Virkningen af hendes rasende Forbittrelse. Jeg behøver altsaa nogen
Tid til at betænke mig paa dette Val, da jeg maa sige, som det heder i
Fablen: Vestigia me terrent; thi jeg er ligesaa ømskindet paa min Ryg
som i min Pande, og troer jeg neppe at kunde resolvere mig til dette Par¬
tie, forend mit Skind ved en 8 Dages Spitsrodløben er bleven hærdet.
Men hvordan skal dog vel Slutningen blive af denne min Tvivlraa¬
dighed? Jeg seer desverre alt forud, at hvis jeg vil have mig en Kone,
faaer jeg at følge min Fætters Raad og Formaning. Du skal, siger han,
udsøge dig en Brud med Penge. Det kan sans Facon være lige meget,
enten hun er Enke eller Møe; enten hun er ung eller gammel; enten hun
er en fæl og heslig Medusa eller en smuk og yndig Daphne; enten hun
er from eller arrig. Hun maa være hvordan hun være kan, naar hun
kuns har Penge. Kan du ey nyde de forønskte Fornøyelser hiemme, kan
du gaae en anden Vey, og dog ey forglemme undertiden at giøre din Kone
nogle Caresser. Saaledes giør jeg, og hvis du vil følge mit Raad, skal
du giøre det samme.
Dog vil jeg tage denne Resolution under Betænkning, og imidlertid
consulere de gode Mænd, der have proberet et fierding Aars langvarigt
Egteskab; thi hos de ældre befrygter jeg at skulle faae alt formeget at høre
af mine egne Sentments.
Tvivlraadig Frier, du dog dette burdte lære,
At den, som saa med dig for længe gaar i Val,
Han for sit Uheld selv maa billig Skylden bære,
Hvis han, som ofte skeer, for Kiernen faaer et Skal.
Paa førstkommende Løverdag har jeg den Ære at opvarte Læserne
med den behagelige (skiønt skadelige) Flateur.
