Sundheds
Magazin
Første Stykke
Om
Aarsager til For=Aars Sygdomme
Og
Sundheds=Regler imod de samme.


Non videre fed valere
Vita est
Martial:


Kiøbenhavn, 1763
Trykt hos Andreas Hartvig Godiche,
boende i Skinder=Gaden.


Fortale.


Der er ingen af de nyttige
Videnskaber, hvorudi
der skrives mindre i vort
Moders Maal end udi
den Medicinske,
naar vi undtager et par
Ældgamle, hvorudi findes tusinde Fa¬
bler og Urimeligheder, skal man neppe


kunde fremviise noget grundigt dansk Ori¬
ginal. Aarsagen hertil har man ey nø¬
dig at søge langt borte: Den Medicinske
Videnskab har hidtil denne Dag hos os
ikke haft stor Overflødighed paa Dyrkere;
Den er af den Vidtløftighed, at den giver
sine Elskere udi deres Lære-Aar overflødig
at bestille, saasnart de har lært noget grun¬
digt, hvorved de kand gaae deres træn¬
gende Næste til Haande, drages de ved
en vidtløftig Praxi og Opvartning hos de
Syge udaf deres Studeer-Stue og man
seer lættelig, at der i begge Tilfælde gives
dem liden Tid at skrive Bøger udi.
Jmidlertid synes mig denne Man¬
gel værd at beklage. Menneskenes Sund¬
hed, som er det eeneste Formaal for alle
Læge-Konstens Videnskaber, fortiener jo
vel (næst deres Siæls Salighed) den før¬
ste Rang, og er altsaa enhver redelig¬
sindet Patriots Omsorg værd. Ja de
af saa mange Mennesker ogsaa ofte igien¬


tagne Spørsmaale: Hvad tør man æde
eller drikke? Mon det eller det er sundt?
Naar hvor længe og paa hvad Side lig¬
gende skal man sove? hvorledes skal man
tage sig vare for Luften? Mon Aareladen,
er os tienlig Hr. Doctor? og utallige an¬
dre af det Slags, jeg siger at disse Spørs¬
maal synes at give tilkiende, at Menne¬
skene ønskede at Medicinens Videnskaber,
vare noget meere almindelige, og at de
skiønner paa hvor rart et Klenodie Sund¬
heden er, i hvor let end en stor Deel
Menneskers Opførsel og Levemaade kunde
udlokke af os den falske Slutning, at den
var dem ligegyldig.
Uvidenhed udi Medicinske Viden¬
skaber kan sandelig vel ikke lægges nogen
til Last, men dersom denne ogsaa deels
var udjaget, skulle man da vel høre saa
mange urimelige Discourser, saa mange
grove Vildfarelser, saa forunderlige Tan¬
ker om een og anden Ting udi denne Vi¬


denskab: Skulde Folk vel, dersom de
kiendte Læge-Kunsten noget nøyere, troe,
at en Læge, førend han kunde naae no¬
gen grundig Indsigt udi sin Videnskab
maatte dræbe et anseelig Tal Mennesker;
Thi denne Tanke, hvor urimelig og af¬
skyelig den ogsaa er, er den dog almin¬
delig; Skulde man vel saa dumdristig og
saa ofte dømme, at en Læge dræbte den
eller den Syge, dersom man kiendte lidet
meere til Sygdomme og deres Cuur,
skulde vi vel indbilde os, at en Slumpe¬
Lykke havde meere Deel udi Sygdom¬
mens Helbredelse end Lægens Jndsigt,
ja skulde endelig disse Ting bevæge os til¬
at holde en Læge for en samvittighedløs
Mand, og giøre ham Himlen disputeer¬
lig; skulde vi vel saa begiærlig tage imod
det eller det Venne-Raad, imod saa man¬
gen stiæle, eller hemmelig Cuur, dersom
vi vidste hvor stor Fare vort Liv og Sund¬
hed derved løber skulde vi vel saa ofte


blive et bedrøveligt Offer for en uvidende
Praler, der i Stæden for at blive vor
Læge, bliver vor Bødel, dersom vi selv
kunne indsee Forskiællen imellem en grun¬
dig og en falsk Cuur. See! mon saa
mange vrange Meeninger, der sandelig
ikke giør den menneskelig Forstand synder¬
lig Ære, samlede mod den ovenmældte
Mangel af danske Medicinske Skrifter,
samt vore Naboers Exempel, der daglig
berige deres Fædrene=Sprog med saa man¬
ge smukke Skrifter udi Læge=Konsten, mon
dette ikke være nok til Forsvar og Anled¬
nig for den, der tog sig for at skrive noget
udi denne Videnskab paa Landets Sprog,
og dog kunne der endnu til disse legges
mange andre.
Jeg har foretaget mig udi mine
Spare=Timer at skrive nogle periodiske
Blade, hvoraf dette er det første Styk¬
ke, og hvoraf jeg tænker at udgive et hver
eller hver anden Maaned.


Det store Forraad, man har af
gode Medicinske Lære=Bøger, og den for¬
nødne Kundskab udi adskillige fremmede
Sprog, som man sætter forud hos dem,
som legger sig efter Læge-Kunsten, giør,
at man med Billighed kunne ansee det,
som et unødvendigt Arbeyde, om man
vilde skrive noget paa Moders Maal for
dem, som legge sig efter denne Konst.
Men saasnart nogen vilde skrive
allene til deres Nytte, som ey giør Pro¬
fession af Kunsten, da møder ham en
vidtløftig Plan af mangfoldige Ting, som
baade er nyttige og nødvendige for et
hvert Menneske; Saaledes kunde han
viise dem de Grunde, hvorpaa Sund¬
heden fornemmelig beroer, samt hvorledes
de paa bedste Maade kunne vedligehol¬
des; De adskillige Maader, hvorved disse
Sundhedens Støtter langsom omstødes,
og hvorledes et hvert Menneske ved en
fornuftig Diæt og Levemaade kunde bringe


dem til rette igien, naar de begyndte at
vakle og true Sundheden med Under¬
gang, det er, han kunde lære dem at
dræbe og qvæle Sygdommen, imedens
de endnu begynder at fæste Rødder og
fremspire, førend de har erholdet Over¬
haand, og udfordrer langt hæftigere
Midler.
Følgelig kunde han lære dem, ikke
hvorledes de skulle være andres Læger,
men hvorledes de skulle være deres egen,
hvorledes de ved Hielp af fornuftige
Sundheds-Regler, ey saa ofte skal behø¬
ve Lægernes Hielp. Han kunde ad¬
vare dem om en og anden diætisk Feyl,
der, uagtet den synes ringe, rykker dem
bort midt i deres bedste Alder. Han
kunde lære dem, hvorledes de skulle gaae
eet eller andet Tilfælde i møde, som i
Begyndelsen lader sig læt hæve, men
naar det har erholdet Overhaand, da
imodstaar det ofte all menneskelig Hielp.


Han kunde underviise dem om et og an¬
det godt Huus-Raad, som ofte i mangen
Tilfælde overgaaer et heelt Apoteks Me¬
dicamenter. Han kunde umage sig for
at give dem uformærkt og efterhaanden
et tydeligere Begreb om Læge=Konsten,
hvorved de frietages fra de Vildfarelser,
hvorom jeg tilforn har meldet. Han
kunde forskrive Sundheds-Regler, ind¬
rettede saavel efter de adskillige Aarets¬
Tider, som og adskillige Veyrligt. Enhver
Alder, et hvert Kiøn, enhver af de bety¬
deligste Stænder kunde behøve en særde¬
les Afhandling, om det vigtigste, som de
har at iagttage for at forskaffe sig en ved¬
varende Sundhed. Derefter kunde man
skride til en nøyere Betragtning over de
hos os brugelige Spise og Drikke-Vahres
sunde eller usunde Natur og Beskaffen¬
hed, viise de Feyl som udi deres Tilbere¬
delse maatte begaaes, samt hvorledes de
uden Sundheds Tab rettelig kunde nydes;


Med et Ord; alt hvad der kan giøre no¬
get, at Menneskene kunde leve i Henseen¬
de til Sundheden længere og bedre, end
de i Almindelighed lever: alt hvad der
er dem fornøden at vilde af Læge Konsten,
for saavidt de ey giør Profession deraf.
alt hvad der har nogen væsentlig Jndfly¬
delse i deres Sundhed, kunde være et
Formaal og Hensigt af hans Arbeyde.
Men en graaeskiæget Læge, der ey
veed at dræbe Mennesker, men ved en
grundig og vidtløftig Lærdom, og ved
mangfoldige med en omhyggelig Agtsom¬
hed og den største Forsigtighed erlangte
Erfaringer, havde erholdet den dybeste
Jndsigt i sin Videnskab. En Mand der
havde graae Haar og en bestandig Sund¬
hed til Belønning for den gode Orden og
de fornuftige Sundheds=Regler, som han
stedse havde lagttaget, ja! der ved disses
Hielp havde vandret saa uskad iblant de
smitsomste Sygdomme, som hine Mænd


i Ovnen. En Verdsligviis, om der og¬
saa nogensinde har været saadan en til,
der bestandig havde haft et uindskrænket
Herredømme over sine Sinds=Bevægelser,
der fuldkommelig kiender, hvor stor Nyt¬
te Legemet høstede af saadan Sinds-Roe¬
lighed, og hvilken overflødig Giengiæld
dette igien gav til Siælen, ved ey at for¬
styrre den i sine Forretninger. En Mand,
der fra sine Ungdoms-Aar havde gaaet i
Skole hos Naturen, der havde overra¬
sket den i sine hemmeligste Forretnin¬
ger, der kiendte de uforanderlige Love,
som den bestandig iagttager, saavidt som
de indtil denne Tiid har været kiendte. En
Mand, der havde alle disse siældene og
rare Egenskaber samlet udi sin Person,
var neppe i Stand til fuldkommen at op¬
fylde denne Plan. Det var derfor den
største Prøve paa Enfoldighed og et offent¬
lig Pralerie, om jeg vilde indbilde enten
mig selv eller andre at være i Stand til


at opfylde saa vidtløftig en Plan, dog
skal de ovenmeldte Poster udi alle de Styk¬
ker, som Omstændighederne maatte tilla¬
de mig at udgive, staae mig for Øyne og
være Hensigtet og Øyemærket for mit
Arbeyde.
Ut desint vires tamen est laudanda voluntas
Hac ego contentos auguror esse Deos,
Ovid.
Jeg vil og have enhver saavel Læ¬
ger som andre, der har nogen Jndsigt
udi nogen af ovenmældte Poster indbud¬
det tillige med mig at lægge Haanden paa
et Arbeyde som ufeylbar maa være af en
væsentlig Nytte udi det almindelige.
Jeg giør mig saa meget meere Haab
derom, da Læge=Konsten for nærværen¬
de Tid hos os har fleere Dyrkere end no¬
gensinde tilforn, hvoriblant er en Deel,
som ey allene giver det fortreffeligste Haab
om sig, men endog har meget smukke
Jndsigter udi deres Studium, mig sy¬
nes dette var en Leylighed til at giøre sig


bekiendt med Publicum, og forhverve
sig dets Fortroelighed. En Kundskab og
Fortroelighed, som ey allene har den vig¬
tigste Jndflydelse udi en tilkommende Læ¬
ges Velfærdt, men endog udi hans Cuur,
da Fortroelighed og Tilliid tager, som er
bekiendt, ey en liden Deel udi en Cuurs
lykkelige Udfald.
Hvad enten de nu maatte behage
at beære mig med Breve, som løber ind
udi ovenmeldte Poster eller egne Afhand¬
linger, eller og nyttige Oversættelser, da
det altsammen i saa Fald kunde indgives
til Bogtrykkeren Herr A. H. GODICHE.
paa det de ved uafbrudte Pagina for Re¬
gisterets Skyld, kunde indrykkes udi dette
Skrift.
Jeg har givet det Nafn af Sund¬
heds-Magazin, som jeg meener passer
sig bedst til saa vidtløftig en Plan, og
mon Sundheden ey saavel som mange
andre Ting fortiener at have sit Maga¬


zin, mon den, der skriver for at vedlige¬
holde den, ey ligesaavel efterkommer en
god Borgeres Pligt, som den der skriver
for at forøge vort Gods. J Sandhed!
de, som skiønner ret paa Sundheden, det
er de som ofte eller i lang Tid har maat¬
tet undvære samme, skal ey længe betæn¬
ke sig for at svare paa disse Spørmaal.
At overbeviise Læseren om diætiske
Reglers Nytte og Nødvendighed, var uden
Tvivl at overbeviise ham om en Ting,
hvorom han aldrig, om han er fornuf¬
tig, har tvivlet.
De som har Jndsigt udi Læge=Kon¬
sten og ere befriede fra forudfattede Mee¬
ninger, skal letteligen tilstaae, at en or¬
dentlig Diæt er det eeneste Middel til at
vedligeholde en bestandig Sundhed, og
fortiener Fortrin frem for alle andre Cuu¬
rer, ja de sidste skulle vel aldrig have
Stæd, dersom denne ey saa meget blev


overtraadt, naar jeg undtager de arvelige
Tilfælde og ulykkelige Tildragelser.
De som fra deres Ungdom af har
iagttaget fornuftige og ordentlige Leve¬
Regler, skiønner uden Tvivl selv paa de¬
res Nytte og Fortreffelighed ved den gode
Sundhed og et langt Liv, som dette har
forskaffet dem, dersom de, nemlig ey har
været syge af Moders Liv.
De som engang ere blevne svagelige
af hvad Aarsag det end maatte være, nø¬
des til at lagttage den allernøyeste Diæt,
dersom de ey vil giøre deres kummerfulde
Liv endnu langt elendigere, og overbevii¬
ses altsaa endogsaa imod deres Villie om
Diætens Nytte og Nødvendighed.
Endeel Mennesker paadrager sig de
graae Haar, der burde være deres Alder¬
doms Ziir og Ære midt i deres blom¬
strende Aar, ja oftest Døden selv, en hem¬
melig Gift fortærer dem, de forsvinder
som en Skygge og de forsmædeligste


Smerter og Pinsler bebreyder dem hver
Øyeblik, at de udi deres Ungdom har for¬
agtet Ordentlighed og Maadelighed udi
deres Diæt.
En anden Deel ere Sundheds¬
Helte, og veed af ingen Diæt at sige,
uden den, som deres Smag og uordent¬
lige Lyst paalegger dem, men jeg tør dri¬
stig spaae dem, at de om en kort Tid vil
komme til at siunge af samme Tone med
de næst forrige, og de naturlige onde
Følger, som ere uadskillelige fra Laster¬
ne vil vel for deres Skyld ey taale nogen
Undtagelse, og skulde de end med all
denne Uordentlighed bringe det til en
maadelig høy Alder, saa er det dog høyst¬
rimeligt, at de ved en ordentlig Leve¬
maade kunde have bragt det endnu langt
høyere, og maa disse ey fortrydelig op¬


tage, at jeg ey kan ansee dem, som de
der enten ere skikkede eller berettigede til
at være Dommere over Sundheds-Regler.
Dersom disse faae Ting tages lidet
nøyere i Betragtning, skal Nytten og
Nødvendigheden af Sundheds=Regler fal¬
de enhver tydelig udi Øynene.
Overalt behager man ikkun at mær¬
ke, at jeg indskrænker mig allene til en for¬
nuftig Diæt, og tænker ingenlunde at raa¬
de nogen til at spise sin Mad efter Qvin¬
tins Vægt, eller at indrette sin Søvn
efter Minuter, eftersom Orden og Accu¬
ratesse, der er Siælen i alle menneskelige
Forretninger, kan, naar de overskride
deres rette Grændser, let blive latterlige,
uden at blive nyttigere; Jeg haaber alt¬
saa at være fritagen for den Jndvending,


at jeg ved mine Sundheds-Regler, giøre
mine Læsere til kiælne, eller som de tydske
kalder det Zårtlinge, og vil jeg derfor ey
falde Læseren kiedsommelig ved at besva¬
re de Jndvendinger, som ey ere gjorte.
Jeg vil slutte denne Fortale med
den lærde Autor til det smukke periodiske
Skrift. "Der Artz hans Ord, Phi¬
losopherne, siger han, de skiønne Aan¬
der, Poeterne, Juristerne og Theologer¬
ne har kappedes om at giøre sig det
Fortrin stridig at underviise Verden udi
deres Videnskaber ved Ugeblader. Læ¬
gerne alleene har ingen Deel taget udi
denne Kappen og jeg kan endnu ikke be¬
gribe, hvorfor ikke. Dersom Religionen
og Lovkyndigheden kan lade sig indklæde
udi saadan et Fordrag, og læres udi af¬
brudte Betragtninger, saa maa visselig


i denne praktiske Deel af Læge=Konsten
være hertil endnu meere skikket, da den
meere end nogen anden Videnskab beroer
paa særdeles Observationer, da dens
Deele ikke har saa nødvendig en Sam¬
menhæng, at den maatte foredrages paa
en Systematiske Maade, da det er meget
let at begribe Grundsætningerne til Sund¬
heden, uden at sætte forud en besynder¬
lig Lærdom og da en Læge ved svære
Undersøgninger, hvortil enhver Læsere
ey er beqvem, kan altid hielpe sig, og
alleene legge Erfaring til Grund, hvor¬
med en Læsere og gierne er tilfreds,
skiønt han ikke alletider erfarer, hvor¬
ledes disse Erfaringer af sine Grunde
bliver af Lægen forklaret. Hertil kom¬
mer endnu, at ingen Videnskab, næst
Dyde=Læren, er alle Mennesker saa nyt¬


tig og nødvendig, som den almindelige
Kundskab om Sundhedens Grundset¬
ninger, og om de Regler, hvorledes
man bør forholde sig ved alle Tilfelde
af det menneskelige Liv. Hvo som her¬
udi er nogenledes underrettet, han veed
udi tusinde Omstendigheder at forholde
sig saaledes, at han i det mindske kan
undgaae de største og almindeligste Li¬
vets og Sundhedens Farligheder. Man
veed og kiender det, hvor nyttig og kost¬
bar undertiden en eeneste Levnets-Regel,
en eeneste Bemerkning, en eeneste Ud¬
sigende af en fornuftig Læge kan være
et Menneske udi sit heele Livs=Tiid, naar
han ved alle Leyligheder erindrer sig
tiden, og anvender den til sin Nytte, og
følgelig er det uimodsigeligt at et ugent¬
lig kort Foredrag (det samme kan nesten¬


siges om et maanedlig) af Sundheds¬
Maximer, naar det grunder sig paa til¬
forladelige Grunde, og bliver Sindet
indprentet paa en eftertrykkelig Maade,
maa udi det almindelige Levnet være
af en meget stor Nytte og ofte kunde
anvendes.


Om Aarsagen til For=Aars
Sygdomme.


I. Om Luften som en Aarsag
til For=Aars Sygdomme.


F¬
oraaret, det angenemme Foraar
nærmer sig, heele Naturen be¬
gynder efterhaanden, ligesom en
Dame for sit Speyl at paatage
sig en Prydelse efter den anden, indtil den staaer
udi sin fulde Pragt, alle Creaturene synes at for¬


nøyes ved dette Syn. Men hvorfor kan ikke alle
Mennesker til hvis Nytte og Fornøyelse fornemme¬
lig denne Omskiftelse skeer tage en lige Deel deri.
Hvorfor forandrer sig endeel Menneskers naturlige
Varme, snart til en skiælvende Kulde, snart til en
udtærende Heede, da Naturens Varme Grade¬
Viis tiltager, og derved giør Forandringen min¬
dre farlig. Hvorfor omskiftes endeel Kinders
Roeser til en fæl og bleeg Farve, da Jordens
Blomster begynder at fremspiire. Hvorfor maae
endeel Mennesker, plagede af smertefulde Piinsler,
siunge Jammer=Sange paa en Tid, da Fuglene
tager imod Solens Nærmelse med Fryde=Sange.
Hvorfor døer saa stor endeel Mennesker, da heele
Naturen synes at faae et nyt Liv. Skulde vel
Jorden enten forlange, eller være tient med Men¬
neskenes Legeme for en Gave af Urter og Græs?
ingenlunde. Dog hvortil nytter det, om jeg endog
med de naturligste Farver kunne beskrive den trau¬
rige Scene, som spilles udi endeel Menneskers
Sygestue, medens Naturen spiller den allerfornøye¬
ligste, var det maaskee ikke at giøre Livets Ælen¬
digheder, som i sig selv ere store nok endnu føle¬


3
Jeg vil heller spørge, hvad Aarsagen hertil
maatte være: De mangfoldige Febrer af alle
Slags, de farlige Hals=Piiner og Side=Sting,
den smertefulde Gicht, og endelig de formerede
Fortegnelser paa vore Døde, nøder os at tilstaae,
at denne Aarets Tid er meget frugtbar paa Syg¬
domme, og vi skal ved en ringe Eftertanke strax
mærke, at Grunden hertil enten maa ligge udi
Luften og Væyrliget eller og i Menneskenes For¬
hold. Lad os derfor lidet undersøge begge Deele.
Man bedrager sig sandelig, dersom man alle¬
ne i For-Aarets Væyrligt vil søge Aarsagen til
For=Aarets Sygdomme, ney! Vinteren har en
lige, om ikke en større Deel deri, og den Fiende,
som i For=Aaret forsøger et Anfald paa Sundhe¬
den, betiener sig af Vinteren for at indsnige og be¬
skandse sig i Legemet. Vinterens Væyrligt, samt
Menneskenes Levnet og Forhold udi samme, maae
derfor, naar man vil søge Aarsagerne til de i For¬
Aaret i saa stor Mængde grasserende Sygdomme
ingenlunde forbigaaes,
Kulden er en Egenskab, som er uadskillelig
fra Vinteren, denne er hos os ey nær saa stærk,


4
som den efter vores Grad mod Norden burde væ¬
re, da den efter de Naturkyndiges Tilstaaelse bry¬
des af de i Mængde af Havet opstigende Dunster.
Disse Dunster udgiøre en anden af Vinterens
Egenskaber, hos os næsten lige saa uadskillelig som
den første, nemlig Fugtighed. Den overflødige
Regn, som falder hos os saavel i Efter=Aaret, som
og af og til heele Vinteren igiennem, de næsten
daglige tykke Taager, den ofte Afvexling af Frost
og Tøe, har heraf sin Oprindelse.
Solens Straaler og Varme, som ere saa
nødvendige til Jordens Uddunstning, fattes ogsaa,
saa at Jorden langt fra at uddunste, kan med
Sandhed siges om Vinteren at drikke Vand, og
er i For=Aaret at ansee som et vattersottigt Legeme.
Men saasnart begynder Soelen ey med sin frugt¬
bringende Varme at nærme sig, førend Jorden
paa nye begynder at uddunste de overflødige Væd¬
sker, og dette giver Anledning til nye Fugtigheder
og Taager.
Kuld og Fugtighed er følgelig de tvende Egen¬
skaber, som om Vinteren har meest Jndflydelse
udi Sundheden, deres Virkninger paa det men¬


5
neskelige Legeme maa derfor noget nøyere be¬
tragtes.
Hvad den kolde Luft angaar, da er det be¬
kiendt af Natur=Læren, at Kulden har den Egen¬
skab at drage alle Legemer tilsammen, saa at de,
naar de ere kolde, indtager et mindre Rum, end
naar de ere varme, og vi behøver ey mange konsti¬
ge og vidtløftige Erfaringer for at beviise, at vore
Legemer saavel de flydende som faste, følger denne
almindelige Lov, et Stykke af vore Klæder, et par
Handsker for Exempel, som ere os for smaae, naar
vi ere varme, er os store nok, naar vi ere kolde,
hvoraf vi let seer, at vore Legemer ere mindre
udi Kulden. De uendelig mange smaae Rør
og Canaler, som det menneskelige Legeme be¬
staar af, bliver heraf meget mindre, og altsaa
ikke uden Vanskelighed tillader Blodets og
Vædskernes Omløb udi sig, i sær i Overfladen af
Legemet, hvoraf det og i Kulden seer gandske
bleegt ud.
De Aabninger, som udi en utallig Mængde
findes paa den yderste Deel af Legemet, og tiener
til den umerkelige Uddunstning, blive ved Kulden


6
tillukte, og Uddunstningen ophører, fornemmelig,
om man ikke udi saadan Kuld, har en temmelig
stærk Bevægelse.
Fremdeeles mister de faste Deele ved de smaae
Partiklers nærmere Sammendragelse, og deraf
flydende Vædskernes vanskelige Jndflydelse udi de
muskuløse Deele ey en ringe Deel af deres Bøye¬
lighed eller Bevægelse, og pleyer man at udtrykke
saadan Tilstand med de Ord: at man er gandske
stiv af Frost, man kan næsten hverken røre Arm
eller Been. Udi de Deele af Legemet, som Kul¬
den eller Frosten umiddelbar berører, foraarsager
den en Skiæren, Priklen, (lrritation,) saa at det
er ret som man blev slagen med Svøber i Ansigtet.
Denne Virkning efterlader sig udi Lungen
meget farlige Følger; thi endskiønt Luften, førend
den kommer ned udi Lungen, maa igiennemgaae
Munden, Næsen og Luft=Røret, saa| skeer dog
denne Giennemgang saa hastig, at ey meget af dens
Skarphed betages den, og Lungen er desuden me¬
get meere varm end de udvortes Deele, og altsaa
mange Gange meer empfindtlig, ja man mærker
og at Personer, som er lidt meere empfindtlig, fin¬


7
der i Kulden udi Brystet ved deres Aandedragen,
en Smerte, som ikke er andet end en Slags
Krampe udi Lungen, foraarsaget af den kolde Luft.
Vandet saavelsom andre flydende Ting, som
fryser og bliver til Jis, viiser os hvad der maatte
gaae for sig udi de flydende Deele af det menneske¬
lige Legeme, naar Kulden er stor nok dertil, i det
ringeste foraarsager Kulden, at de bliver en anseelig
Deel tykkere, og som Kulden meest yttrer sig i
Overfladen af Legemet, saa drives Vædskerne
meere til de indvortes Deele, hvoraf man i Almin¬
delighed pleyer at sige, at man om Vinteren er
meere varm indvendig end om Sommeren.
Samler man disse Virkninger, saa viser Føl¬
gerne sig ligesom af sig selv. De smaae Rørs og
Canalers Sammendragelse, og formindskede Viid¬
hed, de faste Deeles Stivhed og Ubevægelighed,
de flydendes Tykhed, den lrritation, som den skar¬
pe Kuld foraarsager, alle disse Ting giver os et ty¬
delig Begreb om hvad der maae gaae for sig udi
Lungen, udi en meget høy Grad af Frost, nemlig:
Blodet standser i den, den bliver stiv og ubevæge¬
lig, Krampe og Convulsiviske Bevægelser foraar¬


8
sages af Jrritationen og disse Ting formeerer sig,
indtil de tillige med Aandedragen ophører, hvorpaa
følger Døden, paa denne Maade er det de omkom¬
mer, som fryser ihiel, ja Frosten kunde vel være
saa giennemtrængende, at Vædskernes Omløb ey
alleene udi Lungen, men endog udi heele Legemet
derved ophørte, hvorved iligemaade maatte følge
Døden, dog udfordres hertil, at man udi saadan
Frost maatte holde sig gandske stille, hvorudi og
gierne deres Forseelse bestaar, som fryser ihiel.
Saa stor en Grad af Kuld har, GUd skee
Tak! hos os ikkun sielden Stæd, dog er den me¬
get ofte stærk nok til at foraarsage ved de omtalte
Virkninger, at Blodet stokker udi de smaae Aarer
af Lungen eller udi Hinderne, som indvendig be¬
klæder Brystet, hvoraf kommer Pleuris, Lunge¬
sot c&. Frost-Bylder ere i sig selv intet andet end
saadan en Jnflammation udi de udvortes Deele,
som iligemaade kommer af Vædskernes Stokning,
hvilken undertiden gaar saa vidt, at den bliver til
Brand og Kold=Fyr, hvorved mange mister Fingre
eller Tær.


9
Hvad Virkninger denne Luft tilveyebringer
udi den umærkelige Uddunstning sees letteligen, nem¬
lig: De smaae Aabningers Sammendragelse og
Vædskernes Tykhed, giør at den ophører enten
gandske eller til deels, ligesom man meer eller mindre
bevæger sig udi Kulden. Heraf bliver da mange
Ureenligheder tilbage udi Blodet og Legemet, hvil¬
ket giver Anledning til mange og farlige Sygdom¬
me, som vi siden skal faae at høre.
Den Virkning at Blodet, Vædskerne og
Varmen drives meere til de indvendige Deele,
hvorved de indvortes naturlige Virkninger, saasom
Madens Fordøyelse, Melke-Saftens Tilberedelse
med meere gaar vel for sig, er mindre Fordeel end
man efter første Anseelse skulde indbilde sig, efter¬
som det giver Anledning til Fuldblodighed, som igien
er en Moder til mange Sygdomme.
Saadanne ere Virkningerne med deres Føl¬
ger af den kolde Luft. Jmidlertid kommer det
meget an paa Legemernes Beskaffenhed, naar de
kommer udi saadan Luft, og man indbilde sig ingen¬
lunde, at der udfordres en giennemtrængende
Vinter=Kulde til de fleeste af disse Virkninger,


10
ney! en kiølende Sommer=Luft, som vel ingen skul¬
de faae i Sinde at kalde kold, har bragt maaskee
ligesaa mange i Graven, som den hæftigste Vinter¬
Frost, naar de meget varme og ophidset har blottet sig
for samme, og hvad maa da Vinter=Luften ikke giøre
naar man meget varm pludselig kommer i den.
Dr. Arbuthnot: veed ey rettere end man holder det
for en af de hæftigste Torturer udi Jnqvisitionen,
naar man lader et Menneske gandske varm og op¬
hidset afklæde sig gandske i en Jis-Kold Kielder,
hvoraf han bekommer Krampe, Gicht, Jnflama¬
tioner med meere, ja jeg troer, at man med Bil¬
lighed kan ansee det som Livs=Straf.
Endnu er tilbage den kolde og fugtige Luft,
den er meere skadelig end den kolde og tørre, og
man befinder sig alletider bedre udi en reen Frost,
som man pleyer at kalde det, end udi det vaade og
taagede Væyrligt.
Dette kommer deraf, at den fugtige Luft giø¬
rer de faste Deele slappe, og betager dem derved
Kraft til at fortpresse de flydende, hvortil de be¬
høver en vis Spænding eller Stivhed, Vædsker¬
nes Omløb gaar derfor i saadan Luft ikkun lang¬


11
som for sig, og den indvortes naturlige Varme
aftager, saa at det ey er vanskeligt at forestille sig,
at man udi fugtigt Væyr er ligesaa ja meere kold
end udi Frosten, skiønt den udvortes Kulde ey nær
er saa skarp, og Sindets Munterhed, som gierne
følger med Vædskernes muntre Omløb, og de
faste Deeles tilbørlige Spænding, kan ey andet end
tage af.
Det er ogsaa vist, at en fugtig Luft, som har
en Grad Varme med en tør Luft, berøver Lege¬
met meget hastigere, ja næsten tusinde Gange ha¬
stigere sin Varme end den tørre, da en Vand¬
Partikel, hvoraf saadan Luft findes opfyldt, berø¬
ver Legemet næsten udi tusinde Gange fleere Punk¬
ter end en Luft=Partikel, og følgelig efter Natur¬
Lærens Grundsætninger berøver den ligesaa mange
Gange hastigere sin Varme. Et Menneske der¬
for, som er i Stand til at taale den allerstærkeste
Frost, kan ikke udstaae en fugtig kold Luft.
Ved denne fugtige Luft forhindres og den
umerkelige Uddunstning, skiønt ey af den Aarsag,
at den sammentrækker Hudens Aabninger, da den
ey paa engang baade kan sammentrække og slappe,
men dette skeer deels ved Vædskernes langsomme
Omløb, hvorved alle Afskillelser og Udførseler


12
(Se & Excretiones) udi Legemet gaar slet for sig,
deels og fornemmelig derved, at saadan Luft er
opfyldt med Vanddeele nok, og ligner i visse Maa¬
der en Svamp, hvilken, naar den engang er vaad,
ey trækker meere Fugtighed udi sig, og det er be¬
kiendt nok, at all Uddunstning gaar udi fugtig Luft
vanskelig for sig; et vaadt Klæde bliver udi fugtig
Luft meget vanskelig tør.
Man beskylder ellers denne Luft falskelig for
en tung og tyk Luft, da den i fugtigt og taaget
Væyrligt befindes lettere, men dersom man ved
denne Tykhed forstaar de fremmede Ting, som
Luften er opfyldt med, saa har man for saa
vidt ret.
Dog denne Luft forhindrer ey allene Uddunst¬
ningen, men man drager vel endogsaa Luften med
sine Ureenligheder ind udi sig; thi man har Erfa¬
ringer om, at Mennesker uden at nyde nogen Ting;
ere blevne en anseelig Deel tyngere, hvilket maa
komme af den indsuede Luft, dog bør man at til¬
skrive den formerede Tyngde, de fremmede Ting,
som følger med Luften meere end Luften selv.
De som ere underrettede om de Aabninger
paa Overfladen af vort Legeme, som man kalder
det Jndsuende (pori absorbentes) og tillige kiender


13
den Egenskab hos Haar=Rør, at de drager Fug¬
tigheden selv udi sig, begriber let hvorledes det gaar
til med denne Luftens Jnddragelse, men de som
har ingen Kundskab derom, var lidet tient med et
vidtløftigt Bevis.
Den Fugtighed og de Ureenligheder, som
fra Blodet adskilles udi Lungen, for at udføres
ved Aandedragningen, bliver ey allene tilbage udi
Lungen og Blodet, men bliver og formeret ved
Luftens Fugtighed og Ureenligheder, hvilket giver
Anledning til mangfoldige Bryst=Sygdomme.
Alle disse Virkninger kan ey andet end have
de farligste Følger for Sundheden: De flydende
Deele bliver ved Kulden tykkere, Ureenligheder og
Skarpheder bliver ved den forhindrede Uddunst¬
ning tilbage i Blodet og Vædskerne, de faste Dee¬
les Slaphed og Udviidning giør, at Vædskerne
Standser, og Forstoppelser opkommer udi adskil¬
lige af Jndvoldene, og hvad behøves der vel meere
til at frembringe næsten alle de Sygdomme, som
Menneskene anfaldes af, men naar man erindrer
sig, at en og den samme Virkning kan have meere
end en Aarsag, skal man vel ikke holde mig for saa
eenfoldig, at jeg skulle giøre enten den fugtige eller


14
nogen anden Slags Luft til Aarsag til alle Syg¬
domme.
Jmidlertid ligger udi de omtalte Virkninger
af denne Luft Aarsager, hvorfor alle de Sygdom¬
me, som har sin Oprindelse af den forhindrede Ud¬
dunstning og ureene Vædsker, saasom de saa kal¬
dede raadne Febrer (febres putridæ) Catharal=Fe¬
brer, Skiørbug, Bryst=Sygdomme, vandagtige Ge¬
svulster, Kold=Febrer, Fnat &c.; hvorfor disse Syg¬
domme har ligesom sit rette Hiem udi vandagtige,
sumpige og taagefulde Stæder. Hvorfore disse Syg¬
domme meest grasserer udi de Aaringer, som ere meest
fugtige, hvorpaa vi har haft et stort Exempel udi
denne Vinter hos os, da Catharal=Febrer saavel
ondartige som godartige (malignæ & benignæ) for¬
medelst den daglige Taage og Fugtighed har tem¬
melig grasseret.
Saa skadeligt er Vinter=Væyrligt og Luft
for Sundheden, og jeg vilde gierne holde Menne¬
skenes Klage derover for billig, dersom jeg ikke vid¬
ste, at det stod til dem selv, at undgaae den stør¬
ste Deel deraf. Vores Herredømme over Luften
og Væyrligt strækker sig ikke ret vidt, den indskræn¬
kes inden vore Kammeres Vægge, Frost og Heede,


15
Regn, Snee og Hagel ere Ting, som udi Natu¬
rens Rige ere vilkaarlig nødvendige, disse Vilkaar,
under hvilke de ikke kan andet end at de maaskee
ere Love, som Naturens HErre har paalagt dem,
og ingen Menneske er i Stand til at forandre dem.
Virkningerne af de adskillige Slags Væyrligt ere
ligeledes ikkun vilkaarlig nødvendige, og de Vil¬
kaar, under hvilke de bør skee, staar til den største
Deel udi Menneskenes Magt, i det ringeste for saa
vidt de har Jndflydelse udi deres Sundhed, vilde
vi ikkun lære at kiende den Luft og Himmel vi lever
under, undersøge dens Virkninger paa vort Lege¬
me, stræbe at læmpe og rette os efter den, da den
ikke kan rette sig efter os, vilde vi giøre os bekiendt
de Hielpe-Midler, som vi kunne sette imod dens
Virkninger. Heele Naturen udi eet betragtet, kan
meget vel lignes, med de Dyr, som i deres Lege¬
me bærer en Lægedom imod den Gift, som de beska¬
diger os med, og vi behøver sandelig ikke at søge
denne Lægedom udi langtfraliggende Lande, udi
kostbare Medicamenter, ney vi kan søge den udi
vor egen Levemaade, udi vor Diæt og Opførsel,
en liden Ordentlighed, en liden Forsigtighed, en
liden Omhyggelighed, og et alvorligt Forsæt, at
ville saavidt mueligt undgaae Sygdomme, er næsten


16
nok til at tage Vaabnene fra den farlige Fiende
Luften og Væyrliget; Jeg undtager, naar den
med een eller anden giftig og pestagtig Materie
maatte være opfyldt, hvis egentlig Natur ey alle¬
ne skiuler sig for all menneskelig Skarpsindighed,
men giør endog deres Forsigtighed næsten frugtes¬
løs, men ved en magelig, uordentlig, letsindig og
efterladen Levemaade giøre vi eet med Luften til at
ødelægge Sundheden, dette skeer til alle Tider, og
følgelig om Vinteren med. Det efterfølgende om
Menneskenes Forhold og Levemaade om Vinteren,
som den anden Aarsag til Foraars Sygdomme¬
ne, skal lidet, skiønt ufuldkommen overbeviise os
herom.
Il. Om Menneskenes Forhold og
Levemaade som en Aarsag til
Foraars=Sygdomme.
Naar man vil beskrive Menneskenes Levemaade
om Vinteren, møder strax adskillige Omstændig¬
heder, som giør denne Beskrivelse vanskelig, iblant
disse er den Adskillighed og Forskiæl, som findes
udi utallige Menneskers Forhold een af de fornem¬


17
meste; Man seer let, at en Hofmand fører en an¬
den Levemaade og Diæt end en Borger; en Bor¬
ger lever anderledes end en Bonde, denne igien
anderledes end en Handværks=Mand, og Hand¬
værks=Manden lever ey som Krigs=Manden, en
Lærd og en Læg har hver sin Levemaade for sig,
det ene Kiøns Levemaade er meget adskillig fra
det andets, Alderen selv giør en forskrækkelig
Forskiæl.
Jeg ønskede, om mueligt, at kunne giøre
disse Blade nyttige for dem alle, men at viise, hvor¬
udi enhver af disse forseer sig, i sær om Vinteren,
vilde sandelig udgiøre en stor Bog.
Jeg maa derfor for denne Gang meest holde
mig til det almindelige, og dog skal dette ikke kun¬
ne fritages fra mange Undtagelser.
En liden Sammenlignelse imellem Menneske¬
nes Levemaade, saaledes, som den er om Somme¬
ren, og derimod, som den befindes om Vinteren,
skal letteligen viise os, at den største Deel Menne¬
sker om Vinteren mindre bevæges end om Som¬
meren.
De Mennesker, hvis Vilkaar og Omstæn¬
digheder tillader dem at nyde det angenemme Land¬
Levnet, og der at indaande den balsamiske Luft,


18
tilbringer nesten den heele Dag med Bevægelse og
Spadsere=Gang i deres Hauger eller andre Stæ¬
der; De derimod, hvis Forretninger og Vilkaar
binder til Staden, hvor de maa indaande en
Chaos, bestaaende af tusinde ureene Dunster, og
hvis Ureenhed enhver giører sig en Fornøyelse af
at formeere, stræber dog saa ofte som mueligt at
slippe ud af dette Fængsel, nogle til Vogns, andre
til Hest og andre til Fods. De offentlige Spad¬
sere=Gange besøges om Sommeren meget flittig.
Denne saa nyttige og fornøyelige Legems Bevæ¬
gelse hører til deels op; thi omendskiønt man om
Vinteren ogsaa bevæges, saa ere dog de fleeste
Vinter=Bevægelser af den Beskaffenhed, at de ere
meere skadelige end gavnlige.
En Dame kiører om Vinteren ud udi Visi¬
ter, og da forandrer hun saa at sige Hundedage¬
nes Heede med Vinterens Kulde en halv Snees
Gange ja oftere en Eftermiddag; Nu kommer hun
udi en Barsel=Stue, hvor Heeden er stor nok til,
at hun maa gispe og snappe efter Aanden, næsten
som en Fugl under Klokken af en Luft=Pump;
endelig slipper hun ud af denne Badstue, og er
fornøyet ved at hun kan kiøle sig lidet, for strax
paa nye igien at udstaae samme Marter. Denne


19
Omvexling af Frost og Heede afløses endelig med
nogle Timers Sæde ved et Spille=Bord. Hvem
seer ikke her, at denne Motion er af liden Nytte,
og at den gode Kone ikke uden Aarsag Dagen der¬
efter klager over Hoved=Hals=Tand= eller Bryst¬
Piine, og endelig til sin Læge udbryder med dette
de Syges favorit Ord: hun er forkølet.
En ung Cavaleer setter sig til Hest, og for
at have ret Gavn og Nytte af sin Motion galoperer
han til Thueborg eller Bellevye, hvorved alle hans
Lemmer bliver saa forstødte, at han udi en 8te Da¬
ge finder en Ømhed og Mathed udi sit Legeme,
næsten som han var radbrækket, bedrøvelig
Motion!
Baller og Assambleer er og en brugelig Mo¬
tions=Art hos os om Vinteren, men her gaar det
saaledes til, at en Læge, der var meere nidkiær
end jeg, kunde skrive en heel Bog, ja næsten ærgre
sig en Feber paa Halsen. Dog med alt kun¬
de det ansees som en Daarlighed, at ivrige sig over
en Ting, der ey allene bringer Lægerne mangt et
feedt Stykke, men endog skaffer Kirker, Præster og
Klokkere Fortieneste. Her dantser unge Mennesker
saa længe indtil Sveden drypper ud af dem, lige¬
som en Regn, og deres Legeme bliver næsten u¬


20
synlig formedelst den tykke Taage, som omgiver
dem, det arme Blod raser skummende omkring
udi Aarerne, og stræber om mueligt at bane sig
en Udvey, undertiden skeer det og, men som oftest
trænger det ved denne hæftige Bevægelse ind udi
saadanne Canaler, hvor det naturligviis har intet
at giøre, og hvoraf det, naar Legemet i en Hast
bliver kold, ey slipper ud, uden at true den heele
Maskine med Undergang; undertiden, naar de
ere udi de hæftigste Feegfyr eller Skiersild, er deres
Uforsigtighed stor nok, at de for at faae ret en
Hierte=Styrkning gaar hen at drikke noget koldt,
og da skeer det sandelig uden nogen Hexerie, at
Sangklokkerne og Aviserne om nogle Dage ud¬
bringer Rygtet om deres Død. De som ere ret
Helte udi denne Kunst skifter nogle Gange Klæder
og Lintøy, og med hvor stor Forsigtighed end den¬
ne Omklædning skeer, saa er det dog neppe mue¬
ligt, at undgaae en hastig Forkølelse, hvilken da
har samme Virkning, og endes med samme Efter¬
spil. Overalt er denne Bevægelse alt for hæftig,
og skiller Legemet paa eengang ved alt for mange
Vædsker, da der er slet ingen Forhold imellem det
man paa den Tid drikker og det man uddunster,
deraf kommer da en Tykhed udi Blodet, og adskil¬


21
lig Forstoppelser udi Jndvoldene, foruden de om¬
meldte Jnflamations=Febrer af en hastig Forkiølelse.
De som ey ere meget vandte til denne hæftig Be¬
vægelse, behøver en otte til fiorten Dage, førend
de efter Anseelse kan komme lidet til sig selv igien.
Dette var et par Exempler paa en alt for
hæftig Bevægelse, endeel ere der, som ere alt for sva¬
ge, og dersom man ikkun vil paatage sig den Uma¬
ge, at undersøge de fleste om Vinteren brugelige
Bevægelsers Maade efter det Forskrift og de Reg¬
ler, som jeg herefter skal give paa en for Sund¬
heden nyttig Legems=Bevægelse skal man befinde,
at de ere enten alt for hæftige eller alt for svage, el¬
ler skeer alt for siælden, eller og har andre Om¬
stændigheder, som til intet giøre deres Nytte.
J Følge af denne formindskede Bevægelse,
sidder man og om Vinteren længere stille tillige,
man betragte ikkun vore Vinter=Sælskaber og
Sammenkomster, og for at lette denne Betragt¬
ning vil jeg laane en Afbilding, som en munter og
lærd Læge nemlig: Der Artz giver paa vore Na¬
boers de tydskes Sælskaber. "Saaledes siger han
ere vore Sælskaber, de bliver alle indrettede efter
en almindelig Plan, hvoraf man let kan giøre et
Udkast; Saasnart Sælskabet kommer tilsammen,


22
bliver Thee og Caffe tilbuden, man sætter sig om¬
kring et rundt Bord, udi hvis Middel=Punkt er
en gloende Jld=Ovn, af hvilken en Mængde vand¬
agtige Dunster opblæses udi Luften, som foree¬
ner sig med Kull=Dampen, hvilke Dammerne
holde for sunde, naar de ikkun ere vel udbrændte,
og dog omgiver de Hovederne saaledes med Taa¬
ge, at Herrerne gnier sig for Panden, og Dam¬
merne vil qvæles udi deres Snørlive; Under
denne Qvalms og Vanddrikkens Gunst bliver
de Spørsmaale: Hvorledes befinder sig den lille
Familie? Hvorledes Herrens Ma Soeur eller
Fruens Mon Frere? Domme, som fældes over
Væyrligt, Staats=Sager og Byens Tildragel¬
ser, snart afgiorte og enhver længes efter Spille¬
Bordet, dette bringes og Sælskabet planter sig
om samme, og fæster ligesom Rødder udi deres
Stoele, udi denne Stilling bliver Sælskabet 2,3,
a 4 Timer, eftersom man holder det for fornem
at spiise sildig. Endelig bedes man til Bords,
hvor man nu vel forretter noget andet, men sid¬
der dog ligesaa stiv. Til et saa lang Maaltid og
til saa mange og adskillige Slags Spiiser, er i
Sandhed Sæde ved et Spille=Bord en slet Til¬
beredelse; Klædernes Tyngde og den naturlige


23
Ladhed, som følger med Middags=Madens For¬
døyelse, og endelig den lange Tid tillader Mands¬
Personerne ey at sidde udi en Stilling lige og ud¬
strakt, de falder paa deres Stole tilsammen, og
bringer Maven og Tarmene saaledes i Knibe, at
de ey ere i Stand til at fordøye det nedbragte
Middags=Maaltid. Fruentimmerne sidder vel
stift nok, da de i deres Klæder ere ligesom ind¬
pælede, men maa dog lide den samme Besværlig¬
hed, og det endnu meere, eftersom de maa lade
sig af deres Klæder indpresse og sammentrykke af
deres Snørlive &c."
Jeg overlader til andre at dømme om, hvor¬
vidt denne brave Mand ved at afskildre sine Lands¬
mænds Sælskaber, har tillige givet en Afridsning
paa vores, jeg haaber at Forskiællen vil blive liden
eller slet ingen. Af saadan et langt Sæde, hvad
enten det skeer udi Sælskaber eller ved egne Forret¬
ninger, ere Følgerne en Pest for Sundheden, For¬
døyelsen gaar, som allerede er sagt, slet for sig,
den umærkelige Uddunstning ophører, Blodet bli¬
ver tyk og opfyldt med Ureenligheder, Fødderne
og de nederste Deele bliver kolde, hvoraf Blodets
Omløb bliver uordentlig, og der skeer Congestio¬
ner eller Tilløb til Hovedet, Halsen eller Brystet.


24
Jeg troer heller ikke, at jeg tager Feyl, om
jeg paastaar at Natte=Vagt og Natte=Sæde er
meere almindelig om Vinteren, saavel udi egne
Forretninger, som udi Sælskaber, hvilket da gand¬
ske vist har de nyelige omtalte Følger.
Vinteren er Giæstebudernes rette Tid, og
ved disse er det, vore Venner foreener deres Ød¬
selhed med Kokkenes Kunst for at ødelegge vor
Sundhed, her spiiser man ofte meeere end Ma¬
ven enten forlanger eller kan fordøye, og de mang¬
foldige tvivlraadige Rætter, som frembæres udi
saadan Sælskab ere sandelig lige saa mange farlige
Fiender for Sundheden. Der fortælles, at Dio¬
genes tog engang et ungt Menneske af Gaden, der
han vilde gaae til et Giæstebud, og gav ham tilba¬
ge til sine Venner igien, ligesom han havde reddet
ham fra en stor Fare, hvorudi han vilde styrte
sig, og den store Adisson har fældet saadan Dom
over denne Diogenis Gierning: "Hvad vilde den¬
ne verdslige Viise have sagt, om han havde væ¬
ret nærværende ved Fraadseriet af disse Tiders
Giæstebuder, mon han ikke vilde have holdet Huus¬
Herren for afsindig, og bedet alle hans Betien¬
tere, at binde Hænderne paa ham, naar han
saae ham æde Fugle, Fiske, Kiød, at nedsluge


25
Olie, Ædike, Viin og Kryderier, Salat af tyve
Slags Urter, Supper af tusinde Slags Ting,
Confect og Frugter af uendelig mange Slags
angenemme Lugt og Smag? Hvad for unatur¬
lige og uordentlige Giøringer, (Fermentationer,)
maa ikke saadan umaadelig Miskmask frembringe
udi Legemet. Jeg for min Part, naar jeg seer
saadan Taffel udi all sin Pragt og Herlighed;
saa bilder jeg mig ind, jeg seer Podagra, Vat¬
tersot, Febrer og Sove=Syge, med utallige an¬
dre Sygdomme ligge skiult imellem Tallerkerne:
Hertil kommer endnu, at man om Vinteren har
større Appetit til at spiise end om Sommeren,
fordi at Vædskerne og Varmen drives af Kulden
meere til de indvortes Deele, hvilket let giver An¬
ledning til Fuldblodighed. Spiiserne selv ere af
en anden Art, da de om Sommeren meere bestaae
af Urte=Riget, eller det saa kaldede Grønt, om
Vinteren, derimod tages de meest af Dyre=Riget,
og bestaaer af Kiød, hvoriblant hos Folk af Mid¬
del=Standen, er eendeel saltet og røget, og hvad
Jndflydelse dette har i Sundheden skal jeg viise,
naar Spiisernes Natur og Virkning afhandles,
her vil jeg allene anmærke, at saadan en Diæt af
Dyre=Riget giver Anledning til Fuldblodighed, saa¬


26
velsom til Blodets Skarphed og Ureenlighed, i sær
naar derved føres en siddende og stille Levemaade.
De fleeste Mennesker forseer sig til alle Tider,
drikker for lidet af tilladelige og for meget af skade¬
lige Drikke=Vahre, men fornemmelig forseer man
sig ved at drikke for lidet om Vinteren, man be¬
griber let af hvad Grund, nemlig man tørster
mindre, ja, svarer man, man uddamper ogsaa
mindre og følgelig behøver man ey saa mange
Vædsker, sandt nok, men just denne Uddampning
holder Hudens Aabninger aabne, og betager Blo¬
det sine Skarpheder; Dette skeer ey om Vinte¬
ren, da i sær Fruentimmernes heele Drikken, be¬
staar i et halv Dosin Kopper Thee=Vand daglig,
og er derfor ey at undre over, at de har et tykt og
ureent Blod.
Vore Kakkelovne maa om Vinteren giøre
os samme Tieneste, som Soelen om Sommeren,
men dette strækker sig ey videre end udi Stuerne
og Kammerne, og den uliige Grad af Varme,
som derudi vedligeholdes, er Sundheden meget ska¬
delig; Snart lugter Stuen, som det heeder af
Varme, saa at man maa lukke Vinduer og Dørre
op, om man ey vil forsmægte af Heede, snart
igien er den saa kold, at man maa skiælve og bæve


27
af Kulde. Nu lægger man saaledes i strax ved
Kuldens Begyndelse, at dersom man vilde fare
fort med at formeere Varmen efter Kuldens Til¬
tagelse, maatte man, naar Frosten var stærk, have
en Varme, som mange Grader overgik Hunde¬
dagenes Heede. Heraf følger, at man snart ud¬
dunster for stærk, snart slet intet; nu staar alle
Hudens smaae Huller aabne, de nu derimod bliver
pludseligen tillukt, og hvor stor Jndflydelse dette
har i Sundheden, begriber den best, som har en
grundig Jndsigt udi de Grunde, hvorpaa Sund¬
heden beroer.
En anden Slags uliige Varme vedligeholde
eendeel Mennesker udi deres eget Legeme, da de
legger dagligen et stykke Fildt, en Pude, en Ser¬
viet eller andet paa et vis Stæd, nogle paa Brystet,
andre paa Maven, imellem Skulderne, ja maa¬
skee paa Lænderne, deraf lover de sig selv en herlig
Nytte, i sær om det er blaat Fildt, men dette er
dem til ingen Nytte, men tvertimod til Skade,
da det tilveyebringer en uliige og uordentlig Om¬
løb udi Blodet, adskillige Congestioner til det Stæd,
som frem for andre holdes saaledes varm, saa dette
er virkelig meere Fare underkastet end de andre
Deele, og Fruentimmere som alle Tider gaar med


28
de blotte Halse, plages ey nær saa ofte med Hals¬
Piine, som de Mands=Personer, der holder deres
Halse meget indsvøbte og varme.
Luften har den Egenskab, at den, naar den
staar stille og ubevægelig, bliver til en dødelig For¬
gift, og man har Exempler nok paa saadanne, som
har maattet sætte Livet til, fordi de har vovet sig
ind paa de Stæder, som i lang Tid har været til¬
lukte, og hvortil Luften ingen frie Udgang og Jnd¬
gang har haft, man har derfor i de nyere Tider
seet, hvor meget det var magtpaaliggende saa¬
vel til at vedligeholde Sundheden, som og til at
helbrede Sygdomme, at man udi Hospitaler,
Skibe, Fængsler og andre Stæder hvor en mæng¬
de Mennesker opholde sig, kunde tilveyebringe be¬
standig Omvexling af Luften. Adskillige brave
Mænd har giort sig det menneskelige Kiøn ikke li¬
det forbunden ved at opfinde saadanne Maskiner,
hvorved dette kunde iværksættes (og over hvilke jeg
med Tiden skal give en Beskrivelse.) De Syges og
Døendes aarlige Tal er derved utroelig blevet for¬
mindsket. Jkke destomindre findes der dog endnu
mange hos os, der ere saa forsigtige at tilstoppe
endogsaa den allermindste Sprække udi deres
Vinter=Stuer for Luften, hvilket ikke kan andet


29
end have en meget slet Virkning for Sundheden,
da en Luft desuden, som man nogle Gange har
brugt til Ud= og Jndaandning bliver til denne nød¬
vendige Forretning gandske ubrugelig, saa at man
kan qvæles udi den, dog i de Stuer, hvor der er
Vindovne, har det ey slet saa meget at sige, da
den udvortes Luft, naar den indvortes trækker op
igiennem Skorsteenen, veed at bane sig Veyen
igiennem alle Forskandsninger.
Jeg kunde fare fort med endnu at viise mang¬
foldige Forseelser, som man begaar, i sær udi
Foraaret, saavel ved at man alt for tiilig aflegger
sine Vinter=Klæder, som og at man bedragne af
Dagens Soelskin ey tager sig vare for Morgen¬
og Aften=Luften, hvilken deels formedelst sin gien¬
nemtrængende Kulde, deels og formedelst andre
Egenskaber er Sundheden meget skadelig, men jeg
tænker endnu om GUd vil, inden Foraaret at
fortsætte Betragtninger over selv samme Materie,
og jeg holder den vigtig og værdig nok til at fortie¬
ne baade hos Læserne og mig en særdeles Opmærk¬
somhed.
Man seer, at det lidet, som er sagt om Men¬
neskenes Forhold, passer sig fornemmelig paa Kiøb¬
stæderne, det er ogsaa Kiøbstæderne, som fornem¬


30
melig begaae de groveste Feyl, og derfor meest be¬
høver Sundhedens Omsorg, de er at ansee, som en
Syge=Huus imod Landet; Her er det Ledighed,
Uordentlighed, Overdaadighed, Fraadserie, disse
Sygdommenes frugtbare Kilder ret har sit Sæde,
her er en forunderlig Blanding af en alt for stor
Kiælenhed og alt for grove Forseelser imod Sund¬
heden, og det første Skader saavelsom det sidste,
den kunstlede Levemaade, de nyemodens Ragouts,
de hidsige Sauser og brune Supper, som bringer
Podagra og Ledevee til en tidlig Modenhed, kan
umuelig bestaae med Sundheden; alle disse og
endnu utallige fleere Ting giør store Stæder til store
Syge=Hospitaler, som beriiger baade Læger og
Apothekere, da de godt Folk paa Landet kommer
til at gaae med Bettel=Staven.
En vidtløftigere Afhandling om Kiøbstæ¬
dernes Usundhed frem for Landets, er derfor ilige¬
maade meer end vigtig nok til at erholde et Stæd
udi dette Skrift.
Jeg kunde uddrage de vigtigste Følger for
Sundheden af det, som er sagt om Luften og
Menneskenes Forhold, men alle Ting lader sig ikke
sige paa eengang, skulde dette Skrift faae den Frem¬
gang, som jeg ønsker, vil jeg faae meget ofte Ley¬


31
lighed at tale derom. Her vil jeg allene anmærke,
at Lægerne har inddeelet Foraars=Sygdommene
udi adskillige Classer, nemlig: nogle som komme
af et overflødig Blod, og dets uordentlig og ulige
Tilløb i sær til de øverste Deele, saasom Raserie,
Slag, Blodstyrtning, Hals=Jnflammation &c. nog¬
le foraarsages af stillestaaende Vædsker, og deres
alt for store Samling udi visse Deele, saasom
Snue, Heeshed, Hoste &c. og eendeel som have
sin Oprindelse af slimede, seye og ureene Vædsker,
saasom adskillig Slags Fnat og Febrer &c.
Hvorledes baade Vinter=Væyrliget og Men¬
neskenes Forhold stemmer fuldkommen overeens i
at frembringe disse Sygdommes nærmeste Aarsa¬
ger, haaber jeg man af det, som allerede er sagt
uden Vanskelighed begriber, men at vise, hvorle¬
des disse nærmeste Aarsager egentlig frembringer
Sygdommene, var at paanøde Læserne en Kund¬
skab, som synes at passe sig allene for Lægerne, og
udfordrer saadan Jndsigt i det menneskelige Legems
Oeconomie, som jeg ey har Aarsag at haabe hos
de fleste, naar jeg faar viist dem de Grunde, hvor¬
paa Sundheden beroer, skal endeel af det, som her
er sagt blive meere forstaaeligt. Og da jeg har fore¬
sat mig ey at ende noget Stykke, som ey har en


32
practisk Nytte og Anvendelse paa Sundheden, det
er, som en foreskriver nogle nyttige Sundheds¬
Regler, saa vil jeg haste til den anden Deel af
dette Stykke, som foreskriver nogle Sundheds¬
Regler imod Foraars=Sygdomme, jeg vil allene
for deres Skyld, som ey har noget Begreeb om
den umærkelige Uddunstning (og deres Tal er
maaskee ikke lidet) legge dette til, at de ingenlunde
maa ansee dens Forhindring og Uordentlighed, som
en Ting af ingen Betydenhed for Sundheden, den
er en af Sundhedens store Grund=Støtter, og en
ubekiendt Aarsag til mange Sygdomme, saa at
en lærd Mand har holdet den en tredive Aars Op¬
mærksomhed værdig, det er og hans Erfaring, for¬
uden mange andres, der har lært os, at et Men¬
neske kan udi fire og tyve Timer igiennem de smaa
Huller paa yderfladen af Legemet uddunste 5 Pund
af en med adskillige skarpe Ureenligheder blandet
vandagtig Materie, og endskiønt den staar i en
Slags Forbindelse med Urinen, saa at naar denne
ophører formeeres dette, saa kan man dog være vis
paa, at den derfor ikke uden Skade for Helbredet
kan ophøre; thi i saa Fald behøvede den ey at have
været til, da GUd og Naturen giør intet omsonst.
Vi finder desuden udi vort Legeme, jeg vil nu ey


33
undersøge af hvad Aarsag, den Egenskab, at de
Materier, som vilde blive Legemet til en dødelig
Forgift, drives til Yderfladen af Legemet, hvor¬
paa vi har tydelige Exempler udi Post=Bylder, ad¬
skillige ondartige Febrer med Udslag (febres exan¬
thematicæ) med meere, hvoraf man med en temme¬
lig Grad af Vished kan slutte sig til skadelig af
den umerkelige Uddunstning, som just tager sam¬
me Vey, dog Lægerne behøver ikke den Grund at
slutte af, de har mange andre, og de Virkninger,
som den foraarsager, naar den længe tillige er for¬
stoppet, er alt for bekiendt iblant dem til at de skulle
tvivle derom, da den er en Aarsag til en Tunghed,
Mathed og Ømhed, ligesom man var forslaget udi
Legemet, Hoved-Piine, Snue, Hoste, Bryst¬
Sygdomme, Jnflammations=Catharal= og andre
ondartige Febrer, Gicht, Durkløb, Slag, Ko¬
lik, Fnat o. s. fr.
Dette har jeg holdet fornøden her at erindre,
da jeg i Forveyen ofte har talt om dens Forhind¬
ring, men en fuldkommen Historie om dens Na¬
tur og Egenskab, samt hvorledes den kan bringes
til rette igien, naar den som ofte skeer, er gandske
forstoppet, eller og har visse Periodiske Tider, eller
og bryder frem paa visse Stæder af Legemet og


34
fattes paa andre med meere, alt dette vil give en
særdeles nyttig Materie for en af mine følgende
Afhandlinger.
Sundheds-Regler imod
Foraars=Sygdomme.
Der har været en Tiid, da man ansaae Lege¬
mets Bevægelse, som et Middel, der ey allene var
i Stand til at afværge alle Sygdomme, men end¬
og til at helbrede dem; De Gamles saa kaldede
Medicina Gymnastica er derom udi den Medi¬
cinske Historie bekiendt. Der har heller aldrig
været nogen fornuftig Læge, som jo har tilstaaet
dens store Nytte saavel til at vedligeholde Sund¬
heden, som og til at helbrede mangfoldige langva¬
rige Sygdomme, hvorudi den er muelig, den dag¬
lig Erfaring stemmer herudi fuldkommen overeens,
da man seer at de Mennesker, som have daglig
stærk Bevægelse, og fører et arbeydsom Levnet, ere
ey nær saa ofte Syge, som de, der fører en stille
og siddende Levemaade.


35
En Bonde, Haandværks=Mand eller Ar¬
beyds=Karl, begaar saa mange grove Forseelser i
sin Diæt, som vilde bringe tusinde andre, ja
visselig ogsaa bringer i Graven, som ey har hans
Bevægelse. Han tilbringer heele Dage i den raae
Kolde, og med en ureen Taage opfyldt Luft, og
hans Legems=Bevægelse er hans Theriac og Præ¬
servativ.
Han overvælder sin Mave med grove, haar¬
de og ufordøyelige Spiiser, og hans Arbeyde er
hans Bræk=Laxeer=Pulver og Mave=Draaber,
hvortil andre i saa Fald maa tage deres Tilflugt.
Naar heele Legemet drypper og ryger af
Sveed, da haster han til den Jiskolde Vand¬
Bæk eller Øll=Kande, for der at slukke den Jld,
som brænder i hans Aarer, en Gierning, som
vilde sætte enhver andens Liv og Sundhed i den
allerstørste Fare, men hos ham er den uden
Virkning.
Den store Sydenham, som vel vidste hvor
lidet Menneskene vare villige til, at foretage sig
Ting, hvis egentlige Nytte deres indskrænkede
Jndsigter ey kunde see, i sær, naar de kommer
dem simple for, maatte betiene sig af et vittig og
nyttigt Bedragerie.


36
Han indbildte den af hans Syge som han
saae maatte hielpes ved en daglig Legems=Bevægel¬
se, at de ikke kunde helbredes, uden ved den subtile
Geist, som opstiger af Jorden, til den Ende be¬
falede han dem, at gaae daglig nogle Timer, udi
den nyelig pløyede Jord. Et Jndfald, som svarer
fuldkommen til denne store Læges store Jndsigt.
Han holdt selv bestandig 30 Heste paa Stal¬
den til sine Patienters Nytte, og disse Hestes
Fortienester i at helbrede hectiske Milt=Syges og
Skiørbutiske Sygdomme, vare saa store, at denne
Mand med langt bedre Grund kunde have paa¬
staaet at hans Heste burde være Doctorer, end
hiin Kayser, at hans skulde være Borgemester,
ja bedre end mangen Qvaksalver som bliver det
virkelig.
Jeg har derfor ikke taget i Betænkning, at
give Legemets Bevægelse den første Rang iblant de
Middel, som jeg foreskriver imod Foraars Syg¬
dommen, men førend jeg giver de Regler, hvor¬
efter den bør foretages, vil jeg først mælde lidet
om dens naturlige og nyttige Virkninger, haaben¬
de, at det skal giøre Læserne villigere til at efterleve
det Forskrift, som jeg derpaa giver.


37
Et tykt Blod er Aarsag til mangfoldige
langvarige og andre Sygdomme, og imod dette
er Legemets Bevægelse det allerkraftigste Middel,
ved denne Bevægelse giøres Blodets Omløb hasti¬
gere, de faste Deele virke stærkere udi Blodet,
dette virker igien udi dem, og ved denne Virkning
og Tilbage=Virkning (Actio og Reactio) opløses
Blodet og bliver meere flydende.
Overflødighed af Blod er en Moder til man¬
ge Sygdomme, og her er Legemets Bevægelse
den beste Aareladen; thi det overflødige Blod op¬
løses efterhaanden ved Bevægesen og forlader Le¬
gemet som en Damp.
Hoved=Øyne=Ørne=Tand= og Hals=Piine,
Bryst=Sygdomme og mange andre, som have sin
Oprindelse, saavel af for meget Blod, som og af
dets ullige Tilløb eller saa kaldede Congestioner,
kan forebygges ved Motion; thi naar denne er,
som den bør at være, sættes alle Legemets Deele
i Bevægelse, Blodets Tilløb bliver fornøden til
dem alle, dets Omløb bliver ordentlig og lige og
Beleyringer til visse Stæder ophører.
Er Blodet opfyldt med skarpe Ureenligheder,
hvoraf kommer hidsige og andre Febrer, Gicht &c.
da staar det ikkun til Menneskene selv, om de ved Be¬


38
vægelse vil skille sig af med denne skadelige Mate¬
rie, og forekomme den overhængende Fare. Hu¬
dens utallige smaae Huller er just tilstæde for det
samme, som den Vey, hvor igiennem man ved
den umerkelige Uddampning kan drive den paa
Døren; thi ved Bevægelsen bliver Legemets Var¬
me formeeret, herved ligesom oplukkes Hudens
Aabninger, og alle Skarphederne og Ureenligheder¬
ne maa pakke sig.
Der findes Mennresker, hvis Legeme seer ble¬
ge fæle og opdunstet ud, de føler en Mathed, Lad¬
hed og Kuld udi heele Kroppen, Blodets Omløb
gaar langsom for sig, og alle Legemets Vædsker
blive slet udarbeydede, slimede og ildeblandede, og
herimod er Legemets Bevægelse atter et Hielpe¬
Middel; thi ved denne drives det overflødige Vand
udaf Legemet, Jorddeelene, som giver de faste Deeele
deres fornødne Stivhed, Spænding og Haardhed,
kommer nærmere tilsammen, deres sammenhengende
Kraft formeerer sig og Kiød=Trævlerne faar deres
tilbørlige Fasthed og Spænding, Blodets Omløb
bliver hastigere, Slimen opløses, Varmen tilta¬
ger, det heele Legeme erholder nye Kræfter og Mun¬
terhed og Ladheden og Matheden forsvinder. Een


39
som har lært Fægte=Konsten, skal sige os, at han,
da han begyndte at lære denne Kunst, kunde neppe
udstaae den udi nogle Minuter, men da han en
Tidlang dagligen havde fortsat den, var han i
Stand til at udstaae den udi nogle Timer;
saaledes formeeres de faste Deeles Styrke ved Be¬
vægelsen, og hvem veed ikke at Legemets Bevægel¬
se er det beste Middel imod Kulden, hvad enten
den nu maatte komme af Legemets vandagtige og
slimende Beskaffenhed og Blodets langsomme Om¬
løb eller af den udvortes Kuld, en Varme, som
man ved Bevægelse forskaffer sig, vedvarer i nogle
Timer, da en Stue=Varme forsvinder udi faae
Minuter.
Maven er et Rust=Kammer, hvoraf ey alle¬
ne Sygdommene, men endog Døden selv tager
Vaaben imod vort Liv og Sundhed, men vi kan
tage vor Tilflugt til Legemets Bevægelse imod disse
Fiendtligheder. Dersom den er slap, og fattes sin
fornødne Spænding (tonus) da kan den erlanges
ved ofte Motion; thi derved erholder alle de faste
Deele, og følgelig den med Styrke og Kraft. Er
den opfyldt med Sliim eller andre Ureenligheder,
da kan de skaffes bort ved Legemets Bevægelse;


40
thi ved denne formeeres Legemets Varme, Aande¬
dragen bliver hastigere, og følgelig Maven, som
maa lade sig løfte lidet op og ned ved hver Aande¬
drag, bliver ligesom skulpet, herved bliver Sliimen
og Ureenlighederne løsrevne og Maven erholder
Kraft til at angribe denne Suurdey og udføre
den, da den igiennem adskillige Veye udbringes af
Legemet.
De Mennesker, som ikke har synderlig Be¬
vægelse og en slet Mave, mærker, saa ofte de no¬
get meer end sædvanlig bevæger sig, at der opsti¬
ger af Maven en fæl Damp, som giver dem udi
Munden en slet Smag, og en ubehagelig Ræven,
hvilket sandelig kommer af gamle forgiemte og halv
raadnede Sliim og Ureenlighed, som af Maven
angribes og løs rives, og hvorvel skulde man ikke
befinde sig, der som man ved ofte igientagne Be¬
vægelser, ikke lod af at forfølge den, indtil den
gandske blev udjaget af Legemet, men undertiden
forlader man den udi Tarmene, da den giver An¬
ledning til Vinde, Kolik, Durkløb, undertiden
føres den ikkun ind i Blodet, da den foraarsager
adskillige Febrer og andre farlige Sygdomme.
Men jeg blev sandelig aldrig færdig, dersom
jeg vilde viise alle de Fordeele, som Legemets Be¬


41
vægelse fører med sig, her finder de Mennesker,
som ligger ligesom i Dvale udi en vis Slags U¬
virksomhed, saa at de har hverken Lyst eller Be¬
qvemhed til at foretage sig noget. Et Drive=Hiul,
som giver dem baade Beqvemhed og Lethed til at
foretage sig de Ting, som deres adskillige Stand,
og Kald udfordrer, her kan de hente denne Fyrig¬
hed, denne Munterhed, denne Ufortrædenhed og
Dristighed til alle deres Forretninger, som er na¬
turlig hos endeel Mennesker og har en særdeles nyt¬
tig Jndflydelse udi alle deres Anslage, naar den
indskrænkes af Fornuften. Her finder Poeterne
den rette Pegasus, som kommer deres Poetiske
Aare til at flyde, og fremlokker, dem selv næsten
uafvidende, de smukke Jndfald, ja jeg torde næ¬
sten paastaae, at derved deres Tanke=Ridende
(thi faae af dem rider virkelig) ikke forstaaes andet
end Legemets Bevægelse, hvad enten den maatte
skee til Hest eller paa anden Maade.
Udi en daglig Legems=Bevægelse, finder det
smukke Kiøn den Virksomhed, det Liv, den Mun¬
terhed, Venlighed og Veltalenhed, som endeel af
dem maa daglig hente udi deres Caffe=Kande, og
i Stæden for af Caffeen langsom udtører dem,
udsletter Rosernes Glands paa deres Kinder, kom¬


42
mer Kindbeenene til at stikke frem paa dem, og
omgiver deres smukke Øyne med en ildefarvet
Rand, næsten som den, man seer om Maanen udi
vis Veyrligt, da vedligeholder Legemets flittige
Bevægelse den Smukhed, som Naturen synes at
have givet dem forlods ud for Mandkiønnet.
De Lærde hvis Sundhed aftager efterhaan¬
den, som deres Lærdom tiltager, og hvis Leve¬
Kraft langsom fortæres, ligesom deres Blek for¬
svinder, skal udi en daglig Bevægelse finde nye
Livs=Geister, nye Jver, nye Kraft til at fortsætte
den allerædelste af verdslige Forretninger, nemlig
deres Forstands Dyrkelse.
De Krigs=Mænd, som skiælver ved at see et
vredt Ansigt, og som ere alt for bløde, qvindagti¬
ge og kiælne til at udstaae den allermindste Frost,
Hunger eller anden Nød, skulle ved en flittig Legems¬
Bevægelse blive hærdet til at taale disse Ting, og
med Mod og Tapperhed gaae Fædrenelandets
Fiender i Møde, naar dets Velfærdt sligt udfor¬
drede, man gaae ikkun lidet tilbage til den Tid,
da Rom tog sine tapperste Generaler fra Ploven
og overgav deres Fædrenelands Velfærdt i de
Hænder, som vare hærdede ved Bonde=Arbeyde.
Alt dette og endnu meget meere grunder sig paa


43
Fornuften, Naturen og Erfaringen, som jeg i sin
Tid vidtløftigere skal viise. Hvor meget har der¬
for ikke den endogsaa udi sin Straf kiærlige Ska¬
ber haft Hensigt paa vore Legemers Vedligehol¬
delse, da han bød Menneskene æde deres Brød udi
deres Ansigters Sveed, han har og virkelig ned¬
lagt hos Menneskene en naturlig Drift dertil.
Man give ikkun Agt paa et Barn, saasnart det
har erholdet Kræfter nok, til ret at kunde røre og
bevæge sig, finder det aldrig større Fornøyelse, end
naar det kan løbe omkring, det er, om det ellers
maae raade sig selv og ikke er sygelig, udi en sted¬
sevarende Virksomhed og Bevægelse, det foreta¬
ger sig utallige Krumspring og Forandringer udi
sit Legems=Bevægelse, uden selv at giøre sig det
allerringeste Begreb om til hvad Ende, og mon
man ikke heri tydelig nok kiender Naturens Drift;
naar Alderen tiltager, naar Umaadelighed i Mad
og Drikke, Magelighed og adskillige andre Laster
nedtrykker denne Drift, da følger Sygdom og
Svaghed med hastige Skridt, som en naturlig
Straf, denne Pligtes Efterladelse i Hælene. Men
jeg vil skride til at give de Regler hvorefter en saa
nyttig Legems=Bevægelse bør foretages.


44
Hertil hører da, at den begyndes langsom
og Grad=Viis tiltager; en Legems=Bevægelse, som
begynder alt for heftig er meere skadelig end nyttig,
for Sundheden, den sætter Blodet i en alt for hæf¬
tig Bevægelse, og kan let foraarsage Blod=Løb,
den bringer en tvungen Sveed frem, den giør at
man ikkun udi en alt for kort Tiid kan forsætte den,
vort Legems Natur og Egenskab har Afskye for
all Heftighed, alle naturlige Virkninger udi det
gaar for sig, uden man mærker noget synderlig
dertil, Madens Fordøyelse, Blodets Omløb, alle
Afskillelser af Blodet skeer uden vi føler synderligt
dertil, naar disse Ting ere bragte i Uorden, og
igien skal bringes til Rette, hvad enten dette nu
skeer ved Bevægelse eller andre Læge=Midler, da
er det en Hoved=Sag, at de kan skee paa saa læm¬
fældig en Maade som mueligt, det var mig en let
Sag, dersom her var Stæd dertil, at viise, at
alle de Midler, som hæftig angriber Legemet, ef¬
terlader sig onde Følger. Heraf seer man hvad
man skal tænke om hæftige Purgeer-Midler, hæfti¬
ge Sveede=Midler, og andre hæftige Cuurer, end¬
skiønt jeg gierne tilstaaer, at der gives saadanne
Tilfælde, hvor en alt for stor Læmfældighed kan
skade.


45
Legemets Bevægelse bør fortsættes, indtil man
mærker en Varme overalt i Legemet, og en gelin¬
de Uddampning frembryder, her bør Bevægelsen
modereres, saa at den ey bliver stærkere, end som
er nok til at vedligeholde den gelinde Damp og
Varme, saa at den ey bliver til en hæftig Sveed,
hvilken ingenlunde udfordres til en nyttig Mo¬
tion.
Hvor længe Legemets Bevægelse bør vedva¬
re, kan ingen vis Regel gives for, da det kommer
an paa Motionens Art og Maade, Menneskets
adskillige Kræfter, de særdeles Hensigter man ved
Bevægelsen kan have, i Almindelighed bør den ikke
vedvare, indtil man bliver gandske mat og træt,
enhver kan mærke ved sig selv, at de ved en Be¬
vægelse, som ikke har varet til Legemets Mathed
og en hæftig Sveed, bliver muntre og vel skikkede
til deres øvrige Forretninger, da det er tvertimod,
naar de har arbeydet sig træt.
Grækerne pleyede, naar de ved deres Olym¬
piske Leege, Fægtninger eller andre hæftige Bevæ¬
gelser havde ophidset sig, at begive sig hen udi
Varme, med Olie og Kryderier tillavede Bade.
Dette kunde ikke andet end have en herlig Virk¬
ning paa deres Sundhed, men hos os gaar dette


46
ikke an. Jmidlertiid bør vi vogte os for en alt
for hastig Forkiølelse efter Bevægelsen, ey høre
alt for pludselig op med den og give os til Rolig¬
hed, meget mindre begive os udi Kulden; thi der¬
ved hører den begyndte Uddunstning ey allene op,
men Vædskerne indelukkes udi Canalerne, Stok¬
ker giver Anledning til Jnflammationer, Kramp,
Hoste, Snue og mange andre Uleyligheder, her¬
af følger ogsaa, at man saavel under Bevægelsen,
som og strax efter den ey bør drikke koldt, som lige¬
ledes befordrer en hastig Forkiølelse, og de dermed
følgende Uleyligheder, og dersom Omstændighe¬
derne skulde være saaledes, at man saae sig nød til
at drikke det, at man da drikker overmaade lang¬
som, tage lidet i Munden af Gangen, og lader det
ligesom varmes i Munden, førend det kommer ned
i Maven. Der siges at Socrates havde den
Sædvane, at kaste den første Spand Vand bort,
naar han paa engang var varm og tørstig, men
maaskee faae Mennesker har den Magt over sig
selv og sine Tilbøyeligheder, som denne Viise enten
havde virkelig, eller indbildte sig at have.
Da man ved Bevægelse uddunster meere end
ellers, saa forstaaer det sig af sig selv, at man og


47
bør drikke meere, naar det ikkun skeer med den om¬
talte Forsigtighed.
Jo meere alle Legemets Deele ved saadan
Bevægelse røres og bevæges udi en lige Grad, jo
nyttigere er Motionen, dog er der en saa nøye Over¬
eensstemmelse imellem Legemets Deele, at naar en
Deel alleene sættes i en betydelig Bevægelse, nyder
alle Deele got deraf, man mærker og, at de, som
udi eet eller andet Handværk ikkun bevæger en
Haand eller Fod, sveeder over heele Legemet.
Den naturlige Ubeqvemhed, man finder hos
sig til Bevægelse, naar man nyelig har spiist, synes
ligesom at lære os, at vi da ingen bør foretage os,
det er ogsaa vist, at saa nyttig den er paa andre
Tider, saa skadelig er den da. Naar man har
spiist, drages Varmen og de fornemmeste Væd¬
sker indtil Maven, for der at befordre Madens
Fordøyelse, dette er meest kiendelig hos dem, som
ikkun har en slet Mave, hvilke, naar de nyelig har
spiist, finder en Gysen, Kuld, ja en liden Feber
udi Legemet, skeer det nu, at man strax oven paa
Maden bevæger sig stærk, da drives de subtile
Vædsker og Varmen ind til Yderfladen af Lege¬
met, og Maven forhindres i sin Forretning, imid¬
lertid nødes den til, deels ved den Bevægelse og


48
Skulpen, som den formeerede Aandedragen for¬
aarsager, deels ogsaa ved sin egen formeerede saa
kaldede Orm foreenige Bevægelse (en Bevægelse,
som maaskee ikke alle Læsere endnu forstaar) samt
Livets udvortes Musculer, som virker paa den, at
give Maden fra sig, uden at have bragt det i den
Stand, som det bør være i, førend det forlader
dette Værk=Stæd, saa at det er med Maven, om
jeg tør betiene mig af denne Lignelse, som med
Handværks=Mændene, naar man haster for me¬
get paa dem, bliver Arbeydet slet. Den berøm¬
te Hofman fortæller, at Kayser Frederich den tre¬
die, havde ladet tvende Misdædere meget vel trac¬
tere, og derpaa ladet den ene sove, og den anden
spadsere, nogle Timer derefter bleve de henrettede
og opskaarne, da befandtes Maden endnu udi dens
Mave, som havde soved, men af den andens, var
det ilde og slet fordøyet udgaaet, saa at der intet
fandtes, og den berømte Kruger fortæller ligele¬
des et Exempel paa endeel Børn, som døde aar¬
lig af en Bryst=Sygdom, fordi de strax efter
Maaltidet maatte arbeyde udi en Fabriqve.
Den raae og ilde beredte Melke=Saft giver
altsaa Anledning til adskillige Forstoppelser, Fnat,
Bylder og et ureent og fordærvet Blod, man be¬


49
raabe sig her ikke paa en Bonde eller Handværks¬
Mand; thi deres stærke Sveed og Arbeyde er nok¬
som i Stand til, at udføre af Blodet alle Ureen¬
ligheder.
Af alt dette sees, at Legemets Bevægelse aller¬
bedst foretages, naar Fordøyelsen er forbie, og
Maven er tom, da den hielper Maven til at angri¬
be og udføre det, som endnu maatte være ufor¬
døyet, som ellers maatte forraadne udi Maven,
fordærve den og give Anledning til mange Uleylig¬
heder, og den giver da en god Appetit til det efter¬
følgende Maaltid. Men da et Menneskes Mave
forretter sin Gierning langsom, en andens snar,
saa kan det ikke vis bestemmes, hvor længe man
bør bie efter Maaltid, den beste Regel er denne,
naar man finder selv en Lethed og Munterhed udi
Legemet dertil, dog bør der alletider være et Mel¬
lem=Rum af en heel eller halv Time imellem Mo¬
tion, om den ellers har været noget stærk og det
paafølgende Maaltid, paa det at Vædskernes
Omløb lidet kan sagtes, og deres Tilløb til Ma¬
ven og de indvortes Deele kan skee, et hvert Men¬
neske kan mærke dette hos sig selv, at naar de sæt¬
ter sig til at spiise strax oven paa en hæftig Moti¬
on, finder de ikke synderlig Appetit, naar de der¬


50
imod en Times Tiid efter Bevægelsen spiiser, har de
en god Appetit.
Man finder ey sielden Folk, nemlig saadan¬
ne, som har et tykt Blod, eller og hvis Uddunst¬
ning skeer paa særdeles Tider, som om Natten, el¬
ler om Morgenen udi Sengen, førend de staar op,
disse Klager over, at de ey er i Stand til ved den
hæftigste Bevægelse at komme til at dampe, men
de har derfor ey nødig at tabe Modet, udi de for¬
ste Forsøg er det vel noget vanskelig, men det bli¬
ver efterhaanden lettere, saa at den som før ved
nogle Timers Bevægelse ey var i Stand til at frem¬
bringe Uddunstninger, kan derefter ved nogle
Qvarteers Tiid frembringe den, og kan man for
og under Bevægelsen drikke noget varmt, indtil man
kommer i Vane med at uddunste paa denne
Maade.
Disse ere de almindeligste Regler, som kan
gives for en nyttig og sund Legems=Bevægelse.
Man har imidlertid vel at see paa om den foreta¬
ges alleene til at vedligeholde Sundheden, eller og
som et Hielpe=Middel for een eller anden Svaghed.
J den sidste Tilfælde kan der sandelig være mang¬
foldige Omstændigheder, som derved bør iagttages,
som her vilde blive alt for vidtløftige at afhandle,


51
men hvorom til andre Tiider kan gives Anledning
til at tale. Man giør imidlertid vel i at betiene sig
af en fornuftig Læges Raad, hvor det er mueligt.
Det vilde ogsaa langt overgaae dette Styk¬
kes Grændser, om jeg vilde beskrive alle muelige
Arter af Bevægelse, hvoraf en viiselig kan have
adskillige Fordeele frem for den anden. Lægerne
inddeele den i de giørende og lidende (Motus activi
& passivi) og Ordenes Betydning siger os selv,
at til de første henhører alle de, hvorudi Menne¬
sket selv bevæger sig, til de andre derimod alle de,
hvor Mennesket faar sin Bevægelse af en anden
Ting uden for Mennesket. Enhver af dem har
en meget vidtløftig Classe, og hvad enten man nu
maatte vælge af den første eller sidste, giør man
best at vælge, om det er mueligt, saadan Bevæ¬
gelse, hvorudi Sindet finder nogen Fornøyelse, da
man kan giøre sig des vissere Regning paa dens
Nytte for Sundheden.
De Personer, som ere tilbøyelige til Blod¬
spytning eller plagede med Steen, saavelsom ogsaa
de, der har eet eller andet Bræk, behøver Var¬
somhed i at udvælge Legems=Bevægelse, og i Al¬
mindelighed vogte sig for alle dem, som ere
hæftige.


52
Man seer af det, som tilforn er mældet om
Nytten af Bevægelsen, at den er alle Aarsager til
Foraars=Sygdommene lige imodsat, saa at den
alleene er i Stand til at afværge dem allesammen.
Jeg er imidlertid ikke saa fattig paa Sundheds¬
Regler, at jeg skulde lade det blive ved den allene.
Men jeg har ikkun faae, hvis Nytte er saa almin¬
delig.
Næst Legemets Bevægelse er dette at lade sit
Legeme daglig rive eller gnie een af de alleruskyl¬
digste og beste, saavel til alle Tider, som og i Sær¬
deleshed imod Foraars=Sygdomme. Vi behø¬
ver ikkun at giøre os et lidet Begreb om dens na¬
turlige Virkninger for at indsee dens Nytte: Den
befordrer Varmen paa det Stæd, som saaledes
gnies, dette er saa mærkelig, at det kunde ansees
som unyttig at ville beviise det. Ved den formee¬
rede Varme aabnes Rørene og Canalerne, saa
at Vædskerne bekommer en frie Jndflydelse og
Omløb udi de samme, de stilstaaende Vædsker op¬
løses, og de slappede faste Deele bekommer deres
fornødne Spænding og Kraft til at virke udi de
flydende, og fortpresse dem. Sliimen som holder
Hudens Aabninger tillukte, opløses, og Uddunst¬
ningen bringes udi sin rette Gang, hvorved Lege¬


53
met skilles ved mangfoldige Ureenligheder, som vis¬
selig vilde anrette de bedrøveligste Sørge=Spil udi
Legemet om den blev tilbage: De som ikke har Jnd¬
sigt udi de Grunde, som Natur=Læren saavel det
menneskelige Legems som og i Almindelighed til¬
byder os, saasom at ved Jrritation skeer strax et
Tilløb af Vædsker, Virkning og Tilbage=Virk¬
ning (actio og reactio), som er liige store, en svin¬
gende Bevægelse udi Kiødtrævlerne (motus oscila¬
torius,) med meere, jeg siger de som intet Begreb
har om disse Grunde, hvoraf det, som er sagt,
meget let lader sig forklare, kunde tage sin Tilflugt
til en mængde Erfaringer.
Saaledes seer man, at en vandagtig Ophæ¬
velse, som endnu er i sin Begyndelse, efterhaanden
forsvinde, naar den adskillige Gange gnies: Frem¬
deles naar man finder en Ømhed udi heele Lege¬
met eller ikkun paa visse Stæder, ligesom man var
forslaget, naar man føler flyvende Smerter udi et
eller andet Lem, som allene er et Forspil for Gich¬
ten, naar et eller andet Lem taber sin Følelse, da
griber man ikkun til dette efter Anseende simple
Middel, og ikke tabe Modet ved ofte igientagne
Forsøg jeg er forsikret paa, at man ikke skal giøre
det uden en kiendelig Nytte.


54
De for sin Sundhed bekymrede Fruen¬
timre, naar de med Forskrækkelse seer røde Plæt¬
ter, eller saa kaldede Finner, at bryde frem udi
deres Ansigter, veed de at flye til dette Middel,
og lade sig gnie paa Ryggen, for at bringe de skar¬
pe Vædsker og røde Plætter derhen, hvilket ogsaa
undertiden meget vel lykkes dem.
Andre, som har hidsige og skarpe Flod udi
Øynene, Ørene eller Tand=Pine, skulde ikke uden
største Fordeel følge disses Exempel, i Stæden for
at de tager deres Tifflugt til Spansk Flue=Plaste¬
re, hvormed Barberene ere meget tienstfærdige.
Dette giør vel en hastigere Virkning, men den er
mange Gange meere ubehagelig, og hører desuden
meget hastig op efter Ordsproget, qvod cito fit cito
perit, saa at de sielden derved naae deres Ønske.
Podagristerne selv skulle finde deres smerte¬
fulde Anfald meget formildet, ja næsten gandske
hæved, om de paa denne Maade søgte, at skille
sig af med den skadelige Materie, som dertil er
Aarsag, ja Jndianerne skal have et Ordsprog, at
den eller den har ey nødig at plages af Gicht, ef¬
tersom han har Slaver nok, der kand gnie
ham.


55
Om Maaden hvorpaa den nyttige Sund¬
heds=Regel bør foretages er lidet at sige: Man
vælger hertil et fint ulden eller linnet Klæde eller en
fiin Børste, dog allerhelst et blødt ulden Klæde,
dermed gnier man Legemet indtil man finder Var¬
men mærkelig tiltaget og en gelinde Vaadhed paa
Huden, dette bør saa vidt mueligt skee over heele
Legemet, dog hvor de tilforn omtalte Tilfælde
maatte findes, nemlig en Ømhed udi eet eller an¬
det Lem, Ryg= eller Lænde=Vee, en Mangel af
Følelse paa et eller andet Stæd med meere, der bør
den fornemmelig skee. At Morgen og Aften, som de
tvende Tiider, paa hvilke man skifter Klæder er
hertil de beqvemmeste, item, at man imedens at
den skeer, vogter sig for den udvortes Kulde, synes
næsten ogsaa ufornøden at erindre.
J Særdeleshed bør man betiene sig heraf
paa de Tiider, da Uddunstningen ophæves, eller
bringes udi Uorden, hvorudi man sandelig aldrig
kan tage feyl, naar man ikkun vil give Agt paa
Luften, Veyrligt, sin egen Forhold, og sin egen
Følelse efter det, som foran er sagt om Aarsager¬
ne til Foraars=Sygdomme, samt om den umær¬
kelige Uddunstning, hvoraf man og let begriber,
at den fornemmelig har Stæd om Vinteren, som


56
den Tiid, hvorudi denne Uddunstning meest lider,
og følgelig fortiener den Stæd iblant de allerbedste
Sundheds=Raad imod Foraars=Sygdomme.
Nogle har den Vane, at bære paa det blotte
Legeme en fiin ulden Undertrøye af Fnonel, det er
ogsaa vist, at dette har en meget nyttig Jndflydel¬
se udi Uddunstningen, og følgelig ogsaa udi Sund¬
heden, ulden Tøy har en vis priklende Kraft frem
for Linnet, hvorved det bringer Vædskerne Tilløb
til Overfladen af Legemet, og med det samme for¬
meerer Varmen, og aabner Hudens Huller, og
følgelig formeerer Uddunstningen, det er ogsaa
meere formedelst en svampagtig Natur skikket til at
imodtage Uddunstningen, ja man seer at saadan
en Undertrøye, naar den nogen Tiid er brugt, har
taget forskrekkelig til i Tyngde og Tykhed, en lin¬
net Skjorte derimod, naar den har taget imod
nogen Uddunstning eller og en Sveed, bliver den
strax kold, og derved sammentrækker Hudens
Aabninger, og tilstopper Uddunstningen, ja man
trækker endogsaa Ureenligheden langsom ind i Lege¬
met igien. Jmidlertid kan denne Brug ikke an¬
det end tabe den vigtigste Deel af sin Nytte, naar
man bestandig bærer den, da det er bekiendt nok,
at de bedste og meest virksomme Læge=Midler taber


57
deres Virkning, naar man giører en Vane af, at
bruge den, ja den kan desuden og foraarsage
Skade, ved at befordre Uddunstningen alt for
stærk udi saadanne Omstændigheder, hvor den des¬
uden gaar stærk nok for sig, man bør derfor for¬
nemmelig betiene sig af den, naar Uddunstningen
forhindres, og følgelig om Vinteren og imod For¬
aaret. Alle Slags Løg befordrer ogsaa den umer¬
kelige Uddunstning, samt og Urinens Udførsel.
Man seer ogsaa at Jøderne, som meget stærk spii¬
ser dem, næsten aldrig plages af Steen, Podagra,
Gicht eller Skiørbug. Man giorde derfor vel,
om man til visse Tider, brugte disse Kiøkken=Vah¬
re stærkere end sædvanlig udi sine Supper og Sau¬
ser &c. Man kunde give denne Cuur Navn af Løg¬
Cuur, og den skulde under visse Omstændigheder i
Henseende til sin Nytte ikke meget vige for Melk¬
Brynd= eller andre saadanne Cuurer.
Spirituøse eller geistrige Drikke=Vahre be¬
fordrer og den umerkelige Uddunstning, dog vil jeg
derfor ikke raade nogen til, meget at betiene sig af
dem, da de, ved at befordre en Skarphed udi
Blodet, nedriver paa den ene Side, hvad de op¬
bygger paa den anden. Drankernes saa kaldede
Kaaber=Næser og Rubiner udi Ansigtet overbevi¬


58
ser os herom. Jmidlertid kan deres Misbrug in¬
genlunde hæve deres fornuftige Brug. Naar man
derfor saae sig udi saadanne Omstændigheder, at
den naturlige Varme næsten gandske maatte ud¬
slukkes og ald Uddampning ophøre, saasom udi
en kold, fugtig og ureen Luft uden Legems=Bevæ¬
gelse, saa kunne man tage en maadelig Dosis af
et Spirituoso til sig, som udi saadan Tilfælde kun¬
de vedligeholde den naturlige Varme udi Legemet
og befordre Uddampningen, hertil ere Viine for¬
medelst deres subtile Geist meere skikket end Bræn¬
deviin, eftersom det sidste foraarsager en Tykhed i
Blodet, og derfor kan dets ofte og stærke Brug,
ikke andet end være meget skadelig om Vinteren,
hvorom meere, naar jeg faaer Leylighed at tale om
Drikke=Vahrenes sunde eller usunde Natur.
Man kunde ogsaa, førend man begiver sig udi
saadan Luft, tage en god Dosis af de saa kaldede bittre
varme Essentzer, saasom en tredsindstyve eller flere
Draaber af Angelike, Pimpenelle eller Calmus¬
Essents, eller nogle Gran af et Salvolatile, dog
herudi behøver fuldblodige Varsomhed. At en
Kryder=Viin eller Kryder=Thee, hvorudi bemeldte
Røder kunde være de fornemmeste Jngredientser,


59
med meere, som af en fornuftig Læge kunne
forordnes, kunde giøre samme Nytte, seer man
letteligen.
Man pleyer ogsaa, naar man er nødt til at
opholde sig udi saadant taaget og ureen Luft, at ta¬
ge et Stykke af ovenmældte Rødder udi Munden,
hvilket har sin store Nytte; thi dette opløses lang¬
som af Spyttet, og blandes paa saadan Maade
meget bedre med Vædskerne og Blodet end ellers, og
befordrer Legemets Varme og Uddunstning, derfor¬
uden bringer det og en langt større Mængde af Spyt
udiMunden, hvorved den Ureenlighed, som man maa
inddrage med Luften bliver meer fordeelet og for¬
tyndet (den bliver dilueret) og derved taber meget
af sin skadelige Virkning, indtil den ved Uddunst¬
ningen, og igiennem andre Veye kan udføres af
Legemet.
Man kan bedre forstaae dette ved et Exempel:
Skeede=Vand, naar man vilde drikke det saaledes


60
som det er, vilde det blive en dødelig Gift, i det
ringeste for dem, som ey vare vandte dertil, naar det
derimod er blandet med en mængde Vand, kan
man uden ringeste Skade nyde det.
I Almindelighed bør man aldrig begive sig
fastende udi saadan Luft, og en Froekost af feede
Ting, saasom et par feede Smøre=Brød,
skikker sig meget godt, da det feede indvik¬
ler den skarpe Gift, og svækker dens Virk¬
ning, en maadelig Portion af en reen og god
Bomolie kunde hertil og være meget god, naar
man skulde begive sig udi en Luft, om hvis Skarp¬
hed og Ureenhed man var overbeviist.
Skulde man ikke paa den Maade, som nu er
lært, deels imodstaae Giften og Ureenligheden, deels
og fornemmelig udføre den ved Uddunstningen,
men den skulde samles udi Legemet, da maa man
sandelig see derhen, at man kan tage Braaden fra
den, og til intet giøre dens skadelige Virkninger,


61
dette kan ikke skee paa bedre Maade, end at man
vogter sig for alle meget salte og røgede Spiiser,
ved hvilke man ellers vilde komme ligesom Olie i
Jlden og formeere Skarpheden, ligeledes bør man
tage sig vare for hidsige Drikke, end og Øll der¬
med iberegnet, og lade sin Drik bestaae udi en
tynd Havre=Suppe, Melk enten for sig selv eller
blandet med Vand, en god Thee med meere.
Det er uudsigeligt hvor stor Nytte man kan love
sig af saadan Diæt, til at afværge tusinde farlige
Tilfælde, som kommer af Vædskernes Skarphed,
hvilke jeg her for Vidtløftigheds Skyld ey vil op¬
regne. Men en Læser, som maatte have Lyst at
føre sig dette til Nytte, vilde uden Tvivl spørge,
hvorledes han skulle kiende, om han ogsaa havde
skarpe og ureene Vædsker? Intet er lættere, og en
saa farlig Fiende holder sig sandelig ikke længe stille,
men fornemmelig giver den sin Nærværelse tilkien¬
de ved rivende Smerter udi Lemmerne, ved kramp¬
agtige Tilfælde, ved hidsige Udslag, saasom mange


62
Finner i Ansigtet, ved en Kløe i Legemet med mee¬
re, desuden kan man af sin egen Levemaade, af
Luften og Væyrligt, efter det som før er sagt. Jtem
af de paa den Tiid grasserende Sygdomme, nem¬
lig om det er Febrer med Flod, Smerter, Pletter,
saasom Friseler, Sprinkel &c. (Febres catharales
rheumaticæ & exanthematicæ) Jeg siger enhver kan
af disse Ting ogsaa let slutte sig til, om han har
noget at frygte for Skarphed og Ureenligheder
udi sit Legeme, og om han virkelig samler
derpaa.
(Det er denne Luft og Væyrligt og disse
Sygdomme, som paa nærværende Tiid giør Tal¬
let paa vores Døde saa usædvanlig stort. Man
skulde derfor med største Nytte kunde betiene sig
af alle de foranførte Sundheds=Regler for at af¬
værge disse Sygdomme, hvortil man endnu kun¬
de legge dette, nemlig at blande sin Drik med suure
Ting, saasom Ædike=Citron=Saft &c. som imod¬


63
staar Forraadnelse udi Legemet. De gamle Ro¬
mere vidste med saadan Drik, nemlig Vand blan¬
det med Ædike, som de kaldte Posca, at afværge
og forebygge de udi deres Armeer grasserende raad¬
ne Febrer, hvorom meere ved andre Leyligheder.)
Blodets alt for stærke Tilløb til Hovedet og
de øverste Deele af Legemet, er en Aarsag til en
Deel af de vigtigste Foraars=Sygdomme, som til¬
forn er sagt, man maa derfor umage sig for at
forskaffe det en frie og lige Tilløb, Jndflydelse og
Omløb udi de nederste Deele, dette er heller ikke
vanskeligt, og man behøver allene at holde Fød¬
derne og disse Deele bestandig varme og desuden
daglig gnie dem, paa den Maade som nyeligt er
lært, samt meget ofte bruge Fod=Bad, hvortil man
enten kand vælge simpel reen varm Vand, eller
og kogt med Kamel=Blomster. Jeg maae med
Taushed forbiegaae den store Nytte som dette for¬
aarsager udi Sundheden, da dette Stykke er voxet


64
under Pennen langt større, end det jeg tænker hver
Gang at udgive, jeg vil allene legge dette til, at
naar man mærker en brændende eller trykkende
Smerte eller Følelse udi Næsen, en Susen for Ør¬
nene, item Hoved=Øyne=Ørne=Tand-eller Hals¬
Pine som endnu ey ere bleven til virkelige Jnflama¬
tioner, thi i saa Fald vil denne Sundheds=Regel
ey allene være tilsstrækkelig, naar man merker disse
Ting, siger jeg da betænke man sig ey længe førend
man griber disse Hielpe=Midler for at lede Blo¬
det ned fra Hovedet, hvorved man viiselig da er
i Stand til at afværge den store Fare som Livet
svæver i, om disse Tilfælde bryder ud til virkelige
Sygdomme.
Hvad skal jeg endelig sige om Maadelighed
i Spise og drikke, der er som Siælen i alle Sund¬
heds=Regler, og hvorved man let kunde forebygge
Fuldblodighed som har saa farlige Følger for
Sundheden. Moralisterne og Lægerne har med


65
forenede Kræfter stræbt, at indprente Menneskene
Lyst til denne rare Dyd, og de har laant Vaa¬
ben af hinanden for at bestride den imodsadte Last
Umaadelighed. Jeg kunde samle begges Grunde
for at overtale Læserne til at udvælge Maadelighed;
men jeg troer at det ikkun var, som man siger,
at fortælle Fabler for Døve, og jeg giør mig saa
lidet Haab at udrette noget derved, at jeg heller
vil spare et saa unyttig Arbeyde. Umaadelighed
har tvende Egenskaber, som endnu i lang Tid vil
bevæbne den imod alle Anfald, nemlig den fornøy¬
er paa eengang baade vore Sandser og vor For¬
fængelighed. Et Bord forsynet med mange Ræt¬
ter kildrer saavel en lækker Gane som en stolt Jnd¬
bildning, begge Deele kommer os til at ødelegge
vor Sundhed forkorte vores Dage, og ved Ød¬
selhed og Overdaadighed at stiæle fra de Fattige.
Var det mueligt at give Sundheds=Regler, disse
tvende omtalte Egenskaber, for de Vanvittiges
Skyld som vælger meere efter sandselige Fornøyel¬


66
ser, end efter en væsentlige Nytte, da skulde man
see Mennesker kappes om at iagttage og efterleve
dem, og Lægernes Fortienester og følgelig ogsaa de¬
res Tal efterhaanden at forsvinde.
Alle Sundheds=Regler gaaer fornemmelig
ud paa to Ting, enten lære Menneskerne hvad de
skal giøre til Nytte for Sundheden, eller og de
viiser hvad de har at vogte sig for. Et Menneske
som var underrettet om det første, og paa det
nøyeste rettede sig derefter, uden at vide noget om
det sidste, og følgelig ey kunde vogte sig derfore,
vilde giøre sin Diæt til en forunderlig Sam¬
ling af Stridigheder, hvoraf Forseelserne imod
Sundheden vilde ophæve Nytten af de allerbedste
Sundheds=Regler, og giøre ham med ald sin Diæt
til en Samle=Plads for Sygdomme. Saaledes for¬
holder det sig virkelig med den største Deel af Men¬
neskene og dette giør det meeste til en ordentlig
Diæts Foragt. Man iagttager mange Sund¬


67
heds=Regler som af Lægerne og andre ere udraabte
for gode, og man befinder sig dog bestandig syg,
hvad bliver Slutningen, Sundheds=Reglerne duer
intet, og man betænker ey, at man ved imodsatte For¬
seelser hindrer deres Virkning. Dette strækker sig
ey allene til Sundheds=Regler, men end og til
virkelige Cuurer, og giver ey liden Aarsag til Læge¬
Kunstens Foragt. Hvem seer ikke Urimligheden
udi denne Slutning, og hvor let var det ikke at
beskiæmme dem som saaledes dømmer, om her var
Stæd dertil.
En Læge derfor, som allene viiser hvad man
har at giøre, for at vedligeholde Sundheden, uden
tillige at viise hvad man skal lade, efterkommer
ikke uden den halve Deel af sin Pligt. Jmidler¬
tid naar han vælger den Maade at fremsætte
Sundheds=Læren (Diætiken) paa, at han tillige
viiser Aarsagerne til Sundhedens Tab, saa viiser
han med det samme hvad man har at vogte sig for:


68
Thi enhver som har mindste Eftertanke, seer let at
det som er Aarsag til hans Sundheds=Undergang,
er just det som han bør at vogte sig. Jeg kan
derfor endnu give som en almindelig Sundheds¬
Regel imod Foraars=Sygdomme, at man bør
lade alt det som foran er anført som Aarsager
til disse Sygdomme: Nemlig, man vogte sig
for at opholde sig stille og uden Bevægelse udi
den kolde og fugtige Luft: Man tage sig vare
for en alt for hastig og ofte Afvexling af Kuld
og Heede: Man drikke ey for lidet: Man ved¬
ligeholde en jevn og maadelige Varme udi sine
Kamre; Man tillade Luften en frie Udgang og
Jndgang udi dem: Man tvinge sin Begiærlig¬
hed ved sit eget og sine Venners Bord. Man
spise sparsom og sielden af salte og røgede Spi¬
ser &c. Disse og fleere Sundheds=Regler kan
enhver uden Vanskelighed uddrage og forstaae
af det som tilforn er sagt om Aarsagerne til
Foraars=Sygdomme.


69
Samler man disse Sundheds=Regler med
dem som jeg allerede har givet, bringer man
dem til en virkelig Udøvelse, saa tør jeg for¬
sikkre, at man med langt mindre Farlighed skal
gaae For=Aarets Svagheder imøde. Men jeg
tvivler ikke paa, at jo den Letsindighed, den
Skiødesløshed, og den sikkre Tryghed, som
forhindrer os fra at see Faren forud, at fryg¬
te den, og at forekomme den, og som derfor
ogsaa ofte giør os til et Rov for en Fare, som
vi kunne have afværget, vil ogsaa blande sig
heri, og giøre dem uden Frugt hos de fleeste;
Dog skal dette ikke hindre mig fra, fremdeles
at viise de fornemmeste, og ofte skiulte Klip¬
per, hvorpaa Sundheden lider Skibbrud, og
gaae Sundhedens Fiender med fornuftige Sund¬
heds=Raad imøde. Jeg venter imidlertid af
enhver Læsers Fornuft, at han udsætter sin
Dom, om hvorvidt jeg hertil maatte være i


70
Stand, indtil en vidtløftigere Erfaring, end
den dette Stykke kand give ham, har givet
ham Ret til at afsige den.
Fleere Sundheds=Regler imod Foraars¬
Sygdommme, samt hvorvidt man
ved Aareladen, Sveden &c. kan fore¬
bygge den, skal udi næste Stykke
vorde afhandlet.


