de fleeste Selskaber vel blive, om jeg og mine Mesøstre bleve ude¬
lukte derfra? Men see! til Trods for mine Fiender, begierer de fleeste
Selskaber min Nærværelse; og jeg maa reent ud bekiende, at mit
Liv vilde blive mig en utaalelig Byrde, hvis jeg ikke hver Dag kun¬
de føyte Byen omkring for at høre og føre Nyt. Min Mand knur¬
rer vel undertiden, fordi der ved samme Leylighed bliver saa meget
forsømt i mit Huus. Men bestaaer ikke et Menneskes største Lyk¬
salighed i Verden i et fornøyet Sind; og da jeg har mærket, at
mit Sinds Fornøyelse befordres ved denne min Profession, saa hand¬
lede jeg jo meget uviiselig mod mig selv, hvis jeg needlagde den,
om end alting derover skal gaae Krebs=Gang i mit Huus.
Saa følger hver sin Gout, og hver sin Tid anvender
Paa det, hvortil hans Lyst ham driver. Men til Pris
For denne Dame man med Skiønsomhed erkiender:
Hun lever som et Nul, og døer som en Avis.
Paa førskommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne
med den fine Optrækkerske.
