forbedre mine Relationer med adskillige Tilleg. Jeg roser og laster en¬
hvers Gierning og Forhold, ligesom jeg mærker, at deres Gout er, jeg
er hos. Har jeg været hos Madame Ødeland, og jeg kommer til Ma¬
dame Gnierpinds, laster jeg den førstes Ødselhed og Overdaadighed lige¬
saa høyt, ligesom at jeg forhen har heglet den sidstes Gierrighed og
Gnieragtighed igiennem hos Madame Ødeland; saa at, omendskiønt de
begge i høyeste Grad ere Lastværdige, roser jeg dog den af dem, jeg er
hos, og laster den Fraværende.
Der passerer ellers neppe noget i den heele Bye, at jeg joe strax har
Underretning derom. Men hvad Under? Selv føyter jeg hver Dag alle¬
vegne omkring. Saa og holder jeg correspondente med en halv Snees
andre Sladder=Kierlinger. Ja der gaaer neppe nogen Tienere eller
Tieneste Pige forbie min Dør, at jeg jo kalder dem ind, og paa det nøye¬
ste udfritter dem om alle Ting. Jeg maa nødvendig have min Næse
i alt hvad der passerer i et hvert Huus. Min Pige er og saaledes af¬
rettet; at hver Gang hun gaaer paa Torvet, eller i Slagterboderne, eller
til gammel Strand, skal hun give sig i Snak med alle forekommende
Tieneste=Piger, for at udforske deres Herskabers Leve=Maade og Huus¬
holdning. Desaarsage veed jeg og at kunde, hvor jeg kommer, for¬
tælle Vedkommende, at den Tid var deres Grød eller Velling bleven sve¬
den; den Tid havde Gryden sværtet deres Suppe; og deslige flere mærk¬
værdige Sager.
Man forundrer sig ofte over min Allvidenhed, men Vedkommendes
Forundring bliver des større, naar de høre, at jeg veed at kunde sige dem
de allerhemmeligste Ting. Skulle vel nogen Jomfrue eller Frøken faae
et Brev underhaanden fra hendes Tilbedere, at jeg ikke skulle faae dets
Jndhold at vide? Skulle vel nogen Forlovelse skee saa hemmelig, at jeg
ikke skulle faae et Nys derom? Skulle vel nogen Dame have en Galant,
at jeg joe skulle vide det? Men omendskiønt jeg de fleeste Tider gietter
mig disse og deslige fleere Hemmeligheder til, saa fortæller jeg dem dog
allevegne som virkelige Sandheder. Og hvorledes skulle jeg vel hver
Dag kunde have saa meget Nyt at føre, hvis jeg ikke vidste at melere
virkelige Passager med mine egne Gisninger? En blot Anledning er mig
alt nok, og Mueligheden i den Sag, jeg fatter Mistanke til, giør, at
den i mine Tanker maa have sin gandske Rigtighed; paa hvilket Funda¬
ment jeg da og udgiver den for noget, der virkeligen er saa i sig selv, thi
jeg maaler gierne andre med min egen Alen.
