Actricen.
Num. 3.
Løverdagen, den 28 October 1758.
Imprimatur B. MÖLLMAN.
Den vanheldige Tienestepige.
S¬
idste Gang brystede jeg mig paa Skuepladsen som en anseelig Kone, der
havde Mand, Børn og Tienestefolk at raade over, da mig fattedes intet
uden Nøysomhed. J Dag seer man mig her igien som en ringe, ja vanhel¬
dig Tienestepige. Saa hastig kan Bladet vende sig for os ustadige Actricer, og der
er intet bestandigere for os, end idelige Forandringer. Noget have vi været, som vi
aldrig blive meer. Noget kunde vi blive, som vi dog ikke giøre os Haab om, uden
ved en særdeles lykkelig Forbindelse. Men hvad er jeg nu? hverken Madame eller
Jomfrue, men en stakkels Tienestetøs. Ja var jeg endda saa lykkelig som Sr. Pe¬
bersvends Pige, der er alle Ting i alt hos ham, hans Kokkepige, Huusholderske,
og Kammertiener. Førend hun kom til Sr. Pebersvend var hun saa nøgen og fat¬
tig som en Kirkerotte. Men, troe mig, nu er hun bleven tilstrækkelig oppudset fra
det nederste til det øverste. Jeg begriber ikke, hvor hun faaer al den Stats fra,
hun har; thi en fattig Tienestepige skal ikke springe ret langt med hendes bare Løn,
det veed min Troe jeg.
Jeg har ikke været nær saa lykkelig, siden jeg kom ud at tiene for mit Brød; og
jeg troer heller aldrig, at nogen Tienestepige har været saa vanheldig med Tieneste¬
pladser som jeg. Jeg maa nu (desverre) alt for vel sande, hvad en Spaakone spaaede
mig, da jeg var 13 Aar gammel. Man maa sige om Spaakoner, hvad man sige vil,
saa kan de dog, gid de faae Skam saa sandt, meere end deres Fader vor. Det er jo
dog noget ubegribeligt, hvorledes at denne Spaakone kunde heele to Aar forud see i en
Caffekop, at, min ældste Syster Jngeborg skulle, uden at være gift, faae en lille Glut.
Ja end mere; hun spaaede, at udi en af de Tienestepladser, jeg skulle faae, skulle der
en Nat et hvidt Gespenst liste sig i Slagbænken til mig; og, gid jeg faae Skam! er
det ikke ogsaa siden ganske rigtig skeed. Jo! jol jeg vilde ret ønske, at jeg kunde
staae i en Kraag og høre paa, naar vore peene Kokkepiger, Stuepiger, Syepiger, Huus¬
holdersker, Francoiser &c. &c. &c. lade sig spaae i Caffe, saa skulle jeg faae mange smukke
Løyer at høre om en god Deel af dem. Ja hvad? om en Spaakone fik Tilladelse at
dreye en Caffekop omkring for endeel af vore hellige og strenge Madmødre, der skielde
en stakkels Tienestepige Huden fuld, naar de kan treffe hende enten hos en Tiener, Kudsk,
eller Gaardskarl, saa skulle man nok faae at vide, hvordan de selv have været, og,
maaskee! endnu ere. Jeg veed vel, hvad jeg har seet og hørt paa de Steder, hvor jeg
har tient; men Gud bevare min Mund vel. Jeg har nok i min egen Deel. Jeg har
nu i en Tid af femfierding Aar haft fire Tienestepladser; men formedelst min Næsvis¬
hed og Aabenmundhed er jeg kommen galt fra dem alle. Saa vanskeligt er det for en
stakkels Tienestepige i disse Tider at kunde være sine Madmødre til Maade.
