Actricen.
Num. 4.
Løverdagen, den 4 November 1758.
lmprimatur B MÖLLMAN.
Petit Maitren.
K¬
ommer nu, J Elskværdige Stadens Nympher! kaster eders
Diamant=glimrende Øyne paa min Forundringsværdige Per¬
son! Beskuer mig fra min Hovedisse indtil min Skoehæl, og
dømmer saa, om jeg ikke er en Person, der meriterer eders
smilende Øyekast! Maa J ikke tilstaae, at min storbrusende
hvidfierede Hat giør en ret indtagende Parade paa mit flygtige Hoved? Fal¬
der ikke mine alamodiske Klæder net og frit efter mit velskabte Legeme; Seer
engang, hvor frit og levende min Kaarde dingler ved mine Knæe, og hvilken
en Parade det omvirrede Baand med dets brede Sløifer giør! Har jeg ikke
et Par vel proportionerede (forlorne) lægge? Betragter iligemaade mine net¬
te lavhælede(løber=)Skoe! Men J skal aldrig kunde forestille Jer, hvor mange
ærgerlige Timer, og hvor stor en Ulykke jeg har havt med min Skreder og
Skoemager, inden jeg har kundet faae de dumme Bester til at giøre Klæder
og Skoe efter mit Hoved. Men nu er jeg og, som J selv seer, i alle Maader
complet efter den allernyeste Mode; og omendskiønt mine Dadlere vil sige, at
mit Væsen, min Comportement og Gang er affecteret og hasagtig, svarer
det dog i alle Maader til min alamodiske Eqvipage. Jeg er og aldeles persva¬
deret om, at J elskværdige Stadens Nympher maa tilstaae, at jeg er en Per¬
son, som J ikke uden største Forundring kan betragte; Ja jeg er, par Dieu!
i de fulde og faste Tanker, at neppe nogen af Jer kand see mig uden at blive
charmeret og Sterbens forliebte i mig.
Jeg giør mig og paa min Side al optænkelig Umage for at kunde behage
eder. J skal ikke heller med nogen Føye kunde klage over, at jeg jo tidt nok
om Dagen spatserer forbie eders Vinduer, for at have den Fornøyelse at in¬
commodere Jer med mine Hilsener. Jeg er og fuldkommen forvisset om, at
saa mange af Jer, som ikke kiender mig, giør sig al muelig Flid for at faae
