lertid giør jeg mig aldeeles ingen Betænkning over at tage imod hans Pre¬
sents; og saasom denne Nar finder Fornøyelse udi at øse sine Penge unyt¬
tig ud, kand de samme falde i ligesaa god Jord hos mig, som paa et an¬
det Sted af samme Beskaffenhed.
Thersander er en Civil Person og af Metier en Negotiant. Hans
Exterieurer og udvortes Anseelse er just ikke af det behageligste Slags;
men alt dette kunde den Velstand, han efter udvortes Anseelse sidder udi,
giøre got, naar et Fruentimmer, uden videre Kundskab om hans Person,
vilde slaae til paa det første Bud. Han har og, som jeg siden har hørt,
været særdeles uheldig baade i sine hemmelige og aabenbare Frierier. Paa
hans Anmodninger om min Gienkierlighed har jeg ey givet ham uden
æqvivoqve Svar. Jkke destomindre taler han dog allereede af en saadan
Tone, som at han kunde have faaet mit virkelige Ja. Han giver mig
adskillige Lectioner saavel i Henseende til min Stats, som til mit Forhold
imod andre Mands=Personer. Til den Ende støder og stikler han ved
alle Leiligheder paa mine andre Opvartere. Han præker stedse for mig
om Tarvelighed, og rimser endeel Exempler op paa huselige Koner; da
han dog selv er intet mindre end en god Huusholdere. Jeg maa heraf
slutte, at han liden eller ingen Kundskab har om Fruentimrenes Egenska¬
ber, og at et Fruentimmer, i sær af mit Humeur, hverken lader sætte
Grendser for hendes Friehed, ikke eller fordrager, at hendes Friere fore¬
skrive hende Love. Overalt fører han herudi en Conduite, der viser saa¬
vel hans upolerede Leve=Art, som hans store Enfoldighed, at han, fordi
jeg i Betragtning af de anseelige Presents, han giør mig, entretenerer
ham stedse med en Venlighed, der synes at have den heftigste Forliebelse
til Grund, vil bilde sig ind, at han er mig aldeeles vis, da dog en god
Deel Friere ikke engang kan giøre sig vis Facit paa dem, hvis virkelige
Ja de have erholdt. Jmidlertid bliver jeg dog ved at styrke ham i sit
falske Haab; og hvis min. gode Taasse ey før vil blive kied af at giøre
mig Presents, end at jeg, tvertimod min egen Jnterresse, skulle vilde kiee¬
des ved at anhøre hans Lectioner, haaber jeg, at hans Casse vil faae en
incurable Svindsot, forinden vi skilles ad.
Her har man da en kort Afbildning paa mine nu havende 3de Friere,
og saadanne have ungefehr alle de forrige været. Men uagtet deres store
Naragtighed have de dog alle været mig alt for kloge, at jeg skulle kunde
indlade mig i Ægteskab med nogen af dem, da jeg i sær ikke har kundet
spore den Taalmodighed hos dem, som jeg søger efter hos den, jeg skulle
binde mig til. Jeg tør ellers, uden at legge en alt for stor Berømmelse
paa mig selv, paastaae, at neppe nogen af mit Kiøn skal kunde vide at
