Danmarks og Norges
Oeconomiske
Magazin
indbebefattende
en Blanding af adskillige velsindede Patrioters
indsendte smaae Skrifter,
angaaende den muelige Forbedring
i Ager= og Have=Dyrkning, Skov=Plantning,
Mineral=Brug, Huus=Bygning, Fæe=Avling, Fiskerie,
Fabrik=Væsen og deslige.
Med et kortelig sammendraget Register over de sidste IV. Tomer.
Dennem til Tieneste, som elske almindelig Velfærds Befordring.
Det syvende Bind.
Kiøbenhavn 1763, trykt hos Andreas Hartvig Godiche, og findes hos
hannem tilkiøbs næst ved vor Frue=Skole.


Fortale.
U¬
di dette Syvende Bind af Dannemarkes og Nor¬
ges Oeconomiske Magazin, fremlegges nogle
Stykker, til Besvarelse paa de i forrige Aar op¬
givne tvende PROBLEMATA; de øvrige ere en Blan¬
ding adskillige ey unyttige Materier. Gandske lidet er det,
som man haver fundet for godt at anmerke ved nogle af disse
sidse, men hvad det i Slags angaaer, da syntes det raa¬


deligst, at ikke yttre sin Meening om deres større eller mindre
Værdie, paa det at saadant ikke skulle synes et Præjudicium el¬
ler en alt for tidlig fældet Domi, helst da det er Priis=Skrifter,
som certere om Fortrinnet. Saa meget kand man sige om dem
i Almindelighed, at de adskillige Forfatteres Meeninger, noget
nær, komme overeens i Hoved=Sagen, hvilken derved vinder
desto større Anseelse af Sandhed?
Hvad det andet Slags Skrifter angaaer, nemlig de som
handle om adskillige selv udvaldte Materier, da ønskede man,
der af at have nogen større Forraad, saa fremt disse Samlinger,
endnu i nogle Aar, skulle fortsættes.
Ligesom man i Fortalen til visse foregaaende Deele af dette
Arheyd, haver søgt at give Læserne en kort Efterretning, om
noget af det der sigter til Agerdyrkningens Fremgang og følgeli¬
gen de endnu ødeliggende Jord=Pletters Beboelse, i een og an¬
den Provintz, saa erindres denne Gang, at i Norge vel er fort¬
faret med at afdeele, oprydde og bebygge en Deel Huusmænds
Pladser, dog ikke med al den Fremgang, som kunde have været
muelig og ventelig, i fuld de offentlige Omstændigheder havde


tilladt alt Mandskabet at blive i Landet. Men da dette, for en
god Deel, haver været udcommanderet, saa fulgte af Fornøden¬
hed, at bemeldte nyttige Foretagende maatte lide den Hindring, som
ikke var at undgaae, skiønt samme ogsaa nu bortfalder, tillige
med sin Aarsag, efter at den Allerhøyestes Forsyn haver la¬
det de uroelige Adspecter forsvinde, og bemeldte Mandskab med
Fred drage til sit Hiem, saa vidt en epidemisk og meget bekla¬
gelig Sygdom ikke for Tiden, haver borttaget en Deel der af.
Jmidlertid vil jeg til en liden Prøve paa Mueligheden saa¬
velsom Nytten, af Norske HuusPladsers Opryddelse, og Nye¬
beboers Næring, anføre det, som der i er foretaget og lykkeligen
bragt til Stand, allene i et vist lidet District, siden Anno 1758,
endogsaa uden noget Præmium eller offentlig Hielp, nemlig i
sidstbemeldte 4 Aar ere paa Udmarkerne opryddede og i Stand,
satte, Huusmands Pladser 75, til Sæd, 98 Tønder, med
Besætning af Køer 108, Hæste 2, Faar og Geder 117, hvil¬
ket alt i Stykkeviis aavngives ved en udførlig Opregnelse fra en


vis god Mand, som til Stadfæstelse, haver ladet samme Liste,
attestere af 8 Mænd, nemlig Rodemæsterne samt Skolemester¬
ne og de Fattiges Forstandere i bemeldte District. Dette udgiør
ikkun eet Præstegield, som en anden gang kunde navngives, da
dette endnu ikke er tilladt af sine Aarsager.
Om de tydske Colonister, som paa Kongelig Omkost¬
ning ere blevne boesatte i nogle jydske Hede=Marke, særdeles i
Ahlheden og Randbøl=Heden, haver man intet at legge til de
forrige Aars Efterretninger, undtagen nogle faae Ting, som fra
de Kongelige Commissarier, ved forrige Aars Ende, ere ind¬
løbne nemlig.
Først Colonisternes Tal, hvilket for næværende Tiid er, i de
Sex Colonier paa Ahleheden, Mænd og Koner 417, Børn og
ugiftede Personer 477, men i de3 Colonier paa Randbølheden,
Mænd og Koner 170, Børn og ugiftede 171. Tilsammen
1195 Siæle.
For det gindet deres Fliid og øvrige Forhold, som vist nok
er meget adskillig og kiendes bedst paa deres Boehave, deres


Markers og Haugers Tilstand. Den allerstørste Deel, maaskee
de tre fierde Deele, fortiene Vidnesbyrd som gode Huusholdere,
ædruelige, arbeydsomme og forstandige Folk. Men en fierde
Deel befindes at være af gandske andre Egenskaber, og derhos
saa uregerlige, at i hvor vel man i lang Tiid meget lemfældeligen
haver overseet deres Feyl og Vanartighed, frem for andres, saa
ville dog den yderste Fornødenhed udkræve, omsider at lade se
Prøve paa Alvorlighed, i det nogle faa af de allerværste bleve
hæftede og nogen Tid hensatte paa sine Steder til Tugt og
tvungen Arbeyd. Dette synes ogsaa at have indjaget en Slags
Frygt og Undseelse i nogle fleere, som kunde have været af samme
Sind, men siden synes at love Forbedring, om Haabet ellers
maatte ophyldes, hpiltet faer der hen.
Det hidindtil foretagne Arbeyd med Ager og Hange-Dyrk¬
ning, er høs de flittige, saa vidt gaaet vel for sig, som det kunde
ventes, i Betragtning baade af den sidste Sommers langvarige
Tørhed, som over alt har trykket baade Ager og Eng, saa og i
Betragtning af den skarpe og længe udyrkede Grund, hvis Over¬


deel vil have Tiid til al raadne. Allermindst ville Boghveden
lykkes, skiønt nogle Colomier der af havde faaet 40, andre 56 til
60 Tønder, Rugen lykkedes nogenledes. Deraf have visse Eolo¬
nier haft, foruden Brød, en god Deel til Udsæd i sidste Efter¬
aar, saasom Friderichs=Hede, hvilken i 203 Agre haver faaet
95 Tønder og der iblant 45 Tønder som vare dens egen Avling.
Samme Colonie haver desforuden opbrudt 819 Agre. Fride¬
richshøy næsten ligesaa mange, men andre noget mnndre, efter
Proportion af deres Flid og Kræfter. Byg og Havre ville
mindst lykkes dem. Men Hørfrøe temmelig vel, Tobak og Pa¬
tatoes ligesaa. Af sidste Slags have nogle Familter haft 20,
andre 30 til 36 Tønber, item Roer, Rødder og deslige Hauge
vext, efter deres Fædernelands Art, hvormed de vel vide at komme
tilrette, saa vidt de ikke ere af bemeldte vanartige Folk.
l Yimag hare etnee fea Bese, nen svesegen
Af disse ere nogle i Colomien Molkenborg angrebne af den
§ 1414
grasserende Qvæg=Syge, saa at 16 Stude og 18 Køer faldt


bort, de øvrige gik Sygdommen igiennem og holdes nlk uden
Fare, nemlig 36 Stude og 10 Køer paa det Sted. Beboerne
af de første og største Colonier tilstaae nu selv, at de gjorde ilde
der i, da de af Begyndelsen satte sig mod Commissariernes
Naad, som ville have haft dem for deelte i mindre Landsbyer,
og ikke bygget 50 2 60 Gaarde i hver Bye, hvilket giver dem
desto længere Kiørsel til Uduarkerne. Komme de nogen Tiid
til Kraft og Evne, da torde de vel flytte og fordeele sig selv efter¬
handen, sidel delle ere Sebeger ller BordegneBPander,
Med at opmaale Grundene og sette Skiel=Steen til Grendse,
imellem næstliggende Landsbye Marker, er man vel avanteret,
men ikke uden Comissariernes største Arbeyd og Uleilighed. Nu
nøyes Naboerne bedre dermed, end af Begyndelsen, og ønske
at deres Jorder vare ligesaa rigtig adskilte. De ansee ogsaa=Co¬
lonisterne med bedre Øyne, heldst siden de af dem have god For¬
deel, ved adskillige Vahres Afsettelse. Om de Anstalter som
længere ud i Sønder=Jglland, særdeles paa Hoener=Møhr i
Gottorf Amt ere gjorte, til fleere Colonisters Boesættelse, ha¬


ver man forleden Aar givet saa megen Efterretning, som der
om fra Doct EEIcESEN var indkommen. Siden den Tiid vides
intet til visse, undtagen at der møde nogle fleere Vanskeligheder
af den Aarsag, at man ikke, saasom i Nørre=Jylland, haver
begyndt med Grundenes ordentlige Opmaaling, men Afdeel¬
ningerne ere foretagne efter Øyesyn og gode Mænds Gidsninger,
hvilke altid kunde være nogen Tvivl og Trette underkaste.
Sabeis og Namfatur Bestet amgaende, da vdes tete
rettere, end at de i adskillige Provintzer, dermed gjorte Begyn¬
delser, baade fortsettes og forøges, efter Tid og Leylighed. J
Helsingøer ere nyeligen anlagte tvende Sukker=Rafsinaderier,
og i Fridericig et meget got Tøymager=Manufactur, af
adskillige uldne Vahre. Dette haver i sidstafvigte Aar holdet
8 Væver=Svenne, 6 Drenge, 4 Uldkiæmmere og 192 Spin¬
dere, hvis Arbeyd var 2460 Pund Garn, fra ra til 50 Stren¬
ge. Deraf er forfærdiget Sarge de Nimes 68 Stykker, Chalon
53 Stykker, Barcan 20 Stykker, Plos23, Fabrik=Mæsterens
Navn er Ritter, som roses frem for mange af samme Slags,


og af Stadens Magistrat finder al inuelig Medhold og Hanthe¬
velse, ligesom Stadens Præsident Hr. Justits=Raad H. de Hok¬
MaNd er den, ved hvis Omhue samme Fabriqve er anlagt (*)
JStæderne Slesvig og Ekkernførd, give de gadskillige nye Fa¬
briker ikke mindre god Forhaabning, særdeles den af Herr Cantzel¬
lieraad Orro, paa sidstbemeldte Sted, anlagte store Klæde=Fabrik,
til hvis Bryg adskillige Bygnininger strar uden for Byen ere op
førte Den af Sx EoDRNIEx her i Staden begyndte Fabriqve af ægte
Porcelaine, hvisMaterie af bedste Art, tages paa Bornholm,
staar og i ønskelig Fremgang og haabes at dens Vahre med Tiden
kunne føres til almindelig Brug, i Steden for det Sachfiske, da
man der af haver seet de skiønneste Taffel=Serviser.
88
(*) Da denne Beretning var af December Maaned, og nu en nyere er indløben fra Fri¬
deritig, saa viser den sidste, at i Anledning af den dyre Tiid, er Spindernes
Tal nu forøget indtil 25o, som ellers maatte gaae paa Gaderne og tigge deres
Brød. Man kunde og gierne faae dobbelt saa mange, hvis man havde Forraad
nok paa Uld og Væver-Stoele, af hvilke de 10 som nu bruges, ikke kunde væve
en fierde Part af det som ugentligen Spindes, nemlig 15o til 180 Pund. Dette
viser Sandheden af hiin gamle Regel: Necessitds cogit nere, eller Nød kommer
nøgen Rone til at spinde.


Vel pare vi ikke fattigere end vore Forfædre, naarvi endnu,
ligesom fordum de, fattedes disse og mange flere Forfængeligheds
Redskaber, hvis indbildte Fornødenhed noksom besvarer det
Spørsmaal, hvorfor Verden er saa fattig paa det fornødne?
nemlig fordi den tillige vil være saa rig paa det overflødige i
Huusgeraad, saavelsom i Klæder, Bygninger og andet meere.
Men naar nu hverken hos og eller andre, hidindtil ere opfundne
og gavnlig befundne saadanne Leges Sumptuariæ, som kunde
181
opholde den Overdaadigheds Syndflod, der overskyller alle Lan¬
de, ja just de Christne, frem for andre, saa er det uden Tvivl,
desto høyere fornøden, at enhver Nation som pover sig i Strøm¬
men og lader sig af den bortrive med Naboerne, legger vind paa
at bygge sig, om mueligt af egne Materialier, i det mindste ved
egne Hænders Kunst og Fliid, de Fartøyer som behøves, naar
man ey vil se den almindelige Velfærd aldeles gaae tilgrunde;
Thi at ville have alting ligesom andre, og derhos alting fra an¬
dre, er aabenbarligen at berige andre i samme Proportion
som man udarmer sig selv


De Problematiske Spørssaal, som Idette Aar til ventelig
Besvarelse, efter bedste Jndsigt, fremlegges for vyre vittige og
Oecononisk sindede Patrigter, med sædvanlige Vilkaar, ere
efter Høyeregorbefindende firet Talet, og lipde saaledes.
PROBEEMA E
i, 28Naar en bemidlet Mand, som ikke haver Livs¬
Arvinger, vil giøre et Testamente til almindelig
Velfærd, hvilket er da det beste Anslag, som hannem
kand gives?
148
PROBLEMA.H.
Hvilke ere de uskyldigste og sikkerste Midler
til at formindske Tallet af saadanne Ægteskaber,
som forud vides, at ville blive gandske ufrugtbare?


PROBLEMA III.
Hvad er det som meest trykker Borger=Stan¬
dens Ræring i de smaa Kiøbsteder, og hvoledes
saa bestraades Boed?
kand der
PROBEEMA P.
Er det gavnligt og mueligt, her til Lands at
undvære fremmede Hvervinger, foruden Hinder i
Agerdyrkning eller anden Slags Næring?
Besvarelserne maa indsendes i det allerseenestetilNortens
Dag nestkommende.
Kiøbenhavn, den 3i Marti 1763.


Jndhold
Tabel over den Summariske
No. I. Calculations Balance=Regning over Tronhiems Stiftes Udgaaende og Jndkomt¬
mende Vahrer. Pag. 3.
II. Underretning om et mineralsk besynderligt Kilde=Væld ved Antvorskov, kaldet Kalle¬
Kilde, af SSREN ABILDGAARD. p. 21.
III. Kort Afhandling om Salterne og saltagtige Corporg, som kand tiene til Jnstrurion
for dem der skal bestyre Salpeter og Teyel=Verker, samt Rydnings=Værket i
Jylland &c. af ERICHSEN Dr. P. 29.
IV. Forsøg, hvorvidt noget vist af undertegnede PaopiEua kand bestemmes: Hvilket
tiener meestil Flittigheds Opmuntring i et Land, enten at Levnets=Midler ere i
maadelig høy, eller en meget lav Priis, af R. E. §. P. 37
V. Besvarelse paa det udi 6te Tome af det Oeconomiske Magasin fremsatte første Pro¬
BLnua: Hvilket tiener meest til Flittigheds Opmuntring i et Land, enten at Lev¬
nets=Midlerne ere i en maadelig høy eller en meget lav Priis. p. 81.
VI. Forsøg til Besvarelse, paa det første fremsatte PRoNEMa: Hbilket tiener meest til
Flittigheds Opmuntring i et Land, enten at Levnets=Midlerne ere i en maadelig
høy, eller og en meget lav Pris. p. 105.
VIl Forsøg til Smmmarisk Besvarelse paa det aydet udi Oecvuoniske Maggin for Aar
1762. fremsatte PXopLEMA. P. 125.
VIII. Forsøg til Opløsning af det opgivne første PxoMLEua: Hvilket tiener meest til Flit¬
tigheds Opmuntring i et Land, enten at Levnets=Midlerne ere i en maadelig høy¬
eller og en meget lav Priis af J. A. 6. p. 135.
IX. PRoBLEMa: Hvilket tiener meest til Flittigheds Opmuntring i et Land, enten at Lev¬
nets=Midlerne ere i en maadelig høy, eller og en meget lav Priis. p. 149.
X. PROMLEua: Er det mueligt, og tillige gavnligt, at Kornpriserne paa de Steder, hvor
man maa kiøbe meget deraf, settes i en bestandig Jevnvegt. p. 177.
XI. Patriotiske Tanker til underdanigst Svar paa det fremsatte PnomEua; Hvilket tiener
meest til Flittigheds Opmuntring i et Land, enten at Levnets=Midlerne ere i en
maadelig høy, eller og en meget lav Priis. p. 193


No. XII. Levnets=Midlers midelmaadige høv Pris, som et Middel til Flitighed, i Anledning
8
af det derom fremfatte PxoøiEMa, p. 203.
XIII. AGRIMONEandt Giensvar paa sin Vens Sende=Brev, der forlanger at vide hans Tan¬
ker, om det i Magazinets 6te Bind opgivne sidste PROBLEMa: Er det mueligt og
tillige gavnligt, at Korr=Prisen paa de Stæder, hvor man maa kiøbe meget deraf¬
sættes i en bestandig Jevn=Vægt. p. 225.
XIV. En nye udfunden Geometriskl Methøde, hvorefter de, ubevægelige Soel-Skiper,
ey allene med langt større Vished og Accuratesse, men og tillige meget lettere og
beqvemmere kand forfærdiges, end hidindtil skeet er. Hvis Nytte bestaaer ey
allene i henseende til vore almindelige Time=Liniers Beskrivelse, men strækker sig
endogsaa til de rette Linier, som tilkiendegiver Solens Sted udi de himmelske
Huuse, item til de hyperbolske Buer, som viser Solens Jndtrædelse udi Him¬
mel=Tegnene, og Dagens Længde, ja til de rette Linier der inddeeler os de Baby¬
lonske og Jtalienske Timer af DIDERIcH CHRisriaN FEsrER. p. 247.
X. Afhandlig om Veyrligets Jndstydelse i Agerdyrkningen og dets forsigtige Brug af
P. E. LudEns. p. 273.
XVI Uforgribelige Anmertninger over Belerværdige Hr O LArrøys, i det Oecsnomi¬,
ske Magains III. Binds 14 Stykke, gjorte Beregninger paa Omkostning og
Jndkomst af et Stutterie paa 1 Hingst og 4 Hopper, samt af et Hollænderie paa
34 Køer, af H. p. 316.
XVII. Tanker om den Mode at lade sine Børn opamme p. 336.
XVIII. Patriotiske Tanker angaaende Fyrre=Skov og dens Forplantelse, af L. J. Rovæ¬
ivrrz. P. 349.
XIX. Betænkning om at forbedre Græsningen, i sær med at faae Klever-Frøe, af W. E.
P. 357
XX. Om Spurre, hvor skadelige de ere for Landet, af LAvRuxa PEdENERN Næraas,
1. 36
XXI. Coptinugkion af Vind og Veir-Skiftets nøye Paaagtgivelse J Biborg Egn, op¬
tegnet i Aaret 1760. af SbxeN TEøsrnoP. p. 383.
D¬
Øør?
AA
4¬


Danmarkes
og
Norges
Oeconomiske
Magazin.
Tom VII


No. I.
CALCULATIONS
Balance=Regning
over
Tronhiems=Stiftes
Exportanda & Importanda
eller
Udgaaende og Jndkommende Vahrer.


Udgaaende Vahre.
3000 Skippund Gahr Kaabber 270 Rdlr.
8000 Tønder feed Kiøbmands Sild 23 Rdlr.
n.
1000 Tønderringere dito 22 Ndlr.
16000 Tønder stor eller kaage=Sild 2 13 Rdlr.
. 18 Jkki
100 Tønder saltet Lax a 8 Rdlr.
100 Baager røged dito 2 2 Rdlr.
400 Tønder saltet Torsk a 2 Rdlr.
120 Tønder dito Sen
2000 Tønder Rogn eller Fiske=Ravn 2 1 Rdlr.
315. 11
8o00 Tønder tyk og tynd Tiere 2 3 Rdlr.
sa D). Aøsts
tnle
A3


Nle.
488
2000
300
6c6
800
200
23660
Rdlr. 288000


Rdlr.
Trangport 288060
A66460
100000 Baager Klipfisk 2 1 Rdlr.
59900
100000 Baager alle Slags Rundfisk a; Rdlr.
15000
60000 Baager store og smaa Sey 2 24 F.
30000
60000 Baager Rødskiær og Brossen a 3 Rdlr.
2000
2000 Baager Langer 2 I Rdlr.
5000 Tønder Lever=Tran 27 Rdlr.
232000
2500 Stabel=Furre og granne Bord, indberegned Plan¬
256r60
ker, Aarer, Haandspiger og Brendeved 1100 Rdlr.
10c0
500 Degger Bukkeskind 22 Rdle.
200 Baager Karve eller Kommen 4 13 Rdlr.
Nødder og Jern fra Romsdalen
200 Baager Hiorte og Æls=Horn 22 Rdlr.
Hiorte og Æls=Huder samt andre Skindberedde og ube¬
redde
Pelterier: Gand, Viefras, Hemmeln, uve, Ræve og
Graaverk Skind
900g
Hvortil man sikkert kand addere endnu
Capital som omtrent aarlig udskibes 80oooe
Naar man saa caleulerer hvad som af forbemeldte Sorter forbruges
i Stiftet, tillige med Jordens Afgrøde, beregner jeg samme til
e18
Ec octicas
v. 2Eller Een Million Rdlr. Stiftets aarlige Producter.


Jndkommende Vahre.
2500 Oxehoveder hvid Fransk Viin 220 Rdlr.
5cree
12000
400 Oxehoveder rød dito 2 30 Rdlr.
126
400 Oxehoveder fransk Brendeviin a 30 Rdlr.
16 Ahmer Rinsk
Vin 236 Ndle.
4 Ahmer Mosler
1000
50 Oxehoveder Viin-Edikke 2 20 Rdlr.
1000 Tønder Brendeviin fra Altong, Bremen, Flens¬
10066
borg &c. 4 10 Rdlr.
1500 Tønder Dansk dito 2 10 Rdlr.
15000
Bourgundie, Champagne, Secost, Malvasier, Made¬
ra, Caps, St. Lorentz &c.
A0n660
460
Miød, Pryssing, Øl-Edikke
Alle Slags Olie
Olver, Capris, Anchjovis, Champignons, Morler, Pri¬
Actr
neller, Sucade, Sago og Makron=Gryn
306
Æbler og Pærer for
660
50 Oxehoveder Svedsker 2 12 Rdlr.
Cathrine=Plommer, Krak=Mandler, Val Nødder og Spanske Nødder 400
500
Tørre og vaade Confiturer, og Sukker=Bagerier
500
500 Pund Jndigo ? 1 Rdlr.
600
100 Kister, Citroner, Pomerantzer og Appelsiner 26 Rdlr.
200
Have=Frøe og Frugt=Træer
20 Fustagier Rosinera 5 Rdlr.
Nr. 105700.


Rdlr.
Transport 107700
10000 Pund Corender, 100 Pund 6 Rdlr.
600
2000 Pund Mandler
200
Figen for
Safran, Muskater, Muskaten=Blommer, Negliker, Cardemom¬
mer, Caneel, Pebber, Jngefer og Kryder=Peber
2c10
Alle Slags Farverier, ægte og uægte Guld Bøger
1000
Hirtze, Manna, Byg Gryn &c.
500
600 Tønder Sirop a 7 Rdlr.
4200
Hvid og blaae Stivelse
800
Chinesiske Porcelainer
1000
Grovere Sorter, som Engelsk og saa kalded Krus=Tøy
10000 Tønder Spansk og Portugisk Salt 2 17 Rdlr.
15000
20000 Tønder Fransk dito 2 1 Rdlr.
20000
50 Tønder Lyneborger Salt
150
850 Tønder Leverpol Salt
36000
20000 Pund Coffe=Bønner 2 24 F.
5000
10000 Pund alle Slags Thee, eet i det andet 44 mk. 8 F.
7500
20000
100000 Pund alle Slags Sukker
40000
1000000 Pund Tobak, 100 Pund 4 Rdlr.
Dragkister, Ehatoller, Skabe, Borde, Stole
500
400
Speiler og Lampetter,
400
Vifter, Handsker, Pudder og Parosoller
Apotekerier og Medicamenter
229500
Rdlr.


Rdlr.
Transport. 229500
1000
Alle Slags Silke, Uldene, Linnede og Florettes Baand og Blomster
1000
Sye=Silke, Orgasin, Kameelhaar, hvid og couleured Traad
600
2400 Pund gult Vox 4 24 z.
200
Hvide Vox Lys
400
Silke=Strømper
600
Alle Slags uldene Strømper, fiine og grove
1000
Fransk, Engelsk, Pommersk Glas, Botellier indberegned
Trykte Bøger i adskillige Sprog
1500
Grøn og hvid Sæbe
2000
Hatter, Cachetter, fine og grove
For kiøbende Skibe udenlands med Jnventarium, Forhudning og
Vedligeholdelse
8000
500 Skippund alle Slags Stang og Model=Jern, Kakkelovne og
Staal inelusive
6000
For Smør, Rug og Byg=Meel Syndenfields fra
30e
72000 Pund Krud sær til Biergverkerne a 16 F.
Seglgarn, Naale=Remmer, Snøre=Litser, Hægter og Maller,
Staal= og Messing=Traad
Tin, Sye og Knappenaale
Linned=Kram.
20 Stykker Hollandsk Lærred 2 20 Rdlr.
406
100 Stykker Varendorper Lærreder a 15 Rdlr.
271200
Rdlr.
Vll Deel.


Rdlr.
Transport 271200
200 Stykker Bielefelter, Greiffenberger og Zittauer
1400
Lærreder 47 Rdlr.
2400
400 Skok Schles Lærreder 2 6 Rdlr.
1400
200 Stykker Kipperkartuner a 7 Rdlr.
200 Stykker Olmerduger, deriblant de stribedea 7 Rdlr.
1400
600
200 Stykker Trille a 3 Rdlr.
1000
Grove Øster=Siøes Lærreder hvide og couleurde
1000
Bomulds Tøy, rudede og stribede Lærreder
Kammerduger, Nonnenskiær, Netteldug og hvide Cattuner 1200
1000
Sirser og Ginganger
400 Stykker alle Slags trykte og skildrede Cattuner= 8 Rdlr 3200
2000
Alle Sorter Seylduger
Alle Slags Kniplinger
4000
Voxduger og Tapetserier
400
Linnene Damaster og Dreyeler
Cattuns og Lærreds Tørklæder, Traad og Bomulds¬
Strømper
2250e
Uldene og andre Kram=Vahre.
10000 Alen alle couleurer fiint Klæde, som koster fra
1 til 3 Rdlr. Alen anslaaes a2 Rdlr.
2000e
40000 Alen grovere dito 4 1 Rdlr.
Rdlr. 353700


11
Rdlr.
Transport. 353700
19000
20000 Alen end grovere dito a I Rdlr.
1000
100 Stykker Kalemanker og Sarser a 10 Rdlr.
400 Stykker alle Slags Camelotter, og dislige Stoffer
28 Rdlr.
3200
246
200 Stykker Sajetter a 12 Rdlr.
2000 Alen Boffel Bay eller Filt 2 24z.
500
6000 Alen blommede, flammede og andre Floneller a 16F. 1000
Uld=Karder og Væver Jnstrumenter, Spinde=Rokke
inclusive
500
1200
200 Stykker Rasker 26 Rdlr.
1000
100 Stykker Chalons a 10 Rdlr.
4000 Alen alle Slags Bayer 2 24 F.
2440
Pundt og Saale-Læder
1000
Kalve=Skind til Skoe og Støvler, Safian og Carduan¬
Skind
4690
Guld og Sølv Slag= og Lomme=Uhrer
Alle Slags Galanterier, Etuyer, Øren Gehenge, Tourer, Brasel¬
letter, Armbaand, Ringe, Bæver=Naale, Tobaks=Daaser,
1568
Stokke=Knappe &c af Guld og Sølv, indlagt og amailliered
Alle Slags Flor
500
6000
300 Tønder Smor a 20 Rdlr.
5000 Baager Hamp 22 Rdlr.
Rdlr. 396500
Tr¬


12
Rdlr.
Transport 396500
22500
15000 Baager Lin eller Hør a 13 Rdlr.
1000
1000 Baager Strye og Blaar a I Rdlr.
3000
Engelsk, Hollandsk, Brunsviger Garlebener &c. Humble
1000
2000 Tønder Steen=Kull a? Rdlr.
1000
Blye og Hagl
Engelske, Hollandske, Dantziger, Holsteenske, og Danske Oste, for 500
1000
Papiir, Pennefiære, Blæk=Pulver, Lak og Oblater for
2000
Jern=Plader, og alle Sorter af Søm, særdelis fra Sverrig
Horn=Liim, Huusblas, Negenogen, Kiønrøg, Bleghvid, Kriide,
Compasser, Styrmands Jnstrumenter, Søe= og Land=Kor¬
1000
ter, Blik for Blikkenslagere
200
Kaart at spille med for
1500
300000 Muursteen, Tusind 5 Rdlr.
840
120000 Tagsteen 2 7 Rdlr.
1000
Slibesteen, sær fra Skotland for
400
Risen= og Perle=Gryn
200
Hamp og Hørr-Frøe
Alle Slags Sorter saa kaldet Jsenkram i Tusind Tall
Fragter til Fremmede Skibe, for Stiftets Kiøbmænds=Regning,
calculeres 20 Skibe, endskiøndt derere og vel de som drager
af med 1000 Rdlr., 4 500 Rdlr.
Rdlr. 447640
Trans¬


13
Rdlr.
Transport 447640
Silke=Vahre.
400 Alen alle Slags couleurede Fløyler, Flos=Fløyler
1640
inelusive a 23 Rdlr.
2000
1000 Alen brocherede og couleurde Damaster a2 Rdlr.
1500
60 Stykker Chinesiske Damaster a 25 Rdlr.
60 Stykker Gros de Tourer og Terseneller 2 30 Rdlr.
18
80 Stykker brocherede, skildrede, stribede og andre Taf¬
ter a 30 Rdlr.
2400
40 Stykker Tobiner a 15 Rdlr.
600
20 Stykker Chagrins a 20 Rdlr.
400
40 Stykker Atlasker a 10 Rdlr.
400
12 Dosin Silke=Tørklæder 2 10 Rdlr.
120
100
40 Dosin Bønder dito, som Schweitzer a 21 Rdlr.
20 Stykker Baster 2 8 Rdlr.
160
Sløyfer, Stokke og Vifte=Baand
24 Stykker Rul Armosin eller Jllustring a 20 Rdlr.
Alle Slags Silke=Baand, blommede og couleurde
12000
Spansk og alle Sorter Snus=Tobak
Korn Vahre.
Icoc0 Tønder Rug 2 13Rdlr.
15666
800 Tønder Hvede a 3 Rdlr.
Rdlr. 477540


14.
Rdlr.
Transport 477540
62500
50000 Tønder Malt a 1 Rdlr. 24k.
1500
30000 Tønder Byg 2 1 Rdlr. 24 z.
9000
6000 Sækker Byg=Rug= og Havre=Meel 2 11 Rdlr.
4000 Baager Hveede=Meel 2 11 Rdlr.
4cts
Hertil kand man føye for 20 Studentere ved Academiet i Kiøben¬
havn, og da en Deel fortærer aarlig 4 2 600 Rdlr. saa an¬
4000
slaaes hver a 200 Rdlr.
Videre.
Andre Reisende til og fra Kiøbenhavn efter Promotioner og andre
Forretninger, og da deriblant ere de som kand depensere 24
3000 Rdlr. ja mere, saa calculeres disse samtlig for
For Bestallinger, Privilegier, Copulations og Begravelses Be¬
1001
vilninger, anslaaes for
For Processer til Hoff= og Høyeste=Ret med deraf dependerende kand
2gge
man vel calculere
Da og Tolden, Tienden og Consumptiønen af disse udgaaende og
indkommende Vahre remitteres til den Kongelige Cassa af
Stiftet, saa kand de hertil adderes, til omtrent den Summa 60000
For en lige Summa skyld kand jeg sikkert her til addere
Capital som Penge gaar ud for Rdlr. ø70000


Appendix.
se Kongelige Jntrader af Bergværkerne sc. Tienden af Kaabberet,
Told og Aceise &c. kunde man vel og calculere og beregne iblant Stif
4
tets Exporter, men da samme ligeledes remitteres til den Kongelige
Cassa, saa har man ey videre villet befatte sig der med.
Heraf erfares at Tronhiems Stiftes Jndtægt overstiger Udgiften aarlig
i det mindste 100000 Rdlr., eller Een Tønde Guld: derimod har Author af
Eutropii Philadelphi Oeconomiske Balance pagina 149. for heele Danmark
ey meere overskydende end omtrent halve Deelen. Man bemerker altsaa af
hvad Jmportance dette eene Stift i Norge er.
Skulde her være visse Sorter for høyt, saa ere andre igien vel lavt an¬
førte; Og har skiønt Conjuncturerne i en og anden Post dis imidlertid foran¬
dret sig, saa vil det dog befindes at General Balancen bliver omtrent det
samme.
Naar Told=Forpagterne har svaret 32800 Rdle i aarlig Afaft for
Stiftets Jnd og Udgaaende Vahre, saa har Kongen ey engang faaet Told
af Vinen, Brendevinet, Saltet og Tobakken som er indført. Jngen for¬
undre sig da over at Told=Forpagtnings Familien har fortient i de 10 Aar frit
320000 Rdlr i det allermindste, thi Kaabber=Tolden veed man at Kongen re¬
serverede sig strax.
Da man læser i de Kiøbenhavnske Berlingske Post=Tidender under No.
63. at Hans Majestets, vor allernaadigste Kønge, har beviist sin Faderlige
Omhue for Rigernes sande Gavn, ved at ophæve Told=Forpagtningen for
Eftertiden, saa snart dette Aar er til Ende; Saa er det dog nu nok tilladt at


16
nævne Told=Forpagterne og sige, at har de udi de 10 Aar fortient 320000
Rdlr, i dette Stift, saa har Stiftets øvrige Kiøbmænd og Publicum tabt dem,
og 3 gange mere til: det er derhos befrygtelig at ikke 10 gange 3 Aar kand re¬
stituere Kongen og Stiftet dette imidlertid saa anseelige Tab.
Var det kun ikke for silde, som det unægtelig er for de fleeste her i Stif¬
tet, da de ere ruinerede, saa maatte man være vel tilfreds, og glæde sig ved,
at der settes en Dæmning, ligesom for de høye Renter vid. 8de Tome af
Oeconomiske Tanker til høyere Eftertanke pag. 80. saa og for slige Be¬
gierligheder.
Øvrigst deelarerer jeg, i høy Grad at admirere, blant andre, det 7de
Capitel i forberørte 8de Tome, særdelis befalder jeg disse raisonable Tanker:
hvorledes en Staats Velfærd udfordrer, at en viis Regiering bør og
kand sorge for, at Stadens Riigdom nogenlunde vorder fordeelt, og
ikke falder for meget i nogle Enkeltes Hænder, thi intet vissere, end for¬
di nogle have for mange Penge, saa har andre for faae og somme slet
intet. Et klart Beviis, da jeg tør sige: At de 10 Aars 4re Told=Forpag¬
tere ere rigere end hele Stiftets øvrige Kiøbmænd, maaskee3 gaige
Er dette efter deres Gout? Meener de at Høyere Eftertanke reflecterer
herpaa? Tenker de at heraf kunde flyde noget nyttigt for Kongen og Publi¬
cum? Saa vil man umage sig ved Leylighed at meddeele dem fleere Reflexio¬
ner omtrent af samme Slag.
Maa skee Min Herre finder her det som de leder efter. Men gid andre
ikke anseer det med onde Øyne.


1.
Supplement.
Bergens=Stift.
Uagtet Nordlandene egentligen hører til Tronhiems Stift, saa centrerer dog
dette Amts Negoce til Bergen, undtagen de faa Borgere som Udliggere fra Tron¬
hiem, hvis Handel nok ey udgjør den 5oste Deel. Uagtet og at Bergens Stift har
ingen Kaabber Udskibning nu omstunder, saa er Fiske=Handelen af desto større
Consideration. Jeg troer at om dette Stifts udskibede Vahre nøye blev be¬
regnet, vil samme omtrent beløbe sig til en aarlig Capital af 1200000 Rdlr.
eller 12 Tønder Guld.
Chrift ignig Stift.
Som indbesatter saa mange fiere Kiøbstæder, har og eendel Kaabber,
men meere Jern, foruden andre mindre betydeligere Producter, men derimod
en considerable Træ=Last, af alle Sorter, og endskiøndt her er, saa at sige,
ingen Fiske=Handel, alligivel calculerer jeg dette Stiftes aarlig udskibende Vah¬
re af Capital omtrent 1000000 Rdlr. det er 10 Tønder Guld.
H er under er ikke beregnet Sølv=Verket ved Kongsberg, som drives for
Kongens Regning, hvor der myntes aarlig omtrent 300000 Rdlr., det er
3 Tønder Guld, som jeg tenker roullerer i Kongens Lande og Riger.
Christiansands Stift.
Som har allene Træ=Last Handel, er nok ey af den Jmportanee, som
de andre Stifter, men naar man regner alle fire Stifter tilsammen, er jeg af
Tanke, at Norges gandske Product, som aarlig udskibes, kand beregnes til
4000000 Rdlr. det er 40 Tønder Guld, eller 4 Millioner Rdlr.
VII. Deel.


18.
Endskiønt jeg har seet, at Author til Eutropii Philadelphi Oeconomiske
Balance pag. 65. noterer kun 3 Millioner.
Men ponerer jeg saa, i Exempel af Tronhiems Stiftes Balance Reg¬
ning, derhar et aarlig Overskud af 100000 Rdlr. udskibende imod Jndkom¬
mende Vahre, saa bliver her for alle a Stifter i Norge, et aarlig Overskud af
4 Tønder Guld, paa samme Maade beregnet, følgelig 8te Gange større Over¬
skud end Danmark. Dette troer jeg har sin Rigtighed, indtil andre mig det
tydeligere overbeviser.
Jeg seer af den foran oft citerede curieuse Author til Eutropii Philadelphi
Oeconomiske Balance for Danmark, at der i Norge er fast lige saa mange
Mennisker, som i Danmark, omtrent en Million Siæle. Dette skulde vel
neppe nogen have troet, som saa obiter anseer Norge, men den som kiender dets
vidtløftige Strækning, Situation, friske Clima &c. og Folke=Formerelsen, troer
tlige med, at Norge i saa Maade vil snart overgaae Danmark.
Men hvad meener man vel, at alle disse Mennisker behøver til Føde og
Underholdning, allene af Korn=Vahre? Det er bekiendt at Nordenfiels bruger
den allerstørste Deel af Almuen, Havre til Brød, Grød og Suppe; den
voxer her til Lands og er ligesom Hoved=Avlingen i Væxternes Rige; her avles
og vel endeel Byg og Rug, dog i ingen Proportion imod Syndenfields, hvor
der haves saa meget bedre og beqvemmere Leilighed til Agerdyrkning, hvor Al¬
muen heller ikke trenger til, at føde sig med Havre, i Liighed mod den Norden¬
fieldske.
Den som var i Stand at udregne det gandske Norges aarlige Afgrøde,
skulde befinde, at faae et langt større Qvantum ud, end man i Almindelighed fore¬


18.
stiller sig. Har det sin Rigtighed, at Danmark forbruger aarlig til Mad og
Drikke af alle Sorter, Brendeviin inclusive, cirea 5 Millioner Tønder Korn¬
Vahre, saa kand man nok notere at Norge behøver i det mindste 3 Millioner.
Naar man saa ville calculere Jndførselen af disse Vahre, saa beløber det sig
dog nok ikke over I Million Tønder, følgelig producerer Norge selv de 2 Mil¬
lioner af alle Sorter Korn=Vahre, som er jo herligt og kand beregnes, i det
mindste, til ligesaa mange Rigsdaler.
Og har Danmark saa ikke mere tilovers at udskibe af Landet, end 400000
Tønder, af Rug, Hveede, Byg, Havre og Erter, saa var samme ey en¬
gang nok til Norge, da dog tilstaaes, at adskillige Partier udskibes til frem¬
mede Nationer, derimod troer jeg og (sær i Freds=Tider) indbringes Norden¬
fields fra fremmede Nationer fuldkommen saa stort Qvantum, som fra Dan¬
mark, hvor Korn=Vahre ofte er langt dyrere end der.
Nok for denne Gang.
18884
NeseNeLPLese PlePlesse Pless Noke-LDrE-LNe¬
Author
Oeconomiske Tanker til høyere Eftertanke
tilsendes dette fra en
cum Pati
Min Herre!
Zeg har med megen Fornøyelse læst deres 8te Tomer grundig udførte Oeco¬
O nomiske Tanker til høyere Eftertanke.


20
Den sidste Tome har anlediget mig at tilstille dem vedfulgte Calculations
Ballance Regning over Tronhiems Stiftes Exportanda & Importanda, som er
funden efter en død Mand, mueligen for 10 Aar siden, forfattet per Specula¬
tion, men den egentlige Hensigt dermed er skiult.
Havde man en saadan Balance=Regning fra de andre3 Stifter, maat¬
te samme give os en kiøn Oplysning om Norges Negoee; Men skal den extra¬
heres af Told=Bøgerne, saa vil det blive et alt for kiedsommeligt Arbeyde, til¬
med har Min Herre tilstaaet: At disse Bøger haver Caution behov. Og
naar Min Herre strax derpaa spørger: Men hvad for en Vey er alligevel
nærmere og tilforlædeligere end den? saa svares: De gamle erfarne døde
Kiøbmænd faaer kaldes frem hertil, thi de levende Herrer Negotiantere betak¬
ke sig nok for den Commisston.
Herved er ellers at merke: at i dette Stift findes kun trende Kiøbstæder,
nemlig: Tronhiem, Christiansund og Molde, hvor i fra og til, alle Jndkom¬
mende og Udgaaende Bahrer lades og losses, samt at Priserne ere noterte
præter propter efter første Kiøb, foruden Tolden, Tienden og andre Konge¬
lige Jntrader. Forbliver med Respect &c.
Anmerkning.
Fra en ubekiendt Haand, er dette Skrift sendt til Author af de Oeconomiske Tanker til
høyere Eftertanke, og fra hannem til mig, med Begiering at det maatte indrykkes i
disse Samlinger. Saadant skeer hermed, i Henseende til Publici nærmere Efterret¬
ning om Norske Producters Værdie. Jmidlertid maa Autor Anonymus ikke for¬
tryde paa, at man her og der haver til Udelukkelse slaget Stræg|over nogle Stræger
som Publicum ikke er tient med, thi man søger ikkun almindelig Oplysning og For¬
bedring, foruden at tage Deel i private Hersigter.


No. II
SÖREN ABILDGAARDS
Underretning
om et mineralsk
besynderligt Kilde=Væld
ved Antvorskov, kaldet Kalle=Kilde.


D¬
a jeg Aar 1756 paa min anbefalede Reise, opholdte mig i Sla¬
gelse og Egnen deromkring, erkyndigede jeg mig iblant andre
Ting, ogsaa om Kilder, af hvilke jeg besaae nogle, og der¬
iblant befandt fornemmelig een at være baade formedelst besynderlig Situation,
mægtig Væld, og Vandets Smag, nøyere Undersøgning værd. Men saa¬
som jeg da der hverken havde beqvem Leilighed, formedelst andre Forretnin¬
ger, ikke heller var forsynet med de til saadant Arbeyd fornødne Ting, maatte
jeg lade det beroe, indtil da jeg sidst afvigte Aar 1757 kom til Sorøe, hvor¬
fra jeg, i følge med Justitz=Raad Cold, reiste hen til bemelte Kilde for noget
nøyere at besee og undersøge samme.
Den kaldes Kalle=Kilde, og er beliggende paa Østlig Ende af Sko¬
ven ved Antvorskov: Saaledes, at Bonde=Byen Skousøe ligger her fra
Nord=Nord=Vest, i en Afstand af et maadeligt Canon=Skud. Den springer
med et mægtigt Væld oven op af et Jord=Bierg eller høy Banke, hvis øverste
Grund syntes at være Mergelblandet Sand, og har paa en vidtløftig Omkreds
et nedrig Land omkring sig, Bierget eller Banken er hundrede og tredsindstive


24
Skrit lang. Strekkende fra Øster til Vester, og omtrent halv saa breed, oven
paa Bankens Østlige Ende er Kilden, som med en Alen høy Træverk er ind¬
hegnet, paa den Østlige Side af Træverket tre Qvarteer høyt fra Jorden, er
et Hul eller Aabning, hvor Vandet udspringer med en Straale saa tyk som
en Arm, der fra løber det ned Bakken i den Aae eller Bek, som gaaer forbie
Skovsøe til Gudium og Havreberg=Møller.
Stædet ved Kilden er behageligt, ligesom indhegnet af Bøge= og Ege¬
Træer, dog med frie Udsigt for Enden af den smukkeste Skov, hvor man
kand have de behageligste Spadseer=Gange giennem Skoven under Træerne.
Det er beliggende en halv Miil fra Sorøe, nærmere ved ligger Bonde=Byen
Skovsøe, som forhen er meldet, og ikke meget længere borte, paa den Vestlige
Kaut, er Antvorskov Slot.
Kilde=Vandet er køligt, og naar det paa Stædet skiænkes i et Glas, gi¬
ver det Bobler som Pærler, er gandske klart og erystallinisk, men har dog en
liden ikke ubehagelig adstringerende Blæk-Smag¬
Hvor Kilden udflyder, saa vel uden paa Træeverket som neden omkring paa
Jorden og need af Bakken, setter det en fiin guul Ocher, dog er det merkeligt,
at der sees ikke noget saadant Ocher Bondfald inden for Kildens Indhægning
eller Træeverket, hvilket slutteligst kommer deraf, at Vandet formedelst dets
bestandige mægtige Væld, hastige Udflydelse, og stærke Bevægelse, ikke faaer
Tiid til at sætte nogen Ocher, førend det kommer i en langsommere Gang.
Dens heftige Lob og Væld formindskes ikke hverken Sommer eller Vin¬
ter, og formeres ikke ved Regn.


23
Bønderne berettede, at den aldrig tilfryser i den stærkeste Frost, ja ikke
mindste Jis-Stykke findes der paa om Vinteren. Jngen Frøer eller andet
Kryb opholder sig nogen Tid i dette Vand.
Bonderne i Skousoe, naar de enten i stærk Tørke om Sommeren, eller
i stærk Frost om Vinteren, ikke kand faae Vand af Aaen, som ellers løber
der forbie, henter alt Vand til Madlavning og andet Huusbrug fra denne
Kilde, ja endog med samme vander deres Qvæg, hvilke i Begyndelsen ikke vel
vil drikke det, førend Tørsten nogle Dage nøder dem, og de saaledes blive
vandt der til. Menniskene saa vel som Qvæget besinder sig gandske vel ved
dets Brug.
Med nogle Flasker fyldet med dette Kilde=Vand anstillede jeg følgende
Forsøg, saa vit Tiid og Leilighed tillød mig.
Et stort klart Glas fuld af dette Vand, da det havde staaet Natten over
til om Morgenen, havde ikke kiendelig forandret sit Anseende, men her saaes
allene gandske lidet bleeg guulagtig fineste Ocher paa Bunden af Glasset.
J et andet klart Glas, fyldet med Kilde=Vandet, kom jeg en Deel stødt
Gall-Eble, dette stod tvende Dage i Solens Varme, men der ved blev ikke
frembragt nogen sort eller blakket Farve, allene Vandet fik en guulagtig med
subtil Rødlighed blandet Skiær, og oven paa viiste sig en glintzende Hinde af
gutl og hviid flekket Glantz. Af dette Forsøg er det aabenbaret, at inte grovt
jernagtig vitriolisk Væsen er i dette Vand, men at det dog har en fiin Jern¬
VII. Deel.


26
Jordopløst udi sig, sees klarligen af den Mængde fine Ocher, som Kilden
sætter fra sig ved sit Udløb.
Blaae Viol=Sirup bekom i dette Vand ingen ret Græsgrøn, men alle¬
ne en Søegrøn eller blaaegrønagtig Farve.
Med filtreret Potask Lage merkedes ingen kiendelig Forandring, ligeledes
ikke heller med Spiritu Salis armoniaci, altsaa er her udi ikke mindste Kob¬
ber opløst, thi da maatte det med bemeldte Spiritus have givet i det mindste
en liden blaalig farvet Tinctur.
Jegsatte et blank Knivs=Blad i dette Vand, lod det staae 6 Timer i So¬
lens Varme, Vandet fik der ved gandske liden guulagtig Skiær, dog syntes
intet Rust paa Jernet, men da Knivs=Bladet med et reent Linned Klæde blev
afvisked, gav det Lindklædet lidet gulebrundt Smutz af det fine opløste Jern.
Her er altsaa noget salinisk, som i saa kort Tiid dog kunde opløse noget af
Jernet, hvilket langt fra ikke saa hastig angribes af sødt og rent Vand.
Jeg opløste fint Sølv i rectificeret Spiritu Nitri, af denne Sølv So¬
lution kom jeg faa Draaber i et Glas fyldet med Kilde=Vandet, samme blev
deraf lidet skyet og melkfarvet med en Glantz som af Element=Steene, dog uden
nogen sterk Ostning, efter to eller tre Timers Forløb var den melkblaalige
Farve forsvunden, uden at have sat noget Bondfald, men derimod viste Li¬
qveuren holden imellem Øye og Dags=Lyset, en smuk brunrødlig Purpur=Far¬
ve, hvilket efter nogen Tids Forløb, satte sig paa Bunden i et fint mørke
brunt Pulver.


2
Jet andet Glas igientog jeg selv samme Forsøg, allene her til blev taget
mere Sølv solution end i nest forrige, jeg fik da her samme Farver i samme
Orden som i det forbigangne Forsøg. Heraf sluttede jeg, at denne qvantitet
Kilde=Vand ikke kunde fælde alt Sølvet, hvorfore noget af ovenstaaende klare
Liqveur blev heldet i et andet Glas, fyldet med samme Kilde=Vand, da viiste
sig igien samme forbemeldte Farver i samme Orden, og endelig samme brune
præcipitat.
Det øvrige klare Vand i forrige Glas, som endnu indeholdte opløst Sølv,
kom jeg i et reent klart Glas, og opløste der udi lidet Søe=Salt, da ostede
alt Sølvet sig strax fuldkommen, og gav som sædvanligt, et hvidt Bondfald.
Da nu Sølv Solution fældet med acido vitrioli eller med Kiøkken=Salt,
giver altid et hvidt Bondfald, saa er det slutteligt, at intet saadant grovt Salt¬
Væsen indeholdes i det beskrevne mineralske Kilde=Vand, hvilket forandrer
Sølv Solutionen fra en blaalig melket Farve, til en rødlig Purpur, og ende¬
lig til sidst præcipiterer det til et meget fint brunt Pulver;
Paa samme Maade som med dette Kilde=Vand fældes Sølv Solution
ef Eddike og flere vegetabiliske sure Vædsker, saa og af suur Melke=Valle, og
een Deel andre saadanne saliniske Liqveurer, som har et opløst fint brændeligt
Væsen udi sig, foreenet med Salt=Væsenet. Heraf er det slutteligt, at i dette
mineralske Kilde=Vand maa være tillige med noget saltnisk, et fint sulphurisk eller
brændelig Væsen for Haanden, som foraarsager det brune Præcipitatum af
Sølv Solutionen.


28
Flere Forsøg tillod Tiid og Omstændigheder mig ikke at foretage. Del
anførte kand være nok og give andre i saadanne Ting erfarne Anledning, til at
dømme om bemeldte Kilde=Vands Natur, saa og om samme endnu kunde for¬
tiene en fuldkomnere Undersøgning.
Anmerkning.
Skiønt denne her beskrevne Kilde ikke udgives for at have nogen synderlig mineralisk
Kraft, fortiener dog den gode Autors grundige Anmerkninger, ligesom de Hr. Doct.
Lange haver givet os i et særdeles Skrift, at tages i nøyere Betragtning, paa det
at andensteds maatte anstilles flere Forsøg, og derved maaskee med Tiden opdages, i en
eller anden af vore Provintzer, det mineralske Vand, som nu omstunder meget kommer
i Brug blant Folk af den Smag eller den Trang, men aarligen indhentes fra Tydskland
med temmelig stor Bekostning.
No¬


No. III.
Kort Afhandling
om
Salterne og saltagtige CORPORA
som kand tiene til Jnstruxion for dem der skal bestyre
Salpeter og Teyel=Verker
samt Rydning=Værket i Jylland &c.


A¬
lt, hvad som er opløselig i Vand, det er et Salt, thi Salig ta¬
ges i en meget vidtløftig Forstand i Chymien, hvoraf det egent¬
lige Kiøkken= eller gemeene Salt kuns er een eeniste Species, de
øvrige ere snart utallige mange. Alle Salia inddeeles i 2de Hoved=Classer,
nemlig in Salia Alkalina & in Salia Acida (saltagtige eller skarpe og sure Salter)
Alkalima salia deeles igien i 2de Genera, saasom Salia Alkalina sita (i Jld be¬
staaende) og Salia Alkalina volatilia (i ilid og Luften bortflyvende Salter) Af
Salibus alkalicis fitis, ere følgende de brugeligste og bekiendteste Species, saasom
Pot=Aske, Viinsteens Salt, Gemeen Aske af allehaande Træer, Urter, Ge¬
væxter, Frugter, &c. som voxer paa Jorden og ud Havet, af de sidste er Tang
det saltrigeste, og dernest giver Breigner=Aske af af alle Land=Urter og Træer, det
meste Sal Alkali fitum eller reent Pot=Aske, i den første er halve Parten Sal
Commune; Kort sagt, et Sal Aikali fitum kommer af Jlden eller produceres
ved Jlden af eet eller andet Gevæxt eller Vegetabile. Af Salibus Alcalicis vola¬
tilbus ere efterfølgende Species de fornemmeste, saasom Sal volatile Cornu cen¬
pi, eller Hiorte=Tak=Salt, Sal volatile af Kiød, Blod, Haar, Skind,


32
Been, Kløver, Urin og af Exerementis destileret og af forraadnede animaliske
Corporibus eller Partibus, enten de har levet paa Landet eller i Vandet, naar
de efter Forraadnelsen bliver destillerede. Kort sagt, Salia volatilia produceres
af vegetabiliernes (Gevæxternes) og animaliernes Forraadnelse, og bliver de
end videre distillerede, saa bliver de kuns bragt i det renere, men ingenlunde
producerede, thi det er ey Jldens, men Forraadnelsens Værk, Ex. gr. en Møding
er fuld med flygtige Salter,( som just bringer Frugtbarheden) men de ere urene
og behøver ey hellere til Giødningens Brug at være rene; der vil kun dermed
siges: at Mødingens Virkning paa Jorden ene dependerer af dets Sale Alka¬
sino volatili, som den indeholder og jo mere den er raaden, jo mere Salvolatile
indeholder den og jo mere Saften spares, at den ey bortløber, saasom den ha¬
ver de beste Salia i sig, jo bedre er det, thi jeg har oven sagt, at Salia ere i Vand
lettelig opløselige Corpora. Nok et Navn maae jeg anføre, som nogle Autho¬
res legger paa disse sidste Salia, at de kalder dem Salia Urinosa, saasom delugter
alle, som en gammel og raaden Urin og som det Salt, som af U in destille¬
res. Altsaa, naar man finder i den ene Bog, Salia Allalina volatilia og i den
anden Salia volatilia Urinola, saa maae man ey tænke at det er 2de differentes
Ting, men eet og det samme, det har ikkun behaget den ene at kalde det saa¬
ledes og den anden at kalde det anderledes. Alle disse Salia Alkalina, enten de
ere fira eller volatilia, bruser og opgiærer eller fermenterer stærk med sure Ting
og giører dem stumpe eller slappe og kraftesløse, til et Beviis, at de ere Alka
lina, det er, Contraria af det sure Væsen, saa at de destruerer hveranden,
at Acidum ophører at være det, som det var før, og Alkali bliver hellere ey
længere Alkali, kort, de destruerer hver andre og bringer en anden eller nye
sorte Salt frem, som kaldes Salia nentra eller neutrale Salter, saasom de hver
ken ere Alcalina eller Acida mere, andre kalder dem ogsaa Salia media eller Mid¬


del=Salter, som er det samme, thi de ere Middel=Vey en imellem Alkali & Acidum¬
eller eet gtum qvid; Saadanne Salia ere Salpeter, Engelsk Salt, Seignete Salt,
Seidlitzer Salt, Glaubers=Salt, arcanum duplicatum og andre Medicinske Sal¬
ter, som ere mange og behøves her ey at beskrives. Paa samme Fundament bruser
eller fermenterer Skee=Vand, som er en suur mineralisk eller en Salpeter¬
Spiritus, Spiritus vitrioli, salis Communis &c. Edikke, Citron=Saft, des¬
ligeste maae Vitriol og Allun, naar de først ere opløste i Vand, med alle for¬
bemeldte alkaliske Salier, enten de ere fita eller volatilia, in forma sicca vel hu¬
mida, fermentere. Der er ogsaae en Art halv saltagtige Corpora i Naturen,
som udgjør det andet Genus af Alkalicis, de ere alle fita og ingen deraf er vo¬
latilisk, de kaldes ey hellere Salter, men Jord=Arter, saasom de ey i Vand
ere solubles, at de kunde passere filtret=Papier, de kaldes Terræ Alkalinæ, det
er, Alkali agtige Jorder; Sperierne deraf ere alle raae Kalk=Steene, uled¬
sket og ledsket Kalk, Kriid, hvid Leer eller Liim kaldet her i Landet, Mærgel
eller Jord, Marv=Strand=Sand, som er riig af smaae malede Muschler,
alle haande Muschler selv, Snegler, Øster=Skiæl, og andre Søe=Dyrs¬
Huser og Skiæl, Coraller, Søe=Petrefacter, kort, alt den Steen, Sand,
Leer og Skiæl og hvad Navn det haver, som kuns bruser med Skee=Vand,
eller eet andet surt Væsen, det er Alkali, eller er en alkalisk Jord=Art og er en
Medicin og Giødning for snurt og kaalt Land, som indeholder en haaben vitri¬
oliske, allunske og svovelagtige Particulas; de bliver destruerede og sødgjorte af
disse Aat Acidis eller Contrariis af de sure Ting. Salia Altalina saasom Aske,
Pot=Aske, Uriin=Salt &c. vilde giøre det samme og det langt perfectere og i min¬
dre Portion, men de ere baade for rare og dyre og kand ey skaffes i saa stoer
Qvantitet, som dertil behøves, og som man kand til veyebringe disse alkaliske
Jord=Arter, hvoraf hele Bierge &c. findes. Disse Terræ Alkalicæ ere da Pa¬
VII. Deel.


34
starder af Salibus Alkalicis, de kommer vel med Salibus derudi overeens, at de
bruser med acidis og destruerer dem lige saa got, som Salia Allalina selv pleyer
at giøre, uagtet ey saa hidsig, men derudi differerer de igien fra Salibus, at disse
Terræ Alkalicæ ey lader sig i Vand opløse, som Sala selv, ergo ere de kuns
halve Salia eller Salt=Bastarder.
Nu haver jeg korteligen afhandlet den eene Classe af Salierne i det mind¬
ste saa vidt, som en Landmand og en Oeconomus behøver at vide, nemlig:
den alkaliske Classe, og nu kommer jeg til den anden Hoved=Classe, som ind¬
befatter de sure Salter (Salia acida) de findes i alle 3de Naturens=Riger,
men meest i det mineraliske Rige, og der ere de ogsaa stærkeste. Det giver
altsaa 3de Genera af sure Salter, de mineraliske, de vegetabiliske og de gnima¬
liske; de sidste ere ikkun faae og ere kuns eet Spor af det sure i det animaliske
eller Dyre=Riget, det er visse Dyrs, Jnsecters=Pis og Spøtte, som ere sure
og kaldes giftige, saasom Slange=Bid, Myrer &c. i det vegetabiliske Rige ha¬
ver vi flere sure Ting, saasom Ædikke, Citron=Saft, sure og umodne Frug¬
ters=Saft &c. derimod er Acidorum rette Hiemme i det mineralske Rige, da
man haver den ubeskrivelige Mængde Svovel, Vitriol og Allun. Svovel
smager vel ikke suurt, uagtet den bestaaer pur af surt eller Acidum den 32te
Part er kuns brændbar og de 31. Partes er suurt udi et Pund Svovel, det
viser sig naar det brændbare brænder bort, at den sure Spiritus bliver løs, saa
kiender man den nok i Næsen, Øyne og Tungen, ja den kand fanges forme¬
delst en Glas=Klokke og kaldes derfor Spiritus Sulphuris per campanam. Naar
i Vand opløst Vitriol eller Allun kommer til Pot=Aske, gemeen Aske eller til
Salvolatile eller til Terras Akalinas, saa bruser eller opgierer den forskrekkelig og
destrueres af dem, at den ey længere bliver Allun eller Vitriol. Foruden disse
Saller haver vi ogsaa de af de mineraliske Saler destillerede Spiritus, som kal¬


21
des Spiritus acidi minerales, saasom Salpeter Spiritus eller Skee=Vand, kal¬
det af Usu, siden det bruges til Skede=Konsten, Oleum vitrioli og Spiritus Vi¬
ttioli (dens Spiritus er svagere end Oleum) Spiritus Aluminis, Spiritus Salis
eller gemeen Saltets Spiritus &c. Alle disse opregnede Salia & Spiritus ere kuns
Species, acidum est Genus. De Leer=Sorter, som ey bruser med Skee=Vand
eller nogen anden suurt Spiritus, ere de beste til Steen=Fabriqver, saasom til
Muursteen, Tag=Steen, Potter &c., til Munrsteen behøves ey saa stor Accu¬
ratesse, som til de andre Sorter, i sær, naar den bliver brav haard brendt eller
den sættes i Bygningerne paa saadanne Stæder, hvor Regn og Frost ey saa
stærk kand anfalde dem. Derimod duer de Leer=Sorter kuns lidet og giver
slet Tøy i Branden, som bruser med Skee=Vand, alligevel bruges de mens
til Skade for de Kiøbende, saa slet, som nu dette Leer er til Brænderier eller
Steen=Fabriqver, saa godt er det igien til Giødning paa suurt, koldt og vaad
Land, saadant Leer er enten en veritabel Mærgel eller Jord=Marv, eller den
participerer i det mindste deraf og er en Mærgelagtig Leer. Mærgel er intet an¬
det end en alkalisk Jord (Kriid=Kalk &c.) med en eller anden sorte Leer beblan¬
det, som ogsaa forvolder Couleuren; thi Leer som Leer enten blaae eller gutil
er ey alkalisk, men hellere suurt af Natur, den Part af Alkali, som visse Leer¬
Sorter haver, er da intet andet end en fremmet Melange af Kalk, Kriid, &c.
det er, af Terra Askalina; Saadanne fremmede Tilsatzer bliver i Brændingen
til uledsket Kalk og naar den kommer i Luft og Regn, trækker den Vand og
lædsker sig, trudner op, og kommer nu Frosten til, at det indslukkede Vand
bliver til Jis og vil have endda større Rum, saa sprenger det Stenen i tue el¬
ler den skræller sig af i Skalle=viis. Saa god, som Kalken er til Giødnin¬
gen, saa uduelig er den til Fabriqver; hver Leer=Sørte haver da sin Nytte,
naar man veed at distingvere imellem Leer og Leer, og imellem Land og Land.


36
Mærgel (med Krid eller Kalk blandet Leer) duer allene for suur Land=Jord og
giør Skade paa tør Jord, hidsigt og sandigt Bund i det mindste i Længden,
men paa feed og suur Bund, kand den aldrig giøre Ondt i Længden; thi der er
mere Fedme eller Sulphur end der kand udtømmes, derimod fattes dem Salig
og de bliver just af Terris Alkalicis og af alkaliske Salter selv (Aske) erstattet.
Det andet Leer som er got til Steen=Fabriqver, duer nu slet intet paa koldt
Bund, feed eller suur eller svar Bund, thi deraf bliver den kuns værre, saa¬
som dette Leer giver dem det, de har tilforn allerede for meget af, endda i større
Qvantitet nemlig Acidum, Tunghed, Feedhed og Sammenbindelse. Der¬
imod skikker det sig perfecte vel paa sandigt, løs, tør, hidsig og let Bund,
den binder det, at den holder Vædskene længere og kiøler samme og paa denne
Maade giøder det samme og det paa evige Tider, thi dette Leer indeholder in¬
tet Alkali, som kunde optæres af Vegetabilerne og følgelig formindskes ey,
saasom det gaar ey i Væxterne, men bliver kun som et Baand for Sanden og
gjør en mere sammenhængende Bund. Altsaa kand alt Leer bruges til Giød¬
ning, det ene, nemlig alkaliske, som et Coxrigens & Ingrediens og det andet,
som et Vinculum eller Baand. Kort sagt: det Leer, som bruser med Skee¬
Vand, er en god Giødning for suur Land=Jord, men skadelig for en tør Grund
og uduelig til Steen=Brænderier; derimod det Leer, som ey bruser med Skee¬
Vand, er god til Steen=Brænderier og til tør Grund, men skadelig til suur
Land og svær Jord=Moen. Marga mhil aliucest, qvam terra Alkalina cum argilla
vel bolo mixta.
ERICHSEN Dr.
88
e E


No. IV.
Forsøg
Hvorvidt noget vist af undertegnede PROELEMA kand bestemmes
hvilket tiener meest til
Flittigheds Opmuntring i et Land:
Enten at Levnets=Midler ere i maadelig høy,
eller en meget lav Priis.
Opsat af
B. E. G.


J¬
ntet kand saa kiendelig forbedre et Land, som god Oecono¬
mie og fornuftige Anstalter: Man kand allerede spore de
gode Anstalters og den fornuftige Behandlings Nytte paa
gamle Bønder=Gaarde og Bønder=Byer i Landet ( ikke at ta¬
le om Herre=Gaarde, thi de kand taale at lide, naar de ey vil have det bedre)
som endelig har ladet sig overtale til, efter lang Modstand, at forandre og
forbedre noget paa Sæde=Land og Eng=Bund; med at inddeele det første i or¬
dentlige Vang=Skifter, give Jorden sin tilbørlig Brug og Hvile, og holde
jevn Vegt imellem Korn=Avl og Fæe=Drift, at der aarlig indtages til Sæd
ikke mere, end hvad som kand blive tilbørlig giødet og vel behandlet, til dette,
som til mange andre Ting, Landbrug angaaende, kunde en ordentlig og vel¬
forfattet Oeconomisk=Calender giøre for de uerfarne en god Tieniste. Da kun¬
de der ventes en rigere Velsignelse ved maadelig Jord, som blev vel behand¬
let, end ved meget, som til Upligt hver Aar bliver besaaet og for Mængdens
skyld, ufeylbarlig ilde behandlet: Jorden udslippes ved idelig Brug, og for den
Mængde, man vil have i Brug, kand Giødningen ey tilstrække, derover bær


40
saadanne udslitte Agre, kun svang Korn, fuld af Dæng og Ager=Kaal &c. derved
Udtærskningen neppe giver 2 2 3 Skiepper ringe Korn af en tvebunden Trave,
da derimod de, i sin tilbørlige Tid hvilende, og ordentlig til Sæd=brugte
Agre, giver reen og frodig Korn, dobbelt saa mange Skiepper i Traven og
fylder til Qvægets Foering, ligesaa vel i Laden; Naar Agern bliver vel pløyet
og ey mangler, i mindste hver 3die Aar, sin rette Giødning; saa faae og Bøn¬
derne Leylighed til at pynte sine Agre, at oprydde gamle Træe=Rødder og Jord¬
faste Steene af Agern, at kaste Grøfter, Render og opfylde sumpige Steder.
Og naar Hvile=Vangene komme at ligge stedse ved hinanden, kand der best ha¬
ves Opsigt med Tøyre= og Græs=Creaturene om Sommeren, at de ikke beskade
Kornet eller Engene. De Byer, som har ladet sig overtale, endog i de see¬
nere Tider, til saadan fornuftig Behandling med deres Markers Brug, de fin¬
de sig vel derved, og see kiendelig, hvorledes deres Korn= og Høe=Avl under
HErrens Velsignelse, har forøget sig og hverken Eng eller Korn afædt af Crea¬
turene, men de af begge Deele, sig uden Saun, kand afhendte noget til an¬
dre, da de herimod tilforn snart aarlig maatte finte og kiøbe; de see og deres
Qvæg og Bæster i bedre Stand end tilforn, der seer man Bonde=Konen
nu ey saa meget, som tilforn, klage over Mangel af Smør og Melk, men
kand have nu deraf til egen Huus=Fornødenhed og tillige en god Deel at over¬
lade til andre; man seer der Bonde=Manden at have faaet sit Qvæg og Bee¬
ster i god Stand og kand sælge noget af hver til Skatter og Udgifter at bestri¬
de; Man seer efter 42 5 Aars Omløb, Byen i saadan Stand, at de, som
har kiendt den tilforn i sin kummerlig Tilstand, neppe kand kiende den nu: det
er Glæde at fare igiennem deres Vange om Sommern og at komme i deres
Huse om Vinteren: og naar den arme Bonde seer, at hans Slæb og Ar¬
beyde lykkes ham, faaer han Moed og Courage og bliver snart over Evnie,


41
stræbsom og sitig. Efter denne liden Fortale træder mantil det foresatt Pøs¬
AEna at overveye, som er:
Hvilket tiener meest til Flittigheds Opmuntring i et Land;
enten at Levnets=Midler ere i en maadelig høy eller en me¬
get lav Priis.
§. I.
Skal Levnets=Midler kunde giøre noget til at drive Landets Beboere til
Flittighed og Stræbsomhed, saa maae de billigen betragtes efter sin høyere og
nedrige Priis, det er rigtig nok: man bør derfore see efter, hvad deraf kand
udkomme.
§. 2.
Man maa da betragte Sagen og først blive eenig om, hvad man egent¬
lig skal forstaae under Levnets=Midler; Om man skal tage det (Late.) i sin
fulde Vidde og derunder forstaae alle de Ting, som til dette Liv at op¬
holde giøres behov; eller man skal tage det (Stricte) noget indskrænket og
forstaae allene derved Ting, som tiene Menniskene til Mad og Drikke,
hvilke Ting er igien mange Slags; eller (Strictissime) og mere indskrænket, og
i en ængere Forstand, allene sigtende til Landets Producter af Qvæg, Korn
og fede Vahre, som Rug, Byg, Havre, Boghvede, Erter &c. item Øxen,
Smør, Ost, Flesk&c.
§. 3.
Naarda under Levnets=Middel, taget i ængeste Forstand (Strictissime)
forstaaes allene Landets Qvæg, Korn og fede Vahre, og man ved deres
stigen og falden vil sigte paa Ladhed, for at faae den nedskudt og bragt Flittig¬
hed i den sted i Giænge, saa tvinges man til at angribe Tingen saa, at man,
VII. Deel.


42
om mueligt, kunde lange Maalet, og sigte nøye til, at man ikke busler forbie,
eller gjør det, som man holder Landet for en Byrde til utaalelig Aag og det,
som man ved hastig Tanke=Kast anseer, at skulle blive en Drive=Fiær til Flit¬
tighed og Stræbsomhed i et Land, ikke tvertimod skulle blive til en Forhindring,
ja som et Centner i Tynge, som Fæder og Bolte for villige og stræbsomme
Folk, for hvilke de ey kand komme frem i deres Arbeyde.
§. 4.
Nu faaer man da at prøbe, hvordan man kand komme afsted med at
sætte Qvæg, Korn og feede Vahre i maadelig høy eller meget lav Priis.
Det vil vel ansettes saa, at det bestandig, Aar efter Aar, eller i det ringeste
en 20 Aars Tid kunde staae i den bestemte Priis, enten den maadelig høye el¬
ler den meget lave, for at see, om deraf vilde udkomme nogen sand Nytte eller
tvertimod kiendelig Skade og Tab for Landet; da man atter kunde bedre stille
Viisern paa det Oeconomiske Seyerverk, eller finde Centrum Gravitatis paa den
Oeconomiske Balance, thi at lade det springe efter Land=Kiøb eller Stifter¬
nes Capitels=Taxt imellem saa kaldet 5 2 6. d. e. imellem maadelig høy og meget
lav Priis, var bedre at lade det være ugjort, som det ingen Rigtighed eller
Norm ville give, men idelig Mistykke, Klage=Disputer og Fortræder, som de
første Aar snart ville lære.
§. 5.
Skulde det saa indfalde, at der et Aar kunde være maadelig Vext og
Grøde i et Stift imod i et andet, det kunde igien et andet Aar omvexle og for¬
andre sig, alt efter Egnens Beskaffenhed og i henseende til Tørring og Fug¬
tighed; J tørre Aar voxer Kornet best paa side Marker og Græsset, der giver
Smør og Ost, ligesaa: Og i vaade Aar har man grøden paa de tørre Mar¬
ker; den Forandring kand findes i hver Stift, ja i hver Sogn og til deels i


43
de fleste Byer, dog i henseende til de saa kaldede Sand=Egne, og de saa kaldede,
gode Muld=Egne, med stor Underskiæl, og dette giør os dog kun liden Forandring
i de vanlige Priser, hvad det almindelige angaaer, og skulle en Egn i et Land
straffes med Misvext, saa var det dog got, at en anden Egn i samme Land
kunde erstatte det; det giør derfore intet til, at der jo in genere kunde paa Lev¬
nets=Midler settes en vis bestandig Priis.
Og hvad Qvæg og Svin angaaer, er jeg med en anden brav Mand af
de Tanker, at de aldrig kand blive for vel betalt, og at der aldrig uden i Til¬
fælde af smitsom Syge, kand gaae saa mange af dem ud af Riget, der jo skal
blive nok tilbage, baade til publiqve og privat Brug, fordi at i den samme Mæng¬
de, de udgaae, i den samme og større Mængde bliver de igien tillagde og saa¬
ledes Vice Versa. Occonomiske Magazins 5te Bind, No. III. P. 74. Hvoraf
sluttes at Forbud paa Udførsel af disse Landets Producter, burde ikke uden i
Nødsfald udstedes.
§. 6.
Videre, skal da Qvæg, Rorn og feede Dahre for Landets egne Be¬
boere og for dem allene, eller for Landets egne og fremmede tilhobe, sættes i
en bestandig Priis for den Kiøbende saa vel som den Selgende: For at see da,
hvordan man skulle komme igiennem med denne bestandige Priis for Landets
Oræg, Korn og feede Vahre, saa bør hvert i sær betragtes.
§. 7.
Man sætte da først iblant Korn=Vahrene Rugen, som den til Brødet,
tienligste, kraftigste, sundeste og umisteligste og som Landet i mange Tider har,
viist sig at kand producere, og Vinter=Rugen, som den meste og beste af den,
saaes om Efter=Aaret, da det falder Jndbyggerne mageligst, da derimod,


44
Vaar-Rug-Sæden indfalder paa den Tiid af Aaret, da Land=Manden har
nok med den anden Baar-Sæd at bestille.
Rugen skal den da sættes i varig Priis, maae her igien giøres Forskiel
paa god Sæde=Rug og Brød=Rug d. e. paa den fine, rene, hvide og vegtige
Sand=Rug og den tylled Rug, som voxer paa Leer=Muld og skidne Marker,
hvilke Marker tillige bærer Byg, Erter, Havre eller anden Sæd til Omvex¬
ling og gierne hvert 3die Aar bliver giødet. Det første Slags bør derfor billig
sættes i en høyere Priis end det andet, for sin besynderlige Godheds skyld; skal
man da sætte den sidste, nemlig Brød=Rugen, Tønden aarlig i en Tid af 20
Aar i en vis bestandig maadelig høy Priis, saa bør den første nemlig den
fine Sæde=Rug, som voxer i de skarpe Egne og Jorder, uden at Jorden der¬
til bliver giødet, sættes efter Landets billigste egne vedtagne Skikke, i mindste
1 Mark 8 Skilling mere a Tønden aarlig; thi denne Rug er ikke alleneste
best til Sæd, og derover tillig skal aftærskes til Tab og Skade for Foeringen,
men er og den beste til Sigte=Meel og Huusholding, som den giver den hvideste
og beste Meel og mere Meel end den sidste, ja, den kand og bedre giemmes i Fartøyer,
naar den om Høsten er kommen tør i Huse, vel conserveres og lang Vey uskad
føres, saasom den paa de tørre og høye Marker har faaet sin tilbørlig Udvey¬
relse og Tørkning.
§. 8.
Bygen bør og have en underskiæl paa Prisen, at, naar den ringere
Efter=Byg, som Bonden i Almindelighed bruger til Sæd og Malt og bortsæl¬
ger til Kiøbmanden, ansættes i 20 Aar i maadelig høy Priis aarliga Tønden = ¬
saa bør Frammer=Bygen, som de vægtigste og beste Kierner, der giver i stør¬
re Mængde Gryn og Meel, og ere ogsaa gode til Sæd og Malt, ansættes
aarlig 1 Mark meere a Tønden.


41
§. 9.
Himmel=Bygen som bliver nu meere saaed end tilforn, og elskes for
sin Kraft og Godhed, bør ansettes dobbelt imod anden Byg, naar den er reen
g frie for den almindelige Byg. 1.
§1i 70.
Erterne, hvoraf ere adskillige Slags, som vel burde efter deres Godhed,
og Forskiellighed, hver for sig, ansættes, da somme ere hvide, andre graae;
somme store, andre smaae; somme tilig, andre sildig modne, de kand dog al¬
le anslaaes, om saa synes, under et a Tønden = = o
§.  II. 1.
Havren er almindelig 2 Slags, nemlig den store hvide og den smaa graae,
den første er den beste til Gryn, og regnes billig iblant Menniskenes Levnets¬
Midler, men den sidste holdes for bedre til Bester og Qvæg og bør sættes
iblant Creaturenes Levnets=Midler, hvilket ikke vides, om ogsaa her skal tages
under Betragtning; Den første ansettes a Tønden ===, og den sidste, i sær
i vore Tider, da Havre=Sæden paa de fleeste Stæder meget aftager, som en
Sæd der eragtes meget at udmagre og binde Jorden, og derover saaes gierne
sidste Gang en Jord er inde i Brug, naar Jorden alt ved forrige Slags Sæd
er nesten udslidt; derover er ey saa meget Havre i Landet, som i gamle Tider;
da der raabtes stedse paa, saae Havre, at du kand stalde Qvæget vel; den
ansættes derfor a Tønden ====.
§. 12.
Vikker og Bønner, som ey saaes gemeenlig flere af, end Foll til egen
Huns Behov og sine Creaturer agter at forbruge, kand dog og ansættes i
Pris med Erter.


46
§. 13.
Boghveden og Boghvede=Grynen. Den første er saa øm og van¬
skelig en Sæd, at man ey kand rose sig af den, før man har den i Laden; den
vil ey lykkes og komme til god Væxt, de fleste Aaringer, man faaer deraf man¬
gen Gang kun lidet over Udsæden; Hvilket foraarsager, at dens Gryn ofte
springer i meget høy Priis og vel har kost a Tønden 4 Rdlr. og derover; de¬
res maadelig høy Priis vil saadan træffes, at Hveden bliver sat halv i Priis
mod Grynen og det saaledes Boghvede a Tønden= = = Boghvede=Gryn3
Tønden dobbelt.
Pinter= og Vaar=Hveden bør og ansættes i en bestandig Priis. Nu
agtes ufornøden mere at melde om Korn=Vahrene.
§. 14.
Oveg og Spin, naar deagf Rigt idgaer, kendighivefor geles
lal (§. 4.
Feede Øghre, som giør en god deel til Menniskens Levnets=Midler, skul¬
de ogsaa iligemaade ansettes i en bestandig aarlig Priis, saasom:
Røget Flesk og deraf a) Korn=Flesk a Lisp. = = =
b) Skov=Flesk og det som er feedet med Melk og Valde ved Hollæn¬
der=Gaarde, a Lisp. = 2 2..
Fersk Flesk; det første Slags a Lisp. = = =.
Det sidste Slags a Lisp. ¬ = ¬
Røger Mad af Qvæg a Lisp. =¬ = ¬
Færsk Mad af Qvæg? Lisp. = =¬
af Faar i Lisp. = 23.
1
Giæs En feedet og dunet = Lisp. = = =. En saltet 2 Lisp¬
e.
it.
11 8.


4
Slige Creature maae fornøden ogsaa tages i Betragtning, i henseende til
en vis Pris, ellers ville Folk nok finde paa at spille en Forkering og skiule de¬
res Korn og Afgrøde til Trang for Landet i fede Creature, naar de faae, at
ingen fast Priis var sat paa dem, men at de kunde udbringe dem høyt og faae
dem vel betalt, og paa den Maade bringe deres Korn=Vahre derunder, hem¬
melig i høyere Priis end sat var, dem, til Brød og Sæde=Korn trængende, til
største Fornærmelse.
§. 15.
Smør er der ogsaa stor Forskiæl paa; det beste Aure= og Hollænder¬
Smør vil sættes a Pundet===. Og det ringere og magere Bonde=Smør,
som er reenlig behandlet og ansees for gode Kiøbmands=Vahre 2 Pundet = =
Ost; gode fede Hollænder=Ost 2 Pundet = 32.
Bønder=Ost a Pundet = = ¬
gønse=Æg= Oel = = = .
Her have vi det meeste og fornemste af Landets Producter, som høre til
Menniskens Levnets=Midler og bær Navn af Qvæg, Korn, og fede Vahre,
dem kand nu efter beste Skiønsomhed gives deres maadelig høyl Priis, eller
om behager, anstille dem i en meget lav Priis, for at see, hvad heraf vil ud¬
komme til Flitigheds Opmuntring.
§. 16.
Eragtes det beste at sættes ovenmelte Levnets=Midler i Landet i en bestan¬
dig tilbørlig maadelig høy Priis, da er der ingen, Guds Bestyrelse undtagen,
uden Deres Kongelige Majestæt selv og høye Raad, i sær det til den Ende
allernaadigst indrettede General=Landets Oeconomie og Commerce=Cyllegium i
Stand, samme til nogen Vished at bestemme, og bliver det nok best, ved cir¬
culair-Skrivelse til alle Stiftets verdslige og geistlige Embeds=Mænd, at ind¬


48
hænte Betænkning, hvorledes alle Ting paa beste Maader kunde ansættes,
naar det skulle bestandig staae i en vis fastsat tilbørlig maadelig høy Priis;
Daved manges Angivelse, kunde kammes det beste, ellers kunde ogsaa Sum¬
men af 1o til 20 Aars Capitels=Taxt over alle Stifter, i sær paa Korn og
feede Vahre sammes Summes, og deraf udtagen den halve Part, og paa denne
halve Part tillægges, saa meget man, i Betragtning af vore Naboe=Lande, er¬
agter sikkerst til attraaende maadelig høy Priis endelig at naae; men fornem¬
melig at see paa Balancen paa Veyskaalen, at den ikke veyer formeget, enten
til den eene eller anden Side: hvilket kand snarere skade end gavne, som heref¬
ter skal vises.
§. 17.
Men skulle nu disse Levnets=Midler, som ere Landets Producter og bær
Navn af Qvæg, Korn og fede Vahre, saaledes ansættes bestandig i en maade¬
lig høy eller meget lav Priis til Flittigheds Opmuntring, saa formeenes ufor¬
gribelig, at der ogsaa maatte, paa Kiøbstæd=Mandens Dahre, som han
debiterer til Land=Manden og nødvendig iligemaade bør henregnes iblant Men¬
niskets Levnets=Midler, sættes en bestandig Convenabel=Priis, som kunde væ¬
re en Regel ved alle Afregninger til Nye=Aar eller Omslags Termin, imellem
den Kiøbende og Selgende, saa at ey for Vahrene maatte begiæres eller ta¬
ges meere i den bestemte Tid, i hvad Omstændigheder Tiderne end maatte
bringe med sig; Thi Tiderne kand have sin store og forskiællige Tilfælde lige
saa vel for Land=Manden, som for Kiøbsted=Manden; og i vidrig Fald vilde
ufeylbar Kiøbstæderne alt for meget trykke Landet, naar Kiøbstæderne for de¬
res afsættelige Vahre, maatte tage efter Behag, hvad de vilde, og efter hvad
Priis de mueligen kunde finde for got, ved hemmelig indbyrdes Astale, at sætte
deres Vahre udi.


45
Her kunde vel og Haandverks=Folkenes Vahre og Kram til Deels for
nogen bestandig vis Priis i samme Aaringer ansættes, at der kunde være lige
Vegt og ingen udveye, saa vidt mueligt, skulle findes, at den ene Stand i
nogen Maade kunde trykke den anden, men den eene Undersaat saa vel som den
anden have en proportioneret Byrde og Fordeel med hinanden, og den stræb¬
somme og flittige allene at kunde spille den magelige og lade for; saa at en vel¬
signet Stræbsomhed skulle allene være Veyen til Velstand; dog viser Erfaren¬
hed, at naar Levners=Midler stige i høy Priis, falde Haandverks=Vahre og
Vice Versa.
§. 18.
Kiøbmanden maatte da ikke sætte høyere Priis paa sine Vahre, end
2
Eegstaal 3 Pundet
Jern skulle kiøbes og sælges for 2 Pundet ¬
= = Tierea Potten = = =. Stort Salt = Skippund= = =. Smaae
Salt a Skipppund = = =. Hør a Lisp. = = =. Hamp a Lisp. = = =
Steen=Kul a Skipp. = = = . Berge=Fisk = = = Klip-Fisk = == Graa¬
sey a Lisp. v. Vog = = = Saltet Torsk, Spege=Sild &c. i Tønden = = ¬
Grøn-Sæbe a Pundet = = =. Rosiner, Corender, Svisker, Mandler,
Kommin, Aniis, Peber &c. 2 Pund eller Lod = = == Tobak a Pundet = ¬
Sukker= Pundet = = = &c. &c.
Jligemaade Haandverks=Folkenes Arbeyde, Skomggere, Skrædere,
Tømmermanden, Snedkere, Glar=Mestere, Muur=Mestere, Blye=Tæk¬
kere, Vævere, Paryk=Magere, Hattemagere, Reebslagere, Handske=Ma¬
gere &c. burde man tage Kunstnere med, overlades til andres Omdømme Men
det blev det vanskeligste at bestemme Prisen i nogen Bestandighed paa enhver
af deres Arbeyde; det kunde ikke vel skee, førend man klart kunde blive viden¬
de om, hvad en god Svend i mindste, naar han ey skulle mangle Arbeyde, for¬
VII. Deel.


50
maaede at forfærdige Aarlig eller Maanetlig og hvad til de raae Vahres og
Opholds=Midlernes Jndkiøb vilde afgaae.
§. 19.
Naar nu først alt dette kunde bringes i Rigtighed og i god Orden; saa haabes
vist at en forsigtig bestemt maadelig høy Priis paa Levnetsmidler, vilde bringe Folk
ud fra Magelighed og Ladhed og drive dem til at arbeyde, og altsaa blive en stor
Opmuntring til Flittighed, om her ey skulle indløbe alt for meget til at standse
heele Tingen, eller den gandske forstyrre. Det tillades da at indsee den Sag
paa de fleste Kanter, saa vidt Tiid og Leylighed vil tillade og for nærværende
kand løbe i Tankerne, og see, om noget Facit vil komme ud.
§. 20.
Sandt er det, at Flitighed og Stræbsomhed gjør stort til et Lands Be¬
ste, sandt er det og, det Erfarenhed og bevidner, at, naar Gud giver gode
Aaringer paa megen Korn og Jordens Afgrøde, saa at Almuen kand faae nok
af Korn og fede Vahre for faae Penge, saa bliver Landmanden lad og doven
og i sær fordi Tieniste=Tyende da ere rare og onde at bekomme, da enhver af
dem vil gierne sidde paa egen Haand, for at bestille hvad mageligst de heldst
hiemme lyster, i den Tiid Levnets=Midlerne ere ikke saa dyre, at de jo kand
faae nok af dem, ja meere end de kand fortære, for hvad smaae Ting og Tie¬
nister de formaaer at forrette. Og naar Tieniste=Folk og Tyende mangles
saa maae jo det meste ligge af Landets Gierning; det gaaer i saadan Tid vel ey
Haandverks=Manden bedre med Svende og Kiøbsted=Manden for at faae
Folk; men i Misvexts=Aaringer og dyre Tider ere Tieniste=Folk best at be¬
komme, og i den henseende blev det vel bedre, at Levnets=Midlerne bestandig
stode i ens Priis, ja snarere i en maadelig høy end alt for lav Priis.


51
§. 21.
Men naar Levnets=Midlerne ere ansatte i en maadelig høy Priis, saa
stræber og arbeyder Land=Manden for at naae de Vahre, der giver ham en
god Penge; saa tiene Tyende, for med Lønnen at faae uden Betaling Kosten;
saa findes faae eller ingen Lediggiængere eller Jndsiddere, som hensidde paa
egen Haand, eftersom Korn og feede Vahre, i hvor meget der end er til, er
endda lige dyre.
§. 22.
Da kunde Bonden ramme Accord paa de fleeste Steder med Tiende¬
Tagener i Penge: Deels fordi der gives mange Tiende=Tagere, der ey har
Leylighed til at tage Kierven paa Ageren in Natura, som alt for langt fra¬
boende og derover ey kand benytte sig af Foringen, enten til Qvægs Føde eller
til deres Giødnings Formeerelse; mange, der seer ikke saa meget efter Foringen og
Giødningen, som paa beste Maader at udbringe Tienden i Penge; her kun¬
de nu Bonden levere det accorderede Korn til næste Kiøbsted, enten for Penge,
thi man veed Prisen; den kkand hverken stige eller falde, og af Kornet tage
Penge og mageligere levere dem til Tienden berettiget, om de meere attraaede Pen
ge end Korn, og vilde de endelig have Korn som noget de kunde behøve, saa kunde
de for en og samme Priis indkiøbe for Pengene Korn, hvor de boe, da Pri¬
sen Landet over, skulle rære een og den samme. Derved fik Bonden et af de
Baand løst, som binder ham saa hart til at yde Tienden paa Kierven, og
han nød den Fordeel, at kunde beholde sit Feder til sin Gaards Qvæg og
Giødnings Formeerelse. Alt godt og meget vunden.
§. 23.
Man maae og agte om der ikke begaaes en Uret, i at fastsætte en vis
aarlig bestandig Priis, mod GUd. Det synes vel for de kortsynede ved første


52
Øyekast fornuftig=viis, som det guddommelige Væsen skeede, saa at tale, et
Slags Jndgreb og Hinder i hans velsignende og straffende Retfærdighed, naar
man lader Korn og fede Vahres Priis blive den samme ved god Vext og Mis¬
vext; der sluttes, at Gud straffer Landets Synder ofte med Misvext eller Fæc¬
Syge, men hans Sigte er dermed ikke at straffe den Fattige mere og haarde¬
re end den Rige, nu synes det for hart for den Fattige, at betale Kornet lige
saa dyrt de Aar, der er nok til, som de Aar, der er lidet til deraf; men dertil
svares, at det samme kand og siges; medens han kand lempe Prisen efter god
Vext og Misvext; at Kornet i Misvexts Tider mangen Gang har stegen i en
overmaade høy Priis; Og at den, som havde Korn, har kundet tage derfor,
hvad han vilde, da faldt Straffen haardest paa den Fattige i Landet, og den,
som var riig paa Korn, synes ikke med Straffen ramt, men snarere fra Straffen ex¬
ciperet og med Jordiske Formue velsignet, hvilken straffende Maade ikke finder
sted hos en fuldkommen Retfærdighed, og behager det Gud tvert imod at be¬
lønne sine Bøn og velsigne Landet med gode og frugtbare Aar; see! da kun¬
de Mennisker strax løbe Gud, saa at tale, imod i hans Naade=Veye og sætte
Kornet saa dybt og ringe ned i Priis, at det ansees snart som foragtet og de,
der eye Korn, faae saare lidet derfor *) hvilket gjør mangen flittig kiæd af at stræ¬
be, mangen Tienere og Tyende kiæd af at tiene, eftersom han magelig og let¬
tere kand sidde paa egen Haand hiemme: Derfor i disse Henseende, var det got
at Levnets=Midler bleve satte i en maadelig høy Priis.
) Saaledes taler en anden: Udførsel af Landets Producter skulle ikke uden i høy fornø¬
den Tilfælde forbydes, thi hvorledes maae Landmanden være til Mode, naar han
ligger med Landets Producter; Korn, Qvæg og fede Vahre, og hverken for lidet el¬
ler for meget, kand blive dem qvit; men som oftest, naar han byder dem Fall til Kiøb¬
sted=Manden, maae lade sig afspise med det Svar: Hvad skal vi giøre med det? eller
hvortil skal vi bruge det? Hvad skal i saa fald bevæge Landmanden enten til Stræbsom
hed eller Agerdyrkningens videre Udvidelse. Oecvnomiske Magazins 5te Bind No. III.
pag. 75.


Men her maa man nøyere ansee Tingen og agte, at den gode Gud i saa
Maade skeer intet for nær, at Pengene i Tallet stiger og falder, som Korn og
andre Vahre i Tal og Mængde til eller aftager. Thi i en Stat maae stedse
agtes en vis Forhold imod Myntens Rarhed og Vahrenes Rarhed; Har et
Land Forraad af Penge og Mangel af Vahre, er Pengenes Værdie i sig
selv virkelig ikke saa stor i Omvexling med Vahre, som nu, flere Myndt og
Penge formodentlig er i Circulatzen end Fordum, da ey saa meget Guld og
Sølv var frembragt for Lyset af sine skiulte Boliger; Fordum, det Historier¬
ne viser, gialt 1 Tønde Rug ikke saa mange Penge, som nu; ey derfor, at
da var flere Folk til end nu, og Jorden da skulle have givet mere Korn; Ney!
Men fordi, da var mindre Forraad paa Penge, hvorover mange Vahre ble¬
ve omtuskede for andre Vahre, allene af Mangel paa Penge, som endnu skeer
i Grønland og andre slige Steder.
24
Men her maa agtes ogsaa paa Debien; Folk har mere fornøden end
Qvæg, Korn og feede Dahre, ja mere nødig end de, saa i Almindelig¬
hed kaldede, Levnets=Midler; her maae Penge til, her vil Huse og Gaarde
bygges; her skal Boehave og Arbeyds=Dyr og Vogne og Redskaber &c. for¬
skaffes; her skal Skatter og Udgifter frem; her skal Doctor og Læge betales
med utallige flere Ting, som aarlig indløber, ja ville man svare Landmanden,
kand tage Penge udaf sit Qvæg, Korn og fede Vahre, som Kiøbsted=Man¬
den af sine Kram=Vahre, med de sidste gaaer det nok an; thi Landet faaer at
tage hvad det trænger til, hos ham, i hvor dyre han end holder det, eller for
hvad det kand blive ansat, som Landet ikke ved Fartøyer kand tilhænte sig
slige fornødne Ting fra første Haand. Men, maatte man spørge: Om
Landmanden ikke kand selge heelt eller halvt sit Qvæg, sit Korn eller sine
feede Vahre, til vore Kiøbstæder? fordi vore Naboer uden for Landets Græn¬


54
ser kunde finde sin Regning ved at underselge os. Monne ikke Kiøbmanden,
som har Skibe, finder best sin Regning ved at løbe did og kiøbe der sine Vah¬
re, hvor han kand faae langt bedre Kiøb: Skulde man da haabe, naar Gud
giver gode Tider, Overflødighed af Korn i Landet og uden Landet, at Landet
kunde sætte sit Korn af til vore Kiøbstæder, om end Norge og Hovedstaden,
kunde tage imod en god Deel deraf; Ney; vore Skibe forsynede nok begge
Steder i saa fald med Korn og feede Vahre under Landets Vahres Navn,
og lade sig vel ikke merke med, at faae eller ingen Tønder vare deraf kjøbte her
i Landet, at de havde indkiøbt det fra Øster=Søen, Danzig eller andre Ste¬
der, hvor Folk har kundet underselge os: men naar saa skeede, siig! hvor
skulle Landmanden tage Penge fra og hvor skal han hen med sit Korn. Vilde
man svare: han kunde legge det op, giemme det til et andet Aar, men det
har de fleeste ikke Evne til, Bonden maae have Penge, han har liden eller in¬
gen Credit; han kand ikke lade sit Korn henligge fra et til andet eller flere Aar, i en
Tiid, som Gud behager at velsigne Landet med Grøde. Ja vilde nogen sva¬
re, saa maatte her oprettes Kongelige Magaziner i Landet, der kunde i de gode
Tider tage imod Kornet og de fede Vahre, til Misvext=Aarene indfalt igien,
som Joseph i Ægypten gjorde, ja det var og det beste Raad kortsynede Folk
kunde give; den brave Mand i sin Oeconomiske Betragtning over Aarhuus
Stift No. 2. siger. , Det regnes til Bondens Ruin, at ingen Magaziner op¬
rettes i Landet, i Aaringer Kornet er let, saadant som i andre Lande, Men
om Kongens Magaziner kunde finde sin Regning ved at tage derimod og Amt¬
stuer uden Ophold ved Vahrernes Leverance kunde og vilde i rede Penge beta¬
le Landet sine Afsættelige Vahre, det maae ogsaa tages i Øye. Saadant
vilde det virkelig have sig, om Naboerne uden vore Lands Grendser enten kun¬
de eller vilde underselge os, at man her udi Landet neppe og vanskelig skulle de¬
bitere Landets Vahre og Producter.


§. 25.
At giøre Forbud paa fremmet Korns Jndførsel, hvorvit det i saa
Fald ville hielpe, lader man staae ved sit; men allene sige: at det virkede nok
saa meget, at Landets Levnets=Midler blev nedsat i saa maadelig høy Priis,
at man ikke torde befrygte at udenrigs Lande, i de fleeste Aar, her siges med
Fliid, i de fleste Aar, skulle kunde underselge os (thi I eller 2 Aar er ikke at
giøre nogen Regning paa) saa behøves ingen Forbud paa fremmede Korns
Jndførsel eller andensteds af vore Skibe Didførsel: Forbudene ere til sine Ti¬
der og i sine Maader, priselige og høy fornødne; men det var at vente formeget
af Forbudene om man vilde tænke, at de kunde værge for alle Huller, hvor
enten Naboe=Rigerne kunde eller vilde undersælge os; ligesaa lidet som naar
de ville betale vore Lands Vahre, som Landet end selv kunde trænge til, vel dyre.
Det sidste sees paa nærværende Tider øyensynligen paa de danske Heste, der ere
imod all Forbud saa yppig udgaaet af Landet, at de end i Landet selv ere steg¬
ne til saadan en uhørt excessive høy Priis, at det Beest, man tilforn kunde
tilkiøbt sig for 16 2 20 Rdlr., tør man nu ikke vente at faae, i hvor høyt man
end trænger til det under 70 til 80 Rdlr. og det der kunde kiøbes før for 30 til
40 Rdlr. maae man nu give 100 til 120 Rdlr. for; kort sagt: Naar det kun
har Heste=Skikkelse, maae den være udlevet, den maae være halt, den maae
være hvordan den vil, naar den kan kun reyse sig selv, bekommes den neppe un¬
der 20 til 25 Rdlr., hvad har gjort alt dette, uden den store skiønt ulovlige
Udførsel i disse bedrøvelige krigiske Tider: Den gamle Sandhed staaer fast.
Impiger extremos curit Mercator ad Indos d. e. Kiøbmandens Jver sæt¬
ter ham uden skye for Jld og Vand. Men om denne høye Heste=Priis har
været Skade eller mere Gavn for Landet, overlades til andres Omdømme;
dette kand ellers med Vished siges: At om et Aar eller to, skal man ikke kiende


56
Savn hertil, men Landet igien have dygtige og overflødige Beester, om Gud
i Naade sparer det fra Krig og almindelig Heste=Død.
§. 26.
Den derfore saa kaldede, maadelig hoy Pris, som er sat og bestem
saaledes, at den ey skulle kunde underselges af fremmede og udenrigs Lande,
mindste i de fleeste Aar, den kand vel ogsaa belegges med Navn af let Priis,
thi i saa fald, kunde Levnets=Midlerne faaes for bedre Kiøb her i Landet end an¬
densteds og des vissere blive udført, hvilket vilde tilbringe et Land, som vores
stor Riigdomme; herved maa paatænkes, det som en anden Patriot haven,
sagt:; Men om vore Naboer, de vinskibelige Svenske ved deres priisværdige
Foretagende i Oeconomien og in Specie i Agerdyrkningen kunde om nogle
; Aars Forløb komme og byde os Korn til, i vort Korn=Land for et par Mark
, ringere Tønden, end vi hos os selv, eller af vore egne kunde kiøbe det. Ma¬
gazinets 6te Bind pag. 457. see! dette bør agtes, og dette burde vores Ar¬
beidsomhed og Vinskibelighed under Guds Velsignelse stræbe efter at forebygge.
§. 27.
Men det, som ertvert imod, man sætter et Lænder ligesaa vel i gode
og frugtbare Aaringer, kunde sælge og afsætte sit Rorn og fede Dahre
til Kiøbsted=Manden for den over Landet bestandig fastsatte og regulerede Priis,
hvad Følger vilde da dette drage med sig.
Følgende synes vel deraf at vilde blive, at enhver reent udsolgte sit
Korn, som han Aar efter andet havde at slippe: thi hvorfor skulle han giem¬
me derpaa, han kunde jo ikke giemme det til dyrere Tid, eller vente engang i
Tiden at faae det, med Loft=Rum, Rensning og Kastning, Svinding og Ha¬


58
zardt for Tyve=Haand og Jldebrand, vel og bedre betalt. Ney; her var sat
en Priis i saa lang en Tid; det nyttede ham derfor ikke, at han, for at vinde
derpaa, giemte det.
ulnk=øt P4 4051
§. 28. 1
Rssid Pit.
setitesn
Men hvad vilde da skee, naar Misvext=Aaringer i Rad indfaldt: Det¬
te, at den eene ikke kunde hielpe den anden; i steden for, der i Landet fantes
hist og her noget Oplag og smaa Korn=Maggziner og det nesten i hver Stad
og Bye, hos dem, som haver nogen Evne og ey trænge saa hart til Penge;
saa blev derimod nu Landet udtømmet for Korn; nogle kunde tænke Ney! tæn¬
ke, at man saa hastig havde glemt de før omtalte Kongelige fylte Magaziner,
hvor Landet igien kunde tage Korn? Ney! det er ikke glemt, men det er ogsaa
snart det eeneste Raad her var tilbage. Men Kongen skulde igien have sine ud¬
lagte Penge og i mindste være skadesløs: Naar Kornet er Almuen af Hæn¬
derne, ere de derfor indkomne Penge i en hast for de fleste gaaet bag efter;
naar nu Almuen har intet at kiøbe for, og ingen vil creditere dem, ingen be¬
tale noget for dem, at skienke det til alle efter Fornødenhed, var meget, see.
da stod det kun maadelig til i et Land, hvor Almien giør den største Mæng¬
de og vil og maa have Brød og Levnets=Midler, i hvor det end vil komme fra.
Og Landets Born bør jo ernære deres Konge; gid den Tiid aldrig kommer,
paa hvilsken de ikke kunde ernære sig, uden at overraabe Kongen, at han vilde
oplade sine Magaziner og Forraads=Hise, de beste blev nok i saafald de smaa,
26
men nange Maganer, somn fandies i de seste Sieder og Byer.
. 5. 29.
Man skulle dog haabe, at de forsigtige og tillige formuende=Borgere i
Kiøbstæderne og Bønder og Bønder=Karle paa Landet vel ikke derfor lode de¬
PII. Deel.


58.
res smaae Magaziner fare; fordi Kornet over Landet blev sat i en maadelig hør
Priis: De sidste nemlig Bønder=Karles smaa Korn=Magaziner, som de visse¬
ste, maatte dog vel ikke nævnes, som de efter Kongelig Forordning 19de Febr.
1701 og tte Julii 1746. ey maae faae Sæd eller Korn til Løn, hvilket dog
nok endnu paa mange Steder gaaer hemmelig i Svang, og kandskee nogle
ogsaa nødes til at giøre det, om de vil erholde de fornødne Tieniste Karle &c.
Man tør vel muelig være ubekymret for, at disse Landets smaae Magaziner,
skal ophøre, thi i mindste forsyner enhver fornuftig, som kand, paa Lofter og
i Binge, sig med det Korn, hans Gaard eller Huus kand behøve til Jule¬
Tider, efter anden og neste Høst, paa det han i trængende Tilfælde kand tiene
og hielpe ud paa Sommern, baade sig selv og andre og desbedre vide, hvad
næste Aar vil give i Skieppen; og i den Betragtning, udselger sig ikke reent
for tilig.
§. 36.
Sebriqverne i Lander maae her og blig iages uinder Betreagtning den
til Lettelse og Rytte, naar der skal bestemmes nogen dis Piis paa Landets
Levnets=Midler, i sær paa Korn og feede Vahre.
Tvende Ting seer manstrax at trykkevore Fabriqver mest det ene er Van¬
skeligheden i at faae Folk og Arbeydere, det andet at faae Føden til dem. Man
vil denne ang intet tale om hvorledes Fabriqverne kunde beqvemmeligst bekomme
af Landet selv, sine fornødne raae Bahre, hvis Mangel ogsaa meget trykker dem,
som noget der sandelig var en Afhandling for sig selv værd, i sær om Fabri¬
qverne hver for sig (Speeifee) blev omrørt og ikke in genere taget alle under et;
thi ellers kand ingen formedelst deres forskiellige Slags, fuldstændig Besvarel¬
skke heller kand
raxi, paaf
se hvorefter noget retskaffen kand føres in
ge= 1
her tales om, hvorledes Fabriqv=Vahrene kunde debiteres uden Fabriqvernes


55
Tab for saa billig Priis, at andre udenrigs Lande ikke kunde underselge os:
thi kunde man opnaae dette, saa havde man ikke nødig med Mord og Brand
at forfølge Contrabandier, et Ukrud i Staten, der med Forte neppe lader sig
tvinge og umueligen ved voldsom Tvang reent udrydde. Men naar vore Fa¬
briqver engang naaer den Lykke og Høyde, at de kandbyde andre Lande Trods,
bagde i henseende til Vahrenes Bonite og Prisernes Billighed, saa ere vore
Fabriqver først ret bragt i en blomstrende Tilstand; saa nødes nok Contraban¬
dierue til at nedlegge af sig selv deres gamle onde og skadelige Handverk og in¬
gen af Landets Børn, ved Confiscationer derved forløbe deres timelige Velfærdt
og giøres ulykkelige: Man seer best, naar vore Fabriqver ere stegne til ansee¬
lig Høyde og Drift, naar de kand forsyne vore americanske og affricanske Co¬
lonier med saa gode Vahre og saa billige Priser, som Vahrene kand tilbrin¬
ges dem fra andre Riger, men dette med mere er ikke vor Sag denne Gang.
Vi vlglene beragte de Nde aasørte Ting, der kand tiykke vore Fa¬
beigver.
§. 3331.
61
Vi spørge først efter, hvorfra Fabriqverne faae deres fornødne Folk og
Arbeydere, man veed hvor Land=Godserne faae Folk fra, til at besette deres
Bønder=Gaarde med og til Tieniste=Folk og Arbeydere for Bønder og Præ¬
sterne &c. paa Landet, at der end og over kand blive de fornødne til Kongens
Tieniste og Landværn; vi vide, at de opfødes paa Herskabernes egne Godser,
eller ved Passer udløses fra andres Godser, og maae ey af Godserne fare eller
begive sig til nogen Fabriqve eller noget Handverk, uden sin Husbondes rene
Tilladelse, det er nu saa, det veed vi; men hvor faaer da de allerede i Drift
værende og herefter oprettede Fabriqver deres fornødne Folk fra? Dertil ville
vel svares: fra Kiøstederne, af frie Personer af Mand= og Qvinde=Kiø,


60
Men mon der kunde ventes stedse at have og kunde tages det tilbørlige Antal af
Arbeydere fra disse Kilder. Man vil vel fremdeles svare: Fabriqverne kand
ogsaa forsynes med et got Antal Arbeidere af Svende og Drenge fra udenrigs
Steder, det tænkte man nok. Men var det ikke bedre for Landet, om Fabri¬
qverne kunde forsynes med Arbeydere fra indenrigs Steder; var det ikke bedre,
at vore egne Lands Børn aade vor eget Brød, de have jo først og størst Ret
til Landets Levnets=Midler.
§. 3.
Thiegten vi keike ogre raae Vahre idene Rigs at foranbede, eler d
leye Udenrigs=Arbeydere paa Landets Bekostning her inde at forarbeyde vore raae
Vahre, har det nesten eens Forhøld i henseende til Landets Udgifter, og kand
skee Arbeydet koster Landet endda meere, naar det ved fremmede Leyere forar¬
beydes herinde, end om det blev forrettet ved fremmede i deres egen Land.
Thi det eeniste Landet synes at vinde derved, er, at her i Landet kand fortæres
desmere af Landets Levnets=Midler, som Korn og fede Vahre af en Hob, om
saa maa tales, ustadige, og hist og her omreysende Personer, som fremmede
Lande kand have at slippe, hvilke komme her ind, æde Landets Børns Korn
og beste Vahre, og siden bortfare med en god Deel af Landets Penge. Sandt
Fabriqverne maae have Folk, men man troer, at de kunde nok til største Dee¬
len af Landets Land=Godser dermed blive forsynede, naar Sagen tages paa
bedre Fod, hvilket denne Gang overlades til de skiønsommes nøyere Eftertan¬
ke. Man læser Oeconomiske Magazins 5 Bind No. III. P. 67. disse Ord.
J Hvad skulde vel anseelige Jorde=Godsers Eyere som redelige Patrioter, have
imod, at lade 1 eller 2 af deres Godses vittigste Bønder=Drenge og Piger
slære til Gavns een eller anden Haand=Gierning for siden ak bruge dem, som
=Mestere og Mester=Jnder i de oprettende Verker og derved befries for de be¬


61
tydelige Omkostninger og Uleyligheder med at forskrive, lønne og undertiden
bedrages af Fremmede.
§. 33
Naar vi da har, paa hvad Maade vi end har faaet dem, de fornødne
Folk for Landets Fabriqver, saa maa sørges for deres Underholdning og her
maae Levnets=Midler med Billighed komme i Consideration og spørges: Om
det er gavnligt for Fabriqverne, at de blive satte i en bestandig maadelig høy
Priis eller ringe Priis: Thi som Levnets=Midlerne stige og falde i sin Priis,
saa burde og Prisen at stige og falde paa Fabriqv=Vahrene, om de skal have
en tilbørlig Forhold imod hinanden. Men herved maae og agtes, hvor Fa¬
briqverne ere anlagte, enten de ere anlagte; i eller ved Folkerige Steder, hvor
Levnets=Midlerne naturlig vis ere dyre; eller de ere anlagte paa Landet noget
fra de store Steder, hvor Levnets=Midlerne kand bekommes for snart halvt saa
ringe Priis, thi dette giver en begribelig Forskiæl. At faae Fabriqv=Vahrene
til Søestederne for at afsettes, er vel ikke saa besværlig i vore Stater og Lande.
§. 34
J hvordan man nu betragter det, saa synes ikke den maadelige høye
Priis paa Levnets=Midlerne,( som er sat saa dybt ned, som mueligt, allene til
den Stræg, at udenrigs Priser, de fleste Aar gaaer lavere og understiger) kand
sætte Fabriqv=Vahrene i nogen umandelig høy Priis; Den kaldes umaadelig
høy, som overstiger Udenrigs Priser for lige Vahre lige gode, thi man ufeil¬
bar slutter, Gud være Tak! at vor Landkand nok holde, i beste Levnets=Mid¬
ler, lige Vegt med de fleeste Lande i Europa.  See! saa tabe Fabriqver og
Manufacturer, Søe-Farten og Handelen intet; men Jordens Dyrkere og
Landbrugere vinde og naae den Priis for Korn og fede Vahre, som Landet.
kand taale at give, og hine vinde, det de mod andre Lande bør vinde, saa faae


462
magelige og lade Folk ey saa stor Leylighed til at hensidde paa egen Haand,
der at bestille lidet eller intet, saa kand de, som gider Arbeydet faae Arbeyde,
saa faae Landets Tieniste=Folk; Fabriqver og Manufacturer Arbeydere, saa vil
alle stræbe, naar alle Ting ere satte i en tilbørlig Balance og lige Vegt. Her
er værd at agte, hvad man læser Oecon. Magazins 5 Bind No. III. pag. 69.
; Falder Levnets=Midlers=Priis i et Land, som har dem selv, saa lavt, at de
tabe deres naturlige Værdi imod Arbeyde, kand man være vis paa saadant
ikke vil blive Landet til mindre Tab, men drage nogle 100ode Hænder, en¬
ten til deels eller aldeeles ud af Arbeidet, og i den sted føde Overdaadighed,
Drukkenskab, Ladhed og dyr Arbeydsløn af sig.
§. 35.
De Fattige i Landet bør ogsaa paatænkes, at nedsætte Levnets=Midler
i lav Priis for deres Skyld, vilde vel nogle synes at være ret, vi vil da noget
undersøge den Sag? Først maa herved agtes, at man ey indregner for man¬
ge i de Fattiges Tal og ey setter flere paa de Armes Rubriqve, end sande Fat¬
tige, og under sande Fattige bør ey forstaaes andre end Almisse Lemmer,
Personæ miserabiles, dem, som ey har Slegt eller Venner at antage sig;
saasom Høyaldrende, Vanføre, Sengeliggende og de, som formedelst et el¬
ler andet Vandheld ere blevne fattige, it. de, som have mange smaae og uop¬
fødde Børn, som de paa ingen Maade kand være fra eller erhverve Brød til;
iligemaade fattige Enker med og uden Børn, hvis Mand har været af Stand
og i nogen Ære, der kand ikke tiene, men undseer sig dog ved at tage Almisse.
Disse og deslige Personer ere sande Fattige og Nødlidende Lemmer, disse ere
de, der trække barmhierige Folkes Eftertanke tilsig, deres Byder bor ogsaa


68
efter Muelighed lettes, om man ey vil løbe an, som udydige mod Christen¬
dommens Pligter, for deres skyld er det at nogle synes, at Levnets=Midler
burde nedsættes i lav Priis.
§. 36.
Nen naar Sagen et bilver ovelagt, saa kand for dise Fariges Styd
Landets Levnets=Midler ikke nedsættes i lav Pris: Thi der er i Landet paa
saadanne Maader sørget for dem, at Levnets=Midlernes Op= og Nedsættelse
kand ikke stort vedrøre dem; For deres skyld ere jo anlagde betydelige Hospi¬
taler, Elostere og det Fattiges Væsen overalt ordentlig beskikket. Thi at regne
alle Huusmænd og Qvinder, alle Jndsiddere og Lediggiængere i de Fattiges
Tal; det skikkede sig ikke, det vilde blive alt for mange at føde paa Landets
Bekostning; slige kand jo arbeyde; de kand jo tiene for deres Brød, og naar
de gider arbeydet og vil tage Tieniste, see! saa faae de foruden Lønnen, Brø
det og Føden for intet. Vel er det saa, at nogle i dyre Tider kand slaae et
eller andet Tieniste=Folk af, og fremhielpe sig med Folk detknappeste de kand;
Men paa sligt kand ingen Regning giøres, thi kand Folkey faae Tieniste hos
een, saa kand de nok faae Tieniste hos en anden; har een intet at flye dem at
bestille, saa kand andre have desmeere, ingen har behov at gaae ledig, som
gider arbeydet og vil være flitige, troe og redelige Arbeydere, og vil de ikke
dette være, saa tør man ikke ynke dem, at de lide den Straf, som de fortiene,
og blive stødt af Tienisten, og formedelst deres slette Rygte, lede efter Tieni¬
ste, i hvilken Tid det vel kand være, at de af maadelig høy Pris nogetkand
trykkes. Jkke enhver bliver af den Tanke, at saa mange i vore Lande lider
Nød for noget at faae at bestile, der gider bestilt noget, som Een klager over i


64
det Danske Oeconomiske Magazins 5 Bind No. XV. og endelig pag. 303. ud¬
lader sig med disse Ord, Man burde engang blive kied af at see fattige Menni¬
, sker Græde og med Graad at bede om at faae Arbeyde, og at man ikke en¬
i ten kunde eller vilde forskaffe dem det, man burde ansee det ikke allene for en
stor Synd for Gud, men endog en stor Skam for den honette og ærbare
Verden. Har det sig saa med de Fattige i denne gode Mands Egn, saa
ere sandelig de Fattige der, frem for andre Steder i Landet, hiertelig at bekla¬
ge; men her vil nok flere Beviser til, inden man kand troe det. Men den go¬
de Patridophuiluis samme Magazins 6te Bind No. XX. pag. 351. anseer Sa¬
gen med gandske andre Øyne, og fremstiller de sande Aarsager til, hvorfor
man i Almindelighed fører for mange paa de Fattiges Liste, item hvorfor man¬
ge hensidde eller sætte sig hen og ikke gider arbeydet, og har ey heller stor Trang
dertil, det er sandt, at Almuen holder det for en stor timelig Lyksalighed,
naar de kand leve vel og magelig, og være uden all Arbeyde, og dette natur¬
lige har vel flere end Almuen til fælles med hinanden &e hvilket samme aaben¬
hiertige Mands Stykke fortienner at igienuemlæses, alleneste man kand ikke
bifalde som han vil, at Huusmændene skulle afskaffe, eller ansees som Byernes
Blod=Jler, man maae snarere holde for, at de ere meget gavnlige baade for
Godsene i Almindelighed og for Byer i Særdeleshed, i hvilke de boe, thi de
give gode Hielpere og Tieniste=Folk, naar de allene kand bringes til at tiene,
det hver en forstandig Husbonde nok besørger; Og den gode Patriodoplilustil¬
staar selv, at de i trangeste Tiid ere umistelige, ikke at tale om, hvad
Mandskab Herskaberne faae derfra til Kongens og egen Tieniste; Man kand
derfore ikke antage det, som en afgjort Sag, hvad man finder i de Oecono,
miske Betragtninger over Aarhuus Stift No. IV. hvor disse Ord læses, siden


65
Huusfolk udsuer Bonden og opfylder Landet med Betlere, som for¬
volder Mangel paa Tieniste=Folk, man holder snarere for, at Bonden og
Landet tlenes ved de Tieniske=Folk, i slige Huse opdrages.
§. 37. At sættePrisen ned forde øvrige Magelige, som ikke gider tient eller
arbeydet, og skal de tvinges, gaaer det oftestmed dem, som med Hunden, man
vinger efter Ordsproget i Skoven, den bider sielden Haren; dette kand ikke
gives nogen bevægende Grund til; thi slige vælger helst, om de kand ey faae det,
som de vil have det, at tage det som de kand faae det, at i deres egen Mage¬
lighed og Selvraadighed løbe om paa Landet at tigge, da de formene sig,
i sær paa Landet, som Betlere, ingen Love at ere underkast: Mange har
søgt, at formaae saadanne tiggende Fattige til smaae Haand=Gierninger,
som f. Ex. til at vinde Garn, tiese Uld, giøre Gaarde reene, løse Stene
af Agerne; være Muurmæsteres Handtlangere, flye Tag op for Tække¬
Mændene &c. og lovet dem et par Skilling om Dagen, med fornøden Mad;
men der er neppe een af dem blant 10ode, som dertil har ladet sig beqvem¬
me, men snarere skyndet sig bort, om de end skulle løbe fra Almissen;
man troer, at ingen skulle paastaae, at her er sagt formeget, Confr. Oecon.
Magaz. 5 Bind pag 65. §. 15. See! skulle man da (vi seer det ikke) Aar¬
sages til at moderere Levnets=Midlernes Priser, enten for sande eller falske Fak¬
tiges skyld, vi nægte aldrig, at den Trængende jo hør hielpes, men han bør
og være tienstvillig og aldrig undslaae sig fra at arbeyde, naar og hvor han kand.
J Oecon Magaz. 5te Bind pag. 76 tales saaledes: Vilandre endrette Far¬
dlige, de som har Lemmer og Kræfter, men ingen Bille til Arbeide, modt¬
yvilig enroullere sig under de Fattiges og lades Casse, i saa! lad dem sulte,
1UPke
o erepere af Sult, det er jo Guds egen Ordre i Mos. B. 3, 19. og 2 Thess. 3, 10.
VII. Deel.


66
§. 38.
Der er sørget for de rette Fattige, hvilket og er tilbørligt. Danmark
har saa mange høypriselige Anstalter for dem, at de i den fald aldrig kand lide
Nød, og iblant Hielpe=Midlerne for Syge og Fattige sætte vi først an og de¬
med Billighed, deres store og hellige Tilflugt=Steder, Hospitaler kaldet og La¬
zaretter disse tør man vel ikke sige, kunde vel ogsaa være en særdeles Undersøg¬
ning værd og søge efter, hvorvidt de lette paa de Armes Nød; om de ikke i
Betragtning af andre fornuftige og viselig anrettede Stiftelser, kunde med
samme Bekostning for Landet ansettes paa en bedre Fod, at de ikke skulle tiene
allene for Vanføre og Syge; allene til at understøtte Armod, men at de og
tillige i Gierningen kunde meget hindre og afvende Armod; at de ikke alleniste
skulle være de Armes og Vanføres Krykker, men at de ogsaa tillige kunde bli¬
ve en Værn mod Armod. Gid man havde her ey sagt for meget! tie! det
heder, som Poeten taler: Pinge duosangves, pueri, Sacer est Locus. Nu man
skal gierne tie.
Heie tamen infodiam, vidi, vidi ipse, Libelle?
Dog troer man ikke, at enten i Guds eller de Fattiges og tillige Syges
Sag, dette lidet skulde være formeget sagt, dette man ey gierne vilde; hvor¬
ved kand læses en anden god Mands Tanker, som ere: De rette Aarsager
til Armod maa søges i Mangel paa Omsorg for, deels at forekomme Armod;
y deels at sætte de friske Forarmede til Arbeyde;, Oeconomiske Tanker til nøye¬
re Eftertanke pag. 10I. Naar Folk begynde at komme paa Knæerne, bør de i
Tide gribes under Armene, at de, som Medborgere kunde hielpes paa Fode
med 10 Gang mindre, end de siden, som Bettere, at underholde, komme
Landet til at koste. it. Oeconomiske Magazins 5te Bind No. IIL pag. 66 hvor
det heder. staaer den Regel fast, som den visselig giør, at det er bedre at fo¬


63
grekomme, end underholde Armod; hvorvel handlede vi ikke, om vi i steden for
ved flere Stiftelser og Almisser, at styrke Dovenskab og Ørkesløshed, an¬
, vendte noget af vor Formue paa, at befrie saa mange vore med Undersaat¬
o ter fra den Last, der er dem tillige saa stor Skam, som hele Staten til Byrde.
§. 39.
Alsaa kand Priernes Forhøyelse paa Levnets=Mdlerne, kke trykke de
mindst Formuende, hvis Antal er det største, allene at de blive sat i ligevegt
med andre Vahre. Den beste Oeconomie udfordrer, at hver Ting holdes i
sin tilbørlig Priis; det kand ligesaa vel være tienlig, at disse betydelige Ting
Nemlig Qvæg, Korn og fede Vahre, ophielpes til sin rette Priis, og andre
mindre fornødne Ting tgien noget nedsættes, at ikke de første skal misbruges
af lade og onde Mennisker til Fraadserie og Drukkenskab, eller ansees med
Foragt, eller blive til Hinder for Flittighed og Arbeydsomhed; saa slutte vi da,
at Levnets=Midlerne, i sær Qvæg, Korn og feede Vahres maadelige Forhøy¬
else kand ikke være skadelig, men fornøden i Landet.
§. 40.
Ja vilde nogen sige, man kunde nok bifalde, at Levnets=Midler kunde
sættes i en maadelig høy Priis, ja ogsaa give samme Fortrin for den meget
lave Priis, skiønt det behøver en nøye Eftertanke, og hvor meget man end
eftertænker det, saa er man dog ey for nærværende, vis paa at kand oversee det
alt, og at alle Omstændigheder og Tilfælde forud skulde falde under Øyet og
Tankerne.
J sær at Levnets=Midler skulle staae i en bestandig Priis, dette synes
nogle ikke at tør underskrive, thi de synes at see store Uleyligheder, som vilde
drninzss
følge deraf.
114 44


648
. 1. I. For Fabriqverne og Manufacturerne. =J=3¬
Fntsl
uk. =2 For Haandverks=Folk.
uin
§4. )  Zi For Kiøbsteds=Borgere.
a6ra154. For Herre=Gaardenes Forpagtere. 11 . 11
5. For dem, der nødes til at holde mange Folk.
6. For dem, som har intet at faae i, eller avle noget paa, og dog
maa have Brødet, om de skal leve, og saadanne Ting meere, som paa denne
241.
niat.
Tid og Sted ey kand med Øyt overses eller noksom indses.
§. 41.
Nu; det tillades os da at see saa langt, man kand og at undersøge Tin
gen saa nøye, som vort Øye og Forstand kand naae: Siig mig! hvorfor kand
ikke Levnets=Midler, lige saa vel som mange andre Ting i Verden, sættes i
en bestandig velbestemt og tilbørlig maadelig høy Priis. Her vilde vel vides
af os, hvad forandre Ting i Verden, der ansees at være truffen en bestandig
Priis paa: at nævne alle blev vidtløftig, man vil allene følge ovenmeldte Spor;
hvor der sættes:
1) Fabriqver og kanufacturer, dise synesike at tabe derved, men
strax vinde saa meget derved, at de des snarere kand giøre en rigtig Balance¬
Regning paa Udgift og Jndtægt: det er da snart regnet, nemlig til saa og saa
mange Folk at underholde, behøves at indkiøbe af Levnets=Midler Aaret om
saa meget. Til Huusleye, Jldebrand og Redskaber &c. saa meget. Naar
alle Ting staae i sin Priis, vides Udgifts=Summen snart.
Nu atter paa den anden Sider ved saa og saa mange Folk, kand aarli¬
= og saa meget af et andet Slags ¬ ¬
gen forfærdiges saa meget af dette Slags ¬
bestandig og vis Priis vedsat, forstaae at Vahrene bør være gode Kiøbmands¬
Vahre, dette giver om Aaret denne Jndtægts=Summa; saa sees, hvad der
188


64
kand overskyde, naar Jndtægt og Udgift balanceres imod hinanden, saa sees,
det der er saa høylig fornøden for enhver at vide, om man sparsommeligere
maa opføre sig, eller man har rigelig sin Udkomme, om man har nogen Over¬
skud til sin Forlystelse, eller det vil alt gaae med, til de fornødne Udgifter; saa
seer man, at alle Ting meest beroer paa Flittighed og Stræbsomhed.
Kand da Jndtægten ey naae til at faae det fornødene, her siges med Fliid
det fornødne, saa bliver det ikke ubilligt, at sætte høyere Priis paa Fabriqve= og
Manufactur=Vahrene, ja saa høy Priis, som fremmede Lande, for Debitens
skyld, det vil tillade, at der noget over for Sveed og Arbeyde kand vindes,
thi det bliver altid sandt, at det er ligesaa got at sove for intet, som at arbey¬
de for intet, men fornemmelig vare sig, at Prisen ikke spendes høyere end at
de ey tør befrygte sig for, at udenrigske Steder skulle underselge dem; thi stige
Priserne saa høyt, saa kand ingen redde dem for at blive plagede af det Utøy,
som man kalder Contrabandiers, ja ikke engang det kraftigste Monopolium;
hvilket virkelig i sig selv giør stor Skade i Landet, og burde aldrig tilstedes, dette
her ikke gives Sted videre at røre om, og den Sandhed har mange Aars For¬
farenhed noksom gjort vitterligt; Fabriqve= og Manufactur=Vahre kand selges
for lettere Priis, naar Landets Levnets=Midler ere dyre, men derimod stige
27
hine, naar disse falde, thi Nød og Trang sætter mange Hænder i Arbeyde.
§. 24
2) Handverks Folk, de kand jo sette og mestendelsaerede hver haa sit
Sted og hver i sin Eunction, har sat en vis og bestemt Priis paa deres Ar¬
beyde, f. Ex. En Skræder han veed hvad han faaer for dette eller dette Stykke
at forfærdige, en Skoemager, Hattemager, Handskemager, Bogbinder,
Reebslager &c. ligesaa: see! den Priis kand de sætte paa deres Arbeyde og la¬
de den bestandig staae et Aar imod et andet, uagtet Levnets=Midlerne kandstige


70.
og falde; hvor meget vissere kunde de nu giøre deres Regning paa, hvad de
skulde og burde tage for deres Arbeyde, om de fast vidste, hvad de Overslag
til saa og saa mange Folks fornødne Levnets=Midler om Aaret, kunde beløbe
sig til, naar da dette lignedes paa det Arbeyde, som de i samme Tid kunde for¬
færdige, her tænkes, at høy eller lav Priis paa Levnets=Midler kunde blive dem
et og det samme, allene Prisen maatte blive bestandig, for den ene saa vel som
for den anden; da Flittighed allene og god Arbeyde ville spille Mester; her bør
efterlæses Oecon. Magaz. 5 Bind pag. 76.
§. 43.
3) Riøbsteds=Borgere, derved forstaaes de, som have taget Borger¬
skab og drive borgerlig Næring, disse ere jo den største Deel, enten Kiøbmænd
eller Handværkere; de sidste er oven for omtalt; hvad de første angaaer, de
giøre nok deres Regning saa, at de kand have deres Udkomme og endda noget
over, i mindste har de ey saa meget at befrygte sig for Skade af Levnets=Mid¬
lers høy Priis, som af, om nogen bemidlet i Byen kunde findes, der kunde
have Lyst til, som han kand have Evne til, i nogen Tiid at underselge de min¬
dre formuende; hvorved de lettelig kand nøde dem til at lukke deres Krambod,
og nedlegge Handelen.
§. 44
4) Herre=Gaardernes Forpagtere, dem skulde vel synes høyligen at
fornærmes, dersom de ikke maatte tage for Gaardenes Producter, som meest
bestaae i Levnets=Midler, hvad de vilde og meest kunde faae. Men kand Her¬
re=Gaardenes Bort=Forpagtninger sættes og staae i en bestandig vis Priis paa
6, s til 12 Aar, indtil en anden efter de Aars Forløb, kand komme og byde
Forpagtnings=Summen enten over eler under, ilige bestandig Tid, seel kand


nu Eyeren og Forpagtern finde sin Regning ved, at der paa heele Gaardens
Producter kand sættes en bestandig Priis i en bestemt Tiid; hvorfor kand da
ikke Forpagteren ligesaa være tient med, at Qvæg, Kornet og feede Vahrene
staaer i en bestæmt Tiid, i en bestandig tilbørlig Priis; Eyeren bør jo proportio¬
naliter vinde og tabe lige med Leyern; og hvad Forpagteren tabte det eene Aar,
kunde han vindedet andet.
§. 45.
5.) Dem, der vødes til at holde mange Folk. Disse kand være øde
Slags; enten de, som kand have nok at flye Folk at bestille, da mange Folk
i Arbeyde endelig maa indrente noget over Kosten og Lønnen, ellers var det ey
værd at holde dem. Eller de som kand have mange Børn og umyndige, dem
de skal have oppasset og sømmelig opdraget; thi her maa holdes, foruden de
fornødne Arbeyds=Folk, en Skolemester og tillige stundum en Sye=Pige, en
Amme, en Barne=Pige &c. det er sandt nok, at slige Folk synes det at gaae
nær, naar Forraad paa Levnets=Midler staaer dog i sin sædvanlige maadelig
høye Pris, i sær, naar de have knn lidet at leve af, og intet at avle noget
paa; men maa kiøbe hver Mundbid Brød, som de sige: Ja man tilstaaer at
disse, som trykkes af mange Børn, burde, paa hvad Maade skee kunde, kom¬
mes til Hielp. Men man seer dog ikke at den bestandige Priis paa Levnets¬
Midler kand trykke dem, meere end naar som Levnets=Midlerne har Friehed at
springe fra saare lav til meget høy og fra høye igien til lave Priser. Thi de
fleeste af disse og i sær de, som meest fortiene Medlidenhed, de kiøbe ikke gier¬
ne meere ind, end hvad de fra Aar til anden, kand komme ud med; de haabe
stedse, at det bliver kandskee ligesaa frugtbar Aar og lige saa let Priis et an¬
det Aar, de har nu andet at bruge deres faae Penge til, end at anlegge dem
til Forraad i Korn og feede Vahre, imidlertid springer Priserne op, og andet


72
Aaret kommer, da endnu de samme Munde skal ernæres, Levnets=Midler
maa haves, i hvad de end skal koste, saa græmme de sig først over, at de ikke
kunde været forudseende og maatte have kjøbt dobbelt ind. Sandelig slig
Spring paa Priiserne trykker dem virkelig meere, end naar de kunde see en be¬
standig Priis, hvorefter de vis kunde giøre deres Regning; det samme kand
ogsaa siges om det 6te Slags; nemlig de, som har intet at faae udi eller
avle paa.
§. 46.
7) Folke=Løn fra de høyeste Kongelige Embeds=Mænd og Betientere,
til den nedrige Stands ringeste Knegt og Tienere; den staaer jo i bestandig
Priis, baade i dyre og lette Aaringer; hvorfor kand da ikke deres Føde (Lev¬
nets=Midler) ligesaa vel, som deres Løn, staae i en bestandig Priis.
§.
8) Acise og Consumption paa Levnets=Midler, Told til Kongen og
Møllern af Levnets=Midlerne, kand jo bestandig sættes og er Aarligen et og det
samme og hverken forhøyes eller nedsættes, enten Levnets=Midlerne kiøbesdyre
eller lette.
§. 48.
3) For Penge bekommes Levnets=Midler, naar Leønets=Mdierne ers
dyre, saa falder, saa at tale, Prisen paa Penge, og deres Værdie bliver an¬
seet ringere; saasom her vil et større Tal og en større Vegt af dette myntede
Guld og Sølv til end ellers, inden man kand indkiøbe lige meget af Levnets¬
Midler, endda bliver Pengenes Renter bestandig ved en og samme pro
Cent.


§. 49.
10.) Bogn=Mands Taxten bliver stedse lige meget af Milen, enten Fø¬
den for ham selv, eller Foder for hans Heste er let eller dyre.
11.) Færge=Løn; Porto af Post=Paqver og Breve kand fastsættes;
Naadsens Aars Accord i Penge for Enker kand træffes og det til den Given¬
des og Tagendes Fornøyelse; og utallige andre Ting flere, hvorfor kand da
ikke Levnets=Midler sættes i en tilbørlig bestandig maadelig høy Priis?
§. 50.
Nu har vi seet os om paa denne Kant; nu maae vi endnu see efter, om
denne bestandige Priis paa Levnets=Midler ikke endnu kand udrette mere Gavn
i Staten end meldt er: jo efter al Anseende; Tieneste=Folk er talt om tilforn, at
de ikke maatte faae Sæd paa Marken, ikke heller visse Tønder Korn af hver el¬
ler nogen Slags Korn for Sæd, men skulle lade sig nøye, en god Karl med
Penge 10 Rdlr. 4 Mark; efter for anførte Forordning. Men denne Kongens
Villie og Landets Tarv opnaaes neppe uden paa faae og rare Stæder, saa længe
en Karl endnu faaer aarlig Løn, i steden for hans Sæd, som var og er paa
fleste Steder Rug 4 Skiepper, Byg 4 Skiepper, ja vel og 1 Skieppe, saa
kaldet, Laane=Sæde=Byg til, hvilken Udsæd Karlen maatte faae paa Bon¬
dens beste Land, eller høste af frodigste og beste Sæd, ja og indføre i Bondens
Lade og der aftærske det, sig til beste Fordeel; hvoraf kand let sluttes: hvor:
retfærdig det her gaaer til, baade paa Ageren og i Laden; saasom det er ey
usædvanligt, at Karlen aarlig kand bekomme af hver af sine indavlede Skiep¬
per meere end dobbelt, ja 3 dobbelt saa meget, som Bonden ved Udtærskningen
kand udbringe af sit; dette har Landets Børn indseet og derover, ved indgivne.
Klager fra Regieringen, udvirket Tiid efter anden ovenmeldte priselige For¬
ordninger. Men som alle Huusbonder deri ey kand blive eenige og alle ey li¬
VII. Deel.


74
gevel kand faae Tieneste=Folk, thi der kand findes Feyl paa Madfaders eller
Madmoders Side, eller hos begge tillige, og mange saadanne Ting mere, som
ey her har Sted, saa bliver det gierne derved; at een eller anden god Mand,
som maae og vil have Tieneste=Folk, maae finde sig i, at lønne dem, som an¬
dre, enten Skik følge, eller Land flye, og naar da treffes allerforsigtigst Accordt
med Tieneste=Folkene, paa det Huusherren af dem ey alt for ublue skal blive
optrækket, see! saa faaer man af Loftet accordere dem 8te Fold af hver Skiep¬
pe Sæd, af hvad Slags de efter ond gammel Skik er vandt til at faae i Bon¬
dens Avl og give dem det af Loftet; da Bonden mange Aar avle neppe selv over¬
alt 3 Fold, ja og tillige kiøre ham det, naar han forlanger, ofte i travleste
Tider, did, hvor Karlen meest og høyst kand udbringe sin Korn=Sæd, den
han gierne giemmer til dyre Tiid, for at aagre derpaa, og paa saadan Maade,
de fleeste Aaringer kand udbringe sin Løn hos den arme Bonde vel til 24 2 30
Rdlr see! dette er den sande Aarsag, hvorfor Karlene i Landet neppe lader
sig nøye med Penges Løn (her tales i Almindelighed) men stedse paastaaer
Sæd paa Agern eller Korn i Skieppen, og hvad der kand naaes hos een
det maae en anden beqvemme sig til at give, eller saune Tieneste=Folk; og lode
de sig nøye med Skiepper Korn imod Penge, efter Aarets Capitels=Taxt, for
at giemme det til dyrere Tider; da var her ey saa meget derpaa at sige. Og
naar nu Herskaberne synes at finde en Fordeel i, at Godsets Karle beriges
(uagtet de usuer Bonden) for at naae formuende Fæstere til øde Gaarde og
faae gode Indfæstninger, eller vel Passer betalte, som de veed, at af den skal¬
dede Hoved plukkes ey Haar, see! hvor skal da den arme Bonde faae dette
Aag afkastet og blive hiulpen mod denne for Landet saa store Besværing; saa
længe det staaer, som det staaer, man seer det ikke. Den sande Aarsag,
hvorfor Aarsløn, Ugeløn, in Summa al Arbeyds=Løn, uden for de sluttede


21
Lauge, her i Riget er høyere, naar Levnets=Midlerne er lette og lavere, naar
Levnets=Midlerne ere dyrere, er fordi at flere Hænder undrage sig Arbeydet i
de gode og flere tage fat derpaa i de dyre Aar, see videre Oecon. Magazins
5 Bind No. III. Pag. 73.
§. 51.
Det er lige nær med leyede Høst=Folk, de vil ikke lade sig leye for Pen¬
ge; i hvad man end byder dem om Dagen; men maae førnøyes med Skiep¬
per Korn efter hver Egns Brug, som kand opløbe paa en Host=Karl, over
1 Tønde Rug og 1 Tønde Byg, ligesom Avlet er stor til, da Karlen dog
kun forretter, hvad han i Magelighed kand, thi efter Avlets Størrelse, maae
Høst=Folkenes Tal formeres, men Lønnen burde ikke tillige efter Avlets Stør¬
relse forøges. Og en Høst=Qvinde lader sig ikke nøye, med mindre end halvt
i Skiep. Korn imod Karlen, og begge Kiøn endda tillige vil have Penge til et
par Skoe, et par Handsker og Land til at faae i Fierdingkar Hør=Frøe udi, &c.
Saadan en Løn for 4 2 6 Ugers Høst=Arbeyde vil de heller tage, end tiene
kaarlig for vis Løn, ved dette Korn kand de sidde hiemme i deres Magelighed,
og derved vel hennære sig Vinteren over, da de desuden kand have Forældre
og Venner at være hos og der faae den meste Føde endda for intet, saa kand
de giemme deres gode Høst=Korn til dyr Tiid, og udbringe det høyere end den
Taabe (at bruge deres Tale) der maae gaae at slebe og trelle hos og for frem¬
mede, Aaret igiennem, Natter og Dage og meget saadant mere, hvilket vidt¬
løftigere kunde, ja vel og burde udføres, om dertil her var sted.
§. 152. 1
Men see! bliver Kornet sat i en bestandig maadelig høy Priis, saa falde
nok af sig seiv, alle disse ved Uretfærdighed og Skinderie, Landet over opførte
Bulverker. Thi naar Tieneste=Folkene ey kand vendte sig at faae mere for de¬


76
res Korn, et Aar end et andet, saa kand de jo ansee deres saa haardt paastaa¬
ende Korn=Løn for saa mange Penge og ey videre, og være dem i saa Maade
det samme, enten de faae af deres Madfader Korn=Vahre eller reede Penge:
Saa skeer det Landet vel og Kongens Forordning naaer sin Fylde, saa faaer
Landet Tieneste=Folk for Penges Løn, og Høst=Folk for Penge at leye; saa
hindrer Høst=Lønnen ey Folk fra at tiene i Aar=Tieniste; saa udsue ikke rige
Pugere, Gierige, Aager=Karle og uretfærdige Mennisker, i Misvext Tider,
Landets stræbsomme Almue, thi i saadanne Tider, da det er deres Tider, veed
de brav at udsue den trængende Fattige til Blodet, og tilvende sig for deres
Korn, hans Kaaber=Kar og Senge=Klæder, naar hans faae Penge ey vil slaae til.
§. 53.
Til Brændeviins=Brænden gaaer og meget Korn bort; men denne alt
for mægtige Drik burde vel nedsættes i en ringe Priis og i en bestandig Tid, ey
koste, i Kiøbstæderne mere a Potten end 8 Skilling og paa Landet ey over
6 Skilling; thi saa dybt burde det i Prisen nedsættes, paa det Kornet kunde
stedse udbringes i mere, naar det in natura soltes, end det kunde udregnes ved
Brendeviins=Sahl og Sviins=Feedning, saa hemmede det muelig en hoben
paa den fordervelige og utilladelige Brendeviins=Brænding, og i mindste skulle
ey skade de satte Korn=Priser. Og da kunde hver tillades at brænde det han
ville.
Een spurte engang, om den udgangne Forordning angaaende Brænde¬
den Forbudet er
Hvar
viins=Brænden, havde god Virkning, men fik til
udgaaet, bliver drukket nok engang saa meget Brændeviin som tilforn: Sandt,
Undersaatterne har ingen Ære deraf og har selv meest Skade derved, at de
handle saa ugudelig og uden Samvittighed imod Gud og deres Allerhøyeste
Lands Øvrigheds nyttigste Villie. See P. E. Liiders Ager Acad. 2 Deel pag.


5I. Det bliver dog derved; Nitimur in Vitum, lemper Cupimueqve
negatum.
Men naar Prisen paa den blev nedsat, gjorde det formodentlig den Virk¬
ning, at faae eller ingen brændte for at sælge, men enhver allene lidet til egen
Husets Fornødenhed.
§. 54.
Altsaa slutter man saaledes: at maadelig
høy Priis paa Levnets=Midler
kand sættes, til at opmuntre Flittighed.
1) Som det kand skee uden Guds Fornærmelse, da den ey formaae at
kaste Hinder i Veyen for hans straffende Retfærdighed, eller belønnende
Naade.
2) Fordi den ey hindrer Landet i at debitere sine Vahre, naar man alle¬
ne i at bortsælge, mager det saa, at der ey skal indkiøbes igien, hvilket bliver
Tab og ey Vinding.
3) Trykker det ikke Fabriqver eller Haandverkere, thi disse vide nok at
sætte sine Vahre og Arbeyde i jevn Vegt med Levnets=Midlernes Priser, ja
vel ogsaa at de kand veye over; hvilket og er tilbørligt, naar det ey bliver alt
for meget.
4) Kiøbmanden har ingen Grund til at klage: thi først bliver Prisen sat
saalav, at den oftest understiger Naboe=Rigernes Priser; saa han gierne kand
afsætte de kiøbte Vahre, baade i og uden Riget; dernest, om det end en eller
anden Gang kunde indløbe, at han neppe kunde vinde Hyren, ja vel og nødes
til engang at oplegge Vahrene; saa søger han nok sin Opreisning i de Vah¬
re, han hiemfører og igien til Landmanden afsætter; det tør vel ingen tvivle
paa, hvilket og er tilbørligt, allene det skee med Maade; hans Tvang bliver
allene, om der nogen i Byen vil eller kand underselge ham; eller om der bliver


18
sat en vis Pris paa hans Vahre; hvilket sidste hvorvidk skee kand, maae jeg
ikke sige.
5) Skader det ikke de sande Fattige, thi i Landet er gjort Anstalter so
deres Underholdning og de øvrige bør tiene og arbeyde, om de vil have Brødet
Kort sagt; man seer ikke hvo det kand virkelig gaae for nær, og hvo der kand
over en bestandig billig Priis paa Levnets=Midler, have at klage. Herved maa¬
endnu agtes hvad den redelige Patriot i Oecon. Magaz. 5 Bind No. III. pag
71. &c. taler;, holder andre Lande for en god Politie og Huusholdings=Kunst
til høyeste Værdie, imod fremmede Vahre og Arbeyde, at udbringe deres Lands¬
egne Producter, som ofte ere kun Dukke=Tøy og Overdaadigheds Kram
hvor meget billigere bør Levnets=Midler, Qvæg, Korn og fede Vahre bestan
, dig holdes i den Priis, de efter deres udvortes uforanderlige Gyldighed, bor
staae udi, imod andre til Livets Ophold mindre fornødne Vahre 5, Denne
Mands Præmie=Skrift er værd at efterlæse.
§. 55.
Men derimod gavner den ved god Overlæg, rettelig bestæmte maadelig
høye Priis paa Levnets=Midler, i sær om den og kunde træffes paa de uden
rigs Vahre, som Kiøbmanden til Landet har at afsætte, alt at den ene Stand
ey skulde fornærme den anden, dertil
1) At den driver Leediggiængere og alle, som vil have Levnets=Midler,
til at stræbe, tiene og Arbeyde.
2) Uddriver den Aagerkarle og unyttige Jndsiddere af deres Ladheds=Rede.
3) Under=Minerer den Løn=Kroer og utilladelig Brændeviins=Brænden
paa Landet.
2 4) Giver det Landmanden og Bonden, Kiøbmænd og Handværkere Lyst
og Jver til at stræbe og arbeyde, naar han seer, at han kand vinde, hvad tilbør¬


29
ligt er, ved deres Sveed og Arbeyde. Hvilket alt den meget lave, saavelsom
den ustadige Priis er imod, og hvo der vil læse fleere heraf flydende gode Føl¬
ger, kand opblade Oecon. Magaz. 5 Bind No. III. pag. 77.
Her af sees, at man ey andet kand sige, end at tilbørlig maadelig høy
Priis paa Levnets=Midler, tiener i et Land meest til Flittigheds Opmuntring.
§. 56.
Til Slutningen meenes: at vil man nu endelig vove et Forsøg herpaa,
da ikke ansette Prisen evig (periodice) bestandig, men allene til en Forsøg paa
10 420 Aars Løb, hvilken Tid dog ikke vel enten for den selgende eller kiøben¬
de burde vides, men staae, til Regieringen allene anderledes tilsinds vorder;
thi Knuden skulle ey slaaes fastere, end at den jo, om fornøden eragtes, kunde
løses, hvilken dog skulle være knyttet saa fast, at ingen kunde eller torde løse
den, uden Regieringen allene.
Thi her kunde jo indtreffe, formedelst udenrigs Tilfælder, at Landets Lev¬
nets=Midler, Korn eller fede Vahre kunde meget paa en Tiid eftertragtes af
fremmede, og derover udi omgrænsende Lande opstige i en overordentlig høy Priis,
som det skede Aar 1740; da Rugen her i Landet, Aarel foran, ey kostede uden
7 28 Mark a Tønden og Bygen ey over 5 Mark, men ved Jule=Tider Aaret
efter, nemlig ovenmeldte 1740., da her var endnu ingen Misvext, men god
Grøde i Landet, sprang Rugen uformodentlig i 3 2 4 Rdlr. Tønden og By¬
gen 2 Rdlr. og derover. Men hvad hertil var Aarsag, at Kornet saa hart
søgtes, det maatte koste hvad det vilde, behøver Landets fleste ey at vide, men
udbeder sig kun allene i allerdybeste Underdanighed, at Landets Priser i slige
uformodentlige Tilfælder, med snareste maatte forhøyes, at fremmedes Penge
kunde komme her ind i Landet, saa vel som til andre Lande; og det til Land¬
Manden, saa vel som Kiøbsted=Manden. Thi her gielder det: Accipe qvam
prmum, brevis elt Occasio Lucri.


80
§. 57.
For Resten er det uret, om man vilde søge at paabyrde Publico enhver
flygtig Tanke, og have den til at passere for en Soleklar og øyensynlig Sand¬
hed; og at blot Rimelighed skulle være det Beviis, hvormed den fornuftige
Verden skulle være fornøyet; Ney, det paastaaer man her ikke, thi vi veed, at
intet kand være i saa høy Grad falsk og ugrundet, at det jo fra et Øye=Punct af
kand synes got og nyttigt, og intet kand være saa vanskabt og ugestaltet, at jo en
Stilling imod Øyet er muelig, i hvilken det kand synes at være ordentlig dan¬
net; hvorover dette alt overlades til skiønsomme Mænds, og i sær til det Høy¬
Kongelig Oeconomie= og Commerce=Collegii viise og nøyere Eftertanke, hvilket
best kiender alle Deele i Stats=Legemet og veed hvorledes de virke i og paa hveran¬
dre, og i hvad Sammenhæng de staae
ed Fremmede,; Gud selv af sin Viis¬
dom velsigne Kongen og Kongens Raad med viise og gode Raad og Anslag til
Rigernes og Landets Beste! Amen!!!


No. V.
Besvarelse
paa det udi 6te Tome af det Oeconomiske Magazin fremsatte
første PROBLEMA.
Hvilket tiener meest til
Flittigheds Opmuntring i et Land:
Enten at Levnets Midlerne ere i en maadelig
høy, eller og en meget lav Priis?
indsendt den 10 Novembris 1762
Sumbolum
Medio tutissimus ibis.


F¬
littighed og Arbeidsomhed er en ædel og vigtig Dyd, hos et
Lands Jndbyggere, uden hvilken de aldrig kand komme til
Floer og Velstand, og deres Flor og Velstand aldrig kand have
Bestandighed: Jntet er derfor mere tienligt for et Land, end
at man betiener sig af alle optænkelige Hielpe=Midler, som kand opmuntre til
Flitighed, og hvorved alle arbeydende Jndbyggeres Hænder, ligesom ufor¬
merkt, kand sættes i Drift og Gang, og blive som et Perpetuum Mobile.
Jblant saadanne Midler er Levnets Midlernes Priis ikke et af de ringeste,
som er værd at tage udi Betragtning, for at udgiøre, hvad enten en maade¬
lig høy eller meget lav Priis paa samme meest kand contribuere til at giøre et
Lands Jndbyggere flittige.
Naar jeg herom kortelig skal sige min ringe Meening, for ikke at opholde
Læseren lenge, da udvælger jeg hellere det første en som det sidste, thi en me¬
get lav Priis er i visse laader et extremum paa den ene Side, hvortil man
saa meget dismindre kand raade, som det er en afgiort Sag, at alle Extremi¬


84
teter, hvorved en Ting drives til det yderste, ere i Almindelighed betænkelige
og farlige, hvilket med utallige Exempler, i andre Ting af lige Beskaffenhed,
noksom kunde bevises, hvis man vilde og maatte være vidtløftig: det første er
derimod et Medium som af tvende Ting altid er det sikkerste at udvælge, efter
det gamle Axioma: Medio tutissimus ibis.
Var Spørsmaalet, om en meget høy Priis som Oppostum af en
meget lav Priis var tienlig til at opmuntre et Lands Jndbyggere til Fliid og
Flittighed, naar man betragter dem alle i Almindelighed, uden at fæste Øyne
paa visse Slags deraf udi Særdeleshed, da vilde jeg ligesaa lidet approbere
samme, som en meget lav Priis, men da her tales allene udi dette foresatte Pro¬
PEMa om en maadelig høy Priis, tager jeg ikke i Betænkning at erklære
mig for samme, og at præferere den, som et Medium imellem tvende Eætrema;
nemlig en meget høy og meget lav Priis:
Men førend jeg tager mig for at bevise nærmere denne min Mening,
maae jeg i forveyen kortelig viise, for at binde de rette Begreb til Ordene, hvad
jeg efter min Tænke=Maade vil have forstaaet.
I) Ved Levnets=Midler t et Land.
2) Ved Flittighed.
9) Ded maedelig høy Priø, og meger løv Pris
Ved Levnets Midler forstaaer jeg egentlig og allene her paa dette Sted
alle de Føde=Vahre, som et Land selv kand frembringe, og uomgængelig ere
fornødne til Jndbyggernes Underholding, saasom Korn, Kiød, Fisk, Flesk,
Melk, Smør, Ost og deslige: Jeg taler altsaa ikke her om andre fornødne
Vahre, hvilke et Land som vores ikke selv kand producere, saasom Salt,
Viin &c. mindre om de i visse Maade ufornødne Vahre, saasom Caffe, Thee,
Sukker, Specerier, og saadanne udenlandske Vahre, hvilke Vanen mere


85
end som Fornødenheden har gjort umistelige. Thi saa længe som disse sidste
Vahres Brug er uomgængelig, enten virkelig eller efter Anseelse, formedelst
en herskende Mode, er det beste Kiøb derpaa ved første Kiøb, altid det beste,
hvorved mindst Penge gaae ud af Landet, allerhelst deslige Vahres Priis ikke
egentlig kand have nogen synderlig Influx udi Jndbyggernes Flittighed.
Ved Flittighed forstaar jeg et Lands Jndbyggeres Duelighed og utret¬
telige Vindskibelighed i at betiene sig af de Naturens Gaver, hvormed det Land
som de beboer, er af Skaheren velsignet, at føre sig Jordens og Vandets
Producter, paa alle muelige og lovlige Maader til Nytte, og ey allene at brin¬
ge samme til veye i mueligste Overflødighed, mens endog ved nyttige Konster
og Haandverker, at forarbeyde de raae Vahre, til deres egne og andres Tieni¬
ste. Vel udgiør Commertien og et vigtig Stykke af et Lands Jndbyggeres
Flittighed, men kommer ey her under nogen betydelig Betragtning, naar man
vil handle om Levnets=Midlers Priis, efterdi samme meestendeel lige fuld
kand have sin Gaug, hvad enten Prisen paa Levnets=Midler er høy eller lav.
Naar man da ret skal betragte et Lands Jndbyggere i Henseende til den
Articul om Flittighed, da haver man ikke med den høyeste Stand, ey heller
egentlig med Middelstanden at giøre, som enten haver deres egne Midler eller
Embeders Jndkomster at leve af, men fornemmelig med den nederste Stand i
Landet, som intet andet har at leve af, end som sit Arbeyde, og sine Hænders
Gierninger: denne nederste Stand, som bestaaer af Bønder paa Landet og
Borgerne i Kiøbstæderne, og udgiør altid den allerstørste Deel af et Lands
Jndvaanere, er det egentlig, som ere kaldede til at arbeyde med Hænderne for
sig og andre, og ved deres Flitighed og Arbeydsomhed skal ernære og vedlige¬
holde den hele Stat; thi hvor vilde vi tage Føde og Klæde og alle øvrige Nød¬
tørftigheder fra, dersom Almuen ikke var paa Landet og i Stederne, der dag¬


86
lig arbeyder baade for sig selv og hele Landet, og ved deres Flittighed, forsy¬
ner alle øvrige Stænder med hvad de behøve: Vel findes der og Folk i Mid¬
del=Standen, som paa deres Maade viser Flitighed og Arbeydsomhed af sam¬
me Slags, som nyelig er beskreven til deres egen og andres Nytte, ligesaa vel som
den gemeene Almue selv, saasom Proprietairer, Forpagtere, Fabrigueurer &c.
og de Commereerende, men de fleste af disse arbeyde dog gemeenlig meere med
Hovedet, end som med Hænderne, hvad deres egne Personer betreffer, og de¬
res meste Arbeyde bestaaer egentlig i at sette andre i Arbeyde.
Disse Folk udi den nedrige Stand, som jeg alsaa vil kalde den arbey¬
dende Stand, fordi de egentlig ere kaldede til mere og strængere Legems Ar¬
beyde end som andre i de øvrige Stænder, og det er af deres flittige Arbeyde
at hele Staten egentlig skal have sin meste Liv og Næring. Disse Folk, siger
jeg ere egentlig 2 Slags, i henseende til Levnets=Midlerne, nemlig enten selgen¬
de eller kiøbende: Ved de selgende forstaaer jeg, som enhver vel kandvide, ikke
Høkkere, som udpranger deslige Føde=Vahre paa anden og tredie Haand,
men dem, som selv tilveyebringe dem ved deres øgen Fliid og Arbeyde, saasom
Landmanden sit Korn, Qvæg og fede Vahre, samt Urter og Rødder &c.
Strand=Sidderne deres Fiske &c. hvoraf de holder det overskydende, fra deres
egen Føde, til fals for andre deres Lands=Brødre, samt det til fornøden Un¬
derholding behøver: Ved de Kiøbende forstaaer jeg, paa Landet Fabriqvantere,
Haandverkere, Huusfolk og Jndsiddere, som ikke selv driver Avling, i Kiøbstæder¬
ne Manufacturister, Konstnere, Haandverks=Folk og Daglønnere &c. thi jeg taler
her om dem allene, som med deres Hænders Arbeyde skal ernære sig, og ved deres Flit¬
tighed erhverve det hvorfor de kand tilkiøbe sig de fornødneLevnets=Midler af andre.


8.
Nu er Spørsmaalet, hvad enten denne arbeydende Stand i Landet,
saa vel i henseende til dem, der arbeyder for at sælge Levnets=Midler, som
dem, der arbeyder for at kiøbe dem til sin ogsines Underholding, bliver mere
eller mindre flittige deraf, naar samme Levnets=Midler enten ere i maadelig høy
tler meget lav Priis? Jeg mener, som jeg allerede eengang har deelare¬
ret, at det første tiener mere af tvende Ting, til Flittigheds Opmuntrintgz,
endsom det sidste, hvilket jeg nærmere skal tage mig for at bevise, naar jeg efter
min eengang fastsatte Orden, endelig har determineret, hvad jeg forstaaer ved
begge Deele:
Ved en meget lav Priis paa Levnets=Midler, forstaaer jeg egentlig
saadan Priis, hvorved Fordelen allene er paa de Kiøbendes Side, og de
Sælgende derimod har saare lidet eller intet for Umagen og Arbeydet, naar
de øvrige, paa sammes Tilveyebringelse gjorte Omkostninger, bliver fradragne,
hvoraf følger, at Oppositum deraf, som er en megt høy Priis paa Levnets¬
Midler, er saadan Priis, hvorved Fordelen allene er paa de Selgendes Side,
da derimod de Kiøbende lider, som derover kand have ondt ved, med deres
Arbeyde og Fortieniste at udbringe de Omkostninger, som paa Levnets=Mid¬
lernes Anskaffelse maae anvendes, end sige at beholde noget tilovers. Ved en
maadelig høy Priis, forstaaer jeg følgelig saadan en Priis paa Levnets¬
Midler, hvorved Fordelen vel hælder noget mere til de Sælgendes end de Kiø¬
bendes Side, saa at de første ey allene kand have Umagen og Omkostningen
net op betalt, men tillige noget til Overskud, dog saaledes efter Tidernes Om¬
stændigheder, at de Kiøbende saa vel som de Sælgende kand være nogenle¬
des holdne paa begge Sider.


88
Da jeg nu har fastsat, hvad Begreb man efter min ringe Plan, maa bin¬
de til Levnets=Midler i et Land, til-Flittighed, og endelig til det man kal¬
der maadelig høy og meget lav Priis paa Levnets=Midler, saa vil jeg,
uden at opholde mig længere ved Priliminaria, skride til at fremsætte de Grunde,
hvorpaa jeg bygger min engang antagne Sætning, at maadelig høy Priis
paa Levnets=Midler i et Land, hvor de selv kand bringes til veye, tiener
af tvende Ting, mere til Flittigheds Opmuntring, end som en meger lav
Priis.
1) Ere Menniskene gemeenlig af Naturen mere tilbøyelige til Magelig¬
hed end som til Flittighed, og elsker gierne mere Ledighed end Arbeyde, naar
Leylighed dertil kand gives, og intet kraftigt Middel er for Haanden, som
kand drive dem til det sidste, frem for det første: Jblant disse Midler findes i sær
2de, hvilke efter Anseelse ere de stærkeste Drive=Fædre, der kand sætte Folk i
den arbeydende Stand udi Bevægelse og Arbeyde, nemlig deels Nøden, eller
i det mindste Frygt for at fattes, og komme i Nød Deels Nytten, eller Haab
til at vinde noget betragteligt, hvorved deres Arbeyde got kand betales: Det
første af disse Midler er ikke just det beste til Flittigheds Opmuntring; thi
den Gierning man skal nødes til, giøres aldrig med saadan Lyst og Flid, som
den man frievillig foretager sig selv: Jmidlertid vil vi dog kortelig her betrag¬
te samme noget nøyere, for at see, hvad Virkning det haver saavel hos de
Sælgende som Kiøbende:
Lader os da sette, at Levnets=Midlerne i et Land kommer udi en me¬
get lav Priis at staae, hvorved de Kiøbende kand befinde sig heel vel, som
derover kommer let til deres Underholding, men de Sælgende ilde, som ik¬
kun faaer deres Sveed og Arbeyde slet betalt, og følgelig staaer i Fare for at


88
geraade i Armod, men da Nøden, som i saa fald begynder at trykke de Sæl¬
gende, vel kunde opmuntre dem til at arbeyde des flittigere, naar de seer, at
de Vahre, som de til Levnets=Midler haver at afsætte, ere i en meget ringe Priis,
paa det de deraf kand anskaffe sig desstørre Mængde, hvis overflødige Afsæt¬
kelse kunde efter Formeening, ersette den Afgang de maa lide udi deres Jndtæg.
ter, formedelst Prisens Ringhed? Ney det er tvertimod at befrygte, at de ved
Prisens Ringhed paa de Vahre, som de haver at sælge, skal med Tiden sna¬
rere blive saa forarmede og satte tilbage, at de ikke bliver i stand til at vedli¬
geholde, end sige at udbreede deres forrige Biæring og Tillæg, og om de end
kunde, maa de høylig frygte for, at da Prisen paa de deraf udkommende
Producter, hvoraf de skal leve og udreede deres Udgifter, allerede er meget lav
og ringe, den da hver Dag ville blive lavere herefter, naar de anskaffede og
faldholdte deres Vahre udi større Mængde end som tilforn; thi det er jo na¬
turligt, at Prisen paa alle Vahre dependerer egentlig af 2 Ting, nemlig Lieb¬
habernes Antal og Vahrenes mindre eller større Mængde: Nu kand der vel
aldrig fattes Liebhabere til Levnets=Midler i et Land, hvor der er saa mange,
som ingen Avling selv haver, saa vel paa Landet som i Kiøbstæderne; Men jo
større Overflødighed der bliver af Levnets=Midler, formedelst de Sælgendes Due¬
lighed, jo ringere maa Prisen derpaa befrygtelig hver Dag blive, saa længe
de Kiøbendes Antal ej i lige Proportion formeres, som Producterne forme¬
res, hvilket ingenlunde altid er at vente: hvad bliver altsaa Virkningen af
den meget lave Priis paa de Sælgendes Side? J steden for man tænker,
at Nøden skulle giøre dem flittige, har den snarere en Virkning, som er tvert¬
imod, hos dem; thi som de let kand mærke, at det er Overflødighed af Lev¬
nets=Midler imod de Kiøbendes Antal at regne, der giør den lave Priis,
falder de allersnarest paa at tænke, at det er bedre at formindske endat fordoble.
VII. Deel.


90
deres Fliid og Arbeide, thi jo mere de slæber og stræber, tænker de, jo min¬
dre har de for deres Arbeyde, mens jo mindre de arbeyder, jo mindre qvanti¬
tet af Levnets=Midler haver de at falbyde: Jo mindre de haver at falbyde, jo
bedre faaer de det betalt, saa at de allerbest ved deres egen Efterladenhed kand
bringe Prisen til at stige, og ved en stigende Priis, indbringe lige saa mange
Penge af lidet, som før af meget: Saaledes raisonerer Bynden i det mind¬
ste, som lever af at anskaffe og sælge=Levnets=Midler, for derved at bestride
sine Udgifter, saa at Nøden snarere vil giøre ham forsagt end opmuntre ham,
snarere giøre ham lad end flittig, saa vidt den haver sin Oprindelse, af en
meget lav Priis paa hans Arbeydes Producter, der tiener til Levnets=Midler:
Hvis derimod noget skulle være, troer jeg snarere, at om ikke Nøden, saa
da Fornødenheden, kunde drive de Kiøbende paa den anden Side, til at arbey¬
de desto flittigere, for at holde Balancen, naar Prisen paa Levnets=Midler
begynder at stige til at blive maadelig høy, efterdi disse sidste umuelig kand
undvære samme til deres fornødne Underholding, eller paa nogen Maade ned¬
tvinge deres Priis, ligesom de og intet andet Middel haver, hvad Almuen
betræffer, til at anskaffe sig deslige Levnets=Midler for, end som deres Hæn¬
ders Arbeyde.
Best er det vel for et Lands Jndbyggere, som jeg strax herefter nærmere
skal viise, naar Nytten og den kiendelige Interesse af deres Arbeyde mere kand
drive dem til Flittighed, end som Nøden skal tvinge dem dertil, allerhelst naar
de selv forstaner deres egen Nytte, og paa en fornuftig Maade vil tage den i
Agt; thi her spørges i det forefatte Problemate ikke egentlig om Tvangs=Mid¬
ler, som sielden ere gode, men om Opmuntrings=Midler til Flittighed: Men
af2 Ting holder jeg dog for, det er bedre, at Levnets=Midlernes maade¬
lig høye Priis maa nøde de Kiøbende til mere Flittighed, end at deres meget


91
lave Priis skal nøde de Selgende dertil, hvoraf det første vel nøgenlunde
torde lykkes, men det sidste neppelig have god Virkning og Fremgang.
2) Opmuntres den Arbeydende Stand, som jeg nyelig erindrede, aldrig
bedre til Flitighed, end ved Forestilling af Nytten, og Haab til=Gevinsten,
naar enhver nemlig udi sit Kald, saa vel de, som sælger Levnets=Midler, som
de der kiøber, kand vente at faae deres Arbeyde nogenlunde vel og skikkelig be¬
talt paa alle Sider, thi om man endskiønt siden skal tilkiøbe sig hvad andre
Ting man igien har fornøden, noget dyrere endsom sædvanligt, regner Folk det dog
ikke saa nøye, men stræber gierne af yderste Kræfter, enhver paa sin Maade,
uden Kiedsommelighed, alt fordi de mere seer paa deres Arbeydes indbringende
Gevinst og Belønning, endsom paa hvad Udgifter de derunder maa giøre til
deres øvrige Fornødenheder: Men hvis de tvertimod faaer deres Arbeyde rin¬
ge betalt, bliver de altid misfornøyede og kiedsommelige ved Arbeydet, om end
Prisen paa de Ting, som de igien skal indkiøbe, er aldrig saa let Ere nu Levnets¬
Midlerne i et Land i en meget lav Priis, saa taber jo de, som skal nære sig ved
at tilvehebringe og sælge deslige Vahre, alt det som skulle opmuntre dem paa
deres Side til Flittighed, nemlig en convenabel Belønning for deres Arbeyde,
uden at have nogen Resource, hvorved de i andre Maade kand opmuntres,
allerheldst de, som sagt er, mere seer paa hvad de faaer for deres Arbeyde, end
hvad de siden igien skal udgive, anseende det første for en vis Jndtægt, men
det sidste som en tilfældig Udgift, ere Levnets=Midlerne derimod i en maadelig
høy Priis, saa taber dog de Kiøbende, som maae tilforhandle sig deslige Lev¬
nets=Midler, ikke derved egentlig nogen Opmuntring til Flitighed, efterdi de
derunder lige fuldt kand faae deres eget Arbeyde eller forarbeydende Vahre
igien betalt, ja gemeenlig efter Proportion dyrere betalt end som sædvanligt,


92
og altsaa paa deres Side, ved en saadan forhøyet Priis, kand blive gandske
indemniserede: Følgelig er en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler et be¬
dre Opmuntrings=Middel for den arbeydende Stand til Flittighed, end som en
meget lav Priis, efterdi den Sælgende derved virklig vinder det, som kand
opmuntre dem, og de Kiøbende ikke egentlig taber det, som kand opmuntre
dem til at være flittige, naar Prisen paa deres Arbeyde, som ikke lettelig skal
feyle, faaer sin Forhold efter Prisen paa Levnets=Midlerne, hvormed de alt¬
saa kand finde sig fornøyede paa begge Sider, thi E. G. en Bonde eller Land¬
Mand regner det ikke saa nøye, hvad han enten skal give i Folke=Løn, til Ar¬
beyds=Løn, eller for de fornødne Vahre han maae tilforhandle sig af andre,
naar kun hans Korn og Qvæg &c. er i nogenlunde Priis, og gaaer vel fra
Haanden, men stræber at oprette sit Tab, og stoppe sine Udgifter ved at
bringe dismere af deslige Levnets=Midler til veye, hvorved han seer sig at kunde
indløse gode Penge, og faae sin Umage skikkelig betalt. En Haandverks=Mand
eller Huus=Mand &c, som skal kiøbe Levnets=Midler, klager sig ikke lettelig, for¬
di han til en maadelig høy Priis, skal tilforhandle sig samme, saa længe kun in¬
gen dyr Tid indfalder i Landet, mindre kiedes han derover ved sit Arbeyde,
men stræber hellere dismere, for at fortiene noget, ald den Stund han igien
kand faae sit Arbeyde got betalt, hvortil han saa meget mindre skal fattes Lieb¬
habere, naar ikkuns Landmanden har Penge imellem Hænderne.
3) Det Middel tiener unægtelig allerbest til Flittigheds Opmuntring
udi et Land, hvorved de fleste af Landets arbeydende Børn kand opmuntres:
De som arbeyde, for at forskaffe Levnets=Midler ved egen Fliid tilveye, hen¬
hører egentlig til Bonde=Standen: Baade Bonden, som haver med dette Ar¬
beyde at giøre, udgiør den allerstørste Deel af et Lands Jndbyggere: Bonde¬


53
Standens Opkomst og Velstand er den største Hoved=Kilde, til alle andre
Stænders og heele Statens Lyksalighed og Velstand; thi saa længe Bonden
har noget, faaer andre noget med, men naar Bonden er fattig, lider hele
Landet derunder: Da nu Bonde=Standens, som den talrigeste Stands Vel¬
stand, dependerer, nest Guds Velsignelse, af deres Flittighed i at arbeyde, de¬
res Flittighed dependerer for største Deelen af Belønningen, og den profitabele
Priis, hvortil Levnets=Midlerne kand udbringes; saa troer jeg, efter disse for¬
anførte Præmissæ, at Conelusionen ey kand blive anderledes, end at det er best
naar Bonde=Standen, som den meest tallrige Stand, kand jo mere jo bedre op¬
muntres til Flittighed, ald den stund de andre Landets Børn ey for meget der¬
ved skal graveres, følgelig er bedre Flittigheds Opmuntring i et Land, at Lev¬
nets=Midlerne ere udi en maadelig høv, end som i en meget lav Priis.
4) Levnets=Midlernes Priis er, naar man ret betragter Sagen, det
som egentlig og allermeest setter Priis paa alt andet Arbeyde i et Land; Sti¬
ger Levnets=Midlerne til en maadelig høy Priis, saa stiger og alt andet Ar¬
beyde, undtagen Folke=Lønnen, saavelsom alle forarbeydede Landets Vahre i
Prisen, i det mindste til saadan Priis, at vedkommende Arbeydere derved kand
holdes skadesløs, men falder Levnets=Midlerne derimod til en meget lav Priis,
saa maa og Prisen paa andet Arbeyde falde, og følgelig Lysten til at arbeyde
falde med det samme, saa vel hos de Kiøbende som Sælgende. Er nu Flittig¬
hed saa nyttelig for en Stat, som ingen kand nægte: er Belønningen for Ar¬
beydet den kraftigste Drivere til Flittighed for den arbeydende Stand, er Lev¬
nets=Midlernes Priis det, som egentlig bestemmer Prisen paa, og Belønningen
for enhvers Arbeyde, saa tiener det og følgelig til større Flittigheds Opmun¬
tring, at Levnets=Midlerne komme i en maadelig høy Priis at staae, hvorved
alle Arbeydende i visse Maade, best kand finde deres Regning, end som i meget


94
lav Priis, hvorved Prisen paa enhvers Arbeyde gemeenlig vil falde, ligesom
den falder paa Levnets=Midlerne, og Flittigheden hos de Arbeydende falde, li¬
gesom Prisen falder til, paa deres Arbeyde.
5) De som arbeyde for at anskaffe og sælge Levnets=Midler, taber
ved en meget lav Priis derpaa, langt mere, end som de Kiøbende i Landet
vinder; Enhver maae jo tilstaae, at de Sælgendes Antal, i henseende til Lev¬
nets=Midlerne, i et Land som vores, hvortil jeg her fornemlig haver hensigt,
er langt større end som Antallet paa de Kiøbende i den arbeydende Stand, thi
hvad forslaaer den Folke=Mængde paa Landet og i Kiøbstæderne, som lever af
Professioner, Handverker og Daglønner=Arbeyde imod den Mængde, som
dyrker Jorden, og farer ud paa Søen, for at indsamle Producterne deraf
til Levnets Ophold, for sig selv og andre? Ja enhver maa og tilstaae, at
Levnets=Midlernes Overflødighed i saadant et velsignet Land, gemeenlig er stør¬
re, end som Jndbyggerne selv, de Sælgende med de Kiøbende ere i stand til
at consumerere, følgelig maa en stor Deel af samme kunde afsættes til andre
Lande: Naar nu Prisen paa Levnets=Midlerne er meget lav i Landet selv, hvor
de tilvirkes, saa maa de enten tillige være lav i andre Lande, eller og Udfør¬
selen derpaa være forbuden: Ved begge Deele lider de Sælgende, som da
enten maa nødes til at afhende det overskydende fra egen og andre Landets Børns
Brug, til Udenrigs Stæder for lige saa liden Priis, som i Landet selv, eller og,
naar Forbud giøres paa Udførselen, maa lade det oplegge, som ey kand af¬
settes, og om ikke staae i Fare for at faae endeel deraf fordervet, saa dog lade
Pengene derudi henligge uden Frugt og Nytte; altsaa, i steden for at de som kis¬
be Levnets=Midlerne for en meget lav Priis i Landet, til deres egen Fornøden¬
hed og Underholding, vinder allene derved paa den Deel de selv forbruger, saa
taber de som sælger samme, derimod ey allene paa det, som de saaledes maa


99
sælge til deres egne Lands Brødre, mens endog paa alt det overskydende, som
de, enten for lige saa lav Priis, maa sælge til fremmede uden for Landet, eller
og ved paakommende Forbud maa oplegge, naar de ey uden alt for stor Ska¬
de, kand blive skildt derved i Landet selv: Jo mere nu disse sidste herved taber,
frem for det som de første vinder, jo sandsynligere er det, at Levnets=Midler¬
nes meget lave Priis giør dem langt mere efterladen til at arbeyde, end som
disse derved kand opmuntres til Flittighed.
6) Lader os ponere at alle andre arbeydendes Arbeyde og forarbeydende
Vahre i et Land, kommer udi en meget lav Priis at staae, hvorved de ikke
noksom kand faae Umagen og Omkostningen betalt, og neppe have det som
man kalder det tørre Brød til Arbeyds Løn, mindre legge derved noget op, da
troer vel neppe nogen, at saadan meget lav Priis paa deres Arbeyde og Vah¬
re, skulle kunde tiene dem som en Opmuntring til Flittighed, men snarere have
en gandske contraire Virkning, i hvor god en Priis de end kand have Levnets¬
Midlerne for, følgelig kand en meget lav Priis paa Levnets Midler lige saa
lidet opmuntre dem til Flittighed, som arbeyder for at tilveyebringe slige Vah¬
re, og giøre dem i Penge, naar de efter gjorte Overslag, kand kun have lidet
eller intet for Umagen, men maa saa at sige, ligesom tærske for lang Halmen;
thi lige Ting forholder sig paa lige Maade: Enhver vil gierne, som billigt er,
have noget for sin Umage, noget til at stoppe sine Udgifter og Omkostninger
med, og noget tilovers, om han skal giøre sit Arbeyde med Lyst, og ikke der¬
udi snarere blive mere efterladen end som mere flittig.
7) Lader os paa den anden Side ponere, at Levnets=Midlerne i et Land
kommer i en meget høy Priis at staae, hvor under de Kiøbende maatte lide
for meget, mon disse da deraf skulle opmuntres til større Flittighed endsom før?
jeg stygter siarere for, at baade Evnen og Lysten il at stræbe vlle der vedbli¬


96
ve dem betagen, uden for saa vidt, de dertil skulle nødes af Frygt for Hungers
Nød, følgelig kand man ey tænke, at det vil gaae anderledes og bedre til med
de Sælgende, naar Levnets=Midlerne kommer udi en meget lav Priis: Op
positorum opposita est ratio.
8) Forfarenheden selv, som den beste Læremester, viser klarlig, at en
meget lav Priis paa Levnets=Midler i et Land, sielden eller aldrig har en
god Virkning, ihenseende til de Arbeydendes Flitighed, hvad enten man
tager dem som kiøber, eller dem som sælger Levnets=Midlerne udi Be¬
tragtning; thi gaaer vi til de første, som man meest skulle tænke derved
at kunde opmuntres til Stræbsomhed, naar Levnets=Midlerne ere at faae for
got Kiøb, da seer man gemeenlig contrarium: Fabriqveurer, Manufacturi¬
ster, Konstnere, Haandverks=Folk &c. som deraf profitere, udbreder sielden der¬
over deres Næring, eller fordobler deres Arbeyde mere end som tilforn, man
legger sig snarere paa den lade Side, og bliver saa stoeragtige, at de mangen
gang fast ikke veed, om de vil arbeyde, ja falder allersnarest hen til Yppighed,
Pragt og Overdaadighed. Dog vil jeg herved langt fra ikke kiemme dem alle
over en Kam, efterdi der vel kand findes, og virkelig findes adskillige retsindige
og duelige iblant dem, som betiener sig paa en fornuftig Maade, af saa god en
Leylighed, til mere Flittighed og Arbeydsomhed, imidlertid frygter jeg for, at
deres Tal er lidet imod de øvriges, som oftest misbruger den meget gode Priis
paa Levnets=Midlerne, til det som er tvertimod Flittighed: Huus=Folk, Jnd¬
siddere og andre ledige Folk paa Landet, som i saadan Tiid, naar Levnets=Mid¬
ler ere got Kiøb, kand komme meget let til deres Føde, bliver gemeenlig der¬
over saa kiæphøye, at man fast baade maa tigge og betale dem, naar man be¬
høver deres Arbeyde: Qvindfolket vil, for en stoer deel, ikke engang i saadan
Tild, tage Tieneste om Vinteren, men setter sig fra Michelsdag til Paaske, ja


91
ofte til St. Hans Dag, paa deres egen Haand, som man kalder det, og
leyer sig et Kammer, for at spinde eller giøre noget andet, efter deres egen Ma¬
egelighed for sig selv, siden Levnets=Midlerne ere for saa let en Priis at bekom¬
me, saa at mange Hosbonder derover maa lide Mangel paa deslige Tieneste¬
Folk udi den længste Tiid af Aaret, og dog siden i de 14 Uger fra St. Hans
Dag indtil Michels=Dag, give dem lige saa meget i Løn, om de vil have dem,
som de ellers pleyer at give dem udi et heelt Aar: Tieneste =Karlene selv ere al¬
drig værre til at faae i Tieniste, og dyrere med Lønnen, end som naar Kornet
og øvrige Levnets=Midler ere i meget lav Priis, hvorover meget Arbeyde bliver
enten ugjort ellerilde gjort hos Landmanden, fordi han ey kand evne at holde
de fornødne Tieneste=Folk, da den samme meget lave Priis paa Levnets=Mid¬
lerne, som forhøyer Folke=Lønnen for ham, formindsker hans Jndtægter og
Evne til at bestride den store Folke=Løn, foruden andre hans Udgifter: Betrag¬
ter vi de sidste, som arbeyde for at selge Levnets=Midler, da lærer Forfaren¬
hed, at de ingenlunde deraf bliver mere flittige, naar deslige Vahre kommer
udi en meget lav Priis at staae, men snarere dovne og uvillige til Arbeyde:
hvad kand det hielpe, tænker Land=Manden, at slæbe og stræbe, at udbrede sin
Avl, og fordoble sin Fliid, for at forskaffe mere Korn, Qvæg og Føde=Vah¬
re, naar man ey kand faae dem skikkelig betalt, man maa sælge 2de Tønder
Korn for det man burde have, og før har kundet faae, for een &c. Det kand
jo ey betale sig at arbeyde for intet, da maa man hellere sove end arbeyde, ef¬
terdi her dog intet kommer ud deraf alligevel: best derfor tænker han, at slaae
noget af, og ey at arbeyde videre paa Levnets=Midlers Tilveyebringelse, end
at man nogenlunde kand holde Balancen og komme dermed lige ud: hvad skeer
derefter? Bonden søger snarest hen til Kroen, for at forslaae Sorgen og
Tankerne over den slette Penge Tiid, som han kalder det, naar hans Pro¬
MAI. Deel.


98
ducter ikke ret gielder noget i Prisen, eller og han forlader ofte Ploven og Spa¬
den, saa meget mueligt er, for at søge andre i sig selv ufordeelagtige Nærings¬
Midler, saasom at legge sig efter Handel og Land=Prang, hvorved hans Gaards
Avling forsømmes, og han selv den meste Tiid, forfalder til Ladhed og Liderlig¬
hed, at stiæle Træe i Skoven, hvor Skov=Egn er, for at bringe det til Torvs,
eller og paa andre Steder i Landet, at omgrave sin Gaards Eiendom, uden
Forskaansel og Forstand til Torv og Klyne, for at bringe samme paa en Vey
af nogle Miile hen til Kiøbstæderne, og derved at fortiene en Haand=Skilling,
skiønt han kun opslider sine Heste og Vogne, og faaer gemeenlig ey den blotte
Vognleye betalt, foruden den ædle Tids Forsømmelse, som bædre hiemme
kunde anvendes, til at dyrke og forbedre hans Ager og Eng, hvis han dertil
havde nogen Opmuntring af en skikkelig Priis paa Agerdyrkningens Produe¬
ter, og paa samme Maade gaaer det gemeenlig med alle andre, som arbeyder
for at forskaffe og falholde det man kalder Levnets=Midler i et Land, at de
nemlig, i Mangel af vedbørlig Priis og Aftræk paa disse deres Vahre, falder en
ten hen til andre mindre nyttige Handteringer, eller og til Fylderie og Druk¬
kenskab.
Man deelamerer meget over Brændeviinsbrænden og Drikken i vore Ti¬
der, i sær af Bonden paa Landet, og hvem maa ikke tilstaae, at dette saavel
som alt andet, hvis maadelige Brug er god og nyttig, kand misbruges, og at
Misbrugen er skadelig; man skriver om et vis Expediens som dog ey endnu saa
vit jeg veed, er kommet for Lyset, der gandske skulle kunde afskaffe saadan Mis.
brug, naar alt andet Middel slog feyl: Jeg lader nu dette gierne staae ved sit
værd; men sandelig jeg troer imidlertid, at det i det mindste kunde være et got
Expediens derimod, naar Kornet, som et af de vigtigste Levnets=Midler, kunde
blive i en maadelig høy Priis i Landet, hvorved Bonden, som frem for alle


21
øvrige Stænder er meest tilbøyelig til Sparsommelighed, allerbest kunde af
holdes fra at bortsvie det til Brændeviin over Fornødenhed, i steden for han
hellers snarest fristes til, nagtet alle Forbudder, at giøre det af Desperation,
saa vel for at nedslukke Sorgen, over hans Vahres slette Priis, som paa saa¬
dan Maade, selv at emplojere endeel af sit Korn til egen Brug over Fornøden¬
hed, naar han ey efter Landkiøb kand faae det skikkelig betalt af andre.
9) Endelig kand vel ingen nægte, at en overflødig Velsignelse og Forraad,
af Jordens og Havets Producter i Henseende til det som kand tiene til Levnets¬
Midler er jo her i Danmark den allerstørste Herlighed, hvormed Naturen
har begavet dette Rige, frem for mange andre, en Guldmine der aldrig for¬
svinder, naar ald Verdens Biergværker udtømmes, ja den Hoved=Kilde,
hvoraf Landets timelige Velstand udflyder, det Hoved=Middel hvis Tilveye¬
bringelse ey allene den allerstørste Deel af Jndbyggerne skal ernære sig, mens
endog de fleeste Penge, fra udenrigs Stæder, bringes ind i Landet, for nogen¬
lunde at holde Balancen imod de store Penge=Summer, som for fremmede
Vahre gaaer ud af Landet, saa at, naar kalting glipper, er vort Korn og
Qvæg, vore Fiske og Fede=Vahre, det som vi egentlig har tilbage, hvilket al¬
drig ved nogen Forandring kand betages os, saa længe der, nest Guds Vel¬
signelse, findes flittige Arbeydere i Landet, følgelig bør man og fornemmelig
sette Priis paa denne vort Riges største Herlighed, og opmuntre det Slags Ar¬
beydere, frem for alle andre, til Flittighed, som slæber og stræber for at bringe
deslige Producter tilveye, hvoraf Riget ey allene har sin egen Underholding,
men tillige sin største Gevinst og Jndtægt fra fremmede, og iblant deslige Op¬
muntringer, er da ingen mere kraftig, som jeg allerede har viist, end naar Lev¬
nets=Midlerne selv kand settes og holdes udi en skikkelig, jeg meener maadelig
høy Priis, hvorved Vedkommende kand faae deres Fliid og Sveed belønnet,


100
og saa ved gjorte Overslag, at deres Arbeyde kand betale sig, og derved kand
de andre Arbeydende, som skal kiøbe Føden, tillige gierne subsistere, uden at settes
tilbage i deres Flittighed og Næring.
Af alle disse foranførte Grunde, hvortil vel endnu kunde legges nogle
flere, hvis man ey vilde undgaae Vidtløftighed, troer jeg da, det nogenlunde
er klart og beviislig lagt for Dagen, at en maadelig høy, det er hverken me¬
get høy, ey heller meget lav Priis paa Levnets=Midler, men en Middelstand
imellem begge, er det beste Opmuntrings Middel til Flittighed for alle ar¬
beydende udi et Land, de Kiøbende med de Sælgende, hvorved den ene best
kand leve med den anden, uden at nogen af Parterne derunder skal lide, eller
lade Modet og Lysten falde til at arbeyde.
Men skal Levnets=Midlerne i Danmark conservere en maadelig høy Priis
under Jndbyggernes tiltagende Flittighed, som arbeyder for at bringe dem til¬
veye, og ikke snarere derved falde for meget, endsom stige, da synes 3 Ting i
Besynderlighed at være fornøden:
1) At der meget sielden, ja aldrig uden i høyeste Nødsfald, gjortes For¬
bud paa Korns og fede Vahres Udførsel af Riget, men at Jndbyggerne hel¬
ler ved Premier bleve opmuntrede til saadan Udførsel, ligesom der giøres i
Engeland.
2) At en mere frie og uindskrænket Udførsel af Qvæg, maatte bevilges,
end som hidindtil er skeet, thi det er og bliver en ubodelig Skade for Landet,
i sær for Nørre=Jylland, som en af de vigtigste Provincier, i henseende til
Fæe=Avlingen, at ingen Øxne maa udføres for Told, uden Stald=Øxne alle¬
ge, siden Forordningen af 29de August. 1747. i Anledning af den da forme¬
delst Fæe=Sygdommen i Landet værende Mangel paa Qvæg, har forbuddet
den i lang Tiid, til Landets store Nytte tilladte Udførsel af Græs=Stude, ingen


101
Stald=Øxne engang maa selges eller udføres, uden fra de Gaarde og Kiøb¬
stæder allene, som fra Arrilds Tid har haft Privilegium til Opstalding, ingen
opstaldede Øxne maa udføres fra deslige priviligerede Steder selv, uden i den
korte drive Tiid om Foraaret til 1te Maji; derved lider heele Landet i Almin¬
delighed ugemeen meget, og mister aarlig nogle Tønder Guld, som for deslige
Vahre kunde indbringes mere, end som nu virkelig skeer, men iblant Landets
Jndbyggere ingen mere end Bonde=Standen, som derover maa nødes til at
indskrænke deres i sig selv umistelige Opdræt af Mangel paa Aftræk og skikkelig
Priis, og iblant disse sidste lider endnu ingen mere end som Beboerne paa den
Syndere Kant af Nørre=Jylland paa en 4 2 6 Milers Distance fra Told¬
Skiællet ind i Landet, som fast paa ingen Maade kand afsætte deres Tillæg af
Qvæg, uden ved enten at Slagte det selv, eller at nøde andre slagtende det paa
for en elendig ringe Priis, alt af den Aarsag, fordi ingen Stald=Gaards¬
Eyere i Landet vil kiøbe en Stud til Opstalding udi den ommeldte heele Egn,
sær hvad Vester=Kanten betreffer, man indkiøber dem alle fra den Nordre Egn
i Landet, hvor de formodes at være af en bedre Art; og beqvemmere til Op¬
stalding, og ingen Liebhabere af Naboelauget paa Søndre Siden udi det
Slesviske, som gierne vilde, maa kiøbe og udføre dem for Told, hvilket i sig
selv er en utroelig Plage for bemeldte Egn, og frister Beboerne til megen Meenæde¬
rie og Told=Svig, hvortil de fast ere nødtvungene, uagtet alle derimod gjorte
Anstalter, naar de ikke gandske og aldeles skal ruineres: Jmidlertid vil jeg ey
her udbrede mig videre i denne Materie, som kunde udkræve en udførlig Af¬
handling for sig selv, for baade at vise de Aarsager, som i de forrige Tider
har givet Anledning til saadan Indskrænkning af Øxnes Udførsel, den Foran¬
dring som efter Tidernes Forandring, nu omstunder herudi kunde være saa øn¬
skelig som tienlig for Landets Jndvaanere, samt de Motiver, som maatte giøre


163
en friere Udførsel af deslige Vahre raadelig, hvoriblant det ikke ville blive et af de
mindste, at Prisen paa Kiødet, som et af de fornemmeste Levniets Midler med
Tiden ellers vil blive meget lav, ja alt for lav, til stor Skade for de Sælgen¬
de og hele Landvæsenet i Almindelighed, som umuelig kand komme eller blive
udi en blomstrende Tilstand i Danmark og allermindst i Jylland, saa længe
Kiød og Qvæg som det almindeligste Land=Manden overalt haver at afsætte,
ikke staar udi en skikkelig Priis, og gaaer vel fra Haanden: hvem skulle tænke,
at et Lispund got fersk Kiød nogensinde skulle komme til at sælges for aatte Skil¬
ling Danske, hvorpaa der dog i dette Efter=Aar allerede haves Exempel paa
visse Steder i Jylland, da det tvertimod er dyrere i Holstein end som sædvan¬
ligt? hvilken slette Priis kommer af Mangel paa Foder til at føde Qvæget med
her i Landet, og Mangel paa Tilladelse at føre det ud af Landet.
3) At Tolden paa deslige udgaaende Vahre snarere maatte nedsættes
end forhøyes, da Mængden af det som derefter udførtes, skulle rigelig ersætte den
Afgang, som ved Toldens Afslag maatte skee udi de Kongelige Jntrader. Ved
saadan Foranstaltning kunde de som arbeyde for at anskaffe Levnets=Midler
mærkelig encourageres til desmere Flittighed, ved deres Flittighed vilde Mæng¬
den af Levnets=Midler daglig forøges, ved Mængden af alle Slags Levnets=Mid¬
ler kunde paa den ene Side forebygges, at Prisen derpaa ingensinde lettelig,
skulle blive for høy, til de Kiøbendes Skade, ligesom den frie Udførsel og ned¬
satte Told igien paa den anden Side kunde befordre Aftrækket, og forhindre,
at Prisen ey lettelig skulle blive for lav, til de Sælgendes Fornærmelse, men
altsaa holdes i en Middelstand og blive maadelig høy, til Begge Parters
fælles Opmuntring og fælles Nytte.
Anmerkning. Hvad her meldes p. 101 Om Græs=Stustenes Udførsel a Nørre=Jylland,
fortiener særdeles at tages i alvorlig Overveyelse af Vedkommende. Om det øvrige som
angaaer Hovedsagen selv, vil jeg intet meldeefterdi det er et Priis=Skrift, og man haver
foresat sig, ikke ved nogen Anmerkning at forekomme Læserens Omdømme.


No. VI.
Forsøg
til
Summarisk Besvarelse
paa det 2det udi Oeconomiske Magazin for Aar 1462
Publici fremsatte
PROBLEMA
Qvi bene latuit, bene vixit!


No. VI.
Forsøg
til
Besvarelse
paa det første, for Aar 1762. udi Oeconomiske Magazin,
publice fremsatte PROBLEMA,
af følgende Jndhold:
Hvilket tiener meest til
Flittigheds Opmuntring i et Land,
Enten at Levnets Midlerne ere i en maadelig
høy, eller og en meget lav Priis?


D¬
ette Spørsmaal er af største Vigtighed for Staten og maae mea
største Ømhed og Forsigtighed besvares, at man ikke skal, paa
den ene Side, paadrage sig de Fattiges Retfærdige Suk, mens
paa den anden, henreven af almindelige Præjudiciis, herudi
fastsætte noget, som Sandhed, der kunde af den Fattige giøre en vellystig Le¬
diggiængere, til Guds Vanære og ubodeligste Skade for Statens baade Phy¬
siske og moralske Velstand. Problematis Hoved=Øyemaal er Flittigheds Op¬
muntring: derfor saa stor Jndflydelse Flittighed har til at befordre Landets al¬
mindelige Velfærdt, mens Lediggang og Ørkesløshed til samme at hindre eller
gandske at forstyrre, saa betydelig er og dette Problematis nøyagige Op¬
løsning.
PROBLEMA fremsætter 2de Midler, hvis Duelighed og Beqvemhed, til
dette store Øyeme erholde, skal undersøges; nemlig her spørges: Hvil¬
ken Priis paa Levnet=Midler tiener mest til Flitigheds Opmuntring i et
Land, enten.


108
I. En maadelig høy? eller
II. En meget lav Priis?
Naar nu bevises ( som i det følgende efter Evne skal skee) at en meget lav
Priis paa Levnets=Midler ikke opmuntrer til, mens meget meere hindrer Flit¬
tighed, og en Svite almindeligst befordrer Lediggang; saa er med det samme
beviist og Følgen bliver uimodsigelig denne: At en maadelig høy Priis tiener
meest til Flittigheds Opmuntring i et Land.
Anmerkninger:
I. Forstaaes her saadant et Land, der, som Dannemark, er velsignet af
den alle Ting forsørgende Haand, med Beqvemhed til at frembære, og
ved maadelig Dyrkelse virkelig frembærer Levnets=Midler af alle Slags,
ikke allene til Jndbyggernes egen Nødtørftighed, mens endog som of¬
test til anseelig Afsættelse udenlands, og hvorudi sammes største og na¬
turligste Fordeel bestaaer, ja som ved Fliid og god Huusholdning
kand fournere alle Livets uforbigængelige Nødtørftigheder.
II. Mærkes, at Contrarum eller Oppositum af en meget lav Priis, er vel
en meget eller overmaade høy Priis, mens da disse 2de Opposita
langt fra ikke altid har stridige, mens oftest nesten de samme hinderli¬
ge Virkninger i henseende til Flittighed, saa gielder det her: Medium
tenuere Beati.
Her skal da, som sagt, bevises: At en meget lav Pris paa Levnets¬
Midler, ikke alleneste ey opmuntrer til, mens meget mere hindrer Flittighed, og
følgelig befordrer Lediggang og all den deraf naturligviis flydende baade Mo¬
ralske og Physiske Skade.
Natur, Skrift og Erfarenhed skal vexelvis give os de Grunde tilhaan¬
de, hvoraf vi kand drage unægtelige Slutninger til denne Sandheds Bestyr¬


4c1
kelse. Enhver, som nogenledes kiender den menniskelige Naturs Fordærvelse
baade hos sig selv og andre, føler og finder derudi en særdeles Tilbøyelighed til
Lediggang og Afskye for Arbeyde, saa at Flittighed derfore maa hos de fleeste
opvækkes og skærpes formedelst Mangel og Nød: Dersom Nød, som man
siger, ikke drev nøgen Qvinde til at spinde, blev intet spunden: dersom Trang
og Hunger ikke drev Menniskene til at pløye og dykke Jorden, skeete det vel
aldrig, og saaledes vilde det gaae med andre Livets Handteringer, dersom Nød
ikke lærte Flittighed og Arbeyde, ja dersom Jorden, uden Menniskens Fliid
og Arbeyde, af sig selv og sit frugtbare Skiød, frievilligen frembær alle det men¬
niskelige Lives Nødvendigheder, da skulde i følge heraf, ald Arbeyde og Flittig¬
hed ophøre, uden saavidt nødvendig udfordredes til, paa nogle af de umælen¬
de Creaturers viis, at indsamle i rette Tiid Jordens frievillige Vexter, som
man seer skee af Hottentotter, Nicobarer, Madagaskarer og andre flere. Jo
mere nu Levnets=Midlernes lave Priis nærmer sig til disse Slegters naturlige
Tilstand, jo dybere den nedsættes, og jo lettere de bliver at erholde, jo mere
maae Flitighed aftage og Ørkesløshed derimod befordres, efterdi den største
Deel Mennisker ikke skiøtter om at anvende større Flittighed og Arbeyde, end
Levnets=Midlernes Priis udkræver, for Livets Nødtørft at erholde, saa at om
en heel Uges Levnets=Midler kunde kiøbes for 8 Skilling, skulde de fleste ikke
anvende mere Flittighed og Arbeyde, end hvorved samme 8 Skilling kunde for¬
tienes, hvilket Erfarenhed i lætte Aaringer noksom beviser, thi da findes de
fleste Lediggiængere: arbeyde de noget lidt meere, da skeete det enten for den meste
Tiid at føde en vellystig Lediggang, eller dog kun for saa vidt, andre Livets
uforbigængelige Nødvendigheder, saasom i disse kolde Lande, Klæder, Jlde¬
brand &c. det udfordrede: Ja skal jeg troe, at den ellers lade Grønlænder skul¬
de vove sig med saadan farlig Flittighed, ud paa det kolde og stormende Hav,


110
midt ilbant Jis og Klipper, dersom han i sit ufrugtbare Land, mageligere kun¬
de finde Klæder og Føde? Den alvidende Gud selv, som best kiender og rand¬
sager det menniskelige Hierte, har derfor i Almindelighed ikke vildet hænge
Brød=Kurven for lav for det menniskelige Kiøn, mens, deels for at sætte Dige
mod Naturens herskende Tilbøyelighed til Lediggang, der er Satans Hoved¬
Pude og en yngelsom Moder til saa mange Laster og Ulykker, deels for at dri¬
ve og opmuntre til den nyttige Flittighed, har ikke allene i sit Ord saa alvorlig
forbudet Ørkesløshed og befalet Flittighed, mens endog gjort saadan Indret¬
ning i Naturen, at Mennisket, saa fremt han vil have Næring af Jorden,
maa med Kummer søge den og i sit Ansigtes Sveed æde sit Brød; da det jo
ellers havde været den store Skabere ligesaa mueligt, fra Begyndelsen at giøre
den Foranstaltning, at Jorden af sig selv og frievilligen, uden Menniskens
Arbeyde eller Fliid, kunde have frembaaret de Vexter og Frugter der
behøves til deres Opholdelse, som dette har været ham mueligt i henseende til
det ufornuftige og umælende Fæe; mens hans Viisdom har tvertimod foran¬
staltet det saaledes, at Mennisket maa arbeyde ikke allene for sin egen, mens
til deels og for Dyrenes Føde, saa fremt han vil have den tilladte Nytte
af dem.
Vi kand derfor allerede af denne Betragtning ved rigtig Følge drage den
sande Slutning: At en meget lav Priis paa Levnets=Midler ikke og ikke meest
opmuntrer til Flittighed, mens meget mere hindrer samme og følgelig befordrer
Lediggang; Ja at alle andre Drive=Fiedre til Flittighed, saasom Tvang, Lyst,
Nytte, Ære, Samvittighed og om flere kand nævnes, skulde hos Mængden
blive slappe og liden eller ingen Kraft mere have, naar Levnets Midler blive,
til nogen Bestandighed, satte i en meget lav Priis, saa det endog synes, at
Contrarium eller en meget og overmaade høy Priis paa samme i visse Tilfælde


111
skulde have mere Kraft til Flittigheds Opmuntring, og kunde undertiden agtes
nødvendig til at opvække og skiærpe en søvnagtig Nations Flittighed. Alt dette
stadfæstes ved Erfarenhed, som lærer, at de flittigste Jndbyggere findes i de
Lande, hvor Levnets=Midler, enten af Nød eller Regierings=Kunst, holdes be¬
standig i en maadelig høy Priis, saasom i Schweitz, Holland, Sverrig,
Norge, Engelland &c. og vile verla de mindst flittige Jndbyggere, hvor Lev¬
nets=Midler holdes i en meget lav Priis, saasom udi Rusland, Pohlen &c.
Hvad nu saaledes i Almindelighed er sagt, vil vi nu og befinde sandt at
være, i henseende til alle Slags Arbeydere i Besynderlighed, nemlig at en meget lav
Priis paa Levnets=Midler har slige hinderlige Virkninger mod Flittighed hos
hver af disse i sær.
I. J henseende til Haandværks=Folk, Fabriqvantere, Manufacturister
&c. &c. thi som de da med liden Flid og Arbeyde, kand forhverve de nødtørftige
Levnets=Midler og de fleste ikke tænker paa mere, end, som man siger, fra
Haanden til Munden, saa vilde de derover forfalde (som forhen sagt) til Lad¬
hed og vellystig Lediggang, og for desto mageligere at kunde føde deres Ørkes¬
løshed og Vellyst, forhøye endog Prisen paa deres Arbeyde, som derover of¬
te bliver utaalelig, besynderlig hvor der tillige ikkuns ere faae Arbeydere af et
Slags: Erfarenhed, den beste Lærerinde, kommer os her atter til hielp og beviser,
at Haandverks=Folkes Arbeyde er allerdyrest, naar Levnets=Midlerne ere i en
meget lav Priis og de da tillige meest flittige, thi kand en Haandværksmand
paa saadanne Tider ikke strax faae saa meget for sit Arbeyde og sine Vahre,
som forlanges, saa er han dog ey forlegen: Han vil da heller lægge sig at sove,
end arbeyde, og han kand giøre det, thi finder han mellemstunder Leylighed til
at sælge, saa vinder han paa engang saa meget (deels formedelst sine Vahres
høye, deels formedelst Levnets=Midlernes lave Priis) som han nogen Tiid kand


112.
leve af, og saa behøver han kuns at arbeyde engang imellem. See! saale¬
des baade hindrer en meget lav Priis paa Levnets=Midler Flittigheden, og til¬
lige forhøyer Haandverks= og Manufactur=Arbeydets Priis, hvorved da en |vit
Dør og Porte aabnes for Contrebandeurs, til at indføre den Udenlandske Flit¬
tigheds Producter, der ligesom paa engang sætter den endnu overblevne liden
indenlandske Flitighed Kniven paa Struben; mens derimod, naar Levnets¬
Midler ere i en maadelig høy Priis, saa maa der mere arbeydes, for at vin¬
de Livets Nødtørft: saa kand de ikke henlegge deres Arbeyde til Prisens For¬
høyelse, mens maae, for at have idelig Afsættelse og Fortieneste, tage til tak¬
ke med en maadelig Gevinst, følgelig befordres Flittighed herved og Haand¬
verkernes Arbeydes og Producters Priis bliver tillige taaleligere: de mange
Fyr=Dage og Fyr=Svenne vil og blive færre, og alt dette besynderlig, naar
der er nogen Mængde af Arbeydere i hver Slags. Dette forudsadt, sees, at
det sandelig ikke er en meget lav Priis paa Levnets=Midler, i og for sig selv
betragtet, som udbreder Fabriqver og Manufacturer i et Land, som sætter let
Priis paa deres Producter og følgelig befordrer Afsættelsen Jnden= og Uden¬
Lands, mens mange flittige og tarvelige Arbeydere under en god Politie. Vi
kand see det i Holland og Engeland, hvor Levnets=Midler aldrig er i meget lav
Priis, mens hvor dog Flittighed i alle Slags Manufacturer og Fabriqver har
sit rette Sæde, og hvor de fleste og beste af disse Vahre, derhos for den taa¬
leligste Priis, forarbeydes, ikke allene til disse Staters egen Fornødenhed,
mens endog til den anseeligste Afsættelse Udenlands, ja paa alle saadanne
Stæder, hvor dog Levnets=Midlerne ere i meget lavere Priis, end hos dem
selv; og vi tager ikke feyl, naar vi siger at besynderlig udi Holland, hvor Lev¬
nets=Midler altid, mod andre Stæder, ere meget dyre, er Folket flittigst og
beste Kiøb paa Manufactur=Vahre= og Arbeyde. Denne Meening kand der¬


113
for mindst have Grund i henseende til et Land som Dannemark, hvor Levnets¬
Midler af alle Slags gemeenligst ere i lavere Priis, end paa de fleste andre Ste¬
der, hvor Flittighed i Manufacturer og Fabriqver florerer med den lykkeligste
Afsættelse, saa at endog vore Levnets=Midler der som oftest kunde selges med
Fordeel; saa at Aarsagen til nogle af vore Manufacturers maadelige Frem¬
gang maa søges i andre Kilder, end en alt for høy Priis paa Levnets=Midler;
og muelig vel undertiden hos os kunde findes i en alt for lav Priis paa samme,
forbundet med en uindskrænket Overdaadighed. Man beraaber sig ellers paa
Frankrig, hvor, som siges, skal være meget lav Priis paa Levnets=Midler,
mens Nationen derhos flittig og Arbeidsom! Nu det sidste er sandt: mens det
første bliver til deels modsagt af Erfarenhed, som vidner, at Levnets=Midler
hverken altid eller paa alle Stæder, ere i synderlig lav Priis, mens om saa dog
var, saa kunde dette ikke saa meget skade denne Nation, som, i henseende til
Arbeydere, er besynderlig tarvelig, og hvor Folke=Mængden giør, at den ene
trykker og trænger den anden til Arbeyde og Flittighed, samt sætter Levnets¬
Midler og Arbeyde i en tilbørlig Forholds=Priis mod hinanden. Dette samme
kand og gielde om China. Slige Exempler beviser altsaa ikke noget, i henseen¬
de til Flittigheds Opmuntring, hverken mod en maadelig høy, eller for en me¬
get lav Priis paa Levnets=Midler. Jeg tør derfor fremsette det, som en
Sandhed, at flittige Jndbyggere og Arbeydere neppe findes (almindelig talt)
i noget Land, hvor Levnets=Midler til Bestandighed ere i en meget lav Priis:
Jeg har beseet en stor Deel af Jordens Clode og dens adskillige Beboere, og
har allevegne fundet dette stadfæsted ved Erfarenhed, hvilket og uden tvivl en¬
hver, som har seet sig om i Verden, maa tilstaae. Ex. gr. at nævne nogle af
de os meest bekiendte Nationer: hvor ere Levnets=Midler gemeenligen i lavere
Priis, end i Rusland, Pohlen, Tyrkiet &c. mens kand man vel i Almindelig¬
VII. Deel.


114
hed tilskrive disse Folk Flittigheds Caracteer eller har vel Fabriqv= og Manu¬
factur=Væsenet, Søefart eller Handel &c. gjort der nogen besynderlig og stor
Fremgang? Vi maae tilstaae vore Naboer, de Svenske, den Roes, at de
har viset Flittighed i Fiskerie, adskillige Fabriqver og andre Foretagelser; mens
det er at befrygte, deres Flittighed meget skulde aftage, dersom deres Oeco¬
nomiske Bestræbelser i den hidtil ufrugtbare Jords=Dyrkelse, skulde naae saa¬
dan Fremgang, at samme herefter kunde frembære, ikke allene til Jndbygger¬
nes Fornødenhed, mens endog til Overflødighed, saa at Levnets=Midlerne
derover skulde falde til en meget lav Priis, forstaae naar Prisen, formedelst
Regieringens Omhue, ikke blev holdet i en ret Balance, enten ved Folke=Mæng¬
dens proportionelle Tilvext, eller ved Udenlands Afsættelse, om ellers noget af
begge kunde erholdes.
II. J henseende til Dagleyere, Tieniste=Folk, Huus=Folk &c. thi her be¬
læres vi atter af Erfarenhed, at disse Folk ere mindst flittige, rarere at faae,
vanskeligere at handle og dyrest at holde, naar Levnets=Midler ere i en meget
lav Priis, mens alt tvertimod, naar de ere i en maadelig høy. Man skulde
og fast holde for, at en meget lav Priis paa Levnets=Midler, saavelsom Folke¬
Mangel foranledigede, at vores Almue saa meget forsømmer Fiskerie, der er
een af Danmarks naturligste Fordeele, og hvorudi Jndbyggerne fordum synes
at have været flittigere, maaskee fordi Folke=Mængden har da været større, i
Proportion af da værende Ager=Brug, følgelig og af de Levnets=Midler, som
kommer af Landet eller den tørre Jord. Den lave Priis giør formodentlig
og, at de saa fornødne Væverier og andre Nødvendigheders Forarbeydelse
bliver saa meget tilsidesadte.
III. J henseende til Bondestanden; og hvor kand en meget lav Priis paa
Levuets=Midler tiene til Flittigheds Opmuntring i denne Stand? Ere ikke og¬


II¬
saa Bønder Mennisker, naar da en meget lav Priis paa Levnets=Mid¬
ler paa den ene Side foraarsager, at Bonden ved sit sure og møysom¬
melige Arbeyde ikke kand faae sit Arbeyde betalt eller vinde sine Udgifter,
og paa den anden ophøyer Prisen (som forhen erindret) paa Haandver¬
kernes, Kunstens, Manufacturers og andre Naturens eller Vindski¬
belighedens Producter, hvilke Bonden uforbigiængelig behøver, saa at
Producterne af hans egen Sveed og Arbeyde, (om saa maa tales) ikke staaer
i en tilbørlig Forholds=Priis med disse benævnde, Ex. gr. naar I Tønde Rug
ikke gielder mere, end I Par Skoe: I Lispund Jern; i Lispund Fisk: 1 Plog¬
Jern: I Fierding Sild &c. 2 Skiepper Korn ikke mere, end en Dags Arbey¬
de af en Huus=Mand eller Dagleyer? og saa fremdeles: hvor kand da, siger
jeg, en meget lav Priis paa Levnets=Midler tiene til Flittigheds Opmuntring
hos Bonden? Maatte den ikke meget mere gandske nedslaae hans Sind og
Lyst, følgelig endog i denne Stand befordre Ladhed, Skiødesløshed, Indif
ference, hvorved Agerdyrkningen maatte tilsidst aldeles forderves og kuldkastes,
saa at en meget lav Priis paa Levnets=Midler, naar den blev fæstet til Be¬
standighed, maatte ved en naturlig Følge omsider føde af sig den allerdyreste
og utaaleligste Priis, der vilde styrte baade Borger og Bonde, ja det gand¬
ske Land i Fortvivlelse og Ødeleggelse. Vil man sige: At Bonden skulde for¬
bedre sin Agerdyrkning og Jord, saa kunde den producere dobbelt saa meget
Korn og Levnets=Midlerne bleve overflødige, saa kunde han vinde ligesaa me¬
get ved at sælge mere, som han faaer lidet for, som mindre, hvorfor han faaer
meget! da svares: En saa stor Forbedring i Agerdyrkning, som her suppone¬
res, kunde (om den ellers er muelig) ikke skee, uden stor Flittighed og Nid¬
kiærhed paa Bondens Side, mens skulde da vel en meget lav Priis paa Lev¬
nets=Midler kunde opmuntre ham dertil? Saa at i denne Modsigelse ligger en


116.
Circulus. Og hvad? Dependerer Jordens forbedrede Frugtbarhed allene af
Bondens Fliid?
Summen og Slutningen af alt dette bliver da: At en meget lav Priis
paa Levnets=Midler ikke tiener til Flitigheds Opmuntirng for nogen Arbeyds¬
Stand i Landet: Ja at en saadan Overflødighed paa Levnets=Midler i et
Land, som kunde til nogen Bestandighed foraarsage en meget lav Priis paa
samme, maatte, naar ingen andre Midler til Flittigheds Opmuntring kunde
findes og anvendes, have samme skadelige Virkninger, som de Americanske
Rigdomme har haft for Spanien, til at udrydde Flittighed og derimod befor¬
dre Ladhed og Overdaadighed, til at forstyrre Agerdyrkningen: til at svække
Haandværkers, Kunsters, Manufacturers og Handelens=Drift og Afsættelse:
til at fordærve Folkets Sind og Sæder, og saaledes blive en tilfældig Kilde
og Aarsag til megen Skade for Staten.
Vi seer da med hvor god Føye og Jndsigt Engellænderne, denne for deres
Lands almindelige Velfærdt saa nidkiære og aarvaagne Nation, har stræbet
ved saa mange Midler og store Præmier at befordre de overflødige Levnets¬
Midlers Udførsel til Fremmede, paa det deels Prisen ikke skulde blive for lav
Jndenlands, deels og for at berige Staten; hvorved det undertiden kommer
saa vidt, at de udenlands sælger deres Levnets=Midler for ligesaa læt, ja læt¬
tere Priis, end de kiøbes for Hiemme. Sandelig! uden dette havde neppe
enten Flittighed i Almindelighed, eller Agerdyrkning i Særdeleshed naaet saa¬
dan Høyde hos dem, eller tilveyebragt Landet saa mange og store Forde¬
le. Det er allerede forhen bleven erindret; at Flittighed i alle Henseender
har fornemmelig Hiemmne i Holland og dog er Levnets=Midlerne der dyrest;
mens de har vist nok ikke været det, førend Flittighed og Folke=Mængde gjor¬
de saa betydelig Fremgang; saa det synes, hvor vi end vil vende os hen i Ver¬


41
den, ligesom Flittighed og en meget lav Priis paa Levnets=Midler ikke kunde
parres eller bestaae med hinanden paa et og samme Sted; mens at derimod Flit¬
tighed og en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler vil følge hinanden, fal¬
de og stige med hinanden. Saa er da den Sandhed, som skulde bevises, nok¬
som beviist, nemlig: At ikke en meget lav, men følgelig en maadelig høy Priis
paa Levnets=Midler tiener meest til Flittigheds Opmuntring i et Land: den fæt¬
ter Bonden, Borgeren, Dagleyeren, Haandverks=Manden, Manufacturi¬
sten &c. i vindskibelig Bevægelse og beriger Landet. Mens herimod kand nu for¬
modes adskillige Jndvendinger, hvoraf jeg agter ikkuns 3de af den Vigtighed,
at de fortiener at berøres og besvares.
I. Modsættes: At en meget lav Priis paa Levnets=Midler forfremmer
Ægteskab og følgelig Folkets Formerelse, som atter drager efter sig Flittighed!
Men hertil svares, naar en meget lav Priis paa Levnets=Midler foranlediger,
som tilforn beviist, Ladhed, Ødselhed, Vellyst &c. saa kand den vel ikke heller
meest tiene til at befordre Ægteskab og Folke=Mængde; desuden maatte her, i
steden for andet Svar, vel spørges: Udi hvilken Stand man tænker til at ar¬
beyde først paa Folke=Mængdens Tilvæxt? Uimodsigelig maa dette skee i Bon¬
de=Standen helst i et Land, som Dannemark, hvor denne Stand, som dog
skal reerutere de andre Arbeyds=Stænder og egentlig udgiør Landets Styrke,
har den største Folke=Mangel, i Proportion af Ager=Dyrkningens Beskaffen¬
hed, som den i dette Aar forordnede og skecte Udskrivelse til den paabudne Ex¬
tra=Skat uden tvivl skal til manges Forundring bevise; mens er da vel en me¬
get lav Priis paa Levnets=Midler tienlig til at peuplere denne Stand? Ney!
ligesaa lidet, som til at befordre Flittighed derudi.
Anmerkning: Folke=Mængden drager, ved en maadelig høy Priis paa
Levnets=Midler, vist nok Flittighed efter sig; mens Folke=Mængdens


118.
Formerelse maae fornemmelig besørges i Bonde=Standen, hvorfra den
strækker sig til andre Stænder, mens det letteste og tillige i tusinde Hen¬
seender tienligste Middel hertil, var: at deele alle Bønder=Gaarder
paa 6 Tønder Hartkorn og derover imellem 2de eller flere, efter Hart
kornets Størrelse, saa at hver Bonde fik kuns 3 og i høyeste 5 Tøn¬
der Skyld at bedrive, hvilket næsten ikkuns krævede den Omkostning,
at der een steds udi den Gaards Bygninger, som skulde deles, blev
indrættet Værelse for den nye Beboere. Dog her bliver ikke sted til
at vise Nytten og Mueligheden af dette.
II. Jndvendes: At Kiøbstædernes Jndbyggere lider ved en maadelig
høy Priis, Haandværker og Manufacturer svækkes, derimod befinder de sig
tilsammen best ved en maadelig lav Priis paa Levnets=Midler, ja, tænker man¬
ge, derved skulde Flittighed og Fortieneste befordres i Kiøbstæderne! Mens
hertil svares: For det Første taber Kiøbsted=Folk ikke i Almindelighed, mens
meget mere vinder ved en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, forstaae,
naar derhos god Politie haandthæves efter Forordningerne i henseende til Lands¬
bye= og Kiøbstæds=Næring; thi naar Bonden da faaer Penge, saa faaer og
Borgeren: Saa kiøber Landsbye=Folk og da fortiener Kiøbsted=Folk (Kiøb¬
manden og Haandverks=Manden) Penge tvertimod naar Bonden faaer kuns
meget lidet for sit, saa kiøber han og lidet og maae tage sine fleste Nødvendig¬
heder paa høy Credit, hvorover omsider Kiøbstæd=Manden ofte taber baade sine
Vahre og Penge, som mange med deres Ruin har erfaret: Jngen derfor,
som kand og vil arbeyde og gider fortiene noget, kand i Kiøbstæderne besværge
sig over en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, uden det skulde være Pen¬
sionister og Rentenerere, af hvilke de sidste ikke her kand komme i nogen Be¬
tragtning, og de første, som, naar de ere Fattige, fortiener at beklages, faaer


116.
sætte Tæringen efter Næringen, og vente, ved deres Medborgeres tilvoxende
Næring og Fortieneste, mere Kierlighed. Dernæst er forhen bleven beviist,
at en meget lav Priis paa Levnets=Midler, efter Menniskenes nærværende Be¬
skaffenhed, ikke tiener nogen Stand i Landet til Flittigheds Opmuntring, og
derfor ikke heller Borger=Standen. Overalt kunde det jo aldrig være rigtig,
at vilde forfremme Flittighed i Fabriqv=Haandværk= og Manufactur=Arbeyde
ved at svække Flittighed udi Agerdyrkning, besynderlig i et Land, hvis største
og naturligste Fordeel bestaaer udi og flyder af Agerdyrkning, hvilket dog nød¬
vendig maatte skee, naar Levnets=Midler med Magt skulde nedtrykkes til en me¬
get lav Priis? Ney! derved blev alting fordærvet. Best derfore at følge Na¬
turens Anviisning: at unde Agerdyrkningen nogen Præference i vores Bekym¬
ring: at befordre Flittighed derudi ved alle muelige og tienlige Midler, endog
ved at holde Levnets=Midler i en maadelig høy Priis formedelst Exporters Til¬
ladelse, som drager Penge i Landet og hvilke igien kand give den fattige og
stræbsomme Kiøbstæd=Mand nok baade at arbeyde og fortiene. Gandske an¬
derledes vilde det gaae til, om Agerdyrkning og hvad, der henhører, blev ind¬
skrænket og svækket formedelst Prisens alt for dybe Nedsættelse paa Levnets¬
Midler, thi dette kunde jo ikke anderledes skee, end enten ved at tillade Lev¬
nets=Midlers Jndførsel fra fremmede Stæder, naar samme i Landet ikke vare
overflødige nok til at sætte saa lav en Priis, eller ved at forbyde deres Udførsel
til Fremmede, naar de endog i Landet vare til Overflod, mens begge Deele
maatte øyensynlig svække Flittighed og forarme Landet. Alle saadanne Fabri¬
qver maatte heller ævig exulere, hvis Vedligeholdelse skulde udkræve paa Lev¬
nets=Midlerne en saa lav og skadelig Priis, som kunde nedslaae Jord=Dyr¬
kernes Lyst og Fliid, følgelig ødelægge Agerdyrkningen, den næsten eeneste na¬
turlige Kilde til saadan et Lands Velstand; thi ellers spænder vi Hestene bag


120
Vognen. Vi kiøre tilbage og ikke frem ad. Bedre var det: at indskrænke
Folkets Overdaadighed og Begierlighed efter fremmede Ting, men derhos
ved alle andre muelige og tienlige Midler, at opmuntre til Flittighed i de nytti¬
ge og nødvendige Manufacturer.
Anmerkning: Man rømme ikkuns ved god Politie af Veyen for Kiøb¬
stæderne de mange Flittigheds Forhindringer, saasom Land= og For¬
Prang, den alt for mægtige Laugs=Myndighed, Contrebande &c. saa
skal og en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler kraftig virke til
Flittigheds Opmuntring udi Borger=Standen. En Ting maa jeg
herved endnu erindre, saasom høystskadelig mod Kiøbstædernes Næ¬
ring, nemlig: De seenest emanerede Kongelige Allernaadigste For¬
ordninger, om Brændeviinsbrænderiet, ere i sig selv høystpriselige og
nyttige, naar de bleve efterlevede tilbørligen, ligesaa vel paa Lands¬
Byerne, som i Kiøbstæderne, mens naar dette ikke skeer paa Lands¬
byerne, mens ikkuns i Kiøbstæderne, hvor Consumptions=Forpagter¬
ne, som de strængeste Fiscaler, ingenlunde forsømmer den paa 15 Mark
forhøyede Brændeviins=Accise (som spares paa Landet:) saa maa dette
nødvendig geraade til Kiøbstædernes Ruin og skade deres Næring.
Hvilken Misbrug paa Landet synes mig kunde hæves ved et eeniste
Middel, som jeg holder i den henseende Souverain og tillige af Jm¬
portance for Kongens Cassa, nemlig dette: At Brændeviins=Kied¬
lers Brug blev paa en vis Maade her, som i Rusland, anslagen
til en besynderlig Kongelig Jntrade, hvilket dog ikke her videre kand
udføres.
III. Mens tillige allervigtigste Jndvending, som aldrig kand med Øm¬
hed nok besvares, er denne: En meget lav Priis paa Levnets=Midler er for¬


121
deelagtigst for den Fattige, og den Fattige besynderlig, som haver mange Børn!
Mens hertil svares: Hvad den Fattige anbelanger, som enten aldeles ikke kand
arbeyde, eller ikke arbeyde saa meget, at han derved kand fortiene Livets Op¬
hold for sig og sine, for ham har vore Kongers Barmhiertighed nogenledes
sørget ved de publiqve Fattig=Anstalter, og for saadanne burte, om mueligt,
endnu mere sørges: slige Fattige vil endog den laveste Priis paa Levnets=Mid¬
ler altid falde besværlig; andre Fattige derimod, som har sunde og føre Lem¬
mer, de bør vist nok arbeyde og æde deres eget Brød; hvorfore, naar her
tales om en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, som meesttienende til
Flittigheds Opmuntring, saa forstaaes derved saadan en Priis, hverken høye¬
re eller lavere, at Folk ved flittig Arbeyde kand fortiene de nødtørftige Levnets¬
Midler: Er Prisen høyere, saa kand den bringe den Fattige til Fortvivlelse,
til en røvende og stiælende Lediggang; mens er den lavere, saa producerer den
tilfældigviis, alle de sørgelige Følger, som forhen ere nævnede, nemlig hindrer
Flittighed, befordrer Lediggang og Vellyst blant Fattige, med al deraf flyden¬
de sædelige, naturlige og borgerlige Skade: Foraarsager, at de Fattige lader
deres Børn forvilde, opvoxe i Kiælenskab og Dagdriverie: vi skal og neppe
finde saa mange Tiggere og vellystige Tiggere, naar Levnets=Midler ere i en
maadelig høy Priis, som naar de ere i en meget lav Priis, thi da ere disse dy¬
rebare Guds Gaver foragtede. Man kand næsten faae dem uden Arbeyde; Ja
dette gaaer ofte saa vidt, at mangen Betler tør vise Foragt mod et Stykke
Mad, som bydes ham af kiærlige Hænder, naar han ey kand faae Penge til at for¬
tære i sine Vellyster. Nu saadan et Væsen strider jo baade mod Fornuft og
Skrift: Gud selv, som fordum saa Faderlig havde sørget for de sande Fattige
iblank sit Folk, vilde dog saa lidet, at Føre Fattige skulde lægge sig paa den
lade Side og lade sig føde af andre, at han heller, i det ringeste conniverede
VII. Deel.


122
dertil, at saadanne, for at have og fortiene Livets Nødtørft, maatte paa vis
Tiid og under visse Vilkaar, sælge sig selv til Trælle, ligesom dette, endnu i
denne Dag, agtes i slige Omstændigheder billigt og tilladeligt af Hedenske Na¬
tigner. Ellers kand det Jødiske Folk, med deres Exempel og bevise, at Over¬
flødighed eller en alt for lav Priis paa Levnets=Midler, foranlediger mange Af¬
vigelser hos de fordærvede Mennisker, som ere saa tilbøyelige til at misbruge
Guds Godhed og Gaver. Følgelig kand ikke paatvivles, at jo for stor Over¬
flødighed paa Levnets=Midler, ligesaa vel som for stor Overflødighed paa Pen¬
ge, skader et Land, og begge skader ligemeget, naar de arreteres og blive ind¬
sluttede derudi, hvorfore Engellænderne, som har Overflødighed paa Begge,
har altid, og uden tvivl med Fliid, søgt at forskaffe begge Aftræk, og saaledes
at vedligeholde Folkets Flittighed.
Anmerkning: ligesom en meget lav, saa producerer og en meget eller over¬
maade høy Priis paa Levnets=Midler, mange Tiggere, skiønt ofte det
første af Vellyst, mens det sidste af Nød, hvorved dette fortiener at
mærkes: At just den meget lave Priis, naar den har været til nogen Be¬
standighed, foraarsager det meeste Betlerie i dyre Tider, thi da vilde vel
mange gierne arbeyde, mens kand ikke faae det Arbeyde, som de forstaaer,
og den forhen værende meget lave Priis paa Levnets=Midler har for¬
aarsaget, at de ikke har bekymret sig om at lære noget andet eller meere,
derfor maae de i dyre Tider, gribe til Bettel=Staven. Havde de derimod
i lette Aaringer, ikke været sikkre og beflittet sig paa at lære noget mere,
saa skulde slige Folk aldrig finde sig saa forlegne ved en høy Priis, mens
skulde da ikke allene tiene sig selv, mens endog deres Fæderne=Land,( som
de ellers ere til Byrde) ved at forfærdige adskillige Nødvendigheder, of¬
te af liden Umage og Kunst, for hvilke vi dog nu, baade i lætte og dyre


123
Aaringer, maae give vores gode Mynt bort til fremmede Arbeydere,
som ellers vores Egne kunde fortiene.
Saa er da herved, som mig tykkes, tydelig nok beviist, at ikke en meget
lav, mens en maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, tiener meest til Flittig¬
heds Opmuntring i et Land, det er: saadan en Priis, som staaer i sit rette
og tilbørlige Forhold mod al Slags Arbeyde, saasom Bondens, Haandværks¬
Mandens, Handels=Mandens, ja mod alle andre Vinskibeligheds og Hande¬
lens Producter og Vahre: Saa snart denne Balance feyler, er Prisen urig
tig, enten for Lav eller for Høy.
Loes Cøreølæen vil seg endmu melde dette: ode Ting sones nok slatøde¬
legge den gandske Stat, nemlig Naar
I. En meget lav Pris paa Levnets=Midler skulde til nogen Bestandighed
udtvinges, enten formedelst Forbud paa de overflødiges Udførsel, eller
Tilladelse til de Unødvendiges Jndførsel.
II. Nationens overdaadige Begierlighed efter fremmede Ting skulde blive
uindskrænket.
III. Vi skulde blive ved, in stato qvo, at slaae saa god og vægtig Mynt.
Dersom disse zde Ting skulde komme sammen, saa maatte det snart hede
om Dannemark: Conclamatum est.
Anmerkning: Saa længe Mynt=Væsenet hos alle vore Naboer rundt om¬
kring, er i saa slet Tilstand og Nationens Lyst efter fremmede Ting ved¬
varer tillige, maa vores gode Penge=Sorter nødvendig strømme ud af
Landet, og skal neppe findes noget kraftigere Middel mod den Landforderve¬
lige og forbudne Courant=Mynters Udførsel, end dette: At Regieringen
tilstoed alle og enhver, uden Forskiel, Jnqvisitions= og Priis=Ret til alle
utilladelige Penge=Exporter, som af nogen kunde antreffes! Dette vilde


124
have den Virkning, i henseende til de flestes Penge=Gierighed, At Kiøb¬
manden og Vexelereren ikke troede sine Tienere: Skipperen ikke troede
sine Baads=Folk og saa fremdeles, besynderlig, efterdi nogen Mængde
af Courant ikke lættelig kand skyvles. Dog maatte herved foreskrives
nogle Regler, at ingen unødvendig skulde molesteres, dog dette med den
Forsigtighed, at ikke Reglerne selv skulde give egennyttige Mennisker An¬
ett A.
ledning til nye Lurendreyerie.
Til Slutning vil jeg bede enhver Læsere Jkke at dømme mine Ord, uden
for deres Connexion. Jtem belænke, at jeg ikkuns her haver fremsat mine
egne Tanker= Andre kand have andre og muelig bedre Jeg troer ikke min
egen Jndsigt for meget, thi ellers havde jeg maaskee og gjort Forsøg paa det
det 2det PRosLEMa, saa vel som i andre ligesaa vigtige Materier; mens baade
i denne og andre Henseender har Erfarenhed lært mig den Maximes Sandhed:
Qvi bene latuit, bene vixit l¬
den 3die Novembris 1762.


No. VII.
Forsøg
til
Summarisk Besvarelse
paa det 2det udi Oeconomiske Magaz for Aar 1762.
Publici fremsatte
PROBLEMA.
Qvi bene latuit, bene vixit!


E¬
fter at jeg havde indsendt et Forsøg til Besvarelse paa 1te, udi det
Oeconomiske Magazin for indeværende 1762de Aar, Publice frem¬
satte PROBLEMA, besluttede jeg strax (saavidt Tidens Knaphed,
og andre Forretninger vilde tillade) at applicere mine Tanker paa
det 2det til Publici Overveyelse ligeledes foreskrevne PROBLEMA, og at føre sam¬
me, dog kuns paa en Summarisk Maade i Pennen saaledes, som herefter
følger. Jeg formoder mig ingen biefald for disse Hast=Tanker, som og neppe
vare komne for Lyset, hvis jeg ikke havde agtet fornøden, at betiene mig af
denne Leylighed for at føye endnu et Par forklarende Anmerkninger til min
over 1te PROBLEMA forhen forfattede og indsendte Afhandling, og hvilket, saa¬
som tilforn forglemt, her neden under skal ske per Post Seriptum.


128
2det PROBLEMA.
Er det mueligt, og tillige gavnligt, at Korn=Prisen paa de
Steder, hvor man maae kiøbe meget deraf, sættes
i en bestandig Jevn=Vægt?
Paopiøda opløser sig i 2de behyndetlige Spørsmaal, nemlig her spørges:
1) Er det mueligt:
2) Er det tillige gavnligt
At Korn=Prisen paa de Steder, hvor man maae kiøbe meget deraf: sæt¬
tes i en bestandig Jevn=Vægt?
Foreløbende Anmærkninger og Forklaringer:
1) Problematis Objectum synes vel være saadanne Stæder i Almindelighed,
hvor man maa kiøbe meget Korn, mens jeg meener dog, herved kand
besynderlig og fornemmelig forstaaes slige Siæder og Provincier, som
til Jndbyggernes Ophold behøver, formedelst deres egen Grunds en¬
ten Ufrugtbarhed elleriutilstrækkelige Frugtbarhed, megen Udenlands,
151
endog fremmed Tilførsel af Korn. *¬
1412) Forstaaer jeg her ikke en saadan Jevn=Vægt i Korn-Prisen, som kand
enkig, være mellem alle saadanne Stæder under en Regiering; thi denne
Slags Jevn=Vægt følger naturlig viis af sig selv, mens jeg forstaaer
3ki  her ved Jevn=Vægt, en nogenledes overeenstemmende Liighed i Korn¬
iltn
dit Prisen fra et Aar til andet.
Dette forudsadt, svares:
6atørintz
Attts6
§1 I. Mueligt synes det aldeles, at kunde sætte Korn=Prisen i en bestandig
Jevnvægt paa de Steder, hvor man maa kiøbe meget deraf; thi21¬
1) Involverer dette ingen Slags Umuelighed.
2) Er det tillige giørligt, enten
14.


&2
a) ved at dirigere Jnd= og Udførselen af Korn saaledes, at denne Jevn¬
Vægt derved baade kand erholdes og vedligeholdes; eller og
b) ved publiqve Magaziners og Forraads=Huses Oprettelse, for der¬
ved, Comme Bride en Main, at styre og balancere Korn=Prisen i
den fastsatte Jevn=Vægt, med, eftersom Omstændighederne det
maatte udkræve, snart at sælge Korn af disse Magaziner, snart
igien at kiøbe suart ingen af Deelene.
Anmerkning: Efterdi en idelig Jgientagelse af Forbud paa Korns Udfør¬
sel og Tilladelse til Jndførsel, item vice versa af Forbud paa Jndførsel
og Tilladelse til Udførsel, kunde snart forvilde baade Kiøbere og Sæl¬
gere, hvoraf kunde flyde megen Ulempe; saa synes det sidste Middel tien¬
ligst og sikkerst til dette Øyemaals Erholdelse, nemlig: til at søge og ved¬
ligeholde Jevn=Vægten i Korn=Priisen tiener best publiqve og velforseete
Magaziner.
Saa er det da mueligt, at sette Korn=Prisen i en bestandig Jevnvægt paa
de Stæder, hvor man maa kiøbe meget deraf. Hvilket var det første, som
skulde bevises; dog ikke endnu nok, mens dette er og
II. Gavnligt, besynderlig naar det skeer formedelst publiqve og tilstrækkelige
Magaziner; thi det
a) Hindrer Aager i Korn=Handlingen, baade hos Uden= og Jndenlandske
Kiøbmænd, hvilket ellers svækker og forarmer Landet.
b) Forebygger Hungers=Nød og en alt for høy Priis paa Korn, mens
tillige en alt for lav, hvilke begge skader ligemeget; thi for høy Priis
giør Bonden lad og vellystig (hvor Bønder findes) men den fattige
Borger og Kiøbere fortvivlende, ligesom tvertimod en for lav Priis
giør de sidste lade og vellystige, mens den første fortvivlende, og
VII. Deel.


130


hindrer Agerdyrknings Fliid og Fremvext paa slige Steder, som
maaskee ellers kunde haabes.
o) Da derfore denne Jevn=Vægt, uden tvivl vilde ( efter Stædernes Be¬
skaffenhed) komme til at bestaae i en maadelig høy Korn=Priis,
saa skulde den tillige drage efter sig alle de lykkelige Følger, i hen¬
seende til Flittigheds Opmuntring, som i min første Afhandling
udførligere beviist er, at flyde af en saadan Priis paa Levnets=Mid¬
ler i Almindelighed; thi en saadan Priis, hvorved man vel kand,
dog ikke uden Møye, vinde Livets Ophold, trænger og driver, for
Mangel at undgaae, til Flittighed, saa det kand hentydes til alle
Arbeyds=Stænder, hvad Poeten siger om Handels=Manden:
Impiger Extremos currit Mercator ad Indos,
Per Mare, Pauperiem fugiens, per Saxa, per Ignes:
ø) Vedligeholder følgelig nogenledes Jevn=Vægt i Jndbyggernes Punge
og foraarsager paa slige Steder en nogenledes lige Fordeling af Pen¬
ge, samt sparer mange Penge i Landet: da ellers ofte en nmaade¬
lig høy Korn=Priis, ikke allene drager alle Penge og al Formue fra
de fattige Kiøbere, i de Formuende Korn=Handleres Punge, mens
endog mange Penge gandske ud af Landet.
e) Endelig giver en vis og vigtig Regel i Korn=Handlingen paa slige Stæ¬
der, saa vel i Almindelighed for Kiøbere og Sælgere, som i Besynder¬
lighed udi Oeconomien for alle Huusholdere.
Afalt dette drager jeg da denne Slutning: Efterdi en bestandig Jevn¬
Vægt udi Korn=Prisen, paa de Steder, hvor man maae kiøbe meget deraf,
hindrer baade Jnden= og Udenlandske Korn=Handleres Aager: forebygger Hun¬
gers=Nød og saavel en alt for høy, som en alt for lav Priis paa Korn: fast¬
13
sætter en maadelig høy Priis paa Korn, til Flittigheds Opmuntring i alle
Arbeys=Stænder, følgelig legger en god Grundvold til, at den af Flittighed,
og under den Høyestes Velsignelse, kommende Physiske, Oeconomiske og Mo¬
ralske Velstand: hielper til en nogenledes lige Penge=Fordeeling og holder Pen¬
gene i Landet: endelig giver en vis og vigtig Regel, baade i Korn=Handel og
Huusholdning; saa følger: at en fastsat eller bestandig Jevn=Vægt i Korn¬
Prisen, maa paa de Steder, hvor man maae kiøbe meget deraf, være ligesaa
Gavnlig, som Muelig. Hvilket var det, som her skulde bevises. Herimod
kunde nu indvendes:
I. At en saadan bestandig Jevn=Vægt i Korn=Prisen kunde giøre Folket
døsig og indifferent, efterdi Frygt og Haab, som ellers sætter alting
i Bevægelse i det menniskelige Selskab, maatte i denne henseende
forsvinde! mens hertil svares: at en viis Regiering veed vel at finde
Midler herimod, ja Midler, som tillige kand skærpe disse Passioner
hos Folk.
II. At den intenderede Jevn=Vægt strider tvertimod den Indretning, Gud
har gjort i Naturen, formedelst hvilken frugtbare og ufrugtbare Aarin¬
ger bestandig omvexle med hinanden, ligesom Sommer og Vinter,
Dag og Nat: Derfore at tænke paa saadan Jevn=Vægt, var det
samme, som at pynse paa, bestandig at frembringe een og samme
Frugtbarheds Grad i Naturen, eller at giøre en bestandig Sommer
eller Vinter, Dag eller Nat! Hvorpaa tiener til Giensvar:
a) Vi maae ikke betragte Gud, ikkuns som Herre i et Land alleene,
mens som HErre og Huus=Holdere over den gandske Jord; kunde
vi nu indsee fuldkommen denne Guds Huusholdning, og holde Reg¬


132


ning over, hvad der paa den gandske Jord voxer af Korn og Frug¬
ter, fra et Aar til andet; da mueligt vi og skulle befinde saadan?
Jevn=Vægt i henseende til Kornets og Frugternes Mængde fra et
Aar til andet, thi mangler Frugtbarhed i et Aar paa et Sted,
saa findes den, endog samme Aar, des overflødigere paa et andet,
ligesom Erfarenhed altid lærer i det mindre og i et Rige, som be¬
staaer af adskillige Provincier; hvorved da Jevn=Vægten i Kor¬
nets og Frugternes Mængde conserveres paa den gandske Jord¬
Clode, saaledes som nogle Natur=Kyndige har gjort saadan Bereg¬
ning i henseende til Solens Skin og Lys over den gandske Jord.
k) Handles i dette Fald ikke mod Guds Regiering, naar Mennisker paa
saadan Maade, anvender Fornuft og Kierlighed, for deels at føde
den Hungrige, og, saa vidt dem muelig, frelse ham fra Hungers
Nød, deels at bevare ham fra Lediggang og Vellyst, samt alle de
Laster, som deraf fødes, altsammen i denne sidste Hensigt: at be¬
fordre Guds Ære og afvende hans Vanærelse af Syndere.
e) Endelig hæves og denne Objection, ved at giøre Forskiæl imellem de
Gaver og Creature, som Gud i nogen maade har underkasted
Menniskens Friehed, og de, som den store Skabere har forbehol¬
det sin umiddelbare Regiering og Over=Herredømme, eller har und¬
draget fra vores Frie Villies Vildkaar.
Sic satis.
Til Slutning bekiender jeg reent ud, at Tiid og Omstændigheder ikke
har tilladt mig, enten at tænke mere i denne Sag (som alligevel burde skeet)
eller vidre at udføre og bevise de Grunde, paa hvilke min Slutning selv grun¬


133
der sig; mens jeg venter, deels at der vil fremkomme Commentatores af langt
større og rigtigere Jndsigt i denne Materie, deels at dog disse Grunde skal, i no¬
gen Grad, legitimere sig hos eftertænksomme Læsere. Skal jeg og endelig skri¬
ve en Devise under disse Linier, da bliver det med Billighed denne: Qvod cito
fit, cito perit.
P. §. Følger nu de tvende herover belovede Anmerkninger i henseende til min
med forrige Post indsendte Afhandling over det Ite opgivne Problema, hvoraf den
første indeholder en Forklaring over samme min Afhandlings Maade, den
anden et bestemt Begreb af det Ord: Levnets=Midler.
I. Forklaringen er denne: Endskiønt i I. PRORLEMarE poneres et Land i Al¬
mindelighed, har jeg dog i min Afhandling derover indskrænket denne
Nation til et frugtbar Land i Besynderlighed, af Aarsag: At en me¬
get lav Priis paa Levnets=Midler hverken er saa skadelig eller kand faa
lettelig befrygtes og erholdes, i det ringeste til nogen Bestandighed,
i et ufrugtbar; dog er Afhandlingen saaledes indrettet, at fra det be¬
synderlige, kand overalt ved naturlig Følge, i dette Fald sluttes til det
almindelige; thi enten en meget lav Priis foraarsages ved Udenlands
Tilførsel eller Jndenlands Frugtbarhed, saa bliver Virkningen, cæte¬
ris paribus, det samme.
II. Den nøyere Bestemmelse af det Ord: Levnets=Midler! er denne: Jeg
har herved overalt ( som Afhandlingens gandske Tour desuden noksom
kunde vise) forstaaet fornemmelig de Producter, som ved Agerdyrk¬
ning frembringes til det menniskelige Lives Underholdning eller Føde.


134
Dette har jeg, for at undgaae Mistydning, her bag efter maattet mer¬
ke, saasom den foreskrevne Tids=Termin hverken tillød mig paa ny at reenskri¬
ve, eller engang nøye at revidere min første Afhandling; men skulde samme
dog kunde agtes værdig til at indlemmes med andres ved Trykken i det Oeco¬
nomiske Magazin, saa henstilles det i al Ydmyghed til den Høyberømmelige og
Høylærde Censors langt dybere Jndsigt, efter Behag og Gotbefindende, baa¬
de med et par Ord at indrykke disse 2de Notata i bemeldte min første Afhand¬
ling paa sit rette Stæd og Nummer, som uden tvivl bliver blant de første An¬
mærkninger udi samme, og tillige at giøre de nødvendige Correctioner.
den 10 Novembris 1762.
Anmerkning.
*) Hvad Autor her melder om sit P. §. at indrykke i næst foregaaende Afhandling, i
nes overflødigt, efterdi begge Stykker følge Umiddelhar paa hver andre, og fattes
hverken Orden eller Tydelighed.


No. VIII.
Forsøg
til
Oplysning
af
Det i Dannemarkes og Norges Oeconomiske Magazins
6te Bind opgivne første PROBLEMA;
Hvilket tiener meest til
Flittigheds Opmuntring i et Land,
Enten at Levnets Midlerne ere i en maadelig
høy, eller og en meget lav Priis?


A¬
lt for høye Skatter og alt for høy Priis paa Levnets=Midler i et
Land, ere 2de Anstøds=Steene, der altid ligger Flittighed for
Fødderne, og kommer den ofte til at snuble. De ere ligesom et
Forbud paa Folkets Formeerelse, en Svøbe for Agerdyrknin¬
gen, og en Skranke for Handelen, og hvad kand fortiene Navn af et større
Onde i en Stat?
Vort kiære Dannemark, som af disse 2 ikkun undertiden trykkes af det
sidste, har derfore ikke Takke nok at frembære det høye Sælskab, der, som i alt
ande og i dette, viser sig saa høyt bekymret og aarvaagen for dets Op¬
komst, og opgiver det eene PROBLEMA efter det andet, som sigter alle til intet
andet, end Folkets sande Lyksalighed.
2) Det ovenstaaende er det jeg denne Gang sæter Prøve paa at opløse,
og derfor forveyen afgiør 2de Ting;


138
1) Hvad jeg her forstaaer ved Flittighed, og
2) Hvad ved Levnets=Midler.
Ved Flittighed forstaaer jeg det idelige Arbeyde, Omsorg og Ombyg¬
gelighed, som enhver fornuftig Undersaat i et Land bemøyer sig med, for at
forskaffe sig den Formue, hvorved han paa en lovlig og anstændig Maade
kand ernære sig og sin Familie, uden at være sine Medborgere eller Landet til
Byrde, og endda have noget tilovers til behørige Statens Byrder og Paalæg,
til den Fattige og i Nøds=Fald, og endelig til sine Arvinger, naar Døden
standser hans Flittighed.
Ved Levnets=Midler derimod, alle de Ting, som henhører til den dag
lige Fortæring under Navn af Spise= og Drikke=Vahre og frembringes ved
Agerdyrkning, Fæe=Drift og Fiskerie.
3) Ligeledes agter jeg det fornøden at fremsætte min Meening om Lep¬
nets=Midlernes maadelig høye og meget lave Priis.
Ved den maadelig høye Priis forstaaer jeg saadan deres Gyldighed,
at Landmanden og andre, som Sælgere, foruden Levnets=Midlernes naturlige
Værd, og for det Arbeyde og Umage de har med deres Avling, Dyrkning og
Frembringelse, af Kiøberen endnu faaer een maadelig høy Betaling til, for
desbedre at komme til og holdes i bestandig Velstand, saa længe de ikke kand
Æti¬
frembringe uden en maadelig Mængde af Levnets=Midler.
Men ved den meget lave Priis forstaaer jeg dene Eysdighed, at de
Sælgende, foruden Levnets=Midlernes naturlige Værdie og deres Umage der¬
med, at Kiøberen bekommer endnu nogen Betaling til, for derved desbedre
at komme til og holdes i bestandig Velstand, saa længe de ved Fliid og Konst


15
kand frembringe, i stæden for den maadelige, en stor Mængde af Levnets¬
Midler.
Følgende skulle være Exempler derpaa:
Efter nu værende maadelige Agerdyrkning, avler een Bonde paa 1 Skieppe
Land 1 Tønde Rug. Denne siger jeg at staae i maadelig høy Priis,
naar han sælger den for i Rdlr. 3 Mark. De 3 Mark anseer jeg for
Rugens naturlige Værdie, de 3 Mark anseer jeg som Betaling for
hans Arbeyde dermed, og de øvrige3 Mark, som Betaling oven i Kiø¬
bet, der skal tiene ham til Velstands Befordring.
Avler nu Bonden, efter den nye og fuldkomnere Agerdyrkning, paa ligesaa
stort et Stykke Jord, som forhen bar den ene Tønde, 2 (eller maaskee flere)
Tønder, saa siger jeg, at disse 2 Tønder staaer i en meget lav Priis, naar
han sælger hver af dem for I Rdlr. Jeg anseer da kun denne Tøndes natur¬
lige Værd for 2 Mark, hans Arbeyde for 2 Mark, og de øvrige for en hielp
til Velstand. Men mon dog ikke 2 Tønder for 2 Rdlr. er bedre at tage imod
af lige stort Stykke Jord, end I Tønde for i Rdlr. og 3 Mark.
Paa et vist Stykke Eng græsser Bonden I Oxe, og sælger samme efter
nu maadelige Fæe=Avling, for maadelig høy Priis 6 Rdlr. Pløyer han nu
efter vor nye Agerdyrkning, samme Stykke Jord op, og besaaer det med Kle¬
ver, eller anden fordeelagtig Græs=Vext, som han kand indhøste 3 til 4 gange
om Aaret, eller græsse 3 eller flere Oxer paa, tænker jeg han uden Skade
kand sælge hver af disse Oxer for meget lav Priis 4 Rdlr. og heller tage 12 Rdlr.
for 3, end 6 Rdlr. for een.
Dersom Fiskeren bliver underrettet om bedre og lettere Maade at bruge
sine Garn, om bedre Slags Kroge og bedre Slags Mading paa Krogen, der¬


140
som han for lettere Priis kand kiøbe Hør og Tov til sine Garn, vil deraf flyde
en større Mængde Fisk i meget lav Priis, endnu liden eller maadelig Mængde
i høy eller maadelig høy Priis.
Og saaledes anseer jeg de andre Levnets=Midler med.
45 Det er Velstand, som saa uafladelig drager de menniskelige Begier¬
ligheder til sig, og den Længsel efter det Haab om samme at opnaae, er dem
en Spore og Tilskyndelse til deres allerfleste Bestræbelser. Maalet, som
disse sigter til, bliver da først og fornemst at ernære sig selv og dernæst en Fa¬
milie, og til begge udfordres de u=undværlige Levnets=Midler. Ere nu disse
ikke dyrere, end en flittig Undersaat, paa lovlig og anstændig Maade, ved Ar¬
beyde og Vindskibelighed sig dem kand forhverve, og endda svare Staten sine
Skatter og Paalæg, endda have noget tilovers i Nødsfald, endda have no¬
get tilovers til den Fattige, og endda have noget tilovers til Statens Forns¬
denhed, om det skulde gielde for haardt, eller til sine Arvinger, om han ved
Døden afgaaer, staaer Veyen til Velstand ham altid aaben. Men hindrer
en høy Priis paa Levnets=Midler ham i nogle af disse Fordeele, bliver han
forsagt og efterladen, ja i Tanke, at Veyen til Velstand er enten aldeles til¬
lukt eller og for langt borte, sørger han ikkun for sig, og tør ikke befatte sig
med Familie. Og disse Tanker er det, som allermeest hindrer Folkets For¬
meerelse i et Land. Det bliver derfor Spørsmaal, om Folk snarere kommer
til Velstand i et Land, hvor der er maadelig høy Priis paa Levnets=Midler,
eller hvor den er meget lav? Dertil svares, at i et Land, hvor der er maade¬
lig høy Priis paa Levnets=Midler, men Skatter og Udgifter igien desto la¬
vere, kand Undersaatterne meget vel komme til Velstand, efterdi de lave Skat¬
ter fuldkommen bøder paa Levnets=Midlerne, og følgelig er Levnets=Midler¬


141
nes maadelig høye Priis i saadan et Land Opmuntring nok til Flittighed; men
har derimod en Stat belagt Vindskibelighed med svære Skatter og Afgifter, og
dog vil holde sine Levnets=Midler i maadelig høy Priis, har den selv lagt Hin¬
dringer i Veyen for Folkets Velstand, og maget det saa, at de ikke skal faae
meget til overs, om de og kand faae noget, altsaa bliver den meget lave Priis
paa Levnets=Midler det Hiul, som i saadant et Land, skal drive Flittigheden,
og bøde nogenlunde paa de høye Skatter.
5) Vil man nu indvende, at meget lav Priis paa Levnets=Midler er en
Grundstøtte, som Ladhed og Ørkesløshed sikkert kand hælde sig til, uden ved
nogen synderlig Tvang at drives derfra, da tilstaaer jeg vel, at meget lav
Priis paa Levnets=Midler, naar den ikke er geleidet med høye Skatter, kand
ansees for at føre Ladhed med sig, men i saadanne Lande, som oven er mældt,
kommer Ladhed ikke synderlig i Betragtning. Der er lade nok i alle Stater,
og dog kand hverken høy, maadelig høy, eller meget lav Priis paa Levnets¬
Midler skaffe Ladhed af Veyen, men god Anviisning til Arbeyde og god
Politie.
6) Paastaaer man fremdeles, at en meget lav Priis paa Levnets=Midler
er som en Klemme paa Agerdyrkningen, der er Hovedet, og det, der egentlig
skal give hele Staten Liv, da er det en Sag, som ikke uden at gaae daglig
Erfarenhed imod, kand nægtes, men ikkun for saa vidt, at Landmanden der¬
ved ikke kand komme til Velstand, i Betragtning af de Høye Skatter, og alt¬
saa ikke kand opmuntres til Flittighed, thi kand han det, falder Jndvendingen
bort, og Levnets=Midlernes meget lave Priis bliver een Opmuntring for hans
Flittighed. Det kommer allene an paa, at Landmanden benytter sig ret af sin
Jord, at han pløyer og dyrker den ret, at han giver den tilbørlig Giødning,


142
og ikke udsuger den, ved for mange Aars Vext i Rad og liden eller ingen Hvile,
at han ikke piner den for længe med visse Slags Korn, at han besaaer den med
fordeelagtige Græs=Arter, og opvarter den med mueligste Vindskibelighed,
giør han dette, er jeg vis paa, den skal rigelig belønne hans Umage, og give
saa stor een Mængde af sin Grøde, at han skal ikke mangle Velstand, om
han sælger sit Forraad for meget lav Priis. Det kommer kun, næst Him¬
melens Velsignelse, an paa hans egen Jndsigt og Flittighed. Altsaa seer jeg
ikke, at en meget lav Priis paa Levnets=Midler i et Land, hvor Agerdyrknin¬
gen med mueligste Fliid og Kunst drives, hindrer Landmanden fra at komme
til Velstand, endskiønt Skatter og Udgifter ere noget høye, men vel, at der¬
som han kand naae Velstand, maae han efter sin naturlige Drift dertil, og
saa søge den saavelsom alle andre Undersaatter af Staten, og altsaa bliver en
meget lav Priis paa Levnets=Midler, Opmuntring nok for ham til Flittighed.
7) Men har en Stat meget lav Priis paa Levnets=Midler, og imod
andre lave Skatter, befordrer ogsaa denne Stat sin Folke=Mængde snarere
og lettere til Velstand end andre Stater, naar den tillige er understøttet af een
med mueligste Konst og Fliid indrettet Agerdyrkning, og befordrer den Folke¬
Mængden snarere og lettere til Velstand, befordrer den ogsaa snarere til Æg¬
teskab og sit Folkes Formeerelse, hvorved Agerdyrkning og Handel faaer igien
nye Kræfter, og de skal ikke i nogen af deres Dele mangle Hænder nok til be¬
hørig Drift og Udvidelse.
Næst een til mueligste Fuldkommenhed frembragt Agerdyrkning er det
Handelen, som maae ligge Staten meest om Hierte, og hvor vil ikke denne
tiltage i et Land, hvor Levnets=Midlerne ere i meget lav Priis, og Skatterne
ey for høye. Agerdyrkningen frembringer een stor Mængde af Korn og Lev¬


148
nets=Midler, disse ere i een meget lav Priis, ja maae skee lavere end i andre
Stater, dette giør da, at de Stater, som trænger til at kiøbe Levnets=Mid¬
ler, kiøber dem helst der, hvor de faaer det beste Kiøb. Herved sættes een
Mængde af Skibe i Søen og Korn=Handlere, Skibs=Folk og Haandtlange¬
re vil tage til i Mængde, og de skal alle have fuldt Arbeide med disse Levnets¬
Midlers Jndsamling og Jndsklbning, udskibning og Hensendelse.
9) Ligesom nu Levnets=Midlernes meget lave Priis opmuntrer den Han¬
del med Levnets=Midler, saa opmuntrer den og ald den øvrige. Haandverker og
Fabrikker, Bergværker og Manufacturer skal give Materier dertil, og disse
trykkes ikke, hverken af for høye Skatter eller dyre Levnets=Midler, følgelig kand
de og give bedre Kiøb end andre. Af dette flyder da den Fordeel for Stgten,
at den, tilligemed Korn-Handelen, trækker den øvrige Handel til sig, og kand
Commerere baade fir sigseiv og andre, og med det samme forhverve sig den
største Rigdom, Magr og Ankelse.
Jeg kand da, efter min ringe Jndsigt, ikke andet see, end Levnets=Mid¬
lernes meget lave Priiø i et Land tiener meest til Flittigheds Op¬
§ 52
muntring
10) Da vi nu erfarer, at alle Stater omkring os, anvender saa stor
Fliid paa Agerdyrkningens Forbedring, ikke i anden Hensigt, end at bringe de¬
res Levnets=Midler i lavere Priis, saa bliver det den høye Tiid for os i Dan¬
nemark, nøyere at betragte de Fordeele, som vor egen Erfarenhed har skildt os
ved og overdraget til andre, vi bør bedre benytte os af vort fede Lands Egen¬
skaber, og bringe vor Agerdyrkning alt videre og videre, saa vil den reise Ho¬
vedet paa vor Handel, sætte os i Stand til at give let Priis paa vore Leø¬


144
nets=Midler, og maae skee til at undersælge andre, som forlængst har seilet os
agter ud.
11) Undersøger vi nu vor Danske Stats Tilstand, og spørger, om
en meget lav Priis paa Levnets=Midler er den tienlig, det er, om den ikke un¬
dertrykker Landmanden og giør ham forsagt, i steden for at opmuntre ham til
Flittighed, da kand det første ikke nægtes, naar vi vender den gamle forslidte
Side frem af vor Agerdyrkning, thi naar han avler kun maadelig Mængde
af Levnets=Midler og faaer kun lidet derfor, kand ban ikke trænge igiennem til
Velstand, iblant saa mange Udgifter, og altsaa ikke uden ved Levnets=Midler¬
nes maadelig høye Priis opmuntres til Flitighed, men vender vi den nye
Side til, da faaer vi strax et andet Syn: der seer vi Fællesskabets Ophæ¬
velse, som giør enhver til fuldkommen Herre over sin Jord, og giver ham Magt
til at behandle den paa den fordeelagtigste Maade, han veed og kand: Der
seer vi Ukruddet, som forhen qvalte Sæden, efterhaanden at tage Afskeed, og
dets Stæder igien at fyldes med hyppig voxende Korn, der seer vi Jorden i
sine Hvile=Aar, at prunke med den deylige Klever, og føde mange 1000 Styk¬
ker Fæe, som vi før ikke havde tænkt. Der seer vi Overdrev og Almindinger,
Ørkener og Moser omskiftede til frugtbare Agre og Enge, Hauger og Skove,
og give Næring for mange 1000 Mennisker og Fæe, som vi før ikke vidste af;
der seer vi Agerdyrkningen at drives ved mange fleere 1000 Hænder end før:
Der seer vi Jorden i sin bedre Dyrkelse at frembringe os een uendelig Hob
fleere Levnets=Midler end før, og altsaa med god Grund slutter, at Landman¬
den ved stor Mængde af Levnets=Midler i meget lav Priis, kand komme til lige
saa stor, ja jeg tør sige større Velstand, end ved liden eller maadelig Mæng¬


1.
de i maadelig høy Priis, og altsaa finder Landmanden først, naar vor Ager¬
dyrkning kommer saa vidt, Opmuntring nok deri til Flittighed.
1 12) Vil man nu paastaae, at den maadelig høye Priis er større Op¬
muntring til Flittighed, end den meget lave, allerhelst siden Landmanden be¬
kommer mere Velstand, om han ved mueligste Fliid og Konst kand frembrin¬
ge Levnets=Midler i nogen stor Mængde. Dette tilstaaes i henseende til Ager¬
dyrkningen, men ikke til Handelen, thi saa længe denne, næst en blomstrende
Agerdyrkning, er Grundstøtten i Staten, maa ogsaa den ene tildrage sig
Statens besynderlige Agtsomhed, saa vel som den anden. Men nu er det een
Sælgende derom at giøre, at han kand give got Kiøb, og, om mueligt be¬
dre endnu end andre. Ligesaadan er det og med Stater. Den der giver best
Kiøb paa sine Vahre, har den beste Søgning. Agter da en Stat at udvide
sin Handel, maa den ogsaa være betænkt paa det beste Kiøb, og at under¬
sælge andre, og ved dette Greb faaer den sin Korn-Handel ret bragt i Stand,
og med den efterhaanden den øbnrige, og glsaa metner jeg at den meget lave
t1ikf
Prigendnu behølder sit Fortin.
13) Bergaber man sig hermod paa Holand, og siger, den har aid
maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, og dog undersælger den alle andre,
dg svares dertil, at denne Stat ikke kand faae meget lav Pris paa sine Lev¬
nets=Midler, siden den aarlig maae kiøbe selv en betydelig Deel deraf, og føl¬
gelig da ikke kand give saa godt Kiøb paa Levnets=Midler, som de den kiøber
af; men havde Holland saa vidlløftig Agerland, som vidtløftig Folke=Mæng¬
de, er jeg vis paa, den skulde undersælge de andre i KorneHandelen med, og
beholde det, som den nu aarlig taber noget af, nemlig den store=Halldel.
Holands store Folke=Mængde, og illige nøysomme er det, som giør Holand
VII. Deel.


144
til Holland, thi ved det den ene trykkes af den anden, maae de give godt
Kiøb, thi de skal alle leve, og Levnets=Midlerne ere maadelig dyre, hvorfor
deres Hoved=Sag bliver fornemmelig at forskaffe sig Livs Ophold, uden at
tænke paa saa stor Velstand.
14) Men Engelland har og maadelig høy Priis paa Levnets=Midler, og
dog har den nu den største Handel og de største Rigdomme: der klages og
altid derover af Haandverks=Folkene, og Engelland har maattet give Præ¬
mier ud, for at forfremme Kornhandelen. Engelland undersælges og i mange
Ting af Frankrige, som har lavere Priis paa Levnets=Midler.
15) Skude Levnets=Pidlerne salde ned i en heset lav Pris i Dan¬
nemark, da ville vist nok Haandverks=Folk og Amuen i Almindelighed forfal¬
de til Ladhed og een skiændig Overdaadighed, arbeyde naar og hvor lidet de
vilde, men lade sig betale des dyrere for det lidet de forrettede, Staten til
ubødelig Skade. Jeg nægter ikke at nogle lade og overdaadige, jo ligesaa vel
da, som nu, kunde forlyste sig i deres egen Daarlighed, men kand ikke tilstaae
at alle disse just skulle trækkes hen til saa farlige Afveye, der ikke alleneste ikke
fører hen til nogen Velstand, men om og nogen er kommen dertil, styrterdem
reent derfra igien. Men skulle man frygte for disse saa skadelige Fiender, og
de begyndte at blive alt for stærke, og true Landet med Ødelæggelse, var det
den høye Tid at see dem under Øyne, giøre dem skatskyldige og vise dem ald
muelig Tvang, til de kiendte deres Daarlighed. Dette bekom Landet bedre
end at tvinge dem ved Levnets=Midlernes Pris, som strækker sig til alle i Al¬
mindelighed, saa vel den Flittige, som den Lade, saavel den Overdagdige som
den Spærsmmelige, men treser ikke den Lade og den Overdaadige allene.
. 1*.


14.
16) Da jeg nu saaledes meener at have beviist den Sag, at Levnets¬
Midler i meget lav Priis ere fordeelagtigere for et Land, naar den grunder sig
paa en fordeelagtig Agerdyrkning, og opmuntrer til Flittighed i alle Stæn¬
der, og med dem den gandske Handel, saa maae jeg endnu til Slutning
melde noget om vor Jndenlands Handel, i sær i de smaa Kiøbstæder, for at
vise de skadelige Følger, som flyder af denne til Agerdyrkningen, ved Levnets¬
Midlernes maadelig høye Priis, og den meget lave:
Det er Kiøbmanden, som Landmanden afsætter sine fleste Levnets=Mid¬
ler til, ligesom det og er ham, han maa have de Fornødenheder hos, som
han ikke selv kand avle eller selv fra første Haand forskaffe sig. Hans Hør og
hans Jern, hans Gevyrtz og salte Fisk, hans Tobak og hans Pibe, hans
Humle og hans Salt, hans Tiære og hans Tran og mangfoldige andre
Ting. Alt dette betaler han ikke just med rede Penge, hvilke han ikke altid
kand have, men med Korn og fede Vahre. Kiøbmanden, som maae borge
meget af sine Vahre bort paa denne Maade, mager det altid saa, at Prisen
ikke bliver for lav, enhver, siger han, tager for sine Vahre det meste han kand
faae, og dette er det, som meest trykker Landmanden, der ikke kand skrue sine
Vahre op, saa høyt han lyster, men maae lade sig nøye med den almindelige
Landets Priis: Stiger Prisen paa Kornet, stiger ogsaa Prisen i Kramboden,
og falder Kornet igien, glemmer Kiøbmanden at sætte Prisen ned paa sine
Vahre, og i hvordan end Landmanden mager det, er han i Knibe. Slipper
nogle visse Slags Vahre hos de andre Kiøbmænd, og een af dem merker, han
har det eller de Slags allene, giør han Prisen paa det Slags saa høy, at den
langt overgaaer den forrige hos ham selv og de andre Kiøbmænd. Dette kand


148
ikke bestaae med nogen maadelig høy eller meget lav Priis paa Levnets=Mid¬
ler, og fordrer derfor som een aabenbare Uretfærdighed, Regieringens saa me¬
get større Opmærksomhed. Dog var det vel umueligt at fastsætte Prisen paa
de fleste Vahre efter Levnets=Midlernes fastsatte meget lave Priis. Tænk! hvad
lider ikke da Almuen i Kiøbstæderne. Jeg har da efter ringeste Jndsigt uden
allermindste Hensigt til egen Fordeel eller Skade af Prisen paa Levnets=Mid¬
ler, da jeg hverken har Avling eller Jordegods, som den eene eller anden kunde
foraarsage, yttret mine ringe Tanker om det opgivne PxostEga, og ønsker
kun om jeg deri har feylet, bedre Oplysning af de Viise, hvis Lærdomme jeg
altid beredvillig skal følge.
den 2 Nov. 1762.
14. 6.
ielse nr4
B dlat mad del


No. IX.
PROBLEMA.
Hvilket tiener meest til
Flittigheds Opmuntring i et Land,
Enten at Levnets Midlerne ere i en maadelig
høy, eller og en meget lav Priis?


N¬
aar jeg paa det nøyeste eftertænker det her fremsatte Problema, da fin¬
der jeg, at den største Vanskelighed for dets Opløsning hefter ved
de adskillige Betydenheder , som de Ord: Levnets=Midler, høye
og lave Priser, ere underkastede. Og, naar jeg derpaa, for,
saavidt mueligt, at undgaae disse Tvetydigheder, og deres foraarsagede ind¬
byrdes Misforstaaelser, giør mig Tanke om, hvorledes Spørsmaalet i andre
tydeligere Ord kand befattes, og hvad det egen og i Grunden er, som her
falder under Spørsmaal da finder jeg, at det egentlig heri liggende Spørs¬
maal er dette: Enten Menniskene til Fiid og Arbeydsomhed mere opmuntres,
ved det de lettere og med ringere Arbeyde, eller ved det de vanskeligere, og ikke
uden større, Flid og Arbeyde, kand finde Næring og Fortieneste.
Det ankommer da nu fornemmelig paa, og vil her blive mig en Hoved¬
sag at bevise, og Læseren at betyde: At denne min Paraphrasis er rigtig: At
det er hertil, at Spørsmaalet i fremsatte Problema egentlig redunderer; Thi
naar han derom er overtydet, tænker at vi lettelig foreenes om Giensvaret.
Jeg maa da udbede mig Læserens Agtsomhed til følgende faae og korte
Anmærkninger.


152
Naar der spørges Enten høye eller lave Priser paa Levnets=Midler
meest opmuntrer Flittighed, da tales der ikke om den Prisernes Høyhed eller
Lavhed, Forhøyelse eller Nedsættelse, som foraarsages ved det, at flere eller
færre Omsætnings=Midler, Penge eller Penge=Sædler, settes i Omløb og Han¬
dels Brug. Enten Verdens Guld og Sølv, og øvrige Omsætnings=Midler bli¬
ver fordoblede, eller for det halve formindskede, enten Vahrenes Priis mod
Penge derefter falder, eller stiger, saa hverken vinder, eller taber Menniske¬
nes Flittighed derved det mindste. Forhen, da der var mindre Penge og Pen¬
ge=Sedler i Omløb, end nu, og deres Priis mod Vahre altsaa større, var
Menniskenes Fliid, og Opmuntring til Fliid, den samme, som nu, for saa¬
vidt den Brug derpaa har nogen Jndflydelse. Heller ikke tales der om den
Prisernes Høyhed eller Lavhed, som adskildte Staters flere eller færre circu¬
lerende Penge foraarsager; Thi, siden Arbeydslønnen retter sig derefter, da
kand, naar andre Aarsager ikke kommer dertil, Arbeydet lige saa got lønne sig,
og Arbeyderne finde sig lige saa vel i sidste, som første Stater. Forstaae
boesatte og i Landet forblivende Arbeydere, da det er egentlig dem, som Jnd¬
byggere og Mængden, der her falder under Betragtning. Om en Fremmed
derimod, som hos Hosbond eller Mester har Kost og Forflegning, kand finde
bedre Regning ved at arbeyde for en Tiid i første Stat, naar han derefter vil
bringe de fortiente Penge til den sidste, og derved kand opmuntres til større
Fliid, giver her intet til Sagen. Heller ikke har Mynt=Fodens Forandring,
at en ligevegt fint Sølv til flere Rigsdaler udmyntes, og at samme Navn be¬
holdes til Penge af en mindre Gehalt, nogen Jndflydelse paa Menniskenes
121
Arbeydsomhed.
Naar der spørges: Enten høye eller lave Priser paa Levnets=Midler op¬
muntrer Flitighed i et Land, da spørges her ikke allene om Korn=Priserne,


153
heller ikke om Priserne paa de raae Landets egne Producter. Ney! man maae
her ved Levnets=Midler forstaae alle, end og de forarbeydende, samt indbrag¬
te fremmede Vahre, som almindelig til Livets beqvemme Ophold, Føde, Klæ¬
de, Boelig, og anden Fornødenhed giøres behov. Thi, forstaaer man her
ved Levnets=Midler, Landets egne raae Producter, og regner deres Priser høye,
eller lave, i Ligning mod de forarbeydede, og indbragte Vahres Priser, da
optages kuns derved den Tvistighed imellem Landmanden og Kiøbstædmanden,
Bonden og Borgeren, og i Grunden gaaer Spørsmaalet da derpaa ud: Hve
af dem der dyrest skal betale hinanden deres Fliid og Arbeyde: Samt (siden
Skatterne egentlig skal tages af Beholdingen fra det, enhvers Næring over
hans Fornødenhed ham kand indbringe) hvo af dem der fornemmelig, og over
den tilbørlige Proportion, skal bære Statens almindelige Skatte=Byrde:
Denne Tvistighed, skiønt den mellem Bonden og Borgeren, bestandig vil fort¬
settes ved indbyrdes Bestræbelser (Bestræbelser, som just tiener til at treffe
den rette Jevnvegt i Prisen mellem begges Arbeyde og Arbeydes Producter,
saavelsom Skatternes lige Fordeeling) har de Statskyndige agtet rettest at
decidere saaledes: At, siden alt for lave Priser paa Bondens Arbeyde og Ar¬
beydes Producter imod Borgerens, vilde have skadelige Virkninger baade for
Bonden og Borgeren, siden de| vilde medtage Bonden en alt for stor An¬
deel af hans Producter, deels til Skattebyrden at bestride, deels til andre
hans Nødvendigheder sig fra Borgeren at anskaffe, saa at det overblevne vilde
være ham utilstrekkeligt til hans Nødtørft, og han derved ikke allene tabe Lyst
og Munterhed, men endog udsettes af Stand og Formue, sin Nærings
Drift behørig at fortsette. Og, siden Borgeren ligeledes (hvad den største
Deel betreffer) derved vilde tabe den ham nødvendige Drivere og Opmuntring
til Flittighed, nu han ved ringe Fliid og Arbeyde, kunde finde fornøden Udkom¬
VII. Deel.


154
me, og derved fristes til Ledighed og Yppighed, som igien kunde medføre Man¬
gel og Armod: Da befindes for lave Priser paa Landmandens Producter,
imod Borgerens saa vel at være Jndbyggernes Fliid, almindelig talt, som
Statens Velstand, høystskadelige. Og videre: At, siden for høye Priser
paa Landmandens Arbeyde og Arbeydes Producter imod Borgernes, svækker
Borgernes Lyst og Munterhed, og giør ham uformuende, sin Næring og
Handel behørig at fortsette; Og Bonden paa den anden Side derved vilde
unddrages den dem (hvad den største Deel betreffer) nødvendige driver til
Flittighed. Da ere for høye Priser paa Landmandens, og for lave paa Bor¬
gerens Producter, Jndbyggernes Flittighed, og Staten selv, ligesaa skade¬
lige. Den maadelige Priis, den ret trufne Forholdelse og Jevnvegt i Prisen
mellem Bondens og Borgerens Arbeyde og Arbeydes Producter, erklæres saa¬
ledes af den ægte Statskyndighed til Begges Fliid og Virksomhed, til Begges
Fordeel, og Jndbyggernes fælles Velstand, beforderligst at være.
Naar der spørges: Enten høye eller lave Priser paa Levnets=Midler
meest opmuntrer Flittigheden i et Land. Da er Spørsmaalet ikke: Hvilken
af Delene der best setter Manufacturer, Fabriqver og Haandverker i Gang,
ophielper dem, forskaffer dem Aftræk, eller setter dem i Stand at holde Priis
med, ja endog at underselge andre, (da saadan Virkning, naar man ved
Levnets=Midler i sær forstaaer Føde=Vahre og Landmandens Producter, maa
tilkiendes de lave Priser). Ney! her spørges: Ved hvilken af Deelene Lan¬
dets Fliid, den meeste og almindelige Flittighed i Landet, best befordres. Den
største Manufacturers, Fabriqvers og Handverkers Gang og Drift er ikke
altid, et fast og ufeylbart Beviis paa Jndbyggernes største Flittighed,
skiønt Staterne meest heraf faaer Navn af Flittighed. Dersom Agerdyrk¬
nings, Fiskeriers og Bergverkers Producter ved paalagt Tvang, ved en eller


15.
anden Hindring, holdes i et Land i for lave Priser, da kand dette, skiøndt en
virkelig Mangel i Landets Forfatning, hielpe adskillige Manufacturer og Fa¬
briqver i Drift, i mindste for en Tiid, ved det Arbeyds=Lønnen her bliver rin¬
ge, og Arbeyderne, som ved deres forladte Jordbrug, Fiskeri og Bergverker,
ikke kunde finde Levebrød, maa søge Ophold hos Fabriqveuren og Manufac¬
turisten. Men derved kand man dog ingenlunde sige: enten at Jndbygger¬
nes og Landets Flittighed, eller at deres Velstand, er tiltaget, den stund den
Flittighed, som findes i Fabriqverne, savnes paa Landet, paa Vandet, og
i Minerne. Var det et Land, som selv har Overflod paa Levnets=Midler, al¬
lene derom at giøre, at faae Fabriqver og Manufacturer i Drift, da var det
nærmeste Middel, at hindre Levnets=Midlers Udførsel. Derved vilde Manu¬
facturisten vist nok, i mindste for en Tiid, finde sin Regning. Men om Jnd¬
byggernes Fliid og Landets Velstand derved vilde befordres, kunde være me¬
get uvist. Formedelst Jndbyggernes særdeles Naturel, Lyst og Levemaade,
formedelst visse Statens Omstændigheder og Forfatninger, og andre Natio¬
ners modsatte Bestræbelser, kunde det skade sig selv mere paa en Maade, end
gavne sig paa en anden, og muelig omsider finde sig ilde derved, at det, Fa¬
briqve=Væsenet til Opkomst, havde forsømt og sat Landets Cultur tilbage, og
med Forsømmelse af den vissere og fordeelagtigere, optaget den mere uvisse og
mindre fordeelagtige Nærings Art. Skiønt derfor at lave Priser paa Levnets¬
Midler (naar derved, som sædvanligst, forstaaes Føde=Vahre og Landman¬
dens Producter) kand sætte visse Nærings=Arter i større Drift, og deri ind¬
drage flere Arbeydere, og at høye Priser kand have samme Virkning for an¬
dre Nærings=Arter; saa kand man dog derfor ikke sige: enten at Arbeydet i
Landet bliver mere, eller at Arbeydernes almindelige Arbeydsomhed tiltager.
Ney! her spørges ikke: Om Arbeydet i visse Handteringer tiltager, og til visse


156
Nærings=Arter hendrages. Men, om den almindelige Landets Arbeydsom¬
hed opmuntres og forøges, ved Levnets=Midlernes høye eller lave Priser.
Fremdeles vil det være fornødent, naar der spørges: enten Levnets=Mid¬
lernes høye eller lave Priis opmuntrer Flittighed, at man foreener sine Be¬
greb, hvad der bør forstaaes under disse Ord: dyre eller lette Levnets=Midler;
thi, foreenes man først i Sproget, og har et og samme Begreb under disse
Ord, da kommer man let til Foreening i Tankerne. Een siger, for Exem¬
pel skyld: At Levnets=Midlerne ere lette i Schveitz og i Liefland, og vil
der af uddrage og bevise: at Levnets=Midlernes lave Priis ingenlunde svæk¬
ker Flittigheden. En anden siger: at Levnets=Midlerne ere dyre baade
i Engelland og Holland (thi endskiønt Handelens Friehed paa sidste
Sted giør, at adskillige Ting ere lette, saa ere dog Føde=Vahre, som
den fornemste Post for Mængden, formedelst den høye Consumption an¬
seelig dyre) og vil deraf uddrage: at Levnets=Midlers høye Priser forøger
Flittigheden. Naar man derimod seer ret ind i Sagen, meener jeg, at man
med rette kand sige: At Levnets=Midlerne ere ligesom lette i Holland som i
Schmeitz, og ligesaa dyre i Liefland, som i Engelland. Det er: At Mæng¬
den, Almue og Arbeydere, finder det ligesaa vanskeligt, og maae arbeyde lige¬
saa stærkt paa det eene, som paa det andet Sted, for at finde Næring og For¬
tieneste, Naar nu sa a er, (thi Læseren agter vel, at om han end slaaer Man¬
gel paa de, allene for Exempels skyld, her anførte Exempler, saa forrykkes
min Setning derved ikke i mindste, saa existerer dog denne Casus, saa gi¬
ves dog saadanne Exempler) naar nu saa er, siger jeg, at lige Fliid og Ar¬
beyde til Ophold og Fortieneste paa begge Steder behøves, saa siger man jo
og med god Grund og Føye: At Levnets=Midlerne paa begge Steder ere lige
lette, eller lige dyre, lige let, eller lige vanskelig erhverves, og at Levnets¬


15.
Midlernes Priser ere lige, lige, for saavidt her haves Hensigt, og her fal¬
der under Spørsmaal, for saavit Arbeyderne og deres Arbeyde, Fliid og
Flittigheds Opmuntring er Vedkommende. Jeg setter: At en Arbeydere
faaer dobbelt saa mange Penge for sit Arbeyde paa et Sted, hvor han
igien maa udgive dobbelt for Ophold og i Afgifter. Og at han ikkun faaer det
halve for sit Arbeyde paa et andet Sted, hvor han til Ophold og Udgifter,
og kand udkomme med det halve. Saa er han jo paa begge Steder i
lige og selv samme Omstændigheder, og under de selv samme, lige sterke
og lige svage Flittigheds Opmuntringer. Spørger en Arbeydere mig: Hvor
Levnets=Midlerne ere lette, og hvor de ere dyre. Da maae jeg jo, om jeg el¬
lers skal besvare ham ret, agte Levnets=Midlerne at være lette der, hvor de let¬
telig og med let Arbeyde kand fortienes, og agte dem dyre, hvor de med stør¬
re og sværere Arbeyde fortienes maae. Saaledes ogsaa her, hvor der spør¬
ges om Prisernes Virkning til Fliids og Arbeydsomheds Opmuntring; her
maae jeg agte og kalde Levnets=Midlerne lette, og deres Priser lave der, hvor
Arbeydet lønner sig best, hvor Arbeyderen best finder Udkomme, og med lige
Arbeyde, meest kand fortiene og erhverve. En anden Sag er, naar man taler med
Rentenerere, Pensionister, Betientere med en vis Penge=Summa i Løn aflag¬
te, Skippere, Handelsmænd og Leverandeurer, Da maa man tale deres Sprog;
da maa man have et andet Begreb under de Ord dyre og lette Levnets=Midler, thi
de kalder Levnets=Midlerne lette der, hvor de lettest kand leve, lettest indkiøbe, hvor
de for lige Mynt og Penge kand faae fleest Levnets=Midler. J Henseende til
Penge er det, at disse, men i Henseende til Arbeyde er det, at Arbeyderen
kalder Levnets=Midlerne dyre eller lette. Og maa man nødvendig tale Arbey¬
dernes Sprog, naar man handler om Prisernes Virkning paa Arbeyderen,
og til hans Arbeydsomheds Opmuntring.


158
Sporges nu derpaa videre: hvilke Priser paa Levnets=Midler der ere
maadelige og ret trufne, for Høye, eller for Lave. Da gaaer det ikke an,
efterat man har lignet alle, eller de fleste, Staters og Stæders Priser paa
Levnets=Midler imod hinanden, da at erklære de mellemste for maadelige og
best trufne, de høyeste før alt for høye, og de laveste for alt for lave; thi de
mellemste kand gierne være ilde trufne, og de høyeste, saa vel som laveste, vel
trufne, alt efter Staternes forskiellige Omstændigheder, Mangler og Fordele.
Ney! Svaret bliver dette, maadelige og ret trufne ere Levnets=Midlernes Pri¬
ser der, hvor Jndbyggerne ere i den til Statens Velstand behørige Virksom¬
hed, og Næringsarterne samtlige og insbyrdes i den behørige Drift. For¬
staae! naar særdeles Tilfælde og forekastede Hindringer undtages. For lave
ere Priserne der, hvor Jndbyggerne formedelst een eller anden Mangel, for let
finder deres Udkomme, og ved en større Virksomhed, bedre Forfatning og
Indretning, kunde forøge Statens Styrke og Velstand, og derved undgaae
den Trang, som deres nærværende Overflod, formedelst dens medførte Dorsk¬
hed og Uvirksomhed, i Tiden medføre kunde. For høye derimod ere Levnets¬
Midlernes Priser der, hvor Mengden formedelst en eller anden Feyl formeget
er betynget, hvor deres Ophold og Fortieneste giøres dem for besværlig. Hvor
mere Lindring, Friehed, Opmuntring, større Formue, og Sikkerhed paa
Flids Frugter, samt bedre Forfatning og Indretning, kunde forøge Statens
virkelige Styrke, Sikkerhed og Velstand.
Og skulde nogen med videre spørge om de fornemste og sædvanligste Aar¬
sager, hvorfore Levnets=Midlernes Priser i et Land vorder maadelige,
for lave, eller for høye. Da er Svaret dette: Levnets=Midlernes
Priser i et Land vorder maadelige, best trufne og ansatte, naar Lan¬
dets Næringsarter samtlige, og i rette Forholdelse indbyrdes, settes i


155
behørig Gang, og Jndbyggerne anføres til den behørige Virksom¬
hed, til den Arbeydsomheds Grad, som almindelig er antaget i andre
Lande, særdeeles dem, der ere næstliggende, staar nærmest i Forhol¬
delse med, og ligner det meest i Fælles Næringsarter.
For lave Priser kand foraarsages ved en for liden Folke=Mængde i et
frugtbart Land, der kunde af betiennes til Landets større Styrke og
Velstand, ved Jndbyggernes Mangel paa Virksomhed. Mangel
paa Kiøbsteder, Handel, Udførsel og Aftrek, Mangel paa Handver¬
ker og Manufacturer, Mangel paa Veye og Kanaler, Mangel paa
Penge og Penges Omløb, Opmuntringer og Drivere, Skatter og
Afgifter, og ved den for Statens Opkomst, skadelige Dorskhed, som
Jndbyggerne derved kand forfalde i.
For høye Priser foraarsages derimod ved for høye Skatter og Paaleg,
ved for stor Krigsmagt, Høfstat, og andre for store eller unyttige
Bekostninger. Ved Stændernes for vidt drevne Forskiel, og for
stort Antal i de øverste Stænder ved Pragt og Yppighed, ved fordeel¬
agtige Næringsarters Forsømmelse. Ved for mange Penge i Om¬
løb. Ved Almuens for store Tvang, og Adelens for store og ilde
brugte Myndighed, og mange fleere saadanne Mangler.
Ja man maa agte: At selv samme Feyl og Mangler kand i Lande og
Stater af ulige Beskaffenhed, Forfatning og Omstændigheder ( samt
ved ulige sindede Jndbyggere) heri have gandske stridige Virkninger,
det eene Sted at sette Levnets=Midlernes Priser for høye, og det an¬
det Sted, for lave.
For Arbeyderen, og med Hensigt til Arbeydsomheds Opmuntringkand¬
da Levnets=Midler ikke siges, dyre eller lette, uden med Hensigt til hans Ud¬


160.
gifter og Afgifter ( hvad enten Skat og Afgifter ved Told og Consumption hef¬
tes paa Levnets=Midlerne, eller den hæves paa anden Maade, ved Kopskat og
Nærings=Skat, hvilket er Arbeyderen, hans Næring, Fortienneste og Ar¬
beydsomheds Opmuntring alt det samme) uden for saavidt Arbeyderen der let¬
tere, eller vanskeligere, kand vinde Ophold og Fortieneste. Dette maae nød¬
vendig være den rette Sands og Forstaaelse under Ordene, naar Levnets¬
Midlerne siges dyre eller lette, deres Priser høye eller lave, den Stund det skeer
med Hensigt til disse Prisers Virkning og Jndflydelse paa Menniskenes Fliid
og Arbeydsomhed, samme enten at svække eller opmuntre.
Efterat jeg nu saaledes tydelig og tilstrækkelig nok har gotgjort: At Spørs¬
maalet egentlig og i sig selv er det samme, enten der spørges: Om Levnets=Mid¬
lernes lave eller høye Priser meest tiener til Flittigheds Opmuntring i Landet?
eller Spørsmaalet forfattes saaledes Om Landets Jndbyggere meest opmuntres
til Flittighed, ved det, de lettere og med mindre Fliid og Arbeyde, eller ved det
de vanskeligere, og ikke uden større Fliid og Arbeyde, kand ernære sig, fortie¬
ne og erhverve? Da tiltræder vi samme Spørsmaal at besvare og opløse.
Vel er det nu saa, at det alletider er en Sag af megen Vanskelighed at
sige og fastsette: hvad Virkning den eller den Ting haver paa det menniskeli¬
ge Sind, siden man endnu ikke er, og muelig aldrig tilfulde bliver eenige, i at
aftegne den menniskelige Natur, og i at bestemme, hvad der egentlig er na¬
turligt ved Mennisket. Geistligheden, Sæde=Lærere og Statskyndige har al¬
letider gjort sig megen Umage for at udstudere, opdage, og ret i Grunden at
kiende og indsee den menniskelige Natur, vel vidende, at jo lykkeligere de vare,
i at opdage og kiende den, jo lettere vilde det være dem, at undervise, forbe¬
dre og regiere Menniskene. Men i hvor længe og hvor troelig Menniskene end
og har arbeydet paa at kiende Mennisket, saa er man dog ikke kommet videre,


161
end at det jo endnu ansees, som Ting, ikke noksom afgjorte, enten disse, eller
andre, mildere eller haardere, ja endog gandske stridige Midler, saasom: Væ¬
stand eller Velstand, Tvang eller Frihed, Straf eller Belønning, virker
meest paa den menniskelige Natur, og enten man rettest betiener sig af hine,
eller disse, til den og den Virkning at fremføre. Saa liden og saa dunkel er
den Kundskab, vi have om os selv. Jntet Kreatur falder Mennisket vanskeli¬
gere at kiende og beskrive, end Mennisket selv, naar det skal beskrives i sin na¬
turlige Tilstand, efter sine naturlige Evner, Egenskaber og Tilbøyeligheder. Og
er der fornemmelig 3de Ting, som foraarsager denne Vanskelighed. Det 1ste
er, at, endskiønt Menniskene vil have, som en Skabning og Herkomst, saa
og en Natur, det er, visse Evner, Egenskaber og Tilbøyeligheder tilfælles
med hinanden, see, saa ere de, uagtet denne fælles Natur og naturlige Liighed,
dog hinanden, ved Fødselen og Jndtrædelsen i Verden, meget og i mange Maa¬
der ulige. Denne forefundne store Forskiellighed mellem Menniskenes medfød¬
te Natureller giøre det allene vanskeligt nok, ret at treffe og udvikle, hvad som
egentlig kand siges Mennisket i Almindelighed naturligt at være. Hertil kom¬
mer, ja heraf fornemmelig reiser sig den anden Vanskelighed, nemlig denne:
At i den Tiid, Verden staaet haver, har Menniskene ved Forplantelsen og Ad¬
spredelsen antaget saa gandske forskiellige Tænke= og Levemaader, Lærdomme,
Sæder og Skikke, at de ere blevne sig selv indbyrdes aldeles og paa mange
Maader ulige. Den allerskarpsindigste da, omgivet med saa mangfoldige og
saa forskiellige Gestalter og Skikkelser, maa vel settes i største Forlegenhed,
naar han vil forfærdige en Tegning og Beskrivelse paa dette Kreatur, som
skal passe sig paa dem alle, og vise, hvad der er dem alle naturligt og tilfælles,
naar han vil udvikle det naturlige hos Mennisket fra det, som Opdragelsen,
Exempler, antagne Skikke, Sæder, Levemaade, og udvortes Omstændig¬
VII. Deel.


162
heder har tillagt. Den 3die Ting, som giør os den rette Beskrivelse af det na¬
turlige Menniske saa vanskelig, er denne: At intet Menniske haver eller kand
have, en noksom nøyagtig og lige nøyagtig Kundskab om Menniskene i alle
Verdens Deele, og endnu mindre til alle Tider, for deraf at uddrage og fast¬
sætte det naturlige ved Mennisket. Som Menniskene fæster mere Øye, enten
paa hine, eller disse, saaledes aftegner de det naturlige Menniske, snart af be¬
dre, og snart af slettere Egenskaber, snart med de lysere, og snart med de mere
skyggefulde Farver. Des Aarsag ere og bliver alle de Tegninger af det na¬
urlige Menniske, som frembringes eller frembragte ere, forstaae! naar de til
nogen Fuldkommenhed skal udføres, vore indbyrdes Modsigelser underkastede,
og den, os best muelige, maae ikke vente sig noget almindeligt biefald.
Jkke desto mindre, skiønt det har sig saaledes, som sagt er, naar Spørs¬
maalet giøres i Almindelighed: Hvad Midler og Drive=Fiedre man til den el¬
ler den Virkning paa det menniskelige Sind rettest bør betiene sig af, da man
sig dette fra Menniskets almindelige Natur og naturlige Beskaffenhed allene
kand tilregne. Saa forsvinder Vanskeligheden dog for en stor Deel, saasnart
Spørsmaalet indskrænkes til en vis Stat eller Land, til en vis Tiid, og visse
i værende Omstændigheder. Af dette Folkes særdeles antagne Sæder, For¬
hold, Tænkemaade og Omstændigheder, kand man da med større Vished,
tilregne sig, hvad Virkning det eller det Middel her vil giøre paa Jndbygger¬
nes Sind. Om et vist fremsat Øyemeed best opnaaes vedat betiene sig af den eller
den Drive=Fieder. Exempler (der i det almindelige snart mere vilder, end veyleder,
siden et hvert Middel paa adskillige Tider og Steder har paa Menniskenes Sind
gjort meget stridige Virkninger) kand og her tiene til megen Oplysning. Og jo mere
Spørsmaalet indskrænkes til visse Landskaber, Egne og Byer, eller til visse Stænder
og Næringsarter, det er, jo større Lighed der bliver imellem de omspurgte, jo vissere


163
lader det sig sige: Hvad Virkning det eller det Middel vil have paa deres Sind,
og om det foresatte Øyemeed, ved den eller den Drivefieder, best kand opnaaes.
Dertil maae man agte: at der er nogle Ting, hvis Virkning paa det
menniskelige Sind man med megen større Vished kand sige og fastsette, end
andre Tings Virkning; siden adskillige af den menniskelige Naturs Egenska¬
ber meget klarere og tydeligere lader sig indsee, end andre. Og er den Egen¬
skab ved den menniskelige Natur, som her falder under Spørsmaal, vel nu
af de kiendeligste og upaatvivleligste, thi Sagen, som her falder under Spørs¬
maal er denne: Om Mennisket af Naturen, efter naturlig Drift og Tilsigen¬
de, undslaaer og undrager sig fra det Arbeyde og den Arbeydsomheds Grad,
som nu, i de vel dyrkende Stater, ere almindelig, og almindelig eskes og paa¬
drives. Saaledes maae Spørsmaalet forfattes, for at undgaae Tvetydig¬
heder og Misforstaaelser; Thi spørger man allene: Om Mennisket af Natu¬
ren er arbeydsom, eller undslaaer sig for Arbeyde. Da kand begge Deele,
enhver efter sin Forstaaelse, og til en vis Grad, baade negtes og bekræftes,
og utallige Ting fremføres til Beviser paa begge Sider. Ney! Læseren maa
agte: At, naar man i Satskyndigheden og Oeconomiske Skrifter, nu omstun¬
der, og i vor Verdens Deel, taler om Opmuntringer, Drivefiedre og Op¬
muntrings=Midler til Fliid og Arbeydsomhed, da tales der ikke om det Ar¬
beyde, som den menniskelige Natur til sin Forlystelse kand behøve. Heller ikke
om det Arbeyde, som Menniskets Fornødenhed og Beqvemmelighed udfordrer,
og derfor kand siges af Naturens HErre at være Mennisket paalagt. Ney!
her tales om det Arbeyde og den Arbeydsomheds Grad, som de i vor Verdens
Deel antagne Maximer, samt mange selvgjorte Fornødenheder og Fornøyel¬
ser, nu har gjort almindeligt. Om det Arbeyde og Arbeydsomheds Grad, ved
hvilken enhver Stat tænker og tragter, sin Magt og Sikkerhed, sin Anseelse


164
og Myndighed blant andre sine Revaler at forøge, eller i mindste i forrige For¬
holdelse at bevare, at den ikke ved andres tiltagende Arbeydsomhed, skal settes
tilbage. Og som denne Staternes indbyrdes Bestræbelse, ikke at staae til¬
bage, men at ligne, ja at overgaae andre i Vælde, Glands og Myndighed,
bestandig og uophørlig fortsættes, saa vil og maae Arbeydsomheden og, som
et uomgiængeligt Middel til dette Øyemeed, bestandig vorde paadrevet, alt
saavidt som Arbeydsomheden drives kand, til dette Øyemeed at opnaae, indtil
Helbreds Svækkelse, indtil Frygt for Almuens Misfornøyelse, Munterheds
Tab, Dorskhed, Ulydighed og Fortvivlelse, byder ikke at gaae videre; siden
det tilsigtede Øyemeed, ved saa overdrevet en Arbeydsombeds Fordring, mere vilde
hindres, end befordres.
Er det da saadant et Arbeyde og Arbeydsomhed, der allerede er bragt vi¬
dere, end den menniskelige Naturs Fornødenhed og Beqvemmelighed udfor¬
drer, og som Mennisket af Naturens HErre egentlig kand siges paalagt (hvil¬
ket vel ingen kand negte, som fæster Øye paa alt det Arbeyde, Yppigheden har
tillagt, og derved ret sat Menniskene i Trældom) om hvilket her spørges: om
Mennisket af Naturen og efter naturlig Drift, der for undslaaer sig, ellerikke.
Da finder vel enhver sig beføyet og tvungen til at tilstaae: At den menniske¬
lige Natnr undslaaer sig for det Arbeyde og Arbeydsomhed, som allerede er
bragt videre, end hans naturlige Lyst og Drift, samt hans naturlige Fornø¬
denhed til Arbeyde, strekker sig. Et saadant Arbeyde finder han sig berettiget
i en vis Forstaaelse at erklære unaturligt, om ikke just imod Naturen, og over
de naturlige Kræfter, saa dog over det, som Naturens Drift og Fornødenhed
tilsiger og paalegger.
See! dette synes mig nu saa klart og tydeligt at være, at jeg veed ikke,
om jeg til Bekræftelse ydermere behøver at erindre Læseren om: Hvorledes


165
Mennisket overalt i de første Tider udvalgte Hyrde=Levnet og Fæedrift. Og
ved Formerelsen, naar Føden ved denne Levemaade blev dem for knap og util¬
strekkelig, hellere vilde skifte Boepæl, forlade Fødestavn, Slegtninger og Be¬
kientere, ja endog gaae fra de bedre til de slettere, fra de varmere til de kolde¬
re, fra de mere frugtbare og behagelige, endog til de meest ufrugtbare og ube¬
hagelige Lande, end de vilde paatage sig allene det Arbeyde, som Agerdyrk¬
ningen udfordrer. Og videre: Hvorledes Agerdyrkningen ikke kom i nogen al¬
mindelig Brug og Drift, førend de Menniskene bekiendte og tilgængelige Ver¬
dens Deele meest vare besatte, da den videre tiltagende Formeerelse endelig
tvang dem til at optage Agerdyrkning; for hvis Besværligheder at undgaae,
de stridbareste Folk endnu hellere udvalgte, enten ved Røverier at forskaffe dem
den Føde, hvortil Landets Jagt og Fæedrift ikke kunde tilstrekke, eller at giøre
sig videre Platz ved andres Fortrængelse, Drab og Ødeleggelse. Og endelig:
Hvorledes mange heel vidtløftige Jordens Strekninger end indtil denne Dag
af sine Beboere lades udyrkede, skiønt deres Dyrkelse kunde giøre dem langt
mere Folkerige, og Folket langt mere lykkelig. Disse saa mange og alminde¬
lige Exempler viser jo noksom og til Overflod; At Menniskene af Naturen
undslaaer sig for den Arbeydsomheds Grad, til hvilken enhver Stat nu søger
sine Jndbyggere at opmuntre.
For saadan en Arbeydsomheds Grad, er det da aabenbare, at Menni¬
sket ikke allene naturlig viis undslaaer sig, men at han end ikke dertil er at
bringe, uden ved kraftige Opmuntringer og Tilskyndelser, virksomme Dri¬
vere og Drivefiedre.
Endnu vil jeg, denne behandlede Materie, om ikke just til Opløsning,
dog til ydermere Oplysning, fremsette og paa korteste besvare dette Spørs¬
maal: Enten Mennisket best lokkes eller drives. Enten Haab om Velstand,


166
eller Frygt for Trang, meest tilskynder ham til Flittighed. Sbaret hertil bli¬
ver dette: At de, almindelig talt, begge virker ligemeget, indtil en vis Flittig¬
heds Grad. At disse Midler ikke maa ansees, som stridige, at det ene ikke
forkaster eller udelukker det andet. Og, at den bruger disse Midler rettest, som
foreener dem. At den opmuntrer Flittigheden meest og best, som paa den ene
Side lokker med Haab om Velstand, og paa den anden Side, driver med
Frygt for Trang og Vestand. Begge Midler bør da i Almindelighed lige
meget afbetienes. Men efter visse Menniskers, visse Folkes Sindelav, Tæn¬
kemaade, særdeles Sæder og Omstændigheder, vil det være fornødent, snart
at drive lidet meere paa den ene, og snart paa den anden Kile. Men naar
Arbeydsomheden først er bragt til den Grad, som nu almindelig i de vel dyr¬
kede Stater, over det, som Menniskets Fornødenhed og Beqvemmelighed ud¬
fordrer, og altsaa over det, som Naturen og Naturens HErre har paalagt,
da vil de drivende Midler findes nødvendigere og kraftigere til at drive Arbeyd¬
somheden endnu videre, end de dragende; skiønt disse derfor ikke maae legges
til Side. Ja de drivende Midler maae endog, saavidt mueligt, gives Navn
og Anseelse af milde, lokkende og dragende.
Endskiønt derfore at nogle faae Mennisker kand antreffes af saadan Sinds
Beskaffenhed, og, jeg kand vel sige, af saa besynderlig en Gierrigheds Aand
indtagne, at naar de seer, at de foruden deres fornødne Ophold kand oplegge
noget anseeligt, sette sig i Velstand, og samle Rigdom, de da anspænder al¬
le Kræfter og sparer ingen Fliid og Vindskibelighed; men derimod, naar de
seer, at intet stort over deres Ophold ved ald deres Fliid kand fortiennes, da
lader Modet synke og Hænderne falde. See! disse faae ere allene de, efter de
nu iværende Omstændigheder, som ved lave Priser paa Levnets=Midler kand
opmuntres til Flittighed, og afskrekkes ved høye Priser. Eller, med andre


167
Ord sagt, som arbeyder mere og flittigere, naar de med mindre Fliid og Ar¬
beyde kand vinde Ophold, fortiene og erhverve, og derimod arbeyder mindre,
naar deres Ophold og Fortieneste udfordrer større Fliid og sterkere Arbeyde.
Endskiønt, siger jeg, at der kand findes, og virkelig findes, nogle saadanne
egne og særsindede Creature; saa er og bliver dog Mængden saaledes sindet, at
den retter sit Arbeyde, helst legemligt og svært Arbeyde (og dette er det fornemme¬
lig, som her hensigtes til og omtales) efter Fornødenheden, arbeyder meest, naar
han seer, at hans Ophold, Beqvemmelighed og Velstand, meest fordrer hans
Arbeyde og Flittighed, og at han derimod arbeyder mindre, og tager sig no¬
gen mere Lindring, naar han seer, at hans Ophold, Beqvemmelighed og Vel¬
stand, ikke saa stærkt driver og tilskynder ham til Arbeyde. Og disse ere de,
som i den Situation, Arbeydere og Arbeydsomhed i vor Verdens Deel nu ere,
opmuntres til Flittighed ved høye Priser paa Levnets=Midler, og derimod ved
lave Priser ikke viser saa stor Fliid og Arbeydsomhed. Det er, efter anførte
Paraphrasin; som Arbeyder meest, naar Arbeyde meest behøves, og mindre,
naar det mindre behøves.
Dog negtes hermed ikke? At jo Menniskene tillige ere af det Sind, i Al¬
mindelighed, at, naar alt for stort og tungt Arbeyde paadrives og
paalegges dem, naar deres beqvemme Ophold giøres dem alt for be¬
sværligt, og Haabet derom betages dem, de da taber Lysten, mistrø¬
ster, og arbeyder mindre, siden de seer, at Livets nødvendige Ophold, det
eneste, som dem da lades, dog ikke kand betages dem uden Statens Un¬
dergang. De Midler derfore, som har denne Virkning, kand ikke
siges Opmuntringer til Flittighed, den de mere svækker. Ved Op
muntringer til Flittighed forstaaes og allene de Midler, hvorved Men¬
niskene bringes til den rette, behørige og nødvendige Flittighed og Ar¬


168
beydsomheds Grad, og ikke til Trældom og en overdrevet Arbeyd¬
somhed, om end Mennniskene dertil almindelig bringes kunde.
Som da disses Tænkemaade ufeilbarlig er den naturligste og retteste,
(helst naar man agter, hvad det er for et Arbeyde og Arbeydsomheds Grad,
som nu opmuntres til) og de saaledes sindede udgiør den store og største Hob i
Verden. Saa tilkiendes de maadelige, eller maadelige høye, de rette, og
ret trufne Priser paa Levnetsmidler, en større Kraft til at opmuntre og forøge
Menniskens Flitighed, end de lave Priser. Dog maae man mærke og til¬
lægge dette: At lige saa lidet, som de lave, det er, alt for lave, ligesaa lidet
kand de høye, eller alt for høye Priser erkiendes tienlige til Flittigheds Op¬
muntring. Dette er med andre Ord sagt: At det tiener ikke til Flittigheds
Opmuntring, ikke til Arbeydets og Arbeydsomheds Forøgelse i Landet, at man
lader Jndbyggerne finde Ophold, Vinding og Fortieneste, ved ringe Fliid og
Arbeyde. Ligesom det heller ikke opmuntrer og forøger Arbeydsomheden, at
man vil drive Jndbyggernes Flittighed forvidt, paabyrde dem alt for meget og
for tungt Arbeyde, og giøre dem Ophold, Vinding og Fortieneste, alt for
kummerlig og besværlig (thi saasnart man vil drive og tvinge Arbeydsomheden,
for vidt, da svækkes Liv, Lyst og Munterhed, den beste og kraftigste Flittig¬
heds Drive=Fieder, og kand endog tilsidst afløses af Fortrydelse, Fortvivlelse
og Dorskhed). Men at Flittighed i et Land best og meest opmuntres ved det,
at Ophold, Vinding og Fortieneste ikke lades Jndbyggerne for mindre Fliid
og Arbeydsomhed, end den i andre Stater i vor Verdens Deel, nu alminde¬
lige. Da den til enhver Tiid almindelig antagne Flittigheds Grad, som den
dermed er erklæret for den retteste, saa er den og den for en og anden adskilt
Stat fornødne og nødvendige.
Den Stat derfore, som ønsker og søger, ved ret trufne Priser paa Lev¬
nets=Midler, at opmuntre den almindelige Flittighed i Landet, har fornemme¬


16.
lig kuns at see derhen: At den ved behørige Opmuntrings=Midler og Drive¬
fiedre, samt Hindringers Bortryddelse, bringer Undersaatterne til den efter al¬
mindelig Vedtægt behørige Flittigheds Grad, og derunder i sær i vore Tider la¬
der sig være anbefalet, Mængdens Frihed, Lyst og Munterhed, behørige
Formue, Haab og Sikkerhed, selv med sine at høste nogen Frugt af sin
Flittighed, i den tilbørlige Grad at bevare og vedligeholde. Dernest: At den
setter alle fordeelagtige Nærings=Arter (hvorunder egen Yppigheds Arbeyde ik¬
ke kand indbefattes) i behørig Drift, og ved god Poliie forebygger, at den
ene Nærings=Art ikke fornærmer den anden. Saa vil Levnets=Midlernes
Priser derved paa ethvert Sted efter de der værende Omstændigheder, settes og
treffes paa det beste og fordeelagtigste, som til Statens Velfært i Almindelig¬
hed, saa og i sær til Flittigheds Opmuntring.
Levnets=Midlernes Priser i en Stat bør ikke tvinges, hverken til at stige
eller falde, uden besynderlige, vigtige og trængende Omstændigheder. Tvan¬
gen allene svækker alletider en Deel af Jndbyggerne deres Lyst og Flid, og er
det ikke altid sagt, at den til lige Grad og fuld Erstatning opvækker Flittighe¬
den hos andre Statens Jndbyggere. Endskiønt Tvangen, en og anden Gang,
var lige saa nyttig, som fornøden, om Mængden var fornuftig og retsindig,
saa kand den dog formedelst Mængdens Vankundighed og urigtige Domme
medføre større Skade, end Fordeel.
Det er derfore ligesaa lidet de lave, som de høye, og de høye som de
lave, men det er de maadelige, de rette og ret trufne Levnets=Midlernes
Priser, og den de fordeelagtige Næringsarters rette og indbyrdes behøri¬
ge Drift, som setter og reglerer Priserne paa det beste, der ere de tienligste,
som i alle øvrige Henseende, saa og til Flittigheds Opmuntring.
VII. Deel.


170.
Endskiønt det fremsatte PROBLEMa nu noksom er opløst, og de maadelige
Levnets=Midlers Priser befundne og erklærede for de tienligste til Flittigheds
Opmuntring; Vil jeg endnu, til desto større Oplysning i denne Materie, og
dem til Eftertanke, som vil meene, om ikke i denne, dog i anden Henseende,
med Føye at kunde erklære sig, enten for de høye, eller lave Priser paa Lev¬
nets=Midler, vedføye følgende Anmerkning.
J tvende Henseende kand Levnets=Midlernes Priser i en Stat siges for
høye, eller lave, og til Fordeel at burde nedsettes, eller opsettes.
1) Først kand dette skee i Hensigt til Vahrenes Priser i Staten, som
de der eragtes urigtige, og i en indbyrdes urigtig Forholdelse. Og i saa Fald
kand man ved Levnets=Midler ikke forstaae alle til Livets beqvemme Ophold
tienlige og nødvendige Ting, men allene de nødvendigste, og det efter ad¬
skillige Nødvendighedens Grader, saasom: enten Korn=Vahre, eller Føde¬
Vahre, eller de Vahre, som til Almuens og Mængdens Ophold efter hvert¬
Lands Brug og Levemaade eragtes uomgiængelige. Disse Priser kand nu vist
nok befindes i en Stat for lave, og i en anden for høye. Og, naar saa
er, da hefter Aarsagen gemeenlig ved en eller anden Vahrenes Priser paalagt:
Tvang, eller og ved een eller anden Næringsarts Forsømmelse og Tilsideset¬
telse, at samtlige Staten tienlige Nærings=Arter ikke ere i deres indbyrdes behø¬
rige Drift. Ved disse Tings Endring er det da, at man bør ophielpe de
nødvendigste Levnets=Midlers Priser, om de ere for lave, og nedsette dem, om
de ere for høye, indtil samtlige Levnetsmidlers Priser, og deres indbyrdes For¬
holdelse, bliver rette og rigtige. Men naar de ere rigtige og ret trufne, da
maae det jo endelig være urigtigt og skadeligt, deres Jevnvægt at forrykke.
Og synes de mig begge lige ubesindige, og lige partiske, saavel den, der da vil:
sette Fødevahres og de uomgængeligste Levnets=Midlers Priser lavere, som den,


171
der vil sette dem høyere. Og begriber jeg derfore ikke, hvorledes nogen al¬
mindelig, og uden Hensigt til visse Staters og deres Prisers eragtede Urigtig¬
hed, kand erklære sig enten for de uomgiængeligste Levnets=Midlers lave Pri¬
ser, eller for deres høye Priser; da deres maadelige Priis uden al Modsigelse
er, som den retteste, saa og den gavnligste for det almindelige, for Staten og
til Statens Velstand.
Ds som saaledes age Partie enten for de egentig saakadede lave, e¬
ler for de høye Priser paa de meest nødvendige Levnets=Midler, henvises da til
hvad som forhen sagt er, til at bilegge og afgiøre den herom værende Tvistig¬
hed imellem Landmanden, Bonden og Fiskeren paa den eene, og Borgeren,
Handverksmanden, Konstneren, Fabriqveuren, Manufacturisten, Skippe¬
ren og Handelsmanden paa den anden Side. Da Slutningen bleb denne At
hverken deres lave, eller høye Priser, men deres maadelige, ret trufne Priser,
og rette Forholdelse i Prisen mod øvrige Vahre og Levnets=Midler, ere for
det almindelige og til hele Statens Velstand de retteste og gavnligste.
2) Kand Levnets=Midlers, endog samtlige Levnets=Midlers Priser i en
Stat siges for høye, eller for lave, i Henseende til andre Staters Priser.
Siges nu nogle og visse Levnets=Midler i Henseende til andre Landes
Priser, for dyre eller lette, da er det en Sag af større Vanskelighed at paa¬
dømme; Thi formedelst Staternes store Forskiellighed, forskiellige Mangler og
Fordeele, kand snart alle og de fleste Vahres Priser siges baade for høye og for
lave, alt som enhver behager, høye i Henseende til disse, og lave i henseende
til andre Landes Priser paa samme Vahre. Her maae da ikke allene denne
Stat nøye lignes med andre i samtlige deres Omstændigheder, men endog nøye
paaskiønnes, om andre Landes lavere eller høyere Priser paa omtalte Vahre,
reyser sig af deres virkelige Fordele og bedre Forfatning, eller og af dekes pir¬


172
kelige Mangler og slettere Forfatning, forinden det udgiøres kand, at det eller
det Slags Vahre i den Stat ere for høye, eller for lave.
Siges derimod og befindes samtlige Levnets=Midler almindelig i en Stat
at være dyrere eller lettere, end almindelig i andre, eller i de fleste af de øvrige
Stater, da beviser dog dette egentlig ikke nogen Mangel ved Statens Priser,
de kand derfor være gandske rette og rigtige efter dens iværende Omstændigheder.
Aarsagerne til saadan Forskiel ere da at søge i Staternes større eller mindre
naturlige Fordeele, større eller mindre Skattebyrde, tarveligere eller udslere
Levemaade, samt større eller mindre Arbeydsomhed, hvilket her ikke egentlig
falder under Betragtning, og hvilke Ting man ingenlunde med Priserne og
Prisernes Settelse kand eller maae confundere.
Den, som derfore saaledes i henseende til andre Staters Priser siger
samtlige Levnets=Midler almindelig i en Stat, at være for dyre, og at de til
Flittigheds Opmuntring, til Statens Velfærd, nedsettes burde, han klager
dermed virkelig: at Ophold, Næring og Fortieneste der giøres Almue og Ar¬
beydere for besværlig. Thi han siger dermed virkelig og i Gierningen: At den
Stats Fordeele enten ere for ringe, dens Afgifter og Skattebyrde for store, eller
dens Levemaade for høy og ødsel, og at de, eller en af dem, ændres burde.
Og, som Statens naturlige Fordeele ikke vil lade sig forøge, saa gaar Kla¬
gemaalet fornemmelig ud paa Skattebyrden og Levemaaden, som dem, der
ansees for høye, og til Fordeel nedsettes kunde. See! disse Ting er det da,
og ikke Priserne (thi samtlige Levnets=Midlers Priser kand hverken være for
høye, eller for lave, og egenlig talt, siden Priserne kuns er deres indbyrdes
Forholdelse) Skattebyrden og Levemaaden er det, i fald de virkelig ere for høye,
ifald Ophold og Fortieneste derved giøres Arbeyderne for vanskelig, som de


172
til Flitigheds Opmuntring har at angribe og ændre, og derved at hæve alle
deres for Flittigheden skadelige Virkninger, saasom: Almuens for kummerlige
Liv, for store Tvang, Munterheds Tab, Uvished, selv med sine at høste
nogen Frugt af sin Flittighed. Jverksettes og udføres dette, som det bør, da
vil det tiene til at sætte Arbeyderne i den efter almindelig Vedtægt behørige
Virksomhed, og samtlige tienlige Næringsarter i deres rette Drift. Og skeer
dette, da settes og Priserne paa det beste, og kand, skiønt nedsatte, saavel mod
egne forrige, som andre Landes Priser, dog ikke egentlig siges nedrige eller
lave.
Indvendes nu: At Levnetsmidleres lave Piser dog giør det, at en Stat
kand arbeyde bedre Kiøb, end andre, og underselge andre. At dette giver Aftrek
paa Statens Vahre og Producter, og at Aftræk opmuntrer Flittighed, og
forøger Næring og Formue. Da svares: At ere Priserne kuns paa nogle
Levnets=Midler lave, da ere de igien høye paa andre. Saa fremt man ellers
skal have noget rigtigt og ret bestemt Begreb under de Ord, lave og høye Pri¬
ser, og kand da dette sidste medtage Lindringen af det første. Ligesom og det
første, lave, det er, for lave Priser paa nogle Levnets=Midler, for sig selv
maa have og medføre sine skadelige Virkninger, og betage en Deel Arbeyde¬
re den dem nødvendige Drivere til Flittighed. Kand der end derved i nogle
Nærings=Arter, helst for en Tid, arbeydes lettere, saa kand det dog ikke skee
almindelig, saa maa der igien arbeydes dyrere i andre. Ved rettrufne Priset
maa Arbeydet almindelig i Staten nødvendig bedre og mere vorde befordret.
Og ere samtlige Levnets=Midler i en Stat, virkelig lave i Prisen imod andre,
saa er det dog, som forhen viist, langt fra ikke noget Følge: At hvor der kand
arbeydes lettest, der og arbeydes meest og flittigst. Og findes med Levnets¬


174
Midlerpe i nogle blomstrende Stater almindelig lavere end i andre. Saa er
deres Flor og Velstand dog egentlig ikke deres Prisers Lavhed, men rettest de¬
res større naturlige Fordeele, deres mindre Skatte=Byrde eller tarveligere Leve¬
maade at tilskrive.
Og naar nin Levnets=Mdlernes lave Peser, egenlig alt, og ietig
saa kaldede, ikke giøre det, at der almindelig arbeydes lettere og meere, saa
udebliver og de øvrige Prisernes Lavhed tillagte Virkninger, saasom: at un¬
derselge andre, befordre Aftrek, opmuntre Flittighed og forøge Formue. Ald
den Stund derfore en Stat setter og holder samtlige sine Næringsarter i den
rette, og indbyrdes behørige Drift, da lad være, at den i en og anden Ting
underselges af andre, og ikke kand holde Priis med dem, saa hefter Aarsagen
dertil ikke i nogen Urigtighed ved dens Priser, men i andre Ting, saasom en¬
ten dens høyere Skatter og Levemaade, eller og i andre Staters større For¬
deele, eller (som og ofte haver Sted) i deres Mangler, at visse Handteringer
hos dem forsømmes og staaer tilbage, hvorved andre Handteringers Produe¬
ter hos dem bliver overfødige og falde i Prisen.
Og ligeledes har det sig nu paa den anden Side, At den, som i Henseende til
andre Staters Priser siger Levnets=Midlernes Priser almindelig i den eller den
Stat at være for lave, og at de til Flittigheds Opmuntring til Statens Fordeel, for
høyes burde. Han siger dermed virkelig og i Gierningen: At den Stats Fordeele
enten ere for store, dens Skattebyrde for ringe, eller dens Levemaade for lav og tar¬
velig, og at disse, eller en af disse Ting ændres burde. Som nu Statens For¬
deele ingenlunde kand forandres til Statens Beste, saa gaaer Klagemaalet


E¬
egentlig og fornemmelig ud paa Jndbyggernes Skatte=Byrde, eller Levemaa¬
de, som dem, der ere for nedrige, og til Fordeel kunde settes høyere. See!
dette er og bliver egentlig Meeningen, naar der klages: at samtlige Levnets¬
Midlers Priser i en Stat ere for lave. Og dette er med andre Ord sagt? At
Jndbyggerne alt for let der finder Udkomme og Fortieneste. Skiønt nu vor
Verdens Deel og vor Tid, almindelig talt, ikke kand siges at have nogen
Mangel enten paa en tilstrekkelig Skattebyrde, eller en noksom ophøyet Leve¬
maade (i sær for de øverste Stænder) og at jo disse Midler noksom, ja alt for
meget, ere afbetiente til at opmuntre, drive og tvinge Menniskene til Fliid og
Arbeyde; Saa kand det dog ikke negtes: At jo en eller anden Stat i disse
Poster saaledes kunde staae tilbage imod de øvrige Stater, at baade Leve¬
maaden og Skattebyrden til dens Fordeel i nogen Grad kunde forhøyes, som
tienlige Midler til at sette sine Jndbyggere i den efter Staternes almindelige Ved¬
tægt behørige Virksomhed, og samtlige sine tienlige Nærings=Arter i rette
Drift. Men naar nu dette saaledes ved disse og andre hidhenhørende Midlers
behørige Afbetiening er i verksat, da kand Levnets=Midlernes Priser, skiønt
de saavel imod Statens forrige, som øvrige Staters Priser ere blevne forhøyede,
dog ikke med rette siges høye, siden de da ere rigtige og ret trufne; og det, hvad
enten man ligner den Stats=Priser med andre Staters, naar særdeles
Omstændigheder, Mangler og Fordeele iagttages, eller man allene har
Hensigt til Vahrenes indbyrdes Forholdelse i Staten. Disse Ting er det
da, og ikke Priserne, Skatte=Byrden og Levemaaden er det da fornemme¬
lig, i fald de virkelig ere for lave, i fald Jndbyggerne finder Ophold og
Fortieneste ved for ringe Fliid og Arbeyde, som ændres og forhøyes bør, for


176
derved at opmuntre Jndbyggerne til større Flittighed, og deres Arbeyde at
forøge, Staten til større Styrke og Velstand.
Det bliver da derved: At hverken de lave eller høye, men de maade¬
lige og ret trufne Levnets=Midlernes Priser, ere Staten allene tienlige, og tien¬
lige i alle Henseende.


No. X.
PROBLEMA.
Er det muelige og tillige gavnligt,
at
Kornpriserne paa de Steder,
hvor man maa kiøbe meget deraf,
settes i en bestandig Jevnvegt?


S¬
om Føde-Vahre udgiøre det fornemmeste af Menneskes Levnet
Midler, saa udgiøre Korn=Vahre det fornemmeste af dets Fø¬
de=Vahre, i mindste efter den i vor Verdens Deel antagne Le¬
vemaade. Andre Frugter, Urter og Rødder, ansees her alle¬
ne, som en Tilspise, og henregnes derfore egentlig blant Melk, Smør, Olie,
Fisk, Kiød og Flesk, &c. og er deres Brug mindre i de koldere, end i de var¬
mere Lande; hvad enten man nu vil tilskrive det til denne de varmere Landes
Fordeel, at de har dem baade bedre, og flere Slags, og at deres Jndbygger
kand behielpe sig med lettere og mindre nærende Spise, eller man vil tilskrive
det til en endnu værende Mangel paa Levemaade og Agerdyrkning i de koldere
Lande, siden lige stor og lige vel hiulpen Grund kunde give mere Tilspise af
Urter, Rødder og Frugter, end af Melk, Kiød og Flesk. Som da Korn¬
Vahre ere den Vigtigste Post til Menniskets Ophold, saa fordrer og samme
Staternes første og største Omsorg


180
Og som der gives adskillige Lande, deels af den Beskaffenhed, at de for¬
medelst en eller anden naturlig eller erhvervet Fordeel, formedelst deres Skove,
Bergverker og Fiskerier, eller formedelst den Handel, Manufacturer og Fa¬
briqver, som deres fordeelagtigere Beliggenhed samt andre Omstændigheder,
eller Jndbyggernes Fliid og Vittighed har sat dem i Besiddelse af, kand er¬
nære et større Antal Beboere, end de selv kand føde, og med Føde=Vahre for¬
syne. Deels og af den Beskaffenhed, at en anseelig Andeel af deres Jorder
ere bedre, til fleere Jndbyggeres Underholding og Statens større Formue, an¬
vendes til anden Brug, saasom: til Viin, Sukker, Silke, Bomuld, Kaffe,
Thee, Hør, Hamp, Tobak, Rapsat &c. end til Korn=Avling, og at Jnd¬
byggerne finder Fordeel ved, sig forsaadanne Vahre, fra andre Steder Korn¬
Vahre at tiltuske, og Kornpriserne i sær i disse Lande et Aar imod ek andet
ere meget ulige, da maae det vel falde under Spørsmaal: Om det er mueligt
og gavnligt, at Kornpriserne i disse Lande settes i en bestandig Jevnvegt?
At Kornprisernesaaledes, i sær i de Kornkiøbende Lande, ere ulige, er for¬
staaeligt nok, naar man betragter: At, siden det Korn, som disse kiøber,
allene er det, som de kornselgende Lande kand undvære, og som fra deres egen
Forbrugelse overskyder, da kand enhver, ikke allene almindelig, men endog den
j et eller andet Land indfaldende Misvext, anseelig forhøye dem Kornpriserne,
efterdi en Deel af Kornselgerne da udeblive, og for det Aar udgaar af denne
Handel, hvorved de øvrige straxen opsetter Prisen, ikke just efter eget Jnd¬
kiøb, Vext og Frugtbarhed, men efter de Kiøbendes Trang og Fornøden¬
hed. Hertil kommer endnu den af de Kornselgende Stater nu almindelig an¬
tagne Forsigtighed, at de ikke allene forbyder Kornets Udførsel, naar Mis¬
vext, eller mindre Vext, giør egen Mangel eller vel høye Priser befrygtelige,
men endog saasnart nogen Uroelighed og Fredsbrud kand befrygtes, paa det


181
at de kand have den da behøvede større Forraad, og deres befrygtede Fien¬
der derimod mangle det. Og naar en Kornkiøbende Stat selv i Krig vorder
indviklet, da ere meget høye Kornpriser snart gandske uomgiængelige, deels
behøver den da mere, end sædvanlig, deels forsømmer dens Fiender ikke at
formindske og hindre dens Tilførsel paa alle optænkelige Maader. Og ere de
Kornkiøbende Stater undertiden svækkede mere af deres Fiender ved dette Mid¬
del allene, end de kunde blevet svækkede ved mange og store Nederlag. Der¬
ved har og adskillige af de Kornkiøbende Stater lært bedre at indsee Vigtigheden
af den Mangel og Uleylighed, at trænge til andre Staters Korn=Vahre, og
derfor, med Jndskrænkning af anden, skiønt under fri Handel fordeelagtig en
Jordbrug, befordret og udvidet deres Kornavling, alt for at betage deres
Fiender det farlige Vaaben, som de maatte finde i deres Korn=Mangel.
Vi anseer da: 1) Om det var gavnligt for de Kornkiøbende Stater, at
Kornpriserne sattes, og settes kunde til en bestandig Jevnvegt.
Kornprisernes betydelige Forandring, Fald og Stigen, medfører, alle¬
tider og for alle Stater i Almindelighed sine for Staten anseelige Uleyligheder;
Siden vel høye og for høye Priser giør det, at Mængden, Almue og Ar¬
beydere vanskelig og for vanskelig kand ernære sig, fortiene og forhverve, da
har de nødvendig denne Følge og Virkning, at de ikke allene svækker Lyst og
Munterhed hos et anseeligt Jndbyggeres Antal, men endog udsetter mange af
Stand og Formue, deres Næring behørig at fortsette. Siden vel lave og
for lave Priser derimod giør det, at Mængden, Almue og Arbeydere, lette
re og alt for let kand ernære sig, fortienne og erhverve, da maae de nødven
dig have denne Virkning, at Flid og Arbeydsomhed hos et anseeligt Antal af
Jndbyggerne svækkes og aftager.


414
Og skulde nogen meene: At, ligesom de høyere Kornpriser svækkede Lyst.
og Munterhed hos nogle, saa kunde de igien opvekke ligesaa stor, og Staten
ligesaa gavnlig Munterhed hos andre: At, ligesom de udsette nogle af Stand
og Formue, deres Næring behørig at fortsætte, saa kunde de igien sætte an¬
dre i bedre Stand, og andre Næringer i bedre Drift, Staten til en fuld¬
kommen Erstatning. Og videre: At ligesom de lavere Kornpriser svækkede
nogles, saa vilde de opmuntre andres Fliid og Vindskibelighed, og det uden:
nogen Afbræk for Staten. Da man maa agte: At det er bedre, at holde
samtlige Jndbyggerne i en jevn og bestandig Arbeydsomhed, end snart at svæk¬
ke, snart at opmuntre Flittigheden ved samme Jndbyggere, end snart at svæk¬
ke disses, snart andres Fliid og Lyst, om end Fliid og Lyst ved andre Sta¬
tens Jndbyggere derved opmuntres og tiltage vilde. Et eller flere Aar at gis¬
re et Menniske Ophold og Fortieneste alt for vanskelig, og i andre Aaringer
at lade ham det alt for let. Nu at forringe hans Formue, hans Nærings
Drift til Svækkelse, og nu igien at give ham Leylighed til=større Nærings¬
Drift, maa uomgiengelig medføre sine Uleyligheder for Staten, og kand al¬
drig være saa tienligt, som om Jndbyggerne holdtes i en jevn og bestandig Ar¬
beydsomhed, ved at finde Fortieneste en Tiid, som en anden, lige let oglige
vanskelig (det er med andre sagt, ved en bestandig Jevnvegt i Levnets=Midler¬
nes, og i sær i Kornets Priser) og altsaa i en jevn Formue, i samme Vilkor,
Leyligheder og Omstændigheder en Tiid, som en anden. Endskiøndt derfore,
at den ved de høyere og lavere Kornpriser formeente fordeelagtige Virkning
ikke gandske negtes, saa kand den dog ikke tilstaaes, Staten til en fuld Er¬
statning for den Skade, som de og deres jevnlige Omvexling foraarsager.
Vel ere Menniskenes Sind selv meget foranderlige. Men det for er det
ikke sagt: at Menniskene, helst hele Selskaber eller Stænder, taaler, eller


188
finder sig vel ved megen, jevnlig og idelig Forandring, helstsaadanne, immer
de samme og idelig afvexlende Forandringer, som en anseelig Forandring i
Kornpriserne foraarsager; da Kornprisernes jevnlige Omvexling giør dem de
Ting uvisse, i hvilke de helst ønsker sig Vished og Sikkerhed, nemlig Ophold
og Udkomme, Næring og Fortienneste, deres Næring uden Afbrek at kunde
fortsette, og deres Formue at kunde bevare. Enhver Ting, som underkaster
disse Ting idelige Uvisheder og Forandringer, kand ikke andet end være, som
det menniskelige Sind til Byrde, saa og Staten til en betydelig Ulempe.
Og hvad de Kornkiøbende Stater i sær angaar, da maa man agte: At
høye Kornpriser, dem de jevnlig ere udsatte for, maae uomgiængelig mere
svække, end opmuntre Jndbyggernes Fliid, siden de Jndbyggeres Antal er stør¬
re, som derved udsettes af Formue, deres Næring behørig at fortsette, end de¬
res, som derved kand finde Regning, og udvide deres Næring.
Det bliver da derved, at Kornprisernes anseelige Forandring, Fald og
Stigen, medfører alletider sine betydelige Uleyligheder, og for de Kornkiøbende
Lande ere disse Uleyligheder saa meget desto større, som Forandringen der baa¬
de er større og ideligere, end paa andre Steder. En Jevnvægt i Kornpriser¬
ne et Aar mod et andet var derfore en meget gavnlig og ynskelig Sag, i sær
for de Kornkiøbende Lande; siden Landets Jndbyggere derved samtlige blive
holdte i en jevn og bestandig Arbeydsomhed, i en uafbrudt og idelig fortsat Næ¬
ring, og siden de derved bleve forvissede, ikke ved for høye og utaalelige Korn¬
priser at udsettes af Næring, Tilstand og Formue.
Derpaa anseer vi. II. Om, og hvorvidt det er mueligt og giørligt, at
Kornpriserne settes i en bestandig Jevnvegt i de Korskiøbende Lande og
Stater.


1184
Spørges der: Om en Kornkiøbende Stat kand sette og holde Kornvah¬
rene bestandig i samme og lige Priser i henseende til Penge. Da maa man
negte, samme giørligt at være, siden det er uvist, hvad Guld og Sølv, Pen¬
ge og Penge=Sedler der vil indgaae eller udgaael af Circulation og Omløb.
Og derefter er det, at Vahrenes Priis imod Penge, og Pengenes mod Vah¬
re retter og maae rette sig. Men dette er egentlig heller ikke Meeningen i det
fremsatte Problema; Thi om end samme skee kunde, saa var Staten dog ikke
tient dermed. Saa var Øyemerket, som er Statens Gavn, derved ikke op¬
naaet. Det gavnede Staten intet, at dens Kornbahre, egne og indbragte,
bestandig kunde haves for en vis omsat Penge=Taxt, naar en paafølgende For¬
mindskelse af de circulerende Penge gjorde det, at denne Kornkiøbende Stat
nu fik mindre i Penge for sine Vahre og Producter, dem den afhændiger, og
hvormed den egentlig skal betale det ankiøbte Korn. Ney! dette blev jo Sta¬
ten til Tab og Skade, da den i saa fald maatte give flere af sine Vahre,
mere af sit Arbeyde og Arbeydes Producter for en lige Andeel Kornvahre, end
ellers, end om Kornpriserne ikke vare ansatte til en vis og bestandig Penge¬
Taxt.
Ney! Spørsmaalet er egenlig dett Omen sornkøbende Stat kand
sette andre Vahre, almindelig talt, ved menneskelig Fliid frembragte, andet
Arbeyde og Arbeydsomheds Producter i en bestandig Jevnvegt mod Kornvahre
og Korn=Avlingens Arbeyde? Eller, hvad som er det samme: Om den kand
sette Kornvahre bestandig i samme og lige Priis og Forholdelse imod andre
Vahre og Arbeydes Producter? Og hertil svares saaledes: At, endskiønt
Priserne paa Vahre imod Vahre er i Grunden ikke andet, end en Ligning af
Arbeyde imod Arbeyde, naar Farlighed, Forskud, Konst, Klygtighed og des¬
lige Ting inddrages under Arbeyde (dog uden at negte, at adskillige andre Ting,


saasom: Vahrenes Mængde, Fornødenhed, Rarhed, samt Menniskenes
Moder, Vedtægter og Capricer &c. haver nogen Jndflydelse paa Priserne) og
Arbeydet i de mange forskiellige Nærings=Arter og Haandteringer naturlig
viis søger og setter sig selv, eller af Arbeyderne ved indbyrdes Bestræbelser set¬
tes, nogenlunde i Jevnvegt indbyrdes, det ene imod det andet, saa vidt an¬
dre tilstødende og medvirkende Aarsager vil tillade. Saa maa man dog agte:
At Nytten og Producten af Kornavlingens Arbeyde er langt større Uvished,
underkastet, end Nytten og Producten af alt det øvrige menniskelige Arbeyde,
som anvendes til Menniskets Levnets=Midler at frembringe. Da Agerman¬
dens Arbeyde alt efter Veyrligets og Aarenes store Forskiellighed giver ham
saa gandske ulige og forskiellig Rente, thi endskiøndt Nytten af adskilligt andet
Arbeyde, saasom Seylats og Fiskeri, kand siges lige saa uvis for en og anden
Arbeydere i Særdeleshed, saa feyler og udebliver dog Nytten af saadant Ar¬
beyde ikke saa almindelig og for saa mange tillige, som af Korn=Avlingens Ar¬
beyde, da Misvext ofte er almindelig, ikke allene for et heelt Land eller Stak,
men endog for mange Lande tillige. Des Aarsag kand Korn=Avlingens Ar¬
beyde for et hvert Aar ikke saa velrette sig efter, eller lignes med andet til andre
Levnets=Midler at frembringe, anvendte Arbeyde, eller Korn=Vahre i Prisen
aarlig holde samme Jevnvegt, og staae i samme Forholdelse med andre Vah¬
re og Levnets=Midler, som øvrige Vahre og Levnets=Midler indbyrdes holde
kand. Jngen Vahre ere derfore vanskeligere at holde i en bestandig Jevn¬
vegt med andre Vahre, end just Korn=Bahrene; siden ingen Produeter og
Vahre, hvortil menniskelig Fliid behøves, saa ofte og almindelig mislinger.
Og endnu meere vanskelig og ugiørlig er denne Sag for de Kornkiøbende Lan¬
de, da Korn=Priserne ikke allene dependerer af egen og andre Landes Misvext,
men endog af Fremmedes Tilladelse, eller Forbud.
VII. Deel.


186
Og vil vi herpaa end videre ansee: Om det vel er mueligt og giørligt,
foren Kornkiøbende Stat, at sette Korn=Priserne i en bestandig Jevnvegt imod
visse Vahre, imod sine Vahre og Arbeydes Prøducter, de Vahre, for hvil¬
ke den skal forskaffe sig det Korn, den fra Fremmede behøver: Da bliver
Vanskeligheden endnu større, thi foruden den omtalte Vanskelighed, at hol¬
de Korn=Vahre i bestandig Jevnvegt mod øvrige Vahre og Levnets=Midler,
indløber her endnu den Vanskelighed, at holde denne Stats=Producter, mod
hvilke Kornet skal tiltuskes, i Jevnvegt i samme bestandige Priis og Forhol¬
delse, med andre Vahre, end og naar Korn=Vahre undtages. Og, end¬
skiønt Korn=Vahre, som sagt, ere de allervanskeligste, i Prisen at holde i
Jevnvegt med andre, saa ere og bliver disse sidste dog alle, og hvert Slags
for sig, heel vanskelig at holde i Jevnvegt med de øvrige, det ene med det
andet, i hvilke tvende Slags Vahre man end vil holde og ligne tilsammen.
De mange og adskillige Aarsager og Tilfælde, som kand giøre dette, at ethvert
Slags Vahre, i hvilket man end tager under Betragtning, enten maa falde,
eller stige, i Prisen imod andre, ere saa bekiendte og idelig forekommende, at
samme vel ikke behøver her at nævnes og udføres.
J hvorledes vi derfore end tager Sagen, hvad enten vi spørger; Om
Korn=Priserne eller Korn=Vahre i Prisen kand settes i bestandig Jevnvegt
mod Penge, og en vis Penge=Summa. Mod øvrige Vahre og Levnets¬
Midler i Almindelighed, eller og mod visse Vahre, et eller andet Slags. Saa
maa vi i alle trende Henseende erklære det umueligt og ugiørligt, at sette Korn¬
Priserne i nogen fuldkommen, eller allene egentlig saa kaldet, Jevnvegt til
nogen Bestandighed.
Hvad som da overbliver for de Kornkiøbende Stater, den Stund de
enten maae, eller endnu finder best, blant de Kornkiøbende at forblive, som


18.
giørligt og tienligt, til at sætte Korn=Priserne nogenlunde i en bestandig
Jevnvegt, til at hindre deres overordentlige Stigen i et Aar frem for andre,
og den derved foraarsagede Byrde i nogen Maade paa de øvrige Aaringer til
Jndbyggernes Lettelse at fordeele. Vil, saavidt jeg skiønner, allene, eller
dog fornemmelig, bestaae udi dette, det ældste og naturligste Middel: At den
Kornkiøbende Stat, ved oprettede Magaziner i de gode og frugtbare Aar, og
under lave Kornpriser, samler og bevarer den, efter enhver Stats Trang til
fremmet Korn, behørige Forraad og Overskud, (nemlig noget mere, end sit
sædvanlige aarlige Jndkiøb) til de Aar, da enten en mindre Vext, eller andre
ugunstige Omstændigheder, vilde sette dens Kornpriser for høye, dog saaledes: at
det gamle Korn aarlig i de gode Aar omtuskes med nyt, det gamle udselges, og nyt
igien til Bevaring indlegges. Dette Middel kand i nogen Maade være fornødent og
med Fordeel afbetienes af de Lande, som ved sædvanlig Vext og Afgrøde ikke har
over, eller stort over egen Fornødenhed, da nogen anseelig Misvext er dem befrygte¬
lig. Men for de Lande, som altid maa kiøbe, ja kiøbe en anseelig Andeel Korn, det de
skal have, ikke allene af andre Landes Overflod, men endog med deres Tilladel¬
se, den man i vore Tider giør sig alt mere og mere Betænkning i at give, tæn¬
ker jeg, at dette Middel kand ansees høynødvendigt, og til megen Fordeel
iverksettes.
Almindelig regner man, at Misvext indfalder hvert 5te Aar, og naar
nu tillegges de Aar, i hvilke paakomne Krig og Uroelighed endog uden Mis¬
vext, kunde foraarsage for høye Priser, da kand man i allermindste regne, at
hvert 4de Aar kunde saadan Forraad behøves. Giør man nu Regning paa
omtalte Foranstaltnings Bekostninger, for at see, om Nytten lønner Uma¬
gen, og overveyer Bekostningen. Da har man først at regne Renterne af
den til Magazin-Kornet foreskudte Capital (thi Forskuddet selv saavel til Korn¬


188
kiøbet, som Magaztnernes Oprettelse maae et Land eller Stat dog endelig paa
en eller anden M aade finde Udveye til) disse Renter beregnes i 4 Aar. Dernest be¬
regnes de til Magazinernes Reparation og Betientere i 4re Aar paagaaende Be¬
kostninger samt den Bekostning, som det gamle Korns Omvexling med nyt i 2 eller
3 Aar vilde medtage, som vel kand anslaaes til 10 Tønder pro Cento. Naar dette
er ret beregnet, og sammenlagt, da har man Summen af denne Foranstaltnings
Bekostning. Og er dette den strengeste Beregning, man kand gjøre imod den.
Nu bliver da at overveye om det Onde, som herved forebygges skulde,
om den Uleylighed og Bekostning, som de hvert 4de Aar befrygtede alt for
høye Korn=Priser maatte foraarsage, vel vilde beløbe sig saa vidt, og derover.
Da det nu i de Kornkjøbende Lande, ikke er usædvanligt, at Korn=Priserne
under Krig og Misvext fordobbles imod den, ellers sædvanlige Priis, ja end¬
og stiger høyere, da tænker jeg, at den beregnede Foranstaltningens Bekost¬
ning ikke fuldt kand beløbe saa høyt, som den Bekostning, man derved søger
at forebygge. Og endnu mindre, naar man, som man bør, heri henseer til
Handels=Balaneen, og ikke regner, uden paa dette Lands Bekostning og Ud¬
gift til Fremmede: Da Landet ved denne Foranstaltning for lettere Priser, i
de gode Aar indkiøber det Korn, som det ellers, og uden denne Foranstalt¬
ning, for høyere Priser i de dyre Aar maa indkiøbe, da kand det ikke feyle, at
detgs derved maa vinde i sin Handels=Balance. Thi ved denne Foranstalt¬
ning kand man regne: At det Kornkiøbende Land, i de dyre Aar, betaler til de
Kornselgende det Korn, de behøver, efter de gode Aars sædvanlige Priis, al¬
lene med 4 Aars tillagte Renter af Kiøbe=Summen. Og hvad for et Korn¬
kiøbende Land skulde ikke gierne indgaae, og finde sig vel ved at indgaae, saa¬
dan Accort med de Sælgende? Lad være derfor, at ingen kiendelig Fordeel
overbliver ved denne Foranstaltning, efter første almindelige Beregning paa dens


78
medførte Bekostninger, saa vil dog Fordelen tydelig og kiendelig nok vise sig,
naar man allene regner efter Udgiften til Fremmede, og henseer til Landets
Balance i Handelen, enten den vinder eller taber ved den Foranstaltning; og
er det vel derefter, at man her egentlig og reftest regne bør.
Men jeg setter, at ingen Fordeel ved denne Foranstaltning, hverken efter
den ene eller anden Beregning, var at finde; saa maa man dog agte, at den
Bekostning, som de dyre Aars høye Korn=Priser foraarsager, hverken er det
eeneste eller største Onde, som denne Foranstaltning forebygger. Ney! et an¬
det og større Onde, som derved afvendes kunde, er dette: at mange Menni¬
sker og Familier i de dyre Aar udsettes af forrige Nærings=Drift, og i de Lan¬
de, som kiøber meget Korn, kand høye Korn=Priser ikke nær saa vel, som i
de Kornselgende, ophielpe andre Jndbyggere og Nærings=Arter; Ney! her
maa nødvendig de fleeste derved trykkes og tabe, og det til anseelig Skade for
Staten. Dette Onde, rettelig anslaaet, vil noksom vise denne Foranstalt¬
nings store Nytte og Fordeel; thi, var end Bekostningen under og uden For¬
anstaltningen den samme, saa trykker den dog ikke saa meget, eller udsetter saa
mange af Nærings=Drift, naar den, som denne Foranstaltning medfører,
lige fordeeles paa alle Aaringer, som naar fleere Aars Byrde (den Byrde som
paa flere Aar fordeles kunde) samlet og paa en Gang paalegges.
Og endnu staaer det største Onde tilbage, som ved denne Foranstaltning
lindres, om ikke slet afhielpes, kunde. Nemlig: den yderlige Mangel, Kum¬
mer og Hungers Nød, som den fattige Almue i de Kornkiøbende Lande i dyre
Tider, saa ofte har maattet friste. Dette Onde er af den Vigtighed, at
alt, hvad tienligt er til dets Afværgelse, vel maatte iverksettes, og enhver
Byrde, der, naar den til fleere Aaringer fordeeles, i nogen Maade er taalelig,
frivillig af hver en Medbørgere paatages.


190
Men skiøndt dette Middel kand sette og holde Korn=Priserne i nogen bedre
Jevnvegt, og i nogen Maade lindre og afhielpe det Onde, som de Kornkiø¬
bende Stater, ved ellers indfaldende høye Korn=Priser, jevnlig underkastes.
Saa kand dog hverken dette, eller noget andet Middel, fuldkommen læge dette
deres dybe Saar, eller hæve det betydelige Onde, som et Lands Mangel af
Korn=Forraad til egen Fornødenhed udsetter det for. Flere Aars paafølgende
Misvext borttager strax den Lindring, som denne Foranstaltning give kand.
Og Krigen, som sielden udraser i et Aar, er altid disse Stater dobbelt farlig
og befrygtelig. Og foreener første og sidste Onde, Misvext og Krig, sig med
hinanden, da bliver deres Nød og Mangel saa meget desto større. Korn=Man¬
gel er af ald Mangel den største. Og de Kornkiøbende Stater ere snart Slag¬
ne, dersom deres Fiender engang kommer i Stand, ret at betienne sig af den,
ne deres Mangel, som et Vaaben imod dem. Den store Regent, som i
dette Seculo skrækkede heele Europa, og truede med et nyt Monarkies Opret¬
telse, fandt sig omsider ved dette Sverd, tvungen til at stikke sit blødige og seyer¬
rige Sverd i Skeede.
Saa vidt derfore, som enhver Stat efter ret Beregning og Overslag,
helst nu, da denne Mangel ret indsees, og dens fiendtlige Afbetiening ikke for¬
sømmes, finder det giørligt, at aflegge det Navn af Kornkiøbende, og egen
Kornavling at befordre. Saa meget, agter jeg, at den har befordret sin san¬
de Styrke og Velstand. En liden større Fordeel ved anden Jordbrug
bør ikke nedsette Korn=Avlingen under egen Fornødenhed, siden Byttet er uvist,
og dets Hindring kand have de allerskadeligste Følger.
Korn=Avlingens Formeerelse er og bliver da de Kornkiøbende Stater,
for saavidt enhver finder Leylighed at drive den, som det naturligste, saa og det
retteste og visseste Middel, til at nedsette Korn=Vahrenes Priser, og at sette


191
dem i den best muelige bestandige Jevnvegt med andre Vahre. Da ald den
Korn=Prisernes Lavhed og Nedsettelse, som foraarsages ved Korn=Avlingens Til¬
vext (den Stund Skov og Græsning ikke for meget medtages) og ikke ved an¬
det Arbeydes og andre Næringers Forsømmelse, kand ikke andet end være Sta¬
ten heel gavnlig, og fra den kand ingen onde Følger og Virkninger, hverken
for een eller anden Stand, eller for een eller anden Næring, med nogen Føye
befrygtes Thi hvad Vahrenes, i sær Levnets=Midlernes, retteste og Sta¬
ten gavnligste Priser er angaaende, da har det sig saaledes: At, naar samtli¬
ge Statens fordeelagtige Handteringer og Nærings=Arter tillige settes i deres
rette Drift, alt efter enhvers Fornødenhed og Fordeelagtighed, da holder de¬
res Producter den retteste og beste Jevnvegt i Priserne indbyrdes imod hinan¬
den. Naar derimod en eller anden Haandtering enten drives for vidt, eller
forsømmes og tilsidesettes for meget imod de øvrige, da giver det en Foran¬
dring i Prisernes beste Jevnvegt (det er med andre Ord sagt, i Vahrenes be¬
ste indhyrdes Forholdelse) da giør det, at enten disse eller andre Vahre anseelig
stige, eller falde. Hvo som derfore vil holde den rette Jevnvegt i Vahrenes Priser,
maae holde den rette Jevnvegt og indbyrdes behørige Drift i Arbeydets ad¬
skillige Slags Nærings=Arter og Haandteringer. Og de Priser, som samt¬
lige Nærings=Arternes behørige Drift setter paa Vahrene, de ere de retteste,
rettest trufne, og for hele Staten fordeelagtigste Priser, de ere hverken for høye,
eller for lave. Saa ere Korn=Vahrene, saa ere Bondens, Borgerens, Konst¬
nerens, Fiskerens, Bergmandens, Fabriqveurens og Manufacturistens, ja
saa ere Skipperens og Kiøbmandens Vahre i deres beste og rettrufne Priser.
Og naar nu dette noksom iagttages: at samtlige Statens fordeelagtige
Nærings=Arter settes og holdes i deres beste og indbyrdes behørige Drift, da
behøver den ikke, siden dens Priser da, som sagt, ere de retteste og fordeelag¬


192
tigste, at bekymre sig, om den end i et eller andet Slags Vahre og Producter
undersælges af andre. Dette: at den underselges af andre, og ikke kand hol¬
de Priis med dem, kommer da ikke af nogen Statens egen Feyl og Mangel,
men enten af de underselgende Staters større Fordeele, og fordeelagtigere Om¬
stændigheder til denne Nærings=Drift, eller og af deres virkelige Feyl og For¬
sømmelse af andre Nærings Arter. Og saaledes skeer det ofte, at de bedre
indrettede Stater underselges af dem, hvis Indretning og Forfatning er me¬
get slettere, og at det just er en eller anden Mangel ved disses Forfatning, som
giør det, at de underselge andre. Thi den Stat, som driver nogle sine Næ¬
rings=Arter forvidt, eller allene, og derimod forsømmer og formeget tilsideset¬
ter andre, maa endelig kunde, ja settes ved denne sin Mangel og mislige For¬
fatning i Stand, i en eller anden Post at underselge de Stater, som setter
samtlige sine Nærings=Arter i bedre og behørige Jevnvegt og Drift indbyrdes
imod hinanden. De feyle derfore meget, som mene; At det alletider og uden
Undtagelse er og viser en Fordeel ved en Stat, i et eller andet at kunde under¬
selge andre, og at det alletider er og viser en Mangel, at underselges af andre


No. XI.
Patriotiske Tanker.
til
Underdanigst Svar
Paa det første efter Kongelig allernaadigste Befaling
i Fortalen til det Oeconomiske Magazins 6te Bind
fremsatte PROBLEMA.
Hvilket tiener meest til
Flittigheds Opmuntring i et Land:
Enten at Levnets=Midlerne ere i en maadelig
høy, eller og en meget lav Priis?


§. 1.
J¬
blandt de Levnets=Midler, som Guds milde og vise Forsyn har
beskikket Menniskene, er Kornet at ansee som det vigtigste og meest
fornødne, og efter dets Priis stiger eller falder alle andre Crea¬
turers Priis, fornemmelig deres, som dermed skal fødes eller fedes
til Menniskens Nytte. Disse Levnets=Midler bereder og tilstiller Gud os ved
Bonden, som fra første Haand. Vahre fra første Haand maae haves for
lettest Priis, dog saa, at Arbeyderen ikke skal have Aarsag at sukke, men kand
have af Arbeydet nødtørftig Ophold for sig og sine; thi ellers taber han natur¬
ligviis, Moed og Lyst til at dyrke sit Arbeyde.
§. 2.
Jeg vil alsaa stræbe at vise, I. Om Bonden kand have nødtørftig Op¬
hold for sig og sine, naar de Levnets=Midler, som ved ham fremføres, ere
i en meget lav Priis? og giør til den Ende følgende Beregning:
En fuld Bonde=Gaards hartkorn staar for 8te Tønder. Dens Udsæd
beregnet til 3 Tønder paa 1 Tønde Hartkorn Aarlig, giør for de 3de Deele
Udsæd Aarlig 18 Tønder Korn, thi den ade Deel Ager=Land behøver Aarlig


146
at udlegges til Hvile. Af disse 18 Tønder Udsæd beregner jeg Bonden ved god
Høst det 6 Korn til Jndtægt, som giør den Summa Korn=Jndtægt = 108 Tønder.
Fra denne Jndtægt drages nu
1) Hans Udgift af Korn in natura, nemlig
11 Tønder
2) De 3de Tiender
18 Tønder
b) Gaardens Sæde=Korn
e) Skatte=Korn 2 6 Skiep. P. Td. Htkorn 6 Tønder
8 Tønder
el) Land=Gilde Korn
24 Tønder
e) Føde=Korn til Folket paa Gaarden
f) Føde= og Feede=Korn til Creaturet, 24 Tønder
1) Dommer=Degne=Skole= og Fattig
Korn
Biver saa Boydens Beholdning af Korn
15 Tdr. 4sky¬
Deraf skal Udredes.
2) Hans staaende Udaift af Penge:
2) De Kongl. Skatter a Tønden Hartkorn aarlig
18Rdltr.
2 Rdlr. er
I) Folke-Løn, 1 Karl, I Dreng, i Pige aarlig 28 Rdlr 4 Mk.
e) Til Herskabet, Tærsker= og Senge=Penge
samt smaa Redsel 2 Tønden Hartkorn
4 Mark er
SRde=N.
Giør Aarlig staaende Udgift af Penge
48 Rdlr.
Endskiønt denne Beregning paa Jndavling af Korn, er gjørt i Betragt¬
ning af den blandt de Danske Provincer, som efter lige Størrelse giver rigeste
Grøde, saa sees dog, at til disse 48 Rdlr. foruden anden Fornødenhed til
Gaardens og Redskabers Anskaffelse og Vedligeholdelse, til Klæder &c. &c. skal


18.
disse beholdne 15 2 16 Tønder Korn kun lidet udgiøre, allerhelst naar Kornet
er i en meget lav Priis. Vi maae derfor søge efter flere Kilder, hvoraf Bon¬
den kand uddrage de Midler, som kand forøge hans Jndtægt og stoppe hans
Udgift.
3.
Seer vi os til den Ende om i Provincerne, da ere velikke i Jylland man¬
ge Bønder, der paa en Gaard af 8 Tønder Hartkorn kand love sig den be¬
regnede Høst af Korn; men derimod frembringer dette Land skiønne Stude og
Heste, hvoraf døg en Bonde kun kand tillegge faae Aarlig, og, som de behøver
baade Tiid, Korn og Foer til Opstalling, seer jeg ikke, at Bonden kand væ¬
re ved Magt, naar de ere i meget lav Pris.
Fyen er vel ikke, efter lige Størrelse, meget rigere paa Korn=Høsten end
Jylland; men det, som Fyen mangler af Stude= og Heste=Handel, erstattes
ved dets gode Tillæg af Smør, Ost og Feede=Va¬
re, naar Bonden faaer
det nogenlunde betalt.
Siland kand vel liges med Ryland og Fyen i hensendeil Korn-Ao,
men maa vige begge, i Fordeel af Creaturers og feede Vahres Tillæg; derimod
har dog Siellands Bonde den Fordeel, at han er Kiøbenhavn saa nær, hvor
han for Høe, Halm, Have-Frugt, smaa Creatur &c. kand nu og da tage en
god Hielp til sin Udaift af et lidet Torve-Læs.
Laaland med hosliggende smaa Øer er vel rigere paa Korn=Avl end for¬
bemeldte Provincer, men fattigere paa Tillæg af Creature, formedelst Mangel
paa Græs og Høe=Bund, saa at Korn=Skieppen der skal giøre Udlæg til alle
vigtige Udgifter. Af dette meener jeg da, det bliver klart, at Bonden, som
udgjør Styrken af Nationen, ikke kand være ved Magt, naar Levnets=Mid¬


198
ler er i meget lav Priis, og følgelig taber Mod og Lyst til sit Arbeyde, naar
det ikke kand give ham Brødet.
§. 4.
Seer man nærmere ind i Bondens Huusholdning, naar de Levnets¬
Midler, hvoraf han skal tage sin Udgift, ere i meget lav Priis, skal vi finde,
at han ikke allene lider ondt for at faae Tieneste=Folk, efterdi han ikke er i
stand til at udstyre deres Løn i rede Penge, men ofte, for at faae dem, maae
nødes til at accordere dem visse Traver Korn paa Marken i Løn, paa det de
saaledes, i Forvisning om deres, kand tage sit Forlods ud; Og tienes Bonden
af Huusmanden, taber han ikke allene til hannem alt Lønne=Kornet paa Mar¬
ken fra sig selv, men og Foeret fra sit Fæe, og følgelig Giødsken fra sin Ager.
Huusmanden opmuntres ikke heller til Flitighed ved den lave Priis.
J saadan Tiid finder han best sin Regning ved at gaae i Dag-Leye, og, som
han derved kand være sikker for sin Løn, og paa 122 Dage tiene sig i Skiep¬
pe Korn, søger han nogle Dage igien sin egen Magelighed, saa Bonden der¬
oper ofte maa savne hans Hielp, naar han meest behøvede den.
§. 5.
Andre, som Bonden staaer i Handel med, spinder heller ikke Silke ved
Levnets=Midlers meget lave Priis: Herskabet maa tit derover tabe ikke allene
af hvad dem selv tilkommer hos Bonden, men vel og maa aabne for deres egen
Pung til at udrede Kongl. Skatter, og andre fornødne Udgifter for ham.
Riøbmanden vrager sterk, i lave Prisers Tiid, Bondens Korn; thi jo
lavere Prisen er, jo reenere og udvalt maa Kornet være, om Kiøbmanden
ellers skal giøre sig Haab om at tiene Fragten derpaa; han giver og det aller¬
ringeste derfor, han kand, eftersom Bonden paa den Tid ikke kand tage Vahre


1.
i Betaling, men skal have rede Penge. Og naar saaledes Kiøbmandens Fortiene¬
ste hos Bonden er ringe, og Bondens hos Kiøbmanden, saa lider og Haand¬
verksmanden derunder fra begge Sider. Af dette meener jeg, det nogenlun¬
de sees, at det ikke tiener til Flittigheds Opmuntring i et Land, at Lev¬
nets=Midlerne ere i meget lav Priis.
§. 6.
Vi ttæder dernestil Spørsmaalets Iden Part; Om det kand tiene til
Flittigheds Opmuntring, at Levnets=Midler ere i en maadelig høy Priis?
En umaadelig høy Priis, viser Spørsmaalet, bør ikke nevnes, saa¬
som den foraarsages ved Misvext paa Kørnet, og ved Sygdomme og Død
paa Creaturet, som ere Lande=Plager, skadelige for alle, dem alle bør afbe¬
de hos Gud; men ved maadelig høy Priis oplives igien, saa vidt jeg kand
see, alle de, som før vare fortrykkede under den meget lave Priis.
§. 7.
Bonden, som vil sig selv vel, paar han see, at han atf si Sid kand
have Brødet for sig og sine, sparer ingen Møye, for at faae sin Jord saa
drevet og dyrket, at den kand frembære det kiere Korn. Ved Kornets og an¬
dre Levnets=Midler, som han har at afsætte, gode Priis seer han sig i stand
til at bestyre sine Udgifter og Folke=Løn i rede Penge, og altsaa har sin Be¬
holding af Korn og Foer for sig selv, til mere Tillæg af Creature og rigere Giød¬
ske for sin Ager. Bondens Rone, som før maatte selge Uld, Fier og des¬
lige smaa Ting, for og deraf at tage en Skilling til Udgiften, holder saa¬
dant inde, naar Udgiften kand tages af Kornet og det vigtigere Tillæg, og
ved disse smaa Ting, sættes hi
med sine Børn i Arbeyde til at karte, spinde


210
og vinde til Klæder og Senge, ja vel og undertiden bringer det saa vidt, at
hun med hiemgjort Uld og Lin=Tøy, kand betale sine Tieneste=Folk paa deres
Løn, og saaledes holde en reed Skilling inde.
§. 8.
Huusmanden tages i saadan Tiid ikke med i Bondens Arbeyde, uden
høy Fornødenhed kræver det; ey heller løber han saa let fra ham med en Skiep¬
pe Korn som før, maa derfor see sig om andre Udveye til Brødet, med at
legge sig efter at hugge og tække Huus, at giøre Hiul, at væve, at snoe Tyd¬
der og Siimer, at binde Halm= og Vidde=Kurver &c. Boer han nær Stran¬
den, driver lettelig den maadelig høye Priis paa Landets Levnets=Midler ham
derud, for af Vandet at søge Hielp til Næring for sig og andre, saasom det
ikke i saadan Tiid gaaer ham an at ligge paa den lade Side.
§. 9.
Kiøbmanden vrager ikke i høy Priis, Bondens Korn synderlig, saa¬
som det da er begierlig, og han haaber god Gevinst deraf, og af Bonden,
som faaer det vel betalt, har han i saadan Tiid god Gevinst paa Sparrer,
Legter, Tør og salt Fisk, Hør, Hamp, Tran, Tiere, Kull, Jern &c. og
vel undertiden saa meget Jern, som han kand ringe sin Vogn med, for at
han mod ellers 1 Aars kand have med god Tilsyn 12 2 16 Aars Brug af
den, og saaledes spares fra aarlig Udgift til Hiulmanden og aarlig Tyverie i
Herskabets Skov, af de beste unge Træer til Ringen. Og saaledes synes mig,
at Bondens Velstand ved Levnets=Midlers maadelig høye Pris, er et Hoved¬
Middelsil at sæte Kiøbmandens Handel i Gang eiter soldte Bahre.


201
§. 10.
At Haandverks=Mandens Hænder sættes i=Arbeide ved samme Middel,
meener jeg, kand sluttes af det før anførte, og har jeg endog lagt Merke til,
at Bogbindere har været langt bedre tilfreds ved Levnets=Midlers maadelig
høye end meget lave Priis, efterdi da kand til Bonden afsættes Psalme= og
Bønne=Bøger, Catechismus. &c. i mængde, Nye Testamenter: ja vel og un¬
dertiden heele Bibler, hvilket Arbeyde giver langt bedre Førtieneste end en Bog
i Engelsk Bind, som nu og da kand begieres af andre.
§. II.
Disse anførte Sandheder ere stadfæstede ved tilstrekkelig Erfarenhed; thi
seer jeg tilbage til nogle Aar for 1740. da Bonden fik for I Tønde Rug og
Erter 5 2 6 Mark, Byg 4 2 5 Mark, Havre 223 Mark og Hvede 829 Mk.
da kiender jeg den Bye, bestaaende af 30 Gaarke, hvor 1739. de 19 Be¬
boere ikke vare i stand til at pløye sin Jord, og derhos i yderste Betryk ved
Restance og Gield hos Herskab og Kiøbmand; men efter 1740. da Rug og
Erter sielden er solgt under 8 Mark, Byg under 7 Mark, Havre under 5 Mark
og Hvede under 12 Mark, men alle Slags tit over den Priis, begyndte Bon¬
den Aar efter Aar at komme sig, saa at i samme Bye enhver Gaardmand nu
er i stand til nogenlunde at giøre og svare, hvad han skal, undtagen at der
som andensteds nu og da kand findes den Vanartige, som ikke agter paa sit
eget Beste.
§. 12.
Maatte det være tilladt, vilde jeg endnu anføre et Ord om Fortrin af
et Slags Korn mod andet i Prisen, som i sær Hveden har, og det naturlig
Ee¬
VII. Deel.


202
viis, efterdi den er ikke alle Provincers Product. Og synes mig, i hvor høy
dens Priis andgaaer, er det ikke til nogens Skade, efterdi den er meere et
Korn for en Lekker=Tand, end for en Arbeyds=Mand; Ey heller kunde det ska¬
de, om Pudder og andet deslige, som præpareres af Hveden, dets Brug kunde
indskrenkes ved Hvedens høye Priis, da, om Brændeviins=Mænd ikke maat¬
te bruge Rug, men allene Hvede, og den Slags Drik blev derved vel dyrere,
kunde maaskee Smagen derudi, for en Deel med Tiden tabes, og den derfra
sparede saftigere Rug bedre tiene til Brødet. Men, som disse Tanker gaar
uden for det foresatte Spørsmaals Grændser, sees gierne, at denne Section
udslettes, i fald de skulle findes anstødelige.
Skrevet den 5te Octobr. 1762.
Colendo Veritatem.


No. XII.
Levnets=Midlers
middelmaadige høy Priis
om et
Middel til Flittighed,
i Anledning
af
det derom fremsatte
PROBLEMA
underdanigst indsendt af den der hader Dovenskab.


§. I.
blant de mange vigtige Problemata, som Tid efter anden er frem¬
y satte i det Oeconomiske Magazin, er i mine Tanker, det første
af de to sidste gang fremsatte et med de vigtigste her spørges
Hvilket tiener meest til Flittigheds Opmuntring i et Land; enten at Levnets¬
Midlerne ere i maadelig høy, eller meget lav Priis?
§. 2. Dette Spørsmaal udfordrer først et upartisk og uinteresseret Ge¬
myt, skal en gierig Studenstrup sætte Taxten, bliver den til allerhøyeste Num¬
mer. En ørkesløs Apicius vil æde de lækreste Retter for slet intet. Foruden
mit patriotiske Hiertelag, gjør mine Omstændigheder mit Sind frie fra begge
Afveye, da mine Jndkomster bliver næsten de samme, enten Prisen er høy eller
lav. Dernæst udkræver Problematis Vigtighed den mueligste Forsigtighed.
Det er kostbare Sager her handles om; det er qvint Essencen af vor Lands Rig¬
dom, ja næsten vor eeneste Rigdom det gielder om; Levnets=Midler, Produc¬
ten af Land og Vand, Jordens og Hiordens Afgrøde; Korn=Avl, Fæe=Han¬
del, Fiskerie ere jo Dannemarkes eneste Guld=Gruber.


210
§. 3. Skulde disse uskatteerlige Rigdomme skatteres i udenlands Negece,
da kunde de aldrig vurderes høyt nok, de bør ikke allene staae i Balance med,
men endog i henseende til deres reele Nytte, holde Overvægten imod det meste
som vi faaer fra Fremmede. For en usigelig Mængde af unødvendig, unyt¬
tig, ja til deels forfængelig Krims Krams, trækker andre Lande vore gode, vig¬
tige og ærlige Mynter, ja har dem næsten udtrækket, skulde de ogsaa trække
vore Levnets=Midler for en ringe Priis, hvad vilde der da blive af? Nu depen¬
derer jo vore Producters Priis i andre Lande, for en stor Deel, af vor eget
Lande=Kiøb, falder de i Prisen hos os, da enten faaer Fremmede dem for
Bagatelle, eller ogsaa nogle faae Handelsmænd nyde Gevinst og ikke Pu¬
blicum. Altsaa har vi hentet et Argumente fra den udenrigs Handel til at bie¬
falde maadelig høy Priis hos os selv. Dog! dette er ikke egentlig det som her
spørges om.
§. 4. Qvæstio er: hvilket opmuntrer meest til Flittighed &c. her skal ud¬
vælges af to Midler det beste, det kraftigste, og til Stræbsomhed mest driven¬
de Middel, enten maadelig høy eller meget lav Priis paa Levnets=Midler; her
maae da først demonstreres hvad man egentlig førstaaer ved disse to Slags Pri¬
ser, jeg tænker at maadelig høy Priis er, naar Landets Producter bliver godt
og billigen betalte efter deres Værdie, i Forhold enten med Metalernes og Myn¬
ternes nærværende Valeur, eller med Arbeide, eller med Vahre. Meget lav
Priis, er naar Levnets=Midierne i ald deres Overflødighed gaaer under oven¬
meldte Tings Værdie. Jeg vil stræbe at forklare dette tydeligere.
§. 5. Penge og myntede Metallers Værdie differerer i vore Tider fra de
gamle Tider i høyeste Grad; saa at en Skilling, for nogle hundrede Aar siden,
giældede lige med en Mark ja vel Rdlr. i vore Tider, hvilket mange historiske Be¬
viis kunde demonstrere. Altsaa kand det i vore Tider ikke kaldes høy, ja ikke


211
engang maadelig høy Priis, som fordum kaldtes dyr Tiid. Et Exempel vil
jeg allene fremføre: i et Mannscript om Eiderstædt findes: Ao. 1492. ist eine
schwere theure Zeit im Lande gemesen, und zivar hat gekostet i Tonne Rocken
2 Mark s Lybsch Schilling, Veitzen 3 Mark, Gersten 1 Mark 10 Lybsch=Schil¬
ling. Jblant andre Reflexioner som den vakre Skribent Hr. J. F. Cadt¬
EEx giør herover, siger han, 2 Tomme pag. 426. Manchen durften die
Nahrungs=Sorgen nicht qmalen, menn eine solche Theurung in daf Land
treten solte. Vil man ellers vide Hamborger=Mynt=Sorters Forandring, fra
Aar 1227 til 1627., da sees det hos samme Autor Tom. 2. pag. 188. E. g. A0.
1227. hedder det, mvar die Munze so gut dafz 12 Pfenninge besser saren denn 1 Mk.
Silber. Nu kunde vel objecteres, at dette beviser allene Mynternes Forringelse i de¬
res intrinseqve valeur, men den Jndvending gielder dog ikke, thi Nummi avlent usu.
Naar man for 12 Penge eller= Skilling kunde kiøbe det som nu koster= Mk. (dan¬
ske) saa sees jo at det som fordum kaldtes dyr Kiøb er det ikke nu; og at Levnets¬
Midler maa billig stige i Proportion efter Pengenes Forhøyelse. Dog vi ville ikke
hente Argumenter fra saa gamle Tider. Lader os allene gaae lidet mere end et
halv Seculum tilbage, lader os, for Exempel tage Aaret 1692., da findes i
O. BaNos Samlinger 6 Stykke 335, at Capitels Taxten har været: Rug
10 Mark 12 Skilling, Byg 8 Mark a Skilling. Hvad om en Eiderstædter,
fra foranførte Aar havde oplevet den Priis? Da havde han med større Føye
raabt schwere Theurung. Men endda var Prisen den Tid ikkun maadelig,
ja ikke engang maadelig høy, thi i det samme Aar 1692 finder jeg at den be¬
kiendte MoLEsmoxxn skriver i hans Relation de PEtat de Dannemark, at der
var saa overflødig indavlet, at Kongen efter manges Ansøgning endelig tillod
Udførselen, og overlod Hollænderne mange 1000 Tønder Korn. Naar man
nu observerer at der var den Tiid Korn nok, og der desuden var langt meere


212
Forslag og Drøyelse i Pengenes Værdie, imod alle fornødne Ting, end som
i vore Tider, thi han mælder i samme Skrift: gu avec un ecu on va plus loin
en Dannemark qur avec un livre Sterling en Angleterre. Saa seer man at den
Priis var ikkun maadelig og ikke endnu maadelig høy. Vil vi nu komme hid
igien med vore Tanker til denne nærværende Tid, da troer jeg neppe at vore
Penge og vor Levemaade staaer i den Proportion med Engelands, at vi her
kand komme ligesaa got ud med 1 Rdlr. som hisset med en Pund Sterling.
Altsaa maa Levnets=Midlernes Priis nu være langt høyere end den Tid fø¬
rend de kand kaldes maadelig høy. Torde jeg vove at determinere en saadan
Priis efter vore Tiders Omstændigbeder og Penge=Cours, da blev, efter mi¬
ne ringe Tanker, den Priis som Hans Kongl. Majestets Magazin=Korn i
Kiøbenhavn nu sælges for se. 16 Mark Tønden endnu ikkun en maadelig høy
Priis.
§. 6. En meget lav Priis kalder jeg, naar Levnets=Midler mister deres
tilbørlige Forhold imod andre fornødne, jeg vil ikke sige ufornødne eller min¬
dre fornødne, Ting. Kand en stærk Tobaks=Røgere og Snuere, hvoraf er
mange nu omstunder, faae sin Føde for samme Bekostning, som det koster
ham at holde sin Pibe varm og sin Næse fugtig; da er Levnets=Midler meget,
ja alt for læt Pris. Skulde den Tiid træffe ind, som von Seelens Memorab.
Flensb. mælder at 1526. kostede 16 Giæs3 Mark, 16 Høns 4 Mark, en Fier¬
ding Smør 10 Mark &c. da vilde efter vores Omstændigheder saadanne gyldne
Tider blive for os virkelige Jern=Tider, efterdi vor Land har intet andet end
Levnets=Midler at skaffe sig alle andre Ting for, hvis Tal nu omstunder er
steget fast til det uendelige.
§. 7. Da jeg nu har viist hvad Begreb jeg har om maadelig høy og
meget lav Priis, saa maae jeg ydermere anføre mine ringe Tanker, om hvil¬


205
ken af disse to der opmuntrer meest til Flittighed. Her kommer da ikke i Be¬
tragtning de mange andre Aarsager der kunde og burde opmuntre den Lade til
Stræbsomhed. Det ældgamle og guddommelige Bud: i dit Ansigtes Sveed
skal du æde dit Brød; var allerede i Pauli Tiid gaæet saa i glemme, at han
maatte forklare det noget skarpere: Hvo som ikke vil arbeyde skal sulte. J vo¬
re Tider er, uden for Bonde=Standen, Sveed langt rarere. Alle Pictets
moralske Motiver, hvor ypperlige de ere, skal neppe drive den Lade af sit Leye:
Ney her maae andet til. Tvende Drive=Fiedre har naturlig viis en mægtig
Kraft. Tilstrækkelig Fordeel, og trængende Fornødenhed. Disse tvende skal
snart sætte Lemmerne i Bevægelse. Det blotte og ofte bedragelige Haab om
Fordeele lokker Million Mennisker til de farligste og besværligste Haandteringer;
og Trang bringer ofte det til veye, som synes over menniskelige Kræfter, ja
naar Fordeel og Fornødenhed samles, da giøres et Menniske til et virkelig
Perpetuum mobile. Haab om Gevinst giør Robinson til en Vovehals paa
Vandets farlige Elemente, men Nød og Trang paa hans ubeboede Jnsul giør
ham til Huusholdere, Jorddyrkere, Haandverks=Mand, Bygnings=Mester,
ja Jæger, og Jngenieur. Saa kraftig er Fordeele og Fornødenhed! Som nu
disse tvende unegtelig opvækker Flittighed, saa flyder og disse ufeilbar af maa¬
delig høy Priis, paa Levnets=Midler, den lokker, formedelst sin Fordeel, alle
dem til Arbeyde, der skal frembringe og forhandle Landets Producter, den dri¬
ver af en Fornødenhed alle dem til Stræbsomhed der skal fortære Levnets¬
Midlerne. Vi ville see denne Satz noget nøyere an.
§. 8. Den fattige Bonde, der udgiør det største Tal af Rigernes Jnd¬
byggere, der maae nære alle de øvrige Stænder, der maa skaffe Føde til alle
de tamme Dyr Landet eyer, ofte til vilde Dyr, unødvendige Dyr, ja til de
VII. Deel.


210
unyttigste Dyr, utallige Dagdrivere; Bonden der, foruden Føde og Klæde
til sig og sine, behøver saa mange Ting til sin Bedrift, der skal udrede saa
mange rede Penge til Skatter og Udgifter. Den fattige Bonde, siger jeg,
gaaer langsom ja grædende efter sin Plov, naar Landets Producter ikke blive
betalte i den tilbørlige Proportion med hans mange Fornødenheder. Levnets¬
Midlerne, som han maa sveede for, ere de reneste Kilder, hvoraf hans Ud¬
gifter kand flyde. Naar deres Pris falder, falder hans Mod og Lyst til at
Arbeyde. Naar han, med ald den Velsignelse GUd giver ham, maae i Kiøb¬
stæderne kiøre Gade op og Gade ned, inden han tilsidst, for ikke at føre sine
Vahre hiem igien, maa sælge dem for hvad han kand faae, saa forgaaer ald
Lyst og Munterhed til Arbeyde. Naar han ikke af ald sin Overflod, kand vin¬
de de nødvendige Udgifter, men maae frygte for en ubarmhiertig Pantemand,
der vil enten have rede Penge, eller den beste Deel af hans Huus, saa fly¬
der deraf Kiedsommelighed, og atter heraf Desperation, Ladhed og Liderlig¬
hed, thi naar hans Vahre koster lidet, æder og drikker han endogsaa til Over¬
daadighed, hellere end at give dem bort for intet. En langt anden Drift fin¬
der man hos Bonden, naar hans Sveed bliver vel betalt, han bryder mere
Hedeland, dyrker den bedre; han arbeider til Kap med Solen, neppe under
han sine trette Lemmer faae Timers Søvn, at ikke Tiden skal spildes; han
under neppe sit Legeme den fornødne Mad og Drikke; hvorfor? fordi Levnets¬
Midler bringer ham brav Penge ind. Begierlighed efter Fordeele giør ham
utrættelig. Saaledes kand Gierighed, der ellers er en Last, tilfældig viis
opvække Dyd: Sparsomhed og Flittighed, her hedder det i en god Meening;
qvid non mortalia pectora cogis,
Auri laera fames?


1II
Vor raske Bonde=Kone faaer næppe Søvn i hendes Øyne, naar hun hører
at Smøret koster 8 Mark Lispundet, hun kierner om Natten, æder sit Mor¬
gen=Brød tør, for ikke at formindske Vægten, marcherer i Dagningen med sin
Krukke Smør, som en Grenadeer til Staden, skynder sig hiem igien, fordi hun
i Byen lovede en Kalv, en Gris, og nogle Kyllinger bort imod god Betaling,
hvoraf kommer denne Duelighed og Sparsomhed? af maadelig høy Priis.
§. 9 Jngen nægter vel dette ihenseende til Bonden, Landmanden, Pro¬
prietairen, og alle dem der frembringer Levnets=Midlerne. Deres Samtykke,
og den tydeligste Sandhed er paa min Side, det veed jeg. Men nu faaer jeg
en Sværm paa Halsen af dem som vel fortærer, men ikke frembringer Levnets¬
Midlerne. Jeg hører, dem allerede skrige og raabe at jeg raader til dyr Tiid.
Men, kiere Børn! tier lidet, jeg forsikrer helligen, at jegsaa andægtig og al¬
vorlig som nogen, synger Litaniets Ord: Fra Hunger og dyr Tid frie os HEr¬
re Gud. Her maae observeres hvad her handles om; om et Middel til Flit¬
tighed. Paa Bondens Side staaer det fast, at maadelig høy Priis opmun¬
trer ham til Flittighed formedelst Fordeel. Alle de andre, som ere uden for
denne Classe, maae drives til Arbeide ved et andet Motive, nemlig Fornøden¬
hed, og den kommer ligeledes gandske vist af maadelig høy Priis.
§. 10. Til at bevise min Satz, maae jeg først opholde mig endnu lidet
ved vore Landsbyer; der findes foruden de virkelige Bønder, et Slags Menni¬
sker som kaldes Huus=Mænd og Tieneste=Folk, de ere vel tildeels klædte som
Bønder, men ere dog af en anden Art, jeg veed ingen anden Classe at regne dem til,
end til de Libertiners Sect. De veed ingen Skatter, Landgilde, og Tyngder af
at sige, naar Føden er læt, udsuer de, hver paa sin Maade, den stakkels Bon¬
de, og som Vand=Bier udtømmer Biekuberne. Huus=Mænd og Jnderster
tager ikke Tieneste uden i Dage=Tal, og da vinder saadan en, i lette Tider,


212
en Ue det han kand leve af i en anden, de Skiepper Sædeland som han leyer
af Bonden til sit Huusbehov, kand han lettelig tiene ham af i Høe-Slæt, og
Korn=Høst, for resten arbeyder han efter sin Magelighed, og naar han, som
en Douceur, lader sig leye i den Tiid, da maa=Bonden brase op 5 26 Gan¬
ge Mad om Dagen, med Øll og Brændeviin fuldt op. Huus=Mandens
Sveed bliver i lette Aar dyre betalt, thi da arbeyder han sielden, og følgelig,
naar Brændeviin kommer til, maae sveede desto mere. Hvad skal nu drive
disse virkelige Dagdrivere til Flittighed, uden den Fornødenhed, som maadelig
høy Priis fører med sig. Man har og det Haab, og Grund til Haab, at den
nye naadige Extra=Skat skal nøde dem til Arbeyde, i fald den bliver noget ved,
jeg har en Prøve derpaa: et lidet Stykke Jord ved min Gaard, vilde jeg ha¬
ve ryddet fra Krat og Busker, dette Arbeyde tilbød jeg een af vore stærkeste
men dovneste Huus=Mænd ved Michels=Dags Tider; da forlangede han der¬
for paa sin egen Kost, 8 Rdlr., hvilket var uforskammet dyre efter det Arbeyde
som derved kunde falde, saa at jeg lod ham gaae. Nu kom han i December
Maaned, og har paataget sig det for 2 Rdlr. 4 Mark som er zdie Deelen af
første Forlangende. Saadanne Folk opmuntres ikke til Flittighed uden ved
Trang.
§. 11. Tieneste=Folk har i vore Tider saaledes opskruet deres Løn, at
dersom det bliver ved, efter Haanden saaledes at stige, driver de mangen Hos¬
bonde fra Huus og Hiem. Naar Levnets=Midlerne ere lette, vil de sielden ta¬
ge Tieneste uden paa halv Aar, meget snildeligen imiterer de paa en forkeert Maa¬
de, Salomons Myrer, der sanke Føde om Sommeren for at leve om Vinte¬
ren, thi for at sidde paa deres egen Haand, som de kalde det, eller rettere for
at leve i Ørkesløshed, og hvad dermed følger, om Vinteren, vil de alleneste


213
tiene om Sommeren, og da forlanger de, og virkelig faaer et heel Aars Løn,
man merker det tydeligst i Ribe, som Grændse=Staden imellem Jylland og
Slesvig, i det saa kaldede Folke=Marked om Foraaret, da nogle hundrede,
som heele Flokke Fæe, indstiller sig for at sælge deres Sommer=Sveed, efter at
de har udfoeret sig om Vinteren, og er det da almindelig, at en Karl begierer
fra Maji=Dag til Michaelis 20 4 24 Rdlr. det ringeste 16 Rdlr. og en Pige
10 2 12 Rdlr., det er Frugten af let Priis paa Levnets=Midler, jeg har vel
hørt, at der i det Slesvigske skulde være en Forordning; at saadanne løse Folk,
som kunde faaes, men ikke vil tage Tieneste, og sætter sig ned paa deres egen
Haand, skulde betale Verboths= oder Schutz-Gelder. Men om den virkelig existe¬
rer veed jeg ikke, langt mindre om den virkelig exeqveres; Gud veed det, saa me¬
get veed jeg, at i Fald det skeer, maatte Kongens Casse faae en temmelig
Summa ved saadan Anstalt, der i sig selv er retfærdig, thi saadanne Folk er paa
ingen anden Maade at drive til Arbeyde, end ved Trang og Fornødenhed. Naar
Gud derfor hænger Brød=Kurven lidet i Veyret, saa seer man disse lade Dyr
komme ud af Hulen at søge Brød, men aldrig saa snart falder Prisen, førend
de jo enten siger Tienesten op, eller fordrer høyere Løn.
§. 12. Jeg havde nær glemt vore daglige Exeqverer, de stærke og friske
omløbende Betlere, deres Tal er saa stor, at om det var mueligt at oprette
et Tugt=Huus i hver Herred, skulde der ikke fattes Arbeydere. Om nogen
havde Midler til Forskud, troer jeg nok, at m an torde binde sig til det Forslag,
som fordum en vis privat Person har gjort i Engelland, at om han maatte
have frie Disposition over alle Betlere, vilde han ikke allene selv ernære dem,
men og, om nogle Aar, skaffe Publico Fordeele af dem. Deres Grovhed og
Foragt imod Guds Gaver, Brød eller anden Føde, viser øyensynlig at det er


214
dem ikke om Føden at giøre, men om rede Penge, til Drukkenskab og Fylde¬
rie. Andre har ventelig seet det samme som jeg ofte har seet, at naar en Bet¬
ler, efter mange grove Ord, har taget imod et Stykke Brød i Kiøkenet, har
han kastet det til Lænke=Hunden i Porten, for ikke at belæsse sin fyldte Pose.
Vi har saa ypperlige og gudelige Anstalter for de Fattige, at ikke een eeneste
af Landets Børn behøvede at betle. Vi har alvorlige igientagne Forordnin¬
ger, der endogsaa under Trusel af Kongens Unaade, befaler Betleries Afskaf¬
felse. Men hvor let kand ikke et Stykke Papiir, der legges bort blant gamle
Sager, gaae en Betient af glemme. Naar nu slet ingen Tvang bliver lagt
paa Betlere, saa maae dette eeneste, maadelig høy Priis paa Levnets=Mid¬
ler, tvinge dem til Arbeyde.
§. 13. Fra Landsbyen gaaer jeg med mine Tanker til Kiøbstæden; der
findes for det første en heel Hob, som aldrig med Grund kand tale imod maa¬
delig høy Priis. Bagere, Bryggere, Brændeviinsbrændere, Kroe=Mænd,
Fiske=Blødere, Slagtere, Spekhøkere, Vertshuusmænd &c. disse kand aldrig
tale imod høy Priis, thi de vide snildelig nok at indrette Portionerne efter Tiden,
iblant dem vil jeg alleneste anføre det Slags Folk, der forbruger det meste Korn,
og bringer den anseeligste Profit herud. De Herrer Kroe=Mænd, som selv
handler og sælger den stærke Drik. Af Nysgierighed har jeg ladet maale en
Potte med Peder Kroe=Mands Skillings Glas. Han kand rigelig af en Pøtte,
skienke 22 Glas, og endda drikke Giæsterne til. Nu regner jeg i det ringeste,
hvilket ingen kand nægte, at han faaer efter en Skieppe Korn, 4 Potter Bræn¬
deviin, det er 32 Potter efter een Tønde; hver Potte med 22 Skilling betalt,
Faen af en Tønde 7 Rdlr. 2Mark, i lige Proportion veed alle de andre af den¬
ne Classe, at profitere af Levnets=Midlerne; jeg maatte da spørge om høy Priis
kand skade dem naar deres Gevinst stiger med Prisen?


215
§. 14. De Herrer Kiøbmænd kand heller ikke tale imod maadelig høy
Priis, med mindre de allene vil trække Landets Penge til sig. Lad os sætte
nogle Vilkaar! a) dersom de handler med Korn, feede Vahre, eller nogen Slags
Levnets=Middel, da maa jeg domme om dem, som om de forige i næste spho,
de maa jo ved Correspondence vide hvad det gielder der hvor de vil føre det hen,
og altsaa stræber de vel at bringe det til høyeste Nummer, thi Udlændinge bør
ikke nyde vore reele Vahre uden yderste Betaling. Disse Kiøbmænd er det
egentlig, der skulde bringe Levnels=Midler i maadelig høy Priis her hiemme.
h) Dersom de handle allene med andre Vahre, da kand de lettelig indhente det,
som de vilde kalde høy Priis paa Levnets=Midler, ved den Priis som de
sætter paa deres egne Vahre, det var jo høyst ubillig, om de forlanger at de¬
res, eller rettere fremmede Vahre, skulde stige, men Land=Mandens falde.
Nu ere jo alle Vahre i vore Tider stegne, og stiger aarligen i Kramboderne;
jeg vil alleneste nævne de mestfornødne og for Bonden umistelige: Hør, Hum¬
le, Jern, Tømmer, Tobak, Salt. Ja Salt, Himmel! hvilken dyr Tid
har det været paa Salt, i disse Slagter=Maaneder 7 2 8 Mark en Skieppe;
der vil vist indføres en nye Epocha i Bondens Tids=Regning, saa dette Aar
bliver kaldet Salt=Aaret. Naar nu Kiøbmændene ville have alle Ting vel
betalte, og for dem sender vore gode Penge bort, saa er der jo ingen anden
eontrepoid at sætte i Balaneen, end at Land=Manden maa ogsaa have sine
Vahre vel betalte. Det lidet Qvantum Korn og andre Vahre, som Kiøbman¬
deu tager af Bonden til sin Huusholdning, kand han gierne staae ved at be¬
tale maadelig høyt; thi desto friskere kiøber Bonden i Kramboden, og der ob¬
serveres nok pro Cenro ligesaa snildelig, som Kiøbmændene veed at sette paa deres


216
Vahre, det som de bilder os ind at tabe paa Banco=Sædler. Det er saa
langt fra at maadelig høy Priis paa Levnets=Midler hindre Handelen imellem
Kiøbstedmanden og Bonden, at den langt snarere sætter den i Drift. Faaer
Bonden for sine Vahre brav Skillinger, saa kiøber han glat vek, han kom¬
mer snart igien, Kiøbmanden maae forskrive flere Vahre, begge kommer i
Bevægelse, hvorved? ved maadelig høy Priis.
§. 15. Dersom det gamle Ordsprog er Sandhed, som det er: at Nød
nøder nøgen Kone til at spinde, saa maa maadelig høy Priis ogsaa nø¬
de dem til Flittighed, som ved Hænders Arbeyde skal søge Brødet. Alle Haand¬
verks=Folk maae jo nødvendig lade Magelighed og Overdaadighed fare, ar¬
beide mere, give bedre Kiøb, i steden for at man i lette Tider, seer de benævnte
Laster, i større eller mindre Grad paa de fleste, ja maaskee alle Verksteder,
jeg vil ikke tale om de Herrer Fabrigueurs og Matadors af Profession i de
store Steder. Deres comode Levemaade, prægtige Klæde=Dragt, propre
Huuse, stor Huusholdning, Koners og Børns Pragt &c tillader mig neppe
at kalde dem Haandverks Folk, ja vel selv monqvere sig over dette Navn,
Deres Bancoroute, naar den skeer, skal undskyldes med, at Levnets=Midler
hos os ere saa dyre. Men mon det er sandt? Lad Holland og Engeland døm¬
me. Det er umueligen høy Levnets=Midlers Priis, men høy ja alt for høy
Levemaade, der foraarsager deres Fallit og manges Ruin. Monne ikke en
Sommer-Reyse paa Landet paa aatte Dage, kunde betale en halv Vinter¬
Føde for en lige stor, men tarvelig Huusholdning? Mon ikke et Meuble i deres
Stats Værelse kunde fylde mange tomme Tønder i deres Kieldere. Dette


21
maae dog siges til deres Undskyldning; de har lige Skiebne med heele Mid¬
delstanden; den eene skal være lige saa god, og have det lige saa prægtig som
den anden. Men hvad skal man sige om Haandverks=Folk af de ringere Clas¬
er, baade i Stederne og paa Landet! Deres Forfængelighed i Unødvendighe¬
der kand paa ingen Maade undskyldes. Naar en Skomager skal tage mit
Maal, enten han da kommer i Pynt og Puds, med en puderet Peruqve, et
par strikkede Strømper, et Uhr i Lommen, eller han kommer med sit sorte
begede Skiød=Skind; saa er og bliver han dog i mine Tanker ikkun en Sko¬
mager; deres Ladhed i Almindelighed er øyensynlig: Hvoraf kommer det at
vi maa bestille et stykke Arbeyde, hvad Slags det er, et halv Aar og vel meere
i forveyen? Kommer det deraf at de har alt for meget Arbeyde under Hæn¬
der, meere end de kand overkomme, saa burde jo flere Hielpere antages, og
flere Hænder sættes i Verk. Lader os see i andre Lande, Engeland og Hol¬
land i sær, hvor mange Hænder gaaer ikke et eeniste stykke Arbeyde igiennem,
inden det er færdig? En Kniv: e.g. Een smeder Bladet, een polerer det; den
tredie sliber, den fierde sætter Skaftet paa, og det Horn eller Been, som der¬
til bruges, har maaskee den femte haft under Hænder, hvor saare ringe maa
nu Arbeydslønnen være til enhver, naar man kiøber en god Folde=Kniv for
12 a 16 Skilling; da den dog er baaret mange sneese Miile paa en Tydskers
Ryg, som ogsaa lever derved. See! dette viiser Udlændinges Flittighed,
hvorledes de deele et stykke Arbeyde til mange Hænder, at mange Munde kand
faae Brød. Dersom nu vore Haandverks=Folkes Nølagtighed og Løgn ikke
kommer af nys bemeldte Aarsag, saa maae den flyde af lutter Ladhed og Do¬
VII. Deel.


218
venskab, de gider ikke arbeydet, det som de virkelig kunde, naar Levuets¬
Midler ere lætte. Erfarenheden bekræfter dette: det er ikke nok at de om
Søndagen under Kroe=Manden et par Dages Fortieneste af forrige Uge.
Men da de endnu kand miste noget fra deres nødtørftige Føde, saa skal en frie
Mandag legges til, og ligeledes bortdrives i Ladhed og Liderlighed. At faae
disse sat ret i Arbeyde, kand aldrig skee uden ved maadelig høy Priis paa Lev¬
nets=Midler, hvilken maa have og virkelig har den naturlige Effeet, at den op¬
muntrer til Flittighed. Migesynes dette merkelig, at de hedenske Moralister
bruger sielden anden Motive til Flittighed, end at true med Hunger og dyr
Tiid. Naar den store Land=Mand og Moralist Hesigdus Alergus, i hans Bog
om Bonde=Værk, vil opmuntre til Stræbsomhed, da hedder det v. 297 seqv.
Arbeid Persa at Armod kand holde sig fra dig &c. Men nu kyses de Dovne ikke
ved blotte moralske Truseler; de maae virkelig fornemme en liden Besværing
førend de øver en stor Dyd, en liden Sygdom kand ofte forbedre en Lastefuld
mere end ald Verdens Prædikantere. En liden Besværlighed for Livs Op¬
hold, kand ligeledes bedre end noget andet Middel giøre, de Lade til flittige
Borgere, jeg kunde ved mange andres Samtykke bevise denne Sandhed,
har ikke den unge Høybaarne og Høylærde Greve FEID. LUDNI6 MoLEEE gjort
denne artige og sande Anmerkning om Strømpe=Fabriqven i Hamrum=Herred,
at naar Aarene er dyre, ere Strømperne lette og vice versa vid. Oeconomiske
Magazins 3 Tom. samme Anmerkning er gjort, og er sandt, over Træskoe
Mageriet, alle Slags hiemgjort Tøy, Vadmel, Lærred &c. Oeconomiske Ma¬
gains 5 Tome p. 73. Det er en vitterlig Sag at det har sig ligeledes i det


21
Slesvigske med Kniplings Fabriqven; aldrig løber Fingrene hurtigere paa
Kniple=Skrinet, end naar Levnets=Midlerne er maadelig dyre.
§. 16. Nu har jeg da i mine ringe Tanker, eftertænkt alle dem som
Levnets=Midlers Priis kand angaae som et Middel til Stræbsomhed. De
som ikke ere benævnede kand, heller ikke med føye komme i Consideration.
En Embeds=Mand vil vel paastaae, at han er saa flittig som han kand være,
enten Prisen er høy eller lav, og at raisonere derom som om Middel til Flittig¬
hed for ham, var at touchere ham. Jeg har vist, hvad maadelig høy Pris
paa Levnets=Midler, efter mine uforgribelige Tanker, ufeylbar virker hos
Land=Manden: 8) hos Daglønnere: 10) Tieniste=Folk. 11) Betlere. 12)
Kiøbmænd. 14) Haandverks=Folk. 15) Det er jo deres Mængde der udgiør
Nationens Corpus, og hos dem alle har jeg fundet at maadelig høy Priis maae
efter begge sine drivende Kræfter, nemlig Fordeel og Fornødenhed, opmuntre
til Flitighed, og de dermed følgende Dyder. Jeg har i min Betragning
forestillet mig Levnets=Mider i vor Stats=Legeme, som Blodet i det menniske¬
lige Legeme, paa dets vedbørlige Mængde, og frie Circulation beroer vor
hele Liv, mangler det, er Livet ude, men er det i alt for stor Overflødighed og
Tykhed, da kommer deraf Tunghed i Lemmerne, skadelige Affecter i Sin¬
det, ja ofte det hele Legemes Undergang. Saaledes har det sig med Levnets¬
Midler, der ere Liv og Siel i ald vor Negocie, skulde der, som Gud naade¬
ligen afvende, træffe dyr Tiid formedelst Misvæxt eller smitsom Syge, at vi
selv skulde savne den fornødne Underhold, da var vor Stat ilde deran, men
skulde Guds Velsignelser falde saaledes i deres Værdie, at Fremmede fik dem


210
for Bagatelle, og vi selv sætte ringe Pris derpaa , saa maae deraf absoltte
flyde Ladhed, Ørkesløshed, og mange moralske Sygdomme i Stats=Legemet.
§ 17. Jeg har da paa det korteste stræbet at fremsætte mine underda¬
nigste Tanker og Beviis, at maadelig høy Priis paa Levnets=Midler op
muntrer og driver til Flittighed, frem for meget lav Priis, ikke, tvivlende
at jo mange flere og langt dueligere Penne bliver skiærpede til denne Materie.
Men ingen skal kunde have tænkt mere patriotisk end jeg,
der er en Hadere af Dovenskab.
24


No. XIII
AURIMONTANI
Giensvar paa sin Vens Sende=Brev
der forlanger at vide hans Tanker, om det i Dannemarkes
og Norges Oeconomiske Magazins 6te Bind
opgivne sidste PROBLEMA:
Er det mueligt og tillige gavnligt
at
Korn=Prisen paa de Stæder
hvor man maae kiøbe meget deraf,
sættes i en bestand Jevn=Vægt?


Min Herre!
D¬
en Høyagtelse, jeg altid har baaret for de Linier, hvormed de saa
ofte beærer mig, og den Oprigtighed, der fremskinner i hver en
Huusholdnings Regel de foreskriver, forbinder mig til ald muelig
Lydighed, og giver mig nye Leylighed til at opfylde den Pligt, som iblant Ven¬
ner er ikke usædvanlig: at give dem lige for lige. Min Herre forlanger at vide
mine Tanket om det sidste Problema, her har jeg den ære at sende dem ligesom
de ere: jeg tager mig den Friehed at dele Spørsmaalet igien i tvende:
) Om deter mueligt at sætte Korn=Prisen i en bestandig Jevn=Vægt paa
de Stæder hvor man behøver at kiøbe meget deraf, og
2) Om dette er og tillig gavnligt?
og forstaaer ved en bestandig Jevn=Vægt i Korn=Prisen, een altid lige høy
Priis derpaa.
Hvad nu det første angaaer, da finder jeg ingen Umuelighed for
Haanden, saa længe Jevn=Vægten er rigtig paa begge Sider, det er: saa
længe den paasatte bestandige Priis er saaledes truffen, at Sælgere saavelsom
Kiøbere, ikke allene paa de Steder, hvor man maa kiøbe meget Korn, men
endog paa alle de andre, hvor Kornet kommer fra, hvor det avles og hvor det


224
igien sælges kand være i Behold, og den eene med den anden derved befordres
til Velstand. Men er een af Siderne tungest, staaer Jevn=Vægten strax
aaben for Modsigelse, og bliver altsaa umuelig.
3) Sættes den bestandige Pris for høy, er det vel nyttig for Landman¬
den, som derved trækker alle de andres Sveed og Arbeyde til sig, men desto
skadeligere for de øvrige Medlemmer i Sælskabet, som derved udelukkes fra
deres Vindskibeligheds Øyemeed, Velstand, og udelukkes de fra denne, luk¬
ker de ogsaa Staten ude fra Fordeelen, saa vel af deres Flittighed som Vel¬
stand, hvilket er den til Skade, og hvad som fortiener Navn heraf, er jo en
Stat forbunden til, paa alle muelige Maader at forekomme, modstaae og
forhindre.
4) Sættes den derimod alt for lav, giøres derved Landmandens Arbey¬
de alt for surt og kiedsommeligt, han bliver skilt ved Frugten af sin Vindskibe¬
lighed, forsagt og utaalmodig, ja anseer alle Ting med ligegyldige Øyne, og
taber Staten dennes flittige Arbeyde, taber den og derved sin beste Styrke,
og hvad kand vel være den mere til Skade end dette?
5) Finder nu min Herre det tienligt at tage denne Tids Korn=Priser
under Betragtning, som have været imellem de 2 sidste store Misvæxter i Dan¬
nemark fra 1740. til 1762. for deraf at udlede en Middel=Priis til en bestandig
Jevn=Vægt, og det endda kun i den Deel af Riget, hvor vi befinder os, da
forekommer det mig ikke umueligt, at jo saadan en kand gives, men da der
til dette Værk udfordres at vide alle i berørte Tiid indeholdte Korn=Priser i
alle Deele af Riget, og deraf igien at udfinde een Middel=Priis til Jevn=Vægt
for begge Riger, holder jeg ingen dygtig til dennes Udfindelse, uden den der
er Besiddere af en vis Kundskab om alle disse, og mangler ikke den fornødne
Tiid til deslige Overregninger. Men da Erfarenhed i denne Tiid har vist,


22
at vi har haft flere dyre end lette Aar, at Folket ere i disse behagelige Freds¬
Aar blevet talrigere, men Agerdyrkningen ikke derefter, førend nu til sidst,
indrettet og forbedret, saa den kand give en lige eller endnu større Overflødig¬
hed af sig, til et derimod lige formeret Folk, torde maaskee een saadan Middel¬
Priis, endda udkomme med saa høyt et Tal, som man maatte betænke sig paa
at antage til Jevn=Vægt.
øere
6) Derimod: dersom Himlen vil mangfoldiggiøre Jordens Frugter efter
vore mangfoldigere Hænders Gierninger, dersom den vil give os Lykke til de
mange Slags nye Maader, vi har begyndt at bruge dem paa, dersom den vil
forunde os Roelighed til at giøre dem ret almindelige, og tillade Vindskibe¬
lighed at høste sin sande Belønning, skal vi omsider trænge igiennem til en me¬
get større Overflødighed af Levnets=Midler, og det, som deraf følger, til en
meget lav Priis derpaa. Og naar vi ere komne saa vidt, holder jeg det først
for mueligt, og tillige gavnligt at sætte Korn=Prisen i en bestandig Jevn=Vægt
paa de Stæder, hvor man maa kiøbe meget deraf.
7) Men førend jeg gaaer videre, maa jeg af Fornødenhed sige min
Herre, hvad jeg forstaaer ved disse Stæder ikke andet end store Handels¬
Stæder, der ikke kand forsynes med det behøvende Korn, hverken af deres
egen eller det Lands Grund, hvori de ligger, men maae have Tilførsel fra de
andre Lande i Riget, eller og tillige af Fremmede ikke andet, end Riger og
Lande, der ikke ved deres egen Agerdyrkning kand frembringe det Korn, som
udfordres til Jndbyggernes Underholdning, men maae forskaffe sig det ved
Handel med Fremmede. Men under vores Krone forstaaer jeg her fornem¬
melig Kiøbenhavn og det Nordenfieldske Norge.
8) Det er Prisen i saadanne Stæder og Lande, som Kiøbmænd og
Korn=Handlere stiller Hiem=Prisen efter, og er denne ikke saa høy, at de, for¬
VlI. Deel.


226
uden Hiem=Prisen, eller deres egne udlagte Penge ved første Kiøb, ogsaa faaer
deres Fragt og Omkostninger betalt, og herforuden endnu noget til Prosit,
fører de intet Korn dertil, men lader det heller ligge Hiemme, til Prisen stiger
saa høyt, hvorved disse gode Steder ofte settes i stor Betryk. Jorddrotter,
Forvaltere og Ride=Fogder glemmer ikke heller at drive Hiem=Prisen saa høyt
op, som mueligt. Disse Omstændigheder er det, som ikke tillader de til Korn
trængende Stæder, nogen lav eller bestandig Priis paa Kornet. Tænker min
Herre da til at borttage Virkningen, er det fornøden, først at borttage Aar¬
sagen, og dette lader sig giøre først ved at sætte en vis og ey for lav Priis for
Kiøbmænd og Korn=Handlere, under og over hvilken de ikke maatte gaae i de¬
res Kiøb med Landmanden, naar han solgte dem Korn, og dette maatte være
lige høyt over det hele Rige. Naar denne var først sat, var og Grunden lagt
til Jevn=Vægten. Der behøvedes ingen videre Omstændigheder, end lægge
saa meget til paa hver Tønde, som den kostede at føre over Søen, lidet
til Omkostninger og lidet til Gevinst, saa var Jevn=Vægten færdig. Til
Exempel:
Efter første Priis sætter jeg en Tønde Rug over hele Dannemark for
I Rdlr. I Mark. I Tønde Byg for I Rdlr. I Tønde Havre3 Mk.
I Tønde Erter, Vikker eller Linser 1 Rdlr. 2 Mk. og en Tønde Hve¬
de 1 Rdlr. 4 Mk. Dette blev Prisen for Korn=Handlerne Hiemme
hos dem selv, som de ikke maatte overtræde i deres Handel med Bon¬
den. Nu anseer jeg Fragten med Omkostninger og Gevinst ( for dem
som har længst Vey at fare over Søen; thi for de nærmeste maatte
den blive lavere) paa hver Tønde Korn for 2 Mk. som lægges til den
første Priis, hvorpaa Jevn=Vægt bygges. Altsaa bliver den be¬
standige Jevn=Vægt i Korn=Prisen følgende i de store Stæder i Dan¬


22
nemark, som behøver at kiøbe meget Korn, Hvede Tønden 2 Rdlr.
Bælg=Korn Tønden 1 Rdlr. 4 Mark. Rug Tønden 1 Rdlr. 3 Mk.
Byg Tønden 1 Rdlr 2Mark og Havre Tønden 5 Mark.
Afhentede vore Brødre i Norge Kornet hos os selv, var Prisen den sam¬
me hos dem, men sendte vi dem det til i vore egne Skibe, kom her længere
og farligere Vey og en deraf følgende høyre Fragt i Betragtning. Dog synes
mig det var billigt, at Jevn=Vægten veyede lige jevnt overalt; thi det feiler
ikke, at vore Brødre i Norge, naar de fik vort Korn for den laveste Priis,
som var os muelig, jo igien overlod os deres Vahre for det beste Kiøb, de¬
kunde, og altsaa kunde Kiøbmanden tage det igien paa Vahrene, som han
meente at tabe paa Fragten, allerhelst han maatte have Norske Vahre
til sin Handling, om han aldrig førte Korn derhen, og da maatte han jo dog
regne Fragt baade frem og tilbage paa Vahrene selv, ligesom han endnu giør,
og altid har pleyet. Og seer min Herre da heraf, at Jevn=Vægten i Korn¬
Prisen blev den samme for begge Riger.
9) Her seer de da mine Tanker om Jevn=Vægtens Muelighed, og den¬
ne fordrer af mig, at jeg og maae være betænkt paa de Midler, som tiener
til dens Forsvar. Jeg forestiller mig alt mange Modsigelser, og giver mig
den Ære her at fremsætte nogle deraf: Det torde behage dem at sige:
1) Dersom alle Aar efterlod os ligesaa stor Afgrøde, og Frugtbarheden
i alle Rigets Dele, altid var lige stor, tilstaaer jeg gierne den foregiv¬
ne Muelighed i Jevn=Vægten, men da Erfarenhed siger det imod,
imodsiger jeg og Jevn=Vægten.
Dette har jeg intet imod, men det omstøder derfor ikke Jevn=Vægten;
thi lad være, vi ikke alle Aar kand glæde os ved lige Frugtbarhed, lad være,
vi i de frugtbareste Aar, ikke treffer saa frodig, en Afgrøde i det eene Land, som


228
det i Størrelse tilkommer imod det andet, lad være en Egn i det samme Land giver
en langt større Velsignelse end den anden, saa maa min Herre dog tilstaae
mig, at vi i frugtbare Aar gjør en riig Høst i de fleste, at den som i Aar ind¬
gvler mindre, kand et andet Aar, indavle mere end den anden, at denne Ulig¬
hed altid har fulgt vore Egne, og det eene Land har dog maattet rette sig efter
Prisen paa de Stæder, hvor man maa kiøbe meget af Kornet, ligesaa vel som
det andet, og at den ene Undersaat har baaret Byrden med den anden, lige¬
som det eene Land med det andet. Mon det da være mere ubilligt, eller mere
urimeligt, at de giør ligesaa, naar vi faaer Korn=Prisen i en bestandig Jevn¬
Vægt? Men faaer vi først vor Agerdyrkning bragt til en større Fuldkom¬
menhed, vil meget af denne Ulighed gaae bort, og Jorden efterlade os en
langt rigere Afgrøde, og da, som jeg forhen har erindret, holder jeg først Jevn¬
Vægten for muelig.
2) Om nogen betydelig Misvæxt indfalder enten i alle Landene tillige,
eller i de fleste, eller i nogle Aar tillige, hvorledes kunde da denne
Jevn=Vægt holde stand, uden Landmandens Ødelæggelse?
Jmod denne Fiende kand Jevn=Vægten aldrig holde Stand, med min¬
dre den er vel bevæbnet med en foregaaende Forsynlighed. Korn=Huuse, som
indeholdte Forraad for næste eller flere efterfølgende Aar, kunde allene staae den
bi i dette Tilfælde. Men da hertil medgik flere Omkostninger end Kornets
første Jndkiøb efter Jevn=Vægten, kunde det ikke uden nogen Forhøyelse
igien sælges. Altsaa kunde Jevn=Vægten ikke fuldkommen holde Stand.
Men mon det dog ikke var bedre paa denne Maade at hielpe Folk til Velstand,
end ved en saa ofte alt for høy Priis paa Kornet, at skille dem af dermed? Vor
Allernaadigste Konge har i dette Aar ved sit allerhøyeste Exempel givet os et
haandgribeligt Beviis derpaa, da han har ladet aabne Forraads=Kammerne


22
for sine i Residenee=Staden, af den alt for høye Korn=Priissaa haardt betrængte
Undersaatter, og af Lands=Faderlig Kierlighed Kornet deraf sælge næsten en
tredie Deel under den gangbare Priis, hvilken i Mangel af dette endnu hav¬
de blevet langt høyere. Disse Korn=Huse maatte med ald muelig Fliid bevæ¬
res og holdes i saadan Stand, at Orme, Krebs, Haarnakker og andet saa¬
dant Utøy ikke deri fik Leylighed til at opslaae sig nogen Boelig, hvilket let
kunde give Aarsag til hidsige Sygdomme iblandt Kiøberne, naar de maatte
stille deres Hunger paa det Brød, som af saadan Utøys Uhumskheder og Krop¬
pe vare opfyldt, og Kornet, som blev lagt derind, maatte med ald muelig
Forsigtighed undersøges, om det ikke var mukkent, eller med berørte Utøy be¬
fængt, hvilket strax gav sig tilkiende, naar man lod Lasten i Skibet skyde eller
øse brav om hinanden, førend den blev losset, og blev bestandig derhos for at
see til de 2 første Timer efter Skydningen. befandtes der da Utøy i, vilde
man snart see dem krybende oven paa Lasten, og Kornet derved at bevæge sig,
ligesom det var levende.
3) Om aldrig andet er Jevn=Vægtens Muelighed imod, saa vil Jord¬
drotter, Forvaltere og Ride=Fogder blive det, hvilke bestandig driver
Kornet op for Handelsmanden, saa han derved nødes til at byde over
den fastsatte Priis.
Hensigten af denne Jorddrotternes og Forvalternes Opførsel er altid at
holde Kornet i Priis, for derved altid at holde deres underhavende Bønder i
Velstand, og jeg meener, de derudi giør ret, saa længe Prisen ikke drives saa
høyt, at de andre Medlemmers Velstand i Sælskabet derunder maae lide,
men skrider den over disse Grændser, kand jeg ikke andet end beklage denne Op¬
førsel, som sætter den største Deel af de andre Stænder ligesom i en bestandig
Skiærs=Jld, og nøder Staten til en bestandig dyr Arbeyds=Løn, saa den ide


230
fleste Ting, rent undersælges af andre. Og det geraader dog Bonden ligesaa
lidet til virkelig Fordeel som de andre Stænder, thi ved Kornets høyere og høyere
Priser hos Landmanden, befordres og Vahrenes høyere og høyere Priser i Kram¬
boden. Hvad Fordeel er det da for Bonden, at hans Udgifter voxer ligesaa
stærk paa den ene Side, som hans Jndtægter paa den anden? og hvordan
gaaer det den Fattige, som mange gange nødes til at sælge Kornet, for at faae
Penge deraf til sine Skatter, og siden, naar Prisen er steget meget høyere,
maa kiøbe baade sit Føde= og Sæde=Korn igien af Kiøbmanden og give ham
den samme Profit derpaa, som om han førde det ud? Men var en vis Priis
bestemt af Staten paa Kornet, hvorunder og over Kiøbmanden ikke maatte
byde Landmanden, var jo saadan Jorddrotternes og Forvalternes Omhygge¬
lighed forekommet; thi den fastsatte Priis var saaledes truffen, at den befor¬
drede ikke mindre Landmanden end de andre Lemmer af Staten til Velstand.
Desuden kunde ikke saadant Kiøb slaae saa vel an, thi man kunde ikke vente
at faae Kornet dyrere betalt end efter den fastsatte Jevnvægt, med mindre man
paa egen Vove og Bekostning torde gribe til at føre det udenlands. Og alt¬
saa seer min Herre selv, at denne Jndvending falder bort af sig selv.
10. For at faae en desto vissere Kundskab om Misvæxt paa et eller an¬
det Sted og om Afgrødens Tilstand i Almindelighed, var det tienligt at ind¬
hente tilforladelige Efterretninger derom alle Aar, strax ved Høstens Ende fra
vedkommende Amts=Betiente, da man af disses Sammenligning med dem fra
forrige Aar, altid kunde skiønne hvad Forskiellen var, og see om Forraads¬
Husene kunde række til eller ey, og saaledes blive mere og mere underrettede
om Jevn=Vægtens Bestandighed.
II. Skude nu min Herres dybe Eftertanke lede dem didhen hvor de
fandt foranførte og til bestandig Jevn=Vægt udvalgte Pris alt for lav, og


29
med Landmandens nu værende Tilstand aldeles uovereenskommende, da har
jeg intet derimod, uden allene at udbede mig dette eene, at den først maatte
lede dem hen til Grunden (iden 6te) hvorpaa den er bygget. Jeg tilstaaer
selv at den ikke er muelig, førend vor Agerdyrkning kommer nærmere til Fuld¬
kommenhed, det er, ikke førend hver Mand faaer sin egen Jord for sig selv,
og kand dyrke, giøde, forbedre og behandle den, hvordan han vil, uden deri
at blive hindret af sine Grander: ikke førend Bonden lærer at faae Klever, og
ved dets fordeelagtige Avling, skaffe sin Jord mere Hvile og Giøde, sig selv mere
Græs og Høe, flere Stykker Fæe og endelig desmere Korn: ikke førend han
faaer sin Jord og Sæde=Korn renere: ikke førend han lærer at pløye Jorden
med mindre Heste, som æder mindre Karn, Høe og Straae op for ham, el¬
ler med Øxene allene, som koster ham intet Korn: ikke førend han høster dob¬
belt eller i det mindste en tredie Deel mere end nu og af den samme Jord. Og
til denne Fuldkommenhed behøves Tid. Den korteste, jeg tør sige, er til det
Aar 1780. Men skal jeg sige dem en vis Priis, som rimer sig med Land¬
mandens nærværende Tilstand, og til den nys bestemte Tiid, da bliver den af
saadant Jndhold.
Hiem=Priis.
Rug i Tønde 1 Rdlr. 3 Mark, Byg 1 Rdlr. 2 Mark, Ærter, Vik¬
ker og Linser I Rdlr. 4 Mark, Havre 4 Mark, Hvede2 Rdlr.
Priis til Jevn=Vægt.
Rug 1 Tønde I Rdlr. 5 Mark, Byg 1 Rdlr. 4 Mark, Ærter, Vik¬
ker og Linser 2 Rdir., Havre 1 Rdlr. Hvede 2 Rdlr. 2 Mark.
Ved denne mener jeg, at enhver efter nærværende Agerdyrkning, kand
trænge igiennem til Velstand: Landmanden ved en temmelig høy Priis paa
Kornet, og de øvrige ved een af een god Sparsommelighed geleidet Flittighed.


232
Lad være, Levnets=Midlerne ikke levner just saa meget til Velstand, naar de
staaer i en maadelig høy Priis, som i en lav, saa veed jeg dog, der levnes li¬
det, og lægger man lidt til lidt, og gjør det tit, saa faaer man tilsidst deraf een
Dynge. Adde parum parvo, tandem cumulatur acervus.
12) Jevn=Vægtens Muelighed venter jeg da min Herre tillægger sit gode
biefald, nu vil jeg stræbe at erhverve mig det samme i den deraf flydende
Nytte, som er det andet Spørsmaal i det opgivne Problema. Der hersker
een gammel indgroet Syge iblandt os, som ikke allene legger en stor Forhin¬
dring i Veyen for Folkets Formerelse, men endog skruer vor Arbeids=Løn saa
høyt i Været, at vi ikke kand udstaae at holde Priis med Fremmede, og den¬
ne er den bestandige Frygt, vi altid lever i, for Kornets høyre Priis. Den¬
ne befaler os altid at sælge vort Arbeyde saaledes, at vi altid kand leve, det er:
altid at tage saa megen Profit, som Frygt for Korn=Prisens høyre Trin be¬
faler, endskiønt man i henseende til den lave, gierne kunde nøyes med mindre.
Fandtes der nu en bestandig Jevn=Vegt i Kornets Priis hos os, kunde denne
Frygt ikke andet end gaae under, og man havde ingen Aarsag til at have no¬
get i Hinterhold, af Frygt for en tilkommende høyre Korn=Priis, saa længe
denne ikke kunde stige, og vor Arbeids=Løn maatte da nødvendig blive lavere
thi Hovederne for vore Familier fik i Jevn=Vægten en bestandig og sikker Ef¬
terretning om den Formues egentlige Beløb, der henhørte til at Korn=Føde
deres Familier, hvilken de nu, saa læuge vore Priser paa Kornet ere saa vak¬
lende og ustadige, maa undvære, og denne Uvished er det jøst som driver
dem til at tage saa megen og for megen Prøfit. Men blev nu Jevn=Væg¬
ten dem en Regel for den Formue til deres Familier, blev den og en Re¬
gel for deres Profit eller den Formue, der foruden forrige, behøves til
Velstand, hvilken de nu vist kunde see, det var mueligt at erholde, og det end¬


23
da snarere ved en maadelig Profit, end ved for megen, saa længe den gamle
Regel staaer fast: jo bedre Kiøb, jo bedre Aftræk, ja det vilde omsider kom¬
me saa vidt, i sær ved en lav Jevn=Vægt, at det sig formerende og mere end
sædvanlig tiltagende Folk kappedes med hverandre, hvo der kunde give det beste
Kiøb, og denne saa høyt fornødne indbyrdes Striid, er just den, der skulde
stride for os mod de Fremmedes Markeds=Priis, og, om den ikke kunde for¬
maae at overvinde, saa dog bringe det til lige Fordeel.
Fremdeles bleve de Ugifte af den bestandige Jevn=Vægt underviiste, om
den Formues egenklige Beløb, der behøves til at underholde een Familie, og
jo lavere denne var, jo snarere saae de sig i Stand til at forhverve den, og jo
før indlod de sig i Ægteskab, og paa disses Mængde, naar de begynder i de
første af de modne Aar, men ikke i de sidste, mitterste eller ufrugtbare, grunder
sig et Folkes stærkere og stærkere Formerelse.
13) Den undertiden alt for lave Priis paa Kornet, som giør Landmanden,
sin Sveed og Arbeyde saa ubehagelig, nedslaaer hans derpaa grundede Haab,
om Velstand, og giør ham forsagt til sine Forretninger, blev ved Jevn=Væg¬
ten forekommet, og hans Vindskibeligheds Frugt blev ham ligesom foreviist
med Fingrene: men saae han forud sin Flittighed vel belønnet, vilde dette
reise Modet op paa ham, og skynde ham til paa alle muelige Maader at gribe
om sig i Agerdyrkningens Forbedring, for derved at forbedre sin Velstand. Og
saadan en lav Korn=Priis, siger man, maa Landmanden saa meget desmere
frygte for, som de mange 100000 Mennisker, der i denne ulyksalige Krig ere
opofrede, ikke hielper mere til nogen Fortæring, hvoraf vil følge en meget lave¬
re Priis paa Korn=Vahre, endden sædvanlige. Men settervi denne Frygt i et
klarere Lys, skal vi befinde, at den er ikke saa vel grundet; thi det er just Ager¬
dyrkningen, som ved Krigen har mistet de fleste Folk, det vil da vel og blive
VII. Deel.


234
den, der efter erholden Fred, maa fattes de fleste Hænder, og vil den fattes
Hænder, tør Landmanden ikke ved at frygte for forstor Overflødighed af den.
14) Bondens umættelige Begierlighed, endog i den allerhøyeste Korn=Priis
efter mere, skal aldrig kunde stilles uden ved en bestandig Jevn=Vægt i Kornets¬
Priis. Denne er det Middel, der sætter hans Begierlighed inden visse Skranker,
uden for hvilke der ikke gives Leylighed til at forhindre andre Stænder i Sta¬
ten fra den Velstand, de ved deres flittige Arbeyde saa bestandig sigter for, el¬
ler formindske og nedbryde den, de allerede har forhvervet. Hvor ofte geraa¬
der ikke denne Begierlighed ingen mere til Skade, end den rige Bonde og
Korn=Pugeren selv. Han tænker: er Kornet stegen saa høyt, saa kand det
endnu stige høyere, og min Gevinst endnu blive saa meget større end andres.
Disse Tanker forleder ham: han giemmer sit Korn, saa længe han kand, og
venter paa den ønskte Prises Komme. Men see! det gaaer just tvertimod:
Kornet falder, og han nødes til at sælge det meget under den Priis, han kun¬
de folgt det for før, han taber i Maalet, og om hans Lofter ere befængte
med Krebs eller Orm, endnu mere i Kornets Godhed: han spilder ald sin
Umage og Bekostning, han har anvendt paa Kornet i den lange Tiid, det har
ligget. Vare alle vore Bønder i den Stand, de kunde, saaledes giemme paa
Kornet, til den høyeste Priis, som de ønsker, vaagnede, skulde vort Kiøb paa
Korn og andre Levnets=Midler forbyde Velstand i de fleste af de andre Stæn¬
der, og jage dem bort til andre Stater, hvor der var lettere at leve.
15) Det er min Herre ikke uvitterligt, hvor mange Kiøbmands=Fami¬
lier i de smaae Stæder vare uvisse og saa godt som paa maae faae stillede Korn¬
Priser, har befordret ti den foragtelige Armod, og hvor mange af deres Giæld¬
nere derved er viist den samme Vey. Det store Haab om den høye Prises
Bestandighed paa de Stæder, som maa kjøbe meget Korn, og den med denne


235
følgende store Profit, var dem Aarsag nok til at glemme den bekiendte Regel:
Medio Tutissimus ibis. De betænkte ikke, at i det de pukkede paa Prisen,
spillede de Bold med deres egen Velfærd. Prisen faldt og Haabet med Ge¬
vinsten blev een Hoben flere Giældnere, og Renternes Tal voxte dem til sidst
op over Hovedet. Gieldnerne forlangte deres, men da de fik kun lidet eller
intet deraf, efterlod de dem i Asken. Stod nu Kornets Priis paa een ikke
vaklende Fod, havde Kornhandlerne altid noget vist at rette sig efter, og de
kunde ikke gaae videre med deres Bud paa Kornet, end den fastsatte Priis til¬
lod: deres Profit saae de altid forud at være altid lige stor, og saa vis, at de
aldrig (uden ved særdeles Ulykker) kunde gaae glip deraf. Korn=Handelen i og
imellem Rigerne, blev sat i saa klart et Lys, at ingen af de handlende længer
kunde gaae i blinde, eller ved Korn=Handelen ødelægge sig selv.
16) Der er et vist Greb i Handelen i de smaae Stæder, der ikke efterla¬
der sig nogen gode Følger for Staten, og dette er den Konst at sætte af paa
Vahrene i Kramboden, hvad man enten taber paa Kornet, eller om man ikke
just taber, hvad man kunde vundet mere derpaa. Dette er et Onde, som in¬
gen Slags Korn=Priis, uden allene den bestandige, kand dæmme for, og just det,
som giør, at de Slags Haandverks=Folk, som enten maae have alle eller dog
de fleste af deres raae Materier og Redskaber i Kramboden, hverken kand hol¬
de Priis med de udenlandske eller med dem i de store Stæder indenlands, i hvor
stor Forskiæl der ellers er paa Levnets=Midlernes Priis og paa Leve=Maaden i
de smaa Stæder frem for de store. Vort Smedde=Arbeyde tiener mig herpaa
til Beviis. Naar en Smed i en liden Stad maae give i til3 Skilling mere for
1 Pund Jern, 4 til 12 Skilling mere for en Skieppe Steen=Kull end Smed¬
den i en af de store, mon ikke den sidste kand være i Behold, naar han faaer
saa meget til Arbeids=Løn, som den første betaler mere for de bare Materier,


24
og hvorledes skal den første kunde holde Priis med den sidste, uden han vil ar¬
beyde for intet, og det, som deraf følger, leve af intet. Saadan er det og
med Rebslageren og Glarmesteren, med Blikmageren og Snedkeren &c. De
øvrige Jndvaanere finder vel og til dette Kiøbmands=Greb, men ikke just saa
meget. En bestandig Jevn=Vægt i Kornets Priis forebygger Kiøbmandens
Tab derpaa, og altsaa Virkningen deraf paa Kramboden, og blev Kiøbmands¬
Vahre i lettere Priis, kom Folk og derved til at leve lettere, og de smaa Ste¬
der, hvoraf de fleste ere næsten altid lige store, eller tager saa meget af paa en Tiid,
som de tager til paa en anden (thi de Huse, som bygges til foruden de sædvanlige,
ere endnu kun meget faae) efterhaanden blive rige baade paa Huse og Folk.
17) Det er de store Stæder, som behøver det meste Korn, det er og
disse, der driver den meste Handel udenlands, mon de da ikke og kunde føre
den største udenlands Korn=Handel? og mon dette ikke lettelig gik an baade
med det, de kunde lade sig tilslaae aarlig af Forraads=Husene, naar ingen
Misvæxt var at befrygte, saa og med det, de efter Jevn=Vægten lod sig til¬
føre fra de smaae Stæder, saa længe disse ligefuldt kunde drive deres Handel
paa Norge. Jeg tænker, vi herved kunde spare Hollænderne meget af den
lange Vey til Øster=Søen, enten ved at sende dem vort Korn til i vore egne
Skibe, eller ved at lokke dem ind til vore store Stæder og beste Havne. Den
som handler, er det om Aftræk at giøre, og dette forhverves ved godt Kiøb
paa gode Vahre. Stod det nu i vor Magt, at give ligesaa godt Kiøb,
eller endnu bedre end de andre Østersøiske Magter, og vort Korn var enten li¬
gesaa godt eller endnu bedre end deres, kand jeg ingen Aarsag finde, hvorfor
Hollænderne ikke snarere skulle gaae ind til os, end reent forbi, skulle det væ¬
re for deres Vahrers større Afsættelse i Almindelighed, da er det vel, at vi
behøver ikke saa meget deraf som hine, og er Tegn til, vi maa have lært at


21
giøre mange af vore Fornødenheder selv, men skulle det være for Afsættelsen
allene imod Korn, da kand Holland endnu omsætte mange af sine Vahre imod
vort Korn, førend den kommer til Undermaal. Mon det da ikke paaligger os,
der i Handelen med denne Stat staaer i saa stor Undervægt, at lægge alle Aarer
om Borde, for at bringe den i det mindste til Jevn=Vægt? Og da Holland
altid maa trænge til Levnets=Midler, og disse just ere de Ting, vi fornemme¬
lig har at overlade, bør vi være betænkte paa alle de Maader, som kand giøre
disse mere og mere talrige, og udvide vor Handel saa meget mueligt ved vore
udgaaende Levnets=Midler til denne Stat. Min Herre nægter mig vel ikke, at
denne Handel, var os langt tienligere, end den de smaa Stæder nu fører med
Lybek og Hamborg, hvor de henter deres Farver, Specerier og andre Ting
paa 3die Haand, og saaledes betaler disse ald den Profit, Holland aarlig for
disse Vahre trækker fra dem. Jeg meener, vore store Stæder, fornemmelig
naar Prisen i Jevn=Vægten blev lav, ved denne Korn=Handel i det mindste
maatte vinde saa meget, at de i Specerier, Farver og deslige kunde holde
Priis med de Tydske, og hvad var da billigere, end at vore egne beholdt det
Fortrin, de egentlig tilkommer, og de smaa Stæder forbandtes til at hente
hos dem de Specerier, Farver og andet, for hvilket de nu under de Tydske
Profiten heller end deres egne Landsmænd. Min Herre seer allerede selv her¬
af, at vor udenlands Handel meget derved vilde tiltage.
18) Bringer vi vor Agerdyrkning til den forønskte Fuldkommenhed, og
Korn=Prisen settes derved need til en bestandig lav Jevn=Vægt, vil dette blive
en bestandig Aarsag til Handelens almindelige Tilvæxt i begge Riger; mindre
Arbeyds=Løn, mindre Hyre og mindre Fragt skulle blive dens største Forfrem¬
mere, og omsider hielpe os det Aag af vore Halse, som vi selv saa godvillig
har rakt dem frem til, under de fremmede Manufacturers lokkende Herredømme.


238
19) Nu venter jeg og efter mit ringe Begreb at have besvaret det andet
Stykke af det opgivne Problema, og viist min Herre, at det tillige er gavnligt
at sætte Korn=Prisen i en bestandig Jevn=Vægt, og det i en lav, naar vor
Agerdyrkning kommer til en større Fuldkommenhed, men i een maadelig høy,
inden den Tiid formodentlig opnaaes. Til Slutning maae jeg endnu udbe¬
de mig Friehed til 2de Jndvendinger at besvare, som de formodentlig torde sæt¬
te mig i møde. De heder saaledes:
1) Naar Folk, efter den lave Jevn=Vægt, kom saa let til Føden, vilde de
tabe efterhaanden den forrige Flitighed, og Ladhed reent tage
Overhaand.
2) Blev Korn=Prisen sat i bestandig og lav Jevn=Vægt, vilde og Over¬
daadighed sætte sig i en bestandig og høy Over=Vægt.
20) Hvad den første angaaer, da tør jeg frit sige, at det har ingen
Fare. Den Flittiges Øyemeed er Velstand, og hans medfødte Begierlig¬
hed efter dens bestandige Tilvæxt tillader ham ikke at legge sig paa den lade
Side, han tager sig nøye i Agt for alt det, som han forud kand see, at ville
enten forringe eller kuldkaste hans gode Tilstand: han seer med Agtpaagiven¬
hed, hvordan det gaaer den Lade, og slutter fornuftig deraf, at det gik ham
ikke bedre, om han forlod sin bevandte Flittighed. Disse Drive=Fiedre er det
der driver hans Hænder, og disse Betragtninger er det, som skynder ham ide¬
lig til Arbeyde, uden hvilket han hverken kand erlange eller beholde Velstand.
Den Lades Øyemerk er vel og Velstand, men hans Afskye til Arbeyde tillader
ham den ikke. Siden mig her forekommer Leylighed, kand jeg ikke efterlade
at give mine Tanker lidt mere af Tøyelen i denne Materie: Den iblant os
saa meget beklagede Ladhed, bliver endnu saa meget mere beklagelig, naar vi op
leder de Hoved=Kilder, hvoraf den fornemmelig har sit Udspring.


23
21) Den første er Mangel paa Underviisning om Arbeyde. Vort sæd¬
vanlige gamle Arbeyde har vi Hænder nok til, saa længe det bliver ved det
gamle. Folket formerer sig, og Forældre beEeønre sig dog kun lidet om at lade
deres Børn oplære i andre, end de sædvanlige Haandgierninger og Haandterin¬
ger, eller formaaer at lære dem bedre, end de selv forstaaer. Nærings=Maa¬
de og Midler bliver altsaa staaende ved det gamle. Alle skal arbeyde, siden
de alle vil æde, men siden vi ikke har Arbeyde til alle, maae mange gaae ledige,
om de endog gierne vilde arbeyde. Nyttige Haandgierninger, som foruden
det andet Haandværk eller Nærings=Maade, man betiener sig af, skulde hiel¬
pe noget klækkeligt til med, veed vi endnu kun faae af, og om vi veed nogle, er
det kun maadelig bestilt dermed. Ee det da ikke beklageligt, at vi Aar ud og
Aar ind med saa ligegyldige Øyne opdrager vor Ungdom, og drager saa slet
Omsorg for deres Underviisning om, og Anviisning til det saa høyt fornødne
og aldrig for tidlig lærte Arbeyde: at vi saa slet seer til for Børnenes i sin Tiid
derpaa grundede Velfærd, som igien er Grunden til Fædernelandets: at vi
almindelig lader dem i Ledighed og Leeg bortdrive deres første 12 til 16 Aar,
førend de anføres til de sædvanlige Huus=Gierninger (jeg havde saa nær glemt
de i denne Tiid gaaer i Skole) da de dog eller de fleste af dem ere beqvemme
til mange langt før. Og hvorledes de endda lærer dem, bevidner den daglige
Erfarenhed, naar den ikke kand vise os, een iblant 100, der kand spinde en
Slesing=Lerrets Traad, naar den kand vise os hele Land=Strækninger af
Folk, hvoriblant ikke engang een veed ret at omgaaes med Uld, og behandle
den til Manufacturernes Tieneste, naar vi kand tælle nogle 100 Haand¬
verks=Mænd, hvoriblant ingen befinder sig, som ret kand aftegne et af de
Stykker Arbeyde, han daglig forfærdiger, og meget saadant af andre Slags.
See! skal vi da have vore Manufacturer og Fabrikkeri Gang, maae det skee


240
ved Fremmede og de faae iblant os, som igien har lært det af dem, og vi maa
betale dem detfor, hvad de vil foreskrive, men Mængden af vore egne, som
kunde have Brødet ved dette Arbeide, og giøre Arbeyds Lønnen lettere og let¬
lere, efter Folkets større og større Tilvæxt, forstaaer det ikke. Hvad under
da at vi har mange Lade! Og hvor vil vi ret faae helbredet denne Syge, der¬
som vi ikke i Tide, fra det øde eller 9de Aar af vænner vore Børn til alle Slags
nyttige Haandgierninger, enten det er dem, vi selv har lært, eller ikke; enten
de ere Moden med, eller imod, enten vor egen Jndbildning sætter høy Priis
paa dem, eller lav, enten de just ere saa vinkelrette med Anstændighed, eller
ey. Thi saa længe det er os ikke fuldkommen bevidst, hvad Stand og Til¬
stand Børnene i sin Tid kand komme i, handler vi fornuftigst, naar vi lærer
dem at bruge Hænderne til mange Slags Arbeyde, hvoraf de siden selv kand ud¬
vælge de Slags, som skikker sig med deres=Stand og Tilstand. Herved giø¬
res de beqvemme til, selv at fortiene noget til hielp til deres Opdragelse, og be¬
vares fra den ellers befrygtende Ladhed, om dens Hoved=Haandtering slog
feyl, som de egentlig havde taget sig for, og vil de benytte sig af de Vaaben,
hvormed de saa vel ere berustede, faaer den haanlige Armod ingen Adgang til
deres Grændser. Kiøbstæderne holder nu og Lands=Byerne med, imod en vis
aarlig eller ugentlig Betaling, Lærere for deres Børn, i Læsning, Skrivning
og Regning, mon de da ikke ogsaa kunde og burde giøre det i andre Ungdom¬
men af begge Kiøn saa umistelige og u undværlige Videnskaber? Hvor nyttigt
og tillige behageligt var det ikke, at see vore unge Piger kappes med hverandre,
hvem der kunde hegle den fineste Hør, spinde den fineste Traad, og selv være
pyntede med det fineste Lærret deraf? Hvor ønskeligt og tillige fornøyeligt at see,
den eene finder paa Tegninger smukkere end den anden, og forfærdige en endnu


241
smukkere Syening, Knipling og Blomster derefter? Hvem der snarest kand
forfærdige den nætteste og tillige sterkeste Slet=Søm? Hvem der kand sætte
den smukkeste og sig til Kroppen best skikkende Skabning paa et hvert Stykke
af deres eget Kiøns Klæder? Hvilken best og gesvindest kand knytte og strikke?
Hvilken der er Mesterinde i at adskille Ulden, hver Slags for sig, naar den enten
er af et Slags Faar eller flere tillige? hvilken der best veed at blande den, og
føre hver Slags til sin behørige Nytte? Hvo der best forstaaer at lempe sig efter
Skotte=Rokken, og spinde den fineste, jevneste og stærkeste Traad? Hvo der
forsigtigst og snarest kand skruble og karre Ulden, saa den bliver beqvem til sit
bestemte Brug? og saa meere. Ligesaadan en Striid vilde der opkomme
iblant vore unge Drenge, hvoraf saa stort et Tal nu unyttig læger og skriger
saa mange Aar bort af deres nemmeste Alder, og sover den ædle Tiid bort i de
mørke og lengste Aftener, om de grundig bleve underviste i Tegning, Drei¬
ning og Maling, om de vandtes til at bruge en Høvl, at sauge Bræder saa
tynde, som mueligt, at hugge Træe glat med en Øxe, at bruge Lod og Vin¬
kel, at lime, lodde og smelte, at skiære ret og lige baade med Kniv og Sav
at haandtere Uld, spinde, knytte og strikke o. s. m. Jeg troer, de snart vilde
prøve hverandre, hvo der kunde dreye de smukkeste Dukker, og sætte de med
Liim= eller Vand=Farve sig best skikkede Tegninger derpaa, ja jeg troer de skulle
finde paa alle de Slags Dukke=Tøy, som vi nu aarlig forskrive fra Tydskland, og
vore Manufacturer lettelig ved deres Hielp komme fort og formere sig, ja vo¬
re Huusholdninger befries fra en stor Deel ufornødne Udgifter. Skal vi da
faae rømmet disse Slags Ladhed bort, og forviist det vore Grændser, maae vi
begynde fra Børnene, hvilke, naar de faaer en bedre Kundskab i Barndom¬
men, siden skal blive bedre Forældre.
VII. Deel.


242
Sæpe patris mores imitatur filius infans
Qvalis erat mater, filia talis erit.
X
&
24
Et verbo & facto, parvis sit regula natis
Optima, sitqve omni tempore norma pater.
Altera natura est habitus: qvam jutior artem
Perdisces, roller nulla senecta tibi.
Oven:
22) Men en stor Deel af vor Afvigelse fra Flittigheds Bane har ikke
altid sin Grund i Mangel paa Underviisning om nyttige Haandgierninger,
den viser sig ogsaa af Mangel paa Anviisning og Opmuntringer til Arbeyde.
Min Herre! lægge kun Mærke til saadanne Tider, som de, hvori vi nu lever:
naar Levnets=Midlerne er dyre, og Brød=Kurven saa høyt ophængt, at man
neppe kand naae den, naar Misvæxt ligesaa snart udtømmer vore Lader, som
den alt for høye Korn=Priis den fattiges, og den i maadelig Tilstand sidden¬
des Pung. Hvor mange flere Personer løber da ikke omkring hos os, end
sædvanlig, og hvor mange flere Arbeyds Tilbydelser opfylder ikke da vore
Øren, snart hører vi dem fornøyede med den sædvanlige Arbeyds=Løn, snart
med den halve, og snart med Føden allene: men just fordi denne er for kost¬
bar, og de Riges Tal er saa lidet, at de kun kand anvise meget faae, det er
det ellers sædvanlige Tal, til Arbeyde, eller og utidig Sparsomhed holder dem
fra, endog at holde det sædvanlige Tal fuldt, end sige finde paa noget Nyt,
for at holde Folket altid i Arbeide, maae de gaae ledige, og hytte sig, hvor¬
dan de kand, indtil Agerdyrkningen igien behøver de sædvanlige Hænder. See!
disse arme Mennisker søger om Arbeyde, og ingen viser dem dog an dertil, de¬


21
søger Føden allene for Arbeyde, og kand dog neppe finde den, de ere ofte fær¬
dig at forsmægte af Hunger. Manufacturer og Fabrikker ere endnu ikke al¬
mindelige hos os, mange store og prægtige Bygninger opføres ikke, uden i de store
Steder, og store Skibe og Skibs=Værfter anlægges ikkun faae Stæder uden
der, og smaa Skibe kiøbe vi heller af andre, end bygge dem selv. Mudder¬
Pramme har ikke de smaa Stæder Evne til at bekoste sig eller holde bestandig
i Gang, endskiøndt de fleste af deres Havne ere tilstoppede af Sand, som
aarlig tager til. De fleste af vore Moser og tilgroede Søer ere endnu ikke ud¬
gravede. Saadant og andet deslige er det, der skal anvise Folket til det dem
manglende Arbeyde, og forekomme den ellers nødvendig følgende Ladhed. Og
da det er min Herre ligesaa stor Fornøyelse, som mig selv, at see disse og an¬
dre Anstalter, der anviser og opmuntrer Folket til Arbeyde, aarlig at tiltage,
saa er vor Frygt for Ladhed af en tilkommende lav Jevn=Vægt i Efter=Tiden
af ringe Betydenhed, hvorfor jeg slutter i Erindring af Poetens Ord: Aspi¬
ce, venturo lætentur ut omnia seclo.
23) Det 3 Slags af den undskyldelige Ladhed har sit Udspring af det
Slags Fortvivlelse, som indtager et efter Velstand ilende Gemyt, naar det
forhen, ved ald optænkelig Fliid og Arbeyde, har tragtet efter denne at erholde;
men igiennem de idelig modsatte Forhindringer aldrig har kundet indtrænge
dertil. Dette er saadant et Gemyt en bestandig Aarsag til den bestandige Af¬
skyetil Arbeyde, og bringer det omsider saa vidt, at Vel og Beestand, er det
altid ligegyldige Ting. Folk, som det er kommen saa vidt med, ere ald vor
Medynk værdige, og det paaligger dem, som Forsynet har lavet det bedre for,
ved jevnlige Opmuntringer og Forestillinger, at indprente dem bedre Tanker, og
opvække den i søvne liggende Begierlighed efter Velstand igien; men dette


24
kand ikke skee, førend de Forhindringer, som er Aarsagen til Fortvivlelsen,
ryddes af Veyen. Reiser disse sig af en alt for ødsel, grum, fordrukken, lad,
eller i andre Maader liderlig Ægtefælle, da er det den rette Tiid for Justitien
at staae bi, og række den Uskyldige sin snare og hielpende Haand. Har de sit
udspring af et med Mængde af Børn velsignet, men af idelig Bekymring for
deres Ophold udtæret Ægteskab, hvortil 2 eller a Hænders Arbeyde kun lidet
skal forslaae, findes den fornødne Hielp i en meget lav, dog ey for lav Priis
paa Levnets=Midler, og denne grunder sig igien paa alle muelige Anvisninger
og Foretagender til Agerdyrkningens Forbedring. Og stræber vi saaledes i
disse og andre Tilfælde at borttage Aarsagerne til den fortvivlede Ladhed, seer
min Herre selv, at en lav Jevn=Vægt i Kornets Priis, mere maa forekomme
end befordre Ladhed.
24) Endelig kommer jeg til de fortredne Lade. Men overlader det til
min Herres egen Dom, om jeg giør dem Ret eller Uret. Ret synes mig jeg
giør dem, om jeg setter dem uden for ald Menniskelighed, ja om jeg endog
sætter dem uden for Dyrenes Sælskab, hvilke dog har saa megen Fornuft,
at de arbeyder, hver paa den dem, af det rige Forsyn, forundte og bestemte
Maade. Uret, om jeg regner dem hen til de Gamles Satpri, hvilke hverken
vare fuldkomne Dyr eller Mennisker, da dog disse ere Besiddere af en fuldkom¬
men menneskelig Skabning. De maae nu være, hvad de vil, saa ere de i en
Stat aldeles utaalelige. De ere Rov=Bier, der paa en listig Maade bortta¬
ger Honningen fra de Flitige, men paa anden Maade ikke bekymrer sig om
at samle nogen selv. De grunder deres Afskye til Arbeyde paa de andres Kiær¬
lighed, og deres milde Gaver er det, som maae underholde disse Jordens unyt¬
tige Byrder i deres forstokkede og ryggesløse Liv. Men man betage dem kun


24
denne upaalidelige Grund, saa skal strax deres falske Bygning være kast over
Ende, man lade af at give dem Almisser, saa skal de vel nødes til at ernære
sig selv. Men saa længe det ikke feyler os paa utidig Barmhiertige, saa længe
skal det ikke heller feyle os paa tidig Lade; best derfor, at Staten allevegne,
hvor de lader sig finde, tager dem op, og bringer dem hen til saadanne Stæ¬
der, hvor de under bestandig Forvaring og skarp Tugt, nødes til at giøre det,
som før var dem saa meget imod. Skeer dette, er baade min Herres og min
Frygt, at deres Tal ved en lav Jevn=Vægt i Kornets Priis, mere end sæd¬
vanlig vil forøges, os begge betagen.
25) Til Slutning maae jeg og melde et par Ord om de honette Lade:
Herved forstaaer jeg alle de Personer i en Stat, som i henseende til deres Ar¬
beide ere den til en bestandig Byrde, da dette altid er at leve, paa Statens
Bekostning, men i henseende til Staten selv og dens Velgaaende, en høy for¬
nøden ja u=undværlig Byrde, saasom alle Slags Betientere i dens Embeder og
de, som den altid maa have i Beredskab, at fylde de nye opkomne, eller de le¬
dige med igien; Rentenerere, og flere, hertil henfører jeg og Musikantere og Co¬
moedie=Spillere, Danse= og Fægte=Mestere, Linie=Dansere, Savojarder,
Gøglere, og s. f. item de sande Fattige og Almisse=Lemmer. Saa længe Tal¬
let paa disse ikke voxer høyere, end Statens Velfærd, Ære og Anseelse befa¬
ler, saa længe har vi intet at frygte for fra den Kant, og min Herre maae jo
selv tilstaae, at naar Levnets=Midlerne ere i en meget lav Priis, og Korn¬
Prisen i en lav og bestandig Jevn=Vægt, kommer de fleste af dem til at leve
bedre, og Staten underholder dem med mindre Bekøstning.
26) Hvad min Herres anden Jndvending betræffer, da anseerjeg den af
større Vigtighed, siden den alt har vundet sig et fuldkomment Medhold fra de
ældste Tider, naar de allerede kunde med Vished sige:


246
LuLuriant animi rehus plerumqve secundis.
Og de Stater, hvis Herredomme har strakt sig over den gandske da be¬
kiendte Verden, og efterladt os intet mere end deres Historier og Spor af, at
de har været til, overbeviser os om, at de har sagt sandt. Overdaadigheden
har fuldkommen beviist, at den iblant alle deres Fiender, var den uforsonligste.
Jo mere den fik, jo mere ville den have, og disse Egenskaber ere saa uadskillige
fra den, at den ikke uden dem kand være til. Den tragter efter alt, forhver¬
ver sig alt, giør Ende paa aldt. Vi har ikke heller nys begyndt at=klage den
an hos os. Vi har alt i mange Aar seet den an med skeele Øyen. Uden¬
lands=Reiser, fremmet Smag og fremmede Moder har dog ligefuldt hiulpet
til dens Befordring, og ledt den saa vidt frem, at vi vel neppe skal faae den
reent uddrevet igien. Men denne Fiende holder os jo altid, ligesom den og
hidindtil har gjort, i Gevæhr, enten Prisen paa vort Kørn og Levnets=Mid¬
ler er høy eller lav, hvorfor vil vi da frygte os mere for den nu, da det
tegner til en lav Priis, og det er denne Tyran, der altid driver Prisen i Væ¬
ret for den Vindskibelige og Tarvelige, den Ædruelige og den Nøysomme,
som just giør Staten den meste Tieneste og Fordeel. Handlede vi da ikke alt
for haart med disse, om vi lod dem ens Skjebne med den Overdaadige? aller¬
helst da Staten har Raad og Leylighed nok til at stække Vingerne paa ham selv.
Lad Staten kun belegge den med Skat, og trække Fordeel af den paa alle de
Maader den kand, saa skal vi ligesaa lidet have Aarsag til at frygte os for den,
som jeg for at kaldes
Ain Hert.
oprigtige Ven og Liener
Ualtes¬
AURHMONTANUS.
4AAAAAAA


No. XIV.
En nye udfunden Geometrisk Methode
hvorefter
De ubevægelige Soel=Skiver,
ey allene med langt større Vished og Accuratesse;
men og tillige meget lettere og beqvemmere kand forfærdiges,
end hidindtil skeet er.
Hvis Nytte
bestaaer ey allene i Henseende
til vore almindelige Time=Liniers Beskrivelse;
men strækker sig endogsaa i Henseende til de rette Linier
som tilkiendegiver
Solens Sted udi de himmelske Huuse;
item
til de hyperbolske Buer,
som viser
Solens Jndtrædelse udi Himmel=Tegnene,
og
Dagens Længde;
ja til de rette Linier der inddeeler os
de Babylonske og Jtalienske Timer.
Hvilket her kortelig dog gandske tydelig og fudstændig er lagt for Dagen
Diderich Christian Fester.


§. 1.
E¬
ftersom Tiden ikke er andet end et vist Maal, hvorved man afmaalet
hvor længe enhver Ting varer og vedligeholdes udi sit Væsen og
jeskaffenhed, eller hvor langt Oprindelsen af en Ting, er fra en
anden Tings Oprindelse; saa bør man i dette Tilfælde søge de be¬
qvemmeste og rigtigste Maader, som tiener til Tidens Afmaaling og Jnddee¬
ling, ved hvilke man kand erfare og bestemme enhver Tings sande Sted (enten
den er skeet eller skal skee) iblant alle andre Ting i Verden, som følger paa
hinanden.
§. 2. Naar man vil udmaale en Ting, maae man først forskaffe sig en
Maale=Stok, hvormed Maaling kand forrettes, thi uden Maale=Stok kand
ingen Maaling skee: denne Maale=Stok maae nu alletider være af samme Art
og Beskaffenhed, som den Ting man vil maale, saasom det eene maa indbil¬
des at være en Deel af det andet. Altsaa maa Tidens Maale=Stok være Tiid:
det er, en Tiid maae udmaales med en anden, ligesom vi udi Geometrien bru¬
ger en Linie til at udmaale en anden Linie, en Plan til at udmaale en anden
Plan; og et Corpus til at udmaale et andet Corpus.


250
§. 3. Ligesom de geometriske Maale=Stokke stedse bør at være af en ufor¬
anderlig Størrelse, saasom den Forhold, som tvende Størrelser udi Geome¬
trien haver til hinanden, der ere udmaalede med en sælles Maale=Stok, ikke
accurat og nøye kand bestemmes, undtagen Maale=Stokken udi samme Tiid
haver beholdt en uforanderlig Størrelse, saa bør og Tidens Maale=Stok
med rette at være uforanderlig, saa fremt den Forhold, som tvende Tiders
Længde haver til hinanden, der ere udmaalede med en fælles Tiid, accurat og
nøye skal determineres.
§. 4. J henseende til Tidens Udmaaling og Inddeeling, da ere baade
udi de ældre og nyere Tider adskillige Slags Maschiner dertil udfundne og ind¬
rettede, saasom Sand=Uhrer, Vand=lhrer, Perpendikel=Uhrer, Soel=Ski¬
ver, og andet mere, men ingen af samme kand gandske nøye og accurat kaldes
Tidens uforanderlige Maale=Stok: den største Aarsag til Sand=Uhrernes For¬
andring, skeer uden Tvivl formedelst en bestandig tiltagende Størrelse af det li¬
det Hul, som Sandet løber igiennem, hvilket endelig maae udvides af San¬
dets bestandige Riven. Vand=Uhrerne haver iblant andre Ting, denne Ho¬
ved=Feyl, at det Vand, som udi samme indsluttes fra Luftens Tilgang, maae
underkastes en Forraadnelse. Hvad Perpendikel=Uhrerne angaaer, da bør
samme med rette holdes for at være de accurateste Maschiner til Tidens Udmaa¬
ling og Jnddeeling, men samme ere dog foranderlige og ikke gandske nøye kand
antages for at være uforanderlige Maale=Stokke, thi omendskiøndt et Perpen¬
dikel=Uhr kand i alle Maader være overmaade accurat indrettet og inddeelet, saa
er dog Luftens Forandring udi Kuld og Varme allene mægtig til at foraarsa¬
ge en Forandring og Ulighed udi Uhrets Gang: man veed af Erfaring at alle
Slags Metaller udvides af Varme og sammendrages af Kuld; hvoraf følger, at
Perpendiklens Længde udi Varmen maae være større end udi middelmaadig


251
Luft, og udi Kulden kortere, og altsaa maae denne Uliighed af Perpendiklens Leng¬
de nødvendig forvolde, at Uhret undertiden gaaer for langsomt (nemlig udi He¬
den) og undertiden for hastigt (nemlig udi Kulden). J henseende til Soel¬
Skiverne, da finder vi at disse Maschiner ligeledes ere foranderlige Maale¬
Stokke, og det af adskillige Aarsager; deels formedelst den ulige Hastighed,
af Jordens Bevægelse udi sin Bane omkring Solen; deels fordi Jordens Axel
giør en skiev Vinkel med Ecliptica; og deels af den ulige Refraction udi So¬
lens ulige Høyder over Horizonten. Omendskiønt Jorden haver en jevn og pa¬
rallel Bevægelse omkring sin Axel, saa maae dog Skyggen af Soel=Skivens
Viser bevæge sig noget hastigere en Dag end en anden, saasom Jorden løber
fort udi sin Bane udi samme Tiid, som den omvelter sig, og Løbet udi Ba¬
nen er ikke alletider lige hastigt; fremdeles fordi Jordens Axel giør en skiev Vin¬
kel med Eelipticg, kand der ikke udi en og den samme Tiid, gaae lige mange Gra¬
der af Æqvator og Ecliptica igiennem Meridianen, efter Grund=Reglerne udi
den sphæriske Trigonometrie, og altsaa maae denne Ulighed og forvolde nogen
Ulighed udi Hastigheden af Skyggens Bevægelse paa Soel=Skiven, saa den
maae bevæge sig en Dag noget hastigere end en anden. Videre i Henseende til
Refractionen, da maae samme foraarsage nogen Ulighed udi Timernes Leng¬
de, baade fra Morgenen til Middagen, og fra Middagen til Aftenen; thi da
Refractionen bestandig aftager fra Horizonten til Zenith, maa Solens Re¬
fraction alt meere og meere aftage hver Time fra Morgen til Middag, saasom
Solen udi samme Tiid kommer hver Time alt høyere og høyere over Hori¬
zønten, og fra Middag til Aften, hver Time alt mere og mere tiltage, saasom
Solen udi denne Tid hver Time kommer Horizonten alt nærmere og nærmere:
Da nu Solens synlige Dage=Baner ikke ere parallele med Horizonten, men
giøre bestandig skieve Vinkler med samme (undtagen lige under Æqvator, hvor


252
disse synlige Dage=Baner maae overskiære Horizonten udi rette Vinkler); saa
følger nødvendig, at Solens foranderlige Refraction udi hver Time, maae og
foraarsage en liden Forandring udi Timernes Lengde, som Viserens Skygge
afmaaler os paa Soel=Skiven; men denne sidst anførte Aarsag til Forandrin¬
gen udi Timernes Lengde er ikkun gandske liden, saasom den største Refraction
ikke udgjør mere end 32 Minuter af en Cirkels Omkreds, hvilket giver ikkun
lidet over 2 Minuter udi Tiden.
§. 5. Vi seer altsaa at ingen af Tidens Maale=Stokke ere bestandige og
gandske uforanderlige; men iblandt adskillige Sammenligninger, som kand giø¬
res imellem disse og de geometriske, kand de ikke undgaae det uheldige Fælles¬
skab, som er Foranderlighed: den Foranderlighed udi Størrelsen af de geo,
metriske Maale=Stokke, enten de ere af Træe eller Metal, foraarsages ved Luf¬
tens Forandring udi Kuld og Varme, thi ligesom Metallernes Forandring udi
Størrelsen, som Luften forvolder, bestaaer derudi at de udvides af Varme
og sammendrages af Kuld, som jeg for nylig anførte udi §. 4, saa haver man
og ved Forsøg fornummet, at Luftens Forandring udi Kuld og Hede er og mæg¬
tig til at forvolde en Forandring udi Træets Størrelse, men tvertimod Me¬
tallernes Forandring, saasom Træet udvides af Kuld og sammendrages af
Varme. Omendskiønt der nu er nogen Feyl ved enhver i sær af Tidens Maa¬
le=Stokke, maa man dog iblant samme fornemmelig udvælge et Slags til at
være det vigtigste og fornemmeste, som kand udmaale og inddeele Tiden; thi
saa bør alle de øvrige Slags rettes og corrigeres efter samme: her maae altsaa
spørges, hvilket Slags man skal udvælge til at være en Regel og Rettesnoer for
alle de andre? Det havde vel den største Rimelighed og Billighed efter en sund
Fornuft, at Vallet burde falde paa det Slags, som haver den mindste Feyl, og
da maatte uden tvivl Prisen tilkiendes Perpendikel=Uhrerne; men her ere andre


23
Aarsager, som driver os til at give Soel=Skiverne Æren. Eftersom Plane¬
terne udi Himmelen haver en jevn og parallel Bevægelse omkring deres Axler,
er det billigt at Jndbyggerne paa en Planete holder deres Jord=Kugle for at
være et almindeligt Verdens Uhr, og den lyse Kugle (deres Soel), som en
Viiser til samme Uhr: altsaa bør vi Jndbyggere her paa Jorden holde vores
Planete, som vi boer og bygger paa, for et almindeligt Uhrverk, der forme¬
delst dens Bevægelse omkring sin Axel afmaaler og inddeeler os Tiden. Ef¬
ter nu Skyggen er Lysets Mangel, som et Corpus maa lide, naar der imellem
samme og det lysende, staaer et andet, som ikke lader sig giennemskinne; og
Lyset udkaster sine Straaler paa alle Kanter bestandig efter rette Linier: saa
følger, at de trende Stykker, nemlig det lysende Corpus, det morke Corpus,
som ikke lader sig giennemskinne, og Skyggen, som foraarsages formedelst det
mørke, maa alletider være udi en lige Linie med hinanden. Dersom altsaa
Jordens Æqvator stod gandske frie, og samme Cirkel var inddeelet udi et vist
Antal lige store Deele, og Jordens Axel var en virkelig Stang, som gik per¬
pendicular igiennem Æqvators Middelpunkt, maatte Skyggen af Jordens
Axel gaae igiennem alle Deelene udi Æqvator, ved enhver Omveltning af Jor¬
den, og paa saadan Maade udmaale, inddeele, og tilkiendegive Tiden. Da
nu Jordens halve Diameter er ikkuns gandske liden mod Jordens Distance
fra Solen, nemlig som 1 imod 22000, efter Cassini Regning, naar Jorden
er udi sin mellemste Distance; saa kand det ikke give nogen kiendelig Forskiel,
enten den perpendiculare Stang gaar igiennem Middelpunkten af Jordens
Æqvator, eller igiennem en Punkt, som er udi Omkredsen: kand dette nu ikke
give nogen merkelig Feyl, saa følger, at dersom man ved Jordens Omsvøb,
paa en flad Plan beskriver en Cirkel, deeler samme udi et vist Antal lige store
Deele, stikker en tynd rund Stang, som er gandske lige, perpendicular igien¬


154
nem Cirklens Middelpunkt, og setter den flade Plan parallel med Æqvator,
maae Skyggen af den perpendiculare Stang, formedelst Jordens Omdreyning,
ligesaa rigtig give Tiden tilkiende paa Cirklens Deele, som det virkelig var
Skyggen af Jordens Axel der faldt paa Æqvator.
§. 6. Man haver derfore i Henseende til Tidens Udmaaling og Jnddee¬
ling, udaf geometriske og astronomiske Grunde, udsundet adskillige Slags Jn¬
strumenter, som kaldes Soel=Maane= og Stierne=Visere, ved hvilke Tiden
saavel om Natten, som om Dagen kunde gives tilkiende; nemlig om Dagen
formedelst Solens og om Natten ved Maanens og Stiernernes Skin, iblant
samme ere Soel=Viserne de fornemmeste, hvilke om Dagen naar Solen skin¬
ner, enten formedelst Skyggen af en tynd rund Stift, eller ved Solens Straa¬
ler, som falder igiennem et lidet Hul, afmaaler os Tiden paa en Plan, som
til den Ende bliver inddeelet ved adskillige Punkter og Linier.
§. 7. Den Videnskab at forfærdige Soel=Skiver, som bliver kaldet
Gnomonik, er altider af alle berømte Mathematici holdt for at være een af de
fornemste iblant de mathematiske Videnskaber, thi man haver ikke vildet lade
sig nøye med dette, at en Soel=Skive allene kunde vise vore almindelige Ti¬
mer, men man haver og ved stor Skarpsindighed bragt det saa vidt, at Skyg¬
gens yderste Spidse, som kommer af en eneste Stift, kand foruden at vise de
almindelige Timer, tillige give os mange curieuse Ting tilkiende: saasom de
Babylonske og Jtalienske Timer; Solens Jndtrædelse udi Himmel=Tegnene;
Dagens Lengde; Solens Op= og Nedgang; Solens Høyde over Horizon¬
ten; Solens Afstand fra Middags=Cirklen; Solens Sted udi de himmelske
Huuse, og andet mere.
§. 8. Soel=Skiverne kand i Almindelighed deeles udi bevægelige og
ubevægelige; udi rigulare og irrigulare; udi universale og particulare, udi slad¬


255
planede og krumplanede. Jblant de ubevægelige Soel=Skiver bør den horizontale
og den verticale, som vender lige imod Middag, at holdes for de fornemmeste, thi
hvad den horizontale Soel=Skive angaaer, da kand man med Billighed kalde den,
den allerfuldkommenste iblandt alle Soel=Skiver, saasom den ey allene viser alle Ti¬
merne den hele Dag, lige fra Solens Opgang og til dens Nedgang, men og det
heele Aar igiennem, hvilke tvende Ting tilsammentagne ikke kand tillegges no¬
gen anden enkelt Soel=Skive; og derforuden skal den ikke have nogen skiev
Plads, men maa ligge gandske lige og være parallel med Horizonten: hvad den
verticale, som vender lige imod Middag, er anbelangende, da viser den vel
Timerne det hele Aar igiennem, men om Sommeren ikke alle Timerne den
gandske Dag, af den Aarsag, at den bemeldte verticale Plan maa staae pa¬
rallel ogsaa at sige, ligesom falde lige udi den verticale Cirkel, der gaaer igien¬
nem Øster og Vester Punkterne tilligemed igiennem Zenith og Nadir; thi da
denne verticale Cirkel overskiærer Æqvator udi tvende lige store Dele ligesom
Sex Time Cirklen, kand Solen ikke beskinne den verticale Plan der vender
lige imod Middag, i det høyeste (det er naar Solen er udi Æqvator) mere
end 12 Timer om Dagen, nemlig fra Klokken 6 om Morgenen til Klokken 6
om Aftenen. Den verticale Soel=Skive, som vender lige imod Middag, haver
og frem for adskillige andre Soel=Skiver, dette Fortrin, at den ey allene staaer
perpendicular paa Horizonten; men giør og rette Vinkler med Middags=Cirklen.
§. 9. Ligesom man udi Geometrien bruger større og mindre Maal, saa¬
som Roder, Fødder, Tommer, Gran, Serupula Prima, Serupula Secunda, &c.
af hvilke man haver ladet en Rode bekomme 10 Fødder, en Fod 10 Tommer,
en Tomme 10 Gran, en Gran 10 Serupula Prima, &c.; og følgelig derefter
maae indrette de geometriske Maale=Stokke: saa maae vi og, i Henseende til
Tidens Udmaaling, antage større og mindre Maal, og derefter inddeele og ind¬


256
rette Tidens Maal=Stokke, og i dette Tilfælde haver man for got befundet
at inddeele en Døgn (det er den Tiid, som forløber imedens Solen synes at
gaae fra en Middags=Cirkel, til den om anden Dagen kommer igien udi samme
Cirkel), udi 24 lige store Deele, som kaldes Timer, en Time udi 6o lige store Dee¬
le, som kaldes Minuter, en Minut udi 6o lige store Deele som kaldes Secunder &c.
§. 10. De ubevægelige horizontale, og verticale Soel=Skiver, som
vender lige imod Middag, bliver alletider paa en og den samme Maade forfer¬
digede, undtagen med denne Forskiel, at den Vinkel man paa den 12te Ti¬
me=Linie afsetter udi Soel=Skivens Centrum, skal udi den horizontale=Soel¬
Skive have lige Størrelse med Polens Høyde; men udi den verticale, som
vender lige imod Middag, lige Størrelse med Æqvators Høyde, item at Vi¬
seren med den horizontale Plan skal giøre en Vinkel af lige Størrelse med Po¬
lens Høyde, men med den verticale, en Vinkel der er saa stor, som Æqva¬
tors Høyde. J Henseende til de bemeldte tvende Slags Soel=Skivers Forfer¬
digelse, da haver man foruden den almindelige Maade, adskillige andre Slags
beqvemme og fordeelagtige Methoder, iblant hvilke, nogle grundes paa de hori¬
zontale og verticale Giennemsnitte, man forestiller sig at skee igiennem en Cylin¬
der, der med sin Axel ligger parallel med Jordens Axel; andre grundes paa
samme Slags Giennemsnitte, der forrestilles at gaae igiennem et Parallelepi¬
pedum eller firekantet Prisma, der ligger parallel med Jordens Axel, og ha¬
ver Qvadrater til Grundplaner; og atter andre haver til Grund, de horizonta¬
le og verticale Giennemsnitte, der forestilles at skee igiennem et trekantet Pris¬
ma, som ligger parallel med Jordens Axel, og haver ligebenede retvinkelte
Triangler til Grundplaner enhver i sær af disse Methoder lader sig nu ikke
uden stor Vidtløftighed og Vanskelighed demonstrere, og samme Beviser ere alt for
vanskelig for enhver at begribe, derimod lader den almindelige Maade sig gandske


257
lettelig bevise, og de, som haver nogen Jndsigt udi Geometrien og Astrono¬
mien bliver samme Demonstration gandske fattelig og begribelig; men det er
snart umueligt at kunde forfærdige nogen accurat horizontal eller vertical Soel¬
Skive efter den almindelige Maade, som udi gnomoniske Skrifter bliver anviist.
§. II. Jeg vil derfore skride til mit Foretagende, som er at give en An¬
viisning til en meget bedre og beqvemmere Maade, i Henseende til de horizon¬
tale og verticale Soel=Skivers Forferdigelse (efter den almindelige Methode)
paa hvilken man gandske sikkert kand forlade sig, og efter samme langt meere
accurat i dette Tilfælde kand forfærdige de bemeldte Slags Soel=Skiver, end
hidindtil er skeet. Jeg finder altsaa for got, først at vise hvorledes de hori¬
zontale og verticale Soel=Skiver forfærdiges efter den almindelige Maade; for
det andet vil jeg undersøge denne Methodes Feyl, og vise at det er næsten
umueligt efter samme at kunde forferdige en accurat Soel=Skive; dernest vil
jeg for det tredie lære paa hvad Maade man kand gaae Vanskeligheden i møde,
og anføre den af mig udfundne Methode; og for det fierde vil jeg bevise min
Methodes Rigtighed.
§. 12. Den almindelige Maade hvorefter de horizontale og verticale
Soel=Skiver bliver forfærdigede, er som følger: jeg vil sette til et Exempel, der
skal forferdiges en vertical Soel=Skive, som vender lige imod Middag, efter
Kiøbenhavns Poli=Høyde, saa drager man paa en flad Plan en ret Linie A VI.
(kig. I.), som man antager til den siette Time=Linie, udi samme antages en
Punkt a efter Behag, og fra Punkten a opreyses paa a VI. en Perpendicular¬
Linie a XII, som giver os den tolvte Time=Linie; dernest afsettes paa aXII. udi
Punkten a, en Vinkel XII. ab af lige Størrelse med Æqvators Høyde paa
det Sted Soel=Skiven skal bruges ( og altsaa her udi Kiøbenhavn maa indbefatte
34 og 19) udi Linien a b antages en Punct b, og fra samme opreyses paa=b
VII. Deel.


258
en Perpendicular=Linie b e, som støder til den tolvte Time=Linie udi Punktene:
fremdeles drages igiennem Punkten e en ret Linie ep parallel med den siette Ti¬
me=Linie 2 VI. hvilken rette Linie e p bliver kaldet den æqvinoctiale Linie, eg
giøres ligesaa stoer, som e b, og paa erd til Punkten a beskrives Qvadraten,
egd; derefter deeler man Cirkel=Buen e g udi 6 lige store Deele naar Soel¬
Skiven skal allene vise heele Timer, og udi 12 lige store Deele, naar den skal
vise baade hele og halve Timer, og til enhver i sær af Deelings=Punkterne
drages en Radie fra Punkten d; endelig uddrages alle disse Radier indtil de stø¬
der imod den æqvinoctiale Linie e p, hvilke Punkter her ere betegnede med
i, E, e, I, m, n; o, og p, saa drages fra Soel=Skivens Centrum a igiennem de
bemeldte Punkter udi Æqvinoctial=Linien e p, Time=Linier a iI, a KII, a e III.
&c. indtil a p. Paa samme Maade, som her alle Eftermiddags Time=Linierne
fra 12 om Middagen indtil 6 om Aftenen ere fundne, findes og alle Formid¬
dags Time=Linierne fra 6 om Morgenen indtil 12 om Middagen. Viseren
a hf kand man lade være en flad Plan, der saaledes fastsettes udi den tolvte
Time=Linie a XII, at den for det første staaer perpendicular paa Soel=Ski¬
ven for det andet, med Spidsen a falder lige udi Soel=Skivens Centrum;
og for det tredie, med den øverste Linie ba gjør en Vinkel baf med den tolvte
Time=Linie a XII, som haver lige Størrelse med Æqvators Høyde, paa det at
Viserens øverste Linie a b kand falde parallel med Jordens Axel, naar Soel¬
Skiven settes paa sit behørige Sted.
§. 13. Jeg vil nu tale lidet om Feylen og den Falskhed, som kand ind¬
snige sig ved denne anførte Methode; og da finder jeg fornemmelig tvende Aar¬
sager, hvorved Feylen kand begaaes: Deels i henseende til Jnddeelingen udi
Cirkel=Buen eg; og deels i henseende til de skakke Vinkler, som de sidste ud¬
dragne Radier giøre med den æqvinoetigle Linie. J henseende til Jnddeelin¬


255
gen udi Cirkel=Buen eg, da er det en afgjort Sag, at naar saa liden en
Qvadrant ( der saavel, som alle andre Qvadranter indbefatter 90 Grader)
skal enten inddeeles udi 6 eller 12 lige store Deele, der da lettelig kand begaaes
en Feyl paa I til 2 Grader udi Jnddeelingen, uden at samme kand merkes;
men at samme Feyl kand forvolde en stor Forfalskning paa den æqvinoctiale Li¬
nie ep. vil jeg her vise: eftersom den hele Qvadrant e g indbefatter 9o, maa
Vinklen pag, som indtager den tolvte Deel af Qvadranten, indeholde 7 og
3o, og den øvrige Vukel pde 8s og 3o giver man nu Raden de tgøød.
lige store Deele bekommer ep der er en Tangent til 82 og 30, 759575 af
samme Deele, som Siuns=Tavlerne udviser. Jeg vil sette at der ped Qvad¬
rantens Inddeeling i henseende til Vinklen pde, er allene begaaet en Feyl paa
7 Grad, saa at Vinklen pde indbefatter 83 og 30, saa kand dette dog giøre
en Forfalskning paa den æqvinoctiale Linie ep, som er større end Radien de;
41.
thi da Tangenten til 8g og 3oindehølder s77689, og Tangenten til z2 og 3o,
759575i Deele, er Forskiellen imellem disse tvende Tangenier 1 181 14 Deele,
og følgelig er denne Forskiel større end Radien de, saasom samme indbefatter
ikkun 100000 Deele. Den største Deel af denne Feyl, som i dette Tilfælde
nu kand indsnige sig, haver adskillige berømte Mathematici søgt at borttage
paa følgende Maade, i steden for den liden Qvadrant e gd, som er beskreven
til Punkten d, udi Distaneen de, beskriver de til Punkten g en stoer Qvadrant,
som for Exempel udi Distancen da, eller og udi en større Distance saavidt som
Rummet vil tillade, og derefter inddeeler denne Qvadrant paa samme Maade,
som her er skeet ved den liden Qbadrant e g d. Denne Maade maae jeg rose og
berømme ti jeg finder ved samme, at Feylen maa aftage i samme Propr.


260
tion, som Størrelsen af Qvadrantens Radie haver tiltaget, og vil beviise dette
paa følgende Maade: lad Cirkel=Buen ef (Fig. 2.), som til Punkten a er be¬
skreven imellem de tvende rette Linier ze og af indbefatte for Exempel 30, og
lad be være en anden Cirkel=Bue, som til samme Punkt a imellem Linierne ae
og af er beskreven udi en Distance a b, der er halv saa stor, som ae; item lad
Buen ca forestille Feylen, som er begaaet ved Jnddeelingen udi den mindre
Cirkel=Bue he, og Buen fø den samme Feyl at være begaaet ved Jnddeelin¬
gen udi den større Cirkel=Bue ef: drager man nu de tvende rette Linier ag og
ad, og uddrager Linien ad indtil Punkten h, haver Cirkel=Skaaret acd
lige Skikkelse med Cirkel=Skaaret afh, og Radien ac samme Forhold til
Radien af, som Cirkel=Buen ed til Cirkel=Buen fh, efter Geometriens Lære¬
Regler, da nu Buen fø er antagen af lige Størrelse med Buen ed, haver
Radien ae samme Forhold til Radien af, som Buen fg til Buen fh; og da
af er dobbelt saa stoer, som ae efter Operationen, maae og Buen fh være
dobbelt saa stoer, som Buen fg, og Vinklen fah eller Vinklen ca d dobbelt
saa stoer, som Vinklen fag: efterdi nu Størrelsen af den Forsalskning udien
Cirkel=Bue, som forvoldes ved Feylen der begaaes udi Buens Jnddeeling, de¬
penderer af den Vinkels Størrelse, som Feylen indtager; saa følger at Fey¬
len eg forvolder en Forfalskning udi Buen be, der er dobbelt saa stoer, som
den Forfalskning Feylen kg forvolder udi Buen ef, og da Radien ae er
dobbelt saa stoer, som Radien ab, efter Operationen, er det her bleven klar¬
lig beviist af Forfalskningen ved Jnddeelingen udi den større Cirkel=Bue ef,
er bleven saa meget mindre end Forfalskningen ved Jnddeelingen udi den min¬
dre Cirkel=Bue be, som Radien til den mindre Cirkel=Bue be, er mindre end Ra¬
dien til den større Cirkel=Bue e f. Heraf maae da flyde følgende almindelige Lære¬
Regel: De Forfalskninger, som en og de samme Feyl forvolder der be¬


261
gaaes ved tvende Cirklers Jnddeeling paa en og den samme Maade, staaer
alletider udi en forkeert Forhold med Cirklernes Radier. Efter Løfte
maae jeg og melde noget om den Forfalskning, der kand komme formedelst de
spidse Vinkler, som de sidste uddragne Radier gjøre med den æqvinoctigle Li¬
nie, omendskiøndt man maae indbilde sig en Punkt at være saa liden og udee¬
lelig, ligesom den ingen Deele havde, og en Linie allene at være en Lengde for¬
uden nogen Bredde eller Tykkelse, saa er det dog umueligt, at kunde betegne
nogen Punkt saa liden at den ingen Deele skulde have, eller beskrive en Linie saa
subtil at den ingen Bredde skulde bekomme; heraf maae altsaa følge, at naar
man drager tvende Linier, som overskierer hinanden, bliver deres fælles Skiæ¬
rings=Sted ikke nogen mathematisk Punkt, hvilket man dog maae indbilde sig,
men en virkelig Plads, der baade haver Lengde og Bredde. De rette Linier,
som man beskriver, ere da virkelige Rectangler, i hvor fine og subtile de end
kand være, naar nu tvende Rectangler der ere lige store og lige skikkede med
hinanden, øverskiære hinanden udi rette Vinkler, indtager deres fælles Skiæ¬
rings=Plads en Qvadrat, hvis fire Sider ere, hver i sær, af lige Størrelse med
Bredden paa en af samme Rectangler; altsaa følger, at naar tvende rette Li¬
nier der ere dragne med een og den samme Fiinhed, overskiære hinanden udi
rette Vinkler, indtager deres Skiærings=Plads ikkkun en liden Qvadrat, som
haver enhver i sær af dens Sider, lige store med Bredden paa een af de be¬
meldte Linier: derimod dersom de forbemeldte Rectangler overskiærer hinanden
udi skakke Vinkler, kand deres fælles Skiærings=Sted ikke være en Qvadrat,
men en Rhombus, hvis længste Tverlinie maae blive jo længere og længere,
jo skakkere Vinklerne ere; derfore maae da tvende beskrevne rette Liniers fælles
Skærings=Stæd ligeledes være en Rhombus, naar Linierne giøre skakke Vink¬
ler med hinanden, og Skiærings=Pladsen alt lengere og lengere, jø skievere


262
Vinklerne ere. Naar man nøye vil undersøge hvad for en Forhold at Læng¬
den af tvende rette Liniers fælles Skiærings=Sted haver til Bredden paa en
af samme Linier, saa finder man denne Forhold (naar Vinklerne ere meget
spidse) omtrent at være, som den Forhold Radien udi en Cirkel haver til den
Vinkels Tangent der hører til halv saa stoer en Vinkel, som en af de spidse
Vinkler Linierne gjøre med hinanden, hvilket kand bevises paa følgende Maa¬
de: Lad de tvende Rectangler ab og ed (Fig. 3.) forestille tvende beskrevne Li¬
nier, som overskiære hinanden udi spidse Vinkler, saa bliver Parallelogram¬
met i e L f den fælles Skiærings=Plads; og udi samme bliver ef den større, og
ik den mindre Tverlinie, hvilke overskiære hinanden udi Punkten I. Nu er
det øyensynligt klart, at dersom man forestiller sig Rectanglen ab at være hvi¬
lende og ubevægelig, imedens den anden Rectangel ed bevægedes rundt om¬
kring en liden Stift der var perpendicular nedsat udi Punkten I, maatte Rect¬
anglen ed udi en Stilling af en ret Vinkel, skiule en Plads udi den anden
Rectangel ab, som udgjorde en Qvadrat, hvis fire Sider vare hver i sær af
lige Størrelse med Bredden paa een af Rectanglerne, som for nylig blev erin¬
dret; men udi den øvrige Bevægelse bestandig bedekke saadanne Pladser, som
ere lutter Rhombi, der bliver jo længere og længere, jo mindre de spidse Skiæ¬
rings=Vinkler ere, indtil Reetanglen ed ingen Vinkler giøre med den anden
Rectangel a b, da denne Rectangel gandske maa skiules og bedekkes af den an¬
den. For at bevise min anførte Lære=Regel uddrages den større Tverlinie
ef udi den skiulte Plads ieLf indtil Punkten h, fra Middelpunkten drages
Td parallel med de længste Sider af Rectanglen ed, og fra Punkten d oprey¬
ses paa Id en Perpendicularlinie dh, som møder den uddragne Tverlinie udi
Punkten h: efter Lære=Reglerne udi Geometrien, skal nu de tvende Tverlinier
ef og ik udi den bedekte Plads ie Ef, overskiære hinanden udi tvende lige store


26
Deele, saa og giøre rette Vinkler med hinanden, og den uddragne Linie ef
ligeledes deele den spidse Skiærings=Vinkel Afb udi tvende lige store Deele;
fremdeles fordi Id er parallel med Ef, ere Vexel=Vinklerne hld og E II lige
store med hinanden, og da de tvende Vinkler Jdh og fIK ligeledes ere af en og
den samme Størrelse, fordi enhver i sær er en ret Vinkel, skal og den øvrige
Vinkel 1 E f udi Trianglen EfI, være lige saa stoer, som den øvrige Vinkel
dhI udi Trianglen HId; altsaa ere de tvende Triangler hId og Ef! lige skik¬
kede med hinanden, og Siderne, som giøre lige store Vinkler, proportionale,
saa at Id forholde sig til dh, som fltil IE: da nu e f er dobbelt saa stor, som
FI, og i I dobbelt saa stor, som Ik, haver den større Tverlinie ef samme For¬
hold til den mindre Tverlinie i Le, som den halve større, nemlig kl, til den halve
mindre, nemlig Ik; og da det nu nylig blev beviist af f. forholder sig til 1k,
som Ia til d H, haver Jd samme Forhold til dh, som ef til iE. Efterdi nu
a h bliver en Tangent til den halve spidse Skiærings=Vinkel, naar Ja giøres
til en Radie; og den mindste Tverlinie i k ikke bliver noget merkelig større end
Bredden paa en af Rectanglerne, saasom de spidse Skiærings=Vinkler Rect¬
anglerne giøre med hinanden, ere forud antagne af en gandske liden Størrel¬
se, og Forskiellen imellem Vinklen d IE og en ret Vinkel, er ikkun halv saa
stor, som en af de bemeldte spidse Skiærings=Vinkler: saa følger at det her er
bleven klarlig beviist, at Lengden af tvende beskrevne rette Liniers fælles Skiæ¬
rings=Sted, haver omtrent samme Forhold til Bredden paa een af samme Li¬
nier ( naar enhver i sær af de spidse Skiærings=Vinkler er gandske liden), som Ra¬
dien udien Cirkel, til den halve spidse Skiærings Vinkels Tangent eller Røre¬
Linie. Efter denne beviste Lære=Regel maae nu følge, at den udi Qvadran¬
ten deg (Fig. I.) sidst uddragne Radie ap maa skiule en Lengde udi den æqvi¬
noctiale Linie ep, der er noget mere end 1f gange saa stor, som Bredden paa
§. 2. 12


264
en af disse Linier, thi da den spidse Skiærings=Vinkel d pe indeholder
7 og 30, kand halvdelen af denne Vinkel ikkun indbefatte 3 og 45, hvortil
hører en Tangent af 6554 Deele, naar Cirklens Radie gives 1000oo, og
100000 overgaaer 65 54 noget mere end 15 gange. Altsag følger, at om¬
endskiøndt Linierne drages gandske fine og subtile, maae det dog blive en kien¬
delig Længde der overgaaer deres Bredde 15 Gange; og altsaa kand den skiul¬
te Plads lettelig forvolde en Forfalskning udi den æqvinoctiale Linie, saasom
den rette og egentlige Skiærings=Punkt, der bliver den Punkt, som deler Leng¬
den af den bedekte Plads udi tvende lige store Deele, er vanskelig at finde. Om¬
endskiønt den tilforn meldte store Qvadrant der bliver beskreven til Punkten d.
efter foregaaende Undersøgning borttager en stor Deel af den Forfalskning, som
Feylen der begaaes ved Jnddeelingen udi den liden Qvadrant deg, kand for¬
volde, saa kand den dog ikke udrette noget udi det sidst anførte Tilfælde, nem¬
lig i henseende til de skakke Liniers fælles Skiærings=Plads, saasom Vinklerne
beholder en uforanderlig Størrelse, enten Qvadranten er stor eller liden: der¬
fore haver man vildet borttage Forfalskningen, der i begge Tiifælde kand be¬
gaaes, saavel formedelst Jnddeelingen udi den liden Qvadrant, som ved de
skakke Liniers Skiærings=Sted, ved en geometrisk Maale=Stok, hvis Bredde
bekommer lige Størrelse med Radien de udi den liden Qvadrant, og bliver
enten inddeelet udi 100de eller 1000de Deele; og Lengden af samme Maale¬
Stok maae i det mindste være saa stor, som den æqvinoctiale Linie ep man
opsøger da udi Siuns=Tavlerne, Størrelsen af enhver Tangent der svarer til
den behørige Time=Vinkel; og dernest med en Passer tager Størelsen af disse
Tangenter paa Maale=Stokken, og afsetter samme fra Punkten e udi den æqvi¬
noctiale Linie ep, som da giver ds de begierte Punkter i, E, e, I, m, n, o, og
). Denne mechaniske Methode er vel temmelig vis, naar Maale=Stokken et


26
accurat forferdiget, men det er noget møysommeligt at betiene sig af samme;
thi Maale=Stokkens Forferdigelse udkræver over 6 gange mere Tiid end Soel¬
Skivens Jnddeeling i sig selv; og lad være man kunde vel bruge en anden
Maale=Stok, der allerede tilforn var forfærdiget, og lade Størrelsen af Tri¬
anglen abe rettes efter samme, saa indtreffer det ikke alletider, at saadan en
Maale=Stok er inddeelet paa den Maade, som her udkræves, og omendskiønt
Maale=Stokken kunde have den forlangte Inddeeling, kand det indtreffe, at
Rummet ikke vil tillade dens Størrelse, thi man kand vel lade Maale=Stok¬
kens Størrelse dependere af Rummets=Størrelse, men ikke vel lade Rummets
Størrelse dependere af Maale=Stokkens: derfore bør en vis og beqvem geo¬
metrisk Methode langt høyere at skatteres, og frem for de mechaniske Maader
i slige Tilfælde beholde Fortrinnet.
§. 14. Da jeg tit og ofte ved Soel=Skivers Forferdigelse efter den al¬
mindelige geometriske Maade (§. 12.) øyensynlig kunde erfare der var begaaet
Feyl udi Inddeelingen, hvor accurat jeg end meente at have været udi Opera¬
tionen, gjorde jeg mig Umage, for det første at undersøge hvorved Forfalsknin¬
gen kunde indsnige sig; og dernest for det andet, om det ikke var mueligt, en
bedre og beqvemmere Methode kunde gives hvorved Vanskeligheden kunde bort¬
tages: i henseende til Forfalskningen, da fandt jeg at samme maatte foraar¬
sages formedelst de tvende anførte Aarsager, som jeg tydelig haver afhandlet
udi §. 13.; og i henseende til at udfinde en nye og beqvem Maade, paa hvil¬
ken man bedre kunde forlade sig, end paa den sædvanlige, da betragtede jeg
Størrelsen paa enhver i sær af Vinklerne cid, ckd, ced, &c. indtil ep d,
som de uddragne Radier di, dk, de, &c. indtil dp, giøre med den æqvinoctia¬
le Linie ep, saa gav den Lære=Regel udi Geometrien der lyder saaledes: Naar
tvende Vinkler udi en og den samme Cirkel staaer paa en fælles Cir¬
VII. Deel.


266
kel=Bue, og Spidsen af den ene Vinkel ligger udi Cirklens Mid¬
delpunkt, men Spidsen af den anden, udi Cirklens Omkreds, da
er den Vinkel, som haver sin Spidse udi Middelpunkten, dobbelt
saa stor, som den anden Vinkel, hvis Spidse ligger udi Omkredsen,
og af Euclides er fremsat udi hans 3die Bogs 2ovende Proposition, mig An¬
ledning til følgende Methode. Efter at de tvende rette Linier a VI. og a XII.
ere dragne under rette Vinkler, som giver den siette og tolvte Time=Linie, og
Trianglen ab e er beskreven med sine behørige Vinkler, til med den æqvinoctia¬
le Linie ep dragen, som alt er lærdt udi §. 12., beskrives til Punkten e udi
Distancen eb, Cirklen bdef, og Qvadranten ef deeles udi tre lige store Dee¬
le ved Punkterne g og h, hvilket gandske let og accurat forrettes, naar man la¬
der Passeren beholde den samme Aabning, hvormed Cirklen bdef er beskreven,
og udi Qvadranten ef, fra Punkten e afstikker Punkten g, saa og fra Punk¬
ten f, med samme Aabning, afstikker Punkten h; dernest drages de tvende Linier
gd og hd, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punkterne i og E. Frem¬
deles beskrives til Punkten i, udi Distancen id, Cirkel=Buen drI, som skiæ¬
rer den æqvinoctiale Linie udi Punkten I; til Punkten k, udi Distancen Ed,
Cirkel=Buen dsm, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punktenm; til
Punkten e, udi Distancen e d, Cirkel=Buen dEn, som skiærer den æqvinoe¬
tiale Linie, udi Punktenn; til Punktenm, udi Distancen md, Cirkel=Buen
duo, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punkten o; og til Punkten o, udi
Distancen od, Cirkel=Buen dvp, som skiærer den æqvinoctiale Linie udi Punk¬
ten P. Endelig drages fra Soel=Skivens Centrum a, igiennem enhver i sær af
disse fundne Punkter i, E, e, &c. indtil p, udi den æqvinoctiale Linie, de rette
Linier aI I. aXII, ae III, &c. indtil ap, som da gandske accurat bliver alle de
xette og sande saavel halve, som hele Eftermidags Time=Linier udi den be¬


261
meldte meridionale og verticale Soel=Skive, fra 12 om Middagen, indtil 6 om
Aftenen, undtagen de trende halve Time=Linier, imellem XII. og I., imellem
L. ogII., og imellem II. og III., som endnu ere tilbage, og gandske lettelig fin¬
des, som følger: enhver i sær af de trende Cirkel=Buer fg, gh, og he, deeles
udi tvende lige større Deele, og fra samme Punkter drages rette Linier til
Punkten d, hvilke overskiærer den æqvinoctiale Linie ep udi de behørige Punk¬
ter, hvor igiennem de omtalte trende Halv=Time=Linier bliver dragen fra Punk¬
ten a, der er Soel=Skivens Centrum. Disse omtalte sex rette Linier, saa vel
de trende Halv=Time=Linier der drages fra Punkten a, som de trende andre
der drages fra Punkten d, haver jeg udelukt udi Figuren, paa det at ikke saa
mange Linier og Bogstaver, som her paa en liden Plads maatte falde noget
tæt sammen, skulde bringe Læseren i Forvirring.
§. 15. For at give et fast og utykkeligt Beviis paa min Methodes Rig¬
tighed, finder jeg fornødent at drage følgende Linier: først drages fra Punk¬
terne g og h til Punkten e, de tvende rette Linier ge og he, og fra Punkterne
e, I, m. n, o, og p, til Punkten d, de rette Linier ed, Idmd, nd, od, og
pa; dernest beskrives paa e d Qvadranten eq d, den æqvinoctiale Linie p e ud¬
drages indtil Punkten aa, og de tvende halve Cirkler Irdaa og msdbb fuld¬
føres. Da Qvadranten eg d er den selv samme, som udi den almindelige Me¬
thode bliver beskreven (§. 12.), forestiller de rette Linier id, kd, ed, &c.
indtil pd, dens uddragne Radier udi samme Methode; og eftersom disse Ra¬
dier med den tolvte Time=Linie (§. 12.) bør giøre saadanne Vinkler der ind¬
befatter følgende Størrelser: nemlig Vinklen e di skal indtage ?. af den heele
Qvadrant eqd, Vinklen edke, E, Vinklen ede, 4, Vinklen edl. 7.,
Vinklen ed m, 4, Vinklen edn, E, Vinklen edo, 18, og Vinklen edp.
k1; saa følger, at der til min Methodes Rigtighed udkræves allene et Beviis


268
paa disse Vinklers omtalte Størrelser. Eftersom de tvende Vinkler feg, og
kag staae paa en fællis Cirkel=Bue fg, udi Cirklen fbde, og Vinklen feg;
haver sin Spidse udi Middelpunkten e, men Vinklen fag, sin Spidse udi Om¬
kredsen; saa følger efter den udi §. 14. anførte Lære=Regel, at Vinklen feg¬
er dobbelt saa stor, som Vinklen fag: da nu Vinklen feg indtager ; eller
F af Qvadranten ke, efter Operationen, maae Vinklen tag, eller edi, ind¬
befatte = af en Qvadrant. Paa samme Maade, som det nu her er bleven
beviist, at Vinklen ed i indtager ; af Qvadranten eqd, kand det og bevises,
at Vinklen ed k, indbefatter E, og Vinklen ede, L. af samme Qvadrant.
Fremdeles fordi Vinklen e d i, indbefatter 13 af en Qvadrant, som nu nylig
blev beviist, maa Vinklen cid eller a ai a indeholde 18 af en Qvadrant, saasom
de tvende Vinkler edi og eid tilsammen tagne udgiøre en ret Vinkel, efter geo¬
metriens Lære=Regler, men da Vinklen aa i d staaer paa samme Bue aad,
som Vinklen aald, udi den halve Cirkel a dI, kand Vinklen aal d (efter den
anførte Lære=Regel) ikkun være halv saa stor, som Vinklen aaid: da nu
Vinklen aaid indbefatter I8 af en Qvadrant, maa Vinklen aal d indtage 73;
og følgelig denne Vinkels Complement til 90, nemlig Vinklen e dl, S af en
Qvadrant. Videre fordi Vinklen e d k indeholder g af en ret Vinkel, efter
foregaaende Beviis, indbefatter denne Vinkels Complement, nemlig Vink¬
len cEd eller BbEd, E; og da denne Vinkel der haver sin Spidse udi Mid¬
delpunkten k af den halve Cirkel Dbdm, staaer paa samme Bue bba, som
Vinklen bbmd der udi den bemeldte halve Cirkel haver sin Spidse udi Om¬
kredsen, kand Vinklen bbmd ikkun være halv saa stoer, som Vinklen BBEd:
efterdi nu Vinklen bBEd indtager Z af en ret Vinkel, kand Vinklen bbmd
ikkun indeholde zz; og altsaa indtager denne Vinkels Complement, nemlig
Vinklen edmik af en Qvadrant. Ligesom det nu her er bleden bevist, at


24
Vinklen egl indtager *, og Vinklen edm, E af en Qvadrant, kand det
og bevises, at enhver i sær af de øvrige Vinkler edn, edo, og cdp haver
den rette og sande Størrelse dem tilkommer.
§. 16. At denne geometriske Methode for det første nu er meget mere vis
og accurat end den almindelige, saa at de tvende anførte Aarsager (§. 13.) hvor¬
ved Forfalskningen udi den sædvanlige Maade fornemmelig begaaes, bliver
her gandske borttaget, er saa øyensynlig klart, at derom snart intet Beviis ud¬
kræves, thi i det ene Tilfælde bliver her en Qvadrant saaledes deelet udi 3
eller 6 lige store Deele, at omendskiønt der ved sammes Inddeeling blev be¬
gaaet en liden Feyl, kunde dette dog ikke forvolde nogen merkelig Forfalskning
udi den æqvinoctiale Linie, saasom de rette Linier der drages til Deelings¬
Punkterne ikke overskiærer den æqvinoctiale Linie udi meget skarpe Vinkler, og
i det andet Tilfælde, da er den æqvinoctiale Linie perpendicular paa alle de
beskrevne Cirkel=Buer, efter Geometriens Lære=Regler, saasom alle disse Buers
Middelpunkter ligger udi samme, saa at Skiærings=Pladsen slet ingen Feyl
kand foraarsage. At min Methode, for det andet er langt lettere og beqvem¬
mere, end den sædvanlige, ligger og klarlig for Dagen; thi efter at Cirklen
bdef er beskreven, kand man gandske behændig i en Hast med samme Aab¬
ning afstikke de tvende Punkter g og h, dernest drage Linierne Ag og ab, og
siden med Passeren afstikke alle de øvrige Distancer id, Ed, &c. udi den æqvi¬
noctiale Linie, som altsammen er gjort i et Øyeblik: at Eirkel Buerne her udi
Figuren ere bestevne og fudførte, ere alene sket for at giøremit Bevisdesto
mere klart og tydelig.
§. 17. Jeg maae vel tilstaae, at Nytten af min Methode i Henseende
til de almindelige Time=Liniers Beskrivelse udi horiontale, verticgle, meridio¬


270
nale, og septentrionale Soel=Skiver, kand ikke være saa stor, saasom der
foruden den almindelige Maade, gives adskillige andre fordeelagtige geometri¬
ske Methoder, til at finde Time=Linierne udi disse trende Slags Soel=Skiver;
men da Time=Liniernes Beskrivelse udi polare, orientale, og occidentale Soel¬
Skiver, kand foruden min Methode, ikkun skee paa tvende Maader, nem¬
lig, enten ved den almindelige geometriske, eller og ved en mechanisk Metho¬
de, formedelst en geometrisk Maale=Stok, er dens Nytte uden Modsigelse
desto større i henseende til vore Time=Liniers Beskrivelse udi de sidst meldte tren¬
de Slags Soel=Skiver.
§. 18. Ligesom de heele almindelige Timer udi Himmelen forestilles, at
være inddeelet ved 12 store Cirkler der overskiære hinanden udi Verdens Poler,
og deeler Æqvator udi 24 lige store Deele, af hvilke enhver Deel bekommer
15, saa maa man og forestille sig de 12 himmelske Huuse at være inddeelet ved
6 store Cirkler der overskiære hinanden udi Horijontens Sønder= og Nord¬
Punkter, og deeler den verticale Cirkel der gaaer igiennem Øster= og Vester¬
Punkterne, udi 12 lige store Deele, af hvilke enhver Delbekommergo man
kand foruden de bemeldte 6 store Cirkler forestille sig endnu 6 andre store Cirk¬
ler der gaaer igiennem samme Punkter, som de andre, og deeler et hvert i sær
af de himmelske Huuse udi tvende lige store Deele, hvilke kand tilkiendegive
naar de himmelske Corporg med deres Middelpunkter kommer midt imellem de
himmelske Huuses Grendse=Skiel; og altsaa bliver den verticale Cirkel der
gaaer igiennem Øster= og Vester=Punkterne, ved disse 12 store Cirkler ligesaa
vel deelet udi 24 lige store Deele, af hvilke enhver Deel indbefatter 15, som
Æqvator formedelst Time Cirklerne. Efterdi nu Horijontens og Meridignens
§ 1141


271
fælles Diameter ligesaa vel er perpendicular paa den verticale Cirkeli der gaaer
igiennem Øster= og Vester=Punkterne, som Verdens Axel paa Æqvator;
saa følger, at dersom den omtalte verticale Cirkel, der gaaer igiennem Øster¬
og Vester=Punkterne, stod gandske frie, og den fælles Diameter udi Horizon¬
ten og Meridianen var en virkelig Stang der gik perpendicular igiennem Mid¬
delpunkten, maatte Skyggen af Horizontens og Meridignens fælles Diame¬
ter, falde paa den bemeldte Cirkel, og tilkiendegive Solens Sted udi de him¬
melske Huuse, som tilforn (§.5.) blev meldt angaaende Verdens Axel og
Æqvator: ligesom det da er en Hoved=Sag ved Soel=Skiverne, i henseende
til de almindelige Timer, at Viseren bør være parallel med Verdens Axel,
haver man i henseende til de himmelske Huuse, det samme at iagttage, som en
Hoved=Regel, at den viser hvis Skygge skal tilkiendegive Solens Plads udi
de himmelske Huuse, skal være parallel med Horizontens og Meridianens fælles
Skiærings=Linie. Af denne Overeensstemmelse, og Sammenligning, som
jeg her haver gjort imellem Time=Cirklerne udi Himmelen, og de Cirkler der af¬
skiærer de himmelske Huuse, kand man nu udi de fire Slags ubevægelige Soel¬
Skiver, som ere, horizontale, polare, verticale, meridionale, og æqvinoctia¬
le, i henseende til vore Time=Linier, og de rette Linier der skal vise Solens
Sted udi de himmelske Huuse, drage saadan en Overeensstemmelse og Sam¬
menligning, som følger: eftersom en vertical meridional Soel=Skive ligesaa
vel settes parallel med den verticale Cirkel der gaaer igiennem Øster= og Ve¬
ster=Punkterne, som en æqvinoctial Soel=Skive, parallel med Æqvator, fin¬
des de rette Linier der skal tilkiendegive Solens Sted udi de himmelske Huuse
i den verticale Soel=Skive, paa samme Maade, som de almindelige Time¬
Linier udi den æqpinoetigle, fordi den horiontale SoelSkive gior rett Vink¬


272
ler med den verticale Cirkel der gaaer igiennem Øster= og Vester=Punkterne,
ligesom den polare Soel=Skive med Æqvator, beskrives de himmelske Huuse
udi den horizontale Soel=Skive, paa samme Maade, som vore almindelige
Timer udi den polare; efterdi den polare Soel=Skive giør lige saa stoer en Vin¬
kel med den omtalte verticale Cirkel, som den horizontale Soel=Skive med
Æqvator, findes de himmelske Huuse udi den polare Soel=Skive, paa sam¬
me Maade, som de almindelige Timer udi den horizontale; og da den æqvi¬
noctiale Soel=Skive gjør lige saa stor en Vinkel med den bemeldte verticale
Cirkel, som den verticale meridionale Soel=Skive med Æqvator, findes de
himmelske Huuse udi den æqvinoctiale Soel=Skive, ligesom vore Timer udi
den verticale. Fremdeles følger, i henseende til de himmelske Huuse og vore al¬
mindelige Timer, naar samme ere beskrevne udi de omtalte fire Slags Soel¬
skiver, at dersom en horizontal Soel=Skive settes parallel med Verdens Axel,
bliver de almindelige Timer udi samme, forvandlede til himmelske Huuse, og
de himmelske Huuse igien til vore almindelige Timer: den samme Forvand¬
ling maae og gaae for sig, naar en vertical meridional Soel=Skive settes pa¬
ralle med Æqvator, naar en polar Soel=Skive settes parallel med Horizon¬
ten; og naar en æqvinoctial Soel=Skive settes parallel med den verticale Cir¬
kel der gaaer igiennem Øster= og Vester=Punkterne. Den omtalte Overeen¬
stemmelse og Sammenligning imellem de himmelske Huuse og vore almindelige
Timer, haver nu ey allene Sted udi de bemeldte fire Slags Soel=Skiver, men
strekker sig endog til alle de reclinerende og inelinerende Soel=Skiver der over¬
skiære Meridianen udi rette Vinkler, saasom samme bliver forferdigede, enten
som horizontale eller verticale meridionale Soel=Skiver, der hører til en frem¬
med Poli=Høyde. Af dette sees nu klarlig, at Nytten af min Methøde strek¬
ker sig og til de rette Liniers Beskrivelse, som udi Soel=Skiverne skal ind¬
dele dehimmelske Huuse.


27
§. 19. Nytten af min Methode gaaer endnu videre end til vore almin¬
delige Timer, og de himmelske Huuse, thi dens Nytte kand og have Sted i hen¬
seende til de hyperbolske Buer, der skal tilkiendegive Solens Jndtrædelse udi Him¬
mel=Tegnene, og Dagens Længde, hvilket jeg her kortelig vil bevise: da baade
Secanten og Tangenten til en Vinkel ere saaledes med hinanden forbundne, at
den eene alletider maa dependere af den andens Størrelse, saa følger, at den
Vinkel man haver givet en Tangent af sin sande Størrelse, som den skal have,
bekommer og en Secant af den rette og sande Størrelse, men derimod den
Vinkel man haver givet en falsk Tangent, maae og trekke en falsk Secant med
sig; og altsaa følger, at den Forfalskning, som ved den almindelige Metho¬
de, i henseende til Time=Vinklernes Tangenter udi den æqvinoctiale Linie, kand
indsnige sig, maae og forvolde falske Secanter, som ere de uddragne Radier.
Da nu de hyperbolske Buer, som udi Soel=Skiverne viser Solens Jndtræ¬
delse udi Himmel=Tegnene, og Dagens Længde, bliver i Almindelighed be¬
skrevne og fundne ved en mechanisk Methode, som iblant andre Ting er saa¬
ledes beskaffen, at Størrelsen af alle Secanterne der hører til vore almindelige
Time=Vinkler udi Æqvator, afstikkes udi en given ret Linie, fra en udi samme
antagen Punkt; saa følger, at falske Seeanter maa og giøre de bemeldte
hyperbolske Buer falske og urigtige; og altsaa maa Nytten af min anførte Me¬
thode strekke sig til de krumme hyperbolske Buer, som enten tilkiendegiver So¬
lens Jndtrædelse udi Himmel=Tegnene, eller Dagens Længde, saasom den
Forfalskning der ved den almindelige Methode, i henseende til de almindelige
Timer, lettelig kand begaaes, foraarsager tillige en Forfalskning i henseende til
de bemeldte hyperbolske Buer, som nu nylig blev lærdt.
§. 20. Nytten af min Methode strækker sig endnu videre, end til vore
almindelige Timer, de himmelske Huuse, og de hyperbolske Buer, som giver
VII. Deel.


274
Solens Jndtrædelse udi Himmel=Tegnene, og Dagens Lengde tilkiende, thi da
de Babylonske og Jtalienske Time=Linier ere rette Linier, som saaledes bliver
dragne, at de just falder lige udi Skiærings=Punkterne, som vore Time=Linier,
og de hyperbolske Buer der viser Dagens Lengde, giøre med hinanden; saa føl¬
ger, at falske almindelige Time=Linier udi en Soel=Skive, ey allene kand for¬
volde falske Buer, som enten ere indrettede til at vise Solens Jndtrædelse udi
Himmel=Tegnene, eller til at viise Dagens Længde, men og tillige falske Ba¬
bylonske og Jtalienske Timer: da nu disse fire Hoved=Poster udi Soel=Skiver¬
ne, nemlig de almindelige Timer, de krumme Buer, som tilkiendegiver Da¬
gens Længde, de Babylonske Timer, og de Jtalienske Timer, staaer udi
saadan Forbindelse med hinanden, at den Forfalskning, som ved den første
Post haver indsneget sig, kand være mægtig i at strække sig til de trende øvrige;
saa maa heraf uden Modsigelse flyde denne Følge, at naar Forfalskningen i det
første Tilfælde bliver borttaget, kand den ikke strække sig til de trende øvrige; og
altsaa bliver min Methode og til Nytte i henseende til de Babylonske og Jtalienske
Timer.
§. 21. Om nu den bemeldte geometriske Methode til Soel=Skivers For¬
ferdigelse, som jeg i denne liden Tractat haver afhandlet, og hvis Nytte er ble¬
ven beviist at have Sted udi de vigtigste Parter af Gnomoniken, er tilforn bekient¬
gjort og brugt af nogen Autor udi gnomoniske Skrifter (hvilket jeg neppe troer)
da er dette mig gandske ubekiendt: imidlertid da jeg stedse stræber efter at tiene
mine Landsmænd med min Kundskab udi Mathematiqven, lader jeg samme Me¬
thode komme for Lyset, at dens Brug og Nytte kand blive almindelig; thi for¬
nuftige og skiønsomme, som haver den rette Jndsigt, kand ey andet end biefalde
hvad jeg her haver talet, baade i henseende til den Forfalskning der kand indsnige
sig ved den almindelige Maade, og i henseende til Nytten, som min udfundne
Methode fører med sig.
Anmerkning.
J en Deel af de foregaaende Bind, haver Monsr. DIDRicH FusrEx aflagt adskillige Prøver
paa et rart Ingenium, henvendt foruemmeligen til mathematiske og mechaniske Opsin
delser, uanseet at han saa got som gandske, er sin egen Læremester, følgeligen haver
Naturen hos ham nedlagt det rare Pund, som Franzosen pleyer at kalde Pesprit ereateur.
Dette viser blandt andet denne liden, men grundige Afhandling, som tillige med sin Hoved¬
Nytte, lader os skiønne paa, hvor riig den menn iskelige Tænke=Kraft er i at opfinde ad
skillige Veye og Midler, eet ypperligere end det andet, til at opnaae selv samme Maal og
Øyemerk.


No. XV
Afhandling
om
Veyrligets Indflydelse
J
Agerdyrkningen
og dets forsigtige Brug.


§. 1.
H¬
vad for en Jndflydelse Veyrliget har i Agerdykningen, og hvad
for en Nytte man kand trekke deraf, det yttrer sig fornemme¬
lig paa den Tiid, som er anordnet til Mark= og Have=Frug¬
ternes Jndsamling.
§. 2. Det kand ikke næges, at Veyliget jo har en Indflydelse i Jor¬
den. Det er bekiendt af Erfarenhed, at et tørt Veyrligt giør Jorden fast og
tør, et fugtigt Veyrligt overvelder derimod Jorden med Vand; saa vel Man¬
gelen som Overflødigheden er skadelig for Vexterne. Det staaer vel ikke i Land¬
mandens Magt, at forekomme begge Deele, men det er hans Skyldighed,
at forske derefter: Om han ikke nogenledes forud kand vide, hvad Tiid Veyr¬
liget indfalder, og ved klogelig anbragte Midler, om ikke gandske afverge, saa
dog i mange Stykker formindske sammes skadelige Følger.


278
§. 3. Naar jeg siger, at Misvexten paa Mark= og Have-Frugter ikke
aldeles kand blive forebygget, saa grunder jeg min Sætning paa følgende
Aarsager. 1.) Er al vedvarende Udskeyelse i Veyrliget, enten saa det er af alt
for tør eller alt for fugtig Art, meer eller mindre skadelig for alle Vexters Rod.
2.) J visse Sommerløb stikker der noget skadeligt i Luften, som i dens Trek
og Jndflydelse saaledes tilbageholder den rette Trivelse og Velsignelse, at visse
særdeles Vexter ikke kand komme ret fort, man maae ogsaa fange det an, hvor¬
ledes man vil. 3.) Er ingen Landmand i Stand til at forekomme og afværge
vidrige Tilfælde, for Exempler sterk vedvarende Nattefrost, eller at forbedre
det, naar de giøre nogen Skade. 4.) Kand de beste Overleg, Grunde og
Middeler dog alligevel slaae Feyl, paa den Tid naar visse Sæde=Arter skal leg¬
ges i Jorden, dersom hele Veyrligts=Tiden er gandske imod sammes nyttige
Fremavl.
§. 4. Det er ved forbemeldte Forhindringers Anførelse, aldeles ikke min
Meening, at ophæve al Opmerksomhed. Naar jeg siger, at der i disse og
mange andre Stykker kand ventes en Formindskelse af de ellers meget ofte fore¬
kommende Forhindringer, altsaa en Forbedring ihenseende til Jordfrugterne,
saa anfører jeg en Sandhed, som lader sig med let Umag bevise. Man staaer
i Almindelighed i den Meening, at Veyrliget, enten det er got eller slet, har
den største Deel i Frugtbarheden eller Ufrugtbarheden; men man merker siel¬
den, at Aarsagerne, til Følgerne paa begge Sider, bliver nøye overveyede,
og at der af sammes Kundskab bliver truffet tilstrekkelige Anstalter, paa det at
Nytten efter sammes Forskrift og Anvendelse, kunde blive udvidet, og Skaden
forekommet.
279
§. 5. Saa lenge man staaer i den Tanke, at Agerdyrkningen og Land¬
avlen, hvad Pløyningen og Saaningen angaaer, skulde og maa endelig dri¬
ves i eens Orden og paa eens Maade, saa længe seer jeg ikke, hvorledes det
sidste kand blive forebygget. Den gamle Sædvane vil paa et hvert Sted ha¬
ve, at Sæden af alle Slags Art skal saaes og legges i Jorden paa den Tid,
og i den Orden, saaledes som Forfædrene har gjort. Den allermindste Deel
bekymrer sig om Veyrliget, saa vidt sammes Jndflydelse er i Stand til at an¬
rette Nytte og Skade, ihenseende til Jorden og Sæden. Den største Hob
bliver behersket af den blotte Sædvane, som bliver understøttet af Vankundig¬
hed og Uvidenhed, af forudfattede Meeninger og Egensindighed. Den arbey¬
der og bliver ved sin gamle Slentrian og Maade, omendskiøut den veed, seer
og kand erfare, at Gud holder for nødvendigt, aarligen at ind= og udføre en
anden og foranderlig Orden i Veyrliget.
§. 6. Mig tykkes virkelig, at det er overeensstemmende med Klogskab,
i Forveyen at give Agt paa denne Orden, som skal herske i et hvert Foraars
og Sommerløb. Dersom dette skeer med tilbørlig Forsigtighed, saa holder
jeg for, at Agerdyrkningen kunde blive dreven ulige lykkeligere, end forhen.
Jeg har langt mere Tillid til de Regler og Slutninger, som hidstammer fra
Jndsigts= og Erfaringsfulde Grunde, at de maa drage en god Følge efter sig,
og være af got Udfald, end naar jeg blot skal overlade mig til den blinde Skieb¬
ne og Lykketref, og ikke er i Stand til at giøre lidet eller og slet intet Regnskab
til den, som spørger: Hvorfor det er gjort saaledes, og ikke anderledes?
§. 7. Man er et dagligt Vidne til den Jndflydelse, som Veyrliget kand
have, og virkelig har i Jorden; hvorfor skulde det da være os umueligt, at ud¬
forske dens Godhed eller Skadelighed, førend og naar vi maae forene vor Sæd


246
med samme? Jngen Sag er lættere og nyttigere end denne. Den koster os
hverken fleer Penge, eller meer Umage. Blot en maadelig Eftertænksomhed,
kand sette alting i tilbørlig Orden, som det skal være. Men det er uden Kraft
og Virkning, naar man ikke i Forveyen har fatter det Forsæt, og besluttet, at
ville udføre og i verksette det: Saa at man vil lade den gamle Calender=Troe
fare, og antage en anden, som er grundet paa Jndsigt og Erfarenhed. Hvo,
som tænker saaledes, ham falder det aldeles ikke tungt og vanskeligt, at dømme
om Jorden efter dens Kraft, som den har faaet af Veyrliget, og hvis Tilbe¬
redelse altid skal anordnes efter velgrundede Regler.
§. 8. Efter min Skiønsomhed beroer det altsammen paa dette tredob¬
belte Spørsmaals Afgiørelse. I.) Hvad for indvendig og udvendig Gestalt
og Dannelse har Jorden faaet i den forløbne Aarets Tiid, ved Veyrligets Jnd¬
flydelse, og hvad drager det efter sig, eller hvad er Følgerne deraf? 2.) Hvorle¬
des er Jorden beskaffen paa den Tiid, naar et hvert Slags Sæde=Art skal
saaes i Jorden? 3.) Af hvilke Grunde kand man slutte, at Veyrligets Jnd¬
flydelse i den paafølgende Tiid, skal være enten af tør eller fugtig, eller og blan¬
det Art? Og hvorledes skal man derefter, paa det fordeelagtigste indrette Or¬
denen i at pløye og saae? Det ene Spørsmaal hænger saa nøye tilsammen
med det andet, at det sidste ikke ret kand besvares, saafremt man ikke i For¬
veyen har opløst de to første.
§. 9. Det første Spørsmaal: Hvad for en Jndflydelse haver Veyr¬
liget havt i Jorden? Er let at afgiøre og besvare. Der bliver ikkun udfordret
en maadelig Opmerksomhed dertil, saa kand man snart i Efterhøsten merke:
Enten Fugtighed, eller Tørke, eller Blanding af begge Deele har Overhaand,
i Veyrliget, formvdentlig kiender enhver sin Eiendoms Jordbund, som i det


281
følgende Aar skal bære Frugter. Ved at dømme om Jordarternes Beskaf¬
fenhed, og sammes Beliggenhed, vil det ikke falde ham vanskeligt, at bestemme
Jndflydelsens Grad, som paa alle Stæder, af Veyrligets Kraft er trængt i
Jorden. At giette, hvor længe denne Jndflydelse skal vare, koster ham lige¬
ledes ikke megen Møye. Den Forestilling om Jorden, enten den er tung
eller let? Enten den ligger høyt eller siidt? Enten dens Beliggethed er jevn,
skraaes? Giver ham derom den tydeligste Underretning, hvad for en Kraft den
indvendige Jord har ved, sig fra Efterbøstens Tiid af, og fører med sig, Vin¬
teren over til Foraaret?
§. 10. Det udfordrer meget liden Umage, at give Agt paa den Jndfly¬
delse, som Veyrliget i Vinterløbet meddeeler Jorden; det er let at kiende en
Vinter, som enten er mild, eller haard, eller Sneerig, og at skielne, hvad
for en Virkning hver af disse Vinter=Arter har gjort i enhver Jordbund. Han
seer for sine Øyne, hvad Slutningen af Vinteren og Foraarets Begyndelse
fører med sig. Vil man nu i Foraaret, førend Arbeydet paa Marken og i
Haverne begynder, giøre Beregning af Efterhøstens= og Vinter=Veyrliget, og
spørge: Hvad for en Jndflydelse det har havt ? Saa vil man af det, som man
oplever, snart vide at give det Svar: At en mere fugtig end tør Efterhøst tref¬
fer den foregaaende Anstalt og Forføyelse, at det indvendige af Jorden saale¬
des kand blive befugtet, at ikke allene Vexters Rødder kand betimelig erstatte
sine Kræfters Forliis, men endog, at den indvendige Deel af Jorden kand
blive forsynet med den tienlige Forraad af Vand, ifald mueligt en tør Kuld
skulde indfalde.
1.   §. II. Lige saaledes kand man dømme om en Efterhøst, som har været
mere tør end fugtig. Hvad er lettere, end at slutte saaledes: Naar Vexter¬
VII. Deel.


219
nes Rødder ikke i rette Tiid kand faae den tilbørlige fugtige Kraft, som afvigte
Sommerløbs Drift har udtæret, men i et uvist Haab maae opsette sammes For¬
ventelse, indtil Vinteren og Foraaret, saa vil sammes Skud og Vext oven Jorden
i Fremtiden ikkun være maadelig. Videre, naar den indvendige Jordbund om
Efterhøsten bliver betagen den fornødne Deel af Vand, og Vinteren og det første
Foraar ikke tænker paa sammes Erstatning, saa staaer alle Sommer Frugter i Fa¬
re, for at finde saa megen Kraft, naar de bliver saaet og lagte i Jorden, at
de efter Hedens Ankomst, kand med Eftertryk fortsætte deres Skud og Vext.
§. 12. Det er bekiendt, at Vinteren her er ulige foranderligere, end i
de sydlige liggende Tydske Lande, efterdi vores Land er indsluttet af Havet. Det
koster ikkun liden Umage, at kiende Vinterens Forhold og Virkning. Setter
man dette forud, at en Vinter, naar der indfalder meget Frost, løser Jorden,
og at en mild Vinter binder den; derimod, at megen Snee, naar den bliver
liggende og bedekker Jorden, giør Jordbunden frugtbar, naar der paafølger
et ordentlig Tøeveyrligt: Saa kand man strax dømme af et hvert Vinterveyr¬
ligts Jndflydelse, hvorledes samme kand vise sin Kraft ved de Sommerfrugter,
som skal fremavles. Mig tykkes, at en Opmerksomhed paa det, som Efterhø¬
sten og Vinteren kunde mueligt have anrettet, til Jordens eller Sædens Skade
eller Fordeel, er ligesaa lidet ugrundet, som den torde være uden Nytte. Jeg
vil ikke paatvinge nogen den. Men jeg maae tilstaae, at jeg seer meget der¬
paa, og derefter fastsetter de Forholds=Regler, som jeg tager, naar jeg skal
saae og legge Sæd af alle Slags Art i Jorden.
§. 13. Jeg anseer det, som den allernyttigste Pligt i Landvæsenet, at
give Agt paa Veyrligets Løb, hvorledes samme er beskaffen efterat Vinteren
erendt, og naar den allerførste Foraars Tiid begynder Ved denne Opmerksom¬


283
hed bliver en sat i den Stand, at han kand eftertænke, og besvare det Spørsmaal:
Hvorledes og naar han af grundede Aarsager, ihenseende til Ordenen og Tiden
maae omgaaes med enhver Jord=Art, ifald det begyndte Veyrligets Løb enten skul¬
de vedblive eller forandre sig. Men han vogter sig for, at hans Slutninger intet vist
fastsetter derudi; men altid tragter efter, at iverksette, og bringe sine til Opfyl¬
delse paa en vilkaarlig Maade, efter den Viis, som Veyrliget forholder sig.
§. 14. Det andet Spørsmaal: Hvorledes er Jorden bleven og beskaf¬
fen ved Veyrligets Jndflydelse? Afgiører Øyesynet, naar sammes Tilbere¬
delse skal tage sin Begyndelse. Det er saa vel overeensstemmende med Klog¬
skab, som med Nytten, nøye at prøve denne Jndflydelse. Ved saadan Prø¬
velse erfarer man, om Jorden er pløybar, eller endnu ikke pløybar? Og om
man i rette Tiid, eller i Utide begynder at tilberede samme? Omdømmet om
disse Spørsmaal maa blive hidledet af Jordens Gestalt, eller hvorledes den seer
ud. Er Jorden saa opfyldt med Fugtigheder, at den hverken ved Pløyningen
falder fra hinanden og gaaer i Stykker, ikke heller ved Tvepløyningen og Be¬
harvingen kand blive ret opløst og fordeelt, saa kand jeg ikke see, hvorledes Sæ¬
den kand legges derudi med Nytte, og hvorledes Eiermanden af dens fordeel¬
agtige fortkommende og Fremvex, kand forud love sig en forønsket Udgang.
§. 15. Paa det at denne Betænknings Gyldighed ret kand falde i Øy¬
nene, saa vil jeg 1) undersøge de iblant os almindelige Sæde=Arter efter deres
Egenskaber, og 2) beskrive Sædens Leye, saa vidt Skaden eller Fordeelen deraf
seer ud til at være grundet, og saa 3) dømme om Jorden, om den ved den sæd¬
vanlige Sædetids Jndtrædelse kand erkiendes for at være dygtig til Saaeningen
eller ey L En Kundskab om de Fordele, som beroer paa Vallet af saadan forudsat
Avls=Orden, tykkes mig at være saa meget nødvendigere, da en Forsømmelse og


284
Efterladelse af samme maae tilkiendegive, at en Elsker deraf kand vanskelig befrie
sig fra den Bebreydelse, at han i Mangel af denne Videnskab, har bygt sin
hele Møye og Haab paa noget uvist.
§. 16. Sæde=Arterne ere deels Vinter= deels Sommer=Slags; de
første kand fordrage Kulden, men de sidste er den meer eller mindre skadelig.
Jhenseende til=Rug= og Hvede=Sæden har jeg anmerket: I) at sammes tidlige
Legning, saafremt ikke Giødningen og Vildtet giver Anledning til at tage an¬
dre Regler, er den fordeelagtigste, visseste, og meest overeensstemmende med
sammes Egenskaber af den Aarsag, fordi naar de om Efterhøsten kand slaae
fuldkommen Rødder, saa giver det den rimeligste og øyensynligste Grund, at
der des mageligere kand paafølge en betimelig Opskydning og des tykkere Vext.
2) At disse Sæde=Arter paa den Tiid, naar man udsaaer dem, ikke vel kand
fordrage Fugtigheden, og at derfor Jordbunden baade maae være aftørket,
saavelsom og Saaningsdagen være tør og mild; men overtræder man disse
Regler, saa følger deraf, at Sæden tager Skade, man faaer en tynd Frugt,
og et næsten u undgaaeligt Ukrud. 3) At den allernærmeste Forening med
Giødningen, er bemeldte Sæde=Arter allermest fordeelagtig, efterdi de ligger længer
i Jorden end Sommer=Kornet, og derover trænger mere til Fedme, naar de skal
komme fort; men deres uforsigtige Adskillelse fra Giødningen, er dem høyt skadelig
§. 17. De Sæde=Arters Egenskab, som bliver faaede og fremavlede
om Sommeren, giver Erfarenhed den beste Leylighed til at dømme om. Om
Havren har jeg den Tanke, at den kand taale mere Kuld og Fugtighed end
Bygget eller Boghveden. Derudi stemmer den overeens med den almindelige
Meening. Men jeg har dog ikke saa megen Tillid til dens Egenskab, at den
har den Evne, at undgaaede skadelige Følger, som kunde reyse sig af Vandete


285
Overflødighed i Jordn, i Særdeleshed naar Luften og Veyrliget derhos ere
af kold Bkskaffenhed. Sielden skal Øyesynet bevise det, som er tvertimod.
Jeg har merket følgende ved den: 1) At al for megen Fugtighed er den skadelig;
2.) At denne i Forbindelse med Kulden, giver en tynd Frugt, men noget Ukrud;
3.) At naar Jorden er alt for tor, saa bliver der liggende meget mere Sæd der¬
udi tilbage, end som pleyer at skee ved Bygget og Boghveden; hvorover 4.)
Udsaaeningen maae skee i en længe forhen i forveyen pløyet Jord, enten naar der
har faldet en Regn, eller og førend samme falder, og 5.) At Jordens Aabning
ved Harven er for denne Sæd ligesaa betydelig og nyttig, som for Bygget.
§. 18. Min Dom, som jeg er vant til at fælde om Byggets Egenskab,
er af følgende Beskaffenhed: 1) Holder jeg for, at det iblant de almindelige
Sæde=Arter er den kielenste, fordi, dersom det først engang er bleven bragt i
Uorden, det meget sielden ret kand komme sig igien; men det kand Boghve¬
den giøre. 2.) Kand det ved Udsaaeningen ikke taale nogen Fugtighed; dersom
der ikke siden paafølger en forsigtig Jordens Aabning med Harven, saa er
det gemeenlig saa got som forloret. 3) Vil det gierne faaes i tørt og mildt
Veyr, der legger den rimelig beste Grund til, at det skal komme got fort. 4)
Venter det ved dets første Nedharvelse af Eyeren, at han skal have et besynder¬
lig opmerksomt Øye paa de vidrige Tilfælde, hvorved dets Fremvext for og ef¬
ter at det har opskudt, kand blive forhalet, eller og aldeles forhindret, og endelig
5) vil det have fornøden Giødning, og der hos saadant Slags, som hverken
maae give for meget eller for lidet, ifald det skal vel lykkes.
§. 19. Betænkningen over Boghvede=Sæden er af ulige Art. Jeg hol¬
der for I.) At den er kielen; kand allermindst fordrage Kulden og en modbydelig
Luft; standser i sin Vext, naar den sidste indfalder, men efter Luftens gun¬


246
stige Forandring langt overgaaer alle andre Sommer=Frugter, i at komme og
udbrede sig hastig igien. 2) At den kand aldeles ikke fordrage, at blive faaet
udi en fugtig Jordbund, men at den deraf baade bliver syg, saavelsom og giver
den allernærmeste Leylighed til Jordens Oversvømmelse med allehaande Ukrud.
3) At en tør og støvagtig Jord er allertienligst for Boghveden, saafremt ellers
Befordrings=midlerne, nemlig Tiden paa Dagen til Saaningen, og Sædens
Legning, efter Klogskab ret bliver bestemte, ligesom det og i Nødsfald meget
vel kand tillades, at aabne Jorden med Harven efter Saaningen. 4) At
denne Sæds Udsaaning kand, naar der i et Sommerløb hersker en varm og
reen Sommer=Luft, udsættes til hen imod St. Hans Dag, og at man dog
alligevel kand haabe en god og tidig Boghvede. Det gaaer mig ikke an, om
Afvexlingen i Eftergræsningen tillader saadan en Opsettelse og Forhaling. Jeg
anfører ikkun det, som jeg ofte baade for Skiemt og Alvor har erfaret.
§. 20. Hvad Sædens Legning angaaer, saa kand Erfarenhed med
Rette paastaae, at den maae være af en foranderlig Art, og i et Foraar saa¬
ledes, men i et andet anderledes indrettes. Jngen af alle Menneskelige Slut¬
ninger er i sig selv mere stridig og modsigende, end denne: GUd forandrer i
hvert Foraar Veyrligets Løb, derfor maae man uforanderlig vedblive den
engang indførte Maade, at legge Sæden i Jorden paa. Og dog alligevel
skeer det. Maae ikke baade Jndsigt, Fornuft, Erfarenhed og Nytte blive for¬
bausede ved denne forkeerte Sætnings Jagttagelse? Kand man vel med rette
fordre, at GUd skal rette sig efter os, og altid kildre vor daarlige Tænkemaade
med sit bifald? Ere vi ikke meget mere skyldige at efterforske, hvorledes han
vil anordne Veyrligets Løb? Er dette ikke den visseste Grund, hvorpaa Haa¬
bet om en god Høst kand blive bygget:


28.
§. 21. Saaledes tænker jeg i Forveyen, førend Sæde=Tiiden indfal¬
der. Jeg veed ikke forhen, naar og hvorledes Sæden vil og skal legges? Det
bestemmer jeg allerførst da, naar Grund= og Hielpe=Midlerne ere i god Orden,
og jeg sikkert kand vide, at Sæden kand blive tilberedet et got Leye i Jorden.
Af Erfarenhed har jeg gjort mig denne tredobbelte Afridsning: I.) Ved en tør
Foraars=Tid er det Mark=Frugten tienligt, naar man giver den et dybere Leye
i Jorden, end den ellers pleyer at faae. 2) J et meget fugtigt Foraars
Veyrligt er det aldeles raadeligt, at man legger Sæden meget tet ved Jordens
Overflade. 3) Naar Jordbunden er hverken for fugtig eller for tør, saa kand
den almindelige Orden i Saaningen meget vel blive iagttagen. Saaledes er
Grundridsningen i Almindelighed. Men om nogen Forandring undertiden
kand finde Sted i denne Orden, derom undervises jeg af det, hvorledes Him¬
melen seer ud, om Saaenings=Tiden vil blive mig gunstig.
§. 22. Aarsagerne til denne Forholdelse maae saa meget desto lettere
falde i Øynene, da det er bekiendt, at Følgen af en skarp og tør Vind=Trek¬
ning, og af Solens hede Straaler, er denne, at Overfladen og altsaa Sæden
selv tørres af saadan fælleds Bestræbelse, og at Sæden enten maae blive liggende,
eller og alt for sildig komme frem. Den Ulighed i Sædens Modnelse, som vi
ofte oplever, beviser Saanings=Ordenens Skadelighed, naar man lader see en
Ligegyldighed i Vallet ved Sædens Leye. Ved et fugtigt Veyrligt vogter jeg
mig derover for at legge Sæden dybt, efterdi jeg 1) er bange for, at meget af
Sæden skal blive saa dybt nedtraadt, at det maae forglemme at komme op
igien. 2) At en Deel af Sæden maae enten gandske, eller og til deels forraadne,
og at Frugten derved maae enten blive tynd, eller og i Vexter maa stokne og staae
stille, naar de indvortes Kræfter ere udtømmede, men 3) baade Jord og Sæd
derved staae Fare for at blive oversvømmet og undertrykt af overflødigt Ukrud.
§. 23. At dømme om Jorden, om den paa den Tiid og paa en fastsat
Daa, er begqvem og dygtig til at tage mod Sædend beroer efter min Skiøn¬


388
samhed, paa dette dobbelte Spørsmaal: Hvorledes er det efter §. 21 indvendi¬
ge Grund=Middel, som tiener til Rodfæstningen beskaffent, og 2) Hvorledes er
det udvendige Hielpe=Middels Forholdelse? Ved Grund=Middelet forstaaer jeg
den indvendige Jordbundens Beskaffenhed. Naar Jorden under Overfladen
først ikke er fast og haard, dernæst ikke klevende og sey, men endelig af en møer
Art, og begavet med anstændig Fugtighed, saa befalder den mig allerbest.
Sæden kand derudi komme got fort, trænge sig ind, og overalt vente en frie
Rodfæstning og Udvidelse. Den har ingen Fare for at blive ankommen, eller
aldeles at forderves. Jn Summa, alle indvendige Forhindringer ere rydde¬
de af Veyen. Kundskaben om de udvendige Hielpe=Midler, opsøger jeg i Luf¬
tens og Vindtrekningens Beskaffenhed; hvorledes begge ere artede, om de i
rette Tiid befordrer Sædens Fremvext, eller forhaler den? Denne Undersø¬
gelse holder jeg for nødvendig af denne Aarsags skyld, fordi, omendskiønt
Grund=Midlerne ere i sin Orden, men de udvendige Hielpe=Midler ere vidrige,
kolde og skarpe, saa giøre disse ikkun en haard Overflade, forlænge Tiden til
Grødningen og Vexten, men giver Ukrudet ligesom Vaabenerne i Hænder, saa
at det kand overmestre og undertrykke den sildig fremkommende gode Frugt.
§. 24. Det tredie Spørsmaal, som efter §. 8. skal oplyse den forskiel¬
lige Jndflydelse, af Veyrliget og den deraf hængende Anvendelse i Agerdyrk¬
ningen, udfordrer i dets Besvarelse og Efterlevelse, den allermeste Opmerksom¬
hed. Formodentlig vil man vide 1) Hvad for Grunde har man til at slutte, at
Veyrliget efter Udsaaeningen enten tør blive tørt, eller fugtigt, eller blandet:
2) Hvorledes skal man, dreven af saadanne Grunde, indrette Jordens Be¬
pløyning og Besaaening? Jeg kand ikke forlange af Landmanden, at han just
skal tænke og slutte saaledes som jeg; men dersom han var af samme Tænke¬
maade; saa holdt jeg for, at han skulde være eenig med mig derudi, at i disse
ko Spørsmaales Kundskab og Udførelse, kunde den hele Hemmelighed om Land¬
. 1411741
avlen allerhastigst, og lykkeligst blive opløst.


28
§. 25. Men om jeg kand være saa lykkelig at overbevise den gunstige Læse¬
re derom, det veed jeg ikke. Han og jeg kand best erfare det, naar han vil
fatte den Beslutning, at anstille opmerksomme Prøver over de Udkastningers
Gyldighed, som jeg i saadan Hensigt legger ham for Øyen. Men ligesom jeg
udbeder mig af Læserne, at Prøverne med tilbørlig Forsigtighed maa blive fo¬
retagne, saa maae jeg tilligemed tilføye den Bøn, at ligesaa lidet som jeg troer,
at jeg i henseende til Videnskab og Erfarenhed er i alle Stykker fuldkommen,
han ligesaa lidet vil forlange paa engang at blive Mester i denne Videnskab, og
at han, naar det synes og begynder at mislinges, maa være ligesaa begierlig
efter at sette en Mistillid til sin egen Beqvemhed og Dygtighed, som han ellers
torde være villig til at kaste Skylden til Mislingelsen paa Prøvernes Op¬
havsmand.
§. 26. Det iste, som er fornødent at undersøge, angaaer Veyrligets
Jndflydelse i Jorden, og tillige det Spørsmaal: om man i Forveyen kand døm¬
me om, og sige dets Løb: at det bliver enten tørt, eller fugtigt, eller blandet.
Jngen maae i dette Stykke fordre en gandske Fuldkommenhed af mig. Det
være langt fra mig, at jeg skulde rose mig af samme. Jeg bygger min For¬
tælling om den Vane, i Forveyen at opsøge samme, blot paa Grunde og
Slutninger, som Erfarenhed har betroet mig. Disse Grunde har Medhold,
deels af det, som jeg allerede har bragt i Erfarenhed om Veyrligets Begyndel¬
ses Løb, deels i det, som ved sammes Fortsettelse kand falde mig i Øyesynet og
i Tanker. Derhos forglemmer jeg ikke den Efterretning, som Tordenveyrets
Trekning vil bekiendtgiøre mig, om dets tilkommende Løb og Indretning, men
føyer den til de andre Efterretninger, som Veyrligets ordentlige Løb, dog uden
Torden, indbefatter i sig, og deraf ligeledes at giøre et skyldigt Brug og A¬
vendelse.
VII. Deel.


290
§. 27. Jeg har i den rste Afhandling beskrevet Veyrligets Løb; i den
2den givet Anviisning, hvorledes man fornd kunde opsøge samme. Da jeg nu
i denne zdie Afhandling skal melde om Veyrligets Jndflydelse og Brug eller
Anvendelse, saa maae jeg anstille en kort Jgientagelse og Forklaring derover.
Paa det at saavel Kundskaben derom, som ogsaa Bragen, maa blive saa meget
desto tydeligere, saa vil jeg først anmerke det Fraværende, For det andet det
Nærmere, og for det tredie det allernærmeste, hvoraf det rste skal give en
almindelig, det 2det en særdeles, og det zdie en endnu mere indskrænket Afrids¬
ning paa den Maade, hvorledes man forud kand fastsætte den løbende Orden i
enhver Veyrligets Classe. Men jeg betinger mig forud, at man ikke vil give
denne Fortælling, som handler om en i sig selv mørk Lærdom, et Navn af
Ufeylbarhed, men af den høyeste Rimelighed.
§. 28. Det første og fraværende angaaer det, som i Jevndøgns Tiden
kand bringes i Erfarenhed, om det almindelige, tilkommende, Halve= eller
Fierding=Aars Veyrligts=Løb. J denne Tiid giver jeg flittig Agt paa 1) om
Veyrliget er tørt, fugtigt, eller blandet? 2) Af hvilken Kant, og hvorledes
Vinden fornemmelig blæser? Hvorledes Veyrliget er beskaffent ved Foraarets
Jndtrædelse, om det er mildt, bidende, eller middelmaadigt; ligesom nu Føl¬
gen af alt dette her anførte er, det bliver antegnet, og deraf bliver gjort den ri¬
melige Slutning, at, siden Veyrliget hvert Aar udvælger en forandret Orden
i sit Løb, men Foraaret tilkommer den rimelig grundigste Ret, at anordne Be¬
gyndelsen til denne Forandring, saa kand det, som i saadan Tid viser sig, an¬
tages som en i Veyrliget indført Lov.
§. 29. Naar nu Jevndøgn, eller nogle Dage af samme, for og efter,
ere tørre, eller mestendeels tørre, saa slutter jeg, som Følgen i 1758 og 1762.
Sommer=Løb fuldkommen beviser, at Foraars Løbet skal være af en tør Art.
Derhos har jeg dette dobbelte for Øyen: 1) Hvor har Vinden udvalgt sin
Stand, eller hvor stilles den længe, giver den dette med temmelig Tydelighed,


291
tilkiende eller ey? Vil den meest opholde sig i den nordlige Kant, saa troer jeg
den ikke for meget got til. Holder den ved at blæse fra den sydlige Kant, saa
glæder jeg mig; og dersom den blæser meest fra den østlige Kant, saa dømmer
jeg om Følgerne af denne Regiering, at de ville blive af en taaelig Art. 2)
Erkyndiger jeg mig om, hvorledes Trekningen i Luften er beskaffen? Om denne
har jeg den Troe, at den ligeledes aarlig forandrer sig, og fører den Kraft med
sig, enten at dræbe Væxterne, eller giøre dem levende, ja endogsaa, omend¬
skiønt Vinden forandrer sig, meddeeler denne Kraft til alle Vindens Kanter,
og ved dem lader tilkiendegive samme.
§. 30. Er denne allerførste Foraars Tid fugtig, skarp og raae, saa giver
jeg derved Agt, efter forbetegnede Afridsning, hvorledes Vinden blæser? og
hvorfra den kommer? og hvorledes Luften er beskaffen? og derefter indretter
jeg mit Omdømme om det tilkommende Veyrligets Løb. Ligeledes forholder jeg
mig i min Dom, naar det korte Jevndøgns Tidsløb bestaaer af et blandet
Veyrligt. Jeg anseer alt det, som Veyrliget i denne Tiid foretager, som et
forspillende Kiendemerke, hvorved det vil aabenbare dets tilkommende Bevæ¬
gelser. Om Torden=Veyrets Lob; om det skal komme i gang, og hvorledes
det skal reyse sig? derom kand jeg i den Tiid endnu intet vide; Kundskaben der¬
om maa saa længe opsettes, indtil jeg har fundet Leylighed, af den iste og 2den
Tome, at dømme nærmere om dets Gang, Art og Virkning.
§. 31. Det er det 2det og nærmere, hvorom jeg i April venter Efterret¬
ning, hvorledes Veyrliget anretter sin Orden, og vil udføre den. Hvad det
nu i dets Deele engang giør, og anden gang igientager, det antager jeg som
det, der ved Sædvanen er bleven til en Lov, der i det ringeste skal gielde til
St. Hans Dag, og siden vedblive hele Sommeren igiennem, i fald da in¬
gen Forandring paafølger; f. Ex. det milde, det skarpe, det taalelige i Luften,
saaledes som Toget eller Trækket af denne tredobbelte Art bliver herskende, lige¬
saaledes bliver jeg indtagen af den herskende Troe, at denne udvalgte Orden


292
skal vanskelig i Sommerløbet forandre sin Kraft, til at yttre sig. Af de man¬
ge Slags Ordener, som Vinden snart i en, snart i en anden Kant pleyer at
holde, giver jeg fornemmelig Agt paa den, som har og skal beholde Overhaand;
Naar den nu 1 og 2 Gange, efter nogle Dages Forløb, blæser enten med,
eller uden Regn; sender Regnen foran, eller ophører at blæse, førend det reg¬
ner, samt lader sig høre sterkt eller svagt: saa trekker jeg deraf den rimelige Slut¬
ning, at den i den Orden at virke har antaget en vedvarende Sædvane. Om
Regnen har jeg ligesaadan en Meening, at den da andordn er den Art og Maade,
hvorledes den vil forholde sig i sin meddeelende Gave.
§. 32. Just i denne April=Maaned og siden, er jeg begierlig efter at erfa¬
re og faae at vide, hvorledes Veyret vil indrette sin Gang og Virkning, og
være beskaffent. Jeg udforsker, om det enten vil gaae ordentlig, eller strei¬
fende eller blindt tilverks? Seer jeg i Sydvest nogle sammenhængende Tor¬
den=Skyer og sorte=bleg Farve, saa giver jeg flittig Agt paa deres Forholdelse.
Trekker de op, og frembringer en ordentlig Torden: saa giver jeg Agt og passer
paa alle Ting, f. Ex. sammes Oprindelse, Trek og Slutning; videre, hvor¬
ledes Vinden derved forholder sig: om den er sterk eller svag? om den giør en
kort, eller lang, eller aldeles ingen Modstand? Dernæst giver jeg agt paa
Regnen, om der falder megen, liden, eller slet ingen? hvorledes den falder,
og hvorledes Draaberne ere beskafne i henseende til deres Størrelse? Endelig,
om Luften, ved det første Veyrligt, er af kold, tempereret, eller brusende Art?
jeg venter med Længsel, indtil der indfalder et nyt og andet Veyrligt. Da ud¬
forsker jeg, om alt det ovenmeldte, som engang er skeet, atter indfalder og
igientages? almindelig skeer det. Jeg har, saa vidt jeg veed, ikke oplevet no¬
get foranderligt Veyr i den Tilfælde. Saa siger jeg: Nu er Aftegnelsen og
Stadfæstelsen der, hvorledes Torden=Veyret skal være i det mindste indtil St.
Hans Dag. Giør den længste Dag ingen anden Forføyelse, saa maae det ha¬
ve sit Forblivende ved denne eengang for got befundne og fastsatte Orden.


29
§. 33. Det kand være, at den første Afbildning i en sort=bleeg Torden¬
Skye, ikke vil give nogen ordentlig, men ikkan en streifende Torden. Skeer
dette, saa iagttager jeg ligesaadan Opmerksomhed i henseende til Vinden, Reg¬
nen og Luften. Jeg passer paa en atter indfaldet Tordens Gang og Trek, og
efterforsker, om det andet Veyrligt har en Liighed med det første? Skulde
jeg erfare sligt i dette eller det andet Tilfælde, saa torde jeg ikke tage i Betænk¬
ning, at kalde saadan Regierings Art blandet; men naar det endnu ikke er
skeet: saa maae den første, og siden den anden igientagne Orden, som Tor¬
denen udvælger, være min Lov, hvorefter jeg, for den paafolgende Tiid, vil ret¬
te mig i min Troe om dens Gang og Trek. Hvad der pleyer at paafølge, saa
vel efter et ordentligt som streiffende Veyrligs Slutning, derpaa giver jeg lige¬
ledes Agt, paa det jeg kand vide, hvorledes et ligesaadant Veyrligt og Orden i
det tilkommende Torden=Trek kand formodes.
§. 34 Ved de første Torden=Skyer, som afbildes, skeer det ofte, at
man ikke hører nogen Torden eller Lyd. J saadant Tilfæde passer jeg paa,
hvorledes saadan en sort bleeg og sammenhengende Torden=Skye, naar den fin¬
des i den vestlige Vind=Kant, forholder sig og endes. Dersom den vel trækker
op fremad, og giver ingen Regn, men bortfalder tør igien, saa tænker jeg
strax: J dette Sommerløb vil det blinde Torden=Løb uden Regn, beholde Over¬
haand. Jeg venter trøstig efter en nye Afbildning af samme Art og Følge.
Men dersom denne første Torden=Samling opløser sig selv uden Torden i Regn:
Saa venter jeg dernæst en Regn i samme Orden, og giør den Slutning: At
et blindt Torden=Veyrligt med Regn vil blive herskende i saadant et Sommer¬
løb. Men den gunstige Læser maae ikke tænke, at jeg er saa dristig, at paa¬
byrde Torden=Tonen en aldeles Taushed; det er ikke min Meening; jeg an¬
mærker ikkun de herskende Regieringer og Overhaand, som af mig ere blevne
iagttagne i den sædvanlige Luft og Torden=Bevægelse.


294
§. 35. Den tredie og allermeste Jndflydelsens Jagttagelse skeer paa den
Tiid, naar et hvert Slags Sæd skal faaes i Jorden. Da tænker jeg I.) til¬
bage, hvorledes det afvigte Efterhøst=Vinter= og første Foraars Veyr har væ¬
ret, og om den indvendige Deel af Jorden derved er bleven sat, enten i en
tør eller fugtig Forfatning? 2) Hvad for Slutninger jeg maae giøre ved
Jevndøgn? 3) Hvad for Sædvanes=Love og Vedtægter Luften, Vinden og
Regnen i Aprilmaaned lader udgaae? 4) Om og hvorledes Tordenen har
indrettet sin Gang og Virkning? Naar jeg deraf har uddraget Slutninger,
rykker jeg nærmere til Maalet, og beseer Himmelens Gestalt og hvorledes den
seer ud? Naar jeg setter forud, at Veyrliget uden Torden er af en tredobbelt
Art, nemlig enten tørt, eller fugtigt, eller blandet: saa vil Himmelens Gestalt
altid, saa ofte jeg dømmer om samme, snart afgiøre det Spørsmaal: hvilken
Veyrligets Classe der vil blive herskende?
§. 36. De Kiendetegn, hvorpaa det tilkommende Veyrligets Løb kand
kiendes, finder jeg fornødent at igientage, efterdi sligt allerede er skeet i den fo¬
regaaende ellevte Afhandling. Den almindelige Erindring om den Art,
hvorledes Sæden paa det fordeelagtigste skal saaes i en tør, fugtig, og blan¬
det Veyrligts=Tiid, har jeg allerede meldt i den 21. 6. Nu vil jeg ikkun an¬
føre, hvad for en Orden i Pløyningen og Saaeningen mig tykkes at være den
raadeligste, naar man har Kiendetegn, Formodninger og Slutninger, at Veyr¬
liget snart skal blive tørt, snart fugtigt, og snart blandet.
§. 37. Veyrligets Tilbøyelighed til Tørke er af ulige Varighed; af
denne Aarsag maae ogsaa i Landavlen trefses ulige Midler til de skadelige Føl¬
gers Afværgelse. Anno 1758 kom her to Slags Byg allerførst op ved St.
Hans Dags Tider. Mange stode i Tvivl, enten de skulde indrette deres Val
i henseende til Afmeyningen paa den ældre eller yngre Frugts Modnelse? De
fleste udvalgte den Sidste, omendskiønt den første mestendeels gik forloren. J
dette 1762. Aar kom i det mindste halvparten af Havre=Sæden frem først i


291
August=Maaned, efterat den formedelst en vedholdende Regn, var bleven blø¬
det. Disse to i fem Aar indtrufne Exempler, som ere næsten enhver bekiendte,
overbeviser os om, at Veyrliget kand antage en usædvanlig tør Udstrekning.
Maae vi ikke sette vor Eftertanke i Bevægelse, og spørge: Hvorledes vi ihen¬
seende til Pløyningen og Saaeningen, skal gaae tilverks i saadanne usædvanlige
Tilfælde, og forthielpe vor Sæd.
§. 38. Allerede i Martii Magned i Aaret 1758 tog en reen Foraars
Varme sin Begyndelse. Vinden udvalgte at staae i den sydlige Kant, Luften
var reen, bestandig og uden Blanding. Man saae Himmelen at være ren og
klar langt borte. Vinter Vandet var overalt nedsynket i Jorden. Jorden faldt
i Stykker i Pløyningen, den var mør, og overmaade beqvem til at faae Havre
udi. Landmanden pløyede i Forveyen; naar efter en bestemt Tiid den Dag
indfaldt, paa hvilken han, efter sine Forfædres Exempel det forrige Aar havde
saaet, saa skulde, som man har fortalt mig, den pløyede Jords fuldkomne
Tilberedelse skee. Hvad kunde nu af forbemeldte Kiendetegns Vidnesbyrd,
som forkyndede et meget tørt Foraar, følge andet, end at Havre Sæden i en
allerede udtørret Jordbund, deels maatte blive liggende frugtesløs, og Bygget,
som ved den sildige Saaening forefandt en endnu ulige tørrere Jorbund, kunde
ikke andet, end vente samme Skiebne.
§. 39. Med Jevndøgns Begyndelse i Aaret 1762 opklarede Himmelen
sig fuldkommen. Den herskende Vinds=Trek satte sig i den østlige Kant. Luf¬
ten var af middelmaadig Godhed og Kraft. Vinter=Vandet forsvandt øyen¬
synlig. Jorden blev meget betimelig pløybar. Man pløyede i samme Orden
i Forveyen til Havre=Sæden, som man var vant at giøre, og besaaede den
forhen pløyede Jord, omendskiønt baade Vind og Solen tilfælleds havde be¬
røvet Sæden al Kraft til at grødes. Af denne Maade at tænke og arbeyde
paa, maatte denne nødvendige Følge komme: den Sæd, som ligger dybt, skal
voxe, men den, som ligger tet ved Overfladen maae tørres hen. Efter Jevn¬


296
døgns=Lovene skulde et tørt Foraar indfalde, og da den 9de og 11te April det
første og andet Tordenveyr gik frugtesløst forbi, uden Regn, saa blev den
første Spaadom ikke allene stadfæstet, men endog alt Haab, til at faae Regn,
mere formindsket; Ja da Vinden havde udvalgt at staae i den østre Kant, saa
kunde baade Formodninger og Grunde om en befrygtende Sommer=Tørkes
Jndtrædelse blive ulige sterkere forøgede.
§. 40. Naar, ved et tørt Foraars=Løbs Forkyndelse, Vindens Herre¬
dømme staaer i de forenede sydlige og vestlige Kanter, saa sporer man hver gang
en reen og frugtbar Luft. Ligesaaledes er dens Bevægelse. Dens Virkning
bringer en kraftig Dug. Saadant et indtrædende Foraars=Veyrligt, naar
man veed rettelig at betiene sig deraf, er et af de smukkeste og skiønneste, som
tilbereder de visseste Trin til Frugtbarhed. Man skal ikke finde, at Markerne
bliver oversvømmede med Ukrud; men skeer det, saa er Landmanden selv Skyld
derudi, at han ikke gaaer forsigtigt nok til verks i sin Pløyning og Saaening,
og legger Sæden alt for høyt i den ofte udtørrede Jord. Sæden maae jo da
blive liggende kraftesløs, og Ukrudet faae Leylighed til at tage Overhaand. Ved
de Fordeele, som en reen og varm Sommer=Luft bringer Jordbunden, er intet
viderligt at befrygte. Duggen udebliver sielden. Man fornemmer næsten slet
intet til Nattefrost. Der er intet skadeligt, som er Jordbunden imod. Det
kommer ikkun an paa een Ting, saa er alt det forebygget, som synes at være
imod, og som man af Regnens Mangel kand formode.
§. 41. Denne Sag angaaer det Spørsmaals Afgiørelse: Hvorledes
Sæden skal ligge? Oven til ved Overfladen har Solen og Vinden uophørlig
at bestille, for at giøre Jorden tør. Derunder lider den Sæd, som findes
derudi. Den ligger der i Haabet. Den venter efter Regn, og naar denne
udebliver, saa maae den opsette Grødningen, indtil der falder Regn. Der¬
over bliver Frugten undertiden tynd, undertiden modnes den paa ulige Tid.
Begge Deele kand forekommes, naar man 1) legger Sæden dybere end ellers,


27
og maadelig nedpløyer den 2) sammentrykker Overfladen med Trumlen. For¬
medelst denne dobbelte Umage setter man Sæden i den Stand, at den ikke kand
mangle Fugtighed. Den ligger i det indvendige i den fugtige Jord; og da denne
er ved Trumlen sammentrykt, forhindrer den at Solens Straaler og Vindens
Kraft kand trænge derind; følgelig gaaer ikke Fugtigheden bort. Saasnart
Sæden skyder frem, kand den glæde sig ved Duggens Hielp og ret got komme fort.
§. 42. J forbemeldte Foraars Begyndelse, i Aaret 1758, raadede jeg
mangfoldige Landmænd til, at legge Sæden ved Nedpløyningen dybere end
sædvanligt. De, hos hvilke jeg fandt bifald og Lydighed, kunde meget vel
erindre sig, at mit Raad ikke var udeu Nytte, og at de indhøstede en deylig
Velsignelse af Byg, som var eens moedent. Men hvor min Bøn ikke kunde
finde Sted, formedelst Kierlighed til den gamle Sædvane, der yttrede sig me¬
stendeels det, som var tvert imod, og man behialp sig med den i saadanne Til¬
fælde sædvanlige Udflugt: Hvo skulde have tænkt det? Naar jeg af rimelige
Grunde formoder et tørt Foraar af varmere Beskaffenhed, end det nu anførte,
saa har jeg deu Vane, at jeg ligeledes betiener mig af Dug=Saaeningen; mig
tykkes, at denne Orden, saafremt ellers Duggen vil være Sæden gunstig, er
endnu den beste og visseste, som kand fuldkommen bane Veyen til Frugtbarhed.
§. 43. Jeg har en særdeles Tillid til Dug=Saaeningen. Jeg anordner
den saaledes: Naar der hersker et tørt Veyrligt af varm Beskaffenhed, i hvil¬
ket Duggen gierne pleyer at falde, saa lader jeg først pløye om Eftermiddagen
fra Klokken 4re til Klokken 8te, og derpaa lader jeg saae Sæden, enten det er
Havre, Byg eller Boghvede, og naar den Natten over har faaet Dug, saa
lader jeg den nedharve meget tidlig om Morgenen, førend Sæden bliver tør.
Naar der indfalder en tør Saaenings Tiid om Efterhøsten, er denne Orden
og Maade ligeledes meget fordeelagtig for Rugen. Erfarenhed beviser, at den
Sæd, som af Duggens Kraft er igiennemtrængt 1) snart opkommer; 2) a
der bliver ingen Sæd tilbage i Jorden; 3) at den faaer en prægtig Vext; 4)
VII. Deel.


298
at dens Blade faaer et kiendeligt Fortrin, saavel ihenseende til deres Brede,
som og deres grønne Farve; og endelig 5) at Spurrene faaer en Afskye der¬
for, saa at de ikke vil vove sig dertil.
§. 44. Saadan en Dug=Saaening er altid god, Veyrliget maae være
hvorledes det vil. Men Duggen falder ikke saa ofte og overflødig, naar Vin¬
den spiller Mester i de østlige og nordlige Kanter. Da er det vanskeligt, at
giøre sig nogen ret Fortrøstning paa Dug=Saaeningen. Derimod er det no¬
get gandske sædvanligt, naar der, som skede i Aaret 1758, indfalder et For¬
aar af varm Luft, og Vinden derhos næsten bestandig staaer paa den sydlige
Kant. Men det kunde være, at en fire Timers Pløyning om Eftermiddagen
ikke var tilstrekkelig til Mark=Arbeydets Bestridelse; hvo som ikke er tilfreds der¬
med, kand uden Betænkning besaae den upløyede Jordbund om Aftenen sildig,
og om Morgenen meget tidlig, flak lade nedpløye den vaade Sæd, og tilharve
den; han vil erfare, at denne Orden og Maade skal giøre ham samme Tieneste.
§. 45. Jeg har den Sædvane, saa fremt det er mig mueligt, at betie¬
ne mig af Dug=Saaeningen baade i Marken og Haven. Jeg giver Agt paa
Vinden og Luften. Naar Vinden udvælger den sydlige Kant, saa bliver den
mild, og den Slutning: der vil falde Dug, er høyst rimelig. Da lader jeg
ingen Møye eller Umage fortryde mig ved Jordens Tilberedelse og Sædens
Saaening. Skeer det uformodentlig, at Vinden forandrer sig, og der alt¬
saa ingen Dug falder, saa lader jeg Sæden ligge utilharvet, indtil der falder
en Dug. To gange er det gaaet mig saaledes med Bygget, da en østlig Vind
herskede, men jeg fik dog alligevel en deylig Frugt, omendskiønt Sæden laae
over tre Dages Tid utilharvet.
§. 46. Man udvælge nu hvilken Orden man vil, saa skal man befinde,
at den altid skal være vissere og fordeelagtigere, end den almindelige, da man
altid paa visse Timer om Dagen efter Pløyningen pleyer at faae Sæden i Jor¬
den. Der torde blive gjorte mig adskillige Jndvendinger imod denne Avlings¬


Maade. I) Kunde Calender=Vennen sige: man kunde ikke faae saa tilig; man
pløyede vel betimelig, men man saaede sildig. 2) Maatte Sædvanens Ven
indvende: at den tilige og mavre Havre, som bliver saaet i 4de og 5te Aar,
lader sig ikke nedpløye, fordi Jorden ikke i Forveyen om Efterhøsten er bleven
pløyet. 3) Hører jeg ofte, at man ikke vel kand afvexle den indførte Orden
med en anden i Mark=Arbeydet. 4) Siger man mig, at det gaaer vel an i
smaat, men i stort er det umueligt at udføre.
§. 47. Jeg er skyldig til at besvare alle disse Jndvendinger. Den 1ste
Jndvending har Grund, naar den første Foraars Tid er fugtig og kold. Men
naar man seer Forbud af et tørt Foraar allerførst at fremtræde, saa er den
tidlige Saaening allertienligst af den Aarsag, 1) fordi Vinter=Fugtigheden,
gaaer hastigere bort; 2) Fordi Vand=Mangelen er for Døren, og 3) fordi
Sæden ved Opsættelse lettelig kand staae Fare for at miste Fordeelen af Grød¬
ningen og Vexten i rette Tiid. Den anden Jndvending har i visse Maader
Grund, naar jeg først i April=Maaned skal dømme om en gandske tung Jords
Tilstand. Formodentlig torde det der ikke vel gaae an, at nedpløye Sæden;
men i en middelmaadig tung Jordbund derimod, i Særdeleshed, dersom den
ligger høyt, har denne Jndvending ingen Grund. Jeg har seet i mange tørre
Foraars=Løb, at den upløyede Jord, i Begyndelsen af April=Maaned, har
ved Pløyningen saaledes faldet i Stykker, som at Arbeydet i May=Maaned,
var bleven forrettet. Vil man nu tillige indrømme den mavre Havre den For¬
deel, at den ved en flak Pløyning maae hvile i den frugtbargjorte Overflade,
saa skal saadant et Foretagende ikke fortryde Eiermanden. Den 3die Jnd¬
vending fortiener ikke engang et Giensvar. Hvo som agter skadelige Sædva¬
ner høyere, end Fornuft og Nytte, han kand ikkun bestandig blive ved sin
Maade. Men saa meget er vist, at den, som søger at forøge sin Nytte, vil
ogsaa lettelig finde Middel til at støbe de sædvanlige Arbeyds Timer i en an¬
den Form, i fald det skulde giøres behov. Den 4de Jndvending ndfordrer


300
mere Opmerksomhed, da Arbeyderne og Hoveries Bønderne ikke ere i Næx¬
værelsen. Men om Flittigheden i visse Timer kunde blive dreven høyere ved be¬
lovede Belønninger og Forfriskninger f. Ex. ved Øll &c.? derom vil jeg lade
andre dømme.
§. 48. J et tørt eller til Tørke tilbøyeligt Foraar, hvori den østlige
Vind hersker, bliver Landavlingen med Agerdyrkningen allerede betænkeligere.
Der udfordres en større Opmærksomhed i at fremhielpe Sæden, end i forbe¬
meldte Slags Foraar. Den gunstige Læser vil allerede have merket, at jeg hol¬
der meget af at prøve Luften om Foraaret af den Aarsag, fordi jeg maae troe,
at sammes Jndflydelse saa vel behersker Vinden i dens Virkning, som og til¬
kiendegiver de tilsyneværende visseste Kiendetegn en ten til en ventende Frugtbar¬
hed eller befrygtende Ufrugtbarhed for det tilkommende Sommerløb. Af den¬
ne Aarsag har jeg den Vane, at udforske denne i sig selv tørre Vinds Grund
og Kraft, paa det at jeg kand være saa meget desto lykkeligere, i at udvælge
Midler til at bruge derimod.
§. 49. Naar jeg nu f. Ex. har prøvet Luften og erfaret, at dens indvor¬
tes Væsen er foreenet med en reen Varme, saa frygter jeg aldeles ikke for, at
Sæden skal lide Skade, eller at dens Opkomst skal blive forhalet. Men jeg
betiener mig af følgende Midler: 1) Vogter jeg mig for, at jeg jo for alting i
Forveyen ikke lader pløye, og først faae nogle Dage derefter. En i høyeste
Grad udtørret Jord, er i sig selv udygtig og ubeqvem, til at imodtage et hvert
Slags Sæd, med Vished om en god Følge. 2) Seer jeg derhen, at naar Sæ¬
den efter Pløyningen maa blive faaet i den tilbørlige Orden efter den alminde¬
lige Maade, begge Deele (nemlig baade Pløyningen og Saaeningen) maa¬
skee enten meget tidlig om Morgenen, eller sildig om Eftermiddagen og Aftenen,
medens Jorden endnu er frisk. 3) Er jeg paa saadan Tid altid en Ven af
Sædens Nedpløyning; og jeg lader den stedse i saa fald tilharve om Aftenen.
4) Ved saadan Jordbundens Beskaffenhed holder jeg altid Trumlens Brug,


291
for høystnødvendig. Men om det 5) er fornødent, at Jordbunden skal aab¬
nes med Harven, naar Sæden vil til at spire op? og 6) om dette Arbeyde skal
skee om Aftenen i Duggen, eller imod at det seer ud til Regn? det maae jeg
dømme om efter Klogskab, og efter det omdømte Spørsmaal: Om Ukrudet
tegner til at beherske Jordbunden eller ey? J det første Fald er det meget got;
og i det sidste Tilfælde giør det heller ingen Skade.
§. 50. Men der kunde, som i Aaret 1762, et Sommer=Løb atter blive her¬
skende, da Jorden gandske igiennem kunde blive udtørret, formedelst en østlig
Vinds regierende Kraft, og vedvarende Vand=Mangel, i saadant Fald, maae
den høyeste Varsomhed anvendes, paa det at Sæden ikke i hele Maaneder
skal ligesom sove til, og ligge frugtesløs. Jeg har forsøgt alle Ting paa den
høyt liggende Jordbund, og befundet, at hverken Sædens Nedpløyning, ikke
heller Dug=Saaeningen, ikke heller en foregaaende Sædens Støbning og Ud¬
blødning vil giøre vis og fuldstændig Tieneste. Uagtet al muelig Forsigtighed
er det dog alligevel skeet, at Sæden er bleven tør, og ligesom har faldet i Søvn
til sin Tiid. Det var intet Under; thi den indvendige Jordbund havde mistet
al Fugtighed, og Jorden var bleven forvandlet til Aske. Efter mange forgie¬
ves anstillede Forsøg, har jeg endelig befundet, at Sædens Støbning, naar
jeg lader den nedpløye, eller bestrøe med Jord, tillige med Jordbundens Over¬
trumling, Stampning og Sammentraadning, hvorunder den støbte Sæd er
bleven lagt, har gjort den beste Tieneste, og befordrer Sædens Fremvext.
§. 5I. Naar som i dette 1762 Aar er skeet, Veyrliget er bleven saa
tørt, at Jorden, indtil paa en temmelig Dybde, har mistet sin Fugtighed,
saa kand den derudi saaede Sæd hverken grødes, eller komme op. Vinden
og Solens Straaler giennemtrænger Jorden, derved bliver Sæden tør, og
gjort kraftesløs til at voxe. Sædens Støbning er god, men i saadant Til¬
fælde endda ikke tilstrekkelig. Man maa søge at vedligeholde Fugtigheden i
Sæden. At Overfladen bliver sammentrykt, forhindrer, at Vinden og So¬
len ikke kand trænge ind i den. Ved denne Forvaring beholder Sæden Kraft


302
til at grødes og skyde op. Den usædvanlige sterke og megen Natte=Frost, som
har været i dette Foraar og Sommer, kand heller ikke saaledes udøve sin ind¬
trængende Haardhed i en fastforvaret Jordbund, som naar Overfladen bliver
løs og aaben. Jeg har endnu ikke oplevet saadan Foraars Jevndøgn, som i
dette Aar, i hvilken Tid det var en gandske reen Himmel og skerk Østenvind,
som var tør; skulde jeg i min Livs Tiid fra denne Kant faae noget ligesaa¬
dant i Erfaring, saa vil jeg uden Betænkning skride til at bruge forbemeldte
Middel.
§. 52. Naar den Nordvestlige Vind hersker ved Foraarets Jndtrædelse,
og den lader at ville blive meest tør, saa har jeg den allerstørste Frygt. Luften
er skarp, derover har Vinden noget ligesaadant ved sig; men begge holder
Sæden tilbage, og forhindrer, at den ikke i rette Tiid kand komme op. Over¬
fladen, saavelsom det Jndvendige bliver udanneligt; den første faaer en heslig
Anseelse, og den sidste bliver fast, og saaledes indslutter Sæden, at den ingen
Kraft kand faae til at grødes og skyde op. Ved den sædvanlige Orden og
Maade at drive Agerdyrkningen paa, har jeg i saadant Foraar sielden anmer¬
ket, at Frugterne kand have nogen god Fremgang og Lykke, eller Høsten fal¬
de lykkelig ud. Omendskiønt der falder en Regn, saa er Virkningen deraf
dog ikke ønskelig. Den er ligeledes af en kold Art, og altsaa i sig selv ufrugt¬
bar, og da den ikke kand ret trenge ind i den faste Jordbund, saa er den ogsaa
uden Nytte.
§. 53. De Midler, som jeg i saadan tør og kold Foraars Tiid har gre¬
bet til, og med stor Nytte brugt til Skades Afvergelse paa Sæden, og for at
hielpe den desto bedre fort, sigter blot allene til Jordbundens Formildelse og
Opløsning, hvorudi Sæden ligger fast indsluttet, og er færdig at ankomme
og raadne, i fald den ikke faaer nogen Hielp. Jndvendig fattes saadan Jord¬
bund ingen Fugtighed, thi den bliver ikke udtæret af Varmen: Blot Kulden
og Vinden giør den og tilsidst Sæden skade. Derimod er Ukrudet, i Sær¬
deleshed Nelder eller onde Urter, som kommer allerbest fort i Kuld og Fugtig¬


53
hed, desto talrigere, og skynder sig med all Magt at opfylde Jordbunden og
indtage den. Da nu den gode Sæd bliver formedelst Kulden hindret i at kom¬
me frem: saa legger denne Forhaling Grunden til, at der maae derefter paa¬
følge en Misvet og slet Høst.
§. 54. For at afverge og forebygge dette, har jeg iagttaget følgende Reg¬
ler: 1) Har jeg taget mig i Agt, at jeg ikke har faaet alt for tidlig. Det stri¬
der imod Klogskabs Regler, at faae da, naar man forud kand see, at Sæ¬
den maa ligge kraftesløs i Jorden. 2) Anseer jeg det som nødvendigt, maade¬
ligt at nedpløye Sæden, saafremt ellers Jorden i Forveyen ved Pløyning og
Beharving er gjort mør. 3) Foragter jeg ikke den sædvanlige Orden og Maade
efter Pløyning og Saaeningen. Det kand ogsaa skee. Derimod er jeg 5)
betænkt paa Jordbundens Aabning med Harven efter Saaeningen, og aab¬
ner Jorden med Harven den 6te, 8de, eller rode Dag efter Saaeningen, naar
jeg merker, at Jorden er bleven stiv og fast. Derved trækker sig 6te) Syrlig¬
heden udaf Jorden, og den bliver aaben, løs, og mild. Naar nu 7) Ukrudet
bliver forstyrret ved Harvingen og falder bort, saa kand 8) den gode Sæd ved
siu Opskydelse finde en frie og reen Jordbund, og got komme fort.
§. 55. Paa denne nødvendige og forsigtige Maade, i saadant Nødsfald
at hielpe Sæden fort, har jeg uforlignelige Prøver, som jeg selv, og andre,
der har betient sig af mit Raad, har oplevet. Der har i Byg=Avlen været en
almindelig Misvext; dog har man med Forundring maattet see, at det Byg,
som paa forbeskrevne Maade var bleven behandlet, har lykkedes overmaade
vel, da derimod paa Side=Ageren, hvis Eyermand ligeledes havde faaet Raa¬
det, men forsømt det, har samme Slags Frugt staaet meget kummerlig; omend¬
skiønt begge paa en og den samme Dag har lagt Sæden i Jorden. Ja jeg har
merket, at saafremt Boghveden skal vel lykkes i saadant et Foraars Løb, saa er
saadan Forsigtighed aldeles hielpsom og nødvendig, at løsne og aabne Jorden
imod Aften, enten før eller efter at den er kommen op. Jordbunden bliver da
renset fra Ukrud, og Frugten kommer sig ulige bedre efter saadan Jordens Aab¬
ning, end naar man overlader den til sin egen Skiebne.


304
§. 56. Jeg har anført tre Slags Foraars=Løb, og viist, hvorledes jeg
forholder mig ved et hverts Anvendelse og Brug. Min Afridsning over Ti¬
den til at faae, forfatter jeg kortelig saaledes Naar det første Slags Foraars¬
Løb efter §. 40. indfalder, saaer jeg meget tidlig, og søger saavidt mueligt er,
at blive tidlig færdig med alle Slags Sæde=Arter, paa det at Rødderne kand
tage Deel i den Fugtighed, som Vinteren har efterladt sig. Det andet Slags
Foraars=Løb, efter §. 48. giør, at jeg ikke saa meget haster med mit Mark=Arbeyde.
J Særdeleshed dersom Jorden endnu skulde være fugtig. Luften er i sig selv
desuden sielden saa varm, som naar den sydlige Vind hersker. Naar den
Nordvestlige Vind hersker, bier jeg, efter §. 52. heller saa længe, som det er
mig mueligt. Men jeg seer, i alle Tilfælde, saavel paa Jordarternes Forskiellig¬
hed, som og paa Jordbundens Beliggenhed. Den Jord, som er let, og
ligger høyt, tilsaaer og tilbereder jeg betimeligere, end den tunge, og den som
ligger sidt, efterdi den første kand før lide Mangel paa Fugtigheder, end denne.
§. 57. Naar jeg skal give min Betænkning over det Spørsmaal: Hvad
man i foranførte Foraars= og Sommer=Lob har at frygte for, i henseende til
Ukrudet? saa maae det i Korthed skee saaledes: Det første Slags staaer ingen
Fare, for at blive behersket af Ukrudet, naar man ikkun med Klogskab vil drive
Agerdyrkningen. Thi 1) bliver Sæden understøttet af den indvendige i Jor¬
den værende Fugtighed. 2) Faaer den Kraft til sin Opskydning formedelst den
udvendige Luftens Varme, og 3) bliver den formedelst Duggen opfrisket til vi¬
dere Fremvext; hvorved den 4) faaer den Formue, at den i Vexten kand løbe
op over Ukrudet, hvis Frøe ligger tet ved Overfladen, og desuden ikke saa be¬
timelig kand skyde frem af sit tørre Leye. Det er ikkun allene en slet, uforsigtig og
alt for sildig Jordbundens Behandling, som er skyld deri, naar der i saadant
varmt Foraar, i hvilket den sydlige og vestlige Vind hersker, bliver ført Kla¬
gemaal over Ukrudet.
§. 58. Ved det 2det Slags Foraars=Løb er Faren for Ukrudet ligele¬
des ikke stor; sammes Sæd og Frøe lider ligesaa meget, ja endda mere, end


30
det, som er af en god Art. Thi siden den Deel ikkun kommer frem for Lyset,
som ligger meget tet ved Overfladen, og den bliver fortørret af Solen, Vin¬
den og Nattekulden, og tager Skade, saa kand den dybtliggende gode Sæd,
saafremt ellers Anstalterne dertil bliver ret trufne, bedre komme fort, end det
oven i liggende onde Frøe. Men dersom den gode Sæd skulde ligeledes blive
liggende ugrødet, og den ved en Streif=Regn vandede Overflade skulde faae
Kraft til, at tilskynde det onde Frøe at skyde op, saa kand det vel skee, at Ukru¬
det og de onde Urter hist og her tager Overhaand, og overgroer de øde Pladse.
Men i Almindelighed at dømme, saa finder jeg ingen Aarsag til at kalde saa¬
dant et Foraars og Sommer=Løb, et Ukruds Aar.
§. 59. Det zdie Slags Foraars=Løb, i hvilket den Nordvestlige Vind
hersker, er allerede betænkeligere. De onde Urter har i saadant Sommer¬
Løb, vel ikke nogen Kraft til at bryste sig; thi de kand ikke taale Kulden; de
fremkommer desuden sildigere end Melder og andet Ukrud, som derimod vil gier¬
ne rase i saadant tørt og koldt Foraars=Løb. Aarsagen bestaaer derudi: (1)
Mister Operfladen ikke saa meget sin Fugtighed, naar Luften er kold og tør, som
naar den er varm og tør. Derover kand 2) det onde Frøe, som Jordens na¬
turlige Datter, hastigere opskyde, end det gode, som formedelst Kulden bliver
holdt tilbage og standset i Grødningen og Kulden. Da nu Ukrudet har For¬
springet, saa maae 3) den Fare deraf foraarsages, at ved et uforsigtigt og
skiødesløst Mark=Arbeyde, maa man i steden for den gode Frugt, tilligemed
indhøste meget, som er opfyldt med Ukrud. Men dersom man gaaer tilverks
efter Klogskabs Reglet, og bruger de Hielpemidler, som ere foreslagne §. 54.
saa skal man visselig fiude, at intet Middel skal være lettere, og i sin Følge lyk¬
keligere til at dempe Ukrudet, end just forbemeldte.
§. 60. Jeg har lovet §. 36. at handle om Bruget og Anvendelsen af et
tørt, blandet og fugtigt Veyrlig om Foraaret. Hvorledes man skal anvende
og føre sig det tørre Veyrligts Lob til Nytte, har jeg beskrevet fra §. 3 til
§. 59. Nu vil jeg skride til saadan Foraars Undersøgelse, hvorudi det fugti¬
VII. Deel.


306
ge har Overhaand. J saadant et Foraar, om det skal være frugtbart eller
ufrugtbart? kand det visseste Svar blive taget af Luftens og Vindens Trek.
Luften er enten af mild, eller af kold og bidende, eller af oprørt Art. Er den
mild, saa har den en frugtbar Virkning; er den kold og bidende, saa bliver
Sæden tilbageholdt og siandset, saa at den hverken kand grødes eller ret voxe
frem; men dersom den er oprørt, eller falder i det rissende og svulstige, saa
overdriver den Frugtbarhedens Grad og bliver skadelig. Følgerne af begge de
sidste Luft=Arter, baner altsaa Veyen til Ufrugtbarhed. Ligesaadan Beskaf¬
fenhed har det med Vinden; sammes Trek er ligesaa skadeligt, som nyttigt.
Al Haardhed og Rissenhed, som den pexelviis bringer med sig, er skadelig for
Sæden og Jordbunden; denne giør den fast, og ligesom tilmurer for Sæden,
saa at den, indsluttet af skadelige Dunster, maa qvæles i sig selv og blive raa¬
den; derimod naar den er mild, saa bliver Jorden aaben, og altsaa beholder
Dunsterne en frie Udgang, og Sæden en ubehindret Fremgang.
§. 61. Jeg har i Forveyen maattet give denne Betænkning, paa det at
man saa meget desto bedre kunde lære at kiende Forskiellen imellem fugtige Far¬
aars=Løb. Om den østlige Kant og Vinds Trek, er det en bekiendt Sag, at
saa lenge Saaenings Tiden varer, saa formoder man deraf en ulige større Til¬
bøyelighed til Tørke, end til Regn. Jeg erindrer mig ikke, at have oplevet,
at en østlig Regn i saadan Tid, har gjort nogen Skade ved Jordbunden og
Sæden; meget mindre, at et vedvarende fugtigt Veyrligt fra den Kant har
faldet besværlig for Agerdyrkningen. Men det lærer Erfarenhed, at jo længer
Veyrliget rykker frem ind i Foraaret, desto fordeelagtigere er Regnen, som, for
enet med Norden og Sønden Vinden, pleyer at falde fra denne Kant. Almin¬
idelig falder den langsom, mild, og vedvarende, der altid giør den beste Tie¬
neste, i fald den ikke bliver afvexlet med en sterk Storm.
§. 64. Af det anførte er det klart, at jeg ikke tor videre ved atmelde no¬
get om den Fugtighed, som kand ventes fra denne Kant. Jeg vil ikkun til¬
føye en dobbelt Erindring: 1) Sag fremt man kan forandre det, saa maae man


30
ikke lade sin Sæd udsaae, ifald Vinden staaer i det skarpe Hiørne, jo mildere
og tørrere Luften er, naar Sæden skal faaes i Jorden, desto bedre er det. Al¬
mindelig har de sydlige og vestlige Vinds=Kanter derudi Fortrinnet. Deres
Trek giennemtrekker ikke den aabnede Jordbund med saadan Skarphed, og be¬
røver den sin Kraft, som de skarpe Vinde almindelig pleyer at giøre fra de an¬
dre Kanter. 2) Naar man i et Foraar har merket, at en Vind efter Behag
har taget den Vane, at blæse sterk, naar der enten er falden en mild, eller
vedvarende, eller ordentlig Regn, og derved giør Jorden fast og haard, saa
maae man ikke i Betænkning, i fald Jordbunden er pløyet, og skal besaaes,
at saae hvad Slags Sæd man vil i Jorden imedens det regner, men opsette Be¬
harringen saa længe, indtil Vinden har gjort sin sædvanlige Virkning, og tør¬
ret Overfladen. Jeg har ofte anstillet disse Forsøg, og i saa fald hver gang
befundet, at de har ført den beste Nytte med sig. Andre derimod, som har
saaet enten for eller strax efter Regnen, og nedharvet Sæden, naar det har
regnet eller blæst, har lidt et merkeligt Tab.
§. 63. Saa behagelige og fordelagtige, som Luften, Vinden, og Reg¬
nen forekommer og virkelig ogsaa ere for Landmanden, naar de har deres Ud¬
spring fra de sydlige og vestlige Kanter; ligesaa skadelige kand de ogsaa blive, naar
de enten af Bi= eller Tilfældige=Aarsager udvælger en anden Orden, og maae
vise en stridig og vidrig Virkning. J visse Foraars=Løb har man bedrøvelige Kien¬
detegn af denne Art. Naar der yttrer sig en Regnmangel kand man endda i
Saaenings Tiden skride til andre Midler, og naae sine Hensigter, men naar
der kommer en Overflødighed af Vand fra oven af, og stikker i Jordbunden,
saa bliver Omstændighederne i Agerdyrkningen gjort ulige betænkeligere. Alting
kommer an paa dette tredobbelte Spørsmaal: 1) Er den overflødig faldende
Fugtighed af ordentlig Art. 2) Fører den megen Kuld med sig, 2) Er Luften
derhos vexelvis oprørt og spulstig¬
§. 64. Jeg har oplevet Foraar, i hvilke et fugtigt Veyrligt har hersket;
almindelig bliver saadant Foraar underholdt ved, en vedvarende Luft=Bevæ¬


308
gelse fra Sønden og Vesten; omendskiønt denne har Ord for at skulle være
miid: saa erfarer man dog ofte, at ligesom den største Kuld kommer underti¬
den om Vinteren fra Sønden, saa kand ogsaa Luften fra den Kant om For¬
aaret føre en usædvanlig Skarphed ved sig. Kommer nu den Omstændighed,
til, at Torden=Veyrligets=Løb blander sig med derudi, saa maa derover ind¬
falde en fuldkommen Uorden, og bringe den heele Agerdyrkning i Forvirrelse.
Regn, Kuld, og en overdreven Varme ere de farligste Fiender af Markav¬
lingen, naar de afvexler med hinanden, dog i et foreenet Trek. Hvo som paa
saadan Tid pløyer efter Vanen, og saaer efter Calenderen, kand vist troe, at
han, særdeles i henseende til Bygget og Boghveden, vil i Høstens Tid faae
en tynd Frugt, men ulige tykkere og overflødigere Ukrud.
§. 65. Dette er en gandske naturlig Følge, som er u=undgaaelig, om¬
endskiønt den ikke er lige stor i henseende til Jordarternes Forskiellighed og Jord¬
bundens Beliggenhed. At pløye i Regn, at legge Sæden i en klevende og
sey Jord, og dermed at bedekke den, det strider imod all Klogskab. Alle tørre
Vahre, som bliver giemte og forvarede i et uanstændig fugtigt Giemme, ere
nær ved Fordervelsen; ligesom man forud kand see, at en Sæd, som bliver
henslengt i en udtørret Jord, bliver hentørret af Mangel paa Fugtighed, lige¬
saa let kand man slutte sig til, at den Sæd, som bliver lagt i den fugtige Over¬
flødighed, maae nødvendig til deels blive ankommen, og tildeels forderves. Beg¬
ge Deele lærer, desverre, Erfarenhed meer end alt for ofte. Kommer nu den
Omstændighed dertil, at enten Kulden, eller Vinden, eller en svulstig og op¬
rørt Varmesetter en haard Skorpe paa Overfaden, saa er Sæden næsten
gandske saa got som forloren.
§. 66. Naar en tør Saaenings Tiid har gaaet foran, og et fugtigt
Veyrligt følger derpaa, saa lider Sæden lidet eller intet, undtagen Boghve¬
den. Meget mere, naar der er en reen Varme derved, saa har Landmanden
Aarsag til, at glæde sig hiertelig; derimod naar en meget fugtig Saaenings¬
Tiid afvexler med meget tør Veyrligt, saa lider den gode Frugt meget ofte
Skade. Afverlingen er alt forpludselig, og deroversaameget desto skadeligere.


48¬
J det indvendige af Jordbunden er endnu alting fugtigt; den øverste Dee
derimod bliver af V inden og Solen ligesom tilmuret og gjort fast; derover bliver
Dunsterne indsluttede; det indvendige af Jorden bliver forgiftet, og Frug
tens Rødder bliver beskadigede. Alle disse Uleyligheder erfarer Ukrudet ikke;
dets Frøe=Sæd er af en haard Natur; ikke, som den gode Sæd, en kielen Ud¬
lænding, men en indenlandsk Jordbundens Borger; det ligger gandske flak;
Kuld, Regn, Vind, og svulstig Varme, jo mere de afvexler og krænker
den gode Frugt, desto bedre bekommer det den onde Frugt; jo tyndere hiin
maa blive, og aftage, jo tykkere bliver denne, og haster saa sterkt til dens Ud¬
bredelse, at man tilsidst har Umag med at finde Spor til god Sæd paa
Ageren.
§. 63 Jeg har saadanne Lifede, naar sigt sigigt Veyrigt har
indfaldet i Saaenings=Tiden, undersøgt alle de indvortes og udvortes Forhin¬
dringer, som falder skadelige for Sæden og Frugten, og befundet, at det
Haab, at faae en god Frugt, maae blive understøttet ved den høyeste Var¬
somhed. Naar Fugtigheden bestaaer i blot Regn, uden merkelig Kuld, og
Blanding med svulstig Varme, saa staaer Sæden ikke i nogen synderlig stor
Fare for at forderves; Vandet har en frie Indgang og Giennemgang i Jor¬
den; denne kand uddampe, og uforkrænket forvare den Sæd, som efter Klog¬
skab bliver lagt derudi. Jeg har i saadan Tiid forholdet mig saaledes: 1) Har
jeg fastsat Saa enings=Tiden efter Jordarternes Forskiellighed og deres Belig¬
genhed. 2) Har jeg ikke hastet alt for meget. Det foreenede Vinter og For¬
aars=Vand har indpræntet mig den Meening, at det ikke saa let og saa hastigt
kunde forlade den indvendige Jordbund, som i en tør Tiid. 3) Har jeg gjort
mig Umage for, at udsøge en tør Dag til Pløyningen og Saaeningen, og til
den Ende ikke forglemt, om Aftenen forhen at prøve, hvorledes Himmelen
saae ud. 4) Har jeg paa saadan Tiid ikke kundet holde det for raadeligt, at
pløye dybe Furer, af den Aarsag, fordi jeg holder for, at en tyk Fure har
meget raadt Vand ved sig, og maae have meer Umag og Tiid, end en flak
Fure, at blive af med samme. J saadan pløyet Jord er det jeg bestemmer


31¬
at faae, men 5) staaer det ikke overalt i min Magt og Frievillie, at tilsaae
samme. Jeg retter mig efter Omstændighederne, saaledes som samme foran¬
drer sig, saaledes forandrer jeg og mine Forholds Regler; undertiden lader
jeg saae, naar det er tørt; undertiden bliver Sæden udstrøet i Regn, og lig¬
ger stille, indtil Overfladen er noget aftørret; derpaa lader jeg den først ned¬
harve. Ja, jeg har øfte opsat det sidste, og maattet lade den vedvarende
Regn forrette Harvingens Embede, og det med en god Følge; Jeg passer ik¬
kun paa 6te) og giver Agt: om ogsaa Jørdbunden efter Saaeningen, og ef¬
ter at Sæden har skiødt frem, er bleven fast? J saadant Tilfælde forsømmer
jeg ikke, at lade aabne den med Harven.
§. 68. Naar et Foraars=Fugtighed fører Kuld med sig, saa forfatter
jeg min Betænkning over Tiden til at faae, saaledes: 1) Troer jeg, at det er
aldeles ikke raadeligt, at udsaae og legge Sæden i saadan Jord, som ikke er i
Stand til, at forthielpe den; men vel har den Formue, at kunde skade sam¬
me; derover 2) bier jeg heller med Taalmodighed, indtil Tiden forandrer sig.
Jeg setter, at denne Forandring kommer enten snart eller langsom, saa befin¬
der jeg mig altid bedre derved, naar jeg ikke overiler mig, end naar jeg ved en
overilet Saaening, vil styrte mig i en øyensynlig Uvished. Men maae jeg 3)
efterat jeg har biet saa længe som mueligt er, skride til Saaeningen, saa lader
jeg Jorden pløye flak, maadeligt beharve den, og igientager dette sidste Ar¬
beyde, efter saa mange Dages Forløb, som jeg selv behager; derved bekom¬
mer jeg den vigtige Fordeel, 1) at Vandet efter den flakke Pløyning desto
bedre gaaer bort, 2) at Sæden i sit høye Leye finder en saa meget sundere
Seng, og 3) ved den igientagne Beharving kand saa meget bedre vogte sig
for det ellers vist formodende Ukrud, altsaa 4) ubehindret voxe.
§. 69. Det er mig umueligt, at fortie den Jndvending, som uden Af¬
ladelse bliver gjort mig af Calender=Vennerne og Alderdommens Elskere, naar
jeg i saadan fugtig Tiid taler om den Nødvendighed, at vente efter en beqvem
Tiid til Saaeningen. De siger: at de maae afsted med Arbeydet; de kand
ikke bie; Opsettelsen kand ikkun være nyttig for dem, som har kun lidet at


311
bestride, i stort maa man skynde sig, at man kand blive færdig dermed Det¬
te er Bønders og Gaardmænds sædvanlige Sprog. Jeg har merket, at
Ærgierrighed er Landmandens største Sygdom, den er næsten ulægelig. Naar
han ikkun kand være den første, som med en grøn Buskkand beplante sin Guld¬
grube, til Tegn, at han er færdig med sit Mark=Arbeyde, og efterat Høsten
er fuldendet, kand i lige Hensigt medbringe sit Seyerstegn fra Marken, saa
indbilder han sig, at han har udrettet større Bedrifter, end Alexander den
Store, og har gjort sin Sag saa got, at den ikke kand giøres bedre. Men
om han har haft Skade eller Fordeel af den Maade, som han har forrettet
sit Mark=Arbeyde paa, derudi er han ligegyldig. Han er høyst vel tilfreds
med, at han har haft den Ære, at komme i det Rygte og Udraab, at han
er bleven betimelig færdig med sit Mark=Arbeyde. Naar jeg nu skal giøre For¬
tolkning over hans Tænkemaade, saa kunde den saaledes indrettes: Naar den
Tiid indfalder, paa hvilken mine Forfædre har pløyet og faaet, saa vil jeg i
Følge af denne Sædvane giøre ligesaa, og ikke giøre det anderledes. Jeg vil
ikke vige et Haarbreedt derfra. Jeg pløyer og faaer efter den sædvanlige Or¬
den og Maade, Veyrliget maa være, hvorledes det vil, og jeg er suldkommen
tilfreds med denne Maade, og det er mig ligemeget, enten jeg faaer meget eller
lidet at indhøste.
§. 70. Naar der med Kulden og Regnen blander sig en svulstig Var¬
me, saa kommer Jorden i de betænkeligste Omstændigheder; den bliver opløst,
og sammenbunden igien. Denne hastige Afvexling er høystskadelig for Sæden.
Jeg har merket i mangt et Foraar, som har været af forbeskrevne Art, at
Ukrudet har været u=undgaaeligt, og ret herskende, og at den gode Frugt næ¬
sten aldeles er bleven undertrykt. Jeg har forud sagt Landmændene, hvorle¬
des det ufeylbar maatte komme, naar man vilde haste med Saaeningen, uden
at see paa Veyrliget; Sæden blev ligesom nedæltet, den klævende Jord klistre¬
de sig om den; den kunde hverken grødes eller voxe; Sæden maatte blive raad¬
den og tage Skade af de indsluttede Dunster, naar Jorden faaer en Skorpe


312
paa sig; deraf kommer den tynde Frugt, som, efterat den omtrent er voxen
en Fod høy, maae standse og staae stille i sin Vext, af den Aarsag, fordi den
har ingen Kraft i de ankomne Rødder, til at skyde sig videre frem. Bevæget
af disse Grunde har jeg antaget den Sædvane, at vente med Taalmodighed;
og jeg raader Landmændene heller til at sove, end til at arbeyde, efterdi de
forud kand see, at de ville ikkun komme til at indhøste lidet Got, men meget
Ondt. Hvo som nu med Beskedenhed siger, at han kand umuelig bie længer,
ham giver jeg det Raad, som ofte har gjort god Tieneste, at han efter en gand¬
ske flak Pløyning, ikkun engang med Harven skal overfare den besaaede Jord,
og nogle gange siden igientage dette Arbeyde, efter visse Dages Forløb og
Mellemtid efter eget Behag, saa giver han Sæden luft, opløser Jorden, og
demper Ukrudet, og forskaffer den gode Frugt Plads, saa den allene kand
tage Jordbunden i Besiddelse.
§. 71. Naar Vinden i et ForaarsLøb bliver staaende paa den Nord¬
vestlige Kant, som skeede i Aaret 1759, og fra samme Kant medbringer Kuld
og Regn: saa har man vel ikke at frygte for en svulstig Varme, men desto
mere Skade giør Kulden; denne, og Fugtighedens Overflødighed arbeyder
fælleds paa Sædens Fordervelse, og Ukrudets Befordring; det maa voxe,
men den gode Sæd tage af. Efter mit Tykke beroer den gode Frugts Trivelse
og Fremgang i saadan en Tiid, paa denne tredobbelte Regels Jagttagelse. 1)
Man opsøge, saa vidt mueligt er, det tørre Mellemløb, og betiene sig af sam¬
me til Pløyning og Saaening, 2) Man pløye for alting ikke dybt i Jorden,
paa det at Jordbunden saa meget desto hastigere maa aftørres; og naar man
3) lader faae Sæden i eller uden Regn, saa maa man see derhen, at Har¬
ven ikke bliver brugt, førend Jordbunden nogenledes er bleven tør, men at
sammes Aabning skeer siden, og efter Omstændighederne bliver igientagen.
§. 72 Naar Veyrligets Løb i et Foraar er blandet, saa at hverken det
Tørre eller det Fligtige har fuldkommen Overhaand, da koster det langt fra


313
ikke saa meget Opmerksomhed, at bringe Mark=Avlingen i Orden, som i beg¬
ge de foreskrevne Tilfælde. Landmanden, som ved alle Veyrligets Foran¬
dringer, er vandt til at iagttage en eneste Saaenings Orden, som er bruge¬
lig hos ham, løber da allermindst Fare, for at lide Skade. Om nu endskiønt
Veyrliget er got, og en maadelig Forsigtighed kand forebygge alt Ondt, saa
erfarer man dog, at Sæden overalt ikke vil lykkes lige vel, baade paa de Mar¬
ker, som ligger i Fælledsskab, saavelsom og paa den Jord, der ligger for sig
selv, og er indhegnet, men at der hist og her bliver funden en merkelig Forskiel
imellem Sædens Godhed. Mig tykkes, at man gaaer ikke tilverks efter Bil¬
lighed, naar man vil skyde Skylden og Aarsagen til denne Ulighed paa Vejr¬
liget. Det forekommer mig rimeligere, at der maae være begaaet nogen
Forseelse i Arbeydet, og at Skylden dertil maa gives Landmanden selv.
§. 23. Det er vist, at der ved et blandet Veyrligt, indfalder baade go¬
de og onde Saaenings=Dage. En god Saaenings=Dag fører disse Kiende¬
tegn med sig, naar den 1) er tør, 2) mild, og 3) Vinden er sydlig eller vest¬
lig. Kiendetegnene paa en slet Saaenings=Dag er disse, naar det I) regner,
2) er koldt, og 3) Vinden staaer til Norden eller Østen. Ligesaadan For¬
skiel er der ogsaa at finde ved Pløyningen. En pløyer godt og forsigtigt, en
anden slet og uforsigtigt. Naar hiin pløyer saaledes med Forstand, at Sæ¬
den skal have Deel i Giødningen, eller i Resten af forrige Aars Giødning:
saa bryder denne sig ikke derom. Det er ham ligemeget: enten Sæden har
Kraft eller ey? ligesaaledes gaaer det med Saaeningen; Hvo som er forsig¬
tig, han udsaaer sin Sæd i en frisk pløyet Jordbund, og seerderhen, at den
kommer til at ligge vel og ret; derimod er mangen en i den Henseende ubekym¬
ret, han pløver først, og efternogen Tids Forløb, tænker han først paa at faae,
og just dette skeer ofte paa en Tid, da det er aller ubeleyligst for Sæden, og
allerskadeligst for ham selv. Denne Forskiellighed i Landvæsenets Jndsigt og Ar¬
beydemaaejo nødvendig drageen Forskiel efter sig ihenseende til Kornet og Sæden.
e88
VII. Deel.


14
§. 74. J Betragtning af denne Forskiel, som ikke kand nægtes, har jeg ved
et blandet Veyrligt gjort mig følgende Regler: 1) Man maae altid udsøge en
god og beqvem Saaenings=Dag efter ovenmeldte Forskrift. Dette er mue¬
lig; thi et blandet Veyrligt bliver behersket af foranderlige Vinds=Trek. 2)
Man maae pløye got, og med Forstand. Hvo, som pløyer dybere end Ro¬
den gaaer, handler imod sin egen Nytte, thi 1) nedgraver han Giødningen for
dybt, hvorved han 2) betager Frugten sin Kraft til at skyde op; 3) gaaer den
Himmelens Fedtne til Spilde, som om Vinieren har frugtbargjort Overfla¬
den. Den dybe Pløyning maa skee om Efterhøsten og ikke om Foraaret; men
man maa aldrig tillade, at der gaaes saaledes til verks, naar Jorden første
gang opbrydes. 3) Jhenseende til Saaenings=Ordenen, maa man ikke for¬
ud sige, hvorledes man vil legge Sæden; dette maae hidledes af Veyrligets,
Jordens, og det tilkommende Veyrligets=Løbs Beskaffenhed. Om det er got,
at faae strax efter Pløyningen? Om det er bedre at nedpløye Sæden? eller
om det endnu torde være raadeligere, at legge Sæden i Jorden, naar den var
befugtet af Dugen? Til at bestemme Fortrinnene i disse Saaenings Ordener,
maae man allene vente efter Kiendelsen af Luften og af Jorden, samt af hvad man
spaaer sig af det, hvorledes Himmelen seer ud, og siden efter Klogskab og grun¬
dige Aarsager vælge den beste. Saa har man fuldkommen fyldestgjort sin Pligt.
§. 75. Det rester endnu, med nogen Opmerksomhed at betragte den
opskydende Sæd, og at udforske, om samme endnu kunde trænge til nogen
Hielp? Naar Boghveden allerede har faaet sine fuldkomne Blade, saa
er den Tiid allerede gaaet forbi, at man kand komme den til Hielp. Saa
snart den begynder at skyde op, kand man med Nytte tiene den med Harven,
men videre ikke, med mindre at de to tredie Deele skulde endnu ikke være
komne op, og man da vilde imod en Regn overharve Ageren: Det gaaer
meget vel an, og giver en skiøn Frugt. Med Havren og Bygget derimod
har det en gandske anden Beskaffenhed. Omendskiønt de har næsten voxet
til en Fingers Høyde, saa kand de dog alligevel endda kommes til Hielp. Saa¬


315
dan Hielp kand man give dem i en dobbelt Orden og paa to Maader. Er
Veyrligets Løb koldt og tørt, og man merker, at Jorden er fast, og tilbøyelig
til at tvinge og binde Frugten, saa kand man øyensynlig hielpe den med Har¬
ven; thi den saaledes aabnede Jord giver da Roden en fuldkommen Friehed,
at gribe om sig, og at fortsette sin Vext. Er Veyrliget derimod vindigt,
varmt og tørt, saa er det got og bedre, at giøre Jorden fast, og sammen¬
trykke den med Trumlen efterat der er falden en Regn, paa det at Fugtigheden,
kand saa meget desto bedre forvares i det Jndvendige, og Vinden og Solen
holdes fra at fortære de fugtige Kræfter af Jordbunden.
§. 76. Tilsdst vil jeg endnu tiføye min Betænkning over Trumlens
Brug. Den er høystfornøden og fordeelagtig. Men den maa bruges med
Forsigtighed. Min Meening er saaledes: Den kand 1) næsten altid bruges
med god Nytte hvor der er let Jordbund. Den maa 2) med Forskiel giøre
Tieneste paa den middelmaadige tunge Jordbund. Naar Veyrliget er tørt,
og der falder nogen Regn, saa er den altid nyttig og fordeelagtig; men ifald
der kommer megen Regn, saa raader jeg fra dens Brug. 3) Paa en tung og
sver Jordbund kand man ikke raade til at bruge den, undtagen naar Veyrli¬
liget er varmt og tørt; er det koldt og tørt, saa er Jordens Aabning med Har¬
ven tienligere. Naar der falder megen Regn, er Trumlen høystskadelig.
P. E. LIiDERS.
Anmerkning.
Sædemanden bliver aldrig klog, saa siger det gamle Ordsprog, forstaae, han bliver al¬
drig saa klog og kyndig, at han jo kand lære noget og blive klogere, om ikke ander¬
ledes, da ved sin Skade. Denne giør ikke riig, men vel klog, og Klogskaben brin¬
ger noksom, naar den tiener til at forekomme en nye Skade. Forfaring bliver alt¬
saa, i dette og alt andet, den beste Lære=Mæster. Men da det hedder: vita brevis.
ars longa, Livet er kort og Konsten lang, saa lever ingen lenge nok til at blive klog
nok af egen Forfaring. Forgiengernes Fodspoer ere værd at agte paa. Det som an¬
dre have prøvet og givet Lære=Penge for, bør komme os til Gavn, og naar mange
1I4. drs


316
Tiders Forfaring kommer tilsammen, da skulle man meene, at i Agerdyrkning, li¬
gesom i alt andet, de fildigere Tider kunde give os det beste Lys. J denne Hensigt
haver hele Landet Aarsag at erkiende med megen Taknemlighed, Høyærværdige Herr
Hof Prædikant og Provst P. E. LiivExs hans Oeconomiske bemøyelser, hvilke først
og sidst hensigte til en Forbedring i vor danske Ager= og Have=Dyrkning. Denne
ældste og vigtigste blant alle naturlige Videnskaber, have Jtaliænerne i Florentz og
og Franzoserne i Nantes begyndt at dyrke ligesaa ordentlig og methodisk, som andre
academiske Videnskaber. Hos os er nu gjort Begyndelse med noget deslige, under
Navn af et Ager=Academie, haver velbemeldte Herr LuinExs, i Sønder=Jylland og
flerr danske Provintzer, sanket sig et Selskab af nogle og tredive ligesindede Land¬
Mænd, hvilke ved Brev=Vexling berette hverandre deres fælleds Forfaring af adskil¬
lige, saa eller saa anstilte Forsøg, særdeles i Jordarternes Adskillelse og Brug, Giød¬
ningens Formerelse, Agrenes Beredelse, Sædens Udvælgelse og Sæde Tidens Jagt¬
tagelse. Om dette sidste er det i Særdeleshed, at ovenstaaende Skrift søger at un¬
derrette vore Land=Mænd, ikke efter Gidsning men egen og andres Forfaring. Den
som haver paataget sig at udgive disse Blade, giver ikke sig selv ud for at have Jndsigt nok
i Ting af den Natur, men hiemstiller dem billig til de bedre kyndige Landmænds Om¬
dømme. Saa meget synes man, at den Sag her handles om, er i Agerdyrkning,
een af de vigtigste Hoved=Sager, og at, naar de anførte rationes a priore stadfæstes
ved virkelige Følger i nogle Aar, da torde Sædemanden befinde sig meget vel ved at
rette sig efter dem, og at sige Forfatteren megen Tak.


No. XVI
Uforgribelige Anmerkninger
over
Velærværdige Hr. O. LÜTKENS i Dannemarks og Norges
Oeconomiske Magazins III. Binds 14 Stykke
gjorte Beregninger
paa
Omkostning
og
Indkomst af et Stutterie
paa 1 Hingst og 4 hopper,
samt
af et Hollænderie paa 34 Kiøer.


I.
Til Forfatterns Omkostnings Beregning som han for Stut¬
teriet i 8te Aar anfører med
maae endnu lægges:
) For en Seng il Karlene, som passer Hestne 15 Rdlr.
2) Renterne deraf i 8te Aar
3) Staldens Vedligeholdelse i 8te Aar kuns
4) Consumpion og Folkeskat, sklønten Karlføres
fri, omtrent
Herefter anmerkes dette: Hr. LÜTKEN siger, at af a Hopper
ey kand regnes uden 3 Føll, aarligen at tillægges, siden Hopperne
just ikke hvert Aar ere drægtige, og nogle Føll kand komme til Ska¬
de; og at altsaa, efter hans Regning, alletid den 4de Part af Føl¬
lerne maatte enten udblive eller forulykkes. Men saasom det synes
for meget, og han selv tillader at regne 4 Føll, saa holder jeg Mid¬
delveyen i at antage, at af 4 Hopper i 2 Aar kunde haves 7 Føll:
dog følger heraf tillige at de af Forfatteren paa 3 unge Heste bexeg¬
nede 180 Tønder Havre maae formeres med 30 Tønder; som med
ham for det første ansettes til I Rdlr. Tønden
Følgelig vilde Stutteriernes Bekostning være i 8te Aar 1263 Ndlr.
Maaskee at nogen vilde sige, at i denne Omkostnings=Beregning maatte
afslaaes for de første Aar, halvparten af Vinter=Løn og Kost, som Herr Lirx¬


348
EEi har ansat for 2 Karle i 8te Aar, fordi en Karl gierne kandpasse, foruden
1 Hingst og 4 Hopper tillige nogle Føll, saasom disse indtil det 3die Aar ey
strigles: men da de sidste Føll maae holdes endnu nogle Aar over de 8te Aar
førend de kand selges, saa kand hans, i dette Tilfælde gjorte Beregning, gierne
staae ved Magt. Derimod maae af Havrens Priis, som Hr. LurEEN an¬
setter paa 6 Mark, afslaaes en tredie Deel: thi samme er de fleste Tider un¬
der, og sielden over 4 Mark, og paa den Havre som selv forbruges, spares
altid saavel Transports Bekostnings som Consumption. Derfor kand Prisen
paa Havre vel ey settes høyere end paa 4 Mark a Tønden, som udgiør af de
forhen specisicerte 354 Tønder 236 Rdlr.; saa at af den foranførte Udgift
1263 Rdlr.
118 Rdlr.
maae afslaaes
Alsaa bliver den vikkelige Bekostning paa antagne Stutterie, i steden for 1176
Rdlr. ikkun 1145 Rdlr. skiønt jeg selv har formeret den med 57 Rdlr. foruden
20 Rolr. for den Havre som efter min Regning behøves til det i 2 Aar meer
tillæggende Føll.
II. Til Herr LiiææEys Jndtægts Beregning paa det antagne Stutterie,
som han har gjort paa
1740 Rdlr.
kommer endnu:
1) Jndtægten af 4 Føll, som efter min Beregning i 8te Aar
kand sælges mere, som er for 2 Hingster a 90 Rdlr. og 2 Hopper 2
50 Rdlr.
Hr. Liitken antager, at et Stutterie af 1 Hingst og 4 Hop¬
per vilde et Aar om det andet, bestaae af 17 Bæster; altsaa maatte
det efter min Beregning være vexelviis 18 og 19 Bæster: Og da
han derefter i Foering beregner for hvert Bæst, 2 Køer at kunde
boldes, altsaa for 17 Hæste 3a Koer, saa maatte det efter mit An¬
2020 Rdlr.


321
Transport 2020 Rdlr.
Slag være vexelviis 36 og 38 Køer, eller for hvert Aar 37 Køer.
Men det Antal Hæste kand ey haves, uden allene i det 5te Aar og i
det 6de, 7de og 8de kuns nogle Maaneder, saasom i disse Aaringer
alltid sælges saa mange unge Hæste, som Føll tillegges. Jeg maae
herefter for Tydelighedens skyld følge min Beregning. J det første
Aar haves altsaa kuns 5 Hæste, i det andet 9 Bæster, i det tredie
12 Stykker, i det fierde 16 Stykker og i det femte først 19 Styk¬
ker; men derpaa sælges a Stykker, saa beholdes kuns 15 Stykker,
i det siette Aar haves ligeledes 19 Stykker, men saasom nu sælges
3 Stykker, saa beholdes kuns 16 Stykker og saaledes varer det vexel¬
viis ved indtil 28 unge Hæste ere solgte. Men da det tillige er unæg¬
telig at paa et Føll, i de første Maaneder, ey kand regnes nogen Foe¬
ring og i dets første Aar neppe saa megen, som paa en Koe, saa
følger beraf, saavel at ingen Foering for de Maaneder i de tre sidste
Aar, hvor der haves 19 Føll, kand beregnes, som og at endnu til¬
lige med de specificerede Bæster kand holdes et proportioneret Antal
Køer for de Hæste som aarligen fattes paa det antagne Tal.
Fordeelen af en Koe beregner Hr. LuxxEx, naar Omkost
ningerne ere fradragen, omtrent paa 5 Rdlr.; men jeg har Aarsag
at ansette derfor ikkun 4 Rdlr. Heraf erholdes altsaa:
2) Følgende Jndtægt: thi ved antagne Stutterie kunde holdes
idet 1te Aar foruden 5 Stutterie Heste, 27 Køer, 44 Rdlr. 108 Rdlr.
2det
5 Heste og 4 et aarige Føll. 23 Køer ¬
9 Heste og 3 et aarige Føll, 16 Køer = 64
3die
4de
12 Heste og 4 et aarige Føll, 9 Køer¬
16 Heste og 3 et aarige Føll, 2Køer¬
5te
Altsaa blev den rette Jndtægt ved saadant et Stuttenie, i steden for
1740 Rdlr.
iII. TDeel.


Rdlr.


332
Trangport 2328 Rdlr.
Drages nu herfra ovenanførte Bekostning
Saa haves for Græsning og Foering, i steden for 564 Rdlr.
1183 Rdlr.
Som Hr. LuxEEN kun har, altsaa 6 19 Rolr. meer end han.
Og omendskiønt i de3 sidste Aar forend, de gte Aar ere omme, endnu
kunde holdes nogle Køer, nemlig i det siette Aar, foruden 12 Heste og 4 et aari¬
ge Føll, 19 Køer, i det syvende foruden 12 Heste og 3 et aarige Føll, 10 Kiør,
og i det aattende foruden 12 Heste og a et aarige Føll, igien 19 Køer, saa be¬
regnes Fordeelen af disse 28 Køer a 4 Rdlr., altsaa 112 Rdlr., dog ikke, fordi
de sidste Føll endnu maa holdes nogle Aar over de ansatte 8te Aar: og at disse
112 Rdlr. vilde være tilstrækkelig at balaneeres mod deres Græsning og Foe¬
ring, tvivles vel ikke paa, saasom deres Havre og Opvartnings Bekostning alle¬
rede i det foregaaende er bleven beregnet.
III. J den derpaa følgende Omkostnings Beregning paa Hollænderiet
har Hr. LøæEEN regnet noget for lidet: og saasom denne hans Beregning paa
34 Koer vel allene har Sted i Thest og ikke i Hypothesi saa meddeeler jeg her
en Hollænderie Beregning paa 100 Køer:
4. Udgift til Begyndelse.
1) For 100 Køer 2 8 Rdlr.
800 Rdlr.
2) For Hollænderie Kar i alt kuns
17
66
3) For 4 Senge til Folkene 2 15 Rdlr.
20
4) For en beslagen Vogn
5) For et Par Heste ikkun
6) For et Par Seletøy
Summa 250Ndlre.


32
B. Aarlig Udgift.
1) Renterne af 950 Rdlr. Capital 2 5 Pro Cento
47 Rdlr. 3 8.
2) For Bødker Arbeide i alt
20
3) 2 Rygters Kost og Løn 2 24 Rdlr.
48
4) Meyerskens Kost og Løn
26
5) 4 Malke=Pigers Kost og Løn 2 22 Rdlr.
88
6) Consumption og Folke=Skat i alt
41
19.
7) 2 Hesters Foering kuns 2 6 Rdlr. 3 Mark
8) Smør=Træernes Bekostning, Hollænder=Kars, Bogns Ved¬
15
ligeholdelse
9) Hollænder Husets og Koe-Staldens Vedlieholdelse
10) Drikke=Penge til Karlen som giør de fornødne Reiser til
Kiøbstæderne med de fede Vahre, omtrent 40 Reiser 28 F. 3
11) For Jldebrand til Hollænderiet
Kor
Pann. 8
Er nu Bekostningen paa o9 Koer i det mindste agrlig gos Rile, saa
er det paa 37 Køer 112 Rdlr. 3 Mark, altsaa i 8te Aar 900 Rdlr.
IV. Den af Hr. LurxEN af en Koe angivne Jndkomst, følges her for
det første 2 7 Rdlr, altsaa af 37 Køer aarlig 259 Rdlr. og i gte Aar 2972 Rdlr.
NB. Capitalen som kand erholdes naar Køerne efter 8te Aar skydes, brin¬
ges her ikke med i Computation, fordi man af den Capital, som Køer¬
ne har kostet, ved Jndkiøbet ikkun har regnet de aarlige Renter og sam¬
me, som Hr. LustrENs og selvsiger, gierne kand selges for selv samme
Priis.
AgpNdt.
Drages nu fra denne Jndkomst af
foranførte Bekostning af
41172 Rdlr.
saa haves for Græs og Foering af 37 Køer i 8te Aa¬


324
Og da vi have seet, at ved antagne Stutterie derfor kand haves 1183
Rixdaler, saa er klart, at det er hos begge næsten det samme; i stæden for
Herr LurEEN gjør sin Beregning saaledes, at der kunde profiteres ved et Hol¬
lænderie af et proportionert Antal Køer, frem for et Stutterie af 1 Hingst og
4 Hopper aarlig næsten 100 Rixdaler, saa at forskiælen imellem hans og min
Beregning i det antagne Tilfælde, beløber sig omtrene paa 800 Rixdaler.
Men da en Koes Jndkomst paa de fleeste Stæder i Dannemark ey kand
ansettes høyer end 6 Rixdaler 3 Mark, saa begribes vel, at det er mueligt at et
Stutterie kand blive fordeelagtigere end et Hollænderie, denne min Paastand
beviser jeg saaledes.
En Koes Jndkomst regnes i Almindelighed i alt ey høyere end paa en
Fierding god Smør Men saasom Evred=Smør allene, koster 7 Rixdaler, Som¬
mer- Smor omtrent 6 Rixdaler, og Vinter=Smør kun 5 Rixdaler til 5 Rix¬
daler 3 Mark, saa sees let, at mit sigende ey er urigtig.
Er nu en Koes Jndkomst ikke meer end 6 Rixdaler 3 Mark, saa er det,
som for 37 Køer i 8te Aar maae afslaaes 148 Rixdaler, og omendskiønt man
ligeledes af de 308 Rixdaler der kunde haves af de Køer, som jeg har ansat at
kunde holdes tillige med de ansatte Stutterie=Hæste, afslaaer 3 Mark a Koe,
altsaa 37 Rixdaler 3 Mark, saa var Fordeelen ved Stutteriet frem for Hol¬
lænderiet i antagne Tilfælde, i det minste 100 Rixdaler, og kunde man i en mid¬
delmaadig Egn en Koes Jndkomst ey beregne høyere end paa 6 Rixdaler, saa
blev denne Fordeel 200 Rixdaler. Og herimod siges vel saa meget mindre, som
det Smør, hvilket af de Danske Provintser uden for Siælland til Kiøbenhavn,
indføres, og som i Almindelighed er af det beste Slags, aldrig koster meer end
6 Rixdaler 3 Mark til 7 Rixdaler Fierdingen. Drages nu herfra Tolden og
Transports Bekostninger, saa er klart, at de som forsende saadant ey kand
have meere end 6 Rixdaler til 6 Rixdaler 3 Mark for en Fierding. Men her¬
af følger tillige, at Prisen paa Smor paa de Stæder hvorfra det afsendes end¬


33
numaae være lettere, saa at Prisen paa Sommer= og Vinter=Smør der ey kand¬
være høyere end paa 6 og; Rixdaler; altsaa over hoved det beste mod det sletteste
til en Priis beregnet, ikkun 6 Rixdaler: og at derfor, skiønt man paa den i saa
fald før anførte Fordeel af 100 eller 200 Rixdaler aldeles ikke vil see, Stutte¬
rierne uden for Siælland maae være i Almindelighed ligesaa fordeelagtige som
Hollænderierne og ligeledes i Siælland, saasnart en Koes Jndkomst ey kand
sikker beregnes paa 7 Rixdaler. Velsynes det at den af Hr. LiæEEN tilføyede Hol¬
lænder Beregning kunde tiene til et Beviis, at en Koes Jndkomst nødvendig maatte
gaae over 7 Rixdaler; og det desmeere, som min Omkostnings Beregning paa
Hollænderiet er meget større end den af Hr. LuTEEEfremlagte. Dog maae jeg
dette erindre, at i det som en Koe aarlig Aar indbringer, aldrig kand regnes hver¬
ken hvad til nye Aøers Indsætning medgaaer, thi denne skeer, saa meget
jeg veed, uden Bekostning, eller det, som en Hollænder maae vide, naar han
skal leve paa et Hollænderie (dog ikke af 34 Køer); thi denne angivne Vinding,
kand efter mine Tanker, ey ansees for en almindelig Fordeel, som en Porprie¬
tair selv kunde nyde, naar han beholdte Hollænderiet for sin egen Regning;
men rettere og rettest for saadan en, som allene flyder af den meget nøyere Til¬
syn som en Hollænder kand anvende, og af det som han i Kost, Lon og
andre Udgifterkand spare, frem for en Proprietair, for Exempel, Hollænder Ko¬
nen kand alletider fortiene selv en Meyerskers Kost og Løn; som en Proprietair,
maae holde, desuden er det, som en Proprietair erholder mindre, naar han bort,
forpagter Hollænderiet og som en Hollænder nyder til sin Underhold, ey anderle¬
des at ansee, end som et Vederlag for den Umage, den sidste tager fra den første
paa sig, og for den vissere Regning denne da kand giøre paa sit Hollænderiets
Jndkomst. Var det ikke virkeligen saaledes, vilde nok ingen Proprietair bort¬
forpagte et Hollænderie, fradrages altsaa de af Hr. LuæxEx anførte 68 Rixdaler
til nye Køers Indsætning, og 320 Rixdaler som en Hollænders Vinding paa
34 Køer i 8te Aar skulde være, saa bliver Jndkomsten ey 1997 Rixdaler, men


326
kun 1609 Rixdaler og efter mit Overslag, endnu nogle 30 Rixdaler mindre: der¬
for skulde vel af 7 Rixdaler2 Mark hvorpaa han der en Koes Jndkomst har
regnet, afslaae I. Rixdaler 2 Mark o Skilling. Men da Hr. LiæxEN har gjort
sin Omkostnings Beregning for ringe, saa kand han denne Jndkomst gierne
sætte paa 7 Rixdaler 3 Mark til 8 Rixdaler, thi naar deraf gandske nøye fra¬
drages hvad der bør, gaaer Fordeelen eller retter at sige, Væderlagt for Græs¬
ning og Foering dog aldrig høyere end paa 4 Rixdaler 3 Mark til 5 Rixdaler
a Koe. Og heraf seees tillige, at den rette og sande Fordeel ved et Hollænderie
frem for et Stutterie, allene maae trækkes af Avlingen, formedelst den Giødning
som kand haves meere ved det første end ved det sidste. Men da vi have seet,
at man ved det antagne Stutterie, som vilde bestaae respective af 5, 9, 12, 16,
18, 16, 15, og 16 Bæster, tillige i 8te Aar kunde holde, eye 27, 23, 16,
9, 2, 9, 10 og 9, Køer, saa begribes vel, at det som ved et Stutterie i Korn=Avling
mistes ved den mindre Giødning, ey kand være af megen stor Betydenhed, og
maaskee slet intet i de Egne, hvor der kand haves, som før er anført, et eller
toe hundrede Rixdaler, Fordeel ved et Stutteries frem for et Hollænderie. Thi
et andet er, at afskaffe et Hollænderie aldeles, og anlegge derfor et Stutterie;
og et andet, at holde tillige ved et Hollænderie, et Stutterie af 1 Hingst og
4 Hopper og afskaffe derfor nogle faae Høveder. Og heraf sluttes nok videre
at den af Hr. LurEEN navngivne store Fordeel ved et Hollænderie frem for et
Stutterie, ey kand ansees for en almindelig Aarsag til de sidstes her og der skeete
Nedleggelse: men allene som en særdeles Anledning, efter Egnens Beskaffenhed,
eller og for saavidt at man ved, en urigtig gjort Beregning over begges Jnd¬
komst og Bekostning, har ladet sig forlede dertil.
Vel har jeg det, som Hr LUTEEN i sin Hollænderie Beregning har ude¬
ladt allerede implicite anført; men jeg maae det endnu giøre explicite, for at
justificere min Beregning.
Den Velærværdige Hr. Forfatter har intet af det, som jeg i de fem sidste
Numre af min over de i Begyndelsen til Hollænderiet fornødne Ting fremlagte


327
Specification, har anført; da dog ey kand negtes, at der behøves Kar, Sen¬
ge til Folkene, og i det mindste et par Heste og en Vogn til at transportere de fede
Vahre til Kiøbstederne, men Hr. LuTEEN vinder ved denne Udladelse 50 Rdlr.
J hans aarlige Udgift fattes altsaa saavel Renter af den Ca¬
pital af 50 Rdlr. i 8te Aar A 5 pro Cenro
20 Rdlr.
Som de af mig i Nummerne 2, 4, 7, 8, til deels ;9 og 10 anførte
Poster, som ere dog ligesaa nødvendige som de øvrige: men der¬
ved profterer han aarlig omtrent 25 Rdolr, altsaa i 8te Aar ¬
Malke=Pigernes Vinterløn beregner han ikke, sigende at det
fortienes ved Spind eller andet Arbeyde, hvad det sidste kunde være,
begriber jeg ikke, og det første som ey kand være synderlig stort, mee¬
ner jeg at kunde mere ansees for nødvendigt til Hollænderiets, Senge¬
klædernes og andet Linnets Vedligeholdelse, end for Gevinst: aller¬
helst da hverken han eller jeg derfor har sat noget til Udgift, ey en¬
gang Væverløn: men Hr. LurxEN sparer derved aarlig 4 Rdlr.
3 Mark altsaa i 8te Aar
Ligeledes beregner han ingen Sommer=Lon og Kost for Rygte¬
ren; skiønt der dog behøves, om ikke en Opdriver, saa dog en saa kal¬
det Kalve=Kudsk, som tillige kand forrette noget andet Arbeyde f. E.
at hugge Brænde, hielpe at kierne naar en eller anden Pige har at
bestille med at tvette, eller paa Møllen, men Hr. LuTKEN har derved
vunden Consumptionen, indberegnet7 Rdlr aatlig, derfor i 8te Aar
Summa 362 Rdlr.
Afslaaes nu heraf og saa meget som Heste og Vogn efter 8te Aars
Brug endnu kunde være værd, nemlig nogle 40 Rdlr. altsaa har efter
Forhold
3=Rdle.
Saa har Hr LiiæEEN dog i de ste Aar regnet forlidet i Hollænde¬
rie Bekostningen
30 Rdlr.
Altsaa


328
Altsaa 2 Koe aarlig I Rdlr. 1 Mark 8 Skilling; derfor i steden for
3 Rdlr., ey mere end 1 Rdlr. 4 Mark 8 Skilling.
J det øvrigt maa jeg tillegge dette:
Omendskiønt enhver Patriot er overbeviist om, at Velærværdige Hr. Lux¬
KEN ey har haft den Hensigt at give ved sine før omtalte Beregninger, hverken An¬
ledning til Stutteriernes Nedlæggelse, eller at giøre Hindring i sammes An¬
læggelse, og desuden vel ikke let nogen af dem, som nu have saadanne, der¬
ved vilde bringes til at nedlægge dem; saa dog kunde det hende sig, at en eller
anden, som havde Lyst til et Stutteries Anlæggelse, ved Betragtning af den
store Fordeel som et Hollenderie angives at indbringe frem for et Stutterie, lod
sig afholde derfra: og dette er den eeneste og sande Grund som har bevæget
mig til, at giøre disse mine uforgribelige Tanker offentlige beklendte.
Skreven paa §. R. 4.
4. 4
af 11


No. XVII
Tanker
over
den Mode
at
lade sine Børn opamme.


D¬
isse Biade, som er et Foster af et par tankefulde Timer, havde
ingenlunde seet Dagens Lys. Dersom jeg ikke var overbeviist om,
at der findes de iblant det smukke Kiøn, der ere villige nok til at
efterleve deres Pligter, naar de ikkun underviises derom: der
langt hellere vil til sidesætte deres egne Fordeele, end at de skulde begaae en
skammelig Uorden udi det menniskelige Sælskab, til disse, der ved saa ædel en
Tænke=Maade, giør sig en sagtmodig og mild Underviisning værdige, er det og
jeg vil have disse Tanker opofrede.
Men hvad de angaaer, der kiender ingen Pligter uden dem, som
deres Beqvemmeligheder foreskriver, der nærer udi sit Bryst den stolte
Indbildning, at hele Verden og et hvert Lem udi den er skabt for at giøre dem
lyksalig, der tillukker deres Hierter for den klareste Sandhed, hvor stor dens
Kraft end og ellers er, saasnart den sætter sig imod deres Forfængelighed og
Fordeele. Hvad disse angaaer, da seer jeg meget let, hvorledes disse Tanker,
der har en herskende Mode og den menneskelig Forfængelighed til Modstandere,


33
hos dem vil udrette; Men min Alder, min Stand, min Levemaade paa et
ubekiendt og eenlig Stæd, mit skiulte Navn, see disse Ting fritager mig fra
det Had og de Uleyligheder, som en forhadt Sandhed kunde foraarsage mig,
dog vilde jeg med største Behiertighed gaae disse Ting i møde, dersom jeg torde
smigre mig med det søde Haab, at have gjort noget, hvor lidet det endog var
til det Folks Fuldkommenhed, som-Forsynet ved Fødselen gjorte mig til en
Medborger af.
Religionen og Naturens Lov giver vel de beste Vaaben til at bestride de
menneskelige Vildfarelser med, men det er at beklage, at det just er dem, som
allermindst adlydes. En kiendelig stor Skade overbeviiser os undertiden lang,
kraftigere om vore Forseelser, men man seer let, at dens Underviisning kommer
alt for sildig for dem, som har maattet lide den samme, ja dersom man des¬
uden tager feyl i at giette Aarsagen til den Skade, vi har lidt, og hvad er
almindeligere, da stræbe vi forgieves at forebygge den, og endelig af Mangel
paa fornøden Agtsomhed, er deres Tal ikkun lidet, som af andres Skade bli
ver klog.
Saaledes forholder det sig med den ubodelige Skade, der kommer af at
ade sine Børn opfostre ved en leyet Moder, Endeel kiender al forsildig den
Skade, de deraf have lidt, ja ofte falder de mindst paa de Tanker, at dette
har været Aarsagen dertil, en anden Deel har vel aldrig troet, at der kunde
flyde Uleyligheder af en Mode, der er saa almindelig. Vel an, jeg vil under¬
vise den ene Deel om Kilden til deres Ulykke, og advare den anden Deel, hvor¬
jedes de skal tage sig vare for en Feyl. Der sandelig har langt større Jndflydelse
udi deres timelige og ævige Velfærdt end de skulde forestille sig, giørende Be¬
gyndelse at tale:
Om de Uleyligheder, som et Barn, der opføstres ved en fremmet Mo
der, maa underkastes.
Menniskets første Frembringelse i Moders Liv er et udi Naturens Bog saa
mørk Sted, at vel ingen indtil denne Dag skal kunde rose sig af, at have grun¬


33
dig forstaaet det, ja det synes næsten at nærme sig til Forvovenhed, naar man
stræber efter, at borttage det Forhæng, som Naturen har hængt for vore Skab¬
ningers hemmelige Verkstæd. Men saaledes forholder det sig ikke med den
Maade som den betiener sig af, for at ernære os, naar vi engang ere skabte
Vi veed, at den forsynlige Natur havde allerede samlet et, skiøndt meget lidet
Forraads Kammer (in ovulo) der skulle giøre den første Begyndelse med, at give os
den Næring, som til vore Legemers Udvikling og Vedligeholdelse er saa nødvendig,
saa længe vi endnu ligger skiulte under vor Moders Bryst, bliver den fremdeles
ved at bereede os udi hendes Vædsker vor Føde, men saasn art forflyttes vi ikke
ind udi den synlige Verden, førend Naturen og strax er betænkt paa, at flytte
vort Spise=Kammer hen til et Stæd, som den efter vor nærværende Tilstand
finder beqvem, nemlig den udarbeyder og afskiller udi Moderens Bryste en Melk,
hvis første Virkning bestaar i at udrense de Ureenligheder, der har samlet sig udi
Fosterets Jndvolde og som visselig, dersom den ey enten ved Naturens Hielp
eller og ved Kunst blev skaffet af V eyen, vilde blive til en dødelig Forgift. At
Naturen udi alle disse Tilfælde retter sig meget nøye efter Fosterets Tilvæxt ved
at gaae frem fra en finere til en grovere Spiise, hvis den ey ved unaturlige
Tilfælde bliver forstyrret udi sine Forretninger, der om har vi ey nødig et Øye¬
blik at tvivle, og hvorvel vilde Barnet befinde sig, der som det her overlodes
til Naturens Forsorg, nemlig: Dersom det blev ved at drage til sig den Nære¬
Saft, som det er blevet vandt til fra det første Øyeblik af, da det blev til, og
som er indrettet efter dets spæde Natur, og af den lader sig fordøye, men her er
det at Verden udøver sin første Ondskab imod det, der er saa meget meere for¬
dømmelig og strafværdig, som den viises imod det, udi en Tilstand, da det er
blottet fra alle Kræfter til at imodstaae den, ja da det allene ved en ynkelig Klyn¬
ken og spæde Udmæle, synes at bebreyde Menneskene deres slette Medhandling.
Her er det den Orden, som Skaberen selv har nedlagt udi Naturen, paa det
skammeligste brydes og overtrædes, her er den Plæt, der formørker saa mangen


334
ellers dydig Matrones Vandel, her er det, at saa mange Forældres Samvit¬
tighed betynges med deres egne Børns Mord, her er det, at de selv modtvilli¬
gen skiller sig af med den eneste Arving, som de i lang Tiid saa begiærlig har
ønsket ogsaa inderlig længtes efter, ja hvis Tab, de i deres hele Livs Tiid nok
kand begræde, men aldrig erstatte. Lad os ikkuns betragte hvor mange Om¬
stændigheder her løber tilsammen, for enten at give Barnets Sundhed saadan
et Stød, som det sin hele Livs=Tiid aldrig forvinder, eller og for reent at dræbe
det; først gives det en Spiise, hvortil det ey er vandt, dernæst skeer det ey siel¬
den, at en Amme andtages, som allerede, for lang Tid har født, og har der¬
for en Melk, som sandelig er alt for fast og stærk til at lade sig fordøye af Bar.
nets spæde Kræfter, der samles da adskillige skarpe Ureenligheder hos Barnet
af den ufordøyede Melk, hvilken giver Anledning til Brekken, Hikken, Hier¬
teklemmelse, stærk Mave=Piine, Slag, Forstoppelse Jnflammationer, med et
Ord, her spilles en Tragoedie der, hvis ey en erfaren Læge kaldes til Hielp,
endes med Barnets Død, men det er sandelig ey den eneste Omstændighed paa
Ammens Side, der skader det uskyldige Barn, men hvor ofte antages ey en
Amme, udi hvis Blod og Vædsker ligger skiult en enten Venerisk eller og fnat¬
agtig Gift, der skiuler sig endog for den erfarenste Læges Øyne, men viser sig
alt fortydelig ved den mærkelig Skade, som den tilføyer Barnets Liv og Sund¬
hed, og man seer lee, at et ryggesløs Levnet, især naar Barnet er avlet uden
Ægteskab paa den ene Side, og ringe Kaar paa den anden Side, har kun¬
det give Anledning til saadan Legems Beskaffenhed hos Ammen, ja endog den
Forandring, der skeer i hendes Vilkaar, da hun forflyttes fra Arbeydsomhed,
til Roelighed og Ledighed, fra en ringe Levemaade, som Vanen en lang Tiid
har gjort hende taalelig, til en bedre og overflødigere, giør saadan Forandring
udi hendes Legeme, som sandelig ikke har liden Jndflydelse udi Barnets Sund¬
hed; hertil kommer endnu Ammens Sinds Bevægelser, der hos hende af mange
Aarsager ere langt fleere og hæftigere end hos Barnets Moder, har hun nemlig


33
forladt en Ægtefælle og et Barn, som hun inderlig elskte (thi hvo vilde nægte
Folk af en ringere Stand disse gode Sinds Beskaffenheder) da giver dette hende
Aarsager nok til en Traurighed og Bedrøvelse, som hun meget troelig deeler
med sit Patte=Barn, og, da hun udi sin nye Værdighed seer sig bestandig
omringet af Folk, hvis Stand langt overgaar hendes, saa foraarsager dette
hende en Tvang, Undseelse og Banghed, der betager hende den Sinds Roe¬
lighed og Munterhed, der er saa fornøden til hendes egen og Barnets Sund¬
heds Vedligeholdelse. De øvrige Huusfolk, ere misundelige over de Fordeele,
hun har frem for dem, saavelsom og af en ikke ugrundet Mistanke, om at hun
misbruger den Fortroelighed, som Huus=Faderen og Moderen har til hende til
at sværte dem, forglemmer ey at foraarsage hende mange Ærgelser, hun legger
Barnet til sit Bryst, og det faar om nogle Minuter et Slag, som giør Ende,
paa dets Liv, ja endelig den Uforsigtighed, at hensove med Barnet ved Bry¬
stet om Natten, har kostet mange Børns Liv.
Man skulde neppe kunne troe eller forestille sig, hvor stort et Antal ef
Børn, der ved disse Aarsager deels samlede, deels adskilte, ere bragte af Dage,
det viser sig allertydeligst udi frugtbare Familier, saaledes har jeg for en deel
Aar siden kiendt en Familie, der af sexten levende Børn, som Huus=Moderen
havde bragt til Verden, ikke havde uden aatte levende, og af de aatte Døde,
tilstod Konen selv, om jeg erindrer ret, at den største Deel var død ved Am¬
mernes Forseelser, ja om man antager, at et af hver tiende Barn, som bli¬
ver opammet døde, og som ikke havde død, dersom det ey var kommen udi Am¬
mes Hænder, saa var dog Tallet paa dræbte Børn, udi en Tid af 10 Aar saa
stor, at man maatte forskrekkes derover, og denne Mode, som fordømmelig og
afskyelig burde forbandes udaf det menneskelige Sælskab.
Men vi vil fare fort med at betragte et andet Mord, som vel bringer et
dobbelt saa stor Antal af Børn til Graven, nemlig Ammens Barn. Hvor¬
ledes man i Almindelighed seer disse Børn forsynet, er bekiendt nok, nemlig;
Man giver dem hen til en Kone, der for en vis Penge ugentlig skal opfostre


36
dem, denne er sandelig meget mere omhyggelig for at faae sine Uge=Penge end
at see paa Barnets Sundhed, hvorover det ogsaa skeer, at saadanne Børn,
enten døer, førend Aaret er omme, eller og Grunden er allerede lagt til den
strax i andet Aar paafølgende Død, dersom Ammens Barn er endnu saa spæd,
at det ey billig kand vænnes fra Patten, saa begribes let, hvor stor Skade
dets Sundhed maa tage deraf, at det strax skal vænnes til den grove Spiise,
og dersom det endelig er saa gammel, at det ey længer behøver Dien, saa veed
dog enhver, som selv har haft Børn, hvor stor Omsorg og Omhyggelighed et
saadant Barn udi sin spæde Alder behøver, og hvad behøves her mange Be¬
viis, hvor den ubedragelige Erfaring selv fører Ordet, den der vil overbevises om,
hvor mange Børn, der paa denne Maade bringes til Graven, han give sig ikkun i
Snak med disse Creature, jeg meener Ammer, han skal befinde, at den som har op¬
ammet trende Børn, næsten allerede har mistet de tvende af sine egne, vilde man
nu allene fastsætte, at for hver femte Barn døde eet, hvilket jeg er forsikret paa med
mere end en Matematisk Vished kand, sætter man fremdeles, at et Tal af
2000 Børn udi Dannemark og Norge aarligen opammes, saa skal man be¬
finde efter et lidet Overslag at 5 2 600 Børn aarligen paa denne Maade tages
af Dage, Ammernes og de opammede Børn iberegnet, hvilket udgjør udi
10 Aar 5 2 6000 Børn, et forskrekkelig Antal ja dersom Læseren, efter et
nøyere Operslag, finder, at han med Billighed og Grund kand formindske dette
Tal, skulde det mere glæde end fortryde mig, men jeg frygter meget, at han
efter et modent Overlæg, skal snarere have Aarsag til at formere Antallet end at
formindske det. Betænker man nu hvor meget disse Børn, dersom de havde
levet, og selv avlet Børn, kunde have gjort til Folkenes og Jndbyggernes For¬
merelse, saa skal man uden Vanskelighed kunde begribe, hvor stort et Tab Fol¬
ke=Mængden, naar man gaaer lidt tilbage udi Tiden, derved har lidt, og
jeg troer altsaa, at man ey tager Feyl, om man regner den Mode, at lade
sine Børn opamme, iblant Aarsagerne til Folke=Manglen.


331
Den største Deel af disse Børn døer af et Slag, og heraf begriber vi,
hvoraf det kommer, at der ugentlig døer saa mange af Slag, saa at Antal¬
let paa dem, som døer af denne Sygdom, gierne altid er det største, som vi
af vore offentlige Tidender kand see, og var udi sidst afvigte Aar 1761 død
allene i Kiøbenhavn et Tal af 400 Mennesker, og meldes udtrykkelig derved,
at de fleste vare Børn.
Førend vi forlade de Uleyligheder, som Barnet foraarsages ved sin Am¬
me, fortiener endnu at tages i Betænkning de særdeles Sinds Tilbøyelighe¬
der, som det har hende at takke for. Et hvert Menneske har sine Feyl, og
man maatte være alt for stolt, om man vilde frietage sig derfra, og alt for
blind, om man ey kiendte dem hos sig, det var desuden at handle imod den
sunde Fornuft, om man vilde troe, at der ey fandtes hos ringe Folk et dydigt
Hierte og en ædel Tænke=Maade, men det er sandelig dog langt mere troeligt,
at der af Mangel paa en god Opdragelse, Underviisning og andres Exempel &c.
maatte findes langt flere onde Tilbøyeligheder hos Folk af ringe Stand, end
hos dem, der ere ansporede af disse Ting, ja mon ikke de fleste Ammer, i sær
naar deres Børn er avlede uden Ægteskab, har viist offentlig Prøve paa, at
Dydens Vey var dem alt for trang, og hvem veed, hvor længe de have gaaet
afsides fra samme, førend de ved saa tydelig et Pant har røbet deres Ukydsk¬
hed og ureene Tilbøyelighed, det er altsaa klart nok, at Forældrene har langt
større Aarsag til at formode onde Sinds Egenskaber hos dem end hos sig selv;
men mon disse ogsaa forplantes paa deres diende Børn? mig synes en dobbelt Er¬
faring overbeviser os derom: Først, at den ringeste Sinds Forandring, en Bedrø¬
velse, en Forskrekkelse o. s. f. hos Ammen strax viser sig hos Barnet. Den
anden: at man bører dagligen Forældrene at sige: vi veed ikke hvorledes det er
med dette Barn, det slægter hverken Fader eller Moder paa, det har den eller
den forunderlig Tilbøyelighed, som ingen af os har, ja hvor ofte finder man
VII. Deel.


338
ey Børn, som endskiønt de ere avlede af meget smukke Forældre, har haft
den omhyggeligste Opdragelse, og den allerbeste Anviisning til Dyd og Guds¬
frygt, saa har de dog saadan ubegribelig Lyst, nogle til at stiæle, andre til at
lyve, andre til Horerie, andre til andet ondt, saa at ey allene Forældre udi
deres Ungdom forgieves har anvendt al Umage for at udrydde samme, men endog¬
saa de selv, naar de ere komne til, Aar og Alder, ey er i stand til at imodstaae den
uden ved dens Hielp, der virker alt det gode hos os, og giver os Kraft til at
imodstaae det onde, og endeel saa vel Forældre som Børn har Jndsigt nok til
at see, at de har deres Ammer at takke for disse saa fæle Plætter udi deres Fa¬
milie, og ey allene Melken, men og Spyttet, som blandes med Barnets
Mad, naar det, som gierne pleyer at skee, tygges af andre, har den Egen¬
skab paa Barnet, denne Sag er bekiendt nok af Natur=Læren, i sær den
Part, som handler om det menneskelige Legeme, og skal derfor ey lettelig kal¬
des i tvivl, uden af de Mennesker, der ere saa eenfoldige at nægte alt det, de
ey kand begribe. Saa nyttigt derfore som det er for Barnets Legems Sund¬
hed, at man tygger Maden til det, saa skadeligt er det undertiden for dets Siæls
moralske Tilstand, man kand derfore i den første Henseende, ikke laste denne
almindelige Maade, men man bør for den anden Aarsa gs skyld, nøye kiende
den Persons Gemyt og Sinds Egenskaber, som man lader tygge Maden til
sine Børn.
Hvad Konen angaaer, som lader sine Børn opamme, saa maa hun
sandelig undertiden betale sin Magelighed dyrt nok. Naturens Følger, de
Lov og Regler, som den vise Skabere har nedlagt hos den, og den lader sig
sandelig ikke gierne ustraffet mestre. Nu veed man, at den kort efter Barnets
Fødsel fører Blodet i større Mængde til Brysterne, for der at afskille Melk til
dets Føde, men som man nu forskyder denne Forsynets kierlig Omsorg, saa
kommer deraf adskillige Forstoppelser, Jnflammationer med Febre, hvori
Konen meget let sættes i Fare for at miste Livet, ja dersom man endelig enten


335
ved Fusker-Læge eller ved egne Huus=Midler, bringer disse Vædskernes Stok¬
ning til Mødnelse, i steden for at fordeele dem, saa kommer deraf lettelig krebs¬
agtige Skader, saa at det ey sielden skeer at den arme Kone maa lade sit Bryst
(hvoraf hun ellers har gjort sig saa meget til) være et Offer for Feltskiererens
Kniv, hvis hun ey vil fortæres og paa en ynkelig Maade sette Livet til. Jeg
veed vel, at endeel holde for, at dette, at lade sine Børn opamme, skulde
svække den naturlige Kierlighed imellem Mødrene og Børnene, men jeg maa
tilstaae, at jeg ikke meget tør staae paa denne Følge. Det er vel sandt: i en
vis Henseende,
Bonitas non necessitas facit parentes,
men den Velgierning, som bevises et Barn derved, at det opdies, vises det
udi saadan Tilstand, da det endnu ey kand skiønne derpaa, naar Børnene
kommer til Skiønsomhed, har allerede Ammens Godhed og Velgierning op¬
hørt, og Moderens derimod begynder da ret fuldkommen at yttre sig. Hvor¬
fore dette ey kand være Aarsag til Barnets Kierlighed til sin Amme. Man seer
ogsaa at de Børn, som ere opammede ved Fremmede elsker sine Mødre, naar
de ere komne til skiels Aar og Alder ligesaa høyt, som de, de selv har opam¬
met, hvortil den daglige kierlige Omgang, og de mangfoldige beviste Velgier¬
ninger paa Forældrenes Side, og et dydigt Hierte paa Børnenes Side, vel
giøre det meste, hvoraf det og kommer, at man ey sielden har haft Exempler
paa, at en Vildfarelse har givet Anledning til, at Forældre har holdet dem for
deres Børn, og Børn dem for Forældre, som ey virkelig har været det, og
der har dog været ligesaa øm en Kierlighed imellem dem, som om de havde væ¬
ret deres kiødelige Forældre.
Nogle moralske og oeconomiske onde Følger, maae jeg endnu, førend jeg
slutter disse Tanker melde et par Ord om, nemlig, at denne Mode giver Anled¬
ning til Løsagtighed, mon der ikke ere mange ringe Fruentimmer, der ey ta¬


340
ger i Betænkning at opofre sin Ære for at faae, som det heder, en god Am¬
me=Plads, og mon det ikke være en Trøst og Tilflugts=Sted, naar deres
løse Levnet giør dem til Moder for Tiden.
Syereslis sprdbørm Plores allet.
Naar det gaar onde Mennisker vel da voxer deres Antal., Tages Am¬
merne af gifte Koner, da brydes derved Ægteskabs Pligter, og Guds egen
Anordning, (som er, at Mand og Kone skulle boe tilsammen) overtrædes: Og
det giver her ligeledes Anledning til Løsagtighed, thi Manden, som finder en
naturlig Begierlighed formeret og bekræftet ved Vanen, gaaer ligeledes afst
des, hans lille Boe bliver ødelagt, hans øvrige Børn forsømmes o. s. f., og
jeg synes derfor, at enhver Jorde=Gods Eyere, burde billigen ey tillade, at det
af hans Gods tages Koner til Ammer, hvilket ellers ofte skeer. Jblant dem,
som tager Ammer findes vel og undertiden saadanne, hvis Jndkomster og Til¬
stand ey saa vel tillader det. En Amme er, som mig er sagt, et kostbar Men¬
bel, og er vel undertiden med Aarsag til, at mangen en Mand seer sig nød til
at forlade Huus og Hiem og spille Fallit, og da maa hans Kone af Nødven¬
dighed giøre det, som hun tilforn af Frygt for at ansees for alt for nedrig og
ringe, vilde giøre.
See! saa mange og saa vigtige ere de onde Følger af denne fordømme,
lige Vane, saa mange uskyldige Børns Mord, Løsagtigheds og Liderligheds
Forfremmelse, hele Familiers Ruin og Ødeleggelse. J Sandhed de synes
mig saa store, at man ey havde ringeste Aarsag til at beklage sig over Haarhed,
om det behagede den høye Øvrighed at lade forbyde, at ingen maatte lade sine
Børn opamme ved Fremmede, uden udi yderste Nødsfald, thi Nød, som
det heder, bryder alle Love.


341
Overlagde en retsindig og fornuftig Moder dette, mon hun da vel skulde
tage i Belænkning et eeneste Øyeblik, selv at opdie sit Barn, hun har baa¬
ret det en Tid lang under sit Bryst med alle de Uleyligheder, som Frugtsom¬
melighed medfører, hun svevede imellem Døden og Livet for at føde det til
Verden, hun elsker det med den inderligste Kierlighed, og dog vil hun ey ha¬
ve denne liden Uleylighed, at række det udi en kort Tiid en Føde, som Natu¬
ren selv forsyner hende med, hvorfor ikke da? fordi hun holder det for at være
uanstændig, o! hvor beskiæmmer ikke denne Vildfarelse den menneskelige For¬
stand, kand man holde en Gierning for uanstændig, som Religionen, Natn¬
rens Lov, og vor egen Fordeel paalegge os, og hvis Efterladelse foraarsage
saa meget ondt. Vel an (fornuftige Mødre) har i lyst til ved eders Opfør¬
sel, at afskille eder fra den nedrige Hob, hvor mange ædelmodige Gierninger
gives der da ey, som til deels ere ubekiendte for de ringere Mennesker, hvor¬
ved i kand glimre iblant dem, men ved denne Gierning bliver j beskiemmet af
den allernedrigste iblant dem.
Lad os regne ale de Fordele isammen, som de have deraf, at de lade
deres Børn opamme, ja lad os, om det saa behager eder, giøre dem nogle
gange dobbelte, og monne de da skulle blive saa vigtige, at man for deres
Skyld skulde ville begaae et Mord, i Sandhed den som har det mindste tilba¬
ge af Gudsfrygt og Menneskelighed, vil strax svare ney, og dog skeer det
daglig
Det er vel sandt, at et uendeligt Antal af Mennesker, naar man anseer
de blodige Krige, ere bragte af Dage, men dersom man vilde betænke, at en
Moder ved et eeneste Barns Mord, paa engang dræbte, naar man har Hen¬
sigt paa deres Afkom, nogle tusinde Mennisker, da kunde man snart spørge,
mon Qvinde=Kiønnet eller Mandfolkene har dræbt fleest Mennesker i Verden?
Men hvor stor Forskiel er det ikke i denne Giernings Tilregnelse. Mand¬
Kiønnet maa besmitte og farve deres Hænder udi deres Fienders Blod, enten


342
for at forsvare deres Fædreneland, eller og for at udføre deres Konges retfær¬
dige eller uretfærdige Hevn og Vrede, med et Ord, de maa giøre det af Tvang.
Fruentimmerne derimod dræber allene for en indbildt privat Nytte skyld, og
tvinges ey dertil uden af en fordærvet Jndbildning. Hine legger Morder¬
Haand paa dem, der ellers vilde blive deres Bane=Mænd, og altsaa for at
forsvare deres eget Liv, men disse dræber nogle uskyldige, som aldrig har seet
vreedt paa dem. Hine synes, at være født til at dræbe hinanden, naar Om¬
stændighederne udfordrer det, men hvor meget burde disse glæde sig ved, at de,
dersom de ikkun vilde, kand være frietagne fra denne umenneskelige Gierning.
Hvad følger heraf andet, end at Qvinde=Kiønnets=Gierning er uendelig for¬
dømmeligere, afskyeligere, og deres Regnskab uendelig større.
En Pemeske=ordere, skiønt han tnd kule sin gnde Biernnig for
Menneskene, finder dog udi sin Samvittighed et Helvede, som piner og pla¬
ger ham, og giver ham ret en Forsmag paa de Plager, der hisset venter paa
ham, saa fremt han ey bliver forligt med sin Gud, den lader ham ingen Roe,
førend han overgiver sig selv godvilligen udi Øvrighedens Hænder, for at ud¬
staae sin velfortiente Straf. Men saaledes forholder det sig ey med vore Mø¬
dre, de seer deres Børn udstrakt paa Bordet, formedelst en Ærgrelse hos de¬
res Amme, eller og en anden Forseelse af hende, de hører Ammens Barn
bæres til Graven, fordi de betog det sin naturlige Føde og moderlig Omhyg¬
gelighed, og det falder dem ey engang ind, at de har ringeste Deel udi disse
Børne=Mord, da de dog sandelig er den fornemmeste Aarsag dertil. De fø¬
der Børn paa nye, og her sættes paa nye igien tvende Børns Liv udi samme
Fare, og ofte bliver saaledes en Moders Samvittighed nogle gange efter hin¬
anden bebyrdet med et dobbelt Mord, og ved alt dette bliver de dog gandske
eroelige, de beklage vel deres Børns Tab, men de bebreyde sig aldrig, at de
selv har myrdet dem. Faaer de nogensinde det roesværdige Forsæt, at efter¬
tænke deres Afvigelse fra Guds Lov og deres Pligter. Da kand man være


343
vis paa, at de gaaer denne Synd gandske forbi, see, saa stor en Magt har
en herskende Mode, over de arme forblindede Menneskers Hierte, men kan vel
en almindelig Mode frietage eller undskylde os for Guds strenge Dom.
Dog dette var at giøre Fruentimmerne den skammeligste Uret, om man
vilde give dem allene Skyld for disse Mord, ney Mandfolkene har derudi næ¬
sten ligesaa stor Deel; thi først tager en Fader ey en liden Deel udi de for¬
meente Fordeele, som en Moder har deraf, at hun frietager sig fra denne
Pligt, dernæst skeer det ofte, at en Kone, dreven af den inderligste Kierlig¬
hed, som hun har til sit Barn, kand have stor Lyst til selv at opfostre det,
men den kiære Mand finder ey Behag deri, ney, siger han, det er alt for in.
commode, jeg maatte baagnes alt for tidt om Natten, du maatte jo alletider
være bunden hiemme, og jeg kunde jo aldrig have den Fornøyelse, at have
dig, min lille Kone, en eeneste Gang ud med mig, jeg kunde ey heller i saa
lang Tid have den ringeste Omgang.
Desuden var det og alt for
nedrigt og ringe, om du selv skulde opamme vore Børn, den og den lader sine
Børn opgmme, og de har ey flere Indkomster end vi, og træder ei høyere
Eraae.
Hvad skal her den arme Koene giøre, disse Motiver ere jo saa vigtige,
at om en ti Børn skulde dræbes, saa maa dog den kiære Mand føyes, en Amme
antages, og Docteren, som gierne har det Privlegium, at have Oplaget af disse
Creature, maae søges i tide, at han kand have en i Beredskab, naar fornø¬
den giøres. Hvem seer ey, at Manden her allene har skylden, vilde enhver
Mand der imod stræbe, ved fornuftige Forstillinger at overtale sin Kone til at
opdie sit Barn, da vilde visselig de allerfleeste giøre det med Fornøyelse, hvor
føyelige ere ey den største Deel af Koenerne, deres Mands Villie er deres Vil¬
sie, og de paatager sig gierne langt større Uleylighed for at føye en Mand,
som de elsker. Men Manden finder herved ligesaa lidet som Koenen sin Regning,


344
saa at han derfor, i steden for at raade hende dertil, raader hende derfra, og Mæn¬
dene og Koenerne deeler altsaa troeligen Skylden og Aarsagen til saa mange
uskyldige Børns Henrettelse, som blive bedrøvelige Martyrer for deres Forældres
Magelighed, og de vil ogsaa hisset komme til at deele Straffen og Regnskabet.
Nen jeg vil for deme gang afbvyde pisse Lanker, endsklønt der endm
lod sig sige utallige Ting, som kunde bevæge og overtale fornuftige Mødre til,
at udøve en Pligt imod deres Børn, som de ere dem ey mindre skyldig, end
den at bære dem en vis Tiid og med Livs Fare at føde dem til Verden.
Dog vil jeg endnu til Sluming lege Ordeneudi et døende Barns
Mund, der, fordi det maatte see sig, sin egen Moders ømme og omhyggelige
Omsorrig og naturlig Føde berøvet, seer sig paa Gravens Bredde, maaskee det
kand formaae meere hos eder end jeg, det taler sin egen Sag, jeg derimod en
andens. Bild eder derfor ind, at det fremstiller sig for edet, og udbeder et
Øyebliks Gehør, men betragt ikkun, udi hvilken bedrøvelig Tilstand det frem¬
kommer, og glem derhos ey, at det er eder, som en Aarsag dertil, de spæde
Knokler sammenholdes af en tør og ildefarvet Hud, Øynene taber sig udi Ho¬
vedet og er fulde af Bebreydelse, de indfaldne Tindinger, de spidse og fra ald
Kiød blottede Kindbeene opvækker paa engang Medynk og Forskrækkelse, det
formaaer ey at staae, endskiønt Alderen tillod det, men lad os høre hvad det taler.
Feg kom til Verden, siger det, efter den ævige Skaberes viseFor¬
, syns Raad, udi der Minut og Øyeblik, som hans ubegribelige Forudvidenhed
havde udseet for mig, jeg udvalte ey mine Frembringelses Redskaber, enten af
Stolthed eller Fordeel, jeg kom ey ind i Verden, lokket af de Fornøyelser,
jeg der vilde nyde, og ligesaa lidet udvalte jeg den Tid til at komme frem paa
Skuepladsen, som mig syntes beqvem, ney, jeg var uvidende om alle disse.
Ting, og dem Orden, som den viise Skabere havde nedlagt udi Naturen,


34
bragte mig af Nødvendighed, posita causa ponirut effectus, frem uden at be¬
kymre sig om mit Samtykke.
Nen hans Forsyns Haandledsgede mig igemen Fødslens farlge
Porte, da jeg svævede imellem Bøden og Livet, og han behagede for min
j egen Fordeels Skyld, at omhylle mig med den mørkeste Uvidenhed om mig sels
, og min egen Tilstand, saa at jeg lige til dette Øyeblik, har været uvidende om
alt dette og meget meere, men see, min Forstands Øyne aabnes, og en svag
, Straale af det guddommelige Lys, som om nogle Øyeblik skal antændes i den,
, fremskinner derudi, og viser mig at Skaberens Opførsel imod mig er idel Gode
hed, Barmhiertighed, Viisdom og Almagt, men hvor fæl og afskyelig fin¬
der jeg derimod eders Omgang imod mig, den forbarmende Fader sørgede
jo for mig, da jeg endnu var blot muelig, at jeg ey skulde fattes en Føde,
indrettet efter mine spæde Kræfter, naar jeg kom til Verden, og see Letsin¬
dige! J har jo berøvet mig den, jeg seer, at man i eders Verden, hvor for¬
dervet den end er, ey tør bemægtige sig det, som hører andre til uden et Slags
Ræt, og siger mig da, hvadret havde J til, paa saa skammelig en Maade, at
bortrøve mig min Føde og med det samme mit Liv, kand vel nogle Trin høyere
paa Ærens Trappe, eller og den Forskiæl, der er udi vores Alder, forsvare
yen Gierning, hvorved J er bleven min Morder. Kand J vel beraabe eder
, paa mit stiltiende Samtykke, naar jeg forud saae, at det kunde koste mit Liv,
eller rettere, betienede eder maaskee af min Uformuenhed, til at forsvare min
Ret, for at berøve mig den. Ere J da uvidende om den bekiendte Sand¬
hed, at intet er meere nedertrægtigt, end at skade den, der ey er i stand til at for¬
svare sig. Hvorfor dannede Skaberen eders Legeme saa viselig, hvorfor
gjorde han deri en saa forunderlig og forsynlig Indretning. Gav han eder
Bryste alleene for, at de skulde indskyde eder selv Stolthed og Forfængelighed,
, og tiene som lokke Mad til ureene Lyster for andre? J undfangede eders eget
Barn for Fornøyelse Skyld, og bar det en Tiid lang af Nødvendighed, men
VII. Deel.


248
, mon det skulde takke eder, fordi J opfostrede det ved et uretfærdigt Nann
, paa mit Livs Bekostning: Siger mig, hvad Gierning kand være afskyeligere
end den, J har viist imod mig, bortrøver et Menneske, der er kommen til
Alder sit Gods, han kand stræbe at erhverve sig noget paa nye, skiender en
uskyldig paa sin Ære og Anseelse, der findes dog fornuftige, som dømmer ret
, om ham, og hans egen Samvittighed er hans Trøst, anfaldt ham paa Mor¬
disk Viis og Maade, han kand imodstaae eder med lige Magt, men jeg,
, hvormed skal jeg erstatte det Tab af mit Liv, som J har borttaget mig. An¬
tændtes da mit Lives Lys ey for andet, end at J strax skulde udslukke det
eller kom jeg allene til Verden, paa det at J kunde besmitte eder med at myrde
mig. Men var mit Liv af eder saa ringe agtet, at J ey tog i Betænkning,
at opofre det for eders egen Mageligheds Skyld, hvorfor dræbte J mig ey med
, voldsom Haand det første Øyeblik, da J fik i sinde at bortranne mig min
, Føde. Hvorfor har J gjort mit korte Liv til en Kiæde af Elendigheder, som
jeg den Tid de rammede mig, ey kiendte, men nu snart, Gud skee Tak, skal
forglemme. Hvilket forskrækkeligt Stød fik ey muin heele Natur, da J bortrev
, mig fra min Moders Bryste, jeg kastede mine spæde Øyne fuld af en
, blandet Kierlighed og Sorrig forgiæves efter hende, thi ingen rørdes derved,
jeg beklagede ved min spæde Mæle over den Uret man tilføyede mig, men J
, var ubevægelig; jeg maatte i steden for nærende Føde, som Naturen der føl¬
ger Forsynets Love, havde tillavet mig, taget til takke med en grov Spise,
der var mig saa skadelig, at den blev forvandlet til en Skarphed og Gift,
som efterhaanden fortærede mine spæde Jndvolde, saa at jeg forsvandt
i steden for at voxe, og fandt min Død i det, som skulde vedligeholde
mit Liv, ja hvor megen Smerte og Uroelighed har ey mit korte Liv
været underkastet, nu en smertefuld Kramp, nu en Piine, nu udi et, nu udi
et andet Lem, ja hvorofte har mit hele Legeme paa en ynkelig Maade sam¬
menkrympet sig (ved Slag og Coqvulsioner) og stræbt efter at udjage min efter
u Forløsning fukkende Siæl, hvorøfte har jeg forgiæves tilkiendegivet min


24
, Mangel og Begierlighed efter den ringe og slette Føde, som dog ey gavnede
mig, hvorofte har man vildet stille min Hunger og Tørst ved at skumple mit
arme Legeme, ja ofte har man strafset med Hug og Slag mit af saa mange
, Plager udmattrede Legeme, naar jeg af naturlig Nødvendighed jamrede mig
, og græd over min elendige Tilstand, ofte har jeg maatte tilbringe hele Dage
og Nætter sbømmende udi min egen Ureenlighed, udi en Tilstand, som Und¬
seelse forbyder mig at nævne. Saa mange Elendigheder, har vel ey kundet
andet end at bringe mig paa Gravens yderste Kant. Jeg seer en uendelig
Kiæde for mig af muelige Ting, som jeg Deels selv skulde have været Aarsag
til, Deels ved min Afkom, dersom J ey havde afskaaret mit Lives Traad.
Jeg taber intet derved, vnen eders Regnskab bliver derfor uendelig stor, jeg
forlader eder, men jeg seer, at jeg endnu skal møde, for at anklage eder for
Guds strenge Dom, seer til, forsoner eder med den, der ellers for sin
Retfærdigheds Skyld ingenlunde kand forlade eder. Herodes dræbte engang
et stort Antal Børn, men det var af Frygt for at miste et Kongerige, men
J og eders Kiøn har dræbt mange tusinde gange fleere, og endnu dræber
aarlig et anseeligt Tal for en liden Magelighed, for nogle Timers Søvn, for
nogle skidne Fornøyelser, ja for en indbildte Ære og Anseelses Skyld, hvormed
Her Døde
tænker J vel, at vil forsvare denne Gierning naar
denne besynderlige Orator, det havde ellers uden Tvil endnu haft utallige Be¬
breydelser at giøre eder, men spørger ikkuns eders egen Samvittighed, spørger
den overtraadte Religion og Naturens Lov, spørger eders egne, enten dræbte
eller og formedelst de ved Die=Melke indsuede Sinds Tilbøyeligheder ilde ar¬
tede Børn, disse skal sige eder langt fleere Ting, end J kand have Lyst til at høre,
eller vilde J maaskee, at jeg ogsaa skulde være disses Fortolkere, mueligt at det
skal skee med Tiden.
An merkning.
Endskiønt denne Afhandling ikke haver nogen umiddelhar Hensigt til det som kaldes Oe¬
conomie, i sin særdeles og nærmeste bemærkelse, saa synes der dog vel værd at finde
æx2


348
Sted, i en Samling af det, som rører Menniskenes Velfærd i Almindelighed. For¬
fatterens Paastand er velgrundet og haver andensteds længe Siden fundet bifald, saa¬
og hos nogle, skiønt formodentlig ikkuns hos den mindste Deel, draget nogen Virk¬
ning efter sig. Denne burde være, at overtale mange Mødre, til at efterleve en af
deres allernaturligste og unegteligste Pligter, nemlig saadanne Mødre, som ikke kunn,
undskylde sig med Mangel paa legemlige Kræfter, i hvilket fald, den blotte Magelig
hed burde settes til side, da den Undskyldning vist nok ikke vil gielde i Guds Dom.
No. PIII.


No. XVIII
Patriotiske Tanker,
angaaende
Fyrre=Skov
og dens
Forplantelse.


D¬
a jeg in Augusto 1759. havde underdanigst tilsendt Hans Ha¬
Grevelige Excellence, gr. Geheime=Raad MOLTKE!
mine Tanker i Pennen, angaaende Østers Forplantelse, paa
de Steder, hvor ikke samme af Naturen frivillig frembringes;
saa har jeg erfaret, at Høystbemeldte Hans Høy=Grevelige Excellence
har ladet bemelte Affatning nyde Befordring til Trykken, og indlemme, blant
de Oeconomiske Samlinger, som Tiid efter anden ere udkomne, ligeledes, at
samme af det Høy og Respective Selskab er givet biefald: Saadant er det
derfore som tilskynder mig, at lade Tankerne falde udi Pennen: angaaende
Fyrre=Træers Beskaffenhed, og paa hvad Maade, det skulde være muelig, at
forplante dem paa de Stæder, hvor ikke samme enten befindes, eller frievillig
frembringes og voxer:
Det er ikke allene at Erfarenhed, noksom viser, hvor fornøden det er,
at hensee til Skovenes Vedligeholdelse og forbedring i Almindelighed, da
Træe=Vahres Kostbarhed mod forrige Tider, er ulige større, som ikke kand
andet, end, for det meste, udflyde af Skovenes Formindskelse, og den deraf
følgende Mangel; men det er endogsaa en Sandhed, at Fyrre=Skove, er,
ikke een af de mindst betydelige Træe=Sorter som bør conserveres og forbedres,


52
i henseende, baade til Handelen og Oeconomisk Fornødenhed; hvorfore Øy¬
nene derpaa har været henvendt, og adskillige formeenentlig gode Anstalter,
iverksatte: J Særdeeleshed erindrer jeg mig, at i Aaret 1730, blev efter Or¬
dre fra det Høylovlige Rente=Kammers Collegium af da værende Foget over
Nordhorlehn i Bergens Stift, anskaffet og her nedsendt nogle Tønder Fyrre¬
Kongler eller Kugler, ventelig for at see samme til Fremvext, i Danmark for¬
plantet; hvilket dog frugtesløs henfaldt, siden Mangel paa Erfarenhed og
fornøden Kundskab, foraarsagede, at bemelte Fyrre=Kugler bleve opsamlede
under Fyrre=Træerne, hvoraf hvert Aar, en stoer Mængde nedfalder, men
ere alle uduelige, og enten intet Frøe derudi, eller og Frøet udfaldet:
Det er noksom bekiendt, at Fyrre=Skove staaer grøn det heele Aar,
baade Vinter og Sommer, i hvor sterk Kulden end falder under Norden:
hvortil man vil meene Aarsagen skal være, at, siden disse Slags Træer indtræk¬
ker og uddunster lidet Vand, som foraarsager en langsom Bevægelse igiennem
Rørene, saa forvandles Saften derved, fra vandagtig, til en feed liimagtig
Materie, hvis Bevægelse, ikke i Vinter=Kulden ophører, og alt saa under¬
holder en stedsevarende Grønhed, saa vel Vinter som Sommer, ja er Aarsa¬
gen til, at Fyrre=Skove, ikke som andre Slags Træer der mod Vinteren ta¬
ber sine Blade, kand være Farlighed underkastet, for at udgaae, i hvordan
Kulden end indfalder; og kand man af dette end videre ledes til Aarsagen,
hvorfore Barken paa Fyrre=Træer er mere tyk, knortret og haard, samt fuld
med dybe Ridser, end paa de Slags Træer, der om Høsten kaster sine Blade;
Thi ligesom Saften førend den kand uddunste, er bleven feed og liimagtig,
saa naar Solens Varme stikker derpaa, bliver den alt meere og meere haard
gjørt som en Harpix, og efter at Solen saa længe har virket derpaa, at de
fede Particler er borttæret, bliver tilbage, en tør haard Bark, der ligesom
Træet bliver gammelt, tiltager i Tykkelse og Haardhed;
Endelig er det vel ikke at tvivle paa, at jo denne særdeles tykke Huud, er
et Værn mod Vinter=Kulden; ligeledes den imellem Barken og Træet befin¬


35.
dende feede og limagtige Saft, som hindrer at Kulde og Vand, ikke lettelig
kand indtrænge sig udi Træets Rør og Trævler.
Med Froet af Fyrre=Træer har det ellers saadan Beskaffenhed, at de
Kongler eller Kugler, som voxer paa Træerne om Sommeren, falder ikke af
om Høsten, som andre Træe=Frugter; men bliver siddende paa Træet Vin¬
teren over, og beholder sin Raahed og Grønhed, indtil mod Foraaret, da
de begynder at tørres, og derefter at aabne sig, saa at, naar Vinden rører
Træets Greene, falder Frøet ud af Kuglen, og i henseende til, at ved et
hvert Korn eller Frøe, er fasthængende en meget tynd Skal, af Skikkelse
som en liden Flue=Vinge, er det troelig, at Vinden kand føre Frøet paa en
større eller mindere Distanee, ligesom Omstændigheden vil tillade det, og saa¬
ledes falde temmelig vidt omkring; ligeledes, at naar samme, ikke falder paa
bare Klipper, eller i Vandet, eller og paa andre ubeqvemme Stæder, da ved
den Allerhøyestes Forsyn, saae og forplante sig selv til paafølgende Fremvext.
Heraf kand alt saa erfares, at de Fyrre=Kugler, som man vil tænke
at finde Frøe udi, og ansee tienlige til Forplantning, maae være tillukte og
færske, samt plukkes af Træerne i Februarii eller Martii Maaned; derefter i
nogenledes Varme legges tyndt udover, for at tørres, indtil at Kuglerne af
sig selv sprekker gandske op, da Frøet ligger løst derudi, og saasnart man ven¬
der Kuglens Aabning ned ad, falder ud.
Vil man nu forsøge at plante et saadant Frøe, saa gaaes dermed saa¬
ledes til Verks, at samme, jo før jo bedre om Foraaret, ligesom Veyrliget
indfalder haardere eller mildere til, saaes omtrent en Tomme Dybt i Hauge,
Jord, da dermed for Resten er intet videre at iagttage, uden allene dette, at
naar Planten, efter en 3 2 4re Ugers Forløb, er kommen op, seer man den ikkun
bevaret fra, at blive afbrudt eller nedtraad; Thi om saa skeer, visner den
bort og bliver unyttig!
Herved vil jeg ellers anmærke, ak, ligesom Erfarenhed viser, at Fyrre¬
Skov, som staaer i Grund=Jord, i Steen=Klipper, eller og i vaadagtig My¬
VII. Deel.


354
ret=Jord, voxer meget langsom, og bliver ikke afsynderlig Høyde, ventelig der¬
fore, at Rødderne ikke har Frihed at skyde sig dybt nok ned, eller og af for
megen Baadagtighed udmattes, som noget, hvor efter Træets Vexter oven Jor¬
den nødvendig maae rette sig; men det tvertimod er befundet, at Fyrre=Skov,
som staaer i dyb Jord, bestaaende, enten af hvid (graae eller rød Sand¬
agtighed) naar Græs=Tørvet, med den lidet derved følgende gode Muld, er af¬
zaget: Voxer meere hastig og bliver høyere, siden Rødderne har Leylighed til,
at stikke sig i Dybet; alt saa maatte man iagttage, naar Fyrre=Planten skulde
forflyttes; hvilket kand skee, Aaret efter at Frøet er faaet, at da samme bler
forplantet i saadan Jord som efter foranførte, giver den beste og hastigste Frem
vext, og saa meget muelig, meest nærmede sig, til samme Slags Jord, som
Træet, hvoraf Frøet er taget, befindes at være voxet udi: Allerhelst det er
sikkerst, at samle Fyre=Kuglerne, hvoraf man vil forplante Frøet, af de
Træer, som staaer i den Slags Jord, der som ovenmeldt giver beste og hastigste
Fremvext, da dette Frøe, nødvendig maae være bædre og beqvemmere til For¬
plantning, end af den Skov, som staaer enten i Myret eller Grund=Jord, og
desaarsage voxer meget langsomt.
Med Plantens Forflyttelse maae i øvrigt varlig omgaaes, og naar man
om Foraaret eller i efter Høsten, som den beqvemmeste Tiid, vil flytte samme
fra det Sted hvor Frøet er faaet, anden Stæds hen, er det fornøden, al
lade saa meget Jord følge med Roden, som vel muelig er; efterdi Roden, der
er lige ned voxet, som en Gu erod, men ikkun af en Traads Tykkelse, ikke
taaler at blottes, eller at skilles ved den Jord, hvorudi Frøet er faaet, og
har begyndt at udspire: Hvorefter Planten, det snareste skee kand, henbringes
og nedsettes, i det dertil, af fornøden Størrelse og Dybhed, gravede Hull,
hvilket strax maa omheignes, at ikke Planten af vilde Dyr eller Creaturer skal
kunde nedtrædes, eller blive beskadiget, medens den er spæd og ung.


355
Dette er da hvad jeg har vidst at anteigne, angaaende Fyrre=Skov, og
den Omgang, som maae bruges med Frøet, i henseende til Forplantelse, efter
de i Norge gjorte Forsøg; men siden slige Prøver, ikkun er gjort i enkelte Til¬
fælde, og langt fra ikke udviser hvorledes Fyrre=Skovs Forplantelse, skulde
kunde i Værk settes, til almindelig Nytte og Fremtarv, da man veed, at
Hauge=Jords Rum, allerhelst Nordenfields i Norge, er ringe og utilstrække¬
lig, ja at ved de fleeste Bønder=Gaarder, er slet ingen Hauger anlagde eller
indheignede, og paa mange Stæder, umuelig samme at indrette, formedelst Si¬
tuationernes Vanskelighed, saa synes det fornøden og Umagen værd, at vise
en lettere og meere almindelig Maade til denne Forplantelse.
Efter mine Tanker kunde samme skee saaledes: At naar man, som før
er meldt, havde samlet Fyrre=Kugler, og taget Frøet derud af, saa kunde man,
saasnart at Foraars Tiiden, det ville tillade, i Udmarken, hvor man fandt
beqvem Jord og Plads, allene løs hakke Tørv=Svoren, en Tomme dybt,
og udi Ridserne saae Frøet; derefter igien planere Jorden, og indheigne Stæ¬
det, saa ey vilde Dyr eller Creaturer skulde kunde komme dertil.
Jeg bør saa meget mindre kalde udi Tvivl, at dette lod sig giøre, som
man ikke kand forestille sig, at det Frøe (som om Foraaret udfalder af Kug¬
lerne, og ved Vinden henbringes til et eller andet Stæd) paa anden Maade,
end ved at falde udi en saadan liden Jordridse eller Aabning, af sig selv forplan¬
tes og fremvoxer; hvoraf tillige sees, den Hinder som denne frivillige Forplan¬
telse tilføyes ved det, at paa de fleeste Stæder udi Norge, hvor Fyrre=Skove
voxer; saavelsom ellers Udmarkerne og Bierg=Situationerne over alt er begroet
og bedækket, med Eene=Træe Kasser; Lyng og ufrugtbare Mose=Tuer, eller
og bestaaende af bare Klipper, saa at ikke et, maaskee, iblant tusinde Frøe,
kand træffe paa et saadant Stæd, at det kand falde i Jorden eller blive til Nytte:
Jmidlertid var det ikke umuelig, ved Rydning, Tiid efter anden, at see disse
Hindringer alt meere og meere bragte af veyen, hvor ikke Eene=Træer, nød¬
vendig maae conserveres, til Gaardernes Fornødenhed, af Gierdsel eller Jnd¬


356
hegninger og detslige, og hvoraf ufeylbar maatte flyde, at Fyrre=Skovs fri¬
villige Forplantelse ville i Fremtiden blive almindelig, til Skovenes Formeerelse,
og Efterkommernes store Fremtarv.
Til Slutning, troer jeg ikke det skulde være umuelig, endogsaa om Hø¬
sten i October Maaned, at faae Fyrre=Frøe; Thi ligesom det i Norge er be¬
fundet, at saadant kand skee med adskillige Slags Frøe, og at Gulerødder og
Pisternakel=Frøe, som er bleven saaet in October, har ikke allene udstaaet
Vinter=Kulden; men har end og til anden Høst, frembragt dobbelt saa stoere
Rødder, som det Frøe, der var bleven faaet om Foraaret; saa skulde det,
maaeskee, og kunde lade sig gjøre med Fyrre=Frøe, og kostede ikke meere, end
at Forsøge det for at blive forvisset her om. Endelig var det værdt at prøve,
om ikke Fyrre=Kugler, som med Frøet udi ligesaa heele som de tages af Træ¬
erne, bleve nedsadte, skulde komme til at opvoxe og give Planter af sig, paa
ligemaade som Nødder og andre baade haard og blødskallede Frugter, med
hvilke det skal lade sig giøre.
s. RODIMIEI.
. .
12


No. XIX.
Betænkning
om
at forbædre Græsningen,
i sær med
at faae Klever=Frøe.


E¬
n Landmand, som kunde avancere sin Græsning i nogen Maade,
fortiener den samme Roes, og giør sig den samme Nytte, som med
at forbedre Korn=Sæden. Af Græsset, den fattige og fornedrede
Væxt, har baade rige og ringe Folk deres Klæder og Skoe, de
har Mad og Drikke deraf. Og den Spise og Drik, der hændtes fra Græs¬
set, Melk og Smør, og Kiød af Fæe og Faar &c. maa være bedre end alle
andre Jordens rare Producter, siden vi kunde taale at see det an, og nyde det
ved hvert Maaltid, og til anden Forfriskning, saa længe vi kand fortære no¬
get. Den Egn, og de Bønder, som har de store drægtige Kornmarker,
kand visselig fremvise meget til Skaberens Ære, og til deres Underholdning.
Men naar jeg seer sidelangs ved hine stolte Strækninger af Rug og Byg, naar
jeg er der en Fællet, som er usel og mager og hudflættet, saa veed jeg vist, at
Folk i denne Egn har ald deres Konst nødig at komme ud til yderste Nødtørft.
Til Skat og Skyld, til Sædekorn og Brødkorn, strækker Grøden nok til sin
aarvaagne duusholdere. Men, om der er noget til overs, da skal det alt
sælges Kiøbstedmanden for salte Sild og Graasei. Og der skal drikkes paa


260
denne Spise, Aaret igiennem baade Nat og Dag. Men hvor tillige Græs¬
ningen giver skikkelig Melk, Smør og Ost, der har Almuen et taaleligere Lev¬
net. Det lille Land, hvor jeg har den Ære at boe, har ald sin Roes og Lyk¬
ke af denne Melange. Jeg har aldrig seet Korn her, som |jo har sin Lige i de
andre Provincer, og mangesteds er det bedre. Men hver Mands Huushold¬
ning er frie for den overmaade Knaphed, som ofte findes i de beste Korn=Egne.
Jngen kiøber sin Spise i Kiøbstæden, uden et Lispund Bergefisk til Høsten,
og til Julen, for en Forandrings skyld. Det kommer deraf, at Græsnin¬
gen bliver ikke fordærvet, men Aar efter Aar forbædret. Det er uimodsigeligt.
At den Mark, som gierne giver Korn, giver ogsaa gierne Melk og Smør,
dersom Jndbyggerne ikke selv hindrer det.
Der maatte spørges, om man kunde bestaae de dristige Ord, at Jnd¬
byggerne selv nogensteds forhindrer og fordærver deres Græsning? Men med
dybeste Ærbødighed tør jeg underkaste mig Straf og Ulempe, dersom ikke For¬
nuft, og øyensynlig Kiendemærke og Kummer i de fleste Spise=Kamre om
Sommeren, vil vidne med mig. Er det ikke Fordærvelse for Græsningen,
at i een og den samme Græsmark eller Fællet, skal gaae et Vrimmel af alle
Slags Creature, Hæste, Malkekøer, andet Qvæg, smaat og stort, Faar, Svin,
Giæs, og alt det som lever og røres? Er det ikke Hinder for Græsningen, at
den samme Græsmark bliver brudt op igien det samme Aar, den begyndte at
hvile, og havde allerede slaget Rødder til mere Græs i tilkommende Tiid? Er¬
det ikke Hinder og Fordærvelse for Græsning paa de fleste Stæder, saa for¬
staar jeg ingen Ting. Jeg meener, det beviser sig selv. Smørret er surt og
stakket, og Melken lang, og den gandske Massa er liden.
At hæmme saadan Fordærvelse er vanskeligere, end at see den. Dog var
det velmueligt med Tiden. Creaturernes Tal at formindske vilde være betæn¬
keligt, i henseende til at Hoved=Staden i Siælland behover meget. Men at
hver Bye, eller hver Mand, eller to a fire Mænd tilsammen, indhegnede sig
Koehauger, hvor deres beste Malkekøer kunde gaae i Fred og Stilhed, og


361
have noget bædre Græs end af den tørre Fællet, det er en stor Sag, som en
Ejere af Godset maatte skynde sine Underhavende til, og med yderste Ævne
hielpe dem afstæd. Naar det skeede, saa var den fornemste Flok af deres
Creaturer forsørget saa godt som mueligt var efter Egnens Beskaffenhed. Saa
fik det gaae med den øprige Vrimmel som det kunde, indtil den anden Fordær¬
velse ogsaa blev ændret, saa blev det bedre for alle Slags. J stæden for at
Kornmark og Fællet bliver hvert Aar omskiftet, saa skulde det med ald naturlig
Ret og Billighed ikke skee uden efter tre Aar. Saavidt man kand høre og spør¬
ge, er ingen Lande, hvor Markerne, og i sær Græsningen bliver saa overilet,
som i Siælland, og flere Stæder deromkring. Tre Aar er visselig det mind¬
ste, som en Græsmark kand ligge, baade for Græssets skyld, og for at berede
Jorden ved Hvile til at give desbedre Korn derefter. Vilde nogen Bye eller
Grandlaug afstaae denne gamle skadelige Vane, og begynde at bruge deres
Jorder paa slige billige Maader, da er jeg vis paa, at det allerhøyeste For¬
syn vilde vise sin Velbehag og Velsignelse derover. Begyndelsen maatte bære
saaledes. Den Vang, som nu havde været Fællet, eller Hungerplads for
Creaturet, den maatte brydes nu, eller i det tilkommende Foraar, til Byg og
til Boghvede. J sær ingensteds at forglemme Boghvede, som er et Favorit
Korn for alt Slags Sædeland. Giødningen maatte være der udført til rette
Tide. Det er strax henimod Michelsdag. Før er ingen Møding tilgavns præpa¬
reret. Det der føres ud om Sommeren, tæres meget godt af ved Solens Hede.
J September Maaneds Begyndelse, og fremdeles et par Uger, vroder Skarnbas¬
ser det ilde igiennem, den stund det ligger i sine Hohe. Men den Vang, som i det
værende Aar haver været Vaarmark eller Bygmark, den maatte i Kraft af
sin i forrige Aar bekomne Giøde, tiene til Vintermark eller Rugmark, og til Er¬
ter, Vikker og Havre. Saaledes maatte alterneres med disse to Vange tre
Aar igiennem, indtil Fælleden havde ogsaa lagt sine tre Aar til Nytte baade
for Græsset, og for Kornet, som derefter skulde faaes deri. Saa længe dette
VII. Deel.


362
ikke skeer, saa er Markerne i Ævighed ringere til Korn, og meget ringere til
Græs, end de ellers kunde være. Men naar dette maatte komme i Brug, saa
vare de paa de fleste Steder skikkede til en nye Forbedring, nemlig ved det vel¬
signede herlige Klever=Frøe, som nu skal mældes om saa omstændelig, som jeg
kunde.
Nansornemper, aiadeLeande, Synderog Nodsorog, besiter sigpaa¬
forbædre Græsningen, med at faae et og andet Slags Frøe. Men der fattes
vis Efterretning, hvorledes de i Sverrig befinde sig ved at faae Fuglevikker.
J Ober=Tydskland ved den Spanske Klever. J Frankerig ved deres Lucerne,
eller Sneglklever. Med de to sidste Slags har jeg gjort en Prøve i Urtehauger,
og befundet, at de her til Lands ikke vil være andet, end en Sommervæxt.
Det meste gaar bort i streng Vinter, og det øvrige stræber ikke synderlig at
udbrede sig. Fuglevikkerne kommer aarlig frem igien, og giøre en herlig Pa¬
rade imellem Tornene i Marken, som de støtter sig ved. Men paa frie Haand
holder de ikke Stand. Det Korn de voxe op iblant, qvæler de. Og saa
brusende som deres Busk er, saa falder det ved Tørrelsen hen, og bliver saa
godt som tik intet. Man seer Exempel derpaa i RugAgre.
Det Hollandske eller Nedersaxiske Klever er paa en Snees Aar meget ind¬
ført, baade i det Tydske og Danske Holsteen. Femeren har haft dobbelt
Melk og Smør deraf i nogle Aar, og ikke derfor desmindre Korn. Paa Ær¬
røe finder Forpagtere og Bønder sig meget vel derved. Paa Alsøe og Ange¬
len er det sidst kommet ind, og hver Mand fryder sig derved. Køerne finder
Behag deri, og Hiorte og Harer spiser med, ubudne. Uden Praleri kandjeg
sige, at min ringe Huusholdning styrkes derved overmaade. Det gjør mig
derfor ondt, at nogle super kloge kalder Klever et fremmet Pkrud, som maatte
giøre Landene Skade. Vort Øyesyn kand jo sige os, at det gqvo agl pesien


253
er ikke fremmet, men det selv samme Slags, som har voxet her fra utænkelig
Tiid af. Det er ikke mere fremmet end Rug er fremmet. Men, som den frem¬
mede Rug voxer et par Aar stærkere hos os end vor egen, saa giør dette ogsaa.
Desforuden, nu det faaes, voxer det tykt og jevnt med hver andet, da det el¬
lers staaer fra gammel Tiid Buskeviis her og der, og de fleste Steder slet in¬
tet. At det giver Melk og Smør frem for andet Græs, det har vi Prøve af
tre gange om Dagen. At det skulde fortrykke det andet Græs, det er sandt.
Og det var at ønske, det kunde saa giøre bestandig paa sit Sted. Men det
kand kun paa tre Aar trykke det. Siden faae det andet Græs overhaand, naar
Græsningen ligger saa længe; og derved skeer ingen Skade, at det gamle Go¬
de kommer i steden, for det nye igien. Man har siden sin Friehed at legge
sig paa hvilket Slags, man vil. Endskiønt den, der har prøvet Kleveren,
holder ikke lettelig op at faae den fremdeles i sine Jorder. At det imidlertid
skulde udmagre Jorden, og giøre den ringere til Kornsæd, er slet intet om.
Det smaa Klever=Græs har smaa Rødder, og det dækker Jorden oven til bæ¬
dre end andet Græs. Og alt hvad der dækker Ageren vel, det har den mindst
Svækkelse af. Man saaer frilig Høe eller Hvede, hvor den smaa Klever har
voxet i nogle Aar. Det beviiser hvor liden Skade Jorden har deraf. Man
kunde maaskee komme til at fatte meere Godhed for denne Urt, og giøre sig
meere vis paa Nytten, naar disse Poster bleve tagne i agt, som skrives paa
ærlig Tro og Love, og paa Grund af egen Erfarenhed.
Her voxer, som bekiendt er, to slags slever. Den stoere røde, og den
smaa hvide. Den røde griber vidt om med sine Rødder. Den giver en stærk
Top, og Stængel af Allens Høyde. Derfor er den ikke tienlig at faae i Mar¬
ken, eller hvor man siden vil saae Korn. Naar Hæste og Qvæg maatte æde
frit deraf paa Stædet, saa sluddre det den igiennem, og det øvrige staar til
Vanir. Dett slags er godt at faae i sin Hauge, eller et indlukke ved Huset.


364
Der er gemeenlig Jord, som kand taale det, og give det Kraft at komme vel
frem. J det næste Aar, efter at det er faaet, kand man tre gange slaae det,
og daglig efterhaanden føre det til sine Hæste paa Stalden. Med Klever af
et Skieppe Land, og med 42 5 Traver Havre til Hakkelse, kand to Hæste
holdes rigelig en Sommer igiennem. Her er Bønder paa Landet, som med
mindre holder to Hæste i god Stand, da de ellers maatte legge to til tre Tøn¬
der Græskand af til dem, og det samme dog til maadelig Underholdning. Det
er ellers at mærke, at den første gang man Slaar det af i For-Sommeren, da
maatte man begynde i Tide, førend det har fanget an at sætte Knoppe, saa
kommer det des hastigere igien de andre to gange.
Det smaa hvide Klever er egentlig til Qvægets beste, og kand saaes i
Marken. Det forstaaer sig vel selv, at man ikke bryder en god Eng op, og
saaer Klever i; Thi til Høe forslaar den ikke meget, og er vanskeligt at faae
tørret. Man saaer den ikke heller paa alt for ringe Agerland. Der vil den
ikke vel komme frem; allermindst hvor Grunden ligger for høyt. Men paa
det Stæd, hvor Byg kand voxe, der voxer Kleverne gierne. Har en Land¬
mand en Koehauge for sig selv, da kand af Erfarenhed forsikkres, at han an¬
stiller sin Sag allerbest paa denne Maade: Han saaer Klever i den beste og til
maade fugtige Grund. Er der et høyt Stæd derved, da lader han dermed for¬
blive ved det forrige. Deraf kommer saadan Nytte ud. Jndtil to eller tre
Uger efter St. Hansdag forlader Qvæget ikke Kleveren. Men naar den derefter
begynder at tage af, saa ligger det ordinaire høyere Græsland til pas og urørt
til Køerne. Hvor der er fælles Græsning, som de allerfleste Stæder ved Lands¬,
Byerue, og hvor Bymændene vilde have den Godhed for sig selv, at lade
Marken hvile efter Billighed, der kunde hver saae noget i sin Grund, og den
eene ligesaa meget, som den anden, saa havde de tilsammen en god Fællet i de
tilkommende Aar.
Angaaende naar og hvorledes Flever faaes, baade den smaae og stoere,
da er der intet Frøe til som bædre føyer sig efter alletider. Man kand saae del


365
uden foregaaende Pløyning i Foraaret paa Steen. Om Sommeren og Efter¬
høsten efter et par Dages Regntid, og det kommer vist for Dagen igien, i
hvor skiødesløs det henkastes. Dog er det med det, som med alle Ting, jo
ordentligere, jo bædre. Det saaes best om Foraaret iblant Havre. Havren
saaes først, og for Kleverens Skyld lidet tynder: end ellers. Naar Jorden er
da harret til den sidste gang, saa bliver Frøet faaet, det allerjævneste man kand.
Derefter bliver Jorden harrek sidste gang saa skikkelig, som skee kand. Er der
et Stykke Jord til rød Klever i Haugen, eller nær Huset, da vil gierne Hav¬
ren voxe saa stærk, at den unge Klever fortrykkes derved, i sær om Havren
kommer i Leide, men da sparer man ikke Havren, heller hugger man den grøn
af, for at frelse Kleveren. J Marken, hvor den hvide Klever saaes, har det
ikke saa stor Fare, at Hav ren skulde qvæle den. Hvor meget Frøe der skulde
saaes efter Strækningen, kommer i nogen Maade an paa Jordens større eller
mindre Bonitet. Ringe Grund vil have noget meere end den bædre. Over alt
kand man tage til et Skieppe Bygland et Pund, Dansk Vægt, eller 32 Lod.
Nyt Frøe kand man selv optage af et lidet Stykke, som bliver staaende urørt
indtil Knoppene ere meest sorte. Man tørrer Kleveren som Høe, og sætter den
i Forvaring til efter Michelsdag. Om Folkene paa Loen ikke veed at tage Frøet
af, og faae det reent, da kand man tærske Knoppene i stykker til Avner. Disse
lader sig saae ligesaavel; undtagen at man ikke veed Qvantitet og Vægt paa det
nøyeste. Men slumpeviis at regne, da giør en Skieppe Avner tre fierden¬
deel Pund Frøe.
Hver Landmand, som vilde gunstig optage, og for sig prøve dette For¬
Slag, skulde med Guds Hielp, befinde sig godt derved. Maatte det i fremti¬
den blive almindeligere, da skeede der en Forbædring paa Græsningen i de Danske
Provincer, af den Vigtighed, som jeg ikke tør nævne, eller taxere.


246
Anmerkning.
Auss
Den ved fleere Oecsnomiske, saavelsom andre opbyggelige Skrifter, velfortiente Antør
haver Ret i al den Roes, han legger paa Klever=Sæden, saasom saare tienlig, sær¬
deles i disse Lande, hvor Fæedrift er en væsentlig Deel af Bondens Næring. Dette
bevidnes efter egen og mange andres Forfaring, med ønske at Klever-Frøe, særdeles
den store røde Hollandske Klever, som ellers er noget kostbar at kiøbe Pundviis,
maatte avles hos os selv, i saa tilstrekkelig Mængde, at den kunde blive meere gængs
i Landet. Foertrangen villeblive mindre og Mogdyngen overflødigere.


No. XX.
Om Spurre,
hvor skadelige de ere
for Landet.


S¬
om der findes mange uanseelige og ringe Ting, som kunde med
bringe deres største Nytte i et Land, naar de ret bleve behand¬
k lede, som for Exempel Bier om hvis sludderagtige og mordiske
Behandling, saa og deres ordentlige og nyttige Omgang jeg ud¬
førlig skal give mine Tanker tilkiende en anden gang; saa findes og mange Tan
ker tilkiende en anden Gang; saa findes og mange Ting, som ere overmaade
skadelige, og mere end nogen tager sig vare for; men ey agtes: jeg vil allene
her fremføre hvad Skade Spurre foraarsager, som meest opholder sig ved
Byer og Huse, og findes nesten overalt, uden jeg skal undtage herfra Værøe
(og maa skee andre Steder mig ubekiendte) som ligger under Laalland, og hø¬
rer til Fæøe, og ere 4 Gaarde paa, da jeg 1735. var paa samme Øe, og gik
omkring og besaae mig, merkede jeg ingen Spurre der som andre Steder, jeg
spurte da en Mand, som jeg var inde hos, om der vare ingen Spurre der paa
Øen? han sagde, Ney; men for faae Dage siden havde der været een, som
og havde været i hans Have, og var som noget nyt for ham; men var nu ble¬
ven borte igien, hvad Aarsagen er hertil kand jeg ikke just finde; thi lad være
der er ingen Kirke paa Øen, som de gierne bygger Reeder paa i Almindelighed,
og derfore hellere opholder sig paa neste Øe, saa seer man dog, at de ligesaa
Cf. Plin. Hist. Nat. Lib. X. Cap. 29.


37.
vel bygger i Bønder=Gaarde og andre Steder, hvor de finder beleyligt: saa
lykkelige ere de ikke andre Steder, thi hvad Skade de giør over alt, uanseet
at der reyses Spurrekyser op i Kornet for at skrekke dem, saa er det kun een
Dags Tiid indtil de bliver vante dertil, saa agter de kun lidet den Priapum
ligeledes i Haverne, hrad Skade de gjør paa Sukker=Ærter, naar de først
pipper af Jorden, da de efterhaanden piller de spæde Spirer af og hakker efter
Ærten, ligger den da noget yderlig i Jorden, tager de den bort, bliver ved
indtil de ødelegger Alting, ja om man end kand med Garn at legge over, eller
Torn og Riis frede dem til Ærterne bliver store, som dog er vidtløftig, og de
ofte ublue sniger sig under, saa æder de dog siden Ærterne gandske bort; ja de
piller de første og frugtbare Knopper af Frugt=Træer i Foraaret, som jeg ofte
har seet, og mange andre Gevexter piller de op, om de ey æder, dog forder¬
ver dem, som Roer, Radicer, Bøhmiske Linser &c. &c. som jeg ofte har erfa¬
ret, da de om Foraaret ligesom ere i lyste, ey at tale om, hvad Skade de
gjør paa Kissebær, Moreller og Morbær der sidder kun løse, naar de treffer
deri, foruden Skader og Kissebær=Fugle, som ere værre, men fornemmelig
den Mængde af Byg og Havre, ja Hamp, de kand ødelegge ey allene med at
æde, men og med at afpille og spilde, det er mere end man kand forestille sig,
thi naar de 3 2 400 ja flere i Klønge, falder i en Ager, deels førend Kornet
er høstet, deels og naar det er høstet, hvad de ødelegger er utroeligt, fornem¬
melig tet ved Byerne, hvor NB. den beste Jord findes og det beste Korn voxer.
Aarsagen til deres Overflødighed og Mængde er deels naturlig; thi naar
man betragter, de kand 3 a 4 gange udklække Unger et Aar, og faaer gemeen¬
lig 5 Unger hver Gang, ja vel og 6, den sidste Gang lidet mindre, ja og li¬
gesaa mange, naar man nu supponerer, de udklækkede 3 gange Unger, 5 hver
Gang, saa at hver Par formerer sig med 15, naar nu nogle 100 Par kand
være ved en Bye, hvad Summa udgjør det ey? som ey er at undre paa, da
en Musvitte ( parus miner) kand have 15 Unger paa eengang, som jeg selv har


71.
seet, men derhos meget vidt fra hinanden i Størrelse, da een Unge kandvære
flyg, en anden pindet, den sidste beldet eller skaldet.
Oglad være at PR Rst Nar ID. E op gg sineger Spyrterne den
allerkorteste Alder, formedelst deres Geilheds skyld, som er formodentlig og rime¬
ligt, dog det Argument han bruger til at bevise at Hannen lever ikke længere
end et Aar, nemlig at der findes ingen sorte om Nebbet eller Hovedet i For¬
aaret, som han ventelig har troet de Grædske lige hen i, saa vel i dette, som
meget mere, for det første strider det imod Erfarenhed; dernest maatte han
have faldet i Serupel over, hvorfra de kom Hannen til at yngle paa ny igien,
dette kunde have givet den artige og klygtige Plinig Anledning til adskillige Re¬
flexioner af den første vrange Sætning; saa dog om deres Alder er kun kort,
saa seer man alligevel, at de formeres overmaade og det Aar fra Aar, og
det, som i mine Tanker er et forunderligt Mysterium Naturæ, man finder in
gen selvdøde af vilde Dyr og Fugle, uden de har faaet voldsom Skade, da
dog af den Mængde, som aarlig yngles, nogle maa jo efter Ligevegten eller
Proportion døe igien, omtrent ligesaa mange, jeg vil ey tale om de brugelige
Dyr og Fugle, som efterjages, eller de, som sielden kommer for Folkets Øy¬
ne, men, som Storke, Svaler &c., som de almindelig holder for Synd at
giøre noget ondt eller ødelegge. ( af Ægypternes Frineipio) Det maatte jo dog
af den Mængde treffe ind, at deres Leve Tiid var omme, og de kunde findes
at være dødsyge, falde af Luften, ligge i Reeden, staae paa et Huus at døe;
men hvo har seet det med Vished? og at de lever in infinitum, det var urime¬
ligt at statuere: dette har bragt mig paa de Tanker, at hver Dyr og Fugl
maae have sit visse Gravsted, som det instinctu naturæ maa søge til imod de fin¬
der Dødens Forbud; enten det nu er andre Rovdyr eller Rovfugle, som ere deres
nærmeste Fiender, ere deres Begravelser; men saa kunde man spørge, hvad er deres
Gravsted igien? eller og de maa have visse Steder de higer til at blive borte paa,
som et Sikkerheds Tilflugtsted, naar de fornemmer den største Fare, det er ey saa
let at giette Naar Hiorten er dødelig blesseret, skal han søge Vand og Moradser,


372
Biørnen og; men det er mueligt af Hidsighed og Jnflammation, som de søger
Middel imod, saa man ey lettelig kand giøre nogen Slutning deraf. Denne liden
digression maatte pardoneres! men at komme til Spurrene igien, saa synes for
det andet Aarsagen til deres Mængde at være Folkes Forhold og Anstalt, deels
seer de ey Skaden nøye nok ind (som i tusinde andre Ting, af Skiødesløshed og
Dorskhed) skiønt de klage at de slemme Spurre har gjort dem saa og saa megen
Skade; ey heller ere de af den Nytte at de meget efterstræbes, men desuden da det
er Bonden formeent at skyde den, som fornemmelig om Efteraaret da de Louger,
som det her kaldes, og om Vinteren paa Gæv skulle iagttages, da mange kunde
blive skudte og aflagde, og fornemmelig i den Tiid de legger Unger ud, var
det beleyligst at forstyrre deres Reeder og ey lade deres Unger faae Tiid at flyve
af Reeden, ja var det ikke mueligt, at om ey enhver maatte betroes at gaae at
skyde, baade for Farlighed, saa og at de kunde under den Prætext extravagere
at der i hver Bye blev beordret, den der skulle have Opsigt dermed, og han blev
given en eller to Skilling for hver Snees Spurre han skiød baade Vinter og
Sommer, dog Guulspurrer, Bogfinker &c. ey i beregnet med; men allene Graa¬
spurrer, og kunde tages af deres Viidepenge, som paa den og andre Maader
bedre anventes, end at drikke dem op i Kroen; men fornemmelig var det nyt
tigt, at ligesom paa Færøerne, hvor Ravnene ere saa mange og giør dem saa
megen Skade paa deres smaa Lam og svage Faar, at de har haft en Vedtægt i
forrige Tiider, som endnu undertiden holdes ved lige, at hvert Menniske, som
roer paa Baad, maa om Olai Tider aarligen til Lautinge levere et Ravne¬
Næb, hvilke Næbbe bleve lagde udi en Dynge og opbrændte, og hvilken, som
ikke skaffede Ravne=Næb, maatte bøde Rafne=Told, det er for hver gang det
blev forsømt, et Skind, det er fire Skilling, som Luc. Debes i Færøernes Be¬
skrivelser 2 Cap. p. 124. 125. Berette, at ligeledes blev paalagt hver Bonde,
som er aarlig Skat at yde, et vist Antal af Fuglehoveder, eller betale en Skil¬
ling for hvert Hovet der manglede i det ansatte Tal, ja endog at der tillige
blev af Herskabet udlovet en Præmie paa en Daler eller meere for den, der el


312
Aar om kunde frembringe de fleeste Spurre=Hoveder, som skulde contribuere
meget til at blive disse Banditer qvit, eller i det mindste indskrænkede, som dog
de fleeste klager over; men ingen Anstalt føyes af dem selv, ret for Alvor at for¬
mindske deres Tal, som dog i Tydskland paa sine Steder er vedtaget, at Bøn¬
derne maa yde Spurrer=Hoveder.
Fornden Spure, giør ogsaa Krager, saa vel de graarygede, som
sorte (hvilke jeg ikke anseer for Roger, da Roger lader større og har guule Næb)
og Alliker, som andre, særdeles i Jylland, kalder Kaaer, stor skade hist og
her paa Kornet, hvor de falder paa i Mængde, ja Allikerne ødelegger Skovene,
hvor de med deres mange Reeder i et Træe, og deres Ureenlighed legger Grund
til at Træet gaaer ud; og som de ere halve Rovfugle, ere de graadige, og kand
i hast opæde en heel Deel paa den Ager de falder paa, og derfor var at ønske
at en stændig blev beordret hvor de fornam at de faldt i Mængde, der kunde
skyde iblant dem idelig og der ved døde og forjage dem; men for at forebygge
Krybeskytteri, saa bliver det hindret, og Landet fyldt med saadanne skadelige
Fugle, og det, som paa mange Maader forbedre bliver igien paa den anden side
hemmelig fordervet, da man dog i alle Forbedringer maa tillige have Hensigt til
Forhindringer at rydde af Veyen, og ikke agte de ringe fordi man betrag¬
ter dem stykviis, men betragte den i Almindelighed og i Samling med fleere.
Hvad Skade giør ikke Ræven paa Lam og særdeles paa Giæs? Han i
en hast bider og kaster en heel Flok, snart for en Bonde, snart for en anden nu var,
det ey vanskeligt at faae dem temmelig udrøddet; men Skytten skiøtter ikke meget
om at skyde dem om Sommeren, da Bællen duer intet, og derfor hemmelig freder
dem til Vinter=Tiiden, da de bedre kand giøre sig Fordeel af hans Hud, som,
naar Skaden blev lagt paa Rævens=Skind, som han har gjort, var det tem¬
melig kostbar, og Skytten har conniveret med Ræven for sin Absigt og Jnteresse
at befordre, ja seer vel til at der kand blive Yngel tilbage; Thi ellers gik den al¬
A¬


14
deeles ham fra, saa seer man der af, hvad visse Menniskers egennyttige Absigt
kand hindre og kuldkaste for det almindelige; da enhver søger kun sit eget,
seer til at faae tingen saaledes forestillet, at eget Beste er hemmelig Absigten, dog
alt under Navn af Fælles Bestes Befordring; det vilde derfor være artig at
faae en Project fra en Skytte, at det var best at freede (Meeningen, er at feede)
Ræven om Sommeren til Vinter=Tiden; hans kraftigste Argument om han
kunde finde paa det, var vel at Skaberen havde vel ey skabt ham forgieves;
men man maatte nok troe han var og et Hiul i den store Verdens Machine,
saavelsom de andre skabte Ting, lad være man indsaa ikke Nytten saavelsom
Skytten: at han om Sommeren kunde faae andre Ting at æde, om det og
skulle blive Skovæble, og derfor meest opholdt sig i Skovene om Sommeren:
men om Vinteren naar Frost og Snee.
.= Men det kaldes en
ret Patriot, som saaledes søger sit eget Beste, at det almindelige der ved befor¬
dres, ja NB. opofre en stor Deel af sin egen Nytte, for at fremme den almin¬
delige, endnu meere, vil opofre sin egen Fordeel, naar det havde Jnfluentz;
det almindelige Bestes Befordring.
Faaborg den 26de Augusti 1761.
Livrigtse PENREtR MRigs.
No. XXI.


No. XXI
CONTINUATION
af
Vind= og Veir=Skiftets
nøye Paa=agtgivelse
J Viborg Egn
optegnet i Aaret 1760.


384
N. De øvrige almindelige Anmærkninger, kand eftersees i Danmarks
og Norges Oemnoniske Magains sente Bind Eegna 196 4
Seqp. ellers er her ingen Forandring.
SoxEn TÆESrRtE.







