giør jeg Cour hos andre Fruentimmer, snart seer man mig i fornemme Selskab,
snart kan man finde mig i et Jomfruehuus.
Jeg er og Skam at tale om, en flittig Kirkegænger; thi i den Sted andre sø¬
ger kun en vis Kirke om Hellige Dage, saa løber jeg fra en Kirke og til en anden,
for at see og blive seet af smukke Fruentimmer. Men hvad enten jeg er i Kirken,
paa Gaderne, eller i noget Huus, pretenderer jeg, at alles Øyne maa være hen¬
vendte paa min uforlignelige Person. Og hvad Under? De der ikke kiende mig,
kan ey slutte andet af min prægtige Opførsel, end at jeg enten er en fornemme Ca¬
vailler, eller og en stor Capitalist; endskiønt Kræmmere, Jøder, og andre mine
Creditorer ere, saa sagte at sige, hvert Øyeblik i Begreb med at prenumerere paa
et Logie for mig i Slutteriet.
Men skulle jeg vel, fordi jeg ingen Midler har, leve som en fire skillings Karl,
eller som en Deel af mine Jevnlige, der klæde sig, som gamle Satte-Borgere, og
sees aldrig med nogen Forandring af Klæder, uden undertiden om Hellige Dage?
Morbleu! hvilken en slet Gout have dog ikke saadanne Karle? Er det en Levemaade,
alle Tider at lade sig see i en og den samme Klædning? ikke engang at have en flosset
Hat paa Hovedet, at bruge nogle simple Cammerdugs Mansketter? aldrig at ind¬
finde sig paa Billardhuuse, Viinhuse, Caffe= og Jomfruehuuse, ikke at sætte sig i
Gield hos Kræmmere og andre for at giøre Figurer? Parbleu! saadanne upolerede
Karle burdte relegeres til Sprogøe eller til en Udørken, og ikke tillades at leve iblant
Folk af mindste Gout, langt mindre i en Kongl. Residentze=Stad, hvor den ene bør
overgaae den anden i Moder og Noder, i Stats og Prægtighed. Med hvad for
Øyne vilde vel ikke Fremmede, som her komme anreysende, ansee Stadens Ungdom,
hvis ikke vi Petits Maitres med vores alamodiske Opførsel kunde overbevise dem om,
at der ligesaa vel findes Narre og Abekatter i Kiøbenhavn, som enten i Paris eller
paa andre store Stæder. Men skulle jeg vel og, fordi jeg selv veed, at jeg er en
Nar, lade af at være den? Skulle jeg vel lade noget falde af min prægtige Opfør¬
sel, fordi jeg selv meget vel veed, at samme er over min Stand og Formue? Ney
før skal jeg om et a toe Aar gaae pialted, og a la Mode være hængefærdig over mine
yderlige Omstændigheder. Og naar jeg da haver affloreret, skal det være mig Sa¬
tisfaction nok, at jeg har vidst at leve, og at jeg, saalænge jeg har kundet, har op¬
ført mig efter den høyeste Gout. Enfin! jeg kan da enten blive Musqveter eller Tver¬
Pibere ved de smaa Lomme=Tyve, og a la Mode lade mig nøye med Vand og Skof¬
ter. He courage! Allons, hui, avant!
Spør mangen en Soldat; Spør en og anden Prakker,
Hvi deres forrig Floer er nu saa reent forbie?
De svare vil: For vi saa statselig og vakker,
Ageret have før les Maitres de Petits.
Paa førstkommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne
med Frietænkeren.
P. S. Formedelst at Frietænkeren har i denne Uge som en ufrie Vagebund maattet
spatsere frem og tilbage imellem det Theologiske og Philosophiske Facultæt, og
altsaa hviler, har han maattet lade Petit Maitren betræde sin Plads, man
haaber i Dag 8te Dage at kunde selv have den Ære at fremstille sig paa Skue¬
Fladsen.
