der og mit hele Forhold? Er min Credit da ikke forspildt? Hvorledes
skulle jeg da vel kunde giøre min Lykke? Andre kan være lige saa lettroende
som jeg. Jeg troer snarere det Onde, der siges om min Næste, end det
Gode. Dog, hvad frygter jeg for? Jeg er jo en Actrice? Menhvo skulle
vel desuden ikke vide, hvad en Actrice fører i sit Skiold?
Denne Skræk har dog nogenledes sadt sig. Men hvad giør jeg?
Jeg paatager mig her en Rulle, som iblant alle dem, jeg har spillet, vil
blive mig den sværeste, at kunde spille vel. Jeg vil presentere en Skribent.
Jeg har vel spillet adskillige Mandsruller. Men til at forestille en Skri¬
bent med Applaus, hører der visselig noget mere, end at lære en Rulle
uden ad. Ak! Kiære! piber mig dog ikke ud! Et Menneske skal dog
engang begaae en kiendelig Daarlighed. Bedre i min Ungdom, end naar
jeg er bleven gammel. Jeg har stedse anseet det for et halv Hexerie, at
Dosmere kunde skrive Bøger. J samme vrange Mening havde jeg og
blevet, hvis ikke Frans Hansen, Kokkedreng, udi hans Fortale til hans
Forsvarsskrift for den Danske Skueplads, havde aabenbaret mig Kunst¬
grebet. Men jeg svær paa, jeg ey vil betiene mig deraf. Mit Hierte sidder
alt for høyt. Skulle jeg vel tage en andens Foster og udgive for mit eget?
Ney! en Pige paa en Snees Aar, eller noget derover, er selv i Stand,
til at kunde concipere et. De gode Mandfolk bilde sig ind, at de allene
ere det Slags Knubbe, hvoraf der kan giøres en Mercurius. Skulle vel
Frue Pallas og de 9 Musæ aldeles have forglemt deres eget Kiøn? Skulle
Forsynet ikke kunde have dannet et Fruentimmer, ligesaa vel til at forbe¬
dre Verden med moralske Skrifter, som til at formere den? Skulle et
Fruentimmer ikke lige saavel kunde give Publico Snak for Pengene, som
Mandfolkene? Jeg vil giøre et Forsøg derpaa. Faaer mine Ugeblade
Aftræk, priser jeg mig lykkelig, og min Lomme vil glæde sig derved.
Jeg er, som man har hørt, en Actrice. Jeg er vandt til at spille
saavel Mands= som Fruentimmerruller. Udi mine Ugeblade efteraber jeg
snart det ene, snart det andet Kiøns Sæder og Passioner under visse Ca¬
racterer. Jeg lover at skrive Sandheden med Beskedenhed.
J det øvrige recommenderer jeg mig Læsernes Bevaagenhed, og beder,
man vil holde mig, som et Fruentimmer, ja som en Actrice, et Ord til gode.
Paa førstkommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne med
den sparsommelige Kone.
