Actricen.
Num. 1.
Løverdagen, den 14 October 1758.
Imprimatur B. MÖLLMAN.
Paa enhver Skueplads sees saavel Actricer som Acteurer. Begge
Deele have deres Ruller at spille. Undertiden spiller en Actrice
en Acteurs, og en Acteur en Actrices Rulle. Udi min Cirkel
har jeg hidtil Dags presenteret en ikke aldeles uformelig Figur.
Jeg fremstiller mig derfore med desto mindre Undseelse paa Skuepladsen.
Jeg er alles tienstvilligste Tienerinde, i sær deres af det andet Kiøn, der have
noget til Beste. Jeg haaber, de samme unde mig deres Næring. Jeg
lever for nærværende Tid af mit eget. Mange af mit Kiøn ernære sig
med det samme.
En kort Afbildning paa min Person og Egenskaber skulle, maa skee!
ey være Liebhaberne aldeles ubehagelig. Jeg er af en maadelig Statur,
hverken for stumped eller for lang; hverken for mager eller for feed. Jeg
har et langagtig Ansigt, ey for rødt, ey for bleegt, men noget brun¬
agtigt. Jeg har mørke Øyenbryne, brune Øyensteene, men min Næse
er noget krum og spids. Jeg har en lille Mund, røde Lipper, men mine
Tænder ere noget sorte. Min Taille er passable. Mine Hænder og Fød¬
der ere smaa og nette, men mine Been falder noget vel smale. Hvad
ellers Naturen kan have nægtet mig i Henseende til min udvortes Anseelse,
forbedrer jeg ved Penselen og Klæde=Dragten.
Min Station tillader mig at efterabe de allerfornemmeste af mit Kiøn
baade i Klæder og Sæder. Jeg klæder mig altsaa paa den nyeste Mode.
Vil Jndkomsterne ey strække til, tager jeg paa Regning, hvor jeg kan
faae noget. En Actrice uden en rød og sort Fløyels=Kaabe med Herme¬
lin eller Canin=Skind under, var jo en underlig Figur? Jeg maa altsaa
have begge Deeele.
En Polonaise, en Jagt=Habit, eller Amazon=Dragt ere uomgien¬
geligen fornødne. Ligesom man er klæd, saa bliver man hæd. Bliver
