i Brug Ex. gr. 13 Gaard, burde 3de af Børnene ha¬
be hver sin halve, hvad enten de vare Sønmner eller Døttre, hvoraf vilde uden
Tvivl flyde vores dobbelte Øpemerke sc. baade Landets Popullation, ( efter¬
di fleere da indlød sig i Egteskab i deres beste Aar, som nu ey skeer af een¬
deel, for de blive gamle, og af andre aldrig) saa og Jordens bedre Tultiva¬
tion; thi bleve de just da ey saa store Capitalister, (hvilket ey heller er saa ufeil¬
bar Følge) da der findes Bønder blandt os, der eye2, 3, b, 8, 4 10000 Rdlr.
saa blive de desto flittigere efter det gamle Ordsprog: (cogit penuria nere)
i det mindste kunde de bedre overkomme det maadelige Brug, og endda leve
vel; thi det er aabenbare, at der findes Bønder hos os der leve meget vel af
en Rødning (en 8ten deel Gaard) og Øde=Gaard, (en 4den deel Gaard,
derimod leve endeel Gaardmænd ikkun sleet, fordi de sidde ved stort Gaards
Brug, hvor af de har store Udgifter, og bruge det ey retskaffen, fordi de ha¬
de førmeget at bestride, og for liden Folke=Hielp.


212
Ved denne Leylighed, maa jeg erindre, at der ofte og suart hver Som¬
mer, indfinde sig endee Spenske her i Oplandene, der, skiønt endeel af dem
ere Gaardmænd i Sperrig, dog ved deres maadelige Gaarde=Brug, har saa
megen Tlid til overs, at de her om Sommeren lade sig leye, enten for forsagt
Arbeyde, eller for Dag=Leye, at rydde, hugge Spee eller Braatter, item at
grave Damme (som kunde ligesaa got skee af vore egne, naar de sadde ved
maadelig Brug) hvilket, efter mine ringe Tanker, ey burde tolereres, thi al
jeg ey skal tale om, at de dog drage nogle Penge af Landet, saa blive de saa
bekiendte i en hver Krog, at de i Ufreds Tider, kunde bruges til de beqvem¬
meste Anviisere.
Ligeledes reyser her om Vinteren Svenske med arbeydet Jern, som
Spigre, Llaaer, Laase &c. item Dreyel, Lærret &c., af hvilke i Krigs Tider
kunde ventes samme Tieneste:
2. Hvad nye Huus=kænds Pladsers Opryddelse angaaer, da
meener jeg, at i de Sogne, hvor nye Gaarde kunde anlegges (ja endog der,
hvor de anlegges,) burde Gaardmænd befales at lade oprydde nye Huus¬
mænds Pladser, og i steden for at Bønderne selv bruge de Pladse, som ere
opryddede, burde de befales, imod billig Afgift, enten i Penge eller Arbey¬
de, at overlade dem til Trengende: Nu bruges dermed saadan Omgang, at,
naar Huusmænd har arbeydet paa Pladsen og sat den i nogenledes Stand, da
udvises de uden billig Aarsag, af Gaardmænd, som da selv vil bruge dem,
fordi de vente sig en styrre Fordeel af dem,
Til enhver Fuldgaard burde i det mindste høre 4 4 6 slige Pladse med
gamle og nye, enhver halv 3, Ødegaard2, og Rødning I, hvor det kunde
lade sig giøre. Hervedblev Hoved=Gaarden forbedret uden synderlig Bekost¬


21
ning for Bønden, Gaardmændene selv havde den Fordeel, at de, i de saa
kaldede Aanne Tider, havde deres Huusmænd at gaae til, at faae deres
Arbeyde gjort ved, foruden at den Jord, som nu ligger ufrugtbar og uduelig,
blev cultiveret, og Landet peupleret, thi Trang paa saadanne Huusmænds¬
Pladser eller Huus=Værer, som de kaldes, giør at mange Huusmænds
Sønner og Døttre gaae hen uden at gifte sig.
Til denne Gaardenes Deeling og Huusmænds Pladsers Oprydning
burde enhver Foged, Sorenskriver, Præst og anden Embeds=Mand, som ret¬
sindige Patriøter uden Persøns Anseelse, have nøye Jndseende, at ingen blev
forskaanet, hvor ey den selve Umuelighed var i Væsen, og hvor det retskaffen
og redelig blev iagttaget, vilde uden Tvivl Nytten blive den foranførte.
Om Braate eller den saa kaldede Svee=Hugst.
Det er allernaadigst befalet, at den Misbrug af Braare eller Spee¬
Hugst blant os, bør til Skovenes Conservation hemmes, som er høystfornø¬
den paa de Steder hvor saadan Hugst skeer in Excessu, eller hvor Skovene
enten ikke taaler det, eller hvor de til større Nytte kunde voxe.
Men hvad Skovenes Simation og Omstændighed her er betræffende,
da er efter min ringe Jndsigt og Skiønsomhed, disse mine Tanker.
Først er det snart ikke muelig, Skovene her kunde udhugges, om de skiønt
ville.
Thi de kunde ikke om de ville, da Skovene til de fleste Gaarde her i
Vardahl ere af den Etendue, at en Gaardmand efter den anden, i lang Tiid
end ikke engang fik Tiid til at udhugge den, vilde han skiønt forsømme den
øvrige Avling og Gaards Briig; og kunde skiønt dette skee, vilde den første
Deel af Skoven være opvoxen igien inden han fik udhugget den sidste Deel.


214
Dernest vilde han ikke, om han kunde, thi en Bonde=Mand, der be¬
sidder sin Gaard med Odel og Eyedom, dersom han ey har den Formue, at
han nogenlunde kand forbedre sin Gaard for sin Søn eller Datter, som han
veed vist, om de leve, komme til at besidde den, da forverrer han den ingen¬
lunde med sin gode Villie, hverken i en eller anden Tilfælde, hvorpaa ikke
vides noget Exempel, uden Gaardmanden selv enten er et inutile terræ
pondus og gandske uduelig og liderlig, og da kand han ey længe sidde ved
den, og derved mere er sig selv til Skade, end Gaarden eller Skoven til nogen
merkelig Ruin, eller han ey har Odel til Gaarden; thi da skeer det vel, at en
Fremmed, der besidder Gaarden, til Odels Prætendenten kand antage den, bru¬
ger Jord og Skov det meste han kand, til sin Interesse og Gaardens Skade.
For det andet, hvad Vardahl i sær angaaer, da er det ey saa sitlle¬
ret, at en Bonde, naar jeg exciperer 4 a 6 Gaardmænd (om og saa mange
findes) kand betiene sig af Skovene til Tømmer=Hugst for at selge og udflaade,
ja de faae, som bruge det, er af ingen Betydenhed, og ikkun faae Tylter;
thi Bekostningen at faae det nedført, og drevet enten til Rans=Florden i Land,
eller Miøsen imellem Vardahl og Hedemark, er saa stor, at Profiten vilde
blive liden eller ingen, saa at her, og muelig flere Steder, hvor Transpor¬
ten til Udflaadning, er for bekostelig, en maadelig Braate og Svee=Hugst
er særdeles nyttig.
Maadelig Braate eller Svee=Hugstes Nytte.
Naar man til en Braate eller Svee (som er et og det samme) har hugget
det eene Aar saa størt et Stykke man vil, og har fornøden til Brende=Veed, lader
man det ligge over til et andet, og naar det da om Sommeren in Junto eller Juliø
er bleven vel tør, da setter man Jld derpaa; herved afbrendes nu allene Qviste
og smal ubrugelig Veed, som om man skulde hugge Skoven allene for at faae


215
Brendeveed, man dog afhug, og lod blive liggende efter sig til Forraadnelse
og ingen Nytte, naar nu disse Qviste og smale Stængler bliver afbrendte, (som
er lettere for Bonden, end at afqviste dem, hvorføre han og lader dem afbren¬
de, naar han hugger blot allene for at faae Brendeveed) da følger ufeilbar deraf.
Denne Nytte.
1. Oplegge de Stokkene, naar Qvistene saaledes ere afbrendte, og de sc¬
Stokkene ere overhluiggede, til deres Vinter=Veed i houge, hvilke de om Vinteren
hiemkiøre.
2. Naar Tiden og Veyret tillader det, saae de Vinter=Rug derudi, som
i gode Aaringer, giver 6, 8, 10, ja mig er fortalt 20 Fold.
3. Bruge nogle det følgende Aar, efter at Rugen er høstet, paa gode
Steder, at nedkrafse eller saa Havre.
4. Bliver paa saadanne Steder den beste Havn=Gang, thi Skoven bli¬
ver derved opryddet, som ellers ved sin geile Vext af Grane=Træer saaledes til¬
groer og forvoxer, at al Havngang for Heste, Kiør, ja endog Souge (Faar)
bliver aldeles Inaccessible og unyttig.
5. Voxer der igien gemeenlig paa saadanne Steder, Løv=Skov, hvor
af der er kun maadelig her omkring, og denne Løv=Skov bliver særdeeles
nyttig til at hugge det saa kaldede Beit og Løv=Foer i trange Aar (og i
gode Aar for at menagere Høe og Halm) om Vinteren til Creaturerne.
Saaledes er efter min ringe Jndsigt en maadelig Braake eller Svee¬
Hugst her særdeeles nyttig og ey Skoven skadelig. Mens det, som er Sko¬
ven meest skadelig, er i mine Tanker.
I. Barke=Flaaning til Hulls=Tage, hvilket ey burde skee, uden
enten, naar Timmer hugges til Huuse at opbygge; thi da kunde Træerne
først flaaes eller flekkes, eller paa de Steder, man vilde hugge Svaar eller
Brende=Veed, da ligeledes Træerne først kunde flaaes.


216
2. Den saa kaldede Gar Stour og Skie=Veed=Hugst, til Gier¬
der, contribuerer ey lidet, og er til største Riin for Skovene, efterdi derved
udhugges de unge Grane=Træer i en utrolig Qvantite.
Til nogenlunde at remedere dette, var det ønskelig, et Tegel=Verk,
hvor det var beleylig og kunde lade sig giøre, blev oprettet hvor man for no¬
genlunde billig Kiøb, kunde have Tag=Steen, mens hvor det ey var practi¬
table, maatte der befales, at man, i steden for ai tekke med Bark, skulde
betiene sig af Spaan, som mange bruge, og ere varagtigere.
Hvad Gierder angaaer, kunde anløgges Steen=Gierder (hvor det var
muelig) thi paa mange Steder findes en stor mængde Steen, som man kiø¬
rer af Agerne i støre Røser eller Houge, og legger i Jorderne, hvilke man
med liden meer Umage kunde ordentlig oplegge til Gierder, og naar en Bon¬
de blev befalet til aarlig Aars at opsette 6 48 Favne, meer eller mindre efter
Leylighed, vilde inden faae Aar meget formindskes af Stour og Skie=Veed¬
Hugst. Jeg har ret undret over, dette er saa meget forsomt i vores Steen¬
Land, da jeg veed, det bruges meget i Falster, hvor faae Steen findes, thi:
da jeg var Sogne=Præst i Stubbekiøbing, vidste jeg, at Bønderne der om¬
kring vare befalede i deres Fæste=Breve at sette Steen=Gierder, som i min
Tiid skeede med god Succes, skiønt man med stor Besværlighed maatte hen¬
te Steene undertiden fra Strandbredden, og her efterlades det saa gandske,
hvor man har Stken nok; Jeg veed vel, man vilde svare, man har og Veed
i Overflødighed, mens jeg synes dog noget burde giøres. At plante Piile¬
Træer vare og Bonderne der neden tilhøldte, hvoraf de betiene sig til Gierder.
Jeg meener det var ey ugiørlig her paa mange Steder, hvor af, om man nu¬
ey vilde betiene sig af dem til Gar=Stoiik, man dog kunde have Nytte af
Løvet til Foer for Creaturerne om Viuteren, i trange Aaringer.


No. XV.
Om Val af Sædekorn
og især
om den Norske Rug.


jest Jordens omhyggelige Forarbeydelse og god Giødning kommer
P2
det ved Agerdyrkningen fornemmeligen an paa en god Art af det
ses den at op
Sædekorn Frøe, og de Planter, som skal overla¬
klekkes. Dette har de Franske og
Engelske vel overveyet, og
derfore hvor avindsyge de end ere over hlnanden, og hvor gode Vexter hvert af
disse Folk end har hos sig selv, opsøger de dog hos hinanden og føre
sig til
Nytte, ey alleneste blant Fabriqver og Nærir
jog blant V¬
gs=Maader, men en
te og frugtbareste de finder.
r, det be¬
Havde Romerne ey i deres Velmagt bragt fra de indtagne Provincier i
Asia adskillige Slags ypperlige Frugt=Træer og naturaliseret dem i Jtalien, hvor¬


240
om Plinius giver os tilforladelig Underretning, og havde ey deres Naboer Tid
efter anden, flyttet dem alt længere og længere Nord, eftersom de bleve efterhaan¬
den meere og meere vante til en haardere Himmelstrækning, da havde vi mue¬
ligen endnu savnet adskillige skiønne Frugter som vi nu kand have, omendskiønt
vel ey i den Fuldkommenhed i disse Nordiske Lande. Det samme vilde ogsaa
have været med adskillige Blomster, Urter og Træer, dersom man ikke i de
seenere Tider, formedelst de vidtløftige Seyladser, havde ført og forplantet dem
enten hos os selv eller paa andre beleyligere Steder, saasom de Amerikanske Øer.
Man kand ikkun læse P. Labat for at see hvad Møye og Omhue de Franske
har haft for at faae Caffee avlet paa Martiniqve, de faae Bønner der sloge
an og lykkedes af det i Pund Caffee=Bønner der fast blev staalet og i en hast, paa
det de kunde sættes friske, overført fra Surinam hvorhen Hollænderne havde
bragt Caffee Træer fra Mokka, til Cayenne, gave ikkun slette Caffe=Bønner,
ligesom paa Surinam; men de 2 Caffe=Træer, som Hollænderne havde foræ¬
ret Kong Ludvig den 14de og bleve bragte til Martiniqve, har frembragt den
Overflødighed af Caffee, som P. Labat uden tvivl formeget roser af dens God¬
hed, men ey formeget af den Fordeel den har tilbragt hans Landsmænd. Saa¬
ledes ere og Cacao, Canele=Træer, Sukker=Rødder, Tobak, Indig, Bom¬
ulds=Træer, forplantede fra et Sted til et andet, mueligen og den skiønne
Riis til Caroling.
Det vilde falde alt for vidløftigt at opregne alle Vexters Forfløttelser
og Forplantelser, det vilde ogsaa ikkun lidet nytte os, særdeles ved dem, som
vi ey kand vente at ville voxe og give Frugt hos os. Vi vil derfør ikkun
holde os til dem som noget nær fra kand hentes, og her kand lykkes, men i
sær for det første til Udenlandsk Sædekorn.


201
Der har nogle paataget sig at forskaffe Udenlands fra, adskillige Slags
Frugt=Træer, de har befundet sig selv vel derved, og tillige giørt andre en
Tieneste; Men de har ved denne deres Handel fornemmeligen sigtet til deres
egen Fordeel, som ey heller andet kunde ventes, og dog bør røses, de har der¬
for ey ladet komme uden det som best gik af; det havde dog været at ønske, at
de havde ladet hidbringe adskillige andre Træer i større Mængde, saasom de
hvide Morbær=Træer, paa det her og kunde anlegges nogen Silke=Avling, Ge¬
nista Hispanica til levende Gierder, og adskillige andre Arrer af Træer, hver
til sit Brug. De samme Urtegaardsmænd eller Handlere, har og tilveyebragt
os adskillige Slags Zvibler til Blomster, adskillig Slags Frøe til Rødder og Urter,
dog kunde vel af disse adskillige flere nyttige tillegges. Man er pligtig til at rose og
takke H. PH.E. LXDEEs, som med en besynderlig Omhyggelighed for Fædernelan¬
det, og med en rar Gavmildhed og Artighed, har under Navn af PELACUs
offentligen tilbudet alle og enhver adskillige Vexter uden Betaling, for der¬
med at giøre Forsøg eller videre Fremgang, jeg bør for min Deel tillegge Hr.
Doctor TXCHO HolM den samme Berømmelse og Taksigelse, da han har
haft den Godhed at meddeele mig Frøe til adskillige Vexter der hidindtil ey har
været os bekiendte, saa vidt mig er vitterligt, uden af de nye Oeconomiske
Bøger, de2 Slags, nemlig de vedvarende Erter og avena nuda, eller Havre
uden Skal har og haft god Fremgang, de andre kom sig ey, efterdi det leed
noget paa Sommeren da de beste Steder af Haven vare tilsaaede, Heden
faldt ind, og jeg kunde formedelst Sygdom ey have Tilsyn dermed. De fleste
smaa Stammer af hvide Morbær til Hekker, som vare komne fra Hr. Lyders
sloge og vel an, dog ey saa vel som det kunde ventes, og det formedelst den
ubeleylige Tid og Sted. Det var at ønske at fleere Landsmænd, der har
Beqvemmelighed dertil, ville være ligesaa omhyggelige og artige. Men man
savner endnu den nyttige Omhue og Flid for at skaffe os af Sæde=Korn Uden¬


222
lands fra, eller af Provinserne de beste Arter, man lader det blive ved de gam¬
le aniagne Slag, ligesom det var nok, naar de ikkun heder: Hvede, Rug, Byg,
Havre, Boghvede, Erter og des meere da der er dog stor Forskiel der imellem, og
disse Ting ere af den største Betydenhed.
Man maae tilstaae at de Engelske har ypperlige Korn=Varer, men de
har dog flere Arter af hvert Slags i deres adskillige Proviner, særdeles af
Hvede. Omhyggelige og flittige Landmænd udvelger deraf de beste og frugtbare¬
ste, forsøger dem i deres Egne, og bliver ved at bruge dem. Jeg kand her ik¬
ke opregne dem, da jeg ey har nu nogen saadan Bog ved Haanden, men man
kand eftersee ELLIs og andre. De Franske paastaaer at have nok saa god
Hvede som de Engelske, men de antager dog et par Slags og naturaliserer hos
sig. Man har fra lang Tid af, saaet i Indherrederne under Trunhiems Stift
Engelske Erter, de samme falder der saa skiønne, som neppe nogensteds, og
det uden at fornye Sæden fra Engeland, hvorfra de ey engang kommer saa
søde; Jeg vil her intet melde om Mayz eller tyrkisk Hvede, Bønner, Tour¬
nipes eller hvide og flade Roer, Esparcette, Luzerne, Satnfoln, Treffle el¬
ler Kløver, eftersom jeg her ikkun har foresat mig at handle om Sædekorn og
Agre: det vil dog vel blive nyttigt, ja fornødent at vi ogsaa engang beflitter os
paa de saa kaldede Kunst=Enge, hvoraf ey alleneste de Engelske giør saa meget
Væsen, saa de regner et Stykke deraf saa got som 6 Stykker af samme Størrel¬
se, af andet sædvanligt Eng, ja som 30 af Overdrev eller Fælled. Jeg kand
dog neppe bare mig for at anføre de Norske Næper, særdeles fra Aasen i Trøn¬
hiems Stift, man kand letteligen have Frøet der fra, og man maatte see til hel¬
ler at have det af de violette eller blageagtige end af de gule. En vis Mand der
var en stor Elskere af Agerdyrkningen og fandt Smag i disse Næper, har vel
vildet sige mig, at de i Danmark vanartede, og i steden for at udvide sig i


223
Bredden, stak smale ned i Jorden, at de ey heller havde her den Smag som
i Norge; jeg veed ey om Jorden oven i har været nok muldet, om Brændin¬
gen af Qvister deroven paa, giør noget til deres Sødhed og Skikkelse, ef¬
terdi de i Fieldbygdene faaes i den omvendte Grønsvær; det var dog vært
videre at forsøge.
Men for at komme igien til mit Forsæt, da maa det være mig tilladt
at raade til Sædekorn af den Norske Rug. Jeg har længe undseet mig for
at nævne den af Frygt for at det maatte ansees som blind Kiærlighed til mit Fæ¬
derneland. Jeg tilstaaer gierne at Dannemark, som der der ligger i en mildere
Luft og under en høyere Soel, har ogsaa bedre og jevnere Jord uden Steen
og Klipper, er begavet med mange større Fordeele end Norge, og at mange
Ting i det første kand voxe, som neppe vil faae Fremgang i det sidste; Men
man ville og tilstaae mig, at Norge har Fortrin i nogle smaa Ting, særdeles
som voxer vilde, saadanne ere: Hindbær, Ribs, Eenebær, Tytebær, Mul¬
tebær, Hyben, Jordbær, Blaabær, Blokbær, o d. fleere, nogle endogsaa
som saaes og plantes saasom Næper, andre Rødder og Kaal. Her Wol1k
HELMHARDVOR HOHBERG i hans Desterreichischen Haus= und Wirt¬
schaffts Buch, Vien 1745. har givet mig den Dristighed at anføre den
Nørske Rug som et besynderligt Sædekorn, han fremsætter den pag. 175. af
ELSHoLz Hertie. Lib. 6. Cap. 5. pag. 368. som jeg og har confereret, han
beretter at et Korn skyder mangfoldige Halmer, hvilket er gandske sandt og
almindeligt, men at hvert Ax skulle være 8 Tømmer langt, befindes gemeenli¬
gen i Norge ey saa, kand derimod jevnligen være 5 Tommer, og som han
beretter, fuldt af Korn; Det er og rigtigt at man saaer det om Høsten, helst
ved St. Olufs Tiid, eller in Augusto, mange faaer det strax om Foraaret
og indhøster Afgrøden anden Høst, og det til deels paa det Jorden det første


224
Aar kand hvile, saa og paa det at det almindelige Ukrud flyve Havren, før¬
ste Sommer kand oxvoxe og afflages. Fornemnteligen saaer man den om
Foraarek tillige med Byg i Nyeland, hvorpaa man den første Sommer faaer
Bygget igien, men den anden Sommer Vinter=Rugen; denne Avling giver
saa meget af sig, at omendskiønt Jorden der formedelst den overflødige Steen ja
Bierg neden under, med en Skiærekniv maa torvendes som det der kaldes,
og nogen Jord derover opgraves, er man dog ved den første Saaening og
dobbelte Høst, rigeligen betalet, i hvorvel et firkantet Maal af 49 Alen i hver
Kant kand have kostet Eiermanden 10 a 12 Rdsr. men Jorden maa være no¬
genledes vel møget, og der maa ey fattes paa Regn eller Vanding, særdeles
først paa Sommeren. Han kalder denne Rug Stauden=Rocken, fordi den
opvøxer i Klynger og Dusker, hvorfor den og faaes tynd, han beretter at den
er almindelig i Nørge, som og er vist, at den først er ført derfra til Pommeren
og siden til Mark=Brandenborg. Saa vidt von HOEbERG efter Elsholz.
Jeg agter det tienligt at føye nogen udførligere Beskrivelse og Forkla¬
ring dertil. Man seer af det anførte, at han handler om Dinter=Klig, men
man har og Sommer=Klig, som der kaldes Værling, begge ere i deres
Korn støre, saftige og blanke, saa at Kiøbsted=Folk, ja endog de Kiøbenhavnske
som har faaet Meel deraf, agter den meget høyere end Polsk eller Danziger¬
Rug, man vil vel foregive, at man skulle kiende Værlingen derpaa, at den var
større og blankere, men Bønder som deres halve Livs Tid har havt dermed
at giøre, bedrager sig undertiden selv, naar de ey erindrer hvor de har lagt hvert
Slag, i det de i steden for Vinter=Rug, tillige med Bygget faaer Værling,
og som Bygget før bliver mødent end Værlingen, maa de saa got som miste
et af slagene; jeg for min Deel maa tilstaae, at jeg ey har kundet giøre nogen
Forskiel imellem dem i henseende til Anseende, Smag og Godhed. Der er der¬


21
imod en stor Forskiæl i deres Udsæd og Frugtbarhed. Man faaer ikke alleene
Værling stedse om Foraaret og høster den nest paafølgende Høst, da man
tvertimod kand saae Vinter=Rug Foraaret, Sommeren eller Høsten, men
idhøster den ikke førend anden Høst. Men end ogsaa giør Frugtbarheden
saavel som Udsæden den største Forskiel, man tager til en Tønde Værlings
Udsæd, ikkun 4 a 5 Tønder af de forhen beskrevne Maal, hvilke dog ikke forud
dertil opmaales, men Sædemanden maae være saaledes vant dertil at faae,
desuden treffer det og man høster gemeenligen deraf ikke uden 6 A7 Tønder,
man tager som tiest dertil, ikke uden den mavreste Ager og som meest er begroed
med Landhavre, thi denne dæmpes derved at Værlingen formedelst sin høyde
voxer over den. Derimod tager man til Vinter=Rug 10 a 12 Maal og man
høster gemeenligen 24, 20, 16 Tønder efter Agerens og Aarets Godhed,
man seer heraf, at den vidtløftige Udsæd som Spanioren LUCATELo først har
raadet til og siden TELL., du HAMEL, von BoME og mange andre saa sterkt
har drevet paa, længe tilførne har været brugelig i Norge, endskiønt de ey
dertil har brugt Maschiner, men ikkun udsaaet af frie Haand. Man merker
dernest, at herved vel er nogen større Frugtbarhed, særdeles naar 10 d 12 Maal
kand give 20 4 24 Tønder Rug, som nøgenledes god Ager visselig giør, men
at der dog vil meere Ager og altsaa tillige meere Arbeyde til, dog vindes der
vist nok derved, efterdi 10 a 12 Maal maadelig eller ringere Ager, giver saa
meget, derimod maa man igien regne et Aars Hvile, hvilken dog ikke altid
forundes Ageren, eller og i anden Henseende, nemlig for at rense den fra
Land= eller Flyve=Havre tillades den, da den dog imidlertid ved bemeldte
Havre, giver det allerbeste Eng i dette sit hvile Aar.
Man kand ey saa lige meget forundre sig over denne Rugens Frugt¬
barhed, da man veed, at de saa kaldede Braater kand falde efter en Tønde
IV. Deel.


226
Udsæd af saadan Vinter=Rug, hele 20 Tønder men hertil bruges en meger
vidtløftig Jord, hvorpaa Greener og Møser er afbrændte, saa dette Salt
forskaffer Frugtbarhed. Det har øfte kommet mig underligt for, at naar en
Sæde=Gaard skal selges og man skal beregne dens Storhed og Godhed, an¬
fører man hvor mange Tønder af hver Slags Sæd kand saaes, men ey hvorme¬
get der kand høstes, jeg har holdt for, at man ligesaa vel maatte beregne Av¬
lingen deraf, som af Høet, hvilket gemeenligen anføres efter Tal af Læs, det er
ingen Kunst og mindre Nytte, at kaste megen Sæd ud, men at høste meget.
Aarsagen hvorfor man ey regner Jordens Vidde, er at man ey i Danmark la¬
der skiære og dertil opmaale sin Ager, men afmeyer den; Man var i Norge
ey klogere paa, hvor megen Ager man tog til en Tønde Udsæd, dersom man ey
siden opmaalede Ageren til at afskiæres, man maaler den ey engang ved Til¬
saaeningen; Man regner ey heller hvormeget Korn kand avles, efterdi Aarene
ere ulige, naar derimod Sædemandens Haandlav i at faae kommer overeene,
kand man regne nøget nær denne Udsæd for en Opmaaling, endskiønt det eene
Aar tager mere Sæd end det andet. Denne Beregnings Maade vil dog ikke
hølde stik efter LUGATELDS, JULls og du HAMELs nye Agerdyrknings Maa¬
de, hvorved der bruges mere Ager end Sædekorn, hvorfor de og regner
Agerens Storhed saavelsom Kornets Maal og Vegt. Det sikkreste var
altsaa at vide sine Agres Storhed, og derefter at indrette sin Udsæd, da
man vissere kunde giøre Beregning. Man kand hellers ikke ret forklare sig,
og give Beskeed om sin Agerdyrkning; Naar jeg har spurt Landmænd, hvor
meget de faaer af hvert Slags Kørn efter en Tønde Udsæd, har de gemeenligen
svaret, at de i gode Aar faaer 6 Fold, hvilket er fast den almindelige Afgrøde i
hele Europa, endskiønt de Franske adskillige Steds hos sig regner ikkun 3 a 4
Det synes fast ligesom en afgiørt Sag, efter den sædvanlige Agerdyrknings


22
Maade at den heele Ager, ond og god om hinanden, skal give i gode Aar 6 Fold,
da dog endeel deraf giver vel 10. 12 4 16 Fold, den ringe 2, 3, 4, 5 Fold,
man seer heraf at man med meere Giødning og bedre Dyrkning kunde faae
langt meere. Spørger jeg frenideeles hvor megen Ager de tager til en Tøn¬
de Udsæd, veed de ikke at sige det, da det dog fornemmeligen kommær an paa
Jorden og Arbeydet, ja om man vilde sammenligne den Fordeel man kunde
have af en Sæd eller Plantelse, mod en anden, maatte disse Ting for alle Ting
regnes. Jeg slutter dog af det jeg har kundet merke, at man i Dannemark ta¬
ger til en Tønde Udsæd af Vinter=Rug, gode 6 Maal, 12 Maal, skulle altsaa
give 12 Tønder, den Norske Vinter=Rug giver derimod paa 12 Maal 20 4
24 Tønder naar Ageren er nogenledes god, thi man tager gemeenligen den ud¬
mavrede og udtærede Jord dertil, og altsaa ringere Ager, til det Brug end her
i Dannemark, Vinter=Rugen er altsaa der frugtbarere, som den og i sig selv er
meget bedre.
Da denne Sæd er saa fordeelagtig i at give saa god en Afgrøde, maat¬
te man undre paa, at Følk i Norge ey meere bruger denne Sæd; Man bruger
den meget paa Hedemarken, fordi Folk ere mere vandte til at spise mere Rug¬
meel, de kand afføre det til Bergverkerne, og de nødes til at bruge flere Slags
Sæd, fordi de holder mindre Tal af Creaturer og faaer mindre Møg til deres
store Agre. Man nødes ogsaa til at faae meere Værling paa Lom i Gulbrands¬
dalen, fordi en vis Orm som sætter sig ved Roden af Bygsæden, efter 3 Aars
Brug dertil, forpligter dem til at omskifte Byg-Sæden til Rug-Sæd, hvilken de
og der faaer ligesaa skiøn som paa Hedemarken; J alt det øvrige af Gulbrands¬
dalen ere de saa vante til Bygmeel, saavel i Kaagning som Bagning, saa de nep¬
pe vil smage Ruugmeel eller Havregryn, de har og for den største Deel, et skiønt
blankt og fast Byg, de saaer altsaa paa de største Gaarder, neppe over


228
en halv Tønde Rug, og det endda for at lade Jorden hvile, men slet ingen Ha¬
vre, ey engang i den hele Dal i Skieppe. De kunde dog have en anseelig For¬
deel ved at faae en god Deel meere Rug i steden for meere Byg, thi naar jeg
regner en Tønde Bygs Udsæd, paa 33 Maal, som gemeenlig der er Brug,
naar der paa 10 Maal over 3 Tønder Bygs Udsæd, af Rug derimød ikkun 1 Tøn¬
de, saae her spares næsten 2 Tønder Byg, som koster der i det ringeste 4 Rdsr.
til; Rdlr og undertiden mere, de faaer deraf i gode Aar og god Ager 18 Tøn¬
der, de kunde derimod paa saadan Ager faae 24 Tønder Rug, som ville ud¬
giøre 60 Rdlr. da de 18 Tønder Byg ey giver meere end 36 Rdlr,, naar til
de 60 Rdlr. for Rug regnes 33 Rdlr. ja vel4 som er sparet i Sædekorn af
Byg, bliver omtrent paa 10 Maal, en Fordeel af 28 Rdlr., Jorden og Ar¬
beydet er det samme, og vil man ey lade god Ager hvile et Aar, kand man
tilsage den om Høsten, da derved intet tabes. Men de Folk ere saa vante,
og jeg slutter at Aarsagen til deres Vane er denne, da de efter den sorte Død
begyndte at bruge deres Agre, var Landet mere Skov voxet, altsaa fugtigere
og koldere, Rugen behøver en længere Sommer eller bedre Høst, altsaa var
Bygget sikr re, Byg-Sæden er ogsaa endnu sikrere i Baglien og høyt op paa
Bierget, hvorfor der ikkun lidet Rug saaes. Det kunde dog siden neden i
Bygden være forandret, men Folk har ikke Lyst dertil; Jeg vilde vel, men
jeg havde ingen Aftrek derpaa, den var drøyere i Huusholdningen, men
Folk fandt ikke Smag deri; Jeg erindrer at da Folk i de haarde Aaringer
1740. 1. 2 i en hast fik bort fra mig, saa snart noget kom i Kornbingene
enten af min egen Korn=Lade eller af Tienden, og dette ikke vilde klekke, jeg alt¬
saa bød dem Rug, vilde de ey have den. Man kunde vel hellers have brugt
den til Brendeviin efter Hedemarkingenes Maade, men det var ey min Han¬
del, jeg havde desforuden nok at giøre med at formane fra Drukkenskab.


21
Om Havre=Sæd kand jeg ey give nær saa tilforladelig Underretning,
men det veed jeg, at den endda mindre end Bygget gik op imod Rug=Sæden,
end ikke engang den Polske Havre der er blank, trind og fuld af Kierne, ad¬
skilligesteds og saa frugtbar; Jeg har dog forsøgt begge Slags, jeg erindrer ey
rettere, end at man forbruger 23 Maal til en Tønde Udsæd deraf, der vil alt¬
saa 4 Tønder Sæde=Havre til 10 Maal Ager, der maatte indfalde meget go¬
de Aaringer, naar den skulle give 6 Fold af sig, gemeenligen ikkun imellem 44
5 Fold, Prisen paa Sæde=Havren og den avlede kand jeg ey sette for Gul¬
brandsdalen, efterdi den der ey brugtes, enhver maa sætte den efter sin Egn,
men enhver kand let beregne at 4 Tønder Sæde=Havre koster meere end i Tøn¬
de Sæde=Rug, og 20 Tønder avlet Havre kommer ikke op imod 24 Tønder
Rug. J det mindste fandt jeg ikke min Regning derved, lod den derfor bli¬
ve, helst da den ey var begiærlig, thl til at styrke Hester og feede Creaturer,
gav man heller og med Fordeel, Bygmeel, hvortil ogsaa nogle Franske raa¬
der. Jngen ville undre at jeg i mine Beregninger stedse anfører 24 Tønders
Rug=Avling af 10 Maal Ager, jeg veed at den kand blive mindre, men saa veed
jeg og at Afgrøden af Byg og Havre kand blive ringere, altsaa vil Forholdet
mod hinanden dog blive det samme, jeg formoder endogsaa, at naar der blev
anvendt meere Ager til Rug=Sæd, og derfor nogen bedre Ager blev tagen
dertil; Efterdi man nu ikkun tager den ringeste, der er udtæret og begroet med
Flyve=Havre, ville den saa meget vissere yde de ommelte 24 Tonders Afgrø¬
de i Rug. Jeg tilstaaer at der er nogen Mislighed ved Vinter=Sæd, af for
sterk Regn eller Kulde saavelsom nogle andre Tilfælde, men naar man heller
faaer den paa afhældende end indhulet Ager, naar man ey fortroer den de¬
Strekninger, hvor Vinter=Veye anlegges, er neppe nogen Skade at befryg¬
te, man efterlader desforuden ey Vinter=Sæd, som og er tienlig, i det mind¬


229
ste for Pløynings Tiden; dog kunde anden Høstpløyning til Foraars=Sæd, give
den samme Lindring paa Foraars Arbeyde.
Jeg kand ikke rose Norge, i det mindste ey Gulbrandsdalen, for Hvede¬
Sæd; jeg vil ved denne Anledning melde at det Raad mod Kul eller Muld¬
axe som saa længe har været bekiendt og brugeligt, men nu paa nye af TILLEr
med saa stor Berømmelse optaget, ey der vilde lykkes, jeg saaede først Hve¬
de uden at støbe den i Kalkvand, det syntes at jeg fik en temmelig Mængde
deraf, men der vare mangfoldige Kulax deri, jeg lod den alt tilsammen strøe i
et Kar Vand, og lod de overflydende Kulax opsamle med et Dørslag, jeg
fik altsaa Hveden reen og lod den tørre, bekom deraf nogenledes hvidt men
tørt Meel. Jeg vilde det andet Aar forekomme Muldaxene, lød derfor Hve¬
den støbe i Kalkvand, jeg fik ogsaa den avlede Hvede frie for Kulax, men
da den var sigtet, var Meelet mørkegraat og smagede ilde, saa det synes at
denne Forraadnelse og Sorthed ey har yttret sig udvortes men holdt sig inde,
jeg lod derfor den Sæd fare: hvide Erter bleve der tørre og smaae, vare
ey heller synderlig frugtbare. De smaa graae Erter ere frugtbare, og giver
Glødning for 2 4 3 Aar, ere altsaa tienlige; i indhulet Agere ved Steenrøser
og Træer vilde de dog ey giøre got¬
At Danske Landmænd selv kand skiønne, og deraf udvælge om de fin¬
der dem noget tienligt ved den Norske Vinter=Rugs Dyrkelse, vil jeg beskrive
baade Jorden hvori den saaes og Agerdyrkningens Maade. Paa Hedemar¬
ken hvor den meste og næsten beste avles, er for den største deel, fladagtig og
steenig Jord; i Gulbrandsdalen derimød brat med Steen og Muur eller grov
Sand, opfyldt Jord alleeneste at Ageren som i lang tid har været brugt, har
oven i 8 49 Tommers god Jord; hvor for den sorte Død har været Ager, er


231
Grønsværen med lidet sortebrun Jord, 6 Tommer dybt; hvor der ey har været
Ager og ey er tlløb af Vand og Skarn, er der strax ikkun Steen og Our,
jeg har endog der ladet forsøge at brænde for Rug=Sæd, men det var alt for
tørt, og gav ikkun liden og slet Afgrøde. Paa Hedemarken bruges uden¬
tvivl, som til den øvrige Ager, saa og til Vinter=Rug Land, Aulen eller den her
saa kaldede Krog, der nyligen i Dannemark er indført, den trækkes af en
Hest, og der aules eller krøges dermed 3a fire gange overlangt og over¬
tvert, der faaes ved St. Olufs Tiid, om de hellers forud har ladet Agerne
hvile, og hvad de hellers har brugt for Omskiftelser ved Sæde=Arterne, skal
jeg ey sige, formoder dog at de forud har avlet Byg, men veed ikke om
Boghvede, Havre, Blandingskorn 2: Byg og Havre tillige, Kumrøg,
Torbyg eller Himmelkorn, haver der været saaede forud; men i Gulbrands¬
dalen oppløyer man om Foraaret, Sommeren eller Høsten efter 10 a 12
Aars Bygsæd, den udtærede og med flyve=Havre opfyldte Ager, man pløyer
den ikkuns en eeneste Gang, med en tung Plov uden Hiul, som trækkes af et
par Heste, men er Ageren noget haard og fast, maa Hakken eller Grevet vel
bruges. Eftersom Ageren saa meget heller og saa ideligen bruges uden Hvi¬
le, kand man nogenledes være i Behold med saa liden Pløyning. Man giøder
ikke Ageren til Vinter=Rugen, men derefter til Byg; hvad enten man pløyer
og saaer Vinter=Rugen om Foraaret, Sommeren eller Høsten, faaer man i
det Aar, den hele Ager fuld med Land= eller flyve=Havre, som er et skiøndt og
rigt Foder, helst som man afslager den grøn, paa det den ey skal falde af og
saae sig selv igien, nogle faae har dog ladet den blive noget nær møden, op¬
stillet den uden for Ageren, og opsamlet den affaldne Landhavre. De=fleeste
indhegner ikke deres saaede Vinter=Rug, de faae Landmænd der har gjørt det,
har døg befundet sig vel derved, thi hellers træder Nedene den ned, særdeles


232
naar Ageren er blød, eller de opriver Rødderne. Man har holdt for at det
ey skadede men gavnede, om Faarene, Høst og Foraar afbede det opkomne,
jeg tvivler dog derom, men kand intet vist sige. Det er sagt, at Landet til
Vinter=Rugen ey giødes forud, men Høsten efter til Byg, nogle overstrøer
den dog om Foraaret da den skal bære, med kynd smaa Fæetælle eller Faare¬
møg og finder sin Regning derved. Det er tilførne tilkiendegivet at nogle
saaer om Foraaret, for at nytte Jorden hvert Aar og ideligen, i den udmavre¬
de Ager, Byg og Vinter=Rug tillige, faaer altsaa det første Aar Byg, det
andet Rug; det er vel saa, at man da giør det for to Aar med et Arbeyde og
kunde ved Heste og Foertrang være tient dermed, men Jorden bliver det 3die
Aar tyngere at oppløye, som den og desforuden nesten er efter Vinter=Rugen,
hvorfor den helst oppløyes om Høsten; tilmed holder man for at man ikke faaer
fuldt saa meget enten af Byg eller af Rug, dog er Forskiellen ey meget stør i
god Ager, endeligen dempes ey Land=Habren saa aldeles vel. Jeg har dog
hellers udrøddet denne af min gandske Ager, ved at lade 10 1 12 Maal hvert
Aar hvile og derpaa tilsaaes med Vinter=Rug, siden med reent Sæde=Korn,
men saa tabte jeg det gode Land=Havre Foer, og fik ey derpaa uden det saa
kaldede smaa Penge=Græs, der er ramt og har en Løgesmag, fik derimod
aarligen meere Byg, og kunde strax efter Byggets Indhøstning, saae Vin¬
ter=Rug.
Man merker af det ovenanførte I. at den Norske Vinter=Rugs Gød¬
hed og Frugtbarhed neppe kand tilskrives, enten Norriges Jord=Art, eller Ager¬
dyrkningens Maade, men heller Rug=Arten selv, og at denne altid skulle bli¬
de baade saa god og saa frugtbar i Danmark, hvor Jorden synes nok saa
god ja bedre, og tiere ompløyet, man seer af ELAHOLS og von HOBERG at
den i Pommeren og Mark=Brandenborg har givet mange og støre Ax, om det


23
har været i steenig Grund veed jeg ikke, helst som man merker, at steenig sort
Muld=Jord giver got Kornland. 2 At de Norske har været saa lykkelige at
besidde den Fordeel, som Hr. Frie=Herre von HOHENTHAL har sat Priis paa
i Oeconomischen Nachrichten og som mange andre har ønsket sig, som REsCH¬
ARU ved Erfurt meener at have udfundet, jeg meener: at kunde nytte Jorden
12 a 18 Aar, uden Hvile og Giødning, jeg kand ey sige, om 18, men vel 12
Aar, jeg kand ey forsikre det om hele Norge, men vel om Fieldbygdene deri,
de fornemste Aarsager dertil, slutter jeg at være dertil, at Ageren sterkt helder,
saa Giødningen sier ned ad Agerens Overflade og ey i Dybheden, at den ved at
helde, vender mere mod Solen, at den samme Ager hvert Aar idelig pleyes
saa Græsset ey faaer Tid ret at rodfæstes saa og at efter TMLLs og du HAMELS
Sætninger, Jorden meere løses og smules til at imodtage Søel, Luft, Regn
og de salpetriske Deele, og endeligen at den samme Jord stedse 2: hver 10 4
12 Aar, temmelig sterkt giødes, hvorfor der og holdes mange Creaturer med
megen Omkøstning og Møye. Jeg tilstaaer dog at mange Stykker af Ageren
tiere behøvede Giødning, saasom de steenige, skarpe og ophøyede Rogge af Age¬
ren, saa og de saa kaldede Ourfurrer overst paa den heldende Ager, de første
kunde hielpes, dersom Besidderne ligesom paa nye vilde bryde Ager paa sac¬
danne Stykker, og ligesaa vel anvende Omkostning og Arbeyde paa disse
Stykker som paa Nyeland, og om det giørdes nødigt, føre Jord derpaa; de
sidste kunde hielpes, deels i at fylde dem med adskilligt fint og smaat forraadnet
Affald i og ved Gaarden, deels i at opføre Jord af Agerbakken, ved en af de
tvende Maskiner, som jeg tilførne har givet Anslag paa og beskrevet. Jeg tilstaaer
dernest, at det formedelst den idelige Pløyning af den samme Ager, er meget slet
IV. Deel.


234
bestilt med de fleeste Enge og Græsgange fast paa alle Gaarder, saa at naar
jeg undtager nogle faae Stykker, hvor Vandet har Tllløb og nogle sinale
Strimler under Agre, kommer det mestendeel an paa en vidtløftig Jord,
hvor nogle Græsstraae kand samles, herfor kunde dog nogenledes raades
Bod, deels ved Tilledning af Vand hvor det kand bekommes, deels ved Op¬
pløyning og Saaning af Luzerne, Sainfoin, Esparcette, og andre nyttige Græs¬
arter, om Trefle eller Kløver vil jeg her intet sige, efterdi de behøver fugtigt Land.
Jeg kand ikke sige om man i Danmark faaer sin Vinter=Rug baade
for tykt, og derved hindrer den fra at udbrede sig og at skyde fiære Halmer,
saa og forseent, og derved hindrer mange Korn at komme sig for; Jeg over¬
lader det til Forsøg af vittige danske Landmænd, at fornemme om en tyndere og
betimeligere Udsaaning af deres egen Vinter=Rug, kunde tilveyebringe dem større
Frugtbarhed. Jeg har ey heller forsøgt, kand derfor ikke sige det, om den
Norske Værling, naar den vidtløftigere blev faaet, kunde t Norge give mere
Afgrøde, jeg tvivler dog derom, eftersom den ey faaer Tiid som Vinter=Ru¬
gen, at udbrede sig; efter TULLs og du HAMEIs Sætninger skulle det dog saa
skee. Jeg overlader disse og andre Ting til deres Forsøg, som har Beqvem¬
hed og Leylighed dertil, min Helbred og andre Omstændigheder tillader mig det
ikke, jeg fremsætter derfor ikkumn mine Formodninger og Gietninger til forfarnes
Undersøgning.
Det skille væremig en Fornøyelse, om de danske Lindmænd, ved deres
egen Vinter-Rugs tyndere og tiligere Udsæd, førmedelst dens større Frugt¬
barhed, ey havde Aarsage til at skiøtte om den Norske Vinter-Rug, som dog


235
Pommerinker og Brandenborger har b=fundet sig vel ved, det skulle dog væ¬
re mig meget kiert, om nogle Danske vilde forsøge den, og endka meere, om
de fandt deres gode Regning derved. Men om end dette Sæde=Korn skulle for¬
agtes, holder jeg dog i Almindelighed for, at man burde erkyndige sig om de
beste Slags Frøe af Sæde=Korn, Urter og Rodder, saavelsom de beste Arter
af Frugt=Træer og til Levende=Gierder, giøre dermed Forsøg, og vedblive de
beste til idelig Brug; at man endog skulle indføre nye Arter af Vexter, som
hidlndtil her ey har været brugelige, ja at nogle maatte paatage sig Handel
dermed, eller om nogen ikke kunde eller vilde, at da nogle visse dertil bleve
beskikkede
Der vil vel nogle indvende, at endeel Vexter ey her vil lykkes, at an¬
dres Frøe eller Sæd vil fornyes, og at dette vil give Omkostning og Besvær¬
lighed; Jeg forlanger ikke at man spilder Møye og Tiid paa dem som man
forud tilfulde kand vide her ey at ville lykkes, men beder dog derhøs, at man
ey for hastigen, om mange uden anstillet Forsøg, ville giøre denne Slutning
og derfor efterlade dem. Man veed jo at de fleeste af vore Vexter ere os til¬
bragte fra sydligere Lænder, at mange har slaget vel an, som man kunde have
tvivlet om, Vergamother, Pigeons, Peremins, St. Germains, Citro¬
nal, Grand Citron des Carmes, Piping, Rainetter, Borsdorfer¬
Æbler, Apricosor, Persiker, Spanske Kirsebær o. d. f. ere jo saa gode
Frugter som nogle, og dog kand man jo her have dem gode. Det kand vel
være, at et eller andet Slags Sædekorn som og fiint Frøe, kunde her udarte, men
man efterlader derfor ikke at tillegge sig nyt, fra sit rette Hiemstæd, saasom


336
adskilligt Have=Frøe, Hør=Frøe, Hampe=Frøe, Humle=Rødder og an¬
øre Sæde=Arter, nogle kunde mileligen og her forbedres som jeg har meldet
om de Trunhlemske hvide Erter, Næper og Kaal. Det vil altsammen komme
au paa vel overlagde og i agttagne Forsøgelser.
D. SCHIGTH.
Anmerkning.
Da den høylærdte og belforttente Autor, i adskkllige andre Dreke af vor Danske og Nor¬
ske Oeconomie, har allerebe viit star Jndsigt i Natur=Lærens Grundlove, stor Lyst til
Anmerkninger grundede paa eget Forsøg og Forfaring, samt ligesaa stør Redebond¬
hed til at mebdeele andre Frugten af sine bemayelser, saa ønskes, at det lidet som
han her uelder om abdskillige fremmede, bog med vor Grund og Lukt gandske vel Over¬
erusstemmende Frøe= og Sæde=Arier, som man med egne Øyne har sert vel at lykkes
og trives i smaa Parter, maatte opvække vore Landmænds Agtsomhed og Lyst til at
forsøye de samme. Til det lidet han melder om Aløver=Græg, Eucerne, Es¬
Parcætte eller Samt føln, vil jeg søye et par Ord, om den maaskee allerfmtreffelig
ste, men hos og endnu mindst bekiendte Cxtisaa, som var Romerne saa vel bekiendt,
og af deres Skribemtere mieget høyt opløftet. J vore Tider er den sørt til Engelland
og har der viist sig særbeles ypperlig, baade som grønt og tørt Foder, stærk nok til
at kunde forbrage Binterens Kuld, log derhos saa overmaade riig i sin Vext og Af¬
grøde, at jeg meget ønskede den her til Lands indført og bedre brkindt. Jnuidlertid
kkkommenderrs be Lysthavande Læsnilgen af en liden Tractat, oversat af Engelsk paa
Tydsk, og trykt til Leipzig Ao. 1755. under følgende Titel: Aurtze und beqvenre
Mehøde die Jtaltenische Brocoli, Spamsche Cardon, Celeriac, Finochi,
und andere fræmde Auichen=ArEinter her vør zu bringen, nebst einer Nach¬
richt pon Eucerne St. Fom, Aler und andere Grafz=Saamen &c. MI. nebst
Beschrelbung des Cytisur dir alten, einer Pfiantze die mit gkbeklichem Er¬


23
falg, zirr Berbesserung des durresten und umfruchtbaresten Landes ge¬
brauche merden kan, im glelcien anch elne Nachricht von dem Grøssen
Prøfit, der von Sau ig der Eticerne, umd pøm Lehinien Brennen entstehet,
durch SæEHIEM SMrHLER. Denne liden Bog ønskede jeg oversat paa dansk, og i
hver Landmands Haand, som for sin øprige Jndholds skyld, saa særdeles for ben Ef¬
lerretning der gives om bemeldte Eytif=, hvis frødige Vert jeg, sidste Som¬
mer haver sext paa Fredensborg, og sorrsliller mig at kens Blade som aarligen ofte
kunde afskiæres, ville blive vore Bønder det sikkærste Middel mod Foer=Trang, ligesom
den om Sømmeren giver rigeligrn Melk. Hvad Antor fremderles melder om at forsø¬
ge i Dannemark den Rørske Værling eller Sommer=Rug, der faars tillige med Byg,
er et Forslag som fleere Forfattere af vore Oeconomiske smaa Skrifter, haver gjort,
særdeles Hr. Kirkerup og Daldorf. Jmidlertid strækkrt sig min Kyndighed ikke saa
vidt, at jeg kand sige, om den Sæd var ligesaa nytlig hos øs i Dannemark som i Norgt,
skiønt man skulle formøde det deraf, at Fremmede allerede har begyndt at føre den fra
Norge, samt i deres Oeconomiske Skrifter at rofe den, efter velbemeldte Autors Be¬
retning. Angaaende den sedvanlige Rug-Sæds Tiid, da har jeg ofte berom haft sam¬
me Tanker, nemlig at den, paa de fleeste Steder i Dannemark, skeer alt for filbig
Formedelst en længere Sommer, er ket vel ikke her, saasom i Norge, fornødent ey hel¬
ler kaædeligt, at foretaae det Arbexd om Glødags Tiid. Men at manige Danske
Bønder bie dermed lil Advent, ja lige indtil Zule=gen, synes langt urimeligere,
endskiønt det nøgle gange treffer ind, at denne Sæd, paa sine Steder, lykkes. Skal
Rug-Sædcns Rod komme til nøgen Kraft for Vinter, og i Foraaret være velgrødig,
merner jeg, at October Maanets Udgang burde være det allerseeneste. Dog i denne
saavelsom anden Hensigt, maa det vel siges, at Agerdyrkeren bliver aldrig kløg, for¬
staae aldrig saa kløg, at han med Vished, kand spaar om Ubfaldet, hvillet over alt
kommer an paa Guds Forsyn og Velsignelse. Forfatterens gode Ønske, at det som
man nn omstunder andensteds fører meget i Brug, under Navn af Prøiries artificiel¬
les, eller Konst Enge, ogsaa maatte blive bekirudt og brugt blant os, fiades saa me¬
get meere grundet, da vi frem før en keel andre Nativner, nære os af Fæedrift, deels
til Smør og andre Frede=Bahre at sælge, deels til Øxen og Hæste at stalde og uddrivc.
Dersom forbemeldte Esparrette eller Salnt førn og Luceruc vil ret flaae an hos os,


238
særdeles paa Hrdemarkerne i Jylland, da er den haarbeste Kuude løset, nemlig det
hidindtil gierte Spørsmaal, hvor man i Allheden og deromkring, skulle finde Raab til
Hør-Bierring, naar end all anden Vanskelighed var overvundrn. Endnu ønsker
jeg, tillige med Velærp. Hr. SemiErE, at nogrn Kiøbmand hos os, som dertil havde
Leylighed og gob Correspøndenee, indløb sig i en Slags særbeeles Handel med de fremme,
de Sæde=Arter, saa at man altid, i større eller mindre Qvantiteler, høs ham kunde
faae all deu Sæd, man bille forsøge. Men saadan en SæderHandler, maatte ende,
lig vært en ærlig og omhoggelig Mand, paa hvis Vidnesbyrd om Sædens Art og særde¬
les om dens Ælde, man fikkerligen kunde forlade sig; Thi blandt mange Slags Bedra¬
gerier, som Vekrden er fuld af, bør dette kaldes ert af de allerværste og største, at ru
Sædt=Handler, ved falsk, fordervet, forgiemt eller urigtig Sæd, spilder ikke allene
den Kiøbendes Peuge, men ogsaa hans Arbeyd og dertil hans Jords Afgrøde for et
herlt Aar. Hr. Currsrian REienaED Raadmand i Erfurt, er paa uærværende Tiid,
ern af de allerberømteste Handelsmænd af det Slags, og hvem som ved Breve over Hanr¬
borg, adresserer sig til ham, torde uden tvivl befinde sig vel der ved.


No. XVI.
Noget til Nytte
for
Nye=Byggerne i Soller,
eller
De som efter Hans Kongelig Majestets Anordning
ere satte i de Kongelige Almindinger.


H¬
vad menniskelige Flid tilligemed HErrens Velsignelse hos dem
der oprigtig frygter Gud, kand udrette til timelig Fordeel,
skal nok kunde erfares mange Maader, men i Særdeleshed og
saa naar man vil plante sit Korn; Man kalder det billig et
Miracul, at den HErre Christus i Orken bespisede 5ooode meds Byg=Brød,
og atter 4000de Mennisker med 7 af samme Slags, men lad os plante pork
Kørn i stæden for den almindelige Maade at faae det, skal man med
søger dette; thi en Avling af 100 Fold som Jsaac fik i Gerar, vil ikke for¬
at den gode Gud derudi aarlig ligesom giør Miracler for os, saa ofte vi for¬
Forundring see, hvor kiendelig meget der bliver at høste efter liden Udsæd, og
slaae imod de mange 100 Fold som kand opnaaes ved Korns Forplantelse.


242
Maaden er denne, som jeg i følgende Linier har anført, i sær til Tie¬
neste for Nye=Byggerne i Soller, der allernaadigst er forundet frie Jord til
Rydning og Beboelse paa øde Stæder, men hvis Underholdning og Opkomst
berøer, næst den Høyestes Velsignelse, paa Jordens Dyrkelse og Cultiva¬
tiont, at den skeer forsvarlig. Disse Beboere har paa de fleeste Steder Ouren¬
Jord, det er en Jord=Art, som ikke af sig selv og egen Fedme bærer Korn,
men kræver megen Giødsel, og beholder den en kort Tid, man seer og, at de
der har saadan Jord i brug, maa faae meere tykt end andre, deres Ager er
saa gødt som gandske bedekket med Korn, naar den er besaaet: Disse Beskaf
fenheder falder betænkelige for fattige Begyndere, som har lidet til Sæde¬
Korn, faae og ingen Creature til Giødning at forskaffe Jorden, men kand paa
denne raadelige Maade komme hastig til det ene med det andet.
Lad disse, naar Træer og Rødder er optagne, flaae det stykke Land,
hvor Steene vil tillade dem at have Ager, og tage Torven af med en Spade,
samme Torv ligger de hen paa et uryddet Sted, hvor deres Vaal af Træ¬
Rødder, Riis=Busker og andet forbrændeligt, er tilforn henkastet, i en eller
fleere Hobe opreyses Torven saa løselig paa Vaalet, til at giennemtørres af
Soel og Vind, og siden at forbrændes paa Stedet, men Asken forvares
medens den er tør, og førend den ved Regn og Vand afludes; Naar Tor¬
ven er tagen af Ager=Stædet, er den øvrige Jord (alligevel mager) dog let
at faae smull med Greb eller Pløug, men det er fornøden, at den giøres til
gavns løs, i hvad Slags Jord man til Ager vil behandle, thi hvad den da
faaer til hielp oven eller neden fra, er den i stand til baade at imodtage og
anvende.
Naar de saaledes har faaet deres Ager=Jord forsvarlig pløyet (best
den heede Sommer sørend de næste Aar vil tage den i Brug) maa de i For¬


24
aaret i Sæde=Tiden, lade den tilstrækkelig harve, at den bliver saa løs som
mueligt, dernest setter de til Æsning eller Fermentation i et Kar, et halv Læs
Møg, helst Faare=Møg, (som den beqvemmeste for denne kolde Jord=Art)
denne Giødsel rører de op med Vand, Urin er bedre, og kommer der til den
forømmelte Torv=Aske, Asken af deres Skorsteen, forraadnet Myrretuve,
som de finder i Marken, Kalk og deslige, dette lader de omrørt staae tilsam¬
men til der skal forbruges.
Dernæst giør de sig et Jnstrument i Form som en almindelig Kierne¬
Stav, et Qvarteer breed, med en Pinde i hver Vinge, men i muidten under
Staven en Told saa tyk og lang, at Hullet som den giør i Jorden kand tage
en halv Pægel eller lidet meere, denne staaer midt imellem de 4 Pinder paa
Sfaven. Naar Sædemanden med den ene Haand setter Staven ned som
en anden Stok at lende sig paa, giør den 5 Huller i Jorden, i samme Haand
holder han en liden Æske med Byg=Korn, hvoraf han med den anden Haand
slipper et Korn i hvert Hul af de 4 smag, gaaer saa radeviis med Staven
indtil han naaer Enden af sin Ager, derefter tager han af sin tillavede Giød¬
ning, og øser fuld ethvert af de store Huller, nemlig det som trykkes af den
store Pind, midt under Staven, og endelig naar han gjør den tredie Reyse
paa Ageren, lader han en Rive slæbe efter sig, eller Trumlen fare derober,
hvormed det er bestilt.
Paa en lang Vaar-Dag udretter han saare meget af dette Arbeyde,
om han er flittig, og har han Børn, kand de om de er noget smaa, komme
ham til hielp, at han med Leeg og Lethed kand fuldkomme sin Saaening, og
giør et Arbeyde som han ikke fortryder, men kunde der udfindes en beqvemme¬
re Maade til Korn=Plantning, var det desto forønskeligere.


24.
Saaledes kand een Nye=Bygger, strax han faaer sin Jord oppløyet
eller graret, med nogen Møye, men saa godt som ingen Bekostning, besaae
sin gandske Jord med Byg, og vinde det første Aar meere end andre hans li¬
ge, der længe har siddet ved Eiendom, men bruger den paa almindelig Maa¬
de, saaer meget, faaer lidet, mindst Byg som beste Korn;
Lad hvo der vil, paa sin ringeste Jord forsøge Møyen, han skal vist
nok finde Vindingen, thi det er efter Anviisningen forgangen Aar experimen¬
teret, og befunden saa fordeelagtigt, at næsten hver Roed havde Ga7Skud,
og hvert Ax 50 til 60 Korn, dersom hver Mand paatog sig den Møye, som
dog ikke er saa stor, som den falder stor i Indbildingen, hvor meget Korn blev
ikke i behold, som aarlig gaaer til Udsæd, da en stor Deel maa kiøbe Som¬
mer=Føden, naar de Vinteren over har levet af Avlingen, og faaet deres
Gaard til efter almindelig Maade, hvor meget drøyere er ikke Byg=Avling
frem for Havre til Forbrugelse i Huusholdningen, Bygget giver fleere Fold
og bedre Spise end Havre, det er vitterligt. Men haver andre Leilighed at
afsee saa meget Sæde=Kørn, som gaaer i spilde ved den almindelige Maads
at faae, haver de større Eiendeele, end de saa løselig betragtet, holder dat
Umagen værd at fare med denne Plantning, ere de ligesaa glade ved Havre
som ved Byg, saa maa dog en fattig Huusmand eller Nye=Bygger glædes
ved dette Raad, om han er omhyggelig for sin Opkomst og Tiltagelse, han
kommer derved paa en let Maad, baade til Fode og Creature at besette sin
Plads med.
Hvad Kernet angaaer, som paa en Tønde Lands=Ager forbruges, da
kand et Fierding=Kar Byg giøre det samme som en heel Tønde til Udsæd, men
give meere end dobbelt saa meget til Avling, og 2 Læs Møg udrette saa meget
som 200 for samme Aar, og om Nye=Byggerne saaledes omgikkedes hvert


245
Aar, havde de altid nyt Land, som beste Jord, og reen Ager, med mindre
den for tillig blev haindlet, men Sæde=Kornet maatte være udvalt beste Korn,
og tilmed Norden fra forskaffet; thi jo nyere Land, jo længere grønt, men
jo længere Norden fra Sæde=Kornet er avlet, jo kortere Aar kræver Modenheden.
Det var og ingen Sag, aarlig at forbytte eller tilhandle sig en liden
Deel som dertil udfordredes.
Nu spørges, naar saadan Begyndere har faaet Korn, og for Korn
eller andet har forskaffet sig Creature, hvormed han da i Begyndelsen, førend
han faaer Græsland og Engebund i sin Gaard, skal føde dem, og hvorledes
samme Creatures Giødsel, som blir til opers fra den liden Deel Ageren aar¬
lig kræver, efter anførte Maade, skal anvendes til Mandens Fordeel.
Det første Spørsmaal angaaende, da vide vi han faaer strax Byg¬
halm, naar han faaer Korn, og synes man det vil blive alt for tørt og util¬
strækkelig godt for en Koe at staae paa den bare Halm, naar humn skal give
Melk om Vinteren, da foruden dette, at der gives Leilighed i hans udviste
Mark til Myr, Græs og Løv, som han har lov at bryde og føre hiem, kand
han og meget forbedre den stride Halm, om han bløder den, eller og, om
han tærsker Kornet af, det første han kand, og pakker Halmen paa sit Stæd,
men imellem et hvert Læs naar det er iudlagt, strøer noget gemeen Salt med
Snee sammenblandet, hvilket fugter sig ved sammenpakningen i et Huus, og
giver Halmen den Sødhed og Most, som Creaturene baade er begierlig for
og melker efter.
Et Slags Foer er endnu til Fangs for saadan fattig Mand, nemlig:
den lave og ikke alt for grove Lyng der voxer paa Sandhederne, denne meyes


246
af med en grov Lig om Høsten, naar Heden for det meste har forladt Luften,
og naar den er afmeyet, rages den tilsammen, og Lessevis bliver liggende i
Marken, til at fremføres hiem paa Sneeføre imod Juule=Tider, da det store
Qvægæder det med Stikke og alt, meget graadigt. Gran=Bær eller Grantræes
Løv, særdeles af saadanne Træer, der bærer deres Stilke hengendes, lader
sig og vel fortære, naar det nogenledes smaae hakkes, nogle blander det med
frisk Hæstemøg, med dette frelser mange deres Creature, naar Foret ikke vil
slaae til, men best var det, om enhver end og naar Aaringerne gav Foer nok,
forbrugte endeel deraf, paa det at Qvæget kunde tilvendes, og i mangels
Aaringer desto villigere tage for sig af denne Spise, som de ellers ugierne vil
vide af; Naar Kulden er strængest, er det og best at give dem denne Føde,
ikke alleene af Aarsag, at Creaturene da æder graadigst hvad det er man leg¬
ger for dem, men fordi dette Slags Foer bliver imod Foraaret saa stram, at
de ingenlunde vil æde det, man vil og holde for, at dette Slags Foer er ikke
alleene til Føde, men største Sundhed for Creamrene, over alt er Giødselen
eller Excrementet deraf ulignelig bedre end af Halm og magert Foer.
Vil nu saadan Begyndere, der allereede er kommen saavidt, at han
er bleven eyere af eet og andet Creatur, eller har taget Creature fra andre
Fæe=god, som man kalder det, det er, Qvier eller Fæe Creature, som han
skal giøre got, imod at nyde deres gode, da Pagten er denne, at den der
saaledes laaner Creature, skal have dem ligesaa længe nyttig som han føder dem
unyttig, staaer og ikke melker.
Vil saadan en formeere Giødselen med ringe Umage, er det tienlig,
at han uden for sit Jorde, udseer sig et stykke reen Jord, det han pløyer tillig
om Vaaren, og hvorpaa han, naar samme Flek er harved, udbreder den
Giødsel, han om Vinteren har samlet, ikke som paa en Ager han vil saae,


21
men meget tykkere, dog ikke tykkere, end han med Plouigen naaer midt ned i
den oppløyede Jord, naar han vender Møgen ned, det er, efter at den har
ligget oven i en tilstrækkelig Regn, altsaa forstaaer det sig, at den første Pløy¬
ning maa være dyb. Jmod Høsten tager han sit første Plougmaal op igien,
som bliver liggende indtil han dynger det ene med det andet tilsammen, og
fører det smaa hakket paa Ager eller Eng, hvor han vil have det, han maa
være forvisset, det giør ham større Gavn, end den ublandede Giødsel.
Det formeerer og Giødselen i utænkelige Maader, at man om For¬
aaret optager og legger tilhøbe endeel Myr=Jord, og naar den Sommeren
over har ligget i Luften, fører den ind i Fæehuuset, ikke alleene at fylde de
Rum med hvor Creaturene staaer og ligger om Vinteren, men end og at man
paa et Stæd, hvor det ikke fryser, har saadan Jord daglig at fylde den
Rende med bag ved Creaturene, at de med Bagbeenene selv arbeider, og med
Ureenligheden blander Jorden. Jngen troer hvad den daglige Blanding og
Blanding paa den Maade, uformerket formeerer og forbedrer Giødselen til
Mandens store Hielp i Ager=Bruget.
Giødselen paa den og fleere Maader forskaffet, kræver Engen som Age¬
rens Moder, jeg har tllforn sagt, at Eieren skal torvskiære den Deel af
Jorden, hvor han kand have renest Ager for Steen. Nu giør han vel ikke
ilde, om han flaaer den Lyngfulde, Møseløbne og forrustede Deel han vil
have til Eng, brænder samme Torv, og blander Jord=Asken med sin anden
Giødsel til at udspredes imod Høstens Regn i den nogne Jord, det er og
godt, om han spender Hest før en halv qvistet Granbuske og fører om iblant
Stenene, at Jorden ved Grenene kand opkradses, og blandes med Giødselen,
naar han tilforn har strøet Høe=Møe eller saadant Frøe, som findes i en
Mands Høe-Lade under Foeret.


248
Men tillød Steene det, var det vel saa godt, om han grov eller pløye¬
de Torven med Jorden om hinanden, anvendte Giødselen derpag, og 2a3
Aar til Skoug=Tuen og smaa Rødder var raadnet, saaede Havre eller Rug
derudt, da han derefter havde tilstrekkelig Eng, naar han aarlig siden kom
den til hielp med sin Gaards Giødsel, som fra Ageren kunde undværes, stak
Plle=Qviste ned hvor Stæderne var sumpig, men paa de tørre Stæder, lod
Sølie Træer groe, som saadan Jord=Art pleyer være villig at frembære, og
giver tienlig Løv.
Endelig, at jeg igien skal vende til Ageren, maa jeg erindre, at allige¬
vel en Ager paa førommeldte Maade bereed, beholder vel sin Reenhed i det
længste, vil der dog indfinde sig Ugræs til sidst, naar Jorden uden Hvile læn¬
ge har været brugt, men i saa maade er det raadeligt, foruden Høst=Pløy¬
ning som paa Ouren=Jord maaskee meget sildig om Høsten, at man udvæl¬
ger det ældste Ager=Stykke, og beplanter med Graae=Erter i steden for Byg,
da Jorden foruden nye Renselse bliver møer og meere beqvem til Byg=Plant¬
ning derefter end tilforn, samme Erter maa settes meget tillig, om der skal bli¬
ve tilstrekkelig Erter og meget Riis, hvilke begge Deele i stor Maade er nyt¬
tig, Erterne, Except sædvanlig Brug, at de maales op og blandes med Korn,
Melet som til Brød skal forbages, et Fierding=Kar til hver Tønde andet
Meel, thi derved bliver Brødet drøyere i Huushøldningen; Erter=Riset at
det overskiæres og blandes med Avuer til Fæe, Creature, ligeledes med Hak¬
kels til Hæster.
Men naar Erter saa tillig skal faaes, staaer de Fare for Kulden i For¬
aaret, førend de kommer op, det hender sig de kand ligge saa længe i Jorden
til de brister og raadner der de ligger, men dette skeer ikke med ormædte Erter,
hvorfor de er de allersikkerste at faae, thi Frøe=Øyet som sidder ved Frøe=Hu¬
set er altid ubeskadiget.


24
Graae=Erter at faae giør de fleste for lidet af, da den Sæd gjør dem
den allerstørste Nytte, naar Frugten bliver anvendt som oven anført, thi det
er en afgjort Sag, at Jorden forbedres ved den Sæd, naar den ikke faaes
paa tilforn udarmet Jord; ingen Jord er vel saa arm, de kommer jo op og
voxer saa meget det er, men det er befunden, at naar den usle Jord har bragt
dem frem og fødet dem en stund paa Sommeren, formaaer den ikke meer,
Græsses skrenis bort, bliver brunt ligesom halv brændt, fuld af Grøde=Luns,
der bliver hverken Erter til Folkets Nytte, Foer til Creaturene, eller For¬
bedring for Jorden, alle Ting er forløren.
Derimod, naar de der ikke planter Korn, men udbreder Giødselen til
almindelig Saaening, ville det første Aar, naar Møgen var udbreed, i ste¬
den for Byg, saae Graae-Erter, skulle det være dem særdeeles nyttig, at de
laante Jorden den Fedme for samme Aar fra den besluttede Sæd, jeg negter
ikke, Jorden var da vel noget federe end den Sæd kræver, hvorover det kun¬
de hende, der blev ikke Erter, med mindre man kom tillig til at faae, og fik
langt Aar som man kalder det, men Foer og Riis blev overflødig, som kun¬
de gielde til Vederlag for Sæden og Arbeydet, men den største Nytte var
Jordens Forbedring, at den blev baade jevnere og bedre glødet end ellers,
Møget blev tilstrækkelig raadner, for det fik Korn at bære, Giødningens Ureen¬
lighed blev qvælet af Erter=Riset, og man blev vissere paa sin Byg=Avling
Aaret derefter, end om man strax havde faret fort med Byg=Sæd, vilde man
næste Aar efter første Byg saae Erter, kundeman atter med Succes saae Byg,
og fremdeeles tredie Aar;
Saadan Forbedring giør Graae Erter paa god Jord, at ingen misun¬
der dem Stedet, som elsker at have Føde for sig og sine Creature.
Hofs Præsteggard, den 17 Map. 1759.
PEFER NICOLAI DALDORPH.
IV. Deel.


250
Anmærkning.
Paa de Steder, hvor Bondens Ager bestaaer allerne i nogle smaa Stykker Jerd, imel¬
lem Klippe=Grund, saa at man bruger meere Spaden end Ploven, der synes Hr Dæl¬
dorplys Forslag om at plante enkelte Korn, allerbeqvemmeligst at kunde forsøges.
Tabes ber ved nogen meere Tiid, da vindes desig meere Fordeel ved at spare det al
lermeeste af Sæde=Kornet, saavelsom af Giødningen. Denne Agerbyrknings Maæde
stemmer ogsaa nogenledes overeens meb Mansr. TEIL og du Hager dercs Underviis¬
ning, om at faae Kornet af en Kiste gandske vidtløftig 1 243 Rader og lade en Allens
Mellem-Rum ligge, førend man begynder en nye Parallel-Lmnie, hvillet er næsten det
samme som at plante Kornet, og af hver Rood at vente mange fleere Spirer, samt af
hver Spire mange fleere Ar, end som ellers af en Suees Korn fillige. Denne Sags
Rigtighed har Forfaring i Frankerig og Engelland noksom bestyrket, naar ikkun Age¬
ren ved smaalig Pløyning og Harven, er gjørt ligesaa løs og jevn, samt lige saa reen
for Græs=Rødder, som i en Hauge, hvor de Rug= eller Byg=Korn, som falde af en
Hændelse, sees ofte at bære hundrede Fold. Det Anslag om et større Hull midt imel¬
lem de fire smaa, opfyldt med den tynde Giødning, er noget nyt, men ogsaa et For¬
søg værd, da Giødningens sermenterende Kraft udbreder sig til alle Sider og kand i
saa liden Qvantite, altid haves tilstrækkelig nok. J det øvrige er Publicum, særdeles
Sogne=Folket i Søller denne omhyggelige Lærer saa meget meere forbunden, saasom
han ogsaa tilførn, ved adskillige nyttige Forslag, har viist sin Redebonhed til at befor¬
dre almindelig Velfærd.
33


No. XVII.
Underretning
om
Aarsagen til, og Raad mod de fordærvelige
Kull eller Brand=Ax
af
J. ESSENDROP


§. 1.
D¬
en uomgiengelige Nytte og Fordeel Jorden, ved Fliid og Arbey¬
de, er i Stand at give af sig, til Føde og Ophold for alt det
som lever, bør og billigen overtale dens Dyrkere, enhver efter
sine Onstændigheder og forekomne Leyligheder, ey allene ved Naturens Hiel¬
pe=Midler, at befordre Afgrødens rigere og rigere Høst, men og at søge Raad
mod de fordærvelige Tilfælde, Sæden i mange Maader er underkastet.
§. 2.
Hidindtil, saa vidt mig er bekiendt, er intet i vore tidkomne Oecono¬
miske Skrifter, meldet eller afhandlet om de, i endeel Sæde=Slag, befinden¬
de fordærvelige Kull eller Brand=Ax; Jeg har derfor efter den Kundskab og
Erfaring, jeg i dette Tilfælde har samlet, holdet det for min Pligt, til enhvers


254
eget Forsøg og Nytte at gløre bekiendt de Raad og Middel, hvorved dette ska¬
delige Ukrud tilforladelig, uden synderlig Omkostning og Umage, kand best fore¬
kommes og udrøddes.
§. 3.
Hvad Kul=Ax er, og hvad Virkning den giør, saavel til Høstens
Forringelse som Maalets Fordærvelse naar Kornet maales, sees og læres
strax af alle, som dermed omgaaes, behøver ey derfor nogen vidtløftig For¬
klaring. Dette alleye maa jeg melde, at blandt Hveden findes tvende Slags
Kull=Ax, et som viiser sig strax, saa snart Axet et skut; Dette er bløttet fra
Skall og Snerpe, bestaar af et sort Støv, som af Vinden afblæses, da
man intet seer uden et nøgent Straae, er altsaa paa langt nær, ikke saa skade¬
lig, som det andet, der betegnes, til Forskiæl fra det første, med Navn af
blinde Kul=Ar; Dette seer i alle Maader ud, som de gode Ax, har Snerpe,
Avner og Skall som de gode, men Kiernen bestaar af et sort Meel; Det
kiendes ikke lettelig; at Snerpen paa Axet usædvanlig spriger, at paa Axet
findes og sees sortagtige og bleggrøne Pletter, ere Tegn som skiæller de blinde
Kull=Ax fra de gode. Naar Kornet er aftærsket, finder man iblant heele Korn
af de sorte, som neppe skiønnes, man klemmer og gnider derfor mellem Hæn¬
derne endeel, da man strax skal komme i Erfaring enten Hveden er reen eller
med Kull=Ax befængt.
§. 4
Kul=Ax findes ikke blant alle Sæde=Slags, Hvede og Havre ere de¬
som de i en lige Grad haver Herredomme hos. Man finder dem vel underri¬
den i Bygsæden, men aldrig, saavit jeg veed, til saa stor Skade, som i de¬
andre. Boghvede, Rug, Ærter, Liin og de fleere, ere aldeles undtagne


2.
fra dette Uhæld, dog mangler ikke disse adskillige andre fordærvelige Tilfælde,
som paa meer end en Maade, tilfører dem skadelige Følger.
Bøghveden visner undertiden i sit Blomster, og derover setter ingen
Kierne, Rugen plages af Orm i Roden om Høsten, i Axet om Sommeren,
Ærterne fortæres i tørre Somre gandske og aldeles af Lulis, Liimet fordær¬
ves øfte af Ukrud og sorte Flekker paa Srilken, Rust er et Tilfælde som gemeen¬
lig alle Sæde=Slag, i eendeel Aaringer haver tilfælles; Disse og andre fleere,
var det vel nyttig og tienlig at undersøge og finde Raad for
§. 5.
Naar Middel og Raad mod et Onde skal udfindes og viise nogen til¬
forladelig Nytte og Virkning, er det unegtelig meest fornøden, at søge den
første Hoved=Aarsag til Skaden. En ofte igientagen og paa adskillige Maa¬
der, Tider og Jordarter foretagen Undersøgelse tilvehebringer den Kundskab,
som kand sette os i Stand, at kiende Aarsagen, og følgelig lettere forekomme
een og anden Sæden tilslagen Uleilighed.
§. 6.
Om Kul=Ax, hvoraf de kommer, og Raad derimod, er af mange i
andre Lande skrevet og handlet, men deres Meeninger ere ofte saa stridende,
som adskillige. Den støre Baron WoLE i hans Tractat von der Punder¬
bahren Vermehrung des Getreides pag. 3I. Cap. 4, siger, at han,
af sine gjørte Forsøg, erfarede øyensynlig, at Kul=Ax ikke var andet end Mis¬
sostere, som foraarsagedes af et Tilfælde, deri det voxende Korn hindrede
Safternes ordentlige Løb, og hvor det hindres følger nødvendig, at Frug¬
ten fordærves.


256
Aarsagen hvoraf detts hindrende Tilfælde kommer og Raad derimod,
gaar han den gang forbie, da hans Forsøg ikke gik videre, og hans Maade
aldrig var at digte eller anføre noget i Natur=Læren uden Grund og Erfaring.
Han igiendriver paa anførte Stæd, ChonErs Foregivende, som i sin Dictio¬
naire Oeconomiqve paastaaer, som en unægtelig Sandhed, at Kul=Ax for¬
aarsages af en skadelig Dug, der forandrer sig til en olicagtig eller feed Ma¬
terie, og formedelst Solens Heede forbrænder Kornet; Hvor slet denne Mee¬
ning og Paastand var grundet, viises tydelig og klart saavel som Aarsagen,
der kunde forleede CHoMkI til saadan urigtig Tanke.
§. 7.
DE HAMEL i smn Traite de la Culture des terres anfører pag. 224.
P. I. at den lærde Engellænder Monsr. TUIL formeener at Kul=Ax kommer,
ikke af det Vand der falder i Ax eller paa Stilk, men af megen Fugtighed og
Vædske i Jorden. Til Beviis herpaa skal tiene det Forsøg bemeldte TUII¬
gjorde med nogle opspirede Hvede=Korn, som han tog af Ageren og plantede
i en Jord, fuld med Vand og satte i sit Kammer; Spirene bleve alle Kul=Ax,
da der døg ikke fantes et eeneste i den Ager, hvoraf de vare tagne. Forsøget tage
Di HAMEL medgod Grund i Tvivl; thi Erfarenhed lærer, at Kul=Ax sees
i ligesaa stør Mængde paa tørre som fugtige Stæder, hvilket ikke saa maatte
forholde sig, naar Fugtigheden ene var Aarsag. Man har og største Foy¬
aldeeles at tvivle, naar TULI. vil troe, at omendskiøndt Sæden er befængt
med Kul=Ax, man da ikke skulle høste dette Ukrud igien, naar Aaret er varmt
og tørt. Erfarenhed lærer det som er tvert imod. DI HAMEL antager den
Meening som TULL forskyder, og paastaaer, at dersom meget Regn indfalder,
naar Sæden skyder Ax eller staaer i Blomster, har man Aarsag at befrygte
Kul=Ax; man maae ikke undres, at der gives ulige Meeninger, saa længe
Hoved=Aarsagen til en Ting ikke er opdaget.


25
Det Raad, som nogle i Engelland bruger mod Kul=Ax, nemlig at
dynke eller pæde Sæden i salt Vand, beretter Monsr. TULE, de, ved
denne Hændelse, lærte: Et Skib strandede ved den Tid om Høsten, da
Landmanden saaede; Skibet var ladt med Hvede, da den ikke tiente til Meel
blev den for got Kiøb sølgt; nogle faaede af denne i Havet blødede Hvede,
og da Høsten kom, merkede de i den ingen Kul=Ax, i den anden derimod mang¬
foldig, siden den Tiid har de benyttet sig af dette Raad. De franske Land¬
mænd paastaaer, at det var ikke Salt=Vandet som glørde den ovenmeldte
Virkning, men førdi Hveden var kommen andensteds fra, de bruger derfør
hvert Aar, at ombytte Sæden fra andre Stæder, andre benytter sig af
Kalkvand, hvorudi Sæden vaskes, dog tilstaar de, at alt dette ikke aldee¬
les kand borttage Kul=Ax.
§. 8.
Foruden disse i foregaaende §. 7. §. anførte Meeninger, finder man overalt i
Tydske, fra adskillige Stæder udgivne Oeconomiske Skrifter og Samlinger, lige¬
saa mange Formodninger om Aarsagen til Kul=Ax, og Raad mod samme, som der
ere Forfattere, snart skal man søge Aarsagen i Jorden og dens Beskaffenhed, snart
i Giødningen og dens Virkning, snart i Luften formedelst Regn, formedelst Søel¬
skin, formedelst Taage, førmedelst Dug og formedelst, jeg veed ikke hvad. Hertil
maae jeg endnu anføre en egen og nye Meening om Aarsagen, den findes indført i
de Leipziger Samlungen 4 B. pag. 1036. Autor fornøyer sig over at kunde
opdage den rette og sande Aarsag, han siger at den bestaaer derudi; at Axet,
naar det skal skyde frem, eller som det heder paa Norsk, naar Kornet staa¬
i Skotbælgen, lider, formedelst den liden Aabning oven til, og Safternes
Drift neden til, en Trykning som forvandler dets Natur. Jeg har med Fliid
undersøgt denne Meening, men altid erfaret, at den har været ilde grundet;
IV. Deel.


258
Axet kand vel lide Trykning, det kand finde den Modstand, at det ordentlig
ikke kand opspire, men det arbeyder sig da ud paa Siden af Bælgen, uden
mindste Bræk eller Meen paa sit Korn. Hans Raad herimod er, at man
skal faae gammelt Korn, der hverken skyder saa mange Straae, heller ikke dri¬
ver saa stærkt som det nye; Dette er dog hvad enhver Landmand tragter efteri
sit Jordebrug, og følgelig vil dette Middel geraade til slet Fordeel.
§. 9.
Jeg har i adskillige Aar haft Leylighed at undersøge disse og fleere
Meeninger; Jeg kom dermed saa vidt, at jeg blev fuldkommen forvisset, at
denne Misvæxt aldeles ikke hidrørte fra nogen af de anførte Aarsager, men
at Fordærvelsen nødvendig først maatte søges i Sæden. Tvende Tilfælde gar
mig derom Forsikring, 1) at naar man et Aar mærker Kul=Ax, hvor lidet
det end og er, maa man være forsikret, at det aarlig tager til, ja inden faae
Aar til den halve Sæd, om det ikke i Tide forekommes. 2) At man, ved at
tillave Sæden, hvorudi denne Misvæxt er kommen, kand næsten reent fore¬
komme og udrødde den, Jorden maa bære af hvad Art den vil, og Aarene
1 Sæ¬
indfalde hvordan de kand, vaade eller tørre, saa skal man dog erfare,
den skal blive frle fra dette Ukrud, hvilket nødvendig ikke saa kunde forhølde
sig, om Aarsagen skulle findes andensleds end i selve Sæden. Førend jeg
herom, efter mit Forsæt, havde gjort nærmere Undersøgninger, hvorledes
Sæden selv kunde have og indeholde den virkende Aarsag til Kull eller Brand¬
Ax, blev jeg derom underrettet og forvisset, ved giennemlæsning af en nyelig
udkommen Tractat i den Materie. Autor er Monsr. TILLEx Mynt=Direr¬


25
teur til Trøies i Frankrige; For denne sin grundige Afhandling blev ham til¬
kiendt den Præmie som Videnskabernes Academie til Bourdeaux i Aaret 1750
havde udløvet til den, som best og grundigst opløste det Spørsmaal, hvoraf
Kul=Ax kommer og hvilke Raad derimod vare paalidelige.
§. 10.
bemelte Autor har i denne sin vidtløftige Afhandling, efter 4 Aars man¬
ge gjørte Prøver ved Forandringer af Jordarter, af Giødsel, af Sæde=Frøe,
ved alle optænkelige Maader, at behandle enhver Ting i sær, og ved grundi¬
ge Undersøgelser af enhver forefalden Omstændighed og Tildragelse, tydelig
gotgjørt og beviist, at denne Misvæxt beroer blot og allene paa Sæde¬
Kornet. Spørger man hvorledes Aarsagen kand være der, da viser han
klart og grundig ved ovenbemeldte Prøver, at det sorte Støv af et Kul=Ax, er
i Stand at besmirte og forgifte en Mængde sunde eller gode Korn, ja at
endog Halmen og Halm=Stubben paa Ageren har en fordærvelig Virkning
paa Sæden. Saadan glennemtrængende Forgift fører dette sorte Støv med
sig. Man har vel endnu Aarsag at spørge, hvorfra de første Kul=Ax, som
besmitter de andre kand have sin Oprindelse. Autor har og for dette gjort sig
all Umag, men ikke erlanget nogen fuld Vished, han har ved Forstørelses
Glas erfaret smaa levende Kræe eller Jnsecter i Roden, i Axet før det har
skut, i Axet efter det har skut, han har mærket Forskiællighed mellem dem af
Størrelse og Farve, han har fornummet disse Kræe i begge Slags Kul=Ax,
i de skrumpne, indkrøbne, eller alt for tilig modne Ax, og i de gode Ax, han
har seet paa hvad Sted de gode Korn Jnsecterne har lagt deres Eg og Af¬


260
kom, med meere, men uagtet alle disse Opdagelser, dog ikke fundet den
Grund, at han kunde tilskrive dem den første Aarsag; han er snarere af den
Tanke at det har sig med denne Misvæxt, som med den Veneriske Syge, at
den foraarsages af ingen anden Ting end blot ved Besmittelse af en Syg paa
en Frisk.
Om man med nogle vil tillegge Jnsecterne den første Aarsag, skulle man
fast formode det ikke skeede uden Grund, i Betragtning af deres Virkninger
hvor de avles og opholde sig; Virkningerne ere vel lige saa ulige som Arterne;
Slægterne ere mange og mange af dem saa smaae, at de umuelig af vort blot¬
te Øye kand sees. Baron WolEE har ved Forstorelses Glas observeret, at
der gives Jnsecter saa smaa og usiynlige, at et Bygkorn skulle kunde rømme
27 Millioner.
Men Aarsagen maae hidrøre hvorfra den vil, saa er det allerede got,
at man har fundet Middel og Raad mod dette skadelige Ukrud.
§. II.
Ligesom Autor har gjort sig all Umage for at komme i fuld Vished om
Aarsagen til Kul=Ax, saa har han heller ikke anvendt mindre Fliid, at under¬
søge de beste Raad og Midler, der kunde forekomme samme, han har anteg¬
net Virkningerne af et hvert, og endelig blant de mange, anfører, efter egen
Erfaring de beste og mindst kostbareste, nemlig.
1) At vaske Sæden med Luud=Vand, kogt af almindelig Aske, haven
en god Virkning


261
2) At komme næsten kogende Kalk=Vand paa Sæde=Kornet, kand i
Almindelighed ansees for got og fordeelagtigt.
3) Raadent Urin giør samme Virkning.
4) At dyrke Sæde=Kornet med Salpeter=Vand, og derpaa overstrøt
det med Kalk, har han altid mærket, at have en ønskelig Virkning; Herhøs
maa dette mærkes, at førend man bruger nogen af disse Raad, maa Sæde¬
Kornet vel vaskes i reent Vand, saa at alt det sorte Støv bliver afskyllet.
Skade er det, at han ikke saa nøye som ønskeligt havde været, har bestemt
Maaden at tillave Midlerne og hvormeget af hver kunde giøres fornøden til
en vis Deel Sæde=Frøe; men det er ved Brugen nogenledes let at slutte, og
et Aars Erfaring giver strax derom den fornødne Underretning.
§. 12.
Jeg har i min Phrsisk Oeconomiske Afhandling over Lier Præ¬
stegiæld, anfort nogle Raad og Midler mod Kul=Ax, nemlig, naar Havre
Sæden paa Tørke=Huuset tørkes hvert andet eller tredie Aar, skal man uden nogen
videre Tillavelse een fuldkommen og ønskelig Virkning erfare; Dette Middel
blev ved een Hændelse bekiendt. Een Bonde, der manglede ved sin Udsæd
Sæde=Frøe, saaede en Tønde tørket Havre af den han havde bestemt til at
male, uvis enten det var tienlig til Sæd eller ey, efterdi det saa stærkt var tør¬
ket. Ved Høstens Tid saae han overalt i sin Ager Kul=Ax, det Sted und¬
tagen hvor det tørkede Korn var saaed; Det blev siden ofte forsøgt og er altid
uden Undtagelse fundet at være tienligt og got, paa de faae Stæder det er be¬
kiendt. J samme Afhandling har jeg og anført det tienligste Raad mod Kul¬


262
Ax i Hveden, nemlig at tærske den i Kalk 24 3 Dage før den bliver udsaaed:
Til en Tønde bruger man en Skieppe. Jeg vil derfor allene her tilføye, at om¬
endskiønt man skulle troe, at det Raad, som var tienlig for et Slag, skulle have
samme Virkning for et andet, saa har jeg dog, efter de Forsøg jeg har giørt,
altid erfaret, at Tørkningen, som er saa sikkert et Middel for Havren, aldeles
ikke virker paa Hveden. Tørkningen virker intet, men rart er det, at naar
man i steden for Veed eller Brænde bruger gandske raadent Træ, gammelt
Læder og deslige forraadnet Tøy, røger og tørker den dermed, og efter at den
raae Damp er bortdunstet, udsaaer den saa heed som den tages af Tørke=Huu¬
set, skal man ikke finde et eeneste Kul=Ax. Efter en gammel Bondes Raad, har
jeg tvende gange herpaa gjørt Forsøg og fundet god og lige Virkning. Dette
maa jeg dog sige at Sæden blev tynd, jeg undersøgte Aarsagen, og fant at man¬
ge Korn laae raadnede i Jorden uden at have spiret. Jeg sluttede derfor at det
maatte være de, som skulle blevet Kul=Ax, med mindre at den suure stærke
Røg skulle kunde tillige betage Endeel af det gode Korn, dets Kraft til at spire;
Jeg udgiver derfor ikke miin Slutning for fast og aldeles rigtig, men overlader
den til de bedre Skiønnendes nærmere Undersøgning og Omdømme.
Anmerkning.
Af denne ligesaa gruudige som gavnlige Undersøgelse, synes det gandske rimeligt, at Aar¬
sagen til de skabelige Brand=Ax, eller som Nørmanden kalder dem, Kul=Ax, maa søges
i Sæden allene og ikke enten t Jorden eller i Veyret. Naar man først er forsikret herom,
da findes vel Raad mod dette onde, nemlig Sæde=Kornets Renselse paa en eller anden Maa¬
de, særdeles ved Tvæt, hvilken jeg snarere ville udvælge, end som den af Antør tillige fo¬
reslagne Tørke, thi uaar denne ikke meget forsigtig blev tempereret, kunde ben lettelig ud¬
tørre Sæde=Kornets Spire og betage den all sin vegeterende Kraft.


No. XVIII
Om
Jordbrugets Forbedring i Norge
særdeles
ved Rydning paa beqvemme Steder.


J¬
eg veed ikke rettere end det af Erfarenheden vil bestyrkes, at der
ligesom er sadt en vis Tiid for alle Ting; udi hvilken de skulle
have deres Fremvext og Aftagelse. Gaar vi ind udi de saa kal¬
dede adskillige Regna; være sig Politicum, Vegetabile, &c
da synes Sandheden alt for meget at bekræftes. J Dag staaer et Riige, en
Staat som i sin beste Floer og Velmagt, i Morgen er et, som fast ude
med det, og in Regno Vegetabili haver vi Sandheden dagligen for Øyne.
Det besynderligste er og, at med den Oeconomiske Handtering udi et
Riige eller Staat, vil det og have fast den samme Beskaffenhed. Der skal for
visse være, som en vis Tiid, om jeg saa maa kalde det, at de ligger i en Søvn¬
agtighed; vel kand see, hvad nyttigt og priseligt hos andre foregaaer og der¬


266
udi kand tage en stor Deel til Fornøyelse, ja maaskee vel bryde ud med enten
en Beklagelse, at saadan Nidkiærhed hos os forsommes, eller og med at ønske,
at det hos os og maatte komme i Gang; Men naar det skal komme dertil, at
vi skulde hensee til os selv, hvorvidt at vi, som Lemmer i dette Soctetet og
burde contribuerr til dets sande Velfærdt, saa falder vor Jver, og det gaaer
med os, som desværre alt for vel bekiendt er, at der siges: Vore Forfædre
levede vel for os og kom vel igiennem, hvorfore skal vi tage fat paa noget Nyt.
Ney! det gamle er dog det beste. En Skam, ja en evig Skam, at saadant
skulde tænkes, langt mindre i Gierning viises af os. Vi burde det billigt
skiule, men der ligger før mange raabende Vidnesbyrd imod os, og det bli¬
ver ikke godt, førend at Skammen rettelig er kommet over vort Hoved, saa
tør vi maaskee engang komme til Samling. Jeg troer sandelig i for mange
Deele, at vi har viset, at vi har været iblant de, der haver ligget i den søvn¬
agtige Spaghed, men hvad maa vi nu ikke glæde os, at vi seer, at den Tiid,
som skulle synes for os at være sadt, inden hvilken vi skulle være, som i en
Dvale, nu er forsvunden og fra pore høye Stæder giøes os saa mange pri¬
selige Anledninger og store Opmuntringer, at vi nu kand viise, vor Tiid er og
kommet, og at vi i vort Societet ey vil være mindre nyttige og værdige Lemmer,
end som andre.
Disse priselige Opmuntringer har nu allerede givet mange retskafne Pa¬
trioter Amledning at komme frem med sine Tanker, hvis Nytte Eftertiden nær¬
mere vil lære, saa har dette og givet Frihed, at disse ringe Tanker tør frem¬
komme:
Dette bsider en ufellbar Sandhed, at tblant de Ting, som vor Land¬
mand sændeles baade biirde paalegges, som han og sig burde antage, er nem¬
lig, hvor det er mueligt, sin Jord med en nye Rydning at forbedre. Nu¬


26
vi finder, at det er ikke vor allernaadigste Løvs skyld, om det paa de muelige
Steder ey er effectueret, den haver derudi sat saa vel lokkende, som tvingende
Midler. Men da Sagen dog virkelig er høystvigtig, saa synes det ikke at
kunde være utienligt, om der vel kunde udfindes nogen egenlig Aarsag, hvor¬
fore at denne Lodens saa alvorlige befaling dog er kundet kommet uden for all
Exetutiøn; Umeldet vore ældste Riges Løve, udi hvilke alle vi vil finde Spoer
af den befalede Rydning, saa haver vi den allernaadigste Forordning af 28 Ja¬
nuaril 1632, som i Særdeleshed baade befalede denne Rydning og foreskri¬
ver dens Maade, og af denne allernaadigste Forordning troer jeg, formedelst den
nøye Overeensstemmelse, at vor allernaadigste Lov i det Capitul om Rydning
tager sin Grund og Anlekning. Heraf kand vi vel troe, at Nytten og Hen¬
sigten af denne saa priselige Anstalt er seet, men Spørsmaal, om det os her
ey er gaaet det samme, som end i denne Dag erfares, at da det var noget
Nyt, vi saae helst, at det forblev ved det gamle; det er da søgt ved adskillige
Veye at giøre det umueligt. Vi kand ellers ikke vide efter Tidernes Om¬
stændigheder, hvad andre Raisons kand have været, men i alt det man vil
gaae tilbage, saa kand man i mntet faae spoeret, at dermed det ringeste er
kommet til Exerution. Kand de Aarsager da gielde for de, som saavel til
Udmaalingen, som til Jnspecttonen allemaadigst vare befalede, som nu for
samme Embeds Mænd med Sandhed maa antages, saa er deres andre over¬
flødige Forretninger dertil tilstrekkelige Forhindringer. Thil hvilken Foged og
Sørenskriver ( i sær den første, hvis Embede nesten i alle Ting har sin Jnd¬
flydelse og hvad, som skal udrettes og foranstaltes, han jo dertil bliver befa¬
let og søgt,) er der vel, som jo det gandske Aar igiennem haver Hænderne ful¬
de og de kun en ringe Tiid af Aaret kand sige sig roelig og frie. Men i hvor
meget jeg vil tage disse og andre Aarsager for amtagelige, saa frygter jeg dog
før, at da her krævedes alvorligere meere, end som af vore Forfædre, vi helst


268
har seet, at der og kunde findes Hindringer til at giøre, at det kunde forblive
ved det gamle.
Men vi maa herndinden ey siette saa sast en Regul, at den jo maa tag¬
le sin fornødne Undtagelse, saa vist som det vil være, at denne Raison paa
eendeel Stæder her i Riget haver været et Forhindrings Middel, saa kand man
dog ikke giøre den almindelig. Det har nu behaget Forsynet at sætte mig her
i disse Grendser af Bergens Stift, men hvo, som kommer fra Øst=Kansten
eller det Søndenfieldske her af Landet, skulde snart ikke troe, at han var i det
samme Rige; thi saa forskiellig er Landets Beskaffenhed og Omstændigheder, saa
vel i Henseende til Situationen, som Jord=Arten og Maaden at behandle den
paa. De Bøygder, som vi her kalder Field=Bøygder, og nærmest grendser
sig op til de bekiendte Fielde, der ligesom giør en Skilsmisse i Riget imellem
den Søndre og Nordre Part, synes og nærmest at ligne sig til de Sønden¬
fieldske Bøygder, men jo længere man kommer ud til Havet, jo meere tager
det af, saavel med Jord=Arten, som Jord=Frugtbarheden; hvorpaa allene
kand tiene dette til Beviis, at udi de Indre=Bøygder, i hvarvel Jorden der
meget sildigere, formedelst den længere Kulde og Snee, om Foraaret behand¬
les, saa kand man i den fast faae, hvad Slags Sæd af Rug, Byg, Havre,
Ærter og meere, man vil, og efter, Aarenes Beskaffenhed, faae Guds Velsig¬
nelse, men man kommer ikke for ud mod Havet eller paa Øerne, som kand
nærme sig ud dertil, at det eeneste, som der med Fordeel kand saaes, er Hav¬
re og den falder endda paa sine Stædar slet nok. Hvad Physiske Raisons her¬
til egentlig kand være, det maa jeg overlade dem, som herudi dybere kand ind¬
see, men foruden de mange andre, som vel af et høyere Jndsigt hertil kunde
udfindes, troer besynderlig Aarsagen at ligge i de kolde Søe=Dunster, som af
Havet iidelig indkommer; thi det erfares daglig, at i hvor varmt det end om


26
Sommeren kand være, saa er det kun en ringe Vind, som ud ved Havet straxen
giør Luften kold igien; derimod i Fleld=Bøygderne, hvor all Jorden er, som
omgierdet med de høye Fielde, der, hvad Heede Solen setter, behøldes og
der fra alle Berg=Kanter skeer Slag af Heede; derhos og at da der paa Kul¬
den og Vinteren ud mod Havet og de Indre=Bøygder, er megen Forskiel; J
de Indre=Bøygder kand Jorden med engang tilfryse og bedækkes med Snee,
hvilken er ligesom en Klædning og Giødsel at bevare og fode den, derimod er
Jorden ude ved Havet den gandske Vinter, saa godt som aaben og ved den
der idelig faldende Regn, udmattes og udtæres. Af denne Jordens ringe Be¬
skaffenhed her, kand man da og slutte Tilstanden med de fleeste dens Dyrkere.
Jeg vil altsaa slutte, at Aarsagen, hvorfore at om det med denne endnu saa
nødvendige Rydning, her ey haver haft nogen Fremgang, det ikke alt maa til¬
skrives enten den Uvillighed eller Søvnagtighed, hvoraf vore Brødre i de bedre
Bøygder vil have været indtaget, men meere en Mangel paa Kræfier og hvor¬
til udi de mange øde Gaarder, som her findes, og hvilke, uagtet de adskilli¬
ge Fordeele af Frieheder for Skatter og alle Slags Rettigheder, som ere tilsag¬
te, endda ikke har været at kunde faae under Brug og Bebøelse, mig synes
at finde stærkeste Medhold. De fleeste af vore Gaarder her, ere smaa og vi
behøver aldrig til at stræbe at faae dem meere deelte, mange ere alt for meget
deelte, saa at den ene sidder den anden til Fortrængsel. De ere ey mange
vi kand tælle, der sidder paa Jorder over 2de Løbers Skyld og er derudi det
ene Dstrict eller Præste=Gield Emne her i Sundhord=Lehn, fra de andre ad¬
skildt. Men Herlighederne til vore Jorder ere ringe; og hvad af det vi skulde
kalde Skov, er snart ikke at nævne, thi imod de, som paa de andre Stæ¬
der i Riget falder, hverken kand de eller maa tages i Liighed med. Det er da
ikke meere paa vore Jorder, end at en Opsidder, kand, saa at sige grave ned det Ha¬


270
vre, stræbe at Livet kand opholdes og det, som til de Kongl. Skatter og an¬
dre Rettigheder kand udfordres, kand vindes.
Men er endog vore Jorder ringe, saa er det vel et Spørsmaal, om de
ikke kand forbedres og hvad Middel vel dertil skulde være beforderligst. Jeg
vil til det første svare, ja visselig kand de forbedres, her kand til dennem mee
re legges, det glelder alleene paa Arbeydet, men hertil kommer for det andet,
hvad skal drive Arbeidet. Gaaer vi allene tilbage til den forhen allegerede al¬
lernaadigste Forordning og det i vor Lov deraf tagne Capitel om Rydning,
vi haver nok der, baade af Tvangs=Middel og andet, som skulde synes at vil¬
de have drevet Verket, men vil vi da og see til Frugten, frygter jeg for, vi veed
den ikke at finde. Vi maa gaae forbi den underdanige Pligt som os paalig¬
ger til den yderste Punkt at adlyde og giøre efter vor Høyestes Villie og Bud,
men vi vil hellere med Underdanighed bøye os under hans Mlldhed og Naa¬
de, da vi seer, at han med saa Faderlig Ømhed ligesom overseer med os
og hellere ved lokkende, end som Tvangs=Midler, vil bringe os til at frem¬
me vort eget Gavn. Herom maa bære Vidne den store og Faderlige Om¬
sorg med Rydnings Værket i de Søndenfieldske Bøygder; et Værk, som
de nærværende Tider ey noksom kand glæde sig ved, og Posteriteten ey nok¬
som vil berømme. Her glemmes den Ret, som kunde haves til at spørge,
hvorfore at Forfædrenes høye Bud ey er efterkommet, men det forbiegaaes
allernaadigst og i dets Stæd tages de løkkende Midler. Vor Høyeste vil selv
paatage Værket, ja med Forløv at sige, selv vil sætte Rydnings Spaden i
Jorden, og naar vi vil giøre det, betale os derfor: Af denne saa Naade¬


271
fulde Hielp er mig anlediget at fremføre dette. Belønninger vil formødent¬
lig være de største Midler og de stærkeste Drivere, om der skal ventes, at
noget skal foretages og faae Fremgang.
Exemplerne derpaa ere mange, men vil vi allene gaae til Engeland,
saa skal vi endog der finde, at hvor der heller ikke mangler paa Regierin¬
gens Anstalter, saa skal man dog vanskelig see, at noget med Kraft udret¬
tes, førend at derpaa kommer Belønninger, og det er jo skeet der med Jor¬
dens Dyrkning og Behandling: først efter at den bekiendte Debentura
eller Bounty, af Parlamentet blev bevilget, da er jo fast hver Flek i Lan¬
det bleven bragt til duelig og frugtbar Jord. Jeg troer, at den, som kien¬
der vor Nation, skal bevidne, at der er intet, som den meere skal kunde
drive end Belønning. Jeg er fordristet da at foreslaae, om der ey kun¬
de udfindes et Middel til at faae bestridet en vis Belønning, som maatte gi¬
ves for hvert et Stykke udyrket Jord, som ved Rydning blev optaget til
brugelig Jord, og hvilken kunde være nogenledes proportioneret efter det Ar¬
beyde, som man kand forestille sig, derpaa at blive anvendt, og hvilken Be¬
lønning skulle vedvare til en vis Tlid. Jeg meener saasom for hvert et
Stykke udyrket Jord, hvilken forhen ikke enten var pløyer eller faaet udi,
ikke heller derpaa noget Græs slaaet, som blev opryddet og gjort til bri¬
gelig og dyrkelig Jord og hvorudi da kunde faaes en halv eller heel Tønde
Sæd, saa for saadan Tønde Udsæds Lands Oprydning, at gives i Aar¬
lig Belønning 3 Mark, som kunde vedvare i 10 Aar, ved hvilken Op¬
rydning Jorden, i Følge den Kongelige Allernaadigste Forordning af


272
29de April 1752 ey skulde sættes i høyere Skyld, for hvilken Bonden er
allermeest bange, og des Aarsage, ofte lader al Rydning fare, og da vor
Bonde udi intet agter sig meere glædet, end naar han alleene udi sine
Skatter kand nyde en liden Forlindring, saa maatte saadan Belønning
ved hans Skatters Ydelse, hannem gives, der saa meget meere vilde tiene
til en Opmumntring for fleere, der allene luaatte være et øyensynlig Vid¬
ne til saadant, umeldet den Skam, som mange sig deraf vilde tage, at de
lige Vindskibelighed sig ey havde ladet være angelegen, og i henseende at
denne Belønning rigtig blev uddeelt, da dermed at kunde haves denne
sikre Omgang, at de, som saadan Jord havde opryddet, med eedelig in¬
den Tinge tagne Vidner skulde beviise, at ey alleene den Jord, hvilken
var optaget, forhen virkelig var udyrker, men endog, at den fremdeles blev
holdt ved Magt; og hvilke Tings=Vidner da skulde tiene til Bevlis og
Legitimation for dem, som Belønningen var betroet at udgive.
Ved dette Middel haaber og, at de mange øde Jorder, som her
desværre findes, saavel med Opsiddere kunde blive besadte, som optagne
til rette Ager=Jorder i den stæd, at de nu alleene bruges under andre
Gaarder, hvoraf alleene tages det Græs, som derpaa kand voxe og vi
aldrig kand vente, at deraf andet bliver. Den Aarsag, hvoraf det kand
være, at her findes saadanne øde Jorder, fleere, end maaskee paa de an¬
dre Stæder udi Riget, maa jeg, efter det jeg har erfaret, finde deri at
kand bestaae: deels at Jorderne her, efter Landets Situation, de fleeste,


2.
ere udi Daler og under de styrtende Field og derved saa ofte ere underkaste¬
de de adskillige Fieldskreeder, ved hvilke mange aldeles blive ruinerede og øde¬
lagt, men deels og at ved mange Jorder forhen kand have været en liden
Herlighed, være sig af Skov, Fiskerie og andet, som nu kand være kommet
fra den, thi hvad kand være meere uvist, end som Fiskerie, som paa et Sted i et,
to a tre Aar kand slaae rundelig til, men siden for altid høre op, saa, naar
nogen af sidste Tilfælde existerer, der paa saadanne Jorder, Følge den Kon¬
gelige Allernaadigste Skatte=Forørdning ey tillades noget Aftog, hvllket alle¬
ne tillades efter Fieldskreed og Vandløb, kommer derved saadanne Jorders
Opsiddere aldeles i Vanmagt og formedelst at de Kongelige Skatter deraf
ligefuldt skal erlegges, maa Jorderne useylbarlig blive og fremdeles være
øde. Derimød naar disse Jorder først maatte sættes i den Skyld, til hvil¬
ken de, efter nærværende Beskaffenhed kunde svare, og dernest dennem, som
dem optog, for hvert Stykke Jords Oprydning til halv eller heel Tønde
Korns Udsæt, blev givet forbemeldte Belønning, er jeg forsikret, at alle disse
Jorder i en hast vilde blive optagne og til mange Famtliers Beste, som nu
vankende maa gaae omkring, blive beboede, i den sted de nu ere og fremde¬
les maa blive øde.
Jeg maa let forestille mig, at dette Middel maa ansees særdeles be¬
kostelig, men er det mig tilladt, saa troer, at denne Udgift meget vil gaae
under de Summer, som vor Allernaadigste Konge paa dette Verk paa de
andre Stæder allernaadigst anvender, og naar vi alleene vil giøre en liden Be¬
regning, hvad vel kand forestilles, til hvor mange Tønder Korns Udsæd vel
IV. Deel.


274
nye Jorder i et Aar kand optages, hvilke jeg troer ey vil gaae med paa
mange hundrede, saa vil Summen blive lidet betragtelig, helst naar man
vil sætte den imod den Fordeel, som Landet deraf haver, thi hvorudi be¬
staar vel et Rigets Styrke større, end berudi, at dets Undersaatter er i
velmagt.
Halsnøe Closter=Gaard, den 10 April. 1758. I.,
E. IVEL
sinid An
Anmærkning.
Saa fremt de her gtørte Farslag finde de bedre Kyndiges Approbatløn, ligesom man
veed, at Autor er en vittig og velsindet Elsker af sit Fæderurland og sin Kunges Tikre¬
neste, da ønskes at siden en Deel deraf allerede er forsøgt, det øvrige ogsaa maatte
471
=Ulfe
41 ==s
11
sættes paa Prøve.
atiltd


No. XIX
T. M.
Patriotiske Betænkninger
om
at spare og formeere
Brænde=Ved.


D¬
et som nu omstunder blant andet lamenteres over, er Brænde¬
Mangel, en Ting af saare høy Vigtighed. Den nærværende
Alder kommer vel ud, endskiønt møysømmeligere og bekostelige
re end tilforn; Men Efterkommerne kand ey være tient med vore
forfædres Ødselhed, og have Aarsag at fordømme den itsige Slægts endnu
vedhængende sorgløse Overdaadighed. Skal da Eftertiden paa nøgen Maa¬
de hielxes, da vil det komme an paa to Ting, som fra nu af til Bestandig¬
hed maa iagttages, nemlig først Menage og Sparsommelighed, dernæst flit¬
tig Opelskning.
1. Cap. Om Menage og Sparsommelighed.
Hertil have nogle brave Mænd givet tienlige Prøjecter med nye Jnven¬
tiøner af Kakkeløvne, i hvilke en mindre Portion Brænde giør tilstrækkeligere


278
Varme, end en større Qvantitet har gjort tilforn, da der var nok at tage
af. Jeg vilde kun ønske, at slige gode Prøjecter, meest mueligt bleve fulgte.
Til Kakkelovnes ydermeere Forbedring, vil jeg legge et par Ord til om
en Jnvention, som jeg har selv opfunden, og heel nyttig befunden, saa at en
Kakkelovn i en Stue kand give fornøden Vartne i en anden Stue, en¬
ten oven over, eller ved siden, og det uden mindste Afgang for den Stue,
hvori Ovnen staaer. Men da er at agte, at Kakkelovnen indtil videre skal
være en Bielægger, der dog er gjort af en Vindovn, eller som en Vindovn,
hvad den øverste Plade angaaer; thi den øverste Plade maa have sit Tudehul.
Man lader da giøre en Maskine, helst af Kobber, af Skabning som en
Kakkelovns Tromle, dog med denne Forskiel, at, i steden for en enkelt Trumle
har en Tude=Hals paa hver Side, een i Over= og een i Under=Pladen, hver
henimod sin Ende, saa skal denne Maskine kun have en Tude=Hals paa Over¬
den, og den anden Tulde=Halslige ud af Enden, efter denne kigur.
Denne Maskine, som nogenlunde maa være proportioneret efter Kak¬
kelovnens Bredde og Dybelse, stilles an inden i Ovnen, saa at Tude=Halsen
a gaaer op igienmem Overpladens Tude=Hul, og Tude=Halsen b lægges ud
over Kakkelovns Munden igiennem Muuren ud i Skorsteenen. Derpaa ap
pliceres et Knæe=Rør, som drages lid igiennem Skorsteens=Kæven ud i den
fri Luft. Ligeledes appliceres paa Tude=Halsen a, som gaaer op igiennem
Over=Pladens Tude=Hul, et Rør, der kand enten drages lige op igiennem
Løftet, om man vil have Varme paa et Kammer over Stuen, eller og ved et
Knæe vises hen i et Side=Kammer. Den fri og kolde Luft, som da uden før


27
Skorsteenen falder ind igiennem det yderste Knæe i Maskinen, bliver i Maski¬
nen, der ligger midt i Kakkelovnen langs hen oper all Jlden, gandske heed, og
drives saa fremdeeles heed ud af Maskinen igiennem det inderste Rør eller Knæe
lige ind i den Stue, man vil have varm, og fylder den med sund og tilstræk¬
kelig Varme.
Obs I. Maskinen er for først best af Kobber, der ey af Kakkelovnens bestan¬
dige Jld saa snart opbrændes, som om den var gjort af Plade=Jern.
Dog var det allerbest, om man kunde faae slig en Maskine fra Jern¬
Værkerne, støbte i een Støb; thi ved Sankningerne vil saa gierne
snige sig Røg ind i Maskinen, hvorved den gode Varmeblev ufordragelig.
Obs. II. Over=Pladen paa Kakkelovnen maa med sit Lude=Hul ikke vende
nærmest til Skørsteenen, men ind til Stuen, paa det Maskinen, hvis
øverste Hals a skal gaae op igiennem Tude=Hullet, kand rummes imel¬
lem Tude=Hullet og Skorsteens=Muren, hvorigiennem Ende=Halsen
bskal drages, og efter det Spatium maae Maskinen proportioneres,
hvad Længden angaaer.
Obs. III. Jmod den øverste Ende af Tude=Halsen a hugges et Hul, hvor¬
igiennem kand stikkes en liden Jern=Pind, der med begge Ender kand
hvile paa Kakkelovnens Over=Plade, og bære Maskinen, som ellers
med den Ende vilde falde ned. Omkring Tude=Halsen vil da spekkes
tet for Røg.
Obs. IV. Denne samme Maskine kunde med ligesaa god Suctes sættes i en
Vindovn, men da maatte der støbes a parte Vindøvne dertil, nem¬
lig saaledes at


280
I. Paa Vindovnens Bag=Plade eller een af Side=Pladerne maatte ogsaa
være et Tude=Hul midt paa hvorigiennem kunde drages det yderste
omtalte Rør eller Knæ fra en Forstue eller andet luftigt Sted uden
for Stuen, og Maskinen siden appliteres inden i Opnen paa sam¬
me Rør eller Knæ, eller og der i Kakkelovnens nederste Plade var
et Tude=Hul i den bageste Ende, hvor igiennem et Rør fra Kielde¬
ren kunde gaae op i Maskinen, som da i alle Maader vilde ligne
Tromlen paa en Kakkelovn.
2. Foruden det sædvanlige Tude=Hul paa en Vindovns Over=Plade, hvor
Røgen gaaer ud igiennem, maatte endnu være et Tude=Hul i den
anden Ende af Over=Pladen, hvor igiennem Maskinens øversle
Hals kunde gaae op i sit Communications Ror.
Obs. V. Man kunde ved et Communications Rør, appliceret paa det øverste
Knæ, lede samme varme Luft igiennem 1 a2 Stuer til den 3die. Rø¬
ret behøvede for Bekostnings Skyld, ey at giøres af Købbersmeden
eller Plattenslageren, men kunde giøres ved en Snedker af gode Fiele.
Hvo som frygter for Bekostningen paa disse og deslige Nyeheder, der
dog i Længden betale sig, betænke dog, at de almindelig Tromler og Rør,
som og giøre en herlig Tieneste, ogsaa koste endeel, men Bekostningen bliver
neppe af nogen fornuftig fortrydt, da Tromler paa en Ovn saa vel betaler sig.
Men skulle endelig nogen frygte for disse Nyeheder, da vil jeg dog sige et Raad,
om det ey maae forsmaaes, nemlig hvorledes de med bedre Nytte end ordi¬
nair, kand betiene sig af de gamle Indretninger.
1, Saa vidt mueligt at faa Vinterhugget=Træ, der meget overgaaer det,
der er Sommerhugget, cæteris paribusd; om begge Slags i det øvri¬
ge er lige godt, ungt og friskt.


269
2. At have vel tørt Træ, thi det vaade eller grønne ligger og syder ud,
uden at give nøgen retskaffen Varme, men fylder baade Rør og
Skorstenen med den farlige fede Soed, det tørre Træ derimod giver
en hastig Varme og mindre Soed.
Dette Raad havde været for ringe at anføre, hvis jeg ikke vidste, at
nogle havde denne vrange Meening, at, jo længere Træet kand lig¬
ge i Ovnen, jo bedre skiel og lige have de af det, hvilket dog er gand¬
ske falskt.
3. At man, i sær om kolde Vinter=Dage, ey har sit Træ for smaat hugget,
men gode drøye Stykker, ja en Knude som med Nød kand gaae ind
er herlig eengang om Dagen, og at indlegge resolvert i, lader 3 go¬
de Stykker, og 4 om Ovnen er meget stor, brænde dygtig til, ind¬
til Ovnen er vel varm. Skyd saa alle Stykkerne lige ind til Gav¬
len, lad det der ligge og brænde saa godt som de best vil, luk derpaa
ey allene den store, men og den lille Dor det tærteste i, som skee kand,
stop derpaa Spieldet det meeste Røgen vil taale det, saa har du den
samme Varme ? Dag og derover, da Brandene inde ved Gavlen
ere frie fra den stærke Træk, som er for i Ovnen, hvorved de for ti¬
lig foraskes. Og derved er en meget større Fordeel, end naar man,
som andre pleye, lukker den store Dør op, og rager Gloderne ud
paa Pladen, thl ved dette sidste udbrænde og for Askes baade Glø¬
der og Træ i en hast.
See dette er den Menage, som jeg selv har fundet probat, hvad Kak¬
kelovnis Brænde angaaer.
IV. Deel.


282
Men nu kommer jeg til Kiøkken=Skorstenen, der ikke allene hos mange
ere en ødeleggere for Skove og Tørve=Moser, men vel og har hiulpet til at
øde mangen Mand, ligesaa vel som det Skorsteens Jlden er brugt til. Her
er Menage fornøden, og det er den høye Tiid, at sætte den i Verk.
Jeg drister mig stadig til at give gode Raod, om og nogen vil følge
dem, saa meget kand jeg og sige, at jeg ey vilde raade til det, som jeg ey selr
havde experimenteret, og ved den usvigelige Læremesterinde experience fundet
nyttigt.
Man veed, hvad Fordeel det er at have Kiedler og Brændeviins=Pan¬
der, store og smaa indmurede i Grube, da det ey paa aaben Skorsteen var
mueligt, at komme ud med 4 2 6 Gange saa meget Brænde under sligt et Kar,
som nu, da det er indmuret og har sin Varme samlet, saa at der intet spil¬
des. Vil man nu coneludere af det større til det mindre, saa seer man, hvad
Menage det vilde blive af Brænde, endog til den mindste Potte eller Pande.
Man ansee kun Trek=Huller i en Skorsteens Arne som Meignaturer af de
store Gruber. Jeg har herved fundet min Reigning saaledes, at min Skor¬
steen nu ey koster mig halv saa meget som før. Jeg bruger ingen Jld under
noget Jldkar paa aaben Skorsteen, men i Træk=Huller, store og smaa, de¬
have sin Luft=Aabning neden til, sin Rist i midten og Hul til Jld=Karrer
over Risten, ligesom almindelige Træk=Huller ere. Men da de i Almindelig¬
hed kun bruges til nogle Ting, saa bruges mine til alle Ting, til The=Vand,
til Mad, til Lud=Gryder, til en liden Kiedel Garn eller Linnet &c.
Til disse Træk=Huller bruges i Almindelighed Kull, og jeg tilstaaer,
at der som Træk=Hullerne bleve saa almindelige i hver Mands Huus, som
Kull er almindelige til Træk=Huller, saa vilde Kullene slige , sin Priis, og


283
hvor skulle man da faae nok af det Slags Brændsel? dog tør jeg sige, at saa
længe de vare at faa, var der Menage i at bruge dem i Træk=Huller, frem
for alt andet Brændsel paa aaben Skørsteen. Men til at skaane paa Kull,
har jeg brugt et Slags Brændsel, som endnu er at faae: og det paa sine Ste¬
der for billig Priis. Nemlig:
I. Krat eller Gierdsel af all Slags Træ, hvilket jeg hugger i korte Stykker
1a 1 Qvarteer lange, disse Stumper af Pinde og Riis lægges paa
et Sted at tørre, og saa agter jeg til mit Brug en Tønde fuld af
dem fuldkommen saa gode som en Tønde Kul; thi naar en eneste lille
Haandfuld Kull lægges først paa Risten i Træk=Hullet, og disse Pin¬
de for resten oven paa og anstikkes, saa giør Pindene en herlig Tie¬
neste, de sætte Gryden i Kog, og efterlade de Gløder, der kandhol¬
de den i Kog.
Obs. Ege=Kul skiøtter Folk ikke meget om, da de uddøer af sig selv, men
her fordi de have Træk, ere de de allerbeste, da de af alle Træ=Kul ufeil¬
barlig give den stærkeste Varme.
2. Tørv, og da kand man deele en Tørv i mange smaa Stykker som Høn¬
se Eg, større eller mindre, der da i sin Maade bruges som Kull, og
da kand en eneste Tørv giøre det samme som 445 paa aaben Skor¬
steen. Det som herved vindes, er I. at man kand føre i Brug alt
det Tørve=Smul, hvoraf ellers mange Læs føres ud paa Møgdyngen til
liden Nytte. 2 At I noget nær kunde skaanes. En Regel, som var
Guld værd, naar den blev efterkommet af alle, som bruge Tørv, og
en Menage, hvorved gode Torve=Moser, ja endog den Levning, som
endnu er tilovers af gode Torve=Moser, vilde vare Verden ud.


284
Men jeg har observeret, at i sær de Jydske Bonder i de gode Tørve¬
Egne, ikke lægge sig efter Kakkelovne, og om end nogle have dem, blive de
dog ikke alle brugte uden engang imellem i en aparte Stue for fremmede og
deslige. Men i Almindelighed lægge de et Baal af Tørv en haln Tønde fuld,
ja meere paa aaben Skorsteen, hvis Arile vender ind til Stuen, ved det¬
te Baal skal heele Stulen og alle Folkene i Stuen have sin Varme, ligesom
af Caminer paa støre Steder, ved samme Jld skal Maden laves. Ja endog
Præsterne i disse lykkelige Egne hølde fuldkommen saa stort et Baal paa deres
Kiøkken Skorsteen, før deres Folk at varme sig ved om Aftenen. Denne Ød¬
selhed aflagde jeg paa det Sted jeg først kom i Jydland, og indrummede en
Stue med Kakkelovn udi for mine Folk, og fandt derved, at jeg aarlig spa¬
rede halvparten af den Tørv, som tilforn blev odt, endskiønt jeg endda ey
havde provet Træk=Huller, som endnu i den Branche vilde skaane meere. Det
samme er at agte paa Herregaarde, og, at jeg skal sige det kort, overalt,
hvor de have Jldebrand nok. Saa jeg tør forsikkre, at de som nll ere de al¬
lersparsommeligste, kunde ved denne Forandring af de store Baal til Kakkel¬
ovns Varme og Træk=Huller, i det ringeste spare; om ikke? Deel, og andre
vel; Deele og meere, og det blev meget i et heelt Land.
Ydermeere var det at ønske, at de, som endnu har Tørve=Jord, haa
de til egen Fornødenhed og at leye bort til andre, eller Tørv at sælge til an¬
dre, i Tide vilde speyle sig i de Byer, som tilforn har haft samme Lykke,
men har ruttet saaledes dermed, at de nul selv maa kiøbe. Endnu er der Red¬
ning, og vor Alder kand ved en betimmel g Sparsommelighed, efterlade det til
Efter=Slægten, som kand blive nok, og det endda uden sin Skade
Jnden jeg slutter dette Capitel om Brænde=Menage, maa jeg endnu an¬
føre et par Poster af stor Consideration.


28
Hvor utænkelig en Mængde af Træ vilde der ikke skaanes, dersom man
overalt beflittede sig paa at giøre vindtørret Malt, vi ville da faae Engelsk Øl her
i Dannemark, uden at føre enten det eller Engelsk Malt herind. Herved vilde
spares noget nær et Læs Træ og paa mange Steder meget meere, for hver Bon¬
de i heele Dannemark over Hovedet, l. tale om Herregaarde, Præste¬
gaarde, alle Betienteres Huuse paa Landet, og Kiøbstæderne foruden all En¬
de. Da endog en liden Kiøbsted kand forbruge til Maltgiørsel a til 5000 Læs
Træ aarlig.
Til at menagere Træ til Bygninger, hielp Gud! hvad har ikke der
vor Jngenteuse og Jnventieuse Hr. Propst HURTHICKARI piist en sikker Vey
til Ævigheds Bygninger, med at anlægge Teglbrænderier paa alle de Steder,
der har de fornødne Reqvisita. Mange 1000 Bonder sælge aarlig hver saa
mange Læs Tørv i et Aar, som han kunde brænde Tegl ved, til I Part af sin
heele Gaard, alt efter bemeldte Hr. Prøvst HURTHCEARLE specificerede Reg¬
ning. Og man bør troe en sandru Mand, som desuden taler af Erfarenhed.
Jeg vilde kun ønske ham mange lærvillige Disciple, saa skulle vi snart see hee¬
le Bondebyer af Grundniuur.
Og hvor har ikke den snilde Huusholder, Hr. Justit=-Raad TEHMAN
paa Ristrup en god Miil fra Aarhuus; brudt Jsen før sine egne Folk, og lært
dem, ved eget Exempel, at kløve Leider eller Fodstykker til Huuse af støre Kam¬
pesteene, og det saadanne, som kand bruges baade i Grundmuur og til Bin¬
dingsværk, og haves paa steenige Marker langt lættere end Fodstykker af god
Eg midt i Skov=Egnen. Jeg har seet mange hos ham mod 5 Alen lange,
saa firkantede og jævne, som firskaaren Træ. Tænk hvad Guld der kunde
tilveyebringes af slige Marker, der nu formedelst Steen paa Steen, intet eller
saare lidet Gavn skaffe, og hvor skaanede ikke dette paa Ege=Skovene.


286
End var det at ønske, at de allerviiseste, allerpriseligste, allernaadigste
Forordninger om Brændeviins Brændens Asskaffelse paa Landet, nøyere bleve
efterlevede overalt. Hvad Jldebrand vilde ikke derved skaanes fra de¬
mange 1000 ulovlige Brændeviins=Pander, som nu sielden blive kolde, helst
det saa strængelig er forbuden. Nitimur in vetitum. Tænk hvad Menage
vilde ikke disse Forordninger foraarsage, i fald der skeede saa nøye, saa troelig,
saa upartisk Jnqvisition, og der fulgte paa saa skarp Execution, som vor Al¬
lernaadigste Konge allernaadigst Jntenderer See kun just i en Tiid, som truer os
med Brænde=Mangel, gaaer der meere bort ispilde, end der bruges til For¬
nødenhed, og det paa saa mange Maader.
Jeg understaaer mig ikke i et aabent Papiir, at sige mine Tanker,
hvorledes den uløvlige og høystskadelige Brændeviins=Brænden best kunde af
skaffes, da jeg dog meener, mig at vide en Maade og ultimum Expediens
til bemeldte Forordningers nøyagtigere Efterlevelse, og følgelig til at spare der¬
ved, mange 1000 Læs Brænde, og det maaskee i hver Provinre.
Men min Jndsigt er alt før ringe til at give de Raad, hvorved Oper¬
daadighed i Brænde=Brug kunde hemmes hos andre. Da mangen petit
Maitre, enten fordi han har lidt meer Penge, end han behøver et Aar, eller
og fordi han i sin Opførsel vil ligne dem, som har Penge, øder 2 a 3 gange
saa meget, saa vel i Brænde, som i andre Ting, som behøvedes. Hans egen
Kakkelovn skal opsluge 4 Faune og hans Tieneres halft derimod tilvisse. Da
jeg engang i Kiøbenhavn saae de Dragter Brænde, som bleve baarne ind til
Tienerens Kakkelovn, og spurgte, om det var en ugentlig Deputat, fik jeg til Svar,
at det var kun en Dag=Portiøn, det er sandt, baade Tieneren og Herren kunde øde
saa meget de vilde, thi de havde det frit, Kongen gav det. Jeg veed at der


28
saavel heri, som i andre Ting, fra Overdaadighed alleene kunde skaanes meer,
end der til Nødtørft behøves.
Jeg kiender en Præst, der af Menagebruger sin Daglig=Stue om Vinte¬
ren til Studeer=Kammer og Spise=Stue, Stadse=Stue og Audience=Stue, om
jeg saa torde tale, hvoraf sluttes, at Dørene dog ofte aabnes, i sær det er i en
Kiøbsted, hvor Præsterne har kun liden Roe, og dog uagtet Dørenes ideli¬
ge Aabning, hvorved Varmen spildes, kommer 11 Fann enkelt Brænde aar¬
lig i samme Stue, og det i de haardeste Vintere. Og jeg kand vidne, og
mange med mig, at der altid er fornoden Varme. Enhver af samme Vilkaar
giør ligesaa.
J det øvrige var det at ønske, at der efter den formedelst sme Oeconø¬
miske Tanker høy fortiente Hr. Capit. LHTKENS uskatterlige Project, blev lagt
saadan aarlig Skat paa al Slags Overdaadighed, at dens Elskere baade maat¬
te skamme og krympe sig ved, paa saadan Maade at blive skarskyldige.
II. Cap. Om Flittighed i nye Opælskning.
Atter hertil have brave Mænd og gode Patriøter i de allerede udkom¬
ne Patriotiske og Oeconomiske Skrifter givet herlige Udkast, iblant andre vor
forhen berømte og berømmelige Hr. Prøvst HURTHIGKARL, som og tillige
har viist de Hindringer som herimod giøres, og det af dem, der meest burde
vigilere derfor, og lønnes just dertil. Til slige Hindringer at hemme, har jeg
hverken Magt eller Jndsigt. Dertil vil føyes Anstalter fra Høyere Haand.
Dette vil jeg allene sige, at Miieligheden paa et Sted viser at det heller ikke
er umueligt paa andre. Paa Borum Mark 1k Miil fra Aarhuus, har i gam¬
le Dage værer Skov med store Træer udi, men saa længe baade Byen og


288
Skoven hørte Kongen til, var Skoven et daglig Rov for Kongens Bønder
der i Egnen, indtil den sidste Eg i Skoven, for ongefær 60 Aar siden blev fæl¬
det, og savet i Tømmer, nil var her intet andet end Roderne igien, og nogle
fra dem opløbende Spirer, som dog aarlig af Creaturene blev afædte, indtil
den store Skov=Elskere og i meer end en Henseende uforlignelige Herre Grev FRIis
for henover 40 Aar siden, blev Eyere af Borum. Han satte en Skovfoged
over Skoven, det var noget, han lød haardelig afstraffe dem, der beskadige¬
de den nye Opelskning, det var meere, men Borup Bønder, som hver har
sit Skifte selveyer Skov, lærte af deres nye Huusbønde selv at have Tilsyn
ved Nat og Dag med deres unge Træeskov, det var det allermeeste, der har
cøntribuleret til, at paa samme Grund, hvor der for 40 Aar siden, neppe kun¬
de findes et Lysesped, nu reyser sig en Skov, hvoraf alle kand kiende, at den
har Skovelskere til Patroner. Der ere allerede Millioner af Riis=Eger, Riis¬
Bøger og andre tienlige Træer, og vel de iblant, der allerede kand tiene til
Hiul=Træe, Bielker og Sparre=Træer, om Eierne ey vare forømme over
dem. Men Sagen er denne: Greven holder Øye med Skovfogeden, Skor¬
Fogeden med Bønderne, men det, som er det beste, at Bønderne under saa
brav en Herres Forsvar og Opmuntring, har Øye med deres Skove, som er
deres Øyesteen, og deres Børns Haab. O! at jeg kunde udfinde saadant
et Middel, hvorved andre Landets ødelagte Skove kunde faae en Analogie
med denne.
Men jeg vil begive mig til mindre Ting, til mit Krat og Gierdsel, som
jeg har talet om i det 1 Eap., for at see, om der ey fra Gierder og Jndheg¬
ninger kunde levnes det, der kunde spare nogle 1000 Favne Brænde i Dan¬
nemark, og maaskee ligesaa meget i Norge, og jeg meener jo. Dersom Bøn¬
derne alle de Steder, hvor der er Steen paa Marken eller i Egnen, ved Præ¬


28
mier bleve tillokkede at sætte Steendiger i Steden for Træe=Gierder, da var
det et evigt Gavn. Da skulle man ikke længer til sin Gremmelse see de skam¬
fulde Gierder i Skov=Egnene i Jydland, hvoraf en eller to Favne Gierde op¬
sluger et gandske Læs, og seer ligere ud til et Vedkast end til et Gierde, og
da skulle Bønderne i Siælland ey aarlig koste saa meget paa Tiørne og El¬
lestavke, som de hidindtil have gjort, og det endda med Hafard, ved at kiøbe
af uberettigede Sælgere. Da kunde den Elle=Pind, som om 2 Aar er en god
Stapre, om 10 Aar udgiøre godt Fanme Træe.
Den Grund, som nu begroes med Tiørne, der efter de nærværende
Omstændigheder er høynødvendig, kunde da anlægges til meget bedre Brug,
der kunde opelskes Hassel, Ask, ja vel baade Eg og Bøg &c. og vel an, lad Grunden
være saa U=beqvem, at den ikke vilde bære andet end Tiørne, som dog vel ey
lettelig troes, saa kunde Tiørne tiene til at heede Bondens Bagerøvn, der el¬
lers ofte fortærer Bøudens Halm, og giør ham Foerløs for Tiden til ubøde¬
lig Skade.
Men jeg tor sige, at den Grund, som bær Tiørne, vilde blive den al¬
lerbeqvemmeste til at elske en stør Skov oppaa. Lad Tiørnet for en Deel bli¬
ve staaende, opryd hveranden Busk, og sæt i en opryddet Buskes efterladte
Muld, et par Agen, et par Bog, et par Hassel=Nøder, et par Aske=Froe, og bliv
ikke træt af Arbeydet, det har en stør Belønning. De operblevne Tørne vil
være en herlig Ammestule for de nye Pøder, indtil disse med Tiden qvæler Tornene,
men samme Grund maa indhegnes og sættes i Friehed for Creaturene; Thi hvad
Fricheden hertil kand giøre, kand sees i den nye opelskte Stokkebierg Skov i
Siælland, som den store og kloge Grev von LEREE indfredede, og i den af sin
Muld og Aske opvoxende Rold=Skov i Jydland, som den for alle retsindige
og fornuftige, elskværdige Herre og store Landmand Geheime=Raad LEVET¬
IV. Deel.


210
24U for faae Aar siden har ladet inddige, begge med ønskelig Succes. Hvil¬
ke høye Herrer, saavelsøm fleere af samme Slags, have i denne Post fortient
Ærestøtter til varig Amindelse.
Saa kunde og Bonderme, alt ved Præmier (thi ved Hug og Slag, Ty¬
ranmie og Straf, Trusler og Forbandelser, Træhest og Afsættelser, som ere
ufornuftige Proprietairers fleeste Præmier, vil det visselig ikke skee) opmun¬
tres til Flittighed i at sætte Pille af det gode Slags, Asker og Popel=Ptil og
andre Slags Træer, som give ønskelig Vext, og hver zdie hver ade Aar kun¬
de give Brændsel, Gierdsel og Stavre, hvor Steen=Gierder ey kunde haves,
Humle=Stænger &c. NB. thi hver dertil beqvem Afkrog, der nu ligger til Unyt¬
te, kunde holde en god Skilling inde, som nu udgives for Humle. Siællands
Bonden addressere sig i denne Fald til de brave Mænd, Hr. BECE i Hiem¬
beek og Hr. PLEEMEx i Jyderup, for høs dem, og vel hos fleere, at see til¬
lokkende Prøver paa denne fordeelagtige Avl.
Hvor smukt et Syn, vilde det ikke give, i enhver Bondebye at see man¬
ge Rader af Pile, paa de til ellers ingen Nytte henliggende Gade=Pladser.
Hvor stor Beskiermelse vilde det ikke være for Huusene imod Storm og Uveyr,
ja hvor der ere Pladser imellem Huusene, der plantes Træer, om ikke andre,
saa Piile og Asker, hvor godt et Skærm kunde ikke disse Træer være for mit
Huus imod Jldebrand i min Naboes Huus, hvorpaa jeg kunde nævne ad¬
skillige Exempler. J Bønder=Gaardene selv gad jeg seet staaende Valnødtræer,
Æble=Træer, &c. der i Tiden betale sin Plads med deres Frugter, foruden
der Lye, de desuden kunde give.


29
Var jeg Bonde=Eyere, jeg torde sætte aarlige Belønninger op for
dem, som herudl viiste største Flittighed og beste Prøver, saa meget for hvert
Frugt=Træe, saa meget for hvert ufrugtbart, saa meget forhver Humle=Ku¬
le, saa meget for hver Faun Steen=Gierde, og at jeg ikke skal holdes for at
skrive Regler for andre og ikke for mig selv, da har jeg omgaaedes de faae
Bønder, jeg har til mit Embede, paa saadan Maade, at de ey skal fortryde
nogen nye Forbedring, som de lægge Vind paa, de bør ikke heller, en god
Bonde bør ikke allene nyde Frugten og Nytten af sit Arbeyde, men før sligt
særdeles nyt Arbeyde, som tiener for Efterkommerne, bor han have aparte
Belønning, saaledes kand den Bonde blive god og flittig, som ellers ey var
det, og de gode kand endnu blive bedre.
Man forestill sig af dette lidet, som er skrevet i saadan Eenfoldighed,
hvor mange Læs Træe der paa disse Maader kunde opavles paa nye, naar
de, der boe langt fra Skoven, kunde have deres Fornødenhed uden Skove¬
nes Hielp, nemlig af Gierdsel, Brændsel &c. allerhelst der blev meere til, end
der nu er, og behøvedes mindre end der nu behøves, og det som nu i Skov¬
egne uden Forniødenhed ødes, kunde tiene Bonden til Skillingen, Kiøbstedman¬
den og andre til Brændsel, nemlig af det Slags, som jeg i det 1 Cap. har talt
om. Jeg beder at Kiøbstedmanden forsmaaer det ikke, jeg veed, at den pa¬
triotiske Kiøbstedmand tog gierne efter denne Anviisning imod det, naar Bon¬
den hug det smaa, lod det ligge at tørres, og saa i Sække førte det ud, som an¬
dre deres Kull, jeg er selv en Kiøbstedmand og finder mig vel derved. Mine
Omstændigheder udfordre al anstændig Menage, og jeg glæder mig ved hver


292
Oeconomisk Opfindelse, som haver Nytte med sig, og skal stræbe, om saa
skal være, at finde mig udi, men tillige om mueligt er at forebygge, hvad
mig angaaer, ved al løvlig Sparsommelighed,
Tidernes Mangel.
Anmærkning.
Denne Afhundling indehølder adskillige herl betydelige Forslag, særktles det om at spare
Brænde=bed paa Skorstenen og under Kyllen, det sidste ved vindtørret Malt, her lige¬
som i Engelland, og det første ved smaa murede Grner paa Skorsteeuene, hvor de¬
smaa Pinde og faae Knl eller Stumper af Torv, vist nok kunde giøre samme Tiene,
ste, som tre gange større Stykker paa en aaben Jld. Da den vittige og Oeconymisk
sindede Forfatter ikke har sundrt for got, at blotte sit Ruon anderledes end ved initial
Bogstaverne af de tvende Ord. Tidernes Mangel, og man derfor ikke kand giøre
Forespørsel hos ham selv, hvad han meener med det han kalder ultimum expediens
til at sætte den Køngelig allemaadigste Forordning mod uløylig Brænde¬
viins brænden i vissere Exerution, saa ønskes hermed, at han jo før jo hellere,
ville indsende sit Forslag der om. Han kand forsikre sig om nøye og upartisk Prøvel¬
se paa høyere Steder, og, saafremt Forslaget findes fandeligen at svare til hans
Løfte, da maa han vente, der for i Naade at vorde anseet, thi denne Sag er i mange,
saavel naturlige, som moralske Hensigter, af yderste Vigtighed.


No. XX.
Korte Betænkninger
om de fornemste Deele
af den
Almindelige Lands=Huusholdning
og i sær
en Jordebrugs=Skole
af
D.S.


A¬
gerdyrkning, Biergverker, Fiskerier, Fabriqver og Sæylads
ere de Ting der gemeenligen anføres som nyttige til et Lands
Opkomst og Velfærd. Men iblant alle disse, er vel Agerdyrk¬
ningen den første, fornemste og bestandigste som den der for¬
skaffer ey alleneste Mennisker og Creaturer føde, der er det nød¬
vendigste og ypperligste, men freibringer endogsaa ad skillige til Manufactu¬
rerne fornødne Sager, den er og saa vis som nogen af de menniskelige han¬
teringer, thi omendskiønt Veyrliget et eller andet Aar, foraarsager nogen min¬
dre Forraad, saa laver dog Guds Forsyn det saa, at endog disse knappe Aarin¬
ger bringer noget til veye, og at de gode Aar bøder paa deres Mangel, ja at
Misvexten ey engang i alle Egner er almindelig.
Biergværker henfører nogle til Fabriqver; mig synes dog at som de
frembringer et Slags første Materle, og ved en besynderlig Indretning saavel
som paa egen Maade drives, kand de vel ansees som en adskilt Handtering og
et Lands besynderlig Frembringelse.
Man befatter under Bergverks Drift, ey alleneste Metaller men endog
Mineralier, Steene ædle og nædle, saavelsom Farper; der ere faae Lænder
der jo frembringer noget af disse Slag, nogle dog ikkun gandske lidet; Man tilstaaer
at de ere uvisse og mislige, endog i de Lænder, som viser de beste Tegn dertil,


296
ja jo ædlere og bedre Tingen er, jo usikkere og ustadigere er den. Alle disse
Ting fortiener dog at eftersøges ja at drives, saa længe det kand skee uden alt
for store Tilskuder og Forliiser, derhos med nøget grundigt og rumeligt Haab.
Nogle Lænder har befunder sig vel derved og haft anseelige Fordeele deraf, sæx¬
deeles paa sine Tider; andresteds, har man i det mlndste bragt for Dagen
noget nytrigt der hellers stedse havde blevet skiult, og underholdet mange Men¬
nisker. Det er ikke et Foretagende af een Mand, eftersom det er uvist der udfor¬
dres derfor Selskaber dertil, helst som det kræver store Jndskuder. Nørrige
fremviser allevegne Spor til adskillige skiulte gode Ting, og kunde sremvise fleere
om der nøyere blev eftersøgt i Bierger og Afkroge. Vøre Høylovlige Kon¬
ger har allerede i lang Tiid opmuntret Jndbyggerne ved Forsikringer og Be¬
lønninger, der siges dog at adskillige dølger store Skatter, af Frygt for visst
Uleyligheder ved deres Gaarder eller Godser, særdeeles paa deres Skove. Der
har hidindtil været alt for stor Uvidenhed, saa vel i at kiende, som i at prøve Er¬
tzer og Mineralier, baade hos Embedsmænd og andre Fornemme som boer i
Egnene, Deres Kongelige Majestet som Landets omhyggelige Fader, har dra
ger stor Omsorg for at en større Kunidskab saa vel i at kiende Mineralier af de¬
res Udseende, som i at forsøge dem, kunde blandt mange udbredes, i at an¬
legge Naturalie=Cammere i sær af Mineralier, i at beskikke Prøfessører som
skal læse derøver, ja i at lade paa sin Bekostning nogle dertil skikkede reyse i
fremmede Lande. Man vil og haabe god Frugt deraf. De 2 Berg=Amtter
det Sønden= og Nordenfieldske, kand vel ikke overfare og undersøge det heele
Land. Det var derfor tienligt at en eller anden dertil bestentt Personireyser
om i Landet, for at erkyndige sig af Jndbyggerne om hvad der findes i Landet,
og selv, saa vidt mueligt var, eftersøge, særdeles paa de Steder hvor Mine¬
ralier og Ertzer helst kunde formodes. Men at jeg ey skal tale videre om de
kostbare Slag deraf, hvilke ere ubekiendte for saa vidt de ey allereede nyttes,
men kunde døg vel paa fleere Stæder opfindes, da synes mig at man vel hos
os, ligesom høs andre Følk, kunde nytte den megen Kaaber=Kiis som saa mange
steds i Nørrige findes, til at syde blaae Victriøl deraf, helst som den her giel¬
der saa meget, og saa vel til Farve som til andre Ting kunde bruges. Jeg
har selv fundet skiønne Stykker deraf ved de Norske Bierqverker, de Uden¬
landske Roser og den Norske Victriøl, jeg vil ey tale om Svøvlet som forud
deraf kunde udbringes, efterdi dette ey gielder saa meget, og det lettere fra Js¬
land kand faaes uden Tilberedelse, dog burde intet som noget kunde gavne,
foragtes. Alun har nogen Tild været udkaagt ved Christianig, og den kunde


29
endda i langt større Mængde i Fieldbygdene tilveyebringes, saavelsom guul og
rød Farve deraf bereedes, ien der foregives at der er ingen Astrek derpaa,
og derfor er det Arbeyde paa det første Sted efterladet og paa de andre Ste¬
der ey engang begyndt. Man har ey fundet noget Tegn til Galmeysteen i
Norge, mueligen fordi ikkun faae veed, hvordan den urosted seer ud, den
kunde dog mmuleligen og der findes, og blive meget gavnlig eftersom man dog
der har Kaaber, hvoraf man kunde giøre Messing; Men om den ey der kand
haves, skal der dog efter de Svenskes Bereting, paa 2 43 Steder i Norge
findes Zink=Ertz til at giøre Messing dermed. De som forlegger Kaaber¬
Verkerne ere tit forlegne med deres Kaaber og maa omsider selge den for en
ringe Priis, tager derimod Messing i høy Priis andensteds fra. Der har
tilforne været Privilegium paa Staal=Fabriqve i Norge, det har og der væ¬
ret meget got giørt, det kunde og der fremdeles gløres, men man henter det
fra andre Lande, fordi man ey kand giøre det til samme Priis som der, men
fornemmer døg at det noglesteds, saasom i Frankerige og mueligen i Engelland,
gielder noget betydeligt, at jeg ey skal melde om Africa og America. Der fin¬
des allevegne i Norrige de saa kaldede Jernmyrer, Østerdalingerne som et
meget flittigt og forsynligt Folk, forarbeyder og deraf en stor høb Jernreedskab,
som de allevegne fører om og selger, hvorved de før en stor Deel, nærer sig:
men der behøves langt meere, det var og at faae, der kunde altsaa mange
flere derved have deres Underholdning, jeg formoder at Myre Ertz haves let¬
tere, e1d den som brydes af Biergerne, jeg, vil og formøde at den behøver
mindre Skov naar den mueligen var vasket, og Ovnene vel indrettede. Det
vilde falde alt for vidtløftigt at anføre alle de Fabriqver som før Metallerne,
Kaaber, Messing og Jern kunde anlegges, det hører ikke hidhen men til den
Afhandling om Fabriqver. J Danmark veed jeg ikke om man kand finde
Metaller særdeles i nogen Mængde, jeg har vel seet noget der lignede en Ertz
og var tungt, men har ey kundet finde noget Metal dert, derimod har man
ey alleneste seet Prøver men endogsaa Mængde af Mineralier som tiener til
Farver, jeg skal ey sige om disse ere bragte til ald muelig Fuldkommenhed, men
dette veed man, at vort Folk er meere for de Uden= end Indenlandske Sager,
hvorved vort Fædernelands Opkomst og Velfærdt meget bliver forhindret.
Om de Norske Skove og den derved brugelige Handel, har jeg ved an¬
den Anleedning tilkiendegivet min Meening: Deres Kongelige Majestet har af
Faderlig Omsorg før Landet, udgivet mange nyttige Forordninger til Skove¬
IV. Deel.


298
nes Vedligeholdelse, men disse blive dog af egennyttige og uforsynlige Men¬
nisker udhugne og fast aldeeles ødelagte, saa denne Handel om nogen Tiid selv
forbyder sig. Jeg holder for, at det ey skader, om de til Agerdyrkning nyttige
Steder opryddes, men at derlmod de dertil unyttige, saa meget meere vedlige¬
holdes eller tilplantes med Fyrre og Gran. Disse Egne vil være nok til at
førsyne baade vort eget Land, der har Steen nok til Huuse, og Gierder, saa
og de fremmede, helst da Engellænderne der har kiøbt det meeste, truer med
at ville undvære endog de Nørske Master, der har været holdne for de beste,
og at tage deres Træ=Last fra Nye Engelland, de og lader bygge paa de Ber¬
mutiske Øer de beste Skiber, og skal have plantet paa de høye Bierge i Skor¬
land, Skover, det fornemste var at man selv havde Skov, om Gud vilde la¬
de fordeelagtige Bergverker opdages.
Fiskeriet er af større Betydenhed, end mlleligen mange giør sig Tan¬
ker om. Man høster der hvor man ikke haver saaet. Hollænderne og Zee¬
lænderne har længe befundet sig vel ved deres slamske Sild, Keyser Carl den 5te
tog ey uden Aarsage Hatten af for deres Grav, som siges først at have indsal¬
tet dem, eller sat denne Handtering i nogen betydelig Drift, Engellænderne
indseer Nytten deraf og stræber at have Deel i den, eller mueligen i fremtiden
at beholde den for sig alleene. Man maa falde i Forundring naar man i det
Skrift, Hollands Interesse: seer Fordeelen derved. Franske, Engeiske og
Hollandske har længe havt fuldkomne Prøver paa hvad Stokfisk=Fangsten
paa de Nord Americanske Fiske=Banker gielder og derved forringet den Norske
Frske Handel, jeg vil her intet tale om Hvalfisk=Fangsten, som den der er noget
vidtløftig, endskiønt den er os beleyligere end de foranførte Folk, som dog ey
forsømmer den, og har sin Nytte deraf. Men det mange kand have uden
for deres Stuedør, om jeg saa maa sige, maatte dog ikke foragtes og forsøm¬
mes. Man veed vel at nøgle betiener sig deraf, og det til deres Fordeel. Aal¬
borg i Jylland og Bergen i Norge ere uden Tvivl ey de største Byer i disse
Riger nest Kiøbenhavn, uden af deres Fiske Handel. Men her spørges om
Fiskeriet er endog paa de Stæder sat i den Stand som det kunde og burde
være i, jeg handler ey her om det lidet som bryges til Huus behøv i Landet,
men om det hvormed der skulle handles med Fremmede, jeg veed at det i Trond¬
hiems Stift, hvor den beste Sild og den meste Fiske=Fangst ey er saa indret¬
tet, saa deraf kand giøres den Fordeel som ellers. Jeg har for lang Tid siden
læst et Forslag som var indgiver til hans Excellence Herr Statholder Wing om


291
Sild=Fiskeriet, jeg veed ey om det kom videre, men vel at der intet blev ind¬
rettet derefter. Som jeg ikke har havt med deslige Tliig at giøre, erindrer jeg
ey ret vel hvori det bestoed, synes dog at det Lestoed i følgende, i det mindste
holder jeg endnu for efter mit Begreb, at det burde bestaae deri: Der maatte
oprettes Selskaber af Folk som kunde i rette Tiid udreede de fornødne Om¬
kostninger, altsaa maatte Kiøbmændene i Kiøbstæderne ey lade det beroe med
at indkiøbe den fangede, virkede og tilførte Sild, men de maatte selv drage
Omsorg at den paa den rette Tid og de beste Stæder blev fanget, betimeli¬
gen, og paa den rette Maade blev behandlet, de imellem sig selv aftalede eller
oprettede Selskaber maatte have i Beredskab de fornødne Fartøyer, forsvar¬
lige Garn og Ner, hver til sit Slags Sild, got Salt, got Træe. Det er
ikke venteligt at enhver Strandsidder eller fattig Bonde ved Søekanten kand
være saavel forsyned med alle disse Ting saa gode, som de skulle være, og der¬
foruden med Køst. Det er vel saa, at der ogsaa fiskes til lottes, saa at for¬
muende ja endog Embedsmænd tillegger den fornødne Udredning, og de fattl¬
ge Arbeydet, hvorimod hver faaer sin Deel efter Foreening, og dette er got,
naar alt skeer efter Billighed, men det er dog ikke nok; Borgere og Strand¬
siddere der boer langt fra Kiøbstæderne, kand ey tilfulde anskaffe sig alle disse
Ting for saa vidtløftig Strekning, Kiøbmændene i Kiøbstæderne der siden
handler med Silden maatte derfor hielpe til. Det kand ikke negtes at de jo si¬
den sorterer den og udsøger den beste som de lader omlegge, forhøye og med
got spansk Salt forsyne, imidsertid kand dog meget være fordervet; den slet¬
rest behandlede lader de blive i Landet før at opbruges, i en hast, men denne
er gemeenligen Sommer=Silden, der er den fedeste og hvoraf Hollænderne giør
de fleeste Penge, men i Norge ey saa fordeelagtig kand bruges, fordi den ey
saa vel behandles. Man meener at Manglerne ved det Norske Sild=Fiskerie
ere: at Fiskerne ey ere forsynede med saa store Fartøher, og saa mange Folk som
behøves, at Silden derfor ey betids bliver ganed og indsaltet, men at den
ligger hen og faaer nogen Feyl, ja undertiden fryser, at den forud afrives
med Nørsk Salt, som er ureent og siden saltes med Spansk. At Fyrre og
Grantræer ey dertil ere tienlige, saasom Silden deraf harskner og desforuden
faaer Smag af Træet. Jeg skal hellers ikke sige om der ere Fartøyer og
Folk nok til at fange dem i den Mængde og paa saa mange Stæder som den
var at faae, saa og om den efter Hollændernes Viis, skulle tages længere ud
fra Landet. J henseende til den Norske Behandling er det mig sagt, at der ey
bruges meere det grove Norske Salt, der er kogt i de store Jern=Pander,


300
men endda spørges, om det Salt de bruger, er det beste. Engellænderne be¬
klager sig at de ey magacag; det Franske Salt som Hollænderne, men det
Spanske der er bittert. Det er vel ikke hos os forbudet at bruge det Fran¬
ske, men det kommer, formedelst de store Franske Paaleg, dyreree end det
Spanske, der er kraftigere og drygere. Fyrretræe giver vist nok Harskhed,
og Afsmag, men Grantræer som mavrere, skulle man formode at være fri
for disse Feyler, om Egetræet formedelst sin Syrlighed førhielper nøget til god
Smag, maatte undersøges. Man merker hellers den Forskiel imellem Flamsk og
den beste af den Trondhiemske Sild, at den første er meget større, ja saa stor som den
saa kaldede Graabeen Sild der er maver og fuld af Jndmad og derfør ved
Trøndhiem ikke agtes; her sporges derfor om denne sidste og den Flamske
Sild er af et Slags, og om Forskiellen i Fedmen kommer af Aarets Tiid paa
hvilken den fanges. Dernest er den Flamske guul eller lysebrun i Fisken, den
Trøndhiemske og i almindelighed den Norske derimod hvid og lys, om dette
kommer af Fedmen eller af Behandlingen, eller om det er Sildenes egen Art?
fremdeeles har den flamske Sild en meere overalt fordeelt og udbredet Fedme
uden Jster i Bugen, den Trondhiemske derimod en meere vandagtig Fedme,
og Jster, her spørges da om Jsteret er udtaget af den Flamske, eller det har
uddeelet sig over den hele Krop, ligesom Fedmen af Ueren eller Søe=Abørren
samler sig i Hovedet? om den Flamske Sild forud er ved Trykking, skilt fra
sin Vandagtighed, eller om Aarets Tiid giør det? Endeligen har den Flamske
Sild en finere og skarpere Salt=Smag end den Nørske, hvilket uden Tvivl
kommer af dens mindre Vandagtighed, eller af Saltets Beskaffenhed. Jeg
har dog spiist Norsk Sild der gandske har kommet overeens med Flamske.
Der findes af den anden Side adskillige der ere meere for den Trønhiemske
Sild end for den Flamske, og muleligen om der ligesaa vel blev forsøgt i de
Sydlige Deele af Europa dermed, som i Øster=Søen, Handelen derved li¬
gesom vel vilde lykkes. Man bruger heller i og om Trondhiem, mueligen og
andresteds i Norge, flakte Lindrøgede fede Sommer=Sild, hvilke ere ret skiøn¬
ne og ulige bedre end de Holsteenske, jeg skulle ingenlunde tvivle paa at jo der¬
med kunde drives en stærk Handel, om del Mængde bleve saa tillavede og ud¬
førde. Der faaes ogsaa ved Christianig og Romsdalen en Mængde smaa
Sild, hvilke paa det sidste Sted ere meget bredere og tykkere end paa det første
og bliver kaldede Breslinger, disse laves der gandske gode, men endda bedre i
Christianig, saa man ey alleneste kunde hos os undvære de Spanske Anchøise
men endog førsende til Fremmede en temmelig Mængde af vore egne. Norge


301
giver allevegne ved dets Søe=Kanter en Overflødighed af Østers, de bliver
og adskillige Steds meget vel i smaa Kagger nedlagde, før at afskikkes videre
hen, der kunde og uden tvivl drives nogen større Handel dermed.
Der læses i du Monts Beskrivelse af Louislang, at Americanerne tør¬
rer over Gløder paa en Træ=Rist deres Østers, for at forvare dem, og at de
siden i Mad skal smage meget gode. Denne Maade blev meget mindre kost¬
bar, man behøldte og disse skiæls egen Smag, og enhver kunde siden lave dem
efter sit eget Tykke. Med Hummer kunde der muelig noger meere foretages,
end hidindtil er skeet, mueligen og med andre skiæl, hvoraf nogle endog holder
gode Perler.
Til Indsaltning af Fisk, særdeeles adskillig Slags Torsk, og fornemme¬
ligen den skiønne Uer, Søe=Abor eller Rod=Fisk, kand adskilligt af det som er
sagt om Sildens Indsaltning, henføres, Ueren tørres ogsaa, og efter mit
Tykke er god, mueligen og til anden Tillavelse; Lax beredes paa adskillig
Maade, helst den ferske, om der kunde fanges meere af den, og om der kun¬
de holdes bedre Omgang med dens Jndsaltning, Røgning, Presning, henstiller
jeg til andre meere forfarne.
Den saltede Kiøbmands qveite vilde staae fleere an, om den var mee¬
re bekiendt, den sædvanlige kunde og vel meere forskikkes, Rav, Rekling, skaa¬
re=qveite som ufordøyelige for de fleeste, maatte mueligen heller indsaltes. De
store og feede Nordlandske og Søndmarske Flynder kunde give en god Hand¬
ling om de ere i Mængde at faae. Om den tørre Fiskes Sortering, Tid, og
Behandling er Deres Kongelige Majestets Allernaadigste Forordning for faae
Aar udkommen, for det øyrige overlader jeg alt hvad der faaes af den falte
Søe til føde, Thran, Skind o d. m. Vittige Folk der boer ude ved Søe¬
Kanten, til nøyere Overveyelse og nyttigere Behandling saavelsom Anvendelse.
Om Fabriqver og Manufacturer kunde meget skrives, vore Allernaa¬
digste Konger har anvendt stor Omhie og Omkostninger paa deres Jndførel¬
se og Oprettelse. Gid Udfaldet og maatte spare til deres velmeente Villie.
Det er ikke at vente, at vi skulle kunde bringe det saa vidt, at vi dermed skulle
førsyne andre, efterdi Franske og Hollandske merker et kiendeligt aftag i saa¬
danne forarbeydede Vahrers Afsettelse, de Engelske ogsaa, der tillige med de
ommeldte 2de Folk, har bragt slige Vahrer til den høyeste Fuldkommenhed, giør
sig liden Regning for fremtiden paa den Handel, da et hvert Land stræber at


302
førsyne sig selv dermed. Det var ikkun at ønske at vi hos os selv kunde have
vor egen Fornødenhed. Silke=Tøyer ere bragte til god Fuldkommenhed, Uld¬
ne Tøyer og til jemmelig Høyde, alleneste at Spindingen og Vevingen er ef¬
ter mit tykke noget for løs, mueligen den dertil brugte Uld er for en stor Deel
skyld deri. Lind=Veverne maatte vel være almindeligere og til deels finere. Bøn¬
derne og andre af ringe Stand særdeeles paa Landet, forsyner sig selv paa det
nærmeste med Ulden og Linnet, men de fornemme paa Landet, end og maa¬
delige i Kiøbstæderne, end sige de store og rige, vil have det fine særdeeles af
Linnet Udenlands fra, endskiønt detre drager langt fleere Penger udaf Landet end
det grove, kunde skaffe fleere Folk Underholdning og behøvede mindre af den før¬
ste Materie, af den Beskaffenhed ere Kniplinger, sine Damaster, ja vel Dreye¬
ler, Kipperkatun, Kanifas, Cammerdlig, Netteldug, Nomenskiær, saa vel som
mangfoldige andre Opfindelser og Navne, hvilke de Udenlandske bruger for at
lokke Pengerne af vort Fæderneland, da man dog skulle formøde at vore li¬
gesaa vel havde Øynte og Fingre som de. Var alt forbudet som ey her var
forarbeydet, maatte man vente at de som vilde have det kostbare og fine, vilde
og enten selv udarbeyde det, eller ved deres Forskulder see det her forfærdiget.
De Ting der forarbeydes af Kaaber, Messing og Jern, synes det at man
mindst har været omhyggelig for at faae hos os tilveyebragte, da vi dog har
disse Metaller høs os selv og tit ere forlegne dermed; Vil man ikkun eftersee
en Fortegnelse efter en Jsenkræmmer, maae man forfærdes for den støre høb Pen
ger som de Vahrer trækker af Landet, og dog ere der mange som handler med
disse fremmede Vahrer. Med Messing=Tøy gaaer det nogenledes taaleligere
til, dog tager og Landet uden Fornødenhed Skade derved. Af støbt Jern=Tøy
kunde uden tvivl meere hos os selv tilveyebringes, som ogsaa Jernblik fortin¬
net. Man kand ikke let forestille sig hvor malige Penge gaaer ud af Landet
for Speyler, det maatte dog formodes at der ved det Norske Glas=Pusterle
som er i god Stand, kunde baade udblæses og støbes saa vel smaae som store.
Den mangfoldige Galanterie=Kram maatte enten kunde undværes eller høs os
selv forarbeydes. Deres Majestet har til Landers Beste, forbudet alt frem¬
met Guld og Sølv Arbeydes Indførsel, efterdi det ligesaa vel af vore egne
kand giøres, men det er dog at beklage, at saadant Afhandlede deels bliver
indsneget, deels af Reysende som Tegn af deres Udreyser medbragt, særdeles
maatte Lomme=Uhrer og Daaser, som de der skiller Landet ved en utrøelig mængde
Penger, være utilladte at føres Udenlands fra. Det er underligt at da her
forslides saa meget baade Linner og Uldent, her dog ey kand tilveyebringes


303
saa meget Papiir som vi selv behøver, da dog andre Nationer kand forskaf¬
fe ey alleneste sig selv til overflødig Trykning, Skrivning, Overtrekning, Jnd¬
pakning, men endog os. Vi kunde for den største Deel, have den første Ma¬
terte høs os selv. Det er ingenlunde umueligt at vi jo kunde have Siske, efter¬
di det hvide Morbær=Træe ey er saa skrøbeligt, at det jo holder ud her i Landet,
Hør og Hamp har vi en liden Deel af, og kunde have langt meere og bedre,
Bomuld faaer vi fra Colonierne, Guld giver Norge, uindertiden noget lidet
af, af Sølv en anseelig deel Aarligen, Kaabver og Jern i en tilstrækkelig Mæng¬
de, Blye nogenledes til Fornødenhed, saa vi af dem ey behøver at hente uden
Tin. Crystaller, Marmor, Agat og Jaspis kand og haves af Norge. Der
sammesteds ogsaa, Kat=Steen, Qvartz, hvide Strand=Steene saavelsom
Pot=Aske til Glas, den liden Deel af Magnesia eller Brun=Steen som dertil
behøves maatte og uden tvivl der findes. Jeg havde nær glemt Uld som dog
er en af de betydeligste første Materier, det er upaatvivleligt at man jo i
Danmark, særdeles paa nogenledes ophøyede Steder, kunde have den meget
god, naar man vilde tillegge sig Faar af god Art og behandle dem vel. Man
har ved Trøndhiem Prøver nok paa at den der gandske god tilveyebringes, og
som der ere Øer nok om Norge, hvilke dertil ere de beste og hellers ey til synder¬
lig Fordeel bruges, kunde der avles i Overflødighed med maadelig Bekost¬
ning. Jsland og Færøe giver og en temmelig Deel god Uld. Det maa væ¬
re mig tilladt at sige om vøre Fabriqver, at jeg ey trøer de støre saa tienlige
som de smaa, der skal Interessentere til, hvoraf ingen tager sig Sagen ret an,
den ene lider paa den anden, og ingen vil giøre noget til den andens Beste,
enhver meener, kand de andre tage Skade, saa kand han og, der skal holdes
Betientere hvoraf alle ey ere redelige, her skal store Jndkiøb til; derimod om
en hos sig har en liden Fabriqve, kand han selv passe alle Ting; Desverre
Fællesskaber ere i mange andre Ting lidet nyttige. Det er endog uden Tvivl
timødsigeligt at mange Fabriqver i store Stæder ey ere tienlige, alle Ting ere
der dyrere, de forarbeydes. Vahre kommer derfore høyere, deraf følger Mis¬
nøyelse og Jndførelse af fremmede, særdeles om det kommer dertil, at de hiem¬
megjørde ey ere saa gode, beflittede vi os paa at opsøge hos os selv saa vidt
mueligt er, og at tillægge os i vort eget Land de første Materier, men at sen¬
de fra første Haand dem som hos os selv ere ummelige, dernest at forarbeyde
dem i vort eget Land, førmeener jeg at vi ey behøver ret meget af Fremme¬
de, at Vegten vilde slaae over til vor Side, heldst som vi har Korn, Smør,
Ost, Kiød, Flesk, Trælast, Metaller, Fiske=Vahre at overlade til andre, Pen¬


304
gerne kunde nogenledes blive i Landet, Folkel formeeres, Fremmede indløkkes,
og dog faae blive Staadere.
Handelen og Skibsfarten vilde derved ey blive meget stør, særdeles den
udenlandske, derimod endda temmelig indenriges og til Cølonierne, hvorpaa
endog de Engelske i Nødsfald alleeneste giør sig Regning hos sig selv. Den
Ostindiske Handel har lidet baadet os formedelst store Omkostninger og Ud¬
gifter, mod nogle forarbeydede Vahrer, endskiønt af let Priis, den Chmesiske
har bødet derpaa formedelst det Overskud som kunde lades vore Nabøer, den
Marocanske stopper neppe med sine Vahrer de paagaaende støre Omkostnin¬
ger, den Levantiske synes, formedelst de derfra kommende Vahre, saasom Sil¬
ke, Bomuld, Dragverier &c. tienligere, den Vestindiske vel gavnlig forme¬
delst sine Vahre, men besværlig formedelst de store Omkøstninger, saavel
som de Engelskes og Hollandskes Overhaand. Det verste er ved alle disse
Handeler, at vi ideligen har været nlødde til at give Penger, da vi ey har kun¬
det skaffe saa gode Vahre og til den Priis som andre. Norge har vel Dan¬
mark til Hielp, havt Overvegten fra Engelland formedelst sin Træ=Last, end¬
skiøndt det har taget derfra adskilligt, som det vel kunde have skaffet sig selv,
og fra Holland formedelst sit Kaaber, omendskiønt det derfra har taget me¬
get uformodent. Med Frankerige og Spanien har begge Rigerne havt Un¬
dervegten: Med Øster=Søen er det ey gaaet bedre, særdeles for Dannemark,
da Norge har kundet skikke Fiske=Bahre didhen. Med Sverrig kand Danmark
og Norge nøgenledes have balanceret. Men naar vi end skulle stræbe til en
Jeønvegt, og dog ey pilde betage os det behagelige end sige det fornødne, faaer
vi vel have fra Spanien eller Portugal Salt, fra Frankerig Salt og Viin
med nøget Brændeviin og fra alle disse tre Riger, nogle friske eller tørrede Frug¬
ter, derimod maatte vi beflitte os paa at indsylte vore umodne Frugter, og
tørre andre modne. Fra Engelland Tin eller fra Tydskland, fra Holland
eller Ostindien selv, negle Specerier, fra Atalien eller Levante Silke, Bom¬
uld og nogle Dragverier, fra de Vestindiske Øer, Sukker, Caffee, Tobak,
Bomuld, Cochenille, Jndigo, fra China noget Porcellain, Thee og Silke,
fra Gnineg noget Guld, med disse Ting maatte man have nok, og med dem
maatte man kunde holde en Lighed i Jnd= og Udførsel, naar man holdte Maa¬
de med hvert som indførtes. At foreskrive hvormeget af hvert Slag maatte
indføres, og til hvad Priis, er ey min Sag.
For at tilveyebringe det øvrige ja det nødvendigste, maatte Landet vel
dyrkes og nyttes, og det er det man i Almindelighed kalder Landvæsen, Jor¬


305
debrug eller Agerdyrkning, og det er den Sag, hvorom jeg her fornemmeli¬
gen har foresat mig at handle. Denne Handtering indbefatter alt det som
ved Fliid tilveyebringes over Jorden, hvad enten det skeer ved Pløyning,
Sæd og Platning, ved Have=Dyrkning, ved Engsbund og Fæedrift eller
ved Skovers Opelskning; om Vildbaner vil jeg intet melde, ved Fiske=Par¬
kers Anleggelse og Vedligeholdelse. Den er derfor Grunden og Hovedsagen
til Jndbyggernes Føde og Klæder, som de fornodneste Ting, de kunde der¬
ved fremdrage deres Liv, naar ey andet andensteds fra var at faae, de har og
dermed paa et hvert Sted i det første, førend Reyser til Lands og Vands
med Handel og Omtuskning opkomme, ladet sig nøye. Som denne Nærings
Maade altid har været saa gavnlig ja fornøden, saa har adskillige fra ældgam¬
le Tider saasom Græker, Carthaginenser og Romere uden tvivl ogsaa andre
Folk, hvis Skrifter vi ey meere haver, givet Undervilsninger herom; Men
særdeles er i de seenere og nyere Tider denne Videnskab alt meere og meere
drevet, indtil den endelig er bleven fast et Hoved=Studium. Vore Danske
og Norske har og lagt deres Deel i Lavet ved deres Skrifter. Men som En¬
gelske, Franske og Jtalienere har fornummet at Underviisninger, Opmun¬
tringer, ja Belønninger, ey almindeligen og tilfulde har udrettet det de søgte,
uden tvivl fordi Landmænd, som desforuden har nok at giøre, ey vilde vove de¬
res Omkostninger og Arbeyde paa enkelte og uvisse Forsøg, eller fordi de ey
vidste om disse, saa gaaer det og høs os. Og som derfor en Abbed til Bolog¬
na i Jtalien, har oprettet et Agerdyrknings Academie, et Selskab i London
samlet alle gamle Underpiisninger og anstillet nye Forsøg, et Selskab i Dub¬
lin i Jrland, stiftet Belønninger for dem som i Gierningen drev det høyest, i nu
een, nu en anden Agerdyrknings Deel, Stænderne i Bretagne paa adskillige
Stæder af deres Proviuce, under Opsyn af adskillige duelige Mænd, som dog
alle tilsammen skulle udgiøre en Stiftning og støde tilsammen med deres Beop¬
agtelser og Anmerkninger, oprettet en Agerdyrknings Skole eller Landvæ¬
sens Selskab, der skal see til at det beste og meeste som mueligt er, maae ved
Belønninger frembringes og formedelst Fabriqver, paa det fordeelagtigste nyt¬
tes. Saa var det og at ønske, at hos os en saadan Landvæsens Skole kunde
oxrettes, paa det, man der kunde forsøge, om og hvorvidt det hos os kunde
lykkes og gavne som de Udenlandske beretter at være hos dem tienligt, at man
og der kunde anstille nye Forsøg i Ting som mueligen anden Steds ey var tænkt
paa, at Elskere af Jordbrug kunde holde Brev=Vexel, overlegge og raadføre
sig med hinanden, saabelsom berette hvad Fremgang deres Forsøge havde haft og
af hvad Aarsage.


356
Men som dette ey maatte afgiøres med Jndfald, Udpønsninger og
Skrivning allene, men med virkeligt Arbeyde, saa vilde der1, et tilstrækkeligt
Jordstykke til, at der kunde anstilles Forsøg i alle Landvæsenets Deele. 2 de
fornødne endog nye optænkte Reedskaber. 3. Sæd, Rodder og Planter som
for den største Deel andensteds fra maatte forskaffes. 4 nødvendige Arbeyds¬
Folk der vare villige, oprigtige, flittige og taalmødige., in vittig Opseere
og Paadrivere, der selv havde Lyst til Landvæsen og i sær til dets Forbedring,
hvad af denne Jord og ved saadanne Forsøg kunde frembringes, maarte an¬
vendes til disse, forsøges og den heele Indretnings Fortsættelse; hvorved man
vilde haabe, at dette ey skulle koste saa aldeeles meget.
Men hvor tager man alle disse Ting ifra? det er vel ikke venteligt at een
i sær vil paa sin Grund føretage sig alle disse Forsøge, eller at en vil eller
kand lade see nogen Grund dertil, og tillige alle de Forskuder som maatte giø¬
res paa eendeel nye Bygninger, nye og fremmede Creaturer, nye Sæd=Frøe,
Rødder og Planter, Arbeyds=Folk, Reedskaber, og Opseer. Det er og at
tvivle øm, at et Selskab af Formuende vil slaae sig tilsammen, for at giøre saa¬
dan Indretning, helst som adskillige nye Foretagelser har ikkun faldet slet ud.
Man undseer sig for, allerunderdanigst at tænke, at Deres Kongelige
Majestet, der af Lands Faderlige Omhyggelighed, allerede har anvendt saa me¬
gen Omsorg og saa store Omkostninger paa adskillige Ting, der henhører til
Deres Lands og Folks Ære, Opkomst og Velfærd, skulle endnu ville paa¬
tage sig denne Omsørg og disse Omkostninger, som sigter noget langt ud og kun¬
de blive uvisse.
Jkke desmindre maatte det, nest Forsikring, at jeg ey søger nogen For¬
deel derunder, thi min Alder, Skrøbelighed og Stand tillader mig ey at for¬
dybe mig i deslige Ting, være mig tilladt at fortfare i mine søde Drømme,
og fremsætte af det jeg til deels en Tiid har forsøgt, deels hos andre har læst,
hvorledes efter mit Tykke, en saadan Indretning best kunde i Standsættes, hvor
høs jeg gierne overlader til andre meere forfarne, at giøre deri de Forandringer,
som de maatte finde bedre, thi det kommer her an paa Jndsigt og Kundskab
i Jordbrug og Landhuusholdning, Overleg og Forsøg.
Der vilde i det mindste behøves en Jord af 6 Tønder Hart=Korn og
dem endda ey af det knappeste Maal, naar der skulle være Rum til Huuse,
til en temmelig stor Have, til Fiske=Parker, til adskillig Slags Agre, til Enge,


30
til en liden Skov, til Indhegninger: der vilde dog, dersom hver Tønde Hart¬
Korn ikkun skal regnes til 18000 Alen D, alleneste blive 10z Maal, hvert 4
100 Alen paa hver Side, eller 43; mindre Maal, hvert a 50 Alen paa hver
Slde beregnet.
Det vil ey lade sig giøre at inddeele dette Landi visse Stykker, som stedse
skulle blive til et og det samme Brug, i sær maatte Ager og Eng stedse om¬
skiftes, saa at aarligen noget af Ageren, hvis Giødning meest tog af, blev
udlagt til Eng, derimod saa meget af Engen blev pløyet og giødet, for at tilsaaes;
Man kand ikke heller fastsætte visse Stykker af Ageren for hvert Slags Sæd,
thi nogle Sæde=Urter der ey vare af saa stor Fornødenhed, maatte omskiftes
med andee, der atter for et eller fleere Aar fik sit Sted paa Ageren til Forsøg,
det af Ager til Engebund forandrede Jordstykke, maatte endog for hvert Aar
besaaes med sit visse Slags Græs for at see, hvilket gav det meste af sig, hvil¬
ket var det behageligste for Creaturene og kraftigste til at føde dem, saavelsom
det sandeste; Det maatte dog saa vidt mueligt var, ved Forandring af Ager og
Eng i agttages, at det høye blev brugt til Ager, eller til det Slags Græs som
meest taaler tør Jord, det sideste og fugtigste derimod til Engebund eller til det
Slags Ager=Sæd som meest taaler Fugtighed, hvilket endogsaa ved Forsøg
maatte anmerkes.
Skulle der løbe nogen Aae eller Bek, over eens Jord, maatte man
see om det var mueligt at udlede den paa Siderne, for at vande ved indfaldende
Tørke, Ager og Eng, skulle Aaen eller Bekken en eller anden steds trænge
igiennem, eller løbe over, maatte man oprense den og dæmmie for den paa Si¬
derne; satte der sig hellers i det indhulede Land, Vand til fra de høye omlig¬
gende Sider, maatte man enten ved Furer og Render fordeele og aflede det
oven paa Siderne, eller udgrave det og aflede det andensteds hen, hvor Jorden
var lavest, om det kunde skee uden Naboernes Skade, eller alt for store Om¬
kostning paa at grave langt og dybt. Skulle denne Afleedning ey finde Stæd,
maatte man, naar det om Sommeren eller Hosten var tørrest, grave dybere, saa
man der fik et staaende Vand, hvilket man kunde nytte deels til at have Fisk
udi, deels til at vande deraf sine Agre og Enge, det er vel saa at som dette
laae lavt, saa vilde der nogen Magt til at bringe det op til det høyere Land, men
hertil vilde Mechaniqven fornemmeligen vise sin Nytte i Land=Væsenet, man
kunde hertil bruge enten en Vand=Mølle som drives af Veyr eller af en Oxe,
eller en Jnvalid Pompe, eller saadan simpel Maskine som du QvEsBE beretter
at Bramanerne Ostindien bruger til at vande deres Riis, og som alleneste be¬


308
staaer i 2 Pomper og Stænger med en Opstandere derimellem og et bevæge¬
ligt Tverbret midt derpaa, hvorpaa Bramanen staaer og vexel=viis træder nu¬
til den ene, nu til den anden Ende, hvorved Pompestængerne, der ere fæstede
i Tverbrettet, paa den ene Side gaaer ned i Pompen, naar den paa den anden
gaaer op deraf, eller der kunde i sterk Tørke, bruges en vel indrettet Plantage
Spøyte, eller og en firkantet af Bretter sammenføyet Pompe, hvorpaa jeg vilde
meddeele Afridsninger, om Kaaberstikkerne ey gjorde Verket kostbart
Men endskiønt jeg har sagt, at man ey vel kand giøre nogen fast og stadig
Indeeling af Jorden, eftersom Stykkerne saa vel af Eng, som af Ager, maa
ombyttes til Forsøg af nye Slags Sæd, vil jeg dog løselig gjøre et Forslag og
Udkast til en Indeeling. Jeg har sat at 6 Tønder Hart=Korn a 18000
Alen Qgiør 107 Maal a 100 Alen paa hver Side, eller 431 mindre Maal.
4 50 Alen Ul paa hver Side, disse vil jeg for det første saaledes inddeele
Til Huuse, Gaardrum, Have og Fiske=Parker midt paa Landet, om
det er mueligt, størt Maal¬
Til Gierder omtrent
Til Skov¬
Til allehaande Ager
Til alle Slags Eng
Tilsig.
De store 4 Maal Ager vilde jeg paa følgende Maade inddeele:
Til Hvede
Mindre Maal 2.
Til Vinter-Rug eller Væring
Til Byg
Til Havre
Til Erter graae og hvide, eller Li¬
Til Vikker
Til T¬
Til Hirs
Til Bøghvede
Til Riis som vil have paad
damp, Tol
Til Hør,
sipes potatos
orske Næper,


305
Kornet maatte idelig som det fornødenste forsøges af alt Slags fremmet
og paa all optænkelig Maade, de andre Ting kunde omskiftes med Farve, Ur¬
ter og Blomster, Annis, Safran &c. Humle plantes i sær ved Husene
De 31 store Maal Eng kunde paa følgende Maade inddeeles:
mindre Maal 2.
Til Trefle eller Kløver vaadt Land
Luzerne
Saintføln
Espartette
Byncke
Melissa eller Hiertens¬
Cytisus
Gravien det egentligen saa kaldede
Kommen
Hund=Slange
I.
Nelder
¬
Tilsammen mindre Maal 15.
Disse sidste der ere grove, ere ikkun anførte til Forsøg og kand omskiftes
med andre.
Jeg vil korteligen igiennemløbe et hvert Stykke af ovenmeldte Land
efter den Iste Tabelle. Sætter jeg at een af nye skal bygge og dyrke eller hel¬
lers indrette sit Jordbrug, da bliver uden tvivl de fornødne Huuse det første
han maa stræbe at sætte i Stand, for at have Tilhold for sig og sine Creatu¬
rer, her gives da Anledning til at forsøge det som det Oeconomiske Magazint,
i dets 3die Deel giver Anslag paa at udfinde, som er om Bonde=Huuser
lettest og best bygges af Kampesteene med Leer, eller af blot sammeneltet Leer,
eller med klinede Vegger, eller og om nogen anden lertere og varigere Maade kand
ophittes. Fornemmere kand før sig til egen Fornødenhed uden tvivl have For¬
mue til at bygge af maadelig Grundmuur eller Bindingsverk. Særdeles
om der er Teglbrænderie i Nærværelsen, eller de selv vil anlegge etl, eller
og kand faae Steenene til Vands, og om der er Skov. Jeg føyer til Huu¬
sene, Have og Fiske=Parker ey fordi de nest Huusenes Bygning først maa an¬
legges, thi Gierderne maa uden tvivl gaae foran, paa det man kand have sit i
Behold, men fordi de følger ved Gaarden. Jeg vil derfor vedblive denne
Orden, og strax derpaa handle om Gierderne; Jeg sæner at dette Jordstykke


310
beboes og dyrkes af en maadelig og tarvelig Familie, at Huusene og Gaards¬
rummet ey bliver store, paa det all Jorden paa det beste kand nyttes, at den
heele Gaard er indbygget, at Huusene ere 10 Alen dybe og Gaardsrummet ik¬
kun 20 Alen i en Firkant, der afgaaer altsaa for Huus og Gaard 1600 Alen
D, der bliver derfor tilbage for Have og Fiske=Parker 8400 Alen C, paa
begge Sider af Huusene kunde anlegges Humle=Haver af de beste Engelske
Brunsviger og Garleber Rødder, at Humlen kunde være i Læe for Vindene,
dertil anvendes da paa hver Side 1200 Alen Q, tilsammen 2400 Alen, bli¬
ver saa til overs for Haven og Fiske=Parkerne, 6000 Alen D, jeg formoder
at en tarvelig Familte ey anlegger store Blomster=Qvarterer, men lader sig
nøye med noget lidet af det Slag, i de første Rabatter, ey heller skiøtter om
anden kostbar Pragt, men søger at føre sig alle Ting til Nytte, der samme
maatte og skee hvor nyttige Forsøge skulle anstilles, thi det kunstige artige og
smukke er der Menmnisker nok som beflittter sig paa. Midt i Haven maatte
Fiske=Parkerne være, paa det man derfra des lettere kunde vande overalt, vil¬
de Vandet ey sie did hen, maatte Render af sammenslagne Bretter føre det
did. Paa Siderne af Parkerne maatte Qvartererne med sine beqvemme
Gange anlegges, i Lænderne eller Beeterne skulle ikke faaes eller plantes Sa¬
lat, Artichokker, Asparras, Endivier og deslige, thi disse stræber Urtegaards
Mænd at forskaffe. Men de forremste Mediclnske og Kiøkken=Urter, saavel
som Rødder, Petersille, Spinat, Portulat, spansk Syre, Eltron=Timlan,
Sar, Basilken, Timian, Merian o. s. m. men førnemmeligen de nyttige Rød¬
der, Pastinakker, røde Beder, gule Rødder, Botfelske Roer, May=Næp¬
per, Sukker=Roer, Norske Næpper, som dog best voxer i omvendt Tørv,
eller i brændt Skov, Potatos i sær de røde, Jgnames om de ere at faae og
vil lykkes. Glycymhiza eller sødt Træe, Angelica o d. m. Allehaande Kaal,
som den der kand nytte baade til Menneskets og Creaturers Føde. Adskillige
Slags Bønner, ligeledes adskillige Slags Sukker=Erter, ved Plankeverkerne,
om de skal væere, og ey Indhegninger af levende Gierder, maatte plantes
høy= halv og lavstammige om hinanden af de beste Slags Frugt=Træer, saavel
af Sommer= som Høst=Frugt, thi om Vinter=Frugten her kand komme til
Fuldkommenhed, kand jeg ikke sige, det kunde dog forsøges. Endeel af disse
Frugter maatte være af det Slag, at deraf kunde nogen Slags Drik, saasom
Cider bringes til Veye, ved Træernes Platning maatte i agttages at de af Æble¬
og Pære=Art bleve plantede omhinanden, saafremt det er sandt som berettes,
at Æble=Træer skyder deres Rødder vidtløftig ud oven i Jorden, Pære=Træer


31
derimod i Dybet, i Hiørnerne af Rabatterne kunde ligeledes plantes høy¬
stammige Træer og midt i Rabatten halv=stammige heller end lav=stammige,
for ey at betage det derunder saaede eller plantede Soel og Regn. J Skyg¬
gen maatte sættes allehaande Nødde=Træer, jeg har og merket at Plomme¬
Træer der meget vel kommer sig for, men hvordan Frugten bliver, skal jeg ey
endda kunde sige. Her behøves ey at opregne de gode Frugt=Træer ey heller
Urter og Rødder, thi de findes fast i alle Have=Bøger, men hvilke her best vilde
lykkes og give det meest velsmagende af sig, kommer an paa Forsøg. Jeg vil
ikkun her anføre, at man i Mængde kand tilveyebringe Mandel=Træer, naar
man sætter Krak=Mandler med Sand omkring i Jorden, og at de unge og
spæde Poder vel holder Vinteren ud i Haven, men hvad Frugt de vil give er
mig endnu ubekiendt. Tamarinder har ikke vildet imodstaae Kulden, om Da¬
del=Palmer kand, skal jeg endnu ey sige. J Almindelighed var det vel got
for de sædvanlige Frugt=Træer, om her som til Møntriuel ved Paris, vare Ra¬
der af Muurer med et lidet Tag eller Tække forover, men det vil give for stor
Vidtløftighed og Bekostning, saa det ey af mange kunde efterfølges. Paa
hver Side af Hoved=Gangen midt i Haven, kunde være en Fiske=Park saa
bred som man finder for got og Havens Rum tillader, saa lang at man har en
Gang paa Siden, eller der legges Broe over, i Haven maatte og være et Ruin
for Biestager, hvilke maarte være saaledes som Rcaumur Palthenu og andre
foreskriver, at Bierne kand opdrives i andre Rumime og Honningen med
Voxet tages fra dem, uden at dræbe dem, Opdrivningen har meget vel gaaet
an for mig, men de har siden, nest deres Vox=Bygning, ey samlet saa meget
Honning at de har kundet holde den halve end sige den heele Vinter ud, mue¬
ligen fordi den sidste Deel af Sommeren har været enten for tør eller for fug¬
tig, eller Høsten kommer her for tillig; det maatte dog videre forsøges. Ved
Mødens Tillaving har jeg merket at den Hønning som fratages de opdrevne
Bier om Sommeren, heller maae glemmes til Høsten for at giøre Mod
deraf, end strax, særdeeles i heede Sommere, at tillave Mød deraf; thi denne
vil gemeenligen blive suur, endog paa et kiøligt Sted, i det mindste frek og
skarp, om Høsten derimod maa den vel passes med Varme, at den ey skat
blive før sød, ja vel endog tyk, fordi den ey nok har fermenteret eller gieret;
dernest merkes ogsaa, at dersom man alleene tager den guule Hønning til Mø¬
den, bliver denne hvid eller guul om man end sætter en temmelig deel Safran
dertil med andre Specerier og denne Farpe saavel som Smagen giør den lige¬
saa behagelig som den røde, denne derimod tilveyebringes, dersom man tager


312
det brune af Kagerne, hvorved Propolis maa følge, hvoraf jeg i en Stage
har samlet en Kugle som et maadeligt Æble stor. Med denne beretter REAU¬
MUR at man kand give Tin en Farve som Forgylding. J Haven kunde og¬
saa haves nogle hvide Morbær=Træer med de store Blader, for dermed at fø¬
de Silkeormer, der kunde og saaes noget hvidt Morbær=Frøe, for at faae fle¬
re Blader ja Træer, man kunde og have nogen Salat til deres Tieneste for
det første, indtil de seendrægtige Morbær=Blader omsider fremkommer, i den
liden Skov kunde ogsaa nogle Morbær=Træer haves. Silkeormenes Be¬
handling kunde være et lidet Arbeyde for Børn, dog under Opsyn. Det
maa være mig tilladt her at berette, hvorledes det for nogle Aar siden, gik mig eller
en af mine med Silkeorme; som jeg fornam at Morbær=Bladene kommer
silde frem, og jeg befrygtede Vattersot for Ormene af Salat=Blader, eller
slettere Silke, forsøgte jeg adskillige andre Blader; af Æble og Pære, Ribs,
Blaabærs Blader, vilde de intet æde, af Hinbærs og Hiertensfryds Blader
nøget, dog ey til Fornødenhed, jeg tog derfor Blader af vild Jasmin og
sorte spanske Kirsebær=Træer, de aade deraf saa beglerligen, saa jeg tænkte at
have vundet Spil og at have opfundet noget ret tienligt, men om Morgenen
laae alle de som havde faaet deraf døde og sorte, uden tvivl af den Fedme som
følger disse Blader. Deite kand derfor tiene andre til Advarsel som maatte
ville søge anden Føde for dem, da Morbær=Træerne meenes, endskiønt uden
Aarsage hvad de hvide angaaer, ey at kunde her holde længe uld, eller og for¬
di de saa silde frembyder deres Blader. Skulde nogen for bedre Anseelses
skyld, heller vilde have sin Have i en aflang Firkant, og dog af samme Maal,
kand han lade Gaarden blive de 40 Alen lang og bred som den er, men Ha¬
ven 60 Alen bred og 140 Alen lang; Men da bliver der ey uden en 10 Alens
brede og 40 Alens Længde til Humle=Have paa hver Side af Husene, eller
denne kunde nederst i Haven anlegges.
Jeg kommer nu til Gierdet: Det er brugeligt at der opkastes en Grøft
og at Jorden derinden for ophøyes, til en indad afhældende Vold, enten med
Steen uden til befæsted eller ikke, paa Volden plantes Tiørner eller andet
Krat. Den for Landets Beste, saa omhyggelige og flittige Hr. LxdERs synes at
ansee Grøften som uforbiglengelig fornøden, fordrer ikkun at Volden maa op
føres 6 Tommer derfra, som vel maa være gavnligt, saa og at oven paa maa
komme god Jord at Tornene vel kand opvoxe deri, jeg tilstaaer at han har
bedre Forfarenhed deri, og uden tvivl havde afskaffet Grøften, om det havds


31
været giørligt. Mig synes dog at det var skade at saa megen Jord skal spll¬
des, saa meget Arbeyde anvendes saa vel paa første Oprettelse, som siden paa
Vedligeholdelse. Jeg formoder at de til hinanden grensende Naboer tager
Deel saa vel i Grøften som i Volden med dens Beplantning; Men mon der
ikke kand være Indhegning imellem dem uden denne Grøft og Vold, særdeles
paa den fornødneste Tiid, heldst om de føder deres Creaturer inde om Som¬
meren? Det er om Vildtet fornemmeligen at giøre, mon ikke et levende Gier¬
de af beqvemme Træer som Hr. LXDERS saavel, og hellers mange andre skri¬
ver om, nøksom skulle kunde hegne, særdeeles imedens Træerne vare smaa
med 3 Rader Legter i Høyden tiærede eller malede, og med brendte Stager
eller Opstandere. Hr. Prof. KALM i hans Reyse til Nord=America synes at gi¬
ve tilkiende, at saadant i Engelland var brugeligt og gaaer vel an. Det er ikke
at tvivle paa at jo Tiørner best hegner, men som de ere Creaturene besværlige,
saa ere de og Menniskene, de kand vel bringe sin Frugt, og naar de gaaer ud,
tiene til Jldebrand, men mon dette ikke kunde bedre haves af vilde Æble¬
Træer, særdeles naar smaat blev plantet neden imellem, af andre Frugt=Træer,
af Hasler af Eene=Træer om de her vilde lykkes. Det var tienligt at en Jord¬
brugs Skole forsøgte hvad der til Fornødenhed hegnede, lettest og snarest kun¬
de tilveyebringes, og tillige bragte den meste Frugt og Nytte. Steengierder
ere de fleste Steder umuelige eller alt for kostbare, og har ødelagt nøgle Landmænd.
Der maatte i sær forsøges hvorledes Ageren som det beste og fornem¬
ste, nyttigst kunde behandles. J at blande det seige, tunge og alt for meget
sammenfaldende Leer, med Sand, denne igien med Leer, eller begge med Mud¬
der. Det er bekiendt at Leeret legger sig for meget sammen saa Regnen ey kand
krænge igiennem at dette kunde give Sæden Saft, at det i Tørke binder sig
saa, Sæden eller Planten ey kand opskyde eller opvøxe. Sand kunde derfor
adskille det formeget sammenhengende og give smaa Gange og Veye for Soel,
Regn og Luft. Leer=Jorden er uden tvivl her den almindeligste. Sand=Grund
er alt for løs, slipper Soel, Regn og Luft førmeget igiennem, brænder Sæ¬
den i vedvarende Tyrke, den kunde derfor ved Leer eller Mudder hielpes, der
findes uden tvivl nogle steds for meget jernagtig, svopelagtig eller vitriolisk
Jord, jeg har seet Prove deraf, den skiær og tærer Sæden bort, jeg formo¬
der at den, ved at lede Vand derover, kunde udskylles, eller ved Brænding for¬
mildes, om den har nogensteds skulle været formeget med Salpeter eller andre
Salter opfyldt skal jeg ikke sige, Salpeteret kunde ved Udkogning vel nyttes,
IV. Deel.


314
de andre Salter saavelsom det ved Udskylling eller Brænding døves, at Fal
Neutrum eller Medium tilveyebringes ved det Alkaliske. Det vilde være
nyttigt at forsøge all Slags Giødning, den af Creaturer er nimodsigelig den
beste, men der er endøg Forskiel paa denne, Koe=Møg har Fortrinnet, den af
Heste brender, og er tienligst paa det fugtige og kolde. Den af Fæe, Spin
og Fugler, er feed og hidsig, kunde være tienligst at strøe ud over det saaede,
det raadnede af Creaturer, Træer og Planter er uden tvivl dernest den be¬
ste Giødning, Skarn af Veye og Jord af Sumper og Moradser; Men alt
dette vil neppe strække til, eller i det mindste kunde man udfinde nogen meere
Giødsel, hvoraf man aldrig faaer for meget, kunde man have desbedre Nyt¬
te af sin Jord. Adskillige har derfor bragt derpaa Mergel, Kride, Kalk,
Salt, Aske, tillige med Møgen, det var tienligt at det blev eftersøgt, hvor
disse Ting ere at finde, paa hvilke Jord=Arter de best skikker sig, hvor meget
og med hvad andet der maatte paaføres. Nogle der boer ved Søe Kanten har
og betient sig af de Ting der findes i Stranden, Tang, Søe=Græs, Skiel,
Sand &c dermed kunde og giøres Forsøg. Jligemaade kunde der proves ad¬
skillige Ager=Redskaber, saasom Pløver, Harver, Tromler, i sær saadan
Pløv som LIGADELO eller LOCATELLI først har opfundet, Thul du HAMEI¬
Chateauvieux &c., siden har forbedret, som ogsaa von BORBEs Saae=Ma¬
skine eller hvilke som helst andre Plover eller Saae=Maskiner maatte opfindes
Man finder hos Palladium Rei Rusticæ Lib. 7. C. 2. et Slags Karer der bag
fra fremskydes af en Oxe og i kort Tid afskiær heele Agre, med Tænder før i
Karren, den skal have været brugt i Frankerige, men skal ey have nyttet, uden
hvor Jorden var jevn, og hvor man ey skiøtter om Halmen, thi den af¬
skar ikkun Axene; Jeg har selv en Tiid da jeg brugte Ager, pønset paa saa¬
dan Maskine og jeg formodede at den ey alleneste kunde afskiære det hele Korn¬
Straae, men endog tykt Eng, og jeg var betænkt paa at fæste en Lee foran,
jeg veed ikke om man her vilde skiøtte derom, holder dog for at det kunde førsø
ges. Man kunde ligeledes prøve adskillige Maader at pløye og faae; de fle¬
ste foreskriver 2, 3 44 Gange igientage Pløyning, saasom 1 a 2 Gange om
Høsten og et par Gange om Vaaren, hvor jeg brugte Ager, pløyede man
ikkun en Gang, thi Jorden var løs, fordi den var sandig og steenig, heldede meget
og brugtes hvert Aar, det er dog upaatvivleligt, at Ageren ved oftere igientagen
Pløyning, paa fladt Land bliver løsere og mørere, altsaa meere skikket til Sæd.
Der tvistes om, enten der bør saaes tykt eller tyndt, der findes de der meener
at man i den mavre Jord skal saae tyndt, i den feede tykt, den Aarsage de gi¬


315
ver derfor, er at den mavre Jord ey kand give Afgrøden megen Saft, men vel
den feede, men med deres Tilladelse maae jeg sige, at denne Aarsag synes mig
endog af Forfarenhed ugrundet, den mavre Jord, burde fast ikke tilsaaes med
Korn, men med Græs, thl Korn, Jord og Arbeyde spildes fast aldeeles,
men skal dog den mavre Jord med et Slags Korn tilsaaes, maa det være Rug
eller Havre, og disse maae saaes tykt, thi endog det tyndsaaede, giver ikkun
kort og smal Halm med smaa Ax, den feede Jord derimod har Kraft til at
formeere Axene af hvert Korn og frembringe dem støre, behøver altsaa ikke,
ja kand ey taale tyk Udsæd. Du HAMEL formener vel at endog den mavre Jord
kand uden Giødningen faae nogen Frugtbarhed, førmedelst tit igientagen Pløy¬
ning, i det den bliver los og bedre, kand imodtage Soel, Regn og Luft, jeg
troer vel at det kand giøre noget, dog ey ret meget, det stod til Forsøg. Du¬
HAMEL og hans Medarbeydere vil i Almindelighed at der skal saaes kyndt og
langt fra hinanden, de har til den ende længe arbeydet paa en Saae=Maski¬
ne, føyet til deres Plov, ligesom og von BonvE i Tydskland, de har paa ad¬
skillige Steder gjørt mange Forsøg, og Beretningerne tilholder at den meget
mindre Udsæd skal have givet overflødigere Afgrøde, endskiønt ondt Væir og
andre Tilfælde skal have gjørt stor Skade, nogle gange skal det dog have sla¬
get feyl; Endeel Forsøgende skal endog have gaaet saa vidt i at faae tyndt, saa
de har endog ladet 6 Tommer imellem hvert Korn, baade i længde og bredde,
hvilket dog ey har vildet lykkes. Da Skriftet er i 5 temmelig tykke Octav
Bind og ey haves eller læses af alle, vil jeg give et kort Begreb af Bogen for
saa vidt jeg kand erindre, da jeg ey har den ved Haanden: Han vil at den
igienlagde Ager skal til Sommer=Sæd pløyes, den foregaaende Sommer 2
Gange, det nestfølgende Foraar 1 a2 Gange, og med den sidste Gang tilsaaes
med den foreskrevne Plov, men Vinter=Sæden efter Pløyning om Foraaret,
Sommeren og Høsten; er Jorden flad eller indhældende og fugtig, da vil han
at den skal deeles i visse Lænder med Furrer imellem, at Vandet kand trække
sig did hen, hvor Land forhøyes midt paa ved Pløyningen; naar Kornet er
nøget oprundet, vil han at dermed en liden og let Plov med en Hest for,
skal luges eller Græsset oprykkes, og tillige hyppes eller Jorden ved et dertil
indrettet lidet Plovjern veltes til begge Sider hen til Korn=Raderne, naar
det er gjørt langs efter, kand det og giøres tvertover igiennem hvert Rad.
Man maae tilstaae at han og de andre har gjort sig megen Fliid i en god Hen¬
sigt, han forkaster heller ikke Omsorg for Enge, men lader pløye og faae,
hans Landsmand den naturaliserede Skotlænder PETULLo i hans Essai sur Fa¬


316
melioration des terres, og Forfatterne saa vel af Prairees Artificielles, og
Observations sur JAgricusture synes dog ey at giøre meget deraf, men grun¬
der tvertimød deres Agerdyrknings Forbedring paa Kunst Enge der ere pløye¬
de og med Kløver, Luserne Sainfom tilsaaede eller med Tourniippes beplan¬
tede. Den sidste som en Gascogner drager dog meere Omsorg for Vin=Avling.
Skal jeg sige min Meening, da er uden tvivl Foeravling Grunden til Ager¬
dyrkning, thi ved Møg af fleere Creature giver dog Ageren bedre Nytte, men
du HAMELs tynde og sparsomme Saaening, saavelsom Lugning og Hypping er
ingenlunde at forkaste, alleneste at der ey maatte være vidtløftigere Mellem¬
Rum imellem Sæde=Kornene end af 3 Tommer, og som en Hest med den
liden Plov ey kunde gaae derimellem, maatte en Stang med et lidet Spids
og til begge Sider udvidet Pløv=Jern trækkes med et Tov før og bag fæsted
paa Ruller ved begge Agerens Sider, igiennem Korn=Raderne, for at luge
og hyppe; dette med meget meere maatte forsøges. Der maatte ogsaa prø¬
ves, hvilken er den beleyligste Tiid til at pløye og saae, naar Jorden er maadelig
fugtig, er i Almindelighed den beqvemmeste Tiid, hvorfor man og da om Før¬
aaret haster med Sæden, men det er Spørsmaal, naar det om Høsten er den
beleyligste Tid? Romerne som boede i et varmere Lønd end vi, saaede i Sep¬
tember Maaned, derom maatte og anstilles Forsøg. Endeligen maatte og nøye¬
re prøves, hvilket Slag af den hos os sædvanlige Udsæd passede sig til et hvert
Slags Jord, de Franske agter Hvede langt høyere som det der giver meere i
Skieppen, og er bedre; de Engelske næsten ligesaa; PATULLo villidet vide af
Rug og Havre, man veed dog at Rugen i Norge er meget frugtbar, at han
heller vil give Hesterne Byg=Meel end Havre, deri kommer han overeens med
de Nørske Fieldbygdernes Jndbyggere, han meener at ved frugtbare Enge og
mange Creaturer kunde nesten den heele Ager bære Hvede; dette maatte og
forsøges, her spørges dernest, hvilke andre Landers Korn her bedre vilde skikke
sig end vore egne Slags Korn. De Engelske opregner mange Slags Hvede og
giør stor Forskiel derpaa i Godhed og Frugtbarhed, de Franske og til deels,
alt maatte forsøges og hvor mange Aar det vilde blive got, der er og stor For¬
skiel paa Rug, jeg finder fremmede der meget roser den Norske Vinter=Rug
og kalder den Stauden=Korn, den Nørske Væring kunde og forsøges efter
som Sommer=Sæd ey er de Vanskeligheder undergiven som Vinter=Sæd.
Bygget er og adskilligt, der er det med lange Ax, men faae Rader Kørn, der er
det andet kortere af Ax, men med flere Rader Korn, hvilket er her almindeligt
og udentvivl best. Den Polske Havre er trind og hvid, ver maatte eftersøges


om der endda er bedre, thi vi maae ey lade os nøye med det vi ere komne i
Vane med, men opsøge det beste. Om den Siberiske Boghvede her vilde el¬
ler anden, maatte og forsøges, de Siberiske Erter kommer mig for som Lindser
og har høs mig ey vildet komme næste Aar igien, mueligen de ere blevne op¬
rykkede. Riis, Dinkel og Hirs har jeg løseligen foreslaget, eftersom intet gaaer
uforsøgt. Derimod kunde Tobak, Farve=lrter, Safran, Anis, Kaal,
Rødder des alvorligere forsøges paa Ageren, ja alt hvad andre der ey boer i
de varmeste Lænder haver. Man kunde endog forsøge med et lidet Bret og
mod Sølen liggende Viinbierg, der kunde i det mindste avles Edike, om ey
saa slet Vimn som Vintapperne til deels her selger.
Til Engene har jeg ikkun foreslaget faae slags Græs, efterdi jeg ey kien¬
der fleere. KALM kand mueligen give Anleedning til fleere hvor han handler om
Engelland i hans Reyse til Nord=Amerlka Kløver har jeg forsøgt meest paa
tør Mark, hvor Luzerne og Samfom bedre havde kundet lykkes. Disse
saavelsom Esparcette ere mig ey bekjendte uden af Bøger, Cythisus seer jeg
at COLUMELLA raader til for Gieder, Øxne og alt Slags Qvæg, ja for He¬
ster, Høns, Bier &c. han beretter at alle Creaturer deraf bliver snart fede og
at Faar deraf giver megen Melk, at 15 Pund deraf er nok for en Hest, og 20
Pund for en Stild, medens deu er grøn, men naar den er tør, da en god deel
mindre. VARRo roser den iligemaade, jeg hører og at Engellænderne beflitter
sig derpaa: Jeg anfører Bynke eller paa Norsk Bue=Græs, ey fordi jeg fin¬
der den anført af andre, men fordi den i Norge meget bruges til det saa kal¬
dede Blød=Foder, paa hvilken Maade CøLUMELLA siger at den tørre Cythi¬
sus maae tillaves for Creaturene, den voxer paa Aarene som et Ukrud, jeg
har faaet en stor deel af dens fine Frøe paa maver Ager eller andet opbrudt
tørt Land, men den vilde ikke voxe, man merker ogsaa at den paa Agrene
bliver alt mindre og mindre, eftersom de blive mavrere og omsider gaaer ud;
denne kand dog ikke være den samme som Cythiisus, efterdi dennes Blomster skal
være saa stor, at en deraf skal være en Gied nok til føde for en heel Dag, da der¬
imod Bynkens ere gandske smaa og seer neppe ud som Blomster. Der voxer
og af sig selv paa de Norske Enge en heel hob Kommen og er af de perenneren¬
de Arter, men disse Enge maae være gode, man seer og ved Stendynger og
i smaa Daler en stor Urt som der kaldes Hundslek eller Hundslenge ligesom og
store Neldef; Alle disse Græs Slag, ere store og grove og bruges derfør til blød¬
foder, givex ligesom en kraftig Suppe for Creaturene og ere mleget drøyge. Der


findes ogsaa en stor vild Cameleblom i temmelig Mængde, lugter ey ubehagelig
og er drøyg. Jeg har tilforne sagt at der maatte forsøges, hvilke Urter Crea¬
turerne helst vilde æde og befandt sig vel ved, tillige klekkede som meest. Jeg har
merket at Hester ey ere for det Græs der i Norge kaldes Muri=Stak eller Ma¬
ria=Skiørt, men at stort og smaat Qvæg vel æder det, det seer ud som en
omvendt Parasol, og Draaber af Dug staaer gierne deri. Eqvisetum
skal berimod være saa meget behageligere for Hester, det er og sklørt og
kommer dem for som Havre, det egentligen saa kaldede Gramen eller det som
i Agre og Haver kaldes Qvikke, er vel noget stift, dog et got Foder, over¬
alt maatte man forsøge de største og fornemste Græs=Arter og legge Vind paa
de beste. Der maatte ligeledes forsøges, om man ey ligesaa vel her som andre¬
steds, kunde føde sit Qvæg inde om Sommeren; Kunst=Enge skal efter deres
Beretning, der har forsøgt dem, give en mængde Græs, jeg har selv forsøgt
hvilken ukroelig mængde af stort og feedt Græs, et gandske lidet stykke Jord
inde i en Ager frembragte, man seer det og Aarligen paa de Nørske Sætre;
derimod er Fællederne saa nedtrædde og afgnavede, saa man fast ey seer et Græs¬
Straae derpaa. Jeg skulle ogsaa formode at Creaturene endog om Somme¬
ren, ligesaa vel som Hester, ja som de selv om Vinteren, kunde staae inde,
særdeeles naar Stalden oven i med Rører ligesom Skaarsteener, og med andre
Aabninger giordes noget luftigt, man kunde lade dem en Tid af Dagen være
ude i Ladegaarden, man samlede derved paa en Sted ald Møgen, som man kun¬
de føre hvorhen man vilde. Man maatte ogsaa forsøge fra hvilke Lænder man
kunde have de beste Creature. De Danske Hester anføres iblant de beste endog
af Fremmede, saa det komimer ikkun an paa at den Art bliver vedligeholdet,
det er derimod at befrygte at Horn=Qpæget er ved Qvægsygen og det derefter
indførte mindre Qvæg forringet, det Hollandske og Holsteenske kunde igien
forbedre det, hvilket kunde skee ved gode Tyrer, naar Kalvene blive betimme¬
ligen lagde og vel holdne. Det maatte forsøges, om nogen Anvendelse af Korn
kunde hielpe noget, og hvorvidt til større Vext og meere Melk. Det kommer
for Uldens skyld til Fabriqver meget an paa gode Faar, jeg formoder at disse
kunde faaes fra Jrland, fra Marocco og Algier, ja fra Jsland og Færøe,
jeg har tilforne rørt ved de Norske Øer, og de store Faar med den skiønne
Uld derpaa nogle af dem haver, jeg anseer Danmark saa beqvemt til Faaer¬
Avling. Om vor Spine=Art er den beste, skal jeg ey sige, de Chinesiske ere vel
store og frugtbare men deres Flesk synes nogle alt for løst og flydende. Man maat¬
te eftersøge om der vare bedre at finde og forskaffe sig deraf; det samme var og


31
Umagen bærdt med det beste Slags Høns. Endeligen vil jeg handle om den li¬
den Skov, som vi fra det første har indrømmet sit Rimm. Denne tillige med
det affældige af Indhegningen kunde skaffe sig Jldebranden, det er beklageligt
at Overfladen af Marken endeel steds, Aar efter Aar, aldeeles opskiæres, da
den dog kunde nyttes til bedre. De fleeste Steds Jorden i Dybet opskiæres, saa
der mangesteds feyler. Den lille Skov kunde og tiene til Husers Bygning
og Vedligeholdelse, der maatte undersøges og prøves, hvilke ere de fornødne
ste og nyttigste, hvilke lettest, snarest og best her vil voxe? Bøg og Eeg bli¬
ver de fornødneste, der maatte forsøges, hvorledes disse snarest kunde bringes
til nogen Fuldkommenhed. Giødning kunde uden tvivl ligesaa vel være disse
som andre Vexter tienlig, saavelsom det fornødne Rum, og i det første Be¬
varelse for Creaturene og strenge Stormivinde. Eene=Træe er et af de behageligste
og nyttigste Træer i Europa, saa vel formedelst sit vellugtende fine og kraftige Træe
i sig selv, der tiener saa vel til Lægedom som til fiint Arbeyde, som og for sine
Bær, des voxer i Norge hvor det rygtes, mangesteds derforuden, til en tem¬
mielig Tykhed og Høyde, dets Fedme er tienlig til adskilligt, det kræver en san¬
dig og steenig Bund, som ogsaa noglesteds her findes, Elle=Træe vil derimod
have en fugtig Jord. Der kunde desforuden forsøges med adskillige andre Arter
af mindre Træer som snart voxer, paa det man kunde have noget til Brændsel
og Gierdesfang, indtil de andre større kom til nogen Førlighed, der maatte væ¬
re 10 Alen imellem hvert Par af de store Træer, og midt i dette Rum kunde
sættes eet af en mindre Art, disse Træer tilsammen kunde sættes den ene Si¬
de langs efter mod Norden neden for Haven, at de kunde afholde Norden=Vin¬
den; er denne Side 343; Alen lang, som den skulle være efter den forrige Reg¬
ning, og dertil tages i Bredden 40 Alen, kunde derpaa voxe 136 store Træer
og næsten ligesaa mange smaa, saa der kunde haves over 260 Træer, samme
kunde for den Side som den længst fraværende og formedelst Haven, som den
betydeligste, hielpe paa Hegningen. Var der sat tilstrækkelig Straf for dem,
som bortsnapper Frugter, kunde saa vel i Skoven som i Indhegningen sættes
Frugttræer af ringere Art, og da vilde man opmuntres til at faae og plante nyt¬
tige Ting. Paa begge Sider af de alfare Veye kunde og plantes Træer, Pi¬
le, vilde Castanie=Trer o. d. f
Jeg har forestillet disse 6 Tønder Hartkorn i
en fiirkant af lige store Sider, for at giøre en vis Beregning, endsklønt jeg vel
veed at de sielden findes af saa ordentlig Skikkelse, men kand have mange Kro¬
ger og Bugter, jeg formener dog at Jorden kunde bringes dertil, i det Na¬
boerne ligesaa gierne maatte ville have deres Jord af en beqvem Dannelse.


320
Er i Tønde Hartkorn beregnet til 24000 Alen D som den mavre Jord skal
være, bliver der 14k stoer Maal eller noget nær 141, eller over 57 mindre
Maal, og da kand der anvendes paa alle de forommeldte Ting I meere Jord.
Jeg tilstaaer at i det føregaaende er alt for liden Jordpart tillagt Kornsæden,
men det kommer deraf, at dette Jordstykke skulle være bestemt til en Forsøgnings
Skole, andre kand dertil tage mere Jord, alleneste at de anvender nogen til Hør,
Hamp, Humle, visse store og nærende Rødder, og om dem saa synes, til
Tøbak, Farve=Urter, saavelsom til andre Vexter, hvilke ved de anstillede For¬
søg maatte findes fordeelagtige, alleneste at der intet tages fra Engbunden hvor¬
ved Creaturer avles, Klød, Telg, Smør, Ost, Melk, Huder forskaffes,
saavelsom Møg for Ageren, som deraf bliver des frugtbarere. Man faaer ge¬
meenligen i gode Aaringer efter i Tønde Udsæd, 6 Tønder, den heele Ager med
hinanden beregnet, til i Tønde Udsæd, gaaer for Byg 31 Maal 4 49 Alen L,
eller jeg vil sætte 3 Maal 450 Alen, jeg regner det 1 Maal maver Jord for
1 Tønde, det andet middelmaadige for 2 Tønder, det tredie som det be¬
ste for 3 Tønder, jeg er sorsikret om, at dersom man giøder sin Ager vel, faaer
man paa hvert Maal3 Tønder, tilsammen 9 Tønder, og det uden saa stor Mis¬
lighed efter Aarets Beskaffenhed, tilfaaer man 12 mindre Maal, skulle man
faae 36 Tønder, jeg vil dog formode at man faaer meere, særdeles af Hvede
og Rug. Efter den sædvanlige Agerdyrkning, skulle paa samme Jord ikkun
faaes 24 Tønder, dertil saaes 4 Tonder, bliver igien 20 Tønder, til de 36
Tønder skulle efter den nye Agerdyrkning ikkun saaes 11 Tønde, bliver igien
341 Tønde, hvilket Overskud vilde over det heele Land give en anseelig Vinding
foruden den af Ereaturernes større Mængde. Var der meere Jord regnet til
I Tønde Hartkorn, kunde en god deel meere tilveyebringes af alle Ting.
Jeg vil end sætte at man ey fik meere Korn endnu, da den største deel
af Jorden bruges til Ager og Korn, men dertil saa mange fleere Creaturer,
og af dem saa meget meere Melk, Smør, Ost, Kiød, Telg, Huder, des¬
foruden Humle, Hør, Hamp, Kaal, Rodder og nogle andre Ting, var der
dog meget vundet, særdeles i de gode Aaringer, da mange ere forlegne med
det overskydende af deres Korn. Men Brændeviin maatte afskaffes, kunde
alle eller de fleste Jordbrugere, ved saadanne Jordebrugs=Skole og dens For¬
søge overbevises, underrettes og opmuntres, skeede efter mit Tykke det heele
Land en stor Velgierning.


No. XXI.
En Betænkning,
hvorledes
Bønderne uden Bekostning,
kunde i steden
for klinede Leer=Vegge,
til langt større
Fordeel og Ziirlighed bygge Brantmure.
Dernest:
Hvorledes paa de fleste Steder i Riget,
kunde
plantes Humle og avles Hør.


A¬
nledning til denne Betænkning, har den zdie Deel af det Dan¬
ske Magazin givet mig, i det der om den Sag er fremsat et
Prøblema.
Jeg har, ved det jeg paa mine Reyser igiennem Jylland,
Fyen og Siælland stedse bemerkede, at man i Almindelighed lagde sig efter
ringe og u=anseelige klinede Leer=Vegge, forundret mig, at Folk ikke lagde sig
efter Tegl, som er ligesom evigt Verk, giver en smuk Anseelse og Prydelse for
Landet, og hvad meere er, inden faae Aars Forløb bliver Eieren til Profit,
hvilket ey alleneste Provst HURTIGKARI med sit Exempel i det Danske Maga¬
zin har bocumenteret, men endogsaa i disse Egne ved daglig Forfarenhed, nu i
mange Aar meere og meere stadfestes.
Det bliver nu 80 4 90 Aar siden, da en Præst i befroft, Hr. JGR¬
GEN BOPSEN, enten ved egen Drift, eller og ved det at han i Tydskland havde
bekommet Videnskab derom, som en af de første i disse Egne, satte Tegl=Bræn¬
derse i Stand, skiønt af ringe Betydenhed. Bønderne begyndte da og at bren¬
de Steen, det er siden den Tiid bleven i disse vestre Herreder i Haderslev
Amt saa got som almindeligt, at der snart i hver Bye er bleven Tegl=Ovne,
at jeg ikke taler om, hvorledes den Sag er kommen i Brug i Closter, Apen¬
rader og Tønder Amter, hvor man seer propre Bygninger.


324
Jeg har ofte paa mine Reiser talet med Folk om en bedre Indretning
i steden før deres klinede Vegge, som til deels vel har approberet Tingene,
men saa vidt jeg veed, ey har grebet til Praxln.
Hr. Justitz-Raad EMIOLH paa Bretinge=Gaard i Jylland, har jeg
forskaffet en Karl, som nogenlunde kunde omgaaes dermed, og har været han¬
nem til Nytte, skiønt det var et lidet Tegl=Brænderie. Om andre der i Eg¬
nen har fulgt hans Exempel, veed jeg ikke. Saa er og gjort en kiøn Begyn¬
delse med at strnge Tegl ved Holstebroe. Meere Sreder i Jylland kand vel
være gjort en Begyndelse, som mig ikke er bekiendt, men det veed jeg, at faae
Lands=Byer har lagt sig derefter. Det beste Raad at faae Tegl=Brænderle
bekiendt i Landet, var efter mine Tanker dette:
Der findes neppe nogen Bye, hvor der ikke og var Leer, i mindre el¬
ler meere Qvantitæt, enten oven i eller dybere i Jorden; og om saa er, der
ikke findes Leer ved en eller to Byer, saa er allerider saa meget meere at faae
ved en anden omkring beliggende. Naar nu en Mands Søn eller og to af
hvert Sogn eller Herret, blive beordret, at reyse ud, hvor der findes vel ind¬
rettede Tegl=Gaarde, da de torde ikke gaae videre endsom til Aabenraa eller
Flensborg, for at faae tilstrækkelig Videnskab om den Sag, i eller 2 Aar var
og dertil aldeeles nok; der kunde og en og anden endda gaae vidre, i fald at
meere kunde læres. Man har og paa Landsbyer hift og her treflige Anstalter,
hvorudi jeg vilde præferere Østerby, et par Mile Vesten Flensborg, hvor hver
Mand har sin Ovn til 20 a 30000, hvilke Aar ud, Aar ind deraf have stør
Næring; thi man tilstaar gierne at det er ikke et hvert Steds Leylighed dermed
at drive nøgen Handel, mindre at giøre store Anstalter til ordentlig Tegl¬
Brænderie.
Naar nu saadanne unge Karle( som desuden alletider kand faae en skik¬
kelig Løn.) aflagde deres Prøye ved Hiemkomsten, kunde de gratifieeres paa
en eller anden Maade, E. g. at de bleve befriet for Land=Milicen eller og i an¬
dre Tilfælde have noget for deres anvente Fliid, saa vare Landene med eet for¬
synet med Folk af Videnskab, og lærer siden den ene af den anden bedre.
Men skulle saadanne Folk dertil udvælges, som havde nogen Nemme og Mun¬
terhed, i sær saadanne som ved Fædrene Stavn efter Forældrene havde no¬
get at vente, saa gielder og her det samme, som er befunden ved andre Pro¬


325
fessioner, at Folk som paa fremmede Steder har seet sig om, gemeenligen bli¬
ve vittigere, hurtigere og beqvemmere til deres Ting i hvad det og kand være. Nog¬
le faa Jndvendinger synes herimod at kunde giøres
I. At det ikke er en Bondes Leylighed at give sig af med Tegl=Bræn¬
derie, som har sin svære Avling at førestaae. Dertil svares, at ere hans Om¬
stændigheder af saadan Beskaffenhed, da maatte hans Nabøes Omstændighe¬
der ikke just være af lige, som da kunde forsyne dem, som dertil ey fandt Leylig¬
hed. Her i Egnen ere ofte udi en Bye 2 43 Ovne, hver til 6 a 8000 Steen,
Undertiden participerer 2 4 3 udi een Ovn, da de ere eenige om, at brende
paa een Tid, undertiden brendes en, undertiden 2de, ja 3de Gange i samme
Ovn i et Aar. Hvad en Mand ikke bestrider i eet, til sit Huuses Bygning,
dertil tager han fleere Aar, saa behøves ikke heller saa lang Tiid eller Om¬
stændighed dertil, som u=øvede og derom u=vidende maatte forestille sig, som
her blev alt for vidtløftig at gide Underretning om.
2. Den anden Jndvending synes af meere Vigtighed, naar der maat¬
te foreglves, at endskiønt der vel findes Leer ved de fleeste Byer, saa skaarter
det dog mange Steder i Lander paa Brændsel. Hertil svares: at der vel paa
sine Stæder kand have den Beskaffenhed, men at den Jndvending dog paa
faae Steder kand giøres med Skiel. Der findes dog gierne det paa en Egn,
som savnes paa en anden. Mig er en Mand bekiendt, Sønden Tønder, som
en stør Miil=Veys maa kiøbe sit Brendsel (thi omkring Staden er hverken Skov
eller Mose=Jord,) samme Mand lagte sig dets uagtet for nogse Aar siden, et
Tegl=Brænderi til, for at faae sit forhen ringe Huus i Stand, som han ey
alleneste naaede, men fandt samme Tegl=Brenderie Tiid efter anden, saa prø¬
fitabel, at han stedse dermed kontinuerer, hver gang han brender har han nu
18000 Steen, og det ofte om Aarer, men ved idelig Øvelse har bragt det saa
vidt, at han lettere kand brende 18 som for 10c00 Steen. Kand han see sin
Fordeel derved, som maae hente Brendselet saa lang en Vey, hvormeget mee¬
re maatte en anden være omhyggelig derfor, om han kunde sette sin usle Bolig
i Stand derved. Om end ikke andet haves endsom stor og sterk Lyng, da er
den tilstrækkelig god, endskiønt at dermed behøves en anden Omgang, ligesom
i Danmark med Torven at skiære, frem for den Maade som er brugelig, som
her blev for vidtløftig at berette. En Brantmuuk behøver ey en smule Træ
under Bielkerne, som jeg ey alleneste selp har prøvet, men saaledes bruges
det nu af hver Mand i disse Egne.


326
Hvad angaaer Humle og Hør at avle, da er det uden Disput, at
det her i Landene kunde skee, og lad være at Grunden ey er saa beqvem alle
Steder til det første, saa kand dog Hør avles ved de allerfleeste end og mav¬
reste Byer. Var Grunden udskiftet imellem Bønderne, saa at hver kunde
opersee sin liden Eiendom, da kom disse Ting, saa vel det ene som det andet
i en anden Stiil, saa at der inden kort Tiid, skulle bemerkes en utrolig Foran¬
dring. Prøven har man alt derpaa, hvor slig Deeling er foretaget. Folk
certerer med hinanden, hvo der best kand bringe sin Grund i Stiil, de kom¬
mer tillig til deres Arbeyde, lader sildig af dermed, der settes Steen=Diger
og levende Gierder. Jn Summa, naar en Mand ingen Felledsskab har, men
som et Slags Eiendom, forandres hans Sind og hans Fliid, og derhos efter
haanden forbedres hans Jndsigt, da den ene lærer af den anden, ja som of¬
test pukker paa hinanden.
Saadan har det sig med Humle=Avlingen, saadan har det sig ogsaa
med Hør=Avlingen. Til ingen af Deelene behøves megen Grund, men en
liden Videnskab. Thi ellers forstaaer det sig af sig selv, at Agerdyrkning
gaaer for, hvortil først maa haves tilstrækkelig Grunding. Jeg faae afpigte
Sommer her i Sognet, hvorledes en Mand, som kom til at boe i en af de
mavreste Byer, men havde lært at omgaaes med Hør=Avling, der hvor han
havde tient, paa i Skieppe Rug=Land, avlede han mange Lispund got Hør. Naar
Tingene findes profitabel, indfinder sig og Handtlangere. Til Hør behøves in¬
gen Styrke. Børn og Qvinder som ey kand komme afsted med andet Arbey¬
de, finder derved Anledning at tiene deres Brød. Fattige er der og alleveg¬
ne, som ved saadant Arbeyde kand finde deres Regning. Var Landet først
som meldt er, bleven fordeelt imellem Naboer, saa at enhver vidste, hvortil
han kunde holde sig, dernest nogen meere Videnskab, og om det tredie kom
dertil, en liden Premie for den, som med Forskiel havde viist sin Omhule og
Flid, kunde der inden faae Aar ventes en merkelig Forbedring, baade paa Bo¬
liger og paa Næring, da derved kunde bespares nogle hundrede tulsinde Rolt¬
som nu Aar ud, Aar ind, gaae ud af Landet for Hør og Humle.
Roost, den 23 May, 1759.
RAAMUs HOLMER.


No. XXII.
Eenfoldigt Svar
Paa det fremsatte PROBLEMA:
Paa hvilken
Maade kand Huus=Bygningerne
i vore Danske Landsbyer,
uden
større Bekostning og af Landets egne Materialier,
indrettes
til større Bestandighed og Nytte, end som nu skeer med at kline
aarligen de Leer=Vægge, som aarligen nedregne igien, og for idelig
Tids=Spilde give Bonden de alleruselste Huuse.


D¬
et synes, som den Høye Autor til dette Problema ikke ville i vo¬
re Danske Landsbyers Huusbygninger have Væggene af Leer,
efterdi Erfarenhed viser, at samme aarligen nedregne og aarli¬
gen igien med megen Tids spilde maa opklines, og Bondens
Huuse dog alligevel blive altid slette, i det at det gemeenlig skeer,
at de ilde opklinede Vægge nedregne igien førend Vinter, da det meest behø¬
vedes, at Væggene skulle være heele og tætte, saa vel til Kornets og Crea¬
turenes Bevarelse, som for at Bonden selv med sin Famille kunde des lætte¬
re hølde Kulden ude af deres Vaanings=Huuse.
Jmidlertid fordrer dog det fremsatte Problema, at man vil foreslaae
en Maade, hvorledes Væggene kand giøres meere bestandige og nyttige NB. i
Landsbye=Bygninger, og af Landets egne Marerialier, og uden større Be¬
kostning.
Det bliver da uden tvivl af disse 3 Omstændigheder i Spørsmaalet an¬
taget, som en afgjort Sag, at det ikke er at vente, at Bønderne i vore Dan¬
ske Landsbyer skulle kunde bygge deres Huuse saaledes, som enten Kiøbsted¬
Folk, eller de Holsteenske Bønder sædvanlig bygge sine Huuse, nemlig med
Muursteene, som ni omstunder kand hverken agtes for ukostbare, ikke heller
for at være af Landets egne Materialier.
Det kand vel være, at der paa de fleeste Steder kunde findes Leer
som var beqvemt at brænde Tegl af, saa at det Træe eller Tørv, som dertil
IV. Deel.


330
kunde behøves, ikke er saa meget som Følk indbilder sig, naar ikkun Bonden
her havde først lært at bygge og bruge saadanne smaae Tegl=Ovne, som i det
Holsteenske er i Brug, da man snart kunde brænde Muurskeen til Grundmulur
af det Træe, som nu forbruges til et Landsbye=Huus efter den almindelige
Maade at opbygge af nye, end sige med idelig Reparation at vedligeholde.
Ja, man kunde vel og i steden for Kalk, som paa de fleeste Steder ville være
meere panskelig at bekomme, betiene sig af got Leer, der var vel slaaet, blan¬
det og tllavet. Men de fleeste, ja fast alle Skov=Eyere og Jord=Drorter
ville dog hølde det for en uovervindelig og ugiørlig Ting, at tilveyebringe der
til Teglen at brænde behøvende Træe eller Tørv, eftersom man seer, at de ere sin¬
dede til at nægte Folk, som ingen Skov eller Torv har, den fornødne og umi¬
stelige Brændsel; hvorudover Bønder og andre see sig oftetvungne til at være
sig om dette til daglig Brød henhørende umistelige Middel, paa en hem¬
melig og saa kaldet uløvlig, eller strafværdig Maade, til Skovenes, Lyn¬
gens og Tørveskiærs desto større Ruin. Det sees da heraf, at et Forslag
om at bruge Muursteen til Vægge i steden for Leer ved Landsbye=Bygninger,
bliver ikke satte i Verk.
At bygge Veggene af Bull eller tykke Fiæl, som paa nogle Steder har
været meget brugeligt, det ville nu falde meere kostbart, og meere medtage
Skovene; og derforuden ved det at Soel, Vind= Regn soraarsage, at sant¬
me Bull svinder og sprækker, saa baade forraadne Bullene selv remmelig suart,
saa og give de Aabninger, som bliver imellem Bullene, Leylighed til at Vandet
nedrinder, og forderver og forraadner tillige der underste Tømmer meget ha¬
stigere end hvor der er Leervægge. Og endnu meere bekosteligt og ugiørligt
ville det blive, her at bygge paa Norsk, af lutter paa hinanden oplagt Tøm¬
merverk.
Det er paa nogle Steder ogsaa brugeligt, at beklæde de opklinede Væg¬
ge udvendig med enten Rør, Langhalm, eller smaae med Løv tet begrøede
Greene. Saadant eonserverer Væggene temmelig vel, men har den Uleylig
hed, at de skadelige Muus og Rotter har des heller deres Tilholds=Sted i
saadanne beklædte Vægge, der tiene dette Utøy til Skiul. Men og desuden,
naar Væggene ere ilde opklinede, nedfalde de dog hastelig, inden fra ved mind¬
ste Stød af Creaturene, eller naar en sterk Storm ryster Huset lidet; hvorril
og hielper de Udhuulinger, som Muns og Rotter giøre sig i saadanne beklæd¬
te Vægge. Denne Bygnings=Maade er altsaa ikke heller den bestandigste og
nyttige


331
J Heede=Egnene i Jylland seer man tidt, at Bønderne bedekke udven¬
dig deres Huuse med et Lav af den seye øverste Tørv, hvilket giver tætte og
gode Huuse; og desuden, naar de enten trænge om Vinteren til meere Torv
end de har førsynet sig med, kand de betiene sig af til Brændsel, og saa er
intet spilt, eller og naar de samme Tørv blive gamle og forraadnede, ere de
kostelige at blande i deres Giødning. Saa at paa denne Bygnings Maade
er intet at sige, uden allene at samme har en fattig og slet Anseelse: hvilket dog
i sig selv kand give lige meget, naar de ikkun kand boe der varmi og vel med
deres Creature, conservere deres indavlede Korn, og have ellers inden for
Væggene, hvad de til Nodtorft behøve. Men da denne Maade i defedere og
fleste Egne ikke kand efterfølges uden all for stor Skade paa Græs=Tørven,
saa kand en anstændig Beretning om saadan Huusbygning ikke heller tiene til
et almindeligt Svar paa dette fremsatte Prøblema.
Der findes og undertiden de, som betiene sig af dertil skikkede udsøgte
Kampe=Steene af maadelig Størrelse, og muure dem i deres Vægge med Leer;
Men efterdi saaledes skikkede Steene ere ikkun faae at finde, og paa faae Ste¬
der at bekomme, og derforuden med sin Tyngsel lættelig veye sig selv ned, helst
naar de har den mindste Mangel i sin Skikkelse, og Leeret hvormed de ind¬
muures ey er desbedre: saa kand den Maade ikke heller anviises til alminde¬
lig Brug.
Nogle besætte og de nys-klinede Vægge, medens Leeret er endnu blødt
med Muskel=Skaller, smaa Steene og deslige: Men saadanne smaa Ting ere
heller ikke allevegne at bekomme, skiønt det styrker ellers Væggene vel, naar
Kliningen for det øvrige er ret og vel gtørt.
Da jeg nu ikke veed, at Landet kand selv frembringe fleere Materialier
til dette Brug, end disse, som forhen ere nævnite som brugelige; saa kommser
det ikkun an paa at anvende og rettelig tillave de Materialier, som kand haves
og faaes overalt. Og saasom jeg, efter det Guddommelige Forsyns hellige og
vise Raad, deels er bleven forsøgt ved Jlds=Baade og derved nødt til at bygge,
deels ogsaa hensat paa Landsbyer til saadanne Boepæle, som har høyt behø¬
vet Bygning og Forbedring, saa har disse mine tilfaldne Omstændigheder ført
mig til nøyere at overveye de sædvanlige Bygnings=Maader, for at faae Væg¬
gene meere bestandige end ellers i Almindelighed, og derved at vinde Tiden til
andre fornødne og nyttige Gierninger. Og efterdi 12 4 13 Aars Erfarenhed,
har beviist, at den Maade, som jeg til Væggene at opbygge har brugt, er
iblant dem, som mig ere vitterlige, den bestandigste og beste, og dog bestaaen¬


332
de af de sædvanlige og almindelige Landets egne og mindst kostbare Materialier,
saa har jeg (uanseet jeg tænker at enhver lættelig kunde falde paa det samme,
dog ikke villet efterlade at meddeele Publico samme Maade, i det Haab, at
om end en anden af større Kundskab og tilstrækkeligere Erfarenhed kand foreslaae
og lære en bedre Maade, skulle dog denne Maade, som jeg nu vil fremsætte,
kunde beqvemmeligen tiene mange, om ikke alle, som jeg dog synes den kand,
endskiøndt Umagen derved er noget meere end sædvanlig, og noget meere Tiid
til Arbeydet at giøre, udkræves.
De Materialier, som overalt i de Danske Provincers Landsbyer, til
Vægge at opsætte ere meest brugelige og fangelige, ere Leer og Sand, Halm
og noget Træe. Jeg vil nu vise, I. Hvad Feyl efter mine Tanker ved disse
Materialiers Brug begaaes; og dernest 2. Hvorledes samme eller nogle af dem
retteligst kand bruges og anvendes i Væggene til større Bestandighed,
I. Feylen, som ved benævnte meest brugelige og almindelige Materi¬
allers Brug begaaes er denne: Landsbye Folk, søm svil og skal betiene sig af
klinede Vægge, pleje sædvanlig enten at sætte først saa mange Stavr i en
Væg, førend de give sig til at kline den, som de formeene at kunde være nok
til at holde og bære Leeret; eller og de sætte tre a fem Stavr efter Væggens
størrelse i Væggen, og paa dem Vender (som det kaldes, ) med Hessek= Elle¬
eller andre smaa Træer eller Kieppe som de kalde Vender, hvorudi Qvinder¬
ne siden, naar de kliine, inddrive Leeret. Leeret bliver naar det er opgravet
og lagt paa en beqvem Plads, traadden og tilgiørt af Heste eller andre Hø¬
veders Fødder. De blande derudt en god deel Grud eller Sand, og efter
Leylighed Byg=Avner eller smaa Halm, paa det at det ellers alt for feede
Leer ikke skal revne eller sprække for meget, naar Væggene tørres. Derefter
bliver dette efter deres Tykke vel tilgiordre Leer tilbaaren 2de Kliinere eller
fleere, af hvilke der da er den ene inden i Huuser, og den anden uden Huu¬
set. Og disse slaaer Leeret lige imod hinanden det haardeste de kand, hver paa
sin Side af de opvendrede Vægge, eller og sætte det lige imod hinanden paa
de alleene opstavrede Vægge, indtil Væggen bliver saaledes fyldt og lukt med
Leeret lige med Tømmeret. Naar nu Væggene, efter nogle Dage, ere nogen¬
ledes tørrede, saa tage de en meget blødagtig og tynd tilgjordt Leer, som de
kalde Smidde, dermed tilstryge de de Sprækker, som ved Tørheden er ble¬
ven i de nye Vægge, og dermed er Væggene færdig, med mindre de for
Stats skyld, siden overstryge dem med det saa kaldede hvid=Leer, der er et Slags
raae eller ubrændt Liim eller Kalk, som gemeenlig strax ved første Slag=Regn


333
afskylles. Disse saaledes opbygte nye Vægge synes nu i Begyndelsen ret
tætte og gode, men Erfarenhed lærer, at det varer ikke længe, inden de igien
nedfalde, enten ved Slag=Regn, eller saa snart de faae end og ikkun et maa¬
deligt Stød eller Rystelse.
Aarsagen dertil er denne: at dersom Væggene ere vendrede, saa fylde
baade Stavrene og Vendrene saa meget i Væggene, at der ikkun bliver Rum,
efter Bygnings Tømmerets ringe Tykkelse, til en gandske tynd Skal af Leer,
som hastelig kand igiennemblødes af Regn=Vand, og saa nedfalder af sig selv,
eller, og ved en gandske liden Bevægelse lettelig afrystes, og af Hoveder af
antes, allerhelst naar Leeret ved det iblandede Grud eller Sand er betaget sin
Fedme og Fasthed, og er bleven gjort skiør. Og dersom Væggene end ikke
ere vendrede, men alleene stavrede vel tætte, saa bliver dog Leeret ved det iblan¬
dede Grud Sand, Avner eller smaa Halm gjort mavere og skiørt, og derfor
efterdi de smaa Sprækker i den nye Væg er ikkun med den forhen nævnite tyn¬
de Smidde skiulte, men ikke ret stoppede og lukte inden i Væggen, og den
heele Leer=Kage altsaa ikke med hinanden paa begge Sider af Vægge=Sta¬
verne sammenbunden, saa gaaer det med denne opstavrede, ligesom med den
forhen meldte opvendrede Væg, nemlig: at Regn=Vand udvendig trænger
sig lettelig igiennem Sprækkerne, løsner Leeret fra hinanden og fra Vægge¬
Stavrene; og saa vejer det sig selv ned ved sin egen Tyngsel, eller og ved
mindste Stød eller Rystelse i Klumpeviis nedfalder, og det heele Arbeyde
med Klilningen er igien omsonst og Huuset aabent. Saaledes sees Feylene,
som begaaes i Omgangen med disse ellers i sig selv gede Materialiers Briig.
Nu vil jeg for det 2 give Underretning, hvordan disse benævnte Materialier best og
bestandigst kand anvendes.
For det første vil jeg da raade, at Vendrene, eller de om Vægge¬
Stabrene bøyede unge Træer eller Kieppe, skal være gandske borte af Væg¬
gene, baade fordi samme kunde groe større i Skoven og blive om faae Aar
til bedre Nytte, saa og fordi de i Væggene tiene ikkun til at giøre Leeret beqvemt til
at des snarere igiennemblødes og afskylles, eller afrystes og afgnies, som før er sagt.
For det andet raader jeg, at Leeret skal behølde sin Fedme, eller i det
ringeste skal der i det meget feede Leer ikkun blandes gandske lidet Grid, Sand
eller Avner, saasom det feede Leer, naar det bliver først tøxt, holder stærkest
sammen, og er meest fast til at imodstaae Regn og Stød.
For det zdie skal bruges saa mange og ikke fleere Stavr i en Væg,
end at der kand være i det mindste 2 Tommer Rum imellem hver Stavr, ligesom


334
og et par Tommers Rum, imellem Tømmeret eller Stospen og den næste
Stayr derved. Og som Stavrene maa ikke være alt for smaa og svage til at
bære Leeret, saa maa de heller ikke være alt for tykke og svære til at betage
Rummet for Leeret i Væggen: hvilket dog skal passes efter Bygnings Tøm¬
merets Tykkelse. Stavrene maa gierne være noget ujevne og ey for glatte;
thi Ujevnheden tiener til desbedre at hæfte Leeret ved.
Endelig for det ade skal hver Kliinere have for sig et Knippe god og
frisk Rug=Halm, som er det beste, eller Havre=Halm (Byg=Halm duer
hertil intet, thi det raadner strax) En god Deel af denne Halm kunde best op¬
samles af de Halm=baand og andre gode lange Straae, som nedkastes og
spildes af Tag=Kiervene, naar der bliver tækket med Straae. Af dette Halm
skal de efterhaanden tage en liden Haandfuld som de skal inddeele eller indsvøbe
paa langs i hver Leer=Væle eller langagtig Leer=Kage, som de vil sætte i
Væggen, saaledes at samme Halm=Straaer komme til at igiennemgaae all
Leeret: Den ene Kliinere skal saa stikke denne med Halm igiennemtrækkede
Leer=Væle eller langagtige Leer=Kage, imellem Sravrene til den anden Klii¬
nere, som igien skal stikke det til den anden Side, imellem to andre Vægge¬
Stavr, saaledes, at Leeret og de indeelede Straae med hinanden baade bli¬
ver ligesom flettede ud og ind omkring alle Vægge=Stavrene, og tilligemed
det samme saaledes nedtrykkes og sammenpakkes i Væggen paa hinanden, at
heele Væggens Tykkelse lige med Tømmerets Tykkelse, afgiøres med det sam¬
me Leer og Halm ihinanden under eet, saa at ingen Leer=Klatter behøves at
slaaes uden paa, for at fylde Væggen ud med Tømmeret, bag efter. Thi
saadanne Leer-klatter, som bag efter paasættes, falde gemeenlig strax af igien,
naar Væggen tørres, eller ved Regn og Stød.
Denne 4de og sidste Post er den meestmagtpaaliggende, hvad heller Lee¬
ret er feedt eller mavert; thi det er herved at Væggen skal blive fast og bestan¬
dig, ligesom en Ovn eller Skorsteen, som Bønderne hugge op (som de kalde
det) af bare enlig Leer, som de Laug efter Laug hugge eller drive sammen
med Halm imellem, ved dertil giordte skarpagtige Træe=Øxer, hvilket befin¬
des stærkere, end de af Muursteene opsatte Skorsteene eller Ovne.
Naar en paa denne Maade opsat eller opklinet Væg er nogle Dage
tørret, saa skal Sprækkerne som meest vil befindes omkring ved Tømmeret,
igien lukkes med ikke alt for blødt Leer. Og naar den saaledes er gjordt fær¬
dig, og er blevin tørret, og heel for Sprækker, saa staaer den fast som en
Muur, ja i visse Maader fastere, thi det har skeet, at et par Bæster for en


33
Vogn har med Vogn=stierten løbet lige imod saadan Væg, og igiennemboret
den, uden at der er bleven større Aabning derpaa, end efter Vogn=stiertens
Tykkelse da en anden Væg ved slig Tilfælde, ville taget langt større Skade.
Det er læt at fatte, at saadanne Leer=Vægge, skiønt de ey ere evig
varende eller aldeles utrængende til Hielp og Forbedring, saa ere de dog af en
Bestandighed, som meget overgaaer andre hidtil i Almindelighed brugelige.
Thi de paa bemeldte Maade i Leeret indeltede og om Vægge=Stavrene om¬
flettede, og heele Væggens Tykkelse igiennemgaaende Halm=Straaer trække
Leeret tilsammen medens det tørres, og siden, naar det er tørt, holder det til¬
sammen i en heel Klump paa begge Sider af Vægge=Stavrene, saa at
Væggen kand ikke uden saa got som altsammen paa engang voldelig ind= eller
udstødes; og Regn=Vandet kand ikke uden lidet efter lidet og i en lang Tiid
afslide Leeret fra Straaene, som holde sig friske og seje i det feedeste Leer, saa¬
at Leeret kand ikke affalde enten Kage= eller Klumpe=viis, som af de andre
Leer=Vægge.
Dog maa jeg endnu til Slutning erindre, at hvor der staaer enten
Bæster, der sparke med Fødderne paa Væggen, eller Høveder, som med
deres Horn støder til Væggene, der kand hverken disse, ikke heller andre ja
endnu mindre andre Vægge have Bestandighed, uden saa er, at Væggene bli¬
ve indvendig beklædte med gamle tynde Fiel, som kand afvende slig Creature¬
nes Vold.
Dette har jeg til Svar paa det fremsatte Problema, efter min Erfaren¬
hed, ikke villet mangle at meddeele mine Landsmænd, som en velmeenende, der
ønsker at være og vise sig i vigtigere Ting.
den 16 Julil 1759.
Køyges TIærgierrag.
Anmærkning.
Hvor intet andet Raad og Middel til Huus=Bygning paa Lands=Byerne kand haves, saa
at man endelig maa blive ved de opklinte Leer=Vegge, der synes denne gode Mands
Forslag understyttet veh hans eget Forsøg, at være meget antageligt og værd at
efterfølge.
Hertil vil man føye et andet Raad, som ogsaa allerede er forsøgt og fundet meget probat,
endskiønt det saa got som er ubekiendt endnu, nemlig et let Middel til at giøre Leer=Væn¬
gene meget fast sammenhrugende og saa got som uforgængelige, naar de giøres vel tyk¬
ke og forsynes med et vel overhengende Tag, nemlig: Man saaer til hver tvende Læs
god feed Leer, foruden en Blanding af Sand, ogsaa en Hiulbøre fuld af god Hæste¬


336
møg og lader samme fuldkommelig vel ælkes eller trædes igiennem Leeret. Dette bliver
beraf haardt eller fast sammenhengende, at naar ikke idelig stærk skyllende Regn bløder
det, da er Væggen saa got som uforgængelig. Dette Raad fortiener visseligen af vore
Landsbyc Folk at erindres og settes i Værk, naar deres Leylighed ikke tillader at bygge
andre Huuse rud de sedvanlige. Oxe=Blod, om det kand haves i nogen tilstrækkelig
Mængde, tiener ogsaa meget til at give Leeret en stør Styrke og Sammenhold. Om
Tiære kand det samme siges, men det falder noget kostbart og giver desforuden en be¬
standig Lugt i Huuset. Det letteste og sikkerste Middel bliver, som sagt er, frisk Hæste¬
Møg. Vil man af det dermed blandede Leer, stryge raae Muur=Steen, da holde de
nesten som brændte, naar de nogenledes skinles ved Tagets Læugde.
Tilhæng
Til det I. PROMEMA i Oeconomiske Magazins III. Tomes Fortale.
Om Huus=Bygning.
vor Kalk haves, der kand de Danske Bønders og andre saadanne Huuse, komme til stør¬
D) re Bestandighed og Rytte, med liken Bekostning paa denne Maade.
Træet eller Qvistene til Fagfyldningen klines af Leeret, ikke til det yderste udvendig
men vel tmellem og gandske indvændig, udvendig slaaes derpaa Matter af Vie eller anden
myg Qvist, gjort som Kurve, men saa aabue i Fletningen, at en Finger kand stikkes deri= Maa¬
skee to flettet Sev, lagde saaledes at Rod og Top kommer sammen, kunde bruges i steden, li¬
gesaa om Rughalm kand flettes eller tvindes ga 5 Straae.
Dette festes paa Veggen over Fagene med en Finger langt Splindi af Træe som er selgt,
slaaes i Veggen med en halpanden Tomme=Søm, paa are Steder. Naar det er gjort, oper¬
stryges Matten med en Finger tyk Kalk og Leer, handteret som Muur Leer, hvilket da binder
og sester sig til Træet, og Kliningen, faaer Anseelse som Grundmuur, giør varmere Huuse,
og frier Væggen for Forraadnelse, naar derhos sagttages, at Fodstykkerne sættes fra Jor¬
den paa Graa=Steen, og Taget legges saa langt ud, at Stenket fra Draabrt af Taget, ey
kand naae Kalkningen eller Væggen. Dette er forsøgt og gjort, og en liden Prøve paa et eller
fleere Fag, kand videre oplysedet.
Siden loves Underretning om Straae=Tag at forbedre, till 566 gange, jaa maaskee langt
længere Varighed endnu, med Fordeel. Skeer Begyndelse med Herdernes Bebyggelse i
Jylland, skal der og gives Underretning, om hvad Slags Træ der best kand saaes og plantes,
samt Lyngen bringes til Forraabuelse, saa og om den nyttigste Sæd at begynde med
W.
Anmærkning.
Det her beskrevne Muur=Arbeyde er det selv samme som mange Kiøbsted=Hunse baade
Tydskland og Engelland bestaarr af. Saadanne kliinte og med et tykt Plaster af Kalk
overstrøgne Vegge, opføres til 2, 3 a 4Etager, og naar de males, have god Anseel¬
se, skiønt deres Jndhold er skrøbelig naar der paa giøres Vold ved en Heudelse.


No. XXIII.
Forslag
paa
Materialier og Maaden
at bygge
Grundmurede Bønder=Gaarde.


le Danske og Nørske Landmænd kunde siges frem for mange an¬
dre at være ret oprigtige Patrioter, i det de selv forfærdige og
fabriquere det, hvormed de skiule deres Legemer, eller hvad
de bruge til Klæder, saa at saa vel den Danske som Norske
Bonde fra gammel Tiid af, saa at sige ere fødde Fabrique¬
rer.
Og hernest hvad deres Huuse angaaer, saa har de hidindtil ogsaa selv
forfærdiget samme, uden at forskrive fremmede Haandværks=Folk, til at hiel¬
pe sig i at bygge deres Boeliger.
Da nu enhver Landmand af Ungdom op lærer af sig selv at bygge sine
Huse, saa var det, efter min Meening, læt at underrette dem om, hvorledes
de i Fremtiden kunde lære at bygge deres Huse stærke af Grundmuur, paa det
at saa vel de som deres Efterkommere, kunde have godt deraf. Men for nu
at give dem Anledning og Anviisning dertil, saa har jeg forestillet et saadant
sikkert og mageligt Landsbye=Hms, som kand giøre Tieneste for det sammehvad


340
man kalder en heel Bonde=Gaard, da enhver Gaardmand der i kand faae sin
gandske Indretning nær ved Haanden, og som en forsynlig Huus=Fader, have
sin gandske Huus=Forretning compendleux tilhobe, samt forvare alle sine Sa¬
ger med een Laas paa Gade=Doren, saa han, i sær om Vinters=Tider, kand
oversee sit Huuses Forretning, saaledes at enhver af Tieneste=Folkene kand høl¬
des i tilbørlig Arbeyde, under Huusbondens eget Øye og Tilsyn, følgelig
baade Dovenskab, Urroeskab og anden skadelig Uorden aller vissest forebygges
og afverges. En Ting af stor Vigtighed.
At jeg nu hernæst skal skride til Forklaringen paa saadan en Bonde¬
Boelig, saa har jeg paa det Blad A forestillet, hvorledes Begyndelsen til
saadan en Bygning blivex gjørt: saasom I. bliver Frønten af den første Linie
BC, som er 40 Alen lang, drager med en Snor, for det Punkt BCbliver
med en 5 Alen Stok paa den Linle EC, 3 Alen afmærket; for den Linie CD
bliver 4 Alen afmærket; siden bliver den 5 Alen Stok holdt tværs over beg¬
ge de forbenævnte Punkter, som paa Bladet er betegnet med H; hvilket skeer
ligeledes paa den Linte B; begge disse viser Vinkel=rette Linier, paa begge disse
Linier bliver Parallel=Linierne aftegnet 20 Alen i Breden, saa er den første
Forretning gjort til dette Landsbye=Huuses Anlag¬
Den 2den Forretning er forestiller paa det Blad G, da man betiener
sig af den givne langagtige Qvadrat, som den reene yderste Grund=Linie af
Bygningen; siden bliver der maalet 1 Allen tyk ind af til Gavl=Muuren,
som den Lime Tforestiller, til Side=Væggene E bliver tagne 20 Tommer til
Tykkelsen, hvilket altsaa viser den reene Grund af Muuren; til Fundament¬
Graver bliver saa paa hver Side 6 Tommer givne til. De forbenævnte fire
forefundne Vinkel=Linier bliver altid med Pæle fastslagne 21 Allen for ved de
rette Grund=Linier, paa det samme kand staae ubevægede, indtil den gandske
Bygning er qvanceret I Alen høy over Horisønten; men førend samme avan¬
cerer I Alen, bliver alle indvendige Vægge ligeledes opført lige med Horizon¬
ten, efter den Grund=Tegning K. Da derefter alting bliver anlagt reent med
Murens Tykke efter Tegningen, som den gandske Grund=Ritz K forestiller.
Min Hensigt gaaer derhen, at et hvert Landsbye=Huus skulle bygges af
den sort Steene, som Landet frembringer; thi i en Provintz findes der Kamp¬
Steene, i en anden Kalk=Steene og Marmor-Steene, endnu i en anden de saa


341
kaldte Kriid=Steene og Flinte=Steene, samt Sand=Steene, saa vel som og
Fer=Steene eller Telle=Steene, saa og Pibe= og Kleber=Steene, som de i Nor¬
ge kaldes.
Af alle disse Sorter Steene kand denne Art Lands=Bygninger, med god
Nytte tilforladelig bygges, ved saa stærk og tyk en Muur, saason det giøres
ikke stærkere fornøden, om saadan en Bygning endog skulle bygges 2 Etager
høy, og maae ey heller giøres svagere.
At jeg nu skal skride til Opmuringen, saa bliver samme (naar Frn¬
damentet, som forhen er sagt, er lagt med Grund=Steene) opjævnet med
smaae Steene efter Vatter=Passet; og hvor man kand have Kalk, der maae
sligt giøres med Kalk; Til en Tønde Kalk, kand bruges 3 Tønder Sand, dog
saa at intet Vand bliver Slagen paa Kalken, imedens man rører Kalken om,
naar Sandet røres deri, men den reene Kalk maae for sig selv være saa tynd
afrørt, at den kand tage imod de 3 Tønder Sand, paa det at det ikke skal
giøres nødig at slaae Vand derpaa, medens man rører Sandet deri, hvilket
har sin store Nytte i at binde Kalket. Lige det samme maae og skee og iagtta¬
ges ved Leeret, men det maae være sær feed Leer, om det skal kunde taale een
Tønde Sand.
For nu iglen at komme til Opmuntringen i sig selv, saa betiener man
sig af den omtalte Hiørne=Pæl, og aftegner med dobbelte Snorer, 1 Alen
høy over Horizonten Lod=ret, hvilket skeer saaledes, at derpaa de fire Hiør¬
ner bliver oprettet et Stellads af høyere Pæle, hvorpaa der for hver Alen
høyt, bliver slagne Stykker Legter eller Breder, hvorpaa begge Snorene al¬
tid ligger Lod=ret, paa det man altid oven fra kand see Fladen langs ned med
Muren, at Hoved=Steenene staaer efter Fladen og Loddet; Naar nu de Sto¬
re= eller Hoved=Steenene staaer, som den Tegning A forestiller, saa bliver
samme, ligesom i Fundamentet er skeet, opjævnet med smaa Steene, og op¬
muret lige efter Snoren indtil 1 Alen høyt, hvormed man farer fort over den
heele Bygning, efter Hoved=Grundritzet, naar altsaa det gandske Anlag er
færdig 1 Alen høy, saa begynder man igien der, hvor man først begyndte at
opmuure, og køntinuerer igien 1 Alen høyt; dog at man, saa vidt mileligt,
i agttager, naar et nyi Lag foretages, at de Hoved=Steene, som legges oven
paa, bliver lagte ret midt over de underste Høved=Steenes Sammenføyelse,


342
saaledes at den ene Rad tiener den anden til Baand og befæstelse i Muuren,
og at enhver stor Steen for sig selv bliver vel underhugget og underslaget med
Kiler, førend man passer de store Steene sammen med de smaa; Man maa og
altid i agttage, at den beste Side af Steenen bliver tagen til dens Lag eller
underste Lags Sammenføyelse. Naar man da er kommen 2 Alen høyt over
Horisønten paa den gandske Bygning, saa bliver Vindue=Karmene indsatte i
Stuven, og saa igien muret 1 Allen høyt over den heele Bygning. Hvad So¬
ve=Kammerne angaaer, da behøver samme ikkuns smaa Vinduer? Alen i Qva¬
drat, hvorfore det giøres ikke nødig at anlegge nogen Luiger over Hortzonten,
uden at Dørrene bliver regulerede efter Tegningen med en Karm af 5 til6 Tom¬
mer Qvadrat Træe, men hvor man kand have Steene tll saadanne Karme,
da er det meest sufficant; saa at de samtlige Muure kuns kand føres gandske lige
op, hvilket under Bygningen lætter Arbeydet mærkelig, og bliver da ogsaa stærkt
og godt.
EXPLICATION paa Grund=Tegningen.
I. Forstuen og Kløkkenet.
2. Spise= og Daglig=Stuerne.
3. Huus=Faderens og Huus=Moderens Sove=Kammer tillige med
Børnenes.
Derved bliver 1 eller 2 Bager=Ovne over hinanden anlagt til at bage
Brød i; saasøm der i Muren maa være et Anlag som en Camin, hvori der er
en liden Afsatz, hvorpaa legges en Steen= eller Blik=Plade, paa det denne
Steen= eller Blik=Plade kand sættes for, saa ofte som man bager, naar Træet
er udbrændt, saa at Varmen af Bag=Opnene om Vinteren kommer til Nyt¬
te i Kammeret og Stuerne, da man og, naar man vil tørre Rug eller Byg,
og der om Høsten er Frugt at tørre, kand tillige tørre samme i den overste Tør¬
re=Ovn, og alting ligger da i sikker Forvaring for Huus=Faderen.
4. Pigernes Sove=Kammer.
5. og 6. Melk= og Spise=Kammer, hvorunder og kand komme en Kielder,
om førlanges.
7. Stalden til 26 store Creaturer.


8. Røgter= og Stald=Karlens Kammer.
9. Karlenes Kammer.
10. Laden, hvori Kornet bliver tærsket.
II. Loftet bliver belagt med huigne Legter eller Vrags=Bræder, derpaa
kommer a til 3 Tommer tyk Leer, blandet med hakket Straae: J Stnerne og
Søve=Kummerne, samt Forstuen bliver Leeret piklet om Støkkerne, paa der
Løfter kand blive jævnt neden under, og, naar samme er tørt, og Ta¬
get er kommen paa Bygningen, da bliver Løftets Under=Deel i Stulen overhvi¬
det eller kalket med tynd Kalk, hvilket seer saa got ud som er slet Gibs=Løft, og
holder Varmen i Huset. J Leeret, som bruges til Leer=Loftene samt Sove¬
Kammer=Gulvet, kand man komme saa meget stødt Glas, som mueligt, hvil¬
ket er i sær got for, at Utøy ikke skal giøre Rede.
Det Tømmer=Arbeyde, som forekommer ved disse Landsbye=Bygnin¬
ger, er ikke saa meget, som det den Danske og Norske Landmand hidindtil
har brugt, og det kand altsammen bringes i Stand af Norsk Tømmer. De
Norske Sparrer, som efter Dansk Maal ere 18 til 19 Alen lange, ere sær go¬
de til Tag=Sparrer. Den første Bielke, som støder paa Middel=Muren, og
er kandtet over hinanden, blivet naglet sammen med 2de Træe=Nagler, hvil¬
ket er gandske bestandigt; til med kommer der langt fra ikke saa meget Tøm¬
mer=Arbeyde for i denne Art af Land=Bygninger, som de hidindtil har brugt
ved deres Huse. Derved har jeg endnu at erindre, at Taget kand lægges med
Tag=Steene eller Straae, hvilket ved Gavl= og Side=Muren altid maae gaae
uden for, I Alen i det ringeste ved Side=Muren, og 1 Allen ved Gavl=Mu¬
ren, for at holde den derpaa faldende Fugtighed fra Muren, som det og kand
sees paa Stand=Tegningen.
Hvad Loft=Rummet angaaer, da kand samme sees efter Tegningen
af Siden og Glennemsnittet, med Z betegnet, at dets Høyde er deelt i 3 Af¬
deelinger; den øverste Afdeeling bliver belagt med Bræder, hvorpaa det af¬
tørskne Korn kommer at ligge, da der i Skilleriimmet igiennem en Aabning
paa det øverste Løft, kommer en liden Træ=Vinde at staae, hvormed det
aftørskne Korn bliver ophidset og igien nedhidset.
Angaaende den mellemste Afdeeling eller Hand=Bielkerne, den kom¬
mer nu altid til at ligge udi eet Rum med den zdie Afdeeling, og derpaa kom¬


34
mer ingen Loft, saasom Kornet og Hoet bliver placeret i begge de underste
Afdeelinger.
Anlangende hvad Opmuringen af saadan en Landsbye=Bygning kand
koste, da kommer saadant alleene an derpaa, at den Danske og Norske Land¬
mand vil beflitte dem paa, selv som hidindtil at besørge det, og dersom han
vil betiene sig af disse givne Regler, saa skal han befinde, at han kommer til
at bøe fuldkommen før lige saa gødt Kiøb, som hidindtil i hans Leer=Hytter
og Træ=Huuse. En, der got kand sætte et Steen=Giærde, kand gandske
lettelig bruges til det omtalte Muur=Arbeyde; og dersom de end for det første
ville tage en forfaren Muur=Svend til hielp, saa vil det altsammen læt vise
sig, hvor mteligt det er, at den Danske og Norske Landmand selv kand op¬
bygge sine grundmuurede Huuse.
Hernæst er at erindre, at, dersom Kalket i nogen Provintz skulde falde
for dyre (hvilket dog ingen, saa vidt jeg veed, kand sige, enten her eller i
Norge) saadan en Bygning da, om det skulde være, kunde opmuures med
Leer, men saa maae man i agttage, at, naar Bygningen er opmmuiret, Lee¬
ret da udskrabes af de yderste Fuger eller Sammenføyelser, og igien udspek¬
kes med præpareret Kalk, som forhen er sagt, og opfyldes med smaa Stee¬
ne; og, i fald Landmanden da vil have det smukt, kand det afputses med en
Kalk=Børste, endskiønt det gierne udvendig kunde passere, naar kuns Sam¬
menføyelserne bleve opputsede med Kalk, og paa det beste opfyldt med smaa
Steene, da det saaledes ogsaa kand staae bestandig for Vind og Veyr.
Alle Slags Steene maae saaledes legges i Muuren, som de have lagt
i Blerget hvis de deraf ere tagne, saa de kommer til igien at ligge paa samme
Side, som de fra Begyndelsen af har lagt, saa udfordres der ikke nogen
Reparatiøn.
Naar altsaa saadant et Land=Huus skal bygges, saa er det fornødent,
at de dertil behøvede Steene anskaffes om Hosten og Vinteren, som kand ud¬
giøre 46 Cubic=Favne, paa det Begyndelsen dermed kand giøres om For¬
aaret, i det seeneste midt i Martio, at, naar Jndavlingens Tlid kommer,
saadan et Land=Huus da kand være bragt i fuldkommen Stand.


34
haa Taget er ingen Tag=Vinduer anlagt, hvilke kand giøres blot
med en Vindue=Rude under det 2det eller zdie Fag, hvoraf der kand blive
lyst nok.
Saadan en Bygning kand siden staae til sit Brug for Børne=Børn
indtil i røde Leed og fleere Aar, om Gud bevarer den for Ulykke.
Anmærkning.
som den Kongel. Bygnings Jnspecteur Hr. Foxxrin efter mænges
Dette Forslag,
Ønske har behaaet at indsende, viser saa vel Matertalierne af hvilke, som ogsaa sær¬
derles ved de hosføyede adskillige Tegninger, Maaden, og Modellen hvorledes
det synes gandske vel giørligt, at bygge bestandige fæste og magelige Bønder=Gaarde
af Grundmunk, foruden større, sa paa nogle Stæder maaskee med langt mindre Be¬
kostning, end den som nu anvendes paa de smaa gandske ubestandige og til idelig Re¬
paration trængende, derhøs aabne, ufikre, usunde og i alle Henseeuder usle Leer¬
sytter, paa hvilke de fleeste banske Bønder, særdeles de Siællandske, aarligen maa
flikke og klikke, og enda dert finde et meget slet Herberg, for dem selv og deres Crea¬
turer. Med saadanne nu værende Bønder=Hnuse, maa man vel behielpe sig, hvor
de ved maadelig Reparatkon kunde holdes nogenledes i Stand, det forstaaer sig selv
Men sætter man det Fald, at een eller fleere Bønder=Gaarde, enten efter en ulykke¬
lig Jldebrand, eller en yderlig Brøstfældighed, skulle opføres af nye: setter jg, for
det andet, at i den Egn findes Forraad nok af Kamp= eller anden Stren, ligesom
mange af vore Marker og Overdrifter, dermed desværre ere overstrøede, Ager¬
dyrkningen til stor Hinder og Skade. Eller og, om jeg sætter, at Skrandbredden
som altid har Steen nyk, er ikke langt sraliggende, saasom paa bore mange Øer og
Halv=Øer, see da falder den Sandhed strar i Øynene, at man lige saa let kunde have
murede, som kliinte Huuse. Det eeneste store og brerde Huus, som efter Tydskernes
og fleere Nationers Bygge=Maade, bestemmes baade til Beboernes Værelser, saa og
til alt andet Brug, var vist nok i mange Henseender langt bedre, end de fire lange og
smalle Leer=Hytter, som koste meget meere Tømmer og Tag, da de dog snart for¬
raadne og nedregne, snart af Vinden blæses krumme og skieve. Naar man efter haan¬
den, og paa beqvemme Aarsens Tider, sankede sig en Forraad af Steen, Leer og
lidet Kalk, da vare Munrene, efter denne Anvilsning, snart opførte, ved en halv
snees Naboers Hlelp, hvilke ligesaa let kunde sætte saadan Muur, som et Steen¬
Gierde, efterbi Symmetrien er den samme. Vel sandt at Huusets Breede, som tilli¬
se gjorde Taget høyere, udkræpede noget længere Bielker og Sparrer. Men deres
Tall blev berimod langt mindre, og alt det Tømmer som udkræves til Stolper, Løs¬
bolter og Fodstykker, var gandske sparet, følgelig Skoven skaanet. Hvad Sternene
angaaer, da agtes dette somt en Hovedsag ved deres Brug, at de formedelst under¬
IV. Peel.


346
lagte Tørv, Lyng, Rlis eller andet smaa Brænde, tilforn i en med Jord bedekke
Hob, maa vel giennemvarmes og det, sdeels for at drive Fugtigheden ud, deels,
hvad de støre angaar, for at kunde kløye eller sønderslaa dem desto lettere, thi Jlden
gtør den haardeste Kamp saa skiør, at man med faae Slag kand skille den ab, ja¬
handle deu ligesaa magelig som Sandskeen, da dens flade Kanter ogsaa passe sig desto
bedre i Muuren. Naar de tvende Rader nemlig uden og inden til, bestaaer af saa¬
banne ordentlige lagte Steene, af hvilke den øxerste Rad binder den underste, forme¬
delst ren Steen lige over tvende underliggende, da kand det mellemiste Rum i Muuren
opfylbes med en Mængde smaa Steeu og Gruns blandet i Leeret. Denne Bygnings¬
Maade er allerede begyndt paa nogle Steder her i Siælland
og man har Aarsag at
formøde, den vil snart blive bebre bekiendt, og med Fordeel efterfulgt.


No. XXIV.
Besvarelse
paa det i Fortalen
ved det 3die Bind af Danmarkes og Norges Oeconomiske Magazin,
opgivne
lste PROBLEMA
saaledes lydende:
Paa hvilken Maade kand
huus=Bygningen
i vore Danske Landsbyer,
uden
større Bekostning, og af Landets egne Materialier,
indrettes til større Bestandighed og Nytte,
end som nu skeer, med at kline aarligen de Leer=Vegge, som aarligen nedregne
igien, og før idelig Tids=Spilde, give Bonden de alleruselste Huuse?
udi September Maaned 1759. indsendt
F. BLECHIMGBERG.


ndskiønt det ikke alletider staaer fast; at der boer en formuende
og velhavende Bonde, hvor man finder hans Huus og Hiem
i en god og skikkelig Stand, saa giver det dog saa meget til¬
kiende, at Beboeren nyder saadan Medfart af Gadsets Eyere
og dens Betientere, at hau kand beholde saa megen Tiid og
Lyst tilovers, som til hans Huuses sømmelige Reparation og Jstand=sættel¬
se behøyes.
Og deraf hidleeder jeg da først denne almindelige Regel; at hvor nogen
redelig Patriots rimeligste og beste Forslag om denne opgivne Materie skal
kunde bringes i Gang og naae nogen ønskelig Fuldkommenhed, som den øyen¬
synlig har naaet under Grævskabet Schakkenborg, Troyborg Gods og en stor
Deel af Tønder=Amt, der maa enhver Proprietair, til sin egen langvarige
Tarv, Fornøyelse og Velsignelse, fatte den urygelige Slutning, saaledes at
handle med sine Bønder, ved at sætte dem i nogen meere Frihed, som en vis
Autor i det Oeconomiske Magasins zdie Bind skriver, at de kunde have Lyst
til at være Bønder, see Pag. 320. Hvor da Godsenes Eyere sig dertil først
kunde overtale og beqvemme, der faaer vi nok af de indkommende adskillige
Forslag (naar af alle blev uddraget det antageligste, mueligste og beste) saa


50
meget forklaret og lært, at der til bedre Huus=Bygning, snart kand blive lagt
gød Grundvold og derpaa fremdeles nogen bestandigere bedre Bygning opreyst,
til langvarig Zilr og Fornøyelse, tillige med den forønskte Fordeel og Nytte.
Man kunde da begynde Sagen omtrent paa saadan Maade:
Proprietairen eller Godsets Eyere, Herre eller Frue, naar de vare
selv tilstæde, og ellers i deres Sted Jnspecseuren, Forvalteren eller Ridefog¬
den kunde ved Leylighed først giøre det bekiendt paa Godset, man ønskede de
stakkels Bønder, som operalt i bedre, best muelige, Tilstand, saa i sær først
førsynede med bedre Huuse, man vilde og i alle mulelige Maader dertil være
dennem behielpelig. Og de som først, til deres eget beste i Længden, vilde be¬
vise sig stræbsomme, efter Herskabets Ønske, skulde til Belønning før deres
Fliid og Lydighed, have sig ved de største Fordeele at fortrøste, som de til hielp
og Undsætning værdigst eragtede.
Man skulde til den ende love dennem nogen Forskaansel for det alt for
svære Hoverle, som ellers betager dennem baade Lysten, Tiden og Formuen,
tilligemed deres eget førnødne Arbeyde, i retskafne Maader at komme afsted
med deres forehavende Bygning.
Man skulde glæde i sær de første, med den kierlige Forsikring, at hvor
de kunde være tiente med et eller andet Stykke, som paa Gaarden var i For¬
raad og tilovers, der skulde sligt gierne blive dennem skiænket, som for Exem¬
pel, nogle gamle Vinduer, der ved en paa Gaarden nyelig overstandene, el¬
ler der med første førestaaende Reparation vare fangelige, som der ubrugelige;
vel mueligt tillige, noget til Vindue=Karmer eller Vindue=Poster og gamle
Vindue=Stange, gamle Muur=Steen, gammel Loft, noget til et Skorsteen¬
Træ og deslige.
Man skulde opmuntre dem med en frivillig tilbuden liden Forskud, der
som bekiendte vindskibelige og ordentlige got Folk, dog ellers ingenlunde for¬
maaede nogen ret Bygning at fuldføre, hvilket Forskud da i visse Tærminer,
paa 2 4 3 Aar hensat (efter at Huuset var i stand og ey udkrævede nogen be¬
tydelig Omkostning) kunde mageligen blive afdraget.
Man skulde ufortøvet giøre Anstalt og selv begynde med et Teglbræn¬
beries Oprettelse, hvor det for Leerets skyld, der dog faa Steder savnes, el¬
ler længere end en halv Mlil tør hentes, i nogen Maade kand blive giørligt;


31
saa fremt ey Begyndelsen dermed allerede var skeed da de om dette Arbeyde
nok som oplyste Folk fra de Steder vare let at bekomme, hvor sligt længe med
Nytte har været drevet; Men, af dette fordeelagtige Verk at tage Tiende,
som man veed baade at være skeed og fortrydt, var ikkuns at hindre sm egen
Gavn, ved, for en saa kort, saa liden og uanstændig Vindings skyld, at be¬
tage sine fattige Undersaattere Lysten, og til sin egen som deres ubodelige Ska¬
de i Længden, at faae saa nyttig og gavnlig et Verk, hvortil Almuen med Be¬
lønning heldere maatte tilskyndes, efter en kort Tids Forløb standset, førend
det naaede sin rette Fuldkommenhed.
Thi hvad blev dog saa i Længden Frugten deraf, andet end denne, at
man derefter, som forhen, vilde faae at see en ynkelig Prospect af braadne og
durchleuchtige Huuse; i det den fattige Bonde havde ingen Tiid og Lyst, de
fornødne Muur=Steen fra andre Stæder med Heste og Vogn at hente, og in¬
gen Evne, saa mange rede Penge derfor at udgive.
Naar nu Herskaberne ved kierlige Løfter og viselig Foranstaltning, først
vilde bryde Jset og kuns tillige love Bonden, som agtede at bygge, at det af
ham oprettede nye Huus skulde være og blive hans og hans Arvingers bestan¬
dige Eiendom, som med Herskabets Tilladelse kunde sælges til en anden og
vendtøs Fæste paa af den Kiøbende med billige Conditioner, som og ellers ved Skif¬
te og Deeling maatte komme hans Enke, Børn eller Paarørende til Deel og
Fordeel (forstaae, naar Hosbonden, som hver Mand, ellers par skeed lige og
ret) ja ensdog i fornødne Tilfælde for Bondens Credits skyld, pantsættes, som
paa adskillige Steder er brugelig; saa skulde alle de Bønder, der var noget
got høs, snart, til Herskabets sande Gavn som deres egen bestandige Fordeel,
begynde med frisk Mod, at bygge og stræbe baade for sig og deres Arvinger,
nu de havde derved faaet meere Credit, som intet forhen var betroet. Saa
skulde og Huusene, ved saadan Medfart og anden billig Omgang, ikke lette¬
lig fattes Beboere ved sunde Freds=Tider, i den sted vel ellers et strenge og slet
betient Herskab, ved at fattes en eller fleere Beboere, maa baade miste sin
Landgilde og derhos selv betale Konge=Skatterne.
Den Huus=Bygning, som da nu egentligen skulde opføres; og det til
nogen langvarig og bestandig Nytte i forønskte Maader, skulde først og for
alle Ting indrettes af bare Grund=Muur, endog foruden Stænger, hvilke
man, ved de gamle Bygningers Reparation, med Skade har haft Leylighed,
nok at indsee og forfare, hvor hastig de forraadner, efterladende Byrden før


52
den der ved svækkede og der just tyndere Muur at bære, paa hvilken Grund¬
Muur saa Remmene (hvorpaa Huusets Overdeel skulde hvile) saaledes best
efter mine Tanker bør at legges, og saa nøye alle Ting derefter indrettes, at
deres og Muurens Udside just med hinanden mønne passe.
Med hvor langt ringere Bekostning et got Huus kand opføres af
Grund=Muur end af Tømmer med andre Vægge, derom vil jeg have den
gunstige Læsere henviist til Herr Prørst HURTHICEARLS overbevtisende klare
Bereigning, som findes i det Oetonomiske Magazins iste Bind pag. 62.
og 63.
Jmidlertid tørde følgende Forslag, her eller der lidt forandret og for¬
bedret, end videre i adskillige Maader finde deres bifald, som for Alvor vil
legge Haand paa Verket og med Eftertanke begynde Sagen; i følge ey for¬
smaa den mindste Anledning, til disse og flere Fordeeles Jagttagelse og Bekiendt¬
giørelse, derudi bestaaende:
De Bønder, som det eene Aar erklærede sig at vilde med Guds Hielp
og i hans Navn, bygge i det andet, skulde strax i faderlige og beste Maader
penviises, at begynde Tingen fra den rette Ende; som at faae Leer gravet og
tilkiørt, Grund=Steen samlet og kløvet, Brændsel til Teglbrænden bierget,
Steen strogen, brændt og betinget, Tække=Reeb snoed af Tag eller, der til
endnu tienligete og stærkere, helme, hvor de haves, Tag betinget, kjøbt og
laant og Tømmeret enten paa Vinters Føre eller anden for Venner og Na¬
boer beleylig Tiid, betids om Efterhøst eller Foraaret tilsamlet (hvad enten
dette sidste da fra nærmeste Kiøbstæd, eller, formedelst gavmild Udviisning
af Skoven beqvemmeligst kunde haves) og for alle Ting, saa snart man seer
Udveye til Alvor med Bygningen, de fornødne Haandverks Folk betimelig be¬
tinget og til retter Tide, hver til sin Gierning, tilstevnet
Muur=Steenene kunde saa meget lettere i samme Bye eller Sogn paa
Godset og i Naboelaliget blive den nu saaledes betroede Bonde af bekiendte
Venner, Naboer og Gienboer overladt til laans, naar man efterdags brugte
den Forsigtighed, at hver Mand i Sognet og paa Godset blev forsynet med
saadanne Former, til at stryge Steenene udi, som i alle Maader i deres rette
Proportion efter et Maal paa det accurateste vare indrettede, da passede Stee¬
nene, af hvis det og var, alle ligevel i Bygningen; da kunde man og desto
lettere komme overeens om Værdien af de laante, ved saa ligelig at kunde be¬


353
tale dem med et lige Antal af lige Størrelse i alle Maader. Ja, naar hver
Mand, eller dog endeel Bye=Mænd, vilde med hinanden legge sig efter, at
stryge og brænde Tegelsteen, kunde Bønderne snart og beqvemmelig hielpe
sig selv indbyrdes i den Post, uden mange reede Penges Udgift. Hvor
da enten Brænselets Kostbarhed eller Mangelen paa brændte Steene det
iblandt tilsagde, kunde vel, i slige Bønder=Huuse, paa de fleeste Stæder af
Væggenes inder=Side, (helst oven i Muuren) bruges ubrændte, dog vel
vindtørrede Raa=Steene, saa vel som af dette samme Slags baade til Oven
og Skørsteen de allerfleeste, naar man ikkuns, for Fugtighedens og Støds
skyld, paa den, først af Kampesteen vel lagde, Grundvold murede 3 a 4
Lag brændte røde Steen, saavel som fra en Allen af, under Maningen eller
Ryglingen, heel igiennem Taget og oven for Taget af de samme.
Med Taget kunde og Bonderne vel blive hiulpene til Fornødenhed hos
sig selv indbyrdes, naar den, som byggede, deraf hos adskillige andre kunde
faae nogle Traver til laans, maatte han redeligen in natura paa Anfordring
eller efter Aftale, betale det igien i de første paafølgende Aaringer, da han det
just ey heller selv behøvede. Ja, dermed kunde end og Herskaberne ofte uden
deres Skade, lade en stræbsom Bonde blive hiulpen, sær naar han til nye Byg
ning sig tørde resølvere, at han af de Rør eller det Zistag, som groer paa
adskillige Stæder i Søer og Gryfter, sig frit og ubehindret maatte betiene.
Overalt fik man for først ey være kræsen, om Huuset paa en Afside
skulde tækkes med Lyng, Helme, eller hvad man kunde faae at lukke det med,
var det end med Straae som ikke var varig. Det giorde siden Gavn i Mø¬
dingen, naar man engasig ved bedre Evne og Leylighed let kunde, i steden for
dette, legge noget op igien, der var bedre.
Grunden skulde, for at blive ret fast og tilforladelig, heel betids Op¬
fyldes og tilbereedes, og det helst paa et andet Stæd i Gaards=Rummet;
eller, hvor man var kommen udaf det fortredelige og skadelige Felleskab, da
paa et ret beleilig Stæd i Bondens Mark, Toft, Fenne, Have eller Lyke,
alt efter nøyeste Overleggelse af den Fordeel og Magelighed, man ved saadan
Foretagende sig i den følgende Tild vilde ønske, man og tik, til sin store Be¬
sværings tilstrækkelige Belønning, derved med og til Fornøyelse kunde erhol¬
de; ved saadan Resolution man da og, mens den nye Bygning stod paa,
kunde i en Ende af det gamle Huus, have fornøden Skiul og Værelse; hvoraf
saa siden det ubrugte, og ved nye Indretning ubrugelige ved Auction, eller
IV. Deel.


54
paa anden Maade kunde sælges, og mod Tov, Reeb eller saadanne Ting for¬
tuskes til dem, der endnu efter den gamle Slentrian vilde kliine og klistere;
ligesom endelig de, ved Rydning fremkommende, Grund=Steene bruges til
et skikkelig Møding-sted, eller sættes i en Dige.
Huusets Indretning skulle for alting være rum og viid, og derimod
ikke bygges saa mange Fag; derved vantes Rum baade open og neden Biel¬
kerne; hvorved Bekøstningen blev mindre, naar et Fag af den nye Bygning
kunde til daglig Brug og Nytte forslaae lige saa meget, som tvende Fag for¬
hen af Bondens gamle Huus; derved sparede man meget i sær af Tømmer og
Tag, derpaa gaaer ved de mange kostbare Render og Gavle; Og udkræpede
saa end Enden af slig et Huus fleere, baade Muur= og Grund=Steen, saa blev
døg vel 6 til 10 Gange saa mange deraf sparede, ved saadan et Huses Side¬
Vegge, da hver viid Fag ikkuns udkrævede, ligesaa mange Steen, som el¬
lers hver af det dobbelte Antal paa snepre, eller smale Fag. Vilde man jo end
have det rumme Huus2 Lang høyere paa Muuren for Proportionens Skyld,
saa var døg de dertil paagaaende faae Steen langt fra ikke for tog ved heele
Bygningen at anslaae, imod hver 100g, der fra de mange smale Huses Byg¬
ning blev sparet, siden det nye ikkuns bestod af den halve Længde; Ja man
havde da og ikkuns halv saa stor en Længde med Rygling først og sidst at for¬
syne og vedligeholde, man var og forskaanet, ved saa mange Render og Vin¬
geskeer jevnligen at bøde og flikke.
Overalt var det ved saadan foretagende best og fordeetagtigst, naar
Bonden, under er og det samme Tag, kunde gaae af sine Jndværelser i sit Ud¬
huus, uden hisset og herfra af de adspredde Udhuuse at slæbe fir inorskne Korn,
Høe og Halm med stor Besværlighed og til megen Spildsomhed over Gaar¬
den, ligesom det da og var mageligst og best, naar han kunde faae en Pump,
førend Bygningen derover blev opreyst, indrettet paa et saa beqveni Sted,
at han derfra kunde punipe Vandet giennem en Tude i et Vand=Trug til sine
Creaturer, og tillige giennem en anden Tude, vendt til Jnd=Huset, lede det for¬
nødne Vand til Bryggen, Bagen, Malt=giøren og anden Huusers Fornø¬
den hed, da slog han to Fluer, som man siger, med een Smek, kunde i Regn
og Sliid være under sit Tag og tørde ey, ved Vinters Tiid, med saa stor
Besværlighed ophugge Jlser, for at faae sine Creature med Fare vandet, som
derover maae krybe afsted baade frem og tilbage, til hvilken Pump, Bryn¬
den for langvarig Gavn og Sikkerheds Skyld jo maae sattes af Muur=Steen


355
dertil ved en egen Forme efter Cirkel=Slag indrettet. Ved saadan Jndret¬
ning af det samlede Huus under et Tag, kunde alting være ved Haanden heel
beqvem og magelig, med Kiøerne at malke, Kalve at give, Hæster tillig og
sildig at rygte, det aftorskne Korn at bære paa Loftet, og i hundrede Mlaa¬
der fleere.
Paa det nu dette, som det betydeligste kunde tages vel i agt, og for Re¬
sten alting reguleres viselig, at Bonden efter sine Omstændigheder hverken fik
for lidt Huus, ey heller for meget, med ufornøden aarlig Bekostning siden
ved lige at holde, var det saare vel gjort, om han, ved første Overslag paa
Bygningen, havde en smukk vittig Betientere, eller en anden skikkelig Mand
af god Jndsigt lidet i Raad med sig, som nogenledes formaaede at giøre en
Grund=Teigning, og ved saa god Forstand, havde ligesaa god Hiertelgug til,
ved nogen jevnlig Tilsyn og betimelig noksom Underretning for Haandverks¬
Følkene, redelig at besørge en stræbsom Bondes Tarv og Beste som sin egen.
Ovn og Skorsteen gielder det i sær om, at faae paa det beqvemme¬
ste rette Sted og saadanne Arken=Gabe eller Luger paa Taget, at man ved
det Korn, der skal føres i Huus og paa Slyd ligge over Bielkerne,( som det
meeste efter foreslagne Indretning bør) kand aarlig, i den travleste Blergnings
Tiid, spare et Menniskes eller fleeres Kost og Dagløn; at og Kornet ved alt for
lang slæben, ey i liderlige Maader skal slides og spildes. At hver Deel kand
skikkelig komme paa sit rette Sted at ligge, og intet være i Veyen for det an¬
det, i hvad Slags og Bonden behøver at føre under Pleylen, til hvilken Ende
og Løftet kand rumme Sæde=Rugen eller anden Slags, naar den med et Skille¬
rum og Dør, eller Luge, i samme naaer lige til Loen, og da paa Taget af
samme Fag eller et andet næst ved var et Hul med Luge for, hvortil man
kunde kiøre med Læsset, og saaledes der, som de andre Stæder, med faae Folk
føre Kornet ordentlig, ret og vel i Huus.
Hvor vel og fornuftig giøre da ikke alle de, der for slige og andre Aar¬
sagers skyld, hellere anvender nogle Timers Overleggelse, legger Hiernen lidt
i blød og tager fornuftige Folk i Raad med sig, for at faae alle Ting, ved
samme Bekostning, ordentlig og magelig indrettet, end de, der bygger efter
deres eget Hoved saa urimelig og daarlig, at de enten med Skade og Tids¬
spilde maae giøre det om igien, eller og ved Skammen have aarlig og daglig
Misfernøyelse, Besværing og Uleylighed deraf.


56
Hvor fordeelagtig snild og stærk var det da og ikke, i den Henseende,
ved Huus=Bygningen, om en særdeles Forme i hver Bye, saa meget bredere
end de andre, blev indrettet, at de derl Strøgne=Steen (ved Huusets Hiør¬
ner i sæx at bruge) kunde tillige og med et opfylde det Rum, som de forhen
brugte Petringer ( paa nogle Steder Keytinger kaldet) tillige med Hiørne=Ste¬
nene ellers tager; ved hvllkes Tilhuggen og Tilberedelse man ofte med Fortræd
har seet, den lade Muur=Mand liderligen at bortdrive Tiden og den uforsigti¬
ge eller vankundige det uførsvarlig at forhudle og forode saa mange gode Steen;
hvilket ypperlige ( til Forundring i disse yngre Tider først saa sildig paafunde
ne) Anslag, man har og Hr. Provst HURTHICKAELS første Jndsigt og roes¬
værdige Anførsel, som fleere gavnlige Ting, at takke.
Endelig, at intet skal glemmes af det der vildet falde mig ind og til no¬
gen Nytte kand opsamles, saa vit fornøden eragtes, saa kunde hver Proprie¬
tair ventelig gierne faae den Forlov, at lade et vittigt ung Menneske af sit Gods
og til sit Godses Fornødenhed, i kort Tiid lære saa meget hos en Glarmester,
ligesom ved de andre Haandverker paa Lander skeer) som til saa ordinaire
Vmduers Forfærdigelse til Bønder=Huuse behøves, saa skulde og Proprietatren
giøre første Forskud til Vinde, Blye og Glas
Den kiære Frue kunde og nok, til en Slags Opmuntring og for min
Forbøns skyld, dertil forære en liden fremsøgt gammel Diamant, siden den
dog, nu ikke gielder meere til forrige Brug!
Anmærkning.
Naar dette Forslag paa Mildel og Maade til Bonde=Hufents Forbedring, confereres
med de foregaaende af samme Slags, da tørde af den gandske Samling, udsøges det
allertienligste og gtørligsle, efter et hvert Stæds adskillige Leilighed, og den følgrude
Slegt vil uden Tvivl finde Aarsag til at takke Herr MxcHiuoBEEo, saavel som de
øprige Forfattere.


No. XXV
J.R. og P.C. SCHUMACHERS
Anslag
paa
en fordeelagtig Tærske=Maskine.


en Opmuntring, hans Kongel. Majesk. af Landets Faderlig
Omhue for sine troe Undersaatter, saavelsom Rigers og Landes
Opkomst og Velfærdt, i alle Tilfælde lader see, forpligter og en¬
a hver troe Undersaat igien at contribuere efter sin Evne til saa
høypriselig en Sags Fremvext, og som Agerdyrkningen og Land=Væsenet som
vel i de uforstandiges Øyne ansees for at være een af de ringeste og mindst
magtpaaliggende Ting, mens hos Folk som have bedre Jndsigt, med Rette
bør høldes for det fornemste af alle Handteeringer, siden den mindst kand
undværes, saa kand vel hans Køngelige Majestæts og Landets høye Patrio¬
ter ikke andet end berømmes for den Opmuntring der gives til Landets Børn,
for at fremkomme hver efter sig Evne, med det lidet de formeene at være fien¬
ligt til dette Øyemeeds Opfyldelse og da iblandt andre endog det Problema
udi Dannemarks og Norges Oeconomiske Magazin er fremsadt, om no¬
gen i tydelig Tegning eller Modell kand forestille saadan en Machine som tiener
til at aftærske Kornet paa store Avls=Gaarde, saaledes at 6a z Karles Ar¬
beyde derved spares og saavel Straae som Korn dog behandles lige vel, saa
haver dette Problema givet Anledning at eftersee, hvad i slige Tilfælde af an¬
dre var proponerer og da er af det man haver i Hænde forekommer af JACok
LLUPoLDs Theatrum Machinarum gde Deel, som handler om Muhlen¬
Ban=Kunst Pag. 116 og Tab. 42 &. 43 saavelsom og LEORHARDTCiinigroPH
Srubass volstændiger Huhlen=Bau=Kunst, Pag. 34 og Tab. 42. og


50
naar man da nøye betragter de foreslagne Machiner, kand det ikke andet end
falde i Øyne, først at vilde være til stor Bekostning at lade slige kostbare Ma¬
chiner hvorudi ere saa mange Hiul og Indretninger paa den proponerede
Maade bygge, dernæst for det andet, at det som egentlig skulle udtærske Kørnet
efter den proponerede Maade, maatte nødvendig alleene være den saa kaldede
Pleyels Tyngsel, eftersom det alleene var samme der skulde udtærske Kornet,
hvoraf ikke andet kunde ventes end at Kornet i steden for at udtærskes, næsten
vilde blive knllset, som sikkerlig om ikke i andre Tilfælde, dog i Henseende til
det som deraf kunde bruges, enten til Maltgiøring eller Udsæd, vilde bli¬
ve høyst skadelig, da de Korn som paa slig Maade have taget Skade,
umueligen kunde bruges til saadant Maligtøring eller Udsæd, naar de smaa
Fibres som skal udspiire til Rødder ere beskadigede, hvilket meget lettelig kunde
bevises, men siden det ikke egentlig hører hertil, paa dette Stæd forbiegaaes.
For det tredie er det, det Fiæderagtige Slag, som ved Tærskerens Arme
meere end ved Pleielens Tyngsel udtærsker Kornet, thi dersom Tærskerne allee¬
ne vilde lade Pleyelen falde paa Kornet, vilde der komme meget lidet af Straaet
og saasnart Pleyelen ved sin egen Tyngsel skulde uddrive det, var som forhen
er meldt snarere at formøde, at Kornet blev stampet, eller knuset end udtor¬
sken, følgelig naar man som i slige Tilfælde bør skee, vil imitere det naturlige
Slag, som skeer ved Menneske=Kræfter, bør Jnventiønen saa meget muelig,
være liig den Bevægelse og Kraft som skeer ved Pleyelen, ført og dreven ved
Menniskelig Kraft. Dette haver da givet Anleedning at udfinde et Middel, som
var meere overeensstemmende med samme Kraft end Pleyelens Tyngsel allene,
og da synes det ikke vel at kunde skee, uden ved et Slag som skeer paa den
Maade, som med en Fleder der kand give efter, naar den ophæves og ved sin
egen Kraft og ikke Tyngsel derefter kand give et Slag, som tillige foraarsa¬
ger en Rystelse i det udrærskende Korn, og til at erlange dette, skulde man holde
for at der ikke var nogen Ting beqvemmere sligt at i Verk sætte, end lange
Granne=Stænger, som sædvanlig bruges til Dreye=Stænger for Dreyernie,
hvilke naar de af Dreyerne nedtrædes, igien hæver sig selv, og altsaa skiøndt
af Træe, haver den selv samme Virkning som een Fleder af Staal, naar nil
Slaget saaledes er formeret, at det kommer overeens med det naturlige Slag,
ankommer det allene paa at indrette Maskinen saaledes, at Slagene kommer
operalt og ikke alletider treffe paa et og det samme Stæd, mens at derimod hvor
det udtærskede Korn ligger, ikke en eneste Plær kand blive som jo ved Slagene
maae træffes, og naar det skeer, sees ikke at jo Effecten af sig selv maae følge,
hvorvidt nu dette Dessein kand obtineres, udviiser hosfølgende Mødel, hvor¬


361
af heele Indretningen og hvad derved imenderes strax falder i Øynene, man
seer hvorledes Granne=Stagerne hæves og ved deres egen Kraft giver et Slag
paa Kornet, man seer hvorledes Gulvet, hvorpaa Udtærskningen skeer, ligger
paa b smaa Ruller og ved en Slags Bevægelse, liig den som bruges ved en saa
kaldet Donkraft, drives saa vidt frem og tilbage, indtil den ene Stang kom¬
mer til at slaae paa det Sted, hvor den næste Stang sløg forhen, og paa den
Maade, naar Gulvet langsom forflyttes, i Henseende at hver Stang, ved en nye
Bevægelse af Gulvet, faaer et nyt Slag, er det ikke muelig, at der kand blive det
ringeste Stæd tiløvers, hvor jo Slagene maa treffe, og siden disse Slag maa
treffe meget meere regulaire end et Menneske som tærsker, kand treffe det,
saa skulde man slutte at Kornet paa denne foreslagne Maade, meget reenere end
ved hin, maatte blive udtørsken. Jnventionen er desuden saa simpel, at enhver
Huggere paa Landet, som allene forstaaer at bruge en Circul, for at giøre et
saa kaldet Heste Hiul, lættelig kand forfærdige den heele Maskine uden nogen
synderlig Bekestning, efterdi det fornemste bestaaer i et Heste=Hiul, hvor Tæn
derne ere lige afdeelte, saa at de paa ingen Stæd anstøde i Drevet, og dernæst
udi en Axel med Drev, hvorudi Hiuler griber, hvilken Axel ved de derudi
Snegleviis sadte Hævere opløste Stængerne, saa at næsten ikkuns en Stang
opløftes hver gang, som føraarsager, at Kraften alletider er liige eens, og naar
dette alleene observeres, saa sees af Modellen selv, at Jnventionen paa ingen
Maade kand være bekostelig, imod den Nytte deraf kand haves. Skulle nu fin¬
des ved Granne=Stængernes Indsætning, i Henseende at man ikke kand vide af
hvad Førlighed eller Længde de paa hver Sted kand appliceres, at samme skulde
være for slappe, saa at de ikke gave stærk Slag nok, saa er det ikke videre end
at 1 42 Alen fra det Sted, hvor de ere fastgjorte, blev sadt et Tver=Træe lige over
dennem, paa samme Maade, som slig et Tver=Træe sættes under en Dreye¬
Stang, thi ved at flytte samme Tver=Træe, enten længere frem eller længere til¬
bage, kand Slaget giøres baade stærkere og svagere. For Resten bør ingen bin¬
de sig saa præcise til Modellen, langt mindre til den udvortes Forbinding, som
alleene forestiller Huusbygningen, hvorudi den kand komme til at staae, og
hvilken ved Modellen allene paa den Maade er indrettet, at man kand tage hver
Stykke fra hinanden, og sætte dem sammen igien, uden at noget derved brækkes,
eller kand komme til Skade. J der øvrige er det baade i Henseende til Lættelsen for
Hiulet, saavelsom til desto friskere Slag, meget tienlig, at Stængerne ere de læng¬
ste som Rommet vil tillade, og skulde Gulvet Lit. GHhvorpaa tærskes, synes at
blive alt for langt, følgelig for tungt til at bevæge, eller og at Sæden som skal
IV. Deel.


362
Udtærskes, formeget adspredes, da kand Gulvet giøres lige saa kort som det for¬
langes. For Exempel, ved den trukkene Llule Ha afskiæres, og kand kuns ved En¬
den Litr. Hasættes lige saadan et Bræt, som findes foran Litr. E med opstaaende
Skilderomme kkkft, paa hvis inderste Side Rullerne, hvorpaa Gulver bevæ¬
ges, paa samme Maade befæstes som Litr. NNog OCOo0o i Modellen er at
see, hvilke Litteræ findes neden under Gulvet tegnet, og naar Gulvet paa føl¬
gende Maade er kortet, kand man følgelig sæltere befæste den Tver=Stang, som
kand lægges over Stængerne bag ved Gulvet, til at erlange desto friskere Slag,
hvilken Stang omtrent kunde legges hvor Bogstaverne III paa Stængerne
findes tegnede, og er det da tillige best, at samme Stang bliver ikke alt for tyk
og af Træe, som lettelig lader sig høye og dog ikke brækker, som nemlig Ask eller
Alm; thi saasøm Tver=Stangen paa den Maade og kand give lidet efter ved
Stængernes Opløftning, mens ketter sig igien, naar Enden af Stangen slip¬
per Hæveren Ad som sidder paa Arelen, saa hielper Ever=Stangens fieder¬
agtige Retning end og til Slagets Formeerelse. Denne Tver=Stangs Apxli¬
cation, tvers over Stængerne, har man ikke vel kundet vise udi Modellen thi
ellers havde Maskinen blevet alt for stor, i Henseende at Stængerne, da bur¬
de være døbbelt saa lange som de ni ere, men man haaber, at naar Modellen
sees og denne Beskrivelse, at det er læt at begribe, hvorledes Meeningen er; Skul¬
de man og merke, at Slaget af Stængerne, i Henseende at det er den lynde En¬
de som giør Slaget, blev for læt, kunde man af godt haardt Træe slaae en li¬
den Klods oven paa dem, som kand sees paa Modellen at være skeet, ved en Stang
Q. Øvrigt er det ikke vel muelig, at determinere alle Ting saa prærise, efterdi
den ringeste Forandring i Tykkelsen, Længden eller Haarheden af Stængerne
kand foraarsage Forandring, i Henseende til Tver=Stangen og Klødsen, og er der¬
fore best, at naar Maskinen er saa vidt færdig, at Stængerne kand indsættes, man
da proberer med en Stang, først og applicerer Tver=Stangen eller Klodsen derpaa,
indtil man faaer saa sterk Slag, som man forlanger og naar man det haver er¬
holdet med een Stang, kand man indrette alle de andre Stænger derefter. Der
er ey heller nogen Regul, for at der jo kand settes fleere Stænger paa, thi naar man
giør Axelen B saa lang som Rummet, hvor Maskinen er, tillader, saa kand man
efter befindende, at det er tungt for Hestene eller og Hestenes Antal man vil bruge
dertil, anbringe saa mange Stænger som Rummet tillader, for at formeere Sla¬
gene, som med 8te Stænger, saaledes som Modellen er, beløber sig til 128 Slag,
for hver gang Heste=Hiulet gaaer onkring, og da samme Hiul i det ringeste bor
omdrehes 2 Gange i en Minut, saa bliver det 256 Slag i hver Minut, og naar


363
Slagene bliver saaledes indrettede, ak de skeer med samme Foree, som et Men¬
niske kand slaae med en Pleyel, saa sees lettelig, hvad Nytte denne Maskine kand
have paa en Herre=Gaard, førnemmelig for Bønderne, som ellers skulde tærske
Hov=Kornet ud, og ved saadan Maskines Indretning, kand blive frie fra saa sterkt
et Hoverie. Der kunde skripes noget meere om denne Maskines Nytte, bande for
sig selv, saavelsom og at den samme, naar den ikke brugtes til Udtærskning, kun¬
de med en ringe Extension og bruges til at kiærne med, men som Kortheden i De¬
scriptionen tillige er anbefalet, saa har man ey heller vildet overskride samme Be¬
faling, men naar det paaæskes, kand ikke allene nærmere Explication derom gives,
mens endog om den Forandring, som efter hver Steds Leylighed, nødvendig maae
i agttages, blive oplyst og de supponerende diffiEulteter blive hævede.
Beskrivning over Mødellen i sig selv.
A. Heste=Hiulet.
B. Axelen.
C. Drevet paa samme som griber ind i Heste Hiulet.
d. d. d. Hæverne som sidde Snegle=piis paa Axelen, for at Tyngselen
stedse kand være egal.
E. det forreste Bræt af Gulvet med Skilleromme f. f. k. som alleene holde
Stængerne l saadan en Linie, at Hæverne d d. d. alletider kand fatte dem, og
bør Aabningerne ikke være større end Hæverne ere breede, paa det at Hæver¬
ne alletider kand fuldkommeligen fatte Stængerne. Ligesaadan et Bræt som
E. med Skilleromme f. f. f. kand sættes bag ved Gulvet, naar man ikke vil
have det saa langt som det er i Modellen, og bliver da de Ruller som nu ere
befæstigede paa der bagerste Bræt X. fastgiorte paa det bagerste Bræt E.
G. H. Gulvet, hvorpaa Kornet bliver udtørsken og vliser den Streeg H. Z.
hvor Gulvet kand kørtes, og ved Enden sættes ei Bræt med Skillerum, liig
E. og f. E. f. De paa Gulvet gjørte Huller ere alle meget videre paa den
underste end øverste Side, paa det at Kornet naar det falder i Hullerne, ikke
skal binde sig, mens ved det at Aabningen er større for neden, straxen falde
igiennem.
L. I. I. Stængerne som formere Slaget, og ere de latte paa det Stæd man
formeener at Tver=Stangen kunde sættes, for at giøre Slaget stærkere,
efterat Gulvet var kortet ved II. A.
K. Den underste Velbom, som driver Gulvet frem og tllbage ved en
Jern=Stang, og de i Velbommen fadte fire Tænder I. hvilken Vel¬
bom, naar Gulver bliver kortet, følgelig og bliver saa meget kortere.


364
M. H. Contra=Tænderne i Gulvet, som griber an i Tænderne I. paa
Velbommen.
N. N. De tvende Tvær=Træer, hvorudi Rullerne o. 0. 0. ere befæstigede,
paa hvilke Ruller Gulvet desto lættere haver sin Bevægelse.
P. Et Bræt oben over Gulvet, hvorpaa den som haver Opsigt med Ma¬
skinen kand gaae, og med en Høe=Tyv fremføre Halmen, i fald den
skulde være kommen for langt tilbage, saa at Stængerne ikke havde
deres fulde Slag paa Vipperne.
. En Modell af en Kløds, som kand sættes paa Stængerne, i fald man
skulde formerke, at Slaget ikke var stærk nok, og maa samme Klodses
Tyngsel indrettes efter den Proportion, som man i Henseende til
Stængernes egen Førlighed, synes at behøve.
Anmærkning.
Estersom Tærsker=Arbeidet paa Herre=Gaardene er en betydelig Deel af den meget
bebyrdede Bøndes Høverie, og samme bedvarer ikke alleene den gandske Vinter, men
ogsaa indtil midt i den travelste Sæde Tiid, særdeeles hvor Hoved=Gaarden haver
nogle Kirke= eller Konge=Tidender tillige med sin egen Avling at udtærske, saa ønskes,
at enten denne eller nogen anden Tærske=Machine, maatte findes antagelig og spare
mange Bønder=Karles Arbrid, hvilket i det Stæd kunde anvendes paa saadant Vin¬
ter=Arbeide for Bonden selv, som man nin siger han kand ikke overkomme, endskiøndt
ssel, Torn
man tilstaaer, det burde skee. F. Ex mod Foraaret at plunte Pile, E¬
og andet til levende Giærder, i Tøe=Veyr at opgrave Kampe=Steen, og i Frost=Vent
ved Snee at bortføre dem til Steen=Maures Sætning, følgeligen at giøre et stedse¬
varknde dobbelt Gavn, saa vel mod Ager og Eng, somt mod Indhegningen, hels
naar man efter haanden vil være betænkt paa det høyst skadelige Fællesskabs Afskaffelse,
saa vidt mneligt, samt paa de til Nationens lige Tab og Vanære, øde liggende Over¬
drifter at abskille, brybe og dyrke, i hvilket Fald 1C00 Qvadral Allen kunde giøe meere
af sig end som 1C0æ0 nn give. J Anledning af det som her meldes, om Vilnter¬
Arbeidets nyttige Omskiftelse og Øeelning imellem Herre=Gaardens Loe=Gulv og
Bondens egen Gaards Fordeel, med Steen=Muur, som ogsaa siden skaaner ham før
meget Arbeyde, med at huage, kiøre og sætte Giærdsel, da vil jeg anføre de smuk¬
ke Ord, som een af mine bekiendte Venner lod udhugge paa den sidste Steen af nøgle
hundrede Favne Munr, ved sin Præste=Gaard, nemlig:
Prøderunt hæe saxa fururis
Qvæ modd muta tacent, sed post mea fata loqventur
Me suceessuris cønsuluisse Hene
For at komme igien fra denne tilfældige Dignession, da ønskes, som sagt er, at noget
beqvemt Mibdel maatte findes, til at spare det meeste af Herregaardens Tærsker¬
Arbeide, saa finder Bønden nok Raad til sin egen Tærskning og anden Vinter=Gier¬
ning. Jmidlertid fortiene de begge Brødre Messr. ScuuMachEk, saa vel ved denne,
som tvende andre ovenanforte Oeronpmiske Afhandlinger, at roses for deres Fliid,
Bittighed og gode Begyndelse i saadanne nyttige Ting, som fielden oernpere den Alder¬


No. XXVI
Mechaniske Betænkninger
over
Det andet PROBLEMA,
Som findes udi det Oeconomiske Magazins Tredie Tome,
og lyder saaledes:
Kand nogen i tydelig Tegning eller Model,
forestille
Een saadan Maskine,
som tiener til at aftærske Kornet
i det mindste
paa store Avelsgaarde saaledes, at 6 a 8 Karles Arbeyd derved spares,
og
saa vel Straae, som Korn dog behandles ligevel.
Forfattede og sammenskrevne
DIDERICH CHRISTIAN FESTER.


§. 1.
L¬
igesom de mathematiske Videnskaber alletider regnes for at være
de nyttigste, iblandt all verdslig Kundskab, kand man med
Billighed antage Mechaniqven for at være en af de nyttigste
iblandt de mathematiske Videnskaber; hvorpaa man ikke kand
tvivle, naar man betænker hvilke mangfoldige, ja utallige Ting, som i det
almindelige Liv ikke kand undværes, og er lutter Maskiner der hører til Me¬
chaniqven: saasom de mange slags Møller der drives ved Vind, Vand,
Mennisker eller ufornuftige Creaturer; de mange Slags Uhrværker; de mang¬
foldige Slags Maskiner, som udkræves til Fabriqver, Kunster, og Haand¬
verker, foruden mangfoldige andre Ting, som vilde blive alt for vidtløftige at
beskrive.
§. 2.
Jeg holder for, at alle de Maskiner som hører till Mechaniqven, kand
i Almindelighed deeles udi trende Slags, som følger: 1.) De Maskiner, som
man u=muelig kand undvære. 2.) De Maskiner, som man vel kunde und¬
være, men er dog til stor Nytte og Fordeel naar man haver dem. 3) De
Maskiner, som ikke ere til nogen Nytte, men blot alleene for Curiosite.
Jblandt de Maskiner, som man umuelig kand undvære, bør uden Tvivl


368
Møllerne at regnes med de fornemste. De Maskiner, som vel kunde undvæ¬
res, men bringer dog støre Fordeele med dem, ere mangfoldige, hvoriblandt
man kand regne Archimedis Maskine til at ophidse store og tunge Byrder
item en Stege=vender, og andet meere, thi naar for Exempel, en meget stor
Kløkke skal ophidses udi et Taarn, kand man vel ved de almindelige Tridser
og Strikker, tillige med en stor Mængde af Mennisker, med stor Møye faae
Klokken opløftet til det behørige Stæd, men naar et eneste Menniske med
Archimedis Maskine kand her udrette ligesaa meget, som nogle hundrede Men¬
nisker med de sædvanlige Tridser, seer man nok hvor stor en Fordeel at den
bemeldre Maskine, alleene i detre Tilfælde fører med sig; item, man kand vel
faae vendet en Steeg for Jlden, omendskiøndt det ikke skeer ved en Maskine,
som kaldes en Steege=vender, saasom et Menniske, der er en levende Maskine,
gandske let kand forrette dette Arbeyde, men Steege=venderen bringer dog
denne Fordeel, at det samme Menniske, som i Mangel af den bemeldte Ma¬
skine, maatte vende Steegen, kand udi samme Tiid forrette anden Gierning.
Jblandt de Maskiner, som ikke ere til Nytte, men allene for Curiosite,
kand man regne dem, som skal have bestandig vedvarende Bevægelser, og
kaldes perpetua Mobilia.
§.
Baade perpethum Mobile og Qvadratura Circuli ere tvende Ting,
som aldrig gandske nøye kand udfindes, saa længe Verden staaer, men dog
alligev el haver adskillige, deels berømmelige og lærde Mænd, og deels andre,
som ikkun saa at sige, haver kiget ind udi Geometrien og Mechaniqven, meget
brudt deres Hierne for at vilde giøre disse rvende umuelige Ting, muelige.
Hvad haver de nu dermed udrettet? Hiine ere at berømme og røse; thi for det
første, omendskiøndt de ikke gandske fuldkommen haver opnaaet det Maal,
hvorefter de haver tragtet, saa haver de dog ved stor Skarpsindighed, udfun¬
det saadanne visse Maader, ved hvilke man kand komme Maalet alt nærmere
og nærmere; og for det andet, haver de ved at tænke paa Qvadraturam Cit¬
culi, udfundet mange fortreffelige geometriske Sandheder og Lære=Regter
udi Geometrien; og i det deres Hensigt haver været til at finde et perpetuum
Mobile, haver de ved samme Leylighed, udfundet mange herlige og nyttige
Maskiner udi Mechaniqven: Disse haver man Aarsag til at laste, thi for det
første haver de ikke udrettet andet, end aabenbaret og kundgjort deres Van¬
kundighed, og viist deres slette Grund og Jndsigt udi Geometrien og Me¬
chaniqven; og for det andet, haver de med deres supperficielle Kundskab og


369
forkeerte Begreb udi disse tvende vidtløftige Videnskaber, lagt deres Daarlig¬
hed saa meget desto meere for dagen, i det de haver været saa paastaaende i
all deres Blindhed og falske Indbilding, at de absolut haver meent gandske
fuldkommen at have opløst de bemeldte tvende Problematg. Aarsagen til
dette kommer fornemmelig deraf, at de udi saadanne skarpsindige Videnskaber,
gaaer de første og fornemmeste Grund=Regler reent forble, og strax befatter
dem med de høye og vidtløftige Ting, ikke betænkende hvor nøye det ene med
det andet, udi disse ædle Videnskaber stemmer overeens, og hænger tilsam¬
men udi hinanden, ligesom Ledene udi en Kiæde, saa at de efterfølgende
Stykker alletider udledes og beviises af de foregaaende, og maae have de før¬
ste Grundsætninger til en fast og uryggelig Grundvold. De, som derfore udi
disse vidtløftige og høystnødvendige Videnskaber anstiller deres Sag saaledes,
at de strax udi en kort Tid meener at blive kløge og viise derudi; og derfore
giver dem ikke Taalmodighed til at faae et grundig og fuldkommen Begreb
udi de første og fornemmeste Grundsætninger, men gaaer samme ikkun saa
løselig igiennem, førend de tager fat paa høye og vidtløftige Ting, kand man
gierne (uden at overtræde Billigheds Grændser) sætte parallel med dem der
vil lære Børn at læse, førend de først ret haver lærdt at kiende Bogstaver;
item, med dem der vil lære dem at dandse, førend de først haver lærdt at
gaae; stem, med de Bygmestere der vil opføre støre og prægtige Bygninger,
paa slette og løse Grunde, &c.
§. 4
Et hvert retsindet Menniske maae uden Tvivl bifalde dette, at det kom¬
mer bedre overeens med en sund Formuft, naar man giører sig Møye og
Umage for at udfinde saadanne Maskiner, der medbringer store Nytter og
Fordeeler, end naar man spilder Tiden med at udfinde saadanne Maskiner,
hvis Nytte bestaaer allene derudi, at de kand fornøye Sindet og Sandserne:
altsaa er det bedre, man søger efter at udfinde en nyttig Maskine, hvis Brug
kand være til Fordeel for det almindelige Beste, end at plage sig med unyttige
Griller for at finde et perpetuum Mobile. Jeg haver i Almindelighed ind¬
deelet alle de Maskiner, som hører til Mechanlqven, udi trende Classer (5. 2.).
og ladet den anden Classe bekomme de Maskiner, som vel kunde undværes;
men ere dog til stor Nytte og Fordeel, naar man haver dem. Af denne Clas¬
ses Maskiner ere vel mangfoldige Slags, enhver i sær til sit Brug, Tiid efter
anden opfundne, men ikke desto mindre ere der dog mange Maskiner endnu
tilbage, hvilkes Skikkelser, Sammensætning og Brug ere skiulte og forborg¬
IV. Deel.


70.
ne, som i det almindelige Liv, udi adskillige Tilfælde kunde skaffe store For¬
deele. Naar man altsaa tragter efter at udfinde noget, som kand være til Nyt¬
te og Fordeel med de Maskiner der henføres til den anden Classe, maae man
i det første Tilfælde, have saadan Henseende til de Maskiner der allerede ere
opfuindne, hvorledes de samme udi adskillige Stykker kand forbedres, paa det
at de paa en beqvemmere Maade kand drives, keres Virkninger formeeres,
&c.; og i det andet Tilfælde, i Henseende til de Maskiner, som endnul ere u¬
bekiendte, bør man paa en fornuftig Maade bruge sin Hierne til at forsøge
hvorledes en og anden Maskine, til et og andet Brug kunde være beskaffen,
efter at man forud haver bestemt hvad Virkninger slige Maskiner skulde giøre.
Omendskiøndt man nu udi dette Tilfælde ikke gandske fuldkommen kand naae
sit Øyemerke, men finder nogle Anstøds Steene at ligge i Veyen, som man
ikke strax kand faae borttaget, hvilke forhindrer at den Maskine man udi Tan¬
kerne haver førestillet sig, ikke fuldkommen kand udrette det, som den skulde,
bør man derfor ikke at forlade sit Foretagende, men ikkun fare fort dermed, og
lade samme komme for Lyset; thi saa kand saadan en Maskine Tid efter anden,
ved et og andet skarpsindig Hoved, udi adskillige Stykker saaledes forbedres
og forandres, at den ey alleene fuldkommen kand giøre dens bestemte Virk¬
ning, men endogsaa langt overgaae samme.
§. 5.
Eftersom det andet Problemg, som findes udi det Oeconomiske Ma¬
gazins zdie Tome, udkræver en Maskine, med hvilken en Karl, udi lige
lang Tiid, skal kunde aftærske lige saa meget Korn, som 7 eller 8 Karle,
med de sædpanlige Plægler, seer man nok, at saadan en Tærske=Maskine
bør have Plads iblandt de forbenævnte Maskiner, som hører til den anden
Elasse, thi man kand vel faae Kornet aftærsket paa den sædvanlige og bru¬
gelige Maade, men naar man havde en Tærske=Maskine med hvilken en eneste
Karl, udi en og den samme Tild kunde udrette lige saa meget, som andre 8
Karle med hver sin Plegel, seer man vel, hvilken stor Nytte og Fordeel saa¬
dan en Maskine kand føre med sig. Et hvert fornuftig Menniske begriber nok
hvorudi Nytten og Fordeelen bestaaer, som saadan en Maskine kand bringe
med sig, saa det er unødvendigt derover at fremføre vidtløftige Forklaringer;
men jeg vil alleene sige dette, at eftersom en sund Fornuft lærer os, hvor gavn¬
ligt faadanne Tærske=Maskiner ere for det almindelige Beste, bør enhver Pa¬
triøtisk sindet, som haver Jndsigt udi Mechanjqven, ikke spare nogen Fliid og


371
Møye, som kand tiene til at opdage saadan en nyttig Maskines Composttiøn.
Dette er egentlig Aarsagen, som driver mig til at giøre et Forsøg, om jeg med
min ringe Jndsigt uldi de mathemariske Videnskaber, kand udrette noget i den¬
ne Materie; thi eftersom det offenlig er bleven tilladt enhver (uden nogen Hen¬
sigt til visse Personer) at indsende sine Betænkninger, saa tager jeg mig her
den Dristighed, at aabne mine Tanker om den bemeldte Maskine, omendskiøndt
dette frembringes af en saa kalder ustuderet Person, der aldrig haver haft no¬
gen Underviisning eller Jnformation udi de mathematiske Videnskaber.
§. 6.
Naar mtan vil anordne en Maskine, maae man fornemmelig nøye over¬
veye følgende Hoved=Stykker, som jeg her kortelig vil anfore: 1) Hvørtil saa¬
dan en Maskine skal bruges. 2) Ved hvad for en Kraft den skal drives.3
Hvad for et Slags Bevægelse eller Direction at denne Kraft kand give. 4)
Hvad for Slags iblant de enkelte Maskiner der kand drives ved den bemeldte
Kraft, og om samme kand findes skikket til den forlangte Virkning. 5) Hvor
sterk den naturlige Kraft kand være, ved hvilken Maskinen skal drives. 6)
Bør man have Tanker til den Virkning, som Maskinen skal giøre, enten der
med samme skal noget opløftes, eller presses eller stødes, enten den skal have
en hastig eller en langsom Bevægelse, &c. og derhøs maae man tillige eftertæn¬
ke til hvilken iblant Mechaniqvens tvende Hoved=Vindinger, som ere Kraft og
Tid, den største Hensigt bør at være, nemlig enten til Kraften, eller til Ti¬
den, eller og baade til Kraften og Tiden, saa kand man deraf erfare, om
den antagne enkelte Maskine kand være formuende til at frembringe den forlangte
Finder man den bemeldte enkelte Maskine ikke mæg
Virkning, eller ikke.
tig nok til at frembringe Virkningen, bor der tænkes paa en Tilsætning af en
anden enkelt Maskine, hvilken bør være saaledes beskaffen, at den baade kand
drives af den første Maskine, naar denne bliver dreven af den givne Kraft,
og tillige tiene til at formeere Virkningen af den første, enten i Henseende til
Kraft, eller i Henseende til Hastighed af Bevægelse, &c. og derhos bør man
da undersøge, hvor meget Virkningen ved den tilsatte Maskine er bleven for¬
meret, hvoraf man da erfarer, om den bestemte Virkning er opnaaet, eller
ikke. 8) Er Sammensætningen af disse tvende Maskiner endnu ikke mægtig til
at udrette den begierte Virkning, bør der endnu tilsettes den tredie enkelte Ma¬
skine, som kand drives af den anden, naar den anden drives af den første, og
den første drives af den givne Kraft, hvilken ligesom for nylig blev


372
meldt, maa være saaledes beskaffen, at den kand formeere Virkningen af de
tvende andre; og saaledes maae man cøntinuere indtil den forlangre Viækning
er indhentet. 9) Efter at man ni haver antaget den heele sammensatte Maski¬
ne for at være gyldig til at giøre den bestemte Virkning, bør man og under¬
søge, om Styrken af den naturlige Kraft, som skal drive Masklnen, er mæg¬
tig nok til at sætte Maskinen udi den behørige Bevægelse; og naar man da ik¬
ke finder samme formuende nok, bør her at tænkes paa de beqvemmeste Us¬
veye, hvørledes denne Krast kand blive førsterket, uden at Maskinen derved
i mindste Maade taber noget af sin Virkning. 10) Er det en Maskine, som
skal drives enten ved Menmisker, eller ufornuftige Creaturer, bør den være
saaledes beskaffen, at den paa en beqvem Maade kand drives, saa der ikke
bliver et snurt og møpsommeligt Arbeyde at forrette; og derhos maa betæn¬
kes, at de ufornuftige Creaturer kand ikke give andre Directiøner end at trek¬
ke og nedtræde, men et Menniske, alle Slags Directioner med Hænder og Fød¬
der, thi det kand nedtrykke, nedtrække, opløfte, opdrage, skyde fra sig,
trække efter sig, og dreye omkring. 11) Maa ey heller førglemmes at have Hen¬
sigt til Stæden, hvor Maskinen skal bruges; og tilligemed til Rummet, som
den indtager naar den bevæges. Og endelig 12) Naar man finder to eller
tre Slags Maskiner, af hvilke enhver i sær kand være mægtig til at frembringe
den forlangre Virkning, bør man iblant disse udvælge den, som indtager det
mindste Rum, som beqvemmest kand drives, og som udfordrer den ringeste
Bekostning, naar Virkningen er lige stor
§. 7.
Det er sagt udi det siette Hoved=Stykke (§. §.) at man maae eftertæn¬
ke, til hvilken iblant Mechaniqvens tvende Hoved=Vindinger, som ere Kraft
og Tiid, den største Hensigt bør at være, nemlig, enten til Kraften, eller til
Tiden, eller og baade til Kraften og Tiden; som for Exempel, naar en Ma¬
skine skal indrettes til at ophidse og opløfte store og tunge Byrder, bør den stør¬
ste Hensigt at være til Kraften, hvørledes samme kand førsterkes og formeeres,
at endogsaa en gandske liden naturlig Kraft kand drive Maskinen, og derved faae
den tunge Last ophidset eller opløftet; thi i dette Tilfælde regarderes ikke saa nøye
paa Tiden, nemlig hvor hastig at Byrden kand bringes paa det begierte Sted.
Jblant de Maskiner, ved hvilke den største Hensigt bør at være til Tiden, kand
man uden Tvivl regne Uhrverker, saasom de samme skal afmaale Tiden, og
derfore bør saaledes indrettes, at de kand have en jevn og parallel Bevægelse;


373
thi hvad Kraften anbelanger, da kand et lidet Lomme=llhr, som drives ved
en gandske liden Kraft af en liden Feder, ligesaa rigtig afmaale os Tiden, som
et stoert Taarn=Uhr, der drives ved den naturlige Tyngde af store og tunge Lod¬
Jblant de Maskiner, som Hensigten baade til Størrelsen af Kraften og Ti¬
den bør nøye at iagttages, kand man henføre Møller, som saaledes skal ind¬
rettes, at de kand knuse og rive Kornet til Meel, thi det er ikke nok, at denne
Maskme er saaledes indrettet, at den kand have Kraft til at brække Kornet udi
Støv, men dens Composition bør og være saaledes beskaffen, at den bemeld¬
te Virkning kand skee hastig eller i kort Tid. Udi Mechaniqven kand man giø¬
re en almindelig Lære=Regel, som lyder saaledes: Ligesaa meget, som man
førmedelst en Maskine rinder udi Kraft, taber man i Tiid, ved sam¬
me Maskinte; og derimod ligesaa meget, som der vindes udi Liden
med en Maskine, kaber man udi Kraft med samme. Da nu Hastig¬
heden af Bevægelsen alletider bliver i Forhøld med Tiden, saa at, jo hastige¬
re et Corpus bevæges, jo mindre Tiid ukkræpes til at fuldføre Bevægelsen:
som for Exempel, naar enhver i fær af rvende lige støre Hiul skal løbe sexgan
ge omkring deres Axler, af hvilke det første fuldender denne Bevægelse udi en
Secunde af Tiden, og det andet, udi 4 Secunder, bevæges det første Hiul
med en Hastighed, som er i gange saa stoer, som Hastigheden af det andet
Hiuls Bevægelse. Altsaa følger, at ligesom Kraften tiltager og formeeres
ved en Maskine, formindskes Hastigheden af Bevægelsen; og ligesom Hastig¬
heden af Bevægelsen tiltager, aftager Kraften, som for Exempel, dersom en
tinig Last bliver ophidset ved hielp af en Maskine, som formerer den givne Kraft
40 gange, bliver den givne Kraft 40 gange saa hastig bevæget, som Lasten:
og dersom en Maskine er saaledes sammensadt af enkelte Maskiner, at den en¬
kelte Maskine udi samme, som haver den hastigste Bevægelse, bevæges 36 gan¬
ge saa hastig, som den første enkelte Maskine der drives af den givne Kraft,
saa er den givne Kraft ligeledes 30 gange saa stør, som den Kraft der oves paa
den enkelte Maskine der haver den hastigste Bevægelse udi den heele sammen¬
satte Maskine. Da vi nul udi Mechanlqven ikke kand vente Vinding, baade
udi Kraft og Hastighed af Bevægelse med en og den samme Maskine, bør
man nøgenledes at søge Middel=Veyen imellem disse tøende Stykker, naar en
Maskine skal indreftes baade til at frembringe en bestemt Virkning, som depen¬
derer af dens Kraft, og tillige befordre Virkningen udi en kort Tiid, som de¬
penderer af Hastigheden udi Bevægelsen; paa det at man ikke i Henseende til
Vinding udi Keaft, skal have indrett et Maskinen saaledes, at den alt for lang¬


37
somt udretter sin Virkning; og i Henseende til Hastighed af Bevægelse, skal
have anordnet saadan en Maskine, som udkræver alt for stoer naturlig Kraft,
naar den skal drives med den behørige Hastighed, som for Exempel, naar
man vil indrette et Mølle=Verk, som skal drives ved Vinden, bør man baa¬
de have Hensigt til den bevægelige Mølle=Steens hastige Omløb, og tillige, at
en maadelig blæsende Vind kand drive denne Maskine; hvorfore man i dette
Tilfælde maa søge Middel=Veyen, og hverken lade Mølle=Steenens Omløb
være alt for meget overmaade hastigt, imod Vingernes, eller lade Forskiellen
imellem Hastigheden af Mølle=Steenens og Vingernes Bevægelser, blive alt
for liden; thi dersom et Mølle=Verker saaledes anordnet, at Hastigheden af
Mølle=Steenens Bevægelse, overgaaer Hastigheden af Vingernes Bevægelse,
for Exempel, 80 gange, saa at Mølle=Steenen, maa løbe 80 gange omkring
udi samme Viid, som Vingerne ikkun en gang omdreyes, kand denne Maski¬
ne ikke bevæges ved en sagte blæsende Vind; og dersom Mølle=Verket er saa¬
ledes indrettet, at Mølle=Steenen maae bevæges med en Hastighed, som for
Exempel, ikkun er døbbelt saa stor, som Hastigheden af Vingernes Bevæ¬
gelse, kand denne Maskine vel bevæges formedelst en gandske sagte Vind, men
Mølle=Steenens Omløb bliver i dette Tilfælde, ikke hastig nok, saasom Mee¬
lets Fiinhed dependerer ligesaa meget, ja meere af Mølle=Sreenens hastige Om¬
løb, end af dens Trykning. Hvad en Tærske=Maskine udi disse Tilfælde an¬
belanger, da maa man ved at indrette samme, baade have Hensigt til Kraften,
og Hastigheden af Bevægelsent thi det er ikke nok, at man med denne Maskt
ne kand tilveyebringe Virkningen til at aftærske Kornet, men den bør og væ¬
re saaledes indrettet, at man med samme hastig kand faae det aftærsket, hvil¬
ket er det, hvorudi just Nytten og Fordeelen bestaaer, som den bemeldte Ma¬
skine kand føre med sig, og som udkræves udi det fremsatte Problema.
§. 8.
Efter at jeg nøye overveyede de anførte Hoved=Stykker udi §. 6., og
lød mine Tanker omløbe udi adskillige baade enkelte og sammensatte Maski¬
ner, fandt jeg efter min ringe Jndsigt, at en Tærske=Maskine kand saaledes
indrettes, som Figuren her udviiser. Jeg finder mig altsaa forpligtet, i Hen¬
seende til denne aftegnede Maskine, at forklare og undersøge efterfølgende fire
Stykker, som ere: 1.) Hvorledes Deelene udi denne Maskine bør være be¬
skafne, og hvorledes de samme skal sammensættes. 2) Hvorledes Maski¬
nen skal bevæges, og ved hvad for en Kraft den skal drives. 3) Om man


37
med denne Maskine kand opnaae den bestemte Virkning, naar Maskinen sæt¬
tes udi den behørige Bevægelse. Og 4) om den antagne naturlige Kraft
kand være mægtig til at drive Maskinen, og bevæge den saa hastig, som for¬
langes. Om disse fire Stykker vil jeg nu udi mueligste Korthed handle,
som følger.
§. 9.
Det første Stykke idkræver nu en Forklaring, for det første over Der¬
lenes Beskaffenhed i Henseende til Skikkelse og Størrelse; og for det andet,
hvorledes de bemeldte Deele skal sammenføyes: hvad Deelenes Beskaffenhed,
i Henseende til Skikkelse og Størrelse anbelanger, da vil jeg først forklare
deres Skikkelser; og dernest de amtagne Størrelser, udi Længde, Bredde og
Høyde. J Henseende til Skikkelsernie af de bemeldte Corpora, som førestil¬
les udi denne aftegnede Maskine, da udviser A, og D, tvende Stierne=Hiul,
C, og B, tvende Drev, EH, FI, og GK, trende lige store og lige skikkede
Parallelepipeder. HI, og TK, tvende Parallelepipeder, som ligeledes ere
af lige Størrelse og lige Skikkelse med hinanden, og KS, et andet Paralle¬
lepipedum; fremdeles forestiller L. M. N. O. P. og Q, sex lige store og lige
skikkede Prismer, som haver Trapezier til deres Griindplaner, T, U. V, og
X. andre fire lige støre og lige skikkede Prismer, der ligesom de førrige haver
Trapezier til Grundplaner, og ghi, udviiser den ene Side af en lang Stok,
som ved Enderne gv og HE haver lige Skikkelse med et Parallelepipedum
eller firekantet Prisma, og ved begge Sider af det mellemste Stykke Ev ha¬
ver sex krumme Udbugter, som forestiller cylindriske Stykker, videre forestil¬
ler Ex, lz, maa, nbb, oec, øddqee, rffisgg, thhuEk, og ymm,
tolv lige store og lige skikkede cylindriske Stokke, 1, 2, 3, 1. 5, 6, 7.
8, 9, 10,
11, og 12, andre tolv lige skikkede og lige store Stokke, som kand ansees for
Uuitter afkortede Kegler, og 2B. cd, og ef, trende cylindriske Støkke af ulige
Størrelse med hinanden. Hvad Størrelserne baade udi Længder, Bredder,
og Høyder af disse bemeldte Corpora nu anbelanger, da haver jeg antaget
samme, som følger; og paa det at Deelene her paa Papiret kunde bekomme
den rette Proportion imod hinanden, efter de antagne Maal, maatte her først
efter Behag antages en vis Længde, som skulde forestille et given og bekiendt
Maal, hvorefter enhver Part udi Aftegningen kunde erlange sin behørige
Størrelse: af denne Aarsag finder man den hosføyede Maalestok Ssrr, hvil¬
ken heele Længde her er antagen for at indbefatte fire danske Allen; den heele


76
Længde S rr, er derfore deelet udi fire lige store Deele, af hvilke enhver i sær
af samme Deele antages for en Alen; den første Alen er atter deelet udi fire
lige store Deele, af hvilke enhver Deel antages for et Qvarteer; det første
Qvarteer er igien deelet udi sex lige store Deele, af hvilke enhver Deel anta¬
ges for en Tømme. Middel=Limen udi Stierne=Hiulet A, indbefatter nul en
Alen, Tykkelsen af samme Hiul, 3 Tommer, Middellinlen udi Stierne=Hiu¬
let D, 1 Alen og 8 Tommer, Tykkelsen af samme Hiul, 3 Tommer, Mid¬
del=Linien udi enhver i sær af de tvende flade cylindriske Skiver af Drever B,
12 Tommer, Tykkelsen paa enhver i sær af samme Skiver, 2 Tommer, Mid¬
del=Linien udi enhver i sær af de tvende flade eylindriske Skiver af Drevet C,
16 Tommer, Tykkelsen af samme Skiver, 2 Tommer, fremdeles indbefatter
Længden paa enhver i sær af Grund=Planerne til de trende Parallelepipeder
EH, EI, og GK, 6 Tomimer, Bredden paa enhver i sær af de bemeldte
Grund=Planer, 3 til 4 Tommer, og Høyden paa enhver i sær af de be¬
meldte Parallelepipeder, omtrent 2 Alen og 3 Qvarteer, Længden paa en¬
hver i sær af Grund=Planerne til de tvende Parallelepipeder HI, og (K, 15
Tommer, Bredden af samme Grund=Planer, 6 Tommer, og Høyden paa
enhver i sær af de bemeldte Parallelepipeder HI, og LK, 3 til 4 Tommer,
Længden paa enhver i sær af de sex Fødder L. M. N. O. P, og Q, omtrent
5 til 6 Qvarteer, og Tykkelsen paa enhver i sær af samme Fødder, af lige
Størrelse med Tykkelsen paa enhver i sær af de trende Parallelepipeder EH,
EI, og GK, item Længden og Bredden paa Grund=Planen af det Parallelepipe¬
dum RS, 6 Tommer, og Høyden paa samme Parallelepipedum, af lige Stø
relse med Høyden paa enhver i sær af de trende Parallelepipeder EH. El, og CK,
Længden paa enhver i sær af de fire Fødder I. U. V. og X. af lige Størrelse
med Længden paa enhver i sær af de forbemeldte sex Fødder L. M. N, O. P¬
og Q. og Tykkelsen paa enhver i sær af Fødderne T. U. V, og X, af lige
Størrelse med Tykkelsen af det Parallelepipedum R8, Længden af den lange
Stok Eh, omtrent 4 Alen og 10 Tømmer, af hvilke jeg haver ladet enhver
i sær af de tvende lige Stykker ved Enderne, nemlig gv, og K E, bekomme1
Alen, saa det mellemste Stykke Ev, som bestaaer af de cylindriske Stykker
Eq, Jr, &c. indtil Pv, indbefatter 2 Allen og 10 Tommer, den jevne og slette
Tykkelse af Stokken gh, 4 Tommer, og Middel=Linien udi enhver i sær af
Grund=Planerne til de cylindriske Stykker Eg, sr, mS, &c. omtrent 7 til?
Tømmer; videre er til Længden paa enhver i sær af de tolv cylindriske Stokke


377
Ecx, I2, &c. indtil Pad, item qee, rff, &c. indtil vm m, antagen 2 Alen, til
Tykkelsen paa enhver i sær af samme Stokke, omtrent 23 Tomme, Længden
paa enhøer i sær af de tolv afkortede Kegel=Stokke 1, 2, &c. indtil 6, item 7, 8, &c.
indtil 12, indehølder 13 Alen, den mellemste Tykkelse paa enhver i sær af samme
Støkke, omtrent2 Tominler, og Længden paa enhver i sær af de cylindriske
Støkke udi de tvende Drev B og C. kand man give omtrent 9 Tommer; End
videre kand man glve Tykkelsen paa enhver i sær af Axlerne baade udi Stierne¬
Hiulene og Drevene, tillige med de cylindriske Stokke, edog ef, olltrent 21
Tomme, Længden ab, som er det Stykke af Axlen udi Stierne=Hiulet A
der gaaer uden for det Parallelepipedum GK, omtrent 8 Tommer, Længden
af den cylindriske Stok e d, 18 Tommer, og Længden af Stokken ef, 12
Tommer. Efterat jeg nu haver forklaret Skikkelsen og Størrelsen paa et hvert
i sær af alle de Corpora, som findes udi Terske=Maskinen, maa her og læres
hvorledes de bemeldte Corpøra ere sammenføyede, men da dette gandske tyde
lig udviises udi den aftegnede Figiir, er det unødvendigt derom at fremføre
nogen vidtløftig Forklaring: Man seer vel at de trende Parallelepipeder EH,
EI, og GK, ved den ene Ende ere saaledes sammenføyede med de tvende
Parallelepipeder HI og TK, at de giøre rette Vinkler med samme; at Fød¬
derne L. M. N. O. P, og Q, skal saaledes fastsettes udi de tvende Parallele¬
pipeder EH og GK, at naar Maskinen opreyses paa en flad Plan hvilken Fød¬
derne berører med Enderne, de trende Parallelepipeder EH, EI, og GK,
da bliver perpendiculare, og de andre Parallelepipeder HI og TKparallele
til samme Plan; at det Parallelepipedum RS bliver parallel med det Paral¬
lelepipedum EH, og følgelig perpendicular til den flade Plan, hvorpaa dets
fire Fødder T. U. V, og X staaer; at den lange Stok g hskal giøre rette
Vinkler med de tvende Parallelepipeder RS og EH, og ligge parallel med den
flade Plan hvorpaa Maskinen staaer, item, at enhver i sær af de tolv cylin¬
driske Stokke Kx, 1z, &c indtil Pid, og qee, rff, &c. indtil ymm,
skal saaledes fastsettes udi de chlindriske Stykker af Stangen g hi, at de giøre rette
Vinkler med den bemeldte Stang, og følgelig bliver alle parallele med hinan¬
den; at A og Dbliver tvende perpendicular staaende Stierne=Hiul, og B og
Ctvende horizøntal liggende Drev, hvoraf bliver denne Følge, at Axlerne
baade udi begge Stierne=Hiulene, og udi begge Drevene, bliver horizontale;
at den cylindriske Arm e d skal ved den ene Ende a have et Haandgreb ef,
og med den anden Ende c være fastgjørt paa det Stykke a b af Axlen udi Stier¬
ne=Hiulet A, som gaaer uden for Støtten GK, saaledes, at den bemeldte
IV. Deel.


378
Arm ed gjør en ret Vinkel baade med Haandgrebet ef, og med Axlen 2 b¬
at det Parallelepipedum RS maa have et Hul, et hvert i sær af de tvende
Parallelepipeder E H og GK tvende Huller, og det Parallelepipedum FI
trende Huller, som Axlerne udi Stierne=Hulene, Drevene, og Stangen ghi¬
gaaer igiennem; og at den heele Maskine hvller paa ti Fødder T, U, V, X.
L. M, N, O, P, og Q. Disse anførte Stykker udviises saa klarlig og tyde¬
lig at de strax maa falde et hvert fornuftig Menniske udi Tanker, saa snart
han kaster Øynene paa den aftegnede Figur. Men der ere endnu nogle faae Po¬
ster tilbage at iagttage, som maaskee af enhver ikke saa lettelig kand begribes,
som de forberørte, hvorfore jeg agter det fornødent at være, derom at give en
tydelig Forklaring, som følger: Fødderne hvorpaa Maskinen hviler, skal saale¬
des giøres fast udi Støtterne RS, EH, og GK, at naar Maskinen staaer op¬
reyst paa en flad Plan, den perpendiculare Distance, som da bliver imellem
de nederste Ender paa enhver i sær af disse Støtter, og den bemeldte Plan,
indbefatter 12 Tommer; de rvende Huller udi Støtterne EI og GK, som
Axlen udi Stierne=Hiulet A skal gaae igiennem, bliver Boret udt en Distance
fra Punkterne I og K, som indeholder 2 Allen, paa det at den perpendicula
re Distance imellem Middelpunkten udi Stierne=Hlulet A, og den flade Plan
hvorpaa Maskinen staaer, kand indbefatte 21 Alen; de andre to Huller udi
de bemeldte Støtter FI og GK, som Axlen udi Drevet B skal gaae igien¬
nem, bliver børet udi en Distance fra de forrige Huller (til Axlen udi Stierne¬
Hiulet A), som saaledes maa dependere af Størrelsen paa den halve Diame¬
ter udi Stierne=Hiulet A og den halve Diameter udi Drevet B tilsammentag¬
ne, at Tænderne udi Omkredsen af Stierne=Hiulet A kand baade falde accu¬
rat imellem de cylindriske Stokke udi Drevet B, naar begge Parter settes
paa deres Arler imellem Støtterne EI og GR, og tillige øve den største
Kraft paa Drevets Stokke, som dem er muelig, naar Hiulet omdreyes med
en Kraft der er bestandig lige støer, hvortil endnu hænger det tredie Tilfælde,
at Bevægelsen ikke skal blive stødende, men jevn og bestandig parallel med sig
selv, naar den skeer ved en Kraft der bevæges med lige stoer Hastighed Stier¬
ne=Hiulet D skal settes paa Axlen udi Drevet B, imellem de tvende Støtter
EHogEI, saa at Drevet B og Stierne=Htulet D bekommer en fælles Axel
med hinanden, hvoraf følger, at denne Axel maae gaae igiennem de trende
Støtter GK, FI, og EH, saa der maa til samme bores eet Hul udi Støt¬
ten EH, der er lige saa langt fra Punkten H, som de andre to Huller til sam¬
me Axel udi Støtterne EI og GK ere langt fra Punkterne I og K. Anbelangen¬


371
de, de tvende Huller udi Stotterne EHog FI, som Axlen udi Drevet Cskal
gaae igiennem, da haver man derved de selv samme Stykker at iagttage, som
for nylig blev meldt, angaaende Hullerne udi de tvende Støtter El og GK,
som Axlen udi Drevet Bgaaer omkring; og altsaa skal de tvende Huller udi
Støtterne EH og FI, til Axlen udi Drevet C, børes udi en Distance fra
Axlen udi Stierne=Hiulet D, som dependerer af Størrelsen paa den halve Dia¬
meter udi Stierne=Hiulet L og den halve Diameter udi Drevet C tllsammen¬
tagne, nu skal Drevet C og Stangen gh have en fælles Axel med hinanden,
derfor bliver Hullet udi Støtten RS, som Axlen udi Stangen g hi gaaer
igiennem, Boret udi en Distanee Sh af lige Størrelse med Hg. De tolv
afkortede Kegel=Stokke I. ¬
3, 4 &c indtil 12, skal med Læder saaledes sam¬
menføyes til de tolv cylindriske Stokke Ex, TZ, maa, &c- indtil Vmm,
at Stokkene 1, 2, 3, 4, &c. kand gandske frit bevæges frem og tilbage udi sam¬
me Læder, men ikke til nogen af Siderne, paa det at de bemeldte Stokke I,
2, 3, 4, &c. ikke skal svinge tilsammen, hvorved den ene maatte forhindre den
anden udi Slaget, naar Maskien blev sat udi Bevægelse: ligesaavel, som
Stokkene maa forbydes at falde til Siderne fordi de ikke skal forhindre hinan¬
den udi Slaget, bør de og saaledes forhindres at de ikke udi deres svingende
Bevægelse skal falde ned og komme til Gulvet førend de cylindriske Stokke der
ere fastgjorte udi Stangen gh, kommer udi en flad Plan med Støtterne RS
og EH, thi i dette Tilfælde kunde Slagene ey allene ikke giøre nogen Virk¬
ning, men de bemeldte svingende Stokke kunde og tillige komme saa forkeert
imod Gulvet, at Maskinens Bevægelse maatte stilles ved Gulveis Modstand,
og formedelst saadanne haarde Stød kunde Verket tage skade: Dette kand nu
forhindres ved krumme Planer, som saaledes slaaes fast ved Enderne af de
cylindriske Stokke, at der kommer saa stort er Stykke af enhver Plan i sær,
uden for Enderne af de rylindriske Stokke, som bliver omtrent 2 Tommer len¬
gere end Læderet der sammenføyer de afkortede Kegel=Stokke til de cylindriske,
men i dette Tilfælde maae Maskinen stedse bevæges til den ene Side, saasom
de omtalte krumme Planer forhindrer Bevægelsen til den anden: Da nu Be¬
vægelsen til begge Sider, naar samme er muelig, bliver meere fordeelagtig,
end Maskinens Bevægelse allene til den ene Side, bør man i steden for de
krumme Planer der skulde slaaes fast ved Enderne af de cylindriske Stokke, ud¬
vælge andre Midler, som vel skal forhindre de afkorte Kegel=Stokkes forkeer¬
te Fald, men ikke være til Forhindring imod Maskinens Bevægelse til begge
Slder. Dette kand altsaa beqvemmest skee ved krumme Jern=Skudder, der


380
med Krumheden slutter jevnt efter Omsvøbet af de cylindriske Stokke, og udi
en Fals ved begge Sider, som med Enderne sammenføyes til tvende Jern¬
Ringe (imellem de bemeldte Ringe og de rylindriske Stokke) kand skydes frem
og tilbage ligesom Omstændighederne udkræver: paa det at min Meening udi dette
Tilfælde desto bedre kand begribes, forestilles de tolp cylindriske Stokke at
ligge udi en flad Plan med de tvende Støtter R8 og EH, saa skal de tvende
Jern=False med Ringene ved Enderne settes saaledes fast ved Enden paa en¬
hver i sær af de tølv cylindriske Stokke, at begge Falsene falder udi en flad
Plan og parallel med Støtterne K8 og EH, og den ene Jern=Ring falde
tæt ved Enden af Stokken; Længden paa enhver i sær af de bemeldte Jern¬
False, det er Distaneen imellem begge Jern=Ringene, kand man give4 Tom¬
mer, Længden paa enhver i sær af de krumme Jern=Skudder, omtrent 10
Tømmer, og Længden af Læderet hvorved enhver i sær af de afkortede Kegel¬
Stokke sammenføyes til de cylindriske, 3 Tommer; Størrelsen af Krumhe¬
den udi Bredden paa enhver i sær af de krumme Jern=Skudder, skal være lige
saa stør, som den halve Omkreds af Grundplanen til den cylindriske Stok, paa
det at begge Skudderne ved Enden paa enhver i sær af Stokkene, kand med
deres Krumhed indtage den heele Omkreds; Ved begge Sider af Krumheden
bør enhver i sær af Skudderne have lige Skikkelse med tvende Rectangler, som
udi Lengde bliver det samme, som Lengden af den krumme Plan, men Bred¬
den maae dependere af Bredden paa enhver i sær af Falsene, saasom de bemeld¬
te flade Planer bliver de Deele af Jern=Skudderne, der skal gaae ind udi Fal¬
sene, og udi samme skydes frem og tilbaae ligesom man forlanger; og midt
paa enhver i sær af de omtalte 24 Jern=Skudder, bør være en Knap eller en
liden perpendicular Plaa, hvorved man kand tage fat, naar Skudderne skal
skydes op eller ned, samme Knap setter og Skudderne visse Grendser, saavel
naar de opskydes, som nedskydes, saasom den ikke kand komme uden for Jern¬
Ringene; endelig haver man endnu dette at merke, at Skildderne maae bevæ¬
ges trangt udi Falsene, naar de enten opskydes eller nedskydes, paa det at de
ikke af dem selv skal falde ned naar Maskinen bevæges. Eftersom en Plegel
bestaaer af tvende runde Stokke, der ved den ene Ende formedelst Læder eller
Remmer ere sammenføyede, og de tolv cylindriske Stokke udi denne Maskine
ligeledes med Læder ved den ene Ende ere sammenføyede til de tolv afkortede
Kegel=Stokke, efter det, som for nylig blev lærdt; saa følger, at enhver i sær
af de cylindriske Stokke tilligemed den afkortede Kegel=Stok, kand kaldes en Plæ¬
gel; og altsaa haver Stangen g h sex Plægler ved hver Side, det er tilsam¬


381
men tolv Plægler KXI, 122, maa 3, &c, indtil ymm 12; enhver i sær
af de tolv cylindriske Stokke bliver niu det samme, som Bønderne kalder en
Handel; og enhver i sær af de afkorrede Kegel=Sjokke, det samme, som de
kalder en Slagel.
§. 10.
Vi haver nu hørt en Forklaring baade over Skikkelsen og Størrelsen
paa et hvert i sær af alle de Corporg, som hører til Tærske=Maskinen, og
tillige hvorledes samme Corpora skal sammenføyes, hvilket var det, som ud¬
krævedes udi det første Stykke: jeg maa derfore nul vende mine Tanker til det
andet Stykke, som udfordrer en Forklaring for det første, hvorledes Maski¬
nen skal bevæges; og for det andet, ved hvad før en Kraft den skal drives
Hvad Bevægelsen mu anbelanger, da lærer Forntiften, at den maae være saa¬
ledes beskaffen, at de 12 Plægler, som ere fastgiordte udi Stangen gh¬,
kand svinge rundt omkring Axlen udi den bemeldte Stang, og paa saadan
Maade med de tolv afkortede Kegel=Stokke, det er Slaglerne af Plæglerne,
foraarsage Slag paa Kornet, naar samme legges der under, imellem Støt¬
terne K Nog EH. Eftersom de bemeldte Plægler med den ene Ende ere fast¬
giørdte udi Stangen gh, følger at de maae svinge ømkring naar Stangen
bevæges omkring sin Axel; og fordi Drevet C haver en fælles Axel med Stan¬
geng h, maae Stangen dreyes omkring, naar Drevet C omveltes: altsaa
følger, at naar Drevet C omdrives, maae alle Plæglerne svinge omkring
Axlen udi Stangen g H. Fremdeeles, efterdi Takkerne udi Omkredsen af
Stierne=Hiulet D falder imellem de cylindriske Støkke udi Drevet C, naar
Hiulet D bevæges omkring sin Axel (5. 9.); saa følger at Drevet C maa
løbe omkring, naar Stierne=Hiulet D bevæges iligemaade følger, at Hiulet
D. maa bevæges omkring sin Axel, naar Drevet B omdreyes, fordi begge
disse Deele haver en fælles Axel med hinanden (§. 9.); og altsaa følger at
Drevet Cmaa omløbe, naar Drevet B omdreyes, men nu blev det for ny¬
lig beviist, at alle Plæglerne maa svinge omkring Axelen udi Stangen g h,
naar Drevet C omløber: derfore følger, at Plæglerne maa svinge omkring,
naar Drever B omdrives. Videre, eftersom Takkerne udi Omkredsen af
Stierne=Hiulet A, falder imellem de cylindriske Stokke udi Drevet B naar
Hiulet A bevæges ømkring sin Axel; saa følger, at Drevet H maae løbe om¬
kring, naar Stierne=Hiulet A bevæges: ligeledes følger, at Hiulet A maae
bevæges omkring sin Axel, naar Armen c a ved Haandgreber e f bliver om¬


382
dreyet, fordi Armen er fastsat paa Axlen udi Hiulet A og altsaa maae
Drevet B omløbe, naar Armen c d dreyes omkring, men da det for nylig er
bleven bevilst, at Plæglerne maa svinge omkring, naar Drevet H omdrives;
saa følger uden Mødsigelse, at alle Plæglerne udi Machinien maae svinge rundt
omkring Axlen udi Stangen g hi, naar den eplindriske Stok c d, ved Haand¬
grebet ef bliver omdreyet; og altsaa bliver begge Stierne=Hiulene A og D¬
begge Drevene B og C, og Stangen gh, tillige med sine tolv Plægler bevæ¬
gede og omdrevne, naar Armen ca bliver Omdreyet.
Her maa nu spørges
for det andet, ved hvad for en Kraft at denne Maskine skal drives? Eftersom
her udi det nest foregaaende er bleven lærdt og bevsist, at Maskinens Bevæ¬
gelse alleene dependerer af Armens ed Omdreyning, saa sees klarlig at Ma¬
skinens Bevægelse maa skee ved er Menniske, nemlig ved en Karl, som for¬
medelst Haandgreber e f, skal omdreye Armen c d, og derved sætte Maskinen
udi Bevægelse; saasom hverken Luft, Vand, eller Jld, hverken Vægt,
Feder, eller ufornuftige Dyr kand befordre Omdreyningen af Armen cd,
og altsaa ikke heller sætte Maskinen udi Bevægelse, saa længe Bevægelsen maa
dependere af en Armis Omdreyning ved et Haandgreb. Jeg siger her, saa¬
længe Bevægelsen dependerer af en Armns Omdreyning ved et Haandgreb;
thi min Tærske=Maskine kand gierne saaledes indrettes, at dens Bevægelse
kand befordres baade ved Vind, Vand, og ufornustige Dyr: som for
Exempel, dersom der paa Axlen ab, i Steden for Armen ed, sættes perpen¬
dirulare Mølle=Vinger, kand denne Maskine drives ved Vinden. Jtem
dersom der paa Axlen ab, i Steden for Armen ed, sættes et huult perpendi¬
cular staaende Hiul (hvis Diameter indeholder omtrent 41 Alen), som
indvendig rundt omkring udi Omkredsen haver lutter firekantede Støkke, der
alle ere parallele med Axlen 2 b, kand Maskimen drives ved ufornuftige Dyr,
naar samme sættes inden udi det omtalte Hiul, og en Dreng med en Spobe
pidsker dem afsted. Fremdeles kand denne Maskine drives ved Vand, naar
der paa Axten ab, i Steden for Armen cd, sættes et perpendicular staaende
Hiul, af lige Skikkelse med Vand=Hiulet udi en Vand=Mølle. Videre,
dersom man vilde borrtage Stierne=Hiulet A, tillige med Axlen ab, Armen
ed, og Haandgrebet ef, og i Steden for dette, lade Drøvet B omdrives
ved et Horisøntal liggende Kam=Hiul, der havde en perpendicular staaende
Axel uden for Støtten GE; og dernest paa den øverste Ende af Kam=Hiu¬
lets Axel, sætte horisontale Mølle=Vinger, kunde Tærske=Maskinen Prives
ved Vinden. Endnu videre, man kunde indrette det omtalte, horisontal lig¬


383
gende Kam=Hiul saaledes, at en Hest kunde spændes derfor, ligesom udi
Heste=Møllerne, og paa saadan Maade sætte Machinen udi Bevægelse.
Hvad disse anførte Maader til at bevæge Tærske=Maskinen nu er anbelangen¬
de, da vilde nogle af dem udkræve alt for stor Bekostning, naar man skulde
vente nogen Nytte og Fordeel deraf; nogle vilde ikke blive formuende nok til
at bevæge Maskinen med den behørige Hastighed; og nogle kunde ikkun appli¬
eeres paa gandske faae Steder: Anbelangende den første Maade, nemlig de
perpendiculare Mølle=Vinger, da maatte Loen ey alleene staae gandske frit
for sig selv, paa det at ingen Corpora skulde forhindre Driften af Vinden;
men og tillige være saaledes indrettet, at den kunde omdreyes efter alle Vinde.
Hvad den anden Maade angaaer, nemlig de ufornuftige Dyr, som udi et
huult perpendicular staaende Hiul, skulde drive Maskinen, da vilde denne Be¬
vægelse ikke blive hastig nok til at giøre den begierte Virkning. Udt det tre¬
die Tilfælde, hvor Maskinen skulde drives ved Vand, da vare ikkun gandske
faae Steder dertil skikkede, saasom de fleeste Vandfald maae drive Mølle¬
Verker. Det fierde Tilfælde, nemlig de horisontale Mølle=Vinger, var
vel i adskillige Maader bedre end de foregaaende, thi da de hørizontale Mølle¬
Vinger staaer lige imod Driften af Vinden, og Vindens Fart giør alletider
, naar Vin¬
en ret Vrnkel med enhver i sær af Vingerne udi et hvert Omil¬
gen kommer midt imellem Enderne af det krumme eylindriske Dekke der be¬
standig skal forhindre Vindens Drift paa den ene Side, saa følger at der
af Vinden maae øves en langt stærkere Kraft paa de hørisontale Mølle=Vin¬
ger, end paa de perpendiculare, saasom de perpendiculare Vinger maa be¬
standig giøre skieve Vinkler med Strommen af Vinden; og aftsaa kunde
Maskinen udi dette Tilfælde, drives hastig nok ved en sagte blæsende Vind¬
fremdeeles havde man ikke nødig at bekymre sig om Løens Omdreyning efter
alle Slags Vinde, thi det krumme cylindriske Dekke, som bestandig skulde for¬
hindre Vindens Drift paa den ene Side, kunde lettelig saaledes indrettes,
at det ved Reeb og Tridser paa en beqvem Maade kunde dreyes rundt om¬
kring. Denne Maade synes altsaa at være beqvem og fordeelagtig; men den
udkrævede temmelig stor Bekostning, deels af den Aarsag at Vingerne maatte
gaae oven over Taget paa Huuset, og igien oven over Vingerne bygges et
lidet Tag eller Skiur for Regn. Anbelangende det femte og sidste Tilfælde,
hvor Tærske=Maskinen skulde bevæges ved en Hest eller Oxe, som skulde om¬
trække et horisøntal liggende Kam=Hiul, da bliver samme bedre end de andre
fire forbemeldte, thi lad være her for det første udfordres et temmelig stort


384
Rum baade til Maskinen og Hesten at gaae omkring udt, saa haver man dog
ey nødig at lade sig skrække for Rummer, thi det kand gierne saaledes indret¬
tes, at Hesten tillige med den største Deel af Kam=Hiulet kand være liden
for Loen, og under et Tag eller Dække, ligesom et Vogn=Skuur, gaae oni¬
kring, saa Loen kommer ikke til at rilmme meere end et lidet Cirkel=Stykke
af Kam=Hiulet, tillige med de øørige Parter af Machinen: og omendskiøndt
her før det andet udkræves en Deel meere Bekostning, end ved den aftegnede
Maskine, som en Karl skal omdreye, saa kand Bekostningen igien erstattes
ved Virkningen, hvilken mange gange maatte overgaae Virkningen af den,
som Figuren her forestiller. Jeg vil sætte til et Exempel, at den omralte Ma¬
skine med det herizøntal liggende Kam=Hiul der skulde omdreyes ved en Hest
eller Oxe, var saaledes beskaffen, at den havde lige Skikkelse med den afteg¬
nede, (undtagen Kam=Hiulet, som var i Steden for Stierne=Hiulet A
Axlen a b, Armen Ed, og Haandgrebet e f.) lige saa mange Plægler, og
dobbelt saa støer en Høyde; saa følger, at dersom disse tvende Maskiner bleve
saaledes bevægede, at der udi een og den samme Tiid kom lige saa mange Plæ¬
gel=Slag paa Kornet af den ene, som af den anden, blev Virkningen af
den større Maskine omtrent sexten gange saa stor, som Virkningen af den
mindre, naar vi antager Virkningen at være i Forhold med Haardheden
af lige mange Slag, der skeer paa lige store Planer. For at undersøge dette,
haver man for det første at betænke de tvende Hoved Lære=Regler udi Geome¬
trien, som lyder saaledes: Ak Omsvøbene af tvende lige skikkede Tor¬
pora forhølde sig til hinanden, som Qvadraterne af de Linier der ere
lige i Forhold; og den corporlige Jndhold, som Tækningerne af
de bemeldte Linier: heraf følger da at Omsvøbet paa en af de afkortede
Kegel=Stokke udi den større Maskine, er fire gange saa stort, som Omsvøbet
paa en af de afkortede Kegel=Stokke udi den mindre, og den corpørlige Jnd¬
hold af en afkortet Kegel=Stok udi den større Maskinle, otte gange saa stor,
som den corpørlige Jndhold af en afkortet Kegel=Stok udi den mindre, fordi
Qvadraten af 2, er 4, Tærningen af 2, 8, den større Maskine lige skikket
med den mindre, og den større dobbelt saa høy, som den mindre. Eftersom
da Omsvøbet af den større afkortede Kegel=Stok, er fire gange saa størt,
som Omsvøbet af den mindre, maa den større Stok udi Slaget falde paa en
Plan, der er fire gange saa stor, som den Plan den mindre Stok udi sit Slag
kand bedekke, og følgelig maa allene udi dette Tilfælde, Virkningen af den
større Stok være fire gange saa stør, som Virkningen af den mindre. Frem¬


385
deles, da den større Stok indtager et Rum der er aatte gange saa stort, som
det Rum den mindre Stok indtager, saa er Massen af den større Stok aatte
gange saa stor, som Massen af den mindre, naar Materien udi begge Stok¬
kene er en og den samme, da nui Tyngden er i Forhold med Massen, er den
større Stok aatte gange saa tung, som den mindre; og da Trykningen paa
lige store Planer, ligeledes bliver udi en ret Forhold med Tyngden, saa følger
at derson den heele Trykning af den større Stok skeede paa en Plan der havde
lige Størrelse med den Plan hvorpaa den mindre Stok trykker, maatte Tryk¬
ningen af den større Stok være aatte gange saa stor, som Trykningen af den
mindre, men da Trykningen af den større Stok skeer paa en Plan der er fire
gange saa stør, som den Plan hvorpaa den mindre Stok trykker, kand Tryk¬
ningen af den større Stok paa en Plan af lige Størrelse med den Plan hvor¬
paa den mindre Stok trykker, ikkun være dobbelt saa stor, som Trykningen
af den mindre, nu bliver Slagenes Haardhed, som skeer af tvende Corpora
der bevæges lige hastig, og udi Bevægelsen giennemløber lige store Rum, udi
en ret Forhold med den naturlige Trykning; altsaa følger, at Slagets Haard¬
hed af den større Stok maa i dette Tllfælde være døbbelt saa stort, som Sla¬
gets Haardhed af den mindre: eftersom nu Virkningen er antagen at være i
Forhold med Slagenes Haardhed der skeer paa lige store Planer; saa følger,
at Virkningen af den større Stok udi dette Tilfælde, bliver dobbelt saa stor,
som Virkningen af den mindre; og da Virkningen af den større Stok udi der
første Tilfælde, blev beviist at være fire gange saa stor, som Virkningen af den
mindre, bliver Virkningen af den større Stok udi begge disse Tilfælde tilsam¬
mentagne, aatte gange saa stor, som Virkningen af den mindre. Videre ha¬
ver man for det andet at betænke det tredie Tilfælde, som formeerer Slagets
Haardhed af den større Stok, imod de mindre, som er Hastigheden af Be¬
vægelsen; og i denne Henseende haver man at agte, at Slagenes Haardhed,
som skeer af tvende lige skikkede og lige støre Corpora, der bevæges igiennent
lige store Rum, maa være i Forhold med Hastigheden af Bevægelsen: Efter¬
som nu den større Maskine er dobbelt saa høy, som den mindre, maa den stør¬
re Stok giennemløbe et Rum der er dobbelt saa stort, som Rummet den min¬
dre Stok giennemløber; og da disse tvende Rum giennemløbes udi en og den
samme Tiid, bliver den større Stok bevæget med en Hastighed der er dob¬
belt saa stør, som den Hastighed den mindre Stok haver udi sin Bevægelse;
hvorfore følger, at Slagets Haardhed af den større Stok, udi dette Tilfælde
bliver dobbelt saa stort, som Slagets Haardhed af den mindre, og altsaa er
IV. Deel.


386
Virkningen af den større Stok allene af denne Aarsag ligeledes dobbelt saa
stør, som Virkningen af den mindre, da nu Virkningen af den større Stok
formedelst de tvende tilforn anførte Aarsager, blev beviist at være aatte gange
saa stør, som Virkningen af den mindre; saa følger at Virkningen af den
større Stok, formedelst de trende anførte Aarsager tilsammentagne, maa være
i alt sexten gange saa stør, som Virkningen, af den mindre. Førend jeg gaaer
til det tredie Stykke, maa her tales lidet om Stierne=Hiulenes og Drevenes
Forferdigelse, om hvilket ingen fuldkommen Forklaring blev given udi det før¬
ste Stykke, thi da Størrelsen paa et hvert i sær af alle de Corpora, som hø¬
rer til Maskinen blev determineret udi det første Stykke, blev der ikke givet
nogen Forklaring over efterfølgende fire Poster, nemlig Tykkelsen paa enhver
i sær af de cylindriske Stokke udi de tvende Drev B og C, Autallet af Stok¬
kene udi enhver i sær af de bemeldte Drev, Længden og Bredden paa enhver
i sær af Takkerne udi begge Stierne=Hiulene A og D, og Antallet paa Tak¬
kerne udi et hvert i sær af samme Hiul? Hvad Drevene fin angaaer, da maa
Tykkelsen paa enhver i sær af Stokkene, dependere af Distancen imellem Tak¬
kerne udi Stierne=Hiulene; og Antallet af Stokkene udi et hvert Drev maa
dernest dependere af disse tvende Ting, nemlig Størrelsen af Drevets Dia¬
meter, og Bredden tillige med Lengden paa enhver i sær af Takkerne udi Om¬
kredsen af det Stierne=Hilil ved hvilket Drevet omdreyes. Eftersom vi nul
her i Henfeende til Hiulenes og Drevenes Inddeeling, lader Brevene depen¬
dere af Stierne=Hiulene, og ikke Stierne=Hiulene dependere af Drevene, maa
her læres paa hvad Maade saadant et Stierne=Hiul, allene for sig selv be¬
tragtet, skal forfærdiges; og da synes ntig at sammes Forfærdigelse beroer i
Almindelighed fornemmelig paa efterfølgende trende Stykker, nemlig Stør¬
relsen af Htulets Dianeter, Bredden paa enhver i sær af Takkerne, tillige
med Distaneen imellem Takkerne, og Antallet af Takkerne, ere nu tvende af
disse Stykker givne, kand man finde det øprige ved Regning, hvilket alleti¬
der maa dependere af de tvende givne. Som for Exempel, naar Bredden
paa enhver i sær af Takkerne, tillige med Distancen imellem Takkerne, og
Takkernes Antal ere givne til et Stierne=Hiul, findes Diametren paa følgen¬
de Maade, man adderer Bredden af en Takke til Distaneen imellem tvende
Takker, og den udkommende Summa multiøliceres med Takkernes Antal,
saa giver den udkomne Prøduct Størrelsen af Omkredsen, som Stierne=Hiu¬
let bør at have: Efter Lære=Reglerne udi Geometrien findes altsaa Hiulers
Diameter, naar man til 314, 100, og Størrelsen af den fundne Omkreds,


381
søger det fierde proportionale Tal, hvilket udkommer med Størrelsen af den
forlangte Diameter. Fremdeeles, naar Middel-Linien udi et Stierne=Hiul,
og Bredden paa enhver i sæk af Takkerne, tillige med Distancen imellem tven¬
de Takker, ere givne, findes Antallet af Takkerne, som følger, mant søger
til 100, 314, og den givne Diameter udl Hiulet, det fierde proportionale
Tal, hvilker udkommer med Størrelsen af Hiulets Omkreds, dernæst divide¬
res denne fundne Omkreds med den Summa, som udkommer naar Bredden
af en Takke, og Distancen imellem tvende Takker, addeeres tilsammen, saa
giver Qvotienten Takkernes Antal.
Videre, naar Diametren udi et Stier¬
ne=Hiul, tillige med Antaller af Takkerne, som samme Hiul skal have, ere
givne, finder man Størrelsen af Distaneen imellem tvende Takker, og Bredden
af en Takke tilsammentagne udi samme Hiul, efter den Maade: Man søger
til 100, 314, og den givne Diameter udi Hiulet, det flerde proportionale
Tal, som udkommer med Størrelsen af Hiulers Omkveds, derefter divideres
den fundne Omkreds med Takkernes Antal, saa udkommer Qvotienten med
Størrelsen af Distancen imellem tvende Takker, og Bredden af en Takke til¬
sammentagne: Nu kunde man deele denne fundne Størrelse udi tvende lige sto¬
re Deele, saa bekommer enhver i sær af Takkerne lige saa stor en Bredde, som
Distaneen imellem tvende Takker, men Mechanlci paastaaer at Distancen
imellem tvende Takker bør alletider være noget større end Bredden paa enhver
i sær af TFakkerne, og pleyer gemeenlig at lade Distaneen imellem tvende Tak¬
ker, forholde sig til Bredden af en Takke, som a til 3 derføre følger, at naar
den fundne Størrelse, som er Suimmen af Bredden paa en Takke og Distan¬
ten imellem rpende Takker, skal inddeeles udi denne Proportion, maae man til
7, 3, og den bemeldte fundne Størrelse, søge det flerde proportionale Tal,
som udkommer med Bredden paa enhver i sær af Takkerne; og naar denne
Bredde subtraheres fra den heele Størrelse, bliver det øvrige, Distancen imel¬
lem tvende Takker. Denne arithmetiske Opløsning paa de bemeldte trende
Problemata er glerne underkast nogen Vanskelighed, saasom Tallene forme¬
delst Regningen udi disse Tilfælde, gemeenlig pleyer at falde udi Brøk; men
dette kand strax ved en beqvem geometrisk Maade bringes udi Rigtighed, som
jeg vil viise ved Inddeelingen paa Takkerne udi Omkredsen af det ene Stier¬
ne=Hiul A, som hører til Tærske=Maskinen. Foruden de trende anførre Styk¬
ker, paa hvilke et Stierne=Hiuls Forfærdigelse i Almindelighed beroer, maa
man i Særdeleshed have Hensigt til tvende Ting, førend man skrider til Hiulets
Forfærdigelse, nemlig Materien hvoraf Hiulet skal forfærdiges, og den Mod¬


388
stand, som Takkerne udi Bevægelsen skal overvinde, men derhos maa og til¬
lige betænkes denne almindelige Regel, at jo fleere Takker Hiuler bekomuier,
bliver Bevægelsen ey allene desto jevnere, men og tillige desto lettere for den
givne Kraft at sette i Verk: altsaa seer man, at naar Materien hvoraf Hill¬
let skal forferdiges, er given, maa Middel=Veyen søges imellem Størrelsen
paa Bredden af en Takke, og Styrken af Takken i Henseende til dens Afbrek¬
kelse, eftersom disse tvende Ting strider saaledes imod hinanden, at jo meere
man udi det ene Tilfælde vinder, jo meere tabes igien udi det andet. Jeg
maa nul gaae til Takkernes Inddeeling udi Omkredsen af Stierne=Hiulet A¬
eftersom her nu ved det bemeldte Hiul ikke er meere bekiendt end Størrelsen af
Diametren, som skal indbefatte 1 Alen (6 9.), saa maa her spørges om disse
fire Stykker, nemlig Materien hvoraf Hiulet skal forfærdiges, Bredden paa
enhver i sær af Takkerne, Antallet af Takkerne, og Lengden paa enhver Tak¬
ke: Det første Stykke anbelangende, nemlig Materien hvoraf Hiulet skal for¬
færdiges, da meener jeg at tørt og sterk Eege=Træe bliver det beste; Hvad
det andet angaaer, nemlig Bredden paa enhver i sær af Takkerne, da faaer
man omtrent at give samme 2 Tommer, paa det at de ikke for hastig skal af
brækkes; J Henseende til det tredie Stykke, nemlig Takkernes Antal, da fin¬
des samme ved Regning formedelst de tvende bekiendte Ting, som ere Stør¬
relsen af Diametren og Bredden af en Takke, paa samme Maade, som for
nylig blev lærdt, og skeer saaledes, man søger til 100, 314, og den givne
Diameter, som indbefatter 24 Tommer, det fierde proportionale Tal, som
udkommer med 758 Tommer, hvilket er Størrelsen af Hiulets Omkreds;
fremdeeles søges til 3, 4, og den antagne Bredde til en Takke, nemlig2 Tom¬
mer, det fierde proportiønale Tal 23 Tommer, som bliver Størrelsen af Di¬
stancen imellem tvende Takker, og altsaa bekommer her Summen af Bredden
paa en Takke, adderet til Distancen imellem tvende Takker, 4; Tommer;
hvorfore følger at den heele Omkreds, som indeholder 75 7 Tommer, divi¬
deret med 45, giver Takkernes Antal 1633. Her sees nu den tilforn omtalte
Vanskelighed, som befindes ved den arithmetiske Oplosning; thi man maae
vel spørge, hvorledes kand Takkernes Antal være 1633z, saasom ey allene
Bredden paa enhver i sær af Takkerne maa være lige stor, men og Distaneen
imellem tvende Takker, rundt omkring udi Omkredsen af en og den samme
Størrelse? og dersom Antallet ikke kand være 1638, kand man ikke lade
Bredden af en Takke bekomme2, og Distanten imellem tvende Takker 23
Tommer, saasom Regningen er rigtig og ikke kand feyle, derfore maa Gev¬


389
metrien lære os paa hvad Maade vi kand blive det brudne Tal Zg qvit. Naar
Antallet af Takkerne, som et Stierne=Huil skal have, er antagen, slipper
man behændig til deres Afdeeling, ved en geometrisk Maade, thi her behøves
eh andet end at deele Hiulets Omkreds udi saa mange lige store Deele, som
det skal have Takker, dernest deele enhver i sær af disse Parter udi7 lige store
Deele, og af samme lade Bredden af en Takke bekomme 3 Deele, saa giver
de øvrige 4 Parter, Distancen imellem tvende Takker: Naar vi altsaa her
lader Stierne=Hiulet A bekomme 16 Takker, skal den heele Omkreds deeles
Udi 16 lige store Deele, enhver i sær af disse Parter igien deeles udi7 lige stø¬
re Stykker, af hvilke de trende første kand antages til Bredden af en Takke,
og de fire sidste, til Distancen imellem tvende Takker Den arithmetiske Me¬
thøde udi dette Tilfælde tiener altsaa ikke til andet, end at giøre et Overslag
paa Takkernes Antal, naar en vis Størrelse er amtagen til Bredden af en
Takke: Men dog alligevel maa den ikke forkastes, saasom man foruden sam¬
me, lettelig kand treffe til at giøre saadant et Antal af Takkerne, som baade i
Henseende til Bredden af en Lakke, og Distancen imellem tvende Takker, maa
merkelig afvige fra den antagne Størrelse. Anbelangende det fierde og sidste
Stykke, nemlig Lengden paa enhver i sær af Takkerne, da meener jeg det er
beqvemmest at Lengden paa enhver Takke bekommer lige Størrelse med Distan¬
cen imellem tvende Takker. Paa samme Maade, som vi nu haver fundet at
Stierne=Hiulet A bekommer 16 Takker, finder man og førmedelst den bekiendte
Størrelse af Diametren udi Stierne=Hiulet D, som (§. 9.) indbefatter 32
Tømmer, den bekiendte Bredde af en Takke, og den bekiendte Distance imel¬
lem tvende Takker (hvilke tvende Ting tillige med Længden paa en Takke,
man kand lade blive det samme, som udi det forrige Stierne=Hiul er anta¬
gen, saasom Materien hvoraf begge Hiulene skal forferdiges, bliver en og den
samme) at dette Hiul skal have 22 Takker. Tykkelsen paa enhver i sær af
Stokkene udi begge Drevene, bør nu være lidet mindre end den Distance,
som er imellem tvende Takker udi Omkredserne af Stierne=Hiulene; og hvad
Antallet af de bemeldte Stokke anbelanger, da haver man derved følgende at
merke eftersom der alletider udi Omkredsen af et hvert Stierne=Hiul ere lige
saa mange Rum imellem Takkerne, som samme Hiul haver Takker, og Tyk¬
kelsen af enhver Stok udi det Drev, som Hiulet enten skal drive eller blive
dreven af, maae dependere af Distancen imellem Hiulets Takker, saavelsom
og Distaneen imellem Drevets Støkke, dependere af Takkernes Bredde,
naar Længden af en Takke ikke afviger fra den behørige Forhold, som den bør


390
at have til Bredden; saa følger, at dersom Drevets Omkreds haver lige
Størrelse med Omkredsen af Stierne=Hiulet, bekommer Drevet lige saa
mange Stokke, som Hiulet haver Takker, og lige saa mange gange, som
Hinlets Omkreds overgaaer Drevets, maae og Antallet af Hiulets Takker,
overgaae Antallet af Drevets Stokke, men nu lærer Geometrien os, at Mid¬
del=Linierne udi Hmulene haver samme Forhold til hinanden, som Omkred¬
serne, derføre bliver og Middel=Linierne udi Forhold med Antallene af Tak¬
kerne og Stokkene: Efterdi vi da haver givet Stierne=Hiulet A dobbelt saa
stor en Diameter, som Drevet B, og Stierne=Htulet D, dobbelt saa stor en
Diameter, som Drevet C(8 9.); saa følger, at Drevet B bekommer ikkun
halp saa mange Stokke, som Hiulet A haver Takker, og Drevet Cligeledes
halv saa mange Stokke, som Hiulet D haver Takker, det er, Drevet B skal
have 8 Stokke, og Drevet C11, saasom det for nylig blev lærdt, at Hiu¬
let A skal have 16, og Hiulet Da2 Takker. Hvo som vil giøre den Bekost¬
ning, at lade baade Stierne=Hiulene og Drevene forfærdige af Jern, kand
gierne lade Hinlet A bekomme 32, og Hiulet D 44 Takker, i hvilket Til¬
fælde Drevet H maa gives 16, og Drevet C22 Stokke, men Tykkelsen paa
er hvert Hlul behøves da ey at være større end en Tømme.
§. II.
Da vi nu haver hørt Forklaringer over Skikkelser, Størrelser, og
Sammensætninger af alle de Corpora jeg haver antaget til Tærske=Maskinen,
tillige med over Maaden, hvorledes Maskinen skal bevæges, og hvad for en
Kraft der skal sætte den udi Bevægelse, saa maae jeg gaae til det zdie Hoved¬
Stykke, udi hvilket skal undersøges, om man med Maskinen kand opnaae den
forlangte Virkning, naar Bevægelsen skeer med den behørige Hastighed.
For= at undersøge dette, meener jeg her bør giøres saaban en Sammenligning
imellem Slagene der skeer af Maskinens svingende Stokke, og Slagene der
skeer af en Plægel, som en Karl staaer og tærsker med, udi en og den samme
Tiid, at der for det første haves Hensigt til Slagenes Antal udi den antagne
Tiid; og for det andet til Slagenes Haardhed: Anbelangende Slagenes An¬
tal, da vil jeg sætte at en Tærsker med sin Plægel slaaer tvende Slag paa
Kornet udi samme Tiid, som Armen cal udi Maskinen engang omdreyes.
Hvad følger da heraf? Jeg siger her bliver denne Følge, at der med Maski¬
nens svingende Støkke giøres 24 Slag paa Kornet, for hver er Slag Tær¬
skeren gjør med sin Plægel; thi eftersom Stierne=Hiulet 4 haver 16 Takker
og Drevet B ikkun 8 Stokke (§. 10.), maae Drevet B tvende gange omløbe,


391
naar Hlulet A engang omdreyes; det er, Stierne=Hiulet D løber tvende
gange omkring imedens Armen cd engang omdreyes, fordi Hiuler A haver en
fælles Axel med Armen ed, og Hiulet D en fælles Axel med Drevet E; men
nu haver Hiulet D 22 Takker, og Drevet Cikkun 1i Stokke, derfore maa
Drevet Ctvende gange rulle omkring, hver gang Hiulet D engang omdreyes:
Da nu en Omdreyning af Armen ea foraarsager tvende Omløb af Hiuler
D; saa maa Drevet Cløbe fire gange omkring naar Armen eal engang om¬
dreyes. Fremdeles da Drevet Chaver en fælles Axel med Stangen Ehi¬
maa denne Stang med sine tolv Plægler rulle onikring lige saa tit, som Dre¬
vet Cømdreyes; og altsaa skeer der med enhver i sær af Maskinens 12 Plæg¬
ler, fire Slag paa Kornet, for hver Gang Armen e d omdreyes: det er i
alt 48 Slag, som en eneste Omdreyning af Armen e d kand forvolde; og
eftersom vi haver antaget en Omdreyning af Armen ed at skee udi samme
Tiid, som Tærskeren med sin Plægel giør tvende Slag, saa er det klarlig
bleven bevilst, at der paa saadan Maade med Tærske=Maskinens svingende
Stokke skeer 24 Slag paa Kornet, for hver et Slag Tærskerne glør. Hvad
Slagenes Haardhed angaaer, da er det ikke mueligt at Maskinen kand for¬
aarsage saa haarde Slag, som de Tærskeren gjør med sin Plægel, naar man
vils undersøge den Forhøld, som Slagets Haardhed der skeer af en Plægel, som
en Karl staaer og tærsker med, haver til Slagets Haardhed, der skeer af en anden
Plægel (af lige Skikkelse og Størrelse med den første), hvormed en anden
Karl tærsker, haver man følgende fire Poster at tage i Betragtning, nemlig
I.) Massen af den svingende Stok hvormed Slaget skeer; 2.) Rummet, som
samme Stok giennemløber udi Bevægelsen; 3.) Hastigheden af Bevægelsen
Og 4) den Kraft, som skeer formedelst Seenernes Spænding udi Karlens
Arme og Lemmer altsaa maa den Forhold, som Slagenes Haardhed haver
til hinanden, være som de tvende Producter, der udkommer, naar disse fire
Stykker ved enhver Stok multipliceres med hinanden. Vender jeg mig nu
til min Tærske=Maskine, for at undersøge om de bemeldte fire Poster haver
Sted og befindes ved dens svingende Stokke, naar Armen c d omdreyes men
den antagne Hastighed, saa finder jeg at der ikke er nogen Mangel i Henseen¬
de til de trende første, men den fierde og sidste Post, nemlig den Drift, som
kommer af Seenernes Spænding, kand hverken ved denne eller nogen anden
Maskine appliceres. Omendskiøndt den bemeldte Delft nu er temmelig stor,
saa seer jeg dog ikke, at dens Mangel kand i dette Tilfælde foraarsage noget an¬
seeligt Tab udi Maskinens Virkning; thi man maae vel spørge, naar Kor¬


392
net er nogenledes tørt, om dets Aftærskning da endelig udfordrer saa haarde
Slag, som skeer af en Plægel, hvilken en Karl svinger over Hovedet og
af alle Kræfter slaaer til Løe=Gulver? Jeg merner Kornet kand gierne afsprin¬
ge ved maadelige Slag, som ikke ere saa meget haarde, og ved samme tvin¬
ges til at forlade Skallen; men jeg negter ikke, at der jo ved det haardere
Slag afspringer noget meere Korn end ved det maadelige. Det blev for ny¬
lig sagt, at de trende første Poster, som iagttages ved Slagenes Haardhed,
der skeer af Tærskerens Plægel, nemlig Størrelsen af den svingende Stoks
Masse, Størrelsen af Rummet, som den farer igiennem, og Hastigheden,
som den farer fort med, ikke mangler ved min Maskine, hvilket og virkelig i
Sandhed skal befindes, thi eftersom enhver i sær af Maskinens tolv Plægler
ere omtrent antagne for den samme Størrelse og Skikkelse, som en alminde¬
lig Plægel, skeer i det første Tilfælde ikke noget Tab udi Størrelsen af Mas¬
sen, naar de svingende Stokke forfærdiges, af samme Materie, som Tær¬
skernes Ssagel, ikke at tale om hvor letielig Massen udi enhver Stok kand
førmeeres, og dog ikke indtage noget større Rum; i det andet Tilfælde nem¬
lig Rulmmets Størrelse, som Stokken giennemløber, skeer ey heller noget
Tab, saasom Rummet enhver i sær af Maskinens svingende Stokke maae
giennemløbe, bliver udi Størrelse omtrent det samme, som Rummet Tær¬
skerens Slagel farer igiennem; og i det tredie Tilfælde, nemlig Hastigheden
af Bevægelsen, da skeer ey alleene ikke noget Tab, men tvertimod en Vinding
thi da det tilførn blev beviist, at enhver i sær af Maskinens afkortede Kegel¬
Stokke maa svinge fire gange omkring alleene ved en Omdreyning af Armen
ed, og denne Arm omdreyes en gang imedens Tærskeren kand giøre tvende
Slag, saa følger, at den svingende Stok udi Maskinen giennemløber sit Rum
fire gange, imedens Tærskerens Slagel fuldender sin Fart tvende gange; og
da Rummene ere lige store, maae denne Følge udkomme, at de svingende
Stokke udi Maskinen bevæges med en Hastighed der er dobbelt saa stor, som
den Hastighed Tærskerens Slagel haver udi sin Fart. Da det nu klarlig er ble¬
pen bevlist, at de trende første anførte Aarsager, som for volder Slagets Haardhed,
af Tærskerens Slagel, befindes udi lige saa høye Grader ved de svingende
Stokke udi Maskinen, som ved den bemeldte Slagel; ja endogsaa udi en
høyere Grad, i Henseende til den tredie Aarsag, nemlig Hastigheden af Be¬
vægelsen, saa kand ingen Tvivl bæres om den fornødne Haardhed af Maski¬
nens svingende Stokke=Slag, som udfordres til Kornets Aftærskning, naar
man nu betænker hvilken en stor Deel af Mangelen paa Driften, som foraar¬


39
sages ved Seenernes Spænding, der igien erstattes ved den Vinding udi
Hastigheden af Farten, kand man gierne antage den Virkning, som skeer
formedelst Slaget af Maskinens svingende Stok, at have omtrent samme For¬
hold til Virkningen der foraarsages ved Slaget med Plæglen, som a til 3. Jeg
vil allene sætte denne Forhold at være, som i til 2, saa der ved Slaget af
Maskinens Stok, afspringer ikkun halv saa meget Korn, som førmedelst Sla¬
get af Pleglen, saa bliver dog Maskinens Virkning tolv gange saa stor, som
Plæglens, thi da det tilforn blev beviist at der med Maskinen kand giøres 24
Slag paa Kornet, for hver et Slag Tærskeren gjør med sin Plægel, saa føl¬
ger at Maskinens Virkning maatte overgaae Plæglens 24 gange, dersom der
ved et hvert Slag af Maskinens svingende Stokke kunde afspringelige saa me¬
get Korn, som formedelst Slaget af Tærskerens Plægel, men da vi her haver
ikkun antaget halv saa meget Korn at afspringe ved Slaget af Maskinens svin¬
gende Stok, som ved Slaget af Tærskerens Plægel  omendskiøndt det klarlig
er bleven beviist, at denne Virkning er sadt alt for liden), saa følger, at der
udi en og den samme Tild, med Maskinen kand aftærskes tolp gange saa me¬
get Korn, som en Karl med en Plægel; og altsaa er det her bleven undersøgt
og bevilst, at man med Maskinen kand erlange den bestemte Virkning, naar
Armen Cal bliver en gang omdreyet imedens Tærskeren med sin Plægel giør
tvende Slag.
§. 12.
Eftersom den forlangte Virkning af Maskinen kand opnaaes, naar Be¬
vægelsen skeer med den behørige Hastighed, efter foregaaende Undersøgning; saa
maa jeg niu gaae til det fierde og sidste Hoved=Stykke, og udi samme undersø¬
ge, om det er mueligt at den antagne naturlige Kraft, som skal sætte Maskien
udi Bevægelse, kand være mægtig til at bevægeden saa hastig, som uidkræves
Hvad det er for en Kraft, som skal drive Maskinen, er tilforn meldt udi §. 10,
hvor der blev antaget en Karl, som skal omdreye Armen e a; og den begierte
Hastighed hvormed denne Arm skal omdreyes, maa nu være saaledes beskaffen,
at en Omdreyning kand skee udi samme Tiid, som en Tersker med sin Plægel
giør tvende Slag paa Kornet (§. 11. ); altsaa maa her undersøges om det er
mueligt at en Karl kand omdreye Armen ed saa hastig, at der for hver andet
Slag af Tærskerens Plægel, fuldføres en Omdreyning. Jeg vil først sette
at baade begge Hiulene og begge Drevene vare reent borte, og der allene iste¬
den for Drevet Cvar sadt en Arm paa Axlen udi Stangen gh, af lige Leng¬
de med den halve Diameter udi Drevet C, og at den bemeldte Arm var for¬
IV. Deel.


394
synet med et Haandgreb, ligesom Armen ed; og i dette Tilfælde betragte den
Kraft, som udkrævedes til at omdreye denne Armi med saadan en Hastighed, at
en Omdreyning skeede udi samme Tiid, som der med en Plegel giøres tvende
Slag: Derefter vil jeg for det andet betragte hvad for en Forhold at den Kraft,
som øves paa Armen ed, naar samne omdreyes med den begierte Haslighed,
haver til den Kraft, som Takkerne af Stierne=Hiuler D øver paa Støkkene lidi
Drevet C, naar Maskinen bevæges; hvoraf man da erfarer omtent hvor
stor en Krafr der behøves til at omdreye Armen ed med den begierte Hastig¬
hed. Anbelangende det første, nemlig Stangens og Plæglernes Omveltnilg
formedelst den liden Arm, der forestilles at være i steden for DreverC, da sees
klarlig, at der til den bemeldte Arms Omdreyning behøves ikkun en liden
Kraft, omendskiøndt Lengden af denne Arm var ikkun liden, imod Lengden af
Maskinens Plægler, thi da Stangen gh haver lige saa mange Plægler ved
den ene Side, som ved den anden, og Plæglerne ere alle lige store og lige skik¬
kede med hinanden, tilmed og af en og den samme Materte, saa følger, at
Tyngden ved begge Sider af Stangen bliver lige stor: Da nu de sex Plægler
ved den ene Side af Stangen bestandig maa svinge op ad, naar de andre sex
Plægler ved den anden Side flyver ned, og disse bestandig flyve op ad, naar
hine svinger ned, formedelst Maskinens Bevægelse, saa bliver her ligesom en
jevn Ligevægt af Tyngden ved begge Sider af Stangen ghi, og den bemeldte
Stang tillige med sme tolv Plægler kand da i Henseende til Omveltningen om¬
trent betragtes, som et stort Hiul der bevæges omkring sin Axel; efterdi man
nu af Erfaring klarlig veed, hvor lettelig et stort Hiul kand omdreyes, endogsaa
ved en gandske kort Arm, naar Hiulet udi Bevægelsen ikke skal taale nogen
Modstand, saa meener jeg at det kand ikke vige noget merkelig fra Sandhe¬
den, naar man betragter og anseer Størrelsen af den Kraft der udfordredes
til at omdreye den korte Arm (som forestilles at være i steden for Drevet C) med
saadan en Hastighed, at der for hver andet Slag af Tærskerens Plægel Llev
fuldbragt en Omdreyning, saa liden, at en anden Arms Omdreyning hvortil
udfordredes aatte gange saa stor en Krafr, som til denne, blev ikke alt for tunngt
et Arbeyde for en Karl at forrette. J Henseende til det andet, som jeg lovede
at berragte, nemlig hvad for en Forhold at den Kraft, som oves paa Armen
c A(naar samme omdreyes med den bestemte Hastighed) haver til den Kraft,
som Takkerne af Stierne=Hiulet D over paa Støkkene udi Drevet C, naar Ma¬
skinen bliver bevæget, da lærer vi dette udi Mechaniqven, at den Kraft, som
Takkerne af Stierne=Hiulet D over paa Stokkene udi Drevet Q, er ikkun saa


395
stor, som den fierde Deel af den Kraft hvormed Stierne=Hiulet A omdreyes,
fordi Drever E maa fire gange omløbe imedens Hiulet A ikkun en gang omvel¬
tes (§. 11.) eftersom vi nur her i Henseende til Vinding udi en firefold Hastig
hed, haver derimed tabt ligesaa meget af Kraften, maa her spørges, om ikke
noget af den tabte Kraft kand igien indhentes uden nogen Forltis af Hastighe¬
den? Dette kand ikke lade sig giøre, saasom det strider imod det almindelige
Theorema udi Mechaniqven, som er her indført udi §. 7.3 men da Armen eal
haver en flælles Axel med Hiulet A, og disse tvende Ting maa udi en og den
samme Tlid lige mange gange omløbe, saa følger eftende mechaniske Lære=Reg¬
ler, at jo længere Armen Ed er (nemlig den perpendiculare Distance imellem
Haandgrebet efog Axlen a b), jo meere indhentes der af den tabte Kraft, da
nu en Karl skal giøre Omdreyningen med sin Arm, og Haandgreber e k skal
udi en og den samme Tiid lige mange gange fare omkring, enten Armene d er
lang eller kort, kand denne Arm ed ikke vel være lengere end omtrent 3 Qvar¬
teer, saasom den i dette Tilfælde maa dependere af Længden paa Karlens Ar¬
me; og derfore haver jeg antaget denne Lengde til den bemeldte Arm. Der¬
som Armen Ed var fire galige saa lang, som den halve Diameter udi Hiulet
A, var all den tabte Kraft indhentet; men da Armens Længde forholder sig til
Hiulets Semidiameter som ztil 2 (§. H.) saa haver man ikkun indhenter | af.
den tabte Kraft; og eftersom den heele tabte Kraft var at ansee, som zellers,
bliver den tabte Kraft formedelst den liden Vinding udt Armens Lengde, ikkunl
3; og altsaa følger, at Størrelsen af den Kraft, som Karlen øver paa Haand¬
grebet ef udi Omdreyningen, forholder sig omtrent til Størrelsen af den Kraft,
som Takkerne af Stierne=Hiulet D over paa Stokkene udi Drevet C, som k til
z, eller som 8 til 3. Efterdlivi her haver betragtet Bevægelsen at skee ligesom
udi frie Luft, og Maskinens svingende Stokke udi deres Fart ikke at lide nogen
Mødstand, saa maa her betænkes den Modstand, som de svingende Stokke
maa lide formedelst Slagene paa Kornet, hvilket udfordrer en større Kraft,
end til Stokkenes frie Sving, naar Bevægelsenskeer lige hastig: jeg meener man
omtrent kand sætte, at der udkræves dobbelt saa stor en Kraft til at omdreye
Armen eg i Henseende ril den Modstand, som Plæglerne lider ved Slagene
paa Kornet, som til samme Arms Omdreyning, med lige saa stor en Hastig¬
hed, naar Maskinens Plægter svingede omkring uden at slaae paa noget; og
naar dette antages, maa her formedelst foregaaende Undersøgning udkomme
denne Følge, at den Kraft, som udkræves til at omdreye Armen ca med den
bestemte Hastighed, naar Maskinens svingende Stokke skal slaae paa Kornet,
sdd 2


96
førholder sig til den Kraft, som af Takkerne udi Hiulet D øves paa Stokkene
udi Drevet C, naar Maskmens Plægler svingede omkring uiden at slaae paa
nøget, (øg Armen Ca blev bevæget med den forbemeldte bestemte Hastighed),
som 16 til 3. Da nu den Kraft, som af Takkerne udi Hiulet D oves paa
Stokkene lidi Drevet C, naar Stokkene svingede omkring uden at slaae paa
noget, og Armen blev omdreyet med den bestemte Haskighed, bliver af lige
Størrelse med den Kraft, som udfordredes til at omdreye den tilførn omtalte
korte Arm (som forestilles at nære i steden for Drevet C) med saadan en Ha¬
stighed, at en Omdreyning blev fuldbragt imedens Tærskeren med sin Plægel
slog tvende gange paa Kornet, og Stokkene svingede frit omkring uden at slaae
paa nøget, saavel udi dette, som udi det andet Tilfælde, saa følger, at den
Kraft der udfordres til at omdreye Armen odl med den bestemte Hastighed
naar Stokkene skal slaae paa Kornet, ligeledes forholder sig til den sidst bemeldte
Kraft, som behøves til at omdreye den korte Arm, man forestiller sig at være
(steden for Drevet C, som 16 til 3 Men efter det foregaaende, bliver det
ikke for tungt at arbeyde for en Karl at omdreye den Arm der udkræver Fte
gange saa stør en Kraft, som den benævnte korte Arm; og da 3 kand ikkun ha¬
ves 5i gange udi 16 (hvilket er kiendelig mindre end 8te gange) saa følger at
Karlen kand magelig omdreye Armen cd med den bestemte Hastighed; og alt¬
saa er det her bleven beviist, at den antagne Kraft, som skal drive Maskinen,
bliver mægtig nok til at bevæge den med den besteite Hastighed.
§. 13.
Jeg haver nu altsaa efter min ringe Jndsigt ikke alleene viist paa hvad
Maade en Tærske=Maskine kand indrettes, men og tillige undersøgt samme
Maskines Virkning; og formedelst klarel og reene Demonstratianer (som ere
bygte paa saadanne Grundsætninger og Lære=Regler, der uden Mødsigelse
kand antages for at være nryggelige Grund=Støtter udi Geometrien og Me¬
chaniqven) tydelig beviist at den bestemte Virkning (som udkræves udi det
fremsatte Problema) med den bemeldte Maskine kand erlanges. At en bedre
og beqvemmere Tærske=Maskine end denne, jo kand være muelig, det er en
Sag, som jeg ingenlunde negter hvo som derfore enten kand udfinde en bedre
og beqvemmere, eller udi adskillige Stykker forandre og forbedre denne, vil
jeg høyligen være forbunden til at rose og takke, naar det i Gierningen bliver
viist. Jeg maa tilstaae at have begaaet en Feyl i Henseende til den antagne
Længde paa enhver i sær af de tolv cylindriske Stokke, som ere fastgijorte udi
Stangen g h; thi da ber til Længden paa en tylindrisk Stok ikkum er antagkn
uvaløt
64


39
2 Alen, og til Længden af Læderet hvorved den sammenføyes til den Afkorte¬
de Kegel=Stok, 3 Tommer, maae der udi Slaget blive en Distance imellem
Loe=Gulvet og den smalle Ende af den svingende Stok, som indbefatter 15 Tom¬
mer, saasom den perpendieulare Distance imellem Stangen gh og Loe=Gul¬
vet, indeholder 2 Allen og 3 Qvarteer: altsaa kand ikkun de yderste Ender
af de svingende Stokke komme til at slaae paa Kornet med den undersøgte
Haardhed; hvorføre følger, at de eylindriske Stokke maa være saa lange at der
med de svingende Støkke kand skee saadanne Slag, som ikkun ttllader en
meget kort Distance imellem Læderet og Løe=Gulvet, paa det at der med den
heele Længde af de svingende Støkke kand giøres de muelige haarde Slag,
som tilforn er bleven undersøgt udi §. 11. eller og man kand lade de cylindrt¬
ske Stokke blive ved den antagne Længde, som er to Alen, og derimod ind¬
rette Loe=Gulvet= saaledes, at der midt paa samme giøres en Forhøyning
ligesom et trekantet Prisma, saavidt Slagene skeer med svingende Stykke
men i dette Tilfælde maae Maskinen være forbunden til at staae bestandig paa
et og det samme Sted, saasom den ikke med nogen Frugt og Nytte kand bru¬
ges paa andre Stæder hvør den omtalte Forhøyning mangler. J det første
Tilfælde formeeres Slagenes Haardhed, men derhos bliver Maskinen og
noget tungere at bevæge, i det andet Tilfælde formeers ligeledes Slagenes
Haardhed, men uden nogen merkelig Forskiel udi den Kraft der udfordres i
at tilveyebringe den behørige Hastighed. Det blev erindret tdi §. 9. at de svin¬
gende Stokke skal med Læder saaledes sammenføyes med de eylindriske, at de udi de¬
res Sving ikke falder til nøgen af Siderne, og derved forhindrer hinanden udi
Slagene, men ikke lærdt paa hvad Maade at dette kand lade sig giøre: altsaa maa
jeg her erindre dette, at Stokkene kand forhindres i at falde til Siderne, naar der
overalt paa tvers udi Læderet settes lutter runde Pinde ved siden af hinanden, og
imellem enhver i sær bliver syet med beeget Garn. At de tolv Plægler, som ere
fastsatte udi Stangen g h forvolder en temimelig Tyngde paa denne Stang, det er
en afgjort Sag; og da denne Tyngde er midt imellem de tvende Hvile=Punkter
gog h, som ere temmelig langt fra hinanden, forvolder den nogen Vanskelighed,
og Hinder udi Stangens jevne Omveltning: men jeg meener at den største Deel af
denne Vanskelighed kand forhidres ved tvende Gafler eller kløftede Stange, som
saaledes bør settes under Stangeig h, at der ved hver Side af enhver Gaffel
kommer fire Plægter, thi disse Gafler forskaffer ey allene denne Fordeel at de sty¬
ker Stangeng hi, og modstaaer Stodene, som den maa lide formedelst Plægler¬
nes Stag; men og tillige foraarsager en Lettelse udi Bevægelsen, saasom An¬
Ddd 3


398
tallet af Hvile=Punkterne derved bliver førmeeret. Man kand og gierne lade det
være nok med fire Plægler ved hver Side af Stangen gE, hvorved skeer ey
allene en Lettelse udi Bevægelsen; men heraf flyder og demma Fordeel at Maski¬
nen behøver da ey heller saa størt et Rum, saasom Stangen gh da kand giøres
en god Deel kortere end den er: Hvad Virkningen i dette Tilfælde er anbelangen¬
de, da kand samme dog alligevel være stor nok, saasom en Omdreyning a
Armen Ed kand, i det bemeldte Tilfælde, dog forvolde 32 Slag paa Kornet. J
Henseende til Haardheden af Slagene, som skeer med Maskinens svingende Stok¬
ke, da kand samme formeeres, naar der udi Enden af enhver Stok bliver boret
et Hul, og samme igien opfyldes med Blye, hvilket kand giøre en merkelig For¬
andring udi Slagenes Haardhed, thi eftersom Massen udi den svingende Stok
formedelst Blyet udi Enden, er bleven saa meget formeeret, som Forskiellen imel¬
lem Tyngden af Blyet, og Tyngden af det borttagne Træ (ved Hullets Bo¬
relse) er stør, og hverken Størrelsen eller Skikkelsen af Stokken derved er ble¬
ven forandret; saa følger, at eftersom Sjokken indtager det selv samme Rum,
som den tilforn indtog førend Blyet kom derudt, maa Slagets Haardhed pære
lige saa meget formeret, som Massen er tiltaget, naar Hastigheden af Bevægelsen og
Rummet, som Stokken farer igiennem, bliver den samme Dersom nu Hastigheden,
af Bevægelsen bliver tillige noget formeret, maae Slagenes Haardhed derved
temmelig sterk have tiltaget; thi naar baade Massen og Hastigheden af Bevægel¬
sen ere blevne formerede, haver Slagenes Haardhed ikke tiltaget, som Summen
af Massen adderet til Hastigheden, men som Prøducten af disse tvende Ting mul¬
tiplicerede med hinanden. At den svingende Fart af de afkortede Kegel=Stokke, jo
maa skee udt Maskinens Bevægelse, er niøget hvorom ingen Tvivl kand haves,
naar man betænker baade den Hastighed, som de faste rylindriske Stokke bekom¬
mer udi deres Fart, og hvilken en kiendelig Deel de bemeldte rylindriske Stokke
ere længere end de svingende, thi jo hastigere Bevægelsen er, og jo meere den faste
Stok udi Længde overgaaer den svingende, jo større er Kraften, som af den faste
Stok oves til at opkaste den svingende Jeg indseer her denne Vanskelighed, at
saasom de svingende Stokke ved den ene Slde af Stangen g h bliver opkastede udi
een og den samme Tiid, som de andre Stokke ved den anden Side farer ned og
slaaer paa Kørnet, og formedelst Slagene maae komme et Ryk paa de faste
Stokke, ved hvilket de ey alleene bliver forhindrede udi deres Hastighed, men og
kand trækkes lidet tilbage, i hvilket Tilfælde be andre svingende Stokke ved den
anden Side, som ere opkastede, maae standse udi Svinget, og formedelst deres
naturlige Tyngde falde tilbage igien; og omendskiøndt de ikke gandske ere nedfaldne


399
førend de faste Stokke kommer igien udi deres Fart, og paa nye øves en Kraft til
at opkaste de svingende, saa er det dog ikke vel miæeligt, at det naturlige Fald her
udi dette Tilfælde kand blive overvunden ( hvilket endelig maae overvindes naar
Sbinget skal skee); deels fordi Kraften der oves paa Opkastningen bliver niu me¬
get mindre end tilførn; og deels af den Aarsag at den naturlige Tyngde for¬
medelst Faldet er vanskeligere at overvinde end tilforu, naar dette altsaa skal
hænde, bliver der ingen svingende Bevægelse appliceret, som kand foraarsage
noget til haarde Slag, saasom de afkortede Kegel=Stokke alleene velter om¬
kring med de eylindriske, og alleene formedelst deres naturlige Fald slaaer paa
Kornet, hvilket vilde blive alt for matte Slag til at giøre nogen synderlig
Virkmilg. Denne Jndvending, som jeg her haver fremført imod min egen
Maskine, er vel en Degl betænkelig, og ikke af ringe Vigtighed, men den kuld¬
kaster dog ikke noget af det, som er bleven berørt anbelangende Maskinens
Virkning, thi den anførte Vanskelighed kand gierne overvindes af Karlen,
som omdreyer Armen Ed: hvilket skeer, naar han udi Slaget anvender større
Kræfter paa Armens Omdreyning end tilforn: saasom de faste Stokke derved
styres udi Stødet; og den Vanskelighed, som Stødet foraarsager, bliver
altsaa derved forhindret. Man kand borttage Armen ed tillige med Haand¬
grebet e f, og i Steden for dette lade Arlen ab omdreyes med en cylindrisk
Stok rrr Sss, som haver 2 Alen udi Længde, og udi Midten saaledes fastset¬
tes paa Enden af den bemeldte Axel, at den giør rette Vinkler med samme,
thi da Karlen bestandig udt een og den samme Tiid, med den ene Haand ned¬
trykker den ene Ende af Stokken, imedens han med den anden Haand, op¬
løfter den anden Ende, naar Maskinen skal bevæges, maae her i dette Tilfælde
kunde øves en stærkere Kraft til at sætte Maskinen udi Bevægelse, end tilforn.
Maskinen bør at staae midt paa Loe=Gulvet; og Kørnet legges ved begge
Sider saaledes, at Straaet bliver ogttrenr parallel med de tvende puncterede
Linier nn oo og Pf
ja imedens Maskinen bevæges, maae en Dreng med
en lang kløftet Stang pestandig staae derved; for at fore Kornet stedse under
Støkkenes Slag; item at vende Kornet, samt føre det til og fra Maskinen
ligesom Omstændighederne det udkræver.
An mærkning.
Forfatteren af denne mechaniske Afhandling, hensigtende til at lette Tærsker=Arbeidet,
haver gjørt sig stor Umage for at udsinde et saadant Middel, som kunde være tilstrækkeligt
til at opnaae det foresatte Maal og Øyemerk. Jmidlertid tør man endnu ey forsikre,


400
at Sazen paa den Maade lader sig giøre; thi dertil udkræpes først at see og forsøge
en Maskine af saaban Storhed, at der med kand giøres en virkelig Prøye. Til Pu¬
blication i dette Magazin, ere foruden de meddeelte Afhandlinger, adskillige andre ind¬
komne, men saadanne, at man ikke har holdt det raadeligt at anføre dem. Aarsagen
har været denne, at den Bevægelse og ort Slag som de have havt, ikke var eløgtisk
eller af en spendende Kraft, lignende den Slags Kraft, som en Tærskers udstrakte Arin
giver sin Pleil, men alleene en trykkende eller stødende Kraft, og den vil visseligen
ikke giøre nogen ret Virkning i det Slags Arbeid. Denne Feil have Opfinderne af
nest foregaaende, saavel som af denne Maskine, søgt at undgaae. Deres Forslag
sigte vissest til at eftergiøre Naturen i sin elastiske eller spendende Kraft. Dersom de
her foreslagne mange Pleile ville holde en sevn og ordentlig Gang i deres spendende
og tillige sningende Bevægelse, da synes de at kunde naae Maalet og spare mange
Menniskers Arme ved Tærskningen, for at fætte dem i adskillig anden nyttig Bevæ¬
Jmidlertid kand saavel Tægningen, som Beskrivelsen paa denne Maskine tages
gelse.
til Beviis paa den Sandhed, at endskiøndt de egentligen saa kaldte Litterati eller
lærde og studerte Folk, have en nærmere Adgang til at opfinde og udføre noget gavn¬
ligt, færdeles i de mathematiske Videnskaber, saa dog skeer det ofte, at ustuderte
Persøner, uden nogen Anførelse eller Tilskyndelse, ved Hielp af liden Læsning, stør
Lyst og en lykkelig forestillelses Kraft, ikke allerne ligne, mens endogsaa overgaae
mange studerte. Forfatterens rare Genie fremskinner ellers noksom af hans, for et
par Aars Tlid, udgivne findrige Traetat om Cømeterneg Bevægelse, et Skrift
som Hr. Professør C. HoruEnom selp finder værd at roses. Da nn denne nye Prøve
paa Dinxicn FEErees, en gandske ustudert Persons, Skarpsindighed, kommer hertil,
saa ønskes billigen at han, som synes bestemmet og af Naturen gjort beqvem til gand¬
ske andre Ting, end de han nu omgaaes med, maarte finde lige saa stor Leilighed som
han har Lyst til høyere Vidruskabers Øvelse. Dersom det var mueligt, at et hvert
Menniske kunde blive brugt i det som Naturen egentligen giør ham beqvem til, frem
for andre, da blev Virkningen denne, at man i alle Slags Stænder og Embeder,
kund: vente Intter habile og dygtige Folk. Hvor mangen begavet Lærer, Dommer,
Læge eller anden Kunstner, in potentia, der nul gaaer bag Ploven eller fidder paa et ringe
Verksted, det viide vi ikke, men at mange Stympere og Fuskere beklæde deres Sted,
baade hos os og andre Nationer, det viser daglig Forfaring. At Naturen har bannet
Dihgicu FesrEx til noget ædlere end at gaae et Erende i Byen eller at acrommo¬
dere en Peruk, det ialer for sig selv, og dersom Guds Forsyn ogsaa skulle have be¬
stemmet ham til noget bedre da ville jeg glæde mig derover, ligesom andre derved
ville opmuntres til at dyrke deres naturlige Talent.
ue e
No. X.


No. XXVII.
Styrmand MORTEN HANSENS
Anslag
paa
En Tærske=Maskine.


B¬
eskrivning over Tærske=Verket er denne Ramme som bestaaer
af 6 Slauler, for Rammens Korthed, kunde ellers have
fremviist fleere, men som jeg troer, at alle de, som har Lyst til
at indrette sig sligt et Værk, bruger ikke Ramme men indret¬
ter det i en Væg, saa kand det være lige meget, enten Mo¬
dellen er lang eller kort, naar de kuns følgen Indretningen Peraf. Bukken A.
haver et Navle=Hul i sit Hoved, hvorigiennem Slaulens Navle gaaer. Dette
Navle=Hul skal være i Linie med den store Slaae=Linie B. som i det ringeste
er 2 Alen lang paa hver Side af Bukken A. med 4re Parter, 2de oven og
2de neden om Slaulen C. Denne Linie B. bor være 15 Garn tyk, slagen af
gode hvide Snorer eller Liner, som ikke er tiæret, saaledes bør Bukken A.
og Linen B. at staae, at der altid kand være en Trehug eller en Vinkelhug
paa begge Sider af Bukken A. Naar Slaulen C. ikke hastig nok slager
Halmen fra sig, saa skal Ende=Klodsen som Linien B. løber igiennem, flyttes
høyere op, saa skal og Bukken A. være længer, og helde noget meer, men
maae derfor ikke miste sin Vinkelhug med Linlen B. Ende=Klodserne D. skal
være med Kryds=Huller igiennemboeret, som Linien B. skal skiere igiennem,
saavel den nederste som den øverste Ende. Med disse Enda=Klodser skal
Verket ansættes, hart eller løst, som man vil have det. Naar man vil have
Slaulerne til at slaae vidt fra hverandre, saa maae man giøre Bukken A.
kortere og meere retstaaende, men maa dog være saa høy, at eet Næg i hvor


404
tykt det er, kand ligge derunder. Saa bliver da Bukken A. og Slaulens
Krumhed L. lige meget. Slaulens Længde kand man giøre lang og kort,
efter eget Behag. Hiulet E. bør i Diameter være for hver Slaul 1 Alen,
saa er imepi2 Slauler, et Hiuls Diameter 12 Alen, som giør 4 Alen i Tver
eller Kryds, med Navler igtennem tæt ved Kanten, hvorpaa enten Dreng
eller Pige kand gaae og træde Hiulet, alt efter Modellens Indretning. Ren¬
nen ved Siden af Navlerne, er gjort til en stor Hund at gaae udi; thi
Hunden har sine Kræfter og Tyngsel i Forbeenene hvormed han altid stiger op
ad, naar det løber om med ham ligesom paa en Steegvender. Driv=Axlelt
F. hvorpaa Hiulet E. hænger, haver til hver Slauel 4 stykker Trækkere,
staaende faste ret i en Firkant, hver for sig, disse Trøkkere maa endelig saaledes
være satte paa Driv=Axelen i Snegle=Gang, at de ikke alle paa en gang
skal trøkke, thi saa maatte Verket gaae for tungt og ujevnt; Træet til Driv¬
Axelen maae endelig være Line=ret og saa langt, at det rækker forbie alle Slau¬
lerne. Naar man nu slaaer det underste Taul ud i en Væg, og der i Fod¬
stykket sætter Bukkene og i Løsholter og i Fodstykket Linen, saa kand man
giøre Verket saa langt som man vil. Mod 12 Slauler er et 18 Alen Træe
nok, a 4Mk. Til hver Slauel kand gaae 5 Favne Line, og hver Favn
køster 3 Skilling, er 15 Skilling, det er for 12 Slauler 15 Mark og 4 Skil¬
ling, naar de har en Tieneste=Karl som kand giøre det. Men jeg haver
meldt t min Mempriat, om der skulle findes nogen som vilde have det
stort og dobbelt, saa er jeg deres Tiener til at givs
Anviisning der om, naar det forlanges.


