og galante Væsen; men en kort Tids Omgiengelse røber hans Gemyts
Beskaffenhed og Hoved Passion. Han bilder sig ind, at hans Extrac¬
tion og Stand bør give ham et Præ for andre Friere, og at et hvert Fruen¬
timmer, som seer ham, nødvendig maa blive charmeret i hans smukke
Person og Klæder. Disse naragtige Tanker undseer han sig ey eller ved
at udlade sig med; og han har snese Gange ladet mig vide, at adskillige
Fruentimre have paa anden og tredie Haand giort sig megen Umage for
hans Person. Jeg vil ikke sige, at han herudi aldeeles farer med Usand¬
færdighed; thi mange af mit Kiøn ere Giftesyge, og en god Deel af dem
ønskede gierne at kunde blive Fruer. Men hvis han; som troligt er,
bruger denne Pralen som en Motive, des snarere at erlange mit Ja, vil
hans Facit slaae ham feyl, og jeg spaar ham samme Skiebne hos alle
andre Fruentimre af min Calibre. Jmidlertid veed jeg at føre mig denne
hans Naragtighed til Nytte. Jeg tilstaar ham, at han er en Cavailler,
der meriterer alle Fruentimres Høyagtelse, og at det Fruentimmer maa
priise sig lykkelig, der faaer en saa galant Homme til Mand. Ved denne
og deslige fleere Flattements bringer jeg ham paa de fulde og faste Tanker,
at han er mit Ja vis, og at mit Hierte svarer til mine Ord. I dette
søde Haab indfinder han sig med adskillige betydelige Presents, og sparer
ingen Depense for at vinde min Bevaagenhed. Naar han igientager sin
Anmodninger om min Gienkierlighed, giver jeg ham dubieuxe Svar med
hvilke jeg og agter at trainere Tiden, indtil han enten ikke har, eller kan
faae noget meere at ofre.
Sylvester er en studeret Person og har, efter egen Beretning appli¬
ceret sig til Jura. Han er af skikkelig Familie og har arvet en temmelig
Capital. Man seer ham og alletider prægtig i Linnet og Klæder af ad¬
skillige Forandringer, og er i all sin Opførsel og Væsen en complet Petit¬
Maitre. Han har meldt sig hos mig som en Frier; men jeg har til Da¬
tum ey hørt andre Erklæringer af ham, end de almindelige, som deslige
Flatteurs giøre til alle Fruentimre i Fleng. Ved hver en Visite, han
giver mig, bræger han mig Ørene fulde med en Deel forliebte Arier af
en skreven Viise=Bog, den han stedse har hos sig. Jeg har vel hørt tale
om et Slags Musici, der med deres Musiqve kan bringe Folk i adskillige
Slags Passioner; Men hvis Sylvesters Kierlighed til mig ikke er heftigere,
end den, hans forliebte Arier har virket hos mig; haaber jeg, at hans
Kierligheds Lue tager sin Begyndelse ved Viise=Bogens Oplukkelse, og
endes naar de derudi staaende Arier ere udsiungne. Hvor om alting er,
vil den gode Sylvester ufeilbarligen komme til at bræge sin Hals hees,
forinden at jeg i dette Sprog giver ham enten mit Ney eller Ja. Jmid¬
