skee og faae i Sinde, at inqvirere mine Lommer hver Gang jeg gik ud,
at jeg ikke skulde rutte med hendes Penge. Hun skulle vel og, paa een¬
deel andre gamle Matroners Viis, døve mine Ørne med hendes bestan¬
dige Biørnebrumlen; thi om hun endskiønt er Tandløs, saa er hun dog
ikke Tungeløs, og der skulle vel aldrig fattes hende Anledninger til at
kunde faae noget at brumle for. Men da det ikke er denne Dames Pen¬
gekiste, men hendes elskværdige Person jeg skulde lade mig vie til, har
jeg uden videre Betænkning, staaet denne Mosbegroede Brud rent af
mine Tanker.
Andre af mine Venner, der vil, at jeg udi mit Val skulle for videre
Promotions skyld søge efter at komme ind i en anseelig Familie, have
giort mig Forslag paa en Frøiken. Hendes Person og Exterieurer staar
mig for saavidt nok an; men jeg maa og her i Kraft af andres Exempel
befrygte, at hun ved alle Leyligheder vilde lade mig hendes dybe Forne¬
drelse høre. Hendes Høybyrdighed skulle maaskee finde sig fornærmet ved
at befatte sig med Huusholdningen, den hun ventelig hverken har ikke
heller skiøtter om at faae nogen Jndsigt udi, og følgeligen maatte jeg da,
ligesaavel see Huset forsynet med en Huusholderske, som Fruen med en vel
afrettet Kammerpige. Hun vilde maaskee og tage sin Morgen Comodite i Agt
til Klok. 11., derefter sidde for hendes Natbord til Middagsmaden blev
frembaaren, og om Eftermiddagen enten giøre eller tage imod Visiter.
Men da hun har ikke større Capitaler end Don Ranudo, og mit Embeds
Jndkomster vilde blive aldeles utilstrækkelige til de forudseete Udgifter, kan
jeg ikke heller resolvere mig til dette Partie.
Endeligen have nogle af mine Venner tilbudet mig deres Mediation
hos en ung bemidlet Enke. Dette Forslag staar mig af alle best an. Hen¬
des Person og Væsen er indtagende, og hendes Discourser og Raisonne¬
ments fornuftige, saa at jeg snart kunde overtale mig til dette Partie,
hvis ikke hendes Forhold og Opførsel udi hendes forrige Egtestand stoed
mig for Hovedet. Hun tilbragte vel hendes Sal. Mand en skikkelig
Capital; men hun vidste og derhos saaledes at leve, som hun kunde haft
Moguls hele Skat at raade over; saa at hvis Mandens egne Capita¬
ler og aarlige Jndkomster ikke havde været des større, havde hendes egne
tilbragte Midler kuns lidet vilde forslaae til hendes prægtige Stats, til
hendes kræsne og overdaadige Levemaade, og til hendes fatale Spillebord.
Men understod den Sal. Mand sig kuns at see suurt ved hendes ødsle
Adfærd, maatte han uerindret strax pakke sig, hvis han ikke vilde føle
