udførsket, hvem jeg er. Jeg bær og aldeeles ingen Tvil om, at J jo ønsker
Jer den Fornøyelse at kunde blive kiendte med mig. Langt fra, at det er saale¬
des, som mine Misundere, vel mueligt, vil forebringe Jer, nemlig: at om¬
endskiønt jeg aldrig har været i Selskab med Jer, veed jeg dog paa sine Stæder
at rose mig af, at jeg ofte har haft den Lykke at giøre Cour hos eder, at jeg har
spatseret med Jer i Maaneskin, og at jeg en og anden Gang har nødt nogle
smaa Douteurer hos jer; men de lyve mig saa sandelig paa, og om end saa
var, veed jeg dog, J vilde giøre Jer en Ære af, at det kunde heede, J ere
kiendte med saa galant en Homme som jeg er, der i alle Maader veed at leve,
at klæde og comportere mig efter den allerhøyeste Gout.
J Morgen skal J nyde den Fornøyelse at see mig spatsere forbi eders Vin¬
duer i min Jagtuniform, uagtet at samme (saa sagte at sige) allene tilkommer
Hofcavaillerer. J Overmorgen skal J faae mig at see i en grøn opheftet Kiol
med Støvler og Sporer paa, og med en Ridepisk under Armen. Dog maa
J ikke deraf giøre jer den Slutning, at jeg enten har været eller agter mig til
Hest; men det er saa Moden iblant os Petits Maitres. De følgende Dage
skal jeg presentere mig, snart i en rød, snart i en hvid, snart i en Caneelbrun
med hvidt Silkefoer under, og snart med en sort Klædning; men foruden den
ordinaire har jeg en Fløyels og en figereret Silke Klædning under Arbeyde hos
min Skræder. Det er dog en Ulykke, at man skal være forbunden til at gaae
saa simpel klæd. Ak kunde den Tid dog komme at Guld= og Sølvprocade kun¬
de komme i Brug, og at man maatte flikke saa mange Guld= og Sølvgalon¬
ner paa sine Klæder, som man lystede.
Jeg vil ellers, saa sagte at sige, lade jer vide, at en Tid har jeg 6 a 7 For¬
andringer paa Klæder, men en anden Tid har jeg kuns een, og den som daar¬
lig nok er; thi man maa og undertiden a la Mode lige saavel unde Jøder og
Assistentz-Huuset en Skillings Fortieneste, som Kræmmere og Skredere.
Men i hvor haart det end undertiden gaaer i Knibe, forbeholder jeg mig dog
min Jagt uniform, for at see fornem ud, uagtet at samme er saa Lueslidt,
at der neppe kand henge en Lus fast ved den. Jeg veed ellers meget vel, at
endeel særsindede Pedanter siger om mig, at jeg udi min største Magnificence
seer ud som en Pikelhering eller Hans Qvast, og at man kan finde ligesaa stor
en Divertissement i at beskue mig, som en Harleqvin paa et Theatre, samt
og, at jeg fører mig op over min Stand og Formue; men vi Petits Maitres
vare meget slette Philosopher, hvis vi lode os anfægte af slige Raisonnemens,
og vi forstode os da meget lidet paa at leve a la Mode, hvis vi ikke klædde os
saaledes i Aar, at vi om et eller toe Aar herefter kunde gaae nøgne. Ligesom
vi Petits Maitres vide at føre os op i Klæder og al anden Eqvipage efter den
høyeste Gout, saa vide vi og i alle slags Selskaber at comportere os a la Mo¬
de.
