Actricen.
Num. 9.
Løverdagen, den 9 December 1758.
lmprimatur B. MÖLLMAN
Den behagelige (skiønt skadelige) Flateur.
Træder til Side paa Skue=Pladsen; J Upolerede! J som udi
eders gammeldags Oprigtigtighed sige, at sort er sort og at
hvidt er hvidt! Forføyer eder bag Machinerne, J Ufordra¬
gelige! J som sige Folk Sandheden saa reent ud i Øynene!
og giver Plads for min behagelige Person! Kan de skeeve Øyekast, og
det koldsindige Væsen, der allevegne møder eder, dog ikke engang lære
Jer at følge mit Exempel? J bilde Eder ind, at J ere fornuftige og
klarseende. Men hvor ufornuftig og blind handle J ikke mod eder selv,
i det J med Eders oprigtige Væsen paafører Eder et Had og en Misgunst,
den J meget vel kunde undvære, naar J som jeg giør, vilde sige, at
sort er hvidt. Tænker J vel, at Egenkierlighed skulle være saa aldee¬
les uddød hos Menneskene, at de skulle kunde ansee sig selv og deres Gier¬
ninger og Adfærd med Eders Øyne? Men om de end kunde kiende deres
egne Ufuldkommenheder, hvad Behag meene J vel, de skulle kunde finde
i at høre dem? Vil J derfore vel fare; vil J have en almindelig Yndest;
ja vil J ikke selv være Hinder i Eders Forfremmelse, saa træder i mine
Fodspor, og troe mig, J skal befinde Eder vel derved. Seer engang til
mig, hvor jeg end lader mig see, og hvor jeg end melder mig, er jeg al¬
levegne behagelig og kierkommmen, og J skal ikke lettelig faae at høre
at nogen har stødt sig over mig. Jeg har alletider Berømmelser, Dyd,
og Meriter til fals, og jeg kan uden mindste Hexerie giøre en kulsort
Ravn kridende hvid.
