Fruentimmer=Tidende


og


Fredags=Selskabet


i


kiøbenhavn


Første Aargang


1767


Udgivet fra det Kongl. privilegerede Adresse=Contoir.


Plan.
J denne slebne Verdens Alder, da man finder Fornuft og Billighed nok, for at indsee og tilstaae, at det
smukke Kiøn ingenlunde bør eller kan udelukkes fra den almindelige Fordeel, at skierpe Tænkemaaden
ved Læsning og Studering, finde vi adskillige, som stræbe at give dette Kiøn læseværdige tykker i Hænderne
ja man seer jo i disse dage ankomne i Bogladerne trykte Prædikener, som ere prædikede og holdne i Engelland
for Fruentimmer i sær.
Alle slags Afhandlinger ere ikke beqvemme til dette Øyemed. Alvorlige og nyttige Moraler, indhyllede i
behagelige Dækker, Sandheder, forestillede ved levende Billeder og spillende Udtryk, giøre her den beste Tieneste.
Den alt for Alvorlige Systematiske og førre Lære=Maade behager kun faae af Mandkønnet.
Vi troe ey allene i denne Tid, at Fruentimmer bør læse, men vi troe endog, at de med Fordeel og Smag
kunde skrive. Vi har levende Beviser derpaa iblant os selv. Man kan altsaa med god Grund udrydde de For¬
domme, som længe nok har hersket og ført et uretmæssigt Herredømme imod den halve Deel af det Menneskelige
Kiøn.
Fruentimmernes Genie er spillende; deres Følelser ere fine, og deres Tænkekraft er skarp, naar disse Egen¬
skaber understøttes ved Læsning, Betragtning og Kundskab: saa har man Aarsag at love sig store Fordele af dem.
Nærværende Verk, som udgives under Navn af Fruentimmer-Tidenden og Fredags=Selskabet, for¬
møder man at skulle blive af det Slags, at det med Nytte, Lyst og Fordeel kan læses, saavel af Fruentimmer
som Mandfolk.
At give vore Læsere i Forveyen et Begreb om Skriftets Jndhold, da ville vi ikkun melde følgende:
Nogle af det smukke Kiøn, som ved Læsning, Betragtning og Øvelse har skierpet sine gode Naturens Ga¬
der, have indgaaet et Selskab, og stræber med forenede Kræfter at frembringe saadanne Frugter af sine Bestræ¬
belser, som kan være til almindelig Nytte.
De ere alle fra Ungdommen af opdragne i Studeringer; de lærde Sprog ere dem bekiendte, en fornuftig
Opdragelse har vænnet dem til dydige Tilbøyeligheder; en opklaret Forraft har renset dem fra skadelige Fordom¬
me; og en flittig Betragtning har lært dem mange Sandheder, som Erfarenhed har bestyrket.
Et Selskab af Mandspersoner ville ligeledes arbeyde til fleres Nytte og Fornøyelse, og dele Rummet i dette
Blad med forbemeldte Fruentimmer-Selskab
At melde noget om deres Personer
da ere de følgende, som skriver,


Fredags=Selskabet:
1) En Borger i covedstaden. Kalder sig den
Byndige.
Han taler om Borgerstandens Fordele og Mangler.
2) En Hovmester, som har reyst Udenlands med sin
Junker. Kalder sig den Forsøgte.
Vil svare til sit Navn
3) En Søefatende. Kalder sig den Huelige.
Han beretter adskillige Merlværdigreder fra fremmede
Stæder, og taler om Søefarten.
4) En Borger i en af de sinaae Riøbstæder. Kak¬
der sig den Vindskibelige.
Han taler om de smgnge Kiøbstæders Tilstand og Næ¬
rings Beskaffenhed.
En gammel Ungrarl Kalder sig den Egenfindige.
Han svarer til den gamle Jomfrues Karakter.
6) En Fætter til der bille Jomfrue Han falder
sig den Muntre.


Fruentimmer-Tidenden:
1) En PræsteÆnke. Falder sig den Alvorlige.
Hun saler om de Besværligheder, som følger Enkestaa¬
den, og søger Opmuntring i smukke Skrifter. Ta¬
ler tillige om Landsbye og Kiøbsted Huusholdning.
2) En Hovmesterinde Kalder sig den Benlige.
Hun vil svare til set Navn. Af hende for man maaskee
love sig meget got i Henseende til Børne=Opdragelsen.
En Barbeer-EEnke. Kalder sig den Veitalende.
Hun meddeler undertiden nogle af hendes Mands
Receyter, og fortæller adskilligt af hvad hun hø¬
rer og har hørt.
4) En Huusholderske. Kalder sig den Erfarne.
Man vil faae en Hob Oskysning af hende om Huus¬
holdnings og Huus-Sager.
4) En gamtnel Jornfi ue. Kalder sig den Degelfindede.
Hun kaster de nye og røser de gamle Tider og uuder¬
tiden laster de gamle og roser de nye Tider
6) En lille ung bemidlet munter Jomfrue. Kalder
sig den Forsigtige.


13) Samleren
Er en Mand, som foruden hans egre i urange Aar optegnede adskillige Tildragelser og Anmerkninger,
anfører alle Slags Materier, taler om Bøger, Orthographie at. Han samler og de i begge Selska
berne udvalgte og til Bladet bestemte Materier.


Til ovenmeldte Selskabers Navne har blot uskyldige Jndfald givet Anledning: det er os ey ubevidst, der gives
saadanne Selskaber, om hvilke man kan sige, Nomina verius qvam Auxilia: store i Navnet og smaa i Gav¬
net. Ofte kunde en eneste Fornuftig iverksætte, hvad Samlinger af Ukyndige forstyrre; men det uagtet, vide
vi dog, at en Engelsk Spectator m. fl. saadanne nyttige og gode Skrifter, ere Frugter af et Selskabs Bestræbel¬
ser, hvor en hver Lem haver skrevet i det, hvori han havde meest Styrke, sandt nok er det, man saavel i be¬
meldte, som flere Selskabs=Skrifter, kan spore, at ey alle Stykker ere lige gode, eller med lige Held skrevne,
man kan saavel af Tankens Ordentlighed, som Stilens Nethed, kiende en Forfatters Styrke frem for den andens,
og disse Træk røbe de Stykker, som ere forfattede ved eens Pen. Dog bør man haabe, at naar enhver i et Sel¬
skab ikkun vælger sig de Dele, som for hans Kundskab, Genie og Skrivemaade ere de fordeelagtigste, saa maae
et paa saadan Maade skrevet Verk naae et Fortrin, frem for de periodiske Skrifter, som kun for Fordeels Skyld
ere skrevne, hvor Rummet og Tiden er Øyemaalet for en Skribent, som udpiner nogle tørre Tanker, og skriver
allene for at skrive et Blad.
Vi forsikkre, at det Selskab, som skriver baade den ene og anden Deel af dette periodiske Skrift, bestaaer
af Lemmer, som ey allene ere vante til at skrive, og vide hvad der udfordres til at udgiøre et godt Skrift, men
som og med en nøyagtig Skiønsomhed have maalet sine egne Kræfter, og derefter udvalgt sig de Dele, som ere
dem de beqvemmeste.
Uagtet enhver haver foresat sig et vist Maal at stræbe efter, ville de ikke desmindre med samlede Kræfter Ar¬
beyde, og, en selvklog Egensindighed til Trods, stræbe efter at forbedre hinandens Arbeyde, ved at bedømme
og blive bedømmede.
Kort, enhver vil arbeyde saaledes i sær, og alle saaledes tilhobe, at ingen tør skamme sig ved at være Ar¬
beydet bekiendt enten Stykkeviis eller Heelt.


O kom dahid, du smukke Kiøn!
Som haver Lyst, at læse Lære,
Og vid at dette Arbeyds Løn
Er Siælens Pragt og Livets Ære!
Som er Juveel ved Kunstners Haand
J dyreste Metal indfattet,
Saa en ved Lærdom oplyst Aand
Faaer dobbelt Glands, blier dobbelt skattet.
Din Skiønhed fordum Thronet op
Og spendte gamle Kiempers Belte,
Men deylig Siæl i deylig Krop,
Tilbedes skal af Viisdoms Helte.
Man veed, at Saba, Techoa,
Har fordum frembragt Vise Qvinder;
Hvor stamme boglig Kunster fra?
Fra Guder? Ney! fra Nie Gudinder!
Velan vort smukke Kiøn du skal
Med Viisdoms Perle endnu bramme,
Og giøre hver en Juvenal,
Hver Kiønnets Spottere, til Skamme!


J Mandspersoner! komme hid
Som holde Lærdom for en Ære,
Maaskee et samlet Selskabs Flid
Og Eder til Behag kan være,
Maaskee der ofte skiules kan
En Viisdoms Gnist i Skiemtens Aske,
Og mueligt tidt en Herremand
Jfører sig en Tieners Masqve.
Min Ven ! vær ubekymret om
Hvad Navn og Opskrift Værket bærer,
Naar det fortiener kun den Dom
At det forlyster, nytter, lærer!
Men hvo som ikke læse vil,
Den ædle Tid til Lærdom bruge,
Den sender jeg et Ønske til
Af To Fredager i hver Uge.


Her sees da en kort Afbildning paa Planen til dette Skrift. Uden at gøre store Løfter, haaber vi,
det skal tale for sig selv. Man imodtager de Afhandlinger, som indsendes, naar Forfatterne setter sig i en af
Selskabs Lemmernes Sted, og paa Adresse=Contoiret betales 4 Rdlr. for det, der indsendes, som i Trykken ud¬
giør 1 Ark eller i Proportion deraf; men Selskaberne forbeholder sig, uden Fortrydelse at tilbagelevere de Styk¬
ker, som ey til Bladet kunde bruges, hvorved dog skal bruges al muelig Forsigtighed.


1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. I.


T¬
ør vi og have den Fortrolighed til Publicum,
spurgte Præste Enken Selskabet: at det med
Bifald skal ville antage Fruentimmer-Tidenden ? mon
ingen skal støde sig over, at vi har udvalgt saadan Titel
til det Ugeblad, vi agter at udgive? allene det Ord
Tidende maatte maaskee forlede dem til at vente sig
Bye-Nyeheder, enten for Fruentimmer, eller af Fruen¬
timmer, og ikke et almindelig nyttigt og moralsk
periodisk Skrift. Man kunde jo dog vel fundet paa et
andet Navn, end at have kaldet Bladet Fruentimmer
Tidenden. Det lader jo ligesom, at man ved dette
Navn vil tilkiendegive, at Bladets Jndhold skal enten
være Fruentimmers Betænkninger, eller og at Betænk¬
ningerne skulle meest sigte til Fruentimmernes Oplys¬
ning. Dette maatte være en Tvetydighed, som mange
ønskede hævet. De ville maaskee og faae den.
Hvad vore Karakterer angaaer, saa vil det komme
meest an paa, hvorledes vi kan faae dem vel udførte,
saa de kunde blive ret behagelige og nyttige. Vi, som
ere Enker i Selskabet; maatte nok foruden vores Stand,
tilkiendegive hver sin personlige Karakter, før des vissere
og længere at kunde behage.
Ja, saade Borger-Enken fra Hovedstaden Ma¬
damen har Ret. Man giver sig ikke gierne ud paa den
Søe at seyle, som man ingen Kundskab har om, hvor¬
ledes den er beskaffen. Men vi har jo temmelig Erfa¬
renhed om vort Publicums Sindelag, saa vi bør ikke
saa meget tvivle om, at vort Blad jo finder Elskere,
som mere søge at udgive det saaledes, at det ey skal fin¬
des gandske uværdigt dertil. Navnet vil man snart blive
vant til.
Det er forunderligt med de Navne i Verden sagde
Borger=Enken fra den lille Kiøbsted. Jeg har dog,
uroest, læst nogle Bøger i mine Dage; men jeg har
deriblant fundet nogle, som slet ikke har svaret til deres
Navn, de har det, som et ubetydeligt og uefterretlig Skilt
og de har dog været meget begierlige. Jeg kiender og
Folk, som har store og glimrende Navne, der betyder
noget; men de svarer slet ikke til dem. Opskrifterne
har været et stort Præg men slet Gehalt. De fleste
Navne, troer jeg nok ellers, har ingen Betydning.
Hovmesterinden sagde: lad Bladet kun hedde
Fruentimmer-Tidenden. Det vinder nok yndest, naar


det bliver til Nytte og Fornøyelse for mange, og ey til
Skade og Anstød for nogen. Har vi ikke selv Kræfter
og Evne til at sammenskrive det, som vi ey heller har
lovet: saa vil det derfor ey blive des ringere agtet, naar
vi ikkun leverer andres gode Erfaringer og Tanker. At
være alle til Maade, bliver ellers nok altid en Umuelighed.
Det er ufeylbarligt, sagde den gamle Jomfrue.
Men skulde nogen kun ikke forarge sig over, at vi ey ere
af høyere Stand, og hverken ville høre Alvor eller
Skiemt af Folk, som de anseer for at være langt under sig.
Det er noget af det vigtigste, vi maae frygte for,
sagde Huusholdersken; thi en Deel Mennesker har den
Jndbildning om sig selv, at de ere ikke allene af en yp¬
perligere Materie end andre, men endog, at ingen uden
de selv, eller de, som ere høyere paa Straa, kan tænke
eller tale noget, som interesserer meget. Saadanne
Folk torde maaskee og mene, at ingen andre Fruentim¬
mer har Lyst eller Leylighed til at læse, undtagen de af
Stand; men mange af disse læser lidet nok, endskiønt
de har Leylighed nok dertil. Derpaa kunde jeg mueligt
fremføre en temmelig Hob Exempler. Men jeg vil spare
dem. Vil man ikke ynde vor Fruentimmer=Tidende,
fordi vi ey ere Stands=Personer, saa handler man ubil¬
ligt, naar den ey fortiener at hades.
Det samme siger min Troe jeg, sagde den lille
Muntre. Lad os kun først faae nogle Blade ud, saa
skal man see, at baade Fruentimmer og Mandfolk faaer
Lyst at læse den.
Jomfruens Fætter var af samme Tanker.
Samleren sagde: man veed, at Fordom er den
gemene Mands Lov. Bilder nogle sig først ind, at en
gammel Jomfrues eller Huusholderskes Anmerkninger ikke
ere for dem, saa læser eller hører de dem ikke heller, eller i
det ringeste giøre de det med en Ringe=Agtelse, hvortil
de neppe har bedre Grund, end hin Fremmede til sin
Fordom om Paris: " denne fremmede Reysende kom
sildig om Aftenen til Paris, og blev strax imodtagen
af nogle gode Venner, som ventede ham, med hvilke
han tømte Glassene hele Natten, saa at han sov den
hele følgende Dag fra Morgen til Aften. Om Afte¬
nen kom hans Venner og bragte ham hen til et an¬
det Natte-Gilde, hvor det gik ligesaadant til, og
havde samme Udfald som første gang. Denne Leve¬
maade varede i en heel Maaned, saa længe den Frem¬


mede opholdt sig i Paris, og da man ved hans Hiem¬
komst spurgte ham, hvorledes Paris stod ham an?
saa svarede han, at der var herligt og fornøyeligt at
leve, dersom der ikke altid var Nat og aldrig Dag."
Vil man holde før, at Folk, som ey ere af Stand,
kan ey have havt en god Opdragelse og ey har en ædel
Tænkemaade, da holder saadant ligesaalidet Stik, som
at alle fornemme Folkes Børn opdrages vel og bliver
ædelt Tænkende. Jeg seer der for intet, som kan
være i Veyen for at vor Fruentimmer-Tidenden baade
i Henseende til Navnet og Jndholden, kan blive antage¬
lig og afsetlig. Det kommer nu første gang an paa,
hvad enhver af Selskabs-Lemmerne vil biedrage.
Den gamle Jømfrue leverede følgende Stykke:
Om Fruentimmer=Pynt.
O¬
ver det smukke Kiøns Dragt kan man anstille en
physisk eller medicinsk, en moralsk og politisk
Betragtning. Beseer man et pyntet Fruentimmer fra
Hovedisse indtil Fodsaale, saa skal man finde alle Kun¬
ster samlede hos hende. Haarskiæreren, Skræderen,
Teignemesteren, Guldsmeden, Skomageren, Fabrikan¬
ten, Emaillereren, Kniplersken og mangfoldige andre
Hænder maae forene sig for at udføre denne Pynt. Hvor
mange Hænder skulde ikke ligge i Skiødet, eller hvor
mange af Selskabets Lemmer, som nu meget vel kan er¬
nære sig, skulde forsmægte, om Fruentimmeret forsagede
denne sin herskende Tilbøyelighed, at pynte sig? Denne
Begierligheds Ophævelse vilde virkelig og ophæve utalli¬
ge Kunster, og denne deres Undergang vilde atter drage
saa mange andre nyttige Kunsters Ødeleggelse efter sig.
Man kan altsaa ingen Betænkning giøre sig over at sige,
at en Stats Flor beroer paa Modens Forfængelighed og
Omskiftelse, at Kunsterne faaer derved en bestandig Be¬
vægelse, og Blodet i Selskabet omløber. Hvor derimod
Fruentimmerne ikke pynter sig, der er hele Handelen død,
og Kunsterne ere faldne i Søvn.
Huusholdersken, som har havt stor Lyst at legge
sig efter Have Dyrkning paa Landet meddeelte følgende
Anmerkninger:
Om hvad der i Julii Maaned er at forrette
i en Blomster-Have.
E¬
fterdi alt det forderves og gaaer ud, som man i denne
Maaned pleyer at omsætte og flytte, saa skal man
ey foretage sig sligt, hverken i denne eller den foregaaen¬
de Maaned. Neglikestokkene maae man sætte i Skygge
i nogle Uger, naar det er sterkest Hede, samt aflegge dem,
som har floreret. Ved Jacobi Dag, naar det er tørt
Veyr og fuld Maane, tages de øvrige Keyserkroner,
Tulipaner, Narcisser, Frittillarier, Hyacinther &c. op af
Jorden.
Forretninger i Kiøkken-Haven.
J¬
denne Maaned saaer man Vinter-Endivie-Frøe,
som siden bliver staaende indtil Hundedagen, da
Planterne i tiltagende Maane flyttes i anden Jord.
Da nu og Frøet af Urterne begynder at blive moedent,


saasom Spenat, tidlig Salat, Zviebler, Sellerie, Vintere
Endivier, Petersillie &c.: saa aftages det i tiltagende
Maaned. – Man skal see efter Melonerne, om de be¬
gynder at blive tidige, paa det at man kan legge Stene
under dem, efterdi de ellers meget gierne ville raadne.
De moedne maae man i Tide tage af. Om det ikke
reguer, maae man og vande Have=Urterne.
Forretning i Frugt-Haven.
T¬
ræerne kan i denne Maaned hverken taale at beskie¬
res, eller lide nogen Forandring; thi de faaer ellers
Brand deraf. Jmod Fuldmaane kan man fortsætte
Oculeringen De førstplantede Træer, som endnu ikke
ret har skudt Rødder, skal man undertiden vande med
Giødning=Vand. Jligemaade maae man tage Vand¬
grenene og de øvrige Skud neden til af Træerne Naar
et Træe af Hede vil tørres og gaae ud, saa skal man
ikkun legge fede Urter omkring Rødderne og beslaae dem
tet med Leer og Koeskarn
Samleren har til dette Blad biedraget følgende
Anecdoter.
Om Sindets og Tankernes Adspredelse.
Jeg gik en Aftenstund, fortalte en min Ven med en
af de Mænd, som altid har deres Tanker anden¬
steds. Han fandt en Flintesteen af en sælsom Figur,
hvilken han tog op og vilde forære en af hans Venner, der
samlede paa saadanne Naturens Rarheder. Samme
Øyeblik faldt ham ind, at han skulde tale med en
Han tog sit Uhr op og saae, at han kunde endnu spad¬
sere et Qvarters Tid. Da nu det, som han havde i
Haanden, blev ham for tungt, saa nærmede han sig til
et Vand, kastede sit Uhr udi Vandet, og beholdt Flin¬
testenen i Haanden Da jeg nu ikke gierne siger nogen
noget ubehageligt, bliver min Ven ved, i sær naar
det ey kan nytte noget, saa lod jeg min Følgesvend have
Tid, selv at merke hans Forseelse, og forlod ham med
Betragtninger over denne Sinds=Adspredelse.
Huusholdelsken lovede endnu, herefter at give
Efterretning om nodle Liqueurer, som ere tienlige
til at tage Pletter af Klæder og Tøy med. Her er Be¬
gyndelsen:
Spiritus Vini.
Samme er god til at tage alle Vox-Beeg¬
Harpix og til Deels Jster- og Fedt¬
Pletter af med.
N¬
aar Vox- Beeg- Harvix eller deslige Pletter ere
komne paa Klæder eller Tøy, saa tager man god og
sterk Spiritus Vini som altid kan faaes paa Apothecuet,
og lader nogle Draaber deraf falde paa Pletten, og staae
en liden Tid derpaa, saa længe som man omtrent kan
tælle til 100, paa det at det kan ret trekke ind. Der¬
efter tager man fat paa Klædet, hvor Pletten findes,
med begge Tommel= og Pege=Fingrene, saa at Pletten i
sig selv kan blive gneden og reven, ligesom man vilde va¬
ske den. Derpaa giver Voxet, Harpixen eller Beget &c.
seg op, og springer af, ja Beget klever ved Tommel-Fin¬


ene og de andre Fingre, ligesom Liim, men paa det
at det kan gaae desto hastigere: saa trykker man efter
og hielpet med Neglen af Pege-Fingeren, og afkradser i
Magelighed Voxet, Beget eller Harpixen, som har givet
sig op, paa det at det ikke skal gnides ind i Klædet paa
nye igien Vil det ikke gaae an paa engang: saa lader
man atter falde saa mangt Draaber derpaa, som Plet¬
tens Størrelse udfordrer, og gaaer saaledes til Verks,
som forhen er meldt, indtil hele Pletten er borte. En¬
delig kan man udtrekke den Fugtighed, som Pletten har
frembragt, med Tryk- eller got graat Papir, naar man
nemlig legger Papiret paa Pletten, og trykker derpaa
med Tommel=Fingeren, indtil man ikke merker mere
Fugtighed. Tilsidst stryger man nogle gange efter Skaa¬
ret paa Tøyet med Haanden, saa faaer det sin forrige
Skiønhed, og gaaer meget hastigt for sig. Naar det er
blevet tørt, saa føler man Stedet temmelig haardt, men
samme kan afhielpes ved at gnide det; eller, om der end¬
da skulde være blevet noget Beeg eller Harpix inden udi
Klædet: saa lader man endnu falde nogle Draaber der¬
paa, og gaaer til Verks ligesom forhen er meldt. Man
behøver ingen Varme til saadanne Pletters Aftagelse.
Salmiac-Spiritus.
Samme er god til at borttage alle Pletter
med, som ere komne af Dimn, Eddike,
Øll, Urin, eller Muus
N¬
aar man har faaet saadan en Plet paa sine Klæder,
saa tager man et tyndt Stykke Træe, som en
Blyants-Pen tykt, ciler en Fieder, samme dypper man
i Glasset, og hvad derved bliver hengende, kommer man
paa Pletten, og lader samme staae derpaa, saa længe
man kan tælle til 30 eller 40, saa skal man see at Far¬
ven paa Pletten forandrer sig, og bliver den rette Farve.
Siden visker man Pletten af med reent Vand i en
Svamp, nogle gange, indtil Stedet seer got ud. NB.
Men da nogle af Mode=Farverne ere overmaade fortre¬
delige, saa at der kommer andre Pletter igien, naar man
vil fordrive et Slags Pletter, nemlig af gule Pletter
kommer røde: saa maae man aldrig komme Draaber
derpaa; men naar man merker saadan en fortredelig
Plette, saa maae man næsten slet ingen Liqueur komme
derpaa. Man maae heller ikke komme Vand paa Plet¬
ten, førend man kommer Draaber derpaa.
NB. J næste Numier taler Hofmesterinden om
at svøde Børn. Den lille muntre Jomfrue: om sin
Spadsere=Gang i Haven &c.


Fredags=Selskabet.
Samleren.
Forstag om nye Tidender for Menneske¬
Venner.
Jblant saa mange periodiske Skrifter, som for en stor
Deel ikke tiene til andet end blot Tidsfordriv, undrer
jeg mig over, at intet har været bestemt til at forævige
de ædle Gierninger, som uagtet Sædernes Fordervelse,
fra Tid til anden udøves og som fortiene saa meget mere
at bekiendtgiøres som de sædvanlig ere sieldne og Mæng¬
dens enten Skiødesløshed eller, skal jeg sige, Ondskab, i
Steden for at meddele andre i Selskaberne den søde For¬
nøyelse af en god Giernings Erindring, opholder sig
heller over Medborgernes fælles eller personlige Skrøbe¬
ligheder. J den lærde Republik gaaer det som i Sel¬
skaberne. Hvor mange tusinde Satirer imod een uegen¬
nyttig Lovtale ? Og hvor meget lettere, ædlere, nytti¬
gere og behageligere, hvor meget sikkrere er det ikke dog
at rose end at laste? Jeg mener at rose som man bør,
at lade Gierningen rose Personen; thi prægtige Ord og
nedrigt Smigrerie kan vel fortrylle den, som berømmes,
men ingen anden, og den enfoldigste Fortællelse af en
smuk Gierning gielder mere hos Efterslægten end den
prægtige Lovtale, naar den ingen Gerninger har til
Grund. Det er bekiendt, at Grækerne og Romerne
har bedre vidst at skiønne paa et smukt Exempels Nytte
for det Almindelige. Stene og Metaller maatte under
de største Mesteres Haand tiene til at forævige roesvær¬
dige Gierninger. Grækerne i deres Selskaber besang
dydige Mænd endog ved et Glas Viin Vi har endnu
nogle af deres Viser til Beviis derpaa. Vi veed hvor
agtsomme Chineserne ere til at udbrede Kundskaben om
en exemplarisk Gierning. Vi maae tilstaae, at Euro¬
pæerne i mange Aarhundrede ikke har kiendt den rette
Ære, og derfor ikke belønnet den. Skulde ikke Bog¬
trykkeriet, denne nyttige Kunst, kunde tiene til et Mo¬
numentum ære pereonius, et varigere og tydeligere Tak¬
nemmeligheds Tegn imod dem, som bevise deres Med¬
mennesker eller Selskabet nogen særdeles Tieneste, end
hines forgiengeligere Billedstøtter og utilstrekkelige Skrive¬
kunst. Hvor nyttig kunde ikke saadan et Foretagende
være ! man behøver ikke længe at have undersøgt det men¬
neskelige Hierte, for at overbevises om, hvor meget gode
Exempler tiene til at opmuntre, oplyse og veylede andres
Godgiørenhed og Vindskibelighed. Hvor mange vel¬
meente Stiftelser vidne om Afdødes gode Hensigter?
men hvor beklagelige, at deres Godgiørenhed ofte ikke
bedre anvendes? Hvor længe har ikke Europa været op¬
fyldt, og er det endnu i den sydlige Deel, af kostbare
Stiftelser oprettede i den ædleste Hensigt, for at behage
det høyeste Væsen og at besette en tilkommende Verden
med hellige Jndbyggere, men hvor sielden har denne en¬
foldige Gudfrygtighed tient til andet end Ledigheds
Overtroes og Hykleries Underholdring. Vi har Aarsag


at glæde os ved at leve paa en Tid og i et Land, hvor
Kongernes og Folkets Godgiørenhed anvendes til Ske
ges og Ganlles Helbredelse og Forflegning, til Fa¬
derløses Opdragelse, Enkers Ophold, Kunsters og Vi¬
denskabers Forfremmelse. Hvorfør gjorde vore For¬
fædre ikke det samme, fordi Menneskene i alle Ting
mindre tænke end efterfølge. De gamle og ægte Exempler
hos mere oplyste Folk vare forglemte og de ny: grundede
sig paa glimrende men falske Bevægelses Grunde. Vi
see ikke nu omstunder hos private Folk saa stor en Gav¬
mildhed; men til Vederlag giøres det Gode med større
Forstand. Jkke desto mindre er det uimodsigeligt, at
der endnu findes mangen en, hvis menneskekierlige Hier¬
telag kunde ved Kundskab om bedre Exempler bestemmes
til en bedre Anvendelse af hans Velgierninger. Men
ey at tale mere om vedvarende Stiftelser, hvorved et
Menneskes Godhed overlever ham selv, og som efter
hans Død bekiendtgiøre sig selv for Efterslægten, alt¬
saa ikke saa meget kunde synes at behøve at optrignes,
undtagen for at giøre dem bekiendte for andre, som ikke
harndem for Øyne; hvor mange enkelte Velgierninger
og Udøvelser af en ædelmodig Dyd forglemmes forme¬
delst vores Skiødesløshed, da deres Kundskabs Nytte
en vis Henseende kan ansees for betragteligere end hines,
fordi de ikke udkræve saa store Evner og oftest ere muelige
for den største Deel af Menneskene. Havde de mange
tusende Munke og Nonner, som dog virkelig af Guds¬
frygt eller oftere af Ærgierrighed have opofret sig til
den strengeste og ubehageligste Levemaade, havt bedre
Exempler end Sanct Frands og hans Lige for Øyne,
saa havde de, i steden for at vidske sig for deres Synder
og velte sig i Sneen, udstaaet de haardeste Arbeider og
bittreste Smerter for Fædrenelandet eller for Verden.
Ja hvor mange desverre, i fald de opstode, maatte be¬
klage med al deres Flid og med alle udstaaede Beføæerlig¬
heder at have levet forgieves, fordi de har danset sig seiv
efter felske Modeller?
Hvo veed om ikke en Abelardus, en Thomas
Aqvinag, en Duus Scotus, en Albertus Uaguus
i steden for at de nu tiene til Materie for Letter, havde
i andre Omstændigheder været regnet blandt vore store
Genier, som vi med Henrykkelse beundre og antage til
vore Miznstere?.
Disse Betragtninger havde dragt nig paa de Tan¬
ker at strive et Maanedskrift, der skulle indeholde en
sandferdig Fortællelse af hvad der hos øs eller fremm de
skede af virkelig nytnigt, ædelmodigt og størt, tillige med
en opriglig og upartisk Bedømmelse derover og Sammen¬
liigning med andre af Historien bekiendte Exempler. Jeg
havde medderit denne min Tanke til adskillige og havde
Sinde at udføre mit Forset ved et særskildt Maaneds¬
blad under Titel af Nye Tidender for Menneske¬
Venner; men formedelst den Vanskelighed, som det er
hos os, at udgive noget paa egen Bekostning, ener at
formaae andre dertil, har jeg imodtaget det Tilbud,
som den for sin Vindskibelighed bekiendte Udgivere af dette
Blad gjorde mig, at lade det her indrykke. Jeg tør


haade at nut Arbeide ikke aldeles skal mangle mine Læ¬
seres bifald og grunder mig deels paa de vel tænkendes
tiltagende Antal, deels paa Mængdens Nysgierrighed,
som sædvanlig pleier at spørge om got nyt. Mit Øye¬
med skal altid være, saavel i Materiernes Valg som i
min Skrivemaade at være mine Medborgere til Nytte.
Samleren meddeelte end videre som ham var indsendt
følgende:
Om udstoppede Fugle.
H af udstoppede Fugle. Maaskee det vil ikke være
Van har i disse Tider her i Staden seet en Samling
H af udstoppede Fugle. Maaskee det vil ikke være
ubehageligt for Læserne, at underrettes om Maaden,
hvorledes Fugle best behandles til at udstoppes, for at
kande bevares i lang Tid, at de ey skal tage nogen
Skade, eller der skal komme Møl dertil.
Man kan vel umuelig altid faae de skiøntte Fugle
strax, naar de blive fangne eller skudte, eller medens de
endnu ere varme; men Arbeydet bliver dog meget lettere
naar man kan foretage det, medens de endnu ere varme,
thi Huden lader sig da lettere trekke af, og Fiedrene
bliver mindre fordervede paa deres Skiønhed. Der¬
imod, naar Fuglene engang exe blevne kolde, eller har
ligget en Dag over, saa er Arbeydet meget tungere, og
Huden rives lettelig i Stykker, eller og meget Fedt bli¬
ver hengende derved, som siden giør meget til Fuglenes
Fordervelse Man maae derfor ved store Fugle, faa¬
som Fasaner, Natugler o. s. v. være meget omhyggelig
med at rive de i Huden og øfte ind til Bencue stikkende
Fiedre med Kalk, Alde og Coloqvint, paa det Jusck¬
terne ikke skal lykkes dertil og legge deres Æg derudi,
og dermed forderve det hele Arbeyde.
Ved de allermindste Fugle, saasom Spurrer,
Svaler og destige behøver nean ikkuu at stoppe Huden
ud, efterat alt Kiødet er udtaget, saa at ikkun det yderste
af Vingerne, Rumpen og Nebbet, er blevet ved
Huden.
Det gaaer tungere til ved en end ved en anden
Fugl. Huus=Svalen er allermøysommeligst at trekke af
og stoppe ud: thi den har ikke allene er tynd Hund,
men endog en meget den Krop.
Man tager Fuglen, om det er meneligt, medens
den endnu er vparm; thi saa lader Huden sig meget let¬
tere trekie ac. Beghndelsen giør man med at afskiere
Fødderne, hville man imellemstunder dypper i lunket
Vand, hvorudi er lagt Collozvint og Maluxt.
Derpaa aabner man Hnden neden under Bugen;
kosner den med et glat Træe eller deen fra Kindet, efter¬
som Fingrene ere alt for store derrik, indtil maa kan
styde der ene Laar af Fuglen igiennent. Ligeledts gaaer
man til vris med det ændet Laar, og paa det at Fie¬
drene i Rumpen kan blive hoke, saa maaa man lade
lidet af Stierten niøde, men døg jo mindre jo bedre
Aabningen i Huden paa Bugen maae en gires
alt for stor; dog maae den være saaa stor, at man kan
bringe Fuglens hele Krup derigiennem Man bliver.
altsaa ved at løvne den fra, mdal man fommer: er
Vingerue, da man dermed forfarer, ligesam urelca vel¬


giør Huden løs, og naar man kommer til det yderste Tomme frem, og høs smaa Fugle endnu mindre.
om Laarene; nemlig, man skyder det første Leed ud¬
Leed, saa maae Huden tilligemed Fiedrene afløses fra
Beenet, saa yderlig som mueligt er; thi jo mindre
Kiød og Fedt der bliver ved Huden, jo bedre holder
Fuglen sig.
Naar uu Vingerne ligeledes ere aftrukne: saa er
det meget let, at bringe Huden over Halsen og Hove¬
det, lige til Nebbet. Men her maae man ved Øynene
omgaae, meget varsømt, at Huden ikke bliver reven i
skarp Kniv skieres fra Kroppen.
Nu har man da hele Bælgen af Fuglen, hvilken
maae strax beredes, medens den endnu er fugtig, paa
det at den kan beholde Fiedrene, og at intet Møl eller
Orm kommer dertil. Dette skeer paa følgende Maade:
Man maae altid til dette Arbeyde have ulædsket Kalk
blive
kan komme derud af; og hvor de store Fieder sidder
paa Vingerne og Stierten, der maae man gnide Kal¬
ken sterkere ind, og atter tage det Fugtige ud, hvilk et
man skal igientage saa længe og øfte, indtil det Sted er
gandske tørt, og intet Fedt eller Blod derpaa er mere at sec.
kommer udad og stopper samme ud, enten med Bomuld,
Silkevat, eller Verk, som er blevet indstrøet med Tobak.
er vel bæstet og udzillet.
giver Fuglen sin rette Skikkelse og en god naturlig Stil¬
ling. Det besværligste er med Halsen, hvilken allerider
gierne vil blive for lang. Des Aarsag maae man stoppe
Brystet noget sterkere ud; thi saa gaaer Halsen tilbage.
pen er udstoppet: saa bliver Vingerne lienede paa Krop¬
pen i saadan Stilling, som man vil, og det med saadan
saasom Aloe, Colloqvint, og Malurt.
man ikke har samme ved Haanden: saa kan man i dets
Sted tage Enebær, eller giøre Kugler af sort farvet
med Lion.
der man en Staaltraad imellem Huden og Benet igien¬
nem dem, hvilken Traad skal være tyk eller smal, lige¬
som Fuglen er stor eller liden til. Oven til, hvor
Fødderne skal settes fast til Kroppen, maae Traaden
stikke, 1, 2, eller flere Tommer frem, efter Fuglens
Fødderne tages derpaa ud af Vandet, og saa sy¬
Vox, men de maae ligeledes overstryges og settes faste
J Øynene setter man smaa sorte Perler, og naar
Liim, hvoriblant der ligeledes er kogt noget bittert,
Naar nu Hovedet, Halsen, Brystet og hele Krop¬
Den største Kunst med hele Sagen er, at man
Bomuld; men til større kan man gierne tage Verk, som
Til de gandske smaa Fugle betiener man sig best af
Herpaa vender man Bælgen om, at Fiedrene
Fugle=Bælgen vel reven, paa det at alt Fedtet
der er falden i Støv, i beredskab. Med denne Kalk
tu. Nebbet bliver ved Huden, og maae her med en


Størrelse; men neden til er det nok, at den stikker 1
giør Huden løs, og naar man kommer til det yderste Tomme frem, og høs smaa Fugle endnu mindre.
Den lange Ende af Staa traaden bringer man
igiennem Fuglens Hud ind i den udstoppede Krop, og
bøyer samme saa høyt eller lavt, som Fuglens Stilling
udfordrer det. De to korte Ender paa Staaltraaden
stikkes ned i et Bredt eller Fodstykke, paa hvilket Fug¬
len dermed bliver sat fast.
Hvem der er saa kunstig, at han kan give Fuglen
alle Slags, dog naturlige Stillinger, den har den
Fornøgelse, at hans Arbeyde vil opvekke desto fleres
Fokundring.
Øynene bliver malede med sterke Gummi-Farver
efter Fuglens Natur; men de fleste, i sær hos smaa
Fugle, ickun gjorte glindsede med Gummi Vand.
Dersom det altsammen skal blive got, saa maae
man blive bestandig ved Arbeydet, og giøre alting strax
færdigt, altaa maae Fugle=Bælgen aftrekkes, præpare¬
res med Kalk, udstoppes, tillimnes, og dannes eller
settes i sin Stilling, alt i ren Continuation, uden no¬
get Ophold; thi medens Huden endnu er fugtig, kan
man høye og danne den, ligesom man vil, og saaledes
bliver den, naar den engang er bleven tør.
Fiedrene paa Fuglen maae man bringe i Orden
igien, hvilket skeer, enten ved at stryge dem med Haan¬
den, eller med en fiin Børste, naar man først har strø¬
get samme over med sterkt Brændeviin hvori man til¬
forn har blødet Cølloqvint, som hielper til at bevare
Fugle Bælgen fra Møl, og bringer tillige Fiedrene i
deres forrige Glands og Skiønhed.
Man kan vel sette saadanne udstoppede Fugle hist
og her i Stuerne paa Dragkister eller Skabe, Speyle
eller andensteds, dog varer de længer, naar maa for¬
varer dem for Støv, eller alt for sterk Varme, saavel¬
som og for Fluer. J sær maae dette skee om Foraaret
og om Sommeren; thi om Vinteren har man entet at
befrygte for Jnsekterne. - Hvo som vil best cønser¬
vere dem, kan pakke dem ind i Kasser om Sommeren
med beske Urter. Dog kan man være frie for denne
Umag, naar man indvendig overstryger de Kasser eller
Skabe, som man vil forvare Fuglene udi, og som man¬
lader giøre Glas-Døre for, med et Slags Lal=Fernis,
hvorudi er blandet Brændeviin, Campher, Myrrtze,
Colloqvint og Aloe. Ja, det hielper og, naar man
ikkun legger sterk lugtende Sager, saasom Campher og
Myrrhe, iblant Fuglene
Men hvem, som vil være ret sikker, den bestryger
Fødderne og Postamenterne, hvorpaa Fuglene staaer,
med ovenmeldte beske Fernis, saa kan han bevare sin
Samling i mange Aar uden Skade, og Tid efter anden
formere den.


NB. J næste Numer taler Borgeren i Hovedstaden, som Brændeviins Mand. 2c. NB. J næste Numer taler Borgeren i Hovedstaden, som Brændeviins Mand. 2c.
Dette første Blad udgivet graris. De, som vil have de efterfølgende, behager derfor at lade sig tegne paa
Adresse=Contoiret. Prisen er 4 Mk. paa Tryk= og 6 Mk. paa Post=Papir for Aargangen, og
Kives alesaa den halve Priis for dette halve Aar.


1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 2 og 3


Fruentimmer-Selskabet.
Hofmesterinden.
Om Kiønnets Ja og Ney i Henseende til
at gifte sig.
M¬
an har bedet mig tage Plads i et Selskab, som
ugentlig skulde underholde Publikum med nyttige
og behagelige Anmærkninger. Man har troet min
lange Erfarenhed, som Hofmesterinde, skulde give mig
Fortrin til at indtage denne Plads frem for en anden.
Men maaskee mere en umild Skiebne, end nogen ind¬
vortes Drift haver givet mig Navnet. Sandt er det;
Verden har jeg seet; Menneskens forskiellige Karakte¬
rer har jeg prøvet, store Feyl ved Opdragelsen har jeg
været Vidne til, og i de første Aar af mit Embede,
om et Fruentimmer og tør nævne sig af et Embede, har
jeg maaskee selv af Mangel paa bedre Jndsigt begaaet en
Deel: mit Kiøns ulige Tænkemaade har jeg lært at kien¬
de; dets underkastede Farligheder har jeg ofte været et
Middel til at bestride og overvinde.
Kan saadan en Erfarenhed være nok til at haabe
sig det af mig, man ønsker, saa begynder jeg alerede at
forfalde til en Last, jeg hidtil haver ivret mig stærk over
nemlig at tænke for vel om mig selv. Men mig er
forelagt en Plan, hvorefter ey alene Feylene skulle vises;
men endog Regler gives, og dette skal føres i Pennen,
biefaldes af de Høylærde, førend det tør lade sig see:
derefter skal det bedømmes af den gode Smag, af Lær¬
dommen, af Vittigheden og Jndsigten; ja mit eget
Kiøn, som jeg hermed synes at ville tiene, skulde selv
blive min skarpeste Dommer, og som enhver lettelig seer
er jeg kun et Fruentimmer, en bedaget Hofmesterinde,
ja kun et Fruentimmer, maa jeg sige nok engang: hvad
kan man vel haabe sig heraf? det Kiøn pleyer kun at
jamse, sige de vittige og indsigtsfulde, at opholde sig
ved smaae Ting, og overhovedet en gammel Hofmeste¬
rinde, hvad Smag har hun? hvad veed saadan en af
de nye Ting? hvad kan hun sige os uden det, som var be¬
kiendt for Syndfloden? En hvilken Bane vover jeg mig
paa! jeg som forudseer, at baade min Stiil, min Maade
at foredrage paa, ja Foredraget selv vil mishage.
Dog hvad kan ikke Egenkierlighed friste et Fruen¬
timmer til? det lærde Navn af Forfatterinde, det smi¬


grende Haab, at det torde maaskee behage nogle, kil¬
drer mig alerede saa stærk, at jeg maa pibes ud, førend
jeg nedlegger dette store Navn Men man maatte dog
vide, hvad man kan haabe sig af mig: hvem jeg vil
skrive for, og hvorom. Mig synes Navnet tilkiende¬
giver det; dog skal jeg have den Ære at sige, hvad
Plan jeg har gjort mig selv. Jeg agter at give mit
Kiøn en og anden baade gammel og nye Anmærkning,
som kan tiene til et fornuftig valgt, et retskaffen ført
og lykkelig fuldført Ægteskab. Man skal ikke kunne
troe, hvilket Kaos min Hierne alerede er af hidhørende
Tanker og Begreb, hvorledes man bør betragte Stan¬
den, giøre sig værdig dertil, og hvad Pligter den fører
med sig. Altsaa bliver det moralsk, vil man sige: jeg
vil nok tale om Forlovelser, om de ulige Maader at
gifte sig paa, om Huusmødres Pligter, om Opdragel¬
sen o. v. Ja just det: Materien veed jeg vist er god,
kan den kun blive vel afhandlet, hvilket kommer paa en
Prøve an.
Dette har jeg holdt fornøden forud at erindre,
at hverken Oversætteren af Madame Beaumonts Ma¬
gazin skulde tænke, jeg herved søgde at forringe saa læ¬
rerigt et Skrift, som han har gjort sig Umage med at
levere os, ikke heller at jeg vilde undertrykke den Danske
Skoelemester, som maanedtlig tilskikkes os. Jeg vil
meget mere anbefale dem begge, som de, der legge saa¬
dan god Grundvold, hvorpaa jeg kan bygge min Mo¬
ral, jeg læser dem selv gierne, at jeg kan have Leylighed
til enten at laste eller rose mig selv, for saavit min Om¬
gang med Børn haver været lig deres. Men nok
herom, nu en Prøve af Hovedsagen
Kiere Kiøn! Forlader mig, jeg tiltaler Dem¬
som en Hofmesterinde – De have jo alle Lyst til at
giftes) Fye! hører jeg, hvilken hæsselig Karakter
hun tillegger os! er det at sige om Fruentimmer, at de
ere giftesyge? Ney, mine smaae pæne Piger, det har
jeg slet ikke sagt, men at De havde Lyst til at giftes.
De maa ikke nægte for mig, Deres Lige, at der i Deres
Hierter ligger en Attraae efter Ægtestanden, endskiønt
De ihenseende til den udvortes Tilstaaelse ikke ere de grønd¬
landske Piger meget ulige, som ret med Magt lade
sig slæbe til deres Brudgom, endskiønt Hiertet følger villig:
thi de ansee et frievilligt Ja, som en Forringelse af deres


Oyd. Men skulle vi skamme os ved det, som Skaberen
har lagt i vor Natur, eller er det fornuftigt at skiule det,
som saa mange Kiendetegn dog aligevel røbe hos os?
Dette høre vi aldrig Mandfolkene giøre. De sige deres
Hiertets Mening reent ud, og holde det ikke for nogen
Skam. Aldrig kan jeg da troe, at de have mere Friehed
til at være uskyldige og naturlige Følelser bekiendte, end
vi, med mindre en og den samme Ting kan tillige være
baade lovlig og ulovlig. Lovligt er det, at et Mandfolk
uden Rødmelse siger: jeg har Tyst til at gifte mig;
men uanstændigt heder det, naar en Jomfrue siger det
samme, og Moden dømmer hende strax at være giftesyg
Paa den Maade var jeg i min Ungdom meget giftesyg;
thi jeg nægter det slet ikke, at jeg altid paa slige Spørs¬
maal svarede ganske aabenhiertet: jo vist har jeg Lyst at
gifte mig, naar jeg seer, jeg kan blive vel gift; og dette
Svar var mig slet ingen Tvang: Blodet steeg mig ikke
engang i Ansigtet; heller ikke mærkede jeg, at nogen op¬
holdt sig derover af de Fornuftige, hvis Omgang jeg
meest søgde.
Kan saadan en Attraae vel fortiene saa hæsligt et
Navn af Giftesyge? Ney, vi maae giøre Forskiæl imel¬
lem Giftesyge og Lyst til at giftes. En Giftesyg er
den som søger alene Standen uden at bekymre sig om
Pligterne. En Giftesyg tager til Takke med enhver, som
først mælder sig. En Giftesyg er den, som ved sine dra¬
gende Miner, ved smnaae unyttige Omsorge vil indbilde
en stakkels Tosse, at han har hendes Hierte i Eye, som dog
staaer til rede for enhver anden, naar han kun har Levebrød.
Men Lyst til at giftes er noget langt andet: det er en At¬
traae efter at træde i en Stand, som er til Deels Oye¬
medet af vor Skabning, og da dette kun kan skee med een,
da det tillige er en Stand, hvor Døden alene bør opløse
det knyttede Baand, saa vil man ikke giøre dette Skridt
med enhver; men saavidt mueligt være forsikret, man bli¬
ver lykkelig. Kan saadan en fornuftig og vel grundet
Attraae lade ilde, eller stride mod Dyden, eller bør vi¬
nægte saa naturlig en Lyst?
Hvorfore mon da en Pige, som er skabt til Ægte¬
standen, vil rødmes, hvorfore neyer hun og takker for sig,
naar en artig Herre paa en anstændig Maade spørger,
om den smukke Jømfrue ikke har Lyst til at giftes? Mon
hun kan mene det virkeligt? jeg tvivler meget derpaa: eller
mon de kiere Mandfolk kunne troe det? ney saa mæn giøre
de ikke; de ere alt for kloge dertil: men de ansee os sna¬
rere for store Hyklere, der sige et og mene et andet.
Dømte de ikke saa om vort Ney, maatte de meget lidet
bruge den Fornuft, som de saa meget paastaae at besidde
i en høyere Grad frem for os, dersom de ville giøre os et
Tilbud, vi ingen Lyst have til Lad kun nogen troe om
en Pige, at hun haver en virkelig Modbydelighed for denne
Stand: jeg vedder, man seer ikke til hende engang; man
anseer hende, som den der ikke er til Nytte i Verden;
og hun foragtes, ligesom Peber vennene af os
Altsaa have vi ingen Nytte af et hykkelsk Ney; men
hos Lettroende snarere Skade; hvorfore giøre vi det da 9
hvorfore maskere vi Hiertet! mueligt derfor, at vore


Friere skulle ansee det som en Medynk af os, naar vi give
dem vort Ja; at de skulle troe, deres Lykke hængde alene
af at eye vor Person Det sidste troe de, dersom deres
Valg er fornuftig og de treffe vel; men det første kan in¬
gen troe uden en Tosse. Enhver, som faaer en god Kone,
anseer det for den største Lykke, han endnu haver gjort i
Verden, dersom han kiender, at der kan være en Himmel
i et ret Ægteskab. Men blive vi ikke og selv lykkelige ved
at faae en god Mand? Er det os alene, som skulle være
Mændenes Glæde, og ingen Forlystelse have selv? da
handlede vi meget slet og ufornuftig, naar vi ville træde
i en Stand, hvor vi alene skulle tiene andre til Fornøyelse
og være dem til Nytte, uden at nyde noget selv; thi her¬
ved bleve vi vist ulykkelige; derfor gifter man sig dog ikke
veed jeg. Begge maae have lige Glæde, lige Ære, lige
Fordele af hverandre, dersom Ægteskabet skal kaldes lyk¬
keligt; altsaa er en Pige sin Frier ligesaa stor Tak skyl¬
dig, at han vælger hende til Kone, som han er hende,
at hun tager ham til Mand. Jeg veed vel, det er Mo¬
den, at man anseer Lykken større paa Mandens end Ko¬
nens Side, fordi Bruden de fleste Steder taxeres af sin
Vegt i Obligationer og Udstyr, da Manden har intet
uden nogle aarlige Jndkomster, som agtes intet. Skal
det hede om en Pige, at hun giør Lykke, maa hun være
fattig og faae en Bemidlet, maa hun ophøyes over sin
Fødsels Stand, og her gielder Dyden intet. Men For¬
nuftige ansee det fra en langt anden Side: udvortes For¬
dele komme vel i Betragtning til et lykkeligt Partie; men
her sees tillige paa en indvortes Lykke; Lighed i Tænke¬
maade og gode Tilbøyelser, og den fordeelagtige Uover¬
eensstemmelse i Skrøbeligheder, at de ikke begge fristes
af en Lyst, paa det den ene desbedre kan bære over med
og raadføre den anden. Det beste Ægteskab bliver da
dette, hvor der kan siges: den Mand fir en god Ko¬
ne; men hun fit og en god Mand.
Naar en Pige søger saadan en god Mand, saa bør
hun ikke regieres af Medynk i slige Tilfælde; desuden er
det kun en liden Ære for os, at det skal hede: vi ere saa
ømme og overtalelige, at vi, for at slippe en Frieres
Overhæng, sige Ja: en vakker Tanke for en Pige, der
vil have Fornuft! naar hun siger: " jeg maa ligesaa got
give ham Ja; thi ellers slipper jeg ham ikke, og jeg er
saa bange, han skal tage sin Død, om jeg siger ham
ney; thi han svær høyt og dyre paa, at han ikke kan
leve uden mig." En færm Frier og en Mand, som
er værd at eye, han overhænger ikke en Pige for et Ja;
men gaaer bort ved første Ney, naar det er reent og fra
hende selv. De skulde døe af Sorg? ja see, om de gjor¬
de det: vi kiende nok deres Eeder og Græmmelse: saadan
Frier tænker snarere, den lille Jomfrue er en Gaas,
derfor snakker han saaledes, for at faae hende overtalt;
men han selv, med mine Herrers gode Tilladelse, er en
aabenbar Tosse, der kan blive ved at anholde om en Pi¬
ges Hierte, som han mærker, ikke er for ham Jeg
sætter endog, at saadan en Herre virkelig døde af Kier¬
lighed til en Person, som han aldrig havde hørt at elske
ham, var det ikke en taabelig Kierlighed, og skulde hans


Død være Samvittigheds Nag for Jomfruen? Jngen
Lov forbinder nogen til at giøre sig Livet suart, at en
anden kan blive lykkelig: saadanne Barmhiertigheds Regler
ere derfor uden Grund og latterlige; vi bør befordre an¬
dres Fuldkomme hed som; men ikke over vor egen.
Men hvad haver jeg vi let sige med alt dette? jeg tilstaaer,
det er vidtløftigt; men jeg er vant til at sige lidet med
mange Ord, og i min Alder kan man ikke aflade det, som
Vanen har gjort til en Natur
Det var og det eneste Ord Fve Skyld i; som jeg
synes, mit Kiøn vilde indvende, fordi jeg lagde for Da¬
gen, hvad der laae skiult i deres Hierter. Jeg vilde
overbevise dem, at der var slet ingen Skam i saadan Til¬
staaelse, at man gierne vilde have en god Mand. Dette
Ney kan man billig henregne blant de unyttige Ord, som
man forgiæves benytter sig af, efterdi det hverken troes
eller kan ttoes. Lad os kun i Fortroelighed spørge de
gamle Piger, som Haabet aldeles er forsvundet for, hvor¬
fore de ikke have taget sig en Mand, ere de oprigtige,
saa sætte de ikke Skylden paa en Ulyst eller Modbydelig¬
hed til Standen; men have andre Aarsager, og deres
Hierter sige altid: vi vilde gierne; men kunde ikke.
Saaledes vilde jeg, alle Piger skulde være, ikke give de
spitsfindige Mandfolk Leylighed til at fornøye sig paa vor
Bekostning, da vi ofte maa taale at høre Sandheden af
en andens Mund, hvilket bliver os en Fornærmelse, for¬
di vi søge at skiule den Sagen i sig selv bliver den sam¬
me, enten vi sige Ney eller Ja; thi kommer der dog en
Frier paa det samme, som staaer den lille Pige an, saa
siger hun strax ja, om hun saa 100de gange forhen havde
udladt sig med at døe Pige. Men fordi jeg finder, at
saadan en pæn Opførsel er urimelig, og passer sig ikke
med den Oprigtighed, enhver bør lade see i det, som ey
ulene er tilladeligt; men og vor Pligt.
Just, som jeg var færdig med dette, sender en af
vore fornuftigste Hofmesterinder mig følgende om at svøbe
Børn, med den indstændige Begiering, at jeg vilde lade
det indrykke strax: vi have Børn og Ammer nok hver
Dag, som maaskee kunne behøve at læse det, hvilke jeg
derfor kunde tiene tilligemed Forfatterinden, og her er
det da, ligesom det er mig tilskikket.
Om Børne-Svøbning.
Seg var engang, siger denne Hovmesterinde, Mameselle
hos et Herskab. Den naadige Frue havde overdra¬
get al sin Moderlige Omsorg for hendes Børn til mig og
til Ammen, Fruen havde sine Værelser i den ene Ende
af Gaarden, nemlig til Gaden, og yderst i den anden
Ende af Gaarden var Ammestuen, at Fruen ikke ved det
for hendes Ører ubehagelige Børne-Skrig skulde blive
foruroliget ved Spise=Caffe= og Spille=Bordet, og i sin
Dag= og Natte-Søvn; men altid kunde have et roligt
og ubekymret Sind for hendes Børn, hvad enten hun
var ude eller inde. Jeg derimod havde mine Værelser
næst Ammestuen, saa at jeg lydelig kunde høre, alt hvad
der gik for sig sammesteds. En Nat blev den lille Frø¬
ken, som var i 4de Uge, meget uroelig, imod Sædvane.


Barnet skreeg, og Anmen sang, og det saalænge, indtil
mig syntes de skreeg begge to. Jeg blev bekymtet for
Barnet; thi jeg har altid været en stor Borne Veil. Bet
faldt mig ind, at vores Naboe, som var en fattig Haarde
verksmand, havde en Deel smukke Børn, sou alle lagt
meget sunde og friske ud. Mueligt, tænkte jeg, deedi dene¬
nes Kone gode Raad for Børn, ventelig har hun enlangt
anden Maade, at opklække hendes Børn paa, end de¬
Fornemme. Jeg gik ind i Ammestuen, og befvel Rla¬
ren, saa hedde Ammen, at hente denne Kone, da jes
inidlertid vilde passe Barnet. Konen kom. Barnet laae
i Vuggen vel tildækket med Puder, men skreeg jammer¬
lig. Her er, sagde Maren: Draaber fra Apøtheket,
som pleier at stille Mavepine, men de vil ikke hielpe, end¬
skiønt jeg har givet Barnet to gauge af dem i Nati e
Net nu kan det stakkels Noor ikke skrige meer. Konen
saae paa Barnet. Kors, saade hun hvor denne uskyl¬
dige Glut er sammenpinet i sit Svøb. Det er jo saa
indpakket, som det skulde skikkes til Hamborg med den
Agende Post. Løs Barnet af Svøbet, saade hun. 5
ney, raabte Alaren: det gaaer aldrig got, Frøkeuen
kunde blive forkiølet, og døe paa Øyeblikket. Det var
got, saade Konen, om J løste Barnet af disse utaaltlige
Baand, førend det reent forsmægter af Pine Jeg giør
det ikke, saade Paren, og beraabte sig paa sin Amme¬
lige Samvittighed. Konen tog altsag Barnet, løste det
at Svøbet, og lagde det paa Sengen. Det havde neune
lagt et Minut,, førend det begyndte at bevæge og række
de smaa Arme og Been; det holdt op at græde og diede
Alaren. Det var meget got, saade Konen, om man
ikke svødte Børnene, endskiønt vore Mødre haver fvedt
os. Ol raabte Hlaren, det var jo bestialist! saa vare
vi jo ikke Mennesker, og svøbte jeg ikke min lille naadige
Frøken, var jeg jo verre end en Koe, tilmed maatte
hun jo blive baade krum og skiev, om jeg ikke svøbte
hende. Bind kun engang, saade Konen, i tre Maaneber
Benene sammen paa en Kalv, og see da, hvad den vil
blive til; kan man kaldt det menneskeligt at binde Arme
og Been paa et spædt Barn, og saa lade det ligge en heel¬
Nat i disse ubarmhiertige Lænker, og siden binde det at
ter igien i tolv Timer, og saaledes et heelt Aar? Bør¬
nene bliver ikke krumme og skieve, fordi man ikke spøber
dem; men bliver det snarere, naar de svøbes tæt og slet.
Jeg har selv forsøgt det. Jeg svøber aldrig mine Børn,
og jeg har min Mand at takke for dette gode Paasund.
Vores første Datter var et meget ttroeligt Barn, lndell
min Mand fik dette Jndfald, at jeg ey skulde svøbe det.
Min Myder og han bleve vel derover Ryenner og hun
atte ikke sin Fod inden vort Huus i 8 Uger. Altsaa
bandt jeg hverken Hænder eller Fødder paa mit Barn,
jeg lagde det alene i noget Lintøy, Barnet sov roeligom
Natten; jeg var i Førstningen bange, og derfor faae
hver Morgen paa Barnets Kryp, om der ikke udvorede
en Pukkel, eller om Benene ikke bleve krumme; men det
voxede gandske lige. Jeg takker endnu min Mand for
dette lykkelige Paafund, og jeg har raadet mange, at de
en skulde foøbe deres Born længere eyd, det høyelte nggle


Dage, og det endda løjelig, men de har ikke vildet følge
umt Raad. Gemeenlig har Mandens eller Konens Mo¬
der været derimod, efterdi disse ere gemeenlig gamle, og
følgelig vil blive ved de gamle Regler. Men min Mand
siger, naar disse gamle Matroner holder det for en Pligt,
at pine og martre Børnene, og rulle dem sammen som
den tetteste Rulle-Pølse, burde man giøre saaledes ved
disse gamle Matroner, og naar de vare saaledes sammen¬
snørte, og fast indpakket, skulde man legge dem i en
Vugge, dekke dem tet til og brav svinge Vuggen med
dem, og naar de mukkede, skulde de tage Draaber ind
og æde Barne=Mad. Jo mere de skreg af Pine, jo mere
skulde de vugges,, og jo mere skulde man synge for dem,
indtil det faldt beleiligt, at lade dem krybe ud af deres
Fængsel De stode vel da fra deres gamle Paastand
Min Mand siger tit, at vi opdrager vore Børn paa
den Jndianske Maade. Der veed hverken de Rige eller
Fattige af Svøb og List, og dog har de velvoxne Børn.
De legger dem uden Svøb i deres Senge, paa Gulvet
eller i Sandet under aaben Himmel, og Børnenes Krop¬
pe, Arme og Been bliver lige saa lige som Europæernes
Børn, der har havt Moder, Amme, Svøb, Snørliv,
Vaagekone, Doctor, Raadgivere og Skrædere Vo¬
res lille Frøken blev rolig, jeg takkede denne gode Kone
for sit Raad, og gav hende Klæder til to af hendes mindste
Børn. Hun gik fornøyet bort; jeg bad hende, imellem
at see ind til os, hvilket hun lovede og holdt. Maren
Amme fulgte Konens Raad i at svøbe Barnet løselig,
og saa tit det blev uroclig, løste hun det, og Maren¬
Amme fik mangen en roelig Nat. At svøbe Børn.
tilkommer just ikke en Hovmesterinde; men saasom jeg af
Naturen er en Børne=Ven, saa ønskede jeg, at de ubarm¬
hiertige Mødre vilde tage sig noget mere af deres egne
Børn, og i det mindste ikke tillade, at disse uskyldige
Glutte vines.
Barbeer=Enken.
Om Jordbær.
Det er paa denne Tid, saade Barbeer EEnken, at
man ongefær giver 2 Skilling for 3 Jordbær.
Sandhed en kostbar Spise! dog bør man holde dem denne
Lækkerhed til gode, som kiender Jordbærs Kraft og Nytte,
og hvis Pung er tilstrækkelig til at opveye denne nyttige
og nydelige Spise; men de, som efter en stor Mængde
Rætter og Viin, der fuldkommen haver mættet og tem¬
melig beruset dem, kaster sig tilbage, og med en Apicit¬
Stemme befaler: lad Jordberene komme ind! enten
for Stads og for at vise en kostbar Overflødighed, eller
for at kiølne en med Flid optændt Mave, ere mindre at
undskylde for en stadselig Ødselhed. Dog vil jeg, dem
til Trøst, fortælle noget om disse Bærs Kraft og Virk¬
ning, hvormed en Lækkertand kan undskylde sin Kræsen¬
hed. Jordbær har en fyrlig Viinsmag, som er formil¬
det med nogen Sødhed, og meget Vand. Formedelst
de Dele, som foraarsager denne Smag, sluttes, at disse
Frugter stiller Hede og Tørst, og nogenledes beskytter
Blodet i Sommerheden fra dets alt for stærke Opløsning


og Beqvemhed til Forraadnelse, samt driver Urinen, og
at de, formedelst deres smaa fyrlige og sammendragende
Legemer, igien styrker Moven, hvis Fordøyelses-Kraft
de ellers, dersom de i alt for stor Mængde nydes, for¬
medelst deres kiølende Vandagtighed lettelig kan hindre.
Af den Aarsag holdes for, at det er bedre at spise dem
med Viin, end med Melk, dersom man ikke har en god
Mave, og, i Fald Legemets og Veyrligets Omstændig¬
heder derhos ikke udfordre det, hellere at undvære Viin,
og lade disse Frugters kiølende Kraft virke uden Hindring.
Lægerne holder ogsaa for, at Bladene og Roden af denne
Plante ere gode imod Jndvoldenes Betændelse, imod
Blodgang, Guulsot, Blodflode, Forgift og Steen, og
gode imod alle indvortes og udvortes Saar Man har
og kogt Roden af disse Planter i rød Viin, og givet
ruentimmer samme at drikke, som klagede over fludrem
album. De hidtil Uvidende om Jordbærs Nytte og
Virkning, og dog givet 2 Skilling for 3 Jordbær, haa¬
ber jeg nu at have gjort den Tieneste, at de herefter kan
sige: vi spiser allene Jordbær for Sundhedens og ikke for¬
Sillagens Skyld.
Huusholdersken.
Velmeente Huusholdnings=Ønsker :
Hvor meget en velindrettet Huusholdning biedrager til
den menneskelige Lyksalighed, og hvor meget deri¬
mod en uordentlig Huusholdning forøger den menneskelige
Elendighed, det overlades til enhver fornuftig Huusfaders
egne Erfaringer.
Vi lever i en lykkelig Tidspunkt, da denne Deel
af den menneskelige Velstand opbygges af Mesteres Hæn¬
der: Mine Huusholdnings Forretninger har ey tilladt
mig, at læse saa meget herom, som jeg ellers maaske
havde havt Lyst til. Mine her følgende Tanker ville maa¬
ske røbe en Mangel af Belæsenhed over denne Materie;
Og jeg vil gjerne forebygge Critiken, ved at tilstaae det.
Jeg har gjort mine Huusholdnings-Jagttagelser,
iblant Middelstanden i Stæderne. Vore Huusmødre fat¬
tes ofte ikke paa en god Villie. Men mange af dem ere
slet ikke opdragne til Hunsholdning, eller i det mindste
ikke til saadan Huusholdning, som de siden kommer til.
Og andre, som har havt en huusholdersk Opdragelse,
finder dog enten deres egen Huusholdning tung, eller
deres Videnskab er blot mechanisk, og de forstaaer ikke,
af Grundsætninger at kunde hielpe sig Man spørger an¬
dre til Raads, der maaskee handler ligesaa lidet efter
Grundsætninger; og der gaaer gandske vist altid en Deel
af den ædle Tid til Spilde med Beraadslagninger og Be¬
slutninger, og fielden treffes endda den beste Udvey.
Mange Huusfædre bliver ofte spurgte til Raads, og de
forstaaer dog slet intet af Sagen. Hvo har givet dem
Underviisning i Huusholdningen? De har jo derfor taget
sig Koner. Men ere Mændene i Stand til at undervil,
Konerne?.
Jeg har tænkt paa, om det ikke kunde være giø
ligt, at give dem, som ere i denne Forlegenhed, vis
almindelige Grundregler til en god Orden i en Huushold¬


ning, hvilke kunde giøre Forretningerne lettere og beha¬
geligere for en lærvillig Huusmoder, og give saadan en
Huusfader, som jeg forudsetter, en Plan i Haanden,
hvorefter Han i Nødsfald kunde give Raad og Veyviis¬
ning. Vel har jeg ikke tilstrekkelig Jndsigt, at giøre et
fuldstændigt Udkast hertil; men jeg vil imidlertid dog be¬
kiendt giøre mine Tanker, til nærmere Undersøgelse.
Vore Huusmødre skulde omtrent have 3 Ting at
iagttage, ihenseende til Ordenen i deres Huusholdning,
nemlig: Tiden, Stedet, og den beste Maade at bruge
Huusholdnings-Midlerne paa
En Huusmoder overseer hvilke de huuslige Fornø¬
denheder. ere, som almindelig bestaaer i Mad, Drikke,
Klæder, Reenlighed, og at anordne hver Ting paa sit
Sted. Herved maatte hun legge Merke, til de Forret¬
ninger, som borttager den meste Tid, og derefter omtrent
indrette hendes Forretninger
Kiøkkenet og Spisekammeret udfordrer Forretnin¬
ger, som maae lempes efter Aarets Tider, og ihenseende
til hvilke sig egentlig intet Periodisk lader bestemme. Men
der findes hundrede andre Forretninger, som uendelig
lettes og giøres behagelige ved en Orden af Tiden.
Hvor behagelig er ikke først og fremmerst en rigtig
Inddeling og bestemmelse af enhver Dags Timer, den
uomstødelige Vished om hvad Time man skal staae op,
spise Frokost, Middags=Mad, drikke Caffee, spise Aftens
Mad, gaae til Sengs, o. s. v. Man forsøge det i nogle
Uger at giøre denne Orden uomstødelig, og see til, om
man bliver fristet til at afvige fra den, og hvor haard
hver uomgiengelig fornøden Afvigelse dernæst skeer. Det
var at ønske, at alle vore Huusmødre vilde antage saa¬
dan uomstødelig Orden i Levemaaden, og giøre det til
deres Kunst, at indrette alting derefter, uden at bryde sig
om alle Satyrer derover.
Næst Ordenen ihenseende til Timerne, maatte Or¬
denen ihenseende til Dagene iagttages, hvortil vore Ugers
Omløb giver os saa skiøn Anledning. Hver Hoved-For¬
retning i Huusholdningen maatte være anviist visse Ar¬
beyds Timer paa en bestemt Dag i Ugen. Jntet Arbeyd
blev da forsømt, og hver Tidsrum havde en behagelig og
nyttig Omvexling, uden at Timeordenen leed derunder.
For endnu mere at anprise denne Orden ihenseende til
Dagene, vil jeg give et Exempel paa en modfat Uorden.
En Huusmoder, som ikke binder sig til denne udvortes
Orden, faaer Mangel paa reent Lintøy. Hun beslutter
altsaa at lade vaske, og fastsetter en Dag dertil, eller,
ifald Hun lader vaske uden Huset, saa kommer Vasker¬
konen og forlanger det skidne Tøy. Dette bliver da strax
tilsammensøgt, og alt andet tilside sat. Man faaer det
frem. Men der findes en stor Deel deraf sønderrevet.
Saaledes som det er, kan det ikke blive vasket. Nu
bliver da alle Hænder satte i Arbeyde, for at stoppe og
lappe derpaa. Det bliver Middag, og der er endnu ikke
tænkt paa nogen Middags Mad. Man laver endelig,
saasnart og saa got man kan, noget til rette. Der bliver
piist i et Kammer, hvor Gulvet ligger bestrøet med skidne
Klæder. Min kiere Mand, du maae i Dag tage til


Takke! Got han tager til Takke. Men han har endnu
neppe stillet sin Huuger, førend enhver af Fruentimmerne
som har spiist med ham, har atter paa nye et skident
Stykke og Syenaalen i Hænderne. Han skynder sig ud.
Det gaaer ikke bedre til, naar der skal drikkes Caffer.
Nu bliver det Aften. Huusfaderen, maaske træt af sit
Arbeyde, søger sin sædvanlige Underholdning, man finder
i dets Sted endnu Stedse den forhadte Skueplads, som
han forlod om Middagen, og hans Selskabs Fruentim¬
mere trætte og fortredelige nedgravne iblant skidne Lind¬
klæder. Man drager neppe Omforg for at skaffe nogen
Aftensmad. Manden gaaer med ingen Fornøyelse til
Seng, og om Midnat sidder Fruentimmerne endnu ivrige
deres Stoppe-Forretninger. Hvo vilde vel understaae
sig, at dadle en saa omhyggelig Huusmoders Flid? Kan¬
man lade Tøyet saaledes forfalde ?. Dertil koster det for
meget! Vi har dog endnu neppe stoppet det nødven¬
dige! Manden maae roese. Han roser og
ker! Man har, til at eftersee og forbedre en middelmaa¬
dig Vask, maaske brægt 24 Timer i 2 adskillige Dage,
og i samme med den største Uorden, Forvirring og Ube¬
hagelighed skkun gjort det nødvendigste saa got man har¬
kundet. Man havde med ulige større Nytte kundet an¬
vende 48 Timer dertil, naar man havde fordeelt dem i
saa mange Uger, som der ordentlig falder i Mellemtiden
fra den ene Vask til den anden. Maaskee man i hver
lge ikkun brugte nogle Timer tilsammen. - Sandt
nok, at maaskee et Stikkerie, en Besøgelse, en Spadsere¬
gang, en Qvadrille blev forsømt, eller og noget andet
mindre nyttigt Arbeyde. Men maaskee man vilde været
ligesaa fornøyet derover, og den Tilfredsstillelse, at finde
alting ferdigt til en endelig foretagende Vask var tilstrek¬
kelig Belønning for hiint Phantasiens Offer.
Jeg har for foredraget et Tilfælde, som, fordi det
ofte forekommer, falder meest i Øynene. Man kan end¬
nu giøre sig denne Scene mere interessent, naar man
foresteller sig, at saadan en Vask skal skee i de næste Dage
for en stor Høytid, og lader Uordenen forstyrre Festens
Høytidelighed, eller naar man forestiller sig, at en Syg¬
dom, ta Barselseng &c. afvryder, befordrer eller forvirrer
Expeditionen og deslige.
Det kommer an paa, uden Fordom at tage et for¬
nuftigt Overleg, og giøre en af Erfarenhed stadfastet
Udregning, om det er raadeligere, at fordeele Vasken i
ugentlige smaa Forretninger, eller efter det almindelige
Brug, at samle det skidne Lindtøy til en stor Vaske=Fest.
Jeg overlader det til en apartisk Huusmoders patriotiske
Ndkierhed, herudi at dømme af rigtige Erfaringer, og
setter ikkun her forud, at den kiere Vedtægt har sine
Fortrin.
Men dette giver mig Anledning, at melde om en
Tid-Orden ihenseende til Uger, og at raade til, at be¬
stemme hver fierde eller stette Uge i en ordentlig Cirkel til
de større Arbeyder, f. Ex. til Vask, Skuring og deslige,
og at sette denne Uge-Orden i Forbindelse med Dag- og
Time-Ordenen.


Jmod den hidindtil anpriste Tid-Orden venter jeg
den Jndvendig af extraordinaire Tilfælde, som forrykke
det hele Systeme. Jeg tilstaaer Muelighed af saadanne
Tilfælde; men jeg paastaaer, at en liden uforbiegienge¬
lig Afvigelse fra Reglen ey allene ikke kuldkaster dens
Nytte, men meget mere maatte forhøye samme, naar
Erfarenhed lærer, at den foregaaende og efterfølgende
nøye Jagttagelse got giør forderligst, lettest og beqvem¬
mest en uforbegiengelig Afvigelse.
Den lille muntre Jomfrue.
Om sin Spadsere-Gang.
E¬
fter Aftale med min Fætter, sagde den lille Jomfrue,
at han om et Qvarteer skulde møde mig i Haven i
den store Gang, fordristede jeg mig til forgangen Søn¬
dags Aften Kl. halv 8te at gaae ind i Haven. Jeg gil
nogle Gange frem og tilbage i samme Gang, for at treffe
min Fætter; men jeg blev og ligesaa tit efterfulgt og
overseet af nogle, som snart løb mig forbi, for at lige
mig ind i Ansigtet, og, efter at de havde gjort nogle
Smaa=Vendinger, snart kom mig i Møde, for igien at
opnaae samme vigtige Øyemeed. Nogle gik en Tidlang
efter mig; men deres temmelig høyt hviskende Discours
bestod af saa ringe og slet tænkende Talemaader, at Vel¬
anstændighed forbyder mig at fortælle dem; blandt andet
sagde de, at saa smuk en lille Jomfrue, som jeg, burde
have Selskab. For at undgaae dette følgende, forbilø¬
bende og overseende Selskab, besluttede jeg, at sette mig,
gik derfore ind i det dobbelte Lyst-Huus, hvor Kors-Gan¬
gen falder igiennem. Her tænkte jeg at være sat i en
Slags Sikkerhed; men intet mindre. Det varede ey
længe, førend en Mands-Person indtraadde i samme Lyst¬
Huus, og efter at han havde gjort mig en erbarmelig
venlig Compliment, satte han sig lige over for mig.
Efter en kort Taushed aabnede han sin Veltalenhed med
et bittert Klagemaal over den ustadige og kolde Sommer
i dette Aar, og da han saaledes havde gjort en Hoben


Vind over Vind og Væyr, tilbød han mig med en særde¬
les venlig Mine sit Følgeskab, hvilket jeg paa den anstæn¬
digste Maade afslog, sigende, at jeg hvert Øyeblik ven¬
tede min Fætter. Fætter sagde han? Kan jeg da ikke
og være Jomfruens Fætter, spurgde han. Ney, min
Herre svarede jeg: saadant Slægtskab forstaaer jeg mig
ikke paa. Hvorpaa han gik, og gjorde mig nu en ligesaa
siær og koldsindig, som tilforn venlig og heed Compli¬
ment. Jeg tænkte: hvad paa min Side møn kunde have
foraarsaget saadan Forandring hos denne Monsieur som
gik ligesaa fiær og suur ud, som han kom mild og venlig
ind. Hans Vrede forekom mig ligesaa daarlig og latter¬
lig, som en Staaders, der bliver vred paa en anden
Staader, fordi han ey kan give ham en Almisse. Det
varede ey længe, efter at jeg var bleven denne selvbudne
Giæst qvit, førend der kom et Partie efter det andet af
Smaa-Herrer og andre, som vankede hid og did, gik
paa Kryds og Qvær igiennem og uden om Lyst=Huset, alle
kigede, hviskede, hilsede og loe; En sagde: det stakkels
Pige=Barn ønsker sig Følgeskab; en anden: den lille
Jomfrue sidder paa Udkik; den tredie: hun gaaer nok
paa Fangsten; den fierde: hun venter nok paa sin Kiere¬
ste, enhver gav sine Betænkninger over min Person, loe,
hviskede og svevede omkring Lyst-Huset, ligesom Flager¬
Muus og Aftenbakkerne i Tusmørket omkring et hvidt
Klæde, eller som Svalerne, ber flyver hid og did om
Klokke Taarnet, naar en Ugle imod Aftenen kan være
fremkommet i et af Lyd=Hullerne. (Jngen kan fortryde
paa, at jeg lignede mig selv ved en Ugle i forstyrrede
teder). Jeg skyndte mig af Haven, da jeg mærkede,
hvor mange adskillige Domme de Fruentimmer underka¬
ster sig, som har Dristighed nok til at gaae eene paa saa¬
danne offentlige Steder. Jeg har derfor vildet fortælle
denne korte Spadsere=Gang, for at advare andre, at de
ingenlunde, i hvor uskyldige de end maatte være, fordri¬
ster dem til at gaae cene, uden de vil ansees for * * *
men at de i det ringeste tager deres Fætter med; thi saa
undgaaer de alle saadanne Uleyligheder.


Fredags-Selskabet.
Borgeren i en af de smaae Kiøbstæder.
Det Trykkende i de smaae Kiøbstæders
Næring.
D¬
en beklagelige Nærings-Tilstand i de smaae Kiøbstæ¬
der er i sig selv alt for kiendelig, til ikke at opvække
de Betragtninger, der ere sædvanlige i de Gemytter, der
elske Mennesket, og ikke tillægge Bondens mere end
Børgerens Vel. Følgende ringe Tanker om Aarsagerne
dertil og Midlerne derimod haabe derfor ikke andet, end
alleneste at tiene til et lidet Tynder, for at lægges til den
Jld, der, tilbøyelig nok til at brænde, giver desto snarere
sin Lue frem. Kiøbstædernes Næring er en Jomfrue,
ikke af gemeen Deplighed. Hendes Beylere udgiøre for


stort et Tal til, at jeg enten skulde give Dem et nøyagtigt
Billede af hver især, eller samle dem alle til nogen Skue¬
plads saa eng som denne. De mægtigste allene skal blive
Maalet for Tanker. De smaae, de hemmelige, de som
blive inden for deres egne Vegge, ere ikke for faa, for
at efterlade min Herre nye Materie til nye Betragtninger:
Handel, Haandverker og Agerdyrkning ere de tre
Ting, der forene sig for at virke i hver Kiøbstæd en Næ¬
ring, der efterhaanden ødelegges af sine egne Feyl. Have
De vel hørt en selsommere Historie end denne, at Kiøb¬
mænd, der Aar ud og Aar ind drive Handel med den
Kornrige Bonde, nødes til at drive den Korn-Handel
paa anden Haand, som Jordegodsernes Forvaltere eller
Eyere drive paa den første? Uagtet Forordningen af 13
Dec. 1692, der saa strængelig forbyder dette Forprang,
mener man dog at have en fuldkommen Ret dertil: Har
ikke enhver, siger man, Frihed til at benytte sig af sit,


saadan som han best veed og kan? De samme Tanker har
jeg og, naar kun Benyttelsen ikke geraader andre til Ska¬
de, og saaledes gaaer Lovene imod. Sce Lovens 3 Bogs¬
13 Cap. 25. 26. Art saa og 24 Art. Forord. af 25 Aug¬
1741. Kiøbstædernes Privilegier af 24 Junii 1661. lige¬
meget. Hvem vil formene Landgodscyeren at afkiøbe sine
Underhavendes Korn, imod at korte det af deres Skat¬
ter? Den samme, der har forbudet ham Handel, og
benaadet ham frem for alle andre uden for den Stand
med saa særdeles store Friheder og Herligheder, at han
ikke har mindste Føye til at indlade sig i den Nedrighed,
at gribe andre ind i deres Jkke heller kan nogen overtale
mig til at troe, at den høyeste Regiering, ifald den hav¬
de fundet for got, at sætte Jordegodseyeren til en almin¬
delig Kornhandlere for Kiøbstæderne, saa viselig havde
inddeelt Bondens Afgifter i Korn og Penge. Han havde
jo da ikke nødig at give andre Afgifter end Korn. Men
paa hvad Maade skulde da Handelen været underholdet
imellem Landet og Stæderne? Men denne Jorddrotter¬
nes Korn-Handel kan j ikke, lægger man til, hindre
Kiøbstæderne i deres Næring, saa længe det af Bonden
annammede Korn sælges igien til Kiøbstæderne? Det hin¬
drer ikke videre, end at alt dette Korn ikke kommer til
Axel=Torvene, og vore Kiøbmænd tabe reent ud deres
første Gevinst, det er saa meget paa hver Tønde, som
Herremanden faaer meere af Kiøbmanden, end han selv gav
ud til Bonden, ja at Kiøbmanden paa saadan Maade nø¬
des til at give sig ind i en Handel, der er ligesaa slibrig
for hans Velfærd, som den høye Priis for Haabet, hvor¬
paa den er bygt. Jordegodseyeren, farer man fort,
forbinder egen Velfærd til at holde sit Gods i Stand,
og hvorledes kan han det, naar han ikke maae have Fri¬
hed til at afkiøbe sin Bonde sit Korn, for derved at drin¬
ge Prisen derpaa saa høyt op, han kan? Hertil svares:
egen Velfærd er vel den vigtigste Grund for denne Kor¬
nets Opkiøbning, og dermed forbundne høye Priis; dog
haaber jeg at Bondens og Landmandens Ret ikke bør gaae
videre end til den Middelvey, der tillader de andre Stæn¬
der at leve med, at befordre deres Vel med, at arbeide
og tage de Forretninger i Agt, dem som Lemmer paa et
og det samme Legeme tilkommer, og skulle vore Kiøbmænd
ikke være fornuftige nok til at indsee, at en maadelig høy
Korn-Priis er den tienligste for alle, skulde de ikke have
Mod nok til at byde Bonden altid den samme, som vi
see, de nu giøre? har da nogen Opkiøbning i dette Fald
noget billigt Stæd, om endog Kiøbmanden iblant fik
nogle Tønder Korn for en maade ig lav eller let Priis
kunde han da have mindre for det, han aarlig sætter til
paa Bonden, for Renten af de laante rede Penge, og af
di betroede men aldrig betalte Vahre &c
Endnu mindre sitre for ødeleggende Beilere ere de
øvrige Dele af Handelen At sælge til Bonden Jern,
Hør, Hamp, Tiere, Tømmer, Salt, Tøbak&c. ude paa
Landet det er at give Bonden Forstrætning, og til den¬
ne siger man er enhver Jordegods-Eyer forbunden.
Men skulde alt det som en Bønde i sin Huusholdning
behøver, befattes under Navn af Forstrækning, hvortil


behøves da Kiøbmænd og Haandverks-Folk i Kiøbstæder,
og hvor skal vi da, hen med de gamle forstrakte Navne:
Penge, Korn, Heste og Bygnings-Tømmer? Enhver
Skipper mener sig berettiget til Haudel. Han tager
imod Landmandens Vahre, og mod en vis Fragt sælger
dem baade i og uden Rigerne. Han kiøber Hiem igien
alle Slags Vahre, og imod Fragt og en vis Drikke-Pen¬
ge og Gevinst forsyner Folk, baade i Staden og paa Lan¬
det. J sit Huus sælger han offentlig Salt, Tobak, Sæ¬
be, tør og saltet Fisk, Jern, Staal, Bræder, Tøm¬
mer &c. og imidlertid beholder Kiøbmanden fine Vahre
usolgte. - Skibs=Folkene lære ham Konsten af: de føre
ud de snige ind, de forsyne enhver Ven, og bringe det
saa vidt i Handelen som de kan Endog Haand¬
verks=Folk og Bønder fare ofte til nærmeste Tydske
Stæder for at handle, og sælge underhaanden hvad
de bringe Hjem derfra. Strandsiddere, Bønder
ved Søekanten og paa de smaa Øer bringe det saa
vidt i Snige-Handelen, som de kan. Kort: alle
paa Landet boende, der have bragt det saa vidt,
at de har kundet sige alle en god borgeres Pligter
Farvel i sær paa Øerne faae deres fleste Vure Hiem med
de paa Landet eller i Stæderne boende Skippere, ved
forbiseylende fremmede Skibe, ved visse til de Tydske
Stæder paa sine Tider affædigede Baade, eller ved egne
Reyser og Afsendinger. Og det er al Forundring.
værd, at Danske Mænd ikke kunde bære Danske Klæder,
ikke fordrage Dansk boeskab i Danske Stuer, eller Dansk,
Jern-Arbeide i deres Bygninger. - De i Tydskland boe¬
atte Galanteri=Kræmmere drage endnu store Summer i
vor allerbeste Mynte derhen, og disse skrabe de sammen
ved den Næring af Alen-Glas= og Jsen Kram, som de
aarlig optage for vore Kiøbmænd, og for vore Jsen- og
Glas=Fapriker. – Hvor mange af Stædernes Jndvaa¬
nere ere ikke saa fornemme, at de forskrive alt, hvad de
behøve af Kiøbmands=Vahre, enten fra vore egne store
Stæder, eller fra dem, der ikke begribes under det Danske
Navn? O Forkeerte og dig selv skadende Handel! J din
største Gevinst er dit Tab allerstørst, men jeg maae afbryde,
og skal i næste Samling sige mere.
Borgeren i Hovedstaden.
Calet som Handelsmand.
man dettagte kun med aabne og upartiske Øyne hvil¬
il at udgiøre en Borger, henhører virkelig meget;
man dettagte kun med aabne og upartiske Øyne hvil¬
ket Lem Borgerstanden er paa det pol tiske Legeme, og da
skal man let befinde det af den Vigtighed, at det frem¬
for andre bør conserveres. Det er ey fremmed at høre
det Navn Borger nævne med en Slags Haanhed. Men
ifald ikke Borger, vare, hvorved skulde da en Stat bestaae?
Borgerstanden indbefatter under sig ntallige Lemmer i ad¬
skilte Stænder, men tilsammentagne ere de Hoved-Hiulet
i en Stats Machine. At tale om en af disse allene, nem¬
lig Handelsstanden, da begriber jeg ikke, hvi samme her
paa Stædet ey er bragt til større Høyde. Jeg troer Kiø¬
benhavn ligger ligesaa beqvemt til at udføre sin Handel
ved Søefarten som mange andre Stæder, der ulige met


blomstre ved somme. Lad være Dannemark har ikke me¬
get at exportere til fremmede Stæder, det har dog noget.
Men jeg maatte spørge, hvad det for sin Handel vidt og
bredt bekiendte Holland har at udføre af egne Lands Pro¬
ducter, Slet intet; det kan ey tilveyebringe en Smule
uden Fremmedes Materier, dog er det i Stand at vise
Forraad af alle Ting. Men hvoraf kommer dette? af
mange Aarsager og først og fornemmelig af en frie
Handel, en ringe Licent eller Told. Der ere Kiøbmænd
Kiøbmænd, og gjøre sig en virkelig Ære af at være det
sin hele Slægt igiennem. Men hos os var det en Skam,
ifald ey en rig Kiøbmands Søn som Herremand skulle
ødelegge hvad hans Fader havde fortient som Kiøbmand.
Der understøtter og hielper den ene den anden, hos os
tvertimod. Der er Handelen allene i Kiøbmænds Hæn¬
der, og ingen Uvedkommende indtrænger sig i den.
Kort: hverken mit Øyemaal, Tid eller Rum tillader
mig at opregne alle Aarsagerne til deres Handels Floer.
Jeg bejamrer allene, at den ey er støree her, hvor den
virkelig kunde være det. Paa hvad Maade den kunde
her meget ophielpes, er got at begribe, men ey at si¬
ge. Saa meget vil jeg bede mine kiere Medborgere,
at de med megen Flid vil legge sig efter en udvidet
Jndsigt i Handelen, ey opholde sig allene ved gamle
fortraadde Veye, lade sine Børn fra Grunden af op¬
lære i den, og for alting ikke lade sig beherske af Egen¬
nytte og Misundelse. Tillader endskiønt ikke den al¬
mindelige Occonomie at drive den som man vil, burde
man dog drive den meget bedre i det man kan La¬
der os stræbe paa at formere de faa Ting vi have, at
undvære mange vi ikke have, og at kiøbe de nødvendi¬
ge fra første Haand, lader os kiøbe andres raae Pro¬
ducter og udskibe dem igien, naar de ere arbeydede;
lader alle Missisippiske Anlæg ingen Gehør finde, og
eftergive intet af Hyklerie, naar det Almindelige lider
derved. Naar vi saaledes giøre hvad vi kan, saa vil
de, som have over os at besale, med Glæde understøtte
vor Vindskibelighed. Hvor vilde det ikke være enhver
Patriot en sand Glæde, at see Handelen tilvoxe, med
dens Tilvært faae alle Stænder et nyt Liv; thi den
fælles Forbindtlighed giør den enes Velstand til den
andens, men hvor Handelen er mat og tvungen, er
den hele Stat livløs. Tusinde virksomme Hænder lig¬
ge dovne i Skiødet, Nærings=Veye lukkes, Priser sti¬
ge, kort, enhver Stand lider i Særdeleshed, og det
Hele i Almindelighed.


En anden Borger.
Taler som Brændeviinsmand.
E¬
r det ikke beklageligt, at Folk af denne Stand paa
saa fortrædelig og kiedsommelig en Maade maa
ligesom være blottet for enhver grov Giestes Uhøflighed,
for at vinde det daglige Brød? Hvor megen Sværm og
Sqvalder, grøv og tvetydig Skiemt maa man ikke for¬
døye og tage imod, for ikke at jage Skillingen fra Huu¬
set, ia, man maa undertiden traktere og borge nogle
Dagdrivere og Sværmere, fordi de skal holde Stuen ved
lige med saadan Snak, som kildrer den gemeene Mands
Ører, og uden hvilken Øll og Brændeviin taber sin
Smag, og som er Aarsag til, at faa honette Borgere
kommer i saadanne Huuse, hvor de maa deelagtiggiøres i
saadanne for høflige Ører skurrende Talemaader. Hvor
mangen en Vert maa ikke drikke Glas om Glas med visse
Giester, om det skal blive til pas, at de tilsidst kan blive
saa forvildede, at de hverken kan tale eller gider hørt et
fornuf, igt Ord. Jeg tænkte, at jeg umuelig kundr
slaae mig igiennem i disse dyre og vanskelige Aaringer,
da man har maattet kiøbe Kornet dyrt midt i en riig
Høst og et Frugtbart Land, uden at jeg tog imod alle
Giester, enten de vare saa eller saa; men denne Sværm
faldt mig omsider alt for modbydelig Jeg viiste alle
uskikkelige Giester bort, og derimod fik og imodtog hvnerte,
hverved jeg nu langt bedre finder min Regning. J Ste¬
den for den tvetydige Skiemt, jeg tilforn, for at være
Giesterne lig, brugte, læser jeg nu Aviserne og det Kram¬
merie, som nu følger med dem, som baade ere nyttige,
og undertiden kan give Anledning til en fornøyelig og
uskyldig Discours, der kommer og smukke Giester til
mig, just fordi jeg holder Aviserne, og at de nu, i Roe
for Støy og Sgvalder, ved en Pibe=Tobak og et Glas
Øll eller Brændeviin kan læse disse Blade hos mig; for¬
uden at jeg nu har bedre Leylighed til at passe paa mit
Værk og Haandtering. Jngen fornuftig foragter mig
nu, fordi jeg er Brændeviinsmand; thi jeg tiener det
Almindelige, ligesaa vel som Bryggere, Bagere, Spise¬
Værte, Caffe= og Pouche-Mænd, om Viinhandlere vil
jeg intet tale; thi det er en anden Sag: de forskriver
deres Vahre fra fremmede Steder. Men jeg gad nok
vist, enten det franske eller det danske Brændeviin er
sundest


Heraf udgiret ggentlg e St. Piisen 54 M. 1ee Tys- og 5 Rl. pac Poll-Vevie for Aorgenger.


1767
Fruentimmer Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 4 og 5


Fruentimmer=Selskabet.
Præste-Enken.
Om Præste-Standens Nødvendighed.
S¬
om Praske-Enke maae det vel være mig tilladt
at tale en Smule om Præste=Standen. At denne
Stand er just nyttig i et Land, tør og kan vel ingen
nægte, som har allene det rette Begreb om en Statsfor¬
fatning. Jeg vil ey tale om Religionen, for saavidt den
sigter til Guds Ære, i den Hen eende er den forlængst
og bliver daglig vanæret af en Deel; men om det mage
være et Fruentimmer tilladt at tale med Statsmænd, da
vil jeg allene bevise, at blot en Stats Jnteresse udfordrer
Religionen paa det nøyeste maae haandthæves
Opløs kun et Folk fra alle de Forbindtligheder en
Religion medfører, indbild dem, der er hverten Gud
eller Dievel, hverken Straf eller Belønning, og see da,
om du kan regiere dem blot ved Borgerlige Love. Lære
de først at blive døve imod den indvortes Overbeviisning
og at foragte Samvittighedens Bud, saa er ingen Gier¬
ning saa ond, de jo skulle ville udøve den. Ophæves al
frygt for den skiulte Dommer, saa blir ingen Misgier¬
ning for stør, naar den allene kan undgaae den Verdslige
Arm. Al Lydighed imod Øvrighed bliver kun et Aag,
som man med første Leylighed søger at afskaffe; thi hvo
som ey anscer det for en Pligt at adlyde Gud, vil langt
mindre troe sig skyldig at adlyde Mennester. Skulde
Religionen afskaffes i et Land, da var det best at forvandle
alle Templer til Rettersteder, og endda skulle tusinde Grue¬
somheder ikke tilveyebringe en udvortes Lydighed hos en
Pøbel, som ey kiendte en indvortes Tvang. Kort: et Folk
uden Religion, vilde være utroe i Krig og uroeligt Fred
Mord, Tyverie og alle Ulykker ville blive daglige Udøvel¬
ser, den ene Naboe maatte staae paa Skildtvagt imod den
anden, naar Regieringen selv maatte skielve for sine egne.
Det er overflødigt at frembringe flere Beviser; ingen kan
være dum nok til at troe, en Stat kan bestaae uden Re¬
ligion, som et skiult, kraftigt og mægtigt Baand. Vel¬
an, er da Religionen høyst nødvendig, og ikke blot for
den politiske Nyttes Skyld kan undværes, hvi haandthæ¬
ver man den da ikke? Handler man ikke imod sin egen
Nytte og Velfærd ved at kuldkaste den, og viser ikke den
Statsmand liden Forstand, som giver Anledning dertil?
Er det en afgjort Sag, at Religionen maae være, saa
ere og de nødvendige, som lære og forkynde den, det ere


Præsterne, hvilde følgelig blive umistelige Lemmer i en
Stat. Man hører daglig Folk opholde sig imod Præste¬
Standen, dens Bespyttelse og Foragt er Styrken af en¬
hver ubetænksom Fritænkers Tale-Kunst. Det ene Lem¬
ge Borgere i en Stat!
paa Legemet kan ey hade det andet, og den ene Stand i
Staten bør ey foragte den anden; hvo som giør det, viser
sig kun en ufornuftig og uroelig Borger. – Jeg nægter
ikke, naar en Præst opfører sig lastværdig, er han et af¬
skyeligt og forargerligt Exempel. Jkke nok dermed, at
han skyer offentlige Laster, han bør og holde sig fra dem,
som allene staae under Moralens Svøbe, saasom Gierrig¬
hed, Hoffærdighed, Falskhed, Hevngierrighed m.m.; the
ellers er han utaalelig. Men naar en Præst ihenseende til
sit Embede opfører sig oprigtig, ihenseende til sin Omgang
med andre Mennesker fornuftig, høflig og beleven, kort:
naar han, som Guds Ords Tiener, tillige er en Menne¬
ske=Ven: saa troer og paastaaer jeg, han som et nyttigt
og ærværdigt Lem i Staten bør betragtes og ansees.
Jeg har kun talet om Religionen for saavidt den har en
politisk Nytte, at tale om den ihenseende til Gud, var
kun at tale for de Døve, surdis narrare fabulam Afellis,
den taler ellers for sig selv, dens moralske Skiønhed og
Fuldkommenhed giver den Christelige Religion et lysende
Fortrin frem for alle andre. Vel an, J Mennesker!
som ikkun betragte en Religion som et Statskneb, hvi
holde J den ikke i Ære, for i det mindste at vise J ere
gode Borgere, og hvi opføre Jeder som slette Selskabs¬
Lemmer ved at bespotte og forhaane den? J ville have
rihed til at tænke og troe efter Behag, men hvi tillade
J ikke andre at giøre ligesaa, hvi forstyrre J deres Fy¬
hed, som, ved at helligholde og vedblive i Religionen, vise
sig at være veltænkende ihenseende til Gud, og gode lydi¬
Hovmesterinden.
Om Børne-Vuggen. Jndsendt.
V¬
ores Naboe-Kone, om hvilken jeg sidste Gang talte,
kom med sine tvende smaae Børn efter nogle faa
Dage ind til mig, baade for at see til vores lille Frøken,
og fordi hendes Børn skulde selv takke mig for de Klæder,
jeg havde givet dem. Det vare to allerkiereste smaae Pi¬
ge=Børn. Konen gik med mig ind i Amme-Stuen, hvor
Ammen just paa den Tid slyngede Vuggen saaledes, at
den var færdig at kastes over Ende. (Maren Amme.
var preed, fordi Kokke=Pigen havde glemt at bringe Thee¬


Vand) Kors! saade Konen: min fiere 4Hlareni J
maae for alting ikke vugge saa stærk. Har J ikke hørt,
at man kan vngge Børn svimle og dumme l. J maae ingen¬
lunde svinge Vnggen saa stærk, men allene rokke den saa
sagte med Haanden. Den heftige og sterke Vuggen er i
Sandhed skadelig for Børnene, de bliver gandske fortum¬
lede i Hovedet deraf. Maren saae temmelig knibsk til
Konen, og havde gierne givet hende et Par Øresigen, eller
et fræk Svar, om jeg ikke havde været nærværende. Jeg
befoel Maren at vugge langsom, og hvis jeg mærkede
øftere, at hun saaledes svingede Vuggen, vilde jeg sige
det til Fruen. Jeg fandt Behag i denne Kones Tale, og
tog hende ind med mig i mit Kammer. Det er nødven¬
digt, sagde Konen, for os fartige Folt at vugge vore
Børn, men de Rige, som har Opvartning nok til deres,
behøvede aldeles ingen Vugger. Vi kan ved at røre Vug¬
gen med Fyden Lysse vore Børn i Søvn, og tillige med
Hænderne enten sve eller strikke, for at trene lidet til Li¬
vets Ophvld. Min Mand, saade Koneu fremdeses, som
i sine unge Aar haver reyst meget og været i Hollandsk
Søe Tieneste, har forvalt mig, hvorledes han i Ameriea,
saasom i Canada, Virgienen, Beasitten og flere Pro¬
vintzer har seet mangfoldige spæde Børn enten nøgne eller
svøbte i Bomuld at ligge i et Slegs Hænge Matter i Ske¬
den for Vugger, og i Peru har han fundet sræde Børn
at ligge fri i en Grøft i Jorden, og vare tun belagde
med Klæder, som naaede til Halvparteil af deres Legemer,
og saaledes kunde de frit bevæge Armene, og bøye Livet,
som de vilde, uden at falde, og at beskadige sig. Nogle
som begyndte at lære at gaae, krøbe saa got, som dc Lan¬
de, efter Moderens Bryst, hvilket hun viiste dem langt
fra, for at lokke dem til at gaae. Han saae smaae jorte
Børn af 2. Maaneder allerede at kryve omtring paa Hæn¬
der og Fødder, og de, som vare noget ældre, med Kider¬
ne og Fødderne at omfatte Mødrenes Hojter, og gholdt
sig saa fast, at de uden Moderens Hielp tunde hlive hæn¬
gende. De grebe Brystet med Haanden og drede, uden
at Moderen forlød fit Arbeyde, eller derved geraadede i
nogen Uorden Disse Børn vørte alle op, og bleve tykke
og fede, friske og stærke, hverken Fkienbenede eller pukkel¬
ryggede, endskiønt de hverten i deres fvæde Alder bleve
hvødte som Ægpptiske Mummier eller i Søvn dyffede
ved en syngende Amme og slyngende Vugge. Jeg
fandt mnig saa fornøyet ved denne fartige Borger-Koncs¬
fornuftige Tale og sædelige Omgang, at jeg bad hende ey
at bie forlænge, førend hun saae ind til us igien, hvillet
hun og lovede mig, og saasom hendes imaae Børn vare
vel afrettede og artige Børn, gav jeg dem hver en Pen¬
ge, som de med den største Beskedenhed tøge imod, og
med en sommelig Tatsigelse udviiste derover ikke en ringe
Fornøyelse.
Barbeer-Enken.
Om Børne=Mad og Skiæver.
D¬
e har Ret, nin kiere Hofmesterinde, svarede Bar¬
beer-Enken; Der er visselig meget ved vores
Børne-Opdragelse og Forflegning, som burde underfalies


en almindelig Reformation eller Forbedring. Jeg erin-
drer mig, at min Sal. Mand engang blev kaldet til et
Herskab, for at aarelade Fruens egen Pige, som havde
siget en Forskrækkelse over en Muus, som var kommen i
hendes Kammer. Den altererede Fruer=Pige sad som
halvdød i Amme Stuen, da min Mand kom. Hun blev
aareladt, og Skrækken forsvandt alt meer og meer; thi
uden selv at sige det, da var min Mand meget hældig i
den Videnskab, og vidste accurat, hvor meget Blod man
skal tage af en Fruer=Pige, som bliver forskrækket over en
Muus. Da Fruer=Pigen var hiulpen, eller hendes Fod
Freverenter tal) forbunden, kom Docteren ind, som var
hentet til den lille Junker, der var halvandet Aar gammel,
og befandt sig upasselig Dørteren fandt just denne unge
Herre siddende paa en gammel Sygvarterskes Skiød, som
smurte ham i Munden en Grød, den hun først i sin Mund
vel havde igiennemtygget, og ved hver Mundfuld kaldte
Junteren for saa mange Engle, Hierter og Dukker, som
der var Gryn i Grøden Over denne væmmelige Kier¬
lighed blev Docteren saa ærgerlig, at min Mand ogsaa
nær havde kommet til at aarelade ham: Han tog Barnet
fra denne fødtalende Opklækkerske, og vendte sig til min
Mand og sagde: Hvor kan det være andet, end de sun¬
deste Børn jo maae blive syge paa saadan Maade! man
forestille sig allene den Miskmask af Spiser, Ammespyt
og Tand=Viinsicen, som denne huultandede Kone stryger
sin lille Engel i Munden. Da laadanne Folk just ikke
ere vante til, ofte at skylle Munden ud, og da de sielden
have Mangel paa hule Tænder, saa fattes dem ey heller
paa Sølser, som forfuulne imellem deres Tænder, og
deres Mund er altid et ForraadsKammer af forsuulnet
Kiød. Denne Forraadnese vedbringes Børnene, og de
ere lykkelige, dersom de brækker sig derefter, thi ellers
truer Febere og raadnende Sygdomme dem Dersom
Ammerne endnu desuden have slemme Safter og Tilbøye¬
ligheder, saa forplante disse sig langt lettere ved Spyttet,
end ved Mriken.  Endnu maae jeg fortælle noget om
det, man hos Børn i Almindelighed kalder angrort eller
Skiædet: Min Sad. Mand blev engang, som han for¬
taalte mig, hentet hen for at forbinde en Madantes Fin¬
ger, som hun havde staaret. det var i Slagter-Tiden
Her faae min Mand nogle Børn at plage og stoppe sig
med Meel-Spiler, Klumper og Pande=Kager, og alle
sammen faae meget maare, blege og tørre ud af Ansigter¬
ne, men derhos vare uædvanlig tykte. J det min Mand
berragtede disse, førte tre gamle nikkende Matroner en
Jorde mnoder ind i Kammeret, udaf hvis Øyne gnistrede
Viisdom og Brændeviin. Man fil fat paa et Barn efter
det andet, og klædte dem af. Man fandt Livet opblæst,
Brystmuskerne svulne, og alle Lemmerne fortørrede.
Neppe saae Jordemoderen dette førend hun, som et Ora¬
kel, raabte Jh de ere jo angroede. En ædelmodig
Grusomhed bevæbnede denne Signerindes Tommelsingre.
Hun smurte dem med Olie, og strøg dem derpaa efter¬
trykkelig ned under de korte Ribbeen. Angest og Smerte
virkede hos dem alle en hastig Aabning med raslende Vin¬
de, og dette var Curen for Skiæver. Jngen tænkte


paa, at Børnene burde afholdes fra saa mange opblæsende
og slimavlende Spiser. Patte-Barnet var endnu tilbage,
som nød af sin Ammes Mund den skiønne Tyggemad.
Dette Barn var ligesaa elendigt som de andre, og denne
prophetiske Kone hviskede saa sagte: Ak! denne kiere
Glut er forheret, og det haver Medædere, hvilket sid¬
ste ihenseende til den tyggende Amme var sandt. Man
badede altsaa denne arme lille Skabning først i Bærmne;
derefter blev det med en Rage Kniv skrabet over det hele
Legeme, og tilsidst røget med 7 Urter imod Forhexning,
hvorved den gamle Siguckone besvor en Dievel efter den
anden, at ingen ureen Aand længere skulde kunde opholde
sig ved Barnet  Din Mand turde ikke udlade sig det
allerringeste om disse Børns Svaghed, saasom han mær¬
kede heel vel, hvad Troe disse aldrende Matroner havde
fæstet til den gamle overtrøiske Kierling.
Om en Rage=Kniv at barbere hele Verden med
B¬
landt andre min Sal. Mands Papirer har jeg og fun¬
det følgende, som jeg troer ey vil være Læseren til
Misfornøyelse; man seer at min Mand har bekymret sig
om lidt meer i Verden end at tage Skiegget af got Folk.
Knap troer jeg endnu nogen haver leveret Beskrivelse over
et rarere Jnstrument, end det som findes i denne Beskrivel¬
se over en Universal Rage-Kniv at barbero hele Verden med.
Efter lang Besvær og meget Hovedbrud har jeg endelig
udfundet, at der gives et Justrument, med hvilket man
kan barbere alle Verdens Nationer, Christne og Tyrker,
Jøder og Græker uden Forskiel, man kan ey allene rage
men endog kronrage med samme. Det forunderligste er,
at saadan en Rage-Knip ey har en Smule Staal i sig,
men er dog skarpere end alle andre Verdens Rage-Knive
tilhobe. Hvad dens Skabning angaaer, da er den neden
til spids og splittet, men oven til begroet med en Deel
Fiær Ved Hielp af denne har en Holberg barberet
de Nordiske Nationer. En Poltaire de Franske. Øer
gives for nærværende Tid mange, som bruge denne Rage¬
Kniv, men saa iblandt dem forstaaer at føre den tilgavns.
De rage hist og her en Plet, men sætte det meste igien;
Aarsagen er, de forstaae ey tilgavns at sæbe ind. Ney,
hine gamle Fædre sæbede først vel ind, og siden ragede for
Føde, da de bortskare Finner, Vorter og alt hvad saa¬
dant der fandtes paa Verdens Ansigt, og hvor de vare
dybt indgroede, toge de et Stykke af Huden med. Det
kalder jeg at rage. Man seer heraf, at Barbere-Lavet
er større end man kunde indbilde sig, og at det bliver et
vidtløftigt Amt=Selskab, naar man vil regne alle dem i
med, som bruge den Universale Nage-Kniv. Skulde dens
Skabning og Brug forhen være ubekiendt, men nu kom¬
me nogen til Nytte, er det mig kiert, at jeg kan anføres
paa deres Liste, som have gjort nye Opdagelser¬


Huusholdersken.
Om at rense Tønder og andre Kar fra Syrlighed.
M¬
an kan meget got rense Tønder og andre Kar fra
deres Syrlighed og Skimmel paa følgende Maade:
Man bestryger Tønderne eller Karrene, som ere tørre, med
Spiritus vini, saa at de bliver vaade overalt, og stikker
saa Jld deri med et Stykke flammende Papir¬ Naae
det er udbrændt, skyller man Karrene ud med Vand eller
noget af den Ligveur, som man vil have derpaa, saa er
al Suurheden betagen.
Hvorledes Skimmel kon tages af Viin og
forekommes.
R¬
ain eller Skimmel setter sig i sær paa Rhinsk Viin,
Mosel Viin og Rød Viin naar det forsømmes, i
rette Tid at fylde Fadet, saa at det ligger i 3 eller flere
Dage, uden at fyldes. Det kan og komme af, naar
der er for megen Trek i Kielderen, eller Spundet slutter
ikke got; thi da tærer Vinen sterkere og Fadet maae oftere
fyldes. J en vel tempereret Kielder setter ingen Kam¬
sig paa Vinen. En luftig Kielder er ey god for rød Viin;
naar den setter Kam, bliver den snart suur og gaaer i
Arbeyde.
Let Middel til at forekomme den Skade som
Fluer giør paa Roer og Kaal &c.
B¬
land en Unze Svovelblomme med 3 Pd Roe-Frøe,
og kom det i en glasseret Leerpotte med Laag over,
kom i 3 Dage, lidt hver Dag, af Svovelblommen paa
dette Froe, og arbeyd det vel om, at Frøet kan blive
vel impregneret af Svovlet, saae det siden, saa kommer
ingen Jnsetter dertil for den bittre Smags Skyld, sym
Planten faaer af Svovlet.
Raad mod de Orme, som fortære Kiøkken¬
Gevæxterne i Haverne.
M¬
an nedgraver smaae Potter i Jorden saa dybt some
et Ploviern gaaer, og kommer i hver Potte 20
eller 30 Draaber Svovel Balsam, og legger et lille Bræt
over hver Potte, at Jorden ikke skal falde derned. Denne
Lugt driver denne Orm bort, og betager den Kraft til at
yngle, eller man ruinerer deres Huller, hvilket alle Urte¬
gaardsmænd forstaaer meget got, og efterhaanden som
man finder Hullerne, fylder dem med Vand, og kommer
deri 3 eller 4 Draaber Olie af Hampefrøe. Om Van¬
det drikkes i Jorden førend Insecten kommer frem, saa
slaaer man endnu mere Vand i Hullet, uden at bruge
mere Ølie, saa skal snart dette Utøy komme frem, hvor¬
efter de saa langsomt krybe et Par Skridt, og derpaa blive
sorte, og døe. En anden Maade at udrydde dem paa
er, at komme 2 eller 3 Glas fulde af denne Olie i en
Spand Vand, og vande Planterne dermed, som man
pleyer, saa maae det Utøy forgaae.


Fredags-Selskabet.
Borgeren i en af de smaae Kiøbstæder.
Det Trykkende i de smaa Kiøbsteders Næring.
V¬
erkstædernes Skiebne er ikke bedre. En Borger
naar han enten ikke har Lyst til den Haandtering,
han haver taget Borgerskab paa, eller han holder en an¬
den, som ikke med Lang er befæstet, for mageligere, for¬
lader enten den første og bliver ved den sidste, eller og
ved begge tillige, eller han antager endnu en eller tø til.
Saaledes seer man Skippere at være blevne til Møilere
og adskillige Haandverks=Mestere til Søefolk, Smedde
som tillige drive Bagerie: Skoemagere, som tillige drive
baade Brændeviinsbrænding og Agerdyrkning: Skippere,
som tilligemed Seiladsen beflitte sig paa Brændeviinsbræn¬
den, Agerdyrkning og Kroehold, og er ikke næsten enhver
Kiøbmand i mange af de smaa Stæder tillige Viinhand¬
ler, Brændeviinsbrænder, Brygger og Avelsmand, mange
endog desforuden Kroeholdere og Skippere Men hvor
mange flere Familier skulle ikke finde et rundt Udkomme i
vore smaa Kiøbstæder, naar ingen drev mere end et Haand¬
verk, eller befattede sig med flere end een Haandtering?
Bønderne ere paa adskillige Stæder, Kiøbstædernes
baade Bagere og Slagtere: de føre endog hemmelig Bræn¬
deviin derind i hele Ankere, og hvad Næring tager ikke
Brændeviinsbrændingen paa Landet i Almindelighed bort¬
for Kiøbstæderne, og hvor meget maae vi ikke savne dette
meget Korn til Brød? Haandverks-Folk paa Landet blive
alt flere og flere, og drage Næringen mere og mere til
sig baade fra Landet og Kiøbstæderne. Man seer Tøm¬
mermænd, Bødkere, Glarmestere, Hiulmænd, Smed¬
de, Muurmestere, Vævere, Strædere, Snedkere, Reb¬
slagere og saa flere, ikke alleneste at arbeide i Kiøbstæderne
selv, ligesom deres egne Borgere, men endog at bringe
deres forarbeidede Vahre derind Og dette kan ikke an¬
det være; thi det er en nødvendig Følge af sidste Aller¬
naadigste Forordning om Folke- og Familie-Skatten paa
Landet af 24 Dec. 1761, at Hs Majests Jndtægter
aldrig kan blive større, i hvor meget end den skatsvarende
Almues Tal tager til paa Landet, siden denne Skat er
forbunden med det faste Tal af Hartkorn; men paa den
anden Side, at jo større Folke-Mænaden bliver paa Lan¬
det, jo større blive ogsaa deres Fordele, som, imod at
svare noget vist af Tønde Hartkorn, allernaadigst ere til¬
ladte at oppebære Skatten af deres Underhavende saaledes,
som Forordningen af 31 Dec 1700 befaler. Men nu
voxer ikke allene Folkemængden paa Landet ved de sig der
nedsættende Haandverksfolk, men i Særdeleshed Skat¬
ten, i sær om de ikke i sidst meldte Forordning ere und¬
tagne, eller om de ere undtagne, dog arbeide for Kiøb¬
stæderne eller for andre end Bønder, eller føre deres Ar¬
beide til Markeder, siden enhver saadan Haandverksmand
er forbunden at betale aarlig 2 Rdlr. for hver Person over
12 Aar, der findes i hans Familie. Man seer derfor
nu Haandverksfolk i alle Slags Arbeide paa Landet, end¬
og dem, der savnes i adskillige Kiøbstæder, endskiønt de
ingenlunde ved Loven der ere tilladte at sætte sig need.


See 3 Bog. 13 C. 23. A. Og lad være man ikke just
tog det yderste af dem, saa er det dog bedre at tage no¬
get af dem paa Landet, end intet i Kiøbstæden Men
hvor meget lettere er det ikke for Haandverksmanden at
leve paa Landet, hvor Brænde koster ham ofte næsten slet
intet, hvor han af egne tillagte Creature kan have sine
Sulvahre og uldne Klæder, og for Giøden deraf sit meste
Føde=Korn, hvor Huusleie koster ham ikke den fierde Deel,
som i Kiøbstæden, og Bekostningerne paa hans Huus at
holde ved lige ere kun faa og smaa, ikke uden efter hans
egne Hænder; hvor han er fri for Skat af hvad, han
fortærer, og af sit Fæe: hvor Byskat og Borgerlige
Tynger ikke naae hen: hvor Laugs Omkostninger og Me¬
sterstykke vides intet af: hvor han ikke behøver saa meget
og ikke saa kostbart Boehave, ikke uden hvad han og Fa¬
milie selv kan forarbeide, til Klæder, og hvor vel Klæ¬
der ham ikke hans Træskoe paa Landet? det følger da af
sig selv, han har ikke nødig at tage sig Verden saa nær¬
som i Kiøbstæden, og han kan sælge sit Arbeide for langt
lettere Priis. Ere ikke disse Herligheder nok for at drage
Haandverksmanden fra Kiøbstæden til Landet?
Skulde jeg i foranførte have gaaet for vidt, haa¬
ber jeg, at mine Lands-Mænd, der see ind til det nøyere,
undskylde en Frihed, der paa patriotisk Maade forhand¬
ler en Sag, hvilken derved er lige saa lidet afgjort,
som før.
Men hvor skal jeg hen at faae skiult disse Jndvaanere
i Stæderne for min Herres Øyne, der enten ved en Bor¬
gerskabs Eed ere Deres Medborgere al Hielp og Bistand,
Huld og Troeskab skyldige, eller som Lemmer af samme
Selskaber dem samme pligtige alligevel, disse, der af
Karrighed misunde deres Medborgere den Skilling, som
de løbe med til Haandverksmanden paa Landet, og som
paa saa mange Maader blev dem selv til Fordeel igien?
Skulde vel denne Troeløshed, denne meenediske Opførsel
blive ubelørnet, og den Næring Savnendes Sukke blive
borte i den dem opsamlende Vind?
Mødens ægte Børn mene at have Aarsag nok til
den nægte Undskyldning, at Mesterne i de smaa Stæder
ere alt for slette, deres Arbeide er ikke smukt og velskabt
nok ikke saa nøye overeenstemmende med Moden, som
deres i de store Stæder, maae de end betale dette noget
dyvere, saa faaes det og saa meget nettere giort. De seyle
derfor bort med deres Arbeide under Anførsel af saa god
en Vind enten til de store Stæder i Riget selv, eller og
der uden for, og til denne Hensigts Fremme er et hvert
Skib beqvem Paket=Baad nok for de smaa Stæder. At
der ere slette Mestere i de smaa Stæder, er alt for sandt,
men er det ikke saa i de store med, og Udenlands ligesaa?
men der ere dog ogsaa nogle gode, og ere disse Modens
nok for vore Patrioter, hvorfor ere de det da ikke og for
Børnene med 4- Kunne vi vel giøre os Haab om
dygtige Mestere i alle Haandverker, saa længe Tegne¬
Konsten og de Mathematiske Videnskaber endnu ere saa
store Selsomheder iblant dem, saa længe vi, saa vidt
mig bekiendt, ikke i en af de smaa Stæder have en offent¬
lig Skole for disse Ungdommen, især af den Stand, saa


umistelige Videnskaber, saa længe Mesterne kunne ud¬
skrive deres Drenge uden at aflegge Bevis for hvad de
hos dem have lært, saa længe Drengene og Mesterne med
maae drive saa megen Tid bort paa at afkiøbe Bonden i
hans Huus alle de Fornødenheder, som han er pligtig at
føre til Areltorvene).
Der ere vel flere Magneter der drage Næringen fra
Verkstæderne i de smaa Kiøbstæder, nogle her, som ikke
hidset nogle mere i et Aar, end andre et andet. Desse
ere alle uden for dette snævre Rum, og jeg handlede alt
for ubilligt, om jeg ikke efterlod til andres dybere Ef¬
tertanke Plads not til Udsigten af de Ting, som mine
Øyne have været alt for korte til at indhente nogen ret
Kundskab om.
Fra Verkstæderne vende vi os til Agerdyrkningen:
de smaa Kiøbstæder have næsten alle Agerdyrkning, nogle
stoer andre maadelig, og andre liden. Land og Egn,
som de ligge i, giøre den mere og mindre fordeelagtig.
Giærdsel, Gavn Tømmer Brændsel, Avlings=Redskaber,
ere paa mange Stæder særdeles dyre, og udkræve derfor
Avlsmandens største Flid, Forsigtighed og Sparsomhed,
om han ingen anden Haandtering driver tilligemed, hvis
han derved skal erhverve det sig og Familie fornødne
Men det, som meest trykker denne Deel af Kiøbstædernes
Næring, ere den svære Fortærings=Skat: af Korn- og
Høe=Læs, Græsgangs= og Tillægs=Penge af alle de nyttige
Dyr, som Avlsmanden i Kiøbstæden ligesaa lidet til Av¬
lingens Drift kan undvære, som Bonden paa Landet, og
som han aarlig opdrager til Statens store Gavn og For¬
deel. Jo nyttigere Borger han er, jo videre han bringer
det med Jordens Dyrkelse, jo mere Qvæg han legger til,
jo mere Korn han fører hiem af sine Agre, jo mere Byrde
ligger ham paa, og jo større Skat har han at svare der¬
Dette er al den Opmuntring han har. Den store
Utroeskab, Ødselhed, Ladhed og Underfundighed, den
utemte Selvraadighed, Lækkerhed og Overdagdighed,
der beherske deres Gemytter, som tiene: den beklagelige
Maade at fvere Hestene med det Korn, der burde være
Agerdyrkerens Gevinst: Græsvextens Forsømmelse: Man¬
gel af allehaande nyttige Træers Plantelse paa Kiøbstæ¬
dernes Grunde og saa mere, er altsammen nok til Stadfæ¬
stelse af den Sandhed, at ved Avling i Kiøbstæderne er
kun ringe Gevinst, og at Tieneste-Folk og Heste fortære
alt, hvad den bringer ind.
Men hvad kunde ikke et i hver af de smaa Kiøbstæ¬
der oprettet Huusholdnings=Selskab udrette i dette og alle
forberørte Tilfælde til Stædernes Opkomst, Styrke og
Flor?
Jomfruens Færter.
Om en Qvaksalver og en Skræder.
E¬
n Qvaksalver og en Skræder holdte engang saadan en
Samtale: Ak! sagde Skræderen: hvor ilde blev
jeg ikke skaaret, om Folk engang faldt paa, ikke at bære
Klæder; det var da ude med mig, efterdi jeg intet andet
haver lært, hvormed jeg kunde ernære mig J Sandhed,
min Ven! svarede Qvaksalveren: jeg beklager Eder af mit
Hierte. Himlen skee Tak, sagde han videre med en spodsk


Mine: min Tilstand staaer ikke paa saa slibrig en Fod,
om end et af mine Kneb staaer Feyl, har jeg hundrede i
Baghold, skulde ellers Lykken imidlertid bringe Eder til
Bettelstaven, saa kom til mig, jeg skal hielpe Eder¬
Kort derefter kom Hunger i Landet; uagtet den dyre Tid,
behøvede dog Folk Klæder, og Skræderen fortiente sit
Brød. Men den arme Qvaksalver fandt ingen, som
havde en Skilling at spilde paa ham, uagtet han anbragte
alle sine 100 Knceb og lovede Guld og grønne Skove,
hele Verden vendte ham Ryggen. Tilsidst blev han nød¬
saget til at aftrygle sig Skræderens Ædelmodighed, som
han før formedelst det ringe Haandverk havde foragtet.
Dette var ellers en unyttig Sorg af den forsynlige
Skræder. Vel lader det paa visse Lemmer, som man un¬
dertiden vilde kaste Klæderne; men han maatte betænke,
at hvad som fattes for oven, findes i des større Overflø¬
dighed for neden. Men hvad om man faaer i Sinde
at afskaffe al Magelighed; hvor skal da de mange Ledig¬
giængere hen, som nu opvarter de Magelige?
Phillis i Torden.
eller
Den forstrækkede Phillis.
Et Uvæyr stormer an paa Phillis Sovgemak.
Det lyner, tordner stærk. Her vaagner Phillis, ak
Der Jld for Øyet er, og Knald for hendes Øre
Nu kom et Lyn, nu Skrald. Hvad skulde hun nu giøre?
Beundrer hendes Vid: Hun flør til Damon ind.
Her høres Torden er, her giør er Lynet blind
Samleren.
Skriftemaals første Oprindelse.
D¬
et kunde synes unyttig, at tale om en saa alminde¬
lig bekiendt Ting, som den vise Forordning af 8 Ju¬
nii 1767, ved hvilken Kongen har afskaffet Skriftemaal
og forandret Straffen for Leyermaal til Fængsel paa
Vand og Brød, men jeg formoder at den største Deel af
Læserne, hvis Sag det ikke er at kiende Lovenes Oprin¬
delse og deres Forhold til de adskillige Tiders Sæder skal
maaskre med Nysgierrighed erfare det ved Forordningen
afskaffede Skriftemaals Opkomst, Hensigt og Misbrug,
men fornemmelig dets Uleytigheder i vore Tider og med
Fornøyelse indsee Nytten af dets Afskaffelse J den Christne
Kirkes allerældste Tider finde vi at Kirkens Lærere har fun¬
det det fornødent at udelukke som rødne Lemmer af Menig¬
hedens Samfund dem som ved nogen Last havde besmit¬
tet deres Sæder. Jntet var mere nødvendigt paa en Tid,
da Kirken, i Stæden for at understøttes af den verdslige
Øvrighed, blev ofte altsammen anseet for en Sverm af
de liderligste Mennesker, der fortiente at udryddes af Sel¬
skabet. En af de Beskyldninger, som man gjorde imod
de første Christne var at Løsagtighed var Hensigten af de¬
res Forsamlinger, og Anledningen dertil tages rimeligen
deels af deres fortroelige Omgang med hinanden deels
af adskillige Secters saa afskyelige Lærdomme og Sæder,
at Anstændighed forbyder at fortælle dem. Derfor ude¬
lukte man af Menigheden enhver, som havde begaaet den
ringeste Løsagtighed, at Hedningerne deraf kunde see,


hvor ugrandet denne Beskyldning var. Dertil kom ogsaa
den Fuldkommenhed, som man falskelig attraaede ved at
leve i ugift Stand. Dette forvoldede at man ansaae
indtil de almindeligste og menneskeligste Skrøbeligheder,
tn Elskov forvolder uden ringeste Medlidenhed, med
største Strænghed og Foragt. En som havde begaaet
Leiermaal, blev af Basilius i 7 Aar udelukket af Me¬
nigheden, af Gregorius (Biskop i Hrssa) i 9 Aar; thi
Tiden var adskillig i adskillige Stifter. For Hoer havde
man i Begyndelsen excommuniceret paa Livs Tid, og ville
neppe antage dem i Kirken endog paa deres Yderste. Da
Pave Sephyrinus omtrent Aar 216 i Betragtning af
de deraf flydende Uleiligheder, de nye Omvendtes Skrek
for den strænge Disciplin og mange Døendes Fortvivlelse,
forkortede Tiden, fandt han stor Modsigelse af de Afri¬
kanske Kirkelærere og i Besynderlighed af Certullianus,
hvis strænge Sædelære er nok bekiendt. Siden blev det
dog i den 20de Canon af det Ankyranske Kirkemøde, som
blev holdt Aar 315, anordnet at antage de, som havde be¬
gaaet Hoer, i Kirkens Samfund efter 7 Aars Poenitentz.
Det var naturligt at en Syndere, som efter den fore
skrevne Tids Forløb begierede at indlemmes i Kirken igien
maatte vise en virkelig Forbedring og den indprentede Ær¬
bødighed for Religionen, at hans Antagelse skede med en
Slags Solenniret. Han bad knælende om sin Synds
Forladelse i Menighedens Overværelse, og Biskoppen eller
Præsten, som stoed for ham, absolvcerte ham med Haands
Paaleggelse, hvilken Skik man mener at have givet An¬
ledning til den Beskyldning mod de Christne, at de til¬
bad Præsten, eller, som de sagde, facerdetis colebant
genitalia. Dette er Skriftemaals første Oprindelse. Det
havde sin store Nytte til at forbedre Sæderne, til at vise
de Christnes rene Sæder og indprente en stor Høyagtelse
for Religionen Men det var ingen Straf. Et hvert
Selskab, som ikke strider mod Landets Love, kan ude¬
lukke af Forsamlingen den, som har forstet sig mod Con¬
ventionen. Derfor bruger Canonisterne endnu hellere de
Ord Disciplina og Exeessus end Poena og Delictum,
Maaskee har de første Christne ved Excommunicatio¬
nens Indrettelse efterfulgt Jøderne, hos hvilke det er
bekiendt at den meget har været i Brug, og uden Tvivl
har Christus selv havt denne Brug for Øyne, naar han
siger Matth 18, 17. Men hører din Broder dem
ikke, da slig det til Menigheden: men hører han ikke
Menigheden, da skal han være for dig ligesom en
Hedning og Toldere.
Da Kirken siden fik Overhaand over Hedenskabet, og
da Paverne Tid efter anden bleve mægtige nok til at torde
foreskrive hele Christendommen Love, blev Kirke-Discip¬
linen beholdt ja udstrakt til Ret at paalegge det, som
ikke lettelig kan ansees for andet end Straffe, saasom at
pidske, sette paa Vand og Brød, og forvise, og om end¬
skiønt det var Geistlige, som uddeelte disse Poenitentze¬
Slag, der ikke som hine, der gives offentlig og ved Bø¬
delens Haand, burde somnindske eens Ære, omendskiønt
Fængsling paa Vand og Brød burde ansees for Faste
Clejunium) og Forviisning for jeg veed ikke hvad, saa


kan jeg dog ikke see anden Førskiel imellem disse poena¬
canonicas og poenas civiles, Borgerlige Loves Straffe,
end at hine bleve paalagde af geistlige og efter en sund
Staatskunst uberettigede Personer. Faste, Poenitentz og
Afbigt vare frievillige Ting i den første Christen Kirke
og bør være det efter deres Natur. Hvad Fortrydelses
og Omvendelsens Tegn kan det ansees for at lade sig pidske
imod sin Villie, Rasmus Rotterdam har havt Aar¬
sag at skiemte med de Præster, som pleiede, for at berede
deres Tilhørere til at iagttage Fasten, at raabe: Cras¬
jejunandum sub poenaæternæ damnationis; J Morgen
skal J faste eller J skal pines til evig Tid i Helvede!
Det kunde altsaa fra den Tid af ikke ansees for an¬
det end en Misbrug. Ved Reformationen vilde man
ikke gandske afskaffe Kirke=Disciplinen, og endeel af de Ca¬
noniske Straffe bleve forvandlede til Borgerlige. Saa¬
ledes blev Skriftemaal en Straf, fornemmelig for Leier¬
maal. Men det var meget uligt fra det hvad vi har
seet, det var i den første Kirke. For det første var det
nok at Loven fastsatte det som en Straf til at betage det
sin Frievillighed og at ansee det som noget haardt at ud¬
staae For det andet blev Synderen ikke paa nogen Tid
til Forbedring udelukket af Kirken, han blev ikke som hine
med Kierlighed og Medlidenhed antaget af Menigheden;
men man skulde snart sige, at Straffen bestod just i denne
Antagelse. Hvor smertelig en Følelse maatte det ikke
være, fornemmelig for et Fruentimmer, der ved et Øye¬
bliks Skrøbelighed havde paadraget sig, foruden store Be¬
sværligheder, Folkes fornedrende Foragt, at see sig maa¬
let for en infulterende Mængdes frekke Øyesyn, imens
hun nærmede sig til en streng Dommere for at høre en
efter Omstændighederne ofte alt for bitter Jrettesettelse?
for det tredie skikkede denne Fornedrelse sig ikke med Vær¬
digheden af det Sacramente, Synderen samme Dag skulde
nyde, og jeg har hørt mange fornuftige Præster klage over
denne og de andre Uleyligheder ved Skriftermagl. Det
passede sig altsaa ikke vel som en Straf, det fornedrede
og forbittrede snarere end det forbedrede den, som havde
forseet sig, det var for haardt for en Skrøbelighed, hvis
naturlige Følger synes efter vore Sæder at være haard
Straf nok, og det sømmede sig ikke vel med Religionens
Majestæt. Alle Fornuftige maae derfor ansee dets Af¬
skaffelse som en Prøve paa vor Allernaadigste Konges
Viisdom, der har vidst, hvad der passede sig paa Tider¬
nes Sæder. Det er den Kunst, ved hvilken Solon
blev anseet for saa stor en Lovgivere. Derfor sagde han
til en, som lastede adskilligt i hans Love og spurgde ham,
hvorfor han ikke havde givet Athenienserne bedre Love:
Det er vel ikke de allerbeste Love, men de beste,
som Athenienserne kan have.
Betænkning over et Skib som er Strandefærdigt.
F¬
orvovne Geyst, hvorhen? hen til Neptuni Strande,
Hvor Havet slikker paa sin tørre Broders Mund,
Hvad der, at see mig selv lidt i de Speyle-Vande
Som spille, Ja Gud veed paa hvilken ukiendt Grund.


Hvor Havets modig Hest af Dybets Bug sig reyser
Og ryster af sit Man de Svede=Perler ud (
Hvor Bølgers Bierge=Top mod Himlens Skyer kneyser,
Og søger ved sin Kraft, sit Virknings Selv, sin Gud.
Sit Selv, sin Gud? tie stil, Ja! Ja! min Geyst tie stille
Med det ukiendte Selv, din Tankes ingen Havn
Hvis Kraft i Virkning du kan see men dog ey skille,
Og skal den nævnes, saa er det et nuævnt Navn.
Gak ud for Tankens Seyl paa fraadde, hvide Bølge,
Min Geyst, men see dig for at du ey synker ned!
See til om du ey kan den Skovens Dotter følge,
Hvis Slange bugtet Vey har intet synligt Fied!
Ja! Ja! du lille Skib, Fornuftens Mesternykke,
Forvovenheds Forsøg, Opfindelse og Grav!
Man troer kuap Himlen selv, betroer dog Liv og Lykke
Paa dig, i Skiødet af det aldrig trygge Hav!
Velan, fornøy dig her, min tidt vellystig Tanke,
Hvor anden Grændse ey for den Betragtnings Rum,
End selv Naturen er, den din og altings Stranke,
Svæv over dette Dyb, see, hør og tænk dig om!
Trocløse Element, forvovne Fart! O! Himmel!
Er intet Bret, hvorved min Tanke holdes kan,
Hvad brøler hist saa fælt, hvad er det for en Vrimmel,
Er Havet Himlens Muur, og er vor Luftkreds Vand;
Utalte Væsener, J Verdner Verdens Lige
Og du, du altings Lys, har ey en Straake meer,
Tør blide Firmament til vrede Hav ey kige?
Dog tør den stive Eog dig trødse som du seer!
O! see det lille Skib, see, see, hvor det kan rugge,
Min Gud! hvad Ligevægt kan holde dette op?
Begiv dig ned min Geyst! dog ney! Jeg troer din Vugge
Til Dødens sidste Søvn vil dysse ind din Krop!
Hvad blinker hist for Lys i Skibets Toug og Takler,
Er det det store Selv? Ney! det er aldrig dig,
Hvad er det da for Blink? D! det er Dødens Fakler
Som til det sidste Mørk vil lyse dig og mig
Ach Haabets sidste Maal! see hvor Afgrundens Sluser
Har aabnet til vor Grav sin Afgrunds hule Vom,
Hør hvor den Hvirvel=Vind saa fnysende udbruser
Med Helved-Grue og Skræk den visse Død og Dom!
Og blæser Banghed ind i mest forvovne Hiæte,
Nu Himmel, Hav og Luft har brudt Naturens Fred
Forstil dig selv Fornuft, hvad Angest, Nød og Smerte
Det er, end levendes og sund at graves ned!
Kan en udmattet Krop, hvor meer end Siæl kuap lever,
Hvor Dødens Sendebud er Sygdoms lange Tid
Dog grue for sin Død, saa tænt hvad Angst her svæver,
Hvor plages disses Siæl ved Dødens Orme-Vrid?
Blandt Torden, Storm og Brag, en andens Sukke hører,
Her tigger Frygten Liv og Nøden lover Tak,
Da Vinden mellem hvert igiennem Luften fører
Et ynksomt Echo af de Dødbespendtes Ach!
(*) Poeterne fabulere, Duggen at komme derfra, at So¬
lens Heste, naar de opstaae af Havet, ryne sit Man.


Kom selv, o Gruesomhed, kom Tiger-artet Skare,
See denne Scene an, og hvis du endda kan
Et ynksomt Hiertets Suk, og Øyets Taare spare,
Da borg af salte Hav en Draabe Taare=Vand!
Her skal du see Portrait af Jonæ Andagts Kirke,
Hervrides Haand i Haand og Suk paa Suk gaaer ud,
Her prøver Nøden ret hvad ivrig Bøn kan virke
Her zittrer hvert et Knæe og knæler for sin Gud.
Her slaaer Samvittigheds, saa stærkt som Havets Bølger,
Her mellem Rummet af Døds Nat og Livets Dag,
Her maler Angest af, Liv, Død og Dødens Følger,
Her krystes Himlen ret i bønligt Favne-Tag!
Nu kan ey Tungen meer, nu taler Siælens Tanke,
Og Øyet seer til Gud, som Hiertets sidste Tolk,
Her er det sidste Knal, gruesomme Skiær, du Planke,
O! Himmel Hav og Grap! O! ulyksaligt Folk!
Dog holdt, forsagte Mod! et Skrit fra Dødens Porte
Endnu tilbage er, du slap af denne Nød,
Hos Haab er endda Liv og Livet ikke borte;
Thi Klippeus hvalse Od ey Skibets Riøbeen Brød.
Hvad Syn, hvad seer jeg nu, de modeløse Stakler,
Bønknepte Fingre nu til Arbeyd aabne tør
Saa rask som Lynild før fløye om i Mast og Takler,
Saa fyrige nu Haab Frygtkolde Lemmer giør;
De gaae det Skiær forbi, hvor Haab nær havde strandet,
Hvor Frygten større var for Land end Afgrunds Vand,
Hvo vil i Havets Nød ey ønske sig paa Landet,
Men see hvor Tryghed selv til Fare blive kan!
Som Blodet bæver sig i de udspendte Aarer,
Naar det opøses først af et forbittret Sind,
Saa væltet Hoved op de Afgrunds dybe Baarer,
Og styrtet som til Hævn de vrede Bølger ind;
Men nu blev mere end oprørte Vande stillet,
Og Vindens Sendebud udblæste Luftens Fred
Et Glimt af liflig Svel i Skyens Taage spillet,
Og skiød som Venskabs Tegn med hver en Straalned,
Snart funkled Solens Skin, snart dunkled Skyens Mørke,
Naar Solens Skin var mørkt, var Mørket lidet lyst,
Som i en uvis Kamp, naar tvende prøve Styrke,
Dog Solen Mester blev i Luftens Tumle-Dyst.
Nu blev da Suk og Sorg omvendt til Fryd og Glæde,
Og Luften susede af Takke-Offers Lyd;
Men hvor er du, min Geyst! hvi er du ey tilstæde,
Er du vel tankefuld og taus ved denne Fryd?
Ja! jeg maac Menneskets Formastelse beklage,
Som reddes kuap engang fra Dødens Strube nd,
Skiønt lige Farlighed hver Time er tilbage,
Førend det haver glemt,, sig selv, sin Nød, sin Gud.
Den ærgierrige Chineser.
H¬
vad er den Ære, vi
Er saa forelskte i?
En Lyd, som hastig gaaer forbi,
Et Ord, et Navn
Til intet Gavn,


Men som oc kyster dos saa megen Sørg og Møye,
Som og det var
En Ting saa kystvar og saa rar,
At intet kunde den opveye.
O du,
Som vi endnu.
Har gjort dig frie
For Ærens Slaverie!
For dig, som daarlig i dens svære Lænker træller,
Jeg denne Hændelse fortæller:
J China levede en Mand,
Begavet med en stor Forstand,
Af opvakt Vd, lærvillig, vittig,
Af sterk Hukommelse, særdeles flittig,
Desuden velskabt sund og riig,
Kort sagt: i alting lykkelig,
Og saa begierlig efter Ære,
Som han var skikket til at lære.
Han trøede nu at have inde
Al Lærdom, som der var i Chines Land at finde,
Og tog sig for at see sig om
J hvert et Land,
Paa hver en Øe
Hvert Hav, hver Flod, hver Søe,
Og lære meer og meer i hvor han kom.
Europa var ham ey saa gandske ubekiendt,
At han jo følede derved
Sin heftige Nysgierrighed.
Meest hen til samme vendt.
Han reyste derfor strax til Land
Jgiennem mange Nationer,
Hvis Dumhed, tænkte han,
Europes Vittighed forsoner.
Ey længe vilde han opholde sig blandt dem,
Men reyste videre igiennem Rusland frem,
Kom indtil Petersborg,
Og saae med største Hiertesorg
Hvor lidet man,
J dette Land,
Om China vidste.
Det er vel, tænkte han,
Fordi det er det sidste
Som man poleret har.
(Saa store Tanker han om vore Sæder bar!)
Jeg hastig reise vil den store Stad at see,
Hvor smukke Kunster nu Mesterstykker lee,
Og samme Herredom mod andre Lande ove
Som fordum Tapperhed.
Og siden hykkelsk Hellighed
Lod Christne Lande længe prøve.
For Korthed jeg nu nævner ey
Hver Bye, han slet tilfreds besøgte paa sin Vey¬
Kort sagt, han kom


Til det forønskte Sted, til Rom,
Og henrykt han beundred der
De Kunstens Forestillinger
Af store Mænd og store Gierninger,
En Jupiter, en Herkules
Med en Homer og Sokrates.
Han sagde da til den af hvilken han blev ført:
Om disse har jeg intet hørt;
Men hvorfor mangle
De store Mænd Jltxofu, Fipsthihi!
Hvad Navne er vel det? fik han af hiin til Svar;
Thialdrig nogen før blandt os dem nævnet har.
Er nævnet før! J kiende ikke dem.
Fortørnet svarte han og gik nu længer frem.
J Kirkerne han fik at see
det store Tal af Helgene,
Som Overtroe og Hyklerie
Har digtet ved Bedragerie.
Hist han en Kiste saae med Been,
Og hist en hellig Steen.
Sant Frands han og blant andre saae
Med Strikken om sit Liv at staae.
Hvad har vel denne giort
Af ædelmodigt og af stort
Den Strikke, som han snøres i
Er vel Erindring om godvilligt Slaverie,
Som han for Landet leed
J Nød og Ufelhed?
Ney, denne Helgen, svartes ham,
For sine Synder leed frievillig Tvang yg Skam,
Derfor han piskte sig
Saa jammerlig
At Blodet strømmede,
Naturen han saaledes tæmmede,
At naar han følte sig af Kiød
Langt fra at mætte sig i Vellysis kielne Skiød,
k man ham mangen Gang at see
Afklædt at velte sig i Sniee.
Olraabte hiin - Og disse ære J1.
Og kiende ey Jlixofu, Fipsthibr!
Hvad er den Ære, jeg saa tyrig efterjager)
Hvorfør er det da, jeg mnig denne Møye tager?
Maaskee en ringe Tid mit Navn erindres kan
Udi mit eget Land.
Dog nen - maaskee en Nar
Langt større Lykke har,
Hvo veed om Tosser ey af Efterslægten æres,
Jmens mit Støv forglemt udi sin Gav fortæres.
Fortrædelig han strax af Staden reyste bort;
Men Reysen var kuns kort:
Han døde snart af Sorg og af Melankolie,
Og var hans sidste Ord: Jlerofn, Sipsthibi!


Kraf udeves gotdig e Søtse, Peisn r4 M. doe Toyi- og 6 3t. vae Poll Nevir br Aeromger.


1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 6


Fruentimmer=Selskabet.
Huusholdersken.
Huusholdnings Ønsker: see No 2 og 3.
M¬
it andet Øyemerke er, at fastsette enhver Ting,
Plads og Sted. Herom er ikkun lidet at sige
Øynene, da nemlig hver Ting, som ikke er i Brug, har
Den uendelige Nytte af en Local-Orden, falder strax i
sit uforanderlige Sted, hvor den er at finde, og hvor
enhver, som kiender Huusholdnings Systemet, eller som
holdning, hvor i det ringeste i store, eller dog i det aller¬
bliver viist efter en Ting, kan strax finde den. En Huus¬
den, maatte have en jammerlig Anseelse. Men gemeen¬
ringeste i Visit Værelser ikke iagttages nogen Sted-Or¬
lig strekker denne Sted-Orden sig ikke noksom i det smaa
og almindelige, og om dette endog skeer, saa bliver den
Dette er Skiebnen for denne saa elskværdige Fornøyelse i
dog ikke bestandig og ufdranderlig nok vedligeholdt.
Huusstanden, hvert Øyeblik at blive krænket og fordre¬
ven af en forførisk Fiende; en Fiende, som endog veed at
bedrage det allerelskværdigste, det klogeste, det beste Fr¬
entimmer med forræderske Tillokkelser, og ikke uden Føl¬
ge af tusinde Undskyldninger krænker og bestrider hiin
Dyd Den giør sig behagelig for det dydigste Fruen¬
Duelighed og allerkierest Adspredelse, alt eftersom den
timmer under Maske af Høymodighed, Overbærelse,
dog er denne Forræderske i Grunden en Fiende af Dyden
finder Tiden og Omstændighederne fordeelagtige. Og
og Fortrædeligheder Hendes egentlige Navn er Skiø¬
og dens Rolighed, og Stifterinde af tufinde Krænkelser,
desløvhed. Under dette rette Navn er hun af mange for¬
hadt, som dog taaler hende under en af hendes Masker,
og paadrager sig en Mængde ubehagelige Emfindtligheder,
af hende. Hun er nemlig Skyld udi, at for Exempel et
skident Stykke Tøy bliver slængt hen i det brune Skab
et andet af samme Slags i det gule Skab, det tredie i
Commoden, det fierde i Cabinettet ogs. v. og ikke samles
saaledes, at man paa engang kan finde det igien Hun
er Aarsag udi, at vi ikke eyer og kan bruge vort eget, og
giver os det et halvt Aar efter, som noget Nyt, vi har
Nøgel, til hendes Ondskabsfulde Forlystelse, at opfylde
fundet igien. Hun forleder os til, at stiele os selv en
vor Hukommelse med hundrede Ting, uden at huske paa
det eneste, som vi nys lagde af Hænderne, og at berøve


os den ædle, den nigienkaldelige Tid fra det foretagne
Arbeyde, ved at gaae og søge efter en stakkels Nøgel.
Hun skaffer utallige Forfald og Forhindringer, til
at forstyrre og afbryde al Tidens Orden. Hun skaffer de
mest misfornøyede Timer, som paa nye hindrer Flittig¬
hed, Opmerksomhed og Orden, for at blive ret udtøm¬
melig paa Elendighed og ubehagelige Fornemmelser, og
for at giøre vor Forliis under hendes Aag ret ubødelig.
Synes man da, at det er ikke Umagen værd, at rive
hver Forførelses Maske af saadan en Fiende, som for¬
styrrer vor Rolighed, og under Beskyttelse af alle Slags
denne Forræderinde. Jeg seer hende, den dydefulde
Orden, Opmerksomhed og Flid, uafladelig at stride imod
delsers Masker. Men det er vanskeligere, ikke at lade sig
Heldtinde at trænge igiennem Høymødigheds og Adspre¬
forvilde af hende, naar hun fremstiller sig som overbærende
og duelig.
Mira læser dette mit Fordrag. Hvad, Huus¬
hende mine Tilfælde, og da maae hun dømme, om det
holdersken skriver, som det var trykt Jeg vil sige
er mueligt at opfylde hendes Ordensdrømme.
Jeg vil ikke engang regne mine egne persønlige
Angelegenheder og Fornødenheder, omendskiønt de skal
ogsaa besørges; men jeg har som Huusmoder at sørge,
har under Pleye, for mine Fader- og Moderløse=Sy¬
for min Mand, for mine Børn, for dem min Mand
derhos maae Børnenes Opdragelse ikke forsømmes.
sterbørn, og for mine Huusfolk og Domestiker, og
Det er sandt, Itra! Hun hat en stor Huushold¬
ning, og det er hende ikke mueligt, uden Jagttagelse af
Tidens nøyagtige Jnddeling og Sted-Orden, at fyldeste
giøre hendes Huusholdnings Pligter.
Men hvor skulde det være mueligt, ved saa mange
skes Ordens Regler, jeg lder den ene giøre det, og
Forretninger at kunne iagttage min gode Huusholder¬
den anden det. Altsammen kan jeg jo ikke selv giøre
det. Jeg er syg og svagelig J forrige Tider ivrede.
jeg mig over, naar jeg engang kom paa et Sted, hvor
jeg ikke fandt alting ordentligt. Men denne Ærgrelse
skilte mig ved min Sundhed. Nu lader jeg det gaae
som det kan og giver efter.
Om Forladelse, maae jeg pørge, om Madamen
da i det mindste ikke iagttager en nøyagtig Sted-Orden
med hendes egne personlige Ting?


7 Hvorledes kan jeg det? jeg har alt for meget at
vzestille og tage vaere, og maae snart skikke een, snart
mn anden til at forrette det. Meget sielden kommer
"en Ting paa det Sted, hvor jeg skikker den hen, eller
vil have den.
Forlad mig, Madame? hvor kan De fordre en
Orden af andre, hvorpaa de ikke selv giver dem noget
Exempel, Hvad siger De? Jkke engang Deres egne Sa¬
ger, og end ikke selv holde dem i Orden?
"Jeg har ingen Tid dertil. Snart kommer et og
, snart et andet i Veyen. Jeg har saa mange Forret
"ninger, og maae tillige passe paa det altsammen
Men De maae dog gandske vist nødvendig iagttage
den nøyeste Orden med Deres eget Tøy og Antog, ansee
det som Grunden til den gandske Huusholdning, og der¬
med give et Exempel, som snart de gode Huusfolk ville
følge af Kierlighed og Efterlignelse, og snart de slettere
af Skam. Deres eget Exempel er Deres halve Umage.
Kan De, siig mig dog, forlange noget af andre, hvor¬
paa De ikke selv giver noget Exempel?
Om jeg endog vilde følge Eders Raad; saa maae
- jeg desforuden endda stedse lade alt for meget dependere
"af andre, som ikke giøre, hvad jeg befaler dem. Jeg
7 har forhen næsten skieldet og smeldet mig ihiel med dem.
Men nu er jeg klogere, og lader alting jevne sig selv.
Vil De tillade mig, Madame! at jeg siger Dem, at
ved den Skielden og Smælden, som De melder om, har
De just fordervet det altsammen. Man maae ikke lade
sig saa vidt overile, at man skulde skielde, thi endog i den
mindste Huusholdning forefalder der mangfoldige Ting,
som udfordrer en stadig Sinds Fatning. Og dersom
man i en Sag setter sig uden saadan Fatning: saa maa¬
gandske vist ti andre Sager lide derunder Siig mig dog,
Madame! er De ikke selv, saa vidt giørligt er, tilstæde
ved de Forretninger, som De befaler at bestilles, om det
endog ikkun var i en Minuts Tid? har De ikke Deres
visse Timer om Dagen at eftersee, om og hvorledes De¬
res Befalinger ere efterkomne?
Om jeg endog havd saa om jeg endog allevegne
" vilde have et aarvaaget Øye, saa veed jeg dog meget
Yvel, at Folkene derfor ikke bestilte desmeer. Jeg vilde
"da rigtig komme til at ærgre mig ihiel, det kan jeg sige
"Eder.
Men De maae dog nødvendig see efter, dersom De
ikke ville forgaae i bare Uorden. Og De maae ligesaa
nødvendig see efter med det faste Forset, ikke at ivre sig
Forsøg De det engang. De skal da først finde meget paa
sit nrette Sted. Tag De det stiltiende, men for alting


stiltiende! og set De det selv paa sit bestemte Sted. Har
De ikke hørt, hvad det har for en fortryllende Kraft, at
giøre noget stiltiende? Jgientag De siden denne Opførsel,
og De skal see, om De ey skal udrette forunderlige Ting!
Hvilken Fordring! Hunsmoderen skal da altsaa
selv tage Haanden med i alle Ting? hvorfor har man
da Børn og Tienestefolk, hvor findes der vel en gemeen
Borgerkone, som skulde giøre dette
Min kiere Madame! De maae slet ikke rette sig i
denne Fald efter en eller anden Borgerkones Exempel;
men De maae meget mere selv give dem et Exempel paa
større Klogskab. Vil De have Exempler, saa opsøg De
sig et, som retter sig efter Ordensregler. Til Deres
Kiøns Ære findes der virkelig saadanne endnu, endskiønt
maaskee ikkun faa. Jeg kunde anføre Dem en Dame af
fornemme Rang, hvis Huusholdning endnu er langt
større end Deres, og som har hver Dag næsten 30 Per¬
soner at bespise. Jntet Slags Huusarbeyde fører i sig
selv nogen Skam med sig. Desuden skal De jo ikke selv
udrette og fuldføre Gierningen, men ikkun ved Deres
Nærværelse sette Liv i dem, som skal giøre den, og ved
det De selv tager Haand i med, opmuntre til og ligesom
beære Arbeydet. Har De ikke hørt, at naar en offentlig
Bygning skal opføres: saa legger en fornemme Herre
Grundstenen, eller lader i det mindste saaledes. Ja,
naar endog en Galge skal bygges, saa giør Øvrigheden
det første Hug, for at giøre Arbeydet ærligt. Bliver
derfor den fornemme Herre nogen Handtlanger, eller
Øvrigheds Personerne Tømmersvende?
Endelig er det jo let, selv at eftersee, om vore Be¬
falinger bliver efterlevede.
Hvilken lang Samtale, hvad havde imidlertid,
efter Eders Tid-Occonomie i alt kunde være blevet ud¬
rettet!
Søg De at igientage det kiere Madame! den an¬
priste Orden skal sette Dem i Stand til, at oprette langt
mere, end herved er forsømt.
Den lille muntre Jomfrue.
Arie til Smaa=herrerne over Stolthed.
A¬
k! modig Modens Junker!
Siiig mig, hvoraf du prunker.
Du som en Staver gaaer
Med Fier og kruset Haar,
Og er mod alle fiær.
Man pynte kan en Stytte;
Men hvortil kan det nytte?
Den dog en Stytte er,
Og altid Faldet nær.


Fredags=Selskabet.
Samleren.
Forslag til Trolovelsers afskaffelse.
D¬
er mangler aldrig projecter i Verden, men ved Un¬
dersøgning ere de fleste grundede paa Egennytte, en
slet Grund naar den er skadelig for det Almindelige. At
udfinde Midler til Fordeele som gavner alle, er en Patrio¬
tes Pligt. - Jeg vil allene til nøyere Eftertanke frem¬
stille følgende, som maaskee kunde være tienligt og ved
nøyere bedømmelse forbedres. Det er ey skrevet uden
Overlæg og flyder af en Patriotes Pen:
Jblant de adskillige Ting som trænge til Forbedring,
drage uordentlige Følger efter sig og ere Publicum til
Skade, kan efter mine Tanker med Føye de her bruge¬
lige Trolovelser eller Fæstens Øl, reignes. Jngen uegen¬
nyttig Patriot, skal kunde vise engang et Skin af Nytte,
ved at Folk først Troloves, siden Giftes, det er: giøre
Giftermaal med dobbelt Bekostning; jeg derimod skal
vise de Uleiligheder som her røre af samme og de Fordeele
saa vel for Kronen som Landet samme Misbrugs afskaffelse,
kan indbringe.
imo Folk som allene ere trolovede, bør ey for rette
Ægte Folk ansees; ikke avle Børn sammen, men være
forbundne ved en paafølgende Ægtevielse, at fuldbyrde
det Giftermaal, hvortil allene ved en foregaaende Trolo¬
velse lægges en Forbindelse, som ey uden des gyldigere
Grund kan brækkes, men herimod handles daglig, og utal¬
lige Exempler lære, at Folk, som ere Trolovede, af ufor¬
muenhed til det paafølgende Bryllups Omkostninger, en¬
ten al sin Tid, eller mange Aar, henleve, avle Børn
sammen og misbruge denne Sædvane til Lovens Over
trædelse, hvoraf flyder en Forvirring i Staten.
2do De som have Leilighed til og virkelig holde
Bryllup, bringes herved i en dobbelt Bekostning. Den
Overdaadig ed, som end og hos de gemeneste hersker,
bringer dem til først at anrette et Trolovelses Giestebud
med lige saa stor Omkostning, som det paafølgende Bryl
lup, disse dobbelte Depenser, ere unyttige, tiene kun til
at forøge Udgifter og Overdaadighed med dens Følge¬
spenne, Fraadsen, Drikken og Tidspilde, da dog sam¬
me til Næring, Børns Opdragelse med mere, nyttigen
kunde anvendes. Depenserne trykke de, som udgive dem
for Ceremonie og Mode Skyld, komme ey Medborgere
til Fordeel, men forsvinde allene i Halsen og Maveu,
giøre de Arbeydendes Hænder dovne medens saada: Sviin
varer. - Fæstens Øll er allene indrettet for dem, som
ægevies i Kirken og ey have Leilighed til at udtage Kon¬
geiig All ru. Beviigning af Cancelliet til Giftermaal.
Saadan en Bevilgning koster omtrent 13 Rdlr., da et
Fæstens Øll som oftest koster toe gange saa meget, skiønt
det vel af de mindre Formuende med mindrelskan bestrides.
For nu at finde en Middel Vey heri, som baade kan fa¬
cilitere Undersaatterne og tillige forøge Hans Majestets
Jntrader, er det jeg allerunderdanigst giør følgende pro¬
position.


1mo Alle Fæstens Øll burde afskaffes, som allene
indføre Uorden i Giftermaal og forøge publici Udgifter,
uden nogen Nytte, alle ordinaire Folk burde ægtevies i
Kirken.
2do For at spare Undersaatterne for de Udgifter, en
Kongelig Bevilgning af Caneelliet koster (hvilken med
porto &c. i Norge er 15 Rdlr.), skulle de som ville vies
i Kirken, i Kiøbstæderne, til Hans Majestets Amtsiue,
paa Landet til Fogderne, i de smaae Stæder hvor ey
Amtstue er, til en Finance=Betient, udbetale 5 Rdlr. for
en Copilations Seddel, naar vedkommendes Qvittering
udviste at Majestetens Rettighed var betalt, skulde i Kiøb¬
stæderne Præsidenten (hvor ey den er) Raadmand, Bye¬
Foged, eller beste Civil=Betient, give de Giftende, gra¬
tis og uden nogen betaling for Skrivningen! en Copu¬
ons Sæddel til Beviis for Præsten, paa et 24 s Pa¬
pir som de giftende selv bekoster. Til saadan Cupulati¬
gus Seddel, maatte gives en Almindelig Formular
Paa det ingen Dolus malus heri skulle kunde skee,
burde hver vedkommende Øvrigheds Person, saa vel som
Præster, i Købstæderne og paa Landet, til Stift=Amt¬
mænd, Biskopper og Amtmænd (som dem videre havde at
fortsende, indgive, de første en Specification over hvor
mange Copulations Sedler de have udstædet, de sidste,
over hvor mange Par de i Kirken have Copuleret.
Hvo som mindste Srig og Forsømmelse til Kongens eller de
Giftendes Skade, begik, burde derfor, Mulcteres til¬
strækkelig efter Omstændighederne.
Af denne uegennyttige Proposition, sees soleklart;
Undersaatterne kunde lettes, Majestetens Cassa, uden no¬
gen nye Indretning og Bekostning profitere, og det som
mest er, paa en Maade som sonlagerer Landet og indfø¬
rer bedre Orden.
Dette Forslag vil indbringe noget anseeligt: jeg
sætter i mindste Maade, at over alt i Rigerne ikkun 4000
Par aarlig vies i Kirken, det udgiør strax en Summa af
2 250 Rdir. da det sikkert ville indrente langt mere om
Aaret. - Jo mere negennyttigt mit Projeet er, desmere
haaber jeg min patriotiske Redelighed vises, som nok ved
Tid og Leilighed skal vise sig i flere uinteresserede Forslage.
Jomfruens Fætter.
Den forandrede Lisette.
D¬
en stakkels Moder seer sin Sorrig paa Lisette,
Hvis rosenfaroet Kind nu svinder ganeske bort.
Hvad dertil Aarsag, er kan Modelen ey giette.
Lesettes Levelid nu synes gandske kort.
Hun svinder bort som Dug for Dag ns Soel og Hede;
Hun under Øynene nu bliver sorceblage;
Hun lidet spiser, og hun det med Suk m. at ade;
Hun elsker Eenlighed, og aldrig ud vil ane.
Er der dog ingen Raad? - o! lad en Doctor hente!
Han kom. Lsette gav ham ikkun kort Beskeed
Leander frier. Faaer Ja Man strax Forandring kiendte:
Lisette munder blev, ja, trivelig og feed.


Borgeren i Hoved=Staden.
Kiøbenhavns Stads Matricul og aarlige Skatter, forfattet 1756 og 1760.
Vægterne
Redu=Grund Grund-Tax==Classer Skatter hver! Aar
hver Uge.
Breden Pladsens| eeret Qvad.  ten.
Qvarteer og
imod Qvadrat Al. til Alens i
Gadernes
Numer.
Gam
Løgte og Renova Af Kiel¬
Gaden. Alen: | god Taxt.
Navne.
Sprøyte tion. Huus! der.
( Nye mel. i
i Fod.
1
--. R. Msk. RMsk. sk. sk.
Ml. T. Ml. T. M. M sk. Rd. Kd.
Øster.
Kongens Torv, 15. 8- - - i1703
--s- - -
140
1187
1( Kongens Gade. 113
(lMejer Levi Jacob¬
- - J1758 225-13 2 - -
23 12. - - J624! 5 -H--
21 Kongens Torv
16. 19 2024- s3404 3 8 s720 11530 15J44- 12-5- -
( Kongens Gade
---1- - -4 11
3 Kongens Torv- 13 8 178 - 11624 5 - 133
(Mejer Levi Jacob,
J.-
30.
4 ((Kongens Torv-
--2 -
2. 2sr8 2.
Scol 8 1 P650! 920
((Øftergade -
2335 4222. 8f
3---
211
3(østergade - J23 844lag7 J§ . J29s ( 300
1 3 12s1 -
((Povel Lenoir - i
4s1 3 11--f
260, 27
2581 6 -
6 Joh. Joh. Spiir 13 131333
4 1 3 121.
4 f1 3 -s1-
2001 11
716. Scrismeyperl 9. 6sags 201S-
-5 145- 4
4 s1 3 es1-
200
j 200
8 Andr. Brønlund 9 10 294 - s200
14 - 4
4s1 3 -s1
410 1 380
9 Jsach Berger-J19. 4575 saJG-
121 -
13
61,3
210
150
( 10 Jørgen Vogt -!o. 18 259 - 190?
5 141- 4
63
vuol 175.
(H. M. Harders21. 16h.
145.3
111348
1 11
"4
s2 1 71 3
5213
((Lorens H. Kleinl 8. 161.
2 2 911 3
1 s3 4 4123
922116
12cløstergade -
l4L. 1D268.
9021 3 8 P145o 151.
45.
((Kongens Gade
1)5 - -s31
Grev Ahlefelth
6-3
§. 17r78 2(s - 16ol 160
31414
13 østerade
oj-3
Frid Rubertsen
10. 16 206 -J87IS. - 185. 19.
114 4
14 Poul True -
13 -s1 --
310
15 Joh. M. Moller 15. 21411.
3293 6-
330
1 3 12 1 -
126 -
"4 14
1 3 - 1-
2631 6-
Østergade -
350
15. 101449
4 1 3 12 1 -
146 J2 8 1325
24. 22
Tværstrædet -
3 10 - 2
2 -f- 1
5 6-2
13
§. 12145 s132J28.
17 Tværstrædet-
-5 14 -4
Anthon Meefort
11. 19
18( Østergade -
-.4
160 J1801
J12. 101)174
Tværstrædet -
5 l- 5 14-4-
Andr. Bundesen;
De underste Tal er Forhøylsen.
Mere følger.
Heraf udgives ugentlig et Stykke. Prisen er 4 Ml paa Tryke og 6 Ml. paa Post=Papir for Aargangen.


1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 7.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Betragtninger en Morgenstund.
M¬
in salig Mand, sagde Præste=Enken havde adskil¬
lige Jndfald. Morgenstunden pleyede han at kalde
sin Læse=Tid, og Naturens Yndigheder hans netteste og
letteste Bibliotek. - En Sommer=Morgenstund væk
kede han mig meget tilig. Staae op! sagde han: jeg vil
vise Dig et behageligt Spn. Jeg fulgte ham, og han
førte mig ud paa Marken igiennem vores Lysthave, hvor
den ærbare Nat=Viol endnu udspredede sin angenemme
Lugt i den stille og dunkle Tangshed. Vi gik iginnnem
Græsset, og jeg kan ikke uægte, at jeg jo ømmede mig
over mine Skoe og andet meere, som blev vædet af den
nedfaldende Natte=Dug. O! sagde min Mand: disse
Dug=Draaber og paa Græsset hængende Perler, ere
langt kostbarere end dit prægtigste og med Perler besatte
Hals=Smykke, og den af Duggen hvidfarvede Eng langt
overgaaer den kostbareste Sølv=Brocade. Vi gik, ind¬
til vi kom til et temmelig høyt Bierg, hvor vi stege op.
Her vil vi sette os, sagde min Mand, og læse i Natu¬
reus store Bog, der dog er den behageligste billed=Bi¬
bel. - Det tidlige Tusmørke begyndte alt meer og meer
at forsvinde, og Morgenstiernen, det store Lyses Forløber,
gav alt meer og meer tilbage af sin laante Glands. Min
Mand havde stedse Øynene henvendte imod Morgenlan¬
dene, som alt meer og meer bleve opklarede af det tilstun¬
dende Verdens store Lys. - Nu nærmer sig det op¬
mærksomme Øyeblik, sagde han ligesom henrykt, paa
hvilket jeg vil vise dig det behageligste Syn. - J det
samme forsvandt Dunkelheden, og Skyerne i Øster bleve li¬
gesom blandet med purt Guld, saa at ingen Gyldenstykke af de
deyligste forskiellige Farver kunde settes i Ligning med de ufor¬
lignelige Morgenskyer. - Nu blev ligesom Forhænget op¬
trukket - Solen begyndte nu at frempippe over Horison¬
ten - O! raabte min Mand gandske indtagende: Hvil¬
ket Syn! mon noget i Naturen kan veye op imod det?
See! hvor den Dagenes store Regient fremtriner
ligesom i et Gyldenstykke, og gaaer frem, som en
Brudgom af sit Sæde. - Her aabnedes for et ret
betragtende Øye den angenemmeste Skueplads; en Skue¬
plads, der ikke var udziret med nogle af menneskelige Hæn¬
der forfærdigede Machiner, og ved Penslers Kraft for¬


blindende og døde Malerier. Ney, her var alting le¬
vende. Det store Vederqvægende Lys oplivede alt. - Det
forhøyede Sted, hvor vi sadde, gav os en frie og aaben
Udsigt, der fordobblede Naturens Yndigheder. - Luf¬
ten var stille - Neppe var Lyset i Øster fremkommet,
førend det muntre og liflige flyvende Siunge Chor, fra
den sig høyt opsvingende Lærke indtil den sig i den sumpige
Mose opholdende Rør=Jriske, istemmede en Morgen¬
Sang, som med den behageligste Lyd og Gienlyd opfyldte
det store Mellem=Rum imellem Himmelen og Jorden.
Hør! sagde min Mand, hvor disse smaa og ufor¬
nuftige priser deres Skaber! er det ikke saa, at Hunlene
fortæller hans Ære, og den udstrakte bef eskning
hans Hænders Gierninger. - Nu lode vi Øyet om¬
vanke paa Jord=Kloden: Hvilke Forestillinger! Hist laae
en Skov, her en Slette; hist en Høy, her en Dal; hist
en bugnende Korn=Ager, her en blomsterfuld og vellugten¬
te Eug, hist sprang den flygtige Raa med sit frygtag¬
tige Kid, her gik det tamme Faar med sit dansende Lam:
hist brægede Steen=Geden paa den tørre Klippe, her
brølede Koen i den fede Græsgang; hist seylede Skibet
paa det salte Hav, her kneysede Svanen i den færske
Søe; hist laae et prægtigt Slot, her en eenlig Bonde¬
Gaard; hist et stort Lyst=Sted, her et lidet Kaal=Bed;
Hist en af sine høye Spire og store Bygninger prunkende
Hoved=Stad, her en ringe og lav Landsbye. Ved
en hver Forestilling gav min Mand sin Betænkning Nu
begyndte Marken at vrimle med duelige og glade Arbey¬
dere, som ilede hver til sin Gierning. See! sagde min
Mand, hvor disse Adams Efterkommere i Jord=Dyrk¬
ningen ligner den forsynlige Myre og nyttige og vise
Bie; de indsamler i deres Ansigtes Sveed om Sommeren
det, som baade de selv og vi andre skal underhøldes af
det gandske Aar. - J det samme kom en gammel graa¬
hærdet Bonde med sin Rive paa Nakken, hastende til sin
Eug, og underveys forlystede sig med at synge en smuk
Morgen=Psalme. Hvilket rørende Optrin giør ikke denne
gamle Arbeyder! sagde min Mand, mon ikke saadant et
Syn kan forlyste baade Øyet og Øret? Ak! hvor mange
monne ikke hisset iblandt de høye Spire og sløre Bygnin¬
ger endnu ligge nedgravede i Edderdunen, og udstrakte
paa Ladheds Leye, ja, mon der ikke findes mange, som
endnu aldrig har seet Morgenstunden i sin Herlighed, og
ved Solens Opgang erindret sig, og endnu mindre priset
den ene Store, som med sit Almagts Bliv bød Lxset


at fremselnne af Mørket; men tvertimod giører Lys til
Mørk og Mørk til Lys, og saaledes efter Modens Calen¬
der forvender Naturen i og uden for dem selv. Kunde
man ikke sige til dem, som Enihu fordum talede til Jøb:
Rom ihu, at du ophøyer Guds Gierning, hvilken
Folk har beskuet. See! Gud er stoer, hans Lys
er over Jordens Vinger. - Dog, lad os ikke op¬
holde os over dem De sover og vaagner neppe, førend
Søten har gjort sin halve Circul Gang, Og de vilde
maaskee tage det unaadigt op, om man brugte denne be¬
tydelige Vækker til at afbryde deres rolige Morgen Søvn:
Vaag op, du som sover, og lad den, fra hvilken
Lyset er udkommen, lyse for dig. - Du og jeg,
lagde min Mand: vi ville forlyste os med denne Morgen¬
Sang. Derpaa sang han følgende Mørgen=Tanker, som
har fornøyet mig mangen en Morgenstund i min eenlige
Enkestand, og det fortrød mig ikke, at min Mand væk¬
kede mig saa tilig af min Morgen=Søvn; thi Sovnens
Tab blev fuldkommen erstattet ved den rene Glæde mit
Hierte fandt i Morgenstundens Bctragtning. Her ere
min Mands
Morgen=Tanker.
Tør Søvnen af udhvilte Øyne=Laage,
Op! op! og skue nye Naade fra din Gud.
Nu svinder bort det skræksom Nattens Taage.
See! Solen, som en Brudgom triner ud
Paa det Sapphire Blaa med Gyldne=Stykker blandet,
Hvis Aukomst fryder og opliver hele Landet.
De vilde Dyr i Buske Krat indkryber.
De tamme gaaer i Perle=Dugens Eng.
J Stræbsomhed en Myre sig fordyber.
Sce! Blomsterne staaer nu af deres Seng.
Nu Solens Purpur=Glands bestraaler Træers Toppe,
Er Lufteus Mufici med fuld Mufik alt oppe.
Op fiung en Sang til Skabermandens Ære.
Lad Ladhed ey tilbageholde dig;
Thi det er got Tak-Offer at frembære.
Gud ey forsmaaer. Han er paa Naade rig.
Bær Morgen-Offer frem af Hierte, Mund og Tunge.
Gud hører, skiønt du kan kun ufuldkommen siunge.
Min Gud, hvo kan din Godhed ret udsige?
Din Naades Soel er dog hver Morgen nye.
Jeg under din udstrakte Naades Fliige
J Nattens Mørk fandt sikker Lær og Lye.
Da Søvnen mig betoeg og alle Sandser dummet,
Da høldt din Naade=Vagt. Dit Øye aldrig slummet.
Den Mørkheds Hær og Lysets svorne Fiende,
Bortflygtede. Du var min Soel og Skjold.
Den Mørkheds Magt du kan med Mørket binde.
Du Lys og Mørk har ene i din Vold.
Ja Du, Du Livets og Du Dødens Overherre,
Ey lod i Nattens Mørk min Aandedræt indsperre.
Du til i Dag har ført mig som en Fader.
J Modgangs Nat du ikke mig forlod.
Paa dig, min Gud, jeg ene mig forlader
J Medgangs og i Modgangs bittre Flod.


Du er den faste Grund. Paa dig jeg kaster Anker,
Naar Modgangs Vand og Vind slaaer ind paa Livets Planker.
Tak være dig, som underlig mig fører.
Tak skee dit Navn. Det er mit faste Slot
Lov Gud, min Siel, med hvad, sig i mig rører.
Tak HErrens Navn; thi det er altid got.
Ja, Lovet være dig, Du store Siele=Hyrde,
Som føder dine Faar, og bære deres Byrde.
Udi dit Navn jeg Dagen vil begynde,
Og udi Dig mit Embede og Kald.
O! hielp, at jeg forsetlig ey skal synde.
Alt skrøbeligt i Verden staaer paa Fald.
Leg din Velsignelse til hvad jeg skal forrette;
Saa skal min Fiende see, du mig ey vil forgiette.
Hold Lysterne fra Daarers vrange Veye.
Hielp, at jeg kan med Øyet giøre Pagt.
Lad Foden ey fra Livets Fodstie skeye.
Hold over hver en Tanke nøye Vagt.
Lad dette Tanke=Sprog i Hiertet præntet være:
Gud bør i alle Ting skee Lov og Priis og Ære.
Huusholdersken.
Om den nye Vask=Maskine.
D¬
enne Vask=Maskine, som af Hr. D. Schæfer i Re¬
gensborg blev gjort mere bekiendt, end den forhen
var, fandt i Førstningen slet ikke bifald. Jeg kunde
umuelig begribe, at det skidne Lindtøy kunde i saadan
Hast faaes saa reent og skiert, som ved den forhen bru¬
gelige Maade at vaske paa; jeg sagde: Mandfolkene for¬
staaer sig ikke paa dette Arbeyde, og at denne Maskine
maa nødvendig rive Lindtøyet i Stykker, eller opslide det
for Tiden. Jeg giørde en vis Mand disse Jndvendin¬
ger, som ikke blev mig Giensvar skyldig. Han paastod,
at Tøyet blev ligesaa reent i denne Maskine, som noget
Fruentimmer vilde forlange det, og hvis ikke, saa var
allene Aarsagen, at man ikke forstod at omgaaes dermed.
Han spurgte mig, om jeg ikke troede, at Mandfolkene
vare Opfindere af Fruentimmernes fleste Arbeyder og
Forretninger; og endelig beraabte han sig paa, at øver¬
bevise mig ved Øyesynet, at Lindtøyet i denne Maskine
ikke blev nær saa meget slidt eller sønderrevet som ved den
anden Vaskemaade. Jeg vidste tilsidst ikke, hvad jeg
skulde indvende imod ham; men beklagede ikkun Vasker¬
Konerne, som vilde tabe derved. Herudi vilde han heller
ikke give mig Ret, men paastod, at de ved denne Opfin¬
delse kunde have baade Fordeel og Magelighed, og paa¬
tage sig flere Vasker end ellers. Han lod bringe Vask¬
Maskinen ind i Stuen, hvor jeg nøye betragtede den.
Ved første Øyekast syntes den mig ikke at være fordeel¬
agtig, og jeg saae intet, som kunde bevæge mig til at
fatte gode Tanker om den. Den var saa enfoldig og
ukunsllet, at en Bonde vilde have anseet den for en Kierne.
Den gode Mand merkede min ligegyldighed og Forun¬
dring over, at man af dette Kar havde gjort saa meget
Væsen, og for at betage mig Ligegyldigheden, viste og
forklarede han mig alting Stykkevus. Laaget var for¬
seet med en Fals eller Jndsnit, som fattede og gik ned


over Karret. Oven paa Laaget var en af haardt Træe
indfalset Liste, der nalde forhindre, at Bræderne, hvor¬
af Laaget var sammensat, ikke skulde slaae sig, og deels
for at det Hul ikke saa let skulde slides, hvorudi Spindelen,
eller Rullen løber om. Herpaa tog han Laaget samt
Spindelen af, og lod mig see, at Karret inden i var
vel og jevnt giort, og af got glat Træe, hvorudi ingen
Knaster fandtes. Spindelen var gandske rund dreyet,
og rundt omkring paa nogen Distance fra hinanden vare
borede Huller igiennem den i hvilke man kunde sette en
Træe=Tap, for at giøre den høy eller lav. Oven til
gaaer denne Rulle eller Spindel ud i en fiirkantet Tap,
paa hvilken Haandgrøbet settes fast med en Træenagle
før. Paa begge Ender af Haandgrebet findes en bevæge¬
lig Haandfang, som dreyer sig om i den Persons Hæn¬
der, der staaer ved Vaskerkarret, og hvorved Maskinens
Bevægelse lettes. Paa den nederste Ende af Spindelen,
sidder en rund Skive, hvorudi 6 Vaske=Knipler ere gjorte
fast. Spindelen gaaer derfor ud i en Skrue neden til,
paa hvilken Skiven kan skrues fast. Rundt omkring i
denne Skive sidder lige viidt fra hinanden de 6 Vaske¬
Kegler eller Knipler, som ere klumprunde neden til, og
bliver kilede fast i Skiven Skiven selv er dreyet noget
rund opad, paa det at Spindel=Skruen og Vaskeknip¬
lerne kan have desto mere Træe at fæste udi. Alt dette
bliver giort af haardt Træe og meget glat dreyet, paa
det at Lindtøyet ikke skal beskadiges eller sønderrives der¬
af. Herforuden findes oven paa Laaget og fæstet i Listen,
ligesom en Sadel, hvis Stotter enten ere skruede fast paa
Laaget, eller paa anden Maade fæstede derudi. Over¬
stykket, som ligger tvert derover, er igiennemboret midt
over Hullet paa Laaget, paa det at Spindelen kan stikkes
derigiennem. Men paa Spindelen selv er endda en
Slags Skede stukken, som ligger under Sadelen paa
Listen paa Laaget, og oven for hvilken Tappen stikkes ind
i Hullerne paa Spindelen, saa høyt eller lavt som behø¬
ves, saa at alting kan løbe om gandske frit og bevægeligt
Dette er alle de Stykker, som Vaskmaskinen bestaaer
af!- For imellem at see til Vasken i Maskinen, er
paa Laaget paa begge Sider af Listen giort et halvrundt
Hul, med et lidet Laag, som passer got i samme, hvil¬
ket man tager op, naar man vil see til Tøyet, for ey at
have den Umag, hver gang at tage hele Laaget af: men
det er ikkun gioørt for Mageligheds Skyld, og hører ey
egentlig til Maskinen. Vaskningen i denne Maskine
skede paa følgende Maade:
Man havde i Forveyen blødet og indsæbet Tøyet.
Derpaa lagde man omtrent 8 til 10 Skiorter paa engang
i Karret. Paa samme slog man saa meget varme Vand,
hvorudi ogsaa var Lund, at Tøyet kunde gandske frit
Fipme og noksom udbrede sig derudi. Vandet var ikke
koghedt, men ikkun saa varmt, som man almindelig
pleyer at bruge det til Fodbad. Saasnart dette var
skeel, lagde man Laaget med Spindelen udi paa Karret,
og en Pige stillede sig hen ved Maskinen, tog fat paa


Haandgrebet ved Haandfangerne, og dregede samme saa
viidt frem og tilbage som hun kunde naae med Armene.
Da dette Arbeyde havde varet et Qvarteers Tid i hvil¬
ken Tid man ikke høvde seet til Tøyet, saa blev det taget
op, afrundet og udskyldt, og al Ureenligheden var vir¬
kelig borte deraf, samt smukt og reent imod al min For¬
modning, undtagen der paa et eller andet Stykke fand¬
tes endda nogle Pletter, som behøvede en liden Forbed¬
ring. I det i Karret tilbageblevne Sæbevand blev ka¬
stet noget trykt Tøy, Forklæder og Tørklæder, saa meget
som Vandet kunde taale, hvilket Tøy ikke blev indsæbet,
undtagen hvor der var en Plet paa samme, som man for¬
modede ikke vilde saa let gaae af. Uagtet nu Vandet i
Maskinen efter den første Vask var blevet merkelig koldt,
og neppe endnu var lidet lunket, saa blev dog denne anden
Vask efter et Qvarteers Forløb saa smuk og reen udtagen,
som man kunde forlange. Efterat den var lagt til Side,
saa slog man Vandet, som nu var blevet gandske skident,
ud af Karret, hvilket man dog havde kundet bruge nok
engang, naar det var blevet opvarmet, til grove Kiøkken¬
Klæder, og man kom klar Vask derudi igien. Der blev
atter ikkun slaget varmt Vand paa de maadelig indsæbede
Overskjorter og Tørklæder o. s. v. Laaget lagt paa igien
og vasket ligesom tilforn, og jeg maae tilstaae, at jeg
faldt i Forundring over denne Maskines Virkning, saa
jeg næsten ikke kunde troe mine egne Øyne. Der blev og
gjort Forsøg med ret fiint og skiert Linnet, hvoraf en
Deel var gammelt og tyndslidt med Huller paa. Der
blev lagt i Vask Maskinen, endog gamle og sønderrevne
Kniplinger. Jeg betragtede hvert Stykke, førend det
lagdes derudi meget nøye, og man har sig ad denne Gang
ligesom forhen med Vaskningen, undtagen at man holdt
op efter 10 Minuter, saasom det var meget fiin Vask.
Jeg besaae hvert Stykke igien, og fandt det ikke allene
meget got reent, men endog ikke i mindste Maade mere
beskadiget end det var før. Jeg saae intet nyt Hul, eller
noget gammelt Hul, som var blevet større. Det var alt¬
sammen i forrige Tilstand. Jeg vilde aldrig have troet
det, dersom jeg ikke havde seet det med mine egne Øyne
og var bleven saa fuldkommen overbeviist derom. Denne
Vask=Maskine var ellers forandret fra den Beskrivelse som
Hr Dr. Sthæfer i Regensborg har giort; og jeg hol¬
der denne sidste Indretning for at være bedre, end Dr.
Schæfers. J Hovedsagen ere de begge eens, men i Bie¬
sagerne ere forskiellige fra hinanden Paa Dr. Schæfers
Maskine findes ikkun en Bevægelses Arm paa Spindelen,
hvilken skal omdreyes, og som ey kan gaae hverken saa
let eller holdes saa længe ud af een Person, Skiven til
Spindelen er fastsat med en Jernskrue og adskilligt mere,
hvorudi de ere forskiellige fra hinanden. Jeg troer gandske
vist, at denne Vask=Maskine kan efterhaanden blive meget
forbedret Her vil jeg meddele en Afteigning paa den
nyeste og beste, som jeg har seet. - (Et andet Slags
fælges for 4 s. hos Bogtrykker Sr. Borup, som get kaa
skiære)


A er Vaskesaaen eller Karret, hvorved er intet vi¬
dere at anmerke, end at samme maae være meget flittig
arbeydet og indvendig ret glat. Dens Høyde er omtrent
2 Fod og 3 Tommer. Oven til er den 2 Fod og 6 Tom
mer bred, men i Bunden har den ikkun 2 Fod igiennemsnit
B er Laaget, som neden under er forseet med en
indskaaren Not eller Fals, paa det at det kan slutte ret
over Saaen eller Karret, kk er den indskudte Liste, som
gaaer tvert over Laaget, og maae være af haard Eeg.
bb ere de mindre Laag i det store, hvorigiennem man un¬


dertiden kan eftersee Vasken i Karret, uden at tage Laa¬
get gandske af.
CC er Spindelen af hvid Bøg, og er tre Fod lang
fra Skiven af indtil den Tap, som oven til gaaer ind i
Haandgrebet, og er forsynet med nogle Huller, hvori
man kan sette Tappen I. for at flytte Spindelen høyere
eller lavere.
D er Skiven, som er giørt fast neden til ved Spin¬
delen, der gaaer ud i en Skrue. Denne er neden til
dreyet noget convex eller rund ophøyet, men vel glat, paa
det at der kan være desto mere Tykkelse i Træet for Skruen
og Kniplerne. Den holder omtrent 8 Tommer i Gieu¬
nemsnit, og er af Ahorntræc.
eeeee ere de sex Vasker=Knipler, hvilke ligesom
Skiven ere af Ahorutræe. De ere 10 Toxmer lange
indtil Skiven, hvorudi de ere satte. De staaer noget
udad, og ikke lige, hvorved man ikkun har at see paa, at
naar Tøyet i Karret bliver drevet omkring, at der da bli¬
ver et Rum af omtrent 3 Tommer imellem Kniplerne og
Karret. Oven til, hvor de gaaer igiennem Skiven, bli
ver de fastkilede, paa det at de ey saa let kan falde ud,
om Maskinen staaer en Tidlang og tørres. Det kommer
i sær meget an paa, at disse Knipler ere giørte ret glatte.
F er Haandgrebet oven paa Spindelen med sine to
bevægelige Haandfanger æg. Samme er to Fod lang,
og er, ligesom Spindelen selv, gjort af hvid Bøg.
h er den Tap, som rager frem af Spindelen oven
paa Haandgrebet, hvorigiennem stikkes en Træe=Nagle,
for dermed at holde Haandgrebet fast paa Spindelen.
Man kan og lade Spindelen oven til gaae ud i en Skrue,
ogsaa fæste den til med en Moderskrue, som sees i Tegningen.
I, I, er Sadelen, som er fæstet paa Laagets Eege¬
Liste, og er gjort af hvidt Bøgetræe.
m er Skeden, som hviler under Sadelen paa Laa¬
get, og over hvilken Tappen! er indstukken
un det Sted, hvor Hullet er i Sadelen og paa Laa¬
get, og hvor Spindelen stikkes igiennem
oo ere de to Tapper, hvormed Laaget holdes fast
paa Karret.
p er et Timeglas, hvorefter den Person, som driver
Maskinen, kan rette sig, for altid at vide, om Vasken er,
længe nok omdrevet.


Fredags=Selskabet.
Borgeren i Hovedstaden,


V¬
ilde have talt om Laase, hvorledes de kan giøres
Dirkefrie, men da Rummet ikke tillod at anføre
samme, beroer det til næste Blad, og da Rummet for¬
modes, oftere at blive utilstrækkeligt til Materierne, lige¬
som og faa af Selskabs=Lemmerne sielden eller langsom af
Mangel paa Rummet kan faa deres Materier indført i


Bladet, har Selskaberne befluttet at udgive disse deres
Blade 2 gange om Ugen, neml. Onsdag og Løverdag,
hvorved da og denne Aargang vil blive de følgende liig
i Størrelsen, og saaledes ved dette Aars Udgang blive
betalt for en heel Aargang 4 Mk.


Her af udgives ugentlig 2 Stykker. Prisen er 4 Mk. paa Tryk= og 6 Mk. paa Post=Papir for Aargangen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 8.


Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer=Enken.
Om Udslag paa Børns Hoveder.
M¬
an veed, at smaa Børn ere de fleste Tider meget
plagede af udslagne og flydende Hoveder, helst naar
Moderen, som giver Die, æder grov og haard Spise,
som seent fordøyes, hvoriblant Bogfodet=Flesk er en af de
slemmeste. Saadan Udslag eller Afsondring af Naturen
skeer altid hos Børn ved Hovedet, hos meer voxne Per¬
søner eller Drenge igiennem Næsen, hos Midaldrende
igiennem Lungen, og hos de ældre ved den gyldne Aare;
at Naturen saaledes forandrer sine Veye, ved hvilken
den søger at skille sig af med det overflødige og skarpe i
Blodet, som man almindelig veed af Medicinen.
Jeg merkte paa disse Steder, at naar Børnene, der
havde meget flydende Hoveder, og for Udslag, som for¬
aarsagede dem bestandig Uroe, skubbede Hovedet hid og
did med Utaalmodighed, tvettede en Deel Mødre Bør¬
nene med varmt Vand, som og gemeenlig skeer paa an¬
dre Steder, men en stor Deel, besynderlig iblant gemeen
Mand, havde et ubedrageligt Middel imod saadanne væd¬
skefulde Hoveder, (jeg veed ikke af hvad for en klog Qvinde
det først er opfundet) som der blev brugt overalt. Sam¬
me Middel blev mig meddeelt, og jeg saae ogsaa selv
det engang at blive practiceret. Dette bestaaer i følgen¬
de: at Børnene skal tvettes i Hovedet med koldt Vand,
thi derved bliver Hovedet afkølet og altsaa Heden dæm¬
pet, Barnet faaer Roe og Søvn, ligger selv og leer af Mo¬
deren, naar hun toer det med det kolde; det faaer derefter
et gandske reent Hoved, saa at ikke det mindste Udslag er
at see. Det varme Vand derimod giør intet got, thi
Hovedet flyder deraf mere end tilforn, og Børnene bliver
mere utaalmodige derefter, som alt af deres egen Mund
blev mig berettet for gandske vist.
Huusholdersken.
Om at farve Straa med alle Slags Ferver.
1). At farve Straa fiint rødt.
N¬
aar man vil have Straaet smukt rødt, saa strøer
man Fernambuk=Træe paa Bunden af Farve=Kiede¬
len, siden legger man Straaet deroven paa, saa atter
Fernambuk=Spaan og Allun, og omtrent et Par Lod fint
pulveriseret Gummi=Arabicum. Derefter legger man


Straa og Farvespaaner igien, og noget oven paa, som
kan trykke det samme. Fylder saa Kiedelen eller Karret
med rindende= eller Regn=Vand, og lader det koge, saa
bliver det deylig rødt.
2). At farve Straa smuk Guldguult.
Man tager ikkun stødt Gurgummey=Rod, giør deraf
først en Luud, kommer saa et Lag Straa og et Lag Gur¬
gummey og Allun, og gaaer i øvrigt saaledes til Verks,
som forhen er meldt om det røde.
3). At farve Straa sort.
Man tager ulædsket Kalk og kommer i hvilket Slags
Farve man vil, saa bliver Straaet sort.
4). At farve Straa blaat.
Dette kan ikke skee paa bedre Maade, end at man
hos en Farver lader det farve, og blive saa længe i Far¬
ven, indtil det seer sort ud, saa bliver det blaat, naar
det poleres.
5). At farve Straa smuk grønt.
Man maae en eller 2 Dage forhen udbløde got
Saft=Grønt i Vand, og først have kogt Straaet i Allun¬
Vand. Derefter komme det i en Farve Kiedel, slaae
Saftgrønnet derover og lade det koge. Naar det skal
være mørkegrønt, saa maae det ligge i 3 Dage i Farven.
6). At farve Straa bruunt.
Man tager dertil Brasillie og Schmalte, og bærer
sig ad, ligesom ved det forrige er meldt.
7) At farve Straa smuk buntet eller broget.
Naar man har taget Farven af Jlden, saa lader
man Straaerne ligge derudi en Dag over, nemlig det
Straa, som er kogt i Guult, i den røde, og det, som
er kogt i rødt, i den gule Farve, saa faaer det to Far¬
ver og bliver blommet.
g). At farve Straa smukt Himmelblaat.
Til Himmelblaa Farving maae man udsøge det hvi¬
dede Halmstraa, som først maae vaskes i skarp Luud,
siden afskylles og tørres, og naar det er næsten gandske
tørt, maae man komme det i et Sold, og røge det fra
neden af med Svovel.
Om hvad videre er at iagttage ved Straa=Farvingen.
Først skal man med et gladt breedt Instrument eller
Spattel stryge eller slette Straaet over et Træe, at det
kan blive glat og faae Glands.
Før det andet maae Straaet naar det er taget op
af Farven, kommes i koldt reent Vand og afskylles.


For det tredie maae Straaet skieres fra et Led til
det andet, og maae til saadanne Sager allene tages Ha¬
vre= og Byg Straa.
For det fierde maae gemeenlig hvert Slags Straae
koges en Time eller noget længer i Farven.
Øl, hvorledes de kan holdes friskt til det allersidste
paa Tønden.
M¬
an omslaaer Stand=Tønder, hvori Øllet bliver tyl¬
det, først med en rund Halm=Motte, som slutter
tet til Siderne, hvorpaa legges Giær og Humle, og til¬


sidst en Træebond, som trykker Giæren og Humlen til
alle Sider, saa at Luften betages al Tilgang til Øllet.
Naar dette er skeet, er man noksom vis paa, at Øllet
holder sig ligesaa godt og friskt til det allersidste, som
naar det nys bliver slaaet op.
Thi at Øllet hos os mister sin rette Smag, naar
Tønden er halv aftappet, synes klarligen at komme deraf,
at Luften kommer til det bare Øl, saa tit Svikken tages
ud; at da Luften i Kielderen er sielden frisk og frie for
Lugt, saa kan ey andet følge, end at det Onde jo altid
maae føde noget Ondt af sig.


Fredags=Selskabet.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.


Krop, heste derfor at curere.
E¬
n vis Tilredelse af Antimonium (Spitz=Glas) har
man givet Navn af Hepar Antimonu eller Spitz¬
Glas=Lever, saasom Farven paa det ligner Leveren af et
Creatur, men i sig selv er det ikke andet, end et til halv
Glas omsmeltet Antimonium, hvilket er mere eller min¬
dre tienlig for Heste, alt som man tager mindre eller
mere Salpeter til at præparere samme med.
Den beste Præparation er denne: man tager lige
meget af raae Antimonium og uluttret Salpeter; F. E.
1 Skaalpund raae Antimonium, som stødes i fiint Pul¬
ver, og ligesaa meget vel tørret og uluttret Salpeter,
som og stødes; disse Materier blandes vel sammen i en
Jern=Morter eller en stor Digel. Derefter legger man
et glødende Træe=Kul i Morteren eller Diglen, da Ma¬
terien begynder at tænde sig an, heftig lyne, koge og
brænde med en hvid Lue og Røg. Skeer det i fri Luft,
som er det beste, da giver man nøye Agt forud, fra
hvad Kant Vinden blæser, og stiller sig da til den Side,
for at undgaae Røgen, der stiger op herfra, imedens
Materierne smelter, saasom den er skadelig. Saasnart
det er blevet koldt, tages det altsammen, saa vel Sko¬
rierne eller Slaggen som Leveren paa Bunden i Morte¬
ren, og stødes til Pulver.
Dette Pulver veyes og inddeles i Doses af halve
og hele Untzer, eller 1 og 2 Lod; thi naar Hesten er
frisk og man vil præservere dens Sundhed, kan et Lod
at give dem ind være nok; men viser Hesten den ringeste
Ulyst og Lede til Foeret, eller man vil, at den paa lidt
og slet Foer skal beholde sit Hold, og finder det for nø¬
digt, at dens Blod renses, særdeles naar Hesten har
gaaet længe ude i Efterhøst paa Græs, saa maae man
indgive den en Untze eller 2 Lod.
Dette Medicament virker hverken med Purgeren
eller Brekken hos Hestene, ikke desto mindre renses deres
hele Blod fra alle skadelige Vædsker ved Uddunstning og
Urinen, og er derfor det allersikkerste Middel for Qværke
og Krop, og mange andre indvortes Sygdomme og Kram¬
per. Det giver derhos Hesten en Smag for Foeret,
giør den feed, fyldig og vel udseende endog paa slet
Foering.


Den beste Maade at give syge Heste dette Middel
ind, er at man om Aftenen tilforn vander dem, om
man vil, men hele Natten maae de staae uden Foer.
Om Morgenen derpaa, saa tilig man synes, befugter
man en halv Stob (omtrent halvanden Pot) Havre til
et Lod at give ind, men en heel Stob, naar det skal
være to Lod, og blandes vel med Pulveret. Saasnart
Hesten har fortæret det, vender man den om i Spiltouet,
fra Krybben. En Time derefter lunker man Vand og
giver den at drikke, saameget den vil, og det hver Time
indtil om Middagen, da man maae give den gandske
lidt at æde, enten en Haandfuld Høe eller noget Havre
og Hakkelse om Gangen, at den ikke foræder sig. Af
denne Aarsag maae man ikke heller forglemme at tage al
Strøelse bort fra den, hvilket den ikke forsmaaer da.
Om Hesten er meget syg af disse anførte Tilfælde,
saa gives den af dettte Pulver hver tredie, siette eller ot¬
tende Dag, da den inden kort Tid bliver gandske frisk;
thi man kan Dag fra Dag merke, at det bliver bedre,
men om Hesten er ikke syg, men alleneste mager, og man
vil have den feed, saa kan man uden alle disse Omstæn¬
digheder give den hver Dag et Lod af dette Pulver med
en halv Stob eller mere fugtet Havre foruden sit sædvan¬
lige Foer, og det enten den staaer stille, eller man reiser
med den
J Frankrige og Engelland bruger man og til andre
Creature Antimonium for alle indvortes Sygdomme;
men man lader sig nøye med at give dem det raae Anti¬
monium i Pulver uden videre Tillavelse, hvortil man ta¬
ger 1/5 Salpeter. Men dersom de ere friske, og man vil
ikkun giøre dem fede, gives dem allene raae Antimonium
uden Salpeter. Merkværdigt er det, at om Svin ere
aldrig saa meget tintede, saa bliver de, naar de faaer
nogle gange ind af dette omtalte raae Antimonium ikke
alleneste befriede derfra, men deres Flesk bliver endogsaa
meget bedre og sundere. Af denne Aarsag pleyer gode
Huusholdere aldrig at sette Svin paa Stie, at de jo giver
dem nogle gange Antimonium ind, hvorved de og paa
meget kortere Tid end ellers, tager paa sig og bliver fede.
Foregaaende Middel at curere og forvare Heste, er
for nogen Tid siden blevet indgivet til den kongelige Ud¬


styrings Commission til Armeens Tieneste i Finland, og
nu mere bekiendtgiort til almindelig Nytte.
Samleren.
Om Masqverader til Forfatteren af det 27de Ugent¬
lige Tillæg til Adresse=Contoirets Efterretninger.
M¬
an læser i et af Deres Blade, Deres Brev og For¬
svar, som det vel skal kaldes, for Masqveraderne;
De mener at have borttaget alle Skrupler, som Christne
kunde giøre sig over denne og flere Slags Forlystelser.
Men De tillader at man maae lade Dem vide, at De er
langt fra Maalet, og at Deres Grunde neppe skal kunde
tilfredsstille noget redeligt Hierte, som er forlegen for
Sandheden.
Jkke at tale om Deres uanstændige Udtryk og Rail¬
lerie med Bodkamp og Langfredags Ansigt, med Lysters
Fornegtelse og Kiødets Korsfæstelse: Ting som meget ilde
ere anvendte i deres Betragtning. - Bod og Om¬
vendelse vil De vel dog ikke have afskaffede og ufornødne
til Salighed? saa maae man og lade Dem vide, min
Herre! at De er vist alt for ukyndig til at bestemme hvad
Kamp indvortes, og Ansigt udvortes det samme fører
med sig. De verslige Lysters Fornegtelse og Kiødets Kors¬
fæstelse er vel og lige fornødne til Salighed endten der
tales derom i Selskaberne eller ikke. J det mindste faaer
De dog vel lade dem blive, saalænge de staaer i Guds Ord,
og De ikke tør eller kan udslette dem
Men at komme til Forsvaret.
De mener at Geistligheden ikke er i Stand i disse
saa kaldede oplyste Tider, at sette sig mod Masqveraderne
og faae dem afskaffede, og deri maae man give Dem Ret,
og det har fine rigtige Aarsager. - Vi taler nu heller
ikke om deres Afskaffelse; thi det er vi begge for ringe
til at iverksette, men vi taler om deres Forsvar, som De,
min Herre, har paataget sig
Deres første Forsvars Grund skal da vel være taget
af deres Lighed med Moder og Klædedragter, De mener
at det er kuns i Førstningen at de har sin Dommere.
Og De søger at sammenligne dem, som tænker anderledes
om Masqveraderne end De, med hiine, som De mener,
utidige nidkiere, som lastede og prædikede mod Forandrin¬
gen i Klædedragten. Nu man vil ikke og kan heller ikke
forsvare alle heri, men ligesaa lidet kan med Sandhed,
siges, at det skede af alle, af en blind og utidig Nidkiær¬
hed, det kunde og skee af en oplyst og hellig Nidkiærhed,
ja det skede af mange med god Grund og som en nødven¬
dig Embeds Pligt.
Men De skiær alle over en Kam, De mener Neey, og
De grunder Deres Mening paa dette, at de efterkommende
Geistlige ey har sat sig derimod, og altsaa maae de, som
mere oplyste, indsee Sagen bedre og holde det tilladeligt
i Forfængelighed, som deres Forfædre fordømte. Men
denne Grund er let kuldkast med samt dens Bygning.
For det første indseer De vel selv Forskiellen paa Mo¬
der i Klædedragt og Masqverader; thi naar hine blive al
mindelige, kan de ikke siges at være forfængelige, uden
Hiertet er forfængeligt, thi ellers gaaer det ud paa et,
hvor lange eller korte Klæderne er, og hvor faa eller


mange Folder der er i dem, men disse derimod ere Hand¬
linger, som bliver altid det de er, lad være Moden kan
giøre at de ikke meere saa nøye bedømmes, men saalænge
det menneskelige Hierte ikke bliver anderledes end det er
nu, saalænge kan heller ikke Masqveraderne lide nogen
Forandring i deres Virkninger paa dette Hierte. De
seer altsaa Forskiellen paa hine og disse, og dette kan og
være en Aarsag til at hine ikke saa strengt bedømmes
nu som før. Men lad være Forfængeligheden i Drag¬
ten er sandelig ikke faldet men virkelig steget, mon den
da ikke og nu som før bedømmes. - Aldeles, maae jeg
spørge dem min Herre! taler da Deres Præster aldeles
intet om Øyens=Lyst, Kiøds=Lyst og Livets Overdaadig¬
hed, som Synder, taler de intet om, at et forfænge¬
ligt Sind og Verdens Kierlighed udelukker fra Guds
Rige? nu er da ikke det det samme, som om de just præcise
nævnede de Ting i Levemaaden og Klædedragten, hvor¬
ved saadant øves og vedligeholdes. O Folk er i denne
Verdens Tid ikke saa enfoldige, at man har behov at
tale saa bredt, de forstaaer nok, hvad der menes, og de
forstaaer mere, om de kuns vilde forstaae det. Jkke
heller kan det altid saa vel lade sig giøre saa præcise at
fordømme en og anden Ting, da det ikke just altid er
Tingen i sig selv som er syndig, men meget mere Tingens
Brug og Jndflydelse paa Sindet, og dens Virkning paa
Hiertet. Dog! maaskee jeg tager Deres Ord for nøye,
De vil maaske intet andet sige med at anføre den Sammen¬
ligning med Moder og Masqverader end dette: at uag¬
tet Geistligheden prædikede mod denne Slags Forfænge¬
lighed, saa blev det dog ved det samme det var; men heri
her De dog ikke saa aldeles ret, som de tænker. Hvad
veed De, min Herre, hvad det kan hist og her have frug¬
tet? veed De hvormange derved ere afdragne fra Forfæn¬
gelighed? veed De, om det ikke ellers havde været langt
værre end det er, Frugten af en Sag kan og komme efter
nogle Aars Forløb, altsaa er Deres Satz ikke gandske
rigtig; men lad være, det er, som De siger: det har ikk
nyttet, saa kan dette dog vel ikke være noget Forsvare
Beviis for Masqeraderne, saalidet som for noget andet
Thi hvor latterlig vilde det ikke lyde: fordi Geistlighe¬
heden ikke med deres Prædikener kan afskaffe Masqera¬
derne, derfor ere de gode, nyttige og Christne anstændige.
Thi efter dette Beviis kunden Hoer, Drukkenskab og
Guds Bespottelse og blive tilladelige og med Tiden finde
offentlige Forsvarere, som de nu har dem hemmelig
men videre:
Den anden Forsvars Grund er taget af Masqvera¬
dernes Oprindelse, som efter deres Fortælling (den man
vil lade staae ved sit Værd) skal være en Erindring af Klæ¬
dedragtens første Eenfoldighed og af Heltenes Mod og
Seyer over rivende Dyr. - De mener heraf at bevise, at
denne iblant alle almindelige Fornøyelser er den uskyldigste.
De kalder denne Oprindelse og Hensigt saa uind¬
skrænket, uskyldig, De mene Handlingen at være ligesaa,
men De tillader at man maae sige: at det kunde blive til
hvad det skulde, ligesom det blev brugt, og de vare
beskafne, som brugte det, ikke heller vil man haabe, an¬


det end at De jo maae tilstaae, at det er et hvad der er
uskyldigt for Hedninger og et andet hvad der er uskyldigt
for Christne, men lad nu blive: Oprindelsen er uskyldig,
og Handlingen i sin første Oprindelse ligesaa; men hvad
da? er det da nok til at afbevise en Slags Tilladelighed,
at den kan have en uskyldig Oprindelse, mon ikke og en
god Handling kan vandslægte til en ond, og bør den da
nu beholdes, fordi den kan for nogle hundrede Aar siden
været god: for Exempel billed=Dyrkelsen i Pavedømmet
har sin Oprindelse ikke allene af en uskyldig og god men
endog af en skyldig og hellig Erindring af de Helliges Troe
og Gierninger: dette havde sin Grund i Guds Ord, det
er endnu mere. Men hvad skeer? Tiden har lært, at
man efterhanden er bragt til at tilbede og dyrke dem.
Mon denne Handling er god fordi dens Begyndelse var
uskyldig? Mon den bør beholdes, fordi den havde for nogle
Hundrede Aar siden en god Hensigt? Hvo vilde være
urimelig, naar De altsaa spørger, min Herre! om det er
nok til at ophæve en Indretning, at dens Brug ikke svarer til
dens Hensigt, saa svarer jeg ja, just dette ene er alt nok.
Altsaa seer De let, at den første Jndstiftelses gode
Hensigt, som den kaldes, af Masqveraderne, ikke udgiør
noget Beviis for deres Uskyldighed, uden min Herre!
først i Forveyen godtgiør, at det samme er og Hensigten
nu, og derom tvivler De nok selv, hvortil De kan have
Aarsag. Thi de første Mennesker var nok ikke saaledes
klædte, som vore Masqver nu er, og af Personerne er
neppe nogen, hvis Dragt beviser hans Helte=Gierninger,
i det mindste vilde det være et meget latterlig Beviis, da
den største Cujon kan her agere den største Helt. Nu
hvad er det da?
Jo De mener, at om Hensigten ikke just er den
samme, saa er den dog ligesaa uskyldig, nu lader os da
høre: De kan ingen anden Hensigt forestille sig (siger De)
end at vise den Lighed, som var iblant Mennesker, før
Æresyge havde ophøyet den ene over den anden, og at
smage den Fornøyelse at omgaaes hinanden som Ligemænd.
Men hvor kan det kaldes Lighed, at klæde sig saa ulige
ja just at sette en Ære i at ikke finde sin Lige? end mere
Min Herre! er De saa enfoldig, som De giør sig? troer de
at dette er Hensigten, troer De at denne Hensigt opnaaes,
eller rettere, troer De, at den paa nogen muelig Maade
kan opnaaes i vores nu brugelige Masqverader, ingen
Fornuftig kan troe dette. Set, jeg gaaer paa Masqverade,
set jeg er ikke i Stand til at kiende et eneste Menneske
efter sin Stand, men mener De derfor at enten jeg,


eller nogen som havde sin fulde Forstand vilde eller kunde der
giøre Venskab eller Fortroelighed med nogen, veed jeg ikke,
dog alligevel at det er store Høye og Mægtige jeg omgaaes,
veed jeg ikke, at de ere mine Overmænd, naar Masqven
er borte, maae jeg ikke forestile mig Umueligheben i at
jeg kunde være eller blive dem bekiendt? skulde jeg da
være saa rasende at aabne mig for dem i nogen Fortro¬
lighed, skulde jeg torde omgaaes dem anderledes end
med Mistanke, som Fremmede, nu hvor bliver da Ven¬
skabet? Hvor Ligheden? Hvor Fornøyelsen? Hvor den
gode Hensigt? O Vind og Vær. - Hensigten være
hvad den vil? dette er det ikke.
Seer De min Herre! saaledes er Deres Forsvar, naar
Masqven er borte, saaledes er Deres Grund Men hvad
seer jeg? De tilstaaer selv, at der er Misbrug derved,
Sværmen og Daarlighed derved, hvad? det er mere end
jeg vilde sige. Frygter De for Deres gode Sag? Har
De en ond Samvittighed, Hvad er dette? Dog! De me¬
ner det skader ikke, De mener at de fleste gode Ting i
Verden har samme Skiæbne, De mener at en nyttig Hand¬
ling ikke bør ophæves fordi den misbruges af nogle. Ret
got min Herre, men De skulde først bevise, at Masqve¬
raderne ere nyttige og gode, men hertil lader det
som De ikke har Mod nok, De gaaer altsaa uden om
kuns, De vil ikke ret ind i Sagen, I giør kuns (med De¬
res tilladelse at sige) blind Allarm. Ney min Herre!
kan De ikke bedre forsvare Masqveraderne, saa lad dem blive
det de er, de trænger vel heller ikke til Forsvarere, og
trænger de, maae de have en grundigere end Dem, ellers
taber de deres Sag: beviis altsaa først at de ere gode
nyttige og fornødne, saa vil vi komme til rette, saa vil
vi høre deres Lignelse om Gudstienesten, godtgiør først i
det mindste at de har deres gode store og nyttige Brug
hos nogle af Sælskabets Lemmer, saa vil vi see igiennem
fingre med Misbrugen, De taler om. Thi at mange
gaaer paa dem, og mange holder med dem, det giør al¬
deles intet til deres Uskyldighed. (forlad mig jeg kan
ikke med at hykle) meget mindre er Tingen det, som Mæng¬
den kalder det; thi Daarlighed bliver dog Daarlighed,
enten vi kalde det ligegyldigt eller ikke, og Synd er Synd og
bliver Synd, om hele Verden raabte af fuld Hals at det
er ret og bliver ret, og vi er i Fremtiden det vi er: salige,
eller usalige, enten Efterslægten dømmer saa eller saa.
Dette er mine Betragtninger over Deres Brev, min
Herre! en anden gang skal jeg muelig have den Ære at
meddele Dem mine Betragtninger over Sagen selv.


Heraf udgles ugenlig 2 Stykker. Prisen er 4 Mk. paa Tryk= og 6 Mk paa Post=Papir for Aargangen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 9.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Efterretning om Pige=Børns Anstalt paa Christi¬
anshavn.
Jblant de ypperlige Stiftelser i Hovedstaden fortiener
unægtelig den herlige Anstalt til Pigebørns Opdra¬
gelse paa Christianshavn ligesaa megen Beundring som
Opmerksomhed. Hans Høyærværdighed Professor Theo¬
logiæ og Tydsk Hofprædikant Dr. J. A. Cramer har i
den Nordische Aufseher givet Publicum en Efterretning
derom; men da bemeldte Ugeblad ikke kommer i mange
Danske Læseres Hænder, saa vil jeg her levere vore Læ¬
sere en Oversettelse deraf, og fortsette samme med en Ef¬
terretning om de Forandringer, som siden ere foregang
ne, og en Fortsettelse af Listen paa de siden tilkomne
Jnteressentere.
En Dame, som har Religion nok til at at fornem¬
me og føle, at alle udvortes Fortrin giver ikke Mennesket
nogen Værd; en Dame, som føler hendes Kald, til at
svinge sig op over hendes Stand, formedelst Ægte Dy¬
der, og som føler dette Kald, blev rørt af de Følger,
som fattige Pigebørns Opdragelse maae drage efter sig.
Hun tænkte sig en Anstalt, til at befordre dette Øye¬
mærke, og besluttede strax, at sette det i Værk, uden
nogen Opsigt, og i det mindste heller at giøre en Begyn¬
delse dermed, end at lade det blive en blot Jdee.
Hun aabenbarede disse hendes Tanker for nogle Da
mer, om hvilke hun vidste, at saadant et Forslag torde
ikkun ved at blive dem bekiendtgjort, for ved den røes¬
værdigste Beredvillighed strax at blive antaget af dem,
og ved deres Fælleds Hielp sat i Verk; thi hun kiendte
deres Lyst til at giøre got. Men til dette Øyemerkes vir¬
kelige udførelse behøvedes en Mand, som var negennyttig
og ædelmodig nok, til at paatage sig med Fornøyelse den
Møye, som dermed er forbunden. Denne fandt hun i
Hr Lorck. Det var ham en hiertelig Glæde, at det
blev forlangt af ham, at befordre en saa nyttig Indret¬
ning, og Begyndelsen dermed blev giort endog i Aaret
1755, med 25 Pigebørn, som bleve antagne i et for
dem leyet Huus paa Christianshavn, og overleverede til
en Mands og hans Kones daglige Opsigt, hvilke, efter
tilstrekkelig Overleggelse, ansaae det for en Lykke, at
kunde opofre deres Liv til en for det almindelige Beste
saa fordeelagtig Forretning. J Aaret 1756 blev dette


første Antal Formeret med 20 nye Pigebørn og 2 Kost¬
Børn; i Aaret 1757 atter med 1 Barn; i Aaret 1758
med 16; i Aaret 1759 med 2 nye Børn og 3 Kost¬
Børn; 1760 med 8 nye Børn og 2 Kost=Børn, faa at
det hele Antal bestaaer af 72 Børn og 5 Kost=Børn, og
man haaber, inden kort Tid, at see det formeret til 100.
Foruden hendrs kongelig Høyhed Princesse Char¬
lotta Amalia, der er saa værdig til alles Forbøn om et
Langvarigt Liv, baade for bendes usminkede og klarskin¬
nende Frømheds Skyld, som og for hendes meget store
Veldædighed, og i denne Anstalt lader allene underholde
12 Pige-Børn, er for nærværende Tid 25 Damer ved
Hoffet og i Staden de Velgiørerinder, som underhølder
denne Anstalt, men 3 af dem tager ikkun saavidt Deel
derudi, at hver underholder et Kostbarn. Hvilken Roes
er det ikke for disse Damers Veldædighed og Godgiøren¬
hed, at samme i adskillige Aars Tid er bleven ubekiendt
for de fleste Jndvaanere i vor Stad! og hvilket angenemt
Beviis, at, om end ogsaa de vennehulde og ædelmødige
Sieles Antal synes nok saa meget at formindskes, og en
skammelig Egennyttighed eller en daarlig og ryggeløs Ød¬
selhed synes nok saa meget at udbrede sig, der dog allige¬
vel stedse skeer flere ædle og ædelmodige Gierninger, end
Mængden, som er alt for efterladen, at opspørge og un¬
derrette sig om gode Bedrifter, kan faae Kundskab om,
siden de Veldædige og Godgiørende ikke selv ville paanøde
nogen Kundskab om hvad de udøver.
Denne Anstalts hele I dretning er saaledes beskaffen,
at den fortiener at være et Mønster for andre af saadang
Slags En Dame af Selskabet er altid Forstanderinde,
som drager Omsorg for sammes indvortes og udvortes
Beste. Hr. Lorck, som i alt hvad der forefalder fornem¬
melig vender sig til hende, overgiver ved Aarets Udgang
Regnskab for Jndtægten og Udgiften til hende, tilligemed
en Efterretning om Anstaltens Tilstand.
Hvad Børnene for sig angaaer, saa beretter han en¬
hver Dame i Særdeleshed, hvad der gaaer de Børn an,
som hun underholder derudi. Den nu værende Forstan¬
derinde er Anstaltens Stifterinde Frue Kammer=Herreinde,
vøu Plessen, en værdig Datter af den uforglemmelige
Berkentin, hvis Død endnu stedse, af alle retskafne be¬
klages som en vigtig Forliis, formedelst hans Fortiene¬
ster i Henseende til Fædernelandet.
For hvert Barn bliver aarlig betalt 25 Rdlr. og
det forud ved hvert Aars Begyndelse. Siden de første


Den bleve Antagne efter Mikkels=Dag, saa er ogsaa
høer Formerelse derefter skeet paa samme Tid. De aar¬
lige Penge bliver af den Aarsag strax betalte for et heelt
Aar, efterdi Gang= og Senge Klæders og andre fornødne
Tings Anskaffelse i Forveyen udfordrer det, og for det
Overblevne bliver Børnene uuderholdte i de sidste Maa¬
neder i Aaret. Det har aldrigibehøvedes at giøre noget
usædvanligt Tilskud, uagtet hele Anstalten er bleven op¬
rettet i de Aar, da Kiøbet ikke var lettest, hvilket er en
fordeelagtig Omstændighed for den, naar Levnets=Mid¬
lerne engang falder i Prisen.
Naar et Barn døer, som en af de ordentlige og be¬
standigt Velgiørerinder har sat ind i denne Anstalt, eller
afgaaer paa en anden Maade, saa kan strax et nyt Barn
træde ind i den ledige Plads, uden at derover skal beta¬
les mere, eller behøves at giøre noget besynderligt Tilskud
Den Summa af 25 Rdlr. bestrider ikke allene et
Barns Underholdning, og alt det, som udfordres til saa¬
dant et Barns Underviisning og Opdragelse, efter det
hvortil man har bestemt Barnet, men endog Medica¬
menter og andre extraordinaire fornødne Ting. Døer
der nogle Børn, saa bliver de paa Anstaltens Bekosining
anstændig begravede. Naar de Udgaaer, efter at de har
været til Confirmation, saa beholder de ikke allene deres
Klæder og Lintøy, men bliver end ogsaa desuden forsynede
med det Nødtørftigste, og det paa saadan Maade, at de
ikke foraarsager deres Velgiørerinder nogen nye Udgift
eller Bekostning.
Et Barn maae i det mindste være fire Aar gammelt,
for at kunde blive antagen i denne Anstalt, og bliver
saa derudi indtil det er 16 Aar gammelt, og har staaet
offentlig til Confirmation.
Hoved=Øyemerket er, at opdrage disse antagne
Pige=Børn til gode og nyttige Tienestefolk i sin Tid
J denne Hensigt bliver de underviste i Kundskab om
Religionen, og i de efter deres Omstændigheder dem til¬
kommende Pligter, i at læse, skrive og tegne, og til
holdte til fornøden Haandgierning med at sye, strikke
spinde. Syeningen strækker sig for nærværende Tid
ikkun til det, som daglig kan forefalde i en Huushold¬
ning, og det saavel Ulden, som Linned Syening De
maae selv forfærdige deres Klæder og andre til Anstal¬
ten behøvende Ting; de maae ogsaa for en billig Betaling,
arbeyde for andre. Strikning har hidindtil været deres
beste Forretning. Hvad Børnene selv forbruger, for¬
færdiger de Smaa, som først begynder; Større arbev
der i fiin Uld, Bomuld, Traad og Silke, naar noget
Arbeyde bliver bestilt hos dem, og det med en færdeles
Færdighed. Hvad Børnene aarlig fortiener, som kan
næsten beløbe sig til 102 Rdlr, bliver beregnet Anstal¬
ten til Jndtagt, og er bestemt til en staaende Capital,
hvoraf de Udgaaendes Udstyr skal bestrides. For 2 Aar
siden har de ogsaa begyndt at spinde, og det med saadan
Fremgang, at de allerede siden den Tid har spundet til
nogle hundrede Alen Lerret til Anstaltens Tieneste. De
ældste Børn maae foruden dette finere Arbeyde afvexle


med hinanden i Kiøkkenet og ved Vaskningen, for ogsaa at
blive øvede i de Forretninger, som derhen hører.
Pleyes Faderen, som har Opsigt øver den daglige
Oeconomie, underviser tillige Børnene i Læsnisg og deres
Christendom, og Pleyemoderen i Strikning. De nyder
i Anstalten frie Underholdning, frie Huus, frie Vask,
Lys og Jldebrand, og en Aarlig Løn, som først var
Fyrretyve Rdlr., men nu er forhøyet til Halvfiersinds¬
tyve, efterat Børnenes Tal er formeret Til en billig
Erkiendelighed og Opmuntring er dem ogsaa derforuden
tilstaaet den Tiende Deel af det, som bliver fortient med
Strikningen.
En Skrivemester kommer hver Dag i Anstalteu, og
giver Børnene en fornøden Underviisning i Skrivning og
Regning
Foruden disse bliver holdt Fire Tieneste Piger; en
Sye=Pige, som har en egen Stue til at undedvise Bør¬
nene i Syening udi, og frie Underholdning og en til¬
strekkelig Løn og faaer tiende Parten af det, som bliver
fortient ved Syeningen; videre en Pige til at holde Or¬
den og Reenlighed ved Børnene og i Værelserne; en
Vasker=Pige, som Ugentlig maae besørge den fornødne
Vask, og en Kokke Pige. Hver af disse tre sidste har
stedse en af de største Pige=Børn hos sig, hvilke skiftes
til med hinanden, at hielpe til med det forefaldende Ar¬
beyde. Den Løn, som de samtlige Betientere faaer, be¬
løber sig endnu ikke til halvandethundrede Rixdaler
Hr. Lorch er Tilsyus Mand, Bogholder, Casse¬
rer, ja man kunde næsten føye til, Fuldmægtig og
Skriver, og hans Belønning er, med Troskab og Rede¬
lighed at iverksette veldædige og godgiørende Hensigter,
som fortiener alle hans Med=Menneskers Høyagtelse, og
vil bringe den Almægtiges Velsignelse over ham og hans
Huus.
Børnenes Bord er saaledes beskaffent, at de altid
forlader det ikke allene mættede, men endog fornøyede.
Om Mørgenen faaer de The med Melk til, og Smøre¬
brød; om Middagen to gange i Ugen faaer de fersk
Kiødsuppe, to gange Grønkaal med færsk eller saltet
Kiød, og de øvrige Dage faaer de Ærter eller Melkemad
med Fisk til; Sommer=Maanederne faaer de enda nogle
andre Forandringer. Om Aftenen faaer de Smørebrød.
Til deres Mad bliver ikke den letteste men beste og mest
nærende Spise udvalgt. Hele Oeconomien føres for An¬
staltens Regning. Hr. Lorch besorger selv den større
Forraads Jnd=Kiøb. Men Pleye=Faderen drager Om¬
jorg for det, som behøves til det daglige Brug. En for¬
treffelig Indretning! som visselig ikke er muelig i alle faa¬
danne Anstalter, i sær naar de ere vidtløftige og store,
siden dertil udfordres en besynderlig Troskab og Rede¬
lighed.
Fordelen af denne Anstalt nyder ikke allene de Børn,
som de ordentlige og bestandige Jnteressenter lader opdrage
derudi, men end og Kost=Børnene, med hvilke det har
følgende Beskaffenhed. Undertiden kan Damer ikke tage
nogen bestandig Andeel i denne Anstalt, men vil dog for¬
sørge et nødtrængende Barn- Ligesaadanne gode Hensig


ter kan ogsaa Mandepersoner, Paarørende, eller For¬
myndere for en fattig Myndling have. Disse kan nu
sette de Børn, hvilke de gierne vil have forsørgede, som
Kost Børn ind i Anskalten. De bliver antagne saasnart
det forlanges, og man betaler for dem fra den dag de
tages an derudi. Men de maae holdes ved lige med for¬
nødne Klæder af dem, der vil bevise saadan en Velgier¬
ning, eller og aarlig des foruden betale Fem Rixdaler
derfor; en billig Betingelse, da Kost=Børnenes Pladse
bliver aabne, naar de forlader Anstalten.
J Førstningen opholdt Børnene sig tillige med de¬
res Pleye=Fader, hans Kone og de fornødne Tieneste=Pi¬
ger i et Leye=Huus. Men før nogle Aar siden blev alle¬
rede tænkt paa at bygge og indrette et eget Huus, og
dette Forehavende er ogsaa lykkelig bleven udført? Det
for denne Anstalt nye opbygte, beqvemme og fterke
Huus ligger i Prinseusgade paa Christianshavn, som,
foruden en vel indrettet Kielder, og de derudi befiendtlige
Kammere, Kiøkken og Vasker=Stue, bestaaer af tre Eta¬
ger, har et Gaardsrum, og er otte og tyve Alen breedt,
og to og tyve Alen dybt. Foruden de Penge, som der¬
paa ere blevne optagne, har nogle anseelige Foræringer
fra Kongen og det Kongelige Huus meget lettet dette Hu¬
ses Opbygning, som er bestemt for det almindelige Beste.
Vor veunchulde og veldædige Printzesse Charlotta Amalia,
har allene, foruden en særdeles Gave dertil, ladet paa
sin egen Bekostning opføre den hele tredie Etage. J Sep¬
temb. Maaned 1759 blev Grundstenen dertil lagt, og
den 29 November 1760 blev det taget i Beboelse. Ligesom
Kongen, der giør og understøtter alt det, som kan ge¬
raade til hans Folks Lyksalighed, har advuist sin Kønge¬
lige Naade imod denne Anstalt ved Husets Opbyggelse,
i at tilstæde Told=Frihed for Bygnings Materialierne,
saa har Han ogsaa i Martil Maanld i forrige Aar givet
Anstalten et nyt Beviis paa sin Veldædighed derved, at
i Stedet for Frihed i Accisen og Comsumtion, er af den
Kongelige Casse bleven bevilget 1 Rdlr. aarlig for hvert
Pige Barn Perudi.
De høye Velgiørerinder, af hvilke nogle lade i denne
nye Austalt opdrage et, toe, ere, fire, andre sex til ti
Børn, exe; foruden de Ovennævnte, følgende Damer:
Frue Ober=Høbmesterinde v. Høidtseld.
Frøken Høvmesterinde v. der Osten.
Frøken v. Schaek
Comtesse v. Stølberg.
Frue Exevinde v. Schulin.
Frue Grevinde vi Lerche.
Frue Gehelmeraadinde von Bernstorf.
Frue Geheimeraadinde p. Mokkke.
Enke=Frue Geheimeraadinde v. Holstein.
Frus Grevinde o. Daneschiold Laurvig.
Frue Geheimeraadinde o det Lihe.
Frue Grevinde v. Knuth.
Enke=Frue Oberceremoni=Meflerinde vi Plessen¬


Frue Kammer=Herreinde v. Stocken, hvis Barn, som
hun underholdte, endogsaa efter hendes Død bliver
i Anstalten,
Frue Erevinde v Wedel, fød Grevinde v. Moltke.
Frue Hofmarchallinde Grevinde v Moltke.
Frue Kammer Herreinde v. Bierregaard.
Frue Kammer=Herr einde og Oberstinde, Grevinde v.
Moltke.
Frue Kammer Herreinde Grevinde v. Reventlau.
Frue Conserenzraadinde v Brandt.
Frue Biskopinde Harboe.
Frue Justitz-Raadinde Bruun.
Frue Justitz-Raadinde Aa gaard.
Frøken Bagger.
Huusholdersken.
H¬
er kan de see, hvorledes jeg benytter mig af Adresse¬
Contoirs Aviserne. Jeg læser dem ikke allene for Ad¬
skilligt Nyts Skyld; men jeg uddrager og anmerker hver
Gang de Ting, som falbydes til Hnusholdninger, og hvor
de bekommes, under en egen Titel i min Huusholdnings
Bog.
Liste paa falbudne Huusholdnings-Vahre:
Forpagter= og Herregaards=Smør.
J No. 10. ved Holmens Kirke.
Hørkræmmer Huulegaard paa Kultorvet¬
Viinhandler Kaasbøl i Vognmandgaden.
Slagter Rasmusen i Helliggeist Strædet.
Hosckræmmer Volliug i Læder=Strædet
Gotvalt i Stormaaden.
Ved Amager Port paa Hørnet af Amager=Gaden.
Gammel Rom 24 Sk. Potten.
Capitain Meyer paa Christianshavn.
Wessmer i Gustm. Kielder ved gl. Strand.
I den grønne Bod i Admiralgaden.
J Porcelains=Boden i Bølbuusgaden.
Paa Hiørnet af Fortun= og Færgestrædet.
Jsenkræmmer Steinert paa Amager Torv.
Holsteenske Skinker.
J Viinhandler Kaasbøls Gaard.
Engelsk Gl.
Kihner paa Amager Torv.
Brunsvigske Pølser.
Heemands Enke i søre Færgestrædet.
Hvede=Meel.
Birk paa Nørregade.
Valnødder til at fylte.
J Prinzeu paa Vestergade.
Ansiovis.
J Vimmelskaftet, lige for Viinhandler Dremsen.
Hørkræmmer Pauli paa Amager Torv.
Porcelainsboden paa Hiørnet af Klarebøderne.
Nre Flamske Slid.
J Pakhuset ved Knippels Broe.
Esmarks Butiqve paa store Kiøbmagergade.
Urtetræmmer Jørgensens Butiqve i Gottertgaden.
Pudder=Sukker.
J lille Færgestræde hos Brændevbr. i den forgyldte Røse


Femnedere paa gl Mynt, ved Bageren.
J Tobaksboden i lille Kongensgade.
J Porcelainsboden i Bolhuusgaden.
hos Theehandleren i Klosterstrædet.
Hos Ramo i Bargums Kielder lige for Helliggeistes Kirke.
Hos Gyllich i Farvegaden.
Hos Urtekræmmer Møller i lille Køngensgade.
Citroner.
Vanino paa Østergade.
Hos Gyllich i Farvegaden.
I den grønne Bod i Admiralgaden.
Hos Theehandleren i Klosterstrædet
Hos Jsenkræmmer Steinert paa Amager Torp.
Caffebønner.
Urtekræmmer Møller i lille Kongensgade
Balle i Trompetergangen.
Eggert Tomsen i Laxegaden.
Porcelainsboden i Klareboderne.
Den grønnc Bod i Admiralgaden.
Paa Hiørnet af lille Færgestrædet.
Theehandleren i Klosterstrædet næst Bageren.
Hos Mad. Petersen i lille Helliggeiststrædet.
Jomfruen.
Jeg har i Sinde i disse Blade at meddeele Efterretning
om vor Tids brugelige Fruentimmer=Pynt i Hoved¬
Staden. Her er da


Fruentimmerets Moder i Kiøbenhavn.
Salopper eller Envelopper bruger man af Chang
Chang eller Vædderskinds Taft og Atlask, med eller for¬
uden Pletter, foeret med Jncarnat rød Taft, besat med
brede hvide Blondiner.
Men til Visiter bruger man lange Kaaber elter Sa¬
lopper og Manteliner af Bloudins eller Grosbite med
Hætter bag i, som kan faaes i Wasserfals Boutiqve paa
støre Kiøbmagergade i Mad. Schmit, paa Amager Torv,
i Lindemans i Høybroestrædet, og i Adresse=Contoirets
paa store Kiøbmagergade.
Man bruger korte Sætter, som gaaer kun halv need
paa Hovedet.
Sorte Kyser bag Sætterne, som bindes need om
Halsen.
Slæbene begynder man nu at lægge af, og i den
Sted optrækkes eller opfæstes Klæderne bag paa ligesom
Gardiner.
Til bar Hoved bæres Fiedder=Alønger og Sultan.
Under Manskietterne bæres sorte Sløyfer (¬
Til Armbaand og Halsbaand bruges røde Granater.
Jeg skal siden anføre hvad Forandringer, som jeg observerer.
(*) De kaldes og af nogle Splittergale, hvilket Navn i
Anledning af et Avertissement i Adresse=Contvirets Efterretnin¬
ger No. 86. fik adskillige ugrundede Udtolkninger af Publico.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden,
Laase, hvorledes de kan giøres dirkefrie.
M¬
an lader Kleinfmeddene i Kiøbenhavn giøre det samme
ved deres Laase, som Uhrmagerne i London ved
deres Uhre. En vis Laase=Smed skal eftersee og erklære
dem for gode, hvilken for sit Navn at paaslaae betales
noget vist, dog lidet Til denne Indretning hører en
Bog med Numer til ligesaa mange Laase, som saaledes
ere forfærdigede i hele Staden. Numeret til Nøglen
bliver skrevet paa et stykke Papiir, hvilket tillige med Laa¬
sen eller dens Nøgel overleveres den, som tager imod den.
Dette Numer har Eyeren i sin Forvaring, indtil Nøg¬
len bliver tabt eller kastet bort, da han i stedet for en
Dietrik kiøber en Nøgel af samme Numer. Smeden
bør være forsynet med en stor Mængde af slette Nøgler,
saa at han ikke behøver meer end at stille sit Jnstrument
efter de Numer, som findes i hans Bog, og at lade
en af sine Svenne tage nogle; trøg omkring med en Fisl
hvorved Nøglen bliver strax færdig og kan selges for sæd¬
vanlig Priis, uden at den ene eller den anden veed, til
hvad Sted Nøglen hører, men allene Huusbonden selv.
Hvad Maaden er angaaende, paa hvilken disse Laase
bør giøres, da beroer den paa en fast og upaatvivlelig
Grund og kan allerbest vises i Gierningen selv. Hvorledes
de skal giøres, saa at de ikke kan skrues fra, førend Dø¬
ken er aabnet, og hvad for Jnstrumenter eller Værktøy
dar skal forfærdiges til at udskiere disse Nøgler, skal siden


følge. Laasen kan giøres saaledes, at naar Døren er en¬
gang oplukt, saa kan Nøglen forvares, og i dens Sted
settes en Knap til at lukke Laasen op med i daglig Brug,
naar det ikke er nødigt at Døren maae siaae i Laas.
Hovmesteren.
En merkværdig Dom.
E¬
n Opsynsmand over Manufacturerne i China vilde
giøre en lang Reyse, og bestilte derfor en Hofmester
til hans 2 Sønner, hvoraf den ældste ikkun var 9 Aar
gammel, og som begge to gave stort Haab om sig Neppe
var Faderen bortreyst, førend Hofmesteren misbrugte den
ham betroede Myndighed, og blev en Tyran i Huset.
Han skaffede de retskafne Folk udaf Huset, som havde
kundet opdage hans Forhold, og bortjog de Betientere,
som antoge sig meest deres fraværende Herres Fordeel.
Forgieves berettede man Herren Uordenen i hans Fami¬
lie; han vilde intet troe deraf, fordi han havde saa ædelt,
et Hierte, at han ikke kunde indbilde sig, at man nogen¬
sinde kunde omgaaes saaledes. Det skulde ikkun have
været halv saa slemt, dersom denne slette Lærere havde
kundet indprente sine Discipler nogle Dyder og Færdig¬
heder; men da han selv ingen besad, saa kunde han ikke
giøre andet af sine Discipler, end ubehøvlede, uregier¬
lige, falske, grumme, udskevende og vankundige Børn.
Efterat Faderen havde været borte i 5 Aar, indsaae han
Sandheden, men alt for sildig; dog lød han sig allene


nøye med, at jage denne Slange børt, som han havde
ernæret i sin Barm. Dette Uhyre var saa uforskammet,
at indstævne sin Herre for en Mandarius Domstoel, paa
det at man skulde betale ham den accorderede Løn. "Jeg
vilde meget gierne (sagde Herren i Dommerens Nær¬
værelse) betale ham hans Løn, om det endog var dob¬
belt, dersom han havde leveret mig mine Børn saale¬
des igien, som jeg kunde have ventet. Her ere de,
blev han ved, i det han vendte sig til Dommeren, over¬
hør dem, og fæld saa Dommen? Mandarinen be¬
gyndte at tilspørge dem, hørte alle deres Urimeligheder,
og fældte denne merkværdige Dom: Jeg dømmer denne
Hofmester, som hans Distiplers Mordere, til at miste
Livet, og deres Fader til at bøde 3 Pund Guldsand,
ikke fordi han har udvalgt saadant slet Menneske (thi
man kan bedrage sig,, men fordi han har havt den
Skrøbelighed, at beholde ham saa længe. Et Menneske
(føyede han til som en Lærdom) maae have Mod nok
til at giøre en anden ulykkelig, naar han fortiener det,
og i sær naar flere Personers Vel udfordrer det *
En Søefarende.
Om Vindene.
V¬
ed Norden=Vind faaer man den meste og stærkeste
Kulde; men med Synden Vind Varme og mildt
Veyr. Østen=Vinden giør Luften tør og klar, og fra de
Vestlige Egne fører Vinden os den største Mængde Skyer
og Regn til. Ved den Nordlige og Østlige Vind stiger
gierne Mercurius i Veyr=Glasset i Høyden, men med de
Sydlige og Vestlige Vinde vorder Luften lettere og Ba¬
rometret falder need. Dette er her det almindelige, og
haver saa faa Undtagelser, at det kan ansees for noget
bestandigt. Men det er Spørsmaal: hvorfra, og hvor¬
før ere disse Vinde, mange ere af den Mening, at de ere
forskiellige. Thi hvad er begribeligere, end følgende?
Norden=Vinden fører den kolde Luft ind fra de ved Nord¬
Polen liggende Lande, hvilket kan ikke andet end foraare
sage Kulde. Synden=Vinden kommer fra de nærmeste ved
Jevndøgns Linien liggende Lande, hvorfore den opvar¬
mer Luften; Vesten=Vinden bringer os den gandske Sam
ling Vanddamper, som opsuige af det Atlantiske Hav, og
Østen-Vinden blæser af de tørre Afiatiske Lande. Og
hvad Under da, at denne giør Luften tør og klar, men
hiin fylder den med fugtige Dunster. Disse Slutninger
have ogsaa store Natur=Lærere holdt for gandske visse.
Dog haver dette store Vanskeligheder: for Ex. Østen¬
Vinden er derfor tør, saasom dene kommer fra de faste
Lande i Afien; men hvorfor er den det da paa de Øer
som paa alle Sider ere omgivne med Vand? Hvorfor er
den det paa de sydlige Egne som ligge ved Øster=Søen?
da den skulde tilføre dem de fugtigste Damper fra Øster¬
Søen? Kommer Nord=Vindens Kulde fra de nordlige
Egn, hvorfor er da Kulden, for Ex Aar 1740, ofte
hæfnigere i de videre mod Sønden liggende Stæder, saa¬
som i en Deel af Norge? og hvorfor ere de nordlige og
østlige Vinde paa den fydlige Halv=Kugle af Jorden af en
koldere og raaere Natur, da de dog havde umueligen
lundet beholde deres Koldhed efter at have igiennemstreifet


saa mange hede Lande. Jmellem Vende Cirklenne ha¬
ve vel Vindene paa det aabne Hav deres bestemte Tider;
men paa mange Stæder ere de igien mod Formodning
foranderlige, i Besynderlighed naar man kommer Kyster¬
ne paa 60 til 70 Mile nær. i Tvertimod ere Vindene
foranderlige og ubeslandige i de middelmaadige Luft-Egne,
naar man undtager begge Vende=Cirklerne: dog viser der
sig noget Regelmæssigt og Almindeligt i deres Følger paa
hinanden.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Misdæderes Udbrydelse og Undvigelse af Arresten,
hvorledes samme ved et tilstrækkeligt Middel
kan forekommes.
O¬
m denne Materie er allerede blevet handlet i Han¬
nøverske lærde Anzeigen for Aar 1751 S. 601,
saavelsom og i det Hannoverske Magazin for Aar 1764
S. 1443. Efter det første Forslag raades, at man
skulde giøre den Fangne kiendelig ved en egen Slags
Klædning eller Jnquisitions Dragt, og efter det andet
ved en Jern=Haløkrave, hvorformedelst den undvigte
Misgiernings mand skulde snart kunde opdages.
Hensigten med begge disse Forslage er unægtelig
priisværdig, og man maae billig være dem forbunden,
som har bragt denne Materie paa Bane, og derved sat
den i Opmerksomhed. Thi i hvor meget man end søger
at forsikkre sig en Delinquent i hans Fængsel, til hvil¬
ken Ende man har opfundet adskillige Forvarings=Mid¬
ler: saa er det dog vist, at man herudi ikke kan være
forsigtig nok; da, uden at melde om Arrestforvarerens
Utroskab og Eenfoldigded, ja vel og utidige Barmhier¬
tighed, mangen Delinquent underkaster sig den øyensyn¬
ligste Livsfare, for at frelse sit forbrudte Liv. Og man
vil, uden min Erindring indsee, at begge forbemeldte
Midler ere deels ikke aldeles giørlige, deels utilstrekkelige.
Jeg vil altsaa giøre et nyt Forslag, og underkaste
det alle deres Dom, som det ligger paa Hierte, at en
velfortient Straffe Dom ikke bliver til intet giort, ja
vel endog dreret Spot med.
Naar det var os om at giøre, at have en Delinqvent
vis, og som kunde være mistænkt for at ville tage Flug¬
ten, som vel om de fleste kan formodes; Skulde det da
ikke være raadeligst, at man med en dertil tienlig
Farve giorde en breed Stræg i Ansigtet paa saadan
en Delinquent fra det øverste af Panden indtil den
yderste Spidb paa Næsen? Man har mange Slags
Farver, som ikke allene i sig selv ere uskadelige, men knd¬
og, naar de bliver tillavede med en Fernis, saa bestan¬
dige, at de sidder fast paa Menneskets Hud i nogle Dage,
ja vel en heel Uge, og længer. Bøgtrikker=Farven
kommer her først i Betragtning.
En Delinqvent, om hvilken det eftet Omstændigtze¬
derne var os at giøre, maatte strax ved sin Jndtra belse
i Fængsel, af Arestforvareren paa forbemeldte Maade
betegnes med en dertil tienlig Farve, og dette af og til
igientages.
Vilde Delinguenten i Fængselet forsøge at borttagt;?
Farven, saa ar det Midlet nok til at forhindre ham detut,


og det første Forsøg han gjorde derpaa, hvilket man snart
kynde merke, maatte indrente ham en halv Skok Prygel
til Belønning, paa det Lysten kunde forgaae ham at for¬
søge det igien. Men dersom han alligevel løb bort, saa
skulde han umuelig i de første 8 Dage efter hans Undvi¬
gelse kunde lade sig see iblant Folk, uden tillige selv at
fprraade sig for dem, hvad for en Karl han var, og i
saa løng Tid maatte han rimelig viis hundrede gange
løbe an.
Blot allene en lang Streg holder jeg for saa vidt
tilstrekkelig. Hensigten lod sig derved endnu giøre virk¬
sommere: Man kunde nemlig paa samme Tid, naar man
saaledes merkede ham foran, ogsaa paa hans Skuldre
ned samme Farve male enten de afkortede Kogst:
ver eller Characterer paa det Sted, hvorfra han
var undvigt. Farvens Forskiellighed tunde ogsaa
tikiendegive hans Forbrydelse, om han enten var en
Tyv, en Stratenrøver, Morder eller Mordbrænder &c.
Deter Merke skulde han gandske vist ikke kunde bringe af
sine Skuldre; og hiin Streg i Ansigtet var, tillige med
dette offentlige Merke, ogsaa derhos en Anviisning,
hvorefter, naar man havde grebet ham paa nye, man
kunde videre see sig om, og erkyndige sig om hans Forhold
og Skiebne.
Blev endelig den Fængslede, som herved for saavidt
var fængslet for bestandig, enten underhaanden udladt a
Arresten, eller ophørte af andre Aarsager den Hensigt,
hvorfor man havde merket ham, saa kunde man nu
borttage den Farve, som fremdeles var unødvendig.
Vilde i øvrigt Landsøvrigheden, som maatte beha¬
ge at bifalde dette Forslag, offentlig bekiendtgiøre de
Kiendetegn, som vare malede paa en Dilinqvents Skul¬
dre, saa skulde han aldrig kunde undgaae at blive paa¬
greben.
En almindelig Forstaaelse imellem flere Herskaben
og Øyrigheds Personer, i saadan en fælleds nyttig Post,
som denne er, kunde ikke andet, end derved giøre Ond¬
skaben den største Afbrek.
Den ufuldkomne Tilstand, hvorudi Menneskene be¬
finder sig, behøver og udkræver, at man skal giøre For¬
slag, hvorledes der, efter Muelighed, kan raades Bod
paa samme. Efter den Frihed som man har betient sig
af, at dømme om to foregaaende Forslage, og at an¬
give et Nyt, vil man ikke lade sig det være imod at for¬
nemme, hvad der maatte blive dømt om dette, og er
velfornøyet, naar ikkun det beste af dem alle tre, være
sig hvilket det vil, bliver sat i Verk.
Fætteren.
Nu skal jeg fortælle Dem noget, som henhører til
Musik.
J Petersborg er udkommet: Sei Sonate da Claveclm¬
balo, dedicates alla S. M. J. diCaterina feconda; Im¬
peritrice di tutte le Russie &c da Vincenzo Manfredint
Mustro du Cazelka. Det synes som de Musikalske Lire¬
mænd havde giørt Aftale med hinanden om den Post, at
bedicere deres Misfostere til store Hoveder. Giuseppe
Møber var og dristig nok, i at torde tilegne 6 Sonater,


til saa stor en Kienderinde, som den Burchlauchtigste
Antonia i Sachsen er. Hans Durchlauchtighed Arve¬
Printzen af Brunswig er og for ikke længe siden bleven
hiemsøgt med 6 elendige Sinfonier af Hr. F slher.
Manfredinis 6 Sonater ere ikke værde at man spiller
dem igiennem, og dog skal saa stor en Prinzesses Navn
staae for i Spidsen af dem. Jeg havde tænkt, at de We¬
betske skulde have forsvaret sin Rang, men langt fra!
En Jtaliener, ja endda en Capelmester, maae komme,
og giøre Rangen stridig for alle Stympere. Er det ikke
Ære nok, thi flettere kan vel intet optænkes, end disse
Sonater ere. Det er ikke Umagen værd, at gaae dem
ordentlig igiennem, efterdi Hr. Forf. hverken kiender
Rhytinus, Melodit eller Harmonie, og altsaa ikke een
Takt saa at sige er rigtig. Der hører allerede mere end
almindelig Taalmodighed til, at spille dem igiennem.
Dersom man kunde slutte til Godheden af Prisen, saa maatte
de være de allerbeste. Det er ikkun Skade for det skiønne
Papiir!
Samleren.
Brev til Philarie.
F¬
ørend Du bekommer dette, vil min endelige Tilstand,
være fastadt af al Jorderigets Dommer; Inden
sna Dage i det længste, ja maaste inden faa Timer
skal den u undvigelige Dom være afsagt, der enten skal
opløfte mig til Høyden af Lyksaligyed, eller nedstyrte
rig til Elendigheds Dyb.
Medens Du Læser disse Linier, er jeg enten suk¬
kende under sidste Aandedræt af fuldkommen Fortvivlelse,
eller feyerrig udi ævig: Glædskabs Fylde; Det er umue¬
ligt for mig at udtrykke min Siæles nærværende Beskaf¬
fenhed, eller den mrgen store Uvished jeg strider med;
Ord kan ey afmale Kraften og Hæftigheden af min Før¬
nemmelse; Enhver Tvivl bær ligesom et Ansigt opfyldt
med Forskrekkelser, og vilde aldeles overvælde mig, om
cy en dunkel Straale af Haab trængede igiennem dette for¬
færdende Mørke.
Hvad Tunge kan vel udsige en Siæls Ængstelse:
der er udsadt mellein Yderligheder af uendelig Glæde eller
ævig Ulyksalighed? Jeg giør nu mit bieste Kast for Æ¬
vigheden,; gysende og skiælvende for det vigtige Ufald
Gode Gud, hvordan har jeg bæret mig ad? hvad
Fortrydelse har betaget mig? i hvad Raserie har jeg
hendraget mit Liv, hvad har jeg vei giort medens So¬
len i si: Lob og Stiernerne i deres Glands har laant mig
deres Straaler? Jeg har benyttet mig af deres Lys til
at lyse mig selv i Fordexvelse! Jeg vaagnede aldrig før¬
end nu, jeg har nu først begyndt at kiende Værdigheden af
fornuftigt Væsen; indtil nu har jeg havt en vrang Kund¬
skab om alle Ting i Naturen, jeg har grebet efter Skyg¬
gen og fornøyet mig med Drømme, jeg har samlet Lig¬
gendefæe af Støv, spillet og leget med Vind. Jeg seer
bag til mit fremfarne Liv, og formedelst Jhukommelse af Mil¬
lioner Laster og Feyl findet det blanket og gandske øde af gode
Gierninger. Det havde været bedre for mig, at have
ædet Græs med Durene paa Marken, eller qvævet med


de ving de Jndbyggere i Skovene, end at have brugt
Livet til den Ende, jeg har anvendt det.
Ach! hvor havde det Tusinde Gange været bedre,
havde jeg blevet dannet til at hvile ned Jord=Klumpen
i Dalerne, og aldrig hørt den Almægtiges: Fiat, eller
opvognet til Livet efter hans befaling. Jeg har aldrig
førend nu havt et ret Begreb om Høytideligheden af den
Kulle jeg nu skal forestille. Jeg har ofte med Frekhed
mødet Døden paa en fiendtlig Mark, og med en dum
Behiertighed trodset hans Forskrækkelser. Jeg har ofte
brødet ind i Feldtslag med en Mandighed ligesaa be¬
stisk, som Hesten i Krigen, og leende ad de blanke Spyd
frydet mig ved Trompettens Klang; ja, hverken giort
mig Tanke om nogen Tilstand paa den anden Side af
Graven, eller om den store Dømstol, hvilken jeg maatte
aabenbares for
Hvor alle skuilte Feyl for Dagen skulde gives,
Og mindste De el deraf i Glemme=Bogen skrives.
Det er just det som bevævner Døden med al dens
Forskrækkelse og Forfærdelse. Jeg skulle ellers lee
af Frygt, og smile midt i Anngtet af den mørke
Døds=Fyrste.
Det er ey for Tanken, at opgive min Aande, ey
heller for ævindelig at blive ufølelig, som jeg skrækkes
for; Ney! det forskrækkelige: Herefter, det noget paa
hiin Side Graven giør mig frygtsom, giør mig tit¬
trende. De store Virkeligheder, som jeg i mine Glædes
og Forfængeligheds Timer handlede som Skygger og
daarlige Dømme af overtroisk Hierne, de igiennemtrænge
mig, og udfordrer mig nu med allergraeligste Beviislig¬
heder. Min opvaagnede Samvittighed føler noget af
den ævige Hevn jeg saa øfte har trodset.
Til hvor stor Høyde af Daarlighed er det ey mueligt
for den menneskelige Natur at række? Hvad Galenskab er
det ey at skiemte med Døden, at lee ad Fordømmelsen,
at narre sig med ævige Lænker, og at forlyste en glad
tom Tanke med Forestillinger af Helved=Angest? Var
der ingen Ugudelighed i denne Slags Glæde, vilde det
dog være ligesaa uanstændigt, som at fornøye en dørnde
Mand med Synet af Harleqvin, eller Beskuelse af et
Narre=Spil¬
En hver Ting i Naturen synes at forekaste det men¬
neskelige Kiøn denne Letsindighed; den hele Skabning,
undtagen Mennesket, er alvorligt; Mennesket, der har
den større Aarsag at være saa, da det har Forretninger
af uendeligt Følge, som kommer an paa dets korte og
uvisse Vildfarelse.
En fordømt Misdædere maae med ligesaa god An¬
seelse gaae dansende til sit Retterstæd, som den fiørste
Deel af det menneskelige Slægt fremkommer med saadan
Tankeløs Lystighed til deres Grape.
O! min Phularia med hvad Ængstelse erindrer jeg
mig de Timer, som vi tilsammen har forødet udi For¬
fængeligheds Øvelse? Kommer dog tilbage J fortabte,
J forsømte Øyeblik, hvor vilde jeg holde Eder langt
høyere end alt Østerlands Liggendefæe; lad mig omgaaes
med Eremiter! lad mig hvile paa den kolde Jord! lad


mig boe i smaa Hytter! naar jeg akkerte, endnu en Eang¬
maae være berettiget til en himmelsk Krone, og udstaae
min Prøve for himmelst Lyknlighed.
J forfængelige Høyheder i et Hof! J lydende Ære¬
Navne! J forfængelige Rigdomme, hvad betyde J un?
hvad Trøst kan J nu give mig? jeg har havt en kostbar
Henfart til Graven. Jeg døer udi største Pragt, og
mattes af under en forgyldt Himmel Jeg udgiver min
Aand paa bløde Dun=Puder, med Ærbødighed opvartet
af mine Tienere og Læger; mine Underhavende sukke, og
mine Søstere græde, min Fader bugner under Aars og
Brdrøvelsers tunge Byrde, min Elskværdigste Hustrue
bleg og stiltie de skiuler sit udvortes Ansigt; min Ven
den ædelmodige Phyilander der var som min egen Siæl,
min anden Jeg, undertrykker sine Sukke, og overlader
mig at slutte sit Hiertes hemmelige Sørg.
Men ath! hvo af disse vil gaae i Borgen for mig,
naar Døds-Døm afsiges? hvo vil nedstige i det mørk
Gravens Frngsel for mig? her forlade alle mig, eftera
de haver aflagt nogle forfængelige Ceremonier til mi
Liv=løse Leer, som maaskee ligger nedlagt i stor Pragt
medens min Siæl, min eneste følende og tænkende Deel
maae bævende staae for sin Dommere.
Det er meget troeigt, mine bedrøvede Venuer vil
med siørste Høytidelighed legge mit sanseløse Legeme i et
prægtigt Gravstæd, og skrive derover:
her ligger den Store - - -
Men kunde den blege Jord=Klump tale, vilde den snart svare
---- falske Marmot! hvor?
Ey andet her end Støv og skiden Aske boer.
COVLEY.
Medens en hyklende Lov=Tale bliver forkyndet ved
min Jordefærd, maae jeg kanskee høre min retfærdige
Fordømmelse for den Allerhøyestes Domstoel, hvor en
usvigelig Dom henviser mig til evigvarende Skiendsel.
Men jeg henstiller mig i Dommerens fuldkomne
Naade formedelst de uendelige Fortienester af det forlorne
menneskelige Kiøns Forløser.
Farvel, min kiere Phyularia! indtil vi mødes i Aan¬
dernes Verden.
Det brugelige Spiise-Salts phrsicalske Beskrivelse
sut Chymiske Examination. Jucundus Jahor est,
in perserutandis Naturæ Mysteriis occupar?
D¬
et kraftigste og forunderligste Subjectum udi Mine¬
ral=Riget er uden tvivl det gemene Spise=Salt;
eftersom deraf præpareres den flygtigste og stærkeste Gift,
da det derimod dog dagligen af alle Mennesker nydes i
og ved Maden, ey allene, for at giøre den behageligere
af Smag, men end og for at vedligeholde Sundheden.
Hvad Kraft det ellers udviser, i at præser ere Kiød og
Fisk samt mangt andre Ting fra hastig Forraadnelse, a
noksom daglig i Oeconomien bekiendt.
Foruden disse stridige Virkninger, at det baade
indeholder en stærk Gift, saavelsom en kraftig Medicin,
er dette meget forunderligt, at ligesaadant SpiseSolt
findes indviklet ey allene udi andre Mineralisk; Salte
saasom Alun og Victril, men end og udi Regndauuuali¬


i Blodet, Galden og Uriuen, ja endog udi de Dør,
som ikke nyde Spise=Salt.
Jligemaade findes det og udi Regno Vegetabili
i mange Urter og Gevexter. Man kunde derfor ikke
ubillig have Aarsage at agte dette Salt, som en Stam¬
Fader til alle andre Salte, saa vel de naturlige, som
componerede og prodacerede.
Endskiønt mange mene, at det vitrioliske aller sul¬
ohuriske Acidum med større Ret og billighed bør tillegges
bette Navn, siden det i mange Ting udviser sig langt
stærkere end acidum salis communis; iligemaade fornik¬
trer De, at den Suurhed, som almindelig opholder sig
i kuften, nemlig: det saa kaldede acidum universale stem¬
mer mere overeens med acide Vitrioli eller Sulphuris.
Dette kan man heller ikke nægte, men dog maae de heri¬
mod tilstaae, at det er vanskeligt, om ikke umueligt, at
feparere af Dyrene og Gevexterne et reent og purt acidum
Vitriolt, da derimod et reent og purt acidum falis com¬
munis kan separeres af alle 3de Naturens Riger.
Jmidlertid er det troeligt, at dsse 2de Saltes
Suurhed nemlig acidum Vitrioli og acidum Salis Com¬
munis ere de kraftigste Instrumenter og HielpeMidle,
eg allene til alle Saltes men eudog til de fleste Minera
hiers og Metallers samt Urters og Gevexters Generation
og Forvandling. Thi hvad et af disse Saltes acidum ey
separatim kan virke, kan de dog begge conjunctim; at
denne Aarsage var det at ønske, at sammes forunderlige
Virkninger nøyere ved adskillige fornuftige experimenter
bleve andersøgte, da man visselig er forsikkret om, at
mange nyttige Ting kom for Dagens Lys, som nu be¬
klageligen ligger skiulte i Naturen.
Hvad disse 2de acida, nemlig: Aitrioli og salis
communis tillige med phlogiston eller det forbrændelige
Væsen, som er i Svoveln, Salpeter, eller andre forbræn
delige Ting, kan udrette, naar de paa en eller anden
Maade med andre Ting ved Jldens, Vandets og Lufteus
Help bliver sammenføyede, veed de allerbest, som herom
har grundig Erfarenhed.
Disse 3de Subjecters Kraft og Virkning er saa
mangføldige og forunderlige, men derhos i Naturen saa
skiulte, at intet Menneske endnu tilfulde har kundet ud¬
grandske og experimentere dem, eftersom de daglig pro¬
ducerer noget Nyt.
Siden Spise=Saltet da i Besynderlighed behundes
af ssaadan forunderlig Kraft, har man ved dette Skrift¬
vildet opmuntre andre til, ligeledes at bekiendtgiøre, hvad
de i dette Subjceto eller andre deslige, saavel af udvortes
som indvortes Beskaffenhed, haver erfaret til Publici Nytte,
helst siden man hidtil ikke har havt den Fornøyelse, at læse
saadanne Skrifter i det Danske Sprog; skiønt man forud
veed, at der ikkuns ere gandske faa Liebhabere af denne
Videnskab, hvilken mange holder for at være af liden eller
ingen Nytte, hvortil Aarsagen visseligen er denne: at en¬
deel ikkun løseligen uden Fundament har studeret den, og
ikke selv gjørt Experimenter, hvoraf de kunde erhve ve sig


den tilforladeligste Oplysning; det er derfor ikke at undre,
siden de lidet eller intet har erfaret, at de dømmer saa
ringe om denne nyttige Videnskab; thi uden Arbeyde og
nøye Attention kan ingen heri ved Læsning allene opnaae
nogen grundig Erfarenhed. Dette seer man og, at de
Svenske have remarqveret, der til den Ende for nogle
Aar siden har oprettet saadanne Videnskabers Academie
af de udvalgteste og lærdeste Mænd i Riget, hvis Skrif¬
ter give tilkiende, at deres Oeconomiske, Physiske og Chy¬
miske Observationer vil blive Efterkommerne til megen
Nytte, efterdi de ere udkomne og trykte i det Svenske
Sprog.
Man er ligtledes forsikkret, at her i Landet findes
og de, som udi saadanne Videnskaber besidde baade Skiøn¬
somhed og grundig Crfarenhed; samme kan alerdest dømme
om dette Prøveskriftes Værdie og Nytte, og for deres
Skyld er det egentlig forfattet, da de af følgende Qvæstio¬
ners Besvarelse tillige kan see, om man i denne Videnskab
har tilveyebragt sig den hertil fornødne Theoriam et Praxin.
Qvæstionerne ere disse:
1) Hvad Spise=Salt egentlig er og hvoraf det
bestaaer?
2) Hvor mange Slags Spise=Salt her Lindet ere
bekiendte og brugelige?
3) Hvad Forstiel der er paa disse Salte, og hvilke
deraf er det beste!
4 Maaden at kiende og probere det?
5) Hvad Slags brugelige Materialier og Medica
menter deraf ere præparerede?
6) Hvad Slags naturale Salte man kan educere
af den skarpe Svovelagtige Luud, som i Salt Kiædlerne
bliver tilovers, efterat Spise=Saltet ved Kogning og Crp¬
stallisation (saa meget mueligt) er separeret derfra?
Førend disse Qvæstioner besvares, holder man fornø¬
dent, at underrette dem, som ikke foryen veed eller haver erfa¬
ret, at et reent Acidum fixum Sulphuxis og Vitrivli er eet
og det samme, ligeledes at Spiritus Suløhuris Volati
lis og Spiritus Vitrioli Volatilis er eet og det samme;
thi Svovel bestaaer den meste Deel af Acido Vitriøli og
en liden Deel Terra inflammabili, og Vitriol bestaaer
iligemaade af det samme Acidv firo som er i Svovel, tilli
gemed en Terra metallica Martis eller Veneris, naar
nu dette Acidum ved Kunsten separeres enten fra Terra
inflammabili i Svovelet, eller fra Terra metallica i
Vitriolen, saa er og bliver det eet og det samme.
Ligeledes, naar dette Acidum fixum bliver distilleret
med noget Slags inflammabili genereres deraf Spiritus
Spiritus Vitriøli eller Sulphuris Volatilis, som er da
eet og det samme. NB Denne flygtige Spiritus er ikke
meget suur af Smag, men dog meget kraftig, og kan
den bringes til sin forrige skarpe Suurhed igien, naar
man lader den staae i aaben Luft, da inflammibile derfra
evaporerer og evanescerer.
Mere følger:


Hraf udglves ugetlig 2 Stykker. Prien etr 4 Mi. paa Tryk og s Æl paa Pusi=Panur sot Argangen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 10.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Nyere fortsat Efterretning om Pige=Børns An¬
stalten paa Christianshavn, see No. 9.
S¬
iden Aar 1760, hvorom før meddeelte Efterretning
handler, og i hvilket Aar de samtlige Børus An¬
tal bestod af 72, er Antallet indtil nærværende Tid forø¬
get til 120 Børn.
Hvad deres Arbeyd angaaer, saa har det med Strik¬
ningen og Syeningen, hvorom forhen er meldt, endnu
samme Beskaffenhed. Men Spinderiet er siden bragt vi¬
dere, i det omtrent 30 Børn spinder daglig paa en egen
Spiibbestne under en egen Spinde=Piges Opsigt og An¬
viisning. Halvparten af dem, nemlig de Smaa fra 8
til 12 Aar, spinder kæmmet Uld for en Fabrik imod Be¬
taling, af hvilken Spinde=Pigen til hendes Opmuntring
og billige Belønning beholder den tiende Deel, og den
anden halve Part af Pigerne, nemlig fra 12 Aar og
derover, spinder Hør, deels til den megen Traad, som
forbruges i Huset til deres Klæder og Syening, deels
til Lerret.
Til den Ende er i en anden Stue indrettet en Væv,
hvorpaa det af Pigerne spundne Hør- og Blaar=Garn
bliver af en dertil antagen Pige forarbeydet til alle Slags
Lerret, og hvorved omtrent kan giøres den tredie Deel
af det Lerret, som aarligen forbruges i Huset. Saa skal
og i Fremtiden paa en liden Haandvæv forfærdiges saa
mange hvide eller blaa og hvide Baand, som Børnene
bruger til deres eget Antog.
Endnu i denne Sommer bliver ogsaa gjort et For¬
søg og Begyndelse med Bomuld=Spinderie.
F ruden disse ordentlige Haand=Arbeydere, ere end¬
nu 14 Børn blevne anviste og brugte til et Kunst=Arbeyde,
nemlig til Jlluminering, som allerede i et Par Aars Tid
har arbeydet paa Flora Danica og paa det Regenfusische
Couchylie=Verk, og med første ogsaa skal legge Haand
paa et andet Verk i Natur=Historien, som ligeledes skal
illumineres.
Ligesom det hidindtil ikke har manglet paa veldædige
Jnteressentere, og endnu mindre paa fattige Børn til
denne frivillige Stiftelses Fortsættelse og Formerelse; saa
har ogsaa allerede en Dame, som fra Begyndelsen af har
underholdet 2 Børn i denne Anstalt, i Stedet for det


aarlige Biedrag af 50 Rdlr. virkelig udbetalt en Capital
af 1250 Rdlr. saaledes, at bestandig 2 Børn skal un¬
derholdes i denne Anstalt af Renterne, ikke allene i hen¬
des Lives Tid, men endog efter hendes Død,
Dette første høymødige og christelige Exempel efter¬
fulgte siden en anden høy Dame, nemlig den for et halvt
Aar siden afdode Frue Generalinde v. Støkken, som
iblant andre Legater i hendes 1763 oprettede Testamente
i samme paa hendes Navn efter hendes Død skal af Ren
har betænkt denne Stiftelse med 1000 Rdlr. at 2 Børn
terne bestondig underholdes.
Som det ene fremkommer og opvoxer af det andet,
saa har en og anden Forespørgsel givet Leylighed til en
mindre Indretning for nogle unge Frøkener og Jomfruer,
hos hvilken de bestandig opholder sig paa Sye=Stuen,
som ere anbetroede en Sye=Jomfrue under daglig Opsigt,
spiser med hende for sig selv allene paa Sye=Stuen; men
sover hos hende i et særdeles Kammer om Natten, og
antages flere end 6 af dem. Disse betaler for deres Di¬
Rummet tilstæder for nærværende Tid ikke, at der kan
stinktion aarlig et Tillæg af 10 Rdlr. men derimod hol¬
der de sig selv med Klæder
Siden Hans Høyærværdighed Hr. Dr. Cra¬
mer har meddeelt forhen meldte Efterretning,
saa har de veldædige Damers Antal, som har
taget Deel i denne Stiftelse ihenseende til fat¬
tige Pigers Underholdning og Opdragelse, an¬
selig formeret sig, hvilke jeg ligeledes, efter
forbunden til at anføre.
den Underretning jeg har derom, agter mig
Maria, som lader adskillige Børn opdrage i dette Huus.
Foruden Hendes Majestet Enkedrønning Juliana
ere følgende høye og fornemme Damer komne dertil.
1. Frue General=Feldtmarskallinde, Grevinde af St.
Germain.
2. Hendes Majestets Enkedronning Sophiæ Magda¬
lenæ Hofdamer tilsammen.
3. Kammerfrøken v. Raben.
4. Frut Geheime Couserentz Raadinde v. Ahlefeldt.
Frue Grevinde v. Stolberg.
§. Frue Geheime Raadinde v. Scheel.
Begge Frøkener v Scheel.
9. Comtesse v. Dannestiold Samsøe.
. Frue Geheime Raadinde Baronesse v. Medel.
10. Frøken v. Bernstorff.


21. Fru Kammerherreinde v. Gabel.
12. Frue Marskallinde v. Ranzau.
13. Frue Hof-Jægermesterinde v. Levezan.
14. Frue General Majorinde v. Longeville.
15. Frøken v. Heinen.
16. Frue Conferenz Raadinde v. Klinggraf.
17. Frue Etats Raadinde v Kløcker.
18. Frue Etats Raadinde Graah.
19. Frøken Hersleb.
20. Frue Justits Raadinde Falck.
21. Frue Justits Raadinde Rothe.
22. Frue v. Berger.
23. Frue v. Lehn.
24. Frue Kammer Raadinde Birch.
25. Frue Agentinde Ryeberg.
Frue Assefforinde de Place.
26
Ligeledes har Hans Excellence Hr. Geheime Conke¬
rentz Raad og Ober=Kammerjunker von der Lxhe før
Haus egen Person taget Deel i denne Stiftelse
Foruden disse bestandige Interessentere ere endda ad¬
skillige Kostbørn i dette Huus, som deels bliver holdte
af deres egne Midler og deels af andres.
Barbeer-Enken.
Mode=Dragten.
Almindelig skadelig for Sundheden.
M¬
ange Mennesker forderver deres eget Legem og deres
Sundhed, naar de nemlig indsnører Legemet lige¬
som i Baand og Lænker og søger at fængsle det, saa at
visse Deele deraf ere ikke engang i Stand til at bevæges;
Lungen kan ikke trekke nogen Aande til sig; Armene ikke
løftes op; Hovedet kan neppe bevæges, og Fødderne bli¬
ver ikke beqvemme til at gaae. Mange giver Legemet til
Priis for alle Slags Veyrligt ved unaturlig Blottelsk,
nemlig naar en Part af Hovedet ikke tages i Agt ved at
brænde Haaret og betage det Uddunstningen formedelst Po¬
made og Pudder, men den anden Part frivillig gives til
Priis for Forkølelse. Brystet, hvorudi egentlig er Blo¬
dets hele Omløbs Begyndelse og Fortsettelse, og hvor
flere Forretninger af Naturen maae besørges, som høyst
nødvendig udfordres til det naturlige Liv, bliver ikke allene
om Sommeren, men endog ofte midt om Vinteren stillet
blot for den strengeste Luft og Forkølelse, og ikke mindre
underkastes det hele øvrige Legeme alle muelige Ubeqvem¬
meligheder. Fødderne presset ind i smaa Skoe; og hele
Kroppen beheftes med Arrest. Alt dette skeer allene for
Modens Skyld, og forhindrer, at Naturens sammen¬
trykte Redskaber ey ere i frie Stand til at forrette sit,
ihenseende til at bearbeyde Maden, lave Næringssaft af
den, skikke og omdrive samme i Blodet, samt adskille og
udføre det Ubrugbare derfra. Det maae nødvendig for¬
aarsage Usundhed i Legemet; og mange Mennesker synes
under saadan Skikkelse at være friske, da de dog føler
Hierteklemmelse og mange andre Uleyligheder. Bevægelse,
der maae iagttages som en Sundheds=Regel, kan her ikke
have Sted og bliver ofte skadelig


Huusholdersken.
Have-Forretninger i Augusti Maaned.
1. J Blomster=Haven.
D¬
a de fleste Blomster=Vexter nu ophøre at florere: saa
skal man passe paa at tage og samle Frøet af dem,
paa det at man kan saae det igien næftkommende Aar.
Jris tusuana tager man op af Jorden, fordeler og for¬
planter den. J sidste Qvarteer, naar det er got Veyr,
optager man Tulipan=Zvibler, Keyser=Kroner og deslige.
Man beskierer og igien sin Buxbom og Lavcudel. Jmod
Bartholomæi Dag omplanter man de udenlandske Blom¬
ster=Vexter, Granat, Myrthe &c.
2. J Kiøkken=Haven.
De Meloner, som ere moedne, maae man flittig af¬
tage og vel forvare. Videre saaer man i Fuldmaane de
Vexter, som skal bruges om Vinteren, saasom Rapuntz¬
ler, Petersillie, Vinter=Spinat &c. Om Frøe=Augurkerne
ere moedne, skierer man dem nu ogsaa af, og legger dem
hen paa et luftigt Sted saa længe, indtil man efter nogen
Tid kan tage Kiernen ud af dem. - Man skierer og de
gamle Artiskokke=Støkke af, naar Artiskokkene eller Frug¬
terne ere først aftagne.
3. J Frugt Haven.
Træerne hakkes op om Rødderne, og Ukrudet renses
reent fra dem. Naar det ikke har regnet om Dagen,
maae man besprænge dem med Vand om Aftenen ved
Solens Nedgang. Man underfiøtter og de Træer, som
ere fulde af megen Frugt. Som Frugten efterhaanden
bliver moeden, maae den plukkes af naar det er tørt og
klart Veyr. Naar det er stor Frugt, skal man ikke ryste
den af, thi den slaaes og stødes da i Stykker, og raad¬
ner siden meget fierk; derover kan man tage og plukke den
af med Hænderne; men man maae ikke strax legge den
ned i en Kielder, thi den skal først svede af, ellers raad¬
ner den meget snart
Have=Forretninger i September Maaned.
1. J Blomster=Haven.
N¬
u nærmer Efterhøsten sig; Solens Varme forgaaer
og Nattekulden begynder. Derfor skal en Blomster¬
Elsker i Begyndelsen af denne Maaned lade sig være magt¬
paaliggende, at bringe de udenlandske kielne Blomster¬
Vexter under Tag og i Sikkerhed. Man foretager nu
og den Fordeling og Aflegning, som man forhen ikke
har fundet for got, nemlig med Viola Matronali Co¬
ronaria &c.
Jligemaade maae man i tørt Veyr forplante Tuli¬
paner og andre Zvæbel=Vexter i Jorden.
J Fuldmaane bliver Froet af Levkoyerne og Ræegli¬
kerne aftaget. Hvo som har meget fyldte Levkoyer, kan
tage dem op af Jorden og sette dem i Potter.
2. J Kiøkken=Haven.
Man maae nu tænke paa Vinteren, og lave sine
Bede til rette i Kielderen, paa det at naar Kulden lader
sig fornemme, man da strax kan være færdig. Man skal
rydde Ukrudet bort af Asparges-Bedene, og naar Kulden
begynder at komme, belegge dem med Fugle=Due= eller


Hørse=Skarn. Man afskierer Stenglerne tet ved Jorden,
paa det at Bedene i rette Tid kan blive behakkede.
J denne Maaned kan man og i tiltagende Maane
saae Vinter=Spenat og Kyrvel.
3. Frugt=Haven.
Da Saften begynder at gaae tilbage fra Træerne i
denne Maaned, saa kan man begynde at skaffe Træerne
Luft, og det kan skæe, naar man afhugger og afskierer de
unyttige Grene; men det afskaarne Sted maae overstry¬
ges med Træe=Vox eller Jord, paa det at ingen Regn
skal trænge derind uki. J øvrigt skal man give vel Agt
paa sine Træer, om dem maaskee fattes noget, eller de
lider Nød, i hvilket Fald man altsaa skal komme dem til
Hielp, oprømme dem i Tide, og, som meldt er, borttage
de stadelige Grene og Qviste. Tilsidst har en Have Elsker
og at see derhen, at han ret indsamler al den øvrige
Frugt, og derhos iagttager alt det Fornødne.
Glas eller Steeu=Kar hvorledes igien kan
limes sammen.
J hvor mange Manerer end hidindtil har været bruge¬
lige, saa veed jeg dog ikke, at nogen har forsøgt,
hvad Seyhed og Styrke der findes i Ost, jeg mener Sød¬
melks-Ost Det er bekiendt, at sønderbrudte Steen=Kar
kan koges tilfatuimeu i sød Melk, og deraf kan man slutte,


hvad Seyhed der findes i Osten solv, naar den vættaligan
bliver bered til en Liim.
At forbigaae Vidtløftighed, skeer saadant paa føl¬
gende Miade: Man skierer reen frisk Sødmelks=Ost,
naar man har taget den yderste Skorpe bort, i tynde
Skiver, hvilke i koghedt Vand arbeydes ud med en Skee,
indtil de bliver til en sey Sliim, som ey blander sig sam¬
men med Vandet; og naar denne Ost saaledes nogle
Gange i hedt Vand, som derpaa øses, er bleven arbeydet,
tages den op med Skeen paa en parm Rive=Steen, og
derpaa arbeydes tilsammen med ulædsket Kalk, indtil den
bliver til en ret god Liim, som lader sig best bruge, saa
længe den er varm; thi naar den er bleven kold, er den
ikke just saa god, i hvor vel jeg har limet baade Steen¬
Kar og Bretter sammen dermed. Jeg har forsøgt hvad
Nytte denne Liim har med sig; thi den kan ey opløses af
Vand, naar den er vel tørret, hvilket bør skee efter en¬
hver Materies Størrelse, i det mindste i to eller tre Dage.
Søndergangne Marmor og Steen=Kar settes dermed
saa net sammen, at det neppe kan synes, og har i alle
Huusholdninger sin gode Nytte og Fordeel. Materier
af Træe fæstes og dermed tilsammen, saa at, naar et søu¬
dersprukket Træe=Kar limes dermed, bliver det nyttigt og
paa nye brugbart.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden,
Noget om usund Luft i store Stæder,
i Almindelighed.
S¬
tore Stæder staaer jo størst Fare for smitsomme
Syger, som ikke allene samles af det, de ere inde¬
lukte for Vinden, som er det Middel usunde Damper
borttages af, men endog af Folkets Mængde, urene, og
mange Damper, der ikke let kan komme bort, falder der¬
fore tilbage igien, helst naar Luften selv er beladt, da
det maae nødvendig ned ad tilbage igien, hvorfore det er
meget sundt, at mange løbende Canaler ere i en Bye,
hvilke tager imod 2de Slags Usundheder: først de, som
endnu ikke ere opkomne af Jorden; adet de, som opfarer
og tilbagedrives af Laften. Vinden og Vandet forenes
sammen for at borttage Usundheder, hvor det sidste ikke er
for langt borte, og for en aaben Vind; men indelukkes
den, som i smale Gader, høye Huse og indelukte Gader,
kan disse tvende ikke komme sammen; det som da skal rense
slige Stæder, maae komme oven ned, som er Vind og
Regn. Skal da en stor Stad have sin Renselse af be¬
meldte, er det høyt nødvendigt og Grugden dertil, at disse
Elementer kan forrette dette, at Gaderne ere reelle lige i
Sønden og Norden, Østen og Vesten; thi Vinden ud¬
jager, og Vandet tager derimod, hvorover Pest og smit¬
somme Syger neppe bliver i saadanne Gader og Huse,
hvor Dørene ere i Syden og Norden, uden det er et Guds
Bud og Dødens Engel; thi ellers er mod alle Sygdom¬
me af den alvise og barmhiertige Guds Naade givet Men¬
neskene saa meget Vid, at de kan faae Raad imod alle til
en vis Tid. Man skal derfore ikke tænke, at Vandet,


som synes mange Gange mere end Jorden, er os for me¬
get eller til Hinder; men spillende Vande er os derfore
fornødne, 1) for vores Snudhed, 2) til vores Vexters
og Landenes Frugtbarhed, hvor imod døde Vande ere hin¬
derlige. Derfore, eller af den Aarsag, spiller det støre
Vand stedse fra Østen til Vesten &c. igiennem Jordens
mange Canaler, for at ruse Lufteu, der har imodtaget
La denes Hidsigheder.
Saaledes menes her og om Trækvind, at den er ska¬
delig, og har foraarsaget mange dødelige Sygdome:
men jeg siger, dersom vi ikke havde Træk=Vind i vore
Værelser, lunde vi ingen Sandhed vente, og ey heller
leve; thi den uformærlte Træk=Vind, som svæver ind og
ud hos os, naar man meest lukker, i hvor liden den end¬
da er, er os til en særdeles stor Sundheds Tieneste, og
Levctraads Forlængelse, i det den borttager med sig,
baade de af os selv, og andre igiennemtrængende forgif¬
tige Duuster, som alle Tider allesteds trænger sig ind til
o; i vore Værelser og Blods Olie; og jv mare man
holder tillukt eller tæt, jo værre er slige Damper til at
trænge ind. Og den Træk=Vind, man skylder for at
blive syge af, er, at vi først har været forlænge indcluk¬
te i Dunsterne, og for det 2det da kommer midt i en
igiennemblæsende Vind, førend vi ere blevne svalede i
Blodet. Fører da Vinden Dunsterne med sig, hvoraf
og er meget i os, kan det hastigt hænde, at Vand og
Olie skilles ad, og, som Vinden fører Herredømme opp
Dunsten, vil den og have den med sig af os, og de i
Vinden vil til os. Dersom vi da vende os med Vin¬
den, og vores Dunst faaer Overhaand, at drage dengu¬


den til sig, Lliver vi meer eller mindre forgivet, som der
er meget eller lidet Salpeter i os, eller Vinden. Denne
Luftens grove Salpeter er brændende, trænger sig inden i
os, og adskiller Blodet, og standser Oliens Løb, hvor¬
af Vandet bliver staaende stille hist og her, og er det,
der kaldes Forkiølelse, og er den Usundhed, som saa ha¬
stig forderver Menneskene.
Her i disse Lande kan deslige Dunsternes Salpeter,
ikke saa hastig eller saa let skade, besynderlig om Vinte¬
ren, uden dem som ovenmeldt, der ere bange for Vin¬
den, og for at udelukke dem, ja i deres Tanker evnservere
deres Sundhed, naar de slopper Vinduerne, tætter Dø¬
rene, &c. som kan øbserveres af mange Fattige, der lig
ger paa Lofter og andre aabne Steder, hvilke ere sun
dere end mange, der i halv Aars viis conserverer sig for
Blæst, fordi her i disse Lande ere mange Slags Vinde;
men hvor der idelig blæser en Vind, der er usunde Ste¬
der og hastige Dødsfald.
Om usund Luft i Kiøbenhavn i Særdeleshed.
D¬
ersom man er mat eller beklemt af Qvalme, som
byder Kløgen, saa er dette det hastigste Middel
derimod, nemlig at gaae lige imod Vinden, ikke i et Huus
men hvor den blæser kraftig, saasom, hvor den haver Læe
fra en Side, og der holde Munden aaben imod Vinden,
som indfarer og udjager strax de røddene Dunster, som
staaer om Hierte-Blodet, og forderver Maven, om de ikke
ere for gamle, og at det, som bliver os til Kraft, er el
lers ikke blevet forvendt og roddent. Saaledes haver
Vinden cureret og vedligeholdet mange, ja reent befriet
dem fra at vomere, purgere, svede og aarelades. Jeg
paastaaer indtil det overbevises mig anderledes, at de som
ey ere indelukte, er stærkere, lever længere og ere sundere,
end de, som holder sig for tet indelukte; og de, som Aar
ud og ind gaaer ude i Regn, Tørke, Hede, Kulde, Frost
og Snee, ere de sundeste og stærkeste, hvortil endnu
kunde anføres meget. Der ere Lande og Folk, som troer
langt anderledes om Vindens Nødvendighed end vi, som
kommer der af, at vi fattes ingen Tid nogen Slags Vind;
hvorfore de kan skiønne, at det er en Naade=Gave.
Alt det som er røddent, og advarer om sig selv, læn¬
ge førend man kommer det nær, eller tænker paa saadant
et Sted, er jo uimodsigelig meget skadeligt for vor Lugt,
alt ligesom et Menneske kan taale mere eller mindre til
om det endog ikkun er Rendestene, ligesom de har staaet
længe og er gamle til. Men det af Folk og dets Mængde
er af alle Slags det forgiftigste, endog i Førstningen;
staaer sligt, bliver det jo længere jo forgiftigere. Denne
Forgift er den allerfarligste for store Stæder, saasom dets
subtile Salpeter er for vort Blod og Hierte en hastig, stor


og meget skadelig Forgift, hvilket allerede er forklaret for¬
hen, naar vi ikke tillader Vinden sin tilbudene Tieneste,
og paa den anden Side ikke forekommer og bortfører fra
os saa meget af det Ondes Grader, som os er givet at giøre
mueligt. J Mangel af saadant ere mange selv deres
Svagheds Aarsager; thi man kan selv hielpe til at forgifte
Luften om os, som og skeer. Ligesaa uangenemt det er
for enhver at møde, saa indskadeligt er det, og saa vist
trænger dets Gift ind i de allerinderste Kammere. Nu
er det indelukt hos os; nogle er mesten vant dertil, andre
vexler aldrig Natur til at taale det, og de som kommer
tilreysende, er i des større Fare, da dog denne Stad kun¬
de være for alle lige saa sund, som den er beleylig af Vand
og Clima som den fordum, om hvilken der staaer: Af
din naturlige Fordeel har Kiøbmænd Lyst at beboe
dig; af det du ligger midt i Vandet og imellem
Øerne, er dine Handlere Kiøbmænd og Førster. O
du mange Kongers Fryd! Vinden kan dog ikke befrie
os fra ovenmeldte Følger, og, om de store Torve og nogle
reelle Gader ikke vare her, saasom Gottersgaden &c. eller
blev forvandlet, kom det ftørste Tal til at forundre sig.
Og om her vare flere Træer og Buskase plantet i Byen,
var det ikke skadeligt, men til Sundhed og sund Luft; thi
Træerne paa Volden og i Haver trækker Vind og Regnen
til sig. Saa de Træer paa Volden og i Rosenborgs
Have giør os langt anden og større Tieneste end deres be¬
hagelige Syn og Lugt. Men saa sundt og os tienligt
det er, at lugte eller faae en hiertestyrkende Spiritus for
Næsen af den som var daanet, saa skadeligt, usundt og
forgiftigt er det denne Stad, at ovenmeldte bliver her
inden i Byen, nemlig paa Christianshavn; imod dets
skadelige Følger at forekomme, eller de deraf kommende
store Sygdomme at undvære og befrie Byen fra, samt
ved samme tillige skaffe Staden Beqvemhed, Ziir og Ære,
saa got som for intet, saa at sige, imod mindre Ting.
Og at her uden for Staden jo er beqvem Leylighed, paa¬
tager jeg mig at vise, om det skulde finde bifald, og det
maatte forlanges at vide Menagen, Sundheds Virkelig¬
hed, og deraf tillige denne Stads Ære.
Dette og foresaaende Stykke om den usunde Luft er sam¬
men krevet af S. Rosenlund, boende i Skomager Jahns Huus
i Borgeraaden. Bemeldte Rosenlund har siden 1758 arbeydet
paa adskillige Forslag, som alle efter hans Tanker sigter til
Byens Beste, Ziir og Ære, og hvorom han altid giver Lystha¬
vinde Underretning, siden man ey kan indrømme dem Plads i
dette Blad. Han vil heller ikke dølge sin Betænkning om en
meget anselig og stor Indretning, som nu bekostes, men som
efter hans Jndslgt eo kan komme i Stand, førend Dommedag,
saa længe dee fortfarts paa den begyndte Maade.


Heraf udgives ugentlig 2 Stykker. Prisen er 4 Mk paa Tryk og 6 Mk paa Post-Papir for Aargangen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden.
og
Fredags=Selskabet.
No. 11.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Betragtninger en Aftenstund.
J det Haab, sagde PræsteEnken, at min Mands Be¬
tragtninger ved en Morgenstund, ikke har mishaget
vore Læsere, vil jeg denne Gang fortælle nogle af hans
Aften Betragtninger; thi da han mærkede, at jeg, ikke
mindre end han, fandt en sød Fornøyelse i at betragte
Naturens Yndigheder, giorde han sig det til en behagelig
Pligt, nu og da at tilbringe nogle Timer til vores fæl¬
les Fornøyelse, ved hvis Anviisning Naturens ellers spil¬
lende Yndigheder ligesom bleve forhøyede for mig.
Efter en vel tilendebragt heed Sommerdag gik vi imod
Solens Nedgang ud i en i Nærheden af os beliggende
Skov. - Det var den angenemmeste Tid, og den
kiølende og forfriskende Aftenvind hvidslede saa sagte med
en behagelig Raslen i den svevende Bøge=Top, under
hvilken Solen, ligesom til Afskeed, indkastede sine Pur¬
purrøde Straaler, der gav den angenemmeste Aftenskiær
imellem de ellers tæt paa hinanden af Naturen plantede
Træer, hvilken Tykhed allerede foraarsagede en skummel
Dunkelhed i Skovens Jnderste. - Aftenstunden nærme¬
de sig alt meer og meer. - Den modige Kron-Hiort
søgte alt dybere og dybere ind i Skoven. og Hinden var
nu beskiæftiget med ligesom at rede Natteleye i de gamle
affaldne Løv til sit endnu spæde Kid. - Ravnen kom
nu flyvende med Afteus=Mad: og ligesom dækkede Bord
for sine Unger i Redet, som med Længsel ventede paa
dens Komme, der nu aarsagede en indbyrdes Glæde -
See, sagde min Mand: Er det ikke som HErren taler til
Job: Hvo kan berede Ravnen hans Spise, naar
hans Unger skriger til Gud, naar de farer hid og
did, for de have intet at æde? O! bør man ikke med
David synge Psalmer for ham, som giver Dyt deres
Føde, Ravne=Unger, som raabe, deres Spise i sin
Tid. - Solen, det store Verdens Lys, var nu nær
ved at lukkes, og fra Vesterlandene gave ligesom til Af
skeed med vor Jordklodes Overflade de kierligste Blink.
Lad os, sagde min Mand, træde ud af Skoven, og
sette os paa een af de to store Høye, for ret at betragte
den i sin Aften=Pragt nedgaaende Soel. - Vi hastede
til det bestemte Sted. Solen var ikke mindre herlig
i dens Nedgang, end i dens Opgang; Dens blodrøde


Glands, der ligesom blandede Aftenskyerne med en Guld
Farve, gav i Vester de allerdeyligste Forestillinger. Den
ranke Gran=Top og det mod Skyen rækkende Bierg nød
den sidste vederqvægende Smiil af dens Purpurfarvede
Læbe. - Jo mere Solen nærmede sig mod Horizonten,
jo mere lod det, som den tabte af sin skinnende og varmen¬
de Kraft, der tillod et svagt Øye nøyere at stirre paa
dens Herlighed. Nu gik Solen under, og denne Da¬
gens Reg ent ligesom nedlagde sit Scepter i Vesterlan¬
dene. - See! sagde min Mand: Er det ikke som Da¬
vid siger: Solen veed sin Nedgang. - De deyligste
Aften=Skyer lade sig nu tilsyne i Vester, der forestillede
utallige behagelige Forandringer, hvoraf vi ved Hielp af
Jndbildnings=Kraften kunde udlede os de deyligste og i
Naturens fuldkomneste Perspectiv satte billeder, saasom:
hele Landskaber bestaaende af Bierge og Dale, Skove og
Sletter, ja, Dyr og Mennesker. Min Mand mærkede,
at jeg ligesom tabte mig selv i disses Betragtninger, og
sagde: Er det ikke, som Herren taler til Job: Hvo
kan tælle Skyerne med Viisdom? - Den top¬
pede Lærke, som, da Solen var nær ved at gaae under,
havde opsvinget sig imod Aftenskyen, for at afsiunge sin
Aftensang, begav sig nu ved Solens Nedgang, til sit
lave Sted i det dybe Agerskil, for at udhvile sig til den
paafølgend. Morgen - Nu kom en Bonde=Pige med
Malke=Bøtten paa Hovedet og sin Haandgierning i Haan¬
den gaaende os forbi, og med den angenemmeste Stemme
udtonede den Psalme: Nu hviler Mark og Enge &0.
O! sagde, min Mand: dersom denne Pige synger med
Eftertanke, da finder hun visselig det, Da vid siger:
Deres Hierte glædes, som søger efter Herren, lad
os opsøge He rens Ansigt attid. - J det samme
hørte vi en Rumlen af Vogne og Heste, blandet med
Raaben og Hujen, som en Lyd af nogle ryggesløse Men¬
nesker. Strax derpaa føer os forbi tvende Phaetous,
paa hvis Forsæder sadde tvende ravende Mandspersoner,
hvis Hoveder snart stødte tilhobe, og snart hængde ud
over For=Hiulene, paa, Bag=Sæderne hvilede tvende
Skæferinder paa Skafterne af en grøn Parassøll, for og
efter stod et tykt Støv fra en Troup af Ridende, der med
en rustende Stemme sang nu en fransk forliebt Arie, uu¬
en tydsk Drikke=Vise. Disse, sagde min Mand, kom¬
mer ventelig fra et af Skovens Lustere Steder, paa de¬
res Sang og Adfærd skulde man neppe tænke, ot pe
har tilendebragt denne Dag i bare Betragtninger øver


Naturens Yndigheder, som er uden for dem; men snarere
fødet den fordervede Natur, som er inden i dem. De
foer os forbi som et Uveyr. - Lad dem fare, sagde
min Mand; thi de tænker ikke engang paa, hvo det
dannede det Støv, som de opreyser, og mindre, at de
selv som Støv kan haslig afreyse til Støvet - Nu
blev det alt mere og meere roligt. Markens Arbeydere,
som havde baaret Dagens Byrde, hastede til en veder¬
qvægende Hvile. - Vi sadde i disse Betragtninger,
indtil det tykke Mørk overfaldt os. Lad os gaae, sagde
jeg. Ney, svarede min Mand, her er endnu en Scene
tilbage, som er ikke mindre forundringsværdig; see his¬
set, hvor det lidet blegskinnende Lys tindrer i Vester!
er Aftenstiernen ey værd at betragte? – Nu frem¬
brødMaanen, den Nattens Drønning, i sin prægtige dog bleg¬
skinnende Pragt, og med sit laante Lys formindskede Mør¬
ket, og den Skræk, som følger med det - See!
sagde min Mand, hvor rettelig David synger: Han
gorde Maanen til bestemte Tider. - Det høye
Himmels=Blaae blev nu ligesom overstrøet med glimrende
Ædelstene, som alle sadde i den deyligste Orden og tindrede
som brændende Fakler - Mon nogen, sagde min
Mand, i det vi betragtede Melk=Veyen, kan tælle disse i
Luften svevende Lys? Jngen uden Skaberen alene; Han
tæller Stiernernes Tal, siger David, Han nævner
dem alle ved Navn. - O! Lad os følge Esaiæ
Formaning: Opløfter eders Oyne i det Høye; hvo
skabte saadanne Ting? den, som udfører deres Har
ved Tal; han kalder dem alle ved Navn. Lover
ham, byder David, Soel og Maane! Lover ham
alle lyse Stierner! – Nu var der en Lyb Taugs
hed rundt om os, og al Naturen syntes at hvile.
J det samme brækkede den lislige Nattergal Taugsheden,
hvis liflige Slag gav den behageligste Gienlyd i den stille
Roe. Nat=Uglen begyndte nu og at lade sig høre fra en
i Nærheden staaende huul Eg. - Er der ikke saa
kiendelig Forskiel paa disse tvende Fugles=Sang, som paa
Pigens, der sang Aften=Psalmen, og deres, der udskurrede
Drikke=Viserne, og Elskovs=Arierne? Dog ere disse to
uskyldige Nattens Fugle; thi de ere skabte til Mørket;
men hine omskaber sig selv dertil. - Du og jeg
sagde min Mand: ville ey heller glemme at siunge den
høyeste en Aftensang, og efter en vel tilendebragt Dag,
løfte vore Hierter til ham, som satte det store Lys til
regiere Dagen og det mindre til at regiere Natten.
Vi vendte til vores Hiem, og underveys sang min
Mand disse.
Aften Tanker!
Det store Lys den Dag nes Regienter,
J Vester nu sit Scepter har lagt ned.
Med Læng el paa dens Ankomst hine venter.
Befæstningen er idel Herlighed.
Betragt hiin Aftenskye, hvor Solen haver dalet:
Hvor prægtig er den ey! hvor kunstig er den malet!
Nu er tillukt det klare Verdens Øye,
Og Jorderig i Mørket hylles ind.
Pog Frøst: See op! vend Tanken til det Høye,


Det Sterne=Tag forlyfle kan et Sind.
See Melke=Veyen an. Tæl Millioner Fakler.
Skue HErrens Gierninger; Den Høyestes Mirakler.
See! Maanen, som en Dronning af fit Sæde;
Fremtriner i en bleg dog prægtig Glands.
Opvarterne om hende er tilrede.
Her maa man staae henrykt i Sind og Sands.
Den store Tumlings=Plads nu bliver lidet roelig.
Hvert Dyr opsøger Læe. Hvert Menneske sin Bolig.
Gak da, min Siel! i Stilhed hen at tænke:
Tusmørket er beqvemt at tænke i.
Riv Sindet løs fra al Bekymrings Lænke.
Nu Nattens Mørk giør alle Trælle frie.
Løft Tanken ydmyg op til ham, som Lyset skabte.
See paa dit Tanke=Bret, om du ey Dagen tabte.
Min Gud! jeg seer, jeg meget haver feylet,
J Tanker, ja, i Ord og Gierninger.
Her er din Lov deri jeg mig har speylet;
Men funden paa mig Pletter her og der.
Ureen! ureen! jeg maa med hiin Spedalske raabe.
Min Gud! din Naade giør, at jeg tør Naade haabe.
Med Tolderen jeg Øyet ey tør vende
Til Himmelen. Min Skyld er stor og slem.
Med David vil jeg mine Feyl bekiende
O! kunde jeg med ham, begræde dem!
O! var mit Øye Vand: da skulde jeg og væde
Mit Leyested med Graad, og deri søge Glæde.
Jeg faldet har i Dag i mange Stykker.
O! Verden! o! Du er en vildsom Ørk!
Min Synde=Bylt ved Aftenstunden trykker:
Jjeg seer dens Løn er Evighedens Mørk.
Forbarmere! udflet mit svare Synd-Register.
Jeg frygter, Livets Baand i Søvne sønderbrister.
Paa Naadens Dør jeg banke vil i Tide.
For Naadens Stoel jeg ydmyg knæler ned.
J Bøn og Troe jeg bliver ved at stride,
Jndtil min Gud vil give Sielen Fred.
Ja, jeg mig ikke vil begive hen til Hvile,
Før Naadens Straale maa fra Naadens Ansigt smile.
Hver Aftin jeg som Livets Aften agter;
Thi Søvnen er som Dødens visse Bud.
Min Seng derfor jeg som min Grav betragter.
Mit Liv er som det Lys, jeg puster ud
Ja, ved det ene Skridt, naar jeg i Sengen stiger.
Mig synes, at jeg ind i Evigheden kiger.
Bort Sværmere og Mørkets Kielledegger!
Som frygter ey for Dødens visse Bud.
Til Hvile jeg mit Legeme nu legger,
Forvisset om, jeg er forligt med Gud.
Men lad min Siel, o! Gud! i Søvne til dig vaage!
Vær Du min Soel og Skjold i Nattens Mørk og
Taage!
Den lille muntre Jomfrue.
Om sin Tidsfordriv med at see paa Kunster &c.
D¬
e tænker vel, mit kiere Selskad, at jeg som et ungt
Menneske, altid skulde sidde Hiemme for at sye;


tænke, læse og skrive? Det var mere end nogen kunde
forlange af Fruentimre paa min Alder og af min Tænke¬
maade. Jeg er, ligesom mange af mit Kiøn, gierne
med allevegne. Jeg har paa denne Tid seet Jldebrand
til Vands og Lands. - Jeg har været saa rund imod
Madame Scaglia, at jeg har givet 2 Mk. for at see
hendes, hendes Hestes og Hundes Kunster. Disse Dyr
ere alle vel afrettede; dog ærgrede jeg mig noget over,
at hendes Hunde vare klædte, som Kammer Piger
Jeg har for 4 s. været Tilskuer paa den ene Skueplads
B. N. (der ere ellers 2 saadanne) uden Vester=Port, hvor
der danses med Biørne og Abekatte, samt rides paa
Kameler og brydes med Æsler. Disse Dyr giorde og


deres Kunster ret vel til Tilskuernes største Fornøyelse N.
B. (en laante end og 4 s. for at komme ind) Biørnene
vare meget høflige og Abekattene meget venlige, de første
endte deres Dands med en Biørne=Compliment for
Tilskuerne, og de sidste kyste deres Herrer (Faa Tienere
har den Lykke) Den sidste Seene i dette Skuespil forekom
mig dog artigst: Æsel-Driveren og Æselet leegede til¬
sammen. Her, tænkte jeg, gaaer det efter Ordsproget:
Lige leger best. - Synes dem ikke meget om disse
Fortællinger, mit kiere Selskab! saa vil jeg lade dem
vide, at jeg snart skal faae Munden sat paa et andet
Skaft; thi saasnart jeg faaer 100 Lovis Vor tilovers,
skal jeg lade mig en anden heel Mund indsette.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt.
A¬
t dette (see No. 9.) tvivler man ikke om, at erfarne Chy¬
mici forud veed uden denne Underretning, men paa det
at det ikke som en Feyl af Uerfarne skal ansees, at man underti¬
den nævner det ene Acidum, i Steden for det andet, er
man dertil bleven foraarsaget.
Det er iligemaade almindelig bekiendt, at de gamle
Philosophi og Chvinici gave for, at alle skabte Ting, og
fornemmelig Metallerne bestode af Sale, Sulphure, og
Mercurio, men eftersom disse 3de ere composita, og ey
kan agtes som Principia, da har de nyere Philosophi og
Chymici, hvoriblant Doctor Johann Joachim Becher
har været den fornemste, og siden Doctor George Ernst
Stahl samt hans Efterfølgere, søgt tydeligere at bekiendt
giøre disse 3de Principia som Simplicia under følgende
3de Navne, nemlig:
1) Terra prima Vitrescibilis.
2) Terra secuada inflammabilis, v. Phlogision.
3) Terra tertia mercurialis.
Hvilke Navne man og har betient sig af i denne Afhand¬
ling, skiønt man vel veed, at det er og bliver den største
Kunst at separere enhver af disse 3de Terris reen og subtil
fra hinanden
Den første Qvæstion, hvad Spise=Salt egentlig er,
og hvoraf det bestaaer?
Det brugelige Spise=Salt er et (saa kaldet:) Sal
medium vel neutrum, bestaaende af en meget kraftig og
flygtig suur Spiritu, og en alcalisk Kalkagtig Jord,
naar nu denne Spiritus er saturered og bunden med den
alcaliske Jord, og siden af Luftens eller Jldens Hede
thrystalliceret, da er dette Salt meget sundt for alle,
men derimod, saasnart denne sure Spiritus ved Kunst se¬
pareres fra den alcaliske Jord, kan denne Spiritus, for¬
nemmelig naar den med noget Slags Mineral eller Me¬
tal bliver destilleret og concentreret, blive den sterkeste og
flygtigste Gift.
Dette Salts fornemste Kraft bestaaer da udi dets
Spiritu, som Sielen, og er den alcaliske Jord derimod
ikkun som Legemet at agte.


Saa meget man hidindtil haver erfaret, er denne
Spiritus en egen specifieered Suurhed, som ikke ligner
nogen anden, og derfor er kiendelig i hvilket Subjecto
den og maatte være indviklet Den berømmelig Professor
Pott i Berlin saavelsom flere af Doctor Stahls Efter¬
følgere holder for, at Spiritus Salis Communis inde¬
holder Terram tertiam mercurialem, hvilket er troeligt.
Da man i mange Laborationer virkelig har mærket Kien¬
detegn dertil, men at separere og demonstrere denne Ter¬
ram reen og puur derfra, har hidindtil været mere ønske¬
ligt end giørligt, maaeskee det engang bedre lykkes for
Efterkommerne.
Snart ligesaa vanskeligt er det, at separete den oven¬
meldte alcaliske Jord, reen og puur fra Saltet, naar den
med dets Spiritn er bunden; thi dets Spiritus kan ikke
fuldkommen separeres fra dets Terra uden det bliver me¬
leret med et stærkere Acido eller med en Jord, som har et
stærkere Acidum i sig forborgen, hvilket af Delene man
hertil vil emplojere, bliver terra alcalica salis Communis
deraf forandret, saasom med acido Vitrioli et Sal mira¬
bile og med acido Nitri et Nitrum Cubicum. Vel kan
man ved Jldens, Vandets og Luftens Hielp uden nogen
anden Addition destillere en Spiritum salis, dog sparsom,
men den tilbage blevne Terra er derfor ikke reen, thi aci¬
dum universale i Luften og Vandet forandrer den. Heri¬
mod skulde mange, og fornemmelig De som paa Salt¬
værkerne daglig koge Salt, kunde indvende, at De i Abun¬
danee kan forskaffe denne alcaliske Kalkagtige Jord, hvll¬
ken De som oftest imod Deres Villie, maae samle af
Salt Kiedlerne naar Saltet er kogt; dette er beklagelig
vist nok, men man maae derimod bekiende, at man for¬
gieves har søgt at finde det alcaliske Salt=Væsen udi denne
Kalk, ey heller har man befundet den mere mægtig at
saturere en spiritum falis, som dog er et Sal alcali ellers
muelig. Ligeledes liqvescerer denne Jord ikke i Luften,
naar det gemene Spise=Salt er separered fra den, og der¬
for kan man ikke andet slutte, end at denne Jord af Kog¬
ningen er berøved sin Alcaliske Qval tæt, og derimod ud¬
viser sig, som en utørret Kalk uden Smag, med mindre,
at dets alcali holdt sig saa forborgen i denne Jord, saa¬
det ikke fuldkommelig med kogende Vand lod sig lxripere,


hvilket vel synes umueligt, siden denne Qvalitæt ey stem¬
mer overeens med et ret Sal alcali
Jmidlertid har man dog erfaret, at naar nu denne
ufmagelige Kalk nogle Aar har ligget i Luften, har den
skudt fra sig ret angenehmt Sal mirabile som den skiøn¬
neste raffineret Salpeter, og endnu en liden Deel Sal
Commune qvadratum, efter at enhver af disse 2de Salte,
eller om det forborgne altali af Luften er rejusciteret, og
siden dertil forvandlet, kunde med billighed spørges?
Af egen Erfarenhed har man merket dette: at det
kogte Spise=Salt, naar det per se deliqveseres i Luften om
Vinteren, anskyder et Sal mirabile, ligeledes: at en stæri
Salt=Luud af det Spanske, Franske, Norske eller Lync¬
borgske Salt separerer fra sig om Vinteren i stærk Frost
et Sal mirabile, der ligesom det ordinaire Sal mirabile
Glauber i varm Luft bliver til et hvidt Pulver.
Jligemaade har man observeret, at en stærk Solutio
salis aleali Vegetabilium har ligeledes i stærkeste Frost
skudt fra sig Sal mirabile, som uden Tvivl har sin Oprin¬
delse af det Sal Commune som Gevexterne indeholder.
Af disse Anmerkninger kunde man lettelig giøre sig
de Tanker, at det alcaliste Væsen i Sale Communi af
Luften kan forvandles til et Sal mirabile, og at Luften
strax insinuerer sig i Saltet, naar det ligger i aaben Luft.
Vist er det, at Luften har en særdeles Jngress i det
gemene Spise=Salt, ey allene til at forvandle det til an¬
dre Salte, men endog til at giøre det flygtig, naar det
enten i Jlden caleineres eller med Vand koges i aaben
Luft. Hvor hæftig og stærk flygtig en concentreret Spiri¬
tus Salis er, udvises deraf: at den af sig selv evaporerer
i Luften med en synlig og kiendelig hvid Røg, den kaldes
derfor med rette Spiritus Salis Fumans Ligeledes:
naar denne Syiritus Salis med atido Vitrioli bliver con¬
centreret, opløfter den Argentum Vivum til et Sublima¬
tum, og Regulum Antimonii til Botyrum, naar enten
Argentum Vivum eller Zegulus Antimonii for Destillatio
nen dermed bliver sammenblandet.
Ja enhver veed, hvor fløgtig Sølvet saavelsom Blyet
bliver i Jlden, naar de med Sale Communi eller dets
Spiritu ere præcipiterede til Kalk, og siden over Jlden
smeltede.
Alt dette beviser det gemene Spise=Salts Flygtig¬
hed saavel i Jlden som i Luften, og at det har den Kraft
til at giøre andre tunge Ting flygtige med sig, ja end
mere, at det kan giøre de Ting, som ere strængflydende,
til at blive deraf letflydende, saasom ulædsket Kaik (Calx
Viva) der da kaldes Sal armoniacu Firum, hvilket baade
i Jlden og Luften er letflydende.
Alunen har iligemaade en strængflydende Leer=Jørd
hos sig, men det gemene Spise=Salt giør den ligeledes
letflydende n.
Af foregaaende Svar til denne Qvæstion haver man
fornummet, at det gemene Spise=Salt bestaaer af en
kraftig og flygtig suur Spiritu og en alcalisk Jord, men


man maae og tillige erindre, at mange endnu foregive, at
Spise=Saltet ey allene inderholder den ommeldte sure Spi¬
ritum og alcaliske Jord, men endog noget af Terra in¬
flammabili, hvis Qvalitet de udi adskillige Laborationer
af det har kundet formærke, siden det med andre Jnflam¬
mabilibus lader sig putrescere, og siden generere til et Sal
Volatile eller Nitrum; ligeledes: at den ordinaire Spi¬
ritus Salis formedelst det forbrændelige Væsen i Saltet
seer gual ud, og flere andre Beviser, saasom: at Spise¬
Saltet af den Aarsag er saa flygtig i Luften; thi kommes
mere inflammabile dertil, er det vist nok, at det bliver
endnu mere flygtig, hvorfore deres Foregivende synes
troeiigt, men da der eidnu til denne Dag duputeres her¬
øm, overlades dette til enhvers egen Erfarenhed.
Hvad sluttelig den Kalkagtige Jord som samles af
Salt=Kiedlerne anbelanger, da er den meget strængflyden¬
de i Jlden, naar Saltet med kogende Vand er separeret
fra den, samme Jord ligner vel en ordinaire lædsket Kalk
af Hvidhed, men er langt tyngere og ligesom en fiin Sand
eller pulveriseret Glas imellem Tænderne, naar den tages
i Munden. Man har proberet den med Spiritus Salis
saavelsom Olco Vitrioli, men ingen af Delene er sature¬
ret af denne Kalk, hvad som af den er solveret, er et lidet
langagtig Salt (sal seleniticum plumosum)
Rogle holder for, at Terra tertia mercurialis Be¬
cheri i denne Kalkagtige Jord ligger skiult, men det er
ikke troeligt, siden denne Kalk er meget strængflydende og
snart iusolubel, da derimod Terra tertia Becherii beskrives
at være meget letslydende og solubel, langt heller kan man
formode samme, som forhen er meldt, i Saltets Spiritn,
og at denne Kalk i den sted indeholder Terram primam
Vitre cibilem, helst siden Olcum Vitrioli solverer mere
Sal seleniticum af denne Jord end Spiritus Salis,
ligeledes ligner dette Sal selcniticum i mange Ting det
af Kunkel beskrevne Sal metallor um. Forunderligt er
det, at saadant Sal seleniticum plumorum ved Vandets
og Luftens Hielp kan prodaceres ey allene af Spise=Saltet
uden nogen anden Add tiøn, men endog paa samme Maa¬
de af Vitriolen. Endelig har man endnu med større For¬
undring erfaret, at dette Sal soleniticym af utallige Slags
Subjcctis i alle 3de Naturens Riger kan prødueeres, dog
med Hielp af acido Vitrioli eller Salis, men til hvad
Nytte dette Salt kan være, er ikke endnu af nogen be¬
kiendtgjort, dog synes det ikke utroetigt, at det til nogen
Slags Nytte i Metallurgien kunde blive tienlig
Man har iligemaade erfaret, at dette Salt kan pro¬
duceres af Berg=Kilde=Vand, skiønt det af Anseende seer
nok saa klart og reent ud; thi naar det i rene Glas retor¬
ter, og Residium deraf solveres i acido Vierioli, prodn
ceres ey allene et saadant Sal seleniticum plumorum, men
endog en Spiritus Sulphuris Volatiles var nu ikke saa¬
dan Kalkagtig Jord samt inflammabile i Vandet forbor
gen extenderet, da bekom man ikke deraf, hverken dette
Salt eller saadan flygtig Svovelagtig Spiritus.


Mere følger.


Heraf udgives ugentlig 2 Stykker. Prisen er 4 Mk. paa Tryk og 6 Mk. paa Post=Papir for Aargangen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 12


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Opslag i Forlovelser.
F¬
ølgende Brev, som blev mig tilskikket ved en Pige
med Aanden i Halsen, haver givet Anledning til at
handle om det, man kalder Opslag. Her er Brevet.
Kiere Hofmesterinde.
Jeg er i stor Forlegenhed for et sundt Raad, hvil¬
ket jeg haaber mig hos Dem, som en Person,
der har paataget sig at moralisere for vort Kiøn.
Jeg kan ikke bie, indtil De af Dem selv skulde falde
paa at handle om Forlovelser; thi det kommer an paa
en Slutning inden 8te Dage, hvilken jeg er baade
uvis og frygtsom i De maae derfor endelig svare mig
paa disse Spørsmaal: ere Forlovelser i og for sig
selv betragtede eller kun i visse henseende tillade¬
lige? er det Synd at bryde et Løfte, man har
givet en Mandsperson om Ægteskab? eller endnu
tydeligere: kan man med en god Samvittighed
give Opslag til sin Kiereste, og tage en anden?
forstaaer De mig Madame eller Mademoisselle, hvad
jeg tør kalde dem? – jeg frygter, at jeg ikke skal faae
et fuldstændigt Svar - jeg maa da aabenbare Dem
Sagen.
Jeg er en Præste=Datter fra Landet, som efter
mine Forældres Død opholder mig her i Byen: jeg er
22 Aar gammel, smuk som Folk er fleest, og uden
det, man kalder Midler. Da jeg var 18 Aar, forlo¬
vede jeg mig med vor Naboe Præstes Søn, som havde
Exspektanse paa hans Faders Kald, og har følgelig
været ham troe i 4 Aar; men der er ikke et Menneske,
som veed det; et lidet Forvantskab tillader os uden
Mistanke baade at tale og skrive i denne Sag, ikke
heller have vi nogle af hverandres Breve; thi det har
altid været en Lov at sende Brevene tilbage tilligemed
Svaret Nu er her kommet en Frier til mig - mærk
vel - som allerede sidder i Embede. Hvad skal jeg
nu giøre heri? min Kierestes Fader kan leve længe:
han kan selv blive utroe; det hører man saa ofte, og
min Lykke er spildt, om han forlader mig. Jeg er til
Aarene: har ingen Midler: her er strax Levebrød, og
min Kiereste har ingen Beviser mod mig. Alle disse
Ting synes mig, bør tages i Betragtning. - Men


paa den anden Side føler jeg ligesom en hemmelig Be¬
breydelse ved at tænke paa Opslag, som maaskee er kun
en Jndbildning af en indpræntet Overtroe. Hav der¬
for den Godhed i det første Blad at sige mig Deres
Tanker, hvilke jeg maaskee følger. Jeg er o. s. v.
Svaret.
Min Hierte Jomfrue!
Vi ere langt fra ikke enige i Tanker om Ægtestan¬
den, saavidt jeg kan slutte af Deres Brev. Dog vil jeg
ikke misbruge Deres Fortroelighed i at lade det ubesva¬
ret. Deres Spøremaal bliver da ikke, om Forlovelser
ere tilladelige eller ey, hvilket jeg dog en anden Gang
skal give mine Tanker om; men alene, om De med en
god Samvittighed kan forlade en exspekterende Kiereste,
og tage en anden, der strax kan give Dem et Navn,
hvilket De i saa høy en Alder ikke kan vente længer paa.
De haver Grunde baade med og imod, som synes at giøre
Dem uvis, skiønt Hiertet maaskee længe siden har taget
sin Slutning. De er 22 Aar gammel: sandt, det er
den beste Alder at gifte sig; men man har dog Exempler
af en høyere Alder. - De er uden Midler: ja i en
Verden, hvor der mere sees paa Udstyr end Personen,
er dette noget betydeligt Deres Kierestes Fader
kan leve længe: det er mueligt; men han kan maaskee
og døe samme Dag, De holder Bryllup med denne nye
Frier. De burde efter mine Tanker ved Forlovelsen fore¬
sat den Gamle en vis Levetid, ungefær saamegen, at
han kunde see sin Liigkiske færdig, før han døde - De¬
res Kiereste kan blive utroe: hvilken Frygt kan ikke
en nye Frier indjage! vist er det mueligt; men De kan
og blive ham utroe det er endnu vissere. Her er strax
Levebrød: vist er tungt at vente paa en andens Død,
allerhelst i den Alder. - Deres Kiereste har ingen
Beviser mod Dem: følgelig kan han heller ikke lægge
Sag an imod Dem, det er visselig en stor Trøst, at
man i sin Forlovelse har været saa forsigtig.- Ey min
Hierte, her behøves jo ingen Betænkninger? lad ham
strax gaae efter Konge=Brevet! forsøm ikke Tiden! Leve¬
brød strax og 22 Aar gammel, maaskee nogle Dage
til -
Men De behager at sige, De frygter for Samvit¬
tighed, at de føler en hemmelig Bebreydelse. - Det er
Jndbildning; intet er vissere. Kan nogen have Samvit¬
tighed af en Gierning, hvorfor man har saa vigtige Aar¬
sager, hvor skulde De kunne bebreyde Dem selv, at tag¬


med denne nye Friers Tilbud, da De har saa mange
skiønne Stunde? Samvittighed. - Det er vist Over¬
troe De behøver kun at anføre Deres Aarsager for
Deres Kiereste, dersom han ikke har en fortvivlet Kaarde,
eller vil døe af Græmmelse, saa raader han Dem selv
hertil: hvor kan der da være Samvittighed? Ney, tag
De kun den gode Mand, som har tilbudt sig, og lad ham
ikke blive utaalmodig ved at vente, maaskee han ellers
glemte at høre om Svar.
Vil De have Svaret saaledes, min hierte Jomfrue?
eller vil De vide mine oprigtige Tanker, ja De begierer
det, og maaskee De følger dem. Men jeg maatte dog
først vide, hvad Begreb De giør Dem om Ægteskab:
om det er en Tieneste, man kan skille sig ved efter et halv
Aar, ifald man finder sig misfornøyet; eller om en Mand
er et Blomst, som vi i Dag kiøbe, fordi det behager os;
men i Morgen kastes det i Blomst=Magazinet til de ubru¬
gelige. Eller anseer De Standen med andre Fornuftige,
at være et uopløseligt Venskab, hvor 2de Personer af
ulige Kiøn indgaae den Kontrakt med hverandre, at be¬
fordre hinandens Velstand, giøre hverandre saa lykkelige
som mueligt, søger deres største Fornøyelse i hverandres
Omgang, og ingen vise saa stor Kierlighed og Fortroelig¬
hed. Kan det da være Dem ligegyldigt, hvo de saaledes
deler Deres Tanker med, fortroer sig til, og daglig om¬
gaaes med? De behager derfor at overlegge, hvilken
De efter Kierlighed og Bekiendtskab bør give Fortrinet,
enten Deres Kiereste eller Frieren Er det Frieren, De
kiender best og elsker meest? Vel! saa bør De og vælge
det Beste. Men hvorfor har De da ikke for længe siden
forkastet Kieresten, som De ikke troede at blive lykkelig
ved? Denne Tid er meget mistænkelig, og røber en Tæn¬
kemaade af det gamle Ordsprog: Bedre noget, end
slet intet; bedre en slet Mand, end ingen. Ney,
forlad mig det, min Hierte, bedre ingen Mand, end
en slet.
Men maaskee De ikke kiender det ringeste til Frieren,
ikke seet ham før? Tør De da vel vove saa vigtigt og
varende et Skridt med en Person, som De ikke have meere
Kundskab om, end blot hans Opførsel ved et The= og
Spise=Bord, sandelig, De maae have en stærkere Troe til
Forsynet, end det kræver, eller De maa tænke, alle Mand¬
folk ere enten lige gode eller lige onde. Derimod, dersom
De, som man bør slutte, dog haver havt nogen, ihvor
liden Kierlighed til den saa kaldte Kiereste, og ved fire
Aars Forlovelse dog kiender noget til ham, saa maa dog
hans personlige Egenskaber og Gemyt i det ringeste i De¬
res Øyne være saa gode, at De troede ham til at blive
en god Mand; saa begriber jeg ikke, hvorledes De i saa¬
dan Hast kan drage Deres Hierte fra ham og give det
bort til en anden baade ukiendt og uprøvet; saadan en
Kierlighed forstaaer jeg ikke.
Jeg sætter endog, at De kiender Frieren at være
ligesaa god; ja lad ham i nogle Ting være bedre end
Kieresten, naar denne kun er fornuftig, dydig og oprigtig,
saa er jeg dog forvisset om, skiønt Beviserne ikke kunne
fremlegges, at De ofte har forsikret ham om en ævig Troe¬


skab og Kierlighed: haver De ikke meent det uden paa det
Vilkaar, at den Gamle vilde snart døe, saa er det en Op¬
førsel, jeg ikke engang vil give sit rette Navn. Men ha¬
ver De meent det, og De tillige vidste i Forveyen, at den
nærmere Forening beroede paa en andens Død: døm da
selv, om De uden Bebreydelse og Samvittighed kan bry¬
de saadan et Løfte, naar De ikke haver anden Grund, end
denne, at her er Levebrød strax, som følger Frieren, om
De, uden at bebreyde Dem selv for Troeløshed, kan for¬
lade den, De har elsket i 4 Aar.
Jeg raader Dem altsaa ikke at tage Frieren; men
heller at De lærer at kiende en ret Ægtekierlighed; thi
nu tvivler jeg meget, De veed, hvad Ægteskab er, uden
dette alene, at en Pige bliver kaldt Kone. Deres Letsin¬
dighed i denne Sag, frygter jeg, er endog saa stor, at
De gierne kan give denne Frier Ja; men opsætter han
Brylluppet et halvt Aar, og en anden imidlertid tilbyder
sig, som har Bryllups Anstalterne strax færdige blev vel
denne endnu foretrukket, hvilket Moden har været saa
god at kalde Forsigtighed, naar man kun bevarer den al¬
mindelige Ære; men i gamle Dage kaldte man saadanne:
giftesyge Piger, hvilke en fornuftig Egenkierlighed agter
ikke værdige at eye. Jeg er o s. v.
Leer ikke ad denne tvivlraadige Pige, kiære Publi¬
kum; men haver heller Medlidenhed med hendes 22 Aars
Alder, og troer, at hun haver mange Søstre og Brødre,
der kunne lade sig vie til en Knup, naar den kun er til¬
dekket med Guld
Den lille muntre Jomfrue.
Om Bye=Snak.
M¬
an skulde tænke, at Snak og Sladder havde alene
sit Tilhold i de smaa Steder; men vidt feylet.
Jeg kan tænke, det ene maa være i Forhold mod det andet.
Store Stæder, stor Snak. Aldrig troer jeg Snak og
Sladder kan være overflødigere end her. Og det undrer
mig, at man ikke for længe siden har hørt raabe: her er
Sladder got Kiøb! her er Sladder og nok for Penge.
Neppe er en Pige bleven forlovet, førend det samme
Aften er bleven bekiendt fra Nyebode til Amager Port,
og en Jomfrue har neppe faaet en nye Saloppe, førend
dens Værdi og Coleur beskrives nederst ved Toldboden og
yderst ved Vester=Port. Rygtet flyver med en ubegribe¬
lig Hast. Men det er ey allene saadanne Ubetydelighe¬
der, som udspredes, og hvorover de Fornuftige maae
lee; men ofte udføredes Bagtalelse og fornærmelige Usand¬
heder, som er høyst lastværdigt, og næsten utaaleligt.
De fleste ere, desværre! tilbøyeligere til at troe det Onde
end det Gode om deres Næste. Der behøves ikkun et
eneste uforskammet Menneske (derpaa har Verden god
Forraad) til at paadigte en Uskyldig en Feyl, inden Da¬
gens Ende er det i hundrede Munde, og med idelige
Tillæg og Forandringer til det værre, er bleven gandske
ukiendelig, end og for sin egen Ophavsmand: hvad skal
nu et saadant af en bagtalende Tunge fornærmet Men¬
neske giøre? at føre Proces med hele Byen, faldt noget
vidtløftigt. Han maae smukt tie og tage Skade for


Hiemmegield. De maae ikke tænke, mine kiere Sæl¬
skabs=Søstre, at vi gaaer aldeles Ram forbi af den bag¬
talende Tunge. Ney, det var mere end vi kunne vente,
som har vovet os saa yderlige, at vi tør agere Skriben¬
tere. At forbigaae de mangfoldige Gisninger, som Folk
giøre sig om vore Personer, og de adskillige Domme, som
sældes over vore allerede udkomne Blade, vil jeg alene
fortælle Dem, at nogle mener, der ere andre, som skri¬
ver Fruentimmer=Tidenden, og vi have ikkun Navnet
derfor: dette kunde endda være, hvad det er, at de
giører os til blotte Forhæng, bag hvilke andre spiller;
men tænker engang, hvorvidt Snakke Feberen kan an¬
gribe nogle letløbende Tunger, som vil paabyrde os de
største Usandheder (i det mindste veed jeg, min Troe,
mig frie, Folk siger saa mæn gandske overlydt, at de gode
Venner i Fredags=Sælskabet ere vore Galaner, og lever


i en hemmelig Forstaaelse med os. Ja, jeg hørte For¬
leden en at bande høyt og dyrt paa, at vores gamle
vegelsindede Jomfrøe var en virkelig Hermaphrodit;
at Hovmesterinden har havt et Barn med Samleren,
og at Fætterskabet imellem mig og min Fætter var
nok ikke saa aldeles rigtig, som det burde være. Saale¬
des kan Folk snakke. Da jeg hørte dette, havde jeg,
min Troe, al min Bestandighed nødig, ikke just for
ærgrelse, men for Latter. - Mon vores Barbeer Enke
ikke kunde give et god Raad imod Snakke=Syge, som
indtil denne Dag har været ulægelig, og føder ofte me¬
get ondt af sig; men indtil vi faaer, et universal Reme¬
dium imod denne Snakke=Feber, vil jeg raade andre at
følge mit Exempel; jeg lader al Bye=Snak, Slidder og
Sladder gaae ind af det ene og ud af det andet Øre.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 11.)
D¬
en 2den Qvæst. hvor mange Slags Spise=Salte her
i Landet ere bekiendte og brugelige?
Af det brugelige Spise=Salt ere følgende Sorter her
bekiendte, neml. det Portugisiske, Spanske, Franske,
Norske, Engelske og Luneborgske.
Foruden disse er Steen=Saltet, som findes tilkiøbs
paa Apothekene, og kaldes Sal Gemmæ, bekiendt, men
da dette Salt meget sielden bliver brugt, ere der ikkuns
faa, som kiender det, skiønt det er det klareste og reneste
Spise=Salt, Naturen producerer. Det findes af Natu¬
ren Chrystalliseret i Salt=Gruerne i Pohlen og andre
Lande, af anseende saa klar som en Diamant, og af
Størrelse som en fiirkantet Tærning
Den tredie Qvæst, hvad Forskiel der er paa disse
Salte, og hvilket deraf er det beste?
Forskiellen er denne: at dette Portugisiske, Spanske
og Franske er virket af det Salte=Hav, som igiennem Ca¬
naler bliver bragt og ledet paa Landet i Bugter og rene
Leergrave, hvor Vandet ved Solens samt Vindens Hielp
evaporerer fra Saltet, som tillige deraf Chrystalliserer.
Det Norske Salt derimod er vel ligeledes virket af det
salte Hav, men paa en anden Maade, neml. ey allene
ved Vinden og Luftens Hielp i Grader=Husene, men Cry¬
stallisationen kan der ikke anderledes tilveye bringes end
ved Vandets evaporation over Jlden i Jern=Pander
Det Engelske Spise=Salt, som undertiden hertil
Landet bliver hidbragt, er af anseende som det beste fine
Luneborgske Salt, samme, forsikkrer mange, er raffine¬
ret af det Portugiske og Spanske grove Salt, skiønt der
aparte paa nogle stæder i Engelland og Schottland koges
Salt saavel af Søe=Vand som af Salt=Kilder.
Det Luneborgske saavelsom alle andre tydske Spise¬
Salte allene ere virkede af Salt=Spring eller Salt=Aa¬
rer i Jorden, som samles i Brønde, og siden over Jlden
til Salt er evaporeret.


Af disse 6 sorter Spise=Salt befindes det Portugiske,
Spanske og Engelske at være det skarpeste og beste; næst
dem kunde med billighed det Norske Salt præfereres for
det Franske fornemmelig af Hvidhed og Anseende; men
da det franske (endskiønt det som oftest seer meget Ureent
ud af Leret) dog befindes i henseende til Solens linde
Virkning meget Compactere af Chrystaller end det Norske,
som af Kogningen er tyndere og skiørere, saa kan man
ikke andet end tilstaae, at det franske Salt, skiønt det
ikke er bedre, er dog i Handel og Vandel profitablere,
af Aarsage, at det Norske Salt taber sit Maal, ved of¬
tere Udmaaling, naar det bliver solgt, og ført fra et
Sted til et Andet, da de tynde og skiøre Chrystallar ved
Veltning og Omkastning knuses, hvorved Maalet kiende¬
lig formindskes.
Vel kunde Jldens Hede ved Kunst tilveyebringe saa¬
danne faste og compacte Chrystaller, som det Spanske og
Franske, men at det da blev kostbare end disse, kan sluttes
heraf, at Søe=Vandet ved Graderingen og Indkogningen
taber meget af Saltets Kraft, da dets Spiritus tillige¬
med Vandet endeel bartryger i Luften, hvorimod det ind¬
kogte Salt bliver mere alcalisk=terrestrisk, og desto snarere
deliqvesceres i Luften, hvilket foraarsager, at en mindre
Qvantitet Chrystaller compacte end ellers ved Solens
Hede af lige Qvantitet Søevand bliver produceret.
Dette er uden Tvivl Aarsagen, hvorfor de fleste Sor¬
ter kogte eller raffinerede Spise=Salte ey i Handel og
Vandel anderledes findes, end udi smaae Chrystaller,
som det Lyneborgske.
Af samme Anseende kunde det Norske Salt ligeledes
tilveyebringes, naar saa skede, kunde ingen med billighed
klage derover, fornemmelig, naar den bittre og sure Lund
i Kogningen fuldkommen blev separeret derfra.
Hvad denne ommeldte bittre Lud er, og hvoraf den
egentlig bestaaer, skal til den sidste Qvæstion tydelig blive
besvaret.
Mere skal følge.


Den gamle Ung=Rarl.
Om sin Skov=Reyse.
Jeg maa fortælle Dem, hvor umild Skiebnen var mig
forgangen Dag: En min gamle gode Ven, som er
Enkemand, og haver en smuk ung Datter, havde invite¬
ret mig til en Skov=Reyse. Jeg indfandt mig da om
Morgenen til den bestemte Tid, for at følge med i den 2
Dage tilførn bestilte Phacton. Ved min Ankomst fore¬
fandt jeg Jomfruen beskiæftiget med at udpynte sig til
denne forestaaende Reyse. Men stakkels Pige=Barn! hun
kunde ikke fæste sit Smække, binde sine Armbaand, iføre
sig sin Saloppe eller drage sine Handsker paa i Roe for en
til samme Lyst=Reyse inviteret ung Person, der ved alle
Leyligheder viiste sig ret moleste sedulus, eller besværede
Jomfruen med sine paatvungne Tienester. Denne unge
lille Herre fløy omkring i Stuer, Kamrer og Kiøkken,
som en Fugl, der nylig er udsluppen af sit Buur; Han
sang, fløytede, og dandsede omkring i alle Kroge; Jm¬
fruen kunde ikke have Fred; Luge i Kiøkkenet maatte
nogle Gange støde ham fra sig, og Stue=Pigen turde al¬
deles ikke komme ind. Havde han været noget ældre, vil¬
de jeg have troet, at han net op havde været den Junker,
som havde givet Anledning til den velklingende Yde til
Junkeren; thi denne sang ogsaa ret græsselig yndig,
og slog Treller som Valbyes Grise. Ak! tænkte jeg:
hvorledes skal du tilendebringe denne Dag! Endelig biev
Jomfruen fardig. Vognen kiørte frem. Min gamle
Ven tilbød mig Sæde hos Jomfruen; men jeg vilde ikke.
Junkeren foer endnu omkring i Værelserne og ledte efter
Stue=Pigen. Nu kom han syngende, fløytende og hop¬
pende ned af Trapperne. For min Alders Skyld maatte
jeg først stige til Vogns, og derpaa sprang Junkeren, som
en Mynde, op i Vognen. Jeg fandt ingen Fornøyelse i
denne Side-Kammerat, og saasnart han sprang op ved
den ene Side, sprang jeg ud af Vognen paa den anden
Side. Min Ven blev vel underlig over dette; men jeg
foregav, at have glemt Nøgelen i mit Chatoll, og derfor
maatte endelig hiem; men skulde rigtig nok komme til dem
i Skoven. De kiørte, og jeg gik bag efter. Underveys
oppebiede min Ven mig; men jeg var ey at overtale til
at sidde op. Min Ven løe af min Egensindighed, Jom¬
sruen kaldte mig en lille egensindig Krabbat, og Junteren
støytede et Stykke. Saaledes giorde jeg en Skov=Reyse
frem og tilbage til Fods; thi jeg sandt mere Fornøyelse i
at gaae, end at age ved Siden af en Hvindsel=Pibe.
Jomfruens Fætter.
Den Nysgierrige.
D¬
a Phillis er saa ung, saa smuk, saa rig,
Hvorfor man da kan finde idelig


At Springerne om hende flækker sig;
Det er ey tungt at giette.
Men hvorfor hun for nylig reyste bort,
Og Mængden ey, som har Opvartning gjort,
Sex Ugers Tid saae hende, Før for kort?
Fortæl os dette!
Hvorfor Chrystill saa ingetogen er
Hos sin Mama, og altid lader siær,
Naar Mandfolk kommer hende lidet nær;
Det er ey tungt at giette.
Men hvi Chrysill, naar ey Mama det seer,
Med unge Mandfolk spøger, fiaser, leer,
Ja, vel endog tør vove lidet meer?
Fortæl os dette!
Hvorfor vor lille muntre Junker Claus
Hos sin Papa saa stille er og taus,
Og taler ey et Ord om fit sædvanlig Snaus;
Det er ey tungt at giette.
Men naar Papa ey lille Claus kan see,
Hvi er da Claus hos Fruer=Pigerne
Saa ordrig, ja, den allervittigste?
Fortæl os dette!
Hvorfor man seer den unge Enkes Graad
Den røde Kind at giøre kielent vaad
For hendes Ven, som hun var uden Raad:
Det er ey tungt at giette.
Men hvi hun kun, saa ofte det er Nat,
J saadan Sorg og Smerte bliver sat?
Hvi Damons Trøst er hendes største Skat!
Fortæl os dette!
Hvorfor Hr. Faust ey giver Tiggere,
Men siger: Folk sig selv giør Fattige,
Og han dog selv Foræringer vil see;
Det er tungt at giette.
Men hvorfor han er saa medlidende,
At Enkens Børn, som er hans Raboerske,
Han tager an til sine Arvinge?
Fortæl os dette!
Min Doctor meest berømmet Vandets Kraft.
Han siger: Gift er i al Drue-Saft.
(Det Sprog han har dog ikke altid havt)
Det er ey tungt at giette.
Vand=Doctor! siig, om det behager Dem¬
Hvi kommer De hver Aften tørstig hiem?
Og raaber strax: en Buttel Viin her frem
Fortæl os dette!


Heraf udgives ugentlig 2 Stykker. Prisen er 4 Mk. paa Tryk og 6 Mk paa Post=Papir for Aargangen.


1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 13.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Jblant de herlige og ret christelige Stiftelser iblant
os, fortiener ufevlbarlig de Pensions=Casser, som ere op¬
rettede for Enter, ikke et af de nederste Steder. Den
geistlige Enke Casse i Siellands Stift er et Mønster for
de øvrige. Med mange andre Præste=Enker har jeg i en
Deel Aar nyt got af denne skiønne Stiftelse, siden min
Mands Død, uden at have havt nogen ret Kundskab om
Stiftelsens Oprindelse eller Skiebne, og uden at have
seet det ringeste af dens Fundatz og øvrige Benaadninger.
Men da jeg nu er kommen over samme, og ikke uden de¬
synderlig Fornøyelse har igiennemlæst det altsammen: saa
vi jeg til mine Medsystres og Fleres Nytte, der ey har
Underretning derom, efterhaanden i dette Blad meddele:
Efterretning om den geistlige Enke=Casse i Siel¬
lands Stift.
D¬
enne Enke=Casse er en af de ældste i begge Kongens
Riger Dannemark og Norge. Den blev allerførst
stiftet af Høylvolig Jhukommelse Kong Friderich den
Tredie ved allernaadigst Fundatz af 24 September
1662.
Fundatzens Jndhold:
Kong Friderich den Tredie skienkede og gav til
fattige Præste Enker i Siellands=Stift en Capital af 1500
Rdlr og desuden at den Arv samt Ge og 10de Penge,
der kunde tilkomme Ham og Hans Efterkommere i noget
Stervboe under den Geistlige Jurisdiction. Og da Hans
Majst. var kommen i Erfaring, at en Deel af Under¬
saatterne til samme Præste=Enker iligemaade havde foræ
ret Capitaler: saa befalede Han, at der ey allene med
det, som var givet, men som endog herefter kunde gives
til dette Brug, skulde forholdes som følger:
1). Skal fornævnte Capitaler stedse blive staaende
paa Reuter, og aldrig optages eller til andre Brug for¬
vendes.
2). Skal Biskopen i Sielland og Provsten i Sokke¬
lunds Herred tillige udsætte samme Capitaler dog saa,
at hverken de eller deres Arvinger skal være ansvarlige
for, om nogen Capital blev uvis, eftersom ey paatviv¬
les, at de jo erindrer Deres Embeds=Pligt.
3). Paa det at Capitalerne desbedre kan forsikkres,
skal aarlig, naar Regnskab af Biskopen og Stifts Prov¬


sten er gjort, forhøres, om Capitalen ey skulde være sk¬
kert udjat, at den da betimelig kan blive opsagt, og udsat
til andre mere vederhæftige.
4) De, som skienker Capitaler til denne Brug,
maae selv aarlig forrente dem, om de behager; men om der
kunde tvivles paa Capitaleus Erleggelse, da derpaa at
forsikkres med Pant eller betimelig Udlæg. Er det i Præste¬
Boe, skal Herrets-Propsten indkræve, annamme og gore
det i Paige, og strax sende samme til Biskopen og Stifte¬
Provsien, for at udsettes paa Rente Skulde ey fyldes
Udlæg faaes, bør  r. østen dog sin anvændte Bekostning
af Biskopen og Stats=Provsten igien at erlegges, som
dem siden gotgiøres i deres Reguskab. Skulde hele Ca¬
pitalen ikke bekommes, saa skal dog giøres en Capital af
det, som indkommer, og Enten i hvis Boe Udlægget er
skeet, den aarlige Genant proportionaliter at bekomme.
5). Hvis nogen af Capitalerne skulde nogen Tid
blive bestaaende hos Biskopen og Stifts=Proøsten af Man¬
gel paa vederhæftige Debitorer, skal saadant tilkiende
gives samtlige Provster paa hvert Landemode, paa det
at den Skade, som Enterne i saa Maade kunde lide,
maatte afhielpes
6). Til hvert Aars Dionysii Landemode skal Bi¬
skopen og Stifts=Provsten giøre rigtigt Regnskab for
Jndtægt og Udgivt, hviltet Regnskab af 4 dertil forord¬
nede Prøvster stal aariig til Vitterlighed underskrives
7). Til samme Tid og Termin skal den aarlige Di¬
stributz stee til Enkerne, og det efter Propsternes særdeses
skriftlige Specification paa Enkerne af hver i sit Heired.
Hver Proost imodtager Distributzen for Enkerne i sit Her¬
red, og ved Hiemkomsten imodtager enhver Enkes Be¬
vis, som til næste St. Hans Landemode leveres til Bi¬
skopen og Stifts=Provsten, og paa det at disse Qvittan¬
zer kan legges hos Regnskaberne, skal Regnskaberne aar¬
ligen giøres for det forgaugne Aar
8). Jngen Enke nyder denne Rente, hvis Hoshønd,
ey har været Præst i Si=llands Stift, og som er
dømt fra Kaldet. Jkke heller skulle de Enker nyde denne
Rense, som ere berygtede for Druktenskab, Leifærdig¬
hed og andre usømmelige Gerninger, saavelsom ey heller
de, der enten i deres Hosbondes levende Live ved støre.
Brylluper, Barseler, Giestebudde, Overdaadighed i Klæ¬
dedragt, eller andre slige Maader selv har givet Aarsag
til egen Armød, eller og i deres Enke=Sæde sig iligemaade
forseer. Ligeledes skal forholdes med de Enker, der har


vænn Novede, førend de kom i Ægteskab. De, som
førseer sig imod denne Artikel, faaer deres tilforn udlagte
Capitaler igien.
9) Jngen Enke nyder denne Rente i Naadsens
Mret.
10). Hver Provst, saavelsom de tvende Præster,
der doer nærmest ved det Kald, Enkens Hosbonde fra
døde, skal aarlig beviidne enhver Enkes Forhold efter fore¬
skrevne 8de Art. førend hun maae bekomme denne aarlige
Afgivt, og for falskt Vidnesbyrd i den Henseende skal
Peovsten og hver af Præsterne straffes paa 50 Sldlr. som
til Enkernes Fremtarv skulle settes paa Rente.
11). Jngen Præste=Enke nyder herefter denne Rente,
med mindre hendes Hosbond tilforn strax har givet her¬
til 50 Sldlr.
12). Hver Præst, som hertil giver 50 Sldlr. hans
Hustrue, om hun ey har forseet sig, eller herefter forseer
sig imød den 8 Art., skal efter hans Død aarlig nyde
20 Slette Daler. Hvo som gier 100 Sldlr. hans Enke
nyder efter hans Død 40 Sldlr. Dog kan Biskopen med
Propsterne dispensere i Distribnzen, den at forøge, efter
Enkernes og Rentens Beskaffenhed.
13) Hvilken Præst, som i Kaldet ægter en Præste¬
Enke, hvis Sal. Hosbond til dette Brug, som før er
meldt, har givet Penge, han er ikke forbunden at give
videre, uden han selv godvillig vil giøre det, for fattige
Præste-Enkers Skyld; men dersom hans Hustrue døer,
og han givtet sig igien, skal han det første Aar, han giv¬
ter sig paa nye, rette sig efter den 11 Art. om ellers hans
anden Hustrue skal efter hans Død| nyde noget af denne
Rente.
14). Dersom en Præste Enke ikke forbliver i Kal¬
det, da skal i den Betingning, som skeer med den Afdøde
Præstes Efterkommer ingen Respect haves til den Di¬
stributz, hun her faaer, med mindre Kaldet er saa ringe,
at deraf enten lidet eller intet til Enken kan gives; da
skal til saadanne Enkers Underholdning legges saa meget,
som hun der kan synes at miste. Men paa det at herudi
ingen Misbrug skal skee, staaer det Biskopen og Stifts¬
Provsten frit før, herudi at dispensere.
15) Hvo som forærer 200 Rdlr. eller derover til
dette Hrielige Brug, steger det frit for, selv deraf at
uddele= Renten til nødtørftige Præsis-Enker i deres levende
Live, dog at den Enke, som faaer Renten, gives Qvit¬
tering derfor, hvilken leveres til Herreds=Provsten, paa
det æt, naar Distributz skeer i Landemødet, saadant kan
haves i Cvafidcration, at andre fattige Præste=Enker dero¬
ver ikke skalle lide Skad
Foreskrevne Artikler, og hvis ellers af Biskopen og
Stifts=Prørsten christeligen kan auordnes, angaaende for¬
nævnu, PvæsteEnkers Capitaler og Renters Distributz,
blev af Kong Friderich den Tredie ratifkeerede paa
Sluttet Kiøbenhavn P. 24 Sept. 662 og af høystbe¬
meldte Kongt confirmerede og fladfællede paa Slottet,
Kiøbenhavn d. 15 Dec. 1670.
GFomettelsen følgær)


Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Om de gamle og nye Tider.
M¬
an undre ikke over, at jeg kalder mig den vegelsinde¬
de, Læseren skal erfare at jeg kan, vil og bør svare
til mit Navn. Der ere desværre alt for mange i Ver¬
den, som ey giøre det. Vel er jeg vegelsindet, men ey
som Lucretia i Comoedien. Min Feyl bestaaer kun deri:
at jeg aldrig med mig selv kan blive enig om, hvad enten
Formaals Tiden, eller vor nu nærværende, bør kaldes den
beste? Snart, utaalmodig over nogle af vor Alders
Daarligheder, ønsker jeg mig at være fød længe for Patri¬
archernes Dage, og vilde hellere have tient Methusalem
for Kokke=Pige, end være Fruer=Pige i vor Tid. Snart
fornøyet over et eller andet Godt, overvælder jeg Him¬
melen med Taksigelser, fordi jeg er først blevet til i denne
Alder. J saadan Uvished omtumler mit Sind, og raad¬
vild veed jeg ey til hvilken Side jeg skal hælde. Betrag¬
ter jeg Formaals Tidens Eenfoldighed, ukunstlede Om¬
gang, Nøysomhed, og denne Tids Ophævelser, Falskhed
og selvgjørte Nødvendigheder, strax ønsker jeg mig mange
Secler tilbage i min Leve Tid. - Seer jeg derimod til
hiin Alders Dumhed, Vankundighed og fast dyrlige Til¬
stand, og holder samme imod dennes Vittighed, Kund¬
skab og dyrkede Sæder, velan! saa er Palmen paa denne
Side, og jeg fast misfornøyet, fordi ikke Naturen har
udsat min Frembringelse til et endda fildere Tids=Punct,
da man kan haabe det Begyndte vil tiltage, og det blom¬
strende vil bære Knopper. - See saadan en Løbebane,
befinder jeg mig paa, hist er et og hist et andet Maal,
hvor, er nu det rette? skal jeg løbe til høyre eller venstre
Side? –- Hvo kan nu undre over at jeg vakler og
er vegelsindet, at værel vegelsindet er ingen Dyd, men
hvor man har saa støre Grunde dertil er det høyst at und¬
skylde.  Jeg har sat mig for at anstille adskillige Be¬
tragtninger over den gamle og den nærværende Alders
Mangle og Fordele, for at see hvilken der er den fuldkom¬
neste. Man maae derfore ey falde i Forundring over at
høre mig rose og laste suart den, snart hin, ligesom der
gives Aarsage til. - Overalt maae man vide, at jeg er
en gammel Jomfrue, det er udlagt: et vanskeligt Hoved.
Den lille muntre Jomfrue.
Om Mode=Kierlighed.
K¬
ierlighed er ikke saa almindelig som man indbilder
sig. Men den som ikke er forelsket, vil dog ofte an¬
sees for at være det, og derved er eenfoldig nok til at tæn¬
ke, at han setter sig i en Slags Anseelse, naar han ved
visse, Leyligheder kan raabe: Ak! hvor indtagende!
Det er en guddommelig Skiønhed, O! min Smuk¬
ke, hvor spiser hun til Aften? Hvor spadserer hun
hen? Hvilke hvide Hænder! og saadant mere. Det er
Mode=Kierlighed, og Modens Sprog, som betyder intet
uden den blotte Lyd. - Kiere Mandfølk! taler dog bided
mer= oprigtig, om J kan.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
At tillave rød Farve til Bygningers Anstrygning.
D¬
en røde Farves Tilberedelse skeer paa følgende Maa¬
de, som jeg af alles Forsøg har befundet for den be¬
ste: De groveste Stykker af den røde Farve flødes vel
smaae med en tung Træe=Støder i en affauget Balle, som
under Bunden styrkes med Gruus, Sand eller Jord, paa
det at den kan staae fast, og Bunden ikke skal stødes ud.
Denne stødte Farve legges efterhaanden i en tom Tønde,
indtil der er saa meget i den, som synes nødigt til nær¬
værende Anstrøg. Saa høyt som Farven naaer, giør
man en Taphul i Tønden i Beredskab, siden gyder man
kogende hedt Vand paa Farven, at den bliver som en
tynd Velling, r ver og gnier den vel med Støderen; der¬
efter gydes mere Vand derpaa, at Karret bliver fuldt,
og naar det har staaet et Qvarters Tid, at det Groveste
er synket til Bunds, aftapper man den opløste Farve med
Vandet, og kommer det i en anden tom Tønde, hvortil
en udbredt gammel Tiære=Tønde helst kan bruges; deri
sætter Farven sig til Bunden, da man efterhaanden farer
fort med den øvrige grove Farve, ligesom tilforn, indtil
det altsammen er blevet fiint og aftaget. Paa denne
Maade gaaer det ikke alleneste fortere, end med Støden
og Sigtning, men Farven bliver ogsaa herved finere, end
naar den stødes og sigtes.
Denne Aftapning maae man foretage adskillige Gan¬
ge med et og samme Vand, efterdi der endda er noget
martialisk Salt indeholdet deri.
Naar Farven saaledes er beredt og Vandet aftappet,
saa er den færdig til at bruges. Med en Flerding af saa¬
dan tillavet fiin Farve kan man farve meere, end med en
Trediedeel Tønde sigtet; thi den sidste er grovere og sidder
derfor løs uden paa Væggen, naar den dermed overstry¬
ges, og naar Overstrygningen skeer anden Gang, blover
den grovere Farve afstrøgen og kommer til ingen Nytte,
særdeles naar man ey tager Tiære dertil; thi da skylles
den gandste bort af Regn. Det klare Vand som man
har brugt til Farvens Afflening, bruges nu at opløse Vi¬
triolen i. Til en Kande Vand tages halandet Pund ge¬
meen Vitriol, hvilken stødes i tu med Træe=Støderen eller
rives i en Ballie, at den dessnarere opløses, hvilket gaaer
ellers fortere for sig, naar Vandet varmes forhen, end
naar det er foldt.
De Ucrfarne have mecut; at jo mere Vitrici der
konmer i Vandet, jo bedee forvarer den Træet, hvorføre
ogsea nogle have taget 2 Pund, andre treste dendeel Pund
Vitriol til en Kande Vand. Det er vist, at Vander
kan opløse langt mere Vitriol, men til ingen Nytte; thi
naa1 Overstrygningen skeer, trænger ikkun en liden Deel
af Vitriøl=Vandet ind i Træet, men Saltet bliver uden
paa, saasom det da ikke kan altsammen trække ind, hvor¬
sær og Væggene River hvide, naar det yderste deraf calci¬
tmes ved Soleus Hede, hvilket siden føres bort af Reg
ren. Ligelades han det sig, naar en Træe=Væg overstry¬


ges med Tiære allene; thi da trænger den sine Pert ind,
som ikkun er gandske ringe, og den tykke bliver hængende
uden paa; den første fortæres af Regu, og den sidste af
Sølen, men Træet har ingen Nytte af begge.
Jeg har derfor befundet, at ovenmeldte Blanding,
med Vitriol og Vand giør best, og er gandske tilstrække¬
lig, allerhelst naar den giøres vel heed, førend den paa¬
stryges.
Naar nu Vitriolen saaledes er opløst, tager man tik
en Kande af samme Vitriol-Vand to Pund rød Farve,
eller og mindre, men ikke meere, hvilket blandes i et Kar
af d n Størrelse, som Mængden udfordrer. Deri legges
siden gloende Graastene eller gamle Jern=Kugler; thi jør
hedere det bliver strøget paa Træet, jo bedre trækker det
ind, og kan derefter tørres paa en Dag, eller i det høyeste
to, i Søelskin.
Den Søefarende.
Efterretning om Øen Faulkland i Syd=Søen.
D¬
enne Øe er omtrent 150 Mile lang. Der er slet
ingen Skov paa den, og man finder ingen Dyr den¬ -
paa, undtagen Ræve. Søe=Løver findes her i Mængde,
som ere to eller tre gange saa store, som Vognmands
Hestene i Engelland. Man slagter dem, og brænder
Tranden af dem i Stedet for Lys. Her findes mange
Vildgies og alle Slags vilde Fugle, samt meget gode
Fiske, og det i stor Mængde. J Egge Tiden kan man
om Dagen samle over 2000 Skildpadde=Eg, af hvilke
hvert veyer 18 Lod, og deraf faaer hver Mand om Da¬
gen 10 Stykker. Naar det er Sommer i Engelland,
saa er det Vinter her, og temmelig koldt. Her bygges
nu bestandig Huse, og anlegges Havne. De Franske har
en god Havn omtrent 35 Mile herfra imod Østen. J
afvigte December var jeg der, saavelsom i Port St. Julian
og Port Desire, paa den Patagoniske Kyst, omtrent 50
Mile i Vester.
Den gamle egensindige Ung=Karl.
Om Speyl paa Menneskens Bryst.
Jblant andet læste jeg i mit 20de Aar den hedenske Fa¬
bel, hvorledes Momus, som altid havde noget att
sette ud paa de andre Euders Gierninger, ogsaa lastede!
dette paa Mennestenes Skabning, at der ikke var sat et
Speol x. a Brystet, hvorigiennem man kunde see dem ind¬
i Hierterne. Lærdommen af denne Fabel er gandske klar,
og betyder ikke andet, end at det menneskelige Hierte er
saa fuldt af Afkroge og Renker Bedragerier og Falskhed,
at man ikke, af Menneskets Talt og udvortes Skikkelse.
eller Vascu, kan slutte sig til, hvad det virleligt er. Jeg
faldt derføre paa, i Anledning heraf, at tænle, hvor lyt-
kelig tegge Kiøn kunde ikke være, om der sad saadant er
Vindne saavel paa den Elskendes som Elsktes Ans=¬
Hvor mange Forsikringer og Meenerder paa den encig
hvor mange Forstillinger og Øyens-Forbindelser paa iuir¬
anden. Side vilde der ikke blive sparet. Jeg holdt soRte¬
les meget af dette Momi Jndfald, i Henseendi ti ute


Ua, som havde et Hierke, som man ikke med al sin Kunst
kunde lære at kiende. Jeg kan ikke nægte, at jeg jo el
stede Aurelia, og vilde have givet hele Verden, om jeg
ryrde den, for ret at blive forvisset, om jeg og virkelig
havde dra størle Deel i hendes Guust; thi hun lod nok,
som han elskede mig. Eller om jeg ikke havde den, hvem
der da maatte være, som hun elskede - J denne vehi
etlige Tanke faldt jeg i Søvr, og drømte, at Aureli¬
laae ved min Side. Jeg laae i samme Stilling som den
miitoniske Adam, og hang over hende med et ret forel¬
sket Øye. Da jeg kastede mit Øye paa hendes Bryst,
syntes mig, at der sad en Chrystall paa samme, der var
saa igiennemsigtig og saa klar, at jeg igiennem den kunde
see hver en Tanke i hendes Hierte. De første Forestillin¬
ger, som jeg saae i hendes Hierte, vare alle Slags Silke¬
Tøyer, Stoffer, Baand, Kniplinger, Vifter og mange
andre Slags Kram, der laae saa tykt paa hinanden, at
mig syntes, det gandske Hierte var en Kramboe J d.t
samme faldt alt dette bort og forsvandt, da jeg i Øyeblik¬
ket saae en lang Rad af Vogne med Kudske og Tienere,
som den ene efter den anden, længer end en halv Time
med en forskrækkelig Rumlen og Tumlen foer igiennem
Hiertet. J det jeg meget opmærksom kigede efter alle
disse, blev Hiertets hele Rum opfyldt med en Haandfuld
af Kort, hvorved jeg saae meget hastige A vexlinger af for¬
anderligt Stener. Nu fremkom i Hiertet en Kirke, nu
et Comoedie=Huus, nu et Hof og nu en Galanterie=Bod
indtil endelig alt dette maatte give Plads for et Par nye
Skoe, som opfyldte det gandske Hierte en heel Time. Men
tilsidst bleve disse dog fordrevne af en Skiøde=Hund, efter
ham fulgte en Cauarie=Fngl, en Popegøye og en Abekat,
og jeg selv, til min ikke ringe Fornøyelse, sluttede Troppen
af alle disse kiere Smaa=Dyr. Det fornøyede mig ret,
at jeg saa lykkelig nu havde Hiertet i fuld Besiddelse, men
i det jeg saae min lille Figur smilende og ret fornøyet
over denne Lykke, syntes mig, at Hiertet sukkede meget
pludselig, og midt i disse Sukke forsvandt mit lille bille
de. Da jeg nu vilde lede efter mig selv i hendes Hierte,
blev jeg vaer, at en ilde opdraget og heslig Vanskabning
med en Pose Penge under hver Arm havde indtaget mit
Sted. Dog beholdt denne Herre sit Sted ikke r t længe;
men maatte rømme Pladsen for en anden Skabning, der
var ligesaa ubehagelig, som han selv var, men flod høyt
RangForordningen. Disse tre sidste Figurer forestillede
mig meget livagtig den Strid imellem Kierlighed, Rig
dom og Anseelse eller Stolthed, som gik for sig i Aureliæ
Hierte; thi vi fordrev hinanden vexelviis, og længe gior
de hinanden Pladsen stridig. Endelig saae jeg mig, til
min vudsigelige Fornøyelse, fuldkom men Besidder af det


hele Hierte. Jeg blev saa henrykt over denne Lykke, at
jeg ikke kunde bare mig for at omfavne og kysse denne
kostbare Crystall, som havde viist mig saa meget, og hvor¬
igiennem jeg saae mig tilsidst som ene Besidder af Au eliæ
Hierte, men i det samme vaagnede jeg, og saae min El¬
srelige forvandlet til en Hoved=Pude. Jndtil Klokken
11 var jeg særdeles glad over denne behagelige Drøm;
da jeg hørte en gammel Kone at sige til en af vone Piger,
at Drømme betyder altid det, som er tvertimod. Jeg
faldt da paa den Tanke, at dersom jeg havde drømt læn¬
ger, kunde jeg maaskee igien have blevet fordrevet af Au¬
relle Hierte enten af en Skiøde=Hund, eller en Penge¬
Pose; og har siden den Tid stræbt at udvikle mig af det
Hierte, hvorudi saa mange ulige Ting kunde rummes.
Og dette er Aarsagen, hvorfor jeg er bleven ung Kark
indtil denne Dag.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Jndfald.
D¬
a Hertugen af Boulillon, som Kong Ludvig den
13de nylig havde pardoneret en Rebelliøns For¬
seelse, mødte Cardinal de la Valeite, sagde Cardinalen
til Hertugen: Salige ere de, hvis Synder ere for¬
lædne, hvorpaa Hertugen, som vidste, at Cardinalen
var mistænkt for at have arbeydet paa en Sammenrot¬
telse, som man ikke havde kundet opdage, svarede ham i
samme Sprog: og hvis Synder ere skiulte.
2). De Jtalienske Fyrster har gemeenlig en Deel
nye Omvendte i deres Tieneste. Den sidste Storhertug
af Huset Medicis havde en gandske Mængde af saadanne.
En Engellænder, som reyste engang igiennem Florent;
fandt to af sine Landsmænd i Storhertugens Tieneste.
Hvad Post betiener De her, spurgte han: jeg, svarede
den ene, er HofPræst. Og jeg, svarede den anden: er
Hof Nar.
3) En Advocat skulde engang tale i Retten. Han
var heel blind paa det ene Øye, og halv blind paa det
andet. J det han satte sine Briller paa, og skulde til at
tale, sagde han: jeg skal ey frembringe andet, end hvad
der nødvendig hører til Sagens Opløsning - -- Ey!
min Herre, svarede Contraparten: da maae De og
borttage det ene Glas af Deres Briller, thi det nytter
Dem intet til Oplysning.
4). Calle ordinerer sine Baand, som Philosophen
sine Bøger. J Dag igiennemvandrer hendes Øye de
Violette, i Morgen de røde, og overmorgen et andet
Slags Enhver har sin Fornøyelse: den ene for Nat
bordet, den anden for Bibliotheket


Heraf udgives ugentlig 2 stykker. Prisen er 4 Æt pag Tryk og 6 Mi. pa Pol Phavi for Aærgangen


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 14


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Fortsat Efterretning om den geistlige Enke=Kasse i
Siellands Stift. (See No. 13)
T¬
o Aar forhen førend den anførte Siellandske Præste¬
Enke=Casses Fundatz blev ratisiceret af Kong Fri¬
derich den Tredie, havde Høystbemeldte Konge givet
tvende Bevilgninger til Præste=Enkerne i Stellands Stift,
nemlig;
Den første:
At foruden den Capital, som Hans Majestet Aa¬
ret tilforn d. 28 Julii havde giv t til fattige Præste Enker
i Siellands Stift, tilligemed dem forundte særdeles Be
naadninger, gav, samtykte og bevilgede Hs. Maj. naa¬
digst endnu fremdeles fornævnte Præste Enker, under
samme Conditioner, alt hvad som udloves for Benaad¬
ninger, enten for at staae aabenbare Skrifte eller udi
andre Tilfælde. Denne Bevilgning er dateret Slottet
Kiøbenhavn d 4 Julii 1660.
Den anden:
At Hans Majestet naadigst var tilfreds med og be¬
vilgede det giorte Forslag og Begiering, imod indleveret
Skiøde paa det pantsatte Kronens Gods i Mariagers
Klosters Lehn, at oppebære af hver Kirke i Sielland, som
Kongen selv haver Jus til, aarlig 1 Rdlr dog med den
Condition, at samme Penge skal anvendes til fattige Præ¬
ste Enkers Underholdning i Siellands Stift. Denne Be¬
vilgning er dateret den Kongl. Residentz Kiøbenhavn den
24 Dec. 1660.
Begge disse Bevillinger bleve confirmerede af Kong
Christian den Femte paa Slottet Kiøbenhavn d. 15
December 1670.
NB Det aabne Brev, som af Kong Friderich
den Tredie blev udstædt den 28 Julii 1659
er Ord fra Ord ligelydende med Præste Enke¬
Cssens Fundatz, hvis Jndhold er forhen an
ført
Kong Fridetich den Fierde, Høyløvlig Jhnkom¬
melse, confirmerede Præste=Enke=Cassens Fundar og de
Præste Enkerne forhen forundte Benaadninger, saa vidt
de ikke vare forandrede ved andre giorte Anordninger,
eller stridige imod jura Majestatis og Souveraineteten,
under Dato Slottet Kiøbenhavn den 13 Februarii 1701.


Synodi Johanneæ Conclusum 1711.
J Proeste=Modet, som høldtes i Roeslilde d. 10.
Junii 1711, blev besluttet, at i det Sted en Præst hid¬
indtil i Præste=Enkernes Capital her i Stiftet ey har
maattet indsette mere, end 100 Stdlr. hvoraf hans Enke
stulde nyde 40 Slette Daler: saa maae enhver Præst
herefter, som det begiærer, indsette i bemeldte Capzal
indtil 200 Sidlr. hvoraf hans Enke kan igien nyde aar
lig 80 Slettedaler.
Paa denne Synodi Slutning, søgte Biskopen Chri¬
sten Worm, og Stifts=Prøvsten Prof. Jacob Lodberg
allernaadign Confirmation, som blev bevilget efter Fun¬
datzens Jndhold, hvormed den fandtes overeensstemmen¬
de og saasom der sigtede til fattige Præste-Enkers nød¬
tørftige og tilsrekkelige Ophold, og at Præste Enkernes
Casse det meget vel kunde taale. Confirmationen derpaa
er dateret Slottet Kiøbenhavn d. 23 Janudr. 1712. og
underskreven:
Efter Hans Kongelige Majestets allernaadigste
befaling, udi høystbemeldte Hans Majestets
Fraværelse, under det Kongelige Seigl og de
trende Geheimeraders, Hr. Cari Greve v.
Ahlefeldta, Hr Otto Krabbes og Hr.
Christian Sehesteds Hænders Underskrift.
Spnodi Johanneæ Conclosum 1713.
J Provste=Nodet Ao 1713 blev besluttet, at af¬
gangne Hr. Nicolai Heurichsens Legatum, 200 Relr i
Croner, som af ham var givet til 2de fattige Præste¬
Enker af Siellands Stift, af hvilke enhver aarligen skal
nyde 5 Rdlr og den ene nævnes af den Sil Mands
Arvinger, den anden af Bskoppen i St llaud, maatte
nu strax betales af Biskoppen i Sielland til Præste En¬
kernes Cassa, og skulde i nærste Regiskab føres til Jnd¬
tægt, og siden i hvert Aars Regnskab 10 Rdlr. føres til
Udgivt, og aarlig deles imellem tende Præste Enker;
men den Enke, som Biskoppen ellers skuld. uævne, ud¬
nævnes uu af hele Synodo.
Av 1719 den 10 Decmber legerede Magister Pe¬
der Cappelin, Sogne Præst til Tollese og Aag rup Me¬
nigheder, samt Provst i Mehrløse Herred en Caxital af
2.0 Rdlr. til en Skøle og de Fættige, cøusirmeret af
Ko gFriderich den Fierde d. 14 Jnnii 1720, hvil¬
ken Capital er ham bevilget i Præste=Enke=Cassen af ind¬
sette.


Kong Friderich den Fierde har ved allernaadigst
Brev til Biskoppen Hr. Christen Worm og Stifts=Prov¬
sten Mag Morten Reenberg befalet og fundet for got,
at paa hvis, som Enkerne til Distributz nyder af den geisi¬
lige Enke=Casse, maae aldeles ingen Arrest legges, enten
for Gield eller anden Aarsag, men Enkerne at nyde det,
uden nogen Creditorers Prætension eller Forhindring
Skrevet paa Slottet Fredensborg den 22 Julii 1720.
(Fortsettelsen følger.)
Huusholdersken.
Jeg har forhen meddeelt Efterretning om at farve
Straa; nu vil jeg ligeledes give Underretning om
hvorledes man i en Huusholdning kan farve alle Slags
Linnet.
1) At farve Linnet Srøvel=guult.
Man tager Guul=Urt eller Engeskier, saa meget som
behøves, koger samme i god Luud, indtil det har givet
Kraften fra sig, derefter sier man det af fra Urterne,
rører lidet Spansk=Grønt og lidet Allun deriblant.
Derudi farver man siden Garnet eller Lerredet, indtil det
er guult nok.
2) At farve Linnet blaat af Bressilie.
Man tager brunn Bressillie, koger den i Lund ind¬
til den har nok, kommer lidet Spansk=Grønt og Allun
deriblant, dog eftersom man vil farve lidet eller meget til,
indtil Farven er blaa nok; saa lader man den rinde af,
og farver Garnet derudi, indtil det er blaat nok.
3) At farve Linnet grønt af Atffill.
Man maae først farve Garnet Svovl=guult; derefter
farver man det i den blaa Farve, eller blander den gule
og blaa Farve sammen, indtil den er grøn nok
4) At give Linnet en Pommerants=Farve.
Først farver man det Svovl=guult: derefter tager
man Kamin=Soed, og lader det køge i 2 Timer, farver
saa det linnede Garn derudi, indtil det har nok.
5) Et Slags rød Farve paa Lunnet Garn.
Til et Pund Garu tager man to Lod Allun, kom
mer det i lunket Vand og legger Garnet derudi, lader det
ligge derudi i 2 Timrr, tager det saa op og tørrer det.
Derefter tager man et Fierding=Pund rød Bressillie, la¬
der det koge vel i Vand, kommer en Knivsød fuld af stødt
Salmjac derudi, saa bliver det smuk rød::
6) At give Linnet en Purpur=Farve.
Kog rød Bressillie i Luud, og leg lidet Kalk derudi;
lad det koge sammen, og farve siden Garnet derudi, indtil
det har nok.
7) At farve Garn Violbruunt
Farv det først blaat, og trel det siden igiennem den
pøde Farve.
8) At farve Linnet sort.
Tag Kobber=Vand, flødt Galæble og Eege=Spaaner
SSav=Spaaner) lad det loge med hinanden; kom Ham¬
merskiel dertil, og farv saa Garnet derudi, indtil det er
sort nok, hvorefter det vaskes ud.
Mere skal følge.


Den unge muntre Jomfrue.
Om sin Forsigtighed i at elske.
N¬
aar man hører en ung Jomfrue, uden at være forlo¬
vet, dømmer man gemeenlig, at hun enten maae være
heslig eller fattig, eller vel og begge Deele tillige. Da vi
have Exempler paa, at et glat Ansigt, uden videre Egen¬
skaber og Fordele, haver gjort mangen lykkelig, ligesom
det er afgjort, at Rigdom kan tilbringe en Medusa utal¬
lige Beylere af saadane, hvis Pengegierrighed tage en
Brud efter Vægten, ubekymret om hendes naturlige
Værdie. Jeg er ung og bemid et, men endnu ikke forlo
vet, hvad synes mine Læsere derom? Det forekommer
mig som eg alt hører dem have Medynk med mit ikke alt
for indtagende Ansigt. Men naar jeg med største Oprig¬
tighed fortæller Dem, at jeg er virkelig kiøn, hvad da?
man vil nok tage Sandfærdighedtn af min Beretning i
Tvivl, at være ung, kiøn og rig, men ikke forlovet, det
er et Paradox, vil man sige Det forholder sig dog som
jeg har sagt, min Ungdom kan jeg bevise med min Døbe¬
Seddel, min Rigdom af miue faste Eiendomme, min
Smukhed af mit Ansigt. Jeg troer ikke jeg er kiøn, fordi
en Hoben unge Mennesker snakke mig saadant for, men
fordi jeg kan see det selv; det kan endelig alle Fruentim¬
mer, men ey med lige god Grund. Hvi er hun da ugift,
vil man spørge? Jomfruen maae være egenfindig! ney,
tvertimod, jeg er meget munter, endda mere, jeg priser
Ægtestanden og har slet ikke Afskye for den. Jeg har
havt mange Beylere, jeg har havt Fornøyelse af at ud¬
studere deres Egenskaber, og at skille mig ved deres Over¬
hæng paa muntre Maader. - - En Beylere som selv
var bemidlet, men ung ubetænksom og en blind Slave af
Skiønhed overhængte mig idelig om mit Ja-Ord, tusinde
Eder og Forsikringer beviidnede, at hans Kierlighed ey
havde andet end mine Egenskaber til Øyemaal, ja han
var saa poetisk engang i sine Udtryk, at han svor, han
vilde elske min Siel om den kunde være til uden Legeme.
Jeg kiendt: Karlen og drillede ham paa følgende Maade:
En Dag lov jeg min Pige melde mig syg en anden Dag
lod jeg ham sige: jeg havde faaet Pøkkerne, kørt, min
Pige fortalte tilsidst i Fortroelighed, at jeg nu var ble¬
ven meget grim, den hæftige Elsker forsvandt med eet, og
inden nogle Dage havde han udspredet over hele Byen,
at jeg var bleven saa grim, at det ey var Umagen værd
at giøre meer Opvartning hos mig. Efter et Par Ugers
Forløb traf jeg ham i et Selskab, han studsede over at
see mig med mit sædvanlige Udseende jeg nærmede mig
hen til ham og formerede hans Forvirring med følgende
Ord: Monsieur! Jeg kan ey troe, De forfærdes for
mit af Kopperne ilde tilredte Ansigt; thi det har jo altid
været Dem mere at giøre om Sielen end Legemet. Han
mærkede hvad Klokken var slagen, og gik skamfuld bort;
saaledes blev jeg denne Ustadige qvit paa en Maade som
tiente ham til Beskiemmelse og mig til Latter. Hvorle¬
des jeg har afskediget flere saadanne ærlige Beylere skal
jeg efterhaanden berette, paa det unge Jomfruer kan lære
at tage sig vare, og Læserne enfare, at jeg ey uden Grund
kalder mig
den Forsigtige.


Fredags=Selskabet


Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 12.)
S¬
luttelig er det nok troeligt, hvad den berømmelige
Døctor Stahl foregiver, at det udi de kolde Nor¬
diske Lande er langt mere profitabelt at concentrere Sal¬
tet af Søen udi den stærkeste Frost end i Grader=Husene
hvorved Saltet ikke blev berøvet dets Kraft, som ved
Gradering og lang Kogning endeel deraf i Luften bort¬
ryger med Vandet. Denne Concentration kunde lettelig
i Norge practiteres paa denne Maade: at man om Som¬
meren paa de beqvemmeste Steder ved Søen lod grave
dybe Graver, som med en Haandbred Leer, baade i
Grunden og paa Siderne bleve overstrøgne, samme burdte
om Høsten conserveres tørre enten ved Deger eller Ren¬
der indtil Vinteren, naar stærk Frost indfaldt, da man
ved Pomper eller andre Maskiner kunde lede den salte
Søe i Graverne, og lade den fryse til Jis. Saasnart
denne Jis var bleven en halv Alen tyk, kunde den op¬
huggis, og udkastes af Graverne, der strax igien kunde
fyldes med mere Søe=Vand, naar nu det var fryset til
Jis, kunde den ligeledes som forhen separeres, og her¬
med coutinueres saa ofte indtil Salt=Luden deraf er ble¬
ven saa stærk couccutreret, at den ikke meer skyder Jis
fra sig, da den med ringe Bekostning kunde indkoges til
Salt.
NB Leret i Graverne er fornøden til at absorbere
den corrosive bittre Luud, der tillige med Saltet i Søen
er forborgen, samme bittre Lund hindrer ikke lidet Sal¬
tets rene Indkogning, hvoraf det og faaer en bitter Smag,
naar den ikke aldeles er separeret fra det.
Den fierde Qvæst. Maaden at kiende og probere
Spise=Satt? det beste og kraftigste Spise=Salt bør have
disse Egenskaber og Prøver:
1) At det er tørt, haardt, compact, chrystalisk,
hvidt og fiirkautet.
2) At det er reentsmagende, og naar det opløses i
Vand, at denne Solution ey præcipiterer meg en Ureenhed
fra sig.
3) At dets Chrystaller ere store og klare.
4) Endelig er følgende Chymiske Prøve den sikker¬
ste og tilforladeligste, neml. man tager en vis Quantitæt,
Salt af den Sort mar vil probere, folverer det i en vist
Qvartitæt reent Vand, hertil kommes Ol. Vitrioli.
Haive Parten saa meget Saltet veyrde, og abstraherer
dette udi Glas retorie ad flecitatem, siden veyes den over
gangne Spiritns Salis, ligeledes Residuum i Rctorten,
og annoteres Vegten ved enhver.
Paa samme Maade med samme Qantitet Salt¬
Vand, og Ol. Vitriol. proberes en anden Sort Salt,
da man af Smag og Vegten kan dømme om, hvilken
Sort af disse 2de prøberede Salte er det beste og kraf¬
tigste; thi i hvilken Prøve den største Qvantitæt Spiri¬
tus af Vegt findes, desto bedre er Saltet,
Ligeledes jo skarpere den over destillerte Spiritus er
af Smag, jo stærkere og kraftigere er Saltet, men deri¬


mod jo tyngere Residuum er, og jo større Qvuntitæt fat
mirabile deraf faaes, jo slettere og mere altalisk jordagtig.
er Saltet. Dette bevises med følgende tilforladelige
Prøve, uemlig: man satuerer forsigtig den over destillerte
Spiritum Salis med en vis Qvantitæt reen Solutions
Salts Alcali, og gelinde evaporerer den S. a. til Sal
Commune regenaratum, ligeledes procederes med den
anden Sort Spiritus Salis og Solntionem Salis alcali,
af hvilken Prøøe nu den største Qvantitæt reen chrystalli¬
seret Sal Commune produceres, bør man agte det Salt
for det beste, hvoraf samme Spiritus Salis er destilleret.
Mere skal følge.
Hovmesteren.
Om sine forskiellige Syner.
P¬
aa min Udenlands=Reyse har jeg seet med bare Øyne,
at enhver dømte ligesaa forskielligt om Farverne,
som Smagen var forskiellig. Jeg har seet, at mange
ansaae det for Guddommeligt, som andre ansaae for Hyk¬
lerie; at Raadmanden ansaae det for Nidkierhed, som
Soldaten holdt for Phantasie; at Officieren holdt det
for Tapperhed, som Munken udgav for Frighed. Jeg
har seet dem, som man holdt for vise, midt imellem
Fakler og ved høy lys Dag at trave om ligesom i Mør¬
ket og at udmatte sig, ved at efterjage en Skygge af
Lykken, og lede efter en Ting, som umuelig var at finde.
Jeg har seet, hvorledes man foretrakte nogle Støvkorn,
som kaldes Guld, for en oplyst Forstand og et ædelmødigt
Hierte. Jeg har seet, at man holdt Uforstandighed for
en Ære, og at man antog den ligesom et Modens Blom¬
ster eller Baand, samt at den vilde være Skolemester,
og fik mange Discipler, hvilke den røgede og friserede saa
de lugtede lifligt og saae deyligt ud. Jeg har seet præg¬
tige Titler stolt at giøre Besøg hos Mænd, hvis Dyder
gik ubekiendte. Jg har siet, at Forfængelighed fik lige¬
saa megen Ære som Gudsfrygt. Jeg har seet Folk lige¬
saa gierne at leve 10 eller 20 elendige Aar, som det
havde været flere Aarhundrede, der dog allesammen ikke
bleve anvendte til andet, eud at opbygge en Lykke, som
varede omtrent 2 eller 3 Minuter. Jeg har seet Reli¬
gionen under tusinde Navne og under tnsinde forskiellige
Gestalter Jeg har seet Erobrere, som med deres Blod
stridde om ungle Klipper og Høye, hvilke de endelig ind¬
tøge med Storm, og tilsidst uden Omstændigheder for¬
lode igien. Jeg har seet Bøger, som iiknu varede en
eneste Dag, og ligesom Blomsterne, udsløge om Morge¬
nen, florerede om Middagen og falmede om Aftenen
Jeg har seet andre Bøger, der ligesom fattige Faderløse,
løbr om i alle Kramboder og Caffe=Huse, uden at finde
nogen, der havde det Hiertelav at erkiende dem for sine
Børn.
Jeg har seet Mandfolk pyntede med Fontanicher
og tredobbelte Kniplinger, badede i Eflentzer af Ambra
og Desmer, at gaae omkring ligesom Røgelse=Kar, og
gjorde intet uden Røg og Vind. Jeg har seet Springere


efter Moden at blive til Soelsikker hos store Folk, at
gaae, staae, og barke ligesom disse. Jeg har seet Fru¬
entimmer, ligesom det Blomster, man kalder Natskade,
ikkun om Aftenen at aabne sig i deres Elskeres Arme,
men om Morgenen at trekke sig saa fast tilsammen, som
den strengeste Dyd nogensinde kunde giøre. Kan man vel
forarge sig over mig, for jeg har faaet alt dette at see!
jeg har seet den sunde Fornuft at gaae i sin første Barn¬
dom hos Folk paa 40 Aar, som man udgav for Philo¬
sopher, men som virkelig ikke vare andet, end tobenede
Dyr. Jeg har seet Marionettet i Kirkerne ligesaavelsom
paa Skuepladsen. Jeg har fret Begravelser, zirede med
nøgne fyldige Fruentimmer=billeder i en mindre ærbar
Stilling. Jeg har fert Folk at give sig ud for Apostler
og holde aabent Taffel. Jeg har seet Herrer at betale
Ugeviis, andre Aarviis, mange Aarhundredeviis, men
ingen har jeg seet at betale førud Jeg har seet Faar
forvildede, mavre og forsultene, men Hyrden at spadsere,
spise, drikke, blive feed, være lystig og leve ubekymret.
Mange skal neppe faae saa meget at see igiennem Briller
og Kikkerter, som jeg har seet med bare Øyne.
Jomfruens Fætter.
Om Spørge=Syge.
D¬
e skulde neppe troe, mit kiere Selskab, hvor ilde jeg
er plaget af en vis grasserende Syge. En Sygdom,
som ingen Doctor, saa vidt jeg veed, har stræbt at op¬
finde Middel imod. Min Fætterske talede forleden om
Snakke=Syge, at den var saa farlig; men jeg troer vir¬
kelig, at Spørge=Syge er endnu farligere saavel for Pa¬
tienten som for de Nærværende; thi Patienten synes ikke
at kunne blive roelig, førend den med Nyt bliver proppet
lige indtil Nebbet, og den, som skal paetagt sig denne
Cuur, maa besidde en ugemeen Taalmodighed, og en
mageløs Hukommelse. Jeg har et temmelig vidtløftigt
Bekiendtskab i Huus-Familier; men hvor jeg kommer,
spørger og fritter man mig immer om Nyt, ja, man kan
pine mig saaledes for Nyeheder, som en Edderkop en Flue
at jeg tilsidst kan blive saa udpiint, som en Most øse, af
hvilken man med Skruer og Presser afpiner den sidste
Draabe. Nyeheder kan alene holde dem aarvagne,
Nyeheder mætter deres Huuger; Nyeheder slukker deres
Tørst, ja jeg troer, om de end laae paa deres Yderste
kunde de blive friske ved Nyeheder. For nogenlunde at
stille denne deres umættelige Begierlighed efter Nyt, maa
jeg ofte digte, for ikke at lade dem blive gandske fastende,
og aldeles trøstesløse og misfornøyede. Thi lad være,
jeg hører meget, seer meget, og kommer i manges Huse
og paa mange Steder, legger jeg dog lidet paa Hiertet,
af hvad jeg hører og seer. - Jeg kom forleden, efter
Sædvane, til nogle mine gode Venner. Neppe var jeg


kommet ind, førend man spurgte mig: Nu! hvad got
Nyt? Jeg greb til det nyeste, og hastigste, som jeg vid¬
ste, og fortalte dem, at en Spanie=Fahrer havde kuldseilet
i Kanalen ved Holmens Broe. - Hvordan? Det har
ventelig været mørk, saa han ey har kundet see de sædvan¬
lige Stierner, eller og Styrmanden maa have havt Skade
paa Lugtelsen; thi ellers kunde han lettelig have fundet
Coursen over Broen - Hvad mere? man siger, at
Fahrtøyet med en Deel af Takkelasen er bleven berget,
men Styrmanden er endnu ikke fundet. - Jh! det er
visselig noget merkeligt Nyt, at saadant et Fahrtøy er
strandet i det Fahre=Vand! Ellers intet Nyt? Jo, for¬
leden sloges en Russisk Matroes og en Dansk Soldat.
Hvordan? De fik Hug begge. - Jntet mere? En
Russisk Officer skillede Tretten med galante Stokke=Prygl
paa sin Matroses Ryg, saa man kunde see, at de og i det
Land forstaaer galant at føre en Stok. - Ellers intet?
Ney. - Nu hvad mere Nyt? Forleden kom jeg ufor¬
varende over to i Rosenborg Have. - Hvad de? De
sadde i et Lysthuus, og toge Kirsebær af hinandens
Mund. - Ellers intet? De vare saa henrykte i disse
Kirsebærs nydelige Nydelse, at de ikke saae mig, førend
jeg var midt i Lysthuset. - Hvad saa? For ikke at
kiendes, satte han Hatten ned over Øynene, og hun saae
af til den anden Side, imedens jeg passerede igiennem.
Ellers intet? Mine Tænder havde nær løbet i
Vand. - Ellers intet? Ney. - Nu! hvad mere?
Forleden Søndag saae jeg et artigt Syn i Friderichsberg
Have. - Hvorledes? Jeg saae to Duer, som nebbedes
midt i en Gang. Hvordan? Det gik gandske natur¬
ligt til. Jeg blev og noget nysgierrig for at vide, om
de vare tamme eller vilde, og nærmede mig imod dem.
Af hvad Slags vare de da? De vare ventelig en
Blanding af tamme og vilde; thi da jeg kom dem noget
nær, fløy de om i en anden Gang, ellers var Hannen
nok af det vilde Slags; thi han var temmelig liden; men
Hunnen havde en lang Hale ligesom de tamme.
Ellers intet? Hannen kurrede saa sagte, maaskee de vilde
sanke til Rede - Nu! hvad mere? Slet intet.
Jh! De maa dog fortælle noget mere? Ellers intet?
(Nu maatte jeg begynde at digte) Min Gienboe, som er
Brændeviinsmand, har en Koe -- - nu hvad den? Den
fik en Kalv i Gaar, som havde kuns eet Been, men fire
Hoveder. - Lever den endnu? Ney, den døde.
Ellers intet? Ney slet intet. O fortæl! fortæl!
Hvorledes lever deres gode Ven N. N.? Han er død.
Hvad er han død? Ja. - Hvoraf døde han?
Nu skal jeg dog see, tænkte jeg, om jeg kan curere disse
Spørge=Syge) Nu! Nu, hvoraf døde Deres Ven?
Stakkel, han døde, saa Mænd, af lutter Spørge=Syge.
Her taugde de Spørgende, Spørge=Sygen forlod
dem, og jeg slap for denne Gang.


Hraf udgives ugenlig 2 Giykker. pristun er4 Mki paa Tryke ogs Mi paa Pol=Phavin sot Aargugen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 15.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
En Jomfrues Tanker om Børn.
D¬
e stulle maaskee troe, Kiere Medsøstre, at unge
Piger alene gad havt smaae Børn paa Armen, for
derved at nyde den hemmelige Fornøyelse at betragte sig
som Huusmødre, glæde sig i Haabet efter at komme til
at herske over en Deel Domestikker, og blive frie for en
paapassende Moders Opsigt. Ney, De maa troe mig,
der findes de iblant vore Tiders Piger, som giøre sig et
langt vigtigere Begreb om Ægtestanden, men en stor
Deel af Mandfolkene, naar man vil tale med dem her¬
om, saa yttre de nogle Tanker, hvori hverken Natur eller
Fornuft haver Sted. Hvad jeg har sagt, skal jeg bevise
med et Exempel, hvortil jeg selv haver været Vidne.
Forleden var jeg i et af mine sædvanlige Selskaber,
hvor en ung Pige paa 18 Aar havde faaet fat paa et af
Vertindens Børn, og snart har det paa Armen, snart
leedte det frem af Gulvet, og med saamange uskyldige
Ting vidste at fornøye Barnet, at det ret blev indtaget
af denne smukke Barne=Pige: jeg lagde i Førstningen ikke
Mærke dertil, som noget jeg troede enten at skee af før¬
omtalte Aarsag, eller for herved at vise Vertinden en
Høflighed; men det varede ikke længe, førend en af By¬
ens vittige Smaaeherrer gav mig Leylighed til at fatte
langt høyere Tanker om denne vakkre Pige, end jeg ellers
havde faaet.
Denne Herre, som i lang Tid havde gaaet paa Gul¬
vet og været hiertelig forlegen med sin Kaarde og sine
hvide Been, nærmer sig med sin sædvanlige Artighed til
Jomfruen, og giør dette uforlignelige Ønske: gid jeg
var i denne lille Drengs Sted, at kunne nyde den
Lykke at ligge i Armene paa saa deylig en Jom¬
frue! Vel, siger hun, gid De var det, og tillige saa
uskyldig, saa skulde De see, jeg ikke heller var uforfærdet
for at giøre det samme ved Dem. - Ey! kunde De
ikke bilde Dem det ind, min Deylige, svarer han heel
vittigt? Ney, min Herre, saastor en Jndbildnings Kraft
har jeg ikke: der maa vi vige for Deres Kiøn, som kan
forestille sig det, der ikke er til eller mueligt.
Da veed jeg dog, siger han, at De vilde have en
langt sødere Fornøyelse af en større Yndling, end af saa¬
dan en raae Unge, som endnu ikke er et ret Menneske.


Fye, svarer denne fornuftige Pige, hvor kan De tale
saa foragtelig om Uskyldigheden selv? Har De forglemt,
at De selv har været ligesaa liden? eller at De i Tiden
vil ønske at kunne kalde saadan et Barn deres eget, der
som Forsynet vil unde Dem den Lykke at træde i Ægte¬
standen? Gud bevare mig derfra, siger han: ney det var
at ønske mig mange Fortredeligheder paa Halsen Der¬
som jeg var forsikret om at blive Fader, eller i det mindste
til flere end et Barn, skulde jeg paa min Ære aldrig
træde i denne Stand - Og jeg, svarede Jomfruen
med en temmelig Heftighed, dersom jeg var forvisset, ikke
at blive Moder, vilde jeg døe Pige. O min Deylige!
skreeg dette store Hoved, hvor kan De sige det, hvilken en
ubehagelig Tidsfordriv var ikke dette? Børne=Skrig og
Børne=Latter er alene i Stand til at jage mig mange
Mile, og den Amme, den Skoelemester, man for sine
Gluttes Skyld maa drages med, er alene nok til at af¬
skrække mig fra dette Navn, som dette uagtet fører 1000de
Fortrædeligheder med sig, hvilke dog mere gaae ud over
Moderen end Faderen, dersom ikke Jndkomsterne ere saa¬
ledes, at man for Penge kan overdrage den Byrde til
andre, som ere skabte til at føde Børn op, jeg mener
disse Ammer og Skoelemestere Jeg kunde paa min
rette Ære ikke heller elske en Kone, hvor deylig hun end
var, en halv Dag, naar jeg saae, at hun giorde sig selv
til saa nedrigt et Kreatur, som man seer nogle Mødre,
der ey alene selv opamme deres Bøn, men endog lærer
dem a b c: af en smuk Kone er det ligesaa latterligt et
Syn, som det mig nyelig mødte paa Gaden, at en
Præst gik med et 3 Aars Barn ved Haanden. Ey for
Pokker jeg veed man tager sig jo en Kone, ikke for at
hun skal være vor Huusholderske, Børnenes Amme eller
Skoelemester, men allene at hun skal være vor daglige
Forlystelse -. Dette var meer end nok til at sætte
denne yndige Pige gandske i Harnisk; hun saae ham tem¬
melig stivt under Øynene, og siger: De fortiente ikke
halv den Taalmodighed, hvormed jeg har hørt al Deres
ufornuftige Snak Efter denne Tænkemaade giør De
meget vel i at ønske Dem forskaanet for et Navn, som
De meget slet vilde bære, og som Deres Børn med liden
Tak vilde give Dem. En Kone ikkun med en Untze mere
Natur og Fornuft, end De Eyer, vilde ikke prise sig
lykkelig med Dem
Jeg tilstaaer Dem gierne, at naar Forældres Plig¬
ter skulle opfyldes, saa følger der en Deel Bekymringer


og Besværligheder med Børn; det haver vel enhver af os
mærket i vor Opdragelse. Men naar denne af Forsynet
betroede Gave ret omgaaes, hver mange fornøyelige Ti¬
mer høstes der ikke af denne Omsorg, som langt over¬
veyer Bekymringerne. Børns Hengivenhed, deres Hæn¬
gende efter Forældrene, deres smaae Klagemaal, som de
udøse i Moderens Barm, deres hæftige og hiertetrykkende
Omfavnelser i en Alder, hvor Naturen alene virker, de¬
res Glædskabers Fortællinger, som Forældre allene skulle
betroes: disse smaae Fornøyelser, som jeg har været Vidne
til, have været mig saa søde, at jeg for at være selv det
Øyemeed for saadanne kiærlige og uskyldige Udtryk haver
vel 100de gange ønsket mig at maatte værdiges saa ædelt
et Navn. Haver De vel nogen Tid seet, hvorledes
Forældre og Børn, naar de efter et par Dages Skils¬
misse uformodentlig møde hinanden, hvorledes de paa
begge Sider tage mod hverandre; jeg forsikkrer Dem,
det er saa rørende en Scene, at man behøver kun halv
Menneskelighed til at tage Deel i disse Følelser. Børne¬
nes Glædeskrig og ilende Løben i Forældrenes Favn, en
Faders Forbavselse ved at finde sit Afkom, som uformo¬
dentlig, Glædes og Kierligheds Taare paa en øm Mo¬
ders Kinder ved at omarme sit Lives Frugt og trykke det
til sit Bryst, dette har noget saa rørende i sig, at man
ret maa tabe sig selv ved at see saa meget sammenflydende
Blod ligesom at forenes til et, og glemme alting, for
at forlyste sig, hver i sit eget.
De yttrer dog, min Herre, sagde Jomfruen videre,
en Begierlighed efter Ægtestanden; men De maae for¬
lade mig min Vantroe, at heel sielden er et børneløs
Ægteskab saa lyksalig og saa bestandig i Kierlighed, som
naar det er velsignet med Børn. Denne heftige og som
oftest kun sandselige Kierlighed, som forlyster i de første
Ægteskabs Dage, kan efter mit Begreb snart tabe sig;
men Børn forbinder Ægtevenner mere, og giør Kierlig¬
hedens Jld uslukkelig. Ægteskabs Frugter forbinder end¬
og efterat Døden giør Skilsmisse, og bevarer en Æg¬
tevens Jhukommelse, som ellers maaske længe siden var
uddød: thi dette kiære Pant, som daglig forestilles den
Efterlevende, drager Erindringen til sig af de forhen
søde Ægteskabs Dage.
Hvad jeg her haver den Ære at sige Dem, sigter
kun til saadan et Barn, som De her saa uartig har op¬


holdt Dem over. Vil De vide mere af den søde For¬
nøyelse, der er ved Børn, saa behager De at give sig i
Samale med en af disse Damer; thi alt hvad jeg kan
sige, er kun en blot Virkning af min Forstillingers
Kraft,
samlet med Erindring af mine Forældres og mine egne
Følelser i min Barndom - De har beskiemmet mig,
svarer herpaa denne unge Herre, mueligt mere af en
Modens Høflighed end en virkelig Overbeviisning, og
jeg skal forbedre mig - Men min Naboe, som besad
mindre Høflighed og mere Oprigtighed, hvisker mig i
Øret, og siger: nu troede jeg aldrig at finde saadanne
Tanker hos en ugift Pige i vore Tider: hvem er hun?
hvor opdraget? hvem har hun seet og hørt alt dette af,
som er en Virkning af den pure uskyldige Natur? -
ja hvo er hun? Til er hun, og jeg haaber hendes Lige
mange Steder.
Den lille muntre Jomfrue.
Aria: Over Een og To.
1.
Een blandt alle jeg begierer.
Een jeg frem for alle ærer
Een jeg agter meer end Guld.
Een som er mig troe og huld.
Een, hvor Viisdom har sit Sæde,
Eene kan mit Hierte glæde.
Saadan Een er tækkelig.
Saadan Een jeg ønsker mig.
2.
To, som er hinandens Lige.
To, som agter ey at svige.
To, som vil hinanden vel,
To, som er hinandens Siel.
To, som gaaer paa Dydens Veye.
To, som Dyden har i Eye.
To, som elsker inderlig,
Har et jordisk Himmerig.
Dersom jeg ikke sang Dem saadant et lille Stykke
imellem, maatte Tiden enten blive Dem alt for lang,
eller man vilde tvivle paa, om jeg og var en virkelig
munter Jomfrue; thi hvilken lille lystig Pige synger ikke
et Stykke imellem?


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt.
(See No. 14)
D¬
en 5de Qvæst. Hvad Slags brugelige Materialier og
Medicamenter af Spise=Saltet bliver præparerede?
De brugeligste Materialier og Medicamenter, som
af Spise=Salt præpareres ere følgende:
Sal Armoniacum Crudum, Sal Armoniacum
Firum, Sal Commune Regeneratum, Sal Digestivum
Sylvii, Sal Alembrot Kunckelii, Sal Seignette, Mer¬
curius Sublimatus, Mercurius Dulcis, Panacea Mer¬
curii, Mercupius Præcipitatus afvus, Phospohrus Ang¬


licus Hanckewvitzii, Luna Cornua, Saturnus Cornuus,
Butyrum Antimonii, Aqva Regis, Spiritus Salis
Fumans, Spiritus Salis acidus, Spiritus Salis Dul¬
cis, Spiritus Vitrioli Philosophicus, Aphronitrum vel
Natron, Fel vel Spuma Vitrii, Sal Mirabile Glau¬
beri, Sal Ebshamenie Anglicum.
Foruden disse benævnede ere der endnu flere Salte,
saasom alle Salia amara ex acidulis, som har sin Op¬
rindelse af det gemene Spise Salt, men disse 2de Salte
neml. Borrax og Nitrum, om de har Deres Oprindelse
af Sale Commum, er endnu ikke tilfulde bekiendt, efter¬


som de fleste hidindtil har holdt dem for Naturale Salte,
og at Kunsten ikkuns har purificeret og bragt dem til den
Anseende af rene Chrystaller, som de nu tilkiøbs forefin¬
des. 6ma amaevel synes det ikke umneligt, at kunsten
kunde imitere Naturen at producere dem, thi af Erfaren¬
hed har man merket, at Borrax er componered af Sale
Communi og andre Salte med Terra Vitrescivili og nø¬
get Oleoso eller Jnflammabili.
Det er og bekiendt, at, naar Borrax destilleres
med Oles Vitrioli, man ey allene bekommer det bekiendte
Sal Volatilc Nartoticum Vitrioli, men end og af resi¬
duo et Sal Mirabile, var nu ikke Sal Commune eller
dets Terra indviklet udi Borrax, bekom man ikke med
Acido Vitrioli der af et Sal Mirabile, hvilket vel og er
Aarsag, at Borrax med Kohl eller anden phlogisto smel¬
tet ey producerer hepar Sulghuris.
Man har og selv uformodentlig produceret en Veri¬
tabel Borrax af en Composition, hvor det gemene Spise¬
Salt med andre Ting vare Miseerede og exponerede Luf¬
ten, ligesom Doctor Stahl med Scoriis Reguli Anti¬
monii Martialis, hvoraf han og producerede en Borrax,
saa det ikke synes gandske umueligt ved Kunst at bringe
den tilveye, men overalt, maae dog Naturen være dens
Medhielpere heri.
Nitrum eller Salpeter holdes iligemaade for at være
et Subjectum Naturale, som man heller ikke kan nægte,
dog synes det ikke umueligt, at jo Kunsten med Fordeel
kunde prødueere den, da man veed, at den reneste Sal¬
peter genereres af Dyrenes forraadnede Urin og Ex¬
crementer, og at samme bestaaer af Sale Commun og
et sliemigt Oless Væsen, Naar nu disse tilsammen i
Jorden forraadnes, blander det subtileste Olesse Væsen
sig saa intim |ned Acido Salis Communis, at samme
Acidum heraf ved Help af det Sulphuriske Væsen i Jor¬
den samt Acido Universali i Luften oliver forvandlet til
et slærkere Acidum neml. Nitrosum, som beholder Jn¬
flammbile af det Oleøse=Væsen bestadig i sig; bliver
nu denne Melange saturered med Potaske og ulædsket
Kalk, bekommes heraf en fuldkommen Chrystalliceret
Salpeter. Hvo nu paa den rette Maade kan imitere
Naturen saaledes med det gemene Spise=Salt og de
slimige feedagtige Ting som ere underkastede Forraadnel,
se, for den samme bliver det ikke amueligt ved Kunst at
produeere Salpeter, men Spise=Saltet maae nødvendig
lide Forraadnelse med de fede Ting, ellers bliver det en
Umuelighed
De ommeldte Materialier og Medicameater som af
Spise Saltet ere virlede, bestaae af følgende Melanger,
neml.
Mere skal følge.
Borgeren i Hovedstaden,
Tanker til nøyere Prøve om en Patriotes og
hans Ophielperes Forhold.
P¬
aa en god Oeconomie beroer tildeels enhver Stands
Opkomst fra den høyeste til den ringeste; Midlerne
hertil staaer i enhvers Magt, men Anvendelsen bliver af


faa kun iagttaget. Dersom kun det gamle og almindeli¬
ge Ordsprog: at sette Tæring efter Næring blev nøye¬
efterkommet, stulle en tilvo,xende Armod ikke blive saa al¬
mindelig, som den i sær paa vores Levetid befindes. Den
vellystige og overdaadige Levemaades Jndskrænkelse, sam¬
let med Flid og Arbeydsomhed, skulle uden Tvivl fornem¬
melig være Midlet, hvorved mange ville befries fra saa
kummerlig en Tilstand, de i manglende Tilfælde geraader
udi. Disse Jndvendinger: en almindelig Syge iblant
Folk, ved Overflod baade i Levnetsmidler og Klædedragt,
som ved Jndskrænkning ville synes enten at forringe den
Anseelse, de ved en prægtigere Klædedragt stod udi, eller
fornærme den Vellyst, dem synes enten ved Fødselen eller
Vanen at være berettiget til, skulle falde bort af sig selv,
naar de fornuftig eftertænkte, at paa den ene Side de
Retsindige og Veldømmende giver dem Fortrinet, der
heller vil være, end synes en formuende Borger i Sta¬
den, hver efter sin Stand og Omstændighed, naat kun
ikke Skiødesløshed og Uordentlighed oftere end Fattigdom
vanzirede deres Klædedragt, og paa den anden Side, at
en lækker Gane og kræsen Vane tiener til ingen Undskyld¬
ning for nogen, langt mindre for dem ingen Formue eller
overflødige Jndkomster kan synes at kunne tillade det.
Det er ikke nyt at betragte en og anden, som i nogle Aar
lever vel paa andres Regning, det er derfor ikke heller
noget fremmed, at et slet Udfald reent fælder Debitor og
tillige setter Credicor paa Knæs; men det synes besynder¬
lig, at en blot veltalende Tunge under en udprydet Masqve
saa bestandig kan bedrage en saa raffineret Verden. Man
har som tanse Tilskuere i mange Aar baade hørt og seet
Fremgang for en Tid i en paradox Huusholdning. Huus
holdere af den Art ere og blive bestandig af de formeente
billige Tanker.
Man skal have Hielp og Understøtning hos dem,
den findes, de og de har Forsyner betroet Evne, men
ingen Villir paa et blot Haab at vise Tienstagtighed,
med sit Anbetroede; man søger derfor snart hos een,
snart hos en anden paa den bevægeligste Maade at til¬
veyebringe sig den Sæd, som hos dem laae usaaet, og
følgelig uden Frugt, for med Frugten at giøre flere
med sig lykkelige
Denne Sætning og Slutning synes at være av et
af en patriotisk Siel, og kunde ved første Øyekast droge,
manges Biefald; men man agter ikke saa strax, at den
Maade, paa hvilken Anlægget bliver udført, i Henseende
til den forstilte Patriotes Overflødighed (jeg vil ikke engan¬
kalde det Overdaadighed) baade i Klædedragt; Levnets¬
midler, Betientere og Mageligheds Opvartere, forlærer
ikke alene snart Creditors Renter, men Capitalen smelrit
tillige med Tiden reent bort, eller om Capitalen i Jorde¬
gods ved dets Jstandsettelse, i et anlagt Verk, dets Drift
at sette i Gang, i Kiøbmandskab, dens Handel at udvi¬
de, om Capitalen, siger jeg, i slige Tilfælde virkelig ved
sin tilvoxende Flør kan med sine Renter blive i sikker Be¬
hold, er da slig Patriotes gode Hensigt med et ødselt Lev¬
net under Indretning at forsvare? er hans mange For¬
lystelser, daglige lækkre Levemaade paa andres Bekastning


at uudskylde? kan Creditor lade sig nøye med en Overbe¬
viisning om, at han mueligen med Tiden kan nyde baade
sin Rente og Cipiuat; forurettiges ikke Credttor med slig
Opførsel? anled ges han ikke til at blive utienstagtig imod
andre, hvis Bestræbelser var at begynde, fremdrage og
fuldende sit Knlæg baade christelig og patriotisk? Min
Hensigt er aldrig at ville giøre Hinder eller Skaar i en
Formuendes kierlige og villige Drift med Laan og For¬
strekning at ophielpe dem, som ved manglende Kræfter ikke
kan befordre en almindelig Velstand, ikke heller at mis
modige dem, som ikke øyensynlig kan indsee de Fordele og
Arbeydsomhed ved andres Hielp kan anskaffe dem; men
meget mere at opmuntre begge til den Forsigtighed, som
kan gavne baade dem og det Almindelige. De menneske¬
lige krøbeligheder, som ofte forfalder til Yderligheder
enten i en eller anden Last, hvortil uordentlige Begierlig¬
heder forleder os Den ugrundede Tillid, som under en
falsk patriotisk Skikkelse dysser Creditor i Søvn, den Kier¬
lighed, som af blot indbildte Grunde bliver, ligesom hos
alt for lemfældige Forældre, til et Kielenskab, som høy¬
lig skader Børnene og i Tiden bedrøver Forældrene, maae
med Forsigtighed paa begge Sider indskrænkes. En Pa¬
triotes Ophielper maae nøye kiende Patrioten, han maae
vide ey alene hans Lyst, Kundskab og Færdighed at ville
og kunne ved Hielp drive det Verk han paatager sig; men
og daglig, ugentlig maanedlig, qvartaliter, aarlig, eller
efter Omstændighederne undersøge og betragte, ikke alene
den Plan han anlegger, den Maade han anlegger det
paa, de Mellemhandlinger han bruger, men og den Leve¬
maade han under Anlægget udvælger eller kan forfalde til,
for i Tide ved Raad at kunne ændre og hindre den Ska¬
be, som en alt for stor Afvey, endog i smaa Ting, kunde
føre med sig, for at mærke ved fornuftige Raads Efter¬
følgelse, om Patriotens Hensigt har været redelig, eller
alene for en Tid, saa længe det kande være, leve høyt af
en andens Pung Nødvendigheder nægter man aldrig
endskiønt fattig dog redelig Patriot; men Overflødighed,
og Magelighed, saa længe det skal gaae alene paa Credi¬
tors Regning. Det kommer nu an paa, maatte man ind¬
vende, hvorvidt man kan strække Nødvendigheden, jeg me¬
ner den bør indskrænkes til den mueligste Tarvelighed i
Levnetsmidler, Klædedragt, Forlystelser og alt det, der ud¬
fordres til Livets Ophold. En Patriot derimod maae
stedse have for Øyne at naae sit Maal, som vel bør være
fornemmelig at befordre det Almindeliges Gavn og Beste,
der allerede tager sin Begyndelse ved de Medborgeres
felles Arbeyde og Fortieneste, som befordrer Patriotens
anlagde Verk, men her maae dog i Øyemedet være en
Hovadhensigt, som ulastelig besynderlig interesserer, saa at
tale, Forleggeren og Opleggeren, i det han ved nøyeste
Flid og mueligste Sparsommelighed seer jo før jo heller
sit Verkes Befordere fornøyet, og sig selv sat i en Tilstand,
der paa en nærmere Maade kan befordre hans Patriotis¬


mum. Han maae tillige med Opmerksomhed foranstalte
alt det, der har Jndflydelse i hans Anlæg, ved at afvær¬
ge det, som kan befordre hans Øyemed. Han bør, saa
længe han endnn arbeyder med andres Midler, ikke giøre
for mange vovelige Forsøg uden Forespørsel og Raadfør¬
sel; thi ved mange Tings Mislingelse savnes de Udgifter,
som paa det mere Fornødne burde anvendes. Han bør
ikke heller være af de paastaaende Fordømme, at alt hvad
han falder paa, er just det beste, fordi hans Plan i Ho¬
vedet har giort den lykkeligste Fremgang; men heller fore¬
stille sig de Hindringer, som ved indfaldne Omstændighe¬
der kan indløbe, hvorfor et og andet heller maatte være
reent ugiort, eller mere indskrænket end i Tiden for me¬
get skadelig; naar det er betænkt, kan han som en redelig
og agtsom Patriot udvælge det, som han rimeligst kan see
at beholde Overvægten, og de kan da begge spaae dem et
lykkeligt Udfald.
Jomfruens Fætter.
Den stungende Tidsfordriv.
V¬
ed det jeg hørte min lille Fætterske vilde synge os et
Stykke imellem, fik jeg ogsaa Lyst at synge med;
thi der bor jo dog følge et Echo paa en Jomfrues Sang
Men da jeg nu ikke i saadan Hast selv tan finde paa et
Jndfald, vil jeg fortælle en Fabel af Hr. Mag.
Dyssels.
Jeg finder blant Elises Bøger
Den sidst udkomne Psalme=Bog
Min Næsvished sig strax foroger;
Jeg bad, at dersom hun forslog
Sin Tid med Psalmer, hun da vilde
Mig synge kun een eneste.
O! Ney, Monsieur! det er ret ilde
; Fik jeg til Svar) at Tonerne
Er saa besværlige at lære,
Gid jeg kuns kunde synge dem!
Det skulde mig en Giæde være;
Men nu har det saa liden Klem
Den Bog er fuld af Talemaader,
Som trænger ind til Marv og Been,
Jeg hver bodfærdig Synder raader
Andægtig ret at bruge den
Men skal jeg sige Sandt, da røres
Mit Hierte allermeest ved Sang,
Naar Ordene med Sang fremføres,
Da har de dobbelt Fynd og Klang.
Et Øyeblik derpaa Elise
Af Synge=Geisten bliver rørt,
Og sang en nye Comodie=Vise,
Som hun kun en Gang før har hørt.
Tænk nu hvor hendes Hierte røres
Ved disse Ord og deres Klang
Og at de tydelig kan høres,
Saa synger hun dem nok engang.


Hraf uagunt ugenlig 2 Guøsker. Frien et 4 Ml paa Tiyl. og6 Ml paa hol Pavir for Aurguaa


1767.
Fruentimmer =Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 16.


Fruentimmer=Selskabet.
Huusholdersken.
Om Skampioner.
D¬
enne Vext er nu næsten bekiendt i alle Kiøkkener og
Spise=Kamre For nogle Aar voxede flere, end
Folk skiøttede om; men efterdi Smagen har endog ud¬
bredet sig til Dagleieres Borde, saa ønsker man at der
vilde voxe flere Skampioner. Man veed, at denne Vext
paa en Nats Tid kryber frem af Jorden. Jeg vil ikke
tale om, hvorledes de tillaves, efterdi det er noksom be¬
kiendt, og alle Koge=Bøger ere fulde af den Lærdom.
Jeg vil kun her tale om et Slags Skampioner, som voxer
i stor Mængde, og som kan raade bod paa den Mangel,
som der er paa de hvide Skampioner, siden disses Brug,
og Smag er bleven saa almindelig. Man seer øm Som
meren i Skoven adskillige Skabninger af Skampioner,
saasom: hvide, gule, spettede, brune, sorte, store, bre¬
de, smaae, lange, tynde, smalle, haarde, bløde, beeske,
søde, Vellugtende, og forgiftige. Ved Michelsdags Ti¬
der voxer her i Skovene et Slags Skampioner, som
Bønderne kalder Skurvehatte. De ere haarde og har en
bruun Skal, en tyk hvid Stilk, ere vellugtende; og un¬
der den yderste brane Skal ere de ligesaa hvide, som de
hidtil brugte hvide Skampioner. De voxe hastig op
blive hastig store, og inden et par Nætter og Dage æder
Ormene dem op, eller de blive ubrugbare. Disse brune
Skampioner voxer i stoer Mængde i Tydskland, der spi¬
ser saavel de Fornemme som de Fattige dem, og Bøn¬
derne bringer dem der til Torvs. De ere store, og der
er mere paa en Bruun, end paa ti hvide. En Stilk af
en ung brunn Skampion er bedre end ti Stilke af en
Hvid, efterdi den er større. Man forholder sig ellers
med de brune, som med de hvide, baade i Reengiørelsen,
Kogningen, Syltningen og Tørrelsen, og man benytter
sig af dem paa samme Maade, som af de hvide, og naar
de ere tillavede, kan man ikke giøre Forskiel paa Smagen,
enten de ere af de hvide eller af de brune. De brune ere
meget lækre, naar de ere tørrede. Naar man kommer
disse tørrede Skampioner paa en Ragou, giver de Ra¬
gouen en fortreffelig Smag. Naar de ere reengjorte,
skiærer man dem i Stykker, omtrent som en stoer Valdi
nød, og tørrer dem paa et Bret i en ikke alt for varm
Bagerovn. Hvo som støder og Maler disse tørrede brune


Skampioner paa en Caste=Møle, og somarer datte Mel
i en Blik=Daase, kan bruge det til lækkre Sauser og Ra¬
gouer. Det giver en førtreffelig Smag, naar man kom¬
mer et par Theeskeer fulde i Sausen. Dette veed nogle
Kokke; men de holde det, som en Hemmelighed, for sig
selv. Hvo som vil presse nogle Tønder fulde af de brune
Skampioner, kan lave bedre Søie deraf, end den vi
faaer fra China, og dersom vi ville bruge disse voret
brune Skampioner til Søie, saa kunde vi overlade noget
deraf til Chineserne. Naar de brune Skampiøner kom¬
mer op af Jorden, er Hovedet omtrent som en Valdnød,
Skallen er i det samme mere hvid end bruun. Jnden
24 Timer ere de engang saa store, inden 3 Dage ere de
saa store og vel noget større, end en stor Caffe=Kop, og
Skallen er gandske mørkebruun. Derefter duer de intet.
Om Morgenen tilig er det dest at saulle dem. Her i
Landet er Mængde af dem, og jeg har 2 Mile fra Kiø¬
benhavn med min egen Haand i en Tid af 2 a 3 Timer
samlet en heel Tønde fuld. Hvert Aar samler, sylter,
tørrer og maler jeg nogle af disse brune Skampioner, og
forærer mine Bekiendtere nøgle deraf, som har troet, at
min Foræring befiod i hvide Skampioner, og har aldrig
vidst at min Foræring bestød i Skurve=Hatte, som den
dumme Bonde kalder dem. Naar man vil santle eller
lade samle nogle, saa taaler de ikke, at man kiører dem
en lang Vey; thi formedelst denne Bevægelse bliver de
varme, og strax derpaa bedervede, men de kan taale at
bæres, om det endog var nogle Mile.
Barbeer=Enken.
Om Skampioners Farlighed.
N¬
aar De, min kiere Huusholderske, vil endnu have
flere Skampioner indbragt i Huusholdningen, maae
De forlade mig, at jeg siger, De taler, som en blot og
bar Huusholderske. Min Salig Mand var af langt an¬
dre Tanker om disse Jord=Vexter, og kunde blive bleeg,
naar han skulde spise Skampioner, tænkende paa, hvad
Kircher siger: " alle Svampe, de maae være saa gode,
som de ville, have noget ondt ved sig, og det fattes
ingen paa skadelige Egenskaber. Lad være, at man
end og ikke strax fornam deres slemme Virkuinger, sas
yttre de sig dog med Tiden, dersom de oftere nydes,
paa en lumsk Maade, i det de have en ond Jndflydelse
paa Jndvoldenes Virkning ?. Der ere giftige og ikke
giftige Skampiouer, og Adskillelses Tegnene ere ofte saa¬
umærkelige at en øvet Urtekiender eller Urtegaands=Mand


udfordres til at kiende dem. J Skovene findes meest
giftige iblandt; men de kan end og findes i de allerbest
giødnede Enge og Haver. - Da nu ey nogen gierne
vilde døe for en Paddehat, vil jeg give dem det Raad,
at de først anstille et Forsøg, om de ere giftige eller ey
Prøven er denne: man seer til, om der, hvor Skampio¬
nerne ere lagde i Luften for at tørres, besinder sig døde
Fluer, i Fald der er Fluer paa det samme Sted; eller,
at man legger nogle til Prøve i Melk, og sætter dem hen
for Fluerne. Men da disse Prøver er meget uvisse, er det
sikkerst, at man først koger Skampionerne i Vand, hvor¬
med noget Eddike er blandet, at man helder dette Vand
bort, og da først tillaver dem til Spise Herved bliver
Svampene berøvede al deres Gift, og maaskee tillige al
Kraft, hvoraf de desuden have lidet. Saa kan man
med en Slags Sikkerhed nyde denne Modens Spise, ef¬
terdi det kan ikke andet være, og vi æde intet heller, end
det, hvortil der hører nogen Behiertighed at nedsynke.
Thi jeg har kiendt en Baron, som har studeret af den
Aarsag, at Frygt for Døden afskrækkede ham fra at
blive Soldat. Men at han dog kunde bevise, at hans


tappre Forfædres Blod endnu flyder i hans Aarer; saa
roser han sig, at han agter sit Liv intet, naar det kom¬
mer an paa, til beste for Fædernelandet, at æde Jord¬
Svampe, Østers og Muslinger. Den sikkerste Maade
at tillave Skampionerne paa, er, at man sylter dem i
Eddik. Ligesom og den beste Modgift mod Giftige
Svampe er Eddike at drikke, blandet med nogen Honning,
om opvækker en Brækkelse Og burde det være en Re¬
gel for alle Kokke og Kokinder, at de aldrig leverer os
Skampioner paa Bordet, uden tillige denne Modgift, og
det er det allersikkerste, at de aldrig tage andre Skampi¬
oner paa Maden, end de der ere forvarede i Eddike,
eller indsyltede. Men desuden maa enten Spiserne Selv,
paa hvilke der er Skampioner, eller i det ringeste den
foregaaende eller næstfølgende Ræt, syrlig tillaves; saa
kan man have den Fornøyelse, at nyde en Spise, der er
i Moden, med saa megen Sikkerhed, at man i det
mindste ey har nødig at befrygte et større Onde deraf,
end om man havde spiist et par Randers Fruentimmer¬
Handsker.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 15)
S¬
al Armoniacum Crudum, af Sale Urinoso Vola¬
tili og Acido Salis Communis.
Sal Armoniatum Fixum, af Cales Viva og Acido
Salis Communis.
Sal Commune Regcueratum, af Acido Salis Com¬
munis med Solutione Salis Alcali fatureret
Sal Digestivum Sylvii, af Capite Mortuo Spi¬
ritus Salis Armoniaci cum Sale Tartari.
NB. Det er det samme som Sal Commune Rege¬
ueratum.
Sal Alembrot Kunkelii, af Sale Armoniaco og
Merenrio Sublimato.
Sal Seignette, af SaleCommuni og Eremore
Tartari.
Mercurius Sublimatus, af Mercuris Vivo, og
Acido Salts Communis Concentrato.
Mercurius Dukeis, af Mercurio sublinats med
Merenrio Vioo satureret.
Panacea Mercurii, er Mercurius Dulcis, som ofte
er sublimeret og med Spiritu Vini Rechtifcatissimo
Abstraheret.
Mercurius Præcipitatus Albus, af Solutione Mer¬
curii med solutione Salis Communis eller Spiritu Sa¬
lis præcipiteret.
Phosphorns Anglicus Hanckemizii, af Acido Sa¬
lis Concentratissimo og Jnflammabili purissimo med
en Subtil flydende terra fixa Combineret ved stærkeste
Jld.
Luna Cornua, af Solutione Argenti med Sale
Communi eller Spiritu Salis præcipiteret, denne præci¬


pitat kaldes Calx Argenti eller Luna Cornua, naar den
over Jlden smeltes.
Saturnus Cornuus, af Solutione Plumbi ligele¬
des med Sale Communi præcipiteret og smeltet.
Butyrum Antimonii, af Regulo Antimonii, som i
Spiritu Salis Concentrato af Mercuris sublimato er
solvcret og destilleret, eller af Regulo Antimonii i Spi¬
ritu Salis Concentrato (af Sal Communi og Vitriolo)
solveret og destilleret til Botyrnm.
Aqva Regis, af Aqva forti eller Spiritu Nitri med
Sale Armoniaco eller Sale Communi misceret, ligele¬
des: af Spiritu Salis med Spiritu Nitri.
Spiritus Salis Fumans, af Sale Communi med
Oles Vitrioli Concentrato destilleret. Eller af Mercurio
Sublimato med Stanno destilleret.
Spiritus Salis Alcidus, af Sale Communi med et
af følgende Subiectis destilleret, saasom Arenar, Argille,
Alumine Usto, Bolo, Nitro, Sulphure, Talco eller
Vitriolu, af disse Additamentis er den med Taleo den
reneste, og den med Acido Vitrioli den stærkeste. Skul¬
de man ellers befrygte, at en Spiritus Salis er ureen
enten Aluminos Nitros eller Vitriolisk, da kan man re¬
tificere den over Sal Commune, hvis Terra antager det
Aluminose, Nitrose eller Vitrioliske Acidum, og lader
den rene Spiritus Salis destillere derfra.
Spiritus Salis Dultis, af Spiritu Salis Fu¬
mante med Spiritu Vini rectificatissimo. Eller af Bu¬
tyro Antimonii eller Mercuris sublimato med Spiritu
Vini rectificatissimo.
Spiritus Vitrioli Philosophicus, er en svag Spi¬
ritus Salis af præcipitatione Butyri Antimonii i reent
Vand.


Aphrontrui vel Natron, dette er et Sal Natu¬
rale, som ved Lufteus Hielp er produceret saa meget man
af dets Examination har kundet erfare, bestaaer det at
Sale Alcali, Calcario Salis Communis og Acido Sul¬
phurco Volatili. Forunderligt er det, at dette Salt,
endskønt det anskyder Chrystaller som Nitrum eller Sal
Mirabile, er af smag Alcaliske og Caustisk snart som
Borrax.
Hvorfore og mange har holdt det for at være det
rette Nitrum Nativum Veterum, andre, at det rette
Sal alcali Nativum findes heri det første er troeligt,
og det andet kunde ligeledes synes, siden Appronitrum
Effervescerer stærkt med Oleo Vitrioti; men da denne
Melange ikke producerer en Tantarum Vitriolatum, men
i den Sted et angenemt Sal mirabile saa kan man ikke
heller ansee det som et ret Sal alcali Vegetabili, men
som et Sal alcali Minerale af Sale Communi
NB Det Sal mirabile som stærkeste Frost separrrer
fra solutione salis altali Vegetabilium holder den samme
Prøve med Dles Vitriohi ligesom Aphronitum.
Fel vel Spuma Vitri, bestaaer den meste Deel af
Sale Mirabili, og noget Tartars Vitriolato, Sale Com¬
muni og en Terra Calcaria. Disse Salte ere i Jlden
producerede af det Spise=Salt som findes i Soda eller
Sale alcali Vegetabilium tilligemed Acido, Arenæ og det
rette Sal Alcali, naar Glas=Materien smeltes til Glas,
hvilket skyder denne Skum fra sig, der da flyder oven over
Glasset som derfra bliver separeret. NB. Dette beviser,
at Alcali Salis Communi ey vil forene sig med Sandet,
og at smelte den til et klart Glas, som ellers det rette
Sal Alcali Vegetabile; af denne Prøve merkes kiendelig
Forskiellen paa et ret Sal Alcali Vegetabile og et Sal
Alcali Mincrale
Sal Mircbile Glauberi, er et Salt som af Residus
Spiritus Salis Communis eller Mercurii Sublimati
med Vand er elixiveret og chrystalliseret, bestaaende af
Terra Salis Communis og Acido Firo Vitrioli.
Sal Ebshamense Anglicum, er et Sal naturale,
ligesaavel som alle andre Salia Amura ex Acidulis vel
sontibus uedicatiis, skiønt der foregives, at den meste
Deel af dette Salt, som derfra til andre Stæder traus¬
pørteres, er der ved Kunsten uroduceret af 2de ringe og
lidet kostbare Subjectis, nemlig af Muria eller Residuum
Salis Communis og Capite Mortus Vitrioli eller Klu¬
minis; dette er aldeles troeligt, at disse 2de ringe Sub¬
jecta dertil i Engelland bliver empløyerede, men endskiønt
dette skeer, bliver dog Spørsmaalct: om samme saa kal¬
dede Sal Abshamenie da er et Produetum Artis eller
Eductum Naturale, herpaa skal følgende te Qvæstions
Besvazelse af egen Erfarenhed give tilforladelig Oplysning,
siden det ikke forhen, saa meget man veed, af nogen er
bleven bekiendtgiort. Udi alle de Skrifter som hidtil ere
didkomne angaaende dette Salt, foregives, at det er com¬
ponered af Terra Allali Salis Commumis og Acids Vi¬
trivli; men heri giøres ingen Forskiæl paa dette og Sale
Mirabili; thi Sal Mirabile beslaaer af disse 2de Ting.
Man kan heraf ikke andet slutte, end at dette Naturale


ey saa lettelig kan epamineres og langt mindre prudueeres
som ellers det artificiale Sal Mirabil. Glaberi.
Den 6te Qvæstion: Hvad Stag. rirrale Sælte
man kan educere af den skarpe Svovelaa. (e Lund, som
i Salt=Kiedlerne bliver tilovers, efterat Spise=Saltet ved
Kogning og Chrystallisation (saa meget mueligt) er sexa¬
reret fra den?
Denne Lunds examen er ligesaa vigtig, og behøver
lige saa stor Attention som Spise=Sæltets, siden heri fin¬
des saa mange Slags Salte, dem man ikke kunde formo¬
de udi et Subjceto Naturali at være samlede, og det der¬
for af mange mansker kunde holdes for utroeligt, men som
det endnu daglig kan erfares, behøves intet andet Beviis,
eller Forsikring; det er derfore beklageligt, at denne Luud
gemeenlig som unyttig bortkastes, da dog disse Salte ere
befundne naturale udi den, nemlig:
1) Sal mirabile nativunt.
2) Sal Ebshamense uatipum.
3) Et Salt som ligner Borrax og Sal Gemmæ.
4) En Turtarus Vitriolatus nativus.
5) Et Sal Commuue hvoraf en Deel Chrystaller
ere saa klare som Diamanter.
6) Nok et Sal Commune, som ligner Sal Armi¬
niacum, naar det i Vand er chrystalliseret til¬
Flores
7) En Qvantitet Spiritus Salis Sulphureus.
8) Et Sal Seleniticum samt Terra Calcaria cruda.
Denne sure Svovelagtige Lund eller Liqveur er me¬
get bitter og skarp af Smag; naar den udi en Jern
Pande adficeitatem indkoges til et Salt, liguer det et
Farin Sukker, men attraherer strax Luften, og bliver
deraf Vand og liqvid. Jmedens denne Indkogning varer,
kan Røgrn og Lugten kiendelig sees og merkes af Spiritu
Salis, dog alleriest, naar dette indkogte Salt smeltes
i en Diegel over Jlden, da man tillige kan observere, at
det giver fra sig en guul og blaae Flamme som af Svø¬
vel, naar dette smeltede Salt derefter i Vand salveres og
chrystalliseres, anstyder det disse 4re Salte, nentlig Sal
Mirabile, Sal Ebshamense, Sal Commmune og Sal Se¬
lenitienm.
Dette skeer vel, men det er ikke den peofitabelste
Maade at separere disse Sælte, ey heller kunde man før¬
sikre nøgen, at disse Salte vare naturale i Luden; thi Jl¬
den kan meget forandre dem. Naar man proberer denne
fare Luud med Oles Tartari per deliqvium, bliver den
strax deraf coag. sret til en tør hvid Massa; men er Lu¬
den siavel som Olenm Tartari fortyndet med meget Vand,
præripiteres deraf et hvidt Pulder, som eduleovexet ligger
Magnesiam Nitri, og udvser samme Medicinstr Effect
om det, hvillet den meget berømmelige Hoffmann udi
sine Observationibus Physkeo=Chymicis pag. 196 bskræf¬
ter med disse Ord: Hie pulvis magnefræ falis communz,
simili modo, qvo magnesia Nitri, adl unam vthultrs
drachmam sumtus, tres vel qvatuor ime ultræ Fedes cle¬
menter & sine incommoda movet, geqve ut nohiis pida
tur mehiørem Operationam eusrii, qvam Mopuel.


Mitri. græ uugun san la uallelut uoman & funuu
conseqvuta est
Forunderligt er det, at uaar Ebulcsrationen af denne
Magnesia evaporeres S. a. at samme ey anskyder andet
end en Tartarus Vitriolatus Sulphureus og noget Sal
Comntune, men de andre Salte merkes ikke Kiendetegn
til, skiønt de har været i Luden, da den med Olev Tartari
blev præeipiteret; men naar denne sure Svovelagtige
Lund med reent Vand uden anden Addition examineres,
befindes de forhen ommeldte Salte derudi, nemlig:
1). Sal Mitabile Nativum!
Dette, som separeres af denne Lund, seer langag
tig og klar igiennemskinnende ud, som det bekiendte Søl
Mirabile Glauberi, og forvandles til et hvidt Puloer
ligesom det udi varnt Luft, men Solutionen heraf i reent
Vand forandres hverken af Oleo Vitrioli eller Oles Tar
tari per deliqvium, ey heller Effereescerer den med nogen
af Delene, hvilket giver tilkiende, at det fuldkommere af
Naturen er satureret, end det ordinaire Sal Mirabile
Glauberi arteficiale.
2) Sal Ebshamense Nativum!
Dette saa kaldede Sal Ebshamense ligner aldeles,
naar det er purificeret, det Engelske Salt, som under det
Navn af Ebson Salt hidsendes, hvorfor det er gandske
troeligt, ati samme Salt er et Sal Naturale, om ikke
af Ebson Salt=Kilde, hvoraf det først har faaet det Navn,
saa dog af den sure Lund, hvorfra det gemene Spise¬
Salt ved Kogning eller Raffinering er separeret.
Mere skal følge.
Den gamle egensindige Ung=Karl
Avertissement.
Om hans bortkomne Hat.
D¬
a jeg forgangen Aftes var paa en Viinstue med
flere baade bekiendte og ubekiendte, og jeg, som var
kommen i dyb Discours med Verten om gamle Sager,
saasom gamle Viine &. var net op den sidste, som gil
bort, befandt jeg, at en af de bortgaaede havde begaaet
en Feyltagelse af Hatte; thi i Steden for mein Lavpulled
og høyskygget Hat, hvorudi tillige var sort Foer og paa
Siden en lille ordinair Knap, forefandt jeg en høypulled
og Lavskygget Hat, hvorudi var hvidt Foer og paa Si¬
den en stoer forskrækkelig extraordinair Knap, og der¬
foruden var de 3 Hiørner paa en forunderlig og kunstig
Maade afknappede og afskaaret. Dersom derfore denne
Forbyttelse er skeet i Uvidenhed, bekiandtgiøres Eyeren
til denne allerkiereste Smule Hat, at den ligger endnu
paa selv samme Sted til Afhentelse; thi jeg vilde heller
gaae barhoved Hiem, end bedække mit gamle Hoved med


faadan en nyemodens Hat, helst da det var klar Maav¬
skin. Skulde ellers min gammeldags dog nye høyskyg¬
gede Hat være falden i saa uskyldige Hænder, at dens
Skøgger ere endnu ubeskaaret, og Knappen u forvandlet
fra en lille til en stoer, bad jeg gierne om dens Tilbagele¬
vering; thi hverken vil eller kan jeg betiene mig af denne
med den store Knap afknappede Hat, saa som det er van¬
skeligere at sette til end skiere af. Men skulde jeg være
saa uheldig, og ikke faae min Hat igien; kader jeg en¬
hver vide, som maatte have Lyst til at ombytte en gam¬
mel nyemodens Hat med en nye gammeldags, at jeg her¬
efter behølder min Hat paa i saadanne Sælskaber, hvor
den kan staae Fare for at blive ombyttet, og jeg vil lee
saa sagte ved mig selv, om man end høyt vil kalde mig
Den gamle Egensindige.
Jomfruens Fætter.
Gammel Vane er ond at aflegge.
D¬
a en, som var hengiven til Drukkenskab, blev af en
Ven for maaet til at aflegge saadan Last, svarede
han, at han vilde see til; men om han traf nogensteds
god Viin, saa vidste han ikke, om han kunde lade det
Af dette og følgende Historse seer man, hvor vanskelig en
gammel Vane er at aflegge. En Mand, som havde taget
en stor Overflødighed af Viin til sig i et Giestedud, blev
derover berøvet alle sine Sandser, og man maatte bære
ham selv tredie i hans Vogn. Hans Kiereste sad hvs
ham i Vøgnen, og Kudsken kiørte til, for at komme til
hans Gaard, som laae noget derfræ. Men imidlerted
begyndte det meget sterkt at tordne, og Lynilden slog hist
og her ned, og foraarsagede en stor Forskrekkelse. Man¬
dens Hustrue blev meget forskrekket, og har stor Omsorg
for hendes drukne Hosbonde og Heere, at der ikke skulde
tilslaaes ham nogen Ulykke i dette hans Fylderie. Og
for at afvende alt Ondt fra ham, saa hun bestandig med
opløftede Hænder til Himelen og bad lydelig til Gud, at
han vilde dog bevise Barmhiertighed imod hende og hen¬
Mand, og ikke i hans Drukkenskab hiemsøge ham med
sin Straf, hvorhos hun lovede, at han i fremtiden og
herefter aldrig skulde drikke sig fuld mere. Nu meente
den ærlige Kone, at hendes Mand søv gandske fast, og
formedelst hans Drukkenskab ikke fornam hvad der gik for
sig, ligesom det ogsaa lod saaledes. Men ikke desio min¬
dre, da han hørte, at hans Kone lovede vor Herre, at
han herefter aldrig mere skulde drikke sig nogen Ruus,
syntes dette Løfte at være ham alt for haardt, og meente
tillige at han aldrig kunde holde det. Hvorover han i en
Hast raabte i Kone! lov ikke for meget.


Tanf udglures ugeeng 2 Exkkr. Fusan e 4 Æi na Frsl. og 6 Æi. paa Pal Favir for Aaraaraa


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 17.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Fortsat Efterretning om den Geistlige Enke=Casse!
Siellands Stift. (See No. 14)
T¬
id efter anden er til Præste-Enkernes Casses Forbe¬
dring paa Landemodet, uden at nogen havde noget
derimod at indvende, bleven sluttet følgende.
Sex Forbedrings=Poster.
1) Som Præste-Enkernes Regnskab er for Lande¬
modet tilforn alleneste blevet oplæst, hvilket har taget en
stor Tid hen, da dog Prøvsterne ey har kundet efterregne
Summerne, og igiennemsee Regnskabet med den Agtsom¬
hed, som vedburde: saa skal herefter af hele Landemodet
udnævnes 4 Provster, hvilke saa betimeligen møder i
Roeskilde, at de Dagen for Dionysii Landemode holdes,
kunde paa Convent=Huset nøye igiennemsee og med Flid
efterregne Præste=Enkernes Regnskab, samt om dets Rig¬
tighed for det gandske Landemode Dagen efter giøre For¬
klaring, uden at forsømme at anteigne det allermindste,
hvorom de kunde have nogen Tvivl. Naar saaledes Regn¬
skabet til et Dionysi Landemode af 4 Provster er igien¬
nemseet, udnævnes St. Hans Landemode næst derefter,
4 Provster, som det til følgende Dionpsii Landemode
skulle forhøre, og dermed continueres, indtil at Provsterne
har efterseet Regnskaberne, da det begynder fra dem igien,
som tilforn har havt saadan Forretning.
2) Endskiønt fra Præste=Enkernes Fundations Dato
indtil Aar 1712 d. 19 Oct. Regnskaberne ere blevne af¬
lagte ikke for det da værende, men for det urstforbigangne
Aar, efter Fundatzens 7de Art. saa har man dog befun¬
det, at Præste-Enkernes Casse ved slig Omgang nu og da
har taget Skade; thi skal hvert Dioupsii Landemode sam¬
me Aars Regnskab giøres, og af de 4 Propster forhø¬
res; men til St. Hans Landemode næst derefter tager
Biskoppen Qvitteringsbogen med, hvilken confereres med
det i forrige Dionysii Landemode forhørte Regnskab, til
Beviis, at hver Enke har bekommet hvad hende tilkom,
som og samme Qvitteringer i Qvitteringsbogen bør hvert
Aar underskrives af de til Regnskabets Revision udnævnte
Provster.
3) Paa det og Præste=Enkernes Regnskaber kan
indrettes paa en forklarligere Maade, end hidindtil skeet
er, samt at de strax kan forstaaes af enhver, som læser
eller hører dem, da skal først iblant Regnskabernes Jnd¬
tægt anføres forrige Aars Beholdning, med Forklaring
hvori den er bestaaende, enten i Obligationer, Restan¬
cer eller rede Penge, dernæst det Aars Renter og Jnd¬


sættelser, med andre ordinaire og ætraorbinaire Jø¬
komster. Siden indføres Udgiften og lignes med Jnd¬
tægten, hvorefter Casseus Beholdning forklares, eod
Underretning, hvor alle dens Midler ere bestaaende. Saa
oplæses og for hvert Dionysii Landemode lydeligen, hvor
alle Capitaler staaer paa Rente, paa det at om en eller
anden af Provsterne formeente at nogle af dem, særde¬
les hos Stiftets Geistlighed ikke vare sikkert udsatte, de
da kunde opsiges og inddrives. Men naar de 4 Prøvster
igiennemsee Regnskaberne, da skal altid med dem følge,
foruden forrige Aars approberede Regnskab, en Præste¬
Enke=Cassens Jnventarii=Bog, i hvilken først er indført
Fundationen, med andre Kongelige Benaadninger, siden
de Cassen skienkede og i den indsatte Capitaler, endeligen
hvad den aarligen fra første Stiftelse har oplagt, paa
det at Provsterne kan see, hvoraf dens Midler reyse sig,
og tydeligen erfare, at de med al Flid conserveres.
4) Som tilforn ingen i Præste=Enkernes Casse har
maattet indsettte, uden Præsterne i Siellands Stift, saa
tillades det, at Degne og Klokkere i Siellands=Stift, saa
mange som have studeret, maae i Cassen indsette, og skal
deres Enker, som den overleve, nyde lige Distribution
med Præste=Enkerne. Det bevilges en Klokker eller Degn
at indsette 25 Slette=Daler, dog ey derunder, men vel
over indtil 200 Sldlr.
5) Som Gud paa en kort Tid særdeles har velsig¬
net Præste Enkernes Capital, saa skal herefter Distri¬
butzen saaledes forhøyes, at Enkerne nyde 60 pro Cent,
i Stedet for dem tilforn allene blev givet 40 pro Cent,
og skal denne Forhøyelse første gang betales til Dionysii
Landemode 1724 og siden til hvert Aars Dionyfii Landemode.
6) Jngen Enke, under hvad Paaskud det end være kun¬
de, tillades at indsette i Cassen efter hendes Mands Død.
Naar og en Mand i værende Live vil indsette noget for
sin Hustrue, skal han det for Landemodet tilkiendegive,
saasom hvad Begieringer der skeer, om at indsette Capita¬
ler, mellem Laudemoderne maae ey antages. Dog skal
det være enhver tilladt, imellem dette og tilstundende
Dionysii Landemode, at anmelde sig hos Biskoppen, naar
han noget for sin Hustrue vil indsette, siden Manden ellers
inden den Tid kunde døe, og hans Enke saaledes udeluk¬
kes fra dette Beneficio. Men efter førstkommende Diø¬
nysii Landemode maae ingen deslige Ansøgnigen bevilges
som ikke giøres paa den Tid, da Landemodet holdes. Dog
hvis ingen Præstemand skulde være i saa skrøbelig Tilstand,
at han er sig selv ikke mægtig, og kan derfor ey betænke,
hvad hans Hustrue kan være tjent med efter hans Død ved
denne allernaadigste Fundation, da, naar slig hans eller


hendes Tilstand bliver beviisliggjort for Landemodet ved
Herrets=Provstens samt Herrets=Præsternes Attest, bliver
det hende selv tilladt at indsette efter Fundatzen. Som
det og, naar en Mand selv ikke vil eller kan indsette for
sin Hustrue, hendes Venner tillades, paa hendes Vegne
Peugene in Natura at indsette.
Paa disse s Forbedrings=Pøster søgte Biskoppen Chri¬
flen Worm, og Stifts=Provsten Mag. Morten Reenberg
om Kongelig allernaadigst Confirmation; og Hans Maje¬
stet Kong Friderich den Fierde confirmerede samme paa
Slottet Friderichsborg den 9 September 720.
Mere følger
Den lille muntre Jomfrue.
Om sin Udenbyes Visite.
Jeg var forleden i en af de længst fra Hovedstaden be¬
liggende smaae Kiøbstæder, for at aflegge et Besøg,
hos min Tante, som jeg ey i nogle Aar havde seet. Det
behøves vel ikke at sige Dem at jeg til saa vigtig en
Reyse equiperede mig det beste jeg kunde, og tog min
smukkeste og meest nyemodens Stads med; thi hvilken
ung munter Jomfrue giør ikke det samme, som har i
Sinde at giøre en artig Figur paa et fremmed Sted
Jeg kan ikke nægte, at der jo stak nogen Forfængelig¬
hed derunder; men hvilken lille Pige kan vel imodstaae
al Forfængelighed? jeg kom da til bemeldte Sted; men
kom og rigtig til pas. Jeg kunde neppe gaae igiennem
en Gade, førend alle Vinduer og Dørre vare fulde af
nysgierrige Øyne. Ja, Smaae=Pigerne løb endog efter
mig paa Gaden, for at kige mig ind i Ansigtet. En
Søndag indfaldt, imedens jeg opholdt mig her; man kan
let forestille sig, at jeg, som en Fremmed maatte ende¬
lig i Kirke; min gamle Tante fandt og ligesom en hem¬
melig Fornøyelse ved at kunde fremvise sin Søster Datter
for hele Menigheden Men hvor forundret blev jeg ikke
paa dette hellige Sted, da jeg saae, hvorledes alle saae,
gabte og stirrede paa mig ene, ja, nogle vendte sig endog
med stor Møye i Stolene, for ret at faae mig i Kikker¬
ten; man glemte baade Sang og Læsning, ja Præ
sten selv, for at oversee mig. En Jomfrue, som just
sad lige for mig tabte virkelig sin Psalmebog i det hun
med en dyb Henrykkelse betragtede mit Sæt; og min
Tante fortalte mig, at det var den første Gang, hun
havde seet, samme Jomfrue ikke at sove under Prædike¬
nen, hvilken usædvanlig Aarvaagenhed hun ikke kunde an¬
det end tilskrive min Nærværelse. En gammel Kone,
som sad paa Klappen uden for Stolen, reyste sig op, og
med god Andagt betragtede mig fra Taae til Top, ime¬
dens Præsten messede Evangelium. Min Tante havde og
hverdag 3 a 4 Partier Fremmede af Byens Fruentim¬
mer; nogle af dem vare endog saa høflige at sige reent
ud, at de kom for at see den Kiøbenhavnske Jomfrue
de stadfæstede og denne artige Compliment i Gierningen;
thi nogle af dem talede neppe 10 Ord høyt ved Caffe¬
bordet; men derimod saae, hviskede og fnissede desmere
omkring i Krogene. Endog en gammel Jomfrue, unge¬
fær 50 Aar, aflagde sin Visite, den hun i 3 Aar ikke
havde giørt; thi hun havde, efter min Tantes Sigelse,


forsvoret, at komme inden for min Tantes Dør, fordi
hendes Kiereste havde slaget op med hende, og taget min
Tantes Datter, eller min Cousine; men nu vilde hun
heller blive meensvoren, end at hun ikke skulde faae mig
at see. Hun gav og min Tante og mig saamange Stik¬
Piller, og mynstrede mig saaledes igiennem fra øverst til
nederst, at vi havde nær faaet ondt af en indtvungen Lat¬
ter. Omsider faldt hun i Tanker, ligesom gamle Piger
gemeenlig pleyer, hvorover hun spildte en Kop=Caffe paa
sin hvide Kiol; hun blev da saa forbittret, at hun gik,
og havde nær forbandet den Time, hun var kommet ind.
Saaledes har jeg stakkels Pigebarn kundet sette en
heel Bye i Bevægelse ved min Visite. Min Tante blev
og glad ved min Bortreyse; thi hun havde siden min An¬
komst forbrugt over 5 Pd Caffe=Bønner til sine Visiter.
Jeg var ey heller mindre fornøyet over at kunde komme
bort fra saa mange overseende Øyne, og underveys for¬
nøyede mig over at eftertænke Hr. Mag. Dyssels Fabel,
som jeg vil anføre; thi jeg har lige aa vel som min Fætter læst
Klæde=Dragten,
Fabler.
Madame Karen Syvs engang forleden Sommer
Fra Æbeltofte Bye til Hovedstaden kommer.
Hun paa sin gammeldags har alting paa sig sat:
Al Hendes Hoved=Pragt er Hue, Lin og Hat
Hun pakker Halsen ind med et stort Hvidsøms Klæde;
Men dog derunder har af Guld en Vigtig Kiede.
Hun bar et storpet Skiørt, vel femten Lispund tung,
Og har paa Siden hængt en Fløyels Taste=Pung.
Den Dragt er prægtig nok paa Æbeltofte Gader;
Men her i Kiøbenhavn heel latterligen lader
Madame Srvs gaaer ud og troer det lader got;
Men hver en Gade=Dreng med hende driver Spot.
Hør Mutter Fufzig! hør, hør gamle Beste=Moder!
Hvor agter J vel hen med Eders Jydske Noder?
Kom Ole! Hzus! og see et Ugle-billede,
Her blev en Skrigen: Hey; Hey alte Rusferske
Saa ofte hun gik ud, den Skrigen hende møder
J hver en Krog hun kom; den Haanhed hende nøder
At skynde sig herfra. Gid ingen blive der,
Hvor man giør Nar af Folk. J Jylland bedre er.
Hun kom til Æbeltørt, men havde ogsaa taget
Din Søster=Datter med, en Møe paa sexten Aar,
Der fra sin Ungdom var paa Kiøbenhavnsk opdraget
Med Modens Klædedragt og Coefferet Haar.
En Dag gik denne ud iført sin Manteline,
Og anden Stads, som var i Brug i Kiøbenhavn.
Men hvordan gik det vel, man gav sig til at grine
Af hendes sære Dragt, hun strax fik Øye=Navn.
Hver Kierling vidste ey, hvad helst hun vilde sige
Til Pigens Spot og Skam, alt hvad man tælte om
J hele Byen, var den Kiøbenhavnske Pige.
Hun maatte holde her, hvor man i Sælskab kom
Den best fornøyede, som kunde meest forøge
En Snak til Pigens Tort, Skieldsord og Karakteer:
Den spraglet Sommerfugl, den Kiøbenhavnske Skiøge,
Paafuglen med Peryk og andet saadant meer.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 16.)
V¬
el er det mueligt, at til denne Lund i Engelland em¬
ployeres Caput mortunm Vitrioli eller Residnum
Aluminis, men dette skeer for at separere den overflødige
Spiritum Salis fra Luden, saa at Sal Ebshamense med
mindre Møye af Residus kan elixiveres og chrystaltiseres.
Man kan derfor ikke troe, at dette Salt er af Kunsten
produceret, af Aarsage at ingen endnu, saa meget man
veed, kan imitere Naturen at componere det af Sale Con¬
muni og Capiie mortus Vitrioli eller Aluminis, thi her¬
af produeeres allene Sal Mirabile og ikke Sal Ebsha¬
mense. Dette beviser, at dersom dette Sal Ebshamense
ikke var naturale i den overblevne sure Salt=Lund, kunde
det visselig af ovenmeldte Composition produceres.
Enhver veed vel lettelig at sige, hvoraf et Sal Mi¬
rabile bestaaer, men at sige strax, hvoraf et Sal Ebsha¬
mense bestaaer, er sandelig ikke saa let, de siger alle, at
Terra Salis Communis og Acidum Vitrioli har genere¬
ret dette Salt, men de merke ikke, at et Jnflamabile af
Svovel, som opholder sig i denne Lund, har gjort Acidum
Salis sulphurisk, hvilket da er mægtig til at opløse mere
af den alcaliske kalkagtige Jord end Acidum Frrum et
muelig, hvorfore man og besinder, at Sal Ebshamense
indeholder mere Terram Calcariam eller Magnesiam end
Sal Mirabile Glauberi. Man nægter ikke, at jo Aci¬
dum Vitrioli tillige er deri, dog ikke fixum men volatile;
hvoraf dette Salt er bleven et andet Genus end Sal Mira¬
bile. Det er bekiendt iligemaade, at uaar Spiritus
Sulphuris eller Vitrioli Volatilis bliver med Solutione
Salis Alcali satureret, at det behøver mere Sal Alcali
til Satnriation end en Spiritus Vitrioli Fixus Vulga¬
ris, og at Chrystallerne af denne Saturation seer langt
anderledes ud end en ordinaire Tartarus Vitrivlatus, ey
heller kan man med dem og Terra Jnslammabile produ¬
cere hepar Sulphuris, som med en Tartars Vitrislato,
det samme skeer og med Sal Ebshamense; man har og
merket, at i alt det Sal Ebshamense, som bringes fra
Engelland, og jeer fugtig ud befindes endnu noget Aci¬
dum Salis Crudum, som ved Rechrystarisation i reent
Vand bør separeres; thi ellers er det corrosivisk og skagelig.
Af disse Rencarqver kan man ikke andet slutte: end
at Sal Ebshamense bestaaer af Terra Alcaiia Eruda
Salis Communis og af Acido Salis sulphurei vel alumi¬
nosi volatile.
Siden da de fleste holde for, at Sal Mirabile og
Sal Ebshamense er et og det samme Slags, maae man
foresille sig, at de ikke har observeret den Forskiel der er
paa beoge disse Salte, hvorfore følgende Observationer
af egen Erfarenhed skal bevise samme, nemlig at
1) Sal Mirabile er meget subtil kiølende paa Tun
gen som Jis, er meget let i Haanden, indeholder en
Mængde Vand, Chrystallerne ere store og klare som Jis,
hvilke dog meget hastig i parm eller tør Luft henfalder og


bliver til et hvidt Pulver som Meel, Solutio Salis Mi¬
radiles fryser i Kulden til Jis, Solutis Salis Mirabilis
Artificialis præcipiteres ikkun lidet af Solutione Salis
Alcali vel Tartari, men det naturale Sal Mirabile for¬
andres aldeles ikke af Solutione Salis Alcali. Slutte¬
lig bliver Sal Mirabile af Kull=Støv eller andre Jnflam¬
mabilibus alcalisk, og deraf tillige producerer hepar Sul¬
phuris.
2) Sal Ebshamense derimod er bitter af Smag,
tung i Haanden, indeholder lidet Vand, Chrystallerne
ere ordinaire smaae, dog Compacte samme forvandler
sig ikke i varm Luft til Meel, Solutio Salis Ebshamen¬
sis fruser ikke til Jis endog i den stærkeste Frost. Solutio
Sales Ebshamensis bliver i mængde præcipiteret af So¬
lutione Salis alcali vel Tartari sluttelig produceres Sal
Ebshamense ikke hepar Sulphuris, naar det med Kollstøv
eller andre Jnflammabilhus i Jlden blendes, ey heller
er det i Jlden letflydende som Sal Mirabile, men i den
Sted med phlogista bliver flygtig og evaneseeres deraf i
Luften. Af disse faae Observationer sees kiendelig den
Forskiel som er paa et Sal Mirabile og Sel Ebsha¬
mense.
3) Et Salt som ligner Borrax og Sal Gemmæ!
Dette Salt findes og udi den sure Lund, det ligner
vel Borrax og Sal Gemmæ, men det er dog ingen af
Delene. Med Kollstøv producerer det ikke hepar Sul¬
phuris, men med Oleo Tartari præcipiteres af dette
Salts Solution en Mængde Magneris, heraf synes,
at det ikke meget differerer fra Sale Ebshamense, skiønt
disse Chrystaller seer langt anderledes ud:
4) En Tartarus Vitriolatus Nativus!
Denne Tartatus Vitrivlatus, som af den sure Svo¬
velagtige Luud separeres, ligner den Ordinaire Tartarus
Vitrielatus i alle Ting, hvorfor man har billig Aarsage
at forundre sig, at saadant Salt uden det rette Sal kal¬
eali Vegetabil ium kan produceres, da de fleste af de beste
Chymicis aldeles rægter, at et Sal alcali Vorum et
purum er Naurale, men en produet af Vegetabilikus
ved Jidens Hielp, dog alligevel findes dette Sait udi
den sure Lund. Heraf stulde man derfor lettelig kunde
slutte at saadant Sal al ali er Natural i Mineral=Riget,
helst siden den larde Hofman i sine Okservationibus phy¬
siio Chymicis pag. 103 bekræfter det med disse Ord:
Mere skal følge.
Søemanden.
Om et Engelskt Skibs elendige Skiebne.
F¬
olk, som har og kan fortiene deres Levebrød paa Land¬
jorden, ere ikke underkastede nær saa mange Farer som
en Søemand. Som oftest priser de dog din siste lykke¬
ligere, end sig selv, red det Fortieresten til lykkelige
Søtreyser er aln udelig fiørre, erd Facltriklires og
Arbeyderes paa Lendet; men Faren, som sant, og Be¬
sværligheden er ulige. Et Exemprl, som nyttig ex føre¬


faldet, paa Søefølks befrygtelige Skiebne, og hvor stor
Elendighed der kan møde dem paa Vandet fremfor paa
Landet, vil jeg her meddele. Beretningen er fra Karazai¬
ne paa Bayen Honduras, og haves fra Capitainens egen
Mund:
Den 9de Nov. paa 39. Gr. 10 Brede og 32. 5.
Længde blev det en meget haard Vind, som tog alle hans
Seil bort og rev al hans Takkelage i Stykker. Da
Skibet nu var i denne ynkværdige Tilstand, saa geraadese
Folkene alt i større og større Nød i Henseende til Levnets
midler. Den 25 Dec. havde de udtømmet sig for al Pro¬
vision; de vare da nødte til at slagte alt hvad lev ende af
Creature de havde inden Borde, som bestod i 2 Par
Duer, en Dogge og en Kat, som tiente dem til Spise i
2 Dage. Derefter levede de i 2 Dage af Heste=Brimse,
som de fangede paa Sluppen. Fra den 26 Dec. til 9
Jan. havde de slet intet; da de nu vare udsultede til det
yderste, resolverede de at kaste Lod om, hvem der skulde
opofres for de andres Conservation. De bleve alle enige
derom, og Loddet faldt paa en Næger, hvilken da strax
blev slaaet ihiel. Ham levede de da af i 7 Dage. Fra
den 16 til 29 Jan. havde de igien intet at æde, hvorfore
de atter bleve enige om den anden Lodkastning. Loddet
faldt da paa en Matros, hvilken de gav 24 Timers Frist
til at lave sig paa Døden Men den 30 om Morgenen
da han skulde nu miste Livet, bleve de et Seil langt borte
vaer, men havde intet Seil at stikke i Veyret for at give
Tegn fra sig med. Jkke desto mindre bleve de dog obser¬
verede, saa at dette opdagede Skib seilede hen til dem,
hidsede Baaden ud, fik dem om Bord, og beværtede dem
meget artigen. Capitainen havde til den Tid næsten i
42 Dage ikke smagt Mad, saasom han heller vilde døe
end æde noget af Negeren. Og en af Skibsfolkene var
død, som Capitainen forestillede sig, af dette Kiød Den
Matros, som Loddet var faldet paa at skulde have mistet
Livet den Dag, om dette Skib ikke saa lykkeligen var
kommen til, gik fra Forstanden strax, da Loddet var faldet
paa ham, saa at han døde, da de vare komne til Dart¬
mouth, og en anden døde ligeledes noget derefter. Capi¬
tainen kunde ikke glemme en vis Capitaius store Umenne
skelighed, som var kommen til dem den 28 Dec. og havde
hørt deres store Nød. Han havde lovet at forsyne dem
med Provision, men narrede dem, og gik til Seils igien
uden at give dem saa meget som en Mundfuld af nogen
Ting. Dette skede den samme Dag, da de maatte æde
Hunden og Katten.


Jomfruens Fætter.
Adskillige Aumærkninger.
F¬
anus gaaer i Dag i Kirke, i Morgen i liderlige
Huse; han faster og synder, beder og bander vexel
viis. Hans Omvendelse og Bod er en Qvartan=Feier,
som overfalder ham hver fierde Dag. J Dag græder
han ved sin Maitresses Fødder, ligesom han i Gaar knæ¬
lede og græd ved Alterfoden. Han læser med samme An¬
dagt i en Roman som i Bibelen Fanus vil ingen have
til sin Fiende. Han tiener Gud i det ene halve Aar, og
Dievelen i det andet halve.
2. Phalaris synes gandske at være opbragt imod
Eder; hun vil ikke see Eder mere; hendes Portner har
befaling, ikke at lade eder komme ind i hendes Gaard.
Hvilken Vrede, hvilken Hevn! J tager feyl; Phalatis
forstiller sig; hun vil ikkun see, om hun har giort Hove¬
det forvirret paa Eder; det er hendes Lyst.
3. For hvem seer J mig an? hvad understaaer
J jer? Fort! jeg befaler jer. &c. Dette er et vist
Slags Fruentimmers A B C. De begynder deres
Haandverk med at lære disse Talemaader, og anbringer
dem siden selv i det samme Øyeblik, da de helst ville fixe¬
res. Modstand er Kryderiet. Naar Misse uden Om¬
stændigheder lader kysse sin Haand, saa bliver det derved;
men naar Misse værger sig, trekker sin Haand tilbage,
saa vil hun have den Fornøyelse, at see sig qvælet i to
Timer, og at faae tusinde Kysse for eet; og det vil hun.
Et fugit ad salices & se cupit ante videri Hun
skiuler sig bag et Træe, siger Virgil, og ønsker at
blive seet. Saadanne Fruentimmer har altid været de
samme de samme.
4. Der findes Fruentimmer, som man maatte snart
holde for at være Chinesiske Afgudsbilleder. Deres Hoved
bevæger sig efter Takten og denne Bevægelse bliver ledsa¬
get af en kold Alvorlighed. De snuser Tobak og snyder
sig, ligesom efter en Snor, og det er deres hele Forret¬
ning om Dagen. Deres Latter udtrykker blot Spotterie.
De anseer deres Kammer for et Tempel, hvor man hver¬
ken tør see eller tale, og hvor enhver skal ofre Virak til
dem. De tager alle paa denne Fod. Manden, Systre¬
ne, Børnene skielver, naar de taler. Saadanne Fruen¬
timmer ere verre, end de peene Jomfruer, Preticuses
ridicules.
Hvad har Philoctet gjort Clorine? Hun er
fuld af Utaalmodighed, fuld af Harme, hun udspyer tu¬
finde Skieldsord og Forhaanelser over ham Ha, ha
jeg veed det, han har skuldet komme til hende just Klolken
fire, og han kom først Kookken 2 Minuter over fire.


Hægt udguri ngantkig 2 Giækter. Frisen er 4 Æl. paa Trgl. og 6 Mi. paa Posl=Fagilit for Aargange.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No 18.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Fortsat Efterretning om den geistlige Enke=Casse i
Siellands Stift.
V¬
ed to Kongelige Rescripter af Friderich den Femte
blev det bevilget, at Præstegaardene paa Born¬
holm, samt Degnebsligerne overalt i Siellands Stift
skulde kiøbes af samme Stifts geistlige Enke=Casse, efter
Biskop verslebs Forslag. Disse to Rescripter vil jeg
anføre Ord til andet.
Det første Resciipt.
Vi Friderich den Femte &c. Vor synderlige
Gunst tilforn! da vi af den allerunderdanigste Forestilling,
dateret den 12 Februarii næst afvigte, have ladet os
allerunderdanigst referere, hvorledes den geistlige Enke¬
Casse i vort Land Sielland, den ældste af alle Euke=Casser,
udi begge vore Riger Dannemark og Norge, stiftet af
Vores elskelige kiere Hr. Faders Farfars Fader, Salig
og Høylovlig Jhukommelse Kong Friderich den Tredie
ved allern. Fundatz af 24 Sept 1762, skal befindes udi
de vanskelige Omstændigheder, at, da Distributzen til
Enkerne i mange Aar har oversteget Cassens aarlige Jnd¬
tægter, maae den befrygteligen aldeles gaae til Grunde;
hvilken denne Casses forfaldne Ti stand Du allerunderda¬
nigst beretter at være foraarsaget, deels ved den Vores
Kongel. Residentz=Stad K øbenhavn i Aaret 1728 over¬
gangne ulykkelige Jldebrand, hvorudi Cassen tabte nogle
Capitaler; deels ved Mislighed af adskillige Panter i
bemeldte Kiøbenhavn, som Cassen har maattet taget til
sig med Forliis, hvoraf den endnu med nogle er bebyr¬
det, til aarligt Tab og Skade, og ey har kundet finde
Kiøbere til; deels formedelst Enkernes tilvoxende Antal,
som, da de ved Jldebrandens Tid ikkun vare 68 i Tallet,
der nøde Distributz, er nu opsteget til 153; men for
nemmeligen og for den største Deel at være forvoldet ved
den for 30 Aar siden og for Din Betienings Tid udi
Aaret 1720 foretagne Distributzens Forhøyelse fra 40
til 60 pro Cent, som vedvarede i 19 Aar, og skal have
givet Cassen det første og største Knæk; saa at Du ved
Embedets Tiltrædelse formerkede, at Cassen kunde ikke
holde det længe ud, og at Hoved=Aarsagen var den alt
for sierke Distributz. Du fandt Dig foraarsaget, efter
Landemodets Beslutning, allerunderdanigst at anholde


om Kongel. allernaadigst Approbation til Distributzens
Nedsettelse til 50 pro Cent, i Haab, at Cassen derved
kunde reddes; men at det dog ikke har kundet stoppe,
formedelst den sterke Tilvext af Enkernes Tal, som, uag¬
tet slig Pensionernes Nedsettelse har forvoldet, at Cassens
Decadence Aar efter andet saaledes har tiltaget, at sidste
Aars Udgivter til Distributz har været 8311 Rdlr, Jnd¬
tægten derimod kun 6341 Rdlr, og altsaa Udgivten at
overstige Indtægten 1970 Rdlr, følgelig Cassen inden
kort Tid at maatte gaae under, helst da den herved ha¬
vende Jncrement=Capital, som efter Branden var 36149.
Rdir., men var 9 Aar derefter ved Dit Embedes Til¬
trædelse ikkun 29267 Rdlr, og nu, uagtet al Nedset¬
telse, og al brugt Forsigtighed, er falden til 1665;
Rdlr, hvorfor, paa det at det ikke skulde efter Din Død
endog uskyldig vorde lagt Dig til Blame, at en saa yp¬
perlig Stiftelse i Din Tid skulde gaae til Grunde, efter¬
at alt hvad mueligt er af Dig er iverksat, til Cassens
Undergang at forebygge deels ved Distributzens Nedset¬
telse, deels ved utrættelig Omsorg for dens Capitalers
Conservation, at udi Din Betienings Tid endnu ingen
Capital er bleven frugtesløs, deels ved anden imellem
Geistligheden selv gjorte Foranstaltning, hvorved Cassen
endnu faaer en aarlig Hielp af 500 Rdlr til at soutenere
den, og nu tilsidst, ved at forsøge det sidste Middel, som
staaer i de Jnteresseredes Magt, nemlig paa seneke Lan¬
demode at have maattet resolvere, atter at reducere denne
Enke=Casses Pension fra 50 til 40 pro Cento, men dette
sidste Hielpemiddel endda ikke sees at kunde redde, men
allene en føye Tid at kunde forhale dens Undergang, i
det at Distributzen endog efter den sidste Nedsettelse over¬
gaaer Jndtægterne, Enkernes Tal, i Stedet for at tage
af ved de efterhaanden uddøende, snarere voxer aarligen
til, og det ved seneste vores allernaadigste Forordning om
Renters Nedsettelse kommer til, at Enke=Cassen nødes
til, at udsette Capitaler til 4 pro Cent, Du nu paa
Stiftets hele Geistligheds Vegne allerunderdanigst beder
og foreslaaer, som det eneste Middel og Hielp, endnu
vides tilbage, der nogenledes kunde ophielpe dette christe¬
lige Verk, hvorved saa mange fattige Enker opholdes udi
deres Armod og Alderdom, nemlig at ligesom Præsterne
166 i have kiøbt deres Præstegaarde af Børnehuset, hver
for 100 Rdlr, der siden af Mand efter Mand betales
efter Taxation, dog ey høyere end til 500 Sldlr; V¬
iligemaade allernaadigst ville tillade, at baade samtlige


Bornholms Præster, som ere de eneste i vort Rige Dan¬
nemark, der ikke eye deres Boliger, hvoraf flyde mange
Uleyligheder, derfor og 10 af de paa Bornholm værende
15 Sogne=Præster selv ved a parte Memorial herom ha¬
ver gjort allerunderdanigst Ansøgning, saa og Degnene
overalt i hele Siellands Stift maatte kiøbe deres Degne¬
boliger af Euke=Cassen, de første for 100 Rdlr, ligesom
alle Præster, og faae igien a deres Succesforer dog ikke
høyere end til 400 Sldlr, men de sidste for 50 Sldle,
og faae igien af deres Efterkommere, Mand efter Mand,
dog ey høyere end til 150 Sldlr, som giør 100 Rdlr,
og det paa samme Maade og med samme Ret, som Loven
melder om Præstegaardene. Paa hvilke begge Forslag,
som Du allerunderdanigst forestiller baade giørlig og til
ingens Fornærmelse, saa og nyttige til mange Uleylighe¬
ders Afvendelse, samt saavel Kirkernes som Kirke=Patro¬
nernes Lettelse og Befrielse fra Udgivt og Fortred, og
hvorover Du ellers haver vedlagt denne Din allerunder
danigste Forestilling, saa vel forhen paaberaabte fra de
10 Præster paa Bornholm indkomne allerunderdanigste
Ansøgning, som og Din nærmere allerunderdanigste For¬
klaring og Oplysning, Du allerunderdanigst anholder om
Vores allernaadigste Approbation, da Du for haaber, at
Enke Cassen derved kunde vorde reddet fra sin visse Un¬
dergang, og ved at kunde paa saadan Maade opnaae om¬
trent en Sum af 1000 Rdlr, eller Revenuer aarligen
til 4 a 500 Rdlr, at Jndtægt og Udgivt skulde igien
komme til at ballancere
Thi ville Vi af sær Kongelig Mildhed og Naade
dette Dit allerunderdanigste Forslag udi begge Dele have
approberet, og til den Ende herved allernaadigst have
fastsat og anørdnet, at saavel Præsterne paa vort Land
Bornholm, som Degnene overalt i Siellands Stift,
skulle paa den af Dig foreslagne Maade kiøbe deres Præ¬
stegaarde og Degneboliger af Enke=Cassen udi vort Land
Sielland, som vi allernaadigst ville have skienket den for
dette første Kiøb indkommende Summa, imod at saavel
Præsterne som Degnene derved skulle have Ret og Adgang,
til at indsette for deres Hustruer udi Siellands Stifts
geistlige Enke=Casse, og derhos af deres Eftermænd udi
Embedet skulle nyde Betaling for deres Gaarde og B¬
liger efter deres Værdie, dog ikkun til den herudi fastsatte
Sum, hvormed i øvrigt skal forholdes efter Lovens 2
B. 12 C. 4 A. Da Vi og, hvad Degneboligerne an¬
gaaer, og hvorledes dermed skal forholdes have allernaa
digst fundet for got, Dig herom Vores nærmere aller¬
naadigste Anordning og befaling under Dags Dato at
tillegge. Hvorefter Du Dig allerunderdanigst kan vide
at rette, og Vedkommende sligt til allerunderdanigst Ef¬
terretning at lade bekiendtgiøre. Dermed skeer vor Villie.
befalendes Dig Gud. Skrevet paa vort Slot Fredens¬
borg den 8 Maii 75.
(Slutningen følger:)
Huusholdersken.
At farve linnet Garn brunnt. (See No. 14).
T¬
ag et Pund vild Safran, kom den i en Pose, og lad
den ligge en Nat og Dag i ferskt Vand; derefter


vasker man den saa længe, indtil der gaaer intet mere
guult derfra. Tag saa en Kiedel, og leg derudi et Lag
Safran, ikke for tykt, og strøe derpaa fiin Bøge=Aske,
saa nok et Lag Safran og atter Bøge=Aske &c. Lad det
saa staae vel tildekket i 7 Timer. Derefter kommer man
det i en spids Pose, og lader 3 Kander Vand og 4 Kan¬
der Eddike samme blandede løbe 15 Gange derigiennem,
saa bliver det den skiønneste og beste brane Farve. Den ne
Farve giør man varm, og lader Garnet ligge en Nat
derudi, og hænger det saa op at tørres
10 At farve linnet Garn Catmoisuia Rødt.
Kog 4 Pund linnet Garn med hvid Viiusteen og
Allun, af hvert 8 Lod, Sumak 1 Lod, udblødet Fer¬
nambok 1 Pund, saa faaer det en høy Farve.
11 At farve linnet Garn smukt lyseblaat,
Tag til 2 Pund linnet Garn 8 Lod Allun, stød det
smaat, kom Garnet og Allunen i en Kiedel, lad det koge
en halv Time, og lad Tøyet ligge en Nat derudi. Vask
det siden ud, og lad det tørres. Tag saa et Fierding¬
pund blaa Bressilie, lad det ligge i Blød Nat og Dag i
Vand, kog det siden i halvanden Time, hæld det af i et
Kar, kom 4 eller 6 Qvintin Spanskgrønt dertil, men
leg det en Nat forud i Blød, at det kan opløses, slaae
det saa i Karret til Farven, rør det om, leg Garnet der¬
udi, og vend det ofte omkring, at det ey bliver plettet.
Dek det vel til, at der ingen Damp kan stige op derfra.
NB. Herhos er at merke, at jo mere Spanskgrønt
man tager, jo mere lyseblaat bliver det; men
jo mere Allun, jo mørkere bliver Farven.
12 At farve linet Garn brandguult.
Tag til 4 Pund linnet Garn 1 Pund Allun, slød
det smaat, kom Garnet og Allunet sammen i en Kiedel,
og lad det koge en halv Time, samt ligge en Nat over
derudi, vask det siden ud, og lad det tørres. Tag saa til
hvert Pund Garn et Fierding Pund rød Bressilie, som i
Nat og Dag maae ligge i Blød i god Lund, kom samme
i en Pose i en Kiedel, lad og den koge en god Time;
kom derefter 1. Lod Gummi og Qvintin fiint revet Spansk¬
grønt derudi, rør det vel iblant hinanden, kom Garnet
derudi, og lad det koge en halv Time; tag det saa op,
og lad det blive koldt; kom det saa atter derudi igien en
god Time, vend det nogle gange omkring, at det ikke
bliver plettet; har det da ikke nok, saa lad Garnet tør¬
res igien, kog Farven samt Spaanerne op, og lad Gar¬
net atter koge. Man kan og siden tage lidet Farve og
Linolie iblant Sletten.
13 En smuk rød Farve paa 3 Pund linnet Garn.
Stød 4 Lod Allun gandske smaat, kom det i Vand,
og leg Garnet derudi, og lad det ligge en Time; der¬
efter vrie det op, og lad det tørres Slaa saa reent
Vand paa 16 Lod Bressilie, lad det koge en god halv
Time, held saa Farven af, og lad den blive lidet kold
igien, kom nlædsket Kalk dertil, saa meget som man kan
tage med 3 Fingre, tag dertil en Knivs Od fuld af Sal¬
peter, farv Saraer deraf, og lad det ligge en Time.


14 Staal=grønt paa 3 Pund linnet Garn.
Man tager god Lund, og kommer derudi et halvt
Lod revet Spanskgrønt, lader det smelte vel, og legger
Garnet derudi saa længe, indtil det har taget Farven til
sig. Derefter tager man 2 Lod blaa Bressilie, slaaer
Lund derpaa, og lader det koge en halv Time, helder
Sodden af og koger Garnet lidet derudi, samt lader det
ligge et Qvarter i Farven, saa er det ret,
(Hernæst skal jeg meddele om at farve Uldent.)
Den lille muntre Jomfrue.
Klagemaal over Mandfolkes Hyklerie.
H¬
vad kan bevæge Eder, J Mandfolk! at stryge os om
Munden med eders søde Hykle-Ord? Mene J, at
de Fornuftige iblant os ikke begribe, at under denne Hon¬
ning skiules Brodden af Eders Hensigter, Hvi skal Eders
hykkelske Tunger tillegge os tusinde Fuldkommenheder,
og hvi bryde J Eders Hierner med at udfinde saadanne
Udtrykke, ved hvilke J ofte paa en hykkelsk og overdreven
(men for alle Fornuftige væmmelig) Maade, søge at op¬
løfte os over menneskelige Fortienester, da dog Eders
Skrifter og Tænkemaade i det Alvorlige viser, at J ikkun
ansee os for mindre fuldkomne og fast alene til Tidsfor¬
driv, for Eders Begierlighed, dannede Skabninger? Jeg
vil ey opholde mig over Eders selvtagne og indbildte For¬
trin i Fuldkommenhed, dets Ugrundighed er vel nok be¬
viist af nogle og kunde bedre bevises af mange, men jeg
vil alene tale om Eders Hyklerie. Hvortil nytter Eders
smigrende Udtryk af Gudinde, Engel m. m. Tænke J,
de Fornuftige iblant os ikke kiende sine menneskelige Skrø¬
beligheder alt for vel dertil, at de skulle troe de ere Engler,
eller indbilde J Eder, vi holde os for Gudinder i vor Jom¬
frue=Stand, for derved at tillokkes, ofte at blive virtelige
Slavinder i vor Kone=Stand? Ville J sette os i Lig¬
ning med hine hedenske Gudinder, da giøre J os en meget
slet Tieneste! Jeg for min Part skiøtter aldeles ikke om
at lignes med saadan en løsagtig Skiøge som Venus, jeg
kiender alt for vel hendes Caracter til at troe det var mig
nogen Ære at settes i Ligning med hende. J kunne jo
ikke nogensinde ønske Eder en Venus til Kone, uden at
frygte for en Mars og giøre eder til Vulcani Staldbrø¬
dre. Lige saa lidet kunne J kalde nogen af os en Diana,
uden selv at staae Fare for en Actæons Skiebne. Det
sidste attraar J ikke, altsaa er det første Hyklerie. Den
beste Hevn vort Kiøn kunde faae, var at maale Eder med
samme Maal igien. Men hvorledes vilde det smage


Eder, om J fik et Brev fra Eders Kiereste, med saadanne
overdrevne Udtryk: min Over=Engel, min Vulcanus,
min Actæon, min Afgud, m. m. J maatte jo dømme
os fra Forstanden, hvad skal de Klogere iblant os dømme
om Eder. Vel haver Vanen bedækket denne Feyl for de
Svageres Syn, men den er gandske blot for de mere
Skarpseendes Øyne. Overalt hvortil duer saadant Hyk¬
lerie. Jeg tilstaaer gierne, endeel Eenfoldige kan kildres
ved saadanne Opløftelser, men er det derfor Ret, at J,
som paastaaer mere Fuldkommenhed, skal bruge falske
Vaaben for at bemestre de Svagere? Det kan J sikkert
troe, de Fornuftige iblant os beleer saadan Daarlighed,
og vedbliver at foragte tusinde Caresser og Ordspil af
enhver Mandsperson, som ey har andre Fortienester end
den at kunde hykle, og udskrive alle Romaner, for at be¬
vise han har en Skrue løs i Hovedet - Jeg havde
maaskee neppe faldet paa denne Materie, om følgende
Brev, som mig blev sendt i Gaar, ey havde givet mig
Anledning dertil. Brevet lyder saaledes fra Ord til
andet:
Min allerdeyligste Venus,
Min Gudinde, min Engel - - -
Eller hvad jeg tør kalde Dem!
E¬
t eneste Syn af min Engel, forgangen Aftes i
Maanskin, var alt nok til at sette mit Hierte i
Brand. Mig syntes virkelig, at Maanen tabte en
Deel af sit Skin, saa snart min Gudinde lod sig see
i den Philosophiske Gang. (Jeg er ingen Philosoph,
reverenter talt; thi disse dumme Karle kan gaae der
uden mindste Sands og Følelse,) men da jeg haver en
saa fiin Følelse, at noget, endog det allermindste Hvi¬
de, kan trække mig fra den ene Ende til den anden af
bemeldte Philosophiske Gang, saa kan det jo ikke fal¬
de min allerdeyligste Venus forunderligt, at min dey¬
ligste Engels Glands gandske og aldeles forblindede
mine Øyne. Jeg har skrevet dette som i en Henryk¬
kelse, og jeg venter min naadige Gudindes Svar i de
ømmeste Udtryk over et saaret og af min Engels
Glands giennemboret Hierte. De kan let kiende mig;
thi jeg er net op den, som følger saadanne, som min
deyligste Enge, bestandig i Hælene. Jeg forbliver &c.
Hvad tykkes Dem vel om saadan Skrivermaade?
Mon ikke ethvert fornuftigt Fruentimmer maatte lee af
saadanne Narre, hvoraf vor Alder fremfører en Mængde?


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om det brugelige Spise=Salt. (See No. 17.)
E¬
ffoduur etiam terra Smyrnæ, qvod copiose adve
htur Lutetias Parisiorum loco Cinerum Clavella¬
torum, & pag. 104 Ex plurimis fontibus medicatis,
Thermis & acidolis Sal purissimum alcalinum & simul
Sal medium excoqvitur, atqve adeo in nostris etiam ter¬
ris Sal fixm alcalinum dari, qvod aqvæ elutriant, vix
amplius dubitare licet. Ligeledes haver Monsieur Hellot


udi Franckerige i sine Memoires til det parisiske Societet
foregivet, at det gemene Spise-Salt indeholder et Sal
alcali Verum. End ydermere forsikkrer den habile Berg¬
Physicus og Chymicus Henckel i sin Flora Saturnizante
pag. 287 & 296, at have fundet ligesaadan chrystalli¬
ceret Tartarum Vitriolatum udi den overblevne Salt
Lund, hvoraf det gemene Spise Salt til Tenditz var kogt
og separeret; denne overblevne Luud, skriver han, var lang
Tid sat til Side som unyttig, men omsider med megen


Forundring befandt deri en Mængde skiøn chrystalliceret
Tartarum Vitriolatum, han kunde heller ikke begribe,
paa hvad Maade den var genereret, eller hvor Sal acali
Vegetabile var kommen i denne Luud, han slatter der¬
for, at enten Jldens Hede, eller Luften har forvandlet
det alcaliske Væsen i Sale Communi til saadant alcali,
siden samme Teudkzer=Salt Lund først blev graderet, og
derefter over Jlden indkogt til Salt, ligesom det Norske,
udi hvis overblevne Lund man og har fundet denne Tar¬
tarum Vitriolatum samt de andre ommeldte Salte.
Man maae iligemaade tilstaae af egen Forfarenhed, at
Luften i Besynderlighed har produeeret dette Salt.
Sriønt dette er tilforladelig vist nok, bliver det dog van¬
skeligt et bevise, at et Sal alcali Verum som det Vege¬
tabiliske nogen Tid kan demonstreres af Sale Communi
eller Mineral=Riget. Vel kan man ikke nægte, at
Sale Commani og fornemmelig i Aphronito findes et
alcalisk Salt Væsen, der i mange Ting udviser sig som
et Sal alcali Vegetabile, men i hvor meget man end
vilde tage det i Forsvar, maae man dog tilstaae, at
samme Sal alcali minerale hverken med Oleo-Vitriol,
producerer en Tartarums Vitriolatum, eller smeleer San¬
den (arenam, til et klart Glas, thi det sexarerer sig fra
det rette Sal alcali Vegetadile og setter sig oven over
Glas=Materien som et Skum, vide: fel Vitri og Aphro¬
nitrum 5te Qvæst. Alisia fattes dette Sal alcali mine
rale meget, førend man kan antage det, for et fuldkommen
Sal alca i Vegetabile: thi Terra Salis Commani er altid
deri kiendelig, og er ikke saa let at separere derfra, eller
at forandre den saaledes, som Naturen paa en meget
subtil Maade udi adskillige Suurbrønde som og udi den
ommeldte Tartaro Vitriolato har gjort.
Mere skal følge.
Den gamle Ung=Karl.
Et rart Exempel paa en Skribent.
L¬
ucil begyndte ikke at skrive, førend han havde lært at
tænke, og han troede, at han ikke kunde tænke ret, før¬
end han var bleven 30 Aar gammel Han skrev Satirer,
men han skrev dem blot af Menneske=Kierlighed. Hans
egne Laster vare derudi hans fornemste Gienstand. Han
var Poet, uden selv at vide, at han var det. Hans Ar
beyde befaldt hans Læsere bedre, end ham selv. En ung
Aviis=Skrivers Dadlen formaaede lige saa lidet at oprore
hans Galde, som hans Venners Roes formaaede at giøre
ham opblæst, Var den førstes Dadlen grundet, saa tak
lede han derfor, at han derved havde givet ham Leylighed
til at forbedre sig. Kom dennes Dadlen derimod af en
hemmelig Misundelse og Had, saa var han høymodig
nok til at foragte den. Naar han blev roest af nogle, saa
undersøgte han først, af hvem. Var det en Nar, saa
blev han lige saa bedrøvet over dennes Roes, som over
den grummeste Beskiemmelse. Roeste de Fornuftige ham,
saa erindrede han sig, at endnu lige saa mange Fornufti¬
ge kunde laste ham. Man har endnu ikke i hans Digter


fundet Skyggen af et utugtigt eller uforskammet Sted.
Han giorde meget slette Drikke=Viser, men høre og
prægtige Oder og Sange om Religionen. Jblandt
andet var og denne een af hans fornemmeste Bestrævelser,
at lære at kiende, at al Ære og vores Navns Udødelig¬
hed var alene at ansee som et Spøgelse i vores Jndbild¬
ning. Man har derfor aldrig mærket hos ham en Be¬
gierlighed efter at blive roest af Efterkommerne i første og
andet Led. Han besad saa lidet af den Stølthed, som
gemeenlig følger med Skribentere, at han ey umagede
sig med at faae sit Navn udbredet og bekiendtgiort hver¬
ken i Engelland eller Frankrige, saa at han var neppe
bekiendt i den Gade, hvor han boede. J hvor stoer Bi¬
fald hans Verker og Udgaver end havde, var han dog ey
at bepæge til at sætte sit Naon paa samme. Jkkun alene
nogle faa Venner af adskillig Smag vidste at han var
Forfatteren, og de havde ikke vidst det, dersom han ikke
havde betient sig af deres skarpeste Critik over hans Udga¬
ver. Han gav hans Forlegger alle hans Arbeyder, uden
at tage Betaling derfor; thi han skrev ikke, naar han var
fulten, men naar Lysten paakom ham til at fornøye sine
Medmennesker, og være dem til Nytte. Han skrev lidet;
men got. Han lod af at arbeyde, førend Verden blev
vant ved eller kied af hans Arbeyde. Hans Satirer har
ikke fortørnet nogen retskaffen Mand, og en Daare eller
Nar har endnu aldrig roest hans Digt eller Poesie.
Jomfruens Fætter.
Om Testamentet.
En Fader efterlod sig tvende Arvinger,
To Sønner, naønlig Jorgen og Chisstopher.
Dog tænk ey disse to var begge Philosopher;
Thi Jørgen var et Faar og Drog.
Christopher derimod var vittig, viis og klog.
Saa stoer en Forskiel til paa Sødskende jo er?
Før Føren døde, han Christopher for sin kaldte,
Og i Vemodighed saaledes til ham talte.
Min Søn! jeg døer, og kan ey uden største Smerte
Forlade dig, du meest mig ligger paa mit Hierte.
Du har Forstand. Jeg seer din Lykke tynd vil blive.
Dog hør, min Søn! i mit Chatol en Æske staaer
Opfyldt med Guld og ægte Ædel=Stene,
Tag til dig denne Skat, behold den selv alene,
Som en Nødskilling, naar dig skievt i Verden gaaer.
Din Broder Jørgen du deraf maa intet give.
Christ opher studsede, og taugde længe,
Ak! Fader, hrød han ud: Naar jeg faaer disse Penge,
Hvor skal da arme Jørgen hen?
Han? sagde Faderen:
For Jørgen jeg er ikke bange.
Man kan jo see det paa saa mange,
Hvorledes Dumhed dem i Verden hielper fort.
Men Vittighed man seer at komme tit til kort.


Hva ltere agrastie : Gæsin. Arsia n. Æ aat Ft an iAt at betegtrt for Arunger


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 19.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Slutningen af den Geistlige Enke=Casse i Siellands
Stift. (See No. 18.)
Det andet Rescript.
V¬
i Friderich den Femte u. Vor synderlige Bevaa¬
genhed tilforn! det er af Dig udi indkommen Me¬
morial af 12 Febr. uæstafvigte allerunderdanigst blevet
forestillet, at da ideligen forefalder mange Fortrædelighe
der ved Degnenes Boliger, snart derved at mange Degne
ere skiødesløse og lade deres Boliger forfalde, men ikke
ved Loven er foreskrevet, hvem det tilkommer at have
Jndseende med Degneboligerne, enten Kirkens Patron
eller den geistlige Jurisdiction. Naar nu en Degn døer
og Brøstfældigheden paa Boligen er større, end den Af¬
dødes Formue tilstrekker, maae hans Hustrue og Børn
gaae blotte derfra; atter, naar en Degnebolig afbrænder,
at Kirke=Patronen den igien maae opbygge med Besvæ¬
ring, uden ringeste Nytte at have af Degneboligen; des
ligeste ved Skifter efter Degnene, da der indfalder man¬
ge Dispyter, nu om hvor mange Fag Huus Degucholi¬
gen bør bestaae af, nu atter, om der af Avlings=Husene
skal svares Fæld, med videre. Saa har ved Lande¬
modet ofte været delibereret over, hvorledes slige For¬
trædeligheder og Uroeligheder kunde best afhielpes, da
alles Tanker ere faldne derhen, intet bedre Middel at
kunde allerunderdanigst foreslaaes, end at Degnene lige¬
som Præsterne bleve Selveyere af deres Degneboliger,
da Boligerne formodentligen herefter med større Flid
vilde vorde vedligeholdte, hvilket en stor Deel af Degnene
selv skal have begiert, for derved at nyde Adgang at sette
ind for deres Hustruer udi den geistlige Enke=Casse, hvor¬
til de i Fundatzen have Friehed, men sielden kunde komme
dertil, fordi de nu ikke have noget Pant at sette Enke¬
Cassen for deres Jndskuds=Capital. Hvorimod, naar de
vare Eyere af deres Boliger, det kunde være dem et be¬
qvemt Pant at sette Cassen for Jndskud indtil 100 Sldlr.
for deres Hustruer, at de siden kunde nyde 40 pro Eent
som Enker, ligesom det og kunde tillades dem, imellem
sig selv at oprette en Brand=Casse eller Brand=Societet
paa saadan Maade som det imellem Stiftets Præsteskab
er vedtaget. Desaarsage Du herover har udbedet Dig
vores allernaadigste Resolution med hosføyet allerunderda¬
nigste Ansøgning og Begiering, paa hele Landemodets
Vegne at de Penge, som Degnene for deres Degneboli
gers første Kiøb skulde betale, maatte allernaadigst skien¬
kes til Stiftets geistlige Enke Casse, med videre Dit her¬


om allerunderdanigste Forslag. Da, som vi saadant Dit
allerunderdanigste Forslag allernaadigst have a pproberet,
saa ville Vi nu ihenseende til slig med Degneboligerne
overalt i Siellands Stift foretagende Indretning og Foran¬
dring herhos allernaadigst have anordnet og befalet, nemlig:
1). Alle Degneboligerne i Siellands Stift, i hvad
Stand de og nu ere, skulle Degnene tilkiøbe sig, hver
for den Summa 50 Sldir, og Degnen siden være Eyer
deraf, som Præsterne af deres Præstegaarde, og skal det
staae dem frit for, enten strax at udbetale den Summa
til Landemodet imod Beviis, eller og blive dem skyldige
til Enke=Cassen, imod aarlig Rente deraf at svare med
10 Mk. Danske.
2). Naar en af de Degne, som saaledes har til¬
kiøbt sig Degnebolig, døer, da skal Successor kiøbe den
af sin Formand, dog ey høyere hvor god endog Degne¬
boligen er, end til den Summa 100 Rdlr, som er 150
Sldlr, men vel mindre, efter dens befundne Beskaffen¬
hed, som af Proosten og tvende Herreds=Præster skal paa¬
skiønnes fastsættes, dog ikke under den Summa 100
Sldlr, til hvilken Værdie i det mindste den altid skal
holdes i Stand, og om anderledes befindes, og Degnen
ikke inden et Aars Forløb forbedrer den, saa haver Prov¬
sten at seqvestrere hans Korn og Jndkomster til Boligens
fornødne Reparation.
3) Deggene skulle da herefter selv holde deres Bo¬
liger vedlige, som deres Eyendom, dog skal Præsten der¬
med have Inspection, og Provsten ved sin aarlige Visi¬
tatz at tilsee, at den ikke forfalder, saa den altid, lige¬
som meldt er, i det mindste er 100 Sldlr. værd, for
hvilken Summa den maae, naar den først er indfriet,
til Enke=Cassen, men ingen anden efter Loven pantsettes,
naar Degnn vil giøre Jndskud for sin Hustrue, og da
gives Obligation, som paa Landemodet publiceres; deri¬
mod ingen anden end Enke=Cassen kan have Pant eller
giøre Jnbførsel i Degneboligens Værdie; men hvad den
efter Degnens Død befindes at være mere værd end første
Kiøb, eller hvad den til Enke=Cassen er pantsat for, til¬
hører allene Enke og Børn paa samme Maade, som Lo¬
ven siger om Præstegaardene 2 B 12 C. 4 A. uden no¬
gen Creditorernes Paatale.
4). Naar saadan Degnebolig afbrænder, da nyder
Degnen til Hielp til dens Opbyggelse af hver Kirke i
Stiftet 2 Mk. Danske, og intet videre af Kirke=Patro¬
nen eller Colleeter; derimod er dem tilladt, om de kunde
blive antagne, enten i Præsternes Brand=Casse efter Pro¬
portion, eller om imellem Degnene kan oprettes ved Lan¬
demodet noget a parte Brand=Societet.


5). J alle øvrige Ting ville vi allernaadigst, at med
disse saaledes tilkiøbende Degneboliger skal ligesom med de
tilkiøbte Præstegaarde, efter Proportion alt efter foran¬
førte Lovens 2 B. 12 C. 4 A. i alle Maader for
holdes.
Derefter Du Dig allerunderdanigst kan vide at rette,
og naar dette Vores allernaadigste Rstripts Mening Ved¬
kommende kan være kundgiørt, og paa Landemodet til
alles Efterretning oplæst, haver Du at lade samme til
Efterretning og Bevaring udi Stifts=Kisten henlegge.
Dermed skeer vor Villie. Befalendes Dig Gud. Skre¬
yrt paa Vort Slot Fredcusborg d. 8 Maii 1751.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Om Menneskene:
V¬
erden bliver sig altid selv lig i alle dens Aldere. Jeg
mener Menneskene i Verden; jeg mener Menneske
nes Hierter. De nærværende Tildragelser og hvad som
er skeet for Aartusinde siden, ere mine Beviser. Eens
Drivefiedre, eens Handlinger, eens Følger, eens Hierter,
under Middags Linien og i det iiskolde Norden. Giv
kun Agt paa Menneskenes Ønsker; de ere deres Hierters
Forrædere. Men ikke hos de Slage, som forstiller sig,
men hos Halvmennesker og Børn. Kan du adlyde deres
Ønsker, som du vil betiene dig af, saa er du lykkelig.
Gak ind i deres Ønsker, og du vil vinde deres Hierter
Men vent ikke, at du jo derved vil synde Philet blev
Hovmester hos to unge Herrer, hvis Sindelav han vel
lærte at kiende, for at forbedre deres Hierter, og at re¬
giere dem lykkeligere. Han ledede dem til Ønsker og
vandt dem. - Hvad forlanger den, som græmmer sig?
Er maaskee hans Hustrue død? Ney! derover vilde han
neppe græmme sig. Det er noget sam han anseer vigti¬
gere. Tieneren har slaget det Glas i Stylker, hvoraf
han pleyer at drikke. Saaledes gaaer det til, min Ven!
Du var din Mamas elskelige Son. Alting i Huset
maatte indrettes efter dit Behag. Du opvoxte i Egen¬
sindighed. Den Verden, hvori du nu lever, er ikke meere
dit Huus. Du behager at overveye, at dmne Medmen¬
nesker elsker ligeledes deres egen Vilke. Du kan jo ikke
forlange, at af halvtredsindstyve Ligemænd skal de ne og
fyrretyve rette sig efter en. Og hvor snart gaaer et Glas
i Stykker?
Personer af sande Fortienester bliver Mennesker, og
fortiener vor Overbærelse ved en Skrøbelighed og Svag¬
hed, i sær naar den ey er syndig Jeg vil ikke kalde Kip¬
sius nogen Daare, fordi han saa inderlig elskede sin
Hund Sapphyr, og alvorlig begræd hans Død, giorde
et Liigvers over ham, ja endog berettede dens Dødsfald i
Breve til hans Venner. Jeg vil her anføre en Overset¬
telse af et af hans Breve:
Jeg skriver dette, min Ven! heder det) med et
beklenet Hierte og med vaade Øyne. Jeg skiemter
gandske vist ikke. Jeg maae tilmelde Dem, at min
allerkiereste Sapphyr er død, og tænk endda! en vold¬
som Død. Jeg sender her det Vers, som jeg har gjort
r over ham. Jeg har giort det overmaade nørt, og De


vil derudi kiende min Ømhed, min Sorg og mit Sinds
Adspredelse.
Jeg gad nok seet, hvorledes Condolentz=Brevet var
skrevet, som maaskee er skikket til Svar paa dette Sørge¬
Brev. De fleste Lærde vare i gamle Dage stive og
haardnakkede.
Man straaler over Gierrighed, naar Crispin, som
længe nok har higet efter sine Penge, endelig forlanger dem
igier, da de hører ham til. Man over egge og besvare:
Hvilken er gierrigst, enten den, som forlanger sit eget
igien, eller den, som nøler og vegrer sig ved at give det,
som han er pligtig til?
Hvorledes ak det i Krigens Tid? Da kunde Folk
behielpe sig uden Sølvtøy og prægtige Meubler. De
sendte det hen til skkre Steder, og stiulte det for deres
Fienders Øyne. De bleve i den Tid vante til at føre et
tarveligt Levnet, men nu har de uden Tvivl glemt det
igien.
De som, førend Krigen begyndte, aade deres Brød
i deres Ansigtes Sveed, som tiællede med Høvlen, banke¬
de paa Ambolten, arbeydede i Læder, og 10 an¬
dre Haandverker, Foermænd og Daglønnere, og alle de
som solgte Vahre i Alen=Punde= og Potte=viis, alle disse
fandt Leylighed i Krigens Tid at samle Penge. Disse
nyttige Mennesker for det menneskelige Selskab, som ikkun
vare vante til at spise Streg naar det var Høytidsdage
og ikkun drak Viin paa deres Børns Fødsels Dage, de
begyndte i Krigens Tid at leve op, krøbe efterhaanden
ind i fiint Klæde, Silke og Manchester, kunde ikke meere
mætte sig paa een Ret om Middagen, giorde Viin til
deres daglige Drik, lleve Herrer og Damer, dandsede,
spillede, spottede og bleve forliebte. Dog bleve nogle af
dem endda iloge, og faae til Fremtiden.
Hvor farligt er det dog at være rig? vi ville ikke
besvære os, naar vi ere fattige, eller ikkun have blot dag¬
lig Brød; vi ville i disse Omstændigheder prise det gode
Forsyn, som meget let kan giøre os rige. Og Menne¬
sker, hvad ere vore Hierter, Deri ligger jo Arve=Sæden
til Laster. Den tør ilkun ved at vandes, saa skal strax
Lasterne voxe op til Cedertræer. Vi tør ikkun faae Ley¬
ighed og Penge, og ingen Opdragelse eller Religion have.
Den lille muntre Jomfrue.
Et rart Exempel paa en dydig Pige.
Jeg vil haabe, at følgende korte Historie, der er li¬
ge saa sandfærdig, som den er et rart Exempel, vil være
vore Læsere til lige saa stor Fornøyelse, som den er en
Ziir for vort Kiøn:
L¬
ucretia har i hendes 18de Aak frivillig giftet sig med
den tredsindstyve Aars gamle og heslige Jeronymus.
Hendes Fader, en Kiøbmand, var nær ved, dog uden
hans Skyld, at spille Banqverot Jeronymus havde
de stærkeste Fordringer paa ham. Han truede, at ruinere
ham, dersom han ikke afkiøbte dette Ruin ved hans Dat¬
ters Haand. Lucretia havde allerede erholdet Tilladelse
af hendes Forældre, at elske den unge og dydige Thyrsis;
thi uden deres Tilladelse havde hun ikke engang elsket
ham, eller tilkiendegivet ham hendes Kierlighed, omend¬


skiønt hendes Hierte virkelig følede den. Man oppebiede
alene en beqvem Leylighed til at giøre dette fuldkomne
Par ret lykkelig, da den barbariske og ubarmhiertige Je¬
ronymns fremkom med sine grusommeste Fordringer.
Hendes Fader vilde ikke, uagtet dennes befrygtelige Hevn,
for hans egen Skyld giøre sin Datter ulykkelig. Men
hun opofreve sig selv, og fatte sin egen Kierlighed og Lyk¬
salighed til Side, for at redde hendes Fader. Hun be¬
svarede Thy=sis Fortvivlelse blot ved sin Medlidenhed.
Han betiente sig af Religionen, hvori hun havde lagt god
Grund, til at læge Thersis Smerte, hvilket og lykkedes
hende, fordi Thy sis var lige saa from som hun selv var.
Alt i 5 Aar havde den underlige Jeronymus daglig la¬
det hende føle de bitterste Prøver af hans Egenfindighed,
og i lige saa lang en Tid havde hun stedse begegnet ham
med Høyagtelse og en Ægtefælles Tilbøyelighed. Den
Pligt, hun skyldede hendes Mand og Herre, var for hen¬
de lige saa hellig og ubrødelig den sidste Dag, som i det
Øyeblik, da hun for Præsten gav ham sit J2. Alle hans
uforstandige Bebreydelser og Jrettefettelser besvar de hun
med Beden eller med Stiltienhed. Man har ikke hørt
hende at fukke een eneste Gang af Utaalmodighed, men
vel seet hende at lee, naar hun engang har faaet en halv
Rynke udslettet i hendes gamle Knurrebøttes Pande.
Saa let som det havde været for den vittige Ld¬


cretia, at flrere en enfoldig og ofte fraværende Mand,
og saa stor en Mængde hendes hemmelige Tilbedere var,
saa langt var det dog fra, at en eneste ureen Tanke nogen¬
sinde besmittede hendes kydske Siel. Meer end 20 unge
Herrer løb hver Dag deres Skoe i Stykker for at komme
forbi hendes Vinduer, og ikke een af dem er blevet værdi¬
get med et eneste Øyerast fra hende. Thyrsis selv kom
hende aldrig i Tale, uden i hendes Mands Overværelse,
og det var endda meget sielden. Hendes Mand faldt
endelig i en dødelig Sygdom. Hun forlod ham ikke et
Øyeblik. Hun satte al sin egen Roe og Magelighed til
Side, for at kunde med des større Omhyggelighed gaae
ham til Haande. Hun anvendte al sin Venlighed, for
paa uegen Maade at lindre hans Smerte. Hendes
ubarmhiertige Barbar nødte hende til paa hans Døds¬
Send, med Eed at love ham, at hun ikke vilde gifte sig
igien. Hun lod sig overtale til at give ham de kraftigste
Prøver paa, hvor bered hun var til at opfylde de mindste
Pligter af hendes Hørsemmelighed imod ham Han døde,
og hun anlagde en lang og oprigtig Sorg over hans Død.
Hun erindrer sig stedse sit giorte redelige Løfte. J 10
samfulde Aar har hun været gandske uovervindelig imod
alle Anfald, og man tvivler ikke paa, at hun jo vil blive
bestandig fremdeles, efterdi hun har aldrig sagt eet,
og meent noget andet.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Slutningen om det brugelige Spise-Salt.
(See No. 18.)
5)
U¬
di denne sure Svovelagtige Lund findes og noget
Sal Commune til sidst, hvoraf endnu Chrystaller
ere pellucide og klare som Diamanter, til hvilken Klar¬
hed Luften har bragt dem.
6). Endnu findes derudi et Sal Commune, som
ligner Sal armoniacum i Vand solveret og Chrystalliseret
til Flores. Det er troeligt, at naar dette Salt med
urinosis blev Kogt og inspisseret, at det med Fordeel
kunde emplojeres til at prødueere Sal armon acum af.
7) Naar nu disse 6 Salte af den fure Svovclag¬
tige Luud med reent Vand ere separerede, bliver cuduu
en meget suur og skarp Lund tilovers, samme, naar den
destilleres, giver vel Spiritum Salis fra sig, som Tug¬
ter sulphurisk, men, da den ikke uden med største For¬
sigtighed kan destilleres, formedelst Luden meget Spume¬
seerer, er det bedre at destillere denne Lund med Capile
Mortuo Vitrioli eller Aluminis da man af residuo tillige
kan elixivere endeel Sal Ebshamense og noget Sal
Mirabile, samt sluttelig.
8). Et Sal seleniticum, hvilket er det rareste af
alle disse Salte som forhen er ommeldte, thi undertiden
skyder det an i Stierner undertiden smaae spitzig og klar
som Mercurius sublimatus, undertiden som Flores Ben¬
toes, og den meste Tid som alumen plumosom, det er
det samme Salt som udi i Qvæstions besvarelse under
samme Navn er anført. Man ved ingen Salte som lig¬


ner dette Salt mere af Chrystallisationen end det sulphu¬
riste Salt af Sale Tartari med Spiritn Volatili Vitrio¬
li (hvilken af acito firo Vitrioli med Jnflammabile Spi¬
ritus Vini reetificatissimi er produceret) thi dette Salt
anskyder ligeledes i Stierner og spizig som Sal seleniti¬
cum. Det er og troeligt, at noget Jnflammabile hiel¬
per til dette Salts produet, som man af en og anden
Observation har kundet merke.
Den sidste ommeldte Terra Calcaria Cruda erlan¬
ger man af denne Lunds Capite Mortuo, naar den uden
addition destilleres. Den ligner aldeles den Terra som
saaledes i Salt Kiedlerne af Saltets Kogning. Heraf
sees, at denne sure Svovelagtige Lund, som i Norge saa¬
velsom andensteds separeres fra Saltet, med Fordeel og
Nytte kunde Emplojeres, der ellers som unyttig og ska¬
delig borikastes, skiønt det Engelske Laxeer=Salt eller det
saa kaldede Sal Ebson vel Ebshamense ligesaavel i Norge
som i Engelland kunde deraf separeres; det er ey heller at
paatvivle, at jo mange saadanne Ting i Vores eget Fæ¬
drene Land som unyttig bortkastes, der ellers med For¬
dele for Landet kunde nyttes, naar det Publico blev be¬
kiendt giort, men Aarsagen at det ikke fleer, øverlades
andres retsindige Betænkning herom.
Hvormed sluttes for denne finde det gemene Spise¬
Salts Beskrivelse og examination, med ønske: at andre,
som ligeledes haver grundig Erfarerhed, vilde fornøye
Publico med saadanne Skrifter, da er man forsikkret,
at samme med Tiden vil blive Landet til Nytte og
Gavn.


Jomfruens Fætter.
En Skrivelse fra en Stads=Junker, som klager
over det raae Land=Levnet.
Min Herre!
K¬
lipper, øde Steder, Ørkener, Vildfolk og Barbarer
er Fortegnelsen paa det uudstaaelige Selskab, fra
hvilket jeg endelig har reddet mig, og sluppet ind i den
polerede Verden paa nye. Jeg vil omstændelig fortælle
Dem den Ulykke, under hvilken jeg i tre afskyelige Uge¬
har maattet holde ud, og dersom De da nægter mig De
res hiertelige Medlidenhed - ja, saa maae De selv
være et Umenneske.
Jeg lod mig ved Hr Troehiertigs igientagne Bøn¬
ner bevæge, til at ødelegge nogle Uger hos ham paa Lan¬
det. I det ringeste gottede jeg mig, at jeg skulde faae
nok at lee ad over de selsomme Optrin, hvormed jeg anle¬
rede i Forveyen giorde mig noget til Gode. Jeg beslut¬
tede altsaa, at lade mig age ind til min Vildmand, og
den ringeste Nytte, som jeg der haabede at udarbeyde for¬
Verden, var, i det mindste at lære Vildfolkene, om de
ellers ikke vare gandske af Træe og Steen, hvorledes man
skal tale sædelig og klæde sig menneskelig. Forfængelige
Forhaabninger! Hr. Troehiertig er en Mand, som man
siger, af den gamle Slentrian. Han er saa frisk, som
en Strand=Cadet, gaaer bestandig med Støvle, bærer
ikkun Manskietter om Søndagen; drikk r blot af Fyelig
hed en Koppe Theevand, røger Tobak, veed af ingen
Snuus-Daase, og har en Stemme, ved hvis Hielp man
i vore Comoedier kunde undvære Tordenen. Fra Sep
tember indtil Februarii Maaned drager han ud i Krig
imod de Harer og Ræve, som har den Ulykke, at boe i
samme Egn som han. Han aabner næsten hvert Feldtto¬
før Solens Opgang, og hører heller en Jagthund at give
Hals, end en Jtaliensk Castrat at synge forliebt, og Jæ
gerens Valdthorn klinger mere harmonisk i hans raa
Øre, end den behageligste Klang af en sod Fløyte.
Saaledes var den Mand beskaffen, med hvilken jeg
skulde boe under eet Tag. Dog dette havde endog ikke
været saa utaaleligt, efterdi han tilbringer den største Deel
af sit Liv under aaben Himmel; men Hr. von Troe
hiertig vilde endelig have, at jeg skulde følge med ham
paa Jagten. Mine Undskyldninger vare forgieves. Han
hængte en Jagt=Taske paa mig, lagde en heslig Bøsse paa
min Skulder, og dersom jeg havde tordet vove, at tage
mit Regnskierm med mig, saa skulde De i denne Rustning
have seet mig an for den adoniserede Robinson Crusøe.
Jeg havde næsten krøbet mig halv ihiel igiennem de vild¬
voxne Busker og Sumper, hvor jeg maatte følge min
Anfører, da der pludselig skede et Bøsseskud, og da jeg
var gandske uforberedet til dette mordiske Tilfælde, som
kostede en stakkels Skovsneppe Livet, saa styrtede jeg af
Forskrekkelse ned udi en Tornebusk, og rev mit Ansigt
jammerlig.
De kan aldrig forestille sig de Møysommeligheder,
under hvilke jeg aldrig naaede Slottet, og hvor høylig


det krænkede mig, da Hr von Troehiertig for alle de
Tilstædeværende, som udbrøde i en haanlig Latter, gjorde
det Forslag, at fir at vogte mig i Fremtiden for ligesaa¬
dan Ulykke, som den jeg nu havde havt, saa vilde han la¬
de en Pige følge mhed mig, naar jeg havde Lyst at spadsere
i Slots=Hangen.
Her haavede jeg at tilbringe min id menneskeligere
i Selskab med min Verts 3 Systre, og at kunde vise
mig i min rette Storhed ved Therbordet. Omendskiønt
de vare soelbrændte, skulde de dog alligevel have kundet
passere for indtagende Landsbye=Skiønheder, om de hav¬
de forstaaet sig noget mere paa Øynenes Brug. De syn¬
tes virkelig end ikke engang at tænke paa at giøre nogen
Erobring. Mine beste Kunstgreb bleve forgieves ødelagte,
og denne upolerede Foleslørhed skulde endnu emfindtligere
have fornærmet mig, dersom jeg ikke havde været af den
Mening, at man lige saa let kunde forelske sig i en nyde¬
lig Skødehund, som i en Pige, der ikke veed, hvad hun
skal fange an med sine toe Øyne. Jeg vil ikke fortæle
Dem noget om deres Klæder, hvorudi de vare saa pud¬
sterlig indhyllede, ret ligesom at man allene skulde bære
Klæder, for at skiule Legemet med, og ikke til Skiønhe¬
dens Opklarelse. Thi hvorudi bestaaer ellers det Fortrin,
som ofte giør Forskiel imellem Fruen i Huset og Kokke¬
Pigen, undtagen at den første forstaaer at klæde sig præg¬
tigere, end den sidste? For endelig at vise Dem mine
Landsbye=Smukke fra en Side, hvor de fuldkommen kan
oversee og betragte dem, saa maae De vide, at de ikke
forsømmer nogen Prædiken, og hører til, lige indtil den
er til Ende, med saadan Opmerksomhed, at man skulde
troe, at dette var den meste Hensigt, hvorfor man kunde
gaae i Kirke.
Jeg skulde aldrig blive færdig, om jeg vilde fo tælle Dem
al den Elendighed, som jeg der har maattet udstaae. Endo¬
dette Liss uundværligste Nødvendigheder vare mig nægtede, og
jeg torde næsten slaae til Veds, at man neppe kande leve med
mere Forlegenhed iblant Høttentotterne. Skulde De vel troe
det? der var paa hele Slottet og i det bele Kirkesogn ikke en
eneste Draab= Lavendel vand, intet Vask Pulver, intet vell igtende
Salt, ingen Lippe Pemade, med et Oro, slt intet at faae a
alt det, som henhø er til et ornuftigt Slskadeligt Liv. Den
garstige Sæbe, hvormed jeg maatte vaske mig, har giort mine
Hænder saa ømme, at jeg maaskte længer end i 14 Dage kom¬
mer til at sove med Hundeskinds Handsker paa, førend jeg kan
offentlig lade mig see. Vil De endnu føyt dette til, at jeg at
Mangel paa Pomade maatte gaae med mit Haar naccommode¬
ret, at jeg snart havde fortrret min Forraad af vellugtende
Vand og Snuistobak, at jeg, paa det min Ulykke skulde blive
fuldkommen, tabte min Daase, saa kan De let forstille sig, at
ingen Ting i Verden kunde afholde ma fra, at hast: med min
Tilbagereyse, da jeg under saa mangseldige bedrøvelige Om
stændigheder var bleven en uvieksom Person. Min første For¬
retning var, biertelig at formane Dem op alle Dyrkere af den
rene og gode Smag, at spegle sig i mine udstandene ulykkelige
Tilfælde, og ikke at reyse ud paa Eventyrer, som ikke synes at
være gjorte for lykkelige Dødelige, der har det Kald, at befør
dre Verdens Velfærd derved, at de udspeculerer og opfinder nye
Moder for det smukke Kiøn, vide at tilderede den beste Sminke
og Vask=Pulvee, og angive den drist ge Tone i den gode Smags
Distrikt. Jeg er, med uforanderligt Forsæt; aldrig at vov mig
en Miil fra Staden.
Min Herres &c.


Heraf udgves ugentlig 2 Styskær. Prisen er 4 Ml. paa Tryke og 6 Mk. paa Post=Papir for Aargangen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 20 og 21


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Korte Regler i Børne Opdragelsen.
B¬
ørn bør settes til fornuftige Lærere, saasnart de
kan tale, og efter den Tid ey mere tillades, at
omgaaes med dem, som informerer i en Ammestue, før¬
end deres Forstand er saa moeden, at den ikke kan be¬
smittes af Klygterne i almindelige Fortællinger.
2. Forældre maae, ligesaa vel som Lærerne, legge
sig efter at kiende deres Børns Naturel, hvortil de best
kan være skikkede, paa det de ikke skal skabe en daarlig
Borger af det Barn, som Naturen har dannet til en
god Bonde.
3. Forældre skal ikke tage al Revselse fra deres
Børn, eller være alt for ømme over dem, naar de ingen
Lyst have til at gaae i Skoele; thi mærker Børnene først
engang Forældrenes Kierlighed af, da ville de siden vide
at føre sig den til Nytte.
4. Forældre maae ey heller være Tyranner imod
Børnene, og altid møde dem med Riis i Haanden, eller
altid vise dem et vreedt Aasyn, og Skieldsord i Munden;
thi derved kan de beste Børn enten blive reent forsagte,
eller næsten forhærdede.
5. Mange Forældre ere Aarsag til deres Børns
slette Opførsel, naar de enten formeget skiule eller aaden
bare deres Kierlighed for Børnene, i den Tid de staae
under Læremesteres Opsigt.
6. Forældre bør foregaae deres Børn med gode og
dydige Exempler; thi den Moder, som selv er Coquette,
kan ikke med Eftertryk laste sin Datter for Caquctierie,
og den Fader, som bander, kan ikke med Eftertryk laste
Banden og Sværgen hos sin Søn, og saa fremdeles
7. Forældre bør stedse errindre sig det vigtige Regn¬
skab, de som Fader og Moder haver at aflegge.
8 Børn i deres Underviisninger bor have sine visse
bestemte Tider, og ey altid hænge i et og det samme.
Medens jeg var Hofmesterinde, brugte jeg følgende
Maade for mine Underhavende Pige=Børn, og saaledes
afpassede Tiden og Timerne for deres Forretninger:
Om Formiddagen
Fra Kl. 6 til 7. skulle de være i Klæderne og forrette de¬
res Morgen=Andagt, under deres Hov¬
mesterindes Opsigt.
7 til 8. skulle de have Theevand og Frokost.
8 til 9. Undervises i de hellige Videnskaber.


fra Kl. 9 til 10. giøre Regnskab før samme.
10 til 11. Regne og skrive.
11 til 12 gaae i Kiøkkenet.
Eftermiddag.
fra Kl. 12 til 1. skulde de holde Middags=Spisning.
i til 2. -
Jnformeres i at Dandse.
2 til 3. -- -
bruge deres Sye=Maal.
3 til 4.
--- informeres i Tegning og Skriv¬
ning.
4til 5. ---
Spille paa Instrumenter.
5 til 6.
-45
Frihed.
6 til 7.
---
tractere de hellige Videnskaber.
7 til 8.
-1.
gaae i Kiøkkenet.
8 til 9. - - -
Spise Afteus=Mad.
9 til 10. - --
holde deres Aften=Andagt og gaae
til Sengs.
Efter denne Tids Opdragelses Maade kunde vel
saadan en Indretning ey længe vedvare. Og jeg seer er
heller en Time til overs, paa hvilken de kunde informeres
i Fransk; thi at anvende den ene Friheds Time dertil gik
nok ikke an. Dog, det lader som, man dertil bruger
de 2 Timer, paa hvilke man i gamle Dage lode dem
tractere de hellige Videnskaber.
Barbeer Enken.
Om Forhoid med unge Børns Føde &c.
D¬
en tynde Mad, som man giver Børn de 2 eller 3
første Aar er altfor tyk, grov og ufordøyelig for
dem; den kan forstoppe de snevre Veye og Gange som
Chylus tager til at trænge ind i Blodet; den forstopper
ofte de Mesenteriske Glanduler, saasom dette Meel denne
Spise bestaaer af, ikke har endnu fermenteret eller giæret,
sætter Suurhed i Maven, foraarsager Opblæselse, og
avler Orm. Naar man endelig vilde bruge Meel, saa
skulde det først sættes ind i en Ovn paa et breedt Fad,
og røres Tid efter Tid deri, for at preparere det. Og
desforuden maatte man i Førstningen komme meget lidt
Meel i Vandet eller Melken, som man vil lave Velling
af til Barnet, saa at Maven kunde saa uformærkt bliver
vant dertil. Det er ikke godt at koge den Melk som man
vil give Børn; thi saa uddamper meget af det Balsa¬
miske som er i den nymalkede Melk; det maae heller ikke
være gammel, men nymalket Melk, da den ved Ælden
allene taber meget af den Balsamiske Kraft. At skumme
Risen=Velling, saa at de allene faae Melet af Risen uden
Grynene, er og sundt, man kan og give dem Brød kogt


i Oxesuppe, nymalket Melk, eller i friskt Smør, hvil¬
ket er en sund Spise, i sær naar man, saavel med denne
Mad som med al anden, passer, at ikke give dem for
meget hvergang, men hver 3die Time. Naar Børn faae
de store Tænder, saa er det et Tegn til at deres Mave er
nu stærk nok til at kunde fordøye Maden. Paa denne
Alder, bør Suppe at være deres meste Spise, dog at
man først lader den svales; thi forvarm Mad, for hvem
det er, giør pharinx, Maven og Oesophagum som Horn,
hvilket forandrer Smagens Følelse og forraadner Rød¬
derne paa Tænderne, samt giør at Maven ikke bliver
saavel giennemblødt med en gastrisk Saft, hvilket siden
foraarsager Smerter og idelige Ufordøyeligheder. Der¬
for er det meget godt at tygge Maden til smaae Børn,
NB. naar den som tygger den er sund og frisk, da der
ved deres Spyt beblander sig med den, hvilket er meget
godt til Fordøyelsen. Man maae ikke give Børnene noget
suurt, Salat eller raae Frugt, førend de ere saa store
at de bevæge sig noget eller Arbeyde. Brød alle Slags
Supper og Melke=Mad er deres beste Spise. Det er og
meget forraadeligt, at give dem Sukker=Tøy, Confect,
og alt det man kalder Got Got, da det giver dem en Væm¬
melighed for anden tienlig Mad, saasom Supper og
simpel Spise. Ligeledes er det altid meget ondt at give
dem ristet eller stegt. Man bør næsten aldrig give et
Barn Viin, med mindre der i det mindste er 3 Dele
Vand i. En anden Sag er det, naar de faae det kun
som en Medicine, noget hiertestyrkende, tonisk eller sto¬
machalsk. Jkke heller maae man give dem spirituosa;
thi det snærper sammen og forhindrer Vexten. Børn har i
Almindelighed saa megen Vædske hos sig, at det ikke be¬
høves at give dem meget at drikke, da det lapper Ma¬
ven. Man maae ikke lade Børn ligge hos gamle Folk;
thi den Sveed bliver Barnet maver af, og falder gandste
vist i Sygdom derover. Man kan ved Vanen faae dem
til at gaae til Stoels ordentlig en Gang om Dagen,
ved at tage noget fra dem som de har kiert; denne Nøy¬
agtighed er af stor Vigtighed til den animalske Huushold¬
nings Operationer. Det er en stor Feyl, at man væn¬
ner Børn til at allene bruge den høyre Haand og ikke
begge ligemeget, dette vilde giøre dem meget behændigere,
og nyttigere til Arbeyd, og Dele Kræfterne lige til begge
Sider af Legemet; saasom den Haand eller Arm man
rører meest trækker den største Deel Lympha og Spiritus
animales til sig; Vædskerne circulere der med større Læt¬
hed, og Nære=Safterne i større Overflod; de blive førere
og stærkere og Følelsen bliver endogsaa bedre.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Om Menneskene
M¬
in Ven! jeg beder dig, laaen mig ingen Penge, og
sælg mig intet; thi det jeg kiøbte af dig, kunde
siden mishage mig, eller og vi kunde let blive Uvenner,
naar du vilde have din Betaling igien.
Det er daarligt, at jeg har vant mig til, saa hur¬
tigt at dadle mine Medmenneskers Forretninger; thi jeg
har ikke seet dem, eller kiender deres Sammenhæng med
deres øvrige Giøren og Laden. Endnu daarligere er det,


at jeg vil misbillige Fyrsternes Hanlinger; jeg kan jo ey
see igiennem Forhænget til Statsmændenes Kabinetter.
Men allerdaarligst er det, naar jeg vil mønstre paa Guds
Regiering. Alt det vil jeg herefter overlade til Daarene.
Superbe tragter alvorlig efter Penge. Han giør
sig Fordeel og Bytte hvor han kan J Sandhed den
Mand maae være gierrig? De tager feyl; han søger
ikkun at skrabe Penge tilsammen, for at føre sig fornemme
op. Men Gulase er ganske vist gierrig? Han søger jo
saa omhyggelig at formere sin Jndtægt; han flyer for de
Fattige, og hans Almisser ere ikknn Kobber; han ønskede
endnu forleden Uge at giøre et got Træk i Lotieriet. Ney,
Manden er slet ikke gierrig. Den gode Man; har hid¬
indtil ikkun 5 Retter paa sit Bord, og han vilde a Frem¬
tiden gierne have 7 i det mindste; han vilde og gierne
drikte en bedre Viin. Ligesaa vilde han og begynde at
trattere gode Venner 2 ginge om Ugen i sit Huus.
Ku saa er da Avere virtelig gierrig. Han søger sine
penge Dag og Nat, vaagen og sovende, med Liv og
Siel, ikke, for at bruge dem, men for at besidde dem.
Jeg troer det staaer i Moabiternes Dogbøger, at
Bileam, som døde uden Børn, indsatte hans Egelinde,
et dumt og dorsk Dyr, til Arving af lle de store Foræ¬
ringer, som han fik af Balach, og jeg troer, hun fik
mange Tilbedere og Friere. Jeg vil ore lade mellert
at forsvare det, hvor dette enfoldege Dyr kunde komme i
Meunskenes Selskab,
Ven! jeg ser af dit Ansigt, at du ikke er findet
imod mig saaledes som du var i Gaar og i Forgaars.
Hvorfor seer du saa bleeg, stum og skeelende ud? Hvor¬
for er du bleven min Fiende, min og mit Huses For¬
føigete og Bagtalere, Hvad har jeg giort, som du et
fortrydelig over? Der er mu Hacud, mit gamle ufor¬
andrede Hierte, min avige Kierlighed og Høyagielse for
dig. Hvad lan jeg for, at Gud har giort vel imod mig,
og at jeg er bleven lykkeligere, end jeg var forhen. Jeg
har adrig fortrydt paa din Velgaaende, og jeg vil altid
puste, at det maae gaae dig vel
Vors Forsædre vare oe ogomiske uden at skrive me¬
get derom, eller giøre Væsen deraf; de faaede og høstede
efter deres Maade; de græssede deres Qvæg med gor¬
nøyelse og Ulxpede deres Faar uden Allarm. De spiste,
drutke og klædte sig; men de vare allevegne maadelige og
bleve velhavende. Men deres Børn, vi, som har arvet
deres Agre, deres Græsgange og deres Hiorde, vi lever
i de mere oplyste Tider. Vi saaer og pløyer klogere; vi
forstaaer bedre at tage Nytte vore Midler, ja virkelig 25
Pro E nt høyere; men vi spiser og drikker ogsaa solidere, og
lever beqvemmeligere. Glade og fornøyede med os selv
fortæller vi ugentlig vore Nabuer vore Forbedringer, ved
rigelig besatte Taffeler og fuldskienkede Glase. Jmod en
Gevinst af 25 pro Cent ødelegger vi 75, og bliver fatt ge.
Man hykler og lader sig hykke for, mundtlig og
trykt. Det var de Gamles Viis, det er vores og det
bliver vore Efterkommeres. At rose og at lade sig rose,
er noget af det menneskelige Hiertes daglige Digten; og
Hiertet bliver altid eens saa længe Verden staaer.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden.
Om Handelen.
H¬
andelen og Manufacturer ere ligesaa fornødne for
Stiten til dens Tilvext, som Regn og Soelskin
for Plenterne.
Handelen, denne Overflødigheds Moder, erstatter
Mangelen paa de Gaver, som Naturen har nægtet Lan¬
det. Den udryster Rigdom over Staten af sit Overflø¬
digheds Horn.
Rigdom avler Magt; ved Magt bliver Staten be¬
skyttet, og dens Rettigheder forsvarede; men Borgerne
bliver desto vissere paa Besiddelsen af deres Handel og
Rigdømme
Handel, Søefart og Manufacturer, disse Velsig¬
nelses Kilder, setter mange Mennesker i Arbeyde og en
nærer dem. Hvor der findes Næring, der vil man
gierne boe, der gifter man sig, og forøger Folkemæng den
i Staten.
Mange Mennesker bruger og meget til Nødtørft og
Beqvemmelighed. Handelen forskaffer dem adskillige
Ting af disse Fonødenheden; ligesom nu Menneskenes
Tal formeres, saa formeres og Handelen med det
samme.
Statens Velfærd bestaaer i mange Undersaatter,
som har god Næring, som kan hielpe den baade personlig
og med Penge; Handelens Velfærd bestaaer i mange
Vahres Afsetning, for med de deraf indløste Penge at
kunde sette mange Mennesker i Arbeyde med nye Vahre,
og saaledes er Statens Velfærd uadskillelig fra Hande¬
lens Velfærd
Kiøbmanden er som Statens Liv, fordi Handelen
af ham faaer sin Bevægelse, og Mennesket af Handelen
Livets Fornødenheder.
Handelen maae være frie; hvor Frihed Hersker,
der drager Kiøbmanden hen, og der forsamler Rigdom
mene sig. Denne Frihed bestaaer paa Statens Side i
Kiøbmændenes Lives og Godses Beskyttelse, i Samvit¬
tigheds Friheds Tilstædelse, i Tilladelse at komme, at
blive, at drage børt igien, i Paaleg af taalelige Afgiv¬
ter, i Retteus og Justitiens hastige Forskaffelse, og i
Indrømmelse af alt det, som kan befordre deres Handel,
og giøre dem deres Ophold behageligt. Jo mere Sta¬
ten vinder ved Fremmedes Handel, desto større Benaad¬
ninger og Friheder maae den lade dem vederfares; men
taber den derved, eller dens Borgere lider derunder, saa
maae den indskrænke og betage dem deres Friheder.
Tvang, Betryk og Chikaner ere de Fiender, som
forjager Handelen, og tvinger Kiøbmanden til, at be
give sig under saadan Beskyttelse, hvor han kan leve fik¬
ker for disse Forfølgelser; og intet geraader Staten saa
særdeles til Skade, som, til disse Fiender at overlade
den, der til sin Handel udvælger de Vahre, hvorpaa
mange Borgere arbeyder; fordi, dersom han for saadan
Aarsags Skyld ophæver og forlader sin Handel, saa sæt¬
ter han ligesaa mange Mennesker, som han har ernæret


dermed, ud af deres Næring, og giør dem fattige, saa
de vel endog formedelst Mangel paa Næring bliver drevne
ud af Landet.
Staten har at betragte Handelen som nyttig eller
skadelig Den nyttige Handel sælger Landets Overflø¬
dig hed for rede Penge til Fremmede, og giør Staten saa
meget rigere, som hine derved bliver giort fattigere.
Jkke alle de Nødvendigheder eller rettere Fornøden¬
heder, som udfordres til det menneskelige Liv, findes i et
Land; et Land er af den ve dædige Skaber blevet for¬
nemmelig velsignet med en, et andet med en anden Gave,
og disse vise Foranstaltuinger, der foraarsager, at det
ene menneskelige Selskav ligesom dependerer af det andet,
forbinder derved desto fastere Venskabs Baandet imellem
dem.
Det, som nu Naturen eller Kunsten ikke har givet
vort Land, maae vi hente fra Fremmede; kan vi tilbytte
os samme for vore Producter, saa henhører denne Han¬
del med til den nyttigste Handel, men maae vi kiøbe det
for rede Penge, saa er det en for Staten skadelig Han¬
del, efterdi den derved for altid taber sine Penge.
Fører man Fremmede Vahre ind i Landet, for igien
at sælge dem til Fremmede, saa nytter man Staten
dermed, og giør den saa meget rigere, som der bliver
vundet paa saadanne Vahre.
Naar fremmede Sælgere kommer til os med deres
Vahre, som de forhandler til fremmede Kiøbere, og giøre
vor Plads til Market og Torv, saa trekker Regieringer
og Borgerne Fordeel af den Mængde Mennesker, som
samles og af deres Drivt.
Staten kan vinde, omendskiønt Kiøbmanden taber;
naar Statens Landsproducter bliver giorte til Penge
iblant Fremmede, eller bliver ombyttede for fremmede
Vahre, hvilke Kiøbmanden med Tab atter igien maae
sælge til andre.
Kiøbmanden kan vinde, og Staten tabe; dette skeer,
naar han kiøber fremmede Vahre for rede Penge, og
sælge: samme igien til sine Medborgere med Fordeel.
At give nogen, uden Jndskrænkelse, den Rettighed,
til at sælge allene, er ligesaa farlig, som at overgive sig
til Fienden paa Naade og Unaade; men Paa en vis Tid
at give saadan Rettighed til den, som ved nye Handel
og Opsindelse skaffer Staten Vindiug og Borgerne Næ¬
ring, paa de Vilkor, at han skal levee sine Vahre af
samme Godhed og til samme Priis, som de ellers kan
fiaes, i et kan kaldes, en Tidlaug at taale et lidet Onde,
for derved at forskaffe sig et bestandigt Gode.
Den, som ved visse Vahres For= og Opløb giør sig
til sammes egen Herre, han giør dem, som behøver
samme, til sine Slaver; og intet er billigere, end at
tage Herredømmet fra hiin, og sette disse i Frihed.
Hvor der findes flere Kiøbmænd, end Aftræk og
Fortieneste, der bliver de tilsidst forarmede; men med
Tiggere er Staten ikke tient: Kiøbmændenes Tal maae
derfor rrtte sig efter Handelens Størrelse og Beskaffen¬


hed, og den maae ikke besettes med flere Sælgere, end
der findes Aftræk af Kiøbere; endskiønt saadan Mængde
hæver sig nok selv, uden Statens Tilhielp.
Jo mere Næring, Handel og Vandel Staten har
at give bort, desto flere Borgere kan den dermed forskaffe
sig; Nærings Sagerne maae derfor saaledes uddeles,
at mange ernærer sig af een Drivt eller Handel, men
ikke at en har mange Drivter og Slags Handlinger at
drive tillige, til andres Fornærmelse.
At Handelens Fordeele deles imellem mange Børgere,
det forskaffer Staten mange Contribuenter, og jo større
Handelens Flor er, desto rigere Høst bringer den Sta
ten.
Ligesom det menneskelige Legeme svekkes, naar dets
tilvante Levnetsmidler afknappes: saa svekkes og Hande
len, naar de til Handel tienende Vahre unddrages den,
eller Leyligheden, til at forhandle dem, betages den.
Jo dyrere Staten kan sælge sine Producter til Frem¬
mede, jo flere Penge trekker den derfor ind i Landet;
derfor maae de bringes til saadant Torv, hvor de gielder
meest.
At overlade Landets Producter til Fremmede, til
videre Forhandling, der ligesaa got kan skee ved Landets
egne handlende Borgere, det svækker den borgerlige Næ¬
ring, og betager Staten den Fordeel, som den Fremmede
derved giør sig.
Saa ofte Vahrene gaaer fra en til anden Haand,
saa ofte kaster de Fordeel af sig; da det nu er nyttigt for
Staten, at mange ernærer sig af et Slags Drivt og
handler med et Slags Vayre: saa maae den og drage
Omsorg for, at befordre sammes Omsetning ofte. Dette
skeer ved den Jndenlandske Handel, naar Kræmmere,
som handler en Detail, tager deres Vahre af Grosererne
samt naar smaa Stæder henter deres Vahre fra Stabel¬
og Oplags=Stæderne
Den ene Borger maae rekke den anden Haanden til
hans Næring, formedelst den Forbindelse, som de staaer
i med hinanden; kiøber han nu de udenlandske Fornø¬
denheder af Fremmede, og ikke af hans handlende Med¬
borgere, saa under han hine Fordelen, som disse kunde
have; saa handler han imod den Pligt, som han er sine
Medborgere skyldig, og unddragen Staten saa meget,
som Fremmedk vinder paa Vahrene.
Hvor man kiøber fremmede Vahre, i Stedet for
dem, der giøres i Landet, der bliver de indenlandske Ar¬
beydere satte ud af deres Ræring, og Staten berøvet
sine Penge; men naar man betiener sig af de indenlandske
Vahre, for at tiltuske sig de fremmede, saa befordrer
man Medborgernes Næring, og forøger Statens For¬
mue. Hvor billigt er det altsaa at sperre Porte og Døre
til for fremmede Vahre, og at imodtage og huse de in¬
denlandske.
Jo billigere og lettere Kiøbmanden kan kiøbe frem¬
mede Vahre, og bringe ind i Landet, desto nyttigere er
det for Staten og dens Borgere. Hvor Vahrene ikke
giøres eller produceres, men med Bekostning paa Trans¬
port skal hentes fra Fremmede, der ere de dyrere, end


hvor de forarbeydes eller voxer. Dette kalder man i
Handelen første, og hiint anden Haand; for at have
fremmede Vahre desto lettere, maae man derfor anskaffe
sig dem fra første og ikke fra anden Haand, og unde Bor¬
gerne i Staten, men ikke Fremmede, Fragten derfor.
Stateas Penge anlegges ikke nyttigere, end naar de
udgives for fremmede paae Materier, som Landet fattes,
hvis Værdie Borgerne forhøyer ved at orarbeyde dem,
og ingen sælger til deres Medborgere, eller som endda er
bedre, til Fremmede.
Penge er den Alen, hvormed alle Ting maales, som
ere til Fals. Penge udgiør Statens Rigdom, og giøre
en nyttig Virkning, naar Handelen giver dem Liv og brin¬
ger dem i Omløb
Det Middel, hvorved Pengene beholdes sikkerst i
Landet og formeres, er ikke Forbud paa Udførsel men
Landets Handels Overvegt.
Forbud paa Penges Udførsel giør de fremmede Vahre
dyrere, som vi behøver, og deres Jndkiøb besværligere.
Dog alligevel maae rede Penge, uden uforbigiengelig Nød¬
vendighed, ey føres ud af Landet.
Anlegger man Pengene i saadan Handel, som brin¬
ger dem tilbage igien med Gevinst, saa er sammes Udfør¬
sel nyttig og tilladelig.
Om man bringer fremmede Penge ind i Landet, og
omtusker samme med Fordeel til Fremmede, imod Vexel
eller Myndt, saa ere Pengene ikkun at ansee som et an¬
det Slags Vahre, hvormed der drives Handel, og sam¬
mes Giennemmarsch ikke at hemme.
Mere skal følge.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
At kiende Hestes Alder.
E¬
n Hestes Alder kiendes fornemmelig og allervissest af
Tænderne. Hesten har 40 Tænder: nemlig 12 For¬
tænder, 6 oven og 6 under, 4 Hager, to paa hver Side,
en oven og en unden. Af disse tolv Fortænder og fire
Hager kiendes Hestens Alder indtil det 10de Aar, desu¬
den har Hesten 24 Kindtænder, 12 paa hver Side
6 øren og 6 under i Munden. Naar et Føl bliver født,
har det alle disse Tænder, undtagen Hagerne; som be¬
gynder at skyde frem enten sidst i tredie Aar (som dog
sielden skeer) eller først i det fierde Aar som er almindeligst.
Paa disse Hager kiendes særdeles det 3die og 4de Aar.
Nogle vil vei holde for at man allene af disse Hager ved
Omgang og Erfaring kan lære at kiende en Hestes Alder;
men det slaaer ofte Feyl. Jo yngre Hesten er jo skarpere
kortere og tyndere ere Hagerne, men jo ældre Hesten bli¬
ver, jo fuldkomnere, større og rundere ere de samme;
Bedragere pleyer, naar de andre Tænder ellers staaer got,
at file Hagerne kortere og mindre: men det kan man føle
paa den; thi de a Naturen unge Hager, ere aldrig ret
glatte paa den inderste Side; andre slaaer Hagerne ud,
men dette Bedrag kan ogsaa kiendes, naar det nøye mæn¬
kes, saa er der et Ar, hvor Hagen er aftaget. Særde¬
les kiendes Hestens Alder af hans 12 Fortænder. Men
forud mærkes at alle Heste ikke ligetilig kaster eller foran¬
drer Tænderne, saa en Hest kan tillig en anden fildig skifte


dem, særdeles de skaarne Heste; dette kan have sin Aar¬
sag i mange Omstændigheder, om Føllet er født sildig
ener tilig om Aaret, og Moderen og Faderen er ung
eller gammel, om Føllet har havt god eller slet pleye &c.
altsaa kan et halv Aar ikke saa nøye merkes eller regnes.
I Almindelighed faaer en Hest naar den begynder sit 3die
Aar, 4 nye Tænder, nemlig to oven og to under midt i
Munden, og har Hestendisse 4 nye Fortænder, er den i
sit tredie Aar.
Naar den begynder sit 4de Aar, faaer den atter
4 nye Tænder, to oven og to under en paa hver Side
af de forrige. Naar den begynder det 5te Aar, faaer
den de 4 sidste af Fortænderne, nemlig de yderste paa
begge Sider baade øven og under. Disse nye Tænder,
kan lerkeendes fra Folle=Tænderne s: dem som Hesten er
født med; thi de ere ikke ret hvide, men have en gnul¬
brun coleur, da Følletænderne derimod ere hvide. Naar
Hesten er kom Aar gammel, har den sine Fortænder og
Hager, og da voxer den ikke meere i høyden; i det siette
Aar legger den sig ud i Tykkelsen. Midt i de nye Tæn¬
der findes en Hule, som er fortagtig, og den kaldes al
mindelig Kornet eller Kiernen; i det 6 Nar staaer Tæn¬
derue, som i det femte Aar, der kan ingen Forandring
sees. Denne sorte dybe plet eller Korn udædes i de føl¬
gende Aar; i det 7de Aar forgaaer det af de to Mitterste
Tander neden i Munden. J det 8 Aar forgaaer det af
de to nærmeste Tænder en paa hver Side. I det 9de
Aar forgaaer det af begge hiørne Tænderne foran nederst i
Munden. Dog udslettes dette Korn snarere hos Hengster,
end hos skaarne Hester eller Hopper. Naar Hesten er
10 Aar, ere de 6 underste Tænder rene, der er ingen
Kierne eller Korn mere at see, det forte er børte, Tæn¬
derne ere glatte, de blive nu hvidere end før, og baade
Tænder og Hager er fuldkomne og stærke
Vil man nu kiende Hestens Alder længere, saa maae
man see paa oven Tænderne, de viser det nogenledes. -
det 12 og 12 Aar udslettes Kornet af de to Mitterste
Fortænder oven til. J det 13de og 14de Aar udslettes
Kornet af to Fortænder oven til en paa hver Side af de
to Mitterste, paa denne Tid kalder ogsaa Vorten bort
paa Laarene, dog ikke paa alle J det 5, 16 og 17de
Aar forgaaer Kornet af de to yderste hiørne Tænder oven
til foran i Munden, saa ere Tænderne glatte oven og
under. Jo ælder nu Hesien bliver, jo længere og jo
hvidere blive Tænderne, Tandkiødet kryber ned og bliver
løst, Hagerne bliver lange tykke og stumpede for Enden
som en Finger. Kommer Hesten over 20 og hen mod
30 Aar, saa blive Fortænderne saa lange, at Læberne
neppe kan bedekke eller skiule dem. Ligesom Hesten fælder
de forreste 12 Tænder i 3. 4 og 5te Aar, saa fælder
den ogsaa Kindtændere paa samme Tid. J det 3die Aar
de 8 forreste oven og unden, i det fierde Aar de 8 Mit¬
terste, og i det 5 Aar de 8 underste. Det er kun siel
den at Hopper faae Hagerne, og gemeeenligen duer de
ikke til Stuterier naar de have dem; thi enten bringe de
slet ingen eller gandske faae Føll; men holdes ellers for de
tiærkeste og dygtigste baade til at ride og kiøre for Vøgn.


Den Søefarende.
Om Compassets Forandringer og Charter derover.
J¬
agnetnaalens Egenskabers Opdagelse, formedelst
hvillen man altid og paa alle Steder veed at bestemme
Himmels-Egnene, er en af de allernyttigste og allerumi¬
steligste ihinseende til Søcfarten. Compasset er Styr¬
mandens bestandige Veyviser, uden hvilket han i det store
viide Verdens Hav skulde daglig fare vild, og aldrig
komme til den beftemte Havn.
Det andet næsten ligesaa nødvendige Hielpemiddel
for de Søefarende, ere Charter, som viser Landenes
Beliggenhed og Distance fra hianden, under hvad for en
Himmels Egu man skal søge samme, og hvilke Have man
maae seyle igiennem, for at komme dertil. Styrman¬
den maae daglig og hver Time have Søe=Chartet ved
Haanden, for ikke at tage feyl af den rette Cours, og
ved Hielsp af samme veed han at udregue, hvad for en
Vey han allerede har lagt tilbage og hvor mange Mile
han endnu har at feyle, førend han kommer til Landet.
Uden Compas og uden rigtige Søe=Charter torde ingen
Skipper vove at giøre en lang Reyse, efterdi han ellers
hvert Øyebiik skulde være tusinde Farligheder underkastet.
Der ligger saa meget Magt paa, at et Søe=Kort
er forfærliget med den allerstørste Nøyagtighed, og saa¬
vidt mueligt er, uden alle Feyl, at man ikke kan anvende
Umag og Flid nok derpaa. Naar i Særdeleshed de
farlige Steder, Grunde og Klipper ikke tydelig nok an¬
merkes, saa er et Skib hvert Øycblik i Fare for at støde
paa. Jeg vil ikke denne gang udlade mig videre over
denne Artikel; men jeg vil allene opholde mig ved Com¬
passet, og uden at melde noget om Maaden, hvorledes
d tie Justrument giøres, saa vil jeg ikkun blot allene tale
om Magnetnaalens Henvendelse imod Nord=Polen. Vi
veed allerede for længe siden, at Magnet Raalen ikke viser
lige imod Nordpoken, men at dens Henvendelse lider me¬
get merkelige Alvigelser. Man har merket et Magnet¬
naalen enten deelinerer meer eller mindre imod Østen eller
imed Venen, eftersom man besinder sig under det ene
eller andet Himmelssirø.. Man har ligeledes merket,
at Declinationen ikke paa alle Steder og alle Tider er
li e; at den uemlig i adskillige Egne Aar for Aar tiltager
regeliæssig, ligesom den paa andre Steder er rykket
frem fra Østen imod Vesien. J Paris var f. Ex. Mag¬
netnaaleus Deelingtion8 imod Osten Aar 1710, og Aar
1 6. var den 1.2, imod Vesten, saa at Afvigelsens
Forandring over hovedet i 70 Aar beløber 260 20,.
Pig, andre Steder har man i mere end 108 Aar ingen
Forandring meiket, som f Et i Madagascar, hvor De
clinationen Ar 1656 blev bemerket 19, og ligesaa var
den endnu 1756. Der findes endog visse Himmelsstrøg,
hvor Magnctnaalen viser lige imod Rorden, uden mindste
Afvigelse, hverken imod Østen eller Vesten.
Just disse Magnetnaalens Forandringer og ubestemte
Afvigelser har givet Leylighed til, at allerede saa mange
lærde Mænd og erfarne Naturkyndige har anvendt al
Flid paa, at opdage den sande Aarsag dertil, og at fast¬
sette en vis og bestandig Therorie. Men uagtet al an¬


vendt Møye har man hidindtil dog ikke endnu kundet naae
sit Øyemed. Man veed af samlede Erfaringer temmelig
nøye at bestemme Afvigelser under alle Himmel? Egne;
man veed Declinationens Forandring for hundrede og
halvtredsindstyve Aar siden; men denne Afvigelses og
Forandrings Love ere os ubekiendt, og følgelig kan vi ikke
komme til nogen vis Theorie.
Hr. Bellis har derover ved hans nye Charters For¬
færdigelse ingenlunde havt Theorien til Øyemed, Hans
Sigte har ikkun været, at anmerke Magnetnaalens sæd¬
vanlige Declinationers Forandringer i de bekiendte Have
til Fordeel og nyttig Brug for de Franske Skippere og i
Almindelighed for alle Søefarende. Naar Styrmanden
blot vilde seyle efter den Stræg, som Magnetnaalen viser
paa Compasset, saa skulde han tilsidst, alt efter som Ste¬
det, han vil til, ligger langt borte, ikke paa mange Mile
nær komme til den bestemte Plads.
Endnu en anden Nytte, som man har at vente a
disse Hr. Bellis Charter, bestaaer derudi, at man altid
veed, paa hvilket Sted af Jordkuglen man befinder sig,
og paa hvad for en Egn man setter sin Cours til.
Det er enhver bekiendt, at vi har den berømte
Haller at takke for de første Charter om Magnetnaalens
Forandringer. Efter ham har Montague og Dadson
bekiendtgiort to Charter, det ene Av 1744 og det andet
Av. 1756. Derefter udgav Hr. Bellis sine. Han har
i lang Tid samlet flere, end tusinde Jagttagelser af Søe¬
farendes Dagbøger; men da han begyndte sit Arbeyde,
indsaae han snart, at han endda behøvede et langt større
Antal. Han har holdt sig til Variationen for Aar 1756,
og overbragt alting paa den Parisiske Middags=Linie.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Anmærkninger.
1 Nye Opdagelse imod Hovmod.
F¬
ire eller fem Fod lange Folk ere altid mere høytra¬
vende og haardnakkede, end Folk af sex til syv Fods
Høyde. De tænker ved deres stolte Character at holde
sig skadesløse ihenseende til deres liden Legems Gestalt;
og de søger at ophæve sig over hele Verden, ret ligesom
de frygtede, at nogen skulde træde dem paa Hovedet.
Saaledes giør Bramsen; den hæver sin Brod i Vey¬
ret, for at stikke alle dem, som komme ham nær.
2 Veyviisning.
Hvor vil Du hen, Ariste! Du er paa en gal Vey,
naar Du vil finde den Mand af Fortienestr, som Du
leder efter. Han boer ikke i det Huus, hvis udvortes
Pragt og Skiønhed opvekker Forundring hos de Rey¬
sende. Du er vildfarende; man har forblindet dig, og
du maae gaae en anden Vey. Gak op i det tredie
Stokperk; der boer den kloge, duelige og ærlige Mand,


som Du søger De prægtigste Bygninger ere gemeenlig
ikke andet, end meget artige Fuglebure, hvorudi findes
Papegøyer af alle Slags Farver.
3 Religioner.
Perserne tilbeder Solen hver Morgen; Chineserne
nedkaster sig daglig til Jorden for deres Afguds billeder;
Muselm endene har visse Timer at paakalde deres Gud
om Hielp udi; Jøderne har deres Sabbath; de Christ¬
ne deres Søndag; men Nerinde tilbringer hele Aar
midt iblandt saa mange Religioner, uden engang at be¬
kiende hans Skaber.
4 Den Reysende.
Grgan reyser og kommer til en Stad; han erkyn¬
diger sig allerede uden for Porten, om der findes smukke
Piger; han kommer ind i en Giestgivergaard, og førend
han har lagt sin Reysekiol fra sig, har han allerede giort
sig Umage at omfavne Pigerne i Huset. J Morgen ere
alle Vindves Ruderne og Veggene skiulte med Tvetydig¬
heder og Vers, som forraader de største Udskeyelse; og
endnu i Aften besøger han gandske vist alle fordegtige
Steder. Ved Middags= og Aftens=Maaltid, i Selska¬
ber og hvor han ellers befinder sig, tales stedse om Kier¬
lighedshandeler. Hele Huset klinger og lyder af skamme¬
lige Ord; alle Fruentimmer flyer for ham, sperrer sig
inde, bliver røde i deres Ansigter, og ere bange for at
komme frem igien og lade sig see
5 Et eget Slags Folk.
Der findes høytidelige Folk, som synes stedse at
forestille en Kirkes eller Skuepladses Udzirelse. De leer
aldrig, de bærer Næsen høyt, seer ingen Tid nedad, ta¬
ler ikkun sprogviis, uddeler deres Gotbefindende som Be¬
falinger, klapper med Hænderne til Tegn paa deres Bi¬
fald; de veed, hvor vidt de skal ledsage deres Besøgelser,
og hvor mange krumme Linier, der hører til en ret Com¬
pliment. De har en Calender over alle Velanstændigheds
og ModeVisiter; de bestemmer en vis Klædning til sin
visse Dag, naar de ville offentlig lade sig see, ligesom
man bestemmer en vis Time for Soldaterne. Har ikke
disse Folk Fortienester?
6 Phillis Sygdom.
Phillis veed, at hun er syg, uden at vide, hvor
hun har ondt, og hun a fordner hendes Upasseligheder til
alle Dage i Ugen med en forundringsværdig Rigtighed.
Snue, Hovedpine og Bryden i Kroppen staaer hende
stedse til Tieneste, fordriver hende Tiden og giver Ma¬
terie til Samtale i Selskaver. Er det ikke billigt, at en
Kone, som ingen Forretn uger har, kan af alle saadanne
ubetydelige Ting giøre sig vigtige Affairer?


Borgeren i Hoved=Staden.
Kiøbenhavns Stads Matricul og aarlige Skatter, forfattet 1756 og 1760. (See No. 6.)
Øster i
Al. T. Al. T. Al. sM. sk. Rd. Rd. j - - fR. Msk. R. M sk. sk.
ye.
(1 3 -s1 - -
11. 18257 - s237 1 6 -. 235 i 230
Gaden.
-5 14-4
(J. F Liebenberg,
j1 3 1 1 --
20 Forvalt. Widerøe 17. 1351 -13211. 6-
310 1 346
1 3 12j1 1
13
"s1-
21 Georg Eritius 1. 23298 - 1271 6-
276 294
4 f1 g 121 -
260
j1 3 - j1 - -) 4!
15 D2B3 J2S8US
222 Hans A bech
i j1 3 12f1 -
4 s1 3 -1-
15. 20
2516
250 245
((østergade
1§. 101276.
4 j1 3 12s1 -
23 (Tværstrædet-
David Bang:
1--.
2591s. 1260
(Øiergad.
285
8 103284
1 3 121 -
24(Tkærstædet--
Kohl, Urtekr.
201 § - 200
"1 --
210
11. 41221-
251 Øst rgade-
5 145- 4
(Fr d. Sprink
5 6 s-3 8
1. A154 J41J28
(iKirkegaarden,
-5 14s- 4
("Conrad Greuel
1 3 -11
to. 21 194 17716
26 Øxergade. -
§ 14- 4
Joh And. Smith,
1 -
1 210
27 Frid Fridcrichsensto. 23 231 -12113 6
7
225
210
28 Pierre Charlov 10. 21 230 -12101 6
5 14s. 4
1. 3 -11-
29 Hans Munberg l11. 2 172 - 157 J§.
-5 14 -4-
32916
18
(østergade -
4 J1 3 -l1 -
IL. IMAB"LISJ3 SP3AS J 25
30 Kirkegaarden
sagl.5 15 1251 2
(fReenberg. -
61-3
145
82
§. 2158 J14a 6.
311 Østergade --
5 14. 4
Jb Olsin Weise.
s1 --
235 1 25
32 Chi Rah Brbr 15 11235- 1233 s§..
43
41 3 i2st.
2782 6
(Øsiergade. -
(4. 231)
2 1 71 3
9545. 430
30. 1611803
33( Tværnrædet -
i 1 52-
4543
(Kirkegaarden,
41. 161
Nic. Redelberg,
"Viiutapper
1901
1§. 22.
(Østergade
"1--1 44
77
12. 14 )209
34 fTværstrædet-
1 3 12s1 --
((Bertel Petersen,
226
14 1P.
35( Østeraade
3 1 --
501138P255
(iKirlestrædet
9. 22 304
43
1 3 121 -
(sPeter Vanino
15521
51. 13
36( Østergade
2 5 1312 --
7-J12aol144.
(Amager Torv- (27. 11P)1315, 1498.
ja - 2s2 3
149.
( Kirkestrædet -
43.
(Frue Grøn-
2 -10s1 2 8
lasid 2
StoreFængestræde 14.
400
2 1 1111 2 s
971 2 8 1345
(Lille Kirkestræde l29. 7s395
3 f
J
11


21


Ml. T. Ml. T. Al. IMsk.! Ad. ! Rd.
sNye
JRMsk RMsk. sk. i sk.
j1 3 s1 --
StøreFægestvæde 14. 11705 - 133917. - s395 J420
(1 3 1211 - -
83 C. Rasmus. Bager,
1 3 -1 - -
39 Ephraim Bouman 14. 4643 - 13217 17. 1 1375 J435
1 3
7. 3
335. 7. Jags l4g;
4ofVilh. Deher
1g. 81523
J2 2. 913
26217.
41( Store Fægestræde 13. 3
2 5 13s2-
((Store Kirkestrædel 47 14f742.
415 J3. 81550 160
1. 512
(jAssistence=Huset
§ 6.
42 Store Kirkestrædel 9. 61350 a f20913. 8 f120 13
3 15l-2
"5 61.
21313. 8 s125 j14
43 Lar Jensen Bøgilid 917372-
3 1551 2
"5 61- 3
1204 3. 8 120 133
18
4 Hans Did Walter| io. 9 239-
3 15 - 2 8
24213 8
Store Kirkestræde 13.
23 1 3p316
1 3f1
45(stirkegaarden
4632 8 s160 J190 s44
6. J1 3 12s1
e 3 10 4 2
212
3 155- 2
§ 63 8
46 Store Kirkestrædel 1. 3120 - Jog13. 8 65
§ J.5 14s. 4
1963
47( Store Kirkestræde 17 16.
J. 3 11-
414
(skværstrædet - s122As16
"J3. 8 15 1110
1 3 121 3
5 6-3
1o. 8s247 J21312 8 90 j1o5
48 Kirkegaarden
5 14- 4
5 6
49 A Lars. Eggeris 1111238 - LA192. 8 90 1110.
5 14-4
2384
Folsertegarden. Jaa 1thaga . s. 3 hos høs
5 61
(lLille Kirkestræde J11. 13
-5 147
"5 612
51 Lille Kirkestræde (t1. 7257 - 24882. 8 ! 95 (110
6 -.3
31
52 Fr. Thumsens Enke 10 22 322 - 226 2. 8. 95 s115
§ 145 4
12
53schrist Rasnusen 1s 1asada lao7sa 8 85 l1i¬.
-5 145. 4
3 -s1 -
54lH. Hans Dorftrup 11.1 174- l158 12 SJ65 90.
5 145 4
6f
Jiskan Han Bilants i 14 16g J13. s. 8 65 støs
5 145 4
61- 8
56 Kirkegaarden. JS10 131 -f11913 8!
3 14 - 2
Hans Monberg.
5 6 - 3
57 Christ Morteusen 1. 38 f23138.
5 14s- 4
-- - -
sAugust Helmuthlrt. 3127 - 115 3.s 65
33
13. 6
(60(Kongensgade
--
16ALSS Jo5 io;
12. 161178
((Kirkegaarden,
§ 14
§ 6, 3
961 2.8.
1g. 9105
3
61 Kongensgade
315 2 3f
118
And Langballe
De underste Tal er Forhøyelsen.
Mere følger.
derf udgives ugentig 3 Stykker. Prisen er 4 Mk paa Tryk= og 6 Mit paa Post=Paninr for Aargingen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 22 og 23


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden,
Om Forlovelser.
E¬
r det tilladeligt og forsvarligt, at en Pige for¬
lover sig? Dette Spørsmaal er ofte og adskillige
Steder bragt paa Bane. Det har sundet baade sine For¬
fægtere og Modstandere. Men jeg mener, at ligesaa
lidet, som Forlovelser i alle Tilfælde kunne forsvares, saa
lidet kan man og fordømme dem. Dog den allermindste
Part af forlovede Personer kan man frietage fra den Be¬
skyldning at de have begaaet en Feyl, som de maaske
ville fortryde deres Livs Tid.
Det er rart at finde en Pige over sine 16 Aar, der
ikke haver en Kiereste; men ligesaa rart at hun eyer denne
Kiereste paa en lovlig og ordentlig Maade, med Foræl¬
dres og Venners Samtykke. De fleste Kierester ere
Smuekierester, som Jomfruen skal stiele sig til at tale
med, som hun paa mistænkelige Tider maa enten have
paa sit Kammer, eller forlade sine Forældres Huus om
Natten for at finde ham tredie Sted. Hvad de her tage
sig for, vil jeg ikke være saa stræng at troe efter Rygtet
og en mistænkelig Formodning; men nok er det, at baade
Tiden og Stedet er mistankelig for en Pigts Ære: nok
er det, at man ikke kan have de beste Tanker om en Pige,
som indslutter sig ene med en Mandsperson paa en Tid,
som de betiene sig af, der have ont i Sinde. Meer end
nok er det, at en Jomfrue herved overtræder en Datters
Pligt, i at lade sig finde i Armene paa en saa kaldet Til¬
beder, naar Forældre troe, hun ligger indsluttet i Søv¬
nens Arme, og hun maa være saa frie som hun vil, fra
det, Verden dømmer stridigt mod en Jomfrues Ære,
saa kan hun ikke frietages fra Mistanken.
Jeg sætter, at 3die Mand kommer over dem, og
finder et Fruentimmer ene med en Mandfølk om Natte
Tider, paa et mørk Værelse, uden Huusfaderens Tilla¬
delse, uden Vidner om deres Opførsel og Samtaler,
hvad skal man dømme hende for andet, end det, som
hun selv giver Anledning til (kan hun undgaae Navn af
en Nat=Frøken, som - jeg skammer mig ret ved at
sige det - endog kryber ud af Vinduer, eller praktiserer
sig Port Nøglen til, for at betroe sig til en Mands Per¬
son, som i saadanne Tilfælde vist er det nedrigste Krea¬
tur af Verden. Huu kan være Pige ihenseende til Gier¬


ningen; men aldrig kan man ansee hende for en dydige
Pige i denne Opførsel; og hvor umueligt er det at holde
hendes letsindige Kierlighed hemmelig og skiult? her be¬
høves jo et Mellembud til Breve, hvortil Pigen maae
underkiøbes, som maae være Postbud, give Signal,
staae paa Udkik, at ingen overrumpler dem i deres Sam¬
taler. Denne tienstagtige Aand skal idelig stoppes med
Klæder af Jomfruen, som gierne ikke har andet at be¬
tale med, og med Penge af Kieresten, at hun skal tie:
men tier hun? ja, indtil hun kommer til sin Kiereste,
og ligesom disse to sees og tale med hinanden, saaledes
dømme de og om alle Kierester, som ikke tør sees om
Dagen, hvilket Tieneske Pigen er alt for aabenmundet til
at holde ved sig selv, endskiønt Jomfruen tænker, hun
er en troe Siel. Desuden maae en Jomfrue for denne
Smuekierligheds Skyld fornedre sig under sin Pige,
giøre hende til sin Fortroelige, kalde hende sin Medsøster
og taale megen Grovhed af hende, at hun ikke skal søge
fia Hevn ved at fortælle Forældrene noget om deres
Datters Natvisiter.
Saadan noget følger af hemmelige og stiaalne For¬
lovelser; thi deres Passioner ere alt for heftige til at kunne
elske, uden de hver Dag faaer et Brev med en Hob ekkele
og smutsige Talemaader, og om Natten tilsværge hver¬
andre en Kierlighed, som de ikke vide om de kunne eller
ville holde ved lige. Dette maatte vel afskrække ethvert
Fruentimmer, som troer, at hendes Ære bestaaer i en
stræng Dyd, fra at forbinde sig med et Mandfolk, som
hun ikke kan eller tør være bekiendt, naar hun hver Øye¬
blk maae frygte for at blive en Snak i Byen, og under¬
kastes en vis fornoden Haarhed af Forældre eller Venner
for at forebygge Familiens Skam
Men hvad kan ventes af denne Kierlighed, intet,
med mindre hun vil søge det paa den skammeligste og ne¬
drigste Maade. Denne Smuekiereste er giernee en Per¬
son, som hverken haver Aar eller Fortienester, hvoraf
hun snart kan haabe at see sit Ønske opfyldt, en Person,
som geskæftiger sig ikke med andet end Romaner og Viser,
for at samle nogle forliebte Jndfald til at fylde i Jom¬
fruen Ofte er han en Person, der haver Hierter nok
til alle Fruentimmer, og efter en Koncept kan udskrive
et heelt Dosin Breve til forskiellige Jomfruer, uden at
holde nogen af dem Ord.
Lad ham endog være oprigtig, ikkun elske een! lad
hans Kierlighed være stærk indtil Døden! det kan vel fin¬


tes. Men er Jomfruen tient med hans tømme Kierlig¬
hed uden Levebrød? er hun vis paa at hendes Foræl¬
dre og ville biefalde dette Valg, at de skulle give deres
Datter bort til en brødløs Person, hvad bliver her da at
giøre? – enten maae hun give Smuekieresten Afskeed,
eller i en halv Snees Aar qvæle sig selv med et frugtes¬
løs Haab, eller tvertimod Venners Villie træde i en
Stand, hvor Kummer, Gienvordighed, Uenighed og
1000de Bebreydelser ville blive Frugten af hendes taab
lige Kierlighed. - Men alt dette var hun frie for naar
hun beholdt sit Hierte, indtil det var Tid at gve det
bort.
Troer De nu mixe kier=Jomfruer, af alt dette,
at De giøre sig selv stør Skade ved stige hemmelige For¬
lovelser, at De baade forspilde Deres gode Navn og
Rygte, og tillige Deres Lykke: følgelig at det er utilla¬
deligt og ulovligt paa saadan en Maade at forbinde sig til
en Person. Forlovelser ere jo et Løfte paa begge Sider,
at de ville ægte hira den; men dette Løfte behøves jo ikke
at give mange Aar i forveyen, allerhe st man ikke veed,
om Kieresten nogen Td sættes i den Stand, at kunne
forsørge en Famme, og naar han ikke faa r Levebrød,
kan der ikke heller blive Ægteskab, uden man vil føre det
i Armod; thi at gifte sig paa Forsynet gaaer ikke an i
alle Stænder. En anden Sag er det, naar man kan
leve af Haand=Arbeyde, en Bonde, en Haandverkmand
og en stærk Bemidlet, de behøve kun at forlove sig i Dag
og giftes i Morgen; thi de have det strax imellem Hæn¬
derne, hvoraf de kunne leve, eller Hænderne kunne for¬
hverve det, hvilke alene kunne gifte sig paa Forsynet.
Men hvor en Betiening skal erholdes, som indbringer no¬
get vift og tilstrækkeligt om Aaret, her bør altid en Mand
først have Huus og Brød i Huset, førend han engang
tænker paa at forlove sig. Den som uden dette begierer
en Piges Hierte, begierer hende ikke for at giøre hende
lykkelig; men uykkelig og flere med hende, og skulde vi
høre saadanne i Deres Ansøgning, om de end aldrig
havde saamange Patroner at fremlegge til Forsikkring om
en hastig Lykke, hvilket slige Friere ikke ere fattige paa?
ney anseer alle saadanne Friere for de farligste Fiender,
skiønt de ikke just ere det i Hiertet, men giøre Dem dog
ligesaa stor Skade, og troer, at det hverken er enstæn¬
digt eller tilladeligt at høre dem, med mindre de ved Si¬
den kunne frenlegge klare Beviser paa saa mange Jnd¬
komster, som ere tilstrækkelige til en nødtørftig og foruø¬
den Huusholdning.
Jngen For ovelser kunne derfor holdes gyldige, uden
de, som ved Førældres Samtykke indgaaes med en Per¬
son, der beklæder alerede et Embede, som er vor Stand,
ikke uanstændig, og hvor vi ikke skulle søge det daglige
Udkomme uden at finde det; her behøve vi ingen tienst¬
agtige Aander til Brevvexling, ey heller at tale med
Kieresten paa mistænkelige Tider og Steder; men han
kan gaae ind og ud til os, uden at nogen skal kunne sige
noget til vor Dyds Fornærmelse. Her see vi og vore
Ønsker til en vis Tid opfyldte, uden at qvæle os selv
med Bekymringer og Forlængseler, hvilke ere alle forlo¬


vedes Tid fordriv, at de snart frygte for Ubestandighed
hos Kieresten, snart, at det vil vare forlænge, førend
de see sig ret i Kierligheds Havn. Deres Brevvexling,
bliver en idelig Paamindelse paa Jomfruens Side, at
han ikke maae forsømme Tiden, bede, formane, trygle
og overhænge sine Patroner, at de skynde sig at hielpe
ham: han maae betænke hendes Aar, som blive mange
og den lange Forlovelses Tid, at der snart kunde komme
et Tilbud fra en anden Side, som hun af hendes For¬
ældie blev tvunget til at tage imod; hvorved deres Hier¬
ter med Magt bleve revne fra hinanden. Han derimod
skriver snart i hvert Brev til sin sode Engel, hvorledes
han nu er nør ved at blive hiulpet; han har talt mid den
og den Herre, som har forsikkret ham om deres formaa¬
ende Forbøn med anden mere løs Snak, som han an¬
bringer for at holde hende fast i Haabet, hvormed de
alerede forud, da de paa begge Sider kunde være roelige
og fornøyede, live meget kummerligt Liv, hun med at
see efter V kanser i Aviserne, og fælde Taare, hver
gang hun læser Listen paa de kopulerede, og han med sine
vemodige og tryglende Ansøgninger, som alle ere frug¬
tesløse.
Hvilket Liv er ikke dette, hvilken Uroelighed paa¬
føre ikke mange unge Mennesker sig selv i deres beste Aar,
i det de saaledes forqvakle sig selv med Forlovelser? de
tabe Lysta til at giøre sig ret skikkede til det de tragte
efter, fordi de see sig altid saa langt fra Maalet; de
blive tungfindede, forfalde til Utaalmodighed, Besværin¬
ger over Forsynet, og ofte kolde i denge indbyrdes Kier¬
lighed. De ønste sig vel 100de gange, at de ikke havde
forbundet sig; men have ikke Mod nok til at rive sig løs
af dette ulovlige Baand, eller deres hæftige Pasfioner
ikke ville tillade det; men heller krepere i Forventelsen.
Men hvis bliver Samvittigheden i saadan et Livaet?
skiønt man ikke kan frietage en Jomfrue fra at have hand¬
let meget uforsigtig, saa er dog Mandspersonen den,
som meest er at laste; thi han er den, som almiadelig
fører disse endnu uskyldige paa Kierligheds Sriller ved
sine forlibte Samtaler og idelige Hængende efter en Pige,
ved hans hykkelske Lovtaler og Berømmelser, hvorved
mange uforsigtige drages i Garnet: han indbilder hen¬
de, at hun inden Aaret er til Ende skal blive hans kiere
lille Kone. Ja ofte ere de saa snedige, at de kun begiere
et vilkaarligt Ja, nemlig om ikke noget bedre forinden
tilbydes, hvilket i sig selv ikke er andet end Trælker af
dem, at de kunne tilvende sig deres Hierter; thi den som
elsker oprigtig, taaler ingen Vilkaar, men vil et og det
allene
Hvilken Skam for Mandkiønnet, at ville betiene sig
af en Piges Skrøbelighed for at giøre hende ulykkelig!
hvilken Uret imod en elskværdig Jomfrue at føre hende
fra Dydens Vey og forspilde hendes Velfærd; thi i den
Tid han saaledes opholder hende med Kys og Snak,
kunde hun mange gange være forsynet; men enten holder
Rygtet om hendes Forbindelse andre Tilbud tilbage, eller
hun af en alt for øm Samvittighed over at bryde nogle
ubefindige og uberettigede Forpligtelser selv forkaster dem.


Og ofte blive disse Smuekierester dem utroe. Naar
de e delig tiggende ere komne i Embede, saa glemme de
alle deres Eder og gilte sig med en anden. Slig Bedragere
burde giøres baade ære= og brødløse; thi efter denne Ver¬
dens Forfatning kan ingen større Ulykke overgaae en
Pige, end at hendes Kiereste vender hende Ryggen,
hvorved hun ligesaagot maae slaae Ægteskabs Tanker
reent af Hovedet. Thi hvo tør siden begiere hende? en¬
hver frygter - enhver mistænker. - De veed vel hvor¬
for -.
Spørger nu kun, kiere Veninder, alle forlovede,
om det ikke er en af de største Uleyligheder, man kan paa¬
føre sig selv. Jeg forsikkrer, de skulle sande alt, hvad
jeg har sagt, dersom de ikke ere af det Slags, som stif¬
ter Kierester hver Maaned. Dømmer saa, om det ikke
er utilladeligt, at man forlover sig, naar Frieren ikke
kan fastsætte Bryllups Dagen, med mindre der skulde
være andre Omstændigheder, som kunne giøre det om ikke
just saa tilladeligt, saa dog paa nogen Maade taaleligt,
og Jomfruens Ære uanstødelig, hvilket jeg og som en
oprigtig Ven af mit Kiøn en anden Gang skal give mine
Tanker tilkiende om; thi her er nok, som i denne Sag
kan advares og formanes, naar man kan haabe at blive hørt.
Den lille muntre Jomfrue.
D¬
a jeg er Jomfrue, kan jeg ikke andet, end anføre
nogle Stykker af vor Berømmelses og prægtige
Forsvars=Ode til Jomfruerne ved Carl Gottfred
Budhugger, andet og forøget Oplag, som sælges i
No. 8. paa Børsen for 4 s. det er dog vel, at vi kan finde
et Forsvar og en Berømmer, da der ellers er nok, som
vil forkleine os
J myndige, yndige, kyndige Dukker!
J jordiske Engle! J Veneris Børn!
J Verdens Magneter! J Mandeler! Sukker!
J muntre, Allarte, som flyvende Ørn!
I Stadens Zirater! J ægte Chrystaller!
J Jorderigs Salt!
J Jaspis! Juveler! J moedne Coraller!
J Mandfolkes Alt!
J Smukke! J Skiønne! J Gode!
Til Eder er denne min Ode.


Man siger: J Volden allene besøger,
For der at erobre og tage med Vold
De springende Hirrer, som spiller og spøger
Med Skiønheder, ligesom Barnet med Bold;
Jeg sige: J Volden allene bestiger,
For at giøre Vold
Paa Hierternes Laster, og dennem bekriger
Med Dydernes Skiold.
Derpaa J beundred af Volden
Nedstiger med Seyer beholden
J ere det konstigste, fineste Stykke
Naturen har dannet i nyeste Form,
Dermed J kan Eder selv ønske til Lykke.
J ikke kuldseyle i sterkeste Storm.
Om nogle Grandteende ilde vil dømme,
Hvad skader vel det?
Der findes dog de, som Jer vil berømmer;
Thi Dyden er let
At kende, i hvor den og findes,
Om Dumhed end ofte forblindes.
For Eder, J Smukke! jeg falder til Fode,
Og ofrer paa Skiønheders Alter min Tak,
Fordi at J kiøbte og læste min Ode,
Og holdt den ikke for Digt og for Snak.
Bildhuggeren stedse sig skiønsom vil vise
For saadan Jer Gunst.
Og Eder afvilde, berømme og prise
J Bildhugger=Kunst,
Som Eders Beundring opvækker,
Saa tik han Jer Ode oplegger.
J tindrende Stierner! J skinnende Fakler!
J Blomstrende Roser! J Hierternes Brand!
J Vittigheds Glutte! Naturens Mirakler!
Her seer J, jeg tager mig Eder ret an
Hvad vil J nu derfor Bildhuggeren give?
Han beder: J vil
Opfylde hans Ode, at han ey skal blive
En Løgnere til.
J Smukke! jeg vil nu formode,
J flittigen, Læser min Ode.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om den ærlige og kloge Mand.
Æ¬
rlig og klog bliver ikke sielden satte imod hinan¬
den. Den Kloge passer paa sin Jnteresse; men
han er udsat for den bestandige Fare, at overskride Ret
mæssighedens Grændser. Den Ærlige, imodsat den
Kloge, veed af ingen Jnteresse at sige; han forsømmer
sine Fordele; i indviklede Omstændigheder er hans Ær¬
lighed det samme som et Lam i en tyk Tornebusk Han
handler efter en vis, men Mechanisk Rigtighed, ligesom
en Discipel skriver efter Linier. Denne ærlige Mand,
som man ikke kan tælle iblant de Kloge, er derfor ikke
dum. Han sigter ikkun til færre Øyemed end den anden,


fordi flere ikke skulde finde Rum i hans ellers sunde For¬
stands snevre Begreb Den Kloge maae sigte til mange
Øyemed; thi ellers kan man ikke kiende ham. (Midler¬
nes Opfindelse allene er ikke tilstrekkelig til Klogskab).
En Dumrian kan undertiden ogsaa treffe det rette Mid¬
del; men deraf kan man ikke slutte til nogen Klogskab.
Levendhed, eller om man heller vil kalde det Vivacitet,
er heller ingen Klogskab omendskiønt en flygtig Opmerk¬
somhed kan i en Hast iagttage flere Gienstande, og der¬
iblant kan finde det beqvemmeste Middel; thi dette skeer
ikkun tilfældig. - Ærlig heder ikke sielden saa meget
som godhiertig og tienstfærdig. Men Godhiertighed og
Tienstfærdighed udgiør det ikke, omendskiønt saadanne


Folk bør holdes i Ære. - Ærlighed i en negativ For¬
stand udelukker Ondskab og Bagvaskelse. - Ærlig og
ikke ærlig heder ofte saa meget som oprigtig og ikke oprig¬
vig. Man er oprigtig, naar man ikke holder tilbage eller
stikker under Stoel, hvor der af Ærligheden fordres en
Tilstaaelse, eller Sandhedens Forsvar, Uskyldighedens
Redning, Ondskabens Anklagelse, Bagvaskelsens Opda¬
gelse, og en vis Lidelse for Sandheden. - Ærlig og
falsk heder saa meget som god og fuld af Ondskab. Den
som ikke er oprigtig er derfor ikke fud af Ondskab. Han
skader ved ikke at giøre det; den Ondskabsfulde skader ved
at giøre det, og naar de ur holder sin Giøren hemmelig,
eller vel og antager Oprigtigheds Skin, saa heder han
falsk, og formedelst hans Ondskab, som skiuler sig un¬
derfundig. Den sande ærlige Mand stikler aldrig under
Stoel eller bølger noget. Han efterlader ikke, at anklage
Ondskaben, at opdage Bagvaskeren, og skyer aldrig en
vis Lidelse for Sandheden. Men den sande ærsige Mand
er ingen Fiskal. Han skal just ikke give Agt paa og pass¬
nogen op; men fornemmelig aabenbare saadanne Ondsta¬
ber, endog med sin Skade, for hvilke ikke er dicteret no¬
gen Straf i Lovene. – Jrke at tale Dadt om no¬
gen heder ikke, at tale got endog om det Onde selv, og
ikke at forfølde nogen, udelukker ikke den rene Vrede
som forfølger Uret. - Den ærlige Mand maae vaage
for Sandhedens Jnteresse; men for den vigtige Sandheds
Jnteresse, og ingen Jver vise for Smaating, - Den
ærlige Mand maae blive i hans Cirkel og ey gaae uden
for hans Grændser, i hvilke Forsynet har sat ham.
Hans Oprigtighed maae være forenet med Uegennyttig¬
hed. - Oprigtighed og Uegennyttighed ophøyer Siæ¬
In, at den føler sin sande Værdighed og sin indvortes
Ære. Thi den sande Ærlighed bestaaer i en fr dkommen
Uegenny tighed, forenet med den sande Ære og Følelse
af samme.
Borgeren i Hovedstaden.
Om handelen. (See No 20 og 21.)
S¬
taten maae ikke nægte gode fremmede Myndters Jnd¬
gang og Omløb i sit Land, men vel tillegge dem en
ringere Værd end sine egne, ifald det kan skee uden den
nyttige Handels Fornærmelse.
Kommer fremmede Myndter ind i Landet, saa maae
deres Gehalt undersøges, og deres Forholdelse til Landets
Myndter beregnes, deres Værd bestemmes, og saadant
tilkiendegives Publicum.
Det maae ligesaa ophyggelig forekommes, at Pen¬
gene ikke trekkes bort udaf Handelen, som at de ikke settes
paa Rente hos Fremmede og ey i Landet selv.
Da de gangbare Myndters Tilbagekaldelse og For¬
andring foraarsager stor Uorden og Skade i Handelen og
iblant Borgerne: saa maae Staten ikke foretage sligt, uden
yderste Nødvendighed.
En Creditor trekket Fordeel af Myndternes Værdies
Nedsettelse eller Afslag, og en Dibitor af deres Forhøy¬
else, men den sidste har større Prætensioner at giøre paa
Statens Hielp end den første. Metallernes Værdies
Forhøyelse i Myndterne er et Middel, hvorved en Stat,


som sidder i stor Gield, kan redde sig ud deraf. Saale¬
des bare Romerne sig ad, efter Plinii Vidnesbyrd, paa
den Tid, da den første Puniske Krig blev ført, da de
ikkun lode myndte deres Asses halv saa vægtige som for¬
hen, og dermed betalte deres Gield. Men, at gribe til
dette Middel, naar Værdien af de gangbare Myndter,
som findes i Landet, er endnu tilstrekkelig til at betale
Statens Gield det er baade ubilligt og farligt; hvor¬
paa findes adskillige bedrøvelige Exempler i Fraukerigs
Historie
Myndternes Forhøyelse, eller at myndte Penge af
slettere Gehalt, foraarsager, at Vahrenes Priis stiger,
men deres Nedsettelse eller Forringelse giør, at den fal¬
der Saa længe Udlændingen ikke kiender vore forhøyede
Penges indvortes Værdle, saa længe sælger han os endnu
sine Vahre for den gamle Piiis, men saasnart han kien¬
der samme, saa setter han paa sine Vahre, om ikke me¬
re, dog saa meget, som vore Myndter ere blevne slettere,
og det, som Staten har vundet derved i Førstningen,
tader den siden dobbelt; men denne Skade treffer ikke
allene i Almindelighed Staten, der paa saadan Maade
maae udskikke større Summer for fremmede Vahre, som
den i Besynderlighed treffer dem, der staaer i Behold¬
ning, der ikke faaer mere Løn, og dog alligevel dyrere
maae betale sine Fornødenheder.
Myndter man nye Penge af bedre Gehalt, end de
gamle eller fremmede, som ere gangbare i Landet, saa
udsetter man sig for den Fare, at de nye gode Penge
skal snige sig ud af Landet, og krybe ind i Udlændinger¬
nes Smelte Digeler, og de, som ere af slettere Gehalt,
komme ind igien i større Mægde. Vil man forbedre de
nye Myndter, saa maa: man forhen indkalde de gamle,
eller nedsette dem i deres udvoxtes Værdie.
Om man kiøber indenlandske Vahre for ringeholtige
Penge og sælger samme igien udenlands for gode Penge,
saa betaler man dem saa meget dyrere, som de fremmede
svære Penge ere bedre end de slette.
Handelcus Størrelse og Styrke retter sig efter den
Capitals Størrelse, som findes i Handelen, og efter sam¬
mes hastige eller langsomme Omsetning. Ligesom man
ikke kan tilsaae en stor Mark, saa kan man heller ikke føre
nogen stor Haudel med faa Penge. Formerer Pengene
sig i et Land og begunder at roullere i større Mængde,
saa kommer der mere Liv i alle Stænder; Kiøbmanden
giør større Foretagender i Haudelen, Haandverkman den
arbeyder flittigere, og Bonden pløyer bindskibeligere: fordi
de da lettere og bedre kan sælge Frugterne af deres Flid
og Arbeyde.
Skal Handelen forøges og blive større, saa maat
man formere Handels=Capitalen. Jkke alle Penge, men
endog de Vahre, som Jndvaanernes Flid frembringer,
hører til Handels=Capitalen, og da denne forøges ved Pen¬
genes Tiltagelse; saa maae man være betænkt paa te Pen¬
ges Formerelse, som circulerer i Handelen. Kan eller tør
Privatpersoner ikke tiene Handelen med deres Penge, saa
maae Staten hielpe den med sine egne Midler; thi de
Penge, som den giør Forskud med til nyttig Handels og


Manufacturers Befordring, indbringer den, om ikke
umiddelbar saa dog middelbar, de rigeste Frugter, og
giør dens Magt større.
Har Staten ikke rede Penge og Midler nok til at
understytte og udvide Handelen med, saa kan den ved sin
Credit forskaffe sig samme. Befestes ikkun denne ved fuld¬
kommen Sikkerhed, saa skal saavel fremmede som dens
egne Borgere-gierne laane den sine Penge for taalelige
Renter; thi hvo vil ikke heller have Staten til sin Debi¬
tor, hvis Jndkomster aldrig udtørres, end en Privat
Mand, hvis lykkes Omstændigheder er underkastet saa
megen Forandring? Med disse Penge legges Grunden til
en Laanebanke, forlenet saavel Kiøbmændenes Gods, som
Haandverkernes Arbeyde, og hvormed de bliver hiulpne
til nye Vahres Anskaffelse og Forfærdigelse. Saadan en
Banke, naar den er bragt i Gang, og dens Tredit er ret
befestet, kan fornere sin Capital ved Myndtsedler, som
den giver Værdie af rede Penge, og dermed forlene alt
det ubevægelige Gods, hvorved den derudi stikkende døde
Capital faaer Liv, og Landets Formue bliver større; end¬
skiønt det ikke kan nægtes, at der jo udfordres stor Var¬
somhed og K ogskab til saadant Foretagende.
Jo større Mængde Penge, der findes i et Land, og
jo mindre man har Leylighed til, at hensette dem i lig¬
gende Grunde, jo overflødigere flyder de ind i Handelen,
og desto ringere ere Renterne sammesteds; Engellands og
Hollands Exempler beviser dette. Hvor nu Kiøb= og
Haandverksmanden kan faae Penge for ringe Renter, der
sælger han sine Vahre lettere, end hvor han maae give
høye Renter. De lave Renter foraarsager og, at mange
Kiøbmænd lader sine Penge staae i Handelen, og heller
lader sig nøye med en liden Gevinst, end at han skulde
sette dem ud paa Rente. Staten maae derfor drage Om
sorg for, at Renterne stedse falder meer og meer, og ikke
stiger; men dette skeer ved Handelens Udvidelse og Arbeyds
Formerelse, som allersikkerst tilveyebringer Peuges Over¬
flødighed.
De, som holder for, at det er fordeelagtigt for
Staten og Handelen, at tilstæde enhver, at tage saa høye
Renter af sine Penge, som han kan faae, og anfører til
Grund: at Kiøbmanden kan de faae flere Capitaler til
laans, saavel af Borgere som Fremmede, ja at Udlæn¬
dinge selv trekkes derved ind i Landet, og at de Penge¬
Summer, som kommer tilsammen, stulle da snart sette
Renterne ned igien, farer vild i deres Mening; i d.t ikke
allene Sta en, men en og Borgeren taber, naar den
første udsender saa mange Lenge for høye Ærneer til
Fremmede, og Borgeren maae dyrere beeale Kiøbmanden,
sine Fornødenheder. Men naar Renteree falder, saa
vil den Udenlandskes Capital snart vandse t bage igien
End mere! vil den Frygt, at det kan gaae sialedes til,
ikke allerede være nok til at holde ham fra et komme til
os? og vil ikke mangen Kiøbmand da heller ophæve sin
møysommelige Handel og leve af sine Renter, end fort¬
sette samme? saa vist dette er, saa vist er det og, at ikke
de høye men de lave Renter nytter Staten og befordrer
Handelen.


Vexelbreve ere ikke allene nyttige for Stakn, min
endog for Handelen, i det de lader de rede Penge, i hvis
Sted de gielder, blive i Landet, og ofte treller fremme¬
de Penge til sig.
Hvor man udenlands faaer saa mange Penge igien,
ihenseende til deres Gehalt, som man hiemme har betalt
for Vexelbrevene, der er en Cours pari, og nyttig saa¬
vel for Handelen som for Staten; men hvor man faaa
mindre igien i Gehalt, end man har betalt derfor, dæ
er den skadelig.
Er Vexelens Priis i Landet lavere, eller lige med
de fremmede Penges Gehalt: saa holder den Pengene i
Landet i men er den høyere, saa gaaer Pengene ud: for¬
di Debitor i dette Fald finder Fordeel ved, at afdrage sin
Gield med Myndt, men i hiint Fald med Vexelbreve.
En lav Cours skaffer de fremmede Fornødenheder til let¬
tere Priis, og staffer mere Guld og Sølv til Myndten,
hvorved Pengene bliver formerede.
Ved Myndternes udvortes Værdies Forhøyelse sti
ger Vexel=Ceursen, og ved sammes Formindskelse eller
Nedsettelse falder den. Vexlerne kommer, ligesom Penge,
ind i Landet for vore Vahre, som ere solgte til Fremme¬
de, og gaaer ud igien af Landet for Vahre, som ere
kiøbte af Fremmede. Ligesom nu Coursen stiger ved
mange Vexel=Tagere, men falder igien ved mange Vexel¬
Givere, saa er den vedholdende høye Cours almindelig et
Tegn til, at Landet har trakt flere fremmede Vahre til
sig, end det har udsendt af sine egne. Da nu saadan
Handel er høyst skadelig for Staten; saa maae den lade
sig være høyligst magtpaaliggende, at raade Bod paa
samme og at hemme den høye Vexel Cours: saa meget
mere, da den giør de fremmede Fornødenheder dyrere,
hvorved Landets Copital forringes, og Borgeren trykkes.
De Vahre, som handles med, har Staten at an¬
see, enten som nødvendige eller let undværlige, og vel at
overveye den Nytte og Skade, som tilvoxer den af deres
Jnd= og Udførsel
Lvnes uidler ere de første nødvendige Handels=Vah¬
re, og iblant disse fornemmelig det Korn, hvoraf Menne¬
sker og Qvæg har sin Føde Findes der ikke tilstrekkelige
Levnets=Mid er i Landet, saa maae man være betænke
paa, at faae flere opelskede. Findes ingen Leylighed der¬
til, og man er nødsaget til, at hente dem fra Fremmede
saa maae man paa alle Maader lette sammes Jndførsel,
for at faae damn for den leiteste Priis, som skeer, jostørre
Mængde der ankommer, og ikke ved Tvang og store Paa¬
leg at gidre dem dyrere eller jage dem fra sig. Forhand¬
ler man det Overflødige af sine egne Levnetsmidler til
Fremnede; faa maae Staten med stor Aarvaazenhed¬
pasie paa, at der ved alt for stor Udførsel af Landet ikke
for aarsages Mazgel og Dyrtid.
Foraarsager Misvext eller Mangel Dyrtid paa Lev¬
nets-Midler; saa maae Staten opmuntre saavil Bor¬
gerne som Fremmede at tilføre samme, ved at ophæve
den derpaa lagte Told, eller ved at uddele visse Træmier.
Eller dersom Nøden udfordrer det, efter den gamle Re¬
publiks Exempel, vel endog paa egen Bømning lade


Kornvahre komme, og, om ikke for intet, saa deg for
billig Priis ov erlade samme til Følket, paa det at an¬
gel og Hungers Nød, som ofte forleder til Oprør, kan
derved blive hemmet.
J et Land, som driver udenlandsk Handel med Korn¬
Vahre, vinder Staten og Regentens Kammer, naar den
lader fremmet Korn=Vahre gaae Toldfree ind. Saa me¬
get som dette maatte synes at sige sig seiv imod, saa
grundet er det dog alligevel, og følgende Exempel kan
bevise Sandheden deraf. Man sætter til Grund, at et
Land, som avler 2000 Læster, Rug, og aarlig deraf
selv fortærer 500de Læster, havde udsrudt 1500 Læster,
og havde e dnu i Forraad 500 Læster; men at de, som
havde denne Forraad, holdte saa føst paa den, at Pri¬
sen stedse steeg høyere og høyere. Nu giorde Kiøbmanden
Overregning, at dersom Jndførsels Tolden, 3 Rdlr for
Læsten, som skal udgiøre hans Gevinst, blev eftergivet,
saa kunde han levere fremmet Rug, om ikke lettere, saa
dog for den nærværende giengse Priis, og derved fore¬
bygge Dyrtid i Fremtiden. Da nu Tolden bliver ham
eftergivet, saa skaffer han 200 Læster fremmet Rug und
i Landet, og formerer deroed Forraaden til 700 Læster;
men naar der ikke bliver f rbragt mere til Landets Behov,
end 500 Læster, saa maae de 200 Læster, enten strax
eller siden, hvad enten det er af den fremmede eller inden
landske Rug, føres ud af Landet igien og forhandles, og
for disse erlegges altsaa 3 Rdlr. i Told pr. Læst, som ind¬
bringer Regentens Kammer 600 Rdlr. Skulde vel
Kammeret have vundet disse 600 Rdlr, dersom det ikke
havde eftergivet den Told, som Kiøbmanden havde bereg¬
net sig til Gevinst? og skulde den stigende Priis og Dyr¬
hed, som geraadede Borgerne til Skade, vel være bleven
standset, dersom ikke Kiøbmanden, bevæget ved Tøldens
Eftergivelse, havde skaffet fremmet Rug ind i Landet
ney, visselig ikke.
Til de nødvendige Vahre henhører videre de af Na¬
turens tre Riger kommende raa Materier, som Borgerne
behøver til deres Arbeyde. Staten maae drage Omsorg
for, at samme bliver anskaffede i noksom tilstrækkelig
Mængde og leveres til billige Priser; efterdi ellers Haand¬
verksmanden formedelst Mangel af raa Materier, settes
ud af hans Arbeyde, og formedelst dyr Priis paa dem
ikke er i Stand til at levere sine Vahre lettere; hvilke
lette Priis er uforbigængelig fornøden, saavel til at be¬
befordre den indenlandske som udenlandske Handel.
Mere skal følge.
Jomfruens Fætter.
Adstillige Anmærkninger.
1. Det ene Sprog.
D¬
et er ikke ubekiendt, at mange taler et eget Sprog,
som man kan kalde Kleenmodigheds Sprog. Stedse
havde de nær død; stedse havde Vognen nær veltet med
dem; stedse har de fornummet ulidelige Smerter; stedse
har de havt fæle Drømme; stedse har de havt at bestille
med Forrædere, Troeløse og Sladdrere. Heftige Udtryk!


Men lader os derfor ikke blive bange. Der tør krn en
Hu d eller Fagl cropere, saa ken saadanne behiertede Folk
strax falde i Afmagt og Fortvivlelse
2 Gmauterie
Galanterie er en Videnskab, som har sin Begyndelse,
Tilvext og Fuldkommenhed. Man har at prive et vist
Slags Kærligheds Breve, og lade dem flyve hist og her
omkring, sukke, synge gabe, harme sig, udrerke Fing ene,
vise Tænderne, blinke med Øynene, heste et Styce
Baand fast, sætte en Fieder i, at give en flaggrende Til¬
løkkelser, og en uordentlig Haarprydelse Yndighed. Ved
lutter saadanne Spilleverker bliver unge Folk dragne ind
i Garuet. Man har Møye med at vogte sig for en Kone,
som paa engang regner, hagler, lyner og torduer.
3 Modens Virkninger.
Ney, jeg tør ikke meere lade mig see af noget Men¬
neske; man skulde pæge Fingre af mig; man skulde ud¬
pibe mig, siger Coline: Jeg havde i Gaar den Ulykke at lade
mig see paa den offentlige Spadseregang med en Prydelse, som
allerede længer end i to Dage ikke har været i Moden.
4 Kierlighed.
Kierlighed er nu ikke andet end en Myndt, som
gaaer af en Haand i den anden. Doris siger til enhver
af hendes Elskere, som hun har i Dosinviis: Jkkun
De allene er min Lyst paa denne Jord. Elskeren siger
det samme til hver af hans Kierester. Da nu dette for¬
holder sig saaledes, saa bliver ingen bedragen.
5 Studserens Snak.
"Ey, det deylige Barn! døde det ikke først for et
"Aar siden? Grevinden skinner som en Soel; hun giorde
i Gaar saadant Jndtryk i mig, at jeg min hele Lives¬
tid ikke kan forglemme det. Jeg maatte snart bive
gal over min Skjebne; jeg har mistet min Vinter=To¬
baksdaase, og jeg brektede Fiederen i Stykker paa min
Desodligeante, da jeg søgte efter den. Bør nessen ven¬
ter mig i Aften at spise med sig; det er eg gammel
skrumpen Kielling, hos hvem man intet bedre kan tage
sig for, end at man har sit Spaes med en Papagøye,
der pludrer temmelig vakkert; men hun formaaer no¬
get, hos Ministeren, og jeg vil være Borgemester.
Patrolen kommer nok aldrig meer; paa min Siel
var det en fortreffelig Bog; jeg læste de tvende Aar¬
gange med stor Fornøyelse. Det vil nok ikke vare
længe til, førend vi faaer Krig igien. Grevindens
Klædning er efter den beste Smag af Verden. Rus¬
serne har nu omstunder fortreffeligt Skydegevær. Den
tille Actrice giorde ret Mirakler i Gaar paa Comoedien.
Om otte Dage tænker jeg at reyse. Man lakkerer
nu her i Byen ligesaa got som andensteds. De Lon¬
donske Ryeheder begynder nu at blive temmelig vigti¬
ge ?. Saaledes lyder Studserens Snak. Der er
hverken Orden eller Sammenhæng udi; og dog giver
man sig Anseelse med saadan afbrekket Tale, giør sig el¬
sket, og vil endog holdes for en Mand af Forstand. Er
det Middag eller Midnat?


Borgeren i Hoved=Staden.
Kiøber havns Stads Matricul og aarlige Skatter, forfattet 1756 og 1760. (See No. 20 og 21.)
Nyei - Øster
Al. T., Al. T. Al. M. sk.) Rd. Rd. j- - R. Msk. R Msk. sk. i sk.
30 -
62 Kongensgade
2 1
711
16. 12 526 J4791 3 8 280
Tværstrædet-
2 2
911 3
114
61-
so. 18 169 - 154 38
63 Kongensgade
11
-*2 3
3 1512
64
5 65. 3
§. 13187 Jr-IASS 1OS J12.
Simon Hansen,
-5 14 -4-
. 3 51-
le ped Sgelund 1s 4390 s33s! 3 8l 2is 24
13
1 3 12s1 - -
6. - - -
14
5 6-38
10. 14 240  J216 J38 1125
Peder Aastrup
13
"5 14-4
11. 3
67(Kongenegade
70 1 100!
10. 221137 -
1231 38
§ 6 - 3 8 4
(Tværstrædet-
14- 4 -
25. 1L223 J2v2) 28
1555
J-2
85
68( Tværgade.
(Friderich Heiman,
5 14 4
115. 101
69( Kongensgade
229
15. 21 252
1. 2
135
38
(TTværstrædet -
321
(Hans Finch
1351
14. 16 376 - 228 138
205
135
70 Kougensgade
1. 3 1211 -s
71---
21 71 3
22
15. 9598 JAa38 J200
Peter Fischer
1- - -
1 3 12f1-
f10. -1335 - s224 1 381 130, 140
61- 3
JJens Klansen
.5 14.4
-4
"1 - -
Albinns Lehman 1o. 131356 -J234 38 135 150
§.j-s 14-4,
3 10. 2
3 Pedersen Brb. §. 16231 - li74AAS Jios 174
3 15522
Jens Thikløb. 15 16a17 1 l293! 38! 170 187!
5 6-- 3 § 44
1 3 1211 -
1 3 -s1
76sCapit. Breunrgl io. 1436 -242! 38 L30J 155.
5 14-4
-
771
31
Johan Danhem 9. 61419-J214 3 8 125 145
-5 14- 4
-¬
78
Meser Lebi Jatob, 4. 15 183 -li67!) 38 100
3 101 2 8
"5 14-4
--
--
JJ Georg Mi lesen| 8. 20 263 - 1188 3 8 110) 12
311
-5 14l. 4
Jorg Haa Klenst! 8. 925s -J129 38 b1es! 120l.5J. 5. 6s. 3 6.
5 s? S 14 - 4
3 8 10S J115
-5
Foh Vih Roadh §. 10la4s - 1176
5 l- 5ial. 4-.
12
17


sMl. T M. T. Al. Msk Rd. Nd.
"IR Msk. R Mskf sk. ! sk.
82
sAnthom Bøntia J 8 1J273 JBSHA SlrO LI.
§.3s1
83 --
5 14- 4 -f
J C. FraunBogb. 8. 22260-
183 s3. 8 1105
120
§. 611 3
i3
84
§ 14- 4
FsathLars rmag §. 13255.
3. 8 s105 (ta0
1 -
5 145- 4
851Otte Hans Brbr. §. 13278 190 3 8 1o 125
3 11 -
511s 4
86s3 Lorenz Skom, 9. 245
22 s2 2 si0s
-J1 - 4
145- 4
87Jaegne AndiGnod §. 10 160-
180 3 8 lios 125
-* -
88 Kongensgade f8. 19s256 El182 3. 8 J105 120
1
H. Michels. Brbr.
5 14 - 4
Jens Jensen Kob §. 8s251 - 17813 8 J105 115
§ 6. 3
"5 14. 4
Vint Bonsids l§. 19266- sr763 S sios J12o
4. 1 3 11-
-5 14!- 4
orsøle Balz Skom §. 16s262 Jis5 Ja 2 rio li2e
1-
5 14l- 4
92 Job Ang. Bolsen 9. 1270 - J189 3 8 J11S 25f
§ 6s- 3 af
"5 14. 4
33 ---- -
Tørkild Sv Lund; 8. 14 27. - 187
B. BLIO l2.
§. 3 8
314 4
2816
690
(Kongensgade
9a( Smedens Gang i 8. 19, 1620. 176 1. 121455 J455
71 3
Skipp Laugshuus
512
fi1. 7172- J17 3. 8! 90 sras
95( Kongensgade
65- 3 8
(Henrich Binche
-5 14 4
96( Kongensgade
(iUlkegaden
1§1414A -J13NA.8 s7.
5 6- 3 8
(Peder Thomsen
5 14- 4-
((Schrøder, Bogb.
s201
13 14
97 Kongensgade
17. - 211
5 6. 3. 41
3. 8 J12s 1145
Ulkegaden -
§ 14- 4
188138 srro 1140
"5 6 -3
1315207
98 Kongensgade
5 145- 4
1 3. -s1 -
298 J2. 8 1e75 l190
99sS Jensen Hyret sto 13o82
-5 14s. 4
40
21 71
(Fens Christ Eukesat 16 659 -sara sa. 8 l2ns sa70
6 . 3
2 291
5 6-
§. 4s220 -bIgolst. 12! 55 160.
102sUlkegaden -
315-28
"5 6 38
104 Jørg Hem Bødt s §. 5l196 - 16. s1. 12 471.
§. 31196 - J1ÖALt2 471
109 lullegaden
J33
s.Gens Simonsen i
De underste Tal er Forhøyelsen.
Mere følger.
Haaf udgurt ugalig 2 Guyllet Prisen er 4 Æk paa Fryke og 6 Æk. paa Post= Pavit for Aargangen.


1767
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 24.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste-Enken.
Betragtninger blant de Dødes Grave.
Jmedens jeg havde min Mand, boede vi engang saa¬
ledes, at min Mands Scudere=Kammer vendte ud
til en Kirke=Gaard. Min Mand var meget sælskabelig,
hvorfore og adskillige Mænd af Byen kom ti ham, og,
som man siger, pafserede Tiden iblant med adskillige og
opbyggelige Discourser, men ingenlunde med Kort= eller
andet Slags Spil, som nu omstunder er den almindelige
Modens Tidsfordriv, men som er ligesaa forargerlig og
skadelig, som uanstændig for Fornuftige Skabninger,
der burde bruge den beleylige Tid; og allermindst er saa¬
dan Tidsfordriv anstændig for dem, der skal paaminde
andre at kiøbe den beleylige Tid, saasom Dagene ere onde;
og i den korte Tid at arbeyde paa sin udødelige Deels Vel¬
færd. - Jblant andre kom engang een af vore Søgne¬
Mænd til min Mand, som gav Anledning til dise Betragt¬
ninger. Jeg kan ikke noksom forundre mig over, sagde
denne til min Mand, hvi De har udvalgt dette Sted til
Deres Studere=Kammer. Det er jo dog den allerelen¬
digste Prospect. De seer jo ikke andet end de Dødes
Grave. Jeg vilde ikke boe paa saadant et Sted, om
jeg end kunde faae Penge til. Jeg maatte jo være bange
for Spøgelse hvert Øyeblik. Jeg kommee ofte siidig Hiem
om Vinter=Aftener fra mit sædvanlige Viin Huus, men jeg
maatte jo være bange for mit eget Huus, naar jeg bøede
saa nær de Døde. Det er dog saa skummelt, og man kan
gyse ved det mindste, som rører sig paa saadanne Steder
i Mørke ---Ak! min Ven, svarede min Mand: Det
staaer visselig slet til med os, naar vi ere bange for at
komme til det for os fastsatte Maal. Hvad Syn er vel
mere behageligt for en paa et stormende og brusende Hav
længe omtumlet Seylende, end at faae den Havn i Sigte,
hvor alle Kaste= og Storm=Vinde ikke haver Sted, og hvor
de stølte Bølger maa legge sig. Jeg finder saadan Behag
i denne Prospect af de Dødes Hvilesteder, at jeg ikke vilde
ombytte den med en Udsigt til det Folkerigste Torv, eller
med nogen anden i Naturen indtagende Udsigt. De Døde
foruroeliger mig slet ikke. De hviler af al deres Møye.
Den, som haver en rolig Samvittighed, foruroeliges lige¬
saa lidet af Spøgelser ved Midnats= som Middags-Tider.
En ond Samvittighed er det værste Spøgelse inden i os.


Naar jeg rt vil forlyste mig, overlader jeg mig til Be¬
tragtninger iblant de Døde, thi da jeg veed, at alt Kiød
er Høe, og det eri fastsat for alle, engang at døe og der¬
efter Dommen, saa vænner jeg mig til at døe daglig, at
Dodens visse, skiønt uvisse, Ankomst ikke skal forekomme
mig ubevant, men at jeg kan glæde mig ved dens Ankomst,
og med Frimodighed bestaae i Dommen. - On det
ikke falder kiedsommeligt, sagde min Mand videre, vil jeg
give Dem en Prøve af min Forlystelse ved denne for Dem
ubehagelige, men for mig behagelige Prospect eller Ud¬
sigt:
Tanker blandt de Dødes Grave.
O! søde Roe! udviid dig her, min Tanke.
Lad Skummelhed kun ey forrykke dig.
Blandt Dødninger du kan dog sikkerst vanke.
Affi lede du og skal blive lig.
Betragt dit Hvile=Sted, din Havn og Sove-Kammer¬
See! her er Skranker sat for Vrede, Vold og Jammer.
Det tunge Aag her legges af vor Skulder,
Som legges paa den hele Adams Slægt
Her Udgang er fra Verdens Støy og Bulder.
Her Bettel-Stav med Seepter holder Vægt.
Ey Ring Forordninger har Sted iblandt de Døde.
En Mægtig og en Arm skal blive Orme=Føde.
Affielet Støv, en Haandfuld Jord, lidt Aske
Jndsvøbes i en Klud og Jorde=Blee.
Opblæste! o! hvoraf kan du døg braske?
Et Kikajon oprandt og visnede.
O! Daare! Stolte Aaud! see Jorden er din Moder.
Du selv er uselt Støv og Ormen er din Broder.
O! Stærke! som paa Dagene tør siole,
Som sikker gaaer og tænker her et Fred.
Blandt Dødninger du burde gaae i Skole.
Her lærte du at kiende Varighed.
Her saae du Goliath den stærkeste Philister
Er kun en svedet Traad, der og for Afmagt brister.
O! lækkre Tand! som mæsker dig, men nægter
Den Arme Brød. Breed for ham Disk og Dug.
Den rige Mand i Pinen hist vansmægter.
Du Mund u snart faaer fuld i Jordens Bug.
Der Ormen Giestebud igien i dig vil holde,
Naar til Naturens Ret du al din Skyld skal tolde.
O! Skiønne! som saa gierne dig vil speile,
Kom, speil dig her i andre Dødninger.
See! Døden suart vil til din Skiønhed belle.


At Tindrende fordunkles gandske her.
Der Læberne ey kan afpasse ublene Miner.
Der Pfilsbeens=Tanden fælt i Dødnings=Munden griner.
O! Frekke! som mod Himlen selv tør kneyse,
Som trodse tør: hvor bliver Herren af?
Ydmyg dig dog til denne visse Reyse.
Du Potte=Skaar hver Dag jo seer din Grav.
Mon du, hvor fræk du er, din Død kan gaae i Møde
Med uforfærdet Mod. Ak! du forfærdet døde.
Forstilte Slægt, som under hykkelsk Maske
Vil daare Gud og narre Mennesken;
Stryg Kalken af din kalket Grav og Aske.
Fey Hiertet reent for Hierte Kienderen.
Mon den ey Hiertet seer, som dannede dit Øye.
Hvor hykkelsk du end vil i Støvet dig nedbøye.
Frygtagtig.! som skielver ved at høre
Sang=Klokkens Lyd; som blegner ved et Liig;
Som ikke tør en nøgen Been=Rad røre.
Tænk! Raden vist og komme vil til mig.
O! gyser ikke ved at see et Grav=Sted aaben;
Men søger Troens Skjold, som er mod Døden Vaaben.
Beknyttet Aand, hvis Liv er her Strids-Dage;
Som løber for Clenodiet at naae;
Som Skygger ey for Legemet vil tage;
Som fægter for det Ævige at faae;
Som under Christi Kors og den Blod=røde Fahne
Vil stride mandelig og Vey til Livet bane;
Som ofte maae i Siele Nød udbryde:
Min Gud! min Gud! hvi har du mig forladt?
Som ofte maae i salte Taarer flyde,
Før Troens Haand kan faae ved JEsum fat;
Som er af Verdens Flok anseet for Giek og Daare,
Fordi du vilde ey med den dens Deel udkaare.
Glæd dig. Sce her, see her ophører Striden.
Her hviler du af Siele=Angester.
Her Indgang er til Ævighed fra Tiden.
Her sover du til Stunden omme er
Forkrænkeligheds Sæd i Jorden skal nedlegges,
For til et ævigt Liv at luttres og oprakles.
Frygt ikke da, min Siel! for Taugsheds Steder.
Friemodig gak ad Dødens Skygges Dal.
Du bliver ey forladt. Ney. Din Veyleder
Vil lede dig ind i sin Himmel-Sal
Din Hyrdes Kiep og Stav, den Hyrdes, dig forløste,
Vil understytte dig, husvale og vil trøste
Saa ofte du, min Siel, dig vil forlyste,
Begiv dig da til Dødes Boliger.
Her Verdens Støv du best kan af dig ryste.
Her finder du al Trøst i Trængseler.
See hist, min Siel, et Glimt bag Gravens mørke Telte,
See hist i Herlighed uovervundne Helte.
O! sidste Strid! dig vundet, ævig vundet.
O! Seyer=Helt! hielp mig at vinde den.
Naar Timerne i Glasset er udrundet,
Da tag min Siel, o! søde Siele=Ven!
Friemodig i din Troe jeg Døden gaaer i Møde.
Du op fra Døde stod. Jeg skal staae op af Dødt.


Huusholdersken.
Erfaringer om at bevare Frugt fra Forraadnesk.
N¬
aar Frugten nedlegges i gode og tette Egekar med
tykke Staver og Bunde, saa kan den længe conser,
veres; thi Hoved-Reglen er, at Luften skal holdes ude,
og Frugten bevares for Fugtighed og Frost. Frugten,
som man vil saaledes giemme, skal varsomt afplukkes, og
nøye iagttages, at den ey bliver stødt. Nedlegger man
Karrene i tør Sand i en Kielder, saa forsikkres, at
Frugten kan holde sig et Aar omkring. Det maae ellers
merkes, at de smaa Kar ere ikke fuldkommen saa paali¬
delige som de fiørre, efterdi Staver og Bundene paa de
smaa Kar maae giøres tyndere, og altsaa kunde ey saa
vel udeholde Fugtigheden og Luften, som naar Træet er
tykkere Spundhullerne kan heller ikke giøres store nok
paa smaa Kar, med mindre 2 Staver skal igiennemskie¬
res, hvilket giør Karret upaalideligt og utæt. Kar af
Halviønders Størrelse eller noget mindre synes at være
de beqvemmeste og beste. Men da der rummes mere
Frugt i saadant Kar, og den større Tyngde torde beska¬
dige den Frugt, som ligger nederst: saa kan imellem
hvert Lag af Frugt legges et Lag af Eegeløv. Løvene
tørres først i en Bager=Ovn eller i Sølen, og siden leg¬
ges paa et luftigt Sted, for at svedes ud, førend de
bruges. Men naar Karret ikke er større end af et Ankers
Storlighed eller lidet større, saa behøves ikke at legges
Egeløv imellem. Eege=Karrene behøves ikke at være
bugede, men kan giøres af lige Staver. Har man Ley¬
lighed dertil, kan de nogle gange overstryges med Fernis.
Paa saadan Maade kan man forvare ikke allene Æbler,
men endog Pærer, Citroner, Pommerantzer, Daddeler
og saadan Frugt; men om det og lader sig giøre med
Blommer, Kirsebær og anden løs Frugt, derom haves
endnu ingen Erfaring. Nødder kan got forvares i saa¬
danne Træe Kar, naar Karrene siden nedlegges i Sand.
Men førend de legges i Karret, maae de først i en Hob.
udsvede, og siden udbredes at tørres.
Den lille muntre Jomfrue.
Et rart Exempel paa en gammel Jomfrue.
1No. 19. fortaalte jeg dem en kort Historie om den
unge og dydige Lucretia. Denne Gang giver jeg
mig den Fornøyelse, at anføre et rart Exempel paa en
gammel og ikke mindre dydig Pige:
Bn gitte har nu alt tilbagelagt 60 Aar i hendes
Jomfruelige Stand, og det uden Murren og Knurren.
Hun er af Stand og riig, og i hendes Ungdom var hun
en stor Skiønhed. Græver og Baroner sukkede for hen¬
des Fødder, og tilbade hende, som en Gudinde, uden
at hun en eneste Gang derover glemte sin Menneskelig¬
hed. Af denne utallige Hiord af Tilbedere valgte hun sig
dog ingen til Gemahl. Fordi hun maaskee af Stolt¬
hed agtede ingen værdig? ney! vel fandt hun hos de
fleste en smuk Anseelse, Rang, Rigdom og Artighed,
men hos ingen af dem alle saa stor Dyd, at hun med
ham kunde haabe at blive lykkelig. Erøst, den uforlig¬
nelige Erast, som, foruden hans Dyd, besad intet af


Lykkens eller Naturens Skat og Rigdom, formaaede
allene at røre hendes Hierte. Men hendes Fader, stolt
af sin Famllie og sin Rigdom forhindrede, at disse tvende
dydige Hierter kunde belønne hinanden. Hun besluttede
altsaa, for hverken at fortørne hendes Fader, eller giøre
sig selv ulykkelig, at ser hendes Skiønhed at visne i den
enlige Stand Efter dette frievillige Kydskheds Løvte,
fandt hun ingen større Fornøyelse, end naar hun saae et
fuldkomment lykkeligt Par, som ved Dyd og Kierlighed
havde foreenet sig med hinanden. J hendes 61de Aar
saae hun sig endnu i Speylet med ligesaa stor en Sinds¬
Rolighed, som da hun var 18 Aar. Hun betiente sig


aldrig af det latterlige Hielpe=Middel, Pudder, for at
kunde skiule hendes graa Haar, saasom hun betragtede
de samme, som en ærværdig Prydelse for hendes Alder.
Hendes Tid delede hun imellem en stille og hemmelig An¬
dagt, i nogle unge Fruentimmers Underviisning, og i
Omgang med nogle meget faa Veninder, som vare lige¬
saa ærværdige og dydige, som hun selv var. Naar hun
undertiden var i fremmede Selskaber, hørte man hende
alletider at tage de Uskyldige i Forsvar, som hun saae
blottede for Lasters og Bagvaskelses Pile. Kort sagt:
man fandt ligesaa stor Fornøyelse i hendes Omgang, da
hun var 60, som da hun var 20 Aar.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden.
Om Handelen. (See No 22 og 23.)
S¬
taten maae paa alle Maader see at lette Jndførse¬
len af de raa Materier, som Landet fattes, og ved
egen Forarbeydelse af de raa Ma cier, som falder i
Landet hemme og hindre, at de ikke udføres af Landet til
Fremmede.
Raa Materiers Udførsel er ikke at tilstæde, naar
Land.t selv kan bruge og forarbeyde dem; men dersom de
ikke alle kan nyttes i Landet, saa er det dog mere fordeel¬
agtigt for Staten, at lade dem forædle og tilberede, end
at udsende dem raa; efterdi de, som forarveyder dem,
finder derved deres Underholdning, og, formedelst deres
forhøyede Værdie, faaer Staten flere Penge for dem.
De Vahre, som henhører til Klædedragten, ere for
saa vidt at regne iblant de nødvendige Vahre, som de ikke
tiener til Pragt og Yppighed, men til Nødtørft og Be¬
qvemmelighed. Kan et Land ikke selv skaffe sig saadanne
Vahre, saa maae man tilstæde de Udenlandske at indfø¬
res, men ikke, naar ligesaadanne eller andre Vahre findes
i Landet, hvorved man kan giøre sig de fremmede undvyr¬
lige. Leverer Borgerne saadanne Vahre til Handelen
saa maae Staten giøre sig Umag for, at befordre og for
mere denne nyttige Handel saavel i Landet som udenlands
ved Beskyttelse og Benaadninger; fordi den er en Kilde, hvor¬
af Arbeyde tilflyder de ledige Hænder og Staten Rgdom.
De overflødige eller let undværlige Vahre ere de, som
tiener til Yppighed og Ødselhed. Saadanne ere: Jnve¬
ler Guld=, Sølv= og Silke-Stoffer, kostbarr Kniplin¬
ger, spundet Guld= og Sølv Arbeyde, dyrt Huusgeraad,
og Galanterier, rare Vine og Lekkerbiskener; disse Ting,
naar de kommer fra Fremmede, maae, saa vidt murligt
er, holdes fra vore Grændser, til vore Penges Besparelse
og Bevarelse og deres Brug maae indskrænkes hos Bor¬
gerne, ja vel aldeles forbydes.
Arbeyder og avler man saadanne kostbare Vahre i
La ndet, saa kommer det ikke Staten an paa, om de Rige
køber dem af saadanne arbeydende Borgere, og ville unde
dem Penge derfor, men det er allerfordeelagtigst, naar disse
overflødige Vahre forhandles og giøres til Penge udenlands.
Staten maae ikke tilstæde, at der drives frie Handel
med alle Slags Vahre, uden Forskiel, men ofte efter Ti¬


dens og Omstændighedernes Beskaffenhed forbyde et eller
andet Slags Vahre, og erklære samme for Contra¬
bande. Ligesom det almindelige Væsens Vel kommer nu
herved fornemmelig i Betragtning, men samme ingen¬
lunde maae hindres af nogen Borger i Staten og
endnu mindre af Fremmede, saa beholder altid Regenten
Ret, til at give og erklære Handelen med visse Vahre
frie i hans Land, eller at forbyde den.
Jblant de Vahre, hvis Jndførsel ikke er at tilstæde,
henhører usund Spise og Drikke=Vahre, uduelige eller
forfalskede Vahre, skadelige hemmelige Gevær og Maski¬
ner, samt saadanne Vahre, som man selv har i Overflø¬
dighed, og som bliver forarbeydede af Statens Borgere.
Omendskiønt det lader ligesom at Staten tabte,
naar den forbyder sine Producters Udførsel; saa er dog
Forbudet nyttigt og nødvendigt, naar det angaaer de
Vahre, som Borgerne selv behøver og forbruger til deres
Underholdning og at forarbeyde, samt naar den borger¬
lige Handel og Vandel og Manufacturerne derved skeer
Afbrud og Jndpas.
Det maae i Krigs Tider ikke tilstædes, at giøre Fien¬
derne Tilførsel af Proviant og Munition
Vil Staten bevare sine Borgere for Skade, og ikke
tabe sin nyttige Handel med Fremmede: saa maae den
forskaffe dem dygtige og uforfalskede Varre.
Vragerbode og Haller, hvor Vahrenes Beskaffenhed
og Godhed bliver undersøgt, befordrer dette Sigte; og
disse Steder og Poster maae altid besettes med redelige og
forstandige Halmester og Vragere, paa hvis Vragning,
Beviis og Tegn man fikkert kan forlade sig.
Jkke ved Salg af ringe Partier af vore Vahre til
høye Prises, men ved store Partires Afsetning til billige
Priser, bliver mange Borgere forsynede med Arbeyde;
Handelen bliver derved større og Statens Skat forøges.
Naar man vil anvende Tvangs Midler, for at fast¬
sette eller forhøye Prisen paa vore Vahre, saa aabner
man Døren for dem, som handler med saadanne Vahre,
at fordrive os fra vor Besiddelse. Ville Fremmede paa¬
legge os denne Tvang, saa maae vi vende os fra dem og
til andre, for at holde Hævd over vor Frihed.
Mere skal følge.


Den Søefarende.
En besynderlig Tildragelse
J Beskrivelsen over den Reyse, som den Engl. Capt.
Woodes Roger gjorte omkring Jorden 1717 finder
man en besynderlig Historie.
Denne Capitain var gaaet under Seyl fra Floden
ved Amazonien til Øen Juan Fernandes. Denne Ø¬
var gandske øde; Capitainen blev forundret over at blive
en stor Jld vaer derpaa. Han tænkte da at Spanierys
havde bemestret sig den, hvorover han var vaersom; m.n
da han saae intet Skib paa Bayen eller deromkring, jaa
sendte han sin Sluppe i Land, hvilken nogle Timer der
efter kom tilbage igien, og havde et Merneske med som
havde skiult sig med Gedde Skind, og saae meget vild og
gael ud af Øynene, skiønt han viste sin slørste vornøy lse
over at befinde sig blant Engelske. Han havde stor Møye
ved at forklare sig got; efter 3 Dage kunde man først be¬
gynde at forstaae ham; da han fortalte, at han havde i
4 Aar været ene paa denne Øe, saa at han næsten gandske
havde forglemt sit Sprog, da han dog hørte hiemme
Largo i Provintzen Fif i Skotland. Hans Navn var
Alex. Selkirk; han havde været Bouteilleur paa et Skib,
hvorpaa Capitainen, navul. Stradling, havde for en Ue¬
nigheds skyld sat ham i Land ene, og givet ham en Flint,
et Pund Krudt, Kugler, en Kniv, en Øxe, en Kiedel,
nogle Mathematiske Instrumenter og andet Huusgeraad,
J Førstningen havde han været meget bange, saasom han
var saa allene, men med Tiden blev han saa vant dertil,
at al hans Melancholie faldt bort. Han havde opført to
Hytter, den ene som han brugte til Kiøkken, og den an¬
den til at spsse og sove i. Da hans Levnets=Midler vare
fortærede, som han havde faaet fra Skibet, øvede han sig i
at løbe efter Geder, og blev deri inden kort Tid saa lært,
at han kunde løbe den flygtigste op. J lang Tid havde
han spist med stor Væmmelse, saasom han havde intet
Salt; men lidt efter lidt blev han vant dertil Da hans
Klæder vare opslidte, betiente han sig af Gede=Skiud,
som han skaer til, og bandt sammen med Slindremme,
og betiente sig dertil af et Søm i steden for Syenaal.
Da hans Skoe vare opslidte, gik han med bare Been,
og hans Fødder bleve saa vante her til, og saa haarde,
at de vare næsten uden Følelse. Rotter havde foruley
liget ham meget, da de vare saa dristige, at de beed ham
i Benene og guov hans Klæder, naar han sov. Dette
er den Historie som man har gjort Robinson Cruses Ro¬
man af.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Om Vxeblod til Bygnings Anstrygning.
M¬
an tager Oxeblod, slaaer det vel og blander deri
ligesaa meget rød Farve, hvormed Huset overstry¬
ges; man kan og blande Halvparten Vitriol=Vand med
ligesaa meget Blod i Farven, men da maae Træet sam¬
me Dag anstryges dermed, eftersom Blodet og Vitrio¬
len kommer i Arbeyde med hinanden, om det staaer over


sexten Timer, da og Farven smitter, hvilket ikke skeer,
naar den inden berørte Tid bruges. Det som hermed
anstryges, faaer en skiøn Cou eur, som ikke lader sig lette¬
ligen afskylle af Regn; thi Blodet holder Farven fast li¬
gesom en Fernis, og smitter hverken Hænder eller Klæ¬
der, staaer og temmelig imod Solen og Luften.
Den som tilforn har strøget sin Bygning an med
Tiere, som siden er bleven mørk og sort, kan og hielpe
den til at faae en bedre Anseende, naar han tager Oxe¬
eller Koe=Blod, blander det med rød Farve og stryger
Huset over dermed Han skal befinde, at Farven holder
fast, og lader sig ikke jaa snart efskylle.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Anmerkninger.
1 Tiderne.
H¬
vor selsomme ere dog vore Tider, hvor mange usæd¬
vanlige og forskrektelige Tildragelser, hvor mange
forsærdelige Ondskaber oplever vi ikke! o m nogen for tresinds¬
tyve Aar siden havde spaaet dette, saa vilde man vist holdt
ham for at være gal. Tiderne kommer stedse igien; men
kan vel ligere Tider komme? og om dete sede, skulde da
Menneskene ikke blive Tigere og Leop order?
2 Springerens billede
Larmende at træde ind i en Kirke, mere for at spotte
Gud, end for at ære Ham; derudi at løbe ligesom man
intet Hoved havde; at tilbringe sin Tid deels i Kipper,
deels paa Kaffehuse; ikke at oplade sin Mund, uden for
at giøre Vind og snakke forargeligt Tøy; at falde gamle
Folk ind i Ordet og udlee dem; at giøre Støy og Al¬
larm i Billard=Husene; at tale til sine Betientere som til
Hunde, og ikke at ville betale hvad man er skyldig, det er
Springerens billede, malet efter Orignalen.
3 Den Gamle.
Moden har endog fortrylet den Gamle. Han salver
sine Hænder; han krøller sine graa Lokker; han barberer
sig hver Dag, for at være glat om Munden, han trækket
et hvidt Tørklæde, overstænket med Lavendelvand, op a
Lommen; han lader sig giøre en Modens Klædning a
Modens Farve; han bærer sit Lommespeyl hos sig; han
vilde ikke røre ved det eller det Fruentimmer med en Jld¬
tang, omendskiønt hun endnu ikke har fyldt fine 26 Aar;
han dømmer om alle Opera og Comoedur; han veed
Navnene paa alle Actricerne. Andre Masterader varer
kun i Carnevalet, men denne Gaule spiller Masqverade
saa længe han lever.
4 De forsigtige Piger.
Lad os ikke mere spadsere i Haven eller paa Volden,
siger Trine til Stine, det lader saa borgerligt. Vi ville
heller leye os en Vogn og kiøre ud. De har gandske ret.
Naar de gik, kunde man see deres grove Træk og deres
sminkede Ansigter, men naar de kiører, kan de forestille
gandske artige Figurer igiennem Glasset. Det er dydigt
at være forsigtig, og smukt at forstaae sig paa Optiken.


hørt Agtrnt utrsta Cska. Kkat. A aar kat at eæt at let esate de Læaerer


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 25.


Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer-Enken.
Middel mod det Tilfælde, naar Pattebørn suger
Hul paa Brysterne.
M¬
ange unge Koner ere saa ømme og kielne, at de
undseer sig ved, at legge deres Børn til Brysterne
at die, og bier ofte saa længe dermed, indtil Brysterne
ere alt for sterk opsvulne af den tilfaldne Melk; men a
sterk opsvulne Bryster flyder Melken ikke saa let ud, som
af dem, der endnu ikke ere saa sterk opsvulne. Følgelig
er Sugningen ved hine ogsaa langt besværligere og smer¬
teligere, end ved disse. Hine kan ogsaa langt før blive
saarede end disse. En Barselkone bør ikke bie længer
end 24 Timer, førend hun legger sit nyefødte Barn ti
Brysterne; og dernest, naar Børnene skal die, saa giør
hun vel i, altid at legge dem noget lavt, og at bøye
sig med Overlivet frem= og nedad saaledes over dem, at
Brysterne hænger dem ligesom i Munden. Saaledes lø¬
ber Melken dem frivillig ind i Munden; Børnene Har
da ikke tungt eller Umag med at die, og Moderen for
nemmer ingen Smerte, eller Brystvorterne lider det mind
ste. Det er og got naar Moderen i de første 14 Dage
eller 3 Uger, saa tidt hun har givet Barnet at die, be¬
stryger Brystvorterne med frisk, sød Mandel=Olie, og
strøer gandske smaastødt fiint Sukker derpaa Ved saa¬
dant Forhold beholdes stedse friske og hele Vorter; men
om der allerede er suget Hul paa Vorterne, saa kan man
dog alligevel bruge Mandel-Olien; thi den giør Vorterne
smidige, og heler Sprekkerne. Sukkeret renser de smaa
Saar, og giør ligtledes sit til, at de læges. Begge
Dele er ikke allene ey skadeligt for det diende Barn,
men meget mere behageligt, og foraarsager, at Barnet
gierne tager Brystvorterne. Om Brystvorterne for Bar¬
selsengen bliver enten saarede eller ømme, saa kan ligele¬
des Brugen af Mandel=Olie og Sukker giøre al ønskelig
Tieneste.
Som et Præservativ=Middel, at forekomme, at der
ey skal suges Hul paa Vorterne, kan man tage to Mu¬
skat Nødder, og udhule dem runde, eftersom Vorterne
ere store eller smaae. Derudi slaaer man reent Korn¬
brændeviin, dekker dem saa paa Vorterne, og lader dem
ligge saaledes Dag og Nat. Dog maae dette skee 4 eller
6 Uger førend Nedkomsten i Barselseng, og Muskatnød¬


derne fægtes med Brændeviin inden i 3 eller 4 gange dag¬
lig. Derved trekkes ikke allene Vorterne meget frem,
men bliver endog saa faste, at der ikke lettelig kan suges
Hul paa dem. Vilde man formode, at Vorterne derved
skulde blive alt for haarde, eller Melkekarrenes Aabuin¬
ger suerpes sammen, saa at deraf siden kunde foraarsages
Brystknnder formedelst Melkens sterke Tilflydelse: saa
kan Brugen af Mandel=Olien og Sukkeret lettelig fore¬
komme det, og giøre Brystvorterne smidige igien.
Man kan og tage et Viinglas fuldt af god Viin,
slaae samme i en Potte, eller Choecolade=Kop, binde tet
og fast over den med Papiir, og sette det ind i en Kak¬
kelovns=Trumle. Efter 18 til 24 Timer bliver intet til¬
bage af Vinen, undtagen et Fingervolle fuldt af Salve.
Dersom Heden er sterk, maae man undertiden see til Vi¬
nen, at den skal ey reent udtørres. Dermed bestryger
man det Sted paa Vorten, hvor Huden er af, eller
som er saaret, saa ofte Barnet har diet, hvorved Skaden
inden kort Tid læges
Følgende Mid¬
del er og befundet got.
Man sønderskierer det Knæsidt, som findes imellem
Ledderne paa Benene af en Oxe, i smaae Tærninger, og
lader det ved en bestandig Omrøren smelte over en sagte
Jld i en Digel eller liden Pande, dog saaledes, at det
ikke bliver bruunt, efterdi det ellers foraarsager Smerte,
naar man stryger det paa den beskadigede Vorte. Efter¬
at det er smeltet, tager man omtrent en Haandfuld Røl¬
leke, men som ikke bliver vasket, eller dog tørret igien,
om man vasker den, skieres samme smaae, tilligemed 3
eller 4 Røsiner, som endnu ere blaae; dette kommes i
Panden, og stedse omrøres med en Træepind, indtil det
begynder at blive grønt. Naar det er aftaget, trykker
man det giennem et reent Klæde, og kommer den udtryk¬
te Salve i en Theekop, eller ardet lidet Kar. Med
denne Salve bestryger man de beskadigede Vorter ofte
med Fingeren, hvorhos man og ofte maae legge Barnet
til det beskadigede Bryst; og omendskiønt saadant for¬
aarsager Moderen megen Smerte, saa faaer dog Barnet
ikke ringeste Skade deraf. Saa ofte det har diet, leg
ger man strax en med denne Salve bestrøgen Klud paa det
saarede Sted, og efter 4 eller 5 Dage skal man spore
merkelig Forbedring. Man tør ikke befrygte, at Ska¬
den jo læges omendskiønt Barnet ofte legges til Brystet;
thi Erfarenhed har beviist det, som et tvert mod.


Husholdersken.
Om at bevare Klædet og alle Slags Foerverk
for Møi.
Dertil ere følgende Ting tienlige:
1). Campher med Hørfrøe eller Peberkorn, bundet
i et linnet Klæde.
2) Rene Æsker borede fulde af smaae Huller, og
derudi friske Citroner indlagte.
3). Tørrede Hassel=Løv, Humle og Krufemyndt,
lagt imellem Klæderne
4). Malurt og Hassel=Løv, eller Malurt og Humle.
Alle disse Slags tillader ingen Møl at komme i Klæder¬
ne, naar man legger samme hist og her imellem Klæderne
i Klæde=Skabe og Kister, saa at de bliver opfyldte af
saadan Lugt.
5) Pelzverk skal vel afbankes, saa at alt Støv
kommer derudaf, førend man legger det ned; derefter
pakker man det ind i rene linnede Klæder saa fast som
mueligt er, og forvarer det iblant Lindtøy. Kister og
Skabe skal og saa vel udrenses, som mueligt er.
61. Fyrre=Træe, som er frikt og saftigt, og har
en sterk Lugt, fordriver og alt Utøy fra Klæder og Peltz¬
verk, naar det legges derimellem
7). En Teglsteen giort gloende i Jlden, og der¬
paa slaget god Eddike, og Dampen deraf indladt i Ska¬
bene, saa døer alt Møl deraf. NB. men der maae da
ikke være Guld- og Sølv=Tresser derpaa; thi saa anløber
de af Dampen og mister deres Skiønhed.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Cotill og Celia (to Fo tællinger
H¬
vo som seer fattige Fader= og Møder= løse Børn at
lide Mangel og leve i Elendighed, og, af Taknem¬
melighed imod den almindelige Fader, viser sig som en
Fader imod dem; hvo som opleder Enken med hendes
hielpeløse Børn, for at lette deres Elendigheds Byrde
for dem, fornemmer, hvor sødt det er, at giøre got.
De, som af lige bevægende Aarsag opretter deres Brødre
ved virkelig Hielp, maae kiende denne Følelse Den rige
Telia, og Totill, der til saa ædelt Øyemed anvender en
Deel af det, som han forhverver ved sine Hænders Ar¬
beyde, vide at skattere Værdien der af
Cotill fik at vide, at en Mand, som paa nogen Tid
ikke havde været i Stand til at arbeyde for sin Families
Underholdning, var med sin Hustrue og; Børn geraaden
i stør Elendighed, og allerede meer end engang havde disse
Uskyldiges Taksigelse ladet ham smage den Lylsal ghed at
giøre got. Denne hiel peløse Familie havde allerede i en
heel Uge beklaget deres Velgiørers Fraværelse, da Cotill
kom, imidlertid at de, som tiente med ham hos en Herre,
fortærede deres Penge i et Kroehuus, og nogle af dem
overlode sig til Fæiske Lyster. Cotill nød en høy For¬
nøy lse. Denne hielpeløse Familie havde intet Brød;
Cotill, som ikke var kommen til dem, uden at være for¬
synet med det Fornødne, skyndte sig at giøre dem Bistand.
Han uddeelte noget Brød iblant dem, og smagede henrykt


enhver Bid med, som han faae dem at synke. Han saae,
hvorledes Faderen kom sig igien, som af Mangel paa den
fornødne Underholdning havde været nær ved Døden, og
gik ikke bort, uden at have forsørget ham endnu for en
Tidlang, og at have givet ham Haab om at erholde
mere. Da han gik tilbagg, mødte han Fiorio, som havde
tjent med ham i et Huus, men nu havde bragt det videre
end han i Verden. Cotill var kiædt paa en anstændig
Maade, og Florio, som derfor erindrede sig ham igien, be¬
klagede sig for ham, at han tillligemed nogle hundrede andre
Personer, havde forgieves forsøgt at komme ind paa Co¬
moedien, og maatte for Trængsels Skyld nu gaae til¬
bage, men imidlertid havde han ikke i Sinde, at bære sine
Penge hiem med sig igien og at, om Totill havde Lyst
at følge med ham, saa vilde han hos Tracteuren beværte
ham med et Aftens Maaltid og en Flaske Viin. Cotill,
hvis Sind og Tanker endnu var opfyldt af det, han havde
seet, svarede: Gud give, at alle, som den forlangte For¬
nøyelse har flaget feyl i Aften, kunde finde ligesaa megen
Smag i Fornøyelse af et andet Slags! Hvor mange af
deres Brødte skulde de i denne almindelige Elendigheds
Tid finde beredde, med aabne Arme at imodtage de
Penge, som de har tiløvers og ikke kan blive stilee ved.
Saa venlig som deres gode Jndbydelse er, saa lidet kan
jeg dog tage imod den. Tillad mig, at jeg gaaer derhen
igien, hvor jeg har spiist mit Aftens Maaltid. Troe mig,
at de kan ingensteds bedre end der udgive de Penge, som
de for ingen Deel vil tage hiem med sig igien, og de skal
maaskee ikke meget fortryde den liden Uheld, som har
mødt dem i Aften. De fulgtes ad hen til den ulyksalige
Familie, hvilken Flot jo forærede en Krone. Den Maade,
paa hvilken denne Gave blev imodtagen, rørte ham saa¬
ledes, at han endnu lagde en Guinee dertil, og lovede,
at han vilde ved Totill endnu sende dem mere Faderen
sagde fud af Forundring, at efter dette Exempel paa
Guds Forsyn, skulde Fxemtiden ikke giøre ham bekym¬
ret; at han inden en Uge nu ventede igien med fine Hæn¬
der at kunde fortiene Føden til sig og sin Familie, der
havde været saa nær ved Undergang, og at Fiorio da
sktulde faae Leylighed til at anvende sin Æde lmodighed
imod andre, som kunde være mere nødtrængende dertil.
F.orlo gav Cotill tilkiende, hvormeget han var ham for¬
bunden. Han tilstod, at han aldrig havde fundet saadan
besynderlig Fornøyelse, og ønskede, at han øfte kunde
skaffe sig den. Nu begriber jeg, sagde han til Cotill,
hvorledes De bærer sig ad, at De er saa fuldkommen lyk¬
kelig i deres Skiebne. De skulde for 10000 Pd. aarlig
Jndkomst, i hvor prægtigt disse endog kunde lade sig for¬
øde, aldrig have kundet tilkiøbt sig et kosteligere Maaltid.
Hvo skulde i visse Maader ikke ville bortbytte sin Rigdom
for Følelsen af Eders Fornøyelser.
Celia gik en Morgen ind i en Krambod, hvor et an¬
stændig klædt Fruentimmer giorde Opvartning og venrede
efter hendes befalinger. Hun lod sig forevise adskillige
Vahre, og stod allerede i Begreb med at ville gaae bort,
da en Graadstaar, som man dog vilde skiule for hende,
holdt hende tilbage. Kiøbmandens Kone bad hende ind¬


stændig at kiøbe noget, og tilbød sig, for desto mere at
bevæge hende dertil, at lade hende Vahrene under deres
egentlige Værd. Tre smukke Børn indtoge hende til de¬
res Fordeel ved deres veltalende Tavshed. Hun kunde
let indsee, at Vahrene havde kostet meget mere, end den
Priis var, som de bleve hende tilbudne for. Celia var
alt for stor Menneskeven til at tage imod det tilbudne
Kiøb. Hun spurgte Fruentimmeret, om deres Omstæn¬
digheder vare virkelig trængende, og saae tydelig af hen¬
des Øyesyn, at hendes Formodning var grundet, og
sagde: Kan jeg tiene Dem, giør jeg det med megen For¬
nøyelse; thi jeg har overflødig Formue, og mangler ikkun
Leylighed til at anvende mine rige Jndkomster paa saa
fordeelagtig en Maade, som jeg ønskede. Under nogle
Taare fortalte nu Kiøbmandens Kone, at deres Velfærd
beroede paa denne Dags lylkelige Ende; thi inden Aften
skulde hendes Mand udbetale en vis Sum, hvori de end¬
nu mangle en Deel, og han havde forgieves søgt at faae
samme til Laans paa adskillige Stedet. Celia fik at
vide, hvor meget de manglede, tog sin Børs op af Lom¬
men, talte den manglende Sum ud paa Disken i Banco¬
Sedler og Guld, og sagde: tag disse Penge, Madam
og glæd Deres Mand med dem. Den Glæde jeg føler
af at kunde giøre saa vel imod dem, er den eneste Be¬
taling, jeg forlanger igien. Kiøbmands Konen kunde
ikke tale, men hendes veltalende Øyne udgrædde den re¬
neste Taksigelse. Hun ringte for at kalde paa sin Mand.
Han kom, og underrettet om denne Ædelmodighed,
vilde tilkiendegive sin Taknemmelighed mod Celia; men
hun sagde: jeg ønsker, at De med Deres Kone maae
leve vel, og skyndte sig derpaa hiem, for ubehindret at
smage den Lyksalighed at have giort vel. Man maae
have et Hierte som Celia, for at kunde beskrive hendes
Glæde. Hun fik siden at vide, at hun havde reddet en
dydig Familie fra Undergang, som nu i sin nærværende
Overflødighed daglig søger at ligne Mønsteret af sin Vel¬
giørerinde, der næsten hver Dag føler den søde Beløn¬
ning af en velanvendt Ædelmodighed.


Den lille muntre Jomfrue.
Adskillige Skilderier.
34
frapos, en Finantmester, forblinder hele Vex¬
den med hans Huusgeraad, hans Klæder og hans
Evpage. Han rekker kun en eneste Finger ud, prydet
med en glimrende Rubin, saa tier alle Mand; han trek¬
ker en Tobaks=Daase op, besat med Diamanter, og alle
falske Slutninger bliver gyldige. Agnapos er ikkun en
Phosphorus, der er tillavet af den ureneste Materie, og
skinner ikkun om Natten
2. Trossuius veed ingen Nyeheder; han veed ikke
engang, at vi havde sterk Kulde sidste Vinter. Han
troer sig ikke til at tale om de almindeligste Ting, af
Frygt for, at sette hans Værdighed i Fare; han hilser
alle, som nærmer sig til ham, med Mine af en Beskyt¬
ter; han kalder de fornemske Mænd i Landet ved deres
Døbe=Navn, naar han taler om dem; men i Fior blev
han vreed fordi han hørte, at man havde taelt om ham
i et Selskab, og ikke nævnet ham Secretairen hos Hans
Excellence.
3 Jasmin harker langt borte, beundrer sin Skygge,
svarer ikkun med Eenstavelses Ord, og seer alle over Skul¬
drene. Jasmin er Asurs Laqvay, en liden stumpet
Karl, underføret med Uforskammenheder. Som Her¬
ren er, saa følger ham Svende, det er hans Ord¬
sprog.
4 Sanoe er ikke at faae i Tale, førend Kl. 11 om
Formiddagen. Jmidlertid pynter Sanoe sig, og skaffer
sig en god Lugt. Man skulde tænke, han havde de vig¬
tigste Forretninger om Formiddagen. Man undskylder
ham og beklager ham, naar man ikke kan faae ham i
Tale. Men naar man kommer efter Kl. 11. saa faaer
man ham dog vist i Tale? ney! han er allerede ude. Kom
igien i Morgen eller Overmorgen, eller i den anden Uge.
Sanoc er vist nok reyst ud i sit Embedes Forretninger.
Hvo skulde vel troe, at han er i Besøg hos en af hans
hemmelige Veninder i Byen.


Fredags Selskabet.


Samleren.
Betragtning over et sovende Barn.
H¬
vor sød og stille er dets Rolighed, hvor let dets
Søvn, som vederqvæger denne lille Himmelens Ynd¬
ling! for kort Tid siden laae hun, denne undige Henri¬
ette, ved en ømfindet Moders Bryst, hvis billede her
speyler sig i Smaat. Hvert ta ende Øyekast, som hun
kastede paa sin Velgiørerinde, syntes at være en Taksi¬
gelse for den søde Næring. Jo nærmere hun var det
Hierte, under hvilket hun havde ligget: jo mere opvaktes
her den moderlige Kierlighed, og her den i Blodet skrevne
Gienkierligheds Pligt. Mættet gav hun ved en munter
La ter, ved saa mange uforstilte Kiendetegn paa en ind¬
vortes Følelse af Lyksalighed, hendes Moders spillende
Skiemt sit Biefald, og efterat den velsignende Mund i
Vuggen havde endnu med et Kys anbefalet hende Søvnen:


saa seer hun sig endnu stedse om efter hendes Forsørgerinde,
og sover hen, i det halvaabne Øye endnu nogle gange
søger hendes Moder. Nu seer jeg hende fuldkommen i
Søvnens Arme. En høy Rødme maler de spæde Kinder;
et stille og afpasset Aandedræt ophæver Brystet; selv Jnd¬
bildningskraften maae forsøde hendes Rolighed; thi jeg
seer, at denne hulde Miene endnu ofte opklarer sig, og
bliver næsten en venlig Smiilen. Hvilken lykkelig Slum¬
mer, som Uskyldighed tilveyebringer, skulde man ikke
finde ligesaadan Søvn iblant de Voxne? jo, ligesaadan
velsignet Søvn vederqvæger ogsaa hendes dydefulde Mo¬
der, naar ikke hendes omhyggelige Kierlighed opvekker
hende, og leder hendes Opmerksomhed hen paa denne
lille Gratie. Himmel! hvor forskiellige ere disse Hvilestæ¬
der fra de Lastefuldes Senge. De, som ere Slaver af
deres Lidenskaber, bliver endog i Søvne martrede af den


vilde Jndbildnings=Kraft. Skulde man see paa deres
Søvn, som jeg her giør ved denne Vugge, saa skulde man
forskrekkes ved det Syn Nu pines og ængstes de af en
forskrekkelig Drøm. En skrekfuld Urolighed er afmalet i
deres Ansigter. Nu forstiller de sig ikke, nu kan man læse
deres Hierte og deres Følelser i deres Micuer. Deres
Pander rynkes; ængstelig trekker de deres Aande; deres
hede og tørre Mund udstøder en forgiftig Aande; de skie¬
rer Tænder; de vil tale, men deres Tunge er bunden; de
hulker, og afbrudte Toner klynker om Hielp; ke farer endelig
op af Søvne med et Skrig og Skraal; de seer omkring
sig med vilde Øyekast og forvirrede Ansigter. Deres
Hierter klapper og banker endnu, og endnu skielver alle
deres Lemmer; en kold Sveed staaer paa de blege Pan¬
der; Mørket er dem fælt og forskreik ligt; de frygter sig
for, paa nye at falde i Søvn igien; men de frygter sig
ogsaa for, at blive liggende vaagne, thi at overlade sig
til sig selv i denne mørke Eensomhed, indfalder dem Tan¬
ker om hiin lange Nat, og de kan ikke undvige for Dom¬
mens forskrekkelige Ayndelse. De ønsker, at det maatte
blive Dag, for i det ringeste at have den Trøst, at faae
deres Tanker adspredte De vender og kaster sig omkring
i Sengen, og Beængstelsen lader ikke deres Lemmer have
nogen Rolighed. De skulde være blevne forskrekkede over
en Røvers Jndbrud, et Jldebrands Anskrig, en forskrek¬
kelig Stormvind, eller og sterk Torden og Lynild om
Natten, men langt fra ikke være blevne saa kleenmodige
og forsagte, som deres eget Hierte, og det hastige Vid¬
nesbyrd i deres Bryst giør dem her, uden al Anledning.
De forbander den Søvn, som ikke vederqvæger men ud¬
matter dem; og erindrende sig disse ofte igientagne Tug¬
telser, adlyder de med Modbydelighed Naturens Stemme,
at søge det Sted, hvor andre samler Sundhed og Kræf¬
ter. Rebelliske imod Naturens Love, giøre de endelig
Nat af Dag, og Dag af Nat, for i det ringeste med
mindre Forskrekkelse at blive søvnløse. Skulde J troe,
J som har seet dette ængsteligste Uroligheds billede, at
dette er saadanne Folk, som den muntre, den spottende
Damis, som for ikke længer siden end i Gaar kom et
heelt Selskab med sin tøylløse Vittighed til at lee, og som
i Morgen vil begynde der igien, hvor han slap i Gaar!
Kunde jeg dog føre eder hen til den Hovmodiges Seng
eller den Ucetfærdiges Leyersted; kunde jeg beskrive for
eder, hvilke Drømme at Harpax har, eller vise eder den
Vantroendes Søvn, eller lade eder see de Onde og Men¬
neskehadere at hvile paa deres biøde Puder: saa skulde J
tilstaae, at det mangfoldige Elendighed, som i Tu gthusene
er tilberedet for skarns Mennesker, er et langt fordrage
ligere Syn, end dette. Men Forsynet ti dekker deres
Natte=Qval med Mørkheds Forhæng, indtil deres Døds
Seng endog engang giør den synlig for de Omstaaendes
Øyne. Men dette samme Forsyn, som giver dette uskyl¬
dige Barn Søvnen, forunder ogsaa den dydefulde unge
Person, som ikke misbruger Solens Lys, den søde Roe


om Natten, om endog hans Hoved, som Jacobs Ho¬
ved, skulde hvile paa Stene.
Borgeren i Hovedstaden.
Om Handelen. (See No 24.
N¬
aar en Handel udfordrer liden Tid og Bekostning,
saa er den Nytte, som flyder deraf, større, end
naar man maae anvende megen Tid og Bekostning der¬
paa; de Midler, som nu lettest forhielper dertil, befor¬
drer mest Statens Opkomst; og disse maae den omhygge¬
lig søge, og skienke Handelen.
Vahrenes Godhed og lette Priis befordrer deres Af¬
setning. Har et Land de samme Vahre, som et Naboe¬
Land, eller et ikke langt derfra liggende Land har, og
den Fremmede har sammesteds sine Fornødenheder; saa
maae man, for at lokke ham til sig med hans Handel,
give lettere Kiøb, end Naboerne. Jblant andre dertil
tienlige Mldler, kan dette og tilveyebringes, ved at ned¬
sette eller formindske, eller og reent ophæve den udgaaen¬
de Dold. Det, som nu Regeatens Kammer unddrages i
saa Fald, kan atter indsamles igien paa en anden Maa¬
de af de Borgere, som ved deres Vahres hyppigere Af¬
setning ere komne i bedre Næring; men Afgivternes N.d¬
settelse indrenter mere end forhen, ved det Vihrene sen¬
des da hyppigere ud: hvilket Erfarenhed stadfæster.
De offentlige Auctioner befordrer Afsetningen, og
skiller Sælgeren af med de Vahre, som ligger ham til
Byrde. Man maae tilstæde baade Borgere og Fremme¬
de samme, naar de bliver foretagne med Vahre, som kan
nytte Handelen og Borgerne; men ikke, naar de geraa¬
der andre af det almindelige Væsens Medlemmer til For¬
nærmelse og Skade; og det, naar dem derved skeer Jnd¬
greb i deres Næring, eller at Borgerne derved unyttig
forøder deres Penge.
De offentlige Auctioner, som store Handels=Com¬
pagnier anstiller, og hvoroed der indfinder sig fremmede
Kiøbere, ere aldeles i alle Maader at befordre, efterdi de
bringer rede Penge ind i Landet, og skaffer Handelen
Fremgang.
Den Handel da Een imod en vis Belønning lover,
at levere den anden Vahre til en vis Tid og for en vis
Priis, med den Frihed, da enten at imodtage samme,
eller lade ham beholde dem selv, ligner et Lykke=Spil,
hvorudi den ene vinder, men den anden taber: ligesom nu
samme ofte styrter den Spiller i Armod, der vover for
meget, saa styrter og Præmie=Handelen ofte den Sælger
i Ulykke og Armod, som hazarderer for meget. Da nu
det er Staten magtpaaliggende, at dens Borgere bliver
conserverede i deres Næring og reddede fra Undergang,
men denne Handel lettelig kan bringe det dertil: saa er
samme saa meget mindre at tilsiæde, som Staten derved
ikke forbedres, om een Borger, ikke at tale om en Frem¬
met, beriger sig ved andre Borgeres Undergang og Skade.
Mere skal følge.


Heraf udgves ugenlig 3 Stuysker. EFrisen ar. 4 Æk paa Tryte og § Æk. paa Posl=Papir for Aargangen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 26.


Fruentimmer=Selskabet.
Huusholdersken.
Om at vaske guult Linnet eller Bomulds=Tøy hvidt.
N¬
aar Linnet, enten ved længe Stilleliggen, eller ved
at være vasket alt for heedt, er blevet guult, hvil¬
ket allersnarest bliver forseet ved Bomulds Tøy, saa kan
man faae det got igien paa følgende Maade: kom Kier¬
nemelk, som har staaet i nogle Dage, og næsten vil sur¬
ne, i et reent Leere eller Kobber=Kar, og blød det guul¬
anløbne Tøy derudi, og lad det ligge nogle Dage saale¬
des i Blød; derefter arbeyd det vel igiennem, og vask
det saa ud igien med Sæde i lunket Vand; tilsidst blød
det ud, og skyl det vel af i koldt Vand. Naar det nu
er tørt, og endda ikke skulde være blevet hvidt nok: saa
kan man nok engang legge det i Blød i suur Kiernemekt,
og bære sig ad, ligesom før er meldt. - En Deel Lin¬
net bliver og guult i eller efter Vasken, naar Vandet har
været Vitriolisk, og da kan man paske det nok engang
ud, og komme noget lidet skarp Eddike dertil, saa bliver
det smukt hvidt igien.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Om sin nye Pige.
H¬
vor fortræd ligt er det dog ikke, idelig at skifte Tie¬
neste Folk. Min Huusholdning er saare liden, og
jeg holder ikkun een Pige, dog alligevel kan man neppe
undgaae Fortrædeligheder nogen Dag. Min forrige Pige
gav jeg Afskeed, fordi jeg mærtede alt for vel, at hun
havde Forraad paa Kierester, som i ge lunde forsøm
mede deres vexelviise Opvartninger. En af dem opvartede
hende ogsaa paa Hiørnet, for at følge hende af og i Plads
ved sidste Fahre=Dag. Min nye Pige blev ligeledes led
saget i sin Plads hos mig af sin Kiereste; thi jeg hørte
gandske tydelig; at de toge en ret eftertrykkelig Afskeed i
Forstuen, da hun indbød ham til næste Søndag under
Aftensang at drikke en Skaal Caffe, i fald jeg gik i Af¬
tensang Han paa sin Side lovede, at giøre hende en
Foræring af en Flaske Eau de lavande; men hun svarede,
at hun ikke kunde fordrage det Slags Vand ved sin Død;
men Sans Pareille maatte hun nok lide, hvilket han da
strax med en eedelig Forsikring lovede; hun igien paa sin
Side forsikkrede, at hun vilde imodtage det med den
største Forbindtlighed. - Denne min nye Pige har en
meget sleben Tunge, og dersom hun var saa rap i hendes


Hænders Gierninger, som i hendes Mund, var der vist
ikke en hurtigere Pige inden Kiøbenhavns Porte. Jeg
forsøgte i de første Dage, at lade hende snakke og raade
sig selv. Hun fortaalte mig da fast utroelige Ting om
en Deel af sine forrige Tienester: hos nogle havde hun
lidt Hunger og hos andre Tørst; paa et Sted gik Man¬
den i Kiøkkenet med Pottesteen i Haanden, og Konen
sad for Skriver=Pulten med Pennen bag Øret; et andet
Sted gik Datteren i Kiøkkenet og Spise-Kammeret, ime¬
dens Moderen sad ved Spillebordet; et andet Sted kun¬
de Pigerne giøre og lade, hvad de vilde, men Manden
og Konen gil hastig fallit; men hvor hun endnu hidtil
havde tient, havde hun aldrig faaet sin fulde Løn til
Fahredag; thi naar Mændene fremkom med Lønnen,
fremlagde Konerne gemeenlig Contra=Regninger over
hvad som var bortstiaalet eller forstukket af dem selv, og
over hvad som var i tu slaget, om det end og var skeet ved
Madmoderens egen Uforsigtighed. En saadan Regning
gik i hendes sidste Tieneste end og til en bortkommet Lyse¬
Profit og en sønderslaget Skillings=Potte, foruden andet
af langt større Værdie, ja, der vare end og de Poster an¬
førte paa Regningen, som hun aldrig havde seet, og
mindre havde havt under Hænder, og da Regningen saa¬
ledes langt eversteeg Lønnen, maatte hun efterlade en
rød Gros de Tours Kaabe til Betaling, hvormed Regnin¬
gen endelig blev salderet. Hun forsikrer og, at hun alle¬
rede har seet, disses yngste Jomfru=Datter at have faaet
en Peitz af denne Saldo. J en Tieneste var hun seende
Vidne til, at Jomfruen lod bringe en Sølv Thee=Potte
til Assistentz Huuset, for at kunde anskaffe sig et Modens
Sæt; thi Thee Potten kunde hun ikke tage paa Hovedet.
J en anden Tieneste havde Sønnen faaet en Nøgel dannet
til Faderens Catoll; thi han behøvede en jævnlig Haand¬
skilling, om Sommeren til Skov=Reyser og om Villte¬
ren til Comoedier. J en anden Tieneste havde en ung
Mand taget en gammel Kone for Penges Skyld, ingen i
Huuset havde altsaa bedre end Stue=Pigen. Et andet
Sted blev en ung Jomfrue tvungen til en gammel Mand;
men Pigen maatte ogsaa ofte være Brev=Drager imellem
hende og den unge Hr. Leander, og Pigen maatte ofte
stiæle Gadedørs=Nøglen, som den gamle Gubbe pleyede at
legge paa Kakkelovnen, naar han om Aftenen Kl. 9 gik
til Sengs; thi dette paatvungne Aag var alt for tungt
for en ung Kone at bære i saa lang en Tid. Hr. Leander
vidste paa en langt angenemmere Maade at fornøye. J


en anden Tieneste maatte hun sette sin Madames ubruge¬
lige Guld=Pendeloqver hos en Jøde for et par Krams¬
Fugles og en Ræt Karpers Skyld. - Saalænge jeg
vilde taale, at min nye Pige saaledes bagtalede og hud
flettede sine forrige Herskaber, var alting got Men da
jeg ikke længer gad hørt paa saadan Saak, som dog er
mange til Fornøyelse, og hvorved de Nysgierrige faaer
sin Naboes og Næstes Huus og Huusholdning udspeydet,
hvorfore mange ey heller glemmer, at udspørge deres nye
Tieneste Folk, saalænge indtil disse tilndst maae lyve,
for at fornøye deres nye herskaber, til saadant var min
nye Pige vant; men da jeg, som sagt, ey længer kunde
fordrage saadan Bagtalelse, hvorved de Fraværendes
Forhold leed alt for meget, og jeg vilde Pigen skulde
bruge Hænderne mere end Munden, og bestille noget for
den Kost og Løn, hun fik, strax fik Piben en anden Lyd:
skal hun spinde om Aftenen, saa sover hun, (forgangen
Aftes gik der Jld i hendes Rokke=Hoved) skal hun sye om
Dagen, saa seer hun ud af Vindnet ved hverandet Sting;
skal hun toe Theetøyet af, slaaer hun det halve i tu.
gaar gik en Spølkumme i Løbet under hendes Hænder.
(Det giør mig meest ondt, fordi jeg har bevaret denne
Spølkumme heel over i 20 Aar) og i Dag gik min Fløde¬
Potte samme Gang. Jngen Aften gaaer forbi; at hun
jo i Tusmørket tager imod Visiter i Gade=Dørren, og
hun er aldeles misfornøyet med, at jeg er bestandig
Hiemme. Jeg undrer mig aldeles ikke over, at denne
Pige har havt saa mange Tienester; men jeg kan ikke an¬
det end forundre mig over de Tienester, hun har havt.
Jeg mærker, at man kan ikke være alt for taus hos sine
Piger, og noksom vogte sig for sine Tienest -Folk, om
man ikke vil være et Rygte over hele Byen; thi ved dem
kan vores Huusholdning blive ført fra Huus og til Huus,
og hvo kan da forbyde saadan en, at sige, hvad hun vil,
legge til og tage fra. Saadan een skaaner neppe den
beste Huusfader eller Huusmoder, naar hun først faaer
dem vendt Ryggen. Hvor vilde da de, hvis Levemaade
ikke er saa ordentlig, som den burde være, vente at uud¬
gaae saadan en Tunge, som ikke undseer sig ved et aaben¬
bare alting; og ofte kan være uforskammet nok, til at
lyve og paadigte de Allerbeste de største Uordentligheder
og Udskeyelser. Man kan derfor, siger jeg, ikke være
forsigtig nok i Omgang med vore Tieneste Folk, og for nøye
vogte sig for at give dem den mindste Anledning til at tale
ilde paa vores Bag, og for alting stræbe, at forholde
og opføre sig saaledes, at de i det Onde ey skal kunde


tale Sandhed om os. - Jeg vil til næste Fahre=Dag
lade denne fare, i fald hun vil bie saa længe; thi hun
har allerede nogle gange sagt, at det er alt for kiedsom¬
meligt at tiene paa saadanne Steder, hvor der ikke vare
eller kom unge Mandfolk; thi vores Gamle egensindi¬
ge Ung=Karl, som besøger mig undertiden, kan hun ikke
fordrage ved sin Død, og hun har nogle gange sagt, at
hun ikke gad rørt ham med en Jldtang.
Den lille muntre Jomfrue.
Adskillige Anmerkninger.
Skilderier.
S¬
ydenerne kunde komme got fort i Verden, om
de mangen gang kunde giette sig til noget; men
da de ikke dette kan, saa slaaer de til Veddemaal; ofte
om det er en Han= eller Hun=Kat, naar de seer en Kat at
løbe forhi deres Vinduer. De er i Stand til at hænge
sig selv, naar noget slaaer dem feyl. Men deres Naboer
ere derimod færdige og uforfærdede at gaae ind i Helve¬
de, naar de bliver vel anførte dertil
2 Marsus suger Blodet ud af hans Medbrødres
Aarer, bliver sterk af deres Fedme, og foretrekker et Pop¬
trait for et virkeligt Menneske. Han skulde ikke spendere
10 Skilling paa, at hielpe en Ulyksalig ud af sin Elen¬
dighed, og han speuderer nogle 100 Daler paa, at faae
denne samme Ulyksalige afskildret, for at ophænge hans
Portrait i sit Kabinet.
3 Æreposter.
Æreposterne har en forunderlig Fordeel og Virk¬
ning; de forandrer endog Tingenes Væsen. En Spids¬
bub bliver en duelig og flink Mand, en Bedrager en
Statsmand, en Tyran en Erobrer, en Nar en Heldt.
4 Den taabelige Tyv.
Torcas var den største Nar under Solen, at han
vilde give sig til at stiele paa Landet og paa Landeveyen;
han kunde jo have leyet sig et prægtigt Værelse i Cardas,
holdt Heste og Kudsk, og ladet sig kalde Baron, saa
havde han uden Fare kundet stiele ligesaa meget han vil¬
de, og styrtet tusinde Kiøbmænd i Fordervelse, og hans
Børn skulde have levet høyt efter hans Død.
Vanskeligheder i Verden
Et dueligt og færdigt Hoved kan foretage alt hvad
han vil; men han har tufinde Vanskeligheder at over¬
vinde; han har Narre, Misundere, Sædvaner og For¬
domme imod sig. Parnyx har ikke kundet overvinde
alle disse Modstandere, fordi han havde for megen For¬
stand.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden.
Om Handelen. (See No. 25.)
V¬
ed Underfundighed, Bedragerie og Uretfærdighed
svekkes Handelen og Crediten tabes; men ved Ret¬
færdighed, Troe og Love befæstes og formeres den; Sta¬
ten maae derover sørge for, at hine fordømmes og forja¬
ges, men at disse derimod i Handelen udvises saavel imod
Borgere som Fremmede.


En langvarig Re tergangs Maade re ver baade Penge
og Tid fra Kiøbmanden, som han skulde anvende, til at
foretage nye og Staten nyttig Handel.
Saa nyttig Handelen er for Staten, saa nedven¬
digt er det, at anordne egne Retter for den, hvor alle
Handels Tvistigheder paa det korteste kan forhandles, og
paa det hastigste afgiøres.


Saa lidet som en krigsk Regiering er skikket til at
befordre Handelens Flor; saa lidet maae man beskikke
Personer, som hører til Krigsstanden, til at forvalle
Handels=Retten, som skeer i nogle Stater. Det er heller
ikke fordeelagtigt for Handelen, om saadan Ret tesettes
med lutter Jurister og Lovkyndige, ifterdi dem fattes
Erfaring i Handels Sager, hvorpaa det ofte meget kom¬
mer an. Saaden en Ret besettes allerbest med erfarne
Kiøbmænd, som man giver nogte Jurister til Med=Affes¬
forer. Saadan en Handels=Ret skal ikke allene have at
bestille med Handels=Processer, men endog drage Omsorg
for Handelens Opkomst og Sikkerhed; thi derved giør den
sig nyttig baade for Kiøbmanden og Staten.
Det er nyttigt, at give de Handlende Love og For¬
ordninger, og berømmeligt, at holde skarp over deres Op¬
fyldelse. Saadanne Forordninger maae ikke allene gives
dem, som bestyrer Haudelen, men endog dem, der staaer
bi ved Handelen, saasom Mæglere, Vragere, Bærere
o s. v. hvorefter de har sig at rette, paa det at der ingen
Fornærmelse skal skee.
Med Tiden forandrer Tingene sig. De Forordnin¬
ger, som befordrede Handelen for nogle hundrede Aar
siden, kan nu være til Hinder for den, og derover maae
man afpasse og forandre dem efter den nærværende Tid.
Statcns Udsigter i Handelens Befordring maae ikke
blot allene strekke sig over dens Borgete, men endog over
Naboerne og andre Fremmede, med hvilke den driver
Handel, trekker den Fordeel og Nytte af dem, maae den
og immer meer og meer beseste den; men lider den Skade,
maae den lade sig være magtpaaliggende at afvende den.
Har vore Naboer Overflødighed af Vahre, som os
fattes, og Mangel pan Vahre, som vi har, og vi for
handler samme imellem hinanden, saa reyser sig deraf et
Forbund, hvilket ingenlunde maae brydes af os, saa
længe Handelens Lige= eller Overvegt endnu helder til vor
Side
Giør vore Naboer vor Handel nogen Afbrek med de
Vahre, som de tilfører os, saa maae man taale sligt,
naar ikkun den almindelige Handel med dem geraader
vort Land til Fordeel og vi vinder fra dem. Saaledes
bær Holland sig ad; det tillader de Engelske Klæder ube¬
hindret at indføres, omendstøndt deres egne Klæde=Ma¬
nufacturer tager Skade derved; og herudi handler det vi¬
seligt, thi da det har Overvegten i Handelen med En¬
gelland, soa vilde det ved saadan Tvang udsette sig for
Tvang igien, og lettelig skille sig ved sine Fordeele.
Her vore Naboer Overvegten i Handelen med os,
saa maae vi enten søge Midler til at forskaffe os Lge¬
veg en, eller vende os fra dem og til andre, som derimod
kan nytte vor Handel.
Mere skal følge.
Den gamle egensindige Ung=Karl.
Afbildning paa en elskværdig ung Person.
M¬
an bevarer Afbildninger paa Laster for Efterkiden.
De skal opvekke Afskye. Maaskee de opvekker lige¬
saa ofte Efterfølgelse. Et billede, som giør Menneskelig¬
heden Ære, fortiener at opreyses iblant Menneskene, og


hvad kan giøre det mere, end Dyden hos de muntre Aars
Yndigheder, Dyden som triumpherer over de farligske
Forfølgelser; Viisdom i en ung Persons Siel? Min Jnd¬
bildnings=Kraft har endnu stedse at bestille med den elsk¬
værdige Alcindors billede, omendskiønt mit Hierte er
allerede vant til at være fra ham; og jeg kan ikke længer
nægte min Aand den Fornøyelse, at udkaste samme efter
nogle Træk, at afskildre nogle af denne elskværdige unge
Persons Egenskaber. Jeg vil ikke forøge hans Fuldkom¬
menheder hverken ved en venskabelig Enthusiasmes Jld,
eller ved at holde en kunstmæssig Lovtale over ham; men
jeg vil med en let dog troe Pensel udkaste dem, saaledes
som de forestiller sig for min Aand Alcindor var ikke
allene en Ven af Videnskaberne, men endog sin egen Læ¬
rer i de flente af dem. Han læste begierlig de beste Skri¬
bentere, og med Eftertanke. Han vidste at benytte sig af
hans Venners Færdigheder. Hans Kundskab var saa ud¬
bredet, som hans Omstændigheder og Bestemmelse ud¬
fordrede den, og som hans Levemaade tillod den. Han
fandt ved Videnskaberne al den høyk og særdeles Fornøy¬
eise, hvormed de belønner deres Dyrkeres Flittighed.
Næst Videnstaberne elskede Alcindor den sælskabelige
Omgang. Ligesom han var venlig og tienstagtig imod
enhver, saa var han og elsket af en enhver Men Tallet
paa hans fortiølige Venner var ikke stort. Hvo som vil
kiende Venskab og smage dets Forlystelser, maae udsøge
sig Hierter, som ligner hans, og Alcindor fandt ikke
mange saadanne. Man maae derfor ikke indbilde sig, at
han var siølt af hans Fortrins Følelse, eller en koldsindig
Ven Beskedenhed og Velvillighed vare væsentlige for
hans Character, de vare Skuggerne af hans elskværdige
billede, uden hvilke store Skiønheder falde mere besvær¬
lige, end behagelige i Øynene
Alcindor vidste, at være alvorlig, naar Tid var, og
at være munter, naar Tid var. Han var af Naturen sa¬
dig og betænksom; men ofte skienkte han ved sin Mun¬
terhed et heelt Selskab den Fornøyelse, som man søgte og
ikke fandt Det syntes ligesom, at han havde Giæden i
sin Magt, og kunde uddele den, eftersom Omstændig¬
hederne udfordrede det Han vi ste, at Skiemt og Spøg,
henhørte iblant de Ting, som de unge Personer giver
Fortrin; men han bevarede hans Skiemt fra Letsindighe¬
dens Dade.
Han gjorde sig redelig Umag, i at forbedre hans
Venner fra deres Feyl, som han merlede hos dem, men
han blev derved ingen byd nde Sæde=Domer. Han
havde den Gave, ogsaa at behage ved Jrettesættelser.
Merker De. sagde han til sin Ven gendr, hvor vær¬
dig N. er til Foragt for hans utu tige Tvetydigheders
Skyld? Seer De, hvor forlegen han er, naar han stal
tale med et fornu tigt Fruentimne. Hørte De sidst den
Dom, som den viise S. fældte om ham? Et Menneske,
sagde han iblant andet, som snakker om liderlige Ting
for et Fiuentimmer, mangler det enten paa Forstand,
eller paa et got Hierte, eller paa begge Deele. Deres
Hierte og deres Forstand ere alt for fortreffelige til, min
kiere Agenor, at De skulde blive forført af Ns. Exem,


pel. Ellers skulde jeg være bekymret for Deres Skyld,
da han nøsten daglig er hos dem. Agenor havde allerede
antaget alt for meget af Ns. elendige Vittighed; han
saae, at mange Skiønne fandt Behag derudi; men Al¬
cindors Forestilling bragte ham til Eftertanke, og hans
Exempel bevarede ham ved Dyden.
Han vidste, strax at giøre en Jrettesettelse god igien,
som havde været en Ven for emfindtlig, og at give efter
for hans Svagheder, uden at blive Dyden utroe. Han
blev snart nødvendig for dem, som omgikkes med ham,
men aldrig besværlig. Hank endte de Ting, som ofte ved
det oprigtigste Venskab foraarsager Lig gyldighed eller
Kiedsommelighed; og han undvigede dem meget færdigt.
Endog den heftige Anholdelse af en Ven, som ikke saale¬
des saae Følgerne forud, giorde ham ikke vildfarende her
udi. Alcindor holdt nidkiert over gode Sæder, over en
Opførsel, som fornemm lig blivet bestemt ved Duden, og
siden ved Velanstændigheden. Tonens og Modens utemte
Vrsen opvakte hans Jver, og han unddkog sig for Om¬
gang med raa og lastefulde Mennesker, saa meget han kunde.
Udyden skal ikke kunde rose sig af nogen Latter fra ham,
som har tilkiendegivet dens Biefald.
Den Fornøyelse som Nydelsen af den skiønne Natur
skienker, foretrak han for alle andre, og en Spadseregang
i en skyggefuld Dal var ham altid kierere, end en Affem
blee. Jblant den efterli mende Kunstes Forlystelser, gav
han altid Skuespil den største Priis. Han gik meget rørt
bort Mis Sara Samsons Forestilling.
Kierlighed har endnu ingen Seyer faaet over min
Vens Hierte Han var emfindtlig imod det smukke
Kiøns Fortrin, og hans følende Hierte skulde vel ikke
have imodstaaet Kierligheds Drivt, dersom det havde
fundet en Pige, som havde været ham værdig. Der var
vel en, som havde saa mange Fortrin, en Pige, som
iblant hendes Kiøn var det samme som Alcindor iblant
sit; en Skiønhed, som var Alcindør værdig. Men
hende torde han ikke elske med den Lidenskab, der er saa
fornøden for de Dødeliges Lykke, men dog saa farlig
Han elskede ikkun med den Heftighed, som kom af Blods
forvandtskab og den fuldkomneste Høyagtelse. Men hvil
ken Høyagtelse, hvilken Ømhed! hvilken Afsked!
Jil min Aand, iil bort fra denne Scene, som virker alt
for sterkt paa mig, hvis Afskildring skulde koste mig alt
for mange Taare, førend den skulde giøre en Læser med¬
lidende. Ømme Følelser har ikkun hos faa mere For
tieneste. En Deel leer ad dem, og en Deel antager
Skin af dem af Forstillelse og til Tid fordriv. Men kan
du dadle saadanne Hierter, da kielen Ømhed foraarsager
dig saa mange Melancholske Timer? Alcindor var en
ømsindet Broder og en lydig Søn. Han giorde sig Umag,
forud at see sine Forældres Villie, og han hastede at op¬


fylde den. Men hvor bøyt elsker de ham ogsaa! bliv
længe, o beste unge Person dine Forældres Glæde og dit
Huses Ziir!
Alcindors skiønne Siel boer i et velskabt Legeme,
hvilket han ikke forkielner, men omhyggelig venner til en
haard og besværlig Levemaade. Der har maaskee ingen
ung Person ved Grundsetning og Øvelse bragt det videre
herudi end han. Aldrig skal Møye og Besværlighed giøre
ham efterladen i hans Kald.
Fuldend den Elskværdiges Billede, du guddommelige
Religion Det skulde blive ufuldkomment uden dig; det
skulde blive tomt, og en ubestandig Skygge. Du gav
hans Dyd den sande Værdie! du opfyldte hans Hierte,
og han giorde sig en Ære deraf, at aflegge en Bekien¬
delse om dig! bevar ham, o du Himmelens Dotter! styrk
ham imod alle Fristelser, giør ham lykkelig.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Anmerkninger.
E¬
n vis Mand blev spurgt: hvad Forskiel der var
imellem en klog Mand og en Nar, han svarede:
et par Kander Viin giøre Forskiellen.
2 En Læge fandt en efter Maaltidet sovende i en
Lehne=Stoel og sagde til ham, at sligt var meget skade¬
ligt. Denne svarede: dette giør jeg kun for ey at
gaae ørkeslos om Dagen; thi jeg hader ingen Ting
saa meget som Ledighed.
3 En havde faaet en meget græm, men rig Pige
til Kone. Man bebreydede ham dette slette Valg. For¬
undre dennem ey der over, sagde han: jeg har taget
hende efter Vægten, som gammelt Sølv; Arbeydet
har jeg for intet; derfor seer jeg ey saa nøye der¬
efter.
4 Et ungt Menneske var en Aften Stund i et Verts¬
huus, og spiste Ost, fuld af Maddiker. Han vilde vise
sit Vid og sigde: nu har jeg giort lige saa meget
som Samson, jeg har slaget mine Tusinde og Ti¬
Tusinde. Ja sandelig, svarede en af Selskabet, og
det som mere er, endog med Samsons Vaaben.
Det veed man var en Asen=Kieft.
5 En Mand, som i sin hele Levetid intet andet havde
foretaget sig end at aagre og laane paa Pant, laae paa
sit Yderste. Man lod hente en Pater til ham for at be¬
rede ham til Døden. Pateren medbragte et stort Crucifix.
Den Syge, som rasede og saae Pateren saaledes komme,
raabte til ham: paa Crucifiret kan jeg intet laane.
6 En Kone faldt i Vandet. Manden gik altid med
Strømmen, for at søge efter hende. De Hosstaaende,
spurgte om han var gael? hun kunde dog ey have svømmet
mod Strømmen? Manden svarede: sin hele Livstid har
hun været forkeert og mod Strømmen. Jeg for¬
moder altsaa at hun i Døden har gjort det samme.


Heraf udgiures ugenlig 2 Sykker. Hrisen er 4 Mk paa Tryk og s Mk paa Post=Palt for Aargangen.


1787.
Fruentimmer=Tidenden
Fredags=Selskabet.
No. 27 og 28


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Om Præste=Kiolen.
Jeg vil tvivle paa, nogen Klædedragt er mere Kritil
underkast, end Præsternes -. Man kritiserer vel
Fruentimmerets Klæder; men det er kun, saa længe en
Forandring deri endnu er nye: saasnart Opfindelsen be¬
gynder at blive gammel, tier man. - Endskiønt Præ¬
stedragten forandrer sig hverken i Farve eller Dannelse;
men bliver altid lige lang og kørt, saa kan dog neppe
saadan en Kiol sees paa Gaden, førend et vist Slags a
vittige Hoveder opholder sig derover, hvilket jeg umuelig
kan føre i mit enfoldige Hoved, at man ikke kan vænnes
til at see saa gammel en Dragt uden at forarge sig
Min Mand kom ofte Hiem fra Byen, og med en
ligeguldig Smiil fortilde mig, hvilke Jndfald, hans
Kiol havde været Aarsag til, førnemmelig naar han om
Aftenen kunde gaae et spadserende Selskab forbi. Maaske
det er din Person, man opholder sig over, indvendte
jeg. - Vist er det ikke, svarede han; thi naar jeg
kommer i min Reysekiol, passerer jeg uden ringeste Op¬
mærksomhed; men saasnart seer man ikke den lange Kiøl,
førend det er, ligesom den sørte Farve skar Folk i Øy¬
nene. Jeg undrer mig ikke over, at en Præst kritise¬
res af Folk, som kiende ham; thi naar har man hørt,
at denne Stand er visse Folk til Maade.
Synes dern ikke, at hans Opførsel i alle Ting er
saa præstelig, som den burde, strax hører man: ja der
seer man, hvorledes de Foir selv leve, som for
dømme alle, hvilket man dog burde tie med, for ikke
at beskæmme sig selv, ved at see sine egne Feyl hos en
anden. - Men ney, man vil heri finde et Forsvar for
sit eget Levnet; kunne de giore saadanne Ting, he¬
der det, saa ere vi let at undskylde. - Ja det vil
Tiden lære, hvorvidt den Undskyldning vil gielde, at vi
have traadt i en slet Læreres Fodspor. Den store Lære¬
mester haver selv sagt, at man skal giøre efter det,
saadanne sige, og ikke efter det, de giøre. Meer
end beklageligt er det, hvor slige Beskyldninger ere grun¬
dede, det kan jeg ikke nægte. Men isteden for, at man
herved vil finde en Undskyldning, søges der vel mere en
Glæde ved at finde noget at kritisere hos sine formeente
Fiender; thi den som vil moralisere for Verden, og giør


det saaledes, at det kan pirre Samvittigheden, han er
strax en Menneskehadere, og man veed ikke, hvad ont
man vil ham, fordi han forstyrrer dem i deres søde Syn¬
deroe, derfor maa disse got Folk ogsaa taale, at deres
Skrøbeligheder dømmes som Laster; thi hvor skulde man
ellers finde noget at udsætte paa alle.
Er en Præstes Levnet exemplarisk, bliver han endnu
mere en Torn i visse Folkes Øyne, og man skal heller
hade ham som en Hykler, end give ham et fortient Vid¬
nesdyrd. Jeg maatte derfor nok vide, hvorledes disse
Ordgydere ville have ham, at han skulde blive deres Ven;
thi han maa hverken være dydig eller lastefuld. Er han
d t første, bebreyder han dem, at de ikke ere det; men
er han j et sidste, sunne de ikke see, hvor hæsselig en Last
klæder ham, uden tillige at bruge ham som et Spryk for
dem s4.
En Præst hehøver ikke at være kiendt, hans Liel,
som fremp,er Standen, er nok til at sette den veltalende
Tunge paa Gaug. - Jeg maa derfor forundre mig over
den urimelige Byesnak, som gik her forgangen Vinter,
at der var en Person i danske Præste=Klæder haa Maske¬
rade; thi skulde nogen være saa gal at fremstille sig i en
Dragt, for hvis Skyld han forud vidste at ville blive ja¬
get uden for. - Jeg har ladet mig sige, at enhver
maskeret Person skal svare til sin paatagne Miske. - Hvad
vilde man da dømte om den, som paa saadan et Sted
gav sig til at moral sere? her lever man jo i den pure
Ustuldighed, hvor Bebreydelser ikke have Sted. -
gid da vort hele Liv var en bestandig Mask rade!
Men at fømne til Sagen igien og udlede den sande
Aarsag til den Kritik, som denne ærværdige Stand er
underkast, og hvorfore Munden saa ofte løber over ved
at see denve førte Kiøl, Jeg bilder mig ind, at naar et
vist Slags Folk seer en Præstekiol, errindres de derved
om noget, som de helere ønskede at blive dem en skiult
Sag. - Der maa dog, tænker man maaskee hemmelig,
være noget i det, de sige, efte rdi Munden ikke endnu har
været at tilsioppe paa dem, hvormeget man end har uma¬
get sig derfor. - Naar vi af en fortredelig Hendelse
høre deres Taler, som de hist og her uddrage af deres
Haandbog, hvilken vi foragte, saa blive vi dog uroelige
og misfornøyede med os selv. - Naar de nævne det
Ord Dommen, føle vi ofte en Hierteklappen, Angest
og Skielven, som vi ikke vide, hvorfra kommer, og det
gaaer os ikke bedee, end det gik Felix. - Disse Folk


ville alle saa gierne tale med Præsterne paa Syge=Sengen,
endogde, som i Sværmedagene have spottet dem - Og
de følge os til en, ven. Men, ak! denne Død og
denne Grav, hvilke ubehagelige Forestillinger for den
Vellyst ge, den Gierrige og Stolte. De forlade her et
velsmagende, som De ikke kunne vente at finde paa hiin
Side af Graven. - De ere bange for at leve op i en
Tid, hvor de ikke ere saa gandske visse paa, at det vil
gaae dem vel. - J hvor færme de ville giøre sig, saa
vil dog Hiertet ikke stiae dem bie; thi de føle noget ind¬
vortes, der purrer og stikker dem saa hæftig, at det for¬
rige Heltemod gandske forsvinder. - Maaskee saadanne
Betragtninger kønne foraarsages ved at see en laag sort
Kiol? hvad Under, da, at de maa blive opbragte imed
den, naar saa ringe en Ting som en Præstekiol kan gøre
saa vigtigt et Skaar i deres Fornøyelser, og sette dem
saa gandske ud af deres gode Lune.
Hovmesterinden
Om Børns Forargelse.
Jeg har i mange Aar og ogskillige Steder været Børns
Opdragelse betroet; men jeg kan ikke sige Dem, mit
Kiere Selskab, hvor forundret jeg ofte har betragtet
Børns Unoder, snart allevegne, hvor jeg har været i
Selskab med Børn, og hørt de mange Kierlinge Fabler
og urimeligste Tøy af Verden, som de have vidst at for¬
tælle om Heldheste, Markatte, Varulve, Gravsoer.
Troldfolk og Spøgelser, hvilket disse enfoldige Stak¬
ler have troet, som et Evangelium, som man siger.
Man seer kun af saadant, hvilke smaae efterabende Kre¬
ature Børn ere, og hvilken Tillid de have til de ældres
Ord, at de giøre alting efter, og troe dem i alt, hvad
de sige. Naar et Barn har fortalt mig saadan en Spø¬
gelse Historie, og jeg alene vilde sige, det ikke var sant,
er mig strax med megen Forsikring svaret: jo vist er det
sant; thi Maren Amme eller Anc Kokkepige har
selv fortalt det: ligesom de holdt det umueligt, at saa¬
danne kunne tale nogen Usandhed.
De skulde derfor neppe troe, hvorledes Tienestefolk
misbruge Børns Tillid, og hvormegen Skade de giøre
dem ved deres Exempler og Fortællinger. De indprente
dem saa megen urimelig Overtroe, og fornemmelig ved
deres Spøgelse Historier indjage dem saadan en Skræk,
at man ikke kan faae dem ind i en mørk Stne, fordi de
frygte, der staaer et Spøgelse i hver en Krog, hvilken
Skræk kan sidde i Kroppen tænge efter, at de ved en for¬
naftigere Betragtning have udryddet Indbildningen deraf.
Mit eget Eempel troer jeg dette af; thi det kan endnu,
saa gamm i jeg er, falde mig ind, naar jeg gaaer i
Mørke, at der mueligt kan staae noget hist og her, og
hører jeg ufornodentlig noget bevæge sig, reyse Haarene
sig strax paa Hovedet. - Det er Frugten af vore Am¬
mestuer, hvor Børn skulle have deres meste Tilhold, da
man dog i forveyen veed, at sielden ere Piger, Tienere
eller Gaardskal Børn til nogen Fordeel at omgaaes. Ey
alene høre de meget, som fordærve deres Begreb, giver
dem galne Forestillinger; men hvad høre og see de ikke,
som fordærve gode Sæder? grove og gemene Ord, løs¬
ma2


agtige Viser, ublue Kierligheds Historier. - Naar
Herskabet er ude, haver hver sin Kiereste hos sig, hvis
ekkele Samtaler og afskyelige Kyssen Bornene høre og
see, hvorved Begierligheden opvækkes uden at kiende den
selv. - De have baade Øyen og Øren, de mærke det
meget vel, at det er paa en tyvagtig Maade, den frem¬
mede Tienner sniger sig ind i Huset, at han smutter sig
bag et Skab, naar nogen ivrer ved Døren. - Hvad
skeer? den lille Jomfrue, som fra Vuggen af hører tale
om Kiereste, faaer en Dukke til Kiereste, hvilken hun
kysser og klapper, ligesom hun seer Mette giøre ved Lars.
Hun lærer snart den hele Kierligheds Handel; skiuler
Dukken og bag Sengen, at ingen skal see den.
Men hnu bliver snart kied af sin Dukke, og vil have en
anden Kiereste, som kan fladdre, tage i Favn og løbe
bag Skiermbrettet, ligesom Lirs. Saasnart uu vore
Springbasser ansee Jomfruen gammel nok til at faae
Haandkys, og give he ide Navn af deyugste, saa tæn¬
ker hun det er høy Tid at træde Metres Fodspor, og
følgt alle de smukke Exempler, hun haver givet hende.
Hun synger med Mette i Visebogen, læser Roma¬
ner, og haver saalenge en vandrende Ridder i Jndbild¬
ningen, indtil Mette faaer ført en Smuttere i hendes
Kammer.
O naar monne Forældre ville troe, at der endog i
Ammens Skiød bliver lagt Grunden til mange hem melige
Forlovelser, som findes fast i de sleste Huuse, hvor der ere
voxne Piger? Naar mon de ville indsee, at Ammestuen
og Kiøkkenet er den Skole, hvor deres Børn lære det meste
af det, man seer og høre: af dem, at man i Børnene fin¬
der Domestikkernes Tænkemaade, Vesen, Leveregler, og
ere deres udtrykte billeder. - Man jager en Pige paa
Døren, fordi hun slaaer en Thepotte i Stølker; men det
er intet, at den uskyldige Jomfrue af saadan en Pige lærer
en hob flanagtige Grimaser og frekke Miner. - derfor
kan hun nok blive i sin Tieneste.
Der støyes nok i vore Tider om Opdragelsen, man
skriver nok; men det bliver dog snart det samme; man
forandrer kun Maaden at fordærve Børn paa.
Hvad hielper det, at man taler herimod, saalenge Foræl¬
dre ikke selv ville tage sig alvorligen af Sagen, værdige
deres Børn den Ret, som Fødselen giver dem til Foræl¬
drenes Selskab, at de maa see deres gode Gierninger,
og igne dem som i Ansigt, saa i Dyd og smukke Sæder.
Men maaskee de frygte, at Børn ligesaa meget skulle
forarges hos dem selv. - Man finder maaske en min¬
dre Bebreydelse derved, at Datteren bærer Pigens end
Moderens billede. - O naar vil man forskrækkes for
de haarde og truende Ord, som den allerbeste Børneven
siger til Ungdommens Forargere: hvo som forarger en
af disse smage, som troe paa mig, ham var det
bedre, at der var hængt en Møllesteen om hans
Hals, og han var nedsiunket i Havets Dyhed.
Kiere unge Piger! graver disse Ord dybt ind i deres Hier¬
te fald De skulle værdiges Navn af Mødre. Læser vel over
paa denne vigtige Lærdom, at kunne opdrage dydig.
Børn. Hertil vil jeg anbefale Dem et lidet Skrift for


3 Aar udkommet, under Titel af Skoelemesteren om:
Opdragelsen: det er meget skarp skrevet; men jeg skal
vidne med Forfatteren, at det er sant altsammen. De
skulle heri finde et kort Udtog af de almindeligste Feyl i
Opdragelsen, og en Anviisning til en fornuftigere. Det
kan læses i et par Timer; men tænkes efter Deres hele
Levetid.
Huusholdersken.
At vaske almindelige hvide Kniplinger smuk rene.
T¬
ag Kniplingerne, blød dem i lunket Vand, og smør
dem tokt ind med Sæbe, læg noget tungt paa dem,
at de blive pressede, og lad dem saaledes ligge Natten over
i Blød. Dagen efter knuges eller ttykkes de vel ud, saa
at den største Smutzighed gaaer fra dem. Tag saa frisk
lunket Vand, og smør Kniplingerne atter vel ind med
Sæbe, læg dem i det lunkne Vand, og dek et Klæde
derover; men Vandet maae slaae sammen over det tildek¬
kede Klæde; set dem saa med Laag over paa Gløder, og
lad dem smaat opkoge, vask dem derefter ud af bemeldte
Vand, og set demn nok engang hen, indtil Vandet begyn¬
der at opvælde, saa bliver de smuk hvide, naar de va¬
skes op igien der af. Derefter udblødes de i koldt Vand,
og maae staae derudi Natten over. Har man Leylighed
til, at legge Kniplingerne paa Græs, og besprænge dem
nogle gange med Vaud, naar det er sterkt Soelskin, og
saaledes blege dem, saa bliver de endnu smukkere.


Den lille muntre Jomfrue.
Adskillige Anmerkninger.
1 Letsindighed.
L¬
etsindighed er et livagtigt billede af mange Mennesker.
Det er endog kommet til China. Opera, Comoe¬
dier, Festus, Pragt, listige Stræger, Kierlighede
Handeler, Maskerader og Dands, Selskaber hvorudi
man taler hele Dagen uden at sige noget, hvorudi maa
moraliserer uden at undervise, og hvor man giør Prø¬
jecter, det er Afrsningen paa disse Manneskers Verden.
2 Foranderligt Syn.
Et lystigt Syn! at see fem eller sex Perykker af
den ældste Edition som giøre deres Opt in paa Skue¬
pladsen i Giestestuen, og forestiller saa latterlige Figurer
som de vare malede. Nogle unge Harefødder hopper hist
og her omkring, slaaer Triller, eller uuderviser i en Pø¬
litik, som er imod al sund Fornuft. Nogle Fortællinger
om Jagten, som man kalder Tidender, gaaer fra den
ene af Giesterne til den anden. Man har Tidsfordriv,
gabe, og bliver kiedsommelig ved Selskabet. Dermed
har Comoedien Ende
3 Bekiendtskab.
Jeg kiender mange Mennesker, som læser meget,
men læser ikke undtagen slette Bøger; som gierne ville
giøre Siats og føre sig fornemme op, men betaler ikke
gierne; som gierne spøger og skiemter med andre, men selv
kunde intet Spøg eller Skiemt taale; som kalder sig
Christne, men kiender ingen Gud, eller troer paa ham.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Betragtning, om hvad fot Tanker, at Æresbe¬
viisninger skal opvekke i os
Jeg gaaer i en Allee; en kroget og nedbøyet gammel
Mand seer sig omkring, da han hører mine Trin pag
efter sig; længe førend jeg endnu kommer til ham, tager
han sin Hat af, staaer stille og bukker sig ærbødig, i det
jeg gaaer forbi ham Denne Ærbødighed giorde en sær¬
deles Virkning paa mig. Det var maaskee ikke den første
af det Slags, men enten har jeg forhen givet mindre Agt
derpaa, eller at mit Gemyt allerede par forberedet til den
paafølgende Betragtning: saa har dog aldrig nogen Æres¬
beviisning giort mig mindre stolt, eller rettere at sige, al¬
drig har en Beskiemmelse saa meget ydmyget mig, som
denne gamle Mands Ærbødighed. Hvi fornedrer denne
Mand sig for mig, sagde jeg ved mig selv, hvorpaa grun
der hans Ærefrygt sig for mig? Hans Ansigts Opdrage Trek
syntes mig at udtrykke Viisdom og Sinds Rolighed Hans
Kundskab, tænkte jeg, umager sig maaskee med færre Gien¬
stande, end min, men desto mindre unyttigt og uvist inde¬
holder den. Og møn vel ogsaa saa mange Ønsker og
Projekter foruroliger hans Hierte, saa mange Forslag og
Anslag, som den udskeyende Jndbildnings=Kraft i Stolthed,
undfanger, men som den følgende Time eller den følgende
Dag, ved Erfarenhed eller en Straale af den frie For¬


nuft bliver til intet giørte, og efterlader sig en ydmigende
Skam? Mon jeg nogen Tid skulde have beviist denne
Mand nogen Tieneste, saa at han maaskee ærer mig af
Erkiendtlighed?
Disse Tanker foranledigede en Betragtning i mig om
de Æresbeviisninger, som Mennesker beviser hinanden,
hvilke de ofte med Bitterhed fordrer af hverandre;
og der opdagedes en viid Mark for mig af Daarligheder
og Ubilligheder, hvor mit Syn tabte sig, saa fuld og saa
grændseløs syntes den mig. Menneskene ere af Naturen
alle hilandens Lige. Dette er en Sætning, som endog
den store Verdens Philosoph har antaget, efterat de har
lært den Kunst at oplyse Forstanden, uden at forbedre
Hiertet Menneskene ere af Naturen hinanden lige, hvor¬
for ydmyger da den ene sig for den anden? Det faldt mig
suart ind, at de kunde overgaae hinanden i Fuldkommen¬
heder og Fortienester. Den ene har maaskee distingueret
sig ved berømmelige Bedrifter og ved almindelig nyttige
Tienester, den anden giør sig beqvem dertil ved høye og
besværlige Bestræbelser; da det enten mangler andre paa
Kræfter eller Mod og Virksomhed; de nyder ikkun Men¬
neskelighedens og det sælskabelige Livs Lykke, naar hine
befordrer den, og det er naturligt, at man skatterer Kil¬
derne til sin Lyksalighed høyt. Jeg erkiendte ogsaa, at
det er et naturligt, endskiønt mindre fortienende Fortrin,


som man indrømmer hine den sandselige Skiønheds Yn¬
d eder. De bemægtiger sig ofte vor Ærbødighed og
Høy itelse med Magt, naar Fornuften sitter sig der mod
nen Fornuften seiv ti staaer endog gierne saadan Høyag
telse for Skiønheden, naar den er det, som den skal være,
Dydens Bolig; thi dertil synes den bestemt. Men saa¬
snart jeg opholdt min Betragtning ved enelte Gienstande,
saa fandt jeg intet andet, end Mødsigelse, og en forun¬
derlig Urimelighed. Jeg saae Dumhed trodsig at fordre
Ærbødighed af Fortienesten, og Dyden at gaae ydmyg
forbi Udyden, hvilken sidste saae foragtelig til den første.
Jeg saae Folkets Tyranner, at blive tilvedede som Gu¬
der, og de Vife maatte skiule sig for dem, og i Stilhed
udøve deres Veldædigheder. Med faa Ord: jeg saae, at
jeg enten havde taget Feyl, naar jeg havde troet, at den
Ærbødighed, som Menneskene beviiste hinanden, grun¬
dede sig paa Fuldkommenheders og Fortienesters Fortrin,
eller og at Menneskene maatte meget fare vild, at dømme
om disse Fortriu; og det syntes mig tvivlagtigt, hvad
den Vise skulde bestemme disse moralske Syner for en
Værdie.
Den Umage og de Bestræbelser, som Menneskene
giøre sig, og de Veye som de udvælger, for at blive
ærede, forekommer mig endnu ubegribeligere. Her gaaer
Antenor paa den offentlige Spadsere=Gang. En anden
møder ham. Med en eftertænkende Mine seer han paa
hans Klæder, og derefter paa sine egne, og nu venter han
gandske tilforladelig en Æresbeviisning af ham, og er
enig med sig selv, hvor meget han vil afkorte ham ved
Giengieldelsen. Men en anden gang skyer og undslaaer
denne samme Antenor sig for alle Selskaber; eller om
han endelig maae bivaane dem, saa er han frygtsom
høflig, ydmyg, uden Vittighed og uden Munterhed
Hvad er Grunden til denne Forandring? Han har en
Peryk paa, som ingen Kiender af de nyeste Moder kan
be alde, og i den Klædning, som han har paa i Dag, seer
han ikke fordeelagtig ud.
Kan et Menneske fornedre sig saa dyht, at han kan
grunde sin Stølthed, paa det, som Dyrene kaster af sig,
hvilket Haanddertsmanden giver en vis Form; saa at
Mennesket troer, at kunde destingvere sig ved Moder?
Dorinde er paa en Assemblee. Døren aabner sig.
Her træder ind. Med et hastig Øyekast til Siden be¬
tragter hun sin Pynt i Speylet. Pynten dømmer til
hendes Fornøyelse, at denne Kiender af de nyenodiske
Fotienester vil give hende Fortrinnet, saa at den hele
Sverm af de artige Herrer snart vil slaae en Kreds om
hende. Følgen stemte overeens med hendes Forventning.
Hendes Triumph varede, indtil Frue v. traadde ind.
Hun lød sig see i en Klædning, om hvis Opfindelse der


først for 8 Dage siden var indløben Efterretning; Farven
gaaer indtil Henrykkelse, og Frisuren er Geistrig.
Denne Klædning tildrager sig en almindelig Opmerksom¬
hed; enhver trænger sig frem, for at kysse den forundrings¬
værdige Frues Haand; Borinde er forglemt, og denne
Dags Glæde har Ende for hende. Er denne Satire
overdreven? Gid det var saa vel!
Endnu mere. Phillis lader sig see paa et Bal i
Maske Hendes Gestalt er indtagende. Hendes Pynt
er køstbar. Hun dandser fortreffelig. Den hele Forsam¬
ling kommer i Bevægelse over hende, og alting umager
sig til hendes Tieneste. Philtis ligner Glædens Gudinde;
knælende beder man hende, at lade sig see uden Maske,
og ikke længer at skiule hendes Yndigheder. Hun synes
at være fortredelig over denne Begiering og afslaaer den,
indtil man endelig saa ofte har kaldet hende den Deyligste,
den Guddommelige, at hendes Egenkierighed ikke meere
adlyder Klogskaben. Hun demaskerer sig og man beder
hende, at demaskere sig nok engang, og gaaer fra hende
med Koldsindigh d. Ja Phillis, du fortiener Foragt,
ikke for dit heslige Ansigts Skyld, men fordi du har saa
liden Høyagtelse for dig selv. Mange dog, jeg gider ikke
længer opholde mig ved Daarligheder; jeg gaaer ti bage,
til den Vises billede. Den Vise holder enhver Æres¬
beviisning, naar det ey er saadan en, yvorved han maae
troe, sig at blive beskiemmet, som mange Folkes Æres¬
beviisninger ere, enhver oprigtig Æresbeviisning holder
han for en Erindring om hans Pligt, for en Ertlæring,
at man venter meer af ham, end af andre, for en Be¬
taling forud for en endnu forventende Tieneste, dersom
det ikke er en Belønning for en allerede beviist. Og da
en viis Mand er ikke meget indtagen af sig selv: saa
troer han før at blive for meget, end for lidet æret; og
da han dømmer vel om andre, saa begegner han dem ær¬
bødig. Rangens Fortrin, som beroer paa vilkaarlige
Indretninger, iagttager han vel imod andre uden al Un¬
dersøgelse eller Modsetsighed; men ihenseende til sig selv,
henregner han den til de Ringheder og Smaating, som
man ikkun af Føyelighed værdiger nogen Opmerksomped.
Men de Kloges Biefald er ham derfor ikke ligegyldigt;
det er ham behageligt og kiert, naar den retskafne Ver¬
den tilkiendegiver ham sit Velbehag over hans Opførsel
og hans Bestræbelser, og en Æresbeviisning, som har
denne Betydning, er ham den kostbareste Blønning De
Store betiener sig derfor af den Høflighed, hvilken ellers
den verdslige Viisdom allerede anpriser dem, som en dey¬
lig Pligt, i Stedet for rede Penge. Men saadanne
Æresbeviisninger ere da ligesom Papirs Penge; de taber
deres Værdie, naar- de ikke blive indløste.


Hast aget part a Evster Arsin ert at ut Tst at dAt t Kte soære sor Lærneten


Borgeren i Hoved=Staden.
Kiøbenhavns Stads Matricul og aarlige Skatter, forfattet 1756 og 1760. (Set No. 22 og 23.)
sNyes. Øster, jAl. Tsul. T. fA. M. sk.l Rd. Nd. -- JR. Msk. R Mst. sk. 1 sk.
--
ros danel Moer J8. 720a - 165 li. 12 471
--
3
107Gørgen H. Bybrs§. 5 209 li68isi ua! 471
3133
togsgoh Frid Bunss 8. 4haø7- f1ss l. 12l 1471
60
5 61 318
3 155-2
109 Haus Gregersu  8. 41146.-
13214 12
371
3 10 - 2 8
--- -
3 15 -2
1olk Vette, Beendr 8. 3h208 Jis7. 12
§. 61-3
43
8.. 3 151
112 J. Jørges Lerus jo. 1117-
159 j1 12 471
1 5
3 151- 2
113 Baob Jensen
9. 11174 - s159 s1 12 471
"5 61.3
- --
-3 15s2 2
111Lars Rasmusen 9. 8171 - 15641 12
60
45
§ 6 .3
3151 2
1 14 Artun Grust Kock, o. 1187 J166ta 12
5 6 -3
".6 5- 3 155 2 8
115 Johan Chr stoph 8. 19188- 17241. 12
§. 6 -3
(.315122
11 sMichel Pedersen J B. 21171- 156 1. 14.
571
5. 6
§ J. 315. 2
117 Christ. Jens. Enkel 8 10. 168 1 s153 sl. 12
45
"5 6 -3
31522 8
(ulkegaden
9. 12
118 Smedens Gang l10. 23 306 -s2793j1 12
80 110. 8 JE 3
((Knud Pouls. Enke!
4 1 3 12s1.-
120 RielsPederi Juul, 9. 11174 - 11591 12
601
61- 3
"; 4-4
119 Ulkegaden -
Andreas Lederkoe 8 22178 - 1163!1 12
471 60
6.3
14- 4
1121(Andr. Fielegaard §. 9151- 133 (1. 12
§. 613
3 15 -2
Gulkegaden
j20. 19
(Vingaarstrædet sto 16243- 21011 12
90 155
"1.
2 8
3121
123 Vingaareftrædet ! 9. 7 163 - 1149 218.
60
-5
61
4 3
Andr. Kielsgaard,
315
((Vingaarsstrædet f10. 4
f124 Overbygning: (4. 61263
J185 s
(Smedens Gang j25. 16 48 -
5311 12. 95 110
1141
(JJoh Werstenberg,
33
125 Smedens Gang s11.- ftog - (os!1 12 27!
3 10 - 2
---
315 22
-- - -
126kars Osen - J1I. 4113 - JISAAL1.
3 10s. 2. 8
3 15512
127 Vndreas Hansen!
Bodenhoff
11. 4115 f1053u 1as 301 45
310122
3 152
128JJoh Abraham (§. 20f149- J136AE 12 40
14017
114P. - 10f2
1
"7 i 2- se 1 4


sNye
sal. TAl. T.5 Al. sMsk. æd. s Mo f-- sR. Msk. RMsk! s. Jsk.
--
129 Hans Laursen.
so 2osiat JuN U1a 371
14.-10!
-2 -se 1 4
130 And Hansen Kaas §. 22128. 1116LJL. 12 35
-1 4l- - 14
2 . 1 4
131 Vingaarestrædet 1o211
89128
Smedens Gang l2710 314 - f 963 1. 12 105 J115
5 6. 381
-5 144
13a Bugaarestrædet a 13194 hval 2 8 7o 75
5 101- 2
133 M P. Vindrup 7. 12 149- J128 J2.8155.
3132 3f
5 t4l. 4
134 M. P. Spendrup 7. 15 201 - 160 2. 81 6
(Vingaarsstrædet 7. 21
135 Gangen - - J1. 12702  J266L2 8. 110.
§. 7.312.
5 14 14
136Bugaresrædet o. 6sagg støsis 8 go lugs
61.3
(Jørg Ped Barest.
-1 13j 1
5 145. 4
139 Vingaarestrædet h32 21
flaæepil. 3
Smedens Gaug (19. 576928- 13921 11. 12f700 1652!
2 5 13s2-
4 2s2 2
138 Vingaarsstrædet 2123587-
s42s2. 8 185 J182
5 613
1 3 121 -
139 Kongens Torv
l9g
2318 5. -
Vingaarsstrædet 50. 56007- 1624 s2. 8 s2 90 2465
3 4 423
16 2 1114 - 14
14osKongens Torv
3110fa511 so3s sg. -695 788
2 5 132
4 - 22 8 -
14t Kongens Torv
(6511-
32. 3
Kongensgade
21 2.
43. 2f1187 135613. 8 s175 l900
4 2s2
(Comoedie Huset
-4 2s2 3
142 Laxegaden. -
"1. -
18. 21695- s394 3. 8 230 190
1 3
4 13 N1-
15. 2
143 Madame Aarslev 22 12653-
1 3 f. --
5ook s3 8 Jago s250
1 3 12 1
28
144l Dauiel Normand 41. 71616. .
J1 1
56133 8 J330 1335
223.3
(egregaden
895
35. 20
s38
145(Ving aarsstrædet
52. 5 2738 J616 12. 8 J78o 1845
EJJean Marechal¬
g 1 102 i 4
4 4 1a5
146fVingaarstrædet 3o. 2!
176312.8
Dybensgade -
- 1 711 3
so. 72005-1186 s2. 4j390 325
2 -
5 6f-
147 Vingaarstrædet so. 22209 : J16512. 8f 75
1 131 4
sNillikestrædet
2322
25111. 4
5 14. 4
24. 2 17.
149 Nilikestrædet
P. 2192
sa. 7!. 310. 2.
(Jacob Jespersen,
Lito Jacb Jversen n. A 9. -l palu. A 1M. 22 7s-4 -- 2 el 21


sNye
Ml. T. Ml. T. Ml. IM. sk Rd.
Rd.
IRMsk IRMsk st.
151 Anders Pedersen ss 3 135
1231 f1 4f 25
3 10s- 1 8l 21
3 155- 2
152 Erich Andersen 17 22 130 al118 J1 4f 20
3 1051 1
812
3 1552 2
193 Hans Christiansenl, 2213o st18t si 4 25
101-2
Vengaarsstrædet f8 19
151
Millikestrædet. (15 211139 - 1126? 12
61-
8155
3 151-2
5ase Ghrstopherftuls 313- - hudls: 42.
3 10l- 2
155- 2
156 Vingaarsstrædet s8 19 143 - 130? 12, 81 55
60
1-5 6 -7
3 15, 2
157 Vingaarsstrædet l9¬
574 Jao91 2
Dybensgade - 18
"150 145
--
4 j13
173
"-5
61.3
295 i 5 12 1 2 -
158 Vingaarestrædet so 11saa3 s209i j2
Dybensgade - Jo. 3 152 -
.
184 l2: 4155
145
4 1.3
61. 3
295 1 5 12 1 2
159 Vingaarstrædet lo 13443 l2i6x la 81 90
5 6f- 3
3 15- 2
161 Morten Rielsen 17 23 167 - 1531 12 8155
4 j1 3 s1-
4 j1 3 12s1 -
162 Vingaarsstrædet f20
Ulkegaden: -
20 10 409 , J272 72. 8155
5--
1 3 1251 -
163 Ulkegaden -
s§ 23171
4160
5 6 -3
3 15-2
164 Johan Ambrosus l8 18163 - 1149. s2
6 J- 3 1552 2
-8 14
165 Ullegaden
Ped. Røhdesgang 1s 31126 -1114! s2 af 3a1! 60
3 101- 2
3 15-2
166Ulkegaden - J10 16. 118 -J1o61J2 4
"s
Ped. Rohdesgang 15 18.
Jacob Raulf
167 Ped. Rohdesgang 3 19! 31 - l 288 1
5 61. 3
5 14 4
168 Lars Christensen !,
87 s. - 115
1 131
95
2
169 Jacob Wiiaholt
Aø l'ost si - us 40 1a.
3 10 42 8
4 25
170 Morten Nielsens
Enke
7114 , 104411
471
5 122 - 1111 2 a z21 50
171 Ulkegaden -
310
3 132 8.
172 Rasnus Peder
so 4123 Ju2sa 4 gal
sens Enke
§ 6-3
11129 1117 s2
"5 6
44¬
173 ulkegaden
A2 M.3 A3


s.
114


Ml. §. JAl. T.
Al. M. sk  Rd. 1 Rd.
*. Jensen Møller
§. 12 134
122112.
Vingaarsstrædet
14. 14
175 Ulkegaden
15 22236 3 1 215 3., 8 t25 i 100
176 Vingaarstrædet f12 19s676-
A180
306
Friderich Hansen!
455
177 Friderich Hansen 8. 416-
189 s3 18110
178 Jacob C. Cautrop 23 18 1445.
58913. 8345
525
Vingaarestrædet 1310.
23813
179 Svaldergaarden f21. 4 273
1041. 12 140
115
J. Leidners Enke,
180 Kirkegaarden,
10.
18013 8
Svaldergaarden 24. 31240
3811. 12 215
181 Kirkegaarden
to. 3s255
209 3. 8 120
22 13
182 Kirkegaarden,
58113
Dybensgade
25. 12 1897.
59743. - 590
510
183 Kirkegaarden
f1o. 19 274 - (220. 3. 8s130
184 F Chr Bredendich 11. 14 280-
221 13. 81130
1. 6.
185 Kirkegaarden,
Amiralgaden
29. 10 415
379 4. -255
305
186 Opbensgade
157 2. 4!. 60
§. 5 172
162112.
187 Dybensgade
Nillikestrædet
84ft. 4f 65
2234
6 16.
188 Dybensgade,
86 s2. 4f 321
Nillikestrædet
12 151 94,
112Pa. al 421
189 Dphensgade
820 123
Chr. Andersen
190 Jørg Hans. Holmf 9. - 1154-
141 s. 4 55
183 s2. 4f2
19 Joh Poul Keillach 8. 23 198-
s2. 4(65
9. - 1192 -
192 Søren Pedersen
178
11. 2
193 Dybensgade
1ydla 41 65
12. 3195
Ulkegaden
1o. 12.
194 Dybensgade
20 221178 - 1 16412. 8l
Ulkegaden
152s2. 8 65
§. 41166
195 Dybensgade
165112. 8l 70
196s2 O Villes Enkel 8. 7s181
167s. 8 75
197 Gudm. Schusslad §. 16196..
Kørt baage


-- JR Msk RMskl sk.
355 6-- 3. 8f
§ 6!. 3 81 4
5 14s- 4
2-111 - 12
3 712 2 -1 2 12
4 1 3
2. 2
"5 6
15 14-4
13 3st --
1 3 12 1 s
5. 6-3
-§ 14 "4
3 21 713
3 2 712 1
3st-
5 14s 4
13 st-
5 14 4
3 -11 - -
1211 1 14
-3 10l- 2. 8
3 155 28
3 15l-2 8
5 6
3 151
5 6
- 3 151
§ 6---
6 J. 3 15 - 2
5 6 .3
3 15 - 2
"5 6e 3
3
6--3 15 - 2
4l.3
5 14s4
4A
5 6s- 3
-3 15-2
5
318
- 5
3
6 s- 3 151- 2 8
De underste Tal er Forhøyelsen.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 29.


Fruentimmer=Selskabet.
Caffe=Collation.
Præste=Enken.
V¬
elkommen, kiere Veninder! det er mig ikke en ringe
Fornøyelse at vi, som passerer i og uden Byen for
ligesaa virkeligt et Selskab, som vi er, dog eengang
kunde blive samlede. Uagtet vi er et Selskab, sender vi
dog de fleste Tider vore Tanker skrevne, og sielden ere
3 eller 4 af os forsamlede - Værer saa artige kiere
Veninder! og setter Dem. Jeg setter Complimenter til
Side; thi imellem gode Venner kommer det ikke an paa
Rangen eller det øverste Sæde.  Kom Mdame!
(Barbeer=Enken) og set Dem paa Canopeen. Vær saa
god min gode gamle Jomfrue og set Dem hos. De
min kiere Hofmesterinde kan nok faae Rum tillige i Ca¬
nopeen. - Vær saa artig og set Dem. - Nu, min
kiere Huusholderske, mig synes, De har neppe Tid til
at sidde; vær saa god og set Dem hos mig. - Ey,
see, min kiere lille muntre Jomfrue, er De alt henne
at snakke med min Canarie Fugl. Den Stakkel fælder
i denne Tid. Kom, lille Jomfrue! og sæt Dem hos
mig. Nu er vi da skikket til Sæde uden mange Omstæn¬
digheder, dette koster langt flere Complimenter paa mange
andre Steder, hvor man ofte kan staae et Qvarteerstid
og neye og bukke, førend hver kan komme paa sit behø¬
rige og værdige Sted - - -- Stine! lad os faae
Caffeen ind. - - -Vær saa god og drikker, førend den
bliver kold. -- - - Man maatte snart tænke, vi vare
et Mobse=Sælskab, af den Taugshed som her er ved dette
Caffebord. Naar regierede ellers saadan Stiltienhed i et
Selskab af lutter Fruentimmer? --- Dersom De
ikke vare mine gode Venner, kunde jeg snart slutte af de¬
res Taugshed, at min Caffe smagte Dem ikke. -- - Nu,
min kiere Hofmesterinde! hvad siger De? De maae
først bryde Taugsheden
Hovmesterinden.
D¬
et er besynderligt nok, at man undertiden kan være
saa fattige paa Materie til Discours, at man
kan sidde som virkelige Liv= og tankeløse billeder i de meest
snaksomme Selskaber. Jeg har tit været fortrydelig paa
mig selv, fordi jeg undertiden har maattet være en ma¬
geløs Hofmesterinde deri, at jeg ikke altid har kundet
lade Munden løbe; thi jeg har aldrig begvudt min Tale


med Vind og Veyr. Mange har endog flødt sig over
saadan min Taugshed. Men mange Gange har jeg og
gandske tabt Mund og Mæle ved Caffe=Bordet over an¬
dres Snakketøy, der ligesom i Særdeleshed kommer i
Gang ved denne Slags Drik. Og jeg har ofte tænkt,
at denne Drik maae være opfundet, for at faae den Tun¬
ge løst, der, førend Caffeen kom frem, ligesom var bun¬
det med den stærkeste Jernlænke. Jeg har kiendt en
Kone, som, ved sine Eftermiddags=Visiter og Snakken
ved Caffebordene, har rigelig med sin Mund tient Brø¬
det til sig og fine. Denne Kone vidste, at intet kildrede
de Nærværende mere, end naar hun kunde hudflette og
bagtale de Fraværende, i sær deres Uvenner. Hvorfore
hun og var det samme i den hele Bye, som den beste
Spion i et Fiendtlig Land, hvor man meest umager sig
med at faae Fiendens Leyr, Omstændigheder og Tilstand,
at vide. Hun vidste tusinde kunstige og uformærkte Maa¬
der, hvorved hun kunde skaffe sig Adgang i mangfoldige
Folkes Huse, og kunde hun ikke faae Adgang til Herren
eller Fruen selv, søgte hun Kiendskab med Huusfolkene.
Hun erkyndigede sig da saa uformærkt om alting, lige fra
Fruens Sov Gemak indtil Høns=Pigens Qvarteer i Gaar¬
den. Hun vidste ligesaa vel, hvad Fruen foretog sig i
hendes inderste Cabinet, som hvad Kokke Pigen giørte i
Porten. Med disse Efterretninger, som hun baade lagde
til og tog fra, løb hun omkring fra Huus og til Huus,
og hun fandt nok, som heller gad hørt, hvorledes det
gaaer til i andres, end i deres egne Huuse. Den beqvem¬
meste Tid, paa hvilken alt dette kunde fortælles, var
Caffe=Tiden. Og jeg har seet dem, som Caffeen aldeles
ikke vilde smage, naar denne Byesladdre ikke var nærvæ¬
rende. Jeg har og kiendt den Madame, som ved Caffe¬
bordet ikke havde andet at tale om end hendes skiødesløse
Piger, og den samme slog just et Caffe=Kop i tu, i det
hun skienkede og tillige skiendte paa sin Pige.- En
anden ta ede bestandig om sin Papegoye og en anden om
sin Skiødehund. Dog bedre at tale til sine Umælende
Dyrs Berømmelse, end til sine Medmenneskers Forklei¬
nelse. Dersom man saaledes vilde lade Munden løbe,
uden Hensigt til Talens Nytte og Opbyggelse, og vilde
man ikke spare de Fornuftiges Ører for Næstens Bagta¬
lelse, kunde man aldrig fattes Materie til Discourser ved
Thee= eller Caffe=Bordene, ja hele Dagen. Men heller
vil jeg tie, end tale til nogens Fornærmelse, og det skal
aldeles ikke førtryde mig, om man end vil falde mig d¬


Kugse og tænkende Hofmesterindes thi jeg viger saa vel i
dette som i meget andet fra den almindelige Heb.
Men De Madame! Hvad siger De om Caffe? Da Deres
Mand har været Barbeer, saa har han og ventelig talt
noget om Caffe.
Barbeer=Enken.
M¬
in Mand fordømte gandske og aldeles Caffe. Caffe¬
Kedlen kaldte han Banquerots Kedlen, og Caffeen
kaldte han Murrians=Suppe. Han kunde ikke engang
fordrage Lugten end sige Smagen. Han opregnede alle
de, som havde skrevet imod Caffe, og kaldte alle dem
Menneske=Hadere og Fordervere, som havde skrevet og
recommenderet Caffe. Sandt nok, at man undertiden kan
finde saadanne Virkninger af Caffe, som ikke ere fordeel¬
agtige; men hvem kan være Herre over sig selv i alle
Stykker. Min Mand kunde aldeles ikke faae mig til at
troe at Caffe var saa skadelig, som han sagde; Hvorfore
jeg og, saa ofte min Mand var i Forretninger og ude at
aarelade, aarelad min Caffe Kande, og jeg tog nok saa
mange Kopper Caffe af min Kande, som min Mand tog
Kopper=Blod af Patienten - Min Mand læste flittig
Aviserne; men hver Gang der var talt noget til Caffeens
Beste, lagde han Avisen bort. J sær blev han meget
forbittret, da han læste, at Spanierne betiente sig af
Caffe til Lægemidler imod alle Slags afvexlende Febre
saaledes! "De tager saa meget malet Caffe, som behøves
til 2 Koppe, omtrent 6 Drachma. Dette koger de i
en Kop Vand. Klarer det af i en Caffe=Kop, som da
bliver halv fuld. Dernæst trykker de saa meget Citron¬
og Lemon=Saft deri, at Koppen bliver fuld. Naar
dette saa er rørt got sammen, giver man den Syge
det fastende paa den gode Dag om Morgenen saa heedt
han kan taale det. En Time derefter tager den Syge
en Bouillon, og bliver det øvrige af Dagen liggende
i Sengen; da Feberen, hvor haardnakket den end er,
maae end ogsaa for første Gang gaae bort". Denne
Cuur, sagde min Mand, kan være god for Spanier.
Men naar et Menneske regieres af Forudfattede
Meninger, ere alle Overbeviisninger frugtesløse. Man
veed at ingen Urt er voxet forgieves, og ved Misbrug
kan det beste blive skadeligt. Hvad siger De, min
kiere Huusholderske! er Caffe nyttig eller stadelig i en
Huusholdning?
Huusholdersken.
Jeg har været paa de Steder, hvor utroelige Summer
af Penge ere brændte og dentet op i denne Drik.
Jeg var paa et Sted engang, hvor jeg maatte sætte vores
Sølv Thee=Machine paa Assistence=Huuset, for at kiøbe
2 a 3 Lispund Caffe Bønner. Hvad Sukker og Fløde
gaaer ikke til ved denne Drik? - For nylig har jeg
faaet et Brev fra Munchen dateret den 24 Sept d.a.
hvori der meldes, at der er for nylig et nyt Slags Caffe
blevet bekiendt, som nok fortiener at drikkes overalt, saa
meget mere, som det ikke allene voxer i mange Haver, men
endog lettelig kan avles paa Markene. Dette Slags
Caffe bestaaer blot af de plantede, siden opgravne, af¬


vaskede og tørrede Cichorie-=Rødder Man tillaver disse
Rødder, for deraf at koge en Drik, paa følgende Maade:
Rødderne bliver smaaskaarne, og ligesom Caffe brændte i
en Jern=Pard.; thi Kobber er skadeligt Man maae
ikke brænde dem for sterkt, men meget svagt og lang¬
somt, saa at de derhos bliver stegte og ristede lidet lysag¬
tige, og at den flygtige Olie i disse Rødder ikke uddam¬
per. Derefter maler man disse saaledes brændte Rødder
smaae paa en Caffe=Mølle, da dette Pulver giver en me¬
get behagelig Lugt, og er derudi lidet forskiellig fra den
Levantiske Caffe. Man koger derpaa dette Pulver, lige¬
som man pleyer at koge Caffe, og naar man har kommet
noget raspet Hiortetak derudi, saa lader man det staae
temmelig længe, paa det at det ret kan sette sig. Setter
man Karret, hvorudi denne Caffe er tillavet paa en
Trætallerken, paa hvilken man forhen har strøet fingers¬
tykt Salt, saa setter den sig snarere, og præcipiterer desto
villigere. Vil man til dette Slags Caffe=Pulver, i Ste¬
det for reent varmt Vand, tage Vand, som er afkogt
paa forhen brugt Caffe, saa bliver denne Caffe endnu
kraftigere. Man kan siden drikke den med eller uden Melk,
og med hvad for Slags Sukker man vil, saa skal den
altid bekomme vel, og ikkun lidet eftergive den Øster¬
landske Caffe i Smagen. Men skulde nogle ikke være
tilfreds med noget vist Mildt, som denne vor indenlandske
Rød=Caffe fører med sig, og vilde man have den fuld¬
komne Levantiske Lugt og den fyrige Olie derved, saa
tør man ikkun ved, at blande en Tredie Deel af Levan¬
tiske eller ikkun af Martiniqviske Caffe=Bønner iblant dette
Caffe=Pulver. Man faaer da tillige med Lugten og Sma¬
gen af den fremmede Caffe, ogsaa den sunde Medvirkning
af vor Land=Caffe, som altid fører en afkølende og blod¬
rensende Dyd ved sig. Denne Maade kunde virkelig
spare meget i en Huusholdning, og fortiente at forsøges.
Synes De ikke det samme, min gode gamle Jomfrue?
hvad er deres Tanker om Caffe?
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
M¬
in Tanker ere forskellige, ligesom de hos mig af
Caffen befindende Virkninger ere forskiellige. En
Dag fordømmer jeg Caffe, som har foraarsaget mig
Hierteklappen, en anden Dag roser jeg den, naar jeg er ble¬
ven opmuntret deraf. Ellers var det nok best, i fald man
kunde, at slaae Caffe Kanden ud. Denne Drik er i
Sandhed bleven alt for almindelig, og tillige kostbar,
man siger, at man kan faae Caffen langt lettere fra Land¬
siden, end her i Byen; og siden de 8 Skilling et lagt
paa Pundet af Theen, lader somme deres Thee forskrive
fra de smaae Kiøbsteder Den Fløde man faaer her i
Byen er og hiertelig tynd, i sær i dette Efteraar; det
kommer nok af den megen Regn. Dog, var dette Aar¬
sagen, maatte man snart tænke at det regnede altid paa
Amager, eller og, at man havde formeget Vand i Po¬
stene her i Byen. Naar jeg ikke kan faae god Fløde til
min Caffe, smager den mig slet intet. - Jeg maae
ellers sige, at denne Caffe smager mig ret got, saa vel
for Flødens Skyld, som for det angenemme Selskab.
- Jeg glemmer aldrig, hvorledes jeg engang blev til


mode ved et Caffebord: jeg kom hen at besøge engang en
Mand og en Kone, to eenlige Folk. Madamen af en
Feiltagelse satte Enden af Bordet til mig; men Manden,
som mærkede denne Feil, sagde: ney, min Hierte, saa¬
dan skal det staae, og i det samme vendte Siden til mig,
som Fremmed. Konen blev fortrydelig over denne Jret¬
desettelse, og vendte Bordet om, og sagde: saadan skal
det staae. Ney, min Hierte, sagde Manden og vendte
Bordet atter: saadan skal det staae. De vendte saaledes
Bordet for mig ever ti Gange, tilsidst blev Konen vreed, og
gik bort. Jeg drak to Skaale og skyndte mig paa Døren.
Saadan Caffedrikken er ubehagelig. - De leer, min
lille muntre Jomfrue! ja, De har føye dertil. Men
endnu har De ikke talt et Ord ved denne Caffe=Collation.
Nu hvad tænker De paa, De smiler saa?
Den lille muntre Jomfrue.
Jeg kan ikke andet end lee af Manden og Konen, som
vendte og dreyede Bordet. Det er meget uartig at
en Mand vil sette sin Kone i rette i andres Paahør, og
endda bruge den kierlige Talemaade, min Hierte! - Ved


disse Caffe=Discourser, errindrer jeg mig en af T. S. Blo¬
rings Fabler, som jeg i Mangel af andet vil anføre, at
jeg ikke skal sidde, som et tankeløs Billede i dette ange¬
nemme Selskab:
Caffe=Discoursen.
Jomfrue Mette, Jnger, Sille
Møder efter Aftensang,
Dertil kommer og Pernille.
Disse samles mangen Gang.
Tænk ey, at de ey om andet
Taler, end om Caffe, Thee,
Sukker, Fløde, Melk og Vandet,
Om Serviet og Kopperne.
Jo, de andet har paa Tungen.
Det var vist nok Prækenen,
Og den Psalme, der blev siungen?
Mette siger; saae I den
Med den fæle Manteline?
Ja. De leer. Det var jo Trine.


Fredags=Selskabet.


Søemanden.
Et Middel til at giøre Søevandet drikkeligt.
N¬
aturlærers almindelige Grundsætninger ere os ube¬
kiendte, følgelig og det sædvanlige Vands Væsen.
De Dele, som samme bestaaer af, ere saa fast forbunden
med hinanden, at man holder det for umueligt at dele
dem, og adskille dem fra hinanden, omendskiønt man veed
at adskille de Deele fra hinanden, som mange andre blan
dede Corporer bestaaer a. Det Begreb er altsaa en blot
Gisning, som man giør sig om Naturlærens Grandsæt¬
ninger, der skel vise os en undværlig Hielp. - Gandske
anderledes forho der det sig med de remmede Dele, som
Søevaadet er besværet med, og som giøre det salt og bittert.
Man har ved Opløsning fundet, at Søevandet indehol¬
der 4. Deel Salt, saa at 32 Untzer Sørvand giver 1
Untze Salt; og dette er Aarsagen til dets salte Smag.
Dersom man nu ikkun havde havt fornøden at trekke
denne heteregeniske Materie fra Søevandet, og hable Uhy¬
mister ey havde holdt de Harpixag ige Dele, som foraar¬
sager den bittre Smag for at væle uadskillige fra Søe¬
vandet, saa havde den Hemmelighed for længe siden været
udfundet at giøre Sørvandet drikkeligt. Ved hvor lang¬
som og sagte Jd man end har søgt at distillere Sørvan¬
det, saa har det dog stedse været umueligt at hindre, at
den Harpixagtige Materie, samt en Deel af det meest
volatiliske Salt er uddunstet tilligemed, og gaaet over i
Ricipienterne, saaledes, at det Vand som man har faaet,
endnu stedse er blevet salt og bittert, og skadeligt for dem,
som vovede at drikke det. - Længer end i 8 Aar giorde
jeg mig forgieves Umag med at naae min Hensigt uden
Jld. Jeg blev endelig nødt til at tage min Tilflugt til
Distillationen, og skulde derved heller intet synderligt have
udrettet, dersom det ikke havde lykkedes mig, at opdage et:


Middel, at holde de Harpiragtige Deele, saavelsom Sal¬
tet, tilbage i Kolben ved Distillationen, og ikkun at lade
de fineste Deele uddunste og gaae over i Recipienten En
plieagtig eller feed Matierie syntes mig hertil at være be¬
qvemmest, og de adskillige Forsøg, som jeg anstillede,
overbeviiste mig om, at jeg derved havde udfundet Hem¬
meligheden, at giøre Søevandet ferskt og drikkeligt.
Jeg slog nemlig i en Kobber Kolbe, som holdt om¬
trent 7 til 8 gemene Flasker, 31 Flaske Søevand, og
kom 3 maadelige Skeerfulde Olie dertil, rørte det om
med en Stok, for desbedre at udbrede Olien paa Vandets
Overflade, tildekkede Kolben, satte den paa en Trefod,
fyldide Svalckarret med Vand, og lød legge saa megen
Jld under, som behøvedes, for at faae Vandet til at koge.
Strax derpaa merkede jeg uddunstningen i Recipienten,
og i mindre end 4 Timer fik jeg tre Flasker fulde. Jeg
stede derefter dette distillerede Vand, som jeg befandt me¬
get klart og ferskt, igiennem et Klæde, for at rense det
fra den meget liden Olie, som endnu havde sat sig derpaa¬
Efterat jeg havde ladet Fugtighederne uddu ste af Kolben
saa meget som mueligt vae, kunde maa meget nøye ad¬
skille det paa Eunden tilbageblevne Salt, Harpix og
Olie.
Uagtet at det saaledes distillerede Vand var meget
se skt og Uart, saa smagede det dog af Kobberet, om¬
endskiønt næsten umerkeligt Jmid ertid kan man let raade
Bod paa denne Omstændighed, naar man lader Kblben
og Slangen i Svaletønden fortinne, eller altsammen giøre
af Jerublik. - Jeg maae endnu anmerke, at jeg langt
fra ey brugte 3 fuldkomne Skeerfulde af Olie ved mit
Forsøg; det var neppe 2, og altsaa forholder Olien, som
kommes til Søevandet, sig derimod i det høyeste, som 1.
imod 90, saa at jeg er vis paa, en eneste Barike Olie
er nok til at distillere 100 Bariker Sørvand. Den kyk¬


keste Olle er til dette Brug tilenligere end den gode, og
maaskee enhver anden feed og i Prisen lettere Materie,
end Dlie, kan bruges dertil. Dog er Olie dertil dueli¬
gere end Tælg, Smør og deslige, fordi Olien udbreder
sig over Vandets hele Overflade, og bedekker den ligesom
et Klæde. Ved den mindste Hede søger Dunsterne at stige
op igiennem d. te Dekke, men Olien lader ikkun de aller¬
fineste trænge igiennem, og holder de tungere Salt= og
Harpix=Dele tilbage, som uden denne Hindring ellers ud¬
dunster tilligemed og skulde gaae over i Recipienten. Tælg
og Smør derimod er ikke saa flydende, og førend Van¬
dets Hede kan giøre samme flydende, skulde de første Ud¬
dunstninger skee uden Hindring, og derover Salt= saa
velsom Harpix=Dele blande sig i med. - Uagtet jeg
ikke kan nøye bestemme, hvor mange Kul der ud fordres
til Jldens Vedligeholdelse, saa troer jeg dog, at man
med en Barike Kul kan faae en Tønde de illeret Vand
Naar man herefter giør Overslag til Bekostningerne, saa
kommer en Pinte distilleret Vand ikke til at koste over-
eller 4 Deniers. - Denne Distillation er endelig iike
bunden til nogen vis Grad af Jld, men gaaer hastigere
eller langsommere for sig, eftersom Heden er sterk eller
svag til. - Det skulde være overflødigt, vidtløftigt
at bevise den Fordeel, som Søefarten kan love sig af
denne Opdagelse. En Kiedel med Tilbehør, indrettet
efter Mandskabets Tal paa Skibet, en maadelig Forraad,
af Olie og Kul, giør det nu til en unyttig Bekymring;
at frygte for at komme i tusinde Forlegenhed er paa lange
Gøereyser formedelst Mangel paa fersk Vand.
Den gamle egensindige Ung=Karl.
Om sin nye Tiener.
J Sandhed har vores gamle Jomfrue største Føye til i
vores No. 26, at beklage sig over den idelige Om¬
skiftning med Tieneste=Folk. Jeg er ikke bedre faren med
min nye Tiener, end hun, med sin nye Pige. Det en
nu næsten kommet saa vidt, at Pigerne vil være Fruer
og Tienerne Herrer. Min forrige Tiener maatte jeg give
Afskeed, paa det jeg kunde faae Roe i Huuset for Over¬
løb af det Slags, som løber gemeenlig i Tusmørket.
Som Ungkarl maatte jeg søge at undgaae Mistanke, i
sær da min Vertinde lod sig engaug paa en skiemtsom
Maade forlyde med, at gamle Katte labede ogsaa Melt
Denne min forrige Tiener førte sig galant op, og havde
virkelig saa høyt et Mod, at han forsmaaede det Leverie,
jeg gav ham. Det artigste var, at han, som selv var
Tiener, holdt sig en Friseur, som a ommoderede ham hver
Dag, saa han havde en Pande saa høy, som der havde lagt
et Pund Krølhaar oven paa hans Jsse, ja, han var saa
fornem, at han engang gav sin Accommodeur et Øresigen,
fordi en Bukkel ikke sad efter hans Hoved. Hvormange


Øresigen mon denne ikke vilde uddeele til sne Damestik¬
ker; thi jeg troer gandske vidst, at han enten bliver en stoer
Mand, eller og slet intet. Han fik neppe en Vsit nogen
Aften, uden han jo tillige fik en Douccur: af en et Brækæg,
af en anden Kniplings=Manchetter, af den tredie et par
Søv=Spender, af den fierde en Guldring, af den femte
et i hr, at den siette Lomme=Penge, af den syvende --
jeg veed ikke hvad, og man har sagt mig, at han mid
ja me giørde igien Foræringer til andre. Siden hans
Afskeed fra mig, har der været mangfoldige Spøism ale
efter ham. J sær bekligede en stakkels Pige med sine
grædende Taare, at hun havd: givet ham sin sidste Halv¬
aars Løn og at hun --- her kunde hun ikke sige meere; jeg
vilde ey heller friste hende. Jeg har og siden hørt, at han
snart skal giftes, og at 4 har lagt sig derimellem, a giort
Forbud, og 1 anlagt Sag imod ham - Hvor let¬
troende ere dog ikke de stakkels Piger. - Denne min
nye Tiener, har tilforn været Hyre=Laquai, og har tient
adskillige Unge Herrer og Cavallierer, som han har vidst
meget behændig at profitere af, og om hvilke han fortæller
fast utroelige Ting. Med nogle af dem var han Kamme¬
rat en Time og en anden Time deres Skoevisk. Nogle
har han maattet følge og anbringe paa fordækte Steder,
og for andre har han maattet gaae forborgne Erinder.
Han har tient de unge Herrer, som paa en Tid af 4 Aar
har fordøyet Arveparter paa 6, 7, 8 a 10 Tusinde Rigs¬
daler. Han veed alle de galanteste Maader, at bruge
Penge paa. Han veed, hvad Prisen er i den Gade, og
hvor høye Taxterne er i de andre, samt de rette Signaler
uden for visse Steder. Han kan ikke noksom undre over
at jeg ingen Elsker er af Masqverader, Comoedier og
Baller Han har allerede været en Gang paa Masqve¬
rade i denne Vinter og 6 Gange paa Comoedier og 2
Gange paa Pikkenik. Han forstaaer alle Slags Spil,
og er aldeles mi ornøyet med, at der hos mig vanker
ingen Kort Penge, og andre Sportler; thi hos mig spilles
der aldrig, og jeg har for længe siden lært at kiøbe selv,
hvad jeg behøver, saasom mange Sendebud forstaaer alt
for vel at opskrue Priserne. Han kan altsaa ikke finde sig
udi at være paa saa roeligt og indskrænket et Sted. Han
søger, paa alle Maader at give mig Anledning til at
jage ham bort med et Fierding Aars Løn. Han har
allerede slaget et par Contoir Koppe, 5 Glas, et lidet
Speil og 6 Tobaks=Piber i tu, skaaret Hul paa mine
Støvle, og gandske fordervet mit nyeste Peryk. Nu har
jeg foresat mig fast og stadig, at dersom han slaaer mig
den Pibe i tu, som jeg nu røger af, vil jeg give ham hans
Løn, da han kan være sig om en ung Herre, som vil vækt
hans Tiener.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse Contoirets Efterretninger No. 14. bekiendtgiorte Tart:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Siælland 5 Mk.
Fven 5 Mk. §. 4.
Holsten 1 Adlr.)
mere.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No 30 og 31.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Betragtning over Guds Huusholdning med
Mennesker.
Jeg har ofte med Alvorlighed betragtet Guds Huus¬
holdning med os Mennesker her i Verden. Jeg
nægter ikke, at tusende tunge Tankerfølger have beme¬
stret min Siel: naar jeg bedraget af Menneskenes ulige
Viltaar, ikke haver fundet den billighed som en bedra
gelig Fornuft ofte haver indbildet sig at savne deri, at
nogles Skiebne er en stændig Glædes Speyl, andres en
uafladelig Møyers Ørk. Mange tilbringe sine Dage i en
bestandig Velstands Sommer: naar andres Liv er Ar¬
mods Vinter. Nogle smile paa Herskerens Throne!
naar andre sukke i Slavernes Lænker Hiin er glad i
sine sunde Dage, naar denne i sin Sygdom er et klage¬
ligt Maal for al Medynk. Hiin haver baade Ære,
Rigdom og Sundhed: naar denne Mangler nogle Deele,
og en anden Ulyksaligere savner alt. Een er lykkelig ved
sit Fornuftes Pund, en anden ulykkelig i sin Vanvittig.
hed. Den Deling forekom mig ulige, men den forekom
mig reent ubillig, ved hvilken Dyden savnede det meste:
naar Udyd eyede alt. Daaren befalede: naar Fornuften
maatte lyde, Uretfærdighed blomstrede: naar Oprigtig
hed visnede. Her blev min Siel oprørt og kunde ingen
Retfærdighed finde i Delingen. Men en mere roelig
Overveyelse lærte mig at jeg havde feylet; jeg fandt at
Ulighed i Stænder og Vilkaar var nødvendig; jeg Be¬
gr b at Herskeren var unyttig til Tiener og Trællen til
Herre; jeg Begreb at de som syntes ulykkelige, fordi de
savnede, kunde have været dobbelt ulyksalige om de hav¬
de opnaaet sine Ønsker. Jeg begyndte at forestille mig
Verden som en Skue=Plads, hvor vi Mennesker spille,
og hvor ulige Ruller, foranderlige Scener udgiøre en
fuldkommen Act. Jeg temmede min utøylede Fornuft,
ydmygede den under den Retfærdiges Haand, og blev
mere og mere overbeviset om Billigheden og Viisdommen
i hans Gierninger. Jeg talede med en god Ven, aab¬
nede ham mine Tanker, han undersøgte dem med megen
Bekymring, og hans Tanker fik samme Udfald som
mine. Saaledes kan man ved at randsage og undersøge,
komme til Overbeviisning og Erfaring om det, som en
kold og skiødesløs Betragtning ofte anseer paa den urette


Side, og lærer at domme ilde om, enten af Mangel paa
Kundskab eller Overveyelse. Sandt nok, vi kan med at
vor Betragtning aldrig komme til et fuldkomment Be¬
greb om Guds Gierninger, deres Hemmeligheds Dyb
er urandsageligt for vore snevre og endelige Begrebe; men
ved uendelige Forestillinger, kan vi dog komme til nogen
Kundskab derom, og saa megen, som er nok for os at
have. Min foromtalte Ven meddelede mig sine Betragt¬
ninger i denne Tilfælde i bunden Stiil, uagtet de stemme
meget overeens med mine, kan jeg dog ey lade at ind¬
rykke dem til deres formødentlige Fornøyelse, som ere
Elskere af Digte Kunsten; de lyde saaledes:
Ach Gud hvor kan en Siel dog tumles om blandt Tanker,
Nysgierrige Fornuft du rører Sindet op
Og giør at Sielen tidt blandt Mistvivls Bølger vanker,
Nysgierrig styrtet ned fra svage Ønskers Top!
Almægtigste du er jo en barmhiertig Fader,
Og din Retfærdighed ey fordrer Slavisk Frygt;
En Fader elsker man, naar man Tyrannen hader,
Aftvunget Knæefald giør kun Hiertet meer utrygt.
Tillad dog denne Siel som mine Tanker styrer,
Tidt at ophæve sig ved Kraften af din Haand,
Den er ey svanger med Jndbildn ugen; Uhører
Og med Misfostre af en fræk utøylet Aand.
Den med en Ærefrygt af Kierlighed ledsaget,
Kun tænker lidet paa sin Skaber som en Ven,
J Verdens Styrelse, men synes tidt nødsaget,
Naar Verden gaaer imod, at murre over den
Jeg spørger Dig min Gud, tag ey til Vedermæle,
Og svar mig ey som Hiob af nogen Hvirvelvind;
Thi ellers maatte Angst og Frygt mit Støv afsiele,
Ney skyd dit Giensvar i min Siel og Hierte ind
Jeg dine Gaver seer i nogles Skiød nedregne,
Og Glædens Skilt hver Dag hos disse hænger ud,
Naar andre stændig maae i Modgangs Vinter blegne,
Og høre hvert Minut nyt Sorg ero Sendebud.
Jeg seer en Vældig hist paa Overmagten pukke,
Liv, Ære, Gods og Fred er Følger af hans Haand,
Naar Millioner sig for hannem ydmyg bukke,
Saa græder her en Flok kun fød til Trældoms Baand.
En mangler al Fornuft det kiere Livets Fakkel,
Og til et Abespil for andre tiene maae,
Det er ey endda nok; thi ofte maae den Stakkel
J ulyksalig Haand med Betle=Staven gaae.


En Smertefuld hver Dag mod Himlen Hænder rekker,
Hvor Sielen stunder fra den pinte Bolig ud,
Har knap saa megen Frist, at han sin Aande trekker,
Og raaber ynkelig om Døden Sendebud.
Kort: en har umaalt Fryd og en har umaalt Kummer,
Blandt Roser hin og den blandt Torne stændig gaaer,
Eens Liv er Møyers Vagt og dens er Lysters Stummer,
Dens Arbeyd Misvext og hins Ladhed syvfold faaer.
Men er Retfærdighed min Gud! i Veyeskaaler,
Hvorved saa uligt lod til alle deles ud!
Ja! vist, oprørte Aand betænk ey Himlen taaler
At mestres af et Støv, Retviished er hos Gud.
Kan Leret ikke n od en Pottemager knurre,
Fordie adskillig Kar blir dannet ved en Haand,
Hvo vil dumdristig da imod en Skaber murre.
En Skaber, som man veed er en barmhiertig Aand?
Han gir hvad tienligt er og fordrer aldrig mere
Af nogen end han gav, og hvad han gir er vel,
Et Kar til Uselhed, og et er skabt til Ære,
Og en til Herredom, en anden til en Træl.
Velan! jeg skal, min Gud! beundre dine Domme,
Og troe at ingen ved din alviis Dom har tabt:
Naar Scenen aabnes hist engang i Tidens Komme,
Da skal vi see hvorfor, hvortil, enhver er skabt.
Barbeer=Enken.
Om Hændernes Skielven i ser hos smaae Børn.
A¬
t Forældre mestendeels ere Skyld i deres Børns Legems
Brek og Mangeler, er en unæftelig og ved Erfaren¬
hed alt for ofte stadfæstet Sandhed, til at man skulde tvivle
derpaa. J Stedet for ved de sædvanlige Tilfælde, som
Børn ere underkestede i de første af deres Leve=Aar, sær¬
deles naar de skal have Tænder, eller og paa andre Tider,
at betiene sig af duelige og erfarne Lægers Raad, saa søger
man, enten af en uforsvarlig Karrighed, eller og af en alt
for stor Agt for de Huusmidler og Raad, som ellers under
Betingelser ere ikke gandske at forkaste, at behielpe sig med
gamle Kierlingers Qvaksalverie, og giør derved ikke nielden
sine Børn syge og elendige for deres hele Lives Tid. Her¬
hen hører ogsaa Hændernes Rystelse, særdeles hos unge
Folk, som foraarsages paa adskillige Maader. Naar man
formerker, at Børn har Orm, saa pleyer man undertiden
at slaae Vand over Qvægsølv, og at giør Børnene ind
deraf. Det er klart, at de spæde Nerver angribes af dette
skadelige Middel, og bliver svekkede, og den allersædvan¬
ligste Følge deraf er gemeenlig Lemmernes Nystelse, som
ikke sielden vedvarer indtil Livets Ende, naar man ikke
i Tide bruger Raad og Middel derimod. Desuden ere
ofte igientagne Aareladninger, en pludselig Frygt og Skrek,
og særdeles den af mange Skolemestere brugelige Maade,
at sydske smaa Børn over Hænderne med Riset, Aarsa¬


ger, hvorved Hændernes Rystelse kan foraarsages. J
første Fald, naar Rystelsen kommer af Qvægsolv=Vands
Brug, er intet bedre Middel derimod at finde, end at
man lader Børnene om Morgenen i nogle Maaneder efter
hinanden drikke Koeme lk, og giver dem derhos Tid efter
anden en afførende Medicin. Men skulde Rystelsen være
kommen af Riis=Pidskning eller Slag paa Hænderne, saa
maae man søge at afhielpe dette Onde, ved flittig at rive
og gnie Armene med et Dekokt af Malurt og Viineddike.
Men gemeenlig kommer man i denne Fald for sildig med
Hielpem deelet, efterdi Børnene, naar de af ufornuftige
Stolemestere bliver straffede paa denne Maade, søger at
dølge det for deres Forældre.
Middel imod Orm i Maven.
Man river og støder raaddent Træe af et gammel
huult Birketræe til fiint Pulver, og man kan vel ogsaa
til Overflod sigte det igiennem en fiin Haar Sigte, eger
tynd grov Lerrets=Lap, rører dette Pulver ind i Honning
til et Latverge, og indgiver Barnet Tid efter anden en god
Kmivs=Od eller Teeskee fuld, og lader det drikke varmt
Øl bag efter.
Huusholdersken.
Hvorledes Nette garns=Kniplinger vaskes.
S¬
tryg først Kniplingerne ud med et Strygiern, saa
alle Rynkerne gaaer reent ud, sye dem derefter fast
med lange Sting paa et Klæde, som passer sig dertil, og
som ee saa langt som Knipling=Styktet er, læg dem Bød
Natten over i Melk, strav saa hvid Venedisk Sæbe gandske
fiin derimellem, paa det at den kan snart smelte. Naar det
saa har staaet i en eller to Dage, saa kung Kniplingen
vel i Melken, paa det at den derimellem skrubede Sæbe
ret kan trænge ind, og Smutsigheden trekke ud, men
gnie dem ikke med Hænderne; slaae saa friskt Vand der¬
paa, og skrab atter Sæbe derimellem, og lad det saale¬
des staae Natten over; derefter tryk det ud igien, som
før er meldt, og dette giøres saa længe, indtil man
seer, at Ureenheden er gandske borte, siden udskylles
Kniplingerne i reent Vand, indtil Sæven er gandske der
ud f. Saa legges de paa et vaadt Klæde i en Kurv,
og man legger noget Svovl i en Diegel, setter samme i
et høyt Kar, som er bedekket med et tre= eller firedobbelt
Klæde. Naar nu dette alt sammen er saaledes tillavet,
saa tænder man Jld i Svøvlet i Diegelen, setter den
vaade Kurv med Kniplingerne derover og svovler dem,
hvoraf de bliver hvide, som bekiendt er. Derefter breder
man det Klæde! hvorpaa Kniplingerne ere syede, ud paa
et andet Klæde, strekker dem, og stryger dem ud med et
Strygiern paa det øverste Klæde, paa det at de kan
tørres. Siden sprekker man dem fra Klædet igien, og
saa ere de færdige.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden.
Efterretning for Borgerskabet fra Hr. Stads
Hauptmanden.
V¬
ed Mandtallerres Forfatning som hver halve Aar
skeer her i Staden, har Hr. Stads Hauptmand,


Treeld, ladet uddele til Borgernes Efterretning, en trykt
Extract af den Kongl. Brand=Forordning, som er dateret
d. 9 May 1749.
37 Articul
Alle Stadens Compagnier, undtagen det hvorudi
Jlden befindes, derfor forskaanes, formedelst Tilsyn og


Redning Skyld af deres Huse, haver saasna t J ds=Nød
paakommer, sig hver til sin anordnede Allarm=Plads at
begive med deres behørig Gevæhr hvorudaf Stads=Haupt¬
manden og Capitainerne udcommanderer saa mange som
efter Nødens Storhed og Stedets Udkrævelse, til Ga¬
derne at besætte, fornøden eragtes.
Borger=Compagniernes Allarm=Pladse, ere som
følger:
Strand- - - Amager=Torv.
Øster=Qvarteer. St. Nicolai Kirke=Gaard.
Snarens- - - Gammel-Torv.
Vester- - Vand Konsten.
Nørre- - Gammel-Torv.
Klæboe- - - Frue Kirke=Gaard.
Friemands - - Graaebrødre=Torv.
Rosenborg - - Ved Nørre=Port.
St. Anna- - - Kongens Nye=Torv.
Kiøbmager - -Trinitatis Kirke=Gaard.
Christianshavns - - Paa Torvet sammesteds.
Saa skal og de Borgere, som boe længst borte i det
Qvarteer hvor Jlden er, og hvis Huse ingen synderlig
Fare er exponeret, møde eller lade møde for sig med Brand,
Spande, dermed Vandet i Sprøyterne at øse, eller paa
Lofterne at bære.
Jligemaade skal de som boe Jlden nærmest, holde
deres Brand=Spande, Stiger og Brandhager i Bereed¬
skab, at samme strax kan være ved Haanden naar behø¬
ves, hvormed Borger-Officererne af det Qvarteer, hvor
Jlden er, skal have god og flittig Jndseende, og enhver
til sin Forretning anvise.
38. Articul.
Enhver Borger og Jndvaaner som driver Borgærlig
Næring, skal naar Jldsvaade paakommer, møde paa den
ham anviste Allarm=Plads (det Qvarteers Borgere und¬
tagen hvor Jlden er nærmest, som i forrige Articul meldt
er) og Officererne saavelsom Borgerskabet, skulle nøye
fuldbyrde og efterkomme de Ordre, som dennem af
Stads=Hauptmanden gives.
Findes nogen, det være sig Officier eller Borger,
herudi efterladen, skal samme for saadan hans Efterladen¬
hed og Forsømmelse paa Bøder til Brand=Væsenet mule¬
teres, nemlig: om det er en Officier, da en til to Rdlr.
og om det ikke er en Officeer da to til 4 Mark
Men om nogen skulle vise sig gienstridig, eller op¬
sætsig imod Stads=Hauptmanden, eller deres foresatte
Officerer, da derfor a parte at stande til Rette efter be¬
findende Omstændigheder. Jngen af de under Borger¬
Compagnierne staaende, maae sig fra sin Post begive,
førend Jlden er dæmpet, og det af Stads=Hauptmanden,
eller Capitainen befales, alt under lige Straf, om no¬
gen befindes derimod at handle.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Nogle Erfaringer om Saltets nyttige Brug ved
Hornqvæget.
M¬
an har seet adskillige Erfaringer bekiendtgiorte, som
tiener til Overbeviisning, at et ordentligt og ved¬
rarende Brug af Kiøkken= eller Steensalt holdes for at


være et Bevaringsmiddel imod den i adskillige Egne endnu
stedse grasserende Syge iblant Hornqvæget. Jeg for min
Person er ogsaa fast overbeviist derom, at jeg har ladet
trykke en fattelig Anviisning, hvorledes man skal gaae
tilverks, naar man vil bruge Salt til Hornqvæget. Jeg
har og med Fornøyelse merket, at mange fornuftige
Verter følger saa velmeent Raad, og i det ringeste i
Forveyen sporer den Nytte deraf, at deres Qvæg æder
mere og trives bedre. Jeg har selv befundet, at mit
Qvæg har i denne Vinter været i en bedre Tilstand og
mere triveligt end forhen, omendskiønt det tilforn er
blevet foeret ligesaa sterkt og ligesaa got, hvilket jeg
allene tilskriver Saltets Brug, og den derved virkede
Vædskernes Renselse.
J Førstningen lod jeg Qvæget give Saltet tørt:
men siden har jeg valgt en Maade som er mindre besværlig
for Tienefolkene, og lader slaae en Haandfuld Salt i en
Spand fuld af Vand, hvilket Køerne begierlig drikker,
naar de engang ere blevne vante dertil, og reent opsiikker
det paa Bunden blivende Salt, og altsaa gandske vist
ugentlig faaer den bestemte Portion af en Haandfuld
Salt.
Denne Fortælling om mit eget Qvæg skulde ikkun
være til liden Nytte for andre. Men den er heller ikke
anderledes at ansee, end en blot Jndledning til en anden
Erfaring, som torde fortiene mere Opmerksomhed.
I Januarii Maaned i dette Aar begyndte Horn¬
vægsygen i en Bye, som bestaaer af sex Gaarde. Alle
Kiendetegn fandtes, at det var den giftige smitsomme
Syge, som i saa mange Aar havde grasseret. Jndvaa¬
nerne der i Byen havde, efter den af mig givne trykte
Anviisning, i en tre Ugers Tid allerede engaag ugentlig
givet deres Hornqvæg Salt. Det var alt for kort Tid,
at Saltet kunde have giort nogen retskaflen Virkning.
Jeg lod imidlertid giøre det Forsøg, at forsterke Salt¬
Curen, og raadede til, ikke allene t give det friske men
endog det syge Qvæg daglig en Haandfud Salt. Under
god Opsigt og Tilsyn vare Huusrerterne lydige dert l og
foruden Saltet blev endda anordnet at give hvert sygt
Hoved et halvt Qvintin stødte Lavrbær. Udfaldet heraf
kom overeens med Ønske og Haab.
J det Huus, hvor Sygdommen begyndte den 1 Ja¬
nuarii levede ikkun 2 Hoveder af 25 Høveder, og som
alle sammen bleve syge d. 20 Janv døde ikkun 9 Stykker,
og de øvrige kom sig igien. Den 31 Janv. begyndte
Sygen hos en Mand, som havde 21 Hoveder, der og
alle bleve syge, men ikkun 7 af dem døde. De øvrige 3
Gaarde bleve gandske frie for Sygen. Det som i denne
Bye døde af Qvægsygen var altsaa omtrent Halvparten
hos en, og en Tredie Deel hos de andre to, hvilket efter
de hidindtil havde bedrøve ige Erfaringer ved denne giftige
Syge ere sieldne Tildragelser.
Jeg vover at tilskrive samme Brugen af det indtagne
Salt, og at det allene er en lykkelig Følge deraf; thi
man kan see, at ligesom Qvæget havde brugt Saltet
længe til, førend det blev befængt af Sygen, saa blev og
Tallet større paa de Hoveder, saa levede.


J andre Egne, hvor Sygdommmen grasserer, og
hvor man enten ingen Tillid har til Saltet som et Beva¬
rings=Middel eller vil spare Umag og Bekostning, giør
Sygdømmen mestendeels ryddeligt, og man skal maaskee
kunde anføre faae eller slet ingen Exempler paa, at saa
meget Qvæg, som ovenanført er, af lige stort Antal,
ved noget andet Middel er virkelig, blevet reddet.
Efter deres Beretning, som har opvartet det
syge Qvær, har man ikkun i de første Dage kundet ind¬
give det Salt med et halvt Qvintin stødte Lavrbær, uden
megen Møye; thi siden, formedelst Sygdommens Heftig¬
hed var Halsen næsten gandske tilsvullen, og Munden van¬
skelig at faae aabnet. Man har dog imidlertid efterhaan¬
den møysommelig indbragt Portionen af Salt og Lavr¬
bærrene, og merket, at det første har giennemædt de gif¬
tige Blærer, hvormed Turgen var besat, og at Qvæget
har ophostet støre Stykker af seyt stinkende Sliim, og at
alle de Høveder, hos hvilke Saltet har tilveyebragt denne
Virkning, har overstaaet Sygdommen.
Til ovenmeldte egen Erfaring maae jeg endnu, førend
jeg slutter, tilføye en fremmet, som endnu mere be¬
styrker mig i den Mening, at Saltet er et Bevarings¬
Middel imod Hornqvægsygen.
Den 16 Novembr. forrige Aar blev mig følgende
berettet af en Mand, at han forhen havde tient som Karl
paa et Hollænderie i det grevelig Wallersteinske Amt, og
hiulpet til at rygte Qvæget. Hollænderiet bestod af 150
Køer, og hver Koe blev to gange om Ugen indgivet en
Haandfuld Salt med noget Soed af Skorstenen Dette
Middel havde den Virkning, at hele Hiorden blev gandske
forskaanet for Qvægsygen, da samme bortrev alt Horn¬
qvæg i Naboelavet, omendskiønt Køerne maatte gaae i
Græs paa samme Mark, hvor det infieered: Qvæg gik
og havde gaaet, efterdi der var ingen a pakte aflukkede
Vænger. Rygteren for Qvægstabelen var saa vis og forfik¬
kret paa et lykkeligt Udfald og Frugt af dette Bevarelses
Middel, at han endog forpligtede sig til, af sin egen For¬
mue at betale hvert Stykke=Hoved som blev af Qvægsy¬
gen anstukket og døde.
Da denne forhen værende Rygter er en fornuftig
Mand, saa sinder jeg ingen Aarsag til at sætte Mistroe
til hans mig derom givne Beretning, og samme bestyrker
min Mening, at en vedholdende og ordentlig Brug af
Salt renser Hornqvægets Vædsker, og paa denne Grund
tr et Bevarelses Middel imod Qvægsygen.
Jomfruens Fætter.
Adskillige Skilderier.
P¬
hilomele indtog enhver ved sit Ansigts Yndighed;
hun leer, og enhver bliver henrykt. J Morgen
skal hun lade sig see i et brillant Selskab. Den Time
nærmer sig, og alle stimler til, for at see hende. En


fornemme Cavallier gaaer til Philomele og giør hende
en prægtig Compliment. Men her mangler Forstanden,
og der udkommer intet Svax. Philomele er ikke andet,
end ea smuk Figur.
2 Lusette fladdrer, saa lang som den kiere Dag er;
hun giør tusinde foranderlige Ansigter, græder og leer i
et Øyeblik. Snart tager hun Tobaksdaasen, snart sit
Speyl, og Uhret, at lege med Hun veed alle Nyehe¬
der, pynter sig efter den nyeste Mode, og fixerer de ar¬
tigste Cavallierer. Lisettes billede ligner den artigste
Dukke, som man nogensinde kunde sette paa en Kamin.
3 Sibilet gaaer ind til Fruen, uden at spørge,
om hun er hiemme, han synger langs op ad Trappen,
fixerer Kammerpigen, og siger noget kielent Spøg til
hende, som den naadige Frue hører. Han river en Neg¬
like udaf Knaphullet paa St. Jean, som han møder i
Døren, og børster og pynter sig dermed; saasnart han
kommer ind, seer han sig først i Speylet, førend han
giør sin Compliment for Fruen i Huset; bukker sig paa
en Fod, sladdrer og slaaer Triller paa engang; setter sig
ned og staaer op igien, og giennemvandrer endelig tre¬
dive andre Huse, hvor han spiller den samme Rolle. Er
det ikke et Mønster af en Karl?
4 Amadis kom hiem fra Krigen, og ind i et Huus,
hvor der var et stort Selskab. Enhver reyste sig op fra
Spillet, trængte sig til ham, betragtede ham, og for¬
langte Nyeheder af ham. Amadis fortalte ingen andre
Nyeheder, end dem han selv giorde. Kuglerne havde
uset ham om hans Øren; to Heste (som dog endnu be¬
finder sig gandske vel) bleve ihielskudte under ham; tre af
hans Betientere (som dog endnu ere i Live) bleve nedsa¬
blede ved hans Side; han har faaet mange Blessurer,
men de ere lægte saa vel, at de ingen Ar har efterladt sig.
5 Caramel stiger, gandske uden for sig selv, og
indtagen af hans Embedes Fornøyelser, ud af Postvog¬
nen. Hans Dreng gaaer foran og Kudsken følger efter¬
ham, som begge holder deres Herre for en Minister.
Catamel kan ikke drikke den Viin, som man giver ham
i Vertshuset, men befaler sin Dreng at bringe ham sin
Flaskefoer, derudi har han Bourgogne og Mallaga=Viin.
Han hilser ikkun med Øynene; løfter sit Hoved i Veyret
med en vigtig Mine, og raaber bestandig paa sin Vogn,
sin Kudsk og sine Heste. Giør han ikke ret, han var
Tiener hos en Baron for 2 Aar siden, og nu er han
Forpagter.
6 Nimos gaaer til Fods, og holder et herligt Bord.
Han legger desuden Penge op hvert Aar. Pomper
gaaer derimod aldrig ud til Fods, men kiører med sin
egen Vogn og sine egne Heste, og sulter ihiel. Hestene
fortærer deres Herres Jndkomster.


Borgeren i Hoved=Stadrn.
Kiøberhavns Stads Matricul og aarlige Skattet, forfattet 1756 og 1760. See No. 27 og 28.)
Nye i
Øster sul. Tsul. §.  Ml. M. sk Rd. Nd. -- N.M sk. R Msk. sk. i sk.
198 Skoleholder Win¬
dings Enke,
Saoliga lidns¬
5 6. 3. 8
1-3 15l- 2
-5 65-3
139 Jver Boie Skom. §. 21185-7e2 8.
(- 3 155-2
5 61. 3
20 speder Brøtevt i §. 1fu4 h6gs2s! 20
3151 2 8l
201 Svaldergaarden s22. 13
141 1 12
Dybensgade
4. 221153e j1243 2 8
6l,
5 - 2
202 Gvalder gaaden lrg 13 97 lBs J1 12! 30
s-3 10 -28
5 14l- 4
(203J S Anversthons1a. 20 109
3 10s- 2
99151 12
35
44
5 145- 4
1 204o an Ldemargli§. 10f 77.
70.12
§ 673 8f
5 145- 4
205 Joh Ernst Reinsl §. 12255.
14141¬
§6,38
-3 15- 2
1 206 Didr Houhlingens jo. 11179 Je f16341 12.
"5 6-3
471
5 14 - 4
207 Svaldergsarden (ro. 2lr78 1162 J112
. 5. 6s- 31 8
471
Melch Hevrichsen!
51411 4 6!
- - - -
208J. Christ Frantsio 2174 s15o s1 12s. 471! 60
-5 63
§ 145. 4
2991Dybensgade
12 11.
224
Svald rgaarden f22. 61275
231 112o, 140
4 3"E
.S J2 5 114- 41..
2 10 Dyben gade
Jcus Rasmusen
§. 17s201 Ji843 1180 110!
. 5. 61. 3
5 14- 4
2f1 ELudvig Justesen
9. M22O l2OO!3 (J100!tI¬
5 61-3
5 14s. 4
2 12 Dybensgade
9. 15.
Ndmiralgaden 177 22159  14514 7
95 1i0
3 j0l 2.1
J. Jørgen Hyrek.
514s- 4
213 Admralgaden.
18. - 528 3g 4 - 24 J280
1 -
1. 3
.3 121-
214T16nas Johan
Lejer 1-.
§. 17283 J12NA J2¬
41131
251
215 Div 1
8. 191203
129
s134ji r
se
1 3 12s1 -
21 PPeter Vogt
s2oo! 4 J140
145
§. 43311.
1131 111
1S 145- 4
217 Kirkegaarden
f12. 1323 "AAAJ2s) 10 180
13 -11 -
Jver Thvex
5 145- 4
21oEt MieolsStsix id 276 1J236s2 s 100
1 3 - s1 -
"§ 144
((Krkegaarden?
(15. 23
219( Lille Kirkestrædet, 6. 101829
210 1 210
5or128
13
(Th Johais. Hvid
4 s1 3 121
F1 JL1


44


sMl. Tjul. T. Al. sMsk. ød. ) ød. j --  Msk. R. Msk. st. i sk.
"(Kirkegaarden
23 16
s220 skille Kirkestrædet 17112-- J385h2. 8160!
31
(JH. D MepusEnkel
4 f1 3 121 1
221 St. Nicolai Kirkel
22a Paa Kirkegaadenlis. 2302 la75Ja dliog
3101. 2
141-4
223 Bingaartstrædet 1818158- 144 3. 885 (45
56l- 3
S. Hansen Graver,
-5 141
224skille Kirtestrædet s1s 213 3 -J324|2. 8135 160
§ 61 3 8l 44
¬
225 skille Kirkestrædet 18. 10.
5412 8f145 185
4 s1 3 s1-
Lille Færgestrædet 12. 1f293 -
2123 3.
4 13 121.
2ablille Færgesmnædet g. 8 170. J135 a. A30 lHI.
-5 61. 3
Andreas Smith-
§ 14. 4
227 Leven Schulz. 111 14 208
19013. 8 110 135
5 61 3
5 145: 4
1 228 Jørg Hanf Brbr 11. 11382 - Jagalsa A14o l170
3-1 -
5 145-4
1229 Lille Færgestrædet 10 22465 - 2503. 8 145 165
3 1 -
§ 1451 4
23of8 Henr Jaobsen jo. 3449 J23Ah4. 1155.
1 3 - 1
5 14l- 4
2311 Joh Chr Welling 12. 14s321 - 12761 4. 4195 155
1 -
5 14 4
232 Lille Færgestrædetl 14 12.
21314. 8
Fortunstrædet J29. 5 s275
3713. S18e 325
s1 ?
1 3 12s1 -
233 Fortunstrædet (11. A1270 -121913. 8l130 145
3 "1 -
252 Jacob Gisler-
514- 4
234(J Jochun Danel 12 14 304
23713 Sf14e s155
13 es1 -
§ 14. 4
-- -
235 piels Trane
12 16589
295 J3 81 170 1195
3 --1-
-5 14s. 4
236 Fortunstrædet
1613.8
20. 9945
Admiralgaden
44. 4
(852s4. 1575 (695
2 1 71 3
2 J3 1 52-
237 Fortunstrædet
s§. 13 63
57B2. 11321
3 1022. 8
sL. Graabogs Enke2. 16
3 15 -2 8
238fN. Th. Søeberg 1921267 -s24313. Ss14o s175
3.- 4.
4 si 3 121 - f
239 Hans Schakde B.
Urtekræmmer
to 231o3
310. 2. 8
931s3. a 55
5 14s.4
240 Peder Jensen
Frestad -
1318212- (1931 3. Blris sios
65¬
4 11
5 141- 4
241 sdmiralgaden
22. 1549
lasohjsa. Ju; saas
s2 1
f2 2 911 3
13-1 --
242 Joseph Vollard j1412385 -Ja9s!l4. " 2oo saa5
4 114
s1 3 121
1 3 -s1 - -
243 Christen Larsen
31uha lats søge
1419437.
4 st 3 iast -
1


Nys
Al. T. Al. T.  Al. IM. sk  Rd. i Rd.
1" JRMskMMsI sk.
sk.
244 Boldhuusgaden: 19
344 s7
Admiralgaden
3s49
"la5o 1560
74
s2 1 7t
Peter Bucholt
3 12 2 911 3
245 Boldhuusgaden
13 131336  12
-320 13
2 1. 71 3
1 311211 -
246 Cancell R. Braun 19 31386 1352 s7 -- 1410
2 1
711 3 -
12 2
911 3
247 Boldhuusgaden l28 15 28
5 63 8, 311 11
Stranden. - - (15 19
210 l645 l9os
15 191567
Johan Peltman
2991
"5 i4. 4
34 18 1805- l817 J8. -f1090 11245
1 249 Carl Gustmejer,
12 1 751
4 - 212 3
250lOb. Kr. Commit. 17- J1152 l432! sa
1576 (645
1 3 -1 --
44
Hansen
1 3 12l1 --
2122886 - 46Als  l615
i 251 Mejer! -
J2 171 3
J2 2 951 3
252 Ved Stranden
Fortunstrædet
28 1411055- l6oiz j8 - s9o5 11190
2 5 13s2 - -
178 13
Joh. Gisler -
3 1 52
36 10
6711s
253 Ved Stranden
sryos aroo
Store Færgestr. 43 1111680 - 437
s3 4
2 3 "s191
424 4
Lille Færgestrædet 47.
63 8
§ - - j3 1 -
-J365 J380
2 4 Store Færgestr 114 201386 - 13103
1. 3
"1--
4 i 11
And. Ols. Pagter,
1 3 1f1 -
2744
255 Store Færgestr. 15
485 1520
2 -10l1 2 8l 4
Lille Færgestrædet s21 5 609  12821 3
2 1 11f1 2
256 Store Færgestr. 19.
J2o8! s245300
Lille Kirkestrædet 20 13 265
5 6l. 3 81 4
"S 14s. 4
257 Lille Færgestrædet 20 16!.
Lille Kukestrædet 18 -l296 - 12691 J3 8155 s200
5 s- 5 6. 3
4 i 3 121-
17
4671 ls
258 Til Stranden,
26 201814 - 11784,5
Størrestrædet
41130
2 5 132--
Ad niralgaden
143 s4
13 1 52-
20 16
2 9 Til Stianden,
17 2f810 - 13911 s8
Ad niralgaden
755 1330
s2 1 713
3511 4
K. Jacob Lynou!
s2 3 10s1 4
260 Til Stranden,
Ppeder Jørgensen j14 61380 sag1 l8- - 390 J440
13 "1 --
1 3 12 1 -
10 14 319 - 22318. 2J306 1345
261 Miels Bolrup
5 6 i 3 8
5 145 4
262 Anders Købek
1412 455 - J30g s. 4to 535
1 3 -1- -
1 3 121 -
217118
26; Ved Stranden 14 8
540 1640
Boldhunsgaden 33 12 466 - 1684
14 1211
P. Dechens Enke!
1 5 12 1 2
2917 114 - 6341
Boldhunsgaden
1150
2 5 13
352 s4
7s2 1
200 220
265 Admiralgaden
15  349 - s3011 4
3 11
J22.
M 1 1 4 lL 3121- -


sMl. . Ml. T. J. Al. Mi ski Rd. f Rd.
IRMsk RRskl sk.
Velse Raad Migel
igla 123 J133
Wulfs Enke,
1. Aagg
a.3 A 2
(5 1414 -
52714
12516
267 Amiralgaden
560
1533
J25 1A2
38 2319961
Dybensgade
371
32. 721
397 s3. Pe 200.
224
751 3
19. 3 503
268 Dybengade
5J22 9113
1314
26812
269 Dybensgade:
§. 3 4
Svaldergaarden s24 7369- J. 681f2. 181165 170
314 4
H. Jægers Enke
270 Dybensgade
5 6.3
182 A 58
Spvaldergaarden J2§. 8 130
184
Chr J Grønnrem
§ 6.- 3
8152a3 m4d2 811
271 Dybensgade
1 3 1211 -
613
168s2. 8
§. 101196.
27a Dybenegade
5 14s. 4
6s-3
1742 8 75
273 Jørgen Andersen 8. 9201 s.
114
61- 3
173 s2.8
274scael K Enhm, 8.1 9sad2
85
5 1414
65. 3
ugise 85.
1 275 J Michel. Enke, B. 2 197.
-5 14 - 4
§13191
170
276 unders Olsen
314 4
8.20f
277 Dybensgade
6l.3.
123
1912. 8 80
24. 55210 -
Ulkegaden
"s 14f. 4
Anders Olsen
10. 18.
278 Dybensgade
r3 11
100
24211303 i 118512. 8 75
11
Ulkegaden -
-5 14 - 4
63
150l2 4f55
720l70
279 Dpbengade
1 3 1522
613
152P2. 4f
280 Christ. Holdersen 120 170.
3 151-2
61-3
1512 455
281s8. Christ. Fisthers 7191175.
31312
61-3
15842. 4l 60
282 Anders Svensen l §. J182-
3 15 -2
.3
158h2 460
283EC. Jensen Brydel 116 135.
315- 2
65. 3
1312. 433
J284 Matchias Felum 7131178
15 22
5. 6-3
152h2. 433
7161175
285 Claus Rielsen
3 15-2
16 - 3
154 2. 4l 60
( 286sChristen Pedersen 716175.
155. 2
5
1gasei 4 s.
289 A Ehpensens Enkes 2 19171
6 se 3 152 8l
De underste Tal er Forhøyelsen.
Mere følger veg Leylighed.
Jrgangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse Contoirets Efterretninger No. 14. bekiendtgiorte Taxt:
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Lolland 5 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
mere.
Halsten 1 Klir.
Forua. 5 Mk. 8 5.
Giælland 5 Mk.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 32.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Om Kirkegang.
M¬
ange Mennesker har en Afskye for Gudstienesten, og
tør dog alligevel paastaae, at ville kaldes Guds
Børn og gode Christne. Thrase gik i Fior tretten gange
til Kirke. Hvo vil ikke kalde ham en meget christelig
Mand? og vil han ikke næsten hølde sig selv for at være
christelig nok? Men naar man ret beseer hans tretten be¬
rømte Kirkegange, hvad ere de da?
1. Nyt=Aarsdag skeer Lykønskninger af Prædikesto¬
lene; og dem vilde han høre.
2. 3. Paa Sexagesima og Mariæ Renselses=Dag
havde han Fremmede som gik til Kirken; han gik da med
dem, for at giøre dem Selskab, som en Mand der for¬
staaer at leve.
4. Dom Oculi blev døbt en Jødinde. Denne sieldene
Ceremonie, heed det, maae jeg see paa.
5. Paa Langfredag søgte han Kirken, for at høre en
fremmet Præst.
6. Paa Jubilate var en Taksigelses Fest. Hvor me¬
get var at see og høre paa den Fest?
7 Paa første Pinzedag forlystede han atter hans
Øren.
8. Paa anden Pinzedag blev en nye Præst indsat
Det maatte han og høre paa.
9 10. II. paa 3. 4 og 5 Trinitatis Søndag vare
hans Venner bortreyste, og han troede da, at han kunde
nok temmelig got fordrive Tiden i Kirken, hvor han fik
saa mange Mennesker at see, uden at den skulde falde ham
alt for lang.
12. Den 6 Trinit. Søndag skulde Bekkenerne ud¬
settes for Kirkedørene for at indsamle en extraordinair Al
misse. Dette var en Leylighed, hvorved han maatte
bringe sin Ære et Offer.
13 Paa anden Juledag prædikede hans Ven, en
Mand som han gierne hører.
Maaske Luculs Kirkegange ere renere og christeligere;
thi Gudstienesten er hans Glæde. Han merker hos sig
en hemmelig Banghed, naar en Svaghed holder ham til¬
bage. Han er altid den første og altid den sidste i Kir¬
ken. Han synger med, han beder med. Han hører Præ¬
diken med stille Opmerksomhed, meest staaende, med at


slaae efter i Bibelen, og antegne alle de anførte Sprog.
Han forlyster sig ved Prædikantens Gaver, og sukker over,
at man forstyrrer ham i hans Andagt med en snørkende
Søvn paa hans høyre og med en hviskende Samtale paa
hans venstre Side. Hans Hierte bliver ofte rørt, og
hans Øye fælder mangen Taav. Fornøyet over sin Chri¬
stendom forlader han Kirken, spiser til Middag og roser
Pvædiken, og haster lige fornøyet til Kirken igien.
Man kan vel ikke laste Luculs flittige Kirkegang,
hans Andagt og hans Glæde. Men det var at ønske, at
han i de øvrige sex Dage var ligesaa christelig. De imod¬
siger hans Sabbater; thi paa dem følger han hans Hier¬
tes Tilbøyeligheder med alt for lette Trin. Han tænker
om Manddagen ikke paa den Gud, som han bøyer sig for
om Søndagen. Om Tirsdagen blues han ikke ved, tre
gange at bedrage hans Ven, og de fire øvrige Dage mis¬
under og hader han Krito, fordi han begynder at blive
lykkelig; ja han forraader og forfølger ham hemmelig og
det med Glæde. Alt saadant giør hans Gudstieneste mis¬
tænkelig. Det kommer mig for, ligesom han med Guds¬
tienesten om Søndagen vilde bedekke de Synder, han be¬
gaaer de andre Dage om Ugen.
Lader os nu give Agt paa Eusebes Kirkegang. Han
gaaer til Kirke med et oprigtigt Hierte, og som en Chri¬
sten, der kiender Gudstienestens Værd. Han tænker først:
Gudstienesten er Guds Oroen. Frelseren hivaanede selv
den Jødiske Guds=Tieneste; og da de Christne har opret¬
tet særdeles Forsamlinger efter hans Himmelfart, saa
slutter Eusebe, at han ikke kunde være Christi Ven, om
han ey besøgte Kirken, hvor Forsamlingerne holdes.
Dernæst tænker han: den offentlige Guds=Tieneste
er nødvendig for mig og mine Jevnchristne. Naar Ond¬
skab og Laster nu tager til, hvad vilde da skee, om ingen
Jsus og ingen Dyd blev prædiket. Dersom vi aldrig
anvendte nogen Time paa vor Religions Kundskab og vort
Hiertes Forbedring, hvor fremmed skulde da JEsus og
hans Fvrløsning blive os, og hvor udskeyende vilde og
skulde vore Forlystelser blive
For det tredie siger Eusebe, trekker det mig til
Kirke, at jeg der stedse kan forbedre min Christendom.
Gud og min Frelsere bliver mig der stedse elskværdigere,
og Dyden stedse deyligere, stedse meer indtagende, stedse
lettere at udøve. Har Guds Ords Religious Sandheder
en overbevisende og forbedrende Magt over vore Hierter,
hvor kan jeg da nærmere overlade mit Hierte til denne


Magt, end i denne Sandheds Boliger. Alting forener
sig i samme, til at hielpe det svage Hierte. En Prædi¬
ken, som høres i Kirken, underviser, overbeviser og op
muntrer langt vissere, end naar man læser to Prædikener
af en Postil. Hvilken hemmelig Kraft har Tone= of
Synge=Kunsten over vore Gemytter? Den giør os den
Sandhed og Dyd, som den foredrager os, dobbelt ædel
og følgeværdig; og de omkring os havende Andagts Exem¬
pler rører vore Hierter des kraftigere i Kirken; og saale¬
des bør man komme der.
Hovmesterinden.
Om et Barns ømme Følelse.
D¬
et er mueligt, at unge Børn kan have ømme og ædle
Følelser, naar de ikke ere blevne fordervede i Amme¬
stuer, eller ved Omgang med Tieneste=Folkene i Huset;
men anviste til Dyden af brave Forældre selv, eller af
andre dydige Gamle. Jeg har kiendt saadant et Barn;
som var en Enkes Søn, ved Navn Kudvig, der i sit
fierde Aar tænkte høyere og ædlere, end mangen stolt ung
Person, som holder sig selv for at være meget fornuftig.
Den lille Ludvig saae et grædende Barn, som gik
med sin gamle Moder for de Riges Døre, at bede om
Almisse. " Moder, sagde han, græder andre Børn,
uden at de har faaet Riis? " Moderen sagde ham, at
at hendes Barn græd fordi det var hungrigt. Da fmilede
han. " O hvor got har jeg det dog frem for denne
Stakkel? jeg har aldrig endnu hungret saaledes, at jeg
"derover skulde have grædt. Men, kiere Moder, maae
jeg ikke bringe Drengen min Frokost? Hun takkede
7 og tillod det, og han sprang afsted, og sagde," Onu
skal han dog ikke græde mere! Han gav allerede den
Fattige Frokosten i Haanden, førend denne blev ham
vaer; men som nu smilede med de sidste Taare i Øynene,
og ønskede ham Løn af Gud. Ludvig sagde til ham:
Du kan faae min Froekost hver Morgen, saa behøver du
ikke at græde, og jeg kan let spise mig mæt om Midda¬
gen. " Da sagde den gamle Kone: Lille Søn, han
er et Gudsbarn, og Gud vil aldrig forglimme dette
Gode, som han beviser min Søu; han er bleven os
"ligesom en Engel af Himmelen; og Ludvig sprang ind
igien i Huset og sagde til sin Moder: Os ama, de
ere saa meget glade, de stalkels Folk. Kunde jeg dog
"engang giøre dem halv saa meget got, som de ønsker
"mig!" Nu gav hans Moder ham et andet Smørrebrød,
til Frokost, og han sagde:" O dugrer mig allerede
"det igien, som jeg har givet bort; jeg fornemmer dog
ikke til nogen Hunger, min lutter Gæde over den glade
Dreng, og hans endnu mere fornøyede Meder -
Men vi kalder jo Gud vor Fader, han elsker os jo saa
meget, som Du elsker mig, ere de Børn da ey fromme


og dydige, som han ikke giver noget Brød? Gud giør
det ikkun, svarede Moderen, paa det at de Rige skal
bespise dem i hans Sted, og at de aldrig skal forglem¬
me, at en Deel af deres Gods er givel dem i Hæn¬
der, for deraf daglig at uddeele noget?
Kort Tid derefter maatte Ludvig see sin Moder at
døe. Da man bragte ham hen til hendes Seng, saae
han paa hende med et fornøyet Ansigt og sagde: " skal
Du nu døe, min allerbeste Moder! Gud tager Dig fra
mig; men jeg skal ikke forglemme det, at Gud er og
bliver min Fader, ligesom Du har været mig Fader
og Moder. Du glæder Dig over, at Du skal komme
til Ham; og nu vil jeg heller ikke græder thi saasnart
Gud kalder mig bort fra Verden, saa skal han give
mig Dig igien." Da stege Taarene i Moderens Øyne,
og hun sagde:" Gud være ævig priset, for han har
givet dig et sønligt Hierte til sig. Saa længe du elsker
ham, skal du være ligesaa fornøyet, og altid kunde
døe ligesaa glad, som jeg har levet, og nu skal sove
hen. Men saasnart du frygter dig for at kalde ham
Fader, saa beed med Bævelse om et sønligt Hierte, og
Gud skal da give dig det igien. Derfor min Søn,
forglem aldrig, at Gud ved intet andet Middel kan
giøre Menneskene salige . Ludvig sukkede til Gud,
saae ærbødig paa hans Moder, og kyste hendes Haand;
men hun saae endnu engang op til Gud, og døde.
En Formynder tog Ludvig til sig i sit Huus, hvis
Børn foraarsagede, at han tidt blev meget haardt begegnet;
men han meente altid, at han havde fortient det, efterdi han
ikke tvivlede om den Mands Kierlighed, som nu var
hans Fader. Han vidste heller ikko, at han var Herre
og Arving til hans Moders Gods, og tænkte, at han
ikkun levede af hans Formynders Godhed og Velgier¬
ning Derfor gav han efter for Bornene i Huset, naar
de giorde hom Uret; og tilsidst maatte disse undsee sig
ved at fornærme ham, fordi hans Ædelmødighed saa
emfindtlig beskiemmede dem.
Huusholdersken.
At vaske og giøre hvidt Silke=Flor til rette.
M¬
an gaaer dermed til verks paa samme Maade, i som
foran er meldt om Rettelgarns Kniplinger, und¬
tagen at man behøver ey, at sye Floret fast ved noget
Klæde. Raar man har svovlet det saalænge, indtil man
tænker, at det er hvidt nok, saa tager man Floret op
af Kurven, og spænder det smuk lige og jevnt ud paa et
Brædt eller Klæde, koger hvid Stivelse, dysper en
Svamp derudi, og trykker dermed Floret paa Brædtet,
lader det saa tørres, saa skal Floret see smuk hvidt ud.
Dersom der af Stivelsen skulde sætte sig Blærer, saa
kan man trekke dem ud med en fugtig Svamp


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Samtale imellem Alexander den Store og en Ere¬
mit paa Bierget Caucesus.
14
lerandets Krigshær havde sin Leyer i Nærværelsen,
ved Cancasus. Da han engaag jagede i den Skov,


som er ved dette Bierg, overfaldt ham et sterkt Uveyr,
som adskildte hans hele Følge. Han blev allene, gik frem
paa Lykke og Fromme, og blev nogle Planter vaer tæt
ved en Klippe, hvoraf han sluttede, at denne Plads
maatte være beboet. Han saae Røg at oppige af Klippens


Ritser; han gik derhen til, og saae en Hule, som forekom
ham gandske beqvem og lys nok, Han gik derind. En
gammel Mand, som kogte Urter, tog imod ham med et
muntert Assyn og rolig Mine; han saae, at Kongen var
meget varm, og tilbød ham Vand og Melk. Jeg har
ingen anden Drik, sagde han til ham, udvælg dig en af
disse to Slags. Alexander tog noget til sig, og saae
paa hans Vert med nogen Forundring. Du veed vel
ikke, sagde han til ham, hvem du beværter? Ney, sva
rede den Gamle. Men det er slet Veyr, du er tret og
har faret vild. Min Bolig kan skaffe dig Tilflugt; Du
kan betiene dig af den; jeg skiøtter derfor ikke om at vide
dit Navn. Men, sagde Kongen, du maae dog kunde see
paa mine Klæder og mine Vaaben, at jeg er en Krigs¬
mand, og du veed uden Tvivl, at her staaer en Armee i
denne Egn? Det veed jeg ikke af. Hvo skulde have
sagt mig det? og hvorfor skulde jeg vide det? Jeg seer
ingen Mennesker, og jeg frygter for ingen Ting. Du
veed altsaa ikke, sagde Kvugen, at Alexanders Krigshær
har sin Leyer her i Nærværelsen? Har du ikke i det mindste
hørt tale om Alexanders Navn? ---Ney. Hvem er
Alexander, Hvad har han gjort? - Hvad har han gjort?
Han har undertvunget Asien; han har nedstødt den fra
Thronen, som man kaldte Kongernes Konge; han har -- -
Jeg er kun bange for, sagde den Gamle, og gik i det
samme ud af Døren paa hans Hytte, at den sterke Regn
skal forderve mig nogle af mine Bælgfrugter, som jeg
nylig har saaet. Du skulde billig, sagde Kongen, som
stedse faldt mere i Forundring, give mere Agt paa det
som man fortæller dig om en Konge, hvis Undersaat bu
er. Hans Undersaat, spurgte den philosophiske Eremit,
og smaaloe. Ja, svarede Alexander, han har nu under¬
tvunget sig disse Egne, som tilforn tilhørte Darius; du
staaer nu under ham, og maaskee du skulde dog engang
falde i Forundring, om jeg sagde dig, at det er Alexan¬
der selv, som du taler med. Er du Alexander! sagde
den Gamle, og satte sine Urter, som ham nu syntes at
være kogte nok, paa et lidet Bord; det er mig kiert.
Vil du smage min Moes? - Alexander stod op, og
giorde nogle Skridt som et Menneske, der ikke veed,
hvorledes det er fat med ham. Endelig satte han sig ned
igien, og sagde med megen Venlighed til den Gamle:
Jeg gad dog vide, hvorved jeg har kundet paadrage mig
den Foragt, som du viser imod mig.
Philosophen: Din Bebreydelse er ubillig; jeg for¬
agter dig ikke. Du har den Vildfarelse tilfælleds med alle
Mennesker, at alt, hvad dem angaaer, skal forekomme
andre Folk ligtsaa vigtigt, som dem selv. Hvad gaaer
det mig an, at Alexander, som jeg ikke kiender noget til,
har overvandet Darius, som jeg ligesaa lidet kiender?
Hvorfor skal jeg agte og passe meere paa dine Erobringer,
end paa mine Tælgfrugter? Det var min Pligk, her at
tilbyde dig alt, hvad du kunde benytte dig af; jeg har
giort det, og meer er jeg dig ikke skyldig. Jeg er ikke
din Unduxsaat; thi jeg trænger ikke til dig. Folk, som
lever i et Selskab, hvis Støtte Fyrsten er, maae adlyde
ham, fordi det er han, som setter deres Gods og deres


Personer i Sikkerhed; de lever under hans Beskiermelse.
Jeg, hvis Huus denne Hule er, hvis Formue denne
Jordbund er, som jeg har bearbeydet og dyrket her om¬
kring mig, jeg er blot allene Elementernes Undersaar.
Du har her fundet et Tilflugts Sted, og jeg skal gandske
vist aldrig søge noget hos dig. Jmidlertid foragter jeg
dig ikke, efterdi du ingen Fortred har giort mig; men
jeg har heller ingen Høyagtelse for dig, efterdi jeg ikke
kiender dig.
Alerander. Giør da det, som jeg fortæller dig,
mig ikke kendelig nok? Jeg var Konge i en liden Prø¬
viutz i Grækenland, som heder Maccdonien, og nu er
jeg Konge over alle de Lande, som ligger ved Tigris,
ved Euphrat, og ved Tanais. Jeg har hævnet mit Fæ¬
derneland, som Terres havde vildet undertrykke. Jeg
har forstyrret og ødelagt den stolte Persiske Throne, som
var opbygget paa saa mange nedstyrtede Throner, og jeg
vil ikke ophøre med at undertvinge Lande, førend jeg
kommer til de Grændser, hvorudi Naturen har indsluttet
vor Jordkreds. Jeg har streifet Verden igiennem, og
ingen Ting har kundet giøre mig Modstand.
Phuosophen. Alexander, hør hvad jeg vil sige
dig. Saa store Anslag, udførte med en liden Magt,
forraader en høy Geist af udbredede Talenter. Navnet af
dit Fædernelands Forsvarer retfærdiggiør, saa vidt mue¬
ligt er, en Erøbreres Navn, men du skal ikke kunde
nægte, at du jo har giort meget Ondt, og du kunde have
gjort meget Got. Efterat du havde vundet Seyer over
Darius, skulde du have ladet dig nøye dermed, at du
havde taget de Lande i Besiddelse igien, som Perserne paa
en uretmæssig Maade havde taget fra Grækerne, og da
havde du selv skuldet sette ham paa Thronen igien, paa
hvilken du kunde sette dig; det havde været en langt
høyere Stolthed, at kunde tilgive Kongernes Konge.
Naar man har rystet en glindsende Lykke og faaet den
til at skielve, saa er det langt berømmeligere, at sette
den i Stand og oprette den igien, end reent at ødelegge
den. Da havde du regieret dit Land, som uden Tvivl
lider ved din Fraværelse; og det havde været bedre, at du
havde været Macedonien nyttig, end at giøre dig frygt¬
bar for hele Verden.
Niexandrr. Hvorledes? Den Ære, at befale over
saa mange Folk -- -
Phuosophen. Den er ikke saa rar og sielden, som
du maastee mener. Det er langt almindeligere, maaskee
langt lettere, at forrette store Bedrifter, end at opfylde
sine Pligter. Naar jeg fra min Hules Dyb kaster et langt
Øyekast paa Jordkirilens Omkreds og paa den lange Kiede
af Aar, som har avlet og forrettet saa mange Begiven¬
heder, saa forestiller Verden mig to Malerier. Jeg seer
paa den ene Side de glindsende Bedrifter, de høye Egen¬
skaber, de navnkundige ulykkelige Tilfælde, de forstrekke¬
lige Ødeleggelser; Ærgierrighedens Foretagender, Hev¬
nens Vederslyggeligheder, og hine Rigernes store Foran¬
dringer, som man kalder Lykkens Spil, og som ere intet
andet, end nødvendige Følger af vore Lidenskaber; og
paa den anden Side seer jeg en uendelig Mængde af


slutte Laster, udekiendte Nederdrægtighed, forstokkede
Skamgierninger, en Mængde Ulykkelige, som sukker
hemmelig i Skiul i deres Vaaninger, og hvis Sukke bli¬
ver overdøvede formedelst Allarmen af Vaabenerne og de
almindelige ulykkelige Tilfælde, og en utrolig Rad af
Elendighed og Ugudelighed, som taber sig og bliver borte
i Trængselen af store Begivenheder. Det eneste Slags
Lykke, som man kan finde paa Jorden midt i denne Strøm,
bestaaer derudi, at man intet Ondt giør, eller lider.
Dette er en gandske liden Deel Menneskers Lod; jeg øn¬
skede at faae det. Jeg har her opholdt mig eensom sider
mit tyvende Aar, og har intet hos mig uden Bøger, og
noget til Livet nødvendigt Huusgeraad. J fyrretyve Aar
har jeg nu allerede været her, og endnu har jeg ikke erfa¬
ret den Fortred, at Tiden har været mig lang, hvilken er
en af Menneskelighedens største Straffe. Men du, Alex¬
ander, du har forestillet en Person paa det første af Ma¬
lerierne, som jeg har afskildret for dig; du har fremviist
dig for Jorden, og den har skielvet. Dit Liv har været
fuldt af Ære og Berømmelse, men uroligt, og ofte ska
deligt og fornærmeligt. Mit har derimod været skiult,
men roligt og uskyldigt, døm nu, hvilken af os begge der
er kommen nærmest til den Lykke, som er alle Menneskers
fælleds Øyemed.
Alexander. Man kan ikke staae imod sin naturlige
Tilbøyelighed. Du er født for denne Hule, og jeg for
Verden; min Siel har en Høyde, som intet kan for¬
nedre. Der er dog virkelig en Fornøyelse i den Forestil¬
ling, at saa mange tusinde Mennesker takker os for det
de lever, og lever ikkun formedelst vor Villie Mig tyk¬
kes, at jeg er langt mere værd, end andre, fordi jeg
tvinger dem til at adlyde mig. Men da Lykken let kan
forblinde os, saa skulde det være mig meget kiert, om
saadan en Mand som du, der er bleven viis ved fyrre¬
tyve Aars Eftertanke og ved Eensomhed, fulgte med
mig, og vilde meddele mnig dine Jndsigter. Kom, vær
min Ven; jeg veed den Kunst at erøbre; du skal lære
mig den Kunst at regiere.
Philosophen. Alexander, det er først et Qvaxteers
Tid siden jeg saae dig hos mig, og du forlanger en Op¬
ofring af mig, som jeg ikke skulde giøre for et Menneske
jeg kiendte ligesaa got, som mig selv. Fyrectyve Aars
Viisdom skal ikke endes med et Feyltrin. See, o Kon¬


ge, Sandheden sidder i dette Øyeblik imellem os begge,
den taler igiennem min Mund, og du hører den; men
om jeg fulgte med dig til Hoffet, da maatte jeg lade
Sandheden blive tilbage i min Hule Jkkun her kan jeg
sige den; ikkun her kan du høre den.
Alerander. Ney, frygt ikke for nogen Ting; den
vil immer være behagelig for mig. Og lærer ikke Viis¬
dommen dig, at vove alle Tiug, for at lære Kongerne
deres Pligter, og maae du ikke heller søge, at giøre dig
nyttig for Verden, om du endog skulde lide derunder, end
sysselsette dig her med en ørkeslos Viisdom.
Philosophen. Det er ikke min Philosophie; jeg er
fuldkommen overbeviist om, at enhver Skabning har først
Pligter at udøve imod sig selv. Det er meget falskt, at
jeg skulde være forbunden til, at giøre mig ulykkelig for
andres Lykke Skyld.
Alexander. Men saa elsker du jo ikke Mennesker!
Philosophes. Jeg elsker dem ikke, jeg hader dem
ikke. Jeg elsker dem ikke, fordi de ere elskværdige; jeg
hader dem ikke, fordi Had er en ubehagelig og besværlig
Fornemmelse. De ere mig ligegyldige. Jeg beundrer en
ædelmodig Mand, om der findes nogen af dette Slags,
som uden Egennytte skaffer andre Mennesker en Lykke,
som er Frugt af hans Arbeyde; men jeg vil ikke efter¬
ligne ham. Man bliver ikke des lykkeligere, fordi man er
Beundringsværdig. Menneskene fortiener det ikke, at
man skal giøre dem Tieneste for sin egen Skyld; og man
beviser dem og sielden saadan Tieneste. Hvo kunde ellers
forlade dem deres Utaknemmelighed? Ney, Alexander
min Lykke er i min Hule; hvad gaaer mig Verdens Ulykke
an? Du holder mig for haard og gru om? Jeg er billig
og oprigtiv. Billig, fordi jeg elsker mig meer, end andre;
oprigtig, fordi jeg tilstaaer et Sindelav, som enhver har
i sin Siel, hvilket man stiuler ved sine Ord, men opda¬
ger ved sine Gierninger. Du, Alexander, er i den lyk¬
kelige Sitnation, at du kan gøre din Lykke ved andres.
Betænk i det ringeste, naar det er din Pligt at tiene Men¬
nesker, saa er det en Forbrydelse, at skade dem.
Alexander forlod den Gamle, og kom t i Sine igien.
Han var dybsindig, og begyndte at falde i Eftertanke
over hans Erobringer. Man forkyndte ham, at Fienden
lod sig see. Trompettens Lyd hørtes, og han forglemte
det altsammen.


Aargangen af disse Blade løster i Følge den i Adresse Contairets Efterretninger No. 14 bekiendtgiorte Taxt:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Giælland 5 Mk.
Fyen 5 MI. §. 5.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No 33 og 34.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Følgende Gravskrift over en, min gode Veninde af
mine Ordens=Søstre, er mig ved Leilighed i hænde kom¬
met, og da samme er ligesaa sandfærdig, som fortient,
tager jeg ikke i Betænkning, endog imod den med rette
bedrøvet Forfatters Vidende, videre at bekiendtgiøre den,
ønskende, at alle Gravskrifter vare ligesaa velfortiente og
sandfærdige, som
Jacobs Kiende Tegn
over
Rachels Grav.
S¬
kuler, J Hyklere! og skammer Eder,
J, som søger
At tilluke de Levendes Øyne tillige med de Dødes,
Og ophænger blomstrende Krandse
Over den Gruv,
i skiuler et med reg met raadnende Navn.
Jdens J
Paa en nedrig Maade sælger Dydee til den Døde,
Saasnart J ere visse om Betaling af den Levende;
Og lader Eders Penne leye tillige med Eders Tunger,
Til at fremføre væmmelige Lov=Taler
J et fremmet Sprog:
Da
Skal=Hiertet tale sit eget Tunge Maal,
ved et helligt Hvile=Sted,
Der ikke tør frygte for at vanhelliges
Af at give Gienlyd til Eders forhadte Raab,
Og
Jgcob med egen Haand opreiste et Kiende=Tega
Over
Sin elskelige og yndige Rachels Grav,
Som endog Avind selv skal tilstaae
At være bedre fortient, end kunstigt gjort.
Døg, hvad kunstigt?
Den Siel, som i Verden var ligefrem,
Og fremmed for Verdens Børns Knufter,
Tilkommer i Døden en Gravskrift,
Som ligner dens Liv.
Vil nogen spørge med Josias:
Hvad et det for en Gravskrift, som jeg seer?
Da svares:
Det er en dydig Hustrues Grav.


En Grav, hvorudi hviler
En Anna
Der i live tiente Gud med Bøn og Faste,
En Maria,
Der havde udvalgt den beste Deel.
Jeg mener
Anna Maria Schrøder,
Hvis Fødsels Dag i Ærrøeskiøbing 1737.
Var just den Frelseres Døds=Dag,
Med hvilken Huu levede og døde.
Ret ligesom et eftertænkeligt Forvarsel,
At Hendes Liv,
Der her var skiult med Gud i Christo,
Endskiønt det voxte til hans Væxtes fulde Maade,
Dog ikke vilde overgaae hans i Aar.
Hendes klere Forældre,
Rasmus Peter Schrøder,
Kongl. Postmester i Rudkiøbing paa Langeland,
Kirstine Bager,
Sukkende over Naturens forvendte Orden,
Væder med modige Taare
En høystelskelig Datters Aske;
Og i det De seer sig berøvede det Haab,
At Hun skulde have vædet Deres,
Trøstes De ene ved at betænke,
At Gud har tørret al Graad af Hendes Øyne.
Efter Hendes eget Hiertelag og Venners Samtykke,
Grundet paa Guds vise Raad
Det Hun indhentede ved megen Paakaldelse,
Lod Hun,
Der var bunden med Fredens Baand i Aandens Eenighed,
Sit kydske Jomfrue=Hierte binde
Ved et enigt Ægteskabs Baand,
Til mig
Christian Henric Biering,
Sogne=Præst til Aastrup. Menghed paa Falster,
den 19 Jmii 1761.
Hvilket,
Jkke uden det smerteligste Rift
J de forenede Hierter,
J hvor sterkt det var hundet,


Jgien blev sønderrevet ved Dødens stærkore Haand
den 24 Sept 1757.
Sex lyksalige og uforgiemmelige Aar!
Der forekom mig,
Som Jacobs Tieneste=Aar for Rachel,
Jkkun som faa Dage,
Af hvilke den ene,
Naar de sidste Trængsels Dage undtages,
Var ligesaa fornøyelig som den anden,
Den sidste
Ligesaa glædelig, som den første.
J hellige Himle!
Fortørnes ikke over et Ønske,
Som Menneskeligheden, forenet med Kierlighed,
Forleder mig her til at giøre,
Jmod Eders vise Raadslutninger:
Gid min Lyksalighed havde varet noget længer!
Tre Gange
Giorde Gud Hende til en glad Barne=Moder,
Og lod Hende forglemme den fødende Smerte
Over den Glæde,
At see fødte til Verden,
Tvende Sønner og en Datter:
Men,
Da Hendes Time kom fierde Gang,
Var det tillige
Den sidste Time,
Det gik min Rachel haardeligen, der Hun fødte,
Hendes Siel foer ud, og Hun døde.
J det Hun efterlod mig
En Ben Oni.
Ach! et alt for dyrt Liv!
Betalt med den dyrebareste og dydigste Hustrues Død,
Et alt for langvarigt og smerteligt Minde
Om en kort Lyksalighed!
Flyder,
J billige Taare!
Saameget des yppigere,
Som J, under de ubilligste Forfølgelser,
Ofte ere holdte tilbage,
Ved den kierligste Hustrnes
Livsalige og trøstefulde Omgang,
Der,
J det Hun aabenbar dæmmede for Eder,
Aabnede for sine i Løndom.
Værer, skiønt stumme, dog sandfærdige Vidner,
Jkke om den Haabesløse Utaalmodighed,
Men om den tilbørlige Veemodighed,
Som har betaget et Menneskes Søn,
Fra hvilken Gud har taget hans Øynes Lyst
Venner og Fiender!
Alle bekiendte,
Tillader mig, at jeg, imod al Sædvane,
Uagtet Eders Uovereensstemmelse,
Kræver tillige af Eder
Et eensstemmende Vidnesbyrd,
Til Sikkerhed for Ubekiendte,


Og spørger:
Om hun ikke var
Som Paulus forlanger,
At Menighedens Tieneres Hustruer bør være:
Ærbar, ikke Bagtalerske, men aarvaagen, Croe i
alle Ting?
Om Hun ikke var,
Som de hellige Qvinder bør være,
Hvis Prydelse er ikke udvoetes med Haar=Flettelse,
Eller Gulds Omhængelse, eller med at tage Klæ¬
der paa;
Men Hiertets skiulte Menneste
J en sagtmodig og stille Ac ds uforkrænkelige
Væsen?
Om Hun ikke var,
Som end og Enker bør være,
Og havde Vidnesbyrd for gode Gierninger, vel
opfødte sine Børn, gierne laante Huus,
forsørgede de Betrængte
Og lagde sig efter al god Gierning!
Om Hun ikke var,
Som ikkun faae ere,
Flittig i sitKald,
Betænksom i sin Gierning,
Beskeden i sin Tale,
Sagtmodig i sin Vandring,
Bluefærdig i sin Adfær,
Reen i sit Huus,
Net i sine Hænder,
Oprigtig i Omgang,
Sindig i Medgang,
Taalmodig i Modgang,
Gudfrygtig af Hiertet,
Jndtagende af sit hele Væsen?
Om Hun ikke over alt dette
J Sandhed var prydet med
Admyghed,
Alle Christelige Dyders Krone,
Der giorde,
At hnu ikke kiendte det hos sig selv,
Som alle kiendte;
Men
Holdt sig altid for den ringeste iblant alle,
Og
J al hendes Guds Tieneste
For en unyttig Tienerinde.
Dog
Hvorfor kræver jeg Vidnesbyrd af de Dødelige om Dine
Dyder,
Min udødelige Veninde!
Er det ikke nok,
At Din Frelsere, der lever, det sande og troefaste Vidne,
baade har kiendt dem,
Og allerede tilkiendt dem en Naade=Løn;
Og at Dine Gierninger fulgte med Dig,
Da Du hviilte fra Dit Arbeide?


Paa den ene Side
Frygter jeg for, end ogsaa efter Døden,
At giøre Din undseelige Aske rød,
Ved at fortælle dem;
Og paa den anden,
At forsynde mig imod den
Ved at fortie dem.
Men
Hvo iblandt Lysets Børn
Vil fortænke mig for,
At jeg kommer Dit Lys til at brænde,
Eud og efter at det er udslukt,
For den blinde Verden,
Der trænger saa høyt til Lys,
J hvor vel den elsker mere Mørket.
Forklerede Siel!
Tag da imod mit sidste sørgelige Farvel
Her i Tiden,
Jndtil Du snart giengielder mig det
Med et glædeligt Velkommen!
J Evigheden.
Og
Dersom de Døde hisset beder for de Levende,
Eller rettere sagt,
De Levende for de Døde;
Da kan jeg og Dine Børn være visse paa,
At høste Frugten af Dine Forbønner,
Saa velsom af den Velsignelse, Du efterlod os
Da Du gik bort,
For at Arve Velsiguelsen.
Jmidlertid
Skal Din Jhukommelse være i Velsignelse;
Du ÆErrens Velsignede!
Ja
Stedet og Jorden, ved Guds Alters Fod,
Hvor de lagde Dig til Hvile,
Skal være mig en dobbelt hellig Jord,
Som min Fod paa HErrens Hvile Dag
Jkke skal røre, uden største Ærbødighed,
Jndtil den engang glider ned ved Din Side.
Din Død,
Der var lige saa kostelig for Gud,
Som smertelig for mig,
Skal lære mig,
Saalænge min Aand holdes Fængslet i et dødeligt Legeme,
At ønske hver Dag:
Min Siel døe Din Død,
Og mit Endeligt blive som Tit.
Min Rachel! ach! at jeg saa tilig skal oprette
Et skyldigt Kiende Tegn paa Din begrædte Grav!
Din Jhukommelse bør ingen Tid udslette;
Du har fortient et Tegn. Hvad skal det være af?
Af Kobber eller Steen, af Marmor, Allabaster?
Ney, dette tæres bort, og Tiden det kuldkaster.
Den Siel, Du elskede, den skal en Tavle være,
Hvor paa Dit dyre Navn skal evig skrevet staae;


En Skrift skal findes der, til Din fortiente Ære,
Naar alt, hvad skrevet er, med Verden skal forgaae.
Det er et værd at Tegn, opreyst med Graad og Smerte,
Ret Minde om Du Dyd og Engle fromme H.rte.
Saa kort Dit Levnet var, saa langt Dit Ære Rygte
Vil blive derimod blandt Dydens Elskere.
I Ord og Gierninger Du mangen en opbygte,
Og, som et deiligt Lys, i Mørket skinnede:
Du var Medlidende, Sagtmodig, Mild og Kierlig,
Gudfrygtig, Tugtig, From, Taalmodig, Yndig, Ærlig.
O! Tab! at Du ey meer kan skinne her paa Jorden!
Dog, see, Du skinner nu desmere hos Din Gud,
Der, hvor Din rene Siel alt Engle liig er vorden.
Det, Du mig efterlød, da Livets Lys gik ud,
Er fire kiere Børn, og en oprigtig Længsel,
At komme hiem til Dig fra Verdens Sorg og Trængsel.
Huusholdersken.
At vaske Brabandske, Engelske og andre fine
Kniplinger.
S¬
aadanne Kniplinger kan formedelst deres fine Ar¬
beyds Skyld ikke vel vaskes, derfor bærer man sig
saaledes ad: man syer dem smuk lige paa et Klæde, der
er tillavet efter Kniplingernes Længde ligesom en Svøbe¬
List Derefter skraber man Venedisk Sæbe gandske tyndt,
og strøer den temmelig tykt paa Kniplingerne, siden slaaer
man dem nogle gange sammen, legger dem i et reent
Tin= eller Kobber=Kar, og legger nogen Tyngsel paa dem,
slaaer saa lunket Vand derover, setter det saa hen paa
Gløder, at det kan smaakoge; men man maae see vel til,
at Vandet gaaer en god Deel over Kniplingerne; thi
ellers vil de NB. gierne forbrændes. Siden knuger man
dem vel ud, og farer fort dermed anden og tredie Gang,
indtil man seer, at de ere hvide nok; derefter trykker
man Kniplingerne ud, legger dem Natten over i ferskt
Vand, saa bliver de atter igien reent udtrykte, spændte
ud i en Sy=Ramme, og tørrede i Solen paa Græs,
eller ved en Kakkelovn, men man maae forvare dem vel,
at der intet Støv kommer til dem. Man kan og legge
dem paa Græs i Soelskin, og besprænge dem med reent
koldt Vand, og altid lade dem tørres igien, saa bleges
de sneehvide. Naar de ere spændte i Ramme, kan man
gandske vel øefugte dem med lidet hvid kogt Stivelse, og
lade dem tørres igien Siden tager man dem af Ram¬
men og sprekker dem fra Klædet, hvorefter man giør dem
fuldkommen til Rette med et tilberedet Been eller Strygtern.
At opfarve og giøre sorte Silke=Kniplinger til rette.
Naar de sorte Kniplinger ere ikke alt for meget urene,
saa børster man først Støvet reent af dem, siden laver
man en Farve med Gummi udblødet i Eddike, dyppper
Kniplingerne derudi, slaaer dem derefter med en Børste,
som er giort af bløde Haar, eller trykker dem med en
Svamp paa et Brædt, men breder dem vel ud, og trykker
dem ret glatte med Svampen derpaa, paa det at de ikke
skal blive krøllede eller rynkede, siden lader man dem tør¬
res i Solen, eller ved en Kakkelovn.
Dersom de ikke ere ret sorte eller rødagtige: saa ta¬
ger man Brassillie=Spaan, Huusblas og Gummi, af


hvert Slags for en Skiling, knuser Hunsblasen gandske
stin støder ogsaa Gummien, og kommer det altsammen i
ei nye glasseret Potte, slaaer en Pot Vand derpaa eller
urget mere, dekker det til, og lader det Koge, dog saaler
des, at det ikke koger over, som bliver deruf en Farve,
som synes rødagtig, hvilken man lader aftøle, og kruger
den til at slaae paa, som ov nmeldt er. Med denne
Farve kan man opfarve alle Slags Siike- og Linnet=Tøy.
At opfarve og giøre sort Sike-Fior og
Krus=Flor til rette.
Med dette Flor gaaer man saaledes til verk: Er
det fuldt af Støv, saa børster man det først vel af, siden
beitser man det i en sovt Nestlers=Farve, trykker dit ved
ud igien, klapper det imellem Hænderne, ligesom man
pleyer at udkiappe Lintøy, paa det at de glindsende Vand.
blærer kan komme ud. Naar det nu er ret sort, saa
slaaer man det smukt jevnt og lige om en rund Stok eller
Mangeltræ, trykkker det imidlertid immer med en liden
Svamp, eller Linnet Sort Kind, paa det at man kan
trykke Blærerne ud deraf, og lader det siden vel tørres
igiennem i Solen eller ved en varm Kakkel=Ovn.
At giøre sort glat Flor til rette.
Man farver Floret med sort Nestlers Farve og klap¬
per det siden glat af med Hænderne. Derefter slaaer man
det med en liden Svamt smuk glat paa et Brædt, tryk¬
ker det vel paa, saa at det bliver gir men hvor der op¬
stiger Blærer, der tørrer man dem af igien med Svam¬
pen, lader det saa tørres saa hastigt som det kan skee,
enten i Solen, eller ved en varm Kakkelovn, saa skal det
blive got.
At vaste hvidt Haar=Flor.
Tag det hvide Flor, og om det er et stork Stykke,
saa læg det nogle gange sammen oven paa hinanden, men
skrab altid der imellem meg t fiin Venctiansk Sæbe; leg
det saa i et Tin=Fad, slaae lunket Vand derover, og
leg derefter et dobbelt Klæde derpaa, og præs det ned
med noget, at det staaer ligesom i en Presse. Lad det
saaledes staae og blødes Natten ov r. Jm dlertid kan
man slaae det Vand af, og slaae andet lunket Vand der¬
over igien. Den anden Dag tager man Floret, og
trykker det ud, ligesom man bærer sig ad med Silke
Flor, og dette giør man nogle gange; men i Stedet for
Melk og koldt Vand, maae Vaadet hertil være lunket
indtil det allersidste. Naar man nu ikke seer nogen mere
Ureenhed derudi, saa lader man det ligge Natten over i
koldt Vand, siden svovler man det, og slaaer det, men
tager det vel i Agt, at Floret ikke skyder sig eller glider,
eller at man river Huller derudi.
Den lille muntre Jomfrue.
Følgende Skrivelse er mig sendt til Bekiendtgiørelse:
Min lille muntre Jomfrue
Høystærede Veninde!
O¬
! hvor lykkelig er ikke De, min lille Jomfrue! som
endnu lever i den ubundne Stand, Lykkelig vil
De blive, om De ikke, som jeg, skal giøre et Feyl Valg.
Jeg er af Skaden bleven klog; men ak for fildig. De
giør mig en virkelig Tieneste, om De vilde indrykke


denne min Skrivelse i Deres Bløde, for at oplade Øy¬
nene paa andre, som kunde være ligesaa blindseende som
jeg.  Jeg var en Jomfrue af saadan Skabning, at
Naturen synees ved de yndigste Træk i mit Ansigt at
have afstilt nog fra mange af mit Kiøn. Jeg saae selv
at jeg var smut, dog syntes mig, at den medskabte
Skiønhed var utilstrættelig til at skaffe mig Elskere og
Tilbed re. Jeg stræbte derfor at giøre mig mere og mere
skikket efter Møden, indrettede alt mit Væsen efter de nyeste
Maniti n. J sær havde jeg tvende Beylere, men begge
bleve ikke drevne af lige bevægende Aarsager. Jeg vil
kalde den ene Sr. Adstadig, og den anden Hr. Smuk¬
ansceise. Den første havde mange Midler, og der¬
forud n af alle Fornuftige var aaseet, for en Person,
der besad baade Dyd og Forstand; men hans Ansigt
var alvorligt, og hans Væsen stille. Han stødte sig vel
nogle Gange over min udvortes Adfærd: men haabede,
at Alderen og fornuftige Forestill nger kunde forandre
mig. Mine Forældre ansaae det og for en Lykke, at jeg
kunde blive forsynet med saa brav en Mand; men jeg
vilde heller gaae i Kloster min Livstid, end gifte mig
med et saa gammeldags Ansigt. Den anden derimod
førte en galant Person, og man skulde ey see en Knap
paa hans Hat eller Kiørtel, som jo var af nyeste Mode;
han havde en flyd inde Tunge, og kunde man have gjort
Slutninger af hans Fierede Hat, havde Naturen ogsaa
forundt ham et flygtigt Hov d og aaben Hierne. Han
raisonnerede hurtig i alle Materier; men de fleste Tider
uden Fornuft, som min Fader sagde. Naar han under¬
tiden blev samlet med sin Rival Sr. Adstadig, stiklede
han altid paa de alvorlige Ansigter, og med en forag¬
telig Mine beløe ham, som den, der ikke vidste at leve,
og havde mangfoldige Ting at udsette paa ham, hvilket
opvækkede ogsaa Foragt hos mig over Sr. Adstadig.
Hr. Smukanseelses allamodiske og galante Opførsel
faldt mig mere i Øynene, end Sr. Adstadig: Dyd
kunde indtage mit Hierte. Kort sagt: jeg blev imod
mine Forældres Villie Hr. Smuradseelses Brud
Men ak, de følgende Tider har fuldkommen lært mig,
at jeg har ladet mig bedrage af et udvortes Skin. Min
Mand elsker mig ikke, og dette er jo Ulyksalighed nok i
et Ægteskab. Derimod kan jeg ikke andet end græmme
mig, og lykønske min Naboe=Jomfrue, til hvilken Sr.
Adstadig vente sig efter min Foragt over ham. De
lever nu hver Dag i en fuldkommen kierlig Omgang,
og i en rig Velsignelse. Da vi med al vores galante
udvortes Anseelse lever i Had og Armod. Ak, hvor
bedragelige ere dog ikke de Slutninger, som vi giøre os
fra det Udvørtes til det Jndvørtes. Og hvor ønskeligt
var det ikke, om man i saa vigtig en Sag, som Æg¬
teskab er, vilde bruge al muelig Forsigtighed; lade sig
raade af de Fornuftige; og gandske foragte det forder¬
velige Ordsprog: Man maae have noget for Øy¬
nene. Jeg vil ønske, at min Feyltagelse maae lære
andre en bedre og al muelig Jagttagelse. Jeg forbli¬
ver &c.


Her er Skrivelsen. Jeg for min Part vil af andres
Skade lære at blive klog; thi det er bedre, end at blive
det af sin egen. Jeg vil nøye vogte mig for Hr. Sinnk
a see se, og aldrig foragte Dyden hos Sr. Adstadig,


ønskende at alle mine unge og flygtige Medsystre bilde giøre
det samme; thi saa blev ikke saa mange bedaaret af et falsk,
mødens og glimrende Væsen, betænkende det gamle og sand¬
færdige Ordsprog; Det er ikke alt Guld, som glimrer.


Fredags=Selskabet.


Den Søefarende.
Om at giøre Compasser.
S¬
aa fordeelagtig og umistelig som Compasset er for
Søemanden, saa lidet ere dog de fleste Søefolk i
Stand til selv at giøre samme, men lader sig nøye med
at de kan faae dem til Kiøbs hos Compasmagerne; jeg
derimod som veed hvor nyttigt det er for en Søemand
at have gode Compas, har lagt mig efter selv at giøre
samme, og det paa følgende Mande:
Til det Staal som bliver magncticeret, og som diri¬
gerer Compa set, betiener jeg mig som oftest af et Slags
ægte Staaltraad, som man faaer fra Engelland, af samme
Staaltraad tager man til et Compas tvende Stænger,
enhver saa lang, som det Compas jeg vil giøre, er udi
Diameter, samme Stænger bøyes noget krumme og
lægges saaledes sammen, at Euderne rører hverandre, men
udi Midten skræver de meest fra hverandre, og hvor En¬
derne støder mod hverandre, siles de jevne paa skak, at
Enderne overalt kan gandske tæt støde sammen.
Somme Tider bruger jeg ikke den Engelske Staaltraad,
fornemmelig naar jeg vil have et meget stærk Compas,
men enten selv eller ved andre lader mig smedde et Stykke
fiint Staal, hvilket jeg giør, naar Compasset, jeg vil
have mig, er en Fod i Digmeter, en Fød lang, tre Linier
tyk og otte Linur bred udi Midten, hvorfra det fortaber
sig hen mod Enderne, saaledes, at det en Tomme fra
hver Ende er kuns fire Linier bred, og derfra igien giøres
det spids mod Enderne, (men skal Compasset være mindre,
da giøres alt i Pioportion deraf) og naar det er fmed¬
det, maae det files og poleres gandske glat (thi ellers vil
det ikke saa got tage mod den magnetiske Kraft) og balan¬
ceres over Midten.
Hvad enten jeg nu bruger den Engelske Staaltraad,
eller det omtalte Stykke heelt Staal, saa, naar det er
tilfilet og poleret, hærder jeg det udi en Smedie brav
haardt, da derimod de fleste Compasmagere hærder det
ikke saa haardt, men lader det blaat anløbe, og efter
Hærdingen poleres det endnu lidet, at det kan blive glat,
da det er færdig til at magneticeres.
Til at magneticere dette Staal, betiener de fleste
Compasmagere sig af en naturlig Magnet=Steen saaledes:
de stryger eller gnier først den ene Ende af Staalet paa
den ene Pool af Stenen, dog saa, at de alle Tider be¬
gynder Strygningen ved Midten af Staalet og trækker
det ud indtil det yderste af Staalet og er stryget paa Polen
af Stenen, og bliver ved at uddrage Staalet uden for
Stenen, hvorved de med Staalet uden for Stenen i Luften


beskriver en krum Linie, saa at de kommer med Midten af
Staalet igien paa samme Pool af Stenen, da de igien
stryger Staalet paa Stenen ligesom tilforn, alt fra Midten
til Enden af Staalet, men aldrig frem og tilbage, og
denne Strygning igientager de en 15 a 20 Gange. Lige
paa samme Maade stryger de den anden Ende af Staalet
paa den anden Pool af Stenen, da Staalet paa denne
Maade bliver magneticeret og faaer sine tvende Poler,
Syd=Pvol og Nord=Polen.
Fordi de fleste Compasmagere betiener sig af de na¬
turlige Mag et=Stene til at magneticere Staalet med,
saa er det Aarsagen hvorfor de ikke hærder deres Staal
gandske haard; thi naar de det giøre, da kan de ikke bie¬
bringe Staalet nogen synderlig stærk magnetisk Kraft ved
den naturlige Magnet, men de maae giøre Staalet noget
blødt, da det ved Strygningen paa den naturlige Magnet
kan blive brav magnetisk.
Til at giøre Staalet magnetisk, betiener jeg mig ikke
af de naturlige, men af de artificielle eller ved Kunsten
forfærdigede Magneter selv. Saadan en artificielle
Magnet er enten et enkelt Stykke af det fineste og haardeste
Staal, som man paa samme Maade har magneticeret,
sm jeg i det følgende skal vise at jeg magneticerer alt
Staal, eller og at den er samlet af flere tyndere dog lange
og nogenledes brede Staal=Stænger, hvoraf enhver for
sig er bleven giort magnetisk, og derefter alle samlede
saaledes, at alle Nord=Polerne lægges sammen og alle
Syd=Polerne ogsaa sammen, og befæstiges med nogle
Messing eller Kobber Ringe omkring alle Stængerne, at
de ikke s al ryktes fra hverandre, hvorved den magnetiske
Kraft af alle Stængerne forenes, og bliver som det var
en enkelt Magnet, som havde samme Kraft hos sig, og
ved saadan at samle flere lige store Stænger, kan man
giøre sig en meget siærk artificielle Magnet.
Af disse artificielle Magneter betiener jeg mig at
giøre Staalet magnetisk paa tvende Maader, nemlig: er
Staalet meget tyndt, som Uhr=Fiæder eller lidet tykkere,
(thi man bruger og Uhr Fiædre til Compas, men ikke til
Søe Compas, da lægger jeg det paa et Bord, tager tvende
artificielle Magneter, en udi hver Haand, sætter Syd¬
Polen af den ene og Nord Polen af den anden tæt sammen
paa Midten af Staalet, og bevæger dem paa eng ng fra
Midten hver til sin Ende af Staalet; og naar jeg er kom¬
men uden for Enderne af Staalet, sætter jeg de samme
Poler paa Midten og paa samme Steder som tilforn af
Staalet, og igien stryger ud mod Enderne, hvilken
Strygning jeg igientager 8 a 10 Gange paa hver Side,


hvorved man maae iagttage, at naar man har vendt
Staglet, at man da med den samme Pool, enten det har
været Syd eller Nord=Polen, stryger fra Midten ud til
ken samme Ende af Staalet, hvormed der er stryget paa
den anden Side; thi ellers vilde man betage Staalet
igien den Kraft, som ved Strygningen paa den anden Side
allerede var biebragt det.
Er Staalet tykt, da samler jeg sammen, indtil at
jeg har 6 a 8 Stykker, som skal magne ticeres, (men man
man kan og giøre det ved et enkelt Stykke) og lægger
dem alle udi en lige Linie paa et Brædt, hvorpaa er slaget
en Liste, som hindrer dem at skyde sig ud af Linien, og da
stilles Brædtet udi Nord og Syd, og ved hver af Enderne
af den Linie som er formeret af Staal Stykkerne, lægges
endnu en enkelt artificielle Magnet, hvis Nord=Pool vender
mod Nord og hvis Syd Pool mod Syd.
Da tager jeg en artifieielle Magnet, og helst en af
de sammensatte, fordi de pleyer at være stærkere end de
enkelte, og med dens Syd=Pool begynder fra den Sydlige
Ende af den af Staal=Stykkerne formeerte Linie at stryge
lige frem indtil at jeg kommer til det yderste af den Nordre
Ende, da jeg igien begynder fra den Sydlige Ende at
stryge mod Norden, hvilket jeg igientager 8 a 10 Gange paa
hver Side, og iagttager, at Staal=Stykkerne ikke ved
Vendingen forandrer deres Situation mod Nord og Syd,
og efter denne Strygning lader jeg dem ligge i samme
Orden og Brædtet i samme Situation 2 a 3 Dage, da
de efter denne Tids Forløb bliver gode artificielle Mag¬
neter og kan bruges til hvilke Compas man vil.
Man kan og stryge Staal=Stængerne mod Nord¬
Polen af den artificielle Magnet, men da begynder man¬
ved den Nordlige Ende og stryger hen mod den Sydlige
Ved Forsøg har jeg befunden, at de artificielle
Magneter, som stryges paa denne Maade, ere bedre end
de som magneticeres ved de naturlige Magneter, fordi de
som magnetieeres ved de naturlige Magneter maae være
noget bløde, da derimod de, som magneticeres ved andre
artificielle Magneter kan være gandske haarde, og jo haar¬
dere Staalet er, jo længere beholder det den magnetiske
Kraft hos sig.
Nu tegner jeg mig en Rose, som Compa magerne
kalde i den, og ud ideler samme udi sine 32 Hoved= og
Bie=Vinde, og tillige udi fine 60 Grader (NB.
hos de fleste Compasmagere kan man faae saadanne entelte
Roser stukne udi Kobber til Kiøbs) og limer den til et Par
andre Stykker stivt Papir, hvorimellem lægges et lige saa
størt Stykke Marin=Glas, som holder den hele Rose stiv,
at den ikke skal krumme sig ved Varme og Kulde, og paa
den underste Side af denne Rose fastsættes det omtalte
magnetieerede Staal, saaledes at Spidsen af dets Nord¬
og Syd=Pool kommer lige under samne Poler tegnede paa
Rosen; men de fastgiøres til Rosen, m det er de tvende
magneticerede Staaltraad=Stykker som Fal sættes derun¬
der, ved at lime dem til Rosen og desuden et Stykke
Papiir derover; men er det hele migneticerede
Staal, da navles det heist til Rosen v. Bløe Maøler.


J Midten af Rosen sættes en Messing Dop, som
kommer til at gaae igiennem Rosen allene, naar det er
magneticeret Staaltraad, som er lagt under Rosen; (thi
det skræver fra hverandre i Midten) men er det et heelt
Stykke Staal, da igiennem samme Staal og Rosen tillige,
og derfor maae der forud rære giørt et Hul i Midten paa
Staalet, førend det blev hærdet. Udi denne Dop er drillet
en Conisk Udhuulning, hvorved Rosen tillige med den
artificielle Maguet hviler paa en Messing Naal, som er
opreyst midt paa Bunden af en Casse, og denne Casse kan
efter Behag giøres rund eller fiirkantet, dog saa stor, at
Compasset de udi kan bevæge sig rundt omkring, og oven
paa Cassen kommer et Glas, for desbedre at forvare
Compasset, men udi Cassen selv maae der ikke komme det
allerringeste Jern, som ellers vilde forstyrre Compassets
Viisning, og paa denne Maade kan man faae sig et godt
Skibs Compas.
Vil man have et Compas, hvormed man vilde øb¬
servere Magnetens Misviisning eller Declination fra den
sande Meridian, da er saadan et jo større jo bedre, og
derfor vilde blive alt for besværlig for en Reysende, naar
det skulde beholde sin hele Cirkel som Skibs=Compassene,
ikke heller var det til nogen Nytte, derfor tager man en
Staal Naal enten af Uhr=Fiæder eller af andet smeddet
Staal, som er magneticeret paa foranførte Maade, og
lader den allene bevæge sig paa Messing Naalen udi
Kassen, men Kassen giøres smal og lang, saa at man ved
begge Ender allene kan beskrive nogle Circel=Buer af 60
Graders Størrelse, hvis Centrum bliver det Punet, hvor¬
Messing Raalen staaer; samme Buer inddeles udi Gra¬
der og Graderne igien udi mindre Dele, og til Midten af
den ene Bue sættes Nord, og til den anden Syd, da man
af dette Compas, naar et Glas og lægges over Kassen,
kan betiene sig med Fordeel, hvor man vil.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Nogle Præservativmidler imod Hornqvæg=Sygen.
H¬
vad først det saa meget anpriste gemene Kiøkken=Salt
angaaer, som en Præservativ=Cuur imod Horn¬
qvægsygen: saa har det vel sin fuldkomne Rigtighed, at
dets adskillige Brug er meget sundt og got for Hornqvæ¬
get, i det man hver fierde Uge giver hvert Høved en god
Haandfuld-Salt om Morgenen, og lader det faste en
Time derpaa, hvortil man ligesaa got kan bruge det sorte
Salt, hvilket man kan have lettere, som det hvide.
Jmid ertid er det gemene Kiøkkensalts Brug ikke tilstrek¬
keligt mod Hornqvægets Sygdom, i sær i fugtige og
moradsige Egne; thi da Taagen og de giftige Dunster
bliver paa saadanne Steder meget længer liggende paa
Græsset, og bliver indædt tilligemed af Qvæget, samt
at der i saadanne Egne ofte er Mangel paa fersk Vand:
saa er det gandske naturligt, at Qvæget sammesteds
langt før bliver udsat for Sygdommen, end paa tørre
og med fersk Vand forsynede Steder, hvilket Erfarenhed
noksom har lært. Altsaa maae man fornemmelig i fug¬
tige og sumpige Egne anvende flere Midler, end det


blotte Salt Vand, imod Qvægets Sygdom. Jeg vil
derfor anvise nogle mig bekiendte gode Midler:
1) Maae man om Foraaret, to Dage førend
Hornqvæget første gang drives ud paa Marken, aarelade
det paa Halsen.
2) Gives Qvæget, samme Dag da det drives ud,
hvert Høved en Sild, som forhen er dyppet i reen Tiere
(hvortil nemlig ikke er slaget Olie eller Trany, og som
indstikkes i Creaturets Hals, dog saaledes, at Sildens
Hoved kommer foran; og kan man derved giøre den Jnd¬
retning, at et gammelt og stort Hoved faaer en stor
Sild, og et mindre Høved en mindre Sild.
3) Maat man to gange om Aaret, nemlig ved
St. Hans og Bartholomæi Dag, formedelst den da væ¬
rende Hede, lade indgive Qvæget Salpeter, og er en
Portion for et treaarigt og ældre Høved 2 Lod, for et
to Aars eller et Aar gammelt 11 Lod, og for en Kalv
1 Lod. Dette renser Qvæget ugemeent, i det samme af¬
fører den Forraadnelse, som maaskee er foraarsaget a
Hede og ureent Vand, og afkøler Qvæget. Den beste
Maade at indgive Sligt er, at man kommer Salpeteret
i en Tute, holder Halsen op paa Høvedet, og ryster saa
Salpeteret ud af Kræmmerhuset ned i Halsen, ved det
man stikker samme ind med Haanden, og for at faae Hø¬
vedet til at synke det, skyller man efter med noget Vand;
hvorpaa Qvæget maae faste et Par Timers Tid derefter.
4) Man maae fornemmelig see derhen, at naar det
om Efterhøsten bliver koldt og der falder Riimfrost, at
Qvæget da ikke bliver ude paa Marken under aaben Him¬
mel, da det paa saadan en Tid ikke allene kan blive for¬
kølet, men Riimfrostens Jndædelse er det endog høystska¬
delig. Det er derfor meget got, at man paa den Tid
lader give Qvæget noget tørt Foer, førend man driver
det ud.
5) Maae man besynderlig forebygge, at Qvæget,
som desuden er beki udt, om Vinteren ikke faaer noget
fordervet Foer at æde.
Hov som paa forbeskrevne Maade gaaer til Verks
med Qvæget, og man derhos iagttager at give det Salt,
tør ikie ved at frygte, at det lettelig skal blive angrebet
af Sygdom. Men det er desverre almindeligt, at naa
enhver Hnusvert ikke selv passer paa, at ovenmeldte Mid¬
ler anvendes, samme da lettelig bliver forsømt af Tiene¬
stefolkene, eller i det mindste ikke ordentlig gaaet til verks
dermed.
Om adskilliges Maade at give deres Gvæg Salt
J
Schweizerland bruges det overalt at give Qvæget
Salt J de Egne, som ere nær ved de Berniske
Saltverker, bliver den saa kaldede Steen, som ved Salt¬
sydningen setter sig fast paa Bunden af Panden, og hug¬
ges op deraf i Stykkeviis, enten i Stalden ophængt for¬
Qvæget eller giort fast tet ved Stalddøren, paa hvilke
Stykker da Qvæget slikker saa længe det vil, naar det
gaaer ud og ind i Stalden. J nogle andre Lande er det
timme i Brug med Steensalt J de øvrige Schweitzerske
Egne, som ligger længet borte fra Saltverket, blandes


smaat Salt med Avner, og deraf gives hvert Høved om¬
trent en Haandfuld om Dagen; men for Faarene strøes
det 2 eller 3 gange om Ugen i en liden Rende, Paa Al¬
perne giver man Melke=Køerne Salt paa følgende Maade.
Overhyrden har en Læder=Taske, som er fyldt med Salt,
hengende ved sig; denne holder han nogle Øyeblik ned i
Vand paa den Tid da der malkes, og hver Kve faaer da
ikkun saa meget Salt af det der pyrer og sveder ud, som
den kan slikke i sig indtil den bliver udmalket. Melken
bliver herved ogsaa forbedret. J andre Egne, i sær i
Canton Appenzell, bruger man at nedsa te Høet saaledes,
at naar man omtre en Fod høyt har pakket Høet sum¬
men, og det ligger saa strøer man Salt derover
omtrent saa tykt som man saaer Lynd Sæd. Deroven
paa legger man Høe igien, træder det fast sammen, og
bliver saaledes ved indtil Enden. Høet bliver derved me¬
get got, grønt og smageligt. J sær er dette meget nyt¬
tigt at giøre ved det Høe, som man er nødt til at ind¬
høste vaadt og fugtigt. Men faaer Hornqvæget alt for
meget Salt, foraarsager det en Slags Salivakion og
løse Tænder.
Jomfruens Fætter.
D¬
en skielmske Cupido pleyer at skrive hans Mama,
Frue Venus til hver Løverdag, for at indberette
hende, hvad han den gandske Uge igiennem har foretaget
sig i Ægteskabs=Handlinger og andre forliebte Pudserier.
Ved en særdeles Leylighed er et saadant Brev kommet
mig i hænde, maaske Mercurius Gudernes Post-Rytter
har tabt samme. Jeg vil her anføre det Ord til andet:
Sødeste Mama!
At søde Mama ikke skal tænke, at jeg har været
ørkeeløs i denne Uge, vil jeg i mueligste Korthed her¬
med sende søde Mama en rigtig Fortegnelse paa alle
mine Forretninger i disse otte Dage fra den ite Nov. til
den 7de ejusdem jueluside:
Søndagen den 1te Nov.
1. Denne Morgen kunde Jomfrue Lisette ikke sove,
hvorfor hun stod op og gik til Vindnet, for at staae og see paa
Folk, som gik i Froe=Prædiken Saasom det endnu ikke
var ret Lyst, bekymtede hun sig ikke for at klæde sig me¬
get paa, men stod næsten, som hun var kommet ud af
Sengen. Den bekiendte Msr. Sp.dille kom just af en
Hendelse gaaende under Vinduet i sine Philosophiske Be¬
tragtninger, som han gierne er geskiæftig med om Mor¬
genen, naar han Natten tilforn har spillet sine Penge
bort. Men dette hvide Syn i Vinduet fordrev i en Hast
hans hele Philosophie Jeg saae hans Bestyrtsning, og
gav ham et Stud lige under Hiertet, saa at han blev
hæftig forliebt i denne halvøgne Støtte. Og endskiønt
han aldrig tilforn havde seet hende, har jeg dog faaet at
høre, at han Eftermiddagen derpaa foredrog hende sin
Kierlighed med saa lykkelig Virkning, at de uden mange
Omstændigheder gave hinanden Haand, og besealede deres
evige Troeskab med et par Dosin Kysse, som bleve for¬
handlende til Afdrag paa deres brændende Elskov. Msr.
Spadille har just ingen Betiening at leve af; men har


sit meste Ophold af Spil, og i et vist Huus, hvor der i
nogle Aar have været god Næring. Lisette er Kammer¬
Pige hos Frue Vindhausen, og besidder en særdeles
Færdighed i at giøre Huusblas-Blomster, og andre smaa
Hoved=Prydelser, hvilke Videnskaber i Tiden kan komme
hende til stor Fordeel.
2 Jmellem Froeprædiken og Høymesse lod jeg mig
nøye med at stifte Kierlighed imellem en Kudsk, som nær
havde kiørt en Pige over Ende paa Gad n. Fr da ikke
at falde i Politiets Hænder, tog han Anledniug at for
sone sin Forseelse med at tilbyde hende sit Hierte, hvilket
Tilbud Pigen ogsaa var færdig til at imodtage.
3 Frøken von Leerbeut. r samme Dag første
Gang i Kirke dette Aar. Hun stod i en tillukt Stoel paa
Gulvet, og ved en liden Skiødesløshed i det hun svin¬
gede sin Vifte var saa uhældig at tabe den midt undet
Prædiken, hvilken Hr. L.?? von Habenicths med en
ziirlig Færdighed optog og o. errakte hende, hvorpaa det
fulgte nogle vexelviise Øyekast. Og gav dette Anledning
til et nøyere Bekiendtskab; thi Hr. von Habemethys
fulgte hende i Hælene af Kirken og i den lille Gade fik
Leylighed til at sige hende nogle eftertrykkelig Ord. De
ere nu i denne Time virkelig forlovede paa de Vilkaar,
at de ey maa komme sammen førend han faaer -- -
4 Samme Dag var Sr. Fræk til Bords hos Hr.
Figur, som har en eneste Datter, der hoides for at
være Arving til store Midler, endskiønt de fleste hestaaer
i Eau de Lavands=Flasker, Sminke Fløer, nyemodens
Klæder, fortvivlede og forbittrede Licbhabere. Denne
staalhiertede Skiønhed har jeg ofte forg eves giort Anfald
paa; men hendes haarde Snøreliv her altid bødet af for
mine Piile. Men denne Gang fik jeg dog Leylighed til
at give hende et Hierteskud, imedens den unge Hr Fræt
fremførte er par tvetydige og smutsige Klygtigheder, hvor
af han selv alt d loe først, for at lade Sælskabet vide,
at han havde i Sinde at komme frem med noget vittigt.
De ere i denne Time, uden Faderens Vidende, forlovede.
NB. Fra denne Tid den unge Hr. Fræk er blevet forlovet
har han fundet for raadeligt, at legge sig en Barbeer til
og lader han sig nu ordentligen rage to Gange om Ugin.
5 Msr. Gammel Supplicanr kom denne Efter¬
middag ved et Caffe=Bord i Bekiendtskab med Kammer
Pigen hos det Naadige Herskab. Han giorde en forme¬
lig Elskovs=Erklæring af Seneca, og lærte ved klygtige
Exempler af Viinstokken og Vedbendet, at enhver Ting
i Naturen søger sin Mage. Efter endeel smaa foregaa¬


ende Omslændigheder paa hendes Side, forsikkrede de
hinanden om en indbyrdes og troe Kierlighed, med de
Vilkaar, at hun skulde recommendere ham hos hendes
naadige Herre, om noget Kald paa Godset blev ledigt.
Herren, i hvis Huus Jomfruen er i Tieneste, blev for
nogle Aar siden gift med en gammel tandløs Riig Enke,
til hvis Opvortning Han, som der siges, holder dette
unge Frue timmer. Fruen har ellers intet got Øye til
hende, men derimod har hun Herren gandske paa sin Side.
6 Om Eftermiddagen var stærk Spadsere=Gang,
hvor jeg havde nak at bestille, dog meest endeels kun med
Tienere, Haandværks=Karle og Tieneste=Piger.
Den gamle Enke=Mand, som har været saa
heldig at miste tre Koner i en Tid mindre end 40 Aar, spil¬
lede om Aftenen Troqvedille med den forarmede Cnemon
som har en temmelig smuk Datter paa 15 Aar. Ved
at tale om en og anden Ting, kom dette Pigebarn ogsaa
paa bane. Uden mange Omsvøb blev Foreningen sluttet.
Hun blev nødt til at samtykke i hendes Faders befaling,
og Bryllupet blev berammet paa den 3die Dag. Den
gode Jomfrue har imidlertid raadført sig med Konen,
som spaaer i Caffe, men har ikke faaet anden Trøst, end
at hun inden et Aar skal komme i Barselseng med Tvil¬
linger. Jeg har næsten tømt mit Koger, for at kunde
treffe dette Ægte=Par med en ret Elskovs Piil; men har
ey endnu været saa heldig. Da jeg engang anvendte al
min Flid paa at sigte vist, traf min Piil Manden forrest
i Panden; men Jomfruen har jeg en nu kke kundet treffe
paa den rette Maade. Manden er ellers 67 Aar gammel,
og har staaet Fadder til Jomfruens Moder.
8 Om Aftenen Kl. 10 Slet blev den unge, 2¬
calaurcus Msr. Vildengiæk forlovet med den bekiendte
Jomfrue sr i =Tourant, som sidderi en liden Handling for
sig selv, og har i Besynderlighed Leverensen til en ung
Herre, som lever af sine Midler. Denne lykkelige Fore¬
ning kostede mig to Pile. Vadengiæk fik Laudad lem
til anden Examen, og blev desuden Philosophiæ Bacca¬
laureus, og er i sine egne Tanker allerede Lærdere end
Rector Magnificus, hvorfore han og tænker, at blive
hiulpen med allersnareste. Jeg haaber gandske vist, at
dette Partie vil holde Stik; thi den gode Jomfrue har
tilforn havt adsk llige Elskere, som alle ere fløyet bort med
Vildgæssene, hvorfore hun nok tager sig vare for, at
ikke denne Fugl ogsaa skal slippe af hendes Garn.
(En anden Gang skal jeg fortælle Cupidos Mandags
Forretninger.)


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i AdreseContoirets Efterætninger No. 14. beiendtgiorte Tan:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Siælland 5 Mk.
Fven 5 Mk. 8. 5.
mere.
Holsten 1 Rdlr.)


1767.
Fruentimmer =Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 35.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Om Børns Læremaade.
D¬
er ere adskillige Maader til at biebringe og indprente
Børn Dyden; men ikke alle ere den beste. For
dem, som have med Børn at handle, er dette det mag¬
ligste, at man flyer Bozen i Haanden til at plage Ordene
ind i Hukommelsen; men det er derfor ikke den nyttigste
Læremaade for Børnene. Det er ikke nok, de lære
Buddene, vide i Korthed, hvad der befales og forbydes
i ethvert, hvilket alene vedkommer Hukommelsen, og
naar Ordene tabes, er Regelen og dermed borte, eller
de ikkun udelade et Ord, strax haver man en Mening,
som er Sandheden gandske modstridig.
Man giør altid bedre, at lade Børn lære mindre
uden af; men mere tænke selv, hvoraf drages denne
Fordeel, at man er vis paa, de vide mere og forstaae
hvad de vide. Om Svaret er aldrig saa eenfoldigt ja
om det endog synes noget forvent, naar man kun kan
stave sig til en ret Mening, og at de have det rette Be¬
greb om Tingen, saa er der altid vundet mere, end et
Svar paa en 8 a 10 Linier, som de have lært af en
Bog Det er og Børn en sterre opmuntrende Glæde,
at de kunne svare med egne Ord paa vore Suørsmaal
Alt hvad Børn lære, Dyden og gode Sæder an¬
gaaende, det maa man giøre dem en levende Forestilling
af, at det kan røre Hiertet. Heri kan ingen Lærebog
gøre den Nytte, som den muadtlige Underviisning.
gngen, som vilde skrive Bøger, er i Stand til at føre
en Stiil, som i Eenfoldighed og Tydelighed kan passe
sig til Borus indskrænkede, Begreb; thi der skal mange
og brugbare Ord til at giøre dem noget begribeligt, der¬
som de ikke hver Øyeblik skulle spørge, hvad det og det
Ord vil sige. Den nyttigste Lærebog maatte være den,
som var meest overflødig af Ord, jevne og for dem be¬
kiendte Talemaader. Men hvo skulde beqvemme sig til at
være Forfatter af saadan et Skrift, saalenge han ikke
føler, nogen Glæde derved, at Børn ere begierlige efter
at læse hans Tanker; men snart alle Forfattere søge Roos
af dem, for hvilke det er nesten overflødigt at skrive.
Jeg veed snart ikke heller, hvorledes der skulde skrives,
naar Børn baade skulde have Lyst og Nytte af at læse;
thi begge Deele maa søges. Alvorlige Moraler frem¬


dragne paa den almindelige Maade, blive de snart kiede
af. Med Spøg og Skierts at ville indprente dem Dy¬
den, derved tabe de den Høyagtelse, som man bør søge
at iudplante dem for al Slags Dyd: ligesaa farligt er det
og at lade dem læse de fleste af vore Komædier; thi va
forestilles Lasterne her; men dog snart paa saadan en
Maade, at de lettelig kunne indtages deraf
Hvad skal man da giøre, for at faae Børn indpren¬
tet det, de bør vide? Intet er sikkere eller fordeelagtigene
end den mundtlige Underviisning; den er den letteste for
Børn; men Besværligst for dem, som undervise Da
hører stor Taalmodighed til at sidde en heel Dag ove
nogle Børn og idelig tale med dem, da man altid maa
vente Modsigelser og Jndvendinger, ofte tage mod de
latterligste Spørsmaal, hvilke man, uden engang at smule
derved, bør besvare som ret vigtige; thi at lee af Børns
Spørsmaal, det kalder de, at man giør Nar af dem,
derved stødes deres lille Ærekierhed, at de heller en anden
gang ville være uvidende, end med deres Spørsmaal op¬
vække en Latter, som gaaer ud paa deres Regning De,
som seiv have forsøgt paa at undervise Børn, og ikke
vær i Skoelemestere for at æde Brød, skiønne best, hvor
megen Tak man er dem skyldig, der med den rette Omsorg
antage sig denne raae og uslebne Ungdom, og hvormeget
deres Pligt forbinder dem til, ikke at lade denne Sag
alene hænge af andre; men i hvor kiedsommeligt og be¬
svæ ligt det end ved første Forsøg kunde falde dem, saa
ofte de det kunne overkomme, selv tale med Børnene,
for at give dem Begreb om en og anden Ting, som er
dem fornøden enten ihenseende til Videnskaber eller god
Levemaade.
Men, vilde man spørge, skulde Børn da ikke læse
selv og lære noget uden af? Vist bør de læse og lære;
men intet læse, uden man er nærværende til at forklare
dem de mangfoldige forekommende Ord, der ere dem ube¬
kiendte, og intet lære uden af førend man er vis paa, de
forstaae det. Men hvormeget feyle vi ikke endnu af de
Bøger, som ret kunde kaldes jevne og nyttige for Ung¬
dommen; thi enhver begriber lettelig, at baade ere Danske
Bøger fornødne for Børn til at lære Sproget, og tillige
til at lære de Ting, som de endnu ikke have noget Begreb
om, At lære Børn fremmede Ting i fremmede Sprøg,
er et dobbelt Arbeyde og Ungdommen kiedsommeligt; af
deres Moders Maal slutte de sig dog til noget a Menin¬
gen, om de end skulde læse det selv. Jeg har ofte saa¬


leng: jeg harde med Børn at handle; været fortrydelig,
at maa i det danske Spreg ikke havde saadanne Hielpe¬
midler, i gesaa vel som andre af Eugelske, Franske og
Tydske, der paa Landets Sprog og i en fattelig Stiil¬
for Ungdommen have skrevet Læreboger. Den Engelske
Læremester, som jeg kiender af Oversættelsen paa Tydsk,
er en dyrebar Bog for den noget voxne Ungdom, og hvad
Ære har ikke Regl Skoelen i Berlin indlagt sig ved sine
Udgaver mange gode Udtog have vi og i det Franske.
Hverken have de Danske villet skrive noget selv ell roveee
satte af andre, det der kunde være nyttigt og opmuntren
de, førend Hr. Schiønheider gav os en Oversættelse af
det Franske Magazin for Børn, hvorved han gorde si¬
meget fortient af Ungdommen. Nu er der opstaaet en
Dansk Skoelemester i Original, som lærer Børn ved
forestillede Samtaler, Historier og Fabler, lærer dem det
vigtigste af Religionen, deres Pligter og den Danske
Geographie, altsammen paa denne behagelige Maade,
at de i en Historie kunne see en Afbildning paa et dydigt
og lastefuldt Barn. Man kan see, at han er vant til at
lære Børn; af disse skal man og haabe sig det beste, og
troer, han maae have god Aftræk, efterdi han bliver
ved at skrive. Men hvormeget han end søger at føre en
jevn og enfoldig SStiil, vil jeg dog ikke raade nogen at
lade Børn læse uden Fablerne og Historierne paa egen
Haand; thi der kan altid være meget ved slige Samtaler,
som for et og andet Barn bør legges til, ligesom enhver
kiender sine Børn, dog har denne gode Skoelemester,
saa vidt jeg kan see, en stor Kuudskab om Børn i Almin¬
delighed, hvilket giør Bogen nyttig for alle.
Barbeer=Enken.
Om malede Træ=Trompetters Skadelighed for
Børns Sundhed.
E¬
t Barn her i Dannemark paa 6 Aar gik og blæste i
en lille malet Træ=Trompet som Nurrenbergerne giøre.
Derpaa blev det angrebet af heftige Rykninger en idelig
Brækken og Sammentrækninger. En Læge biev da kal
det og konsuleret derover, hvilken fandt Barnet uden for
sig selv, og at det havde et bleg guult Ansigt, og var
færdig at døe. Lægen erlyndigede sig om Aarsagen hertil.
Man fortalte ham, at Barnet havde for faa Øyeblik sid
det ved Bordet og været gandske friskt og muntert, men
at det var faldet om og med eet havde tabt al Sands i
det at det blæste paa en lille malet Trompet. Da Lægen
saae Trompetten, saae han tillige strax Aarsagen til Til¬
fældet; thi en nye Trompet af Træ som var malet med
adskillige Farver, og i Besynderlighed guult og rødt,
hvori der var Aurpigmentum, var nok i Stand til at
forvolde bedrøvelige Symptomata, og det saa meget desio
snarere, som den Ende Barnet havde sat ind i Munden,
havde gandske mistet Farven, hvoraf sluttes, at Barnet
har synket den. Lægen ordin rede da et gelind emetist
Middel og gav det siden alexipharmatiske Tiug, hvorved
det blev fuldkommen frisk, undtagen at det i 3 Maane¬
der derefter saae meget blegt og guult ud.


Huusholdersken
Om Huusholdnings-Videnskaber, som forekommer
J September Maaned.
P¬
aa denne Tid tager man Honningen fra Bierne, hvor¬
hos man bruger den Forsigtighed, at man ey tager
meer end Halvparten fra hver Stok, og lader dem be¬
holde det øvrige til deres Fortæring om Vinteren.
Paa denne Aarets Tid falder den friske Dug, hvor¬
af Æbler og andre Fragter mødnes og affalder. Saa¬
dan Dug maae man tørre vel af, og see til, at man
ikke spiser den med Skallen; thi ellers kan man deraf
lettelig faae Bodgang o. d. s. Denne Dug er ogsaa en
Aarsag til, at Orme voxer i Æbler og andre Frugter
J October Maaned
Paa denne Tid er Græsset paa Marken ikke meere
kraftigt for Qvæget. Det mætter ikkun og giør en fuld
Bug, men giver ingen Næring eller Kraft. For at fore¬
komme Sygdom iblant Qvæget, som foraarsages af den
ildelugtende Taage, der falder Aften og Morgen i denne
Maaned, kan man give hvert Høved lidet Theriak ind
paa Brød om Morgenen.
Rødderne paa Træerne skal man blotte saa dybt,
at man nogenledes kan see dem, og kaste Giødning der¬
paa, saa at det kan regne paa den, og den kan teekke sig
ned i Jorden, hvilket er got for Træerne. Førend Fro¬
sten begynder kaster man Jorden deroven paa igien, paa
det at Træerne ikke skal fryse. J Martii og April Maa¬
neder tager man Giødningen bort.
J November Maaned.
Naar Træerne i Haven ere i Forveyen vel forseete
imod alle Tilfælde, som de har at befrygte af Storm¬
vinde og andre, og forsynede med Giødning: saa reuses
de og man afskierer alle unyttige Grene, som enten ere
torre, eller ligger alt for tæt og tykt paa hinanden, samt
de overflødige udskudte Spirer og Grene, naar det er
Nyemaane, og Vinden er Vesten eller Norden.
Biestøkkene, som man i den følgende Vinter hver¬
ken maae optage eller flytte, bliver rensede fra Ureenhed.
Jligemaade maae man til kline alle Ritser udvendig med
en Blanding af Leer og Korskarn, og tildekke dem med
Græstørve eller andet, for at bevare dem fra Kuld og
Uveyr.
I December Maaned.
Man pleyer paa denne Tid at udbrede Giødningen
paa Mark rue, hvoraf den indvortes Varme trekker me¬
gen Næring til sig, og Jorden bliver derovev siden desto
frugtbarere.
J denne Maaned skal man 2 eller 3 Dage for Nye¬
maane falde Bygnings Tømmer, saa gaaer der ikke Orm
udi. Ligeledes er det best, at fælde Træe til Brændsel i
denne Maaned.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Det forgieves Ønske. En Fortælling.
Jntet er almindeligere hos Mennesker, end forgieves Øn¬
sker; og hvor ulyksalige skulde de mange gange være,
om deres Ønsker bleve opfyldte? Men der findes Ønsker,
som synes at være ligesaa billige, som de ere heftige, som
ved den strengeste Undersøgning af Fornuten spu; at
være rette, og af den Beskaffenhed, at Mennesket troer sig
at være bevettiget, til at vente samnes Opfyldelse af For¬
synet, og at, naar de bliver uhørte, san han vel over¬
vinde hans Forstands Tviol; men umuelig tilfredsstille sit
Hierte. Af saadant Slags var Thyrsis Øuske at blive
forenet med Chloe, hans eneste Ønske, for hvilket han
opofrede alle andre, og til hvilket at uaae, han anvendte
alle sine Kræfter; et Ønske, som var grundet paa Kier¬
lighed til Dyden, og som intet ureent eller lastværdigt
havde ved sig; men et Øaske, uden hvis Opfyldelse Thyr¬
sis ikke kunde forestille sig nogen Lykke. Hans Kierlighed
havde ikke reyst sig af Uugdoms Hidsighed; den var avflet
af Høyagtelse, som var for slerk til, at Hiertet havde
derved længe kunde været bleven koldt. Og denne Høyag¬
telse blev uforandret, eller tog daglig meget mere til Han¬
indsaae endelig Heftigheden af hans Tilbøyelighed, men han
saae og tillige med hvilket svagt Haab den var ledsaget. Han
kunde ikke meere uden Graad giøre sit Ønske. Han fattede
derover den Beslutning, ikke meere at give hans Tilbøye¬
lighed noget Gehør, at undertrykke hans Ønsker. Vel
fandt Dyden intet strafværdigt derved; men Fornuften
saa: de Vinkeligheder, som giorde sine Tanker roman
agtige, og Fhy sis bestræbede sig altid, at lade Forauf¬
ten herske over sine Lidenskader Ofte troed |han at have
vundet Seyer over sul Herie, og at have loragt hans
Kierlighed tilbage inden en blot Høyigtelses Skranker,
men saasnart han saae Chloe igien, var hans Seyer tab.
Ethvert af hendes Øyckast, ethvert af hendes Ord, en¬
hver af hendes Foretag uder giorde Ende paa den Tvang;
som h n vilde giøre sit Hierte. Thi hos en rigtig For
stand bel d Chloe det redrligste Hierte, og saadn Yndi
hed og Skiønhed, som tille udtrykte hendes Sæls*)
digheder. Hun var, uden at giøre for meget deraf o3
yykie, en dydig Gratie. Lysternes Slaver bleve opzid¬
jede og beskiemmede ved at see hende, og Dydens Ven er
bleve paa engang indtagne af hende Længe dulgte Ths
sis sin Lidtnskav for sig selv, Lgesom han dulgte den for
andre. Han følte den, men han unde trykte den Det
stod ikke engang i hans Magt at flye; og han skulde for
gievs havt villet undslye Hiudes billede var allerede
præget i hans Hierte med nudslukkelige Trek; ikke med
de søgge Jndtryk, som El kovs urene Øyekast tilveyehii¬
ger, og som Fraværelse, eller en Feyls Opdagelse, der
fortiener Foragt, lettelig igien til intet giør; men saa
dybt, at Chyrsis havde maattet ophøre at elske Dyden
og sin egen Lykke, for at kunde have forglemt Chloe.
Jmmer streed hans Ønsker og hans Fornuft med hinan¬
den, de fø ste understøttede af deres Retskaffenhed og en
svag Fornuft, den sidste af den Nødvendighed at under¬


ge og Naturen krænkende. Da udøsle han ofte sine
Klager i sin Veins Skiød, som var den eneste han be¬
troede sin hemmelige Kummer. Han tilstod sin Liden¬
skab mere for ham, end han opdagede den, han skammede
sig ved den hans Hierte slog sterkt ved sammes Tilstaaelse,
han skiulte sine Øyne, da han ikke meere kunde holde
Graadens Strømme tilbage. Kierlighed havde været
hans ømme Ven mere gunstig; men hans Lykke giorde
ham ikkun desto mere emfindtlig over Thyrsis Ulykke.
Han trykte ham op til sit Bryst, søgte ikke at sette sig imod
hans Kierligzed, satte Mod i ham, og vedligeholdt
hans Haab med kildrende Mueligheder. Gierne havde
han tilkiøbt Thyrsis Sinds Rolighed for en Deel af hans
gen Lyksalighed.
J, som ikke har følt de ulykkelige Forelskedes læng¬
selsfulde Tungsindighed, takker Himmelen for eders Sinds
Rolighed, men driver ikke Spot med Chyrsis ømme
Kierlighed. Det var ingen romansk Kierlighed, ingen
Frugt af en uregelmessig Indbildning og af et qvindag
tigt Hierte. Han havde allerede vundet Seher over
mange af sine Lidenskaber; ja han havde endog længe
drevet Kierlighed paa de Verdsligsindedes letsindige Maa¬
de; han havde af Kierlighed snakket megen Skiemt til de
Smakke, som han selv ikke var rørt af, og han havde i
hele Timer spillet den Førliebte og Ligegyldige i Assem¬
bleers adspredende Tummel Men Chloe havde indta¬
get hans Hierte. Naar han eftertænkte Forhindringerne
for hans Tilbøyelighed, saa ivrede han sig over det bør¬
gerlige Selskabs Fordervelse, som har paalagt vore uskyl¬
dige Tilbøeligheder vilkorlige Lænker, som nøder os til,
at opofre vort Hiertes kiereste Ønsker for Forfængelig¬
hed, Fordom og Egensindighed; eller han prædikede for
sig selv om Ungdommens Ønskers Daarlighed, hvorved
hans Herte sagde ham imod. Ofte giorde han sig endog
Umage med at opdage Feyl i hans Hiertes Gienstand;
han forsøgte det i de Øyeblikke, da hans Gemyt var
ligegyldig i; men dette af en erfaren Lærer anpriste Mid¬
del imod Kierlighed formerede ikkun hans.
Haus Høyagtelse befalede ham, at skiule sin Liden¬
skab for Chioe, men hans Hierte satte ham ofte i Fare
for at forraade sig. Hans Øyekast vare ham ofte
ulydige, og hans Sakke snigede sig fra ham imod hans
Ville Sig selv ikke meere mægtig er lærede han for
hende, at han sukkede for hendes Skyld, og hans Hiert,
stog lydel g da han sagde dette, og han forled hende be
styrtet, saasnart han havde sagt ditte. Men Chioe blev
ikke forn eriget ved denne Tilstaaelse Tyye sig var hen
des Høyigtelse værd og hans Beskedenhed ved hans Kier¬
ligheds Heftighed, som han længe havde merlet, havde
rørt heide, Hun gav ham det tilk ende ved mange uskyl¬
dige Føyeligheder, hvilke for ham vare ligesaa mange
henrykkende Forundringer.
Thyrsis, for at skaane Chloes Emfindtlighed, og
tillige for ikke for sin Fornufts Domstoel at kunde bebrey¬
des en romansk Kierlighed, foretog sig nu endda langt ster¬
kere, at skiule sit Hierte for hele Verden, og ikke at giøre


mo, ved sin Opførsel at lade hende see, at han ævig vilde
elske hende og Dyden, og ved hendes Opførsel at giette,
hvorledes hun var sindet imod ham. Men derhos fatte¬
de han den sterkeste Beslutning, at anvende alle sine Kræf¬
ter, for at opnaae en Lykke, der kunde sette ham i den
Stand, at han torde anholde om hans Besiddelse. Han
underkastede sig en møysommelig Plan, som langt borte
lod ham see dette lykkelige Udfald, efter de største Vanske
ligheders Overvindelse.
Dette var Thyisis Situation, og disse vare hans
Forholds Regler, som han iagttog i næsten daglig Om¬
gang med Chioe i tre Aars Tid. Han forlod endelig
det Sted, hvor Chloe befandt sig, for at betræde de
Veye, som skulde føre ham til hendes Besiddelse. Men
kunde han vel forlade Stedet, uden at aabenbare hende
sit hele Hierte, og at forsikkre sig om hendes, Han fatte¬
de al sin mandige Styrke tilsammen, han belavede sig med
den roligste Alvorlighed paa at giøre dette vigtige Skridt.
Men han giorde det med al den veltalende Ubeqvemhed
som nogen frygtsom Elsker kan giøre. Chloe ventede
denne Erklæring; Thi hun læste i hendes Elskeres Hierte,
og de Drivter, som han udvortes undertrykte, bleve hen¬
de ikke ubekiendte. Uden Lidenskab ønskede hun dog at
blive forenet med den, som elskede hende saa fornuftig og
oprigtig, hvis Hierte hun fandt ligt og overeensstemmende
med sit eget; og hun ønskede, at han maatte overvinde de
Vanskeligheder, som vare ham i Veyen. Dette giorde
hun sig ingen Betænkning over, at tilstaae for ham, og
uden at forpligte sig ved ufornuftige Eder, forlode de
hinanden, forfikkrede paa begge Sider, at de elskede hver¬
andre, og at de skulde giøre hverandre lykkelige, om Skieb¬
nen blev deres Ønsker gunstig.
Thyrsis arbeydede med utrettet Jver paa sin Lykke,
og paakaldede derhos Forsynet om Bistand. Thi en uskyl
dig Kierlighed forbedrer Heertet og fører til Dyden
Han giorde sin Kundskab mere udbredet og grundigere og
han forhvervede sig Venner; han var af Naturen ti bøy¬
lighed til Venlighed, Føyelighed og Arbeydsomhed; men
Kierlighed til Chloe giorde ham endnu troere imod disse Dy¬
der. Han havde ikke de Fordele, som ellers kom mer Kier igheden
til Hielp ved Fraværelse. Breve, denne de adskilte Forelskedes
føde Næring, vare ham nægtede. En eneste Gang fik han
denne henrykk ende Linie: Chloe tænker paa Thyrsis,
og fælder ofte en øm og kierlig Taar for ham. O
Lyksalighed, i hvilken han befandt sig ved disse Ords Læs¬
ning! Han forsikkrede mig ofte, at dette ver den fornøye¬
ligste Tidspunkt i hans hele Liv. Dette begriber J ikke,
J sandselige Mennesker. Han maatte næsten betiene sig
af Aandernes Hielp, for at faae et Brev leveret i hendes
Hænder, hvorudi han paa det livagtigste udtrykte hans
Erkiendtlighed i et Sprog, som ikkun er ligesaa forstaae¬
ligt for ømt elskende Siele.
Thyrsis gjorde sig daglig værdigere til den Lykke
som han søgte; den nærmede sig til ham, men han kunde
ikke naae den. Han fattede den Beslutning i en Skrivelse


at bede, ja at besvære Chloe, at hun ikke skulde opofre
nogen Frier mere for ham, og ikke meere afslaae de for¬
deelagtige Tilbud, som bleve hende giorte; efterdi dette
tilsidst skulde opvekke hendes Forældres Mistanke og Uvillie,
hvilket allene var i Stand til, at betage ham Livet. Han
forsikkrede hende, at han underkastede sig sin Skjebne, at
han ingen Lykke i Verden mere haabede og forlangte, at
ensomme Taare skulde være hans eneste Fornøyelse, og
at han henvendte alle sine Forhaabninger og alle fine Øn¬
sker paa en bedre Ævighed.
Saa megen Høymodighed bragte Chloe til den Be¬
slutning, at elske ham endnu des trofastere, og at forsage
alle andre Forbindelser, omendskiønt hun vel var overbe¬
viist om, at Thyrsis intet romansk Sindelav forlangte
af hende J det mindste imodstod hun Antenors Frierær
saa længe hun kunde. Men hendes Forældres bestandige
Anmodninger og Overtalelser, som vare forblindede af
de formødentlige Fordele ved denne Forening, bestemte
hende endelig til at give ham hendes Haand; og da hun
havde givet ham den, saa beviiste hun ogsaa alle en dydig
Ægtefælles Pligter imod ham.
Nu viste Skiebnen sig paa engang gunstig imod
Thyrsis, nu, da han ikke meere haabede og ønskede det,
ret ligesom at den havde vildet drive Spot med ham
Hans gamle ømfindede Vens Nidkierhed anvendte alle
Midler og forhialp ham endelig til et Embede, som han
længe havde søgt og det paa samme Sted, hvor Chioe
levede. Thyisis iagttog ved denne særdeles Situation
Velanstændighedens og Dydens Love paa det nøyeste.
Men det var nødvendigt, at denne Tvang kostede hans
Sinds Rolighed, og styrtede ham i den dybeste Tungsin¬
dighed. Hvad som endda meest formerede denne, var,
at Chløe var ulykkelig med hendes Mand. Uagtet hen
des elskværdige og fortreffelige Egenskaber, og den ven
ligste Opførsel imod ham, var han dog uemfindtlig nok,
at han blev ligegyldig imod hende. Han var hende alt
for uværdig til at kunde skatter hende efter Forti neste:
og da han en Tidlang havde iagttaget den udvors Velan¬
stændighed, atk han endelig saa vidt, at han ved grøve
Udskeyelser aabenbarede sit Hiertes Vanartighed, og sin
Foragt imod Chloe. Chloe giorde herved hvad en klog
og dydig Ægtekone kan giøre, for at bringe hendes Maad
paa andre Tanker. Men hendes Umage og Belvrbelse
var forgieves. Chloe og Thyrsis skyede hverandre meer,
end at de søgte hinanden; begge begrædde i Stilhed deres
Ulykke, og begge bleve snart lagte i Graven af deres
Smerte. Bedrøvelige Exempler paa ulykkelige Elskere
og uopfyldte Ønsker; og leviser paa, at Lykken i dette
Liv er ikke immer Dydens Løn
Venner af øm Følelse! naar J læser denne sand¬
færdige Historie, saa skienker min Vens og hans Chloes
Almindelse en medlidende Taar, imedens at jeg ved ethvert
nyt Foraar strøer Blømster paa hans Grav, og daglig
grædende for hans billede, seer hans Omfavnelskr i hint bedre
Liv i Møde, hvor Dyd og Lyksalighed ikke meere ere adskilte.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse=Contoirets Efterretninger No. 14.: bekiendtgiorte Taxt:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lølland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Posipapiir 2 Mk.
Siælland 5 Mk.
Fyen 5 Mk. 8 s.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 36 og 37.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Om den Skade, som Folke=Formerelsen lider for¬
medelst Ammers Mængde.
D¬
er er skrevet meget om gode Mødres Pligt, selv at
opamme deres Børn, og de Grunde, som hidhen
høre, havde billig for længe siden skulde giort en Ende
paa Amme=Haandverket, i hvor hæderligt det end agtes,
og i hvor rigelig det end belønnes, dersom Fordervelsen
ikke havde taget Overhaand i Verden. Ammer skulde
da i det mindste ikkun være blevne brugte i de Tilfælde,
naar en Moder døde bort fra hendes spæde Barn i Bar¬
selseng, eller naar det formedelst en vedvarende Sygdom,
var hende umueligt, selv at give sit Barn en sund Næ¬
ring. Men hidindtil, saa vidt mig vitterligt er, har
ingen beskrevet dette, som en Gienstand, der henhører
under Politiets Opsigt, som det døg villig skulde ansees
for, naar jeg har beviist den Skade, som Ammernes
Mængde foraarsager Folke=Formerelsen i Staten.
1) Er det vist, at denne Omforg, som rige
Forældre synes at have for deres Børn, koster
aarligen den ringere Stand en Mængde Børn, og
giør Folke-Formerelsen Skade i Staten, hvilkra jeg
vel ey vover at anslaae, men dog tiltroer mig at bevise,
at den er stor. Ammerne af den ringere Stand, som
træder i de Rigeres Tieneste, ere enten saadanne Fruen¬
timmer, som overilende har overladt sig til Naturens
utemte Lyst, eller saadanne, som, uden at tænke paa en
tilstrekkelig Udkomst, har ligesaa ubesindig begivet sig i
Ægteskab; men begge Slags ere almindelig de beqvem¬
meste Personer til det menneskelige Kiøns Formerelse
Det er sandt, at man synes troe, de førstes Børn meget
vel kunde mistes ihenseende til Folke=Formerelsen; thi
man omgaaes med dem, naar de endog allerede ere fuld¬
voxne, som man gierne vilde fortrænge dem ud af det
menneskelige Selskab. De antages ikke til at lære noget
Haandverk, og de finder næsten samme Foragt ved hvert
Skridt, som de har at giøre til deres Lykke, saasnart
det Feyltrin er bekiendt, som deres Moder har giort,
hvilken de har at takke for sit Liv. Men Staten skulde
ansee dem med andre Øyne. Naar de engang ere til
saa ere de ligesaa gode til Folke=Formerelsen, som den
beste Stamme Fader for en Famlie i Landet. Ja de


skulde være Staten saa meget vigtigere, da deres Fødsel
kommer den meget høyt at staae. Thi deres Fødsel ko¬
ster Staten næsten hver gang et Ægteskab, eller i det
mindste et Ægteskabs Forhalelse i mange Aar, indtil
Moderens Skam er forglemt. Der er ingen Stat,
som jo under den haardeste Straf tilholder saadan en
Moder, at drage Omsorg for saadant et Barns Livs
første Bevare se. Men hvorledes staaer det mange Ste¬
der til med Omsorgen for dets videre Vedligeholdelse?
eller, at sige det tydeligere, om Regieringen ved strænge
Love hindrer Barnemordet paa den Tid, naar Moderen
endnu tænker, at hun derved kan dølge sin Skam; er
da vel saadanne tilstrekkelige Anstalter giorde, som fore¬
komme et uformerkt og langsomt Mord, efterat Mode¬
rens Forseelse er bleven almindelig bekiendt
Jeg har længe været opmerksom ihenseende til denne
for Folke Formerelsen saa vigtige Sag; og dette har for¬
anlediget mig til, hver gang jeg har seet en Amme i nø¬
gen af mine Venners Huus, at spørge, om hendes Barn
endnu levede, har hun endnu ey været længe Amme saa
torde Svaret vel blive Ja! men spørger jeg atter nogen
Tid derefter, saa siges, at Barnet nu er dødt. Jeg har
ofte været et øyensynligt Vidne til, at Beretningen om
Barnets Død er bleven disse Personer kundgiort med
mange forsigtige Omsvøb, efter Herskabernes udtrykkelige
befaling, paa det at Ammens Forskrekkelse ey skulde
skade deres eget Barn. Men disse Slags Mennesker har
altid hørt derpaa med saa megen Ligegyldighed, som har
opvakt den Mistanke hos mig, at de længe tilforn havde
ønsket og ventet denne Tidende. Men hvorfor skulde de
just vente den, man brhøver ikkun at kige ind i de Hyt¬
ter, hvor disse Børn ere blevne hensatte at underholdes i
Moderens Tienestetid: saa kan man tilstrekkelig besvare
dette Spørgsmaal, da man der finder de bedrøveligste
Anstalter til disse Ulyksaliges langsomme Aflivelse. Der
sidder en fattig Daglønners Kone, som er selv en Dag¬
lønnerske, som har et eller vel og to fremmede Børn,
foruden sit eget at passe paa. Ved Sveed og Arbeyde,
som varer hele Dagen igennem uddriver hun den Saft
og Vædske, hvoraf Næringen skulde samles maaskee ikkun
for hendes eget Barn, men som nu skal deles imellem
tre. Det skeer da uden Tvivl for den moderlige Kierlig¬
heds Skyld, at hendes eget Barn beholder Fortrinnet,
og begge de andre Børn deler siden det imellem sig, som
er blevet til øvers af Føden, hvilken i det første dog vel


burde have allene.. Hvad som da mangler, det bliver
strax i Førstningen erstattet med grov Spise, som endog
var for tidlig at give et Barn, naar det var et Aar gam¬
melt. Men hvorledes er i alt dette sørget for den øvrige
Opvartning? ligesaa slet og ynkeligt. En otte til ti
Aars gammel Pige, gemeenlig selv et Pleycbaru, som
uagtet al Fare for at døe for Tiden, dog endnu lever,
maaskee Moderen til Fortred og med en brekkelig Krop,
er hele Dagen ligesom hildet til Børnene; hun tager dem
op og bærerzm; hun lader dem undertiden falde ned a
sine svage Arme, legger dem i Vuggen igien, og naar
Børnene af Sult skriger alt for meget, saa løber hun
ud, for at hente Moderen hiem. Hun giver dem da i
en Hast nogle faa Draaber af en ved tungt Arbeyde og
sterk Hede fordervet Føde; stiller den endnu vedvarende
ynkelige Graad med nogen grov Velling, og gaaer saa
sin Vey igien
Skal jeg gaae videre med dette fæle Malcri, ved
hvis Beskuelse selv Menneskeligheden gyser? Det kan være
nok for mig, naar de, som uudertiden setter deres Fod
ind i disse fattige Hytter, finder Sandheden derudi, som
jeg er overbeviist om, at de skal finde. Saaledes er det
bevendt med den for et Syns Skyld saa kaldede Omsorg,
som man drager for disse Ulyksaligt. Den er dog i sig
selv virkelig ikke andet, end en Anstalt til et langsomt
Mord, som Lovene har hindret Moderen fra at udøve
strax, men ey hindrer, at blive iverksat saa smaalig og
uformerkt. Følgerne deraf ere, at af disse Børn, som
under Livs Straf ey har maattet dræbes strax efter Fød¬
selen, neppe lever eet af ti, naar et Aar er til Ende. Og
hvorledes skulde vel flere kunde beholde Livet det første Aar
igiennem, da dog ellers, som Erfarenhed vidner, den
tredie Deel af det menneskelige Kiøn paa samme Tid gaaer
ind i Ævigheden? Jeg spørger eder, J Forældre! som
har nogen Opmerksomhed paa eders Børns spæde Livs
Conservation i de første Maaneder, og som giver Agt
paa de mangfoldige Farer, de ere underkastede, endog
hos den beste Villie og nøyeste Tilsyn; Jeg spørger Eder,
hvad J vel kunde giøre eder for et Haab om at conservere
eders Barns Liv, endskiønt det er født sundt og friskt til
Verden, naar J enten af Nød eller for en unaturlig Ma¬
geligheds Skyld skulde overlade det til saadan Omsorg
og Forpleyning, som nu meldt er? og disse Farer er
gandske vist det Barn udsat for, som J unddrager Næ¬
ringen, for at give eders Barn den, uden at J fornroliges
over dets Skiebne, som saaledes maae blive et Offer for
eders Barns Liv, hvilket dets egen Moder burde under¬
holde, efter den Pligt, som Naturen byder
Jblant Ammernes Antal ere alligevel ogsaa til deels
unge givte Koner af ringe Stand og Vilkor, hvilke enten
udi et for hovedkulds sluttet Ægteskab ey finder sin nød¬
tørftige Udkomst, eller, i Haab om bedre Magelighed
og Udkomst, udvælger helst at gaae i en rig Mands Tie¬
neste. Til al Uheld giver man disse Fortrinnet i sit Val.
En givt Kone, siger man, er for mange Aarsagers Skyld
bedre og paalideligere, end et besovet Fruentimmer. Det
er nu ikke mit Øyemed, at spørge efter disse Aarsager.


Men jeg ønskede, at det var anderledes beskaffen dermd,
deels for moralske og deels for physiske Grundes Skyld.
Den Skade, som det foraarsager Folke Formerelsen, at
adskille to unge og friske Personer fra hverandre i deres
Ægteskabs Begyndelse, er langt større, end den, naar
man hindrer en Person, som engang har lader sig for¬
føre, fra at giøre anden gaug snarere et lige Feyltrin,
som nu koster hende mndre Overvindelse, efterat hun
har overgaaet den første Skam. Saadanne to fattige
unge Folks Ægteskab er, ihenseende til Folke Formerel¬
sen, ligesaa vigtig for Staten som den rige Mands, der
for sit Barns Skyld adskiller det. Hvo kan nægte dette?
eller vil man maaskee regne den rige Mands Baxn ihen¬
seende til Folke=Formerelsen for en heel, og Daglønne¬
rens ikkun for en halv, eller og for en fierdedeel?
førend vi kunde giøre dette, maatte de Rige stille Borgen
for, at de og ville opdrage deres Børn saaledes, at de
alle uden Undtagelse kan være Staten to ja fire gange saa
nyttige deres hele Livs Tid, som den Fattiges Barn, det
fortenet sit Brød i sit Ansigtes Sveed. Hans egen Le¬
vemaade og Opdragelse maatte blive saaledes, at vi her¬
efter ey finder Exempler paa Ynglinger i Stederne, som,
ved deres Arvs Forødelse, giver Plads for skikkelige og
arbeydsomme Bondebørn.
Men herved kommer og den Skade i Betragtning,
som hele Huusholdningen i Almindelighed lider ved saa¬
danne Ægteskabers Adskillelser Landet eller Staten mister
en Daglønner, i det mindste paa et Aars Tid, saa
længe den Fattiges Hustrue er den Riges Amme, uden
at regne Forsømmelsen ved den, som maaskee har Am¬
mens Barn til Opfostring. Dernæst er den Skade end¬
nu større, at en Huusholdning, hvorfra Madmoderen
er flyttet til Amme=Tieneste, næsten aldrig kommer mere
i Orden. Følgerne af givte Koners Amme=Tieneste er
altsaa skadeligere, end naar dertil vælges besøvede Fruen¬
timmer. Jeg har dog endnu ey meldt noget om den
Lives Fare, som en fattig Mands Barn er underkastet
ved Moderens Fraværelse, da det mestendeels har samme
Skiebne, som om uægte Børn er berettet; nemlig en
sygelig Krop eller og at døe for Tiden og i Ungdom¬
men.
Men, torde man indvende, just denne Forhaabning,
at blive antagen til Amme i en rig Mands Huus, giør
ofte, at en ung Pige givter sig, førend hun ellers skulde
giøre, hvilket jo biedrager til Folke=Formerelsen. Men
det er og allerede viist, at et uægte Barn kan giøre Sta¬
ten samme Gavn, som en rig Mands Barn, der eyer
Milliouer.
Med et Exempel vil jeg bevise, at det er ingen For¬
deel for en Bye paa Landet, naar de gifte Koner har
Lyst til at være Ammer i Stederne.
Jeg har i 20 Aars Tid været bekiendt i en Bye ved
Hamborg, hvorfra ingen Hamborgs Funilie endnu har
faaet nogen Amme, endskiønt den ligger midt iblant de
Byer, som ere rette Planteskoler for Ammerve. J en
Omkreds af 10 Mile skal formodentlig ey findes en føl¬
kerigere Bye, end denne. Thi den bestaaer i det mindste af


Familier. Over 30 af dem har inden tyve Aars Tid
180 Gaarde og Hule, og næsten i hver af dem boer to
blevet ind rettede af nye, og Jndvaanernes Antal er imellem
1500 til 2000 Personer. Alle Huse ere fulde af sunde
og friske Børn, som ved ti tagende Aar, bruger Fiskeriet,
deres Forældres Levemaade; og Byens natarlige Belig¬
genhed giør Kummet saa trangt, at Grunden er næsten
ligesaa dyr som i store Stæder. Jeg gaaer ikke i Borgen
for, at iblant saa mange Mennesker foregaaer jo nogle
Ungdoms Synder; men det kan jeg forsi kre, at i saa
mange Aar, jeg har været kiendt der, har jeg ikke seet
eller hørt til noget uægte Barns Fødsel, ikke heller, at
nogen Moder har overgivet sit eget Barn, for at paatage
sig, at opamme et Fremmet. Ægleskabene indgaaes i
de beste Aar, og de Givte lever samme deres hele Lives
Tid. Mændene, i hvor grov deres Levemaade er, elsker
deres Hustruer; og man skal aldrig høre om nogen, som
har været hengiven til Drukkenskab, eller Spil, eller som
har slaget sin Hustrue, undtagen en Smed, hvilken dog
met Sted.
ey var fød deri Byen, men var flyttet dertil jra et frem¬
gere og fornemmere Folk lider ved disse leyede Pley¬
2) Er det og vist, at den Skade, som de ri¬
ersker for deres Børn, er lige saa stor, om ikke
større. Erfarenheden viser, at i saadanne Huse, hvor
Moderen selv giver sine Børn den første Føde, altid fin
des flere friske Børn, end paa andre Steder; enten man
nu vil sige, at en besynderlig Guds Velsignelse hviler
paa saadanne Mødre; eller og allene anføre naturlige Aar¬
endnu ved det syvende Barns Fødsel ere kiede af at op¬
sager til denne Hændelse. Der findes Mødre, som ikke
større Antal Børn ey har mistet flere, end et eller to.
fylde deres Pligt; og andre, som der formedelst af et
Man har endtu ikke glemt en stor Fyrstindes Exempel,
hvilken, da hendes første Børn bort døde strax i de første
de Børn, som hun herefter maatte blive Moder til. Hun
Maaneder efter deres Fødsel, besluttede, selv at opamme
kom derefter to gange i Barselseng, og disse to Børn
har overlevet hende, og lever endnu til deres Staters
danne Huse, hvor Moderen urddrager sig fra denne Skyl¬
Glæde. Derimod skal det være en Lykke om, i saa¬
dighed, selv at opamme sine Børn, Halvparten af Bør¬
nene lever saa længe til de faaer Kopperne; i hvilken far¬
Mødrene forvolder det. Jeg kom efter adskillige Aars
lige Sygdom detuden endda mange døer bort, uden at
6 Aar, og havde avlet ligesaa mange Børn i sit Ægte,
Fraværelse i en Vens Huus, som ikke havde været gift i
som først var indfalden to Dage tilforn, nødte mig til at
skab, hvoraf de tre ikkun levede. Det tredie Barns Død,
aflegge eg Condolentz=Complm nt til Moderen formedelst
dette igientagne bedrøvelige Tilfælde for deres Huus,
"med den kiere Gud. Vi har ellers været meget uhel¬
Hun svarede mig taalmødig  Vi har deelt Halvparten
dige med vore Ammer. Een laae et Barn ihiel for os
Barn fik derover et Slag, hvoraf det døde. Det sidste,
En anden trettedes hver Dag med Kokkepigen, og mit
som nu ligger dødt, blev med Ammens Melk besængt


af en Venerisk Sygdom. Vi sparede vel ingen Bekost¬
ning paa at faae Barnet cureret, men det var altsame;
men forgieves. "Min Ven sad stum, græd og vreed
sine Hænder. Jeg had, at jeg maatte see de andre
Børn. Ak, sigde han, De vil heller ikke her see megen
Glæde. De tom ind i Stuen. Et Par Jernslovle og
et Jern=Snørliv holdt med Møye det ældste oppe. Det
andet havde alle Tegn i sit uskyldige Ansigt til en ulæge¬
lig ud ærende Sygdon. Det tredie var friskt, men ikkun
et halvt Aar gammelt, og det var den femte Amme, som
det nu havde. Jeg har aldrig seet saa bedrøvet et Syn.
Efter nogle Maaneders Forløb aflagde jeg en Besøgelse
igien i dette Huus, da min Vens Hustrue gik høyfrugt¬
sommelig med det syvende Barn, og var i Begreb med
at fæste en nye Amme. Hvad, Madame! sagde jeg,
kan hun paa nye overtale sig til, at indlade sig med disse
Børne=Mordersker? "Tael dog ey saaledes, Min V.
sagde hun; hvor kan en Kone, der har saa stor Huus¬
holdning, som jeg, selv opamme sit Barn? Dette
Menneske, som jeg nu har fæstet, kiender jeg. Hun
har allerede engang tient hos mig som Amme, og nu
er hun bleven frugtsommelig igien Jeg bad hende,
at lade undersøge dette Menneskes Opførsel efter hendes
første Leyermaal, og det blev befandet, at han havde
tilbragt sin Tid i Liderlighed; omsider udrettede da baade
Mandens og mine Forestillinger saa meget hos denne
Moder, at hun besluttede, selv at paatage sig den Be¬
sværing, at opamme hendes Barn, i sær da Manden
imidlertid til hendes Lettelse havde antaget en snild og
duelig Huusholderske. Denne hendes Beslutning havde
den gode Virkning, at baade dette og flere Børn, som
hun siden fødde, der alle bleve opammede af Moderen selv,
beholdt ikke allene Livet, men havde endnu en jevn og be¬
standig Sundhed; da to af de forrige derimod døde,
og det ene af dem, som levede, saae ud som en Skygge.
Jeg vil dog ikke skrive alle de Børns Død paa Am¬
mernes Regning, som døer af den Engelske Syge, af
Skiørbug, af tærende Sygdom og af Slag. Men det
er nnægteligt, at mange Børn bliver befængte og anstukne
af Ammerne. Lykkelige ere de Forældre, som tidlig nok
merker denne Gifts Udbrud, saa at de i tide kan faae
dempet Følgerne deraf, ved de sikkre Lægemidler, som
man kiender derimod. Men hos de fleste Børn udbryder
samme først i de sildigere Aar i ulægelige Sygdomme,
naar Giften er saa dybt og fast indgroct i det syge Legems
sineske Kar, at den ikke ved nogen Læges Kunst lader sig
bringe ud igien. Det er sandt nok, at vore rige og for¬
nemme Mødre frygter meget for denne Ulykke, og derfor
giver de og Bønder Ammer Fortrinnet for Stads=Am¬
mer. Men da de heller ikke, efter igientagne Erfaringer,
ere altid fuldkommen sikkee med dem, saa søger de at faae
Ægtemænds Koner til deres Børns Ammer. Men end¬
og ved dem er ikke altid Sikkerhed. Mig er i det rin¬
geste et Exempel bekiendt, at en ærlig god Bondekone,
tilbragte et Barn denne Gift i saadan Mængde, at det
ikke kunde helbredes anderledes derfor, end ved den fler¬
keste Mercurial=Cuur. Det visselig var ikke Ammens


Skyld, som uden hendes Vidende: var fæstet til et an¬
slukket Barn, der døde ved hendes Bryst, saa hun gandske
uvidende tilbragte det andet Barn Forgiften, dog uden
sely at blive anstukket deraf, som var meget besynderligt.
Da hun nu merkede den Fare, som hun selv var udsat
for, vilde hun absolut forlade Barnet, hvorover de
ulykkelige Forældre vare nødte til, at formere hendes Løn
og give hende mange Foræringer, for at beholde hende
hos deres Barn
Saa store og mangfoldige ere Mødrenes Forlegen¬
heder, der med saa megen Letsindighed fornægter deres
første Pligt, og giver sig dog den Anseelse, ligesom det
var dem meget om deres Børns Conservation at giøre.
Jeg vil anføre nogle Tanker om de Midler, hvor¬
ledes dette Ondes Skadelighed i det mindste kunde for¬
mindskes; og derhos vil jeg iagttage den Beskedenhed,
som man kan vente hos enhver Skribent, der skriver om
Ting, hvilke ikke ere hans Embede at udføre.
Kilden til dette Onde maae søges hos vore Mødre,
der afskyer den Uleylighed, der følger med en Pligt, som
virkelig fører en Besværlighed med sig. Denne Uleylig
hed, de Adspredelser, som følger med Levemaaden i Ste¬
derne, den Bekymring, at tabe noget af Legemets ind¬
tagende Skiønhed, og saadant mere, ere de hemmelige
Forhindringer, som ikke enhver, men dog mange, lyde¬
lig tør sige. Men Huusholdnings Forretningerne, Sy¬
gelighed og Frygt for Svindsot, ere de Grunde, med
hvilke enhver Moder mener at være undskyldt. Jeg be¬
strider ikke disse Forevendingers Gyldighed, og alle mo¬
ralske Grunde, som saa ofte, endskiønt forgieves ere
igientagne, ere ikke for mig, som blot seer paa Sagens
politiske Skadelighed. Jeg indrømmer meget mere,
at mangen en Moder finder hendes Sygelighed, hendes
hastige Lidenskaber, af hvilke hun ikke kan undertrykke de
første og skadeligste Udbrydelser, ja og en Mængde For¬
hindringer, som ere uadskillelige fra hendes Tilstand, at
være saadanne Aarsager, som giør det besværligt for
hende, at opfylde hendes moderlige Pligt, saa at man
har Aarsag til, paa alle Maader at holde hende derfra,
om hun endog selv var for, at efterkomme den. Det er
imidlertid besynderligt, at et saadant Nødvendigheds Til¬
fælde meget sieldnere tages til Forevending i de store Ste¬
der, hvor der er mere Moralitet og Jndgetogenhed iblant
de gifte Fruentimmer, end paa andre Steder, og hvor
det er sieldnere Ting, at sidde fire Timer om Dagen ved
et Spillebord og langt ud paa Natten ved et Spisebord,
Naar en huuslig Præstekone paa Landet ligesaa lidet ved
det tiende Barn, som ved det første, faaaer den Tanke,
at holde en Amme, saa anseer en fornemmere Frue dette
som en Sag, der er nødvendig for hende, der har saa
øidtløftig en Huusholdning at forestaae, omendskiønt
hun har Huusholderske til Hielp. Det er og besynder¬
ligt, at de sygelige Mødre, hvis Sundheds Tilstand al¬
lerede har betaget dem Smagen i det Selskabelige Livs
Adspredelser, ofte med en for viidt dreven Resolution,
og uagtet al Fraraadelse, gaaer til denne besværlige For¬
retning, naar de friskere Mødre ikkun meget sielden op¬


pebier en Læges Raad eller deres Egtemands Samtykke,
men fæster strax en Amme, og anseer det som en Sag,
der forstaaer sig selv for en honnet Kone, og hvorfor hun
ikke behøver at giøre nogen Forevending eller Undskyldning¬
Dersom jeg ikke frygtede alt for meget for vøre giftede
Smukkes Vnede, saa vilde jeg raade, at det blev gjort
til en almindelig Lov, at ingen Kone, af hvad Stand,
hun endog var, maatte fæste en Amme, naar hun ikke
fra Bvrigheden frmpiste Atttest fra to erfarne Læger,
tillige med hendes Mands Samtykke, hvorpaa hende
kunde meddeles en formelig Øvrigheds-Tilladelse Men
det er langt fra mig, at jeg vil have sagt dette med no¬
gen Alvorlighed, med mindre at der nogensteds blev op¬
rettet en Platonisk Republik, som det tegner til at skulle
skee paa Corsica.
Men, for nogenledes at formindske den Fare, i
hvilken vore Modre med saa rolig en Samvittighed ofte
seer deres Børn at blive syge og til Krøblinger, ja vel
og at omkomme, skulde det ikke være raadeligt, at alle
de Personer, som bortfæster sig til Ammer, bleve først
underkastede en dertil af Politiet anordnet Undersøgelse?
Skulde denne Forretning ikke kunde blive overdragen til
Jordemødrene, men som til den Ende maatte udtrykkelig
være underviiste af Stadens eller Landets Physicis? Skulde
det da ikke under en vis fastsat Straf kunde blive forbu¬
det, at ingen maatte fæste nogen til Amme, under en
vis fastsat Straf, med mindre hun havde Attest at fore¬
vise fra denne Amme=Jspection, hvilken Attest dog ikke
skulde være gyldig længere Tid, end 14 Dage fra Dato?
Skulde Grundene til saadan Uorden være mindre vigtige
og drivende, end til andre priisværdige Foranstattninger,
efter hvilke der ved visse dertil bestilte Opsynsmænd maae
hares Tiisyn med, at Levnetsmidlerne ere gode? Den
Skade, som Menneskenes Sundhed kan have af at spise
et Stykke Kiød af et Creatur, som har været befængt
med Qvægsygen, eller og af et finnigt eller tintet Sviin,
er endnu ikke ved nogen ustridig Erfaring beviist; men den
Skade, som et uskyldigt Barn faaer af en befængt eller
skiørbutisk Ammes Melk, er unægtelig, og alt for meget
beviist ved de bedrøveligste Exempler.
Men jeg maae ogsaa melde noget om de Midler,
ved hvilke de forladte Uskyldiges Liv kan nogenledes settes
i Sitkerhd, hvis Modre teener som Ammer hos de rige
Folk i Stæderne. Jeg vil til et følgeværdigt Exempel
fortælle, hvorledes en ærlig Mand har sig ad i dette Til¬
fælde, hvis Kone, efter et igientaget men slet afløbet For¬
søg, selv at opamme sine Børn, maatte dog endelig tage
sin Tilflugt til en Amme. Han erkyndigede sig uden hen¬
des Vidende om hendes Barns Pleye Forældre, besøgte
dem undertiden i deres Hytte, giorde dem smaa Forærin¬
ger, naar han fandt Barnet reenligt og vel holdet,
og løvede dem en anselig Foræring, om de kunde beholde
det friskt det første Aar over. Han saae og den forønskede
Følge deraf. Thi ved Enden af Aaret var dette Barn
ligesaa friskt og sterkt som hans eget. Jeg kiender en
anden, der havde dette samme gode Forset, men førend
han kunde faae Tid at udføre det, var Barnet af det


Skarn, det som Fader havde paataget sig sammes Un¬
derholdning, borttaget fra de første Pleye=Forældre,
eller formodentlig blevet henlagt paa Gaden Uden saa¬
dan en Forsorg er dt ikke at vente, end at Moderen,
som i det mindste maae give de to tredie Dele af hendes
Ammeløn for hendes Barns Underholdning, hemmeligen
ønsker og længes efter dets Død, og med Flid setter det
hen paa et slet Sted at underholdes, paa det at hun
jo før jo heller kan see dette hendes Ønske opfyldt, i sær¬
da hun i de følgende Aar, naar hun ikkun kan tiene som
Barne=Opvarierske, maae see hendes Løn at tage af, men
Barnets Kostpenge der mod at tage til, saa at hun, naar
hun vil tiene ærligt, kan ikke m. bestride hendes Barns
Underholdning med det hun fortiener.
Men da dette lader sig hverken giøre til Regel eller
Rettesnør for alle, som tager Ammer i deres Tienester;
og man heller ikke kan vente, at mange ville efterfølge
saadanne Exempler: saa maatte der af Vedkommende
drages Omsorg for dette, hvis Udførelse synes ikke at være
saa vanskelig.
1. Alle saadanne Mødre, saavel givte Koner som
besovedde Fruentimmer skulde befales, ikke at begive sig i
Amme=Tieneste, uden forhen at tilkiendegive det for den
Øvrighed, under hvilken de sorterer, og derhos at melde,
paa hvad for en Maade de har sørget for deres Barn.
2 Derhos maatte forbydes, at ingen Kone, som
havde sit eget Barn at opamme, maatte antage flere, end
eet Barn at opamme.
3. Skolemesteren i Byen skulde have Opsigt med
den videre Pleye og Underholdning, og saasnart han mer¬
kede nogen Mangel i samme, skulde han andrage det for
Præsten, og han igien for Øvrigheden, paa det at der
kunde raades Bod derpaa, eller at Barnet kunde blive
hensat til bedre Pleye=Forældre. Og denne Opsigt maatte
vare saa længe, indtil at Barnet var 10 Aar gammelt.
Vel synes ikke det Tab, som Folke=Formerelsen lider,
at være af nogen stor Betydenhed, efterdi den mindste
Deel Forældre paa Landet og i Smaastæderne har ey Evne


til at hvlde nogen Amme; men den aarlige Forliis bliver
dog nok saa anseelig, at den fortiener den ømmeste Op¬
merksomhed, helst udi et Land, som er fattigt paa Folk,
og hvor den mindste Forliis af Mennesker billig maae
ansees som meget betydelig.
Det, som jeg egentlig sigter til med disse Forestillin¬
ger, bestaaer allene derudi, at, om mueligt er, giøre
Skaden mindre. Det torde hænde sig, at en eller anden
Moders Hierte bliver bevæget til, heller at forsage sin
egen Beqvemmelighed, end sette sit Barns Liv i Vove;
og om nogen fornemme Frue beslutter at opamme sit Barn
ved sit eget Bryst: saa kan saadant et Exempel drage
mange andre efter sig; og da kan derved med Tiden ventes
saadan heldig Forandring, som neppe nogen kan tilveye¬
bringe. Jmidlertid inden det kommer dertil, synes mig
at kunde forlange af en Moder, nogen nøyere og flit¬
tigere Tilsyn med Ammen, end almindelig skeer; til den
Ende burde hun ey lade sig nøye med, undertiden at besøge
Ammestuen; men hun burde lade Ammen med Barnet
om Nætterne ligge i hendes eget Senge=Kammer; om
dette skede, s a skulde allene derved mange Ulykker til en
stor Deel forekommes. Jeg veed vel, at dette er umue¬
ligt, uden at miste noget af sin Magelighed; men den
naturlige billighed, jeg vil ikke tale om Cristendommen
fordrer dog, at det magelige og beqvemmelige bør vige
for det nødvendige. Skulde og Natte=Roen i visse Til¬
fælde derover lide Skaar, saa kunde Skaden erstattes,
om man gik et Par Timer før til Sengs. Det vigtigste,
som skal opertale til Ammers Afskaffelse, er den moderlige
Kierlighed. Ved Forordninger vilde det neppe udrettes,
med mindre det blev befalet, at enhver Mand, som holdt
Amme til sit Barn, skulde betale en vis aarlig Afgivt.
Saaledes er det ved en Forordning i Sverrig befalet,
at enhver, som til sine Børns Underviisning betiener sig
af Fruentimmer eller Mandsperson af nogen fremmet
Nation, skal derfor betale er aarlig Afgivt af 200 Dlr.
Smt.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden.
Om Handelen. (See No 26.)
S¬
vekker Naboens Handel vor Handel med Fremmede,
saa maae vi lade os være magtpaaliggende at hemme
samme; men herved maae anvendes al Klogskab og For
sigtighed, paa det om al hans Handel bliver ruineret, at
vor da ikke tillige skal ruineres.
Handels-Tractater nytter og brfordrer Handelen;
De maae altid sluttes, naar begge Parters Handel kan
have Fordeel deraf; men lider den ene merkelig derved,
saa er det bedre for den Part, et afslaae Forbindelsen,
end at indgaae den.
Ved Handels-Tractaters Slutning maae erfarne
Kiøbmænd tages i Raad med, som de, der best kiender


Handelens Beskaffenhed og Løb; men deres Forslag og
Raadslutninger bliver ikke satte i Verk, uden foregaaende
Prøvelse, om samme og ere Staten fordeelagtige eller ey
i Henseende til deres Jnteresse.
Ved den uden andske Handel, som formuende Kiøb¬
mænd driver med deres Skibe fra en udenlandsk Plads til
en anden, bliver Søefarten formeret, og ved den Gevinst,
som trekkes deraf, bliver Statens Skat større. Men
ligesom en Vandringsmand kan, i ubekiendte Lande, let
fare vild og geraade i Fare, uden han har en troe Vey¬
viser; saa geraader ogsaa den udenlandske Handel ofte i
Fare, naar den ingen troe Ledsagere haver. Consuler,
Agenter og Commissarier ere de Ledsagere og Veyvisere,
som befordrer Handelens Fremgang, og forskaffer den


Beskyttelse og Sikkerhed. Hvor fornødent er det derfor,
i at Staten udvælger troe og duelige Mænd dertil, og un¬
derholder samme i berømte Handels=Stæder.
Ligesom fremmede bemidlede Kiøbmænd trekkes ind i
Landet ved Friheder og Fordele, og Handelen og Manu¬
facturerne tilvoxer derved, saa trekker og Frie=Havn
(Porto=Franco) Handelen til sig, hvor Handelen tilslædes
alle Nationer med frie Jnd=, Ud= og Tilbage=Førsel af
fremmede og udenlandske Vahre, uden Told=Afgivter.
Livorno har sin anlagte Friehavn at takke for dens Han¬
dels Opkomst, og andre Stater har lykkelig efterfulgt
den derudi.
Hvor et Menneskes Kræfter ikke ere tilstrækkelige til
at hæve en Byrde, der maae man bruge mange. Lige¬
saadan Beskaffenhed har det med en stor og vigtig Handel.
Kan den ikke foretages og bestrides af een Kiømand: saa
maae Staten indbyde mange dertil, og af dem oprette et
Handels=Compagnie.
Er Borgernes Formue ikke tilstrekkelig, at forskaffe
Bekostningerne til saadan Handels Indretning; saa maae
man tilslæde Fremmede at tage Deel derudi, og derved
indrømme dem de samme Fordele, som Borgerne nyder
Men er Handelen fuldkommen bragt i Stand, og Under¬
saatternes Formue saaledes voxet, at de uden fremmet
Hielp kan fortsette Handelen, saa maae man udelukke de
Fremmede derfra, og give dem sine Penge igien, paa det
at Borgerne kan nyde Fordelen allene. Endskiønt dette
ikkun da finder Sted, naar Fremmede ingen anden Hielp
forskaffer Handelen, end ved sine Penge; men befordrer
den Fremmede Handelens Fremgang ved Compagnier
Vahrenes Jndkiøb eller Salg, eller han er paa anden
Maade deres Handel nyttig: saa vilde sammes Udelukkelse
geraade til Handelens Skade.
Jkke allene Kiøbmændene, men endog andre Borgere,
som ville anlegge deres Penge i Compagnie=Handel, maae
gives Frihed dertil; men Directionen maae allene over
lades til de første, som de, der forstaaer Handelen.
At Landets Herre befatter sig med Handelen, ja
briver vel endog samme allene med sine Undersaatters Ude¬
lukkelse, det strider imod den Pligt, der befaler ham, som
Landsfader, at give og forskaffe, men ikke betage sine
Undersaaatter Næring. Da det nu tilkommer Landets
Herre at regiere, men ikke at handle, men er Staten
nyttig, naar den bliver giort folkerigere, og Borgernes
Tal bliver formeret ved den Landsherlige Handels Med¬
delelse: saa maae han foretrekke den almindelige Nytte
for den særdeles eller egne, og afstaae den førte Handel
til sine Borgere; ligesom han og derved lettelig kan ind¬
hente den Geviast igien, som han derved mister, af Bør¬
gernes Mængde, som er bleven talrigere, og af deres
fevøgede Tilskud og Bidrag, eller paa andre Maader.
Mere skal følge.


Hovmesteren.
Om en merkverdig Have.
D¬
a jeg var i Engelland saae jeg Hr. Tyers Have i
Denbigh, ikke langt fra Dørking i Surry. Derne
Have ligger ved Siden af en Høy, poa hvilken der er
plantet en Skov af tet voxne unge Træer i labyrinthiske
Gange, som gaaer snart opad og snart nedad, snart be¬
qvemt og jevnt, snart ujevnt og umageligt; et gandske
vel passende billede paa det menneskelige Liv, hvis Vey
snart er behagelig at vandre for os, og snart er vor Sk eb¬
nes Byrde møysommelig at bære.
Saa ofte m.n i disse Gange maae vende sig om finder
man opstillede lærcrige Jndskrvter, der indbøder Sielen
til alvorlige Betragtninger. Jkke langt fra Indgangen,
befindes et Slags Eremitage, som kaldes Dødens Tempel,
og hvorudi der findes et opreyst Mindesmerke til Lord
Petres Jhukommelse Paa den ene Side staaer et Pult,
hvorhen den melancholiske Lyd af en Klokke, som slaaer
hver Minut, kalder de Spadserende til Læsning og alvor¬
lige Betragtninger. Veggene ere saa tet beskrevge med
udsøgte Steder af Yvung, Pope og de beste Engelske
Skribentere, at man skulde maatte tilbringe mange Timer
med at igiennemlæse samme. Men det, som rører aller¬
meest, er det sidste fæle Træk af denne billed=Forestilling.
Thi naar man har endt den besværlige Reyse igiennem
Verden saa kommer man til en Jeruport, som fører ind
i Dødens Skygges Dal, for hvis Indgang man seer, i
Stedet for Støtter, to Jern=Liigkister, paa hvilke der
ligger Dødning=Hoveder og findes skrevne mange moralske
Jndskrivter. Dødning Hovederne ere stillede ligesom de
vilde tiltale de Indgaaende; ved det ene staaer det Sprog:
det ønskeligste Liv er Forfængelighed; og ved det andet:
den deyligste Piges Guust er bedragelig, og Skiønheden,
forfængelig. Alting er forestillet saa fælt som mueligt er
at see til i denne mørke Dal. Man seer ind i en viid
Hvelving, som bestaaer af to Gemakker; uden for den ene
af dem døer en Vantroende under de bitterste Smerter af
Fortvivlelse, og falder ned i en Afgrund med dette Udraab:
hvor gaaer jeg hen? Ved Siden og oven over ham
seer man hans Bogsamling, og adskillige fornemme Skil¬
derier, en Hobbes, Toland Tindal, Collins Morgan
og andre; i det andet Gemak seer man den fromme og
troende Christen, som døer med en glad og rolig Mine,
som udtrykker den forud følte Glæde over et bedre Liv,
hvorhos man læser de Ord: jeg veed, at min Frelser
lever. For ham ligger Bibelen og adskillige berømmelige
Guds Mænds Prædikener
Allevegne seer man Mesterens Haand; overalt finder
man Billeder, som anspiller paa Menneskenes mangfoldige
Forhold og Tilbøyeligheder.
Denne Have er bleven anlagt af den samme Hr Tyers,
som London har at takke for det berømte Naurhall, og
som er saa sterk en Contrast af denne Have. Det Huus,
hvorudi Hr. Ty rs boer i Denbigh, staaer paa en Høy,
hvorfra man har den behageligste Udsigt i en angenem
Dal, hvorigiennem Floden Mole har sit slangeformige
Løb, paa hvis Sede Staden Dørking ligger.


Jomfruens Fætter.
Fortsettelse af Cupidos Brev om hans Mandags
Forretninger.
Mandagen den 2 Nov.
H¬
r. von Narrensdorf gik om Morgenen hen i en
Galanterie Bod for at kiøbe sig et nyt Baand til
at bære i hans Uhr. Kræmmerens Datter var just i
Boden, og ey alene vidste at handle med ham om Baan¬
det til Fornøyelse, men endogsaa paatog sig Umagen,
efter hans allerydmygste Begiering, at hefte det i Uhret.
Jomfruen udvuste en særdeles yndig Færdighed ved dette
Smaa Prillerie. Jeg stod just bag Døren og traf ham
med en Piil lige igiennem Hiertet, saa at han strax tilbød
sit Hierte og sin hele Person til den artige Jomfrue, som
saa omhyggelig udpyntede hans Uhrverk. De bleve der
paa med Faderens Samtykke forlovede og endnu samme
Dag toge imod Lykønskninger. Jomfruens Fader agter
ellers, om alting gaaer lykkelig, at sætte sine temmelig
faldne Sager i Stand til førstkommende 1 1te December,
ved et lovligt Opbud. Jomfruen staaer ellers meget got
for et Vindue, og Hr. von Narrensdof sidder skikkelig
til Hest og spiller fortreffelig paa Luth.
2. Poeten Hr. Petionius havde forgangen Nat
forfærdiget en forliebt Vise til den uforsonlige Hyrdinde,
Phyliis. Dette Verk fremviiste han til sin gamle gode
Ven, som er Friemester i Læge=Professionen, og som har
en smuk Datter, der spiller vel paa Claveer. Hr Petro¬
nius havde da den Lykke at høre Jomfruen spille, og blev
saa sterk slaget af hendes hvide Hænder, at han strax for¬
glemte de ni Muser og udkaarede den tiende. Han friede
strax paa Stedet, og just da jeg gav ham Skuddet, opregnede
han et heelt Stykke af en Tragoedie, hvori en Printz taler
til en Staalhiertet Printzesse. Poesien talede for ham og
Musiken for hende, og det med saadan Virkning, at de,
førend de skiltes ad, forsikkrede hinanden om en ævig
Huldskab og Troeskab. Den gamle Fader vilde i Først¬
ningen ikke give sit Minde til denne Apollinariske Forlo¬
velse; men Poeten giorde et Vers til Lægekunstens Ære,
og i samme giorde sin forønskede Sviger=Fader til Hippo¬
crates Dette Poetiske Jndfald frugtede saa meget, at
Faderen lærte at skiønne paa Poetens Fortienester og an
tog ham til sin virkelige Sviger=Søn. Hr Petroaius
har ellers for nyelig udfundet den guddommelige
Kuust at giøre Vers uden Riim, som indtil paa nogie
Aar er holdet for unaturligt i det Borgerlige Danske
Sprog. Han tænker nu gandske vist at giøre sin Lykke
ved Poesien, og man siger, han agter sig selv for den
ypperste og største Poet, og kalder alt andet ringe imod
hans; thi han har allerede anseet sig selv i Tankerne for
en kroet Poet. Han har ellers sat sig for, hvis hans
Lykke ey med det første vaagner her, da at reyse til Tydsk¬
land, hvor der skiønnes paa saadanne opvakte Hoveder.
3 Hr. Friegeist var om Middagen buden til
Kords hos Frue Lucretia, hvor han 3 Gange om Ugen
holder offentlige Forelæsninger om Religionen, om Fan¬
den og Spøgelser; foruden et privat Collegium, som han


holder for Lucretiæ Frøken=Døttre hver Søndag under
Aftensang. Han kom der i Sælskab med et vittigt Pige¬
Barn, som allerede i sin Alders 16de Aar var kommet
saa vidt, at hun kunde skille Folk ved deres Ære med et
beqvemt Sprog af Bibelen. Hendes klygtige Jnd¬
fald giorde et saa hæftigt Jndtryk paa Hr. Frigeistes
Hierte, at han først ved sig selv besluttede at giøre hende
til sin Fortroelige efter den naturlige Ordens Regler;
men da han fandt dette temmelig vanskeligt, faldt han
paa den Tanke, at fæste sin uregierlige Siel paa den
vittige Jomfrue, hvis Tænkemaade i alle Maader svarede
til hans egen. De fordrive nu deres Tid tilsammen som
unge forlovede Folk; og Jomfruen er under hans Under¬
viisning allerede kommet saa vidt, at hun har giort et
Skandskrivt over den Præst, som om Søndagen prædikede
eftertrykkelig og grundig imod Frietænkerie.
4. Hr. Franz Rechtlieb, Procurator ved alle
Underretterne, fik for nogen Tid siden en Enkes Boe til
Forvaltning for samme at bringe i Rigtighed. Men da
Sagerne under hans Hænder aare komne i saadan Vide¬
rede, at han ikke kunde komme der ud af med Æren,
besluttede han at forene sin Velfærd med Enkens og giorde
han sit første Kierligheds Indlæg med saadan Virkning,
at han vandt sin Sag med alle Honneurs. Bryllupet er
berammet om 3 Uger. Enkens forrige Mand var et
underligt Hoved, og reyste af Forbrittrelse ud af Landet
fra sin kiere Kone, heller end at tage Skilsmisse=Dom.
Han døde i Amsterdam. Hun har nu været forlovet med
Procuratoren i 6 Dage, og i dem ikke givet ham mindre
end to Øresigen, og kaldet ham en halv Snees Gange en
Skielm og Bedrager, hvilket er et Tegn til, at de begyn¬
der at kiende hinandens Gemyts Beskaffenhed, hvilket er
høyst nødvendigt for Ægtefolk Jkke desto mindre ønsker
de, at Bryllupet var forbi, mueligt fordi, at de saa med
en større Friehed kan rette hinandens Feyl.
5. Klokken 7 om Aftenen gik Msr. Vankom i sine
sædvanlige dybe Speculationer. Han blev da vaer en
Pige, som tiener i det Huus, hvor Madamen er saa
overtroisk, at Pigerne skal feye hver Aften, for at udfeye
alle de Hexer og andet Pysserie, som ventelig kunde have
været i Huset om Dagen. Msr. Vankom blev denne
Pige vaer med Kusten i Haanden, og saaledes fortryllede
den arme Pige, at hun gav ham sit Hierte, og da Pigen
havde strøet Sand, lukte hun denne Hexemester ind i et
a parte Værelse, hvor den overtroiske Madame troer, at
Fanden gaaer skinbarlig. Havde hun denne Gang turdes
gaae ind i dette Værelse, havde hun gandske vist kundet
fordrive Fanden, og skilt sig af med den forhexede Pige.
6. Det var Mandag altsaa Frie=Mandag, hvorfore
jeg havde en Hoben at forrette omkring i Skienke Stuerne,
i Kielderne og paa adskillige Pikkenikker. Der bleve en
Hoben Forlovelser stiftede med Kielder=Pigerne og andre
Mameseller; men de fleste af disse varer neppe længer end
til Kruset er uddrukket og Ruset udsovet. Pigerne kan
ey heller være forlegne, saa længe der kun holdes en Frie¬
Mandag i hver Uge. (Herefter skal jeg fortælle Cupidos
Tirsdags Forretuinger.)


Adskillige Anmærkninger.
Udenlands Reysen.
Jeg reyste til Cardos, for at lære noget; men jeg
saae intet andet, end friserede Haar og sminkede
Ansigter; jeg lugtede intet, uden Ambra og Desmer;
jeg hørte ey tale om noget, uden om Skuepladsen og
Aeteurerne, om Baronesse von * hendes Kierligheds
Tildragelser, om Ridder von ** hans selsomme Even¬
tyrer. Jeg reyste fortørnet hiem igien, og vil aldrig
mere være efter Moden.
Den frie Stad.
Cardos er en stor og prægtig Stad, hvor der fin¬
des mangfoldige Lidenskaber samlede. Enhver har ikkun
med sig selv at bestille, og med sine egne Angelegenheder;
enhver lader sin Naboe have Frihed til at tale og giøre
hvad han vil. Man kryber som en Kaalorm og flag
grer som en Sommerfugl, man ruller i en Vogn og va
der i Morads; man er i Dag til Bords hos en Adels¬
mand, i Morgen hos en Borger. J et Qvarteer af
Staden er man andægtig, i et andet udskeyende. Hvil¬
ken Frihed!
Den tvungne Stad.
Faluze er baade en stor og en liden Stad. Der
boer ingen anden end Spioner, som ved hvert Trin passet
paa andre, belurer dem, og veed hvor de spiser til Mid¬
dag og til Aften, og naar de gaaer til Sengs. Hvilken
Jnqvisition! uden Eventyrer og Bagtalelse skulde ingen
her kande tale eller omgaaes i Selskab.
Ubillig Bestyldning.
Cardos har altid fordervet alting; den har forver¬
ret min Søns Sæder, siger en dydig Fader; den har
udfeyet min Brodersøns Pung, siger en gierrig Farbro¬
der; den har ruineret min Myndlings Sundhed, siger
en fortørnet Formynder. Men lukker Oynene op, saa
skal J see, at Forsættet til at ruinere sig, og at giøre
sig lystig paa sin Sundheds Bekostning, var allerede fat
tet, førend man kom til Cardos.
Selsom Bedømmelse.
Man bedømmer Menneskene sielden anderledes, end
efter Alnemaal. Den er stor, det vil sige: lang; den
er velvoxen; han har en indtagende Skabning; dermed
kan han giøre sin Lykke i sin hele Leves Tid, og beklæde


de vigtigste Steder og Poster, i sær, naar Fruentimmer
kan udrette noget
Alcadres Portrat.
Aleindre lader koge de første Erter, hvorom han
allerede har taelt for otte Dage siden. Han præsiderer
ved Soserne, og underviser om den beste Maade, at
tillave dem efter den nu værende og forbedrede Smag.
Ved Bordet giennemsøger han langt flittigere alle Ret¬
ter, end en lærd Mand sine Bøger. Hans Aasyn opkla¬
res, saasnart han seer en nye Ragout, ligesom han kom¬
mer i Harme, naar den er for meget saltet eller pebret.
Hvad for et Dyr skal man ligne Alcindre ved?
Ægteskab.
Ægteskab er en sund Fornufts Verk, som Poeten
siger, hvorpaa man skal tænke i sin hele Lives Tid Jn¬
tet er artigere, end Bryllupet, og intet er mere at be¬
frygte, end at holde Huus. En Kone, som skielder og
larmer i Huset, som daglig er død i Huusholduingen,
uden at døe; Børn som skriger og slaaes; Tienesletvende,
som stieler og drikker sig fulde; Uenighed og Suurmule¬
rie; Penge, som gaaer bort og ikke kommer igien. Dette
er mange Ægtefolks Ægteskab. Skulde man ikke heller
ønske at være Gilding i Storsultanens Scrail?
De Lykkelige.
Jeg seer ingen lykkeligere i Verden, end Narre.
De forstaaer ikke, hvad man si er dem; de beundrer alle
Ting, eller og slet intet, de har ingen Misundere, ingen
Urolighed; de ere vel til reds med en hver Fornøyelse; de
kommer undertiden til stor Ære, og bliver ofte meget
rige. Palmire ønskede sig at være en heel Nar, for at
blive lykkelig.
Eenighed.
J Ægteskab mae to udgiøre Eet, na at man derudi
vil være lykkelig; og det er den philosophiske Steen, at
være Eet, naar man dog er to.
Et Ægtepar er Eet, det bør al Verden troe,
Undtagen naar de flaaes, da sees de ere To.
Mirakler.
Jngen giør større Mirakler, end Lægerne. De
aabner dagligen baade Himmel og Jord.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adrese Contomets Efteretninger No. 14. bekiendtgiørte Taxt:
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Fyen 5 Mk. 8 s.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
Siælland 5 Mk.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 38.


Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer=Enken.
Mddel mod Gedehamse=Stik i Struben.
A¬
f Doct. Med. John Cook er følgende Brev derom
skrevet til min Sal. Mand: jeg har havt Leylighed til
at hielpe et Menneske som var stukket i Struben af er Gede¬
hams Det Guddommelige Forsyn brugte mig til et Redskal
dertil, ved følgende sikkre og enfoldige Middel, at forrette en
over Formodning hastig og kraftig Cuur, til min Pa¬
tients Lives Redning. Jeg meddeler Verden herved
denne Efterretning, i Haab at en eller anden, som
samme farlige Tilfælde maatte møde, kunde derved redde
sit Liv Jeg blev hentet til en Skibs=Tømmermand,
som var stukken i Struben af en Gedehams, hvilken
havde ligget i Skummet paa et Kruus Øl, og som han
havde nedsynket, i det han drak deraf. Uagtet han
havde faaet dette Stik, blev han dog ved i nogle Minu¬
ter derefter at arbeyde paa Skibet, indtil der overfaldt
ham en pludselig og heftig Qvælelse, der nødte ham til
at haste hiem til mit Huus, for at søge Hielp. Jeg
maatte altsaa skynde mig saa hastigt som mueligt var,
paa det at Mennesket ikke skulde døe, forend jeg kom til
ham. Han ventede efter mig, tilligemed en af hans
Venner der neden for, maalløs og sort i Ansigtet, og
arbeydede i den yderste Fortvivlelse og Døds Angest med
alle hans Lemmer, for at trekke Luft og Aande, i det
han hvert Øyeblik ikke forestillede sig andet end en pludse¬
lig Død. Da jeg forlangte, at han skulde vise mig det
Sted, hvor han var stukken, pægte han med Fingeren
paa Struben, oven for Brystknokkelen paa den høyre
Side. Da saadant Tilfælde endnu ikke var forekommet
mig, og der ingen Tid var at spilde, saa maatte jeg i
en Hast resolvere til noget. Jeg holdt for, at en ud¬
vortes Operation, som man kan foretage i de Tilfælde,
naar Struben er bleven forstoppet ved noget, kunde her
snarere formere end formindske den spasmodiske Strangu¬
lation. Til Lykke faldt mig følgende Middel i Tanker,
som jeg, for ikke at spilde nogen Tid, med egen Haand,
tillavede. Jeg tog noget Honning og fiin Olie med li¬
det Eddike, og slog det vel iblant hinanden i en Halvpots
Skaal. Denne Blanding satte jeg for ham paa Bordet,
og befoel ham, hver Minut at nedsynke en Skeefuld
deraf, imedens jeg satte mig ned i samme Stue hos Na¬


boen, som var kommen ham til Hielp, og vilde nn op¬
pebie Udfaldet. De første tre Skeerfuld sank han ned
med megen Møye og Pine, som vi kunde see paa hans
fordreyede Ansigts Miner. Men siden kunde han synke
let og uden Hinder, og begyndte, til vor store Forun¬
dring, paa eengang at tale saa lydeligt og sterkt, som han
nogen Tid havde giort. Jeg befoel ham, at tage Skaa¬
len med Blandingen udi hiem med sig til hans Qvarteer,
men dog ikke bruge deraf saa ofte som forhen, legge sig
stille til Sengs, og hverken selv tale et Ord, eller lade
andre tale, efterdi Qvælelsen, som jeg eruede ham med,
ellers vilde komme igien. Dette giorde han, og gik den
følgende Morgen paa sit Arbeyde igien, uden at noget
ubehageligt Tilfælde indfandt sig paa nye. Da Læger
ikke altid ere ved Haanden ved saadanne pludselige ulykke¬
lige Hændelser, men de tre ovenmeldte Jngredienter
dog mestendeels findes i de fleste Huse, eller døg i en
Hast kan faaes i Naboelavet: saa har jeg tænkt, at en
offentlig Bekiendtgiørelse af dette Middel kunde have sin
Nytte, hvorhos ønskes, at det under andres Hænder
maae giøre ligesaa god Virkning.
Huusholdersken.
En Maade, at giemme og bevare Æbler.
S¬
om noget, der formodentlig forud er bekiendt, er¬
indres allene: at Frugten afplukkes om Høsten naar
det er tørt og vakkert Veyr: at den ey rystes ned af
Træerne, hvorved den farer ilde, og bliver stødt og be¬
skadiget, og saaledes ey længe kan giemmes: at Frugten
derfor plukkes af, og nøye iagttages, at den ey stødes,
Stilkerne udrykkes eller at den faaer anden Skade paa
Skallen; og endeligen: at den Frugt, som det mindste
er beskadiget, søges ud, og forbruges saa snart som mue¬
ligt, saasom den ikke kan længe forvares.
Den sunde og uskadte Frugt legges i et ført Væ¬
reise 8 til 14 Dages Tid, dog ey saa længe, at den vis¬
ner paa Skallen, og naar den skal nedlegges, tørres den
varligt og renses fra Løv og lange vedhengende Stilke.
Til at gjemme og bevare Frugten, lader man giøre Halv¬
ankere eller mindre Kar af Eeg eller Bøg, men gandske
tette og velbebundne, saa at de kan holde vaade Vahre,
om det endog var Olie, men det kan være ligemeget, en¬
ten disse Kar ere bugede eller giorte af lige Staver.
Midt paa Karret skieres ligesom paa Viinankere et
rundt Hul, men dog saa stort, at Haanden kan gaae
der ned igiennem saa velsom Frugten, der skal bevares;


og er derover fornødent ved Karrenes Forfærdigelse, at
Spundstaverne bliver vel brede, saa at Hullet ikke behø¬
ver at skieres igiennem tvende Staver. Disse Kar bør
giøres smaa til den Ende, at for megen Frugt ikke hver
gang skal opslaaes og blottes; thi jo oftere at Luft og
Fugtighed kommer til Frugten, efterat Karret er aabnet,
forderves den og raadner. Det forstaaes og, at disse
Kar giøres af got tørt Elle= eller Bøge=Træe, og at intet
Vaadt kommer udi dem.
Udi disse saaledes gjorte og tørre Træekar legges den
forommeldte uskadte og aftørrede Frugt, men saa forsig¬
tigt, at den ikke slippes haardt ned eller stødes ved Jnd¬
legningen. Naar Karret saaledes er vel fuldt, slaaes
Spund Hullet til igien med Kork eller Træplyg som passer
net, hvorover legges siden et Spundklæde og en Askedeig,
ligesom man tilspunder Øll, saa at Spundhullet bliver
sikkert og paalidelig tet. Jmellem Frugten legges ingen
Ting, men Æble ved Æble, indtil Karret, som meldt
er, bliver fuldt.
Naar Karrene saaledes ere fyldte og tilspundede,
graves de ned i Sand i en Vraa i Kielderen, hvor man
lader dem ligge, indtil man efterhaanden optager dem til
Brug; men det iagttages, at Sanden altid maae dekkes
vel over dem igien og paa Siderne, saa længe de skulle
giemmes.
Paa denne Maade kan Æble giemmes et heelt Aar,
og maaske længer. De holder sig friske, seer got ud paa
Skallene, og faaer ingen Afsmag, men snarere en god
og behagelig Smag.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Historisk Beretning. Om en af de nyere Hexe¬
Historier
A¬
t vore Tider ikke ere saa frugtbare paa Hexer og Hexe¬
Historier, som i gamle Dage, kommer deraf, at
man nu omstunder ikke er saa lettroende som tilforn, og
vil have noget sterkere Beviis for sig i slige Sager, end
en sort Kat, eller noget deslige, hvilket i de mørke og van¬
kundige Tider allerede var nok, at giøre en til en Hex.
Endog i de nyere Tider er en fordervet Indbildnings Kraft
mægtig nok, til at føde slige Vanskabninger af sig, hvor¬
paa følgende Hændelse kan tiene til Exempel: Et Par
fattige Huusfolk havde et sygt og vanført Barn, som de
længe reyste om i Landet med og søgte Raad for hos en
af de saa kaldede kloge Qvinder: Denne Qvinde gav For¬
ældrene, saa længe de havde noget eller ved deres Tiggerie
kunde tilveyebringe noget at give hende, et og andet Læge¬
middel, som dog ikke hialp Barnet, men snarere giorde
det svagere og slettere. Da der nu endelig ey var mere
at fiske hos disse fattige Folk, og da Kierlingen desuden
vel vidste, at hun ikke kunde hielpe Barnet, saa; for at
skille sig af med dem, sagde hun, at Barnet var forgjort,
og at hun ikke kunde hielpe det, saa længe den Hex levede,
som havde forgiort det. Forældrene, som ingen Tvivl
bare om denne kloge Qvindes Sigende, faldt strax paa,
at det maatte være en vis gammel Kone, som de engang
havde været i Trette med. De beftyrkedes end mere der
udi, ved det, at den kløge Qvinde sagde, hun vilde ingen


beskylde, men det kunde nok saa være. Barnet, som var
hos, og hørte dette, fik iligemaade saa sterkt et Jndtryk
derom, (thi det var henimod 12 Aar gammelt, saa at
den navngivne mistænkte Kone stod det for Øyne baade
Dag og Nat; ja det gik saa vidt, at saasnart Barnet saae
en Kat eller en Rotte i Huset, meente det strax, at det
var den mistænkte gamle Kone, som vilde giøre det Ondt.
Om Natten og i Mørke var det derover altid forskrekket,
og raabte, at det saae den mistænkte Kone. Og omend¬
skiønt man tændte Lys for det, og Forældrene ikke kunde
see andet end Rotter og Muus at løbe paa Gulvet, saa
paastod dog Barnet, at Konen stod foran dem allesam¬
men, og at de alle bag til saae ud som Rotter og Muus.
Dette var og nok til, at de fuldkommen bleve forsikkrede
om, at den mistænkte Kone virkeligen var den Hex, der
saaledes havde forgiort deres Barn. De giorde sig der¬
for nu ikke længer Betænkning, offentligen at beskylde
hende. De angave det baade for Øvrigheden og Præsten,
og bade, at hun enten maatte blive druknet eller brændt,
paa det at deres Barn kunde faae sin Helbeed igien. Det
hialp ikke, hvad Konen herimod forestillede. Forældrene
bleve saa længe ved at klage og beskylde, indtil hun, for
at beskierme sit ærlige Navn imod dette almindelige Lande¬
Rye, maatte anlegge Sag imod dem, og ved Dom saae
sig da endelig befriet fra deres Beskyldning. Men dette
kunde døg ikke bringe Forældrene af disse galne Griller,
at de jo ved en Memorial androg det for Kongen. Men
man indhentede Vedkommendes Erklæring; og derpaa
blev dem paalagt Tavshed under Trudsel af Tugthous
Straf, om de fremturede videre i slige ugrundede Be¬
skyldninger. Siden hørte man ey videre dertil; thi For¬
ældrene droge bort derfra med Barnet.
Den lille muntre Jomfrue.
Skiønheds Virkning.
D¬
a Cartousche opholdt sig en Gang med sin Bande i
en Provintz, noget fra Paris, hørte han, hvorle¬
des en fattig adelig Enke, som dog endnu var baade ung
og smuk, beklagede sig ynkelig, at hun endelig, for hen¬
des Proeesses Skyld, maatte reyse til Paris; og da hun
var nødsaget til at medtage al sin fattige Formue, som
vilde afgiøre hendes Lykke og Ulykke, saa var hun inder¬
lig bange for at tiltræde sin Reyse, formedelst de mange
Straten=Røvere, som røvede og plyndr de allevegne.
Cartonsche anhørte med Taugshed denne Vee Klage, som
med de meest rørende Udtryk fremkom af saa deylig men
ynkværdig Gestalt, og fandt Leylighed til, at giøre denne
Dame sin Opvartning den følgende Dag. Madame,
sagde han, jeg veed deres Frygt, De tør ikke reyse til,
Paris for Cartousches Bande. Tag imod denne Ring,
som jeg her vil overlevere dem, og foreviis den, saa ofte
De bliver overfaldet; dersom De antager mit Tilbud,
saa sværger jeg Dem til, at De ikke har sig at befrygte
for allermindste Fortrædelighed; thi jeg har mange Ven¬
ner, endog i Cartousches Bande. Hvor vil De Loge¬
rere, naar De kommer til Paris, spurgte han. Damen
troede ham, tog imod Ringen og sagde ham sit Logis,
som hun havde bestilt i Paris, og derpaa skiltes de ad.


Enken begav sig paa Reysen, hvor hun ofte af Røverne blev
angrebet; men saasnart hun fremviste sin overantvortede
Ring, blev hun og hendes Selskab meget høflig begegnet,
og hun kom lykkelig og vel til Paris. Ved Jndtrædelsen,
i hendes bestilte Logement fandt hun en Pung fyldt med


Pistoletter, og ingen vidste, hvorfra samme vare komne,
men troede, de vare hende beskiærede, og derfore bleve
Enken til Deel, som understøttede hende til at vinde sin
Process. (NB. dette findes ey i Cartouches Liv og Levnets
Beskrivelse),


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Et Malerie fra Syndfloden, ved Gesner:
Semira og Semin.
M¬
armor=Taarnene stode allerede dybt under Floden,
og sorte Bølge=Bierge veltede sig allerede over
Fieldenes Hoveder; endnu ragede allene den høyeste Top
af et Bierg over Floden. En græsselig Hylen var rundt
ømkring dens omflødne Sider, og Skrigene af de Elen¬
dige, som fortvivlende klavrede op ad den, hvilke Døden
paa Bølgerne idelig forfulgte i Hælene. Her river et
Stykke af Fieldet sig løs, og styrter sig med sin hele
Byrde af hylende Mennesker, i den skummende Flod
Samlede Regn=Bække, bortskylle hisset i den vilde
Strøm, Sønnen, der slæbede den halvdøde Fader
høyere op, eller den trøstløse Moder, belæset med sine
Børn. Nu ragede ikkun den øverste Spids frem ovet
Ødeleggelsen. Semin, en ædel ung Mand, som havde
den ædelste iblant Pigerne, for uylig soeret en evig Kier¬
lighed, han havde reddet sin elskede Semira paa denne
Top. Eenlige, Floden havde dræbt alle andre, stode
de der i de hvinende Storme. Floden styrtede hen imod
dem; over dem drølede Tordenen og under dem tudede
et brusende Hav. Et skrækkeligt Mørke omringede dem,
naar ikke Lynilden lysnede paa disse gruelige Scener;
enhver Skye udøste Skræk af sin sorte Strube, og hver
Bølge omveltede sig med tusinde Liig, veltede sig frem i
Brændinger og opsøgte nye Fordærvelser. Semira tryk¬
kede sin Elskede til sit skielvende Hierte; Taare trillede med
Regn=Draaberne over hendes blege Kinder, med stam¬
mende Tunge, sagde hun: O, min Elskelige, der er in¬
gen Redning mere. Min Semin! den brølende Død
indslutter os rundt omkring. O, Ødeleggelsen! O
Jammer! den stiger immer høyere op - den uærmende
Død, hvilken af disse Bølger, O, hvilken skal begrave
os! hold mig, O, hold mig i dine skielvende Arme,
O, min Elskelige, snart, snart, er jeg, er du ikke
mere til, bortrevne i den almindelige Ødtleggelse. Nu
O, Gvd! - hisset veltes den hid! hvor skrækkelig!
den velter sig uærmere oplyst ved Lynilden. Nu, O,
Gud! Gud! Dommer! saa sagde huu, og daanede op
til Semin.
Haus skielvende Arm omfavnede den daanede El¬
skede, hane bævende Læber tiede, nu saae han ikke meere
Ødeleggelsen omkring sig, han saae ikkun den afmægtige
Elskde, lænet til hans Barm, og følede mere end Dø¬
dens Gysen. Nu kysser han hendes, af den kolde Regn
vædede blege Kinder, trykker hende stærkere til sit Bryst
og siget: Semira! Elskede Semira! Vogn op! O,


kom ikkun engang tilbage i disse græsselige Scener; lad
dit Øye nok engang beskue mig, lad dine falmede Læ¬
ber nok engang sige mig, at Du i Døden elsker mig¬
nok engang, førend Floden river os hen.
Saa talede han og hun vognede, saae til ham med
et Øyekast fuldt af den inderligste Kierlighed og uudsige¬
ligste Bedrøvelse; derpaa saae hun hen til Ødeleggelsen.
Gud! Dommer, saa raabte hun, er os ingen Redning,
ingen Forbarmelse? O, hvor styrter Floden! hvor brø¬
ler Tordenen omkring os! hvilke Græsseligheder forkyn¬
der uforsynede Hævn! O, Gud! vore Aar fløde bort i
Uskyldighed, du, den dydigste iblant de Unge! - Vee
mig, Vee mig! de ere alle borte! de som prydede mit
Liv med tusinde Glæder, ere alle borte! og du, du som
gav mig Livet, O, qvælende Syn! fra min Side rev
Floden dig hen; nok engang opløftede du dit Hoved og
dine Arme, vilde velsigne mig og blev opsluget. Ak! de
ere alle borte! og dog - O, Semin! Semin, vilde
den ensomme ødelagte Verden være mig et Paradiis ved
din Side. O, Gud! i Uskyldighed bortfløde vore Ung¬
doms Dage. Ak! er ingen Redning, ingen Forbar¬
melse? dog hvad raaber mit Angestfulde Hierte. O, Gud!
Tilgiv! vi døe. Hvad er Menneskets Uskyldighed for Dig!
Den unge Mand holdt sin Elskede, som svinglede i 4
Stormen, han sagde: ja, min Elskelige, alt Liv er bort¬
skyllet fra Jorden; ingen dødelig hyler mere af denne Øde¬
leggelses Grusomhed. O, dyrebareste, min dyrebareste
Eemina! det kommende Øyeblik er vort sidste. Ja, de
ere borte, alle Forhaabninger i dette Liv ere borte. En¬
hver Lyksalighed, som vi forestillede os i vor Kierligheds
henrykte Timer, er borte. Vi døe! Døden stiger til os;
den flyder allerede om vore skielvende Fødder; men lad,
O, lad ikke denne almindelige Skjebne møde os som for¬
tabte! vi døe! og O, min Elskede, hvad var, hvad var
vort længste frydefuldeste Liv? en Dug Draabe der hæn¬
ger ved Klippen og falder i Havet for Morgen=Solen.
Opløft dit Mod! paa hin Side af dette Liv er Fryd og
Evighed. Lader os ikke skielve, nu da vi gaae derover;
Omfavn mig og lad os saaledes vente vor Skjebne.
Snart, O, min Semina! snart svæve vore Siele høyt
over denne Ødeleggelse, fuld af den uudsigelige Salighed,
svæve de høyt. O, Gud! saa dristig haaber min Siel.
Ja, Semira! lader os opløfte vore Hænder mod Gud.
Skulde den Dødelige murre imod hans Villie? den der
har indblæst os en levende Aande, han sender Døden til
Retfærdige og Uretfærdige. Men vil den, der har van¬
dret Dydens Vey! ikke Livet, Retfærdige! bede vi. Tag
os hen i din Dom; men, O, opliv hver Forhaabning,
den salige Forhaabning, om hiin undsigelige Lyksalighed,


som ingen Død mere kan forstyrre. Saa brøler, J Tor¬
døner, Raser, Ødeleggelser, opsluger os, J Bølger,
Lovet være han, den Retfærdlge, Lovet være han! dette
være den sidsle Tanke, vor Siel tænker i det døende Le¬
geme!
Mod og Glæde slege i Semiras Ansigt, som van
bleven skiønnere; hun opløftede Hænderne i Torden=Vey¬
ret, og sagde: ja jeg føler dem, alle de salige Forhaab¬
ninger. Min Mund, løv Ærren! J Øyne, græder
Glædes-Taare, til den nærmende Død lukker Eder! En¬
Himmel, opfyldt med Saligheder, venter os. J ere
gangne i Forveyen, J Elstede - alle. Vi komme,
O, snart skulle vi see Eder igien. Der staae de for hans
Trone, de Retfærdige! han har samlet dem af sin Dom
op for sit Ansigt. Brøler, J Tordener! Hyel, Ødeleg¬
gelse! J ere hans Retfærdigheds Løv=Sange! kommer
over os, J Bølger!- see, Elskelige! Omfavn mig;
hisset kommer han, Døden, paa denne sorte Bølge kom¬
mer han hid; Omfavn mig, Semin; slip mig ikke; O,
Floden løfter mig allerede.
Jeg omfavner dig, Semtra! sagde den unge Mand.
Jeg omfavner dig! O, Død, vær velkommen! her ere
vil Lovet være den evig Retfærdige!
Saa talede de, og i hinandens Favntag, bortskylle
de Fløden dem.
(Dette Stykkes Jndsendere kan behagelig afhente Be¬
talingen for samme, som under Forsegling
ligger paa Adresse=Contoiret.
Borgeren i Hovedstaden.
Resten af dette Stykke Om Handelen.
(See No. 36 og 37)
D¬
enne Regel, som udelukker Landets Herre fra Han¬
delen, taaler Undtagelse, naar han skyder sine
Penge ind i støre Handels Compagnier, som Undersaat
terne ikke kan bringe i Stand med deres Penge; og derved
underkaster sig Compagniets Love. Saaledes blev det
Kongelige Africanske Avanturiers Compagnie i Engelland,
stiftet formedelst Kongen og adskillige høye Interessentere,
men Directionen blev overladt til Kiøbmændene
At en Fyrste med sine Penge ligesom brekker Jisen
for de handlende Borgere, det er lovligt, naar der an
legges en nye Handel; men at han ikke, naar saadan
Handel er bragt i Stand, beholder Fordelen for sig,
men overlader den til sine Medborgere, det er høy¬
modigt og Kongeligt. Saaledes handlede Frankerigs
store Ludemig, da han hialp det Jndianske Handels Com¬
pagnie med Skibe og Penge, men overlod Fordelen til
Borgerne.
Undertiden tildrager det sig, at en ringe Begyndelse
kan bringe en stor og nyttig Handel i Stand, endog uden
Statens Bestræbelser. Saaledes foretoge nogle Hollandske
Kiøbmænd Farten paa Ostindlen for sig, og lagde derved
Grunden til det nærværende mægtige Ostindiske Compagnie.


Men saa sielden dette lykkes, og saa lidet Staten kan
forlade sig derpaa, saa meget mere maae han giøre sig
Umag derfor, at vise sine Borgere Veyen dertil, og efter
al Formue at underftøtte deres Foretagender.
Ligesom al nye Handel og Opfindelser, som skaffer
Staten Nytte fortiener Belønninger og Friheder; saa maae
fornemmelig ogsaa store Handels Selskaber nyde samme.
Saa ut lkadeligt det er, at høste der, hvor man ikke
har saaet, ligesaa utilladeligt er det ogsaa, ikke at overlade
de Frugter af Handelen, som een med Møye og Bekost¬
ning har plantet, til ham allene, men endog til andre.
Den udelukkende Ret, hvormed Staten bekønner saadanne
Arbeydere, on ere nyttige for den, forsikkrer dem om,
at nyde got af deres Arbeyde, og forhindrer andre, at
de ikke med deres Lee skal hugge ind i deres Høst. Dette
Privilege befester Handelen i dens Fremgang og Varig¬
hed; hvilket de Engelske og Hollandske Compagnier paa
Jndien med deres Exempel stadfester; og om det end,
naar det gives Een allene, afholder andre fra nidkier Efter¬
følgelse: saa giør det dog en gandske modsat Virkning
naar det gives store Handels=Compegaier, som tilstæder
enhver at tage Deel derudi; da det lokker Jnteressenterne,
og tilskynder dem til Deeltagelse.
At tage Privilegium exclusivum fra store Handels Com¬
pagnier, at skille dem ad, og lade Handelen være frie for
enhver Borger, finder ikkun da Sted, naar Handelen
derved kan forøges, og Vahrene derved blive leverede til
lettere Priis. Disse Hensigter bevægede den regierende
Danske Monark Kong Fridcrich V af det Vestindiske
Compagnie at kiøbe deres Actier, ophæve Compagniet, og
give Handelen frie paa Guinea for alle sine Undersaatter.
Trykker forefaldende Vanskeligheder og Forhindrin¬
ger saadant et Handels Compagnie, at det ikke kan op¬
komme og voxe til; saa maae Staten stræbe at rydde
Forhindringerne af Viyen, og ved Raad og Daad sette
nyt Mod i de forsugte Deeltagere. Det ulykkelige Udfald
med det første Jndianske Compagnie i Frankerig foran¬
drede ikke en klog Colberts priselige Forset, at oprette et
nyt Compagnie, hvilket Kongen oplivede ved en Foræ
ring af fire Millioner.
Ved Landets Handels Balancering erfarer Staten,
om Handelen har tiltaget eller aftaget, og om den derved
er bleven rigere eller fattigere; saa nyttigt det er at vide
dette, saa nødvendigt er det, aarligen at giøre Balance,
men endnu nødvendigere, efter sammes Forholdelse, igien
at oprette og sette den syn ende Handel paa Fode, at op¬
søge den forlorne igien, at understøtte den fortarbeydende,
og for den nye foretaane at bane Veyen og hielpe den.
Lykkelige Stat! som kiender de Fordele, der kan nydes
af Handelen, og skienker den sine derfor igien. Lykkelige
Kiøbmænd! som kan glæde sig over Statens Hielp ved
deres Handel.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse=Contoirets Efterretninger No. 141. bekiendtgjorte Taxt:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Posipapiir 2 Mk.
Siælland 5 Mk.
Fyen 5 Mk. 8. 5.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 39 og 40.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Jeg har tilforn sagt, at min Salig Mand havde ad¬
skillige Jndfald, og betiente sig af alle forekommen¬
de Leyligheder til at udvide sine Tanker. En Eftermiddag
vare vi udspadserede til den noget fra vores Præstegaard
liggende Høy, hvorom jeg tilforn har talt Vores lille
8te Aars Søn vilde have været med; men min Mand
havde foresat ham et Stykke i Bibelen at lære uden ad,
og, naar han det kunde, maatte han komme til os
Efter en halv Times Tid saae vi vor lille Søn at komme
løbende. Til Høyen, hvor vi fadde, vare tvende Veye:
nemlig en breed Kiøre=Vey, som gik neden forbi Høyen,
denne fulgte Barnet, og en liden jual Fødstie, som gil
lige op til Høyen See! sagde min Mand, hvilket be¬
tænksomt billede seer vi ikke her udi vor Søn? See!
saaledes løbe vi af Naturen. Det lille og uforstandige
Barn følger den brede Vey, den falder ham meest i Øy¬
nene, og dog løber den forbi Maalet; vilde han have
fulgt den smalle Fodstie, kunde han have kommet lige op
til os. Han er endnu kun et Barn, og har ey endnu
Forstands oplyste Øyne. Men Ak! hvor mange, endog
efter Oplysning og Overbeviisning følger den brede Vey,
og ved Enden gaaer Glip af Zions Høy! - Den smalle
Fodstie og den trange Vey er aldeles ubehagelig for vort
fordervede Kiød og Blod; hvor nødig vilde vi følge den,
som dog vilde føre os til evigt Vel. - Maa vi dog
ikke skattere os høyst lyksange, at vi, som her ingen bli
vende Sted have, men ere Vandringsmænd i en mørk
og vildsom Ørk, haver saa troefast en Veyleder i det
dyrebare aabenbarede Ord, der er, som David siger, et
Lys for vor Fod og en Lygte paa vor Stie, uden hvil¬
ket vi aldrig fandt den trange Vey, og endnu mindre
overvandt Hindringerne til den snevre Port; thi, som
denne vores tille uskiønsomme Søn, fulgte vi alle af Na¬
turen den beede Vey til vores egen Fordervelse. Disse
tvende Veye, hvorom Evangelisten taler, ere saa bety¬
delige for os alle, som skal vandre igiennem Tiden til en
Evighed, at overveye og idelig at have udi Tanke, at vi
ved hvert Fodefied maae standse, og spørge os selv: hvor
gaaer du hen? er du paa den trange Vey, som fører til
Zions Høy, den nye Stad, det Selvstændige Lys?
eller, er du paa den brede Vey, som fører til et evigt


Mørk, en evig Fordervelse? - herpaa indfaldt min
Mand følgende
Tanker
over den trange Stie og brede Vey. Math. 7. 1.
O! tunge Gang. O! flibrig Løbe=Bane.
O! farligt Hav for en saa usel Baad.
O! Malurt=Drik, som qvæle kan en Gane.
O! raadvild Siel. Hvo skal dig give Raad?
Til Raads du Kiød og Blod aldeles ey maa spørge
Naar for et evigt Vel du vil allene sørge.
Min Gud! skal den saa tungt i Verden have,
Som være skal en værdig Himmel-Giest?
Maa andre paa Vellysters Bane trave?
Skal det dog gaae Fordømte allerbest?
Er det dit skiulte Raad og dine Børns Ledsagning?
Ja, ja. Det skal forstaaes i Domme=Dagens Dagning
Skal hver den Siel i Sorgens Dyb nedsenkes,
Som neppe tør see op til Himlene?
Skal Troens Haand med Afholds Lænker lænkes,
Som holder fast ved den Ophøyede?
Maa den ey efter et af Lysters Blømster række
Skal Øyet dummes og skal Taarer Kinden dække
Skal Suk og Sorg udmartre hver den Seene,
Som sig har spændt i det føragtet Aag?
Skal Aske=Brød kun Asken føde ene?
Er dette sat i Himlens Tegne=Bog!
Ja, Livet mistes skal for Livet hist at finde
Hvor skal en Siel faae Bugt med Kiødets Hersker inde,
Min Gud! Du mig har sat paa Verdens Klode.
Hvor skal jeg hen? O! red min arme Siel.
Jeg saae en Vey, hvorpaa der Blomster grode,
Og Frugter, som her smagte Kiødet vel
Den Vey var breed og jevn; her var Vellysters Sæde.
Her blusset Kinderne af Fryde=Skrig og Glæde;
Her hørtes ey af Suk, af Sorg og Jammer.
Her var ey Lov, som spæger Kiød og Blod
Her var ey Sted til Poenitentse-Kammer;
Thi Viisdom her ey Daarlighed tillod.
Her løb man længe fort; men standset midt i Lobet
En bundløs Huule snart opslugte hele Haabet.
Et evigt Vee jeg hørte at opstige
Af Huulen med en blandet Svovel-Damp.
De raabte: Hielp! som ey har vildet krige;
Men sov den Gang, der blæstes: op! til Kamp.


Saa luktes Huulen til den rvig Mørkheds Giemme,
Der ingen Udgang var, hvor Angest havde Hiemme.
Ak! skræksom Syn. O! Jammerfulde Tone.
Gaaer det saa til paa Dommens store Dag?
Saa raabte jeg, og færdig var at daane.
Mit Hierte slog som Dommedages Slag.
Mit Blod det størknede omkring ved Hierte Nættet.
Just i det samme blev min Angest=Byrde lettet.
Jeg saae en Mand, som saaret var og blodig;
Men Naade fra hans Mildheds Øye gik.
Hans Ord var Trøst. Han sagde: vær friemodig.
Jeg Seyer vandt og Seyers Kronen fik.
Mit Navn er evigt Liv. Jeg Døden tog til Fange.
Kom, kiere Siel, med mig. Vær ey forsagt og bange.
Nu har du hørt (saa Livets HErre talte)
Et evigt Vee for en Dags Frydeskrig;
Nu har du seet, hvor evig Qvale qvalte
Vellystens Aand, da Huulen aabnet sig.
See! Blomsterne faldt af, som var i Lyst oprundet.
Det Sted, hvorpaa de stod, ey bliver mere fundet.
Kom, jeg dig vil paa Livets Stie ledsage.
Den er vel tung, men gaaer til Himmelen.
Fornægt dig selv. Mit Kors du skal optage:
Hold fast ved mig Vær ikke Verdens Ven.
J Troe med Suk og Graad giør daglig Bod og Anger.
Bliv indtil Enden troe, du Himlen saa erlanger.
Velan! jeg gaaer. Far vel al Verdens Bulder.
Jeg legge vil paa Kiødet Afholds Baand.
Min J Esu, leg dit Kors da paa min Skulder;
Men hielp mig med din Hielperige Haand;
Thi aldrig uden dig jeg bære kan den Byrde.
Du er og bliver jo den troe og beste Hyrde.
Giv mig din Aand, jeg vild da ey skal fare.
Paa Vildheds Hav i denne grusom Ørk.
Den Viisdoms Aand skal frelse fra hver Snare,
Som legges for min Fod i Verdens Mørk.
Den Tugtens, Trøstens Aand skal tugte og husvale,
Og Korsets søde Frugt for Øynene mig male.
Den Sandheds Aand skal Christum mig forklare.
O! bundløs Hav, opfyldt med Kierlighed.
En Gud og Mand sig ey har vildet spare.
O! dybe Ting, hvoraf ey Kiødet veed.
En End for mig er død. Hans Død mit Liv er blevet.
Hans Blod en Naade=Stræg har over Synden skrevet.
Hvo vil da ey paa Livets Fodstie træde?
Den trange Vey gaaer til et Himmel=Hiem,
Hvor der er nok af erig Fryd og Glæde,
Hvor Naade=Løn skal deles ud til dem,
Som stridede og vandt. Hielp J Esu mig at vinde.
Lad mig fra Livets Stie er vige nogensinde.
Hovmesterinden.
Om Aarsagen til de mange syge og svagelige
Børn, som findes hos os.
Jeg haaber, at det tilsendte, som jeg i forrige Uge lod
indrykke i vort Blad, har behaget vore Læsere lige¬
saa meget som Selskabet, og i Særdeleshed mig, der har
en virkelig Afskye for Ammer, hvortil jeg kunde anføre


gyldige Aarsager, dersom det ikke syntes overflødigt at
sige mere end der alerede er sagt til at afskaffe disse for
Staten saa skadelige Kreature. Jeg mener, den gode
Forfatter eller Forfatterske, hvo det og har været, som
tilsendte os dette smukke Stykke, har taget Sagen paa
den Maade, at jeg snart tør haabe, Øvrigheden vil me¬
lere sig heri, for at raade Bod paa dette ikke ubetydelige
Onde, allerhelst naar det paa denne Maade blev forestillet.
Det var vel et herligt Forslag, at oprette en Amme¬
Skat; men Erfarenhed haver lært, at Dyrheden af en
Ting opvækker just Begierligheden. Man tænkte, da Tol¬
den blev forhøyet paa Vinen, Drikkerne skulde formind¬
skes; men man mærkede ikke dertil. Naar der er Ting,
vi have Lyst til, hielper ingen Paaleg, med mindre de
ere saa store, at Pungen maatte sukke derved.
Skulde jeg give Forslag til en Amme=Skat for
dem, som ikke lovlig og troværdig kunde bevise, at de
vare nødte der til, blev den vel saaledes, at en Borger¬
Kone gav 100de for hver Gang, hun havde Amme til et
Barn, og en Frue af Rangen 100 Rdr. mere for hver
Klasse fra den, de stode i indtil den sidste, altsaa blev det
for en Frue af første Klasse 1000 Rdr. Men fornemme¬
lig skulde de være forbundne til at lade Ammens Barn op¬
drage paa deres egen Bekostning indtil det blev 2 Aar
gammelt; thi jeg finder det aldeles billigt, at naar en
Moder paa en for hende magelig Maade vilde have sit Barn
opammet, maatte hun forbindes til at sørge for det Barns
Liv, som saa ubillig blev sin egen Moders Brøster berøvede.
Af saadan Amme=Skat kunde oprettes en almindelig Am¬
mestue for Fattige Børn, som enten ved Fødselen bleve
deres Moder berøvede, eller hvis Forældre vare saa yder¬
lige fattige, at de ikke Hiemme hos dem selv kunde give
Barnet den fornødne Pleye og Opvartning, uden reent at
tilsidesætte den daglige Fortieneste, som Moderen ellers
til Lives Ophold kunde have. Saadanne Ammestuer var
ellers høylig fornøden til de Børn, som paa Hospitalet
fødes og ellers rundt omkring i Byen udsættes til Opam¬
melse, ofte paa slette Steder.
Dersom Tiderne vare saaledes, at man holdt noget
over hellige og høytidelige Løfter, saa kunde man endnu
forbinde Mødrene mere til at efterkomme den saa natur¬
lige Pligt, ved at tillegge et Spørsmaal denne Sag an¬
gaaende iblant dem, som giøres paa Bryllups Dagen af
Præsten, hvor det i sær skulde hede til Bruden: saa til¬
spørger jeg Dem for det 4de, ifald Gud velsigner Dem
nogen Tid med Lives Frugt, at De bliver en eller
flere Gange Barne=Moder, om De da og selv vil
opamme saadanne deres egne Børn, som det en
christelig og ret naturlig Moder tilkommer, der¬
som Gud giver Dem Sandhed og Styrke dertil.
Jeg mener saadan et Spørsmaal kunde være ligesaa for¬
nøden at giøres paa saadan en høytidelig Dag, som de
andre: men jeg tager snart mit Forslag tilbage igien, som
noget, der var unyttigt, efterdi man nu omstunder ikke
giør noget Væsen af slige Ægte skabs Løfter, som man
endog forud har bereedt sig paa at bryde.


Men hvad skal man vente i denne Sag, naar der
ikke legges Mærke til det, som den omtalte Forfatter
siger, at Børn i Almindelighed, der opammes af deres
egen Moder, er altid friskere og sundere, end de, hvor
der leyes en Amme til dem. Man seer derfor gierne, jo
fornemmere Børn, jo svagere, og seer jeg tvende Børn
uden at kiende dem, ligeklædt og af lige Alder, det ene
er bleg, gusten, spinket og spærlemmet, men det andet
rød, sund, føer og stor, svarer jeg strax, at det første
maa være et fornemme Barn, eller i det mindste meget
fornemt opdraget.
Ey alene legger Ammen ofte Grunden til dette sva¬
gelige Legeme: men der bruges mange Midler siden til at
formere denne Svaghed. Det er fornemt, at et Barn
skal have sin Huus=Docter, og enten denne Læge vil eller
ikke, maa han ordinere Medikamenter ved den mindste
Hovedpine, hvorved Naturen strax vænnes fra at hielpe
sig selv - Men hvorfor skal Junkeren eller Frøkenen ikke
ligesaa vel medicinere som Fruen og Herren? Det var
jo Synd at betage dem det Fortrin, som Fødselen giver
Dem til et sygt og skrøbeligt Legeme, ellers skulde man
siden tvivle paa, de vare ægte Børn. Det er fornemt,
at Børn klædes med 3 a 4 Lag Klæde og andet tykt og
underforet Tøy, end og midt om Sommeren, at Hove¬
det indsvøbes i en med Bumuld udstoppet Øre=Hue, som
gaaer lige under Hagen, at de gaae med Nathue i en varm
Stue; thi jeg har selv kiendt og seet et Barn, som indtil
sit 12 Aar var en Nathue=Drager, som De maae troe,
var ikke af det tynde Slags; men ofte en lodden Hue.
Børn skulde endelig ligge i en varm Stue paa 3 Dyner,
ellers fryse de ihiel. De maae ikke lugte Luften, hvilken
hvor mild den er, dog altid er deres fine Legemer
skadelig. Men naar de nu saaledes i nogle Aar har væ¬
ret indsluttede ved en Stegheed Kakkelovn baade Nat og
Dag, saa skulle de dog siden i den stærkeste Kuld giøre Fi¬
gurer i tynde Silke=Strømper og Klæder, med blot
Hoved, hvortil de ere kostelig vante i Barndommen.
Men siger, de kiører - men de kunne dog ikke kiøre
lige ind i Stuen; der findes allesteder Trækvind, som de
ikke kunne taale; derfor seer man og, naar en Frue er
ret fornemme, at hun ligger syg 8te Dage og tilbeder sin
Læge, naar hun en Eftermiddag har hoppet en 40 gange
af og i Vognen; det kan man ret kalde Kierligheds Be¬
søgelser, at man for at lade sig see af sine Venner ligger
syg en heel Uge. - Vel er det endda, at man med en
Sygdom kan tiene saa mange, efter at Besøgelserne ere saa
korte.
Spørsmaal, hvor utaalelig Luften maae være dem,
som ikke fra deres unge Aar vænnes dertil, og hvor minge
Sygdomme vore fornemme Folk maae gaae igiennem,
fordi de ere saa afvante, at de ingen Ting kunne taale.
Vel er det sandt, at det er fornemme at være syg, at
have sit Natbord udziret med Apoteker=Flasker; men vi
giøre dem visselig Uret, dersom vi troe, det alletider er
efter Moden; thi den største Deel befinde sig snart aldrig
vel, og have fra deres Fødsel af ikke været det. Deres
Forsigtighed, deres Sundheds Regler og præservatir


Draaber ruinere just Helbreden, saa at jeg veed ikke,
hvor man skulde finde saa stort et Huus, om der skulde
oprettes et Lazareth eller et Pleye=Huus for saadanne,
som ikke kunne tiene Staten med andet, end spille en
Qvadrille, ifald den er tient dermed.
Betragter man den fornemme Levemaade; hvad
giør den ikke meget til at forderve et Legeme. Jeg er
vis paa at enhver Læge, naar han om Morgenen kaldes
til sin Patient, veed forud, at hun Aftenen tilforn har
været til Giest, og feyler intet andet, end han har spiisk
og drukket formeget. Skulle ikke Ungdommen og have
Deel heri? skulle Børn lade nogen Ret gaae sig forbi,
og ikke ligesaa vel vænne deres Mave til at være for¬
nemme, som andre, ja da svarede de meget ilde til det
Navn de bære. De vænnes ey allene til Kræsenhed,
hvilket kan være skadeligt nok; men gid kun en anden,
som forstaaer det bedre end jeg, vilde ret afskildre, hvilke
Følger det maae have i saadan en liden Mave, at man
fylder den fuld af saa mange adskillige og hinanden mod¬
stridige Ting. Skulde det være tienligt for Børn at spise
saa megen Kiød=Mad, at drikke Caffe og Viin? man
vil sige, det er dog fornøden at de vænne sig, fornem¬
melig til Viin, at de ikke, naar de blive ældre, skulde
have saadanne Kyllinge=Hoveder, og ikke uden at rave
sætte deres Flaske i Livet saa got som den beste. Synes
Forældre at ville nægte deres Børn Viin, saa er der saa¬
dan en Beden af Giesterne, at Børnene maae troe, deres
Forældre giør dem den største Uret af Verden i at nægte
dem det.
Ville vi nu lede længer efter Aarsagen, hvorfore
man finder saamange sygelige og svage Børn hos skikkelige
Folk, da man seer, at deres Opdragelse ikke fører an¬
det med sig. Endskiønt jeg aldrig haver været af deres
Partie, som sender deres Børn andensteds hen for at
opdrage, hvilket gierne viser, at de holde Børn for en
Plage, de gierne ville afkiøbe sig, og ønske, de aldrig
eyede dem, saa skulde jeg enddog kunne være færdig at
raade mange til at giøre det; thi de selv giøre dem kun
til Krøblinger baade paa Sindet og Legemet; men heller
ønskede jeg med flere, at efterdi man dog tager saa man¬
ge Moder op igien, man og vilde indføre noget nyt og
nyttigt i denne Sag, da vi ikkun betragte de gamle Græ¬
ker og Rommere, som i deres Velstands Dage, og før¬
end de forfaldt til vore Daarligheder, havde sunde, friske
og stærke Børn. Jeg tvivler ikke paa, at jo de gamle
Danske have og havt det; men det var vel i de Tider,
da man siger at Store Folk spiste af malede Træeskaaler.
Nu man finder Sølv The=Maskiner i et Borgerligt Huus,
maae det ene rette sig efter det andet.
Barbeer=Enken.
Efterretning
Om de saa kaldede Sundheds Kalotter eller
hellige Skind.
D¬
isse Sundheds Huer ere opfundne i Frankerig af Hr.
Cordier, og han fik Kongeligt Privilegium paa,
at han maatte forfærdige dem og sælge dem overalt i
Frankerig. Det er et af de hemmelige Lægemidler, hvis


Dyder og Egenskaber skal være aln indelige imod de fleste
Sygdomme. Jkke allene Mandfolk, men endog Fru¬
entimmer kan bruge disse Sundheds Kalotter. Naar de
først vil bære dem, maae de først rage Haaret af, og
førend de setter dem paa, gnide Hovedet sterkt med et
varmt Klæde, saavelsom med lidet lunket Aqvavit. Ka¬
løtten maae og først giøres varm og Hovedet siden
holdes vel tildekket. Bliver Kalotten vaad, maae den
tørres igien, men ey til den bliver for haard. Hver
ottende Dag maae Hovedet rages. Naar man begynder
at bære disse Kalotter, maae man bære dem bestandig,
indtil Sygdommen er gandske borte. De giøre ingen
Skade, og naar de ere igiennemtrakte og røde, saa maae
man betiene sig af friske, indtil 2 eller 3 Afvexlinger
Medens man bruger Kalotterne maae man og imellem¬
stunder purgere. Fruentimmer maae iagttage alt det
samme, naar de ville bære disse hellige Skind=Kalotter.
Dog kan de, naar de lader sig rage, lade sidde noget
Haar foran og bagved, for desbedre at kunde opsette
deres sædvanlige Hovedtøy. De, som bliver friske, ef¬
terat de har brugt Kalotterne i 10 eller 12 Dage, maae
giemme dem vel, da de kan bruges igien. Børn kan og
uden Fare bruge disse Kalotter. Hvo, som har Skade
paa Hørelsen, kan rulle et Stykke af disse Skind tilsam¬
men, saa at den rette Side kommer ud ad, at slikke det


ind i Ørerne om Natten. Man kan og bruge disse Skind
paa hvilken Deel af Legemet man har nøgen Skade.
Man maae altid varme Skindene paa den vrange Side,
og legge den rette Side paa det beskadigede Sted. Mor¬
gen og Aften maae man afviske samme. Om Skindene
optrekker Knuder eller Hævelse, saa skal man dog ey tage
dem af, ey heller om de foraarsager nøgen Pine. For
Sidesting maae man giøre et Omslag af =Skindene, og
holde sig varm i Sengen. Mod Kopper og Flek=Feber
kan de ligeledes bruges. Naar man vil giemme Skinde¬
ne, kan man svøbe dem ind i Papir. Disse Sundheds
Kalotter eller hellige Skind ere gode imod den sterkeste
Hovedpine, Bylder, Hævelser og Flod, Slag og Klin¬
gen for Ørerne, for Saar af Eg=Jern eller Skyde=Ge
væhr, for Dunster, Øynenes Blindelse, Døvhed, samt
Susen og Brusen for Ørerne, Svindelhed, Lamhed, Po¬
dagra, Lende= og Side=Vee, Smerte i Nyrene og Skul¬
drene, saavelsom allesteds i Kroppen, Tandpine, kolde
Flod, Mave= og Bryst=Sygdomme. Med et Ord, de
udtrækker alle ufunde Vædsker af Legemet, og styrker Ner¬
ver og Muskler (d e de curerer alle Sygdomme). Hr.
Cordier har og opfundet en Maade, at disse Skind kan
holde sig gode i 20 Aar. J Hamborg har de været at
faae hos Boghandlerne Hr. Petit og Dumontier.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
En Betragtning over, at Menneskene ikke ville
være lykkelige.
A¬
t Følelse levende rørt, men ikke indtil Enthusiamus
henrykket, som bedøver og giør Fornuften dum, ind¬
byder jeg eder, mine Brødre, til at høre mig. Jkke til
en Ordprang af Vittighed, ikke til en Ødselhed af Ord,
ikke til vanhellige billeder, som oph dser og dræber: ikke
til at fortiene Lov og Forundring, vil jeg tale med eder.
Jeg gad gierne see eder deelagtige i den Lyksalighed, som
jeg nyder. Jkkun dette kan endnu giøre min Lycke skiøn¬
nere, og min Lyst fuldkomnere.
Mennesker, hvorfor skikker J Hære af Ønsker ud efter
Lyksalighed, da den er eder saa nær? Jmidlertid at O
urolige venter efter og seer imod disse bedragerske Speydere,
immer udsender nye, fortvivler, naar de udebliver, eller
tager Feyl af dem og kiender dem ikke igien, naar det
kommer tilbage, og immer setter den Time længer ud, da
J ville begynde at leve; saa ere eders Kræfter hentærede
af Misfornøyelse og Længsel, og den Lykke er visnet, som
uformerkt eller foragtet, blomstrede ved Siden af eder.
Da seer eders halvlukte Øye først hen paa den det for¬
nuftigste Ønske i eders hele Lives Tid udbryder først med
eders sidste Suk, og eders beskiemmede Øyekast døer paa
det for sildig erkiendte Gode.
O Lyksalighed, hvor rigelig er du meddeelt de Dø¬
deliges Jordkreds; hvilke Skatte af gode Ting ere ikke
overalt udbredede; hvilke Strømme af Glæde flyder her


over! Jkke forgieves. Den Vise nyder samme, og hans
Tak stiger derfor til Himmelen. Daarer træder den med
Fødder. - - Ak, dette er deres ringeste Forbrydelse!
Det Godes Overflødighed undskylder det. Men de nyder
det, og bander Veldæderen. De drikker af Lyksaligheds
Kilder, og deres lædskede Tunge udstøder rebelliske Klager.
Ney, Menneskene ville ikke være lykkelige. Ellers
skulde de ey giøre sig Umage for saadanne gode Ting, som
udmatter baade for og ved Nydelsen, hvis Godheder ere
blandede med Galde og Forgift; og derimod foragte de
gode Ting, som ere lette at forhverve, som opfylder Hier¬
tet, som ophøyer Sielen, og som med immer fortvarende
Reydelser forlyster de immerfortvarende Begierligheder,
men aldrig mætter dem indtil Ekkelhed.
Aabner eders Øyne engang, o Mennesker, op øser
eders Baand ved vise Overleg, eller sønderriver dem i
Modet af en lyktelig Fyrighed. Hvorfor lader J eder
fængfle og paalegge Lænker af nedrige Slaver, J Himme¬
lens Aander, og tiener dem, som J skulde reg ere? Hvad
skal de Guldklumper, som berøver eder eders Rolighed?
Hvorfor adlyder J den tyranske Slave, der tilbyder eder
Ære for Dyd? Hine Sirener løkler eder! Seer J
ikke Uhyret bag ved Skiønhedens Glimren? Seer J ike
allerede Giften paa det Gode, som de foreviser eder?
Lucinde forlad dit Nathord. Hvorfor seer du i
Speylet med Øyekast fuldt af fortvivlet Begierlighed, og
saa igien paa dit Antog og Pynt, og ødelegger hele Timer
paa at forhøye dit indtagende Væsen ved Blomster og
Sminke? Han vil dog ikke give dig Fortrinnet, den be¬


undrede unge Person, som du vil berøve Døris. - Jo,
han vil give dig det; endnu i Dag vil han ligge for dine
Fødder, den Lykke vil giøre dig drukken og tumlende,
i Morgen vil du forbande baade ham og
og -
din Skiebne.
Flye for den Lykke, som du søger, Alcindor! Endnu¬
ikkun nogle Skridt, saa skal du naae den, den Lykke, so¬
du opofrede dine beste Aars Rolighed, som du opofrede saa
mange Søvnen berøvede Nætter; men flye, førend du
naaer den. Kom med mig ud paa Landet. See hine
Marker, hvor Kornb ommerne og halvmodne Ax sammen¬
setter Himmelens Farve og Jordens Farve paa et langt
Teppe; Valmuernes Purpur giør brogede Pletter derimel¬
lem. Over samme svinger den syngende Lerke sig i Luften,
og Forlystelsen giør Vandringsmandens Øre opmerksomt,
saa at han staaer stille. See denne frugtbare Dal, hvor
rolige Hyrder ere lykkelige, fordi de adlyder Naturens
Stemme, og ikke Vanens og Lidenskabernes Røst, som
det ulydige Menneske lyder og efterfølger. See den for¬
sølvede Flod, i hvilken Himmelen afbilder sig, og forme¬
delst hvilke n Solen skinner dobbelt Den nærer Træerne,
de glade Luftborgeres Lysthuse og vander Engene, de
Millioner af Skiønheder, som den efterlignende Kunst
opstiller enkelte og ufuldkomne i de Stores Gemakker.
Hører du Nattergalen her tet ved? Hvilken guddommelig
Sang, Lad dig omfavne Ven, Ære være den deylige
Naturs Skaber! Sagde ikke just nu dette det jubilerende
Slag, som nu lod høre sig? Men hvorfor opvekkes min
Medlidenhed ved disse melancholiske Toner.
Eller klager Nattergalen over Menneskene, som for¬
glemmer Skaberen? Først sang han Venskab eller Kier¬
lighed; neppe kan Venskab og Kierlighed udtrykke sig saa
ømt i Menneskenes Sprog. - - Men dit Øre hører
ikke Nattergalens Sang; urørt seer dit Øye hen over
Markernes Rigdom, urørt hen over Engenes mangfoldige
Pragt. Din Siel er i Fyrsternes Forgemakker. Et
mildt og naadigt Øyekast har i Aftes forkyndet dig, at
din Lykke er nær. Tre Medbeylere har du allerede ryddet
af Veyen; og den fierde vil ikke undgaae den Snare,
som du legger for ham. O da vil du være lykkelig -
Lykkelig? Tre Aar vil du i Lykkens Skiød føle indvortes
Ængstelser, men under Frygtens Bøyelser og Hykleries
Lovtaler dog ikke kiende Landets Had. Og da vil du ved
et vreedt Øyekast blive sat i din første Tilstand igien, hvor
du har udrevet dig af den sande Lyksaligheds Arme. Men
du vil ikke meere finde den, naar du kommer tilbage igten.
Ogsaa du, min Cleon, vil ved ophøbede Skatte
først blive lykkelig? Endnu ikkun ti tusind Daler flere:
s a vil du begynde at leve rolig, og at nyde dit Gode?
Men har da din Roe og din Lyksalighed allerede tiltaget
med hvert Tusinde, som du hidindtil har forhvervet? Saae
man dog ikke dit Ansigt langt muntrere, da du ikkun havde
hidet? Hørte man dig dog ikke mindre klage, da du vir¬
kelig var fattig? Du blev mæt af faa velsmagende Retter,
og en vederqvægende Søvn belønnede dine retfærdige Be¬
stræbelser. Følg mig, Cleon, giv heller ti Tusinde bort,
end at du endnu søger at forhverve saa mange. Du skal


i Sandhed ved denne Beslutning langt for blive lykkelig
Du skal da bedre kunde fornemme Rosens og Nellikens
Lugt, sund Spise skal da smage dig langt bedre, naar
Rigdommens urolige Staldbrødre ikke meere forhindrer
dig, at nyde samme med Opmerksomhed og Roe.
Friehed, Sundhed og en god Samvittighed, ved
den skiønne Naturs Nydelse, det er den sande Lyksaligheds
Klæder. Naar Mennesket besidder disse, saa tillader
Viisdommen ham endnu ikkun et Ønske. Det Ønske,
at faae en Ven, som kan være lykkelig med ham.
Og dette Ønske bliver gandske vist ikke uopfyldt for ham.
Men naar Mennesket i Lidenskabernes Ruus bortbytter
Naturens Skiønheder far Jndbildningens falske Gode:
aa opofrer han Frihed, Sundhed og en god Samvittig¬
hed for daarlige Ønsker. O hvorfor er dog Menneskene
deres Lykke saa fi udske?
Borgeren i Hovedstaden.
Om det nye Handels=Academie, som bliver opret¬
tet i Hamborg
D¬
et er unægteligt, at der til en indsigtsfuld og nyttig
Borgers Opdragelse udfordres ligesaa meget som til
en brugbar lærd Mands Opdragelse. Den Eenfoldighed,
med hvilken en Fader vel i fordum Dage sagde til sin
Søn: bliv en Kiøbmand som jeg, saa behøver du ikke at
lære meget, har nu gandske ikke meere Sted. En klog
Fader troer nu omstunder langt mere at være forbunden
til, at drage ligesaa megen Omsorg for den Søn, han
bestemmer til Handelen, som for den Søn, der ved sit
eget, eller ved Faderens Valg, er bestemt til at blive en
Lærd. Jmidlertid kan det ikke nægtes, at det, ved denne
Forandring i den almindelige Talemaade i dette Stykke,
jo endnu mangler alt for meget paa saadanne Indretnin¬
ger, som kunde være ret brugbare til dette Øyemed. De
offentlige Skoler, endogsaa i den fuldkomneste Indretning,
fornemmelig i de øverste Classer, ere ikkun bestemte til
Lærdes Opdragelse. J Regneskolerne undervises vel den
tilkommende Kiøbmand i det, som er og bliver ham det
Uundværligste for hans tilkommende Forretninger, men
de giver ham ikke Leylighed til at opklare hans Forstand,
ved de Kundskaber og Videnskaber, som deels har en vigtig
Jndflydelse paa hine Forretninger, og deels kan være ham
nyttige til Fornøyelse og Opmuntring i hans tilkommende
Liv. Derved forstaaer man Historien, i sær den nyere,
saadan en Geographie, som ikke blot bestaaer af et mavert
Navne=Register over Lande, Stæder, Floder og Bierge,
men som underretter om Beskaffenheden af de beboede
Lande i Verden, deres Producter og deres Fordele ihen¬
seende til den Inden= og Udenlandske Handel, og som
giver den unge Kiøbmand Anledning til at reyse med
Nytte i Fremtiden; de Mechaniske= og Bygn ngs Viden¬
skaberne, samt en Underviisning i Naturens Kundskab.
Men fornemmelig kommer de handlende Nationers for¬
skiellige Sprog her i Betragtning, saasom Fransk, En¬
gelsk, Hollandsk og Jtaliensk
Vil en Fader sørge for sin Søn i Særdeleshed, for
at skaffe ham den fornødne Underviisning i alle disse
Stykker, saa har han deels mange Vanskeligheder ved at


finde beqvemme Lærere, og deels kommer det ham saa
kostbart, at meget deraf bliver efterladt. Men i Sær¬
deleshed mangler den Underviisning, som gives for enkelte
eller faa Personer, alt det Gode, som findes ved de offent
lige Opdragelses Anstalter, nemlig at vedligeholde og øve
de Unge, som ere sysselsatte med eens Forretninger, i en
naturlig deraf flydende Kappen, og den Leylighed, at de
kan øve sig med hinanden i de Videnskaber og Sprog,
hvorudi de undervises af deres Lærere. Alting gaaer
derfor saa langsomt til, som Læreren leder sine Discipler,
og af Ulyst eller Mangel paa Opmuntring ofte langt
langsommere, end som er Læreren selv kiert, naar han er
en ærlig Mand
Men man vil sette, at alle disse Øyemed bliver op¬
fyldte, og den til Kiøbmandskab bestemte unge Person
erhverver sig begierlig alle disse Kundskaber og Sprog,
som han behøver til hans tilkommende Drivt og Handel,
saa er det dog vist, at det altsammen skulde læres langt
nyttigere af ham, naar han paa samme Tid, han nyder
og faaer hiin Opdragelse, kunde ogsaa allerede giøre en
Begyndelse i den praktiske Handels Forretninger, eller
dersom det kunde saaledes indrettes, at han endnu paa
den Tid kunde fare fort i sine Forretninger, og gandske
udarbeyde sig, naar han paa Contoiret har Leylighed til
bestandig Anvendelse af det han har lært.
Et vel læet Sprog; den svære Vexel-Regning, kom¬
mer af Øvelsen, fordi den unge Person endnu ikke i de
første Lære=Aar bliver brugt til de Forretninger, i hvilke
han kunde nytte samme, og naar han endelig skal bruges
dertil, saa er det meste forglemt, og han har nye Umag,
at vinde det igien, som er tabt.
Efter disse Omstændigheders Overveyelse er man alle¬
rede bleven foranlediget, at tænke paa en Indretning,
ved hvilken der kunde sørges for unge Personers Opdra¬
gelse, som ere bestemte til Kiøbmandskabet, paa saadan
en Maade, at Haabet til en god Følge deraf var vissere,
end ved de almindelige ikke udtrykkelig for dette Øyemed
indrettede Opdragelses Anstalter og man har nu virkelig
besluttet, med næstkom uende Aars Begyndelse, til dette
Øyemed at oprette saadant et Anleg, under Navn af et
Handels Academie.
Det fornemste af det dertil gjorte Udkast bestaaer i
Følgende:
1) Et meget vel bygget og til dette Øyemed indret¬
tet Huus, i den behageligste og meest levende Egn i Ham¬
borg er gandske bestemt dertil.
2) De unge Personer, som ville benytte sig af alle
Fordelene ved dette Anleg, skulle i dette Huus være under
en adstadig Mands Opsigt, som allerede i mange Aar
har havt at bestille med unge Menneskers Opsigt og Op¬
dragelse og fundet meget Biefald. To og to skulle have
et rummeligt Værelse tilsammen, enhver en Seng for sig
selv og en Skriver=Commode, efterdi man i sær vil see
paa, at vænne dem til Orden i deres Papierer, som er
at meget væsentligt Stykke i et uugt Menneskes Opdra¬
gelse, der opofrer sig til vigtige Forretninger.


3) Der bliver paa det beste sørget for anstændigt
Middags og Aftens Maaltid, for deres Frokost, samt
for den fornødne Opvartning.
4) De bliver paa visse fastsatte Timer underviste i
Skrivning, i Bogholderie, i Regning indtil de Lungeste
Regninger, i de for en Kiøbmand saa nødvendige forhen
benævnte Sprog, i Geographien og den nye Historie.
Skulde mueligt en eller anden ung Person desuden
behøve Underviisning i Religionen, saa kan man og for¬
anstalte det fornødne dertil, uden for den Tid, som skal
anvendes til Academiets øvrige Forretninger, efterdi saa¬
dan Underviisnings Anordning. for alle overhovedet ikke
finder Sted i Academiet, da man maae formode, at der
indfinder sig fremmede Religions Forvandte. Dog vil
Opsynsmanden i Særdeleshed flittig tilholde Ungdom¬
men til Udøvelse af sine Religions Pligter. Lærlingerne
bliver ogsaa anviste til gode Bøgers Læsning, og i Sær¬
deleshed saadanne, som fører til deres tilkommende Øye¬
med. Til denne Ende bliver strax ved Indretningens
Begyndelse anskaffet et Bibliothek af de vigtigste Bøger,
som henhører til Handelen, Geographien og den uyere
Historie, og som skal overlades dem til deres frie Brug,
endskiønt under behørig Opsigt og Anviisning.
5 En her (i Hamborg) værende offentlig Lærer,
som allerede i nogle Aar har giort det til en behagelig
Forretning for sig, at udbrede de nyttigste Jndsigter og
Kundskaber iblant hans til Kiøbmandskab bestemte Med¬
borgere, vil, efter hans Overbeviisning om den store
Nytte af saadan en Indretning, paa alle Maader antage
sig dette Anleg med Raad og Daad, og det saa meget
desto alvorligere, da han paa nogle Aars Tid af gode
Grunde, og i sær formedelst hans øvrige fastsatte Forret¬
ninger, gandske har undslaaet sig fra den særdeles Opsigt
over unge Mennesker i hans Huus, hvilken han vel før¬
dum har paataget sig Han viln Særdeleshed, ved ofte
at bivaane forbemeldte Læreres Lære-Timer, søge at befor¬
dre deres Øyemed, og i besynderlige denne Anstalt blot
allene opofrede Timer, give Lærlingerne saadanne Oplys¬
ninger, som kan være dem tienlige, til at indsee det egent¬
lige Øyemed og Grundene af de Regninger, som de har
lært, og hvad som er nyttigt for Handelen af den ved
anden Underviisning lærte Geographie og Historie Han
vil i de levende Sprog. Tid efter anden opgive dem hen¬
sigtsmæssige og efter deres Kræfter indrettede Øvelser.
Lærlingerne ved Academiu kan ogsaa besøge hans hidindtil
i Gymnasii offentlige Læresahl holdte Læretimer for
saadanne, som ikke udtrykkelig ville opofre sig til
Videnskaberne, hvilke han har i Sinde at forandre efter
et nyt og Handelen nærmere interesserende Udkast. Tillader
andre Omstændigheder det, saa vil han og forflytte sammes
Sted fra Gymnasii Høresahl derhen, som til et, i det
ringeste for Vinteren, beqvemmere Sted.
6) Tiden til al denne Anviisning skal saaledes ud¬
vælges, at paa hver Dag, men i sær paa Postdagene den
Tid bliver frie, som skal anvendes paa Handels=Contoiret
i selvsamme Huus, for at giøre de Unge bekiendte med
det Praktiske i Handelen, og at forskaffe dem al fornøden


Øvelse derudi. Dette er Hovedhensigten af den hele Jnd¬
retning, og derved haaber man at give den det fornemste
Fortrin, at den til Kiøbmandskab bestemte Ungdom, paa
samme Tid at den sysselsetter sig med de theoretiske Jnd¬
sigter og Kundskaber om Haudelen, har Leylighed til at
giøre Anvendelse af samme i en praktisk levende Handel.
Man vil vise dem alle Ting; Contoiret skal ingen Hem¬
meligheder have for dem; vexelviis vil man tage dem med
til Børsen, og med faa Ord, de skal blive anførte til at
lære Handelen paa saadan en Maneer, som er gandske og
aldeles forskiellig fra den hidindtil brugelige Maade, og
før komme til Maalet og Øyem det.
7) Man vil og drage Omsorg for, at Ungdommen
skal blive anstændig diverteret paa en fornuftig Maade,
og faae Omgang med brave Folk, paa det at de kan lære
at kiende den store Verden, som i vore Tider er et nød¬
vendigt Stykke af de unge Menneskers Opdragelse, der
bestemmes til Handelen.
8) Men da alle Forældre og Formyndere gaaer
ikke til alle disse samtlige Hensigter, men ønsker ikkun at
maatte betiene sig af en eller anden Deel af denne Jnd¬
retning, saa vil man, for at være almindelig nyttig,
vel vise sig beredvillig, til at tiene enhver herudi; for
Exempel; man vil tillade, at nogle paa bestemte Tider
skal faae en eller anden Underviisning efter Behag i Hi¬
storie, Geographie, Sprog, Bogholderie &c. men saa¬
danne kan hverken blive logerede, eller komme til at fre¬
qventere Contoiret; thi saasnart de Unge ville profitere
af det sidste, saa maae de ogsaa give den fulde Pension,
og uden dette tager man ingen paa Contoiret.
9) Den fastsatte aarlige Priis for den hele Bekost¬
ning, Logement, Mobilier og alle Underviisninger er
500 Rdr. Hamborger Courant, som betales hvert Fier¬
ding=Aar med 125 Rdlr forud, eller derfor stilles nøyag¬
tig Cantion; men de, som forlanger en eller anden Un¬
derviisning a parte, maae særdeles accordere derom.
10) Paa det at der ingen Tvang skal være, saa
staaer det enhver frit for, efter et halvt Aars Forløb at
qvittere Academiiet igien; ligesom man og derimod forbe¬
holder sig, efter et halvt Aars Forløb selv at dimittere et
Genie, som er vildt og uartigt, og gandske og aldeles ikke
staaer til at opdrage, paa det at de andre ikke skal blive
fordervede; dog maae saadan Opsigelse skee 3 Maaueder
forud paa begge Sider
11) Med første, førend Academiet aabnes, vil man
endnu meddele en nøyere Efterretning om Underviisnings
Timnernes Jnddeling og Lærernes Navne. Jmidlertid
vilde de Lysthavende adressere sig til Mægler Johan Hen¬
rich Neuman, til hvilken og alle velmeente Erindringer,
til det hele Academies des større Fuldkommenhed kan
i dsendes.
Jomfruens Fætter.
Fortsettelse af Cupidos Skrivelse.
Tirsdagen den 3 Nov.
1. E¬
fterat Hr. Joldieb havde om Morgenen tid¬
lig gjort en nøye Beregning over sine Sager,
og befundet at han vilde komme mærkelig til kort med den


sidste Toldsvig, hvorudi han var grebet; greb til den her¬
lige Resolution at besvogre sig med et stort Huus, for paa
saadan en Maade at komme ud af sin fortredelige Handel.
J samme Huus var en Kammer=Pige, som af Ydmyghed
lod sig kalde Jomfrue, skiønt de som kiender hende, til¬
staaer, at hun fortiener Navn af naadig Frøken; thi hun
skal have en heel Hob naadigt og adeligt Blod i sig; men
derom vil jeg lade Genealogisterne trætte. Om denne
Heltinde giorde Hr. Joldieb sin formelige Ansøgning, og
det med ligesaa stoer Lykke, som Cæsar, i det han kunde
sige: Jeg kom, jeg saae, jeg vandt. Man vil ellers
sige, at hun i forrige Tider haver ladet det sig være an¬
gelegen at bøde paa Menneskene=Manglen i Staten; men
Ondskab haver aldrig Ende. Nok er det, at Hr. Zol dieb slap
lykkelig ud af sine Fortredeligheder ved dette Partie; han
har og ladet sig forlyde med, at han ikke vil regne det saa
nøye med gode Venner.
2. Samme Dag aabenbarede den forsigtige Hr.
Nicander sine Hiertes Tonker for den fornuftige Jomfrue
Prudenza; da hans bestandige Kierlighed blev aflagt til
Belønning med et forønsket Ja. Det er nok 3 Aar siden,
da jeg skiød den første Piil i ham, men den har ikke gjort
sin Virkning førend nu, uagtet han i de tre Aar stedse
haver forctrukket hende frem for alle de Fruentimmer,
han har kiendt. Hr. Nicander er just i disse Dage af¬
lagt med en temmelig fordeelagtig Betiening, og derfor
nu allerførst holdt sig værdig til at faae den elskværdige
Prudentzæ Haand og Hierte. Denne Handel er gaaet gandske
fornuftig til, og det er næsten imod min blinde Elskovs
Lyst at jeg kan fordrage saa ordentlige Sammenkomster.
Jmidlertid maatte mange ønske, at deres Partier have
været saa vel overlagde som dette.
3. Denne Dag slog Banqveren Hr. Windesug op
med Jomfrue Constance, som han havde været forlovet
med i nogle Aar. Aarsagen til denne hastige Forandring
var, at han havde ved rigtig Betegning udfundet, at en
vis anden Christen Jødes Datter var nogle tusinde Rigs¬
daler mere elskværdig. Han gik derfor strax derhen for
at giøre sin Lykke. Hans Vey faldt igiennem Børsen,
og der fik han just at høre tale om et endnu rigere Fruen¬
timmer paa hiin Side Beltet, hvorfor han atter igien
forandrede sit Forset. Jeg har ellers opsat at anvende
mine Pile paa dem, indtil Brylluppet er forbi, for at
see, hvorvidt dette Brude=Par anstaaer mig eller ikke.
4. Efterat jeg denne Dag hist og her havde forbrugt
et Dosin Pile paa Torvene, ved Stranden, og igiennem
adskillige Vinduer, forføyede jeg mig om Aftenen hen i
et Spille=Sælskab, hvor jeg ved mine Kunstgreb udret¬
tede saa meget, at Hr. Banquenborg, som havde ny¬
lig tilforn tabt Va=Banque, indgik en nøye Forening,
samt Løfter om Ægteskab med Kielderpigen, paa de Vil¬
kaar, at hun skulde forstrekke ham med en liden Summa
til at begynde Spillet med, og forsøge sin Lykke paa nye
igien. Hr. Banquenborgs Kierlighed troer jeg vil blive
bestandig, saa længe den godtroende Pige kan forstrække
ham imellemskunder med nogle Smaa=Summer, naar


han er u eldig; saa Pigen rigtig nok vinder hans Kierlig¬
hed, saa længe han taber hendes Penge.
Onsdagen den 4de Nov.
(Denne Dag var ustadigt Væyr med Regn og Slud,
uagtet Almanakken spaaede klar Luft.
1. Denne Dags Morgen stiftede jeg Kierlighed,
imellem en nug Skriver=Karl og hans Vertindes Datter,
Denne lille Pige har for længe siden været kied af at bære
Fomfrue=Navnet, og dette har hun her fundet en god
Leylighed til at blive qvit. Bryllupet er berammet, og
som unge Folk har de besluttet at spise til Middag i
Corbek, uagtet Veyen er noget slet; Men Vogn=Leyen
des lettere; thi den faaer de tigtig nok efter Taxten.
Disse tænker, at Himlen lader aldrig oprigtig Kierlighed
lide Mangel. Det skulde og giøre mig ont for dette vel¬
samlede Par, om de nogen Tid skulde klage; thi hele
Verden kan see, at hverken Ære, Rigdom eller andre
Fordeele har lokket dem paa nogen af Siderne. Han søget
ellers stærk om et Skriver=Embede, skulde det ikke gelinge
sig, har han besluttet at gaae bort til China, som over
complet Under=A sistent; hans Kiereste synes og meget got
om det sidste; thi i hans Fraværelse paa de lange Reyser
vilde Huusholdnings=Udgifterne mærkelig blive lettede.
2. Den lærde Hr. von Hovedsvimmel havde saa
længe fordybet sig i sine Philosophiske Rctragtninger, saa
han endelig fik Udgrundet Sandheden af den Satz, at
alt hvad som skeer i Verden, hænger af en forud bestem
met Kiede, som ikke kan brydes. I Anledning af denne
Grundsætning fattede han det Forsæt at beyle til det første
ugifte Fruentimmer, som han mødte paa Gaden Han
var da just saa uheldig at han mødte i Døren en Val
bye=Pige med sin Fløde=Krukke; men han holdt sit Løfte,
saa nøye efterrettelig, at han slet ingen Undtagelse vilde
giøre i sin Regel. Han foredrog da strax denne Pige sin
Kierlighed og det i saa Philosophiske Toner, at Pigen
havde nær ladet sin Fløde=Krukke falde af lutter Forskræk¬
kelse, og ansaae Hr. Hovedsvimmel for en, som havde
en forrykt Hierne; og havde ikke Vertinden, til hvilken
denne Pige havde sin ordentlige Leverance kommet, befrygtet
jeg, han havde faaet Bugt med begge Krukkerne. Jeg holdt
mig bag Døren, og kunde neppe bare mig for at lee,
da Hr. Hovedsvimmel listede sig op igien af Trapperne,
efterat han af Valbye=Krukken var blevet overbeviist om
Urigtigheden i denne Grundsætning.
(Jeg har sagt, at det var slet Væyr i Dag; jeg
giorde mig derfor got Haab om en god Gevinst paa Co¬
moedien; jeg forføyede mig altsaa derhen Kl. halvgaaens.
3. Allerede i Comoedie=Huusets Dør skiød jeg et
halvt Dosin unge Smaa=Herrer, som der stode, og over
saae de Skiønheder, som stege ud af Vognene og gik op
ad Trapperne til Logerne. Jblant dem traf jeg en gam¬
mel tyk og kortsynet Forliebt, som havde flokket sig med
disse unge Smaa Herrer; og var det det allerlatterligste
Syn at see denne gamle Tykkert med sin Kikkert og For¬


størrelses Glas. Han blev saa forliebt paa engang udi
een, som gik ind i Amphie=Paterret, at han listede sig saa
sagte bag efter, for at have den Fornøyelse ret at beskue
denne i han Tanker ærbareste Lncretia; men som de andre
Smaa=Herrer kaldte Hver Mands Ven. Men Stak¬
kelen kunde undskyldis, saasom han maatte bruge For¬
storrelses Glas.
4. En tyk fyldig Mand fra Landet fik under Co¬
moedien Øye paa et smukt Ansigt i en af de øverste Lo¬
ger. Han udbad sig derfore Tilladelse at laane et Øyne¬
Glas af den nærmest staaende lille Herre, han stirrede da
saa længe til han blev halv blind, og havde gandske vist
bevet heel blind, dersom den lile Herre ikke havde forlangt sit
Glas; thi da Dandsen begyndte, maatte den lille Smaa¬
Herre endelig underrette sig om, hvad Svikler den ene
af Dadserinderne havde i sine Strømper, eftersom han
var saa lærdsynet, at han ikke med blotte og bane Øyne
kunde see dem; thi han havde derom giort et Vedde¬
maal, og det galdt ham et Tractament hos den Franske Kok.
5. Midt under Comoedien vare alle Glas henvendte
til Logen No.-- Endogsaa Hr. Vildfugi havde Sta¬
dighed at stirre der en i to Minuter og sex Secunder.
Denne store Opmærksomhed foraarsagedes derved, at
Jomfrue Dumskiøn havde paa samme Loge taget sin Plads.
Hendes nye Jagt=Klædning satte alle Jægerne i fuld Drift,
og ethvert Øyekast fra hende kostede ti Sieles Friehed.
Hun neyede engang for een af hendes Bekiendte over paa
den anden Side, og dette giorde en lille Herre halvgal,
og en anden faldt tilbage paa Bænken med saadan Hæf¬
tighed, at den ene Bukkel, i hans vel opsatte Haar kom
reent af Lave. Han maatte altsaa forføye sig hen til næste
Haarskærer for at faae denne Uorden sat i rette. Han
kom strax igien, og med en angenem Mine betragtede sig i
sit allevegne medbringende Lomme=Speyl.
6. Under Dandsen hørte man en Lyd, som af en
Vægter=Pibe, man vidste længe ikke hvad dette betydede;
men kom omsider efter, at der under Balletten var kom¬
met Lys=Lue i en ung Mars. Elskov lærte ham i en Hast
adskillige fremmede Tungemaal, og han raabte Himmel¬
høyt ved hver andet Pas, disse Ord: Bravo, min Siel
Gott straf mir, bravissimo, og dertil klappede som med
Hviger Danskes Staalhandsker.
7 En Brunette, som sad i Amphitheatret,
giorde en forunderlig Virkning paa den fierde Deel af
Paterret med hendes nye Polonaise, og hvis hun med
det første lader sig kalde Madame Hans Wurstes, har
hun den samme at takke alene for hendes Lykke
8. Da Comoedien var til Ende, havde jeg ikke en
Piil tilovers, ellers havde jeg dog anvendt en paa en stak¬
kels Kammertiener, som for Stats=Aarsager var nødsaget
til at Ægte sin Herres Stue=Pige. Herren har giort
ham til sin Ridefoged, og lovet ham, aldrig at ville slaae
Haanden af denne hans Kone. (En anden Gang skal
jeg fortælle mere)


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse=Contoirets Efterretninger No. 141. bekiendtgjorte Taxt;
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lølland 5 Mk.
Holsten 1 Rdlr.)
nare.
Fyen 5 Mk. §. §.
Siælland 5 Mk.


1767.
Fruentimmer =Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 41.


Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer-Enken.
J Anledring af vores for kort Tid siden holdte Caffe¬
Collation, blev jeg nysgierrig efter at vide Caffeens
Oprindelse, og da jeg vidste min Sal. Mand havde op¬
tegnet saadanne adskilige Ting, søgte jeg iblant de mig
af ham efterladte Papirer, og fandt denne Beskrivelse,
som jeg her vil meddele:
Caffeens Historie.
Det er neppe hundrede Aar siden, at Caffee blev
først bekiendt i Europa, og for omtrent 40 Aar siden
har man først begyndt at avle den i America. For den
Tid var denne Skat blot allene at faae i Arabien. Caffe¬
bønnerne voxer der paa Bierge og øde udyrkede Steder,
uden nogen anden Pleye og Opvartning, end den de faaer
af Naturen. De fortplanter sig ved Sæden, som falder
paa Jorden og slaaer Rødder derudi. Jndvaanerne i de
Egne har fra utænkelige Tider ingen anden Nytte havt
deraf, end at de har brugt Caffee=Træet t l Brænde. Ved
et særdeles Tilfælde opdagede man endelig, at Caffeen,
naar man laver en Drik deraf, har den besynderlige Egen¬
skab at formere Blodets Omløb befordre Fordøyelsen og
giøre munter og oprømt. Man fortæller ved denne Ley¬
lighed, at en Hyrde eller Mufthy først merkede det, at
Gederne bleve usædvanlig lystige og havde ingen Roe,
naar de havde ædt af Caffe=Træets Blade eller Bønner.
Man setter denne Jagttagelse omtrent i det tiende Aar
hundrede, fordi Caffeens Brug blev omtrent paa denne
Tid indført i Ethiopien og Persien. Man veed ikke, ved
hvad for et Tilfælde at nogle Caffee=Bønner ere komne
paa Øen Bourbon. Nok er det, at Hollænderne fore
fandt denne Frugt sammesteds, og bragte deraf til Ba¬
tavia, hvor den dog ikke vilde lykkes, hvorfor man var
betænkt paa, at fremavle denne Plante paa andre Ste¬
der.
Saasnart man i Persien og Egypten havde begyndt
at drikke Caffee, saa blev der strax offentlige Caffee Huse,
hvor denne Drik var tilfals for Penge. Tyrkerne giorde
sig i Førstningen en Samvittighed over at drikke Caffee;
men de Geistlige tilfredsstillede dem, og siden drikker de
Caffee næsten hver Time.
Fra Batavia havde man bragt nogle unge Planter
med til Holland og satte dem sammesteds, hvor de voxte


meget got i en varm Jordbund, som laae i Læe for Veyr
og Vind; de bare og moedne Bønner, hvoraf man skik¬
kede nogle til Frankerig, og satte dem i de Kongelige Ha¬
ver, men der vilde de ikke voxe. Endelig lykkedes det
for en Lieutenant af Artilleriet, ved Navn Restons, med
megen Møye at faae et Caffee=Træe til at voxe, som og¬
saa bar moedne Bønner. Man opelskede flere deraf og
Msr. Deschlicur, en Fransk Officier, bragte Ao. 1728.
en ung Plante med til Martiniqve, hvoraf man i tre
Aar indhøstede Frugter. Jmidlertid vare Caffeebønner¬
ne allerede bekiendte i Cayenne, fordi de la Mothe Ai¬
gran og Moungues havde allerede 1722 bragt Bønner
med derhen fra Surinam, som har lagt Grunden til de
anselige Plantager og til den vigtige Handel, man siden
har fort derfra med denne Vahre:
Allerede længe forhen havde adskillige Naturkyndige
og Botanici ofte gjort igientagne Forsøg, at indføre
Caffee, ved at plante Bønnerne i Europa. Men al deres
Møye havde hidindtil været forgieves, hvorover man og
faldt paa de Tanker, at denne Frugt ikke kunde voxe un¬
der nogen anden Himmel Egn i Arabien og Batavig,
eller og at Araberne og Hollænderne lode med Flid for¬
derve Bønnerne, paa det man ikke skulde giøre dem nø¬
gen Afbrek i Handlingen. Men disse Beskyldninger vare
ugrundede; Aarsagen var meget mere denne, at Bønnerne
vare allerede for gamle, naar de bleve plantede. Naar
en Caffebønne ikke er ældre end et Aar, saa kommer den
altid op og slaaer Rødder, men naar den er 2 Aar gam¬
mel, saa raadner den i Jorden, og kommer følgelig ikke
op. J øvrigt maae de unge Caffebønner holdes meget
varme. - Under den 63 Grad i Norden er gjort For¬
sog med at plante Caffeebønner, som vare et Aar gamle,
og man har faaet dem til fuldkommen Modenhed i Dri¬
vehuse, og man har deraf opelsket anselige Træer inden
tre Aar, endog blot i et Huusværelse.
Naar Caffebønnerne ere moedne, og man har ind¬
samlet dem, saa bliver de lagte i Solen, deels paa det at
de kan tørres, men fornemmelig paa det at de skal tabe
den ubehagelige græsagtige Smag. Men de ere endnu
stedse i Skallen, hvoraf der er 2 Bønner i hver Skalle,
som ligger indsluttede i en tynd Hud. J Tyrkiet giør man
meget Væsen af denne Hud, og tillaver deraf en Drik,
som kaldes Caffee a la Sultane. De Caffeebønner, som
skal bruges til at faae og plante igien, maae beholde
denne Hud om sig, og maae heller ikke iørres i Sølen.


Førend Bønnerne kommer i Jorden, maae de slaae i blød
i 24 Timer i Vand, paa det at de siden kan desto før
slaae Rødder og komme op, og man setter dem omtrent
2 Tommer dybt i løs Jord. Naar de unge Planter ere ti
til tolv Tømmer høye, saa flytter man dem hen i en vaad
Jordbund, naar det er fugtigt Veyr, og setter dem om¬
trent 2 Alen langt fra hinanden. Paa nogle Steder,
saasom paa de Franske Øer, har man ikke engang fornø¬
den, først at sette Bønnerne i blød; thi de kommer dog
gemeenlig op inden otte Dage.
Venetinuerne, som driver en sterk Handel i hele
Orienten, har først indført Caffeens Brug i Europa.
Jtalienerne lærte det af Venetianerne. Kiøbmændene i
Marseille bragte Caffee med fra Levante, og strax derpaa
blev den bekiendt i hele Frankerig. Men fornemmelig
giorde en vis Gesandt fra Soliman Aga, som Av. 1669
var i Paris, og næsten opholdt sig der et heelt Aar,
meget til, at Caffeen kom almindelig i Brug i Franke¬
rrig. Td Armenianer Paschal og Maliban anlagde de
første Caffee Huse i Paris, som siden kum immer meer
og meer i Mode, og ligeledes blev efterfulgt i andre støre
Stæder i Europa.
Den Caffee fra Mocka er den beste af alle Slags,
og bliver ført til Frankerig ved det Ostindiske Compag¬
nie, som blev bevilget et Monopolium derpaa Av. 1764.
Kiøbmændene i Marseille faaer deres Mockaske Caffebøn¬
ner med Caravanerne, som kommer fra Mexico. Dette Slags
bliver endda holdt for bedre, end den, som det Ostindi¬
anske Compagnie hiemfører, omendskiønt begge Slags
Bønner kommer fra eet Sted. Aarsagen dertil er føl¬
gende: Den friske Caffee har, som allerede er meldt, en
skarp og noget græsagtig Smag. Naar den nu har lig¬
get længe sammenpakket paa hinanden i Skibet, saa kom¬
mer den i en Slags Giering, som betager den meget af
dens Liflighed, hvilken den skulde have. Men den Caffee,
som kommer med Caravanerne, og føres paa Munleseler
igiennem Ørken i Arabien, tørres efterhaanden paa Rey¬
sen, og taber derved sin skarpe Olie Paa det nu at det
Ostindiske Compagnie ingen Afbrek skal lide, saa er Caf¬
feens Jndførsel i Marseille forbuden; men den bliver dog
alligevel hemmelig indbragt. Caffeen fra Markinigne er
af selvsamme Aersag slettere, end den fra Mocka, fordi
Bønnerne endda ere grønne, og immer beholder en græs¬
agtig Smag. Consumptionen, som betales for de Mø¬
ikaske Bønner er imidlertid dog ikke saa sterk, som den,
der betales far dem, der føres fra Martiniqve og de øy¬
rige Øer; thi den er dyrere, og bliver ikkun drukket af
fornemme og rige Folk.
Naar man vil drikke Caffeen ret god, saa maa
man ikke brænde Bønnerne i nogen Jern= eller Blik=Kaffe¬
Brænder, men i en Leer=Diegel, som er vel glasseret og
røre dem saa længe omkring med en Træe=Spade, indtil
de alle har faaet en lysebruun Farve; derefter slaaer man
dem paa et Klæde, binder sammen om dem, og lader
dem blive derudi saa længe indtil de bliver kolde. Det
er og bedre, at ftøde dem i en Morter, end male dem i
en Caffee=Mølle, som man almindelig pleyer.


Lægerne har i øvrigt sagt og skrevet saavel meget got
som og meget ondt om Caffee. Saa meget er vist, at
den befordrer Fordøyelsen og forbedrer det skarpe Blod.
Virkningerne ere ellers ikke altid eens. Enhver maae best
vide af sin egen Fornemmelse, enten Caffeen er nyttig
eller skadelig for ham.
Den lille muntre Jomfrue.
J samme Anledning af vor sidste Caffee=Dicours har jeg op¬
sadt følgende Arie til disse fortreffelige Bønners Bø¬
rømmelse; thi jeg holder meget af Caffe.
Komme alle J Personer,
Som ey høre Bachum til,
Alle J Caffee Patrouer,
Som min Fane sværge vil?
J som vide at dens Kraft
Og dens sunde Nectar Saft,
Sind og Sandser kan oplive
Søvnens tunge Kraft bortdrive.
Af vort Selskab vi oprette
Vil det siette Monarchie, (*)
Vi vil Vinens Gud afsætte,
Rydde ud hans Tyrannie,
Hans Livgarde, Suus og Duus,
Potte, Kande, Glas og Kruus,
Vi vil masacrere lade,
Hvis han ikke slaaer Chamade.
Vi vil en Aicord indrette
Som han underskrive maae
De Artikler vi opsætte,
Skal i følgende bestaae,
At den Dumme Vinens Gud,
Skal af Riget drives ud,
Hver hans Undersaat hudflettes
Og i Tørstens Fængsel sættes.
Han skal under Straf levere
Al sin Forraad udaf Viin,
Aqvaviter og hvad mere
Som er i hans Magazin,
Til den gamle General
Monsicur Maadelig, som skal
En Vasal af Caffte være,
Og i Vineus Land regiere.
Han skal i en Tønde sluttes
Og enhver hans Undersaat,
Skal udi et Anker puttes,
Men ey nyde mindste vaadt,
Og saaledes skal de fort
Udaf Landet rulles bort;
Thi, hvor før Mindruer fandtes,
Der skal Caffee=Bønner plantes.
* MB. Mels Klans Monatgdie er det Fic.


Denne Arie, har jeg just forfærdiget, en Formid¬
dag, da jeg havde drukket min Caffee, og formodentlig
af samme faaet en poetisk Gcist. Jeg mener det er lige¬
saa rimeligt at tilsk ive Caffeen saadan Virkning, som at
tilegne Helicon, Pegasus og Parnassus den. Mandfolkene
giøre saa mange Vers til Vinens og Poncens Berøm¬
melse: ja manges poetiske Styrke vises meest i Drikke¬
Viser, hvi kan da ikke vi Fruentimmer giøre ligesaa med
Caffee? vi finde saa mangen Tydsk Pøet at være rusende
af Viin og Geist, lader os blive det samme af Caffee,
dette Ruus er i det mindste ey saa farligt. Jeg for min
Part, maae tilstaae den giør en stærk Virkning hos mig,
og jeg drikker den fielden, uden at blive betaget af et
poetisk Ruus, alle de største Ting, have smaae Begyn¬


delser, det kømmer kun an paa at brække Jsen, siden
mangler ey Eftersølgere. Giør man først Begyndelse
med anprist Caffee, saa vil med Tiden blive skrevne hele
Volumana til dens Ære, man vil finde en Gud for den
som er ældre end Bachus og mægtig end Fader Liber:
ja mangen Poet vil opofre sin hele Leve=Tid, paa at be¬
synge dens ædle Virkninger. Med Tiden vil hele Par¬
nassus forvandles til en Caffee=Plantage, Hippoerene til
en Caffee=Kande, Pindus til et Caffee=Bord, Muserne
til Skiænkersker, Nectar til Fløde, Apollo selv til Suk¬
ker, og Pegasus til en Caffee=Mølle, det kommer kun
an paa en sterk Jndbildnings Kraft, og den kan et par
Skaaler Caffee opvække.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden.
Forslag til en Taxt for Spekhøkerne.
D¬
en ringeste Borger i en Stat bør nyde lige Ret med den
største. Fordele af Øvrighedens Anstalter bør begge
have lige Adgang til, Øvrighedens Assistence bør være
upartisk, og skal nogen have Fortrinnet, da skal det vel
være de ringeste; disse have mindste Kræfter til at hielpe
sig selv, og derfor snarest bliver Maalet for de størres Un¬
dertrykkelser. - Disse Sandheder foranlediger mig til
følgende Anmerkning, og retfærdiggiør disse mine Tanker,
som jeg overgiver til høyere Eftertanke.
Man hører i alle vel indrettede Stater, at Øvrig¬
heden i Byen er forbunden at sette Taxter paa adskillige
Vahre, Taxter for Bryggere, Bagere, Slagtere, Hyre¬
kudske &c. Sandelig! en fornøden Anstalt, i sær naar
visse Folk er alene berettig de til at forhandle saadanne
Vahre, de kunde ellers let beive enige om at fastsette en
utaalelig Priis. Dette skeer saa alt for ofte alligevel.
Men desto mere eftertænkeligt er det at man endnu ikke
har hørt (det mig er bekiendt) at der er sat en Taxt
egentlig de særdeles Fattige til Beste, jeg mener en Taxt
for Spekhøkere og Kieldermænd, som handler. Disse godt
Folk ere just de Fattiges Bryggere, Bagere, Lysestøbere,
og jeg veed ikke hvad mere, tilforn have de tillige været
Pindehuggere, men ere siden ved Stadens Høye Magi¬
strats velvise Anstalter betaget en Deel af slig Næring,
ved det oprettede Brænde=Magazin og aabnede Kielder,
hvor en Fattig for 2 a 4 Sk. Knippeviis for Jndkiøbs
Priis kan bekomme Brænde. Her skal den Fattige kiøbe
sit Flesk, Kiød, Meel, Æg, og saa videre; her boer hans
Forpagter Spisemester, og kort at sige: hans Alting.
Enhver kan nok vide hvordan dette gaaer til, Spekhøkeren
er som alle Mennesker, han seer paa sin Fordeel, og han
har Leylighed at skrue den op efter Behag, han har ikke
med Folk at bestille, som kan undvære ham, og bie efter
at see deres Kiøb, han veed han er dem ligesaa fornøden,
som det daglige Brød, han giør derfor sin Beregning,
hvor mange 100 Daler han bør legge op om Aaret, for
at naae sin Sum, han veed, hvor snart han vil være


Brændeviinsbrænder eller i andre Maader forbedre sin
Stand, han skruer derfor Vahrene op best mueligt, han
veed at indkiøbe det Sletteste og selge det Beste, han
raadfører sig med sine Med=Collega, de fastsetter en Priis,
han undseer sig ikke ved at giøre dobbelt Profit - Den
Fattige sukker. - Han veyer og maaler knap. - Den
Fattige trækker paa Axlene, - ja Faer der har J Pen¬
gene, (det er 26 Sk. for et Pund Smør) dette bliver
Slutningen: Tiggere blive Tiggere, den fattige Dagløn¬
neres Penge er i Spekhøkercus Lomme, hans Børn
fryser, sulter, tørster, hvor skal han hen, han nødes end¬
nu at søge samme sin Patrøn, hans Penge ere faa, 4 Sk.
er hans hele Capital, han kiøber derfor 4 smaa Tørve for
2 Sk. og et halv fierding Pd Flesk for de 2 andre. Mon
heri ikke kunde skee nogen Forandring? Mon disse Pa¬
troner kunde ikke behøve en Laxt? Det er vel sandt, vil
man sige, men vi andre har jo ingen Taxt paa Brænde,
Æg, Lys, fede Vahre og mange andre Ting. Gaudske
got; men de got Folk har Leylighed til at kiøbe ind i det
gode Kiøb og paa andre Maader at forcere Prisen, men
det har den Fattige ikke. Jeg vil og gierne tilstaae, en vis
Taxt kan der ikke settes paa saadanne Vahre, uden man
tillige kunde bestemme hvor meget Landet skulde aarlig
producere tilligemed mange andre Conjuncturer, hvoraf
disse Vahres Priis dependerer. Man kan derfor aldrig
vente nogen bestandig Priis; men mon man ikke kunde
vente en foranderlig Priis, fastsatte efter Vahrenes Gang,
eller og, som var bedre, mon det ikke kunde fastsettes,
hvor mange 1, 2, 3, 4 Sk. der maatte tages mere i Kiel¬
derne for hver Deel, end i Havnene og paa Tørvet.
Transporten kan vel ikke være saa kostbar, Pengene som
staaer i Handelen kan vel ikke være saa mange, Hazardten
er vel ikke farlig, eller Svindingen betydelig. Mon det
da ikke var mueligt at bestemme hvor stort et Levebrød en
Spekhøler bør have aarlig? Mon det ikke skulde være
giørligt, dog i nogen Maade, at forebygge den Fattiges
Sukke og visse Undergang? Jeg skal hiertelig glæde mig
paa de Fattiges Vegne, om det paa nogen Maade kunde
lade sig giøre; og skulde det være umueligt, saa tillade
man mig at foreene mine Klagemaal med de Fattigrs


Salle, og begræde en Verden, hvori der ikke kan være
Ladre Anstalter.
Endnu et Ord. Apropos! Mon det ikke kunde
lade sig giøre at indrette en offentlig Forhandlings=Bod
paa Spekhøker=Vahre, og der give en taalelig Priis; dette
vilde uden Tvivl give nogenledes Kiøb paa de Slags
Vahre over hele Byen. Aldrig kunde en velhavende Mand
i Byen giøre større Almisse, end ved saadant et Anleg,
med mindre Bekoskning, at hielpe saæ mange Mennesker,
glæde saa mange Sukkende, varme saa mange Frøsne,
spise saa mange Huugrige: hvilken Glæde i Livet! hvilken
Trøst i Døden, hvilken Frimødighed i Dommen?
Jomfruens Fætter.
Denne Gang er jeg Lystig. - - -- -
Toragtede Riim.
- Stakler - Hvad er Eders
Forbrydelse? - hvorfor drives J i Landflygtighed?
P¬
Skiebne - hvor besynderlig er Du!
Far - Far -
vel - kiere Riim! – Nu ere
T urimelige - Overflødigheds Udskud - Væk,
Gammeldags Tøy - Rimfrie Digt - O!
Hvo der kunde stige saa høyt - naae den Lyksaligheds
Høyde - Pynten af alt høyt - Ja - Endnu
meer - Hvor henter man Stræger fra? Stræger,
imellem hvert Ord.- Ligemeget hvordan Ordene ere
Kun Stræger - Det er ogsaa høyt. - Kiere
Bogtrykkere; - Trykker Strægernes Opfinder med
stor Stiil - ja - tykke Stræger - Stiil og Stræ
ger, som svarer til dens Værd. Hvo kan ellers see det
Høye, det Skiønne - Det Dybe - Ak - ja - det
uforstaaelige. - Skam - ja - største Skam,
ey at skiønne paa det Skiønne. Herlige Digt
Digt uden Riim - men strægefulde Digt - Du
overgaaer langt andre. Hoor gierne ønskede Forfat¬
terne, ikke at forstaaes - Foragtede Digt, som for¬
staaes - Ney: - Flyv langt over det høye Him¬
melblaa! - synk derpaa ned til det nederste - Giør
selv Ord. - O! prægtig - O! høyt - Spænd
Tænke=Evnen af Riim=Uaget. - O! det løsnede¬
Skriv nu frisk - Min nu utæmmede Geist - Hvad
holder Dig nu? – Nu vel! - Nu skriver jeg saa
ja - saaleded - at jeg ey forstaaer det selv
O! - Hvor kan da andre det - Der er den
opskruede Kunst - Der har vi --- O; - tør
mine Læber og nævne det? --- Jeg skielver - jeg
daaner - Der har vi den nye fuldstrægede Smag.
Vil Forfattere af Riim løse Verses Oversettelser,
være Mestere - skal deres riimfrie Oversettelser være
Mester=Stykker - O! - Hvad Roes bør da ikke
betynge mig - mig - som her skriver originaler
Dog - Hvad-
Ærgierrighed er ey min


Feyl
Set min vriganal langt neden for Eders O¬
versettelse - Ja - set den, hvor J vil.
Men det veed jeg - Smagen bliver mig skyldig
Her vises den og dens Stræger i sin fulde Glands
O! skinnende - -- ey Væyrlys - Ney
O1
tindrende Stierner paa den Pøetiske Himmel! See
Døg - Ak: kan ingen see, uden Riimfrie=fødte?
lkrimede Smagende! - For jer nedlegger jeg et
nyt Foster - Nyt - En original=Prøve - Døm
den efter sit Værd - Her er Stræger nok - O! hvor
smukt, hvor høyt lade ikke de? - Kors! - Jeg fryg¬
ter for formegen Roes, som andre saa gierne vil have.
See! - Her - er
Kumfrie Ode
Til den nye riimfrie fuldstrægede Smag.
Os den fælleste Nat - Skummelste Mørkheder
Hidtil overvældet har - Nedsmukne vare vi -
Hvo vil opredde os? - O! Vankundigheds Dyb?
Hvad - øm vort Sted der blive skal
Det har Dumhed fortient - Uforstandigheds Løn
Den gemeeneste Smag befugtede Pennen før
Men - Du - Du nue Smag - Du lød Medynl
røre Dig
Dig - ja - Dig skal forydes Pris
Takkende Offere opløfter vi til Dig
Dig - Vises Dækkere - som indgyder Smag
J Vellugtigheds Kar - Hvo den indslutte kan?
Smag - Der aldrig sin Lige saae. - - -
Haarduakkede! - Ak - I Det Gamles Elskere!
Kan Nyehedens Kraft ey trænge i Hiernen ind?
Forstmmede! - O- see - dog - hvorfor gaber Jl
Vi - siger J: forstaaer det ey;
Vi offrede før paa Vusdommens Altere;
Forstaaeligheds Kraft gav Røgelserne Lugt;
Men - Dumhed røbede; - thi - hver lugtede det
Nu er aabnet en anden Vey
En fortryllende Kraft har den upeste Smag
Smag - ey som andre har - langt overstiger den
Andres. - Den kuleste Dal skal udhulke dens Lov:
Priis - raaber den hvelvede Skye¬
Den - den Vittigheds Gnist tindrer i Øynene
Vøres -som tillukte var før Morgenrødens Skiær
Den - giver blinde Syn - De Smagende faaer
Smag:
Dens Kraft lærer at smage ret:
Smage anderledes - end Hoben smaget har
Smage - ey af Malurt - bort - med gammel¬
dags Tøy
Honning=Saft drypper af den nyeskaarne Pen
Musernes Chor fører dens Haand. -


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adrese Contoiets Efterretninger No. 141. bellendtgiorte Taxt:
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Fyen 9 Mk. 8 s.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
Siælland 5 Mk.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No 42 og 43


Fruentimmer=Selskabet.
Barbeer-Enken.
Middel til Tændernes Conservation.
D¬
er findes aldrig flere Læger, end naar det kommer an
paa, at give Raad for Tænderne og Tandpine.
Mange og snart de fleste Raad og Midler, som gives og
tilraades, ere meere skadelige end gavnlige. Omendskiønt
de undertiden hos en og anden stiller Smerten, saa giøre
de dog en ond Virkning paa andre Maader. Nu er den
Tid kommen, at det Magnetiske Staal er i Udraab for
det beste Middel at curere Tandpine med. Det er meget
probat; men det kan intet giøre videre, end stille Pinen.
Desuden har ikke enhver det Magnetiske Staal. Men
følgende meget beqvemme Middel kan haves allevegne,
har hiulpet mange Mennesker, og i sær en Person, som
ikke allene i nogle Uger og Maaneder, men endog hele
halve Aar og længer af gangen var plaget med den for¬
skrekkeligste Tandpine, og giort ham den allerbetydeligste
Tieneste. Dette Middel staaer i de Tydske Memoires,
det Wienske Oplag 1 Th. S. 174. Men denne Bog
er ikkun i nogles Hænder, og altsaa vil man her til fleres
Tieneste an øre Afhandlingen derom:
Alle de Deele, som henhører til vort menneskelige
Legeme, ere saa nødvendige og nyttige, at vi ikke kan
undvære en eneste af dem uden stor Skade og Mangel.
Men naar man vilde giøre en Forskiel, og unde nogle
Dele et Fortrin, saa mantte Tænderne ufeylbarlig regnes
med iblant de nødvendigste Stykker. Hvor meget de gi¬
rer Munden og det hele Ansigt, kan man best slutte der¬
af, naar man forestiller sig, hvor ubehagelig en Mund
seer ud, hvor Tænderne fattes Dog er dette endnu ikke
at regne for noget, imod den fortreffelige Tieneste, som
Tænderne daglig beviser os, til at tygge Maden og for¬
berede den til des bedre Fordøyelse i Maven, og tillige
for at fyldestgiøre vor Smag, i det ved denne Tygning
og Knusning den beste Saft og den beste Essentz af Ma¬
den ligesom udpresses og henledes paa vor Tunge. Dog
alligevel drager vi saa liden Omsorg for at bevare disse vor
Munds Formure. Men vi fornemmer tilsidst sammes
Forliis med megen Pine og stor Besværlighed, da vi ofte
i de friske Dage og i Ungdommen selv ikke ret kan nyde
Maden. Fornemmelig maae man forundre sig over, at
vi skaaner vpore Tænder saa sidet, som at de vare af


Staal eller Jern. Derefter naar de og bliver givne tl
Priis for Chirurgis eller Oprrateurs, og overladte til
Deres Jndsigt, saa gaaer det mestendeels i dette Fald ud
paa vor og Tændernes gandske Ruin. Thi saasnart der
formedelst en huul Tand, eller af Flod og Forkølelse for¬
aarsages enten Hævelse eller Tandpine, saa er det beste
Middel, efter deres Mening, at trekke Tanden ud, og
paa engang at giøre Ende paa det Onde, hvorved de vel
fortiener Penge af enhver, men vi bliver derved berøvede
saadanne høyst nødvendige Dele af vort Legeme. Des¬
uden kan ogsaa en Tands Udtrekning, saavel efter For¬
nuften som Erfaring, ikke andet end være høyst farlig,
efterdi de paa begge Sider staaende Tænder har siden ikke
mere noget saa fast Hold og Tilstøtning oven til som for
hen, men af det daglige Brug kan let blive skieve og af¬
brekkes; saa at altsaa en Tands Forliis kan efterhaanden
foraarsage den Skade og Fortred, at man mister flere,
og vi endog derformedelst derefter ligesom forhen bliver
endnu i de øvrige Tænder underkastede Tandpine, Flod
og Skiørbug. Før ikke at være vidtløftig, vil man her
afbryde, og ikkun give det almindelige Væsen, eller me¬
get mere de Uvidende og Uerfarne den troehiertige og
velmeente Efterretning, hvorledes man kan forvare Tæn¬
derne fra Ungdom af indtil den høye Alderdom, og fuld¬
kommen curere dem ved forefaldende Mangeler og Pine,
uden nogen Tid at lade en Tand trekke ud. 1) Maae
man vide, at Tænderne hos et Menneske ere friskere, fa¬
stere og varigere, samt hvidere, eftersom Mennesket selv
er sundt til, og meer eller mindre er underkastet Skiør¬
bug, den bekiendte, for Tænderne, Gummerne og Tand¬
kiødet høystfarlige Sygdom. 2) Maae man daglig,
hver gang man har spiist, Morgen, Middag og Aften
rense og vaske Munden vel med reent Vand, og med
en Pennefier udtage hvad der kan have sat sig imellem dem
eller fast ved dem af Maden, derefter tørre dem sagte af
med et linnet Klæde eller Serviette, saavel inden til som
uden til, og ikke forglemme eller forsømme dette nogen
Dag, ey heller at betiene sig hertil af nogen Naal,
Sølv, Guld, Staal, Jern eller anden Instrumenter.
Den Mad, som bliver hængende ved Tænderne, raadner
og inficerer den i Tænderne befindtlige Marv og Kierne
saaledes, at Tanden tilsidst bliver huul, og giver en slem
Lugt fra sig, hvoraf endelig ogsaa Tandkiødet bliver an¬
grebet, Tænderne bliver løse, vakler, og maae ruineres.
J saa Fald maae man tage en Deel Rude, lat Ruta,


og to Dele Salvie, lat. Salvia, af begge Dele samlede
saa meget som en liden eller maadelig Haandfuld, slaae
en Potte Vand derpaa, og lad det koge ved sagte Jld.
Med dette Vand vasker man Munden eller Tænderne u¬
gentlig 2 eller 3 gange, og holder Vandet lunket paa
nogen Tid i Munden, dernest vasker Tænderne vel af med
Fingeren. Dette Vand maae settes hen paa et tørt og
varmt Sted, og lunkes hver gang man vil bruge det.
Det kan holde sig i 14 Dage og længer. Men hvo som
vil anvende mere, kan om Foraaret førend Urterne blom¬
strer, omtrent imellem Pintzedag og St. Hans Dag,
lade sig distillere et Vand af 2 Dele Salvie og en Deel
Rude, som giør samme Virkning, og kan conserveres
hele Aaret igiennem, men maae ikke settes paa noget
varmt Sted Denne Salvie saavelsom Rude er det aller¬
beste Hielpemiddel, som imod dette Onde findes i hele
Verden, og man tør ikke ved, at bruge noget andet,
da det tillige bevarer den hele Mund og Tandkiødet
fra Forraadnelse og Skiørbug, holder Tænderne friske
i Munden, og forekommer Flod og Tandpine. 3). Ad¬
vares enhver for alt skarpt, og for bidende og indæ¬
dende Ting, saasom Salt og Specerie, item for
alle Slags Tandpulvere og andre Ting, hvormed
man giør Tænderne rene, som ere giorte af Co¬
raller eller andre Jngredientzer, kan haves for got Kiøb,
og roeses saa meget af Tandlæger, saavelsom og for To
baks=Aske &c. thi alle disse Sager angriber Tænderne, giør
dem tynde eller svage, og møre, betager dem deres Glands
eller Glassur og Vernis. Det beste og mindstskadelige
Tandpulver allene, som man endelig kunde bruge, er af
brændt Brød, blandet med lidet Mastix, og vel sammen¬
nevet til et Pulver, men slet intet videre. Eller man kan
tage den tykke Caffee, som hver gang setter sig paa Bun
den i Caffee=Kopperne, og gnide Tænderne dermed, hvil¬
let renser dem, giør dem hvide og glindsende. Men for¬
nemmelig maae man tage sig i Agt for Tand Lægr
Operateurs og andre, som tilbyder deres Tieneste med
mange store Ord og Løvter, som med Jern=Jnstrumentet
afpudser de anløbne, sorte eller med Viinsteen bedekkede
Tænder, hvilket er meget skadeligt for Tænderne; thi
forbemeldte Tandpulver giør med Tiden selvsamme Virk¬
ning, og med mindre Skade og Fare. Og hvo, efteri
som forhen er meldt, altid holder sine Tænder rene, bri¬
ger aldeles ikke at anvende saadanne Midler. Tandlæ
gernes hele Kunst bestaaer derudi, at giøre vore Tænder
slettere, eller og at berøve os dem Men det er mere
overeensstemmende med Naturen og bedre, at curere
samme med deres Bevarelse. 4) Men ligesom ingen
Deel af vort Legeme kan blive bestandig frisk og i Vel
stand, men af Naturen er tilbøyelig til Undergang, og
flides ved Tiden og det daglige Brug, ligesom og Tæn¬
derne og alle Lemmer findes dygtigere og fuldkomnere
hos et Menneske end et andet: saa fornemmer og Tæn¬
derne saadan Forgængelighed allermest, efterdi de daglig
har deres svære Arbryde at forrette, og bliver ogsaa af
nogle brugte og holdte saa slet, at deres Ruin maae ikke
kømme os fremmet for, om de tndog vare af Staal ller


Jern. Men alt det uagtet, giør man dog meget ilde,
om man lader udtrekke en Tand, hvad heller den er løs
eller vaklende, eller og huul, efterdi man aldrig mere kan
erstatte saadan Skade, og da det tillige skader de ved
begge Sider staaende. Saadan en Tand kan endda være
tienlig i mange Aar og holdes ved lige, naar man ikkun
holder den reen og smuk. De løse og vaklende Tænder
kan og meget pel settes fast igien, ikke allene engang,
men endog oftere, saa at de kan blive dygtige til fuld¬
kommen at forrette deres Tieneste.
Der er allerede i Begyndelsen viist, hvoraf Tænder¬
nes Forraadnelse kommer. Naar altsaa en Tand er ble¬
ven huul eller har faaet Skade, eller man har befundet sig
ude i Blæst, kold eller fugtig Luft, eller ondt Veyr om
Aftenen, eller Maden og Drikken har været enten alt for
koldt eller alt for varmt, eller man af Naturen er til¬
bøyelig til Skiørbug: saa kan Luften trekke ind i den hule
Tand, og foraarsage Pine, ja vel og Hævelse i Tand¬
kiødet eller Flod, hvilket Flod ofte indtager hele Kindbak¬
ken, eller om det er foran, trekker sig op under Øynene
og langs med Næsen. Herfor er det beste og et gandske
fikkert Middel, at man strax, naar man fornemmer det,
koger noget af forbemeldte Salvie og Rude=Vand, og ta¬
ger neget af samme ofte og mange gange efter hinanden
varmt i Munden, og holder det ved den Side, hvor Hæ¬
velsen er eller Pinen fornemmes, og beholder det i Mun¬
den, saa længe det er varmt, men siden spytter det ud,
hvilken udtrekker alt Sliim og Hævelsen; men det maae
ofte igientages og fortsettes, thi ellers kan det ikke giøre
nogen Virkning. Man kan og flittig med Haanden eller
Fingeren men sagte trykke paa det Sted, hvor Smerten
eller Hævelsen er fra oven til ned ad, og stryge udvendig,
samt med Tungen paa Tanden, hvor det smertende Sted
er, for derved at trekke Slimen til sig, og udspytte den.
Dette hielper ufeylbarligt, hvorpaa man fikkert kan for¬
lade sig. Virkningen viser sig strax den første Dag; men
man maae dog ikke holde op dermed, men blive ved at
bruge det, indtil alting er af Grunden cureret, og er
blevet fuldkommen bedre, hvortil udfordres en Tid af
nogle Dage. Pinen pleyer ellers gemeenlig den første
Dag at oxhøre, og man behøver hverken at bruge nogen
Doctor eller Chirurgus. Men om Natten maae man,
for at rogte Kindbakken fra al Luft og Forkølelse, binde
et vart Klæde eller Serpiette deromkring. 5) Saa ofte
en huul eller og frisk Taad bliver løs eller vaklende, og
giør Tygningen besværlig, saa det lader ligesom at den
Tand var længer end de andre, fornemmelig naar den er
hnul, og er en af Kindtænderne, da har enten noget
Vand, Sliim eller Fugtighed sat sig indvendig ved Tan¬
dens Rødder, som kan foraarsage Tandens Forliis med
megen Pine, da mange ere færdige strax at raade til, at
lade Tanden trekke ned. Men i Stedet for dette betyde¬
lige Forliis, maae man tage denne Tand fat med Fin¬
geren eller Tommen, hvad enten den er oven til eller ne¬
den til i Munden, og trykke den fast og sterkt ind i Tand¬
kiødet igien, og derhos stedse bruge det varme Salvie og
Rude=Vand, som forhen er meldt, og blive flittig og saa


længe ved med Jndtrykningen og dette Vands Brug, ind¬
til Tanden er bleven gandske fast igien, og al Hævelse og
Pine har ophørt. Herhos er at merke, at man underki¬
den med en Lands Indtrykning maad vedblive i to, tre,
eller fire Uger. Tanden bliver ufeylbarlig fast ig en, und¬
tagen at det hos nogle skeer før hos andre senere; og saa
ofte man trykker en Tand ind, saa maae man ikke tage
Fingeren eller Tommen strax af igien, men vel et Qvar¬
ters Tid ho de fast og lige paa Tanden, paa det at den
kan blive siddende i sit rette forrige Sted, hvilken liden
Umag ingen maae lade sig fortryde, for at beholde saa
fornødent et Stykke i Munden. Det tiener og til Efter¬
retning; at i Hævelse eller virkelig Tandpine, hule eller
løse Tænder, maae man ikke bruge det distullerede Salvie¬
og Rude=Vand, men dertil er det, som er kogt af Ur¬
terue, langt bedre, og maae hver gang, at man vil bruge
det, lunkes eller varmes paa Jlden, og det maae ikke
koges i Kobber=Kar, men udi Leerkar. Man maae heller
ikke forglemme for og efter Jndtrykningen, at suge Van¬
det eller Slimen og Fugtigheden med Tungen fra Tæn¬
derne, og trekke samme til sig, for at spytte det ud, og
at giøre dette saa ofte, indtil Tanden er bleven gandske
fast, hvilket og giør meget til Helbredelsen. Naar Hæ
velsen eller den ønde Tand er open til, kan man fare over med
Haanden oven for Kindbakken eller ved Siden af Næsen
fra oven til ned ad, og stryge med Haanden, og lige¬
som udtrykke Fugtigheden og trekke den til sig; men er
Tanden neden til, saa maae man stryge op ad. Mange
lader udfylde deres hule Tænder med Blve eller Vox,
men hverken er det raadeligt, eller har nogen Bestandig¬
hed, og det er langt bedre, ikke at lade røre ved Tæn¬
derne med nogle Instrumenter. Det er noksom bekiendt
for Medicis og Chirurgis, at Rude og Salpie er det
herligste Middel for Tænderne i alle Tilfælde, og desto
mere maae man forundre sig over, at man foretrelker


andre langt slettere Midler for samme. Tulsidst maae
heller ikke forbiegaaes, ae naar smaa Børn i Begyndel¬
sen skal have Tænder, saa finder de gemeenlig stor Pine,
ja ere endog underkastede Epilepsie. Man kan og meget
vel kiende det Sted i Munden, hvor Tanden vil frem,
efterdi det er rødt, tykt og inflammeret. Det er da me¬
get got, at bestryge dette Sted med Rude=Balsam, samt
med noget af forbemeldte varme Rude= og Salvie=Vand,
som lindrer Pinen og Hidsigheden, og tillige aabner
Tandkiødet, at Tanden des lettere kan komme frem Men
dersom Barnet er saa gammelt, at det har Forstand og
er beqvemt til at holde varmt Vand i Munden og spytte
det ud igien, saa skede denne Cuur desiv lykkeligere og
lettere.
Huusholdersken.
Middel til at hindre, at Lamper ikke skal dampe i
et Værelse.
V¬
ed dette Middel, som er befundet probat, at for¬
hindre, at Lamperne, som man betiener sig af i et Væ¬
relse, ikke skal dampe saa meget, har man og derhos til¬
lige den Nytte, at man kan komme nok engang saa
længe ud, som sædvanlig, med en vis Portion Olie.
Middelet er dette:
Man lader i en Pægel eller halv Pægel Vand smelte
saa meget Salt, som derudi vil lade sig smelte. Herudi
dypper man Vægerne og lader dem siden tørres, for at
betiene sig af dem, som man ellers pleyer. Af dette Salt¬
Vand slaaer man i en Flaske, og kommer ligesaa meget
Olie dertil, hvilket man da skulper vel om iblant hinan¬
den. Af denne Masse betiener man sig i Lamperne tillige¬
med de præparerede Væger. Man da spører lidet eller
næsten slet ingen Damp, og paa Olien sparer man mer¬
kelig.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Korem og dendar, en Tartarisk Fortælling
om Krigs=Tapperhed.
C¬
orduba, Konge af Teran i det store Tartarie, var en
af de mægtigste Fyrster i hans Tid. Han regierede
længe, og blev elsket og æret af hans Undersaatter, som
han søgte paa alle Maader at giøre lykkelige. Han vilde
udbrede sin Kierlighed for dem, indtil paa hin Side af
Graven, og da han saae sit Endeligt at nærme sig, tænkte
han paa, at bestemme en Efterfølger, hvis Fortienester
kunde giøre hans Forliis taalelig. - Han havde ikkun
een Datter, som heed Almanzaris; Løvene i Tyrkiet æske¬
de, at han skulde sette Kronen paa den, som blev givet
Printzessens Haand, naar han ikkun var af Tamerlans
Slægt. Han kunde altsaa ey udvælge nogen Gemahl for
sin Datter, uden tillige at udvælge en Efterfølger for sig selv.
Denne Sædvane, som var enhver bekiendt, trakte
mange Beylere hen til Printzessen. Akebar, Kongen af


Balka, og Mameluk, Carismischer Sultan, vare de an¬
seligste deriblant: Begge troede, at Corduba skulde give
sin Datter til den, som viste sig sterkest, og lavede sig til,
med bevæbuet Haand at forsvare deres Fordringer paa
Almanzaris Den gamle Konge blev uvillig over, at de
vilde foreskrive ham noget. Tillige satte disse Fyrsters¬
heftige Forhold ham i Bekymring for sit Folks Rolighed,
om det skulde komme under deres Herredømme. Han be¬
sluttede altsaa, at giøre alt hvad han kunde, for at af¬
vende denne Ulykke, og Krigen blev standset. Da han
engang havde fattet sin Beslutning, kaldte han Rigets
Stænder tilsammen, for at bekiendtgiøre dem sine Hen¬
sigter.
Der var den Gang to unge Brødre ved det Terani¬
ske Hof, som heed Korem og Hendar. De nedstammede
fra Tamerlan, og havde, foruden deres anseelige Fødsel, per¬
sonlige Fortienester, hvorved de bleve værdige til den be¬
tydeligste Lykke. De vare begge forelskede i Almanzaris;


men da ikkun deres Fødsel og Fortienester talede for dem,
saa havde de altid i Stilhed holdt deres Kierlighed skiult.
Kongen havde imidlertid dog merket, hvad der gik for sig
i deres Hierter, og deres saa varsomme Opførsel havde
fordøbblet den Agt, som han havde for dem; han lagde
og samme snart for Dagen.
Alle de Støre i Riget havde indfundet sig i Hoved¬
saden efter Kongens befaling; han forsamlede dem
tillige med hans Folks Deputerede i hans Pallads, og
talede saaledes til dem: "Jeg har ikke levet saa meget
længe, mine kiere Undersaatter, efterdi jeg har anvendt
alle mine Dage til Eders Fordeel, og har iagttaget
enhver Leylighed, til at giøre eder lykkelige Nu seer
jeg meget vel, at jeg er ved Enden af min Løbebane;
"min Svaghed erindrer mig, at jeg snart maae frem¬
stilles for den Allerhøyestes Domsloel. Men værer
trøstige, J Teraniter, jeg vil indtil min sidste Aande¬
dræt være Eders Fader og Eders Konge. Min Død
bereder Eder Uheld; at forebygge samme skal være For¬
"retningen i de faa Dage, som jeg endnu har at leve udi.
Kongen blev ved disse Ord afbrudt formedelst For¬
samlingens Sukke og Taarer. Smerten var tillige malet
i enhvers Ansigt. En dyb Tavshed fulgte paa den almin¬
delige Hulken. Corduba skienkende sit Folks Venskab nogle
ømme Taare, takkede de Deputerede for deres Tilbøye¬
lighed og blev ved at tale.
Akebar og Mameluk ville herske over eder. For¬
"medelst deres Vaaben og Magt ville de erholde min Krone
"og min Datter, men de har ingen Ret til nogen af De¬
"lene. Jeg er Fader, J Teraniter, jeg veed, hvad for
en Gemahl der skikker sig for min Datter. Jeg er Konge,
jeg veed, hvilken Fyrste der er værdig til at herske over
eder. Akebar og Mameluk ere ikke værdige til mit Val;
"dette maae J troe af eders Fader og eders Konge. De
"maae være saa mægtige som de vil; det er dog altid
"bedre, at have dem til Fiender, end til Regentere
Værdige Efterkommer af den store Timur, tappre Korem!
og du, uforfærdede Zendar! kommer beskytter Terani¬
terne for Undertrykkelse og Tyrannie; til eder vil jeg
"overlade denne Omsorg. Deler mit Riges Magt
v imellem eder, drager ud imod mine Fiender i Feldten,
7 og vider, at min Datter og min Krone er ikkun bestemt
"for en Helt. Jeg tilsiger og lover eder dette paa det
" helligste. Hvo af eder begge der meest har fortient dette
"Navn, den skal ved Slutningen af Krigen blive erklæ¬
ret for Teraniternes Konge og Amanzaris Gemahl.
Efter denne Tale lod Corduba de Deputerede gaae
fra sig, som vare overmaade vel tilfreds med hans Be¬
slutning. Han skikkede derpaa befaling ud over sit hele
Rige, hvorved han giørde bekiendt, at Korem og Zendar
havde nu hans hele Anseelse, og at man skulde adlyde
dem.
Zendar stræbede med den største Nidkierhed at for¬
flerke Krigshæren, hvorover han var sat, og som skulde
stride imod Mameluk. Han vandt Soldaterne ved God¬
dædighed, opmuntrede Officiererne ved Ærestegn og Løf¬
ter, gjorde alle fornødne Apstalter og drog i Marken, saa


snart Aarets Tid tillod det.- Han begyndte sit Feldt¬
tog dermed, at han forsikrede sig Stæderne og Fæstnin¬
gerne i en liden Stat, som laae imellem Kongerigerne
Teran og Carism; thi han befrygtede, at Mameluk
skulde bringe dem paa sin Side formedelst Løfter og Trusler.
Han indlagde allevegne Besetninger; og da han intet mere
havde at befrygte af denne lille Stat, saa hastede han
ligesom en stridig Strøm, at komme ind i Kongeriget
Carism.
Mameluk, som kiendte Cordubas fredelige Tænke¬
maade, faldt i Forundring over Zendars Krigs=Lykke.
Han havde endnu ikke engang samlet sin Armee, da Zendar
havde allerede bemægtiget sig Landet, og havde tvunget
mange betydelige Pladse til at aabne Portene for ham.
Han vilde ogsaa allerede indtage Hovedstaden, da Sulta¬
nen kom anrykkendes i Spidsen for en langt talrigere
Krigshær, for at standse hans Erobringers hastige Frem¬
gang. De attaquerede hinanden negle Gange, men Zen¬
dar beholdt stedse Overhaand. Mameluk blev gandske
modløs over denne Zendars Lykke og hans Stæders For¬
liis. Han frygtede for et fuldkomment Nederlag, om
det skulde komme til en Hoved=Trefning. J denne Be¬
kymring besluttede han at giøre Freds=Forslag. De for¬
nemste Betingelser bestode derudi, at han vilde afstaae fra
hans Prætensioner paa Princesse Almanzaris, slutte et
Forbund med hendes tilkommende Gemahl, og betale ham
aarlig Skat.
Disse Betingelser, som vare meget haarde for Ma¬
meluk, syntes Zendar cudnu at være for lemfældige¬
Han afslog dem med en vis Stolthed, og sagde, at Ma¬
meluk afstod intet, naar han frasagde sig et Gode, som
han ikke kunde faae, og erklærede sig for en Vasal, da
han var bleven en Undersaat. Denne Haardhed gav
Sultanen alt sit Mod igien, og hans Fortvivlelse gav
ham et Slags Skin af Haab. Det kom til Trefning
uden for Carism; Slaget blev blodigt, og varede hele
Dagen igiennem. Der var nu, som man seer, ingen
Hielp tilovers for Sultanen, uden at vinde Seyer, og
han giorde ret Mirakler ihenseende til Tapperheden.
Seyeren syntes en Tiblang at helde til hans Side; men
Zendar, som allevegne var Fødtherre og Soldat tillige,
og lod sin Krigshær stedse paa nye rykke frem, forsikkrede
sig endelig Fordelen. Mameluk blev nødt til at forlade
Valpladsen; han retirerede ind i Forstaden, med det
Førsæt, at begrave sig under dens Ruiner, ifald Zendar
skulde atter paastaae saa haarde Betingelser, som de første
vare. Han sendte Gesandter til ham. Zendar var ube¬
vægelig ved deres Forlangende; han lod sui Armee udhvile
nogle Dage, og indsluttede derefter Staden. Sultanen
sluttede af hans Tilrustniuger, at han formelig vilde be¬
leyre den, og denne Vildfarelse befordrede gandske hans
Undergang. Zendar angreb Staden en Nat, da det var
mørkt, erobrede den, og besteg Murene. Dette uformo¬
dentlige Overfald foraarsagede en almindelig Bestyrtelse.
Forgieves søgte den ulykkelige Mameluk, at opmuntre
sine Soldater. Men forskrekkede over Seyervinderens
Røst, hørte de ikke møre hans og giorde meget snag


Modstand. Sultanen styrtede sig midt ind i Tummelen;
han meente her at finde en uforsonlig Fiende; han saae
ham endelig, da han havde stiget op paa Volden, og da
han vilde heller selv døe, eller dræve Fenvar, end salde
uhævnet i hans Hænder, saa foreslog han ham en Tvekamp.
Men hans onde Skjebne forfulgte ham allevegne; Zendar
tog imod Udfordringen, og lagde ham ned.
Rygtet om Sultanens Død udbredede sig strax over
hele Staden. Carismiterne nedlagde strax deres Vaaben
og bade om Qvarteer. Zendar maatte giøre sig al Umage,
for at hemme Soldaternes Grumhed, og standse et almin¬
deligt Blodbad.
Da Corduda fik Efterretning om hans Lykke, erklæ¬
nede han ham til Carismisk Sultan, og denne Stads
Jndvaanere bleve tvungne til, at erkiende ham derfor, og
at aflegge Troskabs Eed til ham. Den øvrige Deel af
Kongeriget undertvang han sig ligesaa hastig som han mar¬
scherede derigiennem. Nu kom han tilbage til Teran som
en Seyerherre, for at nedlegge den skiønneste Krone i
Tartariet for Almanzaris Fødder.
Jmidlertid at Rygtet udbasunede Zendars Bedrifter i
Teran, vidste Teraniterne neppe, at Korem var i Spid¬
sen for en Armee. Han brugte ingen aabenbare Bold
og Magt i de smaa Stater, som laae imellem Balka og
Teran Han sagde, at de vare frie, og begge Magter
kunde ikke forlange andet, end Upartiskhed af dem i en
Krig, som aldeles ikke angik dem. Herved søgte han at
vinde dem, og for endnu mere at forsikkre dem om hans
Oprigtighed, havde han tilbudet dem Gisseler og taget
nogle af dem. Han havde og i Kongerigets Provintzer
udstædet Manisester, hvori han tilkiendegav Aarsagerne
til Krigen, og gav Akebar Skyld for alle de Ulykker, som
denne Krig kunde drage efter sig.
Da han paa denne Maade havde forsikkret sig de
nentrale Stæder, og havde bragt Høyagtelse og Retten
paa sin Side, saa førte han 30000 Teraniter i Feldten
til at slaaes. Den Redelighed, hvormed han betalte alt,
hvad man førte til hans Krigshær, forsynede hans Leyer
med alle Slags Levnetsmidler, og Bønderne kom med
Tilførsel fra alle Kanter. J Førstningen skatterede de sig
lykkelige, at de uden mindste Fare kunde berige sig; og
siden giorde Kierlighed og Tatnemmelighed dem Feldt¬
herren hengivne.
Denne Forsigtighed skaffede Akebar Tid nok til at
samle sine Folk; men den giorde paa samme Tid hans
Bevægelser unyttige. Han kom paa Grændserne med en
Armee af 100000 Mand, forsikkret om, at overvinde
Korem. Men han skulde ikke have smigret sig med det
Haab, om han havde kiendt sin Fiende. Korems Sag
var, at beslytte Teraniterne for Undertrykkelse og Tyran¬
nie; han ansaae deres Liv som en ham anbetroet Skat,
og deelte sin Armee i adskillige smaae Hobe. Han gav
meget opmerksom Agt paa Akebar, og lod ham ingen
Roe have. Han besatte stedse saadanne Poster, ved hvilke
det stod i hans Magt, enten at tage imod eller afslaae en
Trefning. Hans Officierer havde derhos befaling, at
holde sig fra Skiermytseler, i sær saadanne, som kunde


foranledige en Hovedtrefning. Ved denne kloge Opfør¬
sel naaede han fit Øyemed, at udmatte og svekke hans
Fiendes talrige Krigshær, hvis Soldater ikke kunde komme
af Stebel, uden at falde i Teraniternes Hænder. Da
Akehar ingen flere Levnetsmidler havde, og intet kunde
faae i de nærmeste Egne, saa besluttede han, for at redde
sig, at spille Krigen ind i Kongeriget Teran. Han maatte
først igiennem de frie Stater; men her kunde han ikke
længe blive, og heller ikke komme videre. Da han ey
vilde betale de Levnetsmidler, som han behøvede, saa kom
hans Armee snart i den yderste Mangel.
Korem, som forud havde sørget for alting, skikkede
befaling til Mandskabet, som han havde ladet blive paa
Grændserne, at de skulde sette sig imod Fiendens Foreta¬
gender. De Landskaber af Balka, som Akebar ikke holdte
mere besatte, stode nu aabne og uden Besætning. Korem
lod ved en Deel af hans Rytterie inddrive Contributioner
i samme, og fulgte selv med den øvrige Hær efter den
fiendtlige Armees Bagtropper, for hvilke han snart afskaer
Levnetsmidlerne, og snart borttog deres streifende Partier.
Da Bønderne saae, at Akebars Soldater omgikkes
haardt med dem, satte de sig til Modstand og førte en
Slags Krig mod dem, som var farligere og grusommere,
end alle rette Fiendtligheder havde været. Der kom
Sygdom i Akebars Krigshær, han kunde ingen Under¬
støttelse faae fra sine Lande, og Korem bragte ham i den
yderste Knibe, da han tilsperrede alle de Veye, hvorigien¬
nem han kunde komme tilbage til sine Stater.
Der var nu intet andet tilovers for ham, end at
bede om Fred; og Conditionerne overlod han til Korem.
Han havde soresat sig, at vove alle Ting, om de skulde
blive for haarde, og han blev høyligen forundret over
deres Lemfældighed, eller rettere at sige, over Korems
Høymodighed. Dette var Korems Svar: "Kongerne
maae ikkun føre Krig i den Hensigt, for at erholde
Fred igien, og for at giøre den Fred, som de flutter,
fastere, end den var, som de brøde. Lov mig, Akebar,
at du trolig vil holde Forbund og Fred med Corduba
og med hans Efterkommere. Opret og erstat den Skade,
som Krigen har tilføyet de frie Stater og Teranivterne.
Det er de Conditioner, som jeg vil foreskrive dig. Staaer
de dig an, saa vil jeg ønske, at Gud vil forlænge dit
Regimente, giøre dine Dage rolige og lykkelige; og saa skal
alt det som er forefaldet, være begravet i Forglemmelse.
Akebar forundrede sig over Seyerherrens Moderation.
Han svor, troligen at holde Forbundet, og til Beviis,
paa hans Oprigtighed, gav han Gifseler af sig selv. Han
marscherede derpaa bort med sin Hær, reyste tilbage til
sin Residentz, og roeste allevegne Korems Høymodighed og
hans Jndsigt i Krigs-Kunsten.
Korem førte sin Armee tilbage, og kom til Teran, for¬
at giøre Regnskab for sit Feldttog. Alt Folket var tvivl¬
raadigt ihenseende til Cordubas Val. Denne Konge
sammenkaldede sine Stater, lod Gesandterne fra Carism
komme, og talede Forsamlingen til paa følgende Maade;
Uforfærdede Zendar, du har ved din Tapperhed
crobret mig et Kongerige; men de nye Undærsanter,


2 som du har skaffet mig, ere hemmelige Fiender, som
blandet ind imellem mine Børn. Jeg vil ikke an age
e dem derfor, efterdi jeg befrygter, at bringe Tvedragt
ind i min Familie. Carismiterne maae have en Konge,
hvis Kierlighed ikke er deelt imellem dem og et andet
Folk. Gak, tappre Zendar, og vær du deres Konge.
De store Virkninger af dit Heltemod har giort dig
frygtbar i dette store Rige, men betænk, at der findes
endda andre berømmelige Egenskaber, foruden en Seyer¬
v vinders Egenskaber, og at du maae oprette og erstatte
"Carismiterne al den Ulykle, som du har foraarsaget
dem. Skal de med et roligt Syn see dig paa Thronen,
saa viis dig imod dem som deres Fader, og lad dem
7 over den Haand, som overøser dem med Velgierninger,
glemme den Haand, som har slaget dem.
Men du, høymødige Korem, du som veed, hvor¬
7 ledes man skal overvinde Teraniternes Fiender, og som
giør dig al Umag, for at skaffe dem Venner; du, om
erfaren i Krigs=Kunsten, elsker dog Fred, og giver
Menneskepennens Handlinger Fortrin for de glimrende
"Bedrifter, du skal være min Datters Gemahl: Tag
"imod mit Scexter og hendes Haand. Mit Folk, regieret
af en saa tapper og ædelmodig Fyrste, skal intet have at
"befrygte sig for sine Fiender uden for, og intet af dets
Regtut inden for. Vær du Folkets Fader og min
Søn. Du er en Heldt; Zendar kan blive en.
Den Søefarende.
Om Sældhund=Fangsten.
S¬
ældhud=Fangst, eller egentligen Sældhuud=Slagen,
skeer saaledes i Grønland: Man bruger mindre
og lettere Skibe dertil; de gaae før ud, og komme sna¬
rere hiem. Sældhundene vorde ihielslagne med Prygle
paa Jisen, naar de ligge at sove Derpaa flaaer man
Skindene af dem; og salter dem need, at de ikke for¬
derves; men Spekket bringes hiem i Qvart=Dele, og
vorder paa samme Maade afkogt som Spekket af Huden.
Skindene af Sælen, sælges gemeenligen Stykkeviis, de
ere store og smaae iblandt hinanden, ligesom de falde.
Men naar de ere tørrede; saa sælger man dem efter de¬
res Fiinhed sorteerte i smaae, middelmaadige og store
til adskillige Priser. De første kaldes Klaphuer (paa
Tydsk Klap Mutzen). De Skibe som bruges til Sæld¬
hunde=Fangsten kunne beqvemmeligen om Høften giøre en
Mellem=Reyse.
Borgeren i Kiøbstæden paa Landet.
Maade, at curere Hornqvæget, naar Vind eller
raaddet Vand har sat sig i Under=Livet.
D¬
et skeer ikke sielden, at der samles raaddet Vand og
setter sig Vinde i Underlivet imellem Huden og
Tarmene hos Hornqvæget, hvoraf disse Kreature tilsidst
bliver syge og døer. De hovner sterkt op, og kan til
Glutning ikke staae meere paa Benene. Jeg har nylig
seet saadant et Exempel hos en af mine Naboer, som
havde en ung Tyr, der befandtes i disse Omstændigheder,
og som sikkert havde døet deraf, om man ikke i Tide
havde kommet den til Hielp. Følgende Operation, som


jeg foretog med dette Dyr, gjorde saa god Virkning, at
det fuldkømmen kom sig igien.
Jeg tog en meget spids Pennekniv, og stak samme
ind i den syge Tyrs Bug indtil Skaftet, paa det Sted,
hvor Hævelsen var sterkest. Udaf den giorte Aabning gik
noget lidet rødagtigt Vand og en Mængde Vind, som
foraarsagede en meget stor Stank. Kreaturet syntes da
vel at blive lidet bedre og muntrere derefter, men det
var dog langt fra endnu ikke gandske befriet fra dets
Onde. Saaret sluttede sig til igien, og der gik fremde¬
lev ikke meere nogen Vind derudaf. Jeg igientog altsaa
den forrige Operation, og med Pennekniven giorde endnu
adskillige Aabninger i Bugen, indtil jeg meente, at al
den Vind, som havde sat sig der, var tilligemed det raade
ne Vand kommet ud Jeg lod derpaa biebringe Kreatu¬
ret et Klysteer, og bevirkede derved, at det blev fuld¬
kommen friskt igien. Jeg har ved denne Leylighed goort
nogle Anmerkninger, som grunder sig paa egne Erfarin¬
ger, og som man altid i lige Tilfælde skal finde sikkre.
Man har i mindste Maade ingen Aarsag at be¬
frygte, at man skal beskadige Jndvoldene ved saadan en
Operation; thi da Vinden og det raadne Vand har fit
Sæde imellem dem og Huden, saa er der Rum nok der¬
til, og desuden er Bladet af en Pennekniv heller ikke al¬
mindelig saa langt, at det kan naae til Jndvoldene, i
sær i dette Tilfælde, hvor der findes en Hævelse. Og
dersom en Tarm ogsaa virkelig ved saadant et Stik skulde
blive saaret, saa er dette Saar dog ikke dødeligt, efterdi
man har Exempler nok paa, at Mennesker og Qvæg paa
denne Maade ere blevne saarede, uden at de har døet
der af. Desuden om der endog var Fare ved, saa kan
man dog intet tabe, efterdi Kreaturet alligevel maae døe,
naar man ikke paa denne Maade kommer det til Hielp.
J saadant et Tilfælde er det da altsaa altid bedre at bruge,
et uvist Middel, heller end at see sit Qvæg opofret til
den visse Død.
Man maae videre aldrig hefte eller sammensye det
gjorte Saar igien, paa hvilket Sted af Underlivet det
end er; thi da de Muskuløse Deele paa dette Sted ere i
en bestandig Bevægelse, saa hielper det dog intet. Saa¬
ret groer sammen igien af sig selv, og man skulde ved
Heftningen ikkun foraarsage det stakkels Kreatur en ufor¬
nøden Pine.
Efterat Operationen er skeet, maae man biebringe
Kreaturet et Klysteer saa varmt som mueligt er, hvor¬
ved Jndvoldene ikke allene renses, men endog styrkes.
Hestene saavelsom Hornqvæget pleyer undertiden at
blive forfangne, i sær naar de drives sterkt imod Vin¬
den. De hovner da ligeledes sterkt op, og ere ikke i
Stand til at bevæge sig videre. Men det er ikke den
Sygdøm, hvorom her handles. Landmænd og næsten
alle Huusverter har herimod adskillige gode Midler, som
ere noksom bekiendte, saa at de ey behøver her at an¬
føres.


Den gamle egensindige Ung=Karl.
Et rart Exempel.
H¬
erren af M* er af en meget gammel og riig Adel,
og ingen veed mindre at giøre rede for sine Ahner,
end han selv. Man behøver ikke at være af Adel, naar
man kun er et retskaffent Menneske, om man vil være
værdig til hans Høyagtelse og Venskab. Hofmesteren til
hans Børn nyder, foruden en anseelig Løn, en Aarlig
Douceur, fordi han allerede har opdraget den ældste af
de tre unge Herrer af N. ikke alene til et fornuftigt Men¬
neske, men og til en god og retskaffen Chrisien. Hans
Betientere anseer han, som Skabninger, der haver samme
Fader og Skaber, som han. Hans Underdanere elsker
ham, som deres Fader. Man har aldrig seet ham beskien¬
ket. Han kiender den sande Ære. En Officier udfor¬
drede ham engang til en Duell i Krigens Tid en Aften¬
stund førend Slaget skulde holdes om Morgenen. Han
svarede ham koldsindig: Han vilde see i Morgen tilig,
om han havde Hiertet paa det rette Sted. Man an¬
greb Fienden. Udfordreren blev fangen, og Herren af
1 hans Tapperhed alene befriede ham igien af hans
Fængsel. Hetren af N. er en stor Fiende af alle Barm¬
hiertige Fruentimre.
Jomfruens Fætter.
Slutningen af Cupidos Skrivelse.
Torsdagen den 5te Nov
O¬
m Morgenen Klokken 8! Slet kom der Jld
løs i en Skorsteen i en af Smaa=Gader¬
ne, saa at alle Vinduerne i Gaden inden nogle
Øyeblik vare fulde af Morgen=Kioler og Contoucher,
og hele Gaden vrimlede af Dagdrivere. En af disse fik af
en Hendelse just Øye paa et Nat=Sæt i et af Vinduerne.
Paa hendes høyre Side stod en Pønche=Bolle og paa den
Venstre nogle Flas, hvoraf han ikke urigtig tænkte, der at
kunde faae en liden Morgen=For riskning Han gik der ind, og
var saa lykkelig, at denne Skiønhed selv skienkede ham en
Dosis, hvilken han foruden sine rede Penge, betalede med
sit Hierte (thi Mama kan aldrig troe, med hvillen Ange¬
nemhed og yndig Mine denne Dosis blev skienket og frem
bragi) Hun kunde vel i Førstningen ey strax give sit Sam
tykke til hans Forslag om et virkeligt Ægteskab, eftersom
hun, efter hendes Sigelse, havde i nogle Aar været for¬
lovet med en, som et paa de lange Reyser; men da hun
eftertænkte, at en Fugl i Haanden er bedre end ti i Sko¬
ven, bleve de ved den tredie Dosis forenede. Bryllupet
er berammet, og de har foresat sig, at sette sig ned og
nære sig ærlig og redelig af Skiænk=Haandværk; thi hun
er ret oplagt til den Profession, og kan neppe fattes Gie¬
sler, saasom han ved sit Dagdriver=Embede har giørt sig


et vidtløftigt Bekiendtskab, og mange forbunden, som uu
maa giøre Vederlag.
2. Om Eftermiddagen skiød jeg en nyesleben Piil i
den lærde Hr. Bizard, saa han blev hæftig forliebt i
Jomfrue Giftesyg. Han er den klogeste paa hele Ver¬
deus Klode i sin egen Jndbildning, og derfor i alting føl¬
ger sit eget Hoved. Han havde ellers til dette sit Foreta¬
gende adskillige vigtige og Philosophiske Aarsager; thi først
er den gode Jomfrue af et Rygte, som - - - For det
andet, er hendes Familie --- For det tredie, eyer hun
--- For det fierde, er hendes Skiønhed --- For det
femte, har hun en Forstand, som --- Og endelig for
det siette, forstaaer hun den Kunst, at behage alle dem,
som har den Lykke, at komme i nøye Bekiendtskab med
Hende, saa man ikke længere kan forundre sig over, at hans
Philosophiske Forsigtighed ikke kunde holde Stand imod
saa mange Fortienester, som han her i en Person fandt
samlede. Han er ellers kommet nylig udenlands fra med
en lille ung Herre, og hun har adskillige fornemme Vel¬
yndere, saa de begge men forenede Kræfter kan giøre hin¬
andens Lykke.
3. Om Aftenen gav jeg en gammel Pebersvend et
Hiert=Skud, og fornøyede mig saa meget mere derover,
som jeg saa ofte har skudt efter ham forgieves. Det var
den gamle Hr Gruntenborg, som for 20 Aar siden for¬
soer at ville gifte sig Jeg havde ikke saasnart saaret ham,
førend han fik Gifte Griller i Hovedet, tællede paa sine
Knapper, og da der just var 16 Knapper i Hans Kiol,
gik han ind i det 16de Huus fra hans Hiem, og friede
til Kammer=Pigen paa Stedet. Han gav hende 12 Ti¬
mer til at betænke sig udi, og inden den Tid var forløbet,
blev alting klappet og klart, saa de med allerførste holder
Bryllup. Hans Kiereste skal ellers forstaae den Kunst,
at giøre skaldede Pander frugtbare; og da han næsten er
skaldet overalt, undtagen i Nakken, er det ham til en sloer
Fordeel, at han faaer saadan en Kone, som kan sette ham
graa Haar i Hovedet.
Fredagen den 6te Nov.
1. En Skræder Svend blev omMorgenen forløvet med
sin afdøde Mesters Enke. Ved dette Snit fik han Haand¬
værk, Kone og Værksted paa engang og i en Haand=Ven¬
ding. Jeg har ikke i hele Byen kundet udfinde en beqvem¬
mere Mand for denne gode Kone; thi han er meget taal¬
modig. Han er allerede Herre i Huuset de to Tiiner om
Dagen, medens Enken sover Middags=Søvn, og udøver
paa samme Tid i Værkstedet en nindstrænket Magt og
Myndighed; men saasnart Klokken slaaer Fire, griber
han Sye=Naalen, og forventer med en stiltiende Ærbø¬
dighed sin Kiereste, som ved samme Tid indfinder sig, ef¬
terseer, hvad der er bestilt, og straffer enhver efter Fop¬
tieneste.
2. J Middags=Stunden imellem Læse=Timerne ble¬
en Skøle-Discipel forliedt i en Pige. De ere uu forlovede,


vi haa tærker, at legge sig efter Jura, for at blive Pro¬
curator.
3. Hen paa Eftermiddagen ved Caffe Tiden kiørte
Hr. Spradebasse v* i en Hyre Vogn hen til den rige
Hr. Træeknub, som har en eneste Datter, der er Arving
til alle hans Midler. Erindet var at giøre denne hans
Datter jo før jo heller til Frue, hvilket og blev baade af
Fader og Datter særdeles gunstig optaget, saa at han
azerede saae sin tilkommende Frue, inden han kiørte derfra.
Et par Jøder har allerede havt den Ære at forstrække
Hr. Spradebasse v* en smuk Summa paa den Arv,
som han efter sin tilkommende Sviger=Fader har at for
vente, og han var saa lykkelig at blive forenet med dem
om 25 pro Cento, foruden en gandske billig Erkiendtlig
hed til en uomskaaren Jøde, som gav ham Anflag paa
disse frømme, medlidende Jfraelitiske Assistentere.
NB. Denne Aften vare mange Loger tomme paa Co¬
moedie=Huuset; Man spillede der en dansk original Comoe
die af Holberg. Jeg fandt derfor ikkun Leylighed til at
stifte et par Partier paa Galleriet, som ikke vare af stoer
Betydenhed; men dog befrygter, at disse Partier, som
ere skeet vod Comoedien, vil iblant spille nogle Tragoedier.
Løverdagen den 7 Nov.
I. Om Morgenen noget tidlig skiød jeg en Pil i en
Tiener i et fornemme Huus, at han blev til Døden for¬
liebt i den uaadige Frøken, hans Herres Datter, ved
det han af en Hendelse fik hende at see i Vinduet temme
lig skiødesløs iklædt. Jeg har ey endnu fundet Leylig
hed til at bringe Frøkenen et Skud; men dersom hun ikke
tager sig bedre i agt, skal jeg forsøge en Piil paa hende
med det allersnareste. Og er dette ikke den første elendige
Stakkel, hvis Lykke jeg har gjort paa den Maade. Tie¬
neren skal giøres til Karl til førstkommende Nye=Aar, og
skriver temmelig gode Tal, hvorfor der menes, at han
nok kan blive en god Regnskabs Fører.
Jeg havde endnu mange flere Partier, som jeg
burde berette søde Mama; men just som jeg skriver dette,


faaer jeg at vide, at der i den affides Gade skal være
Spille=Gilde og derefter Pikkenik; jeg maa altsaa være der
tilstede; det er og desuden nær Postens Afgang, forbli¬
vende stedse med sønlig Ærefrygt
Sødeste Mama.
Hendes lydigste Søn
Cupido.
Saaledes er Brevet fra Cupido, til sin Mama,
Frue Venus, som jeg paa min Samvittighed rigtig har
meddeelt Copie af. Vi har her en Fortegnelse paa en
Hoben Forliebelser, som i en eneste Uge har gaaet for
sig Vil man nøye mønstre og examinere dem, skal man
finde meget faa fornuftige, og knap et Par, som har
samlet sig efter Dydens Grund-Regler. Udvortes For¬
dele, Absigter og Overilelse har stiftet de fleste. Gemyt¬
ternes Overeenstemmelse og en nøye Kundskab om hver¬
andres Hoved-Tilbøyeligheder ere saadanne Ting, som de
fleste først seer paa efter Bryllupet, da en saadan Rand¬
sagning er ofte meere skadelig end nyttig. Tør man vel
af deslige Forlovelser vente, at de skulde legge Grundvold
til en bestandig Fornøyelse paa nogen af Siderne? Mon
man ikke kan tvivle paa, at saadan Kierlighed vil afkiøl¬
nes endogsaa det første Aar af Ægteskabet. Overalt, at
forlove sig førend man endnu veed i hvilken Lykkes Om¬
stændigheder man skal komme i Verden, forekommer mig
næsten, som en, der bestiller sig en Klædning, uden at
lade tage Maal af sig. Og vilde kun de kiere Piger bø¬
tænke:
Hvad en Beyler Bruden løver,
Han ey Konen holde kan;
Han, som Brudgom det bortsover,
Og forglemmer det som Mand.


Aargangen af dsse Blade løoster i Følge den i Adresse=Comtoirtes Efterretninger No. 14. beiendtigiorte Tari:
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Fyen 5 Mk. 8 5.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
Siælland 5 Mk.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 44.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Om Maaden at straffe Børn.
E¬
r Straf Børn i Almindelighed nyttig eller skadelig?
Er den skadelig, bør den aldrig bruges; men er den
nyttig, saa begriber jeg ikke, hvorledes man kan giøre
en god Gierning i Vrede, og ofte i en ubesindig Vrede.
Mindre begriber jeg, hvorledes Eugt og Straf kan have
den Virkning hos Børn til at afholde dem fra Laster,
naar den Straf, de faae for en og anden Last, skeer paa
en Maade, som formedelst den Vrede, Bitterhed og
Hastighed dermed følger, maa mere ansees som en Hevn
af et opirret Gemyt, end en lemfældig Revselse. Man
kan herved faae Børn til at skielve ved at begaae en Last,
fordi den fornærmer en Person, der lettelig kan opvæk¬
kes til Vrede; men ikke saa let skal man derved opvække
Afskye for Lasten, fordi den i sig selv er hæsselig, og
forringer et Menneskes Anseelse.
At man ved Hug og Slag kan afrette et ufornuf¬
tigt Kreatur, og vænne det fra visse Ting, seer jeg nok
kan lade sig giøre, efterdi man ikke paa anden Maade
kan lære dem at kiende det rette og urette; men at en
fornuftig Skabning, som kan baade tænke, dømme og
forskielle, skal behandles paa samme Maade, finder jeg
saa fornærmende for Fornuften, at jeg ikke haaber den
mindste Forbedring ved saadan en Tugt, der skeer af en
larmende, buldrende, stampende, ja ofte af Arrighed
fraadende Person.
At der ere Laster, som maa straffes med Riis, det
nægter jeg aldeles ikke: jeg tilstaaer og, at der ere Børn,
som maaskee ikke kunne opdrages uden Hielp af Riis
Men saa vist som det er, at Riset nogle Steder maa og
bør bruges; saa unægteligt bliver det vel og, at den
Maade, Riset af nogle bruges paa, meere forderver end
forbedrer, hvilket enhver vel tilstaaer mig, at maaskee,
naar Børn have Aarsag at ansee den Straf, de faae,
enten som en blot Virkning af et hidsigt og opbragt Ge¬
myt, eller og undertiden gandske ufortient efter deres
Maade at slutte paa.
At Børn kunne have Aarsag at ansee Straffen som
en Virkning af et hidsigt og ivrigt Gemyt, mener jeg
lader sig bevise deraf; naar jeg f. ex. ved en Forseelse eller
Last af mit Barn eller Discipel strax forandres og faaer
alle preedagtige og forbittrende Træk og Miner i Ansig


tet, skiender og larmer saa høyt, som om hale Opfokrigs¬
husets Børn havde forseet sig, og jeg med et Slag vilde
revse dem alle, uden at exammere Tingen, høre Barnet,
af hvad Aarsag og i hvad Hensigt det haver begaaet Gier¬
ningen, eller uden at efterforske, om og Barnet kiender,
det var en Last, og i Mangel deraf at overbevise det
derom. Alt dette synes mig hør have Sted ved enhver
Revselse, da man ikke maa handle anderledes med et
Barn, end der handles med enhver anden, der har be¬
gaaet noget strafværdigt, da man ikke dømmer ham uhørt,
hvilket mange og vel de fleste Børnetugtere giøre, at de
strax blive vrede og i denne Vrede banke dem af. Jeg
vil ikke tale om, at man i denne hidsige Fremfusenhed
kan forskrække dem saaledes, at de vel og kunne faae et
Slag; men jeg vil allene sige, at det er en stor Uret at
giøre imod Børn, naar man straffer dem uforhørte; thi
det er ikke nok at Barnet troer, det har fortørnet mig
med den Gierning, og for sammes Skyld straffes af
mig. Det kan derved vel frygte for at giøre det oftere
ved mig eller i min Nærværelse, men det er derfor ikke
just sagt, at det ikke skal giøre sligt imod andre, og aller¬
helst imod dem, som Barnet veed har ingen Magt til at
straffe det, hvorved Barnet er slet ikke forbedret, at
det ikke begaaer Laster i min, men vel i en andens Nær¬
værelse.
Børn maa vide og troe, at Laster blive allevegne
Laster, hvor og imod hvem de begaaes, og at de alletider
ere strafværdige. De maa være overbeviste om, at de
straffes ikke saameget, fordi de have fornærmet os, som
fordi de fornærme Gud og alle Mennesker, der see det.
De maa ansee os som Dommere, og de der ere i Guds
Sted, til at forbedre dem ved Tugt. De maa vide,
at vi paadrage os selv Straf, dersom vi see igiennem Fin¬
gre med dem. Alt dette bør man allerførst, førend man
giver sig an med at straffe Børn, overbevise dem om, og
naar de troe dette, have de en langt anden Tanke om
os i deres Revselse; thi jeg forestiller mig, at de fleste
Børn, om de ikke just giøre det, saa kunde de dog gierne
ansee deres Tugtere som de, der straffe og eftergive,
ligesom Sindet er i Forfatning til; altsaa af saadan en
hidsig Vrede slutte de, at Straffen mere er en Virkning
af denne, end af nogen paalagt Pligt, og desaarsag troe,
at de gierne kunne giøre det samme en anden gang, naar
de ikkun passe en Tid, naar Forældre eller Lærere ere i
en bedre Lumne.


Farligere er det endnu, naar Børn have Aarsag til
at tænke, de straffes ufortiente. Jeg vil ikke just tale
om, at der vel ere de Straffende, som blot af en Fordom,
en Formodning straffer et Barn for en Forseelse, som
det slet ikke har begaaet, hvilket ofte kan indfalde, naar
man ikke holder som et Forhør, førend man griber til
Riset: og hvad maa de stakkels Børn ikke herved forledes
til meget ufordeelagtige Tanker om deres Tugtere, at de
ere ubillige, uretfærdige, hidsige og overilende i deres
Domme: det kan sætte saadan en Grolle hos dem, som
vanskelig kan udslettes, og som ofte kan giøre dem haarde
og modtvillige. Men om de og virkelig have begaaet denne
strafværdige Gierning, saa er det derfor ikke sagt, at de
have giort det enten med frie Villie og Overleg, eller i
Hensigt til at skade; ja det er ey altid en afgiørt Sag,
at de endog have troet, at Gierningen var uanstændig,
og hvor noget af dette findes, der mener jeg ikke, at Bar¬
net engang bør straffes; men alene vise det, hvad der er
i saadan en Gierning, hvorledes det kunde have undgaaet
den, og formane det til at tage sig i Agt for slige Ting
en anden Gang. Her ere for Exempel mange Skielsord,
og ret grove Uhøfligheder, som Børn ey alene ikke kiende
for det de ere; men ansee dem endog for anstændige Tale¬
maader: her ere Gierninger, som de have seet af andre;
men ikke Følgerne deraf, om hvilke de ikke altid kunne
troe, at de ere slette. Der ere Handlinger, hvortil de
kunne være forførte, som de have gjort i Overilelse, i
en ganske god Hensigt. J alt dette have Børn meer end
Forsvar nok for sig til ikke at straffes, og dette kan man
ikke komme efter uden at holde Forhør; med mindre man
ikke agter det saa nøye, enten et Barn troer, det har
fortient Hug eller ey, naar det kun faaer dem; men jeg
anseer det for saa stor en Sag, at en Fader eller Lærer
bør agte det som en Skyldighed at giøre Barnet en or¬
dentlig Afbigt for den Straf, det paa en Maade har faaet
ufortient.
Min Tanke bliver altsaa denne, at for det første in¬
gen Straffende maa bruge Riset i Vrede og Hidsighed men
med den mueligste Koldsindighed - man ti sige, at
de paa denne Maade aldrig bleve straffede, efterdi den
som slaaer maa være vreed - just herafsees, at Straf¬
sen er en Virkning af Vrede, men hvo siger, at en Dom¬
mer, en Fyrste, en Konge skal være uden for sig selv,
hver Gang han underskriver en Dom, eller dersom en
Skarpretter var rasende ved at exeqvere en afsagt Dom
hvo kunde da med Skkkerhed være nærværende? endskiønt
der vel og ere de Gemytter; som man vel maa løbe for
naar de først faae Kieppen i Haanden, at de ikke giøre
ligesom en vis Fader, der begyndte paa Sønnen, og ved
at gaae hele Huset rundt endte paa Konen.
En Straffende bør aldrig tugte noget Barn, uden
at være fuldkommen overbeviist, at baade Villien og Hen¬
sigten har været vud, derfor maa han giøre sig ligesaa
megen Umage ved Vidner og Barnets egen Tilstaaelse at
undersøge Handlingen, som om han var en Dommer ved
en Rett. Alle Vaades Gierninger, Overilelser og Uvi¬
denheder bør for første Gang eftergives. En Straffende,
maa have Barnets egen Tilstaaelse, at det er strafværdig:


det maa være overtydet om den Pligt, der paaligger Føn¬
ældre og Lærere, ved Tugtens Riis at forbedre de unge,
at dem skeer en retfærdig Gierning, naar man straffer de¬
res Ondskab, og det er af Kierlighed til dem, at denne
Straf skal befrie dem, fra en større og langt føleligere.
Børn maa erkiende, hvori Deres Forseelse bestaaer, imod
hvem den er, og hvad Følger den kan have, og i alt dette
vise dem hen til Guds Ord, hvor der findes baade For¬
bud og Trudseler for alle slette Handlinger, hvilket i For¬
veyen maa være dem bekiendte. Naar alle disse Ting er
gaaet for i Veyen, saa er det først Tid at gribe til Riset,
hvilket man ved saadan en Forsigtighed ikke skal have Aar¬
sag at bruge=saa ofte, som det ellers og til ingen Forbe¬
dring bruges.
Huusholdersken.
Purpur=Rødt at farve.
D¬
il et Pund kommes først reent Vand i en Kiedel, og
derudi for 2 s Allun; naar det er smeltet, saa legges
Tøyet derudi, og man lader det koge en halv Time, hvor¬
eftes det tages op igien. Derpaa kommer man reent Vand
i Kiedelen, og et Fierdingpund rødt Træe derudi, hvilket
man lader koge en halv Time, tager det saa af Jlden og
kommer Tøyet derudi, og lader det staae til det er meest
koldt. Saa tages det op igien, og man kommer en Haand¬
fuld Kalk i samme Suppe, kommer saa Tøyet derudi
igien, og rører det vel om et halvt Qvarteers Tid,
hvorefter det tages op og skylles reent af, saa er det
færdigt.
Rosen=Rødt at farve.
Til 1 Pund kommes først reent Vdnd i en reen Kie¬
del og deriblant kommes 2de Haand- fulde Hvede Klie, i
hvilket man lader Tøyet koge en halv Time Derefter
tages det op, og skylles reent af. Siden kommer man
reent Vand i Kiedelen igien, saa og for 4 hhvid Viin¬
steeu, og for 4 s rødt Allun, gandske fiinstødt, og naar
det er smeltet, kommer man Tøyet derudi, og lader det
koge 1 Time, hvorefter det tages op og skylles af. Saa
tager man. atter reent Vand igien i en reen Kiedel, og
kommer derudi paa enging i Lod stødt Concenelle og for
2 s. hvid Amdam Naar det da er kogt tilligemed Tøyet,
saa røres det en Times Tid om. Derpaa tages Tøyet
op og skylles af, saa er det færdigt.
Maade at brygge Øl af umæltet Havre.
Man tager en Tønde reen god Havre og grøber den
gandske grov. Dertil tages en Skieppe Bygmalt, som
grøbes for sig selv allene, og siden blandes sammen med
Havren. Dette mæltes Klokken 9 eller 10 om Aftenen
med koldt Vand, og staaer saaledes tildekket Natten
over. Om Morgenen Klokken 4 eller 5 mæsker man paa
med lunket Vand, da det maae arbeydes gandske vel,
først med Hænderne, og siden med en lang breed Træe¬
spade; jo mere det arbeydes og omrøres, jo mere Øl
giver det af sig. Siden mæsker man paa, efter Behag,
ligesom Brygningen er stor til, og bør det 2 til 3 gange
koges op paa Karret. Siden øser man det op paa Ro¬
sten, eller røster det som med andet Malt, da Rosten
af Halm og Rost=Ved giøres noget høyere eller større


end sædvanligt. Paa Rosten legges Skorsteens Sod,
høyst 3 Potter eller mindre til en Tønde Havre, og saa
proportionaliter, eller og kan af Soden legges lidet i hver
Kiedel, som skel paalages, hvilket er det samme, hvorat
Øllet bliver klart. Med Humlen og Gieringen giøres
som med anden Malt=Brygning. - Det lader sig og
giøre, at brygge af Havre allene, uden Tilsætning af
Malt, endskiønt da behøves endda mere Arbeyde og Om¬
røring ved Paamaskningen; thi er det best at man tager
lidet Malt tilligemed, saa sødmer det snarere. Hvede¬
Klie, som brankes i en Jernplade til det bliver bruunt,
giør ogsaa Øllet klart, naar det strøes paa Rosten, tre
Potter omtrent paa en Tønde. - Man kan ogsaa ta¬
ge Rug og brænde den i en Jernplade, til den bliver
fortbruun, støde eller male den smaa, og strøe paa Rø¬
sten, hvoraf det ligeledes skier sig og bliver klart Men
da Sod er lettest at faae, og dermed er mindst Umag,
saa bruger man det helst; dog kan enhver giøre efter Be¬
hag - J Engelland skal der ogsaa bruges Sod til
det Engelske Øl, saa at i den Fald er det ey noget Nyt


Den, som vil tage 2 Deele Havre og 1 Deel Malt.
kan brygge ligesom med andet Malt, uden noget særde,
les Arbeyde med Maskningen. Det giver ligefyldt me
get Pl.
Denne Opdagelse er saa meget nyttigere, som me¬
get Byg forderves og tager Skade i Mæltningen, i sær
naar det behandles af en, som ey ret forstaaer det.
Meget Brænde og Tidspilde ved Mæltningen gaaer og
med. Alt dette spares ved det beskrevne Havre=Øl,
foruden den Besparelse, at Byg er altid dyrere end Hav¬
re. - Lidet Sod er tilstrekkeligt nok, at giøre Øllet
klart, naar Rost=Halmen i 2 eller 3 Vand forud vel
toes og afskylles. - Saadant Øl af umæltet Havre
med Tilsætning af Bygmalt er meget velsmagende, og
befundet at være meget sundt for dem, som ere plagede
af Colique og have en slet Mave. Den eneste
Uleylighed ved dette Øl, er, at det ikke saa hastigt vil
sette sig og blive klart som andet Øl; men naar det faaer
Tid at staae, bliver deraf det klareste og velsmageligste
Øl, som kan faaes.


Fredags=Selskabet.


Hovmesteren.
Om et Opdragelses Etablissement for velhavende
Forældres Sønner, i Kiøbenhavn.
D¬
enne Anstalt blev oprettet for 14 Aar siden i Aaret
1753 under Kongelig Protection. I den derom
udgivne Efterretning meldes, at Ungdommen i dette
Etablissement, næst en god Opdragelse, ogsaa tillige paa
en fordeelagtig Maade bliver underviist i Christendom og
alle i det menneskelige Liv uforbigiængelig nødvendige Vi¬
denskaber og Sprog, i sær i det saa afholdte og elskte
Franske Sprog. Men først og fornemmelig bliver for
Unge Personee Veyen banet til det, hvortil de i Frem¬
tiden kunde i Besynderlighed af deres Paarørende blive
bestemte.
Ordenen og Maaden, hvorledes det der holdes med
de unge Personer at blive opdragne og underviste, som og
de Couditioner, paa hvilke de antages, ere som følged
1). De Unge underholdes stedse med afvexlende
Forretninger den gandske Dag, undtagen de Time, som
til Vederqvægelse, Hvile og Forfriskurug giøres fornod¬
ne, hvorved de i Tide vinder Kierlighed til Orden og Arbeyde.
2). Om Sommeren staaer de op Kl 6. og om
Vinteren Kl. 7. Efter forrettet Bøn undervises de vexel¬
viis i at skrive og regne, samt i det Franske, Danske,
Tydske og Latinske Speog. Med Anviisning til Histo
rien og Geographien skiftes hveranden Dag
3). J Religionen bliver de underviste to gange om
Ugen; og paa Søn= og Helligdage maae de indfinde sig
ved Gudstienesten i Kirken.
4). For deres Vask og udfordrende Reenlighed før¬
ges paa det omhyggeligste.
5). Den daglige Spiisning bestaaer just ikke af rare
Retter, men er sund, god og overflødig.
6) Drages al muelig Omsorg for, at de Unge kan
anføres og tilholdes til en velanstændig og artig Opførsel.


For ovenmeldte betales for enhver Pensionair aar¬
ligen 180 til 200 Rdlr, hvoraf den Fierdepart betales
hvert Fierding Aar; men desuden betales a parte de andre
Jnformatores, f. ex i Musiken, Tegning, Dandsen, Fegt¬
ning og Mathematiquen, samt en Dueat aarlig for Karosse.
Enhver Pensionair fører med sig en opreedt Seng
med 2 Par Sengelagen, samt 6 Servietter og en Sølv¬
skee, hvilket altsammen bliver tilbage i Huser, naar de
kommer derfra. For Beqvemmeligheds Skyld kan og i
dets Steds erlegges 20 Rdlr. 4 Mk.
Adressen for dem, som ville betiene sig af denne An¬
stalt, er til Magister Joh. Jae. Ulrich, boende paa
Christiaushavn i Strandstrædet næst ved Fridcrichs Kirke.
Jomfruens Fætter.
Jeg har i disse Dage faarl et rart og artigt
Blad for G***
X. Tale, holden Tobaks=Røgerne til Ære
og Berømmelse.
Fortale.
D¬
et røgende Selskab forsamlede sig Kl. 4 om Efter¬
middagen paa deres Samlings-Sahl. Derudi stod
et Bord, og midt paa samme var sat en Statue, der
forestillede en Mohr, op til hvilken Tobaks=Piberne stode,
soi vare stoppede og satte i en nøyagtig Orden. Paa
Hovedet af Mohren brændte en Voxstabel. Neden undet
og omkring ham fandtes et anseligt Forraad af Cnaster.
Selskabet lukte Døren nøye til, og fyldte Ølglassene; en¬
hver trykkede sin Hat ned i Øynene, stak Jld paa sin
Pibe, og satte sig paa sit sædvanlige Sted.
Tobakken, som luede ud over Mundingerne, opfyldte
Salen med Røg og Damp, og den i Høysædet staaende
Orator var inden faa Øyeblik omgiven med et tykt Mulm.
Voxstabelen brændte allerede heelt dunkelt, da Tobaks¬
Helten rørte sit Glas til Halsenes Velgaaende, tændte sin
Pibe, og trak den første Røg.


Han holdt Geværet i den venstre Haand; thi Tale¬
mandens Kuust bestod fornemmelig derudi, at han, uagtet
en brændende Pibe, kunde iagttage de sædvanlige Pauser,
og midt i Tobaks=Hvirvlerne bruge oratoriske Ophævelser.
Han lagde Conceptet for sig, og tælede saaledes:
Mine Herrer!
Røg, Damp og Jld ere, fra flere Aar tilbage, vort
ufortærede Selskabs rette Ærestegn, hvilket dog i den
Tid har oprøgt næsten et Bierg Tobak, og saaledes for¬
vandlet det til Aske, som vi holder for kierest og lekkerst.
* Min Pibe skulde slukkes, mine Brødre, om
jeg skulde berømme vor Kunst i alt for lange Perioder,
og jeg saaledes udblæse dens Lov, i Stedet for den i alle
Henseender langt ædlere Tobaks Røg. - Her rørte
Selskabet sig af Fornøyelse over de Tobakkiske Metapho¬
rer): men til Sagen igien - Jeg besværger Eder ved
Eders røgende og dampende Piber, at være opmærksomme,
da jeg her baade maae tale og røge, og saaledes midt i
disse Tobaks=Skyer udvikle ud af sit Mulm, den Priis
og Berømmelse, som følger vor Videnskab -
Men, Tobak, vidne selv om din Berømmelse! du ædelste
Vext under Sølen. - J Piber klinger, og støder eder
tilsammen, til eders billige Triumph og Seyer!
(Her gav Selskabet sit Sigual, dog uden at bryde mindste
Pibestump, og just herudi bestod Kunsten)
Der gives mange Slags Helte paa Jorden: Helte
med Værge, Helte med Peune, Helte i Kunster og Vi¬
denskaber; er det da ikke billigt, at der ligesaa vel i vor
Kunst gives Helte, Det var en ævig Skam ikke at kunde
holde Jld paa en Pibe, eller at lade Tobakken falde ud,
saa fremt ikke Piben er gandske nye; det var Skam at
legge den børt, inden alt det, der er i den, er forvandlet
til Støv og Aske; Kunst, Jndsigt og Videnskab er det,
som man maae legge for Dagen i at stope, tænde og
røge m.m.
Træder frem J Hollændere! J Helte af første Rang.
O hvad Fornøyelse er det at see paa Bordet en
brændende Pyramide, som i et Øyeblik gandske opbygge¬
ligen henfalder til Aske - -. O du os værdige Suk¬
ker=Top; Du Tobaks=Guden helligede Obelisk! (Her gav
en og anden af Selskabet burtige Prøver paa sin Færdig¬
hed, og Talemanden drak.)
For endnu mere at ophøye dens Lov, mine røgende
Brødre! saa lader os puste og blæse hele Republiken fuld
af vor uundværlige Røg (et herligt Jndfald! hele Selska¬
bet loe.) Hvad have vi at frygte for? –- Kom¬
mer hid, J Tobaks Fiender, kommer hid, vi ville holde
eder varme, og vi skulle røge eder op i de Skyer, som
svæver over vor fornøyelige Tidsfordriv; (dette var dey¬
ligt sagt, og her kappedes Øllet med Nectar) - Saa¬


(*) Disse Stræger betyder der just ikke noget sonderlig Merk¬
værdigt, men tilkiendegiver allene de Steder i Orationen, hvor
Kalemanden atter har sat Piden i Munden, trakt et betydeligt
Drag, og kunstig udblæst Røgen i Hvirvler.


Lontvirets Efterretninger No. 141. bekiendtgiorte Taxk:
Aargangen af disse Blade køster i Følge den i Adresses
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Posipapiir 2 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Fyen 5 Mk. 8 s.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
Siælland 5 Mk.


ledes borkjager vi ofte de ubudne Caffe=hungrige Giester,
og vi kiender ikke noget Ceremoniel. - (Her sang Sel¬
skabet, efter Jndgivelse, ligesom Qvækerne, sit sædvanlige
Ordens Runda.)
Nu kunde J, mine Brødre, indsee Nytten og For¬
delen af Tobaks=Røgen, hvilken vi nedsvælger tillige med
dens Olie, -
den opløfer Sliim, den aabner
Svedehullerne, den driver Sveden, den befordrer Spyt¬
ningen; jeg kunde vel opregde sex hundrede saadanne For¬
dele; men jeg vil ikke misbruge min Pibes Taalmodig¬
hed, – men endnu et: Daglønneren skulde heller hung¬
re, end være foruden Tobak. -
J Skibsfolk,
naar Havets salte Dunster trænger sig ind i eders Lege¬
mer, og J Bønder! naar J omgives af alle Slags Luft,
Dampe, og ondt Veyr, bortrøger da med Tobak eders
Skiørbug og eders Smitter!
Hvad vinder vi ikke, hvad sparer vi ey af alt, hvad
som kildrer andre lekkre Ganer, men forsvekker deres Cas¬
ser? - - Bort med Choccolade, Pudder og Sølv=Ga¬
loner, men her hører jeg de Avindsfulde indvende: Tobak
tærer og giør maver - Hvorledes skulde dette kunde
afskrekke? Alle gode Ting ere Overflod underkastede
tyve Piber, det er ingen Ting! ikkun en Tidsfordriv.
- Er ikke vort Liv forgængeligt? saa meget des
snarere lære vi det her at betænke, og i Tide at giøre os
bekiendte med Forfængeligheden. - - Vi ere Venner
af Støv og Aske ligesaa vel som den, og hvo understaaer
sig at bespotte vor Tørhed?
Mig tykkes, jeg seer hisset en lekker Springer, hvor¬
ledes han slaaer Krøller paa Næsen - Ak, havde jeg dig
her, for at komme til at blæse dig omkuld! - skielv og
bæv, du stakkels Pudder=Helt! skielv og bæv - - (het
slog man Piberne sammen af Jver).
Lev da, du værdige Selskab! og fornøy dig i dig selv.
Her er Minervas dampende Sahl,  pryder dens
Vegge, og opfylder Værelset med den behageligste Lugt,
imedens J endnu lever som Helte! - Underviser andre her
om Cartesi Veyr=Hvirvler, om Dunsters Natur, om Luftens
Fiederkraft, om Halesii Ventilator. - (Her greb Tale¬
manden sig sterkt an; denne Punkt var og den længste.)
Røg opsteeg fordum af den spaaende Pythonissens
Hule og hvirvlede om dens helligede Trefod: Røg er vor
Løsning; derfor brænder vore Piber, derfor gielder vor
Sang; Piben leve! Tobakken leve! Klapper ud!
hermed var ogsaa hans Pibe udrøgt, uden at den
under Talen nogen gang var slukt. Man gav Ordens=Sig¬
nalet, omfavnede Talemanden, og sluttede denne Tobaks¬
fest med Selskabets sædvanlige Slutnings=Vise, og det
med fuld Hals. Conceptet blev hædret derved, at man
giorde Fidibus deraf, og paa hver Jndfald derudi tømte
man en Pibe og et Glas til Oratorens Ære. Endelig
skiltes Selskabs=Lemmerne fornøyede, men temmelig før¬
virrede, fra hverandre.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
Fredags=Selskabet.
No 45 og 46.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Om Prædikener.
M¬
an kan frit paastaae, at intet Stykke af den offent¬
lige Gudstieneste har forandret sig saa ofte, saa
hasligt og hinanden næsten imodsigende, som det Fore¬
drag, hvilket vi pleyer at kalde en Prædiken eller geistlig
Tale. Sagen selv er klar nok af dens Historie. Men
den rigtige Anvendelse deraf synes at fattes. Man ar¬
beyder uden Ophør paa den geistlige Veltalenheds For
bedring. Der kommer en Underviisning derom efter den
anden for Lyset. Jkke sielden nedriver den enes Haand,
hvad den andens Kunst med megen Møye har bygget op
Denne ulige Tænkemaade af de lærdeste Mænd, hvilke
dog en Sandheds Aand og Kierlighed til Dyden synes
at oplive, kommer deraf, fordi man ikke omhyggelig no
giør Forskiel imellem Prædikenerne i vore Tider og den
første Christendoms offentlige Foredrage, ikke nøye nok
kiender den evaugeliske Kirkes nærværende Tilstand, og
efte dens sande Beskaffenhed ikke klogelig nok adstiller
det Almindelige fra det Særdeles, ligesom det Væsent
liæ fra det Tilfældige. De allerældste Taler ved de første
Grisines Forsamling bestode i gandske korte og enfoldige
Formaninger, som Menighedens Biskop eller Forstander,
syede til det Stykke, der oplæstes af den hellige Skrift.
Læseren og Formaneren vare to forskiellige Personer.
Den egentlige Underviisning i Religionen var endnu ikke
noget væsentligt Stykke af den offentlige Guds Tieneste;
men samme blev dreven af Catecheterne, hvortil man ud
valgte de allerbesiskikkede Mænd, og som vare Religio¬
nens egentlige Lærere. Men Menighedens Lemmer, i
sær de voxne, vægrede sig snart ved at bievaane de cate
chetiske Underviisninger. De catechetiske Skoler, der
ikke noksom kan berømmes, ophørte gandske paa mange
Steder, eller bleve ikkun bestemte til smaa Børns Un¬
derviisning. Dette Forfald giorde en Forbedring. For
at raade Bod paa de Voxnes Uvidenhed, maatte man
ved den offentlige Guds Tieneste forene Underviisningerne
i Troens Lære med Opmuntringerne til Gudelighed.
Man udvalgte særdeles Texter. Da begyndtes efterhaan¬
den med de endnu til denne Tid brugelige Evangelier og
Ep stler, og den hellige Skriftes ligesaa fornødne som
cienlige Oplæsning kom i Aftagelse ved den øffentlige


Gudstieneste. De Fornemme lode deres Børn undervike
i de da værende Sophisters Skoler. Man rettede sig
efter de gamle Grækers og Romeres Mønstere Man
giorde sig mere Umag for at sette Tilhørernes Lidenskaber
i Bevægelse, end at overbevise deres Forstand og forbe¬
dre deres Hierte. Man søgte, ved sine veltalende Fore¬
drage, at faae et lydeligt Biefald af de Tilslædeværendk
ved Opraab og Haandklappen. Paa denne Vey ind¬
trængte sig endelig det forfængelige Sladder af den jor¬
diske Veltalenhed i Guds Menighed, til stort Anstød for
de Retskafne, og til en ubodelig Skade for Sandhedens
og Dydens Rige. Efter vor evangeliske Kirkes nærvæ¬
rende Tilstand er Prædiken, om ikke det eneste, saa dog
visselig det fornemste Stykke af de Voxnes offentlige Un¬
derviisning. Men derhos beklager retskafne Mænd, at
der prædikes for meget, og læses for lidet op af den hel¬
lige Skrift, og ved ascetiske og catechetiske Betragtninget
bliver anvendt til Opbyggelse. De derimod, som ikke
driver paa andet, end moralske Prædikener, kiender ikke
Menighedernes store Tarv og Trang, og overveyer heller
ikke, at den gandske christelige Sædelære maae bygges
paa det Ord om Troen, om Korset og J Esu Forsonings
Død. Jo nøyagtigere Foredraget bliver indrettet efter
Tilhørernes Forskiellige Fattelighed, desto mere fortiener
det Navn af en christelig Prædiken. Den guddommelige
Midler maae være Kiernen af samme. En mild Over¬
beviisning giør mere til Hiertets sande Forbedring, end
Lidenskabernes voldsomme Rystelse. Naturens Gaver ere
gode for sig ved det guddommelige Ords Foredrag Men
iblant dem allesammen beholder Tydeligheden Fortrinnet.
Barbeer=Enken.
Middel imod Frost i Fødderne.
D¬
en Markiske Balsam er befunden meget probat imod
det saa kaldede Frost i Hænder og Fødder. Dens
Composition er følgende: R. Silverglæd 3 Lod; Bolus
Armenicus 3 Lod; calcineret ungersk Victriol 1 Lod,
eller om den ey kan haves, da Vitriolum Martis, som
er calcineret ad rubedinem, eller og i Mangel deraf
Mineram vitrioli, og 1 Pot gl. Bomolie De første
to Species stødes smaa, bindes ind i sterk Lerret, læg¬
ges ned i en glasseret eller anden Lecrpotte, som er gjort
af Suurbrøndskrukkejord, og tilkliner et Laag derøver,
hvorpaa man lader den hele forbeskrevne Massg køge ved
sagte Jld, indtil tredie Parten er henkogt; kommer det
saa i et Gukkerglas og forvarer det, saa holder det sig i


mange Aar og bliver jo ældre jo bedre Man maae
passe nøye paa, at Lerrets=Posen ikke rører ved Siderne
eller Bunden; thi ellers brænder den an.
Naar man nu har Frøst i Hænderne, og vil fore¬
komme at det paa nogle Dage ey skal blive rødt; saa ta¬
ger man ikkun det øverste af Balsamen, stryger Hænderne
temmelig sterkt an, og trekker en Skindhandske paa, som
er glasseret indvendig. Men det giør bedre Virkning,
naar man rører Sedimentet om med en Træe=Spatel,
stryger Stedet, hvor Frosten er, vel dermed, og forbin¬
der det med en Handske eller Lerret, at ingen Luft kom
mer dertil, og at Balsamen ikke saa let kan afviskes.
Man maae lade det nogle Dage ligge paa, uden at aabne
Forbindselen; og om det end bryder Hul, saa maae dog
ikke bruges andet dertil end denne Balsam, som og læger.
Dette Middel er og got for Brændt, Bylder, og varmt
paalagt for Angiaa.
Huusholdersken.
Om at tillave adskillige Slags coulenret Blek.
1. At tillave skiønt rødt Blek.
M¬
an tager Fernambue, (som er det fineste af Brassilie¬
Træe, og maa have en sød liflig Smag, naar man
tygger paa det, samt see smukkere rødt ud, end de andre
Spaaner) støder samme i en Morter, saa smaat som det
kan blive, kommer det i en glasseret Potte, slaaer god
Viin Eddike derpaa, og lader det saaledes staae en Nat,
at det kan vel blødes. Den anden Dag slaaer man lige¬
saa meget hvidt Øl derpaa, blandet med klart Brønd¬
Vand, saa at det staaer to til tre Fingersbreedt over
Spaanerne, setter det, naar det er smukt klart Veyr,
paa en maadelig Kul=Jld, lader det koge, og giver Agt
paa, at det ikke koger over. Naar det nu har kogt en
Tidlang, saa kommer man en Valnød stort slødt Allun
dertil, og ligesaa meget Arabisk Gummi, setter det nok
engang paa Jlden og lader det atter koge. Siden tager
man det fra Jlden, sier Blekket fra Spaanerne, kommer
det i et Glas og propper det vel til, saa har man et
skiønt Blek. Vil man i Stedet for Allun komme lidet Sal¬
miak derudi, saa bliver det smukt klart deraf Saadant,
Blek kan holde sig over sex Aar, undtagen at det til Slut¬
ningen bliver ligesom en Saft, der dog lader sig foitynde
igien med Viin Eddike. NB. For meget Allun giør Blek¬
ket mørkt, og setter i gesom en Viinsteen i Fiederen. Naar
dette Blek saaledes er færdigt, kan man komme noget fiint
revet Coccionelle derudi, samt noget stødt Saffran, og,
naar det er om Sommeren, sette det i Sølen, eller om
Vinteren paa Kakkeløvnen i nogle Dage, saa faaer man
et ret skiønt rødt Blek.
2. At tillave Zinnober til at skrive med.
Man river Zinnoberen vel med Brændevimn og kom¬
mer lidet Bleghvidt deriblandt; derefter tager man Vand,
hvorudi Arabisk Gummi er opløst, 2 Dele, og en Deel
frisk Brøndvand, og tempererer Zinnoberen saa tyk som
man vil have den, og saa at den bliver rød nok, kommer
den saa i et Glas, og naar man vil skrive med den, saa
tpsts man Glasset om.


Man kan og tillave den med slagen Eggehvide og
reent Vand, saa tynd at man kan skrive md den. Egge¬
hviden kommer man i et Kar, og slaaer denmed en Penne¬
fleder, kløvet ligesom en Qverle, saa bliver let altsammen
til hvidt Skum, hvilket man lader staae i togle Timer,
eller strøer lidet Salt derudi, saa flyder det neste af Eg¬
gehviden ligesom klart Vand. Deraf tager nan saa me¬
get som behøves.
3. Skiønt grønt Blek at tillave
Man tager destilleret og vel pulveriseret Stanskgrønt,
slaaer skarp Viin=Eddike derpaa, og kommer idet Gum¬
mi dertil.
Eller man tager Spanskgrønt, river samme med Eg¬
gehvide, kommer en Draabe Honning og lidt Safran,
deriblant, river det paa en Rivesteen, temperere det siden
med suur Viin eller Eddike, saa er det got ti at skrive
med. Man kan og komme smaaskaarne Stykke Kobber i
det grønne Blek, hvoraf det bliver endnu bedre, og til¬
tager fremdeles i Skiønhed. Ligeledes kan nun ikkun
tage Spanskarønt, som seer ret grønt ud, rive det med
Gummi=Eddike paa en Rivesteen, og naar det er meest
revet, komme og rive lidet hvid Viinsteen deriblant,
samt lidet stødt Safran, saa faaer man et smukt glind¬
sende grønt Blek, da det grønne ikke skyder af.
4. Guult Blek at tillave.
Man blander Safran med Allun og Gummi=Vand
i et Glas, lader samme stlaae noget, saa faaer man et
skiønt guult Blek.
5 Blaat Blek at tillave.
Man tager Hyldebær, saa mange som man vil,
trykker Saften ud af dem, kommer flødt Allun deri¬
blant, fierde Parten saa megen Eddike og lidet Urin;
man kan prøve om det er blaat nok, ved at trekke en
Klæd derigiennem, og siden forvare Glasset med en
Prop.
Den gamle vegelsindede Jomfrue.
Om Forlystelser for Fruentunmer.
M¬
an hører Fruentimmer uden Ophør tale om Forly¬
stelser; og mange taler derom med et Slags Hen
rykkelse, som forfører dem selv. Jmidlertid ere disse saa
efterhigede Forlystelser, hvorom man giorde sig saa beha¬
gelig en Forestilling, ofte intet mindre, end det man ind¬
bildte sig. Man kommer meget alvorlig hiem fra en For¬
samling, hvor man ventede megen Fornøyelse, som alt¬
saa opsettes til en anden Høytidelighed, hvor den maaskee
er ligesaa liden som tilforn.
Før ey at udmatte sig forgieves ved at efterjage
Forlystelser, vilde det være got, at Qvindekiønnet gorde
sig et rigtigt Begreb derom Gid de vilde i sær tage sig
i Agt for de falske billeder, som en alt for levende Jnd¬
bildnings Kraft afmaler for dem; det er den, som uafla¬
delig fører dem uden for Grændserne af det sande, og lo¬
ver dem slige overvættes Forlystelser, som ikke ere til;
det er behagelige Drømme, hvorpaa, saasnart man op¬
vaagner, intet andet følger, end Fortrydsse over at være
bedraget.


Det, som Fruntimmer søger langt borte, er dem
megt nærmere, end di tænke: Forlystelserne ere altid ved
Haanlen; men man miae være besynderlig behændig for
at grib fat paa dem: Nødtørftighed er deres Moder,
og derson hun ikke kaldet paa dem, er det forgieves, at
man jage efter dem.
Naa en Spadseregang følger paa et siddende Ar¬
beyde, er et en følelig Fornøyelse: Saaledes bliver og
Hvile en Fonøyelse, naar man i Forveyen ved Arbeyde
er bleven træ. Alt det vi foretager os, kan blive til et
Slags Fornøielse, naar det skeer til rette Tid. Det er
ved denne vel inrettede Afvexling, at Livet faaer sine Yn¬
digheder, og de har slet ingen Yndighed for den, som
ey forstaaer at føene Arbeyde med Hvile.
Derudi bestaer just de fleste Frueutimmers Feyl.
Deres herskende Lyt til Forlystelse, og den alt for heftige
Higen, som de hav efter samme, forvolder, at den flyer
langt fra dem i de vlle ikke forstaae, at Forlystelser maae
kiøbes, og at Arbeyde er Prisen derpaa; at undslaae sig
for Arbeyde er at ville undvære Forlystelse.
Det var at ønske, at de dog vidste, at den Forly
stelse, som de giøre til deres Afgud, maae undertiden
settes til Side, for siden igien at nydes. Den er efter
sin Natur ikkun et Øyebliks Sag, og ligesom et ange¬
nemt Stød for Sielen, der opmuntres og forfriskes ved
samme, naar det ikke kommer for ofte, men skulde udmat¬
tes derved, om det vedvarede.
Om alt for stor Lyst til Forlystelser.
Forgieves har Fruentimmeret umaget sig, at giøre
Forlystelserne var ge, ved at forandre dem og giøre dem
finere Deres sindrige Vittighed har mangfoldiggiort
Midlerne til Forlystelse, og ophitter dagligen nye, uden
at vinde noget derved. Alle disse indbildte Forlystelser,
hvortil Forfængelighed har lagt Grunden, giøre ikkun et
svagt Jndtryk paa Sielen. De ere kun derved nærmere
komne i Erfaring om Umueligheden, at giøre Forlystel¬
serne lige varige med Levetiden, som nogle Fruentimmer
gierne ville.
Er det desuden vel en anstændig Adfærd for et for¬
nuftigt Væsen, at giøre Forlystelserne til sin Hovedsag?
Et Fruentimmer, henslæbt af en saadan Tilbøyelighed til
Forlystelse, er gemeenligen hverken i Stand til at opfylde
en Moders, Ægtefælles, Venindes eller Medborgerskes
Pligter; en berammet Lystighed, en Dandse=Forsamling,
kommer hende til at glemme alt dette: og hun er endnu
lykkelig, om hendes Letsindighed ikke gaaer saa vidt, at
hun forglemmer sig selv.
Dyden er sandelig ikke altid det sidste, man opofrer
sine Tilbøyeligheder. Naar de sædvanlige Forlystelser
have mistet deres Kraft med en ofte igientagen Nydelse,
giør man sig Umag for at opvekke den slumrende Siel ved
noget mere pirrende; og det Liv, som de kielne Sindsli¬
delser meddele Fornøyelserne, er en kraftig Lokkemad
til at forlede Qvindekiønnet. Deres Hierte finder nye
Kilder til Forlystelse i Elskov, hvortil mange har alt for
heftig Tilbøyelighed. En farlig Fortryllelse, som veed
at vænne Sielen til heftige Bevægelser, foraarsager tilli¬


ge en Væmmelse for alt det, som er af en mere maadd
lig Art.
Deraf kommer det, at man ikke synes om de stille
og uskyldige Forlystelser, som Naturen alle Tider tilbyder
os; Hiertet har ikkun en vis Grad af Fornemmelse, hvor¬
med man meget sparsommelig maae forstaae at holde Huus;
Fruentimmerne har naturligen en større Grad deraf end
Mandfolkene; men mange forøde den saaledes paa et
eneste Formaal, som har vidst at behage, at de have intet
mere tilovers for noget andet. Naar Kierlighed beme¬
strer sig deres hele Hierte, tillukker den alle dets Tilgange,
for al anden Fornemmelse, og endelig lader det falde i en
sterk Sovesyge. Det gaaer hermed, som med de pludselige
Anfald af Hede, hvorpaa snart følger en ulidelig Kulde.
Om hvilke Forlystelser et Fruentimmer bør
tragte efter.
De Forlystelser, som vi ere skikkede til at nyde, ere
afpassede efter Hiertets Størrelse og Beqvemhed. Det
er ingenlunde dannet for de Slags Forlystelser, som
rykke det af Lave; thi de ere kun et Slags kramagtige
Bevægelser, som ikke kunde vedvare. Men der gives
mangfoldige Forlystelser, som allene, fordi de ikke giøre
saa sierkt Jndtryk paa os, ere desmere at høytagte Disse
Forlystelser lade sig hver Dag see udi adskillige Skikkelser,
og i Stedet for at være hinanden til Hinder, forener sig
ammen; de frembringer i Sielen en behagelig Munter¬
hed, som vedligeholder dens Sundhed, og bevarer dem i
en forønsket Liighed.
Der ere visse Slags Forlystelser, som Qvindekiønnet
uden ringeste Fare kan tragte efter, og nyde uden Uroe
og Anger.
Jeg beklager dem, som ere følesløse mod
disses Tillokkelser, og som ansee et Liv for travrigt, der
ikke af Sindslidelserne bringes i en daarlig Bevægelse.
En saadan Følesløshed berøver dem de Yndigheder, som
ere langt høyere at agte, end det de kunde vente sig af en
farlig Hengivenhed. Et vittigt og fornuftigt Fruentim¬
mer veed, at udvælge sig Forlystelser, som ere Sindet
til Fordeel og Hiertet til ingen Skade.
Et Fruentimmer af saadanne Egenskaber forstaaer
at føre sig til Nytte de foranderlige Optrin, som Sel¬
stabet forestiller hende. Hvilken Afgivt af Forlystelser
betaler ikke Naturen og Kunsten til hende? Alting tilta¬
ler og forlyster den, som kan tænke, intet andet, end en
fuldkommen Usandselighed kan faae Sielen til at oversee
saa mange forekommende Ting, uden deraf at blive rørt.
Der, hvor den almindelige Hob Fruentimmer har kun et
intet betydende Syn for Øyet, faaer et Fruentimmer af
ædlere Beqvemheder altid en nye Forfriskelse for Sindet.
Om Forlystelsers Virkning paa Sielen
Den Tidens Kiedsomhed, som nogle Fruentimmer
klage over, er ingenlunde, som de indbilder sig, et Kien¬
detegn paa deres Fortrin for andre. Dette Onde, det
ftørste blant alle dem, hvoraf Sielen plages, er et vist
Merke paa dens slette Tilstand. Det er kun nedrige og
smaa Siele, som lader Tiden falde sig lang midt iblant
en Mængde af Formaale, som bestandig kunde beskæftige
os; og den Maade, hvorpaa nogle Fruentimmer for¬


samt Forklaringen d. 6 Marlii 1739. er ingen tilladt no¬
gen Forandring at foreslaae eller søge, under 1000 Daler
Sølvermyndts Straf for dem, som unødvendigviis og
uden Grund søger at besvære enten Rigsens Stænder,
eller krænke og angribe Dykerie og Biergningsverkets
Priviiegier og Jnteressentere. Forordn. d. 8 Sept. 1741
Af strandet og bierget Gods betales Tolden og Af¬
givterne efter Vurdering, alt som det findes mere eller
mindre beskadiget, og efter den Proportion, det kan have
imod god Vahre af samme Slags. Men af det, som er
aldeles uskadt, betales fuld Told. Kongel Commeree¬
Collegii Brev d. 12 Martii 1696, og 24 Julii 1724.
Videre kan om denne Materie udførligen læses Hr. Cpt.
Triewalds Tractat om Kunsten at leve under Vandet.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Om at foere Malke=Køer, paa Stalden.
K¬
verne bliver altid trette, naar de skal drives til Græs¬
gangen paa Marken, i sær naar den ligger noget
langt fra Gaarden. Om Foraaret kan de derover let
blive syge, formedelst det vedholdende kolde og fugtige
Veyrligt; og om Sommeren kan de blive udmattede ved
Heden, ja saaledes martrede af Fluerne, at de ofte mi¬
ster Melken, og ere endelig udsatte for den Fare, at an
stikkes af smitsom Syge, ifald den grasserer i Naboelavet.
De træder Græsset ned paa Marken og hindrer sammes
Vext, at det ved den bestandige Afbiden ikke kan faae
Kraft til at voxe. En Koe kan underholdes paa Stalden,
hele Aaret igiennem Sommer og Vinter med det Græs,
der voxer paa Halvparten saa megen Jord, som der ellers
til dens Underholdning maae beregnes, naar den skal
græsses paa Marken om Sommeren og foeres paa Stalden,
om Vinteren med Høe. Videre: Naar Køerne gaaer paa
Marken om Sommeren, saa kaster de Giødningen der
fra sig, og paa det Sted, hvor den falder, voxer Græs¬
set alt for geilt, og Køerne æder det ikke, naar de deri¬
mod foeres paa Stalden, saa beholder man Giødningen
samlet. En paa Stalden foeret Koe giver fire Gange saa
megen Melk, som en der gaaer paa Marken. Smørret
er federe, og man har beregnet, at en Koe, som bliver
vel foeret paa Stalden, kan i de 3 Fierding Aar, i hvilke
den malker, nyttes til henved 100 Daler og derover.
Det er sandt, man kan ikke holde saa mange Køer paa
Stalden, som i Marken, men man har og af tolv Køer
paa Sta den, naar de foeres vel, ligesaa stor Nytte, som
af halvtredsinstyve Køer paa Marken; Og det kan ikkun
lidet nytte, at jage en heel Hob Qvæg paa Marken om
Sommeren, som skal lide Foermangel om Vinteren.
Det er ikke urimeligt, at Hunger og Sult kan være en
af de fornemste Aarsager til Qvægsygen. Saadant For¬
Slag som dette, finder imidlertid efter ethvert Steds for¬
skiellige Beskaffenhed fleer eller færre Forhindringer.
Den gamle egensindige Ung=Karl.
D¬
et er ret vel, at jeg er bleven en gammel Ungkarl;
thi jeg er meget lyksaligere, end den Stakkel, som
bar tilskrevet mig følgende


Brev om en plaget Ægtemand.
Det er en meget vigtig Sandhed, at Sædelighed
pryder det smukke Kiøn lige saa meget, som Behiertighed
vores, og et Fruentimmer, som har vidst at bevare sin
Kydskhed ubesmittet, bliver stedse betragtet fra en Syns¬
punkt, som giør hende Ære, omendskiønt hun ellers er
den arrigste Kantippe; ligesom en Mandsperson, der har
Hierte og Mod nok til at hævne en beskiemmende Be¬
gegnelse, kaldes en Mand af Ære, omendskiønt han
ellers ti gange har fortient Galgen.
Dette forudsat, saa maae jeg sige Dem, min
Herre, at jeg forelskede mig i en ung Pige, som, førend
jeg kiendte hendes Hiertes Værd, eller hendes Forstands
Vidde, fik indtaget mit Hierte, og blev min Hustrue.
Hun havde en artig Stemme og et nydeligt Ansigt; hun
befaldt mig, og Kierlighed lod mig tænke alle de gode
Egenskaber, som jeg havde kundet ønske mig hos en Kone.
Naar man engang er blevet forelsket, saa betragter man
alt det Gode igiennem Kierligheds Forstørrelses Glas.
Det naturligste Svar paa et ligesaa naturligt Spørs¬
maal anhøres som det vittigste Jndfald, og et blot Ja
eller Ney bliver ofte antaget som en afsagt Dom paa den
skarpsindigste Forstand. Men neppe har man været givt
i nogle Maaneder, saa forsvinder Taagen, som Jndbild¬
ningskraften fortryllede os ved; man veed ikke, hvor den
tusindfold Yndighed, som saa mægtig henrykkede os, er
bleven af og forsvunden, og forbavses over, at høre en
Mund tale meget almindeligt, paa hvis Læber der forhen
søntes at hvile en heel Hær af Gratier. Jo mere Æg¬
temanden da beklager Forlisen af hans Hustrues indbildte
Fuldkommenheder, desto mere forleder hans bedragne
Jndbildning ham, til at miskiende hendes virkelige For¬
trins Værdie. Men jeg kommer nu til Sagen.
I den første Maaned efter Bryllupet forekom jeg
mig som en temmelig lykkelig Mand. Min Kones tug¬
tige Opførsel, som under andre Omstændigheder skulde
have giort hende vis paa min bestandige Høyagtelse, blev
Kilden til en stedsevarende Uenighed. Alt for meget vant
til den Overbærelse, hvilken jeg havde havt for hende som
Brud, fordrede hun den Opmerksomhed, hvormed jeg
havde søgt at forekomme alle hendes Tilbøyeligheder, som
en Ret, hvilken hun let skulde have kundet erhverve sig
ved en sagtmodig Opførsel imod en Mand af saa føyelig
Character, som jeg er. Men i dets Sted vilde hun et
gandske heelt Aars Tid efter vort Bryllup endnu være li¬
gesaa egensindig, endnu ligesaa myndig, som hun havde
været i den ulykkelige Time, da min Skiebnes Afgiørelse
stod i hendes Magt, og da jeg, ligesom andre unge
Mandfolk, der ere syge af Kierlighed, optog den yderste
Uhøflighed som en Gunst mig burde misundes. Jeg
havde stedse været vant til at gaae i Selskab; men hun
vilde hverken at jeg maatte gaae ud, eller tilbringe Afte¬
nen med en god Ven hiemme; og da heed det, at jeg
fandt hendes Selskab ufordrageligt, at min Kierlighed,


dat bliven kold, og med faa Ord, nu holdt hun sig for
berettiget til at blive uudstaaelig skindsyg.
J Førstningen søgte jeg ved en sagtmodig og kierlig
Opførsel at betage hende denne Mistanke, som var saa
gandske ugrundet. Alt, hvad jeg udrettede dermed, var,
at hun immer blev derved, at hun var en retskaffen, en
dydefuld Kone, og for enhver, som vilde høre hende, be¬
klagede sig over en Mands Grusomhed, der ikke var værd
at have en Kone, der holdt saa meget paa Ære og Dyd.
Enhver beklager hende, fordi ingen kan nægte hende den
Berømmelse, at hun jo er en dydig Kone.
Men tillad mig, min Herre, at jeg maae giøre
denne Anmerkning, at omendskiønt en Kone formedelst
en ulastelig Kydskhed opfylder en af Ægtestandens ypper¬
ligste Pligter, saa har hun dog alligevel endda andre For¬
bindtligheder imod hendes Mand, uden hvilke hun aldrig
kan blive elskværdig, og at det er en Jndbildning, som
er meget fornærmelig for det fornøyelige Liv i Ægteskab,
naar man troer, at man ved den ustraffeligste Jagttagelse
af een vigtig Pligt, faaer Ret til at løsrive sig fra andre
Forbindtligheder.
Saa stor er den Elendighed, hvorunder jeg sukker
Min Kone er virkelig indtagende, men hvor hæslig bliver
hun dog ved hendes utaalelige Opførsel. O, dersom
Frucutimmer vilde vide, hvor meget smukkere de bliver
ved et indtagende og mildt Ansigt, hvor gierne vi giver
efter, naar en sød og venlig Mund beder, hvor megen
Magt skulde de da ikke kunde beholde over os. Jeg for
bliver &c.
Jomfruens Fætter.
Om megen Spørgen.
D¬
e Tydske har et Ordsprog: Durch Fragen vvird
man klug. Dersom det var sandt, saa var der
mange kloge Mennesker til; thi alle gider næsten gierne
spørge. Men skulde det være sandt, at man skulde blive
klog ved Spørgen, saa maatte vel Spørsmaalene allene
giøres til kloge Folk om noget Klogt. Men da det ey
skeer, saa seer man lettelig, hvorfor saa faa Mennesker
forbedrer Deres Forstand ved Spørgen. Hvor let kan
man tage Feyl af den Person, som man spørgee! Der
ere mange Folk, som man behøver slet ikke at spørge om
noget. De seer udvortes saa temmelig vise ud, men ere
dog ik un blot Monade, de har intet tydeligt Begreb om
nogen Ting i Verden, og naar man endog ikkun erkyndi¬
ger sig hos dem om den bekiendteste Vey, saa giøre de os
uvissere, end vi vare sør. Andre kunde ofte give os nyt¬
tige Efterretninger, men hvor faaer vi det at vide, at de
besidder samme? Den allermindste Deel veeb det, som de
egentlig skulde vide.
Jeg har giort det til en Lov far mig, sielden eller
aldrig at spørge nogen om der Kunst eller Videnskab, hvor¬
til han egentlig bekiender sig. Cleanth studerer Jura
Man kan see det paa hans Dragt. Men spørg ham:
Hvad Lovkyndigheden er? Hvad en Contract er? Han
vil da giøre et Par støre Øyne, og ingen Ting svare.


Spørg ham derimod, hvorledes de nyemodigste Haar¬
punge seer ud? Hvorledes Touren er i en eller anden En¬
gelst Dands, saa faaer han paa engang Mælet igien, og
fortæller forunderlige Ting. Spørg Jomfrue Julie fra
Landet: Om Kyllinger og Gieslinger i Aar har lykkedes
got? eller om Kiøkken=Haven er snart besaaet. Hun vil tags
saadanne Spørsmaal ilde op, og med en spodsk Smiil see til
Siden. Men spørg hende, hvor mange Rader Falbladen
der nu skal bæres? derpaa svarer hun strax. Spørg Al¬
phesier, som er Doctor, om Aarsagerne til en Sygdom,
og om et Lægemiddels Virkning. Han vil svare eden;
thi hvorledes skulde en Doctor tie stille? Men han vi
svare saaledes, at hverken J eller han selv forstaaer, hvad
han vil sige. Spørg ham derimod om en eller anden
Stats Sag; og J skal høre ham tale derom saa lærd som
en Bog Alle saadanne og mange flere Folk giøre os ikke
meget klogere, naar vi spørger dem om noget; og til
Ulykke er deres Familie meget sterk. Dog, da disse har
mindst bekymret sig om det, som de egentlig skulde vide,
saa giøre de, som spørger dem, til deres Lykke ligesaa.
Sielden forefalder betydelige Spørsmaal, uden det skulde
være i en Examen.
Moden har indført adskillige Spørsmaal, og man
giører dem uden midste Nysgierrighed. Hvorledes be¬
finder De sig? Hvorledes lever De? det er det sæd¬
vanligste og det første, naar to Bekiendte kommer sam¬
men. Vilde man omstændelig og oprigtig besvare saa¬
danne Spørsmaal, saa maatte man give en nøyagtig Be¬
skrivelse over sin Sundhed, sine Lykkes- og Gemyts-Om¬
stændigheder. Men denne Umag giør man sig just ikke;
det maatte vel heller ikke være raadeligt; gemeenlig sva¬
res: gandske got, saa temmeligt, og den Spørgende,
som ikke havde formodet andet, er veltilfreds dermed.
Men siger man imod Formodning; ikke got, meget
stet, saa giør han et forskrekket Ansigt, og siger, Ey, det
bet lager jeg, men tænker slet intet videre derved. Et
andet Spørsmaal, som endnu er ligegyldigere, og ge¬
meenlig følger paa dette, er, at erkyndige sig om Paarø¬
rendes Beundelse. Hvorledes befinder Deres Jomfrue
Syster sig? Har De nylig havt Brev fra Deres Hr.
Scu? o s v. Disse ere Indledning til det nu følgende
vigtige Spørsmaal: Hvad got Nyt? Man maae ved
Besvarelsen omhyggelig rette sig efter den Person, som
Sporger. Giøres Spørsmaalet af en Lærd, saa vil
han vide noget om en berømt Mands Omstændigheder,
om nye Sætninger, og nye udkomne Meninger og Skrif¬
ter. Giør en Borger Spørsmaalet, saa vil han vide
noget af Aviserne o. s. v.
Jeg befandt mig nyelig i et talrigt Selskab af Fru¬
entimmer. De fortalte hinanden med en forundrings¬
værdig Veltalenhed alle de vigtige Nyeheder, som de i en
otte Dages Tid havde udspioneret ved den møysomme¬
ligste Efterforskning. De vidste hvor ofte Tullig havde
havt Dispyter med hendes Mand, hvad Flavia havde
kogt sidste Uge, hvorfor Cecilies Kokkepige var løbet bort,
hvad der havde bevæget Dorinde til hendes nylig fore¬


tagne Rayke, ja endog Aarsagen, hvorfor Alphesire saae
nu omstænder stedse saa mørk ud. Jeg sad herved gandske
siille, paa det at de ikke skulde blive mig vaer, og maa¬
stee akholde sig fra videre Fortællinger, af Frygt for, at
jeg skulde lade trykke deres Samtale. Efter tre Timers
Forløb var endelig denne rige Materie udtømmet, og de
begyndte allerede, før ikke at være ørkesløse, at fortælle
deres Børns vise Jndfald. Til min Ulykke faldt endelig
en af dem paa, at jeg havde nylig været i Staden¬
og neppe havde han spurgt, hvad Nyt jeg der havde hørt,
saa stormede fra alle Kanter i Kammeret saadan en Mæng¬
de Spørsmaal løs paa mig, at jeg ikke kunde høre det
ene for det andet. Jeg saae vel, at jeg ikke kunde und¬
gaae dem, og besluttede, saa got som mig mueligt var,
at tilfredsstille deres Nysgierrighed. Da det derpaa var
blevet lidet stille, begyndte jeg mig Fortælling. Dek en¬
der dog den rige Astolph, sagde jeg, han er død for kort
siden, og da han ingen Børn havde, og har en Tidlang
levet i Uenighed med hans nærmeste Paarørende, saa
efterlod han ved et Testamente sin hele Formue til den
unge Catul, et gandske fremmet Menneske. Men tænker
engang, hvor ædel, hvor høymødig dette unge Menneske
har derved opført sig; han gik til den Afdødes nærmeste
Paarørende, og - men neppe havde jeg udtalt de
Ord ædel, høymodig, saa begyndte hele Selskabet paa
engang at gabe, ligesom de havde aftalt det med hinan¬
den. Jeg vidste i Førstningen ikke, hvad dette skulde be¬
tyde, førend jeg endelig merkede min begangne Feyl
At fortælle noget Berømmeligt om andre i saadant et
Selskab af Fruentimmer, det er noget uudstaaeligt.
Saadan en Forseelse kan neppe tilgives et Menneske
som just kommer fra Landet. Paa det at mine Tilhs
rerinder skulde altsaa ikke gandske falde i Søvn, afbrød
jeg den begyndte Historie, i det jeg sagde, at samme
var ikke meget interessent, hvorfor jeg vilde fortælle no
get andet Merkværdigere. Da jeg just gik igiennem ?
Gade, fandt jeg en stor Mængde Folk forsamlede uden
for Ktesimons Huus. Jeg trængte mig igiennem Ho¬
ben, og faae det lystigste Optrin, som man kan fee
Ktesimon sløges med sin Kone. Hun havde revet hans
Manskietter i Stykker og han hendes Halstørklæde, og
hans Peryk laae ved Siden af hendes Hovedtøy paa Jor¬
den. De sagde hinanden mange nærgaaende Skieldsord,
indtil de endelig saae det store Tilløb af Folk, da de
bleve skamfulde og gik ind af veyen. Man siger, at en
latterlig Jolousie paa Konens Side har været Skyld i


den hele Krig.
- Eornel har forbudet den vtge Cle¬
anth sit Huus, fordi han har ham mistænkt for sin
Kone. - Doctor Bombast har sidstleden givet en Pa¬
tient en Vomitiv, hvoraf han er død tø Timer efter.
Sagen bliver nu undersøgt, og at Praxis bliver ham
formodentlig forbuden - Nerin har for nogle Dage
siden været op at slaaes med Mucius. Han er vel slup
pen med en liden Skade paa Tommelsingeken, men den
overordentlige Angest, som han har udstaaet ved dette
Forefaldende, hær havt den bedrøvelige Virkning, at
han deraf er bleven gandske forrykt i Hovedet. - Jeg
veed ikke, om Læserne nogen Tid har seet et Malerie,
hvorpaa den spillende Orphers er afbildet, omkrigg hvil
ken en Mængde af alle Slags Dyr ere forsamlede, den
med den største Opmerksomhed hører paa hans Mufik.
Skulde de ikke have seet det, saa kan de her forestille sig
noget ligesaadant. Jeg sad der ligesom den anden Or¬
pheus, enhver vogtede sig omhyggelig for at giøre den
allerringeste Allarm, paa det at ikke et Ord af min For¬
tælning skulde tabes; og der var ingen anden Førskiel,
end at jeg ikke spillede, og mine Tilhørere vare Menne¬
sker. Endelig afbrød jeg min Fortællug, og alle be¬
vidnede deres Mishag over at jeg holdt op. Veed han
da nu slet intet mere, har han ellers intet Nyt hørt?
om det endog ikkun er Smaating; husk kun efter! jeg
tavde et Øyeblik stille, og sagde atter til deres største Glæ¬
de: Jo! nu falder mig endnu noget ind; men det er
ikkun en Smaating - jeg har løyet, og der er ikke et
eneste Ord sandt af alt, hvad jeg har fortalt. De maae
ikke tage mig dette ilde op; jeg vidste, at det var dem
ikkun om Nyeheder at giøre, og at det almindelig ikke
ligger dem saa meget Magt paa Fortællingernes Sand¬
hed. Dette er gandske got, svarede den ene temmelig hid¬
sig, naar han kun ikke havve sagt os det saa havde vi
kundet forlyste os derøver og fortælle det til andre, og da
havde det kommet paa eet ud; men hvad ere vi nu tiente
med alt hans Sladder? er da ikke en eneste Omstændig¬
hed sandt deraf? ney! svarede jeg; Ktesimon har ikke
slaget sin Kone offentlig; Cornel lader sig slet ikke merke
med, at han har Cleanth mistænkt; Doctor Bombast
har endnu ikke dræbt nogen med en Vomitiv, og Nerin
er heller ikke bleven gal Min Samvittighed drev mig
til, at opdage disse Omstændigheder; thi jeg har giort
Uret i, at jeg har bagtalt alle disse Folk. Men hvad
giør man ikke, for at behage Fruentimmer?


Rargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse Contoirets Efterretninger No. 141. bekiendtgiorte Taxt:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.
Stælland 5 Mk.
Fyen 5 Mk. §. 5.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 47.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Dyds og Ægtek erligheds Virkning.
H¬
erman og Emilie havde havt Leylighed til at lære
at kiende hverandre ved en langvarig Omgang. Dyd
og Anstændighed giorde dere Venskab saa fast, at de,
efter et Aars Forløb, lode vie sig tilsammen
Hermans Hensigt var, at faae en dydig, vittig,
duelig og munter Hustrue, som i hans Handel og Kiøb¬
mandskab stundom kunde lette hans Byrde og Møye
Emilie kunde vel ikke fængsle hans Hierte ved nogle sær¬
deles indtagende udvortes Behageligheder; men hun var
saa meget mere elskværdig ihenseende til hendes indvortes
Beskaffenhed, og den Siel og Gemyt hun havde.
Kichard, Emilies Fader, var en Mand, som
dømte om Menneskenes Lyksalighed efter deres Formue og
rede Penge. Han levede i sit Huus som en Biørn i sin
Hule, og forvarede med den nøyagtigste Omhyggelighed
sine samlede Skatte. Jngen Ting sysselsatte ham, uden
Handelen, hvilken han forvaltede efter saa strænge Bil¬
ligheds Love, at han inden kort Tid ansaaes som Menne¬
skers Afskye.
Herman havde med megen Umag forhvervet sig sin
Svigerfaders Bevaagenhed. Hans gode Handel og
Drivt gav den gamle Gierrige Forhaabning, at hans
Datter Emlie kunde blive lykkelig ved Herman. De
bleve det virkelig; men mon de derfor havde deres Penge
og Næring at takke?
Emilie var Hermans; herman var Emilies;
og de smagede sin egen og hverandres Lykke paa den kien¬
deligste Maade. Manden drev og bestyrede sin Handel
med Munterhed. Den ledige Tid, som hans Naboer
opøfrede til flygtige Forlystelser, Spil og Vellyster,
skienkte han Emilie og Kierligheden. Hans vakkre Ma¬
ge giorde ham al fornøden Bistand. Hun foragtede
Pragt og Yppighed; hendes Klæder vare rene og nette,
men ikke kostbare. Den Mad, hun tillavede, var sma¬
gelig men ukunstlet. Hele deres Levemaade var maadelig
og overeensstemmende.
I denne Lyksalighed tilbragte dette vakkre Par et
Aar; da Hermans hidindtil havte Lykke fik en hastig be¬
drøvelig Forandring. Søerøvere borttoge tre rige ladte
Skibe for hannem. Hermans Handel fik herved et saa


heftigt Stød, at han maatte giøre Opbud til sine Crebi¬
torer. Jngen kunde beskylde ham for, at han ved slet
Hunsholdning havde paadraget sig selv denne Ulykke,
Han havde i sin meest lysende Lykke og Fremgang aldrig
giort sig nogen til Uven: alle elskede hannem nu som til¬
forn. Han afklædte sig ikke sin Dyd og Redelighed i disse
vidrige Omstændigheder; men kaldede sine Betroere til
sig, og aabnede sine Bøger for dem, samt berettede dem
sin Handels hele Tilstand. Han vandt deres Medliden¬
hed, og de erklærede sig villige til en let Accord
Herman havde midt i sin Ulykke fundet sig fornøyet
og lykkelig, dersom hans egen Svigerfader havde været
ham ligesaa bevaagen Det var ikke en liden Sum, som han
havde at fordre af sin Svigersøn, og denne vidste atter,
at Gierrighed havde avlet Umenneskelighed og Grusomhed
i Svigerfaderens Siel, saa han ikke personligen torde
indfinde sig hos hannem, men opvartede hannem skriftli¬
gen med dette Brev:
Jeg skal skattere mig lykkelig, min kiere Fader,
og jeg skal ikke engang fornemme til de Besværligheder,
som nu trykker mig i min nærværende Tilstand, der¬
som dette Brev, som beseigles med mine Taare, bli¬
ver gunnigt antaget, og min Bøn naadig anseet
Min Faders Godhed maae giøre mine Fienders Snak
til intet, som paastaaer at Han har forskudt mig og
min Emilie. Men det kan Han ikke giøre; Han er
alt for menneskelig dertil. Men skulde et uvenligt
Hierte have til intet giort nogen Deel af hans Ømhed;
Ak, saa lad mig allene blive straffet med hans Unaade.
Saa tung den endog er, vil jeg dog taalmodig bære
den; men lad alleneste Emilie og det Barn, som nu
i 4 Maaneder har ligget under hendes Hierte, vinde
min kiere Faders Medlidenhed! Dette spæde Noer
maatte vel ellers tage Deel i sin Moders Elendighed,
og maaskee døe under hendes betrængte og sukkende
Hierte Vil min Fader endelig forskyde mig, saa
und mig i det mindste den Trøst, at jeg først maae
beklage mig for ham?
Jer er i Elendighed, min Emilie deler det med
mig, og disse tømme Mure og Vegge vidner om vor
Usselhed. Ak! at min Fader dog saae den Fattigdom,
som har leyret sig omkring os. Forfulgt af Kuld og
Frost, plaget af Hunger, af Nødtørftighed udmattet
lever jeg endnu et lidet Liv, og - - o, at jeg
kunde undgaae at sige dette, min Emilie med mig


Jagen Ven opmuntrer os med nogen Trøst=ingen
Thristen tænker paa os, med mindste Velgierning at
lette vor Fattigdom. Usselhed er hos mig, Usselhed
hos Emiie, Usselhed er rundt omkring os, ofte laller
vor lille Clementine sin Begiering frem om Brød;
da seer jeg til Himmelen, og sukker: Gud spise de
Umyndige! jeg bortgræder mine lange sorte Nætter i
Selskab med min dydige Mage; ingen Trøst er til¬
overs for os, uden den af Gudsfrygt og Religionen;
vi skulde sikkerlig synke og døe under vor Ulykkes Byr¬
de, om ey vor uskyldige og rene Samvittighed opret¬
tede os.
Thi jeg priser Himmelen min Fader, at ingen
vellystig Huusholdning, ingen sorte Laster, ingen ufor¬
nuftige Forlystelser har været Redskab til vort Fald.
Det er en Tilfældighed, som ingen menneskelige Kræf¬
ter har kundet forhindre. Forbarm sig derfor, o Fa¬
der, over os Ulykkelige, min Lykke og Opreysning,
min Emilies og hendes Børns Velfærd er i min Fa¬
ders Hænder. Om han overgiver os, om han ophø¬
rer at være ædelmodig, saa bliver Døden vor eneste
Tilflugt. Dog ney, min Faders faderlige Hierte er
alt for menneskeligt, uden Ømhed at kunde see os for¬
gaae i vor blomstrende Ungdom. Dette faderlige
Hierte vil vist give os en ønskelig Trøst og lette vor
Qvale med sine Velgierninger. En rig Velsignelse skal
da pryde min Faders sølvgraa Haar, og han skal
smage den Glæde, at min Emilie og jeg kalder ham
vor største Velgiører, og den ømmeste af Forældre i
Den tyranniske Fader læste dette Brev igiennem uden
Rørelse, og ingen Taare kom derved i hans Øyne. Jn¬
gen Tiger kan mere vildt følesløst betragte et sønderrevet
Lam, end dette Vilddyr uden menneskelig Gestalt ansaae
dette Ægtepars Elendighed, Langt fra at røres til en
billig Medlidenhed over hans Børns Ulykke, og at tænke
paa Middel til at drage dem derud af, besluttede Fade¬
ren, at lade kaste den stakkels Hetman i Fængsel, og der
ved at befordre hans lille fattige Families Undergang
Faa Timer vare forløbne, efterat Faderen havde faaet
Brevet, førend han overgav sin Svigersøn i Vagtmæste¬
rens Hænder.
Emilie fløy ligesom hiemme fra, saasnart hun havde
faaet denne Hendelse at spørge, som hun ansaae for det sidste
og haardeste Slag af Ulykken -- Hun krøb, ligesom
en Orm, under den tyranske Richards Øyne, og omfavnede
hans Knæer - - Het ligger din Datter for Dig,
udstrakt i Støvet, sagde den ømme Emilie. Taarer,
som i Hobetal trillede ned af hendes blege Kinder, paa
hvilke Sorg og Angest, ja ligesom Døden selv syntes af
malede, talede det øvrige af hvad hun i Begyndelsen havde
tænkt at sige. Hun begyndte ofte, men liges ia ofte qvalte
hun igien sine afbrudte Ord i Graad og Taarer. Ende¬
ligen kom hun til sig selv igien og blev ved: "Min Fa¬
der hør dog din Datter, for det Livs Skyld, som jeg
ar Dig og Himmelen at takke for, hvis Aande jeg nu
rager med Møye: hør mig, min Far! Du veed med
vad Kierlighed og aldeles uforlignelig Ømhed at min


Herman har omgaaedes mig, Dit Barn Om samme
Boyer trykte mig, som nu fængsler hans Hænder, o
hvor skulde han skynde sig, for at løse dem af mig, og
drage dem i mit Sted Taknemmelighed, Kierlighed og
Trofasthed udfordrer af mig, at jeg efterfølger hans Exem¬
pel Jeg, ak jeg! vil gierne blive skyldig, for at befrie
hannem. Jeg vil og jeg skal bære hans Straf. Hans
Lænker skulle saare mine Fødder, og jeg skal ikke klage
over min Svie Hans søvnløse Nætter skulle blive mine,
og hans Hunger og Tørst vil jeg udstaae, og jeg vil gaae
den Død i Møde, som snart truer hannem. Din Emi¬
lie, min Fader, som er oprunden af dit eget Blod, skal
bære ald din Vrede. Nægt mig ikke denne søde Trøst,
og und hans umyndige Barn, endnu længe at maae lalle
frem det kiere Navn: Min Fader! Jeg dør befrie min
Mand; thi han havde maaskee aldrig blevet saa ulykkelig,
om han ey med sin Person havde givet mig en Lykke, som
jeg atdrig nok kan skatte. Nu venter jeg Din Beslutning,
min Fader: et Vink, ney et Øyekast er mig nok, nok,
til at forstaae din Villie. Ak, maae jeg med opmuntret
Ansigt løbe hannem glad i Armene, og sige: min egen og
beste Ven! kast dine Lænker af Dig; Emilie skal bære
dem, som en Prydelse. Gak bort for at vise Dig for
Din grædende lille Elementine -- jeg skal blive
her og døe for Dig.
Nu havde Emilie ikke flere Kræfter at tale. Fade¬
ren stod henrykt af Forundring. Hans Hierte slog, og
Menneskelighed begyndte atter denudi at oppaagne. Hans
ædelmodige Datters Taare, hendes ømme Tale, og den
Smerte, som viste sig i hendes Ansigt, bevægede omsider
det haarde Hierte. Kom, sagde han, stat op, at jeg
maae omfavne dig, min dydige Emilie. Du har overvan¬
det mig. Din Mand er frie, og Du med hannem lyk¬
kelig igien. Herman erfarede snart Frugten af sin Søi¬
gerfaders yttrede Godhed. Han fik sin Friehed igien, og
forundrede sig, da han fik at vide, hvem han havde at
takke derfor.
Saadanne ere Dydens Virkninger, og en ægte Kier¬
ligheds gyldene Frugter. Det var herligt, om der fand¬
tes saadan reen Kierlighed i alle Ægteskabe. - Med
denne Beretning har et Fruentimmer, som har skrevet af
Erfarenhed, hædret sit Kiøn og sig selv.
Barbeer-Enken.
Om Læge=Kunstens gode og onde Omvexlinger.
U¬
di Hr. A. Agerbechs Philosophiske Læges Indledning
læser jeg, at Lægekunster, som er det arme Menne¬
skelige Kiøns uundværlige Videnskab, har havt adskillige
baade onde og gode Afvexlinger, de Syge til største Skade
og Gava:
J Verdens første Tider heder det, da levede Men¬
neskene baade længe og sunde; thi de Fornemmeste selv
levede arbeydsomme og maadelige, la ligesom ande og
drukke lutter Medicamenter, følgelig var Lægekunsten da,
saa got som, ufornøden. Den Herlighed nyder endnu
den Part af Almuen i hele Verden, som i sit Ansigtes
Sveed æder sit Brød, hvorfor Lægerne ikke fortiente en


Skilling af tusinde Bønder, imod hver Daler de fortie¬
ner af Folk i Kiøbstæderne. Resten lader Naturen forrette
Curen, eller hielpes ved et saa kaldet Huus=Raad, som
Mødrene lære deres Døttre, og som synes sielden at slaae
Feyl. Maaskre fordi de Syge sette Tillid til saadanne
gamle vise Folkes Videnskab.
Da Menneskene begyndte at oprette Stæder, store
Societeter, Stænder u. saa blev Maadelighed hoende
paa Landet, men Overdaadighed tog Sæde i Stæderne,
i sær hos de Fornemme; derfor bleve Sygdomme mere
gængse, og Lægedomme mere fornødne. Da Lægedoms
Videnskab kunde nære sin Mand, saa fandtes der strax
Folk, som samlede sig en stor Forraad af Huus=Midlers
Kundskab; selv optæ kte og proberede de flere, hvormed
de i Flæng dræbte og curerede; thi Naturens Oeconomie
var dem ubekiendt, Urternes Kraft ligesaa; thi den læ¬
res af Erfaringer, hvorfor de vovede og forsøgte alting
paa Lykke og Fromme. Af det Slags Læger have Qvak¬
salvere endnu deres Oprindelse.
Videre ind i Tiden opvakte Gud skarpsindige Mænd;
nogle lagde sig efter Chymien, paa det de kunde ved Jl¬
den rense Lægedommene fra deres døde Legeme, og levere
dere subtileste Kraft; derved sparede de den Syges Mave
fra at være saadan en Distiller Kolm. Af dem udstammer
Apothekerne. Andre undersøgte Natnrens Orconomie,
og deraf droge Grundsætninger til fornuftige Slutninger:
om, hvad der skulde giøres eller lades i en Sygdom?


Og da, for at komme paa Spor efter tilfor ladelige Slut¬
ninger, lagde sig efter Anatomien. Heraf avledes da
den dogmatiske Lægekonst. I den vare Hypocrates,
Celsus, Galenus, og andre berømmelige. Deres Cu¬
rer vare tidt utaaleligere, end Svagbederne selv, thi de
skaanede ikke Jld og Kniv, naar deres giftige Medicamen¬
ter ikke hialp. Hvorfor Paracelsus stræbte, paa en taa¬
teligere Maade at hielpe arme Patienter med Chymiske
Midler; thi det var alt blevet en Litanie? Fra Bøddel
og Badskær frie os K. H. G.
Jgiennem alle disse Tider har Lægekunsten været øvet
af to Slags Folk. Nogle vanvittige, følgelig forvovne
Pralere, de have i deres Vankundighed navngivet en gru¬
elig Mængde Sygdomme, som endnu vel beholdes i Me¬
di inske Bøger for E. Woyt opregner 47 Slags Febe¬
re: saa en ung Medicus kan faae en Feber af Forvirring
over saa mange Febere. Jeg tier med, at der skrives
Recepter Alne lange, alt paa uvisse Grunde. Andre
have flittig undersøgt Naturens Oeconomie efter mechaniske
Regler, som de have draget af de Anatomiske Veyviis¬
ninger. De have givet Anledning til, at tre grundlære
Mænd, nemlig Boerhave i Holland, Hofman, og
Stahl i Halle, have sat Lægekunsten paa en fornuftig
og ret systematisk Fod. Jeg har ikke hørt eller læst om
nogen, som nu fortiener Navn af Læge, der jo efterfølger
disse Mænds Anviisninger


Fredags=Selskabet.


Hovmesteren.
Nogle Anmerkninger, angaaende Opdragelsen.
V¬
ore Lærere i den store Opdragelses Kunst forlanger,
at et Barn fra hans Fødsel af indtil omtrent hans
femte Aar skal næsten slet intet bestille, uden spøge og
lege med fuldkommen Friehed De ville i Særde¬
leshed, at Børn skal opdrages uden al Strænghed, saa
de ikke græder De Ord: uden Tyrannie og Stræng¬
hed, ere lette at forstaae. Jeg talede tilforn om Fi¬
hed og om Spøg og Leeg, som ere de eneste Midler til at
forebygge Graaden. Derved er det andet tilstrekkelig oplyst.
For denne Alder er ingen anden Friehed, end Le¬
gemets Friched; og det er og om denne allene at jeg ta¬
ler. Vikler eders Børn ikke bestandig ind i Svob og
List; bortjager for dem alle dødelige og skreksomme Fa¬
rer; men lader dem om Sommeren tumle sig nøgne om
kring paa en Eng, og om Vinteren i et Værelse, hvor
der intet Huusgeraad er, men ikkun smaa Te, per paa
Gulvet, og en maadelig Varme, uden at de kan komme
nær til Kattelovnen.
Ved denne Forsigtighed og ved en let og enkelt Næ¬
ring (thi samme setter jeg forud, at J giver dem) skal
de besinde sig vel; de skal blive frie for Colik og de fleste
Sygdomme, som man holder for at være naturlige i
denne Alder; de skal altsaa meget sielden græde, med
mindre J vil hindre dem fra at spøge og græde Har J
kun et eneste Barn, saa maae J opsøge nogle andre, at
de under eders Opsigt kan i Selskab sammen springe og
lege, og paa denne Maade vænne sig til det sælskabelige


Liv. Vi ere dertil skabte, at vi skal være lykkelige, og
dette ere vi aldrig, naar vi ere gandske allene, eller dog
ikkun selvanden. Man troe imidlertid ikke, at det Sel¬
skab, som jeg ønsker at forskaffe Børnene, skal ligne de
Selskaber, som Folk giøre sig saa megen Umag for i den
store Verden, nemlig at fornøye sig uden Arbeyde. Ney,
at betage Børn deres Springen og Legen var at begaae
en Misgierning imod Naturen, som ikkun har givet dem
dette Middel til at forlyste og styrke sig, til at giøre sig
lykkelige og elskværdige. Hvor ofte hører jeg Mødre at
sige til deres Sønner, som endnu ere uformuende at for¬
staae dem: vær irtig min Søn, og løb og spring ikke
saa, dette er ligesom de sagde til dem: min Søn, du
som nu først er 4 Aar gammel, bliv mig i dette Øye¬
blik 36 Aar gammel, min Søn, du stræber for at be¬
holde Sundheden; holdt op dermed, bliv dog et Men¬
neske af en god Art, et Menneske, som sin hele Livestid
bruger en Læge. At medicinere er Moden iblant os og
maae være det, siger den Geufiske Hr. Rousseau. Det
er vore ørkesløse Folkes Tidsfordriv, som intet har at be¬
stille, som ikke veed, hvad de skal fauge an med deres
Tid, og hvormed de stal tilbringe den anderledes, end at
medi inere for at leve. Havde saadanne Folk havt den
Ulykke at være fødde udødelige, saa vare de de elendigste
iblant alle skadte Creature. Et Liv, som de ikke frygtede
for at miste, var af ingen Værdie for dem. Saadanne
Mennesker maatte have Læger, som af Hyklerie kunde
true dem, og daglig skaffe dem den eneste Fornøyelse, at
de kunde føle, den Fornøyelse, ikke at være døde,


Naar man lader Børnene være frie, giør dem i deres
Leeg saa liden Tvang som mueligt, saa skal man ikke see
dem græde Jo mere de tiltager i Alder, desto mere
vænne man dem til det saa nyttige som uundgaaelige
Nødvendigheds Aag; alt, hvad man siger til dem, være
en befaling; men det forstaaer sig, at man skal lade
alle sine befalinger være billige.
Jntet Syn kan være mere rørende, end at see et
Barn, som er uden Lune, og uden Ondskab, og som
ikkun græder fordi det lider. Lader saadanne Taare være
eders Børns eneste Taare: saa skal J finde en meget reen
Fornøyelse ved alle Slags Smaahielp, som J beviser
dem - - O du, som er værdig til at være Moder,
forlad næsten aldrig dine Børn! jeg besværer dig ved Kier¬
ligheds Navn. Lider Eet af dem, saa trøst det; men
lad dig ikke merke med, at du beklager det. Tag det
kierligt paa dt Skiød; det skal allerede hielpe meget til
dets Lindring. Saasnart et Barn begynder at faae Kræf¬
ter, det er, bliver imellem fire og sex Aar gammelt, saa
maae man ogsaa begynde at giøre dets Spil og Lege nyt¬
tige, og at forvandle samme til Arbeyde. Neppe seer et
Barn sin Fader at flette noget af Rør, Spaaner, eller
Straa, at snoe Seylgarn eller deslige, saa misunder
det ham sin Duelighed som det finder smuk. J Engelland,
Rusland og andre Steder, som bekiendt er, lader de
fornemme Statsmænd deres Børn lære et Haandverk,
hvilket forhindrer, at Tiden ikke kan falde lang. Alle
Forældre burde lære eller lade lære deres Sønner saadan¬
ne smaa Arbeyder, indtil den Tid kommer, at de kan
lære mere glimrende men maaskee ikke saa nyttige Ting.
Man maae blive siddende omtrent to Timer ved Arbeydet
eller og vist, naar man forlader det, at man giør det
ugierne, og da sette en anden i sit Sted. Paa denne
Maade kan man vænne sine Børn til Bestandighed, uden
hvilken man bringer intet til Ende.
Af Naturen ere vi Mennesker de arbeydsomste og
dueligste af alle Dyr. Man give Agt paa det udueligste
og dorskeste Barn; noget søger det dog altid at bestille
og vi ere saa daarlige og barbariske, at qvæle en
saa kostbar Sæd! Jeg føler det af min egen Erfarenhed
at min Ubeqvemhed til et eller andet Slags Haandarbeyde,
(det eneste Arbeyde, hvorved Sundheden vedligeholdes
og bestyrkes) kommer blot deraf, at man i min Ungdom
befalede mig at være rolig og stille, og forbød mig alt,
hyoraf jeg kunde blive træt. Naar jeg luger Ukrud ud
af min Have og det kommer igien, saa taber jeg Modet.
Dette skulde gandske vist ikke skee, dersom jeg var vant til
vedvarende Arbeyde. Med Uvillie seer mangen en Lærd,
at han er det samme imod en Landmand eller Urtegaards¬
mand, som et Barn er imod en voxen Mand. Man
veed vel, at Socratis Viisdom bør gives Fortrin for
Milons Styrke, men kunde og skulde man ikke forene
begge Egenskaber med hianden? De ere bestemte at gaae
jevnsides, og vexelviis at hielpe hinanden. De gamle


Romere vare meget barbariske og upolerede: dog allige¬
vel beundrer man deres Loves Skarpsindighed og billig¬
hed. Dette kommer deraf, at deres Legems Styrke vir¬
kede paa deres Siele, og ugemeent anfrændte de Dri¬
vefiedre, som af Naturen ere lagte i alle Slags, og at
Numa vidste at henvende Romernes Siele paa store Øyemed.
Efter mine Tanker maatte et Barn ikke see den store
Verden, førend det i det mindste var femten Aar gammelt,
og fra dette Aar maatte endnu tages en Deel, til forud
at giøre det bekiendt med Farerne i den store Verdens Om¬
gang. Den Historie, som jeg strax vil fortælle vil overbe¬
vise Læserne om, hvor farligt det er, at lade Børn ald
for tidlig lære at kiende den store Verden, endog saadanne
Børn, som ved deres Fødsel eller Formue ere bestemte til,
engang at spille en stor Rolle i Verden
En rig men endnu ikke for længe siden i Adelsstanden,
ophøyet Mands Søn var i Pension i Ludvig den Støres
Collegio, og snakkede engang i Frieheds Timerne med
nogle af sine Camerater Underviist i den store Verdens
Skole vidste han allerede, efter sammes Sædvane, det
er, meget slet at bestemme enhver af hans Cameraters
Værd. Han vidste, at den ene skulde engang i sin Tid
blive rigere og mægtigere end han, men den anden ikke
saa rig og anselig som han; og derefter bedømte han dem.
J en stolt Tone sagde han til en af de sidste: Jeg
for min Diel er gandste rolig ihenseende til den
ti kommende Tid; thi jeg veed, at mit Brød er
Men dog endnu meget heedt,
baget.
svarede den anden, med hvilken han talede, tag dig der¬
for ikkun i Agt, at du ikke brænder dig. Dette Svar
af et Barn forraader allerede al Ondskab og Lidenskaber,
som Omgang med Verden frembringer. Men hvo vil
troe, at der allerede skulde findes de største Dyder hos et
Barn, for at holde Ligevægten imod denne Feyl? Jeg
troer, at man i Fremtiden har ligesaa meget at frygte
for den, der gav dette vittige Svar, som for den aaden
der talede saa stolt! Havde jeg været hans Foresatte, saa
havde jeg efter Opmurerings Timerne, naar vi havde
været allene, sagt til ham: "Min Ven, glæd eder ikke
over det vittige Svar, som J har givet. Maaskee det
ikkun var en Virkning af den Uvillie, som et ungt flyg¬
tige Menneskes Naragtighed har opvakt i eder, og i den
Fald er det meget got. Men maaskee det er ogsaa, uden
at J engang selv formodede det, et Beviis paa, at
har alt for meget fundet den formeente Ulykke, at see
eders Formue ringere end hans. J har talet alt for hid¬
sigt til ham; det skulde have været mig meget kierere,
om J med mindre Forstand, men med mere Sagtmødig¬
hed havde sagt: Jeg ønsker, at du maae spise det i Roe,
og fornemmelig, at de Ulyksalige maae bekomme deres
Deel deraf, uden at du setter dem i den ydmygende
Nødvendighed, at bede dig derom. Tænk derpaa, at du
er dem samme skyldig.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse Contoirets Efterretninger No. 141. bekiendtgiørte Taxt:
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Lolland 5 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
mere.
Fyen 5 Mk. 8. §.
Holsten 1 Rdlr.)
Salaaa 5 k.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 48.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
Om utidig Sorg for dette Livs Næring.
Jmedens min Salig Mand endnu levede, faldt mig ofte
nogle utidige Bekymringer ind, saadanne, som ere
at ansee, som Misfostere af den fordervende Mistillid til
det Allerhøyeste Gode, og det usporlige Forsyn. Min
Mand var af et svageligt Helbred, og det var min hver¬
dags Bekymring, at jeg med en temmelig Vished kunde
formode at overleve saa kier en Mands Død, Vort
Kalds Jndkomster vare saare faa og smaa, og vi kunde
aldeles intet legge op, som man siger; dets uden var og
min Mand saa særdeles gavmild imod den Trængende, at
han ikke kunde taale at see nogen at gaae trøsteslos fra sig,
saavidt som det stod til ham. Vel havde min Salig
Mand sat i Enke=Cassen for mig, men hvo veed ikke, hvor
utilstrækkeligt det er for en Enke med mange Børn. Min
Mand mærkede alt for vel saadanne mine utidige Bekym¬
ringer, og intet gik ham mere til Hiertet, end at see
mig bekymret. For at opmuntre mig, giorde han engang
følgende Sang, og jeg maae sige, at han ikke giorde den
forgieves; thi saa ofte jeg igientager den, er det ligesom
jeg finder en nye Lettelse i min Enkestands Bekymringer.
O! hvor lyksalige vare vi ikke, sagde min Mand, om vi
altid kunde kaste vor Omhue paa HErren! men ak! i
dette Stykke ere vi ogsaa skrøbelige Mennesker; - her
er Sangen, og, om nogen behager at synge den, da
gaaer den efter den Melodie; Kongen opnaae sneehvid Al¬
der &c.
Vankelmodige Gemytte!
Bort med Sorg, hvad kan den nytte?
Forsyns Øyet ey er lukt:
Troe og Haab. Gud nok skal give.
Tael og raab. Du rig skal blive,
Naar kun Vantroe bliver slukt:
Sørg ey for den Dag i Morgen.
Kast paa HErren ene Sorgen.


HErrenrs Lade er jo fuld?;:
Kielderen kan ey udtømmes.
Du og den skal en forsømmes.
HErren er jo troe og huld?:.
Fuglene jo blive mætte?
Gud til Bords jo dennem sette?
Skiønt at de slet intet giør::
Hvorfor staaer du da i Tanker?
Hvorfor gaaer du ey og banker
Paa den Himmel Forraads=Dør?
Du dig riig ey selv kan svede,
Du maae og tillige bede.
Bønnen lukker Dørren op;:
Bøn og Sveed kan Gud bevæge.
Gud dig ned skal sende Læge;
Forraad for din usle Krop;
Kiere, hvorfor vil du græde
For det, hvormed du skal klæde
Dig? en Salomon betragt:
Al hans Pragt var ey saa prægtig,
Al hans Dragt var ey saa mægtig,
Som du seer et Blomsters Pragt;:
Nu vel an! lad dig da nøye
Med det, Gud dig vil tilføye.
Forsyns Øyet er ey lukt;
Vi Guds Kar jo alle ere?
Gud jo har os alle kiere?
Naar ey Trøen bliver slukt;:
Huusholdersken.
Særdeles Maade at lave Bergfisk til paa.
E¬
r det en lille Fisk, saa legger man den i 24 Timer i
Blød, men er den støer, da i to Dage. Man tager
ogsaa Skiellene got af. Derpaa lader man den koge i
brav Vand til den er møer; og paa det at dette des sik¬
krere kan skee, saa maae man, naar Kiedelen er tagen af


Jlden, legge et lykt Klæde over. Saaledes lader man
den staae et halv Qvarteer; derpaa tager man den af
Kiedelen, og legger den hen til at rinde af - Naar da
det er skeet, tager man den Stykkeviis eller Bladeviis,
og legger den paa et Fad. Siden tager man et andet
Fad, som er bestrøet med Brød, hakkede Urter, Peber og
Salt; derpaa giør man et Lav af disse Blade, og be¬
strøer det igien lige saaledes, samt væder det med meget
lidt af den beste Olie: siden giør man ligeledes mange
Lag med det øvrige af Fisken. Derpaa legger man et
andet Fad over dette Fad, og setter det saa paa heed
Aske. Inden Fisken rettes an, vender man op og ned
paa disse to Fade, og bærer saa det underste Fad ind paa
Bordet.
J Marseille laver man den saaledes til: naar den
har staaet i Blød nok, og man har ladet den løbe af, samt
taget Skiellen af den, saa lader man den koge meget sterkt
i to til tre Minuter, hvorefter man tager den af Jlden.
Derpaa slaaer man et Glas koldt Vand paa den og lader
den staae af Jlden indtil man vil lave Ragont deraf.
Om at forgylde Krebs, Rarper &c. uden at giøre
disse Fiske nogen Skade.
D¬
et hertil fornødne Cement bliver tillavet paa følgende
Maade. Man kommer noget Burgundisk Beeg i
en nye Leer=Potte, og efterat det er blevet varmt, lader
man saa meget Beeg blive i den, som der vil hænge ved
den paa alle Sider. Naar det begynder at blive koldt,
strøer man fiint pulveriseret Bernsteen derpaa; slaaer tre
Pund Linolie og et Pund Terpentinolie derudi, tildekker
Potten, og lader den koge i en Times Tid paa Gløder.
Kaar man vil bruge denne Blanding, saa bliver den re
ven med saa meget fiint pulveriseret Pimpsteen, saa den
bliver saa tyk som Olicfarve. Efterat man saa har afvi
sket Fiskene vel tørre, bestryger man dem dermed, legger
Guldblade derpaa, og trykker dem sagte fast. Fiskene
kan da strax slippes ud i Vandet, uden at man tør ved at
befrygte, at Guldet skal gaae af, efterdi Cementet strax
bliver haardt i Vandet.
Om at fordrive Lusene af Kanarie=Fugle.
D¬
er samles ofte meget smaat Utøy i Fiedrene paa Ka¬
narie=Fuglene, hvoraf de bliver syge og mavre, og
piller sig hele Dagen igiennem. J saadan Tilstand maae
man fornemmelig holde reent hos dem, og rense Buret
og Ædekisten nogle gange om Ugen, og holde Pindene
brav rene. Men da alle saadanne Tilfælde foraarsages a
indvortes Fordervelse, saa skal man strax give dem to
eller tre Draaber hvid Viin ind, hvorudi er smeltet lidet
Sukker Candis, og derhos holde brav varmt hos dem.
Om at bevare ulden Tøy for Møl.
J Paris har en Mademviselle udfundet et paalide¬
ligt Middel, til at bevare uldent Tøy for Møl; nemlig
at Ulden skal først renses vel fra al dens Fedt, siden be¬
fugtes med Terpentin=Olie, og derefter farves. Den
saaledes tillavede Uld tager bedre imod Farven, end an¬
den Uld, og i Farvingen taber den Terpentin Lugten.


Man har med Flid givet saadant uldent Tøy til Priis
for Møl hele Aaret igiennem, og med Fornøyelse seet
at det er blevet gandske ufortæret, og at alle Møllene ere
omkomne derpaa.
Den gamle Jomfrue.
Om Forlystelser for Fruentimmer, ved Selskab og
Venskab.
N¬
aar man veed, at føre sig Livet til Nytte, er det
vlandet med alle Slags Forlystelser, som vexelviis
snart indtage Sandserne og suart Sindet; men dette sidste
forlystes aldrig paa en behageligere Maade, end i Omgang,
med Folk af en ædel Tænkemaade, der ere i Stand til,
at undervise og fornøye: to Ting, som næsten altid føl¬
ges ad. Man kan ey nok raade Fruentimmeret til, at
agte saadanne Personers Omgang meget høyere, end Spra¬
debassers unyttige Sluddek; hos hine bliver alting til For¬
deel, og hos disse alting til Skade. Den Omgang, som
Fruentimmeret har med de første, forædler deres Siel,
opvekker nye Tanker i dem, hemmer Sindslidelserne, og
giør endog deres ledige Timer nyttige, naar de sidstes
Sladder forringer Qvindekønnets Vittighed, fornedrer
dem, og aldeles forderver deres Hierte.
Dersom noget kan forøge Forlystelserne, som et udi
valgt Selskab tilveyebringer, er det Venskabs Sødhed.
Jeg veed ikke, hvorpaa man grunder den Uret, man giver
Fruentimmerne i at udelukke dem derfra; de ere skabte
med et ømmere Hierte, end Mandkiønnet, og ere i
Stand til at blive Veninder, naar kun Elskov ikke har
fordervet deres Hierte. Jeg vil ikke vidtløftig opregne
Venskabets Fordele, som man kan kalde et dobbelt Liv,
efterdi man lever i sin Ven.
Disse Forlystelser, som røre Sielen, uden at bringe
den i Uorden, ere ikke for den Hob af Fruentimmeret,
som Daarlighed leder fra een Egensindighed i den anden.
Slige Fruentimmer behøver en bestandig Bevægelse; thi
et Øyebliks Eftertanke vilde ellers bringe dem til sig selv
igien, og kuldkaste deres hele Uordentligheds Forfatning.
Men i hvor meget Væsen de end giøre af deres ny¬
delige Forlystelser, lader man sig dog ingenlunde forlede
af deres ubetænksomme Latter til at troe, at de derfor
ere des lykkeligere. Lyksalighed er en Hader af Bulder,
hvoraf de lade sig indtage. Verdens Sværm er ikke dens
Opholdssted; den søger Ly, og saadanne Personers Om¬
gængelse, der ere skikkede til, at sette Priis paa den.
J lant et lidet Antal af fornuftige Venner finder den
Fornøyelse i at være sin egen; og tibreds med dette Be¬
kiendtskab, undværer den gierne flere Vidner, og den
ufornuftige Hobs larmende bifald.
Den lille muntre Jomfrue.
Om en selvbuden Caffe=Gest og Frier.
M¬
ig tykkes, mit kiere Selskab, at J seer saa me¬
lancholiske ud. Hvad vil J give mig, at jeg skal
kunde opmuntre Jer alle sammen, end ikke vores gamle
Jomfrue og gamle Ungkarl skal kunde bare sig for at trælke


paa Smiile=Baandet, om jeg faaer fortalt en meget
latterlig Compliment, som en min gode Veninde fik for¬
leden Dag fra en hende gandske og aldeles ubekiendt
Mands=Person. Complimenten lod denne ved sin Dreng,
formelde saaledes: Jeg har min Herres NB. Compli
ment at formelde til Jomfruen, at han i Eftermiddag vil
have den Ære at drikke en Skaal Caffe hos hende. Min
Ven, svarede min Veninde fuld af Forundring, J maa
vist gaae Feyl, jeg kiender ikke den, J hilser fra. Ney,


svarede Drengen, jeg gaaer gandske rigtig, og end yder¬
mere befoel min Herre mig at sige, at han havde i Sin¬
de at frie til Jomfruen. Min Veninde vidste nu ikke
enten hun skulde belee eller ynke en Daare, og bød Dren¬
gen at gaae. Man seer heraf, hvorvidt Dumhed sam¬
let med Dumdristighed kan gaae; og de mildeste Tan¬
ker man kan giøre sig om saadan en N*? er, at der
enten maa være en Skrue Løs i hans Hoved eller og en
Stræng sprungen paa hans ---


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Middel imod Betleriets Misbrug og fremmed
Tiggeres Omstreifning.
E¬
nhver Patriot røres over Betleriets Misbrug, som
paa mange Steder tager meget Overhaand. Man
ge Tiggere har friske Lemmer og gode Kræfter, og kunde
gierne arbeyde, men ville helst leve i Ørkesløshed; og en
Deel ere saa uforskammede, at de forsmaaer Brød og Føde,
og gaaer misfornøyede bort, naar de ikke faaer Penge.
Ved mange Betlere berøves Fædernelandet mange Hæn¬
der til at arbeyde. De fleste begynder at tigge fra deres
spæde Barndom, og bliver derudi opdragne. De lærer
intet, uden Modtvillighed, og opvoxer ligesom i Vildhed.
Jeg setter forud, at Dovenskab og Afskye for Arbeyde
er Kilden til Tiggerstanden. Naar nu enhver Mand
havde Friehed og Ret til, at tilholde hver Tigger,
som kom til ham, at han skulde fortiene den for¬
langte Gave ved et vist paalagt Arbeyde, enten en
halv eller heel Dag: saa vilde Tiggeren holde saadant
for en Straf, og enten skye de Steder, hvor Arbeydet
ventede paa ham, eller ved at forrette Arbeydet, vænne
sig til at giøre got, og ophøre at tigge. J begge Tilfæl¬
de blev det Øyemed opnaaet, som man sigter til.
I dette Middel er hverken Haardhed eller Hevn¬
gierrighed. Hvo som holder Mennesket til at arbeyde,
hvortil han er født, den fører ham nærmere til sin Be
stemmelse, og handler ret Tiggeren kunde altsaa ikke
beklage sig herover; thi at han blev straffet ved Arbeyde,
maatte han selv tilregne sig Skylden for, formedelst hans
fordervede Smag i Leddiggang og Ørkesløshed. Vil man
sige, at der i et ordentlig bestilt Huusvæsen ikke findes saa
meget ugiort Arbeyde, at man hver Time paa Dagen
kunde flye en Tigger noget at bestille: saa vil jeg snarere
troe, at enhver Huusfader finder, at han snarere mang¬
ler, end har Hænder tilovers til det fornødne Arbeyde.
Tærske, grave, spinde &c. ere Forretninger, som altid
kan behøve et Par Hænder flere, end det sædvanlige An¬
tal. Og da Hovedhensigten, med at sette Tiggere i Ar¬
beyde, ey er saa meget at skaffe os betydelig Nytte der¬
ved, som meget mere at afstraffe Betleren, og vænne
ham fra Tiggeriet: saa kan man gierne hver Time paa
Dagen finde Arbeyde nok til at straffe saadanne Dagdri¬


vere med, om det endog ey var til nogen videre Nytte i
sig selv. Man vil vel giøre følgende Jndvendinger.
Ved de Dovnes Arbeyde bliver lidet eller intet ud¬
"rettet. Svar: dog altid mere, end ved Tiggerie.
Men, som før er meldt, Nytten af deres Arbeyde er ey
heller Hovedhensigten. Jmidlertid kan man nok finde
Raad til, at faae Nytte deraf, naar man kun vil an¬
gribe Sagen ret.
Man vil sette sig og Sit i Usikkerhed, ved at
antage Tiggerne til Arbeyde." Svar: Jkke saa meget
som derved, at man tilstæder Betlerne, at gaae omkring
alle Huse til alle Tider, for at tigge, og naar de ingen
forefinder, for at stiele, men veed man, at de ere i Hu¬
set, saa kan man jo passe paa dem.
De ordentlige Tienestefolk skulle ikke ville arbeyde
tilligemed Tiggerne." Svar: Det behøves just heller
ikke, thi man kan give dem noget at bestille for sig selv
allene.
Sligt vilde blive misbrugt af mange. Svar:
Misbrug ophæver ikke det rette Brug. I denne Sag
vilde heller ikke Misbrug være til saa stor Skade.
Thi blev en Leddiggænger angreben noget skarpt, saa
havde han og fortient det, og skulde i Fremtiden ey
komme saa let igien.
Tiggerne skulde da finde paa mange Undskyldnin¬
ger, at de ikke duede til at forrette det forlangte Arbeyde.
Sv. Man kunde altid finde paa Midler imod saa¬
danne Ulflugter.
Den gamle Ung=Karl.
Om den overflødige Bekostning, som de mange
Hunde foraarsager.
M¬
an klager med ret, at adskill ge Slags Dyr fortærer
saa meget af det, som skulde lomme Menneskene til
gode; man har endog udregnet, hvor meget Korn at
Spurrene aarlig opæder; man har fundet denne Skade
betydelig, og optænker følgelig dagligen nye Midler, til
at standse saadanne Røverier. Man veed, og bruger
Midler imod Rotter, Muus, Kornorme o. s. v. og dog
underholder man omhyggelig et Huusdyr, som fortærer
mere Brød, end man skulde troe. Jeg mener de Hunde
som ere gandske unyttige, og som foraarsager ofte den


farligste Sygdom, naar de bliver galne. Man har ud¬
regnet, at Hundene i Frankerig fortærer dagligen mere
end hundrede tusinde Pund Brød, hvoraf dog halvtred¬
sindstyve tusinde Fattige kunde leve - For at afverge
en saa stor Uheld, maatte der legges en aarlig Laxt paa
hver Hund, og de derved hævede Penge kunde anvendes
til Fordeel for de Fattige. Omendskiønt ikke je ved kun¬
de opbringes overmaade støre Summer: saa skulde dette
Middel dog i det mindste befrie saadant et Rige som Fran¬
kerig for 2 Millioner unyttige Hunde, da alle de i dette
Tilfælde, som ikke magelig kunde erlegge denne Taxt, og
som dog holder alleroftest og allerfleest Hunde, bleve nødte
til at af kaffe disse gandske undværlige Kreature. Men
det forst aer sig selv, at denne Taxt og Afgivt ikke maatte
legges paa Jagt Gaard=Hyrde- og andre Hunde, hvis
Nytte er beviist af Erfarenhed.
Jomfruens Fætter.
Forunderlige Trøstere.
V¬
disse Folk viser virkelig en meget forkeert Opførsel.
Der findes visse forunderlige Trøstere, som endnu
mere bedrøver de Bedrøvede. Men ofte er det dog kun
blot uoverlagt Væsen, og mere latterligt, end krænkende
for Sindet. Micio kom til en Enke, som begræd hendes
Dagen forhen afdøde Mand. Hun viste ham hendes 3
uopdragne Børn, som endnu i lang Tid trængte til en
Faders Omsorg. Micio viste sin Medlidenhed, trøstede
hende og sagde, at det havde været langt bedre, om Dø¬
den havde taget Moderen, end Børnenes Fader. Om
man loe deraf, veed jeg ikke, men Damøn kunde ikke bare
sig for at lee, da Simplex anpriste og forsikkrede ham om
sin Villighed at tiene ham. Der var kommen Jld løs i
Damons Huus. Simplex hastede, for hielpe sin Ven,
men han fandt Jlden allerede slukket. Han beklagede
da af sit Hierte, at den ikke havde brændt længer, paa
det han kunde have viist ham hans velvillige Tieneste.
Lige for Lige.
Nogle Mennesker, som gik og spadserede i Sko¬
ven for Boulogne ikke langt fra Paris, traf en Abbe,


som sad antene under et Træe og sang. De gik hen til ham,
roste hans Stemme, og forlangte af ham, at han skulde
synge mere. Han faldt i Forundring over deres Forlan¬
gende, og uudskyldte sig. Men det hialp intet; han
maatte syng:; thi en af hans Tilhørere holdt Stokken i
Beredskab at flaae Takten paa Abbeens Ryg. De unge
Herrer giorde de paa Sangeren mange Complimenter for
hans skiønne Stemme, men i sær for hans Føyelighed,
og derpaa med Latter forlode ham. Abbeen, som tog sig
dette meget nær, udforskede hvor disse Herrers Vogne
holdt ved Indgangen til Skoven, og fik at vide af Kudsker
paa den Vogn, som tilhørte den, der saa eftertrykkelie
havde bedet ham om at synge, at det var Greve **
Den følgende Morgen hastede han, paaklædt som Cava¬
lier, hen til Greven, lod sig føre ind til ham, da han
endnu halv sov og giver sig tilkiende for ham, da de vare
allene, at han var den Abbee fra i Gaar, som nu forlangte
Fyldelstgiørelse for den fornærmelige Opførsel. Greven
klædte sig paa, lod sine Heste sadle, og derpaa rede de
begge uden for Porten Maillot, hvor de stege af, og gil
hen til den Plads, hvor Abbeen Dagen tilforn havde syn¬
get. Da Greven havde lagt sin Kiol af, trekker Abbeen
en Pistol op af Lommen, satte ham den for Brystet og
sagde; vi slaaes endnu ikke min Herre; i Gaar maatte
jeg synge for dem, og i Dag skal de dandse. Forgieves
beraabte Greven sig paa Ærens Love. De har overtraadt
dem i Gaar, sagde Abbeen, og fortiener ikke at blive be¬
handlet bedre. Dands, eller jeg hævner mig, der maae
flyde af hvad der vil Greven beqvemmede sig da til at
dandse Mennet, Contre=Dands &c. Abbeen bortslængte
derpaa sin Pistol og trak Kaarden. Nu ere vi lige igien,
sagde han, og nu kan vi slaaes. Det skeer ikke, sagde
Greven, De er alt for brav og ædelmodig en Overvinder.
De har helbredet mig af en Ubesindighed. For denne Un¬
derretning maae jeg takke Dem. Vi ville være Venner.
De omfavnede hinanden, og fulgtes ad hiem, for videre
at stadfæste deres Venskab.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Mdresse=Contoiæts Efterretninger No. 141. bekiendtgiørte Tant:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lølland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
mere.
Stælland 5 Mk.
Eyen 5 Mk. 8 s.
Hølten i Kdir.


1767.
Fruentimmer =Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 49.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Nogle Exempler paa Ægtestabe og Ægteval.
Æ¬
gteskabs Capitelet er et af de vigtigste, og man fa¬
rer ofte meget vild i de Personers Val, hvis For¬
dele man ofte behøver meer Beslutning end Varsomhed
til at forene ved et saa uopløseligt Baand.
Elmire var et ungt Fruentimmer, som hos hendes
store Tilbøyelighed efter at behage, følte dobbelt hendes
knarvurne Faders Strenghed. Det var hende en uud¬
staaelig Tvang. Hvad kunde hun nu giøre bedre, for at
undgaae denne Byrde, og maaskee for at fyldestgiøre sin
Tilbøyelighed, end at overgive sig i en tresindetyve Aar
gammel Tilbeders Arme; og maaskee hun forestillede sig,
at hun snart som en ung Enke kunde faae den ønskeligste
Friehed at giøre et nyt Val. Men om saa var, tog El¬
mire meget Feyl i hendes Hensigter, da den knarvurne,
egensindige, svage og ligesaa skindsyge Dorant ikke syntes
saa meget at vente Kierligheds smaa Douceurer af hende,
som meget mere en Syge=Opvarterskes Tieneste, og hun
faa Maaneder efter hendes Giftermaal havde Aarsag at
befrygte, at den beste Halvpart af hendes Aar skulde gaae
bort i Forventning efter, at den veldædige Død skulde
endelig befrie hende fra hendes Tugtemesters Magt.
Lucinde havde den Ulykke at dependere af en Mo¬
der, som gierne vilde erklære sig for Videnskabernes Be¬
skytterinde. Sophron fandt ved hans indtagende Vel¬
talenhed Leylighed til, at faae Lucindes Haand efter
hendes Moders befaling, og denne indtagende Skiønne
maatte blive et grusomt Offer for hendes Moders Stolt¬
hed, at have saa anseelig en Svigersøn som Sophron,
var. Men Lucinde beklager i eensomme Nætter den
Ulykke at være en Mands Kone, som vel er rig og ansee¬
lig nok, til at smiggre hendes Kiøns Forfængelighed;
men dog for fattig til at tilfredsstille en artig Kones Øn¬
sker i alle Henseender.
Cleon bliver ved hans rige Broders Død Eyer af
en anseelig Formue, og Stamholder for hans Familie.
Det var Skade, tænker han, om Cleons Slægt skulde
uddøe med ham, og hans Gods skulde falde til vidtløftige
Forvandtere. Han gifter sig med en frisk munter Pige
af en behagelig Gemyts Beskaffenhed, som forekommer
ham meget duelig til at bringe Cleonernes Navn til Ef¬


tertiden. Hans Hustrue fuldestgiør allerede i det første
Aar de gode Tanker, som Cleon havde om hende, og
skienker ham en frisk og velskabt Søn. Hans Glæde
skulde have været fuldkommen, og Pine og Skindsyge
blevet ubekiendt for ham, dersom han ikke havde været
plaget, af en vis Harme og Frygt, formedelst Mangel
paa en sikker Vished i denne Sag
Frøken * * *  maae gifte sig med Hr. v.  * * *.
Saaledes ville de naadige Tanter have det, for at førene
disse to rige Huses Fordeele til et tredie nok engang saa
rigt Frøkenen var bleven opdragen i den store Verdens
hele Tummel, og Landlevnet blev hende dobbelt forhadt
i en Mands Selskab, hvis Væsen ikke stemmede overeens
med hendes En uophørlig Tvistighed var Jndholden af
deres Samtaler, saa ofte de ikke kunde komme forbi
hverandre, uden at møde hinanden; og derover blev den
naadige Frue af den naadige Herres Familie erklæret for
udskeyende, og han blev af hendes Paarørende udraabt
for selvraadig og grov. Endelig blev der dog Fred og
Eenighed imellem dem. De bleve enige - om at hver
skulde føre sin Huusholdning for sig selv.
J Ti Aars Tid har Pervicax og Tetrica kivet med
hinanden. Han er hastig, knarvuren og dadlesyg Hun
er forfængelig, egensindig og har Vinde. Begge ville,
hvad de ville; men til Ulykke aldrig eet og det samme.
Deres beste Bet entere bliver derved opmunirede til at
blive uforskammede, og man skal neppe have seet slettere
optugtede Børn, end deres, fordi, naar Moderen skiel¬
der, saa undskylder Faderen; og naar Faderen vil straffe;
saa forsvarer Moderen Børnenes Uartigheder med en
ubændig Tunge.
Lisidor vil ey forgieves have giort sin Lykke i Han¬
delen. Han ægter en Frøken af gammel Adel; og hendes
Ahners Mængde skal udbrede en Glands over hans Børn,
ved hvilken man forglemmer Faderens nedrige Herkomst.
Lisidor kiender ingen anden Kunst, end den Kunst, at er¬
hverve Penge. Desto bedre. Hans Frue veed prægtig
at forøde dem. Det simple og ligefrem Levnet, som han
har ført fra sin Ungdom af, og den store Verdens Tum¬
mel, hvorudi hun er opdragen, giør deres Tænkemaade
saa forskiellig, at det bliver næsten en uundværlig Fornø¬
dighed for deres Rolighed, at slutte et Forlig, at den
ene af dem ikke skal bekymre sig om den anden. Ofte
har Lisidor allerede sluttet en fordeelagtig Handel ti gange,
naar den naadige Frue endnu dømmer om den Sum,


søn hun i Gaar fpillede bort, og om den velpuddrede
Gtudser, som saa turlig drak Champagnie Vimn i hendes
Selskab. Hun drikker mestendeels sin Choccolade eller
Caffet, naar hendes Tyende skal spise Middagsmad.
Lisidor seer næsten aldrig sin Kone, med mindre han skulde
møde Hende paa Veyen til hendes Sovekammer i Ma¬
skerade Klæder, naar han om Morgenen gaaer ud i sine
Forretninger.
Barbeer=Enken.
Om at faae en skadelig Tand bort.
D¬
ette følgende Raad udgiver jeg ikke for nogen Vis¬
hed; men det er en gammel Sagn, at naar man
vil være af med en skadelig Tand, og man enten frygter
for, eller der er Vanskelighed ved, at lade den trekke ud,
saa betiener nogle sig af et Søm, som er opgravet af
Jorden og har siddet i en Liigkiste. Der fortælles Exem¬
pler paa, at naar man ofte rører med den blotte Spidse
ved saadan en Tand, saa skal den derved efterhaanden
falde ud i Stykkeviis. Men man fortæller og tillige,
at naar man med saadant et Søm treffer nogen af de
andre Tænder, saa falder de ud ligesaavel, som den be¬
skadigede Tand. Deres Meninger, som har foretaget
sig at bedømme dette Middel, ere forskiellige, i det nogle
tillegger samme slet ingen Kraft, andre raader derfra for
den Aarsags Skyld, fordi Kraften deraf torde strekke sig
videre, end det var got og tienligt. Jeg gad nok vide,
hvad man skulde ret dømme derom; og om denne Cuur
med Grunde kunde blive tilstrekkelig gotgiort eller og
gandske forkaflet? ustridige Erfaringer torde vel herudi
være den beste Dommer.
En god Diæts Fornødenhed i Almindelighed.
L¬
et er vitterligt, at ved god Orden kan alting ved¬
ligeholdes, og saadan Ordens Jagttagelse er høyst
fornøden naar Sundheden skal vedligeholdes. De Næ¬
ringsmidler, som ere simple og enkelte, og tidt i vore
Øyne synes slette, giver os almindelig de beste Vædsker
i Legemet. Men intet er besværligere for Menneskene,
end at indskrænke deres Begierlighed. Det kommer
mange ikke derpaa an, om Naturen kan finde sig i, at
man begegner den unaturlig; og man anfører ofte det
gamle Ordsprog i Utide: Vanen er den anden Natur.
Men Følgerne beviser det, som er tvertimod, at det gaaer
ikke som man tænker. Den engang i Naturen fastsatte
Orden taaler ingen Modsigelse eller Uorden. Hvo som
forseer sig imod Lovene, bliver og straffet efter Lovene.
Man indvender vel, at Mennesket maae giøre sig til gode
med de mangfoldige Guds Gaver, som kan haves her i
Verden; dette tilstaaes og, men ey saaledes, at man
misbruger dem. En god Diæts Forsømmelse er da ey
allene skadelig for de Syge, men endog for de Sunde.
De fleste Sygdomme har deres Oprindelse af en god
Diæts Forsømmelse. Hvo som ey forseer sig modtvillig,
har heller ingen haard Straf at vente; og hvo som bliver
syg af en uskyldig Forseelse, hans Sygdom er ey at
ansee som en Straf, men ikkun som en Advarsel, at
han derefter skal være forsigtigere. Men her maat


te indvendes, at den strænge Jagttagelse af en god
Diæt og de beste medicinske Leveregler kan dog alligevel
slaae feyl; tdi Erfarenhed viser meer end alt for ofte, at
Personer, som har vent sig til den nøyagtigste Diæt, kan
døg blive syge og døe tidlig. Herpaa kan svares, at
man ikke altid kan antage det for en gyldig Regel, som
vi selv foreskriver os. Naturen taaler ingen Forskrift; den
vil adlydes; den erkiender intet egenmægtigt Herredømme
over sig; den vil selv befale. Naar derfor nogle giøre
sig selv en diætisk Lov, at nyde saadan Mad og saadant
Drikke hver Dag og ey andet, at tælle sine Skridt og
afmaale sin Bevægelse, at indrette sin Hviletid efter fast¬
satte Timer og Minuter, vrage og vælge Luft og Veyr,
og mere deslige: saa kan man ikke kalde saadant at holde
en god Diæt, men allerede ansee det, som en virkelig
Sygdom. Saadan en imod Naturen vedtagen Orden
kan snarere ansees for en Uorden; saadanne Folk giøre
derved Vold paa deres Natur, og standser dens ordent¬
lige Løb i deres Legeme, ja sligt Forhold foraarsager ofte
mere Skade, end i høyeste Grad at leve ubekymret for
Sundheden, end at overvælde Maven, proppe Tarmene
fulde og mæske sig paa Lykke og Fromme. Det er deri¬
mød den beste Diæt, at følge Naturen, og i alle Pøster,
saa vidt mueligt er, at gaae Middel=Veyen.
Adskillig Føde, som tiener og ikke tiener dem, der
begynder at komme sig igien efter en Sygdom.
S¬
upper kan for dem, som begynder at komme sig,
giøres noget kraftige med Bouillon, der er klar,
samt derudi røres en halv eller heel Æggeblomme. Kiød
er ikke strax tienligt for dem, og derhos maae merkes, at
jo finere Kiødet er, jo finere og nærsommere er det, og
jo mere Arbeyde faaer Maven derved til dets Fordøyelse.
Tilmad af Urter modererer Kiødets nærende Kraft. Det
maae saltes saaledes, at Fermentationen ikke overdrives;
og man maae betiene sig af Suurt for at imodstaae For¬
raadnelsen. Viinsupper styrker Maven og Nerverne. Øll
og Vand fortynder Chylus og Blodet. Til kogt Fisk
maae gives Ægge=Soes, og til Stegt Citron=Saft eller
Cappers=Soes. Dog maae man ikke giøre alt for meget af
det Sure. Det kogte Kiød er tienligere til Næring end
det stegte. Spekkede Stege ere ikke saa tienlige for
Sundheden, som de uspekkede. Røget Kiød og Flesk
giver ingen god Thylum. Høns og Duer ere af Fieder¬
sæe de sundeste. Kiødet af Gies og Ænder er altid haardt
at fordøye; Af Raadyr og Harer regnes Kiødet til de
sundeste Spiser. Alt det, som er baget eller stegt i
Smør er besværligt for Maven. Ellers maae enhver,
som begynder at komme sig, ey for hastig ved nærsom
Føde søge at faae Kræfter igien; thi det kan let foranle¬
dige nye Sygdom.
Huusholdersken.
Efterretning om en Plante, der kan bruges tl
Brød.
H¬
r. de la Grange i Champagne haver opdaget en
Plante, hvoraf Rødderne, naar de ere vel tørrede,
giver meget hvidt og læt Meel, som i Smag og Lugt


ligner meget Meel af Kørn, saa at man i dyr Tid kan
meget vel bruge det til Brød. Denne Plante skal, saa¬
vidt man troer, være den som Urtegaards Mændene kalde
Ranunculus pratensis, som har enkelte gule Blomster,
og smukke grønne Blade, som see ud som Chocholade.
Da Botanici har holdt for at alle Slags Ranuneler ere
farlige, naar man tager ind deraf; saa har Hr. Grange,
for at forsøge dette først, givet en Hund deraf, hvilken
og har ædt det uden ringeste Uleylighed; siden har han
selv og adskillige andre spist deraf, uden at finde sig ilde
derefter. Denne Plante groer i Særdeleshed paa skygge¬
fulde Steder, i fugtige Enge og langs ved Søekanten
hvor Træer voxe. Tiden til at grave disse Rødder op,
er enten ved Begyndelsen eller ved Enden af Sommeren
Om Cochl are Viins Tillavning.
JMay, Junil og Julii Maaned plukker man Cochlea¬
ren, støder den i en Steen=Morter, kommer den i
et stort Leer=Fad, og bestrøer den med Pulveriseret Tar¬
tarus Chrystallisatus, og bestryger den med Honning.
Saaledes lader man det bedekket staae i 24 Timer.
Jmidlertid koger man noget Kilde=Vand med 2 Pund
Honning til hver Kande=Vand; og naar dette har staaet
en halv Time ved Jlden, saa skummer man det, tager
det af, og setter det hen til det bliver koldt. Siden ta¬
ger man Cochlearen, og kommer paa et Anker med et
stort Spunds paa, slaaer det kogte Vand derpaa, og
setter Ankeret paa den Ende hvor Tappen sidder. Efter
24 Timer tapper man Vandet af; presser Saften ud af
Cochlearen, og kommer paa nye frisk stødt Cochleare paa
Karret, og slaaer den aftappede Saft derpaa igien tilli¬
gemed lidt Giær, hvormed det staaer og giæres i tre
Dage. Herpaa smører man noget malet Sennop paa


et flykke Brød ved Siden i Fadet, og lader det igien
giæres i 14 Dage i et koldt Kammer. Derefter phil
trerer man Saften deraf, og setter den paa Flasker
hvilke maae vel tiltettes med Bæg. Om otte Dage kal
den da drikkes. Denne Viin smager got, og rense
Blodet.
Om Smaalandst Ostes Tillavning.
D¬
en Smaalandske Ost, som holdes for den beste i
hele Sverrig, tillaves paa denne Maade: Man
tager saa meget sød Melk, som man vil have Osten stor
til, og varmer den, saa at den bliver nogenledes lunken,
i en stor Kiedel. Siden tager man Løven ud af den
Huud, som den er i, kommer den i et reent Stykke Lærret,
og trykker den i Melken, som staaer over Jlden Strax
derpaa tager man Kiedelen af: har man smaae søde og
friske Klitter=Oste, saa river man dem gandske siint, og
kommer dem i en anden Kiedel, hvori man ogsaa slaaer
sød Melk, og setter paa Jlden. Naar nu Melken i den
store Kiedel er vel løvet, røres den om, kommes i en
Kurv. Saa trykker man Bunden og Kanterne sterkt
ind paa Kurden. Men midt i, legger man de revne
Klitter=Oste; dog maae man vel vogte, at intet deraf
kommer paa Kanterne. Man kan ogsaa koge noget af
den store Kiedel, og blande i Klitter=Osten. Derpaa
legger man den søde Løvede Melk oven paa. Derefter
trykkes Osten got, at Valden som giver Skimmel og
Maddiker kan løbe fra. Siden setter man den i et koldt
Kammer, hvor Solen ikke kommer, og saa vender man
den Morgen og Aften. Den 3die Dag salter man den
got, og bestryger den med reen Lage, at den ikke skal
slimes.


Fredags=Selskabet.


Borgeren i Hovedstaden.
Om Kiøbmandsstandens Vigtighed.
E¬
n Kiøbmand kan ansee sig som en af de vigtigste Lem¬
mer i det menneskelig Selskab; ikke allene ihenseende
til hans egne Forbindelser, og den mangfoldige og i visse
Maader uendelige Nytte, som udspringer deraf; men
endog fordi han staaer i Forbindelse med alle de øvrige
Lemmer i Staten, og er unægtelig det menneskelige Kiøns
store Velgiører. J Engelland kan en Kiøbmand ansee
sig, som en af Statens vigtigste Pillere. Han er Rig¬
dommens og Magtens Siel. Han forskaffer, han ud¬
skikker og underftøtter hans Fædernelands Berømmelse.
Uden ham maatte Engelland lade Seepteret over Havet
synke; uden ham skulde dets Fork ikke saa ofte have været
utvingelig; uden ham skulde det ikke have givet de længst
børte liggende Lande paa Jordkredsen Lykke, Roe og
Fred; uden ham maatte det stedse have værget sig skiel¬
vende, og ikke været i Stand til at afholde dets mæg¬
tige Naboer fra dets Kyster; uden ham havde det maat¬
tet indslutte sig inden de snevre Grændser, som Havet
har omgiordet denne lyksglige Øe med, ikke kundet fore
skrive Ost= og Vest=Jndien Love, eller opreyst sin Ban¬


nere i de længst borte liggende Jordens Deele. Med faa
Ord, uden Handelen skulde Engelland der neppe været
bekiendt ihenseende til Navnet, hvor det nu hersker som
Konge, og faaer kostbare Skatte som Told. Det er alt¬
saa ey at falde i Forundring over, at Britterne vedlige¬
holder den største Høyagtelse for en Stand, som er saa
rig en Kilde til deres Fædernelands vigtigste Fordeele
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Tinker om det Middels Virkning, at blande Sale
iblant Hornqvægets Foder.
M¬
an har Efterretninger om, at Qvægsygen ikke har
yttret sig paa mange Steder, hvor man nogle
gange om Ugen har blandet Kiøkken=Salt iblant Horn¬
qvægets Foder; men paa andre Steder derimod har den
desuagtet indfundet sig Paa det at man nu formødelst
det sidste ikke for hastigt skal falde paa de Tanker, at saa¬
dant Præservativ=Middel er uvirksomt, og bevæges til,
ikke at bruge det, saa forestilles til Overveyelse, om Aar¬
sagen til, at det ey har havt nogen god Virkning, ikke
maaskee kunde være, at det er brugt alt for kort, eller
uordentligt, eller med alt for liden Opmerksomhed
Naar saadant et Middels Anvendelse overlades til Tiene,


ste Folkene at befærge uden Hosbondens Opsigt, saa ind¬
sniger Efterladenhed sig lettelig, saa at Qvæget snart ikke
faaer det i rette Tid, og snart ikkun sielden; ofte faaer
det for meget og ofte for lidet deraf, og mange flere Feyl,
som derved kan gaae for sig Tienestefolkene ere alt for
ligegyldige og staaer mestendeels i den Tanke, at en nøy¬
agtig Jagttagelse af adskillige efter Anseelse smaae Om¬
stændigheder ved Ting, hvoraf Virkningen ikke strax kien¬
des, er just ey saa nødvendig. Erfarne Hosbonder het
giort denne Anmerkning, og ikke ladet sig afskrekke fra at
give Qvæget Salt iblant Foderet, omendskiønt Virkni,
gen deraf har ikke allevegne svaret til Haabet. J Sær¬
deleshed synes følgende Anmerkning at fortiene en offent¬
lig Bekiendtgiørelse: det er bekiendt, at man formodede,
Saltet skulde være et Præservativ=Middel imod Qvæg¬
Sygen, fordi at man paa de Steder, hvor der findes
Salt=Kilder, er hidindtil bleven befriet fra Qvægsygen.
Aarsagen hertil synes at ligge derudi, at Qvæget er ble¬
vet friskt ved dagligen at drikke af det salte Vand. Man
har da ventet samme Virkning, naar man ugentlig nogl¬
gauge strøede en større Qvantitet Salt paa Qvægets Fo¬
der. Dette nærmer sig ikke saa meget til det salte Vands
Brug, som ifald man daglig lod en mindre Qvantitet
Salt opløses i det Vand, Qvæget faaer at drikke Maa¬
skee Virkningen er heraf tilforladeligere, end at strøe
Kiøkken=Salt iblant Foderet. Man veed, hvor meget
det, ihenseende til Lægemidlers Brug ofte kommer an
paa Tiden, Qvantiteten og andre Omstændigheder. En
igientagen lang Erfaring lærer eller i det mindste forbe
drer Anvendelsens Maade. Vigtigheden af den Nytte,
som Publitum har at vente af et tilforladeligt Middels
Opfindelse til Qvægsygens Afvendelse, er en betydelig
Grund nok, til at anvende al Opmerksomhed derpaa
Dersom man forsøger det giorte Forslag, daglig at lade
opløse noget Salt i Qvægets Drik, saa vilde en Be¬
kiendtgiørelse om Virkningen deraf være behagelig for en¬
hver Hosbonde.
Jomfruens Fætter.
Fem Glftermaals Regler.
D¬
isse Regler har jeg nylig læst, og har i Sinde at
rette mig efter dem, saasnart jeg vil givte mig;
imidlertid meddeler jeg dem nu i dette Selskabs Blad til
deres Tieneste, som kunde faae Lyst til at betiene sig af dem
Den første Regel, hvorefter de har at rette sig,
som stræber efter en fornøyelig Ægtestand, er denue, at
de skal forbinde sig med fuldkommen ærlige Personer, hos
hvilke Retskaffenhed allerede igiennem en heel Rad af Aar
har været arvelig og uden Pletter. Man har aldrig seet
saa mange slet udfaldne Ægteskabe, som siden den Tid
da man begyndte meere at see paa Brudeskatten og Med
givten, end paa Ære og Dyd. Den udvortes Gestalt
og Skabning maae befalde, det er noget som er nødven
digt; men fornemmelig bør vi fængsles af Egenskabernes


og Opdragelsens Fortrin.
Det var herligt, om man
her aldrig blev bedragen.
Den anden Regel: Svinger Eder i Eders Hensig¬
ter op i Veyret; men svinger Eder ikkun ikke bort over
Eders Synkreds. Alt for høye Hensigter tilkiendegiver
en ikke alt for rigtig Forstand; men alt for nedrige, alt
for gemene, forraader en indskrænket Aand og noget
Smaat. Foreeninger med anseelige Huse ere altid for¬
deelagtige; en Jndsigtesfuld klog Mand veed at betiene
sig deraf saavel i Lykke som i Ulykke. Fortienester allene
ophøyer os sielden til anstændige Æresposter. Retskaffen¬
hed allene beskytter os ikke for Menneskenes Uretfærdig¬
hed. Men hvor smiggrende er ikke den Beskyttelse, man
kan vente af en i et offentligt Æres-Embede siddende
Mand, hos hvilken Blodets Stemme og Røst taler for
os! Jmidlertid er det paa den anden Side ikke mindre
sandt, at man ved de anseeligste Titler og de fornemste
Paarørende kan dog alligevel befinde sig i de elendigste
Omstændigheder. - Det sidste er ikke trøsteligt.
Den tredie Regel: Man skal foretrekke den elskede
Persons Fortienester for dens Penge og Midler. Jeg
udelukker derfor dog ikke Medgivten; men om den endog
var nok saa ringe: saa vil den dog hver Dag tilvoxe un¬
der en Ægtefælles Hænder, som er begavet med gode og
rare Egenskaber, og med megen Fornuft og Forsig ighed,
da derimod hos en blødsindig og daarlig Ægtefælle, hvis
Fader er usædvanlig rig, er det hele Arvegods allerede
ofte fortæret, førend man ret faaer det imellem Hænder.
Den fierde Regel: Man skal see paa Gemytternes
Liighed og Overeensstemmelse. En Mand, som har me¬
gen Fornuft, kan ikke længe skikke sig i en god enfoldig
Skiønhed. Ligesaa vil en enfoldig Mand af mindre For¬
stand, som er uden Falskhed, snart blive fortredelig over
den Fornuftens Styrke, hvormed en tredsk og listig Kone
er ham overlegen. En, som har Lyst til Spil eller Bye¬
besøg, skikker sig ikke for en Mand, som holder Orden i
Huset; for en taalmodig Mand skikker den sig ikke, som
bliver hastig vred, og tager grumt afsted over Smaating;
for en Huusholder ingen ødsel Kone, og endnu mindre
en gierrig; for en stille og jevnsindet Mand ingen Egen¬
sindig; med faa Ord, man maae undersøge, om der i
Characteren ikke er Sympathie eller Overeensstemmelse; thi
saadan Liighed skal allene virke Sindelavet til Kierlighed.
Denne Undersøgelse er maaskee ikke saa let, som mange tænker.
Den femte Regel: efterat de Elskende ere blevne
givtete, skal de alligevel blive ved at vise sig imod hinan¬
den ligesom i Frierdagene, da den Begierlighed at befalde,
og at giøre sin Lykke, skiuler undertiden de hemmeligste
Laster. De givte Mænd maae ingen Tid aabenbare deres
Svagheder for dere; Ægtefæller. Saa længe vi giøre
os Umag for at skiule vore Feyl, saa længe ønsker vi at
befalde, og paa saadan Maade kan man stedse befalde.
Denne Kunst troer jeg vist at mange forstaaer, baa¬
de af det ene og det andet Kiøn.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adresse=Contøirets Efterretninger No. 141. bekiendtgiørte Taxt:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lolland 5 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Galæse 5 Mk.
Fven 5 Mk. 8. §.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 50 og 51.


Fruentimmer=Selskabet.
Hovmesterinden.
Historie om en afskyelig Utaknemmelighed.
J et vist fornemme Selskab forefaldt Talen om Utak¬
nemmelighed, da Lady Homespun forkalte føl¬
gende Historie:
For nogle Uger siden, da jeg søgte en Person, som
skulde være mig behielpelig i min lille Piges Opdragelse,
meldte sig et Fruentimmer hos mig, hvis Physiognomie
var overmaade indtagende. Af hendes Ansigt talede alle
Dyder, og derhos besad saa megen Beskedenhed, at hun
syntes ikke at giøre Paastand paa en eneste af dem.
Jeg spurgte efter hendes Stand; hun havde aldrig
kient, svarede hun med den allerædelste Mine; hun var
en ulykkelig fremmet Person, som ikke fortiente, at nø¬
gen skulde antage sig hende; hun havde intet at udbede sig
af mig, uden at hun maatte blive antagen i mit Huus
og i min Tieneste.
Jeg havde ikke det Hierte at afvise hende, og mer¬
kede siden, at hun forstaaer de nyere Sprog, og havde
Færdighed og Jndsigt i alle Fruentimmer=Artigheder og
Netheder, endskiønt hun neppe kude være to og tyve Aar
gammel.
Mine Børn elskede hun meget, og de fattede en stor
Kierlighed til hende igien. Hun pleyede at betragte dem
med en veemodig Art af Fornøyelse; og jeg merkede ofte,
at Taarene hemmelig trillede hende ned af Kinderne, naar
hun klædde dem paa, eller gav dem Lectioner.
Denne Omflændighed, saavel som tusinde Fortrin i
alt, hvad hun talede og giorde, satte mig i den yderste
Nysgierrighed at vide, hvem og hvorfra hun maatte
være. Hun merkede det, og sagde med taarefulde Ør e
og nedslagne Miner: O Madame! De maae ikke forlan¬
ge at vide Historien om min Skam; thi jeg kan dog ikke
fortælle den, uden at fornærme og skade de værdigste Folks
Ære og Navn.
Dagen derpaa kom Sir Hanmer Homespun ind.
i Kammeret, hvor Peggv (saaledes kaldede hun sig) legte
med min lille Datter i den anden Ende af Kammeret. Min
Skat, sagde han, jeg kommer just fra Hr. Grace, med
hvem jeg nyelig har giort Bekiendtskab, og som jeg saa
meget har roest for dem. Jeg udspurgte hvor han boede,
og gik lud til ham, uden Omstændighed. Da jeg traadde


ind i hans Stue, saae jeg et meget bevægeligt Sye
Han sad lige over for et Speyl, saa jeg uformerkt kund
betragte ham. Paa hvert Knæ havde han siddende a
Barn, og græd over dem, i det han kyste det ene efter
det andet, og paa det ømmeste trykke dem op til sit Bryst.
Han blev mig endelig vaer, og reyste sig meget be¬
styrtet. De har overrumplet mig, Sir Hanmer, sagde
han, i det jeg sad og beklagede en troløs Hustrues Forliis,
som jeg dog ikke kan ophøre at elske, og hvis Forbrydelser
dog ikke har kundet formindske min ømme Kierlighed
til disse hendes uskyldige Børn, Jmedens jeg uyelig var
bortreyst, er det forførte ulykkelige Creatur løbet bort
med Lord Kiot, og har skilt sig ved Ære og Lykke. Han
har betalt sin Ondskab med Livet, meg hvad der er blevet
af min Peggy, veed jeg ikke. Kan jeg forlade mig til
Deres Godhed, saa opsøg hende. Det var stor Skade,
om noget saa elskværdigt skulde blive reent borte! Der
er en Banco=Seddel paa 500 Pund. Vær saa god og
brug den til hendes Beste; See til, om mueligt er, at
De kan redde hende, at hun ikke af Nød skal falde dybere
i Laster.
Her begyndte paa eengang Børnene at skrige: Peg¬
gy er død, Peggy er død! Vi løbe i Øyeblikket til, og
fandt hende i en Afmagt, hvorudi hun blev i nogle Timer,
uden alle Tegn til noget Liv. Saasnart hun aabnede
Øynene igien, saae hun forsmægtende paa mig: Ak Ma¬
dame! nu kiender De mig; jeg er strafværdig; men dog
langt mere ulykkelig. Nu vil jeg uden Forstillelse, og
uden at dølge det allermindste, fortælle den Historie, som
De upligen vilde saa gierne vide.
Min Fader var en fattig Meyer paa et af Hr Gra¬
ces Faders Godse. Da jeg omtrent var nie Aar gammel,
hændte det sig, at den unge Herre, som nyelig var kom¬
men hiem igien fra Academierne, fandt for got at komme
ind i min Faders Huus, da han just var paa Jagt i vor
Egn. Han kom mig gandske anderledes for, end enhver
Mandsperson, som jeg ellers havde seet. Hans Nærvæ¬
relse foraarsagede mig en Fornøyelse, som jeg endnu al¬
drig havde fornummet; og da han reyste bort, saa var
det stedse siden for mig, ligesom jeg havde mistet noget
meget kiert
Siden den Tid giorde han sig ingensteds heller For¬
lystelser, end i vor Egn, og han besøgte os længer og
oftere. Han vidste hver gang at giøre mig en eller anden
liden Foræring, og jeg forraadede min Tilbøyelighed ved


ved mange ukunsllede Beviser. Tre Aar derefter døde
den gamne Grace. Min Faders Omstændigheder forbe¬
drede sig øyensynlig, og ingen vidste hvoraf det kom.
Han satte mig altsaa i en Kosiskole, hvor jeg omhyggelig
blev anført til alle de Skikkeligheder og Forretninger,
hvortil jeg ikkun i mindste Maade fandtes beqvem. Nu
begyndte jeg at giette, af hvad for en Kilde vor Lykke
udflød, mit unge Hierte blev rørt af den inderligste Tak¬
nemmelighed. Jo heftigere mine Fornemmelser imidler¬
tid bleve, jo mere fremmed og tilbageholdende var jeg
derimod; og saa ofte min Velgiører besøgte mig, paa
førte vi os begge to Tvang, for at andertrykke vore Liden¬
skaber; jeg, fordi jeg ikke torde vove at aabenbare sam¬
me, og han, fordi han holdt det ikke endnu for betime¬
ligt. Da jeg havde fyldt mit sextende Aar, anholdt Hr.
Grace ordentlig om mig. Kan De vel troe det, Mada¬
me, at da mit Hierte tog imod Tilbudet med den største
Henrykkelse, jeg dog alligevel ikke anderledes end imod
min Villie overlod mig til en Lykke, fordi jeg ansaae det
som fornærmeligt for dens Ære og Jnteresse, hvilken jeg
elskede som mit eget Hierte? Fem Aar, maaskre de lyl¬
keligste fem Aar, som nogensinde ero levede paa Jorden.
tilbragte jeg hos mit Hiertes Elskelige, og jeg bragte
ham til Foræring tre elskværdige udtrykte billeder af den
dyre Original, som bestandig svæver mig for Øynene og
er nærværende hos mig i Tankerne. En Aften, da Hr.
Grace kom usædvanlig silde hiem, bragte han en blesseret
Herre med sig, men giorde saa liden Allarm, som mue¬
ligt var, for ikke at forurolige mig. Denne Herre var
Lord Kiot; Hr. Grace havde med sit eget Livs Fare red¬
det hans Liv i en farlig Duel med en fornærmet Ægte¬
mand. Da hans Blessurer bleve besigtede og befundne
at være dødelige, raadede Chirurgerne til, at han ikke
skulde bringes fra Stedet; han laae altsaa sex Uger i vort
Huus, og deels af Giesivenskab, deels efter min Mands
Forlangende, opvartede jeg ham i al denne Tid med en
Omhyggelighed, som han belønnede med min Ruin. Da
han tog Afsked fra os, syntes han at bøyes og ligge un¬
der en uudsigelig Forpligtelse. Saasnart han var kom¬
met sig igien, skikkede han mig et Diamants Halssmykke
til Foræring; men Hr. Grace var ikke hiemme, altsaa
leverede jeg strax Forræderens Foræring tilbage igien.
Den følgende Dag lod han sig melde, men jeg lod atter
sige, at jeg ingen Besøgelser tog imod af Mandspersoner,
i min Mands Fraværelse. Dog alligevel havde han saa¬
ledes bestukket mine Betientere, at han Dagen derpaa vir¬
lelig kom ind mit Kammer. Men jeg, uden at tale el
Ord til Lord Riot, gav min Pige en skarp Jrettesettelse,
som hun fortiente, fløy ind i mit Sovekammer og smek¬
Eke Døren i Laas. Efter den Tid hørte jeg længe intet
mere fra Lord Riot; men ak! han og hans forbandede
Redskaber vare ikke ledige. En Aften overfaldt mig en¬
delig engang en Søvnagtighed, som var gandske ubegri¬
belig; jeg hastede, for at komme til Rolighed, og veed
ikke det allerringeste af alt, hvad der fra det Øyeblik af
er gaaet for sig med mig, førend jeg den følgende Dag
uppaagnede i en fremmet Seng, og i min grusomme


forbandede Forførers Arme. Jeg gav et høyt Skrig af
mig, stødte ham fra mig, og sprang op af Sengen. J
det jeg kastede Klæderge om mig, angrebes jeg af al den
Forskrekkelse og Harme, som min nærværende Tilstand,
kunde medføre. Jeg løb til Døren; men den var Slagen
i Laas: jeg blev da ligesom rasende; slog Glasse og
Vinduer i Stykker: greb fat paa hvad jeg kunde faae,
og kastede det i Ansigtet paa det Ondskabs=fulde Skarn,
som fuld af Skrek over min Bitterhed sprang ud igiennem
en Bagdør og slog den i Laas efter sig. Et Par unge
Mennesker, som han skikkede ind til mig, bragte mig til
rette igien af min Afmagt. Nu stillede sig for mine Øyne
og randt mig i Tanker de dyre, de rørende billeder af
Mand og Børn. Bedrøvelsen blev Mesler over min
bittre Harme: jeg græd, jeg hulkede uden Ophør. Tre
samfulde Uger varede denne min bedrøvelige Tilstand; thi
saa ofte Lord Kiot kom for mine Øyne, blev jeg atta
rasende igien. Endelig overvandt jeg mig dog saa vidt,
at jeg kunde giøre ham ordentlige Bebreydelser: at han
havde gjort mig saa ulyksalig, at jeg aldrig kunde blive
lykkelig mere; at han havde ødelagt og fordervet al min
Roes og Ære i denne Verden: og det som var endnu
allerverst, at han havde skilt mig ved men Mand og Børn,
for hvis Aasyn jeg nu aldrig mere torde vøve at komme.
J det jeg endnu saaledes forestillede ham alt dette, hørte
vi uden for en meget stor Allarm.
Han greb strax til et Par Pistoler, som hængte paa
Veggen. Døren fløy op. Det var min Mand, Lord
Kiot gav fyer paa ham, og en faldt, det er vist; men jeg
havde ikke Lyst til at oppebie Udfaldet. At see min Mand
var mig nu et langt forskrekkeligere Syn, end at see min
Forfører selv. Dørene stode aabne; jeg fløy altsaa ud
paa Gaden, og løb i et Vek, End veed hvorhen? indtil
jeg kom til en liden Hytte, hvor jeg kastede mig ind og
sank i Afmagt. Den arme Kone, som tilhørte dette
Huus, udviste megen Kierlighed imod mig. Jeg fortalte
en Deel af min forskrekkelige Historie. Og, da jeg søgte
at blive skiult for Familie og Bekiendtere og for hele
Verden, ifald det var mueligt; saa var det hende, som
gav mig det Raad, og anviste mig Leylighed, at gaae i
Tieneste, hvorved jeg endda har opnaaet den for mig
eneste muelige Trøst paa denne Side af Graven, ved at
komme i Deres Naades Gunst og Beskyttelse.
Her endte Mistres Grace sin rørende Historie. Sir
Hanmer saavel som jeg beklagede og beundrede hende i
høyeste Grad, og søgte at trøste hende, i det vi forestille¬
de hende, at i denne hele Tildragelse var slet intet, hvor¬
for den allerstreng ste Dommer, eller den allermeest skind¬
syge Mand selv kunde giøre hende Bebreydelser. Ak Ma¬
dame! sagde hun: da mit Legeme endnu var ligesaa ube¬
smittet som min Siel, da var jeg endog i al Betragtning
uværdig for Hr. Grace; skal jeg da nu besmitte hans
rene Omfavnelser? Hvorledes vil Verden udlegge det,
at jeg har tilbragt tre Uger i et liderligt Menneskes Huus
og i hans Magt? Ak Gnd forbarme sig derover! Jeg
har intet at efterlade mine Børn, andet end Forbandelse;
og mine Paarørende intet uden Skam og Skiendsel.


Dog, jeg merker, at Enden paa min Jammer er ikke
langt borte.
Som hun det sagde, skiftede hun Farve. Vi raa¬
bede hende til at legge sig paa sin Seng, for at komme til
sig selv igien.
En aller to Timer derefter kom en Herre og forlangte
strax at tale med min Mand. Det var Hr. Grace.
Min kiere Sir Hanmer, sagde han, glæd sig nu med
mig! Min Peggy er uskyldig, hun er dydefuld, som
hun altid har været. Den forbandede Lord Kidt har
med 1000 Guineer vundet hendes Kammermenneske,
til at indgive hende en Sovedrik, og havde i denne
hendes Tilstand, da hun ikke vidste af sig selv at sige,
faaet hende bragt til sit Huus. O min Peggy!
maatte jeg dog faae dig en eneste gang at see igien!
Da Lord Kiot fornam, at det var ham umueligt at
naae sin Villie, nægtede han og at betale Qvinden de
hende belovede 1000 Guineer, og for at hevne sig paa
ham, aabenbarede hun mig da den hele Hemmelighed,
og sagde mig, hvor han havde skiult min Kone. O min
anfægtede og bedrøvede, min beskæmmede Engel, hvad
er der dog blevet af dig? Jeg hastede, og brekkede ind
i denne Ugudeliges Huus. Han brændte en Pistol løs
paa mig; men han traf af Forseelse hans egen Med¬
forsvorne. Derpaa trak han Kaarden; men i den an¬
den Gang giennemborede jeg hans Hierte. Forræder¬
sken døde ikke af hendes Saar; hun lever endnu i denne
Time, og i hendes Døds Angester har aabenbaret hele
Sammenhængen for mig i den hele dievelske Sammen¬
rottelse.
Nu trøstede vi Hr. Grace, i det vi gave ham Ef¬
terretning, at hans Hustrue var endnu i god Behold, og
i vort Huus; men hun var lidet upasselig, og derover
havde hun lagt sig paa Sengen. Vi kunde paa ingen
Maade holde hans Utaalmodighd fra, at ville see hende.
Jeg maatte altsaa vel gaae hen, for at forberede hende.
Som han nu med sagte langsomme Skridt nærmede sig
efter mig, og hun fik ham at seel, fløy hun op i Sengen,
og hendes Hierte syntes at ville springe i Stykker. Hun
saae ham vildt an. Tale vilde hun; men hun kunde ikke.
Hun greb derfor fat paa hans Haand, trykte den til hen¬
des Læber, sank sagde ned og døde.
Her sluttede Ladv Homespun hendes bevægelige
Fortælling. Hist og her saae man et Par Taare udflyde
i Selskabet, og Lady Cribbage raabte: Kort herhid!
at Melancholien kan forgaae.
Barbeer=Enken.
Om Hvile efter Maaltidet.
A¬
t holde sig stille efter Maaltidet, er en Sentiment der
er grundet paa Observation og Erfaring; alle Dyr
drives naturligvis til Roelighed efter at de har ædt, ja


adskillige sove saasaart at de har fyldestgiort denes App¬
tit. Jblant Menneskene har man ogsaa mangfoldige
Exempler derpaa: saa at man maae altsaa betragte denne
almindelige Propension til Ledighed som et Naturens
Værk.
Naar Maden fermenterer i Maven, saa uddunstar
derfra nogle Spiritueuse Dele, som har en Kraft til at
giøre drukken; hvilket man kan see af adskillige saadante
Fermentationer endogsaa uden for Legemet. Disse Spi¬
ritucuse Dele, som maaskee stige op i Hiernen førend
man endogsaa kan mærke dertil, ere altid i Stand til at
forstyrre den, og lokke Legemet til Søvn førend mag
veed derfra. Ventricutus bliver irriteret af disse Dun¬
ster, og trækker sig tilsammen, Orificia deraf snærpes
ligeledes sammen ved de Fibrers Bevægelse som ere der¬
omkring; thi man kan, ved at see Maven og anatomere
den, see, at, uagtet den engang er fyldt med Mad,
og er i henseende til dens Figur nødt til at forandre dens
Lage; saa kommer der dog derfor ingen Folder ved det
øverste Orificium, som nogle Physioiogi paastaae, og
at, om den end lukte sig til og drog Folder, saa vare
dog disse Folder aldrig i Stand til at lukke til for hele
Cardia.
Parietes og Orificia af Maven maae altsaa, ved
at trække sig saaledes sammen, anvende en stor Deel
Kræfter, som Naturen til andre Tider uddeler i Maski¬
nen med større Liighed eller Proportion. Det hændes
ogsaa, at Legemet ex, i Førstningen at Fordøyelsen gaaer
for sig, i en Mathed, i en Jnaction, ja endog i en
Træthed, som enhver bedre kan føle end man kan be¬
skrive det. Det var altsaa at giøre Vold paa Naturen,
og at staae Fare for at forhindre Fordøyelsen, naar
man ikke vilde holde sig stille i den Tid.
Huusholdersken.
En Maade at forvare Æg friske i lang Tid.
M¬
an opløser en let Gummi, saasom den Arabiske eller
slig anden Slags, i Viin=Spiritus. Ved Hielp
af en smule blødt Vox hefter man et Øye af Traad paa
Æggene man vil giemme. J disse Øyer stikker man en
Kiep ind, og hænger den op i en Horizontal Linie, eller
holder paa begge Ender af den; derpaa legger man et
Æg efter et andet need i det Kar som denne Fernis af
Gummen er i, og lader Kieppene hænge nogle faa Øye¬
blik: naar Fernissen er tør, river man Traad Øyerne af
ved at tage Voxet bort, tager saa en Pensel og bestryget
Æggene med Fernissen.
Paa denne Maade har Hr. Reaumur i Frankerig
faaed sig tilført Æg friske fra Ostindien og America,
men naar han har villet lade dem rue ud, saa har han
først taget Fernissen af, da Transpirationen af Ægget
ellers vilde blive tilbageholdt derved.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Om Ordenen i Menneskenes Død, samt hvorledes
de Dødes Tal forholder sig til de Levendes,
og Forskiellen herudi paa Landet og i
Stæderne.
D¬
en store og forunderlige Orden, som hersker i Guds
Huusholdning med Menneskens Kiøn, viser sig
først udi den Lighed, som findes i Menneskenes Død, og
udi Forholdet heraf mod de Levende saavel paa Landet
som i Stæderne, i gode og sunde Aaringer, da de Dø¬
des Antal er næsten aarligen eens. Naar man skal giøre
Regningen, maae man tage flere Aar efter hverandre.
Paa Landet døer altid færre Folk, end i Stæderne.
Saaledes har Hr. Skuzmilch befundet, at i 1098 Byer
i Chur=Mark, eller det egentlige Churfyrstendømme Bran¬
denborg, døer i gode Aaringer 1 af 42 eller 43, og af
et taget Middel=Tal, naar 1 epidemisk Aar regnes iblant
10, døer 1 af 38 eller 39. J de Chur=Hannoverske
Byer døer og 1 af 38. J de middelmaadige Stæder er
Dødeligheden større, saa at der døer 1 af 32. Udi 20
smaae Stæder i Chur=Mark er i 6 gode Aar død 1 af
32 eller 33, og i 10 blandede Aar 1 af 29. I de
større Stæder varer Livets Kræfter endnu kortere. Der
døer vel 1 af 24 til 30. Naar man legger de større og
mindre Byer tilsammen med Landet, og vil udregne Mor¬
taliteten for en heel Provintz eller et heelt Rige, saa be¬
findes almindelig, at der døer 1 af 36 eller 35. Men
ved alle saadanne Beregninger maae nøye merkes, at man
sammenligner lige Steder og Tider; ligesom man kan
være vis paa, at saasom de Dødes Antal forholder sig
udi de gode Aar, saa maae og de Levendes svare deri¬
mod. Dette er saa i Almindelighed. Nu vil man an¬
føre nogle strødde Anmerkninger: Meslinger er stundom
epidemisk Sot, og er gandske dræbende Aar 1751 bort¬
rykkede den Sygdom i Berlin 500 Børn. Naar mange
Jndvaanere boe tet tilsammen i en liden Stad, naar For¬
retningerne ere mange og Yppigheden stor, saa regierer
Døden der med ligesaadan Fremgang som i de store Ste¬
der; saasom i Leipzig, ihvorvel den har ey stort over
3000 Jndbyggere. Rom har paa 35 Aar ikkun kundet
bringe det et eneste Aar saa viidt, at der blot døde 1 af
13. Paa 5 Aar er død 1 af 30, som er Middel=Tallet
for Stokholm; derimod er paa 8 Aar død 1 af 21, og
engang 1 af 19, hvilket sidste saaledes var et epidemisk
Aar. J Amsterdam døde fra 1747 til 1752, 49494,
eller aarligen 8247 Mennesker. Beregningen udi en
Provintz eller et Land, som har store Steder, megen
Handel og mange Manufakturer, bliver ulige mod et
andet Landskab. Chur=Mark har for Exempel 1800
Byer, men Berlin allene har saa mange Jndvaanere,


som 500 af dem tilsammen. J Hertugdommet Vurtem¬
berg stiger de Levendes Antal til 475442. J Kongeri¬
get Preussen til 1755, fandtes 635998 Siele, foru¬
den 30000 Soldater, som der havde sine Qvarterer. J
Churmark levede paa samme Tid i Byerne 412986, og
i Stæderne 246540, tilsammen 659526 Mennesker;
ligesom i Preussisk Pommeren paa Landet, 272266 og i
Stæderne 89310. J store Lande boer gemeenligen en
tredie Deel i Stæderne og to tredie Dele paa Landet.
Ao. 1700 var Middel-Tallet af de Døde i Chur Mark
7600, og Aar 1755 steeg det til 18000. Aar 1740
døde i Rom henved 6000, og i London 26000 Menne¬
sker. Aar 1750 regnede Berlin 4000 Døde.
Den Søefarende.
Om Sinus og Logarithme=Tavlerne.
A¬
t Sinus, Tangent og Secant=Tavlerne tilligemed
deres Logarithmer ere overmaade fornødne udi
Navigationem, Astronomien og alle andre Parter af den
practiske Mathematiqve, tilstaaer enhver, som er lidet
øvet i disse Ting, og dog alligevel ere der kun faa af
dem, som har lært Navigatienem, der har nogen ret
Begreb og Kundskab om deslige Tabeller, ja nogle veed
ikke, skiønt de bruger dem i deres Regninger, hvad de
Ord Sinus, Cosinus, Tangens &c. vil sige; jeg kiender
nogle, som, naar de vil distingvere mellem de naturlige
Sinus og de konstlige eller Logarithmus Sinus, da
kalder de de første de smaae Sinus og de sidste Log Sinus
og ikke Logarithmus Sinus: de første kalder de saa, for¬
di i Sinus=Tavlerne pleyer de naturlige Sinus at expri¬
meres med ferre Zifre end deres Logarither, og de sidste,
giver de det Navn; fordi de finder udi alle Navigations¬
Bøger, at Logarithmus Sinus bliver for Kortheds
Skyld skreven Log: Sinus. Det kunde vel være lige¬
meget hvad Navn de gave de naturlige Sinus og deres
Logarithmer, naar de havde et ret Begreb om begge;
men det har de ikke heller; thi da jeg forgangen var
samlet med nogle af mine gode Venner, som vare Søe¬
Folk, og vi talte om et og andet Verkstykkes Opløs¬
ning, da siger en, som dog passerer for en forstandig
Søemand: hvoraf kommer det sig, at man ikke udi
Fleng kan betiene sig af de smaae Sinus og Log: Sinus
naar man vil, og naar skal man bruge de første og naar
de sidste? det ønskede mange af Selskabet besvaret, men
om vi maatte skilles ad, lovede jeg med første at vise
hvor vidt dette Spørsmaal var ugrundet og at give dem
et kort Begreb om Sinus og Logarithme=Tavlerne, saa¬
ledes som følger.


Naar man udi enhver Huk, saasom BAC, fra Top¬
pen A som Middelpunct med en efter Behag antagen
Circul=Straale beskriver en Circul DFHG, og man fra
Punct D, hvor Circul=Omkredsen, overskiær det ene Been
AB af Hukken, nedlader en lodret Linie DE paa det an¬
det Been AC af Hukken, naar AC forlænges om fornø¬
den giøres, da kalder man denne lodret Linie for Sinus
til Hukken BAC, men uddrager man, AC paa den anden
Side af A, da faaer man en anden Huk FAB, som er
Complementet af BAC til to rette Hukker eller til 180 gr.,
og da skulde og dens Sinus være en Linie nedladt fra D¬
lodret paa AF forlænget, det er paa FC, og følgelig
bliver DE Sinus saavel til Hukken BAC, som til dens
Complement til to rette Hukker FAB, men er Hukken
en ret Huk, saasom 1AG eller IAF, da vilde Sinus til
denne Huk blive 1A, som er Circul=Straalen, og fordi
den er den største Linie, som fra Circul Omkredsen kan
drages lodret paa Diameteren, da kalder man Sinus af
en ret Huk for Sinus Totus eller for Straalen.
Da Hukkerne FAB og BAC har en og den samme
Sinus DE, saa er det Aarsagen, hvorfor man udi Si¬
nus=Tavlerne ikke finder Sinus beregnede for de Hukker,
som ere større end en ret Huk eller 90 gr.; thi naar man
for Ex vilde vide Sinus til en Huk af 110 graders Stør¬
relse, da søger man kun Sinus til Complementet af 110
til 180, det er man subtraherer 110 fra 180, det over¬
blevne 70 er den Huk, hvortil man i Steden for 110
kan søge Sinus.
Opreyser man paa Punct G en Tangent, da kaldes
det Stykke GK af samme Tangent, som falder mellem
begge Benene af Hukken BAC for Tangens til samme
Huk, men ligesom Sinus DE, var Sinus baade til Huk
BAC, saa og til dens Complement BA til to rette Huk¬
ker, saaledes er og Tangens KG ikke allene Tangens til
Huk BAG, men og til KAF, og da man finder ikke Tan¬


genterne beregnede for større Hukker end de, som er
mindre end en ret Huk (thi Tangenten til en ret Huk
1AG vilde løbe parallel med den ene Side A1, og derfor
blive uendelig) saa søger man, naar man vilde finde Tan¬
genten til en Huk, som er større end en ret, kun Tan¬
genten til dens Complement til to rette Hukker
Det stykke AK af Hukkens ene Been AB, som skiøns
overskiæres af Tangenten KG kalder man Secanten, saa
at AK bliver saavel Secanten til Spids=Hukken BAC,
som til dens Complement til to rette Hukker, det er til
Stump Hukken BAC. Men er Hukken en ret Huk, saa¬
som 1AG, da vilde Secanten løbe udi Directionen af
A1 og derfor parallel med Tangenten, da kan de aldrig
overskiære hinanden, og derfor bliver Secanten udi denne
Tilfælde uendelig.
Opreyser man fra Middelpunctet A en Linie A1 lod¬
ret paa AG, og fra Punct D hvor Sinus DE af Huk¬
ken BAC overskiærer Circul=Omkredsen, igien nedlader en
Linie DL lodret paa A1, da kalder man DL for Cosinus
af Huk BAC: drager man en Tangent paa Punct 1, og
forlænger samme Tangent indtil den udi M overskiær det
ene Been AB af Hukken BAC, da kalder man 1M for
Cotangenten og AM for Cosecanten af Huk BAC.
Hvad som nu er sagt om Sinus, Cosinus, Tan¬
genten, Cotangenten, Secanten og Cosecanten af Huk¬
ken BAC, kan siges om Sinus, Cosinus, Tangenten &c.
af enhver Huk udi Amindelighed, saa at, naar man vil
fæste sine Tanker paa Hukken 1AB, da kan man let see
at DL er Sinus, DE Cosinus, IM Tangenten, GR Co¬
tangenten, AM Secanten, og AK Cosecanten af samme
Huk, og altsaa faaer man udi disse tvende Hukker 1AB
og BAC, at Sinus af den ene er Cosinus af den anden,
Tangens af den ene er Cotangenten af den anden, og
Secanten af den ene er Consecanten af den anden, og
dette igien omvendt, men disse tvende Hukker tilsammen
tagne er just en ret Huk eller 90, og derfor den ene hvil¬
ken den end er, Complementet af den anden til en ret
Huk eller 50 grader.
Forefaldt der nu ved et Verkslykkes Opløsning, at
man behøvede Cosinus, Cotangenten eller Cosecanten af
en given Huk, eller og af Cosinus, Cotangenten eller
Cosecanten given at man vilde finde Hukken, da er det
vel sandt, at man udi adskillige Sinus=Tavler ikke finder
Cosinus, Cotangenten og Cosecanten anførte, men intet
er dog lettere; thi af næstforegaaende er klart, at naar
man skulle finde Cosinus, Cotangenten eller Cosecanten
af en given Huk, da har man kun at søge Sinus, Tan¬
genten eller Secanten af Complementet af den givne Huk
til 90 grader; men vilde man af Cosmus, Cotangenten
eller Cosecanten given finde Hukkeu, da anseer men?
som en Sinus, Tangent eller Secant, og deren søger
udi Tabelerne Hukken, Complementet af denne Huk til


90 grader er da den søgte Huk. For Ex. om man vilde
finde Cosinus af 50 grader, da søger man Sinus af
Complemertet af 50 grader, det er af 40 grader, denne
Sinus søgt udi Tabellerne er da Cosinus til 50 grader.
Ligeledes om man af Cotangenten 10355303 given vil¬
de sinde Hukken, da anseer man 10355303 for en
Tangent, samme findes udi Tabellerne at svare til 46
grader, og derfor er 10355303 Cotangenten af 4a gra¬
der, som er Complement af 46 grader. Dette er og
Aarsagen, hvorfor man udi alle Sinus=Tavler finder Si¬
nus, Tangenten og Secanten af Hukkerne fra o til 45
grader at være anførte paa den venstre Side af Bladene
og at gaae frem forfra mod Enden, men Sinus, Tan¬
genterne og Secanterne af Hukkerne fra 45 ju 90 grader
at have Sted paa den høyre Side og at voxe ved at gaae
bag fra mod Begyndelsen af Tavlerne; thi naar man da
paa den ene Side bemærker en Huk, da staaer dens Com¬
plement til 90 grader der lige over for paa den anden
Sde.
Hvad Læresatzer og Konstgreb man har for at finde
disse Sinus og Tangenter saaledes som da findes be eg¬
nede udi Tavlerne, vilde blive for vidtløftig her at an¬
føre, men de gamle antoeg Circul=Straalen at være deelt
udi 60 Deele, som de kaldte Grader, det samme giorde
og Johannes Regiomontanus, som var den første, det
udi Decimal=Brøk af disse 60 Dele søgte Størrelsen af
Sinus for enhver Grad, hans Efterkommere antoeg at
Circul=Straalen, være sig liden eller stor, var deelt udi
10000000 lige Deele, og udi saadanne Dele beregnede
de Størrelsen af Sinus, Tangenterne og Seranterne for¬
enhver grad og Minut fra o til 90 grader, saaledes som
man finder den udi Tavlerne, og som ere de man kalder
de naturlige Sinus, Tangenter og Secanter. De nyere
derimod, som har seet at det var mere fordeelagtigt, har
antaget Cirtul Straalen for i og udi dens Decimal=Brø¬
ker bestemmer Størrelsen af Sinus, Tangenterne og Se¬
canterne, hvilken Forandring ikke kan være til Hinder for
nogen, som er lidet vant til at omgaaes med Sinus¬
Tavlerne.
For at forlade Sinus=Tavlerne og komme til Loga¬
rithmerne, da, naar man har tvende Rad=Tal, af hvilke
den første gaaer frem udi eg Geometrisk Progression, det
er bestandig efter en og den samme Forhold mellem tvende
næst hinanden staaende Leed, for Ex. 1. 3. 9. 27. 81.
243. 729 &c. og en anden, som gaaer frem udi en Arith¬
metisk Progression, det er efter en og den samme Dif
ference mellem Naabe=Leedene for Ex. o. 3. 6. 9.
12. 15. 18 og man skriver ethvert Leed udi denne
sidste Progression lige under ethvert dertil svarende
Leed af den første, som 1. 3. 9. 27. 81. 243. 729.
c. 3. 6. 9. 12. 15. 18.
da kalder man ethvert Leed udi den sidste for Logarithmus
til det ovenstaaende Leed udi den første Tal=Rad, men som
den første Rad kan gaae frem efter utallige Forhold og
den sidste efter utallige Differenter, da vilde Logarithmus


ikke blive bestandig, men snart blive Logarithmus til et og
snart til et andet Tal efter den Forhold og Difference,
som disse tvende Talrader gaaer frem udi, saa ere alle
Mathematici blevne enige om, at Forholden udi den Geo¬
metriske Progression skulde være 10 og Forskiellen udi den
aritmetiske været, saa at Progressiønerne skulle blive disse.
Geom. Prog. 1. 10. 100. 1000. 10000 100000.
Arith. Prog. o. 1. 2. 3. 4. §. &.
saa at o bestandig er Logarithmus til 1, 1 til 10, 2 til
100 &c.
Multiplicerer man nu tvende eller flere Leed af den
Geometriske Progression med hinanden, for Ex. 10 med
10000 faaer man 10000 adderer man derimod deres
Logarithmer 1 og 4 tilsammen faaer man 5, som er Lo¬
garithmus til det samme 10000d. Vil man dividere
tvende Leed med hinanden udi den geometriske progression
for Ex. 100000 med 1000 faaer man 100 til Qvotient,
subtraherer man derimod divifors Logarithme 3 fra divi¬
dendo 5, faaer mar tilovers 2, som er Logarithmus til
den fundne qvotient 100, og ligeledes vilde det skee i
alle andre Tilfælde, naar kun Logarithmus til 1 er o,
hvoraf man seer, at man med stor Fordeel betiener sig
af Logarithmerne udi Regningen i steden for de naturlige
Tal selv; thi i steden for at multiplicere tvende Tal med
hinanden, som er kiedsommeligt og vidtløftigt, naar man
har med store Tal at bestille, kan man addere Tallenes
Logarithmer, da man faaer Log arithmus til det søgte
Factum, og ligeledes i steden for at dividere et Tal med
et andet, kan man subtrahere divisørs Logarithme fra di¬
videndi, det overblevne er Logarithmus af den søgte
qvotient.
Da nu Ledene udi den Aritmetiske Progression gaaer
frem efter de naturlige Tals Orden, saa sees let, at Lo¬
garithmus til de Tal, som befinder sig mellem Ledene udi
den Geometriske Progression, ikke kan være hele Tal, men
maae exprimeres udi Decimal=Brøk, det er saadan en
Brok, hvis Nævner er enten 10 selv eller 10 multipli¬
cert 1, 2, 3, 4 de gange med sig selv, men Nævneren
skrives dog aldrig under Tælleren; thi det hele Tal af¬
skiæres alle fra Brøkens Tæller med en Prik, og Brø¬
kens Nævner er alletider 1 med saa mange Nuller bag
sig som der i Tælleren findes zifre: som naar man finder
at Logarithmus til 50 er 1. 6989700. Da er 1 at
heelt Tal og 6989700 Tælleren af Brøken, hvis Næv¬
ner er 10000000 og udi saadan Decimal=Brøk, hvis
Nævner er stedse 10000000 er det at man udi Tabellerne
finder Logarithmerne beregnede for de naturlige Tal i nogle
fra 1 til 10000 og udi andre fra 1 til 100002.
Udi nogle Logorithmi Tavler finder man ikke de hele
Tal, som skulde staae foran for Decimal=Brøken, og som
ellers kaldes characteristieg, men da Logarithmus til 10
er 1, til 100 er 2, til 1000 er 3 &c. saa maae Loga¬
rithmus til Tallene mellem 10 og 100 være i heel og e
Brøk, mellem 1000 og 10000 være 3 hele og en Bu¬


&c. faa at Characteristica af Logarithmerne alletider inde¬
holder saa mange Eener, som der udi Tallet selv findes
tifre mindre end et, hvoraf man og kan slutte sig til at,
stiønt Sinus Tatus eller Circul=Straalen udi Sinus=Tav¬
lerne settes knu at være Deel udi 10000000 Dele, saa
bør den dog antages som den var deelt udi 10000000000
Dele eftersom dens Logarithmus er 10. 0000000. Man
kan altsaa og af et Tal given strax finde Characteristica,
og igien af Characteristica finde Antallet af Zifrene udi
Tallet.
Det meste af Navigationen er intet andet end ad¬
skillige Trekanters Opløsning, men Siderne selv udi en
flad Trekant og Sius, Cosinus Tangenterne eller Co¬
tangenterne af Siderne udi en sphærisk Trekant ere udi
en vis Proportion med Sinus, Cosinus, Tangenterne eller
Cotangenterne af Hukkerne, derfor kan man af 3 Ting
enten udi Sider allene eller Sider og Hukker tillige udi
en Trekant givne finde det øvrige ved at formere sig af
det givne saadan Proportioner, som man lærer udi Tri¬
gonometrien, men udi al Proportion kan man af 3 Leed
givne finde det 4de efter den almindelige Regel for hele
Regula trium, at det 4de Leed er saa stor, som factum
af det andet og 3die dividert med det første, men da der
forefalder mange Zifre udi de beregnede Størelser af Si¬
nus af Tangenterne, vilde man ved saadan Proportions
Opløsning falde udi en vitløftig og kiedsommelig Multi¬
plication og Division, og for at undgaae dette, da, i
Kraft af at Multiplicationen ved Logarithmernes Brug,
forandres til Addition og Dvisionem til Subtraction, ta¬
ger man Summen af Logarithmerne af det andet og tre¬
die Leed, og derfra subtraherer Logarithmus af det første
Leed, det overblevne er da Logarithmus til det 4de Prø¬
portional=Tal, være sig Sinus af en Huk eller en Side
af Trekanten, og af denne Logarithmus kan man strax
udi Tavlerne søge Tallene selv.
Men ved alle Trekanters Opløsning har man da at
tage i Agt at naar man af de givne Sider og Hukker
har forskaffet sig en Propoution, at man da ikke for at
finde det 4de Proportiona=; al udi nogle Leed betieler sig
af de naturlige Tal selv og udi andre af Logarithmerne;
thi da vilde man tage Feyl, men enten maae man udi
alle Ledene bruge de naturlige Tal allene, og da søge det
4de Proportional=Tal ved Multiplication og Ovision, eller
og af Tallenes Logarithmer allene og da figde det 4de
Leed ved Addition og Subtraction; thi just dette var
Aar agen til min Vens Feyltagelse, fordi han meente
at han kunde bruge de naturlige Tal og deres Logarithuter
paa een Maade; men vilde han forsøge efter de givne Reg¬
ler at finde det 4de Leed udi en og samme Proportion
baade med de naturlige Tal og siden med deres Logarith¬
mer, da skal han see, at han ligesaavel kan bruge de na¬
turlige Sinus og Tangenter, som deres Logarithmer
naar han vil; dog siden man har Logarithmerne af Si¬
nus og Tangenterne, er det ikke vært i Praxi at bruge de


naturlige Sinus og Tangenterne til Trekanters Opløs¬
ning, eftersom det er besværligere og vidtløftigere; ja det
var at ønske, at Logarithmernes Brug blev mere bekiend¬
te, og at de bleve indførte udi alle Skoler, da Børnene
bleve vante til dem fra Ungdommen af, og siden kunde
have Nytte deraf, i sær ved store og kiedsømmelige Reg¬
ninger.
Borgeren i Kiøbsteden paa Landet.
Om et got Overtrek, til at bevare Træe,
Tagstene &c.
T¬
iere er, formedelst sin seye Fastklævelse, i adskillige
Tilfælde og ved vigtige Leyligheder et fortreffeligt
Tilsetnings=Middel og meget brugelig, saasom til at ved¬
ligeholde og bevare den udvendige Side af Træe paa visse
Bygninger, Spaanetage, Plankverker &c. samt til at
overtrekke Tagstene med, saa at de seer ud ligesom sort¬
glasserede Tegl, der ere meget dyrere, end de almindelige.
Tiere og Beeg ere hertil for blød og veg; thi Beget
selv smelter bort i Sommer=Heden, i hvor haardt det
endog er om Vinteren i Kulden. Man har forsøgt at
blande adskillige Pulvere deriblant, saasom Aske, Ocer
og andre mineralske Farver; men dermed har man dog
ikke kundet afbøde forbemeldte Feyl saa fuldtommen som
man ønskede. J de Svenske Afhandlinger for Aar 1742
og 1750 anprises to Blandinger, som skal være faste, be¬
standige og glindsende. Den første er denne: Man smel¬
ter Tiere over en sagte Jld, indtil den bkiver gandske
tynd, uden at komme til at koge, og rører saa meget
Kulstøv derudi, indtil den bliver tyk Dette maae, som
Opfinderen siger, paastryges med en Træe=Muurske, naar
det er en varm Dag, saa tyndt eller tykt som man finder
for got. Den anden bliver giort, naar man blander den
fortyndede Tiere med en god Qvantitet Kønrøg. Lidet
af denne Blanding bliver strøget paa den yderste eller ud¬
vendige Side af Tagstenene med en stiv ko thaaret Maler¬
kost, naar dek er blevet tørt Dagen efter, over rekker man
det med blot Tiere, og to Dage derefter nok engang med
Tere. Efi rat dette Overtrik er vel tørret, som skeer
om Sommeren paa 8 eller 10 Dage, saa strøer nan no¬
get pulveriseret Blye Erts derpaa, og river det iud først
med grovt og siden med fiint Lerret, indtil det begynder
at glindse.
Jeg har forsøgt begge Deele og befundet dem af en¬
god sort Farpe. Naar det dermed overtrakte blev holdet
for Jlden, udtil Overtrekket giordes flydende, saa blev
det glindsende. Jmidlertid er det dog ikke frit fra de Ube¬
qvemmeligheder, hvoryver klages ved andre Blandmuer.
Thi omenskiønt Tieren blev giort saa tyk af Kussløv og
Kønrøg, at den kunde strax og jevnt paasmørts, enten
i den varme Soel, eller medens Tagstenen endnu var varm
af Jlden: saa skulde den dog blive alt for blød og veeg i
Solen, omendskiønt de Steder, paa hvilke Søien ikke
umiddelbar faldt, bleve haardt nok, endog i det varmeste
Veyr.


MAstøv i den første Blanding forstaaes flinstødte
Trækul. Da jeg nu faldt paa de Danker, at Steenkul
formedelst deres betummøse Natur maatte formodentlig
fulbko mnere forene sig med Tieren, og lade sig opløse a
d.u, saa giorde jeg ogsaa dermed et Forsøg, udvalgte de
bestfarvede Stykeer af det Slags, som smelter i Jlden,
og malede dem til et gandske fiint Pulver. Det syntes,
at dette Pulvers Blanding med den smeltede Tiere, efter¬
at det var giort saa tykt, at man uden Møye kunde stryge
det varmt paa med en Pensel, blev ey saa blødt og veegt
i Solens Varme, som de andre Slags. Om denne
Samensætnings Bestandighed kan jeg dog endnu ikke
melde noget tilforladeligt. Efterat den har udholdet i en
Sommer og Vinter uden nogen kiendelig Forandring,
lader jeg den endnu stedse staae i Vind og Veyr, for at
erfare, hvad for Virkninger en længer Tid og Aarstider¬
nes Afvexlinger kan giøre derpaa
Erfarenhed har lært, at en Blanding af Tiere og
Kønrøg er det beste Bevarelsesmiddel for Master og Tvæx¬
stænger i Skibene. De Steder paa Masterne, som ikkun
bestryges og overtrekkes med Fedt formedelst Seylenes be¬
standige Op= og Ned=Hidsning, og de, som ere overtrakte
med Terpentin eller Harvix, som er blandet med Fedt
eller Olie, faaer almindelig store Ridser og Sprekker, da
de Dele, som ere overtrakte med Tiere og Konrøg bliver
gandske ubeskadig de. En vis Herre, som befandt sig paa
et Engelsk Ostindisk Skib, gav mig en Efterrening om et
forskrekkeligt Veyr, som havde meget beskadiget Storma¬
sten, og hvis Virkninger vare meget merkværdige paa ade
skillige af dens Dele. Alle de Steder, som vare besmurgte
med Fedt, eller bestrødte med Terbentin, bleve adspittede;
men de Steder imellem og neden for disse med Fedt over¬
trakte Dele, saavelsom og Enderne paa Tværstængerne og
Mast=Kurpene, der vare overtrakte med Tiere og Konrøg,
bleve ubeskadigede.
Men her maae jeg anmerke, at en Hud eller Over¬
træk tiener ikke i alle Tilfælde til Træets Bevarelse; men
ikkun da, naar Træet et fuldkommen tørt, i Særdeleshed,
det Slags Træe, hvis Saft eller Vædske ikke er Olie¬
eller Harpixagtig. Naar saadant Overtrek de imod kom¬
mer paa fugtigt Træe, indsperrer det den vandagtige Saft,
og beførdrer snarere Træets Forraadnelse.
Jomfruens Fætter.
Musie er den beste Spise for Ulve.
E¬
n Soldat i Jrland gik engang igiennem en Skov, og
da han blev træt af sin møysommelige Reyse, satte
han sig ned under et Træe for at hvile sig og at spise lidet.


Han tog frem af sin Randsel et stykke Brød og Oft; Men
neppe havde han begyndt sit Maaltid, førend han saae 3
Ulve at nærme sig til ham, og hvilke saae saa for
ud, at han let kunde slutte sig til, at de vilde byde sig til
Giest hos ham. Deres ubehagelige Tiltale forskrækkede
ham, og da han ikke vidste, paa hvad Maade han skulde
undgaae deres Graadighed, og kunde forhindre deres alt
nærmere og nærmere Ankomst, resolverede han til at kaste
en Mundbid efter den anden af sit Brød og Ost til dem,
indtil det alt sammen var fortæret og opædt. Men da
Ulvene dermed ikke vare tilfreds stillede, og kom alt nær¬
mere og nærmere til Verten, og han vidste intet meere
Raad til at slippe fra disse fortrædelige Snylte =Gieste,
fik han i Sinde at spille paa sin Sække=Pibe. Saasnart
havde han ikke begyndt at spille, førend denne Lyd for¬
skrekkede saaledes Giesterne, at al videre Appetit forgik
dem og løb ad Skoven. Saasnart Soldaten saae dette,
sagde han: dast euch der H** hole! havde jeg det
vidst, at min Music hnvde befaldet Eder saa vel;
skulde jeg have tracteret Jer med Music i steden for
Ost og Brød. - Mangen en Vert maatte ønske,
at han med Mufik kunde af sit Huus forjage Snylte¬
gieste, der undertiden ere graadigere end forsultne Ulve¬
En Poetisk Friehed
Den store Jtalienske Digter, Tasso, reyste engang
fra Neapolis til Rom. Paa Grænd serne af Kirke=Staten
opholdt sig en stoer Røver=Bande. Disse belagde Tasso
og hans Reyse=Sælskab paa alle Kandter i en liden Bye,
ved Navn Mola. Men saasnart Sciarra, Hoved=Man
den for Banditerne, fik at vide, at den store Poet Tasso
befandt sig i dette Sælskab, affærdigede han strax en Ex¬
presse til ham, lod ham complimentere og forsikkre, at
han i al Sikkerhed kunde fortsette sin Reyse; ja, Sciarre
tilbød sig, at han endog i egen Person vilde geleyde ham,
hvorhen han vilde. Tasso lod ham meget høflig betakke,
og lod sige, at han formedelst en gandske naturlig Mis¬
tillid ikke turde betroe sig til en Mand af hans Caratter
og Profession. Seiarra, indtagen af Ærefrygt for denne
store Digter, affærdigede strax et andet Sende=Bud til
Tasso, og lod ham helligen forsikkre, at han vilde lade
hans samtlig Bande rykke tilbage, og overlade ham Pas¬
sagen og Veyen frie og ubehindret; hvilket han og virke¬
lig giorde, saa at Tasso uden mindste Forhindring fort¬
satte sin Reyse til Rom. - Det kan man kalde Ædel¬
modighed hos en Bandit; og her sieeg Licentia poetica
(Poetisk Friched) til høy Grad. Mange, som laster Li¬
centia poetica, maatte ønske, at de vare Poeter, i sær,
om de skulde passere igiennem Røver=Bander.


Aargangen af disse Blade koster i Følge den i Adrese Contoirets Efterretninger No. 141. bekiendtgiørte Taxi:
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Lølland 55 Mk.
Jylland 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Giælland 5 Mk.
Fyen 5 Mk. §. 5.
Holsten 1 Rdlr.)
mere.


1767.
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabet.
No. 52.


Fruentimmer=Selskabet.
Præste=Enken.
D¬
a min Sal. Mand kom til sin anbetroede Menighed,
havde Ungdommen der i Sognet den ligesaa syndi¬
ge som almindelige Sædvane at lege Juul. Min Mand
maatte søge den verdslige Øvrigheds Hielp for at faae
disse for Christne saa uanstændige Forlystelser afskaffede
Han tabte vel meget derved i sit Jule=Offer; men, sagde
han, er det ikke en stor Vinding at opofre lidet for hans
Skyld, som for os har opofret sig gandske. Denne Tid
er saa betydelig, at vi bør anvende hvert Øyeblik af den
til saadanne Betragtninger, som kan fremme den nye
fødte Konges Ære, og allermindst anvende denne Tid til
syndige og vellystige Jdrætter. Du og jeg sagde min
Mand, vil forlyste os i disse
Jule=Tanker.
Et Saligt Nu! en vigtig Tid i Tiden!
O! Øyeblik! nu Tidens Fylde kom.
Mon denne Tid for Tanken er for liden?
Ney, her er nok at kunde synge om
En Gud et Menneske i dette Nu er vorden.
Nu aabnet Himlen sig. Nu Gud steeg ned paa Jorden.
Tys, sagte, tys! de Himmelske Herolder,
Den Himmelske Hærskare stemmer i.
Selv Englene i Himlen Lovsang holder.
O! Himmelsød og salig Harmonie
Et Ære være Gud udsiunger Engle=Tunge,
Paa Jorden er der Fred. O! hvem vil da ey siunge!
O! Himmel-Sang, hvor maae du Jorden røre!
Livsaligt Bud for Bundne: der er Fred.
Freds=Fyrsten kom, og Fred vil med sig føre.
Fredløse hør! og fryder Jer derved.
Den Herlighidens Glands, det Guds udtrykte billed
Blev Menneske og sig blandt Mennesken fremstilled.
Livsaligt Bud af Englerene Munde!
Ey ringere det Bud kan føre frem.
De Ringe Gud dog først det Bud vil unde:
J Hyrder gaaer, gaaer hen til Bethlehem.
Der Frelseren er fød. Hvad meer kan de bebude?
Der Herlighedens Glands er svøbt i usle Klude.
Til Bethlehem jeg mig da vil begive
Med Hyrderne, og troe den Himmel-Røst.
Der Meglaren skal Maalet for mig blive


Til Jule Sang, til Glæde, Liv og Trøst.
Der skal jeg see den Qvst af Jesse=Rod oprunde
Hvorpaa al Salighed og evigt Liv er grundet.
Hvad seer jeg her, min Gud! jeg for dig klues.
Din Kierlighed alting dog overgaaer.
Skal Himlens Gud og Guddoms Glands beskues
Udi en Stald, mon Vise det forstaaer?
Den Gud, som Himlene og Jord ey kan indsperre,
Er i en Krybbe lagt, den Herlighedens HErre.
Et Krybbe Rum skal rumme Guds Eenbaarne.
Han huses skal udi en ringe Stald.
Da vi ved ham dog blive Guds Udkaarne
Til evigt Liv, opreyst af evigt Fald.
Afført sin Herlighed iført et Svøb af Klude,
Kom Herlighedens Glands, da Ugerne var ude.
Gud vilde fra sin Himmel-Throne trine
J Uselhed herned til Mennesket.
Min Gud! du kom; men kiendtes ey af Dine.
Din Skikkelse i Øyet faldt saa slet:
En Stald, et Krobbe=Rum, et Svøb og List af Palter
Hvo haver Lyst til dem, de Uselheds Gestalter!
Saadant ansaae de Vise og de Store;
Men Viisdom Gud til Daarlighed har giort.
J Uselhed vi dog en Gud kan spøre.
Et Tegn er sat, og det er noget stort.
See! Achas! see nu op! et Jomfrue=Liv forløstes
Med den, hvormed vi skal i al vor Møye trøstes.
Velkommen da til os, du Himmelsendte!
Dit rette Navn er dog Forbarmeren.
Af Kierlighed til os dit Hierte brændte;
Af Kierlighed forlod du Himmelen.
Udi vort eget Blod du saae os plat nedtraadte
Det dig til Hiertet gik. Du Bod paa Skaden raadte,
Fald ned, min Siel, for den Høybaarne Fyrste.
Han dog er Gud, skiønt i en Krybbe lagt.
Blandt Fødte han er dog den allerstørste,
Skiønt Uselhed og Klude er hans Pragt.
Han er den Davids Søn, forønskt af hine Fædre,
Som kom, nu Tiden kom, hvad kunde komme bedre.
Et Barn blev født; og Sønnen os blev givet.
Emanuel, det er jo Gud med os.
Æl Jorderig ved ham skal have Livet.
Ved ham vi nu kan Døden byde trods.
O! kysser Sønnen da, at han ey vreed skal blive,
Den Søn, som vilde sig til Offer for øs give.


Di Kiærlighed, o Gud! Du deri priste
At Du din Søn for dine Fiender gav.
Det Himmel-Lys, og denne Stierne viste
Din Kierlighed var dog et bundløst Hav.
Den Pagtens Engel skal den brudte Pagt oprette.
Selv Engle ønskede at kige ind i dette.
Alt hvad vi i den første Adam tabte
Den anden vil forskaffe os igien.
Det Store Nyt, som Gud paa Jorden skabte,
Vil stifte Fred med Gud og Mennesken.
Den lovet Løve kom af Judæ Slægt og Skamme,
Ved den al Helveds Magt skal evig staae til Skamme.
Den Qvindens Sæd skal knuse Slangens Hoved,
Forstyrre al hans Træskhed, List og Magt.
Brudgommen har sig med sin Brud trolovet,
Og alle Ting er hannem underlagt,
Skiønt han i Bethlehem vil i en Krybbe ligge,
Og, som en Fremmed, vil om Huus i Stalden tigge.


Dit Fødsels Sted, den Stald, min Jule=Stue
Skal være, hvor jeg vil forlyste mig.
Krybben jeg min Frelsere kan skue.
O! det er nok. Lad Verden glæde sig
Udi et Sodoma. Mig Bethlehem skal lære,
At jeg med Frelseren skal her en Fremmed være
Din Ydmyghed, dit Svøb af usle Klude,
Skal lære mig den sande Ydmyghed.
De Stolte skal fra Dig hist lukkes ude.
En ydmyg vil du give Aandens Fred.
Du dig fornedret før at kunde os ophøye.
O! hvo vil da ey sig for den Fornedret bøye.
Huusvilde Gud! drag ind udi Herberge,
Freds Fyrste kom, tag Boelig i min Siel.
Dig hylder jeg. Din Fahne vil jeg sværge.
Thi Du, du kom, og giorde alting vel.
J Kierlighed du vil os drage allesammen.
Forjættelserne er i dig dog Ja og Amen.


Fredags=Selskabet.


Samleren.
Betragtning over Tiden ved Aarets Udgang.
P¬
aa Norges stolte Klippe stod jeg og saae ud, langt
hen over den uroelige Olcan. Der tumledes Bølge
med Bølge, en opslugte den anden, og blev atter fortæ¬
ret ved den tredie, og hvad de frembragte ved bestandig
Strid - var Skum. (Et livagtigt billede paa vore
Begierligheders Tumult, paa vore uendelige Jdrætter,
de beste af dem frembringer - Skum)! Nordvinden
paa mørke; buldrende Vinger foer hen over Havet og
førte paa engang den stolte Egebygning for mine Øyne.
Det stolte Seilvingede Pallads, betynget med den konstige
Torden, som det førte fra en Verden til den anden i sit
Skiød, gleed paa den arbeydende Kiøl igiennem det føye¬
lige Element og opfyldte hvert Øyeblik en nye Afgrund,
som ærbødig vigende Bølger aabnede for det. Jeg saae
det og mine Øyne fuld af Beundring hengte ved det præg¬
tige Syn. - Men, uimodstaaelig rev den gamle Bo¬
reas det stolte Kastel væk, Horizonten opflugte det for
mine Øyne. Jeg søgte da efter dets Spor, - den
var ey mere!
Her, paa et nyt Hvilested af mit uroelige Liv,
slaaer jeg og seer; - et sørgeligt Syn! - atter eet
af Tidens Børn, doende for sin grumme Moders Haand.
Aaret med alle sine store Seener, med alle Kongernes
herlige Gierninger; Aaret med alle sine Timer og Mi¬
nuter farer hen, og snart, snart skal dets sidstfødte Time
svinde hen med, og Ævighedens Afgrund slaaer sammen
over det. Vi seer da efter dets Spor; - den er ey
mere! -
Saa har Du da intet efterladt Dig, til Din A¬
mindelse, Du som har bragt mig et Kiempeskridt nær¬
mere til Ævigheden? – Aar, fuld af Glæde, fuld
af Smerte; har Du intet efterladt Dig, der kunde redde
Dig fra Forglemmelsens Svelg og blidgiøre den strenge


Betragtnings furede Pande med glad Erindring? - jo!
endda seer jeg noget, Du har ikke været saa aldeles for¬
gieves. Endnu leve (skiønt adspredt som den Fattiges
Ax i mavre Aar) endnu leve, der ikke dræbe Tiden med
unyttige Forlystelser eller misbruge den til Laster. - Vel
er det sandt, vores Slægt er saare fordervet. Tiden
iler forgieves. Titusende lader den flye, eller skynde paa
den til, mod en som sørger over dens Flugt og nytter
den kostbare nærværende Dag saaledes, at den tilkommen¬
de tør ikke være Skrekkefuld for ham
Mennesket er viis" sagde den dybsindige Britta¬
nier (*), som udi ni høytidelige Nætter forhvervede sig
Udødeligheden, "Mennesket er viis, at have givet Ti¬
den en Tunge, at forkynde sin Flugt med! Men
hvad nytter det at Tiden raaber need fra det Skyestøt¬
tende Taare og siger os sit Farvel, naar Jordiske Syslers
Tummel qvæler dens Røst og lader den ikke komme til de
Dødeliges Øren? – Men hist i det tusmørkede Sø¬
vegemak, hvor den tavse Skumring hersker endnu, skiønt
Dagen sidder paa Middags Thronen; hvor alting tier,
uden Søvnens sagte Aande, som den Rige drager paa
sine bløde Duun; her vil Tiden nok tale lydeligere, dens
Organum staaer jo konstig prydet, og bryster sig i Ge¬
makket - førend den begynder sin Advarsel, er den
lært at istemme en liflig Musik for ikke at være alt for
uvelkommen - og nu taler den med sin Solvtunge,
og tolvgange taler den! - Sibar springer op, og
tolv kun?  siger han fortredelig og strekker
sig igien paa sine Duun, for at dræbe Betragtningen
med Slumrens Dvaledrik. - Men Chrysophil,
han bemærker dog vel Tidens hastige Fart; han sover jo
ikke som Sibar, Midnatten seer ham tidt vaagnende
endnu, og aldrig har Soelens første Straale seet hans
Øye lukt. Men, udi ævig brændende Tørst efter ubrug¬
(*) Yonngs Complam u. Mighi 1. 1, 2.


te Skatte, udi martrende Sorger for deres Sikkerhed,
udi uophørlig og forgieves Stræben efter at qvæle Sam¬
vittighedens tordnende Stemme, bliver Chrysophtl graae
og troer sig ung. Hvert Aar synes ham det første af
hans Liv og alle hans Anslag ere paa tredsindstyve Aar
forud. Tiden taler, (ikke med en Sølvrøst) høyt for
hans døve Øre; den raaber stedse stærkere og stærkere, men
forgieves; den taler sidste gang og i Hælen paa den gaaer
Døden og pludselig styrter Chrysophil i Graven og knur¬
rer at Døden ikke undte ham mere end firesindstyve Aar.
Pompon har ingen Stunder at tænke paa Tidens
Flugt. Han maae staae i Antichambren, logre for Mi¬
nistre, underkiøbe Maitresser, og giøre sig foragtelig for
den halve Nation; for med Tiden engang, at hilses lidt
dybere end hans Naboer og at spise sig kun halv mæt ved
et naadigt Taffel. - Hvorledes skulde Gynander
kunde passe paa Tiden og dens Gang (det maatte da
være Rendesvous, han skal pynte sig, læse Biletter,
skrive Svar paa dem, tale med hundrede Slags Kræm¬
mere om Ting som han kunde undvære, giøre Compli¬
menter og artige Løgn, som den galante Verden kalder
Douccurs; han maae spille, synge, dandse og bagtale,
og hvor skal nu den Tid komme fra at bekymre sig om Ti¬
den - Ligesaa tidt kan det Akast, som er i en ævig
Bevægelse fra en Gade i en anden, fra et Lysted til det
andet, i tyve Selskaber hver Dag Spørg ham, hvor¬
fore han er saa geskeftig? og han vil svare dig heel naif;
for at slaae Tiden bort! - mon Akast skulde mærke
at Tiden flyer? – Libat som tænker, taler og bestil¬
ler intet andet end at drikke og at søve Rusen ud; Li¬
bat veed neppe at der er en Tid til; for Morgen, Mid¬
dag og Midnat ere allesammen lige skikkede til de to For¬
retninger, hvor alle hans Handlinger bestaaer udi. Se¬
last, der sidder i gamle Auctores op til under Armene,
kaster en efter den anden op og dette hele Aar igiennem
har efterforsket det vigtige Spørsmaal: hvad det var for
Løvverk der var uarbeydet paa Poetens Eunii Drikke Kar;
den ærlige Gelast; han har, Tak være hans Faders
Vindskibelighed, sit Levebrød, han skriver altsaa ikke for
Penge (og saare vel var det for ham, for hans lærde
Skrifter vilde rigtig nok lade ham svelte ihiel, hvorfore
skriver han da? – jeg vil sige dig det i Fortrolighed;
for at slaae Tiden bort, skiønt han siger for at forhverve
sig Udødelighed. - Skulde man troe at den lærde
Gelast havde eens Hensigt med Spradebassen?– Lau¬
sus har den samme Undskyldning, naar du spørger ham
hvorfor han med tyk Glæde og nedrig Egennytte frata¬
ger hans Ven sit Gods paa et Kortblads eller Tærnings
Gotbefindende: for at slaae Tiden bort!
Alle disse og utallige deres Lige bemærker ikke Tidens
Flugt, eller vil ikke bemærke den, eller og skynde paa
den, for den des hastigere maae jage bort med dem til
Livets Brink. For alle disse er atter forsvunden et Aar,
nerstattelig forsvunden og har Levnet dem ingen Ting,
uden kanskee en Fortrydelse over en forsømt Daarlighed
eller et lastefuldt Anslag, der er gaaet glip for dem. For
dem er Aaret virkelig ikke mere, og naar dets sidste Time


har slaaet, saa er det det samme som om det aldrig havde
været.
Men Tak være den naadige Skiebnens Fader, imel¬
lem denne Sverm af Daarer og Umennesker lever endnu
en Ariste, som hører paa Tidens brusende Vinger med
Fornøyelse, for Graven kan ikke skrekke ham. Hver Mi¬
nut af hans Ærefulde Liv er betegnet med en opfyldt Pligt;
ingen var ham for tung; hans ellers levende Forstand,
var ikke mægtig til at sinde en Undskyldning for den Aller¬
ringestes Forsømmelse; Gud, han selv og sin Næste fik
alt hvad den strengeste Ret udkræver; og saaledes levede
han dette Aar igiennem og saaledes har han levet saa læn¬
ge han kan tænke, og i denne Levemaade skal engang Dø¬
den med sin lindeste Piil, træffe hans ubevægelige Hierte
og nedlegge hans sølvgraae Hoved udi Graven, hvilket
hos een Efterslægt efter den anden skal holdes i høytidelig
Amindelse og som den Lastefulde med Skrek skal see paa
og gyse.
Og lever en Philidor endnu, som Lykken velsignede
med rige Gaver, og som paa tusende Elendige lader ned¬
strømme den Overflødighed, Lykken gav. Alderen som
ved Armod og Sygdom omgives med utallige Lidelser;
Vindskibeligheden der kraftesløs vansmægter under Ulyk¬
kens Aag; det unge opspirende Genir, som trues at visne
under uforskyldt Mangel; disse og flere opsøger Philidor
saa omhyggelig og nøye, som den fattige Moabitinde,
Bygaxene paa den fromme Boas Ager. - Naar han
opdager en Elendig, saa ofrer han først nogle Taarer til
Medlidenheden, og saa smiler Glæden paa hans Kinder
over at have atter en Leilighed til at giøre got. Og
hemmelig og skiult nedflyder hane Velgierninger til den
Trængende. Saa bringer (efter Landmandens Fortællin¬
ger) den Lette godgiørende Aand Velsignelse og Overflø¬
dighed til den Slægt, hvor han usynlig boer; Laden fyl¬
des og Hiorden forøges uden at det ætheriske Væsen kan
mærkes som forvolder disse lykkelige Forandringer. Saa¬
danne er og Phildors mægtige Bistand. Hundrede ny¬
der den førend en kiender hans ædle Veldædere.
O¬
Philidor, kiendte jeg ikke Aabenbaringens Soel; da
knælede jeg for dig; Du vilde være min Gud!
Harmonius glimrer og endnu igiennem denne fæle Mid¬
nat, der over denne ulyksalige Verden ligger. Religio¬
nen stemte selv Harmonius Harpe til Englers og Erch¬
englers Hymner. - Han synger, og høytidelig igien¬
nem Nattens Skygger flyder hans høye Melodier paa
den glade Luft; Nattergalen tier; Bækkene glemmer at
suse og Zephyrene at rasle udi Bøgetræets tætte Løv; hele
Jorden tier og stille, og alvorlig hænger Luna over den
hvilende nedre Verden. Harmonius synger; - U¬
mennesket hører paa hans Sang og for første gang føler
til et Hierte udi sit Bryst; og med Foragt seer den Vel¬
lystige need paa fine, hidindtil saa heftig attraaede For¬
fængeligheder, den Gierrige paa sit Guld og Sejan paa
den Røg hvorefter han saa utrettelig jagede igiennem den
store Pøbel. - Harmonius synger om Dydens ævige
Skiønhed og dens høye Belønning; om Dommeren, der
udi vort Bryst holder det upartiske Zepter paa sin monar¬


Aiske Throne, om den Retsfærdiges sidste Seene, det bræk¬
kende Øye, den famlende Tunge, det sidste Farvel, om¬
kringstaaende Venners Fortvivlelse, medens den Døende
beder for dem og smilende undertvinger Dødens Rædse¬
ler; saa opløfter hans Sang sig til den sidste Basune;
den igienaabnede Grav, fremtrmende Opstanden, paa
den Skrekkefulde Domstoel, Dommeren, omgiven med
den hele Talløse Skare af brændende Cherubim og Sera¬
phim, Troner og Magter, Engler, Erchengler og Fyr¬
stendomme, et ufatteligt Syn, udi den fulde himmelske
Glands, titusende Soelers forenede Straaler ere Skyg
gerne i det pragtfulde Malerie, - Harpen klinger end
videre og synger om Bøgens Aabning og - den paa
følgende dræbende Adskillelse; - hvilken Contrast!
her, udi fuld Pragt og Mayestet, Herlighedens Him¬
mel og de lyksalige Forløstes nu ævige Boepæl; oplivet
ved Væsernes Væsens Aasyn og opfyldt med al den over
vettes Salighed, en almægtig Monark kunde frembringe,
for dem, han elsker - Og paa den anden Side; en
Verden fuld med Jammer, fild med forskudte Aander
og hvad der er end mere grundig, fuld med de værste af
Menneskeslægten; en brændende, uopbrændelig Verden;
et Sted, Guds alseende Øye haver vendt sig fra for
ævig; - et Helvede! – jeg gyser! – saa synger
Harmonius, og lever som han synger, og skal døe som
han lever! – og lever blant os Serena; Naturens
Mesterstykke! Gratierne leeger paa hendes Rosenkinder og
hendes Øye er det lifligste billede paa Himmelen, naar
paa den blideste May=Dag den smiler til den fornyede
Jordkreds. Hundrede sukkede omkring Serena, men
kun den ærværdige Alceste blev hørt, hans uforfalskede
Gudsfrygt og hans oprigtige Kierlighed, som ikke hængte
ved det Udvortes allene, fortiente ham Serenas Haand.
Hvilke Fristelser har hendes Skiønhed ført over hende siden!
Guld, Høyhed, Smigren, Løfter, Trudseler;
hvilke Fiender! – hun overvandt og staaer nu, som
Pharus (Verdens Underværk) og ved sit Exempel leder
unge Hierter til Dydens Have.
Tænk ikke o Vee, at jeg har rævnt dem alle. End
nu er til Menneskets Øre mange, unævnt ved mig og
Verden, men antegnet hos Englene for Throven; mange
(skiønt de tabes blant den omgivende Sværm) der seer
tilbage paa det bortrindende Aar som den flittige Arbey¬
dere, paa een Dags møysommelige Verk, der er lykkelig
fuldendt og indbringer ham og hans Børn et tarvelige
Livs Ophold. - Alle disse ædle Mennesker see saaledes
tilbage paa et hvert Aar af deres lyksalige Liv. (Dyd
giør lyksalig) hver god Gierning, hver en god Hensigt
føder Glæde af sig til dem; og styrket ved denne roelige
Glæde see de muntre Øyne ind i det Tilkommende, og


er vis paa at og i dette ubekiendte Land groer Fornøyelse
og Siæleroe til dem
Men, o hvor kiedsommelig en Ting er et begynden¬
de Aar for den Uvise, naar nu dets første Dage er op¬
ofret til Forsængelighed og Moden, og saa det hale øde
Aar ligger for dem at igiennemvandres. Dersom een
Dags Længde allerede er en fortredelig Tanke for ham
naar han af den sildige Morgensøvn opvaagner; hvad vil
da ikke nogle hundrede? – jeg veed det vel han holder
sig til de svange Forlystelser, for ikke ved slige Tanker at
nedrives i Fortvivlelse, men og de skal ophøre og eftere
lade sig en øde Rum udi Sielen, som ved nye Begier¬
ligheder ikke kan opfyldes, men tverkimod giøres mere
følelig ved dem; som den blege Lynildsstraale udi Afgrun¬
den kun tiener at formere den ydersle Mørkheds Gruel¬
ser.
Væl, du fæle Syn! de Elendige! - kommer J
Ædle, der kiøber Tiden og veed det støre Kunstslykke at
stoppe dens stride Fart; kommer, og lad mig, Eders
begyndende Lærling underrettes om Eders Hemmeligheder
og optag mig uværdig (skiønt stræbende at opsvinge mig
til Eders Høyde) udi Eders ærværdige Chor! - og
saa opløfter=med forenede Kræfter Eders Englerøst op til
Himmelen; yder det hellige Takoffer til Ævighedens
HErre, for hans beskyttende Haand var udstrakt over
Cumbriens Grendser. J, hvis Bønner bliver hørt, la¬
der udi Andagtens Lue den reneste Virak opdampe til
Thronen, at Danmarks Regent, at Danmarks Beboere
under Guddommens udspredte Vingers Luun, og dette
tilstundende Aar maae henleve udi Fred og Held, og ved
dets Begyndelse tænke paa, at det skal svinde hen, lige¬
saa umerkelig og ligesaa hastig, som det, hvis Liigklokke
snart vil tone igiennem den skumle Midnat; da skal for
dem et hvert Aar være et vundet Trin paa Himmelens
Stige, og glade Aandeskabninger skal smile der oven fra
imod de Ankommende
Til Tiden begraves under Natureus Ruiner, der i
vild Uorden reyser sig over den og bliver til et frygtfældt
Monumente, hvis truende Jsse bær denne med blegnende
Flammer tegnede Mindeskrift:
Han,
Hvis Ord føder Verdener,
Hvis Mundsvæyr Aander;
Han
Fravendte Opholdelses Øye fra Verden,
Og den forgik!
Tiden
Er ikke meere!
Ævigheden
Begynder!
Lovet være HErren!


(Hertil skal siden følge Register.)
Rargangen af disse Blade løstar i Folge den i Adreleckomores Efterretninger No. 141. beiendigjorte Tæt;
JvLand 1 Rdlr.) Paa Postpapiir 2 Mk.
Lolland 5 Mk.
J Kiøbenhavn 4 Mk.
Holsien 1 Kdlr.)
mare.
He 5 Mk. 31.
Giælland 5 Mk.


Register
Over de Afhandlinger og Materier, som indeholdes
udi
Fruentimmer=Tidenden
og
Fredags=Selskabes
for Aar 1767.
NB. Tallene henviser til Numerne.


Aarsag, til de mange syge og svagelige Børn, som findes
Shoe og 30 1
Adspredelse, Sindets og Tankernes 1.
Afbildning, paa en elskværdig ung Person 26.
Aften=Tanker 11.
Alder, hvorpaa Hæstenes kiendes 20. 21.
Ammer, deres Mængde skader Folke=Formerelsen 36. 37.
Angroet, snakker Signekierlinger om og curerer 4. 5.
Anmerkning, sælsom om Paris 1.
-Om Vindene 9.
Adskillige 17. 20. 21. 22. 23. 25. 26. 27.
28. 36. 37.
angaaende Opdragelsen 47.
Anstalt, til Pigebørns Opdragelse paa Christianshavn g. 10.
Arie, en over Stolthed til Smaaeherrerne 6.
- over En og To 15.
til Caffeens Berømmelse 41.
Avertissement, om en bortkommet Hat 16.
Bedømmelse, sælsom, 36. 37.
Bekiendtskab, 27. 28.
Verretning, om en af de nyere Hexe=Historier 38.
Beskyldning, ubillig 36. 37.
Betragtninger, en Morgenstund 7.
en Aftenstund 11.
iblant de Dødes Grave 24.
"- over et sovende Barn 25.


om hvad for Tanker, at Æresbevisninger skal
opvekke udi os 27. 28.
Eæt Bflern nedt Aaretes Uagter Løe 2g
over Guds Huusholdning med Menneskene 30. 31.
Betænkning, om et Strandefærdigt Skib 4. 5.
om Maskerader 8.
billede, Springerens, 24
Blek, sort saavelsom couleuret, hvorledes tillaves 45-46.
Blomster=Have, hvad deri er at forrette i Julii Maaned 1
i Augusti og Teptember Maaned 10.
Bomulds=Tøy, guult, hvorledes kan vaskes hvidt 26.
Brabandske=Kniplinger, (See Kniplinger.)
Brev, fra en Døende til Philarie 9.
-- Om Opslag i Forlovelser med Svar derpaa 12.
- fra en Stads=Junker, som klager over det raae
Landlevnet 19.
fra et Fruentimmer om hendes Feyltagelse i sit
Ægteval 33. 34
fra Cupido til sin Mama Frue Venus 33. 34
36. 37. 39. 40 42. 43.
-om en plaget Ægtemand 45. 46.
Brændevins=mænd, maae tage imod alle Slags Giester 2. 3.
Bye=Snak, noget derom 12.
Børn, hvorledes bør straffes 44.
Børne=Mad, maae gives forsigtig 4. 5. Forhold dered 20. 21.
Børne=Svøbning, foraarsager Børnene Uroe 2. 3.
Børne=Vuggen, er unyttig 4. 5.
Caffee=Collation, 29.
Caffe=Discoursen, ibid.


Caffe=Giest, og Frier, en selvbuden 48.
Caffeens=Historie, 41.
Championer, hvorledes bruges i Huusholdningen 16.
om deres Farlighed ibid.
Chineser, den ærgierrige 4.
Cobhleare-Viin, hvorledes tillaves 49.
Compasset, noget om dets Forandringer 20. 21.
, hvorledes det giøres 33. 34.
Cupidos=Forretninger, Søndagen 1 Nov. 33. 34. Tirs¬
dagen den 3, og Onsdagen den 4, dito 39. 40. Tors¬
dagen den 5. Fredagen den 6, og Løverdagen den 7
dito 42. 43.
Diæt, en god er fornøden i almindelighed 49.
Dom, en merkværdig Chinesisk 9.
Drøm, om et Speyl paa Menneskens Bryst 13.
Dykkeriet, i Sverrig, dets Jnteressenteres Love 45. 46.
Efterretning, om Pigebørns Opfostrings=Huus paa Chri¬
stianshavn 9. nyere fortsat om samme 10.
om den giestlige Enke=Cassa i Siellands Stift 13.
14. 17. 18. 19.
om Øen Faulckland i Syd Søen 13.
kar Borgerskabet fra Hr. Stads=Hauptmanden
om at giøre Compasser 33. 34.
om de saa kaldede Sundheds Calotter og Hel¬
lige Skind 39. 40.
-om en Plante, der kan bruges til Brød 49.
Enighed, 36. 37.
Erfaringer, at conservere Frugt 24.
om Saltets nyttige Brug ved Hornqvæget 30. 31.
Etablissement, et Opdragelses for velhavende Forældres
Børn i Kiøbenhavn 44.
Exempel, et rart paa en Skribeut 18.
et dito paa en dydig Pige 19.
et dito paa en gammel Jomfrue 24.
et dito paa en Adelsmand 42. 43.
nogle paa Ægteskabe og Ægteval 49.
Farve, hvorledes rød tillaves til Bygnings Anstrygning, 13.
Folk, et eget Slags 20. 21.
Forargelse, maae ikke gives Børn 27. 28.
Forgyldning kan settes paa lebende Krebs og Karper, uden
at skade dem 48.
Forhold, med unge Børns Føde 20. 21. Hvorledes Bor¬
gerskabets skal være ved Jldebrand 30. 31.
Forlovelser, om Piger maae indgaae 22. 23.
Forlystelser, hvorledes Fruentimmers bør være 4546. 47.
Forsigtighed, i at elske 14.
Forskiel, i Dødes Tal paa Landet og i Stæderne 50. 51.


Forslag, om nye Tidender for Menneske=Venuer 1.
til Trolovelsers Afskaffelse 6.
til en Taxt for Spekhøkere 41.
Fortælling, om en Qvaksalver og en Skræder 4. 5.
om en Skov=Reyse 12.
om Cotil og Celia 25.
om den nye Tieneste=Pige 26.
om den nye Tiener 29.
om et Barns ømme Følelse 32.
om det forgieves Ønske 35.
en Arabisk, om Krigs=Tapperhed 42. 43.
om en afskyelig Utaknemmelighed 50. 51.
Friehed, Poetisk, 50. 51.
Fruentimmer deres Ja og Ney ihenseende til Giftermaal,
2. 3.
Fruentimmer=Moder, i Kiøbenhavn 9.
Fruentimmer =Pynt, betragtet physisk, moralsk og politisk i.
Fruentimmer=Tidenden, bifalder Selskabet i henseende
til dette Ugeblads Navn 1.
Frugt, hvorledes kan bevares fra Forraadnelse 24.
Fructhave, hvad deri er at forrette i Julii, August og
September Maaneder 1. 10.
Fugle, hvorledes alle Slags kan udsloppes 1.
Fundaz, den geistlige Enke=Casss i Sielands Stift 13.
Føde, adskillig, som tiener og ikke tiener dem, der begyn¬
der at komme sig igien af en Sygdom 49.
Følelse, et Barns ømme 32.
Galanterie, 22. 23.
Gantle, fortryllede af Moden 24.
Giftesyg, hvo kan siges at være 2.
Glas, eller Steenkar hvorledes kan limes sammen 10.
Gravskrift, over Mad. Anne Marie Biering, fød Schrø¬
der 33. 34.
Have, en merkværdig 36. 37.
Handelen, befordres af gode Borgere 2. 3. noget der
om 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26. 36. 37. 38.
Hat, en nye modens og gammeldags 16.
Historie, (See Fartælling.)
Hovmod, nye Opdagelse derimod 20. 21.
Hunde, mange foraarsager overflødig bekostning 48.
Huusholdnings Vahre, hvor og til hvad priser ere aver¬
terede i Kiøbenhavn 9.
Huusholdnings Videnskaber, for September, Octoben,
November og December Maaneder 35.
Hvile, efter Maaltidet, er sund 50. 51.
Hændernes Skielven, hos smaa Børn 30. 31.
Ja og Ney, det smukke Kiøns 2. 3.
Jagttagelse, en nye ved Selvbudne Visiter 45. 46.
Jndfald, adskillige 13.


Jusecter, hvorledes kan afholdes fra Roer og Kaal 4. 5.
Jomfrue=Pige., den nye 26.
Jordbær, deres Nytte og Virkning 2. 3.
Jule=Tanker, 52.
Kierlighed, 22. 23.
Kirkegang, noget derom 32.
Kiøbmandstanden, er en vigtig stand 49.
Kiøbstæder, de smaae trykkes meget i deres Næring 2. 3.
4. 5.
Kiøkken=Have, hvad deri er at forrette i Julii Maaned
1. i Augusti og Sevtember Maaned 10.
Klagemaal, over Mandfolkenes Hyklerie 18.
Klædedragten, en Fabel 17.
Kniplinger, almindelige hvide, hvorledes skal vaskes rene
27. 28. af Nettelgarn, hvorledes skal vaskes 30 31.
Brabandske og Eng lske at raske 33. 34
Korem og Tendar, en Fortelling 42. 43
Krop, hvorledes kan cureres hos Heste 8.
Kr uus=Flor, (See Silke=Flor.)
Laase, hvorledes kan giøres dirkefrie 9.
Letsindighed, 27. 28.
Lige for Lige, 48.
Linnet, alle Slags at farve 14. 18, hvorledes kan va¬
skes hvidt naar det er blevet guult 26.
Lisette, den forandrede 6.
Liste, paa falbudne Huu holdnings=Vahre 9.
Luft, usund i store Stæder, i sær i Kiøbenhavn 10.
Luus, hvorledes kan fordrives af Canari Fgle 48.
Lykkelige, hvilke ere 36. 37.
Lyst til at Giftes, er forskiellig fra Gifte=Syge 2. 3.
Læge=Kunsten, har havt gode og onde Omvexlinger 47.
Læremaade, Børns hvorledes bør være 35.
Maade, adskilliges at give deres Qvæg Salt 33. 34. en,
at giemme og bevare Æbler paa 38. at curere Horn¬
qvæg, naar Vind eller raadent Vand har sat sig i
Underlivet 42. 43. at straffe Børn paa 44. at
brygge Øl af umæltet Havre 44. særdeles at lave
Bergefisk paa 48. at conservere Æg paa 50 51.
Malerie, et fra Syndfloden, af Gesner 38.
Mand, den ærlige og kloge 22. 23.
Matricul Kiøbenhavns 6. 20. 21. 22. 23. 27. 28. 30. 31.
Maskerade, hvorvidt kan forsvares eller ey 8.
Menneskene, ville ikke være lykkelige 39. 40.
Middel, til at forekomme den Skade, som Fluer giøre paa
Kaal og Roer 4. 5.
mod udslag i Børns Hoveder 8.
til at forekomme Misdæderes Udbrydelse af Arre¬
sten 9.


mod det tilfælde naar Patte=børn søger Hul paa
Brysterne 25.
at bevare Klæder og alle Slags Foerverk fra Mol ik.
at giøre Søevandet drikkeligt 29.
imod Orm i Maven 30. 31.
imod Gede hamse=Stik i Struben 38.
til Tændernes Conservation 42. 43.
til at hindre at Lamper ikke skal dampe i et Væ¬
relse ibd.
mod Frost i Fødderne 4546.
mod Betlerie Misbrug og fremmede Tiggeres om¬
steeifning 43.
Mirakler, hvo giør de største 36. 37.
Mode=Dragt, er skadelig for Sundheden 10
Mode=Kierlighed, hvad er 13.
Modens=Vi kninger, 22. 23.
Morgen=Tanker, 7.
Musik, noget derom 9. er den beste Spise for Ulve 5o. 51.
Nettelgarns Kniplingrr. (See Kniplinger)
Nysgierige, vil vide alle Ting 12.
Ode til Jomfruerne, nogle Stykker deraf 22. 23. en
rii frie til den nye riim frie fuldstrægede Smag 41.
Opslag, i Forløvelse 12.
Orden, i Menneskenes Død 50. 51.
Orme, hvorledes kan fordrives fra at fortære Kiøkken Ur¬
ter 4. 5.
Ost. Smaalandsk hvorledes tillaves 49.
Overtræk, et got, at bevare Træe og Tagsten med 50. 51.
Oxeblod, er got til Bygnings Anstrygning 24.
Phillis i Torden, eller den Forskrekkede 4. 5.
Piger, hvorledes skulle være 2. 3. de forsigtige 24.
Pletter, af Vox, Beeg og Harpix, hvorledes kan aftages
med Spiritus Vim 1. af Viin, Øl, Eddike, Urin el¬
ler Muus med Salmiac Spiritus ibd.
Portrait, Alcindres 36. 37.
Prædikener, noget derom 45. 46.
Preservativmidler, mod Hornqvægsygen 33. 34.
Præstekiolen, er underkast Critiquer 27. 28.
Præste-standen, er meget nødvendig 4. 5.
Raad, mod de Orme, som fortære Kiøkken Urterne 45.
Rage=Kniv, en at Barbere heele Verden med 4. 5.
Regler. nogle korte i Børne=Opdragelsen 20. 21. fem
Giftermaals 49.
Religionen, 20. 21.
Reysende, 20. 21.


Salmiac Spiritus, er god at borttage Pletter med af Viin,
Øl, &c. 1.
Salt, det brugelige Spise=Salts phyhcalske Beskrivelse 9.
11. 12. 14. 15. 16. 17. 18. 19.
Samtale, om Fruentimmer=Tidenden 1.
imellem en Qvaksalver og Skræder 4.
ved en Caffe=Collation om Caffe=Drikken 29.
imellem Alexander den store og en Eremit paa
Bierget Caucasus 32.
Semira og Semin, en Fortælling 38.
Silke=Flor, hvidt, hvorlees kan vaskes og giøres til rette
32. sort, samt Kruus=Flor, item glat Flor og hvit
Haar Flor at opfarve, vaske og giøre til rette 33. 34.
Sinus og Logarithme=Tavler, fornøden i Navigatio¬
nen og den praktiske Mathematik 50. 51.
Skatter, aarlige i Kiøbenhavn 6. 20. 21. 22. 23. 27.
28. 30. 31.
Skiebne, et Engelsk Skibs elændige 17.
Skilderier, adskiellige 25. 26. 30. 31.
Skimel, hvorledes kan tages af Viin og forekommes 4. 5.
Skiæver, faaer Børn af ufordøyelig Spise 4. 5.
Skiønhed, giørsterk Virkning 38.
Skov=Reyse, den gamle Ungkarls 12.
Skriftemaal, dets første Oprindelse 4. 5.
Skrivelse, (See Brev.
Snak, Studserens 22. 23.
Sorg, utidig for dette Livs Næring 48.
Spadseregang, er farlig for Jomfruer paa egen Haand 2.3.
Speyl, paa Menniskenes Bryst. 13.
Spiritus Vim, er god at tage adskillige Slags Pletter af med 1.
Spise=Salt, (See Salt.)
Splittergale, et Navn paa en Modens Dragt 9.
Sprog, et eget 22. 23.
Spørge=Syge, en grasserende Sygdom 14.
Spørgsmaale, har Moden indført adskillige af 45. 46.
Stad, den frie 36. 37. den tvungne ibd.
Staldforing, fordeelagtig i henseende til Malke kiør 45. 46.
Straae, hvorledes kan farves med adskillige Farver 8.
Sygdom, Phillis, 20. 21.
Syner, forskiellige 14. et forunderligt 27. 28.
Syrlighed, hvorledes kan udreuses af Tønder og andre
Kar 4. 5.
Sælhunde, hvorledes fanges i Grønland 42. 43.
Søevand, kan giøres drikkeligt 29.
Tale, holden til Tobaks Røgernes Ære og Berømmelse 44.
Tand, en skadelig hvorledes kan faaes bort 49.
Tanker, en Jomfrues om Børn 15.
til nøyere Prøve om en Patriots og hans Op¬
hielperes Forhold 15.


om Menneskene 19. 20. 21.
om Handelen 20. 21. 22. 23. 24. 25. 26.
36. 37. 38.
blant de Dødes Grave 24.
om Kirkegang 32.
om den trange Stie og brede Vey 39. 40.
om det Middels Virkning, at blande Salt blant
Hornqvægets Foer 49.
Testamente, en Faders til sine to Sønner 18.
Tider, gamle og nye, noget derom 13. vore 24.
Tidsfordriv, at see paa Kunster 11.
den siungende 15.
Tiener, den nye 29.
Tildragelse, en besynderlig 24.
Trolovelser, foreslaaes at afskaffes 6.
Trykkende, hvad er i de smaae Kiøbstæders Næring 2.
3. 4. 5.
Trøstere, forunderlige 48.
Træe=Trompeter, malede, ere skadelige for Børns Sund¬
hed 35.
Tyv, den taabelige 26.
Udenlands=Reysende, 36.
Udslæt, paa Børns Hoveder, noget derom 8.
Uldent, at farve Purpur= og Rosen=rødt 44. hvorledes
kan bevares fra Møl 48.
Utaknemlighed, afskyelig, en Historie derom 50. 51.
Vane, gammel er ond at aflægge 16.
Vandskeligheder i Verden 26.
Vaske-Maskine, en nye opfunden Beskrivelse 7.
Veyviisning 20. 21.
Vinde, hvorfra og hvorfor de ere 9.
Virkning, af Dyd og Ægte-Kierlighed 47.
Visite, en Jomfrues Udenbyes 17.
Æbler, kan holdes friske et heelt Aar og længer 38.
Æg, hvorledes kan forvares friske i lang Tid 50. 51.
Ægteskab, bør være Fornuftens Verk 36. 37.
Ære=poster, 26.
Øl, hvorledes kan holdes frisk til det allersidste paa Tønden 8.
"kan brygges af umæltet Havre 44.
Ønske. det forgieves 35.
Ønsker, nogle velmeente til Huusholdningens Forbedring
2. 3. 6.


