laaner jeg Brød hos mine Naboer for Mageligheds eller Efterladenheds Skyld. Jeg
stikker ey noget under mig af de Penge, min Mand giver mig til Huusholdningen;
langt mindre stiæler jeg den ene Tout eller Bancoseddel fra ham efter den anden. Jeg
lader ey steege og brase op for mig med Kalve= og Dyrestege, og med Kramsfugle. Due¬
Posteyer, Østers, Asparreser og deslige Lekkerbidskener, ere allene for ødsele og kræsene
Fruer. Jeg kiører ey hver anden og tredie Uge paa Opera og Comoedier. Jeg har ey i
mine yngre Aar givet unge Cavalierer Audienz, naar min Mand har været ude. Jeg
føyter ey hveranden Dag i Visiter for at høre nyt; thi jeg kan (desverre) høre nyt nok i
i mit eget Huus. Snart slaaer min Kokkepige en Skillingspotte i tue for mig. Snart
støder det Beest, jeg har til Gaardskarl, en Kande Skillingsøl om med sin Albue,
og spiller saa megen GUds Velsignelse for mig. Snart river min lille Jens en 20 Aars
gammel Vifte i tu for mig. Snart løber Katten af med en Kaagesild, foruden adskillige
andre smaa Skader, saa at det er et stort Guds Vunder, at jeg ikke allerede er bleven
en ruinered Kone.
Men for at komme til min dydige Frue igien, saa har den gode Kone nok i sin egen
Deel. Hvad forstaaer vel det Ødeland sig paa en Huusholdning? Hun trænger i ald
Sandhed høyt nok til en Huusholderske og en god Kokkepige. Naar hun kommer i sit
Kiøken, som sielden skeer, griner Pigerne hende ud; thi hun forstaar ikke engang at kaage
en Meelgrød uden Klumper. Og endda vilde den Taabegaas mønstre min Huushold¬
ning og Levemaade? Blodet begynder nu ret for Alvor at kaage i mig; og jeg fortry¬
der nu, at jeg ikke sagde den smukke Frue et Stykke af Fanden.
Jeg behøver ey at lære at leve af saadanne Koner. Jeg er bleven opdraget i et
Huus, hvor man med Sandhed kan sige, at Sparsommelighed regierede i høyeste Grad.
Min sal. Faster, Mad. Gnierpinds, var en Kone, som ret forstod at føre en menager¬
lig Huusholdning. Hun gav mig gode og sunde Huusholdnings Regler, hvilke jeg ey
allene paa det allernøyeste har efterlevet, men endog i mange Maader forbedret. Jnden
Dørre gik hun saa tarvelig i Klæder, at de der ikke kiendte hende, toge hende an for en
Kone, man brugte der i Huset til allehaande. Hun giorde vel undertiden Visiter; men
hun tog sielden eller ingen Tid imod nogen. Hun gav og undertiden noget til de Fattige;
dog ingen Tid høyere, end en Skilling, eller et Stykke mullen Brød. Af Ulden og Lin¬
net, havde hun ingen Pialt saa gammel, at hun jo vidste at føre sig den til Nytte. J
de 12 Aar, jeg var i hendes Huus, før jeg blev gift, giorde hun ey mere end et eneste
Giestebud, som bestod af 3 Rætter Mad, nemlig en Hønsekiødsuppe, en Oxesteg, og et
Fad Æbleskiver. Dette var den eneste Ødselhed og Overdaadighed jeg saae af hende i
Madlavning.
De fleste Søndager lod hun kaage saa megen Kaal, at vi havde nok deraf baade til
Tirsdagen og Torsdagen. Undertiden lod hun kaage en Kraftsuppe paa 3 Pund Oxekiød
til hende selv og hendes Mand, tilligemed 4 Børn, og mig. Det, vi levnede af Sup¬
pen, lod hun varme op igien om Tirsdagen. Torsdagen derpaa fik vi gule Erter. Paa
hendes Bord saaes aldrig Viinglasse, uden om de 3 store Høytider, da vi fik hver et Glas
ung Fransk Viin. Fire Gange om Aaret gav hun os Caffe med blaa=suur Melk til; men
Chocolade ikke tiere, end hver Jubelfest.
Den sal. Kone kunde ey bare sig for at lee, naar hun hørte andre Koner beklage sig
over, at de havde faaet saa slette Madvahre indkiøbte. De Koner, sagde hun, forstaa
sig got paa at holde Huus. Er der vel nogen Drøyelse og Forslag udi gode Madvahre?
Naar for Exempel, Smørret er brav salt og harsk, smører man langt fra ey saa tykt paa
Brødet deraf, som naar det er friskt og got. Den sal. Kone kiøbte derfore ind i rette Ti¬
de af de sletteste Madvahre som kunde faaes, og derved havde hun dobbelt Fordeel, nemlig:
at hun havde dem for got Kiøb, og at de ikke bleve saa hastig fortærede. Sandelig! en
meget høy fornøden Observation til Mennagens Forbedring udi en Huusholdning. Hun
havde nøye Indseende med alle Ting i Huset, at alting kunde gaae sparsommeligen til.
