Om Vinteren tællede hun hver Morgen saa mange Stykket Brænde af, som der den Dag
maatte brændes i Kakkelovnerne. Den slemme Skik, som endeel Koner allerede i hendes
Tid havde indført, nemlig: at give deres Tienestepiger Thee om Morgenen og Eftermid¬
dag, vilde hun, som klogt var, aldeles ikke vide af at sige. Jligemaade forkastede
hun aldeles den utidige Gavmildhed, at give sine Tienestefolk Nyeaarsgave. Vel sandt,
at hun skiftede Piger hver halve Aar, og at de, der havde tient hende engang, bade Fan¬
den tiene hende oftere; men hun var dog et Monstrum eller Mønster, som alle Koner
burdte efterfølge. Jeg har takket hende tusinde Gange i hendes Grav, og jeg takker
hende endnu den Dag i Dag er, for den overmaade store Sparsommelighed, jeg har seet
og lært af hende, hvilket sandelig er kommen mig til megen stor Nytte, siden jeg selv satte
Fod under mit eget Bord. Jeg giver og, (uroest for GUd) en aarlig Douceur til Gra¬
veren, at han alle Høytider og Festdage skal strøe Blomster og Sand paa hendes Grav.
Jeg giorde det gierne selv, for at spare denne Udgift, dersom Anstændigheden tillod mig
det; men man maa undertiden giøre unyttige Depenser for Honneurens Skyld.
Enhver som har kiendt eller hørt tale om denne salige Kone, kan livagtig see hende
i min Person; ja jeg tør, uden at rose mig selv, paastaae, at jeg aldeles intet giver hende
noget efter udi Karrighed og Gnieragtighed. Min Dotter skal saa men ikke heller blive
en mindre sparsommelig Kone i sin Tiid. Over denne Text prædiker jeg ogsaa alletider for
hende, baade Søn= og Søgnedage. Jeg lader hende heller ikke sidde paa Statz om Da¬
gen. Hun maa sye, spinde og vinde Garn. Hun maa hielpe mine Piger at vaske Klæ¬
der og toe Vinduer. Hun maa gaae i Kiøkkenet med mig, for at lære at kaage en Ræt
Kaal, Erter, Vandgrød og deslige; samt og at slukke Branderne, naar Maden er
kogt.
Kort sagt; jeg opdrager hende i alle Maader efter mit eget Sind og Hovedpassion,
saa at den Mand der i sin Tid faaer hende, skal prise sig lykkelig. Jeg har og forfattet en
kort Huustavle. Den lyder, som følger:
Din Mand skal du elske og være troe, om du kan. Du skal deele Ære og Herre-
dømme med ham, men ingenlunde være ham lydig, naar han ey vil leve ligesaa hundsk
som du.
Har din Mand fattige Venner, skal du ingenlunde tillade ham at giøre dem
Got, i det mindste ikke saa du veed deraf. Det samme skal og forstaaes om dine egne
fattige Venner.
Dine Tienestefolk skal du give liden Løn, og mindre Mad. Vil de ey blive hos dig,
saa lad dem løbe. Det er desuden ey tienligt, at det Slags Folk bliver for gamle i Gaarde.
Slaaer de noget i Stykker for dig, eller giør nogen anden Skade, eller lader noget kom¬
me bort, skal du lade dem skaffe det igien. Hvis ikke, skal du trække dem dobbelt saa
meget af i deres Løn.
Bliver du af nogen buden til Giæst, skal du excusere dig enten med Upasselighed eller
med noget andet Forfald, at du ey derved skal forobligeres til at invitere dem igien; thi
hvad er vel den Mundfuld Mad og det Glas Viin, du kunde nyde hos andre, at regne
imod de Bekostninger, du saa maatte, for Skam Skyld, giøre til Vederlag?
For Visiter skal du de fleste Gange nægte dig hiemme; og naar du tager imod dem, skal
du give dem ganske tynd Caffe, med Melk til, og ordinair Thebohe; thi saa fortære de ey
saa meget der af. Du kan og ved hver anden Kop Caffe eller Thee, du skienker, lade som
du glemmer Sukkeret; thi ere de undseelige og tie dermed, er der saa meget bleven sparet.
J det øvrige skal du indrette din Huusholdning, og Madlavning til hver Dag
i Ugen efter det a parte Reglement, som jeg har optegnet for dig.
Saa under Dydens Navn tit Lasters Rulle spilles,
J høy og nedrig Stand, hos Borger, Bonde, Præst.
Spør man: hvor Gnieren kan fra en Sparsom skilles?
Jeg svar: Af Gierningen det skulle sees best.
Paa førstkommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne med
den Vanhellige Tienestepige.
