Spionen,
et
Uge=Blad.


Trykt Aar 1758.


Fortælling,
Hvorledes jeg har faaet den Titel
Spion.
J¬
eg bekom denne Characteer den 20 Junii 1758, da et
fornemme Selskab af sex Personer, hvilke, som fornuf¬
tige Naboer, opholdte sig om Sommeren paa deres
Lystgaarde, og om Vinteren i Staden, og daglig
vexelvis besøgte hverandre, og fordreve deres Tid med at læ¬
se nyttige Bøger og giøre sig adskillige Betragtninger, for
at befordre Menneskers Lyksalighed.
Dette Selskab havde ikke sin Lige. Alle sex vare Men¬
neske=Venner. Enhver var over 40 Aar gammel. J For¬
mue lignede de fast hinanden, og omendskiønt de havde væ¬
ret fattige, saa kunde man dog agtet dem for meget rige, i
henseende til deres fornuftige Leve Maade.
Jeg derimod var gandske fattig. Jeg var ikkun fattig
af den Aarsag, fordi jeg var en Fremmet i Fyrstendømmet,
hvor jeg dog allerede havde boet i 30 Aar, og imidlertid
havt over Tusende Misundere, men neppe To Velgiørere.
Jeg blev uformodentlig saa lykkelig, at blive bekiendt med
dette fornemme Selskab, just paa den Tid, da man atter
vilde indeholde den halve Deel af det Ophold, som Fyrsten
selv aarlig gav mig.
J disse Omstændigheder maatte og mine Fiender selv
tilstaae, at mig skeede Uret; men dog glædede de sig derover.
Hvad skulde jeg begynde paa? Jeg fik det Jndfald, at
jeg vilde underholde dette Selskab med gode Skrifter, som
jeg vilde samle af fornuftige Folk, mine egne Tanker og an¬
dre Sæde=lærere, og overlevere til disse sex Personer.
Jeg byrde en Begyndelse med følgende første Stykke,
og det fandt Biefald.
De giorde mig, gandske skikkelig Foræring derfor,
og erindrede mig, at jeg, det ringeste hver Uge skulde samle


og levere dem et Blad fuldt af slige Tanker. De lovede:
de vilde ikke undersøge, enten denne eller en anden havde sk
vet det eller tænkt det, men at de vilde læse et fornuft
Blad med Fornøielse, hvis Hensigt var, at forbedre M¬
nesken, ja de vare tilfreds, om det endog var fundet p.
Marken.
Min Ven! sagde den ældste af disse Herrer: Giør
Eder ogsaa undertiden Umage, at give os nogen Efterretnin
om denne Øes Jndbyggere, Skaffer os Satirer, Eden
egne og andres Tanker, men ingen Pasqviller. Vi skal be
re Omsorg for Eders Underholdning; derimod bliver J for
pligtet til at besøge gode Selskabe, og skye de gemene og ne¬
drige. Opdager noget, som kan være Indbyggerne til Nyt
te. Efter en Uges Forløb venter vi nok et Blad. Lever
imidlertid vel!
Jeg var glad over mit nye Embede. Men da jeg tænk¬
te mig om, saa fornam jeg allerede den Uroelighed, som
dermed var forbunden, og blev bange. Den Titel: Spion
forskrekkede mig --- Hvad skulde jeg giøre? Jeg tænkte:
Prædike maa jeg ikke, hexe kan jeg ikke, til Krigstieneste er
jeg for gammel, jeg er ikke sterk nok til at være Arbeids Karl,
jeg har Afskye for Bedragerie; og alligevel skal leve. - --
Efter mange Overlæg forsvandt al Frygt, og jeg fat¬
tede den Slutning, at tiltræde mit nye Embede, forestaae
det paa en fornuftig Maade, og hver Uge levere et Blad af
gode Skrifter til mine sex Herrer, deres Fruer og Børn.
J disse Tanker gik jeg, som en Philosophisk Spion til
min liden Hytte, og i de følgende Dage giorde mig Uma¬
at oversætte gode Sæde=Lærdomme af berømte Mænd, aa¬
velsom at udforske hemmelige Efterretninger.
Dette var det første Stykke, som jeg i Anlet ting af
mit nye Embede havde opdaget, hvorudi ogsaa n  nye Øv¬
righed fandt særdeles Behag.


Spionen.
No. 1.
S¬
mag er Mode-Ordet hos den nu værende nye¬
modiske Verden. Man forlanger nu, at der skal
være Smag i alle Ting. Det er sandt. Men
hvad dette Ord egentlig betyder, og hvor Smagen er at
finde, det er endnu ikke afgjort.
Jeg har giort mig megen Umage for at udforske, hvad
man egentlig forstaaer under dette Ord, og hvad for tydeli¬
ge Forestillinger man kan giøre sig derom; men jeg har der¬
ved ikke opdaget mere, end at de, som meest tale om Sma¬
gen, mene i det ringeste ikke deres egen: de har tusket og
forbyttet den med Indbildningen, og kunne altsaa ikke give
nogen sand Grund og Underretning derom.
Man bygger Huse efter Smagen, i hvilke man boer
meget umagelig. Man hører paa Musiken med megen Utaal¬
modighed, just paa samme Tid, da man siger: den er af en
end Smag. J alle Videnskaber taler man om Smagen.
Ja det er kommet saa vidt, at man engang ikke meere
kommer frem med nogen Ræt paa Bordet, omendskiønt
den for Resten kan henregnes til Lekkerbisgener, bare fordi
den ikke er efter Modens Smag.
Efter min Mening er Smagen (naar man ikke tager
Ordet for den Følelse vi har paa Ganen og i Munden, som
er dets sande og egentlige bemærkelse) ikke andet, end en fi¬
gurlig Talemaade, for at sige sin Betænkning om Ting, som
ikke ere indbefattede under visse Regler, og som ikke paa en


3
mathematisk Maade lade sig bevise, eller grundig forklare.
For Ex. i Bygnings=Konsten har man visse Regler, som
grunder sig paa Sagens Natur, men hvad Ziraterne og de
smaa Ting angaaer, da maa disse være indrettede efter en
vis Smag.
Den Rettighed, at have en Smag for sig selv, er end¬
ogsaa efter Ordets egentlige Forstand, for længe siden mistet
og tabt. En Mand, som i Selskabe vil blive vel imodtagen,
maa ofte med største Uvillie tage imod og nyde mange Ting,
bare fordi de ere indrettede og tillavede efter en rig og stor
Mands Smag, og deraf tagne Regler. Han berømmer
deslige Modens Sager og nye Rætter, men ønsker dog hem¬
melig, at han torde give sin Smag tilkiende.
Et efter menneskelig Fornødenhed tillavet Maaltid, var
hos de Gamle en Leilighed til at opmuntre og fornøie Sin¬
det ved en fortroelig og glædelig Samtale; Ja man har
endogsaa opskrevet vise og vittige Mænds Bord=Taler, og
agtet dem værdige at bevares for Efterkommerne. Vore
Maaltider anseer jeg nu som det forfængeligste og tillige al¬
vorligste Arbeide. Man behøver al overordentlig og optæn¬
kelig Opmærksomhed ved Bordet, men hvortil?
Til at undersøge hvoraf de kunstige Supper, Dypper, og
andre Rætter ere tillavede. Findes der endnu noget, som
undertiden begynde paa en nyttig Samtale, saa blive de snart
afbrudte ved disse Fryde=Skrig: uforlignelig! --- Det
er en fyrstelig Ræt! --- eller man spørger: Er det got?
--- Er det efter deres Smag? --- Er det kaagt mørt
nok? --- Synes de der er Kryderie og Urter nok paa den¬
ne Ræt? -- Behager Dem meer Sukker? --- har


3
Kokken denne Gang ikke bedre troffet at lave denne Ræt end
forgangen Uge? ---
Disse Spørsmaal, dette elændige Tøi, er ofte det he¬
le Jndhold af vore Bord-Taler.
Den naadige Herre af ** smagede forleden en Ræt
hos en af hans gode Venner, han rystede paa Hovedet, og
gav Selskabet sin Mening derover tilkiende, at han nemlig
troede, Skarlotter herskede formeget derudi og giorde Sma,
gen for sterk. I denne Henseende bad han hele Selskabet
med en gandske alvorlig Mine, at de vilde sige deres Me¬
ning derom. De gave ham alle Ret. Tilsidst traadde Huus¬
Hofmesteren frem til Bordet, og sagde med en meget tro¬
værdig Mine, at det var en Modens Ræt, og at enhver
vilde nu gierne have Skarlotter paa deres Mad. Dette var
nok, og hele Selskabet sagde: ja saa! det er noget andet!
Man spurgte engang en meget berømt Person hos de
Gamle, om han ikke skammede sig ved, at han spillede saa
got paa Fiolin? Og jeg troer, at man kunde med ligesaa stor
Vittighed spørge vore nye Jndvaanere: om de ikke bliver
røde og undselige over, at de ere saa gode Kokke? Man kan
neppe forestille sig, med hvad for dyb Jndsigt og Lærdom at
vore Mænd, endogsaa Mænd af stor Anseelse, undersøge
Kiøkken=Sagerne og lade sig samme være Magtpaaliggende.
Og jeg bedrager mig ikke, om jeg holder for, at saa ufor¬
lignelige Kunst Dommere, endog tilsidst ville selv være Au¬
tores; Ja jeg venter hver Dag en fuldstændig Kaage=Bog,
eller Samling af allehaande udvalgte Kaage=Kunster fra en
Stands Person.


5
Den i saa høi Grad opnaaede Smag i Mad-Sager,
kunde man endda tilgive dem, som ikke ere meget bedre end
Dyrenes der blive opspiste og fortærede af dem; men det smer¬
ter mig ind i Sielen, naar jeg seer, at endog Mænd af
Forstand ere henfaldne til denne Feil, da denne alt for jor¬
diske Fornøielse ikke allene for nærværende Tid standser deres
Forstand, men endogsaa for den tilkommende Tid sætter de¬
res Sundhed i Fare.
At drikke for megen Vin er overalt skammeligt; men
det staaer dog meget før til at forlade, siden de dertil bevæ¬
gende Aarsager ere glædelige, opmuntrede og forføriske. De
Bedrøvede blive derover paa en Tidlang glade og lystige, de
alvorlige blive muntre, og de lystige og vittige synes at blive
mere oprømte. Men ved at tage alt for megen Mad til sig,
er just det, som er tvertimod; thi naar Naturen har faaet
sin Fornøielse, saa blive vi dorske og dovne af hver Mund¬
fuld som vi spise derover. Krones ikke disse herlige Forret¬
ninger med den retfærdigste Beløning, som er alle Slags
langvarige Sygdomme? Podagra, Steen=Smerte, Skiør¬
bug og Afmægtighed, ere de visse Seiers Tegne, som de for¬
medelst Fraadserie ufeibarlig opreise sig.
Det maatte endda gaae saa hen, om disse bekomne Æ¬
re=Tegn forbleve allene hos Stammefædrene som først havde
forhvervet dem, som omtrent de borgerlige Æreposter; men
da de, til al Ulykke, ere ligesaa arvelige som Adelskab, og
strække sig til de uskyldige Børn, saa er det gandske sikkert
en Sag, som udfordrer vor yderste Opmerksomhed.
Man behøver ikke megen Kundskab til at skille en kry¬
dereret Ragut= og Fricase=Søn fra en frisk og sterk Søn af


enkelte Rætter; og jeg troer, med de Fornuftige, at de som
nedstammer i tredie og fierde Led af Fraadser=Slægten, skal
ret komme til at see blege ud efter Moden, og blive saa sto¬
re som Riserne i Lilleput. Ja denne Sygdom vil ikke en¬
gang ophøre her: thi efterdi Stands Personer ofte fornedre
sig, og indlade sig med ringe Familier, men som ere sundere
og sterkere, saa udmatte og afkræfte de endogsaa disse Slæg¬
ter. De forsyne dem med svage og spædlemmede Børn, som
er til stor Skade for Handelen og Haandverkerne.
Ægyptierne, et af de viseste Folkeslag, indsaae disse vig¬
tige Følger, som fløde af Diæten, paa saadan en Maade¬
at de endog derudi foreskreve deres Konger et vist Forhold,
og deres offentlige Love bestemte ikke allene Madens Beskaf¬
fenhed, men endog dens Mængde. Det er at beklage, at
disse Staats Kiøkken=Sedler ere bortkomne, efterdi man
havde kundet lære meget af dem til vort Beste.
Man kan ellers, af den Visdom som var dette Folk
egen, rimelig slutte sig til, at de ikke tillode nogen hidsig Spi¬
se, eller saadant, som kunde formere Galden, men ikkun det,
som underholdt og forbedrede Vedskerne, kiølede Blodet, og
ikke dempede Forstanden.
Paa denne Maade fortiene nu baade de ædle saavelsom
de Uædle Fraadsere vor Opmerksomhed, ikke saa meget for de¬
res egen Skyld, som formedelst Fædernelandets Lyksalighed,
der i visse Maader staaer under deres Opsigt. Jeg giør den¬
ne Slutning, at naar en Haandverks=Mand har spist for
meget, saa kan han ikke forrette hvad han har at bestille, og
jeg troer, at en Naadsherre i sit Embede kan lige saa lidet
giøre det, naar han har hiulpet til at sætte otte gode Ræt¬
ter til Livs.


6
Rom faldt formedelst slige Laster, og blev et Rov for
fremmede Folk, som det tilforn selv havde røvet. Rom, si¬
ger jeg, som formedelst Sparsommelighed var steget til den
høieste Spidse, som menneskelig Herske=Syge kan komme,
indsaae meget vel denne Sætnings Rigtighed, og de derover
oprettede leges Sumtuariæ ere et tilstrækkeligt Bevis derpaa.
Vil vi have nye Beviis; saa kan Genf tiene os til et
Exempel. Denne lille Republik holder sig endnu stedse i sin
Frihed, uagtet al den Fare hvormed den er truet, og hvor¬
ved? --- Staatsmændene som ikke ansee Huusholdningen
og Giæstebude for en Republiks Hoved=Sag, skulle svare:
formedelst store Herrers Nidkierhed.
Jeg er ikke af deres Meening, og tilskriver det meget
mere Følgerne af deres Love.
Ved de største Tracteringer i denne liden Republik, maa
ikke Bekostningerne beløbe sig høiere end til 4 Mk. for hver
Person. Dette er deres Lov, og den bliver efterlevet.
Hvad denne Post angaaer, saa ere disse Love endnu ikke
foreskrevne hos endeel Nationer, eller ogsaa komne af Mode,
efterdi ogsaa den ringeste Haandverkmand tør giøre lsig til
ved Giestebudde. Lader os engang fare til en Haandverks¬
mands Brøllup, da skal vi faae at see, at han tracterer med
et Maaltid, som man gierne kunde sætte frem for en Fyrste,
uden at forsee sig imod hans høie Værdighed, og saadan en
er dog kun en ung Begynder, som ofte med Nød og Møie har
borget saa meget sammen, at han kunde giøre sit Mesterstykke
og komme i Lauget. Han bestiller sin Brøllups=Kost, og
det halve Laug maa være Borgen for ham, at han ærlig vil
betale. Han giør sin Beregning paa Brudegaven; men den


7
bestaaer iestendeels i Boeskab, hvoraf det mindste passer sig
paa hans Stand, og hvis Brug han mangen gang neppe veed.
Dette giemmer den nyegifte Kone i hendes Kister, saafremt
hun ellers ikke den tredie Dag efter Brøllupet maa sælge det
af Trang for halv værd. Brøllups Gildets Omkostninger
er nu en Hovedstoel, som maae forventes. Renterne gaaer
til Bords med Hosbonden, efter Ordsproget. Er han kied
af at svare Renter længer, saa griber han til de Foræringer,
han har faaet af dem, som vare Vidner til den megen unød¬
vendige Mad han havde til sit Brøllups=Gilde, og giør dem
i Penge. De forslaaer ikke, hvorpaa han griber til sit nød¬
vendige Forlag, og dermed er han ødelagt i Bund og Grund
førend han endnu er kommen i Stand. Og sæt, at Omkost¬
ningerne blive gotgjorte ved Brudegaven, saa er dette et nyt
Beviis paa en overordentlig Ødselhed.
Mine Herrer! Jeg kan berette dem endeel om min egen
Ødselhed: Da jeg endnu var i Velmagt, blev jeg ofte buden
til Brølluper, og jeg og min Kone fortærede da nogle Gan¬
ge i en Tid af 12 Timer 10 Ndlr. Jeg giorde engang O¬
verregning den sidste Dag i Aaret paa disse fordervelige Ud¬
gifter, og jeg fornam, at jeg samme Aar, til fem Brøllu¬
per havde udgivet Halvhundrede Rigsdaler bare for Mad.
Jeg nægter ikke, at jeg jo spiste af Hiertens Grund, og hver
Gang maatte ligge syg en heel Uge derefter; men derhos be¬
greb jeg lettelig, at jeg og min Kone kunde ikke fortære saa
mange Penge paa lige lang Tid. Havde jeg bedre anvendt
den Capital, saa havde jeg i det ringeste samme Aar kundet
vundet Tive Rixdaler dermed i min Handtering.
er vel ikke tilladt at tale om vor borgerlige Adel?


8
At lade lyse for sig af Prædikestoelen og vies i Kirken,
synes dem at være for ringe, da jeg dog har Efterretning fra
en sikker Haand, at de Penge, som man maa betale for at
erholde denne Magelighed og give til de Fattige, mange gan¬
ge blive laante paa Vexel af en Aager=Karl.
Jeg gaaer forbi denne Omstændighed med Flid, siden
jeg ikke veed, hvad Griller mine Børn kunne faae i Hovedet
engang naar jeg var død. Nok, dersom jeg ikke undsaae
mig derved, saa skulde jeg her anføre nogle Stores Kiøkken¬
Sedler til Oplysning for fattigt Folk.
Heliogabalus bliver regnet iblant de Gamle, som et
Mønster paa en stor Fraadser; men han var det langt fra
ikke i saa høi en Grad, som vore nye Fraadsere efter Sma¬
gen, i sær naar man giør den Ligning, at han var en mæg¬
tig Keiser, som vel havde Hundrede Slaver, der alle vare
rigere end disse.
Mine Herrer! Jeg veed de ville sige, at min Skriven
er forgieves, De ville mueligt dømme, at jeg giør det af
Misundelse, fordi jeg ikke kan giøre det med. Men naar
jeg siger dem, at en Rømmer Vin og et par mundfulde Brød
uden Gield, er min største Fornøielse, saa haaber jeg, at de
holder mig for en lyksaligere Mand, end den, som spørger
ved sit bebyrdede Bord: om Skarlotterne smage for sterkt;
ja han tør vel sige: jeg har befalet den forbandede Kok, at
han ikkun skulde rive Panden med Skarlotter; En anden
Gang skal han selv spise saadan Mad op for mine Øine.
Nu J gode Herrer, hvorledes hover denne Ragout
Eder? Er den efter Eders Smag?


Spionen.
No. II.
M¬
ine Herrer! Jeg havde næsten ikke kundet holdt Ord, at
opvarte dem med noget Blad ved denne Uges Udgang.
Forhindringer, vigtige Forhindringer havde snart gjort mit
Forsæt til intet. En Termin, som man i andre Lande kalder
den 11 Junii, foraarsagede mig saadan Jagen og Uroelighed
i Blodet, at min gode Ven Doctor Murmel aarelod mig sex
gange paa to Dage. Saa høflig var den gode Mand, end¬
skiønt han ikke kiendte min Sygdom. Var det ikke en stor Vel¬
gierning? Men dette Aareladende vilde hverken stille mig eller
mine Creditorer tilfreds, og jeg havde endnu været upasselig,
dersom ikke det privilegerede Assistentz-Huus havde havt kraf¬
tigere Hielpe-Midler end Hof=Apotheket. Jeg gik, i hvor ud¬
mattet jeg end var, selv hen til bemeldte Huus. - -- O, du
deylige Hermelins Kaabe! hviil her indtil tilkommende Vin¬
ter! Saa snart Comoedierne igien begynde, skal du slippe af
Arresten. - - - O, du elskværdige Sølv Kaffe=Kande, Thee¬
Potte, Sukker=Fad, Tang og Skeer! sover! sover indtil Fa¬
ren er forbiel men sover ikke den ævige Søvn!
Nye Forhindringer!
Da jeg lykkelig havde overstaaet denne Sygdom, og just
Tirsdag Morgen var i Færd med at gaae hen til et lærdt Sel¬
skab, kom min Naboe, som handler med forbudne udenlandske
Lotterie=Sedler, og alle Slags Galanterier, besynderlig med
smukke Kniplinger, og bad mig til Fadder. Kunde jeg vel
nægte ham denne Kierligheds Tieneste? Havde den gode Mand
vidst, at jeg var en Spion, han havde da sikkert ikke indbu¬
det mig til denne christelige Forretning. Jeg faldt i Forun¬
dring over, at han ikke mærkede det, at jeg havde en ond Sam¬
vittighed. Han havde let kundet blevet det vaer; thi jeg seer
lige saadan ud, som mine Kamerater. - - - Kort, jeg lovede
ham, at være et Vidne til hans Arvings Daab. Men Hr.
Naboe! sagde jeg: hvad for Fruentimmer skal staae Faddere?
Ja, der har vi det, svarede han: Jeg arme Mand! hvor skal
jeg bære mig ad? J Morgen er det allerede den siette Dag, at
Barnet har ligget uden Daab, og jeg kand ikke faae en Jom¬
frue som vil paatage sigldenne Forretning. Alle undskylde sia.


10
Hvad skal jeg giøre? Siig mig dog et got Raad! Kiender de
ingen?
Jeg maatte lee, og sagde: Hr. Naboe! De har nu boet her
over 10 Aar, og veed endnu ikke, hvor de skal faae Fruentimmer
til sligt et Verk? Forføy de sig kun hen til den Skræder, som
har den Ære at sye de beste Snørliv, han boer i Cap de bon
Esperance Gaden: eller til Mester Kilian, som giør Fiske¬
beens Skiørter; spørg, til hvilken Jomfrue han i forrige Uge
leverede noget af hans Arbeyde? Naar nu begge disse Skræde¬
re har givet dem Underretning derom, saa gak de kun dristig
hen til den Jomfrue, som har faaet det nye Fiskebeens=Skiørt
eller Snør=Liv; jeg vedder, at hun ikke siger dem ney. Paa
mig kan de sikkert forlade sig; jeg skal vist have den Ære, at
staae Fadder.
En Time derefter kom denne Mand til mig igien, og tak¬
kede mig for mit gode Raad. Han havde paa Mester Kilians
Underretning, paa Timen fundet en Jomfrue, som paatog sig
dette. Men hvad for en? --- Een som var 40 Aar gam¬
mel.
Da vi den følgende Dag, saa snart Daabens Forretning
var forbi, efter Landets Skik, foere hiem til Barnets Fader,
funde vi et got tillavet Maaltid for os. Jeg havde den Ære
at sidde næst hos Jomfruen ved Bordet. Lige over for mig sad
en Ungkarl paa 65 Aar, som eyede over hundrede tusind Da¬
ler. Selskabet bestoed af 10 Personer foruden Fadderne.
Det var en Lyst at see, da denne gamle Jomfrue indret¬
tede sin Opførsel og Miner lige saadan som Jomfrue Else, der
var ikkun i hendes 16de Aar. Jeg mærkede af Mands=Perso¬
nerne, at de ikkun loe ad hende; men jeg tænkte: det er dog
ikke den kiære Jomfrues skyld, at hun ikke lige saa vel er ble¬
ven en lyksalig Moder, som hendes forsynede Leege=Søstre.
Da vi havde siddet i 4 Timer til Bords, og faaet et yp¬
perligt Maaltid Mad, lode Musikanterne sig høre i en anden
Stue. Vi forføyede os derhen og dandsede. Min gamle Jom¬
frue dandsede meget gierne, og naar hun havde dandset, saa


11
fatte hun sig nogle gange ned hos en ung Procurator, som saae
meget got ud af Ansigt.
En knarvuren Karl, som jeg aldrig havde seet tilforn sad
hos mig, og betragtede den gamle Jomfrues indtagende og
kierlige Opførsel imod Procuratoren; han sagde til mig:
Den største Feyl, som man finder hos gamle Fruentim¬
mer, er Kierlighed. Denne Feyl kan man see igiennem Fin¬
gre med hos Mænd, som ere over fyrgetyve Aar, men hos
Jomfruer, som ere af samme Alder, er den ufordragelig. Den
kan heller ikke lettelig undskyldes hos Mænd, som ere 60 til 70
Aar gamle. Ti Aar meer eller mindre giør i Sandhed en stor
Forskiel. Jeg er endnu ikke ældre end 42 Aar, og dog siger
min Kone bestandig, at jeg er langt fra ikke den Mand meere,
som jeg var for 10 Aar siden. Hvad vil den stakkels Kone vel
sige, om jeg lever til vi skrive 1768.? Dog, hun maa sige,
hvad hun vil, det er mig nok, at jeg herefter er frie for, at Kier¬
lighed skal ikke meeere plage mig, og paa denne Maade skal hen¬
des Tale falde mig ligegyldig.
O, see engang, min Herre! sagde den knarvurne Karl
til mig: o, see dog hist den gamle Ungkarl Hr. Rynker hos
den unge Jomfrue Else! Jeg troer gandske vist, at den gam¬
le Nar er forliebt.
(Her tænkte jeg paa mit Embede. En
i maa ikke
lade sig nøde til at see Nyt.)
Ja, han er gandske sikkert forliebt. O det var at ønske, at
hans Modensfarvede Klædning kunde skiule Rynkerne i hans
Ansigt, ligesom de store sorte Plastere bedække Dellerne i An¬
tonettes; saa skulde han ikke længer heede Hr. Rynker. Han
seer ud lige som de magre Ansigter, der gemeenlig staae over
Kapellerne i Begravelser. O, at han maatte forbedre sig! det
er Skade, at man fæster saa liden Troe til Uge-Blade, ellers
vilde jeg lade indføre ham derudi. Dersom Hr. Rynker ikkun
vilde forære denne røde Klædning bort til sin Broders Sønne¬
Søn, og lade giøre sig en mørk=farvet Klædning igien, saa
skulde man dog holde ham for en ærbar gammel Mand.


12
Ak, see engang, hvor den lille overgivne Elfe leer, hun
er en liden modtvillig Tingest; hun forlanger gandske andre
Sager end en vandrende Been=Rad.
Tænk engang, dersom Hr. Rynker vilde forære sine Man¬
schetter bort til den unge Philander; de skulle klæde denne Ca¬
valleer langt bedre, i sær naar han gik paa Gaderne med dem
udspendte, som Flager=Muuse=Vinger.
Jeg maatte lee ad den Gamle over Borde, da han føle¬
de sine Manschietter i Dyppet og Viinen. Han siger: at han
har ikke nogen Skyld i det, at han ryster paa Hænderne, og
alligevel ryster han, og sætter de store Manschetter i en hæftig
Bevægelse. Min kiære gode gamle Svend! Manschetterne
maa ogsaa af Veyen.
Han beklager sig stedse over Flod, Klingen og Suusen,
for Ørene, og andre saadanne Tilfælde. --- Monne hans
Punge=Perykker skulle være Skyld derudi? Min Docter siger
og forsikrer mig, at ingen Ting er saa skadeligt for gamle Folk,
som naar Hovedet ikke er vel tildækket, og dog alligevel skiuler
den stumpede Frisur Hr. Rynkers Hoved hverken heelt eller
halvt. Hans Alder kunde taale en rund Peryk, og dersom han
vilde sætte Hatten paa sit Hoved, i Steden for at bære den un¬
der Armen, saa skulde hans Venner endnu have Ære og Glæ¬
de af ham. Den forige Uge faldt han; hans Modens Stok
var ikke stærk nok til at hytte og frie ham for Faldet; et tykt
forsvarligt Rør skulde have giort ham bedre Tieneste. Han
vil klavre op som en ung Hyrde. Hans Kaarde=Geheng kun¬
de ogsaa være noget kortere, efterdi Kaarden slaaer ham stedse
paa Knæerne. Med hans Skoe er jeg temmelig vel fornøyet,
men de store Spender med Crystal=Steene udi passer sig ikke
ret vel til Podagra.
Min Herre! sagde den Knarvurne til mig: meener de,
at jeg nu har talt om Hr. Rynker allene? ney, jeg har meent
dem allesammen. Dersom jeg havde noget at befale, saa skul¬
de en Mand, som er over sine 60 Aar, ikke have Friehed til
at gaae med røde Klæder, med mindre han kunde beviise, at
han for Armods skyld ikke kunde skaffe sig andre. Jeg vil ikke
trække den Sag længer ud om Klæde=Dragten; det er Ulykke


13
nok, naar en gammel Mand, for at gaae klædt som et ungt
Menneske, maa ofte blive Barn førend Aarene komme.
Hvad synes dem vel om saadanne gamle Børn? sagde den
Knarvurne:
Min Herre, svarede jeg: De har fuldkommen ret.
Men kan man ikke faae det forandret?
Ney, min Herre!
Hvorfor ikke?
Enhver i dette Fyrstendømme har Lov til at bære det, som
han enten kan betale eller faae til Borgs.
En lang Pause.
Got, man giør mig dog den Fornøyelse, og see engang,
hvorledes Hr. Rynker spøger med den artige Jomfrue Else!
Han har gandske vist i Sinde at stiele sig til at give hende et for¬
rustet Kys. O, hør dog, hvor han piber en Opera=Arie. - - -
Ey, det var fortredeligt, at Musikanterne forstyrrede ham med
Menuetten. De skulde kun have hørt, hvor kunstig han kan
tvinge Tonen med sine gamle Lipper. O, det var Skade, at
de ikke fik at høre ham pibe. Min Herre! jeg kan sværge dem
til at han piber saa rart som en Vagtel. Hr. Rynker haver
graa Haar, og prædiker stedse meget for os, om den Ærbø¬
dighed, som man er de gamle Folk skyldig, og vi giøre os gier¬
ne Umage for, at give de Gamle Fortrin og indrømme dem
vor Høyagtelse. Aarfagen dertil vil jeg ikke undersøge, men
vil agte alle graa Hoveder for ærværdige; ja jeg vil endogsaa
formane mine Naboer til det samme; allene, den Piben maa
vi forbyde dem. De vil vel ikke saa lettelig afskaffe denne Va¬
ne. Men det kommer derpaa an, om de kan beviise, at en
gammel Knark bør agtes for sin Sangs skyld.
Det er et latterligt Syn, naar en gammel Mand giør
forliebte Øyekast og Miiner, og dobbelt latterligt, naar han
haaber at blive elsket og indtage Fruentimmer.
Skal Eders Mund vor Verden sødt henrykke,
Da synger kun i Eders Ungdoms Floer,
Mens fyrig Jld er Eders Kinders Smykke,
Og Roserne i Eders Ansigt groer.


14
Det er at beklage, at Jtalienerne ikke kan opfinde saadant et
Thermometer, med hvilket man kan afmaale de Gamles og
Unges Heede. Det var høystnødvendigt; thi den er gemeen¬
lig saa foranderlig, at mangen een er ikke meeere fyrig udi sit
32te Aar. Hos andre varer Heeden længer; men ingen veed
naar den ophører.
Den binder sig til ingen Tiid.
Men, sagde jeg: er vore gamle Folk da ingen Ting til¬
ladt? Skulde man slaae dem ihiel, som visse barbariske Folk
giøre, hvilke holde for, at de aldrig kunde beviise deres Al¬
drende en større Kierligheds Tieneste end denne, at tage Livet
af dem? Ney, det vil jeg ikke, sagde den Knarvurne: Jeg
forlanger ikkun, at en gammel Mand skal ikke føre sig barn¬
agtig op, eller foretage sig nogen Ting, hvortil Ungdommens
Kræfter udfordres. Alderen er uforlignelig til at giøre Udkast¬
ninger, men Ungdommen maa sætte dem i Verk. En gam¬
mel General og unge Soldater skikke sig ypperlig sammen.
Jeg forlanger ogsaa af vore Gamle, at de ikke skal paatage sig
at udføre saadanne Sager, hvortil de ikke betimelig nok ere
vante. Vor Chirurgus, som er dem bekiendt, fik en nye Tie¬
neste, som indrentede ham 500 Rdlr. om Aaret, hvor hans
heele Forretning bestod i at regne. Nu er ikkun to Aar for¬
løbne, og han veed hverken om han er kiøbt eller folgt. Dette
seer han, at ueagtet hans Jndkomster, er han kommen i Gield
op til Ørene. Dette veed han, og alligevel kan han ikke ind¬
see, hvorudi han har taget feyl. Hans Feyl bestaaer blot der¬
udi, at han i sit 66de Aar traadde i en nye Forretning, til
hvilken at forestaae og lære, han skulde have været 30 Aar
yngre.
Jeg spurgte min Knarvurne: om Hr. Rynker var no¬
get gavmild imod de Fattige?
Nen, min Herre! intet mindre end det. Men dersom
den lille Else vilde kysse ham engang, saa vilde han ansee for
smaa Ting, at forære hende en Vifte af 10 Rdlrs Værd. Han
giver aarlig 2 Daler til de Fattiges Huus, og hans Udgifter,
naar han kommer i Kirken, beløber sig til 6 Skilling. Mu¬
sikanterne betaler han rigelig, og beklager sig for den, som


15
spiller paa Bassen, at hans Been vil ikke staae med ham til
at dandse Menuet. Han har en særdeles Fortroelighed til den¬
ne Spillemand, siden han hykler for ham: at Hr. Rynker
er endnu ikke gammel, seer endnu got ud, og kan endnu dand¬
se en gang med. Hr. Rynker er meget gavmild imod Hykle¬
re, og saa fornuftig, at han ikke vil kaste sin Mammon udi
Havet, af Frygt for, at det skulde være til Hinder for Sey¬
ladsen. For min Skyld maa Bortkastelsens Aand gierne kom¬
me over ham, naar den vil, siden jeg dog ikke har en Skilling
at vente af hans Midler.
Jeg spurgte: hvorfor den gamle Jomfrue var ikke bleven
gift, da man dog ikke skulde troe, at hun i en 25 Aars Tid
ingen Tilbedere havde havt?
Min Herre! svarede den Knarvurne: Fra hendes 15de til
hendes 20de Aar var hun hoffærdig, og saae alle hendes Lieb¬
habere over Skulderne. Den gang blomstrede hun som en
Rose. J hendes 20de Aar blev hun ufordragelig storagtig,
siden hendes Moder døde, og hun arvede 2000 Rixdlr. Nu
meente hun, at hun i det ringeste skulde faae en Hof-Raad;
og hun kastede med Næsen ad alle Borgerlige, saa vel som
Præster og Leviter, indtil hun var over 30 Aar; Men nu tog
hun med Glæde denne Procurator, om han vilde have hende.
Dette, som jeg nu har sagt, veed alle hendes Naboer; skulde
andre vide meere, det er ikke min Sag. O, see dog, hvilken
Vanskabning af en Dands! Her dandser vor Ungkarl paa 65
Aar en Menuet. En Spanier, med et par store Briller,
som kommer ridende paa et Muul=Esel, kan ikke see saa lat¬
terlig ud. Enten maa hans Podagra have forladt de gamle
Fødder, eller og den vil af alle Kræfter hævne sig paa ham.
Nu var jeg kied af min Knarvurne. Jeg takkede ham
meget høflig for hans gode Efterretninger, og forlod ham.
Jeg satte mig hos den elskværdige Else, som strax talede
mig til paa Fransk. Jeg tænkte: dette Bytte er kun slet; at
forlade en Knarvuren og faae en Sladderhank paa Halsen igien
er ikke stor Profit. Jngen af dem ere efter mit Hoved. Jeg
kunde ikke fordrage at dette Fruentimmer pludrede til mig paa
Fransk, som hun tydeligere kunde have sagt mig udi hendes
Moders Maal.


16.
J dette Øyeblik kom Hr. Rynker; jeg tilbød ham min
Stoel, hvilken han ogsaa tog imod, siden han var træt af den
korte Menuet, han havde dandset, da han dog kun gik lige¬
som han spadserede.
Derpaa gik jeg ind i Kammeret, hvor vi havde spiist.
Det første, som jeg der lagde Mærke til, var et ungt artigt
Menniske. Han spillede Kort med en Person som havde et
fortsmukset og skreksomt Ansigt, i hvilket hans Gemyts-Træk¬
ker, Bedragerie og Falskhed vare fuldkommen afbildede. Just
som jeg stod ret og vilde see paa dem, mærkede jeg, at den for¬
skrækkelige Karl, forstak to Kort under Bordet, saa at den an¬
den derover tabte Spillet.
Da jeg gik ud af Stuen, spurgte jeg Verten, hvem den¬
ne Sorte var, han svarede: Det er een af Støverne, som
støve efter unge Folk her udi Egnen, for at bringe dem udi
Spille=Garnet. Man søger vel at udrydde disse skadelige Dyr,
men det er meget vanskeligt.
Efter at jeg havde faaet denne Undetretning, erindrede
jeg mig, at jeg havde læst udi forrige Uges Avis, dette Aver¬
tissement: Herved giøres bekiendt for alle og enhver, at en
ung Hund, med lange sorte Haar, en aaben Mund, og ret
barbarisk Udsigt, er løbet bort fra sin Herre; Hvo som kan
levere denne Støvere, kan vente sig en god Recompence. Hun¬
den heeder Basset. Jeg tænkte derhos: Dersom denne Spil¬
lere ikke mestendeel saae ud som et Menneske, saa havde jeg
vist tænkt at han var Basset, og jeg havde ladet bringe ham
ud til forbemeldte Sted, siden det er hans Herre meget magt¬
paaliggende at faae ham igien; Men jeg vilde bede, at han
skulde forvare ham bedre, siden man ikke kan være sikker for
disse Creature. Det er ikke længe siden, at en ung Herre blev
bidt af saadan en Støvere.
Mine Herrer! jeg vilde ønske, at jeg kunde udspionere
dette Slags Utøy, paa det man kunde faae dem reent udrydde¬
de. Jeg skal bede mine Correspondenter, at de skal see til,
at de kan skaffe mig Underretning om, hvor disse Creaturer
har deres Opholds Sted, faa skal jeg paa Timen giøre det be¬
kiendt i Uge-Bladet.
P. §. J det første Stykke af disse Uge=Blade læses: i Ste¬
den for Charlotter, Schalotter.


Spionen.
No. III.
M¬
ine Herrer! o, i hvad for en Ulykke havde de nær styr¬
tet mig for faa Dage siden! Jeg vil have den Ære at
fortælle dem det:
I Onsdags Aften kom et ungt Menniske til mig, som,
uden at lade sig mælde, og uden at banke paa Døren, traad¬
de ind udi mit Kammer. Han tog vel sin Hat af, men han
satte den strax paa igien. Med saa Ord: han giorde ikke an
derledes Complimenter end en Klopfægter. Han spurgte: Er
J ikke Spionen? Har J ikke skrevet det Blad til de 6 Herrer,
hvorudi J har saaledes afmalet de Gamle?
(Jeg tænkte: hvor mon han dog har faaet dette at vide?
det er en bedre Spion end jeg; han er Mester, og jeg
er kun en Fusker at regne imod ham.)
Nu, min Herre! vil J ikke svare?
(Jeg kog Mod til mig og skiød Hiertet op i Livet.)
Ja det er mig; jeg har skrevet det.
Har J ikke meent min Fætter dermed?
Ney, jeg har hverken meent Jeres Fætter, hverken Jeres
Fader eller Bestefader.
Hvem da?
Alle.
Det var Jeres store Lykke, min Herre, ellers skulde J ha¬
ve kommet til at dandse en anden Dands med mig.
Jeg spurgte denne desperate Karl, hvo han var, han sva¬
rede: Jeg er en Lærd! (sagte, sagte, tænkte jeg.)
Min Herre! sagde han med en noget venligere Miine:
Jeg har for Eders skyld i Dag Formiddag læst nogle Blade i
et moralsk Skrift, som aldeeles imodsiger Eders udgivne
Efterretning om de Gamle. J har brav nok truffet de gamle
Knarke, der, ligesom Ørnen, blive unge igien, men ikkun


i smaa Ting. Men jeg troer mig dog til at kunde bevise, af
et Uge=Blad, som kaldes: Der Mann, at der meget før fin¬
des unge Personer, som ville agere den gamle Mand, end
der findes Mænd, som anstille sig unge. De Gamle har un¬
dertiden vigtige Aarsager, til at anstille sig yngre end de ere.
J kan selv tænke efter! En god ærlig Præst paa Landet
bliver snart truet med en Capellan, naar han ikke længer kan
giøre to Prædikener i een Dag. Har denne stakkels Mand nu
ingen Datter, saa er intet naturligere, end at han anstiller
sig 10 Aar yngre end han er. Tiderne ere slette. En Ca¬
pellan vil have Underholdning. J maa ikke tage mig det ilde
op, at jeg endnu med fleere Exempler søger at overbeviise og
imodsige Jer.
F. E. En Gammel bliver Enke=Mand. Han kiender
meget vel sin egen Svaghed og Skrøbelighed; alligevel tilla¬
der dog hans Omstændigheder, ja mangen gang en stakket Flyg¬
tighed i Blodet, ikke andet, end at han endelig maa gifte sig
igien. Skal han nu tage en gammel Pige, saa bliver hen¬
des gamle Egensindighed ham kun til en Byrde i hans øvrige
Aar, hvilken, i Stæden for den formodede Hielp, bringer
ham med Suk i Graven for Tiden. Tager han en gammel
Enke, saa skulde hun maaskee erindre sig de unge Aar i hen¬
des forrige Ægteskab, hendes salig Mands hærlige Egenska¬
ber, det Herredømme hun havde udi hendes første Huushold¬
ning. - -- Alt saadant er Ting, som han seer forud,
og som han endnu kan forekomme. Han lader sig derfor paa
frisk giøre en nye Punge=Peryk; han giør sig Umage for, at
skiule de graae Haar; han paatager sig et muntert Væsen;
han spender sit Hals=Bind brav fast, for at tvinge Blodet op
i Ansigtet; han lader sig giøre store Manschietter &c. &c. og
med alle disse Tilberedelser giver han sig paa Veye til en ung
Pige, hvis Uskyldighed endnu ikke forlanger saa meget, som


19
hans forrige Koner. Det unge Pige=Barn, som just ikke har
Midler, elsker ham i Førstningen, som en Velgiører; Na¬
turen kommer da til Hielp, hun begynder endelig at holde me¬
re af ham, og klapper ham paa de gamle Kinder. Siig mig
nu, min Herre, kan man vel laste den Gamles Opførsel?
Han anstiller sig yngre, for at blive lykkelig. Jeg kunde end¬
nu vise Eder fleere Tilfælde, hvor det altid er fornødent og
fornuftigt, at føre sig yngre op, end man virkelig er. De
andre Svagheder, som den knarvurne Karl udi Eders forrige
Beretning haver lastet, have alle Daarlige gamle Folk til¬
fælles.
Nu vil jeg ogsaa vise Eder, at mange unge Folk anstille
sig ældre end de virkelig ere.
Elpidas, en Mand paa fire og fyrgetyve Aar, har en
Tieneste, som til Nød kan ernære ham og hans Familie. Hans
Embede udfordrer kun lidet Arbeyde, men hans Rolighed er
ham dog kiærere. Kort, han er en Mand, som søger og vil
have all Magelighed.
For at faae hans forønskede Roe, kom han efter megen
særdeles Overveyelse paa det Jndfald, som er temmelig elen¬
digt. Han bestilte sig en forfærdelig stor Peryk hos Mester
Kuntzmann. Han krøb da med sine to Rader Tænder, (naar
man regner Gummerne og Stumperne dertil) hans tvende
Øyen, tvende Kind=Bakker, tvende Øren, et Hoved og en
halv Pande, (naar man undtager Nakken og Hiernen, saa
udgiør Perykens Jndqvartering ni og en halv, ligesom Mu¬
serne paa Parnasset, med deres nyelig antagne Poet, udgiø¬
re net op ni og en halv Person) jeg vil sige: Elpidas krøb i
denne Tre=Dækker. Nu kand J, min Herre! selv giøre E¬
der en Beregning paa denne Byrde, han havde at bære.
Kunde han nu vel andet end gaae kroget? Kunde han vel see
sig omkring efter noget andet, end de brede Steene, for at
gaae ret vist paa Gaden? Dette kunde endda gaaet saa ufor¬


20
mærket hen. Men da han ofte gjorde sig syg? hvad da?
- En Adjunctus.
Min Herre! disse sygelige Omstændigheder førte alle Folk
paa de Tanker, at han maatte have en Adjunctum. Den
sig Rolighed ønskende fire og fyrgetyve Aars gamle Elpidas,
foredrog sin Svaghed for Fyrsten, og fik rigtig nok en Med¬
hielper i Embedet til Lettelse. Neppe havde denne Adjunc¬
tus været hos ham et halvt Aar, førend han allerede begyndte
at blive u-enig med Principalen om Sportlerne, og gav
Klage ind over ham. (Man skal ikke binde Munden til paa
den Oxe, som tærsker.) Til Fortræd for den fire og fyrgetyve
Aars gamle Mand, kom der befaling, at hans Adjunctus
skulde have de halve af Jndkomsterne, og min gode gamle
Mand med den tre Loft høye Peryk maatte erfare, at han vel
havde skaffet sig selv roelige Dage, men havde sat sin Fami¬
lie i desto elendigere Tilstand.
Crato den Yngre, har langt andre Aarsager til at giøre
sig ældre end han er, og han er sin Hierte Papas Øyesteen,
som vil med allerførste see sin Hr. Søn forsørget. Vore For¬
fædre vare ogsaa alt for avindsyge! Skiegget giør jo dog in¬
gen Doctor, Kan man ikke lige saa vel være taabelig paa sin
gammel Alder, som i sin Ungdom? Men alligevel er det
Sædvane i nogle Lande, at en lærd Mand skal have en vis
Alder.
Men hvorledes bær den gamle Crato sig ad med sin Søn!
Han sender ham til Holland. Det kiære Holland er ikke saa
strængt i denne Post. Den unge Herre reyser derhen, og er
saa lykkelig at faae Bekiendtskab med Accise=Mesteren til Ant¬
verpen. Denne gode Mand kiender Professorerne, som altid
har Disputatzer liggende i Beredskab, hos ham mælder altsaa
vort Barn sig, og bliver en lærdt Mand. Den unge Crato
kommer efter et Fierding Aars Forløb med Ære og Fornøyelse
hiem igien til sin kiære Slægt. Men dermed er det endnu ik¬


21
ke gjort; han skal giftes; han skal have Embeder. Nu skulle
da de Anstalter gaae for sig, som skulle giøres, for at sætte
denne Umyndige i en anseelig Alder; Skrædere, Kræmmere,
Perykmagere og alting maa hielpe til at bøde derpaa. Søn¬
nen antager et halvt Dosin gamle Miiner af Faderen, og der¬
med seer Barnet ud, som en tredsindstyve Aars gammmel
Mand. Jngen bekymrer sig om, hvor vidt hans Forstand,
strækker sig. Han faaer altsaa et Embede og en Kone. Men
om han ziirer Embedet, det er en anden Sag. Forestill E¬
der engang denne nye Gamle. Et ungt og glat Ansigt i en
stor Stats=Peryk, Han seer en Jndbygger af Martinien saa
liig, som et Æg det andet, og man skulde sværge paa, at
Holberg havde ladet ham tegne efter denne Original. Han
kommer anstigende med lutter langsomme Trin. Bagtalelsen
foregiver vel andre Aarsager til saadan Gang, men han vil
overtale os til at troe, at Embeds Beknmringer foraarsager
ogsaa svage Been. Andre blive skrøbelige i Hopedet, naar
de har for meget at tænke paa, men denne bliver det i Knæer¬
ne: om han har sin Hierne der? Hans Ord ere afbrækkede af
en huul og idelig Hoste; Unge Mænd har undertiden deres
Tilfælde. Hosten giver ham Anseelse af en gammel Mand,
og dog troer man, at den har sin Oprindelse af andre Aarsa¬
ger. Han igiennemhegler ligesom de Gamle, Ungdommens
Udyder, og dette giør han med saa megen Færdighed, at man
skulde troe, han var en Hernhuter. Den Hyklere! J maa
troe, at han spiller en gammel Mands Roulle. Han lover
dem, som indgive Suppliqver til ham, Beskiermelse og Be¬
fordring, lige saa godt, som een der er 90 Aar gammel.
Hans Clienter, som lade sig forføre af Peryken, opvarte ham
i heele Timer, uden at have den Lykke at faae ham at see, og
det af ingen anden Aarsag, end fordi han fornemmer Alder¬
dommens Svagheder, og befinder sig ikke vel. Lader han sig
tilsidst see, saa rusker han i Paryken med saadan en Miine,


22
at enhver af Ærbødighed bukker sig til Jorden. Alle beklage,
at de maae forhindre ham i hans vigtige Forretninger, og lo¬
ve, at anraabe Himmelen, at den vil forlænge hans dyreba¬
re Aar og fornye hans Styrke med Ungdommens Kræfter¬
Hr. Crato hoster, bukker og takker dem allesammen. Han
lover at sørge for dem, saa fremt Himmelen vil spare ham
Livet.
Her har J et fuldkommet billede paa en Graaehærdet,
ja det troer J vel ikke, som er ikke meer end
som -
tre og tyve Aar gammel. En anden gang skal jeg sige Eder
hans heele Navn, Herkomst og Embede, dog sub Rosa, J
forstaaer mig nok? Thi dersom J skulde sige det til nogen,
saa er jeg i Stand til at kunde giøre det til Løgn altsammen.
Dette havde jeg snart forglemt, at hans Fuldmægtig
bliver ogsaa gammel for Tiden. Han skriver en meget god
Haand; men for at sætte sig foruden dette i desmeere Anseel¬
se, saa vil han lægge sig et Par Briller til. Skal det ikke
klæde ham got?
Endnu meere:
Lysander bliver af bare Kierlighed ældre end han er;
men ikke af Kierlighed til den gamle Enke, med hvilken han
vil gifte sig ved denne Maaneds Udgang, men af Kierlighed
til hendes Penge. Naar jeg skal tale oprigtig, saa har Ly¬
fander de grundigste Aarsager til at være gammel for Tiden.
Hans gode gamle Kiereste har Midler; hun har Tilbøyelig¬
hed til ham, som jeg vil fremlede af Høflighed og ikke af Vel¬
lyst; jeg er heller ikke saa forvoven at sige, at der skal skee Mi¬
raeler paa hende, for at formeere Verden; men jeg vil sige,
at hun elsker Lysander, og hendes Attraae er ikkun efter at
giøre ham Got. Men hans Ungdom giør hende nogle Jnd¬
vendinger, hvorover hun vil endnu ikke tilstaae hendes Kier¬


23
lighed. Verdens Ondskab er stoer, man maae søge, at und¬
flye den.
Men betænk, min Herre, Lysander veed Middel til at
naae dette Øyemeed; han forestiller i hans tredivte Aar en
tredsindstyve Aars gammel Mand, og dette saa naturlig, at
han endog bedrager sine Bekiendte dermed. Han klager over,
at han kan ikke sove om Natten; om Morgenen tidlig falder
det ham for Brystet; efter Maaltidet bliver han søvnig; om
Aftenen falder han endogsaa i Søvn udi Selskabe; Alle For¬
friskninger hidse ham for stærk; med et Ord: der fattes ham
intet uden graae Haar.
Den gamle Enke kan lide denne Forstilling. Hun und¬
gaaer derved den onde Verdens Eftertale. Jeg ønsker af mit
Hierte, at han ikke maae blive ung igien, naar han først har
havt Bryllup. Men skulde dette skee imod mit Ønske, saa
var det ikke den første gang, at saadanne Ting har tildraget
sig. Erindre Eder kuns den gamle krogede Pave Sixtus
den Femte, som, da han havde først fundet Peders Nøgel,
gik gandske rank og lige op.
Stax gaaer krogrygget, trækker Hovedet need imellem
Skulderne, som en Skildpadde, trækker paa Beenene, sætter
Knæerne ind ad, og seer igiennem Glas. Hannem maae vi
undskylde; han giør det gandske sikkert ikke i den Hensigt, at
ansees for gammel; derpaa tænker han ikke engang. Ney!
han har lært sig til saadan Opførsel af Dovenskab, og igien¬
nem Kikkert maae han nødvendig see, siden han er en ung
Herr;
Den lærde Flavii Søn slæber ogsaa afsted om Dagen.
Naar Solen skinner taler han meget sagte; han kan ikke see
ret langt, og det af Aarsag, at han just vil nyde de samme
Æresbeviisninger, som man giver hans ærværdige Faders
graae Haar. Men, min gode Gamle! om Natten kan du


24
springe, skrige, dandse og see alt for meget. Jeg beklager
virkelig den gode Herre, at hans brave fornuftige Faders Lær¬
dom lader sig ikke saa let efterabe som hans Gang og Hoste.
Jeg takker dem, min Herre! for deres meddeelte Tan¬
ker; men jeg er ikke i alting vel tilfreds med dem. Det fo¬
rekommer mig, som Forfatteren til det omtalte Uge Blad,
har af Hidsighed vildet hævne sig, og skrive tvert imod. Om¬
endskiønt disse Characterer, som han forestiller os, ere lige¬
saa vel umuelige, som lastværdige: saa troer jeg alligevel, at
det er over Hovedet mindre at laste, at unge Folk ville forre¬
stille Gamle, end at gamle Folk vil giøre sig til Unge; og jeg
veed Exempel paa, at man har søgt at giøre unge Folk lat¬
terlige, som formedelst deres Beqvemhed har faaet et Embede,
hvilket tilforn har været forestaaet af gamle Mænd, blot for¬
di de vare unge. Men mig synes, betimelig at forsage Ung¬
dommens Daarligheder, og at forestaae gamle Mænds For¬
ketninger, er meere priis= end lastværdigt; og naar man giør
dette med tilbørlig Pligt, saa forsvinder ogsaa hastig de Lat¬
terlige, som Spotterne synes at kunde see i de Unges Ansig¬
ter, der forretter en gammel erfaren Mands Embede.
Mine Herrer! Da de for nogle Uger siden befalede mig,
at jeg skulde hver Løverdags Aften skaffe dem nogle Blade ful¬
de af andres eller mine egne Tanker, saa ventede jeg ikke, at
nogen skulde udspionere dette; men da saadant er skeet, og
man snakker over alt derøm, saa har jeg besluttet at lade sam¬
me trykke. Jeg har ogsaa allereede seet nogle Ark deraf at
komme fra Pressen. Men der har indsneget sig en uformo¬
dentlig Feyl; jeg lod ikkun trykke 300 Exemplarier, og der
findes alligevel fleere Kiøbmænd dertil, saa jeg maa nødes til
at giøre et nyt Oplag deraf.
P. §. J Gaar Morges kom den berømte Auriculari her
til Staden incognito; han har opfundet en Maschine
som er meget nyttig. Man kan sætte den samme til
Ørene, som Brillerne paa Næsen, for desbedre at
forstaae Sangerne og Sangerinderne paa et Thea¬
tro.


Spionen.
No. IV.
E¬
fter mine Herrers Befaling har jeg erkyndiget mig om, hvor¬
ledes deres Bonde Morten Andersen i Sandbye lever
og holder Huus. Denne Sag giorde mig fleere Bryderier,
end jeg havde forestillet mig. Jeg tænkte i Førstningen; at ud¬
speyde en Bondes Levemaade er jo vel ikke noget Hexerie, men
jeg kan forsikre dem, at en Bonde kan lige saa got tie, som en
Stats=Minister. Jeg maatte altsaa opholde mig i to Dage der
i Byen, førend jeg kunde faae et eneste Ord at vide om Mor¬
ten Andersens Omstændigheder, og jeg var næsten falden paa
de Tanker, at her boede lutter Friemurere. Til min største
Forundring kunde endogsaa Fruentimmerne tie, men dog ikke
længer, end til man giorde dem Foræringer. Disse Vanskelig¬
heder u-agtet, kunde jeg dog ikke reyse herfra med uforrettet
Sag; jeg skammede mig, at jeg som en vittig Mand, ikke be¬
dre kunde udrette mit Gesandtskab, i sær naar jeg betragtede,
at de havde givet mig Forskud til denne Reyse. De veed, mi¬
ne Herrer, at jeg seer en Portugies Jøde meget liig. Jeg gav
mig altsaa ud for en Ebræer, og gik hen til Morten Ander¬
sens Kone, just da hendes Mand var reyst til Staden. Jeg
spurgte hende, om hun ikke havde Lyst til at handle mig nogle
Vahre af? jeg sagde hende, at jeg havde smukke Kniplinger og
Netteldug at sælge. Hun beklagede sig, at hun havde saa faa
Penge. Ey! derfor kommer vi nok til rette, sagde jeg: En
Kone har lige saa vel Credit hos mig, som Manden. (Disse
Ord trængede ind til hendes Hierte.) Hun beklagede sig at hun
ikke kunde opvarte mig med Mad og Drikke, siden jeg var en
Jøde. Jo, lille Kirsten! sagde jeg: J kan lade kaage mig
nogle Æg, hvortil hun ogsaa strax gjorde Anstalt. Jmidler¬
tid havde jeg Tid at spørge hende, hvad hun havde givet for
dette Porelaim. (Mine Herrer! jeg forskrer dem, at denne


Bonde=Kone havde fleere af slige skiøre Kar, end hun vel bur¬
de have og havde fornøden.) Paa hendes Dragkiste stod det
opsat efter Moden, og havde omtrent et Udseende ligesom de
Ægyptiske Steen=Pyramider. Rundt omkring paa Gesimser¬
ne i Stuen stode meget smukke Porcellains Tallerkener og sex
Skaale. J Vinduerne stode nogle meget nette Porcellains
Urte=Potter. Hun førte mig derpaa ind i et Kammer, hvor
der stod en meget prægtig opreed Seng med Sitzes Omhæng.
I denne Seng kunde gierne en Grævinde og en ung Græve ta¬
get Natte=Leye. Der laae et rart Bord=Dekken paa et Bord,
hvorpaa stod en blank Kobber Thee=Maschine og to Caffe=Kan¬
der, som begge vare eens udarbeydede; ved Siden af dem laae
alle de Instrumenter, som man i Kiøbstæderne bruger ved et
Thee=Bord efter Moden.
Lille Kirsten! sagde jeg: hvortil bruger J alt dette u=nød¬
vendige Tøy? Min kiære Ephraim! svarede hun: jeg bruger
det aldrig; men skulde jeg derfor ikke lige saa vel have det, som
andre af mine Lige? Er man vel æstimeret, med mindre man
har saadant Tøy? Hvad sætter vel Folk meere i Høyagtelse end
deres fuldkomne Caffe=Tøy?
Men det koster en Hob Penge, lille Kirsten, og denne Ca¬
pital, som stikker herudi, kunde man bedre anvende; man kund,
i mangfoldige Aar fortiene Skilling paa Skilling dermed.
Nu kan man høre, Ephraim! at J er en Jøde. Ney,
Ephraim! vi Christne ere gandske anderledes sindede. Der
er intet artigere for os Fruentimmer, end naar vi har saadan
Stads. Nu vil jeg vise Eder mine Klæder.
Denne Bonde=Kone lukkte derpaa hendes Klædeskab op, og
viiste mig en Mængde Klæder, hvoriblant vare endeel, som kun¬
de bæres i en langt høyere Stand end af en Bondekone. Det
er en deylig Forraad af Klæder! sagde jeg: J har vel ogsaa
vakkert Lintøy?
Ney, Ephraim! svarede hun: deraf har jeg kun lidet.


23
Her ligger et Stykke ubleget Lærret, har J Lyst at kiøbe mig
det af? Dog hør, vi kand bytte; J kan give mig Kniplinge:
og Kammerdug derfor, det trænger jeg meere til end til Lærre,
det, thi jeg haaber endnu et Aars Tid at komme ud med det
Linnet jeg har; Betænk engang! jeg har snart ikke en ærlig A¬
len Kniplinger eller Kammerdug. Kroekonen gaaer klædt med
Kniplinger som en Dukke; Fanden veed, hvor hun faaer det
altsammen fra. Ephraim! J skulde kun engang see Degne¬
Konen, da skulde J ret forundre Eder, og hun er dog kun en
lumpen Tieneste=Pige fra Staden. Men af alle Konerne
her i Staden er dog ingen saa slem, som Troelsens Kone, og
om vi andre end ogsaa bleve gale, og giorde alting med, saa
vare vi ikke i Stand til at giøre hende det efter. - -- Amts¬
Forvalteren. --- Min kiære Kirsten! paa denne Maade er
jo heele Byen gal; Dog, dersom slige Folk ikke vare, af hvem
skulde da en ærlig Jøde vel leve? Men hvad siger Eders Mand
dertil, at J klæder Eder over Eders Stand?
Om Standen maa J ikke tale, min gode Ephraim! Jeg
har læst i en Bog, at Bonde=Standen er den allerfornemste.
Men, Kirsten! jeg veed dog, at Handels=Manden har Rang
over Bonden.
Ney, Ephraim! skulde der nogen have Rang over min
Mnk, saa maatte dert nærne ¬
efterdi han
kan kunstigere saae og plante end min Mand; og derforuden
kan hans Kone ogsaa en kunstig Haandtering, hun er Jorde¬
moder. Den gode Kone besøger mig ofte, og jeg har budet
hende til mig i Dag Eftermiddag paa Caffe; jeg troer nok, at
hun tager sine 2 Døttre og sin Syster med sig. Det er en For¬
nøyelse at høre denne Kone tale. Hun veed alle Ting. Det
kan heller ikke være andet; thi hun besøger alle de Fornemste¬
Et Menneske kan jo til Slutning blive lige saa klog, som en
Hane. -


28
Saa er hun, sagde jeg: just det samme paa Landet, som
Feltskierene i Staden. Hvad giør de Folk? Ephraim! kom¬
mer de ogsaa sammen om Eftermiddagen og drikker Caffe? Ney,
Kirsten! Caffe er forbudet disse Folk, efterdi den foraarsager
tykt Blod. Kiære Ephraim! troer J sligt? Jeg troer, at
tyk Melk foraarsager tykt Blod, og det samme troer Jorde¬
moderen ogsaa. Det er en ærlig Kone!
Men, siig mig engang Kirsten! giver Eders Mand E¬
der Penge til Caffe? Drikker han selv med?
Ephraim! siig mig engang! har J aldrig været gift?
Veed J da ikke, hvor Konerne faae de Penge fra, som de spen¬
dere for at tractere deres gode Venner med Casse?
En Kone, som jeg, der har noget at sælge, kan hun ikke
gierne have Penge til Casfe? Hør kun! J forrige Uge solgte
og grønne Erter i Staden og fik 5 Mk. for Skieppen, men
giorde ikke min Mand Regnskab for meere end 3 Mk. Skiep¬
pen. Der havde jeg altsaa strax over 2 Rdlr. til Caffe. Har
vi ikke Smør, Ost, Fieder, røget Kiød, Gies, Høns og
Æg, Kan min Mand altid løbe bag efter Hønen og passe paa,
naar hun legger Ægget, Kan han immer sidde ved Gryden?
Kan han selv malke Kiøerne? Giør ikke Konerne i Kiøbstæden,
ligesaa? Fik jeg ikke sidste gang jeg var i Staden, sex Alen
smukke røde Baand af en Kone for to Potter Fløde. Hun gik
kun hen og klippede dem af, saa var det mine. Jeg tænkte:
denne gode Kræmmer=Kone maa for nærværende Tid ikke være
ved Penge, og Fløden kan hun ikke undvære; hun har gand¬
ske vist i Sinde, at tractere sine gode Venner i Dag eller i
Morgen. Seer J vel Ephraim, at den ene Christen kand
tiene og hielpe den anden udaf Nød?
Men, We Kisten 1e Bklager de Mænd, som har saa¬
danne Koner, siden de ved ald deres Møye blive saaledes uvi¬
dende bedragne; og maa saa længe lade sig bedrage, indtil de
nødes til at gaae fra Huus og Hiem. En Mand giemmer ikke
gierne andet for hans Kone end hans Brevskaber, han troer
hende, og dog alligevel har han een af det slemmeste Slags
Tyve i hans Huus.
Ney hør engang! hvor Jøden kan prædike? Dersom J
var en Christen, saa havde J giørne kundet være Præst og
Gniere tillige.
Kirsten! lille Kirsten! J maa ikke blive saa vred. Nu!
nu! lille Kirsten! løb dog ikke bort fra mig!


29
(Hun gik i Kiøkkenet og kom ind igien med de kaagte Æg,
samt Smør og Brød, og saae meget bister ud.)
Jeg havde ald min Veltalenhed nødig, for at faae Kir¬
sten mild igien. Endelig torde jeg vove, at spørge hende:
om denne Bonde=Gaard hørte dem selv til? --- Ney, E¬
phraim, svarede hun: vi ere ikke saa lykkelige. Vi maa skat¬
te og betale en vis Penge deraf aarlig til Hr. von Gnierdahl.
Det er jo en meget god og from Mand, sagde jeg: -- -
Han maa være Dievelen ikke en god Mand. Han bier
aldrig en Time længer end til den samme Dag, da han skal
have sine Penge. Vi veed mange gange ikke, hvor vi skal
hen for Angest. Forgangene Mikkels=Dag sloges jeg dygtig
med min Mand for hans Skyld. Det var den første gang.
Det giør mig ondt, min kiære Kirsten! Jeg havde dog
ikke tænkt, at Hr. von Gnierdahl var en Ægteskabs=Die¬
vel.
Ney! ney! hør kun Ephraim! vort Klammerie reyste sig
ikke af Ægteskabet. Hvad meener J vel? vi kunde ikke betale
Herren hans Penge; vi fattedes 5 Rdlr. og min Mand var
saa uforskammet, at han vilde tage mit deylige Porcelain og
min beste Klædning, og laane disse 5 Rdlr. paa hos Giert
Stud, han sagde endogsaa, at det Snavs var dog ikke nyt¬
tigt til nogen Ting; og derpaa slog jeg ham i Ansigtet; men
da var Fanden løs. Troe mig, Ephraim! at jeg skal aldrig
glemme eller tilgive ham dette. Det er mit eget Tøy, han har
ikke givet mig et Stykke deraf. Jeg havde 200 Rdlr. til Ar¬
vegods, og for samme Penge har jeg anskaffet mig dette.
Men, lille Kirsten! var Eders Mand tilfreds dermed,
at J satte disse 200 Rdlr. i saadan
Han vilde vist nok ikke gierne tillade det, men min salig
Moder, Gud glæde hendes Siel i Guds Rigel hun lærte Kar¬
len at dandse efter hendes Pibe. Det var en Kone, som hav¬
de Haar paa Tænderne. Jeg vilde ønske, at hun levede end¬
nu i denne Time, min Mand skulde da nok lade mit Tøy være
ubeskaaret; ikke et Ord vilde jeg da høre, ikke et Muk. Og
saa snart som jeg mærker, at Pengene slaaer ikke til, til at be¬
tale Husbonden med, saa pakker jeg mit Tøy sammen, og for¬
varer det hos een af mine gode Venner, saa maa Herren see
til, hvor han faaer sine Penge, og min Mand, hvor han
faaer dem betalte.
Lille Kirsten Men hvo skal da forsørge Eders fem
Børn?


30
For dem maa han sørge, som har giort dem. Desuden
saa faaer et Bonde= og Jøde-Barn meget let deres Underhold¬
ning; det ene lærer snart at arbeyde, og det andet fører Be¬
drageriet med sig til Verden.
Ha! ha! ha! Er Eders Mand stittig? lille Kirsten!
Han arbeyder nok; men hvad kan ald hans Flittighed hiel¬
pe mig, naar han ikke vil give mig et Par Alen Kniplinger.
Skal jeg da see ud, som vor sorte Koe? hun har dog 2 Horn
skal jeg da ikke have andet paa Hovedet, end det bare Haar?
det har jo Koen ogsaa foruden Hornene. Man skal dog betæn¬
ke, at vi ere Mennesker, eftertænk det kun engang selv, min
gode Ephraim!
Min kiære Kirsten! J har stor Ret, en Kone er hendes
Mands Ære; Er hendes Eqvipage slet, saa har Manden
Skam deraf.
Det samme meener ogsaa jeg, omendskiønt at jeg hverken
kand læse eller skrive, eller har været opfødt i Staden.
Holder Eders Mand nogen Maitresse?
Hvad er det for en Ting Ephraim?
Det er saadan et Fruentimmer, hvormed man omgaaes
ligesom med en Kone, som koster en heel Hob, og er efter Moden.
O den Stymper, hvad vilde han vel giøre med to Koner?
Men den Stymper kan dog alligevel bedrage Eder.
Jkke saa let; jeg skulde kunde see det paa hans Øyen.
Han har vel nogle gange seet ud, ligesom de, der har udstaaet
stærk Storm paa Søen, disse seer halvkaagte ud af Øynene,
naar de kommer til Lands. Men, jeg vil ikke raade ham til,
at han skulde prøve at sætte mig Briller paa. Vel er jeg kun
en Bondekone; men jeg har lige saa vel Kiød og Blod, som
den beste Slagterkone i Staden. Min kiære Ephraim! kien¬
der J min Mand? Veed J noget af hans Hemmeligheder at
sige? har han maaskee - -- Ney, lille Kirsten! jeg veed
ikke videre, end hvad Folk sige, at han er en redelig Mand.
Det skulde jeg ogsaa meene. Vel er han sommetider en
smule Oxeagtig; men hvad vil man snakke meget derom. Hr.
von Gnierdahlg Pige siger, at hendes Husbond er paa visse
Tider lige saa. Hans Kone maa snart bære ham paa Hænder¬
ne, saa fremt hun ikke næstkommende Nat vil sove allene i et
mørkt Kammer. Hun er meget bange og frygtsom, endskiønt
hun er bleven gift; hun er endogsaa bange for Spøgelse.
kiære Kirsten! jeg laster|hende ikke; hun giør gand¬


31
ske viseligen. Ephraim! veed J vel, at vi i Overmorgen
har en Bods og Bedrings Dag?
Ney, Kirsten! Men af hvor mange bliver den helligholdet?
Ephraim, det er jo et forstyrret Spørsmaal. J Jøder
veed heller slet intet af Christendom at sige.
Jo, Kirsten! saa meget veed vi desverre, at Faste= og
Bede=Dage ere iblant Eder ikke andet end Fraadse- og Drikke¬
Dage. J blive jo hver Dag meere og meere ryggesløse og vel¬
lystige. Endogsaa de allerfattigste iblant Eder ere af saadan
Beskaffenhed. Jeg vil fortælle Eder det, min gode Kirsten!
hvad en vis Mand skriver. Han siger: Eders Ødselhed, Fraad¬
serie og yppige Levnet er saa høyt freget, at der snart ikke kan
gives Exempler paa sligt iblant andre Nationer. Det, som
man kalder Fornøyelse, er i visse Maader skadeligere, end de
aabenbare Laster. Lasterne har dog noget Skreksom i sig, og
giør os uroelige; men Fornøyelsen har, under den Foreven¬
ding at forfriske og opmuntre paa en uskyldig Maade, saadan
hemmelig Kraft hos sig, som giør os søvnige, sikkre og dum¬
me. Det er denne Fornøyelse, som dysser Samvittigheden
saa sagte i Søvn. (Jeg veed ikke, om J forstaaer mig Kir¬
sten! --- Jo, jeg giør Ephraiml)
Fornøyelsen dysser Samvittigheden i Søvn; den viiser
os Lasterne i en behagelig Skikkelse, og vi bliver bekiendte med
de samme. Saaledes tiltage vi hver Dag i Ondskab, og kom¬
me uformerkt til den Høyde derudi, som skulde have giort os
skielvende at tænke paa i vor Uskyldigheds Stand. Vi ere alk¬
saa nødte til, at opfinde noget for at stille os selv tilfreds. Vi
leede efter Undskyldninger, og den ringeste Skygge deraf, er
os behagelig. Herover lære vi at lyve og bedrage, og herover
blive vi til sidst ulyksalige, siden vor Forstand derved meere for¬
mørkes end opklares. Disse dunkle Skyer hindre, at vi ikke kan
kiende, hvorledes vore blinde Lyster og Begieringer til Vellyst
driver ald Velsignelse bort og omvender den til idel Forbandel¬
se. Troe mig, Kirsten, at den beste Mand her i Byen kan
næsten aldrig synde allene og for sig selv. Det var at ønske,
at ald Hoffærdighed,
Min kiære Ephraim! jeg maa dog bede Eder, at J end¬
nu i Dag vil lade mig faae nogle Alen Kniplinger, siden jeg
paa Bede=Dagen havde Lyst, at kiøre til Kirken med min
Mand.
Hvad? lille Kirsten! kiører J til Kirken?


32
Ja vist! hvorfor skulde jeg ikke lige saa vel kiøre derhen,
som andre?
Vi har jo selv Heste, som vide slet ikke, hverken af Sab¬
bath eller Søndag at sige, og om vi endskiønt ingen havde,
saa vilde jeg dog før miste en Gaas, end gaae til Kirken.
Hør, Ephraim! lad mig faae 6 Alen Kniplinger, vi skal
nok komme til rette derom. Jeg vil give Eder Lærret derfor.
Kiære Kirsten! Jeg seer at J kan selv have Eders Lær¬
ret fornøden i Huuset. Jeg seer, at Eders Børn ere kun slet
forsynede med Lin=Tøy; men jeg vil accordere med Eder om disse
tolv Par Thee=Kopper. - - - -
Ney min Siel vil jeg ikke, ney!
Om disse to Spølkomme da?
Langt mindre!
Hvorfor ikke det? lille Kirsten!
Ney, Ephraim! Tænk selv! dersom mine Bekiendtere
kom siden at besøge mig, saa maatte de jo tænke, at vi vare
tigge færdige. Da jeg for et Aar siden var i Staden, sagde
en Viintapper=Kone til hendes Mand: Tænk dog, Hierte!
hvilken Skam vi havde havt, om vi havde ey kundet give
Controlleurerne og Visitererne Caffe af en Sølv=Kande; hav¬
de de da ikke vist tænkt, at vi kom til agters.
Ney, Ephraim! Crediten maa holdes ved lige.
ger til Bede=Dagen.
Far vel! lille Kirsten! J skal vist faae 6 Alen Kniplin¬
P. §. Jeg har den Efterretning fra en sikker Haand, at
Historien om vore Comoediers Begyndelse og dens
Tilstand indtil Aaret 1759. er under Pressen, men
om samme bliver trykt her udi Landet eller anden¬
steds, kan jeg ikke sige til visse. Forfatteren der¬
af sparer ingen Umage.


Spionen.
No. V.
(Et Brev til Spionen.)
Min Herre!
Jeg kiender dem, og falder derfor i Forundring over, at de
under Navn af en Spion vil forestille en Sæde=Lærer.
Dog formindsker min Forundring sig, naar jeg erindrer mig
det bekiendte Ordsprog: Der er ingen bedre til at være
Degn end en afsat Præst. Kort, min Herre! De har i de¬
res Ungdom brav kundet gjort alting med. Jeg har selv seet
dem, at gaae saa broget i Klæder, som en Sommer=Fugl.
Jeg veed endogsaa, at de, af det andet Kiøn paa 40 Aar kun¬
de neppe være i Roe for dem, hvad maa da ikke de Yngre ha¬
ve lidt? De har selv fortalt mig: at da de skulde have Bryl¬
lup med deres anden Kone, spilte de Aftenen tilforn alle Pen¬
gene bort, som de skulde have til at løse Konge=Brevet for
Dersom jeg erindrer ret, saa tabte de dem i Passedix. Hvor
mange gange har de ikke fordret Folk ud? Hvor ofte har de
ikke ved deres Poesie lastet Mennisken? ja de lastede just an¬
dre paa den Tid, da de selv laae i fem Processer med Jøder
og Christne. Hvo veed hvorledes det staaer til med Eders Re¬
ligion? Eders tre og tredsindstyvende Aar har stor Overeens¬
stemmelse med det betydelige Aar for en ni Aars Buk. Af
det, som jeg nu har fortalt, kan de let slutte, at jeg kiender
dem.
Men jeg veed ikke, om de kiender mig, siden jeg ikke har
vildet anføre mit Navn under dette Brev, af den Aarsag, at
jeg ikke kan fordrage det paa Prænt.
Min Herre! jeg veed deres Hensigt: De har i Sinde at
afskildre Folk i deres Uge=Blade efter deres Opførsel. Men;
tag sig i agt! Lad mig og min Syster være i Fred udi deres


Uge-Blade! eller - - - Men, paa det at de skal see, at
vi har Fornuft, saa sender min Syster her en Efterretning til
dem, tilligemed fire Dukater, efterdi vi vide, og har læst udi
Fortalen til Spionen, at de behøver Penge, og at de maae
være vel kiendt paa det Contoir, hvor det stemplede Papiir
sælges, som de bruger til deres Vexlers Udstædelse og For¬
nyelse.
Følgende er min Søsters Fortællinger.
Jeg er net op tyve Aar gammel. Min Fader er allerede død
for 10 Aar siden. Han overleverede mig i sin Døds Stund,
til min omhyggelige og kierlige Moder, hvis Anførsel jeg har
at takke for alle Ting. Det er hendes Lærdomme og Omsorg,
som jeg, næst Gud, maa takke for min Forstand og min U¬
skyldighed. Dyden er, efter min Moders Lærdom, saa ind¬
tagende, at jeg for alt det Verden eyer, ikke vilde være laste¬
fuld, og naar jeg seer saadanne Ulyksalige, saa erkiender jeg
paa nye igien, hvor stor Priis jeg bør sætte paa min Moder,
og jeg har den Tanke om de fleeste Lastefulde, at de skulde ikke
være saaledes, dersom man havde vidst, at forestille dem Dy¬
den behagelig nok i deres Ungdom. Mine Tilbøyeligheder
ere ved viise Lærdomme saaledes bundne, at jeg fornemmer
gandske lidet til Passionernes Raserie. Foruden Religionen
har man lært mig at søge min Lykke i Verden hos en Dyde¬
fuld Mand og Ægtefælle.
Man lærte mig, for at naae denne Lyksalighed, at jeg
skulde være lydig og peen, og min Moder underviiste mig ved
dette, hvorledes jeg skulde forhverve og beholde min tilkom¬
mende Ægte=Mands Hierte. Jeg kan umuelig forestille mig,
at alle Mødre giøre dette, efterdi jeg seer saa faa Koner, som
ere lykkelige i deres Ægte=Stand. Man siger: at jeg har et
fris. og ikke ilde dannet Legeme; deraf kan de strax giøre sig
et Begreb om min Person.


35
Min Formue bestaaer i en liden Capital, af hvis Ren¬
ter jeg og min Moder leve. Vi leve uden nedrigt Arbeyde,
og det synes, som min fromme Moders Bøn daglig formerer
vor Formue. Vi forlange intet af de Rige, uden dette, at
vi maa være ufornærmede af dem; men det kan vi dog ikke af
endeel erholde. Undertiden har vi havt Besøgelse af den un¬
ge Carl - - - men om han virkelig har friet til mig,
behøver de ikke at vide, min Herre! Thi de lader det dog vist
nok trykke i deres Uge-Blad. Det er nok, naar jeg siger dem,
at han er et ungt Menniske, hvis Formue bestaaer udi hans
Videnskab, Dyd og Leve=Maade; men rede Penge haver han
ikke. Mange af hans Venner, som kiender hans Opførsel
og Leve Maade, har smigret ham med en Forbindelse med
mig; og saadant skulde visselig fornøye mig, saa fremt det
var Fruentimmeret tilladt at tale aabenhiertigt.
Verden anseer altsaa vort Forbund som afgjort og slut,
tet; men alleene den gode Herre ?. " troer det ikke;
Af hvad Aarsag han ikke vil troe det, skal jeg strax sige dem.
Tillad mig, at jeg maa give dem et lidet Begreb om dette
Menniske; At hans Fader har været en Jødisk Kiøbmand,
begriber de meget let, naar jeg siger dem, at han har efter¬
ladt sin Søn 50000 Rixdaler. Hvorledes han seer ud af
Ansigt, vilde jeg gierne tie stille med, efterdi de Træk lade sig
ikke forandre; men jeg kand dog ikke bare mig for, at giøre
Nar af dem, efterdi hans ufordragelige Hovmod har foraar¬
saget de fleeste af ham. Hans Nakke er stiv; Munden hæn¬
ger paa ham; Næsen er breed og Øynene smaae; hans Pan¬
de er rynket, og med et Ord, han seer lige saadan ud, som
det billede, der skulde forestille Confucius, hvilket man for
nogle Aar siden lod see for Penge. Derhos er han lang og
mager, som Don Qvixotte.


36
Om hans Optugtelse kan jeg intet berette, uden det, at
den har været meget slet, siden han ikke engang har lært de
fem Species i Regne=Kunsten. For nærværende Tiid ladet
han forfærdige sig en Tabelle hos Petersen, hvoraf han strax
kan see, hvor meget han kan faae til Vexel=Rente maanedtlig
og Aarlig af 110, 80, 40, fleer end færre Rixdaler. Udi
hans Omgang er han anstødelig for alle Mennisker, efterdi
han er grov og u-behøvlet imod enhver. Hans Jndbildning
om Rigdoms Virkninger gaaer saa vidt, at han forlanger end
ogsaa en Stabel eller Tut Rettighed; han troer i stor Alvor¬
lighed, at et hvert Fruentimmer skal først bydes ham til, ef¬
terdi han holder os for dumme nok, at foretrække Penge for
Fortienester, og Rigdom for Dyden.
J denne Indbildning har han slaaet til Veds med Svend
von K - -- at han skulde faae mig til Kone; og for
at vinde Veddemaalet, sendte han Bud til min Moder ved
hans Huus-Mekler, at jeg sidst afvigte St. Hans Dag om
Eftermiddagen maatte indfinde mig i X - -
Hauge,
paa det at han der kunde tage mig i Øyesyn og besee mig.
Den Nar! dersom han dog vidste, hvor stor Foragt jeg
haver i mit Hierte for ham. Jeg regner denne Opførsel hen
til hans naturlige Grovhed og Dumhed. Han er alt for ne¬
drig til, at jeg for hans Skyld skulde fornedre mig saa dybt.
Men da han, saa vidt som jeg kan see, ikke er den eneste den
er af slige Tanker, saa holder jeg det for gandske billigt, at
J lader det indrykke i Eders Uge-Blad.
Viis dog Mands=Personerne eftertrykkelig, at min og
mine Med=Systres Smag er endnu ikke saa reent fordervet,
at vi skulle ville gifte os med Penge=Poser. Der findes vel
en Deel iblant os, som tænke Nedrigt nok, som giør det for
Armods og Trangs Skyld; men saadant kan ikke skrives paa


37
vor Regning; thi Hunger er et haardt Sværd, og hvad giør
mangen een ikke for at undgaae samme? Viis dog Mands¬
Personerne, at et Fruentimmer, som gifter sig med en riig
u-værdig Mand, enten er selv Laste=fuld, eller af sit gandske
Hierte foragter ham.
Jeg skriver ligesom jeg meener det; Kan man vel elske
en opblæst Nar? Vist nok er det, at et Fruentimmer, som har
den ringeste Smag af Verden, forlanger aldrig at være Herre
i Huuset; men hun vil heller ikke være nogen Slave. Hun
forlanger sin Mands Hierte og en Kones Rang. Men de
maa tage sig i Agt, min Herre, at de ikke søge at overtale
deres unge Læsere, til at troe, at de alle skulde være saaledes,
hverken ved deres egen, eller den i mit Moders Maal over¬
satte Sæde=Lære. Jeg har allerede sagt dem, at man maae
være et Fruentimmer af Smag.
Jeg er
Min Herre!
Deres
hengivne Tienerinde,
Pku
Maria Christina
Jeg begynder allerede at troe, at dette Brev er fra et
fornuftigt Fruentimmer, som ikke er skiødesløs i de Sager,
hvoraf hendes Rolighed for hendes heele Livs Tiid hænger.
Det er at beklage, at Forfængelighed har saaledes taget O¬
verhaand, at man inden en kort Tiid maa være riig, dersom
man vil giftes; og maaskee den Tiid kan endogsaa komme, at
man lige saa vel vil forbyde de U-bemidlede at gifte sig, som
man forbyder Gildingers Giftermaal.
Grunden til denne Ulykke ligger i vor værdigste Mada¬
mes Sviger=Mødres Jndbildning. Thi neppe begynder Jom¬
frue=Datteren at lade sine Bryster see en lille Smule, saa bli¬


38
ver strax strængelig og alvorlig besluttet, at hun skal være en
stedsevarende Piine=Benk for de unge Mands=Persaner.
For at udføre dette, anvender man alle de Midler, som
den lovlige Skræder=Kunst kan opfinde. Vee de arme Dievlef
som da i Steden for rede Penge har intet andet at fremviise
end Videnskaber og et godt Hierte. Jomfrue Martini hav¬
de ret, da hun roste hendes Brudgom, at han var behagelig
i hans Omgang, og for Resten dydig og flittig; men hendes
Syster havde Uret, da hun forlangede, at hendes Kiæreste
skulde anvende snart halve Parten af hans Midler paa Juve¬
ler for at forære hende, eller hun vilde ikke ægte ham. Han
maatte. Han fik hende, og hun fik Brillanterne. Nu for¬
agter hun ham. Jeg har for faa Dage siden talt med dette
Fruentimmer. Jeg sagde hende Sandheden, og hun maatte
høre derpaa, siden hun var min Broders Datter.
Men, sagde jeg: Hun har jo endnu ey den ringeste Høy¬
agtelse for hendes Mand? Hun maa, efter mine Tanker,
visselig være meere indtaget af hans Penge, end af hans Per¬
son og Fortienester, Kom kun lidt nærmere, Daarlige! jeg
vil fortælle hende hendes Omstændigheder paa 10 Aar forud;
Dog, jeg vil ikke giøre hende Livet snurt, ellers kunde jeg
let spaae, hvorledes det vilde gaae hende, saa længe hun le¬
vede.
Hendes Mand bliver allerede foragtet af alle Mennisker,
og hun kan og vil ikke forandre dette, efterdi hun selv, ved
hendes Opførsel imod ham, har gjort Begyndelsen dertil
Ved hendes Mands Foragt vil hun lade see hendes Forstand,
og viise ham paa en Laste-fuld Side. Hun regierer, og han
maa lade sig befalde med alting, hvad der kun falder hendes
Forfængelighed ind. Een Capital bliver opsagt efter den an,
den, og tilsidst styrter hun ham i Gield. Derpaa arbeyder


39
han paa dette Ulykkes Fald, og spiller Banqverout, som giør
ham fuldkommen vederstyggelig i alle Menniskers Øyen.
Hendes første Frier, som det gunstige Forsyn bevarede
for den største Ulykke, nemlig at blive gift med hende, lever
med en Dyde-fuld og fornuftig Kone i den største Fornøyelse;
Han har ved sin Færdighed vidst at komme til et Embede, af
hvis Jndkomster han lever med ald Magelighed. Misunder
hun ham? Hun vil vel sige: at naar Mands=Personer ved
deres Giftermaal ogsaa kan see efter Penge, hvorfor skulde
det da vel regnes os til Onde?
Betænk dog! Naar ogsaa kun en fattig Kræmmer tager
sig en Kone, saa er det jo lige saa fuldt, som han satte sig i
fire Tusinde Rixdalers Gield, og det er altid en farlig Sag
at laane ham Penge. Fiorten Under=Skiørter, otte Mor¬
gen=Kioler, ti Adriæner, syv Stads=Klædninger, to Fløyels
Kaaber, sex andre Floers Kaaber, sex Appetit=Klokker, Hals¬
og Arm=Baand, Baand, Vifter, Parasoller, Øren=Ringe,
Amme, Vaage=Kone, Lækker-Biskener &c. &c. køster altsammen
Penge og store Penge.
Tilforn kunde man underholde en Kone for en maadelig
Summa Penge, og lade hende gaae reenlig og ordentlig;
men siden at den Friseren og Garneren er kommen i Mode,
saa er det snart ikke mueligt for en Mand at holde ud, og
derfor vilde jeg slet ikke tage en Frier det ilde op, om han
under Haanden erkyndigede sig om, hvor meget jeg vilde give
snin Datter til Medgift.
Men hvad Aarsage kan vel Fruentimrene anføre, naar
K foretrække en dum Penge=Pose for en anden fornuftig Mand?
hive de derved ikke de Rige Leylighed til at foretage sig alle
King imod dem? Kan det vel fortryde dem, i Fald man oa


40
den Maade har dem Mistænkte for, at de, ligesom andre
Vahre, ere til fals, og blive overladte til de Meestbydende?
Kan de vel tvinge os til at bære Høyagtelse for dem, naar de
med god Villie og velberaad Hu slænge sig i Armene paa en
daarlig Mand? Mine Sønner tabe ikke derved, at de ikke
ere rige; thi i det ringeste ere de visse paa, at deres Person
og deres Opførsel behager deres Koner.
Det heder vel i det almindelige Ordsprog: Alle Friere
ere riige, men saadan een vilde jeg raade hellere at fortie
hans Rigdom. Hans Fornøyelse maa være dobbelt, naar
han er overbeviist om, at hans Kiereste vilde have givet ham
sin Haand, om han endskiønt ikke havde havt den ringeste For¬
mue.
Men jeg behøver ikke at giøre videre Forestilling, da jeg
dog vel giør mig ikkuns Umage forgieves. Et fornuftigt Fru¬
entimmer har ingen Regler fornøden; hun vil af sig selv kun¬
de see, hvor vidt hun har at erkyndige sig om hendes Elskeres
Midler. Men den som er ufornuftig, skal ikke lettelig blive
forbedret ved mine Regler.
P. S. Jeg maatte hiertelig lee, da jeg i Mandags gik
hiem. Der kom en Dreng løbende forbie mig;
jeg spurgte ham: hvor skal du saa gesvindt hen,
Dreng, Han svarede: til min Herre. Jeg spurg¬
te videre: Hvo er da din Herre? Hvorpaa han
gav mig til Svar: Min Herre er Hunde=Dreng,
hos Greven af-


Spionen.
No. Vl.
Dersom det er tilladt at fortælle Drømme, saa haaber jeg
at denne Fortæling skal fortiene deres Opmærksomhed.
Jeg sad, det er omtrent otte Dage siden, i min Beste=Faders
Stoel, og fornøyede mig med Luciani vittige Auction, hvil¬
ken jeg med Fornøyelse saa længe læste igiennem, indtil jeg,
midt i en Mængde af Tanker, blev overfalden af en Slummer,
i hvilken Phantasien viiste mig følgende Syn.
Det kom mig for, som der skulde anstilles en stor Auction.
Jeg kom i en stor Sahl, og en kunstig Auctions=Forvalter til¬
bød sig at sælge adskilligt for alle Slags Gemytter.
Det første Stykke, som blev opbuden, var Udyden;
Men da det gandske Sælskab var rigeligen dermed forsynet,
gik det ind igien.
Herpaa rakte man ham Dyden, og da han efter Sædva¬
ne havde roest den overmaade, blev der i den heele Sahl en
utydelig Mummelen. Eenhver forundrede sig over hendes
Skiønhed, og roeste hende for Venner og Naboer, som noget,
der ey kunde undværes, som noget Høyst=nyttigt. Døm nu
selv om mine Tanker, da jeg hørte enhver roese hende, og dog
bød ingen en Skilling derpaa. Til sidst bød en svag Bukke¬
Stemme en Kron=Daler. Jeg erkyndigede mig om, hvem det
var, og fik at vide: Det var en gammel fiirsindstyve Aars
Synder. Da nu ingen bød ham over, blev hun ham tilsla¬
gen. Hans Legeme er meget svag og udpiint, og jeg troer
ikke, at han meget længe skal kunde bruge hende.
Nu faldt det den gode Smag til. Jeg ventede Bud
fra enhver, efterdi jeg er overbeviist om, at den er saa rar


42
en Kram; Men, til min Forundring, fulgte herpaa en al¬
mindelig Taushed. Endeligen saae jeg en Skribent midt i¬
mellem sine Venner, som raadede ham til at byde noget der¬
paa. Han blev fortredelig over dette Raad; Dog, for at bli¬
ve af med dem, bød han en vis Summa Penge derpaa, om
endskiønt han giorde det med en Miine, som noksom gav til¬
kiende, at han troede, han havde ilde anvendt sine Penge paa
et ubrugeligt Stykke. Han fik det, for det samme han havde
budet.
Jeg glædede mig med mange andre, over den deraf fly¬
dende Virkning; Thi saa snart var han ikke bleven Eyere af
denne gode Smag, førend han stoed, nogle Minutter deref¬
ter, som een der var bleven til Steen, men løb strax igien
hen til Caminen, og kastede derpaa en gandske Pakke Pappir.
Jeg saae meget nøye, hvad det var for Sager; men man
tillader mig, at jeg holder denne Hemmelighed hos mig selv;
og saa snart alting var forbrændt, saae han gandske roelig ud,
giorde et Løfte: aldrig meere at sætte Pen til Pappiir.
Derefter fulgte Beskedenhed, hvilken, til min størst¬
Fornøyelse stod en ung Militair=Person an. Men han ryk¬
kede sig, efter at blive lidet rød i Ansigtet, som klædde ham
vel, tilbage.
Ved at see den naturlige Sæde=Lære, som nu blev op¬
budden, lod det, som det gandske Sælskab forskrækkedes over
dens Legemlige Dannelse, Majestætiske Gang og Miner, som
tilkiendegav en usædvanlig Høyhed. Hun selv saae sig om med
den største Stolthed, og det lod som hun betragtede Verden
med Foragt, hvilket dog, efter mine Tanker, ikke var hendes
Alvox.


43
Jmidlertid blev hun af alle og enhver betragtet med For¬
undring, saa at mange endog bød store Penge paa hende;
Men een af Hoben vilde ikke lade hende gaae fra sig. Jeg
erkyndigede mig om, hvem han var, og erfarede, at det var
Magister Fiirkandt; Endeligen blev hun ham tilslagen; dog
just som han vilde gribe efter sit forønskte Gode, undvigede
hun hans Favne=Tag, og derved aabenbarede selv, at hun
var blot noget, som havde ladet sig til Syne i Luften.
Auctions=Forvalteren bragte derpaa den Christne Sæ¬
de=Lære frem. Forskrækkedes Selskabet forhen, da det faae
det før omtalte Luft=Syn, saa blev det nu ved dette Engle¬
Syn henrykt. Kiærlighed, Medlidenhed, Forbarmelse og
tusinde andre Skiønheder fremskinnede af hendes Øyne og be¬
straalede alle hendes Geberder.
Da vi endnu opholdt os ved at betragte hende, blev hun
os tilbudden af Auctions=Forvalteren for slet intet, med den
Forsikring, at Gud havde sendt dette herlige Væsen til os, for
at underrette vore Gemytter, hellige vore Passioner, og giøre
os skikkede til en ævig Lyksalighed.
Efter adskillige andre Ting, som jeg har forglemt igien,
blev den verdslige Viisdom opraabt til at sælges. Hun
havde meget angenemme Miiner, og saae ud til at være et
Bud værd.
En anseelig alvorlig Mand kiøbte hende, og vilde tage
hende til sig; Men da han vilde gribe efter hende, undvige¬
de hun til alles vores Forundring, og fløy bort med en utroe¬
lig Hastighed. Kiøberen blev fortredelig, fordi han mistede
sine Penge, og løb efter hende; Men inden en kort Tiid gik
hun os alle af Syne, og Sælgeren soer os gandske alvorligen


44
til, at han aldrig kunde hente hende ind, ja at han ikke een¬
gang længe kunde beholde hende i Sigte.
Herpaa blev Videnskab opbudden. En undseelig ung
Person lod at være meget forliebt i hende, og bekom hende
ogsaa, uden at nogen drev ham hende for høyt op. Jeg var
nysgierrig for at kiende denne lykkelige Eyermand, og min
Naboe fortalte mig, at det var en fattig Student, som, u¬
agtet hans usle Omstændigheder, dog havde sparet saa meget
tilsammen, at han havde kundet kiøbe sig dette skiønne Huus¬
geraad.
Det næstfølgende var et Fruentimmer=Smykke, som Au¬
ctions=Forvalteren kaldte Kydskhed. Paa Kydskheden bød
en gammel Person noget, som, efter Foregivende, var en
Jomfrue paa to og tredsindstyve Aar, tillige med en ung skrut¬
rygged Pige, som Kopperne havde fordervet. De dreve hin¬
anden umaadelig høyt op, og Striden havde ikke saa hastig
faaet Ende, dersom ikke en vedvarende Hoste havde forhindret
den Gamle at byde end meere derpaa; Derved bekom Pigen
Krammen, og vidste ret at giøre sig til deraf.
Der vare, foruden disse, endnu mange, som bød der¬
paa; Men da de erindrede sig det hellige Løfte, som de havde
gjort for Brude=Skammelen, saa overlode de den Skrutryg¬
gede dette Meubel. Jeg ønskede hemmeligen, at dette Meu¬
bel var bleven en vis ung Kone tilslagen.
Der vare endnu adskillige Stykker paa Fortegnelsen, som
Auctions=Buddet ikke kunde finde; Man tog derfor imidlertid
Klogskab for. Dette Huusgeraad blev i lang Tiid opstillet,
uden at nogen bød derpaa. Aarsagen maatte ufeylbarligen
være denne, at mange af de Tilstædeværende, havde allereede


45
forsynet sig med Bedragerie, hvormed de ligeledes tænkte at
komme vel igiennem.
Auctions=Forvalteren vilde da tage et Stykke dertil, at
det ene kunde sælge det andet; Men en gammel Mand, som
var sat til at pønse paa Politicum, bød endeligen nogle Skil¬
linger derpaa, og bekom den ogsaa. Men da han alleeneste
anvendte den i sine Skrifter, havde jeg hellere undet en an¬
den den.
Det følgende Nummer var Mandhaftighed. Man
havde skullet tænke, at den var bleven dreven meget høyt op,
allerhelst der vare mange Soldater tilstæde, men det gik den
ikke bedre end Klogskab. Man saae paa hverandre, uden at
giøre noget Bud, indtil et ungt Menniske, som var sort klædt,
slog sig til den.
Saa snart havde denne ikke faaet Stykket, førend han,
imod Anstændigheden, som hans sorte Klædning paalagde ham,
udfordrede sin næste Naboe, og han havde endnu fanget meere
Handel an, dersom ikke Rettens Betientere havde holdt ham,
tillige med de kiøbte Vahre, tilbage.
Nu kom Alvorligheden. Den bestod allene udi nogle
Ansigt=Miiner, og en vis hemmelig Maade, at trække paa
Axlerne. Hvo som ikke ret besaae den, havde taget den for
en Maske; Men det var Alvorligheden selv, der i nogle unge
Menniskers Øyne blev saa latterlig, at enhver pegede Fingre
af den.
Denne Alvorlighed blev trende gange opraabt. En gam¬
mel Mand tilkiøbte sig samme, og den stod ham meget vel
an. Men et ungt Menniske, som lod sig den næste Dittol¬


46
noget mindre, tilslaae, blev, i Steden for at være alvorlig,
modbydelig og forhadt.
Man kunde kiende ham paa Gangen langt fra, og jeg
kunde endnu sige meget derom, dersom man Morgenen derefter
kunde erindre sig alle de smaae Omstændigheder, som forekom¬
mer een i en Drøm.
Det tredie Stykke af samme Slags kiøbte et allerkiæreste
uugt Pige-Barn. Jeg tilstaaer dem oprigtig, at jeg har ret
udstaaet en Angest for hendes Skyld. Tænk selv, hvorledes
jeg maatte være til Mode? Det var et Fruentimmer paa sex¬
ten Aar, som, fordi hun havde ilde forstaaet sin Mosters
Raad, tilkiøbte sig dette Huusgeraad. Men i samme Øye¬
blik mistede hun det igien; thi hendes gode Venner nappede
hende det Stykke=viis af, indtil heele Krammen faldt af, og
hun selv maatte lee derover.
Jeg ønskede hierteligen, at det maatte gaae ligeledes
med min Veninde; thi efter mine Tanker er det noget, som
lader et Fruentimmer utaalelig ilde, at være alvorlig paa en
naragtig Maade.
Et Fruentimmer, som alle Tider taler om Dyden og dens
Regler, er enten Hykkelsk, eller vil forekaste mig mine egene
Feyl, eller og giøre sig, i vore Tanker, til en Engel. Men
hun bedrager sig i alle tre Henseender, og har endda som of¬
test den Ulykke, at blive holdet for en Hyklerinde, da hun kun
alleneste talte lidet høyt om sin sande Dyd. Det er en Feyl,
som kommer deraf, at vi ikke har tilstrækkelig Kundskab om
vore Med=Mennisker.
Et saadant Fruentimmer søger at overbevise os om en


47
Sag, som en Klog ikke søger at kiende af hendes Ord, men
af hendes Gierninger.
Er nu den eene Park dum, og troer blotte Ord, saa
veed jeg selv ikke, hvad jeg skal sige om et Fruentimmer, hvis
Smag er falden derpaa, at hun endog, hvilket dog er umue¬
ligt, vil, formedelst sande Fortienester giøre sig tækkelig hos
Dog, jeg gaaer for vidt fra Drømmen.
en Nar.
Herpaa frembragte man Ungdommens Skiemt; Han
var omgiven med en Ziisken=grøn farved Gevandt, som i alle
Kanter og Sømme vare besatte med Baand af Regn=Bue¬
Farve. Og den faldt, - - - ja de skulde aldrig giette,
den faldt en fyrgetyve Aars sminket Kone paa.
Til hendes Ulykke fik hun den for en ringe Priis; Thi
saa snart den var bleven slagen hende til, begyndte hun at for¬
lyste Selskabet ved allehaande smaa Jndfald. Snart puttede
hun denne, snart en anden et Papiir i Lommen; Een trakte
hun i Haar=Pungen, en anden stial hun Lomme=Tørklædet
fra; Og naar da disse smaa Skielmstykker, som hun behage¬
de at kalde dem, kom for Dagen, begyndte hun at lee af fuld
Hals.
En ung Herre paa tyve Aar indsaae hendes Skrøbelig¬
hed, og snakkede hende noget for om Kiærlighed; Denne kald¬
te hun, i et Qvarteers Tid vel ti gange en lille Skielm.
Herpaa blev Taushed opraabt. Alle omkringstaaende
taugde stille. Det var saa stille, som om den vigtigste Dom
skulde afsiges, da enhver er begiærlig efter, at forstaae dem
nøye.
Efter et Minuts Forløb bød Auctions=Forvalteren den
op igien, og raadede en bekiendt Barbeer til, at byde paa


48
Tausheden; Men denne rystede paa Hovedet, og sagde: Han
havde sine visse Aarsager, hvorfor han ikke torde kiøbe den,
efterdi han befrygtede sig, at den maatte giøre ham meere
Skade end Nytte i hans Handtering.
Da nu Auctions=Forvalteren ikke gierne vilde tage den
tilbage igien, saa bød en Kammer=Pige tre Mark derfor, og
den blev hende tilslagen. Mig syntes: Den kom her til den
rette.
Derpaa bleve Galanterier og slebne Glas opbudne.
Hvilke Glas blev meget vel betalte af de unge Herrer, efterdi
de holde samme for at være umistelige, i Kirken og paa Co¬
moedien.
Jblant andre Glas var et meget vel sleben Perspectiv.
En Visiteer bød tvende Kroner derfor; men det blev en Herre-
mand fra Landet tilslagen, efterdi han ikke med sine egne Øy¬
ne kunde ret betragte sine Bønders Flittighed, og for Gierrig¬
heds Skyld ikke vilde give en Ride=Hest Foeder.
Visiteren blev vred, fordi Herremanden kiøbte ham dette
Perspectiv for Næsen bort, og soer: At han, naar han vilde,
kunde see lige saa vel med sine Øyne, som Herremanden med
sit Perspectiv. Herremanden slog efter Visiteren. - - - Her
paagnede jeg op.
M¬
M¬


Spionen.
No. VII.
(Et Brev fra Sandsigeren.)
D¬
et er allerede over fjorten Dage siden, at jeg satte mig
for, at skrive Dem til; Og dersom jeg ikke i Dag hav¬
de brudt over tvers, saa var dette mit Forsæt endnu blevet til
intet: Saaledes holder jeg for, at det gaaer med de fleste
Ting, vi foresætte os i Verden. Jeg kiender dem, som har
foresat sig mange ypperlige Ting. Men det er blevet ved For¬
sættet allene. Dette er en af de Menneskelige Skrøbelighe¬
der. At raade Bod derpaa vil være vanskeligt. Et fornuf¬
tigt Menniske burdte, efter mine Tanker, ikke giøre sit For¬
sæt bekiendt, førend han havde Evne og Leylighed til at sæt¬
te det strax i Værk. Lysten vil jeg ikke tale om; thi den ar
hver Dag foranderlig.
Dersom min Herre, efter det Fortrin, De har, i Hen¬
seende til Deres Embede, vilde ud-spionere adskillige Folkes
Forsætter, og giøre samme offentlig bekiendte, da troer jeg
gandske sikkert, at de skulde læses med samme Lyst og Nytte,
som den beste Moralske Roman.
Det er beklageligt, at en Deel Forsætter gaaer oversty¬
re; men det er paa den anden Side igien, all Ære værd, at
visse af dem aldrig blive satte i Værk. Don Juans Forsæt
i Comoedien, i Henseende til en af de vigtigste Tings Jverk¬
sættelse for et Menniske, har alt for mange Efterlignelser.
Det er længe siden jeg saae den Comoedie; dog erindrer jeg,
at Don Juan midt i sin Ugudelighed, giør sit gode Forsæt
bekiendt med disse Ord: Nu! jeg maa min Siel dog engang
tænke paa at omvende mig -
; Men, strax derpaa:


50
Jeg vil nu først lade en tyve eller tredive Aar gaae hen, saa
vil vi see, hvad der kand blive af. - -
De beste Forsætter gaaer enten først reent overstyre, el¬
ler og Tiden til deres Jverksættelse bliver saa længe udsat, at
Frugten deraf bliver liden eller ingen. Don Juan har alt
for mange Brødre iblandt os.
Pomponius havde forleden et Forsæt, som jeg hver Dag
takker Himmelen for, at han ikke kunde faae sat i Værk.
Tænk engang, min Herre! Det er en forvoven Karl, og bil¬
der sig ind, at han er den Elskværdigste iblandt hundrede
Mands=Personer: Han fik Kurven af en fornemme Jomfrue;
og for at revangere dette, satte han sig for, at spille en slem
Roulle baade med Forældre og Datter, som til all god Lykke
kom under Veyr med dette hans onde Forsæt, og magede det
saa, at Vingerne bleve stækkede paa denne Rovfugl. - -
De onde Forsætter pleye ellers at være meget lættere at
sætte i Gang end de Gode. Dette er min Naboe Vidne til.
Denne ærlige Mand har nu halvtredie Aar sat sig for, at vil¬
de gaae i Kirken engang, (det er jo et godt Forsæt!) men der
er endnu intet blevet af. Han er dog saa fornuftig, at han
giver Dievelen Skyld for dette gode Forsæts Forhindring, og
altsaa maa man jo see igiennem Fingre med ham selv. Men
dersom min gode Naboe havde for to Aar siden brudt over
tvers, og fuldført sit Forsæt, ligesom jeg i Dag mit, saa skul¬
de han nu intet have at forekaste hverken sig selv, eller Diæ¬
velen.
Jeg kunde med samme Ret, som min Naboe, bebreyde
Dievelen, at han nu i to samfulde Uger, ved sin Forførelse,
har forhindret mig fra at fuldføre mit gode Forsæt i at skrive


51
Dem til, dersom jeg ikke var bange for, at fornuftige Folk
vilde udlee mig. Jeg vil derfor uden videre Omsvøb aaben¬
bare Dem Aarsagen, hvorfor jeg skriver Dem til.
Først maa jeg da have den Ære at sige Dem, at det er
mig, som for nogen Tiid siden havde i Sinde, at vilde lade
et Uge=Blad udgaae under Navn af Sandsigeren. Dette
Forsæt var i mine Tanker godt, og et af de beste, som jeg i
lang Tiid har havt; thi jeg er af den Mening, at et Forsæt
bør veyes efter den Fordeel, som det kand indrente, naar det
bliver sat i Gang.
Dette overveyede jeg længe, og havde ald min Philoso¬
phie nødig, for at gaae det igiennem med Taalmodighed.
Nu er jeg dog endelig bleven saa koldsindig, at jeg ikke meere
tænker derpaa. Og dette er heele Aarsagen, hvorfor jeg i Dag
lader denne Epistel indløbe til Dem.
Naar jeg nu har sagt Dem dette, saa maa jeg dernæst
berette Dem, at den Tour jeg vilde have taget, var meere til
mine Landsmænds Ære end Skam, tvert imod alle Morali¬
sters Vedtægt. De maa see igiennem Fingre med min frie
Stiil til Dem, som selv er en Moralist; Allerheldst da jeg
med megen Glæde har gaaet af Pladsen, for at indrømme
Dem samme. Ja, jeg ønsker, at Deres Forsæt maa blive
bedre endt end mit, som jeg dog ikke tvivler paa, siden De
har væket saa forsigtig, at tage Prænumeranter.
Men torde jeg sige Dem det, saa havde jeg, saamænd!
allerede under Haanden gjort lige saa; og naar De ikke hav¬
de kommet mig i Forveyen, skulde jeg rigtig have faaet Vær¬
ket i Gang, og mit Forsæt ved den Leylighed udført; Men
nu har jeg givet Prænumeranterne deres Penge igien.


52
Angaaende den Tour, jeg vilde have taget, da var det
at lægge mine Landsmænds Dyder og gode Egenskaber for Da¬
gen; Thi jeg har i mange Aar havt de uforgribelige Tanker,
at Folk i Almindelighed ere dydigere end de har været tilforn,
og at mine Landsmænd i Særdeleshed ere mindre beheftede
med Laster, end Moralisterne foregive.
Forestil sig engang med hvilken Omhue jeg søgte at udfin¬
de Aarsagen til saadan lyksalig Forandring, som vore Forfæ¬
dre aldrig drømte om. Først holdte jeg for, at vore Præsters
Fliid og Aarvaagenhed var den rette Grund til dette ønskelige
Gode. Jeg ansaae deres overbevisende Prædikener, deres u¬
trættelige Huus-Besøgelser, deres flittige Underviisninger,
deres grundige Catechisationer og ustraffelige Levnet for lige¬
saa mange tilstrækkelige Aarsager. Men deres egne Udraa¬
belser svekkede i temmelig Grad denne min Jndbildning. Jeg
fornam, at de havde andre Øyen at see med end jeg. De
beklagede sig idelig over Folkes Forværrelse, Lasternes Forme¬
relse, og deres Flids og Umags Spilde.
Vel holdt jeg saadant for et Slags Complimenter, som
vidnede om deres Ydmyghed; thi jeg vidste, at en god Mand
giør ikke Godt for at blive æret, men for at tiene sit Fæderne¬
land, og troede i lang Tiid, at saadan Forandring kunde in¬
gen anden tilskrives end dem, som vare beskikkede til offentli¬
ge Lærere. Jeg vidste, at deres Embede udkrævede lige saa
vel at giøre gode Borgere i en Republique, som gode Christne
i Kirken; og jeg prisede deres Navne i alle Selskaber for| de
lyksalige Følger af deres Pligters J agt tagelse.
Jeg kand aldrig sige Dem, med hvilken Opmærksomhed
jeg sad i Kirke=Forsamlingerne, og med hvilken Ærbødighed,
jeg betragtede mine Med-Borgeres hellige og andægtige Mii¬


53
ner. Den uretfærdige Huus=Foget bøyede sine Knæer. Den
rige Mand lukte sine Øyen og sukkede, og enhver gav ved sin
Adfærd tilkiende, at de herefter med Fornøyelse vilde øve de
Dyder, som bleve dem anviiste.
Jeg glædede mig, og tænkte: nu bliver Verden god. Al¬
les Omgang blev ogsaa virkelig meget behagelig. Det var en
Lyst at høre Folk tale, og en Vellyst at see dem handle. De
Rige grebe i Lommen, ligesom de vilde give Almisse, og de
Fattige bukkede, ligesom de havde faaet den. De Fornærmede
søgte Ret, og den blev dem lovet. De Forelskede forlode hveran¬
dre med Taarene i Øynene. Mand=Folk begyndte at lade sig
sye Klæder uden Haar=Duger i, og Fruentimmer bandt deres
krøllede Nakker sammen. Det tegnede til en fuldkommmen
Forbedring.
Alt dette uagtet bleve Præster og Moralister ved, at
hegle Lasterne igiennem; og jeg syntes ogsaa, at jeg blev vaer,
at den Gierrige blev lige gierrig, den Ødsele lige ødsel, Dran¬
kere lige fulde, og enhver i sin Opførsel lige fordervelig.
Saaledes stod det til med mig, da jeg en Dag fik Be¬
søgelse af en gammel vittig Mand. Vi begyndte over Maal¬
tidet at tale om den fordervede Verden, og de Laste-fulde
Mennesker, og han var den, som oplyste min Forstand, og
saa fuldkommen oplukte mine Øyne, at jeg fik et langt andet
Begreb om Dyder og Udyder, end jeg hidindtil havde havt.
Folk, sagde han: ere ikke saa lastværdige, som man kal¬
der og beskriver dem; det er Uheld, at alle Moralister har
indtil denne Dag taget feyl, og givet det ud for Laster, som
vore Landsmænd besidder som virkelige Dyder; Man igien¬
nemhegler de Gamle for Avindsyge, Gierrige, Glemsomme¬


54
Karrige, Knarvurne og Sandseløse, uden at betænke, at det
er virkelige Dyder hos Alderdommen: Man skielder paa un¬
ge Mennesker for Dovenskab, Feighed, Hidsighed, Kaadhed,
Naragtighed, Stolthed og sligt, og uden Betænkning kalder
det Laster hos dem: Børn skal have Riis for Arrighed, E¬
gensindighed, Kielenskab, Nederdrægtighed, Opfærsighed,
Selvraadighed, og mange fleere af de saa kaldede Laster; men
see kun, om Forældre i disse Tider ere ikke klogere, end at
sætte saadanne Ubilligheder i Værk: Fruentimmer afmales for
Aabenhiertede, Aabenmundede, Egennyttige, Grumme,
Hevngierrige, Hovmodige, Kræsne, Misundelige, Nys¬
gierrige, Overdaadige, Sladderagtige, Vellystige og Vegel¬
sindede, ja jeg veed ikke med hvor mange heslige Farver; dog
slet ingen vil ansee dette, som Dyd hos dem: med faa Ord:
Moralisterne har at udsætte paa alle Mennisker i alle Stæn¬
der, og seer i vore Tider med lige saadanne Øyne, som alle
deres Forløbere; endskiønt de burde betænke, i hvilken Ver¬
dens Alder de leve, og med hvad for Folk de have at bestille.
Denne gode Mand beskrev mig gandske tydelig den For¬
skiel, der er imellem det Tyverie, som er en Last, og hvor¬
for man bliver hængt, og det Tyverie, som er en Dyd, og for
hvilket man enten ikke bliver hængt, eller tvert imod beløn¬
net; Ligeledes oplyste han mig om den dydige Løsagtighed,
Hovmod og Penge Gierrighed, og ledsagede sine Ord med saa¬
dan overbeviisende Eftertryk, at jeg nu ikke tvivlede længer
om mine Landsmænds Dyder, men beklagede, at saa faa kun¬
de see dem, og at ingen vilde berømme dem derfor
Ved denne Leylighed udlod min Giest sig med en tem¬
melig Haardhed imod den Danske Spectator, fordi han saa
ubarmhiertig havde angrebet sine uskyldige Med-Borgere, og
i sær fordi han havde taget fat paa vore Fruentimmer med
Staal=Handsker.


55
Hans Vrede udlod sig endog uden Forskiel imod alle
Moralister, iblant hvilke han ingen roste uden dem, som lo¬
de Lasterne være uskaarne. Disse kaldte han fornuftige Sæde¬
Lærere, som saae det Dydige hos deres Landsmænd, som in¬
gen anden kunde see. Men han blev ret sat i Harnisk, da
han begyndte at tale om det Manisest til den nye Borgerlige
Krig, som Partiegængeren havde udstædet imod sine Lands¬
mænd.
Nu er det Tiid, min kiære Mand! raabte han: at gri¬
be til Pennen, og forsvare vore Med-Borgere: Hvad giel¬
der, at Partiegængeren vil allerførst tage fat paa Fruentim¬
meret. Dette Kiøn skal baade først og sidst holde for, saa
snart en nye Moralist opstaaer; og man tager endog Anled¬
ning af deres foranderlige Klæde=Dragt, til at skrive mange
Blade, og bevise den Synd og Vederstyggelighed, der er i
Moden.
Saadant er en stor Enfoldighed af en Sæde=Lærer; thi
dersom man endelig vil, at Folk skal være onde, saa er dog
Mand=Folk meget værre end Fruentimmer; og om end noget,
som er tvert imod, kunde bevises, kand dog de sidste meere
undskyldes end de første.
Er det ikke uforsvarligt, at laste en Mode, fordi den er
nye? eller er den gamle Dragt meere at undskylde? Kommer
dog vore Fruentimmer alt nærmere Uskyldigheds Standen i
deres Klæde=Dragt, hvi er man da saa ubillig imod dem? Hvo
vil forbyde dem at pynte sig, spøge, elske, og elskes? Ere
de ikke hos os for det samme? Det er just i deres Ungdom, at
de kand have nogen Nytte af et Speyl, naar de bliver gamle
forderver alle Speyle det beste Ansigt.


56
Saaledes moraliserede den gamle Mand for mig. Døm
nu selv, om jeg ikke let kunde blive overtalt til at legge mi¬
ne Landsmænd Dyder for Lyset, da billigheden selv bestyrke¬
de min Skrive=Lyst.
Ja, min Herre! jeg troer, at aldrig nogen har gjort
sit Fæderne=Land større Tieneste, end jeg agtede at giøre mine
Landsmænd ved at beskrive det Dydige, som fandtes hos dem.
Men dette gode Forsæt er gaaet overstyre.
Dersom jeg mærker, at min gode Herre har Taalmodig¬
hed til at læse dette Brev, skal jeg med første meddeele Dem
Optegnelsen paa de Prænumeranter, som jeg under Haanden,
havde faaet, samt lade Dem see noget af det store Verk, der
døde i Fødselen.
Ja, dersom De vil holde det hos sig selv, skal jeg sende
Dem en Gienpart af det Liig=Vers, jeg selv har opsat over.
Sandsigerens hastige Bortgang ud af Verden paa gangbare
Vers, i fald jeg vidste, at det ikke skulde blive anseet for en
Satyr over fleere end mig selv. Jeg har ogsaa en heel Hob
at spørge Dem om; men jeg vil giemme alle mine Spørsmaal,
for dermed at fylde et heelt Brev til Dem.
Lev vel!


Spionen.
No. VIII.
Mine Herer!
S¬
kulde jeg vel nedlegge mit Embede, efterdi man har sagt
om mig udi en Mands Nærværelse, som handler med
stærke Safter, at jeg var meere pedantisk end lærd?
Med Tilladelse! Det er ikke sandfærdig. Det er slet ikke
vissere end den Fortælling, som blev berettet til de Franske
Soldaters Roes, da de forlode de Lyneborgske og Hannover¬
ske Lande. Man sagde, at denne Armee havde stiftet megen
Ulykke, hvoraf dette var ikke den ringeste, at de efter deres
Sædrane havde endogsaa begegnet Bonde=Konerne og deres
Døttre overmaade høflig, og sagt til dem: Madame! si vous
plait; Mademoiselle! si vous plait; da derimod deres Mænd,
Forældre og Huusbonder paa samme Tiid og endnu tale dem
gandske grovt til og sige: Du fule Wædder Hex! Denne U¬
lykke, som har reyst sig af den Franske Høflighed, har foraar¬
saget, at Koner, Døttre og Tieneste=Piger opføre sig paa
nærværende Tid meget stridige, fiere og afspænstige imod alle
Mands=Personer af deres Landsmænd. Min Correspondent,
som boer ikke langt fra Bloksbierg, beretter, at man yder¬
meere af denne Aarsage lever udi Frygt for en Fruentimmer¬
Krig. Men til min Hoved=Sag igien.
Ney! mine Herrer! Jeg er ikke af det Slags Lærde, som
hænge stedse i deres Studere=Kammere. Den frie Luft iblant
vittige Folk er mig langt angenemmere. Jeg er heller ikke
saadan en, som naar han kommer i Selskab, giør et Dosin
krumme Katte-Rygge. Jeg kan selv ikke bare mig for at lee,
naar jeg seer saadan en Figur, siden denne Lyst virkelig over¬
gaaer alle Pantomimiske Dandse.


58
Vil J, mine Allerkiæreste! da være tilfreds med mig,
naar mit Uge-Blad ikke indeholder lutter Statshistorier, hvoraf
man desuden dog ikkun leer to eller tre Dage? Jeg har altsaa i
Sinde, at forklare Eder det Spørsmaal i Dag: hvad er
Vittighed, hvo kan i den rette Mening siges at være
vittig?
(Jeg har engang læst dette Spørsmaal, og overgiver det nu
til Dem i Deres Modermaal, siden adskillige ikke for¬
staae de udenlandske Sproge.)
Det første Spørsmaal er noget vanskeligt at besoare, for¬
nemmelig naar omtrent en af vore unge Herrer venter et Svar
efter hans Jndbildning, i det han meener, at nogle utugtige
Tanker, som bleve udtrykte med forblummede Ord, og hvor¬
over man af fuld Hals stikker i at lee, saa at Maven ryster,
skulde kaldes Vittighed. Men saadant er lige saa lidet Vit¬
tighed, som naar disse Mandfolke=Dukker sidde hos hverandre
og i offentlige Selskabe belee deres Familiers Historier.
Efter mit Begreb er den sande Vittighed ikke andet end
en Færdighed i at sammenligne og dømme. Dersom det Ord
Algebra ikke skulde klinge for skræksomt, vilde jeg sige, at
Vittighed og Algebra have eens Grund at staae paa. Hiin
giør Sammenligninger og denne Æqvationer. Men derfor
er det dog langt fra, at Vittighed lader sig bringe under visse
Regler.
Hvad det andet Spørsmaal angaaer, saa findes der efter
min Meening tre Slags vittige Mennisker, nemlig: De
vittige Lærde; De vittige Pedanter og de vittige verds¬
ligsindede. Vi ville hos enhver af dem opdage besynderlige
Egenskaber, og deraf kunde slutte, hvo der egentlig er vittig.
En Mand, som har tilbragt sine Aar iblandt de Døde,


59
og som vi tillægge det Navn af en Lærd, er meget sielden saa
behagelig i Selskabe, som han fraværende har været nyttig
for dem. Hans heele Digten og Tragten er i hans Studere¬
Kammer, fra hvilket han ikke gierne gaaer, uden han er nødt
dertil. Hans heele Omgang forraader det Steds Taage og
Eensomhed hvorfra han kommer. Det Sted, paa hvilket han
har bragt saa mange ypperlige Ting frem for Lyset; just det
Sted er ham til Hinder i at forebringe alle disse Skiønheder
i Selskabe med nogen Behagelighed. Undertiden er han saa
fuld af hans Opfindelser, eller saa foruleyliget med de Ting,
han haaber at opfinde, at han ligesom gaaer omkring i en halv
Henrykkelse, som han ikke er i Stand til at giøre sig løs fra,
i hvor megen Umage han end giør sig derfor. Han betrag¬
ter alle de Ting, som gaae for sig uden for hans Sphæra, i
en lang Strækning og Fraliggenhed under sig; Dette opvækker
en vis Foragt hos ham; han bliver derved alvorlig, og paa
en vis Maade knarvuren. Med et Ord, vi lære meer, naar
vi læse hans Skrifter, end naar vi høre ham tale i Selskabe.
Denne Anmærkning er saa vigtig, at man i Omgang med saa¬
dan en Mand, maa bestandig tænke paa den Høyagtelse, som
man er pligtig til at bære for Videnskaberne, saa fremt man
vil finde ham nogenledes behagelig og fordragelig.
Helmontins er bekiendt over den hele Verden for en
meget ypperlig Chymist, man læser hans Opfindelser med For,
nøyelse. En ung lærd Mand besøger ham; han reyser hen til
dette Sted, blot for at lære at kiende den store Helmontius.
Han lader sig adskillige gange melde hos ham, men hver gang
forgieves, endelig bliver han, efter sin Meening, meget lyk¬
kelig; Man fastsætter ham en vis Time. Den unge Lærde skyn¬
der sig at være der, just naar Klokken slaaer; Tienerne viiser
ham ind i en tom Stue, hvor han næsten i tre Qvarteer spad¬
erer frem og tilbage, uden at blive utaalmodig. Endeligen


60
aabnes Døren, han seer en mager ueanseelig liden Mand, som
har indsvøbt sig udi en slet og ret Slaaprok. Den Fremmedes
Ankomst satte ham slet ikke i nogen Bevægelse. Han mumler
endnu i sine Tanker --- med Dampen --- guul Sætning
---. Den lærde Reysende taler til ham, og troer, at han
har bedraget sig selv. Han tager strax derpaa Afskeed, og ud¬
raaber helmontius for en u-erfaren og u-behøvlet Mand¬
Hvoraf kom nu denne Misforstand? Er den gamle Mand vir¬
telig ikke lærd? Besidder han ikke den ringeste Vittighed? man
tager mærkelig feyl! han var just foruleyliget med det Forsøg
han vilde giøre med Regulo Antimonii stellato, hvorfra han
blev forhindret af den Reysendes Besøgelse. Kunde han der¬
for vel viise sig behagelig, eller det som meere er opføre sig vit¬
tig? Men han bliver desnagtet en stor og lærd Mand.
Pedanten, som er opblæst og storagtig af den Lykke, at
han haver opnaaet alle Graderne af de Lærdes Belønninger,
holder det for den største Fornedrelse at tale med nogen, som
ikke forstaaer Græsk eller Latin. Med disse Sprog udpynter
han ogsaa sin almindelige daglige Tale. Han foresætter sig selv
som en Regel, stedse at være særskilt fra andre ved een eller an¬
den Mening. Saadan Mening forsvarer han med den stør¬
ste Heftighed, og er ikke i Stand til at høre den ringeste Mod¬
sigelse i den Tilfælde, samme maae være saa vel grundet og
understøttet, som den vil. Hans heele Lærdom bliver ekkel og
tif Byrde; og alle de Mennesker, som har mindre Videnskab,
men meer Forstand, skyer hans Selskab. Vil vi opsøge Ori¬
ginaler til denne Sætning, saa har vi ikke behov at leede læn¬
ge derefter. At være en Antiqvarius, en Grammaticus os
tillige ingen Pedant, saadan en Person var snart et Vunder¬
verk. Dersom man vil forstaae hans Vittighed, maa man i
det ringeste være lige saa lærd som han er selv. Jeg havde for
noget siden den Lykke, at jeg var i Selskab med fire saadanne


61
Personer. Enhver kan af det Foregaaende let slutte, at jeg
forestillede den stumme Person der iblant. Himmel! hvilke
Ting fik jeg ikke at høre! J eg har tilførn troet, at disse Herrer va¬
re Menniske=Hadere og Fiender af det andet Kiøn; men ach!
hvor har jeg skammelig bedraget mig. De talede om Skiøn¬
heder lige saa got som Krigs=Manden, ja endda bedre, siden
de gjorde Sammenligninger med Sapho, Cleopatra, Hele¬
na, Faustina og andre af det Slags vildfarende Prindsesser.
Endelig fik de fat paa en stor Mathematicus i vor Tids Alder.
Her havde de en hiertelig Medlidenhed med hans Latin, og
frembragte meget lystige Rallerier derover, hvilket jeg sluttede
mig til af deres Latter; thi hvad mig angaaer, da kan jeg
sværge paa, at jeg ikke forstod det.
Heraf uddrager jeg nu den Følge, at en naturlig god For¬
stand, som hverken er besværet med de Lærdes Dunkelhed, el¬
ler med en Pedants opblæste Sind, er først og fornemmelig
skikket til at være vittig. Jeg forstaaer derved en Mand, som
har faaet en god Opdragelse og en Jndsigt udi Videnskaberne;
saadan en Mand som har læst en Hoben, og har derhos en
lykkelig Hukommelse, og som, dette maa jeg endnu legge til,
har seet sig om i Verden. Denne Mand kan være vittig, for¬
di han indseer meer end den Lærde, og veed meere end Pedan¬
ten. Han sammenføyer en behagelig Munterhed med en fuld¬
kommen Grundighed i alle hans Domme. Enten man vil be¬
gynde at tale om Handeler og Tildragelser, Fabler, Verdslig
Viisdom, eller hvorom man vil, saa finder man ham ligesom
alle vegne hiemme.
Hans Hukommelse stiller ham alting for Øyen, hvad han
tilforn har læst. Den Styrke han besidder til at dømme om
Ting, giør, at han til rette Tid og paa behørig Maade kom¬
mer frem med sligt. Hans Munterhed giør, at han foredra¬


62
ger det paa en behagelig Maade, og hans - - - hvor¬
dan skal jeg kalde dette, hans Genie, hans naturlige Forstand,
giver ham den Kraft, at han kan giøre det, saa det finder
Smag. Han forstaaer alle Kunster uden at udøve dem; han
taler lærd, men angenemt; han beholder ikke allene Forfatte¬
res forfængelige Ord, men han taler endogsaa grundig om dem,
og upartisk erindrer, hvad Godt og Ondt der findes hos dem.
Han forstaaer Skialdre=Kunsten uden at giøre Vers; og uden
selv at være Autor, veed han, enten en Bog er ond eller god.
Og dersom dette ikke var, hvi skulde da Skialdere og Historie¬
Skrivere, saa vel som andre fleere overlade sig til hans Dom,
og underkaste sig samme? Hvi tager man ham i Raad med sig,
førend man vil legge noget frem for den heele Verdens Øyen?
Og jeg troer derfor virkelig, at der findes fleere vittige Mænd
i Verden, end der findes Lærde.
Den Lerde kiender den Vittige, og den Vittige seer Fey¬
sene hos den Lærde. Skal man endelig have en god Stemme
for at kunde dømme om Tone=Kunsten? Skulde man ikke kun¬
de være vittig, uden at være lærd? Det var jo Naturen selv
en Skam, dersom den altid behøvede at forbedres af Kunsten.
En lærd Mand uden Erfaring, en lærd Mand uden Ver¬
den, forekommer mig ikke anderledes end et Stykke Agerland,
om er frugtbarere end et andet, bare fordi det er giødet; men
naar disse Kræfter er forbi, saa forfalder det atter i sin forrige
ufrugtbare Stand. Just disse Lærde ere fulde af lutter Argu¬
menter; De fortære sig ligesom selv ved mange dybe og høye
Fornuftslutninger, da de dog i Gierningen have saare liden
Fornuft, og ikke kan kaldes Vittige, uden i den letteste For
stand. De Lærde ansee Videnskaberne for tilstrækkelige at giø,
re dem vittige, og forsømme derover i Gierningen det, hvor
ved de virkelig kunde blive vittige. Men de virkelig Vittige


63
troer ikke engang selv, at de ere saaledes beskafne, efterdi
de holde Lærdom for nødvendig fornøden dertil; For nu at raa¬
de Bod paa denne i deres Indbildning opkomne Mangel, giør
de sig ald Umage for at udviide de Kræfter og Gaver, hvor¬
med den gunstige Natur har begavet dem. Dette er det san¬
de Middel, hvorved de svinge sig, om ikke gandske over de
Lærde, saa dog i det ringeste giør sig dem lige.
Fruentimmer kunde gandske og aldeles ikke regnes for at
være vittige, dersom man ikke uden Lærdom og Studering
torde giøre nogen Paastand og Fordring paa Vittighed. O¬
ver Hovedet at tale om dem, saa er den allermindste Deel af
dem lærde; dog skriver mange af dem meget godt, og kan ud¬
trykke sig med megen Nethed. Hvor ofte har ikke deres na¬
turlige Gaver været saa høye, at endog de lærdeste Mænd gier¬
ne og villig har underkastet sig deres Domme.
Jeg har paa mine Reyser, naar jeg besøgte Comoedierne
i de største Stæder, seet vittige Actricer, hvilke, omendskiønt
at de ikke vare lærde, har dog i Vittighed langt overgaaet de
Acteurs, som vilde have Navn for at være Lærde og Stude¬
rede.
Det er altsaa ikke fornødent, at man skal hede en Græ¬
ker, en Latiner, en Medicus, en Mathematicus, en Orator,
en stræng Philosoph eller stor Theologus, for at være vittig.
Jeg er af den Tanke, at jeg vilde tilbringe heele Dage i For¬
nøyelse, naar jeg var i Selskab med en Mand, hvis natur¬
lige Kræfter vare forbedrede ved Omgang med Mennisker og
ved Erfaring. Men hvert Minut bliver os en heel Time,
naar vi skulle være hos en forrustet Lærd, hvis Videnskaber
ere blevne pryglede ind i ham. Jndbildnings=Kraften kan ikke
altid omgaaes med høye Ting; den bliver undertiden tret, og


64
da maa man lade den komme ned til dens naturlige Eenfoldig¬
hed, der ligesom er dens Roeligheds Middel=Punct. Der
findes desuden saa mange Eegenskaber, som udfordres, for at
fortiene Titel af Lærd, saa at jeg undertiden forretrækker Uvi¬
denheden.
En naturlig god Forstand, der, som jeg har sagt tilforn,
er bleven forbebret, overgaaer altsaa lige saa vel de Lærde, som
Pedanter, i alle Ting, og har meere Vittighed. Skulde ikke
af det Foregaaende kunde flyde mangen god Lærdom for een og
anden god Ven, som uden Opdragelse, og uden Kundskab om
Verden, alligevel saa lige frem vil være regnet iblant de Vit¬
tige? Hvad meener De Monsieur - - -?
P. §. J forrige Uge, om Torsdagen, var jeg nødt til at
laane Halvtredsindstyve Rixdaler paa en Vexel=Obli¬
gation. Mine Herrer! De kan aldrig troe, hvor jeg
maatte løbe, og stryge Gaderne igiennem, førend jeg
kunde træffe een, som vilde gaae i Caution for mig for
disse Penge. Alle havde forsvoret det. Nogle vare
saa høflige, og svore i min Nærværelse ved det almæg¬
tige Væsen, at de vare mine Venner, og at dersom de
havde reede Penge liggende, saa vilde de gierne laane
mig saa mange jeg behøvede, men at gaae i Caution,
det - - - Til sidst fandt jeg een. Men da han
skulde underskrive sit Navn og det Ord Selvskyldener,
saa skielvede hans Hænder, ligesom om han vilde giøre
en falsk Eeb.


Spionen.
No. IX.
G¬
od Aften, Hr. Magister!
(Seer De, at min sorte Kiol, seer lige saadan ud, som
en Magister=Kiol!)
Ney, Herre! Jeg er ikke Magister.
Det er lige meget hvo J er. Kan J ikke sige mig, hvor
den Mand boer, som kan fordrive Natten?
(Den Spørgende var meget net klædt; han var ung; han
saae godt ud; alle hans Miiner havde noget at betyde, og jeg
havde ikke mange Betragtninger fornøden for at giette, hvem
han var, og hvad det var for en Mand, som kunde fordrive
Natten. En Uøvet skulde ikke saa let kunde have giettet det.
Nu har jeg det Haab, at jeg skal kunde legge Ære til min
Caracteer. Kun lidet Taalmodighed endnu!)
Han spurgte virkelig efter Stads=Musicanteren; og jeg
sagde ham omtrent Stædet, hvor han boede. Den unge Her¬
re skyndede sig dandsende fra mig. Lyksalige Mand! Lyksa¬
lige Musicant! som kan bortdrive det Mørke og Bedrøvelige.
O, hvor mangt et Selskab bliver rørt ved denne glædelige Op,
findelse! Endogsaa de allerlangsomste, som under Fiskebeens¬
Skiørtets Viide, synes hverken at have Been eller Fødder,
kan dog i en eneste Nat efter henrykkende Melodier løbe meer
end fire Miile, omendskiønt at de ved lys Dag paa Gaden,
seyle jevnt frem og trippe gandske sagte afsted. Natten betrag¬
ter de, ligesom de boede i den Egn, hvor Solen i nogle Maa¬
neder skinner baade Nat og Dag. De giør Ret, mine Aller¬
deyligste! Viis De sig kun fordeelagtige!


66
Jeg havde Lyst til at see dette Selskab. Jeg udspione¬
rede ogsaa hvor det var. Jeg fandt det. Den unge Herre
betragtede mig igiennem et Glas, og blev vaer, at jeg var
den sammme, som havde giort ham denne vigtige Tieneste.
Han kaldte mig sin Ven, og da jeg var ubekiendt, saa kalde¬
de heele Selskabet mig Hr. Magister. Natten gik bort. Den
blev rigtig fordreven.
Jeg blandede mig ikke iblant dette Selskab, men jeg
fandt i et andet Kammer et meget artigt ungt Fruentimmer,
samt hendes Moder og Broder, som slet ingen Lyst havde til
at dandse, men fornøyede sig med en kunstig Musiqve. Fru¬
entimmeret sang en Arie, og spillede tillige paa Claveer, og
hendes Broder spillede paa Fiolin. Jeg blev i dette Selskab.
Man spurgte mig, hvorledes denne Poesie hovede mig? om
jeg vel troede, at man kunde synge i andre Sprog, end det
Jtalienske? Jeg svarede, at det Jtalienske Sprog var me¬
get beqvemt der til, det Danske Sproget kunde ogsaa
være skikket dertil, naar Poeten brugte lette flydende og
veltlingende Ord til Sangen. Det vil være angenemt, naar
det er Sangerens Moders Maal; og at han har allerede syn¬
get meget, og har friske Tale=Redskabe, og ikke indbilder sig,
at han synger for sig selv, men for Tilhørerne, naar han selv
begriber og føler hvert Ord, som han synger, da bliver vore
Tilhørere meere fornøyede og rørte, end om Texten var Jta¬
liensk.
Hr. Magister! sagde Jomfruen: var det vel Uret, om
man i de Musicalske Vers afskaffede det Aag og Slaverie af
Rimene?
Jomfrue - -- De har Ret. Hr. Voltaire misunder
Engellænderne den lykkelige Frihed, at kunde skrive deres Sør¬
ge=Spil uden Riim. Man maatte saa meget meere tillade de
Musicalske Skialdrere dette, efterdi de i Henseende til Mufi¬


67
ken har mange andre udvortes Ting at tage i agt. Hvo kan
ogsaa vel ved Enden af den anden Deel af en Arie, som man
hører at synge, erindre sig det Ord, som den første Deel slut¬
tedes med, og hvorpaa der nu bliver rimet. J Recitativer¬
ne har man allerede for lang Tid siden taget sig den Friehed,
at lade mange Linier være urimede. Dog vil jeg ikke aldeles
forkaste Rimene, omendskiønt de i mine Øren ere af ingen
Betydning, allermindst i Musicalske Vers.
Men det hover mig, naar en fornuftig Musicalsk Poet,
ved hver Affeets Forandring, og i Besynderlighed til hver A¬
rie udvælger saadant et Slags Vers i Henseende til Stavelsernes
Kraft, som kan passe sig. De Jtalienske Skialdrere rette sig
vel ikke efter Latinske Maitre i deres Arier; thi maa man slet
ikke scandere deres Musicalske Vers, som vi giøre ved vore;
men man giver kun alle Stavelserne deres naturlige Accent,
ligesom det var i ubunden Stiil, og Skialdreren har alleene
gjort sig Umage for, at i Agt tage Stavelsernes rigtige Tal,
og at udtrykke den høye Accent paa Afdeelingen naar der er
nogen for Haanden ved Enden af Verset. Ellers er det vist,
at Jtalienerne skrive mangfoldig rørende. Vi maa efterfølge
Jtalienerne saa vidt det kan gaae an. Man tager ikke imod
nogen Undskyldning, at det kan ikke gaae an.
Det er sandt, at en meget lang Recitativ falder som of¬
test baade lang og kiedsommelig for Tilhørerne, og man ven¬
ter med Længsel efter den belovede Lyst af følgende Aria. J
Recitativerne forstaaer man ikke heller Ordene tydelig nok, ef¬
terdi de fleeste Jtalienere har den Maneer, at de blot brilliere
i Arierne, og som Acteurs ikke bryder sig om Recitativerne.
Andre efteraber dem derudi, i den Enfoldighed, at det kunde
være saaledes. Paa den heele Berlinske Skueplads, var ikke
fleer end den eneste Astroa, som sang Recitativerne med Ac¬
tion, langsom og eftertrykkelig. Disse Folk har endnu gemeen¬


68
sig denne Feyl, at de sætte sig i slette Stillinger med Kroppen,
og giøre ilde anbragte Bevægelser med Hænder og Øyen. Poe¬
ten vover meget, naar den nye Poesie skal være en Slavinde,
af gamle Arier, og alligevel skeer det af Mangel paa Compo¬
ponister. Her maa Lyden af Musiken gotgiøre Feylene.
Men Hr. Magister! siig mig dog: enten bliver Poesten
eller Musiken først sat til et Synge=Stykke?
Min hierte Jomfrue I Poesien maae først være færdig.
En Metastasiio i Jtalien, og en Gellert i Tydskland, kan
tiene til Mønster for en Musicalsk Poet. Det er meget latter¬
ligt, naar de to Perioder i en Arie ikke kan blive deelte i to
Deele, hvor den ene Periode ikke bliver forstaaet uden den an¬
den. Saadan en Skabning af en Aria, burte med rette ik¬
kun kaldes en Ariette, eller Arioso, og ikke igientages. Ofte
sættes Hoved=Tankerne først i den fierde, ja vel ogsaa i den
femte Linie, da de nødvendig skulde staae i een af de to første.
Tusinde saadanne Feyl overiile dem, som ville være Musicalske
Poeter. Naar Poesien bliver piint under den allereede satte
Musik, saa kommer Ordene paa urigtige Stæder, man hører
slette Omvexlinger, og ilde anbragte Jgientagelser, Ariens
Jndhold skilles ad, hist og her bliver den sammenskruet, og
Accenten forderves. Det er ikke nok, at man snapper en Sta¬
velse, hvorudi der er et a ellere til en Musicalsk Passage. Ney!
der hører virkelig meere til. Man siger: Tilhørerne forstaar
det ikke. Men er det mig tilladt at bedrage nogen, som ikke
veed deraf? Det er jo lige saa fuldt et Bedragerie, som jeg
lod sætte paa Placaterne: i Aften Klokken 7. bliver den Opera
Cato opført, forfærdiget af mig ?" *. Er dette ikke et Be¬
drag? hører ikke Musikens Forfærdigelse til Opera? Hvo har
det meeste Arbeyde? Poeten eller Musicus? Man skulde heller
sige: i Dag bliver en sammenflikket Opera opført. Derfor
skulde nok alligevel findes Liebhabere, siden man dog vil være


69
bedraget. Den Skraalen i Fortalerne giør ikke andet end en
slet Virkning hos alle Folk af nogen Eftertanke.
Min Hr. Magister! Tillad mig at spørge! Hvor stor Høy¬
agtelse bør man bære for en god Opera?
Min hierte Jomfrue, i hvor meget man end har stridet
imod Opera for længe siden, saa har de dog alligevel altid fun¬
det Biefald. Endogsaa for kort Tid siden ere i Kiøbenhavn
og Berlin oprettede nye Syngepladse. Jeg er en stor Velyn¬
der af Opera, efterdi et fuldkomment Orchester, og de udvalg¬
teste Stemmer fornøye Øret, og opmuntre Passionerne. En
med Pragt og Forandringer udpyntet Skueplads fornøyer Sy¬
net, og holder Opmærksomheden ved lige. En Opera er der¬
for ypperlig naar den rører, og af denne Rørelse kan man døm
me om den er god. Men, hvilke Bekostninger! Musik, Vers,
Baletter, Maskiner, Klædninger, Udstaferinger, saa mange
adskillige Arbeyds=Folk! At sætte saadan et Verk sammen, er
en vanskelig Sag, at bringe til Fuldkommenhed. For Tids¬
fordriv bliver ogsaa Operetter, Pastoreller og Jntermezzer, el¬
ler Mellemspil opførte paa Sang, hvorudi vi undertiden lige¬
ledes forlystes ved theatralske Forandringer og Udstaferinger,
undertiden og med Maskiner, Guders Aabenbarelse og deslige.
Man vil vel sige: om Opera kan være Forestillinger paa det
Menneskelige Livs Handeler, om samme lader sig efterabe ved
Musik og Sang, man spørger: naar Folk i deres Forretnin¬
ger og Samtaler pleyede at synge? Hvor de findes i Verden,
som syngende udfører deres Stats=Sager?
Det er sandt, alt dette forretter man ikke paa Sang. Det
skeer lige saa lidet, som det skeer paa Vers. Man veed, at er
hvert Menneske kan angive en Tone og synge. Vi synge ofte
naar vi sidde i Tanker. Sterke Affecter udpresse Sukke, og
undertiden et høyt Skrig. Kierlighed og Bedrøvelse under¬
holder sig helst med Musik. Det som man synger, trænger


70
dybere ind i Gemyttet, end det som man taler ud. En dey¬
lig Musik kildrer Ørene, og fortryller Sielen. Endogfaa de
selv, som foragte Opera, maa tilstaae, at derudi forekommer
saadanne Stæder, som ere deylige, overtydende og rørende.
Muratori siger: hver Mand veed og fornemmer det, hvad for
Bevægelser der virkes i os, naar vi paa Skuepladsen hører
stærke Kunstnere i Musiken.
A propos Hr. Magister, hvorfor bruger De ikke det Ord,
velfortiente Kunstnere i Musiken, i Stæden for stærke?
Min hierte Jomfrue! det faldt mig saa ind. Jeg vil i¬
midlertid gierne lade enhver beholde den Berømmmelse, som
ham tilkommer. Hvoraf leer De?
Gandske godt Hr. Magister! Vi vare ved Musikens Be¬
hagelighed.
Heele Verden gider gierne hørt Mustk. Mange Ting i
Naturen ere ligesom Musicalske, og lader sig ved Toner efter¬
abe. Musiken kan for sig selv allene, udtrykke adskillige Af¬
feeter paa en forstaaelig Maade. Hvad giør den ikke, naar
den er i Selskab med Skialdre=Kunsten, som giør den endnu
forstaaeligere? Skulde altsaa ikke disse to elskværdige Søstre
forbinde sig med hverandre ved Theatralske Forestillinger, hvor
man seer saa meget paa, hvad der behager Tilhørerne? Vel
findes der saadanne Folk, hvis Øren ere saa langt fra deres
Hiertee beliggende, at de allernaturligste Melodier ikke kan rø¬
re dem. Disse have intet at bestille paa Opera. Jngen Kunst
er mægtig til at bøde paa det, som synes dem at mangle i
Sandsynlighed. Andre kommer derhen med deres Regler, og
ville blot ved Talen være rørte, da de dog ere paa et Synge¬
Spil. J Steden for at føle, saa tænke de paa Reglerne, som
de just i deres Hoved holde for almindeligere end de ere. An¬
dre sige: at det ved Theatralske Forestillinger kommer ikke saa
meget an paa Fornøyelsen og Forlystelsen, men fornemmelig


71
paa en Lærerrig Kildren. Men hvo vil forbedre det, at Ope¬
ra, Jntermezzer og deslige ikke altid ere Lære=rige? Hvorfor
giør Poeten dem ikke Lære=rige? De kan jo tillige baade lære
og forbedre, og dog fornøye Sindet.
Man siger: alt for mange Sind-billeder paa hinanden,
forhindrer Forstandens Virkninger. Man giver derhos ikkun
Agt paa Sangernes Kunst, og man er meere forgabet i Ma¬
skinernes kunstige Tilsammensætning, end de Lærdomme, som
forestilles. Man forstaaer ikke Sangerne, og maa paa een¬
gang tage baade Personen, Bogen og Musiken i Betragtning.
Men disse Critici tilstaae dog, at naar en Skialdrer udvelger
Ord, som opvække, stille og underholde en Passion, og en be¬
qvem Haand sætter Noder dertil, at sammes Forbindelse da
styrker Digterens Tanker; at dette er noget uforligneligt De
rose de characteriserede Melodier, de rose, naar Sangern
synge tydeligt, naar deres Kunst er af den rette Art og vel an¬
bragt, og bliver understyttet af en god Action, naar Opmerk¬
somheden bliver underholdet og stedse fornyet ved beqvemme
Maskiner, og ved Dandse, som passe sig godt til Materien;
paa saadan Maade er et synget Skuespil ingen blot Fornøyelse
for Ørene, og foraarsager lige saa lidet Fortrydelse, som et
der bliver talet. Den alt for store og snart lige eens Længde i
Arierne vil ikke forsvare; men jeg vil raade Gehøret til de fore¬
kommende gode Arier, siden de sætte samme meer i Forundring
end naar man læser dem. Naar man hører dem, saa faae de
først deres rette Skiønhed.
Hr. Magister! vær saa artig og siig mig, skal der altlid
være forliebte Optrin?
Uden Modsigelse, min hierte Jomfrue! efterdi Skueplad¬
sen vilde uden disse Optrin være meget tom. Men derfor kan
man just ikke beskylde Opera, at den er en Blødheds Skoele.
Skialdreren og Componisten maa ofte, imod deres Villie, ind¬
rette deres Skuespil efter Folkes Maneer, saa fremt de vil el¬


72
lers vente udraabt det Ord: Bravo! Det er sandt, at Ope¬
ra og Jntermezzers flittige og idelige Besøgelse adspreder Ung¬
dommen meget, men man maa ikke, førend de har naaet en
vis Alder, lade dem for ofte komme derhen, meget mindre see
slette Stykker. Vel var det at ønske, at Poeter ikke altid
havde nødig at bruge forliebte Sukke, for at opfinde et godk
Stykke; Jngen Ting er elændigere paa Skuepladsen at betrag¬
te, end Slag, Beleyringer og Duelleren. Ligeledes forhol¬
der det sig med Sangen. En vred og opirret Helt lader, lige¬
som han vilde æde heele Verden; men en Trille eller en Cadentz
holder hans Grumhed tilbage. En Trille er som en Udstafe¬
ring, men den klinger desverre slet, naar den bliver anbrag
paa en urigtig Node, men endnu galnere er det, naar den er
Aarsag i, at Contra=Partens Liv bliver sparet. Sangerne
maa ikke udvælge sig det til deres Hoved=Øyemærke, at kildre
Ørene, men de maa søge, at giøre sig Mestere af deres Til¬
høreres Hierter. Men den allermindste Deel har den Styrke;
dog er det en Sag, som de i det ringeste burte lige saa godt
at forstaae, som at synge godt.
En erfaren Poet og Componist maa ogsaa forstaae Ge¬
bærde Kunsten. Men dersom han med koldt Blod dømmer
derom, og ydermeere i det Øyeblik, naar Personen skal døe,
lader ham slaae Triller, og udvælger et ubeqvemt Thema til
Arie, saa ønsker jeg heller at sove.
Nu; Hr. Magister! jeg takker Dem, for Deres gode
Underretning, og ønsker at have den Ære med første at blive
pidere underrettet af Dem i denne Videnskab.
Behager De nu, saa ville vi gaae ind til Selskabet; om¬
andskiønt at ingen af os dandser.


Spionen.
No. X.
(Et meget gammelt Stykke.)
A¬
t stille Nativitæter og spaae, ere to Ting, som tillige
med Svøgelser, allerede over halvhundrede Aar siden,
ere forbandede fra den overtroiske Verden. Jeg undtager al¬
lene nogle besynderlige Tilfælde deraf, og der iblandt henhø¬
rer de moralske Spaadomme. Dette Kunst=Stykke har man¬
ge skalkagtige Philosopher misbrugt, for derved hos de Uvi¬
dende, at sætte sig i en vis Anseelse, men som blot alleene
beroer paa en rigtig Slutnings Maade. Man overtaler os
stedse, at de Ægyptiske Præster, (man maae vide, at disse
Herrer fuskede i to Fakulteter) har holdt deres Sætninger saa
hemmelige, at de ved allehaande Piinseler har hærdet deres
Discipler, for at lære dem at tie.
For nærværende Tiid har Philosopherne snart ikke en ee¬
neste Hemmelighed meere, som ikke er bekiendt for ald Ver¬
den. De forborgene Eegenskabe, Virveler, at Jorden drey¬
er sig omkring, ere Ting, som man foredrager for Bønderne
om Søndagen i Steden for Tilgift, og det vil ikke vare læn¬
ge til, førend vi faae at vide, hvor meget Maanen veyer.
Dette kunde gandske sikkert blevet forekommet ved forbe,
meldte Ægyptiske Anstalter, men saa havde vi ogsaa maattet
boe i Ægypten, hvor man sluttede sig til af eens Tavshed
at det var en viis Mand. Piinseler vilde hos os udrette det,
som er tvert imod, vi skulde da kommme til at pludre desto¬
meere.
Hvor mangen en Orator har ikke allerede styrtet sig i den
yderste Fortredelighed ved sin Tale? Men derudi var han ikke


74
Skyld; Ærgierrighed tvang ham. Og siden Pøbelen paa en
listig Maade har overbeviist os, at ingen fortiener Høyagtel¬
se, som ikke kan legge sine Videnskaber for Dagen, siden den
Tiid faaer man alting at vide. Frimurernes og Hernhuther¬
nes Hemmeligheder undtagen.
Jeg kan neppe være meere fiendsk paa Dievelen selv, end
jeg er paa en lang Fortale og Dedication; men i Dag har
Ærgierrigheden tvunget mig til at giøre en Fortale, og til¬
deels meest for den Aarsags Skyld, at jeg har i Sinde at øve
mig i Spaa=Kunsten, i det Spion=Haandverket kan lige saa
let falde, som Comoedierne.
Jeg vil altsaa fortælle mine Læsere et Par Dosin Sand¬
heder, hvorved mangen en har forhvervet sig Navn af Spaa¬
Mand. Jeg vil faae Forfølgelse derover, men jeg skal nok
hugge mig igiennem, siden jeg har Mand for mig. Jeg vil
derfor træde for Lyset med mine Moralske Spaadomme.
Madame Argante har paa ni Maaneders Tid havt over¬
maade nøyagtigt Bekiendtskab med Chevalier; det lakker nu
ad Tiden, at hun skal glæde sin Gemahl med en ung Arving.
Hver Mand troer, at Sønnen endelig maa ligne Chvalier,
siden Fruentimmer har meget meere levende Jndtrykkelser udi
den Omstændighed. Philosophen hører dette og leer: og der¬
som der ikke hør meere til Argantes Rolighed, end Liighed,
imellem ham og hans Søn, saa tør Philosophen vedde, at
Argantes aldrig vil blive uroelig. Hvorfor? Ja, der lig¬
ger just Knuden i Derfor, fordi Frygt virker hæftigere end
Kierlighed. Tydeligere kan jeg ikke sige det.
Climene glæder sig over hendes lille Søn; det er et
Barn, som aldrig foruroeliger noget Menneske. Naar det


75
har spiist, sover det, og naar det end endelig vaagner op af
Søvne, saa er det atter saa taaligt, som et Lam. J Dukke¬
Tøy og andre smaa Ting, hvormed Børn i Almindelighed
ellers have at bestille, finder det gandske og aldeles ingen For¬
nøyelse, men seer lige saa ærbart ud derved, som den kiære
Papa, naar han lader et Brev løbe bort til Amsterdam, og
overregner den Fordeel, som han kan have deraf.
Det vil blive en meget from Mand. From nok; Men
Philosophen tænker andet. Hører de Spaadommen, Clime¬
ne? Deres Barn vil naae en høy Alder; Har De Penge?
saa vil han gandske magelig kunde leve; Maaskee han derved
ogsaa kommer til Ære. Men om han endskiønt bliver fiire¬
sindstyve Aar gammel, saa vil han dog blive lige saa dum,
som han er endnu.
§5
Datter, er tolv Aar gam¬
Dorthe, Hr.
mel; hun kan ærgre sig over et eneste Haar i Fresiren, naar
det ikke ligger ret. Hendes Barm begynder, til hendes store
Glæde at svælle temmelig op. Hun kan ikke fordrage Børn;
men hun gider hiertelig gierne omgaaes med hendes Fættere,
og fornemmelig med den Ældste, efterdi han altid med megen
Ærbødighed kysser hende paa Haanden.
Den Pige bliver vist, efter hendes Slægtningers Spaa¬
dom, med Tiden en Ære for hendes Familie. Men Philo¬
sophen seer videre; han siger: Dersom denne end med Ære
bliver viet til en Mand for Brude=Skammelen, saa vil hun
dog giøre hendes Mand saa megen Fortrydelse, at endog hen¬
des yngre Systre maa lide derunder, da enhver er bange for
at brænde sig paa disse Nelder.
Cubindo, en ung Person af got Haab, hans Faders
Trøst og Stav. Denne unge Herre finder i hans sextende


76
Aar en vis tom Plads i hans Hierte. Der fattes ham no¬
det, og det fattes ham, saa længe indtil han bliver vaer, at
get unge Hierte er sat i Lænker formedelst en Skiønheds klare
Øyen. Denne tomme Plads vil han nu opfylde, og aaben¬
barer til den Ende hans Lidelse for hans deylige Hyrdinde.
HHun glæder sig, tillige med hendes heele Slægt, at hun har
aget saa uskyldig en ung Person, og som lover saa meget, i
hendes Garn. Den Gamle faaer det at vide, og truer sin
Søn med at giøre ham Arveeløs, og med anden Straf.
Men gamle Fader! Dersom De kiendte det menneskeli¬
ge Hierte, saa godt som jeg, saa skulde De ikke tage sig det
te saa nær. De maa troe min Spaadom! Førend deres Søn
bliver 20 Aar gammel, saa har han allerede slaaet op med tre
andre. Kierlighed bliver i denne Alder ikkun heftigere ved
Forestillinger og Straffe. See kun De igiennem Fingre med
alting indtil det Lastværdige. Saadan Kierlighed damper
gierne ud af sig selv inden det tyvende Aar.
Deres Daatter, min Hr. Solino! er atten Aar gam¬
mel. Den Pige er godt opdraget, og De lover sig selv store
Ting af hende. Der er en ærlig Mand, som frier til hende,
og omendskiønt der er intet at udsætte paa ham, saa faaer han
hende dog ikke.
Min Hr. Solino ! De bedrager sig! De stoler alt for
meget paa hendes gode Opdragelse: Jeg vil med faa Ord for¬
tælle Dem, Deres dydige Datters heele Levnets Løb: Ru er
hun atten Aar gammel, paa denne Tid forbliver det ved Øn¬
sker. J hendes fire og tyvende Aar vil hun bruge ald mue¬
lig List, og dersom det da ikke lykkes hende, saa tager hun
gandske sikker i hendes tredivte Aar, hvem hun kan faae.
Derefter maa De rette sig i Tide! De skal erfare, at jeg hav
sagt Sandt.


77
Kronmann roeser sin Kones Ærlighed. Han seer der,
hos venlig og vellystig ud, naar han fortæller det. Jeg vil
just ikke være nogen Ægteskabs=Dievel, men jeg vil dog sige:
Det bedrøver mig. Den unge Herre, som har Gang i hans
Huus, har hidindtil været meget godt lidt. Hidindtil har
heller intet gaaet for sig; men De maa derfor ikke tænke, at
jeg vil spaae Dem noget Godt! Veed De vel, at Deres Kone
gider hørt paa hans vellystige Snak, uden at blive vred der¬
over, eller skye hans Selskab for saadant? Kronmann! nok
et Ord! Deres gode Kone vil med allerførste accordere.
Margretha er fyrretyve Aar gammel, og er endnu for¬
liebt. Jeg slaaer til Veds hvorom man vil, at hun i hendes
halvtredsindstyve Aar bliver Mage til en skinhellig Kone.
Geront bliver paa samme Tiid, og af just selvsammme
Aarsag en Bod=Prædikant. Synden har forladt ham.
Pasqvin bygger sig et nyt Huus i hans tredsindstyvende
Aar. Derudi skal han døe. Den Sætning er gandske rigtig
at gamle Folk pleye at døe. Havde han begyndt at bygge i
hans tredivte Aar, saa havde han allerede nu kundet boet der¬
udi i tredive Aar. Min Spaadom vil ufeylbarlig tresse ind.
Pantalon er halvfiersindstyve Aar gammmel. Denne
spaaer jeg, at han snart skal blive det igien, som han var i
hans tiende Aar. Det er altsaa farligt at følge hans Raad.
Tartuffe har, saa vidt man kan slutte sig til af hans
Klæder, opofret sig til det geistlige Studium; men dette, samt
Hykleriet, er ogsaa alt hvad der giver ham en Slags Ret til
denne Stand. Bønderne har uden Tvivl ey mærket ham den¬
ne Stræg af, siden de vilde antage ham. De gode Folk fare
vilde. Jeg maatte meget slet forstaae min Kunst, dersom


78
min Spaadom skulde slaae feyl. Bønderne vidste ikke, da
han prækede første gang for dem, at han eventualiter var for¬
lovet med den naadige Herres Kammer=Jomfrue.
Qvintilian den berømte Jurist, søger altid at beviise
sine Sager ved Eeds Afleggelse. Han har vundet mangen
deylig Proeess dermed. Men saa meget veed jeg ogsaa, at
Noander ikke vil betroe ham sin Sag. Han tilstaaer mig,
at jeg har truffet det; thi han veed lige saa godt som jeg, at
en Advocat har ikke lært meget, som lader det altsammen kom¬
me an paa Eed.
Rosciuns fører en Process, som et halvt Corporalskab af
hans Colleger ikke har kundet bringe til ende, hans Clienter
tage feyl, dersom de meene, at Roscius ikke skal udføre
Sagen. Jeg spaaer: at han inden kort Tid kommer til En¬
de dermed. Aarsagen er vitterlig; han bruger lutter gyldene
Argumenter. Er det ikke sandt?
Galenus besøger hans Patienter daglig tvende gange.
En nye Besøgelse, en nye Recept! Den Mand giør sig ald
optænkelig Umage, at skaffe hans Patienter Lindring og Sund¬
hed. Men, imellem os talt, jeg er af en gandske anden
Meening.
De maae ikke blive
Galen har Leveringen
forskrækket, med Deres Frue eller Kone er det allerede saa got
som klart, har De endnu noget at erindre, i Henseende til
Testamentet, saa giør det, men snart! Deres Kone er virke¬
lig i Fare &c. og paa det at De skal see, at jeg har Grund til
min Spaadom, saa siger jeg Dem: En Læge, som daglig for¬
andrer Hielpe-Midlerne, veed ikke hvad Patienten feyler.
Dersom De gifter sig nok en gang, og Deres Kone ikke er
efter Deres Sind, saa brug De kun igien den gode Hr. Ga¬
len. Det jeg siger, kan De forlade sig paa.


79
Hippocrates er en lærd Mand. Paa min Kones Liv
beroer en for mig meget behagelig Capital. Jeg vil derfor
ikke bruge ham, siden han er for lærd. Jeg kan ikke andet
troe; thi en Læge, der bestandig læser alle Academiers Afhand¬
linger, elsker Forsøg, han giør Prøver, og disse ere farlige.
Herren af - - - har giftet sig med en af Borger¬
Standen. Hun har hverken Midler eller Opdragelse, og dog
alligevel tilbringer han sex Uger hos hende i største Fornøyel¬
se. Saa kan dog vel de Gamles Spaadomme være falske, at
ulige Ægteskabe falder ikke gierne godt ud.
De Gamle har i Almindelighed været lidt for hidsige i
deres Domme. Dog holdt, Taalmodighed! min Spaadom,
stemmer gandske vist overeens med de Gamles.
Jeg siger: Det andet Aar skal aabne Øynene paa den
gode Herre. Han vil da net op hade sin Kone lige saa meget,
som han nu elsker hende: siden jeg veed, at han af bare Kier¬
lighed har giftet sig med denne Kone.
Jeg havde vist anført det andet Dosin Spaadomme med
for mine Læsere, dersom jeg ikke i Dag var bleven forhindret
af en Mand fra Staden, som jeg skal hielpe at forfærdige en
Apotheker=Taxt, siden Medicinen paa nærværende Tiid, saa
vel som alt andet, desverre stiger og bliver dyrere.
Kunde jeg vel nægte ham denne Tieneste? Fornemmelig
saadan en Mand, som skaffer os Hielp til at leve og døe.
Han havde vel en temmelig Ansatz til at pludre; iblant andet
fortalte han, at han maatte give Doctorerne og Medicis el¬
ler Lægerne for megen Nye=Aars=Gave; Gav han kun lidet,
saa fik han ingen Recepter fra dem; hvad skulle han giøre?


80
han kunde jo ikke selv æde Medicamenterne, ikke engang om¬
endskiønt han havde Narre=Feberen.
Han klagede over de slette Tiider, efterdi Folk, forme¬
delst alting faldt saa dyrt, ikke kunde æde og drikke saa me¬
get, som i den lette Tiid, og følgelig vare mindre Sygdom¬
me underkastede.
Jeg haaber snart at blive færdig med denne Apotheker¬
Taxt, men jeg tvivler paa, at Øvrigheden svarer ham paa
hans Memorial efter hans Ønske. Med mindre at han kun¬
de rigtig bevise, at det mineralske Rige var ikke saa frugtbart
nu, som i forrige Tider, eller at der var gaaet en Syndflod
over Plante= og Urte=Riget, hvorom man dog ikke har læst
noget hverken i Hamborger, Altonaer eller i de lærde Tiden¬
der, eller og, at der fandtes alt for mange indbildte Syge,
som udsuede Apothekerne, saa at der altsaa ikke kunde blive
skaffet nogen Forraad til veye for de virkelig Syge.
J¬


Spionen.
No. XI.
(Et Brev fra Sandsigeren.)
Jeg har i mit første Brev til Dem, som De har ladet tryk¬
ke under No. VII. giort det Løfte at meddeele Dem Nav¬
nene paa de Prænumeranter, som jeg under Haanden havde
taget paa Sandsigeren. Dette Løfte er min Pligt at holde.
Men for i Veyen maa jeg have den Ære at sige Dem, at jeg
allerede fortryder, at jeg har givet Prænumerations=Pengene
tilbage igien. Det er et rart Exempel. Og hvo veed, om der
kunde ikke med Tiden blevet got Aftræk paa Skriftet. At det
første Ark endskiønt ingen Liebhabere fandt, det var ikke meere
at forundre sig over, end at Pernilles første Forsøg paa at
behage Hendrik, slog hende feyl. Det er en slet Frier, som
lader Modet falde for første Ney. Don Pedro skulde ikke nu
have Evne til at leve, som en liden Adelsmand, dersom han
havde vildet lagt paa Hierte de første haarde Critiqver, og be¬
standige modbydelige Betænkninger over hans Arbeyde. Kan
man dog vente fleere end een af Sneese flittige Skribentere,
som holde for, at et fornuftigt Jndhold bør giøre Bogen og
Forfatteren berømmelig? Giør ikke Eventyr og Copier det sam¬
me? Jeg kiender den lykkelige Skribent, som satte sit Navn
under alt det Miskmask han skrev; men da han engang fik Aand
til at skrive noget Got, og behagelig Nyttigt, udelod han sit
Navn ved sammes Trykning. En Autor har megen Overens¬
stemmelse med en Fader. Somme bier længe førend de tænker
paa at formeere Verden, og ville først være i Stand til at giø¬
re, om det ikke var meer end eeneste Søn lykkelig; andre skyn¬
der sig jo før jo heller at avle Børn, og bryder sig ikke om en¬
ten det bliver Misfostere i Republiqven eller ey. Skabes der
nu ingen Mund, at der jo er Brød for den paa Jorden; saa
trykkes der heller ingen Bog, at der jo findes Kiøbmænd til
den iblant Mennesker. Jo værre Skarn, jo bedre Lykke, si¬
ger man for et Ordsprog om visse Folk, og dette kan med sam¬
me Ret siges om visse Bøger, det har Don Pedro lært mig.
Dersom Høflighed kan ansees for en Kurv, hvorudi man
bær Kunster og Videnskaber til Market, og Veltalenhed agtes
for en Hanke i Kurven, uden hvilken man ikke lettelig kand
løfte den op, og vise den frem; hvad maa man da holde et got


82
Titel-Blad, og en vel udarbeydet Fortale for at være? Naar
Navnet staaer paa Titelen, saa søges jo ingen Ære af For¬
fatteren; og dersom disse Ord ere indrykkede i Fortalen: har
jeg herved bare fornøyet mine Landsmænd og giort mit
Fæderneland nogen Tieneste, da er det mig meere end
Belønning nok for mit ringe Arbeyde; saa spores der jo
ingen Hensigt til nogen Profit.
J disse to Poster troer jeg at have taget feyl; thi ellers
havde mit første Ark ikke havt saa slet Aftræk. De fromme
Velyndere, som vare saa ædelmodige at prænumerere paa dette
Verk, ere net op de samme, hvis Dyder skulde have givet mig
Anledning og Materie til Afpenslinger. Jeg haver her den
Fornøyelse at anføre deres Navne, samt Characterer, Embe¬
der, og hvoraf de ere berømmelige, saa vidt mig vitterligt er.
Skulde nogens Characteer ikke rettelig være sat, da behager
De ikkun ved en Seddel at give det tilkiende, hvorefter det
skal i næste Oplag blive forandret.
Hr. Aabenmundet, velfortient Medlem i Snakke-Videnska¬
bernes Selskab.
Arrighed, uværdig Skolemester for Børn, som skulle vel
opdrages.
Avindsyg, Opsynsmand over Alderdommen.
Bagtalelse, Præses i Snakke=Videnskabers Selskab.
Bebreydelse, Settedommer i Velgierningers Herret.
Begierlighed, Tegne=Mester hos det menneskelige Kiøn.
Bedragerie, en fornemme Banqveroutterer.
Beskiemmelse, virkeligt Venskabs Fiscal.
Bespottelse, Krybe=Skytte i Herrens Vildbane.
Bondagtighed, som har Privilegium paa, at blive den
han er.
Dadlesyge, Journalist over de menneskelige Gierninger.
von Dovenskab, General=Vægter over Senge-Dynen,
privilegeret Ungdommens Følge=Svend, og Chef for det
Jgnorantiske Regiment.
von Drukkenskab, den Hedenske Afguds Bacchi hemme¬
lige Raad &c.
Dumdristighed, unge Menneskers Sprog=Mester.
Efterladenhed, Forvalter over det menneskelige Kiøns
fornemste og vigtigste Bestillinger, samt Ridefoget paa
Godset god Beredelse til Døden.


83
Hr. Egennyttighed, Jnspecteur over de menneskelige Gier¬
ninger, og General Projectmager.
Egensindighed, Sæde=Lærer hos adskillige Folkes Børn,
som med tilstrækkelige Grunde viser det Smukke, der er
udi, at have sin egen Villie.
Falskhed, Venskabs Ober=Fiscal.
Flanevurenhed, Fruentimmer Sæde=Lærer.
Forhaanelse, Venskabs Under=Fiscal.
Fortvivlelse, forhærdede Synderes Apothequer.
Forvovenhed, Fuldmægtig hos Contrabandiers, og Op
varter i Bacchi Tempel.
Feighed von Frygt, en berømmelig nye Helt.
von Fraadserie, Oeconomie=Forpagter.
Frekhed, Ungdommens Dandse=Mester.
Fremfusenhed, Opsynsmand over Ungdommens Skiøn¬
somhed.
Fremturenhed, Mester=Svend hos Hr. Hyklerie.
Fripostighed, almindelig Leye=Tiener hos unge Men¬
nesker.
Fylderie, Kammer=Tiener hos Hr. von Drukkenskab,
og eventualiter succederende Raad hos Bacchum.
vGierrighed, Huusholder for Alderdommen, og charac¬
teriseret Ødselheds Restaurator, item Fuldmægtig hos
Hr. Gnierie.
Glemsomhed, Mund=Skienk og Forskiærer hos Hr. von
Drukkenskab og Fraadserie.
v. Gnierie, Mester i at forfærdige Sparsommeligheds Ma¬
sker.
Graadighed, Secretair hos Hr. von Fraadserie.
Grumhed, Skriver ved Venskabs Opsigelse &c.
Had, hemmelig Raad hos Hr. Hyklerie, og Egen=Kier¬
ligheds Kieledegge.
Halstarrighed, en streng Philosoph, og Secretair udi
Snakke=Videnskabernes Selskab.
Harme, en Colerisk Dandse=Mester, som giør Luftspring
for ingen Ting.
Hidsighed, Ærgierrigheds Told=Forpagter.
Horerie, en characteriseret nye=modens Cavalleer af Hr.
Artighed.
von Hovmodighed, Herre til et Solegran af Verdens
Gods, og Huusbonde for det Forgiengelige i sin egen
Jndbildning.


84
Hr. von Hyklerie, en Kietter i visse Lande, Religions=Skræ¬
der og Venskabs Opvarter.
Hævngierrighed, en god Duellist.
von Jalousie, en Fransk Sprogmester for de i sig selv
eller andre forelskede Personer, item Opsynsmand og Cri¬
ticus over andres Arbeyde.
Jvrighed, Spillemand for den choleriske Dandsemester.
von Kaadhed, en berømmelig Springer for Ungdommen,
hvis Caprioler mange Gamle ogsaa efterabe, som klæder
sig paa Fransk, og snuser omkring efter Daarligheds Æ¬
re=Tegn.
von Karrighed, Høylærer i Huusholdnings Kunsten.
Kielenskab, privilegeret Hovmester for Børn. Det er
ham, som har udgivet det grundige Skrift, om Tugtens
Riises fornødne Afskaffelse og ubillige Brug.
Kiedsommelighed, en berømmmelig Skialdrer, samt
Sprogmester for de unge Studerende.
Kiellingagtighed, (den Ældre) privilegeret Grynveyer,
Ærtetæller, og Medlem i Snakkevidenskabernes Selskab.
Kiellingagtighed, (den Yngre) Compliment=Mager¬
Svend.
von Kivagtighed, en selvklog Jurist, og haandfast Karl,
som altid udi Nødsfald kan stole paa sine Næver, samt
Medlem i Snakke=Videnskabernes Selskab.
e von Knarvurenhed, Opsynsmand over Alderdommen,
og Utaalmodigheds Vaabendrager.
Koldsindighed, Fyrbøder ved Elskovs og Venskabs Ovne.
Kræsenhed, privilegeret Kok, og Bud til Assistentzhuuset.
Ladhed, Tiener hos Hr. von Dovenskab.
Latter von Skogger, Herre til Lystighed, og Sædelæ¬
rer for unge Mennesker af begge Kiøn.
Ledighed, privilegeret Dagdriver, og Projectmager til
Luft=Casteller og Spitsbuberier.
Letfærdighed, Tiener hos Hr. von Horerie.
Letsindighed, hemmelig Religions og Venskabs Raad.
Liderlighed, en pialtet Herre til Passedix og Basette,
samt Letfærdigheds næste Arving.
von Løgn, en veltalende Mand og stor Kunstner i at for¬
færdige Sandheds Masker, Forfatter af den daglige Be¬
skrivelse over Folkes Rygte, samt Medlem i Snakke=Vi¬
denskabernes Selskab.


85
Hr. von Løsagtighed, en Springe-Buk, som beraaber sig
paa 5725 Aars Hævd.
von Manddrab til Mord, det menneskelige Livs hem¬
melige Efterstræber og Ondes Sædelærer. NB. Adskilli¬
ge af hans Lærlinger ere løbne for tiilig af Skolen, og
derover selv maattet sat Livet til. Denne Mands Prin¬
cipium er: En Tyv bliver ikke hængt fordi han stiæ¬
ler, eller en Morder halshugget fordi han har dræbt
Folk; men begge straffes allene, fordi de ikke har
gaaet fiint og rigtigt nok til Verks.
Meenederie til Meeneed, en Mand, som er færdig til
alles Tieneste paa mindste Vink, og Fuldmægtig hos Hr.
von Løgn.
Misfornøyelse, en u-anseelig Cavaleer, som derfor gier¬
ne gaaer med en Mildheds Maske for Ansigtet.
von Misundelse, en gemeen Cavaleer, Hr. Egenkiær¬
ligheds Slegfred=Søn, og Medlem i Snakke=Videnska¬
bernes Selskab.
Naragtighed, Jnspecteur over Moden og Complimen¬
ter. &c.
Nederdrægtighed, har Privilegium paa, at blive den
samme.
Nysgierrighed, har nylig forhvervet sig Characteer af
det menneskelige Kiøns Ride=Hest.
Nærighed, Opsynsmand over Oeconomien, samt be¬
rømmelig Handelmand i og uden for alle Lav.
Næsvished, en ung Søn af Hr. Kielenskab, som i sær
giør sig megen Umag for at paabyrde Fruentimmer sine
Høfligheder.
von Ondskab, Procurator i Snakke=Videnskabernes Sel¬
skab, og Protocollist hos Hr. v. Løgn over Folkes Ryg¬
tes Beskrivelse.
von Oprør, en landflygtig Mand, opholder sig ineog¬
nito hos visse Folk.
Opsætsighed, en almindelig Hovmester for godt Folkes
Børn, samt Opsynsmand over Tieneste=Folk.
Overdaadighed, Jnspecteur ved Huusholdnings Kunsten.
Overmodighed, Fuldmægtig hos Hr. von Hovmodig¬
hed.
Overtroe, Ammestue=Raad.
von Pengegierrighed, Directeur for Alderdommens al¬
mindelige Lyst.


Hr. Qvindagtighed, Jnspecteur over Fruentimmers Adfærd.
von Roverie, velmeriteret Bandit, som holder hemme¬
lige Forelæsninger, besynderlig om at optrække Folk.
Sandseløshed, Hovmester hos de Forelskte.
Seendrægtighed, Opsynsmand over gode Gierningers
og skiønne Jndfalds Jverksættelse og Bekiendtgiørelse,
samt Directeur over den ønskte Forbedring &c.
Selvraadighed, Skolemester for adskillige Folkes Børn.
von Skielden, Herre til Smelden, Eder og Bander,
samt ubetænksomme Ord, item Fuldmægtig hos Hr.
von Knarvurenhed.
Skidtfærdighed, Herre til Skidenhed og Sviinag¬
tighed, samt Fuldmægtig hos Hr. Kiellingagtighed,
den Ældre.
Skinhellighed, anden Mester=Svend hos Hr. Hyklerie.
: Skiødesløshed, General=Jnspecteur over alle menneske¬
lige Forretninger, i sær dem, som angaaer den tilkom¬
mende Verden.
Skræk, Amme=Stue-Raad.
Sladderagtighed von Sladdervuren, Medlem i Snak¬
ke=Videnskabernes Selskab, og Opsynsmand over Folkes
Rygte og Huusholdning.
Sorg for verden, Kammer=Tiener hos Hr. von Gier¬
righed.
von Spodskhed, en prægtig Cavaleer, som monqverer
sig over alle Mennesker, og en stor Favorit af Fruentimmer.
Stolthed, Skriver hos Hr. von Hovmodighed.
Studsighed, unge Menneskers Hovmester, og Tieneste¬
Folkes Sæde=Lærer.
Suurfittighed, Oeconomiens Opsynsmand og Skriver,
hos Hr. Kiellingagtighed.
Sværgen, Høylærer under Hr. Nederdrægtighed.
Søvnagtighed, en Sædelærer, i Tieneste hos Hr. von
Fraadserie.
Trette von Trettekiær, en berømmelig Underrets Pro¬
curator ved Hr. Egenkiærligheds Værneting.
Tvivl, en ærværdig Philosoph.
Tværhed, en smuk ung Cavaleer, som studere paa at
giøre sig behagelig i alle Selskabe, samt Discipel hos Hr.
Arrighed.


87
Hr. Tyvagtighed, Herre til Tyverie, en characteriseret Ven
af den borgerlige Velgaaende.
von Tyrannie, Proprietair over Eenfoldighed og gam¬
mel Dansk Ærlighed.
U-artighed, berømmelig Sædelærer.
Uduelighed, en stærk Sollicitant om vigtige Betienin¬
ger og feede Bestillinger, samt Kammer=Tiener hos Hr.
Egenkiærlighed.
Ubeskedenhed, har Privilegium paa, at være det han er.
Uenighed, General=Sammensætter, samt Medlem i
Snakke=Videnskabernes Selskab.
Ueftertænksomhed, en berømmelig Oeconomus og stor
Bygmester, som lærer at giøre alting uden Overslag, og
lader enhver Dag have sin egen Plage.
Uerkiendtlighed, Under=Dommer ved Velgierningers
Værne=Ting.
Uformuenhed, Casserer hos Hr. von Fraadserie &c.
Uforsigtighed, General=Veyviser for Ungdømmen, samt
Brillemager hos Hr. Uformuenhed.
von Ugudelighed, General Sæde=Lærer, og Dyds Jn¬
specteur.
Uhøflighed, en characteriseret nye=modens Cavaleer hos
Ungdommen.
Uhøviskhed, en velberømt Dite.
Ukydskhed, Kiøkken=Skriver hos Hr. von Løsagtig¬
hed.
Ufornøyelighed til Unøysomhed, Skriver=Karl hos
Hr. Gierrighed.
Ulydighed, en gammel Sæde=Lærer for alle Folk, besyn¬
derlig for Børn.
Ulærvillighed, Fuldmægtig hos Hr. von Dovenskab.
Umaadelighed, de menneskelige Lysters Forstander.
Umedlidenhed, Regnskabs Fører og Almisse=Uddeeler
hos Gnieren.
Umenneskelighed, en berømmelig Helt, og meget van¬
ære=kiært Gemyt,
Umildhed, Velyndere af fattige Supplicanters Skiebne.
Uoprigtighed, almindelig Forsegler ved Venskabs Con¬
tracter.
Upaapassenhed, Fuldmægtig hos Hr. Efterladenhed.


88
Hr. Ur delighed, Bogholder ved Venskabs Contoir.
Uretfærdighed, en berømmelig Handelmand og Strand¬
Rider.
Uretviished, Sette-Dammer hos Hr. Feighed af Frygt.
Usamdrægtighed, Trediemand imellem Brødre og Ven¬
ner.
eUsandfærdighed, Penneskiærer hos Hr. von Løgn.
Uskikkelighed, en naturaliseret Sædelærer.
e Uskiønsomhed, en fattig Supplicant, som har søgt Pri¬
vilegium paa at gaae oven for sin Patron.
Utaalmodighed, General Kierligheds Læge, og Frænde
til Hr. Fortvivlelse.
Utaknemmelighed, Directeur over Velgierningers Be¬
lønning.
Utroeskab, en Snyltegiest hos alle Folk.
von Utugt, unge Menneskers Sædelærer.
Uvenskab, Skriver hos Hr. Bebreydelse.
Vanartighed, Skolemester for adskillige Folkes Børn.
von Nantroe, en Discipel af Hr- Tvivl.
Vanhellighed, Secretair hos Hr. Ugudelighed.
Vankundighed, en berømmelig Helt, og vel studeret
Cavalier.
von Vegelsindighed, en flittig Mand som vil vide og
være alting.
Vellystighed, Unge Menneskers Tro Anfører.
voldsomhed, Herre til Vold, Fuldmægtig hos Her von
Tyranie.
Prangvillighed, Hørere hos Hr. Kielenskab.
e Vrede, Procurator for Hr. Egensindighed.
Ærgierrighed, en meget kunstig Tømmer=Mand, som
kan ophugge forfængelige Navne, og bygge Luftcasteller.
1 Ødselhed, Unge Menneskers Myndtmester, og hemme¬
lige Raadgiver, samt Bud til Asistents Huuset &c.
Ørkesløshed, en pialtet Kammer=Tiener hos Hr. Lid¬
derlighed, og Frue Fattigdoms Forløber.


Spionen
No. XII.
Utaknemmelighed af et Barn, er det sam¬
me, som naar min egen Mund vilde søn¬
derrive min egen Haand, som med¬
deelede den Maden.
M¬
kan skulde troe, siger en vis Autor, at Forældrenes na¬
turlige Drift skulde være en større bevægende Aarsag
til Kierlighed, end den Taknemmelighed, som bør findes hos
Børn; og Erfaring synes virkelig at stadfæste det. Vi treffe
endnu hist og her grumme Forældre, som ere ufornuftige nok
til at handle ilde imod deres Børn. Men i Steden for en
u-artig Fader, i Steden for en daarlig Moder, kan man al¬
tid finde tusinde utaknemmelige Børn, som træde alle natur¬
lige Pligter under deres Fødder, og foragte de helligste Love.
Det menneskelige Gemyt er over Hovedet meere empfindtlig
ved det Onde end ved det Gode, og af denne Aarsag seer man
langt fleere Mennesker, som hævne sig, end som ere taknem¬
melige.
Hvor bedrøvelig er ikke den Betragtning, at de beviiste
Velgierninger, som udgiøre saa stor en Deel af de Stormo¬
diges Lyksalighed, ofte virker Had i Stæden for Kierlighed,
og til Veye bringer os før Foragt, end Erkiendtlighed? Hvor
meget foragteligere maae altsaa et Barn forekomme os, som
belønner sine Forældres allerømmeste Kierlighed, og de aller¬
største Velgierninger med Foragt og Utaknemmelighed paa en
skammelig Maade.
Lader os føre vore Børn tilbage til deres Fødsel!
Lader os vise dem, hvor ømt de ere blevne elskede af deres For¬


90
ældre, hvor stor Omhyggelighed de har anvendt for at holde
deres Sundhed ved lige; hvor megen Møye og Bekostning
de har gjort sig, for at faae deres Forstanb forbedret, og dan,
net deres Hierte godt. Hvor flittige og stræbsomme har For¬
ældrene ikke været, for at kunde efterlade deres Børn nogen
Formue.
O, hvor meget har mangen Fader ved sin Fliid og sine
Bekymringer ikke giort til sin Søns Lyksalighed! Skulde
Sønnen legge sin Haand paa sit Hierte, og hellig forsvare,
at han torde være utaknemmelig imod sin Fader? Hvad mig
angaaer, saa fører Faders Navn efter mine Tanker, saa me¬
get ærværdigt, angenemt og lifligt med sig, at end ogsaa et
Barns ringeste U-agtsomhed imod hans Forældre, paa det hæf¬
tigste rører mig.
O, hvor lyksalig var jeg hos en Fader, som var min be¬
ste Ven, min Raadgiver, og saa at sige min Selskabs=Bro¬
der! Han var den værdigste og beste Mand iblant alle mine
Bekiendte. Den Characteer af en lærvillig og ærbødig Søn,
er lige saa angenem og elskværdig, og er den rette Ziir i det
Menneskelige Selskab; hvorover jeg ogsaa af mit Hiertes
Grund ønsker, at den overflødigere maatte være at finde end
den første. Men Erfaringen formindsker mit Haab midt
i mine Ønsker.
Den deyligste Part af Æneas Historie, for hvilken jeg
holder Virgil i Ære, er den, naar han afmaler den lydige
Søn, hvorledes han paa sine Skuldre bærer sin gamle Fader
ud fra Luen. Det er ret en Afskildring. Men hvor skam¬
melige Exempler paa Grusomheb, U-erbødighed og Ulydighed
forefinder jeg ikke, og har, desværre! oplevet og seet Børn
imod deres beste, imod deres ømmeste Forældre?


91
Mennesket finder altid Behag udi, at blive erindret om
sine Pligter ved Exempler; Han vil ikke overtales dertil ved
Straffe=Prædikener. Jeg vil altsaa denne gang vende den
gode Side ud, af det menneskelige Hiertes Handeler, og,
for at fornøye mig selv, erindre mig to Sønner, for hvis J¬
hukommelse jeg altid vil have den største Ærbødighed. Man
skulde vente, at saadanne lydige Sønner vare ellerførst at
finde iblant Folk af Stand, som aldrig har havt Mangel paa
Opdragelse og Anførsel; men jeg frygter ved nøyere Undersøg¬
ning, at finde det, som er tvert imod.
Dog maae jeg lade en ung Herre af fornemme Stand,
som jeg har den Ære at være bekiendt med, vederfares Ret.
Han var sine Forældre lydig, og hans Hierte var fuldt af
Kiærlighed til dem. Han fældede de bitterste Taare, da han
maatte ved Døden see sig sin Fader berøvet, omendskiønt Fa¬
deren efterlod ham 3000 Rixdalers Aarlig Jndkomst. Et
rart Exempel paa Børns Kiærlighed!
Men skulde vi betragte de needrige Slags Mennesker,
saa skulde vi hist og her finde Exempler, som end ogsaa kunde
beskiemme adskillige Folk af stor Stand og Opdragelse. For
at beviise dette, vil jeg ikkun fortælle en Handel, som for¬
gangen Sommer kom mig for Øren, da jeg reyste udeulands.
Da jeg reyste over Fieldene, og maatte blive om Nat¬
ten i en Bonde=Bye, saa gik jeg samme Eftermiddag omkring
i Byen at spadsere. Da jeg kom ned imod Kirken, havde
jeg den Fornøyelse, at see en anseelig Liig=Begiængelse; men
jeg blev forbavset, da jeg hørte, at der ikkun var en Møller
der fra Byen, som blev begravet.
Han blev baaren til Jorden af de anseeligste og fornem¬
ste Byens Jndvaanere. De øvrige fulgte bag efter Liiget, og


92
de sidste eller allerbageste bestoed af en stor Mængde fattige
Folk, som med mange Taare beklagede denne Mands Forliis.
Jeg fulgte med denne Procession ind i Kirken, og kand med
Sandhed sige, at jeg aldrig har hørt en Mand saa meget at
beklages, som denne Møller. De anseeligste Jndvaaneres
Ansigter vare fulde af Bedrøvelse, og de Fattiges fulde af
Fortvivlelse.
Ved denne heel usædvanlige Sorg blev jeg meget bevæ¬
get: Jeg begav mig til mit Qvarteer, og bad Verten, at
han vilde giøre mig Selskab denne Aften over, og være saa
god, at give mig nærmere Efterretning om denne afdøde Møl¬
ler. Han tilsagde mig det, og ortalte mig følgende Histo¬
rie, som jeg, saa vidt jeg kan erindre, vil fortælle for mine
Læsere igien med Mandens egne Ord:
Min Herre! sagde Værten: Fader Walther! saaledes
hedde Manden, som nu effen er bleven begravet, han var
vel ikkun en Møller, men desuden en gandske overordentlig
Mand. De tre merkværdigste Ting hos ham vare; Lydighed
imod hans Forældre, hans store Flittighed, og hans Kiær¬
lighed til de Fattige.
Denne Jorgen Walther var en Grund: ærlig Mands
ældste Søn, som havde forpagtet Værts=Huuset her paa Ste,
det, og desuden handlede med Heste. Han var alt for ærlig
til at fortiene meget derpaa, eller at blive riig derved. Han
havde to Sønner, Jørgen og Wilhelm, af hvilke den før¬
ste i Dag er bleven begravet. Wilhelm var hans Forældres
kiæreste Barn; men han var en puur Døgenigt, som kostede
sin Fader mangen blank Daler, og hans Moder mange tusin¬
de Taare. Jørgen var altid et godt Barn.


93
Da han var sexten Aar gammel, gav han sig i Tieneste
hos Jæger=Mesteren, hvor han blev i 10 Aar, omendskiønt
Jæger=Mesteren var en meget underlig Herre. Han samlede
sig i denne Tieneste en Deel rede Penge, og med denne liden
Capital kom han her til Byen igien, og fæstede en liden Bon¬
de=Gaard.
Man maae falde i Forundring over, naar man hører,
hvor flittig den Mand har været; thi han besørgede sit heele
Huus=Væsen allene, og havde hverken Dreng eller Pige. Han
havde tre Heste, som han brugte til at dyrke sin Jord med,
og somme Tider leyede han sig en Dreng i Dag=viis. Han
var den første paa Ageren om Morgenen, og den sidste derfra
igien.
Den Koe, som han holdt, gav ham, som en gammel
Beste=Fader har fortalt mig, rigelig og fuldkommen sin Un¬
derholdning. Ost, Smør og Melk vare hans Lekker=Bisge¬
ner, og heele to Aar i Førstningen sdrak han ikke andet end
Vand. Hans Flittighed blev heller ikke ubelønnet: Hans
Marker vare rigelig frugtbare: Hans Qvæg og Creature lyk¬
kedes vel, og med et Ord, han begyndte, efter vore Omstæn¬
digheder, at blive riig.
Vilhelm, den anden Søn, som havde faaet en tem¬
melig Capital af sin Fader til at handle med, han drev Han¬
del med Kniplinger paa Ungarn; men den Ungerske Viin sma¬
gede ham sammesteds saa godt, at han efter en kort Tids For¬
løb døde, og efterlod sig megen Gield. Den gamle Fader
havde underskrevet en Vexel paa 800de Daler for denne van¬
slægtede Søn. Efter hans Død kunde den gode Gamle ikke
strax betale; man handlede derfor med ham efter Vexel=Ret¬
ten, og satte ham i Arrest.


94
Vor Fader Jørgen Walther havde ikke saa snart faaet
dette at høre, førend han strax solgte sin liden Armod, hans
Heste, Kor og alt hvad han eyede, betalte Pengene for hans
Fader, og satte ham i hans Næring igien. Derpaa blev han
tvungen til paa nye, at træde i Tieneste; Han giorde det med
Fornøyelse, og bragte atter 6 Aar til derudi.
J denne Tienneste samlede han sig atter noget, og der¬
paa trædde han til sin Fæste=Gaard igien. Han arbeydede og
sparede ligesom tilforn, og blev lige saa lykkelig som forhen.
Jmidlertid var hans Moder død, og Faderen blev gam¬
mel, og kunde ikke hielpe sig selv. Sønnen tog ham til sig,
og leyede en Pige, som havde intet andet at bestille, end pas¬
se hans gamle Fader op. Inden faa Aar blev han rigere end
han havde været, førend han var saa ædelmodig, at sælge alt
det han eyede, for at udløse sin gamle Fader med.
Faderen døde; Sønnen sørgede for ham i heele 2 Aar,
og hans Døds Dag helligholdt han, saa længe han levede,
med Faste og Bøn, efterdi, som han sagde, at hans Bøn¬
ne=Støtte var faldet, hvilken han havde at takke for ald hans
lykkelige Fremgang i alle hans Foretagender. Han kiøbte
derpaa Møllen her i Byen, og giftede sig med en fattig, men
dydig Pige. Med denne Kone levede han i det fornøyeligste
Ægteskab, og hun er først for nogle Aar siden død, til de Fat¬
tiges største Bedrøvelse.
Jeg troer gandske vist, at han har gjort vor Bye meere
Gavn, end alle Kniplings=Kræmmerne, som ved deres Kram
skille mangen Riig og Fattig af med alt hvad de eye. Han
var en Mand, som havde et meget godt Hierte, og forstoed
Huusholdningen bedre, end nogen i den heele Egn; thi alle
betiente sig af hans Raad.


93
Han raadede fornemmelig til aldrig at borge noget; thi
paa denne Maade, sagde han, skulle J aldrig komme til at
ødelegge meere, end J bør, og jeg veed gandske vist, at Fa¬
der Walther aldrig borgede noget, saa længe han levede.
Han var altid glad og munter, og saa omhyggelig, om
og god imod de Fattige, at de heele Veyen igiennem kaldede
ham Fader; og det vil vare mange Aar til, førend de faaer
saadan en Velgiørere igien.
Hvert Barn sørger for ham, og vi har i Dag allesam¬
men udgydet mange Taare ved hans Grav. Han blev ogsaa
for sin Dyd overmaade velsignet af Gud; thi jo meer han gav
bort, jo rigere blev han, og han har ogsaa efter hans Død
efterladt os Tegn og Beviis paa hans gode Hiertelav; Thi
han har udsat en Capital, hvoraf Renterne ere bestemte til
10 fattige Børn, paa det at de kan blive vel underviiste i de¬
res Christendom, samt i at skrive og regne.
Min Vært sluttede denne Fortælling med Graad, og da
jeg var temmelig træt, lagde jeg mig til Rolighed; men jeg
kunde dog ikke uden den yderligste Fornøyelse tænke paa den
sønlige Pligts i Agt Tagelse, som denne ringe Mand havde
havt for Øyen.
Jeg tvivler meget paa, at man iblant Folk af Stand og
Opdragelse, skal kunde opviise mig et hærligere Exempel paa
Børn, som med deres Godses og Eiendoms Forliis skulle vil¬
de hielpe deres Forældre.
Den heele Fortælling er en sandfærdig Tildragelse, og
omendskiønt den ikkun er fra en Landsbye, saa har den dog
fundet særdeles Biefald hos mig, og overmaade fornøyet mig.
Den er et deyligt Exempel paa den Kierlighed, som Børn bør


8
bære for deres Forældre, og paa den Lyksalighed, som Flittig¬
hed har i Følge med sig.
Jeg har altsaa troet, at forelegge dem sammme til For¬
nøyelse. Der vil mangen vanartig Søn finde sig beskiæm¬
met derved, som i den største Pragt kan taale at see hans
Forældre ødelægges og lide Nød.
Men ach, at saadan Skam maatte giøre den Virkning,
som jeg har forestillet mig ved dette Blad. Taknemmelighed
imod Forældrene er det første og sikkerste Trin til en sand For¬
nøyelse. Det er Opfyldelsen af det Bud, som Gud har lagt
saa stor en Velsignelses Forjettelst til.
O Venner! Lader os være Mennesker,
Christne og taknemmelige Børn!


Spionen.
No. XIII.
V¬
ek Kart! meener du, at jeg ikke kan see, uden dit Fot¬
størrelses Glas?
Naadige Herre! De har i Deres Livs Tid aldrig seet et
deyligere Forstørrelses Glas, end dette!
Jeg har sagt dig, at jeg behøver ikke saadant Tøy; jeg
kand gandske godt see uden sligt. Lad mig være i Roe! Kom
om en Time til mig igien; men spørg først hos Verten, om
jeg er staaet op. Ærgre mig ikke! - -- Gaae! Marsch!
Marsch!
Det var om Tiirsdags Morgen Klokken syv, at denne
Brillemager var hos mig. Hovedet stod ikke ret paa mig udi
samme Øyeblik, siden jeg til Klokken fem om Morgenen hav¬
de været hos Klokkeren i ?*. Jeg maa dog giøre Dem
en Beskrivelse over denne Stad. J denne lille Stad ere ik¬
kun 54 Borger=Huuse, foruden de Huuse, som Geistligheden
og Øvrigheden beboer. Borger=Huusene ere allesammen byg¬
gede paa een Maade, alle lige høye, dybe og brede. Den
ene Borger har ikke større Plads i Staden, end den anden.
Ved hvert Huns er en Hauge. Jngen maae have to Huuse,
for ikke derved at ophøye sig over sine Med-Borgere. Ga¬
derne ere brede, og der ere plantede Linde=Træer paa begge
Sider langs med Huusene. De ere broelagte, og Omkost¬
ningerne til deres Vedligeholdelse maae de betale, som enten
lade kiøre sig selv eller andre Sager paa Vogne. Det er ikke
beskaffent som i andre Stæder, at enhver maae uden for sit
Huus holde Gaden ved lige, og lade den legge op, naar den
ved andres Kiørsel er bleven fordervet. Af Kunstnere og
Haandverks=Folk finder man kun een af hver Sort i denne


98
Stad som maa være flittig, og kan ernære sig. De har en Taxt,
hvor meget, de maa tage for deres Arbeyde. Alle ere lydige. De
har et eneste Brygger=Huus, hvorudi fire Borgere hver Uge
brygge en vis Qvantitet Øll, som de siden sælge i deres Huuse
igien. Ugen efter brygge andre fire Borgere, og saa heele
Veyen igiennem. Det artigste er, at de fordrage ikke meere
end een eneste fornuftig Læge i Staden, men aldeles ikke no¬
gen Advocat eller Jøde. Disse maae aldrig blive nogen Nat
over i Staden, men bliver ved deres Ankomst, tagne imod af
Vægterne ved den ene Port, og med Bindsel for Øynene,
bragte igiennem Staden, ud af den anden Port igien. Hver
Borgere har Friehed til at kiøbe af de Skibe, som komme til
Staden, og at sælge Vahrene igien til Fremmede. Den
eneste Klæde=Kræmmer i denne Stad har altsaa sin største
Handel med Baand for Fruentimmerne, og Haar=Punge for
de ugifte Mands=Personer. Den Mand, som handler med
Bøger, tør ikke understaae sig, at indføre nogle slette Bøger
i Staden, men nedlegge dem i Magazinet uden for Staden,
ib! int andre slette Vahre, og sælge dem til Fremmede. Avi¬
serne faaer Jndvaanerne her fjorten Dage sildigere end i an¬
dre Stæder. Stads=Fogden, som en redelig Mand, om¬
endskiønt han har ingen Eed aflagt, udskriver ikkun det San¬
de af Aviserne, som er efter fjorten Dages Forløb confirme¬
ret, og forelæser det for Borgerne, om Søndag Eftermiddag
naar Prædiken har Ende, paa den store Sal i Raad=Huuset;
hvor han hver gang giver dem den Lærdom, at de ved deres
Sammenkomster ikke uden med den største Ærbødighed, skal
tale om de kronede Hoveder, deres Generaler og Raader, og
meget mindre maae de i Selskabe tale om Religions=Sager.
Saa snart som de har hørt Tidenderne, saa er det tilladt
Gamle saa vel som Unge af begge Kiøn, at gaae hen til de fi¬
re Borgere, som skienke Øll, af hvilke een ikkun maae have
Musik, hvor de forlyste sig med at drikke til Nødtørft, og


99
dandse. Disse fire giøre det af imellem sig selv, hos hvilken
af dem at saadan Lystighed skal holdes; eller ogsaa der bliver
kastet Lod derom. Der bliver gjort fire Seddeler; Den som
nu i Hatten kand gribe den Seddel, paa hvilken der staaer
Musiqve, i hans Huus bliver der dandset til Klokken 12. om
Natten. J den Stue, hvor der bliver dandset, hænger en
Klokke, paa denne Klokke slaaer han, som spiller Bas=Fio¬
len, naar Menneten er ude, paa det at den ene skal ikke dand¬
se længer end den anden. De betale meget saa rede Penge
for denne Søndags Mufik; Men den Mand, hos hvilken den¬
ne Lystighed holdes, maae om Morgenen derefter sende Stads¬
Musikanten 40 Kander Øll i en Bimpel hiem i hans Huus, paa det
at han samme Uge har ikke behov at udgive nogen Skilling til Øll,
for sig selv eller hans Folk. J Kirken for drager de ingen an¬
den Musiqve, end Orgel=Verket. Aarsagen dertil maatte
vel være denne, efterdi at Andagten bliver forhindret forme¬
delst slet Mufik. Præsterne prædiker aldrig længer, end paa
det længste tre Qvarteer, men dog tale de i den Tiid saaledes,
at man kan forstaae deres Prædiken. De philosophere saale¬
des, at enhver bliver erindret om, hvorledes han kand blive
en god Borgere og Jndvaanere i det evige Liv. Klokkeren
fortalte mig, at de for nogle Aar siden havde havt en Præst,
som havde sagt at, at Gierrighed hørte Dievelen til; Men
Præsten selv var den allergierrigste Mand; og desuden havde
han den Feyl, at han igientog hver Mening, jat ofte ihvett
Ord to eller tre Gange, og altsaa i tre Qvarteer kunde giøre
tre Prædikener. Denne Mand havde de afsat og bragt i Ma¬
gazinet, hvor han vel fik sit Ophold, men der holdtes dog
nøye Vagt over ham. J smaae Ting giøre disse Borgere
Udskryelser, som derudi, at de holde 8 Skolemestere. Sex
eller paa det høyeste syv Borgere holde een. De sige: Vi
Borgere her i Staden har mange Aar to hundrede Børn,
hvor er det mueligt, at en Skolemester kand grundigt lære


100
saa mange at skrive, læse og regne. Jo fleere Børn der er i
en Skole, jo meer Ondskab og Skalke-Stykker finder man,
og jo mindre lære de; omendskiønt Skolemesterne i andre Ste¬
der, daglig tragte efter, at faae fleere og fleere Børn til sig.
Disse Borgeres Børn kunde meer i deres 10de Aar, end an¬
dres i deres femtende. Deres Døttre blive ikke efter en liden
Stok=Fiol med visse Trin førte omkring i Stuen, og dog al¬
ligevel gaae de ranke, og blive ogsaa gifte; ja de dandse end¬
ogsaa paa deres Bryllups=Dage, og ingen af dem beklager sig,
at hun ikke dandser net nok. Døttrene lære heller ikke at
spille paa Claveer, efterdi de i deres ugifte Aar har for liden
Tiid til at lære og legge Vind paa saadan unødvendig Viden¬
skab, og siden efter maae de, som fornuftige Koner forestaae
deres Huusholdning, og som gode Mødre sørge for deres Børn.
Disse Døttre har mange Friere fra andre Stæder; Men det
skeer ikkun sielden, at en Fremmet er saa lykkelig, at han faaer
ren af dem. De undersøge meget nøye hans Forstand, Fa¬
milie, Optugtelse og Videnskaber. Saadan en Fremmet kan
altsaa før i sin Føde=Bye faae en riig eller lærd Mands Dat¬
ter til Kone, end han kand faae Skoemagerens Datter her i
Staden.
Om Mandag Eftermiddag gaae de ugifte Mands=Perso¬
ner paa Skyde=Banen, og exercere sig med Gevæhr. Ved
denne Øvelse er Stads=Fogden deres Lære-Mester. Det er
visselig en meget duelig Mand, som giør dette unge Mand¬
skab meget vel færdige til denne Fæderne=Landets Tieneste.
Men hvo som modtvillig forsømmer disse Jnformations Timer,
han maae til Straf staae Skildvagt i 48 Timer paa Magazi¬
net. De ugifte Fruentimmer samles om Mandag Eftermid¬
dag Klokken 4, hos den ældste Borgere, hvor Klokkeren til
Klokken 8. om Aftenen maa læse gode Bøger, gode Historier,
ja vel ogsaa gode Romaner for dem. I denne Uge forelæser


101
han de m den bekiendte Bog Pamela; og naar han er klar med
den, saa skal han læse den nye Bog Charlotte von Weisen¬
søe for dem. Hvo som af Efterladenhed forsømmer disse Ti¬
mer, maae give et Pund Garn til Straf, af hvilket, naar
Aaret er forbie, og Garnet er samlet, der bliver vævet Lær¬
ret, og uddeelet imellem de tolv fattige Folk, som ved u-om¬
giengelige Tilfælde ere blevne arme. Det er ikkun tilladt, at
de unge Mands=Personer maae reyse udenlands, som enten
tiene til Skibs, eller staae i Fyrstens Tieneste til Landets Be¬
skyttelse; og det er ikke andre end Lægen tilladt, at lade sine
Børn reyse til Frankerig. Hver Borger er forpligtet til at
lære eller lade sine Sønner lære et Haandverk. Børnene har
Vallet, og Forældrene give nøye Agt paa Børnene, om de
ogsaa ere duelige til at lære et eller andet Haandverk, en eller
anden Kunst. Skræderen lader aldrig sin Søn studere, der¬
som han kan blive en god Snedker; og Præsterne og Øvrig¬
heds Personerne lade deres Børn lære Haandverker, naar de
mærke, at de ikke har Gaver til at lære saa meget, at de med
Berømmelse kan komme til at forestaae vigtige Embeder. Man
finder ikke en eneste Petit=Maitre i heele Staden. Disse
Jndvaanere veed og ikke engang, hvad dette er for en Skab¬
ning, de ere herudi saa u-erfarne, at de kalde saadan et Men¬
neske Hans Wurst, som lader til, at have mindste Ansats
til saadant Væsen. Saadan en maae et halvt Aar, nemlig
fra Michels=Dag til den 30 April giøre Vægter-Tieneste om
Natten, og øve sig i at synge. Forbedrer han sig ikke, eller
faaer sin Forstand igien, saa bliver han bragt til Magazinet,
og sat i Forvaring. Jngen ung Mands=Person har Friehed,
til at holde Ride=Hest; den som giør sligt, uden at lade sine
Forældre, Formyndere eller Herrer vide det, bliver uden vi¬
dere Omstændigheder bragt til Magazinet, hvor han maa staae
Skildvagt. Det er alle unge Folk strængelig forbudet at spille
om Penge, og de Gamle skammme sig ved, at have Kort og


102
Tærninger i deres Huuse. Det er lige saa stor en Skam, at
have saadant Tøy i Huuset, som det er Skam l andre Steder,
at skiule en aabenbare Tyv. Men det er dem tilladt, at lege
med Boldt og Kegler, for at skaffe Legemet en nyttig Beræ¬
gelse. Endogsaa de Gamle indlade sig med de Unge af denne
Aarsag i saadanne Lyst=Spil. Der maa ingen understaae sig,
at lade trykke et Bryllups= eller Liig=Vers, siden de ere lige¬
saa afsagde Fiender af Løgn, som af Dievelen selv; jeg vilde
ikke heller raade nogen, at han udførte sine forliebte Tanker
i Vers, siden Pigerne i denne Stad vel maae læse sindrige,
men dog meget rimelige Breve. De sige paa Timen: Den
Karl er en Hans Wurst, ind i Magazinet med ham! De
troer aldrig saadan en meere, og meget mindre ville de gifte
sig med ham. Sender han dem det andet Brev, saa skikker
de ham det ubrækket tilbage. Det er enhver tilladt, at aa¬
benbare sin oprigtige Kierlighed til en Datter, endogsaa i For¬
ældrenes Paahør og Nærværelse, og Døttrenes Samtykke til
at elske saadan en dyde fuld Mands=Person, mærke Mødrene
paa Timen, saa snart Brystet bevæger sig ved Blodets Hid¬
sighed, og derover sætte de ikke gierne deres Ja-Ord længe op,
naar Frieren kan ernære dem. De har ogsaa Forlov til at gif¬
te sig, som enten i Magazinet, eller ved Vægter=Embedet har
faaet deres Forstand igien; men de maa først efter denne Poe¬
nitentze opføre sig meget sædelige i 3 Aar, førend de tør for¬
lange nogen Borgeres Datter til Ægte. De unge Mands¬
Personer har en stor Fordeel i denne Stad, siden de ogsaa i
deres 20de Aar maa gifte sig. For Exempel, en Skrædder,
Skomager, Bager, Brygger, Brændeviins=Mand, Tøm¬
mer Haadler, Garver, Møller &c. &c. kunde alle lære deres Vi¬
denskaber i tre Fierding Aa, efterdi det er Professioner,
hvortil der behøves liden Eftertanke; desuden, sagde Klokke¬
ren: saa kan min Moder ogsaa baade bage, stege og brygge.
Endeel andre Haandverker udkræyer meere Eftertanke, f. E.


103
Snedkere, Lin=Vævere, Jnstrumentmagere, Skier=Slibere,
Grov=Smedde, i sær dem som lære at curere Heste &c. &c.
Høyere Videnskaber udfordre vel en Tiid af 10 Aar, for Ex.
Navigationen, Musikken, Mahler=Kunsten, Stiernekiger¬
Kunsten &c. Disse og fleere andre saadanne Videnskaber, ud¬
fordrede vel fleere Lære=Aar; men da disse Borgere holde deres
Børn dertil i Tide og med Overlæg, saa har de allerede i de¬
res tyvende Aar lært det, som andre først haabe at lære i de¬
res 40de Aar, følgelig kan de gifte sig i deres sundeste Aar, og ind¬
til deres 60 Aar, ja vel ogsaa længer hielpe til at optrække deres
Børne=Børn. Det slaaer ogsaa meget sielden feyl, at disse
Borger=Sønner jo saa fuldkommen lære deres bestemte Viden¬
skab eller Haandverk, at man ikke skal kunde holde dem for
Fuskere, siden alle nye Moder blive ophængte paa den store
Sahl i Magazinet til Vidunder. Men man maa ikke tænke,
at de ere Foragtere af Mageligheder, at de ikke ville gaae med
lange Støvle, eller en Biørne=Muffe, som varmer Maven,
tillige med dens Naboer Hænderne, eller med de efter Moden
med Flos foerede Vester, og varme Perykker. Ney, tperti¬
mod! de ere meget meere Opfinderne af saadanne Ting megen
Tak skyldige. Fruentimmerne roese ligeledes Opfinderne af
Moden paa deres Hoved=Tøy. Om Sommeren, naar det er
meget varmt, gaae de lige saa vel som andre Stæder med Haa¬
ret flettet, eller i Lokker, men om Vinteren efteraber de de
Sachsiske Fruentimmer derudi, at de bære en netdannet med
Zabel foeret Brocades eller Fløyels Hue, i hvilken der hænger
Guld=Qvaster paa den venstre Side. Fruentimmerne gaaer
baade med hvide, røde, grønne, blaae og sorte Strømper,
med syede eller virkede Svikler udi af brogede eller andre Far¬
ver. Deres Fødder og Beene har Proportion; og de binder
ikke deres Strømpe-Baand, som i andre Stæder af Efterla¬
denhed, alt for langt ned paa Leggene; De holde for, at Bee¬
nene ved saadan Binden voxe fra deres Orden, og foraarsa¬


104
ger dem en slet Gang. Disse Fruentimmer efterabe vel de
Tyrkiske, Persianske, Russiske og Jødiske derudi, at de flit¬
tig bade sig; men denne Flittighed er hverken Mændene eller
Konerne hinderlig, omendskiønt at den i andre Steder af Skiø¬
desløshed og Dovenskab bliver forsømt. Saadant Bad be¬
staaer i lunket varmt Vand, hvorudi bliver slaaet omtrent en
Kande heedt Vand, som er kaagt med vellugtende og sunde
Urter udi.
Fremmede Tøyer, fremmede Silke= og Uldene=Vahre,
blive bragte til Magazinet, som contrabande Vahre, hvor¬
med de Narre, som sidde sammesteds, blive klædte. Deri¬
mod spinder alle Koner og Døttre Uld, Hør og Silke. De
kand lige saa godt spinde Bomuld, som Mohrinderne; og
hvorfor skulde ikke en Blank kunde forrette det lige saa godt,
som en Sort, Farven i Huden giør aldeles ingen Forskiel i
denne Sag. Væveren væver og giør det til Cattun. Døt¬
trene bleege det. Derpaa sendes det til Trykkeren, som tryk¬
ker det, og kalder det siden Zirtz. Det overgaaer den Ostin¬
diske. Den raa Bomuld bliver dem bragt over Vandet, lige¬
til deres Dør. Fruentimmerne strikke ogsaa baade deres eg¬
ne og Mands=Personernes Strømper, Nat=Huer, Vanter,
Kaarde=Gehæng og Penge=Punge, saa vel af Silke, som af
Bomuld, eller og af begge Deele tillige. Enhver forærer sin
Brudgom 12 Par Strømper, 3 Nat=Huer, 6 Par Vanter,
1 Kaarde=Gehæng og 4 Penge=Punge. Derimod forærer
Brudgommen, enten han er riig eller fattig, til sin Brud,
5 Pund Silke, 50 Pund Bomuld, 100 Pund almindelig
Uld, og 500 Pund Hør. Dette bliver egentliv forarbeydet
til Klæder til deres tilkommende Livs=Arvinger. Fruentim¬
merne bringe ogsaa til deres Mænd, foruden andre nødven¬
dige Hiemgifter, i det ringeste 200 Alen Draget, som Brud¬
gommen lader farve; men det maae ikke farves grøndt eller
rødt; thi disse Farver taales ikke iblant dem, siden de Uden¬
landske sælge dem meget dyre, og man kan undvære sammme.
Man anseer den for en Papegoy, eller for en Skov=Skade,
som bærer saadan Farve, omendskiønt den ikke var forbuden.
P. S. Spionen har allerede Efterretning, at Actricen (et nyt
Uge=Blad) ikke lader sig see meere end 9 gange paa Skueplad¬
sen, i det hendes Medicus raader hende derfra. Det var Skade!
ævig Skade, om et Uge-Blad, hvor det andet Ark følger paa det
første. Jeg veed ikke, om Mademoiselle eller Madame Actrice
har læst dette i Horatis: -- Sates est eqvidem mihi plaue


Spionen.
No. XIV.
Hr. Klokker, siig mig engang! bær Fruentimmerne ogsaa
Fiskebeens=Skiørter i Eders Føde=Bye?
Ney, min Herre! Der hænger nok saadan en Maschine
paa Magazinet, men der er ikke en eneste saadan latterlig Fi¬
gur at see i Staden. Man har berettet mig, at i en Deel
Lande boer Klokker= og Graver=Koner endogsaa i saadanne Tel¬
ter om Dagen.
Det er gandske sandt Hr. Klokker, men denne Fornøyelse
kan vi gierne unde Fruentimmeret, naar de kun ikke falde os
besværlige dermed i snevre Værelser. Paa denne Tid kommer
de store Skiørter temmelig af Moden. Fruentimmeret gaaer
allerede uden saadanne Skiørter paa Gaden, og naar de spad¬
sere i Hauger; men tilforn kunde de ikke engang gaae i deres
eget Kiøkken, uden de havde saadanne Skiørter paa. Nu
seer man dem ydermeere paa Comoedien og i store Tracteere¬
Huuse paa Landet, uden Fiskebeens=Skiørter, og man formo¬
der at de herefter ville bære dem gandske runde, spidse, eller
ogsaa slet ingen, naar de ere i Selskabe. Der ere endnu nogle,
der bære saadanne Skiørter, der har samme Figur neden til,
som en Schluppe, og dem gaaer de ikkun med visse Høytider
om Aaret. De seer net op ud, som en Grønlandsk Baad.
Der er allene den Forskiel, at Grønlænderne roer i deres paa
Søen; men vore Fruentimmer gaaer i deres paa Landet.
Hr. Klokker! kan Eders Fruentimmer got kaage?
Ret ypperlig. Hver Kone er fra Barns=Been af holdt
dertil. De forlader sig ikke paa deres Døttre eller Piger, naar
de vil give deres Mand et got MiddagsMaaltid. Vi har
Kiød, Fisk, Mark= og Hauge=Urter i Overflødighed, men dog
aldrig meere end høyt to Rætter. Manden, Konen og de Gamle
spise ved et Bord; de har somme Tider en Kraft=Suppe, og


106
bruge mange Urter paa deres Mad. Krebs, Æg, Asparges,
Schampignons, Østers og deslige faaer de unge Folk aldrig
Lov at spise; men derimod faaer de megen Meel=Mad, Oxe¬
Kiød=Suppe og god Fisk. De ugifte Fruentimmer spiise ikke
meget Salt. De blive, ligesom Ægypterne fra Ungdommen
af, opvante til, ikkun lidet at salte deres Mad, for ikke at
bringe Blodet i alt for hidsig Bevægelse. Hænder det sig, som
er meget rart hos os, at et ugift Fruentimmer bliver i Lyste,
og vovede sig med en ung Mands=Person, saa maa begge disse
to Forliebte ægte hinanden, paa det ikke en anden skal blive
bedraget med denne Brud. Mands=Personen maa giøre Vagt
paa Magazinet i 14 Dage, fordi han har hemmelig overtalt
en Jomfrue. Men dersom han har forlangt hende af Foræl¬
drene, og de har ikke vildet tilstæde dette Ægteskab, saa lider
hanlingen Straf. Den som hemmelig har forlovet sig, maa
staae 14 Dage Skildvagt paa Magazinet. Han faaer en Blom¬
ster=Krands paa Hovedet, for at skilles fra andre Misgier.
nings=Mænd. Den Overtroe, i Henseende til u-ægte Børn,
falder aldeles bort hos os; men den Sætning at et Land og en
Stad maa være Folkeerig, den bliver fornuftig antagen. En¬
ke=Mænd og Enker kan gifte sig igien; men Enker, som ere 50
Aar gamle, er det forbudet. Er en Enkefattig, eller kan ikke
ernære sig med sine Børn, saa kan hun tiene som Huusholder¬
ske hos en Enkemand. Skibsfolk og Søefarende ere meest u¬
gifte. Giftermaal er dem først tilladt, naar de har forhver¬
vet sig noget, eller naar de vil ægte een, som har overlevet de
farligste Aar. Mandskabet, som staaer i Fyrstens Krigstiene¬
ste, maa have Tilladelse af Fyrsten selv, førend de maa gifte
sig. Vore Borgere, som enten ingen Børn har, eller ikkun
eet, betale ugentlig en vis Penge, som siden bliver deelt imel¬
lem dem, der har over 4 Børn. Over disse Afgifter ere vel
nogle gange opkomne Stridigheder; men vor Foget, som er en
taalmodig og fornuftig Mand, har altid meget klogelig bilagt


107
samme igien. Det er ogsaa billigt! Maa ikke Borgerne i an¬
dre Stæder ligeledes ernære andres Børn? og ere endda glade
oven i Kiøbet, naar Børnene arte sig vel. De som forøde de¬
res Hiemgivt eller Arvegods, blive aldeeles forviiste fra Sta¬
den, og taales ikke engang i Magazinet.
Fruentimmerne, i sær de Gifte, besøge ikkun hinanden
om Søndagen; de holde det for en Skam, at gaae ud andre
Dage. Man skulde sige: De Efterladne, de Dovne, de Slad¬
deragtige forsømme deres Huusholdning, og forføre endogsaa
andre til samme Forsømmelse. Saadan en kommer derved i et
slemt Rygte, og bliver ikke gift igien, naar Manden døer, med
mindre at hun fløtter uden for Staden, og gifter sig med en
af Fyrstens Soldater, eller tager en Nar af Magazinet, som
da strax bliver udladt af Fængselet, og Staden har derved den
Fordeel, at den bliver skildt ved et Par unyttige Mennesker.
Men de Koner, som have været frugtsommelige i 6 Maaneder,
ere undtagne fra denne Lov. Disse kan besøge en anden frugt¬
sommelig Kone. De tør endogsaa, uden at komme i Ord der¬
for, besøge min Kone. (Min Herre! de veed maaskee ikke
at min Kone er Eedsvoren Jordemoder.) Jeg vil ikke
rose min Kone; men jeg forsikrer dem, at hun, uden at svær¬
ge derpaa, er god og flink. Hun har (Klokkeren slog Øynene
op til Himmelen; han vendte dem strax derpaa andægtig til
Jorden, lige saaledes som andre Klokkere, der har forpagtet
Andagten, og vise Uskyldigheden selv for heele Menigheden
med Hovedet i deres hvide Parykker, ved det eneste Ord Ja;
han tællede paa Fingrene af den venstre Haand.) Min Kone
har pro primo Theorie, pro secundo Praxin, og pro tertio en
Samvittighed, der alle Dage er lige saa god, som de Jsrae¬
litiske Jordemødres var. Denne min Kone har et meget got
Levebrød. Foruden disse Jndkomster maatte jeg indskrænke min
Huusholdning meget knappere, omendskiønt jeg har meget at
bestille, og en heel Hob Forretninger. Vel sandt, at det er saa¬


108
danne Forretninger, som en gammel Kierling i Mandsklæder
gierne kunde forrette, men dog giør dette Arbeyd mig Forhin¬
dringer i min Søvn; jeg har ikke heller altid Appetit til at spise,
og jeg maa hver Dag klæde mig paa. Snart kommer en, som
lader sig tegne til Skrifte, snart en, som vil have Jord ud¬
viist paa Kirkegaarden; snart een, hvis Kone skal gaae i Kir¬
ken; snart en, som vil have et Barn døbt. Maa jeg ikke ind¬
føre Barnets Navn, Fader, Faddere, Aarstal og Datum i
Kirkebogen? Snart kommer en, som vil have Trolovelse eller
Bryllup; snart en, som vil lade legge en Liigsteen. Maa jeg
ikke til Bryllupper og Barnedaab drage Omsorg for at pynte
Stolene med Blomster og overstrøe Gulvet i Kirken? Maa jeg
ikke om Søndagen begynde Sangen i Kirken, og skraale den
heele Dag? Maa jeg ikke være den første og sidste i Kirken? Vi
har en ret Skurk til Organist; han skulde med Orgel=Verket
understøtte mig i Sangen, men han forstaaer ikke sit Haand¬
verk; jeg ønsker mangen gang, at han med samt sit Orgel sad
paa Bloksbierg, og spillede for Hexerne, end at han skulle for¬
styrre mig og Meenigheden i vor Andagt, og føre os fra Tonen.
Denne Karl havde havt større Ære af, at han havde bleven
ved hans Profession; thi han kunde pudre en god Peruqve.
Jeg kan aldrig vide, hvad vor forrige Foget tænkte, da han tog
ham an til at være Organist; der vare dog endeel duelige Mu¬
siei, som søgte om denne Tienneste; Men jeg kan slutte mig
til at Msr. Foget har selv været en dum Dievel i Musiken.
Min Hr. Klokker! prædiker Eders Præst got?
Det veed jeg ikke. Endeel af Borgerne sige saa, og en
Deel igien sige andet; jeg forstaaer mig ikke derpaa. Jeg kan
ikkun dømme saa meget derom; han prædiker ligesom hans Fa¬
der; den Forskiel er der allene, at den Gamle havde en bedre
Stemme, og Meenigheden havde derover større Fortroelighed
til ham. Jeg havde nær glemt det, at mit Embede ogsaa er,
at ringe, stille Uhrverket, og lade grave Graverne, men der,


109
til holder jeg en af vore Vægtere, en behiertet Mand, som er
vant til, at see endog de arrigste Natte=Spøgelser under Øy¬
nene. Han er saa behiertet, (jeg vilde aldrig sige det, dersom
jeg ikke selv havde seet det) at han endogsaa imellem 12 og 1
dm Natten tør baade drikke og sove midt paa Kirke=Gaarden.
Himlen bevare os! jeg torde aldrig vove det; thi man kan nu
omstunder ved Dags Lys ikke engang troe nogen Siæl. Jeg
har vel endnu aldrig seet nogen Spøgelse; men siden det staaer
i vore Bøger, saa troer jeg det. Nota bene, min Herre!
jeg kan vise dem det paa Prent! --- J leer! maaskee J troer
ikke Spøgelser?
Ney, min Herre! ikke ret mange.
Ey! ey! ey! ey! ey| ey! saadan en hiertens artig Mand,
som J er, troer ikke Spøgelser? o hvilken forskrekkelig Vild¬
farelse! Betænker J ogsaa Eders Salighed! o at jeg uværdi¬
ge Skabning kunde giøre noget til Eders Omvendelse! og, at
J af min Kones egen Mund fik at høre de sandfærdigste Histo¬
rier om Varulve, saa skulde J faae en Smag paa Spøgelser,
og Nattegelster. Det er beklageligt, at vi siden 1748. har
faaet den Forordning, at vi maa ikke fortælle fleere Historier
om Spøgelser, saa fremt vi ikke vil transporteres til Maga¬
zinet, for at giøre Vagt i nogle Uger. Jeg græd ikke engang
saa meget for mine Forældre, da de døde, som jeg græd den
Dag, da denne Forordning blev gjort bekiendt. Jeg og min
Kone holdt det for et vist Tegn, at Verdens Undergang var u¬
feylbarlig nu snart for Haanden, og alligevel har den dog al¬
lerede efter den Tid staaet i 10 Aar.
Min Hr. Klokker! Har J mange Hunde i Eders Stad?
Vi har 154 Hunde, og følgelig ere der ogsaa 154 Bor¬
gere i Staden. Hver Borgere har ikkun Lov til at holde een
Hund, for at anmelde de Fremmede, ligesom de Fornemme i
andre Stæder holde Portnere. Der er ikke anden Forskiel i¬
mellem vore Hunde og deres Portnere end denne, at vore Hun¬
de giøre ingen Persons Anseelse, men anmælde saavel Fattige
som Rige. Hver af vore Hunde maa ikke være meere end tre
Qvarteer lang, (Hamborger Maal). Men Fogdens Kone har
en Pologneser, og Præstekonerne har hver en Mops. De sid¬
ste tre maa betale aarlig for hver Hund 2 Rdlr. og for disse 6
Rdlr. bliver der kiøbt Caffee og Thee til den galne Jomfrue i
Magazinet, som tilforn underholdt 4 til 5 Hunde; thi man er
bange, at dersom hun fik ikke saadant at drikke, saa skar hun


110
Halsen udfore paa sig selv. Den forrige Foget havde vel i Sin¬
de, at afskaffe denne Hundelov, men det lykkedes ikke for ham,
omendskiønt han var en Mand, der førte sig saa kiek op i alle
hans Forretninger, som en Hane, der har ædt Hvideløg, som
er udblødt i Brændeviin. Han blev tilsidst afsat, formedelst
hans strænge Regiering og hans selvgjorte egennyttige Forord¬
ninger, og bragt i Magazinet. Fogden har 9 af Stadens
Borgere til Medhielpere, som hielpe ham at føre Regnskaber¬
ne, og afsige Domme. Disse 9 Borgere agtes meget høyt af
os, ikke saa meget for deres pudrede Parykkers, som deres op¬
lyste Forstands skyld. De har gandske lidet om Aaret for de¬
res Møye, og giøre sig en Ære af, at lade enhver vederfares
Ret. Jngen Borgere tør understaae sig at søge om denne Tie¬
neste at blive en af de 9 Mænd, eller at faae Characteer der¬
af, saafremt han ikke vil formedelst sin indbildte Naragtighed
føres til Magazinet, og lære Væver=Professionen, og siden
væve Rask i 2 Aar. For nærværende Tid sidder to saadanne
Herrer der, en Gammel og en Ung. Den Yngste væver ikke,
men passer Canariefugle op, siden han paa den ene Haand var
lam paa tre Fingre.
Hr. Klokker! Har J da Fuglehekke paa Magazinet?
Ja, vi lade nogle Canariesugle opføde sammesteds. En
Borger kan kiøbe Stykket for 2 Mk. Fogden har giort den¬
ne gode Anstalt, siden Fuglekræmerne fra Tyrolen aarlig slæbe¬
de nogle tusinde Daler ud fra Staden for saadanne Creature,
og disse Fugle levede ikkun en kort Tid. Hver Borger maae
ikkun have 2 Stykker. Fogdens, Præsternes og de 9 Mænds
Koner faaer hver tre toppede Fugle til Foræring hvert tredie
Aar. De Tyroliske Fuglefængere ere altsaa forbudne at handle
i Staden. Der vare vel endeel Canariefugle=Elskere, som
knurrede imod dette Forbud; men Fogden sagde: Børn! J
veed jo vel, at snart alle fremmede Vahre ere forbudne at ind¬
føres her, som dog i Henseende til Accisens Afgift formeerede
Stadens Jndkomster, og vi tør dog ikke kiøbe noget deraf;
hvorfor skulde det da være tilladt, at udgive sine Penge for
gandske unyttige Sangere? Lader os beholde Pengene i Sta¬
den. Vi kan jo selv lade opføde os nogle, og enhver skal bli¬
ve forsynet dermed fra vort Magazin. Dermed var Stridig¬
heden endt, og nu ere Borgerne vel tilfreds, i sær da de kan
faae saadanne Fugle for meget got Kiøb.


111
Min kiære Hr. Klokker! antager J ogsaa Fremmede til
Borgere?
Jkke gierne, uden at nogen fremviser Berømmelse og go¬
de Vidnesbyrd, fra fromme Borgere. Dog havde for nogle
Aar siden en indsneget sig, som lovede at giøre Staden store Tie¬
nester; men da han havde sat sig fast, foraarsagede han ikkun
Jndvaanerne Skade og Fortred. Det gik med ham ligesom
Poeten fortæller i Fabelen;
Skaden.
To Skader, Han og Hun, udsøgte Plads til Rede;
Men saasom hvert et Træe ey gierne vil tilstæde,
At huuse Skaderne. Saa Kirsebærets Træ
Det maatte holde her, og unde dennem Læ.
De bade: Lad os dog i dig vor Reede sætte!
Ney, sagde Træet først, jeg tiener ey i dette.
De bade nok en gang: Ach kiære! hør vor Bøn!
For saadan Kierlighed vi byder Tak til Løn.
At passe paa din Frugt, vi ydermeere love,
Saa ingen mindste Bær at stiæle bort skal vove.
Min Kone græder; see! hun fælder Taar i Taar.
Bønhør os denne gang, og tag os an i Aar!
Ja, Træet svarede: Jeg vil det da tillade;
Men holder troelig Ord, afværger Vold og Skade!
Bortjager Røverne! gaaer, bygger, hekker heri
Er J ey dydige, vort Venskab ude er.
Derpaa de lagde Æg, og just i trende Uger,
Af samme lykkelig en Yngel sig udruger,
Som ud af Skallen krøb. Hvert Bær nu modent var;
Hver Green den bugnede af Mængden, som den bar.
Her var et Fraadserie den heele Dag igiennem.
De beste Kirsebær slug Skaderne i dennem.
De Unge lige saa. De Gamle fløye ud,
Og bøde andre fleer til dette Giestebud.
En flygtig Spurre=Hær, som levede af Bytte,
Om Træet| sværmede, og førte sig til Nytte,


112
Alt hvad der var at faae, i fjorten Dages Tiid.
Dem taalte Skaderne. Hver giorde nu sin Fliid
For saadant Røverie af Skader og af Spurre,
Det arme Træ tilsidst begyndte høyt at knurre.
Er dette ald den Tak jeg for min Møye faaer?
O see, hvor Løfter dog i blotte Ord bestaaer.
Skadinden raabte: hør! nu maae du os fordrage,
Vi fra vort Huus saa snart ey ville Afskeed tage.
Og det desuden dig jo lige meget er,
Hvo der fortære vil de skiønne Kirsebær.
For Resten mine Smaae antager dem med Glæde.
Du bærer jo din Frugt, for andre den skal æde.
Tænk, Sommeren er lang. Her har vi Huus og Hiem.
Nu at forjage os; den Gierning var for slem.
Du rakte os jo selv til Tieneste to Greene,
Hvorpaa vi byggede. Vi derfor skulde meene,
Vi har Forlov at boe. Hvi tog du os hertil?
Tænk, Skaderne for dig ey Narre være vil.
O, raabte Træet høyt: Er det sit Ord at holde?
J Løfter bryde tør, fordømte falske Knolde!
Jeg Eder hialp af Nød; men Skam til Takke faaer,
Fordi J Friehed fik, at boe hos mig i Aar.
En Utaknemmelig er blant de Laste-fulde
Den Allergroveste, som nogen nævne kan.
Dens Navn blant Mennesker med Ret ey nævnes skulde,
Som ey vil takke den, hans Nød sig tager an.
P. S. Spionen var forrige Uge syg, og overlod en anden Cor¬
recturen af det sidste Blad. Denne var saa høflig, og
saae igiennem Fingrene med disse 3 Trykfeyl i den sidste
Linie; Man beder altsaa hermed, at de vil behage at læse:
Horat. -- Satis est eqvitem mihi plaudere.


Spionen.
No. XV.
J¬
eg kan jo ikke forbyde at slibe Forstørelses Glas; thi mult
Ansigt seer alt for magert ud dertil. Jeg er ogsaa for¬
skrækkelig mager. Endeel vil endogsaa dømme mig fra For¬
nuften derover, men alligevel seer jeg igiennem mit Perspee¬
tiv: at den kiære Soel skinner lige saa vel paa et tørt, som
fedt Land, og at der voxer lige saa vel sunde Urter paa Klipper¬
ne, som kunde tiene til at vedligeholde Menneskenes Sundhed.
Det er høyst ubilligt, at man kaster Foragt paa de magre An¬
sigter; med Hovedets indvortes tomme Væsen maa Verden spø¬
ge ligesom den vil. At jeg og mit Ansigt ere et Par magre
Naboer, det kommer maaskee deraf, at vi ere opvoxne paa smaa
feede Mist=Beeder med Vindver over. Men jeg kan dog ikke
sige det til visse.
J disse Tanker gik jeg forgangen Onsdag ud af Byen,
efter at jeg havde taget Afskeed fra Klokkeren, igiennem en
Skov. J veed, at Veyen til Wurmstad løber igiennem Sko¬
ven over Bierget. Da jeg satte mig ned oven paa Bierget,
for at hvile mig, saa kunde jeg igiennem mit Perspectiv liv¬
agtig see de omliggende Stæder, Byer, Marker, ja end yder¬
meere de mindste Fugle. Det var meget forskrekkeligt at see
paa, hvorledes endeel store Fugle bede omkring sig i Luften paa
en grusom Maade, og jagede hinanden fra en Klippe til en an¬
den, og fra et Træe til et andet; de bede saaledes paa hveran¬
dre, at Fierene fløye mig ned omkring Ørene. De giorde de
andre smaa uskyldige Fugle bange, af hvis Skrig jeg mærkede,
at de tænkte, at deres Undergang var nu for Haanden. Disse
bedrøvede Omstændigheder betragtede jeg over en Time. Til¬
sidst bleve de store Fugle trætte; hver satte sig paa sit Træ, og
betragtede sig selv og sin Rede. Reden var forstyrret og øde¬
lagt; og Fierene vare ruskede af dem. Hvad for en Fordeel


114
tænkte jeg, har nu vel disse Skabninger af deres Krig? Kun¬
de man bare slibe et Glas, hvor igiennem man kunde see til¬
kommende Ting, saa bleve alle Diamanter ikke agtede høyere
imod saadant et Glas, end en liden Pommersk Ost imod en
stor Diamant. Men jeg beder ikke at bruge Hungeren til Fo¬
revending; thi ellers vilde denne min Lignelse, over hvilken
jeg dog i 8 Dage har svedet med megen Overlæggelse, gandske
sikkert ikke holde Stik. Jeg sværger Eder til, at jeg vilde hel¬
ler skrive 60 Recepter, end giøre en saadan Lignelse.
Da jeg saae mig videre omkring, saa saae jeg igiennem
mit Perspectiv paa høyre Haand uden for Skoven, at der laae
en Papier=Mølle, hvor man just gjorde det Papier, som man
brugte til Memorialer, hvilket Papier var af et meget godt
Slags, men det var derhos saa tykt og fast, som Pergament.
Jeg giettede paa Timen, hvorfor dette Papier skulde være saa
tykt og stivt, siden der skulde skrives tydelige og merkværdige
Sager derpaa med store Bogstave, og fordi at Herrerne eller
Tienerne ikke skulde bruge det til noget andet. Paa saadant
Papier bliver ogsaa de ubetalte Regninger skrevne; Paa det
samme efter Creditors Død kunde være i læselig Stand, og u¬
beskadigede giemmes til Børne=Børns Børn. Hver Lærd og
Haandverks=Mand, faaer sit Beviis, naar han har udlært,
paa saadant Papier, enten han saa har lært lidet eller meget.
Mangen Herre udstæder Beviis paa dette Papier til Tieneren,
at han har tient brav, troe og æelig; dersom Herren ikke gior
de dette, saa skulde han ikke saa let faae nogen Tienere igien.
Jeg saae ogsaa, at paa Lofterne i Papier=Møllen, hængte me¬
get tyndt Papier, som man uden Tvivl skulde bruge til Avi¬
ser, Uge=Blade, Maaneds=Skriftea, Recepter, Cataloger,
Elskovs=Breve, Bryllups- og Liig=Vers, og til andre saadan¬
ne Sager. At giøre Papier, er en nyttig Opfindelse, og
sammes Brug er af forskiellig Slags. Een eneste kan have
opfunden det, men mange Millioner Mennesker har giort de¬


115
res Lykke eller Ulykke derved. Mange skulde have conserveret
deres Berømmelse efter Døden, og mange skulde have mistet
den, dersom der intet Papier var.
Jeg kunde fra dette Bierg see den Bye, hvorudi Herr
Matthias er Præst. Jeg kiender denne brave Mand. Han
er meget flittig i sine Formaninger til Bønderne; men Bøn¬
derne ere nogle haardnakkede Dievle. Hr. Matthias har
fortalt mig, at han ikke bedre kan forskrække dem end med en
Formørkelse i Solen eller Maanen. Hr. Matthias er en
meget stræng Mand, han vil, at Bønderne skal endnu være
lige faa eenfoldige, som Hyrderne vare i forrige Tider hos Poe¬
terne. Men jeg vilde just giøre det som var tvert imod, og
med ald Alvorlighed søge, at giøre fornuftige Folk af Bønder¬
ne. Saa snart de da vare blevne vittige, saa skulle de skam¬
me sig ved deres Haardnakkenhed, og jeg skulde faae mindre
Arbeyde i mit Kald; med mindre det skulde bestaae derudi, at
jeg maatte udarbeyde mine Taler bedre, som jeg skulle holde
til Meenigheden; men derved vilde jeg vise, at befalingen
ligeledes angik mig, som hedder; J dit Ansigtes Sveed &c.
Er Adam ikke lige saa vel Bøndernes, som andres Stamme¬
Fader? Enhver af hans Efterkommere maa arbeyde, saa næ.
som de, der aarlig kunde ind=cassere saa mange gange 4 til 5.
6, 8, 10, 20, 30 pro Cento til Rente=Penge, at de kunde
leve overmaade magelig deraf. Man fortæller, at Brygger¬
ne i Lybek ere exciperede fra denne Forbandelse, siden de heele
Aaret igiennem ikke bestille andet, end spekke sig selv, kiem¬
me sit Haar ud engang om Dagen, og barbere sig selv to gan¬
ge om Ugen. Hvo vil vel lade Barberere og Haar-Skiærere
faae fat paa sit Viisdoms-fulde Hoved?
Da jeg endnu tænkte paa Dovenskab, saae jeg atter igien¬
nem Perspectivet, og blev vaer nogle velklædte Mands=Per¬
soner og Fruentimmer, som gik Par og Par til Kirken. For¬
an gik en Mand, som som forekom mig, ligesom han var stuk¬


116.
ket igiennem Maven med en Kaarde, som sad endnu fast der¬
udi; ved Siden af ham gik et Fruentimmer, som havde taget
ham under Armen, siden det lod, som han vilde falde hvert
Øyeblik. Jeg havde stor Medlidenhed med denne stukne Mand,
og ønskte at vide, hvem der havde tilføyet ham denne Ulykke.
J det samme saae jeg med Forundring, at det var vor gamle
Skræder, som i Følge med nogle af sine Venner krøb til Kir¬
ken, for sammesteds at lade sig pie til sin Huusholderske, ef¬
terdi det kostede mindre, at lade sig copulere i denne Kirke,
end i de andre. At han havde spændt Kaarden saa høyt op,
giorde, at han saae ud, naar man var noget fra ham, lige¬
som Kaarden var stukket ham igiennem Livet. Brudgommen,
der samme Dag havde høye Hæle under sine Skoe, havde til
ald Fortred tabt den ene Hæl; vilde han nu ikke komme, som
en Haltende i Kirken, saa maatte han gaae paa Tæerne med
den høyre Fod, Han var gandske vaae i Ansigtet, og Ange¬
stens Sveed forraadde allerede en uformuende Ægte=Mand.
Da jeg nu mestendeels havde udhvilet mig en Time paa
dette Bierg, og betragtet alt det, som jeg nu har fortalt, gik
jeg til Wurmstad, og fandt net op den Klokker, til hvilken
eg havde Recommendatious=Brev, og hans Kone ved Mid¬
dags=Maaltidet. Han tog meget høflig imod mig, men hans
Kone blev saa rød om Næsen, som en Kalecutisk Hane. Hun
ærgrede sig over at jeg just skulde komme ved Maaltids Tiid.
Men hvor kunde jeg vide, at Klokkeren i Wurmstad spiiste
først til Middag, om Eftermiddagen imellem 2 og 3. Hans
Kone kunde af Ærgelse ikke faae et Ord frem, men kastede alle
de Krebs, som laae paa hendes Tallerken, tillige med Skal¬
lene af dem, som hun havde spiist, op i Fadet igien til de an¬
dre, og gik ud af Stuen. Jeg bad om Forladelse, fordi jeg
kom paa saadan ubeleylig Tid til dem; men hun svarede mig
ikkun med et Smeld af Døren; hun slog Døren saaledes til,
at det rystede i Vinduerne. Hendes Mand undskyldte hende,


117
saa got som han kunde; men jeg tænkte; dette er en af de gode
Koner, som true, at myrde deres Mand, naar han bringer
en Giest hiem med sig, som skal spiise med. Han bad mig;
at saa fremt jeg havde Appetit til at spiise, saa vilde jeg be¬
hage at sætte mig til Bordet. Foruden Krebsene, stod der
desuden et Fad med støre Asparges. O, hvor gierne havde
jeg spiist nogle Stykker deraf, men, hvo tør vove sligt, hvor
en misundelig Kone med forbittret Ansigt springer op fra Bor¬
det, og løber ud i Kiøkkenet, og prygler Pigerne, fordi hen¬
des Mand nøder en Giest til at spiise. Der reyste sig i sam¬
mo Øyeblik saadant Klammerie imellem Madmoderen og Piger¬
ne i Kiøkkenet, at jeg skammede mig ved at være et Vidne til
disse Skields-Ord. Manden, som saa vidt jeg sluttede, var
vant til saadaut, var meget taalmodig derved. Han satte sig
ned ved Bordet, og spiiste en god Deel Krebs og Asparges med
meget fornuftig Koldsindighed. Men jeg spiiste slet intet, om¬
endskiønt han havde lagt for mig; derimod drak jeg got Glas
Viin. Jeg fortalte ham, at jeg havde et Recommendations¬
Brev til ham. Han bad mig, at jeg vilde læse Brevet op for
ham, efterdi han næsten havde forglemt at læse andre Folkes
Hænder. (Jeg tænkte, den gode Mand kan bedre æde, end
læse) jeg læste Brevet saaledes for ham:
Høystærede Hr. Collega!
3Bevært denne Ven i dit Huus! Beviis ham ald den God¬
hed og Tieneste, som jeg vilde bevise dig, i fald jeg havde
den Ære, at see dig hos mig.
Dette havde denHr Collega ikke fornøden at bede mig
om; mit Huus staaer aabent for enhver ærlig Mand.
Det er en Mand, som reyfer omkring, for at besee Ver¬
den. -
Jeg kan vel tænke, at han ikke er Spionen.
Jeg og min Kone befinde os friske og vel. -


118
Men J nender ikke at æde Eder mætte. De Narre
holde god Diæt, som de kalde det.
og leve fornøyede. --
Latterligt! en eneste Ret, og i det høyeste to. Jeg
har engang været 8te Dage hos dem, men jeg var
færdig at sulte ihiel.
1. Jeg har meget at bestille, det veed du; i sær om Søndagen.
Hvorfor skraaler den dumme Karl saa høyt? Hvor¬
for har han vant Menigheden dertil? Førend jeg fik
Tienesten skraalede jeg ogsaa ligeledes; men saasnart
jeg havde faaet den, saa lod jeg dem skraale, som
havde Lyst til at skraale. Saaledes giøre alle de,
som har Betieninger.
5 Ved Begravelser er der i disse Tider ikkun lidet at fortiene.
Jeg skulde ikkun laane Eder vores Doctor i fire U¬
ger; men jeg kan ikke undvære ham.
Jeg har slaaet efter i Kirke=Bogen, og finder ikke noget Aar
saa magert, i Henseende til Børne=Daab, som dette.
Saa længe J tilbeder Kydskhed, som Eders Gud¬
inde, saa kan det ikke andet være. J Wurmstadt
gaaer det bedre. Der hielper den ene paa den an¬
den. Velsignelse af Børn!
Faa Bryllupper. Vore Borgere ere meget betænksomme i
at indlade sig i Ægteskab. --
Og de bliver dog bedragne. her gifter pi os lige¬
som Muldvarpene, immer blindt vek, og leer ad
Bedrageriet; thi vi ere Mennesker.
Enighed er her iblant os. -
Desto verre! naar man ingen Forandring har, saa
bliver man endogsaa kied af de beste Sager.
Vi vide af intet Bedragerie at sige. --
Saa komme J ogsaa til at leve og doe som Staa¬
dere.


119
Vi beflitte os paa at blive fornuftige.
Og alligevel transportere de aarlig saa mange til
Magazinet.
Den overflødige Pragt bliver meere og meere afskaffet. -- -
For mig maa gierne Eders Koner og Døttre gaae
nøgne. En ung Klokker=Kone, som din er, kun¬
de gaae Meenigheden fore med et got Exempel.
Jeg har en Begiering til dig Hr. Svoger! Vær saa god og
send mig med Posten det Uge=Blad Spionen. Jeg har
hørt, at du holder det.
Det lader jeg vel blive. Du kan lige saa vel kiøbe
det, som jeg. Bøger, Heste, Lomme Uhr og Ko¬
uer, laaner man ikke gierne ud. Den næsviise
Karl, som skriver Spionen, gad jeg kiende af Per¬
son. Man har fortalt mig, at han opholder sig
i Wanøbek.
Jeg vilde ikke raade ham, at han
kom her til Wurmstadt.
(Herover blev jeg ikke ret vel til Mode. - -  I det sam¬
me kom Klokkerens Kone ind i Stuen, og sagde til Man¬
den:
Er du mæt? Saa! Margrethe, kom og tag Maden bort!
kommer du?
Hierte Kone! sagde Klokkeren: jeg gaaer lidet ud at spadsere
med denne gode Ven.
Vil du nu drikke dig fuld i Dag igien?
Min Engel! du er ikke i god Humeur, ellers vilde jeg bede
dig, at giøre os Selskab.
Jeg troer Manden bliver gal.
See, mit Barn! den fremmede Herre drikker din Skaal.
Hun nikkede med Hovedet.)
Adien Hierte! nu gaae vi.
(lkle et et Ord; men et dygtigt Slag med Kiskken¬
Doren.
Jeg tænkte: Denne Kone kan maaskee have vigtige Aar¬
sager til saadan slet Opførsel; men som jeg siden fik ai vide,
saa fattedes hun ikke andet, end hun var slet opdraget i hen¬
des Ungdom; desuden havde hun hendes Moder levende hos
sig i Huuset. Hun havde meer Regiere=Syge end Forstand,
og forødede meer i visse Poster end Manden.
Vi vare neppe komne uden for Klokkerens Huus, førend
der mødte os et velklædt ungt Menneske.
Jeg spurgte min
Ledsager, hvo dette Menneske var? Klokkeren, som jeg her¬
efter vil nævne ved sit rette Navn Cantorius, sagde: Hans


120
Fader er en riig Jurist og tillader denne hans Søn, at løbe
paa alle Jomfrue=Huuse i Byen, af Frygt for, at han skulde
forlove, og gifte sig under hans Stand.
Dette har i mange Aar været brugeligt hos os, og saadan
Bebreydelse hindrer aldeles ikke i Ægteskabet. Den som gifter
sig med ham, spaaer sig, at finde megen Munterhed hos ham.
En anden, som indretter sine Ungkarls=Aar efter Lovene, bliver
holdt for en slet Ægtemand. Man hører her meget sielden, at
Ægtefolk løbe fra hinanden, omendskiønt de løbe iblant hver¬
andre. Consistorial=Retten har meget lidet at bestille, efterdi
man regner et Par u-ægte Børn for en Hændelse.
Her mødte os to megee vakkre Fruenkimmer. Cantorius
sagde: denne i den grønne Klædning et en Jomfrue paa 25 Aar;
og denne Pige, af saa høy en Alder, er hver Dag og hver Ti¬
me meget magtpaaliggende. Jeg havde lovet hende at jeg skulde
oprette et Menneske Lotterie. Udkastningen dertil er allerede fær¬
dig, og skal med allerførste blive bekientgjort ved Trykken. Maa¬
skee den stakkels Pige kan endnu blive lykkelig.
Den anden i den sorte Klædning har to Kierester, men hun
har endnu ikke vist besluttet, hvilken af dem hun vil udvælge til
Mand. Jeg vil kalde dem begge Philander og Silvius. Phi¬
lander er ung og har stor Formue. Silvius er ligeledes ung,
men meget rigere. Den første er vel opdragen, har seet sig om
i Verden, og er en Elskere af Bøger og Videnskaber. Den an¬
den derimod har ikkun lært saa meget, at han kan passe paa sine
Midler, og kiøbe og sælge. De seer begge to got ud. Jom¬
fruen har fortalt mig, at da hun havde hørt begge Elskerne tale.
da høøde Philanders Omgang særdeles behaget hende, og han
havde ffaaet et Fortrin frem for Silvius. Men Moderen hav¬
de taget Silvict Partie, efterdi han var rigere, og formedelst
en god Handel daglig formerede sine Midler. At han forme¬
delst hans ringe Kundskab om Videnskaberne kunde blipe des¬
frommere Ægte=Mand, da de Lærde derimod vare alt for kloge
til at kunde blive gode Ægte=Mænd.
Jeg troer Jomfruen har Ret. Den behagelige Omgang med
Folk har vel Fortrinnet; men Silvius kunde dog blive en god
Forvalter. Elsker man da en Mand allene, fordi han har For¬
stand paa at skrabe Penge sammen? Skulde en Mandsperson,
som har god Forstand, vel blive en slettere Ægte-Mage, fordi
han gierne gider læse i Bøger? skulde han vel derved blive min¬
dre kierlig og omgiengelig?
P. S. Det er dog sandt, at Byen maa behielpe sig i denne Vin¬
ter med halvfierde Element. Brændeveds-Handlerne har
allerede bestilt et Ball i Killendal, som skal holdes Nyt=Aars¬


Spionen.
No. XVI.
D¬
er mødte os endda mange velklædte Fruentimmer, hvis
Hovedsmykke befaldt mig særdeles vel, efterdi samme
passede sig saa uforlignelig til disse betrængte og dyre Tider.
Jeg vil fortælle det altsammen. Haarene vare allesammen
kiemmede bag over til Nakken, hvor der var en Knude gand¬
ske kort, gandske kort tilsammen bunden. Jeg beklager de
arme Haarskierere, som derved har faaet et forbandet Skaar
i deres Regning. Oven paa Hovedet ligger en liden Lap
Fløyel, øller et Stykke Baand saa langt som en Finger.
Det er det altsammen. Jeg spurgte Hr. Cantorius, hvad
disse Fruentimmer gik med paa Hovedet om Vinteren? Det
selvsamme; svarede han: Vor Stads Physicus befinder det
at være meget tienligt for Uddunstningerne Skyld, at Hove¬
det er ikke bedekket. Han siger: herudi ere alle Parisiske
Medici enige med ham, og af samme Aarsag bare ogsaa
Mandspersonerne deres Hatte under Armen. Min Kone,
sagde Cantorius, har eller ikke andet end en Fløyels Lap
oven paa Hovedet, og hendes heele Familie, fik forleden no¬
get Fløyel af mig, som jeg havde baaret i Klæder, hvilket de
deelede imellem sig; og jeg fik saa vel af Mødrene, som
Døttrene nogle Kysse for denne artige Foræring.
Vi kom i en Gade, som var ikke meget prægtig
bygget.
Cantorius sagde: denne Gade hedder den rige Gade;
pi har vel mange Gader i denne Stad, hvorudi der findes
prægtige Huuse, men i samme boer dog ikkun Folk, hvis
Udgifter overstiger deres Jndkomster. Men i denne Gade
hoer alle de, som ere flittige i deres Haandteringer, og ind¬
rette deres Levemaade saaledes, at deres Rigdom hver Maa¬
ned formeere sig. Disse boer ikkun i uanseelige Huuse. En¬
deel boer ydermeere under Jorden, og efter deres Stand,
samle sig temmelige Midler, hvoraf deres Arvinger, naar de
ikke vanarte sig, eller blive rangsyge, kunde efterlade sig be¬
midlede Børne=Børn. Paa begge Ender af denne Gade er
en Vægter, som passer paa ikke at lade Vognene komme der¬


122
igiennem. Jndvaanerne i denne Gade gaae alle til Fods.
Vægteren forbyder ogsaa Galanterie=Kræmere og Jøderne at
gaae der igiennem. Alle Vægterne som kommer til at staae
paa denne vigtige Post, maae kunde læse; de maae ogsaa kien¬
de alle Folk i denne rige Gade, paa det at, saa fremt en
fra en anden Gade har et Krav paa nogen af dem som boer i
denne Gade, og foreviiser det, han da uvæggerlig bliver ind¬
ladt. Vægterne kand aflegge deres Eed paa, at alle de som
kommer med Penge=Fordringer, de passeree baade ind og
ud med frydefulde Ansigter. Disse Penge=Fordringer ere alt¬
saa lige saa gode, som et Pas for 3 Mk. hvorudi der staaer:
Foreviiseren af dette, skal pas & repassere frit og ubehindret,
og alt god Hielp og Befordring vederfares. Datum ut supra.
Dette er den fornuftistge Gade i den heele Stad. Him¬
melen bevare denne Gade fra Jldebrand! Jeg tvivler paa,
at Jndvaanerne fra de andre Gader skulde af christelig Kierlig¬
hed komme dem i saa Fald til Hielp. Men jeg skulde maaskee
nok tage min Skyldighed i agt, siden disse Rige ere just in¬
gen Hunde imod mig, og hielpe til at redde deres Gods og
Eiendom. Men Gud befrie dem fra Ulykke! Det fortrød
mig vel ikke lidet, da en rig Enke, for nogle Uger siden,
forærede en prægtig stor Lysekrone til Kirken, hvorudi der paa en¬
gang kunde brænde 52 Lys; hvad meener J, min Herre?
burdte Klokkeren ved den Leylighed ikke ogsaa havt en liden
Sølvstage til et Voxlys?
Det forstaaer sig!
Maae jeg ikke sørge for, at de 52 Lys blive rigtig an¬
tændte; maae jeg ikke lade blanke Lysekronerne op fiire gange
om Aaret. Lad see! Naar det er Skudaar, saa maae jeg
skure den hver 13de Uge og 6 Timer. Denne Enke vil
maaskee ikke betænke, at jeg er en umistelig Drive=Fieder for
hendes Andagt, og en tilforladelig Kirkebetient. Dersom
jeg vidste, hvor han boede, som skriver Spionen, da skulde
jeg for Betaling formaae ham til, at underrette andre from¬
me Christne i denne Sag. Jeg skulde have sagt baade til
Gamle og Unge: Denne Lysekrone har den godgiørende En¬
ke foræret hertil; men nu holder jeg brav Munden; eller og¬
saa jeg siger, at den rige Apothequer har foræret den hertil.
Vi gik videre - -


J3
Jeg spurgte: hvad hedder denne Gade?
Casitorius svarede; vi kalde den: den Galante. J
disse prægtige Huuse boer de, som ikke længere end et Fier¬
ding Aar har Credit i Staden, men maae strax erlægge Be¬
taling imod Vahrenes Annammelse udenlands. Her boer
mange, som holde unyttige Hæste og Vogne, og som deres
egen Samvittighed overbeviiser, at de ere ikke det allerringe¬
ste fornemmere end andre, men forestille sig til Parade af
blot Hovmod og Dovenskab, paa det at enhver skal spørge:
Hvo er den? Saasnart vi have betragtet den Agendes
Miiner og Gebærder, saa faaer vi Leylighed til at forlyste os
over denne Forvirring i Stænderne og Værdigheden. Op¬
synsmændene over Gaderne ere alt for svage til at kunde giø¬
re nogen Forandring herudi. Derøver seer jeg ofte, at rin¬
ge Folk med deres Carosser tør vel end ogsaa kiøre i Veyen
for Storcantzleren og andre. Jeg har allerede en skiøn Sam¬
ling af Vaabener, Symboler og Navne i Trek, som jeg har
faaet ved Hielp af disse Carosser, som kan hielpe os til en nyttig
Jndledning i Naturen, omendskiønt ikke i Folke-Historien,
og det langt meere end de fornemmeste Myndtsamleres Mærk¬
værdigheder i heele Europa. Skulde i Fremtiden de gamle
Tider komme op igieu, faa er jeg vis paa at disse borgerlige
Heldte lode sig indskrive med, til de Romanske Tourneringer,
hvilke man da lettelig kunde kiende paa deres Heste, Rustnin¬
ger, og Sindbilleder,
Hvem boer i dette smukke Huus?
Min Herre! det tilhører et ungt Menneske, som vi
kalder Petit=Maitren. Det er ham som opfinder de nye
Moder her i Staden. Han har den Jndbildning, at han
har de vakkreste Kuær i det heele Kongerige; hvor over han
bær ogsaa et grønt Baand om dem. Men han har til sin
største Fortrydelse ikke længe beholdt denne Mode for sig selv
allene, hvorøver han ogsaa allerede har to gange været u¬
de for Haanden.
I denne Tværgade boer Poeterne, Musicanterne og
Malerne. De har allesammen Arbeyde fuldt op. Den ga
lante Gade ernærer dem alle. Dog maae jeg sige dette til


1124
Jndvaanernes Berømmelse i denne Gade, at de end ogsaa
meget got betale det Allerurimeligste. De ere ydermeere be¬
kiendte over heele Staden, for deres fiine Smag i Madsager;
og de ere at beklage, at de til deres Bryllupper og andre
Tracteringer, nu ikke kunde bekomme fleere Fasaner, siden Ar¬
meen i Bøhmen og Sachsen, selv betiener sig af Fasanerne i
Stæden for Lekkerbisgener. For 8te Dage siden, døde
en Mand i dette Huus, som ikke var meer, end 40 Aar
gammel. Han blev opskaaren, og Medici gave Skylden paa
den megen Hønsekiødsuppe, som han havde spiist, hvorudi
der var kogt Fricateller, som den Afdøde ikke havde kundet
fordøye. En Udenlandsk Kok har derfore givet de Efterleven¬
de i denne Stad det Raad, at de herefter skulde bruge Bag¬
fierdingerne af unge Spurre til Fricateller, i steden for Oxekiød.
Dette Project er allerede approberet. Denne Kok har ogsaa
aflagt en Prøve paa sine Videnskaber forgangen Vinter, og
det offentlig i mange Mænds Paasyn, hvor han har viist,
at man ogsaa i den koldeste Vinters Tid, kand stege en And
i Kioltasken midt paa Gaden. Men han holder dette
Kunst=Stykke hemmeligt; Man har intet videre kundet faaet
at viide derom, end at han stikker et Glas ind i Anden, som
er fyldt med en besynderlig Spiritus. Vi ere meget glade o¬
ver denne Opfindelse, siden den kan tilveyebringe os stor
Nytte, da vi have Mangel paa Brænde. J Besynderlighed vil
det være nyttig for dem, som har ingen Betienning, og maae
ikkun hielpe sig med at gaae og spadsere, saavelsom for dem, der
logerer paa saadanne Steder, hvor der staaer malet paa
Bredtet over Døren; Logementer for ledige Personer.
Jeg spurgte: hvad er dette for en vidtløftig Bygning?
Det er Arresthuuset. Dette Huus ligger paa en meget
beqvem Plads, efterdi det ligger strax ved den galante Ga¬
de. Recruterne har ingen lang Vey derhen. Det ligger
strax for Næsen af dem. Vi ville gaae derind, og see de 12
Bønder, som for 5 Dage siden ere komne derind.
Hvad har disse Bønder giort?
Det skal jeg fortælle Eder, min Herre! Ek vittigt
Hoved har mærket paa hans Reyse, at vore Bønder seer saa


125
magre ud. Endeel af dem har neppe saa meget Kiød i An¬
sigtet, at de kan skiule deres Tænder dermed. Han har un¬
dersøgt deres Levemaade. Han saae: at enhver Karl fik ik¬
kun en Sild, og meget tyndt varmt Øll til Frokost. Om
Middagen fik de Grød med suur Melk til, eller naar det
kom høyt, slet kogte Exter, med lidet Flesk til, hvor efter de
havde en ulidelig Tørst ved deres Arbeyde. Saadan en Bon¬
de faaer ikke andet end elændigt tyndt Øll, som knap er halv
kogt, at drikke, hvoraf Tarmene bliver tykkere end Kinder¬
ne. Om Aftenen faaer han Grød og suur Melk igien. For¬
medelst denne slette Kost, som foraarsager Urolighed i Ma¬
ven, drikker Bonden Brændeviin, og venner sig saaledes til
denne Drik, at hans Hoved derover bliver svagt, og hans
faae Skillinger formindskes. Da nu den Reisende havde
seet i andre Lande, at Bønderne som havde mindre Jord,
end disse, fik dog bedre og kraftigere Føde til deres Underhold¬
ning. Der har de fattigste Bønder enten Havger, eller et
lidet Stykke Jord, hvorudi de plante Hyldkaal, Bønner,
Hirser, Petersille, Roer, Gulerødder, Jordæble, Ærter,
Kyrrild og deslige Hauge=Urter, hvor af de levede meget got
heele Høsten og Vinteren igiennem; i sær, da de her foruden
har en Mængde tørrede Æbler, Pærer, Kirsebær og Blom¬
mer. Da nu vor Øvrighed vil vide, om Bønderne blive sy¬
ge og døe af saadanne Retter her i Landet, eller om deres
Ladhed er Skyld i, at de ikke vil plante sligt, saa er der af hver
Provintz taget en Bonde, og sat ind her i Arresthuuset. Det
første Forsøg skeede med Gulerødder og Flesk. Denne Ret
fik de om Mandagen, efterat de Søndagen tilforn havde
slet intet faaet. Nu ville vi høre, om de leve endnu; i Dag
er det allerede Onsdag.
Vi kom ind i Arresthuset, og spurgte Arrestforvareren
om Bønderne vare døde? Han loe og sagde: de har ædt,
som graadige Ulve; og i Gaar den heele Dag giorde de ikke


126
andet end skrege paa nok en Prøve af Gulerødder. De fvore
ydermeere paa i Gaar Aftes, at de gierne vilde spiise kogte
Gulerødder uden Flesk. J Morgen skeer den anden Prøve
med Valske Bønner. Paa Fredag med Hvide Roer, og paa
Søndag med Kaal; tilkommende Tiirsdag med kogte Ænder
og tørrede Pærer. Dersom de kand holde ud, og der crepe¬
rer ingen deraf, saa skal disse Bønder med Magt tvinges til
at plante saadanne Hauge=Vexter; og Fogderne skal have Op¬
sigt dermed. Hvilken Bonde, som ikke efterlever denne Be¬
faling, skal sidde i Fængsel heele December Maaned igiennem
paa bare Vand og Brød. Man vilde ikke gaae saa strængt til
verks, dersom man ikke var forsikret paa, at Jorden her i
Landet var lige saa villig, som Jorden udenlands, til at frem¬
bringe saadanne Frugter, ligesom af Skyldighed, naar den
ikkun blev dyrket og faaet saaledes. Tilkommende Maaned vil
man giøre lige saadant Forsøg med 12 Koner. Døer heller
ingen af dem deraf, saa er man forvisset paa, at Bønderne,
uden videre Forsøg skulle befinde sig bedre ved disse Retter,
end de befinde sig, af den ufunde suure Melk.
He rr Cantorius spurgte Arrestforvareren: Hvo sidder
inde udi dette Hul?
Jngen. Dette Fange=Hu ll staaer for nærværende Tid le¬
digt. Det er egentlig for Projectmagerne. Jeg har havr
det Haab, at jeg skulde faae den at fee hos mig, som har
gjort det Projeet om de arme Bønder, at de skulle æde Bøn¬
ner og Gulerødder med Flesk, men jeg mærker, at han bliver
ikke indlogeret hos mig. Men for den Sags Skyld kommer
jeg dog vel ikke til at sulte ihiel, siden Projectmagerne desu¬
den ikke føre mange rede Penge med herind, naar de kom¬
me til mig. De ere mestendeels trofaste Bedragere, og det
er en ret Straf for den Egn, hvor de opholde sig.


K27
Hvo sidder i dette Fangekammer?
Det er en som er forrykt i Hovedet, han vil opdage
Havmuslingernes Familie. For nærværende Tiid beskriver
han en Mides Fødsel og Herkomst. Den Karl er saa dum,
at han neppe kand skille et Hestehoved fra et Koehoved,
og dog siger han: at han veed gandske vist, at der ere
Tvetuller iblant Snegler. J Gaar Morges vilde han over¬
tale mig til at troe, at han vidste den rette Forskiel imel¬
lem Kakkelovne, og spurgte mig, om jeg i min Stue hav¬
de en Han= eller Hun=Kakkelovn. Jeg maatte lee, og end¬
da lee stærkere, da jeg spurgte ham, hvorfor han havde
ingen Kiole? Han fortalte mig, at han havde solgt Kio¬
len, og kiøbt sig en Tarantul (*) derfor. Jeg sagde ham,
at han giorde langt bedre, ifald han anvendte saadanne
Undersøgelser og bemøyelser, blot til Sinds=Forfriskning
og Tidsfordriv, end at han lod det være hans fornemste
Sorg, Forretning, og Livs Bekymring. Jeg havde nep¬
pe saasnart sagt dette til ham, førend han slog til mig
med Haanden; men jeg sperrede ham ind i hans Hul, og
lod den Nar sidde der. J forrige Uge fatte han sit
Testamente i Pant hos mig for en halv Flaske Viin.
Han sagde det var hans Fødsels=Dag.
Har J Lyst til at læse dette Testamante, saa kommer og
følger med mig ind i Stuen.
Vi fulgte ind med Arrestforvareren, og jeg læste Te¬
stamentet, som en Elskere af Raritætek havde opsat
(*). En Jtaliensk Æderkop.


128
En Naturkyndiges sidste Villie.
Efterat jeg Søren Qvægsølv, i Henseende til Sielen et
meget vittig og frisk, men i Henseende til Legemet er en me¬
get svag Mand, og med ald min Flid ikke har kundet komme
efter, hvilken Dag jeg skal døe, altsaa har jeg udkastet dette
Testamente, for min Efterladte Slegts Skyld, for at afvær¬
ge alt Klammerie, samt underskrevet samme og ved Vidner
ladet det stadfæste. Formaner derfor min Kone, Børn,
Svoger og Følgende, at de giemme og forvare disse efter
min Død arvede Sager, som er en hellig Rigdom, saafremt
de ville unde mig roe i Graven.
Min Kone testamanterer jeg:
En Æske med Vinger af Sommerfugle af adskillige Slags.
En liden Casse fuld af adskillige Slags Muskler.
Et Fruentimmer Speleton.
En udtørret Basilisk.
Videre min Datter Ellsabeth.
To utidige Fødseler, som ere giemte i Spiritus.
To Crocodil Æg.
En Colibri Rede, dersom hun gifter sig med sin Moders Tilla¬
delse.
Videre min Datter Sybille.
En Samling af sidste Aars Græshopper.
En Oldenborre som har Horn.
En stor Tand af en Ægyptisk Konge.
Min Søn Johan testamenterer jeg alle mine Blom¬
ster, Planeter, Mineralier, Mands=Lemmet af en Hvalfisk;
alle øvrige Muskler, Steene, Oldenborrer, lodne Orme,
andre Orme, og alle friske og tørrede forundringsværdige Dyr.
Denne min Søn Johan skal og i Følge af dette Testament,
udlevere alting selv, paa det at intet skal forkommes af disse
Raritæter, og igienkalder jeg hermed alle mine forrige giorde
te Testamenter.
den 1 August. 1758.
Høren Qvægsolv. f
P. §. Jeg veed, at de ikke vil troe, hvad de skriver fra
Hamburg i Aviserne; Men Nils Nilsen fra Sandbier¬
get sagde forgangen Uge: Svoger Mads! Jeg troer
altsammen, det ene for Løgn og det andet for Sandhed.


Spionen.
No. XVII.
J
Arrestforvarerens Stue, sad et meget velskabt Fruentim¬
mer og syede. Hverken Cantorius eller jeg spurgte,
om hun var ogsaa i Arrest. Men da Arrestforvareren havde
læst Naturkyndigerens Testament for os, og vi vare komne
ud af Stuen igien, saa sagde Arrestforvareren til os: Dette
Fruentimmer hedder Climene, og bliver forvaret her af den
Aarsag, fordi hun for nogen Tiid siden har vildet tage Livet
af sig selv. Øvrigheden har ladet føre hende herhid, og hun
forlanger ogsaa selv, at hun maae sidde i Skiul for Verden.
Jeg vil kortelig fortælle dem dette Fruentimmers Levnets Løb.
En temmelig bemidlet Mand havde to Sønner og en Datter.
En meget god Ven af denne Mand, som boede i Frankerig,
havde en besynderlig Kierlighed til den yngste Søn, ag beslut¬
tede at tage ham til sig, og med hans Forældres Villie opdra¬
ge ham hos sig. Polidor, saaledes hedde Drengen, var om¬
trent 14 Aar gammel, da han kom til Frankerig. Han gior¬
de stor Fremgang i alle Slags artige Videnskaber, i den Tid
han opholdt sig i Frankerig, som varede næsten 8te Aar. Hans
naturlige Munterhed og ypperlige Vid, forskaffede ham den
Berømmelse, at han var en artig ung Person, og tilveye¬
bragte ham alle hans Bekiendtes Kierlighed. Han kom ende¬
lig tilbage fra Frankerig, og blev af hans Familie imodtagen
med stor Fornøyelse.
Jmidlertid han var borte, havde hans Søster trædet
hendes Families Ære under Fødderne, og derved mistet hen¬
des Forældres og alle Slægtinges Kierlighed og Høyagtelse.
Hun havde formedelst hendes Ungdom, Uerfarenhed og For¬
fængelighed, for nøye efterkommet og givet Agt paa et neder¬
drægtigt Menneskes Hyklerier og bedragelige Tillokkelser.
Denne skildte hende af med hendes Uskybighed, under Fore¬


130
vending og Løfte af et Ægteskab. Hendes Bedrager for¬
glemte, inden kort Tiid, alle de Eder og Forpligtelser, som
han havde giort, og forlod hende. Nu overlagde hun alvor¬
lig hendes forhen førte Levemaade, og saae paa alle Kanter
intet uden Fortvivlelse, Kummer og Elendighed.
Da hun saaledes daglig kom meer og meer i Erfaring
om hendes elændige Tilstand, saa formindskedes ogsaa Dy¬
dens Tanker hos hende. Frygt for Hunger og Mangel brag¬
te hende til de allernedrigste Ondskabs Gierninger. Med
saa Ord: hun bød hendes Ære, om man endnu ogsaa kand
kalde det saaledes, til fals for Penge.
J saadan ulyksalig Tilstand befandt hun sig, da Poli¬
dør, som endnu intet havde hørt om sin Søsters Ulykke,
kom tilbage fra Frankerig. Han kom den første Aften efter
hans Ankomst, i Selskab med nogle Herrer, som han hav¬
de lært at kiende Udenlands. Selskabet og Viinen opmun¬
trede Polidor, at han gav dem sit Minde til, at følge med
dem til deres berømte Senge=Søsters Vaaning. Han blev
saa i Lyste, at han ydermeere besluttede at blive hos hende
følgende Nat. Denne Ugudelige var til Ulykke hans Søster.
Den lange Fraværelse forhindrede begge, at erindre sig hver¬
andres Lineamenter, hvortil paa Polidors Side endogsaa
kom dette, at han holdt det for en Umuelighed, at skulde finde
sin Søster paa saadant et Sted, hvoraf efter hans Dom, det
blotte Navn endogsaa var skammeligt.
Himel! hvor blev han ikke forskrekket om Morgenen, da
han blev en Ring vaer paa hendes Finger, som han tilforn
havde sendt sin Søster hiem til Foræring. Han greb fat
paa hendes Haand, og spurgte i en Hast, hvor hun havde faaet
den Ring? Hun svarede, at det var en Foræring fra hen¬
des Broder, som opholdt sig i Frankerig. Hun bar samme
til en Jhukommelse, omendskiønt hun alligevel havde vigtige
Aarsager til, aldrig at bære den meere.


131
De saae alvorlig paa hinanden, og kiendte deres Slegt¬
skab, hvorover de begge falt ned i Afmagt. Polidor kom
først til sig selv igien, og giorde sin Søster i hendes elendige
Tilstand ald muelig Hielp. Derpaa gik han hiem, uden at
tale et eneste Ord meere til hende. Da han var kommen til
sin Bolig, havde Byrden af de alvorligste Overleggelser bleven
ham saa besværlig, at den i nogle Dage berøvede ham For¬
standen. Lægerne vare ikke i Stand til at hielpe ham til rette
igien; han blev saa længe i Raseriet, indtil hans Kræfter
vare ham berøvede, og der reyste sig en Forvirring og Assin¬
dighed deraf, hvorover hans Forældre maatte lade ham forva¬
re paa et færdeles Sted, hvor han indtil denne Tiid bærer
sin Elændighed uden Følelse.
Søsteren fik denne Omstændighed at viide; hun tog en
Karos og kiørte uden for Staden, hvor hun styrtede sig i et
bredt og dybt Vand; men hendes Forsæt blev ikke fuldkom
men udført, siden nogle Mandspersoner i en Hast formedelst
en Baad fik hende levende til Lands, da de derefter bragte
hende her ind i Arresthuuset, hvor hun siden efter af Øv¬
righeden er bleven dømt til at blive siddende i ævigt Fængsel.
Da Arrestforvareren havde endt sin Fortælling, sagde
Hr. Cantorius: Det er Skade, at det stakkels Menneske
skal sidde her; hun seer meget got ud; hun havde endnu kun¬
det være mangen en til Tienneste. Saadanne Folk kan ikke
vel undværes i en Folkerig Stad, naar man vil have Fred i
sit eget Huus. Hvor ofte forfører ikke de, hvis Omstændig¬
heder forbyder dem at gifte sig, ey allene Konerne men endog
Døttrene til skammelige Gierninger? hvor mange Ægtestands
Forpagtere gaaer ikke skammeligt uden for Veyen baade med
gifte og Ugifte Fruentimmer? Hvor| fortrædeligt er der ikke
for en Søn, at høre paa en gierrig og hovmodig Faders For¬
maninger, naar Faderen forbyder Sønnen at gifte sig, under


132
Straf at giøres arveløs, og ikke før vil tillade ham at træde
i Ægteskab, førend han vil indlade sig med en rig Jomfrue,
om hun end seer ud, som en Pavianinde, eller ogsaa med en
rig gammel Enke. Vil en rig Jomfrue ogsaa altid ægte den¬
ne egensindige Mands Søn? Skulde Sønnen ogsaa altid
kunde komme til rette med Enken? Mon han ikke vil synde i¬
mod Landets Love, om han bliver giftet med den Gamle.
Jeg sagde derpaa til Hr. Cantorius og til Arrestforva¬
reren: O, hvor høyt maa man skattere en velartet Datter,
naar vi ikkun mærke, at der i os allesammen ligger Anledning
til ligesaa mange Misgierninger, som i denne Arrestantinde,
ja ligesaa megen Anledning, som ti saadanne kunde begaae.
Denne Dom synes maaskee vel haard, men ved nøyere Be¬
tragning er den det ikke. Lader os engang see, hvorledes
denne Synderinde Tiid efter anden er afviiget fra Dyden,
og tilsidst faldet i de største Misgierninger.
Hendes Forældre havde opdraget hende vel; den Opdra¬
gelse, og hendes Legemlige Egenskaber giorde en Bedrager
forelsket i hende. Hendes Forældre saae derved igiennem Fin¬
gre med hende, og den Ulyksalige begyndte at finde Behag i
den Nederdrægtiges hyklende og listige Snak. Hvor mange
af os ere ikke i lige saadanne Omstændigheder? En god Opdra¬
gelse, en vittig Anførsel, et deyligt Ansigt, en hyklende Lieb¬
habgt! seer vi ikke dette hver Dag? Det er en stor Lykke, naar
Liebhaberne gaaer vaerlig til Verks, og naar Forældrenepasse
meere paa en Datters Opførsel, end paa en Søns. De sidste,
som allereede ere blevne narrede ved tusinde Bedragerier, ere
vel ofte en Tiid lang forblindede af deres Passioner; men de
komme dog tilsidst til sig selv igien. Men Fruentimmerne
derimod saasnart de giøre det ringeste falske Trin, ere de u¬
igienkaldelig forlorne Skulde man spørge Forældre ad, hvorledes
denne Ulykke kan forebygges? Saa skulde endeel trække paa Skul¬


133
drene; andre vilde sige: at de vilde opføde deres Døttre i
Eenlighed; de vilde snakke om, at indsperre dem; de vilde
giøre dem bange med at true dem at giøre dem arveløse, sæt¬
te dem i Tugthuuset, og andre Straffe. Men jeg vil sige
Forældre det i to Regler: Grunden til den gode Opdragelse
er Gudsfrygt; saasnart denne fattes, ligger den heele Byg¬
ning. Ligesom et Huus, som er bygget op af Kort, som ved
den ringeste Bevægelse falder sammen. En Pige uden sand
Gudsfrygt, er lige saa mange Udskeyelser underkastet, som
den her forvarede ulyksalige Arrestantinde. Skeer det ikke,
saa har det visselig ikke manglet hende paa god Villie, men
ikkun paa Leylighed. Den anden Regel, som man maatte
iagttage ved en Datters Opdragelse, skulde være, at man
næsten aldrig lod ihende læse i vittige Bøger. Skulde hun
endelig for Verdens Skyld nødes til at læse nogle, for ikke
at sidde gandske stum, naar hendes Søster skierhede, saa
vilde jeg, at det først skulde tillades hende saa sildigt, som
mueligt kunde være. Mangen grundærlig Pige har sat min¬
dre Priis paa hendes Uskyldighed, efterat hun har læst en
hæftig forlibt Ode, end hun giorde tilforn. Vore poetiske
Grillænfængere maae ogsaae sige om vittige Piger hvad de vil,
saa paastaaer jeg dog, at der gaaer noget for sig i de unge Pi¬
gers Hiernes Phantasie, naar de læse saadant Tøy. Vore
Pokter gjorde bedre, i sær de som qvæde om Kierlighed, ifald
de ikke efterlode sig noget Beviis i Verden paa deres Vid; og
deres Forfædre havde aldeeles ingen Feyl begaaet, om de end
slet intet havde skrevet. Skulde vel Republiquen beklage de¬
res Efterladenhed? Skulde Lærdom og Videnskaber vel derø¬
ver naaet en ringere Grad? Mon vi derfor ikke kan seyle el¬
ler handle? En Kone kan være troe, og en god Husholderske,
ja hun kan have Forstand, og behøver dog ingen Vittighed
eller Vid i den Forstand som Poeterne tager den i. Man


134
kommer ikke lettelig i vor Tiid i nogen Fruentimmer=Stue,
hvor man jo finder et Dosin Romaner. Ja vel ydermeere
saadane Romaner, som giøre Lasterne saa angenemme som Ro¬
ser, og Dyderne saa uangenemme som Slagen. En fornuf¬
tig Roman har Moralen til Grund. En fornuftig Roman
maae være saaledes indrettet, at Tildragelserne derudi, end¬
ogsaa ikkun paa en Reyse fra en Bye til den anden, ere saa¬
ledes indklædte, at vi kand læse den med Fornøyelse, og see
baade dydige og lastefulde Mennesker; saadanne Romaner,
som kan advare og forbedre os. Jeg vil aldeeles ikke tale her
om slette Comoedier, som før Exempel: Jørgen Dingel og
deslige. Monne ikke vore Medsøstre kunde alligevel blive klo¬
ge, omendskiønt de just ikke læste saadanne vittige Skrifter?
Der ere jo Jord- og Reyse=Beskrivelser, Musik, Historier af
en reen Smag, og andre Videnskaber foruden Syenaalen.
I Dag sagde Arrestforvareren har jeg bekommet 2 Recru¬
ter, den ene er en Kræmere, og den anden en Giestgiver¬
Vert. Jeg kan intet vist berette dem derom, hvorfor man
har nødet disse to gode Mand herind; saa meget veed jeg, at
de ikke har vildet stiftet nogen nye Religion, og meget min¬
dre kan man skyde Skylden paa, at de har forsømt deres Trac¬
teringer og Kierkegang. Med den eene var jeg en eneste
gang i Selskab paa Landet. Hans heele Optog bestod derudi:
en Hest, en Cariol og en Tiener. Han gav endeel Flasker
rød Viin til beste for Selskabet; han drak sig fuld og reyste
hiem. Dette lidet Optog kunde ikke sætte ham saa sterkt tilba¬
ge. Jeg troer, at den gode Mand maae have andre For¬
hindringer i sin Lykke.
Paa Løverdag, sagde Arrestforvareren skal Lizard hænges.
Hvad har han gjort, spurgte jeg. Cantorius svarede:
han har gjort en Banqverout paa 50000 Rdlr.


135
Det er ogsaa meget strængt. Hænger man saadanne
Folk her?
Ja! glat vek, sagde Arrestforvareren: naar de ikke kand
beviise, at de ved uforbigiengelige Tilfælde ere komne i denne
Ulykke. Denne Lizard havde det Forsæt, at berige sig med
andres Gods, løbe herfra, sætte sig ned paa et fremmet Sted.
og tilbringe sit Liv i ald Magelighed; men det lykkedes ikke
for ham; han blev grebet og bragt herhid til mig. Havde
man ikke faaet fat paa ham, saa havde dog hans billede her
blevet hængt i Galgen; og der havde skeet de samme Ceremo¬
nier ved saadan en malet Lizards Ophængelse, som om han
Medlidenhed med dem, som har givet andre Credit, og ved
i Natura havde blevet begravet i Luften. Men man har
deres Lettroenhed og hines forøvede Bedragerier blive satte i
Arrest. J det ringeste har jeg, som deres Commendant, me¬
gen Medlidenhed med de Personer, og jeg tager gierne imod
dem, naar de enten bringer noget med sig til mig, eller dem
bliver noget tilfendt, hvormed de kan føre en middelmaadig
Oeconomie. De fleeste har dog altid noget til beste, og de¬
res Venners Medynk forskaffer dem dog altid god Underhold¬
ning. Mange af dem bliver tykke og feede hos mig, da de
tilforn i den frie Luft vare meget tynde og magre. Den ar¬
me Dievel Lizard er bleven meget mager; jeg troer at han
maae have ærget sig over noget. Han er desuden af Natu¬
ren en Phlegmaticus, og saadanne Folk fordrager ikke megen
Ærgelse. Jeg har giort mig megen Umage, for at holde
ham i en god Lune; men paa nogle Dages Tiid har Præsten
forhindret mig derudi.
Derpaa førte Arrestforvareren os ind i et andet Fan¬
gekammer. Der sad en gammel Mand med et langt Skieg
ved Bordet, tillige med tre unge velskabte Personer, og spil¬
lede Kort. Men ved vor Ankomst lagde de Kortene fra sig.
Hvorledes gaaer det, Hr. Langskieg! sagde Arrestforvareren?
Ret got, Hr. Commendant, svarede den Storskieggede.
Vi ville ikke forstyrre Eder.
Da vi havde betragtet dette Spilleselskab, og vare kom¬
ne uden for Kammeret, sagde Arrestforvareren; Denne Mand
har nu allerede siddet her i 16 Aar. Hans Kone har ladet
ham sætte. Han havde, førend han blev gift temmelig be¬
seet Verden, og mestendeels sat sine Midler til derved. Han
kom tilbage i sit Fæderneland igien, og haabede, at han for


136
hans Meriters Skyld skulde faae en Tienneste; men han fant
imod ald Formodning ikke en eneste Patron, som med Alvor¬
lighed tog sig af hans Ansøgning. Der gik nogle Aar forbi,
og med faa Ord, denne duelige Mand fik intet. Endelig o¬
vergav han sig, som de fleeste pleye at giøre, der ingen Be¬
fordring kunde opnaae, til Fortvivlelse; han giftede sig med
et ungt deyligt Fruentimmer. Gun er nu død; altsaa kan
jeg vel fortælle det.) Hun var, efter hans Mening, ikke alt
for troe imod hendes Mand. Han derimod, den nu værende
Monfr. Langskieg, blev ordentlig fortrydelig derover, og vil¬
de nogle gange ved Prygl venne hende af fra denne Uorden;
men Sagen blev derved ikkun alvorligere; hun havde (her
beed Arrestforvareren sig i Fingrene)----- Fornemme--- --
Forstaaer J mig? ----- hvad var herved at giøre? Tingen
blev daglig verre og verre. En Aften, da han kom meget sil¬
dig hiem, var Stuedøren og Kammerdøren lukket til; to
Betientere hindrede ham fra at komme ind. Da han ikke
kunde trænge sig igiennem, forføyede han sig til hans Nabo¬
er, og bad, at de vilde staae ham bi i en retfærdig Sag;
han fortalte dem ogsaa Omstændighederne. Den ene Naboe
var og saa ærlig, at han tillige med hans to Svenne fulgte
med ham. Da de kom i Huuset, saae de ikke et eneste Frem¬
met Menneske. Stue= og Kammer=Dørrene vare aabne; Ko¬
nen faldt Manden om Halsen, kyste ham, og var den venlig¬
ste iblant alle Koner. Manden giorde hende adskillige Bebrey¬
delser; Konen sagde dem imod med den sædvanlige Høflighed,
at endogsaa Naboen ydermeere skielte ham for en Nar, og gik
sin Vey med Svennene. Neppe vare disse borte, førend Man¬
den begyndte at synge i hans forrige Tone, og tractere Konen
med mange slette Titler, og endelig med Hug. Konen giorde
Allarm i Huuset, løb ud paa Gaden, og endelig hen til Dom¬
meren, som lagde Process an imod Manden, og lod ham sæt¬
te herind. Her har han nu siddet i 16 Aar, og ernærer sig
for nærværende Tiid af, at informere. Han indformerer endeel
unge Herrer i adskillige Slags Spil. Han lærer dem, at om¬
gaaes færdigt baade med Kort og Tærninger, og viiser dem
alle de Fordeele, som en Spillere skal og bør viide, saafremt
han ikke vil spille til sin egen Skade. Han er for Resten
en meget from Mand, som giør sin Bøn Morgen og Aften
og den øvrige Tiid af Dagen troelig og flittig i alle Slags Spill
underviiser de unge Herrer, som ville med Ære igiennem Vex¬
den, og lærer dem meget behændigt at omvexle Tærningerne.


Spionen.
No. XVIII.
Endnu i Arrest=Huuset.
A¬
rrestforpareren var saa høflig og ledsagede os en Trappe
høyere op til et lidet Værelse. J samme sad et velskabt
Menneske og skrev. Arrestforvareren spurgte ham: har J
intet Brev faaet fra Eders Broder i denne Uge? Ney svare¬
de det unge Menneske. Venter J nu ikke snart at blive god
Ven med Eders Broder?
Ney hverken i denne eller i den anden Verden, spa¬
rede Arrestanten.
Saa er J ikke heller værd, at man skulde give Eder
en Drik Vand. Veed J vel at jeg kan forbyde Eder at skrive?
Derpaa rev den fortørnede, Arrestforvarer Papiret ud
af Haanden paa ham, og tog alt Skrivertøyet bort fra ham.
Da vi kom uden for Kammeret, fortalte han os kor¬
telig, hvorudi hans Forseelse bestod. Denne Karl, sparede
han: fik 10000 Rdlr. i Arvegods efter hans Forældre, just
paa samme Tid han var bleven myndig. Han agerede 2 Aar
Petit Maitre, og da var allerede hans Arvegods saaledes
adspredet, at den fromme Verden havde mestendeels udelukt
ham fra ald Deeling. J de sidste Maaneder af hans lyksali¬
ge Omstændigheder, mærkede han, at Jøderne ikke saa flittig
besøgte ham meerel, som tilforn, hvorover han en Dag he¬
sluttede, at han vilde være Præst. Han tog ogsaa begge sine
Hatte, saa vel den med den hvilde, som sorte Fieder udi, og
reev Ploumagerne der udaf. Han solgte endnu samme Dag
sin Jagtpidsk, sine Spoxer, Herzfænger, hvide Vest og røde
Kiol til den halte Jøde her i Staden. Hans Hest forærede
han til hans Phillis, og hun solgte den igien til hendes Vert.
Altsaa havde nu baade Phillis og Hesten Afskeed. Men da
heele Staden kiendte ham, saa var det ikke saa let at faae


138
saadan Tienneste, efterdi man tvivlede paa, at der var nogen
som vilde gaae til Skrifte hos ham. Han havde vel paata¬
get sig en Poenitentzes Miine, men der var dog ingen, som
vilde troe ham paa det samme. Hans Broder, som visselig
er en fornuftig Mand, befandt selv ikke for raadeligt, at see
ham befordret til Præste=Embedet; thi han var bange for, at
han ikkun af Nød og Trang havde skildt sig af med Phillis,
Hest, Plomage og Ridetøy, og at hans Omvendelse var
ham altsaa ikke nogen ret Alvorlighed. Han raadede ham til,
at han skulde gaae i Krigstienneste, og med Tiden anvende de
2000 Rdlr. til en Fændriks Plads, som stode paa Prioritæt
i et Huus i -- --- Gade. Men denne Petit Maitre af¬
slog Broderen dette aldeles. Man siger at han kan ikke taale
at lugte Krudt, efterdi hans Moder, da hun lavede til Bar¬
sel med ham, blev ved et Pistolskud engang forskrekket, da
han var paa Comedien og saae Doctor Faustus agere. Hvad
kan altsaa Petit Maitren giøre dertil? Da han nu ey har
Hierte nok til at være Soldat, saa har disse to Brødre i en
Tiid af 3 Maaneder trættedes derom ved Brevvexlinger. Den
Ældste meener, at man i det ringeste kunde opfylde en Plads
i en Grav med hans Broders Legeme, og den Yngste meener
at han var sikkere for Kugler og Kaarder, dersom han blev
bønhørt i hans Ansøgning. Den Ældste har ladet ham sætte
herind, for at spare det lidet, som endnu er tilovers af hans
Arvegods, og haaber, at Arrestanten skal beqvemme sig til at
være noget andet end Præst. Maaskee han kan blive en Jurist.
Jeg sagde derpaa efter Richard Steeles Tanker: at saa¬
dan en Petit Maitre var et ynkværdigt Creatur, som løb vild
ikke saa meget af Forsæt og Ondskab, som formedelst hans her¬
skende Begierligheder og Passioner. Disse Passioner ere i Ung¬
dommen alt for stærke til, at Fornuften med god Smag, gode
Sæder og et got Naturell skulde beholde Overhaand hos et
ungt Menneske. Hans Begierlighed trekke ham afsted, for¬


139
medelst hans giennemtrængende sterke og levende Indbildnings
Kraft, og anfører ham til utilladelige Forlystelser, førend For¬
nuften kommer i Stand til at komme ham til Hielp. Saa¬
dan et Menneske Synder, da han har den største Leylighed til
at forbedre sig; han synder imod Gud, imod sig selv imod si¬
ne Venner og imod sit Fæderneland, som allesammen fordre
af ham, at han skulde bruge sine Gaver bedre. Han er den
elændigste iblant alle Mennesker. Han giør stedse det, som
han selv laster og forkaster." Han har ingen Fornøyelse,
hvorved han jo finder Samvittigheds Nag.
Maaskee jeg taler endnu alt for lemfældig om dette Slags
Mennesker; men jeg maae igientage det nok en gang: jeg an¬
seer dem for de allerynkværdigste paa Jorden. Et Menneske,
som har Pine af Steen, Jgt, og Podagra, er, efter alle
Forstandiges Dom langt fra ikke saa elændig, som det Men¬
neske der synder og fortryder det, og naar han har fortrydt
det, synder paa nye igien.
Det er ogsaa at beklage, at vi see mange Døgenigter,
der lader til at være det, som vi kalde Petit Maitre. Men
de ere dog ikke, uden en ret Petit Maitres Aber og Efterlig¬
nere, og man veed i Sandhed, at en Last, som bliver efter¬
abet, er den allerfortrædeligste.
Jngen Nar er meere modbydelig end den, som af Na¬
turen er alvorlig og beskeden, men dog alligevel med Magt
vil agere Petit Maitre, og derhos holder sig selv for at være
fornuftig. Men Feylen herved, som hænger ved de fleeste
Mennesker, er denne: at de ville være det som de ikke ere; at
de har Afskye for en Opførsel, som kunde skaffe dem bifald og
Ære, og derimod lade sig see i saadan en Opførsel, som de¬
res heele Lives Tiid anstaaer dem ilde, og hvorudi de aldrig
bringer det til nogen Fuldkommenhed.
Paa disse Grunde beklager jeg, iblant alle dem jeg kien¬
der, snart ingen merre, end Hr. - - - -- (en anden Gang


140
vil jeg nævne ham ved Navn, dersom han ikke forbedrer sig,)
som af Naturen besidder et omgiengelig artigt Væsen, For¬
stand og alle skiønne Gaver, som kunde skikke sig til hans
Stand. Men i Stæden for, at han skulde bruge fornustige
Sæder, hvormed han gandske vist kunde have gjort Opsigt i
artige Selskaber, saa kommer han frem imod eget gode Natu¬
rell med lutter uanstændigt Snak; alt det, som nogen Tiid
tilforn har været got hos ham, det giver han en udkunstlet,
tvungen og heslig Gestalt, efterdi han er kun en ret Petit
Maitres Abe.
Jeg siger endnu engang, at Hr. -- -- er ingen Petit
Maitre. Den som skal høre til denne Orden, maae være
Lastefuld imod sin Villie, men ikke med Fliid og Møye. Jk¬
ke engang Heldtene i at drikke henhøre til denne Orden, om¬
endskiønt de synge derved, de maae hugge eller stikke, saa kom¬
me de dog aldrig i denne Orden: De ere ikke Petit Maitres,
omendskiønt de havde nok saa oprømte Hoveder, og omend¬
skiønt alle deres Bastards gik og tiggede.
Ligesom nu en Petit Maitre er en Mands Petson, der
misbruger sin Forstand, saa er en Sengesøster et Fruentim¬
mer som misbruger sin Skiønhed. Den fornemste iblant alle
dem, som jeg har den Ære at kiende, er ---- Hun giør
stedse noget, som anstaaer hende ilde, og hendes Skiønhed
aftager daglig. Hun har af Naturen en behagelig Stemme
og Udtale, men hun har vant sig til den allerkielenste Lespex.
Hun har skiønne Øyen, og kan gandske grandt see en Fier¬
ding Vey langt; men hun holder for, at det lader hende be¬
dre, at see paa enhver med halvtillukte Øyen. Hendes fornøye¬
ligste Selskab bestaaer af saadanne Folk, som gierne ville væ¬
re Petit Maitres, dog med de Vilkaar, at hvo som vil giø¬
re sig forelsket hos hende, maae førend han kan nyde hendes
Gunst, ikke tie stille, og naar han har faaet den, ikke tale.


141
Cantorius sagde leende: vor Stad er meget frugtbar
paa saadanne Folk. Nu min Herre! sagde Arrestforvareren;
nu vil jeg viise dem nok en Arrestant; han har for nogle faa
Dage siden udfordret en fornuftig Mand ved et Cartell; men
Manden sendte den skriftelige Udfordring hen til Øvrigheden,
om strax derpaa sendte dette hidsige Menneske herhid til mig
i Forvaring. Har J Lyst til at see ham?
Ney!
Jeg sagde til Hr. Cantorius og Arrestforvareren: Der¬
som det stod til mig, saa skulde enhver, som ikke staaer i Krigs¬
tienneste, eller som er nødsaget til, at forsvare sit Liv eller
sin Formue imod Vold og Overmagten, men blot trekker
Kaarden for Æres, eller rettere for Jndbildnings Skyld, ved
den første Forseelse i saa Fald, ride Træhesten, ved den anden
staae, aabenbare Skrifte, og ved den tredie, dømmes til
Westindien paa hans Lives Tiid. Det er ligesaa stor Skam
for saadan en, som om han havde begaaet den nederdrægtigste
Gierning. Man læser aldrig om nogen saadan Tvekamp imel¬
lem Romerne, omendskiønt Adelen iblant dem talede meget
meere frit, end iblant os, for at blive udfordret. Det kom
ufeylbarlig deraf, at Rommerne holt for, at løst Snak og
grove Sæder ikkun beskiemmede dem, som talede og giorde
sligt; og at en Mands Ære aldeles ikke blev reddet, om han
endskiønt jagede Kaarden igiennem Livet paa den, som havde
beskjemmet ham. Tvekampene har ogsaa i mange Lande med
Tiden forandret sig, ligesom Moden paa Klæderne. Ofte slo¬
ges to Forbittrede med hinanden uden at nogen saae derpaa.
Men andre vilde for Æres Skyld, og at alting skulde gaae
efter Moden, ikke slaaes, uden i Secundanters Paasyn; en
Tiidlang var det ogsaa Mode, at Secundanterne per Compagnie
maatte slaaes med. Jeg erindrer mig endnu saadan Slags¬
maal, fra den Svenske Krig af. En Cornet havde i en vis


142
Sag spurgt sin gode Ven Capitain Smarre til Raads, men
ikke fulgt hans Forslag. Derover sendte Capitainen Lieu¬
tenant Biørnholm (en god Slags=Broder i sin Tiid) hen til
Cornetten. Lientenanten spurgte ikke om nogen Aarsag til
Klammeriet; thi det var den Tiid ikke Mode iblant Slags¬
Brødrene; men han tog to lige lange Kaarder, hvormed
han opvartede Cornetten, og bad ham, at udvælge sig en af
dem, og dermed gaae til sin gode Ven Capitain Smarre.
Cornetten kom med sin Ven paa Kamppladsen; de trakte de¬
res Klæder og Skoe af, hvormed de viiste, at alting skulde
gaae ærligt til, efter den da brugelige Mode. Secundanter¬
ne stode meget roelige, og saae den gode Orden, i hvilken det
gik til. Men da Kaarderne den gang vare meget lange, og
disse to Scundantere befandt sig begge i god Forsvars Stand,
og det desuden samme Gang var en meget kold Morgen; saa
bad Lientenant Biørnholm den anden Secundant, som ogsaa
var en god Slags=Broder, at han for at opvarme ham, skulde sø¬
ge, at bringe ham nogle Stød til, indtil Hoved Personerne
havde afgiørt deres Sag. Dette indgik Secundanten, og
stak Lientenanten igiennem Livet; derpaa løb han til Hoved
Personerne og skildte dem ad, uden at nogen af dem havde
tilføyet hverandre den mindste Skade. Derefter blev det til
en Mode, at Secundanterne skulde slaaes tillige. Mange
holdt for, at det giorde Skaar i deres Ære, dersom de ikke,
saasnart nogen af deres Venner var raget i nogen saadan Han¬
del, strax tilbøde sig at ville være Secundanter, og saaledes
kunde der paa hver Side ofte komme et Dosin til at slaaes.
Engang var det ogsaa Mode, at saasnart en i Partiet
var saaret eller dræbt, blev det heele Partie anseet for at
pære overvundet. Denne Mode holdt heller ikke længe Stik;
men de Meestbehiertede holdt det for en større Ære, al¬
deeles ikke at slaaes.


143
Det var ogsaa Mode, at de som vare uskikke de eller for
svage til at føre Kaarden, fordrede hinanden ud for Pistoler.
enten til Hest, eller paa en udbredet Kappe. Forhandede
Opfindelse! Fordømte Circul.
Jeg vil ikke raade nogen Petit Maitre til saadant Op¬
trin. Jeg blev forskrekket, da jeg paa Grændserne ved Sachsen,
og Bøhmen saae to Personer duellere. Dette umenneskelige
Optriu skeede tet ved den Bye Peterswalde. Den eene
kiendte jeg. Han øvede sig heele 14 Dage med Pistolen for
at treffe. Han stod meget tidlig op om Morgenen, han
skiød til en Punct med Pistolen indtil Middag, han spiiste,
han sov en Time efter Maaltidet i hans Lehnestoel, derpaa
spadserede han en Times Tiid. Jeg merkede, i det han
spadserede, at han ofte foldede sine Hænder, og løftede dem
op i Veyret. Derpaa skiød han med Pistolen igien til en
fort Plet. Endelig kom den ulyksalige Time. Klokken slog.
Tiennerne bredde Kappen ud. De nysgierrige Tilskuere
sloge en Kreds i saadan Distance, at de kunde være frie
for Kuglerne. Jeg skielvede af Angest, og jeg saae at al¬
le Tilskuerne saae meget bange og frygtsomme ud. Alle
Musklerne paa Tilskuerne havde overordentlige Trek, og man
kunde neppe kiende de allerbekiendteste, alting var stokstille,
da disse to behiertede Mænd trædde ind i Kredsen, og knæ¬
lede ned paa den udbredte Kappe. Hver af dem holdt Pisto¬
len med den høyre Haand imod Contraparten. De traf
begge to. Den ene blev skudt igiennem Hiertet og døde paa
Timen. Det var ham, som havde øvet sig saa længe i at tref¬
fe, men den anden blev ikkun skudt igiennem den høyre
Skulder, og ved sine Tieneres Hielp, efter at han var ble¬
ven forbunden afsen Chirurgus, satte sig paa sin Hest og
reed derfra. Den Jhielskudtes Betientere bragte hans dø¬
de Legeme til en fri Plads hvor det i ald Stilhed blev begravet.


144
J de fleeste deslige Tilfælde, er efter ald Formodning,
ikkun een Skyld derudi, at Sagen kommer saa vidt; aldtsaa
skulde efter mine Tanker, den Fare at døe, ikkun falde paa
den ene i Stæden for, at den dog kan falde paa dem begge,
ved denne Maade at duellere paa. Naar nu Folk ere saa me¬
get ømme over deres Ære, saa seer jeg ikke, hvi man ikke langt
heller kaster Lod om, hvo af dem der skal lade sig skyde ihiel.
Jeg har læst følgende i en Samtale, som en Du¬
ellist har holdt i de Dødes Rige:
Da jeg havde mistet mit Legeme i en Tvekamp, og an¬
kom til de Dødes Rige, sagde en til mig: Min Herre!
Saa vidt som jeg fornemmer saa kommer J igiennem de
Dræbtes Port herind, Fortæl mig dog, hvad Aarsagen
var til Eders alt for tidlige Død. Jeg svarede: Jeg har
været Secundant. Herpaa nærmede Socrates sig, om
hvem man vel kan sige, at Athenieserne dræbte ham, og
sagde: Herre, hvoraf reyste Klammeriet sig? Jeg
svarede; det veed jeg ikke. Min Herre, spurgte Socra¬
tes videre: Har J Formue? Ja, svarede jeg: Jeg har
efterladt min Eiendom i den beste Orden, og Aftenen fø¬
rend vort Slagsmaal giorde jeg mit Testament. Er det
mueligt, sagde Socrates: at et Menneske kan have saa
megen Taalmodighed, at han kan giøre og læse sit
Testamente igiennem, og ikke spørge: om han ogsaa
skal miste sit Liv. Ved disse Ord vendte den berømte
Skygge sig omkring, og en Mængde, som i deres Levende
Live havde været Narre, Petit Maitres og Snyltegieste,
omringe mine ihielstukne Contraparter, og Reyse Camerater,
og giorde allehaaude lystige Spørsmaal til dem om Qvarter
og Tertzer, og andre Kunstord i Fegtekunsten. Herover faldt
vi begge paa at betragte de sidste Øyeblik af vort Levnet og
sukkede; hvor fælt og forskrekkeligt er det, at kiende
sin Forseelse, naar det er for sildig at fortryde den!
Hr. Cantorius sagde: Hin Franske Eisenfresser havde et
temmeligt artigt Jndfald, da man begyndte at afskaffe Dueller
i Frankerig, i det han sagde: Kongen har betaget os Spil og
Comedie, nu forbyder han os ogsaa at duellere: hvormed mon han
t da vel meener, at en Adelsmand skal giøre sig en Tidsfordriv?
Lyksalige Folk, hvor Tvekamp er forbunden, og
Forbudet bliver holdet!
Derpaa takkede vi Arrestforvareren for hans Umage, og
jeg og Hr. Cantorius gik videre omkring for at besee Staden.


Spionen.
No. XIX.
D¬
a vi havde gaaet igiennem denne lange Gade, mødte os
en meget tyk Mand med en trelokket Paryk paa. Han
tog Hatten af, trykte mig i Haanden, og sagde med en me
get ydmyg Miine til mig: Saa har jeg den uformodentlige
Ære at giøre min Hr. Patron min Opvartning paa dette
Sted? deres Ugeblad hover mig! -- - - - -
Hvilken forbandet Omstændighed, tænkte jeg.
Man roser deres Ugeblad. Jeg beklager ikkun, at jeg
ikke har faaet det under min Presse.
Hvad, hvad, hvad for et Ugeblad, spurgte Cantorius.
O, det er et Ugeblad, sagde jeg: om, om smaa Ting,
om forlibte Jndfald, om Pandurer, Cosacker, og deslige,
som Danserne bruge.
Saa, sagde Cantorius: jeg tænkte det var Spionen.
O ney, Hr. Cantorius! (jeg blinkede ad den anden,
og han forstod mig. Saa nær havde jeg blevet forraadet, at
jeg var Spionen.
Bogtrykkeren var ogsaa saa vittig, at han paa Timen
tog Afskeed fra os. Jeg krummede mig, som en Kat, og
var glad over, at han var saa høflig og holdt op med sin Snak.
Da han var borte, sagde Cantorius veed J hvem det var?
Ney!
Det var vor Bogtrykker. Men, det er en Bedragersk
Mand: Han er meere skadelig end nyttig, for vor Stad og
heele Landet.
Hvorfor, spurgte jeg: en Bogtrykker er umistelig i et
Land paa nærværende Tiid, og det var at ønske, at vi fra
Anno 1, efter Verdens Skabelse, havde havt Bogtrykkerier,
saa skulde ikke saa meget Urimeligt bindes os paa Ær¬
met; i det mindste skulde vi hist og her finde en deel Poster
fra gamle Tider af imodsagte:
Det nægter jeg ikke Hr. Cantorius! men hvorfor
skielder J denne tykke Mand for en Bedrager? hvorfor kalder
J ham en, som giør Landet Skade.
Det skal jeg sige Eder, min Herre! Vore lærde Mænd,
vore vittige Hoveder kunde langt før forskaffe vore Jndbyggere
fornuftige Skrifter at læse, de kunde underholde Publicum
med vittige Bøger ligesaa vel som andre Nationer. Men


146
ingen vil vove det; og de som har vovet det, eller endnu vove
det, de har tabt, og vil fremdeles tabe derved. Desuden
saa er vor store Stad ikkun forsynet med en eneste Bogtryk¬
ker, følgelig ere vi nødte til, at lade alting trykke hos ham,
og omendskiønt vi lode det trykke udenlands, saa har dog de
andre lige saa slem en Vane, som denne vor Bogtrykker.
Hvad Far han da for en slem Vane?
Min 4erre! jeg veed ikke, om J forstaaer Bogtrykker¬
Væsenet. Nort, hanstrykker efter.
Han trykker efter, han trykker efter! - - - - - trykker
da de andre for?
Ney, ney, min Herre! jeg meener, han trykker 200
Exemplarer til sig selv, naar Forlæggeren lader trykke 300de.
Han har undertiden 15 Svenne; hver Svend har Friehed
til at trykke 4 Exemplarer for sig, det er altsaa 60 Exempla¬
rer. Men hver Svend begynder efter haanden at blive lige¬
saa fuldkommen, som hans Mester, og tør vel trykke 12 Ex¬
emplarer for sig. 15 gange 12 er 180, og Mesterens 200
dertil, udgiør i alt 380 Exemplarer. Altsaa er Oplaget fær¬
digt. Disse 380 Exemplarer sælges for halvt værd; Bogens
Forlæggere maa betale Bogtrykkeren i dyre Domme, men han
maae see til, hvor han faaer sin Bog afsat, siden Liebhaber¬
ne allerede har faaet den, og andre ville ikke anvende mange
Penge paa Bøger.
Saadant er jo alligevel et aabenbar T.
Det maae være hvad det vil, saa kan det dog ikke foran¬
dres, om man end vilde sætte 1 Politie-Betient og 4 Grena¬
diers at passe paa ved hver Presse. Er det ikke en Feyl i en
Republique? Skulde saadan en Bedrager ikke 4 Torvedage
efter hverandre ride Træhæsten? De Exemplarer, som han
har trykt for sig selv, skulde syes sammen som en Roch de lour,
og denne Klædning skulde han trække paa hans bare Krop naar
det var sterk Regn, og ride heele Løverdagen paa Træhesten.
Saadan en røver fra den, der har skrevet og forelagt en Bog,
de Penge, som han mangen gang meget suurt har fortient,
og jeg og enhver |holder den for en Tyv, som skiller mig af
med det, mig hør til. Jeg vil ønske at vi med Tiden maae
faae fleere Bogtrykkere her i Staden, maaskee da at denne
Feyl derved kune blive hemmet.
Min Hr. Cantorius har gandske Ret; man har for
nogle Aar siden i en Stad i de Østerrigske Provintzer afstraf¬


147
set en Bogtrykker just paa samme Maade, som J nu fortæl¬
ler. Det stod ogsaa for 3 Aar siden i vore Aviser, at man
i nogle Dage efter hverandre havde hengt en Bager op i en
Kurv paa Broen i Prag, fordi han havde baget Brødet for
smaat. Det maae see lystigt ud! Da vi under denne Sam¬
tale kom til en Allee, hvor St. Pauls Kirke stod ved Enden,
mødte Folk os, som havde været i Aftenbøn. Her kom en
Mand imod os, hvis Alder omtrent var 40 Aar. Han saae
meget munter ud. Han hilsede os med en venlig Miine.
Hvor gaaer J hen Hr. Cantorius? Maae jeg giøre Eder
Selskab? Jeg og denne Herre, svarede Cantorius; ville
giøre os en Fornøyelse af at følge med Dem, hvorhen de be¬
hager. Behager Eder, saa vil vi gaae uden for Porten i
Bergmanns vakkre Hauge. Vi ere desuden ikke langt fra
Porten. Vi gik derhen. Jeg holdt denne Mand i Først¬
ningen for en Atheist, og tvivlede om, at han havde været
i Bøn; hans muntre og venlige Væsen bragte mig paa den
Mistanke.
Hvor let kan man ikke tage feyl, og ansee en munter
Mand for en Frietænker, og en som hænger med Hovedet for
en Gudfrygtig? Men man bedrager sig som oftest.
Da vi vare komne uden for Staden, spurgte Cantori¬
us ham, om han i Dag havde arbeydet flittig.
Ja gandske flittig, svarede Ambrosius. Jeg begyndte i
Morges Kl. 6, og har arbeydet indtil Bønnen begyndte,
som jeg bivaanede. Derpaa satte jeg mig for, at gaae her¬
hid. Dette er mine daglige Forretninger, naar jeg er frisk,
og jeg er overbeviist om, at jeg skal giøre dette. Jeg er der¬
til skabt. Den første Forestilling som jeg fra min Barndom,
af har giort mig om det høyeste Væsen, har stedse bestaaet
derudi, at jeg allene er til, for at være lykkelig. Jeg er ikke
i Stand til at fortælle Eder alt det, som jeg mange Tiider
seer for mig, naar jeg i Stilhed overveyer og betænker det
Menneskelige Liv. Jeg er bleven født og kommen til Verden
uden at vide det. J min Barndom er jeg forunderlig og lyk¬
kelig bleven beskiermet i de allerfarligste Omstændigheder og
Tilfælde, ved de Aanders Beskiermelse, som efter Skriftens
Udsigende ere skabte til at vogte os. Min Fornuft er bestan¬
dig. Det Guddommelige Forsyn gav mig en troe Medhielp.
Mine Born ere friske og give mig det beste Haab. Gud har
over mine Tanker rigelig velsignet mig i min Næring, saa


148.
at jeg ikke qvæles af nogen ængstelig Nærings-Sørg. Min
Formue bliver endnu større, naar jeg betragter min Siels
hærlige Overeensstemmelse med mit Legeme. Denne Siel er
udødelig, og skal formedelst Guds udsigelige Barmhiertighed
være ævig lykkelig. Jeg skal være lykkelig i denne Verden. Jeg
skal være lykkelig i den anden Verden, hertil hører det gamle
Ordsprog: Beed og Arbeyd. Det ene lader sig ikke skille fra
det andet, dersom jeg ellers skal naae mit Øyemeed, og dette
skeer dog almindelig hos mange. Seer man ikke mange Men¬
nesker som ved en ilde forstaaet Tillid til det guddommelige
Forsyn, blot har forladet sig paa at bede, og derved bringer
baade sig og sine til Staaderstaven? Det er sandt de forsøm¬
mer ingen Prædiken og ingen Bøn, men hvorledes seer det ud i
deres Verksteder og deres Studerekamre? Disse Mennesker
fare vilde.
Det andet Slags Mennesker, som ikke kiende Bønnens
Virkning, ham ingen Overbeviisning har om det gudommelige
Forsyn forlaos sig blot paa Arbeyde. De arbeyde som Creatu¬
re der blot ere skabte til Trældom. Jngen Betragtning af de
hærligste Guds Velgierninger er mægtig at holde dem et Øye¬
blik fra deres Arbeyde. Sabathen, som HErren virkelig har
skabt til Rolighed, bliver ved Arbeyde vanhelliget af dem paa
den sletteste Maade. En Christen maae giøre begge Deele,
han maae baade Bede og Arbeyde. Tillad mig, at jeg korte¬
lig fortæller Eder hvorledes jeg forretter begge Deele. Saasnart
Morgenen erindrer mig om mit Arbeyde, befaler jeg mig ved
en kort Bøn i min Skaberes Barmhiertighed. Jeg synger
af Hiertens Grund en Lov=Psalme. Det er det eneste lidet,
som en fornuftig Skabning kan give for saa mange Velgier¬
ninger. Derpaa begiver jeg mig til mit Arbeyde. Dette
giør, at jeg om Middagen spiiser med Appetit og Fornøyelse
som jeg med Taksigelse tager imod af min Skabere og Velgiørere.
Om Eftermiddagen tager man sig, efter nogle Timers Ar¬
beyde, en sømmelig og tilladelig Fornøyelse. Aftenen kom¬
mer, og vi forføye os til Rolighed igien med Taksigelse og
Bøn. Saaledes lever jeg, og saaledes venner jeg mine Børn.
Mine Forretninger ere i 6 Dage næsten hinanden lige, und¬
tagen at den siette Aften er bestemt til en Forberedelse for den
følgende Dag. Den syvende Dag giør jeg saa hellig for mi¬
ne Børn, som det er mig mueligt, og jeg har indpræntet dem
stor Høyagtelse for denne Dag. Søndags Morgen bringer os


149.
lige som et nyt Liv i Huuset; alting er munter og levende;
alting er fornøyet; thi dette er den Dag, som HErren gior¬
de. Hvor stor er ikke denne Tanke i mine uskyldige Børns
Hierter, som endnu ingen Forstand have paa Sabathens
Misbrug! Thi jeg forestiller dem med Fliid alle Mennesker
saaledes som de burdte at være. Mine Børn gaae altsaa med
glade Hierter til HErrens Huus og jeg giør mig ligesom en
virkelig Fortienneste af at følge dem derhen. Kan jeg vel bringe
Gud et værdigere Offer, end naar jeg fører disse Uskyldige til
ham? Vi ere altid i Kirken, naar Guds Tiennesten begynder
og synge den deylige Psalme, Alleneste Gud i Himmerig &c.
og det i fælles Andagt med andre Guds Børn. O, hvor man¬
ge gange har jeg fældet Taare, naar denne Psalme er bleven
synget. Mit Gemyt bliver derved forberedet, at jeg med
Henrykkelse kan derefter høre paa en opbyggelig Prædikers helli¬
ge Tale. Naar Guds Tiennesten er til Ende, gaaer jeg med
dobbelt Glæde hiem igien, formaner mine Børn, og efter
Maaltidet gaaer i Aftensang. Naar den er ude, saa gaaer
jeg omkring og spadserer med mine Børn, og tillader dem at
giøre sig en maadelig Bevægelse. Aftenen besluttes med Bøn.
Jeg tilbringer, som jeg har fortalt, mine Uger og Dage snart
lige eens, men jeg har allerede eengang dertil giort Indret¬
ning. Denne Liighed og Overeensstemmelse giør, at jeg er
en Christen, og vil aldeles ikke være nogen ledig Hykler.
Jeg har allerede berettet, at jeg overtaler mine Børn til at
troe, at alle Mennesker tænke saaledes. Men hvor vil de fal¬
de i Forundring, naar de i deres modne Aar faae det at see,
som er tvertimod. Min ældste Søn giorde forgangen Søn¬
dag en Anmærkning over Madame Melida og Jomfrue Ar¬
chille. Disse to sidde sammen i Kirken. De vare saldne i
Søvn under Prædiken, og i det de begge sadde og nikkede,
stødte de Hovederne saa sterk tilsammen, at Madammen tabte
en Bævernaal og Jomfruen et Blomster af deres Hovedstats.
Det er skammeligt, sagde han, at sidde og sove under Prædiken.
Jeg spurgte Ambrosius, om Sabbathen i denne Stad
ogsaa blev retskaffen helligholdet af andre?
Min Herre, svarede Ambrosius, ikkun gandske slet. Ja
dersom man Prædikede i Alleerne eller i Haugerne. Caffee
smager mange aldrig bedre end under Prædiken i en Have.
Om Søndag Morgen reyser man ud paa Landet; men jeg
troer ikke, at disse lystige Selskaber reyser derhen for at bede


150
eller fo at faae i Kirken. Med mindre de af Nysgierrighed gik
ind i en La idøbye Kirke, for at faae Andledning til at drive
Spot meo Præstens enfoldige Tale, som maae rette sig efter
sin Menigheds Begreb, og ikke kan straffe nogle fornemme
Laster, siden ingen af Bønderne begaae saadanne.
J Staden begynder en nye Dag om Eftermiddagen Kl.
4re. Den stakkels Kræmersvend maa binde sit Forklæde for sig
igien, og man handler vandler ligesaa fuldt, som om Søg¬
nedage. Herover har meget fornuftige Mænd klaget. Endog¬
saa Handelmænd, som sælge deres Vahre i smaae Deele. De
sælge om Søndagen med største Uvillie. De ere nødte til at
sælge, siden deres gierrige Naboer ellers trakte alle deres dag¬
lige Kiøbmænd og Giester fra dem til sig. Hvor fortrædeligt
maae dette ikke være for en retskaffen Mand, naar han imod
sin Villie skal vanhellige Sabbathen, og oven i Kiøbet frygte
for den af Øvrigheden bestemte Straf. Tænk engang, hvor
dette ikke maae falde i Øynene paa Jøderne, som ere saa for¬
agtede iblant os? Den fattigste Jøde som en Søgndag i Ugen
begik den største Nederdrægtighed for en Mark, kand aldrig
ved Penge bevæges til at vanhellige Sabbathen, og ikke en¬
gang om Løverdag Aften at handle det allermindste. Hvor
meget maae ikke en fattig Jøde, som ellers er underkastet tu¬
sinde ubillige Bespottelser og yderste Foragt, kunde trøste sig
ved det tredie Buds strenge Jagttagelse? hvor stolt maae han
ikke være i hans roelige Gemyt? Skal han vel kunde rives
ud fra hans Blindhed, hvorudi Fødselen og Optugtelsen har
sat ham? Skulde han vel tage imod Beviis af os udaf en
Bog, som han holder saa hellig, og vi efterleve saa slet?
Men maae opfinde 1000de Veye, for at bringe Jøderne af
fra deres Religion, de ville allesammen være forgieves, saa
længe vi ikke beviise ved Skaberens Buds strenge Jagttagelse
at denne Bog er hellig for os, som vi ville bruge til deres
Operbeviisning. Jøden vil altid bære et hemmeligt Had til


151
os. Han foragter os, og i visse Maader har han Ret. Man
betragte engang Jøderne paa deres Sabbath. Er deres Stats
til denne Tiid ikke overordentlig rigelig? Seer man ikke Roe¬
ligheden i deres Ansigter? Dette kan en om Søndagen aagren¬
De see ikkun paa os af
de Christen ikke giøre dem efter.
Medlidenhed. Vi Christne opsætte mange Raserier til om
Søndagen. Carosserne ere overmaade dyre om Søndagen,
og dette er efter mine Tanker Beviis paa Syndernes, Mæng¬
de, som vanhellige Sabbathen.
Mine Herrer! jeg har ikkun sagt det, som vi allerede
alle vide. Eders Dom forandrer mig ikke. Naar jeg bliver
ved Sandheden, saa vil jeg altid være vel tilfreds. Det er
min Beslutning.
J det samme kom vi ind i Bergmanns Have. Cantori¬
us var meget tørstig. Han spurgte: Hvad skulle vi drikke?
Øll?
Vi saae paa hverandre .
O, hvor havde vi for 30 Aar siden sundt og velsmagen¬
de Øll! Men efterat vi leve i de Tider, da de brændende Mi¬
neralier i vor Jordklode bryde ud med Jordskielv og Knagen,
hvorved mange Lande har lidt meget, saa er det intet Under,
at Vandet har ogsaa faaet en anden Smag, og er snare ble¬
ven udueligt til at brygge Øll af. J endeel Stæder har Sund¬
heds Brøndene efter Lissabons Brand forbedret sig. Der ere
Brønde opkomne, hvor der tilforn stod et Ceder=Træ. Der ere
blevne Guldgruber opdagede, hvor der tilforn laae et ubevægeligt
Field eller Klippe. Hvo veed, om vi ikke ogsaa kan opdage noget?
Her blive vi staaende og moralisere, sagde Cantorius,
og jeg er dog saa tørstig, som en forjaget Hiort. J kan hø¬
re det paa mit Maal.
Nu, Øll?
Ney, før en god Drik Vand. Her er meget deyligt Vand i
denne Hauge. See engang!---- der! der vælder det ud af Bierget!
God Dag Hr. Bergmann.
Vær saa god, og lad os faae en Flaske Viin, en Flaske
Vand, nogle Citroner og noget Sukker herud.
Behager de gode Herrer ikke at drikke Bryhahn?
Den forrige Sommer drak
Denne Sommer ikke.
jeg hver Dag Bryhahn, sagde Cantorius; Thi det er en


152
meget liflig Drik, naar der kommer til, hvad der tilhører.
Men Hr. Bergmann! vi forlangte Vand og Viin! vi gidde
ikke drikke det usunde brunne Øll.
Vi fik hvad vi havde krævet, og vederquegede os paa
denne uskyldige Drik.
Jeg fornøyede mig meget i denne
vakkre Have, i sær da Ambrosius fortalte os en sandfærdig
Historie om Mariane.
(Denne Historie vil jeg i følgende Blade fortælle
mine Læsere, og deres kiere Koner og Døttre.)
Hr. Cantorius bad mig vel derefter, kort førend Por¬
ten blev lukket, at jeg vilde følge hiem med ham, og blive næ¬
ste Nat over hos ham i hans Huus. Men da jeg endnu ikke
havde forglemt, hvor uhøflig hans Kone tog imod mig om
Middagen ved min Ankomst, saa vovede jeg ikke at udsætte
mig og hendes Mand for hendes videre Uhøfligheder, i sær
da Ambrosius ligeledes bad mig, at jeg vilde tage til Takke
med hans Beværtning, altsaa besluttede jeg, at følge hiem
med ham, og blive hos ham om Natten. Vi kom ind i Sta¬
den igien; Cantorius gik hiem til hans fortørnede Kone,
jeg derimod blev | med mange venlige Ord imod taget af Mada¬
me Am brosius, som en uventet Giest. Hun befalede strax,
at bære Aftensmaden ind, da derimod Madame Cantorius
ved min Ankomst lod tage Krebsene af Bordet. Madame
Ambrosius talede meget venlig med mig, den anden derimod
pryglede sine Piger og Børn i min Nærværelse. Madame
Ambrosius spurgte hendes Mand, hvorledes han denne Eftermid¬
dag havde fornøyet sig; hin derimod sagde: vil du nu atter
drikke dig fuld i Dag igien. Madame Ambrosius lod efter
Aftens Maaltidet anviise mig et meget oppyntet Kammer og
Sene; hiin derimod slog Døren til for min Næse. Lyksalige
Ambrosius! Ulyksalige Cantorius! Det vil neppe skee, at J
begge finde Eders Koner i den Lyksalige Ævighed.
P.S. Disse Blade hvoraf hver Løverdag et udgives hos Kræ¬
merne Monsrs. Andersen & Holk i Grønnegade. Ko¬
ster aarlig 2 Rdl. som betales i 4re Terminer, nemlig 3 Mk.
hver fierding Aar. Betalingen forlanges ikke af Bekiendte
førend ved hver Aar eller fierding Aars Udgang, ligesom
og samme comode kan faae den tilbragt hver Løverdag med
Aviserue. Vil nogen have Krigsløbene med, hvoraf Maa¬
netlig udkommer et Hæfte, er Prisen paa begge Deele 5
Mk, hver fiording Aar.


Spionen.
No. XX.
Hvorfor er man saa pyntet? sagdt Hr. Cantorius til en
Mand, som mødte os. J seer jo ud, som en Brud¬
gom. Broderede Manschietter! Si ke=Strømper; en deylig
fiin grøn Klædning; Sølvkaarde; Uhr; et smukt Rør, med
en deylig Knap paa; Sølvdaase; Sølv Skoespænder; tren¬
de Ringe, en emailleret, en lille slet, og en Signete Ring.
Vaabenet kunde jeg ikke faae at see.) hvor vil J hen? skal
J bede Faddere?
Ney! svarede Gregorius. Jeg vil hen til Postmæste¬
ren, og tage Maal af ham til et Par Støvle. Vil Hr. Tan¬
torius ikke lade forfødde sine Støvle i Aar?
Jo Monsr. Gregorius, J kan afhente dem paa Løver¬
dag. Adien Monsieur! Jeg erindrede Hr. Cantorius om,
at han havde forglemt, at kalde denne Mand Mester.
Ey, ey, da havde jeg vist kommet ret an. Ney, min
Herre, vore Haandverks Mænd skamme sig ved at kaldes
Mestere. Denne Titel klinger alt for patriotisk i deres Ø¬
ren. De vil have noget fremmet. De skulde være meget vel
tilfreds med, ifald deres Svenne og Drenge vilde kalde dem
Monsieur Mester. Nogle afrette deres Svenne og Drønge,
saaledes, at de komme i Vane med at kalde Mesteren Herre.
forrige Tider hedde det: Far, Hosbond, Mester; men nu
Monsieur, Signoer, Herre. Jeg beklager deres Stakkels
Koner, at man ikke tør kalde dem Fruer, i sær dem som ta¬
ger sig Tittel af Herre. O, hvor lyksalige vare ikke Døttre¬
ne, om man kalde dem Frøkener, naar deres Fader heder
Herre. Kunde ikke mangen borgerlig Familie dermed være
vel hiulpen?
Jeg har altid holdt for, at den Titel, Mester, var et
meget ærværdigt Ord, og jeg vilde aldrig udvælge mig et be¬
dre Navn, om jeg forstod et Haandverk. Det gaaer jo for
ligesaa meget iblant Haandverksfolk, som Magister iblant de
Lærde. Disse misunde ofte hverandre det Ærenavn Magister;
men Haandverksfolkene foragte ofte hinanden for det Navn
Mester, og kalde hverandre imellem sig selv indbyrdes: Monsr,
Blechschild, Hr. Segel, Monsr. Riemer, Hr. Hobelmann,
Monsr. Fell, Krauskopt, Monsr. Eisenarm, Hr. Backo¬
sen, Monfr. Webet, Hr. Farber &c. &c.


154
Jeg troer, dersom Oberster, Biskopper, Raader, el¬
ler andre fornemme Folk allesammen havde Titel af Mester,
saa skulde vore Handverks Folk giøre sig en Ære af, at kal¬
des Mestere. Men da hine iblant andre Ærenavne ogsaa
har det Navn Herre, saa vil disse ogsaa hede Herrer. Man
kunde dog være saa høflig, og lade de fornemme Folk beholde
det Navn allene.
Hvorfor mon denne Mand vel er bange Hr. Cantorius,
siden han havde taget Kaarde med sig, helst da der er Fred i
Landet, og det er forbuden at trekke Kaarde.
Ey, min Herre, det er jo en Skam at gaae uden Kaar¬
de her. Alle gaae jo med Kaarde fra 17 Aars Drengebørn,
til 70 Aars gamle Mænd. Der ere neppe saa mange Kaar¬
der ved en Armee af 100000 Mand, som her er i Staden.
Jeg tale ikkun om Mængden, men ikke om Kostbarheden, da
de fleeste ere over 10 Daler værde. Mangen en har to, ja
vel ogsaa tre Kaarder.
Hvortil bruger han dem?
Til ingen Ting, uden at de bærer en efter anden omkring
i Byen, og foruleiliger baade sig og andre dermed i hans
Gang.
Herr Cantorius! Her maae være meget got Kiøb paa
Silke Strømper?
Tvertimod! de ere meget dyrere end nogen Steds i hee¬
le Europa, hvor Folk gaaer med Strømper. Men just der¬
for gaaer man med dem fordi de ere dyre. Jeg har derimod
seet i H..
i A... at endogsaa de Rigeste har
gaaet med Uldene Strømper; ja ydermeere Kræmmerne gik
med Uldene Strømper, som havde for mange tusinde Daler
Silkevahre i deres Boder. Men det maa jeg sige vore Hand¬
verksmestere til Berømmelse, at de meget velbetænkt fordre
deres Penge igien i Cassen, som de bruge for deres Stat,
og lade bedre betale sig for deres Arbeyde end i andre store
Stæder. Man torde vel byde ham 8 Skilling ringere, naar
han uden Kaarde, Uhr og Silke Strømper tog Maal til
Skoe eller Buxer.
En Medicus han kan her i Staden ikke besøge en Syg,
eller skrive en Recept uden Kaarde, omendskiøndt de ikke tør
ved at befrygte at Patienten skal begynde noget Klamme¬
rie. Alle vore Kunstnere see ud som Fægtmestere. Det la¬
der meget artigt om Søndagen, naar vore Borgere gaae til


155
Kirken; det lader ligesom at de vilde giøre et Udfald eller lø¬
be Storm. Hver har Kaarde ved Siden. Hvorledes Rlde
det lade, om Døttrene, som gaae foran, eller Konen, som
gaaer ved Mandens høyre Haand, for at afparere Mandens
Kaarde, havde hengende Saxer ved Siden, naar de gik til
Kirken? Saa forunderligt, som det her lader, naar nogen
gaaer uden Kaarde, ligesaa forunderligt lader det i andre
Stæder, naar man seer nogen at gaae med Kaarde.
Hr. Cantorius! Her kan vel Fruentimmerne got sye?
Jeg kunde see det paa Mandens borderede Manschietter?
Ney, min Herre! De fleeste af disse Manschietter blive
førte herind uden Told, fra fremmede Stæder. Man bærer
dem just fordi de ere dyre, og neppe kunde blive syede her.
Vore Borgere kan uden stor Skade gaae med Manschietter,
siden der henger kun en liden Lap Lerret ved dem, som neppe
naaer oven for Albuen, altsaa spare de det paa Lerredet, som
de maae give for Broderingen. De ere ogsaa meget magelige
naar man klæder sig af; thi de trekke Manschietterne af førend
Kiolen. Men i andre Stæder maae man først trekke Kiolen
af, førend man kan tage Lindtøyet af sig.
Under denne Samtale kom vi til Gadevægternes Para¬
de Plads. De havde slaget en Kreds. J Midten stod de¬
res Capitain, og Byfogdens Fuldmægtige. Fuldmægtigen
læste: J gaaer Formiddag er en Sølvlyfestage bleven bort¬
stiaalen fra Hr. von Hestewitz; og den forrige Nat er ligele¬
des bortstiaalet 12 fiine Skjorter, og 2 Dosin fiine Servietter,
fra Bageren i Mohrenstrædet. Hvo som kan give Efterret¬
ning derom, kan vente at faae den sædvanlige Recompentz;
altsaa bliver Eder befalet i Øvrighedens Navn, at J i Aften
Klokken 9, og atter Klokken 10 tydelig synger dette enhver
paa sin Post, og giør det bekiendt overalt. Holder i det øv¬
rige en god Vagt!, Saasnart Fuldmægtigen havde udgivet
denne befaling, saa bragte de en Vægter frem, som var ta¬
get fast. Han klædte sig af, Profossen bandt ham til Pælen
ved Raadhuuset, og gav ham 20 Slag paa Ryggen med en
ægte Crabask. Jeg har aldrig i mine Dage hørt nogen Væg¬
ter, der har havt saa sterk en Stemme, som denne. Jeg
spurgte Hr. Cantorius, hvorudi denne Sangere havde for¬
syndet sig? Den liderlige Dievel, sagde Cantorius, har
for nogen Tiid siden, anviist nogle unge Herrer et berygtet
Huus i den Gade, hvor han raaber, og han pleyer


156
almindelig at skaffe Vertinden i samme Huus en tem¬
melig god Nattenæring. Man har overbeviist ham om denne
Forbrydelse, og det er derfor han bliver straffet.
Jeg spurgte: bliver han nu sat fra sin Tienneste? Ney,
svarede Cantorius; Han bliver Vægter paa et Lazareth, el¬
ler et Taarn. Man skulde meene, at han paa disse Stæder,
ikke skulde kunde giøre de unge Herrer mange store Kierligheds
Tiennester.
Seer De, min Herre! sagde Cantorius: der kommer
just ligesaadan en som den forrige, der skulde sætte Fødderne
i mine Støvle. Han gaaer endogsaa med en rød Klædning.
Man skulde i Sandhed troe, at vor Stad var broelagt med
bare Sølv. Hvad skal jeg troe, at den Nar vil giøre med
den røde Klædning?
Hvo er det, spurgte jeg: det er den Hr. Sækmager.
Sækmager? sagde jeg: Sækmager? heder han da
Sækmager?
Ney! men vi kalde ham ikkun saaledes, efterdi han
giør den artige Mode paa Fruentimmer Kaaberne. De har
jo vel seet, min Herre, at vore Fruentimmer har hængendes
bag i Nakken imellem Skuldrene, en Sæk, Pung eller hvad
man skal kalde det Tingeste. Denne Sæk er syet fast til
Kaaben, ligesom Capuziner Munkenes Cabutze. Det lader
pore smukke Fruentimmer meget artie, Naar det regner el¬
ler blæser saa trekker de Sækken gesvindt over Hovedet, og det
er en stor Beskiermelse for den spæde Huud; men naar det er
varmt og smukt Veyr, saa hænger Posen tom paa Ryggen,
ligesom de vilde bede om Almisse. Mig synes, at denne Po¬
se er ikke noget nødvendigt. Naar gaar vel vore Fruentim¬
mer til Fods? men dette maa man sige til vore Fruentim¬
mers Berømmelse, at de har giort en stor Reformation, i¬
henseende til de utaalelige Fiskebeens Skiørter, og man har
det Haab, at den Mode med Posen varer dog vel ikke meget
længe. Naar de reyser paa Landet, eller ere til Seyls, saa
skal man gierne ville tillade dem at bære Posen, men ellers
aldeeles ikke. Det er en fortrædelig Omstændighed i vor Stad;
Fornemme Folk kan ikke beholde en eneste Mode for sig selv i
14 Dage, førend at de ringe Folk jo strax paa Timen skulle
efterabe den. For nogle Uger siden blev der et Barn døbt,
hvad meener de vel, min Herre? Jeg som Klokker, lukte
Vognen op for den Borgerkone, som har Barnet, og jeg


157
kialp hende ned af Vognen.
Nu saae jeg meget got
som Klokker, at hun havde et Barn paa Armen, som var
indsvøbt i et Christentøy, men da jeg fik Konen at see paa
Ryggen, saa kom det mig for ligesom hun endda havde et
Christentøy hængendes i Nakken. Jeg var saa nysgierrig,
at jeg følte sagte derpaa; men da der ikke var noget Barn i
dette Christentøy, saa mærkede jeg paa Timen, at det var en
af de nyemodige Sække. Hvor avindsyg at Præsten var selv¬
samme Dag, saa maatte han dog lee ad denne Pose. Jeg
bad ham, at han næste Søndag vilde tale derom paa Prædi¬
kestolen efterdi jeg befrygtede, at der skulde blive dyr Tiid i¬
blant os til Straf for saadanne Tings Skyld, saa at de Rige¬
ste endog selv maatte komme til at gaae omkring med Poser
og tigge. Men Præsten svarede: Derfor faaer vi just ingen
dyr Tiid, og saadanne Narrerier hører ikke til Prædikestolen.
Saa faar man da at lade den Mand vide det, som skriver
Spionen, sagde jeg: Ja, han kand best tale derom, sva¬
rede Præsten:
Vi dreyede derpaa om i en meget breed Gade, hvor
man hængte mange Lygter op uden for et Huus, og strøede
Sand og Blomster i Døren og Gangen. Jeg svurgte Can¬
torius, hvem Brugommen var? Han svarede, Brudgommen
er en flittig Mand, for hvilken alle hans Projecter ere gaaet
over styre, saa nær som et eneste han har tilbage, hvilket
han holder meget hemmeligt. Han har ikke sagt det til no¬
get Menneske uden til den rige Enke Kone, som han nu skal
have Bryllup med. Hun er nu allerede over 53 Aar gammel.
Det vil blive et velsignet Ægteskab.
Fruentimmer Krig. For tre Uger havde Mester Pavian
Jeg maae, min Herre! dog fortælle Eder en borgerlig
Bryllup. Det er en Mand som vil giøre alting med. Han
er saa net klædt, som en Secretair. Naar han er i Sel¬
skab, taler han ikkun om Krigen, og at slutte Fred, dog til¬
staaer han hverken Frankerig eller Keyseren Fred, førend de
endnu har tabt fire Batallier. Siden faaer vi Fred, mine
Herrer i før ikke. Naar denne Mester Pavian rider ud, og
efter hans Sigelse vil giøre sig en Motion, saa bryster han
sig paa Hesten, som en Hane paa en Mødding. Kielder¬
Pigerne uden for Staden seer ham langt borte at komme ri¬
dende i fuld Gallop; de løbe imod ham med udstrakte Arme;
de holde i Stiegbøylen medens han stiger af Hesten, og ta¬


158
ge imod ham med et Kys. De spørge ikke engang om, hvad
han vil drikke, de viide det allerede, det er rød Viin. Den¬
ne velklædte, denne Fornuftige, denne Elskværdige, havde
for 3 Uger siden Bryllup med en meget artig og from Bor¬
ger Datter. Jblant andre Bryllups Giester, var der en
Møller Kone, en Parykmager Kone, en Skrædder Kone og
en Skomager Kone til Brylluppet. Under Vielsen faldt ufor¬
modentlig Parykmager Konen i en Slags Afmagt; Dette for¬
aarfagede en temmelig Uorden hos de Tilstædeværende, og O¬
rator maatte toe gange holde op med sin Tale, hvoraf baade
Brudgom og Brud strax spaaede sig en Uorden i deres Ægte¬
skab. Man fik endelig den besvimmede til rette igien, men
hun forlangte at man skulde hielpe hende i hendes Vogn, og
lade hende kiøre hiem. Det skeede ogsaa. Men da Vielsen
var forbie, og Bedemanden inviterede Bryllups Giesterne at
sætte sig til Bordet, (mine Læsere maae tillade mig det Ord
inviterede efterdi Bedemanden kaldte det saaledes.) saa satte
Møller Konen sig paa en Stol, som stod tet hos hende.
Hvad fattedes hun? Kan en Bedemand viide alle Menne¬
skers Tanker? det er ham umueligt at vide; omendskiønt
han var saa øvet i sin Videnskab, at han kunde see paa
Bryllups Giesternes Øyen, om de vare tørstige, saa er det
endda langt fra, at han kan see dem ind i Hiertet.
Møllerkonen satte sig paa en Stoel. Hendes Øyen
betragtede hendes Skoe, som hun med udstrakte Lænder stak
frem under det runde Fiskebeensskiørt. Den fromme og høf¬
lige Bedemand, med sin Veltalenhed vilde overtale hende,
til at forlade denne Stoel, som hun havde sat sig paa, spild¬
te ald sin Talekunst; han udrettede ikke meere med sin ziirli¬
ge Tale hos hende, end om han vilde have raabt en Død
udaf Graven. Hun blev siddende. Hendes Øyen funklede.
Hendes Pæretræe=Vifte bevægedes. Hun rynkede Panden.
Hun snerpede Munden sammen, og giorde den baade spids og
lang. Man kunde see det paa hendes Kinder, et hun beed
Tænderne sammen. Hendes Aarer omkring Halsen skielvede
og zittrede ligesom til veds med hendes Hænder og Knæer,
som man kunde mærke af det, at hendes Klæder rystede. Den
gode Kone kunde ikke faae et eneste Ord frem. Hvad skulde
man giøre? Jngen vidste hvad hun feylede, og hun vilde
heller ikke aabenbare hendes Anliggende for nogen. Brud¬
gommen og Bruden med endeel andre havde allerede taget


159
Plads ved Bordet. Men denne gode Kone sad, uden at ta¬
le et Ord, stiv og fast paa hendes Stoel. Man blev tilsidst
fortrædelig over hende, alle gik fra hende, og lode hende sid¬
de, i sær da hun tilsidst aflagde hendes Møller=Eed, at hun
ikke vilde sidde her ved Bordet, hvor Skræderkonen og Sko¬
magerkonen sadde øverst, ligesom de ogsaa havde Disputeret
hende Rangen ved Vielsen.
Ha! ha! Madame! nu veed vi Aarsagen til hendes u¬
artige Opførsel! Maaskee Parykmagerkonen havde samme
Tilfælde, siden den uartige Bedemand ikke havde givet hende
hendes rette Rang. Den gode Mand er dog uskyldig i dette.
Havde han vidst, at disse to forlangte det, saa havde han gier¬
ne giort det. Han er dog ingen Hexemester, fordi han er en
Christen Handlanger ved Begravelser og Bryllupper, og kan
give sine Tanker tilkiende efter den beste Formular. Jmid¬
lertid betaler man ham ikkun for hans traurige Mines Skyld
om Formiddagen ved Begravelser, og formedelst hans skiemt¬
somme Jndfald om Eftermiddagen ved Bryllupper, og det til
megen Taksigelse, enten det saa skeer Dagen forud, eller
Dagen efter.
Vi lode altsaa den fortørnede Kone sidde. Saa villig
som den forrige var at reyse hiem, saa modtvillig var denne,
til at forlade Bryllups Selskabet. Hun sad paa sin Stoel,
da jeg havde spiist en Tallerken fuld af Hønsekiødsuppe. Jeg
tænkte som en af den Christen Kirkes Brtientere paa denne
Kone, og gik hen til hende: Den bedrøvede Kone græd, og
jeg havde af Medlidenhed hiulpet hende at græde, dersom jeg
ikke havde vidst hendes rangsyge Sygdom. Jeg bad, at hun
vilde giør os Selskab; men hun svarede mig med en Eed.
Nu, saa sid da, tænkte jeg, til du bliver gal. Jeg
gik fra hende igien, efterdi jeg ikke vilde lade de frembaarne
Karper gaae fra mig. Karper, min Herre, min Klokkerlige
Mund løber mig fuld af Vand, naar jeg hører det Ord
Karper.
Den listige dog artige Bedemand faldt paa det Jndfald
og bad mig, at jeg vilde giøre denne eenlig siddende Kone
Selskab ved det lille Bord, efterdi som han sagde, at han al¬
lerede havde anordnet, at hun skulde spiise i det Kammer,
hvor hun sad, ved et Thebord. Jeg, som Klokkere, der
skulde gaae alle andre Christne fore med et got Exempel, i at
være villig til at forlade, torde ikke afslaae ham dette. Jeg


160.
gik ind til hende. Jeg holdt en kort Tale til hende, om For¬
ladelse og den fornuftige Ydmyghed. Denne velsammensatte
Tale fandt bifald hos denne fromme Kone, hun saae med
Foragt hen til Døren, og skielede hen til den Kant hvor
Skomagerens og Skrædere s Kone sadde; hun forklarede nogle
gange hendes Tanker meget tydelig for mig; thi hun meente
at hendes Handtering, nemlig Meelet, var en Hovedsag,
hvoraf alle Skomagere, Skrædere, Parykmagere alle For¬
nemme og ringe Folk levede. Desuden var hendes Mands
Haandverk ligesaa fordeelagtigt, som andres. Endelig sagte¬
des hendes Vrede og hun spiiste med temmelig Appetit. J
midlertiid var Skræderkonen og Skomagerkonen ved det store
Bord komne i Ord sammen om deres Rang, hvorovet heele
Selskabet i Førstningen ikkun loe; men til Slutningen kunde
de ikke uden Fortrydelse anhøre de critiske Anmærkninger,
hvorover de ogsaa stode op fra Bordet forend sædvanligt.
(Hos os er det Mode, at sidde i 6 Timer til Bords ved
Borger Bryllupper.) Heele Selskabet var misfornøyet; hver
reyste hiem til sit; og Musicanterne saae ud ligesom de vare
forhexede. Bedemanden trykkede Perykken dybere ned i Pan¬
den end tilforn, og dreyede den snart i Øster og snart i Ve¬
ster. Jeg fulgte hiem med Møllerkonen uden at tage Afskeed,
og som man siden har fortalt mig, saa drak Brudgommen
sig samme Aften dygtig fuld paa sin egen Haand, og Bru¬
den græd heele Natten.
Dagen efter sendte Parykmagerkonen Bud efter Bede¬
manden, og lærte ham den nye Rang Forordning imellem
Borgerkonerne.
Saadan en Bedemand er ilde plaget!
Man meener nok det er en let Sag; men han har et besvær¬
ligt Officium.
1. Den Forvirrede. 2. den Ulykkelige Friere. 3. et lykkeligt
og ulykkeligt Ægteskab. 4. den Edelmodige. 5. en Arvings
smertelig Forlængsel. 6. den gamle Jomfrue. 7. Retter¬
gang paa Sandheds Mark. 8. Frieherre Wilhelm Burgh¬
leys Brev til sin anden Søn, Plobert Cecil Greve af
Salisbura. 9. en Faders Vers til sin Datter. 10. en
Samtale imellen Tycho Brahe og Aristoteles, og 11 Myr¬
tillis og Belinde.
Er at bekomme altsammen hos For¬
læggerne af disse Blade, Andersen & Holk for 12 Skilling,
under Tittel. En udvalgt Samling af Moralske Sa¬
tyriske Skrifter og Historier.


Spionen.
No. XXI.
Marianes Historie, en virkelig
Tildragelse.
N¬
aar jee betragter den Uretfærdighed til hvilken de fordær¬
vede Mennesker ere skikkede og beqvemme, saa skulle vi
see, at intet er saa lastværdigt, som den Forødelse Forældrene
begaae, naar de sætte deres Børn derved i Armod og Elæn¬
dighed. Det er uretfærdigt naar vi berøve Børnene deres
Fødsels Rettighed, for at opfylde vor Tilbøyelighed. Denne
Last synes vel at være saa grusom at man neppe skulde troe,
det kunde være mueligt at den blev udøvet, dersom vi ikke
kunde see daglige Exempler derpaa.
Dorimon havde ved sine Forældres Fliid og Sparsom¬
melighed bekommet en anseelig Formue. Han giftede sig og¬
saa med med et smukt rigt Fruentimmer, og avlede 5 Børn
med hende. For disse Børns Skyld skulde han have været
pligtig at passe paa sit Gods, og formeere det ved Fliid og
Arbeyde, for at være i Stant til at kunde hielpe sine Børn,
men hans umaadelige Kierlighed til Vellyst og Svermerier?
forledede ham saaledes at han glemte sin Faberlige Pligt.
Men denne uværdige Fader havde ikke ret længe den Fornøy¬
else at kunde udholde og nyde sine Sværmerier og vidtløftige
Vellyster; thi inden faa Aars Forløb havde han forødet sine
Midler; han blev fattig, og døde i Arresthuuset. Hans
Kone, som oplevede denne Ulykke, døde ligeledes af Harme
og Sorg, og deres Børn, saa nær som et eneste, fulgtt dis¬
se Forældre i Graven.
Mariane, en Pige paa 12 Aar levede efter, og var
underkastet Fattigdom og Elændighed. Hendes Formue var
saa ringe, at hun havde maattet taget hendes Tilflugt til


162.
Weysenhuuset, dersom ikke hendes Faster havde taget sig hen¬
de an, siden hun ikke vilde have, at nogen af hendes Familie
skulde bære Weysenhuus Liberiet. Hun holdt det for en
stor Skam. Men dog havde Mariane ikkun faaet en slet Op¬
tugtelse, dersom hun ikke af Naturen havde været begavet
med saa hærlige Egenskaber, som andre ikkun ved megen Flid
og Arbeyde kan opnaae, og hun skulde ellers aldrig kunde ha¬
ve overstaaet de hende forestaaende uhældige Tilfælde. Hun
var uden Regler og Formaninger dog fudkommen henvendt til
at frygte Gud, og overlod sig aldeeles til hans behagelige
Villie. Hun var uden Underviisning i de sædvanlige Høflig¬
heds Beviisninger, gandske munter og veltalende, saa at det
behagede enhver. Hun holdt Taalmodighed og Ydmyghed for
de eneste Midler til at bære og taale hendes Lidelse. Hun
fandt ved Overlæggelse, at en Fattig er just ikke altid elændig,
ligesaa lidet som en Rig er altid Lyksalig. Hvad hendes Per¬
son angaaer, da var hun af middelmaadig Størrelse, og om¬
endskiønt hun ikke kunde holdes for nogen fuldkommen Skiøn¬
hed, saa var hnn dog elskværdigst.
Et ungt Menneske som jeg her vil kalde Sylvius, der
var meget rig, og ligesaa deylig som Mariane, blev overmaa¬
de indtaget af hende, og da han ofte kom til Marianes Fa¬
ster, saa magede han det saaledes, at han kunde komme til
at tale med Mariane; han smigrede for sig selv, i betragt¬
ning af hans bestandige Lykke hos Fruentimmeret, at han og¬
saa snart skulde blive Mester over Marianes Dyd.
Denne uskyldige Pige som vidste af intet Bedragerie,
eller nogen Svig at sige, fandt en stor Fornøyelse i at høre
paa de Ting, som Sylvius daglig snakkede forlhende. Hun hav¬
de ikke den allerringeste Mistanke; hun holdt ham for et me¬
get dydigt Menneske, og af den Aarsag tog hendes Bevaagen¬
hed daglig til. En Aften, da hun var allene hiemme, begyn¬
dte Sylvius at tage sig nogle smaa Friheder, hvorover hun


163
flødte ham fra sig og spurgte, om saadan en Opførsel imod en
dydefuld Pige var tilladelig, og om hun vel var værdig til
hans Kierlighed, ifald hun fordrog dette? Disse Ord og hen¬
des fortørnede Aasyn foraarsagede, at han lod være, og be¬
fandt at hendes Dyd var ikke saa let at overvinde. Men da
han bad hende om Forladelse for hans Næsviished, og skiød
Skylden paa hans heftige Kierlighed, blev Freden imellem dem
snart sluttet paa nye igien. Min Fortælling skulde blive for
vidtløftig, dersom jeg skulde opregne alle de Rænker, som
Sylvius anvendte, for at naae sit Øyemeed. Det maae være
nok, naar jeg siger, at han har betient sig af alle de Midler,
som en Person er i Stand til, der er øvet i, at forføre Fru¬
entimmer. Men da han fornam at ald hans Underfundighed
var forgieves, og at han enten maatte slaae hende af hans
Tanker, eller ægte hende paa en lovlig Maade, saa besluttede
han at bedrage hende under Ægteskabs Skin. Han forsikrede
hende ved den første Besøgelse derefter, at det aldrig havde
været hans Tanker, at fornærme hendes Dyd, men at han
ikkun ønskede, at forbinde sig med hende til ævig Tiid. Hun
veed, sagde han til hende: at jeg besidder saa stor Formue, som
man behøver til et lyksaligt Liv. Men jeg har en Moder, som sy¬
nes, at intet Fruentimmer er rigt og fornuftigt nok. Denne u¬
lyksalige Indbildning har altsaa holdet mig tilbage, at jeg hid¬
indtil ikke har tordet fortalt hende noget om min elskeligste Ma¬
riane. For resten er huu den beste og ømmeste Moder. Hun
staaer allerede med den ene Fod i Graven, og skulde aldrigt
tilgive mig, om jeg ægtede nogen imod hendes Villie. Mit
Liv er mig altsaa en Byrde, og jeg seer intet Middel til at
opnaae min Lyksalighed og min Moders Rolighed, uden ved
et hemmeligt Ægteskab med hende, min Elskværdigste.
Mariane tog imod dette hemmelige Ægteskabs Tilbud.
Hun vidste at et Giftermaal som skeer i Stilhed er ligesaa
kraftigt, som det hvortil giøres store Anstalter, og at saadan¬


134
ne Bryllupper er ligesaa sædvanlige, som de offentlige, hvil¬
ke som oftest ikkun bliver helligholdte med saa stor Prgt, paa
det at Stadsen skal oprette det, som der fattes i den rette
Kierlighed. Hun antog dette Tilbud, som et Bevils paa hans
redelige og ærlige Tilbøyelighed. Hun samtykte i hans For¬
slag paa de Vilkaar, at Vielsen skulde gaae rigtig til, og at
dermed intet maatte forsees. Han forsikrede, at han vilde
bruge ald hans Forsigtighed derved. Han sagde: at han hav¬
de en Ven paa hvis Tavshed han kunde forlade sig; han skul¬
de være overværende som Vidne. Men da Sagens Hemmelig¬
hed, uagtet ald Forsigtighed, dog alligevel kunde blive for¬
raadet, naar de skulde vies i Kirken, saa bad han, at denne
Vielse maatte skee i et Kammer. Jmod dette giorde hun ik¬
ke den ringeste Jndvending, siden det var Mode.
Nu vare de altsaa enige i Hovedsagen, og det kom ikkun
derpaa an, at anordne, visse smaa Omstændigheder, hvorledes
de efter Vielsen skulde forholde sig. Hun samtykte i den Be¬
slutning, at hun strax efter Vielsen skulde forlade sin Fasters
Huus, og fløtte ind i et andet, som han havde leyet til hen¬
de. Han vilde give sig ud for hendes Slægt, naar han besøgte
hende. Han vilde rigelig underholde hende, og dersom han
skulde reyse ud i noget Ærende, saa vilde han dog hver Uge
skrive hende til under forblommet Navn, paa det at man intet
skulde have at befrygte, ifald noget Brev skulde blive forkommet.
Alt dette var nu til begge Parternes Fornøyelse bragt i
Rigtighed. Sylvius udvirkede et Ægteskabs Brev, og foran¬
staltede alting til denne hemmelige Forening. Dagen derpaa
forlod hun meget tidlig sin Fasters Huus, og underrettede
hende om hendes Flugt i et Brev, som hun efterlod sig. Hun
takkede hende for den Godhed, som hun i saa lang Tiid hav¬
de nydt af hende, og bad hende om Forladelse, fordi hun ik¬
ke kunde aabenbare hende Aarsagen til hendes Undvigelse, el¬
ler hendes Opholds Sted. Huu forsikrede hende, at hun hav¬
de den største Aarsag til saadan Opførsel, og at hun aldrig skul¬
de foretage sig noget, som var hendes Familie uanskændigt.


165
Mariane begav sig altsaa med største Rolighed ud paa
det Menneskelige Ondskabs farlige Hav, uden at være bange
for den ringeste Storm. Hun saae ikke de Klipper, som vil¬
de giøre Indgangen til Roligheds og Lyksaligheds Havn,
meget besværlig for hende. Hun manglede Ersaring til at
mærke den Storm som trakte sig sammen over hendes Hoved,
og som var færdig at bryde løs paa hende.
Sylvius var en Bedrager; han var ikke sindet at holde
det allerringeste. Et stort Skarn, som var hans Ven, fore¬
stillede Præsten, og hans Tienner iførte sig en prægtig Klæd¬
ning, og skulde være Vidne ved denne ugudelige Vielse. Viel¬
sen blev fuldendet, og hun kunde ikke fatte den ringeste Mis¬
tanke, at man omgikkes hende saa forrædersk.
Efter Brylluppet levede Mariane eenlig, roelig og for¬
nøyet. Hun fattedes ingen Ting; Sylvius var desuden daglig
nogle Timer hos hende, og hun elskede ham hiertelig. Men
denne gyldne Tiid varede ikke længe. Da han havde mættet
sin Begierlighed, reyste han ud paa Landet; han bildte hende ind,
at han for hans Forretningers Skyld maatte reyse. Hun vid¬
ste nok, at han undertiden havde at bestille paa Landet, men
dog faldt denne hans Fraværelse hende næsten utaalelig. Da
han tog Afskerd, kyste han hende med det optænkeligste Hyklerie
og lovede, at han vilde komme saa hastig tilbage igien, som
mueligt var. Kort efter hans Bortreyse mærkede hun at hun
var frugtsommelig, hvoraf hun forhen intet havde vidst. Det¬
te berettede hun ham, og det paa den aftalte Maade under
sremmet Navn. Hun fik Svar fra ham, at hun ikke skulde
giøre sig den ringeste Sorg eller Bekymring derover, men
han meldte aldrig et Ord om den Glæde, som saa lyksalig en
Elsker pleyer at udvise, naar en ærlig og tilladelig Kierlighed
giør ham saa lykkelig, at han faaer Tittel af Fader. Hun blev
vel noget uroelig derover, men den største Fortroelighed til
hans Kierlighed og Redelighed fordrev strax igien ald hendes
Sorg. Omtrent 4 Maaneder derefter kom han tilbage igien,
men hans Nærværelse betog hende den Rolighed som hun hav¬
de havt imedens han var borte. Han smigrede nok, men Ma¬
riane mærkede alligevel, at hans Væsen var gandske tvunget,
og at han ikkun giorde sig Umag for at skiule hans Koldsindig¬
hed. Der var ikke længer det spillende og levende Fyrige i hans
Øyne, som tilforn udtrykte hans heftige Kierlighed. Hans
Besøgelser vare meget kortere end forhen; han havde stedse


166
noget vigtigt at bestille; han havde ingen Roe paa sig.
Og naar hun begyndte at tale til ham om de Omstændig¬
heder, hvorudi hun befandt sig, og beklagede at et Barn,
som dog var ærligt avlet, skulde ved sin første Ankomst til Ver¬
den, ansees som en Frugt af Skiendsel og Vanære; saa loe
han ad hendes Romanske Jndfald, som han kaldte hendes
Kummer, og sagde, at han langt fra havde troet, at hun
skulde have nogen Aarsage til at besvære sig, da hans offent¬
lige Tilstaaelse, at hun var hans Kone, skulde med Tiden
giøre alting got.
Mariane vidste dette ligesaa got, som han, og havde
ofte anseet dette som den eneste Trøst; hun beklagede sig alt¬
saa ikke meer derover for ham, men brugte ald øm Opførsel
imod ham, uden at lade ham mærke den ringeste Mistanke
Men hvor stor hendes hemmelige
om hans Koldsindighed.
Sorg har været ved den Leylighed, kand ingen uden Fruentim¬
mer sige, som har befundet sig i ligesaadanne Omstændigheder.
Sylvius var aldeles ikke til sinds at udforske hendes
Tanker, han var vel tilfreds, at hun allene ikke giorde ham
nogle Bebreydelser. Denne Koldsindige Opførsel reyste sig
af en Kierlighed, som han havde fattet til et Fruentimmer
paa Landet. Denne nye Kierlighed havde forringet aldt Ma¬
rianes indtagende Væsen, og hun kunde ikke faae den forrige
Tilbøyelighed oplivet igien. Da han tog Afskeed; befalede
han Mariane, at hun ikke skulde skrive ham til, førend hun
havde faaet Efterretning fra ham, siden han efter hans Fore¬
givende, skulde i vigtige Ærender reyse omkring i Provint¬
serne, og altsaa ikke kunde paa en Tiidlang vist bestemme sit
Opholds Sted. Denne Opdigtelse, i hvor falsk den end var,
tog dog Mariane an for en himmelfast Sandhed; og om¬
endskiønt hun beklagede Forliisen af hendes eneste Fornøy¬
else, at see sin Mand hos sig, saa knurrede hun dog ikke
imod denne Defaling.
Der forløb mange Uger, uden at hun havde faaet en
Linie, og da hendes Forløsning immer stundede nærmere til
blev hun overmaade hekymret. Men, hvor formeredes ikke
hendes Sorg, da Verten i Huuset, som stedss havde holdt
hende for en liderlig letfærdig Qvind, forkyndede hende, at
hun skulde forlade hans Huus, efterdi Naboelauget allerede
harde Mistauke for hendes Opholds Skyld hos ham, og hans


167
Huus kunde derover lettelig faae en Skamflek paa sig. Hvor
tungt var dette for et Fruentimmer, som var dydigt, og som
skyede det, hvilket man troede hende til, verre end Døden.
Hun beraabte sig paa sin Uskyldighed; men dette Forsvar gjor¬
de lingen Eftertryk hos denne Ubønhørlige. Hun blev over¬
vældet med saa heslige Bebreydelser, at en Person, der hav
de været mindre Samvittighedsfuld end hun, meget let vilde
have aabenbaret Sandheden i den heele Sag. Men Erin¬
dringen af hendes Pligt, som hun meente at være Sylvius,
skyldig, der havde befalet hende at tie med deres Ægteskab,
som med en stor Hemmelighed, holdt hende tilbage i det faste
Haab, at hendes Uskyldighed skulde dog med Tiden engang bli¬
ve aabenbare. Dette Haab giorpe hende fuldkommen sterk,
baade til at bære hendes nærværende saavel som hendes tilkom¬
mende Uheld med megen Taalmodighed. Hendes Ungdom,
Stand og Godhed, samt hendes Høflighed, hvormed hun
hidindtil havde forekommet enhver i Huuset, udvirkede dog
endelig saa meget, at man lovede hende at ophøre en Kone,
hos hvilken hun kunde blive saa længe, til hun havde været
i Barselseng, men siden maatte hun ikke falde hende videre
besværlig. Dette Tilbud var Mariane alt for kiert, at hun
skulde have forsømt at aflegge sin Taksigelse derfor. Man
bragte den Sag i Rigtighed med den omtalte Kone, og Ma¬
riane trakte ind i sin nye Boelig omendskiønt ikke uden største
Bekymring. Hun havde nu den største Aarsag til at være u¬
taalmodig, siden hun intet Brev bekom fra Sylvius. Hende
Forløsnings Tiid nærmede sig, og hun blev Moder til 2
Sønner. Dette giorde hende virkelig opmærksom, at han
bekymrede sig saa lidet om hendes Omstændigheder, da det
dog gandske og allene stod til ham, og i hans Magt at
kunde hielpe hende.
Man forestille sig engang hendes bedrøvede Til¬
stand -- - - - e
-- uden Mand, uden Slægt, uden
Venner, uden Trøst --- - - - - - - - men hvor ringe
og liden var dennr Sorg, imod den, som endnu forestod
hende?
En Pige havde hiulpet hende til Sengs, men denne
Pige gik bort selvsamme Nat, og bortstial fra Mariane
alt det hun eyede. Hun lod hende ikke beholde det ringe¬


168
ste, hvormed hun kunde bestride de Udgifter, som forefaldt
i hendes Barselseng, uden nogle faa Klæder.
Men i
hvor stor denne Forliis end var, saa bekymrede Ma viane
sig dog ikke meget derom, siden hun anfaae sig selv som en
riig Ægteskabs Kone, og altsaa gierne og rigelig kunde
saae ald den Skade oprettet. Men da den Tiid var for¬
bie, som Fruentimmer pleye at tilbringe i Barselseng, og
hun endda ikke fik noget Brev fra Sylvius, faa begyndte
hun at føle hendes Elendighed. Hun havde ingen Amme
og ingen Opvarterske til hendes Børn, og overalt ikke en
eneste reede Skilling. Den Kone, som hun hande anseet
for saa godhiertig, blev utaalmodig og truede at ville jage
hende paa Døren. J disse haarde Omstændigheder vovede
hun at skrive Sylvius til, og det var neppe at hun kun¬
de faae Konen overtalt til at lade hende blive saa længe,
indtil hun havde faaet Svar fra ham. Men da endelig
ogsaa denne Tiid var forgieves forløbet, saa blev Maria¬
ne af den gamle slemme Kone ikke allene tvungen til, at
selge de Klæder, som hun havde tilovers, men hun jagede
hende endogsaa strax derpaa ud af Huuset med hendes 2 smaa
Børn. Nu gik hun da grædende og forladt paa Gaden.
Hun havde ikke en Ven, der vilde lade see den ringeste Barm¬
hiertighed imod hende. Hun havde intet Sted at tye til.
Børnene grædde jammerlig, og hun var ikkun bekymret for
at hytte dem for Kulden. Hun vovede det, og skrev hendes
Faster til. Hun aabenbarede for hende, at hun var gift,
men ikke med hvem, og bad, at hun vilde sende hende noget
lidet, paa det at ikke hendes fattige Børn skulde døe af Hun¬
ger. Dette Brev skrev hun i en Bod, hvor man af Medli¬
denhed lod hende sidde saa længe i en Krog.
Men hendes
Faster sendte hende ved den Pige, som bragte Brevet, lut¬
ter Trussler, i steden for Almisse; ja ydermeere truede hen¬
de med Børnehuuset. Marigne faldt derover i Afmagt;
Man vederqvægede hende igiell, og tvang hende endelig til
at forlade Boden, siden men frygtede for, at der kunde
tilslaaes hende noget verre, og man altsaa matte have ta¬
get sig af Børnene paa nogle Timers Tiid.


Spionen.
No. XXII.
Fortsættelse af Marianes Historie.
P¬
igen, som gik Ærendet, kunde ikke uden Graad see en
Person, for hvilken hun havde saa stor Høyagtelse, i
saadan Elændighed. Hun gav Mariane alt det hun eyede,
som var net op 5 Mk. Mariane tog med Ydmyghed deri¬
mod, som kom oveteens med hendes Stand, og lovede inden
kort Tiid rigelig at giengielde det.
Mariane gik derpaa til adskillige Huuse, hvor der vare
Logementer til Leye, i det Haab at hun skulde |sinde et Op¬
holds Sted. Men hendes Familie, som hun har paa Armene,
og den Frygt man havde at hun skulde lade samme blive til¬
bage efter sig, giorde at man allevegne afviiste hende. Nat¬
ten nærmede sig; hun maatte altsaa søge hen til et gemeent
Herberge; og man vilde ikke engang her tage imod hende paa
andre Vilkaar, end at hun skulde lade sig sperre inde med
hendes Børn, paa det at hun ikke skulde løbe bort, og lade
dem blive tilbage. O, hvilken bedrøvelig Nat for vor For¬
ladte! Med hvor mange Taare vædede ikke den arme Uskyldig¬
hed sine Børn og beklagede deres Mangel og Elændighed mee¬
re end sin egen. Disse fattige Skabningers Uvidenhed var
deres Lykke. De loe ved Moderens Bryster og vare lystige.
Midt i ald saadan Elændighed kunde Mariane dog end¬
nu tænke. Hun overveyede, at det retfærdige, gode og al¬
mægtige Væsen saae hendes Kummer og Bedrøvelse. Hun
var overbeviist om, at Letfærdighed var ingenlunde Skyld
derudi, og ffølgelig tvivlede hun ikke paa, at hun jo endnu
skulde blive hiulpen. O, hvilken guddommelig Virkning af
Religionen! Uden dennes Hielp maatte Mariane have fortviv¬
let; men Gudsfrygt gav hende en henrykkende Kraft. Hun
overlagde hvad hun nu skulde begynde, og tage sig til. Hun
havde ikke fleere Penge, end den, som hun havde faaet af
den ynksomme Pige. Det var hende umueligt, at kunde faae
Logement; hvorover hun i denne store Nød besluttede, at ta¬
ge sine Børn paa Armene, og begive sig paa Veyen til den
Egn, hvor Sylvius ophøldt sig, og betle sig frem paa
Veyen, saa got som hun kunde. Hun meente, at hun skul¬


170
de finde saa megen Barmhiertighed hos Jndbyggerne i denne
Egn, hvor igiennem hun maatte Vandre, at hun ikke havde
nødig at frygte for at omkomme af Hunger. Efter denne Be¬
slutning tog hun om Morgenen gandske tidlig, hendes saa
kiere Byrde paa Armene, og tiltrædde hendes besværlige Rey¬
se. Jeg vil imidlertid forlade hende, og see hvor det gik til
med Sylvius.
Dette vellystige Menneske tænkte nu meget lidet paa
Mariane, og Bestandighed i Kierlighed var latterlig for ham
Man foreslog ham et ungt Fruenimmer af stor Formue til at
indlade sig i Ægteskab med, og han var, eller i det ringeste
bildede sig saaledes ind, overmaade indtaget i hende. Han
forglemte derover aldeeles sin stakkels Mariane, og de Bre¬
ve, som hun sidst havde tilskrevet ham, havde han heller ik¬
ke faaet.
Nu hendte det sig en Dag, at han styrtede paa Jagten
med sin Hest, hvorover han brekkede sit ene Been, fik et
slemt Slag i Hovedet, og blev gandske skamferet i Ansigtet.
Man bragte ham hen paa Gaarden til hans nye Kiereste.
Dette skeede paa selvsamme Tiid, da Mariane blev forløst
med to Sønner.
(Der findes forelskede og tillige falske og bedragerske Mands¬
personer, som det ikke kommer an paa tusinde Eder.
Hver Eed indeholder noget særdeles. De unge Forel¬
skede Herrer opfinde saadanne nye Bander og nye Ee¬
der, som aldrig tilforn ere hørte. Mange af disse Ee¬
der har en besynderlig Formular, om at brekke Hals,
Arme, Been &c. Man har Exempler paa, at Folk har
brekket Halsen, Arme og Been, hvorfor? Maa¬
skee - - - - - - - --.)
Marianes Breve ankomme rigtig nok, men hans for¬
rigfulde Moder vilde ikke sende Brevene hen til ham. Hun
tænkte, ere disse Breve af ingen Vigtighed, saa er det Tids
nok, og dersom deres Jndhold er vigtigt eller fortrædeligt,
saa er det farligt, at han faaer dem at læse i sin Sygdom.
Hun vilde altsaa ikke foruroelige sin kiere Søn med samme.
Nu begyndte det Guddommelige Forsyn at antage den
betrængte Uskyldighed.
Beenbruddet paa Sylvius var vel allerede bleven lægt
igien; men den indvortes Skade han havde faaet, styrtede


171
ham i en tærende Sygdom, og hans Tanker forandrede sig
ogsaa med hans Sundhed. Alle de Ting, hvilke han til¬
forn havde anseet, som lystige Puds, bleve nu betragtede
af ham, som vederstyggelige Laster. Saasnart han kunde
taale at age, reyste han til sit Gads, hvor han forefandt al¬
le Marianes Breve. Han forbausedes over hans nederdræg¬
tige Bedragerie, som han havde begaaet imod denne oprigti¬
ge Person, og skrev strax Svar paa alle hendes Breve, hvor¬
udi han med de bevægeligste Ord bad hende, at hun skulde væ¬
re røelig og fornøyet. For nu at sætte dette desbedere i verk,
søyede han en Vexel paa 1000 Rixdaler dertil. Dette Brev
blev leveret i det Huus, hvor Mariane havde født hendes to
Børn. Den gamle slemme Kierling brekkede Brevet af Nys¬
gierrighed, og Jndholden foraarsagede, at hun fortrød den
Grumhed, hun havde udøvet imod Mariane.
Sylvius blev imidlertid daglig svagere. Lægerne tvio¬
lede om hans Opkomst, og han mærkede meget vel, af deres
Ansigter, som vare omkring ham, at der var ikkun i lidet
Haab tilbage for ham. Hans Sygdom blev ogsaa heftigere,
da han intet Giensvar fik fra Mariane. Maaskee, sagde
han under mange Taare, maaskee hun er omkommet forme¬
delst min Ondskab, og det nederdrægtigste Menneskes Grusom¬
hed! Gud! o Gud! hvilket Uhyr af Nederdrægtighed vilde jeg
blive i Verdens Øyne, ifald denne vederstygelige Hemmelig¬
hed blev opdaget! Var det ikke nok, at jeg havde skildt hende
af med hends Uskyldighed? Skulde jeg ogsaa blive deres Mor¬
dere, der havde mig for deres Væsen at takke? Ald muelig
Skrek og Angest ledsagede disse Tanker, og han begyndte at
fortvivle om den ellers uendelige Guds Barmhiertighed. Naat
han fik den mindste Rolighed, var hans eneste Ønske, at
Mariane endnu maatte være i Live, og at han maatte komme
til at giøre hende Fyldestgiørelse for hendes Uskyldighed og
Elændighed. Ved saadan Fyldestgiørelse haabede han endnu,
at faae Syndsforladelse. Men hvor er den Uskyldige? sagde
hæn. Hans Samvittigheds Angest blev alle Øyeblik større.
Han besluttede at fortælle og aabenbare den heele Sammen¬
hæng for sin Moder. Hun blev forbavset over denne Ond¬
skab. Hun trøstede ham, og billigede hans Fortrydelse og
Beslutning at lade opsøge den betrængte Mariane. Han
sendte et Bud til Staden, uemlig den samme hans troe Tien


172
nere, som havde været forklædt og været Vidne ved deres Vi¬
else, med den befaling, at han skulde opsøge Mariane,
og bringe hende i ald Magelighed og med megen Ærbødig¬
hed til ham.
Denne forunderlige Forandring vidste det Guddomme¬
lige Forsyn at befordre ved en Sygdom. Naar det helder
til Graven, gielder intet Hyklerie at dysse Samvittighe¬
den i Søvn.
Den gamle Moder var utrøstelig, og lovede ham, at
dersom han skulde døe, saa vilde hun med ald Moderlig Øm¬
hed antage sig den Person, som han elskede saa høyt. Hun
kaste de ogsaa snart ald Skylden paa sig selv, siden hun havde
været saa egensindig i Vallet, at hun ikke havde vildet, at
hendes Søn skulde ægte nogen anden, end en riig og fornem¬
me Dame.
Tieneren skyndte sig med den største Hastighed til Staden,
efterdi han saae, at hans Herres Liv beroede derpaa, og for¬
di han havde selv Medlidenhed med den uskyldige Mariane.
Han giorde den gamie Kone, som havde jaget hende ud af
sit Huus, de haardeste Bebreydelser; men han fik ingen vi¬
dere Efterretning. Hos Marianes Faster fik han ligeledes
ingen Efterretning om hendes Opholds Sted; han hørte in¬
tet af hende, uden onde Ønsker, og yderste Foragt. Han
søgte efter hende over heele Staden, men han kunde ikke
faae den allermindste Efterretning om hende, og troede, at
hun tilsidst maatte have taget Livet baade af sig selv og hen¬
des Børn. J disse bedrøvelige Tanker gav han sig paa Hiem¬
reysen igien.
Marianes Elændighed havde imidlertiid endnu ikke op¬
naaet sin Ende. Det guddommelige Forsyn vilde enduu en
kort Tiid sætte hende paa Prøve, for destomeere at belønne
hendes Dyd. Just paa den samme Tiid da Sylvii Tienere
spurgte allevegne efter hende, for at forkynde hende Ære,
Rolighed og Overflødighed, var hun underkastet Skam,
Vanære, Sorg og Fattigdom, som intet var mægtigt at over¬
vinde eller gaae igiennem, uden hendes Tillid til Gud. Hen¬
des Reyse gik overmaade langsom for sig, og hun kunde nep¬


173
pe legge en Miilveys deraf tilbage om Dagen. Hvilke Bebreydel¬
ser maatte hun ikke mange gange taale underveys, naar hun bad
nogen om en Almisse eller et Stykke Brød. Hun kunde som
oftest neppe med megen Nød faae Lov til at ligge i en Lade om
Natten, hvor hun maatte legge Børnene ved Siden af sig i
Halmen. Det var gandske faa, som begegnede hende venlig.
Hun blev overalt holdt for en liderlig Qvind. Hun fandt ikkun
Medlidenhed hos gandske faa Mennesker; og det havde ikke
været hende mueligt, at holde det længer ud paa denne Reyse,
der som ikke det almægtige Væsen, der i den største Nød er os
altid nærmest, havde ikke nu vederqvæget hendes for smægtede
Siel, og belønnet hendes Dyd. Hun havde først lagt den
halve Vey tilbage, da hun allerede var bleven saa udmaattet,
at hun maatte meere krybe end gaae. Hun havde ikke saa man¬
ge Kræfter, at hun kunde bære begge Børnene, hvorover hun
maatte legge det ene ned paa Jorden, saa længe hun bar det
andet et Stykke Veys frem, og derpaa lagde hun det ned, og
gik tilbage efter det andet. Ved dette Middel blev nu vel hen¬
des Byrde nogenledes lettet, men hendes Vey blev ogsaa for¬
dobblet. Hun gik barfodet, og havde den Ulykke, at hun
traadde en skarp Steen eller et Stykke sønderbrudt Glas ind i
Foden paa sig. Hun satte sig derover ned bag et Torngierde.
Dette Saar blødde heftigt, hun græd bitterlige Taare, tørre¬
de Blodet af, og viklede en gammel Pialt omkring Foden,
som hun tog ud af sin Bylt, hvorudi hun bar al hendes For¬
mue og Eiendom med sig, for sig selv og sine fattige smaa
Børn. Hun troede ikke, at der var nogen anden, der saae
hende eller hvad hun foretog sig bag dette Torngierde, end
Guds alseende Øye; Men just da hun var bleven færdig med
at forbinde sig, og havde givet hendes Børn at die, og just
vilde give sig paa Veye igien, kom en Tiener og talede til hen¬
de. Han sagde: Min Herre og Frue har seet, at J er i slette
Omstændigheder; De lader Eder ved mig bede, at J skal kom¬
me til dem, og faae nogen Vederqvægelse. Hun løftede sine
Hænder op imod Himmelen, og med bare Sukke viiste sin
Taknemmelighed. Tieneren tog begge Børnene paa sine Ar¬
me, og hun fulgte langsom haltende efter ham til et nær der¬
ved liggende Sommerhuus. Herren og Fruen havde et fromt
og medlidende Væsen i deres Ansigter. Fruen giorde adskillige
Spørsmaal til Mariane: Hvorfra hun kom? Hvor hun agte¬
de sig hen? og hvorledes hun var kommen i disse elændige Om¬


174
stændigheder? Paa det første Spørsmaal svarede hun tydelig,
og saaledes som det var i Sandhed; paa det andet ligesaa;
men det sidstes Besvarelse krymvede hun sig ved. Got, sagde
denne stormodige Menneske=Ven, saa har hun mueligt mistet
hendes Mand, efterat disse Børn ere fødte? Ney, min Her¬
re, svarede hun: jeg haaber, at han endnu lever, og at den
samme Godheds Magt, der har hiulpet mig saa langt frem,
skal ogsaa endelig føre mig til ham. Begge disse ædelmodige
Mennesker mærkede, at Taarene trillede hende ned af Øyne¬
ne; de vilde altsaa ikke falde hende besværlig ved fleere Spørs¬
maal, men gave befaling til Huushovmesteren, at han skul¬
de forsørge hende med alt hvad hun behøvede til hendes Ve¬
derqvægelse. De forsikkrede hende ogsaa, at hun nu skulde
komme til at reyse mageligere, i det man vilde betinge en
Plads for hende og hendes Børn paa den ankommende Post,
samt forsyne hende med nødvendige Reysepenge.
Mariane betakkede sig allerydmygst for disse besynderlige
Velgierninger. Hun nød i nogle Dage den beste Underhold¬
ning. Nu begyndte hun at anraabe Himmelen at Sylvius
maatte være paa hans Gods. Mange gange faldt hende de Tan¬
ker ind, at han maaskee, i den Tiid hun havde været paa hen¬
des besværlige Reyse, kunde være reyst tilbage til Staden, og
at altsaa hendes Elændighed endnu skulde blive større. Men
hun overlod sig fuldkommen i den Høyestes Villie, og fik der¬
over saadan Rolighed, som smaa Sielk ikke ere i Stand til
at erfare.
Efterat hun paa fierde Dag havde opholdt sig hos disse
Menneske=Venner, kom Posten her forbi. Her tog hendes
Ønskes Opfyldelse sin Begyndelse. Hvor forunderlige ere
Himmelens Veye! En ringe Omstændighed er ofte et Middel
til at opnaae det største Øyemeed.
Hun havde net op et Barn ved Brystet, og det andet Ug¬
gende paa en Stoel ved Siden af sig, da en Tiener, som var an¬
kommen med Posten, traadde ind i Stuen. Martane troede, at
hun kiendte ham, og tilsidst blev hun vaer, at det var den Person,
som i en Adelsmands Dragt fra Landet, havde forestillet et Vid¬
ne ved deres Vielse. De Tanker, at den Person var saa nær,
som allene var vidende om hendes Hemmelighed, og at hendes
Jammer og Elendighed havde saaledes forandret hende, betog
Mariane alle hendes Kræfter, og hun faldt i Afmagt. Da man
sky ndte sig, for at hielpe hende, betragtedes hun nøyere af den


175
Tiener, som var ankommen med Posten, og han blev vaer, til
hans største Forbavselse og Glæde, at hun var just den, som
han med saa stor Ombue forgieves havde søgt efter. Da hun
endelig var kommet til sig selv igien, og havde Kræfter uok til
at erkyndige sig om Sylvius, fortalte Tieneren hende kortelig
den Bedrøvelse, som hans Herre var udi, og den utaalmodig¬
hed med hvilken hans gode gamle Moder ventede, for at om¬
favne hende og hendes Sønnesønner.
Omendskiønt Mariane endnu ikke kunde indsee den hee¬
le Sags Sammenheng, saa mærkede hun dog alligevel
saa meget af hans forvirrede Tale, at den guddommlige Re¬
giering havde vaaget over hende, og nu giort en Ende paa
hedes Elændighed. En Pige som var tilstæde, og havde hørt
paa alt dette, kunde ikke længere styre hendes Utaalmodighed,
men løb hen, og vakte hendes Frue, og fortalte alt hvad hun
havde hørt. Fruen hørte med Forbavselse paa denne forun¬
derlige Hændelse, i sær da Sylvius var nær beslægtet til den¬
ne Frue. Hun lod paa Timen Mariane og Tioneren kalde
ind til sig, som maatte fortælle dem den heele Sags Sam¬
menhæng, saa got som han kunde.
Da hun nu havde faaet Sylvii farlige Omstændigheder
at vide, vilde hun ikke forsømme nogen Tiid, men tilbød
Mariane hendes Caross, med hvilken hun Dagen efter kunde
komme til det Sted, hvor man med saa stor Længsel ventede
efter hende.
Det vilde være overflødigt, at fortælle de Lykønskniuger,
som bleve giorte paa den ene, og de Taksigelser som bleve af¬
lagde paa den anden Side. Fruen, som nu ikke meere var
stormodig men venlig, gav Mariane en af hendes egne Klæd¬
ninger. De kiere Børn bleve ogsaa pyntede paa det netteste.
Kammerfruen maatte sætte sig hos Mariane i Vognen, og Her¬
ren selv satte sig til Hest og ledsagede hende.
(O allermildeste Forsyn!)
Reysen gik hastigt for sig, og de kom Dagen efter om
Aftenen i Tusmørket lykkelig til Sylvii Herregaard. Maria¬
ne blev, til hendes uudsigelige Fornøyelse, med den største
Ømhed og Artighet imodtagen af den gamle ærværdige Mo¬
der, som Sylvius tilforn havde afmalet saa forfærdelig for hende.
Man holdt Marianes Ankomst hemmelig for Sylvius.
Hans Kræfter vare saaledes aftagne, at det ved hendes An¬
komst var ikke langt borte med hans Endeligt. Man brugte


176
ald Forsigtighed for at skiule hendes Ankomst, paa det at det
som han saalænge, og saa hæftigt havde ønsket, ikke skulde for¬
mere hans Sygdom. Man gav ham Haab, at hans elskelige
Mariane kom nu snart. Efter en kort Tiid bestyrkede man
ham i dette Haab med fleere Omstændigheder. Endelig førte
man Mariane ind til ham, paa hans Forlangende, hvorover
han paa nogle Timer reent blev sine Sandser berøvet, da han
fik hende at see.
Mariane forskrekkedes paa det hæftigste, da hun saae
ham i saadanne Omstændigheder, omendskiønt hun for i vey¬
en vidste, at han var farlig syg. Det er umueligt at beskrlve
den Kummer og Smerte, som Sylvius lod see, da han kom
til at tale igien, og hans heele Opførsel tilkiendegav en usmin¬
ket og oprigtig Kierlighed baade til hende og begge Børnene.
Marianes Svigermoder tænkte imidlertid paa de Vel¬
ninger, som ædelmodige godgiørende Mennesker havde beviist
imod Mariane. Den stormodige Fætter, som havde antaget
sig hende, i hendes elændige Omstændigheder paa hendes be¬
sværlige Reyse, fik den redeligste Taksigelse, og hans Gemahl¬
inde blev paa Timen ved en Express oversendt den skyldigste
Tak, samt en meget kosthar Ring. Den Pige som havde hiul¬
pet Mariane, da hun var forladt af ald Verden, og af Med¬
lidenhed givet hende sin heele Formue, som bestod af 5 Mk.
blev indbudet at komme til Sylvii Gods, for sammesteds at
blive gift med en ærlig Landmand, og man forærede hende to
tusinde Rixdaler til Udstyr.
Dagen efter forlangede Sylvius om Morgenen tidlig,
at Præsten vilde behage at komme til ham. Da han kom, var
Sylvius saa ærlig at han aabenbarede for ham alle de Omstæn¬
digheder, som vare forefaldne ved hans Vielse med Mariane.
De Tilstædeværende forskrekkedes over hans Tilstaaelse, og Mo¬
deren paastod med grædende Taare, at Sylvius skulde i disse
sidste Øyeblik af hans Lives Tiid rekke Mariane sin Haand,
og hun bad med taarefulde Øyen, at Præsten vilde vie hen¬
des Søn og Mariane tilsammen, som ogsaa strax skeede.
Derpaa fornam Sylvius at Døden nærmede sig. Han
giorde strax sit Testamente, hvorudi han testamenterede hans
Mariane en standsmæssig Udkomme. Hans førstefødde Søn
testamenterede han sit adelige Gods, og sin yngste Søn 5000
Rdlr. aarlig Jndkomst.
Da han nu altsaa havde fastsat og indrettet alle hans
fordiske Sager, saa overgav han sig fuldkommen til en alvorlig
Denvendelse, og døde i det han overlod sig i den almægtiges Villie,


Spionen.
No. XXIII.
J¬
eg behøver ikke at betænke mig paa at giøre nogen Und¬
skyldning, hvorfor jeg saa sildig overleverer disse Nyt¬
Aars Tanker til mine Læsere. Det er enhver vitterligt, at
man i disse Dage hverken kan skrive eller læse, men bare øn¬
ske. Jeg har endogsaa havt den bedrøvelige Efterretning, at
siire Personer har, for bare Nyt=Aars Ønskers Skyld, forglemt
at betale deres Vexeler. Alle ønsker. Herren i Kareten ønsker
i det samme Øyeblik han lader Vindvet falde ned: Hans øn¬
sker paa Bukken, og Tieneren bag paa. Solicitanten giør
Ønsker til sin Patron, og jeg veed ikke, om nogen af dem
bander i deres Hierter. Mangen Søn ønsker sin Fader et
langt Liv, men dog saae Sønnen gierne, at Faderen vilde jo
før jo heller lade sig begrave, efterdi han er rigere end Søn¬
nen. Forælderene ønsker deres Børn ypperlige Dyder; men
naar Aaret er omme, saa seer de fleeste at deres Ønsker har
været forgieves. De Fattige faaer ligesaavel Nyt=Aars Øn¬
sker som de Rige. Man ønsker Velsignelse over de Fattige;
men dog alligevel bliver de arme, og det er maaskee got, at
de ikke bliver Rige. Det er ligesaa stor en Feyl, at man øn¬
sker de Fattige Rigdom, som naar man ønsker de Rige Fattig¬
dom. Man ønsker alle unge Gifte Koner Børn, men man
glemmer at ønske dem Lykke til Optugtelsen. Alle ugifte Fru¬
entimmer ønsker man Mænd; men hvad for Mænd? Man
veed, at en god Mand er rar. En Jomfrue eller Enke kan i
en Hast faae en Mand, men saadan en, med hvilken hun de
fleeste Tiider er meget slet tient. Mangen en Datter ønsket
sin Moder paa Nyt=Aars=Dagen, at hun endnu maae leve i
mange Aar; men dette Ønske giør Datteren ikkun til hendes
strenge og fornuftige: Moder, naar det er Nyt=Aars¬
Dag. En Brudgom ønsker sin Brud at deres Kierlighed maae


178
vedvare til Ævigtid. Brylluppet staaer derpaa den 20 Jan.
og den første Uge i Fasten ønsker han, at han var bleven u¬
gift. Saldaterne ønsker sig en Campagne, og naar deres øn¬
ske er opfyldt, saa ønsker de sig ofte at komme til at ligge i
Vinterqvarteer. Søemanden glæder sig over det Ønske, at
saasnart Jisen er smeltet, skal han komme til at seyle, og
snarere er han ikke kommet ud paa Søen, førend han ønsker
sig jo før jo heller at kunne løbe ind i Havn igien. Præsten
ønsker, at hans Menighed maae ved hans Formaninger og
Underviisninger i dette Aar blive dydigere og frommere;
Meenigheden ønsker det samme, men den bliver dog ved det
gamle. Men jeg troer ogsaa, at dersom alle Ønsker bleve op¬
fyldte, saa vilde der skee en stor Forandring paa vor Jordklode.
Høystærede Læser, Hvad skal jeg nu ønske? Fred!
Fred paa vore Marker! Fred paa Søen! Fred i vo¬
re Huuse, Fred i heele Europa!
O, at dette 1759 Aar maatte tilbringe os Fred!
Heldtene i vore Tider ønsker selv det samme, og det af
billige Aarsager. De har stridet som Løver, for at sætte Fre¬
den paa Fvde igien; men de har endnu ikke kundet forvandle
disse blodige Optog til saadanne, hvor Fred og Enighed kys¬
ser hinanden.
Den første Dag af dette Aar lader os endnu staae i
Tvivl, om vi kunde giøre os noget Haab om Fred i Aar. De
klogeste Mænd kunde endnu ikke bestemme nogen Vished om
Fred, Alle udruster sig, for med Mod og Magt at gaae de¬
res Fiender i Møde, og man forventer allerede at see forskrek¬
kelige Stæder hvor Trefninger ere holdte, som ligger fulde af
døde Kroppe. De prægtigste Stæder vente paa deres Forstyr¬
ring, og Jndbyggerne i samme paa deres visse Fattigdom.
Kan vel nogen Jndvaanere i Tydskland giøre et høyere og
større Ønske, end at ønske Fred, o, maatte dog dette Ønske
blive bønhørt af den Almægtige!


179
Mine Læsere vilde hehage at erindre sig, at sidste Nyt¬
Aars=Dag just faldt ind paa saadan en Dag, paa hvilken
Pøsten pleyer at komme her til Staden. Jeg fik ved den Ley¬
lighed tvende Breve, et fra en gammel Ven i Tydskland, og
det andet fra en Mand som jeg vel kiender, men ikke hover
mig ret meget. Jeg vil her anføre disse to Breve Ord fra Ord.
Min Ven!
Da de i mange Aar som en ægte Ven har taget Deel i
mine Omstændigheder, og i deres sidste Brev venligst forlangt,
af mig, at jeg skulde give dem Efterretning om min nærvæ¬
rende Tilstand, saa holder jeg det for min Skyldighed, at
opfylde og efterkomme Deres gode Begiering.
Det er Dem vitterligt, at jeg i en Tiid af 20 Aar har
været boesiddende i den Stad som er lagt i Aske. De kan u¬
den Tvivl Erindre sig, hvor møysommelig og kummerlig at jeg
sparede saa meget tilsammen, at jeg derfor lod bygge mig
et Huus 2 Etager høyt, hvorudi jeg tillige med Kone og Børn
har boet indtil det ulyksalige Øyeblik, da de gloende Kugler
stak det i Brand over mit Hovet.
Kiere Ven! forestil sig engang denne Elændighed! Be¬
tænk dog! Forestill sig, ligesom Jorden ryster under deres Fød¬
der formedelst Kanonernes Torden: at Bomberne allerede har
sønderslaget Naboernes Huuse i mange 1000 Stykker: At de
halve ihielslagne Mennesker skriger erbarmelig, og saaledes
skraale af Pine, at en Steen maae bevæges derover; dog alli¬
gevel kan man ikke frelse dem. Man betragter dem ikkun
med Graad, og man maae i samme Øyeblik forlade dem, for
at frelse sig selv. Man gaaer fra dem, og vender dem Ryggen
med opløftede Hænder mod Himmelen. Man skynder sig, on
falder over døde Kroppe og blesserede Mennesker Luften er opfylt
med Røg og tyk Damp. Staden staar i Brand paa 100de
Steder. Man søger at undflye Jlden og Kuglerne, og løber ud
igennem Stads Portene lige ind i den bevæbnede Fiendes Hæn¬
der.


180
O, ædle Menneske=Ven! Efterat Deres Hierte ved dis¬
se Betragtninger er forberedet, saa vil jeg fortælle Dem mit
allersmerteligste Tilfælde ved Stadens og mit Huuses Jldebrand.
Men tillad mig ---- at jeg først afvisker mine Taare -- - -
førend jeg skriver videre ---- --- Endnu Taalmodighed et
Øyeblik - - - -- thi min Smerte overveyer alle Menneskers
Elændighed -- - - - - - -
Da der fløy 2 gloende Kugler ind i mit Huus, og i en
Minut stak Jld paa samme, saa vidste vi ikke for bare Angest,
hvor vi skulde flye hen, eller hvor vi skulde vende os. Kom!
sagde jeg til min Kone og Børn; kom gesvindt! lad os skyn¬
de os herfra med de andere forbiløbende; thi dersom vi end¬
nu i nogle Minutter opholde os her, saa blive vi qvalte i Røg
og opbrændte. Jeg lagde dette til: Herren har givet det, og
nu tager han det igien; han straffer paa denne Tiid den Skyl¬
dige tillige med den Uskyldige. Kommer kiere Børn! lader os
frelse vor Liv, paa det vi kunde ydmyge os for Gud igien,
naar Stormen er forbi, og anvende denne Revselse til vor
Forbedring. Kom hierte Mand! sagde min Veninde; Kom,
hierte Fader! sagde mine Børn: ak, hielp! at vi kan redde
vort Liv.
Jmidlertid fordobblebe Fienden sin Jld og Hævn.
Jeg rapsede i disse Øyeblik endeel af vore beste Sager
sammen. Jeg kastede noget Lindtøy og Klæder i Forklædet paa
min ældste Datter, som var 16 Aar gammel, og sagde til
min Kone, i det jeg gik ud af Stuen; tag Barnet, (et Barn
paa 3 Aar) og kom gesvindt, og lad alting ligge! Derpaa
gik jeg, og var i den Tanke, at de fulgte mig i Hælene;
men jeg var neppe kommen ud paa Gaden, saa faldt en Bom¬
be i mit Huus, der allerede stod i Lys Lue, og splittede det ad i
1000 Stykker, hvorved mange som komme løbende forbie,
bleve beskadigede, og endeel bleve dræbte. Jeg slængte den
Pakke paa Timen fra mig, som jeg havde paa Ryggen, og


181
skyndte mig ind i Huuset igien. Jeg rovede mig derind i¬
gien; men her saae jeg Hierneskallen af mit tre Aars Barn
endnu ligge og brænde, hvoraf Kroppen allerede var fortæret
af Luen. O, forskrekkelige Syn for en Fader! Af min Kone
og min ældste Datter kunde jeg ikke see det allerringeste,
og jeg maatte vige for Luen; thi Haaret paa mit Hovet var
allereede opbrændt, og der begyndte at gaae Jld i mine Klæ¬
der. Jeg vred mine Hænder, og tumlede i disse jammerfulde
Tanker indtil Hiørnet paa Gaden. Mine Been rystede saa
sterk under mig, at jeg ikke kunde gaae et Skridt længer,
og jeg havde gandske vist her blevet ihielslagen af de Huuse
som styrtede ned, dersom ikke min Ven, min Skriftefader
havde reddet mig. Denne Menneskeven tog mig under mi¬
ne skielvende Arme, ogløftede mig op i Veyret og sagde med
en bævende Stemme: Kom, min Søn! det er vor Skyldig.
hed at vi skal redde vort Liv: Skaberen vil forbarme sig over
os, igien.
Vi gik hen til den ene Ende af Staden, som vel stod i
Brand men ikke blev beskud af Fienden. Her satte vi os og begræd¬
de Jerusalems Exempel. Jeg begræd min Ægtekone og vore
Børn, som nu vare forvandlede til Aske. Her bleve vi sidden¬
de den følgende Natl og Jndbyggerne i denne brændende Stad
stode til deels og til deels laae paa Knæe rundt omkring os,
og hørte paa vor fromme Præstes hellige Taler, under dybe
Sukke og mange Taarer. Endelig holdt Luen op i de forbrænd¬
te Huuse. Vi gik igiennem Gaderne, som af de omfaldne
og nedskudte Bygninger vare saa opfyldte, at vi ikke uden
med stor Møye kunde komme der igiennem. Jeg kom til min
forrige Bopæl; men Haaret reyste sig paa mit Hovet, og det
gysede i min Krop, da jeg saae mit Huuses Ruin, hvor jeg
leedte efter min allerkiereste Kones og Børns Been, for at
samle og begrave dem. Men Røgen var endnu saa sterk, at jeg
maatte opsætte denne min skyldige og kierlige Forretning til
anden Dagen.


182
Sæt De sig engang i mit Sted, hvor en Mand og Fa¬
der vil af Asken udgrave hans dydige Kones og elskelige Børns
fra Jlden overblevne Hierneskaller og Been; hvor han betrag¬
ter sit Huus og Hiem og ald sin Eiendom at ligge i Aske, og
seer intet videre end Røgen deraf. O, skrekkelige Dag, som
Herren har gjort for vore Synders Skyld! Herhid J Velly¬
stige! kommer nærmere hid! skielver! græder og betænker, at
Gud kan lade gaae mange Straffe over os; og naar J saa
har betragtet vor Ulykke, o, saa bedrer Eder! Begynder
endnu i Dag Eders Omvendelse, Om Morgenen derefter, da
det endnu neppe var blevet ret Dag, giorde jeg mig Umage for
at opsøge de overblevne Levninger af mine høystelskeligste, men
jeg fant ikke andet end Aske, paa hvilken jeg lod falde mange
tufinde Taare. o, Jammer, o, ubeskrivelige Smerte! o, u¬
hørlige Skrek, som har truffet mig og mine Medborgere!
Her søger Børn deres Forældre, og endeel Forældre deres
Børn. De Blesserede skrige endnu. Man begraver de Døde;
og de som tilforn gave andre Almisser, de tigger nu selv, paa
det at de skulde ikke forsmægte af Hunger. Jeg er en af dem,
som nu maae tigge sit Brød, og vente paa Herrens Hielp.
Dette er Beretningen om min Elændighed. Gud give os Fred!
heele Tydskland sukker i den Henseende til Gud.
Jeg forbliver &c.
Da jeg længe havde grædt over min Vens Elændighed, brek¬
kede jeg følgende Brev. Denne Ugudelige skriver
Høyædle,
Allerhøystærede Herre!
De veed allerede, at min Skrivemaade er kort og lystig.
u aa
Jeg er ikke saadan gammel travrig Gast, som Hr.
Jeg gratulerer Dem, min Herre! til Nyt=Aar, og øn¬
sker Dem det heele Aar igiennem lutter glædelige Dage og
Nætter. De veed, at jeg i en Tiid af 2 Maan eder har op¬
holdt mig paa Landet, hvor Bondepigerne snart har gjort mig
gal. Vi har i 2 Maaneder ikke andet gjort, end ædt, drukket,


183
leet og søvet. Den dumme Lysander havde ved sine Aviser nær
bragt mig ud af ald Contenance, siden han snakkede om Fred;
dersom jeg ikke i det samme Øyeblik om Morgenen Klokken
11ve havde faaet Efterretning, at min gamle Tante var død,
hvilket jeg nu over i 17 Aar har ventet efter. Er dette ikke
en Glæde? jeg har endnu saadan en Tante, fra hvilken jeg
med første venter ligesaadan en Høflighed. Er det ikke lystigt
naar man overlever sine rige Paarørende? De veed jo vel,
at jeg er den eneste Arving. Ligesaasnart jeg havde faaet den¬
ne Efterretning, reyste jeg tillige med et par gode Venner og
mine Landsbye Piger til min afdøde Tantes Gods. Vi hav¬
de meget Spøg underveys. Jblant andet latterligt, hørte vi
at nogen slog paa Tromme. Vi spurgte en Bonde, hvad dette
skulde betyde, han svarede: at det er vor Herre som slager
paa Trommen, at hans Folk skal komme til Bords. Jeg sag¬
de til mit Selskab: lad os giøre en Besøgelse hos denne Her¬
re. J Førstningen tænkte vi, at han havde to Trommer hæn¬
gende for sig; men da vi kom ham noget nærmer, saa vi, at det
som vi havde anseet for den anden Tromme, var Herrens
Mave, som var et uimodsigeligt Vidnesbyrd paa den Rolig¬
hed og Velsignelse, som Landet kunde give af sig. Hans rø¬
de Ansigt gav vel tilkiende, at han kunde adskille de stærke
Vædsker fra de svagere; men dog kunde man mærke af hans
Ansigtes Folder, at Kræfterne havde forgaaet ham tillige med
Synden, og at han ikkun for Tidsfordriv mæskede sit from¬
me Legeme. Vi undskyldte vor Friehed dermed, at vi havde
hørt, at der skulde nogen komme til Bords og spiise, naar
han trommede, og vi truede ham, at vi denne Middag vilde
have den ære at være hans Giester. Jngen var gladere end
denne Herre Han førdte os ind i et Kammer. Her hængte
iblant andre Nurnbergiske billeder, Oberste Mentzel med en
truende Miine, som havde været saa forskrekkelig for de Franske.
Hvad got hører De om Fred? sagde denne Herre. Det var
en fordømt Streg for mig, dersom vi skulde faae Fred; saa
vidste jeg ikke hvor jeg skulde blive af med mine 110 Sviin.
Hans Huusholderske bragte imidlertid en Flaske Brændeviin
ind, paa omtrent 5 Potter, og han drak os tappert til. Han
bad at vi skulde blive hos ham til følgende Morgen; han
vilde paa Timen lade hente Præsten og Amtsskriveren, samt
deres Koner og Døttre, og Klokkeren skulde strax indfinde sig
hos os med sin Fjol - - - - - - -
--Vagnen, er færdig?


184
raabte Kudsken. Derpaa stillede Verten sig i Døren med den
ene Tromme, og vi havde megen Umage for at slippe for¬
bi ham.
Derpaa kom vi den anden Dag til min døde Tan¬
te, og man overleverede mig strax hendes Testamente;
alting var vel forseglet, dog sagde Forvalteren mig, at
der laae meget Rug paa Loftet.
Altsaa besluttede jeg paa Timen at skrive Dem til,
og for det første at give Dem 1400 Tønder Rug i Com¬
mission at sælge for mig; men dog alligevel Penge strax.
Paa nærværende Tiid gielder Rugen brav, og man er ban¬
ge for, at Krigen skulde ophøre, hvilket var snoeret imod min
Villie. Gifte mig giør jeg nok ikke; jeg er ingen Elskere
af de smaa Børns ubehagelige Sang. Skulde det hænde
sig, at der om nogle Aar skulde blive Fred i Tydsklaud,
saa vil nok fem Piger komme til at behielpe sig med en
Mands Person. Maaskee jeg da giør en Reyse derhen,
men endnu har jeg i det ringeste Forraad paa et Aars Tiid.
Kom snart at besøge mig; men lad alle Bekymrin¬
ger blive hiemme. Bring et glad og fornøyet Ansigt med,
og betænk, at jeg paa denne Tiid ikke engang kand for¬
drage en tvetydig Miine. Giør sig nu nogen Umage an¬
gaaende Rugen! og tænk engang, hvilken stor Skade jeg
maatte tage, ifald der imod Formodning blev sluttet Fred &c.
Jeg havde megen Møye for at faae dette Brev i¬
giennemlæst. Ak! sagde jeg: du Ugudelige! dersom du, li¬
gesom min Ven, havde seet Kone, Børn, Huus og Gaard
at fortæres af Jlden, da skulde du, saafremt dit ugude¬
lige Hierte havde mindste Følelse, paa denne Nyt=Aars¬
Tiid udgyde de bitterste Taare, frygte dig for Almagten,
og omvende dig.
4


Spionen.
No. XXIV.
M¬
in Herre! sagde Ambrosius her er allerede to Breve i¬
gien. Jeg brekkede det ene og læste;
Herr Fætter!
Jeg skulde vel gratulere dem til Nyt=Aar, men de fortie¬
uer det ikke. Aarsagen er fordi de lader sig fordre ud, og ik¬
ke møder paa den bestemte Plads. Er det Honnett? Hvorle¬
des kommer De til saadan Contenance? Det klæder dem jo li¬
gesaa got, sam en Soldat under Borbet. Vor heele Familie
har faldet i Forundring og ærget sig over saadan Hr. Fætters
slette Opførsel. Vi har for deres Skyld igiennemlæst alle
nye Ugeblade, men ikke fundet det ringeste Forsvar for Dem.
Hr. Svoger Trampelmann har slaaet til Veds om 10 Rdlr, at
der i saadan Henseende var anført nogen Anmærkning i Spi¬
onen, men aldeeles ikke. Auditeuren tager Deres Partie,
og holder med Dem. Han siger: at jeg roser hans Koldsin¬
dighed; han giør virkelig meget fornuftigere end hans Veder¬
part. Men Hr. Fætter! Burde man vel i saadan vigtig
Sag bruge Kolsindighed og Fornuft? J det ringeste kunde in¬
gen af vor Familie giøre Dem det efter. Vi har alle d et
Haab at De revangerer sig. Jeg forbliver &c¬
Vær kun ikke bange. Jeg skal nok passe paa at holde min
Fiende fra Livet af mig. Saa meget veed jeg; at han ikke
fordrer mig meere ud. Dette maae dog have sine Aarsager i
Det andet Brev.
Min Herre!
Jeg forsikrer Dem, at dersom det var mueligt, at min
Moder kunde føde mig endnu engang til Verden, og det skul¬
det skee, saa vilde jeg med Hænder og Fødder sætte mig deri,
mod, naar jeg vidste, at jeg i den tilkommende Tiid skulde


186
enten blive en Lærdmand, en Kiøbmand, en Handverkmand
eller en Kunstner, og i det ringeste vilde jeg ikke uden for
Tidsfordriv lære noget, som for Exempel, at dandse, at giø¬
re smaae Viiser og Vers, at kunne tegne en Smule
med Tusk, at spille allehaande Børnetøy paa Claveer, at kun¬
ne ride lidet paa en Hest, og fægte en liden Smule, at kunne
slaae en god Stok paa udenlandsk Maneer, at kunne Roma¬
ner og forlibte Pudserier udenad, at kunne færdig spille Lom¬
bre, Qnadrille, og andre noble Spil, at kunne bande net,
nyemodigt og upaatvivleligt, at kunne giøre Miiner som en
Helgen, en Tamerlan, en forlibt Coridon og deslige. Hvad
meener De? Skulde jeg ikke bedre kunde giøre min Lykke ved
saadanne Videnskaber, end ved flittig at studere og reyse.
Vor Junker kalder mig en Pedant, fordi jeg ikke kan
giøre nogen ordentlig Compliment, og sværger eller bander al¬
drig. Den naadige Frøken staaer for Speylet og leer over
det, at min Kaarde hænger ikke ret. Den yngste Junker
stiger op paa en Stoel, og vil frisere mit Haar efter den nye¬
ste Mode. Den gamle Heldt sidder i Lehnestolen og leer,
saa hans Mave hopper. Han spørger: om der i min Tiid,
da jeg reyste igiennem Engelland, bleve holdte mange Hane¬
sægtninger. Han spørger ikkun, paa det at hans kiere Børn
kan faae noget at lee af. Jeg leverede den gnmle min Me.
morial. Han sætter hans Briller paa og læser - - - - -
Jmidlertiid spørger disse mandelige Arvinger mig, om
min Klædning er gjort i Paris. Frøkenen staaer hos;
hun hører det, og giør de sædvanlige Exercitzer med hendes
Vifte, snart spreder hun den ud, snart trykker hun den sam¬
men, og snart holder hun den for Munden, for at skiule
hendes Latter. Den ældste Junker staaer ikke et Øyeblik stil¬
le. Han hopper ligesom en Skade. Han stiller sig tet op
til mig, og maaler hans Skuldere med mine Skuldere. Han
er vel ikke meere end 19 Aar gammel, men han har min


187
Høyde, (3 Hamborger Alen.) Frøkenen siger Sandhed:
Broder Fritz! du er ligesaa høy som Herren. Hun meener
mig. Er jeg ikke brav voxen siden den Tiid da de reyste Uden¬
lands, sporger Junkeren.
Jo, uforligneligen, svarede jeg: nu kan de gierne for
Deres gode Vexts Skyld gaae med i Krigen.
Junkeren giør nogle Eaprioler.
Ney, min Herre! siger Frøkenen: min Broder har
ikke Lyst til Soldaterstanden; Han kan giøre Landet bedre
Tiennester. Vor MAMA gav ham ikke Forlov til at gaae ud
med i Feldten, omendskiøndt han en selv havde Lyst dertil.
Jmidlertiid har den gamle Herre læst min Memorial:
st o-st -- st -- siger han: Børn! Børn! giører dog ik¬
ke saa megen Allarm. Han vinker ad mig med Brillerne,
som han har i den venstre Haand, at jeg skal komme nærme¬
re. Jeg gaaer derpaa nærmere hen til Lehnestolen.
Min ærlige Mand! siger han: det giør mig ondt,
at jeg ikke kan være ham beforderlig, i hans Ansøgning. Jeg
vilde gierne hielpe ham; thi jeg har kiendt hans Fader i man¬
ge Aar. Hans Fader var en grundærlig Mand; men hans
Oprigtighed forskaffede ham monge Fiender. Han havde det
Principium: Ærlighed varer længst; men han tabte dog
derped. Jeg har ofte advaret den salig Mand, at han skul¬
de berænke, at han levede i den nærværende Verden.
Men han vilde ikke lade sig raade; han beraabte sig; paa sin
Ærlighed, som dog ikkun i hans Tiid var at finde paa de een¬
ligste Steder, og han boede alligevel i en Folkerig Stad,
hvor 1000de sindrige og politiske Hoveder ventede paa den
meest udkunstllede Maade efter hans Fald. Jeg har ogsaa
den Fortroelighed til ham, at han ligner sin salige Fader
i Ærlighed --- - - --
Her traadde den naadige Frue ind i Stuen. Jeg maae
give hende det sandfærdige Vidnesbrrd, meget naadig.


183
Jh! Monsieur Talander! er De der? Min ældste Søn
har allerede for fiire Uger fortalt mig, at De var kom¬
men hiem igien -- - - - - - -
Siden Deres Naade var udreyst, saa har jeg ikke kun
det havt den Naade, at giøre dem min skyldigste Opvartning,
men nu tager jeg mig den underdanigste Friehed -- - --
(Jeg blev admitteret til Haandkys, da hun havde sat sig i en
Fløyels Lehnestoel). Nu! hvorledes gaaer det? sagde hun:
en heel Hob nye Moder bragt med sig? Talander!
Min Engel! sagde hendes Gemahl: Monsr. Talander
søger om en Betiening; som jeg dog ikke kand skaffe ham¬
Jeg er bange for, at han ikke skulde blive lykkelig udi samme,
Hvad meener hun, min Engel? om vi antoge ham til Hov¬
mester for vor lille Carl, siden jeg ikke tør foreslaae ham til
den omsøgte Tieneste. Min Engel! sagde den naadige Frue:
det er nødvendigt, at vi maae antage saadan en Mand; men
du veed at vi maae vel betænke vore kiere Børns Opdragelse,
og see os for. Havde jeg lydt dig ad, og fulgt dit Raad i
Fritzes Opdragelse, hvad havde der da vel blevet af ham?
Er det ikke sandt min Engel! jeg skal nok selv viide at optng¬
te og opdrage Børnene, naar de først ere komne til Verden
og blive store. Monsr. Talander, har De lært smugt at
dandse i Paris? a propos! De har jo været i Neapolis; har
De lært got at synge?
Ney aldeeles intet! min naadige Frue!
Aldeeles intet! sagde hun. (hun forundrede sig)
Har De da ikke været paa Opera i Florentz og Venedig?
Ney naadige Fru:!
(hun saae stivt paa sin Gemahl)
Min Engel! Monsr. Talander er saa god og under os
nogen Tiid at at betænke os udi, for at udvælge ham, som
Hovmester for vor lille Carl. Jeg beder ham, Monsr. Ta
lander, at han vil have Taalmodighed til førstkommende Lø¬


verdag, saa skal han faae fuldkommen Beskeed om denne vig¬
tige Sag.
Min Engel! saade hendes Gemahl: men dersom Fritz
i tilkommende Aar skulde reyse, var da ikke Herr Talan¬
der den dueligste Mand, der, som Hovmester, kunde følge
med ham?
Allerkiereste Engel, hvorfor vil du lade Fritz reyse ud i
Fremmede Lande, Han kan jo lære alting her hiemme, hvad
han behøver at viide sin heele Lives Tiid. Man har jo her
hos os de allerdueligste nye udenlandske Mestere i Videnska¬
berne, som kan danne en ung Herres Lykke i disse Tider; og
Fritz har jo saadanne Naturalier, at han snart overgaaer si¬
ne Mestere. Jeg var tilfreds, at jeg i det ringeste var Mo¬
der til 10 saadanne artige Drengebørn.
(Den gamle Herre giorde ved denne Leylighed tre
tvetydige Miiner.
Giør de gode Vers, Hr. Talander?
Herudi retter jeg mig efter den beste Smag. Det Tom¬
me, Jntersigende, og det som kaldes Fyldekalk i Vers, er jeg
en hadere af, af yderste Magt. Desuden veed jeg, at et
Riim i denne Tiid er ikkun en slet Recommendation.
Skriver De gode Bøger?
Jeg vogter mig i det jeg skriver, at Skrifterne ikke skal
være skadelige for gode Sæder, men at jeg kan forestille Dy¬
derne elskværdige og Lasterne vederstyggelige.
Jer er bange, Hr. Talander, at De maae sulte ihiel
ved deres Skrivning, siden De endnu ikke har nogen Betie¬
ning. Kunde de ikke blive Avisskriver? (til hendes Gemahl.)
Min Engel! du veed at jeg gierne læser noget klygtigt og find¬
rigt, derover har ogsaa Amtskriveren tilsendt mig en Nyt¬
Aars Liste paa de udi det forrige Aar Døde, Fødde og Æg¬
viede. Paa denne Liste er en nye Opfindelse trykt bag efter
hvorudi den ældste Bedemand (siden han nødvendig maae kien¬


de alle Mennesker) i enhver Stad er forbunden, at bekiendt¬
giøre en Fortegnelse i Aviserne paa alle dem, som ere Mand¬
voxne og ugifte. O, Herr Talander læs engang denne
Fortegnelse for min Mand. Hør nu min Skat!---Jeg læste:
Til Efterretning.
**
er i Commission at finde og faae en velvox¬
Hos
en Mand. Sex Fod høy. (Leipsiger Maal.) Han er der¬
hos temmelig fyldig af Legeme og noget rødladen af Ansigt.
Hans Dragt er meest efter Moden. Han gaaer med Stok.
Hans Alder er 25 Aar. Han taler halvtredie Tungemaal, og
skurrer og snøvler efter den nyeste Mode. Han har de største
Løfter paa en middelmaadig Betiening. Hans Formue har
været meget stor. Han er forresten meget føyelig, og vil
gierne lade fem være lige, naar han ikkun kunde faae en Kone
med 25000 Daler. Dersom der skulde findes nogen saadan,
vilde hun behage at melde sig hos? * og nærmere faae Om¬
stændighederne at vide.
Hos * * * er i Commission at finde og faae en En¬
kemand i hans Alders 60 Aar. Han er 5 Fod lang. Han
har en vanskelig Betienning, og en indrentende Tittel. Han
har levet meget vel med sine to første Koner, og aldrig slaaet
dem. Men han har ikke fleere end sex Børn efter dem begge.
Syv ere døde. NB. Men Pengene maae udbetales førend
Bryllupet skeer.
Hos samme er ligeledes at bekomme en Enke, hvis
Mand er for 4 Uger siden døet af Svindsoet, og efterladt sin
Enke frisk og sund: Han har ogsaa efterladt hende en ansee¬
lig Formue, for, i det ringeste derved at staae i god Jhukom¬
melse hos hende. Hun er jusl ikke ung, men man kand i
Sandhed dog ikke see paa hende, hvor gammel hun er. Hun
er omtrent i de tvetydige Aar. Hun har et meget behageligt
Væsen, samt en veritable Clostermiine, og saadan et Ansigt,
som hør dertil. Hun er ingen stor Elsker af Stads, men


191
hendes Klæder ere meget eftertænkeligt tilskaarne. Hun er
vittig uden at spille med sin Vifte. Hun har derefter ladet
sig give i Comission ved hendes troe Pige, uden at lade sig
navngive. Dersom nogen vil melde sig, som, endskiønt han
ikkun er udvortes ærbar, kan stille Caution, at han ikke skal
faae Svindsoet, saa vil hun give sit Navn tilkiende. Men
Frieren maae ikke være over 30 Aar, paa det at hendes Sæ¬
delighed ikke skal blive fornærmet. J øvrigt kommer det hver¬
ken an paa Formue eller Betiening, men allene paa Sund¬
hed og et velvoxet Legeme.
Hos ***, har Faderen ladet give sin Datter i Com¬
mission, som er den ældste af tretten Børn. Hun er deylig og
velvoxen. Hun er forstandig, munter, og ikke meeere falsk
end der udfordres, for at opholde sig over hendes Lige. Men
i steden for Brudeskat og Medgift, vil hendes Herr Fader
give en Forskrivning paa hans heele Anseelse. Frieren skal være
et Menneske, som kan forestaae en Kroe paa Landet, og tilli¬
ge hans Datter. Det kunde ikke være nogen Skade ifald
han saael got ud og var ærlig. Men er han det ikke, saa
kan det endelig være ligemeget.
Hos *** er endnu i Commission at faae en Enke,
som har fleere Aar paa Bagen, end hun er gammel. Hun
har været meget deylig, men nu ikkun ikke heslig. En vel¬
pleyet Sundhed foraarsager, at Rynkerne ikke saa let indfin¬
de sig hos hende, som hos andre. Hun opfylder en Lehne¬
stoel med en fornemme veltil freds Miine. Hendes Væsen er meget
(moderligt. En sagte Haandtrykken synes at bede om Forla¬
delse, fordi hun ikke eyer saa meget Jndtagende, som
hun vilde opofre den, som der ægter hende. J hendes
Opførsel viiser hun, at hun just ikke er saa elskværdig, som
forhen, men hun viiser dog ogfaa tillige at hun er fornøyet,
naar hun kan elske andre. Det skal være en Mand, som er
over 40 Aar, af god Anseelse. Dersom han har en stor Pe¬
ryk, der kunde giøre ham noget ældre for Verden, saa var


192
han saa meget desto kierere. Han maae tillige have reyst og
seet sig om i Verden, og bragt hiem med sig den galant Ver¬
dens Maneerer og en fuldkommen Sundhed. Formue el¬
ler Betiening forlanges ikke. Men vel en Rang af den
mellemste Classe.
Hos * * * er endnu at bekomme en berømt Jomfrue
af liden Skabning og fornemme Miiner. Hun har havt en
temmelig Formue i vente, og klæder sig saa got som hun kan
efter den nyeste Mode. Hun er en liden Smule sprøe, paa
det hun kan holde det med den ene Haand, som hun synes at
skyde fra sig med den anden. Hun har Friere nok, men ingen
retskaffen. Hun har god Forstand. Denne giør hende skarp¬
sindig til hendes Ulykke. Hun er ærlig og falsk. Det første
af Naturen, men det sidste af Fortrydelse, fordi hun er
nu allerede over 30 Aar gammel; dog fattes der endnu et fier¬
ding Aar udi. Hun forlanger en fuldkommen Mand, og han
maae melde sig, førend det fierding Aar er forbie. Naar det
er til Ende kan hun lige saa lidet faaes for sorrige Vildkaar
og Priis, som en Bog, paa hvilken der er taget Prænumeration.
Da jeg havde læst dette, fagde den naadige Frue: Musr.
Talander! Er det ikke en artig Efterretning? Saadan et
Blad skulde De skrive i det ringeste engang om Ugen, saa
kuden De ret got leve deraf.
Naadige Frue! jeg haaber at skulle blive befordret, men
skulde det ikke skee, saa vil jeg gribe til denne Profession.
Derpaa gik jeg med Complimenter, (efter min Maade)
fra min Patron, og havde intet videre udrettet, end oplæst
en Forteignelse, og ladet dem drive Spot med mig. Jeg
beder derfor, min Herre! at De vil meddeele mig Deres
Raad, hvorledes jeg i Fremtiden skal komme til Embede.
Jeg forbliver &c.


Spionen.
No. XXV.
Pasquinata.
P¬
asquin skal have været en Skræder i Rom, som har ta¬
get sig den Frihed paa en skiemtende Maade at sige Sand¬
hed om enhver. Andre giver for, at Pasquinus har været
en Fegtmester, som hans Postyr synes ogsaa at udviise, saa
vel som det der staaer lige over for ham, der uden Tvivl skal
afbilde hans Contrapart. Denne Mening stadfæstes af gam¬
le Pergament=Breve. Saa meget er vist, at Franciscus Ur¬
sinus har ladet opsette dette billede midt i Staden paa en of¬
fentlig Plads, hvor man derefter har fundet Behag i at klii
ne alle Slags Skandskrifter, paa det at de skulle blive vidt
og breedt bekiendte. Det maa nu dermed henge sammen hvor¬
ledes det vil, saa er det dog at forundres over, at der blev
ikke i saa lang Tiid funden nogen, som søgte Leylighed til
at afskaffe saa skadelige Beskiemmelser, og lade bemeldte Pas¬
quin borttage.
Man læser vel, at en Pave var engang til Sinds at lae
de denne vanskabte Steen kaste ud i Tyberen; men man raa¬
dede ham derfra, paa den Grund, at Pasquinus kunde bli¬
ve vreed derover, og tage verre afsted under Vandet, end oven
paa Jorden, hvorfor han lod ham blive staaende paa sit Sted.
Aarsagen blev ogsaa tilkiende givet: at dersom Pusqvisus
sagde Sandhed, saa kunde det aldrig mishage nogen,
men enhver maatte høre det med Fornøyelse og rette sig
derefter: Forebragte han derimod Løgn, saa kunde man
allerhelst igiendrive det ved et lovligt og berømmeligt
Levnet, og ved en redelig Opførsel og Omgang.
Pasquiller og Skandskrifter ere ellers overalt utillade¬
lige, og der er ingen Republigue som approberer dem. Men
øfte faaer de beste Moralske Levnets og Forholds Regler ufor¬


194
tient dette vederstyggelige Navn. Man har hørt heele Fa¬
milier at blive satte i Harnisk, over en eller anden Moralsk
Piece, hvorudi de har fundet deres Caracteer afpenslet, i
steden for at skiule det som ikke endnu var alle vitterligt, ved
at forbedre de Feyl, hvis Heslighed de nu saae saa meget ty¬
delig ere afmalede.
Vi har et gemeent Orsprog: at naar man slaaer i¬
blant en Flok Hunde, saa piber den som man rammer.
Og dette Ordsprog synes dog at hænge af Moralen, som er
almindelig, og taler til alle de Lastefulde med haarde Ord og
disse ere desverre ikke en liden Flok. En Pasquil derimod
nævner Personer, og kand lig esaavel udføres med Pensel og
Gravstikker, som med en Pen.
Vi har Exempler nok i Historien paa saadanne Skand¬
skrifter, hvis Autor aldrig tør komme for Lyset, naar deri¬
mod en Forfatter af en eller anden Slags Moral, aldrig und¬
seer sig ved, at fremstille sig for alles Aasyn, naar det ud¬
fordres, endskiønt han til en Tiid ønsker at være ubekiendt,
hvortil han gierne altid har fleere end en Aarsag.
En af Paverne, som var af ringe Herkomst, havde en
Søster som var Vaskerkone, hvilken han gjorde til en Grevin¬
de; derover kom der en Seddel paa Pasquino af dette Jndhold:
Paulus; Kiere Broder Peder, hvi lader du ikke
vaske din sorte Skiorte?
Petrus; Naar vaskerkoner bliver Grevinder, siden
ville de ikke vaske meere, eller arbeyde
for Betaling.
Paven lod udlove nogle tusinde Kroner til den, som kun¬
de opdage Autor til denne Samtale, hvorover der Dagen ef¬
ter blev funden en anden Seddel paa Pasquin, med disse Ord:
Broder! det kan ikke faaes at viide, som du forlanget;
thi der er ingen fleere der veed det end jeg selv.
Om Pave Urban den VIII. blev der skrevet mange saa¬
danne Pasquiller. Da han i mange Aar sad paa den Pave¬


195
lige Stoel, bad Pasquinus, at man skulle ikke meeere sige:
Helligste Fader, men ævigste Fader, siden han ikke vilde vii¬
se at han var dødelig.
Foruden Paverne, har adskillige Regentere og høye
Herrer havt samme Skiebne. Men alle saadanne Beskiem¬
melser og Skandskrifter ere Beviis paa det nedrigste og meest
ildesindede Gemyt, og fortiener billig den ugudelige Chams
Forbandelse, ligesom alle Love paa det alvorligste forbyder det,
og alle Jurister ere derimod. Men en Moralist sigter
aldrig til at beskjemme, men forbedre Mennesker; og ef¬
ter min Skiønsomhed er det altsaa enhver Sædelærer tilladt,
baade at bruge lystig og tilladelig Skiemt, ligesaavel som at
være alvorlig. Det er jo i Almindelighed alle Poeter tilladt
paa en skarpsindig Maade at raillere med Lasterne, og under¬
tiiden at beskjemme det, som ikke anderledes er værdigt. Hvor
sindrig og tilladelig er endogsaa ikke den Beskiemmelse over
Personer, som blev skrevet paa Jesuiternes Kloster=Port i
Neapolis, efterat en riig Enkemand, som havde testamente¬
ret dem sine Midler, lod sig siden overtale af sine fattige Ven¬
ner at giøre nok et Testamente, og indsætte de sidste til Ho¬
ved Arvinger. Denne beskiemmende Satir, som alle veed, lyder
saaledes: Her boer Fædrene af det gamle Testamente,
som har ingen Part i det nye. Forfatteren af denne Tan¬
ke kunde dog gierne være sit Navn bekiendt.
Den, som veed at giøre Forskiel paa ensbidende Satir,
der unægtelig har en Beskiemmelse i sig, men er dog et Styk¬
ke af den sande og tilladelige Moral, kan ikke andet end ansee
de Mennesker for daarlige, der bliver satte i Harnisk, naar
de læser noget i deslige Skrifter, som rører dem paa Bylden,
og vil have Forfatteren deraf paa det eftertrykkeligste afstraffet.
De giør sig selv skyldige ved saadan Opførsel i den afskildrede
Last, og man behøver ikke andre Vidnesbyrd imod dem, end
Virkningen af deres forbittrede Samvittigheds Overbeviisning.


196
Hvilken Allarm reyste sig ikke i fordum Tiid af cu Ma¬
lers Satyriske Pensel. Denne blev betalt for at afmale
Himmerig og Helvede i en Kirke, som han ogsaa paa det
kunstigste giorde, og forestillede Helvedes Jld i fæle Flammer¬
som sprudedes ud af en Drages Strube, i hvilke man saae nog¬
le af hver Stand med saadanne Trek afmalede, at man kunde
kiende den forsmædelige Pine af deres Ansigtes Lineamenter,
Nu havde Maleren iblant andre Personer afbildet en Cardi¬
nal i Helvedes Lue, og enten det var skeet med Forsæt eller
af en Hændelse, saa var dette Postyr saa liigt en af de paa
den Tiid levende Cardinaler, at alle Folk, som kom ind i
Kirken, kunde ved første Øyekast see, at det var den Cardi¬
nals livagtige Portrait. Dette kom omsider for Cardinalens
Øren, som paa Timen blev sat i fuld Fyyr og Flamme der¬
over, og i sit forbittrede Sind giorde Udkastning til den fæleste
Straf for den stakkels Maler, omendskiønt hans Samvittighed
sagde ham at han var ugudelig, og hans Rygte iblant alle
Folk udbredte et efter andet Vidnesbyrd om samme. Han
lod virkelig Maleren stevne, som den der i høyeste Grad hav¬
de fornermet ham. Maleren mødte, uden nogen Frygt for
Retten og blev tilspurgt: Om han havde afmalet Cardinalen
i Helvedes Jld udi Kirken.
Jeg har for Betaling, sagde Maleren, efter Begie¬
ring afmalet baade Himmerig og Helvede sammesteds, men langt
fra ikke derudi afmalet den Cardinal, som fandt sig fornærmet.
Men siden alle Folk kunde see, at det lignede Cardinalen,
saa kunde det ikke slaae feil, at han jo maatte have afcopieret
hans Portrait.
Ney, derpaa kunde Maleren forsikkre. Han havde ikkun af¬
malet et Ansigt efter det andet, uden Tanke til nogen Person.
Hvorfor han da havde givet ham Cardinals Dragt paa?
Det havde han gjort for at afskrekke saa meget meere for
Laster, da han desuden havde sat baade af begge Kiøn og alle


107
Stænder, og tvivlede heller ikke paa, at det jo var mueligt, at
en Cardinal kunde blive fordømt, naar han levede ugudelig.
Cardinalen gjorde Paastand for Retten, at Maleren
uden Betaling skulde forandre Stykket, dømmes fra sin
Ære, og gaae i Slaveriet sin Livstid.
Dommerne, som indsaae det Latterlige i denne Sag, og
kiendte Cardinalen bedre end jeg, og vidste at han ved sit slette
Levnet havde for længe siden gjort sig værdig til at lide den
Straf, som Maleren havde betegnet, dømte saaledes:
Udi den Sag imellem Hr. Cardinel N. V. som
Actor paa den ene, og Maleren N. N. som Citatus paa
den anden Side, kiendes saaledes:
Maleren befindes uskyldig, og bør al¬
deles at være frie for Cardinalens Tiltale
og ugrundede Paastand. Maleriet skal
blive uforandret staaende som det befindes;
og Cardinalen, bør efter sin Menneske=Pligt
og hellige Embedes Medfør, at forholde og
opføre sig saaledes efterdags, ifald hans
egen Samvittighed tilsiger ham at han ik¬
ke har giort det hidindtil, saa at han i Æ¬
vigheden kan undgaae at komme i Helvedes
Jld, da det aldeles ikke kan skade ham, at
han ved Malerens Pensel uformodentlig
er kommet til at staae der in Effigie i den¬
ne Verden, hvilket Himmelen mueligt har
ladet skee til hans Advarsel og Sieles Frel¬
se. Processens Omkostning betaler Cardi¬


193
nalen med Eet Hundrede Rixdaler. For
ubillig Paastand Eet Hundrede Rixdaler.
Nok for unødig Trette, som temere litigans
Eet Hundrede Rixdaler. Og til St. Pe¬
tri Kirke Eet Tusinde Rixdaler.
Denne Dom er et bedre Beviis paa de Dommeres
Skiønsomhed, som afsagde den, end en anden, som af en min¬
dre skarpsindig Dommere blev fældet over en Person for en
Misgierning, for hvilken han syntes at der ikke var dicteret
saa sterk Straf i Loven, som Misdæderen fortiente, og derover
dømte ham til at brændes levende, og siden til ævig Tiid i
Helvedes Lus.
Naar ellers uskyldige Moralske Sandheder, der lige¬
sam blindt hen skydes ud af en Forfatter iblant det store Publi¬
cum, som er en Blanding af gode, middelmaadige, og onde
Mennesker, falder paa dem, som synes at saares derved, og
disse ikke ere des frommere af Gemyt, saa staaer strax saadant et
Menneske i Brand, og ligner ret et Huus som treffes af en
gloende Kugle, der antænder det, og æder alt videre om sig,
naar man enten ikke kan eller vil dempe Jlden. Haver dt
Beleirede endskiønt fortient Straf, saa tilstaaes det dog af
den mindste Deel til Forbedring; og om end de Onde ere o¬
perbeviiste om, at der med billighed baade kan og bør mora¬
liseres for dem til Tugt og Reyselse, saa ophidses dog de fleeste
derover til Vrede og Hævn; ja ydermeere kalder Moralen
under hvad Dragt den kommer for Skandskrifter og Fornær¬
melser. Men paa saadan Maade kunde en Præst ogsaa siges
at beskjemme og fornærme Folk, naar han efter Ordsproget,
læser dem Texten, saa det ryster om deres Ører, eller prædi¬
ker Loven for de Ubodfærdige. Hvor man er kommen saale¬
des i Vane med at synde og giøre det som er Uret og ubilligt,


199
at man ikke meere anseer det for at være Ondt, der er det jo
høystfornøden for den der paa en Moralsk Maade vil forbedre
Verden, at tale om Lasterne, som de fortiener. Vore For¬
fædre har uden Tvivl vildet betegne saadant med det Ordsprog,
om de har efterladt os, at der skal skarp Lund til
skurvede Hoveder.
Følgende Kaaber=Stykker af forrige
Aars faldne Batailler
Ere at bekomme hos Forlæggerne af disse
Blade. neml.
Jlluminerede.
Vataillen ved Hochkirk i Lausnitz, som forefaldt den
14 October 1758 imellem den Keyserlige og
Kongl. Preussiske Armee, til Tab for den sidste,
koster
1 Mk. 8 Skl.
Action ved Sanderhausen holden den 23 Julii 1758.
imellem et Fransk Corps under Commando af
Hertug von Broglio, og et Hessisk, under
Commando af Printz von Jsenburg, Udfaldet
skeede den sidste til Forliis
1 mk. 8skl.
Bataille ved Zorndorf, forefaldet d. 25 Aug. 1758. i¬
mellem den Kongelige Preussiske og Keyserlige
Russiske Armee.
-1 mk. 8 skl.
Attaqven ved Sonnenstein af den Keyserlige og
Rigs Armeen, som varede fra den 3die til den


200
5 Octobr. 1758. Hvorpaa den Preussiske Guar¬
nison har trukket ud og nedlagt Gevæhrene, paa
samme er og Grundteining og Prospect af Fæst¬
ningen Sonnenstein.
-1 mk. 8 skl.
Harborg Slotts Beleyring A. 1757. i December
Maaned
- 2 mk. 8 skl.
Situation af Schlesien og Saxen, hvorpaa fore¬
stilles de Ordens Baand, som hans Kongelig
Majestæt Kongen af Preussen har uddeelt til
Soldaterne ved Rosbak, som og hendes Ma¬
jestæt Dronningen uddelede Guldringe til Da¬
merne ved Lisfa.
1 mk.
U-illuminerede.
Action ved Ellenbak, imellem Printz Jrsenburgs
Corps og endeel af Printz von Soubisses Ar¬
mee, under Hertug von Broglio den 23 Junii
1758. med Tydsk og Fransk Forklaring 2 mk.
Bataillen, paa en Geometrisk Plan, der forefalt
ved Anradt og Creveldt imellem de Franske og
Allierede Armee, ligeledes med tydsk og fransk
Forklaring:
2 mk.
Actionen ved Meer forefalden d. 5 Aug. 1758 imellen
et Detacheret Corps, under General Lieutenant
Jmhoffs Commando, og et Corps under General
Lieutenant de Cheverts Ordre - 1 mk.
Hans Kongl. Majestæt Kongen af Preussens accu¬
rate Portrait med denne Underskrift:
Es sagen Friderich zu erhohn,
Geschichte, Warheit, Welt Nachruhm viel und zuwenig
Von allen Menschen kan man hier den grosten Konig,
Von allen Konigen den grøsten Menschen sehn.


Spionen.
No. XXVI.
Hr. Cantorius besøgte mig følgende Morgen, just som
den sædelige Kone og hendes ædelmodige Mand havde la¬
det frembære en meget ypperlig Frokost. Han blev med ald
Høflighed imodtagen. Jblant andre Samtaler faldt vi paa at
tale om den i forrige Tider brugelige Hospitalitet og Ædelmo¬
dighed i at beværte sine Giester og Fremmede, og Hr. Am¬
brosius sagde: Jeg kand overmaade fornøye mig, naar jeg tæn¬
ker paa de gamle Tider, da Loth gik de Fremmede i Møde i
Porten for Sodoma, og med stor Høflighed tiltalede tvende
Reysende saaledes: Drager dog ind i Herberge til Eders
Tiener og bliver i Nat! Lader Eders Fødder aftoes, og
staaer op i Mørgen tidlig og reyser Eders Vey. Men
disse Reysende vidste lige saa godt at leve, som vi nu omstun¬
der vide det. De vare ligeledes høflige. De betakkede sig,
og vilde ikke giøre Loth nogen Uleylighed, men Loth nødte dem
saa længe, indtil de droge ind til ham.
Denne Historie, sagde Hr. Ambrosius, har fra Ung¬
dom af hovet mig og min Kone, og vi giør os en Fornøyelse
af, naar vi kunde forskaffe de Reysende nogen større og bedre
Magelighed i vort Huus, end de kand faae det i Vertshuuse¬
ne. Men at vi kunde tage imod alle Reysende, som, for at
spare Omkostninger, vilde drage ind til os, det var os en U¬
muelighed.
Cantorius rystede paa Hovedet, og sagde: Da havde
man ogsaa meget at bestille. Hvad gaaer mig ubekiendte Folk
an? Min Kone har gandske Ret derudi, at jeg hverken tør
bede Bekiendte eller Ubekiendte til Bords hos mig om Dagen,
eller at blive hos mig til Herberge om Natten. Hun lukker
aldrig op for nogen om Natten, om han end skulde blive lig¬
gende paa Gaden.


202
Men min sædelige Vertinde sagde: Mig derimod er det
en stør Fornøyelse, naar jeg paa en ærlig Maade kand blive
bekiendt med ærlige Venner. Det var at ønske, sagde Hr.
----, at endeel som boe i smaa Stæder, Lands=Byer, og
Sædegaarde vilde indføre den gamle Ædelmodighed imod Frem¬
mede og Reysende igien; Men i de store Stæder skulde det i
det ringeste dog være saadanne selskabelige Borgere, som gjor¬
de sig en Fornøyelse af, at giøre de Fremmede, som Tiiden
faldt lang, en fornøyelig Tidsfordriv, og at overbevise dem,
at Jndvaanerne have lagt Vind paa gode Sæder, og vide at
leve.
Cantorins var imod dette, og sagde: derved vilde man
tilsætte mange Penge. Men dersom Borgerne aarlig vilde
skyde en vis Sum sammen dertil, saa vilde jeg nok selv være
den, der skulde giøre de Reysende Selskab, og spiise og drikke
med dem, saa længe de opholdt sig her. Men jeg tager ingen
ind i mit Huus; thi jeg veed, at en Spitsbub for nogle Aar
siden dræbte sin godgiørende Vert.
Derimod, sagde jeg, kiender jeg en Præst i Tydskland,
som laante en Soldat Huus om Natten, da Soldaten bekla¬
gede sig, at han var meget træt, og kunde ingen Roelighed
faae i Vertshuuset, formedelst de mange drukne Mennesker,
som sammesteds giorde Allarm. Præsten giorde sig i Først¬
ningen vel nogle Betænkninger om, at tage en ubekiendt Per¬
son ind i sit Huus, i sær da han samme Dag havde hævet en
stor Arve=Part. Men Soldaten bad nok engang, og tillod
Præsten at bruge ald den Forsigtighed han vilde, med at lukke
ham et Sted inde og sligt. Endelig lod Præsten sig overtale,
og førte denne sin Giest høyt op oven paa i et lidet Kammer,
hvor han lukte til for ham, og vaagede indtil Klokken Eet om
Natten. Men da Præsten var falden i Søvn, overfaldt nog¬
le Tyve ham, som havde slaget Beeg=Plaster paa Munden af
hans Karl og Pige, og ydermeere sat dem i den Stand, at de
ikke kunde giøre disse Tyve nogen Modstand.


203
Derpaa søgte Tyvene over alt i heele Huuset efter Pen¬
gene, og komme endelig til det stærkt tillukte Kammer, hvor
Soldaten laae. De brækkede Døren op, og Soldaten, som
vaagnede ved denne Allarm, greb strax til sin Sabel. Tyve¬
ne vare intet mindre formodende end noget skarpt Gevær, da
de i det samme, ved Jndtrædelsen i Kammeret, bleve over¬
mandede af Soldaten. Kom denne Giest ikke hans redelige
Vert til Hielp, og blev den godgiørende Præst ikke rigelig be¬
lønnet fordi han laante Soldaten Huus?
Een en este Mand af saadan Æbelmodighed til Veye brin¬
ger ofte megen Ære og Høyagtelse for en Stad, ja for et
heelt Land. Den Reysende roser ham. Man troer at sam¬
me Stad eller Land kand opviise fleere af det Slags, som ere
det menneskelige Kiøns Zirater.
Kand nogen Fornøyelse vel være større, end naar man
har Leylighed til paa saadan Maade at giøre sig elsket? Saa¬
dan Ædelmodighed er en Ting, hvortil de allene ere beqvem¬
me, som have æble og høye Siele. Det er saadanne Folk
selv en Glæde, naar de u-egennyttig kunde fornøye andre.
Vi ere i Almindelighed forbundne til at beviise Got imod en¬
hver Reysende, endog de gandske ubekiendte Mennesker.
J hvor beqvemme og magelige Vertshuusene end ere, saa
har dog en Reysende ofte meere end een Time til overs, i hvil,
ken Tiden falder ham lang. Han er ubekiendt, og har ingen
anden Tidsfordriv, end at staae og see ud igiennem Vinduet.
Da ønsker en fornuftig Reysende, at han paa saadan et Sted
torde besøge nogen, enten Amtmanden eller Præsten; men den
gode Reysende har desverre allerede faaet Efterretning, at in
gen af disse Herrer ere hiemme, omendskiønt han saae begge
de gode Herrers behøvlede Hoveder inden for deres Vinduer,
da han reyste der forbi. Hvad siger den Fremmede da, om
saadan et Lands sædelige Jndvaanere?
Men jeg maa dog give mange den tilbørlige Berømmel¬


04
se, da jeg paa mine Reyser har truffet gode Mænd, som selv
har kommet til mig og underholdt mig med behagelige og for¬
nuftige Samtaler, indtil det var Tid at gaae til Sengs.
De fleeste Reysende, sagde Cantorius: ere Udenland¬
ske, og hvad gaaer saadanne mig an?
Min Hr. Cantorius, hvor er vel et Land i Europa, i
hvilket ikke adskillige Nationer boer? Findes der ikke mange
Lande, hvor de antager Udlændinge, for at faae desto fleere
Soldater, Lærde, Kunstnere Kiøbmænd, Søtfarende, Haand¬
verksmænd og deslige i Landet? Bliver saadan et Land ikke der¬
ved berømt, mægtigt, og folkerigt? Kunster og Videnskaber¬
ne stiger, naar saadanne Folk, som excellere i Videnskaber,
nedsætte sig sammesteds. Det er jo en Fordeel for Jndbygger¬
ne, naar vittige Udlændinge bringe deres Videnskaber ind udi
Landet, saa behøver man jo ikke med Tids- og Penge=Spilde
at hente dem selv andre Stæder fra. Et hvert Land kand op¬
vise mange Vittige, som dømme om den eller den Person, den
eller den Videnskab er Landet tienlig. Disse Mænd indsee det
fuldkommen, og vide Landets Nytte.
Cantorius: "J maa sige hvad J vil, saa skal J dog ikke
kunde overtale mig til at lide de Udenlandske.
Nu, nu, Hr. Cantorius! J er ogsaa alt for partiisk.
Besøg ikke meere herefter, i fald jeg maa bede derom, de slette
Selskabe, som dømme derom uden Jndsigt og uden Grund.
J fald der skulde findes slette Mennesker iblant de Udenlandske,
som ikke arbeydede saaledes i Landet, som deres Skyldighed be¬
faler dem, saa vær saa høflig og henregn ikke saadant de Uskyl¬
dige til Last. Vilde J vel hade en Engellænder, dersom han
giorde ypperligt Staal her hos os?
Cantorius: Det forstaaer sig, at jeg vilde hade ham,
"fordi han tog Brødet bort for mine Landsmænds Næse.
J har Uret, Hr. Cantorius! J burde meget mere at vise all
Høflighed imod ham. J vilde vel ogsaa misunde den Fransk¬
mand, der vilde giøre os her lige saa godt Papir, som man
kand faae det i Frankerig.


205
Cantorius: " Ja gandske sikkert. Saa meget Papiir,
som jeg bruger, det kand her blive gjort af mine egne Lands¬
mænd.
Hr. Klokker! J og Eders Lige bruger ikkun lidet Papir,
og desto lettere kand J forkaste Nytten deraf. Veed J vel, at
vi har ikke saa mange Papir=Møller, der kand skaffe os saa me¬
get, saa got, og til allehaande Skrifter brugbart Papir, som
her bliver forbrugt, Hvor mange tusinde Daler gaaer ikke aar¬
lig ud af Landet for Papir? J Sandhed fleere end man troer.
Cantorius: "Derom har jeg aldrig bekymret mig.
Og dog alligevel foragter J alle Udenlandske; f. E. her
kom en Tydsker, som i en god Skole havde lært Krigskunsten.
Cantorius: "Vek! Skulde vi selv ikke have lige saa
te meget Hierte som saadan en? Skulde vi ikke lige saa gotfor¬
staae det som den?
Hr. Cantorius! lad saa være, at vi forstaae det, saa har
vi dog alligevel end fleere, som veed det. Det var at ønske,
at vi havde mange hundrede Krigsforstandige. Ja vi maatte
ønske, at endog vore gemeene Soldater havde været med og til¬
stæde ved nogle af de hidindtil forefaldne Batailler og Krigs¬
Tienester, og havde seet og lært noget.
Cantorius: Jo meere de har været med, jo taabelige¬
*xe ere de.
Det er ustridigt, at en øvet og prøvet Soldat holder ikke
Farlighederne for uovervindelige.
Cantorius: De ere stolte og galne. Der kand ingen
omgaaes med saadanne Folk.
Jeg forsikrer Dem om det, som er tvert imod. De be¬
viser ikkun deres Bravour i Nødsfald. Men at de, naar de
kommer i vor borgerlige Cirkel. - - -
Cantorius: Jeg vil trække en Kreds om mig, ligesom
"man giør for Dievelen. - - -
skulde de ydmyge sig for os, det vilde jeg regne dem al


206
en Fyl. Det er dem nok, naar de opfylder deres befaling,
som have over dem at sige. De vove deres Liv, naar jeg og
J, Hr. Cantorius! ere mange Miile derfra, og kunde læse
om deres Tapperhed i Aviserne.
Cantorius: "Jeg kand ikke lide de Tydske, om de end
"havde friet mig fra Ulve og Biørne; og det bare fordi min
"Formand i Embedet var en Tydsker. Han var en Karl, som
Velskede Hospitalitet, eller hvorledes man kalder det, og den¬
For samme Sags skyld
"over blev han snart tigge særdig.
"maa jeg endnu aarlig give 50 Rdl. i Pension til hans Enke.
"Jeg ærger mig hver Dag derover, at jeg maa føde og foere to
Koner, og dog alligevel ikkun maa have een til Ægte. --
Hvad har de der for et Blad, Hr. Cantoriuo!
Det er en Askrift om en Masqvefabriqve. Jeg vil læse
det for dem.
Jeg, Mester Johan Falsk, haver ved utrættelig Fliid
opfunden et Slags Masqver, hvilke ikke let ere at skille fra et
naturligt Ansigt. De lade sig bevæge efter alle Ansigtets Linia¬
menter, og blive lige saaledes fastsatte som Øren=Ringene hos
Actricerne, hvilke de hænge med en Traad paa Ørene. Disse
Mafqver lade sig gandske let sætte fast paa alle Pernqver, paa
alle gode accommoderede Mands= og Fruentimmer=Hoveder.
Der have vel nogle ringe Folk ogsaa vildet betiene sig af mine
Vehre; men deres slet nedhængende Haar har fordervet Mas¬
qven.
Jeg vil altsaa beskrive mine Vahre efter deres Orden, saa¬
ledes som samme hos mig i min Bod ere at finde.
Num. 1. Masqver for unge Folk, som skal træde i
et Embede. Disse Masqver ere meest ikkun for Familier og
for de saa kaldede Guld-Sønner, hvilke efter deres Hr. Papas
Raad skulle hielpe til at underholde Verden med deres Opmerk¬
somhed. Disse Masqver seer meget kloge ud, og jeg har vir¬
kelig taget Modellen af Seneca, saaledes som man forefinder
ham i de lærde Bøger i Kaabberstik. Jeg havde ikke haft nø¬
dig at avertere disse Masqver, saasom jeg har Aftræk nok paa
dem. Dette er vist, at et got opkrøllet og accommoderet Ho¬
ved og saadan en Masqve, giver den unge Herre en meget god
Anseelse i Prisen paa dem, er efter Skiægets Beskaffenhed;
thi naar det skal være stærkt, saa koster de nogle Daler meere,
men naar det ikke behøves, saa er den noget ringere.
Num. 2. Masqver for unge Mandspersomr som
pille gifte sig. Det har kostet mig megen Umage at sætte den¬


207
ne Masqve sammen. Farven er frisk og levendes, og synes a:
love overmaade meget. Jeg har bragt et maneigt Væsen med
dertil, hvilket var meget tungt at foreene med Venligheden.
Dette Slags Masqver ere af adskillige Slags; thi nogle maae
see lærde ud, nogle rige, og nogle maae see fornuftige ud.
Venligheden, Kiærligheden og det sagtmodige Væsen udgiøre
saadan en meget behagelig Forbindelse ved denne Masqve, at
allerede mangen en Pige og Svigermoder dermed er bleven be¬
dragen. Disse sælger jeg ikke ringere, end naar en vil give
mig den halve Brude=Gave derfor. Jeg tænkte min Fordring
var billig; thi uden denne Masge, fik jo mangen een ingen
Kone.
Num. 3. Masqver for Dommere. Disse har god Af¬
træk, saasom jeg sender dem alle Udenlands. De seer saa u¬
partiske ud, som mueligt være kand. I denne har jeg ikke
bragt mange Bevægtlser, der aabner sig ikkun nogle Muskler
ved Munden. Disse Masqver ere over alt meget kunstige, Øy¬
nene, det havde jeg snart forglemt, ere paa Maaden, som de
blinde Løgter indrettede, man kand skyde deme p og til, der¬
for har de en liden Sølv=Fiæder, med en Guld Niete, og saa
snart at man trykker paa den Guld Niete, saa seer Domme¬
ren ud, som han havde Argus Øyen.
Num. 4. Masqver for Kiøbmænd. Undtagen en vie
hovmodig Miine, er der aldeles ingen Bevægelser i den, og
Munden er saaledes indrettet, at den ikke kand udtale andet,
end Tall. Man giør hvad man kand, almægtig er jeg ikke
Num. 5. Masqver for Ærgierrighed og Egensin¬
dighed. Disse ere til min Fortred bleven liggende, saasom
jeg har erfaret, at der meget siælden findes et Ansigt, hvilket
ikke er i Stand til at udtrykke disse Siæle=Kræfter, men jeg
har i Sinde at forære dem bort til nogle pisse Rangsyge Ma¬
troner.
Num. 6. 7. og 8. gaaer jeg med Fliid forbie. Man kan
let tænke, hvem de vare nyttige.
Num. 9. En Masqve for Mand-voxne Døttre. Den¬
ne er noget dyr, saasom jeg formedelst de mange Bevægelser,
har maattet bragt meere end 30 Ledemod i den. Disse Mas¬
qver seer meget uskyldige og dydige ud. Nogle har, imod
min Villie, ved et Tilfælde faaet en Plæt; men denne har jeg
ved et underlagt Guld-Blad, vidst saa got at skiule, at den
Klogeste ikke bliver den vaer. Disse Masqver kand lee og


208
græde, naar man vil have det. Nnar man tager paa dem,
saa giør de saadan en peen Miine, at man maa forundre sig
derover. Dog Peenheden er ikke anbragt hos alle. Jeg har
erfaret dette af min Kone, at mangen en Pige forlanger en
Masove uden peene Miiner. Jeg kand tiene alle, derfor er
jeg Mester.
Num. 10. En Masqve for gamle Jomfruer. Dis¬
se ere ordentlig betegnede med 40. 50. og 60. Jo ældre
Masqven skal være, jo meere Foragt, Egensindighed og
Bagtalelse har jeg maattet anbringe paa den. Disse Skab¬
ninger har undertiden giort mig mange galne Spring.
Disse Masqver er best Kiøb; thi alt det, som mine Lær¬
linger forfuskrer, eller som ellers ikke duer, det kand alt¬
sammen her bilve anvendt. Men betiener saadan en gam¬
mel Jomfrue sig af Num. 10., og begrager en Person,
saa maae hun betale mig: Masqven endnu engang. De
maa vide, at jeg har et Privilegium.
Mad
Num. 11. En Masqve for utroe Koner.
denne har jeg haft megen Umage; thi saa megen Møye,
som jeg har haft med at giøre Liniamenterne ærlige, saa
har dog de, som har haft et skarpt Syn, kundet mærket
det Skalkagtige deri. Det kommer derved meget an paa
godhiertige Mænd; thi jo meere Mændens besidder af disse
gode Egenskaber, desto mindre Umage har jeg. Men hos
skarpsynede Mænd er den saa meget kunstigere. Den giør
saadan en venlig Miine imod Manden, at man skulle svæ¬
re paa, at Hiertet vidste noget deraf, og alligevel kan den
kaste de venligste Blink paa andre, uden at de Tilstæde¬
værende bliver det vaer. Hos nogle holder disse Masqver
meget længe ud, men jeg har ogsaa af Erfaring, at de af
andre igien bliver tiilig aflagt, saasom de ere meget be¬
sværlige. Thi da den maa slutte meget nøye til Ansigtet,
saa giør den undertiden Plætter deri. Men en ferm Kam¬
mer=Pige, som opvarter Konen, kand ved hendes Hlelp ud¬
rette meget i Henseende til Plætterne.
Det er jo en fordømt Masqvemagere! han har vist nok
god Aftræk.


Spionen.
No. XXVII.
V¬
i talte derpaa endnu om Giæste=Frieheden, og jeg sagde:
Reglen er denne: De Reysende skulle paa alle Slags
Maader søge at giengiælde det dem for intet givne Natte¬
Leye, dersom de have Formue dertil, og enten vise deres Er¬
kiendtlighed imod Verten, eller imod hans Børn derfor.
De ønskede mig en lykkelig Reyse.
Cantorius førtt mig op paa Kirke-Taarnet, hvor jeg
kunde see over heele Staden, og ved Hielp af mit gode Per¬
spectiv betragte mange Mennesker i deres Kamre og paa Ga¬
derne, hvilke vare i Forretning med Sager, af hvilke de ik¬
kun vare en Accidentz. Jeg saae en Vellystig, den var ikkun
en Accidentz; men hans smukke Piger, hvilke just vare i hans
Sælskab, vare det Væsen, uden hvilke han var intet.
(Den Omgiængelige har beskreven en gandske Liste af saa¬
danne besynderlige Mennesker, af selvsamme Slags som jeg her
saae. Han siger:) Bestaaer en Gierrig ikke i den Skat, som
han besidder, er han ikke at ansee som en Accidentz af Skat¬
ten? Jeg vil nu ikke tale om hiin Lærde, hvilken ikkun er at
betragte som en Accidentz af hans Bøger, uden at have selv
udfunden en Sandhed. Hr. - -. - er en blot Accidentz,
Konen er allene det for sig selv bestaaende, hun giver ham det,
hvad han er. Mangt et Fruentimmer er ikkun en Accidentz
af hendes smukke Klædning. Mange ere ikkun Accidentzer af
Stolen, hvorpaa de sidder, og det Stæd, hvilke de indta¬
ger. Der er ingen Ting saa ringe, som ikke har sine Acci¬
dentzier iblant Menneskene. Var ikke Aager=Karlen Acciden¬
zen af nogle hundrede Tønder Rug, da han hængte sig selv
paa Loftet over Rugen, den Tiid at Rugen blev lettere i Pri¬


210
sen. Kaarden har mangen gang en Student til Accidentz,
mangen en gang ogsaa en Soldat. Der gives skiønne Stem¬
mer, hvis Accidentz en Præst er, og finder man ikke ofte U¬
rin=Glas, hvis Accidentz en Læge er. J Viin=Huusene fin¬
der man mange hundrede Accidentzier af Glassene og Tønder¬
ne. Mangen en Jurist er en Accidentz af sine Acter, og u¬
den Processer er han intet. Mangt et Ansigt er en Accidentz
af Sminken og Skiøn=Plasterne. Den Chirurgus Skiær¬
dygtig, som hver Morgen beder til, at hans Med-Borgere
maa brække Arme og Been i Stykker, han er en Accidentz af
ft Arm= og Been=Brud. Victor bestaaer i Riim, Adrait
i Engelske Dandse, og Sumisuguo hører sin Pibe Tobak til,
uden hvilken man intet Begreb kand giøre sig om ham. Frue
Sygliese bestaaer i hundrede Slags Sygdomme, tager man
Sygdommene fra hende, saa er hun intet.
Efter at jeg nu havde betragtet mange af deslige Folk,
saa førte Hr. Cantorius mig hen i et Caffee=Huus. Vi
fandt der et stort Sælskab. Nogle satte Krigen visse Grænd¬
ser, og nogle rosede de nye Opera, og de andre spillede Bret¬
Spill og Billiard.
Hvem er denne, spurgte jeg: Hr. Cantorius sagde:
det er Hr. veed Intet. Hans gandske Hoved er ledigt for
Begreb. Han skyer alle nyttige Samtaler, og spiller ikkun
Tik=Tak. Han leer ofte, men aldrig til rette Tiid, han leer
ud af fuld Hals, naar han har bragt nogle Narrerier for.
Han spørger om mange Ting, men han oppebier neppe Sva¬
ret, naar det er ham for høyt.
Den tykke Herre, som der sidder, har ikke vænt sig til
andet; end at læse i Don Qvischottes Historie, i den skiøn¬
ne Magdelone, Uglspill, den skiønne Melusina, Fortu¬
natus og deslige, og hans Omgang er som hans Bøger. Han


211
er meest hos sine Folk og Daglønnere; dette Selskab er ham
det kiæreste. Jeg undrer mig over, at han har vovet sig her
hid. Han bander og sværger, og er, som en rig Mand, me¬
get slæt klædt. Han har et skiønt Land=Gods. De kand see
det paa hans Bevægelser. Hans Karl og han selv sætter sig
ikke, men de falde ned paa Stolen, og reyser sig med Støn¬
nen op igien, for at slæbe sig frem. Naar han fører, eller
meget meere trækker et Fruentimmer ved Haanden, saa har
hun vist brune og blaae Plætter, og Skuldrene giør hende ondt.
i 14 Dage derefter.
Hvem er denne?
Det er Hr. Høylyd. Denne pluddrer sin egen Skam¬
ud, og har intet paa Hiertet, som han ikke aabenbar er den
første, den beste. Hans hemmeligste Anslage siger han i For¬
troelighed den halve Bye. Da han nu ikke er sig selv troe,
saa er det ingen Under, at han basuner andres Sager ud.
Han er derhos en stor Vindtmager, og praler af haandgribe¬
lige Umueligheder om sig selv, og sværger høyt og dyrt der¬
paa. Han lader sig af Kieltringagtige Gemytter sige de aller¬
skammeligste Forekastelser lige op under Øynene, og holder sig
ikkun berættiget til, at begegne de andre igien paa samme
Maade.
Hvem er denne Magre!
Den arme Diævel har ladet sin Helbred sidde i skamme¬
lige Huuse, han kryber ikkun i Selskaber, og forarger de Til¬
stædeværendes Øren paa den alleruforskammeligste Maade med
de liderligste Discourser, som kand optænket. De ærbyreste¬
Fruentimmere og den uskyldige Ungdom maa høre Ting af
ham, hvilke billig, siden Sodoms Brand, ikke meeere sku de
have været nævnt.


Hvem er den Lange, som skriger saa hør
Han er en uordentlig Mand, i hans Huus ligger alle
Ting imellem hverandre, ligesom i hans Hoved. Han befin¬
der sig allerbest, naar en god Dosis af stærke Drikke har kastet
hans Tanker iblant hverandre. J Sælskaber giør han en u¬
lidelig Allarm. De Taler, som han forebringer, falder over
hverandre, imellem hverandre og under hverandre; Thi han
mænger alle Ting i hverandre. Han stiger over alle Stole,
og skriger som en Btsat.
Hvem er den, der i Krogen, som røger Tobak.
Det er Hr. Langsom. Han drikker sin Thee, men han
bier ved hver Koppe, indtil den er bleven kold, og derved sid¬
der han indtil Maden bliver opbaaren. En Time efter Maal¬
tidet besinder den gode Mand sig, hvad han vil giøre; han
betænker sig, om han vil giøre det, hvad han for nogle Ti¬
mer siden skulle have giort. For nogle Uger siden forsømte
han en Tieneste, hvilken havde forskaffet ham Ære og Under¬
holdning.
Den som spiller billiard, i den røde Klædning, maatte
for nogle Uger siden give 50 Rixdlr. Straf, fordi han havde
tabt i et forbuddent Spill. Han har kiøbt sig en Tieneste,
af hvilken han dog endnu ingen Jndkomster har, derfor giør
han nu Instrumenter, og forkorter sig Tiden med saadanne
Sager, hvilke, hverken for eller efter hans Embedes Tiltræ¬
delse, vil være ham til Nytte.
Af slige Folk gives der mange i Byen, hvilke ikke giøre
det, som de skulde giøre. Mange giør Fugle=Buure, som
skulde bekymre sig om Stats=Affairer, og den bekymrer sig om
Stats=Affaires, som skulde giøre Poppegoye-Buure. Den
Datter, som skulde lære Huusholdningen, den skriver sig Tou¬


213
ren til en Engelsk Dands op, og den der maa dandse, ønsker
at lære Huusholdningen. Den som tænker til at blive Præst,
lærer at ride, og den der skal og maa ride, bekymrer sig meere
om at blege Vox, end om at lære at kiende Heste=Sygdomme.
Her ere mange Svenne og Mestere, som ville give de uden¬
landske Printzer Anslage, hvorledes de skal indtage Stæder,
og dersom man vilde give disse Mestere daglig 10 Rdlr. for,
at de skulde giøre nye Opfindelser, hvorledes man skulde slaae
Fienderne, saa vilde enhver forlange at drive sin Prosession
igien, og at blive hiemme og arbeyde. Her haver nogle tre
Tienester, og alle tre Tienesterne skal han forrette paa sam¬
me Dag og samme Time. Naar nu een af Tienesterne ind,
bringer ham aarlig 500 Rixdaler, saa giver han den, som
forrætter Tiennesten for ham, aarlig 50 Rixdaler. Er det
ikke ubarmhiertigt handlet imod sin Jevn=Christen? Kunde
ikke 3 Mænd leve af det, som saadan een tager allene.
Hr. Cantorius! saa fratrækker jo Jndbyggerne i denne
Stad selv hverandre det daglige Brød, og dog klager de over
de Udenlandske, ligesom de udøvede denne ubehagelige Viden¬
skab. De maa ikke være saa vrede paa Udlændingerne. For
Exempel: der kom en Kunstnere i Landet, og drev sine Viden¬
skaber; Saa behøver man jo ikke at underholde ham, førend
han forstaaer sine Sager. De kand jo vel eaale, at hans For¬
ældre har ernæret ham i hans Børne=Aar, og har ladet ham
lære et ærligt Haandværk, hvormed han kand tiene dette eller
et andet Land. Denne er jo allerede en Kunstner, men de
andre vil først blive det. O! hvor mangen en Lærd, hvor
mangen en Kunstner, hvor mangen Haandværkmand er til¬
forn, og nu ved Krig og andre uforbiegiængelige Omstændig¬
heder bleven forhindret i sine Forretninger! Saadan en viger
til Side for den forestaaende Ulykke; Han søger sin Næring,
han finder den, han har lært noget Retskaffent, de Fornufti¬


214
ge i Landet beskytter ham, og tager gandske gierne imod ham,
fordi han er Landet til Nytte.
Min Herre! sagde Cantorius: De behager at betænke!
Disse Folk bringer ikke en Daler med sig, naar de kommer,
og førend man formoder det, skaffer nogle sig Hæste og Vogn
an. De Penge, som de faaer til Forskud og skulde anvende
til deres Handtering, dem sætter de i prægtige Meubler, udi
kostbare Klæder for dem, deres Koner og Børn. Naar man
da, efter nogle Maaneders Forløb, seer denne nyelig ankom¬
ne Familie, saa er den bleven gandske ukiendelig. Deres
Leve=Maade og deres Bord bliver strax, efter det bekomne
Forskud, anderledes indrettet; de forglemme derover dagligen
meere og meere deres forrige Tilstand, om ikke endog det,
hvorfor de ere antagne.
Hr. Cantorius! dette giør dog ikke alle.
Min Herre! Dersom man ikke gav saa nøye Agt paa
deres Huusholdning, og mærkede deres store Ødselhed, saa
vilde man løbe Fare. Deres Argument holder Stik: De
kand ikke tabe noget her; thi de bringe intet med sig. Alle
vores Projectmagere tabe ligeledes intet, saasom de just paa
den Tiid har udkastet Projectet, da deres Cassa var overor¬
dentlig tom. Det kommer ikkun derpaa an, at man vover
alle Ting. Een saadan Herre, hvilken har udfundet noget
til Landets Nytte, den maa efter syv Maaneder, syv Dage
og syv Timers Forløb allerede have syv Stuer til sin Beboelse
(Stalderum, Vogn-Remisser, Kiøkken og Kielder uberegnet)
da han forhen kunde behielpe sig med et lidet Kammer bag i
Gaarden, eller i den første Etage fra Himmelen af. Han
maa have syv Klædninger (forhen havde han kun en gammel
grøn.) De syv Stuer maa have deres Meubler og Ziirater.
Han maa have syv Betientere, en Laqvey, en Kudsk, en Am¬


215
me, dersom han er gift, en Stue=Pige, to andre ringere,
en Karl, som passer paa Gaarden og Haven. Om Konens
og Børnenes Stats vil jeg slet ikke tale.
Denne Familie bliver snart bekiendt, og begynder at tage imod
Visiter. Syv Fremmede spiser hos dem. Syv Rætter. Syp
Boutellier, om ikke tre gange syv. De syv Dage i en Uge
gaaer forbie. Hvad er der arbeydet? Ey! det maa Fuldmæg¬
tigen vide. Fuldmægtig, betal Folkene. Hr. Principal! jeg
har ikke saa mange Penge. Hvad Diævelen, Monsr. Fuld¬
mægtig! hvor ere de Penge, som kom ind i Tirsdags? Hr.
Principal! jeg har givet Madamen dem. Kone! Kone!
hvor er Pengene? Ey, min Engel, hvor er de? meener du,
at Huusholdningen koster ingen Penge? har jeg ikke betalt
Slagteren 27 Rixdaler? Manden, som bringer os de gode
Fiske 11 Rixdaler? Konen, for Capuner og Kalkuner 13 Rix¬
daler; Saa meget har vi forbrugt i 14 Dage, foruden alt
det andet; og endnu meere, jeg har betalt din nye Fløyels
Saddel. Hvad meener du? hvor længe kand vel 100 Rixda¬
ler vare i Huusholdningen, man kand her ikke giøre store
Spring dermed. Ja, vilde vi leve nu som tilforn, saa veed
du det selv, at vi kunde komme ud med 100 Rixdal. i et halvt
Aar; men den Tiid omgikkes vi ikkun med gemeene Folk.
Vil du, som en Hollænder, om Middagen lade dig nøye med
en eneste Ræt? saa kand du spare Penge. Vil du, som
en Hund, allene gnave paa Beenet, og ikke lide nogen ved
dit Bord, saa koster det dig ikke meget. Du siger jo selv, at
Maden smager dig nu langt bedre, end tilforn, fordi vi har
Fremmede til Bords. Tak Gud, at det smager dig, og at
du har det.
Kone! sagde Manden: men hvoraf skal jeg fortsætte mit
Arbeyde? Just derfor maa du giøre dig bekiendt med fornen¬


216
me Folk. Just derved, at du fører dig godt op, og tracteret
godt, kommer du i Raab. De Fornemme; men ikke Pø¬
belen kand hielpe dig.
Kone! men hvoraf skal Folkene i Dag blive betalte?
Giør Anstalt.
Hvormed?
Min Engel! send nogle Vahre hen til Hr. - - -, giv
ham noget bedre Kiøb, end ellers, saa sender han dig strax
Penge.
Kone, men det er ikke den rette Vey; man kommer der¬
ved tilbage, førend man selv mærker det.
Min Engel! nu er det ikke Tid at giøre mange Anmerk¬
ninger, Arbeydsfolkene vil og skal have Penge i Aften.
Det er jo fortrædelige Omstændigheder.
Giør dog en Ende i denne Sag!
Msr. Vandringsmand! Msr. Vandringsmand (saa¬
ledes hedde Fuldmægtigen.
Hr. Principal! hey! hey! her! her!
Vandringsmand! tag nogle Vahre, og bring dem til
Hr. Gotkiøb; Siig ham, han skal sende mig 100 Rol. der¬
paa; men J maa ikke gaae bort, førend J har Penge.
Godt, Hr. Principal!
Min Engel! sagde Konen: du er dog en artig Mand!
du bliver hver Dag artigere. Betænk, at en Christen maae
troe Forjættelser! Nu er Tiden, at vi efter saa mange Vider¬
værdigheder i vores Ægtestand, skal være lykkelige, og kand
leve saaledes, som vi aldrig havde tænkt det. Har ikke vores
Præst i Embden alle Tider sagt, at vi endnu i denne Verden
bleve lykkelige.
Kone! Men han sagde ikke, at vi skulde blive hovmodi
ge, og at vi skulde sælge et Stykke af vores Arbeyde den tre¬
die Deel under Prisen.
Min Engel! han var dog en lærd Mand.
Kiært Kone! hvad veed de Lærde af Kiøbmandskabet?
P.S. Det stette Stykke af Krigs=Løbene, som udgiør det før¬
ste Bind, udkommer i Dag 8te Dage, og regnes samme
til No. 26. af Spionen for et halvt Aar.


Spionen.
No. XXVIII.
N¬
u, Hr. Cantorius! nu er det paa Tiden at jeg maa for¬
lade Wurmstadt. Jeg takker dem for deres gunstige
Umage, som de har havt, med at vise mig det Merkværdigste
i denne Stad, og skaffet mig Bekiendtskab med adskillige Per¬
soner. Jeg skal stræbe efter paa alle Maader at kunde forskyl¬
de saadanne mig udviste Høfligheder igien. Adieu! Hr. Can¬
torius! lev bestandig vel!
Jeg vil endnu ikke tage Afskeed med ham, i det ringeste
vil jeg følge ham paa Veyen uden for Porten.
De er alt for høflig. Det er til for stor Uleylighed.
Jo, han maa i Sandhed tillade mig det. Jeg skal end¬
nu vise ham en Raritæt i vor Stad. Det er det Huus, som
vi kalder Mandfolkenes Spindehuus. En riig Mand har la¬
det bygge dette Huus til hans Søn, paa det at hans Hr. Søn
kunde derudi befries for Solen, siden den kiære Søn altid har
taget sit Ansigt meget nøye i Agt for Solens Straaler. Da
han studerede ved Universitæter, saa sov han ikke meere end
10 Timer om Dagen, saa vel for, som efter Middags Maal¬
tid, og gik ikkun ud om Aftenen, dog ikke før end Perykma¬
geren havde været to Timer hos ham, for at accommodere
hans Haar. Dette altsammen giorde han for den kiære Soels,
og hans eget Ansigtes Skyld. Han har ikkun fire Gange i
tre Aar gjort Vold paa sig selv, og ved høy Middags Tid gi¬
vet sin Skiønhed til Priis; dog har han strax næste Morgen
anvendt nogle Timer paa, at forekomme de farlige Følger af
Heeden, ved kølende Vande. Faderen forlangte af ham, at
han skulde reyse ud i Krigen, og bievaane et Feldttog. Men
aldrig har man nogen Tiid seet en Søn at blive meeere bestyr¬
tet over en Faders haarde befaling, end her. Med faa Ord:
han afslog hans Faders Forlangende paa en høflig Maade, og


218
hans fornuftige Medicus, i Kraft af sit Embede, raadede Fa¬
deren derfra. Dog alligevel maatte Sønnen komme hiem¬
Men da Faderen siden lærte bedre at kiende ham, og fuldkom¬
men indsaae, at hans lærde Søn var gandske unyttelig i det
menneskelige Selskab, og derhos høyst uduelig, til at fore¬
staae nogen Tieneste, som Mandsperson; saa sørgede han
som en Fader for ham, og lod bygge dette Huus til ham.
Men paa det at hans eneste Hr. Søn dog ikke skulde være u¬
den Selskab, saa henlagde han en Capital til at udsettes, af
hvis Renter tolv Personer kunde have deres Underholdning
i dette Huus.
Der skal altsaa nu altid underholdes 12 Personer der¬
udi, og der er desuden Rum for 12 andre Personer endda,
som man imod en vis aarlig Penge vil tage derind. De Per¬
soner, som bliver antagne til at være i dette Huus, maae i
det mindste være over 30 Aar gammel. De maae ingen Be¬
tiening have, og ved deres Ansøgning medbringe et Beviis,
at de ikke duer til, at forestaae noget Embede.
Siden de nu ere uduelige til Mands Embeder og Forret¬
ninger, saa har Hr. ?*? meget viiselig her anordnet Fru¬
entimmer Arbeyde for dem, og de ere tvungne til at inddeele
deres Tiid efter følgende Forskrift.
Om Morgen en maae de sove til Klokken 9. En Time
fra Klokken 9 til 10 maae de blive liggende i Sengen og lee¬
ge med deres Skiødehunde, samt drikke deres Choccolade.
Fra Klokken 10 til Klokken halvgaaen Eet, maae de sidde for
Speylet ved deres Natbord og accommodere sig, og siden i
deres Magelighed klæde sig paa Naar Klokken er 2,
spiiser de til Middag. Fra 4 til 5, maae de tage sig en li¬
den Blund paa Canapeen, og derpaa enten tage imod Visi¬
ter, eller selv gaae i Besøgelse. Men Klokken 7 om Afte¬
nen maae de være hiemme, og fra den Tiid til Klokken 9


219
maae de spinde i den store Forsamlings Sahl. Fra Klokken
9 til 11 spiiser de, og siden gaaer de til Sengs.
Hver To og To af dem har en gammel Hovmesterinde
som skal see til med dem, at de efterlever denne Forordning.
Hver af dem er forbunden til, i det ringeste engang om
Maaneden i fiire Dage efter hverandre ikke at staae op af
Sengen, men stedse blive liggende, og af en gammel Kone
lade sig give Medecin ind, som uden at hielpe noget, er dog
alligevel ikke skadelig. De maae hver Uge klage tre gane o¬
ver sterk Hovedpiine. Deres Ansigt maae være malet, lige¬
som de Franske Damers. De skal have røde Hæle under
deres Skoe, og til Kiendetegn maae de bære en liden strik¬
ket Pung paa Brystet.
Dersom nogen af dem overtræder denne foreskrevne
Forordning, saa bliver han afstraffet derfor med at spinde
nogle Timer.
Saaledes er just i dette Huus endogsaa en Sye- og
Strikke=Skole for unge Herrer, som med Tiden ønsker paa
denne Maade at blive forsørgede. Men disse har ingen Bo¬
lig her. De kunde kun paa visse Tider vente sig Underviis¬
ning i forbemeldte Videnskaber. Denne ypperlige Indret¬
ning er altsaa en stor Velgierning for alle dem, som ønsker,
uden videre Forretninger, at tilbringe deres Liv blot med at
sørge for deres Skabning og Skiønhed.
Der ere allerede nogle Personer lagte ind i dette Hnus,
af hvilke Stifterens Søn er Formanden.
Hr. - - -, en vidtløftig Fætter af den Hr. Stifter,
er 34 Aar gammel, og seer meget deylig ud. Han har hid¬
indtil levet af Spil. Men i sidste Carneval har han været
saa ulykkelig, at man har grebet ham for en liden Kunsts
Skyld, og aldeeles forbudet ham, at spille oftere. Hans
Fætter vil derfor af Medlidenhed forunde ham en Plads i det¬
te Huus. Han har en Fordeel i at sminke sig, og spinder


220
ogsaa allerede uforlignelig, siden han har meget smidige Fin¬
gre, og han er temmelig vel tilfreds med denne hans nye Le¬
vemaade; men han beder, at det maae være ham tilladt, at
spille hver Dag i tre Timer, siden han troer, at et fornuftigt
Menneske ikke kand leve uden Kort.
Hr. Theriac, en lærd Læge, men som ikkun har seet faa
Syge, efterdi han har været bange, at han skulde blive befængt
af dem. Han kand skiære ypperlige Figurer ud, og laqverer
meget net. Han havde engang 6000 Rdlr. men siden havde
han intet, og derover har han bedet om, at han maatte blive
antagen i dette Huus. Stifteren har været hans Faders go,
de Ven, og Erindringen deraf har forskaffet ham en Plads
her i Huuset.
Hr. Contretems, en Mester i den verdslige Viisdom,
som tilforn har studeret Jura, uden at lære noget, er en præg¬
tig Dandser, men heller intet meere. Han har før nogen
Tiid siden faldet over en Pas, og forvredet sin ene Fod. Hans
Moder har tilforn været godt kiendt med dette Huuses Stifter,
og for nærværende Tid vasker hun for ham, u-agtet hun er
Enke. Denne Kone har derover her forskaffet hendes Søn
en Plads, siden han kand meget vakkert vaske, og vasker og¬
saa virkelig for de andre, som ere i dette Huus.
Hr. Tartuff, en Theologiæ Studiosus, (saaledes skri¬
ver han selv allevegne under sit Navn) er et Menneske paa 32
Aar, der har været Jnformator hos en vis Madame, uden
at hendes Børn har lært noget, omendskiønt Madamen var
alligevel meget vel fornøyet med ham. Han kand hverken
prædike eller duer til at læse for Børn. Dog vilde han gierne
have sadt sig ned og holdt Skole, dersom han havde tydelig
kundet skrive og regne. Han er en Søn af Klokkeren til
æ, som havde en meget smuk Kone, som i forrige Tiider
var Kammer=Pige hos Hr. Stifterens Frue. Stifteren for¬
sørger altsaa denne Søn for gammelt Bekiendtskabs skyld.


221
Hr. ---, veed ikke egentlig at giøre Reede fori hvilket
Land han er født; thi i Frankfurt ved det sidste Keyserval gav
han sig ud for en Schweitzer, i Paris var han for nogle Aar
siden en Polsk Adelsmand, og da han kom her til Landet
blev han en Savoyer. Han har seet sig om en Kone i Ver¬
den, men hidindtil har han ingen funden, som vilde overgive
sig til ham, siden han har intet meere til overs at leve af.
Han er meget Snaksom, og vil brav kunde underholde Sel¬
skbet med Snak, medens de spinder.
Hans Ærværdighed, Hr. -- - var fordum Præst til
---. Men Skiebnen har skildt denne Dyrebare Hyrde fra
hans Hiord, og nu er han nødt til at søge sin Underholdning
i dette Huus. Han blev afsat; men enten det skeede med
Ret eller Uret, det vilde vi ikke undersøge paa dette Sted.
Nok er det, han har været Præst, og nu er han intet.
Men hans Venner har dog saaledes maget det, at han nu
her skal lære at strikke og spinde. Hovmesterinderne har og¬
saa givet ham et got Vidnesbyrd, at han kan giøre meget
smukke Dukker. Denne gode Herre vilde nu være temmelig
fornøyet over denne Forandring i hans Omstændigheder,
dersom han ikkun ma atte røge saa meget Tobak og drikke saameget
Øl, som han vilde; samt om Morgenen, saavel som om Aftenen
nar han har spiist, torde tage sig en Draabe Brændeviin
paa en halv Pæl. Men dette Huuses Fundatz forbyder al¬
deles ald Tobaks Røgen, og det er ingen af dem tilladt, at
drikke meere end to Potter Øl om Dagen. Denne lærde
Mand har vel derover gjort nogle Forestillinger til Stifteren;
men ingen Bøn formaaer noget hos ham. Hvad skal nu den¬
ne gode Mand fange an, naar han maae leve uden Tobak,
Øl og Brændeviin?
Hr. Morontes er en Mand paa 36 Aar, føer af Lem¬
mer, og meget magelig, i hans Klædedragt er han meeget


222
Egensindig, og i Selskab er han fornøyelig. Men han er
paa nærværende Tiid i slette Omstændigheder, siden hans be¬
ste Patron har forladt ham. Han vil være en Poet, og
har skrevet mange Riim til at lee af. Men da han har væ¬
ret saa uforsigtig, ikke at tænke paa nogen Kunst, med hvil¬
ken han kunde ernære sig, saa har dette Huuses Stifter for¬
barmet sig over ham, og ladet ham her komme ind paa de
Vilkaar, at han ingen slette Viiser herefter skal giøre, men
aldeeles forglemme denne Profession. Stifteren har derefter
ogsaa ladet befale, at efter hans Død skal ingen blive anta¬
gen i dette Huus som rimer meget, og tænker lidet, i hvor
fattig han endogsaa maatte være.
Stax, som skriver en meget ziirlig Haand, men ikke
kand concipere, og dog alligevel for nogle Aar siden skieldte
paa Lykken, fordi han ikke hastig nok kunde blive befordret,
og fordi den i 10 Aar havde ladet ham blive i en Slags Be¬
tiening, da han i sine egne Tanker formedelst hans ziirlige
Haand har været vis paa, at han, allerede for 5 Aar siden,
burdte have været Cantzler, og letteligen kunde have forestaaet
det Embede. Han er vel noget Knubagtig i hans Sæder,
og foruroeliger sig ikke gierne. Han har nu endelig faaet en
Plads i dette Huus, siden hans fleeste Forretninger i denne
Verden har været: at giøre Mønster for Fruentimmer til
Broderen, og derover sat alt andet til Side, og forglemt
det. Han er nu bleven disse unge Herrers Tegnemester, og
lærer dem Bogstave at sye i deres Lintøy.
Den sidste som for nogle Uger siden fik den Lyksalig¬
hed, at blive antagen her i dette Huus, som en Medlem,
var Hr. Nachlæssig. Denne Herre har i 15 Aar været
gift. Han havde den Ulykke at han i en eneste Frue fik to regie¬
rende Koner, nemlig Moder og Datter. Denne gode Herre
som tillige med Ægteskabet burde ogsaa at have faaet Herre-
dømmet, var af Naturen alt for mild, for lydig og under¬


223
danig. Med faae Ord; han var lutter Behagelighed, lutter
Kierlighed, og lutter Ydmyghed. Hans Frue mærkede dette
med hendes fire Øyen strax i de første Dage efter Bryllupet,
og førte sig det til Nytte. Hun betiente sig af hans Penge.
Hun vidste vel i Førstningen ikke ret at omgaaes dermed men
dog lærte hun det snart, og bragte det i en Tiid af et halvt Aar
saa vidt i denne Videnskab, at hun betog hendes Mand ald
Umage med Jndtægter og Udgifter. Hun forskaanede ham for
alle Reininger. Meu dog sørgede hun for ham, at han fik
sin Mad, og at han ikke skulde gaae nøgen. Hun var og¬
saa af Kierlighed saa høflig, at hun lod ham faae hans
visse Lomme=Penge, Aber mar uenig.
Han var dermed veltilfreds, og i hans Opførsel saa taa¬
lig, som et Lam. Saaledes var den arme Dievel i 15 Aars
Tiid umyndig, omendskiønt han allerede var over hans myndige
Aar da han blev gift. Endelig døde Konen, og han kunde
for Bedrøvelse ikke forestaae hans øvrige Eiendomme, der¬
for overlod han det altsammen til hans Svigermoder, som
endnu havde en elskelig levende Datter, og denne gode gamle
Kone holdt saaledes Huus, at den fromme Herre blev 2 Aar
derefter befriet fra ald Jndtegt og Udgivt, siden Capitalen al¬
lerede var udgivet; Han forundrede sig vel lidet derover,
men da hans Svigermoder sagde, at han skulde selv paataget
sig den Umage, og forvaltet sin Capital, som en Mand,
saa havde han intet videre derimod at indvende.
Han kom altsaa ved Recommendation og Attest ind
i dette Huus.
Attesten lyder saaledes omtrent.
Jeg tilstaaer hermed, at Samuel Nachlæssig,
fordum en velhavende Mand, har altid levet meget got med
hans Kone, og aldrig i deres femten Aars Ægteskab hver¬
ken fortørnet hende med en Miine, eller et ondt Ord. Han
har omgaaets saa sparsommelig med hans Penge, at ingen
saa let skal giøre ham det efter. Dog alligevel har han mi¬
stet alt hvad han eyede. J hans Ægteskab var han som et
Barn, efterdi han betænkte, at siden han ingen Børn havdt
med hans Kone, og de gifte Koner dog alligevel gierne ville
have Børn, saa vilde han hende til Fornøyelse selv væie


224
Barn. Han fortiener frem for alle andre at blive antagen i
dette Huus. Han vil for saadan Velgierning, saa længe
han lever, være erkientlig, vaske Vinduverne, og feye
Gulvet og Trapperne.
Jeg takker Dem, Hr. Cantorius! for disse artige Ef¬
terretninger. Men siig mig engang! hvad er dette for en
Musik, som vi her hører?
Min Ven! det er et Selskab som proberer et theatralsk
Syngespil. Det Menneske som staaer hisset ved Døren,
har Jndholden deraf at selge. Det er virkelig et Orgi¬
nal. Her er det til hans Tieneste.
Den indbildte og omvendte
Philosoph,
Et Syngespil
J
Tvende Afhandliger.
Personerne.
Philosoph.
Harleqvin: Philosophens Tiener.
Calliope. En af de 9 Muser.
J den første Afhandling præsenteres Philosophens Studa¬
re=Kammer.
J den anden Afhandling præsenteres først en Lystskov, og
siden Parnassus med Apollo, samt de 9 Muser, og
oven paa Bierget Videnskabers Tempel.
Det kommer nu reent af Moden at giøre Riim i Thea¬
tralske Syngestykker; efterdi man hører i Sangen slet intet af Rii¬
mene, og allermindst, hvor den femte, siette, eller ottende
Linie er riimet til den anden eller første.


Spionen.
No. XXIX.
Første Act.
Første SCENA.
Philosoph. (Sidder i hans Bibliothek og Skriver. Han
staaer hastig op og kommer frem.)
Nu byder jeg den lærde Verden Trods!
D Apoll! dig takker jeg, at jeg er bleven lærd.
Nu er jeg værdig nok at stige paa Parnas.
Hvad er vel andre lærde imod mig?
Slet intet.
Hvem støder mine Satser om?
Slet ingen.
Hvem tør sig understaae min Visdom at foragte,
Mig synes: at jeg allerede seer,
Hvor venlig mig Apollo vil omfavne.
Han elsker mig, ret som en Fader elsker
Sin ægte og fornuftig Søn.
Jeg hører allerede
Den søde Harmonie,
Som ved min Ankomst paa Parnas
De ni Gudinder lade høre.
Med stor Fornøyelse vil jeg de Frugter høste,
Som jeg ved Lærdom mig erhvervet har - - -
Gaaer fra mig, J smaa Lærde!
Gaaer bort!
Kan skee! J vil mig hade;
Men tænker J, jeg agter Eders Had?
Jeg agter det saa lidet og saa ringe,
Som Philosopher agter Kiærlighed.
AR1A
Bort med Jer smaa Philosopher!
Seer! her skinner Eders Soel!
Jeg er jeres Stiern og Pharos!
Jeg er Eders Lærdoms Lys!
Lader kun de Tanker fare!
At J ere
Eller bliver
Mine Ligemænd;
Jeg foragter jeres Vahre
Jeres Lærdom og jer selv. Da Capo.


226
Hvad siger jeg? --- - - -
Jeg staaer jo som en Nar og snakker med mig selv.
En Philosoph som jeg,
Skal den ey dæmpe sine Pasioner?
Staaer Vrede og Hoffærdighed,
En saa fornuftig Mand, som jeg er, an?
Jeg er formedelst dette,
Jo nær saa latterlig som en Forliebt.
Det var en Lykke
At ingen hørte det!
Anden S c.ENA.
Philosophen. Harleqvin. Calliope (langt fra.)
(Harleqvin mælder Calliope med Gebærder an hos
Plilosophen.)
Phil. Dreng! er du gal? tør du dig understaae.
At melde Fruentimmer an hos mig?
Siig strax til hende:
At jeg ey kan fordrage Qvinde=Kiønnet.
(Harleqvin beder endnu med Gebærder.)
Tie!
Harl. Jeg tier jo!
(meget hæftig)
Phil. Tie! siger jeg.
(Harleqvin beder endnu meere med Gebærder)
Saa siig til hende: at hun kommer nærmere.
Tredie S CENA.
De forrige Calliope.
Call. Høylærde Mand!
Veed de, at deres Roes er steget til Parnas?
Phil. Det kan ey være anderledes!
Call. Og deres Fliid, Forstand og Vittighed,
Fremskinner i den lærde Verden?
Phil. Det vil jeg haabe;
Om Verden ikke er opfyldt af Narre.
Call. Herr Philosoph de kand forvente,
At deres Skrifter,
Erholder al den Roes som de er værd.
Phil. De andres Skrifter vil jeg først fordømme,
Og siden skal de blive brændt.
(sagte) See, dette Fruentimmer,
Seer ey saa heslig ud.
Hvor er hun fra min Dukke?
Call. Jeg er et af de lærde Fruentimmer.
Phil. Ha! ha! hal ha! - - - - - - en Lærd??
Ha! ha! ha! ha!
mit Barn!
Jeg vil som en fornuftig Philosoph
Tilgive hende;


223
Men der hos raade hende ret alvorlig
At hun laer disse Griller fare!
Betænk at være lærd,
En Mand, som jeg, det ikkun hører til.
Hun kan og let begribe:
At Mandspersonerne kuns ere skabte til
At have Lærdom og Fornuft.
Call. Jeg haaber dog at faae et Sted ved Helicon.
A R IA.
Ved den søde Brynd som rinder
Fuld af Viisdom fra Parnass,
Kan man boe,
Og med Flid
Dødelige lære
Kloge at være.
O! Fornøyelse! O! Sødhed!
Som os fra Parnasso skiænkes.
O! hvor lykkelig er den!
Som kan boe ved Helicon.. Da Capo.
Phil. Det har jeg vidst for lang Tiid siden.
Siig mig mit Barn! er hun ey gift!
Call. Herr Philosoph! kand de ey vide dette?
Fhil. Det er umueligt.
Min Smukke! siig mig det! jeg beder!
Call. Kan deres Viisdom ikke giette hvo jeg er?
Phil. Her standser Viisdom og Fornuft.
Call. Saa viid! jeg bliver aldrig gift.
Men jeg forloves tit med smukke Mandspersoner.
Phil. Det kan jeg ey begribe.
Call. Jeg vil fortælle dem min Elskov og mit Val.
Jeg vil kun elskes,
Og ønsker, at mig Mandfolk elske.
Jeg elsker dem igien og er fornøyet
Naar jeg har mange Elskere.
Og de Herr Phllosoph
De giorde mig en stor Fornøyelse
Om de mig ogsaa vilde elske.
Phil. Det vil jeg, ved min Siel! strax giøre.
Tænk ey min Dukke!
At jeg som Philosoph knarvuren er,
Og ikke kunde elske.
Det er kuns vores Fiender,
Som raabe Philosoher ud
For hadere af dette smukke Kiøn.


228
Call. Herr Philosoph! jeg veed: at jeg er smuk.
Phil. Det seer jeg meget vel min Engel,
Dertil behøver jeg
Slet ingen Stierne=Søegere
Call. Nu efterdi at jeg befalder dem;
Saa kand de jo forlove sig med mig
Phil. ja gierne Sødeste, i dette Øyeblik!
(han vil kysse hende)
Call. Hold Herr Magister! hold! hold! hold!
Fierde SCEu4.
De forrige Harleqvin
Philosoph (til Harleqvin) Gaaer bort.
Harl. Er det Philosophie, hvad? vil J kysse Piger?
Phil. Gaae bort!
Harl. Nev!
Phil. Hvorfor gaaer du ey bort!
Harl. Fordi, J er en Giæk; det staaer jer bedre an,
At være ærbar imod hende.
Hun har langt meer Fornuft
End ti saadanne Philosopher.
Phil. Du Nar! jeg vil jo ægte hende.
Harl. Hvad Herre? veed J vel,
At Philosopherne sig aldrig gifte?
Naar har J seet, at et fornuftigt Fruentimmer
Sig parrer med en Nar; om hun maae vælge selv.
Phil. Fortørn mig ey! du veed hvad derpaa følger.
Harl. (sagte) Nu er han rigtig gal.
Phil. Hvad siger du?
Harl. Jeg bad den Smukke, at hun skulde elske jer.
Phil. (kysser Harleqvin) O! Klogskab,
Som jeg af dig ey havde ventet.
(sagte) hvem skulde troe?
At deslige dumme Kreaturer
Saa philosophisk kunde tænke.
(til Harliqvin) hør!
See til! du overtaler dette Fruentimmer,
At hun mig elsker,
Den Sag er noget vigtig;
Men vil du bruge din Forstand,
Saa bliver jeg fornøyet.
(til Calliope) Mit Barn! hun veed, jeg elsker hende,
Min Tiener strax skal siige hende meer. (gaaer bart)
Femte SCEnA
Harleqvin Calliope,
Harl. Jeg er forvisset om


225
At hun har meer Fornuft, end denne Philosoph.
Call. Her udi har du Ret!
Du har og større Vid,
End mangen indbildt Philosoph;
Jeg vil mig Umag giøre,
At frie din Herre fra hans Overtroe. (hun gaaer bort)
Siette S.CENA.
Harl. Jeg troer, det var Calliope!
Jeg torde sværge paa!
At hun var en af de 9 Muser.
Jeg kunde kiende hende paa det Zepter
Og paa det sammenrullede Papier,
Som hun i hendes Hænder bar.
Min Herre kiendte hende ey!
O! du høylærde Mand! du kiender ey Calliope!
Ha, ha! hal hal ha!
A R1A.
O hvor mange Giække
Synes dog at være lærd.
Andre ere alt for lærde
Og alligevel dog Narre.
Kuns den Viise, han er Lærd
Og en ægte Philosoph.
Men en Abe er ey værd
For en Philosph at agte?
Qa Cævo
Anden Act.
Første SCENA.
Harl.
M¬
vad Glæde! Hvad Fornøyelse!
Har jeg nu ey oplevet hos min Herre,
Jeg havde aldrig tænkt, at see ham saa fornøyet,
Som han nu er.
Nu skierdser han;
Tilforne knurrede han ligesom min Moppe.
Han Leer;
Tilforn saae han ud, ret saa Fortrydelig,
Som en chinesisk Gud af Porcellain.
Nu staaer han for Speilet,
Og bryster sig, som en mandvoxen Pige;
Tilforn sad han altiid i mørke Kroge
Op indtil Skulderne i gamle Folianter.
Nu taler han som en Forliebt;
Tilforn saa talte han knap sire Ord
Den heele lange Dag.


230
Nu for en Time,
Saa læste han forliebte Vers mig for,
Som han vil overgive til sin Brud.
Tænk nu, hvor han sig har forandret!
Naar giør en Philosoph forliebte Vers?
Anden SCENA.
Harleqvin Calliope
Call. Siig! kiender vel din Herre mig?
Harl. Ney Jomfrue!
Call. Jeg maae beklage ham, at han ey Viisdom kiender.
Jeg vil befrie ham, om han vil?
Fra den Vankundighed.
Men, kiender du mig heller ikke?
Harl. Er hun ey en af de ni Muser?
O! lille Jomfrue! om Forladelse!
Hun er Calliope.
Mig synes - - - virkelig -
Call. Siig ikke til din Herre hvo jeg er!
Hvi, skulde han mig, som en Lærd ey kiende?
Harl. Det synes mig!
Call. Jeg har Medlidenhed med ham
Og ønsker: at han blev fornuftig,
Og en retskaffen Mand.
Harl. O Jomfrue! kunde han da ey Frimurer blive?
Call. Ney! han maa først fornuftig være;
Jmidlertiid har jeg
Dog bedet for ham hos Apoll
At han maae see Parnas i Drømme.
Kand skee! at dette Syn bevæger ham.
Naar han da har i Drømme seet Parnas,
Saa flig! at jeg vil staae ham bie,
Og giøre ham til en fornuftig Lærd. (hun gaaer bort)
Harl. Jeg tvivler paa
At han i ald sin Livstiid bliver klog.
Pedanterie og Kierlighed
Slaaes nu i hans forrykte Hierne.
See! see! der kommer han!
Tredie ScENA
Philosoph Harleqvin.
A R1A
Philosoph
(med et
Ark Papier
i Haanden)
Bort med døde Folianter!
Viisdom har jeg meer end nok!
Kiærlighed du søde Væsen!
Du, ach du befalder mig
Efterdi i fordum Tider


231
Guderne selv eiskede.
Kom o Venus! kom o Skiønne!
Tag det Blad!
Som i Guders Tungemaal
Vidner, at mit kielne Hierte
Dig min Elskov sværger til. Da Capo.
(Til Slutning af Arien sætter han sig paa
en Græsbænk og falder i Sovn.)
Harl. Jeg veed: at Lærde og Forliebte
Meest vaager naar vi andre sove.
Jeg vil ey vekke ham!
(gaaer bort)
Fierde SCENA.
(Parnas præsenterer sig, og paa samme Apollo og
de ni Muser."
Calliope (Med Accompagnement bag Parnas)
Du dødelige!
Som er befængt med de Jndbildninger
At være en fornuftig Philosoph.
Frasiig i dette Øyeblik
For alting denne slette Tanke!
Du gaaer feil! vi hader dig!
See! alle Lærde leer og driver Spot med dig
Minerva kiender dig slet intet.
I denne din bedrøvelige Stand,
Tør du vist aldrig komme paa Parnas;
Men, naar du bliver klog
Og andre Kloge liig;
Saa vil vi være dine Venner
Og vi og Mennesker vil ære dig.
ARIA.
Tkænger jer i søde Toner
Jnd i dette stolte Hierte!
Bruger jeres stærke Magt!
Rører det og giør det klogt!
Hør min Ven lad dig bevæge!
Hør paa Viisdoms Majestæt!
Brug Fornuft, og vær os lydig!
Kom derefter paa Parnas! Da Capo.
(ved Slutningen af Arien vogner Philosophen og Par¬
nassus forsvinder.)


232
Femte SCENA.
Phil. Hvad for en Drøm? -- J Guder! -
O søde Lærere!
Jeg skammer mig; naar jeg de Feil betragter!
Som jeg begaaet har - - - -
Var jeg vel viis?
Var jeg vel fordum Lærd?
Var jeg vel vittig Neyl 5
Jeg maae bekiende for den lærde Verden:
At jeg kuns Skallen af Philosophie;
Men ikke Kiernen kiendte.
Apoll! som giver Viiisdom og Forstand!
Dig vil jeg altiid ære!
Siette SCENA
Philosoph. Harleqvin.
Har. Nu Herre!
Nu kommet jeres Kiereste paa Timen.
Phil. Tie!
Det var Calliopel
Som med saa mørke Talemaader bad,
At jeg dog skulde elske hende.
Jeg kiendte hende ey;
Men nu, nu veed jeg hvo hun er.
Jeg saae Apoll og hende paa Parnas.
Nu vil jeg blive viis og elske hende!
Harl. Det var en meget skikkelig Omvendelse;
Men Herre!
Hvorfor har J tilforn da ikke tænkt paa det.
Phil. Jeg tænkte: at jeg var den største Philosoph.
Harl. Men nu?
Phil. En Aabenbaring fra Apoll
Har bragt mig paa den rette Vey.
Nu er jeg lykkelig! jeg kiender mine Feil!
Nu vil jeg aldrig meer foragte nogen!
Kort sagt: jeg er omvendt
Jeg er ey den, som jeg var før!
ARIA


Harleqvin
De som synes, være kloge
Kiender tit Minerva ey!
Sladervurne Moralister
Ere tit de største Drog!
Tykke Kinder, feede Maver,


Giøre ingen Philsoph!
Det er vist,
At den magerste af disse
Mange gange
Er en Nar saavel som jeg.
Da Capo.


Spionen.
No. XXX.
Hr. Cantorius! hvem er Autor til dette Stykke, som kal¬
des: Den indbildte og omvendte Philosoph?
"Det er
Hvorfor riimer han ikke de sidste Stavelser ved Enden af
Linierne?
Det behøves ikke i musicalske Vers. Vores forrige
Poeter har gjort Riime=Lovene, men vi kand forandre dem:
Hvortil skal dette Stykke bruges?
Det skal jeg fortælle dem, saa kort som jeg kand. Her
ere mange, som af Naturen og Lærdom haver de Gaver, at
være Poeter, og de ere virkelig saa gode Poeter, at man
bør rose dem, og deres Skrifter fortiener, at man berøm¬
"mer dem. Derimod ere ogsaa mange, som ere lærde og vil
"være Poeter; men Naturalierne fattes dem. Saa ere der
ogsaa mange, som har Naturalier til Poesien, men ingen
Lærdom, med dem vil Pegasus heller ikke afsted. Om disse
"uægte Poeter taler jeg ikke. Jeg roser kuns dem, som baa¬
"de har Gaver og Lærdom tillige, og tiener os med fornufti¬
"ge og sindrige Poetiske Skrifter. Jeg taler her ikke heller
"om Versemagere, efterdi jeg veed, at man kand være Poet,
endskiønt man hverken skriver Vers eller Riim. Man
maa have Taalmodighed med slette Vers, efterdi det er be¬
"kiendt, at man kand kiøbe Giæs og Guder for Penge,
"men ingen Laurbær=Krandse til Poeterne.
Hr. Cantorius! det var et langt Præludium for dette
Spørsmaal, som jeg giorde dem.


234
"Det er sandt nok; men i denne Post har jeg fleere
o Kammerater, som snakker meget, og siger intet. Jeg læ¬
t ser tit Fortalen heller, end Jndholden af deres Bog.
De lover! - - - - -
Jeg spurgte dem hvortil dette musikalske Synge¬
spil skulde bruges?
e Det skulde offentlig føres op. Men Autorens Be¬
"kiendtere var saa høflig og sagde: Stykket duer intet.
Det var forbandet høflig; men er det ikke Publicum,
som bør fælde Dom i saadan Sag?
" Jo vist; men see om de lod det komme an derpaa.
"Nu har han indsendt dette Stykke og bedet; at det maae
" søres ind i Ugebladet, Kaldet Spionen, og overgives til¬
le dens Skiønsomhed, som er kiendere af theatralske Synge¬
" spill. Dette maa jeg ikke forglemme at sige dem: Dette
it theatralske Stykke er det første som i vores Sprog i dette
" Seeulo kommer for Lyset, hvor Autor af dette Stykkes
"t Poesie ogsaa selv har sat Musiqven dertil. Vi har vel
it haft musikalske Syngespil i vores Sprog, men der har
e ved hver Stykke været flere Mestere end een, somme Tiider
"vel fem og meere. Enten har en giort Opfindelsen, en
anden har gjort Poesien og den tredie, fierde, femte,
"Musikken dertil. Men dette er af en eneste.
Herr Cantorius! det er ikke heller Poetens Sag, at
være Poet og Musikus tillige.
Jo min Herre! saasnart han giver sig af med den
et musikalske Poesie, saa bør han have en stærk Jndsigt i
Poesien. Somme mener: at naar Poesien til et Stykke,
er giort i en Nat eller i en eeneste Dag, Musikken til


235
"san me Stykke ogsaa kan komme for Lyset i en Nat eller i
en Dag. Ney! det er umueligt, Vel er Poesien og Mu¬
"siqven Søtre, men der er Forskiel paa deres Arbeyde, efter¬
di et Ord af 5 Bogstaver tit begiærer 5000 Noder, om det¬
"te Ord skal giøre den rette Virkning i et velbesat Orche¬
"ster; følgelig kan en Arie af 6 Linier, som har 100 Bog¬
staver tit behøres hundrede tusinde Noder.
Herr Cantorius! vi kommer atter fra mit Spørs¬
maal. Bliver da dette Stykke, Philosophen kaldet, da ik¬
te offentlig opført?
"Det veed jeg ikke. Kand skee! Jeg saae det gierne,
efterdi jeg meget flittig besøger vores berømte Skue=Plads.
Jeg gidder ogsaa gierne hørt Musik; men jeg bliver kied
deraf, om den varer længere, end en halv Time. Jeg kand
ikke beklage mig, at mine Øren sidder for langt fra Hier¬
tet; men dog synes mig, at jeg har hørt nok, naar mine
Øren ere blevne kildrede en halv Time. Jeg læser ogsaa
gierne Vers; men har de ikke Moralen til Øyemærke, saa
"skiøtter jeg ikke om dem, om de end ogsaa bleve accompag¬
"nerede med Bassuner.
En Moral, som bliver talt eller siungen under en ar¬
tig, ja vel og under en skiemtende Masqve, kand jeg tage
"hiem med mig, og tænke, at enten jeg, min Naboe, eller
"een af mine Bekiendtere har den Feyl, som formedelst Mo¬
"ralen kand forbedres. Jeg undrer mig over somme Styk¬
kers Maverhed. Poeten kunde jo under Skiæmt føre flee¬
re Moraler ind for de selvsamme Penge. Man kand jo
"giøre Moraler over en Biørn eller en Kat, som bliver hid¬
" set ved Fastelavns Tider. Jeg var i Stand til, at giøre
"Critiqver over en Ræv, som sidder bunden iblandt en Flok
Høns.


236
Paa den Maade, saa vil min Herre vel have satyriske
Stykker?
Just saa; derfor har vi Comoedier, at vi kand see,
"hvad der ladder os vel. J et Speyl betragter jeg mig kuns
"uden paa; men i en Comoedie baade uden og inden paa¬
"Jkke at rose mig, saa forstaaer jeg mig dog temmelig paa
"gode Stykker. A propos, besøger de ogsaa somme Tider
"Skue=Spillene?
Ja!
--Sidste gang jeg var der, reysede sig en
Trætte paa Galleriet.
"Hvorfor det!
De bragte en fangen Helt paa Theatret. Somme sag¬
de: det var en Kat; men en anden, som forstod sig bedre paa
Skue=Spill, trættede dem længe imod, og sagde: det er in¬
gen Kar. Nu, hvad er det da? J! sagde den: Das ist kei¬
ne Kage, sondern ein Kater. Men jeg tænkte: Det maa
være en Hun= eller en Han=Kat, saa er det dog et kunstigt
Stykke, og got nok for os, som de siiger. Hin Castrat var
af samme Tanker, som rakte Tungen langt ud af Halsen,
naar han gik fra Tyeatret, og havde for et Øyeblik siden
narret Tilskuerne med en Caden;=Maneer som klingede som
et Posthorn. Det kan nu være hvad det et, saa begriber
jeg saa meget deraf, at en poleret Nation ikke skiøtter meget
om Musiquens Takt, efterdi den planter, seigler, kiøber,
selger, studerer og arbeyder uden Takt.
Cantorius bad, at jeg vilde gaae med ham ind i
Huuset, hvor Musiqven blev proberet, til dette Stykke,


23
som kaldes: Den indildte og omvendte Philosoph. Vi
hørte paa Musiqven, og der den var til Ende, gik jeg ud af
Byen. Ey, sagde Cantorius! Kom min Ven! vi vil drikke
en Flaske Viin, hvo veed om vi seer hinanden saa bastig
igien." Men jeg takkede ham endnu engang for alle mig be¬
viiste Artigheder og for den Umage han havde giort sig for
min Skyld.
Saa lev da vel min gode Ven! Lykke paa Reysen! sag¬
de han og kyssede mig. Jeg beder, skriv mig til, og beret
mig om deres Velgaaende! Jeg vil iligemaade skrive dem til.
- -- -- Men hvor er eders Opholds Sted? Hvad
er eders Navn? -- -- (Jeg tænkte, du kalder mig
din Ven, og kiender mig ikke bedre som saa.) Min Hr. Can¬
torius! svarede jeg: Opskriften paa Brevet kan være saaledes:
A Monsieur!
Monsieur Spion,
Tres Humble Serviteur.
Franco Dresden.
Festung Konigstein.
Hvad, hvad? sagde Cantorius: er du Spionen?
er du Spionen? Hvad er du - -?
Til Tienestel Herr Klokker! J det mindste har han dog
lært saa meget af min Omgang, at man ikke bør være saa


233
aabenhiertet. Far vel! -- - - Jeg gik, og han saae
efter mig. Dette hørte jeg, at han sagde: Gak du Fan¬
den i Vold! - - - - - - Du faaer vist nok engang
en Ulykke.
Jeg skyndte mig da herfra og gik stærk til. J det
samme saae jeg mig om, og Cantorius stoed endnu paa det
samme Sted hvor jeg forloed ham. Jeg giorde ham en dyb
Compliment med Hatten, men han truede mig med knyt¬
tede Næver.
Derefter tænkte jeg: Du har dog giort Uret imod ham.
Men hvad skal jeg giøre? Det er jo en Spions Embede, at
udforske Fiendens onde og gode Anstalter. Det er dog be¬
dre at de siger om mig, at jeg forstaaer mit Embede, end at
de skulde sige: Spionen, som koster os saa mange Penge,
duer intet. Jeg ville begaae en stoer Feyl, om jeg tav stille
naar andre havde den Fornøyelse at tale. Den stakkels Can¬
torius han kiendte ikke Verden saa got som jeg. Han kaldte
mig sin Ven. Han vidste ikke at Grunden til Venskabet var
Dyden. Jeg vidste det, og derfor kunde jeg ikke antage ham
til min Ven. Jeg var ikke forsikret om hans Dyd. Jeg
vilde ikke heller paabyrde ham mit Venskab, efterdi jeg saa
temmelig kiender mig selv.
Ney! vil man vælge sig en Ven, saa maae man ikke
søge dem ud iblant lystige Selskaber; Thi saadan en er nok
en artig Kamerat til Tiidsfordriv, men ingen Ven. Naar
har en Smaarodser været en oprigtig Ven? neppe er han det
saa længe, som han har Glasset i Haanden. Betroer man
ham en Hemmelighed, saa vil han vist ikke forsømme Leylig¬
heden at giøre sig lystig dermed paa sin Vens Regning, og
bespotte og beskjemme ham. Man kan intet andet sige om saa¬


239
dan en, end dette; Min Ven har forraadet mig, eller det var
et Menneske: som aad, drak, spillede og var hos os til Tids¬
fordriv. Venskab derimod, er en u-gennyttig Bevaagenhed
og ligner meest Kierligheden. De stærkeste Planter ere ikke
alletiider de beste, som voxer hastig; saa er ikke heller Ven¬
skabet saa tilforladelig som bliver hastig giort. Hvem der
elsker strax og giør strax Venskab, han maae vist frygte for u¬
angenemme Forandringer. Venskab er lige som Ægteskab,
hvor iblant tvende Siele fuldkommen stemmer over eens.
Man kan kiende et Menneske strax, om den er langsom eller
gesvindt, munter eller alvorlig, grov eller høflig, skarp,
sindig eller dum. Alt dette kand man læse ud af hans Øyne,
og udaf hans Gebærder og høre det af hans Tale; men man
erkiender ham ikke deraf, om han er reedelig og dydig.
Derfor kunde jeg ikke vælge Cantorius til min Ven,
endskiønt han beæerede mig med den store Titel.
Der jeg kom uden for Byen paa frie Mark, saa faldt
jeg ret i Forundring over de Forandringer af Lugten. Det
er dog, tænkte jeg, en fortrædelig Sag, for Jndbyggerne i
Staden, at de bliver incommoderede med saadan en stinkende
Lugt, for alle deres gode Penge, som de aarlig maae betale
for Huusleye. Mon Garverne ikke kunde fortsætte deres
Profession saa vel uden som inden for i Byen? Jeg veed
mange store Stæder i Europa, hvor Slagterne har deres
Slagterhuse uden for Byen, og bringer kuns Kiødet ind i
Byen, det andet bliver altsammen uden for Staden. Der
er ogsaa en heslig Lugt i de Gader, hvor de bløder tør Fisk.
Kunde disse Herrer ikke ogsaa have deres Fabriqver uden for
Porten? Monne disse Matroner, som steger Sild, Lam¬
mehoveder, Aal, Flynder, Kiød af Oxehoveder i gam¬
mel Fet, og bager de saa velsmagende Æbleskiver, ikke kun¬


240
de steege deres lugtende Victualier i deres Kiøkken og ikke i
Kielderens Forgemak? De steegte det gierne midt paa Gaden,
om det blev tilladt. Kunde de ikke stege saa meget de gad i
et Kiøkken, saa trakte dog den hæslige usunde Lugt ud af
Skorsteenen, og gik høyt deres Naboes Næse forbie. Jlige¬
maade skulde Puder= og Stivelsemagere, nyde den samme
Rettighed at boe uden for Staden, og det var meget profitab¬
lere for dem, saa kunde de uden videre Tiltale holde saa man¬
ge Sviin, som de kunde ernære med de Skaller af den Hvede
som bliver saa ilde medhandlet. Jeg troer, at der voxer neppe
saa meget Hvede i en Provinz som bliver brugt aarlig til Pud¬
der. Her kunde komme en god Skilling ind i Fyrstens Cas¬
se, om der blev lagt Skat paa de pudrede Hoveder. J det
mindste kunde hver Pund Puder indrente 10 Rdlr. og mange
Tønder Hvede kunde bruges til Brød, Klumper eller Bry¬
han (*). Jngen skulde være frie for denne Skat uden en
Brud; men dog kuns for denne Gang hun stod Brud. Der¬
imod skulde Brudgommen enten betale 6 Rdlr. til Sangklok¬
kerne, eller han skulde betale 6 Rdlr. at han maatte pudre
sit Haar selvsamme Dag.
P.S. J Mandags otte Dage, tabte en Ko¬
ne sin Mand, under den Trængsel ved Comoediehusets
Udgang. Skulde et Fruentimmer have fundet denne
Mand, saa beder man at giøre det bekiendt for en billig
Recompence. Man kiender ham ved det, at han kuns
kan nytte et Fruentimmer gandske lidet eller slet intet, og
tiener best til et Sælskab, hvor de brav drikker. Han har
mestendeels hver Dag nye Finner i Ansigtet, og en u¬
pudret Pungeperyk paa Hovedet.
(*) Bryhan er et Slags velsmagende Øl som bliver brygget
af Hvede.


Spionen.
No. XXXI.
J det jeg gik over Fodstien hen af den store Vandmølle,
saa fornam jeg, at en raabte og kom løbendes efter mig.
Jeg tænkte saa mænd, at det var en, som skulde hilse mig.
fra Cantorius, som jeg for nogle Minuter ikke alt for ven¬
lig havde taget Afskeed med. Jeg stoed stille, og tænkte:
lad ham kuns komme! Hovedet stod mig just ikke ret. Han
kom gandske nær til mig. Jeg spurgte ham: Hvo er J?
kalder J paa mig?
Han svarede: Jeg er Poskbiudets Karls Poskbud.
Hvad heder J min Herre?
Jeg heder: Pytrichius, Amphimacer, Spondeus, Ana¬
pectus, Trochæus von Spinneseind.
Det er rigtig. Her er et Brev til Eder, naadige Herre.
Det koster 2 Groschen. Hvad Herren vil give mig til Drik¬
kepenge, det staaer i Herrens Behag, efterdi jeg har løbet
heele Byen omkring, og spurgt om Herren. Tilsidst mødte
jeg vores Degn, han er en Karl, som kiender alle Menne¬
sker, og han var saa god, da han havde den Ære at kiende
Herren, at viise mig her til Dem.
Got! Jeg betalte ham.
Tak naadige Herre! Tak naadige Herre!
Det Ord naadige Herre! foraarsagede saadan en Letttelse
i min Krop, at jeg endnu engang lukte min Pung op, og
gav ham endnu et par Skilling.
Jeg brækkede Brevet og læste.
Prrxs
Hvad har J gjort? Veed J vel at en Spion er ingen
* Poenitens=Prædikant? Erindrer jer dette, hvad gaaer jer
Schupii Skrifter an? hvorfor griber J udi jeres Satyrer
" ikke ligeledes de slere Procuratores eller Jøderne an? det


242
" kommer os for som J tog imod Stikpenge. Dog kan skee,
J meener, at disse hverken skamme eller bedre sig. Hvad
"er Aarsagen?
Vi har Efterretning om den Proces, som reyste sig
af jeres Ugeblad No. 19, udi hvilket J skriver om en,
"som trykkede meere end han burde. Lad være, at J ikke
har tænkt paa denne, langt mindre at J kunde kiende den¬
"ne, som tager sig af denne Sag, og at saavel J som han
? er gandske uskyldig; Saa befaler vi jer dog hermed: at J
strax skriver eders Commissionair til i *1
og beret
"ter ham jeres Uskyldighed. Vi befaler jer ogsaa, at J la¬
"der jeres Betænkning trykke, lad det sætte over paa Fransk
"og Latin, vi vil betale hvad det koster. J finder nok en
7hos os som vil fortiene Penge i disse Krigstiider, hvor
"saa mange Presser intet bliver brugt, ey heller ikke saa ha¬
stig bruges, endskiønt vi ønsker det.
Fører jer for det øvrige op som en fornuftig Mand,
"og forfølg Lasterne, saa skal vi fremdeles sørge for Eders
Velfærdt. Lev vel &c. ved Dresden den 12 Januarii,
Anno 1759.
P. S. Tilkommende Leipziger Messe venter vi, at læse Spio¬
nen i det Franske Sprog, efter jeres Løfte.
Derpaa læste jeg ogsaa Brevet som var indsluttet i dette.
Kiere Broder!
Løb! skynd dig! at du kommer paa Fæstningen. Tag
2 heller, Postheste, om du er langt derfra! Løb eller rid saa
"hastig som du kan.
Kiære Broder! jeg har allerede læst et Manisest.
Planen dertil er færdig: først Bloqvade, siden Beleyring,
"Storm og Død. Alt dette har du at vente.
Jeg beklager Festningen Kønigstein, at den for din
Skyld skal beleyres, mitneres, bombarderes og med stor¬


243
mende Haand indtages og siden sleises. Den skiønne og
snart uovervindelige Festning som har staaet saa længe.
Min Broder, betænk den Ulykke, som du med dit
No. 19 i Spionen har giort, har du da slet ingen Sam¬
vittighed? du vil nok undskylde dig med den Streg, som en spil¬
lede dig 1748, med en Bog, som du var Forlegger til.
Men hvorfor rørte du det op igien?
Nu seer du Frugten deraf. Nu er heele Eurova kom,
"met i Oprør derover. Har J ikke allerede Krig nok i jeres
Land? vil du ophidse endnu fleere Nationer imod jer?
Vi har holdt en Congresf og vilde slutte Fred i denne
Sag, men de vil fortsætte Krigen af all Magt.
(meere alvorlig.)
Kiære Broder! jeg lader dig viide at man har taget
sig det an, hvad som staaer i Ugebladet Spioneu No. 19,
paa den anden Side, endskiønt de ikke kand beviise, at det
"gaaer dem noget an; dog alligevel giør de sig Umage at
giøre dette latterlige Tøy meere bekiendt.
(noget Skiertz.)
"En vil pertou have, at alle skal faae de Tanker, at
"du har skrevet det for hans Skyld. Men den Ære skal han
aldrig faae. Vi vil absulut siige: at du kuns har gjort
dig Umage for, at advare de Fromme for deslige Excesser.
Det kan en Satyricus giøre med en god Samvittighed.
Maler man ikke Fanden af med Horn, Tilinger og en
Hestefod.
v Jeg kand ogsaa lade dig viide, at nogle Stykker,
"som du ikke har skrevet, har taget Plads i Ugebladene.
Du skal faae dem med det første, at du kan lade dem tryk¬
ke der. Dine Skrifter finder mange Liebhabere, og For¬
"leggerne giøre allerede Anstalt til et nyt Oplag. Jeg ven¬
ter hver Postdag paa de hovede 20 Stykker af Spionen.
Jeg forbliver &c.


244
Jeg blev over disse Breve ligesaa forskrekket, som en
Bie havde stukket mig paa Næsen. Hvad er dette? De,
som jeg ikke kiender engang, tager sig af denne Sag? Lad
være, at jeg er blevet bedraget af en! tør jeg ikke tale der¬
om, man vil nok giøre Ondt, men man vil ikke taale, at
Folk taler derom. Jeg taler jo om alle Stænder, saavel
om Geistlige som om Verslige. Rammer jeg en, som fin¬
der sig skyldig, saa har han vel den Forstand og tier. End¬
nu har jeg ingen kiendt, som har gjort Oprør paa Comoedi¬
en, endskiønt hans Person var tydelig, og fra Peruqven af
indtil Skoene meget kiendelig, og vel paa meere.
Det kan aldrig være mueligt, at en finder sig fornær¬
met over mine Skrifter; Dog det maae vel være sandt, ef¬
terdi det staaer jo rigtig nok her i disse tvende Breve. Har
jeg ikke et besværlig Embede?
(Jeg læste disse Breve engang endnu.)
Jeg kiender ikke denne Mand, som vil føre Krig, jeg
har aldrig været i samme Land eller Stad hvor han boer,
og jeg agter ikke heller at komme der. Men dog vil jeg giø¬
re nogle Anmærkninger om denne Sag i mine nye Skrifter,
Bogen er i ?* allerede under Pressen, det har den Tit¬
tel:  Geheimnisse der Kunste. Fortalen til samme Bog
"er en Bøn til Øvrigheden, at afskaffe alt hvad der er u¬
"billigt og Videnskaberne hinderlig.
Jeg kan huske, at Skoemager=Svennene gjorde sig for
nogle Aar rebellisk, og dog har vi siden den Tiid ikke lidt
Mangel paa Skoe. Aarsagen til Rebellionen var, en Ret¬
tighed, som var bleven dem betagen, som de kaldte det. De
bleve ordentlig vrede, at man vilde afskaffe en gammeldags
Sædvane.
Tør man ikke skrive om en Atheist? Er der ikke, Gud
bedrel alt for mange af dem? Om jeg nu sagde: Han har en


245
Merletong=Peryk paa, (som her i Landet er i Moden) var
de da allesam men Atheister som bar Pernqver af den
Facon?
Der staaer jo ogsaa i samme Blad No. 19, at jeg saae
en munter Mand, og beskyldte ham for en Frietænker; er det
derfor sagt, at alle, som ikke hænger med Hovedet, ere Frietæn¬
kere? J samme Blad staaer ogsaa: Dersom man prædikede
om Sommeren i en Lysthange, hvor man tillige kunde drikke
Coffee, saa vilde Sælskabet blive stærkere end i Kirkerne. Har
jeg hermed forseet mig imod Religionen? Vilde de, som
forsømme Kirken for en Lystreyses Skyld, blive vreed paa
mig derfore, saa fik jeg jo fleere Fiender i Europa, end der
ere Bulbidere i 4. Kongeriger. Jeg roser ogsaa i samme
Blad Jøderne, og beskjemmer mangen Christen. Der staaer
ogsaa om slet Øl i samme Blad. Var det ikke latterligt, om
en Borger i Merseburg (der er meget got Øl) vilde føre Pro¬
ces derom med mig? Jeg skriver jo for alle Lande. Det er
jo godt, at der kommer mange Slags Skrifter for Lyset, saa
har Bøgtrykkerne noget at fortiene, ellers var det slettere
for dem end det er, efterdi de kan ikke selv skrive.
Er det Ret, at give dem an, som hemmelig fører con
trabande Vahre herind? Jeg siger: det er vel gjort. Det
er til Landets Opkomst, og til hver Arbeyderes Profit. Skul¬
de Landets Jndbyggere kuns sætte deres Penge ind til For¬
skud, og andre vilde sælge deslige Vahrer for bedre Kiøb?
Troe mig, at det var en slet Anstalt. Disse som synder paa
denne Maade imod deres Jevnchristen, maae ikke fortryde
derpaa at man taler derom, de maae ikke engang see med en
suur Mine paa den, som bander dem.
En Satyr har mange Uvenner, iblant dem ere de Be¬
drøvede over deres Synder de Grusømste. De var tillfredsl,
at man overgav Fanden alle Lastefulde med Liv og Siæl,


246
men de seer ikke gierne at man spotter over Lasterne. Dog
giør en Satyricus best at han forfølger Lasterne med Skiemt.
Det Spørsmaal er almindelig: hvem har givet dig den
Bevilling, at skrive Satyrer?
Det er gandske let at besvare: Siig mig først: hvem
har besalet dig at spørge derom?
De svarer. Det er den almindelige Menneske Kier¬
lighed som forlanger det. Er det ikke befaling nok?
Vel! siger jeg: det er iligemaade Menneske Kierlighed,
som forlanger det af mig. Hvorfor giør J ikke det selvsam¬
me Spørsmaal ogsaa til dem, som skriver andre Bøger?
Der staaer de! de svarer intet.
En Satyricus har det til Øyemerke, at han holder Re¬
ligionen, dernæst Fyrstens Throne for Helligt. Jligemaade
de Fornemmeste i Landet, og at han elsker sine Medborg ere oprig¬
tig og skyer de Lastefulde. En Satyricus maae ikke lade sig for¬
lede at skrive Satyrer imod sine Fiender.
De som læser Satyriske Skrifter, giør Uret, som vil
søge Mænd, Koner eller Børn ud, som skal passe sig til den
eller en anden Characteur.
Det er en almindelig Feyl iblant Folk, og reyser sig
deraf at de har et urigtigt Begreb om Satyrerne. De søger
sig strax Personer dertil, saa snart de læser en Satyr.
Somme troer, at Satyren gaaer Naboen an; men
Naboen har hans Naboe fortænkt, imidlertid beleer de
hinanden.
Jeg er hellers forsikret, at man ikke skal finde Nøglen
til mine Satyrer, efterdi jeg selv ingen vidste at finde, u¬
den den almindelige Nøgle at forfølge Lasterne med Skiemt.
Om jeg nu sagde: Orantes har kuns 2 Forretninger.
det er at spise om Middagen og om Aftenen. Han taler hel¬
ler ikke om andet, end Mad, og Viin. Han forstaaer


247
den Kunst, hvorledes man kan blive tyk og feed. Man
tvivler om, at en Moder kand bringe en saadan Søn tig
Verden som Orontes er. Han gav et stor Tractement den
samme Dag han døde, og han drak sig selv samme Nat ihiel.
Han maae være hvor han vil, saa troer jeg, at han begierer
at drikke. Om han kunde komme til vores Verden igien,
saa begiærede han strax Viin.
Hvad gielder det: Tænker de ikke allerede paa et Origi¬
nal? Om Originalet ikke vil lade os stævne? Alligevel
kiender jeg ingen af de got Folk som har i Sinde at drikke
sig ihiel. Det er kuns en Advarsel for Fylderie og Druk¬
kenskab.
Om jeg skrev:
Jurgen Grille har en Kone, som er saa indtagende,
at ingen vilde giøre ham til Hanrey, endskiønt Jurgen vil¬
de betale ham meget resonable derfor. Dog er han saa ja¬
loux som en Jtaliener.
Saasnart to havde læst dette, saa vilde den ene hviske
den anden i Øret: Broder! det er virkelig ham i Rammel¬
gaden. Rigtig! siger den anden, det er hende, hun vil hel¬
lere kuns have et Øye, end kuns en eneste Mand.
Saadan gaaer det.
Saadan gaaer det og med den Krig, som reyser sig med
de got Folk i *
*. Jeg vil endnu i Aften skrive dem til,
og lade dem vide: at jeg ikke engang kiender dem, ey heller
aldrig har hørt hverken Got eller Ondt om dem at sige: og det
kommer dem intet ved, at jeg har havt en Sag for Retten,
med en, som er over hundrede Miile fra dem. Vil de da ikke
være fornøyet, saa kan de giøre hvad dem lyster. J det mind¬
ste skal de ikke forbyde mig, at beskrive deres uretmessige
Foretagende i denne Sag. Hos os kan man for en gand¬
ske liden Summa Penge faae alleh aande Skrifter paa


248
Prænt. Her ere mange, som lider stor Nød og gierne vil for¬
tiene Penge. Vek med Griller!
J samme Øyeblik fandt jeg et Stykke Papier. Jeg
kunde strax see, at en Lærd havde skrevet følgende Linier, ef¬
terdi jeg neppe kunde læse det:
"Naar det ikke bliver bedre i Verden, saa maae jeg
t sulte ihiel. Jngen forlanger noget af mine Vahre. Man
"gifter sig, man døer, man bliver født, og det altsammen
" foruden mig. Intet Ont skal man ønske sin Næste; øn¬
"sker man dem alt Got, saa bliver det dog ikke betalt.
et Jeg frygter, at det er dog i de sidste Tider. Jeg har
"tit havt det Jndfald, at det var billig, at Øvrigheden
et havde den selv samme Omsorg for de gamle Poeter af mit
" Slags, som de har for de gamle Soldater, for gamle
o Mænd og Qvinder. Kunde de ikke oprette et Gratulanter,
c Hospital? Men jeg seer allerede forud, at mit Project
" ikke bliver antaget. En af mine gode Venner har raadet
" mig, at søge et Privilegium, at der paa ti Miile nær ingen
maae giøre hverken Gratulations Vers, langt mindre Bryl¬
et lups= eller Liigvers; men jeg frygter mig for den Synd, at
et betage andre deres Næring. Min Herre! jeg kand forsik¬
"re dem, dersom de recommenderer mig til deres Bekiend¬
e tere, saa kan de forlade sig til, at jeg vil roese dem al¬
" le. At vide deres Fortiennester, det hører ikke til Hoved¬
sagen. Jeg venter efter deres Svar. Man tør kun
spørge efter Gratulanten. Hver et Barn kiender mig &c.


Spionen.
No. XXXII.
Jeg gik igiennem en lang og behagelig Allee, ved Enden af
Alleen havde en Mand lagt sig ned i Skyggen og læste i
en Bog. Jeg hilsede ham, og han var saa høflig, at han
stod op og takkede mig. Denne Høfligheds Beviisning gav
mig strax det Begreb, at han vidste at leve. En anden Usæ¬
deligere var bleven liggende. Jeg tog mig den Friehed, at
spørge ham, om han i Dag havde læst Aviserne? og han for¬
talte mig, at der vel var forefalden en Bataille, men den vil¬
de dog ikke til Veye bringe Freden. Han havde en Bog udi
Haanden, og han sagde: at den var meget godt skreven. Saa
snart jeg ikkun kastede mine Øyen paa den, saa blev jeg begier¬
lig, i det mindste at vide det opslagne Capitels Jndhold. Jeg
bad derom. Denne tienstagtige Mand bad mig, at sidde ned
hos ham i Græsset. Vi satte os, og han læste:
Man kand ingen Ende finde, naar man søger at udgrun¬
de Aarsagerne til ulyksalige Ægteskabe. Alle Laster, alle men¬
neskelige Feyl og Svagheder har ligesom oprettet et Helvedes
Forbund imellem hverandre, for at forstyrre et lyksaligt Æg¬
teskabs Lyksalighed iblant Menneskene. Enhver Last og enhver
Feyl kand opirre Ægte-Folkes Gemytter imod hinanden.
Naar et Par Personer har forlovet sig med hverandre,
saa har mestendeels den ene intet udførligt og rigtigt Begreb om
den anden. Efter Brylluppet bliver Øynene først oplukket paa
dem, og de blive da med Fortræd vaer, at de ere gandske an¬
dre Personer, end som de har bildt sig ind. De blive fortræ¬
delige, deres Vall begynder at fortryde dem, saasom de havde
gjort sig et bedre Begreb om hinanden. En Vildfarelse har
for Brylluppet fortryllet dem, og nu efter Brylluppet blive de
vaer, at de ere bedragne. Denne Vildfarelse skulde man paa


250
alle muelige Maader søge at vogte sig for, dersom de lyksalige
Ægteskabe ikke fremdeles skal blive saa rare, som de nu ere.
Denne Vildfarelse kand komme deraf, naar en Person i
hans Kiærligheds første Heede giør sig et alt for stærkt phan¬
tastisk Begreb, eller et alt for skiønt og indtagende Haab om
den anden. Eller denne Vildfarelse kand komme af begge Par¬
tiernes Forstilling og Hyklerie, naar den ene bedrager den an¬
den, og fra det første Bekiendtskab af, indtil Brylluppet,
spiller en gandske fremmet Rulle, den de ikke engang er til¬
sinds at beholde. Jeg maa herved opholde mig noget.
Den, hvilken ved et bedragerisk Hyklerie ved Giftermaal
forstiller sig, den fortier og skiuler sine Ufuldkommenheder og
Feyl, eller han giør dem mindre, end som de virkelig ere, og
angiver vel endog visse Fuldkommenheder og Dyder, som han
ikke besidder. Derved styrter han det andet Partie udi en
blind Vildfarelse, hvilken ved en drømt Lyksalighed saa længe
fornøyer dem, indtil de til deres Forskrækkelse opvaagner.
Der gives mange Ufuldkommenheder hos et Menneske,
hvortil han enten selv ikke er Aarsag, eller han kand ikke for¬
andre dem, som dog vilde afholde en anden Person fra at ind¬
lade sig i Ægteskab med ham, naar hun tilforn vidste dem.
En Mands=Person kand være fattig og i stor Gield; han
kand maaskee have nogle ulykkelige og levende Vidner af en u¬
ordentlig Kierlighed at fremvise, og hvad deslige meere er.
Han frier nu til et Fruentimmer, som enten ikke er riig nok,
eller ikke ædelmodig nok, til at dæmpe Gielden, eller og besid¬
der en alt for lækker Smag til, at hun med Fornøyelse og Li¬
gegyldighed strax kunde blive en overordentlig Sted=Moder.
Brudgommen fortier disse Ting, han faaer hende, og hans
Kone seer nu med eens hendes Mand som en forgiældet Høre-


251
Jæger. Kand hun vel blive ligegyldig? Vil hun ikke af For¬
træd, Bedrøvelse, Fortrydelse og Vrede betragte ham med Af¬
skye? Kand saadan den vel være lykkelig? En anden Person er
gierrig, og hun stiller sig an for Brylluppet, som om hun var
meget gavmild.
Den Fortrædelige er meget venlig, den Jvrige er sagt¬
modig, den Grove høflig, den Hovmodige beskeeden. Kort
sagt: Brud og Brudgom ere mestendeels masqverede Personer,
hvilke forestille en gandske anden Person, end de virkelig i sig
selv ere.
Saa snart de en Tid lang have levet i Ægteskabet, saa
begynder hver Partie at spille deres naturlige Rulle. Den
høflige, beskeedene og venlige Brudgom bliver en grov, ar¬
rig og fortrædelig Ægte=Mand. Den gavmilde Mand maa
aflegge Regnskab til Konen for hver Skilling. Den artige og
kiærlige Brud, bliver en skiden og ufordragelig Kone.
Jeg fandt aldeles ingen Ende deri, dersom jeg vilde for¬
tælle alle saadanne Forandringer, og en anden Qvidius kun¬
de skrive nye Forvandlinger, under den Titel: Brude=Fol¬
kes Forvandlinger i Ægte-Folk.
Vi seer alle denne bejamrings værdige Ulykke, hvil¬
ken tager sin Oprindelse af Forstillingen; men, hvorledes skal
man stoppe Kilden til denne Elendighed? Dersom Skilsmisser
udi Ægteskabe ey ikkun for vigtige Aarsagers skyld vare tilladte,
saa var der intet bedre Middel, end at ethvert Par havde
den Ret, at skille sig fra hverandre, naar den ene ikke fuld¬
kommen var den samme Person, som den førend Ægteskabets
Fuldbyrdelse havde forestillet.
Man kunde forevende dette: Jeg har giftet mig med den


252
og den Person, nu befinder jeg, at jeg har ægtet en anden,
og altsaa bryder jeg ikke mit Løfte, naar jeg igien skiller mig
fra den anden, om den jeg for Brylluppet slet intet har vidst.
Derved vilde Hykkerne blive afholdte fra, at udøve deres Be¬
dragerier saa ustraffet.
Men da dette Forslag er utilladeligt, saa kand man intet
viidere giøre, end at man ved fornuftige Forestillinger raader
alle de Personer, som alvorlig have sat sig for at blive lykke¬
lige ved et Giftermaal, hvorledes de maae og kan tage dem i
agt for alle skadelige Forstillelser.
Holder man det ikke med rette for en liderlig Streeg,
naaer en Kiøbmand smører os sine forliggede beskadigede og
ubrugbare Vahre paa, og roser samme? Med hvad for
et Navn skal man da belegge de bedrageriske Forstiller ved
Giftermaale? Den bedragerske Kiøbmand narrer mig me¬
stendeels ikkun for nogle Mark eller Daler; men den bedrager¬
ske og hykkelske Brudgom giør sig og sin Kone ulykkelig for de¬
res Livs=Tiid.
Det er en stor Elendighed iblant Menneskene, at smaa
Forbrydelser blive haardt straffede, og belagt med det sorteste
Navn, og mange hundrede gange større Misgierninger gaaer
saa ustraffede hen, og blive vel endog anseet som Mesterstykker
af den fiineste Politik. Jeg vil forsøge at giøre nogle Forsla¬
ge, som efter mine Tanker let kunde blive bragte i Øvelse.
Man maa giøre en Forskiæl iblant de lykkelige og ulykke¬
lige Omstændigheder, og iblant de Fuldkommenheder og Ufuld¬
kommenheder, som kommer af vores Friehed. Hvad de første
anbelanger, saa seer jeg ingen Grund, hvorfore man ikke op¬
rigtig vil tilstaae samme. Dyden forbinder mig vel aldrig,


253
at sige alle Folk og fremmede Personer mine Lykkes eller Ulyk¬
kes Omstændigheder.
Hvad gaaer det fremmede Folk an, om jeg er fattig eller
riig? Men, hvem som ved Ægteskab paa Livs=Tid vil forbin¬
de sig med en Person, den sætter hende i en Stand, i hvilken
hun maa tage Deel i alle hans Omstændigheder, og hvilke hun
dog allesammen siden erfarer. Skammer han sig da siden ef¬
ter ikke, naar den anden Person siden kommer efter alting.
Mig tykkes altsaa, at en fornuftig, ædelsindet og dydig
Person ikke kand finde nogen Betænkning, hvorfor han ikke
strax, naar han friede til en Person, oprigtig skulde afskildre
hans gandske udvortes Tilstand.
Naar en Mands=Person uden Falskhed sagde: saa riig
er jeg, eller saa fattig; saa megen Giæld er jeg udi, eller jeg
er ingen Giæld udi; Min Familie er saa eller saaledes; Saa
meget kand jeg aarlig erhverve; Det er min Betitning; De
og de Sygdomme og Svagheder er mit Legeme underkastet eg.
saa kunde Fruentimmerne prøve sig, om de under disse Omstæn¬
digheder kunde leve fornøyet med denne Person. Og naar
begge Partierne omgikkedes saaledes, saa vidste enhver, hvad
for Lykke og Ulykke de havde at deele med hverandre.
Ægte=Folk har desuden mange ulykkelige Tilfælde at bære
paa, som ingen menneskelig Klogskab forud kand see eller fore¬
bygge; hvorfore vil da et Menneske, ved den utidige Fortielse
om sine ulykkelige Tilfælde, blive sin Ægtefælle til Byrde, og
styrte den i en Nød, som han havde kundet forebygge.
Men hvad de Feyl og Ufuldkommenheder anbelanger,
som kommer af Frieheden, og bestaaer i en slet Gemyts-Be¬
skaffenhed, slette Tilbøyeligheder eller om Udyder, saa er det


254
meget tungt, her at give en Regel. En Slave af Lasterne er
umuelig skikket til den Dyd, at han paa en ædel Maade skulde
bekiende sine Feyl og Laster. Kand da en Slave af Lasterne
føre et lykkeligt Ægteskab? Vi vil overlade disse Elendige de¬
res ulykkelige Skiebne.
Vi vil tale for Folk, som tillige med nogle Laster haver
mange Dyder. En Dydig kand have en Feyl i sin Gemyts¬
Beskaffenhed, som kand reyse sig af hans Temperament. Mig
tykkes, at saadanne til en anden Natur blevne Feyl paa en
ædel Maade kunde tilstaaes.
Jeg sætter, han er meget ivrig i den første Heede. Han
frier til et artigt, sagtmodigt og frygtsomt Fruentimmer.
Før Brylluppet har han slet ingen Leylighed havt, at lade sin
hæftige Vrede see. Han gifter sig. Neppe er nogle Dage
forbie, saa har hans artige lille Kone forlagt en ringe Ting,
som han ikke strax kand finde, og dog nødvendig bruger. Han
farer op som en Rasende, og der feyler ikke meget i, at han
slaaer Konen paa Ørene.
Det stakkels Barn staaer, som hun var rørt af Lyn=Jld.
Hun græder. Manden forbander sig selv for sin hastige Vre¬
des skyld. Han smigrer igien for Konen med denne elendige
Trøst: Det er min Feyl, min Engel! men det gaaer
snart forbie.
Den stakkels Kone bliver frygtsom; hun ryster og bæver,
naar hun ikkun seer en suur Miine paa hendes Mand.
Er det vel urimeligt, naar jeg siger: Denne Mand hav¬
de førend Forløvelsen skuldet sagt sin Brud: jeg er noget ha¬
stig; men jeg meener det ikke ondt. Jeg vil vænne mig af
fra denne Feyl, men da det ey saa let kand skee, saa beder jeg.


255
at have nogen Taalmodighed med mig i Begyndelsen, og min
Vrede forgaaer gandske let, naar hun kun vil behage, at tie
stille imidlertid.
Efter mine Tanker kand enhver Person, som er dydig,
og kiender sig selv, uden Omstændighed, give den anden saa¬
dan en troelig Afskildring om sit Temperament og Gemytsbe¬
skaffenhed.
Den anden kand da undersøge, om hun vel kand skikke
sig i denne Feyl. Allerhelst da jeg ogsaa raader til, at man
paa lige saadan en oprigtig Maade maatte tilstaae sine gode
Egenskaber.
Eenhver Person vilde altsaa forud vide, hvordan den
maatte omgaaes med den anden; Hvad de torde forsikre sig om
den anden, og hvad de vilde have at taale og oversee med den
anden, og forbedre paa ham.
Uden Tvivl vilde det være en alt for Philosophisk Regel,
dersom jeg vilde fordre, at de Personer, som vilde forlove
sig, skulde forud sige hverandre alle deres Feyl. Mange
af dem kiende de selv ikke, og det var virkelig en stor U¬
dyd, naar man vilde bekiende en syndig Vane, og ikke i
samme Øyeblik vilde aflegge samme.
Jeg vil dets Aarsag tilsidst give dette Raad, at man
ved at slutte en Ægte=Forbindelse aldrig iiler for stærkt,
men hellere sender en længere Omgang og en nøyere Be¬
kiendtskab foran.
Man kand paa det første Øyekast ikke lære at kiende
et Menneske tilgavns; men med Tiiden bliver man meget
vaer, hvilket man tilforn ikke har mærket.


456
Over alt har et Menneske sielden den Færdighed, at
fortsætte en Forstillelse længe; Altsaa vilde et længere Be¬
lærte at kiende hverandre.
Da det nu er saadan en bedrøvet Sag, naar de Per
soner, som vil ægte hinanden, ved deres Forstillelse, selv
bedrage hverandre; med hvad for et Navn skal man da be¬
legge de Koblere og Koblersker, hvilke ved Pralcrie, Løgn
og Vindmagerie, til Fordeel for det ene Partie, lokker det
andet i Snaren? deslige Folk ere ansee som de bestukkene
Forrædere, hvilke af en Helvedes Drift bringer et Par
lykke.
Folk tilsammen, som synes at være født hinanden til U¬
kiendtskab sætte Personerne udi den Stand, at de behørig


Spionen.
No. XXXIII.
A¬
t gifte sig er en betænkelig, ja endog undertiden en farlig
Sag, sagde denne Ubekiendte til mig. Han spurgte
mig: min Herre! er de gift?
Ja!
Hvor længe har De været gift?
11 Aar!
Elleve Aar? det er jo en middelmaadig Evighed i den
gifte Stand. Kand de endnu lide deres Kone om sig?
Hvorfor ikke det? hendes Dyd underholder saavel vorts
Kierlighed som Venskab, og dette Venskab er Frugten af vo¬
res bestandige Kierlighed.
Det kunde jeg umuelig holde ud; Man betænke dog, en
Tiid af 11 Aar!
Er dette noget nyt at elske en Dydig saa længe? Men
jeg vil sige: Vi ægtede hverandre af Kierlighed, dog holdte
vi et vellystig Temperaments voldsomme Drifte ikke for den
sande Kierligheds Grund, saasom disse ere mange Forandrin¬
ger underkastet. Jeg var paa den Tiid allerede saa vittig,
at jeg vidste, at den vellystige Kierlighed ikkun varer kort,
og i dets Sted Egensindighed, Opsetsighed, Kiv og alle Slags
Daarligheder pleyede at indfinde sig.
Trættes De aldrig med deres Kone?
Vøres Modsigelser ligner ikke en Trætte. De ere ikkun
Overleggelser, hvorledes vi paa det fornuftigste ville begynde
og fuldende en Sag. Jeg anhører min Kones Mening i


258
denne eller hiin Sag, jeg igiendriver hendes Modsætninger
uden at ivre mig derover, og det behager mig, at hun uma¬
ger sig for at overbeviise mig dets Contraire. Efterlod hun
hendes fornuftige Modsigelse, saa vilde jeg venlig erindre
hende, at hun vilde meddeele mig hendes Tanker over denne
eller hiin Sag, og ikke legge mig den heele Byrde paa Skul¬
drene, saasom hun var en Medhielperinde i vores Anliggenheder.
Har De faaet Midlert med hende?
Ney!
Det har dog for lang Tiid siden været en almindelig
Læresætning, at man i Giftermaale skulde tage Brudeskatten,
meere end Bruden i Betragtning. Denne Sætning har saa¬
vel hos de Fornemme som hos de Ringe i Verden foraarsaget
megen Opsyn. Opfinderen af denne Sætning, skulde man i
hvert Land oprette en Ære=Støtte.
En Skam=Støtte vil de sige, saasom han er de dydig¬
ste Elskere hinderlig.
De tager feyl, min Herre! heri er jeg ikke af deres
Meening, og dersom jeg var en Pige, saa havde den riige
Frier Fortrinet. Jeg vilde bekymre mig meere om hans
Penge end om hans Levnets=Løb. Man har og forordnet,
at ingen herefter skulde tage en Kone, som ikke var hans
Stand liig, og man strekkede endog Standens Liighed ogsaa
paa Formuens Liighed.
Herunder lider ligeledes den sande Kierlighed.
Min Herre! de vil sige: herunder lider den blinde Kier¬
lighed. Om Kierlighed kan jeg endelig ikke tale meget, thi
den har jeg endnu aldrig kiendt, jeg tvivler og, at jeg nogen


259
Tiid lærer at kiende den. Derhos saa veed jeg, at den er
fordreven ud af Ægtestanden og ikkun at finde i Romaner.
Overalt saa vilde jeg i disse Aaringer raade, at dersom
nogen af Svaghed eller af Smag forelsker og gifter sig,
saa skulde han i det mindste for at forebygge ald Forargelse,
paa beste Maader skiule det, og i Selskaber ikknu viise sin Ko¬
ne meget koldsindige Høfligheder, men være tienstagtig imod
andre Koner. Om saadan en Mand siger man: Han er ga¬
lant, han veed at leve.
Hidindtil har mange nøye iagttaget dette, og denne
Sag er endnu paa nærværende Tiid paa en meget god Fod;
men dog tillade nogle Ægtefolk sig, hvilke hade hverandre¬
at gaae endnu viidere. De veed vel min Herre, at det men¬
skelige Hierte er meget foranderligt, det kan ikke alle Tiider
underholde lige og bestandige Flammer.
O hvor mange vilde gierne afsondre sig fra Ægteskabs
Kierligheden? Men dog ey ved Fasten og Beden. Man veed
desuden at man kan faste og bede og tillige være gift.
Jeg kiender mange, jeg tør ikke nævne dem, hvilke ik¬
ke kand angive nogen sand Aarsag, hvorfore de ikke kunde
lide deres Koner, og ønske som hiin Skomager i Pommern,
at hans Kone maatte have saadanne nette Fødder, som den
Dame, hvilken han havde taget Maal til et par Tøfler.
Historien er omtrent saaledes: Skomagerens skiønne
dog geile Kone, lagde en Visit af hos en ugift Herre. Den¬
ne Herre vilde have en Spøg med Skoemageren og lod ham
hendte til sig. Skomager=Damen laae med forbunden Ansigt
i Sengen, og stak kun den ene Foed til lidet over Læggen ud
af Sengen. Hendes egen Mand Skoemageren blev ved dette


260
Syn saaledes kørt, at han med rystende Hænder tog Maal til
Tøflerne, og desaarsag af den ugifte Herre og af den i Sen¬
gen liggende paa det beste blev udleet.
Konen kom hiem førend hendes Mand. Ved hans An¬
komst var han meget avindsyg, knurrede og kastede Lædder¬
stykkerne og hans Verktøy hist og her, han skieldede og ban¬
dede. Konen meente virkelig, at han maatte have kiendt hen¬
de paa hendes Been da hun laae i Herrens Seng.
For nu at erfare, om han havde nogen Gisning eller
Vished om hendes elændige Opførsel, saa spurgte hun ham
paa det allervenligste, hvorover han var bleven saa vreed.
Men han svarede hende ikke. Hun lod ikke af at bede, hun
smigrede for ham, ja hun tog ham i hendes Arme, hun
kyssede og bad at han dog skulde sige hende, hvad Aarsag han
var saa utaalmodig.
Ey, sagde han: Hvad? maa man ikke være u¬
taalmodig, jeg er jo i ingen Ting saa lykkelig som de For¬
nemme. Alle Ting er bedre skabt for de Fornemme end
for de Fattige.
Ey min kiere Mand, sagde hun, hvad vores Skab¬
ning angaaer, saa veed jeg, at jeg er| lige saa net som
en Fornemme.
Du est en Narinde, sagde han: Det forstaaer du ikke.
Jeg vilde ønske, at du havde saadaa et par nette Been som
den Dame, hvilken jeg nyelig har taget Maal til Tøfler.
Jeg har min Livstiid aldrig seet smukkere Been, end denne
Dame havde, omendskiønt jeg har taget Maal af flere
end tusinde til Tøfler.


261
Du est jo en nærsk Mand sagde hun: see - - - ske
dog! - -- ere mine ikke lige saa gode som den andens?
Aa, Jndbildning!
Denne Mand har ufeylbarlig tilforn elsket sin Kone;
men Tiidens Længde, og det, at stedse see paa et Slags har
formindsket hans Kierlighed.
Min Herre, altsaa raader jeg enhver som er gift, at
han tager sine Øyen og sit Hierte i agt, paa det en nye Kier¬
lighed ikke skal forlede ham til en strafværdig Utroeskab; saa¬
som man veed at Kierligheden, naar den engang er st llet til¬
freds, ikke voxer, i det den bliver ældere. Et Hierte som
bærer lastefulde Tilbøyeligheder, et trodsigt Gemyt, en uli¬
ge Maade at tænke, kunne forstyrre den stærkeste Kierlighed.
En karrig og gierrig Ægtemand faaer en Modbydelig til sin
Kone, som har ædlere Tanker end han, og en Forødere vil
vist ikke elske sin sparsommelige Kone. Mange Mænd ønske
sig, at de maatte leve som en Sultan, og at deres Huus hav¬
de de Privilegier, hvilke et tyrkisk Serail har.
Min Herre, har de aldrig været jaloux?
Ney!
Saa befrygter jeg desto meere at være det, dersom jeg
havde en Kone og elskede hende en tiidlang. Jeg vilde lig¬
ne en Gierrig, hvilken vaager over sin Skat, fordi han
meener at dette Elskelige kunde blive ham bortstiaalen.
Jeg vilde frygte meget for denne Ulykke, og dog kunde det
snarest treffe mig, for mig vilde Venner, Slægt, Betien¬
tere, Børn og Gamle være mistænkelige, alle vilde synes
for mig, at være i Stand til at forføre min Kone. Jeg
vilde alle Tiider blive sat i Vrede, naar jeg saae, at hun


262
talte med nogen, jeg vilde ærgre mig, naar hun takkede en
Mandsperson, naar samme hilsede hende.
Jeg vilde ønske at belure hende for at treffe hende i hen¬
des Utroeskab. Det kunde gaae mig lige som hiin Mand der
kom hiem og hørte en Mandsperson tale i Konens Kammer.
Denne lurede ved Døren, endelig traade han ind i Kamme¬
ret, han saae ingen uden hans Kone og et par Mands=Hand¬
sker, hvilke forvirrede hans Hoved. Han tog Handskerne og
rev dem i Stykker. Konen vilde tale, men han lod hende ikke
tale mange Ord, han forhindrede hendes Retfærdiggiørelse
med Banden og Skiælden.
Han havde just i Sinde at slaae hende paa Halsen, da
et uformodentlig Vidne fremkom, hvis Nærværelse beskiem,
mede og fordømte ham. Det var hans Svigerfader der kom
ud af et Cabinet, hvori han med Forsæt havde forstukket sig,
for at giøre sin Svigersøn en uformodentlig Fornøyelse,
han kom frem, og fordrede sine Handsker og retfærdiggior¬
te den gode Kone.
O du ulyksalige Jalousie! du skadelige Gift i den ægte
Kierlighed, Rolighed og Fornøyelighed. For dig har jeg
frygtet mig.
Min Herre, vilde De vel kunde troe, at man og¬
saa finder Jalousie uden Kierlighed.
Ja dette er ikke noget Nyt. Min Naboes Datter ægte¬
de hendes Mand aldeeles ikke af Kierlighed, og alligevel ge¬
raadede hun i den største Vrede, naar han ikkun saae smi?
lende paa en anden. Et venligt Ord eller Mine, en høflig
Begegnelse som han under en anden end hende, er en Synd
som hun ikke forlader ham. Er han fraværende, saa siger
hun: han er hendesutroe, hun har allerede længe mærket


263
det. Denne elsker ham aldeles ikke, og har endnu aldrig elsket
ham; men dog er hun saa jaloux som nogen i det heele Land.
Denne Art af Jalousie kan man altsaa ikke hentyde til
Kierlighed, men man maa slutte, at Konerne vil være meere
elsket end vi.
Den i alle Ting viise Natur har velbetænkt tillagt dem
en næsten uendeligt Forraad af naturlig Kierlighed og Begier¬
lighed til Vellyst, for at giøre dem de fortrædeligste Følger af
Ægtestanden sorglemmende, at lindre deres Lidelser og ved
Fornøyelse at oprette deres Besværligheder. Just dette er
det, som hos de fleste betræder Kierligheds Stæd.
Hos de fleeste siger de? det er sandt. Vi seer dog og¬
saa daglig, at Temparamenterne efter Bryllupet forandre sig.
Man kan udrydde en Affect, ligesom en Gartner kan bringe en
slet Farve bort af en Tulipan, naar den formørker Blom¬
stens Skiønhed.
Hvor ofte bliver der ikke af en Peen en Vellystig, og af
en Boelsøster en omvendt Kydsk? De Gamle i fordum Tild
troede, at Stiernerne skienkede Kierligheden eller Sprøehe¬
den en Jndflydelse; men da jeg er meget got bekiendt med
Stiernerne, saa tilskriver jeg dem ikke denne Bekymring;
men jeg veed bedre, hvorfra den Miskmask i en Familie kom¬
mer, hvorfor den ene Datter slaaer Øynene ned, naar den
anden leer med aabene Øyen, hvorfor den tredie kaster artige
skelmske Blink omkring sig, hvorfor den fierde har noget Be¬
hageligt i Omgangen og den femte et peent Væsen.
Jeg var i stærk Frygt for min Søster, at hun skul¬
de faae en Arving førend en Mand, derfor skaffede jeg
hende en, saasnart som jeg kunde. Men hun rasede i de
tre første Maaneder, saaledes ud, at hun nu ikke holder


264
Kierligheden, men Vittigheden for det fortreffeligste. J
Stæden for at hun om Formiddagen en Times Tiid eller læn¬
gere skulde tage Speylet til Raads, saa sidder hun med
hendes Tobaks=Næse i en Mands Nathue og læser Co¬
moedier, Ugeblade og Romaner. Hun forglemmer dero¬
ver Kierligheden, Klædemoderne og Bagtalelsen.
Hun bliver nu over den Læsning meget corpulent, dog
troer vi, at det kommer deraf, fordi hun foragter Kierlighe¬
den. Vi ere med denne Tilstand meget vel tilfreds, saasom
det forhen i vores Familie, saa meget vi for 200 Aar har
Efterretning derom, var en stor Feil at de havde de allerma¬
greste Ansigter og de længste Kinder i den heele Provintz, og
Folk kalder dem kun Proviutz=Ansigter, hvilket var dem me¬
get fortrædeligt. Dog alligevel var vores Familie meget
lykkelig, ja saa lykkelig, at mange Urtekræmmere, Skræde¬
re og Malere lode giøre et af disse Ansigtek paa deres Skil¬
te, for ligeledes at blive ligesaa lykkelige som vi.
For nu at raade Boed paa dette Onde, saa ægtede min
salige Fader en tyk feed Malkepiige, og giorde hende til Mo¬
der for 10 feede Børn. Nu haaber jeg at vores Familie bli¬
ver ved Magt, saafremt der ikke igien indløber en Feyl, og
en Fusker skulde forderve noget.


Spionen.
No. XXXIV.
H¬
vor vil De hen, spurgte denne Ubekiendte mig, da jeg
stod op og vilde gaae fra ham.
Jeg vil i Aften endnu gaae en Miil videre, saasom jeg
i Morgen tidlig vil være i Lejpzig.
Min Herre, altsaa beder jeg, at De vil tilbringe den¬
ne Nat hos mig udi mit Huus, saasom jeg i Morgen tidlig lige¬
ledes maae være i Leipzig. Dersom De behager at giøre dette,
saa vilde De tillige beviise mig den Godhed og kiøre med mig
i min Vogn til Leipzig. Jeg kiører i Morgen tidlig Klok¬
ken sex herfra.
Jeg takkede denne høflige Mand for hans gode Tilbud,
og blev hos ham. Min Spion=Naturell tilskyndte mig vel,
at spørge, hvem han var, men jeg holdt det for en Uhøflig
hed at erindre ham paa denne Efterretning.
Kom De! sagde han: vi ville forlade disse skyggende
Træer! Jeg betiener mig af disse fremmede Linders Skygge,
ikkun til en Forandring. Jeg veed vel at mine Linde kunne
bedekke mig for Solens heede Straaler; men dog tænker jeg
og, at disse ligeledes har noget Jndtagende. J det mindste
har jeg her en bedre Udsigt end under mine Linder. Det er
mig ikke om Stædet og Jorden at giøre, jeg veed, alle skyg¬
gende Træer staaer i Jorden, ikkun Udsigten, ikkun Udsigten
er det, som her behager mig. Derhos saa behager Kløveret
og Græsset mig, hvilket under dette skyggende Stæd voxer i
større Mængde end under andre Linder. (Ha! ha! tænkte
jeg! Denne er nok en vellystig Herre. Hans Lignelse om
Linderne, om Skyggen, om Udsigten, om Kløver og Græs,


266
giver mig allerede mestendeels en Afbildning om ham. Han
er gandske vist ugift og opholder sig, formedelst hans forander¬
lige Naturell, her og der hos sine Veninder. Jeg har Læng¬
sel efter, at faae en videre Efterretning om hans Levemaade.)
Min Herre! sagde han: behager De at besee min Have?
Jeg vil have den Ære at ledsage Dem derhen.
Han førte mig i en Have af middelmaadig Størelse,
hvilken var anlagt meerre til Vellyst end til nødvendige Have¬
Vexter. En tyk mørk Skov af unge Granne=Træer indtog
den fierde Deel af Haven. I denne vare Græsbænkene med
en besynderlig Opfindelse anlagte og det største Lysthuus der¬
udi, var med de geileste Positurer af yppige Mennesker
udziiret. Her præsenteredes Verden, som den vil være,
men ikke som den skal være. Jeg sluttede, at denne Herre,
ikke for Andagts Skyld, havde anvendt Bekostningerne paa disse
Malerier. Hist og her stode ligeledes Træe-billeder, alle
nøgne, og man havde ikke syndet, dersom man havde brændt
dem, omendskiønt at de havde været levendes. Jeg troede i
Begyndelsen, at en Bildthugger, som for Branden, havde
været Mester og Borger i Sodoma, saa kunstig havde ud¬
skaaret dem; men Herren sagde: at denne Kunstner endnu
levede, befandt sig i god Velstand, og ofte tillige med Ma¬
leren besøgte dette Stæd.
Jeg bluedes ved, at anstille fleere Betragninger over
disse Opfindelser, og Herren giettede mine Tanker, og saae
meget vel, at jeg hverken var en Kiendere af disse Videnska¬
ber eller en Vellystig. Han sagde: behager disse nøgne
Skabninger Dem ikke? Ere samme ikke tilladelige? Betænk
De dog, at Naturen har ladet os alle komme nøgne til Ver¬
den. Hvad kand det hindre, at et Fruentimmer lader sig


267
hølde begge Hænder og tillige lader sig kysse? Skal hun for et
Kys Skyld først tage Handsker paa? Hører Klæderne til
et Menneskes Undfangelse?
Jeg vendte derimod ind; at deslige Forestillinger for¬
argede endogsaa de Uskyldige.
Dersom da nu Forargelse var saa forvoven, og udøve¬
de sin Magt paa en Uskyldig, hvad var det da? vilde hun ik¬
ke ønske sig jo før jo heller i Brudesengen, og ikke lade hen¬
des Tilbedere vente saa længe forgieves paa Ja-Ordet. Hun
vilde ikke saa længe opsætte hendes Vall. Jeg forsikkrer Dem.
at man før kan udvælge en Keyser, end en Piige med et eller
to tusind Rixdaler hos os udvælger en Mand. Men dersom
jeg havde den Tilladelse, at indslutte saadan en Egensindig
ikkun en Dag her i dette Lysthuus, saa troer jeg, hun vilde
i denne Eensomhed lade hendes Tanker Tøylen, og derpaa
med hastige Skrit iile hiem og lade en af hendes Tilbedere
viide hendes Drift til Ægtestanden. Giorde jeg hende ikke
lykkelig i denne Sag?
(Jeg lod denne Ugudelige stedse tale alleene.)
Er et nøgent billede ikke værdt, at man betragter det?
Seer ikke de peeneste Skiønne ofte smaae nøgne Børn? Man
proberer det, man give en mandvoxen Datter en liden nøgen
Dreng i Hænderne! vil hun ikke tage ham paa hendes Arme?
vil hun ikke kysse ham? Da derimod en voxen Mandsperson
vilde bilve rød ved en liden nøgen Pige, dersom man lagde
samme paa hans Arme.
Min Herre! sagde jeg: i det mindste vilde jeg, dersom
jeg var i Deres Stæd, forbyde, at ingen gift Fruentimmer
kom i dette Lysthuus, uden de maatte være forsikret om, at


268
hun holdt det Løfte, hvilket hun i nogle Vidners Nærværelse
ved Vielsen havde gjort hendes Mand, for en virkelig Eed,
og efter Lovene frygtede sig for den Straf, at den eller de
som gjorde en falsk Eed skulde afhugges de tre forreste Finge¬
re. Hvorover leer De?
Saa vilde man see mange Hænder med 2 Fingre. Ha!
ha! - - - ha! ha! -
-- Hvormed skulde da disse
Folk arbeyde? ha! ha! ha! -- - -
Min Herre! De leer deraf:
" Pedanterie! - - - Pedante¬
Hvad andet?
rie! Jeg veed vel, at mangen en meener; at hans Ære var
sammenknyttet med hans Kones Dyder, og derfor ønsker han
at hun ingen Fingre maae miste, eller tydeligere, at hun
maatte være ham troe, omendskiønt at han ikke haaber, at
hun kan være det, eller at hun er det. Kan en Mand der¬
ved være vanæret, naar hun bryder sin Troeskab? Allerhelst
da han roser sig at han vel 100 gange har giort det, uden at
hans Ære derved i det ringeste er bleven beskadiget.
Dette ere slette Exempler min Herre, de hellige Love
bestemmer Forbandelsen derpaa, og Ægteskabs=Baandet giør
en Pligt deraf, at være hverandre troe. Hos alle Nationer
paa Jorden er det en almindelig Sats, at to Ægtefolk skulle
elske hverandre, og derfor ere kuns faa, hvilke ikke tillade
Ægteskabs=Skildsmisse, saafremt at Gemytternes Ufordrage¬
lighed er en uovervindelig Hinder i Kierligheden.
Jeg kunde altsaa give enhver dette velmeente Raad:
Vil J være lykkelige i Ægtestanden, saa elsker og bliver el¬
"sket. Men grunder Eders Kierlighed paa Dyden for at
"giøre den desto bestandigere. Den vil vist være forgienge¬


209
lig, dersom den ikke har nogen anden Grund, end Skiøn¬
hed, Behagelighed og Ungdom, den vil forsvinde ligesom
"disse; Men udvælger J det gode Hiertes og den opklarede
Forstands Egenskaber, saa vil Eders Kierlighed aldrig ved
Tiidens Længde blive svækket. Værer i de første og følgen¬
"de 10 og fleere Aar i Ægtestanden, lige saa omhyggelige for
"at behage, ligesaa forsigtig, at ikke fortørne, og ligesaa,
som om J først i Dag umagede Eder for at viise Eder be¬
hagelig for Eders Ægtefælle, saa vil J leve fornøyet, og
"give Eders Naboer gode Exempler, J vil derved lære
"dem; eller de vil skamme sig.
Hvad meener De; sagde denne ubekiendte Ugudelige:
par det ikke artigt, dersom et gift Fruentimmer stedse blev
som hun var i hendes femtende Aar?
Jeg svarede; saa vilde vores Verden vel være besat med
Unge, men ikke med fornuftige Fruentimmere.
Det var dog at ønske, at vi Mandfolk ogsaa stedse be¬
holdte vore Ungdoms Kræfter.
Min Herre! dette er med en viis Betænksomhed alle¬
reede saaledes forordnet, at vi som en Plante voxer, og
efter den fulde Vext igien aftage.
Denne Aftagelse, maae foraarsage en 20 Aars Koene
en stor Eftertanke. Jeg erindrer mig herved et merkværdigt
Exempel af en god Fader:
Sæt De sig ned! jeg beder! jeg vil fortælle Dem den
Historie: Antjochus, en Printz om hvilken man havde stort
Haab, forelskede sig i den unge Dronning Stratonice, som
var hans Stedmoder, og allerede havde bragt hans Fader
den gamle Konge, en Printz til Verden. Da denne Printz


270
merkede, at han umuelig kunde undertrykke sin Kierlighed, saa
blev han syg. Hans Døctor merkede strax at Kierlighed var
hans Sygdom, i det han ved de Besøgelser, hvilke Dron¬
ningen aflagde hos den Syge, paa hans Puls og Gebærder
blev vaer, at han blot for hans unge og skiønne Stedmoder,
vilde døe. Docteren, hvilken kiendte Kongens Kierlighed til
denne Printz, berettede Kongen en Morgen, at Print¬
zens Sygdom var Kierlighed, og at Printzen vist døde, saa¬
som han ikke kunde komme til den elskelige Persons Besiddelse.
Kongen forskrækkedes over denne Fortælling, og forlang¬
te at viide, hvorfor hans Printz ikke kunde erholde den Person?
Doctoren svarede: fordi han elsker den Person, med
hvilken jeg er gift.
Kongen bad ham strax derom, og lovede ham megen
stor Naade, dersom han vilde redde Prinhens Liv. Herre!
sagde Docteren: vilde Deres Majestæt ikkun sætte sig udi mit
Stæd, saa vilde De selv indsee Deres Begierings Ubillighed.
Himlen er mit Vidne, sagde Kongen: kunde jeg rædde
min Printzes Liv, saa vilde jeg selv overlade ham min Stra¬
tonice. Ved disse Ord flød Taarene ham ned af Kinderne.
Da Doctoren saae dette, saa tog han ham ved Haan¬
den og sagde: Naar det er Deres Majestæts alvorlige Mee¬
ning, saa har det ingen Fare med Printzens Liv; thi han
døer blot allene af Kierlighed for Stratonice.
Strax gav Kongen befaling at fuldbyrde Formælingen,
og den unge Gemahlinde ombyttede, for at viise hendes Ly¬
dighed, ret ædelmodig Faderen imod Sønnen.
ikke en tienstagtig Familie?


271
Just som denne Vellystige gjorde dette Spørsmaal til
mig, og jeg vilde svare ham derpaa, saa traadde en meget
smuk ung Pige omtrent af 17 Aar ind i Lysthuuset til os.
Jeg havde i nogle Aar ikke seet saa smuk en Pige. Hen¬
des Klædning var giort som en Amazon=Dragt. Et kort let
Skiørt af grønt Taft lignede en Fruentimmmer=Kiortel,
men det øvrige paa Overlivet lignede en Mandspersons Vest.
En Hat med en hvid Fiæder bedækkede hendes halve sorte
Haar. Jeg vidste ikke om jeg skulde giøre et Fruentimmer
eller en forklædt Dreng min Compliment; men i det jeg stod
op, da hun traade ind af Døren saa saae jeg af hendes blott,
Bryster at det var et Fruentimmer. Hun smilede. Nu tog
jeg mig den Friehed, at spørge Herren, om denne Skiønne
var en Slægt af ham?
Ja min Herre. GHer saae hun meget venlig til ham)
Sæt hun sig! sagde han: Hun vil maaskee spørge om
vi snart vil komme til Bords? Nu vil vi strax gaae med
hende. Bliv hun siddende! eller vil hun give mig et Kys?
(Hun kyssede ham og jeg blev rød derover; jeg skamme¬
de mig ved at være et Vidne ved disse Forretninger, nu kunde
jeg let slutte hvor nær han var i Slægt med denne unge A¬
mazone. Jeg forskrekkedes da han sagde.)
Vil hun ikke ogsaa kysse denne fremmede Herre? Kys
hun ham!
Ga i Sandhed kyste hun mig med hendes geile
Læber.)


272
Kom De nu min Herre! og tag til Takke med et slet
Aftensmaaltid! uden Complimenter!
Vi gik derpaa ind i hans Huus, og fandt et meget got
Maaltiid. Nu kiender jeg dig, tænkte jeg, Hvem er du?
En Vellystig, hvilken foragter Ægtestandens Love og
Anordninger.
Følgende er bleven indleveret med Begiering at maatte indryk¬
kes i Spionen.
Nu har jeg løbet om i heele otte Dage,
Og har imidlertid forhvervet mig en Skat,
Hvorefter andre maae forgieves længe jage:
Jeg fundet har en troe og ærlig Kamerat.
Det er det prægtige og ypperlige Bytte,
Som jeg har svedet for og vanskelig kan faaes;
Thi Venner søger nu kun deres egen Nytte,
Og lukker Venskabs Dør med Hykleries Laas.
Jeg gik Bekymret nok igiennem mange Gader;
Jeg hilsede Goddag udi hvert andet Huus;
Folk vare artige og havde fine Lader,
Oplukte Daaserne og bød mig tage Snuus.
Hvorom jeg denne bad, det skulde de præstere
Som reedelige Mænd til alles Tieneste.
Ja somme lovede endogsaa meget meere,
End man forlange bør af noget Menneske.
Jeg gik fornøyet bort fra disse Løfterige,
Og havde saadant Haab, som jeg alt hiulpen var;
Men min Forbavselse er ikke at udsige,
"Da jeg kom anden gang og skulde have Svar.
(Continuationen følger i næste Nummer.)


Spionen.
No. XXXV.
D¬
en Vellystige loe af mig, da jeg for og efter Maaltidet
bad, og forraadte sig derved selv, at han i den Punct
angaaende Bønnen til og fra Bords ikke var enig med mig.
Han skar allerede en stegt Capun i Stykker, da jeg just begynd¬
te at bede, og da jeg efter Maaltidet bad, saa legede han imid¬
lertid med sin Mops. Brugte jeg vel fleere Beviiser, at hol¬
de denne Mand for en Ugudelig? Da vi vare staaen op fra
Bordet, sagde han smilende til mig: Min Herre! De er me¬
get andægtig. De beder vel ofte om Dagen? Siig De mig
dog! Hvorledes kand De saa strax bryde af fra vores lystige
Samtale, og i samme Øyeblik understaae sig at tale med Gud?
Jeg har tilforn ofte ærgret mig, naar jeg i Selskaber har seet,
at i samme Øyeblik, da De har sat sig til Bords, og været i
Forretning med at lee, at giøre Complimenter, med det Vall
hvor De vilde sidde, med at legge deres Fiskebeens=Skiørter
sammen og med alle Slags lystige Jndfald, i det selvsamme
Øyeblik har De ogsaa bedet. Det gaaer jo lige saa gesvindt,
som i Chargering: Fruer! -- Sezt ab!
Denne Misbrug skulde heller i Selskaber gandske afskaf¬
ses, og at bede for og efter Maaltidet, skulde ikkun være visse
Familier tilladt, og det ikkun dem, hvilke have det Forsæt, at
forrette det med Andagt. Men herfra skulde alle offentlige
Giæstebudde være befriede, iligemaade ogsaa de Taffeler, hvo
man drikker meere end man spiiser. Man spotter ikkun Reli¬
gionen dermed og foragter Guds Tilstædeværelse. Ærgrer en
Forelsket sig ikke, naar hendes Elskere bliver ved Bordet an¬
viist en Plads hos en andens Side? Gaaer denne Forvirring
ikke ligeledes for i hendes Elskeres Tanker? Giør en from Mo¬
der sig ikke i samme Øyeblik Griller, naar hendes lystene Dat¬
ter, omendskiønt ikke med Modvillie, men dog af Høflighed


274
maa tage Plads næst hos, en ung Osficier? Hvad tænker Fade¬
ren, hvis Søn for nogle Dage siden har faaet en Rang, og
nu just er saa ulykkelig, at skal indtage dette Middags-Maal¬
tiid ved Siden af en ærlig Mands skiønne, men ikke rige Dat¬
ter. Saadan en Faders Hierte er i tusinde Bekymringer, han
veed, at saadan en Herre efter Ophøyelsen til en Rang strax
i Hælene bliver forfulgt af Ægteskabs Guden, ligesom Spø¬
gelset med Trommen forfulgte hiin Enke, og dog skal den gode
Fader bede. Maatte mangen en Skiønhed ikke før græde end
bede, naar hun bliver ført til Bordet af een, som ligner en
40 Aars Satyr? Hvor elendig var ikke for et Aar siden en
Enke i et Selskab, hvilken kort forhen havde ladet hendes sali¬
ge Mand begrave med 4 Timers lang Klingeln med Sangvær¬
ket, for at giøre det bekiendt over heele Staden og uden for
dens Muure, at den Salige nu var begraven, hvor elendig
var hun ikke, siger jeg, da hun ved et godt Maaltiid maatte
sidde ved en liden Mand; Bedemanden havde atter begaaet en
Feyl, og fordervede derved Andagten til at læse til Bords.
Hvor fortrædeligt er det ikke, naar man seer, at man, i det
man sætter sig til Bordet, kommer til at sidde imellem to Da¬
mer, hvilke for deres Virtigheds skyld ere berømte, og over
det heele Maaltid, om det end og varer 5 Timer, ingen an¬
den Tale hører, end 3 gange Ja. Lige saa slet et Selskab fin¬
der man, naar man seer sig nødt til at sidde imellem to Slad¬
dersker. Frygter en Petit=Maitre sig ikke for en Tredsindsty¬
ve=Aarig? Forretter han vel sin Bord=Bøn med Andagt? kan
den bede, naar han seer en Bagtalere, Bedragere, en uvis
Skyldener, en med hvilken man har Proces, iblant Selska¬
bet? Det er en egen Omstændighed! Endelig har det heele Sel¬
skab sat sig til Bords, nu skal de bede. Hvor ere Tankerne?
Er det ikke blaat Haandgrebene, som man ellers giør ved Bøn¬
nen? Det seer andægtigt nok ud. Sammenfoldede Hænder,
bøyede Hoveder, nedslagne Øyen. Een luurer paa den anden,


275
ingen vil være den første, som igien tager sine sammenf ødede
Hænder fra hverandre. Endelig vover en det, alle følger ham
efter. Hvad maa de vel have giørt for en Bøn? er da vores
Hierte saa bøyeligt?
Betragter man Samtalerne over Bordet, hvor lutter
Mands=Personer ere tilstæde, o! hvad for Tøy bliver der ikke
afhandlet. De langt fra os boende Pandurer, Cosakker og
Hulaner overgaaer ikke disse i Jndfald.
Det vilde være et magert Maaltid, dersom man ikke un¬
der Maaltider havde Skiemt i Selskabet. Smager Vii¬
nen ikke best ved Skiemt? Skiemter man ikke lettest ved Vii¬
nen? Skulde man forviise denne fra vores Taffeler? Ney! vi
ville æde, drikke og skiemte. Nu har vi ædt, drukket og skiem¬
tet, nu nyelig har vi resolveret at staae fra Bordet. Feuer!
Setzt ab! Nu skal der i dette Øyeblik igien bedes, og de end¬
nu skiemtende Giæster med samt Verten og hans hurtige og
tillige sladderagtige Martha ville udi det samme Øyeblik tale
med Gud. Er dette ikke en betænkelig Omstændighed? O hvor
slet kommer den Drukne vel til Rette med sin Aften=Bøn! O
J dyre Aande rige Dunster, J forhindrer mangen en Morgen¬
Bøn!
Min Herre! altsaa vilde De forlade mig, at jeg undre¬
de mig, da vi nyelig underholdt os med en skiemtende Samtale
og De i samme Øyeblik vilde bede. Jeg kiender Dem vel ikke;
men jeg vil dog ikke haabe, at De ikke kiender det almægtige
Væsen. Jeg nægter ikke mine egne Feyl; jeg troer meget mei¬
re, at De i disse 4 Timer, i hvilke jeg har havt den Ære, at
see Dem hos mig, har gjort sig et Begreb om alle mine Syr¬
der. Jeg giør ingen Hemmelighed deraf, at jeg er ugift, og
omgaaes meget venlig med denne artige Dukke. (hun loe) Nu
har hun allerede været fire Aar hos mig, men dog er hun først
-- naar? -- naar? ---(den 15 May agde hun) 17


276
Aar gammel. Vi har endnu intet Barn avlet, og hun for¬
langer ogsaa just ingen uopdragen Familie. Jeg holder hen¬
de en Opvarterske. Hun spiifer med mig. Hun sover hos
mig. Jeg giver hende Klæder efter min Fantasie. Hendes
Løn er 100 Ducater om Aaret, og jeg troer, at hun ugierne
forlod mig, omendskiønt hun giftede sig. (Her gik Dukken
fra os.)
Men, sagde jeg: Beder De da om Aftenen, naar De
legger sig til Sengs med denne Skiønne? Takker De da og
om Morgenen den Almægtige, hvilken i den forgangene Nat
har beskyttet Dem fra ald Fare?
Min Herre, svarede han: den samme Anmærkning har
min Geistlige i samme Tone siungen for mig, men han trak
det endnu længere ud end De, og jeg saae mig nødsaget til,
ikke at lade ham meere komme for mig. Han var og saa høf¬
lig, og fortrød sine Erindringer; Allerhelst da jeg lod nogle af
mine beste Sviin tilstille den Ordre at fonragere paa hans Ag¬
re, forbød ham Jagten, og derpaa svor, hos ingen, men al¬
lermindst hos ham at gaae til Skrifte. Troe De mig, at han
gierne kaldte sin Næsviished tilbage. Nu troer han endog, at
jeg af Had til ham, lader mine Børn døbe paa et fremmet Ge¬
beet. Han ønsker sig dets Aarsag en Aabenbaring og meener,
at det at døbe Børn har selvsamme Rettighed, som den øver¬
ste, mellemste og lille Jagt. Men jeg kand afleggt min Eed
derpaa, at det Fruentimmer endnu intet Barn har havt, og
det er en Raritet at finde saadan en.
Alt det som jeg hidindtil har fratrækket min Geistlige, det
har jeg givet til min Barbeer, fordi han holder min Levemaa,
de for den fornuftigste i heele Verden. Han er ikke af de dum¬
meste, i det mindste har han i sin ugifte Stand erhvervet sig
en god Praxin. Han bekymrer sig ikkun om Legemet, hvorle¬
des man best skal pleye samme, og sværger høyt og dyrt der¬
paa, at han ikke veed, hvor Siælen sidder. Hans Ahner


277
skal ligeledes ikke have vidst det. Han taler 3 Sprog, men
nan maa give nøye Agt, saafremt man vil forstaae ham, saa¬
som han mænger dem alle 3, ligesom Sassefras, Pimpernelle
og Bernsteen tilsammen imellem hverandre,
Men heri maa jeg dog lade ham vederfares Ret. Han
hielper gierne naar han kand, og sparer aldeles ikke Papieret
til Recepterne. Men den lille Feyl maa man ikke lægge ham
til Last, at han ikkun sparsommelig besøger nogle Patientere,
allerhelst de, hvilke ikke har nogle Sølvskeer, at de kunde be¬
troe Asfistentz-Huuset eller en skiegget Jøde, for hans Viden¬
skaber. Han kommer vist ikke anden gang igien til den Patient,
som tager Draaberne ind i en Tinskee. Han er ellers meget
høflig, behendig og reenlig. Han er meget dydig, endog, at
han om Aftenen af puur Christen Kierlighed selv lyser sin Ko¬
ne hiem. Han gaaer med Blindlygten foran. Ved Gadedø¬
ren staaer han stille. Jeg vilde give et Par Ducater til, der¬
som min store Hund var saaledes afrettet, at han om Aftenen
saa kunstig kunde lyse mig hiem, saasom Fodstierne her paa
Landet ikkun ere smalle. Udi de store Stæder er man sikker
nok for Løgterne, men ikke sikker for, at en drukken Hyrekudsk
kiører en omkuld. Skulde jeg udvælge mig en rolig Levemga¬
de iblant de livløse Skabninger, saa vilde jeg lade mig bruge,
til en Løgte i de støre Stæder, saasom jeg havde en tro Adjun¬
ctus i Maanen. Paa de større Skabninger og paa Stierner¬
ne vilde jeg lidet eller slet intet forlade mig.
A propos, min Herre! Har De i Gaar vundet noget i
vores Lotterie?
Ney!
De har gandske vist ikke bedet, da De indsatte Pengene
dertil. Hvad har De til Devise?
Was Gott thut, dast ist wohl gethan!
Jeg har ikkun dette paa Devisen at udsætte, at den ikke
skulde vise sig paa dette Stæd.
Hvorfor ikke?
Saasom De misbruge Guds Navn ved Spillet. Er et
Lotterie ikke et blindt Spill, man taber, en anden vinder, li¬
gesom i andre Spill. Jeg har kiendt mange, som med Tær¬
ninger eller i Basset har vundet meere end i Lotterierne. Jeg
selv har tabt nogle tufinde Rixdaler i Spill, men derimod min
heele Livstiid ikkun vunder 8 Rdl. og nogle Skillinger i Løtte¬
rierne. Et Lotterie er altsaa virkelig et Spill, og Guds Navn
skulde derved ikke blive vanæret.


278
Min Herre! er det da Uret, dersom jeg beder GUd, at
han vilde skiænke mig noget? --- Ti Tusinde Rixdaler,
ikke Sandt? --- og desaarsag vende De sig med et skalkagtigt
Hierte til ham, og bruger hans herlige Navn, og hans For¬
barmelse til en Devise i Spill. Min Herre! forestil De sig
en Spillere, hvilken i Schervenzel=Spil udsætter sin sidste Louis
dor, og i samme Øyeblik beder en Gud-fortørnende Devise frem,
var det ikke syndig? Vilde denne Vovehals desaarsag vinde?
vilde han, dersom han tabte, torde sige: Gud vilde ikke
have det, at jeg skulde vinde.
Men betænk De dog min Herre! der ere dog mange from¬
me Hierter, hvilke hellere aldeles ikke satte i et Lotterte, der¬
som han ikke torde udvælge en aandelig Devisc.
Man skulde forestille Dem den Misbrug. De kunde jo
hellere sætte deres eget Navn eller en anden formeent Helgens
Navn derpaa, ja vel og bruge en meget riig Mands Navn til
Devise. Jeg ærgrer mig ret, naar jeg læser Lotterie=Planer¬
ne igiennem, og finder: Gud er mit Haab 2 Rdl. 3 Mk. J
JEsu Navn 3 Rdl. An Gottes Naymen 2 Rdl. Gott laz
ich rahten 5 Rdl. Gud hielper 2 Rdl. Wie Gott es sugt 4
Rdl. Min Gud du er 3 Rdl. Atter i J Efu Navn 2 Rdl.
Er det ikke en slet Opbyggelse?
Fortsættelsen af dette Blad følger i næste No.
Resten af det i forige No. begyndte Vers.
Man bød mig Snus-Tobak, og Complimenter gjorde,
Og i en anden Sag tilbød mig Tienester,
Jeg stod og bukkede; men intet sige torde,
Dog tænkte jeg desmeer om disse Mennesker.
Een havde Verdens Gods, en Velfærds Midler tiente,
Een Lykkens Nøgel bar, en stød ved Brødets Vey,
Hos disse meente jeg man kunde sikkert vente,
At finde Kiærlighed til Folke=Tarv; men ney.
Det var kun Snus-Tobak, og blotte Høfligheder,
Hvor tænkte jeg, skal man da faae en ærlig Ven?
En Ven, som meere giør, end det hvorom man beder,
Som ikke tager Ord og Løfter bort igien.
En troefast Folke=Ven, som under fleer at leve,
Og heele Verden ey til egen Deel attraaer.
Een saadan Ven, som før Poeterne beskreve,
Der altid lige fast i Med= og Modgang staaer.
Philander elsker dig, men spørger du hvor længe?
Da viid, hans Kiærlighed staaer meget vaklende,


Og døer, saa snart han seer du har ey fleere Penge,
Og Klangen viger fra Spendere-Buxerne.
Philemon elsker dig, som den ham kand forfremme
Naar du befaler det, han strax i Jlden gaaer;
Men hielp ham; kom saa selv udi Betryk og Klemme,
Og see, hvad Tieneste du da af hannem faaer.
Silvester elsker dig og roser dine Dyder,
Din Viisdom og Forstand, samt gode Egenskab,
Du meener, du ved ham en god Befordring nyder;
Men han anpriser dig til all din Velfærds Tab.
Forgieves søger du om Venskabs Grund og Prøver
Hos Folk, som ere i sig selv forgabede.
Den første Christendom ey nogen meere øver;
Enhver er jo sig selv den allernærmeste.
De Viise deeler vel med andre Folk Forstanden;
Thi ellers Resten blev vankundig overalt;
Men ingen deeler Brød og Penge med hinanden,
Naar ey et Æble med en Pære blier betalt.
Af første Christendom ey meere er tilbage,
End bare Snus-Tobak, som fælles er endnu;
Og dette burde man til Eftertanke tage,
Og komme Fædrenes Fortienester ihu.
Hr. Kiøbmand roser sig en Folke=Ven at være
Umaadelig Profit han ikke skiøtter om;
Han siger: Ærlighed og Venskab er hans Ære;
Thi ellers skulde snart hans Krambod blive tom.
Jeg spurgte ham i Gaar, hvor det sig kunde komme,
At han, som ærlig var, trak sine Venner op,
Og om det billigt var, at handle med de Fromme,
Som man kand handle med en Gudsforgaaen Krop.
Jo! sagde han: jeg maa saaledes mig opføre,
Og skumme Fløden af paa mine Venners Kar;
Thi det er noget Rart, som sielden faaes at høre,
At nogen Fiende med en Kræmer handlet har.
Hver søger gierne der, hvor Venskab er at haabe;
Men under dette Navn gaaer Falskhed oftest frem,
Og kand bedrage Folk udi sin Hykle=Kaabe,
Ja høflig skille dem ved Ære. Huus og Hiem.
Eenfoldigheden maa sin Eiendom tilsætte.
Troskyldighed faaer Skam til Takke og til Løn;
En Hyklers Kiærlighed giør tunge Casser lette,
Naar Venskab søges der af Lykkens unge Søn.
Saa gaaer da Hyklerie omkring i Venskabs Klæder,
Egen=Kiærlighed i Kiærlighedens Dragt,


279


280
Forfængeligheds Roes eenfoldigt Øre glæder,
Naar Falskheds Hierte sligt med egen Mund har sagt,
Jndviklet Leve=Art skal være største Mode,
Forvildet Tale=Kunst, Kraft af Studeringer.
Her ikke spørges bør, om Folk de ere gode?
Men om de ere frie og slebne Mennesker?
Forældte, Sødskende og Ægtefolk indbyrdes
Bør ey hverandre troe paa allermindste Haar;
Frisk! Vivat Hyklerie! oprigtigt Venskab myrdes!
Saaledes ønsker hver, som Sagen ret forstaar.
Naar ingen Ven er til, man ingen bør at søge,
Og naar man ingen har, man ingen miste kand;
Det er dog kun et Navn, hvormed de pleyer spøge,
Som ikke egentlig har meget stor Forstand.
Ney, Hæste=Prangere de kand moralisere
Og lære alle Folk hvordan de bør omgaaes,
At Venskab er en Lyd og heller intet meere,
Og at en ærlig Ven blandt hundrede ey faaes.
Lær da, min Læsere, af dem at vove Trøyen,
Gak ud paa egen Haand og pløy din Lykkes Jord,
Enhver sit beste giør; lys Dag og klare Øyen,
Snak kun for Vahrene med fine falske Ord.
Beviis dit Venskab med en heel Hob dyre Eder,
Saa Haaret reyser sig paa Folkes Hoveder.
Lov altid dobbelt meer end det, hvorom man beder;
Thi det er Moden nu blandt slebne Mennesker.
Man kalder den en Ven, som vore Feyl os siger,
Og laster det hos os, som ey har Dydens Præg,
Det er en trofast Ven, som ey i Nøden sviger;
Men slig Beskrivelse er jo kun Børne=Leeg.
Om nogen kastede mig mine Feyl i Næsen,
Jeg torde sige, han min værste Fiende var;
Ney! ney! Naturen er i denne Tid for kræsen,
Og vor Optugtelse er heller ingen Nar.
J vore Fædres Tiid maaskee det har saa været,
At Venskab stod i Nød; men sligt ey Moden er.
Nu bør min Fiende selv som Ven at blive æret,
Og den som tygger mig, han elsker mig i sær.
Min Læser, hør et Raad: vil du for Ven passere,
Og have andre Folk eenssindede med dig,
Saa stil dig fiin og falsk og blot dig aldrig meere;
Thi heele Verden er dog høyst bedragelig.


Spionen.
No. XXXVI.
D¬
e maae dog tilstaae mig, at i et Lotterie bliver Gevin¬
sterne trokne og udbetalte.
Det tilstaaer jeg Dem.
Vilde da ikke ligeledes, dersom hvert Lod havde en
geistlig Deviis, nogle slet intet vinde? Vilde de, dersom
lutter lystige Deviser bleve antagne til et Lotterie, ik¬
ke en eneste vinde? Vilde det ikke blot komme an paa en
blind Lykke? Da det nu blot kommer derpaa an, hvortil
bruger man da de Spotterier?
Jeg kiender en Mand, han satte ind for sin Hund,
han vandt 20 Rdlr. og Hunden var oven i Kiøbet en Udlæn¬
der. En Viindhandler satte ind for sin hvide Kat og vandt.
En anden havde for nogle Uger den Devis ved en Hændelse
og vandt 2000 Rdlr.
Man kan altsaa see, at det i dette Spill ikke kommer
an paa Devisen, men paa en blind Lykke. Dette Spill,
nemlig et Lotterie, har det Fortrin for alle Spill, at da
man derved hverken bruger Kort eller Tærningkunster, saa
tør man følgelig ikke befrygte noget Bedrag. Jeg har her¬
med viist Dem de geistlige Devisers Misbrug, dersom De
heri vil efterfølge mig, saa ville vi herefter udvælge dem som
ere fordrageligere.
Nu ønsker jeg Dem en god Nat, i Morgen Klokken
5 staaer vi op, og Kl. 6 kiører vi til Leipzig.
Da jeg var alleene, tænkte jeg: Du Ugudelige! Du
veed hvad du skal giøre, men du giør det ikke; derfor vil
din Straf være dobbelt.
Jeg vaagnede Klokken 5. Vi drak Chocolade og Kl.
6 kiørte vi. Vøres Samtale var i den første Tiime om lut¬
ter ligegyldige Ting, saasom Herren kom i Striid med Kud¬


282
sken. Derpaa sagde han? De har ikkun i 13 Timer kiendt
mig, og har allerede indseet mine største Hemmeligheder.
Mangen Syndere er Samvittigheds suldere og veed at skiule
sine Feyl i 13 Aar. Alle ville giøre Ondt, de giøre det, og
det fortryder dem kun, naar Folk taler derom. Han fortal¬
te mig: Om min Moder har jeg allerede sagt Dem, at
hun ægtede min Fader af visse Aarsager. Man har fortalt
mig, at hun, saasnart jeg kom til Verden, har elsket mig
meget, og hun har ogsaa bestandig underholdt sin Kierlighed
til mig. Hun har ogsaa selv opammet mig, saasom
hun holdt det for en behagelig Tidsfordriv, og ikke sagde
som hiin: Om Natten maae jeg nyde min roelige Søvn, i
det mindste maae han ikke ved andet end ved Fornøyelse blive
forstyrret. Om Dagen giver jeg og tager imod Besøgelser,
jeg kiører i Opera, i Comoedien for at viise min nye Klæd¬
ning, jeg spiller, jeg dandser eller jeg taler ilde om min Næ¬
ste. Jeg anvender alle Øyeblikke fornøyet. Begriber J ikke,
sagde hun: at jeg maatte forsage alt dette, dersom jeg greb
til det foragtelige Haandverk at være Amme. Jeg gider nok
lade mine Bryster see, men ikke ladet dem patte.
Neppe er Barnet fød, saa bliver det taget fra Moderen,
hun er enten for svag, eller for kiælen, eller for fornemme, at
tysse hendes eget Barn. Naturen har altsaa hos Barnets
ubarmhiertige Moder forgieves anlagt 2 Melke-Strømme.
Barnet bliver overleveret til en for Penge laant Moder,
hvilken afmaaler Barnets Forpleyning efter Fordeelens Stør¬
relse, som hun har derved, og jeg har ikke Uret, naar jeg si¬
ger: At ber Aarlig af 1000 Børn neppe 200de blivet
levendes.
Min Fader tog, da jeg var 4 Aar gammel, Fuldmag¬
ten til min Opdragelse paa sig, og holdt mig en Hovmester.
Efter den Tiid har jeg merket, at min Hovmester ingen Se


283
neca var, men derimod har jeg ingen Skyld. Min Fader
arvede ikkun en middelmaadig Formue, og med min Moder
bekom han ikke en Daler i reede Penge; Men han formeere¬
de sin Formue ved sin Fliid, Lykke og Leylighed. J hans
halvtredsindstyvende Aar var han allerede Herre af 150 tu¬
sinde Rixdaler, følgelig kom det ikke an derpaa, om jeg og
min Hovmester var i Studerekammeret eller hos Skov=Nym¬
pherne. Min Fader havde ved alle vores Efterladenheder
alligevel det Haab, at jeg vilde ved en Betienig hielpe at
holde Verden, naar jeg kom hiem igien fra mine Reyser.
men min Hovmester og jeg vidste bedre, at vi vilde ikkun væ¬
re slette Støtter dertil, om og Verden ikke havde været større
end et Lerke=Buur. Hvorledes det var, eller ikke var, saa
havde jeg dog Udenlands giort mig et berømt Navn og med
mange artige Personer et nøye Bekiendtskab; det kostede vel
min Fader en temmelig Skilling, men han vandt den og
Hiemme igien; vi havde virkelig kunde tabt alle vore Midler,
dersom han havde reyst og jeg var bleven hiemme. Derfor er
det got at Børnene reyser, hvilke dog hiemme ikke kunde for¬
tiene noget. Min Moder var død, og jeg erholdt just den
Efterretning, da jeg gandske allene, med en ung Sveitzerin¬
de i Zierch giorde en Spadseerefart paa Landet. Min Tie¬
ner antraf mig med hende i Skoven, da han med et sort for¬
seiglet Brev forskrækkede mig. Jeg recolligerede mig dog
snart igien, saasom min Fader tillige berettede mig, at han
tvivlede paa at komme op igien af sin Sygdem. Han befale¬
de og, at jeg strax skulde begive mig paa Hiemreysen, der¬
som jeg endnu engang vilde see ham levendes. Min Skiøn¬
ne! sagde jeg til denne unge Sveitzerinde: Jeg maas forla¬
de hende. Hun trøstede mig, og denne Trøst havde saa me¬
gen Virkning, at jeg befalede Tienneren at riide tilbage til
Byen, pakke ind, og den følgende Dag afhente mig paa


284
dette samme Stæd. Vi holdt os den følgende Nat tem¬
melig lystig, og jeg begreb, at en levendes Pige er bedre
end en død Moder.
(O! du Ugudelige.)
Dagen derpaa antraade jeg min Reyse og iilede til min
Fædernestad. Med min Faders Sygdom teignede det sig i¬
gien til Bedring. Det var efter mit Ønske, at han just var
ved god Humeur, da jeg ankom. Han kigede just ud af
Vinduvet, da Postillionen med Posthornet forkyndte ham
hans Herr Søns Ankomst. Jeg maae til hans Berømmelse
sige ham dette efter, at han tog imod mig med en meget ven¬
lig Miine. Efter aflagde Condolentz for min Moders Død,
raadte jeg ham strax, at han skulde forbrænde alle de fordømte
Efterretninger som han nu i 2 Aar, mig angaaende, havde
faaet fra mine Fiender, besynderlig dem fra Paris, saasom
denne Erindring ellers vilde være hans Sundhed skadelig.
Men jeg har dog siden efter befundet, at han ikke havde an¬
taget mit velmeente Raad, saasom jeg efter hans Død fandt
alle disse deylige Skrifter, hvilke jeg strax brændte. Han
havde siden 2 Aar temmelig formeeret sin Rigdom, og jeg
kom til rette Tiid og beklædte en Fuldmægtiges Stæd hos min
Fader. Jeg veed ikke hvad min Faders Patroner den Tiid
tænkte, at de ikke offererte mig en Betiening, maaskee de
meente, at jeg skulde kiøbe en og endnu giøre Complimenter
dertil. Men mine Tanker kom ikke overeens med deres, det
var mig nok, at jeg lurede paa min Faders Død og imidler¬
tiid eftersaae hans Regninger, hvilke han allerede selv havde
bragt i god Stand, og jeg fandt ingen viidere Besværlighe¬
der derved, end at ikkun efterfaae, hvormed han havde er¬
hvervet saa mange Penge. Heriblant havde de vigtigste Po¬
ster af hans Gevinst været: De Folk, hvilke have Lyst til
at have deres eget Huus, som de kalde det, forstrækkede han


285
Penge, men naar de havde bygt det op, saa tog han Huuset
af vel overlagte Aarsager igien til sig. Han havde haft sto¬
re Leveranger. Han havde en stærk Handel med Sæd, og var
saa ædelmodig, at han forstrakte Landmanden Sæd til at faae,
hvorfore hver Tønde forskaffede ham efter Høsten en riig Vel¬
signelse og en skrækkelig Forbandelse af Bonden. Han tog
overalt god Rente af alle, det var paa den Tiid saaledes
Mode. Han var derved ingen Elskere af Spaadomme, og
troede ikke, naar Folk af Ondskab sagde: hans Penge vilde
ikke komme til tredie Arving; men jeg er heri meere efter¬
tænksom, jeg troer det: og des Aarsag gifter jeg mig ikke.
Han var ikke saa gavmild som jeg, omendskiønt han havde
meere end jeg. Hans Sviin havde fuldt op, men Folkene
havde kundet ædt meere. Han gik oftere i Kirke end jeg, men jeg
offrede bedre end han, naar jeg undertilden kom derhen. Her¬
til havde vi vores Aarsager. Han var en meget flittig Mand,
dog overgik jeg ham i Bevægelser. Han gjorde sig ofte Uma¬
ge, at tælle 100 Rdlr. to gange, jeg derimod gav undertiiden
300 Rdlr. utælt ud. Han elskede sin Kone over 20 Aar,
jeg derimod elsker over 20 udi et Aar. Endelig døde han,
jeg og min Søster havde intet viidere med ham at giøre, end
at lade ham begrave og deele hans Efterladenskab imel¬
lem os.
(O! du Utaknemmelige.)
Nu har jeg i 10 Aar boet paa det Stæd, hvor de den
forrige Nat har opholdt sig. Jeg har udvalgt mig en
stille og roelig Levemaade. Jeg bekymrer mig hverken om
Kriig eller om Fred. Min Capital staaer sikker.
Jeg fortærer ikkun Renten af mine egne, men ikke af
andre Folkes Capitaler. Jeg er ingen til Byrde. Mine
Jndkomster af Renten beløb er sig daglig 15 Rdlr. 3 Mk. een
syvsextendeel Skilling. Jeg holder en Tienner, en Kudsk,


286
en virkelig Maitresse og 2 Piger. Deres Løn falder rigtig,
og naar Kudsken eller Tienneren ikke vil tiene længer hos
mig, saa giver jeg dem enten en Doccur eller en Kone. Jeg
bekymrer mig ikke om Rangstriid, møder mig saadan en Vo¬
vehals, saa takker jeg ham, naar han hilser mig og viide¬
re er det intet. J Dag har jeg Haab at afgiøre en vig¬
tig Sag i Leipzig. Jeg vil gandske vist forskaffe min
Præst et andet Kald, saasom jeg ikke kand fordrage ham.
Der er neppe 4 Mænd i det heele Land, der fører saadan
en stille Levemaade som jeg. Man siger vel, at et heelt
Lard har nok i saadanne 5 Mænd; men hvad gaaer mig
Satyrerne an. - - - -
I det samme holdt Kudsken stille for et Huus. Vi
steege ud af Vognen. Vi bleve indført i en megen smuk
Stue, hvor der blev os en god Frokost opbaaren. Jeg skal
strax have den Ære at være hos Dem igien, sagde denne
Herre: og gik fra mig. Jeg spurgte imidlertid Kudsken,
hvem her boede? Denne sagde: Den Mand som boer her,
har for 2 Aar giftet sig med et Fruentimmer af vores
Huus, men han er nu reyst til Frankfurt. Kort derpaa
kom denne Herre og Vertinde. Vi spiiste,
Klokken 8 var vi i Leipzig. Jeg betakkede mig med
megen Høflighed hos denne vellystigt Herre.
Der ere mange i denne fromme Vinter bleven overfalden
af en Sygdom, hvilken man kalder Nysgierrigheden, og dis¬
se forlanger endnu førend deres Endeligt at see Spionen.
jeg kan tænke, den ene har anstukket den anden. Denne
Sygdom er i sig selv virkelig anstikkende omendskiønt at den
og tillige er Arvelig. Det er altsaa min Skyldighed, at jeg
takker dem for den Ære hvilken de herved ville beviise mig;
men jeg beder, at have Taalmodighed, indtil den Kiste bliver


287
færdig i hvilken jeg for Penge, ligesom Deres Velbaarenhed
Herr Rhinoceres, vil lade mig see. Paa denne Tiid kand
det altsaa endnu ikke skee, at jeg kand viise mig for alle og
enhver, det skeer heller ikke før, indtil at de Fornemste har
seet mig og min Casse er ganske udtømt. Hvad meener De?
er den Project ikke god. I det mindste vil jeg ikke blive
Landet til Byrde, omendskiønt, at jeg ikke giør Landet no¬
gen Tienneste, ingen har giort, og heller ikke endnu er til¬
sinds, at giøre noget Fornuftigt. Dog trænger jeg mig ikke
paa nogen, saasom der ere Corsarer nok foruden mig.
Paa nærværende Tiid øver jeg mig, (men ikkun om
Natten.) enten ved en Lampe, eller og ved Maanskin i Com¬
plimenter, saasom Hof=Skorsteensfeyeren har raadet mig det
som en umistelig Sag. Jeg troer ellers ikke alting; men
denne Sorte troer jeg, thi han kommer flittig til Hove. Jeg
har eftertænkt denne Sag, igiennembladet mit gandske Lev¬
netsløb, og deri sunden, at dersom jeg før havde øvet mig
i Complimenter, saa havde jeg ikke saaledes forfusket min Lyk¬
ke, som desværre skeet er, og jeg torde sværge derpaa, at jeg
nu allereede var Superintendent. Men Naturen har givet
mig et modstridigt Hierte, og fradraget mit Hierte det som
den har forleenet andre dobbelt. Det kan umuelig være an¬
derledes, saasom jeg med mine Øyen har seet, at de rette
Complimentmagere endog har hilset venlig til Kiædehunden,
naar jeg derimod med bedækket Patyk har talt med Høyformu¬
enhed Sveitzeren. Nu indseer jeg det desverre, alt for sil¬
dig, at jeg i min Ungdom har begaaet den Feyl, desaarsag
maae jeg nu paa min gammel Alder lære at giøre Complimenter.
Jeg vil altsaa hermed have enhver troelig advaret, at
han tager sig et Exempel i mig, og lærer disse Kunster førend
han bliver gammel, saasom samme i det Menneskelige Liv,
ere ligesaa nødvendig, som en Kat hans Kløer. Man kand
endog dermed holde sine Creditorer en Tiid lang fra Livet.
Til Bedragerie ere de gandske uforligelige. Naar de blive
ret anbragt, saa overgaar de alle de kunstigste Taskenspilleres
Pollitikker. Det er ikke nok at man er høflig, ney! man
--
maae exellere i Complimenter.
Bie De dog! jeg maae pudse min Lampe.
O min stakkels gamle Ryg, altsaa skal du nu i dine sidste
Dage lære at giøre Krumpukkel! Hoved=Complimenten har


288
jeg paa nogen Tiid temmelig begreben, men de mange Vari¬
ationer vil endnu giøre mig Hovedet forrykt.
Jeg har allerede siden den 18de December brugt Pyr¬
monter=Brønden. Min Barbeer siger: at dette Vand,
naar man bruger det om Vinteren, styrker Hukommelsen,
allerhelst da jeg giorde mig saadan en stærk Bevægelse, saa
maatte det pertout slaae an. Hvem mon der har sagt ham,
at jeg øver mig i Complimemter? Dog, nu veed jeg det alle¬
rede: Den svindsygagtige Dievel af Barbeerer, har nok
merket det deraf, saasom jeg for og efter Barberingen, giør
ham de dybeste Complimenter. Den dumme Karl takker mig
vel (men paa sin Maade) ogsaa høflig og skraber med Fødder¬
ne, fordi jeg holdt saa stille, men han tog Skiægget af mig.
Han siger vel endog: Velbekomme Dem! Er det ikke en
slet Compliment? Han sagde for nogle Dage siden til mig:
at han endnu havde bragt det med fra China. Følgelig gives
der Complimenter udi andre Verdens Deele.
Jeg har hidintil haabet, at Pyrmonter=Brønden skul¬
de hielpe mig, men jeg befinder, at min Hukommelse tager
meere af end til. Jeg veed ikke, hvor jeg har tabt den.
Jeg troer, der er ingen andre Skyld deri, end den Hexe¬
mesterinde, hvilken jeg for nogle Aar siden pryglede ud af
Huuset, da hun vilde spaae mine Fruentimmer af Caffee.
Siden den Tiid har jeg haft en slet Hukommelse, ja saa slet,
at jeg ofte aldeeles ikke kan erindre mine Creditorer, førend
de temmelig tydelig maner mig. Jeg har nogle gange glemt
at jeg er gift. Jeg maa meget nøye passe paa den syvende
Dag i Ugen, dersom jeg vil huske samme. Det giør alt¬
sammen den slette Hukommelse. Hvorledes vil de nu huske
alle høyst udforderlige Complimens Regler? Jeg vil faae
megen Umage dermed. Lære maa jeg dem: det er en ud¬
giort Sag, saasom endog de Lærde sige: at den er ikke klog,
som ikke giøre Complimenter. Følgelig henhører de under
Klogheden. Det er evig Skade, at jeg ikke før har vidst,
at man maa udviide Complimenterne endog indtil det Lat¬
2
terlige - -
Saasnart jeg endnu en halv Time for denne gang har
øvet mig, saa vil jeg sove i 4 Timer, derefter vil jeg gaae ud,
og opsøge mig en retskaffen Mand, som har den beste Smag i
Høfligheder og Complimenter. Og derved skal det blive.


Spionen.
No. XXXVII.
H¬
vo veed om jeg lever saa længe, indtil den Kiste,
i hvilken jeg for Betaling vil lade mig see, bliver
færdig. Altsaa har jeg besluttet, for det første at lade
mig see i Legems Størrelse for de Fornemste i denne Pro¬
vintz. Des Aarsag bliver det hermed bekiendtgjort, at den
eller de, hvilken eller hvilke som med den Sygdom Nys¬
gierrigheden er, anstukken, ikkun kand tilsende mig 3 Du¬
cater og en Hyre=Vogn, saa skal jeg om Eftermiddagen
saasnart jeg har spiist, indstille mig hos dem. Men er der
flere end 3 Personer i Stuen, saa betaler hver endnu 1
Rdlr. Jeg kand umuelig giøre det ringere, følgelig er der
intet at aftinge. Derhos beder jeg og, at ingen Edderkopper
maa være i den Stue, hvor jeg skal vise min Person, saa¬
som jeg har bragt en Afskye for disse giftige Creature
med mig af Moders Liv. Man maa ikke tale til mig paa
Vers! ikke lade mig høre nogen Lyd af et musikalsk Jn¬
strument, meget mindre bestille en Skildrer, som kunde
afmale mig, saasom jeg alt nogle gange har faaet Colik
over disse Kunster. Skulde der være en Abe i Huuset,
saa beder jeg, at de saa længe vil lade ham legge i en
Kiæde; saasom jeg aldeles ikke kand fordrage disse Skab¬
ninger at gaae løse og jeg tager ey imod nogen Undskyld¬
ning, om man og sagde at han var en Martiniqver.
Hvad gaaer mig denne Seet an?
P. S. Jeg boer paa Høctorvet i den sede Oxe under
Taget, i en Spindelvæv, hvoraf jeg har fordret
vet min Fiende Edderkoppen. Det var just ingen
Heltegierning, men jeg giorde det, Verten a
Huset til Villighed, saasom han bad mig: at
jeg vilde fordrive Edderkopperne af hans Huus
hvorfor han giver mig frie Logement. Jeg har


290
og rigtig fordreven dem allesammen, undtagen
een. Den narske Karl bad om Qvarteer for sin
Kone, og denne Accord gik jeg efter Krigs=Brug,
ind den 6 Febr. 1759.
Gregorius, Anapestus, Amphimacer, Tactilus,
Pyrrichius Matthias von Spinnefeind.
Nu har jeg sovet i 4re Timer. Nu gaaer jeg. Jeg
er allerede i Mohrenstrædet. Her seer jeg et Brevstiller
Skildt hænge ud. Denne Lærde forstaaer gandske vist
Complimentere=Kunsten som man bruger i Breve. Kun
herind!
Jeg fandt denne Mand just i fuldt Arbeyde. Efter
aflagde mange unyttige Complimenter, spurgte han mig:
Hvormed kand jeg opvarte Herren? Hvad befaler De?
Hvormed kand jeg igien forskylde den Ære af Deres beha¬
gelige Besøgelse, og deslige. Jeg sagde ham kortelig, at
jeg vilde lade mig underviise af ham udi Brev=Compli¬
mentere Kunsten. Men dette afslog han mig med megen
Høflighed, saasom han allerede var overbyrdet med For¬
retninger, og endnu aldrig havde holdt et Collegium der¬
over; men dersom han kunde tiene mig med en Efterret¬
ning over denne umistelige Sag, saa vilde han alletider
giøre det. Jeg bad ham altsaa, at han vilde behage at
sige mig, hvad for Complimenter jeg med en god Sam¬
vittighed i et Brev skulde bruge til en Adels=Mand paa
Landet. Min Herre, sagde han: det er nu omstunder
en vigtig Sag; Jeg kand vel tiene dem deri, men jeg
beder tillige:, at de ikke aabenbarer denne Hemmelighed
for nogen. Men først maa jeg give dem en Jndledning
i Titulaturen, i Høfligheds eller i den saa kaldte Breves
Compliment=Historie. Ao. 1601 skrev man: Ædle. Ao.
161, blev dette Ord; gandske afskaffet, og befalet,


291
at den som ikke i dets Sted skrev Vel=Ædle, skulde faae
sit Brev ulæst tilbage, eller og, for at spare Post=Pengene
skulde Brevet lide Forbrændelsen. J May=Maanet 1620
da den polske Rigs=Dag endte sig med uforrettet Sag,
saa skrev man: Høy=Ædle. Fem Aar derefter kom den
Compliment Velbaarne i Moden. Dette var længe i
god Credit; men da der fandtes nogle, som uden Beviis,
om deres Ahner, fordrede denne Compliment af Under¬
saatterne, saa fandt de Adels=Mænd, hvilke ved Beley¬
ringen for Belgrad meest havde viist deres Tapperhed,
sig nødsagede, at lade sig i Breve kalde Høyvelbaarne.
Herover blev den Høye Adel saa forbittret, at den gand¬
ske afskaffede den Titel: Høyvelbaarne, og antog i dets
Sted Høybaarne. Har de forstaaet mig.
Gandske rigtig min Herre!
Altsaa er den brugelige Titel til en Adelsmand paa
Landet i denne Vinter: Høy= og Velbaarne &c. Men har
han vildet studere, saa sætter man endnu dertil Høy= og
Vellærde &c. Søger man en Tieneste hos ham, saa ud¬
viider man den skriftlige Compliment endnu længer, og
man skriver endnu dertil: Naadige Herre. Men har
saadan en Herre at befale over den som skriver ham til,
saa setter man: Høybydende Herre. Dette sidste bru¬
ger man næsten alletider, han maa have over noget at
befale eller ikke. Men naar man dog ret betænker det,
saa maa man skrive: Høybydende Herre. Hvilken Adels¬
Mand paa Landet har ikke at befale? J nogle Lande
maa man endnu skrive til de umyndige Adelige: Strenge,
Junker. Men denne Compliment forandrer sig strax
naar han bliver gift i Høybydende. Ligeledes forholder
det sig med de Borgerliges Historie. Disse Complimenter
ere ligeledes i Grader Tiid efter Tiid stegen. Da No¬
blessen afskaffede det Ord: del, og aldeles ikke meere


292
kunde lide det om sig, saa kom det paa de Borgerlige,
men om de har faaet det forærendes, eller de har givet
en Eqvivalent derfor, det kand jeg ikke sige. Vi har
desverre, endnu ingen tilforladelig chronologisk Historie
om Complimenterne og Titulaturen, og desaarsag er den¬
ne Sag endnu in Dubio. De forstaaer jo vel Latin? -
Nu vil vi tale videre derom.
Udi de Tider var det Ord: Ædel, noget stort.
Men i nogle Aar voxede det Ord iblant disse Folk og
udbredde sig ligesom et Hylle=Træ, der fik flere Grene,
og man skrev: Velædle, Høyædle. Nu havde man skul¬
det tænke, at det evindelig havde bleven derved; men
førend man forsaae sig det, saa viiste sig en Ord=Comete
med en Svantz, og man var nødt til at skrive til sin
Patron: Høy=velædle. Al Verden troede, at Compli¬
ment Riget derover var bleven udtømmet; men jeg kand
paa min Ære forsikre dem, at jeg blev overmaade for¬
skrekket, og min første Kone faldt endog derover i Af¬
magt, da vi i et Brev læste det Ord Høy=Ædelbaarne.
Klokken 9 og 10.
Dette skede en Tirsdag Aften imelle
Jeg forglemmer aldrig den Aften, alleryelst da det i sam¬
me Time lynede stærft.
Med Complimenterne til de Lærde har det lige saadan
Beskaffenhed. Først var det en Ære, naar man skrev:
Vellærde. Men den Ting blev snart afskaffet. Det maatte
hede: meget Vellærde eller og Høylærde. Da nu de vitti¬
ge saae, at de andre Stænder havde saa god Fremgang i
Complimenter; saa befalede de, at henge Høy og Vel¬
lærde tilsammen. Ligesaaledes giorde man det med Ær¬
værdig, Velærværdig og Høyærværdig. Men jeg kand
ikke for rist berette, om man skal tilskrive, de Adelige,
Borgerlige eller de Lærde denne Opfindelse af Complimen¬
ter. Det var altsaa at ønske, at man kunde tiene Pu¬


blieo med en Compliment=Historie. Vidste jeg, at jeg fik
et Privilegium paa denne Bog, saa vilde jeg selv være
Forlegger deraf. Jeg vilde ogsaa tillige troelig og aaben¬
hiertig anviise de nødvendigste Regler, til de allernyeste
Complimenter i Breve. Min Herre! de kiender maaskee
ikke den i Titeler og Complimenter umættelige Verden
saa got som jeg, og derfor er jeg forsikret, at de selv
kiøber et Exemplar af denne nødvendige Bog.
Hvor ofte synder man ikke i Titler og Complimen¬
ter? Hvor ofte kand man ikke fortørne en, naar man i
Complimenten udelader noget? Min Herre! jeg vil sige
dem en stor Regel, ja den allerstørste Regel: Heller for
mange end for faa Complimenter. Men hvor mange
sætter ikke urette Titler? Jeg læste sidst et Brev til et
ungt Fruentimmer, som var forlovet med en Licutenant.
Titelen var:
Høyvelbaarne Jomfrne Lieutenantinde!
Dette var en forskrækkelig Feyl.
Man, kand ogsaa gaae for vidt i Complimenter.
Hiin Nar skrev til en Provst: Høy og Vel¬
lærde, Høy og Velærværdige, i Gud andægtige,
Naadige Herre! Her oversender jeg 5 Pund Spanske
Kirsebær og 80 Abricoser. Gud være med Dem. Paa
Løverdag vil jeg gaae til Skrifte.
Her kand de læse en Copie af et Brev, hvori saa¬
vel Complimenten som den hele Jndhold er latterlig:
Læs De Brevet! Det er fra en, som søger en Skole¬
mester=Tieneste hos en Capitain, der har et stort A¬
dels=Gods.
Deres Excellenz,
Allernaadigste Herr. Capitain!
Vores Faarehyrde har fortalt mig, at deres Skole¬


294
holder er død i forrige Uge, og at de umager sig for, saa
snart mueligt er, igien at besætte dette Stæd. Da jeg
nu i forrige Aar har forpagtet af Deres Naade endeel
af Deres Skov, at fange Kramsfugle deri, og har gi¬
vet 11 Rdlr, meere end min Formand; saa tager jeg
mig den Frihed, tienstvenligst at bede Deres Excellence,
at de vilde have den høye Naade for mig, og giøre mig
til Deres allerunderdanigste Skolemester. Jeg har vel
været Degn, men jeg har havt den Ulykke, at blive tre
gange afsat, men mine Fiender ere Skyld deri, og maa¬
skee det heller ikke den sidste gang var skeet, dersom jeg
til rette Tid havde sendt Amti Skriveren den fede kal¬
kunske Hane. Den første gang kom det formedelst Lade¬
Fogdens Kone. Corporalen havde dog meere Skyld end
jeg. Den anden gang havde min Provsi Skyld deri,
saasom jeg havde forglemt hans Præste=Kiortel da han
skulde prædike i Annex=Kirken, og des Aarsag giorde han
Kirke=Patronen viis, at jeg var hver Dag drukken af
Brændeviin. Himlen er mit Vidne, at det ikkun skede
et par gange hver Uge, og endnu dertil, saa vars det
samme Vinter meget kolt. Den tredie gang var jeg
gandske uskyldig. Det faldt Provsten ind, at jeg i hans
Nærværelse maatte catechisere. Visselig gik det ikke ret,
som det skulde gaae, og Børnene vidste intet, og jeg vid¬
ste heller intet; men Catechismussen har og aldrig været
mit Hoved=Studium, saasom jeg fra Ungdommen op,
har havt Lyst til Fuglefangst. Skal man derfor afsætte
en ærlig Mand, fordi han ikke forstaaer det, hvad der
hører til hans Embede? Hvor mange vilde ikke løbe;
omkring uden Embede, dersom det blev indført. Som
sagt er, havde jeg bragt den kalkunske Hane hen, saa
havde Sagen faldet gandske anderledes ud, men min Ko¬


295
ne havde Hanen alt for kiær.
Seer De allernaadigste
Herr Capitain, det er det altsammen, og deraf giør
man saadan en Allarm. Jeg haaber, at jeg meget got
skal skikke mig i Deres Bye. Saa meget som Bønder¬
Drengene bruge af Guds Ord, saa meget vil jeg nok si¬
ge dem for. Paa Respecten holder jeg, derpaa giver
jeg Dem min Parole. Jeg vil pidske Bønder=Drengene,
at de skulle blive gale, dersom de ikke ville giøre got.
Hvad der fattes hos mig i Catechismussen og Christen¬
dommen, det skal jeg igien oprette paa en anden Maade.
jeg ved, de har ingen i Byen, som kand tage Deres
Skiæg af, jeg vil rage Deres Excellenz for intet, ret
efter Stregen og imod Stregen, som de forlange det,
og altsammen for intet. Det forstaaer jeg perfeet. Den
naadige Frue er en Elskerinde af Brændeviin: Jntet
Menneske kand saa got distillere det som jeg. Altsaa
troer jeg, at Deres Magnificenz har saa megen Jndsigt,
og begriber, at ingen skikker sig bedre til Deres Skole¬
holder end jeg. Regne og Skrive er heller ikke min
Sag; men hvad skader det. Jeg vil holde mig en stor
Dreng, som skal giøre det i mit Sted. Jeg tænker jo
vel, at det skeer i de fleste Betieninger, at en har Ti¬
telen og Lønnen, og lader en stor Dreng arbeyde for
sig. Med et Ord, jeg forlader mig derpaa, at jeg faaer
Tienesten. Naar Deres Excellenz giver mig den Tiene¬
ste, saa forærer jeg Dem min beste Lokfinke. Den unge
Herre skal faae en Stær. Det er en ret Stær! Han
kand i tre Slags Sprog kalde Deres Naade en Hanrey.
Og hermed Gud befalet. Hvornæst jeg stedste forbliver
Allernaadigste Herr Capitain,
Deres Excellen
allerunderdanigst, troelydigst,
samt pligskyldigste
Daniel Fugl.
P. S. Min Kone mener, om jeg ikke, naar jeg fik
Skoleholder Tienesten, kunde af deres Excellenz
faae den Titel som Rector, da Titulaturen ved
alle Embeder stiger, saa vilde jeg visselig ikke
gierne blive tilbage.
Heraf kand De see min Herre, at det er latterligt,
naar man overflødig omgaaes med Complimenter. Hvem


296
kalder en Capitain, Deres Fæcellem, hvem kalder ham
allernaadigste
Gode Bekiendtere og Drikke=Brødre ere befriede for
Det heder meestendeels ikkun Herr
disse Ceremonier.
Broder. Jeg vil opsøge Dem et Brev af deslige Skri¬
--
Det
---
Her er det
vemaade
er fra en Officeer.
Herr Broder!
Det er mig ret kiært, at din gamle Præst har pak¬
ket sig ind i den anden Verden. Den fordømte Skiæl¬
den havde ingen Ende. Jeg veed ikke hvad disse Folk
bilde sig ind, at vi derfor skal give dem Embede og
Brød, at de hver Søndag prædiker os de bitterste Piller
for, og kaster os ind i Diævelens Strube. For Bønder¬
ne er den Ting got nok, og dersom jeg var en Bonde
saa førte jeg maaskee og et fromt Levnet, men for Mænd
af Stand og for os, seer den Hoved=hængen alt for taa¬
Hvad mener du Broder, hvad er best, enten
beligt ud.
at falde i Søvn ved Postillen eller ved Glasset? Lad dem
bede for os, vi vil drikke for dem. Enhver efter sit
Kald. En retskaffen Mand maatte have liden Kiærlig¬
hed for sit Fædreneland, naar han vilde reyse til Frank¬
rig, for at lære at drikke Vand. Men at komme til
Hoved=Sagen. Broder! du bruger jo en Præst, jeg vil
foreslaae dig en, det er en heel Karl. Han har løbet
10 Aar omkring som Feldt=Præst ved mit Regiment, og
han er ret som jeg ønsker mig ham. Han har skrevet
mig til, og bedet, at jeg vilde foreslaae ham hos dig.
Den er ret efter dit Hierte. Og dersom du slet ikke
kommer i Kirken, saa mukker han dog ikke. Giv ham
hver Uge et par gange at æde, saa er han saa tam som
Han drikker dig og alle dine Adelige Giæster
et Lam.
under Bordet, og naar han har trækket Kiortelen ud
Tag ham Broder!
saa bander han som en Corporal.
det vil ikke fortryde dig. Lært har han intet; men han
prædiker en god Basse. Min Cathrine maa meget gier¬
Jeg troer gar, den Kiætter pløyer paa
ne lide ham.
Nu Broder! jeg haaber at du tar ham.
min Jord.
For hans skyld maa du leve som du vil, og dersom du
i Dag farer til Diævelen, saa vil han ikke holde paa
dig. Det er en brav Karl. Lev vel Herr Broder.


Spionen.
No. XXXVIII.
D¬
ette Slags Complimenter er de letteste og skreste i
Brevskriven. Men jeg vilde ey raade nogen det,
at han til en Høyere brugte denne Stiil.
Jeg takkede Herr Brevstiileren for hans havte Uma¬
ge. Derpaa spurgte jeg ham: Om han ikke kiendte en
Mand, som informerede i Complimenterne ved Talen.
Min Herre! sagde han: Hertil bruger De ingen viidere
Læremester. Naar De har begreben Complimenterne ved
Brevskrivning, saa ved De ogsaa de sædvanlige Compli¬
menter i Talen. Tag De sig ikkun i Agt, at De ikke
giøre saadanne Feyl, som Skoleholderen i sit Brev: at
De kalder en naadig for en allernaadigste, og ikke kalder
den, som er fornøyet med en ringere Titel, Deres Ex¬
cellenz. Men dette vil jeg raade Dem: Naar De er i
fremmed Selskab, saa kald de kun Officeeren frisk vek,
Hr. Capitain, omendskiønt at han ikkun er Lientenant.
Men er han mere, saa kan han dog ey tage det ilde op,
og han vil da strax give sig tilkiende, og bekiende hvad
han betiener. Men det er tungere hos andre, som ikke
bærer nogen Uniform. Jeg giør det saaledes: Jeg kal¬
der alle, som har en smuk Kiortel og en broderet Vest,
Hr. Canzellieraad, omendskiønt at han ikkun er Secre¬
tair. Men er han mindre eller mere, saa yttrer han sig
strax og bekiender.
Min Herre, sagde jeg til Brevstiileren: De har
ikke forstaaet mig ret. Jeg vilde gierne have saadan en
Jnformator, som tillige med disse talende Complimenter
ogsaa kunde lære mig de legemlige Complimenter, som
for Exempel, med Beenene, med Hatten, med Hænderne,
med Hovedet, Ryggen, Bag= og Forderdeelen af det gan¬
ske Legeme med alt Tilbehør.


298
Det er en anden Sag. Det havde De skuldet sagt
mig før, saa havde jeg ikke brugt saa mange vidtløftige
Omstændigheder. Dertil maa De have en Dandsemester.
Jeg for min Person kand af denne Videnskab ikkun just
saa meget, som jeg selv bruger. Kand De dandse
min Herre?
Ney!
Saa vil jeg heller ikke raade Dem til at lære det,
saasom De nu er for gammel dertil. De kand nu hver¬
ken lære at giøre Spring eller Complimenter, men der¬
for kand De dog være en ærlig Mand. Hvorledes er
De kommen paa det Jndfald, paa Deres Alderdom at
lære at giøre Complimenter?
Jeg svarede: Jeg er nødt til at giøre det, saasom
den hele Stad har besværet sig over, at jeg ikke er høflig
nok.. Da jeg dog er forsikret, at jeg giver enhver sin
tilhørende Respeet. Men man er dermed ikke tilfreds,
omendskiønt at jeg giør mig saa krum, som min gamle
Ryg ikkun lader sig udviide. Man fordrer mere.
Maaske De aflegger ikke Visiter nok?
Hvorfor skulde jeg være skikkelige Folk nogle gange
om Ugen besværlig? Jeg holder dette for slette Compli¬
menter.
Min Herre! det maa De giøre. Angaaende de le¬
gemlige Complimenter, derom kand De og Deres Patro¬
ner let blive enige. Thi dersom det kom an paa det Le¬
gemlige, saa vilde Dandsemesteren erholde de fordeelag¬
tigste Betieninger, og just seer man dets Contraire, saa¬
som endog ikke en eneste bliver employeret til noget.
Lad De altsaa disse Griller fare og umag De des Aarsag
ikke Deres Legeme. Jeg er ingen Fiende af disse Cere¬
monier, saasom jeg begriber, at Ceremoniellen er god


299
iblant Menneskene, at give hinanden udvortes Kiende¬
tegn af Venskab, Bevaagenhed og Høyagtelse.
Alle sædelige Folk bruge dette Ceremoniel, men ikke
paa een Slags Maade. Det grunder sig i Naturen, og
deraf slutter man, at Høfligheden er en Pligt, hvilken
den sunde Fornuft selv foreskriver. Den Maade, at til¬
tale adskillige Personer, at hilse og beviise dem Æresbe¬
viisninger ere Skikke, hvilke Tid efter anden ere blevne
forbedrede. Den beste og allermindst mistænkelige Maa¬
de, at viise andre Mennesker sit Venskab, Bevaagenhed,
og Høyagtelse, er, at man søger at tiene dem og beviise
dem Tienester; men Leyligheden, til at giøre dette, fin¬
des ikke alletider. Derfore har man maattet (opfinde
visse Tegn og Figurer, hvorved man kand vilse andre,
at man høyt skatterer og ærer dem. Franzoserne, Tyr¬
kerne, Persianerne &c. har Figurer i Complimenterne,
hvilke vel ere meget adskilte fra hinanden; men dog ere
de alle høflige.
En vis Satyricus mener. Naar Menneskene vare
Aander, saa brugte de ingen Complimenter, men de kun¬
de meddeele hverandre deres Tanker og Følelser uden
Tegn. Men Menneskene er det nødigt at være høflig
ved Tegn. Der gives Folk, og Verden forlanger dem,
hvilke udviide Complimenterne til den høyeste Grad, om
de endskiønt viide at deres Høflighed er falsk. Den beste
Bedragere vil overtale andre, at hans Ydmyghed, Ven¬
skab, Bevaagenhed og Høyagtelse, visselig og i Sandhed,
udstammer af Hiertet. Men jeg vilde raade til, at man
ey foragtede den, der ikke som en Dandsemester kand
udviide og sammenlegge sit Legeme; Han kand derfor
dog have et got Hierte.


300
Jeg har i min Tid ædt mange Muslinger, og ikke
fundet en eneste Perle i dem, og giort lige saa mange
Projecter, hvoraf ligeledes ikke en eneste er bleven bragt
til Fuldførelse. Endelig er den fire tusinde lykkedes mig.
Dette Project vil saa længe Verden staaer blive i største
Floer, det vil evig holde Stik, det vil indhente saadan¬
ne Renter, at jeg inden 50 Aars Forløb vil blive i
Stand til at kiøbe Mexico (*) og betale det reent ud.
Skulde disse riige Lande ikke blive til Fals, saa vil jeg
kiøbe den store Moguls Lande, saa snart samme kommer
paa Auction.
O i Guder! hvilken Glæde nyder jeg, hvilken fore¬
staaende Lyksalighed føler jeg ikke over denne lyksalige,
over denne faststaaende, over denne meere end keyserlige
Project.
Jeg beleer Alexanders Forfængeligheder, da han
med sin egen Kaarde commanderede den største Deel af
vores Verden. De gamle Romeres ganske Magt og
Herlighed vil herefter imod min Herlighed være at reg¬
ne, ligesaaledes som den Tid en Hattemager=Fabriqve
var at regne imod Salomons Riigdom.
Crætus vilde ærgre sig over mine Skatte dersom
han endnu levede. Jeg vil derved komme i den Stand,
at kunde oprette det femte, siette og maaske gar det 7de
Monarchie. Jeg trodser ald Verden. Alle Republiqver
vil endnu komme til at laane Penge af mig; men ikke
ringere end 20 pro Cento. De maa vel give det, og
de vil med Glæde give det, og oven i Kiøbet oversende
en Foræring til min Kone, saasom der i alle 4re Ver¬
dens Deele ikke vil være en eneste Daler i rede Penge
(*) Mexieo er de bekiendte rige Lande i America.


301
uden alleneste i min Casse. De kunne umuelig beholde
Penge, om de og hver Dag lode slaae Millioner Penge,
og hver Uge forhøyede deres Myntsorter.
O lyksalige, o evige Project! Du har i en eneste
Time tilveye bragt mig den største Lykke.
Nu tænker jeg ikke meere tilbage paa de forrige
møysommelige Tider, hvilke jeg har tilbragt med en u¬
menneskelig Tænken, at opfinde et Project til min Lykke.
Nu faaer jeg Lønnen for min Fliid paa engang, og den
Glæde, som jeg har over denne lyksalige Opfindelse, er
ubeskrivelig. Nu skammer jeg mig ikke meere ved at hed¬
de en Projectmager. Jeg skal bringe dette forhadte
Navn, hos alle Nationer, igien i Anseelse.
Betænk De det Tilfælde, som allerede har tildra¬
get sig ved mit Project.
Det var neppe 4re Uger siden, da jeg ved en Hæn¬
delse talte til 2 af mine beste Venner derom, og ikkun
halv aabenbarede dem det; og dog har de sladdret det
ud iblant Folk, saa at jeg allerede seer mange Tusinde
Mennesker trænge sig til mit Huus, hvilke ville ønske
mig Lykke til dette store Verk. Den halve Deel af Eu¬
ropa veed det allerede, enhver beundrer det, og jeg ven¬
ter i næstkommende Uge, Ambassadeurer, Envoyeer, sto¬
re Gesandtskaber af Borgemestere og Raadsherrer, Cour¬
reerer og Staffetter, hvilke have befaling, des Aarsag
at aflegge Gratulationer hos mig. Alle Consistoria, alle
Retter, alle Procuratores af hvad Nation de og ere,
alle Jurister til Vands og Lands, til Hest og til Fods
ville blive lykkelige ved min Project og faae alle Hænder
fulde af Forretninger. Jeg vil antage en stor Armee
Skrivere, og underholde en mindre flyvende Armee af
15000 Mand, lutter Protocollister. Alle Mænd, fra


302
Riddere af indtil Fæehyrder vilde ved dette Project bli¬
pe oversatte udi de nye gyldene Tider, hvor der hverken
er Krig eller Urvelighed, hverken Striid eller Oprør.
Jeg troer det er vel nok sagt om dette Projects
Jndkomster.
Nu vil jeg ogsaa fortælle Dem, hvorledes det er
tilgaaen med dette Projeets Opfindelse.
Jeg læste den 28 Decembr. om Aftenen ved min
Lampe følgende critiske Skrift:
Om et Selskab plagede Mænd.
Det gaaer os Mænd ikke meget bedre, end de før¬
ste Christne; vi forsamle os kun inden lukt Dørre, af
Frygt for vores Koner. Jngen ved Hensigten af vores
Sammenkomster. Værken, af hvilken vi har leyet Stuen,
holder os for Qvækere, saasom vi alletider seer dybsindi
ge ud, og hænger med Hovederne.
Naar vi kommer tilsammen, saa fortæller vi hver¬
andre de Forfølgelser, hvilke vi maa udstaae af vores
Koner. Troe De mig, det feyler os aldrig paa Mate¬
rie at tale om vores Elendighed, naar vi plagede Mænd
ere sammen.
Det gaaer til i vores Selskab, som i Jnvalider¬
Huusene, hvor de gamle Soldater, ikke tale om andet
end om Krig, Oprør, om Hunger, Besværligheder,
Nattevaagen, om Batailler og Skiermytzeler, og viiser
hinanden de bekomne Saar. Vi plagede Mænd for¬
tælle hverandre den selvsamme Ulykke, hvilken vi i vores
egne Huuse har udstaaet. Vi har i vores Selskab en
anseelig Mand, hvilken har, som Forstander, at befale
over hele Selskabet. Men til denne Værdighed kand
ingen komme, der ikke, som den allerplagedeste, har be¬
synderlige Fortrin. Den Mand, hvilken nu beklæder


303
denne høye Værdighed, vilde mange af os giøre Rangen
stridig, |men han forsvarede den dermed, at han beviiste
med Attester, at hans Kone lod ham krybe under Bor¬
det, saa ofte som han ikke vilde giøre got - -- - -
Da jeg havde læst dette, satte jeg Bogen ind i mit
Bibliothek igien paa sit Sted. Jeg kunde for Graad,
over den Mængde plagede Mænd, neppe igien finde den
rette Plads til Bogen, hvor den havde staaet tilforn,
Jeg tilstaaer det, og mange veed det, at jeg har det be¬
ste og ømmeste Hierte. Jeg satte mig da paa min Ca¬
napee, og gav mine Tanker Tøylen.
O J plagede Mænd! sagde jeg: jeg ynker eders
Skiebne. Det smerter mig hiertelig, at eders Koner
omgaaes saa tyrannisk med eder. Jeg beklager eders
Lettroenhed, at J, med samt eders Forfædre have troet,
at J fik en artig Dukke med hvilken J kunde leege, men
Dukkens Forvandling var hastig og farlig. Nogle river.
Af de skiønneste Øyen blive de vreedeste. En forhen
smiilende Mund taler Skiældsord og skriger med sam¬
menbidte Tænder. Venligheden tager Afskeed, i det sam¬
me springer Katten paa Stoelen og viiser begge Kløer¬
ne. Den forhen taalmodige Dukke, har forvandlet sig i
en Herskesyge, Trættekiær, befalende, truende og ufor¬
nøyelig Levende. O Eva, hvem havde troet, at du
Skiønne, du uforlignelige, du jordiske Gudinde, du troe
Medhielperinde, for hvilken Adam næsten forsmægtede,
førend han ret kiendte hende, at du skulde saaledes for¬
vandlet dig. O Eva, hvem havde tænkt, at du kunde
saaledes forstille dig for din Adam, da du saae paa ham
med de allervenligste Øyekast, og den første gang trykke¬
de ham til dit Bryst. (O J kiære Efterkommere!) Den
gode uskyldige Adam blev saa indtagen, at han antog


304
dette, af sin elskelige Eva, for uforanderlige Kiærligheds¬
fulde Sandheder, og mente, at hans paradisiske Lyksalig¬
hed var en stedsevarende himmelsk Lyksalighed. Han
troede at hans Hustrues Godhed overgik det hele Para¬
dises Glæde.
Jeg forestiller mig endnu i Tanker hans Henrykkel¬
se, da han saae Eva for sig, hvilken ustriidig var den
allerskiønneste, den allerelskværdigste og den allervenligste.
O hvilken Lyksalighed finder jeg i dig! raabte den uskyl¬
dige Adam: Ak du est min Eiendom. Kys mig. tag
dette Kys! uden dig er ingen Fornøyelse i Paradies!
Du allene est den værdigste Skabning i Eden! Du smii¬
ler, ak J venlige Øyen! J indtager mig. (Eva var
ustriidig den frommeste, den venligste og den behageligste
Skabning for Syndefaldet.)
Kom min Skiønne! vi vil sætte os hen under de
Palmetræer i Skyggen. O hør de forelskede Fugles
Sang, den ligner din indtagende Tale. Hør! De lok¬
ker deres Mage til Kiærlighed. De lokker ligesom jeg
dig, og du lokker mig. Er det ikke vores Skabers
Gierning. O hvilken Lyksalighed har jeg funden, siden du
blev skabt. O elskeligste Eva! (her slyngede han i U¬
skyldigheden sin stærke Arm om hendes velskabte Liv.)
Hun smiilede og gik, men førend de opnaaede Skyggen
af Palmetræerne, saa kom de til det bekiendte Træ, til
det skiønneste Træ i Eden. O Adam! sagde hun: O el¬
skeligste Adam! sæt dig under dette Træes Skygge! o see!
ak betragte disse skiønne Frugter! Ak torde jeg ikkun bryde
et eneste Frugt af dette Træ, jeg vilde forære dig det.
(Fortsættelsen af denne Samtale følger næstkom,
mende Løverdag.)


Spionen.
No. XXXIX.
M¬
en Adam bad sin Elskelige: ikke at røre ved dette
Træ. I det samme kom Slangen og overtalte
Adam, med store Forjættelser, at afbryde en Frugt, men
Eva plukkede en Frugt af, og gav hendes elskelige Mand
Adams gode Hierte var ikke at bevæge. Hvad skede?
et Stykke deraf. Neppe havde de opædt samme, saa føelte
de allerede den forskrækkeligste Hierte=Angest. Slangen
sneeg sig derfra. Den havde opnaaet sit Forsæt, st rtet
Menneskene af deres Lyksalighed og anstukket dem med sin
Gift. Derpaa fulgte den retfærdige Forbandelse og Ud¬
jagelse af Paradles. Eva rystede og bævede ved den
Forbandelse: Og han skal være din Herre! Jblant
alle befalinger, var denne hende den allerforskrækkeligste,
hvilken alle hendes qvindelige Efterkommere, endnu under¬
staae sig at imodstaae, og endnu indtil denne Dag alvor¬
lig vise deres Misfornøyelse derover.
Dette var alt Oprindelsen til de plagede Mænds
Ulykke. Eva troede Slangen: At hun skulde blive den
regierende Gud liig, naar hun aad af Æblet. At re¬
giere, som Gud, var Hoved=Omstændigheden, hvorfore
hun afbrød Frugten. Og denne Regieresyge er desvexre
kommen paa hendes Arvinger.
Det qvindelige Kiøn regierer endnu, eller i det mind¬
ste vil det regiere. Jkkun meget faa ville lade sig re¬
giere. Ere der nogle som viiser en Lydighed, saa er
det dog ikkun en vel udstuderet List, og ved beleylig Tiid
hævne de sig dog. Endogsaa de Koner, som besidde
Fromhed, Forstand og ellers mange andre Artigheder,
lade sig dog alligevel af de mindste Feyl ved Mændene
bringe i Harnisk, og foraarsage derved de største Uord¬
ninger. (Lutter Regieresyge og endelig Hævn.)
Da jeg nu havde betænkt alt dette, saa var jeg
betænkt paa Midler, hvorved de plagede Mænd kunde
blive hiulpne. Efter nogle besynderlige lykkelige Efter¬
tænkelser, geraadede mine Tanker paa dette uforbedre¬
lige Project.
Saasom Jorden ikkun er besat med to Slags men¬
neskelige Kiøn, hvoraf det ene skal herske, og det an¬
m det være lydigt. Men 25 alligevel ugierne maa for¬


306
nemme, at, fra Verdens Skabelse af, det adlydende
Kiøn søger at ophøye sig over det herskende, og lader
sig det være høyst magtpaaliggende, paa alle Slags
Maader, med Opsætsigheder, Kiv, Striid, Uenigred
Beleyringer, Skiermytseler og Batailler, at undertryk¬
ke det Herskende. Saa have vi, uagtet vores Ædel¬
modighed og medfødte besynderlige Naade, dog maat¬
tet udfinde saadanne Midler, hvorved man i de føl¬
gende Tiider kand forekomme dette Uheld, og befale
hermed:
At en hver Mandsperson, som er myndig og har
besluttet at ægte en af Evas Døttre, skal saa¬
dant frit og ubehindret være tilladt.
Dog med de Vilkor: Jkkun paa et Aar. Saa
snart det Aar er til Ende, saa skal han eede¬
lig beviise, at hans Eva udi det forgangne
Aar ikke har vildet regiere. Aflegger han
Eden, at hun stedse har været ham lydig,
saa skal han endnu beholde hende et Aar.
Denne Undersøgelse skeer for Retten, og naar Aa¬
ret er omme, skal man ved tre af Rettens
Betientere lade ham tilsige, hvad Dag og
Tiid han skal møde for Retten!
For dette Forhør betaler han i Retten, ikkun saa
meget, som man ellers i en anden Sag beta¬
ler til en Auditeur ved et gevorben Regiment.
Meget taaleligt. Jkkun saa meget, at Audi¬
teuren net op kand leve deraf.
Men dersom en Mand skulde være saa ulykkelig,
at han ikke med en god Samvittighed kand
aflegge sin Eed, om hans Kones lydige Op¬
førsel, saa skal han lade sig skille fra hende,
og den halve Deel af hendes medbragte Bru¬
deskat, og de tilkommende Arveparter, falder
til mig, som dette Projects Opfindere. Men
den anden halve Deel henfalder til Justiriarius,
til hans umistelige Hielpere og til Barnet,
dersom den Klagende inden Aar og Dag har
besvangret sin kivagtige Eva. Vi ville, for
Retten, ikke stærk trænge paa det Beviis,
om han er Fader til Barnet. - - - -
I det samme vaagnede jeg op af min Drøm.


307
Forleden Morgen Klokken 8te bankede det paa min
Kammerdør. Jeg var endnu ikke opstaaet, saasom jeg
til langt ud paa Natten havde øvet mig i at giøre Com¬
plimenter, og var des Aarsage meget træt. Man maa
tilstaae mig, at det er et besværligt Arbeyde for mig,
Mangen en Ung har nok dermed
som er saa gammel.
at bestille, inden han bliver vandt dertil. Jeg stod op,
kastede min Sloprok om mig, og lukkede op.
Det var min Hoff=Jøde (om jeg tør give ham den¬
ne fornemme Titel, hvis ikke da vil jeg kalde ham min
Kammer=Jøde, det kommer paa et ud, Forskiællen be¬
staaer ikkun deri, at han hos mig, naar jeg er i Trang,
ikkun kand giøre mit Kammer ryddeligt for alt det som
staaer, hænger, eller ligger mig i Veyen, da han deri¬
mod hos de af større Stand med største Beredvillighed
udfeyer hele Huuse og Gaarde, saa at der neppe engang
bliver et Kosteskaft tilbage hvormed man kande betakke sig
imod ham, naar man ikke meere har hans Tieneste nødig)
han traade ind i Kammeret.
God Morgen Isaal hvor kommer J fra saa tidlig?
Jch bin bey cin Herrn Kaufmann in der krummen
Gasse gewesen, der hat nach mir geschikt. Er solte Heut
ein Wechsell bezohlen, mogu ich ihm mit 100 Tholer
Hoben
helsen muste.
Jch bin allen Leyten zu Dienst.
Sie paz zu befeylen mein Herr? Womit kan ich dienen?
Kand jeg faae en Snees Rixdaler hos jer i Dag
Isaak:
Vielleicht! vielleicht! das Geldt ist rar, doch ich vill
Man mus allen Leyten dienen. Do hoben Sie
sehen.
jo en hibsch golden Uhr liggen, wollen Sie datz verkanf¬
sen? vielleicht weiz ich ein Liebhaber, ich bin heit bey
enen bestellt der ens verlangt.
Ney Isaak! jeg har ikke i Sinde at sælge det, det
er et got Uhr, jeg har for 8te Dage siden kiøbt det og
betalt 70 Rdlr. derfor.
Ey maz giebt das, man kaust und verkauft, man
kan jo immer ens wieder kriegen.
Ja vil J give mig 80 Rdlr. igien derfor, saa vil
jeg sælge det.
Behite Gott, behite Gott. Die Uhren sind it
nicht so theyer, ich will den Herrn so en Uyr, vor Vier¬


308
jig Tholer verkauffen, und vielleicht noch etvas wohl¬
feiler.
saa vil jeg ikke sælge det Isaak. Kand jeg faae
de Tyve Rixdaler hos jer i Formiddag, jeg vil give eder
min Revers derfor paa 8te Dage.
ch vill sehen, ich vill sehen, mein Herr; selbsten
hob ich heyt keen baren Tholer, und muz ich sie bey an¬
dern leihen, so wissen Sie wohl mein Herr! Sie wissen
4
wohl
J skal faae en
Ja jeg forstaaer jer nok Isaak.
Rixdaler derfor i Doceur, saa kand J give den anden de
to Mark i Rente, og selv beholde de 4re Mark. Der¬
med er J vel fornøyet?
Jch danke! ich danke mein Herr! wenn ichs selbsten
hatte, so solten Sie es gleich kriggen, aber ich mus es
leihen. So wissen Sie wohl - - -
(Hvad mon han vil sige dermed? En Rixdaler Do¬
ceur var vel ikke nok.)
Hør Isaak, jeg vil give jer to Rixdaler i Doceur,
saa er J vel fornøyet.
ich danke ergebenst, (han bukkede dybt) wenn
(han trak paa Skul¬
ichs selbst hatt, aber fremde Leyt
drene) fremde Leyte, die wollen Pfandt haben, Sie wis¬
aber willen
sen es mohl mein Herr
Sie nicht daz Uhr verkauffen? so will ich Jhnen gleich
Geld schaffen, oder haben Sie sonsten watz anders, das
Sie verkauffen willen.
Jch bin gleich zu
Dienst. Sie sollen gleich Geld haben.
(Det var en forbandet Omstændighed, tænkte jeg:
at han skulde see det Uhr, nu har det stukket ham i
Øynene, og nu faaer jeg ikke en Skilling, førend jeg
enten sælger ham det, eller noget andet. Han giver mig
ey engang fyrgetyve Rixdaler derfor, og sætter jeg det i
Pant hos ham, saa er det endnu verre, thi saa laaner
han mig neppe 20 Rdlr. derpaa, og naar jeg da paa
Forfalds=Dagen ikke løser det, saa er jeg det dog qvit.
Dog! jeg vil sælge ham min Sølv=Hertzfænger med det
Sølv Gehæng=Spænde og mine Sporer, jeg kand dog
nu ikke meere taale at riide, og altsaa bruger jeg det ik¬
ke, der giver han mig dog vel 20 Rdlr. for.
Sæt jer need Isaak! jeg kommer strax igien. (Jeg
gik ind i mit Klædekammer og hentede Hertzfængeren,
Spændet og Sporerne.)


309
See her Isaak, vil J kiøbe det? Det er reent
Sølv,
Las sehen! laf sehen! vas vill der Herr davor
hoben?
Det har kostet mig selv tilsammen 25 Rdlr. Hvad
vil J nu give mig derfor?
Was will der Herr hoben? Nu ist es alt und viele
Johre gebraucht. Wir wollen die Spange und die Spoh¬
ren wiegen. Es ist nur schlecht Silber, sehr schlecht.
(Han tog sin Sølv=Vægt op af Lommen og veye¬
de det
Die Spange und die Spohren wiegen 12 Loth, da
geb ich 18 Stuber vors Loth, es ist nur schlecht Silber,
und noch dazu eiserne Stiften darinn. Laz sehen der
Hirschfanger; da ist nur venig Silber darauf; das ist
nur dinn und schlecht, do geb ich 5 Rthlr. vor, und die
Spange und Spohren belauft sich 44 Thaaler, ist in al¬
Mehr isis nicht werth und knap das
len 93 Thaaler.
Gott wees so ich mein Geld wieder daraus kriggen soll.
Ney Isaak J er alt for Jødeagtig; J byder mig jo
ikke engang det Halve af det, som det har kostet mig
selv. Mener J, at, fordi jeg just i Dag bruger Pen¬
ge, jeg skal sælge mine Sager for den tredie Part af
dets Verdie? Ney, havde J endda budet mig 20 Rdlr.
derfor, saa havde jeg kunde funden mig deri, thi jeg veed
Jeg har selv givet
vel at J ogsaa skal fortiene noget.
25 Rdlr. derfor, og det endda til en Guldsmed som var
min gode Ven, hvilken svor mig til: at en anden ikke
havde det faaet ringere end 30 Rdlr. Ney J maa bedre
byde, dersom vi skal handle sammen.
Ey mein Herr, ich hob ein guten Bott gemacht,
es wird keiner von unfre Leyte, vielweniger von Jhre
Leyt, Jhnen mehr bieten. Probieren Sie enmahl, pro¬
bieren Sie, schikken Sie bey en Goldschmitt, der vird Jh¬
nen nicht einmahl so viel bieten. Die guten Leute sehen
auch schon vaz sie thun, probieren Sie es man, so merden
Sie sehen, daz ich noch schiklich bin.
(Jeg troede hvad Jøden sagde, jeg vilde ikke vove en
Prøve derpaa, at sende det til en Guldsmed. Jeg vidste,
at det Ordsprog: Enhver er en Tyv i sin Næring, gield¬
te alt for meget, og at ingen vidste bedre at giøre sig denne
Tiid til Nytte, end Jøderne og de som handler med Guld


310
g Sølv, saasom dette er det første at Folk griber til at
sælge, naar de ere i Trang.)
Naa Isaak, byd hvad ret er, saa skal vi snart slutte
Kiøbet.
J skal have det tilsammens for 15 Rdlr., det er
jo got Kiøb.
Ach nein, mein Herr! neim, ich kan nicht mehr geben.
Jch habe schon zu viel gebotten. Jch gebe wahrhaftig kein
Dreyer mehr. Adieu mein Herr, Sie konnen sich beden¬
adie
ken
Naa, naa llaak! bie lit; J giver dog vel de 10 Rdlr.
fuldt, jeg behøver Penge i Dag
Jch gebe mahrhaftig keen Schilling mehr, ich hab schon
ju viel gebotten.
Jaa tag det da hen.
Jch vill so gleich wieder kommen, gleich, ich muf hin
und Geldt holen -
adie so lang
Medens Jøden var borte, tænkte jeg ved mig selv:
O! hvad er man dog ikke taabelige og dumme Narre, at
man sætter Penge i saadant Tøy, som er een ikke til rin¬
geste Nytte. Hvortil har jeg brugt den Herzfænger, det
Gehæng=Spænde og de Sporer? jeg har neppe været 6
gange til Hest siden jeg fik det, og om jeg endskiønt reed
hver Dag, kunde jeg da ikke behielpe mig med en gammel
Messing Hertzfænger, den sidder jo skiult under Kiortelen,
saa at ingen kand see, hvoraf den er, og om jeg slet ingen
Herzfænger havde paa, hvad kunde det skade, hvortil nyt¬
ter den mig? Jeg skal jo ikke riide ud imod en Fiende;
her er jo Fred i Landet. Daarlighed; Narrerie, man gi¬
ver Penge ud, for det Unødvendige, og naar man siden fat¬
tes det Nødvendige saa maa man sælge den hele Stads for
nogle faa Rixdaler og tabe de 3 Parter af det man selv
har givet derfor. Er dette ikke en fornuftig Huusholdning?
Dersom Folk var mere sparsom i at kiøbe Galanterie, og
unyttigt Leegetøy, (thi andet kand man ikke kaldet det) og
derimod satte disse Penge i deres Haandtering, saa vilde ik¬
ke saa mange have nødig at betroe deres Gods og Klæder
til de aagrende Jøder og deres Legemer til Slutteriet. Jeg
skal af denne Omstændighed lære at blive kloge, engang kand
det gaae an, denne Skade kand jeg igien indhente. Men den
Smaus skal ey tiere vinde noget ved mig. Havde jeg ikke
for 8te Dage kiøbt det Guld=Uhr, saa havde jeg ikke nu væ¬
ret i saadan Trang, hvortil nytter det mig, jeg har ikke


311
Raad til at lade mine Penge stikke deri, de kunde bedre anven¬
des. Et Sølv=Uhr kunde giøre det samme, jeg kunde ogsaa le¬
ve, om jeg slet intet Uhr havde. Min Mave vilde alligevel
nok sige mig til, naar jeg var sulten, at det var Spiisetiid.
Søvnen vilde nok paaminde mig at gaae til Sengs. Og
naar Dagen brød frem, vilde den nok sige mig naar jeg skul¬
de staae op; for Resten, naar jeg nødvendig maatte viide
hvad Klokken var, saa kand jeg jo see det paa Kirketaarne¬
ne, og her i mit Kammer høre Klokken slaae. Jeg kunde jo
bruge et Tiimeglas, det giorte mig om Dagen selv samme
Nytte. Jeg nægter ikke, at et Uhr er en Fornøyelse at eye,
og den Fornøyelse er tilladelig for dem, som har Evne der¬
til. Men at en Haandverkmand, som ikke selv er Eyere af
100 Rdlr., men maa laane af andre, til at sætte sig i
Stand med, tager 50 a 60 ja vel 100 Rdlr. ud af sin
Haandtering og kiøber sig derfor et Uhr, en Sølv=Kaarde,
en Daase og andre flere unyttige Redskaber, er det ikke util¬
ladeligt, maa han ikke tilsidst bedrage sin Næste og selv li¬
de Nød. Jeg vil ikke tale om de Kiøbmænd, som et halv
Aar, efter at de har sat sig ned, og med andres Penge be¬
gyndt en Handling, strax kiøbe sig en Ridehest for 50 a 60
Rdlr., (ja undertiden vel et heelt Par og tillige en Vogn.
Anskaffe sig til deres Rytterie en Eqvipage, som i første Ud¬
læg kand koste over 50 Rdlr., foruden hvad Hesten og dens
Opvartere herefter koster at holde. Ja det er ikke alle¬
ne nok med det hvad Hesten og dens Eqvipage koster, men
dertil skal endnu anskaffes, en grøn Klædning med hviid Vest
og et Par extraordinaire Riidebuxer, da den gode Herre el¬
lers endnu gierne et Aars Tiid kunde bruge den Klædning
han har. Hesten, hvad siger jeg: Herren skal da i det mind¬
ste 3 gange om Ugen have en Motion, da slæber det ud¬
monterede Beest ham ud paa et af de fornemste Lusterrehuu¬
Der findes flere Monfreres.De slaaer sig sammen og
se.
bestiller et got Maaltiid med hvad der tilhører, naar de da
om Aftenen reyser hiem (om de ikke endog undertiiden bli¬
ver Natten over) saa er hans Lomme 3a 4 Rdlr. og vel me¬
re, lettere end paa Udreysen, det er altsaa en Depense af
10 a 12 Rdlr. ugentlig, og det i det mindste saa længe Som¬
meren varer. Om Vinteren kommer det da ikke saa ofte
paa, saasom Herren da finder mere Behag i at blive i Byen
ved et Spill Billard &c. Naar jeg nu regner de, ved den¬
ne Riidehest, foraarsagede Omkostninger sammen, saa belø¬


312
ber det sig vidst 4 a 500 Rdlr. aarlig om ikke meere. Det
er nu den Depenle foruden andre utallige flere, som hvert
Aar strækker sig langt over hans Jndtægter. Endelig naar
han nu har riidet omkring eet par Aars Tiid paa sit udpyn¬
tede Beest, og giort sig bekiendt i de beste Tracteur=Huuse,
saa giør man ham den Ære, og lader ham ved et par Skindt¬
mære slæbe til Slutteriet. Hesten med samt dens Eqvipage
og alt hans øvrige Eiendom bliver solgt for en billig Priis,
og Creditorerne maa lade sig nøye med de Smuuler som
Herren og hans Beest har levnet. Under disse Betragtnin¬
ger kom Jøden igien.
Naa lsaalel har J nu Penge?
Jo min Herr; es hat mir aber viel Mihe gekost, das
Geldt ist hier rahr; ware es nicht der Herr gewezen, so hatten
Sie es nicht gekrogen. Sle sind aber mein Freund.
(Ja saa længe jeg har et Stykke paa Livet, er du min
Ven, tænkte jeg.
Der er Tøyet; tæll nu Penge op.
Do ist neyn Reichsthaler, die 3 Mk. vird mich der Herr
wohl schenken als Courtage vor mein Mihe. Jch høbe ge¬
loffen das mir der Othem bald vergeht.
cher blev jeg ivrig) jeg vil give dig
Hvad Courtaz
Courtage paa din Pukkel med en Jagtpidsk din Blodhund,
har jeg ikke ladet dig got Kiøb nok? vil du endnu have
Courtage til, herud du Blodhund, herud.
Nu nu guter Herr, nicht so eifrig, nicht so eifrig, man
geht ja um das Brod zu erwerben.
Hos mig skal du erhverve Prygl, herud! JJeg jog
ham ud af Døren.)
Nu er jeg ret fornøyet ved, at jeg beholdte mit Tøy,
jeg skal aldrig mere søge Jøder, naar jeg er i Trang. Men
herefter indrette mine Udgifter saaledes, at jeg kand undvæ¬
re dem, og alle Aagerkarle.
M¬
D¬
14
X¬
A¬
220


Spionen.
No. XL.
E¬
ndelig kom jeg hiem, og fandt min Kone ligesaa ven¬
lig endnu, som hun var for Elleve Aar siden. Jeg
kunde fortælle meget om den Glæde hun havde, der jeg
kom hiem igien fra min besværlige Reyse. Det var den
første gang at jeg har været saa længe fra hende.
Nu troer jeg de got Folk, som tog den berømte
Stad Trøja ind, og kom derefter hiem igien til deres
Hustruer, at de af dem blev mere kysset og klappet,
end den gang de holdte Bryllup.
Det treffer ligeledes mange tusinde gange ind i de
nyere Tider, og min Kones Venlighed over min Hiem¬
komst kand tiene hvert patriotisk Hierte til et Beviis i
denne Sag. Hun haaber at kysse Tvillinger.
Mine Herrer!
Jeg har i denne Uge meget at forrette, og derfor
sat mig for, ikke at gaae uden for min Dør. Altsaa be¬
der jeg, at de vil være fornøyet med dette Blad, som
er mestendeels en Oversættelse.
Om Ægteskabet bliver besluttet i Himmelen.
Vores Forfædre har opfundet denne Hemmelighed,
og har givet Himmelen Skyld? Vi er i det mindste li¬
gesaa galne, som vores Forfædre, og vores Efterkommere
vil, om det ellers er mueligt, begaae endnu fleere Daar¬
ligheder end vi i Giftermaalene.
Alle ere fornøyede at udfinde noget, hvormed de
kand undskylde deres Forseelser, og jo større Feylen er,
jo mere Umage giør vi os at søge Udflugter.
Udi ingen Foretagelser bliver flere Feyl begaaet end!
i at slutte Ægteskab, og derfor ere disse Daarligheder
vigtige nok at legge Skylden paa Himmelen.


314
Men er det ret, at den uskyldige Himmel skal tage
vores slette Ægteskaber paa sin Regning? Er det tilladt
at beskylde Himmelen, for vores Galskaber? Er det be¬
sluttet i Himmelen, naar vi siger: Denne Piges Øyne
befalder mig; Hun har en artig Mund; Hendes hvide
Hænder kand ogsaa lokke en Philosoph til at kysse dem;
Hendes Taille er net; Hendes Gang er indtagende;
§ 3
Ney, det gaaer ikke
Hendes Forstand. - -
Forstanden regner man ikke; det er nok, Pi¬
an -
gen er smuk, jeg elsker hende, jeg tilbeder hende, jeg suk¬
ker, og sukker saa længe, indtil hun bønhører mig.
Naar kuns denne Pige er saa suur, at hun ikke
alt for tidlig bønhører den smægtende Seladons Sukke,
saa har hun ham vist nok.
Han elsker hende, og ægter hende af bare Kiærlig¬
hed. Han elsker hende en Tidlang meget høyt. Efter
nogen Tid taber Kiærestens Øyne den Glands som de
havde tilforn, og Kiærligheden tager af. Seladon bliver
vaer, at hun ikke har Forstande noke til at under¬
holde den forrige Kiærlighed. En Sygdom styrter
Resten af hendes Skiønhed. Nu er det reent ude med
Kiærligheden. Han sukker endnu; men han sukker ikke
meer for den Skiønne. Han sukker over sig. Han suk¬
ker over Himmelen, at den ikke har trækket ham over
Hals og Haar fra denne Daarlighed tilbage. Hans
Venner, som ikke har kiendt Konens Skiønhed, førend
Forvandlingen skedte, forundrer sig over hans latterlige
Val, og er vel saa forvoven at spørge ham: hvor han
er kommen til denne Kone, som hverken har Skiønhed,
hverken Penge, hverken Levemaade eller Forstand. Han
trækker paa Skulderne og siger: Ægteskaberne bliver be¬
sluttet i Himmelen. Han giør ret, at han sparer saa¬


315
ledes. Burdte han vel sige: Min Herre! hendes mat¬
te Øyne vare tilforn Stierner. Hendes uvittige Mund
kyste jeg tilforn med Fornøyelse. Jeg elskte denne ud¬
pyntete Dukke. Jeg var en Tosse, jeg troede at jeg gif¬
tede mig af en evig varende Kiærlighed med hende.
Ney! denne aabenbare Bekiendelse kand man ikke
begiære af ham; Han maa heller sige: Himmelen har
Skyld deri. Seladon bliver nu fornuftig.
Efterdi jeg har talt om ham, saa maa jeg ogsaa
skildre hende, og sige: Hun har forført ham. Det gik
saaledes til:
Hun saae ham første gang paa et Rall. Han dand¬
sede. Hun fortrød paa at han ikke strax dandsede med
hende. Han dandsede ret artigt. De hvide Silkestrøm¬
per vare Sprogmestere for Læggene, og Skoemagerens Vi¬
denskab var Tolk for Seladons nette Fødder. Hun længes
at dandse med ham. Endelig dandser han med hende.
Hun forundrer sig stærk over hans Meriter, over hans
Hoved og over hans Armes Bevægelser. De har dand¬
set. Han fører hende til samme Plads igien, hvor han
tog hende, og kysser hende paa Haanden. Endnu en¬
gang. Hvor artigt, hvor kielen kysser ikke Seladon! hun
svarer. O ney! han sverger: at hun er den Skiønneste.
Skulde hun ikke troe ham, han sverger jo derpaa.
Han taler om hendes skiønne Øyne, om Soelens bræn¬
dende Straaler, om Purpur Læber, om Hændernes Snee,
og sukker i det samme 3 gange. Han begiærer, at of¬
Vres for hendes Skyld, endskiønt han veed, at Menneske¬
Offere er reent afskaffede. Han vil døe for hendes Fød¬
der i Lænker. O ney! o ney! siger hun. J det sam¬
me overlader hun ham hendes Haand. Han kysser den
endnu nogle gange. Hun veed intet deraf. Hun føler
kuns at hendes Hierte banker. Hvad er det? Hun øn¬


316
sker, at den artige Seladon dog vilde sverge endnu en¬
gang, at blive hende bestandig. Klokken 7 om Morge¬
nen er Ballet til Ende. Han følger sin Skiønne til
Vogns, og er saa skikkelig, at han brækker hendes Vifte
i Stykker. Det giør han bare for, at han, Dagen
derefter, kand have Leilighed, at forære hende en anden
kunstigere Vifte. Den artige Seladon, saa vidt har han
bragt det i en eneste Aften.
Den som ogsaa kiender Verden kun lidet, maa til¬
staae, at det er meget fordeelagtigt for en Frier, naar
han i rette Tid brækker en Vifte i tu, og paa en artig
Maade vederlegger denne Skade. Paa en artig Maade,
siger jeg. Jkke som hiin Lærde, som forrige Sommer
kom til ulykke og brækkede en Jomfrues Vifte i Styk¬
ker, som havde kostet otte Slettedaler, og forærede hen¬
de Dagen derefter 20 Ark af sine Skrifter, som var i
hans Øyne af en uendelig Værdie; men samme Fruen¬
timmer brugte disse Skrifter kuns til Papilloter.
Nu kommer jeg atter til vores forliebte Seladon.
Efterdi han nu allerede havde bragt det saa vidt den før¬
ste Aften, og Dagen derefter, saa begiærede hans Skiøn¬
ne ikke længe Opsættelse i denne vigtige Sag, neppe saa
længe, som der behøves Tid at giøre Anstalter til et
middelmaadigt Bryllup. Hun gav ham sin Haand og
blev hans Kone.
En kort Tid derefter syntes hende, at Seladons ar¬
tige Person var ikke meere saa artig som tilforn, og ham
syntes at hendes Skiønhed tog daglig Dags meer og
meer af.
Hvorover klager disse To?
Over Skiebnen, som er saa grusom, at den af¬
værger ikke med Gevalt at man ikke bliver en Daare.


317
Eller at tale andægtig: De beklager sig over Himmelen,
i hvilken deres naragtige Ægteskab var bleven besluttet.
Denne Skiønne, som jeg har talt om, havde man¬
ge Skiønheder, og alligevel forsvandt de. Hvad skal
den sige, som kuns har en skiøn hvid Haand, hvilken
hun til rette Tid, til et Anfald, udaf en sort Fløyels
Kaabe rækker frem. En anden har deylige Bryster, som
lurer paa Erobringen. Hvor mangen en har ikke sin
beste Ven giort ulykkelig dermed?
Min salig Kone havde et par sorte Øyne, saa sorte
som den beste salige Kone kand have havt i Westphalen.
Disse Øyne, giorde mig hendes Person behagelig. Øyene
bleve bestandig sorte; men Dyd, Forstand og Kiærlig¬
hed -
Mine Herrer! det er forbi. Him¬
melen, som sluttede dette Ægteskab, har ogsaa forbarmet
sig over mig. Hun er død.
O var dog mine 3 Venner og saa lykkelige som jeg;
men de maa under et Tyrannie af hvide Hænder, af
deylige Bryster, og under et par skiønne Øyne endnu
sukke over Himmelens Strenghed.
Alt hvad jeg her har sagt, kand overbevise os, at de
fleste Giftermaale bliver besluttede for Speiglet, og ikke
af Himmelen.
Da jeg nu til min egen Skade har erfaret dette;
saa ønsker jeg, at jeg, som en oprigtig Patriot, kunde
udfinde et Middel, hvorved jeg kunde forhindre saadanne
Ægteskaber.
Det vilde vel ikke hielpe, om man paa
den Østerlandske Maade indsperrede vores Fruentimmer?
Ney! det gik aldrig got, jeg frygter at Mandfolkene vil¬
de brække ind. At bedække Fruentimmers Ansigt med et
Sløer, naar de gik ud? Ney! det vilde heller ikke hielpe
noget, det vilde kuns giøre dem mere nysgierige. Al¬
buen, Spidsen af en lille net Foed vilde giøre vores
Mandfolk ligesaa forvirrede, som, om de saae hele
Ansigtet.
Var det ikke raadeligt, om man vænte Ungdommen
af begge Kiøn strax i de første Aar til, at omgaaes med
hinanden?


318
Man vil sige: det skeer jo allerede. Men om det
skeer paa den rette Maade, det er en anden Sag. Med
Tiden vil jeg engang sige dem mine Tanker derom.
Erfaringen lærer, at Mennesker søger og forlanger
det, som er dem forbuden, og giør det med Fortrydelse,
som er dem befalet.
Kand der være noget angenemere,
end det: at giøre sin Næste lykkelig? Hvorfor bliver os
da dette saa suurt? Fordi, det er en befaling. Det er
vor Pligt.
At besøge Gudstienesten, er vor Pligt.
Den for¬
sømmer vi, fordi, det er befalet; derimod saa lader vi
Liv og Blod derfor, saa snart det bliver os forbudet.
Hvorfor ere de fleste Ægtefolk saa lunkne i deres
Kiærlighed, efterdi de skal elske hinanden.
Saa snart man besalede Ungdommen alvorlig, at
være Daarer, saa vilde den bruge alle Kræfter, at elske
fornuftig.
Min Mening er ikke, at man var lykkeligere naar
man giftede sig med et hæsligt Fruentimmer. Hverken
Forskiellen
Skiønhed eller Hæslighed giør hende dydig.
kunde være denne, at jeg med den Skiønne levede nogle
Minuter fornøyet; men med den Hæslige uden Forstand,
ikke et Øyeblik.
Her har jeg 2 Recepter, som ere mange Penge værde;
men jeg forlanger intet derfor.
Denne er for Mandfolkene.
Vil en Elsker vide, om hans elskelige Piges Skiøn¬
hed kand vedvare og befalde ham længe, saa maa han be¬
tragte hendes Moders Ansigt. Saa ungefehr vil Pigen
see ud inden 20 Aar. Kunde han elske det Ansigt naar
20 Aar er forbi? Mange Skiønheder tvinger os dog,
at vi har stor Høyagtelse for dem, naar de ere i sam¬
me Alder.
Denne er for Fruentimmere.
Vil et Fruentimmer holde hendes Skiønhed længe
i god Stand, saa maa hun tage sig i agt, at hun ikke


319
lrriterer sig eller heftig skiender. Skeer det, saa bringer
hun alle Liniamenter i Uorden. Heele Ansigtet faaer
gandske andre Træk. Høymaadige Fruentimmer ere vir¬
De bliver
Fare at faae et uskikket Legeme.
kelig
stivnakket deraf, fordreyer Skulderne, de faaer en tung
Gang, bliver stakaandet. Underlæben sænker sig ned ad,
at hun tilsidst ikke kand bedekke Tænderne med den. Næsen
Øyene bliver matte, tilsidst vænner hun
kryber op ad.
sig til at skiele til den ene Side. Maalet bliver uange¬
nemt. Rynkerne lade sig allerede see i hendes beste Aar.
Kinderne bliver gule. Er det ikke slemt nok? Børn! man
maa tage sig i agt for deslige Tilfælde.
Nu videre!
Ægteskaber, som bliver sluttet af Egennyttighed,
bliver Himmelen ogsaa suurt nok at foranstalte. Men
jeg vil tage mig i agt, ikke at tale meget ondt om disse
Ægteskaber, ellers kunde mine Venner siden sige, om jeg
vilde gifte mig andengang, at dette Ægteskab ikke i
Himmelen, men kuns i Contoiret var sluttet.
Den lførstegang jeg giftede mig, saa havde 2 sorte
Øyne skyld deri, og jeg var ulykkelig nok; men skulde
jeg gifte mig andengang, saa nægter jeg ikke, at jeg jo
havde Lyst til en Dalers Penge, Øynene maatte være
som de vilde.
Men blev jeg da ogsaa mere lykkelig ved denne,
end som jeg var med den med Øyene? Mig synesi jeg
kunde have temmelig Trøst hos denne med Skillingerne
Man kand alsaa ikke
men hos den anden slet ingen.
fortænke mig i mit andet Giftermaal, at jeg accorderet
hvert Suk, Compliment og Carese for visse pro Cent.
Hvem der siger, at man i Giftermaal ikke skal see
paa Medgiften; den holder jeg, (med hans gode Tilla¬
delse!) for en forliebt Pedant, og vilde han blive vred
derfor, saa ønsker jeg ham til Straf min Erfaring.
Man maa ikke tænke, at Pigerne nu ere som i
gamle Tider. Da brugte de intet andet end en Mand;
men nu omstunder, forlanger de saa mange kostbare smaa


310
Ting. Pragt og Staats er deres Hoved=Passion, og Man¬
den kuns et Ungefehr. Tillad mig denne Forargelse!
Om jeg skulde gifte mig igien, saa havde jeg nok
Lyst at rette min Kiærlighed ind efter Konens Formue.
Jeg har ikke i Sinde at bedrage en Pige, derfor vil jeg
hermed forud af Hiertensgrund giøre Taxten bekiendt, hvor
høyt og dyrt jeg vil elske:
For 2000 Daler, temmelig.
" 4000. - - nogenledes oprigtig.
". 6000 -
meget kiærlig.
10000 -; endnu mere kiærlig.
15000 -, alt hvad man forlanger, om det
endogsaa var ævig.
20000 -- o Jomfrue! jeg tilbeder hende, jeg
døer af Kiærlighed.
(Men først efter hendes Død.)
Mig synes, jeg er meget billig. Jngen kand be¬
breyde mig, at jeg er for dyr. Det hindrer jo ikke, at
jeg ogsaa engang er lidet pæn. Det giør jo alle gamle
unge Karle og Enkemænd, om de ogsaa seer hæsligere ud
end jeg; men disse ærlige Folk lader sig dog accordere.
Jeg vil giøre det samme. Kand man vel forlange meer
af mig.
Skulde der jo være nogle, som syntes at min
Kiærlighed var alt for egennyttig, den vil jeg svare:
At bevise det:
At jeg elsker efter Naturens Forskrift.
Behøver jeg kuns Bondens Exempel, som elsker uskyldig
naturlig, og kiender ikke engang hverken Hoffets eller
Skadens Egennyttighed.
(Continuationen følger tilkommende Løverdag.)
J Dag udgaaer det første Stykke af de trykte Efter¬
retninger fra Adresse Contoiret.


Spionen.
No. XLI.
D¬
et er ungesehr 2 Maaneder siden, at jeg besøgte min
Ven paa Landet, og hørte der en Formiddag med
Fornøyelse, hvor forsigtig tvende Fædre accorderede om
deres Børn.
Vinduet. God Dag Niclas! sagde Hans: som var Fader
Hans gik til sin Naboe Niclas. Han bankede paa
til en stor Dreng. Veed J hvad? jeg vil overgive
Gaarden til min Søn. Jeg er gaaet ud i Dag at søge
en Kone op til ham. Hvor meget giver J jer Datter
til Medgift?
Niclas. Fem Hundrede Slettedaler.
Hans. Hum! kuns Fem Hundrede?
Det et
for lidt. Gier J hende Tusind, saa lader jeg
endnu i Dag skrive Gaarden til min Søn.
Niclas. Det kand jeg min Siæl ikke. Tusind Daler er
for meget. Med et Ord: jeg giver hende 600
Daler, og det er altsammen, og saa ikke en
Skilling meer.
Hans. Skam jer Niclas!
Niclas rystede med Hovedet og svoer atter, at han ikke
gav mere.
Hlans. Vil J da ikke give de 800?
Niclas. Ney! ikke en Skilling meer endsom jeg har sagt.
Hans. Nu saa, far vel Niclas !saa vil jeg gaae videre.
De skildtes da gandske koldsindigt ad. Hans var nep¬
pe gaaet 20 Skridt, saa vendte han om igien.
Han stod stille, som en, der regnede noget over.
Der han nu havde staaet lidt, saa gik han atter
hen, og bankede med Stokken paa Nicolases
Vinduer. Hør Niclas! et Ord! Vil J ikke
give de 700 Slettedaler?
Nies.
Jeg kand min Siæl ikke.


322
Hans vendte sig om, blev vred og sagde! Nu! saa
maae jeg tænke, at det er ikke Guds Villie.
Hvem har lært disse Folk at elske forsigtig? Er det
ikke Naturen? Skulde jeg være opsætsig imod min Mo¬
der? O hvor fornem tænkte ikke min Hans, som vel vid¬
ste, at ingen Ægteskabe i Himmelen kunde sluttes rin¬
gere end Otte Hundrede Rixdaler.
J dette Øyeblik erindrer jeg: at jeg har en For¬
tegnelse over nogle ulykkelige Gifte=Folk. Det er dog en
Trøst for os, naar vi seer fleere Ulyksalige.
Fortegnelse
over nogle taabelige Ægteskaber, som ere blevne slut¬
tede paa Himmelens Regning.
1. Balthser, min Naboe, en ret ærlig Mand blev 3
gange Enkemand, og misbrugte Himmelens Taal¬
modighed enddog i hans 59 Aar den fierde gang.
Han giftede sig med en Fader= og Moderløs Pige,
som var 17 Aar gammel. Hun var fattig, og leve¬
de kuns af hendes gamle Tantes Barmhiertighed,
som holdte hende saa indgetogen, at det stakkels Barn
ikke nogen Tid forsømte Kirken, bare for at see Folk.
Balthser havde sit Kirkestade ikke langt fra hende.
Han glædte sig over denne fromme andægtige Siæl
med hvide Haar og store blaa Øyne. Han for¬
lemte at tage sine Briller fra Næsen, saa længe
Pigen sad for ham. Han blev tilsidst saa forliebt,
at han kunde uden Søvn holde en heel Prædiken ud.
Han fik at viide hvor hun holdte sig op, og han fik
ogsaa den Efterretning, at hun var af gandske rin¬
ge Stand og dertil meget fattig. Den sidste Omstæn¬
dighed giorde hans hele Christendom rebellisk. Efterdi
han skammede sig at være i hans tredsindstyvende
Aar forliebt, saa giorde han sig megen Umage, at
overtale sig selv, at Himmelen havde givet ham der¬
for Efterretning i Kirken om denne Pige, for
giøre hende lykkelig: Han havde tilforn allerede


323
ret, at egennyttige Ægteskabe mestendeels falder ud
til Misfornøyelse, men nu vilde han gifte sig med
en nøgen Pige.
Han lod Pigens Tante viide dette. Hun glædte sig
derover, og takkede Himmelen, at den vilde nu paa
engang forførge denne fattige Pige. Den fromme
Pige blev Balthsers Kone.
Hvor geskæftig er ikke Fanden? Neppe havde den un¬
ge Kone levet got i 4 Uger, og derover forglemt
hendes forrige fattige Tilstand. Saa gav Fanden
hende ind (hvem skulde det ellers havde været?) at
til Ægteskabet hørte meere, end Spise, Drikke og
en gammel from Mand paa 60 Aar.
Balthser havde en velskabt Svend, som vidste at smig¬
re for denne unge Kone saa længe, indtil hun for¬
glemte sin Pligt, og forødede en stor Deel af Man¬
dens Midler med ham. Hun foragtede den Gamle,
og hele Byen vidste at hun var ham utroe. Alle
loe der af. Dette Ægteskab var besluttet i Himme¬
len i det mindste i Kirken.
2. Min gamle Værtinde forstod hendes Sædelære ud¬
af Grunden. Hun havde været 10 Aar Enke, og
hendes Uvenner beskyldte hende, at hun den Tid,
hendes Mand døde, allerede havde været 48 Aar
gammel. Hun begyndte da at ryste med Hovedet;
men hendes Doctor, en ung og artig Doctor var
saa galant og overbeviste henge, at Rystelsen med
Hovedet kom af hidsigt Blod. Hun brugte Briller, det er
sandt; men kuns derfor at spare paa hendes Øyne.
Med et Ord, hende fattedes kun en Ven, som før¬
gede for hende, at hendes Midler kunde være i
Sikkerhed for hendes Uvenner.
Man kunde vel sige: Det Embede kunde en have for¬
rettet, som var ligesaa gammel som hun. Den
kunde kandskee have været fornuftigere, endsom en ung
Ven, men det var dog ikke allene Fornuften hvad


324


hun søgte. Dertil saa kunde hun meget let ved en
gammel Ven bleven Enke igien. Det havde jo
været noget grusomt for hende. Hun søgte sig alt¬
Det var altsaa
saa en ung og haandfast Ven ud.
hendes Doctor, som allerede kiendte hendes hidsige
Blod. Hun gav ham Haanden, og med denne al
den Velsignelse, som hun eyede. Han slog til, han
var fattig.
Han forlod sig paa hans Konst, og
haabede gandske vist, at lade, inden to Aar, be¬
grave hende.
Alligevel bedrog han sig; endskiønt det var ellers
meget rart, at han bedrog en Syges Arvinger i
deslige Tilfælde.
Hans Kone levede 10 Aar. Han gav hende gode og
slemme Ord at hun skulde døe, men hun døde ikke.
(Var det ikke en trodsig Dievel af en Kone?) Han
foragtede hende; enddog var hun ydmyg og levede.
Tilsidst blev de saa nær bekiendte med hverandre, at
han pryglede hende; men hun blev deraf ikkuns me¬
re munter og allart. Thi hun troede, at hun, som
et Christen Menneske maatte være standhaftig i hen¬
Hun sukkede temmelig over
des Viderværdigheder.
hendes ulyksalige Ægteskab, og ventede hver Mor¬
gen Hielp af Himmelen. Med faa Ord: Konen
var ulykkelig og Doctoren gandske desperat. Tænk!
Taalmodighed i 10 Aar, Foragt imod dette Ægte¬
skabs=Raad, tufinde Fortrædeligheder, saa gar Hug
kunde ikke bevæge hende, at forlade dette Timelige.
Hun levede til Trods, og alle hans Medicamenter
kunde ikke jage hendes haardnakkede Siæl af den
gamle Rhede, om ikke Himmelen havde giort Ende
paa dette Ægteskab. Hun faldt og døde.
Vores Docter Saft var altsaa Enkemand. Han hav¬
de endnu 4000 Rixdaler.
Nu tog han sig for at
gifte sig fornuftigere. Han tilstod at han den første
gang giftede sig som en Nar. Penge,
Rang og
Doctorskabet understøttede hans andet Giftermaal.
Han fik en skikkelig Mands Datter; Dog troede


323
han kort efter Brylluppet, at hans første Kone var
død alt for tiilig for ham.
Hvad mener De, nu har han den Ære at blive for¬
agtet. Denne nye Kone seer hans Familie kuns an
over Skalderne, efterdi den hele bestialske Familie
er fattigt Tøy. Hun har selv slet intet, Midlerne bli¬
ver hver Dag mindre, og Manden er en Nar, hun
ønsker at han vilde døe, førend de blev gandske fat¬
tige. Han selv er ogsaa kommen paa det Jndfald
at døe, dersom Døden kuns kunde være ham foru¬
den. Døden behøver alletider slette Medici. Hvad
skal disse Ægtefolk fange an? De veed, at der nu
intet mere fattes, end at hun revangerer de Hug,
som Docteren gav hans første Kone. Underhaan¬
den er mig bleven sagt: at hun giør Anstalt dertil.
Endnu lever han, og jeg er meget nysgierig, at see
udfaldet paa dette Ægteskab.
3. Valentin Pensel, som giftede sig under Himmelens
Forsyn.
Denne gik en Søndag med stor Andagt
Froprædiken, og havde giort det Løfte: at det
første Fruentimmer som mødte ham, skulde blive hans
Ægtefælle. Han stod med oplukket Mund og Hals
stille for Kirkedøren efter en Ugift. Den første som
da kom, var en Person af nogle og tyve Aar, som
allerede havde holdt sig overordentlig lystig med
mange hundrede Mandfolk, som alle skammede sig
at kiende hende.
Denne Qvæker kiendte hende li¬
geledes, dog holdt han sit Løfte og ægtede hende.
Nu er det 5 Aar siden, at vi leer paa hans Reg¬
ning. Kunde han vel have begyndt denne Daarlig¬
hed andægtigere? Denne Tosse troer dog endnu, at
hans Ægteskab var besluttet af Himmelen.
4. Ungdommens Raserie skal tæmmes.
Man huster
dem tillade, at gifte sig. Et Aar i Ægtestanden,
giør mere tam, end 10 moxalske Folianter. Kand
det fortryde et ungt Menneske, at han bliver tiilig
klog? De fleste unge Mennesker, dog mest de For¬
nemme, voxer kuns op
at tage sig en Kone. Alt¬


326


saa er det billigt, at man giver, eller lader dem selv
tage en Kone, saa snart de ere saa store at de kand
Det er sandt nok, saadanne Børn er
være Fader.
Jeg vil
ikke alt for lykkelige i deres Ægteskaber.
fortælle dem min Vens Giftermaal, som er nu 36
Aar gammel, og er allerede Bestefader, endskiønt
han endnu i denne Time er umyndig. Han har
Han siger:
selv sat denne sit korte Levnets=Løb op.
Aar gammel, der min Fader skikkede
Jeg var 1
mig paa Universitætet. Saa længe jeg var hos
ham, saa holdte han mig meget strengt; men min
Moder derimod elskede mig meget, og lovede mig
mere end tusinde gange en smuk Kone, om jeg stu¬
derede flittigt. Dette var fra mit 14 Aar af, hen¬
des Velsignelse, jeg var af dette Løfte saa meget
indtagen, at jeg studerede temmeligt, naar jeg havde
Stunder. Jeg var ved Universitætet 1 Aar og
ventede daglig paa min Moders Velsignelse, men der
jeg fornam, at jeg mest var 19 Aar gammel, og
forgieves ventede paa min Moders Velsignelse, saa
Det gik gandske let til.
velsignede jeg mig selv.
Alle som mig kiendte, sluttede af min Opførsel, at
min Fader var en velhavendes Mand; saa var det
meget let, at jeg blev hemmelig gift med en ung
Kiøbmands Datter. Altsaa blev jeg i mit nittende
Aar forliebt, gift og Fader. Min Kones Forældre
forundrede sig kuns over mine vittige Jndfald, og
skiendte ikke som andre Forældre, hverken paa mig
Jeg troer: at hendes
eller paa min Kone derfor.
Forældre havde selv været min Kones Fortroelige i
denne Sag. De kaldte det en Ungdoms Feyl; dog
takkede de Himmelen, som havde forsørget deres
Datter; Derimod vare mine Forældre snart utrø¬
Jeg giorde mig megen Umage, at
stelige derover.
betyde min Fader, at det var meget fordeelagtigt
for mig, at være gift med en riig Kiøbmands Dat¬
ter; men min Fader kiendte allerede denne Families
Han havde deri ikke heller
slette Omstændigheder.
meget Uret. Et par Maaneder derefter giorde min
Svigerfader en saa uskikkelig og uforsvarlig Ban¬
qverut, at han ikke havde den allerringeste Fordeel


327
deraf, og kom i yderste Armod derover.
Det var
en Banqverut, imod alle Handlings-Regler.
Nu
var min Faders Midler vores eneste Trøst. Min
Fader døde kort derefter; og hans Creditorer tog
alt det bort, som jeg meente, at være ene Arving
til. Hvormed skulde jeg nu, som en ung Fader paa
19 Aar, ernære en Kone? Min Kone havde nu
slet ingen Taalmodighed mere med mig, og mine Sviger¬
Forældre skiendtes nu daglig med mig, fordi jeg havde
forført deres Datter. Nu har jeg i 18 Aar under et
strengt Herredømme af min Kone, ført et sorrigfuldt
Levnet. Dog maa jeg rose hende: hun har dog
J Førstningen kunde jeg ikke begri¬
ernæret mig.
be, hvor den Velsignelse kom fra; men siden blev
og Herr von ** vare
jeg vaer, at Herr *2
tvende ret gode Mænd. Disse gode Mænd har og¬
saa sørget faderlig for min ældste Datter, Herr von
1**, Forvalter, giftede sig med hende. De lever
ret vel sammen, og de har nu allerede giort mig
til Bestefader. Barnet seer Faderen meget liigt, u¬
den at Barnet ingen graa Haar har, som Fade¬
ren. Seer De min Herre, saa lrver jeg. Him¬
melen har hidindtil sørget for Kone og Børn. Him¬
melen holde kuns sin Haand over min Kones Vel¬
giørere, saa er jeg fornøyet.
Van Baaken var med Clerimene paa et Ball. Han
var ellers ikke meget fiin i hans Talemaader, og
hendes Miner var slet ikke overtroiske. Han sagde
hende noget, som ikke er brugeligt paa en skikkeligt
Ball, men Clerimene var saa forvoven og belønnede
hans frekke Tale, for alle Folk, med et par digtige
Van Baaken blev gandske
Frieslandske Øresigen.
bestyrtet derover. Ellers var han ikke den dummeste,
og det kand man slutte heraf: Han holdt virkelig
disse Øresigen for et Vink fra Himmelen, og troede
at han skulde elske denne Kydske. Var det ikke
billigt? Van Baaken maatte jo havde været den
dummeste under Soelen, om han ikke havde sluttet
saaledes: Dette Fruentimmer er kydsk og taaler in¬
gen læsagtig Snak, jeg vil have en kydsk Kone,


328


altsaa er det hende jeg skal ægte. Dertil saa kiend¬
te han sig nogenledes, og vidste at han var meget
jaloux; følgelig havde han ved denne ingen Aarsag
dertil.
Han meente, efterdi hun gav ham et par
Øresigen for alle Folk, uden at hun var gift, saa
vilde hun gandske vist i hendes Ægtestand træde de
andre under Fødderne, som kom hende for nær.
Van Baaken betænkte sig ikke længe, han bad hende
om Forladelse, og med det samme forsikrede han hen¬
de om sin Høyagtelse og om sin ærlige Kiærlighed.
Clarimene som for lang Tid siden allerede havde øn¬
sket sig en velhavende og dum Mand, gav efter
nogle fornødne Omstændigheder ham Haanden. Han
tog, ester Brylluppet, hende med sig til Amsterdam,
og rosede disse Øresigen mere, end som mangen en ung
Officeer sine Blessurer, som han, hvem veed det:
hvor? har faaet. Heele Byen var nysgierig at see
denne vilde Pæne. Jblant dem, som lagde deres
Visiter af, var dog et par artige Karle, som fandt
hende saa tam som et Lam. Hun havde giort sin Lykke,
endskiønt at det blev bekiendt over heele Byen, at
hun var hendes Mand utroe. Han fik det kort dere
efter selv at viide, og var utrøstelig derover. Han
bad Himmelen endnu om et par Øresigen, om den
vilde skille ham igien af med Konen.
Mine Herrer &c.
Forlad mig, at jeg har opholdt dem tvende Postdage
med Oversættelser. Nu følger et Original=Stykke;
Den strenge Mand.
P¬


Spionen.
No. XLII.
Den strenge Mand.
Et
Original=Synge=Stykke
af
Trende Acter.
Personerne:
Ferino, en streng Mand.
Belline, hans Kone.
Lotte, Bellines Søster.
Nullendorf, forliebt i Belline.
Nogle, klædte som Jøder.
Første Act.
(Paa den inderste Deel af Theatret bliver i et Kam¬
mer et Spille=Sælskab præsenteret. Jmidlertid spilles en
Synfonie.)
Derefter:
Første Scene.
Ferino.
H¬
vordan er dette?
er her slet ingen hiemme?
Dersom min Kone vidste
at jeg var kommen hiem
hvor venlig vilde hun ey tage imod mig!
Endskiønt jeg elsker hende
nu ey saa meget som i Frierdagene,
og Kiærligheden sagtes
endnu hver Dag hos mig


330


Jeg er og meer farsommelig
end jeg var den gang
Jeg giver kuns min Kone gandske lidet.
Hvortil behøver vel en Kone Penge,
naar hun har Klæder og Føde.
Min Kone gaaer aldrig udaf Huuset?
Hvad skal en Kone ude?
Hvad giør vel Koner i Besøgelser?
De fladdrer og bagtaler;
Min derimod
hun læser i moralske Bøger,
dog kuns naar hun har stunder,
jeg kunde ellers ikke taale at hun læste.
Min Naboes Kone var en Engel,
om hun ey spillede.
Hun siger: at hun vinder alletider,
men dette er ey mueligt.
Hun siger vel til Manden:
Den Klædning, denne Ring,
det Uhr, den Parasol
har jeg for vundne Penge kiøbt;
men jeg var gal, om jeg det troede.
Ney! tvertimod
min Kone haver aldrig Lyst til saadant noget.
Min Naboe lader Konen raade;
men jeg, jeg raader selv.
Han passer aldrig, paa hans Kone;
jeg desto flittiger paa min.
Hans Kone gaaer ud¬
hun kiører, kommer sildig hiem;
min skal smukt blive hiemme.
Man kand i disse vanskelige Tider
ey noksom passe paa;
endskiønt der er ey mange Krigsfolk udi Byen;
saa er dog andre
som giver dem ey noget efter
at speyde ud og snappe børt.
Som en Søemand flittig seer,
paa Comipasset, Roret, Stænger,
at hans Skib i stormske Vande
ey maa strande
eller komme Klipper nær.


331
Ligeledes og en Mand
paa sin unge Kone passer,
at de gale Spradebasser,
ey hans Pande skade kand.
D. C.
Anden Scene.
Ferino. Lotte.
Ferino. Tak lille Lotte.
Lotte. Veikommen hiem Herr Svoger!
Hvor er min Kone?
Lotte. Den stakkels Kone er hos Pigerne
som riper Fier paa Loftet.
Ferino. Har hun ey været ude?
Lotte. Ney!
Ferino. Har ingen været her?
Lotte. Ney!
Ferino. Hvorfor er du saa pyntet?
Lotte. Hvorfor, hvorfor? for Svogers skyld.
Ferino. Er da min Kone ogsaa pyntet?
Lotte. Ja meget smukt.
Ferino. Og er paa Loftet?
Lotte. Er J nu alt mistænkelig igien?
maa Konen ikke pynte sig for hendes Mand?
Ferino. Jo vist, jo vist! alleneste for Manden;
men ey for andere.
Har Nullendors ey været her?
den tydske Nullendorf, hvad Lotte?
Lotte. Vist ikke! ney! vist ikke! ney!
Ferino. Nu! nu! jeg vil jo ikke skiændes.
Lotte. J pleyer dog at giøre det
naar J er hiemme.
jeg kiender jer for vel, og mange kiender jer.
Jjeg kand nok huske hvad vor Naboe sagde.
Ferino. Hvad sagde han?
Lotte. Slet intet.
Ferino. O lille Lotte! siig mig det!
o siig mig det!
Lotte. Han sagde: det var Synd,
at J en ærlig Kone skulde have,
J var jaloux, en Nar, en karrig Hund og --
Ferino. Den Skielm!


332
Lotte. Men Svoger, ikke mine Ord igien!
Ferino. Ney! ney! vist ikke.
Hvad sagde han da meer?
Lotte. Slet intet.
Ferino. O siig mig det min lille Lotte!
Du skal og kiøre ud med mig i Skoven.
Lotte. Han sagde: at J var et ret polsk Beest.
Ferino. Den Skielm!
Lotte. En Oxe og en Gryde=Foged,
og det er sandt.
i giver jo
jer Kone aldrig nogle Skillinger
til Knappenaale eller andre Ting.
Fy! skam jer!
Vel er jeg ung; dog kand jeg vide
at J giør uret imod hende
og er en Varulf imod jeres Kone.
Troe mig! faaer jeg engang en Mand
som er, som J, mistænkelig,
som er saa grov som
som er, som J, en Gniere,
troe mig! jeg veed nok, hvad jeg da vil giøre.
Ferino. Saa tænker du alt paa en Mand?
Lotte. Jeg er jo 14 Aar.
og Naboe og Naturen siger:
at jeg giør ret.
Dertil saa har jeg 26000 Daler.
Ferino. Hvad Naboe siger, regner jeg slet intet;
det andet kand nu være, hvad det er.
Men Lotte siig mig dog!
nu nyelig, da jeg gik forbi vor Naboes Huus,
saa saae jeg kun et Glimt igiennem Vinduerne,
der var en Deel velpyntede Personer,
som sadde ved et Bord og spillede.
Lotte. Det veed jeg ey.
Ferino. Jeg veed nok at min Kone ikke spiller.
Lotte. Om da jer Kone spillede?
Ferino. Saa vilde jeg strax skille mig fra hende.
Lotte. Om hun da vandt?
Ferino. Det var en anden Sag.
Lotte. Om Mandfolk da lod hende vinde?


333
Ferino. Du gaaer alt for vidt.
Hvor er min Kone?
Lotte. Har I det alt forglemt?
Jeg har jo sagt: hun er paa Loftet.
(Han gaaer bort.)
Tredie Scene.
Lotte.
Jalousie
Gnierie
er ret to forhadte Ting.
Mangen Kone giør et Sving
over Mandens Sæde=Lære
naar han alt for streng vil være.
D. C.
Min Søster! jeg beklager dig,
fordi du har en vantroe Mand.
O Mænd!
hvor tit forvandler I de beste Koner
formedelst jeres Gnierie og Jalousie
til slette Mennesker.
Fierde Scene.
Lotte. Nullendorf.
Nullend. Hvor er Madamen?
Lotte. Min Herr von Nullendorf!
min Søster er hos hendes Mand.
Nullend. Saa er Ferino hiemme?
det var forbandet!
veed hun vel Mammeselle,
at hendes Søster gik fra Spillet
og blev mig fiirdsendstyve Daler skyldig?
Lotte. Det var jo meget vel betænkt!
og disse Penge vil J hænte selv?
Nullend. Jeg trænger nu til Penge.
Lotte. Strax?
Nullend. Om det er mueligt.
Lotte. Der kommer hun!
Femte Scene.
De forrige. Belline.
Nullend. Min sødeste Madam! hvor blev hun af?
er hun saa bange for sin Mand?


334
Beillne. Hvad jeg i Dag har gjort, skal aldrig mere skee.
Hvor meget er jeg ham nu skyldig?
Nullend. Det er kun fiirdsenstyve Daler.
Belline. De skal han faae!
Nullend. Min Allerdeyligste!
Hun veed min Bøn!
Hun veed: jeg elsker hende.
Vil hun mig elske, Allerkiæreste!
saa er den Gield betalt.
Belline. Ney! det skal aldrig skee;
endskiønt man bragte mig saa vidt,
at jeg mig vovede i Spil
i Haab at vinde;
men jeg har tabt. Jeg vil betale!
(Hun gaaer bort.)
Diette Scene.
Nullendorf. Lotte.
Nullend.
(i det hun gaaer.) Madame! jeg trænger stærk til Penge.
Lotte. Nu nu Monsieur
hun løber ikke udaf Landet
skal nok faae hvad J skal have.
Nullend. Min kiære Jomfrue Lottez
hvor gammel er hun nu? i
vil hun ey elske mig?
Veed hun, hvorfor de smukke Fruentimmer
saa holder af mig?
Lotte. Ney!
Nullend. Fordi jeg er en Han.
Jmidlertid saa beder jeg:
erindre hendes stolte Søster,
at hun betaler mig den Gield,
som hun er skyldig.
Dersom det ikke skeer i Dag
saa siger jeg det vist til hendes Mand i Morgen.
Har hun ey rede Penge,
saa har hun dog vel Pant,
og her er Jøder nok.
(Han gaaer bort.)
Lotte. Det er et hæsligt Menneske
Han er snart værre end min Svoger.


Syvende Scene.
Belline. Lotre.
Belline. O Lotte fiig! hvad skal jeg fange an?
Lotie. Tænk Søster! Nullendorf han truer;
hvor skal jeg nu faae Penge?
dersom du ey betaler ham i Dag,
saa skal din Mand faae det at vide,
at du har spillet og i Spillet tabt.
Belline. Det Puds seer ham ligt nok.
Nu kiender jeg først den Bedragere.
Du veed: hvor tit jeg vandt,
snart ti, snart tyve Daler.
Han vilde lokke mig dermed;
Nu han til ublue Kiærlighed
mig derved ikke kunde overtale,
saa vil han skrekke mig.
Hvad skal jeg gribe til?
Lotte. Skaf Penge! hvor du endog faaer dem fra!
spil aldrig mere Søster!
Belline. Spillet ligner Veyer=Hanen,
paa et Taarn,
som formedelst alle Vinde
sig deri maa finde
strax at dreye Næbbet om.
Lykken vender sig tit om
den nu taber
og dens Lomme bliver tom,
som tilforn
vundet haver.
D. C.
Ende paa den første Act.
Anden Act.
Første Scene.
Nullendorf.
Man siger vel,
at Qvindfolk ere listige;
men her skal jeg dog vise:
at og en Karl som jeg


335


336


besidder Vid, naar han vil hævne sig.
Belline vilde narre mig,
og tænkte kun, at vinde mine Penge;
men jeg, jeg tænkte anderledes.
Jeg lod med Villie hende vinde nogle gange,
for ret at vinde hendes Hierte;
men efterdi hun viiste mig
med stor Foragt fra sig;
saa skal hun det betale.
Hvad gaaer det mig vel an?
om hun i hendes Livstid lever
i Splid og Trætte
med hendes dumme Mand.
jeg hævner mig.
Jeg har og flere Kamerader,
som har sat Splid
imellem Mand og Kone,
naar de hos Konerne
ey kunde faa, hvad de begiærede.
Anden Scene.
Nullendorf. Lotte.
Lotte. Er han alt her igien?
Nullend. Saasom hun seer min Pige.
Ferino er vel hiemme?
Lotte. Nu gik han nyssen ud.
Min Herr von Nullendorf!
vi seer ikke gierne
5 at han besøger os.
De Penge, som min Søster er ham skyldig
skal Klokken otte blive ham betalt.
Nullend. Nu vel! saa venter jeg da efter dem.
(Han gaaer bort.)
(Continuationen følger tilkommende Løverdag.)


Spionen.
No. XLIII.
Tredie Scene.
Lotte.
D¬
et er et farligt Menneske,
man siger: at han er
en Karl, som trækker got Folk op
bedrager dem i Spillet,
er listig imod Fruentimmer,
og roeser sig af det,
han aldrig haver nydt.
Skaden skriger hvor han er,
ligesaa giør Sladdrere.
Hines Skrig er taalelige
Sladdrerens er taabelige.
Mener J at Folk troer eder,
at J Fruentimmer leder,
som J vil, i jeres Snare?
D.6.
Tak! vi tager jos vel vare.
Fierde Scene.
Belline. Lotte.
helline. O Lotte hielp
Lotte. Ja gierne Søster!
hvormed?
Pelline. Du veed, min Mand forvarer
selv alle Penge,
og han forvarer og mit Halsbaand, Øreringe,
ja alt vort Guld og Sølv.
Saa at jeg har slet intet,
som jeg kand sætte ud
end Lintøy og en Klædning.
Jeg beder altsaa kiære Lotte
laan mig dit Demants=Smykke!
Latte. Ja gierne Søster!
gaae ind og tag det!
kom snart igien!
her kommer allerede Jøden
med sin Familie.


338
Femte Scene.
Lotte. Jøderne.
Jblant dem er Nullendors klædt som en Jøde.)
Nullend. Madamen har haft Bud bey mir,
sie vil gern nogle Penge haven.
Was hat sie denn, hvad har hun da for Pant?
Lotte. Kuns fiirsenstyve Daler.
hvor mange Penge brangt sie denn?
Nullend. De Penge kan hun kriegen,
men aber dog forsvarlig Pant.
Siette Scene.
De forrige. Belline.
Belline. Her er min beste Klædning
og meget prægtigt Dekketøy!
(Jøderne seer derpaa.)
Nullend. Hun har vel mere Pant?
Madam! das Geld er rart in diesen Dagen,
har hun da intet Guld og Silber?
Belline. Ney
Nullend. Ja saa Madam!
paa dette kan jey ey saa mange Penge lohnen.
Far vel Madam!
Belline. Hør! hør!
saa laan mig da paa dette Demants=Smykke,
(Jøderne seer paa det.)
Nullend. Hvor meget gibt Madam Douceur?
Belline. Jeg giver jer fem Daler
paa fire Maaneder.
Nullend. Ney! ney Madam!
jeg haver ikke mine Penge staalen.
Ney! ney! Farvel Madam!
Belline. Hør! hør! jeg giver jer da ti!
Nullend. Ney, 20 Daler paa 3 Maaneder,
saa at det Capital, Douceur og Renterne,
giør hundert Daler accurat.
Belline. Hvad skal jeg fange an?
(sagte) var saadan Folk ey værd at jage udaf Byen?
jeg maa vel give ham hvad han forlanger,
for Faren at undgaae.
(høyt) Jeg vil da give jer hvad J begierer;


dog at J tier
at ey min Mand faaer det at vide,
og at det Demants=Smykke
maa blive vel forvaret
(Han tæller hende Pengene til.)
Nullend. Jch schwore euch bey meinem Bart:
das Pfand ist bey mir wohl verwahrt,
und diese beyde seyn die Feugen.
dast vir in dieser Sache schwelgen.
(Nullendorf og Jøderne snakker høyk med hverandre.)1
Wenn vir das sagten was wir wissten.
von Jungfern, Weibern und von Christen;
so wurde manches gute Pfand
mit uns nicht so genau verwandt.
D. C.
Ende paa den anden Act.
Tredie Act.
Første Scene.
Ferino.
jeg Ulyksalige!
som haver gjort et Giftermaal
med en Forøderske,
som spiller og bedrager mig,
og er saa nederdrægtig
at gaae i Sælskab med de sletteste i Byen,
med Spillefugle, Nullendorfer og Bedragere.
Jeg skammer mig ved hende.
Hun spiller mine Penge bort,
og jeg, jeg æder mig knap mæt,
Ney, ney! Madam!
kuns bort med dig!
Jeg vil mig fra Konen skille.
Jngen skal den Dom formilde,
om Jeg er en ærlig Mand.
Skulle Jeg ey saadant hade?
hvem kand taale saadan Skade?
D. C.
bort med Løfter som os bandt.


340
Anden Scene.
Ferino. Lotte.
Lotte. Jeg heder for min Søster!
Ferino. Hvad?
siig til den liderlige!
at hun forføyer sig, udaf mit Huus¬
Lotte. Betænk jer, Svoger
betænk, J er selv skyld deri.
Ferino. Hvad? --- har jeg skyld?
Lotte. Ja!
J fik jo 26000 Daler
til Medgift med min Søster,
og de forvarer J, og ruer over dem
som en forsultet Drage.
Hvad skulde hun med Penge?
Ferino.
Skal hun dem spille bort hos Nullendorf?
Det var dog vel,
at Jøden lod mig vide dette.
Lotte. Hun havde aldrig spillet
dersom J havde givet hende somme Tider noget.
Saa giør de andre Mænd;
men J
(En Dreng bringer et Brev og en Pung.)
Ferino. Det er nok fra min Sviger=Far.
(Han læser.
nEn Mand som J, giør Uret,
imod sig selv og Konen,
naar han er alt for karrig,
naar han er saa jaloux, som J¬
og slutter hende ind.
Min Datter elsker jer;
men hun vil holdes anderledes
end hidindtil er skeet
Tænk! en fornuftig Kone taaler ey
at være i sit Huus umyndig,
ey heller vil hun være Herre.
Tag Konen kun i Sælskab med!
J bliver narret, om J slutter hende ind.
Jeg kand, som hendes Far, forsikre jer:
o at hun er dydig,


og ligesaa sparsommelig som J,
men den Umyndighed kand hun ey taale.
Her sender jeg saa mange Penge,
som hun har spillet bort.
Jmidlertid saa beder jeg:
at J forandrer jeres Levemaade.
Regier som Mand; men ey som Gnier.
Latte. Der kand J see, at J har skyld.
jeg er ret glad, at jeg fik disse Penge.
Ferino.
Lotte. Fy. J maa skamme jer:
Vil J da ey forandre jeres Væsen?
J seer jo, de som kiender jer
beleer jeres Jalousie.
Har J ey hørt den Vise
som de har gjort om jer?
En Mand i Byen fik et Lam,
og bandt det fast i Stalden.
Han gav det kun en smule Græs
fra Morgenen til Aften.
Det stakkels Lam var det ey vandt,
at være hos en Gnier,
som selv sig aad kun sielden mæt,
af Frygt, han skulde sprække.
Men Lammet vovede et Spring,
og kom i skiønne Egne
hvor Græs og Vand og Sælskab var
og Hyrder vare lystig.
Der sagde Hyrden: see mit Lam!
jeg trænger stærk til Klæder,
og du har overflødig Uld,
kom hid! jeg vil dig klippe.
Han klippede det stakkels Lam,
Ferino. Hold Munden Lotte!
jeg gider ikke hørt din ufornuftig Snak.
Er den Satyre giort om mig?
Lotte. Den er saamænd, Herr Svoger.
Ferino. Gid Fanden havde den Poet,
som riimer ey et Ord.


141


342
Lotte. Hvad hielper Riimene,
naar Tankerne kuns ere gode.
Dertil saa veed J ogsaa nok,
at J er selv urimelig.
Her er jer Kone!
Tredie Scene.
De forrige. Belline.
Ferino. See! er J her Madam?
Pelline. Ferin! J er min Mand
men derfor er jeg ey Slavinde.
J skiender, naar J seer mig,
og jeres Væsen er utaaleligt.
Om vinden altid kom fra Norden,
og Veyret altid var med Torden
siig! var J vel tilfreds dermed?
siig, blev J ikke deraf kied?
Tænk nu, hvad Velbehag
en Kone har til Ægtestanden,
naar Manden
Dag for Dag
kuns knurrer, truer, skiender. D. C.
Jeg har forseet mig. Jeg bekiender det;
Men J skal viide!
jeg er opdraget saa Jeg veed
it forestaae Huusholdningen.
Jeg veed, hvad Troskab jeg er eder skyldig;
men sidde, som en Fange
indlukket af en vantroe Mand,
dertil er jeg ey vandt.
Hvormed har jeg forskyldt
at J giør mig umyndig?
J veed: hvor tit jeg kun har bedet om en Daler,
ja om en Mark;
men J har sagt mig ney.
Lotte. Fy! skam jer Svoger!
Belline.
er jaloux og veed: jeg elsker jer.
Lotte. Fy! skam jer Svoger!
Belline. J skiender hele Dagen
og aldrig hører jeg


et kiærligt Ord af jeres Mund.
Lotte. Fy! skam jer Svoger!
Belline. Min Far formaner mig i dette Brev
til alt hvad dydig er;
men om J ey forbedrer jer
saa vil jeg gaae til ham igien.
Ferino. Jeg troer at Konen dog har Ret.
(sagte): Folk leer mig ud,
de giør Pasqviller.
Min Kone vil ey altid sidde hiemme,
Jeg kan vel snaxt faae Horn.
Ney! det gaaer aldrig got.
Jeg maa forandre denne strenge Levemaade,
vil jeg ey blive latterlig for hele Byen.
Fierde Scene.
De forrige. Jøderne.
Ferino. See! her er Jøderne.
(sagte) Jeg vil betale dem,
og ey forglemme Renterne.
(høyt) Leg Tøyet kuns paa Bordet
Giv mig det Demants=Smykke!
See! her er jeres Penge.
Dersom jeg havde været hiemme
Lotte. Ha! ha! Herr Fetter
saa havde Konen ikke laant af jer.
(seer paa Er det ey Herr von Nullendorf?
Nullend. Ja! jeg har været den
Nullend.) (Hun river ham Skiegget fra Ansigtet.)
som laante jeg de Penge.
Ferino. Jeg takker jer for jeres Artighed,
og beder, at J bier.
(Nullendorf vil gaae bort.)
Bie dog min Herr von Nullendorf,
og lad os drikke først en Flaske Viin!
Lars! Niels! kom hid!
(De kommer og faaer Nullendorf og Jøderne
under sig og slaaer dem.)
Saadant skal alle Nullendorfer hare.


3343


344
Kom lille Kone!
og lad mig dig omfavne!
tilgiv mig disse Feyl,
Alt hvad vi eyer
skal være i din Magt.
Jeg vil nu leve ret fornuftig
saa Folk ey Aarsag faaer at laste mig.
Lotte. Hvor meget vandt J ved, at slutte hende ind?
C HOR.
Ferino. Ald Jalousie
er nu forbi.
Belline. Du skal altid befinde,
at jeg er din Veninde.
Alle. Nu lever vi som ægte Venner,
Ferind. Jeg andre Borgere vil lære:
Belline. Jeg vil altid
med største Fliid
vort fælles Beste søge,
ey øde, men alting forøge.
Alle. Mu lever vi som ægte Venner,
ey længer Gniere at være.
Alle. Ru lever vi som ægte Venner.
Ferino. Belliune. Løtte.
som jeg imod dig har begaaet.


Spionen.
No. XLIV.
V¬
i har havt Medlidenhed med Eder, fordi J har væ¬
ret upasselig. Lad os dog vide, hvem der har hiul¬
Eder for Eders Miltsyge. Der er i nogle Dage
fasseret meget Nyt i Staden, giv os dog en Beskrivelse
om disse Tildragelser. Saa snart J befinder Eder ved
fuldkommen Helbred, saa erkyndige Eder i Staden om
den Panssaiske Familie. Lad os vide deres Omstændighe¬
per og deres Forretninger. Herved oversende vi Eder
10 Ducater. Lev vel!
P. S. Herr von ** beder, at J vil opsøge ham et
attigt ungt Menneske, som kand got regne og
skrive. Men han maa endnu ikke have nogen
Nykke, til at være Herre.
Det er jo en slem Commission: Hvor skal jeg faae
in fra? Er jeg ikke en plaget Mand? Jeg gamle Nar
par selv skyld i min Plage. Jeg vidste jo, at en eneste
Adelsmand kand giøre 50 Bønder gale, og dog alligevel
var jeg saa begierlig at tiene sex Adelsmænd som Spion.
Men naar jeg ret betænker det, saa er mit Em¬
hede dog saa fordeelagtigt, at jeg rigelig kand ernære
mig, dertir saa har jeg Ære deraf, og haaber med det
første at blive Spion=Raad. At spionere er et besvær¬
sigt Embede, saadant vil enhver vel let indsee. Det er
randt, jeg kand rigelig leve deraf. Det føder sin Mand.
Dog alligevel vilde jeg ikke raade dem, som ikke ere vit¬
tige og arbeydsomme, tii at blive Spion. Det var let¬
sere, dersom de søgte, at blive Friebryggere, Frieskoe¬
magere, Frietænkere, Friehattemagere, Frieslagtere og des¬
lige. Alle disse Lyksaligheder kand et Menneske erlange
men de Gaver at være en Spion, Ender man kun hes
saa.
Hvad!
Hvad
Drømmer jeg?
tænker jeg?


346
Hovedet staaer mig i Dag ikke ret, man maa ikke
tage mig det ilde op! Jeg sagde: De Gaver at være
en Spion, finder man kun hos faa.
Jeg bekiender, at jeg har tænkt uret.
Alle Mennesker ere Spioner. Endogsaa Børnen
ere Spioner. Det Ord forske havde i forrige Tider den
samme Betydning, som det at spionere nu betyder.
En Fyrste forsker og lader forske, for at vide Un¬
dersaatternes Feyl og forbedre samme. Den Gavmilde,
vil vide, hvem han er Belønninger skyldig. En Tyran
derimod maa udspionere, hvem han kand troe. Hver
Fyrste vil vide sine Landes Nytte og Skade, sine Jnd¬
komster og Udgifter. Det er ikke nok at han kiender
sine egne Lande, han maa ogsaa vide andre Fyrsters
Rigdom, Styrke, Svaghed og Forehavender. Herudi
viser de vittigste Hoveder ham den største Hielp. Raads¬
herrerne hielper ham troelig at spionere. Vi Mindre sø¬
ger at giøre dem denne Konst efter, omendskiønt at det
ikkun skeer en Mignatur, dog alligevel har det sin store
Nytte. Man veed, at de smaa Hiul udi en sig rørende
Maskine, ikke forgieves løbe omkring.
Alle Øvrigheder vilde ikke med en god Samvittig¬
hed forvalte deres Embede, dersom de ikke spionerte. O
hvor mangen en Borger bliver derved lykkelig! naar
mange slette Handlinger blive opdagede og hindrede. Lan¬
denes Velfærd bliver ved en god Oeconomie understyttet.
Skulde man ikke bekymre sig derom? En Republiqve vil¬
de ikke længe bestaae, i hvilken Øvrigheden afskaffede det
at spionere. Men den vilde komme i Flor, naar man
stærkere udøvede denne Videnskab.
Alle Lærde ere Spioner, og det er got, at de ere
det. Havde vores Forfædre ikke været Spioner, o hvor
elendigt vilde det da ikke nu være beskaffen med Konster
og Videnskaber. Da nu vores Forfædre have forsket,
saa har de derved lettet Efterkommerne den Møye. Men
dog have de ey forbudet, at forske videre efter.


347
En Præst maa først udforske hans Meenigheds La¬
ster, førend han holder en Straffeprædiken for sine Til¬
hørere.
En Dommere maa vel forske førend han afsiger
Dommen. Men dog ikke udspionere, om Anklageren er
rigere end den Anklagede.
En Astronomus spionerer allerede i de 12 Nætter,
hvad vi skal have for Veyr det hele Aar igiennem. Men
saafremt han forsømmer det i de 12 Nætter, saa er han
en Spion, paa hvilken man ikke kand forlade sig.
Docteren forsker, for at erfare Sygdommens Om¬
stændigheder, men han er slet Spion, dersom han cure¬
rer løs paa Vattersoet, naar den kiære Datter bliver
meget corpulent.
Hofmanden er den allerlistigste Spion, ja endog
Drengen i et stort Kiøkken overgaaer i denne Videnskab
mangen en Raadsherre i en liden Stad.
ner han sin Fyrste med denne Konst; men i Guarniso¬
Krigsmanden er en farlig Spion. J Feldten tie¬
nen bruger han den ikkun til Skiemt, at han kand finde
Gangen i Huuset lige saa got som Manden selv.
Herremanden spionerer daglig sine Bønders Velstand,
ud, for at faae det, som den stakkels Bonde med sit su¬
re Arbeyde fortiener, udi sin Casse. Bonden derimod
spionerer, hvortil hans Herskab anvender dette, om de
legger det paa Kistebunden, eller om de foerer Hunde¬
ne der af. Det er ret meget slemt, at man endnu ikke
veed, om Herremanden er skabt for Bønderne, eller om
Bønderne ere skabte for Herremanden. Kand da intet
Menneske udspionere dette? Det var billigt, at man
satte en Præmie derpaa.
Kiøbmanden er en Spion. Det vilde være slet be¬
stilt med Kiøbmandskabet, dersom Kiøbmanden ikke spiv¬
nerte. Jeg seer de største Kiøbmænd an for store nyttige


348
Spioner, saasom de udenlands indkiøber Varene for me¬
get billig Priis, omendskiønt at de udi deres eget Land
drive stærk Aager dermed. De ere ogsaa meget konstige,
at vide at udforske, hvem de kunde creditere.
Mig vil
ingen creditere noget, det maa dog vel have sine Aarsa¬
ger. Men derimod veed jeg, som en Philosoph, at jeg
ikkun bruger meget lidet.
Philosophen vil udspionere alleting, men saasom han
vil giøre dette, saa spionerer han accurat intet ud.
Hvor skulde uden denne bemøyelse ellers de feylagtige
Bøger komme fra?
Haandverksfolkene forsømmer ofte deres Arbeyde
over at spionere. Om Formiddagen ere de sig og deres
Medborgere til Skade, men fra Klokken 3 om Eftermid¬
dagen indtil Klokken 10 om Aftenen, ere de, de uden¬
landske Pringer og det hele europæiske og asiatiske Admi¬
ralitet og Generalitet til Fordeel. Snart havde jeg
forglemt de americaniske. Broder! ligger America ikke
i Tyrolen? Ney, det ligger - i - det ligger -
ved - -- bag Holland.
Saaledes spionerer disse. Hvorledes vilde Pringerne
uden disse Forskere ellers beskytte deres Lande og indtage
andre Lande?
Aagerkarlen spionerer, om den, som han vil laane
Penge, kand give 15 eller 20 pro Cent; men han har
allerede udspioneret, at sammes Fader ligeledes forhen
har taget 20 pro Cent. Omendskiønt ikke for udlaante
Penge, saa dog for Vare. Hip som Hap.
Formynderen spionerer sin Myndlings Levemaade
ud, for at opdrage ham fornuftig. Om dette er
sandt?
En Petit Maitre er næsten lige saa færdig i at spio¬
nere, som Jøderne, omendskiønt disse ere reent Dievels
i denne Videnskab.


349
Sønnen har for lang Tid udspioneret sin Faders
30 Aars Levemaade, nu forsker han kun efter hvor man¬
ge Penge den Gamle har.
Tieneren spionerer sin Herres Hemmeligheder udy
at Herren smukt maa holde Munden til Tienerens Vidt¬
løftigheder. En Haand toer den anden.
Om Procuratorerne tør jeg slet intet sige, saasom
de alle ere mine gode Venner. Et hvert Menneske maa
selv efterforske om Procuratorerne ere erfarne udi Spion¬
konsten eller ikke. Mange veed det allerede. Clienten
giør sig Umage for at udforske sin Patrons Løfters Op¬
fyldelser, Naade, Recommendation &c. og overgaaer Pa¬
tronen i at spionere. Men det var at ønske, at Patro¬
nerne overgik Clienterne i denne Konst, saa vilde man i
mange Stænder merke en temmelig Forandring.
Den Fornuftige spionerer, for ikke at blive bedra¬
gen, og Bedrageren forsker, hvorledes han kand bringe
en ærlig Mand om sit Gods eller sine Penge.
En jaloux Mand er en meget fortrædelig Spion,
han giør sig og sin Ægtefælle mange Bekymringer.
De Forelskede forske efter mange smaa Ting og
forsømmer derover de vigtigste Omstændigheder, hvilke de
med den største Møye skulde udforske. Frieren spione¬
rer, om hun er en anden mere bevaagen end ham, men
han bekymrer sig ikke, ja han spørger ikke engang, om
hans Elskelige er gudfrygtig. Han veed maaske ikke, at
en gudfrygtig Ægtefælle befrier ham i Ægtestanden fra
ald Spionering. Frieren forsker nøye efter, med hvem
hun i Forgaars har været paa Bryllupet, man han er
ikke skikket til at forske, om hun og er vellystig. Han
spionerer, om hun kand dandse, synge og spille a Lom¬
bre, men han forsker ikke, om hun bekymrer sig om
Huusholdningen og kand blive en fornuftig Moder. Han
spionerer, fra hvilken Deel af Verden hun har faaet sin
Stads, men han forsker ikke, om han, saa længe hun
lever, kand forskaffe hende deslige Kostbarheder.


350
O vi arme Spioner! o hvor slet forstaae vi os i
disse Sager paa Spionkonsten!
Med Tilladelse! Jeg vil endnu kun kortelig erindre
noget om Spionerne iblant det smukke Kiøn.
Hvad siger De om vores kiære Bestemødre, Mødre,
Koner og Døttre? Overgaaer de ikke Mandkiønnet i
Spionering? Jeg har tilforn troet, at de giøre det af
Vittighed; men nu har jeg bedre udspioneret det, det er
Vittighed og List tillige. Deres Vittighed, deres List,
deres Smigren og deres Karesser lokker i et Aar flere
Tilstaaelser herud end tusinde Pinebænke ikke ere i Stand,
til at giøre.
Den kiære Bestemoder forsømmer ikke gierne en
Minut, at høre noget Nyt, hun maatte da for Syg¬
doms skyld være nødt til at efterlade det. Hun spionerer
med Betænksomhed.
En Moder under 50 Aar seer med en smilende
Miine til Margrethe naar hun kommer, saasom Margre¬
the bringer hende tilforladelig Rapport og har paa en
Maaneds Tid udspioneret mere end 100 Familiers Om¬
stændigheder. Margrethe tør uanmeldt komme lige ind
til Natbordet.
Sæt jer ned Margrethe! Naa hvorledes er det
med Madame 1*?? Har hun igien forsonet sig med
sin Mand?
Margrethe svarer, fortæller, svær, sætter til, for¬
dømmer, roeser, skielder, spaaer, lyver, giør Anmerk¬
ninger og bagtaler i en Tid af 2 Timer flere Menne¬
sker, flere end der ere blevne ved Beleyringen for Har¬
borg. Margrethe taler om nye Moder, om Galaner,
om Presenter, om Ødselhed, om Sult, om Gield, om
Lystreyser, om Miner, om ubetalte Silketøyer, om bor¬
gede Galanterier, om slette og gode Giftermaale. Uden
Tilsætning fortæller denne Spioninde ikke gierne. Hun
besvarer alle Spørsmaale meget tydelig, og hendes Til¬


351
hørerinde kand neppe spørge saa meget, som hun meget
færdigt har besvaret og udspioneret. Endelig er denne
gang 2 Timer forløbne. Den gode Margrethe skal dog
have noget for hendes Umage. Der Margrethe! ---
Tag det kun. -- Gud velsigne dem naadige Frue!
Hvor vil J hen Margrethe?
Jeg maa endnu gaae hen til 1*
Margrethe! hvorledes lever denne? Har hun endnu
det Forsæt at see hendes Mand i Rangforordningen.
Det forstaaer sig. Hun lader den arme Mand ikke
Roe førend han bliver det, hvortil han dog ikke er
skabt. Den Hovmods Dievel rider hende, og den vil
endnu ruinere hende. Der ligger allerede igien 6 Me¬
morialer færdige, hvilke beder om Rang. Jeg vilde ret
lee, dersom der blev intet af. Jeg kiender dem alle sex.
Ney, min Mand skal smuk blive det han er, omend¬
skiønt at han kun er Vægter. Han sagde endnu i disse
Dage til mig: Jeg bilder mig mere ind end en som har
en Betiening, og ikke er skikket til at forestaae samme,
Nu maa jeg gaae. Far vel Frue!
Adjen Margrethe! Naar kommer J igien?
Paa Mandag Frue!
Kiære Margrethe, lad mig dog vide, hvor meget
Frue 1 11 Ørenringe koster? om hun har betalt dem,
eller faaet dem forærendes? Forgiet det ikke Margrethe.
Hvem spionerer vel mere end Ægtefolk? Der vil¬
de blive megen Trætte forebygget i Verden, dersom Ko¬
nen ikke i og uden for Huuset spionerte; men hun la¬
der det ikke, hun er saa konstig, at hun udspionerer
Mandens Veye, Blink, Taler, Pung, Skrifter, ja end
og hans Tanker.


352
Døttrene bringer det i deres 15tende Aar allerede
videre i Spionekonsten, end Sønnerne i deres 26vende.
Det er snart en Skam for Mandkiønnet.
Altsaa spionerer alle, ja endog Pigen i Huuset leg¬
ger sig efter denne Videnskab. En artig Kammerpige
eller Stuepige overgaaer ofte den lærdeste Spion.
Alle Dyr paa Landet og i Vandet ere Spioner,
og det af Naturen; men meest for deres Fødes og Fien¬
ders skyld.
Jeg er ligeledes ingen Fusker i Spionvidenskaben,
omendskiønt alle Mennesker mener, at de ere Mestere i
Spionkonsten. Jeg veed endnu meget, men jeg tør ikke
giøre det bekiendt, fordi Folk nu omstunder strax bli¬
ver vrede.


Spionen.
No. XLV.
N¬
u gaaer Reysen af Staden til, for at fuldføre, saa
got jeg kand, de i forrige Brev indeholdende Be¬
falinger. Kiør til Hans!
Hans veed du hvem jeg
er? Ney naadige Herre!
Det kand ogsaa være dig ligemeget. Kiør kun til!
Just som jeg vilde kiøre fra min lille Gaard, kom en
Mandsperson i en gammel lappet Kiortel. Jeg troer
Kiortelen var mest lige saa gammel, som det Menneske
der havde den paa Livet. Det var en gammel Tiener.
Han bad mig om en Almisse. Hans Tale til mig, var
uden konstige Ord. Jkkun gandske kort: han sagde: Jeg
har i 33 Aar tient adskillige Herrer, jeg er gammel, jeg
beder om en Tærepenge! Kiere Herre! jeg heder! forbar¬
me De sig over mig! Jeg gav ham saa meget, at han
en eneste Dag kunde stille sin Hunger, og beklagede, at
jeg ikke kunde betale ham Velgierninger og Naade forud
paa 2 a 3 Dage eller længere. Derpaa takkede han mig
meget ydmyg, og min Kudsk (en meget ubarmhiertig
Mand imod sine Heste) satte disse sine 2 Undersaattere
med nogle dygtige Hug med Pidsken i en hurtig Be¬
vægelse.
Jeg kom altsaa, saasom jeg intet Selskab havde,
paa disse Tanker: Hvor uret handler dog mangen en
imod sine Tienere.
En Tiener er ligesaavel et Menniske som jeg, og
maaske har jeg ikkun Lykken at takke for at jeg er Her¬
re. O hvor mangen en handlede fornuftigere, dersom
han udstrakte Menneske Kierligheden indtil Tienerne.
Jeg tog i Tanker Tienernes Partie imod deres Her¬
skaber. Jeg erindrede mig, at de herskabelige Koners
Klager over slette Tienere, vare de allersædvanligste Sam¬
taler.
Jeg vil just ikke aldeles forspare Tienerne, og jeg
tilstaaer, at Herskaberne meget ofte har Aarsag, at be¬
svære sig høyligst over deres Tienere. Dog alligevel
troer jeg ogsaa, at de Klager over onde Tienestefolk, ere
lige saa grundede, som de Klager over onde Tider. De


354
fleste klager med Uret, og de ere selv skyld i Tienestefol¬
kenes slette Opførsel imod Herskabet.
Overalt har jeg ofte merket, at gamle Folk mere
klager over slette Tienestefolk end de yngre, og jeg har
ofte hørt at de har sagt: Da jeg endnu var ung, da
havde jeg gode Tienestefolk, men nu jeg er gammel, saa
har jeg slette, omendskiønt at jeg nu før havde gode nø¬
dig end tilforn.
Hvoraf kommer det? Gaaer det ikke lige saaledes
som med de forbigangne Tider? siger man ikke i Almin¬
delighed det samme? Det kommer maaske deraf. Naar
et Fruentimmer endnu er ung, saa er hun venlig, god,
og overseer meget let smaa Ting. Men da hun nu er
gammel, saa er hun avindsyg, suur, streng og egensindig.
De gamle Mænd ere ligesaa, de ville have alleting efter
deres Hoved, og det saaledes, som det har været for 50
Aar siden. Da nu Tienestefolkene mestendels ere yngre,
og ikke kand erindre sig de Tider, som ere forløbne
førend deres Fødsel, saa er det meget tungt, at gamle
Folk kunde have Tienestefolk, med hvilke de kunde være
fornøyede. Alle Mennesker klager over det Nærværen¬
de, hvorledes skulde da Tienestefolkene være udelukte
derfra?
NB. (Jeg undtager herfra de gamle Mænd, hvilke
af en medfødt Drift omgaaes venlig med de un¬
ge Tienestepiger.
Udi Ungdommen er det os ikke fortrædeligt, at ud¬
dele nøye og tydelige befalinger til deres Arbeydes For¬
retning, til Tienestefolkene, og derved forstaaer Tieneste¬
folkene fuldkommen, hvad vi forlange. Men gamle Folk
er det fortrædeligt, at lukke Munden op. Skal de sige
Tienestefolkene en befaling to gange for, skielder de og
tillige. Altsaa er det ingen Under, at de besværge sig
derover.
Paa hvem ligger da Skylden? --- J Her¬
skabernes Alder. Naar jeg altsaa hører gamle Folk kla¬
ge over onde Tienestefolk, saa er jeg meget tilbøyelig til
at tage Tienestefolkenes Partie, og jeg forundrer mig alt¬
saa ikke, naar en Tienere hos en gammel Herre er slem¬
mere, end han vilde være, naar Herren ikke var under¬
kastet Alderdoms Svagheder.


355
De fleste Herskaber troer, at Tienestefolkene ere alt
for dybt fornedrede under dem, end at de torde have
Medlidenhed med dem. De fleste Herrer ere imod deres
Tienere grove, egensindige, ubarmhiertige og uvenlige.
De holde det for en Skam, at tale til dem med venlige
og sagtmodige Ord, og vise dem deres Feyl. Jntet er
sædvanligere og for Dem naturligere, end stedse at be¬
tragte Tienestefolkene fra den slette Side, og ikke at
regne hundrede Dyder imod en Feyl.
Hvor ofte skeer det ikke, at, naar man undersøger
herskabernes Klager over Tienestefolkene, man finder,
at Herskaberne forlanger umuelige Tienester. Den ene
giver sin Tienere ikkun halve befalinger, og forlanger
vel endog, at Tieneren skal giøre det, hvad Herren kun
har tænkt.
Tieneren eller Pigen hos en gammel Egensindig skul¬
de være Hierteforskere.
Bliver en Tiener sendt i Byen, saa skal han kom¬
me før igien, end det menneskelig Viis er mueligt.
Herren klager uden Betænksomhed ligesaa over Tienerens
Langsomhed, som Fruen over Pigens Glemsomhed, hvil¬
ken hun har befalet at giøre mange Slags Ting. Den
gode Madame larmer forskrækkelig, at hendes Pige ikke
har 8te Hænder og 4re Fødder. Man vilde ingen Ende
finde i disse Ting, naar man skulde undersøge det altsam¬
men. Maatte dog i det mindste nogle Herskaber betæn¬
ke, at de giøre sig latterlige udi Tienestefolkenes Øyne,
naar de fordre for meget af dem.
Hvor ofte har ikke en Tiener et sygeligere Legeme
end Herren, eller han er ikke saa oprømt som Herren,
eller han befinder sig ikke saa vel som Herskabet; kand
man da fornuftig Viis forlange af ham, at han skal væ¬
re lige saa frisk og ved den samme Humeur, som
Herren?
De fleste Herrer vilde rase af Vrede, dersom Tiene¬
ren sagde dem. At Herren i Dag maatte have lidet
Taalmodighed, saasom han, nemlig Tieneren, ikke var
ret oprømmet og munter.
Herren tager sig den Frihed, naar han har Snue
og legger sig til Sengs; Men den stakkels Tiener skal
ved en Snue, forrette sin Tieneste ligesaa fuldkommen,


356
om ikke fuldkomnere, ligesom om der var en virkelig
Forskiel imellem en Herres og en Tieneres Næse.
Herren og Tieneren reyser begge. Den sidste har
nødvendig mere at udstaae end den første, og bliver træt¬
tere end Herren. Des uagtet skal han i Herberget lige
saa munter og færdig betiene sin Herre, som om han ikke
havde reyst.
Konen i Huuset forlanger af hendes Tienestefolk om
Aftenen ligesaa muntert et Væsen som om Morgenen.
Her kunde jeg atter anføre tusinde Tilfælde, hvor
herskaberne udøse tusinde Eeder paa Tienernes Træthed.
Det er en Feyl hos mange Herskaber, at de har
aldeles ingen Taalmodighed med Tienestefolkenes menne¬
skelige Svagheder. Hvad kand mangen en Tiener for
at han ikke er lærd eller i det mindste har mere
Forstand.
(Maaske saadan en fik ingen Tieneste, dersom han
var fornuftigere end Herxen eller Fruen. Spring
over!
Omgaaes man des Aarsag barbarisk med en Tiener,
fordi han er enfoldig eller har en kort Hukommelse?
Jeg giør en billig Forskiel imellem Feyl, som en
Tiener kand skye, og imellem dem, hvilke han af Man¬
gel paa sine Kræfter og Forstand ikke kand tage sig i agt
dr. De sidste maa et Herskab af Medlidenhed betragte.
Man kunde med Venlighed opsige saadan en Ulyksalig sin
Tieneste. Men saa længe jeg efter Retfærdigheds Reg¬
ler maatte beholde ham, saa vilde jeg ansee ham som
en Leylighed, til at øve min Taalmodighed og Medliden¬
hed, og lære behørig at bære min Næstes Svagheder.
Derefter vilde jeg lade ham fare i Fred og meget vogte
mig for at føre spodske og bittre Klager over et Men¬
neske, som ikke kand være bedre, end Naturer har
giort ham.
Naar man overalt betænker, hvor ulykkelig Tiene¬
stefolkenes Skjebne er, og hvad for en liden Deel af den
menneskelige Lyksalighed den Løn er, som de faaer, saa
kunde vi ikke med billighed forlange, at en Tiener skul¬
de være gandske uden Feyl. Jeg vil ikkun kortelig an¬
føre mine Tanker, som alletider har giort mig tilbøye¬
lig, til at omgaaes fornuftig med mine Tienestefolk.


357
Naar jeg holder en Tiener, saa koster han mig aarlig
omtrent 80 Rdlk. paa nogle Rixdaler mere eller mindre
kommer det vel her ikke saa nøye an. Dette er altsaa
den Fordeel som jeg forskaffer min Tiener. Nu regner
jeg de Tienester og Fordeele som han hele Aaret igiennem
maa giøre mig. Han maa daglig giøre mange Trin.
Havde man ikke ham, saa maatte man selv børste sine
Klæder. Man maatte selv hente alleting. Damerne
maatte selv kaage deres Mad, om de ingen Tienestefolk
havde.
Altsaa, naar jeg nøye eftertænker, saa giør min
Tiener mig meget fuldkomnere end jeg giør ham. Reg¬
ner jeg endnu dertil, at det mestendels blot kommer af
Lykken, at jeg ikke er Tiener; saa giør denne Betragt¬
ning mig saa eftertænkende, at have Taalmodighed med
alle Tienerens Feyl, og at forholde mig imod ham, mest
som en kierlig Fader.
Nogle Herskaber ere endnu taalelige, saa længe
Tieneren er frisk, men saa snart han bliver syg, saa for¬
holde de sig paa en utaalelig Maade imod samme. Den
Syge bliver lagt hen i en Krog, som en syg Hund.
Alle 24 Timer bliver, der engang spurgt, om han endnu
lever. Eller og han bliver vel gar jaget af sin Tieneste,
og overladt til sin egen Skiebne. Han maa begive sig
til sine Forældre eller Slægtinge, og paa en uskyldig
Maade formere sin Nød med hans Slægtingers Nød.
Dette Forhold anseer jeg som barbarsk. Naar en Tie¬
ner bliver syg i min Tieneste, saa anseer jeg dette som en
Ulykke, hvilken jeg maa bære tillige med ham, og mit
menneskelige Hierte giør sig en Lyst deraf, at udøve
Barmhiertighed paa Folk, hvis gandske Lykke dependerer
af andre Folkes Godhed.
Jeg har ogsaa en Afskye for at astrække dem noget
i deres Løn, naar de uden Forsæt har gjort nogen Ska¬
de i Huuset. Jeg kalder dette Afdrag en Himmelraaben¬
de Synd. Jeg har sagt af Forsæt. Denne Skade maa
vel undersøges, førend den bliver straffet. Men det er
en afskyelig Uretfærdighed og Nederdrægtighed, naar den
stakkels Tiener maa betale alle de gamle Kar, som han
slaaer i tu.


358
Hans, holdt stille, naar vi kommer der i den Bye; jeg
vil besøge min Fætter, Skolemesteren der i Byen.
Hans. Er det Eders Fætter? Jeg tænkte: J var en
Adelsmand. Maaske Skolemesteren er Eders
Svoger?
Det kand være dig ligemeget. Hans! er du be¬
kiendt i Byen? hvor lever den gamle Com¬
missarius?
Hans. Han er død. Man veed intet videre om ham
at sige, end at han havde en meget tyk Mave.
Spion. Har du kiendt den gamle Jorgen?
Hans. Ja, han aad og drak, og giftede sig 3 gange.
Han kunde got komme til rette med alle Bøn¬
derne, men han var en stor Fiende af Præsten.
Som han levede, saa døde han og; han havde
slet ingen Samvittighed, han faldt af Hesten
og brekkede Halsen. Han er dog som en an¬
den ærlig Mand bleven begravet, paa Kirke¬
gaarden, men det har spøget dievels paa hans
Grav. Præstekonen har med hendes egne Øren
hørt det, at det ikke har været anderledes, end
om Kattene havde bidtes.
Spian. Hvorledes lever Præsten?
Hans. Ret got. Han har givet en stor tyk Bog ud,
hvorledes de andre Præster skal forholde sig paa
Prædikestolen.
Spion. Maaske med Træsnitte?
Hans. Det forstaaer jeg ikke, om det er med Træ= el¬
ler Jernsnit.
Spion. Hvorledes lever Amtskriveren?
Hans. Han lever som den beste Adelsmand. Kroe¬
manden sagde sidst: han havde saadan en tyk
Huud, at han aldrig kunde blive rød.
Spion. Boer der nogen Doctor i Byen?
Hans. Nu ikke meere. Den sidste døde og testamente¬
rede Kirken saa meget Land, som 3 Tønder
Hartkorn, til en nye Kirkegaard.
Spion. Hvorledes lever Degnen!
Hans. Han er et ret dovent Menneske. Han har in¬
gen Børn med sin Kone, og derfor, fordi han


359
har ingen Børn, saa vil han ikke forbedre det
allerringeste paa sin Have. Han siger: for
hvem skulde jeg plante Træer, Lad dem see til,
hvorledes de kand giøre det, der kommer efter
mig. Han æder og drikker, og naar han om
Aftenen legger sig til Sengs, saa leer han,
naar han staaer op om Morgenen, saa leer han
igien, at han endnu er levende. Dersom nu
alle tænkte saaledes som den, hvad vilde der
da blive af Verden.
Spion. Hvorledes lever Skoleholderen?
Hans. Det er en retskaffen Mand.
Spion. Du har ikke nødig at roese ham, fordi han er
er min Fætter.
Hans. Ney! min Siæl giør jeg ikke. J skal see,
hvad det er for en artig Mand, naar J kom¬
mer til ham. Det er en ret Vært. Det er
Skade at han ikke har over 20 Mile Veys at
befale. De andre Jndbyggere ere dumme
Hunde imod ham. Naa J skal selv see det.
Hi! -- Hip!
Spion. Jkkun sagte Hans! du strappeseerer dine Heste
alt for meget.
Hans. Aa hvad! kand jeg være Kudsk, saa kunde de
og være Heste. Hver har sin Plage. Naar
disse Creature kommer hiem, saa finder de de¬
res Foer. Hvad finder jeg? Intet andet end
en ond Kone. Denne Skimmel, Herre, har
sin Livstid endnu aldrig været i Slagsmaal
med sin Kone.
Der kand De allerede see Byen hvor De skal hen,
vi skal paa Øyeblikket være der. Hi! - -
Hip!
Hans kiørte brav til, kort derpaa sagde Hans:
Purrer, Purrrr!
Her boer Skoleholderen!
Jeg steg af Vognen, og min Fætter, Skoleholde¬
ren, hvilken jeg i nogle Aar ikke havde seet, kom ven¬
ligst til mig og tog mod mig. Efter aflagde Compli¬
menter og artig Beværtning, viste han mig sin Have og
sit Qvæg. Jeg forundrede mig, da han viste mig 50


360
Biekurve, hvilke han med stor Fliid vartede og pleyede.
Han sagde derved: Min Løn er meget ringe, og min
Møye med Skoleholdingen er endnu ringere. Fra Paa¬
ske til Mortens Dag sender ingen sine Børn i Skolen
saasom Forældrene har samme nødig hiemme. De 6
aarige vogter Giessene, og de, som ere ældre, har andre
Huus= eller Mark Forretninger. Hvormed skal jeg for¬
drive Tiden. Af disse Bier har jeg stor Fordeel, jeg
vilde næsten ernære mig deraf. Derpaa førte han mig
i Stalden. Her ere 50 Faar, og 30 Lam, men jeg
slagter ikke et eneste Lam. Hvorfor skulde jeg, som de
andre her i Byen, sælge mine Lam. Ney! jeg lader
dem i det mindste leve saa længe, indtil de har givrt
mig 4re gange Uld. Det var at ønske, at alle Landfolk
gjorde det saaledes, som jeg, saa havde vi mere Kiød
og Klæder.
Udaf Stalden gik vi i en Have, hvilken var uden
Træer, men fuld af Kaniner. Jeg havde aldrig seet saa
mange Kaniner. Hvad giør I dermed Fætter?
Her ere nu 50 Par, sagde han: Deres Underhold¬
ning koster ikke meget, dog alligevel indbringer de mig
stor Fordeel. Jeg solgte forrige Aar 680 Skind, og fik
over 50 Rdlr. derfor. Dette Aar haaber jeg at tage
mere ind derfor.
Derpaa førte han mig paa sin Sal og i et Kam¬
mer, hvilket var fuldt af Silkeorme. Han havde over
500 Stykker. Jeg spurgte ham: hvorfra han fik Mor¬
bærbladene hertil. Derpaa viste han mig i Haven de
Træer, hvilke han allerede for 6 Aar siden havde plantet
dertil. Nu voxer disse Træer mere, altsaa kand jeg og¬
saa holde flere Orme.
Jeg beundrede og roesede hans Oeconomie, og holdt
mig det for en stor Ære, at have saadan en habil Mand
i min Familie. Han forærede mig nogle Kaninskind til
min Kone til en Kaabe, saasom jeg dog ikke var tilsinds
at kiøbe Hermelins Skind. Derpaa betakkede jeg mig,
og tog, da vi havde drukket nodle Glas Viin, Afsked
fra ham.
Naa Hans! nu ad Staden til! Jeg kiørte udi lut¬
ter oeconomiske Tanker til Staden.


Spionen.
No. XLVI.
S¬
aa snart jeg kom til Staden, lod jeg strax sætte
udi Aviserne: At en Herre vilde antage et ungt
Menneske, som got kunde regne og skrive.
Jeg havde aldrig troet at disse 8te Linier i Aviser¬
ne kunde giøre saadan en Effeet, saasom de kun vare an¬
hængte ved Enden af Avisen neden under Efterretningerne
om Canariefugle, Østers, bortløbne Hunde, Jydske Bøn¬
dergaarde, en gammel Kariol &c. Jeg i havde lang Tid
ikke læst saa meget i Avertissementet som den gang. Lyk¬
salig Opfindelse af Bogtrykkerie, hvorved man kand have
Efterretning om alle Ting og med en eneste Presse? kand
trykke om Dagen 1500 Ark. Man siger: at Chineserne
have opfundet Bogtrykkeriet og Krudtet.
Følgende Dag; anmeldte sig inogle Candidater, som
Skrivere hos mig.
Her er den første: (J en gammel bruun Kiortel
upudret rund Paryk, i meget slette Underklæder og med
en stor Kaarde.)
Min Herre! sagde han: Je je=je je - jeg har
læst i Avi -- vi -- viserne, at en A=Al= Adelsmand
brugerieleirei en Secretair. (Han stammede
immer videre.) Min Levnetsløb var for vidtløftigt at
fortælle. Kort, jeg er 28 Aar gammel, har gjort nogle
Reyser til Vands, og dandser meget got. Et Herskab
vilde meget let kunde underholde mig, saasom jeg ikkun
forlanger 40 Rdlr. Løn om Aaret, og fri Mad, iligemaa¬
de Øll og Tobak. Jeg har forhen, da min Fader var
død, holdt min egen Ridehest, saasom jeg er en stor El¬
sker af at ride, og den naadige Herre kand forlade sig
derpaa, at jeg med Plaisier vil ride hans Hestr. Jeg
forlanger for Riden og Dandsen ingen Løn, o  ndskiønt
det har kostet mig mange Penge. Jeg spiller porfect
ILombre.


362
Det er gandske artigt, sagde jeg: Jeg vil give min
Herre Efterretning om deres Person og deres Viden¬
skaber.
Lo, lo lov lov De mig intet, hvad Øe ikke ka
ka= ka= ka= kand holde! Adjen.
Her er den anden. (Meget got klædt, med Strøm¬
perne rullet op over Knæerne, hviid Plumache i Hatten
og med regelmæssige Dandse=Complimenter.) Han talede
saaledes til mig:
Min Herre! Jeg har været tilsinds, at reyse uden¬
lands med en Printz i den Station som Secretair, men
saasom imin kiere Mama ikke vil give hendes Sentiment
dertil, saa tør jeg, som en lydig Søn, ikke sætte mig
imod hendes moderlige Commando. Min Mama har alt¬
saa læst i Avisen, at en vis fornemme Herre har en Skri¬
ver nødig, altsaa har Masoeur og den kiere Mama ani¬
meret mig dertil, at proponere Dem min Tieneste.
Min kiere Mama har skriftelig adresseret til mig følgende
Contenta til Accordten. Her kand jeg forelæse Dem alle
Puncterne af hendes moderlige Principio;
1) Jkke som Skriver, men som Secretair. Ellers bli¬
ver der intet af. Mit Barn har kostet mig stakkels
Enke Penge.
2) Alletider at spise med ved Herrens Bord, men ikke
derfor, at Herren kand have nogen ved Bordet,
som han kand fixere. Mit Barn spiser kun lidet.
3) For hver Grovhed, som Herren siger ham, en Du¬
cat. Mit Barn er from og taaler intet ondt Ord.
Han er og saaledes opdragen, at han ikke giør no¬
get Menneske en suur Mine, meget mindre er han
malicieux, om man endskiønt giør ham Fortræd.
Jeg kiender ikke en eneste Søn, som er saa from,
som denne er.


363
4) En smuk Stue, Kammer og Seng. Mit Barn er
det saaledes vandt.
5) En Tiener til Opvartning. Skulde Tieneren i det
første Aar intet ordentligt Liberie have, saa skader
det ikke.
6) Med Thee og Caffoe vil mit Barn ikke regne det
saa nøye, om han drikker det med Herskabet eller
allene paa Secretair=Stuen. Han drikker heller
allene.
7) Angaaende Nyt=Aars=Foræringen, skriver vi den
naadige Herre ligeledes intet for.
8) Angaaende Vasken vil vi nok komme til rette. Den
skal min kiere Datter besørge, saasom vi veed, at
Lintøyet paa Landet ikke bliver synderlig toet efter
Moden. Det er vel hviidt, men det er meget dumt
strøget. Mit Barn er i denne Sag noget egen¬
sindig.
9) Skulde Herskabet have smaa Junkere eller Frølke¬
ner, saa har mit Barn med Dem intet at giøre;
han er nu 17 Aar gammel og har under min mo¬
derlige Opsigt allerede trædt Børneskoene. Men
dersom Herskabet har voxne unge fornuftige Herrer
og Frøikener, saa skal min Søn, Secretairen,
stedse giøre sig en Ære deraf, at være i deres
Selskab.
10) Naar Herren underretter ham, hvorledes man skal
hidse Harerne, og lærer ham noget af Jægcriet,
saa kand mit Barn undertiden giøre ham et Vers
derfor. Hans Vers ere uforligelige, politiske og ty¬
delige. Det er ikke saadant Tøy som de andre
Poeters.
11) Naar 3 Aar ere omme, saa er mit Barnaccurat
20 Aar gammel, altsaa bliver her strax Recommen¬
dationen med foraccorderet, saasom det ikke ander¬


364
ledes kand være: Gud lade mig kun leve de 3 Afr
over, og unde mig den Glæde, at jeg seer mit
Barn avancere videre.
12) Lønnen er aarlig 200 Rdlr.
Uden disse Conditioner kand det ikke skee, sagde den¬
ne unge Herre: Min kiere Mama er ellers en meget god
Kone, men hun siger: Man maa ikke kaste sig bort.
Jeg haaber altsaa, min Herre, at De considererer disse
Conditioner og giver Deres Herskab Natice deraf. Jeg
recommenderer mig udi Deres convenable Protection!
Dette var en meget artig ung Herre, men han var
og tillige det allerrigtigste Contrarium af dens Begiering,
som forlanger en Skriver. Han sagde mig ikke, hvad
for Videnskaber han havde, han sagde ikkun, hvad han
begierede. De krusede Haar giøre virkelig ingen Se¬
cretair.
Et Brev fra een, angaaende Skrivertienesten.
Jeg har fornummet, at De for en vis Herre skal
antage en Skrive= og Regnemester. Jeg beder altsaa
om denne Tieneste, og troer, at jeg, og ubekiendt, skal
behage Herren. Jeg er 40 Aar gammel, og taler, for¬
uden regnen og skriven, temmelig got Latin. Jeg har
stærk lagt mig efter at disputere. Jeg er en stor Elskere
af Mythologien, saasom samme, udi en Republiqve, er
gandske umistelig. Jeg er endnu tillige en heel Jæger,
gkand giøre Fiskenett, som en Mester. Jeg er en stor
Fiende af Fruentimmer, man har aldeles intet at be¬
rygte sig for mig udi denne Post. Jeg maatte i min
Ungdom imod min Villie studere, men jeg havde alletider
mere Lyst til at afrette Hunde. Jeg vilde kunde giøre
et Herskab paa Landet god Tieneste. Jeg fanger og
Muldvarper. Jeg er af Statur undersæt, kort og i
Giennemsnitt 13 Alen tyk, saaledes, som jeg har ud¬
regnet det. Jeg kand fra 16 Aar siden, vise over 30
Testimoma op, om mit gode Forhold. Jeg secunderer


365
og mange Stykker paa Valdhorn. Jeg er meget taus,
og jeg vilde før drikke et heelt Selskab under Bordet,
førend een skulde erfare en Hemmelighed af mig. Min
Herre, det er nu slette Tider, derfor begierer jeg kun
60 Rdlr. Løn om Aaret. Mad og Drikke er a Parte,
Jeg er ingen Elsker af Lekkerbiskener, saasom jeg ædet
noget stærk. Der falder vel og undertiden en gammel
Klædning af? Mit Navn er Hermann Wiesenthal. Jeg
logerer i Kanden næst ved Vandporten.
Dagen derpaa sik jeg dette Brev.
Høyvelbaarne Herr Commissarius!
Jeg hører at De har Commission og Fuldmagt, at
opsøge en artig, ung, sædelig, i at regne og skrive veli
og besynderlig got erfahren qvalificeret Menneske, og at
De vil antage, befordre og oversende samme som Skri¬
vere til en naadig Herre. Jeg skal stedse opføre mig
skikkelig, troe, from, kydsk, arbeydsom og ædrue, som
det en ærlig Skrivere paa Landet tilkommer, egner og
anstaaer. Jeg kand vel intet Latin; men skulde det naa¬
dige Herskab være forlegen for et Ord Latin, saa har
jeg Fabri Lexicon i Folio, og jeg haaber, at vi alle skal
kunde behielpe os dermed. Dog kand jeg forsikre Dem,
at jeg meget smukt kand skrive et latinsk Brev, omend¬
skiønt, at jeg ikke selv har coneiperet og udkastet samme.
Jeg vil, naar jeg erholder og faaer Skrivertienesten, til¬
lige accommodere de unge Herskabers Haar, og afskrive
den naadige Frues Vaskeseddeler, saa tydelig, smuk og
propre, at de skalle see ud som de vare stukne i Kaabber, ja¬
saa galante, at de og fortiente at blive indfattet i en:
Ramme, saa got skulle Vaskersedlerne see ud. Jeg kand
ogsaa giøre Plettekugler, hvormed man kand tage alle
Rustpletter af Lintøyet, og alle Ølli= og Fittepletter af
Klæderne. Jeg boner ogfaa meget got Dragkister og
Chatollex. Herskabet maa selv bestemme og indrette
Lønnen. Men jeg beder med Tiden om bedre Recom¬
mendation, saasom jeg kand skrive meget smukke Fractur¬
Bogstaver med alle Slags Figurer.  J 4 Bogstaverne


366
giør jeg gemeenlig gierne en Fæstning, i B et Landskab,
i 6 gamle og unge Satyrer, i DEFG H og Igiør
jeg Ovidii Forvandlinger i den første Deel, og den an¬
den Deel bruger jeg med stor Nytte til de følgende Bog¬
staver indtil T, jeg giør og blot med Pennen gandske
forunderlige Sving. Det vilde sikkert, fast og vist være
en Ære for det naadige Herskab, naar Deres Under¬
saattere kaldte mig Overskriver. Jeg gaaer endnu i Af¬
ten ud, og kommer til Dem, taler med Dem derom,
opvarter Dem, og vil fornemme Deres befalinger, Tan¬
ker og Velvillie herover, skrive og slutte Contracten, for¬
fatte den i duplo og indhændige begge De Contraherende
et Exemplar deraf. J Aften Klokken 7 kommer jeg
til Dem.
Som jeg endnu havde dette Brev i Hænderne,
traadde en gammel Mand ind i Stuen til mig.
Min Herre, sagde han: De er vist den, som har
befaling, at antage en skikkelg ung Skriver. Altsaa
kommer jeg, at foreslaae Dem min ældste Søn. Han
er den ældste af 10 Børn, hvoraf endnu 5 lever. Jeg
er en Væver af Profession, men jeg havde Lyst, at lade
min ældste Søn studere, saasom en Haandverkmand dog bli¬
ver en Haandverksmand, og døer som en Haandverksmand,
og vi havde ikke en eneste lærd Mand i vores hele Fa¬
milie, altsaa holdt jeg ham, med saa mange Omkostnin¬
ger, som en Væver ikkun kand skaffe tilveye, til Stu¬
dering. Han taler fem Slags Sprog. De maa troe
han er saa vidt, at han ikke estimerer sit Modersmaal.
Han har vel prædiket 3de Juule=Dag, men det kand
endnu vare længe, førend han bliver Præst. Han for¬
tiener nu slet intet, jeg maa underholde ham. Vi be¬
griber nu, at vi har giort Uret, at vi har ladet ham
studere, det havde været bedre, dersom han havde lært
mit Haandverk, saa kunde han nu som Svend rigtig
fortiene sin Ugeløn. Hvad skal jeg fange an med ham?
Han lærer nu at fægte, og vil inden 2 Maaneder være
i Stand, at lære andre unge Mennesker Fægtekunsten.
Dette skal virkelig være den første og sidste som jeg vil
lade studere. Han skriver just ikke en alt for god


367
Haand, men han siger, de lærdeste Folk skriver allerslet¬
test, men han kand forbedre sin Haand, naar De anta¬
ger ham til Skriver, og saa meget som en paa Landet
har nødig at regne, det kand han snart lære. Han har
et got Hoved. Jeg kommer altsaa til Dem og beder,
at De vil antage ham til Skriver, han skal tiene Dem
et helt Aar for slet intet, derefter kand De give ham
hvad De selv vil. Men jeg beder, at De vil formane
ham, saasom han meget gierne løber efter Fruentimmer¬
ne. Han har endnu ikke Paryk. Han er Luthersk, og
vores hele Familie har allesammen været Lutherske Væ¬
vere. Verden maa sige hvad de vil, saa ere vi dog ær¬
lige Vævere, og min Søn skal opføre sig som en ærlig
Skriver, derfor beder jeg og, at han med Tiden bliver
Substitute hos Herskabets Præst, derfor skal han tiene et
Aar for intet som Skriver. Jeg veed ellers intet at fan¬
ge an med ham, til Soldat duer han intet, han er ik¬
kun 2 Alen og 1 Qvarteer lang, og skeeler noget. Of¬
ficeeren vilde tænke, han saae alletider til den venstre
Fløy, naar han skulde see til den høyre Fløy. Han
kand intet derfor, han kom saaledes til Verden, og saae
alletider til den venskre Fløy, men det kand være et
Herskab ligemeget, hvor han seer hen, naar han ikkun
passer paa sine Ting. Vil De antage ham?
Min kiere Mester, jeg vil berette det til mit Her¬
skab, J kand høre ind til mig igien. Adjeu!
Hvad mon denne Dukke vil? - ---- Kom
nærmere Jomfrue!
Min Herre! sagde hun: Jeg seer Dem an for en
smuk Mand, som gierne hielper. Jeg har hverken Fa¬
der eller Moder, jeg har fra mit 15te Aar opholdt mig
iblant fremmede Folk, og forunderlig og møysommelig
maattet ernære mig. Nu er jeg allerede for to Aar si¬
den forlovet med et ungt Menneske, og har, om jeg selv
skal sige det, havt et Barn med ham. Jeg maa nu er¬
nære ham og Barnet. Tilforn har jeg vasket for Officee¬
rerne, men nu ligger min gandske Haandtering. Jeg
havde været lykkelig, dersom han havde kundet gaaet med
til Feldts; men han er lidet Pukkelrykket, altsaa er jeg


368
neget forkeert deran med ham. Jeg er gandske kied deraf.
Han skriver en god Haand, og jeg skikker mig ret got
paa Landet. Vi ville nok komme til rette. Er De gift?
Ja!
Naa, naa! vi kommer derfor vel til rette, og jeg
skal stedse være erkiendtlig, naar min Kiereste faaer Skri¬
vertienesten. Jeg er ikke den første, som hielper Man¬
den til Brød, det veed De.
Kom Hun om 8te Dage igien, saa vil jeg give hen¬
de Svar paa hendes Ansøgning. Adjeu! Tag hun sig
r agt, der er slemme Trapper i dette Huus.
Dette er ikkun en liden Tieneste, hvad maa fornem¬
me Tienester ikke have for et Overløb. Man søger Tie¬
nester, omendskiønt at man er lige saa uskikket dertil,
som Donqrischotts Hest var skikket til at spille paa Lut.
Atter igien en.
Hvad vil han?
Min Herre! Jeg har i min Ungdom studeret, men
jeg finder intet Kald hos mig til Præsteembet; meget
mindre vil jeg agere en Jurist. Jeg skriver en temmelig
Haand, og tvivler ikke, at jeg jo og kand concipere ef¬
ter Deres Tanker. Giv De mig et Thema, jeg vil strax
i Deres Nærværelse udføre det. Giv De mig et Exem¬
nel i Regnekunsten, jeg vil strax udregne det. Her er
min Attest fra min forrige Principal, angaaende mit For¬
hold, den æxlige Mand giorde alle Mennesker Got, og ef¬
terlod slet intet uden Gield. Jeg vil tiene Deres Her¬
skab som Skriver troe, og beder, at unde mig denne
Tieneste frem for andre, omendskiønt at jeg ingen Pa¬
troner eller Recommendationer har.
Jeg examinerede ham i hans Videnskaber, og befandt,
at han var fornuftigere end de andre. Jeg tog ham an
som Skriver. Overmorgen reyser han, og jeg haaber,
at jeg har got spionert.


Spionen.
No. XLVII.
N¬
u erindrer jeg, at man har befalet, at udforske den
Pansaisxe Families Omstændigheder. En forban¬
det Omstændighed! Jeg vil virkelig opgive Spionhaand¬
verket. Og da vil jeg ernære mig med Malerier, af¬
skildre Menneskene paa det nøyeste, eller og lade Dyrene
tale i Fabler.
Efter lang Eftertænken, hvorledes jeg vilde udfor¬
ske denne Families Omstændigheder, saa faldt mig ende¬
lig ind, at erkyndige mig derom hos en Barbeer, saa¬
som nogle af disse Folk dog vide meget Nyt og mange
Familiers Omstændigheder. Jeg skikkede strax hen, og
lod en hente til mig. Han kom - - - - Vil De
være saa god og barbere mig.
Barberen. Til Tieneste min Herre? Jeg er alle ho¬
nette Folk til Tieneste. Man kiender mig i
den hele Bye. Hvorledes befinder De sig min
Herre? Mig tykkes jeg skal kiende Dem?
Spion. Jeg befinder mig gandske vel. Men jeg kand
ikke erindre mig at jeg har seet Dem tilforn.
Vil De ikkun gesvindt tage mig mit Skieg af.
Barb. Gandske gierne. Feyler dem ellers intet? Har
De ingen Tandpine?
Spion. Ney.
Barb. Jngen Sting? Giør Hovedet Dem ikke ondt i
dette varme Veyer? Larerer De flittig? Man
kand i denne Hede snart forderve Maven med
en kold Drik, tag De sig i agt min Herre!
Spion. Jeg beder Dem, at De tager mig, saa gesvindt
De kand, mit Skieg af, jeg skal i dette Øye¬
blik giøre min Opvartning hos Herr
Barb. Er der ellers intet til Tieneste? Er ellers alle¬
ting rigtig med Deres Krop?
spion. Alleting gandske rigtig, jeg betakker mig for
Deres gode Efterspørgsel.
(Servietten om Halsen.
Er De den herværende Stads=Barbeers Svend?


370
Barb. Ney! jeg er her i Staden Doctor, Medicus,
Chirurgus, Physicus, Apotheqver, Barbeer
Borger og Mester, og alt hvad man ikkun i
min Metie kand forlange.
Jeg saae strax, at han var et Contrarium
af Chirurgien.
Jeg har ingen Svenne, men derimod 2 store
Drenge, dersom der forefalder en Casus, at
skiere Arme eller Been af, eller trække Tæn¬
der ud, saa kand disse to Drenge nok holde
deres Mand.
Spion. Er der paa nærværende Tid mange Syge i
Staden?
Barb. Gud skee Tak! jeg har fuldt op at bestille. Jeg
haaber og, i næstkommende Maaned, at fortie¬
ne en Dalers Penge ved Blodgang.
Spion. Hvorledes curerer De denne Sygdom?
Barb. Hertil har jeg et Arcanum. Et meget skiønt
Arcasium.
Spion. Saa vil jeg ikke vide det.
Barb. Jeg er meget forsigtig med at give de Syge
megen Medicin, og jeg giver dem ingen andre
Medicamenter, end de jeg selv giør, og de som
den allersundeste uden Skade kand tage ind.
Her boer endnu en Barbeer i denne Stad, men
han er en stor Fusker.
Spion. Men hvad giør De, naar Sygdommen er
farlig?
Barb. Saa maa den kiere Gud hielpe. Jeg vil have
min Samvittighed reen naar Patienterne døer.
Der skal ingen sige paa min Bag, at jeg har
forgipet ham.
(Nu begyndte han at sæbe mig ind.)
Ey min Herre! Deres Ansigt brænder jo som
Jld. Som Jld min Herre. De er virkelig
syg - -- De har sterk Hidsighed,
Hvorfor sagde De mig ikke det, at De havde
saa stor Hidsighed, saa havde jeg ladet Barbe¬
ringen være og havde først aabnet Dem en
Aare.
(Han føelte mig paa Pulsen.)


371
Min Herre, jeg maa virkelig aarelade Dem!
virkelig! vi maa søge at dæmpe Heden.
(Han satte Barbeerbekkenet bort, og tog mig
ordentlig den ombundne Serviet igien af.)
Spion. Herr Chirurgus! jeg er meget vel tilfreds med
min Helbred, og skulde jeg jo have nogen Hid¬
sighed, saa er samme i dette varme Veyer
gandske naturlig.
Barb. Tørster De?
Spion. Ja! jeg har til Middag spist et par gode
Stykker Karper.
Barb. Der har vi det, der har vi det. Og der har
De maaske drukket derpaa.
Spion. En halv Bouteille Viin.
Barb. Rigtig, en rigtig Mavefeber, hvilken, ligesom
en Haandvending, kand forvandle sig i en hid¬
sig. Er det tilladt om Sommeren, ved saadan
Hede, at æde Fisk, De maatte have en Heste¬
mave, dersom der ikke skulde reyse sig en Syg¬
dom deraf. Hvad har de spist mere:
Spion. Stegte Duer med en Saus af Morkler, Østers
og Æg.
Barb. Sapperment! Det var ingen Under, dersom disse
hidsige Rætter stødte Deres Hierte i tu.
spion. Man har dog endnu aldrig hørt, at disse Ræt¬
ter har stødt nogen i tu.
Barb. Min Herre! siig De ikke det. Hvad foraarsa¬
ger os saadant kort Liv, andet end deslige hid¬
sige Spiser og de hidsige Drikke. Altererer sig
ikke min Herre! det skal ingen Fare have, lad
De mig ikkun sørge derfor.
(Han kaldte paa Pigen i Huuset.
Susanne! Susanne, bring gesvindt et Glas rent
Vand, gesvindt, gesvindt!
Spion. Hvad vil De giøre med Vandet?
Barb. Min Herre! De er forskrekket over Deres Til¬
stand, jeg vil give Dem noget brændt Hiorte¬
horn ind, at Blodet kand igien blive dæmpet,
førend jeg aarelader Dem.
Spion. Herr Medicus! De holder mig for længe op
med Barberingen, jeg har saa liden Tid


372
Barb. Med Barberingen har det ingen Hast, først
det Nødvendige. Først aarelade.
Spion. Giør De sig ingen Umage for min Sundhed,
tag De mig ikkun gesvindt Skiegget af.
Barb. Min Herre! jeg raader Dem, som en fornuf¬
tig Mand, følg De mig, og tag først et Hiør¬
tehors Pulver ind. Til vores Lykke har jeg et
halv Dusin deslige Pulvere hos mig.
Spion. Skiemter De, Herr Doctor?
Barb. De maa min Siel tage det ind, førend jeg
aarelader Dem. Hvem vilde udi saadanne Til¬
fælde skiemte? det er virkelig ingen Skiemt!
(Han lagde Aareladebindet og Lanzetten
paa Bordet.)
Vil De aarelades paa den høyre eller venstre
Arm?
Spion. De er jo en sær underlig Mand. Deres lige¬
har jeg endnu aldrig seet. I det øvrige kand
jeg sige Dem med et Ord; De skal hverken
aarelade eller barbere mig.
Barb. Fuy skamme De sig! Jeg seer Dem an for en
fornuftig Mand, og De er bange for at aare¬
ledes? Kom De! Sæt De sig, (Han tog mig
ved Haanden.) Jeg vil legge Dem Bindet om
Armen. Sæt De sig!
(Her bragte Susanne Vandet. Jeg forun¬
drede mig meget over denne Mands slette Op¬
førsel, og var ikkun betænkt paa, hvorledes
jeg i Skikkelighed kunde blive af med ham
igien.
Der kand De see Pulveret, min Herre! det er
ikkun brændt Hiortehørn, og dette er rent
Vand. Drik De kun min Herre! derpaa ville
vi strax skride til Aareladen!
Spion. De er alt for høflig, Herr Barbeer!
Barb. Uden Complimenter: uden Complimenter! En
Syg har altid den Frihed at tale uden Com¬
plimenter. Drik De kun! denne Medicin kand
ogsaa en frugtsommelig Kone tage ind. Drik
min Herre, saa skal Aareladingen gaae bedre
afsted,


373
Spion. Jeg forlanger ingen Medicin af Dem. De
kand jo giøre et Menniske gal med Deres Jnd¬
fald -
Barb. Det er sandelig ikkun Hiortehorn, det giør --¬
Spion. Det maa være Koehorn eller Hiortehørn, saa
tager jeg det dog ikke ind.
Barb. Spott De ikke med Medicinen! De veed -¬
Spion. Jeg spotter aldeles ikke. Men jeg veed, at en
Koe er saa god som en Hiort.
Barb. Men Hornene, Hornene, Hiortehornene, min
Herre!
Spion. Paa Panden eller i Apotheqvet?
Barb. (Han stod længe og betænkte sig.) Horn!
Horn! --- jeg vilde kun ønske, at jeg
Horn!
havde mine 2 store Drenge hos mig. Horn!
Spion. Hiortehorn? brændt Hiortehorn -
(Jeg har stedse havt stor Høyagtelse for de
fornuftige Medici, men med denne Fuskere,
tænkte jeg, vil jeg dog spille en kort Co¬
mædie.)
Brændt Hiortehorn, Hr. Doctor! Nu skal De
drikke, drik Herr Doctor! det skader dem ikke,
det er got for Hidsigheden, for Alteration, det
dæmper Blodet. Drik Herr Barbeer!
Barb. Hvad? hvad? Jeg har det ikke nødig, hvad?
hvad?
Spion. De skal sandelig drikke det, førend de kommer
her ud af min Stue. Derefter vil jeg aare¬
lade Dem.
Barb. Er De gal? Er De gal?
Spion. Kun frisk, drik kun rent ud! og det strax.
Jeg vil lære Dem at incommodere en frisk
Mand, saaledes som De har giort ved mig.
Naa drik ud!
(Jeg heldede ham noget paa Skuldrene
han saae stivt paa mig, jeg holdt ham G. f¬
set tet til Munden, og han drak.
Naa gesvindt! Træk Klæderne af! Uden Compli¬
menter! uden Complimenter! En Syg har den
Frihed, at omgaaes uden Complimenter med sin


384
Medicus. Kun gesvindt Klæderne af! Lad mig
betragte Pulsen! (Jeg trykkede hans Haand,
temmelig haard, han skreeg.) Pulsen slaaer
hidsig. Kun gesvindt til Aareladingen!
Barb. O ney, min Herre! jeg beder, jeg beder -¬
Spion. Fny skamme sig! Er De, som en fornuftig
Mand, saa bange for at aaretaves. Deres
Ansigt brænder som Jld, ligesom Jld, min
Herre.
(Han vilde staae op, men jeg satte ham med
en vis sterk Tempo ned igien, han giorde en
meget uordentlig Mine derved.)
Har jeg ikke en let Haand, Herr Physicus! til
at aarelade og til at barbere. (Jeg tænkte,
at han loe over mine Jndfald, men han beed
Tænderne tilsammen.) Naa, Herr Apotheqver!
endnu et Pulver!
Varb. Jeg betakker mig. Ney! ney! ney! ney!
Spion. De skal sandelig æde alle de Pulver op, som
De har bragt med sig. Dette Hiortehorn ska¬
der Dem aldeles intet. Kun frisk uddrukken!
drik De, at vi kand komme til at aarelade.
(Jeg satte ham Glasset til Munden.)
Barb. Jeg vil gierne tage Pulverne ind, men jeg
trygter mig for at aarelades. De har en me¬
get tung Haand, og derhos saa er jeg frisk og
sund. (Susanne loe.)
Spion. Susanne! Her skal i see, at jeg vil ret curere
eders Doctor udaf Grunden. Nok et Pulver,
Herr Barbeer!
Barb. Mig skader slet intet, slet intet, slet intet, --
Spion. Susanne! kom 2 Pulvere i Thekoppen, Herr
Docteren skal tage den ind, den gode Mand
har ærgret sig
Barb. Jeg beder, forskaan De mig! -- Jeg kand
ikke drikke meere.
Spion. Maaske De har Appetit til at spise?
Barb. Gandske og aldeles ingen Appetit, min Herre!
Spion. Jeg vil snart skaffe Dem Appetit. Susanne!
bring mig en salt Sild og et Stykke Brød!


375
skye for Sild.
Barb. Jeg kand virkelig ikke spise. Jeg har en Af¬
Spion. Got! De skal see, at jeg aldeles ikke foreskri¬
Diæten. Susanne! giv et got Stykke Skinke
ver mine Patienter nogen strenge Regler i
hid, og Brød, gesvindt!
Barb. Jeg otakke mig.
Spion. Hvor vil De hen?
Barb. Jeg vil gaae hiem.
Spion. Sandelig ikke førend De er fuldkommen cureret.
De vilde ellers raabe mig ud for en Fusker.
Saa snart jeg merker, at De kand æde et
Stykke Skinke, saa vil jeg give Dem Tilladel¬
se at gaae, men først vil jeg barbere Dem.
Her er et got Stykke Skinke. Susanne! dæk
Bordet med Herr Docterens Barbeer=Serviette,
jeg vil see om min Patient har Appetit. Hvor¬
over leer J Susanne? Det er virkelig ingen
Skiemt. Naa, Herr Docter, spiis! lad sig
ikke nøde. (Jeg trykkede ham lidet paa den
ene Haand, og dog saae den gale Karl fortræ¬
delig ud derved.) Naa hurtig! (Han spiste.)
Smager det Dem, Herr Physicus? (Han tale¬
de ey et Ord.) Jmidlertid rørte jeg de endnu
øvrige 2 Pulvere dygtig omkring i Thekoppen,
og uagtet han med Hænder og Fødder satte
sig derimod, saa maatte han dog synke dem
ned. Noget lidet deraf faldt ham paa Man¬
chetterne.
De er ingen stor Elskere
af Deres Universal Medicin? Nu et Stykke
Skinke derpaa! Han bad mig, at jeg ikkun ik¬
ke vilde tage paa ham, saa vilde han spise end¬
nu et Stykke Skinke. (Han spiste.) Jmidler¬
tid roeste jeg de fornuftige Medici, og foragte¬
de Qvaksalverne. (Han merkede nok, at jeg
rangerede ham iblant den sletteste Classe, men
han torde ikke mukke.) Jeg spurgte ham: om
han forstod Anatomien. Han svarede: Ney!
Jeg maatte lee, at han alligevel understod sig
at skiere Arme og Been af. (Nu stod han op.)
Spion. Hvor vil De hen, Herr Chirurgus?


376
Barb. Jeg vil gaae hiem.
Spion. Sandelig skal De ikke! Jeg vil først barbere
Dem.
Barb. Giør De sig ingen Umage.
Spion. Eller skal jeg først aarelade Dem.
Barb. Ney! ney! ney! ney! mig skader aldeles intet.
Spion. Det er mig kiert. Saa vil jeg i det mindste
barbere Dem. Sæt sig ned. (Han giorde vel
nogle Omstændigheder, men jeg hialp ham paa
Stolen.) Jeg sæbede ham ind, og barberede
ham saa got jeg kunde. Den arme Dievel
havde nær grædt. Det var just ikke ret giort
af mig, men vilde herved vise ham, at han en
anden gang ikke skulde incommodere sunde Folk
med sine Jndfald. Da jeg havde barberet
ham, saa sagde jeg: Nu haaber jeg, at De
er cureret. Giør De sig herpaa en god Mo¬
tion. Han pakkede sin Kram tilsammen og gik,
uden at tale et Ord, fra mig.
Hvad mener J, Susanne! Har jeg ikke got cureret
ham? Susanne sagde: Det skader ham ikke, at han en¬
gang er løbet an. Han vil aarelade den hele Bye. Der
har ingen Mennesker Fred for ham. Han aarelod Fan¬
den selv, enten ham skadte noget eller ikke, dersom han
ikkun vilde holde stille. Det er det beste af ham, han er
ikke dyer; af en Tienestepige taer han aldrig mere for at
aarelade end 4 Skill. Men Herren paa Gaarden giver
ham 1 Rdlr. Præsten og Kirkebetienterne lader han for
intet, men han giver dem intet Offer. Han har hørt,
at de fornuftige Doctores, udi visse Sygdomme aarelader
Folk, men denne aarelader endogsaa dem, som af Man¬
gel paa Brænde fryser.


Spionen.
No. XLVIII.
D¬
et forrige Optrin med den ulærde Chirurgus foraar¬
sagede mig nogen Eftertanke. Jeg tænkte: Hvor
ulykkelig ere ikke Jndvaanerne udi en Stad, hvilke i de¬
res Sygdomme maa tage deres Tilflugt til saadan en u¬
vidende Medicus. Jblant 1000de Syge er ikke en eneste,
som kiender sin Sygdom. Reyser sig ikke mange besyn¬
derlige anstikkende Sygdomme? Hvem skal skaffe Raad?
O hvor lykkeligt er derimod det Land, i hvilket der ved
gode Foranstaltninger ere forordnede fornuftige Medici.
De fornuftige Doctorers Hielpemidler strække sig endog ind¬
til de allerskiulteste Hemmeligheder i Naturen. Disse fær¬
dige Mænd sparer ingen Flid, hverken i at undersøge de
almindelige eller de overordentlige Tilfælde ved Sygdom¬
men; men at de kunne forhindre, at vores Jord, Luften,
eller andre uforbigiengelige Tilfælde ere deres Viden¬
skaber og Praxin imod, saadant vil enhver, som anstiller
Betragtninger herover, meget let kunde indsee. J det
mindste har jeg alletider giort mig megen Umage for at
vise de fornuftige Doctores og Chirurgis, alle Æresbe¬
viisninger for deres Videnskabers skyld.
Følgelig vil man forlade mig det Optrin, med den
Mand, hvilken jeg barberede. Jeg begierede ingen For¬
ladelse, dersom jeg ikke forlængst havde vidst, at dømme
over Forskiellen imellem de fornuftige og slette Mænd, i
denne store og lærde Videnskab.
Jeg spurgte Susanne, om den anden Barbeer i den¬
ne Stad var en fornuftig Mand. Hun svarede: Han
forstaaer sine Sager hundrede gange bedre end denne.
Men han er fattigere end denne, som De har cureret og
barberet. Han har først for 4re Uger siden havt Bryl¬


378
lup. Han ægtede Jomfrue Panssai; tænk De dog en¬
gang, min Herre, hun var allerede 38 Aar gammel.
Havde jeg været saa gammel, som denne, jeg havde ikke
vovet det.
Hvorfor ikke Susanne?
Vores eedsvorne Jordemoder siger: at de gamle
Jomfruer meest alle døer, naar de i denne Alder skal fø¬
de det første Barn. Nu er jeg 19 Aar, nu kunde jeg
vel holde det ud, men at være 38 Aar gammel, det er
slemt, som Mutter Anna siger.
Min kiere Susanne! lad den anden Barbeer hente
til mig.
Han skal strax være hos Dem, min Herre!
Nu haaber jeg, at jeg uden videre Umage skal er¬
fare den Panssaisxe Families Omstændigheder, saasom den¬
ne Barbeer har ægtet en Jomfrue af denne Familie.
Da jeg i disse Tanker saae ud af Vinduet og vente¬
de paa Barbereren, saa bragte Vagten en Arrestant forbi,
efter hvilken der løb mange Folk. Jeg spurgte Susanne,
hvad den havde forbrudt. Hun fortællede: at han havde
vildet taget en rig Mand sin Guldbørs bort, men han
var bleven greben derover. Han vil blive haardt straffet
derfor, jeg kiender den anden, og dersom jeg havde no¬
get at befale, saa skulde den Rige have større Straf end
denne Ulykkelige.
Hvorfor det Pige?
Min Herre, den hele Guldbørs har han med Be¬
dragerie aagret fra andre, han er det største Skarn i
hele Landet. Han er meget rig, og hans hele Rigdom
har hørt andre til. Han har erhvervet det altsammen
med Uret. Her er Barbereren!
O jeg beder, at De vil barbere mig. Han barbe¬
rede mig, uden at han havde et eneste Ord at indvende


379
derved. Han spurgte mig om slet intet, og hvad jeg
spurgte ham, det besvarede han med den største Beske¬
denhed. Jblant andet spurgte jeg ham, om han ikke
ved dette gode Veyr gik ud: at spadsere; om jeg,
som en Fremmed, ikke imod Aften maatte ledsage ham
paa en Spadseregang. Han takkede mig for den Ære,
men han undskyldte sig, at saasom han havde en farlig
Syg, hos hvilken han maatte tilbringe denne Aften, saa
maatte jeg have ham undskyldt. Men han vilde sende
sin Kones Fetter, en meget lystig ung Student, til mig,
hvilken skulde vise mig alle denne Stads Rariteter.
Jeg var dermed meget vel tilfreds, og jeg takkede
ham derfor.
Der var neppe en halv Time forløben, saa kom
Mons. Panssai. Jeg kunde strax see det paa hans Mi¬
ner, at han var et lystigt Hoved. Han fortællede mig
kort, at han kun for nogle Uger siden, var kommen fra
Universitetet, men han vilde ikke længe opholde sig hos
sine Slægtinge, saasom der var ingen Udkomme ved den¬
ne Familie.
Med Tilladelse, min Herre! De vil maaske have,
at den hele Familie skal rette sig efter Dem.
Ney! jeg er vandt til at give de Fornuftige efter,
men egensindige Gamle er jeg ikke alletider skyldig at be¬
vise Lydighed.
Har De mange Slægtinge?
Mangfoldige, min Herre, men den ene har den
Feyl, og den anden har den; f. Ex.:
Min Onkel begierer af mig, at jeg skal, saasom
jeg endnu ingen Betiening har, ernære mig med at skri¬
ve Bøger. Jeg veed, at man ikke kand ernære sig der¬
med, og alligevel begierer han det. Jeg maa ofte lee
over min gamle Onkel, han har en gandske besynderlig


380
Natur, han begynder ikke før at skrive en Bog, førend
han er sulten. Paa et Skrift af 2 eller 3 Ark kand
man strax merke, hvor længe han har fastet. Han er
en meget skarpsindig Jurist, og kand strax see sin Client
det paa Klæderne, om han har en retfærdig Sag el¬
ler ikke.
Han vil have jeg skal giøre Vers. Jeg erindrede
ham endnu i gaar Aftes om hans Fader, hvilken var en
ertz Poet, men han efterlod intet efter sin Død, uden en
Laurbærkrands, en gammel Kappe, og et stort Antal Tit¬
ler til Bøger, som han har vildet skrive.
Min anden Onkel har tilforn været en habil Medi¬
cus, da Folk endnu døde efter Reglerne. Han spaaede
i sin Ungdom bedre af Uringlasset, end en Tater udaf
Haanden. Nu er han gammel og Sygdommene er nye.
Denne har for nogle Uger siden giftet sin Datter bort til
den herværende Barbeer. Dersom jeg skal beskrive den¬
nes Levnetsløb, saa maa jeg inddele det udi 2 Tids¬
puncter. Jndtil hendes 24 Aar bragte hendes Ungdom
og Skiønhed mange unge Herrer til hende, hvilke tilba¬
de hende, ja de dreve deres Høfligheder indtil Afguderie.
Men hun lod at være uempfindlig derved. Man maatte
kalde hende en Tiger, eller en Engel, hendes Øynesoel
eller Tordenskyer, hendes Brystmarmor eller Snee, det
var hende alt ligegyldig. Hun ansaae hendes Tilbedere
som Slaver, og disse holdte det for en Lyksalighed, naar
de i hendes Nærværelse kunde sukke. De talede om at
døe, om Gift og Dolke, men de lever endnu alle, Him¬
melen være Tak, indtil denne Time ved god Helbred og
Sundhed. Kort at sige, hun vidste indtil hendes 24
Aar ikke, hvilken af hendes Tilbedere hun vilde udvælge.
Dog vidste hendes Slægtinge at hendes Hierte var af
Kiød. Man fortæller, at hun holdt meget af en ung


381
Adelsmand; han skulde visselig have holdt sit Ord, om¬
endskiønt han var en Adelsmand. Nu maa jeg vel til
den anden Tidspunct. Hun formerkede vel, at hendes
beste Jomfrue Aar vare lagte tilbage. Ved denne Tid
mistede hun den Jld i hendes Øyne, hvilken havde sat
saa mange Hierter i Brand. Man kunde see paa hende,
uden at tabe Forstanden, og omendskiønt hun lod nem¬
pfindtlig, saa vilde dog ingen fortvivle. Hun haabede
i hendes 31 og 32te Aar at finde en Tilbeder, men al
hendes Umage var forgieves. Man regnede hende iblant
de galante Antiquiteter, hvilke man ikke kand see paa,
uden at tænke paa Tidens Flygtighed. J hendes syv og
tredive Aar kaldte man hende Jomfrue Kronicken. En¬
delig kom den Mand, som i Dag har taget Deres Skieg
af, og friede til hende. Jeg har hørt, at hun ikke har
længe betænkt sig. Jeg kand forsikre Dem, min Herre!
at hun forynger sig som en Ørn. Hun vil nu, som
Kone, indhente, det hun, som Jomfrue, har forsømmet.
Hun befaler. De gamle Jomfrue Griller kommer hende
endnu undertiden i Hovedet; hun mener, hendes Mand
er en af hendes Tilbedere, hvilken hun kand befale. Den
gode Mand har sit Kors, og endnu dertil et stort Kors,
saasom hun mest er tre Alen lang, og med udstrakte Ar¬
me kand rekke tre Alen langt.
Jeg har endnu en gammel Tante, hvilken endnu
aldrig har været gift. Hun fortæller endnu udi hendes
firesindstyvende Aar, at der den gang i hendes Ungdom
har været andre Jomfruer end der nu er. At hun har
havt mange hundrede Tilbedere, men hun har afvist dem
allesammen. Endelig har hun tabt al kiødeligt Haab.
Nu er hun from. Verden, den onde Verden, er hende
en Afskye, hun holder den hele Verden for en Morder¬
kule. Hun ærgrer sig, naar et smukt Fruentimmer seer


382
smilende paa en artig Mandsperson, hun siger, det er
Veyen til Helvede. Alt Hovedtøy holder hun for Sa¬
tans Tillokkelser. Haarene staaer paa hendes Hoved,
naar hun ikkun hører tale om Dands. Men skulde hun
see nogen dandse, saa vilde Beg og Svovel være det
ringeste, som hun vilde lade falde paa det forstokkede
Sælskab, dersom hun havde at befale i Himmelen. Ef¬
ter hendes Mening kunde Verden ikke staae længer end
3 Dage, da vores Fruentimmer flettede Haarene, eller
begyndte at bære de saa kaldede Jagtpidske. Men da
Verden ikke derover vilde undergaae inden tre Dage,
saa fordømte hun alle som har disse Jagtpidske. Blev
et Fruentimmer syg, saa sagde hun, at det var Straffen,
som for Jagtpidskenes skyld kom over dem. Siden nu
ingen mere seer paa hende, saa seer hun til Himmelen.
J Sælskaber kand man ikke meere have hende, derfor
slutter hun sig inde i sit Kammer.
Denne gode Gamle har 3 Sønner.
Den ene er en stor Lærd, saa snart han seer, at
man har skrevet et D for et T, saa slaaer han Hænder
ne sammen over Hovedet, han er færdig at græde over;
at Videnskaberne saaledes forfalder. Det er alt hvad
man kand sige om ham.
Den anden har lært saa lidet, at hans Fader ikke
vidste hvad han skulde fange an med ham, da den unge
Herre kom hiem fra Universitetet. Endelig faldt det den
gode Fader ind, at han kunde bruge ham udi Kiøkkenet
og gav ham tillige Opsigten over Hønsene. Endelig døde
Faderen, og Vennerne gav denne Ubrugbare saa meget,
at han derved ikke kunde forsulte. Kort derpaa arvede
han uformodentlig en anseelig Formue efter en død Fetter
Neppe havde han faaet disse Penge udi sin Casse, saa fik
han det Jndfald, at blive en fornemme Mand. Det lyk¬


383
kedes ham, og han blev Strandraad. Han lagde sig
en alvorlig og dybsindig Mine til, han lod flittig, om¬
endskiønt at han som Strandraad bestillede mindre end
tilforn, da han foerede Hønsene. Han levede ikke længe
ved dette besværlige Embede, han døde, og blev mere
berømmet end beklaget. Havde det altsammen været
sandt, som stod i Ligversene; saa havde den Forlis væ¬
ret ubodelig. Men man har ikke hørt, at der ved hans
Død var forefalden en eneste Forandring i Riget.
Den tredie Søn ligner just den, hvilken en vis
Moralist beskriver saaledes. Med sin Skaber er han
aldeles ikke tilfreds, at han har givet ham en Mave;
thi han troer, at Mennesket kunde spare meget, dersom
han ikke fandt Sult. Efter hans Mening, er Klæderne
til ingen anden Nytte, end at de skulle erindre os paa vores
første Forældres, jammerlige Fald, og paa den Lyksalig¬
heds Forlis, da vi ikke har havt nogen Klæder nødig. Og
for dette skyld lapper han hverken sine Strømper eller
Buxer, og jo mere disse blive hullede, desto nærmere
troer han at komme til Uskyldigheds Standen. Alle
hans Udgifter regner han efter pro Cento. Bliver han
jo engang saa haardt angreben, at han for sin Æres skyld
maa give nogle Mark ud i et Sælskab, saa afkorter han
det visselig i Præstens Offer, eller i sine Tienestefolkes
Løn. Han forskrekkes, naar en Fattig beder ham om et
Stykke Brød. Intet er ham ubegribeligere, end Him¬
melens Langmodighed, som taaler de unyttige Tiggere og
Dagdrivere paa Jorden. Saa ofte hans Kone bringer
ham et Barn til Verden, saa ofte klager han at hans
Haandtering lider stor Skade, thi Børnene, siger hani
ere ædende Capitaler. Da hun fødte det femte Barn,
saa var han gandske utrøstelig; men da han hørte, at
det dertil var en Datter, saa vilde han løbe ud af Lan¬
det, saasom han troede, at hvem der havde Døttre, og


384
vilde opdrage dem efter Moden, den maatte blive ban¬
qverot, om han end var nok saa ærlig. Men døde ham
et Barn, saa var han saa fornøyet, som om han havde
faaet en uvis til gode havende Gield rigtig og rent ud¬
betalt. Hans Kone vante han strax i det førest Aar
til Maadelighed, og hun havde maattet meget elendig
behielpe sig, dersom hun ikke havde seet got ud. Man¬
den merkede dette vel, men han var ikke jaloux, saasom
han troede, enhver maatte aagre med sit Pund, og hvad
der derved afgik hende paa Æren, det blev ham igien
gotgjort i Pungen. Hans ældste Søn var meget liderlig,
og forødte flere Penge, end Faderen kunde spare sammen.
Men saasom denne ikke gav ham noget, saa borgede han
hos andre Folk, og ligesom Faderen aldrig tog mere end
15 pro Cent; saa maatte ogsaa Sønnen alletider give
saa meget. Han gav alle sine Creditorer Anvisning paa
sin Faders Liig, hvilken ogsaa giorde ham den For¬
nøyelse og døde. Han faldt i en hidsig Feber, hvilken
giorde hans Forstand endnu mere forvirret, end den hav¬
de været i hans sunde Dage. Han talede ikke om andet
end Jntresser, om onde Skyldnere og hans Handelsbø¬
ger og døde.
D
e Herrer Jnscribentere af disse Blade, som muelig endnu er
D¬
unevidst at Adresse=Contoirets trykte Efterretninger allerede
for 9 Uger siden er begyndt at udgaae, (som indeholder adskilli¬
ge Ting, meldes til behagelig Efterretning, at de kand comode
faae sig samme tilbragt hver Løverdag, under et med disse Blade,
de koster ved hver Aars Udgang kuns 8 Mk.
Ligeledes meldes, at naar Spionen nu i No. 52. sluttes
med første Aargang continuerer man med den, nemlig man be¬
gynder da med 2den Tome, paa samme Conditioner, som med
den første skeed er. Skulde nogen ikke vilde vedblive, vilde De
behage at frasige den inden 14 Dage. Jmidlertid antager man
Deres Stiltienhed for Deres Accepta.


Spionen.
No. XLIX.
M¬
onsr. Panssai fortællede videre: Vi har i disse Da¬
ge havt den Lykke, at overgive en af mine Fettere
udi Mandfolkenes Hospital. Denne havde faaet den
Raptus, at forfærdige et Register over alle Fruentimme¬
res Klæde=Moder, fra Verdens Begyndelse af og indtil
denne Tid. Men han fandt saa store Besværligheder
udi sit Forsæt, at han ikke kunde bringe dette vigtige
Verk i Stand. Med Evas Klædedragt gik det ret got.
Han lod hende stikke i Kaabber, saaledes som hun havde
været udi Uskyldighedsstanden. Det andet Kaabber var,
da hun havde bundet Figenblade omkring sig. Jeg
har seet Kaabberne. Men jeg sagde strax: Herr Fetter!
De Figenblade ere for smaa. Ey hvad, svarede han
mig: Fetter! J er alt for ung til at dømme derom,
men J skal erfare, naar J faaer mere Jndsigt udi Hi¬
storierne, at de ere snarere for store.
Kras Klæder af Skind, vare temmelig gode, men
uden Folder, og Haarene hengte hende uden nogen Prø¬
delser omkring Ansigtet og over Skuldrene. Alle hendes
Efterkommere havde ligeledes Klæder uden Folder og
lange omkring Hovedet hengende Haar, indtil Rimrods
Tid. Men Nimrods Kone havde en kort Kiortel og
sammenbundne Haar. Hun kunde ikke have en lang
Kiortel eller lade Haarene flyve, saasom hun undertiden
gik paa Jagt med hendes Kiereste, som var en vældig
Jæger. Min Fetter sagde: Nimrods Kone havde opsun¬
den de Jagtpidske, som vores Fruentimmer nu bærer.
Hertil gik det ret got med Moderegisteret, men vi¬
dere at udforske Fruentimmernes Dragter, var min Fetter


386
en Umuelighed. Her vilde han springe over nogle tusin¬
de Aar, han vilde vel sige, at Beskrivelserne vare ved de
da værende svære Krigstider blevne borte, men der vare
mange som havde en bedre Jndsigt, og bade ham, at
han hellere maatte afstaae fra sin Sætning, end at le¬
vere den fornuftige Verden en ufuldkommen Historie.
Han stred længe derimod, og vilde som en egensindig
Mand fortsætte sit Verk. Han skrev det Capitel om Ama¬
zonerne frisk vek (*). Han læste os det for. Vi sagde
ham vores Tanker derover: nemlig, at den Historie om
Amazonerne ikkun var en Fabel. Vi havde neppe udtalt
det Ord Fabel, saa sprang han som en Forrykt op af
Stolen, og gav mig, som hans kiødelige Fetter, et dyg¬
tigt Øresigen. Men paa de andre, som havde imodsagt
ham, skieldede han uforskammet. Han selv fik Colik der¬
over, hvilken holdt ved i nogle Dage, men da den igien
gik over, saa gik og den Lyst over, til at udtømme sin
Lærdhed i en intet betydende Sag.
Dog alligevel overfaldt den Sygdom, at skrive Bø¬
ger, ham igien to Aar derefter. Vi formerkede, at han
skrev, men vidste ikke hvad han skrev. Dog alligevel
sluttede vi, saasom han var en Elsker af Antiqviteter,
og kunde fortælle meget om de hedenske Guder, at han
atter igien udarbeydede et Verk, som hidstammede af An¬
tiqviteterne. Vi havde næsten giettet det. Vi ønskede,
at den Bog maatte komme for Dagens Lye. Endelig
J Amaonerne vare Fruentimmere, hvilke selv droge til
Feldts imod Mændene, og stridde tappert. Deres Ge¬
være vare Buer og Pile. Deres Klædedragt var saa¬
ledes, som vores Fruentimmers Jagtklæder nu ere.
Forskiellen bestaaer ikkun derudi, hine havde Pile og
Buer, men vores har en Parasol; udi Tapperhed til
at stride overgaaer uores de virkelige Amazoner.


383
saae vi Titelen paa hans Bog udi de lærde Tidender.
Titelen var:
Mennisket i en Klædning med nødvendige Knapper.
Efterat vi havde leet nok derover, saa meente vi
dog, at finde en stor Satyre i Bogen, saasom der ere
mange Nationer og mange Stænder, som ikkun tør bæ¬
re meget faa eller vel og slet ingen Knapper paa Klæ¬
derne, men, da vi videre betragtede Bogen, saa fandt
vi i det første Capitel en Fortælling, hvorledes vores
Klæder siden Ao. 1700 indtil 1750 havde taget af og
til i Knapperne.
udi det andet Capitel beskrev han nogle Knappers
Nødvendighed, f. E. Foran paa Klæderne, var det
nødvendigt, at en voxen Mandsperson havde 10 til 12
Knapper, for dermed at forvare sig for Kulden. Dette
beviste han af Naturlæren. Herved giorde han følgende
Anmerkning: Det er ubilligt, at vi udi disse Tider, har
afskaffet Knapperne bag paa Kiortelen, saasom vi dermed
kunde knappe vores Klæder til, og bag fra kunde beva¬
re vores Lænder dermed for Kulden (*).
Han skieldte den for en Hans Murst, som stal et
Stykke af den silke Vest bag ud af Kiortelen, for derved
ogsaa bag fra at lade see, at han havde en smuk silke
Vest. Han sagde: Den Karl seer ud som en graa Pa¬
pegoye, hvilken endnu viser nogle Fiedre af sin blaa
Rumpe. Han satte derhos en Forhandelse paa dem som
havde afskaffet Knapperne bag paa.
Videre i det tredie Capitel sagde han: At have en
Knap i Siden paa Kiolen oven for Folderne, tykkedes
() Jeg har selv seet deslige Kiorteler, hvor man har h
Knapper bag paa.


388
mangen en Ufornuftig, at være en Sag, hvilken man i
Verden kunde undvære; men der er intet nødvendigere
end en Knap i hver Side. Vores Forfædre brugte den¬
ne Knap dertil, at naar de sloge Nederdelene af Kiolen
op, de da kunde hefte samme fast ved den Knap i Siden,
paa det de i Gangen ikke skulde forhindres af Kiolen.
Knapperne paa Oplagene tillod han ligeledes, men
ikkun to. Saasom to vare nok, til at giøre Opslaget
fast med ved got Veyer, naar man tilforn ved koldt og
regnet Veyr havde havt Opslagene nedslagne.
Om Knapperne i Folderne skrev han meget artigt:
Mangen en Enfoldig, sagde han, vil holde Knapperne i
Folderne for en Prydelse, men jeg holder dem for en
Nødvendighed. Elskelige Læser! Still dig engang vores
Forfædre for Øyne, og betænk, at i forrige Tider de
Fornemmeste af vores elskelige Fædreneland ikkun havde
faa Vogne og Heste, men de gik til Fods til Kirke, til
Hove, paa Raadhuuset, paa Børsen og til Brylluper.
Deres Klædedragt var net og reenlig, de lede ligesaa
lidet som vi, Pletter paa deres Klæder. Naar de nu
saaledes gik til Fods, saa toge de ved slet Veyr Folder¬
ne af Kiolen op, (enhver Fornuftig ved, at Nederdelen
af en Mandskjortel bestaaer af 4 Dele) og hengte ved
hver, Knap i Siden 2 Flippe. Naar de da kom ved
Kirkedøren, paa Slotsgaarden, under Raadhuuset, paa
Børstrappen, eller i Bryllupshuuset, saa lode de i en
Snup alle fire Flippene falde ned, og heftede samme ved
Knapperne i Folderne, saa var Kiolen igien saaledes,
som den i slige Forretninger skulde være.
Endelig sluttede Autor saaledes: Heraf kand enhver
from Christen see, at det er en tilladelig Sag, at bære
bemelte Knapper paa Kivlen; men hvem som lader sætte


389
flere paa en Klædning, den vil selv komme til at forsva¬
re det. Dixi.
Bogen var 8te Ark i Folio. Dedicationen var stil¬
let til et vist Laug. Bogen havde ingen anden Feyl end
denne: Jngen vilde kiøbe den. Alligevel havde min Fet¬
ter havt store Omkostninger derved. Han havde anvendt
smukt Papiir, god Tryk og fine Kaabbere paa den.
Disse, til hvilke han havde dediceret den, vidste, at han
havde ikkun lidet at leve af, derfor lagde Laugsbrødrene
tilsammen og gave ham 80 Rdlr. Derfore bekom de
uden videre Betaling hver et Exemplar. De sagde vel:
Denne Bog nytter os ikke, saasom vi allerede have seet
Klæder og Knappe, men da Manden har brudt sit Hoved
dermed, saa er det billigt, at vi giver ham noget lidet,
derhos saa bliver ikke hver Dag en Bog dediceret til
vores Laug.
Min Fetter gik strax derpaa igien frugtsommelig
med en nye Bog; saasom vi nu befrygtede, at han skulde
sulte ihiel derover, allerhelst da han begyndte at blive
meget barnagtig, saa satte vi ham udi Mandfolkenes
Hospital.
Vi ernærer ham, og lader ham skrive hvad han
vil. Jeg har den Ære at sige Dem, min Herre: Det
Huus har det Privilegium, at alle de derudi siddende har
fuldkommen Frihed til at skrive. Disse ere altsaa de
Lærde udi vores Familie. Om Fruentimmerne i vores
Familie har jeg allerede givet Dem Efterretning. Dog
jeg erindrer, jeg har endnu ikke sagt Dem noget om min
Søster. Hun er nu 18 Aar gammel. Hun har havt
en god Opdragelse. Hun er ikke skiøn, men heller al
deles ikke heslig. Hun er skiemtsom, men forstandig.
Hun har læst gode Bøger, og opholder sig nu hos sin


390
Veninde paa Landet. Jeg har erholdet nogle Breve fra
hende. Dersom De vil have Taalmodighed, saa vil jeg
læse samme for Dem. - - -
Kiere Broder!
Jeg har vel Efterretning, at du er kommen hiem
fra Universitetet; men jeg har ingen Efterretning om du
har lært noget. Jeg skal examinere dig, saa snart du
kommer til mig. Jeg erindrer mig, at du har bragt en
Afskye for det grædske Sprog, med dig af Moders Liv,
altsaa frygter jeg ikke for at du skal giøre mig Compli¬
menter i det grædske Sprog. Skulde du have forglemt
dit Moders Maal, saa kand du igien lære samme her
paa Landet hos mig. Du vil forundre dig, at jeg siden
for 3 Aar har forbedret mig meget udi Talekunsten, jeg
vil ønske, at du forstod Oratoriet paa din Maade, saa got,
som jeg forstaaer det paa min. DDet er nok, jeg vil exami¬
nere dig. Kom ikkun snart til mig! Du vil neppe kiende
mig for din Søster, naar du seer mig: Jeg er voxen
over et Qvarteer i tre Aar og bleven 30 Alen vigtigere.
Veedst du endnu mere Broder? Jeg har 2 Friere, en
Officeer og en Kiøbmand. Men jeg kand ingen af dem
ægte, saasom de endnu, førend Bryllupet, af Kierlighed
til mig, vil brekke Halsene paa hverandre. Læs disse
to Breve &c.
Brevet fra Kiøbmanden.
Allerdydigste Fruentimmer!
Velædle, retskafne Jomfrue!
Laus Deo!
herved oversender jeg Dem med Skipper Adrian
ran Genthuysen i Guds Navn en løyen Rantsel med 3
par Strømper, 30 Alen Lærret og et broderet Skiørt.
Det vil altsammen passe sig paa hendes skiønne Legeme.


391
Rantselen er merket med K. 2. 5, veyer 10 Pund og
er altsammen contant betalt. De vilde gunstigst tillade,
at jeg tør opvarte Dem dermed. Skipperen tager Rant¬
selen som Foræringens Emballage med sig tilbage. Jeg
gratulerer mig, dersom De vil værdige mig Deres Gien¬
kierlighed og give mig a viso. Gud forhielpe Dennem
Salvd.
Paa Brevet skriver De ikkun, franco par tout &e.
P.S. Jeg vil ikke ønske Offeeren, at jeg utraperer
ham hos Dem, allerhelst da jeg just nu er ble¬
ven Lieutenant ved Borgerne.
Er det ikke en ret reel Elskere? Han ledsager sine
Kierlighedsbreve med Foræringer. Nu ville vi dog ogsaa
læse Officerens Brev:
Min Engels allerskiønneste Maviane!
Al ulykke skal fare paa den forbandede Hund, deg
Kræmmer, dersom han endnu engang skriver til Dem.
Saadan et allerkiereste Barn, som hun er, skulde udi et
allamodisk Fiskebeensskiørt staae i en Kræmmeres Dør?
Ney! Rund forbie Herr Kræmmer! Ere hendes skiønne
Øyne og alle hendes skiønne Lemmer skabte for saadan
en Mads? Vek med den Karl. Skaf hun ham bort!
Hun fortiener en bedre Lykke. Hør hun Mariane? en
bedre Lykke. Mit hele Compagnie skal paa det første
Vink, tillige med mig, lade Livet for hende. Mine
Grenaderer og Tambourer, glæder sig allerede, paa vores
lystige Bryllupsdag, og |de har allerede forrige Lehnings¬
dag gratuleret mig dertil. J Morgen kommer jeg til
hende. Jeg bringer min Lieutenant med, lad hun
Amtsforvalteren invitere til denne Sammenkomst, saa
vil vi strax blive klar med Sagen &c.


392
Dersom jeg kiender min Søster ret, saa gifter hun
sig ikke med nogen af disse to. Men jeg vil formane
hende, at hun ikke opsætter sit Giftermaal indtil hendes
denne Misgierning deres Livstid.
sværlig med mine Fortællinger om min Familie.
Jeg takkede Monsr. Panssai for sin Umage. J det
samme stode vi tet ved en smuk Have, vi gik derind og
lod os bære Frugter og et got Glas Rinsk Riin op.
Nota.
D¬
e Herrer Jnscribentere af disse Blade, som mueligt endnu er
for 9 Uger siden er begyndt at udgaae, (som indeholder adskilli¬
ge Ting) meldes til behagelig Efterretning, at de kand comode
de koster ved hvert Aars Udgang kuns 8 Mk.
Ligeledes meldes, at naar Spionen nu i No. 52. sluttes
med første Aargang, continuerer man med den, nemlig man be¬
gynder da med 2den Tome, paa samme Conditioner, som med
den første skeet er. Skulde nogen ikke vilde vedblive, vilde De
Deres Stiltienhed for Deres Acception.
behage at frasige sig den inden 14 Dage. Jmidlertid antager man
faae sig samme tilbragte hver Løverdag, under et med disse Blade,
ubevidst at Adresse=Contoirets trykte Efterretninger allerede
Min Herre! jeg har været Dem alt for længe be¬
govende Aar, saasom nogle af vores Familie har fortrydt


Spionen.
No. L.
D¬
a Monsr. Panssai og jeg havde hvilet os en halv
Time, og drukket et par Glas Viin, saa hørte vi:
at nogle Muficantere spillede en Engelsk Dands op paa
Salen i dette Vertshuus. Vi forlode vores artige kølige
Grotte i Haven, og gik hen under Sals Vinduerne.
Vinduerne i denne Stue, vare besatte med Hatte,
Pidske, Sporer, Parasoler, Vifter, Hirzfengere og Kaar¬
der, ligesom en Fortresse er vesat med Pallisader, og be¬
lagt med Fodangler rundt omkring, for Fiendens Anløb.
Himmelen veed, at vi aldeles ikke vilde forstyrre disse
Mennisker udi deres tilladelige Lyst; vi toge meget mere
Deel udi deres Fornøyelse.
Monsr. Panssai sagde til mig: At dandse er meget
tienligt for Helbreden, saasom Legemet derved bliver bragt
i Bevægelse. Disse ere gandske vist fornemme eller og
lærde Folk, som dandser her, saasom deres Sundhed ud¬
fordrer det; allerhelst de fleste af dette Slags, enten har
sovet eller en tidlang siddet indmurede op til Halsen i Acter,
i Folianter og Qvartanter, og nu, ved en hoppende En¬
gelsk Dands ville sette deres halv forrustede Legemer i Be¬
vægelse. Ligesom et længe stillestaaende Uhr, hvilket Uhr¬
mageren først smører med Olie og derpaa lader Hiulene
løbe hurtig omkring, for at bringe Uhret igien i Gang.
Disse Herrer, har nok ligeledes først got vædet deres Le¬
geme, førend de lade det løbe paa Engelsk. Det er me¬
get sundt, og jeg ønsker disse Herrer god Forbedring.
Jeg spurgte Monsr. Panssai: Har det smukke Kiøn
da ogsaa denne Motion nødig? (jeg skiemtede, for at hø¬
re hans Svar derover).
Min Herre! sagde han: Disse ere det, hvilke saavel
physice som methodice allermest pleye at betiene sig af


394
Roligheden, undtagen at den ene Lem med de tilhørende
Gange det hele Aar igiennem har den meste Bevægelse.
Hvad er da det for en Lem?
Min Herre! det er Munden. Men denne har der¬
imod den Fordeel, at den ved Dandsen kand hvile sig,
naar de andre Lemmer, fra Hovedet af indtil Skoene,
af alle Kræfter maa bevæge sig, ja Ørnene ere ikke und¬
tagne derfra, saasom de maa høre paa Takten. Dog,
det er fandt! Næsen, Næsen har ogsaa Rolighed ved
Dandsen, men destomere bliver Næsen incommoderet med
den bidende Tobak, naar Dandsen er forbi. Mange af
det smukke Kiøn tage eller de give Tobak. En latterlig
Omstændighed med smukke velskabte Næser! Næsen sidder
som en Trone i en Egn af Roser og Lilier, og Jndgan¬
gen er besmurt med Skarn. Dersom det smukke Kiøn
hørte dette, saa fik jeg min Livstid aldrig nogen Kone.
Derpaa gik vi ud paa Gaarden, og faae; at der holdte
8 Karreter og stode 6 Hesse anbundne. Den hele Stald
var fuld af Karretheste. Det saae ud som i Warschau,
paa en Rigsdag, eller i Frankfurth ved et Keyservall.
Verten befalede, han skieldte, han loe, altsammen
paa engang. Vertinden, Kokkesvenden og Pigerne vare
saa hurtige, som Myrerne den 16 May ikke kunde være.
Giesternes Bord blev afbaaren. Disse Forretninger til¬
skyndte mig og Panssai, at vi, da vi gik forbi Kiøkkenet,
kigede derind, og bleve store Fade fulde af de ufortærede
Rætter paer. Panssai sagde: Jeg havde nok vilde været
disse Herrers Giest ved dette Maaltid! Jeg merkede: at
han havde Appetit til at spise. Jeg ventede paa Leylig¬
hed, at komme til, at sige den vindskibelige Vext, at
han vilde lade bringe et lidet Aftensmaaltid for 2 Perso¬
ner ned i Lysthuset til os.
Spivn=Appetiten kom vel paa mig, grundig at vide,
hvad disse Herrer, som giorde saadanne axtige Optrin i


393
denne Giestgivet Gaard, havde for Betieninger; men jeg
torde ikke spørge, saasom jeg befrygtede, at man vilde
tage mit Spørsmaal unaadigt op. Ney, mine Herrer!
en habil Spion veed nok, naar, hvor; hvem og hvoref¬
ter han skal spørge.
Derpaa gik vi ind i en Stue, neden under den sto¬
re Sal, og saae over 20 unge Mennesker, Børn og Pi¬
ger. Disse sad ved et langt Bord og spiste. Just blev
en Kalvesteeg opbaaren, den præsenterede sig paa Bordet,
som det høye og rygende Bierg Ætna i Sicilien. Bier¬
get Ætna har neden ved, hundrede tufinde Skridt i Om¬
kreds. Naar man nu anseer Bordet som et Special Kort
af Sicilien, saa vil min Lignelse om Kalvestegen og det
rygende Bierg, i Henseende til Geometrien, være temme¬
lig vel truffen. Den ældste af disse Qvindfolk adsplittede
dette stegte Kalvebierg. Jeg saae hende an for en Høi¬
mesterinde for et Barn paa et fierdinge eller halvt Aar;
hendes Lineamenter paa Brystet bragte mig paa det Jnd¬
fald, at hun tiente for Amme hos et Herskab. Det er
at beklage, at man i vores enfoldige Sprog intet bedre
Ord har, til saadan en Betiening, end det Ord Amme.
(Jeg vil dog en af Dagene udfinde et bedre Ord for de
kiere Ammer).
Derpaa saae vi udi et Kammer næst ved, et med
røget Svine= og Oxekiød besat Bord, ved samme aade
10 Kudske, saa at deres Mund skummede. Just som vi
saae dette, bragte Pigen dem 5 Flasker Viin.
Jeg spurgte Panssai hvad dette Optog havde at be¬
tyde. Han sagde: Min Herre! det er i vores Stad no¬
get almindeligt. Deslige Optog seer vi daglig.
Hvem ere da disse Herrer, spurgte jeg:
Det ere vist nok nogle af vores Kiøbmænd, hvilke i
Dag have faaet Lyst at spise her. Maaske det er ogsaa
Fornemmere, hvilke Maden smager bedre paa Landet end i


396
Staden. Vores Jndbyggere ere vante at leve got.
Jndbyggerne udi andre rige Lande ere kuns karrige Filte
imod vores.
Jndbyggerne udi andre Lande holder 2 Rætter for
et got Maaltid, vi derimod holder 3 Rætter for en gand¬
ske latterlig Sag. Vores selvgjordte Forordning lyder
saaledes: Den Mand eller Kone, som boer under Jor¬
den i en Kielder, skal, naar de giver deres Venner et
Maaltid Mad, lade opbære en Suppe, hvorudi der er
kogt en Høne og nogle Pund Kiød, en Lamme= eller an¬
den Steeg, og Bakkelse. Den Familie, som boer over
Kielderen, det være en Haandverkmand eller en i Fyr¬
stens Tieneste, saa skal han foresette dem, som han beder
til Giest, to Høns og Kalvekiød i en Suppe. Den an¬
den Ræt skal bestaae af fersk Fisk, saasom Karper og
Karusser. Den tredie Ræt maa være en Steeg, men
under største Straf ingen Svinesteeg. Den fierde Ræt
er en Tærte med Spedsker.
J den mellemste Erage, tør ingen understaae sig, at
sette Hønsekiødsuppe for sine Bekiendtere, men derimod er
en Postey med udpillede Krebs og unge Duer ham tilladt.
De øvrige Rætter maa han udvælge sig efter eget
Behag, men dog, at de ikke koster mindre end Po¬
steyerne.
De i den anden Etage, (efterdi de ere meere end de
i Baghuuset) ere ved deres gode Samvittighed forbundne,
i det seneste Klokken 3 om Eftermiddagen at indbyde de¬
res Giester paa et Smørrebrød, Klokken halv fire at sette
dem Caffee fore, og en Time derpaa Thee med Fløde og
Sukker til 30 Skill. Pundet. Derpaa udi 3 Timer ef¬
ter hinanden igiennemhegle deres Jevnchristen, eller at
spille Kort. Men Klokken 8te indtil halvgaaen elleve, at
give dem et Fad med Karper kogt i rød Viin, en stegt


397
Hare (saafremt der ingen Bid anden Slags Kiød er at
faae) og en Mandeltærte til at spise.
De, som endnu ikke have nogen Character, betiene sig
(efter den selvgjorte Forordning) af alle de Slags Lekkerbis¬
gener, som kun ere at faae i Staden. Dem i den sidste
Classe er tilladt, ved et anseligt Borger Bord, uden Be¬
tænkning og uden Ceremonier, som en Ven og Giest, at
fortære alle dyre Lekkerbisgener. De øvrige 3 Classer
have den Tilladelse, at foragte Landets Producter, og der¬
imod lade sig bringe andre Ædevahre af langt fraliggen¬
de Lande. Dog er en Ven den anden forbunden, ikke at
foresette ham ringere end 8te Rætter paa et eneste Maal¬
tid, eller Giesten har den Frihed at lee ham ud i 14ten
Dage efter hverandre, og, i Fald han har noget til Be¬
ste, at lade ham sige Venskabet op.
De, som kun haver 10 Rdlr. Jndkomster om Ugen,
og dog fortære over 18 Rdlr., maa addressere sig til de¬
res Creditorer og selv bekymre sig om Forskuddet.
De, som have 30 Rdlr. Løn, og æder og drikker
ugentlig over 50 Rdlr. op, ere forpligtede at anskaffe
Resten, det være enten med deres eget eller andres Gods.
Det var jo en Uhøflighed, dersom man for, ved, eller
efter Maaltidet, vilde spørge, om Dyrekøllen, i Vildtga¬
den hos Madame Anne Dorothe i Østers- og Fuglekiel¬
deren, var betalt.
Om Ødselhed ved Brylluper, ved Laugsforsamlinger¬
ne, naar en bliver Mester eller Svend, vil jeg nu ikke
tale. Thi den varer lige saa længe som den Catholske
Troe.
Det er hos os ret et Contrarium af Jndbyggerne
udi andre Lande. Vi blive udleet, naar vi kun lade bæ¬
re 4re Rætter op, men hine bleve bespottede, dersom de
af Stolthed, Overmod og Hovmod havde 4re Rætter til


398
et Maaltid. Vi faaer Credit, naar vi har mange Ræt¬
ter, og hine tabte deres Credit, dersom de giorde det.
Min Fader drog sig engang denne fortrædelige Omstæn¬
dighed af Overiilelse til, at intet Menneske vilde borge
ham for 10 Rdlrs. Værd. Det kom blot deraf: fordi han
en Sommeraften, havde givet Præsten, Byeskriveren og
en Kræmmer kun stegte unge Høns og Østers, at spise.
Vores Nation er med deres Fædrenelands Æde=Pro¬
ducter aldeles ikke tilfreds, da vi dog har Guds Velsig¬
nelse af Fiske, af tamme og vilde Dyr og Fugle;
Men den giør sig ald Umage for, at lade komme endnu
meget fra fremmede Lande, og man ønsker vel endog
Skipperen og den agende Post al Ulykke paa Halsen, at
de ikke ere komne før, eller ikke har bragt mere. Men
disse ere saa høflige og ryste Forbandelsen igien af sig, og
lade sig derimod de medbragte Delicatesser desto dyrere be¬
tale. En Sild for en Mark, en Fasan for et Ducat;
Østers med Posten, Leipziger Lerker og Leipziger Bor¬
størser Æbler, Brunsviger Pølser, Mesiphalske Skin¬
ker, Parmesan eller andre Slags dyre Oste og deslige, be¬
tale vores Jndbyggere med Glæde; hvorledes vilde ellers
de gode Folk blive mætte? Man torde snart sige, hvem
som ret vil æde, den komme herhid. Middelstanden vil
giøre de Fornemmeste, og den Nedrigste vil giøre Mid¬
delstanden det efter. Over dette Forsæt bliver af mange
Huus og Gods opædt.
Jeg ønsker mig kun Renten af de Penge, som aar¬
lig gaaer ud af Landet for Ædevahre; Dog! jeg vil ikke
have dem, jeg maatte ellers æde mig lige saa tyk, som
mine Landsmænd. Jeg maatte derover blive efterladen
og ubeqvem til mine Forretninger. Om Drikke og deli¬
cate Vande vil jeg ogsaa ikke tale. Saa meget veed jeg,
at Jndbyggerne i andre Lande glæder sig over vores der¬


399
inod oversendte Vexler. Jeg har sat mig for, at søge
et Privilegium, at jeg tør handle med Skotlandske
Snepper, saasom de fedeste Snepper blive fangne der,
og Skotlænderne nu bruger Penge. Jeg vilde giøre
mange en stor Tieneste dermed. Jeg vilde have Tilløb.
Men jeg tvivler paa, at jeg faaer det Privilegium, saa¬
som Staden desuden allerede er opfyldt med udenlandske
Æde Producter.
Jeg spiste i Søndags hos en bekiendt Borger i Sta¬
den, hvilken har en ikkun maadelig Tieneste. Jblant andre
Rætter vare 4re Sild (flamske). Det kunde ikke være min¬
dre for 12 Personer, end 4re saadanne Fisk, allerhelst da de
alle fire kun kostede 4re Mark. Disse Sild havde havt den
Ære at komme herhid med den Hamborger Post. Urhanen
var fra Meklenborg. Den Ræt af Morkeler fra Sachsen.
Den røgede vilde Svineskinke fra Hannover. Gederne fra
Pommern, og de smaa Roer dertil fra Brandenborg. Ha¬
ren fra Skaane. Osten fra Schweitz. Æblerne og Con¬
jecten fra Frankerig. Det hele Maaltid var hentet fra
fremmede Lande, indtil Melken, som vi spiste til Æblegrø¬
den. Det kiere Brød havde jeg sandelig snart forglemt, det
nar nyelig kommen fra Lybek og havde kun været 3 Dage
underveys, dog alligevel blev det vores friske Brød fore¬
trukket.
J denne Fortælling om den overmaadige Nedslugelse
af inden= og udenlandske Lekkerbisgener, og angaaende de
mange unødvendige Rætter, saae vi, at vores Herr Tracteur
kom imod os, og sagde: Vil de Herrer nu være saa gode og
spise? Vi gik ind i Lysthuuset. Paa Bordet stod en stegt Ca¬
pun og Sallat. Deraf spiste vi nogle Stykker. Derpaa har
man os Karper op, (vi skammede os at sige, at vi allerede
havde spist os mæt paa Capunen, det havde været imod
Landets Skik). Strax derpaa bragte man os Asparges,
Krebs og en Mandeltærte.


400
Jeg var aldeles ikke vandt til at fortære slige Aftens
Maaltider, desuden saa frygtede jeg ogsaa, ikke aldeles u¬
rigtig, for Betalingen for dette Maaltid. Verten kom til
os, og ønskede os meget ydmyg: Velbekomme Vem mine
Herrer! Det var kun et Smørrebrød, mine Herrer!
De maa tage saaledes til Takke, mine Herrer. Han
fatte sig hos os og hialp os at drikke. Den gode Mand
mente: at det feylede os paa Selskab. Vi spurgte ham,
hvem disse Herrer vare, som i Dag=gjorde sig saa lystige.
Han fortællede: Det ere nogle Haandverksfolk fra Staden,
de kiørte i gaar Morges ud paa Landet, de har været i Nat
siden Middags Klokken 1 har de spist her, nu dand¬
ser de. Menneskene skulle dog om Sommeren giøre sig ly¬
stige, den bedrøvelige Vinter er lang nok. Klokken 10 i
Aften kiører de hiem. Hos mig fortærer de ikke meget, men
de har nok bedre maattet betalt der hvor de har været den
forrige Nat. - - - - Vi spurgte Verten, hvor meget disse
Folk denne Eftermiddag fortærede hos ham. Det vil ikke
være meget, sagde han: 15 Mandspersoner, 10 Koner, 6
voxne Døttre, 8 Svenne, 10 Drenge, 14 Børn, 1 Amme,
4 Piger, 10 Kudske 5 Musikantere, tilsammen skulle de kun
betale 80 Rdlr. Er det vel for meget? Vi sagde: Dertil
ere dog kun de 15 Mænd forpligtede at betale.
Herr Vert, Hvad er vi Dem for vores Maaltid og
Viin skyldig?
Det er : : lad see i t det er a a med Vina..
det er 3 Rdlr. Jeg beder, at De denne gang tager til
Takke med slet Opvartning, en anden gang vil jeg bedre
betiene Dem.


Spionen.
No. LI.
Afbigt.
Jeg ønsker af Hiertet, at mine høystærede Læsere vare
saa tilbøyelige til at forlade, som jeg. Jeg tilgi¬
ver dem, som har giort mig imod, strax paa Stedet.
Havde jeg i disse Ugeblade forsyndet mig imod de For¬
nuftige, saa havde jeg i Aften Klokken 9, naar Solen
gaaer ned, kun faa Fiender tilbage; Men da der, imod
Formodning, har indfundet sig nogle, som selv har opdig¬
tet Originaler til mine Blade, saa tør jeg af disse end¬
nu i 4re Uger ingen Forladelse vente. Min Helbred og
Forglemmelse vil tilveyebringe mig Forladelsen.
Min Forlegger og Correspondent har dette Aar ofte
været utaalmodige over min Skiemt; men saa ofte jeg
erindrede dem, at det med Sukker indsyltede Peber var
got for deres Hoste, saa bleve de paa nogle Dage igien
mine Venner. Men det varede ikke længe, saa hostede
de allerede igien, omendskiønt, at jeg sagde dem; at
nogle Steder udi disse Blade vare Oversettelser.
Jeg har nogle gange forsyndet mig; jeg veed det:
Allerhelst paa Digterne, men allermest paa Petit Maitres;
jeg angrer det. Er det da nok? Græde kand jeg nu
ikke, saasom jeg skriver dette ved en Pibe Tobak.
De Gierrige, de Vellystige, Forøderne, Æderne,
Døgenigterne, Klædenarrene &k, maae længe nok udraabe
disse Blade for Spotterier, af disse forlanger jeg lige saa
lidet Forladelse, som de forlanger af mig at giøre deres


402
Gierninger bekiendte. Men jeg forskrekkes over deres
Synderegister.
Orimene, Solimene, og enhver Skiønne, maae bli¬
ve vrede længe nok! For min skyld maae de endog slaae
deres Mops; det er altsammen sandt, hvad jeg har sagt.
Jeg skal dog alligevel herefter lade alle deres Hovedpry¬
delser og Adriener pasere Mynstringen.
De Gifte forundre sig nok, hvor jeg har erhvervet
saadan en Jndsigt i Ægtestanden. Men er dette For¬
undrings værdt? Vide i disse nuværende Tider ikke ogsaa
Børnene Ægtestandens Hemmeligheder?
Jeg tvivler paa, at jeg med mine Ugehlade har
bedrøvet ulykkelige Folk. Det var imod min Naturel;
saasom jeg selv skyer ald Melancholie, og desaarsag hver
Dag bliver tykkere og federe. Men jeg kand ikke regne
disse, hvilke ere plagede med deres Samvittigheds ind¬
vortes Modsigelser.
Jega lver, at jeg vil have dem i god Erindring.
udi den følgende anden Deel.


Om Dovenskab, 115. Om en Skræders
Vielse, 116. Spionen bliver i Murmstad
meget slet antaget af Klokker Konen, 117.
En Recommendations=Brev fra en Klokker til
en anden Klokker, 117. Om adskillige Folk
som møder dem, 120.
No. XVI.
Om Fruentimmers Hovedtøy, 121. - Hvem der
boer i den rige Gade, 121. Om den for¬
nuftige Gade, 122. Om en Lysekrone i
Kirken, i 122. Om den galante Gade, 123.
Petit Maiterens Huus, 123. Kunstnernes
Gade, 124. Om Arresthuset, 124.
Om 12 arreterede Bønder, 125. Om fle¬
re Arrestanter, 126. En Naturkyndigers
Testament, 128.
No. XVII.
Om flere Arestanter, 129. En forskrekkelig Hæn¬
delse med et Fruentimmer, som er i Arrest,
129. Anmerkninger om veloptugtede Døt¬
tre, 132. Om tvende Recruter i Arrest¬
huset, 134. Lyuard, en Bankeroutterer
skal hænges paa Løverdag, 134. Monsr.
Langsxieg, en Arrestant, giver de unge Herrer
Letion i Kort og Tærninger, 135. Om
hans utroe Kone, 135.
No. XVIII.
Endnu i Arresthuset. Om en Petit Maitre, som hav¬
de sat sine Midler liderlig til, og søgte om at
blive Præst, 137. Richard Steeles Tanker


om en Petit Maitre, 138. Om Tvekampe,
141. Om en Duell med Pistoler, 143.
No. XIX.
Om Ugebladet Spionen, 145. En Drøm om
Bøger, som betydede noget, 146. Spio¬
nen seer en munter Mand an for en Fritænker,
som er dog en god Christen, 147. Beed
og arbeyde! 148. Om man prædikede om
Sommeren i Lysthaver, 149., Om Sabba¬
thens Helligholdelse, 149.? Om Kræmmer¬
nes Arbeyde om Søndagen, 150. Om
Jødernes Sabbath, 150. Om slet Øl,
151.
No. XX.
Spionen møder en Skomager, 153. Om bruge¬
gelige Titler iblant Haandverkerne, 153. At
bære Kaarde, 154. Got Kiøb paa Silke¬
strømper, 154. En Medicus bør have Kaar¬
de paa, naar han besøger Patienterne, 154.
Borgerne vil løbe Storm, 155. Om bro¬
derede Manschetter, 155. En Vægters
Forretning bliver slet belønnet, 155. Om
Modens Kaaber, som har en Pose bag i Nak¬
ken, 156. Præsten kand ikke bare sig at
lee over disse Kaaber med Posen, 157. Me¬
ster Pavian uden paa Hesten, 157. Om
en borgerlig Fruentimmer=Krig paa et Bryllup,
157. En meget artig Bedemand, 159.
Gesten følger tilkommende Løverdag.)


Spionen.
No. LII.
No. XXI.
"Marianes Historie, en virkelig Tildragelse, 161.
No. XXII.
Continuationen af Marianes Historie.
No. XXIII.
Tvende Breve. Den
Nyt Aarg Tanker, 177.
første fortæller sin Ulykke, 179. Den an¬
den skriver som en Bellystig, 182.
No. XXIV.
Tvende Breve til Spionen. J det sidste fortæller en
Supplicant, hvorledes de har giort Nar af
ham, 185. - Et Avertissement, hvor de
kand melde sig, som ere saa beskaffne, som man
forlanger, for at gifte sig med dem.
No. XXV.
Puqvinata. Om Skandskrifter, 193. En Maler
har malet en Cardinal, siddende iblant de For¬
dømte, 196.. Dommen over samme Ma¬
ler, 197. Uskyldige moralske Sandheder,
198. (Fortegnelse paa Kaabberstykker, 199).
No. XXVI.
Om Giestefriheden. Den fornuftige og sædelige Vert¬
inde, 202. Om en Præst i Tydskland,
som blev overfaldet af Røvere, 202. Om


Reysende, 203. Cantorius kand ikke lide
Udlændinge, 204.. At der gaaer mange
Penge for Papier udenlands, 204. Om
de Tydske, som haver lært i en god Krigsskoe¬
le, 205. Cantorius kand slet intet fordra¬
Masqvesabrike, 206
ge den Tydske Nation, 206. Om en
No. XXVII.
Spionen seer ned af Kirketaarnet ned i Byen igien¬
nem et Perspectiv. Han seer Folk, som ere
kuns Accidenzer ved deres Embede, 209.
Spionen betragter siden mange Giester i et
Caffehuus, 210. At Jndbyggerne selv fra¬
trekker hverandre det daglige Brød, 213.
Hvad der forleder Fremmede til at forlade de¬
De Fremmede be¬
res Fæderneland, 213.
høver Opsyn, at de ikke setter Forskudet i
Stats, 214. En Projectmagers Forvand¬
ling, 214. Dens slette Opførsel,
No. XXVIII.
spionen vil forlade Murmstadt, 217. Om
Mandfolkenes Spindehuus, 217. Hvo som
har ladet det opbygge, hvorfor det er bygget,
hvor mange allerede er i dette Huus. Om
deres Arbeyde. Hvorfore de ere kommne i
dette Huus, 218. De som giør Ansøgning,
at ville derind, maae bringe en Attest med, at
de ikke kand forestaae noget Embede, 223.


No. XXIX.
theatralisk Syngestykke. Den indbildte og om¬
vendte Philosoph.
No. XXX.
Om Poeter. At Vers, som har Moraler; ere gode,
233. Om Musiqven eller Poesien behøver
mere Arbeyde, 235. Comoediernes Nytte,
236. Om et prægtigt Skuespil, 236. Spio¬
nen tager Afsked med Cantorius, 237. A¬
dressen til Spionen, 237. Om Venskab,
238. Om Lugten, 239. Om dem,
som burte boe uden for Staden, 239. Om
en Kone, som tabte sin Mand ved Comoedie¬
huset, 240.
No. XXXI.
pionen faaer et Brev, i hvilket hans Forseelse lastes,
(241.). Endnu et Brev, i hvilket meldes,
at Fæstningen Aønigstein, bliver beleyret,
(242). (Spionens Betænkninger derover,
243). Om Satyrernes Uvenner, 245.
Om satyriste Skrifter, 246. Om et Hof¬
pitals Oprettelse til Poeter, 248.
No. XXX1L.
Spionen kommer til en Mand, som ligger i Skyg¬
gen i en Allee og læser i en moralisk Bog.
De læser et Capitel om ulyksalige Ægteskabe,
249.


No. XXXIII.
Spionen fortæller, at han endnu kand forliges med
hans Kone, endskiønt han har været gift med
hende i 11 Aar, 257. At man i Giftermaale
bør tage Brudeskatten, mere end Bruden i Be¬
tragtning, 258. Om: en Skomager i
Pommern, som tog Maal til et par Tøfler til
hans Kone i Herremandens Seng, 259.
Om Jalousien, 261.. Konerne vil mere el¬
skes end Mændene,  263.. Temperamenter¬
ne forandrer sig efter Bryllupet, 263. Om
Provint Ansigter, 264.
No. XXXIV.
Spionen bliver vaer, at Manden er en Vellystig,
265. Om geile billeder i en Have, 266.
At holde Brudens Løfte ved Brudeskammelen
for en virkelig Eed; de som overtræder den,
burte miste 3 Fingre, 267. " Regler, hvor¬
ledes man kand være lykkelig i Ægtestanden,
269. Et Historie om Prin; Antiochus,
269. Om en til Vellyst antagen Pige i
Amason Dragt, 271. Hun kkysser Spio¬
nen, 271. Nogle Vert. 272
No. XXXV.
Om Bønnen til og fra Bords, 273. Spionens
Velgiører fortæller om sin Maitresse, 275.
Barbereren holder det for rimeligt at samme
Herre holder sig en Maitresse, 276. Hvor¬
ledes Barbereren betiener Patienterne, 277.
Om Lotterierne og Devisernes Misbrug, 277.


Fortegnelse
paa somme Menneskers Foretagender, som ere
blevne udspionerede og indeholdes i
den første Deel.
No. 1.
Om Smagen.
No. II.
Om den 11 Junii. Spionen staaer Fadder, og er
til Giest med en Ungkarl paa 65 Aar, og med
lille Else. Om en Dobler, pag. 16. En
Jagthund er bortkommen fra sin Herre. Hun¬
den heder Basset.
No. III.
En Lærd, der bærer sig ad som en Klopfegter, og
kommer til Spionen, 17. Om en gammel
Mand burte gifte sig igien, 18. Somme
giver sig ud for yngre, end de ere, 20. El¬
pidas beder om en Adjunctum, 20. En lærd
Mand bør have Skieg, 20. Lisander bli¬
ver ældre, end som han er, 22. Et Jnstru¬
ment for Hørelsen, 24.
No. IV.
Spionen erkyndiger sig om Morten Andersen i Sand¬
bye. Spionen giver sig ud for en Jøde, 25.


Denne Bonde Kones Meubler og Stats, 26.
Hun vil sælge Lærret og kiøbe sig Kniplinger,
27. Om Bondens Rang, 27. Hvorles
des hun bedrager sin Mand, 28. Om hen¬
des Medgift, 29. Om Bondens Maitresse,
30. Jøhen dadler Christne, 31.
No. V.
Et Brev til Spionen, i hvilket meldes, at man kien¬
der ham, 33. Spionen bliver vaerskuet, 33.
Et Fruentimmer fortæller hendes Omstændighe¬
der, 34. Og om hendes Frier, 35. Hun
giver Formaninger til hendes Broderdatter, 38.
En Kone koster i disse Tider meget at under¬
holde, 39.
No. VI.
Spionen drømmer om en Auction.
No. VII.
Et Brev fra Sandsigeren. J hvilket han beretter,
at hans Forset er gaaet over Styer, endskiønt
han vilde bevise, at hans Landsmænd vare dy¬
dige.
No. VIII.
Franmændene haver ført sig galant op i de Hanno¬
verske Lande, 57. Hvad er Vittighed? 58.
Om Pedanter, 60. De Lærde og Vittige,
62. Om Fruentimmerne kand være vitti¬
ge, 63.


No. IX.
En spørger efter Manden som fordriver Natten, 65.
Spionen dandser ikke, 65. Om den musi¬
kalske Poesie, 66. Hvor stor Høyagtelse
man bør have for en Opera, 69. Om
Musikens Behagelighed, 70. Om Sanger¬
ne, 71.
No. X.
Et meget gammelt Stykke. Om at spaae, 73.
i Apotheker Taxten, 79.
Nogle Spaadomme, 74. Spionen hielper
No. XI.
Et Brev fra Sandsigeren, som meddeler Prænume¬
ranternes Navne, som han under Haanden,
havde faaet paa Sandsigeren.
No. XII.
Utaknemmelighed af et Barn, er det samme, som
naar min egen Mund vilde sønderrive min
egen Haand, som meddelede den Maden, 90.
En gammel Møllers prægtige Ligbegiengelse, 91.
No. XIII.
Spionen og Brillemageren, 97. Beskrivelse over
en Stad, 97. Om Borgernes artige Lo¬
ve i samme Stad, 97. Om deres Sæder,
Dragter og Giftermaale, 100. Om Lig¬
vers, Bryllupsvers og forlibte Breve, 102.
Naar Haandverker og Kunstnere kand lære ud?
103. Om Fruentimmer Dragter i samme
Stad, 103. Om fremmede Vahres Jnd¬


førsel i samme Stad, 104. Om Medgif¬
ten, 104.
No. XIV.
Continuationen af forrige Stykke. Om Fiskebeens
Skiørter, 105. Hvad for Rætter de Gam¬
le og de Unge spiser, 105. Den Mands¬
person bliver straffet som forfører et Fruentim¬
mer, 106. De Borgere som ingen Børn
har, skatter til de andre som har over 4 Børn,
106. Om Fruentimmernes Besøgelser, 107.
Om Jordemoderen, 107. Om Klokkerens
mange Forretninger, 108. Om Spøgelser,
109. Hvor mange Hunde de tør holde, 109.
Om Fogeden, 110. Om Canariesugle, 110.
En Fabel om Taknemmeligheden, 111.
No. XV.
Om Spionens mavre Ansigt, 113. Spionen sid¬
der paa Bierget og seer igiennem et Perspectiv.
Om Fuglekrigen, 113. En Pommersk Ost
er bedre end en Diamant, 114. Om Pa¬
piirmøllen, hvor de giør Papiir til Memoria¬
rialer, til Afskeder, til vedvarende Regninger,
til Lærebreve, til Aviser, Ugeblade, Recepter,
Elskovs=, Bryllups= og Liqvers, 114. Spio¬
nen kand langt fra kiende Herr Matthies, som
er Præst i en Landsbye, hvor Bønderne vare
haardnakkede Dievler, 115. Herr Matthies
kand best tæmme dem, naar han forkynder dem
en Formørkelse i Solen eller Maanen, 115.
Spionen fortæller, hvorledes han vilde føre sig
op, om han var Præst paa Landet, 115.


No. XXXVI.
Om Moderen, som ikke selv opammer sit Barn, 282.
Den Vellystige fortæller sine Tildragelser, 282.
Nysgierrigheden er kommen paa Folk at see
Spionen, og han vil lade see sig for Penge,
286. Spionen øver sig i Complimenter,
287. Hvortil man bruget Complimenter,
287.
No. 1. XXXVII.
Avertissementet, paa hvad for Conditioner Spionen
vil lade sig see, 290. 12 Spionen søger om
en Informator i Complimentere Kunsten, 290.
Han faaer at vide, hvorledes Titulaturen er
stegen til saadan høy Grad, som den nu er,
290.. Om slette styliserede Titler, 293.
Et latterligt Brev til en Capitain, fra en,
som vil være Skoleholder, 294. Endnu
et Brev af samme Slags, 295.
No. XXXVIII.
Hvorledes man bør titulere ubekiendte Folk, 297.
Spionen vil lære Complimenter med Benene,
med Hatten, med Hovedet, Ryggen, Bag= og
Fordelen af det gandske Legeme med alt Tilbe¬
hør, 297.. Brevstileren raader ham derfra,
298.. At giøre Complimenter, er grundet i
Om det store Project,
Naturen, 299.
300. Om et Selskab plagede Mænd, 302.
Om Adam og Eva, 303.
No. XXXIN.
Om en optrækkerst Jøde, 307.


No. XL.
Om Ægteskaberne bliver besluttede i Himmelen? 314
Tvende Recepter, den ene, om Frieren vil vi¬
de hvorledes Pigen vil see ud inden 20 Aar.
Det andet, hvorledes et Fruentimmer kand
holde hendes Skiønhed længe i Stand, 318.
Taxten, hvor høyt og dyrt man kand elske for
2000 eller flere Rixdaler, 320.
No. XLI.
Bondens Frierie, 321. Fortegnelse, over nogle
taabelige Ægteskaber, som ere blevne sluttede
paa Himmelens Regning, 322.
No. XLII.
Den strenge Mand. Et theatralisk Syngestykke,
329.
No. XLIII.
Continuationen af forrige Stykke, 337.
No. XLIV.
Spionen faaer en slem Commission, om at søge et
ungt Menneske op, som kand got regne og skri¬
ve, men han maae endnu ikke have nogen An¬
sats til at være Herre, 345. Spionen
haaber at blive Spion=Raad, 345. Spio¬
nen har et besværligt Embede, 345
Mennesker ere Spioner, 346.
No. XLV.
Spionen giver en gammel Laqvey en Almisse, 353.
At mangen en Herre handler uret imod sin
Tiener, 353. En Samtale imellem Kud¬


sken og Spionen, 358. Den flittige Sko¬
leholder, 359.
No. XIVI.
Der melder sig mange som vil blive Skivere, 361.
En Moders Conditioner, som begierer at hen¬
des Søn maatte blive Skriver, 362. En
Væver beklager, at han holdt sin Søn stil
Bogen, 366.
No. XIVII.
Spionens Trætte med en Barbeer, 369. Barbe¬
ren vil aarelade ham og give ham Pulver ind,
tilsidst barberer Spionen Barbereren og giver
ham 6 Pulver ind, 370.
No. XLVIII.
Spionen roser alle fornuftige Medici, 377. En
anden skikkelig Barbeer tager Skiegget af Spio¬
nen, 378. En Samtale imellem Spionen
og en Student, 379. En som har Skri¬
ve=Sygdommen, 379. En gammel Jom¬
frue bliver gift, 380. En meget gammel
Tante forbander alle Forlystelser, 382. En
bliver Strandraad, 383.
No. XLIX.
En Fetter, som vilde skrive en Fortegnelse paa alle
Fruentimmer Moder, siden Verden havde staaet,
kommer i Hospitalet, 385. Kvas og Nim¬
rods Kones Klæder. Nimrods Kone har op¬
funden Jagtsvandsene, som vores Fruentimmer
nu bær, 385. Historien om Knappene paa


Mandfolkenes Klæder, 387.
ligheds Breve, 390.
No. 1.
Et Selskab i et Tracteer-Huus, 393. Om en
selvgjort Forordning om Maden hos adskillige
Familier, 396. Den, som vil holde sin
Credit, vedlige, maae brav tractere, 398.
Om at faae udenlandske Æde=Producter, 398.
Rixdaler, 400.
Spionen giør Afligt hos alle dem, som har ærgret
ng over de 50 Ugeblade, som man kalder
de følgende i den Anden Deel.
Ende paa den første Deel.
Spionen, og lover at fornøye Publicum med
Spionen maae give for et Aftensmaaltid 3
Kier¬


