sonpperer om Sommeren paa et og andet af de publiqve Lyst=Stæder med
dem. Om Vinteren opvarter jeg dem med en Quadrille eller l'Hombre
til Klokken 1. a 2. om Natten. Fortæringen betaler de selv. Lysene og
Kortet faaer jeg got betalt.
Her seer man mine Dyder. Lyder troer jeg ikke, jeg har, siden jeg
ey selv kan see dem. Er jeg ikke en complet Actrice? Spiller jeg ikke
mine Ruller ret vel? Ere ikke mine Manieres, mine Mouvements med
Hoved, Hænder og Fødder ret behagelige? Fortiener jeg ikke Klap?
Jeg haaber, at saa mange som har seet mine Actioner, skal finde lige
saa stor en Fornøyelse i at læse dem. Jeg har, for at forbedre mine
Jndkomster med nogle 2 Skillinger om Ugen, paataget mig at give dem
ud i Trykken. Jngen forundre sig over, at jeg som et Fruentimmer vil
skrive. Af idelig Omgiengelse og Nattevaagen med Studerende, profite¬
rer man dog noget. Jeg er desuden temmelig vel belæst, men endnu
mere bereyst. Paa mine Reyser har jeg seet og erfaret meget. Man
taler og skriver best af egen Erfarenhed.
Dog at fremstille sig paa en Skueplads, hvor Partigængere og Con¬
tra=Partigængere grassere, er noget betænkeligt for mig som en Actrice.
Det Slags Folk ere meest farlige i Fredstider. J Krigstider ere de ingen¬
steds velkomne. Dog haaber jeg, de har nogen Egard for et Fruentim¬
mer. Jeg haaber og at finde saa stor en Bedakkelse baade af den Civile
og Militaire Etat, at man ey lettelig tør antaste mig. Jeg har desuden
ikke noget udestaaende med de got Folk, uden dette, at jeg griber dem ind
i deres Metier og Næring. Men hvad Ære skulle de vel have af at
melere sig med en Actrice? Jeg vover mig ud paa det samme.
Men, par bleu! atter nye Fare. En Spion har ladet sig see paa
Skuepladsen. Ney! nu er det reent ude med mig. For en Partigængere
kan man dog slippe Linklædet og flye nøgen. Men hvor Pokker! skulle
man vel kunde flygte hen for en Spion? At ville skiule sig for en Spion,
var det samme, som at slaae sine Dørre i Laas for Fanden. For Fanden
kunde man dog til Nød skiule sig i en Galge. Men for en Spion er man
ey eller sikker paa det Sted. Og hvorledes skulde man vel tage sig vare
for en Spion? Hvo kiender ham? Spioneriet hænger jo ikke uden paa
ham? En Spion er jo skabt som et andet Menneske? Satan kan jo pre¬
sentere en Lysens Engel? En Spion kommer jo som en Ven, eller som en
Overløber, eller som en Betler? Men bør man ansee enhver Overløber og
Betler for en Spion? Jeg troer alle Folk vel. De, der tale ærligt med
mig, anseer jeg for mine Venner. Men hvor snart er et stakkels Fruen¬
timmer ikke forraadt? Hvad, om han udspionerer alle mine Hemmelighe¬
