Lov om gymnasiet m.v. 13. juni 1990 
   

KAPITEL 1. GYMNASIEUDDANNELSEN 
 

§ 1. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et treårigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

 

§ 2. I gymnasiet gives undervisningen på 2 forskellige linjer, den sproglige og den matematiske.

 

Stk. 2. Der gives - med forskel efter de forskellige linjer - undervisning i billedkunst, biologi, dansk, datalogi, design, dramatik, engelsk, erhvervsøkonomi, film- og tv-kundskab, filosofi, fransk, fysik, geografi, græsk, historie, idræt, italiensk, kemi, latin, matematik, musik, naturfag, oldtidskundskab, religion, russisk, samfundsfag, spansk, teknikfag og tysk. Der gives endvidere eleverne uddannelses- og erhvervsorientering.

 

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at der skal gives undervisning i yderligere fag. Det enkelte fag er enten fælles for alle elever på den valgte linje (obligatoriske fag) eller tillige eller alene valgfag for den enkelte elev. Valgfagene kan gives på 2 niveauer, højt niveau og mellemniveau. Eleverne skal vælge mindst 2 valgfag på højt niveau. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at visse valgfag skal vælges sammen.

 

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om undervisningen, herunder om det enkelte fags indhold, omfang og placering på den enkelte linje, om, hvilke fag der er obligatoriske, og hvilke fag der tillige eller alene er valgfag, herunder på hvilket niveau fagene skal tilbydes, samt om mindstekravene med hensyn til antal og sammensætning af valgfag for den enkelte elev.

 

Stk. 5. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at visse valgfag skal tilbydes på de enkelte skoler.

 

Stk. 6. Til handicappede elever gives der specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler herom.

 

Stk. 7. For elever, der midlertidigt på grund af sygdom ikke kan følge skolens almindelige undervisning i længere tid, iværksættes der undervisning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

 

Stk. 8. Der tilbydes eleverne individuel uddannelses- og erhvervsvejledning efter regler, der fastsættes af undervisnings- og forskningsministeren.

 

§ 3. Elever, der tilhører et trossamfund uden for folkekirken, fritages efter anmodning for at deltage i undervisning og eksamen i religion. Er eleven undergivet forældremyndighed, kan fritagelse kun ske med samtykke fra dennes indehaver.

 

§ 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om studentereksamen, herunder om fordringer og eksamensopgivelser, prøver, censur, karakterer og vidnesbyrd.

 
 
OPTAGELSE
 

§ 5. Optagelse i 1. gymnasieklasse er betinget af, at eleven

 

 1) har afsluttet 9. klassetrin i grundskolen og 2) efter den hidtidige skoles opfattelse forventes at kunne følge undervisningen i gymnasiet på tilfredsstillende måde og fuldføre undervisningen på normal tid. 
 

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelsen af elever til 1. gymnasieklasse, herunder om krav til forudgående undervisning og prøver, samt i hvilke tilfælde en elev, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal kunne optages i gymnasiet.

 

Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen af elever mellem skoler.

 

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om optagelse på studenterkursus.



Kapitel 2. Gymnasieskolernes oprettelse og nedlæggelse 
 

§ 6. Amtsrådene sikrer gymnasiekapacitet i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne i § 5, kan optages. Amtsrådene kan oprette og nedlægge gymnasieskoler og har det overordnede ansvar for skolens drift.

 

Stk. 2. En beslutning om nedlæggelse af en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

 

Stk. 3. En gymnasieskole kan omfatte kursus til andre uddannelser.

 

§ 7. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at private opretter gymnasieskoler.

 

Stk. 2. Private gymnasieskoler skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisnings- og forskningsministeren efter nærmere fastsatte regler, jf. dog § 31. Undervisnings- og forskningsministeren kan i øvrigt fastsætte regler for godkendelsen.

 

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis skolen ikke overholder fastsatte regler eller meddelte påbud.

 

Stk. 4. Til private gymnasieskoler kan der være knyttet en skoleafdeling, der tilbyder undervisning efter reglerne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. En sådan skoleafdeling skal omfatte 8. og 9. klassetrin og kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

 
 
GYMNASIESKOLERNES LEDELSE
 

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

 

 1) bevilling til amtskommunens gymnasieskoler og den økonomiske ramme for de enkelte skoler, 2) ansættelse af rektor ved offentlige gymnasieskoler, jf. dog § 26. Ansættelsen sker, efter at Undervisnings- og Forskningsministeriet har udtalt sig om, hvilke ansøgere der har de nødvendige kvalifikationer til at bestride stillingen, 3) ansættelse og afskedigelse af lærere og andet personale i øvrigt, jf. dog § 26. Ansættelse og afskedigelse sker efter indstilling fra rektor, 4) specialundervisning, 5) elevers afholdelse af udgifter til undervisningsmidler, jf. § 17, og om 6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage efter ansøgning. 
 

Stk. 2. Amtsrådet kan pålægge en skole at tilbyde bestemte valgfag.

 

Stk. 3. Amtsrådet kan delegere sin kompetence eller dele deraf efter denne lov til bestyrelserne bortset fra bevillings- og arbejdsgiver-kompetencen.

 

§ 9. Ved gymnasieskoler oprettes en bestyrelse.

 

§ 10. Bestyrelsen ved offentlige gymnasieskoler omfatter repræsentanter for amtsrådet, kommunalbestyrelserne i skolens opland, forældrene, skolens elever og personale samt eventuelt andre grupper og organisationer m.v. efter lokalt behov. Repræsentanterne for personale og elever må ikke udgøre et flertal i bestyrelsen. Skolens rektor er tilforordnet bestyrelsen uden stemmeret.

 

Stk. 2. Bestyrelsens sammensætning, valgmåde og kompetence skal fremgå af skolens vedtægter, som fastsættes af amtsrådet.

 

Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, og skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

 

Stk. 4. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og inden for den økonomiske ramme, der er fastlagt af amtsrådet, skolens budget.

 

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren. § 12. Rektor er skolens daglige leder og er ansvarlig for skolens virksomhed over for amtsrådet, jf. dog stk. 2.

 

Stk. 2. Rektor har det pædagogiske ansvar for skolens undervisning og eksaminer over for undervisnings- og forskningsministeren.

 

Stk. 3. Rektor leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete afgørelser vedrørende skolens elever, herunder om optagelse af elever.

 

Stk. 4. Rektor afholder eksamen og udsteder bevis herfor.

 

§ 13. Hver gymnasieskole nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter rektor og alle skolens lærere.

 

Stk. 2. Det pædagogiske råd er rådgivende for rektor.

 

Stk. 3. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.

 

§ 14. Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd, som vælges af og blandt gymnasieskolens elever.

 

Stk. 2. Elevrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om elevers forhold.

 

§ 15. Undervisnings- og forskningsministeren har det overordnede ansvar for og fører tilsyn med gymnasieskolens undervisning og eksamen.

 

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan give pålæg til rektor i pædagogiske anliggender samt fastsætte regler om klage over og omgørelse af trufne afgørelser i forbindelse med eksamen.

 

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan, jf. stk. 1, fordre de nødvendige oplysninger vedrørende skolerne, herunder foranstalte besøg på skolerne.

 

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter regler om indsamling af oplysninger fra skolerne.



Kapitel 3. Finansiering 
 

§ 16. De offentlige gymnasieskoler drives af amtsrådene, som herunder sikrer midler til efteruddannelse af personalet.

 

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde, til efteruddannelse og eventuelt til andre formål.

 

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer amtskommunernes driftsudgifter pr. elev.

 

§ 17. Undervisningen på de offentlige skoler er vederlagsfri.

 

Stk. 2. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af amtsrådet stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 3.

 

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen.

 

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren kan delegere sin beføjelse efter stk. 3 til vedkommende amtsråd eller til skolen efter amtsrådets bestemmelse, jf. § 8, stk. 3.

 

§ 18. Staten yder tilskud til private gymnasieskoler efter bestemmelserne i lov om statsstøtte til visse private skoler under følgende betingelser:

 

 1) Skolen skal som et gennemsnit af de tre seneste finansår, i hvilke den har været i virksomhed, have haft mindst 12 elever pr. klasse. 2) Skolens rektor og lærere skal være aflønnet efter de for offentlige gymnasieskoler gældende regler. 3) Skolens rektor og lærere skal være medlemmer af vedkommende pensionskasse eller over for undervisnings- og forskningsministeren godtgøre, at der på anden måde er sikret dem en passende pension. 
 

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige rammetilskud pr. elev til private gymnasieskoler, jf. lov om statsstøtte til visse private skoler.

 

Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1 nævnte elever efter bestemmelserne i lov om kommuners og amtskommuners bidrag til statslige og private skoler og kurser (bidragsloven). Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og kan herunder fravige § 6 i bidragsloven.



Kapitel 4. Lærere 
 

§ 20. Ansættelse som adjunkt, lektor eller rektor ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende inden for gymnasiets fagrække har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens ved et universitet eller et universitetscenter. Undervisnings- og forskningsministeren kan godkende, at ansøgere, som har gennemført anden tilstrækkelig uddannelse, ansættes i de nævnte stillinger. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke faglige betingelser der skal være opfyldt som betingelse for ansættelse.

 

Stk. 2. Fast ansættelse som lærer ved en gymnasieskole er betinget af, at den pågældende har bestået en af undervisnings- og forskningsministeren foranstaltet prøve i teoretisk og praktisk pædagogik samt deltaget i fagligt-pædagogisk kursus. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde fravige denne bestemmelse.

 

Stk. 3. Undervisnings- og forskningsministeren tildeler lærere undervisningskompetence i eet eller flere fag i henhold til reglerne i stk. 1 og 2.

 

Stk. 4. Undervisnings- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om teoretisk og praktisk pædagogikum. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangsregulering til pædagogikum og kan endvidere fastsætte regler om, at pædagogikum kun tilbydes lærere, der er ansat ved gymnasier eller ved kurser med anden gymnasial undervisning.

 

Stk. 5. Alle gymnasieskoler har pligt til efter anvisning fra undervisnings- og forskningsministeren at modtage lærerkandidater til gennemgang af kursus i praktisk pædagogik.



Kapitel 5. Forskellige bestemmelser 
 

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme forsøgsarbejde. Forsøgene må ikke forringe elevernes muligheder for at gøre brug af deres skoleuddannelse som grundlag for videregående studier eller rettigheder i anden henseende.

 

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov, hvor en gymnasieskole tilbyder undervisning, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark.

 

§ 22. Efter nærmere regler fastsat af undervisnings- og forskningsministeren kan klager over rektors afgørelser i pædagogiske anliggender indbringes for ministeren.

 

Stk. 2. Klager over afgørelser truffet af bestyrelser ved offentlige skoler indbringes for amtsrådet.

 

§ 23. Amtsrådene opretter, driver og nedlægger kostafdelinger ved offentlige gymnasieskoler. En beslutning om nedlæggelse af en kostafdeling ved en offentlig gymnasieskole skal ledsages af en afviklingsplan, som skal godkendes af undervisnings- og forskningsministeren.

 

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de offentlige kostafdelinger, herunder om

 1) kapaciteten, 2) optagelsen og fordelingen af kostelever, 3) forældrenes betaling for elevers ophold og 4) betaling for ophold staten og amtskommunerne imellem og mellem amtskommunerne indbyrdes. 
 

§ 24. Reglerne for offentlige og private gymnasieskoler finder tilsvarende anvendelse for studenterkursus bortset fra reglen om forældrerepræsentation i skolebestyrelsen.

 

§ 25. For så vidt angår offentlige gymnasieskoler og studenterkursus i Københavns og Frederiksberg Kommuner træder kommunalbestyrelsen i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

 

Stk. 2. For så vidt angår private gymnasieskoler og studenterkurser træder den private institutions bestyrelse i amtsrådets sted i de i denne lov nævnte sammenhænge.

 

§ 26. Rektorer for offentlige gymnasieskoler uden for Københavns Kommune ansættes som tjenestemænd i henhold til reglerne i lov om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.

 

Stk. 2. Uansøgt afskedigelse af tjenestemandsansatte rektorer og lærere foretages af undervisnings- og forskningsministeren bortset fra uansøgt afsked på grund af svagelighed eller ved opnåelse af 70 års alder.

 

§ 27. For så vidt angår Sorø Akademis Skole udøver undervisnings- og forskningsministeren de beføjelser, der i denne lov er tillagt amtsrådet, så længe staten driver skolen som statsskole.



KAPITEL 6. BEFORDRING FOR ELEVER I UNGDOMSUDDANNELSER 
 

§ 28. Amtsrådene yder tilskud til befordring mellem bopæl og skole for elever i ungdomsuddannelser. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordringsordningen.



KAPITEL 7. IKRAFTTRÆDELSES- OG OVERGANGSBESTEMMELSER M.V. 
 

§ 29. Lovens § 15 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. De øvrige bestemmelser træder i kraft den 1. januar 1991. Lov om gymnasieskoler og studenterkursus, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 18. november 1987, ophæves.

 

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan ophæve de enkelte bestemmelser i lov om amtskommuners overtagelse af visse statsskoler og -kursus m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 438 af 27. juni 1986.

 

Stk. 3. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 583 af 31. august 1989, ophæves § 43, jf. dog stk. 4.

 

Stk. 4. Frikommuneforsøg, der er godkendt efter den i stk. 3 nævnte paragraf, bevarer deres gyldighed.

 

Stk. 5. I lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, foretages følgende ændringer:

 

1. I lovens titel indsættes efter »folkeskolen« ordene: »og gymnasieskolen«.
2. §§ 38, 41 og 42 ophæves.
3. Kapitel 6 og kapitel 8 ophæves.
4. § 67 med hertil hørende overskrift ophæves.
5. §§ 72 a og 72 b med hertil hørende overskrift ophæves.
6. I overskriften til § 73 udgår ordene »og lærerråd«, og § 73, stk. 2-4, ophæves.
7. § 76 med hertil hørende overskrift og § 76 b ophæves.
8. § 78 ophæves.
9. § 80 ophæves.
10. §§ 80 a og 80 b ophæves.
 

§ 30. Undervisning efter reglerne i kapitel 2 i lov om folkeskolen, som ved lovens ikrafttræden tilbydes ved en offentlig gymnasieskole, kan opretholdes.

 

§ 31. Private gymnasieskoler og studenterkursus, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres status.

 

§ 32. I lov om højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 22. september 1987, affattes § 9 a således:

 

»§ 9 a. De hidtil gældende bestemmelser i §§ 57, stk. 2, 1. pkt., 60, 63, 64, 66, stk. 4, 78, 80 a og 80 b i lov om styrelsen af kommunernes skolevæsen bortset fra folkeskolen og af virksomhed efter lov om fritidsundervisning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 20. juni 1989, finder fortsat anvendelse ved kursus til højere forberedelseseksamen.«

 

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.