Da jeg var 15 Aar gammel, kom jeg i Tieneste hos Madame Civil, hvis Familie
udgiør den største Deel af Stadens Jndvaanere, og hvoraf en stor Deel ere i Rangen.
Men de af Familien uden Rang, der atter haver deres destingverede Classer, og range¬
rer indbyrdes over hinanden, ligesom den enes Næringsmaade og Profession agtes at
være meere fornem frem for den andens give de af Rangen lidet eller intet efter udi Leve¬
maaden, ja tildeels overgaae mange af dem derudi. De, der ere i Rangen, have vel
den høyre Haand og det øverste Sæde udi alle Samlinger. Man seer og, at de uden
Rang udvise en Slags Subordination for dem af Rangen; men af Klæderne og Opfør¬
selen kan man aldeles ikke distingvere de første fra de sidste. Jmellem begge disse
Partier i Familien regierer der en bestandig, skiønt hemmelig Jalousie og Misundelse.
En stor Deel af de sidste vil hart ad i ingen Maade ansees ringere end de første; da
de vel og anseer sig selv som Candidater til Rangen, paa hvilken de ved alle Leylig¬
heder søge at udføre deres Prætensioner.
J dette Huus begik jeg mig ellers temmelig vel; men ligesom jeg blev meere og
meere kiendt i Huuset, saa blev jeg og alt meere og meere Næsviis, og vilde som Ma¬
neren er hos os Tienestepiger, have min Næse i alle Ting og raisonnere med. Og om¬
endskiønt jeg var kun ung, og havde kun en maadelig Gaaseforstand, syntes mig dog,
at det ikke i alle Maader gik saaledes til i dette Huus, som det burdte. Jeg stødte
mig over, at de af Familien uden Rang vilde i alle Maader efterabe dem af Rangen.
Jeg kunde ey fordrage, at de vilde lade deres Sønner og Døttre opdrage som adelige
Junkere og Frøkene. Jeg tænkte ved mig selv: Hvad kan en Mand være tient med
en Jomfrue, der ey forstaaer andet, end at spille paa et Claveer, at dantse en Menuet
og nogle Engelske Dantse, at parler francois, at sidde paa Stats for et Vindne heele
Dagen igiennem? Jeg tænkte: Hvor vil en snue Kokkepige ikke kunde snyde en saadan
Kone, i Fald hun ikke har en Peer Nittengryn til Mand? Jeg tænkte: Det rimer sig jo
meget vel, at Borgermændskoner, der kommer en Carosse med deres Fløyelskaaber og Tri¬
umphantes Klæder, vil klage over besværlige Tider? Mig syntes, de burdte lade deres
Sønner og Døttre oplære og opdrage efter deres Stand, paa det man kunde faae
nyttige Borgere og huselige Koner. Mig syntes, at Haandverksfolk, der holde deres
voxne Døttre hiemme paa Stats, skulle lade dem komme ud at tiene for deres Føde og
Klæder. Jeg tænkte ved mig selv: Mon en Borgermands Søn, der kommer ansti¬
gende med en prægtig Klædning og Hatten under Armen, har i Sinde at agere et Ge¬
spenst eller en Gienganger efter en afdød Cammerjunker? Jeg tænkte: Mon en Haand¬
verksmands Dotter, der har faaet sit Haar indbunden med en Sløife i Nakken har i
Sinde at agere en Jagt= eller Ridehoppe? Disse og deslige fleere formastelige Tanker
giorde jeg mig om denne Familie, jeg her var kommen til at tiene udi, hvilke jeg
taabelige Creatur burdte have beholdt hos mig selv; men da min Madame havde en
Dag formedelst en vis Forseelse givet mig et Par Øresigen, blev jeg gal i Hovedet, og
busede ud med alt, hvad jeg tænkte. Men jeg fik neppe halv udtalt, førend jeg,
kort at fortælle, maatte til Dørs; men jeg blev dog ved at lade min Mund løbe, da
jeg gik ud af Døren; den løb paa mig langs ad Gaden; og jeg lader den løbe endnu i
samme Time.
Der jeg havde lagt nogle Uger paa min egen Haand, og ernæret mig saa got som
jeg kunde, kom jeg i Tieneste hos Madame Clerk, hvis Familie udgiør kun en liden
Deel af Stadens Jndvaanere. Hvergang, jeg i de første Dage talede med denne min
nye Madmoder, mærkede jeg, at hun slog en Krølle paa Næsen, og giorde Rynker i
Panden, og det som jeg siden blev underrettet om, fordi jeg ikke gav hende hendes rette
Caracter. Men, hvor Pokker! skulle jeg gemeene og vankundige Pige, der aldrig
havde læst nogen Rangforordning, vide, at en Kone af det Slags skulle kaldes Frue?
Jeg eyede, saa men, den Tid ey meere end 4 Skill., hvilke jeg just høylig behøvede
