til at lade mine Tøfler bagflikke for; desuagtet kiøbte jeg mig dog en Rangsforordning
at læse udi, paa det jeg ikke oftere skulle begaae en saadan Hovedforseelse imod mine
Madmødre. Jeg søgte vel at undskylde mig hos min nye Madmoder dermed, at jeg
nylig havde tient hos en indfød Dansk Kone, der talede ey andet end Fransk, hvor¬
udover jeg var kommen i Vane med at sige Madame; men hun havde fattet saadan
en Grolle til mig, at alt, hvad jeg siden talede og giorde, var hende aldeles intet til
Pas. Dog havde jeg maaskee med Tiden kunde faaet min fortørnede Frue formildet,
hvis jeg allene havde taget vare paa min Gierning, og ey bekymret mig om det, som
ey kom mig ved.
Jeg erfarede, at der hos en stor Deel af denne Familie regierede en ikke mindre
Ærgierrighed, Stats og Vellystighed, end i den forrige. Mig syntes efter mit taa¬
belige Begreb, at denne Familie burde distinqvere sig fra andre ved Tarvelighed og Yd¬
myghed, hvilket jeg og med Fornøyelse mærkede, at nogle faae af Familien giorde. Jeg
var af den Mening, at saalænge Ærgierrighed, Pengegierrighed, Vellystighed, Uee¬
nighed, Misundelse og Misfornøyelighed regierede saa kiendeligt hos en stor Deel af
denne Familie, kunde der ikke ventes nogen synderlig Forandring til Forbedring hos de
andre Familier, saasom man i Almindelighed retter sig meere efter Exempler end efter
Ord. Men aldrig havde jeg saasnart udladt mig med disse mine Kietterske Tanker
at jeg jo strax fik min Afskeed og maatte pakke mig paa Dørren.
Derefter kom jeg i Tieneste hos Madame Militair, hvis Familie er temmelig
stor, og bør med billighed agtes og ansees som Stadens Styrke og Forsvar. Denne
Tienesteplads var mig i Førstningen meget behagelig, og jeg maatte, som mange an¬
dre af mit Kiøn, meget vel lide denne Familie. De mange gallunerede Hatte og Kio¬
ler, jeg dagligen havde omkring mig, stak mig forskrækkeligen i Øynene, og deres Be¬
levenhed, muntre og frie Væsen stod mig perfect vel an. Dog mærkede jeg omsider
et og andet i dette Huus, som jeg efter mit sære critiske Humeur stødte mig over. Min
Madame havde mange Sønner, men hun havde kun liden Glæde og Ære for nogle
af dem. Det var mig meget modbydeligt at høre, med hvor stor en Haanhed og For¬
agt disse talede om de trende forrige Familier, da de ansaae sig selv som Qvint Essent¬
zen af det Menneskelige Kiøn, uagtet at deres ældere Brødre ved alle Leyligheder laste¬
de dette og meget andet hos dem. Andre vilde legge dem dette til Last, at deres Øvel¬
se, i at bruge en Hesselkiep ret paa deres Underhavendes Rygge, gik alt forvidt; at de
insulterede got Folk saavel paa Gaderne som i Selskaber; og at de som oftest, forme¬
delst Baggateller duellerede med hinanden indbyrdes. Men jeg seer ikke, med hvad
Føye man vil criticere noget af dette; thi hvad for Prøver skulle de vel ellers kunde
vise i Fredstider paa deres Tapperhed og uforsagde Mod? Jeg havde ellers selv adskil¬
ligt at udsette paa endeels Conduite og Opførsel; men formedelst en vis Aarsag (thi
paa min Faders Side er jeg af Hareslægten) torde jeg ikke udlade mig med mine Tan¬
ker; og som jeg dagligen erfarede, at den blotte Honneur allene intet vilde fylde enten
i Pungen eller Maven, løb jeg saa uformærkt bort af denne min tredie Tienesteplads.
Jeg troer ikke heller, at den gode Madame savnede mig ret meget formedelst det
Gavn og den Tieneste, hun havde havt af mig.
Efter nogle Ugers Forløb fik jeg Tieneste hos Madame Noblessle og blev Fruer¬
pige, hvilket i et andet Sprog meget emfindtligt forklares saaledes: Kom mig ey
for nær! Denne min nye Madames Familie er vel ikke aldeles saa talriig som de
forrige, men er dog i Henseende til dens Byrd og medfødde Prærogativer den anseelig¬
ste, ja Qvint Essentzen af dem alle. Dog ere der, som jeg siden hørte, tvende Partier
i denne Familie, der distingveres ved tvende betydende Ord, nemlig: den gamle og
den nye Noblesse.
Jeg hørte og, at den gamle skal være bedre end den nye; men
hvorudi dette egentlig bestaar kunde jeg i Førstningen ikke begribe, endskiønt jeg var
