Lov om folkeskolen 26. juni 1975 
   Kapitel 1. Folkeskolens begreb og formål    
 § 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov.
  
 § 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at give eleverne mulighed for at tilegne sig kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, som medvirker til den enkelte elevs alsidige udvikling.
  
 Stk. 2. Folkeskolen må i hele sit arbejde søge at skabe sådanne muligheder for oplevelse og selvvirksomhed, at eleven kan øge sin lyst til at lære, udfolde sin fantasi og opøve sin evne til selvstændig vurdering og stillingtagen.
  
 Stk. 3. Folkeskolen forbereder eleverne til medleven og medbestemmelse i et demokratisk samfund og til medansvar for løsningen af fælles opgaver. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed og demokrati.
     Kapitel 2. Undervisningens ordning     § 3. Folkeskolen omfatter en 1-årig børnehaveklasse, en 9-årig grundskole og en 1-årig 10. klasse.
  
 Stk. 2. Til børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives der specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Undervisningsministeren fastsætter regler herom, og kan i denne forbindelse fravige §§ 4, 7, og 14.
  
 Stk. 3. Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.
   
 § 4. Undervisningen i den 9-årige grundskole omfatter for alle elever:
  
  1) dansk, regning/ matematik og idræt på alle klassetrin, 2) kristendomskundskab på alle klassetrin undtagen 7. eller 8. klassetrin, 3) formning og musik på 1.-5. klassetrin, 4) historie på 3.-9. klassetrin, geografi og biologi på 3.-7. klassetrin og samtidsorientering på 8. og 9. klassetrin, 5) håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på henholdsvis 4., 5. og 6. klassetrin, 6) engelsk på 5.-9. klassetrin og 7) fysik/ kemi på 7.-9. klassetrin.   
 Stk. 2. Der skal tilbydes eleverne undervisning i tysk på 7.-9. klassetrin og i latin på 9. klassetrin.
  
 Stk. 3. Undervisningen i dansk, regning/ matematik, idræt, formning og musik kan tilrettelægges som ikke-fagdelt undervisning på 1. og 2. klassetrin. Det samme gælder undervisningen i historie, geografi og biologi på 3.-5. klassetrin.
  
 Stk. 4. Undervisningen i formning, musik, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab kan gives i videre omfang end fastsat i stk. 1, nr. 3 og 5. Undervisningen kan da tilrettelægges således, at eleverne kan vælge mellem de fag, der ikke er obligatoriske efter stk. 1.
  
 Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i de enkelte fag eller faggrupper og udsender vejledende timefordelingsplaner og læseplaner, jfr. § 16, stk. 1.
  
 Stk. 6. Til elever, der har været uden undervisning gennem længere tid, eller som har skiftet skole, kan der gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Undervisningsministeren fastsætter regler herom og kan endvidere bestemme, at der skal tilbydes fremmedsprogede elever undervisning i deres modersmål.
  
 § 5. Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom.
  
 Stk. 2. Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med dets samtykke.
  
 § 6. I undervisningen i grundskolen indgår:
  
  1) færdselslære, 2) seksualoplysning, 3) norsk og svensk, 4) fremmede religioner og andre livsanskuelser, 5) uddannelses- og erhvervsorientering, 6) sundhedslære og oplysning om udbredte nydelses- og rusmidler.   
 Stk. 2. På hvert klassetrin skal der afsættes en fast ugentlig time til varetagelse af klasselærerens særlige opgaver i samvær med klassen.
  
 Stk. 3. Undervisningsministeren, i København skoledirektionen, fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og kan godkende, at andre emner indgår i den obligatoriske undervisning.
  
 § 7. Undervisningen i 10. klasse omfatter for alle elever dansk, engelsk, samtidsorientering og idræt.
  
 Stk. 2. Der skal tilbydes eleverne undervisning i regning/matematik, kristendomskundskab/religion, fysik/ kemi, tysk og fransk.
  
 Stk. 3. § 4, stk. 5 og 6 og § 6, stk. 2, gælder også 10. klasse.
  
 § 8. Undervisningen i regning/ matematik, engelsk og tysk på 8.-10. klassetrin og i fysik/ kemi på 9. og 10. klassetrin gives i to kurser af forskelligt indhold. Kurserne benævnes grundkursus og udvidet kursus.
  
 Stk. 2. Eleverne skal i hvert af fagene kunne vælge mellem de to kurser.
  
 Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra skolenævnet, lærerrådet og skolekommissionen godkende, at delingen i to kurser efter stk. 1 undlades på 8. og 9. klassetrin i et eller flere af fagene. Forslag herom indsendes gennem kommunalbestyrelsen, i København gennem skoledirektionen med dennes indstilling.
  
 § 9. Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 4 og 7, jfr. § 8, kan der tilbydes eleverne på 8.-10. klassetrin undervisning i følgende fag og emner:
  
  1) maskinskrivning og fotolære, 2) drama og filmkundskab, 3) geografi og biologi, 4) formning, musik, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab, 5) motorlære og andre værkstedsfag, 6) kendskab til uddannelsesforhold og til vilkårene i arbejdslivet, herunder besøg og praktikophold i virksomheder og institutioner,   
 Stk. 2. Skolen kan endvidere tilbyde alle elever i en klasse på 8.-10. klassetrin, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og institutioner eller deltager i kursus i andre skoleformer, jfr. § 13, stk. 3.
  
 Stk. 3. Undervisningsministeren, i København skoledirektionen, kan fastsætte regler om undervisning og praktik efter stk. 1 og 2 og kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre praktisk eller kunstnerisk betonede fag eller emner. For eleverne i 10. klasse kan godkendelsen tillige omfatte undervisning inden for andre fagområder.
  
 Stk. 4. Tilbuddet om undervisning efter stk. 1 skal for den enkelte elev have mindst samme omfang som tilbuddet efter § 4, stk. 2, og halvdelen af tilbuddet efter § 7, stk. 2.
  
 § 10. I børnehaveklasser beskæftiges børnene med leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre børnene fortrolige med skolens daglige liv.
  
 § 11. Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder. En elev kan dog med forældrenes samtykke, jfr. § 46, undervises på samme klassetrin i to år, hvis eleven har været uden undervisning gennem længere tid, eller andre særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. Ligeledes kan en elev under ganske særlige omstændigheder springe et klassetrin over.
  
 Stk. 2. Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker på grundlag af skolepsykologisk undersøgelse og efter samråd med eleven og forældrene.
  
 Stk. 3. Afgørelse om valg af fag eller kurser, jfr. § 4, stk. 2, § 7, stk. 2, § 8 og § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af forældrene, jfr. § 46, efter samråd mellem forældrene, eleven og skolen.
  
 § 12. Eleverne og forældrene, jfr. § 46, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. På 8.-10.klassetrin udtrykkes bedømmelsen af elevernes standpunkt i de fag, der er omfattet af stk. 3-6, ved hjælp af karakterer. Det samme gælder for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin.
  
 Stk. 2. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget og om de senest givne standpunktskarakterer (årskarakterer) samt om eventuelle prøvekarakterer, jfr. stk. 3-6.
  
 Stk. 3. Ved afslutningen af 9. klassetrin kan eleverne i hvert af fagene dansk, regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi indstille sig til en afgangsprøve, der er fælles for alle elever uansat valget af kursus efter § 8. Prøverne benævnes Folkeskolens afgangsprøve i det pågældende fag.
  
 Stk. 4. Ved afslutningen af 10. klasse kan eleverne, ligeledes i hvert af de nævnte fag, indstille sig enten til Folkeskolens afgangsprøve eller til en udvidet prøve, som i fagene regning/matematik, engelsk, tysk og fysik/kemi forudsætter, at eleven har gennemgået udvidet kursus i 10. klasse. Disse prøver benævnes Folkeskolens udvidede afgangsprøve i det pågældende fag.
  
 Stk. 5. I fagene latin og fransk kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved undervisningens afslutning.
  
 Stk. 6. I fagene håndarbejde, sløjd, hjemkundskab og maskinskrivning kan eleverne indstille sig til afgangsprøve ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere. Undervisningsministeren kan bestemme, at det samme skal gælde andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9.
  
 Stk. 7. De skriftlige opgaver ved prøverne stilles af undervisningsministeren. De øvrige opgaver stilles af læreren eller af censor efter ministerens nærmere bestemmelse.
  
 Stk. 8. Afgørelse om indstilling til prøverne træffes af eleven efter samråd med forældrene, jfr. § 46, og skolen.
  
 Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om indstilling til prøverne, om prøvernes afholdelse, om bedømmelse og karaktergivning og om afgangsbevisernes udformning.
  
 § 13. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage, som fordeles på ugens fem første hverdage. Undervisningsministeren kan dog tillade, at undervisningen i særlige tilfælde henlægges til en lørdag.
  
 Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter hvert år antallet af ferie- og fridage samt sommerferiens begyndelsestidspunkt og udsender en vejledende ferieplan.
  
 Stk. 3. Undervisningen i en klasse kan midlertidigt indstilles i et timetal svarende til højst 10 skoledage årligt på 1.-7. klassetrin, 20 skoledage på 8. klassetrin og 30 skoledage på 9. klassetrin med henblik på elevernes deltagelse i lejrskoleophold, skolerejser, udsendelse i praktik eller lignende.
  
 § 14. Den ugentlige undervisningstid for eleverne er:
  1) på 1. og 2. klassetrin 15-20 timer, 2) på 3. klassetrin 18-23 timer, 4) på 4. klassetrin 20-25 timer, 5) på de følgende klassetrin 24-30 timer,   
 Stk. 2. Den daglige undervisningstid for eleverne må ikke overstige:
  1) på 1. klassetrin 4 timer, 2) på 2. og 3. klassetrin 5 timer, 23) på 4. og 5. klassetrin 6 timer, 4) på de følgende klassetrin 7 timer.   
 Stk. 3. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden efter stk. 1 og 2 regnes 45 minutters undervisning lig med 1 time. Den undervisning, der er frivillig for eleverne efter §§ 4, 7 og 9, medregnes. Det samme gælder de timer, der afsættes i henhold til § 6, stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om frikvarterer og spisepauser.
  
 Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 omfatter ikke undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller supplerende undervisning efter § 4, stk. 6.
  
 Stk. 5. Børnehaveklassernes mødetid er 3 timer daglig inden for sædvanlig skoletid ved skolen.
  
 § 15. Elevtallet i grundskolens klasser må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28.
  
 Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte rammer for kommunernes forbrug af lærerskematimer pr. elev på de enkelte klassetrin i grundskolen og i 10. klasse. Rammerne baseres på et gennemsnitligt elevtal i grundskolens klasser på højst 22.
  
 Stk. 3. Børnetallet i en børnehaveklasse må ikke ved skoleårets begyndelse overstige 22, medmindre klassen deles i to grupper med hver højst 14 børn.
  
 § 16. For hver skole udarbejdes en undervisningsplan, der skal indeholde bestemmelser om følgende:
  
  1) Undervisningens ordning på hvert klassetrin, jfr. §§ 4 og 6-9, herunder timetallet for de enkelte fag eller faggrupper (timefordelingsplanen). 2) Undervisningens indhold i de enkelte fag, faggrupper og emner, angivet ved centrale kundskabs- og færdighedsområder eller belyst ved eksempler (læseplaner). 3) Det samlede ugentlige timetal på hvert klassetrin, jfr. § 14, stk. 1, og for specialundervisning efter § 3, stk. 2. 4) Ferieplanen, jfr. § 13.   
 Stk. 2. Det ugentlige timetal for den obligatoriske undervisning på 8. og 9. klassetrin, jfr. § 4, stk. 1, og § 6, stk. 2, må ikke overstige 22 timer. Undervisningsministeren kan fastsætte regler, som sikrer de i § 4, stk. 1, nr. 3 og 5, nævnte fag en forholdsmæssig andel af det samlede timetal for undervisningen på 1.-7. klassetrin.
  
 Stk. 3. I de fag, hvor eleverne kan indstille sig til afgangsprøver, jfr. § 12, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.
  
 Stk. 4. Undervisningens nærmere planlægning og tilrettelæggelse, herunder valget af undervisningsformer, -metoder og -stof, skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem læreren og eleverne.
  
 § 17. De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, og som hjemtages af eleverne til eget brug.
  
 Stk. 2. Ved hver selvstændig skole, jfr. § 23, stk. 1, indrettes et skolebibliotek. I skolebiblioteket indgår de af skolens materialer, der katalogiseres efter et fælles system.
  
 Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter retningslinjer for det bibliotekstekniske arbejde.
  
 § 18. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra de kommunale skolemyndigheder fravige reglerne i kapitel 2 i det omfang, det er nødvendigt for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
     KAPITEL 3. SKOLEVÆSENETS ORDNING.   
 § 19. Det påhviler kommunen at oprette børnehaveklasser og at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse, herunder specialundervisning, af børn og unge under 18 år, der bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jfr. § 46. Kommunen kan oprette børnehaveklasser, men har ikke pligt dertil.
  
 Stk. 2. Elever, som i løbet af skoleåret flytter fra kommunen eller fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i kommunen i resten af skoleåret.
  
 § 20. En kommune kan efter overenskomst med staten, private skoler eller andre kommuner henvise elever til undervisning i statsskoler, private skoler eller en anden kommunes skoler.
  
 Stk. 2. Overenskomster med private skoler skal godkendes af undervisningsministeren.
  
 Stk. 3. Henvisning til private skoler kan kun ske med forældrenes samtykke, jfr. § 46.
  
 Stk. 4. Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.
  
 Stk. 5. Specialundervisning kan indrettes af amtskommunen.
  
 § 21. Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.
  
 Stk. 2. Det påhviler kommunen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre institutioner, som modtager børn i alderen 6-18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Undervisningen kan tillige indrettes af amtskommunen. Institutionen skal stille egnede lokaler til rådighed.
  
 Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og 2 og kan herunder bestemme, at kommunernes budgetter for denne undervisning skal forelægges amtsrådet til godkendelse.
  
 § 22. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større for skolens ældre end for dens yngre klassetrin, jfr. dog § 23, stk. 1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunen kan danne skoledistrikter, der er fælles for flere skoler.
  
 Stk. 2. Undervisning i henhold til § 7, stk. 1, § 8 og § 9 samt i latin kan være fælles for elever fra flere skoler.
  
 Stk. 3. Undervisning i henhold til § 7, stk. 2, og § 9 samt i latin kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil. Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det ugentlige timetal, der er fastsat i undervisningsplanen, jfr. § 16, stk. 1, nr. 3.
  
 Stk. 4. Omlægning af distriktsgrænser mellem bestående skoler skal så vidt muligt være uden virkning for børn, der allerede er optaget i skolen, og hvis forældre ønsker, at de skal forblive i samme skole. Dette gælder dog ikke, hvis klassen kan overflyttes samlet.
  
 Stk. 5. Har en kommunalbestyrelse besluttet at nedlægge en skole, skal dette bekendtgøres i et eller flere af de lokale blade. Fremsætter mindst 50 pct. af de beboere i det pågældende skoledistrikt, der har valgret til kommunalbestyrelsen, inden 4 uger efter bekendtgørelsen skriftlig begæring derom, skal kommunalbestyrelsen afholde en afstemning om skolens nedlæggelse. Stemmeberettigede ved afstemningen er de beboere i skoledistriktet, der har valgret til kommunalbestyrelsen. De nærmere regler om sådanne afstemninger fastsættes af undervisningsministeren. Bliver resultatet af afstemningen, at mindst 60 pct. af de stemmeberettigede ønsker skolen opretholdt, kan den først nedlægges efter udløbet af den følgende valgperiode og da kun, hvis kommunalbestyrelsen på ny træffer beslutning herom. Der kan ikke over for denne beslutning begæres afstemning blandt beboerne.
  
 § 23. Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin med samme skoledistrikt. Børnehaveklasser betragtes herved som yngste klassetrin. Skoler for de 3 eller 4 yngste klassetrin kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.
  
 Stk. 2. Skolerne deles i klasser efter antallet af elever, jfr. § 15, stk. 1. En klasse kan om nødvendigt omfatte flere klassetrin inden for 1.-6. klassetrin. Desuden kan undervisning i henhold til § 4, stk. 4, og § 9 samt i idræt være fælles for elever fra flere klassetrin.
  
 Stk. 3. Ved fordelingen af børn i 1. klasser i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin i grundskolen. Der kan ikke foretages ny klassedeling på grundlag af valget af kurser og fag efter § 11, stk. 3.
  
 Stk. 4. Amtsrådet, i København kommunalbestyrelsen, kan i særlige tilfælde fravige reglerne i stk. 1 og stk. 2, 2. pkt.
  
 § 24. For hver kommune udarbejdes en skoleplan, der skal indeholde bestemmelser om følgende:
  
  1) Skolernes navne og distrikter, jfr. § 22. Det kan herunder bestemmes, at der kan foretages mindre distriktsomlægninger i forbindelse med den årlige indskrivning. 2) Hver enkelt skoles omfang med hensyn til undervisning i grundskolen og 10. klasse samt børnehaveklasser, specialundervisning efter § 3, stk. 2, og undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3. 3) Henvisning til undervisning i andre skoler ifølge overenskomst, jfr. § 20. 4) Undervisning på institutioner i området, jfr. § 21, stk. 2. 5) Normeringen af stillinger som tjenestemænd i folkeskolen, timelærere og faste vikarer samt disse stillingers klassificering, for så vidt den ikke følger af almindelige regler.   
 Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om grundlaget for normering af stillinger efter stk. 1, nr. 5, herunder om antallet af tjenestemandsstillinger i forhold til det samlede normeringsgrundlag.
  
 § 25. Kommunen skal sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed af:
  
  1) børn, der har længere skolevej end 2½ km i børnehaveklasser og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-9. klassetrin og 7 km i 10. klasse, og 2) børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.   
 Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
  
 Stk. 2. Kommunen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.
  
 Stk. 3. Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til offentlige trafikmidler eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring.
  
 Stk. 4. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som i medfør af § 19, stk. 2, eller § 36, stk. 4, undervises i en anden skole end deres distriktsskole.
  
 Stk. 5. Amtsrådet kan i særlige tilfælde fravige reglerne i stk. 1.
  
 § 26. Kommunen kan med forældrenes samtykke, jfr. § 46, sørge for indlogering i skolebyen af elever på 7.-10. klassetrin, hvis daglige befordring mellem hjemmet og skolen ville være særlig usikker eller tidkrævende.
  
 Stk. 2. Indlogeringen kan ordnes ved henvisning til en kostskole, jfr. § 20, stk. 1-4.
     Kapitel 4. Lærerne.   
 § 27. For at kunne varetage undervisning i grundskolen og i 10. klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i folkeskolen, jfr. dog stk. 2 og 3, eller anden læreruddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende. Undervisningsministeren, i København skoledirektionen, kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.
  
 Stk. 2. Ved skoler, hvor de tjenestemandsansatte lærere eller timelærere ikke kan påtage sig undervisningen i alle de fag, undervisningsplanen omfatter, kan der ansættes faglærere med særlig uddannelse.
  
 Stk. 3. Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter lovgivningen herom, kan varetage undervisning på 1.-4. klassetrin og i idræt, håndarbejde og hjemkundskab på de øvrige klassetrin.
  
 § 28. For at kunne forestå undervisningen i en børnehaveklasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen til børnehave- eller fritidspædagog eller en af de uddannelser, der er nævnt i § 27, stk. 3, eller anden tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren i denne henseende.
  
 § 29. Til at varetage undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3, eller andre pædagogiske arbejdsopgaver, som ikke er omfattet af § 27 eller § 28, kan der ansættes personale med særlig uddannelse. Undervisningsministeren, i København kommunalbestyrelsen, fastsætter nærmere regler herom.
  
 § 30. Undervisningsministeren fastsætter regler om ansættelsesvilkårene for timelærere, vikarer og faglærere i folkeskolen uden for København.
  
 § 31. En lærer fritages efter anmodning for at undervise i kristendomskundskab. Kan der på grund af fritagelsen ikke tillægges ham fuld tjenestetid, nedsættes hans lønning tilsvarende, dog uden nedsættelse af pensionsalderen.
     KAPITEL 5. UNDERVISNINGSPLIGT. INDSKRIVNING OG OPTAGELSE I FOLKESKOLEN.   
 § 32. Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6 måneder.
  
 § 33. Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i folkeskolens undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
  
 Stk. 2. Børn, der følger undervisningen i en anmeldt friskole, i en anerkendt privat realskole eller gymnasieskole, i en statsskole eller i en kommunal eller amtskommunal gymnasieskole, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i kapitel 4 i lov om friskoler og private realskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter at have gennemgået 7. klassetrin deltager i kurser på en godkendt efterskole eller husholdningsskole eller på en ungdomskostskole, eller som er optaget på et anerkendt kursus, hvis undervisning svarer til folkeskolens. Undervisningsministeren fastsætter regler for, i hvilket omfang undervisningspligten hermed kan anses for opfyldt ud over kursustiden.
  
 Stk. 3. Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale ungdomsskole i henhold til lov om fritidsundervisning m.v.
  
 Stk. 4. Skolenævnet kan efter forældrenes anmodning, jfr. § 46, tillade, at en elev efter 7 års undervisning helt eller delvis opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen af skolekommissionen, i København af skoledirektionen. Tilladelsen kan betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i ungdomsskolen.
  
 § 34. Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år, og ophører den 31. juli, efter at barnet har modtaget regelmæssig undervisning i 9 år, hvori undervisning i børnehaveklassen ikke medregnes. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor barnet fylder 17 år eller har afsluttet grundskolen eller hermed ligestillet uddannelse, jfr. § 33, stk. 2-4.
  
 Stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jfr. § 46, godkende, at et barns undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave eller en børnehaveklasse.
  
 § 35. Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at det opfylder undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
  
 § 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jfr. § 46, indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år. Barnet indskrives i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jfr. dog stk. 4.
  
 Stk. 2. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan bestemme, at anmodning om indskrivning skal indgives inden en vis frist. I de år, hvor der afholdes kommunalvalg, kan anmodninger dog tidligst indkræves 1. marts.
  
 Stk. 3. Optagelse i folkeskolen finder sted ved skoleårets begyndelse. I tilfælde af sygdom eller under andre særlige omstændigheder kan optagelse ske i skoleårets løb.
  
 Stk. 4. Skolekommissionen, i København skoledirektionen, kan tillade, at et barn optages eller forbliver i en anden skole end dets distriktsskole. Tilladelsen skal så vidt muligt gives, hvis barnet har søskende i samme skole.
  
 Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indskrivning og udskrivning af undervisningspligtige børn.
  
 § 37. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jfr. § 46, optages i en børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, eller senere, jfr. § 34, stk. 2. Ønskes flere børn optaget, end der er plads til, jfr. § 15, stk. 3, optages de ældste børn først, medmindre særlige hensyn til de enkelte taler for at fravige denne rækkefølge.
  
 Stk. 2. Er der tilmeldt færre børn end 18, skal de ledige pladser tilbydes de børn, som fylder 5 år i tiden 1. januar ? 31. juli, og hvis forældre ved indskrivningen har anmodet om barnets optagelse i børnehaveklassen. Reglen i stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
  
 § 38. Et barn skal efter forældrenes anmodning, jfr. § 46, optages i 1. klasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1. oktober fylder 6 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen i klassen. Viser det sig efter optagelsen, at barnet ikke er tilstrækkelig udviklet, og er der ved skolen oprettet børnehaveklasse, kan barnet inden 3 måneder henvises hertil, hvis forældrene ønsker, at det skal fortsætte skolegangen.
  
 § 39. Lærerne påser, at de undervisningspligtige børn, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen. Det samme gælder børn, der er optaget i 1. klasse før undervisningspligtens indtræden, jfr. § 38.
  
 Stk. 2. Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jfr. § 35, personligt eller skriftligt give skolen oplysning om grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolen forlange lægeattest herfor.
  
 Stk. 3. Skolens leder underretter skolenævnet forud for hvert møde om alle udeblivelser, der ikke skyldes sygdom eller anden gyldig grund.
  
 Stk. 4. Er en elev udeblevet fra undervisningen uden gyldig grund, kan skolenævnet:
  
  1) anmode forældrene om personligt eller skriftligt at give nærmere forklaring om grunden til udeblivelsen, 2) pålægge skolen at søge nærmere kontakt med forældrene, 3) pålægge skolen at indstille eleven til skolepsykologisk undersøgelse, 4) henstille til forældrene at søge bistand hos familievejledningen eller andre institutioner eller 5) indberette sagen til det sociale udvalg.   
 Stk. 5. Er der grund til at antage, at en elevs udeblivelse fra undervisningen overvejende skyldes særlige forhold i skolen, bør skolenævnet søge disse forhold ændret eller stille forslag om, at eleven overflyttes til en anden skole.
     Kapitel 6. Udgifterne til folkeskolen.   
 § 40. Alle udgifter til folkeskolen påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten, amtskommunerne eller andre. Udgifterne til amtskommunale skoler, jfr. § 20, stk. 5, påhviler på tilsvarende måde amtskommunerne.
  
 Stk. 2. Udgifterne til undervisning på institutioner uden for Københavns og Frederiksberg kommune, jfr. § 21, stk. 2, påhviler den amtskommuner, hvor institutionen er beliggende.
  
 § 41. Udgiften til pensioner til tjenestemænd i folkeskolen og deres efterladte, herunder efterindtægt af pensioner, samt pligtige præmier afholdes af staten.
  
 Stk. 2. Statens udgifter efter stk. 1 til Københavns kommune fastsættes på grundlag af de pensionsregler, der gælder uden for København.
  
 § 42. Kommunen kan kræve betaling af forældrene for elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3.
  
 § 43. Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
     Kapitel 7. Andre bestemmelser.   
 § 44. Undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i skolerne og om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden.
  
 § 45. Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem skolekommissionen og præsterne i kommunen, i København ved forhandling mellem skoledirektionen og provsterne. Kan der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.
  
 Stk. 2. Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er angivet i § 14, stk. 2.
  
 § 46. Forældrenes rettigheder efter §§ 11, 12, 19, 20, 26, 33, 34 og 36-38 og de i medfør af loven givne regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet forældremyndighed, træffer selv afgørelse efter § 11, stk. 1 og 3, § 12, stk. 8, § 19, stk. 1, § 20, stk. 3, og § 26, stk. 1.
  
 Stk. 2. Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
  
 § 47. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved gennemførelse af skolebyggeri.
     Kapitel 8. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.    
 § 48. Loven træder i kraft den 1. august 1976.
  
 Stk. 2. §§ 32-39 har dog virkning fra den 1. august 1975.
  
 Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 17, stk. 2 og 3.
  
 § 49. Lov om folkeskolen, jfr. lovbekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, ophæves den 1. august 1976, jfr. dog stk. 2-5.
  
 Stk. 2. Lovens §§ 13, 16, 17, 19-22, 35, 38 og 52, stk. 3, finder fortsat anvendelse i skoleåret 1976-77 for elever på 9. og 10. klassetrin og i skoleåret 1977-78 for elever på 10. klassetrin. Efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, kan eleverne i eksamensterminerne 1976, 1977 og 1978 bortvælge enkelte fag til realeksamen og i stedet indstille sig til afgangsprøve i faget efter § 13, stk. 5.
  
 Stk. 3. Lovens § 6 finder fortsat anvendelse for de skoleforbund, som består den 1. august 1976.
  
 Stk. 4. Lovens §§ 42-49 ophæves med virkning fra den 1. august 1976.
  
 Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lovens § 27.
  
 § 50. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.