Den
Danske
Mercurius,
indeholdende
De fornemmeste Relationer om hvad som
i alle Riger og Lande er passeret,
med
Satyriske og Moralske
Reflexioner
over samme.
Maanedlig samled og skreven
efter
ANDERS BORDINGS Maade,
af
FRIDERICH WILHELM WIVET,
Advocat i Høyeste Ret.
Første Bind.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
KJØBENHAVN, 1756.
Trykt hos Ludolph Henrich Lillie, boende i store Ftol=Stræde i den
forgydte Oxe, og findes sammesteds tilkiøbs.


Den
Stormægtigste Allernaadigste
Arve=Konge og Herre,
KONG
Friderich den Femte,
Konge
til Danmark og Norge, de Venders
og Gothers,
Hertug
udi Slesvig, Holsteen, Stormarn
og Ditmarsken,
Græve
udi Oldenborg og Delmenhorst.
Min Allernaadigste
Arve=Konge og Herre.
ynsker jeg at maa leve længe og lyksalig!


S¬
tore Konge!
tør jeg bære
Disse ringe Blade frem,
Da skal min Begiering være:
Naadig see til mig og dem.
Jeg er
Deres Kongelige Majestæts,
Min Allernaadigste Arve=Konges
og Herres
allerunderdanigste troepligtskyldigste Tiener
og Undersaat
Friderich Wilhelm Wivet.


Den
Danske Mercurius.
Første Hæfte.
for
Aar 1752.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Januarius 1752.
Dannemark.
I.
Jeg maa, min Læser (skiøndt jeg nødig ville skrive,)
Dig en beklagelig Begyndelse kun give.
Med Sorg begynder jeg, GUd give det jeg maa,
Før jeg opholder, en fornøyet Ende faae.
Du veed det store Tab, du veed, hvad jeg vil sige:
LOVISE kiendte du, men veed du Hendes Liige,
Da glæd dig; men hvis ey, for hastig dig ey glæd,
Men gaae bedrøvet hen din Leve Tiid og græd.


2


Den sex og tyvende i Maaneden var Dagen,
Da dette Høye Liig blev udaf Kirken tagen,
Da Hun forlod den Bye, som havde Hende kiær
Hvorom hvers daglig Suk det store Vidne bær.
Det Adlet Borgerskab i Kongens Residence,
Stod alle i Gevæhr til sidste Reverence,
Hver ynsked heller, de (som udi fordum Tiid)
J Steden for til Liig paa Volden gik i Striid.
Hver tænkte paa den Dag, da Hun kom her til Staden,
Hvor stoed vi, sagde de, ey glade da paa Gaden
Hvor skinte Solen mild, skiøndt det var Vinters Tiid,
Hvor var vor Konge og vor Salig Dronning bliid.
Nu møde vi igien, men paa en anden Maade,
Vor Uniform er Tegn til Himmelens Unaade,
Naturen græder selv, det regner overaldt,
Dog Græde=Taare fleer end Regne=Draaber faldt.
See, til Liv=Skytterne i vore Compagnier,
Hvis Hierte inden for Guld, Sølv og Fløyel svier,
See hvor de Hendes Navn i Guld og Sølv har sadt
Og ey alligevel af Hiertet udeladt.
Vel an, saa lad os da vor sidste Pligt beviise,
Og lad os hilse for vor dydigste LOVISE,
Uovervindelig vi hidtil Dato var,
Men vor LOVISE os dog overvundet har.
Her saae man gamle Mænd, som vidste sig med Ære
Foruden Banqverot i Byen at ernære,
At staae som heel forsagt, og dette raabe paa;
Hvi skal vor Alderdom end denne Modgang faae.
Ald Fyr, ald Mod, ald Lyst, var fra de Unge røvet,
Var hurtig i sin Pligt i samme dog bedrøvet,
De raabte, vi har tabt ald vores Ungdoms Lyst,
Og paa vor Alderdom maa savne vores Trøst.
Saa gik det til hos dem, og blandt de Militaire,
Som nyde Løn og Sold, man saae det eens at være,
Ey nogen havde et saa hærded Hierte, at
Det svømmed jo i Graad i den bedrøved Nat.


3


Saa førtes Liiget ud igiennem Stadens Gader,
Og blev geleydet med af Landets fromme Fader.
Det sidste Vale ved Canonerne blev giort,
Da Sørge=Skaren var passeret Vester=Port.
II. Livsalig Kron=Prinz, som skal dette Tab oprette,
Din høye Fødsels=Fest jeg ikke maa forgiette
Den var det eneste i denne Maaned, som
Forvolder, at vi lidt igien til Live kom.
Til Hove Kongen lod et Tractamente give,
Man var saa glad som man kand glad i Sorrig blive
Til samme Høytid en Medaille slaget var,
Hvis Side en Copie af vores Kron=Prinz har.
De Militaire fik paa samme Dag sit Mæle,
Som lod af Landets Sorg sig hidtil Dato qvæle,
Af hver som neppe gad af Sorg tilforne talt,
Der blev til Kongens Søn raabt Lykke over alt.
III. End meer vi Aarsag har Guds store Navn at prise,
For Kongens Daatter, vor velsignede LOVISE,
Det blotte Navn er nok, om andet ey var til
At ynske Hende Godt. Det GUd opfylde vil.
IV. Monarken viiser, at der skal paa Troskab skiønnes,
Og at Forældres Dyd paa Børnene skal lønnes,
Thi har Hans Majestet Græv Moltkes Sønner sæt
Een ved sit Hof, og een ved Garden som Cornet.
V. Hr. Ridder Taylor, som har aabnet manges Øye,
Er kommen ind igien, vil mangen Blind fornøye,
Jo fleere Øyen han gir Lys, jo mildere
Seer alle Folk ham an, som hielper dem at see.
Engelland.
I. Sig Engelland har klædt i sorte Sørge=Klæder,
Og med os Danske sin LOVISES Død begræder,
Hans Majestet den Sorg bar med et Konge=Moed
Og med en Miine, som det slig en Helt anstoed.


4


II. Det Fald, som faldt saa tungt for Engelland, blev hindret
For vidre Virkning, og med nogen Glæde lindret,
GUd sparte Kongens Søn, Ham giorde frisk igien,
Og lød sig nøye med at tage Datteren.
III. For Røver=Pak, man ey paa Landet veed sig sikker,
Hvorfor man hist og her adskillige udskikker
Af Regimenterne, som dem skal holde fast.
J et retfærdigt Land faaer Skielmer Skam og Last.
IV. Et sælsom Sørge=Spil jeg af Avisen hører
Det jeg allene for Morale her anfører,
J London Slagterne en mægtig Oxe fik,
Og i Procession langs Byens Gader gik.
Men som det dumme Beest forstod sig ey paa Ære,
Og kunde slig Zirat ey i sit Hoved bære,
Saa blev han vild og gall, og rendte Byen om
Og saarede enhver, som ham i møde kom.
Det saa i Verden gaaer, naar dumme Folk faaer Ære,
De neppelig forstaaer den samme da at bære,
En Taabe modig blir, ifald han Ære faaer,
En Oxe, Oxe er, skiøndt han med Krandse gaaer.
Rusland.
Den Danske Envoye Græv Lynar, hvis Merite,
Hvis rare Egenskab og store Conduite,
Saavel i Dannemark som Rusland er bekiendt,
Er en anseelig Skienk fra Keyserinden sendt.
Heraf man seer, at Dyd belønnes allevegne,
Den æres udenlands, som æres udaf Egne,
Det er en Kunst sig at opføre saa man kand
Faae Gunst i Fremmedes og i sit eget Land.
Jtalien.
Vesuvius endnu sig ey vil slukke lade
Men holder ved endnu med lutter Jld at sprade;
Men stod den her maaskee den blev af Taarer slukt,
Som er forgieves for vor Salig Dronning brugt.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Februarius 1752.
Dannema
1.
Vor milde Souverain, den største Skat vi eye,
Hvis mindste Draabe Blod kand tusind Liv opveye
Sig vel befinder ved GUds naadig Øyevagt,
Og nogle gange sig fornøyet har med Jagt.
Han som næst Himlens GUd kand over Ære raade,
Han som næst Himlens GUd allene eyer Naade,
Han viiser og, at Han har Himlens Herres Mod,
Sig Naadig teer mod dem, som ligge for Hans Fod.


6


II. Snart viiser Han, hvor vel Han Dyd og Troskab priiser,
III. Snart skiønt en Souverain dog hos sin Tiener spiiser,
IV. Snart sætter Han i dem, som drive Handel, Mod,
Og skaffer Handelen ved Gaver vel paa Fod.
V. Ja meer, hvor stort og dyrt Hans Fader=Hierte holder
En Undersaattes Siel, hvorfore Han forvolder,
At hver som kaldes Dansk og Norsk skal være frie,
Og ey tør grue meer for Tunis Slaverie.
VI. Den allerførste Dag i Maaneden man hørte
En Sørge=Tale som vor saared Hierte rørte,
Vor lærde Anchersen, som Han, saa Talen gik,
Han selv Magnificus, Hans Tale magnifig.
VII. Hr. Græve Christian von Holstein og fremførte
En Sørge=Tale, som de Høye Lærde hørte,
Hver spaaede dette, som Hans Tale hørte der,
At Han vil blive som Hans brave Fader er.
Engelland.
I. Den store Kong GEORG, de Britters største Glæde,
En Reyse agter til Hannover at antræde,
Hvorfor man alle Ting skal holde i bereed,
Om Prindsen reyser med man ey til visse veed.
II. Baron af Sohlendahl har dette Liv forandret,
Og er fra Kensington i Evigheden vandret,
Jmens Han leved, var Han elskt i Engelland,
Og tiente Danmark som en ærlig Embeds=Mand.
Frankrig.
I. J Frankerig er død Madame Henriette,
Hvis rare Dyder man saa let ey vil forgiette,
For 25 Aar blev Hun Princesse fød,
Nu Kongens gandske Huus begræder Hendes Død.
II. Aldt Blodet standsed er udi en Prinds af Blodet,
Hvorover mangen een, som trænger, taber Modet,
Dog maged Han det saa, at hvad en Fattig nød,
Mens Prindsen levede, det faaer han i Hans Død.


7
III. Enhver som krused er i Hovedet, skal være
Couleured med, sligt vil en Dame andre lære,
Thi har hun fundet der adskilligt Puder op
Af alle Slags Couleur, til deres Hoved=Top.
Men ach! hvor vil nu ey de hvide Møer tabe
En Hoben Giftermaal, som sig ey saa vil skabe,
Jeg synes Aske for en Mode=Patriot,
Er ikke heller galt, saa synes Han devot.
Jtalien.
I. Man fra Jtalien moralske Fabler skriver
Om een, som, fordi han sin anden Siæl afliver,
Blev udaf Jorden op til Halsen sluget need,
Og andre ey end sin forhadte Fader leed.
Hvo kand undgaae GUds Haand, hvo kand undflye hans Vrede,
Endskiøndt hans Naade tidt er ey til Straffen reede,
Naar vi det har fortient, dog hans Retfærdighed,
Udi det andet Liv enhver at finde veed.
II. Formedelst Rang i Dands kom i Venedig Trætte,
Hvor Ære=Sygen sig ved Blod lod eene mætte,
Endeel Personer der forlored Liv og Sands,
Saa man kand see, det var en ægte Fægte=Dands.
Spanien.
I. En Flode Spanien vil ud i Søen sende,
Som paa Barbarerne skal giøre hastig Ende.
II. Vil Hamborg have Fred med Spanien, den maae
Da lade Skibe mod Algiererne udgaae.
III. En Ladning Guld og Sølv er fra Havana kommen,
Den vist maa blive glad, som samme faaer i Lommen,
Dog et fornøyet Sind og daglig Brød paa Bord,
Er meer, skiøndt Ladningen var nok eengang saa stor.


8


Holland.
I. J denne Maaned er Stadtholderen begravet,
Hvis Jordefærd var med den største Pragt tillavet,
Hans Enke midlertid Gouvernementet faaer,
Til Prindsen bliver stoer og sig paa Ret forstaaer
II. Til Handelen, som man i Preussen nu vil drive,
Seer Republiqven skævt, og veed, den vist vil blive
Et Skaar for deres og Rabat i Regningen,
Naar Preussen Handel faaer som de paa Asien.
III. Et Hollandsk Skib løb an paa de Barbarske Grunde,
Og der et Slaverie med Tørst og Hunger funde,
De meget andet tungt de arme Christne leed,
Dog! den Japanske Loes af Christne ikke veed.
Tydskland.
I. Den Trætte endet er i Danzig, som saa læn ge
Er ventileret og har kostet mange Penge,
Hvo meest ved Sagen vandt jeg ey til visse veed,
Men mangen Advocat ved den blir tyk og feed.
II. En Maroccansk Gesandt Hannover er passeret,
Men reyste bort saa snart han der var arriveret,
Med første man ham vel i Danmark faaer at see,
Samt vide Ærindet af denne Envoye.
Tyrkiet og Persien.
I. Gud har sagt det var nok, og Straffen aldt borttaget,
Hvormed Tyrkiet har i lang Tiid været plaget,
Hver kommer hiem igien, da Pesten hører op,
Som har regieret stærkt i mangen Tyrkisk Krop.
II. Om Spanierne vil Barbarerne angribe,
Man da det samme der giør mod de Franske Skibe,
J Persien vi seer den rette Schach er sat
Paa Thronet alt igien, den Anden bleven mat.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Martius 1752.
Dannemark.
I.
Min Læser! der du saae de tvende Troners Crone
J Naadens Purpur paa Retfærdighedens Throne,
At deele Retten med retfærdig Mildhed ud
Og mild Retfærdighed, du saae en jordisk Gud.
Lyksalig er det Land, det Folk maa salig være,
Som kand Retfærdighed af Kongens Læber lære,
Nu trøster eder, som var før af Ret forladt,
Thi Nordens Salomon sin høye Ret har sadt.


10


Men J som finder Lyst udi unødig Trette,
Fordrister eder ey at komme her i Rette;
Thi naar J Kongen i sin høye Ret vil see,
J Forsmag finder paa den Allerhøyeste.
Her er et Øye, som ey ved Personer blindes,
Her er et Hierte, som ved Gaver ikke vindes,
Her skal man finde af GUds Salvede en Dom,
Som veed at give Ret og kaste Uret om.
Saa sidder vor Monarch paa sine Fædres Sæde,
Og bygger Land med Lov til begge Rigers Glæde,
GUd lad Ham længe der forkynde Dom og Ret,
Og aldrig mangle en paa Thronen af Hans Æt.
II. Min Pen for ringe er, jeg har for svag en Tunge,
En Undersaat ey kand om Konge=Naade siunge
Men see til Christianshavn, dens Kirke visselig
Omtrent med disse Ord, vil strax begegne dig:
Her Kiende=Merke sees paa Hvilken Kierlig Maade,
Hans Konglig Majestet Han Kand Meddeele Naade,
Da Himlens Kroned Mand Han Klækket Mægtig frem
Vor Herres Kirkes Magt, som vandt ved HK M.
III. Jeg blev uendelig, ifald jeg vil opregne,
Hvad Naade Kongen har, men dog jeg eet maa tegne,
Der viiser Prøve paa Monarchens Gavmildhed,
Og hvilken Medici ey nok at priise veed.
GUd giøre Kongen stærk, GUd lad Ham leve længe,
Gid selv Hans Sundhed ey til Medicin skal trænge
Men om det skulle skee, (som GUd forbyde maae)
Gid Kongen da maae af sin Gave Nytte faae.
IV. Monarchens Mildhed i at deele ud sin Naade
Til sine brave Mænd, er meer end overmaade,
Baron af Bernstorf, som sin Konge tiener troe,
Skal viise samme i Commerz Collegio.
V. Har nogen Sind og Lyst til noget stort at vide,
Monarchen veed ham strax at tage an i Tide,
Hr. Græve Christian von Holstein, som med Fliid
Og i Studeringer har vel frembragt sin Tiid,


Ham har Monarchen, for i Tiden Ham at vænne,
Hvordan Han Kongen skal som sine Fædre tiene,
Haft denne Naade for, i Cancelliet sadt,
Og der forlehnet med Lehns=Secretariat.
VI. Hr. Græv af Lynar er til Staden arriveret,
Og allerede sig ved Hoffet præsenteret:
Monarchen viiste, hvor fornøyet Han var med
Hans Conduite og udviiste Nidkierhed.
VII. Jeg seer ved Slutningen af Maaneden frembryder
Den høystforynskte Dag, som alles Hierter fryder,
For andre Dage var den Dag fra Himlen sendt,
Som bragte Norden een saa dyrebar Regent.
Velsigne store GUd vor Konge af det Høye,
Og lad os længe i Hans Naade os fornøye,
Beviis Ham derfor og saa megen Naade, som
Vi ønske Ham, ja meer end vi kand bede om.
Engelland.
I. Dans Majestet vil, til Hannovers største Glæde,
J næste Maaned til sin høye Reyse træde.
I1.. En Flode takles ud, hvor samme skal gaae hen,
Er ey bekiendt, man meen dog til Ostindien.
Portugal og Spanien.
I. J Portugal man har besluttet det at giøre,
Hvad Spanien har gjort, at Handlen skal ophøre
Med Hamborg, fordi den med Krud Algiererne,
Og anden Krigs=Behør mod dem forsynede.
II. Men H. mborg derimod i Spanien vil vente,
En bedre Tidende om Handelen at hendte,
Om dette vil gaae an, sligt Tiiden lære vil,
Jmidlertid de sig all Umag giør dertil. 6


11


12


Jtalien.
I. Udi Jtalien man hører kun om Trette:
Nu vil sig Corsica mod Republiqven sætte;
Nu med Ragusa og i Strid Venedig kom,
Hvori en Megling man forvente vil fra Rom.
Tydskland og Polen.
I. Jmellem Jøderne i Altona er Trætte
Om en Messias, som dog ikke er den rette.
Thi nogle sige at det ham i Polen var
Men andre sige ney, og ingen Ret dog har
II. De Herrer Funfziger man haver soulageret
For Embeds Møye, og dem alle removeret
Fra all den Værdighed og Embed de har haft,
Saa deres Myndighed paa eengang gik af Skaft.
Tyrkiet.
I. Man har Prophetens Fest høytidig eelebreret;
Dog, som man pleyer før, er ingen removeret
Fra deres Charge, kand man nu til visse troe,
At Festen hellig er? det bliver Qvæstio.
Ostindien og Persien.
I. Om store Mogol i Ostindien man siger
At han Regenten af Golconda snart bekriger,
Hvad Aarsag dertil er, ey i Avisen staaer,
Thi disse Krige til Europa ikke gaaer.
I1. Nu Persien er fyldt med mange Factioner,
Skal disse nøyes maa der giøres fleere Throner;
Men Pring Heraclius han haaber den at faae,
Og sig med Vaaben til den Persisk Throne slaae.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Aprilis 1752.
Dannemark.
I.
Det milde Foraars Tiid, med sine Sommer Lader,
Alt inviteret har vor milde Landets Fader,
Thi er Hans Majestet, som det sædvanlig skeer,
Reyst ud til Fredensborg, hvor Flora af Ham leer
Magneten trækker sterkt, men Kongens Naade meere,
De høye Embeds=Mænd som hos og om Ham ere,
Og forestiller for Monarken Landets Gavn,
Er ligeledes reyst fra vores Kiøbenhavn.


14


II. Vor milde Konge vil, at alle Pensioner,
Vor Salig Drønning gav til fattige Personer,
Vedlige holdes skal, at Landet ey faaer Savn
Af aldt det godt, de før fandt ved LOUISES Navn.
III. Vor høye Skoles Lys, vor lærde Rectars Tunge,
Vor store ANchERsEN, for Lærde veed at siullge,
Paa vor Academie, til heele Landets Fryd,
Paa Kongens Fødsels=Dag om Kongens store Dyd.
IV. Selv Soroe ikke vil sin skyldig Pligt forglemme)
Men vil med Kiøbenhavn i samme Sang istemme,
Hr. Græv af REVENTLAU, Hr. SNEEDORPH viiste hvad
Veltalenhed de to i Talekonst besad.
V. Det lidet Selskab som i Lov og Ret sig øver,
Har underdanigst med fremviiset sine Prøver,
Udi de Lærdes Sprog een af HANS ANCHERSEN,
Og een af WIVET, med en ringe skialdre Pen.
Norge.
Blandt andre sælsom Ting, kand man og dette tegne,
Hvad sig tildraget har i Nordens kolde Egne,
Et hæftig Jordskielv der for nogen Tiid indfaldt,
Saa i Stavanger Bye var Anger over alt.
Sverrig.
I. Man Landets Velstand (som er billigt) ey forgietter,
Nu der indrettes skal et Corps af Søe=Cadetter,
II. Den ny forbedret Stiil nu Sverrigs Rige faaer,
Som skal begynde i det først tilstundend Aar.
Tydskland.
I. Den Store Kong GEORE, kom lykkeligen over
Fra sine Riger til sit Fyrstendom Hannover,
Hans Majestet, som en oprigtig Landets Faer,
Sig Landets Tarv og Gavn med Jver foretaer.


II. Hr. Ridder TANLOK som har mangen Blind cureret,
Er for at hielpe, til Hannover arriveret,
Men der blev svart: At som man haver dygtige
Af Landets Børn, da ey behøves Fremmede.
Frankerig.
I. Hr. Prætor KLINCLINS Sviig og uretfærdig Trekker,
Hos hver Retsindig Had men Undring dog opvækker,
Man snart forsværge skal at nogen var saa slet,
Men Penge hindre kand den allerstørste ret.
II. Men Kongen Anstalt giør, hans onde Raad at klemme,
At Prætor KLINGLIN skal hvad Ret formaaer fornemme,
Det Merke Bødelen i BEAKES Pande skrev,
Et Merke ey paa BEXS men KLINGLINS Ondskab blev
Polen.
Om Snedker Svennenes Tumulter skrives dette,
At de i Danzig sig mod Øvrighed vil sætte,
Saa ubehøvlede de have viist sig, at
Man her dem alle ind i Stadens Fængsel satt:
Men Magistraten skal forsone Kongens Vrede,
Med underdanig Bøn og Knæfald hannem bede,
At han afvende vil, den Straf de har fortient,
For hver af dem var dum, ulydig og forvendt.
Spanien.
I. Endskiøndt man havde aldt til visse dette meenet,
At Hamborg sikkert var med Spanien foreenet,
Fornemmes dog endnu, at om de saadant vil,
De mod Barbarerne maa lave Skibe til.
II. Men Hamborg meener, om de Fred med dennem bryder,
De ingen Rolighed i Middelhavet nyder
Hvorfore Spanien har svaret dennem saae:
Holdt nogle Skibe der, saa kand J sikkert gaae.


15


16


Jtalien.
1. Det Bierg Besuvins, som sig ey vilde tømme
Af ald den Jld og Svovl den gav med sine Strømme,
Har lukt sin Kilde til, og røger ikke meer
Som alle Naboer med største Glæde seer.
II. Venedig seer igien paa Republiqvens Thro
En anden Doge som modtaget har sin Krone,
Hvis Alder prydet er med Trende Sneese Aar,
Og meget af hans Viid sig Republiqven spaaer.
III. Hvad Misbrug før er skeet, af dem som Ondt forøve
Og flye til Kirken hen, naar de ey meer kand røve,
Det vil Hans Majestet udaf Sicilien
At saadan Misbrug der skal skaffes af igien.
En Kirke vies ind, allene til GUds Ære,
For Tyve, Mordere skal ikke Frihed være,
De lumske Tyve som giør Banquerouter maae
Udi GUds Kirke ey den mindste Tilflugt faae
Men ach! hvor vel det nu gaae mangen Straten=Junker,
Som ved Bedragerie sig samler gode Grunker,
Det beste er at de dem legger Vogne til,
Med gylden Hest Beslag, saa kiør de hvor de vil.
Rusland.
I. Man Videnskaberne i største Floer vil sætte,
Men derimod man ey Armeen vil forgiette
Thi Tyve Tusinde Matroser færdig staaer,
Til Landets Tieneste, om det i Knibe gaaer.
Persien.
Fra Persien man nu kun om Tumulter skriver,
Dog vides ey endnu, hvo der til Konge bliver,
Jmidlertid endeel i Landet plyndrer saae,
At den som bliver Schach vil ey det beste faae


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Majus 1752.
Dannemark.
I.
Vor Stoere Seepter=Mand, vor Nordens største Glæde,
Hver Undersaattes Liv, Han paa sit Sommer=Sæde,
Paa Fredensborg i Fred befindes karsk og sund,
Det Himlens Naade Ham i mange Aar forund!
II. Hvor høyt Monarchen vil, at Landets Flor skal være,
Blandt andet sees af, at Høystsamme lod forære
Een aarlig Pension, som høyanseelig var:
Den tvende Officiers af Søe=Etaten taer.


18.


For disse Penge skal de udenlands betragte,
Hvad nyttig som derved Marinen er at agte,
Hvo ville spare Fliid til Kongens Tieneste,
Naar man kand saadan en Regent paa Thronen see.
III. Har Tripolis tilforn gjort Skipperne betuttet,
Skal de ey frygte nu, thi Kongen Fred har sluttet,
At Danske Skibe frit paa Middellandske Strand,
Kand handle hvor de vil: sligt giør vor Purpur=Mand.
IV. Gesandten Keyseren har fra Marocco sendet;
Til dette Danske Hof, paa Reysen sig ey vendet
Til Africa igien, paa Fredensborg dog fik
Hos Kongen Audienz, før han tilbage gik.
Sverrig.
I. Rigsdagen holdes end med allerstørste Jver,
Og vides ey endnu naar samme sluttet bliver,
Ved fleeste Stemmer er besluttet, at den maae,
Som hidtil i Stokholm, saaledes stedse staae.
II. Hans Excellenz Hr. JUEL, med Seraphiner-Orden,
Udaf Hans Majestet er høy benaadet vorden
Forstand og Dyd, sadt ham paa dette Ære=Trin
Hvoraf han skinnede som blanke Seraphin.
Engelland.
Varon von Nevnor i sin Modgang skal husvales,
Befries fra Arrest og all hans Gield betales,
Han da et bedre Hof, et Nye=Hof faaer igien,
Naar man det Franske dOr til Theo setter hen.
Tydskland.
I. Den Danske Envoye von Bacuor er forundet,
(Hvad aldrig nogen før tilforn haver kundet ,)
At bruge Orgelverk ved den Guds=Tieneste,
Som skeer i hans Hotel af Evangeliske.


19


II. Man mindre Toner paa Processionen sætter,
Hvorfore Pauker skal afskaffes med Trompeter,
Og aldt hvad hører meer til en udvortes Pragt,
End som Guds Dyrkelse, det være skal aflagt.
II1. Toe tørre Helgene og Hellige Beenrader,
Til Dresden skikket er udaf den Hellig Fader,
Man vist af Skindebeen og Hovedskallen saae,
At CorLesriNus var den ene som der laae.
Den andens Navn man ey endnu har kundet finde:
J Kongens Cabinet stoed de een Uge inde,
Nu skal de sættes i den nye Kirke ned,
Og der ved Altaret faae aaben Hviile Sted.
J Kirken meget godt kand Beene-Rader giøre,
De kand de levende til Eftertanke føre,
Een modig Præst naar han for Altar bryster sig,
Kand de erindre ham, han dem skal blive liig.
Rusland.
Forpagterne har sig i Petersborg forløbet
Mod Folke=Retten, men de maae betale Kiøbet,
Da de forløb sig mod den Svenske Envoye,
Hvorfor de i een Hast blev arreterede.
Polen.
I. Betal den gamle Gield, før du vil laane meere,)
Det Ord paa Dantzig man kand rigtig applicere,
De fik ey Penge laant af Holland, fordi de
Ey havde før betalt hvad før de laanede.
II. Et farlig Oprør man i samme Stad fornemmer,
At der Laugs=Svennene paa Magistraten klemmer,
Det nye Laugs=Huus de og Raadhuus stormet har;
En gammel Skræder til det Oprør Aarsag var.


20


Det kalder man at sye, men bedre at opsprække
Den gamle Tvistighed, og Uroe at opvække,
Har Magistraten dem med Penge stilt tilforn,
Vil man dem stille nu i Stadens Fange=Taarn.
Frankerig.
I. Det klingede ey vel i Prætor ALINGLINS Øre,
Da han fik fra Paris den Tidende at høre,
At han var afsadt fra sin fordums Værdighed,
Og Abbed RECHEMOND at komme i hans Sted.
II. Eendeel Krigs=Skibe man i Frankerig tiltakler,
Men hvor de hen skal gaae, derom i Tvivl man vakler
Endeel vil meene de skal til Ostindien,
Men andre siger de skal andensteds gaae hen.
III. Sig Pøblen i Roan mod Øvrighed opsætter,
Fordi de meener at man dennem foruretter
Udi det Kiøbmandskab, de har med Stoffer brugt,
Dog denne Oprørs Jld er lykkeligen slukt.
Jtalien.
I. En Geistlig Mand som vil sin Penge=Pung husvale,
Og sælge bort sin Viin, han Lauget maa betale,
Thi da han fordrede Betaling for sin Viin
Af den som kiøbte det, blev det hans Livs Ruin.
Af sine Bane=Mænd dog nogle først har stukket,
Det bedre var, om han selv Viinen havde drukket:
Thi omendskiøndt at han af den Rubiner fik,
Desmeere oplyst han blant andre Patres gik.
Afien.
Udi Ostindien de Franske sterkt agere,
Hos stoere MoGor der sig høyt insinuere,
Men paa Batavia seer alting ud forkeert,
Da meget bliver af de Sorte ruineert.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Junius 1752.
Dannemark.
I.
Guds egen Salvede vor mildeste Regenter,
Af hvilken Rigerne næst GUd sin Lykke henter,
J denne yndig Tiid, og mens det Sommer er,
Sig paa Lyst=Slottene forlyster hist og her.
Men ey desmindre, Han forunder os den Glæde,
At see imellem til sit Kongelige Sæde.
Den Lyst at see os vel, ald anden overgaaer,
Det er den største Lyst vor Souverain attraaer.


22


To gange har vi seet den Glædes Soel oprinde
I denne Maaned, at Monarchen var herinde,
Snart for at see, hvordan det til paa Holmen staaer,
Hvor vel med Verferne det sammesteds afgaaer.
Snart for at see hvordan Hans mægtige Galleyer,
Som Kongen ene frem for sine Fædre eyer,
Paa Vandet spille kand, og ligge som parat,
At give dem, som dem tør pirre, en Combat.
Snart for at see, hvordan Amalienborg den kneyser,
Og Græve Bygninger i høye Skye opreyser;
Snart Arbeydsfolkene at sætte Moed i Bryst
Med det charmante Guld: Thi Penge giver Lyst.
II. Men Hovedstaden er ey ene den som nyder
Den Lykke, Ham at see, o ney! Han fleere fryder,
Sin Naade deeler Han til alle liige ud
Saa fleere end som vi, velsigner denne Gud.
Afbrændte Ringsted smiil i din forfaldne Aske,
Reys kun dit Hoved op, begynd igien at braske;
Din Konge mynstrer jo sit Folk udi din Egn,
Hvad vil du have meer, det er et Velstands Tegn.
Man næst ved Nestved saae Monarchen og at være,
Og Regimentet der, at nyde denne Ære,
At blive mynstret, mens Monarchen saae der paa,
En slig Nærværelse ey sætter Moed i faa.
Men Soroe smukke Egn, tak Himmelen som giemte,
Din Pragt og Velstands Dag, til FRIDERICH den Femte,
Men tak din Konge med, som dig besøgede,
Og ville see, hvad Godt du giver Rigerne.
III. Man paa en Galla=Dag, Monarchen saae fremtrine,
Med Svenske Orden af den høye Seraphine,
Hr. Lieven som med den fra Sverrige var sendt,
Blev med en kostbar Ring benaadet som Present.
V. Comtesse Moltke, som enhver skatterer Ædel,
Har holdet Bryllup med den unge Græve Wedel,
Hvo Kongens Naade har, og faaer en saadan Brud,
Har aldt det Gode han vil ynske sig af GUd.


V. Hr. Doctor Anchersen sit Rectorat aflagde,
Om den det fik igien, enhver med Rette sagde,
At vor Academie i hannem fandt saa brav
Et Hielpe=Anker, som i det det løste af.
VI. At Caracterer her ey treffer sig uliige,
Paa Doctor Anchersen man kand Exempel sige
Thi for hans Lærdom, Fliid og Jndsigt udi Ret,
Blev han Justice=Raad, sligt passer meget net.
Til mange andre man vel kunde dette sige,
Som fordum Phlegyas udi de Dødes Rige,
Lær nu Justitiam, men vores lærde Mand
Har viist for lang Tiid, han Retfærdigheden kand.
VII. En Ordre kommen er, at Sorgen skal ophøre,
(Forstaae med Klæderne) hvad samme skal medføre,
Enhver vel giette kand, hvo ville sørge naaer,
Vi den vi sørged for, igien tilbage faaer.
VIII. Et Asiatisk Skib ført af Hr. Arkeleye,
Er kommen hiem igien, hvad samme har i eye,
Det de at viide faaer som drikke gierne Thee,
Og man med første vel dets Carga faaer at see.
Sverrig.
I. Hans Majestet er reyst til Finland, for at give
Hans Undersaatter Fryd og dennem at oplive.
Man vil ey viide meer af nogen Gouverneur,
Men saadant Embede med dette Aar ophør.
II. Hvo Adlet være vil, han skal til Sverrig løbe,
Og for lit guult Metal, et ærlig Navn sig kiøbe,
Dog om et ærligt Navn Avisen ikke tael,
Ney, det var Adels Navn, som bleven er tilfall.
Men J, som Borger=Børn med Væmmelse maa lugte
Undtagen naar de skal for eder Fienden tugte,
Nu bliver Adelskab gemeent, dog trøster jer,
At disse ikke af den gamle Adel er.


23


24


O! kiøber kiøber her er Dyd at faae for Penge,
Men skynder eder, thi, det varer ikke længe;
Om eders Eftermænd det samme meen at faae,
De da sig dydige og vel opføre maae.
Engelland.
I. Man med Forundring her den Spanske Magt betragter
Og nøye giver agt, hvad de med samme agter.
II.. Baron af Nenhof i sit Fængsel fik et Slag,
Sligt vel et Hinder blir udi hans gode Sag.
III. De Herrenhuters Seet sig meget sterkt udbreder
Hvortil Græv Tinzendorf dem med sin Tale leeder,
En Græves Prædiken maa end lig være god,
Hvo er saa plump og vil en Græve staae imod?
Frankrige.
I. En Microcosmos af en Kunstner her fremviises,
Som for sin Raritet med ret fortien at priises,
Det viiser mange Ting, som man i Verden seer,
Men ikke aldt det Ondt som her i Verden skeer.
I1. J Tvistigheden, som blant Geistlige er kommen,
Har Parlamentet alt om nogle afsagt Dommen.
III.. De Franske Tropper som ved Besancon man seer,
Forstærkes dagligen, og bliver fleer og fleer.
Tydskland.
1. Den piise Kong Georg, sig Ledighed ey tager,
Men pynser idelig paa sine Tydske Sager.
II.. Med Alvor stræber man at klappe Klinglin af,
Saa han med Tiden faaer sin velfortiente Straf
III. Det meget sælsomt er, udi en Skov at finde
En Vild, men meget meer, en gandske enlig Qvinde,
Dog om man end en Vild kand finde hist og her,
Saa har man nok af dem som alt for tamme er.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Julius 1752.
Dannemark.
I.
Bryd Dannemark, bryd ud i lutter Fryde=Stemme,
Og lad ald Verden din retmæsig Fryd fornemme,
Kom Søster Norge med! det til os begge gaaer;
Thi du saavel som vi, igien en Moder faaer.
Lyksaligt Øyeblik, da FRIDERICH den Femte,
To Rigers Ynske og Forhaabning ey forglemte,
Den Dag ey glemmes skal af Tid og Eftertid,
Da JULIANA kom til os fra Brunsvig hid.


26


Hver Stad som Dronningen igiennem er passeret,
Der hver Jndbygger har af Glæde jubileret,
Der var ey nogen Siæl, som JULIANA faae,
At tusind Ynsker jo i deres Hierter laae,
EI. Min Føde=Stad, du som den stoere Lykke nyder,
At Stoere Konger selv med Krone der sig pryder,
Du og den Lykke nød, at JULIANA gik
Som vied Dronning, der til Stoere FRIDERicH.
Saa bliv i Herrens Navn til en lyksalig Mage
For Femte FRIDERICH, lev med Ham mange Dage,
Saa vist som ærlig Blod i vore Hierter er,
Saa vist har Rigerne Dig overmaade kier.
III. Stormægtigste Monarch ald Verden kand fornemme,
At om den evig stod, den aldrig kand forglemme
Den stoere Kierlighed Du har til Mennesker,
Og allerheldst til dem som Dine egne er.
Du har et Hospital til Fattige oprettet,
Et Æreminde, som af os ey blir forgiettet,
Det heele Verden skal en Prøve viise paa
Hvad maadig Omhue i Dit Konge=Hierte laae.
Tre hundred syge Folk skal nyde der sin Pleye,
Faa Lægedom, faa Brød, faa Huus og roelig Leye.
GUd frie Kong FRIDERICH fra Sygdom, da Han godt
Beviiser stedse mod Sin syge Undersaatt.
IV. Grev MOLTRE, HOLSTEIN, DEHN, skal ikke andet sige,
Med kiække BERNsroRe og AnLEFELDT tillige,
End at De Frugten med af Kongens Naade vandt;
Thi hver af Dem gaaer nu med høye Elefant.
V. Fra Jylland, skrives om en Ting som sælsom falder,
At der een Qvinde som var over Børne=Alder,
Hun blev frugtsommelig, sligt vil jeg gierne troe,
Men om hun faaer et Barn, det bliver Qvæstio.
Frankrig.
I. En Urtekræmmer, at han kunde Næring vinde,
Han da et artig Puds har dristet at opfinde,
Og har sig ladet gjort et billede af Steen,
Som kand bevæge Haand, Arm, Hovedet og Been.


Det skulle Ligning af Maria forestille,
Hvormed han kunde Folk med indbildt Andagt brille,
Endeel udi Paris til samme Boed henløb;
Thi er Maria der, saa maa hun give Kiøb,
Selv Politiet, som ikkun i Verdens Sager,
Og ey i Geistlige sig nogen Andeel tager,
Det ey nedrive tør, men Erke-Bispen joeg
Maria af den Boed og ham i Fængsel toeg
II. Man taler idelig om Krig mod de Barbarer,
Som med Oprigtighed saa meget ilde farer,
Og Frankerige vil, at Tripolis den skal
Fornemme Magten, af de Franske Kuglers Tal.
III. Endnu er Trette om Guds stoere Naade=Gave,
Og hvilke Syge, som bør Sacramentet have,
Før Constitution blev nevnt var hiine til,
Ja selv vor HErre det ey Judas nægte vil.
IV. De Stoeres Sygdom, og den Fattigs Fleske=Kage,
De lugte Byen om, ja man i disse Dage
Exempel derpaa seer; thi LOVENDAHL Hans Taas,
Forvolder Medici, de Hovedbrud maa faae.
Engelland.
I. En Arm, saa meget Ondt kand her i Verden giøre,
Som hundred tusinde af Godt ey kand tilføre;
Thi een Eenarmed af sin Kone Halsen skaer,
Og hertil Jalousie den største Aarsag var
II. En hæftig Jldebrand i London har fordervet,
Hvad Acter, Skiøder, som Jurister har forhvervet,
Jeg troer hver Debitor, hvis Haandskrift hos Dem laae,
Har ynsket Jlden ey vil deres Skrift forsmaae.
Rusland.
De Ord med gylden Stiil i Tiden skal opskrives,
Ved hvilke Russerne i Sindet kand oplives
Som Keyserinden, da Hun hørte Moskovs Brand,
Udbrød af ædelt Sind til Trøst for samme Land:


27


28
Jo større Faren er, jo meer det skal mig drive,
Til Dem at reyse hen, og Trøst for Dem at blive;
Thi det var Hendes Ord da Tidende blev bragt,
At heele Moskovs Stad var aldt i Aske lagt.
Fabriquer, Huuse og Palladser ligger øde,
Hvo hertil Aarsag er? de skal med Livet bøde,
Om de dem alle fik jeg ey til visse veed,
Men dette veed jeg nok at Helvede er heed.
Polen.
Naar man sig har forseet, saa kand man ikke vente
En bedre Dom, for sin Forseelse at hente,
End giøre Afbigt, sligt har Danzig Prøve paa,
Som om Forladelse hos Kongen bede maa.
Sverrig.
Rigsdagen lykkelig er bleven bragt til Ende,
Hver med Fornøyelse igien til Hiem kand vende,
Hans Majestet, er reyst til Finland, for at see,
Hvordan Hans brave Folk i Landet levede.
Tydskland.
Den Handel=Hamborg med Algiererne har drevet,
Og hvorfor Spanien paa Dem umild var blevet,
Den gav ey stor Profit, er hæved op igien,
Hvorfore Hamborg Fred bekom med Spanien.
Barbariet.
At eye Riger, er iblandt Barbarer andet,
End for Ulydighed af Fader blive bandet;
Thi Beyens Søn han har i Tunis Lyst at faae
Den Ære, ingen Søn, naar Faer er til, bør naae.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Augustus 1752.
Dannemark.
I.
Vor Dyrebar Monareh sin Residen besøger,
Hvorved han vores Fliid i største Grad forøger,
Som Aarets beste Tiid er ey til Ende bragt,
Da mellemstunder Han fornøyer Sig med Jagt.
I1. Den Stad, som CHRISTIAN den Fierde har indrettet,
Og med vor Kiøbenhavn i Venskab er indflettet,
Den havde Kirke, men dens Kirke ey tilforn
J nogen Konges Tiid, saa stort og prægtigt Taarn.


30


Men Femte FKIDERICK, den Stoere Himmel=Gave,
Han vil, Hans Residen; Anseelse skal have,
Og at hver Seylings Mand ved første Øye seer,
Hvad stort, hvad smukt og godt ved Kongens Anstalt skeer
Thi vil Kong FRIDERICH, af Kirken skal udspiire
Et Spiir, som Kirken skal og heele Staden ziire,
Han har ey Penge spart, Han og den Glæde saae,
Et prægtig Gylden=Spiir paa faste Muur at staae.
Lad Fierde CHRISTIAN et saadant Taarn opmuure,
Hvor man ved Snegle=Gang til Spidsen sig kand lunre,
Saa har Kong FRIDERICH Ham nu Revange gjort,
Og bygt et Taarn som er anseeligt og stort.
Han selv indvier det, og gir Sin Herre Ære,
Som altid vil paa Raad med Danner Kongen være,
Te Deum siunget blev, Canonerne gav Skraal
Og der blev Lykke raabt af hver paa Moders Maal.
Omhyggelig Regent, om Spiiret end kand rekke,
Mod Himlen høyere, end som vi os kand strekke,
Saa skal vor Bøn for Dig i Himlen lige gaae,
Og virke, at Du skal en evig Lykke faae.
III. Et Dydens Exemplar og Kierne af Noblessen,
Den Gavemilde, og saa meget elskte PLESSEN,
Har Verden sagt Farvel: Han var en ærlig Mand
Og mangen Fattig ham ey nok berømme kand.
IV. Enhver som haver Lyst til Kiøbmandskab at drive,
Med China=Vahre, han maa ikke udeblive
Fra Auctionen, man paa Compagniet holdt,
Da Vahrene der blev for gode Priiser soldt.
V. Hr. GVLDENCRONE, som fra brave Folk nedstammer,
Der har sin Troeskab viist i Kongens Rente Kammer,
Og blev af alle elskt, har bedet Kongen om
Dimission, den han i Naade og bekom.
VI. Til Mester =Graden er en Hoben avancerer,
Da meer end et Dosin er bleven completeret.
VII. En Kone, som har dræbt et Barn, fik sin Straf,
Da Stadens Mester=Mand for dette Lønnen gav.


Frankrig.
I. PAGEHv har Riget sat i Sorg, at Livets Knnde
Hos ham skal løses op, og Haabet blive ude,
Men GUd har hiulpet ham, og Frankerig blev glad,
Da Sneese Bønner, de for Princens Sundhed bad.
II. Enhver som venter sig, for Torden at forvares,
Da maa en Jern Stang i Huuset ikke spares,
Med en Machin som til Electrisering hør;
Thi da ham Torden=Veyr ey nogen Skade giør.
Tydskland.
Hvad større Prøve paa Dumdristighed kand blive,
End den Avisen os kand paa en Staldknegt give,
Som naar han ikke kand faae sin formeente Ret,
Tør giøre Tummel ved sin Keysers Cabinet.
Af Fødsel er han Fransk, men denne Friehed strekker
Sig alt for vidt, naar den til slig Person sig rekker,
Hvad Løn han vente kand, det Tiden lære vil,
Jmidlertiid man ham med Jern har slaget til.
Portugal.
Hvorvidt Barbaren han sin Næsviished kand øve,
Derpaa fik Portugal en meget farlig Prøve;
Thi Kongens Farbroer nær er bleven taget bort,
Om Officeeren ey var kommen lyksom fort.
Tyrkiet.
I. Vonstantinopel maa for ald sin Fare grue;
Thi nu hiemsøges den, af Jld og lyse Lue,
Søm trende tusind og sex hundred Huuse rev
J Hast i Steenhob, og hvert Træ til Aske blev.


34


II. En stoer Escadre, udaf Portens smaae Vasaller
32
Skal kræve Skatten ind, og om de ey betaler,
Da stevne dem med Krud: Men Porten intet fik;
Thi ved Circassia Escadren undergik.
III. Hvo Bassa være skal, han maa sig ikke vente,
At for Forseelse han ingen Straf skal hente,
Avisen siger, den i Palæstina var
For Vold og Uret alt sin Afskeed faaet har.
IV. At Stoer=Veziren sig skal ey af Legen bramme,
Han for sin Tieneste bekommet har det samme,
Og er til Cypern sendt udi Landflygtighed,
Hvad Udfald slig Tumult vil faae, man vist ey ved:
Barbariet.
I. Uvi Algier er Pest, saa sterk, at man kand regne
At daglig 100 Personer død maa blegne,
For Resten knurrer man, fordi de slet Profit
Med Røverie har haft, og ofte Skade lidt.
I1. J Tunis Deyens Søn, som Fader ey kand liide,
Ja foretager sig, mod Faderen at stride,
Har samlet en Armee, beleyret Tunis Bye,
Men maatte dog tilsidst, med Skamme derfra flye.
De arme Christne, som i Slaverie arbeyde,
Har lidt det meeste Ondt i denne slemme Feyde,
De Christne=Consuls selv har staaet Fare ud,
Og maa af eget Skib levere Tyrken Krud.
Da den rebelske Søn, sig saae ey meere sikker
Udi sin Faders Land, han derfor sig forstikker,
Og hen til Bassen af Algier sin Tilflugt taer,
Endskiøndt hans Ankomst ham heel angenem ey var.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Septembr. 1752.
Dannemark.
I.
Vor Dronnings Fødsels=Fæst er holdt med megen Glæde,
Og mange stoere Folk ved Hoffet var tilstæde,
Som ynsker Dronningen Guds meget Himmel=Godt,
Det samme gjorde hver oprigtig Undersaat.
Er det den første Dag og første Gang vi kiende
Paa Himlens Naade, at han Liv forunder Hende,
Saa gid den samme Dag maa komme tit igien,
Og Hun maa sildig gaae fra os til Himmelen.


34


II. Tølv brave Dannemænd til Tegn paa Kongens Naade,
Med Dannebroges Tegn til samme Fest indtraade,
At regne Dennem op, blev før vidtløftig her,
Nok alle kiender Dem, og veed De brave er.
III. Da Jylland Valke Jord og Farve=Jord kand give,
Maa sligt af Fremmede ey meere indført blive;
Naar Landet kand sig selv forsyne, bør man ey
At søge fremmed Hielp, heldst Kongen siger Ney¬
IV. Fra Kongens Slot man kand om lutter Naade høre,
Det er Hans største Fryd mod Landet vel at giøre,
En Tønde Guld Han har til Hospitalet skienkt,
Og videre endnu med Aarlig Gunst betænkt.
V. En Børstenbinder har paa Mordisk viis aflivet
Sin egen Hustrue, med en Kniv, og hende givet
Toe uforskyldte Sting, men denne onde Mand
Er bleven grebet, og sin Straf forvente kand.
Den samme Kniv, hvormed han skar sit Brød til hende,
Ved samme maatte hun sit syge Liv nu ende,
Man rand nu sige: at han selv sig myrdede;
Thi Mand og Koene, er jo kun et Legeme.
VI. En Officeer, da han sin Vagt vil visitere,
Bekom et saadant Slag, og sig ey reyste meere,
Da han i Mørke nær ved en Veyrmølle gik,
Han da et Dødsens Slag af Mølle=Vingen fik.
Frankrig.
Nu frygter KLINCLIN sig, at Sagen ey skal give
Ham saadant Udfald, som kand fordeelagtig blive,
J Fængslet er han syg, og dersom han døer bort,
Saa bliver visselig Processen meget kort.
holland.
Fra Rotterdam man seer et Tyverie opdaget,
J hvilket Tyven sig har ene selv bedraget;
Thi Collecteuren, som sig selv bestiæle vil,
For Pigens Troeskabs Skyld, maa sætte Livet til.


Saaledes Falskhed kand sin egen Herre ramme,
Men om nu Pigen ey var kommen i det samme?
Og han med Pengene var gaaet bort, hun vist
J stoer Uskyldighed, sit Liv da havde mist.
Tydskland.
1. Den Staldkarl, hvorom man i sidste Maaned hørts,
At han dumdristig sig mod Keyseren opførte,
Er bleven pardoneert, og 100 Gylden fik,
Hvorfor han takkede, og hiem til Frankrig gik.
II. En heftig Vandflod, er igiennem Glukstad gaaet,
Men haver GUd skee Lov! ey nogen Skade faaet,
Dog var Indbyggerne ved samme ikke glad,
Heri var Glukstad just ey nogen Lykke=Stad.
Jtalien.
I. En Engelskmand som sig i Capua opholdte,
Og for Ulydighed imod hans Fader voldte,
At han maa som Soldat, for Penge lide Nød,
Af Utaalmodighed, med egen Flint sig skiød.
Faa Timer efter at den Gierning var passeret,
Blev ham en Vexel fra hans Fader remitterer,
Men man kand slutte let, han intet faaet har
Af Vexelen, heldst da hans Liv omvexled var.
II. En anden Engelskmand, som ville ikke længe
J Verden være, bad Skarpretteren at hænge
Ham op, og om han ey vil føye ham deri,
Han da med een Pistol sig giør fra Livet fri.
Men Bøddelen var klog, han lod ham arretere,
Nu har han Stunder til sin Bøn at revocere,
At hænge Folk, det er ey som at hænge Lam,
Og Bød len kunde for sin Umag vente Skam.


35


36
Tyrkiet.
I. Ru veed man, hvo der har Constantinopel skændet,
Og hvad der Aarsag var, at Staden blev af brændet,
En Kammertiener, som var ey fornøyet med
Den Dom, som MULA gav, har kommet den afsted.
Den arme Dommer, har sig den Gang brændt paa Dommen;
Thi han og gandske Huus i Jlden blev omkommen,
Men sligt Salarium har voldt et Oprør, som
Paa KISLAR AGAS Front til sidst til Ende kom,
I1. En Hals han havde kun, og den gik med i Løbet,
Hans Gods og Midler toeg Sultanen udi Kiøbet,
III. Men Janischarerne vil ikke stille sig,
J Fald at Keyseren vil ey begynde Krig.
IV. Sultanen frygter selv at disse slemme Knegte,
Begynder allerførst imod ham selv at fegte,
Hvor har dog den Regent Lyksalighed, som veed,
At hver en Undersaat ham viiser Kierlighed.
Barbariet.
I. Tripolitanerne, et Flensborg Skib har taget,
Men uden Tvivl de da har taget Feyl af Flaget,
Men saasom Skibet det var Dansk, og de vor Ven
Vil viise sig, saa blev det givet os igien.
I1. Det just ey Dulce var da hiine Dulcignotter,
J Tripolis sig mod Regenten sammenrotter,
De tænkte gvndske vist de vare oven paa,
Og Regimentet selv i Hænde skulle faae.
O Ney! Regieringen staaer ey saa læt at vinde,
Ja Land og Riger staaer for alle ey paa Pinde,
Men det blev og forkeert Regieringen til Lands,
For dem forandret blev Floden om til Vands.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Octobr. 1752.
Dannemark.
I.
Du yndig Kiøbenhavn, du stoere Konge=Sæde,
Kom, fryd dig nu; thi nu du Aarsag har til Glæde,
Du kand vel minde dig, den sidste Sorg du fik
Den Gang, din Hiertes Fryd, Lovisa fra dig gik.
Da svemmed du i Graad, da blødede dit Hierte,
Da vreed du Haand i Haand, da daaned du af Smerte;
Du raabte: Du mit Liv, og Rigets Lyst gik hen,
Ach! Ach! hvor faaer vi een saadan som Hun igien?


38


See! nu Guds Forsyn, troe nu kand du dig ey klage;
Thi Himmelen har sendt din Dagmar dig tilbage,
Lovisa heed hun før, nu JULIANE Navn
Hun har paataget sig, til 2de Rigers Gavn.
Du yndig Kiøbenhavn, du prægtig Konge=Sæde,
Kom lad din viide Plan af Drønningen betræde,
Luk dine Porte op, mod JOLIANA tag,
Og vær i Hiertet froe paa Hendes Jndtogs=Dag
Den ellevte skal staae i Maaneden October,
Som en mærkværdig Dag, antegnet med Zinober;
Thi det var just den Dag, da denne Hovedstad,
Ved Hendes Indtog blev saa meget hierte=glad.
Min Pen er alt for sløv, jeg har for svag en Tunge,
At jeg om ald din Pragt tilfulde kunde siunge
En Bog in Folio paa mange Riis Papiir
Ey en tilstrækkelig Afbildning derpaa giir.
Det adlet Borgerskab i Kongens Residence,
Stoed alle i Gevæhr til første Reverence,
De vare fuld af Fryd, og Hiertet i dem sprang,
Ja Staden Eccho gav af lutter Fryde=Klang.
Tre Ære=Porter var i Gaderne opreyste,
Og Stadens Raadhuus af sin prægtig Stads sig kneyste,
Livskytterne de stoed og gav en Prøve paa,
At der Ducater end i Danske Lommer laa.
Saa førtes Dronningen igiennem Stadens Gader,
Og taget blev imod af Landets fromme Fader
Man hørte Fryde=Skrig hvor man i Byen kom,
Og der blev kasted Jld udaf Canoners Vom.
Du yndig Kiøbenhavn, du mægtig Konge=Sæde,
GUd lad dig sildig for din naadig Dronning græde,
Gid du maa faae at see saalænge Verden staaer,
At Æt af dette Blod paa dine Volde gaaer.
Da Millioner Blus paa Stierne=Himlen klarte,
Vor frydefulde Stad Jndbyggerne ey sparte
De Lys, som Menneskers Forstand kand hitte paa,
Man Kongens gandske Stad illumineret faae.


Til Hove Galla var, som er vel let at giette,
Da alle Giesterne ved Tafelet var mætte,
Saa blev der dandset om til Natten den faldt paa,
Og hver med Glæde til sit Hiemme kunde gaae,
I1. Herr SCHRODER, LUXDORPH og den brave HIELMESTIERNE,
Samt STAMPE, alle Mænd, som har en ægte Hierne,
Etats=Raads Navn og Rang er bleven føyet til,
At Dyd belønnes skal, vor Store Konge vil.
III. Et Orlogs=Skib og een Fregat, som Krud tør lugte,
Og naar det gielder paa, skal Landets Fiender tugte,
Fra Stabelen løb ud, det fik det Navn af Moen,
Og med vor Drønnings Navn det andet gik i Søen.
IV. Det Sted, hvor Lærdom har sin Residen; og Sæde,
Paa vor Academie blev holdt om Landets Glæde,
Vor Dronnings Jndtogs=Dag, to rare Taler, som
Var skrevne i det Sprog, man talte før i Rom.
Frankrig.
I. DAGEmN han har igien sin forrig Sundhed naaer,
Og 80 Møer har derved Udstyr faaet,
Hvor har de bedet godt for Prindsen, fordi han
Blev frisk, og voldte hver af dennem fik en Mand.
II. Herr KLINCLINS Sviger=Søn, Hr. DAUDE, da han vilde
Jgiennem Strasbørg gaae, bekom ham det kun ilde,
Han med en Kugle blev paa Gaden skudt ihiel
Soldaten skiød vel feyl, men ramte ham dog vel.
HI. Hvo i Anatomie vil noget kunstigt lære,
Han da Tilskuere udi Paris maa være,
Tre Hunde=Hvalpe af en Koene fødtes der,
Som til Doctores der i Staden skikked er;
Er dette sandt, da troer jeg Jagten vil tiltage,
Da Hvalpe fødes kand foruden Hunde-Mage
Men da man endelig betragted Skabningen,
Da saae man at Joli har været Moderen.


29


40


Engelland.
En artig Hændelse i London er passeret,
Ved hvilken tvende Mænd sig ey har diverteret,
En Kone løb fra een, og til en fremmed Mand,
Og blev saa siden død ført hen til Engelland.
Hun i en Kiste var indpakket af den sidste,
Den han som contraband saa nødig ville miste,
Men det opdaget blev; thi Manden leved end
Og begge to har fulgt til Graven hende hen.
Avisen skriver, at det har den første været,
Som tvende Ægte=Mænd har med Ledsagning æret
Paa engang; Ney, jeg troer man vel Exempel fik
Paa meer end tusinde, men just ey saa public.
Rusland.
I. Pra Rusland hører man i denne Tiid ey andet,
End at Mordbrænderie grasserer der i Landet:
II. De Moskov brændte af, maa lave Livet til;
Thi med en Jern=Jld man dem langsom steege vil.
Her gaaer det Ordsprog an: En feed Steeg Fanden nyder
Om de ey deres Synd (som haabes dog) fortryder,
De haver denne Jld fortient og taale maa
Med Taal, ifald de kand den evige undgaae.
Tyrkiet.
En meget nydelig og deylig Concubine
Af KISLAR AGA, som tør for Sultanen trine,
Bekom 6 Punge, da hun kun om tvende bad
Og saa til Grækenland med Penge reyste glad.
Gid Pokker maa hos ham en Concubine være,
Naar ingen Punge han kand eller vil forære,
Han hende burde for sin Død med Punge skienkt,
Hun havde siden ey paa nogen Punge tænkt.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
November 1752.
Dannemark.
I.
Vor Konge, Gud skee Lov, sig frisk og vel befinder,
Saa der er ingen Ting, som er vor Fryd til Hinder,
Naar Kongen lever vel, saa har hver Undersaatt
Den største Prøve paa det allerbeste godt:
J denne Maaned har Monarchen sig fornøyet
Med Jagt, saa mangt et Dyr har maattet lukke Øyet
Men mellemstunder kom Monarchen til os ind,
Hvor Rigs=Affaires har fornøyet Kongens Sind.


42


II. Arbeyderen sin Løn bør for sin Umag have,
Det falder noget tungt for liden Løn at grave,
Enhver Assessor som i Canceliet sad
J Glukstad, han er nu ved meere Gage glad.
III. Vi bør os fryde, om for andet ey saa eene,
For GUd har sparet vor Sorma MAGDALENE,
GUd give Dronningen maae leve mange Aar,
At Hendes Fødsels=Fæsk vi mange Gange faaer
IV. Stift=Amtmand NIsSEN, som i Aarhuus haver været,
Og der af hver var for Forstand og Troeskab æret,
I denne Maaned er til Staden kommen hid,
Og skal i Amtet her udviise samme Fliid.
V. GUd hielpe dem, som skal i Havets Bølger pløye;
Thi Stormen denne Tiid har lukket mangt et Øye:
Hvo dette holde kand: Frygt GUd, følg Lande=Vey
Han er forvisset paa, at han kuldseyler ey
VI. Et Skib er gaaet bort i denne Maaneds Dage,
Som skal til Canton Stad i China Veyen tage.
VII. Professor Hr. MALLET skal i det Franske Sprog
Og Belles Lettres, hvo det ynsker, giøre klog.
VIII. J Ribe en Poet, som med saa sød en Tunge,
Har vidst om mange Ting paa Moders Maal at siunge,
Har lagt sin Skialdre=Geist paa eengang gandske af
Og blev til Lærdoms Sorg lagt livløs i sin Grav.
Dog skal han aldrig døe, saa længe Lærdom æres,
Hans Skrifter til hans Roes skal om i Verden bæres,
Ja hvo en Linie af samme kun har seet,
Maa sige: FALSTER var en levende Poet.
IX. Hvo Lykken eyer og den ikke har i vente
Han kand sig lave paa en god Gevinst at hente;
Thi fierde Classe af det andet Lotterie,
Er trukket og har gjort endeel for Sorrig frie.
Frankrig.
Den arme KLINGLIN sterkt i Fængselet forvares,
Hvad som er delicat det fra hans Gane spares;
Thi flød han før i Viin, og vidste selv ey hvad
Han skulle spiise, faaer han nu desmindre Mad.


43
Preussen.
Den stoere FRIDERICK af Brandenborgske Stamme,
En Kongelig Skribent, hvis Pen hos os skal bramme,
Om Brandenborgske Huus et Skrift har publiceert,
Og samme Piece til sin Broder dediceert.
Den samme Haand, hvormed han trækker Sverd fra Belte,
Den samme bruger han at skildre tappre Helte:
Hvad om Philosophi en Keyser før har sagt,
Naar Den regierer: Det man her maa give Magt.
Polen.
1. Det ufornøden er jeg give vil tilkiende,
At Polske Rigs=Dag gik saa frugtesløs til Ende;
Thi det er ikke nyt: Jeg vil kun skrive her,
J Polen Rigs=Dag var, Udfaldet veed enhver.
I1. Fra Danzig skrives om en meget slem Passage,
Som viser Prøve paa hvorledes Folk kand rase;
Thi SXLERICHI ey som var General=Major
Og Rodemester, vil dog være meere stoer.
Han Raadet tvunget har til Eed af sig at tage,
Og hvo det ikke vil, han skal hans Sabel smage,
Han een og hug ihiel, men det bekom ham slet;
Man intet toeg fra ham undtagen Hovedet.
Tydskland.
I. Paa Romersk Konge=Vall man nu igien vil tænke,
Men hvad der bliver af, det skal os Tiden skiænke.
II. Til Wien fra Hamborg Stad en Ambassade gik,
Og Himlen Bønner for dets gode Udfald fik.
GUd han kand alle Ting, men hvad skal deraf blive,
Jfald vor Herre hver sit Ynske ville give,
En Møller ynsker Blæst, en Fisker Bølge=Blik,
Hvad blir der af ifald nu hver sit Ynske fik?


44


Jtalien.
Nu Genueserne er meget misfornøyet,
Og har en Republiqve alleneste for Øyet,
Og kun Beskyttelse begiær hos en Regent,
Maaskee ey Fablen dem om Hesten er bekiendt.
Engelland.
Den Stoere Kong Gxoxe, et Lys blandt Potentater,
Ex aldt reyst hiem igien fra sine Tydske Stater,
Med Glæde, Engelland mod deres Konge toeg,
Og Undersaattere var det som hiem ham drog.
Tyrkiet.
I. Jeg kand ey bare mig for Latter, naar jeg hører
Det an, hvorledes man de Græker der bønhører,
De vel bønhøres, men tillige ophængt blir;
Saa man Revange her til begge Parter gir.
De bade Keyseren vil Patriarchen jage
Udi Landflygtighed, og dem en anden tage,
Det skeede og, men som de uforskammet bad,
Man saae en Grækisk Krop paa Tyrkisk Bielke sad.
II. De Favoriter af Sultanen, som fra Livet
J sidste Oprør kom, har stoere Summer givet
Udi Sultanens Pung, hvad de har sanket paa
I deres Leve Tiid, maae nu paa engang gaae.
II1. Den Bassa var ey dum, som da han blev befalet
At komme hiem, har ey befalingen forhalet:
Hans Reyse rigtig, men til Keyseren ey var;
Thi han var bange for den Strikke man der har.


Den
Danske Mercurius
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
December 1752.
Dannemark.
I.
J denne Maaned saae vi Kongen at fremtrine,
Med Svenske Orden af den blaae Seraphine,
Det var just Ordens=Dag, som Kongen samme bar,
Den samme Orden, som Hof=Mester Joxt han har.
I1. Et rart Academie i Staden skal anlegges,
Hvor Videnskaberne skal saasom kiæledegges,
Det Slot Charlottenborg skal have dennem ind,
Som sig paa noget rart i Lærdom legger Vind.


46


III. Man spaaer om Campement, men om det vist vil blive,
Derom jeg ikke kand min Læser Vished give,
Endeel vil sige: At det skal ved Roskild staae,
Men andre sige Ney, hvem skal man liide paa?
IV. Det brave Borgerskab, de kiække Borger=Helte,
Hvis Fædre vidste at udtrække Sverd fra Belte,
De Adelsmænd som sig til Adelskabet sloeg,
Da mangen tapper Helt de her fra Staden jøeg
De Folk hvis Liv og Blod er pantsat deres Konge,
Det Folk, det rare Folk, de gamle med de unge,
Som er parat saa snart Monarchen gir et Nik,
Som CHRISTIAN har kier, og elsker FRIDERICH,
Det Folk, som er en Værn for deres Konges Krone,
Og daglig vrimler om hans stoere Naade-Throne,
Det Folk, hvis Troeskab er i Hiertet hamret ind,
Og paa at elske GUd og Kongen legger Vind,
De kiække Borgere i Residence=Staden,
Som giorde sidste Gang Parade her paa Gaden,
Da vores Dronning blev solenniter indført,
Hvor om tilforne vel min Læser haver hørt,
De forestilled blev for FRIDERICH den Femte,
Hvori Han viiste Han ey deres Fliid forglemte,
Og Officeererne var stilled frem i Rad,
Da Kongen giorde Dem med naadig Aasyn glad.
Liv=Skytterne blandt Dem, nød og den samme Naade;
Thi hver med Glæde for sin Konges Aasyn traade,
O! havde jeg en Hviid for hvert et Ynske, som
Ved denne Leylighed fra ærligt Hierte kom.
V. Den Hauge, som man ved Charlottenborg kand finde,
Er skiænkt Botanicis, og skal der plantes inde,
Hvad Læge Urter som til Medicinen hør,
Hvortil Hr. ØDER sin bekiendte Umag giør.
VI. Hvo Rente have skal, hans Lomme nu maa smiile,
Hvo dem betaler ey, da ligger Stevnings Piile
Paa Rettens Bue lagt: GUd hielpe Dem, som ey
Til Rente=Penge veed den allermindste Vey.


47


Sverrig.
En Skielm nok dages op, hvor han sig end forstikker,
Bedrageren er paa en føye Tid kun sikker,
Man HYSSING faaet har, sin Løn han vente maae,
Som Hussixe=Strikke blir, ifald jeg ret kand spaae.
Frankrig.
I. Man seer en Liste her paa dem som Sverd skal trække,
Og naar det gielde vil, skal deres Fiender skrække.
II. Om KLINGLIN Rygte gik, han lykkelig var død,
Men usandt; thi endnu han har sit Vand og Brød.
Jtalien.
I. En Mand for sildig har sit Ægteskab indgaaet;
Thi efter een var Død, har han den anden faaet,
Om tvende Timers Tiid han havde biet, da
Var anden Koene ham fra Retten dømmet fra.
Nu maa han holde trop, og heraf kand man lære,
At man i Ægteskab kand og for sildig være,
Naar tvende Koener man paa engang have vil
Og ey beholde dem, maa man slaae hastig til.
I1. Det Land=Kors, Corserne, vil end ey stille være,
Men med indbyrdes Krig, sig selv vil reent fortære,
Marqvis DE CURSAV har sin Umag for at faae,
At det rebelske Folk skal engang stille staae
Tyrkiet.
I. At en bemidled Smaus sin Koene qvit kand blive,
Og fire faae igien, han da sig ville give
Til Muselmann, ja vel; thi Talmud, Alcoran,
Er rigtig Udskrift af den beste Løgne=Plan.


48
Dog var ey Knegten dum, vil ey mod Embed tage;
Thi han vel bange var, han Strikken skulde smage,
Og hvortil hialp det hvad han havde sanket paa?
Naar han som fattig Tyrk til Fanden skulle gaae.
I1. Nu veed man gandske vist, hvo dette Puds har drevet,
Med Grækerne, og hvo til Patriark er blevet:
Det er en Munk, som med forstilled Hellighed,
Har stødt den gamle ud og kommen i hans Sted.
III. En Qvint paa Bassen sprang; thi en af Rigets Basser,
Som er paa Rhodus, og er af de beste Classer
Han mistede sin Hest, blev stopped i en Sek,
Og fra sit Embede saa Hovedløs gik vek
IV. Saa lønnes Uret; thi den samme stoere Basse,
Han ville Maltha før med Sørge=Spill oppasse,
Nu blev det saa for ham, ja Enden meest blev sort,
Da i det Sorte Hav man kasted Kroppen bort.
Persien.
Den Prinz, hvorom man før saa meget godt har skrevet
Med sørte Farver nu igien er skildret blevet,
Man siger, han er ond, og ingen godt sig spaaer,
Jfald de ham til Schach i Persisk Rige faaer.
ScHACH DooB imidlertiid maa søge Retirade;
Thi ellers Prindsen vil ham noget aarelade,
Om Porten fisker ey udi det rørte Vand,
Og stoere Mogoll med, det Tiden lære kand.
Til Læseren.
Jeg slutter Aaret, og Taksigelse hensender
Til Dig, min Læser, at mit Skrift i Dine Hænder
Har faaet Yndest, jeg fremdeeles bede vil:
At Du Din Yndest mig herefter vender til.
Sligt skal opmuntre mig, til stedse ved at blive,
Og gandske upartiisk Dig alt merkværdigt skrive,
Jeg maa nu bryde af, da Rummet ey forslaaer,
Og hermed ynsker jeg et glædeligt Nyt=Aar.


Den
Danske Mercurius.
Andet Hæfte.
for
Aar 1753.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Januarius 1753.
Dannemark.
I.
Naar Kongen ey er frisk, hver med sit Hoved hænger,
Enhver til Medicin paa Kongens Vegne trænger,
Han eene er vort Liv; dog loves Himmelen,
At Kongen som var svag, Han blev strax frisk igien.
II. En Reyse gjorde Han til Fridrichsborg at skue,
Hans kiekke Stutterie, hvad Heste som kand due
Til Gaver, Feyde, og til Pragt, og Herrefærd,
Og hvilke Heste som er ey at eye værd.


2


Endeel af disse Dyr Han lod som Gaver føre
Til Sine Tienere, at riide med og kiøre,
Jeg mig vel ynsked een; men Pegasus vor Hest,
Som leve kand af Luft, for en Poet er best.
III. J femte Alders Aar vor Konges Søn indtraade,
GUd unde Hannem Liv, GUd Ham beviise Naade!
Gid Cron=Printz CHRISTIAN, Sin Fader slægter paa:
Da Tvilling=Riget vil sin største Glæde faae
IV. Den Skat, som Riget maa for uskatteerlig priise,
Monarchens Datter, vor dydprydede LovisE,
Jndtraade ligesaa i et nyt Leve=Aar,
GUd giv det Hende vel til sildig Alder gaaer.
V. Nu veed man gandske vist, at Krigs=Folk skal campere,
Dog koster det ey Blod, de skal sig exercere
J Krigs=Manoeuvres, at i Fald det gielder paa,
De da med Ære kand i Jld og Lue staae.
VI. Om Nyt=Aars=Gave man i denne Maaned spurgte;
Men jeg paa samme ey min Lomme meget smurte,
Jeg fik kun Ord: Jeg strax vil give samme bort,
GUd vær os alle god! See det var got og kort.
Tydskland.
J Wien viises frem, en meget voxen Pige,
Som med en Goliath kand passe sig tillige;
Thi hendes Høyde til sex Foed og meere gaaer,
Og dog alligevel, hun er kun 14 Aar.
Hvad vil der blive af, i fald hun ældre bliver,
Og med sin Liige=Mand i Ægteskab sig giver?
Da gad jeg seet den Seng til dette lidet Par,
Om den ey større end Kong OGs af Basan var.
Blev hun saa god som stoer, da kunde man jo giøre
Af slig en Kone fem, og til de Mænd dem føre
Der drages daglig med en liden Krop, hvori
Er meere Ondskab, end der ellers er i ti.


3


Engelland.
I. Ru slap jeg Pigen, og maa fat paa Fisken tage,
Den man i Engelland i denne Maaneds Dage
Ved Veymouth fanget har, og i hvis Bug man saae
Tre tusind Fiske, som vare levende og smaae.
I1. For Tyverie man har en Kone arreteret,
Som meer end et Dosin af Mænd har caresseret,
Hun har havt 14 Mænd i 10 Aar, men de gik,
Endeel til Slaverie, endeel til Sverd og Strik.
Om hendes Ægteskab, man kand med Sandhed sige:
Det ey ulige var; thi Mage fik sin Liige,
Naar Skielmen fik en Tyv, da ald Bebreydelse
I deres Ægteskab hos dem ophørede.
II1. J London Glæde er, fordi at deres Krige
Jmod Rebellerne i Store=Mogols Rige
Saa got et Udfald fik, da Engelskmanden saae
Den Franske NABoB, han foruden Hoved laae.
Frankrig.
I. Med Parlamentet er der endnu stadig Trette,
Men Kongen vel maaskee dem hielpe vil til rette.
II. Sig Prætor KLINGLIN syg udi sit Fængsel giør,
Og meen, man ham ey saa incommodere tør.
Jtalien.
I. Marqvis DE Corsav, nu er bleven arreteret,
Som har paa Corsica tilforne commanderet.
II.  Rebelske Corser vil med Frankrig have Kriig.
III. Men det er ikke sandt, at Paven er lagt Liig.


4


Tyrkiet.
I. Den stoere Admiral, er til en liden bleven,
Da større Magt ham har fra Embeds Ære dreven;
Dog maa han glæde sig i Sorgen, at han slap,
Saa heel og holden ud, og misted ey sin Knap.
Hvo høy paa Straae er sadt, han kand ey Tiden viide,
Hvor hastig han kand need af Ærens Bakke gliide,
I Høyhed derfor er det best at leve saa,
Man ey i Ringhed skal Foragt af mindre faae.
II. Gid Pokker maatte i Tyrkiet Kiøbmand være;
Thi der man slige Folk den lette Priis kand lære,
Faaer Tyrken Caffee ey for let Priis i sin Krop
Saa taer han Skakkeren og hænger hannem op.
Hvor maae ey Hiertet i en Caffee=Brygger hoppe,
(Jfald de skienker der for Penge ud en Koppe;
hi var hans Caffee tynd og Tyrken Bug=vriid fik,
a maatte frygte for det ham ey bedre gik.
Barbariet.
I. Paa største Grumhed os Avisen Prøver giver,
Og sligt den leede Gast Søe=Røver AssAu bliver;
Thi da han merked, han til Helved skulle gaae,
Og sin fortiente Løn for all sin Grumhed faae:
Toe Christne Slaver for sin Død han lod aflive,
Som paa hans Reyse ham til Selskab skulde blive,
En af Slavinderne, skal følge i hans Grav
Med Liv og Siæl og Krop; men der blev intet af.
I1. Nær havde Beyens Søn sin Fader ey undgaaet,
Nær havde man ham hen til Slagterbenke faaet;
Men der blev intet af, det Ordsprog fast da staaer,
Man ingen hænger, før man ham i Hænder faaer.
III. De Jøder, som med Guld Søe=Røvere førsterke,
De maae udi Algier et mægtig Tab formerke,
Og faaer ey nogen Fangst: Vil derfor reyse bort,
Men Deyen sagde holt! og giorde Passen kort.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Februarius 1753.
Dannemark.
I.
At være naadig, er Monarehens Øyemerke,
Til Tegn paa samme, har Han spiist hos Herr Græv LERCHE,
Hvad Ære er det ey for Tieneren, at han
Sin Herre har til Bords, ja meer sin Scepter=Mand.
II. Herr JOHAN LUDOVIG von HOLSTEIN nød den Ære
I denne Maaned med, at Kongen ville være
Hans Allernaadigst Giest, Monarchen veed at Han
Af alle elskes, som en from og ærlig Mand.


6


Hvad maae Minerva ey ved slige Ting sig Glæde,
See sin Beskiermere til sin Patron indtræde,
Græv HOLSTEIN, Lærdoms Tolk, til Kongens Purpur¬
Stoel
Nyd Straaler til din Død af denne Naade=Soel!
III. J Folk, som væmmes ved at bære Landets Klæder,
Som fremmed Silke=Tøy og uldne Vahre glæder,
Monarchen haver sat for slig en Handel Pind,
Og den skal straffes, som vil føre saadant ind.
Vi har Fabriqver selv, som giver riige Renter,
Det da ubilligt er man andensteds det henter,
Naar man for samme Priis kand gode Vahre faae;
Hvo vil sig driste da til Fremmede at gaae?
IV. Et Skib er gaaet bort, som hente skal de Vahre,
Som er ved Mosselbay i Africa i Fare;
Thi et Ostindisk Skib paa samme Grund løb an,
Men Godset berget blev, der savnes ingen Mand.
V. En Mand sin Kone til en stoer Ulykke kuet,
Og heel ugudelig paa Livet hende truet,
Jfald hun ikke en Ulykke havde giort,
Forinden han igien gik ind af egen Port.
Hun lydede ham af den ulyksalig Qvinde,
Skar Halsen af sit Barn, men begge to er inde
J Fængsel lukt, hvor hver, den ene for sit Raad,
Den anden venter Straf for Ondskabs Synde=Daad.
Sverrig.
Skarp Luud der siges, man skal skurved Hoved give,
Dog kand man merke nu at den for skarp kand blive,
J Gothland har ved sligt en Dreng sit Mæle mist
Og i tre sneese Aar af samme ikke vidst.
Da han paa fierde Snees i Verden havde levet,
Hans Mæles Fængsels Baand blev fra hans Tunge reret,
Nu priiser han den GUd, som toeg og gav igien,
Hans Ungdom revset, men belønnet Alderen.


71


Tydskland.
I. Jra Kønigsberg man seer et Brev, hvori een skriver
En Ting, vel sørgelig, men latterlig dog bliver,
Et Fruentimmer er i Tilse bleven svag,
Men slig en Svaghed er ey hørt før denne Dag.
Hun ligger stille, men man kand hos hende høre
Livagtig Trommeslag, med Virbler sig at røre,
Man hører Tappenstreeg, men hvor? det veed man ey
Jeg troer det er en Lyd fra en naturlig Vey.
Jeg er ey Medicus; kand ey forgylde Piller
Dog troer jeg, disse Folk sig med Indbildning driller,
Men naar man lyve vil, saa bør man lyve saa,
At alle samme kand med Hænder tage paa.
II. J Prag en Jøde er med fire Heste blevet,
Til Skræk for ald den Slægt, i Parter sønderrevet,
Det er ey for hans Dyd, han saadan Forspænd fik;
Thi hver en Hest sin Vey med Jødens Skinker gik.
Frankrig.
Nu er da KLINCLIN død, Processen fik nu Ende,
For hans Person de maa i Sagen gierne kiende,
Man hørte Klokkers Klang; dog veed man vist ey af
Hvordan hans Legeme skal settes i sin Grav.
Jtalien.
I. Vesuvius sig giør med Ætna meget vreede,
At deres Naboer om Hovedet blir Heede,
Ja GUd bevare os, hvor Jlden regner ned,
Der, til en Boelig, maa ey være roelig Sted.
II. En Mathematicus, har i Venedig slaget
Sig fra sin Cirkel, og et Bøddel=Sverd optaget,
Maaskee paa Mennesker han nu sig hevne vil,
Som har ey Løn tilforn for Lærdom bragt ham til.


8
III. Et artigt Lotterie oprettet er af Paven,
Som mangen Tyrkisk Krop befordre vil til Graven;
Thi hvo som give kand Søe=Røverne et Smek,
Han for sin Mandighed, en stoer Gevinst taer vek.
IV. Sig Corsicanerne ret ud til Beens kand giøre;
Man andet ey fra dem, end Sverdslag faaer at høre
De desperate er, og veed at ey Pardon
Dem gives, hvorfor de ey bruge vil Raison.
Man meener Frankerig, som merker deres Nykke,
Vel sine Tropper skal fra samme Øe bortrykke
Og skeer det, de sig først for Alvor bruge vil,
Jfald ey Engelland dem giør et andet Spil.
Tyrkiet.
I. Det Oprør alt er stilt, som Caffeebønner voldte,
Da nogle Kiøbmænd dem for dyre Priiser soldte.
I1. To Candidati i Theologien kom
Til Hovedstaden, for at vende Jøder om.
I Tydskland kunde de med mindre Umag blive,
Og til Tyrkiet ey sig i slig Færd begive;
Thi det forgieves blir: J Tydskland Jøder var,
Hvi kommer det, de der ey nogen omvendt har?
Men de vel bange er, at de dem der vil svare:
J ere selv jo i den allerstørste Fare,
J trænger begge to at skulle vendes om;
Thi ellers troer jeg, ey de til Tyrkiet kom.
Barbariet.
I. Med Danner=Kongen har den Maroccanske Keyser,
Alt sluttet got Forliig, saa Danske sikker reyser:
II. Men Deyen i Algier, han siger: Fyld mig fuld
Af gode Gaver, saa er jeg bestandig huld.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Martius 1753.
Dannemark.
I.
Hver Dansk og Norsk, som kand sin Mund og Tunge røre,
De lade sig med Fryd og Hiertens Ynske høre,
De takke Himlens GUd for Kongens Fødsels=Dag,
Paa hvilken grunder sig to Rigers Velfærdts Sag.
De ynske hiertelig, vor Konge længe være
Paa sine Fædres Stoel, og Tvilling Kronen bære,
De raabe tusind Tak for lyksom Øyeblik,
Da GUd foræred os, vor Stoere FRIDERicH.


10


II. Ja Stoere Konge! man kand jo ey andet sige:
Naturen er udtømt, hvo kand Dig overstige;
Din stoere Kierlighed og Omhue priise vi,
Du nyelig viiste det med Lands=Oeconomie.
Hvad brave Folk, som skal saavel i et som andet,
Forfremme Landets Vel paa Søen og paa Landet,
Har Nordens Salomon saa viiselig deelt af,
Og i Oeconomie hver sin Forretning gav.
III. Kom, lad os lidet ud fra Kiøbenhavn spadsere,
Hen op mod Helsingør, vi strax maa admirere
Vor Konges Omhue, og velsigne skal hans Navn,
Som for Galeierne indrette vil en Havn.
IV. De som den Lykke har, for Kongens Ret at tale,
Og Sagers Sammenhæng og Sandhed der afmale,
Taer Kappen paa igien, og gaaer i Skranken ind
For Kongens høye Ret, med et rætfærdigt Sind.
Ved første Aabning, Selv Monarchen var tilstæde,
Som det sædvanligt er, og fra Sit Konge=Sæde,
Uddeelte slig en Dom; som evig skal bestaae,
Naar Løgn og Uret skal en evig Skiendsel faae.
V. To gamle brave Mænd, som Kongen troelig tiene,
Som Undersaatterne og Landet kierligt meene,
Herr Græve LAdxvig og Herr BeRxenrin var glad
Da deres Souverain, hos dem til Tasels sad.
VI. Herr ROEEOED ANKER, som paa Lov og Ret kand skiønne
Ham vilde Kongen for sin rare Lærdom lønne;
Thi gav Han hannem Navn som Sin Justice=Raad,
Med Ære bær han det, saavel i Raad som Daad.
VII. En Tyve=Bande her i Staden er opdaget,
Hvoraf adskillige i Fængsel strax er taget,
Blandt andet en Soldat, som skulle vies til
Sin Kiereste, men der af Fryd blev Sørge=Spil;
Thi han fra Brude=Huus til Stok=Huus maatte seyle,
Hvor han Confecten ey skal af Profosen feyle;
Tilforn han Sukker stial, men naar hans Ryg blir smurt,
Saa vil han skrige: Ach! hvor blev det Sukker suurt.


11.


Norge.
Enhver som ey kand see, udi det Norske Rige,
Han skal for Synets Skyld hen til en Doctor hige,
Som lover alle, han dem Synet hielper til,
Men Ach! de Ord er glemt: Jfald vor Herre vil.
Frankrig.
1. Den Balsamering kand fortiene en Remarque;
Naar har man hørt tilforn man døde Folk skal barke,
Sligt er med KLINGLIN skeet, man barkede hans Skind,
Da han var død; Men nu et Jndfald faldt mig ind
Hans Skind er barked, nu bereed det skulle blive,
Og samme til et Bind om BExs Processer give;
Thi naar POUL BEK sin Dom i saadant Bind besaae,
Hans eget revne Skind, en Lindring ville faae.
II. Nu har Musiqven i Paris sin Spidse naaet;
Thi Abekatten selv paa Noder Smag har faaet,
Slig Operist man vel tilforne neppe fandt,
Naar saae man Musekat at være Musicant?
En sær Concert, som man for latterlig kand skatte,
Blev af en Mand opført, med Hielp af nogle Katte,
Som hver sin Tone skreeg; men Abekatten holdt
J Foden Node=Blad, sligt ingen Latter voldt.
En Bonde engang saae en Musicus at spille,
Det Ord: Cantamus ud, i en høytravend Trille,
Men Bonden raabte strax: Min gode Musicuus,
Du har ey Fingre til, at du kand tage Muus.
Om disse Musici man saadant ey skal sige:
De kunde tage Muus og musicalisk skrige,
Dog vared det kun kort; thi Qvinten for ham sprang,
Og han som Orpheus fik Steenene paa gang.
III. En Metaphysicus, som Kirke=Gang foragted,
Og ikkun lumpne Ting for hellige betragted
Blev ind i Tugthuus bragt; og lære kand imens,
At Tugte=Mesters Prygl er virkelig et Ens.


12
IV. Til de Disputer som i Parlamentet høres,
Maa Erke-Bispen i Paris som Mand indføres;
Thi der fra Nonnerne om ham en Klage gik,
At deres Rettighed de ey af hannem fik.
Jtalien.
I. En Kone i Florenz, hun ey begraves vilde,
Før hun sin Caffee fik i dette Dødsens Gilde;
Thi stoed hun op igien, og da hun Caffee fik,
Hun derpaa anden Gang i anden Verden gik.
II. De stakkels Geistlige, hvis Blod af Kulde gyser,
(Naar Hovedet er blot, da Kroppen snarlig fryser)
De beder om en Hat, men Paven svared saa:
Saa snart jeg Hatte giør, J Atten være maa.
Det var et Tordenslag i hvert ærgierrigt Øre,
Men Paven havde ret; hvi skulde han sig giøre
Den stoere Umag, for een Geistlig eller to,
Ney han udviiser, at han handle vil en gros.
Nederlandene.
Enhver som spille vil i Holland, maa sig agte,
Og nøye Stemplene paa Kortene betragte;
Thi hvo som spiller med ustemplet Kort, han maae
Sig vente, sikker en ugunstig Dom at faae.
Rusland.
Sig Keyserinden end i Moskov Stad opholder,
At hun ey reyser ud, det hendes Svaghed volder;
Dog det kun Hoste er, som snart opholde vil,
Da Aarets kolde Tiid ey bringer andet til.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Aprilis 1753.
Dannemark.
I.
Nu bryder Foraar frem, nu Vinters Kulde glemmes,
Cabusser, Moffer hen til Juule=Tiider gjemmes,
Enhver fornøyer sig, at Vinteren bortgaaer,
Og Lerken meget smukt sit Tirelire slaaer.
Nu Marken gjemmer sit Snee=hviide kolde Klæde,
Og meget frugtbar i den grønne vil fremtræde,
Korn=Lerken glæder sig, men Korn=Pugen faaer,
Som han sig vented dog, ey stor Profit i Aar.


14


II. Hvad Nyt fra Kiøbenhavn, kand denne Maaned bringe?
Som i hvert Øre kand hos Undersaatter klinge,
Det er, at hver en Siæl i begge Rigerne,
Sig over FRIDERICN den Femte glædede.
Herr KorFOED ANKER, vor Ziirat iblant Jurister,
Som gir saa mange Lys af sine Lærdoms Gnister,
Den brave Mand som veed og kiender Ret og Lov
Som driver egen, men ey nogen andens Plov.
Den Mand som ikke har sin Lærdom sammenskreven,
Af hvad som hist og her af andre sagt er bleven
Paa vor Academie, paa Kongens Fødsels=Dag,
En prægtig Tale holdt til alles Velbehag.
Jeg synded mod mig selv, ifald jeg glemme vilde
Det lidet Selskab, som enhver ey under ilde
Der veed at Øvelse i Kongens Lov og Ret,
Giør mangen Advocat og Dommer tout a fait.
J samme Selskab, jeg blandt Excellencer sagde
Den underdanigst Tak, som hver Jurist nedlagde
For Nordens Salomon, der ligner Himlens GUd
Og upartiisk til hver vil deele Retten ud.
III. Nu veed man gandske vist, hvor Campement skal blive;
Og hvor Soldaten os Fornøyelse skal give
Paa Stadens Fælled skal Armeen rykke frem,
Og Stadens Borgerskab imens giør Vagt for dem.
Enhver tag Hatten af, som seer i Vagten inde
Det kiekke Borgerskab, og drag dig det til Minde,
At disse er de Folk, hvis Fædre sloeg saa brav;
Saa mangen moedig Karl fik her en blodig Grav.
J mange Aar man seer for intet stoere Krige,
Men disse paa een Nat befriede et Rige;
Thi bør og deres Navn af Verden ey uddøe,
Før Sielland puttes ind igien i Venner=Søe.
IV. En Land Mand, Kiøbmand og Student i disse Dage,
Fra Gods, fra Handel og fra Bøger bort maa drage,
Hans Bonde vrier sig, hans Skib gaaer ind i Havn,
Hver Lærd i samme Egn beklager dette Savn.


15
Dog meedens Dronninglund kand Mark og Skove viise,
Mens Folk som har Forstand, et godt Genie skal priise,
Mens Danske Skibe ind i Middel=Havet gaaer,
Saa længe SEVERIN een evig Ære faaer.
Tydskland.
Det Ordsprog er dog sandt: Hvad kand ey Tydsken giøre,
Naar han kand Penge faae; vi af Avisen høre,
At een i Wien forstaaer sig paa at giøre Frugt,
Som andre ligne kand, i baade Smag og Lugt.
Sligt skeer ved een Mixtur; men det vel binder Læset
At samme konstige Mixtur af Frugt er præset;
Thi hvis det ey er saa, da bør han have Sted
Blandt Pharo's Troldmænd, dog de giorde ey en Gned.
Han og forstaaer sig paa et Lys at præparere,
Som kand foruden Talg og Vor et Skin formere,
Jeg er ey Konstner, men den Konst dog faldt mig ind,
Det Lys hver Dreng hos os, giør af en Svovel=Pind.
Engelland.
1. Varvn af Nøonor, kand ey af Arresten komme,
Heldst Creditorerne da hans Collect var omme,
Fik deres ey betalt: Nu maa Boghandleren
Om han skal løses, faae en nye Colleet igien.
II. Nu vil man leede op de meget gamle Sager,
Som sin Begyndelse fra Noe Tiider tager,
En Antiqvarius til Arken sin vil gaae,
Og see den Skrift, som skal paa Mosis Klippe staae.
Men er det ikke nok, vi Mose Bøger have
Paa Jorden? hvorfor vil man ned i Jorden grave?
Sligt giør Nysgierrighed, dog veed jeg ey, om man
For det som gammelt er, nysgierrig være kand.


16


Jtalien.
1. Den Mathematicus, som toeg sig paa at være
Skarpretter, forestaaer sit Embede med Ære,
En Piges Hoved med sit Bøddel=Sværd afslog,
Men set det fast igien, saa est du meere klog.
I1. Nu kand der være Haab, at Paven snart husvaler
Med fiine Fløyels Hat, Rang=syge Cardinaler;
Thi nu den attende er bleven leedig, men
Endnu er ingen, som skal nyde den igien.
II1. Det Caper=Lotterie til Lapperie er bleven,
Da der kun ere faa, som har sig der indskreven,
Ney bedre den Gevinst, som tusind Daler gir,
End hvor Gevinsten om et Røver=Hoved blir.
IV. En Kiøbmand blev ophængt, som giorde Banqveroutte,
At den forsætlig var, man meget let kand slutte,
Op med Bedrageren, saa løber han ey bort,
Saa giør man i en Hast det heele Skifte kort.
V. J Fare Malta er, og veed sig ikke sikker
Naar deres Fiender dem en halv Snees Bomber skikker;
Thi Fæstnings=Verkerne er bleven speydet ud
Af een, som sig forstoed paa Volde og paa Krud.
Persien.
Nu siges det forvist, HERACLIUS har faaet
Hvad han har kriget for, og Konge=Krone naaet,
Og er i Hispahan for Schach udraabet, men
Hvor snart kand Lykken ey omdreye sig igien.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
May 1753.
Dannemark.
I.
Nu Flora ad os leer, med yndig Sommer=Mine,
Som lokker mangen een i Marken ud at trine,
Man glemmer Vinters Kuld, og i den grønne Eng
Tør nu sig vælge ud den quule Blomster=Seng.
II. Vor Store Konge Sig paa Fredensborg opholder,
Det mangen vakker Hiort en blodig Dyst forvolder,
Naar Kongen haver Tid, da stilles Sveis=Jagt an.
Og Dyret Bytte blir for en Dianæ Tand.


18
III. Hr. Græve CnxisriAN Von HOLSTEIN, som med Ære
Har viist det var hans Lyst, solide Ting at lære,
Er af Monarchen sat udi Collegio
Paa Danske Cancellie, hvor han vil tiene troe.
IV. Det Allerkiereste, som Mennesket kand have
Nest Liv, det Frihed er, men hvo, som ey vil lave
Han bør og finde sig udi sit Slaverie.
Det saadan, at han blir for Skielmstykker frie,
Endeel af Slaverne, som skulle bukke Pæle
Ved Kallevoeds Vagt, fandt paa, sig bort at stiæle,
Og elleve i Tal udi en Pram gik bort,
Men man dem fik igien, og giorde Reysen kort.
Frankrig.
I. Som det sædvanligt er, vi i Avisen finder,
At et Dosin af Mænd og et Dosin af Qvinder,
Er blevne tvættede af Kongen og Gemahl,
11. Nu Parlementet fik befaling af Monarchen,
Men Qvinder var jo ey iblandt Apestlers Tal.
At hver skal pakke sig, som Dyrene i Arken,
Jmod sin Souverain Ulydighed at vise,
De vidte Ordre faaer, og Kongen andet vil.
Til sit Landflygtnings=Sted, og blive der indtil
Det er en Ting, man ey kard for fornuftig prise,
Det store Kammer dog forbliver der igien.
Hvert Lem af Kamrene, fik andre Kamre, men
Man saae ved dette, hvo der har paa Penge holdet;
Thi den Forviisning har stoer Penge=Trang forvoldet,
Da hver forsyned sig med Penge overalt
III. Mens KLINGLIN levede, ham ingen kunde lide,
Som vidste ey, hvor snart hans Vey tilbage faldt.
Den allermindste paa hans Ære ville bide,
Nu han er død, man da vil sige: At han var
Langt frommere, etd de, som man i Steden har.


19
Tydskland.
I. Den Store Fændrrich i Preussen vil indrette
En Banqve i Berlin, og den saaledes sætte,
At den skal lige med de andre Banqver staae
Som i Europa er, hvor man kand Penge faae.
II. Et prægtigt Campement Han agter og at holde,
Som hos Soldaterne vil Øvelse forvolde
Soldaten idelig i Arbeyd være maa;
Thi ellers det ham vil som stille Vande gaae.
III. At Preussen ikke skal til andre Kiøbmænd trænge
For Asiatisk Gods, og give fleere Penge,
Et Kiøbmands=Compagnie i Embden legges an,
Som skal med saadant Gods fournere dette Land.
VI. Hvo Romersk Konge skal i Romersk Rige være,
Det endnu uvist er, men Tiden sligt vil lære,
Jmidlertid man seer, at deraf intet blir,
Det da Materie til nye Discurser gir.
V. Jeg veed ey hvorfor man Poeter saa vil hade,
At dem ey nogen Steds forundes Retirade:
VOLTARE søger Sted, men drives strax derfra,
Til sidst han faaer Logis udi Utopia.
Man siger: At han paa Parnasso burde være,
Men der han intet faaer, hvormed han sig kand nære.
APOLLO Staader er, hans Muser ligesaa,
Hvor skal VOLTAIRE da hos dem sit Ophold faae?
Sverrig.
Man maatte tænke, at det godt med Folk maa blive,
Naar man Comoedier kand over dennem skrive,
Hvor Enden den er god: Men HESSING han maa see
Sig meget Tragisk, og dog i Comoedie.
Spanien.
En Doctor kommen er, som Folk vil det indbilde
At, omendskiønt de laae af Sygdom nok saa ide,
Saa er han Doctor for, at kunde læge dem,
Saasnart han komme vil med sin Vandflaske frem.


20
O0oHOofoctoctochootos Pochoctochoohochoohochoctochoohochoe PooHootoohcPos toshock¬
Bort nu med alt, hvormed man syge Folk forgiver,
Alchemis, Beroar, Clysterer, Vomitiver,
Den gandske Doctor=Grad bør druknes i det Vand
Som koster intet, og dog bedre læge kand.
J Sygdom troer jeg dog han er en slet Adjutor,
Og kand vel staae i Rang med PHEDRi Malus Sutor:
Men er det saa, at han med sligt curere kand,
Da Apothekerne tilsidst maa drikke Vand.
Jtalien.
Avisen siger: At Rom sukker efter Ære
Og høyt forventer paa, hvo Cardinal skal være
Saa Ære=Hosten har paa nogle greeben fat,
For Hovedet ey kand bedækkes med en Hat.
Om Fortunati Hat jeg haver hørt at sige
Hvis Egenskab var, at den kunde Folk berige;
See saadan en var god, da heed det ey: betael,
Som naar der gives Hat til nyegjort Cardinal.
Tyrkiet.
Af Janitskarerne tolv tusind Mand er draget
Hen til det sorte Hav, og der sig foretaget,
At prøve Sabelen paa hver forhærdet Krop,
Som dristig har sig mod Regieringen sat op.
Persien.
Nu siges gandske vist, HERActios er kroned,
Og som en Souveram i Persien opthroned,
Har alt sit Indtog holdt med al Magnificentz,
Og tager nu imod de Stoeres Reverentz


Den
Danske Mercurius
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Junius 1753.
Dannemark.
I.
De Exercizer, som blant Krigsfolk bør at være,
De viises dagligen i Campementet frem
Om de i Marken vil, og Krigen, staae med Ære,
Og Rigernes Monarch indfinder Sig hos dem.
Han ligeledes stod foran Sit Regimente,
Vor yndig Cron=Prinz, som GUd os til Gave sendte,
Enhver, der Prinzen saae, han sagde disse Ord:
GUd giør Dig, ligesom Din Store Fader, stor?


22
II. En herlig Tidende, som vel i hver Mands Øre
Har klinget, gid vi den fuldkommen snart maa høre,
Det er, at Dronningen med første er til Sinds,
At skienke Rigerne en liden Arve=Printz.
Saa vist det er, at Bøn hos GUd kand stort udrette
Saa vist vil Rigerne ey Drønningen forgiette,
Men ynske ved hvert Fied Hun sætter frem Sin Fod:
Vær milderige GUd vor naadig Dronning god?
III. Et Skib er kommen hiem fra Canton med de Vahre,
Som bruges af de Folk, der vil paa Øllet spare
Nok et fra Tranqvebar er kommen hid igien,
Det viiser, vi tilgavns begribe Handelen.
IV. Opluk dit Øye, men hvis ikke, da din Lomme,
Det kand til Lignelse paa denne Tid ey komme;
Thi om man gloede end i heele Dage ti
Saa blev man ikke her for Rente=Penge fri:
Ney, her skal Penge til, og Lommen op maa lukkes,
Det hielper ikke at her klynkes, bedes, sukkes,
Det gaaer alvorlig til paa denne Penge=Fæst,
Man spørger først betal! man svarer sidst Arrest.
Engelland.
Hr. CAMERoN ey loe, da LEE hans Dom afsagde:
Og hans Misgierninger for Dagens Lys fremlagde,
Men mindre loe han, da man hængte hannem op,
Og udrev Tarmene af hans forrædersk Krop.
Frankrig.
1. Til Erke=Bispen af Paris blev sendt en Kiste,
Men hvad i samme laae, hans Emientz ey vidste
Han mueligt tænkte her, du faaer en mægtig Skat,
Men da han lukked op, da laae der kun en Hat.
Strax sagde han: Det maa fra mine Fiender være,
(Dog det ey fiendtligt er, hinanden at forære
Jfald blant Fiender det løs paa Gaver gik
Saa vil jeg ynske, at jeg mange Fiender fik?


II. En Advocat, som ey af Kirken vilde vide,
Men derimod stod fast paa Parlementets Side,
Den Gang det lakkede ad Livets sidste Nat,
Han da omvendte sig, og tog paa Munken fat.
II1. De Forestillinger, som Parlementet gjorde,
Og hvilke ikke før for Dagen komme torde,
De sees nu trykkede og bleven Folk bekiendt,
Men dette Skrift blev strax af Bødelen opbrændt.
Tydskland.
Den unge KLINCLIN er alt til Grenoble draget,
Men saadan Reyse ham ey haver stort behaget,
Heldst da han under Vagt, med Magt didhen blev ført,
Man siger: Soen ey for Dyds skyld bliver kiørt.
Jtalien.
Uroelighederne paa Corsica vedvare,
Hvo Genuesisk er, dem vil man ikke spare,
Sligt fem af dem fornam, som de ved Halsen tog,
Og paa barbarisk viis paa Galge=Bielken slog.
Fem andre lod sig af GRIMALDi overtale
Til Ambassade, men de maatte det betale,
Thi Corsicanerne medhandled dennem saa,
De anden Gang ey skal i slig Affaire gaae.
Polen.
I. De Jøder burde dog al Verdens Uheld smaae
Som mordisk tage tør et Christen Barn af Dage:
I1.  Saa bør den Christen end sin Tunge miste, som
J Jødisk Synagog forsværer Christendom.
Tyrkiet.
Her er man meget glad, fordi at Folket nesten
J atten Maaneder har været fri for Pesten,
Sligt har man Aarsag til, men at man haabe vil
At blive stedse fri, er ingen Aarsag til.


448e


24
Persien.
Om Pring HERactios har holdt en saadan Tale,
Som i Avisen staaer, saa bør man ham afmale
Som Skolemester, og ey som en Fyrste; thi
Den lugter meget sterkt af stort Pedanterie.
Mig synes, at han vel med saadant kunde tie,
Og til en halv snees Aar med denne Tale bie,
Jndtil han bleven var paa Persisk Throne fast:
Thi der en anden Schach kand komme i en Hast.
Fra ham skal en Gesandt til Tyrkisk Rige drage,
Men det er Qvæstio, om man ham vil modtage:
Thi Porten noget skievt til hans Progresser seer,
Og jeg er vis derpaa, at Mogol ikke leer.
Keyserdommet Marocco.
Om det skal være sandt, hvad fra Marocco siges:
At ved Sølv=Minerne man der saa sterkt beriges
Saa 8te hundred Pund indbringes ugentlig,
Da bliver Keyseren for andre Fyrster riig.
Sligt Bierg er bedre end Parnassi mavre Toppe,
Der kunde een Poet sin tomme Lomme stoppe,
Den første Uge jeg mig ikkun ynske vil;
Thi denne Kilde vel med første proppes til.
Republiqven Tunis.
Gid Pokker Undersaat i sligt et Land maa være
Hvor man lar Hovedet foruden Skyld afskiære,
Sligt nu i Tuns skeer, for Deyens Tyrannie
Veed Undersaatterne sig ingen Time frie.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Julius 1753.
Dannemark.
I.
Hvor maae hver Undersaat sig høyst lyksalig skatte,
At Gud en slig Regent paa Konge-Thronen satte,
Som Femte FRIDERICH, hvis uskatterlig Dyd
Er Undersaatters Liv og tvende Rigers Fryd.
J Arme kommer frem saa pialtede i ere,
J eders usle Børn med samme kand frembære,
Ja J som savner Faer og Moders kierlig Favn,
Kom frem og priser GUds og eders Konges Navn.


26


Monarchen lader Huus til Fattige opbygge,
At de for Armod der skal være meere trygge,
De Faderløse skal ved den Indretning faae
Hvad til Opfostring og til Lærdom kand forslaae.
Opfostrings=Huuset skal det stoere Vidne bære,
At ingen større kand end vores Konge være,
Vor Konge det er stort, men det dog større er,
Vor milde Fader, som har Sine Børn saa kiær.
Her skal de arme Børn, som fordum maatte ligge
For Vind og Veyr bortkast, som maatte Brødet tigge,
Her bliver hver af dem en nyttig Undersaat:
GUd glæd Kong FRIDERICH, som giør saa meget Godt.
II. Prineessens Fødsels=Fest til Hove celebreertes,
Da Hun af mangen een af Hiertet gratuleertes,
Vi ynsker at Hun maa sin Faer=Moer slægte paa,
Som Huu har Hendes Navn, saa vil vi Glæde faae.
III. De Lotterier, som til egen Nytte sættes,
Og ey til Publici, maa ikke meer indrettes,
Det er kun Lokkerie, det er kun Lapperie,
Saasnart som Nytte ey for Staten er deri.
IV. Det Assistence=Huus, som Arme soulageerte,
Ja andre med saasnart de Guld og Sølv manqveerte,
Det af private Folk skal ey regieres meer,
Saa er man vis derpaa at ingen Uret skeer.
Saa veed man Jøder ey paa Renten sig skal smøre,
Og Pokker udi Vold med det og andet kiøre,
Ney Kongen byder saa, at hver i Krig er qvæst
Og ingen skiægged Smans skal være Nytten nest.
V. Sex hundred Mand er sendt til Nivaae at arbeyde
Paa den Galleye=Havn, som naar der kommer Feyde,
Skal legge Unger ud, udaf sin mægtig Havn,
Der kand i Øster=Søe og Nord=Søe giøre Gavn.
VI. Fra Tunis kommen er een Hoben smukke Vahre,
Jblandt er nogle Dyr som her er meget rare,
Dem Deyen Vor Monarch til een Foræring gav,
De gaaer i Fridrichsberg, og der sig holder brav.


Norge.
En Mand paa Tangen, som sin Pibe ikke slukte,
Men den udi sin Seng imens han slummed brugte,
Han tretten Huuse og sit Legem satt i Brand,
Saa af en liden Gnist Ulykke komme kand.
Engelland.
I. J London har en Mand sig druknet udi Vandet,
For Verden den var ond, ja Konen var forbandet,
Og drak sig drukken, men hun var dog klogere;
Thi hun sig drukken drak, men ikke druknede.
Hun havde inden i saa meget ikke faaet
J al sin Leve Tid, som over ham var gaaet,
Saa Desperation, naar man har GUd forgiet,
Kand i et Øyeblik fordærve Mennesket.
II. En Kone vises frem, som ikke haver Liige,
Jeg kand det neppe troe, dog vil Avisen sige,
At tvende Hoveder hun haver paa en Krop,
Og to Rad Tænder, naar hun lukker Munden op.
Den Mand for gifte syg man kand til visse kalde,
Naar sligt et Monstrum ham i Sengen kand befalde,
To Munde kysses skal, ja om hun bruger Snuns,
Han kiøbe maae Tobak en gros udi sit Huus.
Ja GUd bevare os fra dem med tvende Munde;
Thi de med een os knap i Huuset Roe vil unde,
Men om de nu fik een de kunde skifte paa,
Da maatte Verden jo af Sladder reent forgaae.
Jtalien.
I. Nu Officererne vil blive meget tiige,
De maae ey gifte sig undtagen med den Pige,
Som kand til Brude=Styr Ducater bringe frem,
Det og er meget got, de Folk behøver dem.


25
U¬


28
Er hun af Adel Stand, da tusinde Ducater,
Men femten hundrede af samme Potentater
Om hun er Militair, men om af Borger-Stand,
Da intet ringer end tre tusind hielpe kand.
En fattig Pige som vil gierne være Frue,
Men ikke af sin Boe udstyre kand en Flue,
Hun blir jo aldrig gift med nogen Officeer,
Men deraf Enkerne, som nyder Gage leer.
II. Hvad skal fra Corsica i disse Tider skrives,
Undtagen dette at de med hinanden rives.
St. Remo nyelig fik af Genua et Smek,
Som i Oprørerne indjog en hæftig Skræk.
Polen.
Den Jøde fik sin Rest, som Christen ey vil blive,
Og til sin Fordums-Troe sig igien ville give,
Sin Tunge misted han, blev brændt, og siden skiød
Man Asken bort med Krud, men da var Jøden død.
Persien.
HERactios, som giør saa mangen Pande blodig,
Det synes ligesom han bliver noget modig;
Thi han vil Erzerum og Bagdad tage bort
Fra Tyrken, men jeg troer de giør ham Passen kort.
Barbariet.
Nu kand ey Deyen i Algier sikker være,
At Pesten ham jo vil paa eget Slot fortære,
Han derfor flytter ud, men mon man skulle troe,
GUd kand ey finde Folk i hvor de end vil boe.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Augustus 1753.
Dannemark.
I.
Skiøndt Aarets bliide Tid, Fornøyelser kand volde,
Saa kand den samme ey vor Konge fra os holde,
Han mellemstunder jo Sin Hovedstad beseer,
Hvor Han saa meget Got Jndbyggerne beteer.
II. Det stoere Compagnie, som med saa skiønne Vahre,
Af Thee og Porcelain, og andet har at fare,
Fik af Monarchen een Visite da Han saae,
Hvad net og kostbart Goeds i deres Giemme laae.


30


III. De Skibe som gik hen til de Barbarske Stæder,
Ved lyksom Hiemkomst hver i disse Riger glæder,
Vulcanus eet aad op; thi Falster brendte hen,
Neptunus dog var god og sendte to igien.
IV. De Folk som løber om og hidser Folk til Trætte,
Men naar det gielder, dem ey hielpe kand til rette,
Maae ey agere for Gields=Retten, sligt skal skee
Ved Advocater og ved Principalerne.
V. Et smukt Exempel paa, at det er ey Vanære,
Endog for Adels=Børn, Studentere at være,
Det er den brave JVEL som sin Examen toeg,
Og viiste offentlig han havde læst sin Bog.
Man ey maa tænke, det er Hyklerie jeg skriver,
Da mangen Bonde=Søn ham intet eftergiver,
Men han bør roeses meest, fordi han toeg sig paa
Blandt brave Fattige, som Candidat at staae.
VI. Den Skik man haver her til Fugle=Stang at skyde,
Om nogle Linier mig vil Erindring byde,
Jeg veed vel den blev skudt, men hvo som Steegen fik,
Det veed jeg ey: Dog Scumix med Konge=Titul gik.
Han Fugle=Konge blev, man kand med Sandhed sige:
At ingen eye kand et saa vidtløftigt Rige;
Om Undersaatterne man derimod det veed
At der hos dennem ey er mindste Stadighed.
Engelland.
Den lærde Methodist, greeb til en sær Methode
At præke paa, den gang han Meenigheden raadde
At løbe Oprørs=Storm til et Comoedie Huus,
Hvorefter Pøbelen rev samme ned i Gruus.
Det kaldes med Sucees en Sag at forestille,
Og paa Comoedie=Huus Tragoedie at spille;
Men man i London dem saaledes klemme vil,
At de af Nidkierhed ey øver saadant Spill.


Frankrig.
I. Dvor maa der ikke Fryd udi Marseille være,
Da mange ikke meer skal Slave=Lænker bære;
Thi hver af Lopovic den Fjortende blev sendt
Hen til Galeyerne, hans Fængsel aldt er vendt.
Ja meere, Kongen dem som Brødet ey kand tiene,
Vil Allernaadigst med en Person forleene,
Saa kommer Lykken før vi veed det mindste Ord,
Og glæder den i Aar som sørgede i Fior.
II. Den rare Sangere, som har saa net en Tunge,
At han kand vel om kaps med Nattergalen siunge,
Af Kongen Penge fik, fordi han blive maa
J Frankerig to Aar, og fleere Triller slaae.
For Halsens Skyld endeel fra Huus og Gaard maa løbe,
Men denne Huus og Gaard for Halsens Skyld kand kiøbe,
Men om en Pibe først i dette Orgel sprang,
Saa var det ude med hans Herlighed og Sang.
Tydskland.
I. En Stald=Betient tilsorn med Magt sig ville trænge
J Keyserens Gemak, han slap, fik Reyse=Penge,
Men da en vis, men ey en viis, Marqvis det giør
Man ham som rasende til Hospitalet føer.
Han havde reent forgiet sin skyldig Reverence,
Og paa gevorben Foed begierte Audience,
En Ting man sige kand om hannem som er sandt,
Han er ey skikked til at være Supplicant.
II. De Folk, som ey i Krig vil vise deres Gaver,
Paa Eschafautet skal og siden være Slaver,
En Jyde sagde saa: J Krig jeg tiene vil,
Men GUd, han give Fred, saa længe jeg er til.
III. En hæslig Tidende fra Flensborg Stad berettes,
Som bør af Christne Folk til evig Tid forgiettes:
En mordisk Tiener har udøst sin Herres Blod,
Til Ondskab og Udyd er Gierrighed en Rod.


33


32


Tyrkiet.
Den gandske Krigs=Magt skal med fleer forstærked være,
Hvad der skal blive af, det vil os Tiden lære,
Jeg i mit eget Huus forsyner mig med Vand,
Naar i min Naboes Væg er kommen Jldebrand.
Asien.
Man kand ey Eenighed i Verden noksom skatte,
Men hvad Ueenighed formaaer det ved SURATTE,
Hvor Engellænderne af Mohrerne fik klap,
Og faa af dennem bort med heele Øren slap.
Barbariet i Africa.
I. Med Dannemark igien Maroceo Fred har faaet,
Som skal staae længer, end den sidste haver staaet,
Hvert Skib, hvis Flag er Dansk, skal være gandske fri,
Paa Maroccansk Parol fra mindste Røverie.
I1. Den yngste AUMBEL, som i Dannemark var inde,
Og skulle noget got til Fredens Slutning finde,
J Lænker bunden er, ved Heste=Rumper ført,
Paa slig Maneer han ey tilforne haver kiørt.
Han brændes skal, fordi han har en Blaamand slaget,
Men det er noget sterkt, og heel barbarisk taget;
Men Baalet slukkes vel, naar Jøden rekker frem
En Pung, med hundrede Zeqviner eller fem.
III. Algier ey holder Ord, naar de kand profitere,
Sligt Frankerige veed, og mange andre fleere,
Men det var artigt nok, de tog kun Vahre bort,
Og lod saa Skib og Folk tomhændet reyse fort.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
September 1753.
Dannemark.
I.
Bryd frem lyksalig Dag, og lad den Glæde høre,
Som hver en Patriot af Hiertet veed at føre,
For Himlens fromme GUd, vor Dronning sparede
Til Datum; gid at sligt i mange Aar maa skee!
GUd legge mange Aar til JULIANES Alder
Thi saadant Rigerne for deres Glæde kalder,
GUd signe Hende, og den Gave som Hun bær,
Det meget Stoere Haab, som GUd skee Lov! er nær.


341


II. Vor Stoere Konge, Sig imellemstunder giver
Paa Jagten ud, hvor man den raske Hiort saa driver,
At Aanden maae til sidst ham ud af Halsen gaae,
Saa Caro og Springfort, en Motion kand faae.
II1. Den Franske Envoye Hr. dOGIER, hvis Dyder,
Ham og hans høye Stand saa overmaade pryder
Til Staden kommen er, og fik Hans Excellenz,
Som det sædvanligt er, hos Kongen Audienz.
IV. Vor Frue Skiul din Top, lad ey din Stemme høre:
Undtagen naar du den til Suk og Graad vil røre,
Din brave Præst er død, som var din beste Ven!
Ach, havde du nu en som SOREN BLOK igien.
En Mand, som frygted GUd, var ærlig mod sin Næste,
Og var et Exemplar for alle Herrens Præste
Vor Frue Enke er, vil bære Sørge=Sløer,
Jndtil hun Mage til sin Salig Kierrest hør.
V. Det prægtige Palais, som spiller en Qvadrille
Med sine Ligemænd, og veed sig at fremstille
J prægtig Marmor=Dragt, og med sin ranke Top,
Saa høyt som andre, seer mod Himlens Skyer op,
Den Græve-Boelig, som Græv LEVETZAU opbygged,
Ved en uventet Brand, om Natte Tider rygged;
Dog blev, GUd være Lov! det dæmpet i en Hast,
Saa ikkun lidet blev af Jldens Magt omkast.
Sverrig.
I. En Skielm dog Lykke har, saa længe det vil vare;
Thi Kiøbmand HyssiNo nær for Paagreeb var i Fare;
Dog slap han vel derfra: Nær hielper mangen Mand,
Det Ordsprog gandske vel om HussiNe siges kand.
II. En Pige vises i Stokholm, som ey skal bande
Den store Lægedom, hun fandt ved Suurbrønds Vande,
Da hun ved sammes Hielp, en hæslig Orm blev qvit,
Med Længden tier jeg; thi der vel lyves lidt.


35


Frankrig.
Ru Glæde er paa nye udi det Franske Rige,
Enhver sin Velkomst til den unge Prinz vil sige,
Som af DAUEHINS Gemahl er nu til Verden bragt,
Og Kongen Titul ham af Hertug har tillagt.
Tydskland.
1. De Folk, som intet vil til Landets Nytte lære,
Som kand kun pudse Skoe og Lygter veed at bære,
Vil Keyserinden ey at de skal Embed faae,
Men det skal gives dem, som sligt forstaaer sig paa.
Hun Hendes Lande vil med brave Folk forsørge
At man ey Herren skal om hans Fuldmægtig spørge,
Naar noget giøres skal: Ministrerne ey maa
Saa hyppig Tienere et Embed lade faae.
II. Om Kiøge Huus=Kors, man et selsomt Skrift har prentet
Men neppe havde jeg fra Wien det forventet,
At noget Spøgelse om Natte Tiid tør gaae,
Paa Fæstnings=Verkerne, og Folk af Volden slaae.
Men hvor tør Spøgelser paa Volden Vagten røre,
Man efter Tappenstreeg til Vagten bør jo føre
Enhver, som drister sig paa Voldene at gaae,
Dog Græsset ikke kand af Aander Skade faae.
Jtalien.
Da nogle Sangere og Sangerinder ville
Begive sig til Søes, for andensteds at spille,
Da Capo, Caperne da sagde; thi de toeg
Concerten bort med eet, og dem i Lænker sloeg.
Hvad Toner mon de der i Fængslet vil opstemme,
Men de vel Noder vil og Semitoner glemme,
Musiqven douce blir og Ryggen Hakkebræt,
Paa hvilken Tampene vil ikkun spille slæt.


36


Tyrkiet.
I. Jngenieuren som paa Øen Maltha merked,
Hvor Fæstningen var svag og hvor den var forsterket,
Han til Tyrkiet tog til Kæyseren sin Vey;
Men meer for dette Verk hans Hoved verker ey
Ney Keyseren er From, han ikke dennem ynder,
Som sig mod Ærlighed saa grovelig forsynder,
Forræderens Papiir blev for hans Øyne brændt,
Og som der meenes, han til Evigheden sendt.
II. Om Krig i dette Land man ey det mindste taler,
Det er det største som Jndbyggerne husvaler,
For Resten Pæsten i Tyrkiets Hovedstad,
Giør mange Mennesker ey meget Hierte glad.
III. De Curdes som sig teer mod alle Ordres slemme,
Og vil ey uden Hug og Blod sig lade temme,
Fik deres Pibe tændt; thi Sabelen kom frem,
Og mange hundrede nedfældede af dem.
Barbariet.
Det er et Ordsprog, at til gammel Gield skal svares,
Det staaer og fast, da af Avisen det erfares,
At Beyen giver hver i Tunis skyldig Løn,
Som haver hiulpet hans rebelske galne Søn.
America.
Sqvaws Jndianerne, de ere ikke fromme
Mod dem, som vil til dem med Freds=Artikler komme,
Hvad andet haabes af et Folk som er kun slæt,
Og intet vide vil af billig Folke Ræt.
De Freds=Artiklerne har brændt, og det er gaaet
Saa vidt, at efter Skik de nogle haver flaaet,
Ja Capitainen selv, Hr. CLEVELANN, han maae
Erfare, hvad det er, af gode Skind at gaae.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
October 1753.
Dannemark.
I.
Nu vil det gielde, om jeg har saa stærk en Tunge,
At jeg om Rigets Fryd med Ære kunde siunge;
Men see det gaaer med mig, som een af Glæde rørt,
Der ey det mindste Ord af Munden faaer fremført.
Af Glæde studser hver, og maae af Hiertet sige:
Hvor er Guds Godhed stoer mod Nordens Tvilling Rige;
Som overhyller os med idel Fryd paa Fryd,
Men mon ey saadant skeer for Konge=Huusets Dyd?


38


J Patrioter, som af Himmelen begierte
Et Læge=Plaster for den sidste store Smerte:
O! samler eder, hver med Ynsker og med Bøn
Til GUd, om Lykke for Monarchens anden Søn.
Merkværdig Glædes Dag! hvad haver du i Sinde?
Hvad Omen haver du at drage os til Minde?
Det var jo samme Dag, som Fierde FRIDERICH
Just ind i Verden og just ud af Verden gik:
Saa bliv lyksalig for den Prinz som du os bragte,
En derved dobbelt Fryd i Hierterne opvagte;
Thi nu vi haabe ved Guds store Varetægt,
At ingen savnes skal af Oldenborgske Slægt.
Det var om Morgenen, da vore Volde brændte
Den store Glæde ud, og os ved Skud tilsendte;
Det var om Morgenen, et Salig Øyeblik,
Da Himmelen os gav en liden FRIDERiCH.
Lign Naadig Arve=Prinz, vor FRIDERICH den Femte!
Lign Fierde FRIDERICH, og, skiønt GUd ey bestemte
Dig til den stoere Magt Din Fader har i Nord,
Er det dog Landets Gavn, at Du er Viis og Stoer.
II. Ja før jeg løselig Avisen giennemblader,
En hæftig Hiertens Fryd af os sig finde lader,
Den Dag CnAxLorTe blev til denne Verden fød,
Gid Kongens Faster blir lyksalig til sin Død!
III. Fra Brunsvig er en Pring til Staden arriveret;
Den tappre FERDIHAND, som bliver admireret
Af hver, som kiender Dyd, Han Kongens Svoger er
Og derfor er det hver har Hannem dobbelt kier.
IV. Herud Banqveur, Tailleur, Croupie og J som spiller
De Spill, hvorved J Folk paa lumpen Maade skiller
Ved deres Penge; thi Monarchen siger saa:
For hazardeerlig Spill en Dobbler straffes maae
J som er heele Been og heele Arme givet,
Paa ærlig Maade see J kand opholde Livet,
Og er et Been i tu, saa er der Tugthuus til,
Hvor J kand fødes, naar J flittig raspe vil.


39
V. Nu maae Mercurtus opstemme Sørge=Tone
For den retsindige og brave GVLDENKRONE,
Som kun saa kort en Tid som Amtmand har frembragt,
Og er i Hadersleb paa Sørge=Benken lagt.
VI. Et Blomst er visned, som i Tydskland er opgaaet,
Og af vor Konges Huus sin Vædske haver faaet;
Det her gav liflig Lugt, og skiøndt det maatte døe
Saa spiiredes af det saa mangt et herligt Frøe.
VII. J denne Maaned man en Ordre saae fra Hove,
At ingen Skipper sig til Spanien maae vove
Og er der nogen reyst til disse Ender hen,
Saa maae han sige stop, og vende om igien.
Tydskland.
I. Nu maae en Officeer i Keyserindens Stater,
Ey viise Helte Moed med Pryglen mod Soldater,
Men Under-Officeer som veed at føre Stok,
Om hiine sig forseer, skal give dennem nok.
Ret; thi en brav Soldat tidt for en Spradebasse,
Som andet ey forstaaer end sine Skrit at passe,
Maae holde Ryggen frem, at Fruentimret kand
Bravoure kiende hos den store Helte Mand.
I1. Studenter, Haandverksfolk, maae ingen Kaarde bære;
Thi Politiet dem vil ellers andet lære,
De kand i Freeds=Tid vel foruden Kaarde gaae,
Og naar det kniber, laer man dem vel Kaarde faae,
II1. Det Krigs=Academie, som Helte skal frembringe,
Der tør i Krigens Tid besee en nøgen Klinge,
Forynsked Fremgang har; thi Keyserinden vil,
At de i Freedens Tid skal Krigen vænnes til.
IV. Fem døve Mennesker som stumme var tillige,
Og kunde andet ey end som paa bæstisk skrige,
Har een Forlængsel havt at gaae til HErrens Bord,
Og viist med Fingrene, de vidste ti Bud Ord.
Det usandfærdigt er, det ikke saa kand være;
Thi den som døv er fød, han ingen Ting kand lære,
Undtagen Haandverk; den jo ikke tælle kand
Som ey paa et og to har ringeste Forstand:


40
Den som fra Dornberg, os dette haver skrevet,
Maae være meget slet paa egne Sandser blevet,
Med mindre man det vil som et Mirakel troe,
Om slige Ting nu skeer, det bliver Qvæstio.
V. Fra Manheim Ordre kom, Guld=Mageren skal rømme,
Naar som Adeptus han vil andres Lommer tømme,
Den Philosophisk Steen, ifald den og er til
Mod de Politiske ham ikke hielpe vil.
Engelland.
I. Man vil HERACtIO det mindste Svar ey give
Paa hans Begiering, men først hen til andre skrive,
Ja lad ham sidde først paa Thronen fast, før han
Corresponderer med de Britters Scepter=Mand.
II. Den Røver artig var, som ville ey bortrykke
Det Uhr, som Eyeren for et Familie=Stykke
Gav ud, jeg tænker vist den udaf Adel var
Thi disse stoer Respect for slige Sager har.
Frankrig.
En Fordring skikket er til Genua paa Penge,
Men før den blir betalt vil det vel vare længe,
Heldst Frankerige vil at Øen Corsica,
Skal denne Republig for Gielden tages fra.
Tyrkiet.
Et selsomt Rygte der i Rigerne spargeres,
At Christne Folk der boer skal naturaliseres,
Jeg kand det neppe troe; men skulle det gaae an,
Da vil de faae Fortreed af Mahomeds Turband.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
November 1753.
Dannemark.
I.
Vor kiære Landets Moer, har aldt i Kirke gaaet,
Og Himlen tusind Tak for naadig Hielp har faaet,
GUd give Dronningen, endnu i mange Aar
For samme Aarsags Skyld, i HErrens Tempel gaaer?
II. Hvad ydmyg Hiertens Tak skal Jorden Himlen give?
Hvordan skal Nordens Fryd med Tunge udtrykt blive?
At Enke=Dronningen er hidtil bleven spart,
Og for et Dødsens Bud saa naadelig forvart.


42


Den GUd som gierne med sin Hielpe=Haand er reede,
Som meere eyer, end vi hannem om kand bede,
Han sende tusind Fryd til Enke=Dronningen,
Forlænge Hendes Liv og være Hendes Ven.
III. Paa Pomerantzer vil vel Prisen meget stige,
Da ingen Handel meer maae skee med Spanske Rige
Hvad hertil Aarsag er, det veed man, naar man seer
Til Barbariet hen, saa spørges der ey meer.
IV. To stoere Skibe, som kand Jld og Kugler nyse,
Og komme Blodet til i mangen Helt at fryse,
Fra Stabelen løb ud; et fik vor Konges Navn,
Det andet Hviide Ørn, GUd lad dem giøre Gavn!
Tydskland.
I. Vel Nago i sin Bog om fire Tiider skriver,
Men jeg tør sige: Fem udi Hannover bliver;
Thi Kaaber=Alderen af Tiden skal udgaae,
Men derimod igien Træe=Alderen skal staae.
De Kaaber=Kar, som blev til Øllet brugt, skal være
Aldeeles skaffet af, at Spansk=Grøn ey skal tære
Enhver som drikker Øll; og Maske=Piineren,
Paa store Træ=Kar sig belave maae igien.
II. De Franciscaner, som i deres lærde Jver
Ei stort Exempel paa Dumdristigheden bliver,
Og disputerede om slige Ting, som streed
Mod Fyrsters høye Magt, nu Satzen bedre veed:
De disputeerte om, om Fyrster kand forbyde,
At nogen verdslig Gods til Klostere skal yde;
Men Majesteterne en saadan Slutning toeg,
At de dem alle ud af Bye og Kloster joeg.
Frankrig.
1. Madame Davpmux har noget Sengen holdet,
Og denne Svaghed har et Snuble=Trin forvoldet,
Naar Fyrster falde, er det farligt; thi derved
Kand heele Landets Fryd paa eengang falde ned.


Man kand sig lee ihiel og ærgre sig tillige,
Naar man kun lidet vil i Bispens Ordre kiige,
Som kom fra Montauban, i Steden for et Brev,
Han een Historie om Kirkens Tilstand skrev:
Men Kongen saadant Skrift VULCaNo lød forære,
Hvoraf Hr. Biskop, skiøndt han gammel er, skal lære
At naar han skriver, bør han holde paa sin Pen,
Saa den ey løber løbsk, tilsidst til Jndien.
Engelland.
Nu stiger Videnskab; thi Phystei fornemmer,
At man ved Arbeyd kand formindske sine Lemmer,
Og at den Høyde man har mist om Morgenen,
Den ey den gandske Dag tilbringes kand igien.
Om det skal holde Stand hvad Physici kand skrive,
Saa maatte Bonden til en Oste=Midde blive,
Han slæber idelig, og blev en Tomme mist
Af Høyden, blev han jo til ingen Ting tilsidst.
Dog holdt! hvad skriver jeg, den Sag kand rigtig være,
Og daglig Vidnesbyrd kand Sagens Sandhed lære,
Jeg har et Menneske, som i et Øyeblik
Tolv Tommer mindre blev, men Hovedet afgik.
Jtalien.
Med Sacramenterne man ikke burde spøge,
Men lade Mennesker frivillig Himlen søge;
Dog des uagtet, man paa sligt en Prøve saae,
Som i hver Jøde=Siæl tilvisse skiære maae.
En Haandværks=Karl, som med endeel Jødinder talte,
Og for det blinde Folk en Døbe=Aet afmalte,
Et lidet Barn toeg frem, det døbte i GUds Navn,
Og Barnet tvunget blev at gaae i Kierkens Favn.


43


44


Sterrig.
De Folk, som muure kand saaledes, at man ikke
Af deres Muure seer den allermindste Prikke,
Til Faderløse Børn et Huus indrette vil:
Saa blir dog noget godt af deres Muurværk til.
Rusland.
Den stoere Oculist til Petersborg er kommen,
Hvor mange Øyen vil med Penge fylde Lommen:
Da han til Moscov kom og øvede sin Konst,
Kand TANLOK sige: Han ey gjorde det omsonst.
Tyrkiet.
De Campentents, som skeer af Christne Potentater,
Hvorved de faaer til Krig vel øvede Soldater,
De ligeledes skal udi Tyrkiet staae,
At Tyrken ey ved Fred fra Feldten vennes maae.
Persien.
Ru veed man snart ey hvad man skal om Pringen sige,
Som ville med en Hast paa Konge-Thronen stige;
Thi som det Tantalo, saadan det denne gaaer,
Han giør vel stoere Gab, men dog slet intet faaer.
Nu er han Souveram og Persien har inde,
Nu han i Knibe er, og Redning ey kand finde,
Saa, naar man alle Ting tilsidst betænke vil,
Saa bør man tvivle om at Pringen han er til.
Barbariet.
Nu vil det først gaae an med Caperie at øve;
Thi den Belønning faaer som allerbest kand røve,
Og for hver Christen Skib som bringes til Algier,
For samme Deyen en anseelig Gave gier.
Hvad Frugter det vil faae, sligt skal os Tiden lære,
Dog vil jeg ynske, at det frugtesløs maae være:
De hidtil røvet har af Kierlighed til Rov,
Saa meener jeg de ey Opmuntring har behov.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
December 1753.
Dannemark.
I.
Nu er Pring Frxomanp til Brunsvig reyst tilbage,
Dog vilde alting først i Høye Aasyn tage,
J Sorøe saae han an, hvor Lærdom staaer i Floer,
Og hvad Genie som i de Danske Hierner boer.
Til een Amindelse Monarchen regaleerte
Ham med en Daase, man for noget stort skatteerte,
Ja Prinzen heller ey tilsnørede sin Pung,
Men giorde mangens Haand af Guld og Penge tung.


46


II. Den kiekke Medicus Hr. LAUR har nu erfaret,
At Læger ikke selv af Døden bliver sparet,
Han døde pludselig og fik sin Helsoet, da
Han Svaghed ved Recept vil andre jage fra.
II1. Ved Slottet Fridrichsberg optændte sig en Lue,
Som var forfærdelig om Natte Tiid at skue,
Orange=Huuset da ved Jlden Skade fik,
Hvor mange rare Trær hen op i Røgen gik.
Men det som allermeest af Skaden maae beklages,
Var det at Strudserne i Jlden maatte bages,
De vare indelukt, og derfor kunde ey
Med deres lange Been, fra Jlden finde Vey.
IV. En vanskabt Stud er her fra Hamborg Stad ankommen
Enhver, som nu har Lyst og Penge udi Lommen,
Kand Studen faae at see; men jeg tør sige ud,
At den fra første Tid var ingen vanskabt Stud.
V. En konstig Hest, som veed at giøre Complimenter,
Og det har lært hvad man af Heste ikke venter,
Den er tilkiøbs at faae, men ey for mig og de,
Som ey har Herre-Navn, og troe Betientere.
Tydskland.
I. Det er dog ikke godt at boe i slige Lande,
Som plages idelig af bandsat Tyve=Bande,
I Tydskland saadant Pak, gid de faae Last og Skam,
Omsværmer idelig, sligt Doctoren fornam.
En Doctor Juris blev af dennem attaqveret,
Først plyndret ud, dernæst til Steyle employeret,
Der sad han levende, og kunde see sig om;
Dog blev han taget ned da andre til ham kom.
Jfald han Dommer er, han tænke bør paa dette,
Og paa sin Domstoel ey den mindste forurette;
Thi om han det ey giør, saa var det Skade, at
Han blev ey der, hvor han af Røverne var sat.
II. Fra Wien en Ordre kom, hvis Jndhold den skal være,
At Officeererne skal Messing=Kaarder bære,
De Officeerer, som skal være andre liig,
Men ingen Penge har, kand derved glæde sig.


1I1. Den Jode ærlig var, (Ach! gid der fandtes fleere)
Som ey som Hæler, vil med Tyven marchandere,
Fra Breslau læses om en heel tyvagtig Skalk,
Som til en Jøde gik, og bød tilfals en Kalk;
Men Jøden tog ham fat, og lod ham arretere,
Dog fandt han Leylighed derfra at echapere;
Thi den ham passet paa, var Bøddel, men han fik
Et Hug af eget Sverd, og derpaa Tyven gik.
Frankrig.
I. En selsom Straf, som man bør for retfærdig prise,
Det kand Avisen os paa Aager=Konen vise,
Der maae paa Torvet med et Brev om Halsen staae,
Og bede, at hun for sin Synd Pardon maae faae.
Her kand man sige ret, hun Skam fik paa sin Nakke,
Og dog alligevel for naadig Straf maae takke,
Hun stod med blotte Knæe, og kunde tænke paa
De, som maae nøgne for ubillig Rente gaae.
II. Da Kongen vilde skudt en Hiort, som hastig rendte,
Fra Dyret Kuglen sig til Mennesket henvendte
Og traf en gammel Mand, som hugged Brændeveed,
Han døde, men hans Slægt derved ey Skade leed.
III. De Advocater, som i Parlementet taler
Og just er sex Dosin, de nu igien omsadler,
De gierne vil igien fortiene Penge; men
Man veed ey vist, om de antages skal igien.
Engelland.
I. Et Rygte løber om, dog kand det vidst ey siges:
At Folket skulle af Algiererne bekriges,
Og er end Rygtet sandt, som meget tvivles paa,
Da vil Algiererne den lange Næse faae.
II. Man handler nu tyransk imod de arme Jøder,
Som Landet reyse om; thi Folket dennem støder
Af hvert et Vertshuus ud, og Dommen bliver den:
See det er Frugten, at J bleve Engelskmænd.


47


45


Jtalien.
Det dog særdeeles er, at Folk ey Fred kand have
(Endskiøndt de ingen giør Fortred) i deres Grave,
MEZENTIUS, som før var en tyrannisk Krop,
Han med sin Kiste blev af Jorden graven op.
Spanien.
Da Spanierne vil ey med Barbarer handle
Saa vil de, andre og skal Fred til Krig forvandle,
Ald Handel hæves op, dog gaaer det neppe an,
For Potentater man ey Love skrive kand.
Barbariet.
Den Franske Capitain skal ikke andet sige,
End den Barbarske Dey jo naadig er tillige;
Thi da han til Algier mod Freden blev bragt op,
Man sparede hans Liv, men dødede hans Krop.
Han skulde dødes; men en Tyrk intercedeerte
For Livet, hvorpaa de med Prygl ham regaleerte,
At Livet neste Dag gik fra den arme Mand,
Om Frankrig taaler det, det kommer derpaa an.
Persien.
Dvor maae HERACLIUS ey være høyt betuttet,
Da han af trende er paa trende Stæder sluttet,
Med hannem slutter jeg, han vel af Fællen gaaer,
Og sligt skal meldes i det nye tilstundend Aar.


Den
Danske Mercurius.
Tredie Hæfte.
for
Aar 1754.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Januarius 1754.
Dannemark.
En god Samvittighed og Lommen fuld af Penge,
At man ey nødig har til Fienders Gunst at trænge,
Det er det Ynske, Du, min Læsere, skal faae:
Saa veed jeg, dette Aar fornøyeligt vil gaae.
I. Lyksalig bør den Dag, den Time lyksom være
Da Himlen ville os Pring Cuxisrian forære,
Vi paa Hans Fødsels=Fest vil ynske dette: At
GUd længe vogte vil saa dyrebar en Skat!


2
II. For Kongens Datter, den velsignede LovisE,
Vi ogsaa Aarsag har den gode GUd at priise,
GUd giv vi mange Aar velsigne dette Navn!
GUd giøre Hende Stor til store Rigers Gavn!
II1. J denne Maaned vor Monarch en Naade viiste
Mod Hr. Græv LERRe, da Han hos selvsamme spiiste:
Her viiser Kongen, at Han elsker Sine Mænd,
Saa snart enhver af dem for Troeskab er bekiend.
IV. Den brave RosENPALM, som hver en Siæl bør roese,
Hvor selv Misundelse ey mindste Spotte=Glose
Bør skrive paa hans Steen, fik Dødsens Sendebud,
Og i høy Alder gik fra denne Verden ud.
V. Vor store HOLBERG, som ved sine lærde Skrifter,
Om Kongers, Heltes og Heltindernes Bedrifter,
Om Verdens Laster og dens Dyder skrev, og sang,
I denne Maaned gik (fra os) al Verdens Gang.
Min Pen for ringe er, jeg har for svag en Tunge,
At jeg tilstrækkelig om denne Mand kand siunge
Kom, tag hans Skrifter frem, de alle sige vil:
Der var i Dannemark ikkun een HoLReRg til.
VI. At Folk ey Blodet skal af deres Næste tappe,
Vi fik en Ret, som hver Blodsuere skal klappe
Saa dygtig af, at hvo, som kand beviises om
Ulovlig Rente, her kand faae retfærdig Dom.
Monarchen taaler ey, at uomskaarne Jøder
Sin Næste sue skal til Siælen i ham bløder
Ney Kongens Sind er blødt, Han elsker Sine, saa
Den ene ikke sin Medborgere skal flaae.
VII. Da Kongen merked det, at Folk kand prøfitere
Paa deres Sundhed, som sig lar electricere,
Saa fik Hr. KRATZENSTEIN fra Kongen Ordre, at
Han nøye merke skal, hvordan dermed er fat.
Tydskland.
I. En Tøndebinder=Svend i Wien, som skulle pakke
En Hoben Penge ind, forventer paa sin Nakke
Al Verdens Last og Skam, da man den Tyv fik fat,
See! saadan kand man og sig brænde paa en Skat.


3
II. Hvad vil nu St. KiELD og St. CLARA sige:
Da de saa hastig maa af Almanakken viige,
Kand de ey hielpe meer? skal nu den hellig Knup
Og andre Helgene af Kirken jages ud?
Skal disse Guder ey beæres meer med Offer?
Hvo vil i Vands=Nød meer tilbeede St. ChRISTOPHER;
Thi Keyserinden vil, at hver en hellig Dag
For dem skal slettes ud; een heel priisværdig Sag!
III. Man af Avisen seer: Den unge KLINGLIN skriver
For Fader Forsvars=Skrift, hvortil en sønlig Jver
Og billig Kierlighed skal have drevet ham,
Men man ved Forsvars=Skrift kand giøre anden Skam.
Frankrig.
I. For Ordsprog siger man: naar man sig glad vil giøre,
Da hielper ingen Sorg; Sligt lader sig og høre,
De Herrer Raader af det store Kammer veed
At divertere sig i al Gienvordighed.
II. En Kammertiener, da han holdte med sin Kone
Sin første Bryllups=Fest, fik Piben anden Tone;
Thi man om Natten strax fornam til Skriig og Graad,
Da han af Galskab halv sin Kiæreste opaad.
Engelland.
Der høres Fryde=Skriig i Riget allevegne,
Da man ey Jøderne blandt Landets Børn vil regne,
Ja Jøderne de selv ey vare tient dermed,
Som ved den Leylighed ey kunde have Fred.
Sverrig.
Her, fra Friemurerne dog noget got kand spørges:
Da 20 unge Børn ved deres Hielp forsørges,
Et Waysenhuus af dem indrettet er dertil,
Dog er det uvist, om de selv det muure vil.


4
Holland.
Hvad Stort de lærde Folk til Verdens Gavn kand giøre,
Vi i Avisen fra den Haag kand faae at høre;
Thi see en høylærd Mand udregnet haver der,
Hvor mange Mennesker paa Jordens Klode er.
J Verden regner han af Mands= og Qvinds=Personer,
Syv hundred tive ni, forstaae dog Millioner:
For dette Arbeyd bør man takke denne Mand,
J fald han Proba paa sit Facit giøre kand?
Jtalien.
Det er en herlig Ting, som Munkene forrette,
Naar Christne Slaver de i deres Friehed sætte;
Men baade Røverne og Jøderne forstaaer,
At sætte Priisen saa, at de ey mange faaer.
Polen.
En drukken Mand, som faldt i Søvn udi sin Slæde,
Gav derved Leylighed for Ulvene at æde,
Som glemte ikke at tranchere saa hans Krop,
At han med Kiød og Skind ey skulle vogne op.
Asien.
De arme Christne i Judæg Ondt maa liide;
Thi Bassen der vil ey af nogen Medynk pide,
Han raaber ikkun paa: kom hid, mig Penge giv!
Hvis ey, jeg gir dig ey en Skilling for dit Liv.
Men, om han saadant for sin Keyser kand forsvare,
Det er en Ting, man faaer med første at erfare
Han ligner da en Svamp, som til sig suer, men
Naar Keyseren han vil, han trykker ham igien.


Den
danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Februarius 1754.
Dannemark.
I.
Monarchen, som har Lyst til Sine Folk at glæde,
Som lives op saasnart de seer Han er tilstæde,
Han har mod Baron DEnu den store Naade viist
At Selv Hans Majestæt hos Hannem haver spiist.
II. Grof=Canzlerinden, Hun, nød og den samme Naade
At see sin Souverain, som Giest til hende traade,
Hvad heel mærkværdigt er, er at Monarchen var
Den 4de Konge, som hos hende været har.


6
III. Som Auditeurer og Chirurgi ey skal være
Blant dem, som Fienden slaaer, saa maa de ikke bære
Det Tegn en Officeer i Kaarden bære maa,
De skal med Pennen kun og med Lancetten slaae.
IV. Hr. Græve ChRisriAN von HOLSTEIN, som i Tide¬
J sine unge Aar har Lyst til Stort at vide,
Han tog in Jure sit Examen som en Mand;
Derom Ministrene et Vidne være kand.
V. Den brave HorBeRe skal vor Eftertid indprente
Et ævigt Kom=i=Hu, fordi hans Testamente
Det ene sigtede til mange Folkes Gavn,
Ja mangen vakker Møe velsigne vil hans Navn.
VI. Hr. ROSENPALM, som sig til Krud og Kugler vænte
Jmens han levede, og Kongen troelig tiente,
Er nu sat i sin Grav, og det med megen Pragt:
Thi Kongen elsker Dyd, og Troeskab har i Agt.
VI1. At der er ogsaa Folk i Norden, som kand blive
Ældgamle Folk, derpaa Avisen os kand give
Et vist Exempel, i en Natmands Kone, som
Til hundrede og sex i hendes Alder kom.
Ved Aarhuus var hun fød; saa længe har hun levet,
Af Døden ligevel hun ikke flaaet er blevet,
Hun kom heel-skindet, som man troer, i Graven ned,
Jus talionis her ey havde nogen Sted.
Tydskland.
1. Man maatte stadig troe, at Ufred var paa færde,
Og at der nogen Steds var nogen Krig i Gierde;
Thi hvor man seer sig om, man seer en stor Armee,
Men man vil sige: det er kun for Øvelse.
I1. Fra Wien en Ordre kom, at nogle Hellig=Dage
De skulle skaffes af, men efter Folkets Klage,
Og da man merkede den stor Allarm forvoldt,
Saa blev det fastsat, at de Festerne beholdt.
Paa Søgn= og Hellig=Dag ey nogen Forskiel findes,
Undtagen den, at Folk om Søgnedage bindes
Til meere Arbeyd: men det er een afgjort Sag,
At Sviir skal sættes op til neste Helligdag.


7
III. Fra Sachsen skrives om en mægtig Røver=Bande,
Som foruroeliger og plyndrer disse Lande,
Men da man en fik fat, som strax udlagde fleer
Blant dem skal findes de, som sig det Navn udvaldte,
Saa venter man nu paa, hvad som mod dennem skeer
Og sig Glucksbundener i deres Bande kaldte,
Men Unglucksbundener vil blive deres Navn,
Naar man dem strikker op for graadig Ørn og Ravn.
Frankrig.
1 Nu tales der om Krig, som snart i Verk skal settes,
J samme siger man: Algier skal ey forgiettes;
Thi man dem lære vil med Bomber og med Krud,
Hvad Løn de faaer, naar de sig giøre vil til Knud.
Man dog besluttet har, først en Fregat at sende
Til dem, og spørge, om de deres Synd vil kiende?
Men om de tage nu Fregatten bort, hvad saa?
Da kand de ingen Svar, men meere Skade faae.
II. Monarchen har bestemt en prægtig Ret at holde,
Som skal Anseelse og Eftertanke volde,
Naar Kongen sidder Ret, saa er enhver Mand glad,
Da dømmes efter Ret, da dømmes uden Had.
Engelland.
I. Man bliver endnu ved Matroserne at tvinge
Til Landets Tieneste, men nogle heller springe
Man ikke dennem kand beskylde for Forsagte,
Forhverve vil et brav og reputeerligt Navn.
J Themsen ud, end de til Land og Rigers Gavn
Men meget meere at de Livet lidet agte
Dog er det dumt, at de det Liv vil bringe om,
Som kunde reddes, skiønt de end i Krigen kom.
II. Nu har man en Chynist, som salt Vand sødt kand giøre:
Sligt de Søefarende sig kand til Nytte føre;
Men om det holder Stik, det kommer derpaa an,
Jmidlertid han fik Belønning for sit Vand.


8
J Fald han kunde et Remedium opfinde
Hvorved han Fiskene i Havet kunde binde,
Saa gik ey Hungers Nød saa tit en Skipper paa,
Nu har han Drikke, men hvor skal han Føde faae?
Holland.
De Folk ey taales bør, som vil Pasquiller skrive;
Thi sligt til Oprør kand en stor Anledning give,
Herfor Regieringen en stor Straf haver sat,
Dog blir der intet af, før man faaer Autor fat.
Tyrkiet.
I. En Post indrettet er, som skal til alle Stæder
J Riget sendes hen, derved de Folk sig glæder,
Som driver Kiøbmandskab, nu taber Duerne
Udi Aleppo, hvad de før fortienede.
II. Det nu besluttet er, Regieringen vil ikke
Som andre Hoffer har, Ambassadeurer skikke,
De skytte vil sig selv, og naar de ingen har
De heller ikke Deel i fremmed Trætte tar.
Barbariet.
Algier ey taale vil, at nogen Fransk maa blive
J Staden meer, men hver sig derfra skal begive,
Man mod Agenten der kun slet ageret har,
Men Frankerige vel for sligt Revange tar.


Den
danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Martius 1754.
Dannemark.
I.
Det var een lyksom Dag for disse Nordens Riger,
En Dag, som aldrig bort af Danske Hierter viger
Da Femte FRideRich blev hid til Verden bragt,
Og allerførste Gang i Konge=Purpur lagt.
Gud giv, vi mange Aar Hans Fødsels=Fest maa holde?
Som Glæde, Liv og Lyst, hos alle kand forvolde?
Den Dag kom sildig, som os gir det Hierte=Stik,
At Norden savne skal sin Store FEIDERIcH.


10
II. Som det sædvanligt er i denne Maaneds Dage,
At Kongens høye Ret Begyndelse skal tage:
Saa da den aabnet blev, man saae, Monarchen sad
Paa Thronen, og med Ret Sit Rige gjorde glad.
Engelland.
I. En Mand i Essex, dog jeg veed ey om jeg turde
En Mand ham kalde, thi den aldrig heede burde
Et Menneske, som kun allene leve vil
Fordi han Maven, som en Sæk, kand proppe til.
Han aad og døde, det er aldt hvad man kand sige:
Og efterloed een Vom, som neppe faaer sin Liige,
Sex hundred' Pund og meer hans Legem veyede,
Hans Høyde sex Fod var, hans Mave tykkere.
I Oxer, som tilforn for Kniven maatte bløde,
Allene for J ham i Vellyst skulle føde,
J her Revange faaer, og sligt bestaaer i det,
At J tilsammen blev af lutter Beester ædt;
Thi Æderen, som til de Døde maatte vandre,
Aad eders Kiød, hans Kiød igien blir ædt af andre
Hvad har han nu for det, at han sig spækket har?
Profiten Ormene paa hans Bekostning taer.
11. J Staden London man paa en Project har funden,
Som Rigdom give skal, det er, at man paa Grunden
Af Havet tage vil den Skat, som ligger der,
Og hvilke man ved een Machine kommer nær.
Men, hvorfor vil man dog i Havets Dydhed grave?
Maa da Neptunus ey en Lomme=Penge have?
Dog, den, som ikke paa det tørre bliver riig,
Kom her i Gierrige, i sultne Mammons=Trælle,
Han ey paa Havets Bond skal Midler sanke sig.
Hvis Lyst og Tidsfordriv er Penge kun at tælle,
Her kand J Penge faae, spring kun i Stranden ned,
Saa plages andre ey af eders Gierrighed.


11
Dog see, jeg veed mit Svar, det vil jeg ikke dølge:
J vil vel frygte GUd, og Landeveyen følge,
Saa vil jeg ynske det, giør J det første ey,
J Midler sanke maa paa Sprogøe Landevey.
Frankerig.
I. Af Deyen i Algier man fordrer, han skal give
Revange, hvis han ey med sit skal Dødsens blive,
Men Deyen svared' som Pilatus fordum: Det
g giorde, gjorde jeg, og mener at var ret.
I1. At Seine=Floden den ved Frosten sammenbindes,
Det er en Ting man ey i mange Aar kand mindes,
Sligt er i Vinter skeet, om sligt er sandt, jeg veed,
At man paa samme Tid en Hoben Kapper sleed.
Tydskland.
I. En Konstner kommen er, som Frugter kand fremvise,
Dem han med Konst har gjort, men om man dem kand spise,
Det tales ikke om: Bestaaer det kun i Lugt
Og ey til Livets Gavn, hvad nytter da den Frugt?
Men om han Frugter, som kand spises, kunde giøre,
Hver Æble=Kierling her, til Tydskland ville kiøre,
Og lære Konsten, for at blive tyk og riig:
Men Staden derved blev fyldt mere op med Skriig.
II. Man skriver fra Stralsund, at Hyssing, som sad fangen
For Banqveroutes skyld, sin Frihed har erlangen,
Ey af Regieringen, det ville holde stift
Men ved sin Tredskhed og een Portion Forgift.
Den Under=Officeer, som skulle ham oppasse,
Han fik en Dvale=Drik af Dødens Broders Glasse,
Soldaten han gik bort, som var til Skildvagt sat,
Og Hyssing Fløyten gik, som Sancte Mortens Kat.
Her Knebelsbarter ey, og Jern=beslagne Dørre
Mod usle Fanges List det mindste kunde giøre
Der siges: Hyssing strax, udi et Kloster gik,
Der bedre Tractement end i sit Fængsel fik.


12
Sverrig.
Hr. Græve af Tessiu, en Mand, hvis Sindets Gaver
Stor Admiration af hver og alle haver
Sin Afskeed faaet har, og for sin Tieneste
Han fik af Kongen og enhver Taksigelse.
Jtalien.
I. At Pesten ey skal fra Constantinopel flyttes
Jndtil de Christnes Land, men at man kand beskyttes
For Himlens mægtig Haand, man i Ragusa har
Sadt en Commission, som derpaa vare taer.
De med Forsigtighed bør Brevene berøge,
At GUd ey par Couvert skal dette Land hiemsøge,
Men dersom GUd han ey var Menneskens Patron,
Hvad blev der da udaf en slig Commission.
II. Venedig, siger man: en Freds=Tractat vil slutte
Med de Søe=Røvere, som dem til Søes betutte,
Om det enstemmig er med den Catholske Troe,
At slutte Freed med dem, det bliver Qvæstio.
Moskov.
Det prægtige Palais, som store Kæyser Peder
J Moskov bygte, og med mange Herligheder
Beprydede, er nu ved Jld i Aske lagt.
Vulcanus, maa man troe, ey Elsker er af Pragt.
America.
Det paa Jamaica saae sort ud med de Hvide,
Jfald Oprøret ey var bleven røbt i Tide,
Men da man fik dem fat og gav dem deres Rest,
Saa blev der intet af de Mohrers Morder=Fæst.


Den
danske Mercurius
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Aprilis 1754.
Dannemark.
I.
Vor store Konge, som kand bedst paa Dyder skiønne,
Og har af Himlen Magt til Dyder at belønne,
Har ni af Sine Mænd, den Danske Orden sendt,
Som kaldes Dannebrog, og er saa vidt bekiendt.
II. Den nye Fridrichs=Stad, som høyt mod Skyen kneyser,
Hvor Rigdom Bygninger med Marmor=Top opreyser,
Blant sine Prydelser har et Palais i Stand,
Det som tilhører Hr. Græv MoLTXE, Kongens Mand.


14
Vor Konge Selv, besaae Paladset, som var ferdig
Hvor kunstig Arbeyds=Haand har giort det skue=værdig
Han spiiste der den Gang: Enhver vil ynske saa:
Gid intet Element, det samme skade maae!
III. Hr. CLAUS Von REVENTLAU, den dyrebar Minister,
Og Græv af SchULENBORG, som kiender Krigens Gnister,
Den samme Naade fik, at Kongen Han kom ind
Til dem ved Maaltids Tid, og glæded deres Sind.
IV. Den høye Skole, hvor man vender unge Hænder
Til det, Jtalien for rart og konstigt kiender,
Den Høye Naade nød, at Kongen Han besaae
Hvad stort og got man kand af den Indretning faae.
V. Det Compagnie, som hen til Store=Mogols Lande,
Og China Kæyserdom igiennem dybe Vande
Bortsender Skibe, vil oprette en Statue
d Kongens Billede, i den nybygte Bye.
Engelland.
En Ordre kommen er, som ikke dem behager,
Der strax fra Vuggen ind i Brude=Sængen drager;
Thi hvo som giftes vil, maa have visse Aar;
Thi ellers han til sligt Tilladelse ey faaer.
Skiøndt der i Ægteskab er Børneværk tillige,
Bør dog ey Fader selv behøve Barne=Pige,
Men som Forordningen kun strækker sig til Lands,
Saa har man fundet paa at gifte sig til Vands.
Franker ig.
En Præst udi Paris er bleven arreteret,
Fordi han ikke har høy Ordre respecteret,
Den gode Pastor har da ey paa Hierte lagt,
Hvad Paulus skrevet har om Øvrighedens Magt.


Tydskland.
Til Livet kun en Vey Naturen ville give;
Paa mange Maader kand man qvit med Livet blive,
Sligt er i Altenborg med en Discipel hendt,
Som paa en sær Maneer sit unge Liv har endt.
I Kirken hang han sig, og under Kirkens Orgel,
Ved Kirke=Nøglerne tilsnørte han sin Gorgel,
Saa tør da Fanden, naar han en vil giøre blind
Og understaae sig til i Kirken at gaae ind.
Preussen.
I. Som Kongen forud seer, at mange Høytids=Dage
Misbruges meget, og at Folk i samme tage
Sig intet andet for, end Fraadserie og Spill,
Han en Forandring da i samme giøre vil:
Endeel casseres skal, at man til Landets Nytte
Kand hæslig Lediggang med Flittighed ombytte:
Udi vor Ansigts Sveed vi og skal tiene GUd,
Ey ved at spille, og at drikke Kander ud.
II. En Mand udi Berlin saa stor en Lever eyed,
At, da man ham opskar, den otte Pund har veyed
Hvor mangen ynsked sig en saadan i sin Krop,
Da Drik saa hastig ey hans Lever tæred op.
Jtalien.
I. Det Ober=Hoved for de mandige Maltheser,
Om hvis Bedrifter man i Verden meget læser,
Stor=Mæsteren er død, hvo Mæster blive skal
Af disse Svenne, det vil komme an paa Vall.
II. Udi Neapolis en Capellan har voved
En sælsom Lægedom, for Smerte i sit Hoved,
Han skar det af, maaskee han tænkte det gik an
Med Hovedet, som naar man rykker ud en Tand.
Om han sig til Barbeer i Verden havde givet
Og brugt en saadan Cuur, det havde kosted Livet
Paa mangen Patient, dog det man sige maa,
De ikke meere Vee og Sygdom skulle faae.


15


16.
Dog her er nok af dem, som paa den samme Maade
Bortjager Sandser, og laer Kniven ene raade,
Hvad skal man save, naar man haver intet Træ?
Da Patientens Arm, Fod, Beene, Haand og Knæ.
Spanien.
Af Mangel paa de Ting, som man ey kand undvære,
Jfald man tænker sig i Verden at ernære,
g mener Føden, maa endeel fra Spanien
J Flok=viis tusindfold til Frankerig gaae hen.
Men hvo som doven er, sig der maa ey opholde;
Thi ellers vil det dem en større Hunger volde
Nu kommer mangen een at gaae som fordum sad,
Ja knap gad reyset sig, endskiøndt han saae sin Mad.
Rusland.
Her tales stedse om Galeyer, Tropper, Flode,
Hvoraf man skulle vel en hæftig Kriig formode,
Men det sædvanligt er, om Foraar har man Kriig
In Mente, men tilsidst det endes med Forliig.
Barbariet.
Det Franske Skib, som man har Himmelfarten kaldet,
Og er forleden Aar i Røver=Hænder faldet,
Saa man kand sige: det ey foer til Himmelen,
Er af Algiererne dog givet løs igien.
Dog desuagted er Algiererne ey sikker,
Men daglig Skibe ud af deres Havne skikker,
Om Frankerige dem een haard Visite gav,
Dog vil man haabe, at der bliver intet af.
Tyrkiet.
Sultanen nyelig fik en artig Ambasade
ersoner, som om Penge hannem bade;
Af to
Men, som det blev bekiendt, at Paven udi Rom
Af dem bedraget var, de Jern for Guld bekom.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID WILH. WIVET.
Majus 1754.
Dannemark.
I.
Monarchen, som vil aldt til Landets Bedste lave,
Har givet Ordre til at en Botanisk Have
Skal rettes an, hvori hver Medicus skal see
Saa stor en Konge, som i alle Ting vil vise
Og lære indenlands, at kiende Urterne.
Sin vise Omhue, bør den heele Verden prise,
Ja Verden ynske maa, at Verden den frembar
For Kongens Skyld en Urt, som imod Døden var.


18.
II. At unge Mennesker, som bruger Penge ilde,
Ey Midler, Lykke, skal ved stor Credit forspilde,
Saa har Monarchen sagt, at hvo dem laane vil,
Ey profitere skal men sette Penge til.
III. At visse Steder skal ey længer være øde
J Norges Rige, hvor man kunde vente Grøde,
Har Kongen viselig befalet, at enhver
Som Gaarde bygge vil, bekommer Pladser der.
IV. J denne Maaned har Monarchen Sig paataget
En Reyse, og er hen til Danske Holsteen draget,
Og der bivaane vil et Campement, som vil
Vel drage Fyrsterne og Fremmede dertil.
Tydskland.
I. J Wien et Oprør blev i Paaske Helligdage,
Og det, for Pøbelen ey Arbeyd kand fordrage
Paa nogen Helligdag, men det Arbeyde, som
De foretoge sig, fortiener større Dom.
II. Hver Døgenicht, som ey til got sig lader bruge,
Den man besluttet har, som Ukrud ud at luuge
Af Landets Have=Veed, det qvæler andet got,
Forfremmer ondt, og giør kun Republiqven Spot;
Thi har man leedet om i Wien og dens Forstæder,
Hvor slige Karle var, og naar man dem betræder,
Saa er det kort Procetz, man sender dennem hen,
At de ey Skiørbug faaer, til Jern i Fæstningen.
III. Har nogen Erkebisp i de Catholske Lande
Fremvised sund Forstand af Høyærværdig Pande,
Saa er det ham af Wien, som vil ey billeder
J Kirken have skal, som GUd, Tilbedelser.
Preussen.
At ey Processer skal, som ellers; vare længe,
Ved hvilket Parterne maa give store Penge,
Har Kongen buddet, man skal nøye see derpaa,
At man paa hver Procez kand hastig Ende faae.


19
Om dette billigt Bud maa efterlevet blive,
En Advocat ey skal sin Datter Medgift give,
Som ene kun bestaaer i lutter Trætter, som
Gir aarlig Renter, men bekommer aldrig Dom.
Sverrig.
Den, som sex Sneese Aar i Verden kand fremdrage,
Den kand man sige vidst, maa være mæt af Dage,
Fra Sverrig skrives om een Kone, som ey gik
Fra Verden bort, før hun de Aar paa Bagen fik.
Da hun var hundred Aar, da har hun skiftet Tænder,
Og til det sidste Aar hun brugte sine Hænder,
Heraf jeg slutter, hun var ikke høy paa Straae;
Thi det ey sømmer dem til Arbeyd hen at gaae.
Avisen siger ey, hvad Doctor som hun høldte
Der denne Leve Tid og Legems Kraft forvoldte,
Dog troer jeg gandske vist, at Arbeyd, Doctor var
Thi Arbeyd mere Kraft end alle Pulver har.
Men, at hun fik et Barn i en saa sildig Alder,
Som trende Sneese Aar, den Ting utroelig falder,
Dog det er ey min Sag, men Medicorum, som
Kand derved Aarsag faae at skrive lidet om.
Nederlandene.
Et Kæyserlig Edict er kommen ud, som siger:
At den, som tiene vil i andre Kongeriger,
Og er en Undersaatt af Kæyseren, han maa
Ey mindste af sit Gods og Arve=Midler faae.
Og hvo som slige Folk, som Hververe udbringer,
For dennem første Gang et hundred Daler springer
Giør han det anden Gang, han Brændemærke faaer,
og tredie sidste Gang man Hovedet afslaaer.
Naar hver sit eget Qvæg paa egen Mark vil holde,
Det ey Uorden kand i Mark og Eng forvolde,
Hver blive i sit Land, der tiene redelig,
a Nationers Dyd skal ey forandre sig.


20
Jtalien.
Udi Verolly man et Monstrum faae fremkomme,
Som og blev døbt, men strax da denne Act var omme,
Det døde bort, og var en liden Pige, som
Med tvende Hoveder til denne Verden kom.
Der fødes mangen en til Verden, som man skulde
Vel sige om, at han var ikke fød tilfulde;
Men at det kun en Krop foruden Hoved var,
Saasnart man Virkningen af Mandens Hoved taer.
Spanten.
Fordi Jnfanten faaer en Portugisisk Brud,
Og dette Rige for sig selv afskillet blive,
Gallicien man vil til Døn Loms bortgive,
Dog veed man ey endnu, hvordan det falder ud.
Europælske Tyrkiet.
I. Constantinopel har ved Jldebrand lidt Skade,
Og mangt et Huus er brændt i een og anden Gade,
11. - Sultanen ligger syg, ja nogle sige vil,
At Femte Mahometh er ikke meere til.
Asien.
Fra Smyrna skrives om, at det sig har tildraget,
At Fyrste PERTERAu sig det har foretaget,
At røve det, som til Prophetens Grav blev sendt,
Hvormed som Levende han var langt mere tient.
Propheten Mahometh, som nu er blandt de Døde,
Ey Penge=Mangel har for Klæden eller Føde,
Men Bassen toeg med List den gode Perteram,
Hvor for sit Arbeyd han sig venter Last og Skam.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Junius 1754.
Dannemark.
I.
Vor dyrebar Monareh et Lys blant Potentater,
Er kommen hiem igien fra sine Tydske Stater,
Hvor Campementet, som anseeligt var, blev holdt
Og Admiration hos alle har forvoldt.
Der var Monarchen Selv og mange Høye Pringer,
Som vare komne did fra Riger og Provintzer,
At skue an hvad stort det Dansk og Norske Land,
Bekommet haver ved sin store Seexter=Mand.


22
II. Den lille Sorøe Bye, hvor FRIDERicu den Femte,
Et stort Academie for Adelen bestemte,
Den store Naade nød, at Kongen kom derhen,
Og hørte Talerne af de Høylærde Mænd.
III. Hr. Obrist EiGrued, som blandt faa kun have Liige,
Som udi Videnskab for ingen skulle viige,
Er død; da i hans Liv han gjorde Landet Gavn,
Saa bør han have det udødeligste Navn.
IV. Hvo nu fra 11 December høyt har levet,
Og af sin Creditor er ikke manet blevet,
I denne Maaned han maa lave Pungen til,
Om fra Arresthuus han befriet blive vil.
Hvor modig man end er ved disse Aarets Tider,
Om man ey Penge har, man sig i Negle bider
Her hielper ingen Bøn; thi hver vil have sit,
Pant eller Caution, hvis ikke, døer Credit.
V. Fra Byen Slangerup en sælsom Ting beskrives,
Som burde ved Placat til alle Piger gives
For Eftertidens skyld; en Pige der er død,
Som i halvhundred Aar var i sin Herres Brød.
Hun Lære=Regler bør til alle Piger give,
Som knap et halv Aar vil i deres Tienest blive,
J hendes Skoe jeg veed var ingen Bisse=Lær,
Som nu desværre hos de fleste Piger er.
Tydskland.
I. En liden Gnist kand tit en gandske Bye opbrænde,
Man ofte skiemte kand, men førend det faaer Ende,
Det ofte Alvor blir, Chur=Cøln og den Haag
Har nu en Trætte: og et Svin forvoldt den Sag,
Men Svinets Eyere, som blev sit Svin berøvet,
Fordi han ey gav Told, har noget farligt øvet,
J det han talte haardt imod Regieringen
I Holland, hvorfor man ham straffe vil igien.


23
II. Den Dosis Opium, som Hyssing gav sin Vægter,
Blev af en Pige bragt, hun selv ey samme nægter
Hun var og best bekiendt; thi hun hans Leye reed';
Hvad eyer Piger dog en stor Medlidenhed.
Hvo noget stort har for, skal dertil bruge Qvinder;
Thi Resolution man strax hos dennem finder
Men dette forud man derhos forvente maa,
At Taushed noget er de ey studere paa.
HI. Da Hyssing han var fri, han strax paa Vers har skrevet,
Paa hvad Maneer han af sit Fængsel fri var blevet
Jeg haver ikke hørt, at han skrev Vers før, da
Ret; thi han havde der ey sin Licentia.
Da Hyssing Kiøbmand var, man ikke kunde vide
Han elskte Pedes; Det var ey i rette Tide,
Men da han løben var fra sin Arrest, han saae,
Hvad Nytte der var ved, hvad Pedes kand formaae.
Da Hyssing kunde faae Credit i alle Huuse,
Og muuse der, han af Poeternes 9 Musæ,
Fordi han havde nok maaskee tilforn har leet,
Nu gik han banqverot, og derfor blev Poet.
IV. Den store Jldebrand, som Prag saa haardt har skiændet,
Er ikke, som blev sagt, af Jøderne antændet
Hver Smaus der sværger paa, han Mamser være vil,
Om han har været med i dette gloend Spill.
Den samme Jldebrand har gjort saa stor en Skade,
Og gandske ødelagt nu een, nu anden Gade,
At samme settes for to Millioner an,
J kort Tid tabt, som ey i lang Tid skaffes kand.
Jtalien.
I. Et Land bør skaffe Folk, til samme at forsvare
Naar Hoffet Ordre gir og der befrygtes Fare!
Sicilianerne, skiøndt det er deres Pligt,
Alligevel sig ey beqvemme vil til sligt.


24
Men Kongen Ordre gav, de skulle underholde
Fem Regimenter, og hvo Oprør vil forvolde,
Han bliver straffet; thi hvad nytter Gods og Land,
Naar man det samme ey med Folk forsvare kand?
Men dog en Prinz, som sig af Boccasorno skriver,
Sig dristed til, at han med allerstørste Jver
Mod saadant satte sig, men man fik hannem fat
og venter Straf, for han mod Ordre sig har sat.
II. Fra Øen Corsica man ikke andet hører
End at de Avindskjold mod Republiqven fører,
Hvor længe saadant vil vedvare, uvist er;
Men det er sandt, de ey hinanden have kiær.
Thi den og de, som ey til Vaaben strax vil tage
Mod Republiqven, dem man bringe vil af Dage
Ved Galge og ved Hiul, en Straf, som burde skee,
isse, men de, som dem sligt paanødede.
Ey
Hvad nu udvælges skal? Thi Døden den staaer aaben
For begge Parter, dog den, som vil bruge Vaaben
Mod Fødelandet, døer som en Misgiernings=Mand
For Fødeland at døe staaer tappre Helte an.
Tyrkiet.
Da Rygtet kommen rar, at Mahometh den Femte,
Sin Kæyserlige Magt mod Dødens Magt forglemte,
Saa blev en stor Tumult blant Janitscharerne,
Som uden Ophold strax, vil deres Kæyser see.
De fik ham og at see, og derved har befundet,
At Rygtet om hans Død kun været har ugrundet.
Men om det havde nu i Sandhed været saa,
Mon Mahometh da Liv ved dette kunde faae?


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigst Privilegio.
Julius 1754.
Dannemark.
I.
Vor Liv, vor Fryd, vor Lyst, ja alt det vi begiere,
Vor store Scepter=Mand, og Nordens største Ære,
Paa hvis Regiering all vor Lykke har sin Grund,
Han Sig GUd være Lov befinder karsk og sund.
Skiønt Mark og Skove nu Fornøyelse kand volde,
Saa kand ey saadant Ham fra Hoved=Staden holde,
Ney Hans Fornøyelse gaaer meesten ud derpaa,
At Undersaatterne det godt og vel kand gaae.


26


Saa liver Han os op, da intet kand fornøye
En Underdaner meer, end sin Monarkes Øye,
I denne Maaned var Han her i Kiøbenhavn,
Og rettet meget ind til begge Rigers Gavn.
II. Hr. CARL Von PLESSEN som hver Patriot bør ære,
Og af hvis Levnet man kand store Dyder lære,
Bekom til Naades Tegn Monarkens billede,
Hvori man Kongen seer i Legems Størrelse.
III. En dobbelt Glæde er os samtlig vederfaret,
Fordi den fromme GUd til Datum haver sparet
De tvende Døttre af vor store FRIDERICH,
Hvis Fødsels=Fest blev holdt med den sædvanlig Skik.
IV. Til hver Jndbyggers Fryd og heele Stadens Glæde,
Tog kiekke von der LuHe i Raadstue=Retten Sæde,
Vi takker Kongen for en saa retfindig Mand,
Hvis Mester Kiøbenhavn sig ey erindre kand.
V. Den lærde ThURAn, som ved Skrifters Mesterstykke,
Et evig Kom ihu, hos Eftertiid skal trykke,
Hvis Hierne, Haand og Pen for mange Prisen bær,
I denne Maaned hid til Staden kommen er.
17. Det stemplede Papiir i Kongens Tvilling=Rige,
Justitz=Raad BARCEMANN er betroed til Sael tillige,
VII. Den brave LomsoN, som af alle yndes bør,
Skal nu i Kirke gaae som Kirke=Jnspecteur.
VIII. For dem som ey paa Thee og Silke=Klæder spare,
To Skibe kommen er fra Cauton hiem med Vahre.
IX. St. Thomas, Ste. Croix og Ste. Jan er froe,
Og sværger dyrt at de er Danner=Kongen troe.
X. En Frøiken som man veed, har aldrig været Pige,
Af Jnteresse sig har ladet her beligge,
Hun abortered først, nu gik det rigtig an,
Og holder Barsel=Seng udi et andet Land.


20


Tydskland.
I. Dvad rart Naturen kand med Dyrene tillave,
J Wien vises skal i Keyserindens Have,
En Have som skal faae for andre Haver Pris,
Og være Prøve paa et lidet Paradis.
Blandt mange andre Dyr som der i samme viises,
En Ræv hvis Skind er sort frem for de andre prises,
Det er jo ey saa rart, jeg viiser Ti for Een,
Og det som meest er rart, de har kun tvende Been.
II. Hvo ey er skabt til Sværd, maae ingen Kaarde bære,
Sligt vil man udi Wien haandgribelig dem lære.
III. Man grebet har endeel af falske Myntere,
Hvis Løn Skarpretteren dem udbetalede.
Engelland, Sverrig og Frankrige.
I. Rong Tuxopoxus, som frisk Luft sig ville tage,
Og af Arresten gik, han hented er tilbage,
I1. En Æder har man der, som 5 Pund raae Kiøb aad,
Og med 5 Potter Øll sig giorde inden vaad.
III. En Tyv i London sin fortiente Løn forventer,
Fordi han solgte bort publiqve Documenter;
Publiqver Acter bør man lade ligge, thi
Man har jo Bøger nok, som Flesk kand svøbes i.
I. Fra Sverrig skrives om en Pige, som kand svede
De klare Gnister ud, hvor maae der ikke Heede
Da være inden i, om fæstes troe derved,
Maaskee hun svanger da er bleven med en Smed.
I. Om Parlamentet man i Frankerig parlerer,
Nu har man Haab, nu strax igien man despererer,
Hvad der skal blive af det Tiden lære maae,
Jfald vor Leve Tiid saa længe vil forslaae.
II. En Vexelerer da han rigtig kunde kiende
At med hans Vexel=Kram det lakkede ad Ende,
Han da med en Pistol sig Livet gjorde qvit,
Men mon! man sige kand at Manden gik fallit.


28


Rusland, Holland og Jtalien.
I. Den Store Russiske ELisAvern i Norden,
Hun bringer alle Ting udi sit Land i Orden,
Hun viiste Verden før hun var i Feide stoer,
Nu at hun er i Fred en kierlig Landets Moer.
I. Fra Holland skrives om en riig og gavmild Jøde,
Dog veed jeg ey at han var Gavmild før han døde,
Men dette veed jeg nok, at om han Christen var,
Da mangen ynsket sig ham til sin salig Faer.
1. De Misfornøyede har Bastia bloqveret,
Med Bastinade de vil blive regaleret,
Helst hvo dem slaaer ihiel, skal en Belønning faae
Men om de andre nu vil love ligesaa.
America.
J Paraqvai man seer til Sverd og Vaaben tages,
Fordi et fremmed Aag i Landet ey fordrages
St. Pederv Skiøbe=Vev hvor bliver det nu af,
Det er jo dog bekiendt, han Paven Landet gav.
En Procurator ey har samme annuleret,
Ney Pater Donder har paa Messe resigneret,
Han fører dennem an, har af en Pave lærd:
Vil Peders Nøgle ey, saa maae jo Pauli Sverd.
Til Læseren.
Da jeg min Læser, hvor jeg slap igien begynder,
Saa haver jeg det Haab du disse Blade ynder,
Skiøndt samme ikke er høytravende og Spansk,
Saa elsk dem dog fordi de skrevne er paa Dansk.
Det er den største Løn jeg faaer for mine Blade,
Det største Tab jeg har, er om du dem vil hade,
Men om du nogle Feyl i samme faaer at see,
Viid da at en Poet er og et Menneske.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
August 1754.
Dannemark.
I.
At Kongen lever vel med heele Hof tillige,
Det er det beste man kand spørge i et Rige,
Ja, GUd skee Lov, at vi det samme høre kand,
At GUd bevarer vel vor store Scepter=Mand.
J denne Maaned nøed Hans Stad den store Ære,
Sin milde Konge saae to gange her at være;
II. Græv MOLTRE ligesaa den Naade fik, at see
Paa Slottet Bregentved sin fromme Herskere.


30


III. Det Gods, som China har for Penge fabriqveret
Og nu er kommen hiem, blev Kongen præsenteret,
Paa Compagniet sig Monarken spiise lod
Og i Chinesisk Dragt endeel af Folket stod.
IV. Det Skib Neptunus, som til Tunis gik at hente
De Vahre Dannemark kand efter Freden vente,
Er kommen hiem igien, thi CRONLANd er en Mand,
Som, naar vor HErre vil, kand føre Skib til Land.
Da Skibet der ankom, Tuneserne da gave
Det all den Ære som det Danske Flag bør have,
Endeel af Deyens Hof med Skibet reyste hid,
Og her i Dannemark forbliver nogen Tiid.
V. Det Nelleblad, som hvo det ville pirre, stikker,
Og om hvis Frelse man har ikke været sikker,
Kom efter megen Nød herhid fra Tranqvebar,
Og viser Verden, at vi kiekke Søefolk har.
VI. Tolv Lientenanter har Monarken avanceret,
Og foran Lieutenant med Capitain formeeret,
Det er af de Slags Folk, som er saa vel bekiendt
Af Moed og Troskab i det vaade Element.
VII. Endskiønt til store Spring jeg mig slet ikke vover,
Den store Springere jeg nær var sprunget over,
Hans Navn er HALLAScH, og i Tydskland er han fød,
Og ved Luft=Springerie fortiene kand sit Brød.
Han for Monarken nøed den Naade at fremviise
Sin Kunst, hvorføre ham enhver med Ret bør priise,
Fra Dannemark jeg nu til Sverrig springe bør,
Og dette er et Spring han mig ey eftergiør.
Sverrig.
1. Dans Majestet omkring i sine Lande reyser,
Og ved Hans Ankomst hver med Hovedet opkneyser,
Har Landets Moder med, hver Undersaat er froe,
For der er Konge-Dyd hos Dennem begge to.


II. De tvende Præmier, som lærde Folk skal have,
Som udi Skrive=Kunst fremviiser deres Gave,
Har Dronningen meddeelt. Avisen har fortalt,
At een af disse to i Danske Hænder faldt.
Tydskland.
I. At Kiemper fordum Tiid opbygte en Machine,
Hvormed de ville ind i Jovis Himmel trine,
Er Fabel, men at man paa en Machine fandt,
Som kand forbyde Regn, det skal nu være sandt
Hvo saadant ey vil troe, han kand til Mæhren kiøre,
Da han skal faae at see de Ting han nu maae høre,
Thi naar det tordne vil, saa har man Middel der
At deele Lynild ud til sine Naboer.
II. Fra Saxen skrives om en Deel som haver Nykker,
Og haver faaet Smag paa Messing=Traads Parykker,
Peruqvemagerne ey saadant lide vil
Saalænge som der er en Heste=Rumpe til.
Om giennem Verden man med Hovedet vil trænge,
(Dog uden Hoved vil det vel ey vare længe)
En Messing-Traads Paryk da kunde være god,
Fordi den stod de Stød, som Verden gir, imod.
III. En utaknemlig Søn som ey af Dyd vil vide,
Men sat Naturens Lov og sønlig Pligt tilside,
For nogle Dalers Skyld begik et Fader=Mord
Men man har rydded ham igien af denne Jord
Portugal.
Fra Patriarken der man viser nogle Breve,
Hvis Jndhold dette er, at Præsterne skal leve
Som Præster sømmer, at de andre Folk kand see
Et Levnet overeens med det de prædike.


31


33


Spanien.
I. Paa Kongens Regning skal to Kiøbmænd sig begive
Europa runden om, og hvad de seer, opskrive
I1. En Spansk Marqvis, hvis Navn jeg ey i Vers kand faae,
Fra alle Embeder paa eengang maatte gaae.
Jtalien.
I. Den Viise qvædes slet, som ingen Folk vil høre,
Det Ordsprog kand man vel paa Mantua anføre,
Thi der et Oprør blevl, da man en Viise sang,
Som ikke meget vel i Jøde=Øren klang.
Et Ave Mari om en Jøde ville bræge,
Maaskee man ham med Baal da skulle vederqvæge,
Naar Jøder Frihed har i Mantua at boe,
Saa bør man lade dem i deres Skikke Roe.
II. En Gavtyv, som forstod sin Kunst tilgavns at øve,
Han paa en Juveleer har gjort en artig Prøve,
Forbyttet Æskerne, da han fra hannem gik,
Den anden lukket op, men noget andet fik.
Asien.
J Smirna er man vred, for alle Folk ey døde
1.
Af Pest, som de og for ey Verden legges øde,
Som Verden ene var for slige Folk bereed,
Og naar de borte var, da maatte falde med.
II. En Jndiansk Regent, som Messe ville læse,
Allene for at faae de Spanier ved Næse,
Som boede i hans Land, har Frihed mist og Land
Og er sat hen, hvor han nu overlæse kand.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
September 1754.
Dannemark.
I.
Nu Skov Foriystelser kand ikke længer holde
Vor dyrebar Monark fra sine Konge=Volde,
Thi kom Hans Majestet til Kiøbenhavn igien,
Og som sædvanligt der forbliver Vinteren.
II. Til heele Landets Fryd bør denne Maaned tegnes,
Og een lyksalig Dag for mange andre regnes,
Da Wolfenbyttel saae et ungt Princesse=Noer,
Og vi i Dannemark en naadig Landets Moer.


34


Har Himlen noget Godt til Mennesker at give,
Da lad den store Part vor store Dronnings blive
Til Kongens Hiertens Fryd, til Gavn for Rigerne,
Lad os i mange Aar vor naadig Dronning see.
III. En Interims=Placat om Kiøbmands Folk som lyster
At see America og der de Danske Kyster,
Den er nu kommen ud, hver Kongens Undersaat,
Som Penge har og Skib, kand hente Zukker godt.
IV. Hr. Græve Laoxvig med sin dydige Grævinde,
J hvilke begge To var noget stort at finde,
Hinanden have fulgt i Evigheden ind
Og efterladt sig To af liige Art og Sind.
V. GUds Jld fra Himmelen har ned i Staden slaget,
Dog intet Menneske ved den har Skade taget,
Undtagen Mandens Huus fra Grunden indtil Top
Er bleven qvæst, dog det Brand=Cassen retter op.
VI. Den høyeste Gevinst i Konge=Lotteriet,
Den ikke efter mig og mange fleer har biet,
Vi bied efter den, men Lykken den slog Klik,
Dog nogle Trængende i Norge samme fik.
Det er særdeles nok, en Time arm at være,
En anden Time sig paa Penge skiev at bære,
Nu har vi ingen, nu all Verden er vor Ven,
Den er derfor ey klog, som kaster Penge hen.
Sverrig.
I. Den allerførste Steen til Kirken i Landserone,
Af Dronningen blev lagt, man hørte Fryde=Tone,
Og som Canonerne ved samme gav sit Skrald,
Den gamle Kirke da ved samme fik et Fald.
Paa en nye Kirke det er høy Tiid sig at lave,
Naar man den gamle seer paa Beenene at rave,
Udi Carlscrona har Monarken ligesaa
Lagt allerførste Steen, hvor Kirken den skal staae.


Frankerig.
I. MLadame DAUEHINE har nu til Verden baaren
En Printz, som Kongen strax til Hertug har udkaaren.
I1. Det Franske Parlement er kommen hiem igien,
Og med det første skal begynde Samlingen.
III. VOLTAIRE som man veed saa meget maatte tære,
For han i Hovedet ey roelig ville være
Alt Verdsligt har forladt, i Kloster gaaet ind
Og overgive vil til Rolighed sit Sind.
En Doctor, som man heel forunderlig kand kalde,
Og hvoraf faa kun i et Seculo vil falde
J Frankerig er seet, og det som meest er rar,
Han hverken slaaer ihiel, ey heller Penge taer.
Den Læge gad jeg havt, som baade kand curere
Mit syge Liv og Pung, ach! gid der fandtes fleere!
Men det er slemt, man ey hans Navn at vide faaer,
Dog maae det være nok han i Avisen staaer.
Portugal og Spanien.
Floer man Hoffet seer i Portugal at være,
For Enke=Dronningen man skal til Jorden bære,
Og udi Spanien man taler stedse om,
Hvad ENsENADA skal bekomme for en Dom.
En Mængde Guld og Sølv og dyrebare Vahre,
Man fandt udi hans Huus, dog kand det ham ey spare,
Thi naar han har sig ud med Geistligheden lagt,
Forslaaer hans Midler ey at hindre deres Magt.
Han ville visse Ting i Kirken reformere,
At man om Meeninger ey skulde inqvirere,
Han vilde giøre tynd den lekkre Munke=Mad,
Og vil derfore nu faae lit paa eget Fad.


35


36


Polen.
I. Ved Lands=Dags Holdelse i Polen man fornemmer,
At der i Sted for Raad uddeeles brudne Lemmer,
Jeg Land=Kudsk heller end som Land=Raad være vil,
Paa slig en Land Dag, hvor det gaaer saaledes til.
Gid Pokker sidde der og Protocollen føre,
Det kunde koste et par Næser eller Øre,
Sligt Bistri han fornam, thi da de bistre blev,
Var Sværdet deres Pen, og med hans Blod de skrev.
Til Langdrag Land=Dag blev, det lader dog saa ilde,
Det røde Adels Blod paa sorte Jord at spilde
Hvad duer det nu til, det kand ey gjemmes paa,
At næste Land=Dag de kand Vildbrad Suppe faae.
II. J Posen Pigerne har deres Svands forloret,
Jeg meen den Dusk, som blir formert af Nakke=Haaret,
Og de som nødig vil, man dem til Raadhuus drev,
Hvor Kone, Pige i en Hast stumprumpet blev.
Africa.
1. Den kaldes meget god som altid Glutten fylder,
Den kand sig vente Fred som en Barbar forgylder,
Sligt Engellænderne har faaet Prøve paa,
Om med Marocco de i Fred vil længer staae.
Thi Prinzen lover Krig mod Engelske og Franske
Ja kort, imod enhver, undtagen mod de Danske.
II. Vel Tripolis har mist sin Bassa, men igien
Dog SION=ALLBEx har arvet Faderen.
America.
J denne Verdens Deel de Engelske bekriger
De Franske, skiønt man ey udi Europa siger
Hinanden Venskab op, det meget sælsomt er
At sine Venner man og har til Fiender.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
October 1754.
Dannemark.
I.
Hvad Tidende kand meer fornøyelig anhøres,
Hvad bedre Budskab kand omkring i Riget føres,
End dette: Kongen Sig befinder karsk og sund:
Sligt Ham, o store GUd, i mange Aar forund!
I1. J denne Maaned vi een Dag maa observere,
Med hvilken mangen en sig selv kand gratulere,
Det er den salig Dag, det heldig Øyeblik,
Da en Copie blev fød af Fierde FRiDERich.


38.


Vor Konges Faster i nyt deve=Aar indtraade,
Hver ynsker Hende Liv og HErrens Almagts Naade,
Princessen leve, som mod hver en Undersaat
III. Vor Glæde Himlens GUd formeerede med Glæde,
Er from og naadefuld og giør saa meget godt.
Vi saae vor Arve=Prinz i andet Aar at kræde,
Hans Fødsels=Fæst blev holdt med den sæbvanlig Skik,
IV. Den Franske Envoye Hr. Ociex har drevet
Bliv stoer, bliv dydig, from, og lev Pring FRIDERICH!
Det er bekiendt at han besidder jund Forstand,
Det høyt, og ved vort Hof Ambassadeut er blevet,
Og at sin Souverain han Nytte giøre kand.
Et prægtigt Giestebud paa Emmedrup han holdte;
Men vor Monarches Glands den største Pragt forvoldte;
Et hurtigt Fyrverk der i Haugen antændt blev,
Som nogle Allen op mod Firmamentet drev.
V. Monarchen haver Hr. Græv Laoxyig employeret
Udi sin Faders Sted, og hannem promoveret
Til slig en Charge, som jeg ey i Vers kand faae,
Men hvo det vide vil, i Kongens Stald kand gaae.
VI. Hr. Cammer=Junker KAAs og Capitain tillige
Har bragt med Lykke hiem fra! Afticanskel Rige,
Det Skib, for nogen Tid som hen til Saffy gik
Og baade Ære der og gode Vahre fik,
VII. Fra Gissenseld man veed, at hendes Høye Naade,
Grævinde ArEFELDT i Evigheden traade.
VIIL.  Fra Vallachiet to er kommen ind, som maae
Til Kirken samle Guld, hvorheldst de det kand faae
Tydskland.
I. Jra Wien skrives om Pestins og slige Sager,
Som mange Mennesker didfra til Schlotzhoff drager,
Thi Hildburghausens Prinz han veeo, hvordan man skal
Nu præsenteredes en Buk som SAuson Jøde,
Indrette Lystighed til Fyrsters Velgefall.
Den kom en Biørn som en skrutrygget Mand i møde,
En paa en Hane reed; han en Hanrider var,
Sligt var ey rart; thi dem man allevegne har.


39


II. Da man et Skue=Spil i Frankfurt forestilte,
Og Caracteren af den Sandseløse spilte,
Blev Huuset Bielkeløs, thi Galleriet faldt,
Men intet Menneske blev under Byrden qvaldt.
J denne Opera om Tonerne var lige¬
Da Galleriet faldt, det kand jeg ikke sige:
Men Enden tragisk var; thi da man spillede
Det Armeløs og Træ=beladne Menneske.
Jtalien.
I. Bisp af Cappactio paa mordisk Maade ender
Sit hellig Liv, og det ved Capellanens Hænder.
En Biskop siger man er jo ustraffelig,
Hvor kand da denne Straf paa hannem passe sig.
II. Da Lykken blev sprakt op, fandt Skræder=Konen Penge,
Som volder hun ey meer til Naal og Traad skal trænge,
Halvhundred tusinde Rigsdaler bedre er,
End vende, skrabe, sye og lappe Klædninger.
Spanien.
Jnfanten Don Lovis har sendt sin Hat tilbage,
Af Bispedommet dog Jndkomsterne vil tage,
En saadan Hat var god, jeg har vel og en Hat,
Men under Pullen ey en saadan mægtig Skat.
Polen.
I. Hvad Marschall Polen faaer, det Tiden os vil lære,
Dog troer jeg at til sligt en Evighed maa være
Nu skal det giøres af, nu gaaer man bort igien,
Og saadan Tiden med Disputer drives hen.
II. Den Jøde bandsadt skal paa Siæl og Legem blive,
Hans Navn man vil med Sort i Synagogen skrive,
Som taer Ducater der har ey sin fulde Vægt,
Men mon nu Ærlighed regierer denne Slægt?


40


Rusland.
J Rusland Glæde er, og Glæden er med Rette,
Hvad større Glæde for et Rige end som dette,
At det til Scepteret i Tiden Arving har,
GUd gav en liden Prinz, som blir den store Czar.
Frankerig.
Den Franske Kiøbmand, som var bange man ham slæbte
Til Slutterie for Gield, hvorfore han sig dræbte
Med en Pistol, men nu han stod i London op,
Man seer da Kuglen den ey haver rørt hans Krop.
Den lumske Morder, som paa Joabs smigre Maade
J Hykle=Venskab med sin Fiende indtraade,
Og ham i Sted for Krs i Livet Kugle gav,
Vil nu med første faae sin velfortiente Straf.
Sverrig.
Hvert Kobber=Kar skal her med Jern=Kar ombyttes,
Saa ingen Kobbersmed i Byen meer kand nyttes,
Saa vexles Næring om: Men vore Fædre de
Jo brugte Kobber=Kar, og bleve ældere.
Tyrkiet.
Constantinopel maae Guds Magtes Haand erfare,
For hvilken Mufti ey er mægtig sig at vare,
Thi heele Byen den paa svage Fødder staaer,
Og Jordens Jndvolds Jld med Magt omkring sig slaaer.
Enhver sig redde vil og udaf Staden flytter,
Saa man for Dødens Frygt udvælger ringe Hytter,
Hvo kand undflye GUds Magt, dog bør man ikke blind
Naar Haab til Redning er, i Fare løbe ind.


Den
Danske Mercurius.
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
November 1754.
Dannemark.
I.
J denne Maaned har Monarehen foretaget
Sin Jagt-Fornøyelse, og mellemstunder jaget;
Men saasom vi, har aldt fornummet Vinteren,
Blev Jagten hæved op sidst udi Maaneden.
I1. Som altid, saa i sær vi denne Maaned ærer
Den Allermægtigste, og ham vor Tak frembærer,
For Kongens Moder har begyndt nyt Leve=Aar,
Hvorved saa mange Liv og Lyst at leve faaer.


42


Den Himmel sindede Kong ChRISTIaN den Siette,
Som aldrig lod sin GUd af Konge Hiertet slette,
Hans Bønner er bønhørt, hans Søns er ligesaa,
Og Kongens Undersaat kand og sit Ynske naae.
Ja kunde Mennesker den ædle Dyd belønne,
Om vi paa den Forstand, Hun eyer, kunde skiønne,
Ja havde vi den Magt som Engle=Hænder har,
Da Undersaatterne paa Arme Hende bar
1II. Den brave Lovovic von PLESSEV han skal finde)
Udi sin ærlig Grav, et evigt Æreminde,
For mange Ting, men heldst fordi han efterlod
Saa mange Spiirer af et fromt og dydigt Blod.
Blandt dem skal mindes een, og denne Maaned ziire,
En Tapper Helt, som er en stor Ministers Spiire,
En Søn af PLESSEN, som i Heste=Garden skal
Med gylden Bogstav staae, blandt stoere Cheffers Tal.
IV. To Skibe, som til Søes, skal Landets Fiender jage,
Fra Stabelen løb ud i denne Maaneds Dage,
Den HErre Zebaoth han Styrmand være maae,
Om Kongens Vildmand han skal nogen Seyer faae.
V. Paa Kongens Naade mod Hans Undersaatter vises
Saa mange Prøver, og i denne Maaned prises
Hans Konge=Mildhed, da Han til Commercien,
Dens Fremgang, haver skienkt to stoere Skibe hen.
Frankrig.
I. Om Geistligheden der, man saare ilde hører,
At de sig stridende i Kirken end opfører,
Og at de nægte vil Folk Sacramenterne,
Hvorfor de og faaer Straf til ald Fornøyelse.
II. Exempel paa hvordan man Handelen kand drive
Med største Force det Avisen os kand give,
Udi Mandrin, som veed at sette Vare af,
Og hvo dem kiøber ey, han maa sig vente Straf.
Gid Pokker maatte der een Høker af ham være,
Man kunde kiøbe meer end tive Aar fortære,
Men om Militien kand faae den Kiøbmand fat,
Da blir hans Kiøbmandskab paa største Spidse sat.


III. LORD POWERSCOURT forstaaer tilgavns en Hest at ride,
Sligt Frankerige af hans Veddemaal kand vide,
Han vandt, og fjorten Miil i kort Tid ridet har,
Hvis Beene brugtes der, mon det ey Hestens var?
Tydskland.
I. Jra Coburg skrives om en Koe, som bar fem Kalve
Til denne Verden frem, nu kand man troe det halve:
Men om en Coburg før var bleven Koeborg kaldt,
Det nu for Koens skyld med rette den tilfaldt.
I1. Et Rygte gaaer, hvorpaa man ey endnu kand lide,
Om een, som fordum ey af Messe vilde vide,
Vil falde ned paa Knæe for hvert et Beenrad, som
Er bleven saliggjort af Paven udi Rom.
Spanien.
Man Undersøgning giør, hvad ENsENADA haver,
Og fordi hau sit Paad i Jotden ey uedgraver,
Da en utroelig Sum er bleven kundbar gjort:
Men jeg troer gandske vist, man skervet har for stort.
Til hans Ruin man seer fra høye Hænder Brevet,
Hvor alle Renkerne compendieux er skrevet,
Han har og faaet Straf, Monarchen sadt ham af,
Og til et Naades Tegn ham aarlig Gave gav.
Polen.
Hvo Marskalk være skal, det maa vor HErre vide;
Thi paa en Rigs=Dag man i Polen ey kand lide:
Jeg er vel ey Prophet, dog forud det kand spaae,
At man for Dommedag, en Marskalk ey vil faae.
Thi om Dispute før i Verden skulle endes
Og Tvistigheder ey udi et Selskab kiendes,
Før man Land=Marskalk skal i Polen faae at see;
Saa maa han ventes i de sidste tusinde.


43


44


Engelland.
Den Stoere Kong Gxoro, de Engellænders Glæde,
Han veed med stoer Forstand i Raadet ind at træde;
At han kand tale selv, og ey med andres Mund,
Det af Avisen sees, hans Tale haver Grund.
Hvor maa en Konges Ord i Undersaatters Sinde
Opvække Agtsomhed og evig Efterminde,
Een Konge, som veed selv, at føre sine Ord,
Han er, som Kong Gronc, og FElDEKiCu i Nord.
Sverrig.
Endeel Banqverere, som deres Mynt fornyed,
Og falske Seddeler til Sverrigs Banqve flyed,
De staae i Fare for at blive daged op,
Og faae en gloend Præg og Mynt paa deres Krop.
Rusland.
Den Glæde Rusland har i denne Tid erfaret,
Forvolder ingen Ting paa Høytiid bliver sparet,
Festins skal holdes, hvor Gesandter hen er sendt,
Og al den Pragt man veed, paa samme blir anvendt.
Jtalien.
Dans Hellighed, som har en Forraad paa de Hatte;
Som man kand høyere end Fortunati skatte,
Han DoN Lovis hans Hat til anden Pring har sendt,
Men men man sige kand at Hatten ey er vendt?
Tyrkiet.
Tonstantinopel som var bleven consterneret
Ved Jordskælv, nu igien er bleven soulageret;
Thi Jordens Rystelse, som Rystelse forvoldt
J hver en Tyrkisk Krop, er nu med eet opholdt.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
December 1754.
Dannemark.
I.
J denne Maaned vi et yndigt Veyr har nydet,
Hvori Monarchen Sig med Klapsagt haver frydet,
J øvrigt GUd skee Lov, Han lever frisk og sund
Det Kongers Konge Ham i mange Aar forund.
II. Hvad smukt Charlottenborg sin Konge kand fremviise,
Hvad net og rart man bør fra Konstners Hænder priise,
Det saae vor Konge an, da Han paa Slottet var,
Hvor Professorerne Hans Naades Biefald har.


46


III. Den brave Baron PROr, som var ved Hoffet skreven
Blandt Cammer=Junkere, nu Gouverneur er bleven
Paa alle Øer, som udi America
Har Danner Kongen sagt, et evig Troeskabs Ja.
IV. En Dame, hvo hun er? Avisen ey vil sige:
Dog skal hun have Navn iblandt de Dyderige,
Har viist en Prøve paa gudfrygtig Gavmildhed
Spørg Sr. Peder ad, han hendes Navn vel veed.
J Mammons Trælle, som vil knap saa meget spiise,
Som J fornøden har, man burde Eder viise
Til dette Altar hen, J skulle skue her
Den raisonable Haand, den allerrigest er.
Ja dydig Dame, hvo hun er, det veed jeg ikke,
Saa længe Guld sig kand paa fiine Fløyel skikke,
Saa længe St. Peer i Kiøbenhavn er Tydsk,
Saa længe min Avis skal prilse dig paa Jydsk.
V. J et nyebygt Palais i Friderichs Stad var Fare;
Thi nye Bielker er saadan som feede Vahre,
Som brænde lettelig, vor Hoved=Stad har seet,
At af en liden Gnist, en hæftig Jld er skeet.
En pvægtig Bygning, som Grevinde ScHAx tilhørte,
Hvis Marmor stoere Top man op til Skyen førte,
Den blev i Aske lagt, man Muurene kun saae,
Da Lys paa Himlen kom i Sørge=Dragt at staae.
VI. De Folk, som skal for os paa Stadens Gader vaage,
Og Byen vekke op, naar Folk for sterkt vil kaage,
De nu formeeres skal; thi Byen større blir
Det derfor billigt er, man fleere Penge gir.
VII. Hvo nu har Guld og Sølv, og Renter skal betale,
Han samme ikke maa til Juule Tiid forhale
En Procurator han da ellers Tienest giør,
Som leder alt hans Gods til Beste Moders Dør.
Poeter har dog godt, de svarer ingen Rente,
Hvor Capital ey er, der skal man intet hente,
Det volder derfor man i lang Tiid ey har seet,
At nogen Creditor har hæftet en Poet.


47


Sverrig.
I. Det nye Slot; har nu sin største Lykke naaet
Ved det; det sin Monarch og Drønning ind har faaet,
Jeg vil ey skrive om hvad Stads og Pragt der var,
Man kand vel slutte til, hvad Jndtogs=Dage har
II. De Folk, som Vexler kand paa Kronens Regning giøre,
Hvorved Uskyldige de kand i Uheld føre,
De ere grebne, man dem saadan banke vil,
At Banco=Sedler ey hos dennem meer blir til.
Frankrig.
I. MANDEIN sig lystig giør saa længe det vil vare,
Hvorved Forpagterne er ofte udi Fare,
Han end sit Hoved har, og viiser Folk at han
Sit Hoved bruge vil, saa længe som han kand.
II. Da Erke=Bispen i Paris for høyt vil kneyse,
Mod Kongens Ordre, han af Staden maatte reyse,
Og i Landflygtighed sin Synd begræde maae;
Thi Krone og Bonet i Rang kand ikke staae.
III. En Præst i Normandie, som ikke kunde føre
En Mand til Lydighed, som ey hans Ord vil høre,
For hæftig Eftertryk til sin Formaning gav.
Og hugget med en Lee i Hast hans Hoved af.
Der staaer vel Kiød er Høe, men saadan Høe at meye,
Vil volde Præsten maae paa Eschafoutet neye,
Den Præst ugudelig og dumt til Verks dog gik;
Thi for Liig=Prædiken han ingen Penge fik.
IV. MARQVIS DE CURSAV, som var fordum removeret
Fra sin Comando, er med Embed sonlageret,
Saaledes gaaer det til, en brav og ærlig Mand,
Naar Naade Scepteret har, sin Løn dog vente kand.


48


Tydskland.
I. Jra Hesen Cassel os Avisen dette skriver,
Hvad ey sædvanligt er, at der en Rigs=Dag bliver,
Hvad den skal gielde paa, den let begribe kand,
Som veed hvad Nyt som er passeert i dette Land
I1. J Speyer, Taarnet som 700de Aar har staaet,
Det ned i Jordens Gruus med Kirken er omslaaet,
Det ingen Under er, den engang falde maae,
Og samme Udfald selv vor Verden venter paa.
Jtalien.
Derr Ridder TAxion, som Europa har omvandret,
Og mangen som var blind, til seende forandret
Han har nu Paven seet, ja meer ham kyssede
Som det sædvanlig er, paa een af Tøflerne.
Til Læseren.
Dig Læser! hvo Du est? hvad Stand? hvad Navn og Alder;
Min underdanig og ærbødig Tak tilfalder,
At Du mit Maaneds=Skrift i Aar var særlig god,
Og samme ikke paa min Hylde ligge loed.
Min Konge mig i Aar Tilladelse har givet
At ingen skrive maa det Skrift, undtagen Wiver,
Og mine Læsere, har maget det saadan,
At WIVET samme nu med Glæde skrive kand.
Thi yder jeg min Tak, og beder Du vil blive
Som Du begyndet har, opmuntre mig at skrive,
J den Forhaabning at mit Haab mig Feyl ey slaaer
Jeg harmed ynsker Dig et glædeligt Nyt=Aar.


Den
Danske Mercurius.
Fierde Hæfte.
for
Aar 1755.


Den
Danske Nercuki
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Aller naadigste Privilegio.
Januarius 1755.
Dannemark.
Velsignet Cron=Prin, Du vor beste Nyt=Aars=Gave,
Hvis Fødsels Fest giør Fryd hos Høye og hos Lave,
J denne Maaned Du har fyldt Dit siette Aar,
Hver Patriot derfor med Ynsker færdig staaer:
At Himlens store GUd Din Ungdom vil velsigne,
Saa Du i Alderen Din Fader maatte ligne:
Gid Børn og Børne=Børn udaf Dit Folkes Æt,
Maae finde Glæde i Din Naade og Din Ret.


2


II. Ey mindre Glæde var, da Tiden os tilførte
Princessens Fødsels=Fest; af hver man Ynsker hørte,
Som faldt paa dette ud: LovisA leve, til
Hver ærlig Patriot Lovisa glemme vil.
III. Vor Stoere Konge vil, at Prisen skal nedsættes
Paa Sukkeret, hvorved den Fattige kand lættes
J Sukker=Kiøbet, som tilforne faldt saa suurt,
Har voldt at mange ey paa Sukker sig har smuurt.
IV. Til Tunetanerne, har Kongen skienket Heste,
Som kunde holdes for at være af de beste:
Derpaa de reyste hiem; hvor vil de tale om
Saa snart de komme hiem, at Kongen Han er from.
V. En Søemand, og een Helt, som torde Kruudet lugte,
Og var ey bange for sin Fiende at tugte,
Saa snart Blod=Fahnen blev til Fægtning hidset frem,
Men Bene stod sig, skiøndt han misted eet af dem:
En Martis Søn, som sig i Ungdom havde vovet
Til mangen farlig Dyst, hvorfor han og blev lovet
Da Alderdommens Snee bedækkede hans Skall:
Han døde hen i Aar som Vice=Admiral.
Hans Moed som ToNden var, der hastig kand antendes,
Saa snart han skulle i Combat mod Fienden sendes,
Det voldt og ofte Brand i Nord= og Øster=Søe;
Derfor hans Minde ey, blandt Helte skal uddøe.
Tydskland.
1. Nu ere Pringerne af Hessen=Cassel tagne
Til Gøttingen, hvor de skal blive saa opdragne,
At Messe, Helgens Bøn og Vie=Vand ey maae
Hos Dem i Alderen, den mindste Jndpas faae.
II. En Dreng i Thuringen, sin Lærers Huus opbrændte,
Fordi han hannem slog, som Drengen vel fortiente,
Og har han en fortient at blive slaget før,
Saa er der ingen Tvivl, han nu jo straffes bør.


Frankrig.
I. Dm Erke=Bispen har man læst, han maatte sige
Sin Bispe=Stoel Farvel, og til sit Gods bortvige;
Ja den som Biskop var i Orleans, han maae
For samme Aarsags Skyld, den samme Reyse gaae.
II. MANDRIN i Flugten er med hans forvovne Knægte;
Skiøndt ingen af hans Folk har glemt for ham at fægte:
Men man for Alvor ham saaledes klemme vil,
At andre ikke meer skal vove samme Spill.
Han vel i Sindet har, saasnart hans Pung er fyldet,
Og Told=Forpagterne hans Næver har forgyldet,
Til Schweitz at reyse hen; men taer man hannem vek
Jmens han pakker ind, saa faaer hans Hals et Knek.
Jtalien.
I. Bonosus Fusker er, han mere ey kand læge,
Maaskee af Bønner han sig lader ey bevæge,
Men heller Penge tog, Skyts=Helgenen for Rom,
Hans Lommer kand saavel som min jo blive tom
Smaa=Kopperne i Rom ey skulle saa grassere,
Men, ach! hvad skriver jeg, han lever jo ey meere,
Det da ey Under er, at denne døde Mand,
Han ikke Levende fra Svaghed hielpe kand.
II. Med Fruentimmer det er ikke værd at trætte;
Thi det kun sielden er man taler dem til rette,
Sligt af en Obrist skal i Meyland sandes, som
J en Dispute med en Enke=Frue kom.
Men hun var ikke seen, op til sit Kammer rendte,
Tog Kugler og Pistol, og løs paa hannem brændte,
Var Fisker=Kierlinger i Kiøbenhavn saadan,
Saa hørtes Skud i Skud hver Dag ved gammel Strand.


3.


4


Polen.
Ru har man sat sig for, een Rigs=Dag at beramme,
Hvor af sig Polen skal i mange Tider bramme,
Jeg og vil ynske, at den vel maae løbe af;
Den da til min Avis Materie mig gav.
Tyrkiet.
Den 5te Mahomet i Ottomannisk Rige,
Han maatte sit Farvel til Tyrkisk Scepter sige:
Han døde som een Helt, Hans Sverd det var mod Krig,
Og imod hver og een som ey var freedelig:
Men det er selsomt, at man ham saa snart begraver,
Den samme Dag da man en anden udvaldt haver,
Vid, tvende Kæysere at have er ey Nød,
Saa længe som man veed at een af dem er død.
Hans Broder OsMANN har annammet Kæyser=Cronen,
Og uden ringeste Tumult kom op paa Thronen,
Han ligner Broderen, saa vidt man endnu veed,
En Hader er af Krig og elsker Rolighed.
Asien.
Guds dyre Himmel-Ord, hvorved vi alle leedes
Til sand Lyksalighed, i China vel udbreedes;
Ja Kæyseren er selv de Christnes store Ven:
Saa ald Forfølgelse er hæved op igien.
Nyt=Aars=Ynske til Læseren.
Dvad Nyt=AarsYnske skal jeg kunde her frembringe,
Som kunde glædeligt i hvert et Øre klinge?
Det et Sted klinge maae, min Gave er kun Sang,
Som gir for Øret men i Pungen ingen Klang.
GUd give, hver een Siel som paa Guds Forsyn haaber,
Maae faae i dette Aar det Brød hvorom han raaber:
GUd fri hver ærlig Mand fra onde Mennesker,
Saa veed jeg, Fanden ey skal profitere her.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
Februarius 1755.
Dannemark.
I.
J denne Maaned galdt det hvo der havde Brænde,
Da man for Alvor nu kand Vinters Kulde kiende,
Ja Frosten, siger man; den Kulde overgaaer,
Som vi i Landet her fornam for femten Aar.
Ved sligt de smukke Folk, som leer, naar det gaaer ilde,
Og naar det Dyr=Tid blier vel profitere vilde;
Men Landets Fader, Han har Omhue, at det gik
Dem ikke den Gang an, de Arme Brænde fik;


6


Og det for Sommer Priis, kun for sex slette Daler,
Men hvo som Penge har, han to Mark meer betaler,
GUd glæde vor Monarch! som giør saa meget godt
Mod hver en trængende og fattig Undersaatt.
II. Den Russiske Gesandt, Hr. KORFE, som hver maae ære,
Og for hvis rare Dyd, man bør Estime bære
Har holdt en stoer Festin, hvortil Anledning var
Den Glæde, Rusland ved sin unge Fyrste har
II1. Den Mand, som Borgerne, som Obrist commandeerte,
Saasnart som de til Volds og Gade compareerte,
FARRITIUS er død, dog han ey savnes kand,
Som fik en lige god og ærlig Efter=Mand.
Den ældste Capitain blandt disse kiække Helte,
Som viiste Mod og Troe, da det for Alvor gieldte,
Hc. VALBOM i hans Stæd, som det er gammel Skik
Og Kongens Naade vil, Stads=Hauptmands Charge fik.
IV. Fra Sundet høres om, at Helsingør leed Skade,
Da nogle Huuse der afbrændte i en Gade,
Dog blev det, GUd skee Lov, i Tide dæmped, saa
Den grumme Lue ey for meget skulle faae.
V. Gid du paa Sproge stoed, det gamle Ordsprog lyder;
Men dette Vinteren i Aar saa mange byder,
De takker GUd for Sproe, som over Beltet gaaer,
Hvor de det blotte Land og intet andet faaer.
Tydskland.
I. Græv ChRISTIAN, som udi saa mangen Maade
Har viist sin Troeskabs=Pligt, bekom og denne Naade,
At han af Keyseren fik Fyrste=Værdighed
At lønne kloge Folk, en viis Regent best veed.
II. For Resten man ey Nyt har fra det Tydske Rige,
Undtagen Kulden den skal overmaade stige,
Ja tage saa afsted at mangen fryser stiv,
Og maae i Reyse=Færd tilsætte deres Liv.
Frankrig.
I. Ovor høyt at Mennesker kand deres Ondskab drive,
Derpaa en Advocat et stort Beviis skal blive,
Som kiøbte Vidner til at sige falske Ord,
Og en uskyldig Mand beskylde for et Mord;


77


Dog faldt det bedre ud til Mandens stoere Lykke,
Da Vidnet loed sig af Samvittigheden trykke,
Og reent bekiendte ud, at han var kiøbt dertil,
Men Advocaten man nu andet lære vil.
II. Den Sag med Præsterne er endnu ey til Ende,
Men hvordan Præsterne den end vil snoe og vende;
Saa troer jeg Bispen han tilsidst dog sige maae;
Peccavi Pater, om han skal sin Charge faae.
III. MANDRIN sig holder frisk, saa længe det kand vare,
Dog er han mangen Gang i allerstørste Fare;
Thi han med Fyrighed blir stedse eftersat,
Dog Tyven hænges ey før man ham haver fat.
Aldt hvad man hos dem faaer, Soldaterne beholder,
Sligt megen Appetit hos disse Folk forvolder;
Thi naar Soldaten veed han noget fiske kand,
Saa har han dobbelt Moed, og strider som en Mand.
Jtalien.
Ru har Maltheserne igien den Fryd opnaaet,
At med Sicilien de Handel haver faaet,
Hans Hellighed i Rom var Megler i den Sag,
Og vel udførte den til manges Velbehag.
Spanien.
Nys raader Don Lvis for mange Messe=Særker,
Nu byder han igien for alle Fæstnings=Værker
J gandske Spanien, ja man vil sige saa:
At han i en Proving skal Konge=Crone faae.
Engelland.
Nu Rygte gaaer om Krig; hvo Contrapart skal være,
Man ey til visse veed; thi det vil Tiden lære,
Maaskee det er om det den Spanske Due vandt,
Som meget meere end som Nos Due fandt.


8


Sveitz.
VOLTAIRE sit Paulun i Svitzerland har slaget,
Og paa Parnasso ey sit Vinterleye taget,
Han viser, at han kand de andre byde Trods,
Som ey har Salt til Æg, end sige Herre-Gods.
Een som ey bie kand til Mandens Liv har Ende,
At heele Verden dog hans hurtig Geist kand kiende,
Har sendt et Gravskrift ind, som paa VOLTAIRES Steen
Skal giøre Mandens Navn, om det var muelig, Meen.
Jeg ey begribe kand, hvi man vil Folk forfølge,
Fordi de deres Pund i Jorden ey vil dølge,
VOLTAIRE haver Feyl, VOLTAIRE Dyder har,
Og af det sidste han nu store Frugter taer.
Tyrkiet.
Den unge Keyser har sig intet foretaget,
Som strider imod det hans Formand har behaget,
Han ingen har sat af, og haver Lyst til Fred,
Hvor længe spørges kand, men Svaret jeg ey veed.
Barbariet.
Algier har mist sin Dey paa en Barbarisk Maade,
Da en oprørisk Knægt, som Oppermand fremtraade,
Og forestilled sig i Underdanighed,
Da skiød han Deyen med Pistol af Stoelen ned.
Ja denne Mordere, sig roeste selv for dette,
Og ey forsømte sig paa Deyens Stoel at sætte,
Sig giorde selv til Dey, dog vared det kun kort;
Thi han og hans Complot i Hast blev skaffed bort.
Efterdi Aga som stoed for Cavaleriet,
Har Tapperhed og Moed, til Chef blev strax indviet,
Man siger: Han ey vil til Freden sige Ney;
Saa denne nye Dey er bagt af samme Dey.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
Martius 1755.
Dannemark.
I.
J denne Maaned har Monarehen taget Sæde
J Rigets største Ret, til Rigets største Glæde,
Vor Nordens Salomon vi ynsker evig got,
Som sig Retfærdig teer mod hver en Undersaat.
Hvad meere herligt Syn, hvad meere skueværdig,
End see en jordisk GUd som viser sig Retfærdig?
Lyksaligt er det Folk, som kand forhaabe om,
Og være visse paa en heel retfærdig Dom.


10


Lyksaligt er det Land, hvor Folkene kand føre
For Thronen frem sin Sag, hvor Kongen den vil høre,
Lyksalig er den Mand, som Lykken vælger ud,
At føre Ordet frem for denne synlig GUd.
De største Ting, hvoraf Kong Salomon har pranget
Det allerbeste han af Himlen har forlanget,
Det var Retfærdighed: See Kongens Love an,
Vi just selv samme Dyd hos Hannem prise kand;
Til alt hvad vi nu seer skal hen til intet smelte,
Til Elementerne sig skal tilhobe velte,
Saa længe vor Monarchs Retfærdighed skal staae,
Og Løn i Evighed af Rettens Elsker faae.
II. Apollo glæder sig, Minerva høyst sig fryder,
Saa tidt Græv HOLSTEIN han den stoere Naade nyder,
Og seer sin Souverain at spiise ved hans Bord,
Og hør til manges Trøst saa naaderige Ord.
Enhver som legger Fliid paa gode Videnskaber,
Den veed at Lærdom ey ved dette noget taber,
De veed Monarchen i Sin Tiener HOLSTEIN, har
En Mand for lærde Folk, som ret er dyrebar.
Den samme Naade, som Græv HOLSTEIN haver frydet,
Den samme SCHULENBORG og Baron DEHN har nydet.
Den Franske Græv Gissoxs, er nu reyst bort igien,
HII.
Og hver som elsker Dyd, sig kalder Grævens Ven.
Sverrig.
Naar Posten ikke kand for Tyve sikker blive,
Saa maatte Pokker sig paa slige Reyser give;
Thi Posten plyndred blev, da han til Malmøe gik,
Men man dog Røveren med al hans Bytte fik,
Avisen siger saa: Han ey er Røver blevet
Af Gierrighed, men at Nysgierrighed har drevet
Ham til den slemme Last; men man ham lære vil
Det nyt paa Kroppen, som han ey er vænnet til.


Frankrig.
I. MANDm har loved, han til evig Tid ey meere,
Vil Told=Forpagterne i Frankrig visitere,
J Fald Benaadings Brev fra Kongen ham blir sendt,
Med Rang og Charge kand han ikke være tient.
Nys drog han fra en Stad og loved Folket dette
Man skulle nyt om ham om stakked Tid berette,
Men holder han sit Ord, saa er jeg vis derpaa,
Man ikke meget got i den Avis vil faae.
II. Den stakkels Erke-Bisp, kand Luften ey fordrage
Paa Stedet hvor han var, og maatte derfor tage
Et andet Flygtnings=Sted: Dog holder han sig haard,
Og som en ægte Bisp fast paa sin Mening staaer;
Dog at paa een Maneer han Godhed kand udviise,
Gav han Tilladelse i Fasten Æg at spiise,
J et af Ægene om nu en Kylling laae,
Mon man bon Fricasse i Fasten maatte faae?
Engelland.
I. Matroser presses stærkt fra heele Rigets Havne,
Og de som man endnu fra Skibene kand savne,
De faaer Pardon, om de sig strax vil stille frem,
Men kommer de ey snart saa vil man hænge dem.
II. En artig Regning er paa Landets Rigdom skrevet,
Og deri Jorden den er og vurderet blevet,
Hvad nytter saadant til, det er kun Pralerie;
Thi Jorden HErrens er, vi har kun lidt deri.
Tydskland.
I. Hvad borte blir i Snee, man kand i Tøe=Veyr finde,
Men mange ikke skal ved dette Ordsprog vinde,
Sligt Tydskland haver seet, da mange Mennesker
J Snee med Liv blev tabt, men Livløs fundne er,
I1. Fra Preussen skrives om et heelt priisværdig Stykke,
Hvorfor Kong FRIDERicn tilynskes megen Lykke;
Thi han forbudet har, at ingen Jøde maa
Med Penge aagre, gid man Nytten deraf saae!


11


12
Men Jøden Jøde blir, vil heller Mamser blive,
End lade af for ein, neun Tausend ind at skrive,
Dog det ubilligt er man ene laster dem;
Thi Skiægget kryber tidt af Christne Hager frem.
Polen.
I. Til en Erindring om at Danzig har den Ære,
Som Underdanere af Polske Land at være,
Er slagne Penge af den rareste Metal,
Som deres Ydmyghed herefter vise skal.
I1. De Tyve kand man ind iblandt honette sette,
Som deres skyldig Tak har villet ey forgiette;
Men det Ulykken var, at dette Tyve=Pak
Tog gode Vahre bort, og gav igien kun Snak,
Tyrkiet.
I. Den nye Keyser vil sig vise From, Retfærdig,
Og siges af enhver at være Kronen værdig,
Han giør de Christne godt, de Arme ligesaa,
Hver Christen ynsker, at det maatte længe staae.
II. Han Mufti har sadt af, og sagt, at hvo som ikke
Udi sin Tieneste sig redelig vil skikke,
Han maa sig vente Straf, og hvo som ey giør Ret,
Han skal den første Gang kun miste Hovedet.
JIII. De Fugle, som tilforn hans Tids Fordriv har været,
Da han i Fængsel var, han Frihed har foræret,
Nu bliver Qvæstio, om andre fange maa
De Fugle, Keyseren lod deres Friehed faae.
Barbariet.
Man taler i Algier, at der er største Fare,
Og mange tvivler paa at Freden den vil vare;
Men saadan Tidende af Skippere er bragt,
Dog kommer Gaver frem, staaer Freden vel ved Magt.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
April 1755.
Dannemark.
I.
Man først i Maaneden saae alle sig at fryde,
Og Millioner Tak til Himlens GUd udgyde
For Rigernes Regent, Hvis Fødsels=Fest blev holdt
Med Majestætisk Pragt, og Hiertens Fryd forvoldt.
Den høye Skole, hvor Minerva har sit Sæde,
Paa det Latinske Maal uotrykte samme Glæde,
Det Selskab, som udi Musiken finder Smag,
Slog Tak i Triller ud for Kongens Fødsels=Dag.


14
Ja hvad kand siges meer: de Høye og de Lave,
De takked Himlens GUd for denne Himmel=Gave
Hvo af Kong FRideRich var ærlig Undersaat,
Han raabte! Konge lev og nyd alt Himmel=godt!
II. Da Mark og Enge sig med Blomster=Tepper pryder,
Og hver et saftigt Træ de grønne Knopper skyder,
Saa er Monarchen reyst, fra Kiøbenhavn didhen
Hvor man Naturens Pragt kand see om Sommeren.
III. Hr. SchEEL den brave Mand og Siællands Stiftes Ære,
Af hvilken Embeds=Mænd kand store Dyder lære
Er sat af Kongen blandt Geheime Raader ind
Saa lønner Kongen Dyd og ædelmodigt Sind.
IV. Den kiække LAUxviG, som en Søe=Mand er fra Roden,
Og har sin Konge tient som Commandeur i Floden,
Som har paa Kongens Gavn og Landets Nytte agt,
Blev nu med RoMELING og FISKER Schoutbynacht.
V. Det store Lære=Sted for nette Konstner=Hænder,
Der, hvor man Skilderie og Bygnings=Arbeyd kiender
Der er for Arbeyds=Fliid uddeelt Belønningen,
Hvor Mr. PEDER ALs toeg beste Stykke hen.
VI. Det Rygte, som vi fik, at vi ey kunde meere,
Med Deyen i Algier vort Forbund conservere,
Skal være uden Grund, jeg rigtig spaaede jo!
Det Skipper=Tidend var, og den man ey kand troe.
Tydskland.
I. Man siger: Troen knap i Verden findes meere,
Dog maae der Troe her til, om man skal approbere,
Hvad man fra Schlesien har i Avisen sat
Om døde Mennesker, som levende taer fat
Vampyrer kaldes de, som ud af Graven hopper,
Og suer Blodet ud, som Fruer=Piger lopper,
J Graven nogle man end Blod i Munden fandt,
Og sligt man kloge Folk indbilde vil for sandt.


15
Ney Graven ikke os Blodsuere skal give
Vi trænge ey dertil, har nok af dem i Live,
Som desto værre er mod Næsten ond og slem,
Ja knap en Draabe Blod vil levne udi dem.
II. En selsom Straf i Prag er øved paa en Bager,
Som blev sadt i en Kurv, fordi hans bagte Kager
De vare alt for smaa, han da til Spot og Spee
Maa sidde i en Kurv, og lade sig belee:
Sin Konst han og tilgavns har lært, det kand jeg vide,
Men fra sin Mester vist var kommen bort for Tide,
Han kunde med Profit jo baged større Brød,
Men komme Kliid deri, saa havde han ey Nød.
III. Fra Munchen skrives om en Procurator=Frue
Som udi Frugtbarhed var liig en Maaneds=Due;
Thi hun har elleve til denne Verden bragt,
Og kun i fire Aar i Barselsængen lagt.
Her maa Salarium lidt høyere opskrives,
Om denne gode Slægt skal ey fra Egnen rives,
Om mangen siges kand: Een Tingstud plager os
Qvidnam futurum si crearit liberos.
Engel land.
Et artigt Testament fra Berningham beskrives:
Til billig Latter der kand stoer Anledning gives;
Thi RiCHARD FosBROCK som var Væver, vævede
Sit Testamente saa at alle maatte lee.
De nødtes til at lee; thi hvo som ville græde
Den Dag han var ved Liig=Begængelsen tilstæde,
Han mistede sin Part af dette Testament,
Og med en Hane=Kamp den gandske Act blev endt.
Hølland.
Nu skal det være vist, at der skal Havmænd være,
Som kand med deres Slægt sig udi Søen nære,
Og er der nogen, som ey vil slaae Liid dertil,
Jeg da til et Beviis Avisen vise vil;


16
Thi der en Hav=Mand staaer, men om han skulle være
I Havet, dette os Erfarenhed vil lære;
Thi den Relation er af en Skipper ført,
Som siger strax: de saae, endskiøndt de knap har hørt.
Frankrig.
I. Endnu ey Ende er paa den langvarig Trætte
J Kirken, men man troer de hielpes snart til rætte,
Naar en Forsamling blir i næste Maaned holdt
Jmidlertid har sligt en stoer Uroe forvoldt.
II. Om der skal blive Krig mod det Britanske Rige,
Det er en Ting man end ey kand for Alvor sige;
Thi nogle sige ney, og andre sige jo,
Nu er der Spørsmaal, hvo af disse skal man troe?
Tyrkiet.
Et Stoer=Vezirigt blev i Tyrkiet leedig,
Som paa sin Eftermand vil giøre Panden sveedig,
Var Relegation og Strikke ikke til,
Da var der mangen Tyrk som samme ynske vil.
For Resten Keyseren ved sine gode Love
Giør det, at mangen en sig ey til Ondt tør vove
Han og beviser det, saa vidt man endnu veed,
At han en Elsker er af Freed og Rolighed.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
May 1755.
Dannemark.
I.
Monarchen og Hans Hof befinder sig saaledes
Som det af Landets Børn til Himlens GUd kand bedes,
Og mellemstunder vi i denne Maaned fik
Den Glæde, her at see vor Store FRIDERICH.
II. Enhver, som nu har Lyst til sine Been at røre,
Og har ey Penge til i Leye=Vogn at kiøre
Han med Fornøyelse kand ud i Marken gaae
Da han et herligt Syn for Øynene kand faae.


18
Eendeel af Kongens Magt, saavel til Fods som Heste,
(GUd trøste dem, hvor de skal være vreede Gieste.)
Har slaget Telte op paa Stadens Erund og Mark,
Og viise Krigs=Maneer for deres Freds=Monarch.
Hist staaer von PLESSENS Telt, som blinker i hvert Øye,
Af Silke, Sølv og Guld, og hvad som kand fornøye,
Men det som Teltet meest har Ziir og Ære af,
Det er dens Eyere, som er saa kiek og brav.
Her Rytteriet staaer, og Folk som ere ægte,
Der ikke bange er, i fald det galdt, at fegte,
Naar man beseer det Folk, man skulle sværge, at
Naturen havde dem af Planker sammensat.
Der seer man Folk, hvis Blod af Feighed ey skal fryse,
Og kand en Don Qvichott med Knebbelsbartet kyse,
Kort sagt: Naar GUd er med, og de med Mod vil
staae,
Saa maatte Fanden selv mod dem i Feldten gaae.
Monarchens Aasyn dem opmuntrer til at føre
Sig saadan op, som det kand brave Folk tilhøre
Man hører ey Allarm, man seer kun Enighed,
Og at de deres Pligt og Landets Nytte veed.
III. Jmedens disse Folk sig udi Leyren øver
J alle Ting, hvad man i Krigens Tid behøver,
Er Land=Milicen her i Garnison indlagt,
Som giøre dagligen med Borgerskabet Vagt.
Hvor vil de bryste sig, naar de paa Landet kommer,
At de har Kongen tient for Sold og Brød i Sommer,
Den arme Lutze vil i Flugten være, naar
De kommer hiem, og hun ey mindste Tydsk forstaaer.
IV. De ædle Borgere man bør for Troeskab priise,
De og i denne Tid vil deres Pligt udviise,
Og giøre daglig Vagt, hvor disse Herrer staaer,
Er jeg forsikret paa at Fienden intet faaer.
V. De Skibe, som til Dansk=Vestindien skal fare,
De ere seyed bort; at GUd dem vil bevare
Og føre vel til Havn, er mit og hver Mands Ord,
Heldst da endeel af os har mangen Ven om Bord.


19
Frankrig.
I. At Pater Thouas er et stort Exempel blevet
Paa stor Dumdristighed, da han i tu har revet
Den Raadstue=Stevning, som ham blev fra Retten
sendt,
Det er en Ting, som er for alle Folk bekiendt.
Han ville derpaa strax med Næver excipere,
Men Stevnings=Manden han forstod at retirere,
Opfører man sig saa imod en Stevnings=Mand,
Hvad Procurator=Løn i Sagen ventes kand?
II. En Lieutenant, som var udi det Regimente,
Der Hr. MANDRIN for Chef og Ober=Hoved kiendte,
Er bleven greebet med syv andre, som strax fik
Den velfortiente Løn ved Bøddel=Hiul og Strik.
Men Told=Forpagteren, som bøyt og dyrt har svoret,
At ved hans Hielp Mandrin skal have Liv forloret,
Han saae Contrarium, fik i en Skov sin Rest
Af dem han hadede; usvoren er dog best.
Engelland.
I. Man kappes om, at man til Kongen faaer Matroser,
Og byder villig frem private Penge=Poser,
Naar Kongen haver Folk og Landet Penge har,
Saa veed man vist, at man er ey for Forsvar bar
II. Den store Kong Groxs, een Ziir blandt Potentater,
Er kommen lykkelig til sine Tydske Stater.
III. On Stor=Britannien faaer Krig med Frankerig,
Det er en Ting, hvorom man ey maa spørge mig.
Jtalien.
I. At heftig Vrede kand med Elskov sammen være,
Det er en Sandhed man kand af Avisen lære,
To unge Herrer var forelsked i en Tøs,
Ved denne Leylighed blev der en Dievel løs;


20
Thi begge deres Liv for Pigen maatte miste;
Endskiøndt de ey maaskee, om hun var Pige, vidste,
De døde begge to i Kierlighed og Harm,
Og giør for tredie Mand en Plads i Pigens Arm.
I1. Nu skal Algiererne af Verden reent udryddes,
Og deres Røverie paa Vandet dem forbydes,
J fald Jtalien har Skibe, Folk og Guld;
Thi nu man truer dem at maale Skieppen fuld.
III. Da Sneen faldt saa sterk, at Folk ey kunde komme
Af Kirken ud, før der var fire Dage omme
Da maa al Verdens Snee og været falden der
Og hvordan kom det, vi saa megen havde her?
Men dersom det er sandt, saa kand man dette sige:
At man i Kirken saae allene Folk at skrige
Allene for de ey af Kirken Udgang fik
Og hver fortrød den Dag at han i Kirke gik.
IV. Hvad før Vesuvius Neapolis har plaget,
Dens Broder Ætna sig har til Exempel taget,
Man burde Klostre der paa Ætna bygge op
Og læse Messer, naar der Brand var i dens Top
Varbariet.
1. J Tripolis man seer en nye Regent paa Sæde,
Hvorover Folket har udviist en hæftig Glæde;
Thi han skal være from, handthæver Lov og Ret
Og er en Bassa, som skal være tout a fait.
II. Hvert Hollandsk Skib, som i Barbarske Vande seyler,
Og har den Lykke, at Algiererne det feyler,
Af Lykke sige kand; thi de taer alting vek,
Men faaer for Næsvushed og mellemstunder Smek.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
Junius 1755.
Dannemark.
I.
Det prægtig Campement har nu en Ende faaet,
Og hvert et Regiment til vanligt Sted er gaaet:
Hvad smukt, som der er skeet, enhver vel vide kand,
Men i Særdeeleshed jeg eet maa tegne an:
At Cron=Printz CHRISTIAN Sit Regiment anførte
Paa slig Maneer, som det en Obrister tilhørte,
En mindre Obrist man i Leyren ikke saae,
Og ey en større for sit Regiment at gaae.


22
Han lod Sig ikke af Sin unge Alder tvinge,
Men vidste meget vel Sin Espadon at svinge,
Da Han passerede Sin Store Faders Telt
Guds Øye følge den velsigned spæde Helt!
Da alting var forbi, da fik Soldaten Penge,
Det er en Post, hvortil man dem ey nøder længe;
Blandt Officererne endeel nye Charger fik,
See saadan lønnes Dyd af Femte FRIDERICH.
II. Blandt store Ting, man seer Monarchen Han udvirker
Til Himlens Ære, er at Han opbygger Kirker,
Tilny Tydsk Kirke har Han Selv Grundsteenen lagt,
Og første Tale er i Vartou Kirke sagt.
III. Den Behemot man om i Bibelen kand læse,
Som er saa meget stor og Horn har paa sin Næse
Den her er kommen hid, og faaer man den at see,
Naar man een Penge gir til Dyrets Eyere.
Men efter Rang og Stand de Høye meer maa have,
At give Eyeren, end som de Smaa og Lave,
Men om han lugte kand Forskiel paa stort og smaat,
Han bedre Næse da har end sin Behemot.
Dog den Rhinoceros vel værd er at betragte,
Da man Guds Vunderværk blandt andre Ting kand agte,
Fra mindste Myre, som her kryber paa vor Jord,
Og til det største er vor Skabers Viisdom stor.
IV. Fra dette Dyr, jeg til et andet mig begiver
Det Fruentimmer, hvorom man blandt andet skriver,
At hun paa Jld kand gaae, og er saa meget sterk,
Hun og er kommen her og viser frem sit Verk.
En Smedde=Ambolt hun i sine Haar kand bære,
Gid Pokker maatte Mand til slig en Samson være;
Thi blev hun engang vreed, som hændes Qvinder tit,
Saa veed jeg, Manden gik fra Hud og Haar fallit.
V. Om tvende Løbere er i Avisen skrevet,
Ved hvilken Leylighed een til Poet er blevet:
Han priser Dansken, som saa hastig løbe kand,
Og at han vandt fra den Jtalienske Mand.


Men disse Vers igien han burde i sig søbe
Som rose vil en Dansk, fordi han got kand løbe:
Det samme kand en Hest: Jeg løber dem forbi,
Og seer, hvor det løb af med Stadens Bryggerie.
VI. At fattig Folk ey skal Cavente i sig drikke,
Hvorved en Brygger fik for Træ en gylden Svikke,
For gode Penge skal levere got igien.
Vi en Forordning fik, som siger: Bryggeren
Paa blotte Pebling=Søe man ikke Giær bør sætte,
Men brygge saadant Øll, som Huen af kand lette,
Naar nu en Kroerske vil give rigtigt Maal,
Saa drikker mangen Giest hver ærlig Bryggers Skaal.
Frankrig.
I. Den store LoVENDAHL. udi det Franske Rige,
Som var en Helt udi de Nederlandske Krige,
Har Verden sagt Farvel, nedlagt sin Marskalks=Stav,
Og lar sig nøye med at ligge i sin Grav.
II. Man siger: Krukken den saa længe gaaer til Kilde,
Jndtil den kommer hiem og er medhandlet ilde
Saa gik det med MANDRIN, som streifed Frankrig om,
Men giorde aldrig vel mod nogen, hvor han kom;
Han længe narred dem, maa dog tilsidst undgielde,
Da han krøb ind i Skiul; men i sin Muusefælde
Med Magt hans Fiender ey har skadet hannem stort,
Som han mod dem, men List har heele Sagen gjort.
Hvad Død han fik, det er vel meget let at giette:
Radbrekning, Steyle, Hiul ham alt tilkom med rette:
Nu Toldforpagterne bør holde Fryde=Fest,
Som er befriede fra den selvbudne Giest.
Tydskland.
Har Tydskland først begyndt at favne LUTHERs Lære,
Saa har den og begyndt først samme at forsvære:
Ved saadant Paven leer, som gode Gaver faaer,
Saa snatt en Riig sig til hans Helgenskare slaaer.


23


24
talien.
Hans Hellighed, som seer, at de Hollandske Skibe,
Nu for Algiererne er stedse udi Knibe,
Med sine Skibe han dem da bedække vil,
At de foruden Frygt kand legge lige til.
St. PEDER havde jo i Kirken kun at sige:
Men aldrig læses, han var Admiral tillige,
Hvor kommer Floden fra? dog, om jeg husker ret,
Han havde selv en Baad, og deraf kommer det.
Spanien.
Nu skal Algiererne til Lands og Vands bekriges,
At de med Bytte skal ey meere saa beriiges:
Men jeg vil see det først; og sættes det i Verk,
Saa kommer det dog an paa hvo som meest er sterk.
Persien.
Hver Dievel, siger man, sin Maaned skal regiere,
Saadan i Persien det uden Tvivl maa være;
nny selvgjort Schack har reyst sig op igien,
Saa det gaaer skevt og skakt med heele Persien.
Varbariet.
Algier er gael igien, og ligesom af Lave
De giøre Oprør, og en anden Dey vil have
Ja gid det maatte gaae med hver Barbarisk Krop,
Som glubske Ulve, der hinanden æde op.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
Julius 1755.
Dannemark.
I.
J denne Maaned nød vor Hoved=Stad den Ære,
At see sin Souverain, een kort Tid her at være;
Thi, saasom Mark og Skov er best om Sommeren,
Saa er Hans Majestæt paa Landet reyst igien.
II. Vi takke Himlens GUd for den beviiste Naade,
At to Princesser i nyt Leve=Aar indtraade,
Guds Øye følge Dem, Guds Haand Dem føre frem:
At al Velsignelse opfyldes maa paa Dem!


26
III. Vor Store Konge, som paa Landets Bæste tænker,
Og daglig Rigerne saa megen Naade skienker,
Han een Division har til Sin Søe=Magt lagt;
Thi Landets Forsvar er Monarchens store Agt.
Den brave LuxzAv, han blev Chef; og andre fleere
Af Søe=Etaten, her fik Rum at avancere,
Man veed, de brave Folk vil tiene Kongen saa
At store Frugter Han kand af Sin Omhue faae.
IV. Gudinden Venus maa til Cyprum sig begive:
Thi hun ey længer nu i Himmelen kand blive,
En anden Venus er, men Juno er jaloux,
Da Jovis Løyer hun vel kommer end i Hu.
Men Mars han leer deraf, og tænker, skal du være
Den anden Venus, da maa jeg igien forære
Vulcano et Par Horn, det saa ham fordum gik,
Cupido bange blev, da han Stif=Moder fik.
Apollo lugter om, og siger: Phy her stinker,
Jeg skulle ikke troe, at nogen eder sminker
Hør Mercuri, hent Thus, men da man saae sig om
Fornam man, Lugten fra den nye Venus kom,
Tydskland.
Fra Tydskland hører man om idel Regn og Torden,
At Kornet mange Steds er reent nedslaget vorden,
Saaledes Verden ey kand være sikker, paa
Hvad Tid Guds Almagts Haand vil den med Riiset
slaae.
Frankrig.
Contrebandererne vil sig ey lade temme,
Men allevegne har Forpagterne i Klemme,
De har et Symbolum paa deres Fahne sat,
Som mangen volde vil en mørk og evig Nat.
Det kaldes sans Quartier; om de derved vil vinde,
Det bliver Qvæstio, men kand man dennem finde,
Da gives dem Qvarteer saa længe, til man seer,
At disse Røvere ad Eege=Bielken leer.


27
Engelland.
Nu seer det ud til Krig, imellem Frankrige
Og dette Land, da os Avisen det kand sige,
At nogle Engelske og Franske Skibe kom
Udi en haard Combat, og droges længe om.
Disputen kom deraf, at Fransken ikke vilde
De andre hilse først; thi gik det dem og ilde,
Fordi de med Forliis af Slaget slagne gik,
Og Engelskmanden Seyr og mange Penge fik.
Spanien.
En Doctor kommen er i Spanien, hvis Lige
De gamle Skrifter ey veed mindste af at sige,
Det er den døde Dreng, som giør Miracler, naar
Den syge Patient hen til hans Gravsted gaaer.
Man skriver: Paven vil, han skal canoniseres,
Een saadan Doctor bør af alle admireres,
Da mange Levende, de dræbe Folk, men han
Som er en Døding=Rad, kand hielpe dem i Stand.
Jtalien.
I. Fordi Mandrix blev paa et fremmed Sted anholdet,
Det hos Sardinien har Misforstand forvoldet,
Det er begribeligt, at slig Paagribelse
Er heel forgribelig, paa fremmed Sted at skee.
II. J Mayland ingen Regn fra Himlen vilde falde,
Det frugted ikke, GUd om dette at paakalde,
Men da man bar en Torn af Torne=Kronen frem,
Som Christus baaret har, saa faldt der Regn til dem.
Polen.
En Capuciner=Munk blev af to Jøder slaget
Og da han nu var død, hans Klæder ham afdraget,
Som een af Jøderne sig straxen førte i,
At han i saadan Dragt kand stiæle meere fri.


28
Men hvorfor vilde han ey egne Klæder bære?
Skal han i Munke=Dragt en Skielm alleene være?
Ja, Jøden vidste vel, at Skielmestykker gaaer
Best an, saa snart man sig en hellig Masqve faaer.
Schweits.
Saasnart Ueenighed opkommer i et Rige,
Og Undersaatterne hinanden vil bekrige,
Da ruineres alt, hvorfore Schweitzerne
Ey meere trættes vil, men sig forenede.
Tyrkiet.
Hvor længe Adam i sin Herlighed er bleven,
See det er skiult, og ey for Eftertiden skreven:
Hvor længe derimod man bliver Stor=Vezier
Udi Tyrkiet, det et andet Spørsmaal blir
Men Ali Pacha helst kand paa det Spørsmaal svare:
Tre Gange blev han det, tre Gange maatte fare,
At alle gode Ting er tre, han sige kand:
At alle alle onde Ting er tre, gaaer ogsaa an.
Hvo allerhøyest staaer, kand allerdybest falde,
Den beste søde Viin kand blive suur som Galde,
Sligt Ali Pacha veed, og Mufti ligesaa,
Som i Landflygtighed tillige maatte gaae.
Barbariet.
For Ordsprog siger man: hvo Ræv med Ræv vil fange
Han skal sig vel omsee, sligt skeer ey mange Gange,
En Røver i Algier, som vel sin Post forstod,
Han af en Røvere sig ikke narre lod.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privllegio.
Augustus 1755.
Dannemark.
I.
J denne Maaned nød Græv Motrær denne Ære,
At see sin Konge som en Giest hos sig at være
Paa Slottet Bregentved i nogle Dages Tid,
Saa teer Monarchen Sig mod Undersaatter blid.
II. En Aloe i Flor paa Fridrichsberg betragtes,
Som for sin høye Vext Forundrings-værdig agtes,
Den lever mange Aar, men før den visner hen,
Den giver Mennesket dog noget got igien.


30
Her faldt mig dette ind: At Mennesket kand være
Paa Jorden mange Aar, dog intet got frembære,
Hvor mangen døer ey bort, om hvilken andet ey
Kand siges, end som det: Han gik al Verdens Vey.
III. Madam Fortuna har sin Lykke=Potte rysted,
Og deelte Gaver ud saaledes som hun lysted,
Den som ey noget fik i Fierde Classe, kand
Sig giøre Haab, det skal gaae i den Femte an.
IV. Ved Venus jeg ey sidst har paa Personen sigted,
Jeg aldrig nogen Tid mod døde Folk har figted;
Men at Apollo der i Smag ey fundet har,
Var, at Copie ey som Originalen var.
Om Landets Skiønhed, naar man andensteds vil tale,
Man samme ikke som en Hottentot bør male,
For en Satire jeg et sligt Portrait anseer,
Og andre billig med vor Skiønhed os beleer.
Man i Berømmelse bør saadan Maade holde,
At samme ikke skal en slet Critiqve volde,
Saasnart Copien blir Originalen liig,
Kand een anstændig Roes med Rette passe sig.
Tydskland.
I. En Kok har en Soldat med Fricassee tractered,
Men paa Soldaten selv sin Kokke=Konst proheret,
J det han hannem skar saaledes med en Kniv,
At der er ingen Haab og Redning for hans Liv.
I1. At Bønderne ved Worms ey megen Stads kand lide,
Det er en Ting, man kand af deres Adfærd vide;
Thi Munkene, som i Processionen gik,
De ved en kort Procez et stakket Halsbeen fik.
Jtalien.
Avisen skriver saa, at Dumhed mange Gange
Har været Middel til at understøtte mange;
Men hos den Fisker=Dreng jeg ingen Dumhed saae,
Som viiste, hvordan han kand Fiske=Odder faae.


31
Hvad kunde meere af en Fisker prætenderes?
Hvad kunde meere hos en Fisker admireres?
Da han sit Kald forstod, ham Kongen lønnede,
Gid hver udi sin Post var som den Fiskere!
Schweitz.
I. En Søster af Manoni, at Slægten ey skal dødes,
Men Candidater fleer til Hiul og Galge fødes,
Er med en Steile=Rad i Ægteskab indladt,
Og har sin Brudgom bragt en riig og herlig Skat.
J Franske Krager, J Jtalienske Ravne,
J Lykkens Fugle, som skal ingen Føde savne,
Saa længe som der af Mandriner een er til,
Dem eders Efterslægt med Glæde pille vil.
II. Om Fandens Olde=Moer er verre end som Fanden?
Det veed man ikke, men jeg veed, Mandrin den anden
(Som han sig kalder,) har udstædt et Manifest,
Der viser, at han blir en slem selvbuden Giest.
Han vil til Lands og Vands Forpagterne besnære,
Man heller Prakker end Forpagter maatte være
Paa saadan Maade, naar man ved Forpagtningen
Forpagter Livet bort, og faaer det ey igien.
III. J Genf det Vers er brændt, som mod Religionen
Var skrevet skammelig; men Skade, at Personen,
Var ikke i Couvert udi sit Skandskrift lagt,
At de ham kunde med til Baalet have bragt.
Frankrige.
1. Nu seer man Capere fra Havnene at seyle,
Som ventelig skal til et Engelsk Bytte beyle.
II.  Man taler ey om Fred, det gaaer bestandig ud
Paa Bytte, Knald og Fald, paa Bomber, Lod og Krud.
III. Madame de Dupleix fra Store Mogols Rige
Har bragt et Monstrum, som Avisen os vil sige,
Skal være underligt, det er saaledes fat,
Et Fruentimmer, som er en halv Abekat.


32
Jeg har og nogle seet, som sig saaledes skaber
Man skulle sværge paa, de vare heele Aber:
Hvad Under, at man da i Frankerig seer dem,
Hvor Halve=Parten af en Abe stikker frem.
IV. Den Bisp dog narret blev, som Sacramentet holdte
Til Fals, og samme for et Geistligt Embed soldte;
Thi Abbeden sig kom, men Bispen burde faae
Paa Fløyels Trøye Skam, som sig opførte saa.
V. Hr. Pierre de Mandrin, (paa Fransk Maneer at skrive)
Som skal een Arving til hiin Steyle=Pande blive
Han reyser Landet om, og kræver det igien,
Som var til Fremmede udlaant af Broderen.
Polen.
En stakkels Tiennere, da han sin Løn begierte
For gjorte Tieneste, hans Madmoer ham forærte
Een heel ubillig Løn; thi hun ham dræbte, saa
Han uden Løn og Liv af Verden maatte gaae.
Mig rinder ind, hvor tit en stakkels Tienner slæber
Omsomst; ja mon man ey ham paa een Maade dræber,
Naar man ham qvitter af sin Løn saa meget, som
Ham for sin Sveed og Flid i Tieneste tilkom.
Varbariet.
Nu Deyen i Algier, gid det maa længe vare!
Vil meere lempelig med Christne Slaver fare:
Han har tilladt, at de en Kirke bygge maae,
Nu bliver Qvæstio, hvor længe den skal staae?


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privllegio.
September 1755.
Dannemark.
Den brave SHULENBURG af gammel Græve=Stamme,
Hvis Levnet kunde af saa mange Dyder bramme,
Som Stamme=Bogen af Dyd=prydet Fædres Tal,
Som Ober=Secretair han Danner=Kongen tiente
Er gaaet Verdens Vey til Gravens mørke Dal;
J Krigs=Affaires, hvor han al sin Fliid anvendte
Til Kongens Tieneste og Undersaatters Gavn,
Hvorfor han ogsaa faaer et ævigt Æres Navn.


34
Tydskland.
II. En Spiire af det Træ, som Verden overskygger,
Hvorunder hver en Siæl i Danmark boer og bygger,
Den store Datter af den store Konge=Slægt,
Hvor bade Dyd og Æt staaer i en lige Vægt,
Den store Datter af Kong CHKISTIA den Siette,
Som Himlen vilde til en Hertuginde sætte
Hildburgshausen; Hun (som siges) svanger er
GUd signe Hende, og det Foster som Hun bær!
II. Det raisonabelt er at give Viin for Vandet,
Men profitabelt naar, som Viin med Vand er blandet,
Men slig en Antichrist man ey i Erfurt vil
Skal blive længe, og forøge saadant Spil;
Hvorfor man vil hans Hals med Galge=Strikken piine,
O! seer jer her i Speyl, J Folk, som selge Viine
Af den Materie, som Gassen drikker, naar
Han hen med sine Giæs til Gaase=Kroen gaaer.
Det beste ved hans Viin var det, at Folk sig ikke
J samme sandseløs og drukken skulle drikke,
Man altid Vand og Viin fandt i hans Tøndemaal,
Men uden Vand og Viin han nu drak Dødens Skaal.
Jtalien.
I. Nær havde Sancte Peer sin Eftermand forlaaret,
Da lris havde nær af Paven Haaret skaaret,
Dog slap han den Gang fri for Dødens skarpe Lee,
Saa man ham frisk og sund i Kirken nu kand see.
Men hvor tør Sygdom sig paa Engelsborg indfinde?
St. Peder har jo Lov at løse og at binde,
Han kand jo Torden slaae ned fra sit Vatican,
Og træffe Døden paa hans tørre Pande=Plan.
I1. Et stort Miracul er i Staden Rom passeret,
Som af enhver Papist blir høylig admireret,
Den Dag man helligholdt fordi Maria tog
Sin Vey til Himmelen: Et Under sig tildrog.


35
En Pige styrted sig af Vinduet paa Gaden,
Men som Maria hun var samme Tid i Staden,
Stod Pigen uskadt op: Men der ey skrives om,
Hvor mange samme Dag til stor Ulykke kom.
Saa skal Guds Forsyns Kraft til Mennesker bortgives
En hellig Omhue der skal Helgene tilskrives,
Maria hun foer op, og Pigen hun foer ned
Hvor farer den vel hen, som kommer sligt afsted?
III. Udi Neapolis man en Forordning skuer
Som med Afsættelse hver Præst og Geistlig truer,
Som tør indfinde sig paa Skuespill, men de
Jo selv agere kand imellem Nomerne.
IV. J Vintimiglig en Fyrste maatte rekke
Sin Fyrstelige Hals, fordi han ville stekke
En Kiøbmands Arm og Been, fordi han kræved sit
Og ville paa Respect ey give meer Credit.
Hans Regning blev betalt, men derved Livet misted,
Hvorfore Fyrsten og den samme Skjebne fristed,
Men ved Afregning blev der ikke stor Profit,
Balance Liv for Liv: Saa var jo Summa qvit.
Ungarn.
En Dronning, som har først det Navn Maxia baaret,
Og var ved Fødselen til Ungarsk Krone kaaret,
Er daget op igien: ved denne Leylighed
At man sidst grov en Brønd ved hendes Hviilested.
See! saa kand Tiden en saa stor Forandring give,
At Fyrsters Liigsted kand til Bønders Nytte blive,
Det ligemeget er hvor helst man ligger, naar
Man med et ærligt Navn til Gravens Boelig gaaer.
Polen.
I. Hvad kand Misundelse dog ey i Verden virke,
Ja den har ofte Sted udi den beste Kirke,
En Hovedlyde som hos mange Mennesker
Til stor Udyd og Last den største Aarsag er;


36
Thi en Papistisk Præst, som paa den Reformeerte
Blev bister, fordi ham de Store admireerte,
Fordi hun tate vel, tiltalede ham saa,
At ved et Fode=Trin hans Tunge maatte staae.
II. Fra Rusland er begiert, at Krigsfolk maa marchere
Jgiennem Polen; om den det vil concedere,
Det veed man ey, men det jeg veed, i Fald det skeer
Vil man betale for de Polske Oxer meer.
Engelland.
1. Saa vendes Bladet om, saa leeges trække Handske,
Nu Engellænderne faaer Klap og nu de Franske,
Saa vidt man sidste Gang udaf Avisen saae,
Da var det alt bon, bon, Franzosen oven paa.
II. En gam nel Lieutenaat, som havde sig erhvervet
Et Navn af Tapperhed; men havde dog fordervet
Den Yndest, som en Mand til visse have bør,
J Fald han Tanker sig om Pigers Yndest giør,
Han med en ladt Pistol sig Veyen ville bane,
(Fordi ved Festninger han havde samme Vane)
Mod hans Forhindringer; men man ham fangen fik;
Thi Steenen den maaskee slog paa Pistolen Klik.
Tyrkiet.
Den sidste Stoer=Vejier, som var en liden bleven,
Og i Landflygtighed ved Had og Avind dreven,
Er blevet kaldet hiem, og siger man: han skal
Beklæde Post igien som mægtig General.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
October 1755.
Dannemark.
I.
Da Sommeren alt har med Landet Afskeed taget,
Og Vinter=Kulden Løv af Træets Toppe raget,
Saa har Hans Majestæt forladt Sit Sommer=Sted,
Og til Sin Residenz tog heele Hoffet med.
II. Vor naadig Arve=Pring Sit andet Aar fuldendte
Hvorfor hver Undersaat til Himlen Ynsker sendte,
At Kongens anden Søn, som bær Sin Faders Navn,
Og eye maa Hans Dyd, til Land og Rigers Gavn!


38
III. Den store Datter af een stor Monarch paa Jorden,
Den Fierde Fxioexicn, det Nord=Lys her i Norden,
Vor Konges Faster, i nyt Leve=Aar gik ind:
GUd unde Hende f
eer  GUd glæde Hendes Sind!
IV. Den kiække Lousov, som blandt faa kun haver Liige
Som Advocat, for hvem Demosthenes bør viige
Han Rang og Sæde liig med en Etate=Raad fik,
Saa lønnes Dyd og Fliid af Femte FRIdERich.
Tydskland.
en Karl, som blev forelskt udi een lille Pige,
Men bange var, at hun ham siden skulle svige,
For Retten stilte sig, og gav hinanden Pandt
Paa deres Elskov, om Avisen siger sandt:
De begge To een Tand af Munden loed udrive
Og vexled om, sligt skal som Brude=Gave blive
Han satte hendes i sin Mund, hun hans igien,
Og derpaa begge sig fra Retten føyed hen.
Jfald det hender sig, som hendes somme Tider,
Naar Manden klappe vil, at Konen hannem bider
Og hun ham bider med hans egen Tand, mon troe
Han hende straffe kand? det bliver Qvæstio.
Gid Pokker saa forelskt i nogen maatte blive,
At man sig Tænderne af Munden lod udrive,
Ney, hver som giftes vil, behøver hver en Tand
Som han i Munden har, om han skal holde Stand.
Jtalien.
I. Jmellem Paven og Venedig er en Trette:
Men hvo kand komme med de Geistlige til Rette?
Dog saadant er vel ey af meer Betydenhed,
At en Præsent jo kand den samme dempe ned.
I1. St. Januarius, hvis Fest blev hellig holdet
Udi Neapolis, et Under har forvoldet;
Thi denne Helgens Blod, skiøndt han for længst er død,
For alles Øyne dog udi een Æske flød.


39
Det Blød, som blev udøst for heele Verdens Beste,
Det glemmes, men man Troe til Munke=Snak vil fæste,
Hvor maa ey Munken lee, som veed, hvor dette Blod
Tidt kommer fra? maaskee udaf een Hores Foed.
III. De Misfornøyede paa Corsica, huseerer
Mod Genueserne, og mange massacrerer,
Nu faaer Paoli Hug, nu Matra ligesaa,
Hvad Enden blive skal, sligt Tiden lære maa.
Engelland.
I. De Engelske, Førllig, har Frankerig tilbuden,
Men om de tar det an, det just vil blive Knuden,
Jmidlertid de gaaer saa fiendtlig løs paa dem,
At mangt et Engelsk Skib føer Franske Skibe hiem.
II. At man en Floden skal med slige Folk belæsse,
Som intet duer, maa man ey Matroser presse,
Undtagen slige Folk, som saadan Ting forstaaer;
Thi ellers Landet ey af dennem Nytte faaer.
Franker ig.
I. Hvad Engelskmanden giør sig til Profit i Vandet,
Det henter Frankerig igien fra ham paa Landet;
Thi i America hun klappes dygtig af,
Saa mangen Engelsk Mand faaer der een blodig Grav.
II. To Snese Tusind Mand af Riget skal marchere,
Og ved Jtalien een Hoved=Leyr formere,
Hvad sligt skal sige, det man let kand giette; thi
Franzosen gierne seer, at han har Ryggen fri.
III. MANDRIN, den Steyle=Rad, i Døden har den Ære,
At man hans billede paa Fahnerne ombære;
Thi Eftermanden troer, at hvor han kommer frem,
Saa skal det blotte Syn allene kyse dem.
Man seer og Bønderne paa Knæ for det at falde,
Og dette billede med Andagt at paakalde.
Hvor maa det ærgre hver Papistisk Helgen, som
Ey meere Ære faaer af Munkene i Rom.


40
IV. Man klager meget sterkt, at Banqverouter tager
Saa meget Overhaand, hvorved man Folk bedrager;
Men dersom ingen var, som slige gav Credit,
Er jeg forvissed paa, de spilled ey Fallit.
Persien.
Det store Herberg, hvor tidt Kongen residered,
Og meget prægtig var, er bleven ruinered
Af Jordskælvs stærke Magt: Sex hundred Huuse
faldt,
Og mange Mennesker blev under samme qvalt.
Africa.
I. At Store=Cairo sig mod Porten vil opsette,
Det er en Sag, som just er ikke af de lette,
Hvad vil et saadant Land mod Porten giøre, naar
Den bliver bister og for Herredømme slaaer
II. De Christne i Salee saa mange som der vare,
Med Engelsk Consul faldt i een Barbarisk Snare;
Thi Maroccanske Prinz har lagt Visite af
J samme Stad, hvor han dem deres Livs=Brød gav.
America.
I. De arme Engelske udaf de Vilde plages,
Som vildt huseere der, hvor der med Køller slages,
Men hvorfor fandt man vel paa Kugler og paa Krud?
Man med Træ=Køller kand af Verden drives ud.
II. At Verden sig har vendt, man snarlig skulle meene;
Thi nu dens Middel=Part ey Varme har alleene
Da Grønland, som var før med Snee og Jis belagt,
Har alt begyndt i Aar at prøve Solens Magt.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
Dannemark.
I.
Den var ey Lykke værd, som ikke ville bede
For Kongens Moder, og med Ynsker var tilrede
Til Himlens store GUd, at Hun maa leve, til
Vor Jord saa Dydefuld en Dronning miste vil!
Hver ærlig Patriot, som paa den Dyd kand skiønne,
Den intet Menneske men GUd kand ene lønne
Den ynsker dette, til vor Store Konge=Moer:
Bliv udi Alder, som Du est i Dyder stor!


42
II. Da Lykkens Soel ey ned for den Person har dalet,
Som blev ti tusinde Rixdaler udbetalet
J sidste Lotterie. Den Lille sikker vandt,
J Sæddelens Devis man største Sandhed fandt.
Den ypperst Jøde=Præst toeg fordum Guld og Ringe,
J Ovnen kasted ind, strax seer man frem at springe
En Kalv af Guld, men han Profiten ikke fik;
Ney, her ti tusinde af ti Rixdaler gik.
Men J, som tabte, kom og derved glæder eder,
At eders Tab, Gevinst for Fattige bereder,
Desuden, hvad J i det Andet satte til,
J Tredie Lotterie J sikkert vinde vil.
Franker ig.
I. Her tales stedse om Canoner, Krud og Skibe,
Som Engelænderne skal bringe udi Knibe;
Men endnu høres ey, at der er noget stort
Til Lands og Vands af dem udi Europa gjort.
Men i America, hvor Krigens Jld den brænder,
Der mangen Engelsk Mand til Skiers=Jld Fransken sender:
Og hvilken Engelsk, som forud beskikked er
At døe i Krig, han af Franzosen dræbes der.
II. Hvo ingen Penge har, har ondt, dog kand man sige:
Hvo mange Penge har, befrygte maa tillige
At sine Midler, han i Roe ey have maa;
Thi Guld er noget, som enhver har Øye paa.
En vis Prior udi et helligt Munke=Kloster,
Som sanked Rigdom ved at læse Pater noster,
Han blev for Penges Skyld paa ynksom Maade dræbt,
Og siden Pengeløs ned i en Huule slæbt.
Tydskland.
I. Om Samson skrives der, han med sin stærke Næve
Da han blev een Gang vreed, toeg fat tre hundred Ræve:
Der ere de, som ey vil fæste Troe derpaa,
Da han ey i en Hast saa mange kunde faae.


43
Men naar man seer, hvad dex fra Dysseldorf berettes
Man maa med billighed udi Forundring sættes,
At paa saa liden Plads saa mange Harer er:
Thi otte hundrede man haver fældet der.
Om paa vor Jord er meest af Ræve eller Harer,
Det er en Qvæstion, hvorpaa jeg ikke svarer:
Men dette veed jeg vist, at, dersom Mennesker
Kand have Dyrs Natur, der flere Ræve er.
II. For Frankfurts Plads=Major hver ung Karl Plads bør give:
Han kunde Brudgom med en rynked Alder blive,
Han hundred' Aar og syv, hans Brud var atten Aar,
At det gir visse Børn, det jeg til visse spaaer.
Preussen.
Den store Fxibexich i Preussen, som kand skiønne
Paa rare Dyder, han og samme vil belønne:
Cocceji billede i Marmor sættes skal,
Fordi han var iblandt de troe Betienters Tall.
Jtalien.
1. J Rom, som ingen Synd med rette burde romme
For Hellighed, man seer dog Tyve at fremkomme,
Men om fra Kiettere de ikkun stial, hvad da
Det er jo tilladt, dem at tage alting fra.
I1. Det Pavelige Skib, som er i Søen gaaet
Jmod Algiererne, en herlig Fangst har faaet
Af lutter Røvere, som Skibs=Folk giør Uroe
Men Paven derimod han mistede kun to.
Her faldt mig dette ind, hvad Herren fordum sagde
Til Sancte Peder, da han Fisker=Garn udlagde,
Og fik en Hoben Fisk: Du fanged Fiske her;
Men nu herefter skal du fange Mennesker.
III. Der fra Neapolis blandt andet skrives dette:
At man to Præster paa Galeyerne lod sætte
Fordi de havde spilt et høyt forbuden Spil:
Ret! hvorfor passed ey enhver paa sin Postill!


44
Holland.
En Bager=Svend, som blev forelsked i en Pige
J Amsterdam, men ey for Lægen ville vige,
Som hans Med=Beyler var, paa Prækestolen skiød
Den Præst, som kunde ham ey hielpe i sin Nød.
Det jo dog bedre er, sit Liv med Brød at proppe,
End sig Clysterer ind af Lægen lade stoppe;
Thi ved det første man bedst Livet holde kand,
Hvorfore toeg hun da ey Bageren til Mand?
Engelland.
Den Engelsk Capitain bør nævnes blandt de Helte,
Som ere værdige at binde Sværd ved Velte,
Fordi han teede sig mod Fruentimret from,
Skiøndt de, som Fanger i hans Helte=Hænder kom.
Barbariet.
En Røver=Capitain i Tunis blev belønnet,
For han ey med Respect paa Franske Flag har skiønnet
Men taget Skibet bort, det ind i Havnen bragt,
Der streed imod den Pligt, som hannem var paalagt¬
Jeg er forsikred paa, han ikke skulle stampe
Af Vrede; thi man lod for det ham dygtig tampe,
Og nye Saaler ham gav under Fødderne,
Men Skibet lod man løs, som ogsaa burde skee.
Kæyserdommet China.
Chineserne, som ey af Christendom vil vide,
Forvolder Christne=Folk Forfølgelse maa lide,
De jages, dræbes, men det kand og hende sig,
At disse Christne selv ey leve christelig.


Den
Danske Mercurius,
efter BORDINGS Maade,
skreven
ved
FRID. WILH. WIVET.
Med Kongelig Allernaadigste Privilegio.
December 1755.
Dannemark.
Monarchen lever vel, Hans heele Hof tillige,
Og hver har Aarsag til GUd største Tak at sige,
Fordi han gav os slig en Naadig Scepter=Mand,
Og for GUd viser got imod det gandske Land.
Naar mange andenstæds ynkværdig maa beklage,
At de har knap det Brød, de kand i Munden tage,
For Himlen rysted har den Jord, hvorpaa de stod,
Saa viser Herren sig mod disse Riger god.


46
Portugal.
Forfærdelige Dag, een iblandt HErrens Dage,
Som Skriften kalder det, naar Jorden den skal knage,
En Dag, som Portagal har faaet Forsmag paa,
Naar Elementerne og Himlen skal forgaae.
Paa allerførste Dag udi November=Maaned
Enhver i Lissabon af Skræk og Nød har dagnet,
Da Verdens Skaber, som har selv lagt Jordens Grund,
Han rysted samme, og oprørte Havets Bund.
Det er umueligt man den Nød, den Sorg og Møye,
Den Hylen, Ach og Vee, sig stille kand for Øye
Saaledes som det var, da Lissabon den faldt,
Og den i eet Minut blev øde overaldt.
Her Kirker, Slotte og Paladser laae nedreven,
Man saae en Hoved=Stad var til en Steenhob bleven
Her saae man Mennesker, som med den største Pragt
Opbygte Huuse, nu var under Huuset lagt.
Her mangen Huus=vild blev, som fordum ikke laante
Sin arme Næste Huus, naar han for Lye sig vaante,
Her løb vel mangen en, som før ey kunde gaae
Og rekke Haand til dem paa Sotte=Sængen laae.
Her blev en Forskiel gjort paa Fattige og Rige;
Thi i saa stor en Nød da vare alle lige¬
Her løb vel mangen en foruden Klæder, som
Tilforn tog Klæder fra sin Næste efter Dom.
Kort sagt, at Lissabon i kort Tid er lagt øde,
Og mange Mennesker paa ynksom Maade døde,
Hvad ey blev ødelagt ved Jordskielv og ved Vand,
Det blev fortæret ved en antændt Jldebrand.
Det første Sted, som blev ved Rystelsen nedreven,
Det var det hellig Huus, som er saa fælt beskreven,
Hvori man mener man har Himlen meget tient,
Da mange Mennesker i det har Livet endt.
Der hvor man brænder Folk, som ikke er tilrede,
Og vil en Helgens (tit et Tyve=) Been tilbede,
Det Huus faldt allerførst, og mange som der sad
Paa Livet, Frihed fik og blev saa Hierte=glad.


47
Foruden Lissabon, som ligger nu i Støvet,
Har andre Steder med den samme Skjebne prøvet,
St. Hybes, der, hvor man bekom det skiønne Salt
Ved samme Jordskielv og paa samme Tid nedfaldt.
Gud ved sit Almagts-Ord, lod intet noget blive
Han kand ved samme Ord det i en Hast nedrive,
Den er elendig, som naar alting skal forgaae
Ey trøster sig ved den man fast kand bygge paa.
Tydskland.
Fra Breslau skrives om en Mand, som haver sovet
J trende Uger, men om man sig haver vovet
At skrive det for sandt, saa maa jeg spørge ad
Om denne Sover ey har drømt om Øll og Mad?
Der ere mange Folk, som ikke giøre andet
End æde, sove, men ey noget got i Landet,
Hvis Liv er ret en Drøm, hvis Tale passer sig
Med Dem, som Vane har at tale over sig.
Spanien og Frankerig.
De fleste Steder i det Spansk og Franske Rige,
De og som Portugal om Jordskielv veed at sige:
Endskiøndt det, Gud skee Lov! ey været har saa stort,
Det dog alligevel har megen Skade gjort.
Tyrkiet.
Gid Pokker Stor=Vezier hos Porten maatte være,
Jeg ville heller, som en Portner mig ernære
Og eye Livet, skiøndt mig blev kun lit betalt,
End Tyrkisk Stor=Vezier og siden blive qvalt.
Nidschangi Pacha man har ladet strangulere,
For han var gierrig, løy, og ville haardt regiere,
Det var den Skrift man paa hans Legem fæstede,
Da man ham lod for Folk som et Spectacul see.


48
For dette synes mig man ham ey burde hænge;
Thi lyve, herske, og at have Lyst til Penge,
Tre Caracterer er, som giør en Mand complet
J slig en Post, naae han kun troer paa Mahometh.
Barbariet.
I. Man sukker i Algier, for Handelen forderves
Og Christne Fanger ey som fordum Tid erhverves,
Men tvertimod det paa Barbarerne gaaer løs,
Som Skibe mister, og Ulykke har til Søes.
II. At denne Dey ey som den forrige skal dræbes,
Og hemmelig paa Liv af Folket efterstræbes,
Har han den Skik, at han hver Uge speder fem,
Som mukker imod ham, men dog ey steger dem.
Han og sin Liv=Vagt har fordobbled, at man ikke
Saa lettelig ham skal en Morder=Dolk tilskikke,
Sligt vel forsigtigt er, dog det ey hielpe kand;
Thi een af Vagten selv kand blive Bane=Mand.
Til Læseren.
Jeg har, min Læsere! til Datum ikke sparet,
At skrive alt det Nyt i Aar er vederfaret,
Og haaber derfor, at min Læsere Du vil
Forunde dette Skrift, Din Gunst, som hidindtil.
Hvad Lykke, som man sin Jevn=Christen kand tilbede.
Det af mit Hierte Dig skal stedse staae tilrede
At ynske staaer til mig, at giøre GUd formaaer,
Og hermed ynsker jeg et glædeligt Nyt=Aar.


